HØJE TAASTRUP KOMMUNE GOING GREEN

KOMMUNALE AKTØRER I STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

PARTNERMØDE 27 . JUNI 2014

KARL SPERLING

KARL@PLAN.AAU.DK

F O R S K N I N G S G R U P P E N E N E R G I P L A N L Æ G N I N G

I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G

2

Strategisk energiplanlægning (SEP)

D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

Energistyre lsen:

”En  s t ra teg isk  energ ip lan  e r  e t

 p lan lægn ingsværk tø j ,   som  g iver  kommunerne  

mu l ighed   fo r  a t  p lan lægge  de   loka le  energ i fo rho ld

  t i l  e t  mere   f leks ibel t  og   energ ieffekt iv t

 energ isystem .  P lan lægn ingen  ska l  b landt  andet

 b id rage   t i l ,  a t   mu l ighederne   fo r  a t   f remme

 vedvarende  energ i  og  energ ibespare lser

 systemat isk  undersøges ,   samt  b id rage   t i l ,  a t

 po ten t ia le rne  udnyt tes  på  en   samfundsmæssig

 hensigtsmæssig  måde .  S t ra teg isk

 energ ip lan lægn ing   i   kommunerne   (SEP)  omfa t te r

 al le   former   for  energ i forbrug  og

 energ i forsyning   i  a l le   sek torer   (husho ldn inger

 kommunal  og  anden  o f fen t l ig  serv ice ,  p r iva t

 serv ice ,   f remst i l l ingsv i rksomhed,   t ranspor t ) . ”

3

Strategisk energiplanlægning (SEP)

D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

Hovedprincipper:• At tænke alle sektorer sammen (el, varme,

transport, gas)• Fleksibil i tet = at træffe ”strategiske” valg som

ikke udelukker de mest effektive løsninger i på lang sigt

• At tænke det lokale energisystem ind i det nationale – og omvendt

• At udnytte de lokale ressourcer (energi, mennesker, økonomi…) og skabe lokal udvikling

• At skabe en organisering (internt og eksternt), som sikrer at SEP bliver en bredt forankret process

4

Udfordringer i SEP

D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

Biomasse:• En meget begrænset ressource i Danmark

Energibesparelser:• Skal accelereres markant – men dette sker ikke af s ig

selv

Transport:• Persontransporten forventes at st ige

“First mover” problemet:• Nye teknologier ( f .eks. syntet iske brændsler) er dyre

Hvi lke løsninger kan vi gå i gang med med det samme?

5

En række energipolitiske udfordringer - eksempler

D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

• PSO diskussionen og manglende incitamenter t i l at integrere vindkraft i energisystemet

• Usikkerhed omkring kraftvarmens fremtid og udbygning af elforbindelser t i l udlandet

• Mangel på sammenhængende og langsigtet incitamentssystem ti l energibesparelser

• Uhensigtsmæssige og ufleksible regler ifm. placeringsmuligheder for vindmøller, biogas m.fl.

• Barrierer for offentlige/kommunale investeringer i VE (modregningsregler m.fl.)

Der er konstant behov for konkrete, lokale analyser og eksempler ifm. ovenstående!

Hvorfor SEP i kommunerne?

6

• Langt de fleste tiltag skal implementeres lokalt• Eksempler: • Fjernvarme, industriel overskudsvarme • Individuel opvarmning (varmepumper, solvarme)• Energirenovering og besparelser i bygninger• Landvindmøller • Biogasanlæg • Transportløsninger • Lokale kraftvarme-værker (fx store varmepumper) Lokal balancekapacitet og integrering af fluktuerende VE

Initiativerne skal koordineres og integreres ny kommunal rolle

7

Kommunernes roller og handlemuligheder

• Kommunen som virksomhed

• Kommunen som planlægnings- og godkendelsesmyndighed

• Ejer af forsyningsselskaber

• Parternskaber, information, netværk

8

Kommunale tiltag

• Kommunens egen infrastruktur (offentlige bygninger, køretøjer mv.)

• Fjernvarme (udvidelse, besparelser, varmepumper, solvarme …)

• Vindmølleplan (kommunen som ejer og planmyndighed)

• Biogas/biomasse screening (kommunen som andelsejer/planmyndighed)

• Samarbejde med virksomheder (ifm. fx miljøgodkendelser, spildvarme)

• Boliger (partnerskaber, byggetilladelse, pakkeløsninger, uddannelse…)

• Kollektiv trafik

• Andre?

9

Tværkommunalt samarbejde

• Biomasse/biogas

• Fjernvarme

• Affald

• (Kollektiv) trafik

• Vindmøller

• Mellem nabokommuner

• Landkommuner som energileverandører

1 0

Kontekst: SEP er en proces på flere niveauer

D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014

Der er behov for en ny opgavefordeling og nye institutionelle rammer

1 1D E P A R T M E N T O F D E V E L O P M E N T A N D P L A N N I N G

Kilde: Afgangsprojekt Louise Krog Jensen & Martin Therkildsen 2014

SvagSvag

Skal komme med input

1 2

Hvorfor SEP projekter som HTKGG?

Staten har behov for viden ”nedefra”:• At kende de konkrete mul igheder og barr ierer• Konkret input t i l energi- , afg i f tspol i t ik m.m.• At nogen kommer i gang med de svære områder

( t ransport , energirenover ing mv.)

Kommuner har behov for:• Danne s ig et overbl ik og komme i gang med konkrete

projekter

• At v ide hvi lke rammer de har og hvi lke rammer som er uhensigtsmæssige el ler som mangler

• Skabe lokale, tværkommunale netværk og udvik l ing

Lokale aktører har behov for:• At kende den overordnede teknologiske retning • At kunne se strategiske samarbejdsmul igheder

1 3

Mulige resultater i HTKGG…?

• Overblik over potentialer og udvikl ingsmuligheder –

måske endda en langsigtet og sammenhængende

plan?

• Identif icering af strategiske indsatsområder

• Igangsætning af samarbejde og demoprojekter

inden for indsatsområderne

• Udviklingsspor og videreførelse af SEP arbejdet

efter 2015 – intern og ekstern organisering

• Etablering af kommunikationskanaler t i l staten, regionen og andre centrale aktører

• Konkret input t i l nye regler og energipolit ik (baseret analyserne ifm. indsatsområderne)