kis i odense
DESCRIPTION
KIS i Odense. Børne- og Kulturchefforeningen den 15. juni 2007. Referencegruppe Udvalgsbeslutning 28.11.05 Udviklingsfase Pilotprojekt Udvalgsbeslutning 13.2.07. Kvalitetssystemet. Vores ambition et kvalitetssystem der er systematisk, løbende, resultatvurderende og udviklings-skabende - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
• Referencegruppe
• Udvalgsbeslutning 28.11.05
• Udviklingsfase
• Pilotprojekt
• Udvalgsbeslutning 13.2.07
Kvalitetssystemet
Vores ambition
• et kvalitetssystem der er systematisk, løbende, resultatvurderende og udviklings-skabende
• med basis i dokumentation
• og funderet i dialog
Nytænkningen
Et samlet system, hvor
• et samlet, systematisk billede af skolen – som forhåbentligt fører til kvalitetsudvikling
• Vi kommer tæt på undervisningen og dens resultater.
På flere niveauer: kvalitativt kvantitativt
• fokus er på evaluering/dokumentation
2005 Paradigmeskifte
Tilsyn
Kvalitets-udvikling
Et kvalitets-system
Rammer
Udvikling
Rammer
Processer
Resultater
Elever
Team PolitikereForvaltning
Feedback Feedback
ResultaterResultater
Evalueringskæde:
Dokumentation * Politisk
* Pædagogisk
Evaluering og kvalitetsudvikling
Skole-ledelse
Resultater
Feedback
Tilsyn
Skolebestyrelsens kommentarer
Feedback Feedback
Hvilke fremskridt har eleverne/børnenegjort under forløbet?Hvilke erfaringer har eleverne/børnenefået under forløbet Hvor er eleverne/børnene i processen medat nå de opstillede mål?
Resultater
Hvilken dokumentation har forløbet ogevalueringen frembragt, som vi kan læggefrem for forældre og ledelse?
Dokumentation
Hvordan fandt vi ud af, omeleverne/børnene har nået de opstilledemål?
Evalueringsmetode
Tegnene på at målene er nåetMålet er nået, når eleverne/børnenekan.....
Kriterier for målopfyldelse(konkretisering af målene)
Hvad skal eleverne/børnene lære?Udvælg 2 -3 mål - kan være både fagligemål, mål vedrørendeundervisningsmæssige kvalifikationer, målvedrørende arbejdsformer og sociale mål.
Læringsmål/kompetencemål
Hvilke trinmål er udgangspunkt forundervisningsforløbet/den pædagogiskeaktivitet?Hvilke mål fra Børn- og Ungepolitikkenforsøger undervisningsforløbet/denpædagogiske aktivitet at tilgodese?
Undervisningsmål/udviklingsmål
Dokumentationsdel:
RedskaberTeamnotat
Hvilke erfaringer kan bringes videre ikommendeundervisningsforløb/pædagogiskeaktiviteter?
Hvad lærte vi?
Tænk f.eks. på følgende områder:F.eks emne metode organisering produkt handlinger
Hvad kan gøres bedre?
Hvilke sammenhænge har været af særligbetydning for, at undervisningen gik, somden gik - og for at eleverne/børnene lærtedet, de gjorde?Tænk f.eks. på følgende områder:F.eks emne metode organisering produkt handlinger
Hvad gik godt?Refleksionsdel:
nævn max 3 emner til fælles refleksionTeamets ønsker til punkter tildrøftelse ievalueringssamtalen
Vurder forløbet med udgangspunkt i de afskolens opstillede kriterier for godundervisning/pædagogisk aktivitet?
Brug følgende vurdering: Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Jænvt tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende
Selvevaluering
Arbejdet er baseret på skolernes selvformulerede kriterier for god undervisning/pædagogisk aktivitet.
Skolens kriterier for god undervisningKriterierne skal kunne fungere som operationelle målestokke, når lederen vurderer kvaliteten af den undervisning, der beskrives, dvs. de skal være mere præcise end værdier og kunne brydes ned til tegn man kan se, eller spor man kan følge. Det er vigtigt at kriterierne fungerer som ”den røde tråd” gennem hele dokumentet.
Den proces, der har ført frem til kriterierne, dvs. hvem der har været med til at formulere dem, og hvor de er forankret i skolen.
Den rolle, kriterierne er tiltænkt i vurderingen, skal være tydelig for læseren, fx det at kun nogle af kriterierne indgår i denne vurdering.
Kriterier for god undervisning
Processen vedrørende fastlæggelse af kriterier
Anvendelse af kriterierne i vurderingen
Evalueringsnotat
MetodeHvordan er de forløb udvalgt, der er grundlaget for vurderingen?
Hvad kan det betyde for troværdigheden, dvs. i hvilken grad kan beskrivelserne forventes at afspejle generelle tendenser på skolen? Hvordan har I skaffet jer viden om feltet?Tænk på forskellige former for-interview-observation-læsning af tekster-selvevaluering-spørgeskemaunder søgelser
Hvilken dokumentation har I modtaget fra andre og/ eller selv produceret?
Udvælgelse
Undersøgelsesmetode
Dokumentation, der siger noget om undervisningens kvalitet
Dokumentation, der siger noget om elevernes læring
Beskrivelse af resultaterDenne del skal primært være beskrivende og referere til, hvor I har jeres viden fra.
Beskrivelsen bør følge en systematik, fx kriterierne. Det kan også være en gennemgang af det enkelte forløb eller en anden opbygning.
Det er vigtigt for troværdig-heden, at beskrivelsen medtager både styrker og svagheder, og at I ikke ’maler med for bred pensel.’
Viden om undervisningen og de pædagogiske aktiviteter
Viden om elevernes læring
Viden om rammevilkår i relation til den beskrevne undervisning
Den gode historieHer er det vigtigt at fastholde fokus på elevens læring og undervisningen/de pædagogiske aktiviteter, dvs. vælge en historie med eleven i centrum og/eller en historie med læreren/pædagogen i centrum.
UdbytteDisse tre afsnit er en opsamling på resultater og den gode historie – en konklusion, hvor centrale pointer trækkes op i beskrivende form, og herefter følger ledelsens vurdering.
Afsnittet afsluttes med en vurdering af, i hvilket omfang den beskrevne undervisning lever op til kriterierne.
Hvis der er grundlag for det i materialet, kan det være en god ide- først at præsentere, hvad lærere, pædagoger og elever giver udtryk for - og herefter at gøre rede for, hvad ledelsens samlede vurdering er.
I: Opsamling med hensyn til undervisningens kvalitet
… og ledelsens samlede vurdering af denne
II: Opsamling med hensyn til elevernes læring
… og ledelsens samlede vurdering af dette
III: Opsamling med hensyn til rammevilkår
… og ledelsens samlede vurdering af disse
Næste trinAfsnittet indledes med en opsamling på de udfordringer, processen har afdækket-- på elevniveau-- på lærer/pædagogniveau-- på organisationsniveau.
Det vil være naturligt her at tænke udfordringer og tiltag sammen med de mål, der efterfølgende skal aftales ifm. kontrakten
Det er vigtigt at holde fast i både forankring af de gode elementer, der allerede fungerer nogle steder, og angive nye tiltag.
Udfordringer
Tiltag, der sikrer forankring i organisationen
Andre tiltag
Ønsker til kvalitetssamtalens indholdFokus i denne del af kvalitetssikringen er undervisningens kvalitet. Derfor bør det også være det primære fokus her.
Evaluerings-
notat
Beskrivelse af
undervisningsforløb
Selvevaluering
Skoleprofiler Nøgletal
Evalueringssamtaler
Database
Kvalitetssamtale
Metoder iKvalitetssystemet
Bilag:Kvalitetsrapport
Fælles indhold på tværs af områderne
Rammer for institutionen
Drifts og Strategiske mål
Mål pba. kvalitet
Egne mål
Resultat-kontrakt
Forvaltningen og KIS
September
•Chefmøder fastlægger årets kvalitetsteams, og udviklingschefen sørger for besked til de involverede.
•Tidspunkt for kvalitetssamtalerne fastlægges, og KIS-sekretæren skriver ud til skolerne
Februar
•Chefmødet opsummerer og drøfter evt. forhold, der kan være relevante at fokusere på ved de kommende kvalitetssamtaler bl.a. med henblik på en vis ensartethed i samtalerne.
Marts-juli
•Chefen for specialundervisning gennemgår i samarbejde med PPR KIS-databasen i forhold til specialklasser og specialpædagogisk bistand og sørger for, at kvalitetsteams får de nødvendige informationer
•Kvalitetsteam forbereder årets kvalitetssamtaler, og sender senest 1 uge før kvalitetssamtalen en dagsorden til skolen med en kopi til [email protected]
Primo september
•Skoleafdelingens udviklingsgruppe (repræsentanter fra OLF, BUPL, skoleledere, SFO-ledere og SKA) afholder en halv temadag med henblik på at drøfte den fortsatte kvalitetsudvikling i skolevæsnet
•Kvalitetsrapport behandles i BUF-chefmøde (indgår i forarbejdet til strategikort)
•Kvalitetsrapport behandles i Børn- og ungeudvalg
Evalueringens hovedkonklusioner er:•Redskaberne vurderes overordnet set at leve op til
ambitionen om, at være systematiske og resultat-vurderende, mens det er vanskeligere at vurdere om redskaberne også er udviklingsskabende. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at evalueringen forholder sig til ét afgrænset forløb.
•Holdningen til redskaberne er generelt positiv. I evalueringen peger både skoleledere og lærere/ pædagoger på, at de udviklede redskaber understøtter professionsudviklingen.
•Der peges på behov for mindre justeringer af redskaberne.
Skolelederne siger:• Et ledelsesværktøj til den pædagogiske
ledelse
• Fokus på lærere og pædagoger og på kerneydelsen – undervisning
• Lærerne glade for det
• Tilpas forstyrrelse
• Guiden flot
• Vigtigt med tid til medarbejdere i forvaltningen
Kvalitetsrapport til B&U-udvalget incl.strategier
3. kvartal 2. kvartal
4. kvartal 1. kvartal
OKTOBER
Budgetvedtagelse APRIL
JULI
JANUAR
Temamøde B&U-udvalgetsamt bestyrelsesrepr.
Kvalitetssamtaler
Kontraktudarbejdelse
Årscyklus kvalitet i skolen
Udmelding af strategier
Kvalitetsrapport til Byrådet
KIS - implementering:
Marts: Regionsmøder – ledelsesteam
Maj/juni: KIS-system. Indikatorer, SAS-portal skoleledere, adm.medarbejdere
September: Regionsmøder – medarbejdere ”lærer til lærer”
September: Regionsmøder – ledere. Metodekursus
September/ Regionsmøder – ledere. ”Gode spørgsmålskurser”oktober:
Oktober: Regionsmøder – ledere. Kontrakter
NB: Skolerne skal have defineret kriterier for god undervisning.
Hvor meget
”merarbejde”
afføder dette?
Kan v
i cen
tral
t
håndte
re a
lle
de dat
a?
Kan skolerne genkende sine
egne metoder i dette?
Kan vi i
forvaltningen
give skolerne
”ordentlig”
feed-back?
Formår vi at
omsætte pædagogisk
dokumentation til
politisk dokumentation?
Får vi en god
balance mellem
central styring og
lokal håndtering?
Er der manøvrerum
for skolerne?
Kan vi håndtere
kontrolaspektet,
så det opleves
legitimt? Bliver dette
en gave til
skolen eller
giver vi den
gift?Kan vi medvirketil en professionalisering
af lærere og pædagoger eller af-
professionaliserer vi dem?
Kan vi indfange
skolens vigtige
opgave i voressystem?
Kompleksitet
i skolens opgave
og et lidt stift
system!
Brændende spørgsmål