kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis

Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk

praksis

Preben Ulrich Pedersen, lektor Ph.D.

Center for kliniske Retningslinjer


Indhold

• Formål med kliniske retningslinjer• Hvordan kan man arbejde med dette?• Hvordan kommer man i gang?• Hvilke krav om evidens skilles til patientforløb og

kliniske retningslinier?• Hvordan bygger man en klinisk retningslinie op?• Hvordan dokumenterer man ved korte

patientkontakter?


Ejerskab og finansiering

• Center for Kliniske Retningslinjer ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys)

• Driften betales af– Sygehusene– dasys– Andre indtægter


Placering

• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved:

Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet

WWW.kliniskeretningslinjer.dk


Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer

• Råd der fungerer som bestyrelse

• Videnskabelig Råd – der varetager metodiske problemstillinger


Formål med Center for Kliniske Retningslinjer

• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje

• At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer

• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og

internationalt niveau• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at

styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer


Hvorfor CKR….

• Retningslinjer af varierende kvalitet • Retningslinjer med begrænset evidens• Retningslinjer, der i for ringe grad

publiceres• Retningslinjer med forskellige

handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt

• Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer


Betydning for patienterne…

• 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i nyeste forskningsresultater

• 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller direkte skadelig

(Grimshaw et al, 2004)


Ændre retningslinier praksis??

• En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier viser at:

Kvalitetsforbedring på op til 34% er mulige

(Grimshaw et al, 2004)


Hvorfor landsdækkende kliniske retningslinjer……?

• Samle kræfterne, således sygepleje-praksis i højere grad baseres på evidens, dette øger kvaliteten af den sygepleje patienterne modtager.

• Øge viden og kompetencer

• Sparer tid og penge


Hvad er evidensbaseret sygepleje?

• Handler om at fremskaffe og velovervejet anvende den nyeste og bedste videnskabeligt dokumenterede viden inden for et problemfelt for at sikre at patienten tilbydes den sygepleje, der gavner ham bedst.

Kilde: Pedersen PU. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2000;1:16-26.


Forskningsbas-eret viden

Kliniskekspertise

Validevurderinger

Klinisk beslutningPatientens præferencer

rElementer i kliniske beslutninger


Hvad er en klinisk retningslinje?En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i

specifikke kliniske situationer

Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundheds-væsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.

WWW.kliniskeretningslinjer.dk


Centrale begreber i definitionen

• ”Systematisk udarbejdede udsagn”…dvs anbefalinger for praksis….

• ”I specifikke kliniske situationer”…• ”Træffe beslutninger”…indgår i den konkrete

kliniske beslutningstagning


• Anbefalinger for praksis…..forudsætter– Litteratursøgning– Læse, vurdere, fortolke forskningslitteratur

indenfor den kvantitative forskningstradition– Formulere sig indenfor den kvantitative

forskningstradition

”Systematisk udarbejdede udsagn”…

Kilde: Klinisk sygeplejeforskning, Hørdam, Overgaard og Pedersen, 2008


Barrierer hos for anvendelse af forskning

• Forskningsresultater er ikke let tilgængelig

• Statistiske analyser er ikke forståelige

• Skrevet på engelsk

• Sygeplejersker føler sig ikke i stand til at evaluere kvaliteten

• Ikke rapporteret klart og læsevenligt



Patientforløbs niveau: Patienterne skal være aktive i forhold til deres ernæringspleje under indlæggelsen

(B).

Lægernes del Sygeplejerskers del Diætisters del

Niveau for klinisk retningslinje

Lokale instrukser monofaglige/tværfaglige


Bedømmelsesprocessen

Kliniskretnings-linie

Center forKliniske retningslinier

Nej

Ja

Ny revision

Peerreview

Godkendelse

Offentliggørelsepå hjemmeside

Er der udarbejdeten retningslinie el.er der noget i gang allerede?

Kliniskretnings-linie

Center forKliniske retningslinier

Nej

Ja

Ny revision

Peerreview

Godkendelse

Offentliggørelsepå hjemmeside

Er der udarbejdeten retningslinie el.er der noget i gang allerede?


Før man går i gang med at udvikle…

Formelle krav til en klinisk retningslinje:1. Den skal være relevant for patienten2. Den skal være relevant for en fagprofessionel og falde

inden for dennes kompetenceområde3. Emnet skal være egnet for udarbejdelse af en klinisk

retningslinje.Er der tale om en værdi? Er emnet for overordnet beskrevet? Eksisterer der litteratur, der kan danne baggrund

for en klinisk retningslinje?



Vi er i gang!!!!!!!

Så send ind……….

www.kliniskeretningslinjer.dk


Århus Stiftstidende, 06.09.08

kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis

Documents