kofoeds skoles Årsberetning 2010 - 11

HJÆLP T I L SELVHJÆLP T IL SOC I A L T UDSAT TE

At være socialt udsat i Danmark betyder ofte at stå alene, uden for fællesskabet. Det kan skyldes alkohol- og stofmisbrug, fysiske og psykiske problemer eller hjemløshed.

På Kofoeds Skole arbejder vi med at hjælpe mennesker, som er sat ud på et sidespor i samfundet, med i fællesskabet og videre i livet.

Det gør vi blandt andet gennem undervisning, værksteder, kreativitet, motion, rådgivning og støtte.

Kofoeds Skole har afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa, samt skoler og samarbejdsprojekter i ni lande i Central- og Østeuropa.

På Kofoeds Skole hjælper vi mennesker med at hjælpe sig selv.

Det har vi gjort siden 1928, hvor skolen blev grundlagt.


Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | Tlf. 3268 0200 E-mail: [email protected] | Hjemmeside: www.kofoedsskole.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens Aage Bjørkøe

Redaktør: Maria Noel

Redaktion: Karen Thougård Pedersen, Thomas Pedersen, Naja Mammen Nielsen og Jane Lise Fogedby Redaktionen er afsluttet 31. maj 2011

Foto forside/bagside: Michael Noel

Design og koncept: Louise Ry Mathiasen og Maria Noel

Grafisk produktion: Grafisk Workshop på Kofoeds Skole og fotograf Michael Noel

Layout og produktion: Line Thorsen Jacobsen

Trykkeri: Kailow GraphicOplag: 2.600ISSN: 0900-4203

Indhold

Forstanderen har ordet................................... 2

1 - 2 - 3 - 4.291 .............................................. 4

Betænksomhed udvider skolen ....................... 6

En ny skole ser dagens lys ............................... 7

Tema: Fattigdom uden grænser ....................... 8

Fattigdom uden grænser .............................. 9

Fattigdom har mange ansigter .................... 16

Har du uddannelse, kan du få ...................... 17

Et boost til selvtilliden ............................... 18

Fattigdom uden filter .................................20

Eleverne er ensomme ................................ 22

Så' der mad! ............................................. 24

19 skoler i 9 lande ..................................... 26

Polen - Danmark tur/retur .......................... 27

Et sæt tøj koster en måneds undervisning .....28

Den største fattigdom er at være uønsket ......30

Fængsel, gravplads eller ungdomsbolig? ....... 31

Dagens ret: 9 kofoed-dollars ........................ 32

Råd til lidt ekstra ....................................... 33

Livsværkstedet - empowerment ...................34

Av, min tand! ...............................................36

Kort nyt ......................................................38

Elevambassadører mod TB .............................40

Man kan IKKE lave tv uden kaffe! ...................42

Når livet skal erobres tilbage ..........................44

Giv en skilling til Kofoeds Skole ......................46

Kofoeds mange venner .................................. 47

Det er vigtigt at støtte ...................................48

Gaver til Kofoeds Skole ..................................49

Eleverne i tal ...............................................50

Økonomi .....................................................52

Bestyrelse og repræsentantskab .....................54

Organisationsdiagram ...................................55

Kofoeds SkoleÅrsberetning 20102

Fattigdommens mange ansigter2010 var Europæisk Fattigdomsår. Det har været med til at gøre opmærksom på, at fattigdom og social eksklusion er et stort og voksende problem i Danmark.

I dette årsskrift vil vi forsøge at give nogle bud på en forståelse af fattigdomsproblemet, som vi oplever det i disse år. Vores vinkel er knyttet til erfaringerne med Kofoeds Skoles elever. Det gi-ver næppe et fuldt dækkende billede af fattigdom-mens forekomst i Danmark. Til gengæld er vores fremstilling særdeles velfunderet. Den stammer fra den helt konkrete virkelighed.

I et dansk socialhistorisk perspektiv associerer vi ’fattigdom’ med materiel nød og elendighed: sult, udsatte familier, mørke baggårde, beskidte fabrikker, mørke fattiggårde og dystre herberger. Mange var fattige, selvom de havde arbejde, og havde man ikke, var det i det store og hele op til de lokale myndigheder at bestemme, om man skulle have et snetegn eller knuse skærver til vejbyggeri for at oppebære en minimal og ofte fornedrende socialhjælp. Så kom velfærdsstatsprojektet, som fra 1930’erne og især fra 1960’erne har været, og stadig er, den bærende kraft i bekæmpelsen af fattigdom.

Det er gået hånd i hånd med den generelle og meget markante stigning i den materielle levefod, som er sket i samme periode. Denne velstandsfrem-gang er kommet alle grupper i samfundet til gode. Siden Anden Verdenskrig er danskernes gennem-snitlige indkomst steget til godt det tredobbelte. Resultatet har været imponerende: Sult og under-ernæring eksisterer ikke, forbrugsmulighederne er

overvældende, de mørke baggårde er erstattet af lyse gårdarealer med boldbaner og legepladser. Der er styr på arbejdsmiljøet, fattiggårdene er væk, og der er lys og luft med eneværelser i langt de fleste af vores herberger og øvrige tilbud til de hjemløse og socialt udsatte.

På alle felter er der samtidig gennemført en, målt med international målestok, meget vidtgående lighedspolitik, først og fremmest gennem skatte-mæssig omfordeling. Et resultat er eksempelvis, at alle er sikret mindst ni års skolegang og har adgang til et uddannelsessystem med en høj grad af frit valg på alle hylder. Men alligevel får omkring 20 procent af de unge ikke en erhvervsuddannelse.

Med en målestok hentet fra 1920’erne og 1930’erne, hvor Kofoeds Skole begyndte sit arbejde, kan man sige, at vi har udryddet den klassiske, materielle fattigdom i Danmark. Stort set. Og så langt så godt. Men hvorfor er begrebet ‘fattigdom’ igen kommet i fokus?

I løbet af de senere år er der blevet indført en række stramninger og nedsættelser af kontant-hjælpen. Det gælder for eksempel starthjælpen i 2002, kontanthjælpsloftet i 2004 og 300 timers reglen i 2006. Meget af fattigdomsdebatten har fo-kus på virkningerne af dette. Problemstillingen er knyttet til spændingsfeltet mellem en rimelig ma-teriel levefod og motivationen til at søge arbejde. Det skal kunne betale sig at have et job.

Fra slutningen af 2008 har vi haft en verdensom-spændende finanskrise, som medfører en stigende arbejdsløshed og udstødning af de svageste fra

Forstanderen har ordet

Kofoeds SkoleÅrsberetning 2010 3

arbejdsmarkedet. Denne udvikling viser fattig-domsdebatten stort set ikke interesse for. Men på et sted som Kofoeds Skole, der har over 4.000 forskellige elever om året og 600-700 om dagen, oplever vi en meget stor stigning i elevtallet. Stig-ningen er på knap en tredjedel, 32 procent, i det daglige elevtal i løbet af tre år.

Fattigdommen er et reelt og stigende problem. Mange fagfolk på området vil nok være enige. Men blandt almindelige danskere fornemmer jeg en vis tøven: Er fattigdommen virkelig kommet til-bage? Hvordan skal udviklingen forstås? Jeg for-nemmer også en vis tøven lidt i retning af: ‘Spis nu lige brød til,’ når fattigdomsbegreberne tages i brug om dagens Danmark.

Den økonomisk betingede fattigdom eksisterer også i Danmark, men er ikke særlig stor, og set i et historisk og internationalt perspektiv er den nærmest ikke eksisterende.

På Kofoeds Skole møder vi dagligt mennesker, som lever et armodspræget liv, så jeg er ikke i tvivl om, at elendigheden findes, også den ekstreme. Ja, elendigheden og lidelsen findes i Danmark. Det samme gør social eksklusion. Men jeg har også lært, at forholdene er komplekse.

Fot

o: M

ich

ael N

oel

Jens Aage Bjørkøe

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Antal elever, de sidste ti år


Fire gange om året tæller Kofoeds Skole sine ele-ver. Og 2010 blev et rekordår. Siden skolen begynd-te at tælle eleverne i 1975, har der aldrig været så mange elever, der benyttede skolens tilbud som i 2010. Ikke mindre end 4.291 blev det til, hvilket er 124 elever mere end året før.

Det går op og ned

Ser man på elevtallet over de sidste ti år, har det bevæget sig op og ned. Omkring årtusindeskiftet var der en periode med forholdsvis stor nedgang, især på grund af den højkonjunktur, der prægede

de første år i det nye årtusinde. I 2003 benyttede kun 2.807 sig af skolens tilbud. Siden finanskrisens udbrud i 2008 har der været en dramatisk stig-ning i antallet af daglige elever på 32 procent. I det samlede elevtal tæller skolerne i Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa med.

Flere elever, men kortere tid på skolen

Samtidig med et stigende elevtal er der også en tendens til, at elever i aktivering er på skolen i kortere tid.

– Der er en klar tendens til, at flere borgere

1 - 2 - 3 - 4.291Antallet af elever på Kofoeds Skole har aldrig været højere

Årets tal og statistik

Dagligt elevtal

2007 2008 2009 2010


bliver aktiveret af kommunerne, men mange af dem i kortere tid. Både i forhold til den periode, de går på skolen, men også i forhold til at de kun er aktiveret få timer om ugen. Det giver en udfor-dring på værkstederne og undervisningsholdene, når man skal forholde sig til flere elever.

Samtidig giver det også en større administrativ byrde, oplyser leder af skolens Modtageenhed, Ellen Christensen. Hun understreger dog, at frafal-det blandt eleverne er uændret, hvilket kan være et tegn på, at eleverne ikke oplever en ringere service i skolens forskellige tilbud.

Folk virker mere pressede

Det er dog langt fra kun den elevgruppe, som er i aktivering, der er vokset. Skolen bliver også opsøgt af flere elever, som kommer ind fra gaden. Brian Hansen har været på Kofoeds Skole i 11 år. Han er som regel den første medarbejder, som nye elever møder, når de kommer ind på skolen. Brian Hansen og de øvrige medarbejdere i receptionen har også mærket det stigende elevtal.

I receptionen oplever Brian Hansen og hans med-arbejdere et stigende antal sagsbehandlere, som kommer med borgere, der skal høre om skolens tilbud. De kommer både fra kommunerne og fra eksempelvis bosteder for psykisk syge. Her er op-gaven at fortælle kort om skolen og vise vej videre til skolens studievejledning eller socialrådgivere.

Elevernes tid på skolen bliver kortere, og dermed bliver det sværere for Brian og hans medarbejdere at lære den enkelte at kende, finde ud af deres historie og fornemme, hvor skoen trykker.

– Når vi ikke har eleverne i så lang tid, betyder det, at noget af følingen ryger, siger Brian Hansen.

Især nye elever er usikre i starten, og mange har et stort behov for kontakt og for at kunne snik-snakke lidt om, hvordan det er i dag. Men eleverne har især brug for at fortælle om sig selv og deres problemer, når der er kaos i livet.

– Det handler selvfølgelig meget om økonomi og sygdom, men mange har også bekymringer for eksempel i deres forældrerolle. Om de slår til som forældre. Her giver for eksempel jul og forestående fødselsdage ofte eleverne problemer og angst for ikke at kunne leve op til forventningerne.

Men det hjælper dem at sætte ord på og have nogle, som gerne vil lægge øre til bekymringerne, så det gør vi alt, hvad vi kan, uanset hvor mange elever der kommer ind ad døren til skolen og hvor lang tid, de er her, slutter Brian Hansen.

769670

604582

Her er den nye ejendom. Den ligger på hjørnet af Jenagade og Nyrnberggade - lige over for Kofoeds Skole.


Med et stadigt voksende elevtal er Kofoeds Skole hele tiden på udkig efter mere plads. Og i 2010 gjorde en stor privat donation det muligt. En æl-dre mand valgte at tilgodese Kofoeds Skole i sit testamente, og det gjorde det muligt for skolen at købe en ny ejendom.

– Det er dejligt, at folk tænker på skolen og vores elever i den situation. Derfor er det også vigtigt, at pengene bliver brugt på den helt rigtige måde, så vi ærer den afdødes ønske, fortæller administra-tionschef Kenneth Engstrøm.

Og i dette tilfælde var der ingen tvivl. Skolens mange forskellige tilbud til eleverne kræver plads, og da ejendommen på hjørnet af Jenagade og Nyrnberggade, der ligger lige over for skolen, blev sat til salg, slog skolen til.

– De godt 1.200 kvadratmeter falder på et tørt sted, og det varer ikke længe, før ejendommen bliver fyldt med elever og en række forskellige aktiviteter, lover administrationschefen.

Det er nemlig blevet besluttet, at skolens åbne værksteder skal have lov til at boltre sig i de lyse lokaler med højt til loftet. På de tre åbne værkste-der kan eleverne arbejde kreativt med deres egne idéer. De kan for eksempel sætte møbler i stand, sy, strikke og reparere deres eget tøj, tegne, male, lave smykker og glas.

Betænksomhed udvider skolenEn stor privat donation gør det muligt for Kofoeds Skole at købe ny ejendom

Ny ejendom og ny skole

Fot

o: L

ouis

e R

y M

ath

iase

n

KofoedsSkoleiDanmark

• KofoedsSkole,Københavnmedafdelinger: Kofoeds Kælder, kontaktsted for hjemløse.

Ungdomsboliger (4 enheder). Haugegård, ungdomsbolig. Miteq, bofællesskab for grønlandske kvinder. Naapiffik, værested for grønlændere. Louisestiftelsen, rekreations- og kursussted.

• KofoedsSkole,Aarhus.

• KofoedsSkole,Aalborg.

• KofoedsSkole,Esbjerg.

• KofoedsSkole,Aabenraa.

Khaoma øver sig i at stave


B - a - l - l - o - n - e - r. Med let tøvende hånd skri-ver Khaoma ordet på tavlen. Da hun er kommet helskindet igennem, bliver usikkerheden hurtigt til grin, og det er let at få en ny elev til tavlen. Med moralsk opbakning fra de frivillige undervi-sere skiftes eleverne til at stave sig frem til et ord. Vi er på Kofoeds Skole i Aabenraa. Den åbnede dørene i maj 2010.

Stor opbakning fra lokalområdet

Drivkraften bag skolen er skoleleder Jo Christof-fersen.

– Jeg blev inspireret af dokumentarfilmen Kun med Hjertet, der handler om livet på Kofoeds Skole

i København, og kunne ikke ryste tanken om at åbne en tilsvarende skole her i lokalområdet af mig. Det har været et stort arbejde at få stablet sko-len på benene. Men en stålfast vilje og en stor por-tion engagement har gjort drømmen til virkelighed i den sønderjyske købstad, siger Jo Christoffersen.

Der er 25 elever indskrevet på skolen fra 13 forskellige lande. De er kvinder, og de fleste har læse- og skriveproblemer. Men alle har et stærkt ønske om at lære, og de er gode til at hjælpe og støtte hinanden.

De frivillige driver værket

Hver dag starter med morgensang og afspæn-dingsøvelser for at få sat gang i blodomløbet. Jo Christoffersen har mange års erfaring i at under-vise i gymnastik og får med stor entusiasme ele-verne med. Blandt undervisningstilbuddene er sprog, selvudvikling, samfund og kultur, arbejds-markedskundskab, computerteknik, syning, ma-ling og motion. På længere sigt er det meningen, at der skal arrangeres virksomhedsbesøg og ar-bejdsprøvninger.

Underviserne på Kofoeds Skole er 15 frivillige fra lokalområdet. Deres erfaringer spænder bredt, fra en maskinsnedker til socialpædagoger og lærere.

De er med til at afklare, forbedre og udvikle den enkelte elevs muligheder i samfundet. Det er en vigtig opgave, de påtager sig, og den bliver udført med stor ynde og ekspertise, siger Jo Christoffer-sen.

En ny skole ser dagens lysKofoeds Skole i Aabenraa er kommet godt fra start

Fot

o: K

arin

Rig

gels

en

9Kofoeds SkoleTema: Fattigdom Uden Grænser

Fattigdom uden grænser

Fattigdom skal være ekstrem, før vi reagerer. De synligt fattige er dem, der i sidste instans er røget hele vejen igennem det sociale sikkerhedsnet, som er spændt ud for at hjælpe dem. Det er tiggerne og de hjemløse, gadedrikkerne, stofmisbrugerne og de psykisk syge – og ofte oplever vi en blanding af alle problematikkerne. Spørger vi ‘manden på gaden’, om vi har fattige i Danmark, er det dem, han vil pege på som de fattige.

Men det synlige fattigdomsproblem er kun top-pen af isbjerget, og det er affødt af en eksklusions-mekanisme, som træder i kraft lang tid før, den enkelte vælger at sætte sig på gaden for at tigge.

Social eksklusion – den egentlige udfordring

At selve termen 'fattigdom' har fået en revival i den socialpolitiske debat herhjemme er nu og da med til at skabe mere forvirring end klarhed. Der er en tydelig tendens til at fokusere på de materi-elle sider af fattigdomsbegrebet. Diskussionen om fattigdomsgrænsen har været med til at skabe en illusion om, at vi løser problemerne ved at øge de sociale ydelser. Men debatten om fattigdomsgræn-sen og den tilbagevendende brug af fattigdomsbe-grebet gør, at vi overser det helt store fattigdoms-problem, som plager vores samfund.

Problemet er ikke materiel fattigdom, men social eksklusion. Vi er delt op i et A-hold med arbejde, karriere, familie og aktiv deltagelse i samfundslivet og et B-hold på offentlig forsørgelse. Det er det, jeg kalder den nye fattigdom, og her taler vi om helt anderledes store dimensioner, end den materielle fattigdom, som der i øjeblikket er fokus på.

Debatten har i stor stil drejet sig om, hvorvidt vi skal have en fattigdomsgrænse, og i så fald hvor den skal gå? Vægten har været på de økonomiske aspekter og konsekvenser af tiltag som kontant-hjælpsloft, starthjælp, 300 nu 450 timers regel og så videre. At disse initiativer kan have nok så al-vorlige konsekvenser for et menneskes liv, er der ingen tvivl om.

Men alt for ofte bruges fattigdomsbegrebet i flæng i en diffus betydning. Vi risikerer, at op-mærksomheden fjernes fra de reelle, bagvedlig-gende samfundsmæssige og menneskelige pro-blemer, som forårsager fattigdom. Det er sagen om social eksklusion af store befolkningsgrupper i dagens Danmark alt for alvorlig til.

Det må tydeliggøres, at hvis det skal give mening at tale om fattigdom i Danmark i dag, så skal vi væk fra de tungt ladede forestillinger om forhut-lede mennesker, der sulter. Vi møder ganske vist forarmede mennesker i gadebilledet – hjemløse og tiggere.

Men der er heldigvis ganske få hjemløse i Dan-mark i den klassiske og absolutte forstand, at man er nødt til at sove udendørs eller i skure, kældre og lignende. Det drejer sig om nogle få hundreder. Hvis man bruger den moderne, brede definition, der også inkluderer ‘mental hjemløshed’, er tallet godt 5.000.

Det altdominerende fattigdomsproblem i Dan-mark i dag er en langt mere kompleks sammen-blanding af personlige, sociale og samfundsmæs-sige faktorer, og det primære problem er, at mange personer og grupper er ekskluderet af fællesska-bet.

Af Jens Aage Bjørkøe, forstander

10 Kofoeds SkoleTema: Fattigdom Uden Grænser

Fattigdomsbegreber

Hvis vi reelt skal kunne sætte handling bag ordene og hjælpe de mennesker, som er påvirket af fat-tigdom, er det vigtigt, at vi når frem til en klar forståelse af det multifacetterede begreb, som fat-tigdom i dagens Danmark er. Fattigdommen har mange ansigter. Jeg vil derfor forsøge at give mit bud på en dybere forståelse af fattigdomsproble-met i Danmark anno 2011.

Der anvendes en række fattigdomsbegreber med meget forskelligt betydningsindhold:

1. Den absolutte fattigdom Det er den gammeldags, materielt betingede man-gel på de nødvendige ressourcer til livets oprethol-delse: mad på bordet, tøj på kroppen og en seng at sove i. De centrale, personlige levekompetencer, for eksempel de sociale og kulturelle, er intakte hos de nødlidende. Tilføjes de manglende materi-elle og økonomiske ressourcer, er problemet som regel løst for de fleste.

2. Den relative fattigdomDet er først og fremmest et ulighedsbegreb og handler om lavindkomstforhold og nogle gange om empowerment: hjælp og støtte til evnen til at tilret-telægge egen tilværelse. Den relative fattigdom er primært mental og sociokulturel i sit væsen. Den er også knugende, ekskluderende og destruktiv.

3. Den ekstreme og radikale fattigdom Den møder vi hos tiggerne, de hjemløse og andre ramt af voldsom eksklusion i mange dimensioner af tilværelsen. Deres problemstilling er alminde-

ligvis primært af psykosocial art. Nu og da må de lade sig nøje med de helt enkle midler i hjælpen som de klassiske 3 x S: Suppe, Seng og Sæbe. Den aktuelle, ekstreme fattigdom ligner den ab-solutte på overfladen, men årsagsfaktorerne og de mulige løsninger er anderledes og komplekse.

4. Fattigdom over grænser Et forholdsvist nyt fænomen, som næppe kan lø-ses af og i Danmark alene. Det kræver fælleseuro-pæiske initiativer. Til gengæld kan det ikke nytte noget at lukke øjnene for udfordringen. De er jo lige midt iblandt os. Årsagskæden for de fleste EU-borgere, som skolen er i kontakt med, er psykosocial, og for en mindre, meget omdebatteret gruppe, romaerne: sociokul-turel.

5. Den ny fattigdom Dette begreb handler om den sociale eksklusions mange dimensioner. Den ny fattigdom er i høj grad et helhedsorienteret begreb, som har fokus på alle aspekter af menneskets situation: materielt, psy-kisk og åndeligt-eksistentielt. Den ny fattigdom er det store problem i dag, og det er den mekanisme, som i dag er den bagvedliggende årsag til de fleste af de mere ekstreme forekomster af fattigdomsfæ-nomenerne.

Fattigdomsgrænsen

Skal vi have en økonomisk fattigdomsgrænse, hvor man er fattig, hvis man kun har et vist beløb til de daglige fornødenheder? Indførelsen af en fattig-domsgrænse vil sætte os bedre i stand til at vurdere


omfanget af den materielle fattigdom herhjemme.En fattigdomsgrænse vil være en markør for

vores fælles opfattelse af, hvor grænsen for en an-stændig økonomisk og materiel levefod skal være. Men selvom for eksempel 1.000 kr. mere om måne-den vil gøre en stor forskel for mange, der lever på de laveste offentlige ydelser, tror jeg ikke, at det fattigdomsproblem, vi har i dag, først og fremmest kan løses gennem større sociale ydelser.

Der er en klar tendens til, at fattigdomsdebatten centrerer sig om en relativt lille gruppe af ekstremt fattige: de hjemløse, stofmisbrugerne og de psy-kisk syge, samt forsørgelsestaksterne. Min erfaring er, at langt de fleste af de materielt og ekstremt fat-tige bliver rekrutteret fra den usynlige fattigdom, som jeg har givet navnet den ny fattigdom.

Usynlig fattigdom

Skolens arbejde har altid handlet om at bekæmpe fattigdom. Men den ny fattigdom, som er blevet mere fremherskende i de sidste årtier, og som vi i dag møder på skolen, ser anderledes ud, end den fattigdom Kofoed mødte i 1928.

Tidligere tiders traditionelle udstødte, eksem-pelvis hjemløse og vagabonder, de meget synligt marginaliserede, er i stigende grad afløst af eller blandet op med mennesker, som tilsyneladende er mere velfungerende. Men det er mennesker, hvor overfladen efter ret kort tid ofte krakelerer og af-slører et væld af problemer. Det er ofte personlige og psykiske problemer knyttet til arbejdsløshed, ensomhed, mangel på indhold i tilværelsen etc.

Det særlige ved nutiden er, at personkredsen, som har behov for hjælp, er langt mere varieret

sammensat end tidligere. Den ny fattigdom er indi-viduel i sin forekomst, ofte psykosocial, og kræver komplekse løsninger.

På Kofoeds Skole møder vi urimeligt mange af disse mennesker, som er kørt ud på samfundets sidespor. De er holdt i live af velfærdssamfundet, nogenlunde ordentligt og pænt, men med følelsen af et stempel i panden: ‘Dig er der ikke plads til. Du er ingenting værd, og vi har ikke brug for dig.’

Den ny fattigdom

Igennem de seneste 20-30 år er omkring 20-25 pro-cent af den voksne befolkning mellem 18 og 65 år blevet fuldtidsforsørget af det offentlige. Antal helårsmodtagere i alderen 18 til 65 år på overfør-selsindkomster lå, inden krisen satte ind i 2008, på omkring 700.000. Udviklingen toppede i nogle år forud, hvor 900.000 tilhørte denne gruppe, som blandt andet omfatter dagpengemodtagere, kon-tanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efter-lønnere og sygedagpengemodtagere. Mange er immigranter og flygtninge.

Selvom der er mindre udsving i økonomiske op- og nedgangstider, ser det imidlertid ikke ud, som om problemerne og situationen i afgørende grad påvirkes af ændringer i de økonomiske kon-junkturer. Vi har haft en periode med langvarig, høj arbejdsløshed i 1980’erne og 90’erne. Efter år 2000 har vi set en periode med lav arbejdsløshed og nu igen en opadgående kurve. Antallet af fuld-tidsforsørgede på overførselsindkomst er forbløf-fende konstant.

Under den ny fattigdom er det karakteristisk, at mange lider nød på grund af personlige problemer.


En del har komplekse psykosociale tilpasningsvan-skeligheder, ofte med tilknyttede alkohol- og andre misbrugsproblemer. Mange af de sociale klienter i 1980’erne og 90’erne var produkter af 60’er og 70’er kulturen. Andre ramte grupper har selvfølge-lig også, og i stigende grad, fyldt i billedet.

Ikke mindst i forbindelse med de stigende krav til uddannelse og effektivitet på arbejdsmarkedet er der sket en stor frasortering og marginalisering af de svageste. Det højteknologiske informations- og servicesamfund giver dårligt plads til de sociolo-giske grupper, som blandt andet søger Kofoeds Skoles hjælp. Det gælder for eksempel de svagest udrustede og uddannede kvinder, de nye indvand-rere, de psykisk svage og ustabile samt dem, der er blevet lidt for gamle til at vinde i konkurrencen om jobbene.

Den ny fattigdom er mere kompleks og på en måde vanskeligere at arbejde med end den tra-ditionelle, gammeldags fattigdom. Den handler i mindre grad om det materielle og mere om det mentale, man kunne også sige det psykosociale og det sociokulturelle. Den nye problematik, som

primært er en udstødnings- eller positivt udtrykt: en integrationsproblematik, er også blevet kaldt ‘mangel på indre velfærd’. Den handler om social eksklusion i forhold til samfundets fællesskaber, sociale og kulturelle netværk og ikke mindst ar-bejdsmarkedet. Den handler om ensomhed og iso-lation og placerer mennesker ude på sidesporet, i samfundets skraldespand.

For den enkelte er konsekvensen af den ny fattigdom ikke sult og materiel nød. Det er ikke længere nødvendigt at have et arbejde for at ek-sistere i vores velfærdssamfund. Men at arbejde eller uddanne sig og gøre nytte, samt at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet er tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Det, man mister, eller aldrig kommer til at besidde, i den ny fattigdom er: en rolle i samfundet – eller en plads i livet.

Fattigdom uden grænser

I de seneste år har vandringen af svagt funderede arbejdssøgende og egentlige sociale flygtninge fra


de fattige lande i syd og øst mod de rige samfund i vest og nord inden for EU-landenes kreds været i markant stigning.

Der er også en tilsvarende migrationsdynamik i en større international kontekst end blot inden for EU. Det har givet anledning til nye udfordringer og opgaver, som umiddelbart er yderst vanskelige at løse. Det skyldes først og fremmest problemernes karakter, men i høj grad også, at den nationale og internationale lovgivning ikke giver mulighe-derne for at hjælpe, men på nuværende tidspunkt er yderst mangelfulde eller ikke-eksisterende.

Det ses både i forhold til de ‘strandede arbejdssø-gende’ fra Central- og Østeuropa og meget synligt i forhold til romaernes problemer, og de problemer og udfordringer deres tilstedeværelse giver anledning til i det land, hvor de midlertidigt opholder sig.

Man kunne kalde dette nye komplekse pro-blemfelt for ‘fattigdom over grænser’ eller måske snarere ‘fattigdom uden grænser’.

Internationaliseringen er kommet for at blive, og derfor må vi, nationalt og internationalt, indrette de sociale hjælpemuligheder således, at menne-sker, som er i forskellige grader af nød, ikke blot ef-terlades i et tomrum præget af nød og elendighed.

Mulighederne for at opretholde en menneske-værdig tilværelse skal være til stede, samtidig med at der føres en effektiv indsats for at opnå en egentlig samfundsmæssig integration i opholds-landet. Eller en kvalificeret hjemrejse med samme perspektiv.

Ellers vil vi se flere og flere, som blot lander i en blindgyde og en form for elendighedsfælde i de rige lande. De synlige symptomer er tiggere

Illu

stra

tion

: Lou

ise

Ry

Mat

hia

sen


og hjemløse på gader og i parker. Dertil kommer mere eller mindre alvorlig kriminalitet, som ofte følger med denne livssituation. Hjælpeindsatsen indtil nu er i høj grad blevet udført af de frivillige organisationer, som har en bredspektret og rum-melig tradition for at gøre en indsats i forhold til særligt udsatte grupper. Disse fattigdomsflygtnin-ges problemer bør selvfølgelig først og fremmest løses i deres hjemlande. Men vandringen mod de rige landes iøjnefaldende overflod, internationali-seringen og de åbne grænser er en realitet.

De er her, og der vil givet komme flere. Derfor er det nødvendigt, at der skabes rammer og økonomi, som gør det muligt at hjælpe.

Det er både en national og international opgave. Der er næppe tvivl om, at EU må ind i billedet og skabe grundlaget for indsatsen. Der må indføres en form for ‘sociale minimumsrettigheder’ for de stran-dede arbejdssøgende og fattigdomsflygtningene. Økonomisk kunne det være en mulighed at oprette en ordning, hvor EU betaler 50 procent, hjemlan-det 25 procent og opholdslandet 25 procent.

Afmagten i det sociale hjælpesystem

Selvfølgelig – og heldigvis – lever langt fra alle på overførselsindkomst i fare for at blive reelt fat-tige. Vi har generelt rigtig gode muligheder for at få offentlig hjælp af det sociale system. Men det sociale system er i høj grad indstillet på at af-hjælpe de problemer, som er fælles for de mange, og i langt mindre grad dem, som er fælles for de få. Kan du give sagsbehandleren de rigtige svar og agere efter reglerne, får du hjælp og kommer videre. Hvis ikke du retter ind, så tager vi din for-

sørgelse fra dig. Social- og arbejdsmarkedspolitisk er skruen blevet strammet gevaldigt i forhold til de svageste grupper i de senere år. Signalet fra systemet til dem, der ikke formår at agere i det, er ofte mistro, mistillid og mistænksomhed i takt med, at forskellige tiltag og foranstaltninger ikke har den ønskede effekt. Systemet virker ødelæg-gende på selvrespekt og motivation, og i stedet for at øge den enkeltes livsmuligheder, formindskes de i virkeligheden langsomt.

I de store byer, først og fremmest København, er der samlet store grupper af ressourcesvage men-nesker, som kommer meget i behandlings- og hjæl-pecentrene. Deres svaghed er kendetegnet ved: lav indkomst, manglende uddannelse, arbejdsløshed eller lavtlønsarbejde, høj syge- og dødelighed, dår-lige boliger, ringe kontakt til familie og naboer, mis-brugsproblemer, etniske og kulturelle integrations-problemer samt psykiske vanskeligheder. Det er især disse mennesker, som er afhængige af job- og socialcentrene. Den store del får den hjælp, de har brug for. Men for en alt for stor gruppe er hjælpen utilstrækkelig, eller de får det direkte dårligere, mens de bliver hjulpet.

De mange udsatte er alle at finde i velfærds-samfundets system. Mange har været der i åre-vis, nogle har aldrig prøvet andet. De er blevet klienter. Uanset hvad man så ellers finder på at kalde dem, for eksempel ’brugere’ eller ’borgere’. Borger-klienten er afhængig af hjælp udefra. Hans eller hendes liv styres af andres beslutninger og velvilje. Desværre er der også en tendens til, at klientgørelsen går i arv.

Det sociale system kommer til kort i forhold til de menneskelige problematikker, det skal løse i


forbindelse med den ny fattigdom. Det kommer paradoksalt nok til at virke imod hensigten i mange tilfælde og bliver i stedet endnu en eksklusions-mekanisme. Vi bruger rigtig mange penge og ressourcer på velfærd, men i forhold til den ny fat-tigdom og dens individuelle, psykosociale karak-ter, kommer velfærdssystemet alt for ofte til kort. Mennesker er ikke gamle biler, som der bare skal skiftes en del ud på.

Mange oplever det som kafkask, når de løbende skal bruge den sparsomme tid, der er afsat til et møde med deres sagsbehandler, på at genfortælle hele deres historie til endnu en ny i rækken. Hvis de da overhovedet kan få kontakt og en tid.

Den indre velfærd skal styrkes

Moderne velfærdspolitik må især dreje sig om at styrke den enkeltes indre velfærd, dvs. de kvalifi-kationer, der skal til, for at man kan opbygge net-værk og tage ansvaret for sig selv. Men det kræver også, at vi hver især føler ansvar for hinanden i hverdagen. Offentlig hjælp gør det ikke alene. På Kofoeds Skole forsøger vi at tage kampen op med dette problem gennem stærkt differentierede og individuelt tilrettelagte forløb til arbejdsledige og socialt udsatte, som har brug for støtte til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Vi ser mange mennesker blomstre op her, men vi kunne godt ønske os bedre muligheder for, at de kan fortsætte deres udvikling uden for skolen. For eksempel i form af et mere rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked.

Det drejer sig i bund og grund om at forhindre, at vi fortsat har delt befolkningen op i et aktivt A-hold og et passivt B-hold, som er sat ud på sidesporet.

Mennesker, som har været udstødte, er som regel ikke særlig effektive eller veluddannede. Men de kan gøre nytte.

Tab af kontakt med arbejdsmarkedet er lig med tab af plads i samfundet. Når folk ikke får mulighed for at udnytte deres evner og anlæg, mister de den sid-ste rest af identitetsfornemmelse, og selvrespekten ryger sig en tur. Alkolhol- og stofmisbrug, kriminalitet og vold, passivitet, depressioner og flugt fra proble-merne er synlige symptomer på denne situation, hvor årsag og virkning ikke altid klart kan skilles.

Der skal være plads til os alle, og det er ikke kun den økonomiske nytteværdi, som tæller. Det enkelte menneske er mere og andet end alle vores succeser eller nederlag.

Vi kan og bør afhjælpe den ekstreme fattigdom gennem akuthjælp, rådgivning, skæve boliger og så videre. Og gerne med flere midler end i dag. Men hvis vi vil vinde i kampen mod fattigdommen, skal vores sociale system og uddannelsessystemet, familiepolitikken og arbejdsmarkedet være langt bedre til at imødekomme individuelle behov hos ressourcesvage mennesker.

Behovet er ikke nødvendigvis højere ydelser og mere af det samme. Behovet er, at vi som samfund indretter os på at skabe rum, arbejdspladser, akti-viteter og fællesskaber, hvor også ressourcesvage mennesker kan opleve personlig succes og en me-ning med livet.

Her kan tankerne om social økonomi og social-økonomiske virksomheder måske komme til at gøre en forskel for nogle.

Vi skal inkludere i stedet for at ekskludere. Det er den egentlige socialpolitiske og samfundsmæs-sige udfordring.

Om Modtageenheden

• Derertresocialrådgivere.

• Herkanelevernefåhjælptilf.eks.atforstå brevefrajobcenteretetc.

• Modtageenhedentagerimodnyeelever,der visiterestilskolenafjobcentre.

• Derudover tilbydes åben rådgivning og vejledningiforholdtilkontaktmedmyn- digheder,socialeforhold,økonomimv.


Hvert måned går omkring 120 mennesker gennem dørene ind til Kofoeds Skoles socialrådgivere. Tallet kan dog variere en del.

Ellen Christensen er afdelingsleder for Proces-faglig Enhed og dermed socialrådgiverne. Derfor møder hun dagligt eleverne og deres problemer. Ifølge hende er Kofoeds Skoles elever fattige på mange måder. Både økonomisk, uddannelsesmæs-sigt og socialt.

– Mange har svært ved at få indtægter og ud-gifter til at mødes, 46 procent har folkeskolens af-gangsprøve eller mindre, og mange har ikke noget netværk. De er blevet ekskluderet. De bliver ikke lukket ind i samfundet, og de har ikke gåpåmodet til at skubbe sig derind, fortæller afdelingslederen.

Ydmygende at være samfundets tabere

Ifølge Ellen Christensen er netop udelukkelsen fra samfundet den værste form for fattigdom.

– Det er uanset, om årsagen er økonomisk eller noget andet, fortæller hun og pointerer, at det er meget vigtigt for eleverne og for mennesker gene-relt at indgå i nogle fællesskaber, hvor de har lov at være, høre til og bidrage. Det er ydmygende at være passiv modtager. Eleverne vil gerne bidrage med det, de nu kan. Uanset hvor meget det er. Alle har brug for, at der er brug for dem, siger afdelingslederen.

Hjælper med at se udfordringerne i øjnene

Når en elev første gang kommer ind til socialråd-giverne, er fokus klart: Kofoeds Skole er et sted, hvor der er plads til dem. Og hvor de er velkomne.

– Vi har tid til dem. Og vi lytter. Noget, de ikke altid er vant til. Derudover lægger vi stor vægt på at være fleksible ved eksempelvis at have et bredt udvalg af aktiviteter, fortæller Ellen Christensen.

Det, at socialrådgiverne har tid til at lytte til ele-verne, samtidig med at skolen har en bred vifte af fleksible tilbud, giver mulighed for, at eleverne kan blive motiverede til at lave noget.

– Det er vigtigt, at vi ikke spilder deres tid. De skal kunne se en mening med det, de laver. Kan de det, er der pludselig plads til, at vi også kan hjælpe dem på andre måder. For eksempel lære dem at forholde sig bevidst til deres økonomi. Vores vigtig-ste opgave er at åbne deres øjne og hjælpe dem til at se deres udfordringer i øjnene, slutter Ellen Christensen.

Fattigdom har mange ansigterKofoeds Skoles socialrådgivere ser dem alle og giver sig tid til at lytte


I en tid, hvor ufaglærte job flytter til udlandet, har uddannelse aldrig været vigtigere for Danmark og for danskerne.

– Samfundet har brug for, at de unge får en ud-dannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet, og det har de unge også. Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem manglende uddannelse og fattigdom, forklarer chefkonsulent Ole Meldgaard.

Uddannelse er vejen ind i samfundet

På landsplan har over 70 procent af fattige unge mellem 18 og 29 år ikke nogen uddannelse. Og er man barn af en ufaglært, er risikoen for at ende uden uddannelse ti gange så stor, som hvis mindst en af ens forældre har en videregående uddan-nelse.

– Det er selvfølgelig bekymrende. Specielt fordi der er så klare beviser for, at uddannelse er en ef-fektiv måde at bekæmpe fattigdom med, fortæller Ole Meldgaard.

En erhvervskompetencegivende uddannelsehalverer risikoen for at blive fattig.

– Der er ingen tvivl om, at en uddannelse er vejen ind i samfundet og op i indkomstpyramiden. Men uddannelsessystemet når ikke alle. En del bliver sorteret fra tidligt i livet. Det er den primære årsag til ulighed i samfundet både økonomisk og socialt. Omvendt betyder økonomiske uligheder i samfundet også, at nogle grupper ikke får uddan-nelse, konstaterer chefkonsulenten.

Arbejde giver livskvalitet

I et samfund, der skal leve af viden, har uddannelse en stor social betydning.

– Arbejde er meget vigtigt for ens eksistens-grundlag. Uddannede har et bedre helbred, bedre økonomi og livskvalitet. De lever længere og har en større indflydelse på samfundet. En uddannelse afgør, om man er en del af samfundet, eller om man er ekskluderet, forklarer Ole Meldgaard.

Har du uddannelse, kan du få ...Uddannelse er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom

Fot

o: L

ars

Mic

hae

l Rei

ff


Et boost til selvtillidenI Kofoeds Skoles Oplysningsforbund er undervisning et vigtigt værktøj, når man klæder mennesker på til at hjælpe sig selv

Dansk, keramik, madlavning, musik, it, cykeltræ-ning, psykologi …

Med flere end 100 løbende kursustilbud er der nok at vælge imellem for eleverne i Kofoeds Sko-les Oplysningsforbund. Og der er plads til alle i undervisningslokalerne.

– Underviserne har en stor rummelighed og om-sorg for eleverne. Kombinerer man det med en høj faglighed, så skaber man et rum, hvor der er plads til den enkelte, fortæller Simone Paevatalu, der er pædagogisk leder i oplysningsforbundet.

Der er altid noget at bygge på

Uanset hvilket niveau eleverne befinder sig på, kan de starte dér, hvor de er, og vokse derfra.

– Der er selvfølgelig fag, hvor eleverne som ud-gangspunkt skal kunne noget. Hvis man for eksem-pel gerne vil have it undervisning, skal man kunne dansk. Men her er så fordelen ved at have et stort udbud af fag. For så lærer vi eleverne at læse og forstå dansk først, så kan de lære om it bagefter, forklarer den pædagogiske leder.

Mange udfordringer i dagligdagen

Selvom hun får det til at lyde nemt, står undervi-serne over for mange udfordringer i dagligdagen.

– Mange elever har nederlag med i bagagen og har ikke særlig meget selvtillid, når de begyn-der hos os. Det kan godt være, at en elev ikke kan så meget, når han eller hun begynder på et hold,

men alle kan altid et eller andet. Det tager vi ud-gangspunkt i og arbejder så ud fra.

Men oplysningsforbundet gør mere end det

Vi stiller også krav. Det er vigtigt, at vi har en eks-trem rummelighed uden at slippe tøjlerne.

Eleverne skal møde op og yde, så meget de kan. Og her er underviserne gode til at vurdere elevernes evner, så vi kan hjælpe dem til at nå et niveau, der er stort for den enkelte. Det betyder, at vi samler en gruppe op, som man ellers ikke gør ret mange andre steder, forklarer Simone Paevatalu.

Succes bliver til mere succes

Mange af tilbudende er kreative fag, og nogle vil måske undre sig over, hvad eleverne får ud af at gå til for eksempel musikundervisning eller på ma-lekurser. Ifølge den pædagogiske leder handler det om selvværd.

– Jeg er ikke sikker på, at selve faget nødven-digvis er så vigtigt. For eleverne handler det om at bruge nogle måske ukendte sider af sig selv og prøve grænser af for dermed at kunne ændre livs-mønstre. Mange er ikke vant til at blive anerkendt eller arbejde med noget, der bliver værdsat. Det kan vi give dem, ved at de eksempelvis får deres malerier med på en udstilling. Og det er et kæmpe boost for deres selvtillid. Og så hænger det jo sådan sammen, at hvis man er god til noget, så bliver man også god til andre ting. Man skal huske, at mange

Simone Paevatalu er pæ-dagogisk leder af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund


elever ikke har ret mange succeser med i bagagen. Og det er betydeligt nemmere at få succes, når man allerede har haft det, siger Simone Paevatalu, der pointerer, at fokus hele tiden er på at genop-bygge mennesker gennem succesoplevelser.

Som ringe i vandet

En del af Kofoeds Skoles elever har børn, og selv-om skolen ikke altid kan hjælpe eleverne tilbage på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at tænke på de ringe i vandet, man har mulighed for at lave.

– Det er vigtigt, at forældre kan komme hjem med overskud og være i godt humør. Vi har for eksempel en del indvandrerkvinder, der kommer og lærer dansk og om dansk kultur, og det er da en

kæmpe gave til dem og deres familie. Men også til samfundet, fordi vi inkluderer dem, slutter Simone Paevatalu.

Fot

o: M

aria

Noe

l

Fot

o: M

aja

Les

ler


Hvordan ser fattigdom ud? Det spørgsmål stillede Kofoeds Skole sine elever i forbindelse med et fo-tomaraton, der blev holdt i september 2010.

Omkring 40 elever fik udleveret et éngangska-mera og fik fem dage til at skildre, hvordan de mener, fattigdom ser ud lige nu.

21 kameraer kom tilbage, og 38 billeder blev udvalgt til at være med i den udstilling, som fandt sted i november i Multihallen på Kofoeds Skole.

Eleverne tager os med helt ind og tæt på deres virkelighed, og resultatet er et råt og ærligt øje-bliksbillede af, hvordan der ser ud på den økono-miske bund af det danske samfund.

Her vises et lille udvalg af billederne.

Har du lyst til at se resten af billederne, så klik ind på www.kofoedsskole.dk, hvor der ligger et link til udstillingen.

Fattigdom uden filterMens politikere, organisationer og fagfolk diskuterede fattigdom i 2010, afholdt Ko-foeds Skole et fotomaraton, hvor skolens elever gav et bud på fattigdom i Danmark

Fot

o:A

lex

Mat

tig

Fot

o: S

vetl

ana

Kaj

is


Fot

o: D

orth

e K

ajan

gm

at

Fot

o: D

orth

e K

ajan

gm

at

Fot

o: R

osin

e

Fot

o: T

hor

Pet

erse

n

Psykologtilbuddet

• Kofoeds Skoles psykologtilbud har eksisteret siden 1997.

• Psykologen har konsultation 16 timer om måneden.

• Ordningen tilbyder ikke decideret behandling, men rådgivning og støtte, samt hjælp med henvisning til andre behand- lingsmuligheder.

• Både elever og ansatte kan benytte psyko- logordningen. For ansatte er der tale

coaching og supervision.

• Gennemsnitligt har eleverne været hos den psykologiske konsulent 2,5 gang.

• 15 ud af 32 elever har været udsat for en eller flere former for omsorgssvigt.

• 11 ud af 32 elever (35 procent) har opsøgt psykologen p.g.a. massiv følelse af ensomhed.

Andre terapeutiske tilbud på skolen er en række aktiviteter som for eksempel familie-rådgivning, terapeutiske ophold for grøn-lændere på Louisestiftelsen samt samtale-gruppen Stifinder.


Ensomhed er et af de emner, der ofte kommer op, når elever på Kofoeds Skole taler med skolens psykolog Benedicte Schilling. Hun har arbejdet på Kofoeds Skole i ni år.

– Eleverne er mere ensomme i deres fattigdom end de var, da jeg startede på Kofoeds Skole.

Før var der en form for solidaritet, men i dag bli-ver de ekskluderet fra samfundet. Og det gør, at de kamouflerer sig, fordi det har store konsekvenser at være anderledes. Bare fordi de ikke sidder på et gadehjørne længere, er de der stadig. Nu sid-der de bare helt alene i en lejlighed, konstaterer Benedicte Schilling.

Identitetsløse elever

Ifølge skolens psykolog er en del af problemet, at man ikke kan se, at eleverne har det dårligt.

– Før dannede eleverne små grupper, men det gør de ikke så meget mere. De lukker sig inde, fordi de er så overbelastede på andre områder. Konsekvensen er, at de forsumper i en dyb en-somhed, som ingen mennesker kan eksistere i, forklarer psykologen.

Hun pointerer, at mange af eleverne ikke har noget socialt netværk. Uden for Kofoeds Skole er der ingen, der spørger, hvordan de har det eller savner dem.

– De bliver identitetsløse. Mister deres motiva-tion. Og de kan ikke selv hive sig op på hesten. Mennesker er ikke bygget til at være alene. Krop, hjerne og det kemiske system lukker ned, når det

ikke bliver brugt. Reptilhjernen er i overlevelses-modus og sparer på alt, hvad der kan undværes. Inklusive initiativ, siger Benedicte Schilling.

Eleverne er ensomme2010 var året, hvor EU satte fokus på fattigdommen. Og det handler ikke kun om penge, men også om den tiltagende sociale fattigdom

Benedicte Schilling arbejder som psykolog på Kofoeds Skole. Hun

oplever, at flere og flere elever er blevet ekskluderet fra samfundet


Det er skamfuldt

Ingen ender i den situation med vilje. De elever, der kommer forbi Benedicte Schillings kontor, er meget bevidste om deres situation.

– Det er meget skamfuldt for dem. De tager selv ansvaret for deres situation og vender det indad. Jeg har for eksempel siddet over for elever, der føler skyld over en fysisk sygdom som leddegigt. De vil bare så gerne være en del af samfundet. Byde ind med noget. De har bare ikke overskuddet, fortæller psykologen.

Og det er her, Kofoeds Skole kommer ind. – Eleverne har brug for anerkendelse for at kunne

løfte sig. De har brug for at føle, at de er en del af noget større. Vi kan ikke altid hjælpe dem med det hele; men vi kan lytte, støtte og sørge for, at ele-verne har nogen, de kan dele deres liv med. Mange af dem har ikke andre, slutter Benedicte Schilling.

Fot

o: M

aria

Noe

l

Tine laver spejlæg til dagens lille varme ret

Lagkagehuset donerer gårs-dagens brød til skolen. Det kan eleverne købe for én krone


Kokken Anders stikker hovedet ud i køkkenet. – Hvaaa, kommer der flere æg, spørger han. – De skal lige stege et øjeblik mere, kommer det

fra Tine.Hun er 31 år og er i løntilskud i køkkenet på

Kofoeds Skole. – Det er et rigtig hyggeligt sted. Vi har det sjovt

i stedet for bare at sidde derhjemme. Og jeg lærer rigtig meget. Jeg kan sagtens få tiden til at gå, når jeg ikke har et arbejde. Men det er rart at komme

ud og dejligt at have kolleger. Folk er i godt humør, og der bliver snakket meget. I ægte køkkenjargon, forklarer hun.

Så’ der mad! At være i løntilskud i køkkenet på Kofoeds Skole hjælper Tine videre med sin karriere. Og så skader det jo ikke at have det sjovt samtidig

Dagens dessert er

fromage med jordbær

Fot

o: M

aria

Noe

l

Fot

o: M

aria

Noe

lF

oto:

Mar

ia N

oel

Sarath De Silva kommer i kanti-nen næsten hver dag og får ofte dagens ret


Vil gerne være kostvejleder

– Pas påååååå! Tine Jansson kommer ud gennem den røde

svingdør med en stålbakke fyldt med spejlæg. Hun sætter den ned ved siden af kokken Anders, der skal bruge dem til dagens lille ret, biksemad. Og lige så hurtigt, som Tine kom ind, forsvinder hun bag den svingende røde dør med de kinesiske tegn, der betyder ‘god mad’.

Hun er uddannet teaterskrædder, men har haft svært ved at finde et fast job.

– Det er en lille branche, og der er mange om buddet. Så det er svært at finde et fast job. Jeg blev hurtigt træt af at hænge i systemet og begyndte at

tænke på, hvad jeg ellers kunne have lyst til at lave. Og så fandt jeg frem til, at jeg gerne vil læse sundhed og ernæring og blive kostvejleder.

For at blive det skal man have køk-kenerfaring, og det får Tine Jansson masser af i Kofoeds Skoles køkken, der dagligt bespiser omkring 300 mennesker.

Når Tine stopper i køkkenet, vil hun søge mere køkkenarbejde, in-den hun går i gang med at studere til kostvejleder. Og gerne et sted, der har fokus på sund mad. F

oto:

Mar

ia N

oel

Fot

o: M

aria

Noe

l

Kofoeds Skoler og projekter i udlandet

• Tjekkiet, 5

• Rumænien, 1

• Ukraine, 4

• Armenien, 1

• Estland, 1

• Litauen, 1

• Polen, 4

• Slovenien 1

• Bulgarien 1


Der ligger et stort arbejde i Danmark, når det kom-mer til at bekæmpe fattigdom på alle fronter.

Alligevel har Kofoeds Skole også valgt at priori-tere en indsats uden for landets grænser.

De gode erfaringer herhjemmefra med at yde hjælp til selvhjælp kan bruges, uanset om der står Polen, Ukraine eller Armenien i passet.

Skolerne i udlandet er ikke kopier af Kofoeds Skole i Danmark. Men idéerne, metoderne og for-målet er det samme: at hjælpe mennesker til at kunne klare sig selv.

Anden Verdenskrig er fundamentet

Skolerne er alle placeret i Central- og Østeuropa med en enkelt afstikker i Armenien. Og de fleste har set dagens lys, fordi de mange netværk, sko-len deltager i, har kunnet melde om et stort behov for mere hjælp til socialt udsatte i områderne. Det betyder, at skolerne i eksempelvis Polen blev byg-get på et fundament af kontakter fra tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Kofoeds Skole organise-rede nødhjælp til Polen og derigennem lærte en del polske socialarbejdere at kende.

Vigtigt at dele erfaringer

Kofoeds Skole hjælper i opstartsfasen, men er me-get bevidst om, at det er ildsjælene på skolerne, der er den vigtigste ressource. Derfor bliver der lagt stor vægt på at rådgive, vejlede og supervisere lederne i de forskellige lande. Derudover inviterer

Kofoeds Skole i København ofte de udenlandske samarbejdspartnere til Danmark, så man kan ud-veksle erfaringer, tale pædagogik og diskutere socialt arbejde.

Inspirerede den polske sociallov

I flere af landene har de lokale skoler været med til at påvirke landets socialpolitik. For eksempel besøgte den polske premierminister i 2003 Han-sa Christiana Kofoeda skolen i byen Poznan og blev så imponeret af stedet og dets idéer, at han inviterede et par af skolens medarbejdere med til at deltage i udarbejdelsen af en ny sociallov med større fokus på aktivering og hjælp til selvhjælp.Kofoeds Skole er på vej med en bog om det inter-nationale arbejde. Den udkommer i efteråret 2011.

19 skoler i 9 landeFattige og socialt udsatte findes i hele verden. Derfor har Kofoeds Skole ikke mindre end 19 datterskoler og projekter i udlandet


Med de åbne grænser søger mange østeuropæere til Danmark. Med sig i bagagen har de drømmen om at finde et arbejde og få et bedre liv. Men mange af dem ender desværre med at bo på gaden, fordi de ikke kan finde et arbejde. En del af dem møder man i Kofoeds Kælder på Kultorvet i centrum af København.

Kofoeds Kælder hjælper

Her er Marketa Kubickova ansat. Hun taler polsk og underviser, sammen med frivillige, i dansk og engelsk.

– Vi har dagligt kontakt med 15 til 20 udlænd-inge. Vi prøver at hjælpe dem med at ændre deres situation, og jeg oplever, at vores undervisning for-bedrer deres chancer for at få arbejde eller få af-klaret deres arbejdssituation i enten Danmark eller deres hjemland, forklarer Marketa Kubickova.

Polske håndværkere havde brug for hjælp

I 2010 blev Kofoeds Kælder kontaktet af fem pol-ske håndværkere, der levede på gaden og havde brug for hjælp.

– De fik sprogundervisning, mens de sideløbende søgte job, og så fandt vi noget arbejde til dem. De satte bygninger på Sundholm i stand. To af dem sparede nok penge op til, at de kunne vende hjem

til familien i Polen. Og de tre andre fik sparet op, så de kunne få tag over hovedet gennem vinteren, fortæller Marketa Kubickova.

Roadtrip til Polen

Mange af de østeuropæiske brugere af Kofoeds Kælder indser med tiden, at de ikke kan finde arbejde i Danmark, og at det er umuligt for dem at skabe sig en tilværelse her. Her samarbejder Kofoeds Kælder med datterskolerne i udlandet.

– I 2010 var vi i Polen med fire hjemløse, der ønskede at vende hjem til Polen, men som ikke havde ressourcerne og heller ikke rigtigt noget at vende hjem til, siger Marketa Kubickova.

Polsk hjælp til selvhjælp

To ansatte fra skolen kørte sammen med de fire polakker til Polen i en af Kofoeds Skoles biler.

– De fik alle fire lov til at bo på en af vores dat-terskoler i Polen. Her arbejder de og får samtidig hjælp til at finde deres familie, som de har mistet kontakten med. Måske kan skolen også hjælpe med at finde en bolig og et arbejde og dermed give dem en mulighed for at starte på en frisk, forklarer Marketa Kubickova.

Polen - Danmark tur/returKofoeds Skole har fokus på at hjælpe de mange polakker, der kommer til Danmark for at søge arbejde her, men strander på gaden

Tøjdepotet er indrettet som en almindelig butik

Fot

o: M

aria

Noe

l


Kofoeds Skoles tøjdepot har eksisteret lige så læn-ge som skolen. Og de sidste ni år har Dorthe Vejbo stået i spidsen for skolens tøjbutik.

– Alle skolens elever har lov til at komme her og hente tøj. Derudover kommer her også en del pensionister, der ikke kan være elever, men som har fået en speciel tilladelse, forklarer hun.

Et sæt tøj koster en måneds undervisningSelvom pengene er små, er der ting man skal have. En af dem er tøj, og derfor har Kofoeds Skole sin helt egen tøjbutik, hvor alt er gratis

Vil ikke se fattige ud

Tøjet kommer typisk fra private mennesker i København og om-egn, der har valgt at donere det til skolen.

– Nogen giver deres tøj til os, fordi det har de altid gjort, eller også er de vant til, at deres foræl-dre har givet os deres aflagte tøj, fortæller Dorthe Vejbo.

Har man tøj, der hænger og samler støv i klædeskabet, kan man aflevere det i tøjdepotet el-ler i skolens reception. Hvis man bor langt væk eller ikke har mu-lighed for selv at fragte tøjet, kan skolens transportafdeling komme og hente det.

– Der er også enkelte firmaer, der giver os hele kollektioner. Alt fra arbejdstøj til dyrt modetøj. Det

er selvfølgelig noget af det, der er rift om. Selvom man ikke har så mange penge, vil man jo stadig gerne se godt ud, siger Dorthe Vejbo.

Ifølge hende er der en god grund til, at kunderne i tøjbutikken gerne vil have mærketøj, selvom de ikke har råd.

Dorthe Vejbo har stået i front for Kofoeds tøjdepot i ni år

Tøjdepotet har et bredt udvalg af legetøj, som eleverne kan få med hjem til deres børn

Fot

o: M

aria

Noe

l

Fot

o: M

aria

Noe

l


– De er jo ligesom os andre. De vil gerne have tøj, der holder længere, og så betyder det også meget, at det sender et signal om, at man har penge. Der er jo ikke nogen, der bryder sig om at se fattige ud. Det er et spørgsmål om status.

Rift om overtøj og sko

Overtøj får aldrig lov at hænge mange sekunder på stativerne. Men også sko er der stort behov for.

– Der findes faktisk mennesker i Danmark, der ikke har en varm vinterjakke eller går i sko, der er totalt udtrådte og gået op i limningen. Mennesker, der kun har det sæt tøj, de står og går i. Eleverne kan komme to gange om måneden og blive klædt på fra inderst til yderst. For nogle betyder det rigtig meget, fortæller Dorthe Vejbo og tilføjer:

– Folk er glade for, at de kan komme til os. Det betyder, at de kan klæde sig selv og deres børn på.

Pris: undervisning

Men helt gratis er der jo aldrig noget, der er. – 'Betalingen' for tøjet er, at man skal være elev

på skolen. Så på den måde kan man godt sige, at

et sæt tøj koster en måneds undervisning, slutter Dorthe Vejbo og smiler, mens hun går tilbage til arbejdet. Der er nok at lave i tøjdepotet.

Fot

o: M

aria

Noe

l


Er det muligt at være 18 år, have den sidste nye mobil i lommen og være hjemløs?

– Man skulle ikke tro det, når man tænker på, at vi lever i et velfærdssamfund. De unge har en evne til at ligne alle andre, så ingen opdager den situa-tion, de er i, fortæller Birger Mosholt, der er leder af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU).

– Han mener, at hovedparten af denne gruppe er usynlige og ofte bliver glemt i en fortravlet hverdag. De er blevet vendt ryggen hele deres liv. Af familien, men også af skolen og systemet generelt. Der er ikke tid til dem. Og det gør, at de passer meget på sig selv.

Tør ikke drømme om fremtiden

Birger Mosholt har arbejdet med unge i 35 år, men kan stadig blive chokeret over, hvad de unge har været udsat for.

– Nogle af dem er selvmordstruede. De har ikke noget netværk og har ikke tillid til andre menne-sker. Alle mennesker har nogle universelle behov for kærlighed, for at blive passet på, og for at der er brug for én. Hvis man kommer i underskud på et af områderne, begynder ens identitet at smuldre. Vores unge er i underskud på alle tre områder, siger Birger Mosholt.

Når Birger og hans team møder de unge første gang, handler det først og fremmest om at skabe et rum, hvor de unge føler sig trygge, om at lytte og være nærværende.

– Vores vigtigste opgave er at hjælpe dem med at turde drømme om fremtiden. Det tør de ikke, fordi det gør for ondt. De tror ikke, der er brug for dem. At de er uønskede. Det er den værste fattigdom, der findes, fastslår afdelingslederen.

Og et stort tab for samfundet. – Vi har jo brug for dem på arbejdsmarkedet.

Hvis ikke vi får fat i dem nu, så kommer de til at koste samfundet penge resten af deres liv.

Mange af de unge har ikke afsluttet folkeskolen. En del er ordblinde eller har ADHD, og de fleste er aktive hashmisbrugere.

Den største fattigdom erat være uønsketMange af de unge på Kofoeds Skole har problemer på flere områder. Man kan bare ikke altid se det ved først øjekast

Fot

o: M

aria

Noe

l


Selvom Lars Sørensen kun er 25 år, har han alle-rede set livets skyggesider. Han er ordblind og li-der af ADHD. Og dén cocktail gjorde, at han hang ud med de forkerte mennesker, og i sidste ende blev hjemløs.

Først da en socialrådgiver sagde, at han ville ende i enten fængsel eller på kirkegården, beslut-tede han sig for at ændre sit liv.

Havde ingenting

Lars har boet på et værelse i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) i næsten et år.

– Da jeg kom hertil, troede jeg ikke, at jeg kunne noget. Havde ingen drømme. Havde ingenting. Jeg troede, at jeg skulle være på bistand resten af mit liv, siger han.

Men den opfattelse havde KSU ikke. Lars skulle have en hverdag. Så hver dag skulle han møde op på Kofoeds Skoles cykelværksted.

– Pludselig fik jeg en normal hverdag, og jeg fandt ud af, at jeg kan noget. Især når jeg ikke har drukket eller røget hash. At arbejde fik mig også til at indse, at det er godt for mig at lave noget.

Fik sine drømme tilbage

Selvom Lars var motiveret til at komme ud af sit misbrug af hash og alkohol, var det ikke nemt.

– Jeg havde det dårligt, og så kom jeg til at drik-

ke fire flasker vodka og endte på hospitalet. Jeg var jo vant til at blive smidt på gaden, hvis jeg havde overtrådt reglerne de andre steder, jeg har boet. Men i stedet for at blive hjemløs fik jeg af vide, at de selvfølgelig ikke ville smide mig ud, for det var jo nu, jeg havde brug for dem, fortæller Lars med et smil, der breder sig i hele ansigtet.

Den unge mand havde fundet et hjem. Et mid-lertidigt hjem, men stadigvæk et sted, hvor han følte sig hjemme.

– Personalet på KSU er meget engagerede, og det betyder meget for mig, at der er plads til, at jeg kan fucke up en enkelt gang, uden at de opgi-ver mig. Og det, at de tror på mig, har givet mig tro på mig selv. Pludselig er jeg begyndt at tænke på fremtiden og har planer om at starte på en ud-dannelse som cykelsmed. KSU har givet mig mine drømme tilbage, konstaterer han.

Fængsel, gravplads eller ungdomsbolig?Lars Sørensens liv har givet ham en del udfordringer. Det var først, da han flyttede ind i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger at han fandt sin løsning


Dagens ret: 9 kofoed-dollarsKofoeds Skole har sit eget pengesystem, Kofoed-dollars, som eleverne bruger flittigt. Skolens nationalbankdirektør Jette Stilling står for alt det administrative

Et måltid mad, et buskort eller et par håndklæder. Det er blot nogle af de ting, Kofoeds Skoles elever bruger deres Kofoed-dollars til. Skolen har nemlig sin egen valuta, hvor det ikke er Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der pryder bagsiden, men to hænder, der beskytter en skrøbelig flamme.

Ifølge Kofoeds Skoles 'nationalbankdirektør' og kasserer, Jette Stilling, er Kofoed-dollaren et til-skud til elevernes daglige økonomi.

– Det er måske svært at forstå, hvis ens daglig-dag hænger sammen, men der er masser af men-nesker, der ikke har mulighed for at gå i bad, få klippet hår, vasket tøj eller har råd til et buskort, siger Jette Stilling.

Et måltid mad og 18 dollars om dagen

Dollar-systemet fungerer på den måde, at elever, der arbejder i produktionsværkstederne, hvor sko-len forbereder dem på et arbejdsliv, kan tjene op til 27 dollars om dagen, fordelt på tre timer. Lønnen for den første arbejdstime, bliver dog udbetalt i form af en spisebillet.

– Mange af vores elever får af den ene eller an-den grund ofte ikke ordentlig mad. Derfor priori-terer vi det, forklarer Jette Stilling.

Når spisebilletten er trukket fra, kan man altså tjene 18 Kofoed-dollars om dagen.

– Pengene kan eleverne for eksempel bruge i kantinen eller købe buskort, så de kan komme til og fra skolen. Omkring 50 elever har valgt at spare deres dollars op. Så holder vi styr på deres penge,

indtil de skal bruge dem, siger Jette Stilling.Eleverne kan spare sammen til alt muligt. Det

kan være en ny cykel, maling til deres lejlighed eller noget lignende.

– Men de får ikke pengene udbetalt. Vi vil være helt sikre på, at pengene bliver brugt til det, der er aftalen. Så vi udbetaler kun i form af rekvisitioner til forretninger, vi har aftaler med, fortæller Jette Stilling.

Hjælper elever med at hjælpe sig selv

Eleverne kan tjene til en tøjvask eller et af sko-lens klippekort. Det giver adgang til en klipning i skolens frisørsalon, et bad, en tandbørste eller en barbering.

– Det er enormt vigtigt for mennesker at have rent tøj på, og få klippet håret. Det betyder meget for selvværdet. På den måde er dollarsystemet ret godt, fordi vi giver eleverne mulighed for at hjælpe sig selv ved at lægge nogle arbejdstimer i et af skolens værksteder, hvor de samtidig lærer noget, siger Jette Stilling.

Jan Petersen får tiden til at gå i Produktionsværkstedet

Fot

o: M

aria

Noe

l


En af de elever, der bruger Kofoed-dollaren flittigt er 52-årige Jan Petersen. Han arbejder dagligt tre timer i Produktionsværkstedet på Kofoeds Skole. Den første arbejdstimes ni dollars bliver brugt på en madbillet til skolens cafeteria, resten af hans indtjening bliver sparet sammen.

– Jeg sparer 18 dollars sammen om dagen. Det er jo ikke noget, man bliver rig af, men det er et fint supplement til min stramme økonomi, fortæl-ler Jan, som er førtidspensionist og har to døtre på 15 og 17 år.

Køber fødselsdagsgaver

– Det bliver til 90 dollars om ugen, og det er jo også penge. Hvis ikke jeg sparede Kofoed-dollars sam-men, så ville jeg have svært ved at klare de ekstra udgifter, der kommer engang imellem.

Uden min opsparing ville det knibe lidt med fød-selsdagsgaver og julegaver til mine børn. Men med mine dollars kan jeg få en rekvisition og gå ned i en butik og købe det, de har ønsket sig. Det betyder virkelig meget for mig, siger Jan.

Brug for det, jeg laver

Ud over gaver til sine børn og ubetalte regninger har han brugt sin opsparing på at købe maling til sin lejlighed, en computer, og lige nu bruger han sine Kofoed-dollars til at købe månedskort, så han kan komme fra sit hjem i Hvidovre og ind til skolen i København hver dag.

– Jeg tager herud stort set hver dag. Så får jeg dagene til at gå i stedet for at gå og kede mig der-hjemme. Jeg ville sikkert komme hver dag, selvom jeg ikke tjente nogle Kofoed-dollars, fordi det giver mig en dagligdag, men dollarne giver mig en følel-se af, at der er brug for det arbejde, jeg laver. At det bliver værdsat. Og det ved jeg, det gør, slutter Jan.

Råd til lidt ekstraHver uge sætter Jan Petersen 90 Kofoed-dollars ind på sin opsparing. Pengene går blandt andet til julegaver og fødsels-dagsgaver til hans to børn


Livsværkstedet – empowerment på Kofoeds SkoleSkolens centrale kerneydelse er empowerment – i undervisningen, på værkstederne og i vejledning og rådgivning. Overalt, hvor medarbejdere og elever mødes

Empowerment betyder at styrke elevernes ressour-cer. Det ligger tæt op af det gamle Kofoedbegreb ‘hjælp til selvhjælp’. Empowerment er troen på, at der er noget godt og enestående i hvert enkelt menneske. Og troen på, at tryghed og tillid er gro-bund for og befordrer af selvtillid og selvværd.

Empowerment er en helhedsorienteret hjælp, hvor eleven finder sin egen styrke, sine egne po-tentialer og sin egen motivation. Vi hjælper eleven til bedre at mestre sit liv, så hun selv tager over og finder nye veje eller egne veje for sin livsplanlæg-ning. Vi leder på vej. Vi er livs-vejledere og ikke livsvej–trampere.

For at kunne arbejde med empowerment er det helt essentielt at respektere og værdsætte elev-erne. Når vi gør det, er grunden lagt til at føre en værdsættende samtale, hvor eleven er i centrum, og hvor det er hendes historie eller version af vir-keligheden, der er central.

Når vi arbejder med empowerment, gør vi det ud fra, at der er to eksperter til stede i samtalen. Medarbejderen, der er ekspert på det faglige, og eleven, der er ekspert i sit eget liv. Han skal måske bare hjælpes til at indse det – eller tro på det, så han kan ende med at blive ‘herre i eget hus’.

Medarbejderen ser sammen med eleven primært på positive muligheder, for at eleven kan finde og bruge sine ressourcer i fremtiden. Vi ser ikke i sær-lig høj grad på alt det, der måske en gang i fortiden

gik helt forkert.Ovenstående har i rigtig mange år været omdrej-

ningspunktet for indsatsen på Kofoeds Skole, og er det da heldigvis fortsat. Vores mål er overalt på skolen at holde disse visioner i hævd og vedblive med at tro på Kofoeds Skoles mission og vision vedrørende det gamle pædagogiske motto ‘hjælp til selvhjælp’ og de nyere tanker om empowerment i arbejdet. Vi arbejder hele tiden på, at ovenstå-ende er levende og reelle i vores travle hverdag. At der hele tiden er kongruens mellem vores ord og vores handling.

‘Jeg kommer, fordi jeg gerne vil’

Hvordan fastholder vi, at eleverne er subjekter i samspil med andre subjekter, nemlig medarbej-dere? Og ikke blot objekter, der er visiterede til endnu en ‘foranstaltning’?

Det vigtigste for resultatet er elevens motivation. Er det eleven, der ønsker forløbet, eller er det alene myndigheden eller kommunen, der ønsker det? Sagt på en anden måde er det alfa og omega, at processen for eleven bliver indrestyret og ikke kun ydrestyret.

Eleven må opfatte sig selv som et subjekt, der med sin specielle forhistorie og fremtid har en aktiv rolle i forløbet.

Af Marianne Bjørkøe, sektionsleder, leder af studievejledningen


Vejledning og afklaring bliver altid opfattet som en proces og aldrig blot som et produkt. En pro-ces indebærer levende og agerende mennesker, hvorimod et produkt indeholder noget eller nogen, der blot gøres noget ved udefra og af andre end hovedpersonen selv.

At det lykkes, kan måske hænge sammen med, at vi bruger rigtig megen energi på, at eleverne kom-mer til at opleve os som en del af civilsamfundet. Et sted for læring og personlig vækst og udvikling i gensidigt samspil og fælles ansvar. Selvom de måske er sendt hertil af ‘systemet’.

Som en elev på fjerde sals gangen her i foråret sagde til en kammerat: ‘Jeg ved egentlig ikke, om det er noget, jeg SKAL. Jeg kommer bare hver dag, fordi jeg gerne vil.' Han oplevede tydeligvis, at han var subjekt i sit eget liv.

Små mirakler over tid

Medarbejderne lytter hver dag efter udsagn, der lægger op til forandring. Vi ‘lytter lidt højere’, også kaldet empatisk, og hjælper derved eleverne med at sætte ord på det, de måske aldrig før har for-muleret. Alene det at fortælle sin historie eller at fortælle om sine drømme er basis for motivation og forandring – og for mulighedssprog kontra man-gelsprog.

Vi oplever, at eleven ikke helt er den samme ef-ter en ægte værdsættende samtale, hvor vi netop spørger ind til muligheder og til det, der er gået godt. Vi interesserer os for potentialerne og bruger tid på at få dem udtrykt i ord sammen med eleven. Filosofien er, at det, der får opmærksomhed og

tid, er det, der vil blive kreeret mere af fremover. Talehandlingen eller ændringen starter i selve

samtalen, og eleven har derved opnået flere hand-lemuligheder og er blevet motiveret til at tilegne sig nye livsstrategier.

Empowerment er en proces og ikke en éngangs-foreteelse. Det er vi mere og mere bevidste om. Derfor vil usikkerhed hos eleven næsten altid be-tyde, at vi aftaler et ny samtale i nærmeste fremtid. Vi oplever sjældent, at store mirakler skabes på én gang, men ofte, at små mirakler godt kan skabes over tid.

Hovedperson i eget liv – i udkanten af alting

Somme tider bliver vi spurgt om, hvordan vi kan ar-bejde med mennesker, der er allermest i udkanten af alting, og hvordan vi gør det. Svaret er stadig, at vi som altid skal hjælpe eleverne med at finde ud af, hvad der er deres projekt, så de ved, hvad de kan, og hvad de ved – og hvad de vil med det, de kan og ved. Så de kan ende med at blive helten i deres eget liv.

Den røde tråd i vores arbejde er, at det handler om at frigive den enkelte elevs handlekraft gen-nem opbygning af identitet og selvværd. Sagt på en anden måde skal eleven ved udslusningen fra skolen have opnået en fornemmelse af at være ble-vet hovedperson i sit eget liv.

Det er nogle gange lettere at realisere end andre, men det er ikke desto mindre det eneste virkeligt virksomme middel, vi har på Kofoeds Skoles ‘Livs-værksted for socialt udsatte mennesker’.

I 2010 fik Kofoeds Skole sin egen tandlæge-klinik ved navn Bisserne• Ti frivillige tandlæger og ti tandplejere er

tilknyttet Bisserne.

• Fra 1. marts 2010 til 1. april 2011 har de behandlet mere end 500 patienter.

• Klinikken er et 4-årigt forsøg, og både elever fra Kofoeds Skole og udefrakommende kan ansøge om at få lov at komme på klinikken.

• Bisserne udfører primært akutbehand- linger.

• Klinikken har et netværk af rummelige tandlæger, som er klar til at overtage patienter, der ikke er akutte.


Et flot smil

– HEJ, kan jeg lige få slebet min tand?21-årige Signe er marcheret målrettet gennem

tandklinikken Bissernes venteværelse og står nu i døren ind til klinikken. Her bliver hun mødt af Jytte, daglig leder og klinikassistent, og af Peter, formand for bestyrelsen af Bisserne og dagens fri-villige tandlæge i klinikken.

– Hvordan går det med dig, spørger Jytte. – Det går faktisk rigtig godt. Det der med natslik

og cola har jeg skåret ret meget ned på, svarer Signe.

Signe indtager hjemmevant sin plads i tandlæge-stolen, og Peter gør klar til at kigge på hendes bis-ser. Det er en visdomstand i overmunden i venstre

side, der gør ondt. Den er spids, og fordi hun ikke har fået visdomstanden i undermunden, stikker den ned i hendes tandkød.

Lortetanden

– Jeg prikker lige lidt i dit tandkød, forklarer Peter, inden han stikker en dims ind i munden på Signe.

– Aaaau, råber hun, mens fødderne spjætter.Peter tager roligt hænderne til sig og kigger op på Signe.

– Den er øm. Den hader mig bare den lortetand, siger hun.

Peter smiler til hende. – Lortetand, konstaterer han og fortsætter: – Du skal huske, at tænder har det lige som men-

nesker. De vil gerne have kontakt. Kan du huske, vi har talt om det, spørger han Signe.

– Ja, den vokser, lige indtil den støder på noget, ikk’?

– Jo, indtil den rammer din kæbe, forklarer Peter. – Den er i alt fald rigtig øm, siger Signe og smiler

til ham. Peter sliber tanden ned, så Signe igen kan lukke

munden, uden at det gør ondt.

Bytte, bytte købmand

Peters blik falder på Signes fortænder i undermun-den.

– Vi skal også lige tale om den her piercing. Den sidder og skubber til dine tænder hele tiden.

Av, min tand !Signe har ikke råd til at gå til tandlægen. Og regner heller ikke med at få råd. Derfor er det vigtigt for hende at kunne komme og få gratis behandlinger hos Bisserne

Fot

o: M

aria

Noe

l

Signes ømme tand bliver slebet af tandlægen Peter


Han giver Signe et spejl, så hun kan se, hvordan den piercing, hun har i underlæben i undermun-den, rører ved hendes tænder.

– Hvis den bliver siddende dér, så kan du risi-kere, at dine tænder bliver løse, siger Peter.

– Det er de allerede. Jeg troede bare, det var kommet, efter jeg blev slået her for ikke så lang tid siden, kommer det fra Signe.

– Det er den her, der gør det, siger Peter og pe-ger på piercingens stift, der sidder på indersiden af munden.

– Nogle gange er det super smart at få noget. Og nogle gange er det supersmart at få det ud igen, ræsonnerer han.

– Jae, jeg havde jo også overvejet at få en ring i næsen.

– Skal vi så ikke lave en byttehandel med næsen og den i munden, spørger Peter.

Signe nikker og indikerer, at de har en aftale, og det bliver slutningen på dagens besøg.

Aldrig få råd til tandlæge

Signe bor i en af Kofoeds Skoles ungdomsboliger og har været hos Bisserne et par gange.

– Det er nice, at jeg kan komme her. Ellers var jeg tvunget til at gå rundt med smerter herre lang tid, indtil jeg har råd til at gå til tandlæge. Og det ville jeg nok aldrig få råd til. Så måtte jeg nok bare selv have slebet tanden ned med en fil eller noget, griner Signe.

Men der er alvor i det, hun siger. – Da vi så hende her første gang, skulle hun

have lavet en del. Var det fortsat sådan, ville hun ikke have haft andet end stumper om bare syv år. Og hvem skulle betale for et implantat til hende, spørger Jytte.

Ifølge hende har Signe i dag et rigtig flot tand-sæt. Det er virkningen af deres samtaler om, hvil-ken indflydelse, det man spiser og drikker, har på ens tænder.

Fot

o: L

ouis

e R

y M

ath

iese

n


Kort nyt

Scherfig-malerier udlånt til ArkenGår man en tur rundt på Kofoeds Skole, opdager man hurtigt, at kunst er en vigtig del af helheden. Skolen er blandt andet den heldige ejer af to ma-lerier af forfatteren og maleren Hans Scherfig. Junglebillede fra 1959 og Næsehorn på Savannen fra 1977 hænger til daglig i henholdsvis skolens reception og i kursuslokalet på fjerde sal. Men i slutningen af august kom kuratorer fra kunstmu-seet Arken og hentede malerierne til en udstilling af Hans Scherfig. Udstillingen blev så populær, at den blev forlænget helt til sidst i april 2011. Udstil-lingen blev den tredje mest sete i Arkens historie. Kun overgået af Picasso og Matisse.

Alternativ fattigdomskonference på Kofoeds SkoleKofoeds Skole lagde i anledning af EU’s fattig-domsår lokaler til alternative fattigdomskonferen-cer i januar og november 2010.

Konferencerne var åben for alle interesserede. Formålet var at fremlægge fakta om de aktu-elle fattigdomsforhold og at debattere forslag til indsatser mod fattigdom og social eksklusion. Der blev gjort status på fattigdomsåret, og bag-efter blev der diskuteret eventuelle løsninger på kort og lang sigt. Kofoeds Skoles forstan-

der, Jens Aage Bjørkøe, holdt oplæg om Den ny fattigdom.

Konferencerne var arrangeret af Københavns Kommune, Socialpolitisk Forening og EAPN Dan-mark. Det er et europæisk netværk, som bekæm-per fattigdom.

Læs en sammenfatning fra konferencedagene på hjemmesiderne: www.stopfattigdom.nu eller www.eapn.dk under Fattigdommens Mange An-sigter.

Fot

o: N

aja

Mam

men

Nie

lsen


Skolen i Aalborg –tillykke med de 10 årTirsdag den 9. november 2010 var det ti år siden, Kofoeds Skole i Aalborg, Neriusaaq, slog dørene op for første gang.

Det er udelukkende grønlandske elever, der kommer i Neriusaaq. Den primærke målgruppe er unge og nye tilflyttere. Det er primært for men-nesker med sociale problemer, kulturel rodløshed, traumatiske oplevelser knyttet til deres opvækst-vilkår, hjemløshed og misbrug. Mange har vanske-ligheder ved at tale og forstå det danske sprog og

kultur, hvilket er med til at isolere dem yderligere. Skolen har kontakt til omkring 200 grønlændere.

Blandt aktivitertene kan nævnes: renovering af cykler og møbler, kreativt arbejde med eksempel-vis ben, sten, perler, skind, stof og farver af for-skellig slags. I køkkenet laves der morgenmad og frokost af skolens elever. Der er mulighed for at få et bad og vasket sit tøj samt deltage i udflugter til natur og kultur. Der ydes også hjælp til flytning og etablering i lejlighed til eleverne.

Hvad gemmer der sig bag dæmonernes port?Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole … Sådan synger Gasolin i sangen om Langebro fra 1971. Og netop denne port var temaet for Kultur-naten i København i oktober 2010.

Kofoeds Skole gentog succesen fra forrige år og åbnede dørene for nysgerrige. I år var det ikke dørene til selve skolen, der blev lukket op, men dørene ned til Kofoeds Kælder på Kultorvet, skolens kontaktsted for hjemløse.

De cirka 2.500 gæster, der turde gå ned gennem dæmonernes port, fik en forsmag på, hvad det vil sige at være elev på Kofoeds Skole. Underhold-ningen stod skolens elever for. De optrådte med musik, sang og dans. Derudover kunne de besø-gende, i ægte Kofoedånd, deltage i nogle af sko-

lens aktiviteter og tjene Kofoed-dollars til at købe forfriskninger for.


Kampen mod tuberkulose

Træthed. Hoste. Vægttab og ophostning af slim. Det er nogle af symptomerne på tuberkulose (TB). Sygdommen er næsten udryddet i Danmark. Men i nogle miljøer trives den stadig. Nogle af dem, der er særligt udsatte over for sygdommen, er grøn-lændere.

– I deres kultur er der tendens til at bo mange sammen i små rum, og så er de meget sociale. Det gør, at sygdommen spredes hurtigere, men der er selvfølgelig også andre end grønlændere, der bli-

ver smittet, forklarer Line Eisenreich, der er socialråd- giver i Naapiffik, Kofoeds Skoles møde- og være-sted for grønlændere på Vesterbro.

Hvem vil være ambassadør?

I samarbejde med Lungeforeningen har Kofoeds Skole samlet et hold med otte grønlandske elever og uddannet dem til at blive TB-ambassadører. Der er fire ambassadører i Qassi, som er grønlænder-

Elevambassadører mod tuberkuloseGrønlændere er særligt udsatte for tuberkulose. Derfor har Kofoeds Skole og Lungeforeningen uddannet otte grønlandske elever som TB-ambassadører

Illu

stra

tion

: Lin

e Ja

cobs

en

Tuberkulose på Kofoeds Skole• Sidste gang TB-bussen besøgte Kofoeds Skole blev 274 personer checket for TB.

• Otte personer blev kaldt ind til nærmere undersøgelse på Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

• Ud af de otte havde to personer tuberkulose og modtog efterfølgende behandling.


afdelingen på Kofoeds Skole, og fire i Naapiffik. Vi startede med at finde ambassadørerne. Det er

vigtigt, at det er nogle, der har lyst til at deltage i projektet, men også nogle, der kan modtage viden og videreformidle den, fortæller Line Eisenreich.

Da ambassadørerne var fundet, kom de på kur-sus på Louisestiftelsen i Sorø. Her blev de under-vist i, hvad TB er, hvordan man kan se, om man er smittet, og hvordan sygdommen smitter.

– Og så brugte vi tid på at tale med dem om, hvordan vi får al den viden bredt ud til de udsatte grupper. Det er jo dem, der færdes i miljøerne og kender dem bedst, konstaterer Line Eisenreich.

Opsøgende i egne miljøer

Resultatet blev et logo med en isbjørn, der hoster, og et TB-team, der kommer til at gå rundt i København med pjecer og plakater om tuberkulose og ikke mindst en masse viden om sygdom-men.

– Hele idéen bygger jo på, at vi håber, ambas-sadørerne bliver mødt på en anden måde end sygeplejeskerne eller socialrådgiverne. Det er ofte nemmere at tale sygdom med en kammerat eller med én, der færdes de samme steder som én selv. At være syg er skamfuldt, uanset hvor i sam-fundet man befinder sig. Derfor regner vi med, at

TB-teamet bedre kan nå den udsatte gruppe, for-tæller Line Eisenreich.

Godt fra start

Alle TB-ambassadørerne har taget projektet til sig. – De har taget ejerskab til det og er meget enga-

gerede. Det har været super fedt at se. En af kvin-derne har allerede fulgt en person ud på Lunge-klinikken i Gentofte for at blive undersøgt for TB. Hun har med sin viden været særlig opmærksom på symptomerne og fået overtalt vedkommende til at blive undersøgt.

– Det er flot, siger Line Eisenreich.Projektet er støttet med penge fra Lungefor-

eningen, og Lungeklinikken i Gentofte og ga-desygeplejeskerne fra Københavns Kommunes sundhedsteam, der har hjulpet med at uddanne ambassadørerne.

At få tuberkulose i lungerne er ikke længere livsfarligt, hvis man følger behandlingen, der ta-ger cirka seks måneder. Bliver sygdommen ikke behandlet, kan den have fatale konsekvenser, slut-ter Line Eisenreich.

Ifølge Statens Serum Institut fik 326 personer i Danmark konstateret TB i 2009.


Kanal Kofoed

Det er torsdag morgen, og uret i TV-Værkstedet viser 8:32. Rundt om det aflange træbord sidder seks mennesker. Det er tid til det daglige redak-tionsmøde, og både elever og undervisere kan se frem til en hektisk dag. En tv-kanal kan nemlig også blive ramt af sygdom, og i dag mangler der hele tre kaffekopper på redaktionsmødet. Som det naturligste i verden griber Anna Bøtter kaf-fekanden fra kontormøblet bag hende og tager en runde i de seks kopper på bordet. Anna er leder af værkstedet og redaktør på Kanal Kofoed.

– Det er jo deadline-dag. Hvordan ser det ud med ugens produktioner, spørger hun.

På produktionsplanen står der rygestop, uddan-nelsesmesse og Ugens Ord. Kun ét af de tre indslag er færdige. Alligevel når kaffekanden en tur mere rundt om bordet, inden alle seks forsvinder ind i redigeringsrummet. – Man kan ikke lave tv uden kaffe, lyder det bag den lukkede dør.

Klokken 10:42

Da døren går op igen, kommer både journalist Caroline og eleven Thomas hvirvlende ud.

– Har du varmet stemmen op, Thomas, kommer det fra Caroline.

Thomas smiler og stiller sig klar ved mikrofonen. Han skal indtale speaken til indslaget fra uddan-nelsesmessen, hvor han var ude og filme dagen før. Et par minutter senere holder den røde pære op med at lyse på optageren.

– Sådan, Thomas. Det blev super godt. Så skal vi bare have klippet det ind i indslaget, siger Ca-roline, der allerede er halvvejs inde i redigerings-rummet.

Klokken 12:57

– Thomas, vil du være fotograf eller ryger, spør-ger Anna.

De har besluttet, at der mangler dækbilleder til indslaget om, hvordan man holder op med at ryge.

Man kan IKKE lave tv uden kaffe!På Kanal Kofoed får skolens elever mulighed for at udfolde sig med at filme, redigere og være journalister. Indslagene samles til en udsendelse, som bliver sendt hver fredag på Kanal Hovedstaden. Her følger vi de sidste forberedelser inden deadline

Fot

o: N

aja

Mam

men

Nie

lsen


– Ryger, siger Thomas prompte med et glimt i øjet.

Kameraet bliver sat på et stativ. Ikke længe efter er billederne i kassen, og de to forsvinder ind i redigeringsrummet.

Klokken 14:08

Halvanden time til deadline, og der er stille i TV-Værkstedet. Deadline-stille. Alle sidder foran en computer med høretelefoner på og redigerer. Kaf-fen i kopperne er blevet kold, og der er dårligt tid til at friske den op med en varm sjat.

– Når vi det, Caroline, spørger Anna. Caroline svarer ikke. Hun kan ikke høre Anna for lyden i høretelefonerne, men hendes hektiske bevægelser med musen besvarer spørgsmålet, og med ro i sin-det vender Anna tilbage til sit indslag.

DEADLINE!

Den blå hukommelsesstift, der bliver brugt til at overføre indslag fra redigeringscomputerne til produktionscomputeren, har travlt. Alle indslag er blevet færdige til tiden, og nu mangler der bare at komme navneskilte på de medvirkende. Annas fingre suser hen over tasterne på tastaturet, og 30 minutters tv begynder langsomt at dukke op på tidslinjen. Da hun klikker den sidste gang med musen, er det for at sætte computeren til at stå

og klistre udsendelsen sammen i løbet af natten.Så er det klart til at lægge op på Kanal Hovedsta-dens server den efterfølgende morgen.

– Så nåede vi det også i denne uge, siger hun, mens hun smiler tilfreds.

Fot

o: C

arol

ine

Bru

un

Ped

erse

n

Fot

o: M

aria

Noe

l


Forward

Når livet skal erobres tilbageMød Soleil, som har lært at håndtere kriserne i sit liv uden at søge tilflugt i alkohol

– Jeg tror nok, at jeg har et alkoholproblem.Det blev starten på Soleils forløb hos Projekt

Forward, der er Kofoeds Skoles tilbud til aktive og tidligere misbrugere, der gerne vil være stoffri. Soleil er i dag 58 år, men var mange år om at nå til det punkt, hvor hun kunne se, at hun havde et problem.

– Jeg har aldrig drukket til daglig, men været en slags kvartalsdranker. Det var kriser, der fik mig til at drikke, og festaben indeni, der fik mig til fortsætte med øl og vodka i flere dage af gangen, fortæller Soleil.

Men efterhånden som tiden gik, blev det små dagligdagskriser, der udløste drukturene, og Soleil fik det dårligere både fysisk og psykisk. Hun havde brug for hjælp til at erobre sit liv tilbage.

Det fik hun hos Forward, hvor de fleste af de fem medarbejdere er tidligere misbrugere.

Projektleder Steffen Ipland var den første med-arbejder, Soleil mødte.

– Da jeg talte med Steffen, følte jeg med det samme en tryghed. Han lyttede til mig og fortalte om sit eget liv, så jeg fik en fornemmelse af, at han vidste, hvad det handlede om. Da jeg gik derfra, var det med en følelse at, at her fik jeg taget hul på noget. Det gjorde mig usigeligt glad, siger Soleil.

Åbenhed og ærlighed

Eleverne i Projekt Forward er delt op i to grup-per: Motivationsgruppen for aktive misbrugere, der arbejder på at blive stoffrie, og Cleangrup-pen for dem, der er stoffrie. Soleil startede i Moti-vationsgruppen og blev slået af den åbenhed og en ærlighed, som blev lagt for dagen af de andre elever. En skærende kontrast til det spind af løgn og fortielse, hun selv havde viklet sig ind i, og en følelse af at være i samme båd.

Fot

o: M

aria

Noe

l

Om Forward• Forward er Kofoeds Skoles tilbud til aktive og tidligere misbrugere, som gerne vil leve et liv uden alkohol og stoffer. Grundtan- ken er, at det at være stof- og alkoholfri er noget, man kan lære.

• Forward motiverer eleverne til at gå i behandling og laver efterværn for dem, som har gennemført behandling.

• I Forward deltager eleverne i daglige mor- genmøder, hvor de udveksler erfaringer og får undervisning i, hvad misbrug er, og hvordan mennesker reagerer på misbrug.

• Når eleven er klar til det, arbejder man med muligheder for job og uddannelse.

• Siden juli 2007 har 112 elever været indskrevet i Forward. Af disse er 77 procent udskrevet til uddannelse, arbejde, behandling eller anden afklaring.


– Jeg sad med store ører og lærte noget om alko-hol på en helt anden måde, end jeg ellers var vant til. Det handlede om mønstre og fornægtelse. Det handlede om mig! Og selvom jeg inden mødet hav-de besluttet mig for ikke at sige noget, begyndte jeg også at blande mig og fortælle ærligt om mig selv, fordi der var den tryghed.

Efter en måned i Motivationsgruppen kunne So-leil starte i Cleangruppen, men valgte i en tid at være i begge grupperne. Hun følte et stort behov for at lære mere om misbrug og sig selv.

– Det handler om at lære sig selv at kende og lære, at der er en årsag til , at man gør, som man gør. Man er ikke bare sit misbrug, fastslår hun.

Hvad gør Forward?

– Du bliver mødt med en ubetinget accept. Mening-en er, at man skal udvikle sig, og går man forkert, så er de der til at samle dig op igen, forklarer Soleil.

Og det er noget, der virker. – Havde det ikke været for Forward, havde jeg

bare lagt låg på og kørt videre. Det er som at få livet tilbage igen, og dét havde jeg ikke kunnet uden dem, slutter Soleil.

Soleil er ikke længere tilknyttet Forward. Hun har netop afsluttet en pædagogisk diplomuddannelse i socialpsykologi.

Soleil ønsker at være anonym, og navnet er der-for opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Fot

o: T

hom

as P

eder

sen

Povl Jørgensen med sin hjemmelavede indsamlingsbøsse


Støttekredsen

Giv en skilling til Kofoeds SkoleDa Povl Jørgensen fejrede sin 90-års fød-selsdag, ønskede han sig ikke andet end pengegaver til Kofoeds Skole

Povl Jørgensen har hele sit liv boet på Sofiesminde, en gård i Torrig på Nordvestlolland. Han er pen-sioneret landmand, og sammen med hustruen Inger Jørgensen lever han et afslappet liv i smuk-ke, landlige omgivelser med udsigt til markerne og tæt på vandet. Selvom parret bor langt ude på landet, holder de sig orienterede om omverdenen.

Da Povl rundede 90 år den 21. marts 2010, skulle det naturligvis fejres, og på selve dagen blev ven-ner og familie indbudt til hyggeligt samvær.

– Jeg mangler jo ikke noget og har hverken brug for blomster eller flasker. Så i stedet bad jeg gæ-sterne om at støtte Kofoeds Skole, fortæller Povl Jørgensen.

Hjemmelavet indsamlingsbøtte

På forhånd havde gæsterne fået besked, og i ind-bydelsen lød teksten: Der ønskes ingen gaver. Men skal det være, læg da en skilling i bøtten, som giver Kofoeds Skole støtten.

Fantasien sætter ingen grænser, og ud af en brugt sæbebøtte havde Povl Jørgensen lavet en indsamlingsbøsse. Den var dekoreret med tapet og forskellige tekster, som han havde klippet ud af Kofoeds Avis. I låget havde han skåret en revne, hvor pengene kunne puttes i.

– Jeg havde også lavet en lille udstilling af gamle numre af Kofoeds Avis, så gæsterne ikke var i tvivl om, hvad pengene skulle gå til, forklarer Povl Jør-gensen.

Fot

o: N

aja

Mam

men

Nie

lsen

Støttet i over 50 år

Selvom Povl Jørgensen og hans hustru bor langt væk fra Kofoeds Skole i København, har de gen-nem mere end 50 år støttet skolens arbejde. Kend-skabet fik de tilbage i 1950’erne, hvor en tidligere præst, som kendte skolens grundlægger Hans Chri-stian Kofoed, holdt foredrag i Signe Stub sogne- gård i landsbyen Birket.

– Der mødte mange mennesker op til arrange-mentet, og foredraget gjorde et sådan indtryk, at vi besluttede os sig for at melde sig ind i støttekred-sen. Tanken om hjælp til selvhjælp til socialt ud-satte i Danmark faldt os meget naturligt, og siden da har vi gennem årene støttet skolens arbejde. Man skal støtte det gode arbejde og hjælpe, hvor man kan, slutter Povl Jørgensen.

Det går støtten for eksempel til

• Akuthjælp til hjemløse og socialt udsatte.

• Juleaften for 300 - 400 mennesker.

• Rådgivning til hjemløse.

• Ferielejre på Louisestiftelsen.

• Oplevelsespulje for udsatte unge.

• Udlevering af genbrugstøj og -møbler.

• Indretning af lokaler og anskaffelse af ma- skiner og inventar.


Kofoeds mange venner

En del af Kofoeds Skoles økonomiske grundlag, kommer fra private. Det er helt almindelige men-nesker, der på den ene eller anden måde har hørt om skolen og gerne vil støtte dens arbejde.

– Vi er meget taknemmelige over de mennesker, der prioriterer at tage penge ud af deres privat-budget og give dem til Kofoeds Skole, fortæller ansvarlig for Kofoeds Venner, Jane Lise Fogedby.

Pengene bliver brugt på eleverne

Kofoeds Venner består af omkring 2.000 menne-sker, der alle støtter med større eller mindre beløb.

– Lige nu skal man mindst betale 100 kroner om året, men mange vælger at give mere. Det kan være alt fra 200 til 10.000 kroner om måneden, fortæller Jane Lise Fogedby.

Pengene fra Kofoeds Venner bliver brugt til mange forskellige projekter.

– Kofoeds Venner gør det for eksempel muligt for os at have vores rådgivning i Kofoeds Kælder og akuthjælp, som blandt andet går ud på at be-spise en stor del af skolens elever.

Altid plads til flere venner

Selvom Kofoeds Skole har en stor vennekreds, kan den altid blive større. Og i kommunikationsaf-delingen er man altid på udkig efter nye støtter.

– Man kan ikke have for mange venner. Og vi arbejder løbende på at få flere til at støtte os. Lige nu er de fleste af vores venner pensionister, og det betyder jo, at der er en masse unge og midal-drende, som vi skal ud og se, om ikke vi kan ‘få fingrene’ i. Derfor er vi i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at nå ud til dem og fortælle dem, at vi eksisterer, fortæller Jane Lise Fogedby.

En af de ting, som hun og hendes kolleger al-lerede nu bruger en del tid på, er rundvisninger.

– Det er alle mulige slags grupper. Lige fra fol-keskoleelever eller sygeplejestuderende til pensio-nistforeninger. De er alle velkomne til at komme og se, hvad vi laver. Og forhåbentlig får de lyst til at støtte os nu eller i fremtiden, slutter Jane Lise Fogedby.

Selvom skolen har et par tusinde venner, der støtter skolen økonomisk, er der altid plads til flere i støttekredsen

Christian Plum er 30 år og en af Kofoeds Skoles yngste venner


Beslutningen om at tegne et medlemskab har væ-ret nogle år undervejs. Der er et utal af danske organisationer, man kan støtte, og det kan være svært at vælge. Men for Christian er det vigtigt, at hans bidrag går til udsatte i Danmark. Valget af Kofoeds Skole var derfor oplagt.

Hullerne skal fyldes ud

Christian Plum har ikke nogen berøring med socialt udsatte mennesker i sit arbejde, men er alligevel optaget af at hjælpe.

– Det er vigtigt for mig at støtte, hvor behovet er stort, men også at være med til at gøre en forskel for socialt udsatte i Danmark.

Mange danskere falder igennem det sociale sik-kerhedsnet. Der er derfor brug for, at nogle samler op og fylder de huller ud, hvor systemet ikke når ud, fortæller han eftertænksomt.

Pengene er givet godt ud

Christian Plum har haft kendskab til Kofoeds Skole de sidste fire år.

– Det meste af min viden om skolen har jeg fra Kofoeds Avis, som jeg får hver tredje måned, for-tæller den unge støtte.

Han bor i København og er flere gange gået forbi skolen i Nyrnberggade på Amager.

– Jeg har aldrig været inden for dørene på Ko-foeds Skole, men jeg har et godt indtryk af skolens arbejde og kan godt lide tanken om at støtte men-nesker, der har det svært, siger han.

Christian Plum støtter månedligt Kofoeds Skole over en fast PBS-aftale. For ham er det den letteste måde at gøre det på, da det betyder, at han ikke behøver at huske på at overføre penge.

– Det glider automatisk, siger han.På spørgsmålet, om Christian Plum stadig støtter

Kofoeds Skole, når han er 90 år, svarer han med et smil på læben:

– Ja, hvis jeg stadig lever til den tid og har økonomi til det.

Det er vigtigt at støtte socialt udsatte i DanmarkChristian Plum er 30 år og hører til den yngre del af Kofoeds Skoles støttekreds. Han har været aktivt medlem i et halvt år og værdsætter at kunne gøre noget for andre

Støttekredsen

Fot

o: N

aja

Mam

men

Nie

lsen


Fonde og legater

Advokat Cai Starck-Sørensens FondAntikvar Carl Julius Petersens HjælpefondA.P. Møllers StøttefondArbejdsmarkedets FeriefondAugustinus FondenBent E. Stegmann & Hustrus FondBethelkirkens BaptistmenighedBjarne Jensens FondBofastC.A.Tesch's & Hustrus FondCarl F.J.Carlsons & Camilla Carlsons LegatDanmarks LungeforeningDe Spannjerske LegaterDet Bertouch-Lehnske FondDet Obelske FamiliefondDet Saxildske FamiliefondDet Warburgske LegatDirektør Gunnar Gravholt & Hustrus MindelegatDirektør Henry Jørgensen & Hustru RigmorJørgensens FondDirektør Ib Henriksens FondDirektør Kaptajn J.J. Bahnson & Hustrus LegatDirektør J.P. Lund & Vilhelmine Lunds LegatElna Vilstrups LegatEmilie & Alfred Nielsens MindelegatEnkefru Juliane Buntzens MindelegatEntrepenør Marius Pedersens FondErik Thunes Legat af 1954Ernst & Vibeke Husmans FondFrantz Hoffmanns MindelegatFabrikant Chas. Otzen's FondFamiliefonden af den 1. oktober 1975Fondation Juchum, Schweiz

Fonden af den 23/9 1909Frederiks & Emma Kraghs MindefondFrimodt-Heineke FondenGerda & Hans Hansens FondGerda & Hans Frederiksens Mindefond Gerda Laustsens FondGeorg & Johanne Harders LegatGrete & Sigurd Pedersens FondGrete Søllings Fond for Almenvelgørende FormålHeinrich & Laurine Jessens FondHelga & Kai Fogs MindefondHjemmesygeplejerske Elise Sørensen & Bankfuld-mægtig Thora Sørensens LegatJohannes Diderik Kramer & Hustrus LegatJohannes Morten Rønnes LegatKaptajn M.L. Asmussen & Hustru Marie Asmus-sen, født Wahls, MindelegatKonsul, grosserer Osvald Christensens MindefondKnud Højgaards FondLaurits Andersens FondLippmann FondenOAK FondationOdd Fellow, KøbenhavnOticon FondenP.A. Messerschmidt & Hustrus FondPalsbøll-FondenSkandinavisk Tobakskompagnis GavefondSorgenfri Kirkes MenighedsrådSteen Daugaards FondToyota FondenWilliam & Hugo Evers FondAase & Ejnar Danielsens Fond

Gaver til Kofoeds Skole

2 - 5 år 28 %

0 - 1 år4%

6 - 10 år19 %

> 10 år49%

1

45 % mænd

55 % kvinder

35

30

25

20

15

10

5

10

16

2928

14

2


Elevernes ledighedslængdeKønsfordeling

Aldersfordeling (i procent)

År

Det er altid svært at sætte mennesker i kasser. Og det bliver ikke mindre svært af, at Kofoeds Skoles elever er meget forskellige. Men gør man det alligevel, giver det et indtryk af, hvem eleverne er - statistisk set

Om eleverne

Eleverne i tal

60

50

40

30

20

10 Afrika

6Asien & Australien

6

Nord-, Mellem

-

& Sydamerika

2

Danmark

& Færøerne

53

Grønland

7

Norden, EU

& øvrige Europa

7

Tyrkiet

4

Mellem

østen

& Nordafrika

15Sygedagpenge

5

Forsørges af samlever

1

Uden forsørgelseAndet

2 1

Dagpenge

11

Kontanthjælp

46

Førtidspension

27

Efterløn

3

Folkepension

4


Fødested (i procent)

Forsørgelse (i procent)

Undervisning 16%

Optræningsværksteder 17%

Beskæftigelsesværksteder 3%Rådgivning 4%

Akuthjælp og omsorg 4%

Bofunktioner 16%

Erhvervstræning af udsatte grupper 16%

Landsdækkende grønlænderarbejde 13%

Fundraising/kommunikation 3%

Hjælpefunktioner, ledelse og adm. 8%


Økonomi

Hvor kommer pengene fra?

Det går pengene til

Statslige ogkommunale midler mv. 61%

Indsamlede midler og gaver 23%

Indsamlede formålsbestemtemidler 4%

Projekter mv. 12%

Private midler

Resultatopgørelse 2010

Indsamlede midler

Indtægter (kr. 1.000)

Formåls-bestemte

gaver

Projekter Særlige tilskud

Social-ministeriet

Resultat2010

Tilskud og bevillingerTilskud og bevillinger, periodiseretSalg af varer og tjenesterGaver & arvIndtægter i altUdgifterLønomkostningerForbrugsomkostningerAndre ordinære driftsomkostningerAf- og nedskrivningerUdgifter i altResultat af ordinær driftFinansielle posterRegnskabsresultatOverført resultat 2009Årets resultat

AktiverAnlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerAndre materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver i altFinansielle anlægsaktiverAnlægsaktiver i altTilgodehavender Likvide beholdninger i altOmsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

PassiverEgenkapitalHensatte forpligtelserLangfristet gæld (ejendomme)Kortfristet gældGældsforpligtigelser i altPassiver i alt

Balance pr. 31.12.2010

9.67911.36821.047

9.165115

6.5592.786

18.6252.422

3092.731

2.731

-387

3.5373.150

73549

2.366

3.1500

0

8.6482.109

10.757

7.702487

2.568

10.7570

0

37.800

18.558

56.358

36.102328

19.0421.128

56.600-242-292-534723189

46.4481.722

28.23714.90591.312

53.704979

30.5353.914

89.1322.180

172.197

2.920

684

115.3263.100

117.7426.268

124.6946.7579.359

16.115140.810

48.722223

76.65715.20892.088

140.810



Bestyrelse og repræsentantskab

Bestyrelse og repræsentantskabMarts 2011

Bestyrelsen

Borgmester Willy R. Eliasen (formand)Direktør Per Holm (næstformand)Socialrådgiver Gunvor AukenSocialrådgiver Else Degn Bærentzen (medarbejdervalgt medlem)Lektor, cand. mag. Birgitte HamborgOverlæge Jørgen Due MadsenAdvokat Lennart RicardFhv. minister Jann SjursenDirektør Vibe Klarup VoetmannSektionsleder Wenche Willumsen (medarbejdervalgt medlem)

Repræsentantskabet

Direktør Per Holm (formand)Borgmester Willy R. Eliasen (næstformand) Fhv. minister Yvonne Herløv AndersenSocialrådgiver Gunvor AukenErhvervsvejleder Lars Thorkild BjørnSociolog, lic.soc. Merete Watt BoolsenVicedirektør Inger Marie Bruun-VierøLandsdommer Hans H. BrydensholtSocialrådgiver Else Degn Bærentzen (medarbejdervalgt medlem)Fhv. generalsekretær Arne Piel ChristensenProgramleder Else ChristensenAfdelingsleder Jørgen ChristensenKonsulent Kirsten Dahl-SørensenFhv. rektor Walter DallandSkoleleder Hüseyin DuyguDirektør Uffe Elbæk

Fhv. socialudvalgsformand Kirsten FeldDirektør, cand. polit. Christian FrigastForstander Bent Friis-JeppesenSeniorforsker Ulla HabermannLektor, cand. mag. Birgitte HamborgAdvokat, cand. jur. Jørgen HertlingDirektør Anders HjorthSognepræst Kim JacobsenInspektør Fin Ortved JørgensenDirektør Verner Sand KirkFhv. minister Flemming Kofod-SvendsenAdm. direktør Ole KrogFormand Anders LaursenLektor, cand. psyk. Susanne LunnSpeciallæge Inge LyngeOverlæge Jørgen Due MadsenProfessor, dr. med. Mogens MellergårdFhv. minister Aase OlesenSognepræst Flemming PlessFhv. minister Torben RechendorffDirektør William RentzmannAdvokat Lennart RicardForskningsfuldmægtig Ragnhild RiisFhv. minister Palle SimonsenFhv. minister Jann SjursenKongelig konfessionarius Erik Norman SvendsenSocialrådgiver Kirsten ThyregodFhv. amtssocialdirektør Jette Pio TrampeDirektør Vibe Klarup VoetmannSektionsleder Wenche Willumsen (medarbejdervalgt medlem)Æresmedlem, cand.jur. Henning PalludanMedlem udpeget af Socialministeriet

Repr

æse

ntan

tska

b

Best

yrel

se

Fors

tand

er

Adm

inis

trat

ions

chef

Hol

ger

Nie

lsen

s U

ng

dom

sbol

iger

Bad

ensg

ade

Th

ing

valla

Allé

Ped

er L

ykke

svej

Hau

geg

aard

Mod

tage

enh

eden

Ad

voka

tvag

tP

syko

log

, læ

ge o

g

fam

ilier

ådg

ivn

ing

UN

O 2

Qu

assi

, KS

Mit

eq, V

alby

Naa

pif

fik,

Ves

terb

roO

qq

um

ut,

Esb

jerg

Ner

iusa

aq, A

albo

rg

Rec

epti

onTe

am R

ent

& P

æn

tT

øjd

epot

3 kr

eati

ve v

ærk

sted

erP

rod

ukt

ion

svæ

rkst

ed

KS

O &

FV

US

tud

ieve

jled

nin

gB

iblio

tek

Jobk

onsu

len

tL

ouis

esti

ftel

sen

i S

orø

Kan

al K

ofoe

d

Caf

é H

imm

elbl

åM

iljø

& E

jen

dom

Tra

nsp

ort,

au

tovæ

rk-

sted

& m

øbel

dep

otW

ood

yG

rafi

sk W

orks

hop

Ung

dom

sbol

iger

Proc

esfa

glig

enh

edGr

ønlæ

nder

afde

ling

Serv

icea

fdel

ing

Und

ervi

snin

gsaf

deli

ngPr

akti

sk T

ekni

sk

Forv

altn

ing

Økon

omi o

g re

gnsk

abPe

rson

ale

ITK

omm

unik

atio

n og

fund

rais

ing

Sekr

etar

iate

t

Chef

kons

ulen

t

Forw

ard

Kof

oeds

Kæ

lder

Tand

klin

ikK

S Aa

rhus

KS

Aabe

nraa

KS

Inte

rnat

iona

lt

Orga

nisa

tion

sdia

gram


At være socialt udsat i Danmark betyder ofte at stå alene, uden for fællesskabet. Det kan skyldes alkohol- og stofmisbrug, fysiske og psykiske problemer eller hjemløshed.

På Kofoeds Skole arbejder vi med at hjælpe mennesker, som er sat ud på et sidespor i samfundet, med i fællesskabet og videre i livet.

Det gør vi blandt andet gennem undervisning, værksteder, kreativitet, motion, rådgivning og støtte.

Kofoeds Skole har afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa, samt skoler og samarbejdsprojekter i ni lande i Central- og Østeuropa.

På Kofoeds Skole hjælper vi mennesker med at hjælpe sig selv.

Det har vi gjort siden 1928, hvor skolen blev grundlagt.

kofoeds skoles Årsberetning 2010 - 11

Documents