KOMMUNISTISKPOLITIK

Dansk initiativ i Irak s. 2 Israel frygter apartheid-isolation s. 3 Den store trafikulykke: Privatisering s. 4 Århus: I kæde om Rådhuset s.5 Grænse på fattigdom s. 7 OK2004 og HK s. 8 DKU: 5. kongres s. 10

Arbejderliv slut! s. 11 WSF - MR2004 s. 12 ANSWER: 20. marts globalt s. 14Mumbay-erklæringen s. 15 USA’s demokrati-bedrag s. 16

Sjakalernes bryllup s. 17 Træk i europæisk imperialisme s. 19Globalisering eller ultraimperialisme? s. 20 Debat s. 21 Service-Danmark s. 24

Nr. 38. årg.

200431. januar -13. februarStøttepris 12 kr.

TEMA: IMPERIALISTISK GLOBALISERING

Dreng i Mumbay slum WSF-Mumbay Resistance 2004

“AF DISSE GRUNDE MÅ VI SE OS SELV I KRIG”ARUNDHATI ROY

Nu bliver der høstet i Irak. Milliarder af dollars.De store summer, betalt af danske skatteborgere for at

Fogh-regeringen kunne deltage i den amerikanske krig ogbesættelse, giver nu afkast.

Dansk erhvervsliv er med helt fremme, hvor de store ame-rikanske koncerner nu får milliardkontrakter og millionpro-fitter på ’genopbygning’ af det ødelagte land. I de sidste tremåneder er de danske firmaers kontrakter blevet fordoblet.

Allerforrest ligger ikke overraskende A.P. Møller. Detkrigsglade selskab har fået en 25-årig kontrakt på at opbyggeog drive en containerhavn i Khor Az Zubayr, 20 kilometersyd for Basra.Det vil blive en af de helt centrale havne iAsien, et godt udgangspunkt for verdensfirmaets appetit pådette kontinent - og en af Maersk-Møllers største.Kontrakten lyder på 25 år.

De danske virksomheder står godt i den internatio-nale konkurrence om ’genopbygningsmilliarderne’på grund af den danske deltagelse i krigen. Og i hæle-ne på Møller følger en hel stribe velkendte danskevirksomheder med dollartegn i øjnene. 25 af dem varmed på en stor messe i Kuwait ’Rebuild Iraq 2004’tidligere i januar, sponsoreret af den kuwaitiske selvhersker.

De fleste navne vil være velkendte:AEC, spildevandsanlæg

Akos, gaffeltrucksAMC-Schou, værktøjsmaskinerArla Foods, mejeriprodukterArminox, byggerarmeringCimbria Unigrain, kornbehandlingCowi, rådgivende ingeniørerDanfoss, køleudstyrDISA, støberimaskinerDLH, byggematerialer i træDNTH, autoreservedeleEmborg Foods, fryse- og kølevarer Grundfos, pumperKjær & Kjær, transportløsningerKosan Crisplant, gasanlægMaersk Iraq Ldt., shipping. olie

MT Højgaard, nøglefærdige anlægNord-Plan, reolsystemerPhoenix International, kystsikringRadiometer, medicinsk måleudstyrSkaarup & Jespersen, arkitekterSkako, cementfabrikkerF.L. Smidth, byggeriThrane & Thrane, mobiltelefonudstyrUnion Engineering, CO2 teknologi

A.P.Møller-firmaet DISA var med til at udvikle SaddamHusseins våbenfabrikker. Nu fortsætter virksomheden mednøglefærdige anlæg, cement og Arla-mælk. Der er intet (så

profitabelt) som genopbygning.Før messen tegnede danske virksomheder sig iføl-

ge for ordrer på omkring tre milliarder korner. Detsvarer til 10 års eksport til Irak før krigen. Efter Møl-lers havnekontrakt og de øvrige, der blev indgået medUSA i forbindelse med messen, er tallet røget drastiski vejret.

Isidste uge meddelte USA’s chefvåbeninspektør i IrakDavid Kay, at han træder tilbage: Der er ingen masseøde-

læggelsesvåben, ingen A-våben, ingen forbudte kemiskeeller bakteriologiske våben i Irak, siger Kay. De var væk førkrigen. Ifølge ham har sådanne våben ikke eksisteret sidenden første Golf-krig i 1991 De blev elimineret på dette tids-punkt ved en kombination af FN-våbeninspektionerne ogIraks egne beslutninger.

Det er meget tæt på en officiel indrømmelse af, at denulovlige krig blev ført på et falsk grundlag.

Anders Fogh Rasmussen hævder nu, at masseødelæggel-sesvåbnene ikke var Danmarks begrundelse for at gå i krig.Det er mildt sagt urigtigt. Decideret latterligt bliver det, nårFogh påstår, at det var fordi Saddam ikke samarbejdede medFNs Sikkerhedsråd. At våbnene blev destrueret er det bedstebevis på, at Irak faktisk gjorde det.

Det var Fogh og hans allierede, der ikke samarbejdedemed Sikkerhedsrådet!

Redaktionen 27. januar 2004

Side 2

KOMMUNISTISKPOLITIK

KOMMUNISTISK POLITIK

- Hver 14. dag -

Arbejdere i alle lande, forén jer!

Centralorgan for

Adressec/o Oktober ForlagVed Sønderport 182300 København S.

Tlf. 35 43 49 50.

e-mail:apk@apk2000.dk

Redaktion og abonnementOnsdag og fredag

15.30 - 17.30Ansvarshavende redaktør:

Klaus Riis

KP’s hjemmeside/Netavisen:

www.kpnet.dkAPK’s hjemmeside:

www.apk2000.dkISSN: 1398-3741

AbonnementspriserHalvår (13 nr.) 175 kr.

År (26 nr.) 300 kr. Betales til

Foreningen Oktober ForlagGiro 1-663-4271

Deadline for indlæg til næste nr.fredag den 6. februar 2004

Dansk initiativi Irak

FNs generalforsamlings fordøm-melse af apartheidmuren og detsoverdragelse af murbyggeriet til vur-dering i den internationale domstol iHaag har skabt store panderynker iIsrael og USA.

For Israel er det ikke let at forsva-re en handling, som ikke kan forsva-res: bygningen af en adskillelsesmurlangt inde på ulovlig besat område til”forsvar” for udviklingen af ulovligebosættelser.

Israel frygter Haag-domstolensbehandling:

”Der er en fare for, at vi vil bliveudsat for en international boykot,som det var tilfældet i regimet i Syd-afrika, før det faldt sammen,” udtaltejustitsminister Tommy Lapid fornylig under et kabinetsmøde.

Derfor lagde han op til at ændre påapartheidmurens rute, en rute, somvil inddrage 50 pct. af Vestbreddenog sønderdele Vestbredden i enkla-ver. Enklaver i stil med bantustans(homelands) i Sydafrika under apar-theid og Warszawa-ghettoen under 2.verdenskrig. Nu overvejer regering-en, om der skal ske nogle få taktiskeog kosmetiske justeringer.

Israel er samtidig gået i gang medat opbygge en modstand imod Haag-domstolen, vedrørende dens relevansog gyldighed, og søger opbakning tildet især hos USA. Begge parter er joogså eksperter i dobbelt standard.International ret gælder ikke for dem.Derfor er Sharon igen inviteret tilsnarligt besøg i det Hvide Hus.

Der må nu lægges en strategi for”damage control” – inddæmning formindst mulig skade ved Haag-dom-stolen.

Er der nogen, der står sammen, erdet klonerne i USA og Israel.

I ord har USA ytret betænkelighe-der ved apartheidmuren, men det harværet betænkeligheder uden vægt.USA forstod at stemme imod som etaf de eneste lande ved siden af Israel,da muren blev fordømt af FN’s gene-

ralforsamling, og da muren senere

blev overdraget til høring i Haag. I sin krigstale til nationen for

nylig, der var ét langt forsvar forUSA’s kriminelle krig mod terror ogbesættelsen af Irak, forstod Bushogså behændigt at gå helt uden omopbygningen af apartheidmuren. Denblev ikke nævnt med et ord på trodsaf, at Bush tidligere har talt om, atmuren med dens placering ikke frem-mer freden i området.

Hovedproblemet er ifølge USAden palæstinensiske ”terror”, en fæl-lesbetegnelse for det palæstinensiske

folks legitime ret til at reagere imodderes israelske besættere.

I truende vendinger har Israel advaretJordan mod at støtte op om den inter-nationale kampagne mod muren. Jor-dan føler med rette, at presset moddets grænse vil tage til, efterhåndensom livsbetingelserne bliver mere ogmere utålelige.

En af Sharons ministre er da ogsåkommet med en udtalelse om, at der istedet måtte kunne etableres en statfor palæstinenserne i det nordligeJordan.

Frygten for, at Israel gennem ter-ror, ydmygelser og henrettelser gørtingene så uudholdelige, at der påVestbredden opstår en flygtninge-strøm ind i Jordan, er ikke hentet udaf den blå luft. Ghettoiseringen afVestbredden passer alt for godt ind i

Sharons gamle plan om et Stor-Israelover til Jordanfloden. Indespærringenaf palæstinenserne på Vestbredden ighettofænglser kan meget vel væreførste led i planen.Israels store dilemma er, at de harstore koloniseringsplaner, men at deikke længere kan gennemføre dem ily af Holocaust. Israels sympatikrediter ved at være brugt op. Deres frem-færd i de besatte områder og senestudbygningen af apartheidmurenmøder massiv modstand internatio-nalt. Israels sidste kort er nu massivtat forsøge at gøre enhver form formodstand imod Israels politik ligmed antisemitisme. Hvis det er jøder,der fremfører modstanden, så er deselvhadere og nærmest forrædere.

Israels frygt for en anti-apartheid-kampagne som mod Sydafrika erikke ubegrundet.

Spørgsmålet er ikke, om en sådaninternational kampagne kommer,men snarere, hvornår den kommer.

Intet tyder på, at Israel hjulpet afUSA frivilligt trækker følehornene tilsig. De fortsætter færdigbygningen afapartheidmuren. En færdig fængsels-mur kan meget vel betyde, at deninternationale kampagne mod murenforbindes med en anti-apartheid-kampagne for Israels totale isolation.

Hvis Haag-domstolen skal havenogen autoritet tilbage, vil den havesvært ved ikke at udtale sig imod denulovlige apartheidmur. Men domsto-lens behandling kan sagtens tagebåde måneder og år, mens murenudbygges og færdiggøres inden forkort tid.

Her og nu må den internationalekampagne for at stoppe og rive apar-theidmuren ned have fuld opmærk-somhed og forbindes med Haag-domstolens behandling af sagen somførste led i at tvinge Israel helt ud afde besatte områder.

Internationalt vil kravet lyde sta-dig højere: Stop apartheid-Israel! Rivmuren ned!

Henning Paaske Jensen

Side 3

Israel frygter apartheid-isolation

KOMMENTAR

Side 4Kollektiv transport i krise

Over hele landet har priserne på tog ogbusser fået et gevaldigt ryk opad. Ikkemindst i storbyerne. I Hovedstadsområ-det er taksterne i gennemsnit steget med12 %, samtidig med at hver tiende bus erskåret væk. Togpriserne er også stegetover 5 % i gennemsnit, med pendlernesmånedskort som topscorer – 8,6 %. Ogallerede nu loves der nye takststigningeri 2005, der ligger over den almindeligeprisudvikling (med ca. 5 %).

De gevaldige prishop har udløst envoldsom parlamentarisk aktivitet.Oppositionen kræver nedsættelse aftaksterne – i varieret omfang. På gadenarrangeres protester. Aktivistiske gra-tister i København låste billetautoma-terne på en række S-togstationer medlim, så kort ikke kunne stemples.

Vreden er enorm.Det politiske slagsmål har koncen-

treret sig om bortfaldet af statstilskud-det til billetpriserne. Takststigningernei hovedstadsområdet svarer nøjagtig tildette beløb. Men bag det trafikale kaosligger ikke bare Fogh-regeringensultraliberalisme, men hele den politikfor privatiseringer og liberalisering,som samtlige regerende konstellationerfra borgerlige til Socialdemokraternemed støttepartier har fulgt på landsplanog lokalt. Og bag det ligger igen EU’s’trafikpolitik’.

Siden midten af 90’erne er der gen-nemført en lang række privatiseringeraf den kollektive trafik. Busserne erstort set privatiserede, mens privatise-ringen af togdriften er godt i vej.

I begyndelsen var kontrakterne selv-følgelig billige – nu skal profitten hen-tes ind, og kontrakterne med de privateselskaber er banket i vejret.

Resultatet: Meget dyrere og megetdårligere kollektiv trafik. Ringere ser-vice, ringere betjening, ikke mindst afudkantsområder. Flugt fra den kollektivetrafik til privatbilisme. De fattigste tagercyklen eller opgiver at komme frem.

Der er samtidig udsigt til en negativspiral uden ende med fortsatte prisstig-ninger og nedskæringer i servicen.

Taberne: passagererne og samfund-søkonomien.

Gratis kollektiv trafikRaseringen af den kollektive trafik eren trafikulykke, som er indtruffet påtrods af folkelige protester og advarslerfra masser af eksperter. Og på trods afvellykkede erfaringer og eksperimenteri den modsatte retning i en række eur-opæiske byer.

Den belgiske regering har netop ved-taget, at alle statsansatte skal have til-skud til at køre gratis med den kollekti-ve trafik for at rette op på de enormeulykker, det privatiserede trafikkaoshar skabt.

En række byer verden over har for-skellige ordninger, hvor borgerne kørerhelt eller delvist gratis med bus og tog.Det drejer sig blandt andet om Portlandi USA, Hasselt i Belgien og Firenze iItalien, der indfører gratis sporvognefor byens borgere om fem år.

På Fyn er det i øjeblikket gratis atbenytte Svendborgbanen. Det sker efteret efterår med meget uregelmæssigdrift, hvor 25 til 30 procent af kundernevalgte at droppe DSB’s tog mellemSvendborg og Odense. DSB satser på atvinde det tabte tilbage og tjekker i janu-ar ikke billetter.

Trafikøkonomen Uffe Jacobsen,

Handelshøjskolen i København, fore-slår gratis offentlig transport:

- I det store perspektiv vil det væreen samfundsøkonomisk fordel med gra-tis offentlig transport, siger han til Poli-tiken.

- Den kollektive trafik er et instru-ment til at få en bys infrastruktur til atfungere. Hvis man gerne vil have, atfolk skal komme nemt til og fra arbejde,at der ikke skal være så mange forure-nings- og støjproblemer, og at man kanfærdes trygt, ja så er den kollektive tra-fik i mine øjne et glimrende redskab,siger han og fortsætter:

- Man bygger veje, fordi man regnermed, at de vil kunne betale sig sam-fundsmæssigt, selv om selve anlæg-ningen ensidigt er en økonomisk byrde.Sådan bør man også se på den offentli-ge transport. Det er meget svært at laveet simpelt regnskab, der beviser det,men jeg er sikker på, at samfundet somhelhed vil tjene på at gøre den offentli-ge transport gratis.

Konsekvensen af svækkelsen af denkollektive transport og forøgelsen afprivatbilismen er øget trafikkaos, dårli-gere trafikafvikling, flere ulykker, mil-jøbelastninger og øgede samfundsmæs-sige investeringer i vejene.

Problem KøbenhavnBeregninger viser, at det for hoved-stadsområdets vedkommende vil koste1.000 kr. årligt pr. indbygger at indføregratis kollektiv transport. I hoved-stadsområdet med 1,8 millioner ind-byggere betaler de nuværende brugere2,5 milliarder kroner for at køre medtog og bus.

Det vil ifølge Hovedstadens Udvi-klingsråd (HUR) koste 1,75 milliarderkroner at gøre busserne gratis, fordinogle udgifter til for eksempel billetau-tomater, kontrol og administration for-svinder – ca. 30 pct. af den samlede prisville blive fjernet.

I alt betaler danskerne seks milliar-der kroner for billetter, klippekort ogpendlerkort om året.

Samtidig vokser storbyerne. Ifølge

Den store trafikulykke:Privatiseringen

Danskerne er rasendeover de vanvittige

prisstigninger på denkollektive trafik.

Den bliver ikke bare dyrere -men også ringere. En

forfejlet politik er blevet til enond spiral.

Side 5Børnefamilieprotest

Strukturkommissionen vil befolkning-en i Storkøbenhavn vokse med 250.000– 20 pct. – de næste årtier til etbefolkningstal på ca. 1,5 mio. Holderdette, skal der skaffes job, etableresskoler og daginstitutioner, og den kol-lektive trafik og anden infrastrukturskal udbygges væsentligt. Som det serud nu, vil trafikkaoset vokse. Antalletaf pendlere i og omkring Storkøben-havn vokser samtidig konstant. Blandtandet, fordi folk flytter længere oglængere væk fra centrum på grund afden stadige fordyrelse af boligerne.

Folkelig kampTakststigningerne gav den parlamenta-riske opposition lejlighed til at brilleremed en hel stribe forslag til reforme-ring af trafikpolitikken. SF har foreksempel foreslået indførelse af enbenzinafgift på 37 øre pr. liter – somskulle kunne give en takstnedsættelsepå 20 pct. på billetterne. Desuden ind-førelse af bompenge/roadpricing ogomlægning af befordringsfradraget.

Enhedslisten har virkelig markeretsig. Partiet var ude at dele materialerud, da prisstigningerne gennemførtes,og socialordfører Line Barfod er udemed de store valgløfter:

- Det er fantastisk positivt, at allepartier har ambitioner om at sætte tak-sterne væsentligt ned. Det er vigtigt atholde fast i, og derfor vil vi indkalde tilet møde med oppositionspartierne medden dagsorden at fremsætte et fællesbud, der forpligter. Vælgerne skal vide,at en ny regering vil fremsætte forslagom takstnedsættelser i den kollektivetrafik senest 30 dage efter valget. Nuskal vi så blive enige om, hvordan entakstnedsættelse skal se ud.

Efter valget, efter regeringsskiftet:Enhedslisten er så indsyltet i sin parla-mentariske tænkning, at den har opgi-vet at organisere folkelige protestaktio-ner, og i stedet markerer den sig somstemmefisker.

Det væsentligste er imidlertid, at derskabes en bred folkelig enhed i kampenmod ødelæggelse, fordyrelse og for-ringelse af den kollektive trafik og foren anden lands- og byudvikling formiljø, boliger og trafik end den, EU hardikteret, og som de skiftende regering-er og flertal ALLE har gennemført. Ogat den ledsages af handling og protest.

Mere end 10.000 demonstrerende og entredobbelt menneskekæde omkringÅrhus rådhus mødte nedskæringspoliti-kerne 21. januar, da de mødte op for atvedtage den endelige udgave af ned-skæringerne på 280 mio. kr. for Århuskommune. Politikerne måtte løbespidsrod mellem de vrede demonstre-rende pædagoger og børnefamilier,men borgmesteren nåede dog atudslynge, at hun ville stå fast og gen-nemføre de bebudede besparelser.

Ned med byrådet og Ud med borgmes-ter Louise Gade lød blot nogen af råbe-ne ned over politikerne fra de tusindvisaf børn og voksne, der protesterede modnedskæringer på børneområdet og modbesparelserne i det hele taget. Blandt dedemonstrerende var der en vrede ogharme, som ikke er set længe ved endemonstration mod de lokale budgetter.

Det nøjagtige antal af demonstrerendevar svært at bedømme, for ikke nokmed, at Rådhuspladsen var fyldt, de til-stødende gader og en del af selve Råd-husparken var optaget af vrede voksneog børn. Desuden var der en tredobbeltmenneskelig mur omkring selve rådhu-set, og deromkring gik demonstranter istore flokke rundt og rundt om Århusrådhus.

Men et byrådsflertal vedtog alligevelsidst på eftermiddagen besparelserne.

Byrådet tager udgangspunkt i, at derskal spare over 1.000.000.000 kr., skri-

ver en milliard kroner, over fire år ikommunen. I år skal der spares næsten300.000.000 kr.

Fra servicen over for børnene skalder i år spares 62. mio. Denne plan harbyrådet konsekvent sat i værk, og medaftenens vedtagelse er planen fuldført.

Den meget flotte demonstration erden foreløbige kulmination på protes-terne og demonstrationerne mod detbudgetforlig der blev vedtaget af V, K,CD og R i september sidste år i Århusbyråd. Kulminationen kommer efterfire måneder med protester og demon-strationer, faglige møder og arbejds-nedlæggelser inden for det pædagogis-ke og kommunale område. På fagligemøder i de sidste to uger har BUPL ogPMF samlet hhv. 5.000 og 3.000 tilhø-rere og protesterende.

Med hensyn til besparelserne på detsociale og børneområdet har byråds-flertallet med Venstre i spidsen forsøgtat spille de forskellige ramte områderog parter ud mod hinanden. Således harde for eksempel spillet på den mangeå-rige splittelse mellem BUPL og PMFog spillet forældrebestyrelserne oglederne for børneinstitutionerne udmod personalet, senest ved at foreslåkonvertering af 400 pædagogstillingertil ufaglærte stillinger.

Da det ikke lykkedes at spille de tofagforeninger og deres medlemmer udmod hinanden, men tværtimod styrke-de deres sammenhold, sluttede dennefire måneder lange pingpong med, at

Århus Rådhus omringet afdemonstranter

Mere end 10.000 demonstrerede i Århus

Side 6Børnefamilieprotest

forældrebestyrelserne og lederne forbørnehaverne, vuggestuerne og fritids-hjem/klubber nu blev pålagt selv at tagekampen med de ansatte om, hvor derskal spares. Det er den klassiske formelmed, at Underdanmark selv skal forval-te elendigheden.

På forligs-natten i september udspil-lede der sig et lille intrigespil mellemVenstreflertallet på den ene side ogSocialdemokratiet og SF på den anden.

Den sociale del af sparekataloget blevnemlig udarbejdet af S og SF i byrådet.

Da morgenen oprandt, sagde ven-streborgmester Louise Gade demmange tak for hjælpen og vedtog forli-get uden om S og SF, som stod forsmå-ede tilbage med røde ører. Enhedslis-tens byrådsmedlem forlod forhandling-erne ud på natten, da sparekatalogetikke virkede spiseligt for ham. Social-demokratiet og SF i Århus har sidentaget skarpt afstand fra deres egen delaf forliget, og formanden for LO ÅrhusHans Halvorsen og tidligere borgmes-ter Flemming Fadøl Knudsen har lige-frem udsendt bandbuller mod den nyeborgmester og besparelserne og laderpå denne måde, som om de altid harværet imod disse besparelser.

Denne lille kendsgerning har alle, derhar omtalt besparelserne, stille og roligtglemt. Ikke mindst har den århusianskevenstrefløj, Enhedslisten, KPiD ogDKP/ML glemt Socialdemokratiets ogSocialistisk Folkepartis snuskede med-virken til besparelserne. Måske skyldesdet, at disse partier sværger til et såkaldtarbejderflertal med dem selv som aktivemedspillere efter næste byrådsvalg, ogfor at opnå dette må Socialdemokratietfor alt i verden ikke kritiseres.

Det socialdemokratisk ledede LO Århushar godt nok lagt navn og faner til flereaf demonstrationerne, og et par talere erdet også blevet til, men mig bekendt hardet været meget sløjt med reel handling.Men de bedrøvelige kendsgerninger er,at hvis en sådan arbejderregering med S,SF og dele af venstrefløjen havde flertali Århus byråd, ville disse såmænd ogsåhave gennemført nedskæringerne overfor den almindelige borger og friholdtpengemændene og erhvervslivet.

Kaj Rudi

Byrådsflertallets nye taktik med at ladeforældrebestyrelserne og personalet påinstitutionerne slås om besparelserneer et simpelt forsøg på at splitte deberørte grupper ud mod hinanden.

Modtrækket må være at styrkesammenholdet og udvide kampen.

Flertallet i byrådet er oplagt ikkemodtagelig for mundtlige og logiskeargumenter.

Derfor må den faglige kampoptrappes og andre grupper inddragesi sympatiaktioner. LO-Århus måkomme ud af busken og i svingningertil støtte for de århusianske børn, bør-nefamilier og personalet.

Når Socialdemokratiet og SF nu stårfrem som modstandere af bespa-relserne, lyder det lidt hult i betragt-ning af, at de to partier jo selv harudarbejdet det oprindelige sparekata-log, som Venstre så overtog ubeset.Man må nok erkende, at hvis Social-demokratiet havde været ved magten idag, ville det være dem, der havdeført sparekniven.

Byrådets sparekampagne mod bør-nepasningen må ses som et angreb påhele den århusianske befolkning. Deseneste regeringer har gennem nedsæt-telse af bloktilskuddet og andre lovæn-dringer overført udgifter fra staten tilamter og kommuner, som på dennemåde er blevet en forlænget arm forstatens afvikling af velfærden ogomfordelingen af goderne til fordel forstorkapitalen og kuponklipperne. Sta-tens og kommunernes udgifter til vel-færd skal simpelthen sænkes generelt.

En permanent sænkning af niveau-et for børnepasningen har i årevisværet på dagsordenen i Århus. Dels erder de seneste år presset flere børn indpå institutionerne, dels er priserne forpasningen hævet. Samtidig forsøgerbyrådet at presse lønnen for de ansat-te. Det sker både ved at konvertereuddannet personale til lavere lønnedeuuddannede, samt ved at ansætte rig-tig mange i beskæftigelses-job, blotmed kontanthjælp som “løn”.

Kampen fortjener fuld støtte.

Nej tak til at administrereomfordeling til fordel for de rige

Udtalelse fra APK Østjylland

Side 7Fattigdomsgrænse

I Danmark er der ikke en nedre grænsefor fattigdom. Et socialt mareridt er vedat oprulle sig som virkelighed for storedele af den dårligst stillede danskebefolkning. At de og deres familiekunne være på vej ud i bundløs fattig-dom, som vi normalt må se den på tvfra USA eller fra fattige nationer i Afri-ka, er ved at være en realitet for mangei Danmark.

Ethvert land bør have en officiel fattig-domsgrænse med et princip om, atingen må falde ned under denne. Dermå laves en lov, der sikrer, at fattig-domsgrænsen ikke blot skal væretomme ord og statistiske oplysninger.Det nærmeste, vi kommer en officielfattigdomsgrænse her i landet, er desåkaldte rådighedsbeløb, som kommu-nerne hver især har som en ledetråd forudbetaling af særlige ydelser til ekstra-ordinær sociale ydelser, samt for hvormeget kommunernes inkassokontorermå trække at skyldnere.

Fra reguleret til grænseløsfattigdomEfter socialreformen i 1990’erne gikkommunerne fra princippet om indivi-duel vurdering af den enkelte personeller families trang eller behov til i dagat gå efter et skema for, hvad man børkunne leve for, hvad ens rådighedsbe-løb bør være. Men rådighedsbeløbetdækker ikke de reelle nødvendige leve-omkostninger i dagens Danmark. Ogdisse rådighedsbeløb er kun er vejle-dende for den enkelte socialrådgiver oginkassomedarbejder, og medarbejdernemå ikke sætte disse vilkårligt op, mengerne vilkårligt ned. Derfor fastsætterrådighedsbeløbene blot, hvor megetfattige familier maksimalt kan leve for,men ikke hvor lidt de bør leve for.

Derfor må der fastsættes en reel fat-tigdomsgrænse her i landet, som arbej-derklassen må kæmpe for får et lov-mæssigt grundlag i folketinget og ikommunerne.

Fattigdomsgrænser erpolitisk besluttedeDet er naturligvis et særligt problem atfastsætte den eksakte grænse for fattig-dom i et samfund. Graden af fattigdomer politisk bestemt og reguleres afmagthavernes interesser, i Danmark vildet sige af borgerskabets og dets rege-rings interesser. Generelt vil fattig-domsgrænsen fastsættes ud fra de gen-nemsnitlige leveomkostninger og leve-niveau i det enkelte land, som igenbestemmes af landets historie, kultur oggraden af industrialisering samt afkampen mellem de sociale klasser, isærkampen mellem arbejderklassen ogborgerskabet.

EU’s beregning af fattigdom sker ud fraen vurdering af , at man er fattig, hvisman tjener mindre end 60 % af dengennemsnitlige indkomst i det pågæl-dende land. Ud fra denne definitionlever 30.000 danskere under EU’s offi-cielle fattigdomsgrænse. Men EU’sdefinition er nærmere et tal for ulighedend for fattigdom.

FN har beregnet fattigdommen iDanmark til 9 %, beregnet ud fra para-metre som det antal mennesker, der for-ventes at dø, inden de fylder 60 år, antalmedborgere med læse- og skriveproble-mer, andelen af langtidsledige og detantal mennesker, der befinder sig underEU’s fattigdomsgrænse. Derved bereg-nes, at der er mellem 200.000 og450.000 mennesker i Danmark, derlever under FN´s fattigdomsgrænse.

Verdensbanken regner med en abso-lut fattigdom som en fattigdomsgrænsegældende for hele klodens folk og sta-

ter. Denne er 1 dollar eller 7 kr. pr. dag,dvs. 2.555 kr. om året, så ifølge dennedefinition er det kun i de allerfattigsteaf verdens lande, der findes fattige.

Regeringen er imod enofficiel fattigdomsgrænseRådet for Socialt Udsatte foreslår påbaggrund af de barske realiteter i sinnye fattigdomsrapport, at det nu er påtide, at der indføres en officiel fattig-domsgrænse i Danmark. Men det erregeringen meget imod. HenrietteKjær, der er socialminister, har i enkommentar til dette udtalt, at hun erimod at indføre en fattigdomsgrænse.Hun skriver blandt andet:

”Forslaget om at indføre en fattig-domsgrænse i Danmark er jeg lodretuenig i. Det vil simpelthen ikke væremuligt at fastsætte en sådan grænse pånogen rimelig måde.”

At regeringen er imod en grænse forfattigdom og graden af elendighedkommer nok ikke bag på mange. Delsforpligter en sådan grænse regeringen,og dels vil en grænse for fattigdomkunne stille regeringen og hele detkapitalistiske samfunds grundlag i mis-kredit. Dels vil det gå imod kapitalis-mens interesse i at sænke prisen påarbejdskraft. En veldefineret lovmæs-sig nedre grænse for fattigdom vil nem-lig være med til at holde prisen på denbilligste arbejdskraft på omkring dettefattigdomsniveau.

I en kommende artikel vil jeg prøve atberegne, hvad en rimelig fattigdoms-grænse bør være i Danmark i 2004.

For en lovmæssigt fastsatfattigdomsgrænse

Af Kaj Rudi Rasmussen

Side 8Fra arbejdsplads og fagforening

I forbindelse med de igangværendeoverenskomstforhandlinger 2004 harHK’s hovedbestyrelse behandletspørgsmålet om, hvorvidt ledige med-lemmer har ret til at deltage i urafstem-ningen. Resultatet blev en afstemning ihovedbestyrelsen, og med stemmerne24 mod 11 blev det vedtaget, at ledigemedlemmer ikke kan deltage i en uraf-stemning, da de ikke er omfattet af enoverenskomst.

Indstillingen er fremsat af sektorfor-mand for HK/Handel, Jørgen Hoppe,som udtaler:

– Vi mener, at de, som slås for resul-tatet ude på arbejdspladsen og i givetfald også må betale for en evt. konflikt,også bør være dem, der bestemmer.Imod indstillingen havde han bl.a. sek-torformand for HK/Privat, KarinRetvig samt forbundsformand JohnDahl, HK/Danmark.

Karin Retvig havde efterfølgendedenne kommentar:

- Jeg er frygtelig ked af, at de ledigeikke må stemme, da det er urimeligt, atman ikke må give udtryk for sin hold-ning, fordi man er så uheldig at væreledig i en periode.

John Dahl, som også var imod, udta-ler:

– Der er tale om en demokratiskbeslutning, som flertallet har truffet, ogderfor forsvarer jeg den.

Baggrunden for beslutningen er, at Jør-gen Hoppe mener, at da HK/Handel har15 forskellige landsdækkende overens-komster, er det så godt som umuligt atfinde ud af, hvilken overenskomst deledige hører til, og at de lediges stem-mer kan være med til at udløse et nej tiloverenskomsten, fordi de ikke har såmeget på spil i en konfliktsituation.

Beslutningen har afstedkommet en dybintern splittelse i HK’s hovedbesty-relse, og ifølge udtalelser på HK’shjemmeside tyder det på, at også langthovedparten af medlemmerne er stærktutilfredse. Rigtig mange af indlæggeneer skrevet af folk, der er i arbejde:

”Bare fordi man uheldigvis er arbejds-løs på et tidspunkt, hvor der er afstem-ning om overenskomst, så kan man ikkestemme!!! Jamen føj! Alle fordommeneom fagforeningspampere og det, der erværre, trænger sig på. Skam dig, Jør-gen Hoppe!”

”Jeg kan kun have foragt og afsky tilo-vers for de folk i hovedbestyrelsen, dernu vil fratage arbejdsløse og de med-lemmer, der arbejder på arbejdspladseruden overenskomst, stemmeretten veden urafstemning om overenskomsten.Jeg har været medlem af forskellige fag-foreninger i godt 30 år, og denne beslut-ning om at opdele medlemmerne i 1. og2. klasse er den største svinestreg i fag-bevægelsens historie. Hvordan man viltiltrække nye medlemmer med den poli-tik, skal man nok hedde Jørgen Hoppefor at forstå. Jeg melder mig ud af HKog finder en rigtig fagforening, ogopfordrer alle til at gøre det samme,selvom den fatale beslutning omgøres.Man ved jo ikke, hvad den siddendehovedbestyrelse, der er totalt uden jord-forbindelse, kan finde på næste gang.”

”Jeg synes, at det er for galt, at ledigeikke har stemmeret.

Man opfattes vel som værende på vejfra en arbejdsgiver til en anden?”

”Jeg arbejder 20 timer og får supple-rende dagpenge.

Må jeg sætte ’et halvt kryds’??”

Også SiD giver sit besyv med. PoulErik Skov Christensen udtrykker iudsædvanligt skarpe vendinger, at detteer en beslutning, som kan skade helefagbevægelsen, og som derfor rækkerlangt ud over HK’s egne rækker:

- Jeg kan ikke klart nok tage afstandfra det tankesæt, der ligger bag. Det erganske enkelt usolidarisk og møgham-rende forkert. Der er her tale om at delemedlemmerne op i A- og B-medlemmer,og det er jo skrubforkert, da de ledige joikke har mistet deres job med vilje. HKtager simpelthen medlemmernes grund-læggende faglige rettigheder fra dem.Det virker, som om Jørgen Hoppe erblevet bange for sin egen skygge midtunder overenskomstforhandlingerne, ogdet kan da kun glæde arbejdsgiverne.

SiD er bakket op af Dansk Metals for-mand Thorkild E. Jensen, som siger:

- Selvfølgelig skal de ledige stemmeom overenskomsten. De ledige er på vejtil et nyt job, de holder bare en midler-tidig pause fra arbejdsmarkedet, og deskal selvfølgelig have indflydelse på deløn og arbejdsvilkår, de kommer til atarbejde på, når de igen kommer iarbejde.

KAD’s formand Lillian Knudsen finderdet oprørende og fuldstændigt vanvit-tigt.- Der står i vejledningen vedrørendeurafstemninger om mæglingsforslag, atde stemmeberettigede medlemmer eralle medlemmer, der vil kunne bliveomfattet af overenskomsten. Det tilgo-deser altså også de ledige, siger LillianKnudsen.

Ved redaktionens slutning står det ikkeklart, om HKs hovedbestyrelse på etekstraordinært møde bøjer sig ogannullerer den.

Spacey

HK frygter sine arbejdsløseHK frygter, at ledige kan

skabe konflikt på arbejds-markedet og har derfor frata-get dem stemmeretten ved

urafstemningen om OK2004.En proteststorm får nu

HK til at genoverveje

Side 9Fra arbejdsplads og fagforening

Arbejdsløshed steg 20 pct.

Den økonomiske krise og regeringenspolitik ramte hårdt i 2003. Arbejdsløs-heden steg med titusinder. Antallet afufaglærte arbejdsløse i SiD steg med20 pct., hvilket ved årsskiftet har bragtden officielle ledighed blandt SiD’ereop på 12 pct. – eller hver ottende.

Regeringen har valgt at sidde medhænderne i skødet i håbet om et kom-mende opsving, hvilket i givet faldikke vil udløse flere arbejdspladser,da erhvervslivets topfolk over en bredkam vurderer, at det vil blive spist opaf arbejdskraftbesparende teknologi.

Nye massefyringerEfter årsskiftet har fortsatte massefy-ringer, fabrikslukninger og udflyt-ninger præget billedet. Nordjylland erhårdt ramt, hvilket massefyringen af700 ansatte på elektronikfabrikkenFlextronics understreger. Hertil kom-mer 110 fyringer hos lys-gigantenMartin Gruppen, hvoraf de 80 faldt iFrederikshavn.

Carlsbergs bryggeri i Fredericiahar fyret 60 ansatte. Den kommunaleentreprenørvirksomhed KTK harvarslet fyring af 120-150 ud afomkring 850 ansatte.

Ældre ledige jages påefterløn

40-45 år på arbejdsmarkedet og fyret.60 leveår er lige rundet efter et halvtårs arbejdsløshed, og efterlønnensfulde udnyttelse som 62-årig er ligeom hjørnet. Muligheden for et arbej-de er et fata morgana, men Arbejds-formidlingen har ikke glemt dig. Maner tvunget til nytteløst aktivering,hvorfor omkring to tredjedele pressestil efterløn på laveste skala.

De arbejdsløse, som er fyldt 60 år,betragtes på lige fod som de unge:tvangsaktivering efter et halvt år.

- Jeg forstår godt, at folk vælgerefterlønnen for at blive fri af syste-met. Det er ydmygende for en mand,der har været 45 år på arbejdsmarke-det og lige fyret, hvorefter han tvang-saktiveres uden udsigt til et job, udta-ler formanden for SiD’s A-kasse,Morten Kaspersen.

Initiativet OK 2004 afholdt forrige lør-dag et tillidsmandsmøde i Århus medsmå 300 deltagere. Initiativtagerne, dernæsten er identisk med personkredsen iFagligt Ansvar, havde i en udtalelse,som blev vedtaget, trukket hovedkrave-ne op: 110 kr. i timen på mindsteløn, 12kr. mere i timen til lærlinge, højere feri-ebetaling, 30 timers arbejdsuge forskifteholdsarbejdere, betalt efterud-dannelse til alle, begrænsning af over-arbejde og fuld løn under sygdom ogbarsel.

Nogle af hovedkravene læner sigpænt op af CO-Industris foretruknekrav. Det gælder eksempelvis fuld lønunder sygdom og barsel samt højereløn til lærlinge. Arbejdspladsernes cen-trale krav om 1-årig (maksimalt 2-årig)overenskomstperiode er fjernet frahovedkravene og skubbet ned somtekst i udtalelsen., som dermed er til-passet CO-Industris platform, der gørperiodens længde afhængig af indhol-det. Det er også bemærkelsesværdigt,at mødet ikke har formuleret et genereltarbejdstidskrav.

Der er imidlertid stor forskel på til-lidsmandsmødets rejste krav og CO-Industris udspil. Overenskomstperio-dens længde er uanset udtalelsens pla-

cering en væsentlig ”knast” mellemarbejdspladserne og deres forhandlere.Dertil kommer det helt centrale kravom en mindsteløn på 110 kr. i timen,som slet ikke er rejst af forhandlerne.Det er desuden yderst tvivlsomt, hvor-vidt lærlingenes krav tilnærmelsesvisvil blive taget alvorligt af forhandlerne.

Der er således afgørende og væsent-lige forskelle på arbejdspladsernes, til-lidsmandsmødets og CO-Industris kravtil arbejdsgiverne.

Bjarne Sørensen, formand for MetalHorsens og en af hovedkræfterne i OK2004, giver følgende kommentar tilsituationen:

- Vi skal både overbevise arbejdsgi-verne om, at der er råd til vores krav,men samtidig overbevise forbundeneom, at de skal holde fast på de solidaris-ke løsninger, udtaler Bjarne Sørensen.

CO-Industri har med de fremsattekrav allerede tilkendegivet, at hverkenkrav eller periodens længde har detmindste solidariske islæt.

Tillidsmandsmødets initiativtagerehar derfor et forklaringsproblem, når dei udtalelsen ”understreger opbakning-en til fagbevægelsens forhandlere”.

-gri

OK 2004:Opbakning til forhandlerne?

For et par uger siden blev overens-komstforhandlingerne mellem DanskIndustri (DI) og CO-Industri afbrudt.Det er f blevet omtalt som et sammen-brud. Der er snarere tale om en kunst-pause.

SiD fastslår, at der ikke er grund tilpanik: Hvis reglerne i forligsmandslo-ven udnyttes fuldt ud, kan der forhand-les endnu et par måneder, før det bliverrigtigt kritisk. SiD betragter afbruddetsom en logisk kunstpause.

Forårets overenskomstfornyelseomfatter i alt 650.000 arbejdere, hvisoverenskomst udløber pr. 1. marts, menforligsmanden har ret til at udskyde enevt.konflikt med to gange to uger.’Sammenbruddet’ skyldes sandsynlig-vis, at DI vil bringe sammenkædnings-reglerne i spil. De frygter, at industriensansatte vil stemme et resultat ned.

DI har samtidigt bundet andrearbejdsgiverorganisationer op på, at deikke må indgå et resultat, inden indus-trien har opnået deres. Hvis ikke detnås inden den 10. februar, overtagerforligsmanden forhandlingerne.

DI er fremkommet med en rækkekrav, som CO-Industri ikke har villetacceptere:

- Arbejdstiden skal kunne aftalesindividuelt uden om tillidsmanden.

- Afskaffelse af en række genetillægfor aften- og natarbejde.

- Skærpede straffe til forbund ogfagforeninger, hvis medlemmer strej-ker.

CO-Industri har valgt tre hovedkravud: fuld løn under barsel og sygdom,højere pensionsbidrag og et ekstra løn-løft til lærlinge.

Kunstpause i OK-forhandlingerne

Side 10DKU 5. kongres

Et år efter den forrige gennemførteDKU sidste weekend sin 5. kongres –midt i et opsving i ungdommens kamp.De unge har ikke mindst været på bar-rikaderne i forhold til krigen mod Irakog imod Fogh-regeringens angreb påskoler og uddannelser.

Kongressen vedtog ledelsens beret-ning og en række udtalelser, valgte nyledelse og fastlagde planerne for detkommende års arbejde.

Troels Riis Larsen blev genvalgtsom formand. KP har talt med ham

- Har det været et godt år for DKU?- Det har været et af DKU´s mest

succesrige år. Vi har deltaget aktivt i enlang række massekampe. Især de storeantikrigsdemonstrationer i starten afåret har vi været aktive i. Det har værethårdt, men har givet væsentlig styrkeog erfaring til vores organisation. Sam-tidig er det lykkedes os at gennemføreen række aktioner, der har været med til

at skabe opmærksomhed om en rækketing. F.eks. var aktionen mod de danskekrigsforbrydere på folketingetsåbningsdag med til at sætte fokus på, atfolketinget er ansvarlig for de mord påuskyldige irakere, man har set.

- Desuden har DKU oplevet en suc-cesfuld sommerlejr, der har rystet orga-nisationen sammen, samtidig med atvores politiske niveau er blevet styrket.

- Hvad er jeres planer for det kommen-de år?

- Et vigtigt politisk spørgsmål erfortsat kampen mod krig og besættelseaf Irak. Demonstrationen den 20. marts,årsdagen for invasionen, er en vigtigbegivenhed i den henseende. Der ernoget, der tyder på, at USA og Israelhar planer om at indtage Syrien også,og det er selvfølgelig vigtigt at forhin-dre dette. Desuden fortsætter den isra-elske besættelsesmagt med deres racis-tiske apartheidpolitik. Bygningen afmuren tværs gennem Palæstina måstoppes. Altså sætter DKU egen fokuspå den internationale solidaritet.

- Et andet vigtigt kampfelt er at styrkeden folkelige modstand mod EU. Herer den store demonstration den 9. majvigtig at mobilisere til. Desuden skal visikre, at den konsekvente EU modstandbliver repræsenteret i EU-parlamentetigen. DKU støtter FolkebevægelsensUngdom, der giver de unge unions-modstandere stemme.

- Vi har en lang række planer for DKU,men væsentlig er vores årlige sommer-lejr. I år vil vores mål være at lave enbred ungdomslejr, hvor unge fra heleDanmark kan diskutere spørgsmåleneomkring folket kontra supermagt. Viglæder os til at opleve unge engagere-de, der ikke er bange for at forandreverden til noget bedre.

Desuden vil DKU sikre, at unge fraDanmark har mulighed for at komme tilden internationale ungdomslejr i Mexi-co. Denne kæmpe begivenhed vil givemulighed for unge til at møde andrerevolutionære unge fra hele verden.Personligt glæder jeg mig meget til atskulle af sted, slutter DKU´s formand.

DKU:

International solidaritet i centrumDKU har netop afholdt

sin 5. kongres.

Finansloven er for længst på plads.Resultatet var yderligere forringelserpå en lang række områder, dog bliverpolitiet og fængselsvæsnet vindere.

Planerne om kommunesammenlæg-ning er lagt åben ud. Hvad der ikkesiges højt, er, at kommunesammen-lægningen kommer til at medføre ned-skæringer på en række områder.Sammenlægningen er endnu et led itilpasningen til EU-systemet. EU-til-pasning og nedskæringer kommer somså ofte før til at gå hånd i hånd.

Finansmand Fogh er klar over, at dendanske økonomi hænger lidt med skuf-fen for øjeblikket, og derfor har han isin nytårstale højt og helligt lovet, atøkonomien bliver bedre i 2004. At detbliver bedre for Dansk Industri, derhar forfattet den del af talen, behøver

vi ikke at tvivle på. Det har altid væretde udsatte grupper, arbejderne, stude-rende osv., der har betalt for krig ogkrise. Og det er præcis, hvad vi kom-mer til i 2004. Krigen i Irak fortsættermed stadigt stigende udgifter, som dendanske befolkning kommer til at beta-le for. Krisen vil også vise sig i sinfulde kraft, arbejdsløshed, stigendeproblemer med at betale for hus oghjem. Svaret fra regeringen vil væreflere nedskæringer for de svage.

DKU’s svar er enkelt: 2004 skal bru-ges til at kæmpe for sine rettigheder.

Stop nedskæringerne.Krisen skal betales af de rige.

Krig mod krigen.

Således vedtaget på DKU’s 5. kongres25. januar 2004.

Finansmand Fogh

Kommunistisk Politikpå nettet - hver dag

www.kpnet.dk

Side 11Bag Kassen

Egentlig skulle han ha’ været kommisi en brugsforening, det var i hvertfald, hvad hans far havde forventet.Derfor sendte faderen ham på en finskole, for at han ku’ få sin realeksa-men, og det lykkedes det da også at fåden. Men ak, nej – der var for megetkrudt i rø… på ham til den slags stil-færdige sysler, så i stedet gik han ilære som maskinarbejder, aftjente sinværnepligt og forlod i en rimelig ungalder hjemmet for at stå til søs.

Dengang var der noget ved at væresømand, og han har sejlet den halvejordklode rundt. Om det foregik helt,som Otto Brandenburg synger, meden pige i hver havn, skal jeg ikkeudtale mig nærmere om – men atdømme efter historierne, han har for-talt, og de breve, han skrevtil sine brødre – så har detabsolut ikke været kedeligt.Bl.a. har han et billede, hvorhan sidder på skødet af enkæmpemæssig afrikanskkvinde i bastskørt. Han varkommet på så god fod medden lokale høvding, at dennei sin begejstring tilbød hamat få én af sine mange døtre med hjemtil Danmark. Han afslog dog høfligttilbuddet, fordi han dengang ikke varhelt klar til at blive tæmmet, og da sletikke af denne enorme datter af enlokal stammehøvding.

Historierne, billederne og minderne erder masser af – men også han måtteen dag sande, at tiden var inde til at gåi land igen, måske mest fordi hanhavde fundet en sød pige hjemme igode gamle Danmark, som han efteren særdeles heftig polterabend i ven-nernes selskab giftede sig med. Dogvar han i sin brandert kommet såmeget i tvivl om giftermålet, at hanskommende svigerfar måtte hanke op iham på den lokale kro samme dag –ellers er jeg ikke sikker på, at han varmødt op i kirken.

Vel hjemme igen, og med begge fød-der solidt plantet i den danske muld,blev det nu til en noget mere etable-

ret tilværelse med kone, børn, villa ogVolvo, men han glemte dog aldrig sinungdoms livslyst, og derfor kan manikke sige andet, end at der i hans sel-skab altid er liv og glade dage, selvom smilet er famlet noget på det sid-ste.

En mand af den støbning har altid haftdet bedst med at være i arbejde. Det erpå og omkring arbejdspladsen, hanlever sit liv. Desværre måtte han gå påefterløn her for et års tid siden pga. enondartet kræftsygdom; om den stam-mer fra arbejdet, vides ikke med sik-kerhed. Sent skal jeg glemme, da jegkørte ham ind på jobbet for allersidstegang. Blikket i øjnene sagde alt, dahan stod der foran døren til sinarbejdsplads gennem 20 år, og tro mig

– jeg er sikker på, at der vartårer i øjnene på den gamlesøulk, da han stod ud af bilenog stak nøglen i døren medordene ”Ja, så er det altsåsidste gang, jeg åbner her”.Jeg tilstår, at jeg skyndte migat køre, for der var sgu enklump i halsen. Fandensogså, her gik jeg og troede,

at det måtte være en glædens dag atkunne sige farvel efter et langt liv påarbejdsmarkedet, men ikke for ham,han ville ha’ fortsat, til de skulle bæreham ud derfra. Han har aldrig haft destore planer om at skulle sidde hjem-me og sysle med frimærke-samlingen.Selvfølgelig er der mange, der glædersig til at nyde deres otium, menmindst lige så mange har svært ved atforestille sig en tilværelse uden arbej-de.

Nu går min ”gamle” far derhjemmeog skranter, og som han selv siger:”Jeg var sgu mere rask, mens jeg vari arbejde.” Rig på mønt er han ikke,kun på livserfaringer, overladt til at”nyde” sit otium som en syg mand ogfølelsen af ikke længere at have nogenværdi. Knoklet har han sgu, men hvader det værd, når helbredet ikke slårtil?

Spacey

Arbejderliv slut!Flere tusinde irakere er døde underbombardementerne af Irak det sidsteårs tid (og 1,5 million inden for de sid-ste 12 år). Tusinder af dem var civileirakere, der bare gik på den forkertegade på det forkerte tidspunkt. De varpå vej over for at handle ind, de var påvej over i børnehaven og hente børn,eller endnu værre, de var på vej hjemfra børnehaven med børnene.

Uanset situationen døde de på enløgn, en løgn, som Fogh tilsluttede sig,da han sendte danske soldater ned tilkrigen og senere besættelsen. En løgn,som Fogh tilsluttede sig modbefolkningsflertallet i Danmark. Enløgn, som han og resten af verden blevgjort opmærksomme på af de to modi-ge krigsmodstandere, Lars og Rune,med deres malingskast.

Irakerne døde og dør stadig på enløgn, de døde og dør stadig for olie, dedøde og dør stadig for penge, for profit.De er ofre for en af det kapitalistiskesamfunds indbyggede økonomiske kri-ser, der gør, at de imperialistiske mag-ter endnu engang må udvide deresgrænser, deres muligheder for profit.Men de økonomiske kriser stopperikke her, de er evigt tilbagevendendeog voksende i omfang, så længe detkapitalistiske system består.

Den danske kapitalisme med Mærski spidsen er ikke anderledes. De danskesoldaters kugler gør ikke mindre ondt,når de trænger ind i en iraker. De dan-ske firmaer, der er i Irak, er ikke i gangmed at genopbygge landet. De er derfor at tjene penge!

Det SKAL slutte!

DKU kræver:

De danske tropper skal trækkeshjem!

Irak skal gives til irakerne!

Anders Fogh og hans medskyldigeskal stilles til ansvar for deres hand-

linger!

Således vedtaget på DKU’s 5. kongres25. januar 2004.

Stop danskkrigsdeltagelse!

Side 12

Årets World Social Forum samlede igen titusinderaf aktivister fra Indien og de fleste øvrige lande iverden, da det for første gang løb af stabelen på detasiatiske kontinent, i Mumbay (Bombay).

WSF var som ved de tidligere arrangementer iBrasilien (Porto Alegre), hvor det støttedes

af den nuværende præsident Lulas parti PT, et over-flødighedshorn af organisationer, seminarer, initia-tiver, udstillinger og aktiviteter, herunder en langrække antikrigsinitiativer. Der var fredsfolk, anti-globaliseringsaktivister, antiimperialister. Der varngo’er af enhver art, fremtrædende repræsentanterfor det internationale Socialdemokrati, Attac-folksom Bernard Cassens og mange andre koryfæer.

Den amerikanske krig og besættelse af Irak sattesit præg på hele arrangementet.

Der var bred enighed om, at den umiddelbartforestående globale kampopgave er gennemfø-relsen af massive protester mod Irak-krigen og isolidaritet med Palæstina, som det blev formuleretbl.a. af Gloria La Riva fra den amerikanske anti-krigskoalition International ANSWER. (Se Alle pågaden den 20. marts i dette KP)

Sideløbende og i umiddelbar nærhed gennem-førtes arrangementet Mumbay Resistance 2004

med deltagelse af 310 antiimperialistiske organisa-tioner fra hele verden. Det var udtryk for en skarptformuleret kritik af WSF.

MR2004 samlede 15.000 til en militant afslut-tende protest, som skulle være gået til den ameri-kanske repræsentation. Det blev imidlertid forbudt.Ved afslutningsarrangementet blev det amerikan-ske og israelske flag brændt offentligt som en sym-bolsk solidaritetsgestus med det irakiske og palæst-inensiske folk. Og det vedtog en erklæring, for-pligtende for de deltagende organisationer: MUM-BAI-ERKLÆRINGEN 2004 mod imperialistiskglobalisering og krig. (Se andetsteds i KP)

Det internationale Socialdemokrati havde orga-niseret en større konference om globalisering

på WSF. Blandt talerne var den tidligere danskestatsminister Poul Nyrup. ILO’s leder, Juan Soma-via, konstaterede, at den nyliberale globaliseringikke har bragt noget godt til hovedparten af jordensbefolkninger.

Budskabet fra denne konference blev klart for-muleret af Elio di Rupo fra det belgiske Socialist-parti: Vejen frem er at ’demokratisere de interna-tionale institutioner’. Han mente, at der er behovfor institutioner til at regulere globaliseringen, menat disse må demokratiseres. WTO og IMF skal

efter hans mening integreog ILO og WTO skal knyder skal i det hele taget sbeslutningerne i disse inDi Rupo mente også, at dEU for at skabe en modvfor multilateralisme og fodomineres af én supermaskabes en ‘alliance mellefagbevægelsen og ngo’ern

Dette illustrerer det pAllerede i Porto Ale

rialistiske organisationer,den væbnede befrielseskaanske FARC, udelukket astærke dominans af statsdet er en væsentlig del afbelte arrangement i Indiesocialdemokratisk dominATTAC), der støtter den begrænse/afskære fokus fog på den anden side en ktisk linje, som lægger vægbalt og i de enkelte lande

Den indiske forfatter begge arrangementer

en af WSF sagde hun bl.a‘Vi har igen og igen set

neoliberale projekt, så blilig mindre. Helt usædvagiganter i opposition, blivbale scene, når de grstatsoverhoveder. Jeg tænske præsident Lula. Lula

World Social Forum – M

Arundh

Fotos: Indymedia Indien

Side 13

eres bedre i FN-systemet,yttes tættere sammen. Ogskabes større åbenhed omnternationale institutioner.der er behov for at styrke

vægt til USA. Der er brugor at forhindre, at verden

agt, sagde han. Der skulleem de progressive partier,ne’.

problematiske ved WSF:gre blev en del antiimpe- især med tilknytning tilamp, såsom det colombi-af arrangørerne med deressfinansierede ngo’er. Ogf baggrunden for det dob-en. Der er flere linjer: enneret (som bl.a. prægerEuropæiske Union og vilfra imperialisme og krig,

konsekvent antiimperialis-gt på massemodstand glo-.

Arundhati Roy tog del ir. I sit indlæg ved åbning-a.:t, at når det kommer til detiver vor tids helte pludse-

anlig karismatiske mænd,ver magtesløse på den glo-riber magten og blivernker her på den brasilian-var World Social Forums

helt sidste år. I år har han travlt med at gennemfø-re IMF’s diktater, beskære pensionerne og udrenseradikale elementer fra Arbejderpartiet PT. Jeg tæn-ker også på Sydafrikas eks-præsident Nelson Man-dela. Mindre end to år efter han tiltrådte i 1994,bøjede hans regering sig uden den store protest forMarkedsguden. Den indførte et massivt privatise-rings- og strukturtilpasningsprogram, som hargjort millioner af mennesker hjemløse og arbejds-løse og efterladt dem uden vand og elektricitet.’

Arundhati Roy sluttede med et helt program forudviklingen af den globale folkelige bevæ-

gelse, der har manifesteret sig i WSF/MumbayResistance o.s.v.:

“Vi må blive til den globale modstand mod besæt-telsen.

Vores modstand må begynde med at nægte atacceptere det legitime i den amerikanske besæt-telse af Irak. Det betyder at handle sådan, at detbliver fysisk umuligt for Imperiet at nå sine mål.Det betyder, at soldater bør nægte at slås, reservis-ter bør nægte at gøre tjeneste, arbejdere må undla-de at laste skibe og fly med våben. Det betyder heltklart, at i lande som Indien og Pakistan må vibremse USA’s planer om at sende indiske og pakis-tanske soldater til Irak for at rydde op efter dem.

Jeg foreslår, at vi ved en fælles afslutningsceremo-ni for World Social Forum og Mumbai Resistancepå en eller anden måde udvælger to af de storevirksomheder, som profiterer af ødelæggelsen afIrak. Vi kunne så opstille hvert eneste projekt, de erinvolveret i. Vi kunne opspore alle deres kontorer ialle byer og alle lande verden over. Vi kunne gåefter dem. Vi kunne lukke dem. Det er et spørgsmålom at rette vores kollektive visdom og tidligerekamperfaringer ind mod et enkelt mål. Det er etspørgsmål om at ønske at vinde.

Project For The New American Century søger atforevige uligheden og sikre amerikansk overherre-dømme for enhver pris, selv om den matte være afapokalyptiske dimensioner.

World Social Forum kræver retfærdighed ogoverlevelse.

Af disse grunde må vi anse os selv i krig.”

Dermed udtrykte hun fællesnævneren for akti-visterne på såvel WSF som MR2004:

Kampen mod imperialistisk krig og besættelsesom et udgangspunkt, konkret manifesteret overhele verden den 20. marts 2004.

Mumbay Resistance 2004

ati Roy

Side 14TEMA: Imperialistisk globalisering

Jeg er Gloria La Riva og taler her forANSWER-koalitionen – Act Now toStop War and End Racism – i USA. Påvegne af ANSWER og seks andre ame-rikanske organisationer – Free Palesti-ne Alliance, Muslim American SocietyFreedom Foundation, American Mus-lim Federation, Al-Awda PalestineRight to Return Coalition, Muslim Stu-dent Association of the U.S. and Cana-da og National Lawyers Guild – afgiverjeg følgende erklæring:

Den 20. marts 2004 – den første årsdagfor den amerikansk-britiske invasion afIrak – vil folk i storbyerne verden oversamles for at kræve:

”Stop for besættelsen – Bringtropperne hjem NU!”

I USA er der planlagt store demon-strationer i New York, Los Angeles,San Francisco og mange andre byer.

Vi vil den 20. marts demonstrere for atstøtte det irakiske folks ret til selvbe-stemmelse uden betingelser. Sideninvasionen begyndte er titusinder irake-re blevet dræbt. Tusinder af amerikan-ske og britiske soldater er blevet dræbteller såret. Det irakiske folk yder mod-stand mod besættelsen – de vil have deudenlandske soldater ud, som besætterderes land, ikke i morgen, men i dag, Etvoksende antal amerikanske soldaterog deres familier opfordrer til, at trop-perne sendes hjem NU. Disse soldatersendes ud for at dræbe og blive dræbt ien krig, som var baseret på løgn ogbedrag, opfundet af Bush-administra-tionen.

Der findes kun én løsning: at stoppebesættelsen nu! Vi tror – med en for-mulering fra de arabiske amerikaneresNationalråd – at ’internationalisering af

besættelsen vil give kolonialismen etnyt salgbart dække og bør ikke accepte-res som en farbar mulighed for denverdensomspændende folkelige bevæ-gelse’.

Vi vil også den 20. marts demonstrere isolidaritet med det palæstinensiske folkog deres ret til selvbestemmelse, indbe-fattet retten til at vende tilbage til deresland og deres hjem. Demonstrationenden 20. marts falder blot ti dage før års-dagen for den historiske 30. marts 1976– den palæstinensiske ’Jordens dag’. Atforlange frihed, retten til at vende tilba-ge og retten til selvbestemmelse for detpalæstinensiske folk er den 20. martsen grundlæggende politisk nødvendig-hed. Uden dette kan der ikke sættes enfuldstændig stopper for kolonialistiskebesættelser.

Den amerikanske invasion og besæt-telse af Irak er en integreret del af rege-ringens store koloniseringsprojekt, somretter sig mod Mellemøstens folk.Mens Bush-administrationen bruger 2mia. dollars om ugen for at besætteIrak, bruger den 15 millioner dollarsdagligt for at støtte Israels krig mod detpalæstinensiske folk.

Den 20. marts vil vi demonstrere for atstoppe den amerikanske ’Patriot Act’og for at bringe undertrykkelsen, somretter sig mod de arabiske, sydasiatiske,muslimske og øvrige indvandrersam-fund i USA, til ophør. Vi vil forsvareretten til ytringsfrihed og modsætte osBushs og Ashcrofts krig mod den for-fatningsmæssige Bill of Rights.

Vi vil demonstrere den 20. marts forat forlange penge til arbejdspladser,

boliger, sundhed og uddannelse og ikketil krig og besættelse.

Vi vil demonstrere den 20. marts for atforlange slut på Bush-administratio-nens ’Endeløse Krig’ og planer for glo-balt overherredømme. Vi står for atbringe amerikansk intervention, besæt-telse og trusler mod Korea, Colombia,Afghanistan, Cuba, Iran, Zimbabwe,Venezuela, Syrien, Filippinerne, Haitiog overalt til ophør.

Kun folkets bevægelse giver håb om, atder kan opbygges en effektiv udfor-dring til Bush-administrationens krigs-kurs. Mens det Demokratiske Partiopstiller kandidater, som konkurrerermed Bush om præsidentskabet, er detenig med Bush om at bibeholde ameri-kanske tropper i Irak og støtter fortsatbistand til Israel i dets krig mod detpalæstinensiske folk.

Den 20. april 2003 marcherede 100.000mennesker i en historisk demonstrationi Washington DC under parolen ’For etfrit Palæstina’. Seks måneder senere,den 26. oktober 2002, demonstreredehundredtusinder mod den truendeaggressionskrig mod Irak.

Den 18. januar, 15-16. februar, 15.marts, 12. april og senest den 25. okto-ber 2003 gik snesevis millioner men-nesker på gaden verden over for at sigeNej til Bush-administrationens krigs-kurs. Dette er en gigantisk kamp, somføres af verdens folk, som forlangerselvbestemmelse, retfærdighed og fred.

Global solidaritet er kernepunktet iden ny massebevægelse, som er opståetfor at imødegå militarismens og koloni-alismens kræfter. Udfaldet af dennekamp vil have betydning for alle kom-mende generationer.

Stop den kolonialistiske besættelseaf Irak, Palæstina, Afghanistan og

overalt!Længe leve international solidaritet

og samarbejde!Alle på gaden den 20. marts!

ANSWER WORLD SOCIAL FORUM MUMBAI 2004

Alle på gaden den 20. martsAf Gloria La Riva

Gloria La Riva fraANSWER talte på et seminar

for den internationaleantikrigsbevægelse ved

World Social Forum,Mumbay 2004.

Side 15TEMA: Imperialistisk globalisering

Vi annoncerer hermed afslutningen påden vellykkede ‘Mumbai Resistance2004 mod Imperialistisk Globaliseringog Krig’, en international markeringafholdt Mumbai, Indien, den 17.-20.januar 2004 med deltagelse af mere end300 organisationer og tusinder afenkeltpersoner fra alle dele af Indien ogfra mange lande over hele verden.

Vi har succesrigt nået målene forMR2004, som blev fastlagt af Interna-tional League of People’s Struggles(ILPS) på Thessaloniki Resistance ijuni 2003, om at afholde en internatio-nal manifestation med den bredestmulige deltagelse af antiimperialistiskegrupper for at konsolidere og styrkeden antiimperialistiske bevægelse.

Med inspiration og styrke fra denenhed, det engagement, energien ogden internationale koordination, somMR 2004 har samlet, udløst og styrket,forpligter vi os til de følgende målsæt-ninger og handlinger:

Vi forpligter os til at bekæmpe imperi-alistisk globalisering og krig til enden.Med henblik herpå vil vi forene os medkræfter, som er i opposition til de ræds-ler, som er en følge af denne nye offen-siv mod folkene.

Vi forpligter os til trofast at stå vedsiden af de folkemasser, som er dømt tilfattigdom, og som er de største ofre forden imperialistiske globalisering. Vi vilforene os med dem i deres kampe modimperialistisk udplyndring og krig ver-den over.

Vi forpligter os til kraftfuldt at mod-sætte os de katastrofale samfundsmæssi-

ge konsekvenser i form af den umennes-keliggørende fattigdom, ødelæggelse affolkenes muligheder for at ernære sig,den grove forbrugerisme, den forøgedefremmedgørelse og den stadig øgedenedbrydning af folkenes kulturelle liv.

Vi forpligter os til at bekæmpe yderli-ge krænkelse og tilmed totale angreb påalle de undertrykte landes suverænitet,som er kommet under massivt angrebfra den imperialistiske globalisering ogdennes institutioner såsom de transna-tionale selskaber, Verdensbanken, IMF,WTO osv. og også deres imperialistiskeregeringer, især den amerikanske.

Vi forpligter os til at bekæmpe deforstærkede fascistiske angreb fra deherskende klasser over hele verden ogderes ophidselse til chauvinistisk hyste-ri, som sætter det ene (lokal)samfundop mod det andet. Vi vil af al magt isærbekæmpe racisme, zionisme osv., somfungerer som fascismens ideologiskeindhold i forskellige regioner i verden.

Vi forpligter os til at kæmpe skulderved skulder med folkene fra forskelligelande, som trampes ned under denimperialistiske aggressions støvlehæle,især den amerikanske imperialismes.

Vi forpligter os til at kæmpe forannulleringen af alle lån til den tredjeverden fra imperialisterne og deresagenturer som IMF, Verdensbankeno.s.v.

Vi beslutter at gennemføre en magt-

fuld kamp side om side med det irakis-ke folk, indtil de amerikanske og alleøvrige besættelsestropper er trukket udaf Irak.

Vi beslutter at kæmpe sammen meddet palæstinensiske og andre arabiskefolk skulder ved skulder for at tilbage-erobre deres land og suverænitet; og forat det jødiske og palæstinensiske folklever i fred med lige rettigheder.

Vi beslutter at kæmpe for tilbage-trækningen af alle udenlandske tropperfra Afghanistan og alle andre lande iverden og for afviklingen af alle ameri-kanske militærbaser rundt om på kloden.

Vi beslutter at kæmpe for denbetingelsesløse løsladelse af alle poli-tiske fanger, der indespærres af de reak-tionære regimer, især de politiske fang-er, der bekæmper den amerikanskeimperialisme og dens lakajer.

Vi beslutter at kæmpe for nedlæg-gelsen af alle de multilaterale institutio-ner som IMF, Verdensbanken og WTOm.fl. og for at sætte en stopper for detransnationale selskabers operationer ide undertrykte lande i verden.

Vi beslutter at kæmpe for den umid-delbare annullering af alle ulige trakta-ter, aftaler og militærpagter, som erundertegnet mellem imperialisterne ogde undertrykte lande i verden.

Vi er fast besluttede på at opnå fuld-stændig og uindskrænket suverænitet –økonomisk, politisk og militært – foralle verdens nationalstater, og den fun-damentale ret til national selvbestem-melse for alle nationaliteter, hvor dissepå nogen måde er blevet krænket.

(Et større afsnit om Indien er udeladt afdenne oversættelse)

Vi opfordrer folk til at boykotte detransnationale/multinationale selskabersprodukter og derved bibringe imperialis-terne og deres imperiers markeder mas-sive tab og få dem til at forlade landet,især de amerikanske imperialister, og tilat gennemføre militante massekampefor at tvinge dem ud af vores lande.

Vi opfordrer folkene i alle lande til atopbygge en stærk modstand mod deamerikanske militærbaser over hele ver-

MUMBAI-ERKLÆRINGEN 2004mod imperialistisk globalisering og krig

Af Mumbai Resistance 2004

311 organisationer, herib-landt International League ofPeoples’ Struggles (IPLS) ogAntiimperialist Camp, organi-serede Mumbay Resistance2004 som parallel- og mod-

forum til World SocialForum. Ved afslutningen

vedtoges følgende erklæringaf de deltagende organisa-

tioner.

Side 16Demokratisk bedrag

den. Vi beslutter at skabe en konse-kvent masseprotestbevægelse, indtilalle amerikanske og andre imperialis-tiske militærlejre er fuldstændig ned-lagt.

Vi opfordrer folkene i alle verdenslande, Indien indbefattet, til at forene sigfor at bekæmpe den imperialistiskeoffensiv, som finder sted med ‘globa-liseringen’ som udhængsskilt, og til attilslutte sig kampen for at forsvare dearbejdendes rettigheder overalt i verden.

Vi opfordrer folkene til at knuse deimperialistiske aggressorer, især USA,og alliere sig fast med modstandsbevæ-gelserne, især i Irak, Afghanistan ogPalæstina, til sejren er vundet.

Vi opfordrer folkene til at modsættesig statsterrorisme og antidemokratiskelove som POTA (den indiske pendanttil de danske terrorlove, KP) i enhverform og bekæmpe det voksende fascis-tiske angreb over hele verden.

Vi opfordrer folkene til ikke at ladesig narre af de imperialistiske manøv-rer og trick for at sprede mismod, isærfra ngo’ernes og socialdemokraternesside, men bygge en mægtig og militantbevægelse for at knuse imperialismenog dens agenter i hele verden og arbej-de for at opbygge en ny verdensordenbaseret på lighed og retfærdighed foralle – en verden, der bevæger sig henimod socialisme.

Vi udtrykker vores dybe følelse af soli-daritet og enhed med alle menneskerverden over i kampene mod imperialis-me og al reaktion og søger intenst efterat koordinere opbygningen af fælleskamppladser mod vores fælles fjende,det vil sige imperialismen og de klas-ser, som udgør dens grundlag.

Lad os alle i dag – den 18. januar2004 – forpligte os til at forene os ogmarchere frem ad kampens vej. Lad osskabe en lys fremtid for alle de arbej-dende mennesker i verden.

Som et første skridt, lad os da gen-nemføre den 20. marts som en antiim-perialistisk aktionsdag mod krig – dendag, de amerikansk-britiske styrkerbegik aggression mod Irak – en dag,som må markeres med masseprotestermod imperialisterne og militante aktio-ner mod imperialistiske kræfter ogderes agenter i Indien og i hele verden.

18. januar 2004 Oversættelse Kommunistisk Politik.

I Irak lyder kravet om selvbestemmelseog demokrati for irakerne stadig højere.Den 15. januar marcherede over 30.000hovedsagligt shiitter i Basra og krævedehurtige direkte valg til en irakisk natio-nalforsamling, som efter USA’s aktuelleoverdragelsesplan skal vælge en over-gangsregering, hvortil magten overdra-ges af USA inden den 30. juni. Og den19. januar demonstrerede over 100.000irakere i Bagdad for det samme krav.

Kravet om direkte valg er imidlertidikke noget, som den irakiske shiismesmest indflydelsesrige leder, ayatollahAli Al-Sistani, har ”fundet ud af” fra sithjem i den hellige by Najaf, men det erderimod et direkte resultat af besæt-telsen, dens skalten og valten med ira-kernes dagligdag, dens udemokratiske,undertrykkende og udplyndrende naturog den deraf følgende folkelige mod-stand mod besættelsen.

Al-Sistani har indset det irakiskefolks stærkt voksende utilfredshed ogklare ønske om meget snart at bliveherre i eget hus og har radikaliseret sineudtalelser. For blot to måneder sidenvar han stadig afventende med hensyntil konfrontation med den amerikanskledede besættelsesmagt.

Denne udvikling i Irak, kraftig væb-net modstandskamp kombineret medkrav om direkte valg, er bestemt ikkenoget, der behager amerikanerne og deirakiske quislinge i det såkaldte Rege-rende Råd, for den kolliderer frontaltmed den seneste plan, som de, eller ret-tere, USA, har lagt for Iraks fremtid.

Før den plan for ”overdragelse afmagten til irakerne”, der nu er underbeskydning, insisterede USA sombekendt på, at der først skulle laves etudkast til en ny forfatning for Irak ogafholdes valg til et irakisk parlament,inden amerikanerne ville overdragesuveræniteten til irakerne. Men denvoksende modstand mod besættelsen,først og fremmest i Irak, men også iUSA, hvor unge amerikanere hver dagankommer i sorte plasticposer, betød, atBush og co. ønskede en mindre synligbesættelse og derfor i november 2003

fremsatte en anden og hurtigere planfor ”magtoverdragelsen”.

USA’s overdragelsesplan –fortsat amerikanskbesættelse af Irak

Indholdet i USA’s seneste overdragel-sesplan, som det Regerende Råd stårbag med sin godkendelse af planen den15. november 2003, er nemlig, at der iIraks 18 provinser inden den 31. majskal afholdes møder, hvor ”personlig-heder” udpeget af besættelsesmagtenskal vælge et antal delegerede til en ira-kisk nationalforsamling i forhold tilstørrelsen af de forskellige provinser.Denne nationalforsamling vil så efter-følgende vælge en overgangsregering,der inden den 30. juni vil få overdragetmagten af den amerikansk lededebesættelsesmagt. Overgangsregeringenskal så organisere valg til en grundlov-givende forsamling, som derefter skal igang med at skrive Iraks nye forfatningog planlægge valg til et egentlig irakiskparlament inden udgangen af 2005. IUSA’s plan indgår også, at overgangs-regeringen skal invitere den amerikan-ske besættelsesstyrke til at forblive iIrak for at opretholde ”ro og orden”.

Det er ikke så sært, at der er massivmodstand mod denne plan i Irak, forhvor er Iraks 24 mio. indbyggeresstemmer henne i denne model? De erhenvist til samme skæbne som afgha-nerne, for den amerikanske model for”demokrati” i Irak ligner til forvekslingden, som også blev brugt, dengang”demokratiet” skulle indføres i Afgha-nistan. Den nuværende ”præsident” iAfghanistan, Hamid Karzai, har hellerikke noget som helst folkeligt mandat.Han blev også ”valgt” af afghanereudpeget af den amerikansk lededebesættelsesmagt, der stadig står medtusindvis af tropper i Afghanistan.

De krav om direkte valg til en irakisknationalforsamling, der nu runger i Irak,forsøger amerikanerne og deres irakiskelakajer i det Regerende Råd at slå hen

USA’s demokratiskebedrag i Irak

Af Michael Jensen

ved at sige, at de ikke kan indfries pågrund af sikkerhedssituationen, sombesættelsesmagten i øvrigt selv bæreransvaret for, og manglen på troværdigeoptegnelser af stemmeberettigede i Irak.

Men det er ren røg, for hvorfor kande direkte valg ikke lade sig gøre, nårde indirekte, amerikansk kontrolleredevalg kan? Og hvornår ville sikkerheds-situationen egentlig være ”god nok” tilafholdelsen af direkte valg? Først nårUSA kunne være sikker på, at sådannevalg ville give det ”rigtige” resultat –ikke ét sekund før!

Og med hensyn til registreringen afde irakiske vælgere kunne man sagtensbruge de ”olie for mad”-rationerings-kort, som dækkede hele den irakiskebefolkning, da Irak led under FN’s øko-nomiske sanktioner, der først ophørte ijuni 2003, og som i løbet af deres næs-ten 13 år nåede at udrydde ca. to mio.irakere.

Nej, den virkelige årsag til, at USAog dets irakiske allierede er så forhip-pede på at undgå de direkte valg, somifølge Al-Sistani skulle foregå underFN’s overvågning, er, at de derved fårbetydeligt sværere ved at kontrolleredisse og få de ”rigtige” folk valgt.

For hvad ville sådanne direkte valgresultere i, hvis de gik retfærdigt til? Deville betyde, at størstedelen af de parti-er og personer, der i dag sidder i detRegerende Råd sammen med den ame-rikanske konge af Irak Paul Bremer, ogsom bliver betragtet som regulære quis-linge af langt de fleste irakere, godtkunne pakke deres kufferter og sættesig op på de amerikanske tanks, der iapril 2003 bragte dem tilbage til Irak.De ville ikke komme til at spille nogenpolitisk rolle i et Irak, der er valgt afden irakiske befolkning.

Og amerikanerne tror da heller ikkepå, at disse partier, med ”Bremers bol-sjevikker” i Iraks Kommunistiske Partii spidsen, der med deres samarbejde

med USA totalt har isoleret sig fra denalmindelige befolkning i Irak, selv medomfattende politisk og økonomisk støt-te fra USA ville kunne opnå et for ame-rikanerne gunstigt resultat ved sådannedirekte valg, for ellers ville disse valgikke have været noget problem forWashington.

Derimod ville politiske kræfter, derer imod besættelsen og kræver irakiskkontrol med Iraks sorte guld, olien, derhar været og stadig er den økonomiskebasis for social fremgang i Irak, ståmed en helt anderledes opbakning.

Det er derfor meget sandsynligt, aten irakisk overgangsregering, valgtefter direkte valg, ville kræve en hurtigende på besættelsen og at få irakiskkontrol over olien, noget helt uaccepta-

belt for amerikanerne, idet det så villebetyde, at hele den store idé med krigen– erobringen af Irak, politisk, økono-misk, militært og kulturelt – villekomme under et stærkt forøget pres.Læg så dertil alle løgnene om krigen,alle de dræbte amerikanske soldater,alle de amerikanske milliardbevillingertil krigen og besættelsen, alle nedskæ-ringerne i USA, og se disse ting isammenhæng med Bushs ambitionerom at blive genvalgt ved det amerikan-ske præsidentvalg til november.

Det er altså ikke så lidt, der står påspil for Bush og hans høge i de inderstecirkler af Det Hvide Hus og i den ame-rikanske olieindustri. Og hvad medIsrael? Sharon er heller ikke begejstretfor udviklingen i Irak. Der er god grundtil at holde ekstra øje med den israelskeefterretningstjeneste Mossads aktivite-ter i disse tider.

FN skal lukke munden på Al-SistaniOg de ovenfor skitserede perspektiverer også grunden til, at Bremer med etpar af sine irakiske tjenere fra det Rege-rende Råd den 19. januar drog til New

Side 17Demokratisk bedrag

Krigsforbryderen, massemorderen ogmasseløgneren George W. Bush holdt isidste uge den årlige officielle State ofthe Union-tale – tale til nationen – tilden amerikanske elite.

Talen skulle bringe Bush nærmeregenvalg.

Han lovede krig til den bitre ende.Til ungdommen prædikede han afhol-denhed som dyd.

Krig og nul sex var budskabet.Nationens tilstand er ‘tillidsfuld og

stærk’.Den amerikanske økonomi er på vej

frem.Verden ‘forandrer sig til det bedre’.Der var ikke fundet masseødelæg-

gelsesvåben i Irak, men det betyderikke noget:

- Hvis vi ikke havde handlet, villediktatorens programmer for masseø-delæggelsesvåben være fortsat dendag i dag, meddelte Bush, der ogsåfortalte, at krigen mod Irak var sankt-ioneret af FN.

USA vil ikke respektere internatio-nale aftaler, når det gjaldt landets sik-kerhed, forkyndte han:

- Amerika vil aldrig bede om tilla-delse til at forsvare vort folks sikker-hed.

Bush vil således garantere amerika-nernes sikkerhed, udvikle endnu meredemokrati i Mellemøsten, gøre verdentil et endnu sikrere sted (for amerikan-ske firmaer), sikre frihedens triumf oggøre de amerikanske skolebørn bedretil at regne og stave, for det kniber detforbavsende nok med.

De unge skal lære krig, men holdesig fra stoffer og sex:

- Vi vil fordoble de føderale tilskudtil afholdenhedsprogrammer, så sko-lerne kan undervise i denne kendsger-ning om livet: Afholdenhed for ungemennesker er den eneste sikre måde atundgå seksuelt overførte sygdomme.

Bush kunne også fortælle, at USAikke søger at opbygge et globalt impe-rium.

Massemorderens valgtale: Krig og nul sex

Tilhængere af Shiitlede-ren Al-Sistani demonstre-rer i Baghdad med kravom direkte valg nu.Valg under fremmedbesættelse kan aldrigvære frie valg.

Side 18Irak: Sjakalernes bryllup

York for at ”involvere FN i Irak”.Efter mødet med Bremer og co.

udtalte FN’s generalsekretær KofiAnnan så, at han vil overveje henven-delsen om, at FN sender en tekniskmission til Irak for at rådgive om detgennemførlige i et valg – eller hvilketalternativ der vil være muligt.

Jo, FN er igen på banen. Bombenmod FN’s hovedkvarter i Bagdad den19. august sidste år er glemt, og nu skalFN forsøge at komme USA til undsæt-ning – endnu engang.

Men hvad skal FN egentlig i Irak?Svaret er, at FN skal forsøge at overta-le Al-Sistani og det mere og mere util-fredse irakiske folk til at opgive kravetom direkte valg med henvisning til”tekniske beviser” på disse valgs umu-lighed og derpå foreslå ”alternativer”,som 100 procent sikrer USA’s fortsattetilstedeværelse i Irak, og som samtidigkan glide ned hos Al-Sistani, uden athan taber for meget ansigt over for deshiitiske masser og irakerne i alminde-lighed.

Men det kan blive en ret så sværmission for et FN, der aldrig har frem-stået mere utroværdigt, mere åbent somamerikansk redskab, end det gør nu.

Al-Sistani har tidligere truet med atudstikke en fatwa imod besættelsen,såfremt kravene om direkte valg ikkeefterkommes, og sker det, så vil denmodstand, der i dag foregår i Irak, værevand ved siden af det, der vil komme,hvis det religiøse overhoved for 60 pro-cent af Iraks befolkning kalder til kamp.Men samtidig har Al-Sistani også ind-ikeret at ville bøje sig for FN’s anvis-ninger. Hvor fast han står, må tiden vise.

Ét er imidlertid sikkert: Den øjeblik-kelige kamp om indirekte eller direktevalg i Irak har med al ønskelig tydelig-hed udstillet endnu en løgn i den uen-delige række af krigsløgne, som Bush,Blair og Fogh spredte før aggressionenmod Irak, nemlig den om, at amerika-nerne ville indføre demokrati i Irak.

For verdens supermagt er det alenekarakteren af det fremtidige styre, omdet er USA’s folk, der styrer eller ej,som er det afgørende. Og i denne kampofrer USA alt – også det mishandledeirakiske folks drømme om ægte demo-krati i Irak. Dette står mere klart endnogensinde, ikke mindst for irakerneselv. Og det vil bringe modstandenmod besættelsen yderligere fremad.

Saadi Yousef, f. 1934, er en af Iraks ogden arabiske verdens største nulevendedigtere. Han er født i Basra i det sydligeIrak (som shiit). Han sad på grund afsine kommunistiske sympatier i perio-der i fængsel i Irak. Har boet i mangelande i Europa og Mellemøsten siden1979.Udsendt over 30 digtsamlinger, ennovellesamling, to romaner og adskilli-ge essays. Han er oversat til adskilligesprog og har modtaget flere litteratur-priser. Bor i London og redigerer Bani-pal, tidsskrift for arabisk litteratur.

Digtet ”Sjakalernes bryllup” blevskrevet i anledning af den såkaldteoppositionskonference i London idecember 2002, hvor den amerikanskstøttede eksilirakiske opposition mødtesfor sammen med USA at planlægge sinrolle i det nye, ”befriede” Irak. Denne”opposition” genfindes i quislingerege-ringen Iraks Regerende Råd. Titlen hen-viser til en hyppig begivenhed i det syd-lige Irak. Om sommeren sker det tit, atfolk sover under åben himmel for atundslippe den kvælende varme. Her for-styrres de til tider af støjende sjakaler, ifærd med at parre sig eller slås. Efteromtrent en time når larmen og stankenfra sjakalernes møde sit klimaks, og her-efter forsvinder sjakalerne. Om morge-nen går snakken med mishag om lydenog ikke mindst stanken fra ”sjakalernesbryllup” foregående nat. Bl.a. derfor ersjakalen det mest hadede dyr i Irak.

Saadi Yousefs digt er blevet et sandthit i Irak, hvor mangei dag refererer tiloprettelsen af Iraks Regerende Råd somet ”sjakalernes bryllup”.

Sjakalernes bryllup Af Saadi Yousef

Noter:* Mudhaffar al-Nawab (1934-) er født i Bag-dad og tilhører sammen med Saadi YousefIraks helt store digtere, ”irakernes bevids-thed”, kaldes de af nogen. Var politisk forfulgtaf det irakiske monarki, der faldt i 1958. For-lod Irak i slutningen af 1960’erne på grund afsin opposition til Baath-styret. Er stadig i eksilog bosiddende i Damaskus. Nægtes i dag lige-som Saadi Yousef adgang til Irak af den ame-rikansk ledede besættelsesmagt og kollabora-tørerne i Iraks Regerende Råd.** Disse er alle referencer til førislamisketekster, der ofte bruges i arabiske grammatik-bøger.

Åh, Mudhaffar al-Nawab*,min livslange kammeratHvad skal vi gøre ved sjakalernes bryl-

lup?Du husker de gamle dageI aftenens kuldeunder et bambustagholdt oppe af bløde puder fyldt med fin

uldville vi nippe te (en te, jeg aldrig smag-

te siden)mellem venner …Natten falder på så blødt som vore ordunder daddelpalmernes mørknende

kronermens røg snor sig op fra arnen, sikke

en duftligesom universet lige var begyndtSå eksploderer en kaglenfra det lange græs og daddelpalmerne

–sjakalernes bryllup!Åh, Mudhaffar al-Nawab – I dag er ikke i går(sandheden er ligeså kortvarig som et

barns drøm)sandheden er, at denne gang er vi til

deres bryllupsreceptionja, sjakalernes bryllupdu har læst deres invitation:For selvom vi trasker tomhændet forbi

Dahna**forlader vi Darin med vore tasker fyldt

med guld”Mens bymenneskene passer deres

affærerNu, Zaraik, flå dem, hurtigt som en

ræv!”Åh, Mudhaffar al-NawabLad os lave en aftale:Jeg vil tage af sted i stedet for dig(Damaskus er for langt væk fra det

hemmelige hotel …)Jeg vil spytte på deres lister,Jeg vil erklære, at vi er Iraks folk –At vi er dette lands fædrene træer,stolte under vores beskedne bambus-

tagLondon, 11. december 2002

Side 19Teori & Praksis

USA har fra første færd hjulpet med tilat udforme EU som et afgørende støtte-punkt i den kolde krig: delingen afTyskland, opretholdelsen af diktatur iSpanien, Portugal, og Grækenland tillangt op i 70’erne (samt fortsat Tyrki-et), Marshall-”hjælpen”, militære baserog teknologi. Med rehabiliteringen afNazitysklands monopolindustri.

Alt sammen elementer i undertryk-kelsen af arbejderklassen efter andenverdenskrig.

Der er ingen tvivl om, at forholdetmellem EU og USA er blevet merejævnbyrdigt, ikke mindst efter sammen-bruddet af COMECON, opløsningen afdet socialimperialistiske Sovjetunionenog Tysklands genforening. Men selvefter indførelsen af den fælles mønt erEU ikke en egentlig stat, men en strate-gisk alliance mellem stormagter ogderes nærmeste naboer. Denne forskelviser sig med stor tydelighed, når derskal findes en fælles EU-holdning. Deenkelte landes særinteresser må tages ied, hvis en enighed skal opnås.

I pjecen fra DKP-ml udelades disseforhold af analysen. I stedet betones destærke sider ved EU sammenstillet meden vægtning af svaghedstegn i USA’søkonomi. Herudaf drager Karen Sunds(KS) den konklusion, at der er et sket etkvalitativt skift i styrkeforholdet sidenmurens fald: EU er på vej til at udfor-dre USA som supermagt.

Så enkel er verden bare ikke. Og deter næsten lige så problematisk at opstil-le et verdensbillede, hvor EU er på vejtil at blive verdensfredens største trus-sel, som det er at gøre EU til verdens-fredens største garant. Fredsbevæ-gelsen og den antiimperialistiske kampmå rette sig primært imod den konkre-te trussel fra USA, EU og andre impe-rialistiske centre, og det vil pt. altsåisær sige mod USA. At dette forholdikke afspejler sig i den danske kamp forden nationale selvbestemmelsesret, erogså forkert, reaktionært og farligt (*).

Hierarkiet i EUGår man EU endnu mere på klingen,opdager man også, at alliancen ikkenødvendigvis er fremtidssikret.

EU en meget hierarkisk opbyggetalliance, hvor Tyskland og Frankrigsidder øverst og holder møder medEngland. I næste led er Italien og Bene-lux-landene med, herefter kommer net-tobidragyderne, altså den mest velstil-lede gruppe af lande. I bunden er de fat-tigste og økonomisk mindst veludvikle-de lande.

EU er et sammenrend af gamleimperialistiske ambitioner – Tysklands’Drang nach Osten’, Skandinavienslængsel mod Baltikum, Frankrigs inter-esser i Afrika osv..

Også i opbygningen af de nye mono-poler kan man se nogle tendenser. Derer ikke bare tale om en paneuropæiskopbygning. I Sverige, Danmark, Norgeog til dels Finland er der f.eks. en for-kærlighed for at danne panskandinavis-ke/-nordiske monopoler.

EU’s fremtid som supermagt hvilerpå den antagelse, at opnås der førstenighed om forfatningen, så vil derblive ved med at være status quo i detinterne magtforhold mellem de europ-æiske stormagter: Men lovmæssighe-den om kapitalistiske landes tendens tiluens udvikling gælder selvfølgeligogså EU-medlemmerne imellem. Internballade er derfor garanteret.

Som det ses, kan man ret let opstilleen liste af problemstillinger, der får EU

til at fremstå på randen af kollaps. Deter dog heller ikke nogen rigtig konklu-sion. EU er og har altid været en impe-rialistisk alliance. Monopolernes pro-jekt vendt imod befolkningerne. Ogudviklingen mod mere union vil fort-sætte. Man kan bare ikke drage denslutning, at de kommende år hovedsa-gelig vil blive domineret af en rivalise-ring mellem EU og USA.

Socialismen er en paraplyVed enhver reference til historiskespørgsmål er pjecen 100 % baseret påden moderne revisionisme. Intet erstukket under stolen her. Analysen afpotentialet i Østblokken er som mangeandre forestillinger en kuriositet. KS eren kvinde, der bekæmpede det socia-limperialistiske Sovjet og det revisio-nistiske DKP, mens de eksisterede. Nuer hun nærmest begejstret for dem.

I det sidste afsnit afsløres en næstenklar formel for en snarlig indførelse afsocialismen:(1) DKP-ml og KPiD skal samles.(2) Folkeafstemningen om EU-forfat-ningen skal vindes. (3) Der skal opstilles en alternativ listetil næste folketingsvalg.(4) En afstemning om medlemskab afEU skal tilkæmpes og vindes. (5) Øh …(6) Der opstår en revolutionær situationi hele Europa, og socialismen indføres!

Nu synes KS måske, at dette er lidturetfærdigt formidlet. Det har ikkeværet hensigten. Dybest set er der taleom at tydeliggøre, at der enten manglerjordforbindelse selv set ud fra en rethøjtsvævende revisionistisk parlamen-tarisk tænkning, eller også er KS i vir-keligheden ude i et helt andet ærinde.Dette andet kunne være at fremstille enteori rundt omkring en gammel idé tilløsningen af DKP-ml’s og KPiD’s par-lamentariske problem: KS’ vej til fol-ketinget skal udspringe af kampen modEU-forfatningen.

I praksis er der det problem, at ListeN og Folkebevægelsen ikke ønsker atsætte sin bredde over styr ved at opstil-le selvstændigt til folketingsvalg. Der-

Træk i europæisk imperialismeFranz Krejbjerg har læst

en pjece fra forlagetArbejderen, forfattet af Karen

Sunds.

Side 20Teori & Praksis

for må KS opfinde en ny bred organi-sation, der kan tjene som springbræt.Opbygningen af alternative Nej til EU-forfatningen-bevægelser blev påbe-gyndt i december 2003.

”En af de svære opgaver bliver atbringe hele denne brede bevægelsesamlet ind på den parlamentariskescene, for også at føre kampen ind pådén arena. Er bevægelsen tilstrækkeligsamlet og stærk på gulvplan, i kampen,vil det formentlig kunne løses forholds-vist hurtigt at skabe en parlamentarisksamling.” (s. 67)

(Dette citat er med vilje sat ind idenne sammenhæng for at tydeliggørepointen. FSK).

Det må antages, at formlen for indfø-relse af socialismen er en del af dettågeslør, der bruges på at forblinde loya-le medlemmer af Folkebevægelsen, til-ført forbløffende snak om behov forekstra brede bevægelser oven i Folkebe-vægelsen og Junibevægelsen osv.

Uanset hvilke motiver der kan tillæggesKS, så må det formodes, at det står klartselv for medlemmer af DKP-ml, at heleteorien ramlede i grøften, da topmødet iRom gik i sort. Derfor er der nu ikkeandet at gøre end at lade som ingenting.

Men hvad kan man lære af dette?At ende i grøften, det er skæbnen,

hvis man binder sine forhåbninger omsocialisme op på illusioner til parla-mentarismen.

EUSA – to alen af ét dårligt stykke.Fotokopieret. 80 sider,40 kr., Forlaget Arbejderen

Pjecen er skrevet som et debat indlæg ivalgkampen mod EU-forfatningen oger vist især rettet til DKP-ml’s egnemedlemmer. Teksten er skrevet før top-mødet i Rom, og det gør den så yder-mere ret alderstynget. Selvom Irlandprøver at puste nyt liv i forhandlinger-ne om forfatningen.

Note(*) En benævnelse KS bruger om den tanke,at USA kan bekæmpes med stærkt og godtEU.

Fælles for de åbent borgerlige og de’venstreorienterede’ globaliseringsteo-rier er, at de mener, at imperialismen ertrådt ind i en ny fase – og afviser gyl-digheden af den leninistiske imperialis-meanalyse.

Ultra-imperialismeLenins hovedformål med udgivelsen afsit værk ”Imperialismen som kapita-lismens højeste stadium” (januar1916) var at angribe 2. internationalesrevisionistiske standpunkter. 2. interna-tionale havde med Karl Kautsky i spid-sen bakket op om de nationale rege-ringer og deres krigspolitik, da 1.verdenskrig brød ud. De forsvarededette forræderi med teorien om ’ultra-imperialisme’.

Kort sagt gik denne teori ud på, atimperialismen ville udvikle sig i en fre-delig retning. Det skyldtes at monopo-lerne ville blive så store, at de ikke læng-ere ville finde det nødvendigt at konkur-rere, men derimod ville lave aftaler ogopdele verden fredeligt imellem sig.

Lenin forkastede teorien og konklu-derede, at imperialismen ikke ophæve-de konkurrencen, men derimod skær-pede den. At den forbandt sig tæt tilstatsmagten, og at dette igen og igenville føre til verdens nyopdeling viaimperialistiske krige.

Krigenes katastrofe var tydelig forarbejderklassen dengang, og konklu-sionen var da også lige for: Kun socia-lismen kan føre en fredelig og stabiludvikling med sig. En udvikling tilgavn for arbejderklassen og det storebefolkningsflertal.

ImperialismeAf hensyn til censuren beskæftigedeLenin sig i sit værk, der blev udgivetlegalt, stort set udelukkende med deøkonomiske træk ved imperialismen ogikke med de politiske udviklingstræk.

Det vigtigste kendetegn ved imperia-lisme er monopoliseringen. At stadigtfærre virksomheder vokser sig større ogstørre. Men Lenin påviste også en

række andre kendetegn: Bankernessammensmeltning med industrikapita-len (finanskapitalen). At kapitalekspor-ten opnår mere betydning i forhold tilvareeksporten. At der opstår internatio-nale monopolistiske kapitalistsammen-slutninger (truster, karteller m.m.), somdeler verden mellem sig. At jordensterritoriale opdeling mellem stormag-terne på det tidspunkt var afsluttet, ogderfor kun kunne nyopdeles (gennemkrig).

Lenin påviser altså, at staten har en cen-tral rolle i at gennemføre imperialis-mens ekspansionspolitik. Desuden stårdet klart allerede på dette tidspunkt, atde store virksomheder hele tiden over-skrider de nationale grænser i deres jagtefter profit. Overskridelsen af grænsersker netop ved hjælp af staterne, ikke påtrods af dem, selvom det er klart, at sta-ter også kan have en funktion til beskyt-telse af et hjemmemarked. Det kan ske iform af toldmure og andre afgifter.

GlobaliseringI dag er en ny variant af ultra-imperia-lismen dukket op: globaliserings-teori-erne af forskellig art, som skal skønma-le den røveriske imperialisme af i dag.Begrebet dækker over en uskøn blan-ding af faktiske udviklingstendenser ogteoretiserende sludder.

Her kommer en kort oversigt overmest brugte argumenter for, at vi nuoplever en ’globalisering’:

Teknologisk udvikling:Pga. den teknologiske udvikling bli-

ver det muligt at komme ud til alle egneaf verden hurtigt og nemt. Dels fysisk,men specielt er det blevet nemmere atkommunikere via de moderne kommu-nikationsmidler. Dette påvirker direkteøkonomien, og investeringer kan flyt-tes hurtigt – midler kan trækkes fra etområde til et andet bare ved et tryk påen knap.

Multinationale selskaber:Med fremvæksten af multinationale

Globalisering eller ultra-imperialisme?

Af Troels Riis Larsen

Side 21Teori & Praksis

(MNS) eller transnationale selskaber(TNS), der opererer på tværs af græn-serne, er deres tilhørsforhold til enkeltestater forsvundet. Det betyder så, at sta-ternes rolle som beskytter og samar-bejdspartner for de store MNS’er ikkelængere er nødvendig/påkrævet. Derforindskrænkes nationalstatens funk-tionsområde også væsentligt – på sigtbortfalder den helt.

Produktionens internationalisering:Hermed menes, at den færdige vare

produceres fra stadigt flere forskelligedele af verden (lande). Processen harmedført, at handelen med halvfabrikatanu langt overstiger den klassiskeombytning af råvarer for færdige indus-trivarer. Samtidigt er intra-firmahand-len, altså handel inden for firmaet, vok-set betydeligt – dette skal ses i lyset afden voksende handel på tværs af græn-ser og MNS/TNS’erne.

Direkte Udenlandske Investeringer(DUI):

Kapital, der flytter sig fra et land tilet andet og samtidig som en direkteinvestering og ikke blot som porteføl-jeinvestering (aktier og obligationer).Med fremvæksten af MNS/TNS erbetydningen af DUI nu vigtigere endnogensinde før. I slutningen af firserneog igen fra midten af halvfemserne varudviklingen i DUI relativt høj i forhol-det til verdenshandlen og produktionen.

Liberaliseringen:Inden for de seneste 50 år, og særligt

de seneste 20 år, er der taget en rækkemellemstatslige og overstatslige initiati-ver til at skabe frihandel. I nogle tilfæl-de er det blot inden for bestemte (han-dels-) områder såsom EU og NAFTA,men også på verdensplan er der taget enrække initiativer for at mindske toldsat-serne. F.eks. World Trade Organisation(WTO). Liberaliseringen er ofte syno-nym med privatisering, mindre statsligsektor og generelt overdragelse af stats-monopoler (el, togdrift, telekommuni-kation m.v.) til private hænder.

Nationalstaten:Som en konsekvens af globalisering-

ens økonomiske og kulturelle indgribeni vores hverdag bliver nationalstatenmere og mere undergravet. Den er fak-tisk på vej til at blive opløst i den form,

vi kender den. Dette er nok den mestbetydningsfulde grund til, at man ikkelængere kan tale om imperialisme i tid-ligere tiders forstand, idet imperialis-men indtil nu har været opfattet somforbundne med nationalstater.

Men som konsekvens af alt dettemuliggøres også en fredelig udvi-klingsvej for kapitalismen, hævder glo-baliseringsteorierne Hvis staterne ikkelængere fungerer i praksis, er mulighe-derne for krig jo ikke længere til stede.Det er kernen i ræsonnementet.

Kritik afglobaliseringsteorierneAlle disse argumenter for globalisering-en skal lede til den konklusion, at derikke er anden vej for verden end atomfavne denne udvikling som det bedstmulige og så påvirke lidt hist og her. Viskal se et billede, hvor verden er åben,hvor grænser er brudt ned, og hvor alle,der bare tager imod, får en del i den nyeglobaliseringsfases velsignelser.

Det er indlysende, at verden har for-andret sig, siden Lenin skrev om impe-rialismen i 1916, men de forandringer,der har fundet sted, bekræfter faktiskLenins teori frem for at afkræfte den.

Der er sket teknologiske forandringer,men det er ikke forandringer, der harændret på den generelle udvikling. Denteknologiske udvikling er blot et red-skab for virksomhederne til at bestyrkevirksomhedernes inderste kreds’ magt.De kan nu hurtigt blive opdateret om,hvad der foregår i deres datterselskaber,og hvordan situationen er på verdens-markedet.

Der eksisterer i dag multinationaleselskaber, der har datterselskaber rundtom i verden. Men faktum er også, atdisse selskaber (på nær meget få) har étland/region, de knytter sig til som cen-trum. Et andet faktum er, at disse multi-nationale selskaber er monopolvirk-

somheder, der kæmper for at udryddesine konkurrenter på verdensmarkedet.

Produktionens internationalisering harbetydning i den forstand, at virksomhe-derne nu ikke længere i samme grad erafhængige af andre virksomheder, menselv kan sikre sin produktion. Det bety-der dog ikke, at grænserne er fjernet.Tværtimod er der en tendens til, atkapitalen bliver ført tilbage til virksom-hedens centrum. Eksempelvis opkøberen virksomhed en filial i udlandet: Detmedfører blot flere investeringer ihjemlandet. Særligt tydeligt er det, nårlande giver lån til andre. Dette sker oftemed klausul om at købe varer i detland, lånet kommer fra (det gælder spe-cielt den såkaldte bistands- ellerulands-hjælp). Dette var tendenser,allerede Lenin påpegede.

Med Østblokkens langsomme for-fald og til sidst hurtige opløsning blevder igen dannet et samlet kapitalistiskverdensmarked. En ny omgang afudplyndring af tidligere koloniseredelande kunne begynde. Japan, USA ogEU så alle mulighederne og kastede sigud i rovet om det bytte, der igen lå forderes fødder.

Opdelingen foregår på de to måder,Lenin allerede beskrev i 1916. Vedkapitaleksport – her menes alle densformer, lån, portefølje – samt ved en”direkte opdeling af verden”, altsåkolonialiseringen.

Lenin afviste i øvrigt, at man kunneskelne skarpt mellem disse former, deralle var en del af kapitalismens væsen.De direkte investeringer i udlandet erfaktisk stadig relativt mindre (set i for-hold til BNP), end de var i optakten til1. verdenskrig, og kan ikke siges athave væsentlig betydning for, hvorvidtvi er i en ny fase.

Liberaliseringen af verdensmarkedet erikke et økonomisk kendetegn somsådan. Liberaliseringen (privatiseringen)bliver gennemført i de fattige lande med

WSF2004M u m -bay

13. december brød forhandlingerne omEU’s kommende grundlov sammen iBruxelles, og EU’s regeringsledere rej-ste hver til sit. Men såvel det nuværen-de som det kommende formandskab forEU – Irlands og Hollands regeringsle-dere – har erklæret, at genoplivning afforhandlingerne er på dagsordenen.

- Så faren for, at de – måske allerede iår – enes om en fælles grundlov for alleEU-landene, er fortsat overhængende,udtaler professor dr.jur. Ole Krarup,som er medlem af EU-parlamentet.

Derfor forsætter Folkebevægelsenmod EU sit arbejde mod EU-grundlo-

ven, som organisationen ønsker detstørst mulige nej til ved en kommendefolkeafstemning. I den forbindelse harFolkebevægelsen netop udgivet en gra-tis bog med titlen “EU-grundloven –gennemgang og konsekvenser”.

- Denne bog indeholder en detaljeretgennemgang af det udkast til forfatningfor EU, som blev fremlagt af EU’ssåkaldte “forfatningskonvent” i juni2003, forklarer Ole Krarup, der ibogens indledning slår fast, at:

- Vedtagelsen af en EU-forfatningvil betegne et afgørende skridt hen imod det politiske mål, der fra førstefærd har ligget til grund for det over-nationale europæiske projekt, EF ogEU: Etableringen af en egentlig for-bundsstat. Med andre ord: EuropasForenede Stater. Den kommende EU-grundlov vil være den forfatningsmæs-sige basis for et imperium.

EU-grundloven - gennemgang ogkonsekvenserRedigeret af Mette Tonsberg og Lars V.Pedersen med indledning af professordr.jur. Ole Krarup, MEP.Udgivet af Folkebevægelsen mod EU’sdelegation i GUE/NGL.Gratis. 100sider. Kan bestilles hos Folkebevægelsenmod EU på telefon 35 82 18 00.

Side 22DEBAT OG AKTIVITET

Krigsreporteresendes ud og dækker krigszonenmed kugler og andet isenkram

piftende omkring ørerne. Alt så drabeligt,- og meget levende ud, -

indtil det afsløredes, at alt foregik i T.V. studiet, med reporteren placeret

foran en stor skærm, med krigen rullende i baggrunden. -Dette, som alt andet vedrørende kapitalen

beror det på fupog kriminelle handlinger.

NB

diktat fra IMF og Verdensbanken og i derige lande med regeringens villige sam-tykke. Det er blot endnu et tegn på, atstatsmagten er sammensmeltet medmonopolkapitalen. De får endnu enganggennemtrumfet sin vilje om at kunnesøge derhen, hvor profitten er højest.

Det må altså blankt afvises, at national-staten er på vej i opløsning. Den lever ibedste velgående. At Den EuropæiskeUnion er under opbygning, betyderikke nationalstatens død. Faktisk brugerEU alle de instrumenter, den kan, for atskabe en nationalbevidsthed om super-staten EU. Nationalsang, flag, fællesmønt, snart også fælles forfatning. EUforsøger at bygge sig op som en regio-nal supermagt og på sigt som globalsupermagt. Det er først og fremmest destærke nationalstater Tyskland og Fran-krig, der for at indfri deres gamle impe-rialistiske ambitioner (som de hver forsig er for små og svage til at gennemfø-re) hiver EU i denne retning. Og indenfor (og uden for) rammerne af dette EUkæmper de enkelte nationalstater, små-staterne indbefattet, for at sikre netopderes monopolborgerskabers interesser.

I modsætningen til den nye generationaf Kautsky’er, der råber op om, atnationalstaten er døende, må vi konsta-tere, at den lever i bedste velgående oggerne opfylder de krav, som monopol-borgerskabet stiller.

At A.P. Møller og Dansk Industriville krig i Irak, medførte, at AndersFogh og regeringen ville krig i Irak. Såenkelt er det.Troels Riis Larsen er formand for DKU

Udtalelse fra generalforsamlingen iMedieGrafisk Brancheklub, Fyn

Vi kan ikke skarpt nok tage afstand frabeslutningen i HK Danmarks hovedbe-styrelse, som indebærer, at HK’s20.000 ledige medlemmer fratagesstemmeretten i forbindelse med over-enskomstfornyelserne.

Med HK’s eget slogan “Forrest iskoene” i erindring, så har vi nu fåetkonstateret, hvor små de sko er.

Det er efter vor mening dybt forkas-teligt, at hovedbestyrelsen i Danmarksstørste fagforbund behandler sine ledigepå en så udsøgt svinsk måde. De ledigebetaler fuldt kontingent, men sættesuden for indflydelse, når det gælderegne fremtidige løn- og arbejdsforhold.

Der er nok, der banker de arbejdsledi-ge i hovedet. Vi er yderst forundret over,at HK nu også melder sig i rækkerne.

Lad os minde om, at efter en afstem-ning kan den arbejdsledige være heldigat få arbejde, mens den arbejdende,som har stemt, kan være den uheldige,der står ude i kulden og ikke enganghar opbakning fra sin egen fagforening.

Så derfor om igen – ingen bør værefor store til ikke at indrømme sine fejl-tagelser. Heller ikke HK`s hovedbesty-relse, der med sin beslutning har bragtHK`s navn i dyb miskredit.

Lad ikke HK stå som det eneste fag-forbund i Danmark, der ikke er solida-risk med sine arbejdsledige.

24. januar 2004

HK i små sko

Folkebevægelsen mod EU udgivergratis bog om EU-forfatningen

I anledning af takststigningerne samle-de Politiken over 40.000 protest-under-skrifter ledsaget af over 9.000 kom-mentarer. Nedenstående er skrevet,efter at jeg har læst i kommentarerne oger blevet inspireret af dem.

Prisstigningerne på den offentligetransport rammer med næsten kirurgiskpræcision dem, der ikke har for meget iforvejen: lærlinge, studerende, små-børnsfamilier, lavtlønnede, pensionis-ter, kontanthjælpsmodtagere, syge oghandicappede, arbejdsløse og folk medskiftende arbejdssteder og -tider.

Dette betyder, at regeringen reeltigen har øget beskatningen af de lavest-lønnede på trods af det bebudede skat-testop, som oven i købet kun gavnerdem med store indkomster.

Takstforhøjelserne er en del af deideologisk betingede nedskæringer afden offentlige sektor med privatisering-er og brugerbetaling. Man trækkerpengene fra de fattigste dele afbefolkningen, dem, der i forvejen næs-ten intet har, og giver dem til de riges-te, de mennesker, der sidder på det hele.

Hvad får vi så for de højere priser?Færre afgange, ringere dækning, øgetbilkørsel, mere trafikkaos og mere for-urening, mere astma og andre sygdom-me. Større CO2-udslip. Nedslidte veje.Mere EU-tilpasning.

Hvem tjener så på det? Det gørmedicinalfirmaerne, bilfabrikkerne,

entreprenørerne og olie-industrien ogsikkert flere til.

Danskerne ville få det bedre, hvispengene blev hentet andre steder, somf.eks. fra den kontanthjælp på 15 milli-arder kr., som bilisterne får i kørselsfra-drag, eller ved afgifter på benzin ogluksusbiler.

De stigende billetpriser er en hån modbrugerne. Vi er i forvejen plaget af tog-forsinkelser, discountbusser, stressedechauffører, uregelmæssige afgange,forringet dækning med offentlig trans-port i yderområder og -tider og stressetfra et stigende arbejdspres.

”Derfor må ung som gammel ståsammen og fortælle regeringen, at denikke kan brandskatte landets borgeremed brugerbetaling og velfærdsfor-ringelser,” lyder det i en kommentar.Andre fortryder det kryds, de satte vedsidste valg. ”Nu kan det være nok,”lyder det, sammen med udtryk som”grotesk”, ”skattefup”, ”for ringe” og”kollektivt selvmord”.

”Solidaritet er for længst gået afmode,” læste jeg, ”skal det nu ogsåvære tilfældet med ansvarlighed?” ”Nuundertrykkes også den frie bevægelig-hed,” skrev en anden.

”Lønstigningerne, hverken i det privateog slet ikke i det offentlige regi, har haftlignende stigninger. DSB/HUR slår vistalle rekorder for prisstigninger.”

”De penge, der burde gå til, at man

har råd til at køre i bus,bliver brændt af af enpolitisk motiveret politi-ledelse på at smadreChristiania. Det fjerneropmærksomheden fra den stigning ibankrøverier, der er, fordi – folk ikkehar råd til at køre i bus. Eller betalederes bøde på biblioteket eller gå tiltandlægen …”

”Det synes, som om den nuværenderegering i mere end en forstand harlagt sig tæt op af George W. Bushs poli-tik – nemlig at give de bedre stilledefortrin på bekostning af de dårligst stil-lede i det danske samfund.”

Der sker andre og store, rædselsfuldemisgerninger i hele verden. En gangimellem bliver det for slemt. Det erikke til at leve med, så vi lukker øjne,mund og ører. Men når så vi bliver trådtover tæerne, kommer hele harmen tiludtryk. Det kan gå hen og blive Foghsstørste fejlberegning. GBe

Side 23DEBAT OG AKTIVITET

OKTOBER BOGBUTIKKøbenhavn

Butikken er flyttet til Amager:Ved Sønderport 182300 København S

35 43 49 50Åbningstid:

Mandag-torsdag 16-17.30Lørdag 11-13

Oktober Bogbutik FynSkibhusvej 1005000 Odense C

66 14 89 83Åbningstid:

Hverdage 12-17.30

Oktober - ÅrhusNy Munkegade 88 kld.

8000 Århus C86 18 40 06Åbningstid:

Man, ons, fre 14-17.00

NNooggeett oomm ttaakkssttssttiiggnniinnggeerr

Fra den 28. januar til den 8.februar kan man i Helli-gåndskirken på Strøget iKøbenhavn se MAJ ’93.Krigen mod Irak og freds-bevægelsen sætter i år sitpræg på udstillingen.

Det gælder f.eks. overras-kende og originale billed-tæpper af Lena Bidstrup.Jørgen Buch kommentererden danske krigsdeltagelse idobbeltmaleriet Oliebillede:Fogh i et akvarium med u-båd, dikkende lammehale ogproppistol, mens en freds-due skider hvidt i håret, og

blodet fra dræbte irakiskebørn siler ned, mens det dan-ner en rød-hvid dug på bag-grund af krigsplaneten Marsog en stjernehimmel, somindgår i et amerikansk flag.

Buch har også et stortbillede af den døde Che –og portrætter af modstands-manden Frede Klitgård,digteren Erik Stinus og afAnnisette.

Der er meget andet. Somaltid er udstillingen afveks-lende, mangfoldig og rig-holdig.

Åben dagligt fra 10-18.

MAJ 93 i fredens tegn

Danmark var engang et landbrugsland.Hovedparten af landets produkter komfra mulden og husdyravlen. Det varabsolut det største erhverv med flestbeskæftigede. Igennem et århundredefortrængte industrien stille og roligtlandbrugets status. Til gavn for landetog dets udvikling opstod der en mang-foldig industri, der i sin natur byggedepå værdiskabelse og samtidig lagdegrunden for en videreudvikling af sam-fundet. Levestandard og forbrugsgoderer totalt afhængig af en industriproduk-tion.

I 1950 udgjorde landbrug og industrii Danmark hver især omkring 25 pct.,når det opgjordes i antal beskæftigede.Bygge og anlæg beskæftigede ca. 10pct., mens serviceerhvervene markere-de sig med de resterende ca. 40 pct.

Arbejderbevægelsens Erhvervsrådhar netop begået en ny rapport, der påglimrende vis afdækker erhvervsudvik-lingen indtil 2002. Der kan altid tolkes,hvorvidt den enkelte virksomhed hørertil den ene eller anden branche, menundersøgelsen giver et meget præcistbillede af udviklingen:

Landbruget er reduceret til 3-4 pct.,bygge- og anlægsvirksomhederne erstagneret, industrien er reduceret til ca.20 pct., mens servicesektoren er voksettil omkring 70 pct.

Statistikken er i sig selv graverendenok, men bag tallene gemmer der sigfaktorer, der skærper problemstillinger-ne. Reduktionen af den forholdsmæssi-ge beskæftigelse i industrien dækkernemlig over, at det mærkbare fald ilandbruget skyldes industrialiseringensovertagelse. Reduktionen i industrienskal altså ses på baggrund af en overta-gelse af landbrugets 20 procents fald.

Det er faktisk kun en enkelt industri-sektor, der i perioden har oplevet envækst: Medicinalbranchen har sammenmed den beslægtede udstyrsproduktionformået mere end en fordobling af

ansatte siden 1966, fra 12.000 til 27.500.Til gengæld er servicesektoren på trodsaf butiksdøden næsten fordoblet.

På den anden side hersker der en logikbag resultaterne. Monopolernes EU harmed den fastsatte ”arbejdsdeling” afsa-vet vigtige industrigrene, eksempelvisstål- og skibsværftsproduktion. 21.000arbejdspladser er reduceret til 9.000.Store industrier har flyttet kapitalen tilomkostningsbillige lande østpå. 90.000arbejdspladser i tekstil, beklædning oglæderindustrien er reduceret til 10.000.Mange andre store virksomheder truermed at flytte produktionen. Monopol-firmaet Danish Crown truer jævnligtmed at lukke og flytte produktion. EUhar desuden braklagt massevis af dansklandbrugsjord og reduceret fiskeriet tilfordel for større industriskibe.

Undersøgelsen afdækker ikke, hvormange af de resterende arbejdspladserder er opkøbt af udenlandske transnatio-nale monopolvirksomheder, hvilket kunvil gøre billedet endnu mere skræmmen-de. Det svenske Arla har eksempelvisopkøbt og opnået monopolstilling på detdanske mælkeproduktmarked. Ameri-kansk og vesteuropæisk kapital har sat

sig på masser af andre tunge sektorer.Dansk industri er med andre ord i

lommen på udenlandsk kapitals good-will!

Mens ældrebyrden, indvandrerne ogvore børns angivelige mangel på para-tviden jævnligt bliver gjort til genstandfor bekymringer for landets fremtid, såer det slående, at undergravningen afdansk selvstændig produktion ikke harvakt den mindste foruroligelse. Der ertværtimod i årtier blevet slået på trom-me for, at Danmark har en fremtid i ser-vicesektoren.

Storebæltsbroen, Øresundsbroen ogden kommende Femernforbindelse skalalle ses i lyset af svensk, finsk, tysk ogfransk kapitals ønske om gensidige for-dele ved hurtig vareudveksling, mensden danske rolle er udtænkt til konfe-rence-, turist- og fornøjelsescentrum.Derfor skal der i København som endel af Ørestaden bygges Metroer fracity til lufthavnen, hoteller, kongres ogkonferencepaladser. Opførelsen af destørste projekter tilfalder ikke engangdanske arbejdspladser, men udliciterestil andre EU-lande.

Vore lokale folketings og kommuna-le politikere har i årtier bifaldet denneudvikling.

Denne kommentar er ikke skrevet ibekymring for dansk kapitals profitmu-ligheder, men fordi udviklingen under-minerer den danske arbejderklassesudgangspunkt for opbygningen af etsocialistisk Danmark. Når arbejder-klassen sætter sig selv til magten, star-ter vi på mange måder forfra. Opgavenbestår ikke ”blot” i at opbygge en nystat, men tillige – stort set helt fra bun-den – en industriel produktion.

Desto før samfundsstyringen overta-ges – desto bedre.

Det haster.FJ

Postbesørget blad8245 ARBBlad nr. 51408ISSN: 1398-3741

Service-DanmarkMens ældrebyrden, indvan-drere og vore børns angive-lige mangel på paratviden

jævnligt bliver gjort til gen-stand for bekymringer forlandets fremtid, så er det

slående, at undergravningenaf dansk selvstændig pro-duktion ikke har vakt den

mindste foruroligelse.

Faglig kommentar