Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Konference om udvikling af den offentlige sektor

4. juni 2015

Temaer

De økonomiske rammer

Bag om de økonomiske tal

Nødvendig plan for at skabe en holdbar økonomi og vækst

De politiske valg – bedre økonomistyring

04-06-2015 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 2

De økonomiske rammer

Bloktilskuddets værdi udhules i disse år

Svigtende skatte- og afgiftsindtægter

Flere kommuner i økonomisk klemme

Realvækst i BNP negativ i 2012, 2013 og 2014.

Udsigter til en lille stigning i realvækst i BNP i 2015 og måske også i 2016.

Udviklingen i 2015 samt 2016 vil afhænge af aktiviteterne på anlægsområdet

samt udviklingen indenfor råstofområdet.

Udviklingen i verdensmarkedspriser på fiskeprodukter kombineret med

kvotetildelinger kan få stor betydning for den offentlige økonomi.

Stadig et vist rum for at optage lån til vækstfremmende investeringer

Udgiftsudviklingen i den offentlige sektor

Selvstyret 2009 2010 2011 2012 2013

Drift og Tilskud 5.363 5.430 5.402 5.602 5.709

04-06-2015 4

Kommunerne 2009 2010 2011 2012 2013

Drift og Tilskud

Kujalleq 394 388 425 437 464

Sermersooq 1.118 1.150 1.313 1.332 1.415

Qeqqata 459 485 538 552 571

Qasuitsup 926 913 989 1.042 1.082

Fremgang på uddannelsesområdet I

04-06-2015 Kilde: Grønlands Statistik 5

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2004 2006 2008 2010 2012 2014

I Grønland Udenfor Grønland

Antal aktive studerende på de videregående

uddannelser i og udenfor Grønland ultimo 2004-2014

Fremgang på uddannelsesområdet II

04-06-2015 Kilde: Grønlands Statistik 6

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

2004 2006 2008 2010 2012 2014

Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser

Antal fuldførte uddannelsesforløb i GU og på

erhvervsuddannelserne 2004-2014

Videre i uddannelse efter folkeskolen

2014: Kun 14,7% går direkte videre med en ungdomsuddannelse fra

folkeskolens afgangsprøve (FSA)!

2014: 44,7% går direkte videre til efterskole fra FSA.

2014: 38,4% i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter FSA.

63,5% af de 16-18-årige var ikke i gang med en uddannelse i 2014. Dvs. enten

ungdomsuddannelse eller efterskole.

Der anvendes i alt ca. 120 mio. kr. årligt til brobygningsuddannelser, dvs. til

efterskoler og Piareersarfiit. Hvorfor er de nødvendige? Kan det gøres bedre?

Alt for mange – især i ungemålgruppen 16-18-årige – får ikke en uddannelse.

Mange starter først på uddannelse sent – store samfundsmæssige tab.

04-06-2015 Seminar for Naalakkersuisut 7

Afledte strukturproblemer

Ca. 1.850 unge mellem 18-34 år er registrerede ledige i hele landet.

Særlig høj ungdomsledighed i bygder og i mindre byer.

Alt for mange unge starter ikke på en uddannelse eller gennemfører ikke:

Forhøjet risiko for senere at blive ledige og sociale klienter, mv.

Ca. 90% af de arbejdssøgende er ufaglærte.

Mange borgere i arbejdsdygtig alder på sociale overførsler i lang tid/permanent

Fortsat store barrierer for at flytte rundt i landet efter job eller uddannelse (bolig)

Ret få tilbud til matchgruppe 2 og 3 & førtidspensionister - for at vende udviklingen:

Brug for stor politisk fokus på området – herunder kompetenceudvikling.

Handling for at sikre et rummeligt arbejdsmarked – flexjobs/revalidering mv.

Bedre organisering af indsatsen mellem sektorer & kommunerne / Selvstyret.

Demografisk udvikling

Faldende befolkningstal

Flere ældre, færre unge

2015 2040 Vækst

Unge 11.882 10.393 -13%

Arbejdsstyrke 39.831 34.829 -13%

Ældre 4.271 6.631 55%

55.984 51.853 -7%

Kilde: Grønlands Statistik befolkningsfremskrivning maj 2015

Stigende udgifter til ældre

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2015 2030

Mill

ion

er

Sundhedsvæsen Alderspension Ældrepleje og omsorg

• Frem mod 2030 forventes antallet af ældre over 64 at stige fra omkring 4.200 til

6.200 i 2030.

• Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde med over 10 %.

Der bliver således færre til at betale mere.

• I reformen af alderspension forhøjes pensionsalderen og der skabes en

incitamentsstruktur for at holde de ældre i eget hjem så længe som muligt, eks.

fjernes egenbetaling for hjemmehjælp.

• Kommunerne og selvstyret skal tage højde herfor dette – og arbejde sammen

Udvikling i arbejdsstyrken

Udsigten til en faldende arbejdsstyrke skal imødegås på forskellig vis

• Sikring af en bedre folkeskole skal gøre flere uddannelsesparate

• Et velfungerende uddannelsessystem skal blandt andet sørge for, at flest muligt kommer ind på arbejdsmarkedet i varige jobs

• Beskæftigelsesstrategien har 16 initiativer med samme basale formål

• Førtidspensionsreform har som målsætning at få 10 % tilbage på arbejdsmarkedet gennem en målrettet revalideringsindsats og skabelse af skåne/fleksjob

• Eventuel reform af skattesystem, der øger gevinsten ved at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse (beskæftigelsesfradrag)

Ulighed som konsekvens af

strukturproblemer

Alder

<18 18-27 28-37 38-47 48-57 58-67 >68 I alt

0-99.999 812 7.419 3.609 2.276 3.086 1.462 2.215 20.879

100.000-199.999 2 1.883 1.998 1.536 2.276 1.094 2.387 11.176

200.000-299.999 469 1.549 1.397 1.905 815 487 6.622

300.000-399.999 147 1.081 1.082 1.507 624 210 4.651

400.000-499.999 1 41 500 674 978 405 159 2.758

500.000-599.999 21 194 358 488 231 90 1.382

600.000-699.999 1 7 82 190 270 123 51 724

700.000-799.999 5 48 103 119 59 29 363

800.000-899.999 5 18 67 95 46 24 255

900.000-1.000.000 15 48 58 23 20 164

>1.000.000 2 23 93 172 76 42 408

816 9.999 9.118 7.826 10.955 4.959 5.715 49.388

Stor gruppe har indkomster under 100.000 kr. / år – ca. 18.000

personer svarende til op mod 50 % af arbejdsstyrken.

Derfor en holdbarheds- og vækstplan

Vi skal håndtere et forøget pres på de offentlige udgifter som følge af, at

færre skal forsørge flere, og

alt for mange i den potentielle arbejdsstyrke er uden for

arbejdsfællesskabet på grund af uløste strukturproblemer

Målet for Holdbarheds- og vækstplanen er at lukke gabet mellem fremtidige

indtægter og udgifter, så vi også på længere sigt kan opretholde velfærden.

Krav til politisk vilje samt langsigtet og tværgående økonomisk planlægning:

Der er altafgørende med samarbejde mellem departementer, kommuner

og arbejdsmarkedets parter for at løse strukturproblemerne.

Behov for skarpe prioriteringer og målrettede investeringer, hvor der er et

økonomisk afkast eller andre væsentlige samfundsmæssige gevinster.

Økonomisk holdbarhed og finanslovsprioriteringer

04-06-2015 14

Økonomisk holdbarhed

Løsning af store, strukturelle problemer og

hensyntagen til de aktuelle problemer

Fremsynet udgiftspolitik

Løsning af aktuelle problemer, og prioriteringer

med et langsigtet perspektiv

Reformspor holdbarheds- og vækstplan

Forøgelse af uddannelsesniveauet

Uddannelse er fundamentet for en positiv udvikling for den enkelte borger

og samfundet som helhed. Uddannelse er afgørende for økonomisk

vækst og udviklingen af arbejdsmarkedet.

Omstilling til en flerstrenget økonomi

Fiskerierhvervet skal videreudvikles og der skal skabes rammer for også

at opnå vækst i råstof- og turismesektoren, herunder bedre infrastruktur.

Reformspor holdbarheds- og vækstplan

Modernisering af den offentlige sektor

Den offentlige sektor skal effektiviseres og moderniseres med henblik på

at sikre et højt serviceniveau for den enkelte borger også på længere sigt.

Realvækst i offentlige udgifter skal begrænses via stram økonomistyring.

Fremtidssikring af velfærdsydelser og øget selvforsørgelse

Skatte- og velfærdssystemet skal indrettes, så det målrettes borgere med

størst behov og skaber gode incitamenter for borgerne til at deltage aktivt

i samfundet

De politiske valg i selvstyret og kommunerne

04-06-2015 17

De offentlige budgetter kan kun balancere under følgende forudsætninger:

Løbende besparelser og produktivitetsudvikling

Realisering af forskellige reformer, der enten er

udgiftsdæmpende og bygger på øget selvforsørgelse, eller

skaber bedre rammer for egentlig vækst i den private sektor

Offentlige anlægsmidler skal betragtes som investeringer

Bedre koordination af sektorplanlægning – bl.a. via bloktilskudsaftale

Nye initiativer skal finansieres inden for samlet ramme

Generelt ikke plads til ufinansierede beslutningsforslag og serviceløft

Stram økonomistyring i hele den offentlige sektor

04-06-2015 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 18

Revision af budgetloven (FM 2016)

Formål: At sikre en sund offentlig økonomi, så der også kan leveres service for

borgerne i fremtiden.

Indhold:

Fastsættelse af nationale målsætninger for de offentlige finanser

Begrænsning / styring af vækst i den offentlige sektor – der er begrænsede

midler, og de politiske prioriteringer skal tydeliggøres!

Redskaber til styring (udgiftslofter, opfølgning og eventuelt sanktioner)

Udgiftslofter på overordnet niveau bliver styrende for Finanslovsprocessen

og bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne.

Loven gør det ikke alene – der er behov for kompetenceudvikling og støtte til

god offentlig økonomistyring

04-06-2015 19

Udgiftsanalyser

Hvorfor? For at sikre at vi får mest muligt (og det rigtige!) ud af vores midler

Hvordan? Gennem budgetanalyser, nøgletal for økonomi og aktivitet, strukturanalyser

skal skabes effektiviseringer, tilskæring af opgaverne, hensigtsmæssige

incitamentsstrukturer etc.

Hvem? Ansvaret ligger hos ressortområdet – det er naturligt, at Finansdepartementet

har en rolle ift. initiativ og opfølgning. Det kan være hensigtsmæssigt at

inddrage eksterne (sikre faglighed og uvildighed).

Det er en nødvendig forudsætning, at der er et politisk mandat til at

igangsætte analyserne.

Vi er allerede i gang:

Der er allerede udgiftsanalyser i gang på sundhedsområdet, og der er

besluttet at gennemføre udgiftsanalyser ift. eksterne leverandører og ift.

uddannelsesområdet.

Nødvendigt med reformer i de kommende år

Forudsætninger herfor er flere reformtiltag indarbejdet i FL 2015:

Førtidspensionsreform på EM 2015 – og fra 2016/2017:

Beskatning af pensionsindbetaling ved indbetalingstidspunktet

Udbetaling af boligsikring og andre sociale ydelser efter nuværende indkomst.

Ressourcerentebeskatning på flere dele af fiskeriet.

Beskatning af kapitalgevinster

Alderspension

Yderligere reformtiltag under forberedelse

Obligatorisk ordning, så alle får en egenopsparing

Reform af uddannelsesstøtten - flere hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet

Tiltag på bolig- og personskatteområdet

Rammevilkår på skatte- og afgiftsområder, der kan skaber bedre vilkår for at

investere i vækst og jobskabelse her i landet