konjunkturanalyse oktober 2019 - dansk byggeri...dansk byggeris onjunkturanalyse oktober 2019 3...

Konjunkturanalyse oktober 2019

2 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse oktober 2019

Indhold

3 Indledning

3 Den økonomiske udvikling

4 Økonomisk politiske initiativer 2017-2019

6 Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen

6 Boligmarkedet

7 Boligbyggeriet

8 Erhvervsbyggeri

10 Institutioner

10 Reparation og vedligeholdelse

11 Anlægsmarkedet

12 Langsigtede tendenser

12 Beskæftigelsen

13 Produktionsværdien

13 Nøgletal

15 Ordforklaring



Dansk Byggeris konjunkturanalyse oktober 2019 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2020 og 2021.

Konjunkturanalysen er udarbejdet af analyseafdelingen:

- Andreas Fernstrøm, [email protected]

- Bo Sandberg, [email protected]

- Jacob Hangaard, [email protected]

- Nura Deveci, [email protected]

- Sebastian Kaldahl, [email protected]

Redaktionen er afsluttet 1. oktober 2019

Forsideillustration: Jørgen Stamp

ISBN 978-87-92008-49-7

mailto:[email protected]




3Dansk Byggeris Konjunkturanalyse oktober 2019

Indledning

Efter en lang periode med stor fremgang i bygge- og anlægs-

branchen, så byder de kommende år på et mere mudret bil-

lede. Fremgangen er indtil videre fortsat i 2019, hvor bygge-

riets opsving ser ud til at toppe i denne omgang. I 2020 stiger

byggeriets produktion kun marginalt. Og ikke nok til at sikre

stigende beskæftigelse. I 2021 vender billedet igen, hvilket

udelukkende skyldes forventningen om, at der sættes gang i

byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen i 2021.

Samlet set byder 2019 dog fortsat på fremgang i bygge- og

anlægsbranchen for både beskæftigelsen og produktions-

værdien. Vores forventning til 2020 er et fald i boligbyggeriet

fra det aktuelle høje udgangspunkt og et lille fald i beskæfti-

gelsen i branchen.

Konkret forventer vi, at byggebeskæftigelsen stiger med 3.900

personer til 176.500 i 2019. Det påbegyndte boligbyggeri ventes

at toppe med 33.000 boliger i 2018 faldende til 32.000 i 2019.

Men det betyder også, at der i disse år er stor aktivitet for-

bundet med boligbyggeriet. I 2020 forventer vi en tilbagegang

i beskæftigelsen på 1.000 personer, hvor anlægsområdet og

nybyggeriet trækker tilbagegangen. I 2021 skifter billedet igen.

Her forventes der en fremgang på 1.500 personer. Fremgangen

er primært trukket af den forventede igangsættelse af Femern

Bælt-forbindelsen og en stigende renoveringsaktivitet.

Renoveringsmarkedet udgør i hele prognoseperioden en

solid rugbrødsbund under aktiviteten i byggeriet. Det skyldes

blandt andet mange bolighandler og et stort fokus på energi-

renovering. Samtidig har de ekstremt lave renter givet anled-

ning til en stor konverteringsbølge, hvor der forventes at

blive anvendt en del midler på forbedringer af boligen.

Beskæftigelsen toppede i anlægsbranchen i 2018, og der vil

være lidt færre beskæftigede ved anlægsvirksomhed i 2019 og

2020, især fordi der investeres mindre på vejområdet. I 2021

stiger beskæftigelsen på grund af Femern Bælt-forbindelsen.

Det økonomiske baggrundstæppe i Danmark er dog fortsat

positivt – om end mere lunkent. Beskæftigelsen på det

samlede danske arbejdsmarked er rekordhøj, de disponible

indkomster stiger, og renten holder sig på det aktuelle

rekordlave niveau. Opsvinget på boligmarkedet har flyttet sig

fra ejerlejlighederne i de store byer og ud på villavejene. 2

Den økonomiske udvikling

Dansk økonomi befinder sig i et solidt opsving. Men verdens-

økonomien er præget af stigende usikkerhed, som uundgåe-

ligt vil smitte af på en lille åben økonomi som den danske.

I 2017 var der en kraftig økonomisk vækst på 2,3 procent, som

faldt til mere moderate 1,5 procent i 2018. Der er dog en teknisk

forklaring på den markante forskel i væksten fra 2017 til 2018.

Et enkelt kæmpestort patent inden for medicinalindustrien i

slutningen af 2017 løftede det års BNP ekstraordinært, hvilket

så til gengæld gjorde vækstforudsætningerne i 2018 værre.

BNP-væksten i 2019 ventes at lande på ca. 1,8 procent. I 2020

og 2021 ser det ud til, at væksten falder yderligere til ca. 1,5

procent i begge år. Altså en blød landing for dansk økonomi.

Der er flere vækstmotorer i gang på én gang. Privatforbrug,

eksport og investeringer, herunder også boliginvesteringer,

bidrager alle positivt. Boliginvesteringerne voksede med 4,8

procent i 2018 og privatforbruget med 2,2 procent. Eksporten

skuffede i 2018 med blot 0,4 procent vækst, men er kommet

stærkt igen med en foreløbig vækst på 7 procent i 2019.

Siden bunden blev nået på arbejdsmarkedet i foråret 2013,

er der kommet 243.000 flere lønmodtagere i job, heraf de

ca. 31.000 inden for byggeri og anlæg.

Tabel 1 viser Dansk Byggeris skøn og forventninger til

BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal.

Prognoser er dog usikre. Og i denne udgave af Dansk Byggeris

konjunkturanalyse er der større sandsynlighed for en nedju-

stering end en opjustering. Det skyldes afmatning på nær-

markederne Tyskland og Sverige, såvel som i hele verdens-

økonomien. Hertil kommer den fortsatte politiske usikkerhed

i forbindelse med både Brexit og handelskrigen mellem USA

og Kina.

Omvendt betyder en afdæmpet vækst i verdensøkonomien,

at de i forvejen rekordlave renter som minimum ser ud til at

forblive lave, eller ligefrem negative, i hele prognoseperioden

2020-2021. Det bidrager blandt andet til fortsat at holde en

hånd under de danske boligejeres privatøkonomi. 2


2017Lempelse af låneregler for sommerhuse, maj 20171. maj 2017 blev det billigere at låne penge til at købe sommer-

huse. Maksimalgrænsen for hvor mange procent af sommer-

husets pris, der kan lånes som et realkreditlån, hæves fra

60 til 75 procent. Samtidig har planloven lempet pensioni-

sters mulighed for at anvende sommerhuse til helårsboliger.

Ændringen har ført til stigende aktivitet og priser på sommer-

husmarkedet.

Aftale om ny boligskat, maj 2017VLAK-regeringen, S, DF og RV indgik 2. maj 2017 aftale om

boligskat. Dermed har et bredt flertal i Folketinget i princip-

pet skabt stabilitet og afklaring på boligmarkedet et godt

stykke ud i fremtiden. Det er godt nyt for bygge- og anlægs-

branchen. Forudsætningen for aftalen er, at der genskabes

tillid til ejendomsvurderingerne. Derfor opereres der med et

forsigtighedsprincip, så kun 80 procent af vurderingssummen

er skattepligtig. Boligskatterne låses fra 2021 fast i procent

i stedet for kr./øre, så beskatningen følger konjunkturerne,

hvilket mindsker boblerisikoen på boligmarkedet. Aftalen har

dog også betydelige skønhedspletter. Blandt andet får virk-

somheder, der ejer erhvervsejendomme, ikke samme rets-

sikkerhed vedrørende dækningsafgift, som private boligejere

har vedrørende grundskyld og ejendomsværdiskat.

Stramning af reglerne for realkreditlån, oktober 2017Med virkning fra 1. januar 2018 har Finanstilsynet og VLAK-

regeringen pålagt realkreditinstitutterne at indskrænke

udbuddet af afdragsfrie lån og lån med variabel rente. Stram-

ningen gælder for husstande med en samlet gæld, der er

mindst fire gange så høj som husstandsindkomsten, og som

samtidig har en belåningsgrad på over 60 procent af ejen-

domsværdien. Stramningen rammer især førstegangskøbere

i hovedstadsområdet samt forældrekøb. Det er fortsat muligt

at opnå boliglån, også hvis man har en gæld på over fire

gange husstandsindkomsten. Der vil blot være færre låne-

typer at vælge mellem.

Trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse (VEU), oktober 2017VLAK-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik 29.

oktober 2017 trepartsaftale på VEU-området. Incitamenterne

til efteruddannelse forbedres ved, at VEU-godtgørelsen

hæves fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats ved

deltagelse på AMU-kurser. Der oprettes en pulje til at løfte

basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Treparts-

aftalen koster 2,5 mia. kr. fordelt på perioden 2018-2021,

hvoraf en stor del indbetales af virksomhederne selv.

Økonomisk politiske initiativer 2017-2019

2018 2018 2019S 2020S 2021SMia. kr. Real vækst (%)

Privat forbrug 1048 2,2 1,5 2,1 1,9Offentligt forbrug 546 0,9 0,5 0,7 0,8

Offentlige investeringer 77 0,1 3,0 -0,2 1,2

Boliginvesteringer 108 4,8 4,0 1,1 1,5

Erhvervsinvesteringer 316 8,7 -5,7 1,3 2,2

Eksport af varer og tjenester 1.212 0,4 3,3 2,7 2,9

Import af varer og tjenester 1.101 3,3 1,7 2,9 3,2

BNP 2.223 1,5 1,8 1,5 1,5

Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,8 % 0,8 % 1,2 % 1,4 % 10-årig obligationsrente - 0,5 % -0,1 % -0,3 % -0,3 %

Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 3,9 % 2,4 % 3,2 % 2,8 %

Offentlig saldo (mia. kr. henholdsvis % af BNP) 12 0,6 % 1,9 % 0,6 % 0,0 %

Betalingsbalance (mia. kr. henholdsvis % af BNP) 127 5,7 % 6,1 % 5,5 % 5,1 %Bruttoledighed (1.000 personer) - 108 103 101 101

Anm.: Tallene vedr. 2018 er Danmarks Statistiks tal. Skøn vedr. 2019-2021 er Dansk Byggeris egne skøn primært baseret på Nordeas prognose fra september 2019 og Økonomisk Redegørelse fra regeringen, august 2019.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nordea og Dansk Byggeri

TABEL 1

FORSYNINGSBALANCEN 2018-2021


på 4,5 procent af arbejdsindkomst over 187.500 kr. om året

– op til maksimalt 2.500 kr. 2) Det eksisterende beskæftigel-

sesfradrag hæves med 1.000 kr. 3) Bundskatten sænkes 0,02

procentpoint. Aftalen har en problematisk finansiering, da

der tages 0,5 mia. kr. årligt i det ellers planlagte løft i offent-

lige investeringer i 2021-25, afsat i 2025-planen fra 2017.

Aftale om finansiering af ghettoudspil, maj 2018Bred aftale mellem VLAK-regeringen, S, DF, RV og SF om fi-

nansiering af indsatser til forebyggelse og nedbrydning af

parallelsamfund samt fysiske forandringer i udsatte boligom-

råder mv. for perioden 2019-2026.

Energiforlig, juni 2018Bredt forlig mellem VLAK-regeringen og samtlige Folketing-

ets partier. Der etableres tre havvindmølleparker frem mod

2030. Der afsættes 500 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til

en markedsbaseret tilskudspulje til en energispareindsats i

erhvervslivet, hvoraf de 200 mio. kr. er til energibesparelser i

bygninger. Afgiften på el og elvarme sænkes med godt 2 mia.

kr., når forliget er fuldt indfaset i 2025. Kul udfases helt i den

danske elproduktion inden 2030, så Danmark lever op til

internationale aftaler.

Principaftale om Lynetteholmen, oktober 2018VLAK-regeringen og Københavns Kommune indgik den 5.

oktober 2018 en principaftale om en ny bydel i Øresund mel-

lem Nordhavn og Refshaleøen, som på sigt skal rumme 35.000

indbyggere og lige så mange arbejdspladser. En del af aftalen

er, at området skal infrastrukturbetjenes af en Østlig Ringvej/

havnetunnel fra Nordhavn til motorvejen på Amager samt en

metrobetjening af området. Endelig skal den nye bydel også

medvirke til klimasikring af byen ved at fungere som dæm-

ning. Principaftalen blev 25. oktober 2018 tiltrådt af et bredt

flertal i Folketinget bestående af VLAK-regeringen, S, DF, RV

og SF. Projekterne er dog ikke endelig vedtaget endnu.

Finanslov, november 2018VLAK-regeringen og DF indgik den 30. november 2018 et forlig

om finansloven for 2019. Aftalen øger fra 2019 seniorers til-

skyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet blandt andet

ved at øge fradraget for pensionisters arbejdsindkomst fra

60.000 til 100.000 kr. årligt og ved at indføre en ny skattefri

seniorpræmie på 30.000 kr. for alle personer, som er beskæf-

tiget i et omfang, der svarer til i gennemsnit mindst 30 timer

ugentligt i det første år efter folkepensionsalderen. Desuden

fjernes gebyret for erhvervsaffald. Med virkning fra 2019 skal

virksomhederne kun betale for de ordninger, de faktisk

benytter. Det er en lempelse på ca. 50 mio. kr. årligt.

Erhvervspakke, november 2017VLAK-regeringen indgik 12. november 2017 forlig med DF og

RV om en erhvervspakke. Med virkning fra 2019 indføres en

aktiesparekonto med lav skattesats på 17 procent af afkastet

op til et loft på 50.000 kr. årligt pr. person. Der indføres

ligeledes et investorfradrag rettet mod unoterede aktier, som

blandt andet skal være med til at tilføre risikovillig kapital til

små- og mellemstore virksomheder. Der indføres et højere

skattefradrag for virksomheders investeringer i forskning og

udvikling: Fra 101,5 procent i 2018, gradvist stigende til 110

procent i 2026.

Finanslov, december 2017VLAK-regeringen indgik 8. december 2017 forlig med DF om

finanslov for 2018. Med aftalen gøres håndværkerfradraget

permanent. Der er fortsat tale om et todelt fradrag målret-

tet henholdsvis energirenovering (12.200 kr. pr. person årligt

i 2019) og serviceydelser som rengøring (6.100 kr. pr. person

i 2019). Derudover indeholder finanslovsaftalen en afskaf-

felse af skat på fri telefon fra 2020 og en styrkelse af skat-

tevæsenet med 5,5 mia. kr. i perioden 2018-2021. Taksterne

over Storebælt nedsættes med 15 procent pr. 1. januar 2018 for

kunder med BroBizz eller pendlerkort. Samtidig udvides den

vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V til seks spor

med en anlægsudgift på 2,4 mia. kr. Byggeriet startede i 2018

og afsluttes i 2022.

2018Trepartsaftale om praktikpladser træder i kraft, januar 2018VLAK-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik tilbage i

2016 en trepartsaftale om praktikpladser. Hensigten er blandt

andet at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser.

Konkret er målsætningen 8.000-10.000 flere praktikpladser

om året. Finansieringen omlægges, så virksomhederne

belønnes for at tage flere lærlinge, end de plejer. Omvendt

gør aftalen det dyrere ikke at uddanne lærlinge. Virksom-

heder, der ikke uddanner tilstrækkeligt, betaler fra 2018 ca.

27.000 kr. for hvert lærlingeårsværk, de uddanner for lidt.

Pensions- og skatteaftale, februar 2018VLAK-regeringen og DF indgik den 6. februar 2018 et forlig på

pensions- og skatteområdet. Der indføres et nyt fradrag for

pensionsindbetalinger med fradragsret på op til 70.000 kr.

Fradraget er på 12 procent for personer med mere end 15 år

til folkepensionsalderen og 32 procent for personer med 15 år

eller mindre til folkepensionsalderen. Dette initiativ løser det

såkaldte samspilsproblem for de fleste på arbejdsmarkedet og

koster 2,2 mia. i 2018, stigende til 3,1 mia. kr. i 2020. På per-

sonskatteområdet er der tre små ændringer: 1) Nyt jobfradrag


2019Infrastrukturaftale, marts 2019VLAK-regeringen og DF indgik den 12. marts 2019 forlig om

en langsigtet investeringsplan for infrastruktur. Det var en

investeringsplan for både vej- og baneprojekter til i alt 112,7

mia. kr. frem mod 2030, hvoraf der var for godt 50 mia. kr.

nye projekter (heraf 41 mia. kr. på vejområdet og 9 mia. kr.

til nye jernbaneprojekter). Aftalen blev dog ikke vedtaget

før folketingsvalget i juni 2019, og der skal derfor forhandles

forfra om en ny infrastrukturplan blandt Folketingets partier,

formentlig i første halvår af 2020.

Folketingsvalg og ny regering, juni 2019Folketingsvalget den 5. juni 2019 resulterede i et nyt cen-

trum-venstre flertal og en ny ren S-regering. I forbindelse

med regeringsdannelsen har S, R, SF og EL udarbejdet et

"forståelsespapir", der dækker hele valgperioden 2019-2023.

Omdrejningspunktet er miljø, energi og klima, herunder en

mere ambitiøs plan for energirenovering af den eksisterende

bygningsmasse. På skatteområdet er det mest konkrete

indhold af forståelsespapiret en tilbageførsel af arveafgiften/

generationsskifte-skatten fra 5 til 15 procent. På infrastruk-

turområdet gentages ønsket om en langsigtet trafikinveste-

ringsplan, men med ændret balance til fordel for jernbane-

fremfor vejprojekter. 2

Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen

BoligmarkedetSiden 2013 er det gået fremad på boligmarkedet, der især har

været drevet af stor aktivitet i storbyerne og i København i

særdeleshed. Det har været med til at skubbe gang i bolig-

byggeriet, der siden 2016 har ligget på et højt niveau i om-

egnen af 30.000 boliger pr. år.

Modsat tiden op til finanskrisen er boligmarkedet dog sundt.

Dengang var der tale om en boble med generelle prisstig-

ninger betydeligt over 50 procent på både ejerlejligheder og

enfamiliehuse i løbet af blot tre år. I dette opsving har pris-

stigningerne i langt højere grad haft grund under fødderne

med en stærk fremgang på arbejdsmarkedet og et lavt og

faldende renteniveau.

At prisstigningerne har været særligt tydelige for ejerlejlig-

heder i de store byer, er drevet af ændringer i demografien.

Der er kommet mange flere mennesker til de store byer

samtidig med, at der i de fleste år har været en mindre

udflytning. Dermed er byerne vokset, og det kræver flere

boliger. En tilsvarende effekt sker også i provinsen, hvor

folk fra oplandet søger mod de lokale vækstcentre.

Det trækker i en positiv retning, at der i prognoseperioden

fortsat forventes lave renter. Ikke mindst på grund af de

nylige rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank og

Nationalbanken, som nu har slået den styrende rente endnu

længere under nulpunktet.

Dansk Byggeri vurderer, at prisudviklingen på boligmarkedet

i København, såvel som i de andre store byer, indtil videre

holder sig inden for grænsen af, hvad der kan forklares af

reel efterspørgsel. At træerne ikke vokser ind i himlen, ser

man blandt andet ved det seneste års opbremsning i priserne

på ejerlejligheder, som kan tilskrives det nu høje prisniveau

i kombination med usikkerheden omkring fremtidige bolig-

skatter. Hvis ikke det havde været for de faldende renter, ville

man sandsynligvis have set et mere markant fald i priserne

på ejerlejligheder i storbyerne.

Risikoen for at boligpriserne i de store byer presses op af spe-

kulative opkøb fremadrettet, fx af privatpersoner, der køber

projektsalg med henblik på videresalg, er til stede. I sådanne

tilfælde vil købene ikke afspejle den reelle efterspørgsel efter

boliger, men i stedet også blive investeringsobjekter for pri-

vate. Det kan være med til at puste priserne kunstigt op.

Denne risiko vurderes dog at være mindre end tidligere,

særligt med tanke på opbremsningen på ejerlejlighedsmar-

kedet det seneste år. Og selvom der har været antydninger af

spekulation i boligkøb, køber de fleste stadig en bolig for at

bo i den og ikke som en spekulativ investering.

I København har man konstateret, at projektsalget af store

lejligheder er dykket. Uanset om det skyldes, at priserne er

kommet for højt op, eller at selskaberne bag opførelsen af

boligerne træffer strategiske beslutninger om at udbyde færre


BOKS 1: RISIKOMOMENTER OG STABILISATORER PÅ BOLIGMARKEDET

Tiltag med destabiliserende effekt Tiltag med stabiliserende effekt

Konkrete momenter

2 Risiko for spekulative opkøb i de store byer med

uholdbare prisstigninger til følge

2 Boligskatteaftalen fra 2017 giver en permanent

skatterabat til boligejere, der køber bolig inden 2021.

Potentielle boligkøberes ønske om at få del i skat-

terabatten giver anledning til en midlertidigt øget

boligefterspørgsel, som kan medføre uholdbare

boligprisstigninger frem mod 2021. Effekten vil være

størst i København og Aarhus, hvor skatterabatten er

betydelig

2 Alene usikkerheden om, hvilket beskatningsniveau

de nye ejendomsvurderinger og boligskatteaftalen vil

medføre, kan give et stop and go-forløb på bolig-

markedet med hensyn til aktivitet og priser.

Konkrete momenter

2 Boligskatteaftalen fra 2017 gør fra 2021 og frem op

med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Det

bør understøtte en mere holdbar udvikling i beskat-

ningen på boligmarkedet, hvilket kan være med til at

stabilisere prisudviklingen

2 Krav fra 2015, om at boligkøbere selv skal stille med

fem procent af finansieringen, har betydet en reduk-

tion i antallet af køb foretaget af unge og første-

gangskøbere. Det modvirker dele af den risiko, der

tidligere har eksisteret på boligmarkedet

2 Finanstilsynet og regeringen har med virkning fra

2018 pålagt realkreditinstitutionerne at indskrænke

udbuddet af afdragsfrie og variable lån. Stramningen

gælder for husstande med en samlet gæld, der er

mindst fire gange så høj som husstandsindkomsten

og samtidig har en høj belåningsgrad på over 60

procent af ejendomsværdien

Generelle momenter

2 Der spås gode udsigter for meget lave renter de

næste år. Det er godt nyt for boligejerne, herunder

dem der har finansieret deres boliger via variable

lån.

boliger på et marked, der er mættet i øjeblikket, så er det et

marked, der til stadighed skal holdes nøje øje med.

I takt med at priserne henover årene er steget markant i de

store byer, har prisstigningerne spredt sig som ringe i vandet

til omegnskommunerne. Alle landsdele har set positive

boligprisstigninger den seneste håndfuld år. Det betyder,

at der også i omegnskommuner til storbyerne bliver bygget

mere end tidligere. Men hvor der primært bygges lejligheder

i de store byer, så bliver der oftere bygget huse i omegns-

kommunerne.

Den forøgede boligefterspørgsel er desuden ikke blot et stor-

byfænomen. Den demografiske udvikling i Danmark inde-

bærer, at vi bliver flere ældre. Når vi samtidig ved, at mange

bliver boende længere tid i eget hjem, betyder det på den

lange bane en større generel efterspørgsel efter boliger.

Både markedet for enfamiliehuse og rækkehuse såvel som

markedet for fritidsboliger er blevet noget varmere de seneste

år. De fleste steder er antallet af handler steget, mens ligge-

tiderne har taget et dyk. Det omvendte gør sig gældende for

ejerlejligheder, når man ser på de seneste tendenser.

Boks 1 lister en række forskellige tiltag og momenter på bolig-

markedet, som enten destabiliserer, eller omvendt bør have

en stabiliserende effekt, på dynamik og prisudvikling.

BoligbyggerietSiden 2013 har der været kraftige stigninger i boligbyggeriet.

Det generelt store omfang af nyt boligbyggeri forventes at

fortsætte de næste par år. En forventning, som er drevet af

behovet for flere boliger i de større byer, og som de i boks 1

nævnte risikomomenter ikke ændrer ved. Vi forventer dog, at


boligbyggeriet allerede toppede i 2018, for siden at aftage en

anelse i de efterfølgende år. Der vil dog stadig blive bygget

mange boliger i 2020 og 2021. Vi vurderer, at der i 2019 bliver

bygget 32.000 boliger. Det er 1.000 mindre end i 2018. I 2020

forventer vi, at boligbyggeriet falder til 29.000 boliger og

herefter til 27.500 boliger i 2021.

Det lille fald i boligbyggeriet i 2019 dækker over to modsat-

rettede tendenser. Den ene er, at vi på det private område

vurderer, at omfanget af det påbegyndte boligbyggeri vil

falde fra 2018 og frem. Det er især nybyggeriet af lejligheder,

der forventes at falde, blandt andet på grund af de kom-

mende ændringer i skattereglerne. De nye regler betyder, at

hvis man har overtaget sin bolig inden udgangen af 2020, så

får man en skatterabat. Derfor har nybyggeriet været højt i

2018 og til dels i 2019. Denne effekt forventes at være størst

i København og Aarhus. For byggeriet af private lejligheder

betyder det, at der bygges mindre, da ændringerne rammer

hårdest her.

Den anden tendens er, at der i 2019 er blevet påbegyndt byg-

geri af mange almene boliger. En stor del af disse boliger er

der blevet givet tilsagn til i tidligere år. Der forventes derfor

også et fald i almene boliginvesteringerne i 2020/2021. En stor

del af stigningen i 2019 er flygtningeboliger. Dem blev der

givet mange tilsagn til i 2016 og 2017, og den sidste store

klump af disse boliger forventes at blive påbegyndt i 2019.

Det er med til at give et midlertidigt løft i boliginvesterin-

gerne, som altså ikke opretholdes i 2020 og 2021. Den samlede

fordeling af det almene og private byggeri kan ses i figur 1.

ErhvervsbyggeriErhvervsbyggeriet er stadig i vækst. Det skyldes blandt

andet lager- og produktionsbygninger, som stadig har en lav

tomgang samt nybyggeriet af hoteller, som blomstrer i disse

år. Økonomien har været i fremgang i nogle år, men der er grå

skyer i horisonten, som kan mindske investeringslysten.

Danmark er en lille åben økonomi, og vores økonomiske

velbefindende afhænger af verden omkring os. USA er i

handelskrig med Kina, England er på vej ud af EU og Europas

største økonomi, Tyskland, nærmer sig en recession. Disse

usikkerhedsfaktorer på eksportmarkedet gør, at vi forventer,

at virksomhederne vil være tilbageholdende med at ekspan-

dere byggeriet i de kommende år.

Landbruget har også rystet den dårlige høst fra sidste år af

sig, og 2019 tegner noget lysere. Et mindre globalt udbud af

svinekød de kommende år, vil give højere salgspriser for de

danske svineproducenter, som kan skabe en større investe-

ringslyst i byggeriet.

Fabrikker og værkstederIndustrien har været igennem nogle gode år, hvor omsætnin-

gen i grove træk er steget siden 2010. Over samme periode er

andelen af ledige lokaler til lager og produktion halveret fra

ca. 4 procent til ca. 2 procent, som det ses i figur 2.

Det betyder, at hvis en virksomhed skal udvide produktionen,

så er det sværere end tidligere at finde egnede lokaler. Derfor

er der også en tendens til, at flere vil bygge nyt i stedet for

at renovere eksisterende bygninger. Det afspejler sig også i et

højere lejeniveau for produktionslokaler.

Vi kan samtidig se, at kapacitetsudnyttelsen i industrien gen-

nem de seneste år har ligget stabilt på godt 80 procent. Det

vil sige, at man ved et forholdsvist lavt niveau af investeringer

har formået at fastholde kapacitetsudnyttelsen, hvor omsæt-

ningen som bekendt er steget. Det bliver i de kommende år

sværere at fastholde kapacitetsudnyttelsen på dette niveau

uden at bygge nyt, da der som beskrevet er færre ledige byg-

ninger. Vi forventer stadig, at industrien bliver en af vækst-

motorerne i det samlede erhvervsbyggeri frem mod 2021.

Samlet set forventer vi en fremgang i nybyggeriet af fabrikker

og værksteder fra 0,37 mio. m² i 2018 til 0,43 mio. m² i 2021.

Administration, handel og lagerSiden 2014 er andelen af ledige kontorlokaler faldet fra mere

end 10 procent ledige lokaler til 7 procent i 2018. Det seneste

år er udviklingen vendt, og andelen af ledige lokaler er steget

fra 6,7 procent i 3. kvartal 2018 til 7,5 procent i 3. kvartal 2019.

FIGUR 1

ANTAL PÅBEGYNDTE ALMENE OG PRIVATE BOLIGER, 2007-2021, 1.000 BOLIGER

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17S

20

18S

20

19S

20

20S

Privat Alment

0

5

10

15

20

25

20

21S

Kilde: Danmarks Statistik, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Dansk Byggeri


Det vidner om et marked, som ikke har den samme fremgang

som tidligere.

Hvis vi vender blikket mod detailhandlen, har ledigheds-

procenten været stigende i det seneste halvandet år. Her er

andelen af ledige lokaler steget fra 5,4 procent i begyndelsen

af 2018 til 6,4 procent i 3. kvartal 2019. Detailhandlen har haft

det svært lige siden finanskrisens indtog, og andelen af ledi-

ge erhvervslokaler har de seneste ti år været på et stabilt højt

niveau. Den økonomiske fremgang er ikke kommet detail-

handlen til gode i samme omfang som andre brancher, hvil-

ket blandt andet kan tilskrives den stigende internethandel.

Når man sammenholder disse tendenser, så vurderer vi, at

markedet topper i 2019. Vi forventer derfor, at omfanget af

nybyggeri af lokaler til administration, handel og lager vil

falde fra 0,96 mio. m² i 2019 til 0,94 mio. m² i 2021.

Landbrug1

Det er en mangeårig tendens, at bedrifterne i Danmark bliver

færre, men større. Det er en udvikling, som kommer til at

fortsætte fremover. Det betyder, at færre landbrug vil fore-

tage investeringer, men de investeringer, der foretages, vil

være større.

Når man ser på mulighederne for, at landbrugene kan foretage

investeringer, så er det store gældsniveau i branchen en udfor-

dring. Det sætter en naturlig grænse for mulighederne for yder-

ligere låneoptag og dermed en dæmper på investeringerne.

Efter sidste års høst, som blev markant mindre grundet den

ekstreme tørke, er landbruget kommet efter det i 2019, hvor

høsten forventes at lande noget bedre. Samtidig har dansk

landbrug oplevet store prisstigninger på svinekød grundet

udbredt svinepest i Kina, som står for halvdelen af den

globale svineproduktion. Kina har nedskaleret deres svine-

produktion markant, og det vil tage tid at få den genopbyg-

get igen. Det vil medføre et formindsket globalt udbud i de

kommende 2-3 år og derved gavne prisen på danske svin.

Det store overskud, som følge af de højere priser, vil til dels

kunne bruges på at nedbringe gælden, men også skabe en

større investeringslyst.

En modsatrettet effekt er dog eksportmarkederne. Brexit har

skabt skrækscenarier for landbruget. De er dog mindre end

tidligere som følge af meldinger om nedjusterede toldtariffer.

Storbritannien er en af landbrugets største eksportmarkeder,

og derfor er det en god nyhed.

En anden ukendt faktor for de kommende år er målrettet

miljøregulering. Da de endelige planer ikke kendes på dette

område, kan de dog ikke indarbejdes endnu.

Samlet set betyder tørken i 2018, at vi forventer en tilbage-

gang fra 0,92 mio. m² nybyggeri i 2018 til 0,86 mio. m² i 2019.

Landbruget har vist positive takter i indeværende år, og ud-

viklingen ser ud til at kunne forsætte. Derfor forventer vi en

mindre stigning i nybyggeriet til 0,88 mio. m² i 2020 og 0,90

mio. m² i 2021.

1. Dette afsnit er skrevet efter input fra SEGES - Videnscenter for Landbrug. Konklusionerne er dog Dansk Byggeris egne.

FIGUR 2

LEDIGHEDSPROCENTEN EFTER TYPE AF ERHVERVSLOKALE 2003-2019

Anm.: Seneste observation er 3. kvartal 2019. Databrud i 3. kvartal 2011.Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvartal 2011 herefter Oline-ED Statistikken

20

03

k1

20

04

k1

20

05

k1

20

06

k1

20

07

k1

20

08

k1

20

09

k1

20

10

k1

20

11

k1

20

12

k1

20

13

k1

20

14

k1

20

15

k1

20

16

k1

20

17

k1

20

18

k1

Kontor

Detailhandel

Lager- og produktion

0 %

2 %

4 %

6 %

8 %

10 %

12 %

20

19

k1

20

03

k3

20

04

k3

20

05

k3

20

06

k3

20

07

k3

20

08

k3

20

09

k3

20

10

k3

20

11

k3

20

12

k3

20

13

k3

20

14

k3

20

15

k3

20

16

k3

20

17

k3

20

18

k3

20

19

k3


højere privatforbrug og formodentligt et højere incitament til

luksusbetonede renoveringer som nyt køkken og bad.

S-regeringen har sat ambitiøse mål for den grønne omstilling,

og hvis de skal nås, er der brug for, at man i højere grad

tænker bygninger ind, da 40 procent af energiforbruget i

Danmark bliver brugt i bygninger. Derfor er det ikke utænke-

ligt, at regeringen stiller krav om energirenovering i

kommunale og regionale bygninger, ligesom der i dag er krav

om energirenovering af statens bygninger. Under alle om-

stændigheder er der et øget fokus på dette område.

Dansk Byggeri forventer en real stigning i aktiviteten på

markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger med

3 procent i henholdsvis 2019, 2020 og 2021.

Dansk Byggeri forventer derimod, at erhvervslivets renover-

ings- og vedligeholdelsesaktivitetsniveau vil være på et mere

moderat niveau i den kommende periode. Dansk Byggeri

skønner, at erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelses-

aktivitet vil stige med 2 procent årligt i 2019, 2020 og 2021.

I forbindelse med regeringens ambitiøse klimamål forventer

vi, at der kommer mere fokus på de offentlige bygninger og

energirenovering. Derfor vurderer Dansk Byggeri, at renove-

ringer af offentlige bygninger vil have en betydelig effekt på

aktiviteten i bygningsreparation. Vi skønner, at aktiviteten

på markedet for offentlig reparation og vedligeholdelse bliver

på 2 procent 2019 og 3 procent i henholdsvis 2020 og 2021.

Bygningsreparation skønnes at stige med 3 procent pr. år fra

2019 til 2021.

InstitutionerI forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Kvalitets-

fonden oprettet. Her blev der blandt andet afsat 25 mia. kr.

til nybyggeri af 16 superhospitaler, som skulle bygges over en

længere årrække. Det var under forudsætning af, at regioner-

ne også bidrog til finansieringen. En del investeringer foreta-

ges i renovering, men der bygges også helt nye hospitaler.

Arbejdet med hospitalsbyggeriet er for længst begyndt og

ventes aktivitetsmæssigt at toppe i 2019-2021. I årene heref-

ter forventes det, at aktiviteten herfra vil aftage i takt med,

at flere hospitalsbyggerier bliver færdiggjort.

Samtidig er vi gået igennem en periode, hvor der er investeret

en del i undervisningsbyggerier over hele landet. Samlet set

vurderer vi, at nybyggeriet af institutioner stiger fra 0,43 mio.

m² i 2018 til 0,45 mio. m² i 2019. I 2020 forventer vi, at der

påbegyndes 0,46 mio. m², mens det stiger yderligere i 2021 til

0,47 mio. m².

Reparation og vedligeholdelseDe meget billige ½ og 1 procents lån har for alvor sat gang i

låneomlægningerne til lavere faste renter, og dermed også

boligejernes lyst til at låne og forbruge lidt mere, viser nye tal

fra blandt andet Realkredit Danmark og Nationalbanken.

I forbindelse med omlægning af realkreditlån optager mange

boligejere et større lån end de havde i forvejen, og der er

også en tendens til, at flere boligejere optager større lån efter

en indfrielse. De ekstra penge bruges oftest til større forbrug

og boligforbedringer.

Figur 3 viser, at godt tre ud af ti boligejere i gennemsnit har

lånt mere efter en indfrielse af deres eksisterende realkredit-

lån i perioden fra 2011 til 2019.

Den store konverteringsaktivitet kan sætte lidt ekstra skub i

både udlån og forbrug, men effekterne skal ikke overvurde-

res. Indtil videre vidner udlånstal ikke om større adfærdsæn-

dringer hos boligejerne trods de historiske lave renter og et

gunstigt økonomisk klima.

Udvikling i handelsaktiviteten på boligmarkedet går også den

rigtige vej, og derfor vurderer vi, at handelsaktiviteten også

vil være med til at give aktivitet på markedet for reparation

og vedligehold, da man ofte sætter større renoveringsprojek-

ter i gang ved køb eller salg af boligen.

Vi forventer, at den høje beskæftigelse og gode økonomiske

tendenser giver større jobsikkerhed og dermed grobund for et

FIGUR 3

BOLIGEJERNES ADFÆRD I FORBINDELSE MED INDFRIELSE AF DERES REALKREDITLÅN, ANDEL

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

Låner op(tillægslån)

Ren omlægning/

delvisindfrielse

Ren indfrielse

Kilde: Realkredit DanmarkAnm.: Gennemsnit for perioden 2011 til 2019


AnlægsmarkedetSelvom aktiviteten i anlægsbranchen ikke har kunnet stå mål

med udviklingen inden for nybyggeriet, så har de seneste år

stadig været præget af de gode konjunkturer i Danmark. Fra

2017 til 2018 var der en stigning i aktiviteten på 13 procent i

løbende priser.

Aktiviteten på anlægsområdet er i de kommende år præ-

get af flere tendenser. Generelt set bliver der afsluttet flere

projekter, end der bliver startet. En tendens som vi har set i

de seneste år. Det er især på trafikområdet, at dette gør sig

gældende.

I 2021 vender billedet dog, da vi forventer, at byggeriet af

Femern Bælt-forbindelsen påbegyndes. Det er et kæmpe

anlægsarbejde, som planmæssigt vil strække sig over 8,5 år.

Det er dog endnu usikkert, om projektet rent faktisk påbe-

gyndes der, eller om der kommer flere udsættelser. Når den

forventede aktivitet fra Femern Bælt-forbindelsen medreg-

nes, så vil der være en stor stigning i aktiviteten i 2021.

På trafikområdet er der mange projekter, som vil give et over-

skud for samfundet, hvis man byggede dem. Der er dog i øje-

blikket ikke meget i "pipelinen". Derfor indgik regeringen og

Dansk Folkeparti i foråret 2019 en aftale om kommende infra-

strukturprojekter. I forbindelse med regeringsskiftet er denne

plan dog blevet skrinlagt, og den nye regering vil på et senere

tidspunkt forsøge at lave en ny aftale, hvor der er yderligere

fokus på grønne investeringer. Hvis man ser bort fra Femern

Bælt-forbindelsen, er der derfor nedgang på trafikområdet.

På baneområdet topper aktiviteten i denne omgang i 2019.

Årsagen til dette er blandt andet, at byggeriet af Metro City-

ringen er færdiggjort og den åbnede i slutningen af septem-

ber. Der vil dog i de kommende år stadig være aktivitet for

anlægget af Nordhavns- og Sydhavnsmetroen. Samtidig stiger

TABEL 2

UDVALGTE ANLÆGSPROJEKTER 2015-2021, MIO. KR., 2019-PRISER

Anm.: 2015 til 2017 er regnskabstal. 2018 er budgettal, mens 2019, 2020 og 2021 er budgetoverslag og skøn. Kilde: Dansk Fjernvarme, Energinet.dk, Finansloven, Danmarks Statistik, Metroselskabet, Transport- og Boligministeriet, Byggefakta, BaneDanmark, DANVA, Forsyningssekretariatet, Energistyrelsen og Dansk Byggeri

2015 2016 2017 2018 2019S 2020S 2021S

Varmeforsyning 4.950 5.100 4.900 4.750 5.450 5.700 5.450Energinet.dk 2.100 2.950 3.000 5.750 4.850 7.150 8.100

Energi i alt 7.050 8.050 7.850 10.500 10.300 12.850 13.550

Vejdirektoratet: Anlæg 5.300 2.800 2.400 2.550 2.550 1.450 1.900Kommuner: Anlæg af veje 4.150 4.350 4.400 3.850 3.350 3.200 2.500

Kommunale havne 350 200 250 300 300 350 200

BaneDanmark 6.950 5.600 5.550 5.750 6.000 5.700 5.800

Metro Cityring, Nordhavns- og Sydhavnsmetro 3.950 4.550 2.850 2.600 3.450 1.650 1.650

Letbaner 650 850 750 650 550 1.050 1.100

Femern Bælt-forbindelsen 50 0 0 0 50 0 6.850

Femern landanlæg 300 450 450 900 1.200 1.250 1.000

Fjordforbindelsen Frederikssund 0 50 450 850 700 0 0

Trafik i alt 21.700 18.850 17.050 17.350 18.150 14.700 21.050

Kystbeskyttelse 150 250 100 150 150 200 200Spildevandsanlæg 5.950 5.150 5.200 5.150 5.000 5.000 5.000

Vandforsyning 1.550 1.300 1.500 2.000 1.500 1.500 1.500

Miljø i alt 7.600 6.700 6.850 7.350 6.650 6.750 6.750

Jordforsyning/Byggemodning 1.300 1.450 1.700 2.250 1.700 2.300 1.400Fritidsområder 150 150 200 250 350 200 200

Byggemodning og fritidsområder 1.500 1.600 1.900 2.500 2.050 2.500 1.600

Digital infrastruktur 6.900 6.800 7.400 7.100 7.100 7.600 7.600Digital infrastruktur i alt 6.900 6.800 7.400 7.100 7.100 7.600 7.600

Udvalgte anlægsprojekter i alt 44.700 42.000 41.100 44.700 44.250 44.400 50.500

Vejdirektoratet: Drift og vintertjeneste 800 850 800 850 800 800 750Vedligeholdelse af kommunale veje 5.150 5.100 5.100 5.050 5.100 4.900 4.800

Drift og vedligeholdelse af veje i alt 5.900 6.000 5.900 5.950 5.900 5.650 5.550


Danmark, og dermed skabes et naturligt behov for flere bo-

liger. Tendensen, til at flere mennesker bor alene, øger blot

dette behov. Samtidig sker der et ryk fra landområder til de

regionale hovedbyer, og derfra videre til storbyerne. Det

betyder, at der er behov for flere boliger i byerne, mens der

skal saneres i nogle landområder.

På renoveringsmarkedet ser det også ganske lyst ud. I de sene-

ste år er friværdierne steget markant samtidig med, at renteni-

veauet er ekstremt lavt. Det betyder, at folk har fået flere penge

mellem hænderne, hvilket åbner for investeringer og renove-

ring i deres boliger. Samtidig er der et stigende fokus på ener-

girenovering, som man oftest får foretaget i forbindelse med

normalt vedligehold. Når vi samtidig ved, at boligmassen bliver

ældre, så kommer det til at give et løft i branchen på sigt.

På anlægsområdet er udsigterne i de kommende år mere

usikre. I øjeblikket bliver der afsluttet markant flere projek-

ter, end der bliver igangsat. Det betyder, at udviklingen i høj

grad kommer til at afhænge af Femern Bælt-forbindelsen. Der

må forventes en stigende aktivitet inden for klima- og kyst-

sikring samt sikring af kloakkerne mod ekstremvejr mv. 2

FIGUR 4

BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 2000-2021, 1.000 PERSONER

Beskæftigede i alt

Gennemsnit 2000-2020

2014

2012

2010

2008

2002

2016

2004

2006

2000

2018

2020

S

2015

2013

2011

2009

2003

2017

2005

2007

2001

2019

S

2021

S

170,8

159,2

189,5

143,2 144,4

161,7166,5

172,6176,5

175,5

177,0

164,1

130

140

150

160

170

180

190

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Beskæftigelsen

Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er de seneste år

steget kraftigt. Fra 2013 og frem til og med 2019 forventer vi,

at beskæftigelsen kommer til at stige med ca. 32.000 person-

er. Som det ses i figur 4, vurderer vi, at der i 2019 vil være

176.500 beskæftigede i branchen. Det bliver toppunktet i

denne omgang, og vi forventer en begyndende nedgang i

beskæftigelsen på 1.000 personer i 2020. I 2021 forventer vi en

fremgang i beskæftigelsen på 1.500 personer, så vi rammer et

niveau på 177.000 personer.

Under den seneste højkonjunktur toppede beskæftigelsen i

2007 med næsten 190.000 beskæftigede. Men dengang var

aktiviteten inden for letbanerne, hvor der primært bygges i

Odense og ved Ring 3 ved København.

I 2020 og 2021 forventes der et stort løft i investeringerne fra

Energinet.dk, ligesom der også gennem hele perioden for-

ventes store investeringer i den digitale infrastruktur. Her

omfatter investeringerne dog også it-udstyr mv., som ikke

giver aktivitet i bygge- og anlægsbranchen.

Samlet set forventer vi, at aktiviteten inden for anlægsom-

rådet i løbende priser mere eller mindre har nulvækst i 2019

og 2020. I 2021 forventes en markant stigning på 10,5 procent,

som drives af påbegyndelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Langsigtede tendenserDet ser ud til, at bygge- og anlægsbranchen på kort sigt går

en blød landing i møde. Men på langt sigt er der tale om en

branche, hvor der fortsat vil være aktivitet, da der er tale om

investeringer, som der er brug for i Danmark.

Boligmarkedet er præget af, at vi bliver flere mennesker i


Produktionsværdien

Vi forventer en stigning i den professionelle bygge- og anlægs-

aktivitet på 2,8 procent i 2019 efterfulgt af en mindre stigning

på 2,0 procent i 2020. Herefter følger et løft i 2021 på 5,1 pro-

cent. Alle stigningstakter i dette afsnit er i løbende priser.

I 2019 er nybyggeriet den største motor med en stigning på 4,7

procent. I 2020 og 2021 vender billedet dog, hvor der forventes

et fald inden for nybyggeri af boliger i omegnen af 2 procent

begge år. Hvis man ser lidt længere ud i fremtiden, er vurde-

ringen, at denne udvikling fortsætter inden for nybyggeriet.

2018 var et godt år i anlægsbranchen, hvor produktionsvær-

dien steg med hele 13 procent. Billedet vender dog markant

herefter, hvor vi omtrentligt forventer nulvækst i både 2019 og

2020. I faste priser svarer begge dele til en nedgang i aktivite-

ten. I 2021 vender billedet dog dramatisk, hvor der på grund af

Femern Bælt-forbindelsen forventes en fremgang på mere end

10 procent. Hvis Femern Bælt-forbindelsen ikke kommer i gang

i 2021, forventes der et fald i anlægsaktiviteten.

Vi vurderer, at der på renoveringsmarkedet vil være en fin

vækst i de kommende år. I 2018 var der en vækst på 3,2

procent. Den forventes at stige til 3,7 procent i 2019. Herefter

vil der være yderligere fremgang på renoveringsmarkedet, og

vi vil i 2020 og 2021 se vækstrater i produktionsværdien på

mere end 4 procent. 2

der tale om en uholdbar situation med overophedning i bran-

chen. I den nuværende konjunktursituation ser det ud til, at

væksten flader forsigtigt ud, og vi ender med en "blød lan-

ding" i branchen uden overophedning. Hvis man ser ud over

prognoseperioden, er vores vurdering, at der er størst sand-

synlighed for, at aktiviteten i branchen falder en smule, da

der ikke kommer yderligere løft fra Femern Bælt-forbindelsen.

Inden for nybyggeri vurderer vi, at beskæftigelsen stiger med

mere end 2.500 personer fra 2018 til 2019. Her er det især de

mange almene boliger, der giver væksten. Der er dog også

aktivitet fra de private boliger, som er blevet påbegyndt i de

foregående år. I både 2020 og 2021 forventer vi et lille fald, hvor

der vil være 500 færre personer inden for nybyggeri begge år.

Inden for reparation og vedligeholdelse vurderes væksten i

beskæftigelsen i 2018 til 2021 at være mere stabil. Her vil der

alle årene komme i omegnen af 1.000 ekstra i beskæftigelse.

Hvis vi vender blikket mod anlægsbranchen, er billedet lidt

anderledes. Her forventer vi et fald i beskæftigelsen fra 2018

til 2019 på ca. 1.000 personer. I 2020 forventer vi et yderligere

fald på 500 personer, mens vi i 2021 forventer en stigning på

1.500 personer. Den store stigning i 2021 er trukket af Femern

Bælt-forbindelsen, som giver et kæmpe løft. Hvis man ser

bort fra dette projekt, ville vi i stedet have vurderet et fald i

beskæftigelsen på ca. 500 personer. Kort sagt, så bliver

ordrebøgerne i anlægsbranchen tyndere – medmindre man er

beskæftiget på Femern Bælt-forbindelsen. 2

Nøgletal

TABEL 3

BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I 2010-2021

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019S 2020S 2021S

Nybyggeri 30.100 33.500 33.000 33.100 33.200 35.600 39.300 42.500 45.900 48.500 48.000 47.500Reparation 53.900 55.200 54.300 55.000 58.600 59.200 59.900 60.200 61.700 63.000 64.000 65.000

Anlæg 18.000 19.100 19.300 18.100 17.700 19.300 20.500 21.000 23.600 22.500 22.000 23.500

Andet arbejde 4.800 4.400 3.800 4.200 5.000 6.000 7.100 7.200 7.400 7.000 7.000 7.000

Kontorarbejde 24.100 23.600 23.300 23.700 24.600 25.500 25.400 26.100 25.500 26.500 26.000 25.500

Ikke på arbejde* 12.300 10.000 10.900 10.200 9.200 9.700 9.400 9.500 8.500 9.000 8.500 8.500

I alt 143.200 145.900 144.600 144.400 148.400 155.500 161.700 166.500 172.600 176.500 175.500 177.000

Anm.*: Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom, undervisning og lignendeKilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


TABEL 4

ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 2011-2021


TABEL 5

PÅBEGYNDT BYGGERI I 2011-2021 I 1.000 M²


TABEL 6

PRODUKTIONSVÆRDI VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I 2010-2021, MIA. KR., LØBENDE PRISER

Kilde: Danmarks Statistik for 2010-2018. Dansk Byggeri for 2019-2021

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018S 2019S 2020S 2021S

Fritliggende enfamiliehuse 4.600 3.800 3.900 4.000 4.700 5.300 5.800 6.000 6.000 6.500 7.000Række-, kæde- og dobbelthuse 2.700 2.800 1.700 2.500 3.600 4.700 5.700 6.500 7.000 7.500 6.500

Lejligheder i flerfamiliehuse 11.500 8.700 5.900 10.800 12.200 19.200 18.000 20.500 19.000 15.000 14.000

Boliger i alt 18.700 15.300 11.500 17.200 20.500 29.200 29.500 33.000 32.000 29.000 27.500

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019S 2020S 2021S

Nybyggeri 42,1 48,8 46,3 43,0 48,3 53,4 61,0 70,0 73,0 76,8 77,6 78,0

Boliger 15,2 20,8 17,1 14,4 16,1 20,1 22,8 29,2 30,1 31,9 31,0 30,3

Erhverv 14,4 14,7 12,8 12,2 13,3 15,4 18,8 20,1 20,9 21,9 22,7 23,1 Offentligt 12,4 13,3 16,4 16,4 18,9 17,9 19,5 20,7 22,0 23,0 23,9 24,6

Hoved- og bygningsreparation 61,3 65,3 65,6 67,7 72,7 75,4 81,9 87,0 89,9 93,1 97,0 101,2

Hovedrep. af boliger 23,8 28,7 28,6 28,2 32,2 31,6 33,9 36,3 37,4 38,8 40,5 42,3

Hovedrep. af erhvervsbygn. 6,2 5,6 4,9 6,2 7,5 7,6 7,7 7,0 7,2 7,4 7,6 7,9

Hovedrep. af offentlige bygn. 3,0 2,9 3,2 3,9 3,6 5,9 5,5 5,0 5,2 5,3 5,5 5,8 Bygningsreparation 28,4 28,1 28,8 29,5 29,4 30,3 34,8 38,8 40,1 41,6 43,3 45,2

Prof. byggeaktivitet i alt 103,5 114,1 111,9 110,6 121,0 128,8 142,9 157,1 162,9 169,9 174,6 179,2

Anlæg 48,2 50,5 53,9 56,9 54,0 61,3 62,8 65,6 74,2 74,1 74,2 82,0

Nyanlæg 26,4 29,5 33,0 35,7 33,0 42,1 44,7 45,7 51,3 51,2 51,9 59,8 Anlægsreparation 21,8 21,0 20,9 21,2 21,0 19,2 18,0 20,0 22,9 23,0 22,3 22,2

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 151,6 164,6 165,8 167,5 175,0 190,1 205,6 222,7 237,0 244,1 248,8 261,2

Gør-det-selv og sort arbejde 27,8 29,0 30,6 30,0 28,7 27,3 29,0 29,7 30,6 30,9 31,3 31,7Øvrig produktion (herunder eksport) 11,8 10,5 9,2 7,4 8,3 21,9 27,3 22,7 27,9 28,2 28,5 28,9

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 191,2 204,1 205,6 204,9 212,0 239,4 261,9 275,1 295,6 303,1 308,6 321,8

Faste 2. kvartal 2019-priser

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 173,6 182,5 181,6 183,1 190,4 205,2 217,0 231,2 242,1 247,3 249,1 257,9Bygge- og anlægsaktivitet i alt 218,9 225,4 222,9 221,0 227,3 254,6 272,4 281,5 297,5 302,7 304,5 313,2

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018S 2019S 2020S 2021SHelårsbeboelse 2.340 1.920 1.610 2.060 2.420 3.180 3.310 3.650 3.540 3.450 3.350

Erhvervsbyggeri i alt 2.790 2.590 2.580 2.440 2.450 2.440 2.490 2.580 2.620 2.660 2.690Landbrug 1.190 1.120 1.220 1.060 1.020 880 900 920 860 880 900

Fabrikker og værksteder 310 350 260 230 260 300 340 370 400 420 430

Administration, handel og lager 1.050 790 820 880 910 920 890 910 960 950 940Øvrigt i alt 240 320 280 270 250 330 360 380 400 410 420

Kultur og institutioner 420 490 680 540 390 400 410 430 450 460 470Bygninger i øvrigt 860 730 790 750 790 820 1.030 1.290 1.310 1.330 1.350

Heraf: Sommerhuse 190 150 150 160 170 170 180 200 220 240 260

Garager, carporte og udhuse 530 450 500 470 480 510 720 960 960 960 960

Byggeri i alt 6.420 5.720 5.660 5.780 6.050 6.840 7.240 7.940 7.920 7.890 7.860


Produktionsværdi Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet

uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og

hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der

er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedre-

parationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse

af bygninger og anlæg. BNP er en delmængde af produkti-

onsværdien, da forbrug af materialer og hjælpestoffer ikke

indgår i værditilvæksten.

Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden

moms og afgifter. Oversigten over produktionsværdien viser

det samlede bygge- og anlægsmarked. Af Danmarks samlede

produktion udgør bygge- og anlægsbranchen lidt mindre end

10 procent.

Når vi trækker den estimerede værdi af gør det selv-arbejde

og sort arbejde samt øvrig produktion (fx eksport) fra pro-

duktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt, får

vi produktionsværdien for den professionelle indenlandske

bygge- og anlægsproduktion.

Ordforklaring

NybyggeriHelårsbeboelse

2 Stuehuse til landbrugsejendomme

2 Parcelhuse

2 Række-, kæde- og dobbelthuse

2 Etageboliger

2 Kollegier

2 Døgninstitutioner

2 Anden helårsbeboelse

Landbrug

2 Avls- og driftsbygninger

Fabrikker og værksteder

2 Fabrikker og værksteder mv.

Administration

2 Bygninger til kontor, handel, lager og offentlig

administration mv.

Øvrigt

2 El-, gas-, vand- og varmeværker

2 Anden bygning til produktion

2 Transport- eller garageanlæg

2 Bygninger anvendt til hotel og restauration mv.

2 Uspecificeret transport og handel

Kultur og institutioner

2 Bygninger anvendt til bibliotek, kirke og museum mv.

2 Bygninger anvendt til undervisning og forskning mv.

2 Bygninger anvendt til hospital mv.

2 Bygninger anvendt til daginstitutioner

2 Uspecificeret institution

Bygninger i øvrigt

2 Sommerhuse

2 Uspecificeret ferieformål

2 Idrætshaller og klubhuse

2 Kolonihavehuse

2 Garager

2 Carporte

2 Udhuse

2 Uspecificeret fritidsformål

2 Ikke fordelt eller uoplyst

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018S 2019S 2020S 2021SHelårsbeboelse 2.340 1.920 1.610 2.060 2.420 3.180 3.310 3.650 3.540 3.450 3.350

Erhvervsbyggeri i alt 2.790 2.590 2.580 2.440 2.450 2.440 2.490 2.580 2.620 2.660 2.690Landbrug 1.190 1.120 1.220 1.060 1.020 880 900 920 860 880 900

Fabrikker og værksteder 310 350 260 230 260 300 340 370 400 420 430

Administration, handel og lager 1.050 790 820 880 910 920 890 910 960 950 940Øvrigt i alt 240 320 280 270 250 330 360 380 400 410 420

Kultur og institutioner 420 490 680 540 390 400 410 430 450 460 470Bygninger i øvrigt 860 730 790 750 790 820 1.030 1.290 1.310 1.330 1.350

Heraf: Sommerhuse 190 150 150 160 170 170 180 200 220 240 260

Garager, carporte og udhuse 530 450 500 470 480 510 720 960 960 960 960

Byggeri i alt 6.420 5.720 5.660 5.780 6.050 6.840 7.240 7.940 7.920 7.890 7.860


Redaktion: Dansk Byggeri/Andreas Fernstrøm, forside: Jørgen Stamp, grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum

Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk Oktober 2019

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisa-

tionen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med

omkring 5.800 medlemmer spænder organisationen

bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byg-

geprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspo-

litisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde

rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne

kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn

for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

www.danskbyggeri.dk

konjunkturanalyse oktober 2019 - dansk byggeri...dansk byggeris onjunkturanalyse oktober 2019 3...

Documents