konk ur sloven

Lovbekendtgørelse 2011-03-15 nr. 217Konkurslov

(*)

AFSNIT IKap. 1. Indledende bestemmelser§ 1. Ved fristdagen(1) forstås i denne lov det tidligste af følgende

tidspunkter:1) Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktions-

behandling, konkurs eller gældssanering.(2)2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reg-

lerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsbo-er.(3)

3) Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning afet aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tremåneder efter denne beslutning modtager begæring om rekon-struktionsbehandling eller konkurs(4) eller af egen drift indlederrekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Stk. 2. Tilbagekaldes eller afslås en begæring om rekonstruktionsbe-handling, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag,hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslagetmodtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæringom konkurs eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekon-struktionsbehandling ophører og skifteretten inden tre uger efter ophøretmodtager begæring om konkurs eller gældssanering.(5)Stk. 3. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, regnes dagenfor modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten indentre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring omkonkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssane-ring.(6)Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelseom gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dogfor fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller re-konstruktionsbehandling, inden tre uger efter at begæringen blev tilba-gekaldt eller gældssanering blev nægtet.§ 2. Ved nærstående forstås i denne lov(7)

1) ægtefæller,(8) slægtninge i op- og nedstigende linie,(9) søsken-de,(10) de nævnte personers ægtefæller(11) og andre perso-ner,(12) der har stået hinanden særligt nær,(13)

2) et selskab og en person såfremt personen eller dennes nærståendedirekte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapi-tal,(14)

3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte ellerindirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, ellersåfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte ellerindirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdesnærstående personer eller selskaber,(15)

4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarendeinteressefællesskab som under nr. 2 eller 3 angivet.

§ 3. (16) Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs ellergældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerenserhvervsmæssige virksomhed udøves.Stk. 2.Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget,indgives begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor han har sithjemting.(17)Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved enskifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret.(18)

§ 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten påFrederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de i § 3nævnte begæringer til Sø- og Handelsretten, jf. dog § 3, stk. 3.(19)§ 5. En begæring, som ikke er indgivet til den rette skifteret, henvi-

ses(20) ommuligt(21) til denne, forsynet med påtegning om dagen formodtagelsen.Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Han-delsretten kan henvise, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embeds-område, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, atbehandlingen sker ved denne ret.(22) Der kan endvidere ske henvisningaf begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selska-ber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.§ 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser

af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende konkurs, rekon-struktionsbehandling og anden lignende insolvensbehandling skal havebindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har så-danne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet,(23) og anerken-delsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforeneligmed landetsretsorden.(24)Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilkebetingelser en fremmed stats lovgivning(25) kommer til anvendelseved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, rekonstruktionsbe-handling og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendel-sen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden.(24)Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter etbostyre i tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbehandling eller lignendeinsolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget, skalkunne udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningeni den stat, hvor bostyret er udpeget.§ 7.Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssa-

nering indgives skriftligt(26) og skal så vidt muligt angive skyldnerensfulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventueltdriver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans er-hvervsvirksomhed drives.(27) Er skyldneren et aktie- eller anpartssel-skab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter,der påberåbes, vedlægges.Stk. 2. Skifteretten påfører begæringen datoen(28) for dens modtagelse.§ 8. Skifteretten kanmeddele den, som indgiver begæring som omtalt

i § 7, en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffemanglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser.(29)§ 9.Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssa-

nering offentliggøres ikke.(30)Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få op-lysning om, hvorvidt og hvornår en skyldner har indgivet begæringsom nævnt i stk. 1.(31)Stk. 3. Har en begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligtretsmøde, gælder retsplejelovens kapitel 3 a.(32)

Afsnit I A. Rekonstruktion(33)Kap. 2. Indholdet af en rekonstruktion§ 10. En rekonstruktion skal indeholde mindst et af følgende elemen-

ter:1) Tvangsakkord, jf. § 10 a.

Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

Karnov Group LBKG2011217

2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b.(34)§ 10 a. (35) En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse

eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kanendvidere gå ud på betalingsudsættelse.(36) En tvangsakkord kan be-tinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellemfordringshaverne.(37)Stk. 2. En tvangsakkord kan ikke omfatte:(38)1) Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et re-

konstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsak-kord.(39)

2) Pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Panthavernebindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt angår den del afderes personlige fordring, som ikke dækkes af pantet.(40) Hvisskifteretten i medfør af § 12 e har fastsat værdien af et pantsataktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelse af panthave-rens fordring efter 1. pkt.(41)

3) Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i til-fælde af konkurs.

4) Fordringer under et vist mindre beløb, hvis det er bestemt itvangsakkorden og det må anses rimeligt begrundet under hensyntil skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder. Fordringertilhørende samme fordringshaver sammenlægges. Fordringer,som overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling afmindst dette beløb.

Stk. 3. En tvangsakkord medfører bortfald af(42)1) gaveløfter,2) krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens ind-

ledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden,3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise

en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansielleasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruk-tionsbehandlingens indledning, og som ikke er omfattet af § 94,i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelsernemå sidestilles med afdrag,(43)

4) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatningfor et lidt tab, og

5) fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige for-dringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre detfremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerensrekonstruktion.(44)

Stk. 4. Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan krævesbetalt samtidig med andre fordringer.(45)§ 10 b. En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til

eje(46) af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf,der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der erorganiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet.(47)§ 10 c. Fordringshaverne skal behandles lige, medmindre de

samtykker i en mindre gunstig behandling eller andet følger af lovensøvrige bestemmelser.(48)

Kap. 2 a. Indledning af rekonstruktionsbehandling(49)§ 11. En skyldner, der er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18, skal tages

under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren elleren fordringshaver.(50) § 20,(51) § 21, stk. 1(52) og 2,(53) § 22, stk.1,(54) og § 23, stk. 1,(55) finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2. En begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning,hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekon-struktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra depågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i §238.(56)

Stk. 3. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af skyldne-ren, indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling straks ved begæ-ringens modtagelse.(57)Stk. 4. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af en for-dringshaver, og har skyldneren samtykket i begæringen, kan skifterettenstraks indlede rekonstruktionsbehandling.(58) Hvis skyldnerenssamtykke ikke foreligger, indkalder skifteretten skyldneren til et mødei skifteretten, hvor begæringen behandles.(59) § 23, stk. 2-5,(60) og §23 a(61) finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5. Hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på detmøde, der er nævnt i stk. 4, samtykker i fordringshaverens begæring,anses denne for en konkursbegæring, som straks behandles. Tilsvarendegælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori mindst en afdeltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forplig-telser.(62)Stk. 6.Efter indledningen af rekonstruktionsbehandling kan begæringenherom ikke tilbagekaldes.(63)§ 11 a. Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktions-

behandlingen en eller flere rekonstruktører(64) og en regnskabskyndigtillidsmand for skyldneren.(65) Skifteretten er ikke bundet af de forslagtil rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen.(66) Erder beskikket flere rekonstruktører, varetager disse hvervet hver forsig, medmindre skifteretten bestemmer andet.(67) Rekonstruktørenkan antage fornøden sagkyndig bistand.(68)Stk. 2. Samtidig fastsætter skifteretten tidspunktet for et møde medfordringshaverne. Mødet skal holdes senest fire uger efter rekonstruk-tionsbehandlingens indledning.(69) Skifteretten indrykker straks enbekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes tilmødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren straks registreremødeindkaldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.Stk. 3. Hvis rekonstruktionsbehandling indledes uden samtykke fraskyldneren, bestemmer skifteretten samtidig, at rekonstruktøren skalovertage ledelsen af virksomheden.(70)Stk. 4. Indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerenssamtykke er betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne vedrekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed.(71) En fordringshaver,der har begæret rekonstruktionsbehandling, hæfter ikke for omkostnin-gerne ved rekonstruktionsbehandlingen ud over sikkerhedsstillelsen,og alene i det omfang omkostningerne ikke dækkes af skyldnerensmidler.(72)Stk. 5. Skifteretten kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, atder skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruk-tørens og tillidsmandens virksomhed.(73) Stilles sikkerheden ikke,bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.(74)Stk. 6. Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestårfor omkostninger ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed,der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikker-hed.(75)Stk. 7. Indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den,der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikker-hed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 27, stk.1.(76)§ 11 b. (77) Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelsen

sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtligekendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte,(78)der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvisskyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registreremeddelelseni Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.Stk. 2.Meddelelsen skal vedlægges skyldnerens seneste årsrapport ellerefter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal indeholde:(79)



1) Oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og såvidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sik-kerheder.

2) Oplysning om skyldnerens regnskabsføring.3) En redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktions-

behandlingen.4) Oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne.Stk. 3.Rekonstruktøren skal straks efter beskikkelsen sendemeddelelseom rekonstruktionsbehandlingen til virksomhedspanthavere, jf. tinglys-ningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens §47 d.(80)§ 11 c. Senest en uge før mødet med fordringshaverne skal rekon-

struktøren sende sit forslag til rekonstruktionsplan til samtlige kendtefordringshavere og skifteretten.(81)Stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan skal indeholde:1) En begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruk-

tion der agtes fremsat,(82) og en vurdering af, om der er væsent-lige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse afdenne rekonstruktion.

2) Så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen forindledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse afafvigelser som følge af senere indtrufne ændringer.(83)

3) Oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse ermangler ved skyldnerens seneste årsrapport.

4) En redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretagetunder rekonstruktionsbehandlingen.(84)

Stk. 3. Forslaget til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldne-ren.(85) Forslaget skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldne-rens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om,hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig.(86)Stk. 4.Hvis forslaget til rekonstruktionsplan ikke senest på mødet medfordringshaverne opfylder kravene i stk. 2 og 3, bestemmer skifteretten,at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog § 11 e, stk. 5. Detsamme gælder, hvis den balance, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke fore-ligger senest på mødet med fordringshaverne.(87)§ 11 d. Skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til

stede på mødet med fordringshaverne.(88)Stk. 2.Udebliver skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteret-ten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre skifterettenpå mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen afvirksomheden, jf. §§ 12 a og 12 b.(89)§ 11 e. På mødet med fordringshaverne drøftes forslaget til rekon-

struktionsplan. Forslaget til rekonstruktionsplan kan ændres på mødet,jf. stk. 2, 2. pkt.(90)Stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre etflertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterermindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentationville give stemmeret.(91) Ændringsforslag til forslaget til rekonstruk-tionsplan er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer forog dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,der ved repræsentation ville give stemmeret.(92) § 13 d, stk. 2 og 3,finder tilsvarende anvendelse.(93)Stk. 3. Vedtages der ikke en rekonstruktionsplan, bestemmer skifteret-ten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog stk. 5.(94)Stk. 4. Skifteretten kan på mødet1) beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører eller2) beskikke en anden tillidsmand.(95)Stk. 5. Hvis særlige grunde taler for det, kan skifteretten efter anmod-ning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte drøftelsen af forslagettil rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fireuger.(96) § 11 c, § 11 d og stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Ud-

sættelse kan ikke ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imodog dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,der ved repræsentation ville give stemmeret. § 13 d, stk. 2 og 3, findertilsvarende anvendelse.§ 11 f.Rekonstruktøren skal inden tre måneder efter rekonstruktions-

behandlingens indledning sende en redegørelse til samtlige kendtefordringshavere og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørenderekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsatdrift af skyldnerens virksomhed, og oplysning om, hvornår et rekon-struktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne.(97)Stk. 2. Hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sigvæsentligt, skal rekonstruktøren uden ugrundet ophold orientere for-dringshaverne og skifteretten herom.(98) Skifteretten indkalder til etmøde i skifteretten, hvor der tages stilling til, om rekonstruktionsbe-handlingen skal ophøre, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres.§§ 11 c-11 e finder tilsvarende anvendelse.(99)§ 11 g. Skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde

taler for det.(100) § 114, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.(101)Stk. 2. Den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling,skal have lejlighed til over for skifteretten at fremsætte forslag til be-skikkelse af en ny rekonstruktør. Skifteretten kan give den pågældendeen kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, hertil.(102)Stk. 3. Afsættes samtlige rekonstruktører, og kan der ikke beskikkesen eller flere nye rekonstruktører, bestemmer skifteretten, at rekonstruk-tionsbehandlingen ophører.Stk. 4. Fratræder rekonstruktøren, finder stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3tilsvarende anvendelse.(103)Stk. 5. Stk. 1, 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til tillids-manden.(104)§ 11 h. § 28 finder tilsvarende anvendelse.(105)

Kap. 2 b. Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling§ 12. (106) Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig

betydning uden rekonstruktørens samtykke.(107) Betaling af gæld måkun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betalinger nødvendig for at afværge tab.Stk. 2. Virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelsemed et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.(108)Stk. 3. Skyldneren skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efterdennes nærmere bestemmelse.(109)Stk. 4. § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. § 100, jf. §103, og § 112 finder tilsvarende anvendelse.(110)Stk. 5. En rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden,træffer afgørelse i sammenslutningens forhold, jf. dog stk. 6.(111)Stk. 6. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, kan en rekonstruktør, der har overtagetledelsen af virksomheden, ikke træffe afgørelse om forhold, som hen-hører under generalforsamlingen, bortset fra udpegning af revisor.(112)Generalforsamlingens beslutninger får virkning, når de tiltrædes af re-konstruktøren.(113) Rekonstruktøren skal registrere sig i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens it-system.(114)§ 12 a.Rekonstruktøren eller fordringshavere, der tilsammen repræ-

senterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsen-tation giver stemmeret, jf. § 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om,at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindreskyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindsten af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningensforpligtelser.(115)Stk. 2. Skifteretten indkalder straks skyldneren, fordringshaverne ogrekonstruktøren til et møde, hvor begæringen behandles. Fremsættesbegæringen på et møde i skifteretten, hvortil de nævnte personer er



indkaldt, kan begæringen behandles på mødet. En begæring kan dogtidligst behandles på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e.(116)Stk. 3. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsenaf virksomheden, hvis fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d.(117)§ 12 b. Hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til

skade for fordringshaverne, kan skifteretten bestemme, at rekonstruk-tøren foreløbig skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindreskyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindsten af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningensforpligtelser.(118)Stk. 2. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidendeom rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomhe-den. Rekonstruktøren skal endvidere straks underrette skyldnerenshidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere og tillidsmandenherom.(119)Stk. 3. Skifteretten skal så vidt muligt inden 14 dage, dog tidligst påmødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, træffe afgørelse om, hvorvidtrekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opret-holdes.(120) § 12 a finder tilsvarende anvendelse.(121)§ 12 c. (122) Under rekonstruktionsbehandlingen gælder følgende

begrænsninger i adgangen til at søge fyldestgørelse i skyldnerens akti-ver, jf. dog stk. 2-5:(123)1) Arrest eller udlæg kan ikke foretages.(124)2) Brugspanteret kan ikke udøves.(125)3) Der kan ikke udøves rådighedsberøvelse på grundlag af ud-

læg.(126)4) Der kan ikke uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke

søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg.(127)Stk. 2. Stk. 1, nr. 3 og 4, gælder ikke for udlæg i fordringer.(128)Stk. 3. Den, som har tilbageholdsret i skyldnerens ejendele, indtil etbestemt beløb er betalt, kan uanset stk. 1 foretage udlæg i de tilbage-holdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres,hvis skyldneren trods opfordring fremsat efter rekonstruktionsbehand-lingens indledning og mindst 14 dage inden udlæggets foretagelse ikkehar betalt beløbet.(129)Stk. 4. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpanteller anden tilsvarende sikkerhedsret eller ved virksomhedspant i for-dringer, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant,jf. tinglysningslovens § 47 d, berøres ikke af rekonstruktionsbehandlin-gen.(130)Stk. 5. Skyldneren skal efter anmodning betale de løbende ydelser, dervedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, på pan-tefordringer, der ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs, og somikke omfattes af stk. 4.(131) Hvis pantefordringen efter skifterettensskøn helt eller delvis ikke dækkes af pantet, skal skyldneren dog kunbetale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser svarende til forhol-det mellem den del af hovedstolen, der efter skifterettens skøn dækkesaf pantet, og hele hovedstolen.(132) Betaler skyldneren ikke rettidigten ydelse, kan panthaveren uanset stk. 1 søge fyldestgørelse i detpantsatte aktiv.(133)§ 12 d. Indledning af rekonstruktionsbehandling fratager ikke

skyldneren en adgang, som bestod før rekonstruktionsbehandlingen,til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der er tale om virksom-hedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c.Stk. 2. En skyldner kan endvidere uden samtykke fra panthaveren ud-skille aktiver fra et pant,(134) hvis1) panthaverens ret er omstødelig(135) eller2) skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat aktivets værdi og

panthaveren før udskillelsen modtager fyldestgørelse, i det om-fang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdiaf aktivet.(136)

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettighederstiftet ved retsforfølgning.(137)§ 12 e. Skifteretten kan på begæring af skyldneren fastsætte værdien

af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk.2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2, og § 14 c, stk. 4.(138) Dette gælderdog ikke1) fast ejendom, skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og

luftfartøjer,(139)2) andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningslovens § 42 i,(140)3) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysnings-

lovens § 37 eller § 42 j, stk. 8, og aktiver som nævnt i sølovens§ 47 eller i §§ 22 eller 24 i lov om registrering af rettighederover luftfartøjer(141) og

4) fordringer og kapitalandele.(142)Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, skal skifterettenhave modtaget tillidsmandens vurdering af aktivet, og berørte rettig-hedshavere skal have haft adgang til at udtale sig om tillidsmandensvurdering. Tillidsmanden skal på skyldnerens begæring foretage enkelt-vis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kanske uden uforholdsmæssig omkostning.(143)Stk. 3. Skifteretten kan på begæring af skyldneren, rekonstruktøren elleren fordringshaver ændre en afgørelse efter stk. 1, hvis værdien af aktivethar ændret sig væsentligt.(144)Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettighederstiftet ved retsforfølgning.§ 12 f. Skyldnerens rimelige omkostninger ved salg af et pantsat

aktiv og ved vurdering af pantet betales af den, der køber det pantsatteaktiv.(145)Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelseom tvangsakkord, kan skyldneren kræve, at panthaveren betaler om-kostningerne ved vurdering af pantet, i det omfang disse efter skifteret-tens skøn ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv.(146)Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidstprioriterede panthaver, hvis fordring efter skifterettens skøn helt ellerdelvis dækkes af pantet.(147)Stk. 3. Erklæres skyldneren konkurs uden at have fået stadfæstet et re-konstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord,omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af § 87, stk. 3 og4.(148)Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på pantsatte aktiver, der ersolgt under rekonstruktionsbehandlingen.(149)§ 12 g. §§ 39-52 finder tilsvarende anvendelse ved rekonstruktions-

behandling,(150) jf. dog stk. 2-4. I stedet for konkursdekretets afsigelsetræder rekonstruktionsbehandlingens indledning.Stk. 2. Uanset § 42, stk. 1 og 2, kan en fordringshaver ikke anvende etuforfaldent krav til modregning.(151)Stk. 3. En fordringshaver kan ikke anvende et krav omfattet af § 97 tilmodregning i skyldnerens krav i medfør af en aftale, der er videreførtefter § 12 o.(152)Stk. 4. Er modregning ikke udelukket på grund af fordringernes beskaf-fenhed, hindrer § 42, stk. 1 og 2, ikke modregning med krav omfattetaf § 94.(153)§ 12 h. Indledning af rekonstruktionsbehandling sidestilles i relation

til reglerne om sikringsakters foretagelse og retsvirkning med afsigelseaf konkursdekret.(154)§ 12 i. Reglerne i §§ 64-80 finder tilsvarende anvendelse, når rekon-

struktionsbehandling er indledt.(155)§ 12 j. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved

søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.(156)



Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af § 71, bortfalder ved rekonstruk-tionsbehandlingens indledning.(157) Arrest foretaget inden rekonstruk-tionsbehandlingens indledning bortfalder.(158)Stk. 3. Fordringshaverne kan sælge retten til at gøre et krav på omstø-delse gældende.(159)§ 12 k. Enhver stemmeberettiget fordringshaver kan stille forslag

om anlæg af omstødelsessag eller salg af retten til at gøre omstødelsegældende. Forslag herom skal fremsættes senest på det møde, hvor derstemmes om rekonstruktionsforslaget. § 13 d finder tilsvarende anven-delse, idet dog mindst en fordringshaver skal stemme for forslaget omanlæg af omstødelsessag. Den begunstigede har ikke stemmeret.(160)Stk. 2. Vedtages sagsanlæg, hæfter de fordringshavere, der stemte forsagsanlægget, solidarisk for omkostningerne ved sagen. I det indbyrdesforhold hæfter fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres fordringmod skyldneren.(161)Stk. 3. Vedtages sagsanlæg, udpeger skifteretten efter anmodning fraen fordringshaver, der stemte for sagsanlægget, en advokat til at føresagen.(162) Fremkommer der på mødet flere forslag, udpeges den ad-vokat, der har den største tilslutning blandt de fordringshavere, derstemte for sagsanlægget.(163) Skifteretten fastlægger omfanget af ad-vokatens rettergangsfuldmagt og bestemmer herunder, hvilke anliggen-der der skal forelægges for de nævnte fordringshavere til afstemningpå et møde i skifteretten.(164) Advokatens honorar fastsættes af denret, hvor omstødelsessagen anlægges.Stk. 4. Vedtages sagsanlæg eller salg af retten til at gøre omstødelsegældende ikke, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlæggeomstødelsessag, hvis fordringshaveren senest på det møde, hvor derstemmes om rekonstruktionsforslaget, giver skifteretten meddelelseherom og skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag vil stridemod fordringshavernes fælles interesser.(165)Stk. 5.Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter rekonstruk-tionsbehandlingens ophør.(166)§ 12 l. Afsiges der dom om omstødelse i en sag anlagt efter § 12 k,

stk. 3 eller 4, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales tilskifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlod-der resten til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekon-struktionen.(167)§ 12 m. Sælges retten til at gøre omstødelse gældende, indbetales

salgssummen til rekonstruktøren, der fordeler beløbet til fordringshaver-ne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen, medmindre andeter bestemt ved beslutningen om salget.(168)§ 12 n. (169) § 12 o, § 12 p, § 12 q, stk. 2, og §§ 12 r-12 u anvendes

kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkom-mende retsforholds beskaffenhed.(170)§ 12 o. En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan

med rekonstruktørens samtykke videreføre indgåede gensidigt bebyr-dende aftaler.(171) Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørenssamtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontra-henten inden for de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerensmisligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henholdtil ophævelsen.(172)Stk. 2. Uanset stk. 1 kan skyldneren ikke uden medkontrahentenssamtykke videreføre en aftale, hvis medkontrahenten bortset fra rekon-struktionsbehandlingen havde adgang til at hæve aftalen af andre årsa-ger end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse.(173)Stk. 3. Medkontrahenten kan forlange, at skyldneren uden ugrundetophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videre-føres.(174) For arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhedgælder dette dog først efter udløbet af fristen i § 12 u, stk. 1, 1. pkt.(175)Stk. 4.Angår en aftale, der er videreført efter stk. 1, en løbende ydelse,kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke altid opsige aftalen

med en måneds varsel.(176) Medkontrahenten kan kræve erstatningfor tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andetfølger af § 12 t.(177)§ 12 p.Videreføres en aftale efter § 12 o, omfattes medkontrahentens

krav ifølge aftalen af § 94.(178)Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes medkontrahentenskrav for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning indtil eneventuel opsigelse i medfør af § 12 o, stk. 4, 1. pkt., eller § 12 t, stk.1, af § 94. Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelseaf konkursdekret omfattes dog ikke af § 94.(179)§ 12 q.Videreføres en aftale efter § 12 o, kan medkontrahenten ikke

1) kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør af aftalen,2) holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge

af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiskeforhold i øvrigt,

3) kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingeneller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt præsterer sinydelse før forfaldstid, eller

4) hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydel-se,(180) medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattesaf § 94 og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet op-hold efter videreførelsen af aftalen.

Stk. 2. Personer, der er ansat i skyldnerens virksomhed, og som veder-lægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggendesikkerhed for det til enhver tid først forfaldende vederlag, i det omfangdet vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattesydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansattehæve arbejdsaftalen.(181)§ 12 r. Videreføres en gensidigt bebyrdende aftale ikke efter § 12 o,

kan medkontrahenten hæve aftalen.(182)Stk. 2. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kanmedkontrahenten kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvisreglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende tildet.(183)§ 12 s. (184) Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,

overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning,kan ydelsen kræves tilbage, medmindre aftalen videreføres efter § 12o.Stk. 2. Er der under rekonstruktionsbehandlingen rådet således overydelsen, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand,omfattes medkontrahentens krav på vederlag af § 94.§ 12 t. (185) Skyldneren kan med rekonstruktørens samtykke opsige

en aftale om et vedvarende retsforhold med sædvanligt eller rimeligtvarsel, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt.(186) Dettegælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens for-dringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registre-ring.(187)Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det pålægges skyldnerenat yde erstatning for medkontrahentens tab, ved at skyldneren opsigeraftalen efter stk. 1.(188)§ 12 u. (189) Hvis skyldneren inden 14 dage efter rekonstruktionsbe-

handlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre en arbejdsaftalemed en ansat i skyldnerens virksomhed, jf. § 12 o, er kravet på arbejds-vederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning stilletsom vederlag for den forudgående periode. Krav på vederlag for dentid, den ansatte faktisk har udført arbejde for skyldneren under rekon-struktionsbehandlingen, er dog omfattet af § 94. Afgiver skyldnerenførst senere erklæring om ikke at ville videreføre aftalen, er kravet for



tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til afgivelsen afskyldnerens erklæring omfattet af § 94.Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af rekon-struktionsbehandlingen følgende ændring af forholdene giver den an-satte særlig grund hertil.(190)

Kap. 2 c. Gennemførelse af rekonstruktion§ 13.Der skal senest seksmåneder efter mødet med fordringshaverne,

jf. § 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på afstemning omrekonstruktionsforslaget.(191)Stk. 2. Rekonstruktøren skal så vidt muligt senest 14 dage før mødetsafholdelse sende rekonstruktionsforslaget og det øvrige materiale, derer nævnt i § 13 b, til skifteretten og samtlige kendte fordringshavereog andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af forslaget, medoplysning om tidspunktet for mødet. Hvis skyldneren er en sammen-slutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekon-struktøren samtidig registrere en meddelelse i Erhvervs- og Selskabs-styrelsens it-system, hvoraf det fremgår, at materialet er udsendt ogligger til gennemsyn i skifteretten.(192)Stk. 3. Skifteretten skal så vidt muligt senest 14 dage før mødets afhol-delse indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverneindkaldes til mødet. I bekendtgørelsen opfordres fordringshavere, hvisfordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse til re-konstruktøren.(193)Stk. 4.Bestrides en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren vedanbefalet brev eller på anden betryggende måde.Stk. 5. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører,hvis det materiale, der er nævnt i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretteninden for fristen i stk. 1 eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.(194)§ 13 a. Skifteretten kan forlænge fristen i § 13, stk. 1, med indtil to

måneder ad gangen, dog ikke ud over fire måneder,(195) hvis1) skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder herom og2) fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d.Stk. 2. Anmodningen om forlængelse skal være skriftlig og indeholdeen redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.Stk. 3.Anmodningen om forlængelse behandles på et møde i skifteret-ten, der så vidt muligt holdes senest en uge efter anmodningens mod-tagelse. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse til samtligekendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, derberøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Meddel-elsen skal vedlægges kopi af anmodningen med eventuelle bilag.§ 13 b. (196) Det udsendte materiale skal indeholde:

1) Rekonstruktionsforslaget. Indeholder forslaget bestemmelse omvirksomhedsoverdragelse, skal forslaget indeholde oplysningom:(197)a) Overdragelsessummen.(198)b) Hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler

der omfattes af overdragelsen.c) Erhververen.(199)

2) Oversigt over skyldnerens status, der skal indeholde:a) Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning om

værdien af de enkelte aktiver.(200)b) Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver, panterettighe-

dernes art samt størrelsen af pantefordringerne og eventuelfriværdi i de enkelte aktiver.

c) Oversigt over usikrede krav, herunder pantsikrede krav,i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse affordringshaverne og opdelt efter kravenes placering ikonkursordenen.

3) En redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden, der skalindeholde:a) Eventuelle kommentarer til den statusoversigt, der er

nævnt i nr. 2.b) Redegørelse for sammenhængen mellem den statusover-

sigt, der er nævnt i nr. 2, og skyldnerens senest aflagteregnskab.

c) Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, omanlagte omstødelsessager og om rettigheder, der er bort-faldet efter § 12 j, stk. 2.

d) Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragendeforhold.

e) Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske vanske-ligheder.

f) Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs.g) Forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruk-

tionsbehandlingen.h) En erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om,

hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rime-ligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forsla-gets opfyldelse.

Stk. 2. Rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal være tiltrådtaf skyldneren.(201)Stk. 3. Rekonstruktøren kan ændre rekonstruktionsforslaget, indtil deter vedtaget.(202)§ 13 c. Skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til

stede på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget.Stk. 2.Udebliver skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteret-ten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre skifterettenpå mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen afvirksomheden, jf. §§ 12 a og 12 b.(203)§ 13 d. (204) Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et

flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltageri afstemningen, stemmer imod.Stk. 2.Der stemmes efter fordringernes beløb. §§ 120(205) og 121(206)og § 123, stk. 3,(207) finder tilsvarende anvendelse. De fordringshavere,hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om rekon-struktionsforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil være af-gørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giverstemmeret og for hvilke beløb.Stk. 3. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikkestemmeret.(208)Stk. 4. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsak-kord, giver fordringer stemmeret, i det omfang de berøres af akkordenuden at bortfalde ved denne.(209) En fordring, der bortfalder som følgeaf fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruk-tionsbehandlingen, giver dog stemmeret, hvis bortfaldet er betinget afrekonstruktionsforslagets stadfæstelse.(210)§ 13 e. Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det

er stadfæstet af skifteretten.(211)Stk. 2. Indsigelse mod stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget skalfremsættes senest i det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsfor-slaget. Skifteretten kan give en kort frist til nærmere begrundelse afindsigelsen.Stk. 3. Skifteretten skal nægte stadfæstelse,(212) hvis1) fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af rekonstruktions-

forslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysningermå antages at have haft væsentlig betydning for resultatet afstemmeafgivningen,



2) rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsak-kord, der ikke er forenelig med § 10 a, eller forslaget i øvrigt eri strid med loven eller

3) skyldneren eller tredjemand for at indvirke på afstemningen hartilsagt nogen fordringshaver fordele uden for rekonstruktionen.

Stk. 4. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan skifteretten udsættesin afgørelse, indtil rekonstruktionsforslaget har været underkastet enny afstemning inden for fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlængetfrist, jf. § 13 a.(213)Stk. 5. Skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis vilkårene i rekonstruk-tionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling.(214)Stk. 6. Skifteretten kan betinge stadfæstelsen af, at skyldneren undergi-ver sig tilsyn af rekonstruktøren. Tilsynet skal påse, at skyldnerenoverholder vilkårene for rekonstruktionen og ikke ved sin forretnings-førelse eller sit forbrug bliver ude af stand hertil. Tilsynet kan i detteøjemed give skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give til-synet alle fornødne oplysninger. Hvis skyldneren bringer fordrings-havernes ret i fare, skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten,der ved indkaldelse til møde eller på anden måde gør fordringshavernebekendt med indberetningen.(215)§ 13 f. Forkastes rekonstruktionsforslaget, nægtes stadfæstelse, eller

stadfæster skifteretten forslaget, ophører rekonstruktionsbehandlingen,jf. dog stk. 2 og 3.(216)Stk. 2. Ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag kan skifterettenbestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis detfremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blivefremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i § 13, stk.1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.(217)Stk. 3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan skifteretten vedstadfæstelse af et rekonstruktionsforslag bestemme, at rekonstruktions-behandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslagindeholder bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, som endnuikke er tiltrådt af erhververen.(218) Rekonstruktionsbehandlingen kandog ikke fortsætte ud over fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel for-længet frist, jf. § 13 a. Skifteretten fastsætter en frist for erhververenstiltrædelse af aftalen om virksomhedsoverdragelse på højst fire uger.Når virksomhedsoverdragelsen er tiltrådt af erhververen, eller når denfrist, skifteretten har fastsat, er udløbet, uden at erhververen har tiltrådtaftalen, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis det stadfæstede rekon-struktionsforslag indeholder bestemmelse om tvangsakkord.(219)

Kap. 2 d. Rekonstruktionens virkninger(220)§ 14. (221) En tvangsakkord har virkning som et retsforlig.

Stk. 2. Tvangsakkorden befrier skyldneren for den del af gælden, derikke overtages ved akkorden. Akkorden er bindende også for fordrings-havere, som ikke har meldt sig, og for kautionister og andre, der hæfterfor gælden.(222)Stk. 3. Tvangsakkorden har ingen indflydelse på fordringshaveres ret-tigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldne-ren.(223)Stk. 4.En aftale, hvorved skyldneren eller tredjemand giver en fordrings-haver større fordele end hjemlet ved tvangsakkorden, er ugyldig.(224)§ 14 a. (225) Kan et afdrag på en fordring omfattet af en tvangsakkord

ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnuikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skalindsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.(226)Stk. 2.Hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes,hvis sagen om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifte-retten fastsat frist, eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil bliveopfyldt, hvorom skifteretten kan give attest, udloddes beløbet til de

fordringshavere, hvis fordringer omfattes af tvangsakkorden uden atbortfalde ved denne, medmindre det er bestemt i akkorden, at beløbetskal tilbagebetales til skyldneren.(227)§ 14 b. (228) Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, får

skyldneren på ny stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholderbestemmelse om tvangsakkord, eller meddeles skyldneren gældssane-ring, efter at der er stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholderbestemmelse om tvangsakkord, har de af akkorden omfattede fordrings-havere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn tilden skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget ikonkursboet, den nye tvangsakkord eller gældssaneringssagen i forbin-delse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efterakkorden tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre ak-korden er bortfaldet efter § 14 e.§ 14 c. En virksomhedsoverdragelse, der gennemføres på grundlag

af et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes.(229)Stk. 2. Overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreførtefter § 12 o, som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerensrettigheder og forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden,medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed.(230) Angåraftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikkemedkon-trahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlin-gens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depo-situm skal opfyldes af erhververen.(231)Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte iskyldnerens virksomhed. For sådanne aftaler gælder lov om lønmodta-geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.(232)Stk. 4. Har skifteretten i medfør af § 12 e fastsat værdien af et pantsataktiv, der overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, overgårskyldnerens hæftelse for pantegælden til erhververen af virksomheden,i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdiaf aktivet, og panteretten for eventuel yderligere pantegæld bortfal-der.(233)§ 14 d.Må rekonstruktionens opfyldelse antages at være bragt i fare

ved skyldnerens forhold, kan skifteretten på begæring af en fordrings-haver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn af rekonstruk-tøren. § 13 e, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.(234)§ 14 e. (235) En rekonstruktion kan på begæring af en fordringshaver

eller tilsynet(236) ophæves af skifteretten, hvis1) skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har gjort sig skyldig

i svigagtigt forhold eller skyldneren eller andre med skyldnerensvidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hem-meligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for deøvrige fordringshavere eller

2) skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge rekonstruktionen.Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkalder skifte-retten skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, tillidsmandenog eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde.(237)Stk. 3. (238) Ophævelse af en rekonstruktion medfører,1) at en tvangsakkord bortfalder,2) at en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for opfyldelse

af en tvangsakkord bortfalder, medmindre tredjemand vidste ellerburde vide, at de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1, nr.1, forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldnerenhar tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2, og

3) at en virksomhedsoverdragelse, der er gennemført på grundlagaf rekonstruktionen, ikke omfattes af § 14 c, stk. 1.(239)



Kap. 2 e. Rekonstruktionsbehandlingens ophør§ 15. (240) Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11

c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13c, stk. 2, og § 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruk-tionsbehandlingen ophører, hvis1) skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18,(241)2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshaver-

nes ret i fare,(242)3) skyldneren begærer det(243) eller4) rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.(244)Stk. 2. Rekonstruktøren skal straks give skifteretten meddelelse omomstændigheder som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Skifteretten skal idisse tilfælde give skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og for-dringshaverne lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelseefter stk. 1.(245)Stk. 3. Ophører en rekonstruktionsbehandling af andre grunde endstadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelseom tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent, tages skyldne-rens bo straks under konkursbehandling.(246)§ 15 a. Skifterettens bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse

af ledelsen af virksomheden, jf. § 11 a, stk. 3, § 12 a og § 12 b, bortfal-der ved rekonstruktionsbehandlingens ophør.(247)§ 15 b. Skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør

i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under kon-kursbehandling.(248) Hvis skyldneren er en sammenslutning, der erregistreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktørensamtidig registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervs-og Selskabsstyrelsens it-system.§ 16. (Ophævet).§ 16 a. (Ophævet).§ 16 b. (Ophævet).§ 16 c. (Ophævet).§ 16 d. (Ophævet).§ 16 e. (Ophævet).

AFSNIT II. KONKURSKap. 3. Indtræden af konkurs§ 17. Er en skyldner(249) insolvent, skal hans bo tages under kon-

kursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordrings-haver.(250)Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forplig-telser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtighedenmå antages blot at være forbigående.(251)§ 18. Insolvens antages i almindelighed at foreligge, hvis

1) skyldneren erkender at være insolvent,(252)2) skyldneren er under rekonstruktionsbehandling,3) skyldneren har standset sine betalinger(253) eller4) der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens

modtagelse af konkursbegæringen ikke har kunnet opnås dæk-ning hos skyldneren.(254)

§ 19. (Ophævet).(255)§ 20. En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren erklæret kon-

kurs, hvis1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejen-

dom,(256)

2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant ogkonkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillel-sen,(257) eller

3) hans fordring er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydessikret ved betryggende pant.(258)

Stk. 2. Ligestillet med pant er anden tilsvarende sikkerhed. Ligestilletmed pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution.(259)§ 21. Foreligger der samtidig flere konkursbegæringer, bestemmer

skifteretten, hvilken begæring der først skal behandles.(260)Stk. 2. Konkurs anses for at være begæret på den dag, da den førstebegæring indkom til skifteretten, jf. § 1.(261)Stk. 3. En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil endeligt konkurs-dekret er afsagt.(262)§ 22. Skyldneren skal vedlægge sin konkursbegæring en opgørelse

over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne.(263)Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldneren til møde og kan afkræve hammundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold.Stk. 3.Udebliver skyldneren, anses hans begæring for bortfaldet.(264)§ 23. En fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstæn-

digheder, hvorpå begæringen støttes.(265) Begæringen indgives i toeksemplarer.(266)Stk. 2. Skifteretten lader straks begæringen forkynde for skyldnerenog indkalder samtidig med mindst aftens varsel(267) skyldneren ogvedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidtmuligt bør afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modta-gelse.(268)Stk. 3. Forkyndelse af konkursbegæringen kan undlades, hvis skyldne-ren på anden måde er gjort bekendt med den.(269)Stk. 4. Udebliver fordringshaveren, anses begæringen for bortfaldet.Stk. 5. Skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligtforfald(270) eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar påskifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordrings-haverens anbringender.(271) Finder skifteretten i særlige tilfælde ikkepå forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om konkursuden skyldnerens tilstedeværelse, kan den bestemme, at han skalfremstilles af politiet.(272)(273)§ 23a. Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt forfald, eller

taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, kan skifterettengive en kort udsættelse med behandling af konkursbegærin-gen.(274)(275)§ 24. Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, udsættes afgø-

relsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En be-gæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring omkonkurs. En konkursbegæring bortfalder, hvis der stadfæstes et rekon-struktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord forskyldneren.(276)§ 25. (Ophævet).(277)§ 26. Kan afgørelse om konkurs ikke straks træffes, kan skifteret-

ten(278) efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rå-dighed over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbe-handling,(279) hvis1) skyldneren samtykker i fratagelsen,2) skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteret-

ten,(280)3) skyldneren må antages at holde sig skjult, eller4) der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade

for fordringshaverne.(281)Stk. 2. Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger til at hindreuberettiget råden. Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres



gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kendebegrænsningerne.(282)Stk. 3. Foranstaltninger, der ikke kan opsættes, foretages af skifteretteneller den, som skifteretten udpeger dertil.Stk. 4.Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbage-kaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmerdet.(283)§ 27.Afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret

konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behand-ling.(284) Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der tilligekan kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 4 eller 5, medmindre den, derer forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må ansesfor at være ude af stand hertil.(285) Har flere begæret konkursen, på-hviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdeslige.Stk. 2. Sikkerhed efter stk. 1 skal ikke stilles, hvis der er stillet sikkerhedefter § 11 a, stk. 7.(286)Stk. 3. Skifteretten kan fritage for sikkerhedsstillelse efter stk. 1, såledesat statskassen indestår for omkostninger ved konkursbehandlingen,hvis1) særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldneren taler for

dette(287) eller2) konkursen er begæret af skyldneren og Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selska-bet.(288)

Stk. 4. Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysnings-lovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaverenstraks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhedfor omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen ersubsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og § 11 a, stk. 7.Omfattes flere panthavere af 1. pkt., påhviler forpligtelsen til at stillesikkerhed disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi.(289)Stk. 5. Er der ikke tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhvilerforpligtelserne efter stk. 4 den eller de panthavere, der har aflyst etvirksomhedspant senere end to år før fristdagen,medmindre aflysningenunder hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.(290)Stk. 6. En fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stilletsikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikkefor omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen.(291)§ 28. (292) Har en fordringshaver begæret konkurs, uden at betingel-

serne for konkurs var opfyldt, og kunne dette være undgået ved fornø-den agtpågivenhed,(293) skal han betale skyldneren erstatning fortab(294) og godtgørelse for tort uden hensyn til, om konkurs er indtrå-dt.(295)Stk. 2. Viser det sig, at fordringen ikke bestod, indtræder ansvar efterstk. 1, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede konkurs.Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten bestemme, aten fordringshavers begæring om konkurs kun kan tages til følge, hvisder stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt erstatnings-ansvar efter stk. 1 og 2.(296)

Kap. 4. Konkursens virkninger(297)§ 29. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til

at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andreydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer,stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue medvirkning for boet.(298)§ 30. Efter udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse i Statstidende

om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning overfor enhver. Indtil dette tidspunkt har urådigheden virkning over forden, som kendte eller burde kende konkursen.(299)

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun, hvis ikke andet følger afreglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden registre-ring.(300)§ 31. Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke

foretages i den af konkursen omfattede formue.(301)Stk. 2. Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemtbeløb er betalt, kan uanset konkursen foretage udlæg i de tilbageholdteejendele og søge fyldestgørelse deri.(302) Udlæg kan dog kun gøres,hvis fordringen er fastslået ved skifterettens dom eller på anden forboet bindende måde og boet trods opfordring fremsat mindst to ugerinden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.Stk. 3. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder.(303)Stk. 4. Brugspanteret efter retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøvesefter konkursdekretets afsigelse.(304)

Kap. 5. Konkursmassen§ 32. Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af

konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.(305)§ 33. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen,

og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen.(306)§ 34. Arv, der tilfalder skyldneren, indgår i konkursmassen,(307)

medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller kon-kursboet afstår fra arven.(308)Stk. 2. Indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldnerens arv,kan ikke rejses af konkursboet.(309)Stk. 3. Skyldneren kan give samtykke til, at arveladerens efterlevendeægtefælle hensidder i uskiftet bo.(310)§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet med

konkursboets tiltrædelse skiftes privat.(311)Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om skifteaf dødsboer er massekrav.§ 36. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke kan foretages,

indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt.(312)§ 37. Lejemål om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren,

kan inddrages under boet, når dette efter skifterettens skøn findes rime-ligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen.(313)Stk. 2. Om opsigelse af lejemål gælder reglerne i kapitel 7.

Kap. 6. Krav mod boet§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved

konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30,samt af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven ogfondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter kon-kursdekretets afsigelse.(314)§ 39. Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens

forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse.(315)§ 40. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres af konkurs-

massen, kan af boet fordres omsat til penge.(316)Stk. 2. Fordringer i fremmedmønt omsættes til dansk mønt efter kursenden dag, da konkursdekretet blev afsagt.(317)§ 41. Boet kan erlægge en ydelse eller foretage udlodning, selv om

skyldneren endnu ikke var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelseaf ydelsen.(318)§ 42. (319) Den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren,

kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregningmed dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren,medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes be-skaffenhed.(320)



Stk. 2. Modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efterfristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan ske efter reglernei stk. 1.(321)Stk. 3. En fordring på skyldneren, som er erhvervet fra tredjemand vedoverdragelse eller retsforfølgning(322) senere end tre måneder førfristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, somskyldneren havde, da den anden erhvervede sin fordring. Det sammegælder, hvis erhvervelsen er sket tidligere og erhververen da indså ellerburde indse, at skyldneren var insolvent.(323)Stk. 4.Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens krav mod fordrings-haveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelseni forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig beta-ling.(324)§ 43. De i § 98 nævnte efterstillede krav kan ikke benyttes til

modregning, medmindre boet giver dækning for kravet.(325)§ 44. (326) Er en fordring, som ellers kunne benyttes til modregning,

betinget, og er betingelsen ikke opfyldt, skal fordringshaveren indbetalesin skyld til boet. Opfyldes betingelsen senere, kan fordringshaverensommassekrav fordre udbetalt det beløb, der kunne have været afgjortvedmodregning, hvis betingelsen havde været opfyldt. Er det ved boetsopgørelse uvist, om betingelsen vil blive opfyldt, afsættes det fornødnebeløb til dækning af fordringshaverens mulige krav, jf. § 147, stk. 2.§ 45.Overdrager boet en fordring, således at fordringshaveren derved

mister adgang til modregning, skal boet erstatte ham det derved for-voldte tab.(327)§ 46. Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i skyldnerens

ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i boetkun dividende af restfordringen.(328)§ 47. (329) Hæfter flere skyldnere solidarisk, nedsættes fordrings-

haverens ret til dividende af hele sin fordring i en skyldners bo ikkeved1) afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte

tilbage fra skyldneren,(330)2) afdrag, der er dividende fra en medskyldners bo,(331)3) afdrag, som fordringshaveren har modtaget fra en medskyldner

senere end tre måneder før fristdagen.(332)Stk. 2. Afdragsbetalingen nedsætter dog fordringshaverens ret til divi-dende i det omfang, medskyldneren hos skyldneren har opnået dækning,som ikke omstødes.(333)§ 48. Opnår fordringshaveren mere, end han har krav på, fordeles

det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad derunder hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. Iøvrigt haves intet krav mod boerne.(334)§ 49. (335) Anmeldes i et bo en fordring og krav på regres fra en

medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for beggefordringer. Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden,som bliver tilbage, efter at den fælles fordringshaver har fået det, somtilkommer ham. Har flere medskyldnere krav på regres, skal overskud-det, efter at fordringshaveren har fået fuld betaling, fordeles mellemdem efter princippet i § 48.§ 50. Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens ejendom for sit

regreskrav, og anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes medskyld-nerens ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales for-dringshaveren som dividende af den del af hovedfordringen, der svarertil den sikrede del af regresfordringen.(336)Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor medskyldne-ren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning.§ 51. En regresberettiget skyldner, som senere end tre måneder før

fristdagen har indfriet fordringen, har - indtil han har fået udbetalt det

beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været solvent -samme dividenderet i den regrespligtige skyldners bo, som fordrings-haveren ville have haft, hvis han ikke havde fået denne betaling.(337)Stk. 2. Har flere skyldnere tilsammen indfriet fordringen, skal den di-vidende, de kan kræve i de medforpligtedes boer, fordeles mellem demefter princippet i § 48.§ 52.Bestemmelserne i §§ 47-51 finder tilsvarende anvendelse, hvor

fordringshaveren har pant eller anden sikkerhed i tredjemands ejen-dom.(338)

Kap. 7. Gensidigt bebyrdende aftaler(339)§ 53. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun, hvis ikke andet

følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholdsbeskaffenhed.(340) Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse uansetlejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed.§ 54. (341) Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale,

som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kanholde sin ydelse tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet,hindre dens overgivelse til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rig-tige erlæggelse stilles. Dette gælder, uanset om tiden for erlæggelsenaf skyldnerens ydelse er kommet.§ 55. Boet kan(342) indtræde(343) i de af skyldneren indgåede gen-

sidigt bebyrdende aftaler.Stk. 2. Medkontrahenten kan forlange, at boet uden ugrundet opholdtager stilling til, om det vil indtræde i aftalen.(344) Der kan ved aftalentræffes nærmere bestemmelse om fristens længde.(345)Stk. 3. Angår en aftale, som boet er indtrådt i efter stk. 1, en løbendeydelse til skyldneren, kan boet altid opsige aftalen med en månedsvarsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsener sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af § 61.(346)§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på

aftalens vilkår.(347)Stk. 2.Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren,(348) bliver boetved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efterkonkursdekretets afsigelse indtil en eventuel opsigelse i medfør af §55, stk. 3, 1. pkt., eller § 61, stk. 1, som massekrav.(349)§ 57. Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan medkontrahenten

fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet ophold er-lægger modydelsen eller, hvis henstand er givet,(350) stiller sikkerhedfor erlæggelsen.(351) Samme ret har medkontrahenten, hvis han harerlagt en ydelse, som han kunne have krævet tilbage, hvis boet ikkevar indtrådt i aftalen.(352)Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, og erlæggesvederlaget periodevis bagud, skal sikkerheden til enhver tid dække detførst forfaldne vederlag, for så vidt det vedrører tiden efter konkur-sen.(353)Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke givermedkontrahenten tilstrækkelig betryggelse, kan den bestemme, at boet,som indtræder i aftalen, skal stille sikkerhed i videre omfang.(354)Aftaler om sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes af skifteretten, hvis deer urimeligt tyngende for boet.§ 58. Indtræder boet ikke i aftalen, eller stiller det ikke foreskrevet

sikkerhed, jf. § 57, kan medkontrahenten hæve aftalen.(355)Stk. 2.Medkontrahenten kan ligeledes hæve aftalen, såfremt han bortsetfra konkursen havde adgang hertil.(356)Stk. 3.Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan hankun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om ved-kommende retsforhold berettiger ham dertil.(357)§ 59. Indtræder boet ikke i aftalen, kanmedkontrahenten i boet fordre

erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes, jf. dog § 61.(358)



§ 60. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, kommetboet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet ikke iaftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.(359)§ 61. Boet kan, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt,

med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en aftale om et vedvarenderetsforhold.(360) Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikretmod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignendeoffentlig registrering.(361)Stk. 2. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold til boet ligeledes op-sige aftalenmed sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette gælder dog ikke,hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret.(362)Stk. 3.Når særlige grunde taler derfor, kan det pålægges den, der opsi-ger aftalen efter stk. 1 eller 2, at yde erstatning for tab ved, at opsigelsener sket med forkortet varsel.(363)§ 62. Har skyldneren lejet eller forpagtet fast ejendom til brug for

sin erhvervsvirksomhed, og kan boet ikke straks afgive erklæring om,hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jf. § 55, kanmedkontrahenten fordre,at boet påtager sig som massekrav at betale forholdsmæssigt vederlagfor tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil erklæring afgives.(364)§ 63. Boet bør snarest muligt træffe afgørelse om, hvorvidt det vil

indtræde i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i skyldnerens er-hvervsvirksomhed.(365)Stk. 2. Såfremt boet inden to uger efter dekretets afsigelse erklærer ikkeat ville indtræde i aftalen, er krav på arbejdsvederlag for tiden fra de-kretets afsigelse til erklæringen stillet som vederlag for den forudgåendeperiode, jf. dog § 12 p, stk. 2, 2. pkt.. Dog er krav på vederlag for dentid, den ansatte faktisk har udført arbejde for boet, massekrav. Afgiverboet først senere erklæring om ikke at ville indtræde, er kravet for tidenfra dekretets afsigelse til boets erklæring massekrav.(366)Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan den ansatte hæve afta-len, hvis den af konkursen følgende ændring af forholdene giver hamsærlig grund dertil.(367)

Kap. 8. Omstødelse(368)§ 64. (369) Gaver,(370) som er fuldbyrdet(371) senere end seks

måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år førfristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent.(372) For gaver tilskyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdetsenere end to år før fristdagen.Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaverog understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår.(373)§ 65. (374) Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen

givet afkald på arv,(375) som er tilfaldet ham,(376) kan afkaldet fordresomstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af af-kaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristda-gen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved afkaldet blev insolvent.(377)§ 66.Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel

for nærstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb,som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde,virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses forrimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det oversky-dende beløb.(378)Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, mensenere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.(379)

§ 67. (380) Betaling(381) af gæld, der er foretaget senere end tremåneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sketmed usædvanlige betalingsmidler,(382) før normal betalingstid(383)eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsev-ne,(384) forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighedernefremtrådte som ordinær.(385)Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kanden fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristda-gen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller vedbetalingen blev insolvent.(386)§ 68. (387) Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse

ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingenuden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det ergodtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skalden, som ville have båret det endelige tab, hvis betalingen ikke varsket,(388) udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt, som villehave været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til hamsom fordringshaver.(389)§ 69. (390) Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsva-

rende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i §42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelsekan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tred-jemand ved overdragelse eller retsforfølgning, og erhververen da indsåeller burde indse, at skyldneren var insolvent.§ 70. (391) Panteret eller anden sikkerhedsret,(392) som ikke er til-

sagt fordringshaveren ved gældens stiftelse,(393) eller som ikke ersikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftel-se,(394) kan fordres omstødt, hvis sikringsakten(395) er foretaget se-nere end tre måneder før fristdagen. Fordringspant, jf. tinglysningslo-vens § 47 d, i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før frist-dagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt.(396)Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærstående, kanomstødelse ske, hvis sikringsakten under de i stk. 1 angivne omstæn-digheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre detgodtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev in-solvent.(397)Stk. 3. Et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, der er tinglystsenest 3 måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter stk. 1.(398)§ 70a. (399) Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c,

tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet,der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliveromfattet af pantet,(400) omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådtesom ordinær.(401) Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan omstøde-lse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om dissekan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfangden samlede forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af en forringelseaf virksomhedspantet(402) eller nettoforøgelse af den sikrede for-dring,(403) der er indtrådt efter den i 1. pkt. nævnte forøgelse.§ 71. (404) Udlæg,(405) der er foretaget hos skyldneren senere end

tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet.(406)Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand.Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en afskyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen,medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsfor-følgningen blev insolvent.(407)Stk. 3.Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvan-gret kvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis denbidragsberettigede begunstiges utilbørligt.(408)§ 72. (409) Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres

omstødt medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen,eller betaling var nødvendig for at afværge tab,(410) eller den, til fordel



for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstæn-digheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.Stk. 2.Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordresomstødt,(411) medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn tilbevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordrings-havernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenhe-der.(412) Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føjeantog, at dispositionen var nødvendig som anført,(413) eller somhverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannedegrundlag for fastlæggelse af fristdagen.(414)Stk. 3. Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, godkendtbetalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruk-tøren åbenbart har overskredet sine beføjelser.(415)§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er

sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for opfyldt, hvistinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå be-skyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.(416)§ 74. (417) Dispositioner, der på utilbørlig måde(418) begunstiger

en fordringshaver på de øvriges bekostning,(419) eller hvorved skyld-nerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgø-relse, eller hans gæld forøges til skade for disse,(420) kan fordres om-stødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insol-vent,(421) og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerensinsolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbør-lig.(422)§ 75. (423) Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§

64-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, han har vundet,dog ikke udover boets tab.(424) Har den begunstigede modtaget kon-tante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkeskravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene eranvendt.Stk. 2.Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skaltilsvares.(425)§ 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede

svare erstatning efter almindelige regler.(426)§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere

det modtagne, for så vidt det er i behold, og tilbagelevering kan skeuden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betalingfra en af siderne.(427)§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes

eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligtbyrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.(428)§ 79. (429) Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand,

har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis dennekendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav påomstødelse.Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv omhan var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf.§§ 77 og 78.§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldne-

rens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning,der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burdekende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse.(430)Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant somsikkerhed, hvis dette er muligt.Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv omhan var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf.§ 78.

Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke omstødelse i forholdtil tredjemand efter reglerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72 og 74.§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil

12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt.(431) Sag kan endvidereanlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages atvære blevet i stand til at gøre kravet gældende.(432)Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod an-meldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.

Kap. 9. Fyldestgørelse af særlige rettigheder§ 82. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan

inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede.(433)§ 83. Er en genstand, som var i boets besiddelse, solgt efter anmel-

delsesfristens udløb, har den, som havde ret til genstanden, men ikkeinden salget havde gjort sin ret gældende, intet krav mod køberen,medmindre denne ikke var i god tro.(434)Stk. 2. Af boet kan den berettigede kun fordre udbetalt det beløb, somboet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse var ellerburde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke er sketpå forsvarlig måde. Kravet er massekrav.(435)§ 84. (436) Er retten til en genstand i boets besiddelse uvis, råder

ejeren ikke over genstanden inden en rimelig tid efter at være opfordretdertil, eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet komme iforbindelse med ejeren, kan genstanden sælges, hvis boet ikke udenuforholdsmæssigt store omkostninger eller ulempe for boets behandlingkan vedblive med at sørge for den. Er genstanden udsat for hurtig for-dærvelse, bør den sælges. Kan salg ikke finde sted, er boet berettigettil at skaffe genstanden bort. Inden salg eller bortskaffelse bør der såvidt muligt gives underretning til den eller de muligt berettigede.(437)Stk. 2. Bliver det fastslået eller erkendt af boet, at dette ikke havderetten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget indvundne beløbden berettigede som massekrav.§ 85. Under konkursen kan tvangsauktion over skyldnerens aktiver

alene foretages efter begæring af boet eller med dettes samtykke.(438)Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over skyldnerens aktiver på en tvangs-auktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, finder reglernei § 30 tilsvarende anvendelse. Bortfalder retten, ophæves tvangsauktio-nen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse.(439)§ 86. Har boet ikke inden seks måneder efter konkursdekretets afsi-

gelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis fordring erforfalden,(440) forlange, at boet uden ophold gennemfører tvangsauk-tion.§ 87. Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere, som

ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret om-fatter indtægter af pantet.(441) Kan ingen panthaver gøre krav påoverskuddet, indgår det i boets almindelige masse.Stk. 2.Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares af den, som overtagerpantet på auktionen.(442)Stk. 3.Rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantettilsvares af den, som overtager pantet på auktionen.(443)Stk. 4.Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhånds-salg.(444)§ 88. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis det må antages

at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt for at opnådækning for de i § 87, stk. 2 eller 3, nævnte udgifter.(445)§ 89. Tvangsauktionen foregår efter retsplejelovens regler.(446) Skal

efter disse auktionssummen indbetales til fogedretten, sker indbetalingdog til boet.(447)



§ 90. Reglerne i §§ 85-89 anvendes tilsvarende på udlæg, som ikkebortfalder i medfør af § 71.(448)Stk. 2.Udlagte fordringer inddrives af boet, medmindre dette frafalderadgangen til inddrivelse.(449)§ 91. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant

eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters kon-kurs.(450)Stk. 2. Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes tillige til boet.Boet er berettiget til at lade foretage vurdering af pantet.(451)Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for adgangentil fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer,jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. ting-lysningslovens § 47 d.(452)

Kap 10. Konkursordenen§ 92. (Ophævet).(453)§ 93. (454) Forud for anden gæld betales i lige forhold:

1) Omkostninger ved konkursens indtræden.(455)2) Omkostninger ved boets behandling.(456)3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling,(457) bortset fra

krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.(458)§ 94. Derefter betales i lige forhold:

1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samletordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion,afvikling, akkord eller på anden måde.

2) Anden gæld,(459) som skyldneren efter fristdagen har pådragetsig med samtykke af en rekonstruktør, der er beskikket af skifte-retten.(460)

3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktiesel-skab eller anpartsselskab.(461)

4) Retsafgiften.(462)§ 95. (463) Derefter betales i lige forhold:

1) Krav på løn og andet vederlag(464) for arbejde i skyldnerenstjeneste,(465) som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder førfristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsvarende gælderkrav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ord-ning),(466) jf. stk. 3, der kræves udbetalt i samme tidsrum, ellersom, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsigelse,først kræves udbetalt efter dette tidsrum.(467)

2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet,(468) mendog ikke erstatning for krav på løn og andet vederlag, som villevære forfaldet(469) mere end 6 måneder før fristdagen.

3) Krav på godtgørelse,(470) for så vidt opsigelsen eller afbrydelsenaf arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 månederfør fristdagen.

4) Krav på feriegodtgørelse.(471)5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i

disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettensskøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold,(472)men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes iforhold til konkursboet.

Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående(473) fortrinsret,såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse afhenstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens driftikke findes rimeligt begrundet.(474)(475)Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der skalvære opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning)er omfattet af stk. 1, nr. 1, og om, hvilke krav der kan være omfattetaf en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold.(476)

§ 96. (477) Derefter fyldestgøres i lige forhold levererandørers kravpå afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stand(478) er leveret skyldnerentil videresalg, inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.Stk. 2. (479) Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henholdtil følgende love:1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m m.3) Lov om tobaksafgifter.4) Lov om afgift af konsum-is.5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m m.6) Lov om afgift af spiritus m m.7) Lov om afgift af mineralvand mv.8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift

af elektricitet, naturgas og bygas.11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af

papir eller plast mv.13) Lov om visse miljøafgifter.14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår

råstofafgiften.15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede

nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batte-rier).

16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.§ 97.Derefter betales i lige forhold(480) de øvrige fordringer, bortset

fra de i § 98 nævnte.§ 98. Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge

:1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigel-

se,(481) og krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldnerenat anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses forfinansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efterdekretdagen, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre,at ydelserne må sidestilles med afdrag. 1. pkt. gælder ikke renteraf krav og løbende ydelser, der er omfattet af §§ 93 eller 94.(482)

2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation,(483) krav påbetaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladtselvangivelse(484) samt krav på konventionalbod i det omfang,boden ikke er erstatning for lidt tab.(485)(486)

3) Krav ifølge gaveløfter.(487)§ 99.Ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget

krav følger fortrinsretten kravet.Stk. 2.Ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav går fortrinsretten overpå den indfriendes eventuelle regreskrav mod skyldneren.(488)

Kap 11. Skyldnerens stilling§ 100. Skyldneren skal meddele skifteretten og bostyret alle fornødne

oplysninger til behandling af boet og skal efter tilsigelse møde forskifteretten og ved registreringen af boets aktiver.(489)§ 101. Skyldnerenmå ikke uden skifterettens tilladelse forlade landet.

Stk. 2. Skifteretten kan, hvis den finder grund til at frygte, at skyldnerenuberettiget vil forlade landet, tage hans pas i forvaring.(490)§ 102. Skyldneren skal i god tid, inden han skifter bopæl eller fast

opholdssted, give skifteretten meddelelse herom. Skifteretten kan for-byde ham at skifte bopæl eller opholdssted, hvis behandlingen af boetkræver hans tilstedeværelse.(491)



§ 103. Opfylder skyldneren ikke sine pligter efter §§ 100-102, kanskifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvilligevidner.(492)§ 104. Skyldneren har ret til at deltage i skiftesamlinger.(493)§ 104a. (494) Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning

for boets behandling,(495) bestemme, at breve og andre forsendel-ser(496) til skyldneren skal udleveres til kurator (postspærring). Breveog andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under konkurs-behandling, skal udleveres til kurator.Stk. 2.Bestemmelse om postspærring eller om forlængelse heraf træffesi et retsmøde. Skyldneren skal tilsiges til retsmøder og have lejlighedtil at udtale sig i dette. Afgørelsen træffes ved kendelse, hvis skyldnerenanmoder herom, eller hvis skyldneren ikke er til stede i retsmødet.§ 104b. (497) Er der truffet bestemmelse om postspærring, kan kura-

tor gøre sig bekendt med indholdet af forsendelser, som ikke åbenbarter boet uvedkommende.Stk. 2. Skyldneren skal have underretning om tid og sted for brevåbningog skal have adgang til at overvære åbningen.(498)Stk. 3. Forsendelser, som ikke skal indgå i boet, udleveres eller sendestil skyldneren snarest muligt.§ 104c. (499) Bestemmelse om postspærring gælder kun for 3 måne-

der. Skifteretten kan forlænge dette tidsrum, men højst med 3 månederad gangen.Stk. 2. Postspærring skal ophæves, når betingelserne for dens iværksæt-telse ikke længere er til stede.Stk. 3. Skyldneren kan når som helst indbringe spørgsmålet om ophæ-velse af postspærring for skifteretten. Skifterettens afgørelse træffesved kendelse.§ 104d. (500) Det påhviler post- og telegrafvæsenet, telefonselska-

berne og andre tilsvarende offentlige og private virksomheder at med-virke ved gennemførelsen af en bestemmelse om postspærring ved attilbageholde og udlevere forsendelser mv.Stk. 2. Bestemmelsen i retsplejelovens § 178 finder tilsvarende anven-delse på den, som uden lovlig grund undlader at medvirke som nævnti stk. 1.§ 105. Er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation,

anvendes bestemmelserne i § 100, jf. § 103, på medlemmerne af direk-tion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskabog på revisor samt på personer, der tidligere har beklædt disse hverv.§§ 101 og 102, jf. § 103, kan efter skifterettens bestemmelse anvendespå de nævnte personer. § 104 anvendes på medlemmer af direktioneller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab ogpå revisor samt efter skifterettens bestemmelse på personer, der tidligerehar beklædt disse hverv.(501)Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i §§ 100-104 også skalanvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisatio-nens nærstående.(502)§ 106. (503) Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af

en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behovherfor.(504)Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til denbeskikkede advokat.(505) Om salær og godtgørelse for udlæg gælderi øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.retsplejelovens kapitel 31.Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkeltespørgsmål.

Kap. 12. Boets administration mv.(506)§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten

en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere,

der er til stede.(507) Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boethver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønneshensigtsmæssigt.(508)§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret

bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator(509)og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 ugerefter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes,hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.(510) Begæring heromskal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter be-kendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straksbekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendt-gørelse herom i Statstidende.§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen

i Statstidende.(511) Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108,stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.(512)Stk. 2.Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivendefond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skif-teretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.(513)Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efterlovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.§ 110. (514) Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets

interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridttil værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsen-tere boet i enhver henseende.(515) Kurator skal fremme boets behand-ling mest muligt.(516) Kurator kan for boets regning antage fornødensagkyndig bistand.(517)Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarestskal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.(518)Er der umiddelbart før konkursen til brug for en rekonstruktionsbehand-ling tilvejebragt materiale som nævnt i § 13 b, kan dette materialelægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøresfor senere ændringer.(519)Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette detteom alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særligvæsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes udenskade for boet.(520)Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlagfor politimæssig efterforskningmod skyldneren eller andre, skal kuratorgive politiet meddelelse herom.(521)§ 111.Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig

kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse.(522) Udgiften til kau-tionsforsikring afholdes som boudgift.(523)Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må ansesfor tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelserved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne ensådan forsikring.(524)Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsik-ringsdækningen efter stk. 1 og 2.§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang

til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren,samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte ku-rator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, derer i skyldnerens besiddelse.(525)Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skalanvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævntepersoner.



Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødnelempelser.(526)

Kap. 13. Valg af og afsættelse af bostyre§ 113. (527) Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesam-

ling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordrings-havere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falderpå samme person.(528) I begge henseender er fordringernes beløb af-gørende.Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer.Skifteretten fastsætter da valgmåden.(529)Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkastevalget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reg-lerne i stk. 1 og 2.(530)Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere én kurator.(531)§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler

derfor.(532) Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valgefter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2.(533) Er kuratorudpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæringom skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter be-kendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kura-tor.(534)Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendel-se.(535)Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumentervedrørende boet til skifteretten.(536)§ 115. (537) En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberet-

tigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb,kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes etkreditorudvalg med højst tre medlemmer.Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af ud-valget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøreen alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere.(538)Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere,beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen ind-

kalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamlinghertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordrings-haver.(539) Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere med-

lemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg.(540) For-dringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119,stk. 2.Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmeraf det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.(541)Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde afudvalget.Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kuratorunderrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefterbegære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligttil at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.(542)

Kap. 14.(543) Skiftesamlinger§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det

påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditor-udvalget begærer det.Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifterettenfastsætter tid, sted, varsel og dagsorden.(544) Kurator sender underret-ning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.(545)

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb,(546)

hvor ikke andet er bestemt.Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst entredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet,anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernesbeløb, er repræsenteret.Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifte-retten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.§ 120. En fordring eller en del(547) af en fordring, som uanset af-

stemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingendækning, giver ikke stemmeret.(548)Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen,som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikker-hed.(549)§ 121. (550) Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om

betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efterhinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses fornærmest berettiget.§ 122. (551) Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om for-

nødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse affordringen.§ 123. (552) Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordrings-

haver kun én stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelseaf en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antalletaf stemmeberettigede fordringshavere.Stk. 2. (553) Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørendesamme fordring, kan tilsammen kun afgive én stemme.Stk. 3. (554) Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kap. 15. Kreditorinformation og tilsyn(555)§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, med-

delelse herom til fordringshaverne og til virksomhedspanthavere, jf.tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens§ 47 d.(556) Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordrings-havere, som senere bliver kurator bekendt.(557) Meddelelsen skal til-lige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.(558)Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skalafholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg,jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kuratorfordringshaverne om det endelige bostyre.§ 125. (559) Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets af-

sigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og tilfordringshaverne.(560)Stk. 2. Så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, sender kurator en statu-soversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen tilskifteretten og til fordringshaverne.(561) Redegørelsen skal indeholdeoplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbetsiden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentligeafvigelser mellem dette og boets status.(562) Kurator sender endvideresamtidig en redegørelse til skifteretten og til fordringshaverne for,hvilke opgaver kurator indtil videre har varetaget, med oplysningerom den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om,hvornår opgaverne er udført. Redegørelsen skal desuden indeholdeoplysning om, hvorpå boet beror, og om muligt, hvornår det forventesafsluttet.(563)



Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boetsforhold til skifteretten og til de fordringshavere, der forventes at kunneopnå dividende.(564) Redegørelsen skal indeholde1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der forelig-

ger dispositioner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder

forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driftenaf skyldnerens virksomhed,(565)

3) oplysning om, hvilke opgaver kurator har varetaget siden densenest afgivne redegørelse, om den tid, der er medgået til udfø-relsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er ud-ført,(566)

4) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår detforventes afsluttet, og

5) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalærtil kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelseaf regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet elleruddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnådividende.(567)Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblikpå orientering om og drøftelse af boets forhold.Stk. 6.Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boetsforhold.(568)§ 126. (569) Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne

sender kurator den information, der er nævnt i § 124 og § 125, stk. 4,til skifteretten.(570)Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afkræve kurator yderligere oplys-ninger om boets forhold, herunder yderligere oplysninger om, hvorpåboet beror.(571) Skifteretten kan uanset fristreglerne i § 125, stk. 2 og3, pålægge kurator at udarbejde statusoversigt eller redegørelser efter§ 125, stk. 2 og 3, inden for en af skifteretten fastsat frist.(572) Skifte-retten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne tilfremme af boets behandling og slutning inden for en af skifterettenfastsat frist.(573)Stk. 3. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, derer udarbejdet af kurator i henhold til § 148.(574)Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets behold-ninger og værdipapirer.(575)§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller

krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre,kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kuratorpålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.(576)§ 127a. Skyldneren eller en fordringshaver kan forlange, at skifteret-

ten benytter sine beføjelser efter § 126, stk. 2, og at skifteretten fastsæt-ter tidspunktet for afholdelse af skiftesamling efter § 143 eller § 150,hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for enrimelig frist.(577)

Kap. 16. Prøvelse af fordringer og andre krav(578)§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109,

opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav(579) mod skyld-neren, til inden 4 uger at anmelde dette over for kurator.(580) I bekendt-gørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivetunder en forudgående rekonstruktionsbehandling, likvidation, indledtgældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtninguden fornyet anmeldelse.(581)§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der

straks anerkender modtagelsen.(582)

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse afden pågældende fordring.(583)§ 130. (584) Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordrin-

ger og kendte, særligt sikrede krav(585) med indstilling om, hvorvidtde bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrins-berettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed møntanføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der un-derrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.(586)Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikkevil kunne opnå dividende, prøves ikke.(587)§ 131. (588) Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af

de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligtfinde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til ef-tersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse findersted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersynpå skifterettens kontor.(589)Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse somanmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggendemåde(590) give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og stedfor det møde, hvori fordringen eller kravet prøves, samt om fristen foreventuelt sagsanlæg efter § 133, stk. 1.§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i §

131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt somindstillet.(591)Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættesprøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderenikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herompå den i § 131, stk. 3, angivne måde.§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators

indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sagved skifteretten inden 4 uger efter det møde, hvori kurators indstillingforelå.(592)Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den

i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.Stk. 2. Hvis forholdene taler for det, kan skifteretten af hensyn til enforestående udlodning fastsætte en frist for anmeldelse af fordringerog andre krav. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende medmindst 2 ugers varsel. Fordringer og andre krav, der anmeldes efterden fastsatte frist, tages ikke i betragtning ved udlodningen.(593)Stk. 3. Fordringer og andre krav,(594) der først anmeldes efter regnska-bets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætteen sidste dag for modtagelse af anmeldelser.(595) Beslutning herombekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.

Kap. 17. Retssager ved de almindelige domstole§ 135. Retssag om krav, som rejses af boet, anlægges af kurator på

boets vegne ved de almindelige domstole,(596) medmindre parternevedtager behandling ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.§ 136. Er retssag om mulige krav, som nu tilkommer boet, anlagt af

skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde i skyld-nernes sted.(597)Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er kommet under kon-kurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og bostyret under-rettes.(598)Stk. 3. Hvis en sag, der er anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller 4, ikke er af-gjort ved konkursdekretets afsigelse, kan konkursboet indtræde isøgsmålet i fordringshavernes sted.(599) Sagen udsættes, indtil kon-



kursboet har taget stilling. Uanset om boet indtræder i sagen, bestemmesdet i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afhol-der sagens rimelige omkostninger og indbetaler resten til boet.(600)§ 137. (601) Opgives et muligt krav, uden at der er sluttet forlig, kan

enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egenhånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursde-kretets afsigelse anlagt sag. Anmodning om fastsættelse af frist skalfremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyretsbeslutning om opgivelsen.(602) Boet skal erstatte fordringshaverensrimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.(603)Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanke, dog at skifteretten ikke fastsætter særlig frist.(604)§ 138. Begærer ingen fordringshaver frist fastsat efter § 137, eller

oversiddes fristen, kan skyldneren selv gøre det krav gældende, sommuligt tilkommer ham.(605) En anke iværksat af skyldneren bortfalder,hvis boet eller en fordringshaver anker dommen.§ 139. Modfordringer mod boet kan gøres gældende under sagen,

såfremt der ikke påstås selvstændig dom for modfordringen eller denoverskydende del af denne.(606)Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordrin-ger gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretetsafsigelse er fremsat(607) i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsen-teret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.§ 140. Krav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren gøre gældende

uden hensyn til konkursen.§ 141. Er retssag anlagt mod skyldneren inden konkursdekretets af-

sigelse, indtræder(608) boet i skyldnerens sted, medmindre sagen ikkevedrører boet, eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom overskyldneren alene eller sammen med boet.(609)Stk. 2. Ønsker sagsøgeren dom alene eller tillige over boet, drager hanomsorg for, at dette underrettes om sagen.(610)Stk. 3. (611) Er skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt somudebleven, kan boet kræve sagen genoptaget, når boet skriftligt indgiveranmodning herom til retten inden 4 uger efter, at boet blev bekendtmed dommen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når et betalingspå-krav på fristdagen eller senere har fået påtegning efter retsplejelovens§ 477 e, stk. 2, 1. pkt.Stk. 4. (612) Retten kan efter begæring af en part henvise en sag, hvoriboet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammenmed denne, til behand-ling ved den skifteret, der behandler boet.§ 142. Retssag anlægges efter konkursdekretets afsigelse mod

skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller hvisder alene ønskes dom over skyldneren personlig.

Kap. 18. Slutning og udlodning§ 143. (613) Viser det sig under boets behandling, at den sikkerhed,

der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til atdække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boetsmidler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger,(614) slut-tes(615) boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesam-ling.(616) Dette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stillersikkerhed for yderligere omkostninger.§ 144. Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen

samtykke fra samtlige fordringshavere(617) eller bevis for, at de erfyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldnerenmed fradrag af omkostningerne ved boets behandling.Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne erfyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifterettenham bevis herfor.(618)§ 145.Massekrav betales snarest muligt.

Stk. 2. Fortrinsberettigede krav(619) betales helt eller delvis, så snartfordringerne er prøvet.Stk. 3. Er de foran nævnte krav betalt eller sikret, kan kurator foretagedelvis udlodning til de øvrige fordringshavere.(620)§ 146. (621) Dividende udbetales også til fordringshavere, som har

pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue og skal fyldestgøresgennem konkursbehandlingen.(622) Dividenden af den del af fordrin-gen, som bliver dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbe-talinger. Udbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstå-ende panthavere.Stk. 2. Kan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden om bobehand-lingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen.(623) Der udbe-tales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækketgennem sikkerheden.§ 147. Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid.(624)

Stk. 2.Ved udlodning afsættes de fornødne midler til senere udbetalingaf dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er betinget afen endnu ikke indtrådt omstændighed.(625)§ 148.Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet

ogmulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskabog, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast tilendelig udlodning.Stk. 2. Regnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets be-handling, dets indtægt og udgift.(626) Kurator og så vidt muligtskyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, atder ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet.§ 149. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator bestemme, at en-

deligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke op-pebåret indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb eller andrenærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slut-ning.(627)§ 150. (628) Skifteretten indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende

med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkasttil regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn påskifterettens kontor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning omdividendens størrelse.Stk. 2. Er bekendtgørelse ikke allerede sket efter § 134, stk. 3, skalbekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og andre krav,der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den afskifteretten i medfør af § 134, stk. 3, fastsatte dag, ikke kan tages ibetragtning.§ 151. På skiftesamlingen gives der fordringshaverne og skyldneren

lejlighed til at udtale sig om udkastet. Mulige tvister behandles på deni kapitel 31 foreskrevne måde.Stk. 2. Skifteretten stadfæster udkastet, medmindre dette lider af fejleller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.(629)§ 152.Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlod-

ning, og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividen-den.(630)§ 153. (631) Skifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse og

udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydeligdividende.Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at dividendebeløb, hvis udbetalingvil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen.(632)Stk. 3.Dividendebeløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnetudbetales, tilfalder statskassen.§ 154.Midler, som efter boets slutning(633) indgår i konkursmassen

eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne ioverensstemmelsemed den tidligere skete udlodning. Regnskab aflæg-



ges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvisskifteretten finder grund dertil.Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kandække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendel-se.(634)§ 155. Skifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets

slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning ogstørrelsen af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1, nævntebekendtgørelse.Stk. 2.Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fondeller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giverskifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabssty-relsen.§ 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den

del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.(635)

AFSNIT III. TVANGSAKKORD (Ophævet)(636)Kap. 19. Tvangsakkordens indhold (Ophævet)§ 157. (Ophævet).§ 158. (Ophævet).§ 159. (Ophævet).§ 160. (Ophævet).§ 161. (Ophævet).§ 162. (Ophævet).§ 163. (Ophævet).

Kap. 20. Åbning af tvangsakkordforhandling (Ophævet)§ 164. (Ophævet).§ 165. (Ophævet).§ 166. (Ophævet).§ 167. (Ophævet).§ 168. (Ophævet).

Kap. 21. Tvangsakkordforhandlingen (Ophævet)§ 169. (Ophævet).§ 170. (Ophævet).§ 171. (Ophævet).§ 172. (Ophævet).§ 173. (Ophævet).§ 174. (Ophævet).§ 175. (Ophævet).§ 176. (Ophævet).§ 177. (Ophævet).

Kap. 22. Stadfæstelse af tvangsakkorden (Ophævet)§ 178. (Ophævet).§ 179. (Ophævet).§ 180. (Ophævet).§ 181. (Ophævet).§ 182. (Ophævet).§ 183. (Ophævet).

Kap. 23. Tvangsakkordens virkninger (Ophævet)§ 184. (Ophævet).§ 185. (Ophævet).§ 186. (Ophævet).§ 187. (Ophævet).§ 188. (Ophævet).§ 189. (Ophævet).§ 190. (Ophævet).§ 191. (Ophævet).§ 192. (Ophævet).§ 193. (Ophævet).§ 194. (Ophævet).§ 195. (Ophævet).

Kap. 24. Tvangsakkord i konkurs (Ophævet)§ 196. (Ophævet).

AFSNIT IV. GÆLDSSANERING(637)Kap. 25. Gældssaneringens betingelser og indhold§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring(638) afsige

kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldnerenikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til atkunne opfylde sine gældsforpligtelser,(639) og det må antages, atgældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomi-ske forhold.(640)Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges,såfremt1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,(641)2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender,

herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld(642)a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand

til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,(643)b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en

finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerensøkonomiske situation,(644)

c) er stiftet med henblik på forbrug(645) ellerd) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systema-

tisk,(646)3) en ikke uvæsentlig gæld(647) er pådraget ved strafbare eller er-

statningspådragende forhold,(648)4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren

har haft rimelig mulighed herfor,(649)5) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering(650)

eller6) skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er ind-

ledt.(651)Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt pågældens alder.(652)Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt derforeligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssa-nering.(653)Stk. 5. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragt-ning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efteranden lovgivning.(654)Stk. 6. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angårskyldnere, som er fysiske personer.(655)



§ 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller ned-sættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan dertræffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af dendel af gælden, som fortsat skal bestå.(656)§ 199.Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet

inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.(657) Når særligeforhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skalomfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligeretidspunkt.(658)Stk. 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringeri det omfang, pantet strækker til.(659) Panthaverne bindes derimod afkendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring modskyldneren, som ikke dækkes af pantet.(660)§ 200. Ved kendelse om gældssanering bortfalder

1) gaveløfter,2) krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden

efter indledning af gældssaneringssag,(661)3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise

en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansielleasing,(662) på løbende ydelser, der angår perioden efter ind-ledning af gældssaneringssag, og som ikke er omfattet af § 94,i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelsernemå sidestilles med afdrag,(663) og

4) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatningfor et lidt tab.

Stk. 2. De øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering sammestilling som de almindelige fordringer.(664)Stk. 3. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre desamtykker i en mindre gunstig behandling.(665)§ 201. Bestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på

gældssanering.(666) I stedet for konkursdekretets afsigelse trædergældssaneringssagens indledning, jf. § 206.

Kap. 26. Behandling af begæringer om gældssanering§ 202. Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse

over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordrings-haverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomstsamt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om,hvorvidt gældssaneringssag skal indledes. Begæringen skal ledsagesaf skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivneoplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvadskyldneren ejer og skylder.(667)Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplys-ninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal an-vendes en særlig blanket.(668)Stk. 3. Skifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene istk. 1(669) eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2. Det sammegælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigttil, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. En begæring, derafvises efter 1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget.Stk. 4. Skifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmådenved indgivelse af begæring om gældssanering.(670)§ 203. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren

skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssanerings-sagens behandling.(671)§ 204. Skifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde.

Under mødet afkræver skifteretten skyldneren nærmere oplysningerom skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre oplysnin-ger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indle-des.(672)

Stk. 2. Medmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, atgældssaneringssag ikke skal indledes, jf. § 205, vejleder den skyldnerenom betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden ved sagensvidere behandling.Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødetog om, at skyldneren skal møde personligt, samt om virkningen af, atskyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2. I indkaldelsenopfordres skyldneren til at medbringe dokumenter mv. til belysning afde i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold.§ 205. Skifteretten nægter at indlede gældssaneringssag, hvis:

1) Der på det foreliggende grundlag ikke er rimelig udsigt til, atder kan afsiges kendelse om gældssanering.(673)

2) Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 204 nævntemøde.

3) Skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostningerne, jf. § 203.Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.

Kap. 27. Behandling af sager om gældssanering§ 206.Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgø-

relse herom.(674)§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning

kan arrest eller udlæg(675) ikke foretages i skyldnerens aktiver, ogskyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant.(676) Dettegælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse omgældssanering.Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, ogder kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse pågrundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning ved ken-delse om gældssanering.(677) Ved udlæg i fordringer finder retspleje-lovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kanindkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer, forbliver detindkomne beløb i fogedrettens besiddelse.§ 208. Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens

indledning.(678)Stk. 2. Ved proklama indrykker skifteretten én bekendtgørelse i Stats-tidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om1) skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt

navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed ogdennes cvr-nr.,

2) opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til atanmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,

3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og4) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter § 208 b, stk. 1.Stk. 3. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshave-re, som er eller bliver skifteretten bekendt.(679)Stk. 4. Skifteretten kan bestemme, at proklama tillige skal optages ilokale eller almindeligt læste blade.(680)Stk. 5. Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledningmeddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens§ 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.(681)§ 208a. Anmeldelser skal være skriftlige(682) og angive fordrings-

haverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger. Enanmeldelse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt,en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto iet pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.(683)Stk. 2. Kan en fordring ikke opgøres endeligt, skal der inden udløbetaf anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skøns-mæssig angivelse af fordringens størrelse.(684)Stk. 3. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes det enemed påtegning om modtagelsen.



§ 208b. Anmeldes en fordring, som i medfør af § 199, stk. 1, eromfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2,bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse omgældssanering, jf. § 218, stk. 1.(685)Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er pantefordringer, i det omfang pantetstrækker til.(686)Stk. 3. Er en anmeldt fordring betinget, bortfalder retten til dækning affordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering, jf. §218, stk. 1, såfremt betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvorskifteretten afsiger kendelse om gældssanering.(687)Stk. 4. En fordring, der er bortfaldet efter stk. 1, kan gøres gældendemed det fulde beløb1) over for skyldneren, hvis gældssaneringen ophæves i medfør af

§ 229, eller2) hvis skyldnerens bo tages under konkursbehandling, hvis

skyldneren får stadfæstet en rekonstruktion, der indeholder be-stemmelse om tvangsakkord, eller hvis skyldneren på ny med-deles gældssanering, jf. § 230.(688)

§ 209. Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig,som om de ikke var bestridt.Stk. 2. Bestrider skyldneren en fordring, der er anmeldt rettidigt, jf. §208, stk. 2, nr. 2, skal skifteretten meddele dette til fordringshaverenved anbefalet brev eller på anden betryggendemåde.Meddelelsen skalindeholde oplysning om retsvirkningen efter stk. 3.Stk. 3. Bestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten tildækning af fordringen, såfremt fordringshaveren ikke inden 3 månederfra skifterettens underretning efter stk. 2 har anlagt sag om fordrin-gen.(689)Stk. 4. Fastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtessagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på sammetidspunkt som fordringen.(690)Stk. 5. § 208 b, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse.(691)§ 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og ud-

arbejder en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten skal in-deholde:(692)1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt

og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbe-hold, pant eller anden sikkerhedsret.

2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkeltefordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling ellereventuelle bortfald i medfør af § 200, stk. 1. Fordringer, somskyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Stk. 2. Skifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigsteårsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører, hvorvidt derforeligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges omstødt.Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at fremkommemed oplys-ninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunderom kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldnerenunder afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfældeaf gældssanering.(693)Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger mv. skal foreligge snarestmuligt efter udløbet af den i § 208, stk. 2, nr. 2, nævnte frist.§ 211. Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger,

der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen.(694)§ 212. Skifteretten nægter gældssanering:

1) hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rime-lig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,

2) hvis skyldneren ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning,(695)eller

3) hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 214nævnte møde.

Stk. 2. Afgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kantræffes på ethvert trin af sagens behandling. Skyldneren skal have lej-lighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1, nr. 1eller 2.(696) Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved ken-delse.§ 213. Efter at de i § 210 nævnte oplysninger mv. er tilvejebragt,

opfordrer skifteretten skyldneren til inden en af skifteretten fastsat fristat fremkommemed forslag til gældens sanering, herunder til indholdetaf en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsatskal bestå.(697) Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerensog den øvrige husstands indtægter og udgifter.§ 214. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder

den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendtefordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde tilbehandling af skyldnerens forslag.(698) Når skyldnerens sociale forholdtaler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mø-det. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggendemåde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplys-ninger.Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidendemed oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn.Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følger-ne af udeblivelse fra mødet.§ 215. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de

tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til atudtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkommemed andre oplysninger af betydning for sagen.(699)Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordrings-haverne.§ 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag

til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres afkendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsæt-tes.(700) Ved fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes,kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kunvil afkaste et ubetydeligt beløb. Dækningen af disse fordringer bortfal-der, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk.1.(701) § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Justitsmi-nisteren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af 2. pkt.(702)Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andrefordringer.Stk. 3. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstandmed betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal ken-delsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfald-stiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperio-den.(703)Stk. 4. Er en anmeldt fordring bestridt, skal der afsættes midler tildækning af fordringen.(704) Kendelsen skal angive, hvordan de afsattemidler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt derikke anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3,(705) eller såfremtdet ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består. Kan et afdragpå en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængigaf en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at be-løbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.(706)Stk. 5. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejlederskifteretten skyldneren om dennes retsstilling, herunder om tidspunktetfor realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssane-ringssagen, og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdragi henstandsperioden.(707)Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsenaf afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 3.(708)



Stk. 7. Beløb, der fastsættes i medfør af stk. 6, reguleres hvert år pr. 1.januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for detpågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regule-rede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan delesmed 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktetgældende beløb før afrunding. Justitsministeren bekendtgør hvert år,hvilke reguleringer der skal finde sted.(709)§ 217. Indledes der rekonstruktionsbehandling, udsættes behandlingen

af sagen om gældssanering.Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelseom tvangsakkord, bortfalder gældssaneringssagen.§ 218. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af

skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 3, ellerom nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, eller vedrørendegældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, ellernår kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæringer tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen er bortfaldet, jf. § 217,stk. 2.(710)Stk. 2.Nægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring,og er der sket bekendtgørelse efter § 208, skal skifteretten inden enuge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige kendtefordringshavere.Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgørskifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgø-relsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.(711)§ 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens

tilsyn at udføre de i §§ 208, 208 a, stk. 3, 209, stk. 2, 210, 213-214,216, stk. 5 og 218, stk. 2-3, nævnte forretninger.(712)Stk. 2. Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen be-skikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov for advo-katbistand, og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efterretsplejelovens § 325.(713) Om salær og godtgørelse for udlæg til denbeskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der ermeddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.(713)§ 220. I det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed for om-

kostningerne ved sagens behandling, afholdes omkostningerne afstatskassen. Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldne-rens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteret-ten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningernehelt eller delvis skal erstattes af skyldneren.(714)

Kap. 28. Gældssaneringens virkninger(715)§ 221. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes

reglerne om omstødelse i §§ 64-80.(716)Stk. 2.Dækning af en fordring, som ikke ville været berørt af gældssa-neringskendelsen, kan ikke omstødes.§ 222. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved

søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.(717)Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, såsnart gældssaneringskendelsen er endelig.§ 222a. Har skyldneren indbetalt et efter den pågældendes forhold

på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløbpå en pensionsordning,(718) skal et beløb svarende til det for megetindbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældens saneringefter § 213.(719)Stk. 2. Skifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, aten del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i stk.1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.(720)Stk. 3. Det beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, kan ikke overstigepensionsordningens værdi.(721)

Stk. 4. Ophæves en pensionsordning helt eller delvis efter fristdagensom led i skyldnerens gældssanering, kan der ikke foretagesmodregningefter § 42, stk. 1, i det beløb, der skal komme til udbetaling til fordrings-haverne.(722)§ 223. Senest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver,

der omfattes af gældssaneringskendelsen, stille forslag om anlæg afomstødelsessag. § 12 k, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsva-rende anvendelse.(723)Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver for-dringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddel-else herom senest på det i § 215 nævnte møde.Stk. 3. Omstødelsesag skal anlægges senest fire uger efter gældssane-ringskendelsens afsigelse.§ 224. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det

idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimeligeomkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsenomfattede fordringshavere.§ 225.Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsfor-

følgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.(724)§ 226.Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågæl-

dende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.(725)Stk. 2. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssane-ringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, sombortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv somover for kautionister og andre, der hæfter for gælden.Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordrings-haveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige medskyldneren.§ 227. Enhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af

tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemletved gældssaneringskendelsen, er ugyldig.(726)§ 228. Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan

skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblikpå ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216,stk. 1 og 3. Skifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordrin-gerne er nedsat.(727)Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssa-neringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3, indkaldesskyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldne-rens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentantfor kommunen til mødet.§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordrings-

haver ophæves af skifteretten:(728)1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har

gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller(729)2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssane-

ringskendelsen.(730)Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldesskyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.(731) Nårskyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræ-sentant for kommunen til mødet.Stk. 3.Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denneaf tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemandvidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændighederforelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsi-desat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.§ 230. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, meddeles

skyldneren på ny gældssanering, eller får skyldneren stadfæstet et re-konstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord,efter at der er afsagt kendelse om gældssanering, har de af gældssane-



ringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold tilfordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efterfradrag af afbetalinger.(732) Udlægget i konkursboet, gældssanerings-sagen eller tvangsakkorden i forbindelse med disse afbetalinger kandog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommerde pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldetefter § 229.

Kap. 29. Gældssanering i forbindelse med konkurs ellerrekonstruktionsbehandling(733)§ 231. (734) Reglerne i dette kapitel anvendes, hvis en skyldner

indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder tilafsluttende skiftesamling i et konkursbo,(735) og konkursbehandlingenvedrører1) skyldneren,(736)2) skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld

i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse forgæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved er-hvervsmæssig virksomhed,(737) eller

3) et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller sam-lever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af,forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kautioneller lignende hæftelse for selskabets gæld.(738)

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis en skyldnerindgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsenaf et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsak-kord, for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle ellersamlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af,forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution ellerlignende hæftelse for selskabets gæld.(739)Stk. 3. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis1) skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssane-

ring, tages under konkursbehandling(740) eller2) skyldneren indgiver begæring om gældssanering og der samtidig

efter reglerne i dette kapitel behandles en begæring om gældssa-nering vedrørende skyldnerens ægtefælle eller samlever.(741)

Stk. 4. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv omskyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end nævnt i stk.1.(742)Stk. 5. Er konkursboet sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151og 152, eller i medfør af § 143, kan skifteretten bestemme, at gældssa-neringssag alene skal indledes, for så vidt angår de fordringer, som ernævnt i § 233. I så fald finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anven-delse.(743)§ 231 a. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse

om gældssanering efter reglerne i dette kapitel, såfremt skyldnerengodtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste åringen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser(744) ogdet må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring afskyldnerens økonomiske forhold.Stk. 2. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan ialmindelighed ikke afsiges, såfremt der foreligger forhold som nævnti § 197, stk. 2, nr. 2-6.(745) Kendelse om gældssanering efter reglernei dette kapitel kan i almindelighed endvidere ikke afsiges, såfremtskyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever, jf. § 231, stk. 1, nr.2, og stk. 3, nr. 2, eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af kon-kursbehandlingen eller har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag,1) i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med

hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregningaf A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndighe-der el. lign.(746) eller

2) i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virk-somhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling,forsvarligt.(747)

Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt pågældens alder.(748)Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt derforeligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssa-nering.(749)Stk. 5. Ved afgørelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitelskal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed foreftergivelse efter andre regler.(750)Stk. 6. Gældssaneringssag efter reglerne i dette kapitel kan ikke indle-des, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt kendelse om gældssa-nering for skyldneren efter reglerne i dette kapitel.(751)Stk. 7. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kankun afsiges, for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.(752)§ 231 b. Såfremt en skyldners gæld ikke i det væsentlige stammer

fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særligeomstændighedermeddeles gældssanering på andre betingelser og vilkår,end hvad der følger af reglerne om gældssanering efter kapitel 25-28.(753)§ 232. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan

tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter § 143 eller i for-bindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlod-ning, jf. § 151.Stk. 2.Under særlige omstændigheder kan skifteretten afsige kendelseom gældssanering på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.(754)Stk. 3. I øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfanggældssaneringssagens behandling skal afvente boets slutning.Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i § 231, stk. 2, finder stk. 1-3 kunanvendelse, hvis skyldneren er under konkursbehandling.(755)§ 233. § 199, stk. 1, og § 200 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog

stk. 2.(756)Stk. 2. Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsenom gældssanering alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretetsafsigelse, jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan skifterettenbestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skif-teretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tids-punkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssa-nering, jf. § 206.(757) Træffes sådan bestemmelse ikke, bortfalder kravpå renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter kon-kursdekretets afsigelse.(758)§ 233a. §§ 208-208 b finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den genpart af bekendtgørelsen om proklama, som skifterettenefter § 208, stk. 3, sender til alle kendte fordringshavere, skal indeholdeopfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændighederaf betydning for afgørelsen af sagen, jf. § 231 a, stk. 1-4.(759)Stk. 3. For fordringer, der er anmeldt i skyldnerens konkursbo, bortfal-der retten til dækning ikke, når begæring om gældssanering indgives,inden konkursboet er afsluttet.(760)§ 234. Skifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses

for nødvendige for en stillingtagen til begæringen om gældssanering,og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse med behandlingenaf konkursboet eller rekonstruktionsbehandlingen.§ 235. Skifteretten kan overlade de i § 219, stk. 1, nævnte forretninger

til konkursboets kurator eller skifterettens medhjælper.§ 236. § 203 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er skyldnerenunder konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen



af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboetefter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.(761)Stk. 3. Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerensforhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretteni forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skalerstattes af skyldneren.(762)§ 236a. § 228 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.Har skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssane-ring afsiges, uafklarede økonomiske forhold, kan skifteretten i henstand-sperioden på begæring af en fordringshaver endvidere genoptagegældssaneringssagen med henblik på at forhøje den procent, hvortilfordringerne er nedsat, såfremt der er indtrådt en væsentlig forbedringi skyldnerens økonomiske forhold.(763)Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tidunderrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder envæsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.(764) Skyld-neren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende doku-mentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaver-ne.(765)§ 236b. § 229 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaverendvidere ophæves, hvis skyldneren tilsidesætter sine pligter efter §236 a, stk. 3.(766) § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendel-se.(767)§ 237. I øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering

efter reglerne i dette kapitel reglerne i kapitel 25-28 anvendelse medde af forholdets natur følgende ændringer.

Kap. 29 a. Digital kommunikation(768)§ 237a. Krav om skriftlighed eller underskrift er ikke til hinder for,

at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation.Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation med skifteretten, herunder om anvendelsen af digitalsignatur.Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når denkan gøres tilgængelig for skifteretten.Stk. 4.Hvis en digital meddelelse ikke er forsynet med digital signatureller er behæftet med andre fejl, der gør den uegnet til at indgå i skifte-rettens behandling af en sag, kan skifteretten afvise meddelelsen ellerfastsætte en frist for afhjælpning af mangelen. Efter anmodning træffesafgørelsen om afvisning ved kendelse.§ 237b. Skifteretten kan ved meddelelser fra retten anvende digital

kommunikation, hvis modtageren har samtykket i at modtage meddel-elser på denne måde, jf. dog om forkyndelse retsplejelovens § 155, nr.2. Samtykke kan gives for den enkelte sag eller generelt. Meddelelser,der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres påanden forsvarlig måde.

AFSNIT V. FÆLLES REGLERKap. 30. Særlige bestemmelser§ 238. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,

medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndigmedhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand,hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldne-ren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller afandre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgs-mål.(769)Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldnerenet selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand

eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte mådervære knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator,skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens ellerorganisationens kasserer eller bogholder.Stk. 3. (770) En vurderingsmand må ikke have økonomisk interessehos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver,medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene harforetaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer, nærstående til disse personer elleransatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve nogen del afboets aktiver.Stk. 5. En person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a,stk. 1, må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver forskyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledningog må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver forskyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som til-lidsmand.(771)§ 239. (772) Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens

medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlagaf en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal inde-holde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de en-kelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opga-verne er udført.Stk. 2. Fastsættelsen af vederlaget skal ske ud fra en samlet vurderingaf det udførte arbejde. Ved vurderingen skal der navnlig tages hensyntil arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundneansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.(773)Stk. 3. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd, ogretsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.Stk. 4. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorud-valgets medlemmer vederlag.(774)Stk. 5. Vederlagene afholdes af boet.§ 240. Skifteretten kan indkalde enhver(775) til at afgive forklaring

efter retsplejelovens regler om vidner.(776)§ 241. (Ophævet).(777)

Kap. 31. Skifterettens behandling af tvister(778)§ 242. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foran-

staltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgørtvist om boernes behandling eller om fordringer og krav,(779) der rettesmod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, dergøres gældende af konkursboet.(780)Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives,medmindre modparten samtykker deri.§ 242a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifte-

retten(781) eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter dettidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskydekravet til afgørelse ved de almindelige domstole.§ 243. Behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler

om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets na-tur.(782)§ 244.Den, som gør krav gældendemod konkursboet, kan indstævne

skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med bo-et.(783)Stk. 2. Må inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhaleboets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse.§ 245. (Ophævet).(784)§ 246. Afgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres

fortrinsret træffes ved dom.(785)Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 23


§ 247. Andre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifterettenved kendelse eller beslutning.(786)Stk. 2. Skifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistensomfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt. Retsplej-elovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendel-se.(787) Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andreomkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.(788)§ 248. Skifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den

sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten. De under behand-lingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsret-tens tilladelse inddrages under anken.(789)Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249fastsatte undtagelser kæres til landsretten.(790)Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmelser om sagsomkostningergælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1.§ 249. Skifterettens afgørelser efter § 8, § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§

120 og 121, § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk.2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 232, stk. 3, kan ikke indbringes forhøjere ret. Det samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, §12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller§ 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d,stk. 2, 3. og 4. pkt.(791)§ 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen, eller

fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.(792)Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efterkonkursbehandlingens slutning.(793) Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.§ 251. Kærefristen er to uger.(794)

Stk. 2. Tilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks må-neder gives efter reglen i § 250, stk. 2.§ 252. Fra Sø- og Handelsretten sker anke og kære til Østre Landsret

i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.(795)Stk. 2. Om appel mod bestemmelser om sagsomkostninger i dommefra Sø- og Handelsretten gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk.2, og § 391, stk. 1.§ 253.Ankestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som

for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten ellerskifterettens medhjælper.§ 254. (796) Procesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgø-

relse indbringes for Højesteret. Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. og 3.pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.§ 255. Anke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom

med de ændringer, som følger af forholdets natur.(797)

Kap. 32. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 256. Loven træder i kraft den 1. april 1978.

Stk. 2. Samtidig ophæves:Lov nr. 51 af 25. marts 1872 om konkurssamt om nogle forandringer i de gældende bestemmelser om pant ogexecution.Lov af 14. april 1905 (nr 225 i 1906) om tvangsakkord uden for

konkurs og om udvidelse af afgangen til tvangsakkord under konkurs.§ 2 i lov nr. 177 af 29. april 1960 om ændringer i lov om konkurs

mv. (underpant i løsøre).§ 257. Hvis begæring om konkurs eller akkordforhandling eller an-

meldelse om betalingsstandsning er indgivet til skifteretten inden lovensikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.(798)Stk. 2. Er begæring om akkordforhandling indgivet før lovens ikrafttræ-den, men indtræder konkurs i henhold til en efter lovens ikrafttræden

indgivet begæring, anvendes de hidtil gældende regler om virkningerneaf en forudgående forhandling om tvangsakkord.§ 258. På modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet

inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.(799)§ 259. Er en fordring, for hvilken flere skyldnere hæftede solidarisk,

blevet helt eller delvis indfriet før lovens ikrafttræden, anvendes dehidtil gældende regler om indfrielsens betydning for krav mod boet ogmellem skyldnerne indbyrdes.(800)Stk. 2. Reglen i § 50 anvendes kun på sikkerhed eller modregningsad-gang, som er opnået efter lovens ikrafttræden.§ 260.Betingelserne for og virkningerne af omstødelse af dispositio-

ner og retsforfølgning, som er foretaget før lovens ikrafttræden, bedøm-mes efter de hidtil gældende regler. Er begæring om konkurs, indgivetefter lovens ikrafttræden, anvendes samme fremgangsmåde sombestemtfor omstødelse.§ 261. Er en fortrinsberettiget fordring indfriet inden lovens ikraft-

træden, afgøres det efter de hidtil gældende regler, om fortrinsrettener gået over på et regreskrav mod skyldneren.(801)§ 262. Arvekrav, som efter § 34 i lov nr. 51 af 25. marts 1872 er til-

lagt sikkerhed i løsøre ved tinglysning af udskrift af skiftebogen, fyl-destgøres forud for de i § 97 nævnte fordringer, såfremt fristdagenindtræder senest tre år efter, at den arving, hvem arven er tilfaldet, erblevet eller ville være blevet myndig, eller i tilfælde af, at dette er sketinden lovens ikrafttræden, såfremt fristdagen indtræder senest tre årefter ikrafttrædelsen.(802)§ 263. Udeladt.§ 264. Indtil justitsministeren træffer anden bestemmelse, skal skif-

teretten, såfremt den ved konkursens erklæring har grundet sin kompe-tence på anden omstændighed end den, at skyldneren har eller ved sindød havde bopæl her i riget, oplyse dette i konkursdekretet.(803)§ 265. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, somde særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.(804)- - -Lov nr. 187 af 9. maj 1984 (Betalingsstandsning, gældssaneringm.v.)

, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 4Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1984.Stk. 2. Hvis anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om

konkurs er indgivet til skifteretten inden lovens ikrafttræden, anvendesde hidtil gældende regler i stedet for reglerne i § 1, nr. 7-10 og 14-16.Stk. 3. På modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet

inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler. I lovnr. 320 af 4. juni 1986 fastsættes i § 4, stk. 1, at den ændring, som angår§ 252, træder i kraft den 1. juli 1986. De ændringer af konkursloven,der indeholdes i § 1 i lov nr. 384 af 10. juni 1987 (Kuratorsalærer m.v.),trådte i kraft den 1. oktober 1987. I lov nr. 387 af 10. juni 1987(Gældssanering med specielt henblik på studiegæld) fastsættes i § 2,stk. 1, at den ændring, som angår konkurslovens § 197, træder i kraftden 1. juli 1987. I § 2, stk. 2, fastsættes, at hvis begæring om gældssa-nering er indgivet til skifteretten inden lovens ikrafttræden, anvendesde hidtil gældende regler. De ændringer af konkursloven, der indeholdesi § 18 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 (Ophævelse af det sociale udvalgsselvstændige kompetence m.v.), trådte i kraft den 1. januar 1990. Deændringer af konkursloven, der indeholdes i § 1 i lov nr. 215 af 10.april 1991 (Postspærring), trådte i kraft den 1. juli 1991.- - -Lov nr. 363 af 6. juni 1991 (Underskud ved tvangsakkord og

gældssanering m.v. og ændringer som følge af konkurskatteloven) in-deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:



§ 7Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2. Loven har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder

og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. de-cember 1990 eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er enfristdag efter konkursloven, har loven virkning, når aftale om frivilligakkord er indgået den 27. december 1990 eller senere.- - -Lov nr. 313 af 17. maj 1995 (Ophævelse af lov om særlig ind-

komstskat m.v. samt konsekvensændringer m.v.) indeholder følgendeikrafttrædelsesbestemmelse:§ 19Stk. 1. Loven har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomst-

år.Stk. 2-4. (Udeladt).Stk. 5. Loven har virkning for konkursboer, der afsluttes i de ind-

komstår, som loven har virkning for efter stk. 1.Stk. 6. § 18 har virkning for skatter, der vedrører de indkomstår,

som loven har virkning for efter stk. 1.- - -Lov nr. 1082 af 20. december 1995 (Ændringer som følge af opret-

telsen af Procesbevillingsnævnet) indeholder følgende ikrafttrædelses-bestemmelse:§ 14Stk. 1. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar

1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædenfor Færøerne.Stk. 2. Er ansøgning om anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.- - -Lov nr. 382 af 22. maj 1996 (Rationalisering og modernisering af

konkursbehandlingenm.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem-melse:§ 10Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes

de hidtil gældende regler.- - -Lov nr. 385 af 22. maj 1996 (Ændringer som følge af lov om skifte

af dødsboer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 15Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.Stk. 2. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller indgives

begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes dehidtil gældende regler.- - -Lov nr. 1223 af 27. december 1996 (Ændring som følge af dødsboskif-

teloven og dødsboskatteloven m.v.) indeholder følgende ikrafttrædel-sesbestemmelse:§ 37Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.Stk. 2. For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med

dødsfald, finder §§ 1-3, § 4, nr. 1-5, §§ 5-16, § 17, nr. 1-6, 8, 9, 14-16,19, 21, 22, 27 og 28, §§ 18-21, § 22, nr. 1-3, 5 og 6, § 23, nr. 2, 3, 5,6 og 8-14, §§ 24-27, § 28, nr. 3, 5, 7 og 10, § 29, nr. 2-4 og 6, § 30, §31, § 32, nr. 1, og §§ 33-36, anvendelse på boer og mellemperiodervedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden,på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodningog boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter lovensikrafttræden, samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælleslevende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræ-den.Stk. 3.-4. (Udeladt).

- - -Lov nr. 402 af 26. juni 1998 (Lov om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love) indeholder følgendeikrafttrædelsesbestemmelse:§ 12Stk. 1. Lovens § 1 og §§ 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2. §§ 3 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes

i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forholdtilsiger.Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forholdtilsiger.- - -Lov nr. 215 af 31. marts 2004 (Offentlighed i retsplejen) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 8Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.Stk. 2-3. (Udeladt).- - -Lov nr. 216 af 31. marts 2004 (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 4Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.- - -Lov nr. 447 af 9. juni 2004 (Digital kommunikation i retsplejen m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 5Stk. 1. Loven træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestem-

melse. - - -.Stk. 2. (Udeladt).- - -Lov nr. 365 af 24. maj 2005 (Revision af reglerne om gældssanering)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 3Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2005.Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for gældssaneringer og for genopta-

gelse af gældssaneringssager, hvor begæring om gældssanering ellerom genoptagelse af en gældssaneringssag er indgivet til skifterettenefter lovens ikrafttræden, og tvangsakkorder, hvor fristdagen er efterlovens ikrafttræden.Stk. 3. Lovens § 2 har virkning for konkursboer, der i medfør af

konkurslovens § 144 afsluttes efter lovens ikrafttræden.- - -Lov nr. 554 af 24. juni 2005 (Sagsomkostninger, retshjælp og fri

proces) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 12Stk. 1. Lovens - - - § 7, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2005.

Lovens - - - § 7, nr. 1 og 2, - - - træder i kraft den 1. januar 2007.Stk. 2-5. (Udeladt).- - -Lov nr. 560 af 24. juni 2005 (Virksomhedspant) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 6Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.- - -Lov nr. 538 af 9. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 105Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, - - -.- - -Lov nr. 396 af 30. april 2007 (Hurtigere behandling af konkursboer)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 2



Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.Stk. 2.Den hidtil gældende bestemmelse i konkurslovens § 133, stk.

1, finder fortsat anvendelse for behandlingen af konkursboer, hvor deti bestemmelsen omhandledemøde har fundet sted før lovens ikrafttræ-den.§ 3Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som desærlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.- - -Lov nr. 518 af 6. juni 2007 (Visse ændringer af regler om forenklet

inkassoproces m.m.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 4Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7-15, og § 2 finder anvendelse på betalingspå-

krav, der indleveres til retten efter lovens ikrafttræden.Stk. 3. Lovens § 3 finder anvendelse i sager, hvor konkursdekretet

er afsagt efter lovens ikrafttræden.- - -Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som

følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder følgen-de ikrafttrædelsesbestemmelse:§ 167Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11

finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffesefter lovens ikrafttræden.Stk. 2. (Udeladt)- - -§ 55 i L 2010 718 er sålydende:§ 55Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.Stk. 2. En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgø-

relsen om konkurs i medfør af konkurslovens § 24 inden lovensikrafttræden bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttræden. Uanset1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse af afgørelsen omkonkurs ikke forlænges efter lovens ikrafttræden.(805)Stk. 3. Begæringer om åbning af tvangsakkordforhandling, der er

indgivet til skifteretten før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efterde hidtil gældende regler.(806)Stk. 4. Begæring om rekonstruktionsbehandling kan ikke indgives

af en fordringshaver, hvis skyldneren har anmeldt betalingsstandsning,afgørelsen om konkurs er udsat i medfør af konkurslovens § 24 i denhidtil gældende affattelse eller skyldneren har indgivet begæring omtvangsakkordforhandling.(807)Stk. 5.Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen

dog som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtagerbegæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.Fører en begæring om akkordforhandling ikke til stadfæstelse aftvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog somfristdag, hvis skifteretten, inden 3 uger efter at begæringen om akkord-forhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandlingophørte, modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurseller gældssanering.(808)Stk. 6. Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 98, nr. 1, og § 200, stk.

1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, 25 og 32, finder anven-delse, når fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.Stk. 7.Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 5, som indsat ved denne lovs

§ 1, nr. 11, finder alene anvendelse for aftaler, der indgås efter lovensikrafttræden.(809)Stk. 8. Afbrydelse af forældelse kan ske efter de hidtil gældende be-

stemmelser i forældelseslovens §§ 17 og 20, hvis begæring om åbningaf tvangsakkordforhandling er indgivet inden lovens ikrafttræden.(810)

Stk. 9. Tinglysningslovens § 47 f, stk. 4, i den hidtil gældende affat-telse finder også anvendelse efter lovens ikrafttræden.(811) Tinglys-ningslovens § 47 f, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 5, nr.2, gælder endvidere ikke, hvis pantsætteren ved indledningen af rekon-struktionsbehandling er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2i den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet tvangsakkordfor-handling.(812) Tinglysningslovens § 47 f, stk. 3, 1. pkt., gælder endvi-dere ikke, hvis pantsætteren ved indledningen af gældssaneringssag erundergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2 i den hidtil gældendeaffattelse, eller hvis der er åbnet tvangsakkordforhandling.(813)Stk. 10. Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, § 300, nr. 3, og § 304, stk.

2, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1, 3 og 4, finder tilsvarendeanvendelse på forhandling om tvangsakkord.(814)



Ad lbkg 2011 nr. 217:

(*) Administreres af: Justitsministeriet.Hovedloven:L 1977 298: FT 1976-77: 65, 774;; A 321, B 577 og 673.Loven bygger på Betænkning I om konkursordenen, bet 1966 423 og BetænkningII om konkurs og tvangsakkord, bet 1971 606.Ændringslove:L 1979 260: FT 1978-79: 3142, 3976, 11212, 11667;; A 1539;; B 1427;; 2033.Konkurslovelementet i denne lov bestod i ændringer af rpl om borgerlige sager(i kraft 1980-01-01).L 1984 187: FT 1983-84: 132, 465, 4481, 4996;; A 593;; B 281 ændrede reglerneom henholdsvis betalingsstandsning og modregning og indførte (som noget heltnyt) regler om gældssanering. Loven er udarbejdet på grundlag af bet 1983 983om betalingsstandsning og bet 1982 957 om gældssanering (i kraft 1984-07-01).L 1986 320: FT 1985-86: 70, 415, 11298, 11206;; A 359;; B 1723, 1955 ændredeappelordningen for afgørelser truffet af Sø- og Handelsrettens skifteafdeling (ikraft 1986-07-01).L 1987 384: FT 1986-87: 4782, 5291, 11605, 11873;; A 2627;; B 1735 ændredereglerne om kuratorsalær, således at salæret i højere grad fastsættes under hensyntil det udførte arbejde i det pågældende bo (i kraft 1987-10-01). Loven byggerpå bet 1986 1086 om kuratorsalærer mv.L 1987 387: FT 1986-87: 2521, 5299, 12600, 12894;; A 1949;; B 2395, 2435 æn-drede regler om gældssanering, således at der i flere tilfælde end efter tidl praksiskan anordnes gældssanering for personer med studiegæld (i kraft 1987-07-01).L 1989 389: FT 1988-89: 5033, 6117, 9868, 10823;; A 4343;; B 1597 ændrede §210, stk. 3, § 214, stk. 1, 2. pkt., § 228, stk. 2, 2. pkt., og § 229, stk. 2, 2. pkt.;;ændringerne er en konsekvens af, at der ikke længere er en pligt for kommunernetil at etablere et socialudvalg og en særlig forvaltning til de sociale anliggender.Loven trådte i kraft 1990-01-01.L 1991 215: FT 1990-91 (2. samling): 176, 749, 2791, 2994;; A 785;; B 83 indsatte§§ 104 a-104 d, hvorved der indførtes (formel) adgang til, at skifteretten kantræffe bestemmelse om postspærring (i kraft 1991-07-01).Med konkursskatteloven (L 1991 359) som centrum blev der i 1991 gennemførten insolvensskatteretlig reform. Som led i denne reform, der bygger på bet 19871101 om skat ved konkurs og akkord, blev nogle fundamentale fordringsklassifi-kationsregler ændret (§ 38, § 93, nr. 3, § 158, stk. 1, og § 199, stk. 1, 1. pkt.) vedL 1991 363 (FT 1990-91, 2. samling: 38, 574, 6548, 6690;; A 191;; B 879). Loventrådte i kraft 1991-06-08.L 1995 313: FT 1994-95: 2271, 2695, 4786, 4968;; A 1708;; B 425 ændrede § 158,stk. 1, og § 199, stk. 1, som konsekvens af ophævelse af lov om særlig ind-komstskat. Ændringen har virkning for skatter, der vedrører indkomståret 1996og senere indkomstår. Se pkt. 5.2 i cirk 1995 181.L 1995 1082: FT 1995-96: 1197, 1526, 1900, 1971;; A 2213;; B 69 ændrede somkonsekvens af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet § 250, stk. 2, og § 254.Ændringerne trådte i kraft 1996-01-01.L 1996 382: FT 1995-96: 1196, 1521, 6099, 6151;; A 2174;; B 563 ændrede § 3,stk. 1, § 5, stk. 2, § 16 a, stk. 1, § 31, stk. 4, § 81, stk. 1, § 96, stk. 2, § 104 a, stk.1, § 104 b, stk. 1, § 106, kap. 12-16 (§§ 107-134), § 139, stk. 2, § 141, stk. 3, 1.pkt., § 154, stk. 3, § 155, stk. 2, § 175, stk. 1, § 238, stk. 1 og 3, § 239, stk. 1, 2og 3, og § 249, stk. 1;; der indføjedes en ny § 242 a, og § 96, stk. 3, blev ophævet.Ved loven blev der på grundlag af bet 1994 1273 gennemført en rationaliseringog modernisering af konkursbehandlingen. Hovedelementerne heri er:- Hurtigere etablering af et bostyre, idet skifteretten straks efter konkursdekretetsafsigelse skal udpege en kurator;; den midlertidige bestyrer afskaffedes.- Kurator gives en mere selvstændig stilling, således at skifterettens opgaver be-grænses til at være klageorgan og at afgøre retstvister i forbindelse med bobehand-lingen.- Kreditorernes stilling styrkes ved regler om øget information om og indflydelsepå bobehandlingen.- Udvidelse af muligheden for at beskikke advokat for skyldneren.- Forlængelse af fristen for at anlægge omstødelsessag.

- Ændring af reglen i § 16 a vedrørende etablering af brugeligt pant under en be-talingsstandsning og ajourføring af § 96 om leverandørprivilegiet.Loven trådte i kraft 1996-06-01 og anvendes, når konkursdekret er afsagt dennedag eller senere.L 1996 385: FT 1995-96: 1893, 2361, 5840, 6152;; A 2941;; B 505, 695 ændrede§ 1, stk. 1, nr. 2, § 3, stk. 3, og § 35;; § 19 og § 92 blev ophævet. Loven indeholderkonsekvensændringer som følge af lov om skifte af dødsboer;; ikrafttræden 1997-01-01.L 1996 1223: FT 1996-97: 2093, 2647, 2978;; A 2340;; B 223, 236. Ved lovenændredes § 93, nr. 3, således, at krav på indkomstskat, der opstår i insolventedødsboer, ikke har fortrinsstilling;; loven trådte i kraft 1997-01-01 og anvendespå boer vedrørende personer, der er døde denne dag eller senere.L 1998 402: FT 1997-98 (2. samling): 270, 2014, 2125;; A 804;; B 193 (lovforslag32). Ved loven ændredes § 164, stk. 1, 1. pkt., således at kompetencen til at be-skikke fagkyndige tillidsmænd blev flyttet fra Justitsministeriet til Domstolssty-relsen;; ikrafttræden 1999-07-01.L 2004 215: FT 2003-04: 4180, 6573, 6732;; A 4455 (lovforslag 23). Ved lovenændredes § 9, stk. 3, som en konsekvens af de ændrede regler om aktindsigt iretsplejen;; ikrafttræden 2004-07-01.L 2004 216: FT 2003-04: 2140, 7014, 7246;; A 1864 (lovforslag 56). Ved lovenændredes § 37, stk. 1, således at den ikke omfatter andelsboliger, der hereftersom hovedregel indgår i konkursboet;; loven trådte i kraft 2005-01-01, jf. bkg2004 1132.L 2004 447: FT 2003-04: 7135;; A 6474 (lovforslag 180). Ved loven indføjedesnye §§ 237 a og b om digital kommunikation;; ministeren fastsætter tidspunktetfor lovens ikrafttræden.L 2005 365: FT 2004-05 (2. samling): 295, 2623, 3175;; A 252;; B 272 (lovforslag10). Ved loven ændredes § 161, § 176, stk. 2, nr. 1 og 2, § 203, § 208, § 210, stk.4, § 216, stk. 4 og stk. 5, § 219, stk. 1, § 220, § 228, stk. 1 og 2, § 230, overskriftentil kap. 29, § 231, § 232, stk. 1, § 233, § 236, stk. 2 og 3, § 237 og § 249;; derindføjedes nye § 197, stk. 1-5 (hvorved de tidligere stk. 1 og 2 blev ophævet, ogstk. 3 blev stk. 6), §§ 208 a og b, § 209, stk. 2-5 (hvorved det tidligere stk. 2 blevophævet), § 216, stk. 1, 2.-5. pkt., § 216, stk. 6 og 7, § 222 a, § 228, stk. 1, 2. pkt.,§§ 231 a og b, § 232, stk. 2 (hvorved det tidligere stk. 2 blev stk. 3), § 233 a og§§ 236 a og b;; § 226, stk. 2, 1. pkt., blev ophævet.På grundlag af bet 2004 1449 blev der ved loven gennemført en række ændringeraf reglerne om gældssanering:- De nærmere betingelser for at få gældssanering fremgår udtrykkeligt af loven.- Reglerne om fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale til kreditorernei en periode efter kendelsen om gældssanering, fastsættes i en bekendtgørelse,der udstedes af ministeren.- Der fastsættes nærmere regler om behandlingen af skyldnerens pensionsordningeri en gældssanering.- Skifteretten givesmulighed for at kunne genoptage en kendelse om gældssaneringmed henblik på at nedsætte det samlede beløb, som skyldneren skal betale tilkreditorerne.- Der indføres præklusivt proklama i sager om gældssanering.- Mindstedividenden ved tvangsakkord nedsættes fra 25 til 10 procent.Der blev endvidere gennemført særlige regler om gældssanering i forbindelsemed erhvervsdrivendes konkursmed henblik på, at konkursramte erhvervsdrivendefår mulighed for hurtigere at få slettet den gæld, der resterer efter en konkurs.Ikrafttræden 2005-10-01 med virkning for gældssaneringer og for genoptagelseaf gældssaneringssager, hvor begæring om gældssanering eller om genoptagelseaf en gældssaneringssag er indgivet til skifteretten efter dette tidspunkt, ogtvangsakkorder, hvor fristdagen er efter dette tidspunkt.L 2005 554: FT 2004-05 (2. samling): 1698, 4093;; A 5510 (lovforslag 132). Vedloven ændredes § 219, stk. 2, 1. pkt., § 248, stk. 3, og § 252, stk. 2;; § 245 blevophævet. Loven indeholder konsekvenser af ændring af reglerne om fri procesm.v. i rpl. Ikrafttræden 2005-07-01, dog 2007-01-01 for så vidt angår ændringenaf § 219, stk. 2, 1. pkt., og ophævelsen af § 245.L 2005 560: FT 2004-05 (2. samling): 2744;; A 7356 (lovforslag 162). Ved lovenændredes § 124, stk. 1, 1. pkt., § 143, stk. 2, og § 208, stk. 3;; der indføjedes nye§ 12, stk. 3, § 16 a, stk. 3 (hvorved det tidligere stk. 3 blev stk. 4), § 27, stk. 3 og



4, § 70, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 3, § 70 a, § 91, stk. 3, § 158, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,§ 165, stk. 2, 4. pkt., og § 169, stk. 1, 4. pkt. Ved loven indførtes virksomhedspantog fordringspant på grundlag af forslagene i bet 2005 1459. De konkursmæssigefølger heraf er navnlig:- indførelse af en subsidiær hæftelse for en virksomhedspanthaver for omkostnin-gerne ved konkursbehandling- indførelse af en adgang for en skyldner under betalingsstandsning til under vissebetingelser at foretage udskillelse af aktiver omfattet af en omstødelig pantereteller et omstødeligt udlæg som led i driften- indførelse af nye regler i § 70 a om omstødelse af virksomhedspant (»pant forgammel gæld«), hvorefter en udvidelse af pantsikkerheden i et virksomhedspanti omstødelsesperioden ikke kan omstødes, hvis udvidelsen må anses for ordinær.Der indsættes tillige særlige regler om omstødelse af fordringspant, der i hovedtrækgår ud på, at retspraksis om omstødelse af eksisterende former for fakturabelå-ningsarrangementer kan anvendes på omstødelse af fordringspant. Ikrafttræden2006-01-01, jf. bkg 2005 1053.L 2006 538: FT 2005-06: 4666, 7775, 8137;; A 5137;; B 1482, B 1833 (lovforslag168). Ved loven ændredes § 4, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 250, stk. 1, og § 252, stk. 1og 2;; der indføjedes nyt § 202, stk. 4. Ændringerne er konsekvenser af domstols-reformen. Ikrafttræden 2007-01-01.L 2007 396: FT 2006-07: 4168, 5477, 5897;; A 4343;; B 721 (lovforslag 130). Vedloven ændredes § 110, stk. 1, § 125, stk. 1, § 125, stk. 2, 2. pkt., § 125, stk. 3, §126, stk. 1, § 128, 1. pkt., § 131, stk. 3, § 133, stk. 1, § 143, stk. 1, § 150, stk. 2,og § 239, stk. 1. Der blev indsat et nyt § 126, stk. 2, hvorved de hidtidige stk. 2og 3 blev stk. 3 og 4, der blev indsat en ny § 127 a, der blev indsat et nyt § 134,stk. 2, hvorved det hidtidige stk. 2 blev stk. 3, og der blev indsat et nyt § 239, stk.2, hvorved de hidtidige stk. 2-4 blev stk. 3-5. Ikrafttræden 2007-07-01.L 2007 518: FT 2006-07: 4440, 5898, 6729;; A 4926;; B 775 (lovforslag 150). Vedloven ændredes § 141, stk. 3. Ændringen er en konsekvens af reglerne om beta-lingspåkrav. Ikrafttræden 2007-07-01.L 2007 523: FT 2006-07: 4864, 7151, 7863;; A 5649;; B 1019, 1703 (lovforslag166). Ved loven ophævedes § 241, idet afbrydelse af forældelse i stedet reguleresi forældelsesloven. Ikrafttræden 2008-01-01.L 2008 1336: FT 2008-09: (lovforslag 21) indføjede § 216, stk. 7, 3. pkt., om re-gulering af beløb efter § 216, stk. 6;; ikrafttræden 2009-01-01.L 2009 1265: FT 2009-10 (lovforslag 29). Ved loven indføjedes nye § 95, stk. 1,nr. 1, 2. pkt., og § 95, stk. 3. Formålet med loven er at afklare og præcisere, ihvilket omfang indeståender på fritvalgsordninger er omfattet af lønprivilegiet ikonkursloven og dermed af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond. Ikraft-træden 2010-01-01 med virkning for konkursboer, hvor fristdagen ligger efterdette tidspunkt.L 2010 536: FT 2009-10 (lovforslag 145). Ved loven ændredes § 254, 2. pkt.,om anke til Højesteret. Ikrafttræden 2010-07-01.L 2010 718: FT 2009-10 (lovforslag 199). Ved loven ændredes § 1, § 3, stk. 1og 2, § 4, § 5, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 1, 2 og 3, § 7, stk. 1, 1. pkt., ogstk. 2, § 9, stk. 1 og 2, § 18, § 24, § 27, § 56, stk. 2, § 63, stk. 2, 1. pkt., § 72, stk.1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 88, § 94, nr. 2, § 98, nr. 1, § 110, stk. 2, 2. pkt., §128, 2. pkt., § 143, § 144, stk. 1, § 200, stk. 1, § 208, stk. 3, § 208 b, stk. 4, nr. 2,§ 216, stk. 4, 3. pkt., § 217, § 223, stk. 1, 2. pkt., § 230, 1. pkt., overskriften tilkap. 29, § 231 a, stk. 2, 2. pkt., § 234, § 238, stk. 1, § 239, stk. 1, 1. pkt., og §249;; der indføjedes nye kap. 2-2 d (§§ 10-15 b) i forbindelse med ophævelse afdet tidligere kap. 2, § 55, stk. 3, § 136, stk. 3, § 208, stk. 5, § 231, stk. 2 (hvorvedde tidligere stk. 2-4 blev stk. 3-5), § 232, stk. 4, og § 238, stk. 5;; § 25, § 61, stk.3, 2. pkt., § 87, stk. 5, og afsnit III blev ophævet.Formålet med loven er at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der harøkonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs.Den tager sigte på at skabe de lovgivningsmæssige rammer for effektivt at under-støtte bestræbelser på at videreføre levedygtige virksomheder, samtidig med atkreditorernes interesser også tilgodeses.Reglerne om anmeldt betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkord blevophævet og erstattet af et nyt regelsæt om rekonstruktion af insolvente, men leve-dygtige virksomheder.Disse regler indeholder følgende hovedpunkter:

- Både skyldneren og en kreditor kan anmode skifteretten om rekonstruktionsbe-handling, hvis skyldneren er insolvent.- Indledning af rekonstruktionsbehandling kræver skyldnerens samtykke, hvisdenne er en fysisk person. Gives ikke samtykke, anses en kreditors begæring omrekonstruktionsbehandling for en konkursbegæring, der straks behandles.- Hvis skyldneren er et selskabmed begrænset ansvar, kan rekonstruktionsbehand-ling indledes uden skyldnerens samtykke. Indledes rekonstruktionsbehandlinguden skyldnerens samtykke, overtager rekonstruktøren ledelsen af virksomheden.Skifteretten kan også i andre tilfælde bestemme, at rekonstruktøren skal overtageledelsen af virksomheden, hvis skyldneren er et selskab med begrænset ansvar.- Når skifteretten imødekommer en begæring om rekonstruktionsbehandling,beskikker skifteretten straks en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmandfor skyldneren. Rekonstruktøren skal i samarbejde med skyldneren undersøgemulighederne for at rekonstruere den nødlidende virksomhed, mens tillidsmandenskal bistå skyldneren og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence iforbindelse med rekonstruktionsarbejdet.- Skifteretten indkalder skyldneren og kreditorerne til et møde i skifteretten forat drøfte rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan for virksomheden.Mødetskal holdes senest fire (undtagelsesvis otte) uger efter rekonstruktionsbehandlin-gens indledning. Rekonstruktionsbehandlingen fortsætter, medmindre fordrings-haverne forkaster rekonstruktionsplanen.- Rekonstruktøren skal herefter udarbejde et rekonstruktionsforslag, dvs. rekon-struktørens forslag til, hvordan skyldnerens virksomhed skal rekonstrueres. Enrekonstruktion skal medføre tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse forat være omfattet af reglerne, men herudover afhænger indholdet af rekonstruktio-nen af de konkrete omstændigheder. Virkningen af en tvangsakkord svarer i detvæsentlige til de tidligere regler herom.- Skifteretten indkalder skyldneren og kreditorerne til et møde i skifteretten omrekonstruktionsforslaget.- Rekonstruktionsforslaget anses for vedtaget, medmindre kreditorerne forkasterdet.- Det vedtagne rekonstruktionsforlag er først gyldigt, når skifteretten har stadfæstetdet.- Under rekonstruktionsbehandlingen er der forbud mod retsforfølgning modskyldneren, og der er adgang til modregning, omstødelse og videreførelse afgensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang svarer til reglerne ikonkurs.- Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse omtvangsakkord, kan skyldnerens virksomhed (eller en del heraf) fortsætte medsamme ejer.- Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse omvirksomhedsoverdragelse, kan skyldnerens virksomhed (eller en del heraf) fort-sætte med ny ejer.- Hvis en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end stadfæstelse afen rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyld-neren (i øvrigt) ikke længere er insolvent, tages skyldnerens bo automatisk underkonkursbehandling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør.I forhold til de tidligere regler om anmeldt betalingsstandsning og forhandlingom tvangsakkord indeholder reglerne om rekonstruktionsbehandling navnligfølgende væsentlige nye elementer:- Der skal udpeges en rekonstruktør, som skal være mere offensiv, end det hidtilhar tilfældet f.eks. for tilsynet ved anmeldt betalingsstandsning.- Rekonstruktøren skal inden for bestemte frister udarbejde et forslag til en rekon-struktionsplan og et rekonstruktionsforslag.- Kreditorerne har vetoret i forhold til at fortsætte rekonstruktionsbehandlingenud over fire uger, idet rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis kreditorerneforkaster rekonstruktionsplanen (henholdsvis forkaster rekonstruktørens begæringom udsættelse af mødet). Sker dette, tages skyldnerens bo automatisk underkonkursbehandling.- Kravene til kreditorernes vedtagelse af et rekonstruktionsforslag lempes i forholdtil de hidtidige krav til vedtagelse af en tvangsakkord, og kravet om en mindste-dividende på 10 pct. er ophævet.



- Konkurslovens omstødelsesregler finder anvendelse allerede fra rekonstruktions-behandlingens indledning, og skyldneren kan under rekonstruktionsbehandlingenmed rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten vi-dereføre indgåede, gensidigt bebyrdende aftaler.- Skifteretten kan på grundlag af en vurdering af et pantsat aktiv med bindendevirkning for panthaveren fastsætte pantets værdi med henblik på udskillelse frapantet, nedsættelse af en eventuelt udækket del af fordringen ved en tvangsakkordsamt skyldnerskifte i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Dette gælderdog ikke for pant i fast ejendom mv.Loven bygger på Konkursrådets bet 2009 1512 om rekonstruktion mv.Ikrafttræden 2011-04-01, jf. bkg 2011 208. Se i øvrigt overgangsbestemmelser iændringslovens § 55 (optrykt efter lovteksten).Forkortelser:Bet I: Betænkning I om konkursordenen 1966 423, Bet II: Betænkning II omkonkurs og tvangsakkord 1971 606,BS bet:Bet 1983 983 om betalingsstandsningog GS bet: Bet 1982 957 om gældssanering.Litteratur:Lars Lindencrone Petersen ogAnders Ørgaard: Konkurslovenmed kommen-tarer, 11. udg. 2010 (citeretKomm - undertiden med henvisning til den §, hvortilkommentaren findes), Lilian Hindborg: Gældssanering i praksis, 3. udg. 2006,Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen: Gældssanering anno2010, 2010, Jens Paulsen: Insolvensret - Gældssanering, 2006, Peter Schiøtzog Susanne Jakobsen: Konkursprocessen, 2008,TorbenKuld Hansen ogLarsLindencrone Petersen: Insolvensprocesret, 2. udg. 2012 (citeret Insolvenspro-cesret), Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard:Rekonstruktionsret, 3. udg. 2011, Gert Drews Jensen: Gældssanering, 2. udg.1998, Bo von Eyben og PeterMøgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning - mate-riel foged- og konkursret, 6. udg. 2010, Anders Ørgaard: Konkursret, 10. udg.2011,Niels Ørgaard: Betalingsstandsning, 1979, samme: Betalingsstandsnings-reformen af 1984 og Artikler om konkurs og tvangsakkord redigeret af NielsØrgaard, 1984 (cit. Artikler).

(1) Fristdagen har bl.a. betydning for beregningen af omstødelsesfristerne §§ 64-67, 69-72, lønprivilegiet § 95, afskæring af modregning, § 42.

(2)Ændret ved L 2010 718, således at modtagelse af begæring om rekonstruktions-behandling trådte i stedet for modtagelse af anmeldelse om betalingsstandsning.Dagen for modtagelse af konkursbegæring kan blive fristdag, hvis begæring omrekonstruktionsbehandling ikke er eller først senere bliver indgivet. Konkursbe-gæringen kan hidrøre enten fra skyldneren eller fra en kreditor. Foreligger derflere konkursbegæringer for skifteretten, kan denne efter § 21 vælge, hvilken denvil behandle først. Uanset at den først indkomne begæring herefter måske ikkebliver prøvet, er dagen for dens modtagelse fristdag, jf. § 21, stk. 2. Selv om detmuligvis senere ved fordringernes prøvelse i konkursboet bliver fastslået, at den,som først indgav begæring, i virkeligheden ikke havde noget krav på skyldneren,er denne begæring afgørende for fristdagen.Det er uden betydning, at begæringen er indgivet til en forkert skifteret;; dennehenviser begæringen direkte til den kompetente ret med påtegning ommodtagel-sesdagen, jf. § 5. Begæringen kan eventuelt suppleres inden for en frist, somskifteretten har fastsat i medfør af § 8;; men for at den kan danne grundlag forfastsættelse af fristdagen, må det dog i det mindste være muligt at fastslå, hvadden går ud på, og identificere skyldneren. Er begæringen lagt i rettens brevkasseefter kontortids slutning, kan den først anses modtaget den følgende dag, skifte-retten har kontortid. Det er ikke tilstrækkeligt, at begæringen er overgivet tilskiftedommeren eller skiftefuldmægtigen på dennes private bopæl. SeKomm 89ogØrgaard: Konkursret 16 ff. U 1992 372 V (begæring om åbning af tvangsak-kordforhandling indgivet til skifteretten fredag kl. 14.15, men registreret modtagetmandag kl. 8, idet dommerkontoret havde lukket om fredagen kl. 14.00. Begærin-gen først anset for modtaget om mandagen). U 2000 1432 V (dommerkontoretslukning 31. december ej bekendtgjort, men beroede på »fast tradition«. En stæv-ning, der var afsendt torsdag den 30. december, og som faktisk blev modtagetmandag den 3. januar, anset modtaget 31. december). U 1995 709/2 Ø (modtagelseaf konkursbegæring under kære af skifteretsafgørelse, hvorved en tidl. indgivetkonkursbegæring blev afvist;; dagen formodtagelsen af den første konkursbegæringanset som fristdag, jf. princippet i § 21, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, sammenhold § 1,

stk. 1, nr. 1. Se tillige U 1997 140 H, anført ved noten til § 23 a (efter denne kanU 1990 120 V næppe opretholdes), U 1999 1899 og U 1998 1518 HK, anført vedsidste note til § 17, stk. 1.

(3)Ændret ved L 1996 385. Efter dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, skal et insolventdødsbo undergives insolvensbehandling, der efter lovens §§ 70-70 a i det væsent-lige følger reglerne i konkursloven. Tidspunktet for skifterettens afgørelse ominsolvensbehandling træder i stedet for afsigelsen af konkursdekret.

(4)Med likvidation sigtes til solvent likvidation i medfør af kap. 14 i selskabsloven.Efter L 2010 718 omfatter bestemmelsen efter sin ordlyd ud over skifterettensbeslutning om selskabets opløsning enten ved solvent likvidation eller konkursogså tvangsopløsning, jf. for tidl. ret U 1996 90 H (dagen for (nu) Erhvervsstyrel-sens beslutning om tvangsopløsning anses for fristdag, hvis skifteretten inden 3mdr. modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordfor-handling eller konkurs, eller inden for samme frist af egen drift afsiger konkurs-dekret, jf. selskabslovens § 233, stk. 3;; se hertil Ole Horsfeldt i U 1996 B 128-131, der fremhæver, at det ved afgørelsen formentlig er fastslået, at tvangsopløs-ningsbegæring ikke i sig selv kan anses som en konkursbegæring, hvorfor skifte-retten bør realitetsbehandle tvangsopløsningsbegæringer tidl end 3 mdr. fra begæ-ringens datering).

(5)Ændret ved L 2010 718. Det følger af § 15, stk. 3, at skifteretten ved ophøret afen rekonstruktionsbehandling samtidig skal træffe bestemmelse om, at skyldnerensbo tages under konkursbehandling, medmindre skyldneren ikke er insolvent. Idette tilfælde vil fristdagen normalt umiddelbart efter stk. 1, nr. 1, være den dag,da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, og stk. 2, 2. pkt.,har derfor et meget begrænset anvendelsesområde. I praksis er bestemmelsensåledes formentlig alene relevant i de tilfælde, hvor en rekonstruktionsbehandlingophører, fordi skyldneren ikke er insolvent, men hvor det efterfølgende - og indenfor fristen på 3 uger - viser sig, at dette alligevel var tilfældet.

(6)Også hvor en konkursbegæring tilbagekaldes eller skifteretten nægter at fremmeden, er der mulighed for at bevare dagen for indgivelsen af den bortfaldne begæ-ring som fristdag, hvis ny konkursbegæring (eller begæring om rekonstruktions-behandling eller begæring om gældssanering) indgives til skifteretten inden 3uger, efter at konkursbegæringen er bortfaldet. Denne regel kan der navnlig værebrug for, hvis en konkursbegæring tilbagekaldes enten af skyldneren eller af enkreditor, som har fået sin fordring betalt, eller hvis en kreditors konkursbegæringafslås, fordi hans krav er tvivlsomt eller sikret ved pant. En (anden) kreditor kanda bevare fristdagen ved inden 3 uger at indgive konkursbegæring, hvis der ikkeallerede inden tilbagekaldelsen var indgivet en anden konkursbegæring. Harskifteretten taget den første konkursbegæring til følge, men omstødes afgørelsenunder kære, løber fristen fra den overordnede rets afgørelse. Sker forkastelse al-lerede i første instans, må andre kreditorer være forberedt på, at forkastelsenstadfæstes;; en ny begæring må da være indgivet inden tre uger efter skifterettensafgørelse. Fristen regnes altså fra afgørelsen i første instans. En ny konkursbegæ-ring vil normalt hidrøre fra en anden kreditor eller fra skyldneren, men kan ogsåvære indgivet af samme kreditor, f.eks. på grundlag af en anden fordring.Spørgsmålet, om kreditor straks må udtømme sine anbringender, således at nybegæring på et grundlag, der kunne være fremført i forbindelse med den førstebegæring, ikke senere kan fremsættes, må afgøres efter almindelige processuellegrundsætninger, jf. herom Gomard og Kistrup: Civilprocessen 794 f.

(7) Afgrænsningen af »nærstående« har betydning efter §§ 64, stk. 2, 66, 67, stk. 2,70, stk. 2, 71, stk. 2, 79, stk. 2, 80, stk. 2, 95, stk. 2, 174, stk. 3 og 238. Om for-tolkningen af bestemmelsen, se Komm 94 ff., Ørgaard: Konkursret 21 ff. samtJens Ottosen-Støtt U 1979 B 234-239, der navnlig fremhæver, at den endeligeformulering af § 2 er udvidet i forhold til det oprindelige udkast, hvilket særligtgælder forholdet mellem forskellige selskaber. Ægtefæller til alle skyldnerensslægtninge i op- og nedstigende linje omfattes af bestemmelsen, det samme gælderskyldnerens ægtefælle, mens ægtefællers søskende ikke gør det. »Nærstående«skal forstås som »gensidigt nærstående«.Vedrørende praksis henvises til de enkelte bestemmelser.

(8) Herunder falder ikke den fraskilte ægtefælle, hvorimod ordet kan omfatte bådeden fraseparerede ægtefælle og den, der på grund af uoverensstemmelse leverfaktisk adskilt fra skyldneren, Bet II 50.



(9) Slægtninge i op- og nedstigende linje er børn, børnebørn, forældre og bedstefor-ældre og fjernere led. Også slægtskab, der grunder sig på adoption, må tages med,Bet II 50.

(10) Søskende omfatter også den, som forældrene har adopteret, Bet II 50.(11) Disse personers ægtefæller var ikke omtalt i Bet II.(12) Denne del af bestemmelsen kan herefter ikke anvendes, hvor skyldneren er etselskab, Bet II 49.

(13) Den, der lever sammen med skyldneren, eller med hvem han agter at indgåægteskab, må i almindelighed siges at stå skyldneren personlig særlig nær og ersåledes omfattet af reglen. Fjernere slægtninge, f.eks. søskendes børn, falder kunind under bestemmelsen, hvis det påvises, at der har foreligget et nogenlunde ligeså nært tilknytningsforhold, som sædvanligvis består mellem de udtrykkeligtnævnte slægtninge. Plejebørn vil hyppigt stå skyldneren lige så nær som deslægtninge, der er nævnt i lovteksten. Se Bet II 50.

(14)Man har ikke anset det for muligt at angive i bestemte tal, hvor stor en andel ivirksomheden der kræves til anvendelse af bestemmelsen. For interessentskabersvedkommende ville i øvrigt anvendelsen af en bestemt procentsats volde tekniskevanskeligheder. Af formuleringen følger, at også f.eks. datterselskaber af detselskab, af hvis aktier skyldneren besidder en væsentlig del, behandles som nær-stående. Om det selskabsretlige koncernbegreb i relation til § 2 seNis Jul ClausenU 1987 B 417-424. Christian Jul Madsen anfører U 2003 B 387-392, at der iretspraksis - i nogen grad i strid med bestemmelsens ordlyd og forarbejder -lægges afgørende vægt på kapitalandelens reelle indflydelse og kun i mindre graddens størrelse, herunder at ejeraftaler indgår i vurderingen.

(15) Også personlig eller økonomisk tilknytning til et selskabs ledende personalevar medtaget i Bet II, men da en sådan tilknytning i almindelighed ikke vilmedføre de samme farer, er den ikkemedtaget i loven. Derimod vil såvel selskaberi samme koncern som et selskab, indehaveren af en væsentlig aktiepost heri oghans nærstående have en sådan indbyrdes tilknytning, at de særlige regler kommertil anvendelse. For at medtage tilfælde, hvor der foreligger et økonomisk interes-sefællesskab af tilsvarende art og styrke, er opsamlingsbestemmelsen under nr.4 tilføjet. Herunder falder bl.a. det tilfælde, at en person uden at eje kapitalandeledog oppebærer udbyttet af en væsentlig del af selskabskapitalen, jf. Bet II 50.Bestemmelsen omfatter ikke personer, der har tilknytning til konkursskyldnerengennem medlemskab af et selskabs bestyrelse. Valg til bestyrelse berører ikkeejerforholdet og indebærer ikke det »tilsvarende interessefællesskab«, der ernævnt i nr. 4. Se U 1993 981 H (aktionær, der ejede ca. 10 % af aktierne og varbestyrelsesmedlem, ikke anset for nærstående i forhold til aktieselskabet. Hensettil fordelingen af den øvrige aktiekapital), U 1997 1381 H (omstødelse af udlægi en ejendom i medfør af § 71, stk. 2, jf. stk 1, da der havde været en sådan sam-menblanding af skyldnerens og en fonds midler og interesser, at han og fondenmåtte anses for nærstående) og U 1998 520 Ø (selskabers betalinger til komman-ditselskab omstødt;; selskaberne anset for nærstående, jf. § 2, nr. 3 og 4, på grundaf deres indbyrdes forhold og fælles ledelse). Se også Christian Jul Madsen U2003 B 387-392 (ref. i forrige note).

(16) Sml. rpl § 237. Virksomheden udøves fra det sted, hvor forretningsledelsenbefinder sig, Bet II 53. Er i en industrivirksomhed kontoret et sted, fabrikken etandet, er det kontoret, der bliver afgørende. Driver skyldneren virksomhed, udenat denne udøves fra noget bestemt sted, idet han driver handel ved at rejse rundti landet, eller udøves virksomheden fra et sted i udlandet, falder man tilbage påhjemtinget efter § 3, stk. 2. Har skyldneren opgivet sin virksomhed, kan begæringikke indgives på det sted, hvorfra han tidligere har drevet virksomhed, men fordiskyldneren har standset sine betalinger og lukket kontoret, kan virksomhedenikke straks dermed anses for ophørt. U 1980 559 H (et uregistreret aktieselskabkunne kræves opløst og behandlet efter konkurslovens regler efter begæring afde to danske stifteres konkursboer, uanset at den 3. stifter, der var et engelsk sel-skab, ikke var taget under konkurs). U 1982 161 H (et selskab, der var indregistre-ret i Liberia, men alene drev virksomhed gennem et selskab i København, kunnetages under konkurs her i landet). U 1982 220 V (dekret ophævet, da skyldnerenikke fandtes at drive virksomhed i Danmark). U 1984 324 V (konkursbegæringmod en medstifter af et anpartsselskab med rette indgivet til skifteretten vedmedstifterens hjemting). Fm 2011 56 V (to selskaber, der var stiftet og indregi-streret i England, havde filialer, der var registreret med adresse i Danmark, men

som ifølge (nu) Erhvervsstyrelsen var ophørt i 2008 og 2009. Landsretten lagdetil grund, at selskaberne ikke havde udøvet virksomhed fra England i hvert faldsiden april 2008, og fandt efter en konkret bedømmelse, at selskaberne udøvedederes erhvervsmæssige virksomhed i Danmark). Om internationalt konkursvær-neting, se Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Internationale aspekter af insol-vens- og tingsretten 176 f.

(17) Regler om det personlige værneting findes i rpl §§ 235, 236 og 238. Herefterer en persons hjemting eller personlige værneting i den retskreds, hvor han harbopæl;; har han bopæl i flere retskredse, anses han at have hjemting i enhver afdem. Har han hverken bekendt bopæl her eller i udlandet, kan han sagsøges vedretten på det sted, hvor han opholder sig, eller ved retten på det sted, hvor hansidst vides at have boet eller opholdt sig. Efter U 1966 245 H er de to sidste led(sidste bopæl og sidste opholdssted) sideordnede. Se hertil Ulrik RammeskowBang-Pedersen U 2002 B 152-156, hvorefter en ikke-erhvervsdrivende person,hvis sidste kendte (nu opgivne) bopæl var dansk, og som nu opholder sig et be-stemt, kendt sted i udlandet, ikke har dansk hjemting og dermed ikke dansk kon-kursværneting. Praksis stiller strenge krav for at anse en dansk bopæl for opgivet(med den virkning, at konkurs ikke klan dekreteres her i landet), jf. f.eks. U 20018 V og U 2012 2786 V (konkursbegæring kunne behandles af dansk skifteret ogvar lovlig forkyndt, selv om skyldneren ifølge folkeregisteret var registreret somudrejst til Tyskland, da skifteretten modtog den).Danske i udlandet, som ikke kan sagsøges ved det pågældende lands domstole,og personer, som hører til danske ambassader og gesandtskaber, anses at havehjemting i København. Stiftelser, selskaber, foreninger mv. har hjemting, hvorderes hovedforretningslokale er, eller, hvis sådant ikke findes, hvor et af bestyrel-sens medlemmer bor. Aktie- og anpartsselskaber har dog hjemting, hvor hoved-kontoret findes, jf. rpl § 238. Se endvidere Komm 100 ff.§ 3 gælder også i internationale forhold, jf. Allan Philip: Dansk internationalprivat- og procesret 3. udg. 424-32.

(18) Ændret ved L 1996 385, idet insolvente dødsboer behandles efter reglerne idødsboskifteloven.Bestemmelsen omfatter herefter kun det i praksis sjældent forekommende tilfælde,at skyldnerens bo er under konkursbehandling, og at der derefter begæres konkursover aktiver, der ikke er gået ind i det første konkursbo, navnlig fortjeneste vedegen virksomhed. De to konkursboer bør da af praktiske grunde behandles vedsamme skifteret, selv om skyldnerens erhvervsvirksomhed i mellemtiden er blevetnedlagt, eller han under boets behandling er flyttet til en anden retskreds. U 199420/1 Ø afviste ny konkursbegæring mod en person, hvis bo allerede var underkonkursbehandling, og som havde taget fast ophold i udlandet og ikke drev er-hvervsvirksomhed i Danmark.

(19)Ændret ved L 2006 538 som konsekvens af ændret retskredsinddeling.(20) Vælger rekvirenten at tilbagekalde sin begæring, og indgives begæringen tilden rigtige skifteret inden 3 uger, bevares dagen for den første modtagelse somfristdag. Den nye begæring er afgiftsfri, jf. retsafgiftslovens § 37, stk. 3, Komm100 f.

(21) Er der ikke givet tilstrækkelige oplysninger til, at skifteretten kan se, hvor be-gæringen rettelig hører hjemme, kan der gives frist efter § 8 til at skaffe demanglende oplysninger.

(22) Ved L 1996 382 blev det præciseret, at henvisning til en anden skifteret kanske, også af behandlingen af en anmeldelse om betalingsstandsning og af begæringom åbning af tvangsakkord (nu begæring om rekonstruktiopnsbehandling), omgældssanering og om tvangsopløsning af bl.a. aktie- og anpartsselskaber, erhvervs-drivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder. Om henvisning af begæringom gældssanering i forbindelse med konkurs, se Fm 2000 137/3 V.

(23)Om anerkendelse af udenlandsk konkurs, seUlrik RammeskowBang-Peder-sen: Internationale aspekter af insolvens- og tingsretten 399 f. Der kræves herefterikke, at der foreligger traktatmæssig begrundelse for at træffe en sådan bestem-melse, jf. i samme retning rpl § 223 a og § 479. Hvis der ikke foreligger sådanbestemmelse, hindrer en i udlandet dekreteret konkurs eller betalingsstandsningikke individualforfølgning i skyldnerens formue her i landet, jf. U 1930 8 og U1930 9, U 1987 942 S og U 2000 2122/2 Ø (amerikansk afgørelse om gældssane-ring - United States Bankruptcy Court's Discharge of Debtors - var ikke til hinderfor udlæg hos skyldneren). Om en sådan konkurs i øvrigt har virkninger her i



landet, må anses for noget usikkert;; de af den fremmede konkursret trufne beslut-ninger kan i hvert fald ikke uden videre eksekveres her i landet, Komm 111 ff.Har skyldneren hjemting her i riget, kan konkurs formentlig erklæres her, selvom der foregår konkursbehandling i et fremmed land, hvortil han også har tilknyt-ning;; har en skyldner ikke hjemting her, kan der i almindelighed ikke anordneskonkurs her i landet, jf. U 1917 911, U 1931 335, VLT 1953 64. Der kan såledesopstå et tomrum, hvor konkursbehandling ikke finder sted, og der kan på denanden side, hvis de to lande har forskellige værnetingsregler eller fortolker demforskelligt, blive tale om konkurrerende konkurskompetencer. Om et dansk kon-kursdekret får virkning i en fremmed stat, afhænger af den fremmede stats lovgiv-ning. Konventionen mellem de nordiske lande af 1933-11-07, jf. An 1934 250og An 1934 251, er opretholdt. Se som eks. på anvendelse heraf U 2013 13 Ø.Danmark deltager ikke i EU-konkursforordningen, jf. EFT L 160/1 af 2000-06-30.

(24)Der tænkes her både på tilfælde, hvor selve konkursen er indtrådt under sådanneomstændigheder, at den ikke kan tillægges betydning her i landet, idet skyldnereningen reel tilknytning har til den fremmede stat, eller konkursen f.eks. fremtrædersom alene begrundet i rent politiske hensyn, og på tilfælde, hvor enkelte af devirkninger af konkurs, som er fastsat i den fremmede lovgivning, er uforeneligemed danske retsprincipper, Bet II 57. Om ordre public se Allan Philip: DanskInternational privat- og procesret 3. udg. 64 ff.

(25) Anvendelsen af fremmed lands lovgivning i danske konkursboer afhænger af,om dansk international privatret henviser til denne. Dansk ret anvendes dog, hvorreglerne tager sigte på kreditorbeskyttelse. Se U 1983 311 H, U 1984 8 H, U 1987766 H og U 1992 373 H samt endv. Komm 112 ff.

(26) Se hertilKim Trenskow Adv 1997 30-32. Det er i retspraksis, jf. U 1907 530,antaget, at en telegrafisk begæring opfyldte kravet om skriftlighed, og det sammemå formentlig gælde en telefaxmeddelelse. Om ankestævning pr. telefax, se U1991 411/1 H og U 1992 15 V. Ved §§ 237 a-b er der åbnet mulighed for, atmeddelelser til og fra skifteretten kan sendes som digital kommunikation. Dissebestemmelser, der blev indsat ved L 2004 447, træder i kraft efter justitsministerensbestemmelse. Efter selskabslovens § 12, stk. 1, og § 19 er elektroniske dokumenter,som Erhvervsstyrelsen modtager eller udsteder efter loven, ligestillede med papir-baserede dokumenter. U 2001 1980 H (der stadfæstede U 2001 252 Ø) var alleredesom følge af L 2001 449 henvist til retshistorien.

(27) Begæring om rekonstruktionsforhandling skal være ledsaget af forslag til be-skikkelser, jf. § 11. En kreditors konkursbegæring skal angive de omstændigheder,hvorpå begæringen støttes, jf. § 23.

(28)Det klokkeslæt, hvor skifteretten modtager begæringen, er uanset begæringensart uden betydning, idet noteringen alene har betydning for fastlæggelse af frist-dagen.

(29) Er der ikke grund til at tro, at skyldneren - eller den kreditor, som begærerkonkurs eller rekonstruktionsbehandling - kan og vil skaffe oplysningerne, børudsættelse ikke gives. Fristen bør i almindelighed ikke udstrækkes ud over enuge, men særlige hensyn kan tages i forbindelse med påske/jul. Se Komm 119f.

(30) Af hensyn til mulighederne for fortsættelse af skyldnerens virksomhed ellerfor en realisation uden for store tab er det ønskeligt at skabe mindst mulig publi-citet om rekonstruktionsbehandlingen. Der sker derfor ingen offentliggørelse. Desamme regler om undladelse af offentliggørelse gælder også, når skyldneren selvhar indgivet begæring om konkurs eller om rekonstruktionsbehandling.

(31)Af § 11 b fremgår, at kreditorerne har krav på underretning, og også en kreditor,som retter henvendelse til skifteretten, inden meddelelse er tilgået ham, kan for-lange oplysning om, hvorvidt og hvornår begæring er indgivet og om det vigtigsteindhold af anmeldelsen. Ved L 2010 718 blev reglen om, at enhver, der har retliginteresse deri, hos skifteretten kan få oplyst, hvem der er beskikket som tilsyn foren person, der har anmeldt betalingsstandsning, ophævet. Ved rekonstruktionsbe-handling skal skifteretten straks indrykke en bekendtgørelse i Statstidende om,at skyldneren er taget under rekonstruktionsbehandling, og hvem der er beskikketsom rekonstruktør, jf. § 11 a, stk. 2. Det følger heraf, at oplysningen om, hvemder er beskikket som rekonstruktør, er offentligt tilgængelig, og at der derfor ikkekræves retlig interesse for at få oplysning herom hos skifteretten. Også andre endkreditorer kan have retlig interesse i at få oplysning om rekonstruktionsbehand-

lingen. Således må en kautionist for skyldnerens gæld kunne få oplysninger. Den,der forhandler med skyldneren om at indgå en gensidigt bebyrdende kontrakt, vilkunne have retlig interesse i, om der foreligger rekonstruktionsbehandling ogsåledes eventuelt en mulighed for omstødelse af kontrakten efter § 72. Omvendtvil et oplysningsbureau eller et dagblad ikke ved henvendelse til skifterettenkunne få oplyst navnene på de personer, som inden for en vis periode har begæretrekonstruktionsbehandling til skifteretten. Se Komm 121 f. U 2003 2570 V(skifteretten kan kræve, at anmodninger efter § 9, stk. 2, fremsættes skriftligt,men kan ikke kræve retsafgift efter retsafgiftslovens § 48).Om Lønmodtagernes Garantifonds adgang til oplysninger gælder den særligebestemmelse i garantifondslovens § 5, hvorefter offentlige myndigheder m.fl.skal give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling frafonden.

(32)Ændret ved L 2004 215 som en konsekvens af de ved denne lov ændrede reglerom aktindsigt i retsplejen. Efter rpl § 41 d er der herefter ret til aktindsigt i sagensdokumenter for den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret rets-spørgsmål. U 1988 848 H (stadfæstelse af U 1988 202 V) (da møde efter § 11om opretholdelse af betalingsstandsning er et retsmøde, er det offentligt, når derikke er truffet bestemmelse om dørlukning). U 1993 199 V (møde i henhold til§ 204, som ikke svarer til det første møde under betalingsstandsning, anses deri-mod ikke som et offentligt retsmøde. En kreditor havde herefter ikke krav påudskrift af afgørelse, hvorved indledning af gældssaneringssag var afslået, idetder ikke var nogen retlig interesse heri). U 2003 748/1 V (kautionist for selskabunder konkurs havde retlig interesse i at få udleveret skifterettens materiale ved-rørende anmeldte fordringer og regnskabsmateriale, der var fremlagt under sagen).U 2004 647 V (skifteretten afslog at svare et advokatfirma på en telefonisk fore-spørgsel om, hvorvidt et anpartsselskab var taget under konkursbehandling, oghvem der i givet fald var udmeldt som kurator, og henviste firmaet til at retteskriftlig forespørgsel;; da spørgsmålet vedrørte den praktiske tilrettelæggelse afarbejdet i skifteretten, var det ikke genstand for kære;; kæremålet afvist). Se endv.Komm 121 f.

(33) Ved L 2010 718 blev reglerne om betalingsstandsning ophævet, og i stedetblev der indsat et nyt afsnit I A om rekonstruktion, der består af kapitel 2-2 f.

(34) En rekonstruktion skal herefter mindst indeholde enten en rekonstruktion afskyldneren selv i form af en tvangsakkord eller en rekonstruktion af (en del af)skyldnerens virksomhed ved, at denne overtages af andre som led i en virksom-hedsoverdragelse.En rekonstruktion, der ikke indeholder mindst ét af disse elementer, kan såledesikke behandles efter reglerne i afsnit I A.Begreberne »tvangsakkord« og »virksomhedsoverdragelse« er nærmere fastlagti §§ 10 a og 10 b.Der er ikke noget til hinder for, at en rekonstruktion kan indeholde både entvangsakkord og en virksomhedsoverdragelse. Det kan f.eks. være hensigtsmæs-sigt, hvis rekonstruktionen indebærer en overdragelse af hele skyldnerens virk-somhed, og det samtidig besluttes at akkordere de fordringer, der ikke kan dækkesaf provenuet fra virksomheden.Bestemmelsen giver også mulighed for, at andre tiltag end tvangsakkord ogvirksomhedsoverdragelse inddrages i rekonstruktionen. Det kan f.eks. dreje sigom at indsætte en ny ledelse i virksomheden, udvide aktiekapitalen, reducereantallet af ansatte eller indgå aftale med tredjemand om samhandel på visse nær-mere vilkår. I praksis er dette kun relevant, hvis rekonstruktionen samtidig inde-holder bestemmelse om tvangsakkord, da skyldnerens bo i mangel heraf tagesunder konkursbehandling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf.§ 15, stk. 3.

(35) Bestemmelsen viderefører i vidt omfang de hidtidige regler om tvangsakkordi §§ 157, 158 og 159 og § 162, stk. 2. Kravet om, at der i en tvangsakkord skalvære en mindstedividende på 10 pct., jf. § 161, videreføres ikke. Der gælder hellerikke en generel regel om, at fordringer, der er bestridt, foreløbig behandles, somde ikke var bestridt, jf. § 162, stk. 1, men der indføres særlige regler om behand-lingen af bestridte fordringer i visse henseender, jf. § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt.,og § 14 a.

(36) 1. og 2. pkt., svarer med sproglige ændringer i det væsentlige til den hidtidige§ 157, idet dog de særlige udtryk »almindelig tvangsakkord«, »moratorium« og



»likvidationsakkord« ikke er medtaget i lovteksten. Der er ikke tilsigtet indholds-mæssige ændringer hermed.

(37) Efter den hidtidige § 157, nr. 2, fastlægges en likvidationsakkord som en forde-ling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, atskyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket. Da likvida-tionsakkord i realiteten er en almindelig tvangsakkord, hvorefter der sker enprocentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld, der er betinget af enhel eller delvis realisering af skyldnerens aktiver, fastsættes dette direkte i lovtek-sten. En konsekvens heraf er, at bestemmelsen også tillader en likvidationsakkord,hvorefter skyldneren ikke nødvendigvis frigøres for al gæld, der ikke dækkes afaktivernes værdi.

(38) Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den hidtidige § 158. Det hidtidige stk.1, nr. 3, hvorefter gældsforpligtelser, som skyldneren før tvangsakkordforhand-lingens åbning har pådraget sig med samtykke fra tillidsmændene til at fortsættesin forretning, falder uden for en tvangsakkord, er dog ikke videreført. Det skyldes,at en sådan situation ikke kan opstå i rekonstruktion, fordi rekonstruktør (og til-lidsmand) efter § 11 a (først) skal udpeges af skifteretten ved rekonstruktionsbe-handlingens indledning.

(39) Dette svarer til skæringstidspunktet efter den hidtidige bestemmelse, fordiskyldnerens begæring om åbning af tvangsakkordforhandling efter den hidtidige§ 166, stk. 1, nr. 1, skal bilægges akkordforslaget. Fordringer, som er stiftet i tidenfra indledning af rekonstruktionsbehandlingen, undtages i kraft af rekonstruktør-samtykke, jf. § 12, fra akkorden, jf. § 10 a, stk. 2, nr. 3.

(40) Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 158, stk. 2, nr. 1, men udbygger denpå væsentlige punkter.

(41) Panthaveren bindes således i givet fald af tvangsakkorden for så vidt angår dendel af den personlige fordring, der ligger ud over den værdi af pantet, som skifte-retten har fastsat. Omvendt er panthaveren ikke bundet af tvangsakkorden for såvidt angår den del af den personlige fordring, der ligger inden for den værdi, somskifteretten har fastsat. Hvis det pantsatte aktiv ved et senere salg indbringer ethøjere beløb, kommer det skyldneren til gode i den forstand, at panthaverenspersonlige fordring ud over den værdi, som skifteretten fastsatte, stadig er omfattetaf tvangsakkorden. Hvis det pantsatte aktiv på en senere tvangsauktion omvendtindbringer et lavere beløb, kommer det skyldneren til skade i den forstand, at dendel af panthaverens fordring, som ikke opnår dækning på tvangsauktionen, mensom ligger inden for den værdi, som skifteretten har fastsat, ikke er omfattet aftvangsakkorden.Se i øvrigt § 12 e om skifterettens fastsættelse af værdien af et pantsat aktiv. Somdet fremgår heraf, er det kun på skyldnerens begæring, at skifteretten kan fastsætteværdien af et pantsat aktiv, og en sådan afgørelse kan bl.a. ikke træffes medhensyn til fast ejendom.

(42) Reglen viderefører den hidtidige § 159 om bortfald af visse krav omfattet af §98 (dvs. krav, der er efterstillet i konkurs), jf. nr. 1, 2 og 4, om gaveløfter, renterfor tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og konventionalbod, idet omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab. Det følger modsætningsvis,at andre krav, der er efterstillet i konkurs (krav på bøder, tvangsbøder og værdi-konfiskation og krav op betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladtselvangivelse) ikke bortfalder ved en tvangsakkord, men behandles på lige fodmed de almindelige fordringer. Dette svarer til den hidtidige retstilstand, jf. §159, stk. 2.

(43) Som følge af ændringen af § 98 udvides reglen om bortfald af visse krav tilogså at omfatte visse krav ifølge en finansiel leasingaftale, som kan sidestillesmed renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

(44) Det har været omdiskuteret, om der på ulovbestemt grundlag gjaldt en sådanregel. Bestemmelsen har karakter af en fortolkningsregel, og det står såledesparterne frit for at aftale, at fordringen ikke skal stå tilbage for de øvrige kreditoreri tilfælde af skyldnerens rekonstruktion. Reglen gælder kun for aftaler, der erindgået efter lovens ikrafttræden, jf. L 2010 718 § 55, stk. 7.

(45) Reglen svarer til det hidtidige § 162, stk. 2, hvorefter uforfaldne fordringer kankræves betalt samtidig med andre fordringer, idet det dog er præciseret, at dettekun gælder for fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden.

(46) Det er således en betingelse, at erhververen bliver ejer af virksomheden elleren del af denne, mens »overdragelse« ved aftaler om f.eks. bortforpagtning, leje,

leasing eller pantsætning ikke omfattes. Er betingelsen om overdragelse til ejeopfyldt, er det derimod uden betydning, hvordan overdragelsen sker, herunderom virksomheden overdrages mod vederlag eller vederlagsfrit.

(47) Ikke enhver overdragelse af en skyldners aktiver kan anses for en overdragelseaf en del af virksomheden. Formålet med rekonstruktion i form af virksomheds-overdragelse er at sikre overlevelsen af en økonomisk aktiv virksomhed - og ikkeblot frasalg af virksomhedens aktiver. Ved en overdragelse af en del af skyldnerensvirksomhed forstås derfor en overdragelse af en økonomisk enhed, der bevarersin identitet, og som er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomiskaktivitet.Bestemmelsen svarer i vidt omfang til artikel 1, stk. 1, litra a, i Rdir 2001/23 omtilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernesrettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller afdele af virksomheder eller bedrifter, som er gennemført i dansk ret ved lov omlønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det forudsættes, atpraksis efter denne lov tillægges betydning ved fortolkningen af bestemmelsen.Der skal således navnlig lægges vægt på, om virksomheden efter en helhedsvur-dering har bevaret sin identitet. Ved vurderingen skal der tages hensyn til allefaktiske omstændigheder omkring overdragelsen, herunder hvilken form forvirksomhed der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af de materielleaktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver påtidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelenaf arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteternefør og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har væretindstillet. Derimod er det uden betydning, om den overdragne del af virksomhedenkun er af sekundær eller accessorisk betydning for den overdragende virksomhed.I modsætning til, hvad der gælder efter lov om lønmodtageres retsstilling vedvirksomhedsoverdragelse, er det imidlertid et krav, at der er tale om overdragelsetil eje, jf. forrige note.

(48) Hermed lovfæstes et generelt lighedsprincip ved rekonstruktion.Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer den hidtidige § 160 omtvangsakkord.Hvis en rekonstruktion indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse,gælder bestemmelsen herom for alle kreditorer, hvorimod det følger af § 10 a,stk. 2, at en række fordringer ikke omfattes af en tvangsakkord.Det er en konsekvens af lighedsprincippet, at en virksomhedsoverdragelse somled i en rekonstruktion alene kan omfatte gæld til en kreditor, hvis dette sker ioverensstemmelse med konkursordenen. Det indebærer, at overdragelsen ikkemå medføre en mindre gunstig behandling af andre kreditorer i samme konkurs-klasse, og at kreditorer i højere konkursklasser skal være sikret fuld dækning.Undtagelse kan således alene gøres herfra, hvis de berørte kreditorer, dvs. dekreditorer, der stilles dårligere, end de ville være blevet i henhold til konkursor-denen, samtykker i en mindre gunstig behandling.

(49) Bestemmelsen er ny, men bygger i et vist omfang på den hidtidige § 10 omanmeldelse af betalingsstandsning.

(50) Bestemmelsen adskiller sig på navnlig to punkter fra det hidtidige § 10, stk. 1.For det første skal der fremsættes begæring om rekonstruktionsbehandling fremfor anmeldelse heraf, som det var tilfældet ved betalingsstandsning. Den ændredeterminologi skal ses i lyset af, at også kreditorer kan begære en skyldner undergivetrekonstruktionsbehandling, og at der ved skifterettens stillingtagen til en sådanbegæring skal foretages en prøvelse af, om betingelserne for at indlede rekonstruk-tionsbehandling er opfyldt (dvs. at skyldneren skal være insolvent, og at kreditorskal have et krav mod skyldneren). Er det skyldneren, der fremsætter begæringenom rekonstruktionsbehandling, er der derimod normalt ikke anledning til at gåind på en sådan prøvelse, idet skyldneren ved at indgive begæringen erkender atvære insolvent, jf. herved også § 18.For det andet stilles der krav om, at skyldneren skal være insolvent, jf. § 17, stk.2 (som ikke er ændret), og § 18 (som er nyaffattet), der nærmere fastlægger,hvornår en skyldner er insolvent. Dette svarer til betingelserne for at indledekonkursbehandling, men adskiller sig fra det tidligere § 10, stk. 1, om anmeldelseaf betalingsstandsning, der efter sin ordlyd alene forudsatte, at skyldneren ikkemente sig i stand til at opfylde sine forpligtelser.



Begæring om rekonstruktionsbehandling kan indgives af skyldneren eller enkreditor.Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder som ud-gangspunkt de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle påvegne af, forpligte og tegne selskabet mv., herunder indgive begæring om rekon-struktionsbehandling. Begæring om rekonstruktionsbehandling af et aktie- elleranpartsselskab kan kun indgives af det centrale ledelsesorgan (dvs. bestyrelseneller, hvis selskabet ikke har en bestyrelse, direktionen), jf. selskabslovens § 233,stk. 1.Hvis den juridiske person er undergivet offentligt tilsyn, kan det følge af lovgiv-ningen herom, at den juridiske person skal underrette tilsynsmyndigheden ombegæringen om rekonstruktionsbehandling.I overensstemmelse med § 7 skal en begæring om rekonstruktionsbehandlingindgives skriftligt og så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummerog bopæl, det navn, hvorunder skyldneren eventuelt driver forretning (firma),skyldnerens erhvervsgren, samt hvorfra skyldnerens erhvervsvirksomhed drives.Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret (cvr-nummeret) så vidt muligt angives. Manglende overholdelse af pligterne i § 7 førerikke uden videre til afvisning af rekonstruktionsbegæringen, idet skifteretten kangive en kort udsættelse efter § 8 til at fremskaffe sådanne manglende oplysninger.Hvis skyldneren eller kreditor efter en sådan udsættelse fortsat ikke har fremlagtde nævnte oplysninger, kan skifteretten efter omstændighederne afslå at indlederekonstruktionsbehandling. Afslås en begæring om rekonstruktionsbehandling,regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretteninden tre uger efter afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandlingeller begæring om konkurs eller gældssanering, jf. § 1, stk. 2.Efter retsafgiftslovens § 37 a skal der betales 750 kr. i retsafgift ved indleveringenaf en begæring om rekonstruktionsbehandling. Betales retsafgiften ikke efter på-krav eller inden en frist, som skifteretten har fastsat, bortfalder begæringen omrekonstruktionsbehandling, jf. retsafgiftslovens § 62, stk. 1.

(51) Henvisningen til § 20 indebærer, at en kreditor ikke kan forlange skyldnerenundergivet rekonstruktionsbehandling, hvis hans fordring 1) er sikret ved betryg-gende pant i skyldnerens ejendom, 2) af tredjemand er sikret ved betryggendepant og begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling strider modvilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller 3) er uforfalden og af tredjemand er ellertilbydes sikret ved betryggende pant. Ligestillet med pant er efter stk. 2 andentilsvarende sikkerhed, og ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikkerselvskyldnerkaution.

(52) Henvisningen til § 21, stk. 1, indebærer, at skifteretten bestemmer, hvilkenbegæring der først skal behandles, hvis der samtidig er indgivet flere begæringerom rekonstruktionsbehandling.

(53) Henvisningen til § 21, stk. 2, indebærer, at rekonstruktionsbehandling ansesfor at være begæret på den dag, da den første begæring indkom til skifteretten,jf. § 1.

(54) Henvisningen til § 22, stk. 1, indebærer, at når det er skyldneren, der indgiverbegæring om rekonstruktionsbehandling, skal der vedlægges en opgørelse overaktiver og passiver samt en liste over kreditorerne. Hvis opgørelsen eller listenmangler eller er mangelfuld, kan skifteretten meddele skyldneren en frist - i al-mindelighed ikke ud over en uge - til at fremskaffe oplysningerne, jf. § 8.

(55) Henvisningen til § 23, stk. 1, indebærer, at en kreditors begæring om rekon-struktionsbehandling skal indgives i to eksemplarer og angive de omstændigheder,hvorpå begæringen støttes.

(56) Bestemmelsen bygger på det hidtidige § 10, stk. 2, om beskikkelse af tilsynunder en anmeldt betalingsstandsning.Habilitetskravene er som udgangspunkt identiske med de hidtidige krav. Dogfølger det af § 238, stk. 5, at en person, der beskikkes som tillidsmand i medføraf § 11 a, stk. 1, ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver forskyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning.Hvis en begæring ikke indeholder forslag til beskikkelse af en rekonstruktør ogen tillidsmand, er den uden virkning. Dette indebærer navnlig, at begæringen ikkekan danne grundlag for fastsættelse af en fristdag, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

(57) Skifteretten skal således straks, og uden at der er behov for at holde møde medskyldneren eller kreditorerne, beskikke en eller flere rekonstruktører og en tillids-

mand for skyldneren, jf. § 11 a. Dette svarer i det væsentlige til det hidtidige §11, stk. 1, om beskikkelse af et tilsyn for skyldneren ved anmeldt betalingsstands-ning.

(58)Dette svarer i det væsentlige til udformningen af stk. 3 om skyldneren begæringom rekonstruktionsbehandling. Heller ikke i denne situation skal der holdes etmøde med skyldneren eller kreditorerne, før skifteretten beslutter at indlede re-konstruktionsbehandling. Finder skifteretten, at det vil være hensigtsmæssigt atafholde et retsmøde, kan den indkalde hertil.

(59) På mødet kan skifteretten tage stilling til, om rekonstruktionsbehandling skalindledes. Skifteretten skal ikke indhente oplysning om skyldnerens holdning tilbegæringen, inden den indkalder til mødet.Hvis skyldneren inden mødet meddeler samtykke til indledning af rekonstruk-tionsbehandling, kan skifteretten træffe beslutning herom uden at afholde møde.Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almin-delige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte ogtegne selskabet mv. Da begæring om rekonstruktionsbehandling af et aktie- elleranpartsselskab kun kan indgives af det centrale ledelsesorgan, bør et sådant sel-skabs samtykke til en kreditors begæring om rekonstruktionsbehandling tilsvarendeforudsætte en tiltræden fra det centrale ledelsesorgan (dvs. bestyrelsen eller, hvisselskabet ikke har en bestyrelse, direktionen).

(60) Henvisningen til § 23, stk. 2, indebærer, at skifteretten i givet fald straks skallade kreditors begæring om rekonstruktionsbehandling forkynde for skyldnerenog samtidig medmindst aftens varsel skal indkalde skyldneren og vedkommendekreditor til et møde i skifteretten. Mødet i skifteretten bør så vidt muligt afholdessenest tre dage efter begæringens modtagelse. Efter § 23, stk. 3, kan forkyndelseaf begæringen om rekonstruktionsbehandling undlades, hvis skyldneren på andenmåde er gjort bekendt med den. Udebliver kreditor fra mødet, anses begæringenom indledning af rekonstruktionsbehandling for bortfaldet, jf. § 23, stk. 4. Detfølger af § 23, stk. 5, at skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse udenlovligt forfald eller skyldnerens undladelse af at give fyldestgørende svar påskifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af kreditors anbrin-gender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunnetræffe afgørelse i spørgsmålet om indledning af rekonstruktionsbehandling udenskyldnerens tilstedeværelse, kan skifteretten bestemme, at skyldneren skal frem-stilles af politiet.

(61) Henvisningen til § 23 a indebærer, at skifteretten kan give en kort udsættelsemed behandlingen af en begæring om rekonstruktionsbehandling, hvis kreditoreller skyldneren har lovligt forfald, eller ganske særlige omstændigheder i øvrigttaler for det.

(62)Bestemmelsen er ikke til hinder for, at skyldneren på den ene side gør indsigelsemod, at betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandling er opfyldt (f.eks.fordi han ikke er insolvent eller kreditors krav ikke består), og på den anden sidemeddeler samtykke til behandlingen, hvis skifteretten uanset skyldnerens indsi-gelse finder, at dette er tilfældet.Hvis begæringen om rekonstruktionsbehandling på grund af skyldnerens nægtelseaf samtykke skal anses for en konkursbegæring, skal konkursbegæringen behandlesstraks. Formålet hermed er at undgå, at skyldneren ved at protestere mod rekon-struktionsbehandlingen kan trække sagen i langdrag ved at tvinge kreditor til atbegynde forfra med at indgive en konkursbegæring og indkalde til et nyt møde.Bestemmelsen indebærer alene, at der straks skal finde en behandling af konkurs-begæringen sted, men ikke at skyldneren automatisk skal erklæres konkurs. Detteafhænger af, om de almindelige konkursbetingelser er opfyldt. Efter omstændig-hederne kan der være behov for at udsætte afgørelsen herom med henblik på, atparterne kan procedere dette spørgsmål. Hvis kreditor ikke ønsker sagen behandletsom en konkursbegæring, kan begæringen tilbagekaldes efter § 21, stk. 3.Der gælder ikke en tilsvarende regel om »konvertering« af en begæring om rekon-struktionsbehandling til en konkursbegæring for andre skyldnere, dvs. i praksisnavnlig aktie- og anpartsselskaber. Hvis betingelserne for indledning af rekon-struktionsbehandling for en sådan skyldner er opfyldt, skal skifteretten såledesindlede rekonstruktionsbehandling, uanset at skyldneren (selskabets ledelse) ikkehar samtykket heri. Skifteretten skal i så fald samtidig bestemme, at rekonstruk-tøren overtager virksomhedens ledelse, jf. § 11 a, stk. 3.



(63) Begæringen kan således ikke tilbagekaldes efter tidspunktet for skifterettensbeslutning om indledning af rekonstruktionsbehandling. Det gælder også, hvisskifterettens beslutning kæres. Har skifteretten nægtet at indlede rekonstruktions-behandling, men finder landsretten under en kære, at betingelserne herfor er op-fyldt, vil sagen normalt blive hjemvist til skifterettenmed henblik på, at skifterettenindleder rekonstruktionsbehandling. I denne situation kan begæringen om rekon-struktionsbehandling tilbagekaldes, indtil skifteretten har indledt rekonstruktions-behandling.

(64) Bestemmelsen giver mulighed for at beskikke flere rekonstruktører. Dettesvarer til, hvad der i konkurs gælder om kuratorbeskikkelse, jf. § 107, stk. 1, oghvad der antoges at gælde uden udtrykkelig lovhjemmel ved anmeldt betalings-standsning. Beskikkelse af flere rekonstruktører kan navnlig komme på tale vedstørre og mere komplicerede rekonstruktionsbehandlinger, men udgangspunkteter, at der alene beskikkes én rekonstruktør. Beskikkelsen er personlig, og f.eks.en advokatvirksomhed kan således ikke beskikkes som rekonstruktør.

(65)Baggrunden herfor er navnlig hensynet til at styrke skyldnerens og kreditorernestillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruk-tionsforslaget baserer sig på. Tillidsmanden skal være regnskabskyndig og kanf.eks. være en godkendt (statsautoriseret eller en registreret) revisor. I modsætningtil, hvad der gjaldt ved tvangsakkord, kan der kun beskikkes én tillidsmand. Be-skikkelsen er personlig, og f.eks. en godkendt revisionsvirksomhed kan såledesikke beskikkes som regnskabskyndig tillidsmand.

(66)Dette svarer til, hvad der i forhold til beskikkelse af tilsynet gjaldt ved anmeldtbetalingsstandsning, jf. det hidtidige § 11, stk. 1, 2. pkt. Om kravene til rekon-struktørens og tillidsmandens faglige kvalifikationer og den vurdering heraf, somskifteretten skal foretage ved beskikkelsen, se bet 2009 1512 s. 96 f. Skifterettenkan ved beslutningen om at beskikke en person som rekonstruktør også tagehensyn til, om den pågældende har en ansvarsforsikring, der står i rimeligt forholdtil rekonstruktionsbehandlingens omfang og karakter.

(67) Bestemmelsen bygger på § 107, stk. 1, 2. pkt., om forholdet mellem flere kura-torer under en konkursbehandling. Skifteretten kan bl.a. bestemme, at rekonstruk-tørerne kun kan træffe beslutning i fællesskab, og at det i tilfælde af uenighedmellem rekonstruktørerne er én bestemt af dem, der har det afgørende ord.

(68) Bestemmelsen svarer til det hidtidige § 15, stk. 3, om betalingsstandsning.Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om tillidsmandens antagelse af sagkyn-dig bistand. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at tillidsmanden - efteraftale med rekonstruktøren - antager en sagkyndig hjælp, hvis der i særlige tilfældemåtte være behov for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis værdisætningen afet aktiv kræver særlig brancheindsigt.

(69)Baggrunden for denne frist er, at kreditorerne på mødet forventes at tage stillingtil rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, som de skal have tilsendt enuge før mødet. Hvis rekonstruktøren skal nå at udarbejde et tilfredsstillende forslagtil en rekonstruktionsplan, kan fristen ikke være kortere end fire uger.Hvis rekonstruktøren inden afholdelsen af mødet med kreditorerne vurderer, aten videre rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, f.eks. på grund af nye regn-skabsmæssige oplysninger fra skyldneren, skal rekonstruktøren straks rette hen-vendelse til skifteretten med henblik på, at skifteretten kan træffe bestemmelseom ophør af rekonstruktionsbehandlingen, jf. § 15, stk. 1, nr. 4, og stk. 2. Hvisskifteretten inden det berammede møde træffer bestemmelse om ophør af rekon-struktionsbehandlingen, bortfalder mødet.

(70) En sådan bestemmelse kan kun træffes, hvis skyldneren er en sammenslutning,hvori ingen af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningensforpligtelser (dvs. i praksis navnlig aktie- og anpartsselskaber). Dette skyldes, atrekonstruktionsbehandling af en skyldner, der er en fysisk person eller en sam-menslutning, hvori mindst én deltager hæfter personligt og direkte for sammen-slutningens forpligtelser, altid kræver skyldnerens samtykke, jf. § 11, stk. 5.En rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, træffer afgørelsei skyldnerens forhold, jf. § 12, stk. 5 og 6.Afgørelse efter stk. 3 skal træffes af skifteretten af egen drift straks ved indlednin-gen af rekonstruktionsbehandlingen.

(71) Skifteretten skal som udgangspunkt kræve en sikkerhedsstillelse af sammestørrelse som den, der kræves efter § 27, stk. 1.

(72) Bestemmelsen svarer på dette punkt til § 27, stk. 6. Bestemmelsen er ikke tilhinder for, at rekonstruktøren kan aftale med en kreditor, at denne ud over denlovfæstede sikkerhed indestår for rekonstruktørens krav på vederlag.

(73) Begæring om yderligere sikkerhedsstillelse kan således fremsættes både i til-fælde, hvor rekonstruktionsbehandlingen indledes med skyldnerens samtykke,således at der ikke kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 4, og hvis rekonstruktørenskønner, at der er behov for yderligere sikkerhed i forhold til den, der er stilletefter stk. 4. Det kan f.eks. være aktuelt i tilfælde, hvor der er grund til at antage,at der ikke vil være dækning for rekonstruktørens og tillidsmandens honorar på§ 94-niveau i forbindelse med en efterfølgende konkurs. Der er ikke noget tilhinder for, at krav om yderligere sikkerhedsstillelse - efter rekonstruktørens be-gæring - fastsættes straks ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Kravom yderligere sikkerhedsstillelse kan dog ikke stilles som betingelse for at indlederekonstruktionsbehandlingen, og rekonstruktionsbehandlingen skal således indle-des, selv om den yderligere sikkerhed ikke stilles, men skifteretten skal i dennesituation - så snart den frist, skifteretten har fastsat for at stille den yderligeresikkerhed, er udløbet, uden at sikkerheden er blevet stillet - bestemme, at rekon-struktionsbehandlingen ophører, jf. 2. pkt.Krav om yderligere sikkerhed bør i almindelighed efterkommes, når rekonstruk-tøren begærer det, medmindre skifteretten vurderer, at skyldnerens midlerutvivlsomt dækker alle § 94-krav, herunder omkostningerne til rekonstruktørenog tillidsmanden. Skifteretten kan i den forbindelse anmode rekonstruktøren omat fremkomme med en erklæring om, hvor stor sikkerhedsstillelsen bør være.

(74) Hvis ingen kreditor ønsker at stille en krævet yderligere sikkerhed, er konse-kvensen således, at rekonstruktionsbehandlingen afsluttes, og at skyldnerens boovergår til konkursbehandling, jf. § 15, stk. 3, hvorefter skyldnerens bo tagesunder konkursbehandling, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører.Sikkerhedsstillelse efter stk. 4 og 5 kan alene anvendes til at dække omkostnin-gerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. I det omfang sikker-hedsstillelsen anvendes til dette formål, indtræder den kreditor, der har stilletsikkerheden, i kravet mod skyldneren, der i en eventuel konkurs omfattes af §94. Hvis der, efter at de nævnte omkostninger er dækket, resterer yderligere sik-kerhed, frigives denne til den kreditor, som har stillet sikkerheden.

(75) Der er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse. Det er således hensigten,at dette alene skal ske i samme begrænsede omfang, som det har været tilfældeti praksis efter det hidtidige § 11, stk. 3, om betalingsstandsning. Statskassen børsåledes ikke indestå for omkostninger, hvor sikkerhed ikke indledningsvis blevbegæret, men alene hvor sikkerhed ikke kunne indrømmes på grund af virksom-hedens daværende likviditetsvanskeligheder, selv om udsigterne til rekonstruktionblev skønnet rimelige. Skifterettens bestemmelse om statskassens indeståelse foromkostningerne kan maksimeres enten beløbsmæssigt eller til afgrænsede deleaf rekonstruktionsbehandlingen.

(76) På baggrund af § 15, stk. 3, hvorefter ophør af rekonstruktionsbehandlingmedfører konkursbehandling, medmindre skyldneren er solvent, vil en rekonstruk-tion i mange tilfælde også indebære en efterfølgende konkursbehandling. For atundgå den situation, at skyldneren eller den kreditor, der har begæret rekonstruk-tionsbehandling, ikke skulle have midler til at dække omkostninger ved en efter-følgende konkurs, fastslås det, at rekonstruktionsrekvirenten - uanset om dette erskyldneren eller en kreditor - skal stille sikkerhed for en eventuel efterfølgendekonkursbehandling, jf. § 27, stk. 1. Sikkerhed skal stilles uafhængigt af en even-tuel sikkerhedsstillelse efter stk. 4 (og/eller stk. 5). Den kan alene anvendes tildækning af omkostningerne ved konkursboets behandling (§ 93, nr. 2). Sikker-hedsstillelse indebærer, at der ikke på ny skal stilles sikkerhed for konkursomkost-ningerne, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører og skyldnerens bo overgårtil konkursbehandling, jf. § 27, stk. 2. Bestemmelsen henviser ikke til § 27, stk.3, om fritagelse for sikkerhedsstillelse for konkursomkostningerne, og skifterettenkan således ikke i forbindelse med indledning af rekonstruktionsbehandling gøreundtagelse fra kravet om sikkerhedsstillelse for konkursomkostningerne. Sikker-hedsstillelsen nedsættes imidlertid til halvdelen, hvis der efter en eventuel afsigelseaf konkursdekret kan kræves sikkerhedsstillelse efter § 27, stk. 4 og 5, om virk-somhedspanthaveres sikkerhedsstillelse.

(77)Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den hidtidige § 12 om anmeldt betalings-standsning.



(78) Undtagelsen vedrørende skyldnerens ansatte angår kun disse i deres egenskabaf »andre, der berøres«. Ansatte, der tillige har ubetalte forfaldne krav modskyldneren, skal underrettes på linje med andre kendte kreditorer.Ved »andre, der berøres«, tænkes der navnlig på kendte medkontrahenter. Pligtentil at underrette blandt andet medkontrahenter er videregående end efter det hid-tidige § 12, stk. 1. Da medkontrahenter imidlertid kan blive berørt af rekonstruk-tionsbehandlingen, selv om en aftale ikke aktuelt er misligholdt, har rekonstruk-tøren også pligt til at underrette disse.

(79) Bestemmelsen svarer i det væsentlige til de hidtidige § 12, stk. 1, 2. og 3. pkt.,om anmeldt betalingsstandsning.

(80)Bestemmelsen bygger på det hidtidige § 12, stk. 3, om anmeldt betalingsstands-ning.

(81) Andre, der berøres af rekonstruktionsplanen, skal ikke have tilsendt forslagettil rekonstruktionsplan, da det alene er kreditorerne, der skal stemme om vedta-gelsen heraf.Der er ikke knyttet særlige retsvirkninger til, at rekonstruktøren overskrider fristen.En overskridelse af fristen kan imidlertid efter omstændighederne føre til afsæt-telse af den pågældende, jf. § 11 g, og forholdet kan indgå i skifterettens vurde-ringsgrundlag i forbindelse med anmodning om beskikkelse af den pågældendesom rekonstruktør i andre sager.

(82) Det skal således fremgå, om der lægges op til en rekonstruktion i form af entvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse, jf. § 10, og i givet fald hvilkentype af tvangsakkord efter § 10 a der i givet fald sigtes mod, og/eller om derlægges op til virksomhedsoverdragelsemed hensyn til hele skyldnerens virksom-hed eller med hensyn til en del heraf, jf. § 10 b.

(83) Regnskabsmæssige forhold i den virksomhed, der er under rekonstruktionsbe-handling, kan betyde, at det ikke altid er muligt at have en sådan balance klarsenest en uge før mødet med kreditorerne. Af stk. 4, 2. pkt., fremgår det imidlertid,at balancen skal foreligge senest på mødet med kreditorerne.

(84)Det kan f.eks. være oplysning om, at skyldneren skal have en vis kapitaltilførseleller bør afvikle en del af virksomheden.

(85)Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldnerens samtykke fore-ligger dermed i og med, at rekonstruktøren fremsætter forslaget.Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almin-delige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte ogtegne selskabet mv. (i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtaget ledelsenaf virksomheden).Rekonstruktøren skal påse, at skyldneren tiltræder forslaget til rekonstruktionsplan(i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtaget ledelsen af virksomheden).Der gælder ikke formkrav til skyldnerens tiltrædelse, der f.eks. kan foreligge iform af skyldnerens underskrift på forslaget.

(86) Tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver skal omfatte både frie ogpantsatte aktiver. Aktiver af samme type, der er pantsat samlet, kan vurderessamlet. Vurderingen skal indeholde tillidsmandens opfattelse af, hvad skyldnerensaktiver i den konkrete situation realistisk kan forventes at kunne indbringe vedsalg. Ved vurderingen må tillidsmanden som udgangspunkt lægge til grund, atde vurderede genstande skal sælges inden for en relativt kort periode. Da formåletmed rekonstruktionen er at sikre virksomhedens fortsatte drift, er udgangspunktetfor vurderingen aktivernes værdi i fortsat drift (going concern). Er det imidlertidklart, at et aktiv ikke vil indgå i den videre drift og derfor skal sælges fra på andenmåde end ved en virksomhedsoverdragelse,må vurderingen ske under hensyntagenhertil.Tillidsmandens vurdering af aktiverne kan også anvendes før fremsendelsen tilkreditorerne, f.eks. i forbindelse med en fastsættelse af et pantsat aktivs værdiforetaget af skifteretten efter § 12 e. Erklæringen fra rekonstruktøren og tillids-manden om rekonstruktionsplanens gennemførlighed angår, om et salg af (en delaf) virksomheden er realistisk, og/eller om en tvangsakkord antages at kunne føretil, at kreditorerne får en efter skyldnerens forhold passende dividende inden foracceptable frister. Både rekonstruktøren og tillidsmanden kan i den forbindelsegive udtryk for, hvilke forudsætninger der efter deres opfattelse skal være opfyldtfra f.eks. kreditorernes side for, at den foreslåede rekonstruktionsplan skønnes atvære realistisk. Sådanne tilkendegivelser kan bl.a. tillægges betydning ved en

senere vurdering af, om der foreligger væsentligt ændrede forudsætninger forrekonstruktionsplanen, jf. § 11 f, stk. 2.Rekonstruktøren bør kun fremlægge et forslag til rekonstruktionsplan, hvis hanskønner, at planen er gennemførlig. Bestemmelsen om, at rekonstruktøren skalafgive en erklæring om den foreslåede plans gennemførlighed, tager såledesnavnlig sigte på, dels at rekonstruktøren udtrykkeligt forholder sig hertil, dels atder kan knyttes forudsætninger mv. til rekonstruktørens skøn over planens gen-nemførlighed. Hvis rekonstruktøren finder, at ingen rekonstruktionsplan vil væregennemførlig, skal han straks give skifterettenmeddelelse om, at rekonstruktions-behandlingen efter rekonstruktørens opfattelse er udsigtsløs, jf. § 15, stk. 1, nr.4, og stk. 2.

(87)Ophører rekonstruktionsbehandlingen, følger det at § 15, stk. 3, at skyldnerensbo samtidig skal tages under konkursbehandling.Da der imidlertid ikke er stillet mere specifikke krav til kvaliteten af de oplysnin-ger, der skal indgå i forslaget til rekonstruktionsplan, bør skifteretten kun træffebeslutning om ophør af rekonstruktionsbehandlingen, hvis oplysningerne heltmangler, eller hvis det er åbenbart, at de fremlagte oplysninger på væsentligepunkter er mangelfulde. Se hertil U 2011 2801 V.

(88)Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldneren er dermed til stedei og med, at rekonstruktøren er til stede.

(89) Der gælder ikke en regel om en tilsvarende udeblivelsesvirkning, hvis rekon-struktøren eller tillidsmanden udebliver. Der er således ikke noget til hinder for,at kreditorerne stemmer om forslaget til rekonstruktionsplan, uden at rekonstruk-tøren og/eller tillidsmanden er til stede i skifteretten (i tilfælde, hvor rekonstruk-tøren ikke har overtaget ledelsen af virksomheden). Ofte vil det dog formentligvære mere hensigtsmæssigt at træffe beslutning om en kort udsættelse af mødet.Skifteretten kan endvidere efter omstændighederne træffe beslutning om at afsætterekonstruktøren/tillidsmanden og udnævne en ny (jf. § 11 g), og udeblivelsen kanindgå i skifterettens vurdering af, om den pågældende skal udpeges som rekon-struktør eller tillidsmand i andre sager.Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldneren er dermed udeble-vet, hvis rekonstruktøren ikke er repræsenteret på mødet. Skyldes udeblivelsenikke lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen op-hører.Hvis der er behov for, at den hidtidige ledelse deltager i mødet, kan skifteretteni medfør af § 12, stk. 4, tilsige de pågældende til at møde for skifteretten. Hvisde pågældende trods lovlig tilsigelse udebliver uden lovligt forfald, kan skifterettenanvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.

(90) Der gælder ikke begrænsninger i adgangen til at foretage ændringer, og derstilles således ikke krav om identitet mellem rekonstruktørens forslag og denplan, der vedtages påmødet. Den vedtagne plan kan eventuelt ændres efterfølgendepå et andet møde, jf. § 11 f, stk. 2.

(91)Reglen indebærer, at to betingelser skal være opfyldt for at forkaste rekonstruk-tørens forslag til rekonstruktionsplan. For det første skal der blandt de kreditorer,der er repræsenteret på mødet, være et simpelt flertal (opgjort efter beløb), derstemmer imod. For det andet skal dette flertal repræsentere mindst 25 pct. af detsamlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Er blot én afdisse betingelser ikke opfyldt, er rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplanvedtaget.

(92) For ændringsforslag gælder således de samme to betingelser som efter 1. pkt.,blot med omvendt fortegn, dvs. de to betingelser skal være opfyldt for at vedtageændringsforslag til rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan. Der skal så-ledes for det første blandt de kreditorer, der er repræsenteret på mødet, være etsimpelt flertal (opgjort efter beløb), der stemmer for ændringsforslaget. For detandet skal dette flertal repræsentere mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,der ved repræsentation ville give stemmeret. Er blot én af disse betingelser ikkeopfyldt, er ændringsforslaget ikke vedtaget.Baggrunden for afstemningsreglerne er, at det ikke er ualmindeligt, at kreditorerpå et så tidligt stadium undlader at give møde på kreditormøder, hvis de i øvrigter tilfredse med det tilsendte materiale. Bestemmelsen sikrer, at en mindre kredi-torgruppe (dvs. en kreditorgruppe, der repræsenterer mindre end 25 pct. af det



samlede kendte beløb, der giver stemmeret) hverken kan stoppe rekonstruktions-behandlingen (ved at forkaste rekonstruktionsforslaget) eller ændre rekonstruktø-rens forslag til rekonstruktionsplan, der før mødet er udsendt til samtlige kendtekreditorer.Afstemningsreglerne indebærer bl.a., at hvis mindre end 25 pct. af det samledekendte beløb, der giver stemmeret, er repræsenteret på mødet - herunder i densærlige situation, at ingen stemmeberettiget kreditor er repræsenteret på mødet -skal rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan anses for vedtaget.

(93) Denne henvisning indebærer, at der altid stemmes efter fordringernes beløb.Der er ikke stemmeret på en fordring eller en del af en fordring, som uanset af-stemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ellerpå den del af en fordring, som efter skifterettens skøn dækkes af pant eller andensikkerhed. Der er heller ikke stemmeret på fordringer, der tilhører skyldnerensnærstående. Det kan dog efter omstændighederne være vanskeligt på et så tidligttidspunkt som mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplan atskønne over, i hvilket omfang en fordring kan forventes at opnå dækning i eneventuel konkurs. Skifteretten bør i givet fald anlægge et forsigtighedsprincip,således at stemmeret kun afskæres, hvis fordringen eller den pågældende del affordringen med høj grad af sikkerhed vil opnå enten fuld eller ingen dækning ien eventuel konkurs.Kreditorerne kan lade sig repræsentere på mødet af en rettergangsfuldmægtig.Der er ikke noget til hinder for, at en kreditor giver rekonstruktøren rettergangs-fuldmagt, hvis rekonstruktøren efter retsplejelovens § 260, herunder stk. 9 omskiftebehandlinger, kan repræsentere kreditor i retten.

(94)Ophører rekonstruktionsbehandlingen, følger det af § 15, stk. 3, at skyldnerensbo samtidig skal tages under konkursbehandling.

(95) Dette er naturligvis kun relevant, hvis der vedtages en rekonstruktionsplan,således at rekonstruktionsbehandlingen fortsætter. Beskikkelse af mere end énrekonstruktør kan navnlig komme på tale ved større og mere komplicerede rekon-struktionsbehandlinger, eventuelt efter anmodning fra en kreditor, der ikke varinddraget i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.Det er kun på mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplan - ogpå et eventuelt møde om ændring af en vedtaget rekonstruktionsplan, jf. § 11 f,stk. 2 - at skifteretten kan beslutte at forøge antallet af rekonstruktører.

(96) Udsættelse kan ske, selv om der ikke foreligger et rekonstruktionsforslag påmødet, jf. Fm 2011 288 V.

(97) Fristen for indsendelse af redegørelsen regnes fra indledning af rekonstruktions-behandlingen og forlænges således ikke, uanset om kreditormødet har været udsatefter § 11 e, stk. 5. I forbindelse med, at rekonstruktøren indsender redegørelsentil skifteretten, bør rekonstruktøren anmode skifteretten om at beramme mødetom afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. § 13, stk. 1, da dette møde skalholdes senest seks måneder efter mødet med kreditorerne om forslaget til rekon-struktionsplan (jf. note ad § 13, stk. 1). Skifteretten kan straks ved berammelsenaf mødet bekendtgøre dette i Statstidende, jf. § 13, stk. 3, selv om materialet tilmødet først skal foreligge 14 dage før mødet. Det bør da fremgå af indkaldelsen,at materialet først ligger til gennemsyn i skifteretten på dette tidspunkt.

(98) Væsentlige ændringer i forudsætningerne for rekonstruktionsplanen kan f.eks.være oplysninger, der afslører uforudsete forhindringer for gennemførelsen afden vedtagne rekonstruktionsplan, oplysninger om skyldnerens forhold, der inde-bærer, at den vedtagne plan ikke længere kan anses for rimelig, eller oplysninger,der peger på helt andre - og bedre - muligheder for rekonstruktion af virksomhe-den.

(99)Dette indebærer navnlig, at rekonstruktøren senest en uge før mødet skal sendekreditorerne og skifteretten et forslag til rekonstruktionsplan (jf. § 11 c, stk. 1),og at planen skal vedtages på ny. Hvis rekonstruktøren undtagelsesvis finder, atder på trods af de væsentligt ændrede forudsætninger for planen ikke er behovfor ændringer, kan han fremsende den tidligere vedtagne plan med bemærkningherom.Rekonstruktørens forslag til ny rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren(medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden) og vedlæggesen erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om planens gennemførlighed(jf. § 11 c, stk. 3).

Skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet (jf. §11 d). Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed,træffer han afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldneren er dermed til stede iog med, at rekonstruktøren er til stede. Udebliver skyldneren uden lovligt forfaldfra mødet med kreditorerne, følger det af § 11 d, stk. 2, at skifteretten skal bestem-me, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre retten på mødet bestem-mer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden.Hvis det fremsendte forslag til (ny) rekonstruktionsplan (eller et ændret forslag,jf. § 11 e, stk. 1, 2. pkt.) ikke vedtages på mødet (efter afstemningsreglerne i §11 e, stk. 2) og der dermed ikke blandt kreditorerne er den fornødne opbakningtil at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen, bestemmer skifteretten, at rekonstruk-tionsbehandlingen skal ophøre (jf. § 11 e, stk. 3). Henvisningen til § 11 e, stk. 4,indebærer, at skifteretten (hvis rekonstruktionsbehandlingen fortsætter) kan be-skikke en eller flere yderligere rekonstruktører eller en anden tillidsmand.

(100)Kravet om, at der skal foreligge særlige grunde, svarer til § 114, stk. 1, 1. pkt.,om skifterettens adgang til at afskedige en kurator i et konkursbo Særlige grunde,der kan danne grundlag for afsættelse af rekonstruktøren, kan bl.a være, at rekon-struktøren tilsidesætter sine pligter ved behandlingen af rekonstruktionsbehand-lingen, f.eks. hvis rekonstruktøren udebliver fra mødet med kreditorerne om for-slaget til rekonstruktionsplan, herunder navnlig hvis skifteretten har bestemt, atrekonstruktøren skal overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed. Det sammegælder, hvis det viser sig, at rekonstruktøren er ukyndig, urimeligt langsom elleri øvrigt præsterer en utilfredsstillende sagsbehandling.Selv om der i de fleste sager, hvor bestemmelsen bliver relevant, formentlig vilforeligge en begæring om at afsætte rekonstruktøren enten fra skyldneren elleren kreditor, kan skifteretten - svarende til hvad der gælder om afsættelse af kuratori konkurs, jf. § 114, stk. 1 - også af egen drift afsætte en rekonstruktør. Det erderfor principielt ikke afgørende, om skyldneren og et flertal af kreditorerne ønskerat beholde den pågældende rekonstruktør, men en oplysning herom er i alminde-lighed ensbetydende med, at der ikke er grundlag for at afsætte rekonstruktøren.Afsættelse kan efter omstændighederne ske uden afholdelse af særskilt mødeherom i skifteretten, men rekonstruktøren, skyldneren og kreditorerne skal giveslejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, inden skifteretten træffer afgørelse.

(101) Dette indebærer, at en afsat rekonstruktør har pligt til at aflevere dokumentervedrørende rekonstruktionsbehandlingen til skifteretten.

(102) Hvis rekonstruktionen er blevet indledt efter skyldnerens begæring, og derefterfølgende er blevet truffet bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtageledelsen af virksomheden, kan skifteretten anmode kreditorerne om samlet ellerenkeltvis at komme med forslag til en rekonstruktør inden for fristen.Der er ikke noget til hinder for, at andre, f.eks. den, der har anmodet om afsættelseaf en rekonstruktør (hvis det er en anden end den, der har fremsat begæring omrekonstruktionsbehandling), fremsætter forslag til beskikkelse af en ny rekonstruk-tør.Skifteretten er ikke bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, somfremkommer. Hvis der er beskikket flere rekonstruktører og kun en eller nogleaf disse afsættes, kan skifteretten også undlade at erstatte en eller flere af de afsatterekonstruktører, således at rekonstruktionsbehandlingen herefter fortsætter medden eller de resterende rekonstruktører.Overskrides fristen, uden at der indkommer nogen forslag, eller fremkommer derkun forslag til rekonstruktører, der ikke har de fornødne kvalifikationer, må re-konstruktionsbehandlingen ophøre, hvis samtlige rekonstruktører er blevet afsat,jf. stk. 3.

(103) Også i denne situation gælder det således bl.a., at hvis alle rekonstruktører erfratrådt, skal der udpeges mindst én ny rekonstruktør, hvis rekonstruktionsbehand-lingen skal fortsætte.

(104) Tillidsmanden kan således afsættes, hvis særlige grunde taler for det (stk. 1,1. pkt.), og skal i givet fald aflevere relevante dokumenter til skifteretten (stk. 1,2. pkt.), og der skal indhentes forslag til udpegning af ny tillidsmand (stk. 2).Disse regler gælder også, hvis tillidsmanden ønsker at fratræde (stk. 4). Derimodfinder stk. 3 ikke anvendelse på tillidsmanden, idet skifteretten om fornødent afegen drift udpeger en ny tillidsmand.

(105) Bestemmelsen indebærer, at den kreditor, der har begæret rekonstruktionsbe-handling, uden at betingelserne for rekonstruktionsbehandling var opfyldt, og



dette kunne være undgået ved fornøden agtpågivenhed, skal betale skyldnerenerstatning for tab og godtgørelse for tort uden hensyn til, om rekonstruktionsbe-handling er indledt (§ 28, stk. 1).Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis det viser sig, at fordringen ikke bestod,indtræder ansvar, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede rekonstruktions-behandling (§ 28, stk. 2).Bestemmelsen indebærer endelig, at skifteretten under særlige omstændighederkan bestemme, at en kreditors begæring om rekonstruktionsbehandling kun kantages til følge, hvis der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelterstatningsansvar (§ 28, stk. 3).Det følger af § 242 a, at krav om erstatning og godtgørelse skal fremsættes overfor skifteretten eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt,da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.

(106)Bestemmelsen bygger på det hidtidige § 15, stk. 1, om anmeldt betalingsstands-ning.

(107) Som eksempler på dispositioner, der kun må foretages med rekonstruktørenssamtykke, kan nævnes større vareindkøb, der ikke er led i den daglige drift, salgaf fast ejendom eller værdifulde maskiner og nedlæggelse eller bortforpagtningaf en væsentlig del af virksomheden.Om rekonstruktørens samtykke til fyldestgørelse i aktiver, der er omfattet fyldest-gørelsesforbudet, se § 12 c, stk. 1, nr. 4.Om rekonstruktørens samtykke til videreførelse af gensidigt bebyrdende aftalerog til opsigelse heraf, se §§ 12 o og 12 t.

(108) Sådanne dispositioner skal således vedtages af kreditorerne som led i behand-lingen af et rekonstruktionsforslag, jf. § 13 d.

(109)Bestemmelsen svarer til det hidtidige § 15, stk. 2, om anmeldt betalingsstands-ning.

(110) Skyldneren skal således meddele skifteretten alle oplysninger, som er nødven-dige for behandling af rekonstruktionen, jf. § 100, og skifteretten kan, hvisskyldneren ikke opfylder oplysningspligten, anvende samme tvangsmidler somover for modvillige vidner, jf. § 103.Henvisningen til § 105, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at § 100, jf. § 103, anvendes påmedlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab elleranpartsselskab og på revisor samt på personer, der tidligere har beklædt dissehverv, hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation. Hen-visningen til § 105, stk. 2, indebærer, at skifteretten kan bestemme, at § 100, jf.§ 103, også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller orga-nisationens nærstående.Henvisningen til § 112 indebærer, at rekonstruktøren i samme omfang som enkurator i konkurs kan anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar foged-forretning om aktiver og papirer mv., der tilhører skyldneren. Der er alene taleom en kompetenceregel, som henlægger kompetencen til skifteretten, og en an-modning skal i øvrigt behandles efter retsplejelovens regler om umiddelbare fo-gedforretninger. Rekonstruktøren er ikke tillagt nogen kompetence til at råde overskyldnerens ejendele. Medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen afskyldnerens virksomhed, kan rekonstruktøren således kun efter anmodning fraskyldneren eller med skyldnerens tiltræden anmode skifteretten om at iværksætteen umiddelbar fogedforretning efter § 112. Reglen indskrænker heller ikkeskyldnerens muligheder for på egen hånd at anmode fogedretten om at foretageen umiddelbar fogedforretning (i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtagetledelsen af virksomheden).

(111)Heri ligger, at rekonstruktøren har tegningsret og også i øvrigt træffer afgørelsei sammenslutningens forhold. Reglen indebærer, at så længe rekonstruktøren harovertaget ledelsen af virksomheden, jf. om ophør § 12 b, stk. 3, og § 15 a, er detalene rekonstruktøren, der kan træffe afgørelse i sammenslutningens forhold.

(112) Heri ligger, at rekonstruktøren tegner sammenslutningen og træffer afgørelsei dens forhold bortset fra beslutning om forhold, det efter de selskabsretlige reglerikke tilkommer ledelsen at træffe beslutning om.Reglen indebærer, at så længe rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksom-heden, er det alene rekonstruktøren, der kan træffe afgørelse i sammenslutningensforhold, i det omfang denne kompetence tilkommer sammenslutningens ledelses-organer.

Rekonstruktøren kan endvidere udpege en ny revisor, uden at generalforsamlingenskal inddrages. Ved rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomhedenfratræder en valgt revisor ikke, men rekonstruktøren kan under rekonstruktions-behandlingen udpege en anden revisor, selv om revisor efter de selskabsretligeregler vælges af generalforsamlingen.Rekonstruktøren kan derimod ikke træffe beslutning om andre forhold, som dettilkommer generalforsamlingen at træffe beslutning om (eksempelvis vedtægts-ændringer). I sammenslutninger, der er registreret i Erhversstyrelsen, beholdergeneralforsamlingen således som udgangspunkt sine beføjelser til at træffe beslut-ninger.

(113) Hvis generalforsamlingen træffer en beslutning, som rekonstruktøren ikkesamtykker i, betragtes den pågældende beslutning som virkningsløs.Reglen indebærer ifølgemotiverne, FT 2009-10 L 199 103, at generalforsamlingenog rekonstruktøren i forhold, der henhører under generalforsamlingens kompeten-ce, har en »gensidig vetoret«. Komm 205 f. stiller sig tvivlende over for, omdenne retstilstand er forenelig med EU-kapitaldirektivet (Rdir 77/91). I sammeretning Søren Friis Hansen U 2010 B 401 ff., men anderledes Lasse HøjlundChristensen U 2011 B 117.Rekonstruktøren indtræder i ledelsens rettigheder og pligter, og rekonstruktørenhar derfor bl.a. pligt til at anmelde relevante beslutninger, der er truffet af gene-ralforsamlingen, hvis rekonstruktøren samtykker i beslutningen.Hvis skyldneren er et kapitalselskab, skal en rekonstruktør, der har overtaget le-delsen af virksomheden, lede selskabet i overensstemmelsemed relevant selskabs-retlig lovgivning og er herved undergivet de samme rettigheder og pligter, sompåhviler kapitalselskabets ledelsesorganer. Rekonstruktøren kan dog ikke indtrædei bemyndigelser efter de selskabsretlige regler, som generalforsamlingen har givetden tidligere ledelse (eksempelvis til at foretage kapitalforhøjelser).Erhvervsstyrelsen kan tillade, at selskabets årsrapport først indsendes efter rekon-struktionsbehandlingens ophør, jf. årsregnskabslovens § 140, stk. 1.Endvidere gælder for aktie- og anpartsselskaber, at der ikke kan foretages regi-streringer vedrørende selskabet bortset fra ændringer, som er vedtaget af general-forsamlingen med rekonstruktørens samtykke, så længe rekonstruktøren harovertaget ledelsen, jf. selskabslovens § 233, stk. 5. Da der ikke er registreret enledelse, når rekonstruktøren har overtaget ledelsen, kan der endvidere ikke fore-tages ændringer vedrørende ledelse. Hvis der udpeges en anden rekonstruktør,kan dette naturligvis registreres.Generalforsamlingen kan ikke vælge medlemmer til selskabets ledelsesorganer,så længe rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden. Valg af med-lemmer til selskabets ledelse kan dog ske, hvis valget sker i så nær tilknytning tilrekonstruktionsbehandlingens ophør, at valget kan anmeldes til registreringsamtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør eller umiddelbart herefter.Dette har betydning i de tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingen ophører,fordi der stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsak-kord, eller i øvrigt fordi skyldneren ikke er insolvent. I disse situationer får sam-menslutningens ledelsesorganer deres kompetence til at handle på selskabetsvegne tilbage, når rekonstruktionsbehandlingen ophører. Hvis der ikke er valgten ny ledelse inden rekonstruktionsbehandlingens ophør, bør rekonstruktøren omnødvendigt foranledige, at der indkaldes til en generalforsamling med henblik påvalg af ny ledelse, jf. også § 15 a. Den ledelse, der fratrådte, da rekonstruktørenovertog ledelsen af virksomheden, kan anmeldes som genindtrådt ved rekonstruk-tionsbehandlingens ophør, hvis der ikke på det tidspunkt er valgt en ny ledelse.Hvis rekonstruktonsbehandlingen ophører af andre grunde, tages sammenslutnin-gen straks under konkursbehandling, jf. § 15, stk. 3, og i så fald er valg eller an-meldelse af ledelse ikke relevant, idet sammenslutningen da bliver et konkursbo,som kurator råder over.

(114) Ved rekonstruktørens registrering bliver medlemmerne af de hidtidige ledel-sesorganer registreret som fratrådt, og tegningsreglen ændres, så det alene er re-konstruktøren, der kan forpligte selskabet.

(115)Bestemmelsen skal ses i sammenhængmed § 11 a, stk. 3, hvorefter rekonstruk-tøren automatisk overtager ledelsen af virksomheden, hvis skyldneren ikke harsamtykket i rekonstruktionsbehandling.Rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke kan kun indledes i forholdtil en skyldner, der ikke er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst



én af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.Muligheden for at indlede rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykkeomfatter i praksis navnlig aktie- og anpartsselskaber.Reglen finder således anvendelse i tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingener indledt med skyldnerens samtykke. Det er også efter bestemmelsen et krav, atskyldneren ikke er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst én afdeltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Ipraksis er bestemmelsen således navnlig relevant for aktie- og anpartsselskaber.Bestemmelsen tager navnlig sigte på situationer, hvor kreditorerne og/eller rekon-struktøren ikke er enige i de forretningsmæssige dispositioner, som skyldneren(dvs. i praksis selskabets ledelse) foretager, eller hvor skyldneren ikke ønsker atmedvirke til den rekonstruktionsplan eller det rekonstruktionsforslag, som rekon-struktøren udarbejder. Bestemmelsen kan dog også anvendes i andre tilfælde,f.eks. hvis rekonstruktøren eller kreditorerne ikke har tillid til, at skyldnerenmedvirker loyalt til gennemførelsen eller oplever, at skyldneren modarbejder re-konstruktionsarbejdet. Det samme gælder, hvis skyldnerens ledelse fratræder, ogder ikke hurtigt udpeges en ny ledelse.Hvis en kreditor eller rekonstruktøren mener, at der er fare for, at skyldneren vilråde over ejendele til skade for kreditorerne, kan den pågældende efter den meresummariske procedure i § 12 b indgive begæring til skifteretten om, at rekonstruk-tøren foreløbig skal overtage ledelsen af virksomheden.Kravet om, at anmodningen om overtagelse skal komme fra kreditorer, der tilsam-men repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsen-tation giver stemmeret, svarer til det krav, der som minimum skal til for atnedstemme eller ændre rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, jf. § 11e.Med hensyn til, hvilke kreditorer der har stemmeret, og med hvilke beløb, finder§ 13 d, stk. 2-4, om afstemning om rekonstruktionsforslaget tilsvarende anvendel-se.

(116) Hvis sammenslutningens ledelse er fratrådt, uden at der er udpeget en ny le-delse, kan begæringen behandles uden indkaldelse af skyldneren, men den hidti-dige ledelse bør dog så vidt muligt underrettes ommødet. Fremsættes begæringenpå mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplan eller på et seneremøde i skifteretten, hvortil de pågældende er indkaldt, kan begæringen endviderebehandles på dette møde uden yderligere varsel. Skifteretten bør dog så vidt muligtorienteres forud for, at en sådan begæring fremsættes på mødet. Sammenslutnin-gens ledelse må således i princippet fra og med mødet med kreditorerne om for-slaget til rekonstruktionsplan altid være forberedt på, at spørgsmålet om, hvorvidtder skal træffes beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen, kan blivetaget op under et møde i skifteretten, hvortil skyldneren, kreditorerne og rekon-struktøren er indkaldt. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en begæring kanindgives før mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplan, menden kan ikke blive behandlet før.

(117) Reglen indebærer, at forslaget om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsenaf virksomheden, er vedtaget, medmindre et flertal af de stemmeberettigede kre-ditorer stemmer mod. Heri ligger også, at formel afstemning er ufornøden, hvisingen af de kreditorer, der er repræsenteret på mødet, er uenige i begæringen.Begæringen om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, kantilbagekaldes af den, der har fremsat den, indtil skifteretten har truffet afgørelse.Hvis begæringen er fremsat af flere kreditorer i fællesskab, kan hver kreditor til-bagekalde begæringen for sit vedkommende, indtil skifteretten har truffet afgørelse.

(118) Bestemmelsen er kun relevant i tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingener indledt med skyldnerens samtykke, og hvor skifteretten ikke i medfør § 12 ahar bestemt, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed.Ligesom efter § 11 a, stk. 3, og § 12 a er det også efter denne regel et krav, atskyldneren ikke er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst én afdeltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.Bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor der er et presserende behov for atgribe ind over for skyldneren (dvs. i praksis selskabets ledelse). Bestemmelsenkan efter omstændighederne anvendes, hvis det ikke har været muligt at forkyndebegæringen om rekonstruktionsbehandlingen for skyldneren (selskabets ledelse),herunder hvis det på baggrund af oplysning om, at skyldnerens ledelse ikke har

kunnet lokaliseres, må antages, at der er fare for, at der disponeres til skade forkreditorerne.En beslutning efter reglen kan - i modsætning til en beslutning efter § 12 a omrekonstruktørens varige overtagelse af ledelsen af skyldnerens virksomhed - ogsåtræffes før mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplan, jf. § 11e.Der gælder ikke særlige krav til, hvem der kan fremsætte begæring om, at skifte-retten bestemmer, at rekonstruktøren foreløbigt skal overtage ledelsen af virksom-heden. Beslutning herom kan derfor f.eks. træffes efter anmodning fra rekonstruk-tøren, en kreditor, skyldneren selv (ledelsen) eller undtagelsesvis af skifterettenaf egen drift.

(119) Underretning af skyldnerens hidtidige ledelse kan ske ved underretning tilethvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet.

(120) Der er ikke knyttet retsvirkninger til, at skifteretten oversidder fristen på touger, og rekonstruktørens midlertidige overtagelse af ledelsen af virksomhedenberøres således ikke heraf.

(121) Bestemmelsen indebærer, at en beslutning efter § 12 b altid skal følges op afprøvelse efter § 12 a. Ved denne prøvelse gælder kravet om, at der skal foreliggeen begæring fra rekonstruktøren eller fra kreditorer, der repræsenter mindst 25pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret (§ 12a, stk. 1), om afholdelse af møde i skifteretten (§ 12 a, stk. 2), og om kreditorernesafstemning (§ 12 a, stk. 3). Den tilsvarende anvendelse af § 12 a, stk. 2, indebærer,at også skyldnerens hidtidige ledelse skal være indkaldt til mødet i skifteretten,for at en begæring om rekonstruktørens varige overtagelse af ledelsen af virksom-heden kan behandles. Indkaldelse af skyldnerens hidtidige ledelse kan ske vedunderretning til ethvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet. Denhidtidige ledelse kan endvidere anses for indkaldt, hvis skyldneren forud forskifterettens beslutning efter § 12 b har modtaget indkaldelse til det pågældendemøde.Hvis der ikke træffes beslutning om rekonstruktørens varige overtagelse af ledelsenefter § 12 a (herunder fordi der ikke fremkommer en begæring herom, der opfylderkravene i § 12 a, stk. 1), bestemmer skifteretten, at rekonstruktørens foreløbigeovertagelse af ledelsen ophører. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der erregistreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren registrere ophøret i styrelsensit-system. Ved ophøret får sammenslutningens ledelse igen kompetence til attegne sammenslutningen i overensstemmelse med de tegningsregler, der gælderfor sammenslutningen.

(122) Reglerne indebærer, at skyldnerens kreditorer som udgangspunkt er afskåretfra at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver gennem individualforfølgning,når der er iværksat en rekonstruktionsbehandling.De bygger bl.a. på de hidtidige §§ 16 og 16 a om adgangen til fyldestgørelse underanmeldt betalingsstandsning og § 171 om adgangen til fyldestgørelse undertvangsakkord, men er på en række punkter videregående end disse.

(123) I modsætning til forslaget i bet 2009 1512 angives det specifikt, at forbuddetangår arrest og udlæg (samt brugspanteret), hvilket imidlertid indholdsmæssigtsvarer til Konkursrådets forslag. Endvidere ophører en allerede etableret rådig-hedsberøvelse, herunder brugspanteret. Konkursrådets forslag i betænkningenmedtog kun en sådan regel for så vidt angår rådighedsberøvelse efter retspleje-lovens § 520, stk. 2, om administration af udlagt fast ejendom mv.Det generelle fyldestgørelsesforbud indebærer, at den hidtidige sondring mellem(uomstødelige) pantefordringer og andre fordringer, jf. den hidtidige § 16, stk.1, 2. pkt., ikke er overført til rekonstruktionsbehandling. Forbuddet efter stk. 1,der dog begrænses af bestemmelserne i stk. 2-5, gælder således både i forhold tilsikrede og usikrede fordringer.Den væsentligste ændring i forhold til de hidtidige regler om anmeldt betalings-standsning og tvangsakkord er således, at også uomstødelige panterettighederomfattes af fyldestgørelsesforbuddet. Endvidere afskaffedes skifterettensmulighedfor konkret at bestemme, at der kunne foretages rådighedsberøvelse, og at en al-lerede foretaget rådighedsberøvelse ikke skulle ophøre ved anmeldelse af beta-lingsstandsning.Reglen begrænser alene adgangen til fyldestgørelse i skyldnerens aktiver. Dener således f.eks. ikke til hinder for tilbagetagelse af en salgsgenstand solgt medgyldigt ejendomsforbehold, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Bestem-



melsen er heller ikke til hinder for gennemførelse af en ind- eller udsættelsesfor-retning mod skyldneren, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Adgangentil i forbindelse med en tilbagetagelse af en genstand solgt med ejendomsforbeholdeventuelt at foretage udlæg i skyldnerens aktiver, jf. kreditaftalelovens § 35, be-grænses derimod på samme måde som andre udlæg.

(124) For så vidt angår udlæg foretaget før rekonstruktionsbehandlingens indledning,gælder, at udlæg, der er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, bortfalder,jf. § 12 i (som henviser til bl.a. § 71), og § 12 j, stk. 2, 1. pkt. Samme regel gælderom udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående (som defineret i §2) er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, atskyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent, jf. § 71, stk.2.

(125) Reglen, som svarer til § 31, stk. 4, der gælder i konkurs, indebærer både, atskyldnerens ejendom ikke efter rekonstruktionsbehandlingens indledning kantages til brugeligt pant, og at et allerede etableret brugspanteforhold ophører vedrekonstruktionsbehandlingens indledning.

(126) Reglen er kun relevant, i det omfang udlægget ikke er bortfaldet. Reglen erdermed i praksis relevant for udlæg foretaget senest tre måneder før fristdagen.Reglen indebærer både, at rådighedsberøvelse på grundlag af udlægget ikke kaniværksættes, og at en allerede iværksat rådighedsberøvelse ophører, således atskyldneren igen får rådigheden over det pågældende aktiv. Reglen har navnligbetydning for rådighedsberøvelse efter retsplejelovens § 520 eller § 523. Reglengælder ikke for udlæg i fordringer, jf. stk. 2.

(127) Ligesom nr. 3 er reglen kun relevant, i det omfang udlægget ikke er bortfaldet.Reglen er dermed i praksis relevant for udlæg foretaget senest tre måneder førfristdagen. Reglen indebærer, at tvangsauktion, herunder ny auktion i medfør afretsplejelovens § 576, ikke uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke kanforetages efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. En tvangsauktion, derer gennemført før rekonstruktionsbehandlingens indledning, står imidlertid vedmagt, hvis der ikke begæres ny auktion i medfør af retsplejelovens § 576. Reglengælder ikke for udlæg i fordringer, jf. stk. 2.Reglen gælder kun fyldestgørelse uden skyldnerens og rekonstruktørenssamtykke. Tvangsauktion, herunder ny auktion i medfør af retsplejelovens § 576,kan således med skyldnerens og rekonstruktørens samtykke også efter rekonstruk-tionsbehandlingens indledning gennemføres på grundlag af udlæg foretaget førrekonstruktionsbehandlingens indledning. Det er imidlertid en forudsætning, atudlægget ikke er bortfaldet som følge af rekonstruktionsbehandlingens indledning.Både skyldneren og rekonstruktøren skal samtykke. Hvis rekonstruktøren harovertaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træffer rekonstruktøren afgørelsei skyldnerens forhold, og rekonstruktørens samtykke udgør dermed samtidigskyldnerens samtykke.

(128) Dette indebærer, at der på grundlag af udlæg i fordringer, der er foretaget førrekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke bortfalder, også efter re-konstruktionsbehandlingens indledning kan udøves rådighedsberøvelse og søgesfyldestgørelse på grundlag af udlægget i de pågældende fordringer. Reglen er ipraksis relevant for udlæg foretaget senest tre måneder før fristdagen. Hvis derer tale om værdipapirer, som har kurs på et dansk eller udenlandsk reguleretmarked, kan en udlagt fordring således efter udlægshaverens anmodning sælgesaf fogedretten gennem en værdipapirhandler, jf. retsplejelovens § 557. I andretilfælde kan den udlagte fordring sælges på tvangsauktion, eller udlægshaverenkan lade den indkræve, efterhånden som den forfalder, jf. retsplejelovens § 558.Udlæg, der er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, bortfalder ved rekon-struktionsbehandlingens indledning, jf. § 12 j, stk. 2, 1. pkt., og beløb, der betalesefter dette tidspunkt, tilkommer dermed uden videre skyldneren.

(129) Reglen svarer til § 31, stk. 2, der gælder i konkurs. Det er præciseret, at tilba-geholdsret under rekonstruktionsbehandling behandles på samme måde som itilfælde af konkurs, herunder med hensyn til den særlige betalingsfrist på 14 dage.Reglen er alene udtryk for, at der gøres undtagelse fra fyldestgørelsesforbuddeti stk. 1. Foretagelse af udlæg forudsætter således, at der foreligger et tvangsfuld-byrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens § 478.

(130) Reglen følger for så vidt allerede modsætningsvis af stk. 1, der kun forbyderforetagelse af udlæg (m.v.) og rådighedsberøvelse og fyldestgørelse på grundlagaf udlæg. Fyldestgørelse af de nævnte krav sikret ved håndpant mv. kan imidlertid

ske uden forudgående udlæg i medfør af retsplejelovens § 538 a, der således ikkeer omfattet af fyldestgørelsesforbuddet i stk. 1.Et tilsvarende resultat fulgte indirekte af de tidligere §§ 16 og 16 a om anmeldtbetalingsstandsning. Reglen er endvidere i overensstemmelse med, hvad dergælder i konkurs, jf. § 91, stk. 1 og 3.

(131) Undtagelsen vedrørende pantefordringer omfattet af stk. 4 betyder, at deralene bliver krav om betaling af løbende ydelser på pantefordringer, der rentfaktisk omfattes af fyldestgørelsesforbuddet. Det svarer til de hidtidige ved anmeldtbetalingsstandsning i de tilfælde, hvor skifteretten i et konkret tilfælde har fastsatet fyldestgørelsesforbud vedrørende en uomstødelig pantefordring, jf. den tidligere§ 16 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.En ydelse anses for løbende, hvis den forfalder regelmæssigt på fastlagte tidspunk-ter over en (længere) periode. Kassekreditaftaler falder således f.eks. normaltuden for bestemmelsen. Ydelsen omfatter således ved almindelige pantebrevesom hidtil som udgangspunkt den terminsydelse, der fremgår af det tinglystepantebrev, og som panthaveren derfor har en kvalificeret forventning om atmodtage. Ydelsen angår efter bestemmelsen både pantebrevets forrentning ogafdrag mv.I overensstemmelse med praksis efter den hidtidige bestemmelse falder ejerpan-tebreve uden for bestemmelsen, idet det ikke er de vilkår, som er angivet i ejer-pantebrevet, der er bestemmende for forholdet mellem parterne. Parternes retsfor-hold reguleres i stedet af det underliggende gældsforhold. Tilsvarende omfatterbestemmelsen ikke skadesløsbreve. Pligten til at betale løbende ydelser gælderalene viljesbestemte pantefordringer og ikke udlæg, uanset om der er indgået enafdragsordning med udlægshaveren. Pligten omfatter kun fremtidige ydelser ogdermed ikke ydelser, der vedrører tiden forud for rekonstruktionsbehandlingen.For den første ydelse efter rekonstruktionsbehandlingens indledning skal der -som noget nyt - ske en periodisering, således at pligten kun omfatter den del afydelsen, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

(132) I modsætning til de hidtidige regler om anmeldt betalingsstandsning gælderreglen generelt og ikke kun efter skifterettens konkrete bestemmelse. En ændringer endvidere, at skyldneren heller ikke har pligt til at kompensere panthaverenfor fyldestgørelsesforbuddet gennem betaling af løbende ydelser, i det omfangen del af en pantefordring efter skifterettens skøn ikke dækkes af pantet.Hovedstolen skal forstås som det beløb, pantefordringen ville være nedbragt til,hvis de renter og afdrag, der er aftalt i pantebrevet, var betalt. Eventuelle restancermed renter og afdrag skal således ikke medregnes.Skyldneren har kun pligt til at betale løbende ydelser, hvis panthaveren anmoderom det. Hvis panthaveren er af den opfattelse, at pantefordringen kun delvisdækkes af pantet, kan panthaveren anmode skyldneren om at betale nærmere an-givne dele af de løbende ydelser. Hvis skyldneren er enig i panthaverens vurdering,er der ikke behov for at inddrage skifteretten.Hvis skyldneren derimod ønsker at påberåbe sig reglen i en situation, hvor pant-haveren har krævet betaling af den fulde løbende ydelse eller en større andelheraf, end skyldneren mener at have pligt til at betale, påhviler det skyldneren atindbringe spørgsmålet for skifteretten, medmindre skifteretten tidligere har truffetafgørelse om pantets værdi i medfør af § 12 e. Hvis skifteretten har truffet en af-gørelse efter § 12 e med hensyn til det pågældende aktiv, gælder denne afgørelseogså i forhold til § 12 c, stk. 5, og der er i så fald ikke behov for på ny at henvendesig til skifteretten herom.Hvis skifteretten ikke har fastsat værdien af det pantsatte aktiv, skal retten i givetfald foretage et skøn over det pantsattes værdi. Skifteretten er dog sikret en fag-kyndig vurdering fra tillidsmanden, hvis vurderingen foreligger på det tidspunkt,hvor spørgsmålet om kompensation efter reglen opstår, og skifteretten kan vedafgørelsen af, om en pantefordring må antages helt eller delvis ikke at væredækket af pantet, som udgangspunkt anvende tillidsmandens vurdering.Indtil skifteretten har truffet afgørelse om, at pantefordringen helt eller delvis ikkedækkes af pantet (eller har fastsat det pantsatte aktivs værdi i medfør af § 12 e),skal skyldneren betale de fulde løbende ydelser vedrørende tiden efter rekonstruk-tionsbehandlingens indledning for at undgå, at kreditor kan søge fyldestgørelsei det pantsatte aktiv, jf. 3. pkt.

(133) Reglen indebærer, at det i givet fald er fogedretten, der skal tage stilling til,om skyldneren har opfyldt sin pligt til efter anmodning at betale løbende ydelser



efter 1. og 2. pkt. Fogedretten kan i den forbindelse tage stilling til alle tvistepunk-ter med hensyn hertil, bortset fra spørgsmålet om pantets værdi, idet kun skifte-retten har kompetence hertil. Så længe skifteretten ikke har truffet afgørelse herom(eventuelt ved en tidligere særskilt afgørelse efter § 12 e), har skyldneren pligttil efter anmodning at betale de fulde løbende ydelser, der vedrører tiden efterrekonstruktionsbehandlingens indledning.Eventuelle udgifter til vurdering af pantet må i første omgang afholdes af skyld-neren, men kan eventuelt efterfølgende kræves dækket af pantet, enten i forbin-delse med et salg eller i forbindelse med en tvangsakkord eller konkurs, jf. nær-mere § 12 f.

(134) Bestemmelsen er naturligvis ikke til hinder for, at udskillelse kan ske i videreomfang med panthaverens samtykke. Bestemmelsen gælder også udskillelse fraet virksomhedspant og er her den eneste mulighed for udskillelse uden panthave-rens samtykke.

(135) Er der tvist om, hvorvidt panteretten er omstødelig, må skifteretten tage stillingtil, om der uden panthaverens samtykke kan ske udskillelse af aktiver fra pantet.Skifterettens afgørelse herom er ikke bindende under en eventuel senere omstø-delsessag.

(136)Det følger af § 12 e, at det kun er på skyldnerens begæring, at skifteretten kanfastsætte værdien af et pantsat aktiv, og en sådan afgørelse kan bl.a. ikke træffesmed hensyn til fast ejendom.

(137) Bestemmelsen har kun betydning for udlæg, der ikke bortfalder efter § 12 j,stk. 2, 1. pkt.

(138)Bestemmelsen handler om skifterettens fastsættelse af værdien af skyldnerenspantsatte aktiver med henblik på at fastslå, om pantefordringen dækkes af panteti relation til, om pantefordringen helt eller delvis omfattes af en tvangsakkord,om panthaveren helt eller delvis skal modtage fyldestgørelse ved udskillelse frapantet i medfør af § 12 d, stk. 2, og om der helt eller delvis kan ske tvungentskyldnerskifte i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.Bestemmelsen viderefører § 158, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., jf. § 165, stk. 2, nr. 1, 4.pkt., om bindende fastsættelse af værdien af et virksomhedspant i andet end for-dringer i relation til, om pantefordringen helt eller delvis omfattes af en tvangsak-kord, men er betydeligt mere vidtgående end denne, dels fordi den også omfatterandre panterettigheder end virksomhedspant, dels fordi værdifastsættelsen ogsågælder i forhold til udskillelse fra pantet og tvungent skyldnerskifte i forbindelsemed en virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen indeholder desudenmere udfør-lige sagsbehandlingsregler.Det en betingelse, at begæringen om fastsættelse af værdien af et pantsat aktivfremsættes af skyldneren. Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldne-rens virksomhed, træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og be-gæringen skal derfor i denne situation fremsættes af rekonstruktøren.Den fastsætte værdi er bindende (for både skyldneren og panthaveren) i relationtil:- at en rekonstruktion i form af en tvangsakkord ikke omfatter pantefordringer, idet omfang pantet strækker til, men at panthaverne bindes af tvangsakkorden forså vidt angår den del af den personlige fordring, som ikke dækkes af pantet, jf. §10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.- at skyldneren kan udskille aktiver fra pantet mod betaling af den fastsatte værditil panthaveren eller panthaverne, jf. § 12 d, stk. 2, nr. 2.- at panthaverens sikkerhed i et pantsat aktiv, der overdrages som led i en virk-somhedsoverdragelse, ikke kan overstige pantets værdi, og at der sker tvungentskyldnerskifte for så vidt angår et beløb svarende til denne værdi, jf. § 14 c, stk.4.Hvis skifteretten på begæring af skyldneren har fastsat værdien af et pantsat aktiv,er denne værdi også relevant i forhold til:- at skyldneren efter anmodning skal betale de løbende ydelser på uomstødeligpantefordringer, i det omfang pantefordringen dækkes af pantet, jf. § 12 c, stk.5.- at skyldneren kan kræve, at panthaveren betaler omkostningerne ved vurderingaf pantet, i det omfang de ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatteaktiv, jf. § 12 f, stk. 2.- at en kreditor kun har stemmeret for den del af fordringen, som ikke dækkes afpant eller anden sikkerhed, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt.

Der kan imidlertid ikke af hensyn til disse forhold fastsættes en værdi af et pantsataktiv efter § 12 e. Hvis skifteretten (på begæring af skyldneren) af hensyn til detidligere nævnte forhold (tvangsakkordens indhold, udskillelse af pantet ellerskyldnerskifte) har fastsat værdien af et pantsat aktiv, skal den fastsætte værdiimidlertid også anvendes i de andre henseender.Sammenholdt med undtagelserne i nr. 1-4 omfatter reglen navnlig pantsat løsøre,aktiver, bortsat fra fordringer, pantsat efter reglerne om virksomhedspant samttilbehør til en erhvervsvirksomhed, der drives fra lejet ejendom, pantsat i medføraf tinglysningslovens § 47 b, stk. 2.Med hensyn til selve værdiansættelsen kan skifteretten som udgangspunkt læggetillidsmandens vurdering af de pantsatte aktiver til grund, jf. § 11 c, stk. 3, 2. pkt.Har forholdene ændret sig væsentligt siden tillidsmandens vurdering, har dennegivet udtryk for usikkerhed ved vurderingen, eller er der i øvrigt omstændigheder,der efter skifterettens opfattelse taler herfor, kan skifteretten dog eventuelt anmodetillidsmanden om en fornyet vurdering eller efter omstændighederne udmeldesyn og skøn efter de almindelige regler i retsplejeloven. Syn og skøn kan f.eks.komme på tale, hvis der er grund til at antage, at tillidsmandens vurdering er be-hæftet med fejl eller betydelig usikkerhed. Hvis skifteretten undtagelsesvis finder,at der ikke kan opnås en tilstrækkelig sikker vurdering af et pantsat aktiv, kanden afslå begæringen om fastsættelse af værdien af det pågældende aktiv.

(139) Undtagelsen omfatter fast ejendom både i Danmark og i udlandet og bådedanske og udenlandske skibe og luftfartøjer. Undtagelsen vedrørende skibe meden bruttotonnage på 5 eller derover gælder, uanset om skibet er registreret (regi-strering af skibe med en bruttotonnage under 20 er valgfri).

(140)Uanset henvisningen til en konkret bestemmelse i den danske tinglysningslovkan undtagelsen efter omstændighederne anvendes på boligretter i udlandet, dermå sidestilles med andele i andelsboligforeninger.

(141) Undtagelsen vedrørende tilbehør til fast ejendom og forbedringer og inventari andelslejligheder angår aktiver, der faktisk er omfattet af tinglyst pant i medføraf tinglysningslovens § 37 eller § 42 j, stk. 8. Eventuelle ubehæftede aktiver afdenne art er således ikke omfattet af undtagelsen. Undtagelsen omfatter hellerikke tilbehør til en erhvervsvirksomhed, der drives fra lejet ejendom, som erpantsat i medfør af tinglysningslovens § 47 b, stk. 2.Undtagelsen vedrørende tilbehør til skibe eller luftfartøjer samt reservedele tilluftfartøjer angår derimod aktiver, der efter deres art kan omfattes af pant i skibeller luftfartøj efter de nævnte lovbestemmelser.

(142) Fordringer omfatter både simple fordringer og negotiable fordringer, og deter uden betydning, om fordringen er mundtlig eller skriftlig eller i digital form.Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (an-parter) samt i andre virksomheders egenkapital. Undtagelsen vedrørende fordringerog kapitalandele omfatter blandt andet fondsaktiver, der er registreret i en værdi-papircentral.

(143) Bestemmelsen giver mulighed for at få vurderet en del af en samling ens ef-fekter. Det kan f.eks. være aktuelt i forhold til muligheden for at udskille en delaf et varelager fra et virksomhedspant mod kompensation for den udskilte del,jf. § 12 d, stk. 2, nr. 2, uden at skyldneren tvinges til at frikøbe hele varelageret(ssamling af bestemte aktiver). Ved afgørelsen af, om omkostningerne ved enkeltvisvurdering vil være uforholdsmæssige, skal der navnlig lægges vægt på, om om-kostningerne ved vurderingen kan forventes at overstige værdien af det pantsatteaktiv.

(144) Sådanne ændringer kan f.eks. forekomme, hvis den almindelige prisudviklingpå bestemte aktiver har medført en væsentlig ændring af aktivets værdi, eller hvisden pantsatte genstand er gået i stykker. I almindelighed er der kun grundlag forat anse en ændring af aktivets værdi for væsentlig, hvis værdien har ændret sigmed 10 pct. eller derover i forhold til den oprindeligt fastsatte værdi, eller hvisændringen af værdien beløbsmæssigt er betydelig.En afgørelse efter stk. 1 kan ikke ændres efter stk. 3 under henvisning til fejl iden vurdering, som dannede grundlag for den oprindelige afgørelse. Indsigelseraf denne karakter må i givet fald gøres gældende ved appel af den oprindeligeafgørelse, og de almindelige appelfrister finder anvendelse.Adgangen til at anmode om ændring af en værdiansættelse efter stk. 3 ophører,når rekonstruktionsbehandlingen ophører.



(145) Bestemmelsen svarer til § 87, stk. 3 og 4, og medfører, at købesummen ipraksis reduceres med størrelsen af salgs- og vurderingsomkostningerne. Disseomkostninger fragår dermed i friværdien af pantet eller - hvis der ikke nogenfriværdi - i (sidsteprioritets)panthaverens andel af købesummen. Det forhold, atskyldneren måtte have haft et overskud på pantet under rekonstruktionsbehand-lingen, påvirker ikke køberens pligt til at betale salgs- og vurderingsomkostninger.Reglen gælder både salg på tvangsauktion og almindeligt salg, herunder salg somled i en virksomhedsoverdragelse.Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om en panthavers pligt til at acceptereet salg, der ikke sker på tvangsauktion. Medmindre andet følger af reglerne ombindende fastsættelse af pantsatte aktivers værdi, jf. § 12 e, i relation til udskillelseaf pantet, jf. § 12 c, stk. 2, nr. 2, og tvungent skyldnerskifte som led i en virksom-hedsoverdragelse, jf. § 14 c, stk. 4, kan en panthaver således fortsat nægte at ac-ceptere et frivilligt salg, der ikke giver panthaveren fuld dækning. Dette gælderdog ikke, hvis panthaverens ret er omstødelig, jf. herved § 12 c, stk. 2, nr. 1.Ved rimelige omkostninger ved salg og vurdering forstås udgifter til vurdering,annoncering og salær til rekonstruktøren for salgsarbejdet (samt til en tredjemand,som denne har antaget, eksempelvis en mægler eller et auktionshus). Udgifternetil vurdering udgøres i praksis af en del af tillidsmandens honorar, og det kanderfor være nødvendigt at bede tillidsmanden om at opdele sit honorar på de en-kelte pantsatte aktiver og de frie aktiver. Bestemmelsen omfatter ikke en pantha-vers realisationsudgifter, og hvis et aktiv med panthaverens bistand sælges tiltredjemand, kan denne kun pålægges at dække panthaverens omkostninger vedsalget, hvis dette er aftalt i købsaftalen. På tilsvarendemåde omfatter bestemmelsenikke panthaveromkostninger ved en tvangsauktion, som panthaveren har begæret.Tvangsauktionskøberens pligt til at betale sådanne (rekvirent)omkostninger afgøressåledes efter de almindelige fogedretlige regler (hvilket dog fører til sammepraktiske resultat, nemlig at omkostningerne fragår i den reelle nettokøbesum,som tilfalder panthaverne i prioritetsordenen).§ 87, stk. 1 og 2, er ikke overført til rekonstruktionsbehandling. Dette indebærer,at der ikke skal udarbejdes panthaverregnskab, og at overskud, som pantet afkasterunder rekonstruktionsbehandlingen, tilfalder skyldneren (i praksis de usikredekreditorer) og ikke panthaverne i aktivet.

(146) Er der friværdi i pantet, må skyldneren således selv afholde vurderingsomkost-ningerne, i det omfang disse kan rummes inden for friværdien.

(147) Denne panthaver har i givet fald pligt til faktisk at betale vurderingsomkost-ningerne (og kan således ikke foretage modregning med pantefordringen ellereventuelle andre krav mod skyldneren, medmindre panthaverens krav er privile-geret i konkurs). Panthaverens krav mod skyldneren forøges imidlertid med devurderingsomkostninger, som panthaveren har betalt. Beløbet kan således entengøres gældende i tvangsakkorden som en reelt usikret fordring (som akkorderes)eller alternativt til sin tid opnå dækning ved en realisering af pantet (hvis skifte-retten ikke har fastsat pantets værdi efter § 12 e og pantet senere stiger i værdi,så det giver dækning for kravet). Hvis skifteretten har fastsat pantets værdi efter§ 12 e, sker der en endelig opgørelse af den pantsikrede del af fordringen i forbin-delse med rekonstruktionen, således at den ikke pantsikrede del af fordringen,herunder de vurderingsomkostninger, som panthaveren har betalt, omfattes aftvangsakkorden. Hvis skifteretten ikke har fastsat pantets værdi efter § 12 e, kanen opgørelse af den pantsikrede del af fordringen - og dermed af en eventuel ikkepantsikret del, som omfattes af tvangsakkorden - først ske, når pantet til sin tidrealiseres. Under alle omstændigheder gælder, at da også den del af panthaverenskrav, som svarer til vurderingsomkostningerne, udspringer af pantefordringen,skal kravet i forhold til skæringstidspunktet for, hvilke fordringer der er omfattetaf tvangsakkorden, jf. § 10 a, stk. 2, nr. 1, anses for stiftet samtidig med pantefor-dringen.Panthaveren kan undgå betalingsforpligtelsen efter stk. 2, hvis panthaveren senestved stadfæstelsen af rekonstruktionen giver afkald på sin pantsikkerhed ud overpantets værdi efter skifterettens skøn med fradrag af vurderingsomkostningerne.Hvis en efterstående panthaver rykker op i prioritetsordenen som følge af et sådant(delvis) afkald på pantsikkerhed, påhviler betalingsforpligtelsen herefter dennepanthaver, medmindre denne også giver et tilsvarende afkald på pantsikkerhed.Eventuel tvist om panthaverens betalingspligt afgøres af skifteretten. Hvis skifte-retten tidligere har fastsat værdien af det pågældende aktiv efter § 12 e, gælder

denne afgørelse også i forhold til § 12 f, stk. 2. Hvis skifteretten ikke har fastsatværdien af det pantsatte aktiv efter § 12 e, må den i givet fald foretage et skønover det pantsatte aktivs værdi. Skifteretten kan i den forbindelse som udgangs-punkt anvende tillidsmandens vurdering.

(148)Dette betyder, at vurderingsomkostningerne skal betales af den, der køber detpantsatte aktiv, hvad enten dette sker ved tvangsauktion eller ved frivilligt salg.Bestemmelsen har betydning, dels hvor der slet ikke opnås en rekonstruktion,dels hvor en rekonstruktion alene består i en virksomhedsoverdragelse, som ikkeomfatter det pågældende pantsatte aktiv, der derfor indgår i det efterfølgendekonkursbo.Bestemmelsen indebærer ligesom stk. 1, at vurderingsomkostningerne reeltdækkes forlods af pantet, idet en køber vil betale tilsvarende mindre, når den på-gældende skal betale disse omkostninger.

(149) Panthaverens pligt til at betale vurderingsomkostninger (og realisationsom-kostninger) følger således i denne situation af stk. 1.

(150) Henvisningen omfatter kapitel 6 om krav mod boet, alene med undtagelse af§ 38 om, at konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkurs-dekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, samt af krav på indkomstskat ihenhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår,der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Denne regel er ikke relevant vedrekonstruktionsbehandling, bl.a. fordi der ved rekonstruktionsbehandling ikkeopstår et »rekonstruktionsbo«, som er forskelligt fra skyldneren.Også § 40, stk. 2, om omsætning af fordringer i fremmed mønt til dansk mønt og§ 45 om erstatning for mistet modregningsadgang finder tilsvarende anvendelseved rekonstruktionsbehandling, uanset at der tidligere var tvivl om disse reglersanvendelse på tvangsakkord.

(151) Dette står i modsætning til, hvad der gælder under konkurs og - tidligere -ved tvangsakkord, men er i overensstemmelse med, hvad der gjaldt under beta-lingsstandsning.

(152)Bestemmelsen vedrører den situation, hvor skyldneren har flere ikke konneksemellemværender med samme kreditor. Det præciseres hermed, at en kreditor ikkekan anvende et krav omfattet af § 97 til modregning i skyldnerens krav i medføraf en (anden) aftale, som skyldnerenmed rekonstruktørens samtykke har videreførtefter § 12 o. Det svarer til, hvad der antages at gælde ved et konkursbos indtrædeni en gensidigt bebyrdende aftale.

(153) Et modkrav med § 94-status kan således anvendes til modregning, uanset athovedkravet er stiftet før fristdagen, medmindre modregning er afskåret efter §42, stk. 3 og 4, eksempelvis fordi den må sidestilles med omstødelig betaling.Dette står i modsætning til, hvad der gælder under konkurs.

(154) Bestemmelsen bygger med nogle sproglige ændringer på den hidtidige § 188om tvangsakkord. I modsætning til denne bestemmelse er den ekstinktive virkningikke betinget af, at rekonstruktionen stadfæstes, men dog af at rekonstruktionsbe-handlingen ikke ophører på grund af skyldnerens solvens (som ikke skyldes ef-fekten af en akkord).Bestemmelsen svarer til Konkursrådets forslag i bet 2009 1512.Bestemmelsen skal ses i lyset af, at rekonstruktionsbehandling har karakter afkreditorforfølgning. Ekstinktionen sker ved indledningen af rekonstruktionsbe-handlingen, medmindre der kræves iagttagelse af særlige sikringsakter.

(155) Bestemmelsen bygger på den hidtidige § 184 om tvangsakkord.Henvisningen omfatter ikke § 81 om fristerne for anlæg af omstødelsessag ikonkurs. Anlæg af omstødelsessag er behandlet i §§ 12 j-12 l.Ved omstødelse er det som hidtil bl.a. en betingelse, at der foreligger et tab forkreditorerne eller en eller flere af disse, jf. også §§ 75 og 76. Fyldestgørelse afen fordring, der dækkes fuldt ud som led i rekonstruktionen, kan således ikkeomstødes. Heri ligger bl.a., at der ikke som led i en rekonstruktionsbehandling,der tager helt eller delvis sigte på at opnå en tvangsakkord, kan ske omstødelseover for en kreditor, hvis krav ikke berøres af akkorden, jf. § 10 a, stk. 2.

(156)Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 185, stk. 1, om tvangsakkord. Søgsmålanlægges som hidtil i givet fald ved de almindelige domstole (dvs. skifterettenkan ikke behandle et sådant søgsmål).

(157) Det drejer sig navnlig om udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end3 måneder før fristdagen. Bestemmelsen bygger på det hidtidge § 185, stk. 2, omtvangsakkord, dog med den ændring, at de nævnte rettigheder bortfalder allerede



fra indledningen af en rekonstruktionsbehandling og ikke først ved akkordensstadfæstelse. Udlæg foretaget under rekonstruktionsbehandlingen i medfør af §12 c, stk. 5, 3. pkt., bortfalder ikke.Hvis der er tvist om, hvorvidt et udlæg er bortfaldet, skal spørgsmålet som ud-gangspunkt afgøres af den fogedret, der har foretaget udlægget.

(158) Dette svarer til, hvad der efter § 31, stk. 3, gælder i konkurs. Der var tidligerenogen regel herom ved tvangsakkord.

(159) Salg af omstødelseskrav forudsætter i praksis, at køberen får adgang til oplys-ninger om kravet, herunder foreliggende beviser for dets berettigelse. Der gælderikke særlige regler herom, da kreditorerne og køberen af omstødelseskravet haren fælles interesse i, at køberen får det bedst mulige grundlag for at gennemføresøgsmål om kravet. Den pris, en køber vil acceptere at betale, må således antagesbl.a. at afhænge af, om køberen fra skyldneren, rekonstruktøren og/eller kredito-rerne modtager et godt grundlag for i givet fald at kunne føre bevis for kravetsberettigelse under en retssag mod den begunstigede.

(160) Bestemmelsen indebærer, at afstemningen om sagsanlæg eller salg af krav påomstødelse skal finde sted på et møde i skifteretten, hvortil skyldneren, rekon-struktøren og kreditorerne er indkaldt. Det kan være et møde, der holdes efterandre bestemmelser om rekonstruktionsbehandling, eksempelvis mødet om af-stemningen om rekonstruktionsforslaget, eller et særskilt møde, som skifterettenindkalder til med henblik på afstemning om forslaget om sagsanlæg eller salg afkrav på omstødelse.Hvis der både er fremsat forslag om sagsanlæg og salg af krav på omstødelsevedrørende samme disposition, afgør skifteretten, hvilket af forslagene der førstskal sættes til afstemning. Vedtages det forslag, der først sættes til afstemning,bortfalder det andet forslag. I modsat fald kan det andet forslag sættes til afstem-ning og eventuelt vedtages.En vedtagelse af et forslag om salg af krav på omstødelse forudsætter, at vilkårenefor salget, herunder navnlig den pris, som køberen skal betale, ligger fast. Ipraksis skal kreditorerne og/eller rekonstruktøren have forhandlet med køberen,før forslaget sættes til afstemning.Et forslag om sagsanlæg eller salg af krav på omstødelse er vedtaget, hvis mindstén kreditor stemmer for og der ikke er et flertal af de kreditorer, der er repræsen-teret på mødet og deltager i afstemningen, som stemmer imod. Der stemmes efterfordringernes beløb, jf. i øvrigt nærmere § 13 d.Af hensyn kreditorernes hæftelse for omkostningerne ved en omstødelsessag, jf.stk. 2, bør skifteretten i tilfælde, hvor sagsanlæg vedtages, tilføre retsbogen oplys-ning om navne og adresser på de kreditorer, som stemte for sagsanlægget, tillligemed oplysning om størrelsen af deres fordringer mod skyldneren.

(161) Omkostningerne ved sagen omfatter både kreditorernes egne omkostninger,f.eks. til retsafgift og advokatbistand, og omkostninger, sommodparten (sagsøgte)måtte blive tilkendt, hvis kreditorerne taber sagen. I det indbyrdes forhold hæfterkreditorerne i forhold til størrelsen af deres fordringmod skyldneren, dvs. i sammeforhold, som de har stemmeret.

(162)Bestemmelsen bygger på den hidtidige § 186, stk. 1, 2. pkt., om tvangsakkord,men adskiller sig herfra, fordi skifteretten ikke skal skønne over, om der er til-strækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostninger. Kreditorernes hæftelsefor sagsomkostninger reguleres af stk. 2, og spørgsmålet om eventuel sikkerheds-stillelse er for egne sagsomkostningers vedkommende et aftalespørgsmål mellemkreditorerne og advokaten. Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse for de omkostnin-ger, som modparten måtte blive tilkendt, afgøres efter rpl's almindelige reglerherom, hvilket indebærer, at der ikke kan stilles krav om sikkerhedsstillelse,medmindre kreditorerne har bopæl eller hjemsted uden for Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde (dvs. Den Europæiske Union, Norge, Island ogLiechtenstein), jf. nærmere rpl § 321.

(163) Spørgsmålet om, hvem der har den største tilslutning, afgøres på sammemådesom spørgsmålet om kreditorernes indbyrdes hæftelse på baggrund af størrelsenaf deres fordringer mod skyldneren og efter de nærmere regler i § 13 d.Hvis rekonstruktøren er advokat, er der ikke er noget til hinder for, at rekonstruk-tøren udpeges til at føre sagen.

(164) Bestemmelsen bygger på det hidtidige § 186, stk. 1, 3. pkt., og der er ikketilsigtet indholdsmæssige ændringer.

(165) Bestemmelsen bygger på det hidtidige bestemmelse i § 186, stk. 2, omtvangsakkord.

(166) Fristen gælder for alle omstødelsessager, dvs. både kreditorernes fællessøgsmål efter stk. 1-3, en kreditors søgsmål efter stk. 4 og en køber af omstødel-seskravets søgsmål. Bestemmelsen bygger på det hidtidige § 186, stk. 3, omtvangsakkord, dog således at fristen regnes fra rekonstruktionsbehandlingensophør og ikke dens stadfæstelse. Denne forskel skal ses i lyset af, at en rekonstruk-tionsbehandling i visse tilfælde kan fortsætte efter stadfæstelsen af et rekonstruk-tionsforslag, jf. § 13 f, stk. 2 og 3.Fristen er i alle tilfælde relevant for en omstødelsessag, der anlægges af en køberaf retten til at gøre omstødelse gældende. Er retten til at gøre omstødelse gældendesolgt i medfør af stk. 1, bevarer køberen således retten til at gøre omstødelsegældende, uanset om skyldneren senere erklæres konkurs. I denne situation er etsenere konkursbo således afskåret fra at gøre det pågældende omstødelseskravgældende, medmindre kreditorernes aftale med køberen af omstødelseskravetkan tilsidesættes på grund af aftaleretlig ugyldighed eller lignende. I tilfælde afuenighed herom må konkursboet anlægge retssag om dette spørgsmål ved de al-mindelige domstole mod køberen af omstødelseskravet.Fristen er i øvrigt - dvs. når omstødelsessag anlægges af kreditorerne efter stk.1-3 eller af en kreditor efter stk. 4 - kun relevant, hvis skyldnerens bo ikke er tagetunder konkursbehandling før sagens anlæg. Kreditorernes adgang til søgsmål efter§ 12 k ophører, hvis skyldneren går konkurs, idet spørgsmålet om anlæg af om-stødelsessag - herunder med hensyn til fristerne herfor - fra tidspunktet for afsi-gelsen konkursdekretet reguleres af navnlig §§ 81, 135 og 137. Dette gælder også,hvis kreditorerne har vedtaget søgsmål, men ikke anlagt retssag inden for fristen,og skyldneren derefter (dvs. efter udløbet af søgsmålsfristen går konkurs.Hvis kreditor(erne) har anlagt omstødelsessag efter § 12 k før skyldnerens konkurs,og skyldneren derefter går konkurs, kan konkursboet indtræde i søgsmålet i stedetfor kreditor(erne), jf. § 136, stk. 3.

(167)Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om en sag, der er anlagtaf kreditorerne efter § 12 k, stk. 1-3, eller af en kreditor efter § 12 k, stk. 4. Be-stemmelsen finder derimod ikke anvendelse, hvis sagen anlægges af en køber afretten til at gøre omstødelse gældende, heller ikke hvis køberen tillige er kreditor,jf. herom § 12 m.Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo er under konkursbe-handling på det tidspunkt, hvor dommen afsiges. I denne situation gælder i stedet§ 136, stk. 3, der imidlertid på tilsvarende måde fastslår, at det i tilfælde af omstø-delse skal bestemmes i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, derheraf afholder sagens rimelige omkostninger. Der er alene den forskel, at hvorskifteretten efter § 12 l skal fordele nettoprovenuet (efter afholdelse af rimeligesagsomkostninger) til kreditorerne, skal skifteretten efter § 136, stk. 3, indbetalenettoprovenuet til konkursboet, der således fordeles til kreditorerne efter de almin-delige regler herom.

(168)Det kan navnlig kunne hensigtsmæssigt at træffe anden bestemmelse i beslut-ningen om salg af retten til at gøre omstødelse gældende, hvis et salg gennemførestidligt i forløbet og provenuet dermed kan indgå i finansieringen af gennemførelsenaf rekonstruktionen af virksomheden.Er en sådan beslutning ikke truffet, skal rekonstruktøren fordele beløbet til kredi-torerne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. Hvis forslaget ikke gårud på en tvangsakkord, hvor en vis dividende er fastsat, må der således i rekon-struktionsforslaget tages højde for, hvordan provenuet skal fordeles. Det påhvileri givet fald rekonstruktøren at sikre, at sådanne regler indgår i rekonstruktionsfor-slaget, og at de er i overensstemmelse med lighedsprincippet, jf. § 10 c.Hvis køberen får medhold i omstødelseskravet mod den begunstigede, skal denbegunstigede betale det omstødte beløb til den pågældende køber, men den be-gunstigede får samtidig (når denne har betalt beløbet til køberen) et tilsvarendekrav mod skyldneren. Dette krav skal behandles på samme måde som det oprin-delige krav, som den omstødelige disposition fyldestgjorde, og vil således f.eks.være omfattet af en eventuel tvangsakkord. Hvis køberens omstødelsessag modden begunstigede ikke er afgjort på det tidspunkt, hvor der sker udlodning efteren tvangsakkord, skal der efter omstændighederne afsættes dividende af kravet,således at beløbet indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut, jf. § 14 a, stk.1.



(169) §§ 12 n-12 u vedrører navnlig skyldnerens mulighed for at videreføre gensidigtbebyrdende aftaler, uden at medkontrahenten kan ophæve dem på grund afskyldnerens insolvens. Sådanne regler kendes fra reglerne om konkurs, jf. kapitel7 (§§ 53-63), hvorimod spørgsmålet ikke var reguleret i forhold til anmeldt beta-lingsstandsning og tvangsakkord.Reglerne tager udgangspunkt i reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler i konkursi §§ 53, 55-58, 60, 61 og 63, men således at flere af reglerne gives en særlig ud-formning sammenlignet med, hvad der gælder i konkurssituationen.Der er ikke medtaget en regel svarende til § 54 ommedkontrahentens tilbagehol-delse af sin ydelse ifølge en gensidigt bebyrdende aftale. Hvis medkontrahentenikke ved aftalens indgåelse måtte forudse skyldnerens insolvens, kan medkontra-henten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale imidlertid normalt efter almindeligeobligationsretlige regler tilbageholde sin ydelse, hvis skyldneren tages under re-konstruktionsbehandling, jf. f.eks. købelovens § 39.Der er heller ikke medtaget en regel svarende til § 59 om erstatning i tilfælde af,at et konkursbo ikke indtræder i en aftale. Det følger imidlertid af almindeligeobligationsretlige regler, at medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende af-tale normalt kan kræve sin positive opfyldelsesinteresse erstattet, hvis skyldnerenmisligholder aftalen på grund af insolvens.Endelig er der ikke medtaget en regel svarende til § 62 om tilfælde, hvor skyldne-ren har lejet eller forpagtet fast ejendom til brug for sin erhvervsvirksomhed.

(170) Bestemmelsen bygger på § 53 om konkurs, men adskiller sig herfra på topunkter:For det første omfatter forbeholdet ikke § 12 q, stk. 1, som i tilfælde af, at en af-tale videreføres efter § 12 o, beskytter skyldnerenmod krav om sikkerhedsstillelseeller præstation af ydelsen før forfaldstid, medkontrahentens tilbageholdelse afegen ydelse samt ophævelse på grund af tidligere forsinkelse.For det andet er der ikke som en undtagelse fra forbeholdet medtaget en regelsvarende til § 53, 2. pkt., om, at § 61, stk. 2, finder anvendelse uanset lejelovgiv-ningens bestemmelser om uopsigelighed.Sammenlignet med konkurs er der den forskel, at rekonstruktionsbehandling ikkeindebærer et skyldnerskifte, da der ikke oprettes et særligt »rekonstruktionsbo«,og at der ikke i forhold til fysiske personer er adgang til at bestemme, at rekon-struktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Det forudsættes derfor, atforbeholdet for retsforholdets beskaffenhed i forhold til fysiske personer anvendesnoget snævrere ved rekonstruktionsbehandling end efter den tilsvarende § 53 omkonkurs.Ligesom det er tilfældet i konkurs, kan retsforholdets beskaffenhed imidlertidudelukke en videreførelse af f.eks. en kreditaftale, herunder en uudnyttet kredi-tramme eller en factoringaftale, eller en aftale om betalingstjenester, eksempelvisindløsningsaftaler vedrørende betalingskort, hvor medkontrahenten hæfter forkrav om tilbageførsel af betalinger, som er gennemført til skyldneren. Hvis derer behov for låneoptagelse under rekonstruktionen, er skyldneren henvist til at fålångiverens samtykke hertil. Hvis rekonstruktøren samtykker i en sådan låneop-tagelse, er långiverens krav på tilbagebetaling omfattet af § 94.

(171) I forhold til § 55 er terminologien ændret, således at der ikke tales om »ind-træden« i skyldnerens aftaler, men derimod om videreførelse. Baggrunden herforer, at det ved rekonstruktionsbehandling fortsat er skyldneren, der er aftalepart,da rekonstruktionsbehandlingen ikke indebærer etableringen af et »rekonstruk-tionsbo«, der - som konkursboet - er en selvstændig juridisk person ved siden afskyldneren.I modsætning til konkurs, hvor kurator tegner boet, er det ved rekonstruktionsbe-handling skyldneren (dvs. den personlige skyldner, henholdsvis en selskabsskyld-ners ledelse, medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden),der tegner virksomheden. I modsætning til konkurs, hvor boet kan indtræde i enaftale med kurators stiltiende samtykke, kræves der som udgangspunkt et utvety-digt samtykke fra rekonstruktøren. Ved rekonstruktionsbehandling er det såledesskyldneren selv, der viderefører aftalen, og det kan ikke uden videre alene ud fraskyldnerens handlinger konstateres, om rekonstruktøren har givet sit samtykketil videreførelsen. Rekonstruktørens samtykke behøver ikke at foreligge skriftligt,men skyldneren har i praksis ofte behov for et skriftligt samtykke (eventuelt bloti form af en e-mail), så det kan fremlægges som dokumentation over for medkon-trahenten.

Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomheden, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, hvilket svarer til kurators rollei et konkursbo. I denne situation kan rekonstruktørens samtykke til at videreføreen gensidigt bebyrdende aftale efter omstændighederne gives stiltiende.

(172) Adgangen til at videreføre en ophævet aftale gælder således ikke, hvis med-kontrahenten har indrettet sig på, at aftalen er ophævet. Det er f.eks. tilfældet,hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand eller en genstand, der var solgtmed ejendomsforbehold, tilbage fra skyldneren, eller har fået udsat skyldnerenaf et lejemål. Tilsvarende gælder, hvis medkontrahenten efter ophævelsen hardisponeret over sin ydelse til fordel for tredjemand, eller hvis medkontrahentenhar bestilt den samme ydelse som den, skyldneren skulle præstere, fra en andenleverandør eller indrettet sig på at klare sig uden den pågældende ydelse.Skyldnerens adgang til at videreføre en ophævet aftale ophører under alle omstæn-digheder fire uger efter ophævelsen.

(173)Der er tale om en noget snævrere undtagelse end efter § 58, stk. 2, om konkurs,hvorefter medkontrahenten kan hæve aftalen, hvis den pågældende bortset frakonkursen havde adgang hertil. Reglen indebærer, at en medkontrahent, derbortset fra rekonstruktionsbehandlingen ville have adgang til at hæve sin aftalemed skyldneren, stadig kan gøre dette, hvis den hævebegrundende misligholdelsebestår i faktiske eller retlige mangler. Derimod kan medkontrahenten ikke hæveaftalen, hvis skyldnerens misligholdelse alene består i forsinkelse med egenydelse og skyldneren med rekonstruktørens samtykke viderefører aftalen efterstk. 1. Det er i den forbindelse uden betydning, om skyldnerens ydelse vedrørerbetaling eller f.eks. levering af varer eller tjenesteydelser.Det er en konsekvens af reglen, at der ikke gyldigt kan indgås aftaler om, at ind-ledning af rekonstruktionsbehandling i sig selv er hævebegrundende.

(174) Reglen svarer til § 55, stk. 2, om konkurs, der indebærer, at medkontrahentenkan forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigtbebyrdende aftale skal videreføres. Bestemmelsen adskiller sig dog herfra ved,at der ikke er medtaget en regel om, at parterne kan aftale nærmere om svarfristen.Kravet om stillingtagen uden ugrundet ophold betyder, at svaret til medkontrahen-ten i almindelighed skal gives inden en uge, men i nogle tilfælde må der dogkræves hurtigere svar, eksempelvis ved levering af letfordærvelige varer.

(175)Reglen indebærer, at skyldnerens ansatte først efter udløbet af to-ugers-fristenkan kræve, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om ansættelses-aftalen skal videreføres.

(176) En opsigelse efter reglen har således først og fremmest den virkning, at med-kontrahentens krav for perioden efter opsigelsesvarslets udløb ikke omfattes af§ 94, jf. herved § 12 p. Opsigelsen indebærer samtidig, at aftalen bringes til ophør,og der er således heller ikke, hvis medkontrahenten forholder sig passiv, nogenaftale, som konkursboet kan indtræde i, hvis skyldneren senere går konkurs.

(177) Henvisningen indebærer, at når skyldneren med rekonstruktørens samtykkei medfør af stk. 4, opsiger en aftale, der er videreført efter stk. 1, har medkontra-henten krav på erstatning for tab vedrørende perioden frem til det tidspunkt,hvortil aftalen kunne være opsagt efter § 12 t, stk. 1, med tillæg af den erstatning,der i givet fald (hvis særlige grunde taler for det) kan kræves efter § 12 t, stk. 2.Krav på erstatning efter reglen eller efter § 12 t, stk. 2, omfattes ikke af § 94, jf.herved § 12 p, stk. 2.

(178) Bestemmelsen bygger på § 56 om konkurs.(179) Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til § 56, stk. 2, om konkurs. Dengælder dog ikke alene ved levering af løbende (real)ydelser til skyldneren, menogså hvor det efter aftalen påhviler skyldneren løbende at levere (real)ydelser tilmedkontrahenten. Som følge heraf omfatter bestemmelsen ogsåmedkontrahentenskrav på andet end vederlag. Endvidere er medkontrahentens krav for tiden efteren opsigelse efter § 12 o, stk. 4, ikke omfattet af § 94. Endelig er medkontrahentenskrav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret heller ikke omfattet af§ 94.Samlet indebærer reglen, at hvis den videreførte aftale angår en løbende ydelse,omfattes medkontrahentens krav af § 94, i det omfang kravet angår løbendeydelser i perioden fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, indtil en eventuelopsigelse i medfør af § 12 o, stk. 4, eller § 12 t, stk. 1, dog længst indtil en even-tuel afsigelse af konkursdekret.



Det forhold, at krav vedrørende løbende ydelser for tiden efter en eventuel afsi-gelse af konkursdekret ikke omfattes af § 94, indebærer bl.a., at videreførte ansæt-telsesaftaler ikke skaber krav på § 94-niveau i de to uger, konkursboet kan over-veje, om det ønsker at indtræde i aftalen, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt.

(180) Medkontrahenten er derimod ikke afskåret fra at hæve, hvis skyldneren harmisligholdt aftalen på anden måde end ved forsinkelse med egen ydelse.

(181) Bestemmelsen indebærer, at personer, der er ansat i skyldnerens virksomhed,og som vederlægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggendesikkerhed for det til enhver tid først forfaldende vederlag, i det omfang det vedrørertiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

(182) Bestemmelsen bygger på § 58, stk. 1 og 3, om konkurs. Der gælder dog ikkeen regel svarende til det § 58, stk. 2, idet spørgsmålet om medkontrahentens ad-gang til i øvrigt at hæve gensidigt bebyrdende aftaler reguleres af § 12 o, stk. 2,og § 12 q, stk. 1, nr. 4, som giver en snævrere hæveadgang end § 58, stk. 2.Hvis skyldneren ikke viderefører aftalen (og medkontrahenten dermed ikke ersikret § 94-status for sine krav), følger det af reglen, at medkontrahenten kanhæve aftalen. Efter almindelige obligationsretlige regler kan medkontrahentenendvidere kræve sin positive opfyldelsesinteresse erstattet, medmindre andetfølger af § 12 t.

(183) Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 58, stk. 3, gælder i konkurs.(184) Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 60 gælder i konkurs.(185) Bestemmelsen bygger på § 61, stk. 1 og 3, om konkurs, hvorimod der ikkegælder en regel svarende til § 61, stk. 2.

(186)Opsigelsesadgangen vedrører både aftaler, som skyldneren med rekonstruktø-rens samtykke har videreført efter § 12 o, og andre gensidigt bebyrdende aftaler.For så vidt angår aftaler om en løbende ydelse, der er videreført efter § 12 o, kanskyldneren endvidere - mod betaling af erstatning - altid opsige aftalen med enmåneds varsel, jf. § 12 o, stk. 4.Finansielle leasingaftaler indeholder ofte bestemmelse om, at aftalen er uopsigeligi en længere periode, og en sådan aftalt uopsigelighedmå i aftaler af denne karakternormalt anses for sædvanlig og rimelig, således at sådanne aftaler normalt ikkekan opsiges med forkortet varsel. Skyldneren skal derfor, i tilfælde af at en aftaleom finansiel leasing afbrydes før det aftalte udløbstidspunkt normalt erstatte lea-singselskabets fulde tab herved. Med hensyn til placeringen i konkursordenen afden del af leasingselskabets krav, der ikke kan anses som afdrag, henvises til §98.

(187) Der gælder således ikke en regel svarende til § 61, stk. 2, om tilfælde, hvorskyldneren havde adgang til at overdrage sin ret. Medkontrahenten har såledesikke ved rekonstruktionsbehandling en videre adgang til at opsige en aftale omet vedvarende retsforhold end efter almindelige obligationsretlige regler.

(188)Reglen svarer til § 61, stk. 3, 1. pkt., om konkurs med den konsekvensændring,der følger af, at der alene er adgang til førtidig opsigelse for skyldneren.Erstatningskravet har i skyldnerens bo samme placering i konkursordenen somselve kontraktkravet. Det følger af § 12 p, stk. 2, at et sådant erstatningskrav (somvedrører tiden efter en opsigelse efter § 12 t, stk. 1) ikke er omfattet af § 94,uanset om aftalen er videreført efter § 12 o. Erstatningskravet kan afhængig afaftalens art i praksis navnlig høre under § 95 (om krav på løn mv.) eller § 97 (omsimple krav) eller eventuelt (delvis) under § 98 (om efterstillede krav).

(189) Bestemmelsen bygger på § 63 om den tilsvarende problemstilling i konkurs.Stk. 1 svarer i det væsentlige til § 63, stk. 2, mens stk. 2 svarer til § 63, stk. 3.Der gælder ikke en bestemmelse svarende til § 63, stk. 1, hvorefter boet snarestmuligt bør træffe afgørelse om, hvorvidt det ønsker at indtræde i arbejdsaftalermed personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed.

(190) Som følge af forskellene mellem rekonstruktionsbehandling og konkurs harbestemmelsen i praksis et noget snævrere anvendelsesområde end den tilsvarenderegel i § 63, stk. 3, om konkurs.

(191) Mødet om forslaget til rekonstruktionsplan skal som udgangspunkt holdessenest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og en rekonstruk-tionsbehandling kan således som udgangspunkt vare op til ca. syv måneder. Derblev ikke ved indsættelsen af § 11 e, stk. 5, hvorefter mødet om forslæaget til re-konstruktionsplanen kan udsættes i indtil 4 uger, taget stilling til, om fristen i §13, stk. 1, skal regnes fra det første møde, eller fra det tidspunkt, hvor planen ervedtaget, og rekonstruktøren har fået et mandat til det fortsatte arbejde. Komm

191 og 266 går ind for den sidste mulighed, mens Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Rekonstruktion i teori og praksis s. 435 f. går ind for den første. Efter§ 13 a kan skifteretten forlænge seks-måneders-fristen med indtil to måneder adgangen, dog ikke ud over fire måneder. Det må således antages, at den samledetid, der kan medgå til en rekonstruktionsbehandling, er maksimalt knap et år.Virkningen af, at fristen for afholdelse af møde om afstemning om rekonstruk-tionsforslaget overskrides, er, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, og atskyldneren overgår til konkursbehandling, jf. stk. 5. Det samme gælder ifølgemotiverne, FT 2009-10 L 199 s. 127 den situation, at materialet vel er modtagetinden for fristen, men skifteretten ikke er i stand til at gennemføre mødet indenfor den fastsatte frist.Det er rekonstruktøren, der skal tage initiativet til at bede skifteretten om at be-ramme mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget. I reglen vil det værehensigtsmæssigt at bede om en berammelse i forbindelse med indsendelsen afden opfølgende redegørelse, som skal sendes til skifteretten senest tre månederefter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. § 11 f.

(192)Også andre berørte end kreditorerne skal indkaldes, selv om kun kreditorernedeltager i afstemningen om vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget. Andre berørteer navnlig medkontrahenter, som i givet fald vil blive omfattet af et skyldnerskiftei forbindelse med en virksomhedsoverdragelse (jf. § 14 c, stk. 2 og 4). I modsæt-ning til ved underretning af andre berørte om rekonstruktionsbehandlingens ind-ledning efter § 11 b står det ved udsendelsen af rekonstruktionsforslaget klart,hvilke medkontrahenter der berøres af forslaget, og kredsen af medkontrahenter,der skal underrettes, er derfor ofte begrænset. Pligten til at underrette berørtemedkontrahenter omfatter ikke skyldnerens ansatte, men ansatte, der har ubetalteforfaldne krav mod skyldneren, skal underrettes på linje med andre kendte kredi-torer.Rekonstruktionsforslaget skal ikke udsendes straks, men så vidt muligt senest 14dage før mødets afholdelse. Dette skyldes, at arbejdet med rekonstruktionen i detvæsentlige foregår, efter at rekonstrukitionsbehandlingen er indledt.Der er ikke knyttet særlige retsvirkninger til, at rekonstruktøren ikke overholderfristen for udsendelse af rekonstruktionsforslaget mv. Overskrides fristen, måskifteretten vurdere, om det fornødne grundlag for at afholdemødet om afstemningom rekonstruktionsforslaget er til stede, eller om mødet må omberammes. Enomberammelse, der fører til, at fristen efter stk. 1 for afholdelse af mødet over-skrides, forudsætter, at fristen forlænges efter § 13 a. Er yderligere fristforlængelseikke mulig, fordi fristen allerede er forlænget med de maksimale fire måneder,kan omberammelse ikke ske, og hvis rekonstruktionsforslaget mv. ikke foreliggersenest på selve mødet, ophører rekonstruktionsbehandlingen, og skyldnerens botages under konkursbehandling, jf. stk. 5.

(193) Skifteretten kan straks ved berammelsen af mødet bekendtgøre dette i Statsti-dende, selv om materialet til mødet først skal foreligge 14 dage før mødet. Detbør da fremgå af indkaldelsen, at materialet først ligger til gennemsyn i skifterettenpå dette tidspunkt.

(194)Ophører rekonstruktionsbehandlingen, følger det af § 15, stk. 3, at skyldnerensbo samtidig skal tages under konkursbehandling.

(195)Anmodning om fristforlængelse skal fremsættes af skyldneren og forudsætter,at rekonstruktøren samtykker heri. Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsenaf skyldnerens virksomhed, træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold,og anmodning om fristforlængelse skal derfor i denne situation fremsættes af re-konstruktøren.Det er endvidere en forudsætning, at kreditorerne vedtager en forlængelse af fristeni overensstemmelse med afstemningsreglerne i § 13 d, dvs. at et flertal (opgjortefter fordringernes beløb) af de kreditorer, der er repræsenteret på det møde, derer nævnt i stk. 3, ikke må være imod forlængelsen.Hvis disse forudsætninger er opfyldt, forlænger skifteretten fristen for afholdelseaf møde om rekonstruktionsforslaget, medmindre rekonstruktionsbehandlingen- uanset rekonstruktørens samtykke og kreditorernes tilslutning - er udsigtsløs,jf. § 15, stk. 1, nr. 4.

(196) Bestemmelsen bygger til dels på § 165, stk. 2-4, om tvangsakkord.(197)Bestemmelsen skal sikre kreditorerne indsigt i sådanne overdragelser, navnligsåledes at det bliver muligt at sige fra over for skyldnere, der ønsker at sælgevirksomheden til et nyt selskab, den pågældende selv kontrollerer, eller - hvis et



sådant salg accepteres - skabe sikkerhed for, at det sker på bedst mulige vilkårfor kreditorerne.

(198) Hvis salgsforhandlingerne endnu ikke er tilendebragt, f.eks. fordi der er flereinteresserede købere, kan kravet opfyldes ved at angive en mindstepris. Derimoder det ikke tilstrækkeligt blot at angive, at virksomheden vil blive solgt »bedstmuligt« eller lignende.

(199) Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre »den, der byder højest« eller lig-nende. Hvis der endnu ikke er taget stilling til, hvem af flere kendte potentiellekøbere, der skal erhverve virksomheden, er det dog tilstrækkeligt f.eks. at anføreidentiteten på hver af de pågældende sammen med en oplysning om, at den ende-lige erhverver bliver den af de nævnte, der byder højest eller lignende.

(200) Statusoversigten skal som hidtil angive eventuelle betingede og bestridte kravsamt eventuelle aktiver, hvor der er tvist om ejendomsretten eller andre rettighederover aktivet.Bestemmelsen stiller ikke nærmere krav om, hvordan de angivne oversigter overaktiver og krav skal opstilles, og der er ikke noget til hinder for, at oversigternenævnt under litra a-c præsenteres samlet i en såkaldt modregnet balance.

(201) Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed,træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldnerens tiltrædenforeligger dermed i ogmed, at rekonstruktøren fremsætter rekonstruktionsforslagetog tiltræder statusoversigten.Hvis skyldneren ikke ønsker at tiltræde rekonstruktionsforslaget eller statusover-sigten (i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtaget ledelsen af virksomhe-den), kan materialet ikke fremsendes til kreditorerne, og rekonstruktionsbehand-lingen må ophøre, jf. § 15, stk. 1, nr. 2.

(202) Et udsendt rekonstruktionsforslag kan ikke tages tilbage. Adgangen til at ændreet rekonstruktionsforslag, indtil det er vedtaget, tilkommer rekonstruktøren ogkræver ikke skifterettens tilladelse. Skyldneren kan imidlertid (i tilfælde, hvorrekonstruktøren ikke har overtaget ledelsen af virksomheden) opnå samme resultatsom en tilbagetagelse af et udsendt rekonstruktionsforslag ved at begære rekon-struktionsbehandlingens ophør, jf. § 15, stk. 1, nr. 3. Det samme kan rekonstruk-tøren i tilfælde, hvor denne har overtaget ledelsen af virksomheden.

(203) Der gælder ikke en regel om en tilsvarende udeblivelsesvirkning, hvis rekon-struktøren eller tillidsmanden udebliver. Der er således ikke noget til hinder for,at kreditorerne stemmer om rekonstruktionsforslaget, uden at rekonstruktørenog/eller tillidsmanden er til stede i skifteretten (i tilfælde, hvor rekonstruktørenikke har overtaget ledelsen af virksomheden).Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldneren er dermed udeble-vet, hvis rekonstruktøren ikke er repræsenteret på mødet. Skyldes udeblivelsenikke lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen op-hører.

(204) Der tages alene hensyn til fordringernes størrelse og dermed til kreditorernesøkonomiske interesse i rekonstruktionen, mens antallet af fordringer er uden be-tydning.Der tages kun højde for fordringer, der er repræsenteret på mødet. Kreditorernekan lade sig repræsentere på mødet af en rettergangsfuldmægtig, og der er ikkenoget til hinder for, at en kreditor giver rekonstruktøren rettergangsfuldmagt, hvisrekonstruktøren efter retsplejelovens § 260, herunder stk. 9 om skiftebehandlinger,kan repræsentere kreditor i retten.Rekonstruktionsforslaget anses for vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod.I tilfælde af stemmelighed - herunder hvis ingen stemmer hverken for eller imod- anses forslaget således for vedtaget.

(205)Henvisningen til § 120 indebærer, at der ikke er stemmeret på en fordring elleren del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skønvil opnå fuld eller ingen dækning, jf. § 120, stk. 1. Henvisningen indebærer end-videre - for så vidt som et specialtilfælde af det nævnte - at der ikke er stemmeretpå en fordring, i det omfang den efter skifterettens skøn dækkes af pant eller andensikkerhed, jf. § 120, stk. 2.Bestemmelsen i § 120, stk. 1, indebærer navnlig, at der ikke er stemmeret påfordringer, der i en eventuel konkurs må forventes at opnå enten fuld eller ingendækning. Hvis det er tvivlsomt, om en fordring vil opnå dækning i en eventuelkonkurs, er der stemmeret på fordringen. Der kræves således en forholdsvis høj

grad af sandsynlighed for, at fordringen vil opnå fuld eller ingen dækning, for atafskære stemmeret. Bestemmelsen gælder ikke, hvis der er fremsat et rekonstruk-tionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, jf. stk. 4.Hvis skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, anvendesden fastsatte værdi også i denne relation.Hvis skifteretten ikke har fastsat værdien af det pantsatte aktiv, skal den i givetfald foretage et skøn over det pantsattes værdi. Skifteretten kan i den forbindelsesom udgangspunkt lægge tillidsmandens vurdering til grund.

(206)Henvisningen til § 121 indebærer, at der er stemmeret på en betinget fordring,selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt, og at stemmeretten udøves af den, derfor tiden må anses for nærmest berettiget, hvis fordringen tilkommer flere efterhinanden.

(207) Henvisningen til § 123, stk. 3, indebærer, at stemme kan afgives mundtligteller skriftligt. Det er imidlertid en betingelse, at kreditor er repræsenteret påmødet i skifteretten, og også skriftlig stemmeafgivning kan således kun ske påselve mødet i skifteretten.

(208) Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 174, stk. 3, om tvangsakkord.(209) De fordringer, der »berøres« af en tvangsakkord, er dem, der ikke er nævnt i§ 10 a, stk. 2 (om fordringer, der ikke kan omfattes af en tvangsakkord), og defordringer, der bortfalder ved en tvangsakkord, er opregnet i § 10 a, stk. 3. Deter fordringens pålydende og ikke kun det beløb, fordringen i givet fald nedsættesmed ved akkorden, der er stemmeret på. Der er også stemmeret på en fordring,der berøres af tvangsakkorden uden at bortfalde efter § 10 a, stk. 3, selv om divi-denden helt undtagelsesvis måtte være 0 pct. En dividende på 0 pct. anses såledesikke som et bortfald af fordringen i bestemmelsens forstand. Der er også stemmeretpå en fordring, der berøres af tvangsakkorden, hvis dividenden er 100 pct., såledesat tvangsakkorden alene går ud på betalingsudsættelse. Hvis kun en del af enfordring berøres af tvangsakkorden (f.eks. fordi en del af fordringen er sikret vedpant og dermed ikke berøres), eller hvis kun en del af fordringen ikke bortfalder(f.eks. fordi en del af fordringen udgøres af renter efter rekonstruktionsbehandlin-gens indledning, som bortfalder), er der stemmeret på den del af fordringen, somberøres, men ikke bortfalder.

(210) Der er alene stemmeret på en sådan fordring, hvis kreditors indvilligelse i atstå tilbage for de øvrige kreditorer er givet i forbindelse med rekonstruktionsbe-handlingen.Bestemmelsen er en særregel om afstemninger om rekonstruktionsforslag, derindeholder bestemmelse om tvangsakkord. Bestemmelsen finder endvidere anven-delse, når der i andre bestemmelser henvises til § 13 d, og der på afstemningstids-punktet er fremsat et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse omtvangsakkord. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, når der i andrebestemmelser henvises til § 13 d, og der på afstemningstidspunktet ikke er fremsatet rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, hellerikke selv om der er fremsat eller vedtaget et forslag til rekonstruktionsplan, derlægger op til, at der vil blive fremsat et rekonstruktionsforslag, der indeholderbestemmelse om tvangsakkord.Der er således stemmeret på fordringer omfattet af § 98, som ikke bortfalder veden tvangsakkord, fordi de ikke er nævnt i § 10 a, stk. 3. Det drejer sig om kravpå bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation og krav på betaling af tillæg til skatsom følge af urigtig eller undladt selvangivelse. Efter § 120, stk. 1, er der kunstemmeret på sådanne fordringer i den meget sjældne situation, at der i en even-tuel konkurs må forventes hel eller delvis dækning til krav omfattet af § 98.Der er endvidere altid stemmeret på fordringer omfattet af § 97, hvorimod derefter § 120, stk. 1, ikke er stemmeret på sådanne fordringer, hvis de i en eventuelkonkurs må forventes slet ikke at opnå dækning.Der er omvendt ikke stemmeret på fordringer omfattet af §§ 94-96, idet disse ikkeberøres af en tvangsakkord, jf. § 10 a, stk. 2, nr. 3. Efter § 120, stk. 1, afhængerdet af en konkret vurdering, om der er stemmeret på sådanne fordringer, idet derer stemmeret, medmindre der i en eventuel konkurs må forventes enten fuld elleringen dækning for kravet.

(211) Stk. 1 og 2 svarer til den hidtidige § 178 om tvangsakkord.(212) Reglen svarer til det hidtidige § 179, stk. 1, dog med den forskel, at stadfæ-stelse skal nægtes, hvis tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagtnogen kreditor fordele uden for rekonstruktionen.



(213) Afstemningen skal i givet fald finde sted inden for seksmånedersfristen efter§ 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist efter § 13 a. En udsættelse, der førertil, at fristen efter § 13, stk. 1, overskrides, forudsætter, at fristen forlænges efter§ 13 a. Er yderligere fristforlængelse ikke mulig, fordi fristen allerede er forlængetmed de maksimale fire måneder, kan udsættelse ikke ske. Hvis sagsbehandlings-fejlene i et sådant tilfælde ikke straks kan afhjælpes eller fyldestgørende oplysnin-ger ikke straks kan fremskaffes, således at ny afstemning straks kan foretages pået fyldestgørende grundlag, må skifteretten i givet fald nægte at stadfæste rekon-struktionsforslaget.

(214) Bestemmelsen har til formål at sikre, at ingen kreditor bliver stillet væsentligtringere, end den pågældende ville være blevet stillet i tilfælde af skyldnerenskonkurs.De hidtidige nægtelsesregler i § 180, nr. 3-5, er ikke overført til rekonstruktions-behandling. Det er således op til kreditorerne at vurdere, om rekonstruktionenbør gennemføres, selv om skyldneren utilbørligt har forringet sin formuestillingtil skade for kreditorerne (det hidtidige nr. 3), der ikke er rimelig udsigt til rekon-struktionens gennemførelse (det hidtidige nr. 4) eller rekonstruktionen i øvrigt ertil skade for kreditorerne eller en del af disse (det hidtidige nr. 5).

(215) Bestemmelsen er ikke relevant, hvis skyldnerens bo tages under konkursbe-handling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør. Den er derfor ipraksis kun relevant, hvis rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse omtvangsakkord.

(216) Hvis kreditorerne forkaster rekonstruktionsforslaget, eller hvis skifterettennægter at stadfæste et vedtaget rekonstruktionsforslag, følger det af § 15, stk. 3,at skyldnerens bo i så fald samtidig skal tages under konkursbehandling.Hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag ikke indeholder bestemmelse omtvangsakkord, kan skifteretten under visse betingelser bestemme, at rekonstruk-tionsbehandlingen skal fortsætte, jf. stk. 2-4.

(217) Et yderligere rekonstruktionsforslag kan således fremsættes inden udløbet afseksmånedersfristen i § 13, stk. 1, medmindre denne forlænges efter § 13 a. Eryderligere fristforlængelse ikke mulig, fordi fristen allerede er forlænget med demaksimale fire måneder, kan rekonstruktionsbehandlingen ikke fortsætte.En fortsættelse af rekonstruktionsbehandlingen efter stadfæstelse af et rekonstruk-tionsforslag kan navnlig være relevant, hvis der samtidig forhandles om særskiltoverdragelse af forskellige dele af skyldnerens virksomhed (dvs. om flere virk-somhedsoverdragelser), eller hvis der efter stadfæstelse af et rekonstruktionsforslagom virksomhedsoverdragelse ønskes fremsat et rekonstruktionsforslag omtvangsakkord.

(218)Bestemmelsen er subsidiær i forhold til stk. 2 og finder således ikke anvendelse,hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blive fremsatyderligere rekonstruktionsforslag.

(219)Denne begrænsning er begrundet i, at hvis skyldneren får stadfæstet et rekon-struktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og dermed bliversolvent, bør skyldneren ikke længere kunne være undergivet insolvensbehandling.

(220) §§ 14-14 b regulerer retsvirkningerne af en bestemmelse om tvangsakkord,jf. § 10 a. § 14 c regulerer retsvirkningerne af en bestemmelse om virksomheds-overdragelse. Hvis et stadfæstet rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelseom både tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse, finder begge regelsæt anven-delse. §§ 14 d og 14 e finder anvendelse på alle rekonstruktioner.Som det fremgår af § 10, er der ikke noget til hinder for, at der ud over bestem-melse om tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelsemedtages bestemmelseom andre forhold i et rekonstruktionsforslag. Det kan f.eks. dreje sig om at ind-sætte en ny ledelse i virksomheden, udvide aktiekapitalen, reducere antallet afansatte eller indgå aftale med tredjemand om samhandel på visse nærmere vilkår.Der gælder ikke særlige lovbestemte retsvirkninger af sådanne yderligere bestem-melser i et rekonstruktionsforslag, og retsvirkningerne beror derfor på indholdetaf de aftaler, der indgås mellem de berørte parter.

(221) Bestemmelsen viderefører de hidtidige §§ 189-192 om tvangsakkord.(222) Dette svarer til den hidtidige § 190.(223) Dette svarer til den hidtidige § 191.(224) Dette svarer til den hidtidige § 192.(225) Bestemmelsen bygger på den hidtidige § 182, men er ændret i forhold hertil.

(226)Bestemmelsen finder også anvendelse på en begunstiget kreditors mulige kravmod skyldneren, hvis en køber af retten til at gøre krav på omstødelse gældendefår medhold i omstødelsessagen. I denne situation tilfalder et eventuelt provenuaf omstødelsessagen køberen, og der vil således ikke indkommemidler, der i givetfald kan anvendes til betaling af den begunstigede kreditors dividendekrav.Derimod er det ikke relevant at afsætte dividende af en begunstiget kreditorsmulige krav, hvis omstødelsessag anlægges af kreditor(erne) i medfør af § 12 k,stk. 3 og 4. I denne situation indbetales et eventuelt provenu af omstødelsessagentil skifteretten med henblik på udlodning til kreditorerne, jf. § 12 l. Den begunsti-gede kreditors dividendekrav kan dermed afholdes forlods af provenuet, før detresterende beløb anvendes til at forøge dividenden til samtlige kreditorer.

(227) Skal de midler, der er afsat til dækning af bestridte eller betingede fordringer,ikke benyttes, fordi det viser sig, at kravet ikke består, eller at betingelsen ikkevil blive opfyldt, skal de som udgangspunkt tilfalde kreditorerne som yderligeredividende. Det kan dog bestemmes i tvangsakkorden, at beløbet i stedet skal til-bagebetales til skyldneren. Dette kan navnlig være hensigtsmæssigt, hvis deralene er tale om mindre, omtvistede krav, hvor det er uforholdsmæssigt omkost-ningstungt at foretage efterudlodning af beløbet til kreditorerne.

(228) Bestemmelsen svarer til § 230 om gældssanering.(229) Dette gælder både i tilfælde af en senere konkurs, en senere (ny) rekonstruk-tionsbehandling og en senere gældssanering. Hvis rekonstruktionen ophæves efter§ 14 e, kan virksomhedsoverdragelsen dog i givet fald omstødes, hvis betingel-serne herfor efter §§ 64-80 er opfyldt.

(230)Der er tale om et lovbestemt tvungent skyldnerskifte, som sker automatisk ogikke kræver medkontrahentens samtykke. Bestemmelsen omfatter ikke arbejdsaf-taler med ansatte i skyldnerens virksomhed, jf. herom stk. 3.Tvungent skyldnerskifte kan ikke ske, hvis skyldnerskifte er udelukket som følgeaf retsforholdets beskaffenhed. Det gælder bl.a. i relation til aftaler om skyldnerenspersonlige arbejde og andre aftaler, hvor skyldnerens personlige eller fagligeegenskaber (personlig goodwill) er af betydning for korrekt opfyldelse af aftalen.Et skyldnerskifte indebærer, at alle skyldnerens rettigheder og forpligtelser efterkontrakten som udgangspunkt overgår til erhververen af virksomheden med bin-dende virkning for medkontrahenten. Ved et køb eller en entreprise skal erhver-veren således betale hele købs- eller entreprisesummen, bortset fra den del,skyldneren måtte have erlagt.Erhververen overtager ligeledes skyldnerens mangelsbeføjelser for arbejde udførtinden overdragelsen, og erhververenmå ligeledes tåle, hvis skyldneren har mistetdisse beføjelser, f.eks. på grund af passivitet.

(231)Bestemmelsen indebærer, at erhververen f.eks. kun skal betale leje af et lejemålfor tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, men ikke eventuelle le-jerestancer for tiden før dette tidspunkt. Medkontrahenten (udlejeren) kan såledesi en sådan situation heller ikke ophæve lejeaftalen på grund af sådanne restancervedrørende tidligere perioder.Da medkontrahenten kan udnytte et eventuelt depositum til dækning af sådanneeventuelle restancer for tiden før rekonstruktionsbehandlingens indledning, ogda medkontrahenten samtidig har en legitim interesse i også efter skyldnerskiftetat have et depositum, skal medkontrahentens eventuelle krav på depositum dogopfyldes af erhververen. Det er alene det depositum, som skyldneren oprindelighar betalt, der efter bestemmelsen skal retableres af erhververen, i det omfangdet er medgået til at dække restancer for tiden før rekonstruktionsbehandlingensindledning. Medkontrahenten har således ikke mulighed for at stille krav om etstørre depositum end det, der oprindeligt blev betalt af skyldneren. Hvis skyldnerenikke har betalt et depositum, vil medkontrahenten ligeledes være afskåret fra atstille krav herom. Hvis erhververen ikke retablerer et eventuelt depositum, fore-ligger der misligholdelse, og medkontrahenten kan efter almindelige obligations-retlige regler gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder efter omstændig-hederne ophæve aftalen.

(232) Reglen indebærer, at en virksomhedsoverdragelse som led i en rekonstruk-tionsbehandling ikke ændrer den ansattes retsstilling efter lov om lønmodtageresretsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Erhververen indtræder således umid-delbart i skyldnerens rettigheder og forpligtelser i forhold til ansatte, der påovertagelsestidspunktet var beskæftiget i virksomheden eller den overdragne delheraf, jf. § 2 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.



Dette gælder, uanset om aftalen med den ansatte under rekonstruktionsbehandlin-gen er videreført efter § 12 o.

(233) Bestemmelsen gør undtagelse fra det almindelige panteretlige princip om, atoverdragelse af et pantsat aktiv ikke berører panteretten.Bestemmelsen indebærer, at panteretten efter overdragelsen alene kan gøresgældende, i det omfang den kan rummes inden for den fastsatte værdi af aktivet.Bestemmelsen indebærer endvidere, at skyldnerens (personlige) hæftelse forpantegælden overgår til erhververen af virksomheden, i det omfang pantegældenligger inden for den fastsatte værdi af det pantsatte aktiv. Omvendt følger det, atskyldneren ikke fritages for sin personlige hæftelse, i det omfang pantet ikkestrækker til. Hvis skifteretten i medfør af § 12 e f.eks. har fastsat værdien af enpantsat bil til 100.000 kr., mens pantegælden er på 150.000 kr., har pantekreditorefter overdragelsen af bilen som led i en virksomhedsoverdragelse et pantsikretkrav mod erhververen på 100.000 kr. og et usikret krav mod skyldneren på 50.000kr. Dette gælder, uanset om bilen på en eventuel senere tvangsauktion måtteindbringe et højere eller lavere beløb end 100.000 kr.Bestemmelsen tager ikke stilling til skyldnerskifte for pantsatte aktiver, hvorskifteretten ikke har fastsat værdien i medfør af § 12 e. Skyldnerskifte forudsætteri sådanne tilfælde, at dette er særligt hjemlet ved lov eller aftale, jf. f.eks. tinglys-ningslovens § 39.

(234) Bestemmelsen bygger på den hidtidige § 193 om tvangsakkord.(235) Bestemmelsen overfører i vidt omfang den hidtidige § 194 om tvangsakkordtil rekonstruktion, men regulerer som noget nyt også ophævelse af en rekonstruk-tion, der indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse.

(236)At tilsynet kan begære ophævelse af en rekonstruktion, tager sigte på tilfælde,hvor skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens ophør er undergivet tilsynaf rekonstruktøren, jf. § 13 e, stk. 6, og § 14 d.

(237) Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed,træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og skyldneren er dermedindkaldt i og med, at rekonstruktøren indkaldes. Det kan kun forekomme, hvisrekonstruktionsbehandlingen er fortsat efter en stadfæstelse af et rekonstruktions-forslag, jf. § 13 f, stk. 2 og 3, idet rekonstruktørens overtagelse af ledelsen afvirksomheden ophører samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. §15 a.

(238) Nr. 1 og 2 svarer til det hidtidige § 194, stk. 3, om tvangsakkord.(239) Ophævelsen indebærer således alene, at virksomhedsoverdragelsen ikkelængere er beskyttet mod omstødelse. Ophævelsen af rekonstruktionen medførerderimod f.eks. ikke ophævelse af aftalen mellem skyldneren og erhververen omvirksomhedsoverdragelsen. Tilsvarende påvirkes et skyldnerskifte efter § 14 c,stk. 2 og 4, eller efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-gelse ikke af en ophævelse af rekonstruktionen.

(240) Bestemmelsen bygger til dels på den hidtidige § 16 d om ophør af betalings-standsning.

(241) Skyldnerens solvens må godtgøres med en høj grad af sandsynlighed.Bestemmelsen har formentlig i praksis navnlig betydning i tilfælde, hvor det visersig, at skyldneren ikke er insolvent, f.eks. på grund af en for lav værdiansættelseaf aktiverne, eller fordi der under rekonstruktionsbehandlingen fremkommer ak-tiver, som ikke kunne forudses eller værdiansættes ved rekonstruktionsbehandlin-gens indledning.Bestemmelsen kan efter omstændighederne også anvendes samtidig med, atskifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, der alene indeholder bestemmelseom virksomhedsoverdragelse, hvis skyldneren har godtgjort, at skyldneren vedvirksomhedsoverdragelsen - eventuelt i kombinationmed en eller flere kreditorers(frivillige) gældseftergivelse - bliver solvent.

(242) Ved siden af den temmelig snævre regel om, at rekonstruktionsbehandlingenophører, hvis skyldneren bringer kreditorernes ret i fare, gælder der en rækkeregler, hvorefter rekonstruktionsbehandlingen i en række tilfælde skal bringes tilophør, fordi en væsentlig forudsætning for en effektiv gennemførelse af rekon-struktionsbehandlingen ex lege er bristet, og behandlingen således ikke længerehar et rimeligt formål.Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, træfferrekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og i denne situation kan reglenikke anvendes. Hvis rekonstruktøren i denne situationmåtte optræde illoyalt eller

bringe kreditorernes ret i fare, er retsmidlet i givet fald, at rekonstruktøren udskiftesefter § 11 g.Hvis skyldneren er en sammeslutning, hvori ingen af deltagerne hæfter personligtog direkte for sammenslutningens forpligtelser, således at skifteretten kan bestem-me, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed, jf. §§12 a og 12 b, bør skifteretten ikke træffe afgørelse om rekonstruktionsbehandlin-gens ophør, før det er afklaret, om kreditorerne vil vedtage, at rekonstruktørenskal overtage ledelsen efter § 12 a. Skifteretten kan i givet fald efter omstændig-hederne efter § 12 b bestemme, at rekonstruktøren i mellemtiden foreløbigt skalovertage ledelsen.

(243) Hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed,træffer rekonstruktøren afgørelse i skyldnerens forhold, og i denne situation kanreglen ikke anvendes. Hvis rekonstruktøren i denne situationmener, at rekonstruk-tionsbehandlingen bør ophøre, skal rekonstruktøren indstille til skifteretten, atrekonstruktionsbehandlingen ophører, fordi den er udsigtsløs, jf. nr. 4 og stk. 2.Hvis skyldneren er en sammeslutning, hvori ingen af deltagerne hæfter personligtog direkte for sammenslutningens forpligtelser, således at skifteretten kan bestem-me, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed, jf. §§12 a og 12 b, kan skifteretten undlade at imødekomme skyldnerens begæring,hvis kreditorerne snarest muligt vedtager, at rekonstruktøren skal overtage ledelsenefter § 12 a.Skifteretten kan i givet fald efter omstændighederne efter § 12 b bestemme, atrekonstruktøren i mellemtiden foreløbigt skal overtage ledelsen.

(244) Bestemmelsen gælder generelt, men tager særligt sigte på de tilfælde, hvorrekonstruktøren allerede på et meget tidligt tidspunkt af sin gennemgang af virk-somheden bliver opmærksom på, at det er åbenbart, at der ikke er grundlag forat fortsætte rekonstruktionsbehandlingen, og underretter skifteretten herom. Hvisrekonstruktøren finder, at rekonstruktionsbehandlingen ikke er udsigtsløs, kræverdet meget stærke holdepunkter at træffe bestemmelse om ophør af rekonstruk-tionsbehandlingen på foranledning af en kreditor eller skyldneren, jf. U 20112801 V (materiale ikke mangelfuldt på en sådan måde, at betingelserne for attræffe bestemmelse om ophør af rekonstruktionsbehandling havde været opfyldt).Senere under rekonstruktionsbehandlingen er det typisk mere relevant at anvendede øvrige ophørsgrunde, herunder de ophørsgrunde, der fremgår af de øvrige be-stemmelser om rekonstruktionsbehandling.

(245) Afgørelsen om at bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør kan træffespå et møde i skifteretten, hvortil de pågældende er indkaldt, eller efter at spørgs-målet har været behandlet på skriftligt grundlag.

(246) Afsigelse af konkursdekret er således da obligatorisk samtidig med ophøret.Rekonstruktionsbehandlingen ophører altid på tidspunktet for skifterettens afgø-relse herom.

(247) En beslutning efter § 12 b om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af le-delsen af virksomheden bortfalder, hvis der i forbindelse med den efterfølgendebehandling efter § 12 a ikke opnås tilslutning til rekonstruktørens varige overta-gelse af ledelsen af virksomheden.Når rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden ophører, får sam-menslutningens ledelse igen kompetence til at tegne sammenslutningen i overens-stemmelsemed de tegningsregler, der gælder for sammenslutningen. Dette gælderdog ikke, hvis skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling, jf. herved§ 29 om skyldnerens urådighed efter afsigelsen af konkursdekret.Hvis sammenslutningen er et kapitalselskab, bør rekonstruktøren sikre sig, atselskabet ikke lider af sådanne selskabsretlige mangler, at det ikke kan fortsætteefter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Rekonstruktøren bør herunder omnødvendigt foranledige, at der indkaldes til en generalforsamling med henblik påat vælge en ny ledelse, der kan tiltræde efter rekonstruktionsbehandlingens ophør,eventuelt valg af ny revisor og eventuel godkendelse af årsrapport mv. Dette erdog ikke relevant, hvis selskabet forventes at blive taget under konkursbehandlingsamtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør.Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skalrekonstruktøren registrere ophøret af rekonstruktørens overtagelse af ledelsen istyrelsens it-system,medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbe-handling. Rekonstruktøren bør samtidig anmelde den fremtidige ledelse af selska-bet, dvs. den senest registrerede ledelse, der fratrådte i forbindelse med, at rekon-



struktøren overtog ledelsen af virksomheden, eller en ny ledelse valgt af general-forsamlingen.

(248) I tilfælde af konkurs bekendtgøres konkursen i Statstidende efter § 109, stk1, og der er i så fald ikke behov for særskilt at bekendtgøre rekonstruktionsbe-handlingens ophør. Kravet om særskilt bekendtgørelse af rekonstruktionsbehand-lingens ophør gælder således reelt kun i de tilfælde, hvor rekonstruktionsbehand-lingen ophører efter stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder be-stemmelse om tvangsakkord, eller fordi skyldneren (i øvrigt) ikke (længere) erinsolvent, jf. § 15, stk. 3.

(249)Den (og kun den), der som »skyldner« kan erklæres konkurs, kan også begærerekonstruktionsbehandling, jf. § 11. § 11, stk. 4, 2. pkt., kan uanset affattelsenikke antages at ændre herved, jf. Komm 164. Se derimod om gældssanering §197, stk. 6.Enhver fysisk person kan uanset (u)myndighed være »skyldner« i den anførtebetydning.En juridisk person kan som »skyldner« erklæres konkurs, hvis enten ingen deltageri sammenslutningen hæfter personligt for sammenslutningens gæld, eller hvissamtlige personligt hæftende er under konkurs.Pengeinstitutter kan erklæres konkurs. Dette gælder dog ikke et uregistreret sel-skab, U 1966 675/1 Ø, medmindre stifterne er under konkurs. Se dog U 1980 559H (uregistreret aktieselskab erklæret konkurs, uanset kun to af de tre stiftere varunder konkurs. Den tredje stifter var et udenlandsk selskab, hvorom der ikke forelåoplysninger). Se om dommenUlrikRammeskowBang-Pedersen: Internationaleaspekter af insolvens- og tingsretten 205 ff. Pengeinstitutter kan erklæres konkurs,men beskikkelse af kurator sker efter forhandling med Finanstilsynet, se lov omfinansiel virksomhed § 246, stk. 3. Om forsikringsselskabers konkurs, se lov omfinansiel virksomhed §§ 264-265, hvorefter bl.a. beskikkelse af kurator sker efterforhandling med Finanstilsynet. Om kommuner og andre offentlige myndigheder,se U 1994 137/2 Ø og hertil J.A. Andersen JUR 1996 233-236.Ansvarlige interessentskabers boer behandles som konkursboer, når samtlige in-teressenter er under konkurs, se Hørlyck: Interessentskaber og konsortier 184ff., der er kritisk over for denne praksis, U 1954 1 H, jf. Gomard: Skifteret, 2.udg. 64-65, jf. U 1968 75 H (et interessentskab, hvor interessenterne var aktiesel-skaber, kunne tages under konkursbehandling, når aktieselskaberne likvideredessom insolvente efter den dagældende aktieselskabslov § 65, stk. 4), U 1968 150V (et ophørt interessentskab kunne ikke erklæres konkurs). Se endvidere U 1998303 V (selv om alle andelene i et interessentskab var overdraget til et senerekonkursramt selskab, skulle interessentskabet behandles som et særskilt konkursbo,da interessentskabets ophør ikke var meddelt udadtil, og da der kunne være kre-ditorer, som i forhold til de øvrige kreditorer i selskabets konkursbo kunne hævdeen fortrinsret til fyldestgørelse). Om kommanditselskaber, se U 1996 179 Ø (selvom komplementarerne var under konkurs, kunne kommanditselskabet kun erklæreskonkurs på grundlag af en selvstændig prøvelse af, om det var insolvent), se omafgørelsen Peter Juul Therkelsen og Henrik Steen Jensen U 1996 B 379 ff.(U 1976 405 V må herefter anses forladt). Se også Fm 2000 87/3 V (konkursbe-gæring mod et kommanditselskab kan kun behandles, hvis der tillige er indgivetkonkursbegæringmod komplementare(r)n(e)). U 2002 473 Ø (taxabestillingskon-tor kunne ikke erklæres konkurs efter begæring af taxavognmand, da kontoretvar ejet og drevet af et aktieselskab, som anerkendte at være skyldner i henholdtil vognmandens påståede krav, og som dermed hæftede personligt og direkteherfor).Om konkurssubjektivitet, se Komm 315 ff. og Ørgaard: Konkursret 24 ff.

(250) Det må kræves, at der består en fordring, men ikke at den er forfalden.Spørgsmålet, om fordringen består, kan være så uklart, at konkurs må nægtes, U1973 923 H, U 1974 282 S, U 1981 268 H og Fm 2003 54/4 Ø, hvor konkursblev nægtet, men på den anden side U 1970 756 H, U 1978 149/1 H, U 1981 789H, hvor konkurs blev dekreteret. Se hertilTorbenKuld Hansenm.fl.: Insolvens-procesret 115 ff. I U 2005 3323 Ø bestred skyldneren at være forpligtet i henholdtil en skriftlig aftale mellem parterne. På rekvirentens anmodning fandt retten, aten bevisførelse, der bestod i 4 forklaringer om fordringens eksistens, burde tillades.At fordringen er genstand for en ikke afsluttet retssag, udelukker ikke i sig selv,at den kan tjene som grundlag for konkurs, se f.eks. U 1973 673 H (begæring omkonkursbehandling fra Kbh. Skattevæsen, der havde et krav på 1.749.708 kr., taget

til følge i et tilfælde, hvor der for kravet var foretaget udpantning i tilgodehavendepå ca. 165.000 kr. og i en ejendom, hvilken udpantning måtte påregnes at væreuden værdi, idet der ikke kunne tages hensyn til, at skatteansættelsen var påklagettil Landsskatteretten). U 1979 282 S (en kreditor havde indgivet konkursbegæringpå grundlag af en efter eksekutionsfristens udløb påanket udeblivelsesdom.Skifteretten kunne selvstændigt bedømme, om fordringen kunne danne grundlagfor konkurs. Begæringen toges ikke til følge). U 1994 103 V (hjemvisning tilskifteret til prøvelse af, om en fordring, for hvilken der forlå dom - anket indeneksekutionsfristens udløb - bestod. Der måtte ved prøvelsen af dommens resultatvære en formodning for, at den var korrekt, og det måtte påhvile skyldneren atafkræfte denne formodning). U 1999 110H (under en inkassosag anlagt til betalingaf bidrag i henhold til to kommanditinvesteringsaftaler bestred skyldneren - somved gaveægtepagt havde overdraget sin halvpart af en fast ejendom til sin ægte-fælle, hvorefter han havde nægtet at betale yderligere - aftalernes gyldighed.Skyldneren havde ikke godtgjort, at der var en sådan usikkerhedmht. fordringerneseksistens, at de ikke kunne danne grundlag for konkurs. Da det ikkemed sikkerhedkunne udelukkes, at fordringerne ikke længere bestod, blev afsigelse af dekretbetinget af sikkerhedsstillelse, jf. § 28). U 1999 446 H (tilsvarende sag). U 2013583 H (der ændrer U 2012 1014 V (et omstødelseskrav kunne danne grundlagfor konkurs)).U 1998 1518 H (indgivelse af konkursbegæring er omfattet af inkassovirksom-hedsloven, men en overtrædelse af dennes § 10 kan ikke bevirke, at en konkurs-begæring skal afvises). Se endv.Michael Serring U 2000 B 15 ff.Kreditor skal vel have en retlig interesse i konkursbehandlingen, jf.Lars Linden-crone Petersen i Festskrift til Erik Werlauff s. 427 ff., men den kan bestå i, atkonkursbehandlingen kan tænkes at tilvejebringe yderligere aktiver, jf. Bo vonEyben og PeterMøgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 189. Se endv.Komm326 ff., U 2011 2751 V (et selskab havde, mens der verserede retssag om enmulig forpligtelse, overdraget sine aktiver til et nærstående selskab. Konkursbe-gæring kunne fremmes, uanset at der var tvivl om, hvorvidt rekvirenten havdeadgang til dækning i LG), U 1994 11 V (toldvæsenets ønske om at hindre skyldneri at øge sit moms- og skattetilsvar anset for fornøden retlig interesse i fremme afkonkursbegæring), U 1998 527 Ø og U 2003 748/2 V (tilsvarende afgørelser). U1994 95/2 V (plejehjemsbeboer, der havde bortgivet sin formue, og som måtteforventes ikke selv at kunne betale opholdsudgifterne, erklæret konkurs. Fornødenretlig interesse i konkursbehandlingen, uanset at tredjemand havde betalt de for-faldne opholdsudgifter). U 2001 1612 Ø (da konkursbegæring var indgivet eftermere end 8 års frivillig afviklingsordning, hvorunder skyldnerens aktiver i altvæsentligt var realiseret og fordelt mellem kreditorerne, og da baggrunden forbegæringen syntes at være uenighed om realisation af pantsatte anparter, havderekvirenten ikke fornøden retlig interesse i konkursen;; skifterettens kendelse omkonkursbehandling ophævet). U 2010 2774 V (da skyldnerne (to ægtefæller) varlønmodtagere og kun ejede to overbehæftede ejendomme, havde kreditor ikkefornøden retlig interesse i konkurs). U 2011 1493 Ø (bank havde fornøden retliginteresse i konkursdekret, da formodning om, at omstødelige dispositioner kunneforeligge). Det forhold, at kreditor ikke kan forvente dividende i boet, udelukkerikke konkurs.Ørgaard: Konkursret 39. Se herved U 1996 962 V om en efterstilletkreditor og U 1997 51 Ø (konkursbegæring mod insolvent skyldner ikke taget tilfølge, da rekvirenten pga skyldnerens ringe aktiver ved en konkursbehandlingikke ville få dækning for nogen del af sin fordring, og da rekvirenten ikke på andetgrundlag havde godtgjort en retlig interesse).Angående fuldmagt til at indgive konkursbegæring se U 1968 199 H (skriftligfuldmagt for advokat tilvejebragt for H), U 1970 240 Ø (skifteretten kunne ikkeex officio forlange forevist fuldmagt fra kreditor til advokat).U 2005 3037 Ø (lønmodtagere var ikke afskåret fra at opgive deres lønfordringermod deres arbejdsgiver, selv om de havde givet deres fagforening en fuldmagttil at varetage deres interesse til brug over for Lønmodtagernes Garantifond;;fagforeningens konkursbegæring på grundlag af lønfordringerne blev derfornægtet fremme).

(251)Der må ved afgørelsen tages hensyn til en række momenter. En rigtigt opgjortstatus er et vægtigt indicium om skyldnerens betalingsevne. U 2001 2592 Ø(skyldner, der siden 2000-02-10 ved (delvis) betaling havde afværget 15 konkurs-begæringer, var insolvent, da han ikke kunne betale 50.798 kr. ifølge en udebli-



velsesdom, og da han havde yderligere gældsposter). Der må også tages hensyntil tilfælde, hvor man med betydelig sikkerhed kan regne med, at skyldnerensmidler inden for den allernærmeste fremtid vil blive forøget. Hvor lang tid mankan henvise kreditorerne til at vente, må bl.a. afhænge af risikoen for, at de påreg-nede indtægter kan svigte. Vil der gå nogle måneder, før skyldneren kan betalesin forfaldne gæld, må man i almindelighed henvise ham til at søge udsættelsemed afgørelsen af konkursspørgsmålet efter § 24 for at opnå en betalingsudsæt-telse efter reglerne om rekonstruktion. Er der tale om en landbruger, hvis indtægter- hvad der vil være hans kreditorer bekendt - falder en gang årligt, kan der måskeblive tale om en noget mere langmodig bedømmelse, navnlig hvis der er en ikkeringe sikkerhed i de tilstedeværende værdier.Komm 322 ff.,Ørgaard: Konkurs-ret, 32 ff. og Bo von Eyben og Peter Møgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning,187 ff. Om betydningen for for insolvensvurderingen af aktiver i udlandet ellerudenlandske kreditorer, se Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Internationaleaspekter af insolvens- og tingsretten 201 ff.

(252) Erkendelsen kan foreligge enten i forbindelse med, at skyldneren selv indgiverkonkursbegæring, eller i forbindelse med en kreditors begæring. Stemmer erken-delsen med de foreliggende oplysninger, herunder skyldnerens status, vil videreundersøgelse i almindelighed være overflødig. Skønner skifteretten derimod, aterkendelsen ikke svarer til de virkelige forhold, må den forlange yderligere oplys-ninger, og hvis disse ikke stemmer med insolvenserklæringen, må konkursbegæ-ringen forkastes. Vanskeligheder vil måske navnlig kunne opstå i forbindelsemed aktieselskabers konkursbegæring. Hvem der på selskabets vegne kan indgivekonkursbegæring, må løses efter selskabsloven. For foreninger, selvejende insti-tutioner, kommanditselskaber, andelsboligforeninger etc. må spørgsmålet løsesefter vedtægterne. Er begæring indgivet af den kompetente myndighed, vil den ialmindelighed blive taget til følge, medmindre det af de oplysninger, som selskabetselv fremkommer med, fremgår, at selskabet er solvent. Skifteretten skal omfornødent foretage prøvelse af, hvem der kan repræsentere et selskab, der begæreskonkurs, se Fm 1991 111.

(253) Efter ophævelsen ved L 2010 718 af reglerne om anmeldt betalingsstandsningomfatter reglen kun tilfælde af faktisk betalingsstandsning.

(254) Udlægget behøver ikke være søgt foretaget af den fordringhaver, der nu be-gærer konkurs. Den manglende dækning må være konstateret af fogedretten ved,at skyldneren til fogedbogen har erklæret intet at eje, der kunne gøres til genstandfor udlæg, eller ved, at der hos skyldneren intet er fundet eller dog ikke nok til atdække den fordring, for hvilken eksekution er gjort. Er der ikke givet møde afskyldneren eller nogen på hans vegne, kan den manglende dækning næppe sigesat være fastslået. En nøjagtig bestemmelse af, hvornår manglende dækning erkonstateret, er dog ikke af større interesse, fordi der kun er tale om en formodning,der »i almindelighed« foreligger, og som selv da kan modbevises. Ved reglensanvendelse i forhold til en begæring om rekonstruktionsbehandling, jf. § 11, stk.1, skal der ses på, om der inden for de sidste tre måneder før skifterettens modta-gelse af begæringen om rekonstruktionsbehandling ikke har kunnet opnås dækninghos skyldneren.

(255) Ophævet ved L 1996 385. Et insolvent dødsbo kan ikke behandles som etkonkursbo på anmodning fra en kreditor. I stedet behandles insolvente dødsboerefter reglerne i §§ 69-72 i dødsboskifteloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, med note.

(256) Hertil kræves, at der ved tvangsrealisation kan påregnes fuld dækning forpantefordringen og de med salget forbundne omkostninger. Er der tvivl om, atpantet kan give fuld dækning, er konkurs ikke udelukket. Pia Moltke Jessen ogGert Nissen går U 2010 B 42 ff. ind for, at et pant i fast ejendom som udgangs-punkt bør anses for betryggende, hvis den sidst skyldte krone ligger inden for 70pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Betryggende er pantet heller ikke, hvisdet vil kunne omstødes i tilfælde af, at konkurs indtræder på en anden kreditorsbegæring. Er pantet stillet for ældre gæld, må sikringsakten altså være foretagetmindst tre måneder før konkursbegæringens indgivelse, jf. § 70. Med pant måligestilles anden lige så god sikkerhed, f.eks. en kreditsælgers ret ifølge et ejen-domsforbehold. Se Komm 334. Fm 2010 67 V har anvendt bestemmelsen ikombination med det retspraksisskabte krav om individuel, væsentlig interesse ien sag, hvor pantet vel ikke var tilstrækkeligt, men hvor skyldneren ikke ejedeøvrige aktiver, hvorfor en konkursbegæring blev nægtet fremme.

(257) Udgangspunktet er, at pant stillet af tredjemand ikke udelukker konkurs.Undtagelse herfra kan enten være aftalt eller en kendelig forudsætning for sikker-hedsstillelsen, se Komm 333 f. og Ørgaard: Konkursret, 38.

(258)Det er ikke en betingelse for konkurs, at kreditors krav er forfaldent, men deninteresse, en kreditor kan have i konkurs, bortfalder, hvis han fra tredjemand fårsikkerhed for kravet. Dette udelukker ikke, at kreditor kan kræve konkurs vedforfaldstid, hvis det var forbeholdt, da sikkerheden blev stillet.

(259) Det skal være utvivlsomt, at kautionisten er god for beløbet. Således vil enbankgaranti normalt være tilstrækkelig, hvorimod skyldneren i andre tilfælde påbegæring må tilvejebringe nærmere oplysning om kautionistens formueforhold.Ved bedømmelsen af kaution for uforfalden gæld må det tages i betragtning, atkautionistens forhold kan undergå ændringer i tiden, indtil kautionsforpligtelsenbliver aktuel. Jf. U 1979 513 H (bankgaranti).

(260) Foreligger der på samme tid flere konkursbegæringer i skifteretten, uden atder endnu er truffet afgørelse om nogen af dem, kan skifteretten bestemme, hvilkenaf de flere konkursbegæringer den vil prøve først, se U 1979 99/2 H. Valget bliveruden indflydelse på fastsættelsen af fristdagen, der altid skal være modtagelses-datoen for den første begæring, jf. note til § 1, stk. 1, nr. 1, og på ansvaret forboomkostninger, som påhviler konkursrekvirenterne solidarisk, jf. § 27, se Fm1992 72.

(261) U 1995 709/2 Ø (modtagelse af konkursbegæring under kære af skifteretsaf-gørelse, hvorved en tidligere indgivet konkursbegæring blev afvist;; dagen formodtagelsen af den første konkursbegæring anset som fristdag, jf. princippet i §21, stk. 2, jf. stk. 1, smh. § 1, stk. 1, nr. 1).

(262)Konkursbegæringen kan altså tilbagekaldes indtil 2 uger efter konkursdekretetsafsigelse, jf. § 251, stk. 1, eller, hvis kære er sket, indtil kæresagen er endeligtafgjort. Fm 2000 105/3 (kreditor havde ikke pligt til at modtage betaling fraskyldneren, efter at dekret var afsagt).

(263) Skifteretten behøver ikke at afvise begæringen, men kan give en frist til atskaffe de manglende bilag, jf. § 8. Skifteretten kan forlange yderligere mundtligeeller skriftlige oplysninger, jf. stk 2. Usandfærdige oplysninger fra skyldnerenvil kunne straffes efter strfl § 162. Er skyldneren formanet som vidne, kan denusandfærdige forklaring straffes efter strfl § 158.

(264) Er indkaldelsen til mødet ikke sket ved forkyndelse eller ved anbefalet brev,bør der forinden ske ny indkaldelse på en af disse måder, medmindre andre om-stændigheder gør det klart, at begæringenmå anses for tilbagekaldt. I skiftebogenmå der gøres en bemærkning om, at konkursbegæringen er bortfaldet. Indgivesen konkursbegæring mod skyldneren inden 3 uger, er dagen for skyldnerensindgivelse af konkursbegæring fristdag, jf. § 1, stk. 3.

(265) En kreditors konkursbegæring skal også indeholde de angivelser af skyldnerenog dennes bopæl og forretningssted, der er nævnt i § 7, samt, ved begæringermod aktie- eller anpartsselskaber, om muligt være vedlagt udskrift fra Erhvervs-styrelsen eller indeholde oplysning om selskabets ledelse. Er kreditor ikke i be-siddelse af tilstrækkelige oplysninger, bør han anføre grunden hertil, og kreditormå da søge disse fremskaffet under behandlingen af konkursbegæringen. Kreditormå også angive eget navn og adresse samt fordringens størrelse og grundlag. Medde omstændigheder, hvorpå begæringen støttes, tænkes især på kreditors grundlagfor at antage, at skyldneren er insolvent. Foreligger en af de formodningsgrunde,der er nævnt i § 18, må dette nævnes;; men der kan også være andre omstændig-heder, der indicerer insolvens. Er begæringen utilstrækkelig på dette punkt, vilskifteretten kunne give kreditor mulighed for at supplere begæringen, jf. § 8.

(266) For at muliggøre forkyndelse af konkursbegæringen, jf. stk 2. Forkyndelseefter reglerne i rpl kapitel 17 omfatter også forkyndelse gennem postvæsenet efterreglerne i rpl §§ 156 og 157.

(267) Skyldneren må dog have praktisk mulighed for at kunne nå frem til mødet,sml. rpl § 175, stk. 3.

(268) Er begæringen indkommet om tirsdagen, er et møde om fredagen rettidigt.Det hører vistnok ikke til dagens orden, at fristen overholdes.

(269) Dette vil næsten kun forekomme, når skyldneren er repræsenteret af advokat.Udeblivelsesvirkningerne må kun anvendes, hvor skifteretten har sikkerhed for,at skyldneren er bekendt med konkursbegæringen og tidspunktet for dens foreta-gelse.



(270) Må dokumenteres etc. ved lægeerklæring eller kopi af tilsigelse til et andetretsmøde, se om retspraksis Ulla Otken U 2001 B 322-326. Om kravene til ind-holdet af lægeerklæring, se bkg 2011 908 § 5, stk. 1-2. U 1985 915 H (konkurs-dekret ophævet, og sagen hjemvist, da skyldneren ikke havde været behørigt til-sagt). U 2001 1203 Ø (da skyldnerens advokat havde meddelt skifteretten, at hunførst kunne møde kl. 13 på grund af et barns sygdom, og da skyldneren ikke varpålagt at møde personligt, var det betænkeligt at fremme sagen i medfør af § 23,stk. 5, jf. stk. 3, uden at skyldneren var til stede eller repræsenteret;; konkursdekre-tet ophævet). U 2001 2183 Ø (lægeerklæring af 1. maj, hvorefter skyldnerendenne dato over for lægen havde oplyst at have været uarbejdsdygtig fra den 23.april pga. sygdom, opfyldte ikke kravene i den dagældende 1935-bkg og gav ikkei øvrigt grundlag for at antage, at skyldneren den 24. april havde været forhindreti at møde i fogedretten). En blanket, der - korrekt udfyldelse forudsat - opfylderden gældende bekendtgørelses krav, kan downloades via www.domstol.dk.

(271) Jf. i samme retning rpl § 344, stk. 3, om partsafhøring, men anderledes rpl §354, stk. 3, om virkninger af sagsøgtes udeblivelse.Evt. bevisførelse angående insolvens eller andre forudsætninger for konkursensindtræden sker efter reglerne om bevisførelse i borgerlige sager, jf. § 243. Afgø-relse af spørgsmålet, om kreditors fordring består eller ikke, kan dog forudsætteen så omfattende bevisførelse, at denne må nægtes, og kreditor kan da som ud-gangspunkt først begære konkurs, når fordringens beståen er fastslået af de almin-delige domstole, jf. slutnote ad § 17, stk. 1.

(272) Fremstilling i anledning af en konkursbegæring, som senere viser sig at væreuberettiget, kan medføre ansvar efter § 28 (tortgodtgørelse og evt. erstatning).

(273) Denne politifremstilling bevirker ikke betaling af yderligere retsafgift, cf.fremstilling under en fogedsag.

(274) Bestemmelsen klargør muligheden for en kort udsættelse af andre grunde endnævnt i § 24, se BS bet 56 og Komm 343 ff. U 1997 140 H (under hensyn til, atskifteretten alene kan give en kort udsættelse og til, at der fra 1992-11-13 til 1993-05-14 ikke var afholdt retsmøder med henblik på at søge sagens behandling afkla-ret, måtte konkursbegæring af 1992-06-19 anses for bortfaldet i hvert fald fra1992-11-13). U 1998 1475 V (da det i § 23 a, § 24 og dagældende § 25 er særskiltangivet, under hvilke omstændigheder skifteretten kan udsætte en konkursbegæ-ring, hjemler den generelle henvisning til rpl § 345 ikke en selvstændig hjemmeltil udsættelse efter § 23 a). Se endv. U 1999 1899 V og U 2002 859 V (ikke i §23 a hjemmel til at udsætte behandling af konkursbegæring på indhentelse afudtalelse fra Lønmodtagernes Garantifond, hertil Torben Kuld Hansen m.fl.:Insolvensprocesret 108 med note 136) samt U 2005 477 Ø (da der ved konkurs-begæringens indgivelse var forløbet mere end ét år fra fristdagen udløst af enforudgående betalingsstandsning, var der efter dagældende § 24, stk. 3, ikkehjemmel til at udsætte afgørelsen om konkurs;; heller ikke i § 23 a hjemmel tiludsættelse på forhandlinger om tvangsakkord).

(275) Jf. U 2005 477 Ø.(276)Ændret ved L 2010 718. Reglen indebærer bl.a., at når rekonstruktionsbehand-ling er indledt, har en konkursbegæring ikke selvstændig betydning for, omskyldnerens bo tages under konkursbehandling.Rekonstruktionsbehandlingen kan ophøre, fordi skyldneren ikke er insolvent, jf.§ 15, stk. 1, nr. 1, og i så fald vil en konkursbegæring, der behandles i umiddelbarforlængelse af rekonstruktionsbehandlingens ophør, naturligvis ikke blive tagettil følge. Rekonstruktionsbehandlingen kan endvidere ophøre, fordi der stadfæsteset rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og i såfald bortfalder tidligere indgivne konkursbegæringer efter 3. pkt. I alle andre til-fælde skal skyldnerens bo tages under konkursbehandling samtidig med rekon-struktionsbehandlingens ophør, jf. § 15, stk. 3.

(277) Indholdet af bestemmelsen, der angik udsættelse af afgørelsen om konkurs,når der var åbnet forhandling om tvangsakkkord for skyldneren, blev ved L 2010718 overført til § 24.

(278) Skifteretten kan ikke af egen drift iværksætte rådighedsfratagelse. Skifterettensbeføjelse er i alle tilfælde fakultativ, og det må haves for øje, at rådighedsfratagel-sen er et ekstraordinært skridt, der foregriber konkursen, og som kun bør foretages,når det både er påkrævet af hensyn til kreditorerne og ubetænkeligt ud fra hensyntil skyldneren. Er der behov for at anvende § 26, er betingelserne for, at skifterettenbestemmer, at en rekonstruktionsbehandling skal ophøre, jf. § 15, ofte til stede.

(279)Rådighedsfratagelsen kan angå hele skyldnerens formue eller enkelte, nærmereangivne formuegenstande, f.eks. en fast ejendom, en post værdipapirer eller enbankkonto. Fratagelsen kan i almindelighed ikke omfatte genstande, hvori udlægikke kunne gøres, jf. § 36. Således vil skyldneren f.eks. ikke kunne hindres i atoppebære renterne af en båndlagt kapital, jf. arvelovens § 55, stk. 1, og § 61.Skyldneren kan ikke som ved udlæg efter rpl § 517 påvise de ting, som skal om-fattes af rådighedsberøvelsen;; men han kan gøre trangsbeneficiet efter § 509gældende. Dette får navnlig praktisk betydning, hvis rådighedsfratagelsen i øvrigtskal omfatte hele skyldnerens formue.Bestemmelsen anvendes sjældent.

(280) Skifteretten kan også tage dette som et indicium for, at konkursbetingelserneer opfyldt, jf. § 23, stk. 5. For at rådighedsfratagelsen kan være effektiv (se notead stk. 4), kræver det kendskab til skyldnerens formue. Skifteretten vil derforsnarere afsige konkursdekret end træffe bestemmelse om rådighedsfratagelse.

(281) Der må påvises bestemte holdepunkter, der tyder på en sådan fare, f.eks. enrække ubegrundede afhændelser eller betalinger af gældsposter i tiden op tilkonkursbegæringens indgivelse, forberedelser til bortrejse til udlandet, forhand-linger om overdragelse af virksomheden helt eller delvist til f.eks. fonde ellerselskaber, der reelt ledes af skyldneren.

(282)Der er ikke hjemmel til at foretage en generel tinglysning af rådighedsbegræns-ningen, men de almindelige sikringsakter må iagttages. Rådighedsfratagelsen børlyses/registreres på skyldnerens faste ejendomme, skibe og fly samt bilbogsaktiver,ligesom der bør ske anmeldelse til Værdipapircentralen, således at kreditorernebeskyttes mod erhververe i god tro. Omsætningsgældsbreve og bankbøger børtages i forvaring, og pengeinstitutforbindelser bør underrettes.Har konkursskyldneren modtaget penge, han havde til gode, er den betalende ikkefrigjort, hvis han var i ond tro, og må betale igen til boet, hvis skyldneren harforbrugt pengene. Har skyldneren betalt gæld, må pengene tilbagebetales. Harhan efter bestemmelsen om rådighedsfratagelse købt en ting af en sælger i ondtro og betalt den, skal ydelserne gå tilbage;; men hvis skyldneren har disponeretover tingen, er boets krav ikke afhængigt af, om sælgeren kan få fat i tingen. Derer ikke tale om omstødelse, men om en egentlig kompetenceregel, og reglerne ikapitel 8 om omstødelseskravets omfang og gennemførelse er uanvendelige.Dispositionen kan dog være gyldig i forhold til skyldneren personlig, og medkon-trahenten kan efter omstændighederne gøre et erstatningskrav gældende modskyldneren efter konkursen eller under konkursen til fyldestgørelse i effekter, derholdes uden for boet. Se Komm 352 f.

(283) Rådighedsindskrænkningen vil normalt vedvare, til skyldneren erklæreskonkurs, og derefter fortsætte som urådighed, der følger af konkursen. Afsigerskifteretten kendelse om, at konkursbegæringen ikke kan tages til følge, bortfalderrådighedsindskrænkningenmed det samme;;men hvis skifterettens kendelse kæres,kan der tillægges kæremålet opsættende virkning, jf. rpl § 395 sammenholdt medkonkurslovens § 255. Tilbagekaldes konkursbegæringen, bortfalder rådighedsind-skrænkningen, når skifteretten har modtaget tilbagekaldelsen, medmindre derforinden er indgivet konkursbegæring af en (anden) kreditor. Indgives den nyekonkursbegæring derimod først, efter at den første er tilbagekaldt, kan rådigheds-fratagelse kun ske efter en ny anmodning og en ny afgørelse af skifteretten.Skifteretten kan til enhver tid, efter påstand eller af egen drift, tilbagegive skyld-neren rådigheden i det hele eller for en del, f.eks. hvis den nu anser faren forforringende dispositioner for bortfaldet, eller hvis en flygtet skyldner nu givermøde. Inden skifteretten træffer afgørelse, bør parterne i almindelighed giveslejlighed til at udtale sig. Er der sket tinglysning af rådighedsfratagelsen påskyldnerens faste ejendom,må der ske aflysning, når rådighedsfratagelsen ophører.Se i det hele Bet II 87.

(284) At rekvirenten ubetinget skal stille sikkerhed, er en skærpelse i forhold tilhidtil, hvor der ikke krævedes sikkerhedsstillelse af rekvirenten, hvis skyldnerensaktiver utvivlsomt var tilstrækkelige til at dække samtlige § 93-krav. Hvis begæ-ringen om konkurs er fremsat af skyldneren selv, og skyldneren har tilstrækkeligeubehæftede midler, kan disse anvendes til sikkerhedsstillelsen. De omkostninger,der nævnes i stk. 1, er formentlig de samme, som omfattes af § 93, nr. 2, altså deegentlige administrationsudgifter, jf. Komm 355 f. og Allan Walbom Fm 1981143. Se også justitsministerens besvarelse af spm. nr. 10 ad L 2005 560 (lovforslag162, FT 2004-05). U 2011 900 Ø. U 2000 1438 V (sikkerhed efter stk. 2 skal ikke



omfatte de omkostninger, som boet vil påtage sig ved at føre retssager). U 1986843 Ø (rekvirenten hæftede ikke for sagsomkostninger til modparten i en omstø-delsessag, men for det fulde kuratorsalær). Om hæftelsen, hvor flere konkursbe-gæringer foreligger, se Fm 1992 72.

(285)Hermed lovfæstes den forudsætning, som fremgår af forarbejderne til L 2005560, der indførte regler om virksomhedspant, jf. FT 2004-05, 2. samling, A 7005.

(286) Reglen er en konsekvens af, at indledning af rekonstruktionsbehandling erbetinget af, at den, der har fremsat begæring herom, stiller sikkerhed for eneventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 11 a, stk. 7.

(287) Reglen svarer til den hidtidge bestemmelse, men får dog et lidt snævrerepraktisk anvendelsesområde, fordi der i tilfælde af forudgående rekonstruktions-behandling allerede er stillet sikkerhed for konkursomkostningerne efter § 11 a,stk. 7 (som ikke indeholder en tilsvarende fritagelsesmulighed). Bestemmelsenblev indsat efter forslag fra Lønmodtagernes Garantifond og skal ses på baggrundaf bestemmelsen i § 1, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, der betingerfondens dækning af, dels at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale lønkrav,dels at virksomheden er ophørt. I de tilfælde, hvor fonden må afvise at yde dæk-ning, fordi ophørsbetingelsen ikke er opfyldt, er den eller de berørte lønmodtageresom oftest afskåret fra at begære arbejdsgiveren konkurs på grund af manglendemidler til at stille sikkerhed for omkostningerne. Selvom arbejdsgiveren senereerklæres konkurs, kan det være så længe efter lønkravenes forfaldstid, at de falderuden for garantiens tidsmæssige udstrækning (6 måneder tilbage), jf. § 95. Vedat tilvejebringe hjemmel for skifterettens undladelse af at kræve sikkerhed og forstatskassens afholdelse af omkostningerne, når sikkerhed ikke er stillet, er dergivet sådanne lønmodtagere eller deres organisation som mandatar (jf. hervedFm 1999 132/1 V) mulighed for hurtigt efter lønkravenes forfaldstidspunkt at fåarbejdsgiveren erklæret konkurs, således at tilfældet er omfattet af § 1 i loven omLønmodtagernes Garantifond og lønkravene dermed af garantien. Det forhold,at begæringen er indgivet af en lønmodtager, er ikke i sig selv tilstrækkeligt tilat begrunde fritagelse for sikkerhedsstillelse, se U 1987 225 Ø. I et tilfælde, hvorder var misforhold mellem rekvirentens (lønmodtagerens) fordring og omkostnin-ger ved konkursboets drift, fandtes betingelserne i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke atvære opfyldt, se H. Starup Fm 1981 129.Skifteretten bør herefter altid kræve sikkerhed, hvor den, der indgiver konkursbe-gæring, ikke er lønmodtager i skyldnerens virksomhed, og der efter skifterettensskøn ikke er tilstrækkelige midler i boet til at dække omkostningerne.Efter ændring af § 27, stk. 2, ved L 1987 384 skal særlige hensyn til skyldnerenligestilles med særlige hensyn til en fordringshaver, således at skyldneren afskifteretten kan fritages for at stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbe-handling af hans bo med den virkning, at disse afholdes endeligt af statskassen,hvis boets midler viser sig utilstrækkelige, jf. bet 1986 1086 57 f. Bestemmelsenanvendes vistnok ikke i praksis.

(288) Efter de hidtidige regler kunne skifteretten alene lade statskassen hæfte foromkostninger ved en konkursbehandling begæret af skyldneren, hvis særligehensyn til skyldneren talte derfor. Denne hjemmel kunne næppe strækkes videreend tilfælde, hvor der eksempelvis er særligt behov for at få etableret fristdag,eller hvor skyldneren ellers afskæres fra at opnå gældssanering i forbindelse medkonkurs. På den baggrund er adgangen til at lade statskassen indestå for omkost-ninger ved konkursbehandlingen blevet udvidet, således at skifteretten giveshjemmel til at lade statskassen hæfte i tilfælde, hvor konkursen er begæret afskyldneren selv, og hvor Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløs-ning af selskabet. Baggrunden for dette er, at det ofte ses, at en skyldner, der ikkehar midler til at stille sikkerhed for egen konkurs, må henvises til at lade selskabettvangsopløse, hvorefter det alligevel ofte bliver statskassen, der kommer til atafholde visse udgifter til undersøgelse af selskabet og i sidste ende eventuelt tilindeståelse for omkostninger ved en senere konkursbehandling. Reglen er fakul-tativ, og skifteretten kan i givet fald fastsætte en beløbsgrænse for statskassensindeståelse for omkostninger ved konkursbehandlingen.

(289) Efter L 2010 718 er sikkerhedsstillelse fra virksomhedspanthaver(e) obligato-risk, uanset om skifteretten har afkrævet rekvirenten sikkerhedsstillelse, ellerstatskassen efter stk. 3 indestår for okmkostningerne. Sikkerhedsstillelsen skertil sikkerhed for omkostningerne ved boets almindelige behandling og er ikkebegrænset til at vedrøre undersøgelser i forhold til virksomhedspantet, omstøde-

ligheden heraf og/eller stillingtagen til eller bistand ved afhændelse af de pantsatteaktiver.Ved skifterettens fastsættelse af det beløb, konkursrekvirenten skal stille sikkerhedfor efter stk. 1, skal der tages hensyn til, om der er tinglyst virksomhedspant iskyldners aktiver. Rekvirentens sikkerhedsstillelse fastsættes således til halvdelen,hvis en virksomhedspanthaver ligeledes skal stille sikkerhed for boomkostningerneefter stk. 4 eller 5.Er der flere panthavere, der efter stk. 4, 1. pkt., skal stille sikkerhed, fordelesdenne efter de respektive panters realisationsværdi, jf. 3. pkt. Det betyder f.eks.,at hvis et 1. prioritetspant ved realiseringen er 1 mio. kr. værd, mens 2. priori-tetspanthaveren ikke får dækning for sit krav i pantet, vil 1. prioritetspanthaverenskulle dække det fulde beløb, dvs. alle 50.000 kr.Er der tale om to sideordnede panterettigheder, således at den ene f.eks. har panti driftsinventar og driftsmateriel og den anden i varelager og fordringer, skalhæftelsen fordeles i forhold til den opnåede dækning i pantet. Får den ene dækningfor 100.000 kr. og den anden for 200.000 kr., fordeles den indbyrdes hæftelsesåledes i forholdet 1:2. Størrelsen af den underliggende fordring, som pantet tjenertil sikkerhed for, har ingen betydning ved den indbyrdes fordeling.Får en panthaver med en fordring på 100.000 kr. fuld dækning i pantet, mens enanden panthaver med en fordring på 500.000 kr. kun får dækning for 50.000 kr.i pantet, fordeles hæftelsen indbyrdes i forholdet 2:1. Får ingen af panthavernedækning i pantet, skal de ligeledes fordele omkostningerne indbyrdes med 25.000kr. til hver.Værdien af det enkelte pant viser sig principielt først, når det realiseres, og be-stemmelsen indeholder derfor en logisk vanskelighed, når det gælder en fordelingmellem flere panthavere.

(290)Aflyste panterettigheder i personbogen er ikke tilgængelige via ekstern termi-naladgang. Det er derfor nødvendigt at henvende sig til Tinglysningsretten medhenblik på at konstatere, om der er aflyst virksomhedspanterettigheder senereend 2 år før fristdagen.Om aflysningen af virksomhedspantet under hensyn til omstændighederne frem-trådte som ordinær, beror på en vurdering af de konkrete omstændigheder. Dethar herved betydning, om aflysningen må antages at være forretningsmæssigtbegrundet, f.eks. som led i et pengeinstitutskifte, jf. U 2011 709 Ø. Det kan såledestænkes, at det nye pengeinstitut ikke ønsker sikkerhed i form af et virksomhedspantfor mellemværendet. I et sådant tilfælde, hvor der er sket en endelig afvikling afdet samlede engagement mellem det tidligere pengeinstitut og pantsætteren, kanaflysningen af et virksomhedspant, der tjener til sikkerhed for engagementet,være forretningsmæssigt begrundet. Ligeledes kan det have betydning, om aflys-ningen f.eks. sker som et led i en genforhandling af aftalevilkårene mellem pant-haveren og pantsætteren, der er forretningsmæssigt begrundet.På den anden side er aflysning af virksomhedspant formentlig ikke ordinær, hvisbaggrunden herfor er, at panthaveren forinden har realiseret pantet med henblikpå fyldestgørelse.Om aflysningen er ordinær, beror således på en samlet konkret vurdering af om-stændighederne under hensyn til gældens afvikling og tidspunktet for aflysningenaf virksomhedspantet.

(291) Reglen er ny, men stemmer if. Komm 357 formentlig med, hvad der ogsåtidligere blev antaget at gælde.

(292) Bestemmelsen hjemler ikke krav mod statskassen i anledning af uberettigederetsskridt Komm 363. Ansvaret efter bestemmelsen påhviler alene rekvirentenog ikke tillige dennes procesfuldmægtig, jf. U 2011 596 H (hvor procesfuldmæg-tigen dog blev ansvarlig efter almindelige erstatningsregler).

(293) Ved bedømmelse heraf skal anvendes den almindelige culparegel.(294)Under tab falder kreditspilde, derimod må udgiften ved at møde erstattes somsagsomkostninger, jf. § 247, Komm 361.

(295) Foreligger der ansvarsgrundlag i forhold til to kreditorer, som begge har ind-givet konkursbegæring, må det afgøres ud fra almindelige erstatningsretlige regler,om der for hvers vedkommende foreligger den fornødne årsagsforbindelse mellembegæringen og tabet, og om et eventuelt erstatningsansvar er solidarisk, hvilketsidste i almindelighedmå antages, seBet II 89. Krav i medfør af § 28 kan pådøm-mes af skifteretten eller de almindelige domstole, jf. § 242 a.



(296) Der må udvises stor varsomhed med at stille denne betingelse for ikke at for-flygtige skifterettens ansvar for at prøve, om betingelserne for konkurs er til stedeeller ej. Bestemmelsen bruges yderst sjældent, se Komm 362. Som eks. se U1999 110 H og U 1999 446 H, begge refereret i sidste note ad § 17, stk. 1.

(297) De centrale virkninger af konkurs er, at skyldneren mister retten til at rådeover sin formue (§ 29), og at udlæg og arrest udelukkes (§ 31). Virkningerneindtræder i det øjeblik, dvs. på det klokkeslæt, konkursdekret afsiges. Kapitel 5-10 fastsætter en lang række andre konkursvirkninger.

(298) I et selskab (aktieselskab eller anpartsselskab) sættes de normale selskabsor-ganer - generalforsamling, bestyrelse og direktion - ved afsigelse af konkursdekretud af spillet. En fysisk person under konkurs er ikke dermed umyndiggjort. Foren forpligtelse stiftet efter konkursdekretets afsigelse hæfter skyldneren personligt,men en sådan forpligtelse kan bortset fra reglen i § 30 ikke gøres gældende modkonkursboet. På tilsvarende måde kan skyldneren råde over aktiver, som ikkeindgår i konkursmassen, jf. f.eks. § 33. Urådighedsprincippet omfatter bådeskyldnerens dispositioner og dispositioner foretaget af tredjemandmed skyldnerensom adressat, og dækker såvel løftevirkningen som påbudsvirkningen af en dis-position. Ved betaling med check er det afgørende tidspunkt sædvanligvis tids-punktet for debitering på skyldnerens konto i trassatbanken (U 1968 766 H) ellerved maskinel bogføring som led i pengeinstitutternes checkclearing det tidspunkt,hvor debiteringen blev eller kunne være blevet prøvet (U 1984 30H). Urådighedenomfatter ikke blot skyldneren selv, men også en fuldmægtig for ham. Se nærmereKomm 365 ff. og Ørgaard: Konkursret 45.

(299) En tredjemand, der i tiden mellem dekretets afsigelse og udløbet af bekendt-gørelsesdøgnet har indgået en aftale med skyldneren, har ret mod boet, hvis hanvar i god tro med hensyn til konkursen. Aftalen behandles således, som om denvar blevet indgået tidligere. Reglen omfatter ikke alene dispositioner, hvorvedder stiftes (konkurs)krav mod boet, men også betalinger til skyldneren. Den, deri god tro har betalt sin gæld til skyldneren før dekretets offentliggørelse, er altsåfrigjort i forhold til boet. Reglen kan ligeledes anvendes på opfyldelse af fordrin-ger, der lyder på andet end penge. Aftalelovens § 23, 1. pkt., bestemmer, at tred-jemand, hvis fuldmagtsgiveren kommer under konkurs, ikke ved retshandel medfuldmægtigen erhverver anden retsstilling over for konkursboet, end han villehave erhvervet, hvis retshandlen var foretaget af fuldmagtsgiveren selv. Hermeder legitimationsreglen i § 30, stk. 1, udvidet til at gælde også retshandler foretagetaf skyldnerens fuldmægtig. Hvis retshandlen er foretaget i henhold til en § 18-fuldmagt, kræves det dog efter § 23, 2. pkt., at ikke alene tredjemand, men ogsåfuldmægtigen var i god tro med hensyn til konkursen. Se nærmere Komm 372ff. og Ørgaard: Konkursret 47 f.

(300)Heri ligger, at reglen om, at skyldnerens urådighed efter konkursens bekendt-gørelse har virkning over for enhver, må vige for de særlige formueretlige reglerom legitimation og ekstinktion. At § 30, stk. 1 må vige for de specielle formueret-lige regler om legitimation, betyder, at den, der i god tro med hensyn til den of-fentliggjorte konkurs betaler gæld i henhold til et negotiabelt dokument, f.eks. etomsætningsgældsbrev, til skyldneren, bliver frigjort under forudsætning af, atskyldneren har det pågældende dokument i sin besiddelse. Det samme gælder etlegitimationspapir, f.eks. en postanvisning eller en bank- eller sparekassebog,som efter sit eget indhold kan udbetales til enhver, der møder med bogen(gældsbrevslovens § 33). § 30, stk. 1, må tillige vige for de specielle formueretligeregler om rettighedsekstinktion. Herunder falder f.eks. gældsbrevslovens § 14,checklovens § 21 og veksellovens § 16. Også tinglysningslovens § 1 bryderigennem princippet i § 30, stk. 1. Konkursboets ret til en fast ejendom, som tilhørerskyldneren, er således først beskyttet mod ekstinktion, når konkursdekretet eranmeldt til tinglysning på den faste ejendom. Noget helt tilsvarende gælder efter§ 66 i værdipapirhandelsloven om fondsaktiver. Se nærmere Komm 373 ff. ogØrgaard: Konkursret, 49 f.

(301)Reglen blokerer for udlæg og arrest, men omfatter ikke andre fogedforretninger.Umiddelbare fogedforretninger, f.eks. tilbagetagelse på grundlag af ejendomsfor-behold og udsættelse af lejemål om fast ejendom, kan således fortsat foretages,jf. U 2009 2649 Ø og Fm 2012 355 V. Begrænsningen til »den af konkursenomfattede formue« betyder, at der vil kunne foretages udlæg eller arrest i aktiverundtaget fra konkurs, jf. f.eks. § 33. Også lønindeholdelse, f.eks. til inddrivelse

af moms- eller skattekrav, vil kunne ske. Se nærmereKomm 376 f. samtØrgaard:Konkursret, 51.

(302) Denne bestemmelse, hvorefter en tilbageholder trods det almindelige forbudmod udlæg kan søge fyldestgørelse i det tilbageholdte, tilsigter ikke i almindelig-hed at løse det uafklarede problem, om tilbageholdsret er forbundet med ret tilfyldestgørelse, jf. nærmere Komm 378 f.

(303) Et aktiv behæftet med arrest indgår som ubehæftet i konkursmassen. Harskyldneren før konkurs overdraget aktivet til en erhverver, som skal respekterearresten, f.eks. en tinglyst arrest i fast ejendom, indtræder boet i forhold til erhver-veren i arresthaverens retsposition, jf. U 1946 340 H. Hvor der efter en arrestretmåtte være stiftet en uomstødelig panteret, er det dog usikkert, om arrestrettentilfalder konkursboet, jf. Pagter Kristensen: Tinglysningsloven 321, Poul Søren-sen JUR 1970 215 og von Eyben: Panterettigheder, 8. udg., 269. Efter U 1991822 H, som knæsætter et generelt princip om oprykning ved omstødelse af enpanteret eller udlægsret, er det imidlertid vanskeligt at operere med en særregelfor konkursbortfald af en arrestret, jf. Godsk Pedersen U 1992 B 262, Komm376 f. og Ørgaard: Konkursret 51. Sikkerhed, der er stillet af skyldneren til af-værgelse af arrest, falder ikke bort efter § 31, jf. Gomard: Fogedret, 4. udg. 227og von Eyben: Panterettigheder, 8. udg., 25.

(304) Brugspanthaveren må straks efter bostyrets etablering overgive bestyrelsenaf pantet til boet og aflægge regnskab over for dette. Et overskud for tiden indtilkonkursen kan brugspanthaveren benytte til afskrivning på sin fordring, idetomstødelsesbestemmelsen i § 71 ikke omfatter brugspanteret, jf. J.A. Andersen:Brugeligt pant, 2. udg., 149 f.

(305) Det er nærmest en selvfølge, at konkursen omfatter skyldnerens formue veddekretets afsigelse. I den forstand, at der kunne tænkes en anden ordning, har detderimod selvstændig betydning, at skyldnerens erhvervelser under konkursenindgår i konkursmassen, jf. som eksempel U 2002 1742 H (invaliderenteydelservar omfattet af rpl § 513, stk. 1, 2. pkt., analogt og hørte derfor til konkursmassen,medmindre de klart var adskilt fra den øvrige formue;; det var ikke tilfældet, dapengene var hævet fra en konto og anbragt hjemme, i det omfang de ikke blevbrugt straks;; en betaling med disse midler blev omstødt efter § 72). I øvrigt fore-slog et flertal i konkurslovsudvalget, at konkursen skulle begrænses til skyldnerensformue ved konkursdekretet, jf. Bet II 95-97. Om tredjemands aktiver se § 82med note og om ejendomsforbehold § 58, stk. 3, med note.

(306)Herunder falder både indtægter i form af løn og ved selvstændig erhvervsvirk-somhed. I U 1983 98 H (kommenteret af Funch Jensen U 1983 B 253) blev detfastslået, at en lægepraksis - og dermed goodwillværdien - kunne inddrages i enlæges konkursbo. Om løn for den periode, der løber ved konkursdekretets afsigelse,se rpl § 511, stk. 1. Driver skyldneren (med tilladelse fra bostyret) virksomhedunder benyttelse af ejendele, der er inddraget under konkursen, bør der mellemham og bostyret træffes aftale om, hvorledes det indkomne skal fordeles. Under-støttelse fra det offentlige eller fra en arbejdsløshedskasse, som skyldnerenmodtager, vil normalt i kraft af trangsbeneficiet, jf. også rpl § 512, stk. 3, væreundtaget fra konkurs, og en privat understøttelse vil, selv om den er så rigelig, atden overskrider grænserne for trangsbeneficiet, i almindelighed være undtagetfra konkursen, fordi den er ydet under den forudsætning, at midlerne ikke indgåri boet. Det må være konkursboet uvedkomende, hvorledes skyldneren anvenderde midler, han har til fri rådighed. Hvad han anskaffer derfor, holdes uden forkonkursen. Dette gælder også indtægten af det erhvervede. I U 1997 910/2 H (U1996 845 Ø) var der mellem parterne enighed om, at et negativt momstilsvar op-stået i forbindelse med skyldnerens drift af ny selvstændig virksomhed efterkonkursens indtræden skulle opfattes som en indtægt i overensstemmelse medprincippet i § 33.Se nærmere Komm 400 ff. og Ørgaard: Konkursret, 58 f.

(307) Bestemmelsen omfatter både arv i henhold til loven og efter testamente oggælder, indtil konkursboet er sluttet, jf.Komm 402. Går den faldne arv ind underkonkursen, kan skyldneren ikke selv give afkald på arven. Om omstødelse af ar-veafkald givet før konkursen se § 65 med noter.

(308) En arvelader kan ved testamente båndlægge friarv og livsarvingers tvangsarv,men ikke ægtefælletvangsarv. Båndlagt arv kan ikke inddrages i ejerens konkursbo,og boet kan ikke angribe en båndlæggelse, der gyldigt er bestemt i arveladerenstestamente. Boet skal derimod ikke respektere en ugyldig bestemmelse - f.eks.



en bestemmelse i et formløst testamente - om båndlæggelse. Se nærmere arve-lovens §§ 58-65. Om gaver se rpl § 514. At konkursboet afstår fra arv, kan f.eks.tænkes, hvis dødsboet i det væsentlige kun indeholder møbler og personligebrugsgenstande af beskeden værdi.

(309) Dette gælder, uanset om testamentet er ugyldigt på grund af testators inhabi-litet (arveloven § 51), mangler ved dets tilblivelse (§ 52 eller 53) eller formmangler(§ 50), og uanset om testator har gjort indgreb i skyldnerens tvangsarveret (§ 25og § 26) eller har testeret i strid med et gyldigt uigenkaldeligt testamente (§ 67).Er et testamente ligefrem en nullitet, f.eks. fordi testator har været helt afsindig,eller fordi testamentet hidrører fra en anden end arveladeren, opstår spørgsmåletom, hvem der kan gøre indsigelse, ikke, jf. Komm 404 f. og Taksøe-Jensen:Lærebog i arveret, 229.

(310)Bestemmelsen har kun betydning, hvor arvingens samtykke kræves til hensid-den i uskiftet bo, dvs. når det er arvingens (skyldnerens) stedmor eller stedfar,der ønsker at sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens § 18, stk. 1.

(311)Ændret ved L 1996 385, da et konkursbo efter dødsboskifteloven i alminde-lighed risikofrit kan deltage som arving i et privat skifte.

(312) Bestemmelsen henviser til de til enhver tid gældende regler om udlægsfrita-gelse og giver udtryk for en hovedregel om identitet mellem genstanden for udlægog konkurs. Af bestemmelser om udlægsfritagelse kan bl.a. henvises til rpl §§509-516. Se i øvrigtGomard: Fogedret 4. udg. 107 ff.,Komm 408 ff. og Bo vonEyben og Peter Møgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 73 ff. Visse aktiverundtaget fra udlæg kan dog inddrages i skyldnerens konkursbo. Dette gælderf.eks. - om end efter skattemæssig rekonstruktion, jf. herved U 1995 306 V -indskud på etableringskonto og (efter de indtil 1997 gældende regler henlæggelsertil investeringsfonds). Se nærmere Komm 411. U 2001 1600 V (en andelsboligmed en værdi på ca. 180.000 kr. kunne hverken efter § 36 eller rpl § 513 holdesuden for konkursbo, uanset at boligen delvis var erhvervet for midler fra en kapi-talpension).

(313) Ændret ved L 2004 216. Ændringen indebærer sammen med ophævelsen afudlægsforbuddet i andelsboliglovens § 6 a, at en andel i en andelsboligforeningmv. som udgangspunkt indgår i andelshaverens konkursbo og kun kan holdesuden for konkursen, hvis trangsbeneficiet i rpl § 509 er til hinder for, at der fore-tages udlæg i andelen, jf. § 36. Krav om inddragelse kan rejses af bostyret elleraf enkelte kreditorer på en skiftesamling. Det er sædvanligvis kun, hvis skyldnerenmodsætter sig inddragelsen, at der bliver behov for en afgørelse fra skifteretten.Denne må først og fremmest se på, hvor stort et beløb der på lovlig måde måtteantages at ville udkomme til boet, hvis dette får adgang til at bringe lejemålet tilophør. Oplyses det, at udlejeren har modkrav for vedligeholdelse eller istandsæt-telse, kan der tages hensyn hertil. Ved bedømmelsen af rimeligheden i boets in-teresse i lejemålets ophævelse må der imidlertid også tages hensyn til skyldnerensforhold. Skyldneren kan ikke kræve, at boet anviser ham en lejlighed, hvis hanmå antages selv at kunne skaffe sig en bolig, der opfylder de minimumskrav, sommed rimelighed kan stilles. Eventuelt kan der blive tale om, at boet stiller et pas-sende beløb til rådighed som indskud eller forudbetaling af leje i et mindre kostbartlejemål, jf. U 1990 684 (hvor inddragelsen blev gjort betinget af, at boet udbetalteskyldneren 10.000 kr. til anskaffelse af ny bolig) og U 2001 1600 V (15.000 kr.).Denne praksis kan næppe opretholdes vedr. andelsboliger. En ejerlejlighed tilhørerlejlighedens indehaver på samme måde som anden form for ejerbolig og indgåruden videre i hans konkursbo. Se nærmere Komm 412 ff. samt J.A. AndersenU 1994 B 400 ff.

(314) Bestemmelsen sætter, hvad angår krav mod skyldneren, den tidsmæssigeskillelinje mellem de krav, der kan gøres gældende som konkurskrav, og dem,der er boet uvedkomende. Afgørende er som udgangspunkt, om et krav er stiftetfør konkursdekretets afsigelse eller ej. Erstatningsansvar i kontraktforhold stiftesi almindelighed ved kontraktens indgåelse, jf. U 2000 194 H (omtalt i note ad §42, stk. 2), og erstatningsansvar uden for kontraktforhold ved den erstatningspå-dragende handlings foretagelse, Komm 421 f., Ørgaard: Konkursret 176 f. ogBo von Eyben og Peter Møgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 251. U 2013105 H (krav på sagsomkostninger ansås (i relation til § 42) for stiftet, da denvindende part havde nedlagt påstand om frifindelse under sagen). Krav på under-holdsbidrag til børn eller ægtefælle kan anmeldes i boet, hvis det hidhører fra tidenfør konkursdekretets afsigelse eller den løbende betalingsperiode, jf. Gomard:

Skifteret, 2. udg. 148 f. Krav på indkomstskat udspringer af summen af skattere-levante begivenheder i indkomståret og kan som følge heraf først anses for opståetved dette års udløb, jf. U 1985 619 H. For en fysisk persons konkursbo er skatte-krav fra konkursåret, herunder B-skatterater, jf. U 1987 925 H, boet uvedkom-mende, mens skattekrav for året eller årene før konkursåret har status som kon-kurskrav. Et selskabs eller en fonds konkursbo er selvstændigt skattepligtigt, menefter sidste led sammenholdt med § 93, nr. 3 (indsat ved L 1991 363) vil krav påindkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven vedrø-rende indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse, kun kunne gøresgældende som konkurskrav, jf. nærmereKomm 420 f. og 681 samtBo von Eybenog Peter Møgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 252 ff. Også momskravfremstår efter momslovens § 56, stk. 1, som resultat af summen af momsrelevantedispositioner i afgiftsperioden, jf. nærmere § 57, stk. 2-4, og kan i konsekvensheraf først anses for stiftet ved afgiftsperiodens udløb, jf. herved U 1986 718 Øog U 1994 308 V, men anderledes U 1986 369 V, kritiseret af Margrethe Nør-gaard og Niels Ørgaard U 1986 B 406 f. Afgiftsperioden afbrydes imidlertid af(indledning af rekonstruktionsbehandling og) konkurs. Ud over momskrav fraperioder før konkursen kan momskrav for den forløbne del af momsperioden -opgjort på sædvanlig måde - således gøres gældende som konkurskrav.

(315) En kautionist, der fuldt ud har indfriet den sikrede fordring, kan således rettesit regreskrav mod boet, selv om betalingen først er sket, efter at hovedskyldnerenvar erklæret konkurs. Bestemmelsen omfatter også regreskrav i andre solidariskeskyldforhold, f.eks. regreskrav mellem flere solidarisk ansvarlige skadevoldere,samt regreskrav - om et sådant krav overhovedet opstår - i anledning af betalingfra en uforpligtet tredjemand. Ved bedømmelsen af, om panteret til sikkerhed foret regreskrav kan omstødes efter § 70 om omstødelse af panteret for tidligerestiftet gæld, må der - i overenstemmelse med princippet i § 39 - lægges vægt påtidspunktet for hovedfordringens stiftelse, jf. U 1986 508 H samt Komm 423 f.ogØrgaard: Konkursret, 126 f. Har en kautionist påtaget sig kautionsforpligtelsenefter hovedfordringens stiftelse, kan panteret indrømmet af skyldneren til sikkerhedfor kautionistens eventuelle regreskrav således efter omstændighederne omstødes,selv om pantet er stillet samtidig med kautionsforpligtelsen.

(316) Bestemmelsen er nødvendig, da delvis og ligelig fyldestgørelse forudsætteren fælles målestok. Den omfatter ikke alene fordringer i sædvanlig forstand, menogså en offentligretlig handlepligt, der påhviler skyldnere, jf. U 1971 276 H (hvorskyldnerens pligt efter saltvandsfiskeriloven til at fjerne nogle bundgarnspæleblev omsat til et pengekrav). Der er ingen almindelig regel om, hvilket tidpunktder skal være afgørende, hvor værdien af et krav skal omsættes til penge efterstk. 1. Der kan f.eks. være tale om varer, hvis markedsværdi svinger, eller værdi-papirer, hvis kurs går op eller ned. I nogle tilfælde må omsætningen vistnok skeefter værdien på et tidspunkt, der ligger før konkursens begyndelse, jf. Komm425 og Ørgaard: Konkursret, 179 f., men i almindelighed vil en analogi fra §40, stk. 2, være nærliggende, jf. U 1985 856 S.

(317) Fordringer i fremmed mønt fastfryses efter konkursdagens kurs, hvilket kanvære en fordel eller en ulempe for kreditor. Reglen kan ikke gennembrydes vedmodsat aftale i kontrakten. Er en fordring delvis sikret ved pant, kan pantet forlodsbenyttes til dækning af kurstab under konkursen, jf. U 1983 566 S og Niels Ør-gaard JUR 1979 131 f. Se i øvrigt hertil U 1982 81 H om det tilsvarendespørgsmål ved efterstillede renter.

(318) Boets frigørelsestid indtræder. Bestemmelsen omfatter ikke blot personligekrav, men også tingligt beskyttede krav, herunder pantsikrede fordringer,Komm426 og Ørgaard: Konkursret, 180.

(319) Bestemmelsen sætter grænserne for ret til modregning i konkurs - dvs.modregningmed krav på skyldneren (modfordringen) i krav tilhørende skyldneren(hovedfordringen). Adgangen til modregning i konkurs er på enkelte punktermere vidtgående end efter de almindelige regler om tvungenmodregning;; navnligstilles der ikke krav om afviklingsmodenhed.§ 42 blev ændret ved 1984-loven. Ændringerne, hvis effekt blev understøttet medreglen i § 16, stk. 1, 3. pkt. om modregningsblokade under betalingsstandsning(se nu § 12 g, stk. 1, jf. § 42, om rekonstruktionsbehandling), bestod i, at skærings-punktet i grundnormen i stk. 1 blev ændret fra konkursdekretets afsigelse tilfristdagen, og at der som nyt stk. 2 - hvorved de hidtidige regler i stk. 2 og 3 blevtil stk. 3 og 4 - blev indsat en bestemmelse om modregning mellem fordringer



erhvervet efter fristdagen, men før konkursdekretets afsigelse, jf. nærmere BSbet 27 ff. med bilag 81 ff. og 105 ff. samt Niels Ørgaard: Betalingsstandsnings-reformen 103 ff. Med disse ændringer er afgørelser - U 1982 538 H, U 1984 615V, U 1985 48 H - om modregning med krav på skyldneren stiftet før fristdageni krav erhvervet af skyldneren efter dette tidspunkt helt eller delvis blevet henvisttil retshistorien.Grundbetingelsen for modregning efter § 42 er, at bådemodfordringen (fordringenpå skyldneren) og hovedfordringen (skyldneres fordring) bestod i konkursøjeblik-ket, jf. U 2005 800 V (ToldSkat udbetalte negativ eksportmoms til skyldneren,selv om det havde et krav, som kunne anvendes til modregning;; da hovedfordrin-gen var ophørt ved betalingen, kunne ToldSkat ikke efterfølgende foretagemodregning, hverken efter konkursloven eller efter almindelige obligationsretligeprincipper), U 2006 1873 V (bank kunne modregne i indestående på en kundesdeponeringskonto med sine tilgodehavender hos kunden, da kundens krav eksi-sterede som en betinget fordring på fristdagen) og U 2013 105 H (ref. i note ad§ 38). Et konkurskrav kan således ikke efter denne regel benyttes til modregningi en fordring opstået efter konkursdekretets afsigelse med boet som berettiget,f.eks. købesumskravet i et køb på kredit med boet som sælger. Det samme gælder,hvis der er tale om en aftale indgået af skyldneren, som boet er indtrådt i (§ 55,stk. 1), jf. Gomard: Obligationsret 3. del 249 f. og Ørgaard: Konkursret 204 f.Heller ikke et omstødelseskrav vil efter § 42 kunne opfyldes ved modregningmed et konkurskrav, jf. U 1927 651 H, U 1979 446 Ø og U 1997 611 V, og i U1995 28/2 H blev konkursmodregning nægtet, da den (regres)fordring, konkurs-boet havdemod andre konkursboer med konkurskravmod dette, først kunne ansesfor opstået under konkursen, jf. i øvrigt om denne dom Niels Ørgaard U 1995B 236 f. (kritisk), herimod John Jakobsen U 1995 B 330 ff. samt Erik HørlyckU 1997 B 75-78. Efter samme princip blev toldvæsenet i U 1986 718 Ø nægtetret til at modregne et positivt momstilsvar (modkravet) i et negativt momstilsvar(hovedkravet), da sidstnævnte fordring under henvisning til periodiseringsreglernei momsloven måtte anses for stiftet under konkursen, mens ret til at modregne etnegativt momskrav i et skattekrav ligeledes under henvisning til disse regler i U1994 308 V blev anerkendt, jf. hervedØrgaard: Konkursret 205. Også spørgsmålom modregning af et massekrav i en fordring inddraget som et aktiv i boet falderuden for rammerne af § 42. At modregning er udelukket efter § 42, afskærer ikkenødvendigvis modregning efter de almindelige regler om tvungen modregning,men et konkurskrav tæller i så fald alene med dets dividendebeløb, jf. U 199528/2 H.Der skal være identitet mellem modfordringens indehaver og hovedfordringensskyldner, jf. U 1967 48 H (kommenteret af Trolle U 1967 B 89), U 1982 689 V,U 1983 267 S, U 1984 753 H, Gomard: Obligationsret 3. Del 218 f. og Komm429. Statsmyndigheder betragtes i relation til modregning som en enhed, jf. U1955 13 H, U 1982 24 H (kommenteret afMunchU 1982 B 313) og U 1982 315H. Ved cirkskr 1983 186 har Justitsministeriet »efter beslutning i regeringen«pålagt de statslige styrelser »at undlade at modregne statslige krav uden for for-muerettens område, herunder renter og sagsomkostninger af sådanne krav, i kravpå vederlag for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andreformueretlige krav mod staten.« Se nærmere om statens modregningsret i konkursGerda Rump Christensen U 1984 B 105 ff. og Komm 430 ff.Modregningsbegrænsningerne i § 42, stk. 1 og 2, modificeres i forhold omfattetaf værdipapirhandelslovens kap. 18 a derved, at en slutafregning kan omfattefordringer opstået frem til det tidspunkt, hvor modregneren kom i ond tro omfristdagen, jf. lovens § 58 h, stk. 4, og heromUlrik RammeskowBang-Pedersen:Slutafregning (2005). Tilsvarende kan en fordring, der er omfattet af § 42, stk. 3og 4, indgå i en modregning, blot modregneren var i god tro om skyldnerens in-solvens, da fordringen på denne blev erhvervet, hhv. opstod, værdipapirhandels-lovens § 58 h, stk. 5.

(320) Såvel fordringen på skyldneren som skyldnerens fordring skal bestå på frist-dagen. Sigtet med, at fristdagen er sat som skæringspunkt, er at afskæremodregning med en fordring på skyldneren (modfordringen) stiftet før fristdageni en fordring erhvervet af skyldneren (hovedfordringen) efter dette tidspunkt. Deter dog også udelukket at modregne en fordring erhvervet af skyldneren (hoved-fordringen) før fristdagenmed en fordring på skyldneren (modfordringen) opståetunder rekonstruktionsbehandling, men i denne konstellation vil effekten af, at

modregning ikke kan ske, gennemgående blive afbødet af fortrinsret efter § 94,nr. 2, for fordringen på skyldneren. I U 1991 514 S blev modregningsret nægtet,da hovedfordringen tidligst kunne betragtes som stiftet på fristdagen, mensmodregningsret i U 1995 701 Ø blev anerkendt, da hovedkravet, selv om det førstblev aktualiseret senere, havde sit grundlag i aftale indgået før konkursen. I U1996 676 H, som ændrede U 1995 125 Ø, blev det under hensyn til, at et krav påudbetaling af andelskapital måtte anses for stiftet før fristdagen, anerkendt, at etandelsselskab, der på kredit havde leveret varer til skyldnerselskabet, kunnemodregne købesumsfordringen i dette selskabs andelskonto. U 1998 612 H(sparekasses krav i henhold til garantier afgivet bl.a. over for told- og skatteregionfor selskabs skattebetaling kunne benyttes til modregning over for selskabets in-deståender;; overførsler fra selskabets checkkonto til sikringskonto anset for sketsom led i modregningen, uanset at garantierne først var indfriet nogle uger efteroverførslerne, hvorfor de ikke kunne omstødes). U 2006 2811 Ø (en kommunehavde foretaget udlæg i anledning af nogle skatterestancer, hvorpå skyldnerenpåklagede skatteansættelsen til skatteankenævnet, der, efter fristdagen, nedsatteskatteansættelsen;; da skyldnerens fordring herefter ikke var stiftet før fristdagen,var betingelserne for modregning ikke opfyldt). Se nærmere om stiftelsestidspunk-tet Komm 421 ff.Det kræves ikke, at modfordringens forfaldstid eller hovedfordringens frigørel-sestid er kommet. Modregning kan efter § 42 være udelukket på grund af fordrin-gernes beskaffenhed. Hermed er det almindelige krav om udjævnelighed tilsigtetindbygget i reglen, jf. Bet II 111. Om modregning er udelukket, hvor hovedfor-dringen lyder på penge og modfordringen på andet end penge, er dog ikke sikkert,se Gomard: Obligationsret 3. del 243 f., Komm 434 f. og 442 og Ørgaard:Konkursret 208 f.I enkelte tilfælde udelukker den øvrige lovgivning modregning og da også medvirkning for konkurs. Således kan en kapitalejer ikkeu den samtykke fra et kapi-talaselskabs centrale ledelsesorgan bringe fordringer på selskabet i modregningmed sin forpligtelse ifølge tegningen, jf. selskabslovens § 34, stk. 4. Tilsvarendemodregningsbegrænsninger gælder formentlig ved andre selskaber, jf.Gomard:Obligationsret 3. del 231. Med fundament i en afgørelse om modregningsforbudtruffet af Finanstilsynet kom Højesteret i U 1997 1601 H til det resultat, at noglepengeinstitutter med krav på et finansselskab i forhold til dette selskabs konkursboville have været afskåret fra at modregne disse krav i gæld ifølge erhvervsobliga-tioner udstedt af de pågældende pengeinstitutter som supplerende kapital. I U2010 1384 H havde en kreditor et uforældet krav mod et konkursbo. Konkursboethavde dels et uforældet, dels et forældet krav mod kreditor. Boet kunne ikke vedat afgive modregningserklæring opnå, at kreditors krav mod boet blev udlignet iboets forældede kavEn håndpanthaver kan ikke modregne over for boets krav på overskuddet vedrealisation af håndpantet, jf. Illum:Modregning i konkurs 107,Ussing: Alm. del342 og Ørgaard: Konkursret 223. U 1959 66 H nægtede ret til modregning ioverskud ved tilbagetagelse under konkurs af en genstand solgt under ejendoms-forbehold.Et pengeinstitut kan modregne over for indskud på checkkonto, U 1972 672 Ø,eller andre konti, der benyttes til opbevaring af kontante midler, U 1991 965 H,jf. Illum: Modregning i konkurs 144, Gomard: Obligationsret 3. del 203 f., an-derledes Ussing: Alm. del 341. U 1976 889 Ø har anerkendt, at en bank kunnemodregne skyld if. kassekredit over for tilgodehavende if. indeksreguleret alder-domsopsparing. U 1980 335 S og U 1988 987 H kom til tilsvarende resultat forkonkursfrigivne beløb på investeringsfonds. I U 1996 1219 V anerkendte lands-retten (med dissens) et pengeinstituts ret til modregning i restbeløbet på en inve-steringsfondskonto, som pengeinstituttet efter behørig anmodning fra indehaver-selskabet, der på anmodningstidspunktet var under anmeldt betalingsstandsning,havde nægtet at overføre til et andet pengeinstitut. Om pengeinstituttersmodregningsret se nærmere Lynge Andersen: Pengeinstitutters modregning isærlige indlån, Lego AndersenU 1982 B 21 ff., U 1982 B 330 ff., U 1982 B 422f. og Bo von Eyben U 1982 B 219 ff., U 1982 B 421 f. samt Simonsen R&R1985 24. Se endvidere Lars Sandager-Jørgensen U 2001 B 57-63 om udeluk-kelse af modregning som følge af fordringens beskaffenhed særligt med henblikpå bankfusioner. Der argumenteres for, at modregning først bør tillades efter



forløbet af rimelig tid efter bankens meddelelse til kunden om fusionens betydningfor modregningsadgangen.Aftalt afkald på modregningsret afskærer modregning i konkurs, jf. U 1981 958H kommenteret afMunch U 1982 B 9. Også en aftales forudsætninger kan ude-lukke konkursmodregning, jf. U 1980 1048 S og U 1997 1470 Ø. Se tillige U1985 48H, der anerkendtemodregningsret, da forudsætningen om kontant betalingikke var tilkendegivet.Sker der omstødelse af en betaling, kan den, der skal betale noget tilbage til boetog samtidig har en fordring i boet, ikke foretage modregning, jf. U 1927 651 H,Bet II 111.Det er tvivlsomt, hvorledes retsstillingen er i tilfælde af, at den pgl har flere for-dringer på boet, eller boet har flere fordringer på den pgl. Det må dog formentligantages, at konkurskreditor, når han erklærer modregning, har valgretten, jf. Illum:Modregning i konkurs 170 f.,Gomard: Obligationsret 3. del 253 ogKomm 447.Modregningserklæring fremsat under konkurs må formentlig tillægges tilbagevir-kende kraft til konkursens begyndelse, forudsat at betingelserne for modregningda var opfyldt, jf. Komm 448, Ørgaard: Konkursret 209 og U 1969 738 S ang.en spekulationskonto.

(321)Bestemmelsen tillader modregning uanset erhvervelsesrækkefølgen, jf. herved§ 16, stk. 1, 3. pkt., med note, men modregning kan være udelukket »på grundaf fordringernes beskaffenhed« (§ 42, stk. 1). Er der i konkurs ikke (fuld) dækningtil § 94-kravene, kan tilsynshonorar ikke modregnes i beløb indbetalt til tilsynet,jf. U 1985 705 Ø og U 1988 187 H. En tilsvarende modregningsbegrænsninggælder i forhold til en akkordtillidsmand, jf. U 1992 324 S. Om stiftelsestidspunk-tet, se U 2000 194 H (ændring af U 1999 316 Ø;; købers modregning af erstatningfor dækningskøb i forbindelse med indstillede leverancer af margarine aftalt førfristdagen i konkursboets restkrav for leverancer foretaget efter fristdagen varikke berettiget, da erstatningskravet efter almindelige obligationsretlige princippermåtte anses for stiftet på tidspunktet for leveringsaftalens indgåelse og dermedfør fristdagen).

(322) Er fordringen opstået ved en direkte aftale med skyldneren, er den særligmistænkelige karakter ikke til stede. Heller ikke indfrielse af skyldnerens gældtil tredjemand falder normalt ind under stk. 3, selv om indfrieren får et regreskravmod skyldneren, jf. U 1988 220 Ø. Er en overdragelse af en fordring maskeretsom indfrielse af en skyld, som indfrieren ingen tilknytning havde til, må bestem-melsen dog kunne anvendes, eventuelt i kraft af en analogi, jf. Komm 443 ogØrgaard: Konkursret 214.

(323) Selve erhvervelsen af fordringen angribes ikke, og erhververen kan altså fådividende af fordringen i boet. Da han ofte har købt fordringen til betydelig un-derkurs, er det ikke givet, at han lider noget større tab. Ligesom ved omstødelseer der sat en frist på 3 måneder regnet fra fristdagen, jf. § 1, for den ubetingedenægtelse af adgang til modregning. Er fordringen erhvervet 3 måneder eller merefør fristdagen, kan den anvendes til modregning, medmindre det påvises, at er-hververen ved erhvervelsen kendte eller burde kende den anden parts insolvens.Bevisbyrden påhviler her boet.

(324)Bestemmelsen angår forsøg på omgåelse af reglerne om omstødelse af betaling,jf. navnlig § 67. Har en fordringshaver bragt sig i gæld til skyldneren for at opnådækning gennemmodregning, f.eks. ved et kreditkøb, skal han ikke stilles bedre,end hvis han havde modtaget varerne som betaling. Kunne en sådan betalingvære omstødt f.eks. efter reglerne om betaling med usædvanlige betalingsmidler,skal der heller ikke kunne ske modregning i kravet på købesummen, jf. Bet II112 f. og U 2005 330 H (berigtigelse ved modregning af udbetalingen i henholdtil aftale om overdragelse af en fast ejendom, omstødt i medfør af § 69, 1. pkt.,jf. § 42, stk. 4, jf. § 67, stk. 1, idet overdragelsen i forbindelse med modregningmåtte sidestilles med et usædvanligt betalingsmiddel. Forskellen imellem vurde-ringen af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet og købesummen ansetfor en gave, der omstødtes i medfør af § 64, stk. 1, idet køberne havde været be-kendt med, at overdragelsen skete for at bringe ejendommen i ly for sælgerenskreditorer). Også modregningsret etableret ved et pengelånsarrangement vilkunne tænkes omstødt under henvisning til § 67, jf. U 1984 109 H. I øvrigt om-fatter henvisningen til reglerne om omstødelse af betalinger også reglen i § 74,jf. herved U 1984 660/2 Ø og U 1984 725 H. I U 1991 965 H blev en banksmodregning i indbetalinger fra skyldnerens debitorer efter opsigelse af engage-

mentet omstødt efter § 74-princippet, og en helt tilsvarende konstellation fremkaldtaf en leverandør forelå i U 1993 1014 H, mens omstødelse blev nægtet i U 1991160 H, da modregningsretten var opnået som led i en normalt afviklet pengeinsti-tuttransaktion, og i U 1993 898 H, da insolvensbetingelsen ikke fandtes opfyldt,jf. tillige U 1997 1486H. Se nærmere om bestemmelsenGomard: Obligationsret3. del 251 ff., Komm 445 ff. og Ørgaard: Konkursret 216 f.

(325)Om en kreditor, som har givet tilsagn om at vige for de øvrige kreditorer, skalkunne gøre en modregningsadgang gældende, må afhænge af en fortolkning aftilsagnet;; men formodningen må antagelig være herimod, da tilbagetrædelseser-klæringen ellers vil være temmelig værdiløs. Har skyldneren stillet en fordringpå sin kreditor som sikkerhed for en efterstillet fordring, vil kreditor kunne væresikret efter reglerne om pant, hvis sikkerhedsstillelsen ikke kan omstødes efteralmindelige regler, jf. Komm 453.

(326) En betinget fordring kan i reglen gøres gældende som konkurskrav, jf. notentil § 147, stk. 2. Reglen i § 44 anviser den vej, der skal følges, hvor en betingetmodfordring står over for en ubetinget hovedfordring. Se nærmere Komm 454og Ørgaard: Konkursret 209.

(327) Efter gældsbrevslovens § 18 mistes som hovedregel adgang til modregning,hvis boet overdrager et til skyldneren udstedt omsætningsgældsbrev, f.eks. etpantebrev i fast ejendom, til en omsætningserhverver, der får det i hænde udenat kende modregningsadgangen eller dennes betydning for den anden parts fyl-destgørelseschance. Bestemmelsen kan også anvendes, hvis boet overdrager enfordring, der ikke er knyttet til et omsætningsgældsbrev eller andet omsætnings-papir, men modregningsret afskæres ved overdragelsen efter gældsbrevslovens§ 28, 2. pkt., fordi fordringenmod boet var uforfalden og havde senere forfaldstidend den overdragne fordring. Dette udelukker ikke modregning efter § 42. Senærmere om § 45 Komm 454 ff. og Ørgaard: Konkursret 212.

(328) Bestemmelsen er udslag af et ufravigeligt grundprincip om, at skyldnerensformue ikke kan belastes med den samme fordring mere end én gang. Harskyldneren f.eks. givet pant i sin ejendom for et lån på 100.000 kr., og opnås derdækning for 90.000 kr. ved salg af ejendommen, skal kreditor kun have dividendeaf den udækkede restfordring på 10.000 kr. U 1973 150 H (selv om et pant varstillet for »ethvert tab«, kunne kreditor kun få dividende af restfordringen). Under»anden sikkerhedsret« falder f.eks. ejendomsforbehold. Delvis fyldestgørelseopnået gennem pant eller anden sikkerhed kan forlods afskrives på efterstillederenter, jf. U 1982 81 H og U 1989 899 S. Det samme gælder kurstab på fordringeri fremmed mønt (§ 40, stk. 2), jf. U 1983 566 S.

(329) Bestemmelsen angår kreditors dividenderet i solidariske skyldforhold og eropbygget således, at det udtrykkeligt er anført, i hvilke tilfælde afdrag fra enmedskyldner ikke nedsætter dividenderetten i skyldnerens bo. Heraf følger, atkreditors dividenderet i andre tilfælde begrænses af afdrag fra en medskyldner.Den praktiske hovedregel er, at kreditor trods afdrag fra en medskyldner har fulddividenderet. Denne begrænses således kun ved afdrag, der ikke fremkommersom dividende fra en medskyldners konkursbo, og som er betalt senest 3 mdr.før fristdagen, forudsat at medskyldneren ikke har regresret mod fallenten, jf.Gomard: Obligationsret 4. del 67, Komm 456 ff., Ørgaard: Konkursret 218 ff.Bestemmelsen gælder uden hensyn til, om forpligtelserne har forskelligt grundlag,og selv om den ene skyldners forpligtelse kun er accessorisk i forhold til den an-dens, men skyldnerne skal hæfte for den samme fordring, jf. U 1982 683 V. Under§ 47 falder således både selvskyldnerkaution og simpel kaution. Ved begrænsetkaution har kreditor, når kautionisten har betalt hæftelsesbeløbet, fuld dividendereti hovedskyldnerens bo, jf. U 1982 464 V og U 1982 850 B. Ved delkaution hæfterkautionisten derimod kun for en del af fordringen, og har han betalt denne del,har kreditor i hovedskyldnerens bo kun begrænset dividenderet, jf. U 1928 438H, Ussing: Kaution 164,Gomard: Obligationsret 4. del 73 f.,Godsk Pedersen:Kaution 9. udg. 41, Hans Helge Beck Thomsen: Kaution og tredjemandspantsamt andre solidariske skyldforhold s. 238 f., Ørgaard: Konkursret 221, kritiskKrag Jespersen: Kaution 38.Interessentskabskreditorer, der har opnået delvis dækning i interessentskabsboet,har kun begrænset dividenderet i interessenternes boer, jf. U 1935 767 H (kom-plementar). Det er usikkert, efter hvilke kriterier dividenderetten skal begrænses,jf.Hørlyck: Interessentskaber og konsortier 2. udg. 247 f.,Komm 458 f.,Godsk



Pedersen i Artikler 152 ff. samt Ørgaard: Konkursret 26 f. og Niels ØrgaardJUR 1979 132 f.

(330) Bestemmelsen medfører fuld dividenderet i de praktisk oftest forekommendetilfælde, hvor den afdragsbetalende medskyldner har regresret mod skyldneren,f.eks. ved afdrag fra de fleste kautionister. Udgangspunktet er, at konkursboetkun kan komme til at betale dividende af hele fordringen én gang. Problemet erderfor, om det er kreditor eller den afdragsbetalende medskyldner, der skal havedividende af den del af fordringen, som svarer til afdraget. Dette problem er løsttil fordel for kreditor. Hvis hovedskyldneren har betalt et afdrag, er § 47, nr. 1derimod uanvendelig i forhold til en kautionists konkursbo. Fuld dividenderetkan dog følge af § 47, stk. 1, nr. 2 eller 3.

(331)Af ordet dividende følger, at det må være betaling fra et insolvent bo, herunderbåde konkursboer, insolvente dødsboer, jf. dødsboskiftelovens § 70, tvangsak-kordboer og private akkorder. Også dividende efter gældssanering er omfattet afbestemmelsen.

(332) Ved siden af reglerne i nr. 1 og nr. 2 har denne bestemmelse selvstændig be-tydning, hvor den medskyldner, som har betalt afdrag, ikke har regres, og hvorafdraget ikke består i dividende fra hans bo. Bestemmelsen giver formentlig fulddividenderet i videre omfang, end det er rimeligt, jf. Gomard: Obligationsret 4.del 76 note 159 og Komm 461. Om baggrunden for reglen, se Carstensen ogRørdam: Pant, 7. udg. 37 f.

(333)Bestemmelsen er i overensstemmelsemed princippet om, at skyldnerens formueikke kan belastes med den samme fordring mere end én gang, jf. nærmereKomm462 og Ørgaard: Konkursret 219.

(334) Før eventuel fordeling kan kreditor formentlig inddække efterstillede renter,jf. U 1977 477 H. Det overskydende beløb går til den eller dem, der har betaltmere, end der efter skyldnernes indbyrdes forhold påhvilede hver enkelt.

(335) Som konsekvens af kreditors ret til dividende af hele fordringenmod skyldne-ren afskæres en medskyldners ret til dividende af sit regreskrav, men kreditorskal naturligvis ikke have mere, end han har krav på, jf. nærmere Komm 463 ff.Reglen kunne måske have været bragt i anvendelse i U 1995 28/2 H, jf. NielsØrgaard U 1995 B 236 f., men anderledes John Jakobsen U 1995 B 330 ff.

(336) Reglen i § 49 om, at der kun kan blive noget til den regresberettigede, nårkreditor ifølge hovedfordringen er fuldt dækket, omfatter ikke et regreskrav, derer sikret på denne måde. Er pantet stillet samtidig med hovedfordringens stiftelse,eller er der gået mere end 3 måneder fra sikringsaktens iagttagelse til fristdagen,vil panteretten i almindelighed ikke kunne omstødes, jf. § 70. Betaler medskyld-neren et afdrag på hovedfordringen, uden at denne dog bliver helt dækket, kankreditor alligevel anmelde sin fulde fordring i hovedskyldnerens senere konkursbo,jf. § 47, stk. 1, nr. 1. Hvis boet nu også fuldt ud skulle respektere panteretten fordet regreskrav, som medskyldneren har fået ved sin delvise indfrielse, ville boetkomme til at svare for den samme fordring to gange, jf. U 1953 799 H og omdommen Lorenzen TfR 1954 302 (bogkommentaren 112) med henvisninger.Sikkerhedsretten nedsættes med et beløb lig med dividenden af så meget af ho-vedfordringen, som svarer til regreskravet eller, hvis pantsikkerheden ikke dækkerhele regreskravet, til den sikrede del heraf. Er hele fordringen på 100.000 kr. ogpantsikkerheden på 30.000 kr., får kreditor, hvis boet giver 10 pct. i dividende,udbetalt 10.000 kr. af boet. Herved er der givet dobbeltdækning for 30.000 kr.,nemlig dels gennem pantet, dels gennem dividenden af 30.000 kr., eller 3.000 kr.Sikkerheden nedsættes derfor med 3.000 kr. til 27.000 kr.Har kreditor været bekendt med, at hovedskyldneren stillede pant over for med-skyldneren, typisk en kautionist, for dennes eventuelle regreskrav mod hoved-skyldneren, kan det være aftalt, at kreditors krav skal nedsættes, i det omfang deter nødvendigt, for at medskyldneren kan få fuldt udbytte af sin pantsikkerhed.Dette kan da enten ske ved, at kreditor ikke anmelder sin fulde fordring i boet,eller ved, at medskyldnerens tilsvar over for fordringshaveren nedsættes med etbeløb svarende til dividenden af den til pantet svarende del af hovedfordringen.Tilsvarende kan efter almindelige retsregler også uden udtrykkelig aftale følgeaf retsforholdetmellem fordringshaveren ogmedskyldneren. Se nærmereGomard:Obligationsret 4. del 74 f.,Komm 465 f.,Godsk Pedersen: Kaution, 9. udg. 127ff. og Ørgaard: Konkursret 221 f.

(337) Mens §§ 47-50 handler om en medskyldners delvise indfrielse af gælden,drejer § 51 sig om fuldstændig indfrielse. Har skyldneren selv før konkursen betalt

en del af skylden, er fordringen i relation til hans bo nedsat med det betalte beløb,og dette beløb kan aldrig anmeldes i boet (men efter omstændighederne i med-skyldneres konkursboer). Medskyldnerens fuldstændige indfrielse bevirker, athan indtræder i fordringshaverens eventuelle privilegium, jf. § 99, stk. 2. Efteralmindelige regler vil han sædvanligvis også indtræde i en panteret for fordringen.Har medskyldneren ingen regres mod konkursskyldneren, f.eks. fordi han er ho-vedskyldner, kan der ikke blive tale om noget krav f.eks. mod en kautionistskonkursbo. Har medskyldneren fuld regres, kan han gøre den fulde fordringgældende i hovedskyldnerens bo. Er der delvis regres, f.eks. fordi det er to skade-voldere, der hæfter solidarisk for skaden, men i det indre forhold skal svare hvertil halvdelen, ville fordringshaveren, hvis den solvente skyldner kun havde betalthalvdelen af beløbet, i den anden skyldners konkursbo kunne fordre dividendeaf hele fordringen, hvilket faktisk ville være kommet den solvente skyldner tilgode, idet han så kun skulle betale den udækkede del af fordringen.Medskyldnerenskal ikke have udbetalt et større beløb, end han kunne have forlangt, hvis denanden skyldner ikke var gået konkurs. Efter § 51 vil den særlige fortrinsret kunkunne udøves, hvis betalingen er sket senere end tre måneder før fristdagen. Be-stemmelsen udelukker ikke, at en medskyldner, der har betalt tidligere end tremåneder før fristdagen, efter andre regler kan være indtrådt i fordringshaverensfortrinsrettigheder, jf. § 99, stk. 2, men han kan da ikke kræve dividende af etstørre beløb end sit regreskrav. Se nærmereKomm 468 ogØrgaard: Konkursret221.

(338)Bestemmelsen har til følge, at fordringshaveren trods pant stillet af tredjemandi praksis næsten altid har fuld dividenderet i skyldnerens bo, jf.Gomard: Obliga-tionsret 4. del 78 ff. og Komm 469.

(339) § 53 afgrænser anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 7. § 55 giver en al-mindelig regel om boets adgang til indtræden i gensidigt bebyrdende aftaler ogfastslår, at boet uden ugrundet ophold skal besvare spørgsmålet, om det vil ind-træde i kontrakten. § 56 angiver virkningen af boets indtræden og indeholder ensærregel angående aftaler om løbende ydelser. § 57 omhandler boets pligt tilsikkerhedsstillelse. § 58 angiver, hvornår medkontrahenten kan hæve aftalen,altså uden varsel ophæve pligten til at erlægge en ydelse. § 59 angiver medkon-trahentens stilling, når boet ikke indtræder;; han kan da kræve erstatning;; menbestemmelsen må sammenholdes med § 58, stk. 3, angående retten til at kræveerlagte ydelser tilbage. § 60 giver udtagelsesret for ydelser, der efter konkursenovergives til boet. § 61 indeholder regler om opsigelse af aftaler om vedvarenderetsforhold og hjemler en »konkursregulering«. Andre regler om vedvarenderetsforhold eller det lidt snævrere begreb løbende ydelser findes i §§ 56, stk. 2,og 57, stk. 2. §§ 62 og 63 handler om perioden, indtil boet beslutter, om det vilindtræde i enkelte vedvarende retsforhold, nemlig lejeaftaler og arbejdsaftaler.Af § 55, stk. 2, og § 57, stk. 3, fremgår, at skyldneren og medkontrahenten vedderes aftale kan fastsætte en bestemt frist for boets svar på en forespørgsel, omdet vil indtræde i kontrakten, og ligeledes særlige regler om sikkerhedsstillelse,der dog kan fraviges af skifteretten. Af disse bestemmelser (§ 55, stk. 2, og § 57,stk. 3) fremgår modsætningsvis, at de andre regler i kap. ikke ved aftale før kon-kursen kan fraviges til skade for boet. Om boliglejemål se § 37.

(340) Jf. f.eks. købelovens §§ 39-41, kommissionslovens § 47 og forsikringsaftale-lovens § 26, stk. 1. Er hæftelsen for skyld et hovedpunkt i kontraktforholdet, kanmedkontrahenten straks hæve kontrakten ved konkursens indtræden, således enaftale om ydelse af lån til skyldneren eller en kontrakt om et interessentskab,hvori skyldneren er ansvarlig deltager, jf. Bet II 120. Om entrepriseaftaler, seHørlyck: Entreprise 6. udg. 429 ff. Også andre aftaler kan være af den karakter,at medkontrahentens stilling ville blive således forringet, hvis han fik et konkursbosom kontraktpartner, at dette ikke kan fordres, jf.Gomard: Obligationsret 3. del65 ff.,Komm 476 ff. ogØrgaard: Konkursret 63 ff. I U 1983 98 H (kommenteretaf Funch Jensen U 1983 B 253) blev det fastslået, at en læges almene praksis,herunder overenskomstrettigheder, kunne inddrages i lægens konkursbo, og i U1986 549 S fandtes en tinglyst overenskomst om levering af varme til en ejendomat være omfattet af kap. 7. Om arbejdsaftaler se § 63, stk. 3. Om indtræden efter§ 55 ved fodboldklubbers konkurs seChristian Bülow i U 2011 B 345. Skyldne-ren og medkontrahenten kan i almindelighed ikke ved aftale indskrænke boetsret, men derimod nok udvide dettes ret.



(341) Bestemmelsen svarer til købelovens § 39, men er formuleret således at denogså passer til andre kontraktforhold end køb. U 1975 620 S (check til fallentenkunne tilbagekaldes efter edb-bogføring i banken, men før bankfunktionærernesprøvelse af checken). U 1975 613 S (købers depositum i bank for anmærkningsfritskøde kunne ikke forlanges tilbage ved sælgers konkurs, idet anmærkningsfritskøde var lyst). U 1986 761 H (forbehold ved indbetaling af købesum og frem-sendelse af sælgerpantebrev til sælgers bank anerkendt som grundlag for separa-tistret for køberen i sælgerens konkursbo). Se nærmere Komm 480 ff.

(342) Selve kontraktforholdets beskaffenhed kan udelukke indtræden, se § 53 mednote. Boet kan indtræde, selv om medkontrahenten i kraft af ejendomsforbeholdsom separatist kan kræve en af ham leveret ydelse tilbage. Først når medkontra-henten i medfør af § 58 kan hæve aftalen, udelukkes boets indtræden. Boet haraldrig pligt til at indtræde.

(343) En sådan indtræden foreligger ikke blot, når der er afgivet erklæring herom,men også, hvis der fra boets side er foretaget handlinger, der må opfattes som enindtræden i handelen. Boets forbrug af eller disposition over de pgl genstande vilofte kunne betragtes som en indtræden, jf. Ussing: Alm. del 17, S. Bach U 2000B 387-391 (om stiltiende indtræden i erhvervslejemål) og U 1925 36 H (boetaverterede den leverede genstand til salg og forhandlede udenom leverandørenmed en tredjemand ang. salg), U 1929 640, U 1932 172 (salg af leverede genstan-de). U 1955 1009 H (erstatning for skade på tomater, som skyldneren skulle op-arbejde til puré, anset for massekrav, da boet ved at fortsætte oparbejdningen varindtrådt i kontrakten: kommentar af Lorenzen TfR 1956 361, bogudgaven 160),U 1976 568 S (stormagasin lod en hælebar fortsætte i 2-3 måneder, indtrådt).Derimod U 1961 148 H (boet ikke anset for indtrådt i en licenskontrakt ved, atdet opfyldte en af fallenten indgået aftale om salg af motorer, som han havdefremstillet på grundlag af licensen), U 1971 540 (boet var ikke indtrådt i entrepriseved at udbedre mangler), U 1973 254 S (opfyldelse inden bostyret havde haft tidtil at give instrukser, ikke indtræden), U 1976 403 V (boets henvisning af udlejerentil selv at rydde de lejede lokaler ikke indtræden). U 1978 781 S (indtræden iejendomshandel omfatter ikkemæglerens honorarkrav), U 1983 971Ø (boet blevikke anset for ved passivitet at være indtrådt i pantsatte leasingkontrakter), U1986 549 S (boet fandtes ikke stiltiende at være indtrådt i overenskomst om leve-ring af vare), U 1995 89 Ø (ikke godtgjort, at boet enten de facto eller stiltiendevar indtrådt i arbejdsaftaler med en tillids- og en sikkerhedsrepræsentant). SeKomm 483 ff.

(344) Ved anvendelsen af bestemmelsen må det regnes boet til gode, at kurator imodsætning til kontrahenterne selv muligvis ikke kender kontrakten og derformå have tid til at sætte sig ind i den. Det kan måske være nødvendigt at undersøge,om boet overhovedet har leveringsmuligheder, hvorimod kurator ikke kan ladesagen vente på en afklaring af boets økonomiske tilstand. I almindelighed må detantages, at svar skal gives i løbet af en uge, men i mange tilfælde bør det skehurtigere, og blandt de momenter, der har betydning ved afgørelsen heraf, er le-veringstidspunktet. Ved levering af letfordærvelige varer er det end ikke altidtilstrækkeligt, at svar afgives »straks«, dvs. med den hurtighed, hvormed forret-ningsbreve sædvanligvis besvares, men svar må fremkomme i løbet af timer ellerminutter, jf. Komm 485 f. og Ørgaard: Konkursret 66.

(345) Er fristen så kort, at der i praksis ikke levnes boet mulighed for at træde indi kontrakten, må den dog tilsidesættes som en omgåelse af stk. 1, jf. Komm 486og Ørgaard Konkursret 66.

(346) Tilføjet ved L 2010 718. Formålet med adgangen til at træde tilbage fra enaftale, som boet er indtrådt i, et at skabe størrre klarhed over konsekvenserne på§ 93-niveau af kurators beslutning om at indteæde i aftalen, jf. FT 2009-10 L 19971. Henvisningen til § 61 skal forstås på den måde, at når konkursboet i medføraf § 55, stk. 3, opsiger en aftale, boet er indtrådt i efter § 55, stk. 1, har medkon-trahenten krav på erstatning for tab vedrørende perioden frem til det tidspunkt,hvortil aftalen kunne være opsagt efter § 61, stk. 1, med tillæg af den erstatning,der i givet fald (hvis særlige grunde taler for det) ville kunne kræves efter § 61,stk. 3, 1. pkt.

(347) Indtræder boet f.eks. i en kontrakt om salg af varer af en vis art, afhænger detaf almindelige regler om beskyttelse mod overdragerens kreditorer, hvorvidtmedkontrahenten, uanset om der måske viser sig end ikke at være dækning formassekravene i boet, kan kræve udleveret et bestemt vareparti. Et massekrav vil,

hvis boet er køber, typisk omfatte købesummen, eventuelt med renter, hvis denikke betales rettidigt. Er boet sælger, og misligholder det kontrakten, kan medkon-trahenten kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden, forsinkelse ellervanhjemmel;; men han kan eventuelt også hæve aftalen og kræve en sådan erstat-ning, at han bliver stillet, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Alle dissekrav er massekrav, hvis boet er indtrådt i kontrakten, U 1978 299 S (boet hæftedeikke for en mangel ved et parcelhus, som boet havde solgt, da der i skødet varindsat ansvarsfrihedsklausul).

(348) F.eks. udleje, ansættelse, forsyningmed el, gas, varme, vagttjeneste, rengøring,abonnement, forsikringer, visse reklamekontrakter. Der er ikke taget stilling til,om boet, der indtræder i en købsaftale om successiv levering, hvor en del af detkøbte er leveret før konkursen, men ikke betalt, kan undgå at betale hele købesum-men som massegæld.

(349) I modsætning til restancer vedrørende ydelser fra tiden før konkursens indtræ-den. U 1984 379 H (et telefonselskab fandtes ikke beføjet til i forbindelse medet konkursbos salg af en kioskforretning at betinge erhververens indtræden i tele-fonabonnementet af, at restancer fra tiden før konkursen blev betalt). U 1987 183V (et telefonselskab kunne ikke ved et konkursbos salg af en byggevirksomhedkræve, at telefonafgifter for tiden før fristdagen blev betalt). U 2005 3090 H(udlejers krav mod konkursbo for skyldnerens lejebetaling, herunder lejebetalingunder betalingsstandsning, ikke massekrav, da konkursboet ikke var indtrådt ilejeaftalen;; leje ej heller anset for gæld pådraget med samtykke fra betalingsstands-ningstilsynet). Ændringen ved L 2010 718 indebærer, at medkontrahentens kravfor perioden efter udløbet af en opsigelse efter § 55, stk. 3, eller efter § 61, stk.1, har stilling i konkursordenen, som om konkursboet ikke var indtrådt i aftalen.Reglen indebærer navnlig, at krav vedrørende perioden efter udløbet af opsigel-sesperioden ikke er massekrav. Et sådant krav kan afhængig af aftalens art ipraksis navnlig høre under § 95 (om krav på løn mv.) eller § 97 (om simple krav)eller eventuelt (delvis) under § 98 (om efterstillede krav). Se nærmereGomard:Obligationsret 3. del 61 ff., Komm 487 ff. og Ørgaard: Konkursret 68 ff.

(350) Er der ikke givet skyldneren henstand, følger det af gensidighedsgrundsætnin-gen, jf. købelovens § 14, at ydelserne fra de to sider skal udveksles samtidig, ogdette fraviges ikke i konkurssituationen;; sikkerhedsstillelse er ikke nok. For løsø-reskøbs vedkommende ville det allerede følge af § 58, stk. 2, smh. med købelovens§ 28, stk. 1, at medkontrahenten kan hæve, hvis der indtræder en væsentlig for-sinkelse med boets levering, og i handelskøb anses enhver forsinkelse for væsent-lig. For kontantkøbs vedkommende betyder reglen derfor næppe nogen ændringaf betydning. Boet på sin side er naturligvis ikke pligtig at udlevere sin ydelseuden samtidig at få modydelsen.

(351) Sikkerhedsstillelse kan først kræves, når tiden for ydelsen til boet er kommet.Sikkerheden skal være betryggende, men kan udmærket bestå i en pengeinstitut-garanti. Se Komm 493 f.

(352) Har medkontrahenten allerede erlagt sin ydelse, kan han som hovedregel kunfordre den tilbage i form af et dividendekrav. Har han imidlertid taget et gyldigtejendomsforbehold, eller er overgivelsen til boet sket uden kendskab til konkursen,kan han fordre den erlagte ydelse tilbage, hvis boet ikke opfylder kontrakten, jf.§ 58, stk. 3, og § 60.

(353) Dvs. for en månedslønnet funktionær, der lønnes bagud, en måneds løn. Be-regnes vederlaget i forhold til arbejdspræstationen eller arbejdsresultatet, må deranlægges et skøn over, hvor meget der kan antages at være fortjent indtil førsteaflønningsdag. Boet kan træffe aftale med den anden part om, at vederlaget skalbetales med kortere mellemrum, hvorved boet kan slippe med den mindre sikker-hed. Sikkerheden skal kun dække det krav, som er massekrav, jf. § 56, stk. 2.Betales vederlaget månedsvis bagud, og indtræder konkursen den 20. i en måned,skal der derfor første gang kun stilles sikkerhed for 1/3 af en måneds vederlag.For de følgende perioder skal der derimod stedse være en sikkerhed svarende tilvederlaget for en måned. Reglen omfatter ikke det tilfælde, at vederlaget skullevære betalt forud, men ikke er blevet det, således at skyldneren er i restance. I såfald kan den anden part forlange restancen for den del af den løbende periode,som ligger efter konkursdekretets afsigelse, betalt straks som massekrav. SeKomm 493.

(354) Enhver rimelig tvivl må føre til, at sikkerhedsstillelse pålægges, særlig hvisboets misligholdelse vil udsætte medkontrahenten for ikke ubetydeligt tab, f.eks.



fordi en ting skal tilvirkes specielt til brug for boet. Skifteretten vil i øvrigt ogsåkunne tage hensyn til, om det er skik og brug i branchen at kræve og modtagesikkerhed i tilfælde af konkurs. Skifteretten bestemmer arten og størrelsen afsikkerheden. Den behøver ikke at bestå i pant, men kan f.eks. også være enbankgaranti. Ved fastsættelsen af sikkerhedens omfang kan skifteretten også tagei betragtning, om medkontrahenten i forvejen har anden form for (ikke i sig selvtilstrækkelig) sikkerhed, f.eks. i kraft af et ejendomsforbehold. Ved successiveleveringer eller ved større arbejder, der strækker sig over længere tid, må det af-hænge af omstændighederne og betalingssædvane ved sådanne kontrakter, forhvor stor en del af vederlaget boet skal stille sikkerhed. Se Komm 494.

(355) Hæveadgangen indtræder, hvis boet ikke svarer uden ugrundet ophold, jf. §55, stk. 2, hvis boet foretager handlinger, der klart viser, at det ikke vil indtrædei kontrakten, hvis boets erklæring ikke går ud på, at det vil indtræde, i hvilkettilfælde en formelig ophævelseserklæring fra medkontrahentens side dog ofteikke er nødvendig, eller hvis boet ikke uden ugrundet ophold stiller en i medføraf § 57, stk. 1 eller 2, forlangt eller af skifteretten i medfør af § 57, stk. 3, anordnetsikkerhed. Medkontrahenten må også kunne hæve, hvis boet undlader at opfyldeen i kontrakten fastsat pligt til at stille sikkerhed, jf. også § 58, stk. 2. Ophævelsensker ved meddelelse til boet. Se Komm 494 ff.

(356) Dette gælder, hvad enten dette beror på skyldnerens forhold før konkurseneller boets optræden, og - når skyldnerens forhold har berettiget til at hæve - selvom det kunne forventes, at boet ville opfylde kontrakten. Medkontrahenten kani reglen kun hæve, hvis skyldnerens eller boets misligholdelse er væsentlig. Senærmere Komm 496 f.

(357) Bestemmelsen henviser til de almindelige formueretlige regler om navnligejendomsforbehold og kontantforbehold. Se nærmere herom Nørager-Nielsenm.fl.: Købeloven med kommentarer, 3. udg. 602 ff. og Lynge Andersen: Kredi-taftaleloven 2010 281 ff. samt Komm 498 ff.

(358) Erstatningskravet omfatter tab ved, at aftalen ikke opfyldes, dvs. positiv op-fyldelsesinteresse. Dette stemmer med almindelige kontraktregler. Ved en lejerskonkurs vil tabet normalt være lejen for et sådant tidsrum efter fraflytningen, atfornyet udlejning måtte kunne påregnes. Kravet mod boet er almindelig konkurs-fordring, medmindre der er tale om et privilegeret krav efter §§ 94-96. Aftaler,hvorefter der kan anmeldes et større krav end det virkelig lidte tab, er ugyldige iforhold til boet. Krav på konventionalbod kan dog anmeldes i boet, men kun somefterstillet fordring, jf. § 98, stk. 2. Hæves kontrakten, efter at boet er indtrådt idenne, fordi boet ikke stiller påbudt sikkerhed eller misligholder kontrakten, finder§ 59 ikke anvendelse;; erstatningskravet mod boet er da massekrav.

(359) Jf. § 12 s med noter. U 1988 421 Ø (da betaling for delleverance allerede varsket, kunne beløbet ikke kræves tilbage efter en analogi fra § 60 eller efter reglerneom condictio indebiti).

(360) SeKimSommer Jensen: Konkursregulering (2000). Bestemmelsen omfattervedvarende retsforhold, herunder f.eks. arbejdskontrakter og interessentskabskon-trakter, se herved U 2006 2496 Ø (pensionsaftale var ikke et vedvarende retsfor-hold og kunne ikke konkursreguleres). I U 1981 339/2 V fandtes der efter kon-traktforholdets karakter af finansiering ikke tilstrækkeligt grundlag for opsigelseaf en sædvanlig aftale om finansiel leasing i medfør af § 61, stk. 1, mens opsigel-sesret kompenseret med erstatning efter stk. 3 blev anerkendt i U 1983 813/1 Ø.Se nærmere SøgaardU1984 B 79 ff. ogØrgaard: Konkursret 74 f. Er skyldnerenansvarlig deltager i et interessentskab, vil medinteressenterne i almindelighedkunne kræve interessentskabet opløst. Ønsker de at fortsætte interessentskabet,har boet imidlertid adgang til med et passende varsel at frigøre skyldnerens andelaf selskabets nettoformue. Medinteressenternes interesse i, at interessentskabetbevarer skyldnerens kapitalindskud må vige for boets krav på, at samtlige skyld-nerens aktiver anvendes til fyldestgørelse af hans kreditorer. En »båndlæggelse«af en del af skyldnerens formue er i almindelighed ikke bindende over for kon-kursboet, når der ikke er tale om vederlagsfri erhvervelser, arv eller gave, jf. rpl§ 514, arvelovens §§ 58-65. Boet kan også af hensyn til beregningen af, hvormeget af interessentskabets gæld boet i forhold til medinteressenterne skal svaretil, have interesse i en endelig opgørelse af interessentskabets aktiver og passiver.Opgørelsen vil normalt ske ved en opløsning af interessentskabet;; men § 61udelukker ikke muligheden af, at vedtagelser om, at der skal kunne ske udløsningaf interessenter, kan have gyldighed over for boet. Se i det hele Bet II 132.

Hvad der er sædvanligt varsel, må i første række bero på lovgivningen. Er derikke lovregler, kan eventuelt fås oplysninger fra brancheorganisationer, seKomm514 f. U 2005 3090 H (9 måneder anset for rimelig varsel ved konkursbos opsi-gelse af et fabrikslejemål). I U 1983 2 H blev lønkrav mod tournéteater fra skue-spillere ansat for perioder på indtil 3½ måned ikke nedsat, mens krav fra en be-lysningsmester ansat for 7½ måned i overensstemmelse med funktionærlovensopsigelsesvarsel blev nedsat til 3 måneder, og i U 1994 512 Ø nægtedes konkurs-regulering af krav fra funktionærer, som var kommet fra uopsagte stillinger, ogsom fra første færd havde betinget sig et opsigelsesvarsel på 3 måneder, menskravet fra en funktionær, som havde et opsigelsesvarsel på 4 måneder, blev regu-leret til 3 måneders løn. I U 2004 669 Ø blev skuespilleres engagementsaftalermed teater, der var uopsigelige for begge parter og vedrørte perioder på ca. 3 til7½måned, ikke konkursreguleret, da de kortvarige aftaler var ganske sædvanligeog indgået for den kommende sæson, jf. tilsvarende U 1994 655 H (kommenteretaf Jørgen Nørgaard U 1995 B 121), hvor konkursreguleringsreglen under hen-visning til, at en aftalt fratrædelsesgodtgørelse kan anses som et forlænget opsi-gelsesvarsel og i en konkurssituation typisk har den samme funktion, anvendt påen bestemmelse i en kollektiv overenskomst om fratrædelsesgodtgørelse, blevforhøjet i forhold til funktionærlovens § 2 a. U 2000 982 Ø (fratrædelsesgodtgø-relse, der var individuelt aftalt til 12 måneders løn, anset for sidestillet med enkonventionalbod og var derfor omfattet af § 98, nr. 2;; godtgørelsen blev reguleretned til 6 måneders løn;; om afgørelsen, se Kim Sommer Jensen U 2001 B 13-15 med redegørelse for praksis vedrørende begyndelsestidspunktet for konkurs-regulering af ansættelsesforhold). U 2011 2963 Ø (opsigelsesvarsel for ledendefunktionær, der var aftalt til 9 mdr., reguleret til 6 mdr.) og U 2000 1909 Ø (enaftale om forlænget opsigelsesvarsel på 9 måneder for flykaptajner, jf. funktio-nærlovens § 2, stk. 6, var indgået i begge parters interesse og kunne efter § 61,stk. 1, konkursreguleres til 6 måneders varsel). Også før konkursloven 1977 an-erkendtes i praksis en »konkursregulering« ved funktionærkontrakter og andrelangvarige ansættelsesforhold, jf. U 1937 485H (en repræsentants opsigelsesvarselnedsat til 3 måneder) og U 1975 97 H (tilkendt en direktør, der efter salg af sinvirksomhed var fortsat som funktionær i den nye ejers tjeneste, erstatning for 6måneders løn som privilegeret krav samt en yderligere erstatning på 150.000 kr.som simpelt krav, fordi aftalen om uopsigelighed også var vederlag for good-will,kommenteret af TrolleU 1975 B 122). Tidligere retspraksis har i særlige tilfældeundladt »konkursregulering«, jf. U 1970 726 S (en branchekendt konforfuldmægtighavde betinget sig samme varsel som i sin hidtidige stilling, 3 måneder;; varsletblev ikke nedsat til det efter ansættelsestiden legale varsel af 1 måned). U 1977138 H (anvendt funktionærlovens varsel på 6 måneder, selv om kollektivoverenskomst gav 8 måneder), U 1980 4 H (opsigelsesvarsler fastsat i landsove-renskomst ikke anset for usædvanlige eller urimelige).Om konkursregulering med tilbagevirkende kraft af opsigelsesvarsler i ansættel-sesforhold se Bo Lauritzen U 2000 B 504-506, der konkluderer, at et løbendeopsigelsesvarsel, hvor den ansatte forsat udfører arbejde eller står til rådighed,først kan konkursreguleres fra afsigelsen af konkursdekretet. Krav på erstatningfor manglende løn i en opsigelsesperiode kan derimod konkursreguleres tidligereend konkursen.

(361) Varslet i en tinglyst lejekontrakt om fast ejendom skal boet respektere, jf.tinglysningslovens § 1. Noget andet er, at den tinglyste ret ved salg af ejendommenpå tvangsauktion kan bortfalde som udækket. Tilsvarende regler gælder om regi-strerede rettigheder over skib eller luftfartøj. Det er ikke afklaret i retspraksis,om bestemmelsen omfatter rettigheder, der stiftes - med virkning også for tredje-mand - ved en anden form for sikringsakt end registrering, jf. nærmere om deforskellige opfattelser i teorien Komm 516 med henv.

(362) For boet ville f.eks. den afståelsesværdi, der ofte vil være knyttet til et butiks-lejemål, som lejeren i henhold til særlig bestemmelse i kontrakten undtagelsesvisfrit kan overdrage til andre, i væsentlig grad miste sin betydning, hvis udlejerenkunne opsige lejemålet med forkortet varsel. Et andet eksempel er det tilfælde,at skyldneren ejer fast ejendommed forskellige erhvervslejemål. En lejer bør herikke kunne benytte chancen ved udlejerens konkurs til at slippe ud af et kostbartlejemål. Det vil i almindelighed for ham være uden større betydning, at ejendom-men en kort overgang administreres af et konkursbo. Der er ikke som hyppigtved andre gensidigt bebyrdende kontrakter tale om, at retsforholdet alligevel skal



ophøre;; boet vil, så snart ske kan, sælge ejendommen til en ny ejer, med hvemlejemålet i reglen kan fortsætte. Se Komm 514.

(363)Reglen anvendes, hvis opsigelse med sædvanligt varsel uden adgang til erstat-ning herfor fører til ubillige resultater. Har en udlejer anvendt store udgifter påat indrette lokaler specielt til brug for skyldnerens virksomhed, uden at disse ud-gifter har forøget lokalernes almindelige brugsværdi, kan det forlængede varselvære en sikkerhed for, at disse ekstraudgifter betales gennem lejen. Omvendt kanlejeren have forbedret ejendommenmod forlænget opsigelsesvarsel. En funktionærhar for at kunne udføre særligt arbejde for virksomheden bekostet en speciel ud-dannelse, som ikke kan benyttes andre steder. I U 1983 813/1 Ø blev varselsned-sættelse i en leasingkontrakt - jf. første note til § 61, stk. 1 - kompenseret mederstatning. U 1996 1237 V (at funktionær havde været ansat i ca. 30 år og opnåeten speciel uddannelse, og at han formentlig ville have svært ved at finde andetarbejde, stillede ham ikke anderledes end mange andre lønmodtagere, hvorforder ikke var grundlag for erstatning efter § 61, stk. 3;; godtgørelse efter funktio-nærlovens § 2 a). Se Komm 518 f.

(364)Uden for reglen falder aftaler om brug af løsøre, herunder leasing, lejekontrak-ter om beboelse, servitutter. Lejekontrakt skal være indgået før konkursen, mendet kræves ikke, at lejemålet er tiltrådt før konkursen. Har skyldnerenmisligholdtkontrakten inden konkursen, f.eks. ved for sen lejebetaling, kan udlejeren hæveaftalen også efter konkursen. Boets indtræden skal bedømmes efter lovens alm.regler om boets indtræden i kontrakter, men da udlejeren ikke som en sælger børkunne holde sin ydelse tilbage, mens boet overvejer, om det vil indtræde, er deri § 62 givet en særlig regel om vederlaget for denne ventetid. Boets indtrædenkan ske ved en udtrykkelig erklæring, men efter omstændighederne også stiltiendeved, at boet fortsætter benyttelsen af det lejede. U 2005 3090 H (udlejers kravmod konkursbo for skyldnerens lejebetaling, herunder lejebetaling under beta-lingsstandsning, ikke massekrav, da konkursboet ikke var indtrådt i lejeaftalen;;leje ej heller anset for gæld pådraget med samtykke fra betalingsstandsningstilsy-net). Ønsker udlejeren ikke at afvente en erklæring eller en faktisk fortsættelseaf lejemålet, kan han efter § 55, stk. 2, forlange, at boet uden ugrundet opholdtager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Når boet vælger ikke at indtræde ilejekontrakten, vil der kun blive et massekrav for udlejeren, hvis han inden boetsafgørelse har fremsat forlangende herom, og boet kan altid undgå massekrav iventeperioden ved at afgive sit svar på udlejerens forespørgsel »straks«. Da enudlejer i alle tilfælde først kunne disponere over de udlejede lokaler, når de erryddeliggjort, har man ment, at lejen kun bør være massekrav for tiden, indtilboet erklærer, at det ikke vil indtræde i kontrakten. Om tømning af lokalernegælder da de almindelige regler om ryddeliggørelsen ved ophør af lejemål.Indtræder boet i aftalen, er krav på leje massekrav for tiden fra konkursdekretetsafsigelse, til lejemålet ophører efter opsigelse, jf. § 56, stk. 2. Sikkerhed kan, hvislejen undtagelsesvis betales bagud, kræves for én lejebetalingsperiode ad gangen,jf. § 57, stk. 2. Er lejen fastsat til et årligt beløb, men skal den betales i månedligerater, kan der kræves sikkerhed for en måneds leje. Lejemålet kan til enhver tidopsiges af boet eller af udlejeren med sædvanligt eller rimeligt varsel, jf. § 61,stk. 1. Denne opsigelsesadgang gælder uanset reglerne om beskyttelse af lejereni lejelovgivningen. Boets erklæring om, at det ikke vil indtræde i lejemålet, virkeri almindelighed som en opsigelse efter § 61, stk. 1. Lejen for tiden fra boets er-klæring til den flyttedag, der er nærmest efter varslets udløb, eller hvis udlejerenikke inden opsigelsen har fremsat forlangende ommassekrav, hele lejen er almin-delig konkursfordring. Har udlejeren inden boets erklæring opsagt aftalen efter§ 61, stk. 2, løber varslet fra udlejerens opsigelse. Se i det heleKomm 519 ff. ogØrgaard: Konkursret 78 ff.

(365)Det må afhænge af omstændighederne, om passivitet fra boets side kan fortol-kes som en stiltiende indtræden, men boet kan altid nægte at indtræde. Indtræderboet, har den ansatte massekrav på løn efter § 56 for tiden efter konkursdekretet.Sikkerhed kan efter § 57, stk. 2, kræves for lønnen for en aflønningsperiode, forugelønnede en uge, for månedslønnede en måned, medmindre den ansatte lønnesforud. Sikkerheden skal stilles uden ugrundet ophold, og dette må her forstås sommed meget kort varsel, idet den ansatte ellers efter princippet i § 54 kan nægte atarbejde, før sikkerheden er stillet. Indtræder boet ikke, kan den ansatte som pri-vilegeret (eller simpel) fordring, jf. § 95, kræve erstatning for den mistede løn,

jf. § 59, men dog med nedskæring af et aftalt, usædvanligt langt varsel, jf. § 61.Disse regler om situationen, når boet ikke indtræder, suppleres af § 63.Bestemmelsen gælder alle arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed,herunder også direktører og andre, der kan nægtes privilegium efter § 95, stk. 2,men derimod ikke husassistenter og private gartnere. I sådanne arbejdsaftaler vilboet undertiden end ikke kunne indtræde efter den almindelige regel i § 55, idetdet ville stride mod »retsforholdets beskaffenhed«, jf. § 53. Kan boet indtræde iaftalen, og har det undtagelsesvis interesse for boet, f.eks. fordi en ansat gartnersarbejde er påkrævet for at holde skyldnerens private ejendom i stand med salgfor øje, må indtræden ske efter reglen i § 55. Boet har da ikke den særlige betænk-ningstid efter § 63, og de særlige regler om massekrav i § 63 finder ikke anven-delse. Erklæringen om ikke-indtræden må i reglen opfattes som en opsigelse. Forfunktionærers vedkommende kræves det muligvis, at opsigelsen er skriftlig, jf.funktionærlovens § 2, stk. 7.

(366) Meddeler boet, at det ikke vil indtræde, og fremkommer erklæringen indento uger efter konkursdekretet, har den ansatte kun massekrav på lønnen for dentid (dage, timer), hvor han faktisk har udført arbejde. I øvrigt er lønnen i reglenprivilegeret, medmindre privilegium kan nægtes efter § 95, stk. 2. Bestemmelsenforudsætter, at udførelse af arbejde for boet ikke altid betyder en stiltiende indtræ-delse i arbejdsaftalen fra boets side. Afgives boets erklæring mere end to ugerefter konkursdekretet, har den ansatte massekrav på lønnen for tiden fra konkurs-dekretets afsigelse til boets erklæring. Hans krav på erstatning i øvrigt for arbejds-forholdets afbrydelse er privilegeret, jf. dog § 95, stk. 2. Bestemmelsen afskærerikke en ansat fra at benytte § 55, stk. 2.

(367) Der skal altså være en »særlig grund«, og den af konkursen normalt følgendeforringelse af forfremmelseschancer o.l. vil ikke være tilstrækkelig. Hvis stillingenklart er møntet på at give den ansatte mulighed for en særlig uddannelse, ogdenne ikke kan gives på forsvarlig måde under boets administration, må den an-satte derimod kunne hæve aftalen. Betingelserne for at hæve efter § 63, stk. 3,må anses for lidt lempeligere end efter den almindelige regel i § 53, hvor det skalfølge af retsforholdets beskaffenhed, at boet ikke kan indtræde i aftalen.

(368)Bestemmelserne om omstødelse erstattede reglerne om afkræftelse i konkurs-loven 1872 (§§ 20-30). Navneforandringen fra afkræftelse til omstødelse dækkerikke i sig selv over ændringer i retsmidlets karakter. Omstødelsesreglerne kananvendes i konkurs samt i tvangsakkord (§ 184) og gældssanering (§ 221), menikke i frivillig akkord eller andre frivillige ordninger, herunder privat likvidation.I insolvente dødsboer er omstødelse betinget af skifteretsafgørelse om insolvens-behandling, jf. dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, og § 70.Mange omstødelsesregler indeholder tidsfrister (tre måneder, seks måneder, etår, to år). Disse frister beregnes med udgangspunkt i fristdagen. Selve fristdagenskal regnes med. Hvor sikringsakt er påkrævet, anses en disposition eller et udlægfor foretaget ved sikringsakten (§ 73). Omstødelsesreglerne kan principielt anven-des også på dispositioner foretaget efter konkursdekretet, jf. U 2002 1742 H.Traditionelt er afkræftelse/omstødelse betinget af insolvens hos skyldneren ogond tro med hensyn til insolvensen hos den begunstigede (subjektive betingelser).Mange regler i kap. 8 er imidlertid objektive;; dvs. at omstødelse end ikke er be-tinget af insolvens. Objektive regler findes i § 64 om gaver, § 65 om arveafkald,§ 66 om urimelig høj løn til nærstående, § 67 om mistænkelige betalinger, § 70om panteret og anden sikkerhedsret for gammel gæld samt § 71 om udlæg. Disseregler er objektive inden for henholdsvis seks måneder (§ 64, § 65 og § 66) ogtre måneder (§ 67, § 70 og § 71). Over for skyldnerens nærstående (§ 2) er fristengennemgående udvidet til to år. Omstødelse inden for de forlængede frister kræverdog insolvens, men ikke ond tro. Den begunstigede (nærstående) skal for at undgåomstødelse godtgøre skyldnerens solvens. Den generelle regel i § 74 kræver såvelinsolvens som ond tro og er således en traditionel subjektiv regel. § 72 om dispo-sitioner efter fristdagen er subjektiv derved, at der kræves ond tro med hensyn tilfristdagen. Retsvirkningen af omstødelse efter en objektiv regel er, at den begun-stigede (alene) skal fralægge sig berigelsen (§ 75), mens omstødelse efter ensubjektiv regel giver boet krav på erstatning (§ 76).Omstødelsesreglerne bygger på en skillelinje mellem kreditorbegunstigelser(forrykkende dispositioner) og forringende dispositioner. §§ 67, 70 og 71 angårkreditorbegunstigelser og §§ 64-66 forringende dispositioner. Også indholdet afde subjektive regler i § 72 og § 74 viser denne skillelinje.



(369) Bestemmelsen angår gaver og er objektiv. Stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., omfatterenhver gavemodtager, mens stk. 2, 2. pkt., er begrænset til nærstående (§ 2).

(370) Bestemmelsen indeholder ikke en definition på gavebegrebet. Det beror her-efter på den almindelige retsopfattelse, hvad der må betragtes som gaver, jf. dogsærbestemmelsen i stk. 3. U 1952 288 H (salg til husbestyrerinde væsentligt underværdien, gave antaget at foreligge), U 1982 62 H (overdragelse af fast ejendomafkræftet dels som gaver dels som kreditorbegunstigelse), U 1986 89 H (skævde-lingselementet i en bodelingsoverenskomst blev efter § 64 omstødt som en gave),U 1987 976 Ø (da der ikke var et sådant misforhold mellem en ejendoms handels-værdi og købesummen ved overdragelse til børn, at der forelå en gave, kunne derikke afkræftes efter den tidl konkurslov § 27 eller alm. retsgrundsætninger), U1988 1001 H (overdragelse af patentrettigheder for et beløb, som udlignedes ved,at overdrageren stillede sikkerhed for modtagerens kassekredit og påtog sig ube-grænset tabskaution for en ny kassekredit, ikke anset som gave), U 1993 898 H(omstødelse efter § 64 af betaling som led i en fratrædelsesordningmed en direktørfor indgåelse af en konkurrenceklausul, som direktøren ved ansættelsen havdepåtaget sig konkurrenceklausul uden vederlag), U 1994 312 V (omstødelse afoverdragelse af sommerhus til børnebørn), U 2000 1791 H (kapitaloverførslermellem selskaber i en koncern, der havde karakter af ordinære betalinger somled i den almindelig drift, var ikke gaver;; ikke omstødelse efter § 64) og U 20022479 H (annullation 1999-02-14 af køb af fordring kunne ikke omstødes efter §64 af sælgerens konkursbo med fristdag 1999-02-04, da køber under et møde1999-01-06 var blevet overbevist om, at fordringens udbetaling var umiddelbartforestående, da han opfattede annullationen som en fordel for sælgeren, hvilketunderstøttedes af, at han ville modtage 50.000 USD i vederlag, og da han ikkeburde have indset, at annullationen ville indebære en berigelse for ham;; hellerikke omstødelse efter § 74, da køberen ikke burde have indset, at annullationenvar utilbørlig), U 2005 2833 H (en mands afkald på boslod ved en ægtepagt un-derskrevet ca. tre uger efter, at han havde fået at vide, at han var alvorligt syg afkræft, og med viden om, at han havde en betydelig gæld, der klart oversteg hansaktiver, var ikke en gave, som var omfattet af dødsboskiftelovens § 70, stk. 1, jf.§ 64, stk. 1, idet dødsfaldet ikke kunne anses for nært forestående), U 2005 330H (forskellen imellem vurderingen af en ejendoms kontantværdi på handelstids-punktet og købesummen anset for en omstødelig gave, idet køberne havde væretbekendt med, at overdragelsen skete for at bringe ejendommen i ly for sælgerenskreditorer), U 2007 551 H (overdragelse af en fast ejendom, hvis handelsværdipå overdragelsestidspunktet udgjorde 2.351.000 kr., for 708.000 kr. indeholdte»et betydeligt gavemoment«. Omstødelsesbeløbet skønsmæssigt fastsat til1.500.000 kr.), U 2007 2772 H (overdragelse af en forkøbsret til en virksomhedfor ca. 66.000 kr., hvor virksomhedens værdi var ca. 3 mio. kr., udgjorde en om-stødelig gave), U 2009 844 V (købesum for en ejendom var ikke så lav i forholdtil dens værdi, at der forelå en gave), U 2009 1796 H (overdragelse af et endnuikke fastslået erstatningskrav til nærstående var en gave, da modydelsen ikkesvarede til værdien af kravet), U 2010 1733 V (overdragelse af virksomhed tilsamlever anset for en gave, bl.a. henset til, at den måtte vurderes som en virksom-hed i drift - da der ikke var oprettet skriftlig overdragelsesaftale, havdemodtagerenbevisbyrden for, at der alene - som hun hævdede - var overdraget enkelte aktiver,og denne var ikke løftet), U 2010 2288 V (oprettelse af ægtepagt, hvorved aktivertilhørende H's bodel blev gjort til hendes særeje umiddelbart forud for skilsmis-seskifte, anset som sket for at undgå kreditorforfølgning og derfor som en omstø-delig gave) og U 2011 963 H (henset til selskabets økonomiske forhold burde enoverdragelse af driftmidler være sket under forudsætning om going concern,hvorved værdien burde have været sat til 442.000 kr. Overdragelsen, der var skettil 239.000 kr., blev derfor omstødt som en gave). Gavebegrebet i konkursretligforstand må formentlig opfattes som noget mere objektivt end det rent formueret-lige begreb, jf.Komm 548 f. ogØrgaard: Konkursret 98 f. samt i det hele tagetom gaverLegoAndersen: Gavebegrebet 465 ff. I U 2012 413 Ø fandt landsretten,at et datterselskabs indsættelse af beløb på moderselskabs konto i en bank ikke iforhold til banken indebar en gave;; bl.a. henvist til, at der ikke var godtgjort etgavemiljø mellem datterselskabet og banken. Om omstødelse af betalinger afgæld, der ikke påhvilede betaleren, men andre koncernselskaber, seLasseHøjlundChristensen ET 2012 265.

En særlig bestemmelse i Bet II § 64 om omstødelse af afkald på ret til ægteska-beligt fælleseje er ikke medtaget i loven, men omstødelse kan i disse tilfælde skeefter § 64, hvis forholdet kan betegnes som en gave, jf. U 1986 89 H og U 20021097 V (skyldnerens ægtefælle skulle til skyldnerens konkursbo fralægge sigfortjenesten ved videresalg af et sommerhus, som hun havde fået som delvis gavefra skyldneren, uden indgåelse af ægtepagt;; skyldnerens betaling af 4.500 kr. ommåneden af ægtefælles del af udgifter til fælles bolig var omfattet af retsvirknings-lovens § 2, hvorfor konkursboet ikke kunne kræve betaling af nogen del af dettebeløb i medfør af retsvirkningslovens § 30, stk. 1, jf. § 32;; heller ikke omstødelseefter § 64, stk. 2, eller § 74 af skyldners betaling af del af købesummen for boli-gen).Bevisbyrden for, at en dispostion udgør en gave, påhviler principielt konkursboet.Omstændighederne omkring dispositionen kan dog bevirke, at bevisbyrden vendes,således at det påhviler modtageren at godtgøre, at der ikke foreligger en gave, jf.U 2011 2415 V.

(371) Selv om bindende gaveløfte er afgivet tidligere. En gave bestående i en løsø-regenstand må anses for fuldbyrdet ved overgivelse til modtageren, jf.Ørgaard:Konkursret 97.

(372) Den begunstigede skal for at undgå omstødelse godtgøre, at skyldneren varog forblev solvent. I U 1994 312 V blev en gave til nærstående fuldbyrdet ca.halvandet år før fristdagen omstødt, da det ikke fandtes bevist, at skyldnerenendnu på dette tidspunkt var solvent, hvorimod solvensbevis ansås for ført i U1997 444 H, der drejede sig om bl.a. omstødelse af nogle komplicerede transak-tionermellem et selskab og dets (forhenværende) eneejer. U 2001 1329H (selskabsbetaling af stempeludgifter, overdragelse af rettigheder, herunder depositum, tileneanpartshaver, der fortsatte selskabets virksomhed i personligt firma, omstødtsom gave i medfør af § 64, stk. 2). U 2007 551H (uanset at et selskabs økonomiskestilling var blevet »væsentligt forværret« som følge af stormskade i december1999, var det ikke godtgjort, at selskabet i januar 1999 (hvor selskabet havdeoverdraget en fast ejendom til underpris, jf. note til § 64, stk. 1, ad »Gaver«) vari stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt). U 2010 316Ø (et selskab solgte en ejerlejlighed til selskabets direktør til underpris. Da selska-bet blev sikret yderligere likviditet fra såvel sine aktionærer som sin bank, vardet godtgjort, at det ikke ved salget blev insolvent). Jf. i øvrigt note til »insolvent«i § 74.

(373) Hvis forholdet ikke kan betragtes som en gave, er omstødelse allerede afdenne grund udelukket, jf. U 2005 407 V (mandens løbende bidrag til familiensforsørgelse ved overførsel til en fælles budgetkonto, hvorfra terminsudgifter tilfamiliens bolig, som hustruen ejede, oversteg ikke, hvad der måtte anses forpassende efter retsvirkningslovens § 2;; manden havde således ikke givet gaver,der krævede ægtepagt efter retsvirkningslovens § 30, jf. § 32;; ikke omstødelseefter §§ 64 eller 74). Ved »lignende gaver« tænkes navnlig på gaver, der ikkegives i en bestemt anledning, men som alligevel er i overensstemmelse med al-mindelig skik og brug. Understøttelser, som skyldneren har pligt til at yde, f.eks.i henhold til administrativ resolution om underholdsbidrag, er slet ingen gave;;men der kan også, hvor ingen retspligt foreligger, være tale om en understøttelse,som ikke bør omstødes;; i øvrigt ville der ofte ikke være praktisk mulighed for atinddrive et omstødelseskrav i anledning af sådanne ydelser, sml. også § 78. Bådeom gaver og om understøttelser gælder, at de kun undtages fra omstødelsesmulig-heden, hvis de ikke stod i misforhold til skyldnerens kår. Datidsformen viser, atdet er skyldnerens kår, da gaven blev givet eller understøttelsen ydet, der sigtestil. Ved skyldnerens kår tænkes vel i første række på hans økonomiske situation,men også hans almindelige livsforhold kan få betydning;; størrelsen af en gaveved en forretningsforbindelses jubilæum må stå i et vist forhold til omfanget afskyldnerens egen virksomhed, selv om denne er insolvent. Også forholdet tilmodtageren kan få en vis betydning for, om omstødelse kan ske. Lejlighedsgavermå være sædvanlige ikke blot efter deres størrelse, men også efter giverens til-knytning til modtageren. Det kan stå i misforhold til skyldnerens kår, at han, efterat det er gået tilbage for ham selv, fortsætter med at yde hjælp til fjernere slægt-ninge, mens en understøttelse af samme størrelse til nogen, der er afhængig afham, ville kunne opretholdes. Se Komm 557.



(374) Bestemmelsen angår arveafkald og er objektiv. Stk. 2 er ikke begrænset tilskyldnerens nærstående. Bestemmelsen er behandlet af J.A. Andersen U 1992B 251 ff.

(375) Afkald på arv omfatter efter sædvanlig dansk sprogbrug både afkald på arvefter loven og afkald på testamentsarv. Har arveladeren bestemt båndlæggelse afarven, tilkommer denne ikke konkursboet, og arvingen kan frit give afkald, selvom dette medfører, at arven heller ikke kommer arvingens kreditorer tilgode ihans dødsbo. Undtagelsesvis kan testamentsarv også i andre tilfælde have karakteraf en så personlig ret, at kun arvingen selv kan tage stilling til, om den skal afstås,jf. Bet II 147.

(376) Afkald på arv, der er i vente, kan kun ske over for arveladeren selv eller overfor arveladerens efterlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, jf. arvelovens§ 42, stk. 2. Det forudsætter i almindelighed arveladerens tiltrædelse og vil ligeså ofte være udtryk for hans som for afkaldsgiverens ønsker. Arveladeren kunneselv uden arvingens medvirken ved bestemmelse om båndlæggelse af arvenudelukke arvingens kreditorer fra fyldestgørelse i arven, så længe arvingen levede,og ved friarv også ud over arvingens levetid. Sådant afkald kan derfor ikke om-stødes.Flertallet af udvalgets medlemmer iBet II 147 var af den opfattelse, at hvis afkal-det gives ved arveladerens dødsleje, vil det i realiteten være et afkald på faldenarv, således at bestemmelsen om omstødelse vil kunne anvendes analogt, jf. omgaver, der gives på dødslejet, bestemmelsen i arvelovens § 70. Se nærmere LegoAndersen: Gavebegrebet 476 ff., Danielsen: Arveloven 291, Komm 559 f.,Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg. 123 f., Taksøe-Jensen: Lærebog i arveret 224ff. og 262 ff. og Ørgaard: Konkursret 103.

(377) Jf. note til § 64, stk. 2.(378) Har skyldnerens ægtefælle, børn eller andre af hans nærmeste modtaget lønfra skyldnerens erhvervsvirksomhed, men kan det påvises, at ansættelsen er sketrent pro forma, vil lønudbetalingerne kunne omstødes efter § 64. Har de pågæl-dende præsteret et vist arbejde, vil det imidlertid være vanskeligt at bevise, at endel af lønnen er gave, men omstødelse af urimelige lønudbetalinger til skyldnerensnærstående (§ 2), kan da ske efter § 66. Bestemmelsen blev anvendt analogt i U2003 464 Ø (direktør og eneanpartshaver i anpartsselskab var nærstående i forholdtil selskabet;; da selskabet fra efteråret 1995 var uden sædvanlig drift og medyderst begrænset aktivitet, da selskabet var i en vanskelig økonomisk situation,og da dette var grunden til, at der fra september 1995 til januar 1996 ikke blevudbetalt løn, blev direktørens lønkrav på 327.050 kr. alene anerkendt med 100.000kr, da løn herudover åbenbart oversteg, hvad der var rimeligt). Er skyldneren etaktieselskab, kan reglen f.eks. anvendes på hovedaktionærens nærmeste.Bestemmelsen omfatter foruden egentlig løn andet arbejdsvederlag, uansethvorledes det beregnes, f.eks. tantième og provision. Både fast ansættelse ogmere løs beskæftigelse, ansættelse i overordnet eller underordnet stilling ellerhverv som medlem af bestyrelsen går ind under reglen. Også indbetaling af pen-sionsbidrag til en pensionskasse kan omstødes. Derimodmå indbetaling af præmiepå en pensionsforsikring falde ind under forsikringsaftalelovens § 117, jf. § 118.Ved bedømmelsen af, om der til præmierne er anvendt et uforholdsmæssigt stortbeløb, vil § 66 dog kunne være vejledende. Reglen må kunne anvendes analogtover for krav på ikke udbetalt løn, der er forfaldet inden for de sidste 6 månederfør fristdagen. Bestemmelsen i § 95, stk. 2, har kun betydning for, om kravet erprivilegeret eller simpelt.Ved bedømmelsen af, om lønnen har været rimelig, må der navnlig tages hensyntil, hvad der ville have været en sædvanlig løn for sådant arbejde. Særlige kvali-fikationer eller mangel på samme må tages i betragtning. Lønudgiften må stå irimeligt forhold til virksomhedens indtægter. Er ansættelse til en rigeligt udmåltløn sket kort tid før konkursen, uden at der har været særligt behov for den ansattesarbejdskraft, kan dette tale for en reduktion af lønnen;; ligeledes hvis lønforhøjelseer foretaget trods virksomhedens insolvens, særlig hvis det øvrige personaleslønninger ikke er blevet reguleret. Skyldnerens nærmeste vil i reglen have haftkendskab til virksomhedens situation;; men dette er dog ingen betingelse for om-stødelse.Misforholdet mellem på den ene side arbejdet og virksomhedens situationog på den anden side lønnen skal have været utvivlsomt;; lønnen skal »åbenbart«overstige det rimelige.

(379) Jf. note til § 64, stk. 2.

(380) Bestemmelsen angår mistænkelige betalinger og er objektiv. Stk. 2, somkræver insolvens, men ikke ond tro, er begrænset til skyldnerens nærstående (§2).

(381) Kun kreditorbegunstigelser - dvs. betaling af usikret gæld - er omfattet, jf. U2006 2543 H (dagblads betalinger for reklamepladser ikke omstødelige, da devar sket til opfyldelse af pligten til at forudbetale eller at sikre forudbetaling).Omstødelse af betaling er således udelukket, hvis fordringen var fuldt ud sikretved uomstødeligt pant stillet af skyldneren, jf. U 1927 350 H, U 2003 1955/2 Øog U 2006 1781 H. Det har ofte givet anledning til tvivl, om overdragelse af enfordring er betaling eller pantsætning. Betydningen af sondringen er mht. omstø-delse, at betaling i almindelighed kun kan omstødes, hvis en fordring anses foret usædvanligt betalingsmiddel, se hertil Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen iU 2005 B 162-167 om behovet for en ensretning af reglen og § 70. Bringes kre-ditors fordring mod konkursskyldneren endeligt til ophør gennem overdragelsen,må denne i dansk ret opfattes som en betaling, jf. Komm 587 f. Består kreditorsfordring derimod, til han får dækning gennem indfrielse af kravet ifølge denoverdragne fordring eller på andenmåde, og kan konkursskyldneren generhververådigheden over den overdragne fordring ved at betale til sin kreditor, må over-dragelsen behandles som pantstillelse for kreditors fordring. Se tilligeBet II 152.U 1978 509 H (indsættelse på spærret bankkonto ikke betaling), U 1983 756 B(transport på forfaldne krav på momsrefusion bedømt som betaling og ikke somsikkerhedsstillelse), U 1992 852 H (betaling på ugyldigt pantsatte fordringerfandtes ikke at kunne opfattes som betaling med usædvanlige betalingsmidler).U 2007 1240 H (nedskrivning af kassekredits maksimum til den aktuelle saldoumiddelbart efter, at bank havde modtaget indbetaling på kontoen af 150.000euro, anset som betaling af gæld).

(382) I samhandelen i almindelighed vil forudenmodregning kun penge være lovligtog dermed sædvanligt betalingsmiddel, enten direkte eller i form af anvisningerpå penge (checks). I nogle forretningsforbindelser, f.eks. undertiden mellemgrosserer og detaillist eller mellem grosserere i samme branche, kan det imidlertidvære skik, at gæld ofte eller undertiden afvikles gennem vareleverancer. I så til-fælde er altså mellem disse parter varer, som de begge handler med, eller somden ene dog har brug for, ikke usædvanlige betalingsmidler;; betalingen har ikkenoget ekstraordinært eller mistænkeligt præg. Det har i retspraksis navnlig væretaf betydning, om leveringen af den pgl ydelse i stedet for pengebetaling er sket,ikke fordi kreditor havde interesse i ydelsen, men alene fordi han ikke kunne fådækning på anden måde.Eksempler fra retspraksis (herunder afgørelser truffet efter L 1872 51 § 20).I. VareleveringA. Omstødelse: U 1936 562 (en bilhandlers levering af 5 biler til sin financier),U 1953 707 H (selv om kreditor handlede med brugte biler, havde skyldnerenssalg af en bil gennem en stråmand i første række tilsigtet at skaffe kreditor dækningfor et påstået tilgodehavende), U 1956 1096 V (grossist tog et parti skjorter tilbage,som køberen ikke havde kunnet betale), jf. U 1967 526 S, U 1988 637/1 H og U1994 621 H (forudsætningsvis) U 1980 1 H (dækningsløs check i kontant køb afmaskine leveret til køberens aftager opfyldt med levering af anden maskine), U1980 770 B (køb af bil med delvis berigtigelse af købesummen ved modregningi tilgodehavende omstødt for berigelsen), U 1981 548 V (betaling i forbindelsemed, at en ansat hos fordringshaveren for midler fremskaffet ved lån mod for-dringshaverens kaution købte en bil hos skyldneren, omstødt efter § 67 som si-destillet med betaling med usædvanlige betalingsmidler), U 1987 766 H (et tyskfirmas tilbagetagelse kort før en dansk agents konkurs af varer solgt med ejen-domsforbehold til videresalg var gyldig efter tysk ret, som efter aftale skulle an-vendes på parternes indbyrdes forhold, men ikke efter danske materielretligeregler. Omstødelse, da tilbagetagelsen ganske måtte sidestilles med betaling medusædvanlige betalingsmidler, jf. § 67), U 1995 899 H (modregning af købesumfor gummiged i leverandørkrav omstødt (dissens), mens modregning i henholdtil samhandelsaftale af krav opstået ved gensidige vareleverancer ikke blev ansetfor omstødelig), U 2001 304 H (moderselskabs returnering af varer til leverandørfor at nedbringe dennes tilgodehavende var omstødelig;; da leverandøren havdeanset forretningsmellemværendet som et mellemværendemed hele koncernen ogikke med datterselskaberne, tilkom omstødelseskravet moderselskabet), U 2006



927 Ø (reelt forelå der ikke et leasingsforhold, men usikret kreditsalg af biler,hvorfor tilbagelevering af biler fra forhandler til leverandør var omstødelig).B. Ikke omstødelse:U 1940 509 H (et mølleri leverede efter trussel om fogedfor-retning mel og bankebyg til en foderstofforening;; oplyst, at sådan levering tildelvis dækning af skyld ikke er usædvanlig mellemmøllerier og foderstofforenin-ger;; dissens), U 1947 635 (levering af kartofler til en brugsforening til dækningaf skyld for læggekartofler), U 1954 524 V (en slagter havde gennem det sidstehalve år før konkursen afregnet over for sin leverandør af okse- og kalvekøddelvis med overskydende svinekroppe), U 1958 937 V (efter ophævelsen af etforpagtningsforhold om en gård overtog ejeren besætning, avl og inventar tildækning af sit erstatningkrav mod forpagteren).II. Fast ejendomU 1973 86 H (betaling af et typehusfirmas gæld til leverandør af sanitetsmaterielmed parceller, usædvanligt betalingsmiddel, kommenteret afH. SchaumburgU1973 B 192) og U 1991 555 H (overdragelse af en grund med samtidig aftale omopførelse af et fritidshus til dækning af en møbelleverandørs krav omstødt somen betaling med usædvanlige betalingsmidler).III. Transport af fordringerA. Overtagelse af veksler: U 1957 802 S (overdragelse af kundeveksel ikke ansetfor usædvanligt betalingsmiddel), se derimodGomard: Skifteret, 2. udg. 172 ogU 1926 600 H (overdragelse af veksel udstedt som delvis betaling for afståelseaf forretning), U 1953 979 S (overdragelse af kundeveksel afkræftet, erhververenvidste, at overdragerens fabrik var lukket af toldvæsenet), U 1959 678/2 S (betalingmed kundeveksel en uge før likvidation afkræftet). Se også udtalelser fra Grosse-rer-Societetet U 1963 622, U 1969 630, U 1977 221/1 Ø.B. Overdragelse af uforfaldne fordringer er i almindelighed omstødelig, jf. f.eks.U 1916 703, U 1959 230/1 Ø (overdragelse af en blanding af forfaldne og ufor-faldne fordringer afkræftet).C. Overdragelse af forfaldne fordringer. De fleste trykte domme anser også for-faldne fordringer for usædvanligt betalingsmiddel, jf. U 1908 852, U 1956 895Ø (mæglersalær), U 1932 361 (transport på veksler og fordringer fra en brugsfor-eningsuddelers virksomhed for egen regning), U 1923 91 H (hele brandskadeas-surancesummen), men i modsat regning U 1908 464 og U 1927 116.D. U 1955 140 V (under en kreditors medvirken solgte skyldneren sin forretningtil en af kreditor finansieret køber, som afgjorde købesummen ved at henviseskyldneren til kreditor, der gav saldokvittering;; denne transaktion fandtes ganskeat måtte sidestilles med de i § 20 omhandlede).E. U 1973 856/2 V (betaling ved overgivelse af købekontrakt var hjemlet ved entidl indgået finansieringsaftale, og efter det om forretningsforholdet i øvrigt oplystemåtte overgivelsen anses som betaling med sædvanlige betalingsmidler), U 1982856 B (fakturatransporter i overensstemmelse med tidligere indgået aftale tildelvis dækning af gæld ikke anset for betaling med usædvanlige betalingsmidler).

(383) Betaling før det tidspunkt, som efter aftalens indhold og forudsætninger ogparternes forhold og sædvaner ville have været det normale, hvis skyldneren ikkevar kommet i økonomiske vanskeligheder, vil typisk vække beføjet mistanke om,at betalingen er sket på dette tidspunkt for at skaffe kreditor en dækning, han ellersefter al sandsynlighed ikke ville have opnået. Efter omstændighederne vil ogsåbetaling efter en bestemmelse i kontrakten om forfald på grund af insolvenskunne være betaling før normal betalingstid, jf. Bet II 151. U 1984 437 Ø (endel af en betydelig kassekreditnedbringelse - med det formål at friholde kautioni-ster - blev omstødt efter § 67, stk. 1 (efter U 1991 646/2 H kan begrænsningennæppe opretholdes)), U 1984 695 Ø (indfrielse af tjenestelån blev ikke anset forbetaling før normal betalingstid), U 1986 474 H (kassekreditnedbringelse kunneikke omstødes, da nedbringelsen hverken størrelsesmæssigt eller i tidsmæssigudstrækning afveg fra, hvad der tidligere var forekommet), U 1988 484 H (om-stødelse efter §§ 67 og 74 af en revisors betalinger på gæld, uanset at det var gjortgældende, at betalingerne ikke var foretaget af revisoren, men af et anpartsselskab,hvor han reelt syntes at have været enerådig), U 1991 646/2 H (omstødelse afnettonedbringelsen af skyldnerens kassekredit inden for de sidste tre måneder førfristdagen under hensyn til, at han helt var ophørt med at afregne til sin (ene)leve-randør og dermed næsten fuldt ud havde brugt sin omsætning til at nedbringekassekreditten), U 2002 1139 Ø (betaling 1999-02-11 af 231.138,66 kr. var sketfør normal betalingstid, idet skyldner som udgangspunkt gennemførte betalinger

på den seneste rettidige betalingsdag, der var 1999-03-05, og da driftsøkonomiskeeller andre omstændigheder ikke kunne begrunde en førtidig betaling;; betalingenderfor omstødt), U 2003 1955/2 Ø (ikke omstødelse af nedbringelse af kassekredit,bl.a. henset til, at nedbringelsen ikke skyldtes bevidst undladelse af at betale andrekreditorer, og at øvrige krav angående perioden kun udgjorde beskedne beløb),U 2009 1918 H (ikke omstødelse af nedbringelse af kassekredit, da der havdeværet betydelige udsving i saldoen, og nedbringelsen var ikke udslag af en bevidststyring af indbetalingerne med henblik på at begunstige banken), U 2010 3122H (nedbringelse af kassekredit omstødt, da det måtte have stået såvel skyldnerensom banken klart, at nedbringelsen kun var mulig ved samtidig undladelse af atbetale andre kreditorer). Se nærmere Komm 567 ff. og Ørgaard: Konkursret115 ff. samt om kassekreditnedbringelse Jens H. Bangsgaard U 1997 B 245 ff.og Lasse H. Christensen i ET 2009 339 ff.

(384) Det betalte beløb må have været af en sådan størrelse, at det er umiddelbartklart også for udenforstående, at skyldnerens muligheder for at føre virksomhedenvidere i afgørende grad er blevet forringet. Beløbet må ses ikke blot i forhold tilskyldnerens samlede aktivmasse, men også til hans likviditet. Er en væsentlig delaf aktiverne bundet i ikke let realisable værdier, vil virkningen på skyldnerensbetalingsevne blive forholdsvis større. I U 1981 966 H kommenteret af MunchU 1982 B 11 blev betaling af afdrag til hovedleverandør i henhold til tidligereaftale om indbetaling til leverandøren af indgåede større tilgodehavender omstødt,da betalingen under hensyn til skyldnerens økonomiske situation afgørende havdeforringet hans betalingsevne. U 1984 109 H (modregningsret blev nægtet, daindfrielse af modfordringen ikke ville have kunnet ske uden yderligere forringelseaf skyldnerselskabets betalingsevne), U 1985 464 Ø (betaling til toldvæsenet blevikke omstødt, da det ikke fandtes godtgjort, at betalingen afgørende havde forringetskyldnerens betalingsevne), U 1990 368 H (betaling af et forholdsvis beskedentbeløb, som imidlertid indgik i en større samlet betaling til flere kreditorer, og somi øvrigt blokerede behandlingen af en konkursbegæring, blev under hensyn tilskyldnerselskabets katastrofale økonomiske situation omstødt), U 1992 852 H(betalinger blev ikke omstødt, da det fandtes betænkeligt at lægge til grund, atbetalingerne afgørende havde forringet skyldnerselskabets betalingsevne), U 1993981 H (betaling blev ikke omstødt, da det efter størrelsen af selskabets aktiver ogdet i øvrigt oplyste ikke kunne antages, at betalingerne afgørende havde forringetskyldnerens betalingsevne), U 1994 386 Ø (betaling af lejerestance, som varblevet fremkaldt under særegne omstændigheder, og som stort set svarede til denkontantbeholdning, der en uges tid senere, da konkursbegæring blev indgivet,var skyldnerselskabets eneste aktiv, omstødt med bemærkning om, at det ikkefandtes afgørende, at betalingen var sket fra et selskab, der var ophørt med driftenog befandt sig i en afviklingsperiode), U 1996 107 H (betaling af fakturaer ikkeomstødt, da skyldnerselskabet rådede over betydelige likvide midler, som blevanvendt dels til betaling af fakturaerne, dels - og langt overvejende - til betalingertil andre kreditorer, og betalingerne under disse omstændigheder ikke afgørendehavde forringet dettes betalingsevne), U 1996 371H (betaling for entreprisearbejdepå over 1,3 mio. kr. 10 dage før fristdagen omstødt, da skyldnerens likviditet varmeget stram), U 2005 154 H (et selskab S indgik i december 2000 et forlig meden kunde C, hvorefter S over tre gange fra den 18. december 2000 til den 15. ja-nuar 2001 skulle betale i alt 1,5 mio. kr. til C. Den 23. februar 2001 anmeldte Sbetalingsstandsning, og selskabet gik konkurs den 6. april 2001. Under hensynbl.a. til, at S i perioden op til betalingsstandsningen i øvrigt havde betalt betyde-lige beløb til C, samt til, at S fortsat havde kreditter til rådighed den 15. januar2001, fandt Højesteret, at betalingerne i henhold til forliget ikke kunne omstødesi henhold til § 67). U 2007 1240 H (nedskrivning af maksimum på kassekredittil aktuel saldo umiddelbart efter, at der var indgået 150.000 euro, havde forringetskyldnerens betalingsevne væsentligt). U 2010 959 Ø (tre betalinger af skyldigskat og moms måtte betragtes samlet og udgjorde ca. 40 pct. af alle betalinger påkassekreditten;; de blev omstødt, også henset til, at de samlet udgjorde et beløb,der omtrent svarede til aktiverne i konkursboet).

(385)En betalingmed usædvanlige betalingsmidler kan være ordinær, hvis fordrings-haveren netop i dette tilfælde havde brug for en genstand af den pågældende artse herved U 1995 899 H;; en betaling før normal betalingstid kan efter omstændig-hederne være ordinær, hvis skyldneren straks har haft held til mod kontant betalingat videresælge varer købt på en vis tids kredit;; betaling af en stor gældspost kan



være ordinær, hvis likvid kapital er frigjort ved et i sig selv fuldt forsvarligt salgaf skyldnerens forretning. Betalingen skal »fremtræde« som ordinær. Der skalaltså lægges vægt ikke just på denne kreditors subjektive forhold, men på, om deydre, for omverdenen kendelige faktorer pegede på, at betalingen ikke var af ek-straordinær karakter. Da en betaling for at kunne omstødes alene på grund af be-løbets størrelse i forhold til skyldnerens situation må være af en sådan karakter,at det er umiddelbart klart, at skyldnerens muligheder for at videreføre virksom-heden i afgørende grad er blevet forringet, blev ordet »betydelig« i Bet II's for-mulering af lovteksten erstattet med »afgørende«. At en betaling er sket i henholdtil tidligere aftale om f.eks. indbetaling ved indfrielse af et bestemt eller bestemtetilgodehavender, gør ikke i sig selv betalingen ordinær, jf. U 1981 966 H medkommentar afMunchU 1982 B 11. U 2003 1955/2 Ø (der var ikke tilstrækkeligtgrundlag for at lægge til grund, at nedbringelsen af kassekreditten skyldtes enbevidst undladelse af at betale de løbende regninger eller styring fra selskabetsside af betalingerne fra kassekreditten med henblik på en nedbringelse af dennepå bekostning af selskabets øvrige kreditorer. Nedbringelsen af kassekredittenfremtrådte derfor som ordinær og kunne ikke omstødes efter § 67) og U 20103122 H. U 2007 753/2 H (som led i en samlet aftale mellem samtlige impliceredeudstedte en leverandør kreditnota vedrørende varer solgt på kredit samtidig med,at disse blev faktureret til anden side, sidestillet med betaling med usædvanligebetalingsmidler. Da dispositionen for leverandøren fremtrådte som forretnings-mæssigt begrundet, kunne den ikke omstødes). U 2007 1240 H (en bank, dergennem flere år havde været et selskabs eneste bankforbindelse, måtte ved års-skiftet 2003-2004 have haft kendskab til selskabets usikre økonomiske situationog dets likviditetsvanskeligheder og blev 2004-01-15 orienteret om forhandlin-gerne med K om rekonstruktionsplanen, som bl.a. indeholdt betaling af 2 gange150.000 euro. På denne baggrund fremtrådte den delvise indfrielse af gælden påselskabets kassekredit med 150.000 euro, som banken få timer før havdemodtagetfra K, ikke som en ordinær disposition).

(386) Jf. note til § 64, stk. 2, og U 1998 520 Ø (selskabers betalinger til kommandit-selskab omstødt;; selskaberne anset for nærstående, jf. § 2, nr. 3 og 4, på grundaf deres indbyrdes forhold og fælles ledelse;; ikke godtgjort, at selskaberne hverkenvar eller ved betalingerne blev insolvente). U 2001 1329 H (et selskabs nedbrin-gelse med 354.914 kr. af en mellemregning med eneanpartshaveren, der fortsatteselskabets virksomhed i personligt firma, var ekstraordinære betalinger, derkunne omstødes i medfør af § 67, stk. 2). U 2005 3462 H (omstødelse af betalingmed usædvanlige betalingsmidler i forholdet imellem et selskab og dettes ejer;;overdragelse af fordringer).

(387) Bestemmelsen afskærer umiddelbar omstødelse af visse, men ikke alle beta-linger efter en veksel eller en check, jf. nærmere Komm 580 ff. og Ørgaard:Konkursret 161 ff. U 1972 236 H (bestemmelsen i L 1872 51 § 25, stk. 2, ansetuanvendelig i et tilfælde, hvor trassenten havde indfriet vekslen). Se om dommenMunch U 1973 B 120 ff.

(388) Herunder den forpligtede ifølge vekslen;; men det kan også være nogen, somefter det til underliggede retsforhold skulle udrede beløbet.

(389)Det er nok, at betingelserne efter en af omstødelsesbestemmelserne er opfyldt.Det er endvidere tilstrækkeligt, at de var til stede på det tidspunkt, da betalingenfandt sted. Ved omstødelse efter de lange frister er det afgørende, om den, der isidste instans er forpligtet, er en »nærstående«, mens den umiddelbare betalings-modtagers slægtskab med skyldneren er uden betydning. Ved anvendelsen af densubjektive omstødelsesregel i § 74 er det ligeledes den forpligtedes subjektiveforhold, der er afgørende.

(390) Bestemmelsen drejer sig om omstødelse af gennemført modregning og giversåledes det omstødelsesmæssige supplement til reglerne i § 42, stk. 3 og 4, omudelukkelse af modregning. § 69 indeholder det dobbelte krav til omstødelse afmodregning, at betingelserne for omstødelse af en betaling ville have været opfyldt,og at modregning ikke ville have kunnet ske efter konkursens begyndelse. Detsidste kan skyldes, at fordringerne ikke er udjævnelige, eller at modfordringenaf kreditor er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller kreditorforfølgninginden for de sidste 3 måneder før fristdagen eller i ond tro om skyldnerens insol-vens, eller at skyldnerens kreditor inden for samme frist er kommet i gæld til sinskyldner, for at han kan få dækning, jf. § 42. Bestemmelser om omstødelse afbetaling findes i §§ 66, 67, 68, 72, stk. 1, og 74. § 66 medfører omstødelse af

modregning, hvorved en af skyldnerens nærstående, som er ansat i hans virksom-hed, inden for de sidste 6 måneder før fristdagen har benyttet et urimeligt lønkravtil modregning med sin gæld til skyldneren. Hovedreglen om betaling er § 67.Modregning i almindelighed er ikke noget usædvanligt betalingsmiddel;; selv omder i henhold til særlig aftale mellem kreditor og skyldneren sker modregningmed et aktiv, der tilkommer den senere fallent, og som efter dets opståen og formålellers ikke kunne mødes med modregning, f.eks. krav på underholdsbidrag, kandette ikke altid sidestilles med betaling med et usædvanligt betalingsmiddel.Modregning kan heller ikke altid omstødes, fordi de modstående krav på grundaf deres forskellige indhold ikke var udjævnelige. Har skyldneren f.eks. bestiltvarer hos sin fordringshaver og betalt købesummen i forskud, og aftales det senereat afgøre kravet på varerne ved modregning med den ældre skyld, vil det væreuden mening at undersøge, om sådanne varer ville have været et usædvanligtbetalingsmiddel i skyldnerens hånd;; han har aldrig haft varerne og derfor hellerikke betalt med dem. Har skyldneren derimod leveret varer til sin kreditor, somdenne slet ikke havde brug for, eller som skyldneren ellers ikke handlede med,og har man i stedet for straks at lade varerne indgå i regnskabet som dækning forskylden senere modregnet købesummen med gælden, foreligger en omstødeligdisposition. At modkravet er uforfaldet, gør ikke modregningen omstødelig, damodregning ikke ville være udelukket efter konkursens begyndelse. Modregningmed så store beløb, at det tydeligt umuliggør fortsættelsen af skyldnerens forret-ning, vil ofte af samme grund ikke kunne omstødes, jf. dog U 1984 109 H, deromstødte modregning, da indfrielse af modkravet (fordringen på skyldneren) ikkeville have kunnet ske uden afgørende yderligere forringelse af skyldnerens beta-lingsevne. Er hovedkravet (skyldnerens fordring) opstået efter fristdagen, ermodregning udelukket såvel i betalingsstandsning (§ 16, stk. 1, 3. pkt.) som ikonkurs (§ 42, stk. 1). Omstødelse efter § 69 med henvisning til § 72, stk. 1, harderfor ikke praktisk relevans, jf. herved U 1982 538 Hmed kommentar afGersingU 1982 B 327. Omstødelse af modregning vil, hvor hovedfordringen er stiftet førfristdagen, men efter modfordringens stiftelse, efter omstændighederne kunneske med henvisning til § 74, jf. U 1984 860 Ø, U 1991 160 H, U 1991 965 H, U1993 898 H og U 1993 1014 H samt note ad § 42, stk. 4. Efter reglen i § 69 mådet i almindelighed være tidspunktet for modregningens iværksættelse, der læggestil grund. Modregning med en købesum for varer, der af parterne er tænkt sombetaling, falder egentlig uden for § 69;; det må i dette tilfælde vistnok blive leve-ringen af varerne og ikkemodregningserklæringen, der er afgørende. Får kreditorefter fra tredjemand at have erhvervet en fordring på skyldneren kendskab tildennes insolvens, må det formentlig afhænge af de nærmere omstændigheder,om modregningen vil være utilbørlig og dermed eventuelt omstødelig eller ej. Iforhold omfattet af værdipapirhandelslovens kap. 18 a begrænses området for §69 derved, at en foretaget slutafregning kun kan omstødes, hvis den omfattedefordringer, som ikke kunne være indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde afkonkurs, jf. værdipapirhandelslovens § 58 h, stk. 6, og slutningen af første notetil § 42. Modregning må normalt anses for sket på det tidspunkt, da modregning-serklæringen kommer frem til den anden part. § 69 kan anvendes både, nårmodregningserklæring afgives af den senere konkursskyldners fordringshaver,og når skyldneren afgiver erklæringen. Se nærmereKomm 579 ff. og Ørgaard:Konkursret 216 f.Jf. i øvrigt om insolvens og ond tro de sidste to noter til § 74.

(391) Bestemmelsen angår panteret eller anden sikkerhedsret for gammel gæld oger objektiv. Stk. 2, som kræver insolvens, men ikke ond tro, er begrænset tilskyldnerens nærstående (§ 2). Der kan kun stiftes panteret eller anden sikkerhedsreti aktiver, og hertil hører f.eks. et lånetilsagn ikke, jf. U 1995 188 H, der nægtedeomstødelse efter § 70 eller dennes analogi af betaling af en entreprenørregningved byggelånstræk funderet i (noteret) transport fra bygherren. Bestemmelsenomfatter ikke pant eller anden sikkerhed stillet af tredjemand, jf. U 1970 756 Hog U 1985 232 V samt Komm 588 f. og Ørgaard: Konkursret 139.

(392) Bestemmelsen omfatter ud over egentlige panterettigheder også andre formerfor sikkerhedsret, jf. U 1998 612 H (tilbagetrædelseserklæringer fra selskaber ien koncern over for den långivende bank udgjorde reelt en sikkerhedsstillelse tilfordel for disse). Herunder falder f.eks. tilbageholdsret og ejendomsoverdragelsetil sikkerhed. Ordet »tilsagt« begrænser dog bestemmelsen til sikkerhedsrettighe-der, ved hvis stiftelse skyldneren har medvirket. Lovbestemt panteret er således



ikke omfattet af § 70. Dette gælder sikkert handelskommissionærens panteretefter kommissionslovens § 32 og måske tillige den tilsvarende speditørpanteret,jf. U 1973 696 H kommenteret af Spleth U 1973 B 324 og U 1991 518 S. Seogså U 2002 1903 V, ref. i næste note. U 1977 745 V (høstpanteret blev efter denreale baggrund for loven om høstpantebreve anset for uafkræftelig). U 1982 295S (betaling af tidligere stiftet gæld fremkaldt ved tilbageholdelse af regnskabsma-teriale blev omstødt efter § 70 eller dens analogi). U 1983 68/2 H (tilbageholdsretfor stempelrefusionsbeløb vedrørende pantebreve blev afkræftet). Se nærmereKomm 590, Ørgaard: Konkursret 122.

(393) Panteretten skal for at undgå omstødelse være tilsagt senest samtidig medgældens stiftelse. Samtidighedskravet må tages strengt. Parterne kan ikke, efterat et lån er udbetalt uden betingelser, aftale, at der skal stilles pant for lånet;;panteretten vil da blive omstødt, hvis fristdag indtræder inden 3 måneder efterpantebrevets tinglysning. Bestemmelsen rammer ikke sikkerhedsstillelse forfremtidig gæld. Pant stillet for både gammel og ny gæld kan som udgangspunktkun omstødes for den gamle gæld, jf. U 1977 489 H. U 2001 1625 Ø (en kreditor,der til sikkerhed for såvel bestående som fremtidig gæld havde fået transport iskyldnerens tilgodehavende hos en bygherre, havde afskrevet et beløb udbetalt ihenhold til transporten på gæld, der var opstået før transporten. Da han fandtesuberettiget til over for boet at omgøre den skete afskrivning, kunne den stilledesikkerhed og betalingen i henhold hertil omstødes efter § 70, uanset at kreditorsom udgangspunkt var berettiget til at afskrive beløbet på gæld opstået eftertransporten). I U 1986 508 H fandtes det ikke godtgjort, at det overskydende beløbfra en i øvrigt omstødelig panteret kun skulle tjene til sikkerhed for en udvidelseaf skyldnerens kredit, hvorfor panteretten i sin helhed blev omstødt, og i U 1992255 H blev en panteret i fordringer omstødt, da sikkerheden, selv om den måtteanses for indrømmet for såvel bestående som fremtidig gæld, i mangel af andendokumentation måtte anses for anvendt til dækning af den gæld, som bestod påpantsætningstidspunktet. U 1974 511 H (sikkerhedsudvidelse ved ombytning af-kræftet for udvidelsen). U 2002 1903 V (speditørs panteret i gods efter NSAB §14 blev - da samarbejdet mellem skyldneren og speditøren ikke var afvikletusædvanligt eller odiøst - anset for tilsagt, allerede da NSAB blev en del af afta-leforholdet mellem skyldneren og speditøren;; den fornødne rådighedsberøvelsevar foretaget ved speditørens modtagelse af de enkelte varer til transport og kunneikke være foretaget tidligere;; omstødelse af panteretten kunne derfor ikke skeefter § 70;; se om dommen og i øvrigt om praksis vedrørendeNSABAageKrogh-ChristoffersenU 2003 B 10-17 og Anders Hedetoft og Lene Lange Gammel-gaard U 2003 B 47-55). U 2003 717 V (fordring på udbetaling af moms, dervedrørte afgiftsperioden 1999-07-01 til 1999-12-31, anset for opstået 2000-01-01;; sikkerhedstransport af 1999-05-21 tidsbegrænset til 2000-06-30 kunne derforomstødes;; det omstødelige beløb fastlagt ved anvendelse af »nettometoden« medudgangspunkt i 2000-01-01, hvor fordringen opstod og i fristdagen 2000-03-10).U 1970 891 S (en bank afgav en del af sin sikkerhed ifølge transport på en fordringtil en af skyldnerens leverandører;; da transporten ikke kunne afkræftes, kunne ejheller den senere afgivelse af en del af sikkerheden afkræftes). U 1978 509 H (enarbejdsgiver, der havde standset sine betalinger, lod i dagene omkring og ligeefter lønudbetaling kildeskat af lønnen indsætte på spærret bankkonto;; ikke ansetfor sikkerhedsstillelse for ældre gæld, ej heller afkræftelse efter tidligere §§ 20og 24). U 1983 68 H (supplerende sikkerhed i form af panteret i sælgerpantebrevefor træk på byggekredit blev afkræftet). U 1984 427 Ø (pantsætning af vekselkravsom led i et kompliceret lånearrangement kunne ikke omstødes, da der i relationtil skyldnerselskabet ikke var tale om en kreditorbegunstigelse). U 1984 929 H(overdragelse af nogle pantebreve til en bank blev omstødt, da pantebrevenemåtte anses for overdraget til sikkerhed og ikke som - bl.a. under henvisning tilen generel ordning om køb af skyldnerselskabets sælgerpantebreve - hævdet afbanken til eje). U 1984 981 H kommenteret af Pontoppidan U 1985 B 37 (selvom kassekreditten senere havde været nedbragt, omstødtes panteret til sikkerhedherfor, da gælden på fristdagen var mindre end ved sikringsaktens foretagelse).U 1985 88 Ø (pantsikkerhed for et krav opstået ved honorering af en check kunneikke omstødes, da pantet var stillet, før banken havde foretaget eller haft mulighedfor at foretage en vurdering af, om checken kunne honoreres). U 1987 665 H(panteret i fordringer blev omstødt for det beløb, hvormed sikkerhed stillet i desidste tre måneder før fristdagen oversteg den samtidige gældsstiftelse). U 1993

718/2 H (ikke omstødelse af overdragelse til sikkerhed af fakturafordringer, dader ikke i de sidste tre måneder før fristdagen var modtaget sikkerhed i faktura-fordringer for et beløb, der oversteg den samtidige gældsstiftelse). U 1994 1016V (ikke omstødelse af ombytning af ækvivalente sikkerheder). I U 1993 268 Hblev panteret i fordringer omstødt for et beløb, der svarede til gældsforøgelsen itiden mellem aftalens indgåelse og sikringsaktens iagttagelse, jf. John JakobsenU 1993 B 297 ff. og Niels Ørgaard U 1993 B 404 f. med kritik afHans HenrikWurlitzer og H. Lindum Møller U 1994 B 90 f. Med U 1996 57 H og U 1996535/2H (begge kommenteret af JørgenNørgaardU1996B 196)må det definitivtanses for konstateret, at nedbringelse af en kassekredit som resultat af en factoring-eller fakturabelåningsordning, hvortil kassekreditten har været knyttet, ikke kanomstødes efter § 70, hvis denne ordning (uden sikkerhedsmæssig sammenkoblingmed engagementet som helhed) fra først til sidst og i øvrigt uden indgreb i kasse-kreditrammen har fungeret på sædvanlig måde. U 2000 255 Ø (da det beløb, dervar påstået omstødt, ikke vedrørte en specifik sikkerhedsstillelse, men alene sva-rede til den nedbringelse af banks samlede tilgodehavende ifølge en fakturabelå-ningskredit, der var sket i en periode inden fristdagen, måtte en eventuel omstø-delse i givet fald ske efter reglerne om omstødelse af betaling, ikke - som påstået- efter § 70). U 2005 181 H (et selskab S indgik aftale med en bank B om enkassekredit. Selskabet K påtog sig selvskyldnerkaution over for B for gælden påkassekreditten. Til sikkerhed for, hvad S i den anledning til enhver tid måtteskylde K, transporterede S samtlige sine kundefordringer til K. Udtalt, at kun idet omfang K inden for omstødelsesfristen havdemodtaget sikkerhed for et beløb,der oversteg den samtlige gældsstiftelse, kunne sikkerheden anses for tilsagt forgammel gæld, hvorfor betingelserne for omstødelse i henhold til § 70 ikke varopfyldt (dissens på et bevisspm.)).I forhold omfattet af værdipapirhandelslovens kap. 18 a modificeres § 70 vedreglerne i lovens §§ 58 l og 58 m om skyldnerens adgang til at supplere ellersubstituere en allerede stillet sikkerhed.

(394) Dette udtryk angiver, at sikringsakten skal iagttages, så snart det efter denvalgte ekspeditionsform er muligt. Ethvert ophold, selv kortvarigt, der ikke ernødvendiggjort af ekspeditionsgangen, må dog anses for unødigt, jf. U 2009 2320H (omstødelse af pantsætning, hvor lånet blev udbetalt en fredag, og pantebrevetblev sendt til tinglysning om mandagen) og hertil Lasse H. Christensen i ET2008 83 ff. I U 1986 508 H blev sikkerhed for et eventuelt regreskrav omstødt,da sikringsakten - underretning til den pantsatte fordrings skyldner foretaget 1uge efter sikkerhedsstillelsen - ikke var sket uden unødigt ophold efter regreskra-vets stiftelse (§ 39), mens sikringsakten i U 1992 852 H ansås for iagttaget i tide.

(395) Dvs. tinglysning af underpant, registrering af pant i registrerede skibe og iluftfartøjer, overgivelse ved omsætningsgældsbreve og indløsningspapirer ogaktier uden særligt forbehold i aktiebrevets tekst, ved simple fordringer underret-ning til skyldneren if. fordringen, ved håndpant i løsøre rådighedsberøvelse, vedpant i løsøre eller omsætningspapirer mv., der befinder sig hos tredjemand, under-retning til denne, jf. herved § 73. I U 1994 7 V blev omstødelse af panteret i for-dringer nægtet, da tilstrækkelig underretning til fordringernes skyldner om pant-sætningen ansås for givet mere end tre måneder før fristdagen. Er sikringsaktenikke foretaget, kan fyldestgørelse opnået i kraft af den usikrede panteret ikkeomstødes efter § 70, men muligvis efter § 74, jf. U 1992 852 H.

(396) Indføjet ved L 2005 560. Reglen gælder, uanset hvornår fordringspantet ertinglyst. Det er således ikke - som det er tilfældet efter 1. pkt. - nogen betingelsefor reglens anvendelse, at sikringsakten, dvs. her tinglysningen, er foretaget senereend 3 måneder før fristdagen.2. pkt. gælder derfor for et fordringspant, uanset hvornår pantet er tilsagt, oguanset hvornår det er tinglyst, herunder på panterettigheder, som er tilsagt udenfor omstødelsesperioden, men tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, ellersom både er tilsagt og tinglyst 3 måneder før fristdagen eller tidligere. Hermedmedtager 2. pkt. de fordringspanterettigheder, som formentlig ikke kan omstødesefter i 1. pkt.Reglen giver mulighed for at omstøde den udvidelse af fordringspantet, der beståri, at nye fordringer stiftes og dermed omfattes af pantet inden for omstødelsespe-rioden på de 3 måneder før fristdagen.Som det fremgår af ordlyden, er det således fordringspant i fordringer, der erstiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter pantegældens stiftelse, som



kan fordres omstødt. Det er hermed tilsigtet, at den i retspraksis fastlagte »netto-metode« ved omstødelse efter 1. pkt. skal finde anvendelse på løbende kreditmel-lemværender, der er sikret ved et fordringspant. Herved sidestilles omstødelse affordringspant med omstødelse af sikkerhed i andre fakturabelåningsarrangementer.Hvis et fordringspant er tinglyst uden for omstødelsesperioden i forbindelse medgældens stiftelse, og der ikke stiftes yderligere pantegæld i omstødelsesperioden,kan den sikkerhedsforøgelse, der sker ved, at fordringer stiftes og dermed omfattesaf pantet i omstødelsesperioden, uden at andre fordringer udgår af pantet, f.eks.ved indfrielse, således omstødes efter 2. pkt., da forøgelsen er en nettogevinst forpanthaveren.2. pkt. indeholder ingen adgang til at fordre fordringspant omstødt i de tilfælde,hvor pantet ikke er tinglyst uden unødigt ophold efter gældens stiftelse. 2. pkt.er imidlertid ikke til hinder for at anvende 1. pkt., hvis pantet er tinglyst senereend 3måneder før fristdagen, men ikke uden unødigt ophold efter gældens stiftelse.Fordringspant kan fordres omstødt efter både 1. pkt. og 2. pkt., hvis pantet er tilsagtog tinglyst inden for omstødelsesperioden. Fordringspant i fordringer, der erstiftet 3 måneder før fristdagen eller tidligere, kan efter ordlyden imidlertid ikkeomstødes efter 2. pkt., selv om pantet er tilsagt og tinglyst inden for omstødelses-fristen. I praksis vil et fordringspant, der er tilsagt og tinglyst inden for omstøde-lsesperioden, men omfatter både nye og gamle fordringer, derfor formentlig blivefordret omstødt efter 1. pkt.

(397) Jf. note til § 64, stk. 2.(398) Reglen indebærer, at et virksomhedspant, der er tinglyst senest 3 måneder førfristdagen, ikke kan omstødes efter stk. 1. Det følger heraf, at et virksomhedspanti relation til omstødelse som hovedregel bedømmes efter § 70 a.Et virksomhedspant, der er tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, skalderimod i relation til omstødelse bedømmes efter § 70, stk. 1, 1. pkt. Hvis derefter nettometoden foreligger en nettoforøgelse af sikkerheden efter sikringsaktensforetagelse, kan der i disse tilfælde ske omstødelse efter stk. 1.

(399) Indføjet ved L 2005 560. Bestemmelsen indebærer, at hvis et virksomhedspanter tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der skerved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, ikkeomstødes, hvis forøgelsen fremtrådte som ordinær, jf. nærmere næste note.

(400) Efter 1. pkt. kan forøgelser af pantet, der sker ved, at aktiver omfattes afpantet i perioden senere end 3 måneder før fristdagen, omstødes. Det følgermodsætningsvis heraf, at forøgelse af et virksomhedspant, der alene sker somfølge af, at aktiver, der allerede inden omstødelsesperiodens begyndelse var om-fattet af pantet, stiger i værdi, ikke kan omstødes efter § 70 a. Dette kan eksem-pelvis forekomme, hvis en immateriel rettighed stiger i værdi.Afgørende for, hvornår et aktiv anses for omfattet af virksomhedspantet, er dettidspunkt, hvor skyldneren erhvervede aktivet. Er aktivet ikke erhvervet fra tred-jemand,men derimod opstået som følge af skyldnerens dispositioner, hvilket typisker tilfældet med hensyn til fordringer og immaterielle rettigheder, er tidspunktetfor aktivets opståen afgørende.Efter 1. pkt. er det for så vidt angår aktiver, der blev omfattet af pantet i periodenfra 3 måneder før fristdagen, fastsat, at omstødelse af den enkelte forøgelse kanske, medmindre panthaveren kan godtgøre, at forøgelsen skete på en måde, derfremstod som ordinær. Har der været en forøgelse af pantet, der ikke fremstodsom ordinær, og som således kan omstødes efter 1. pkt. kan der tillige ske omstø-delse af efterfølgende ordinære forøgelser af pantet, jf. 2. pkt. At der er tale omen »forøgelse af pantet«, vil sige, at forøgelsen skal have mindsket panthaverensrisiko. En styrkelse af sikkerheden, som udelukkende skyldes værdien af pantet,er ikke omfattet af bestemmelsen.

(401)Det beror på en samlet konkret vurdering, om en forøgelse kan anses for ordi-nær. Hvis virksomheden fortsætter sine vareindkøb og varesalg i nogenlundesamme omfang som hidtil, må de deraf følgende ændringer i pantets omfang somudgangspunkt anses for ordinære.Det er derimod som udgangspunkt ikke ordinært, hvis virksomheden i omstødel-sesperioden øger sine vareindkøb og dermed pantets omfang, medmindre derkonkret kan påvises en forretningsmæssigt begrundet årsag til de øgede indkøb,såsom et særligt fordelagtigt tilbud, omsætningsfremgang eller sæsonbetingedeudsving. Finansieres de øgede vareindkøb ikke via leverandørkredit, men derimodvia betaling over den sikrede kredit hos virksomhedspanthaveren, vil de øgede

indkøb dog ikke resultere i et omstødelseskrav, i det omfang der er sket en netto-udvidelse af kreditten, jf. 3. pkt.Hvis varesalget øges inden for omstødelsesfristen, er dette som udgangspunktikke ordinært. Det har især betydning, hvis virksomhedspantet omfatter virksom-hedens fordringer, men ikke varelageret. Omfatter pantet derimod såvel fordrin-gerne som varelageret, modsvares forøgelsen af pantet i fordringerne i et vistomfang af en tilsvarende forringelse af pantet i varelageret, og omstødelse vilalene angå den værdiforøgelse, der samlet set er sket ved varesalgene, jf. 3. pkt.En forøgelse af kontantsalget indebærer ikke en forøgelse af pantets værdi og kandermed ikke omstødes efter § 70 a. Uanset at provenuet fra kontantsalg anvendestil at nedbringe kreditten hos panthaveren, er der ikke grundlag for at omstødenedbringelsen efter § 70 a, men omstødelse kan efter omstændighederne ske efter§ 67 om usædvanlige betalinger mv.Erhvervelse fra tredjemand af immaterielle rettigheder og fordringer kan normaltikke anses for ordinær, når erhvervelsen er sket i omstødelsesperioden. Erhvervelseaf nye drifts- og anlægsaktiver i omstødelsesperioden er som udgangspunkt aleneordinær, hvis erhvervelsen er nødvendig for at fortsætte driften, herunder eventueltfor at opfylde nye kontrakter.

(402) Herefter kan omstødelse efter 1. pkt. ikke ske, i det omfang forøgelsen afpantet modsvares af en efterfølgende forringelse af virksomhedspantet. En forrin-gelse af pantet kan ske ved, at aktiver udgår af pantet, inden panthaver har tiltrådtpantet.Virksomhedspanthaverens (f.eks. pengeinstituttets) risikoformindskelse ved ind-betalinger på pantsætterens kassekredit kan som udgangspunkt omstødes efter §67 om omstødelige betalinger eller efter den nye § 70 a om omstødelig sikkerhed.Er en pantsat fordring på 100.000 kr. ophørt ved indbetaling på den kassekredit,som er sikret ved pantet, reducerer dette som udgangspunkt den forøgelse afpanteretten, der kan omstødes efter § 70 a, 1. og 2. pkt. Nedbringelsen af kasse-kreditten kan imidlertid omstødes efter § 67, hvis betingelserne herfor er opfyldt,herunder navnlig om pantsætteren på indbetalingstidspunktet havde fri rådighedover kassekreditten.Sker indbetalingen som et led i panthaverens tiltrædelse af pantet, f.eks. i sam-menhæng med at panthaveren nedsætter trækningsrammen på kassekreditten,skal spørgsmålet om omstødelse i stedet bedømmes efter § 70 a. Det fremgårheraf, at det afgørende for, om spørgsmålet om omstødelse af indbetalinger påden pantsikrede kassekredit i omstødelsesperioden skal bedømmes efter § 67 eller§ 70 a, er, om panthaveren må anses for at have tiltrådt sit pant i forbindelse medindbetalingen af den pantsatte fordring på kontoen. § 70 a adskiller sig hervedformentlig fra denmåde, hvorpå reglen i konkurslovens § 70 i retspraksis er blevetafgrænset over for reglen i § 67.Var fordringen i eksemplet først blevet indfriet, efter at panthaveren tiltrådtepantet, skal indfrielsen ikke tages i betragtning ved anvendelse af § 70 a, 3. pkt.,da forholdet er en fyldestgørelse via pantet, og ikke en reduktion af pantet. I dettetilfælde foreligger der således ikke en forringelse af pantet efter 1. led, ligesomder ved beregningen af nettokreditudvidelsen af pantet efter 2. led skal ses bortfra den nedbringelse af kassekreditten, der er sket ved indfrielsen af fordringen.Reglen omfatter både forringelser, der skyldes, at aktiver udgår af pantet indenpanthavers tiltrædelse, og forringelser, der skyldes værdifald i virksomhedspantet.§ 70 a, 3. pkt., 1. led, omfatter efter sin ordlyd kun værdifald, der er sket indenpanthavers tiltrædelse, men der er derved ikke taget stilling til, i hvilket omfanget værdifald, der indtræder efter dette tidspunkt, kan have betydning for opgørelsenaf omstødelseskravet efter § 75.§ 70 a omfatter kun efterfølgende forringelser, dvs. forringelse, der er indtrådtefter den forøgelse af pantets omfang, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Det følger heraf,at boet ved nedlæggelsen af sin påstand kan vælge at afgrænse omstødelsesspørgs-målet til ændringer i pantet, der er sket efter et bestemt tidspunkt inden for omstø-delsesfristen. Eksempelvis kan boet ved alene at påstå omstødelse af en forøgelse,der fandt sted to måneder før fristdagen, indskrænke sagen til at angå periodenefter dette tidspunkt. En reduktion af pantet eller dets værdi, der er sket tidligereend to måneder før fristdagen, har i så fald ikke betydning for, om den forøgelse,der er sket senere end to måneder før fristdagen, kan omstødes. Det følger dogaf 1. og 2. pkt., at boet alene kan vælge en periode, der indledes med en ikke-or-dinær forøgelse af pantet.



(403) Herefter kan omstødelse ikke ske, i det omfang den forøgelse af pantet, derer omfattet af 1. pkt. og 2. pkt., modsvares af en efterfølgende nettoforøgelse afden sikrede fordring. Kun forøgelser af den sikrede fordring, der er sket efterforøgelsen af pantet, er omfattet af reglen. Angår omstødelsessagen en forøgelseaf pantet, der er sket senere end enmåned før fristdagen, er det afgørende således,om der i denne periode er sket en nettoforøgelse af den sikrede fordring. En forø-gelse af en usikret kredit har ikke betydning for adgangen til at omstøde efter §70 a, uanset hvornår den er sket.

(404) Bestemmelsen angår udlæg og er objektiv. Stk. 2, som kræver insolvens, menikke ond tro, er begrænset til skyldnerens nærstående (§ 2). Pantebrevsudlæg erikke undtaget. Omstødelse af pantebrevsudlæg (i pantet) har dog ingen direkteeffekt, jf. § 90. Om afkræftelse (omstødelse) af udlæg, se J.A. Andersen i U1974 B 21 ff.

(405) Se fra praksis U 1940 161 (kontant betaling i det møde i fogedretten, der varberammet til foretagelse af udlæg, kunne ikke afkræftes, idet denne betaling ikkekunne sidestilles med et udlæg), U 1943 775 H (en umiddelbar fogedforretning,hvorved kreditor i henhold til et forlig, der få dage forinden var indgået i foged-retten, blev indsat i besiddelsen af nogle tørv, der var udleveret til tredjemænd,måtte ganske sidestilles med udlæg), U 1985 244 Ø (betaling for at afværge fjer-nelse af udlagt varelager blev omstødt efter § 71 eller dens analogi), U 1988 274H (ægtefællers forklaringer om, at et beløb var opsparet af hustruen, ikke ansetfor troværdige. Beløbet anset for at tilhøre manden, således at et udlæg heri imedfør af § 71 var uden retsvirkning for konkursboet), U 1990 799 Ø (beslaglæg-gelse af midler fra båndlagt kapital foretaget inden for 3 mdr.-fristen omstødt efteren analogi af § 71, stk. 1), U 1994 323/2 Ø (betaling kort før konkurs for at afvær-ge afhentning af erhvervsinventar mm, hvori udlæg tidligere var foretaget, omstødtunder henvisning til, at betalingen var sket i den ved afhentningsforretningenskabte tvangssitutation).

(406) Der kræves ikke et særligt omstødelsessøgsmål, idet udlæg omfattet af § 71ikke har »retsvirkning over for boet«. Tinglysningsdommeren kan på begæringaf boet udslette udlæg. Derimod omstødes en på grundlag af udlægget foretagettvangsauktion ikke, § 79 omfatter ikke køb på tvangsauktion. Dette fremgår ogsåforudsætningsvis af stk. 1, 2. pkt., hvorefter retten ifølge udlægget falder væk,selv om retten er overdraget til tredjemand. I U 1984 495 H (kommenteret afMondrup U 1985 B 33) blev det fastslået, at en kreditor ikke kunne fradrageinkassoomkostninger i penge modtaget ved et omstødeligt udlæg. Ved omstødelseaf et udlæg overtager en mulig efterstående (uomstødelig) panteret udlæggetsposition, jf. U 1991 822 H.

(407) Jf. note til § 64, stk. 2.(408) Der tænkes bl.a. på tilfælde, hvor en skyldner med konkurs for øje med sinægtefælle har truffet aftale om et meget betydeligt underholdsbidrag. Boet harbevisbyrden for, at der foreligger en begunstigelse, og at denne har været utilbørlig.

(409) Bestemmelsen angår betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efterfristdagen - dvs. under rekonstruktionsbehandling. Lønindeholdelse er ikke om-fattet af § 72 (eller af andre omstødelsesregler), jf. U 1987 755 Hmed kommentarafMunch U 1988 B 417 f. I U 1995 B 18-22 argumenterer J.A. Andersen for,at det ikke er rimeligt, at lønindeholdelse fortsat skal være uomstødelig, og at derkun foretages lønindeholdelse under en konkurs samt under betalingsstandsning,ogmens der forhandles om tvangsakkord eller gældssanering. § 72 kan anvendes,selv om fristdagen bygger på et fundament, som er faldet bort, men genoplivetefter en af reglerne i § 1, stk. 2-5, jf. U 1992 940 V. Om reglens historiske forud-sætninger og indhold se Niels Ørgaard: Betalingsstandsning 8 ff. og 220 ff.

(410) Kreditors vurdering heraf tillægges ikke betydning, jf. herved U 1984 80 H.Ville udeblivelse med betalingen give fordringshaveren særlige misligholdelses-beføjelser, som ville være uomstødelige og i høj grad til skade for skyldneren oghans øvrige kreditorer, kan omstødelse undgås. Således kan forfalden leje forskyldnerens erhvervslokaler som regel betales. Ydelser efter et pantebrev kanerlægges, hvis skyldneren må antages at have rimeligt udsigt til at beholde ejen-dommen, indtil den kan afhændes på gunstigere vilkår end ved en tvangsrealisa-tion. Betaling af skyldig arbejdsløn kan være nødvendig for at undgå tab vedstandsning af virksomheden. Se nærmereKomm 609 ff. U 1982 474 V: Indbeta-ling til bank via factoringordning dagen efter fristdagen omstødt. Da det måttehave stået klart for banken, at betalingsstandsning var overvejende sandsynlig,

fandtes god tro med hensyn til fristdagen ikke bevist. U 1982 29 H (afkræftelseefter § 28 (nu § 72) kunne ikke ske, da hverken den udenlandske kreditor ellerdennes herværende agent havde haft kendskab til konkursbegæring indgivet dagenfør betalingen, men afkræftelse skete efter § 24 (svarende til § 74)). U 1983 68H (afkræftelse efter § 28 (nu § 72) kunne ikke ske, da banken havde været i godtro med hensyn til fristdagen). U 1985 1 H (betaling af gæld som betingelse forat få overført nogle lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne ikke omstødes,da betalingen havde været nødvendig for at afværge tab). U 1985 362 H (betalingaf indeholdt A-skat efter indgivelse af konkursbegæring blev omstødt, da skatte-væsenet var bekendt med, at skyldnerselskabet rent faktisk havde standset sinebetalinger). U 1995 792 V (betaling på fordring, sikret ved ejendomsforbehold,omstødt under henvisning til faktisk og retlig usikkerhed i forbindelse med ejen-domsforbeholdet). U 1998 1047 V (betaling af et revisionshonorar under forbere-delse af gældssanering omstødt efter, at kendelse var afsagt, da der, hvis skyldnerenvar gået konkurs, ville have været fuld dækning til fordringer omfattet af § 94).U 2006 766 H (betaling fra vognmandsgaranti kunne omstødes efter reglerne omomstødelse af betalinger foretaget af skyldneren selv;; kreditor bekendt med, atbegæring om konkurs måtte forventes indgivet af ToldSkat).

(411) I forhold omfattet af værdipapirhandelslovens kap. 18 a modificeres § 72, stk.2, ved reglerne i lovens §§ 58 l og 58 m om skyldnerens adgang til at supplereeller substituere en allerede stillet sikkerhed.

(412) Herunder falder køb i passende omfang til husholdningen og til skyldnerensog hans families personlige brug. Større anskaffelser, køb af særlig kostbare goderog anskaffelser af ting, som efter den almindelige opfattelse ikke hører til daglig-livet, eller dog ikke er fornødne, falder udenfor, jf. Komm 612 ff.

(413) Antagelsen behøver ikke at være rigtig, men skal være rimeligt begrundet.Tredjemands muligheder for at vurdere dette vil i nogen grad afhænge af hanskendskab til forholdene. Han vil i reglen kunne levere varer, som normalt benyttesi virksomhedens løbende produktion, men dog ikke i usædvanligt store kvanta.Derimod vil der være betydelig risiko for omstødelse forbundet med at sælge ethelt nyt maskinanlæg. Vil tredjemand efter fristdagen yde lånmed pantsikkerhed,må man kunne forlange, at han foretager en nøje undersøgelse af forholdene.

(414) Jf. U 2002 1742 H som eksempel på god tro om konkursbegæring.(415)Ændret ved L 2010 718. Hvis det uden nærmere undersøgelse er klart, at dis-positionen falder helt uden for rekonstruktørens beføjelser, f.eks. bortskænkningaf en betydelig gave eller dækning af en lånekreditor, eller har rekonstruktørenligefrem foretaget mislige transaktioner i forståelse med en kreditor eller enudenforstående, må der dog væremulighed for at angribe dispositionen, jf.Komm614 f. U 1981 691 B (tilsynsgodkendt betaling af feriegodtgørelse fra året førbetalingsstandsning ikke omstødt, da der havde været rimelig grund til tro påtvangsakkord). U 2005 2323 Ø (advokat, der som tilsyn under betalingsstandsninghavde medvirket til at sælge alle aktiver i et anpartsselskab på en måde, så kredi-torerne ikke blev fyldestgjort i overensstemmelse med konkursordenen, og udenat forelægge overdragelsesaftalen for kreditorerne til godkendelse, jf. dagældende§ 15, stk. 4 og 5, havde åbenhart overskredet sine beføjelser;; da dispositioner,hvorved købesummen delvist skulle berigtiges ved modregning i direktørersuprivilegerede lønkrav, blev omstødt over for direktørerne i medfør af §§ 67, 72og 74, blev advokaten frifundet for kreditorernes krav). U 2006 927 Ø (samtykketilsidesat, da kreditor vidste eller burde vide, at det udsprang af en vildfarelse om,at der forelå et reelt leasingforhold).Hvis rekonstruktøren uden hjemmel i et stadfæstet rekonstruktionsforslag godken-der en disposition, der går ud på at overdrage skyldnerens virksomhed eller endel heraf til en erhverver, har rekonstruktøren åbenbart overskredet sine beføjelser,og dispositionen kan således omstødes, hvis betingelserne efter § 72, stk. 1 og 2,i øvrigt er opfyldt.

(416) Jf. § 70, stk. 1 (sidste note) om sikringsakter ved omstødelse af pant og andensikkerhedsstillelse. Tilsvarende sikringsakter gælder ved overdragelse til eje affast ejendom, registrerede skibe og luftfartøjer samt af fondsaktiver registreret iVærdipapircentralen, men derimod ikke ved overdragelse til ejendom af individu-aliserede løsøregenstande og omsætningsgældsbreve. Se hertil U 1984 929 H omklassifikation af overdragelse af pantebreve som enten køb eller pantsætning.

(417) Bestemmelsen er en traditionel subjektiv omstødelsesregel, idet omstødelseer betinget af såvel insolvens hos skyldneren som ond tro hos den begunstigede



med hensyn til skyldnerens insolvens. Konkursboet har på begge punkter bevis-byrden. Bestemmelsen omfatter både kreditorbegunstigelser og forringende dis-positioner og er ikke begrænset til dispositioner, der efter deres art falder ind underde objektive regler (§§ 64-71). Kravet om utilbørlighed indeholder dog et vistforbehold. Reglen har ingen bestemt tidsfrist. Tidsmæssig begrænsning er imid-lertid indlagt i kravet om insolvens. Ommuligheder for at anvende bestemmelsenanalogt, se Komm 543 ff.

(418)Med kravet om utilbørlighed er det markeret, at en kreditorbegunstigelse elleren forringende disposition kan savne det anstødelige præg, som er en betingelsefor omstødelse. Ved denne bedømmelse må der dog også tages hensyn til, hvorkritisk skyldnerens situation er. Står konkursen for døren, indsnævres hans (ogtredjemands) handlefrihed stærkt. Vides det, at konkursbegæring vil blive indgiveti løbet af de nærmeste dage, vil de fleste af de dispositioner, som efter begæringensindgivelse vil kunne rammes efter § 72, være omstødelige efter § 74. Dispositioner,der på handlingstidspunktet tegner sig som rimeligt begrundet i skyldnerens oghans kreditorers fælles interesser, vil ikke kunne omstødes, selv om de senereviser sig at medføre unødvendige tab. Se nærmere om utilbørlighedskravetKomm622 ff. og Ørgaard: Konkursret 141 ff. Om domspraksis se følgende note.

(419)Kreditorbegunstigelser er den vigtigste af de dispositionstyper, § 74 omfatter.En kreditorbegunstigelse foreligger, hvor en fordringshaver, hvis krav ellersskulle have været dækket som et konkurskrav, er blevet fyldestgjort, eller hvoret sådant krav er blevet sikret ved pant eller anden sikkerhed stillet af skyldneren.Også betaling af forfalden gæld kan tænkes omstødt, men kravet om utilbørlighedindeholder dog et vist forbehold. Bestemmelsen vil kunne anvendes over for enkautionist, der helt eller delvis er blevet frigjort ved betaling fra skyldneren, jf.U 1983 960 V, U 1985 868 S (forudsætningsvis), U 1986 875 H og U 2010 2097Ø. Det samme gælder pant stillet af tredjemand. Bestemmelsen omfatter kundispositioner, jf. U 2005 788 V (at konkursramt ægtepars dispositioner var sketgennem transaktioner over deres konti i deres fælles pengeinstitut kunne ikkeføre til, at pengeinstituttet var den der disponerede i medfør af § 74). Medmindreder i virkeligheden er tale om en disposition (U 1956 97 H), falder udlæg (§ 71)således ikke ind under bestemmelsen. U 1978 880 H (overførsel af brandskadeer-statning til et selskab med henblik på at give en kreditor sikkerhed blev afkræftet).U 1980 349H (betydelige beløbmodtaget af den reelle indehaver af et aktieselskabsom henholdsvis konsulenthonorar og dækning for udlæg for selskabet blev af-kræftet). U 1982 192 B (fordringstransport til afværgelse af konkursbegæringblev omstødt). U 1983 641Ø (pantsætning af købekontraktsrettigheder kombineretmed overførelse af lånet til kassekredit blev omstødt). U 1983 943 V (begunsti-gelse af en panthaver på en anden panthavers bekostning blev anset for utilbørligog derfor omstødt til fordel for sidstnævnte panthaver). U 1984 695 Ø (tilbagebe-taling af tjenestelån kunne ikke omstødes, da betalingen ikke kunne anses forutilbørlig). U 1985 1 H (betaling af gæld som betingelse for under betalingsstands-ning at få overført lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne ikke omstødes,da betalingen fandtes at være nødvendig for at afværge tab). U 1985 464 Ø (efter-betaling til toldvæsenet blev ikke anset for utilbørlig og derfor ikke omstødt). U1985 1093 V (betaling af revisorhonorar for udarbejdelse af årsregnskab fandtesnavnlig under hensyn til, at arbejdet havde været nødvendigt for salgsforhandlingeri selskabet og kreditorernes fælles interesse, ikke at kunne anses for en utilbørligbegunstigelse). U 1987 207 Ø (betaling af advokatsalær i forbindelse med inddri-velse af en fordring fandtes, da advokatarbejdet var udført såvel i selskabets somi dets kreditorers interesse, ikke at kunne anses for en utilbørlig begunstigelse).U 1987 807 H (overdragelse af en ørredbestand, der ikke var omfattet af tinglys-ningslovens § 37, stk. 1, sammen med en fast ejendom forøgede en panthaversfyldestgørelse. Overdragelsen blev omstødt efter § 74). U 1988 435 Ø (ikke om-stødelse af betalinger til hovedleverandør før salg af skyldnerens forretning, dadet fordelagtige salg forudsatte, at forretningen blev holdt i drift med tilførsler afvarer til overtagelsesdagen, mens senere betalinger blev omstødt). U 1988 484H (omstødelse efter §§ 67 og 74 af en revisors betalinger af gæld, uanset at detvar gjort gældende, at betalingerne ikke var foretaget af revisoren, men af et an-partsselskab, hvor han reelt syntes at have været enerådig). U 1988 1001 H (ikkeomstødelse af en banks betaling af et beløb, som derefter blev debiteret skyldnerenskonto, da betalingen ikke var sket med midler tilhørende skyldneren). U 1991441 (ikke omstødelse af tilbagebetaling af et privat lån, ydet til færdiggørelse af

en ellers værdiløs nellikeproduktion, bl.a. under hensyn til at låneoptagelsen oglåneanvendelsen havde været økonomisk fordelagtig for konkursboet). U 1992852 H (omstødelse for et skønsmæssigt fastsat beløb af betalinger opnået i kraftaf usikret panteret i fordringer). U 1993 220 H (omstødelse af et anpartsselskabsbetaling til eneanpartshaveren). U 1993 981 H (udbetalinger på indlånskonti iskyldnerselskabet fandtes ikke at indebære en utilbørlig begunstigelse af konto-haveren). U 1995 899 H (ikke godtgjort, at dispositioner på grundlag af samhan-delsaftale ommodregning kunne omstødes efter § 74). U 1996 1219 V (et penge-instituts nægtelse af at overføre en investeringsfondskonto til et andet pengeinstitutmed henblik på senere konkursmodregning blev (med dissens) ikke anset for enkreditorbegunstigelse, der kunne omstødes efter § 74). U 2000 1302 H (betalingertil forsvarer under straffesag ikke utilbørlig begunstigelse, men i tiltaltes kreditorersfælles interesse, og forsvareren havde kunnet betinge yderligere arbejde af, at dethidtidige blev honoreret). U 2002 1742 H (betalinger af skat indtil offentliggørelseaf konkursdekretet var ikke en utilbørlig begunstigelse af skattevæsenet og derforikke omstødelige). U 2003 1955/2 Ø (da nedbringelsen af en kassekredit frem tilbestyrelsesmøde den 13. januar 1999 primært skyldes indtægterne fra julesalget,og da der fortsat var forhandlinger om et eventuelt salg af virksomheden frem tilprimo februar 1999, kunne nedbringelsen af kassekreditten frem til 1999-12-13,uanset at selskabet ikke tog initiativ til afvikling af gælden til hovedleveradørenefter 1998-12-01, ikke betegnes som utilbørlig. Omstødelse efter § 74 kunnederfor ikke ske). U 2007 761 H (indfrielse af kassekredit før normal betalingstidskulle anskues som et led i en flerhed af dispositioner til gavn for selskabets kre-ditorer og kunne ikke omstødes). U 2009 2530 V (betaling af A-skatter på sidsterettidige betalingsdag kunne ikke omstødes, selv om SKAT var bekendt medselskabets dårlige økonomiske situation). U 2010 149 H (omstødelse af nedbrin-gelse af gælden til en bank via en factoringordning). U 2010 3122 H (månedligeafdrag på erhvervslån anset for ordinære). U 2012 413 Ø (datterselskabs indsæt-ning af beløb på moderselskabs bankkonto ikke utilbørlig og derfor ikke omstø-delig over for banken). Se nærmere Komm 619 f. samt Ørgaard: Konkursret135 ff., Lasse Højlund Christensen ET 2012 265 ogNiels Ørgaard: Betalings-standsning 183 ff.

(420)Ud over kreditorbegunstigelser omfatter § 74 forringende dispositioner. Udenfor det område, der dækkes af §§ 64-66, må bestemmelsen på dette punkt fortolkesforsigtigt. Har skyldneren kort før sin konkurs overdraget sin faste ejendom moden ret til ophold og forplejning, hvis kapitaliserede værdi svarer til ejendommenshandelsværdi, bør dispositionen ikke opretholdes, når den anden part ikke var igod tro. Sædvanligt køb og salg kan i almindelighed ikke omstødes, selv om denene part var klar over, at den anden var insolvent. U 2003 1561 H (selskabs købaf aktier og obligationer til børskursen, der imidlertid ikke var udtryk for den re-elle værdi af værdipapirerne, der måtte anses for at være nul, hvilket sælger varbekendt med, omstødt som en utilbørlig disposition). U 1992 852 H (landsrettennægtede, hvad der ikke var forelagt Højesteret, omstødelse af et måske lidtuprofessionelt lejearrangement mellem skyldnerselskabet og dets majoritetsejer-selskab). U 2007 1291/3 H (ejendomshandel gennemført til en pris langt under,hvad ejendommen tidligere havde været udbudt til, omstødt). Selvbåndlæggelseer ugyldig, og omstødelse heraf derfor unødvendig;; men hvis den insolventeskyldner indskyder sine midler i et interessentskab med særlige, for et konkursboufordelagtige regler om opgøret ved udtrædelse, er der adgang til omstødelse;; deter ikke altid tilstrækkeligt at åbne mulighed for opsigelse af interessentskabskon-trakten, jf. § 61 med noter. Se nærmereKomm 622 f. samtØrgaard: Konkursret147 ff. og Niels Ørgaard: Betalingsstandsning 200 ff.

(421) Ved insolvens som betingelse for konkurs forstås efter § 17, stk. 2, at skyld-neren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. I relationtil omstødelsemå der lægges vægt på, om skyldnerens økonomiske vanskeligheder,da dispositionen blev foretaget, var så alvorlige, at konkurs måtte antages at blivedet endelige resultat, jf. U 1991 965 H, U 1993 220 H, U 1993 898 H, U 1997142 H og U 2007 761 H. Det skal være den da foreliggende insolvens, som harført til skyldnerens konkurs. Se Komm 627 ff., Bo von Eyben og Peter Mø-gelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 347 f. og Ørgaard: Konkursret 140 f.

(422) Da bestemmelsen omfatter alle slags dispositioner, også betaling af forfaldengæld, behøver der ikke ved dens ydre kendetegn at være noget, der kan advareomverdenen, og det ville være ubilligt at lade omstødelsen ramme den, som var



i god tro. Lykkes det ikke under omstødelsessagen at komme til klarhed over,om den begunstigede havde (eller burde have haft) det fornødne kendskab, kanomstødelse ikke ske. Afgørelser til belysning af dette spørgsmål findes f.eks. i U1984 598, U 1985 868, U 1986 474 H, U 1987 134 H, U 1992 324, U 1993 220,U 1995 899 H, U 1996 107 H, U 1997 1486 H, U 2005 154 H og U 2006 1670H. Se tillige Komm 629 ff.

(423) § 75 og § 76 angiver retsvirkningerne af omstødelse efter henholdsvis objek-tive og subjektive regler. Se i det hele Birgitte Jørgensen: Retsvirkninger afomstødelse. Mens retsvirkningen af objektiv omstødelse er begrænset til den be-gunstigedes berigelse, giver subjektiv omstødelse grundlag for erstatning efteralmindelige regler. Dette tostrengede system er begrundet i, at objektiv omstøde-lse kan gennemføres trods god tro. Som § 75 er udformet, er der dog i alminde-lighed ingen forskel ved omstødelse af betalinger med penge. Omstødelse er dogunder alle omstændigheder betinget af, at dispositionen har påført kreditorerne(U 1983 404 H og U 1994 621 H) - eller eventuelt en panthaver (U 1983 943 Vog U 1991 822 H) - tab, jf. Komm 532 ff., Ørgaard: Konkursret 89, Tine Ege-lund Olsen og Lisbet Vedel Olsen Justitia 2002/2 3-47 samt om virkningen afomstødelse af panterettigheder Godsk Pedersen U 1992 B 258 ff. Om betalingved træk på kassekredit, se U 1985 91 Ø, U 1987 134 H og U 1987 703 V samtKomm 632 f.,Bo von Eyben og PeterMøgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning353 f. og Ørgaard: Konkursret 136 f.

(424)Har den begunstigede betalt delvis vederlag ved erhvervelsen, eller har denneværet forbundet med omkostninger, skal de hertil anvendte beløb komme hamtil gode (f.eks. U 2007 551 H og U 2010 179 H). Har den begunstigede afholdtudgifter på tingen, uden at han har haft tilsvarende indtægter eller øget nytte ibesiddelsestiden, skal disse udgifter godtgøres ham, når han leverer tingen ellerdens værdi tilbage. Har han solgt den modtagne ting, er det i almindelighedsalgsprovenuet, han skal betale og ikke værdien ved overgivelsen eller ved anlæg-gelsen af omstødelsessagen. Dette får særlig betydning ved effekter, hvis salgs-værdi er udsat for hyppige omskiftelser, f.eks. værdipapirer og modeprægedevarer. Oplyses det, at tingen er solgt til lav pris, og at sælgeren derved har opnåetandre økonomiske fordele, kan der blive tale om at tage dem i betragtning. Ertingen gået til grunde, haves intet krav, selv om den er blevet ødelagt ved modta-gerens fejl. Har modtageren med forsæt eller ved uagtsomhed slået den i stykkerefter at være blevet klar over omstødelseskravet, må han dog være erstatnings-ansvarlig efter almindelige regler. Skyldes det tredjemands fejl, at tingen blevødelagt, eller er den forsikret, tilkommer kravet på erstatnings- eller forsikrings-summen konkursboet, jf. princippet i forsikringsaftaleloven § 54. Er det modtagneforbrugt, kan modtageren herved have opnået en berigelse enten ved at havesparet udgifter til selv at købe tilsvarende goder eller ved, at forbruget er sket ien produktion, gennem hvilken der er opstået eller bevaret formueværdier (mate-rialer anvendt til bygning af et hus eller til reparation), eller ved, at der i øvrigter sket en forbedring af hans økonomiske stilling. Berigelsens omfang må for-mentlig ansættes til værdien ved forbruget, hvis der ikke er grundlag for en højereeller lavere ansættelse. Er der holdt tvangsauktion på grundlag af udlæg eller ihenhold til panteret, der omstødes, vil berigelsen være det opnåede nettoprovenu.Se nærmere Komm 532 f. og Ørgaard: Konkursret 152 ff. U 1984 495 H kom-menteret afMondrup U 1985 B 33 (i et kontantbeløb modtaget i henhold til etomstødeligt udlæg kunne kreditor ikke ved afregningen til konkursboet fratrækkesine - nu forgæves - inkassoomkostninger). U 1993 211 V med kritik af J.A.Andersen U 1994 B 19 f. (konkursbo kunne kræve genbetaling hos en debitor,der trods (omstødeligt) udlæg i fordringen på ham og meddelelse til ham heromhavde betalt skyldneren). U 1994 323/2 Ø (tab ved betaling til afværgelse af af-hentning af udlagte aktiver fandtes at svare til det betalte beløb). U 1997 611 V(et realkreditinstitut, som havde foretaget omstødelige pantebrevsudlæg i udlej-ningsejendomme med tilhørende lejeindtægter, måtte uden kompensation for af-holdte driftsudgifter mv. godtgøre lejebeløb, modtaget i udlægsperioden);; se omdommen Hans Haages U 1997 B 463 ff. og U 1998 B 425 og hertil Niels Ør-gaard U 1998 B 181. Er et tredjemandspant eller en kaution blevet frigjort veden betaling eller sikkerhedsstillelse fra skyldneren, er fordringshaveren ikke blevetberiget, hvis tredjemandspantet var tilstrækkeligt, eller kautionisten var god forbeløbet, jf. U 2003 1955/2 Ø, men omstødelseskravet kan efter omstændighedernei medfør af § 80 rettes mod pantsætteren eller kautionisten. U 1994 297 H, kom-

menteret af Per Sørensen U 1994 B 431, omstødte over for fordringshaveren,da det ikke fandtes godtgjort, at kautionisten fuldt ud var god for omstødelsesvær-dien. Martin Høj Lauridsen drøfter i Justitia 2002/1 3-44 retsvirkningerne afomstødelse i konkurs, herunder særligt med henblik på tidspunktet for opgørelsenaf boets krav, og Beatrice J. Joseph drøfter i U 2002 B 92-95 de afgiftsretligekonsekvenser af tinglysning af erstatningspantebreve, dvs. retsvirkningerne afomstødelse i konkurs, herunder særligt med henblik på tidspunktet for opgørelsenaf boets krav.

(425)Udbytte kan være leje af fast ejendom eller løsøre, renter, aktieudbytte, indhø-stet korn, afkom af dyr og efter omstændighederne formentlig beregnet vederlagfor benyttelse. Indtægtsnydelsen afbrydes ved stævningens indlevering til beram-melse, jf. Komm 637 f.

(426)Anvendelsen af almindelige erstatningsregler vil medføre, at den begunstigedestilles som den, der har begået en erstatningsforpligtende handling f.eks. veduagtsomhed forårsaget skade på en andens ejendele. Han må da erstatte det tab,boet har lidt, forudsat at der foreligger en sådan forbindelse mellem dispositionenog tabet, at han efter erstatningsrettens regler ville komme til at erstatte dette.Tingens undergang fritager næppe modtageren for ansvar. Formentlig er han til-lige ansvarlig for udbytte indvundet inden sagsanlæg. SeKomm 639 ogØrgaard:Konkursret 156. U 2006 446 H (ved opgørelsen af et konkursbos erstatningskravvedrørende overdragelse af en ejendom måtte der tages hensyn til ejendommensværdi på omstødelsestidspunktet, de pantehæftelser, som boet ved overdragelsenvar blevet frigjort for, samt de omkostninger som boet ville have haft i forbindelsemed et salg). I U 1982 100 H blev det - men muligvis på grund af proceduren -fastslået, at betaling af gæld omstødelig efter § 72, stk. 1, præsteret ved træk påkassekredit, som fordringshaveren havde kautioneret for, og som han senereindfriede, ikke gav grundlag for krav på tilbagebetaling, da transaktionen måttebetragtes som en helhed, der ikke havde »formindsket boets aktiver eller forøgetdets passiver til skade for de øvrige kreditorer«. Omvendt blev tilsvarende beta-linger i U 1987 703 V - og af mindretallet i U 1987 134 H - anset for omstødelige,da de måtte sidestilles med betaling med likvide midler, idet de kunne værekommet de øvrige kreditorer til gode, hvis de var blevet anvendt på anden måde.

(427) Heraf fremgår, at boet, når det kræver eller får den af skyldneren erlagte tingtilbage, må udlevere en eventuel modydelse, f.eks. ved en delvis gave. Er omstø-delsen sket efter §§ 64-71, skal boet også erstatte den anden part de omkostninger,han har haft ved den omstødte disposition, og udgifter, han har afholdt på tingen.I det hele bevirker anvendelsen af § 77 ikke nogen kvantitativ ændring i denretsstilling, som følger af § 75, henholdsvis § 76. Et eventuelt krav mod boet ermassekrav og skal opfyldes samtidig med tilbageleveringen. Er også modtagerengået konkurs, må yderens konkursbo, når det kræver udleveret en bestemt gen-stand, antagelig være separatist i modtagerens bo. Se Komm 640 og Ørgaard:Konkursret 157. I U 2011 963 H udgjorde et tilbud fra den begunstigede om, atboet kunne tilbagekøbe driftmateriel, der havde været genstand for en omstødeligoverdragelse, ikke et forlangende efter § 77.

(428)Hensynmå tages til den begunstigedes økonomiske stilling og hansmulighederfor at dække kravet. Det er imidlertid ikke nok, at tilbagebetalingen vil medførealvorlige rystelser i hans økonomi. Der kræves også, at omstændighederne i øvrigtskal tale for lempelse. Her kan hans subjektive forhold komme i betragtning, ogdet kan vurderes, om gaven eller betalingen var rimeligt begrundet i hans ogskyldnerens forhold. Et særligt letsindigt forbrug eller omvendt en investering,som kan ventes at give betydelige indtægter i den nærmeste fremtid (men doguden at boet kan vente herpå), kan tale mod lempelse. Lempelsesreglen kan eftersin placering anvendes, selv om omstødelsen er sket efter § 74. Det vil dog væreyderst sjældent, der her bliver tale om lempelse, og det bør i hvert fald ikke tilladesden begunstigede at bevare en berigelse, der er i behold. Også krav på en bestemtting kan lempes, eventuelt til et (reduceret) pengekrav, jf. U 1986 89 H, hvorboets krav på tilskødning af en fast ejendom overtaget som delvis gave i henholdtil bodelingsoverenskomst blev ændret til et pengekrav, og U 1994 312 V, hvoreffekten af omstødelse af overdragelse af et sommerhus til nærstående blev lempetunder hensyn til, at de begunstigede kort tid efter gaveoverdragelsen havde ydetet lån til det interessentskab, skyldneren var deltager i. I U 2012 370 V lodlandsretten omstødelseskravet bortfalde, b.la. under hensyn til en efterfølgendenegativ udvikling i prisen på det omstødeligt modtagne aktiv. Lempelsesreglen



vil næppe komme til anvendelse i forretningsmæssige forhold, jf. Komm 640.Se endvidere J.A. Andersen Fm 1996 86 f.

(429) Kravet om ond tro hos tredjemand går på de omstændigheder, som omstødel-seskravet mod den umiddelbare modtager bygger på. Herefter kan krav gøresgældende mod tredjemand, f.eks. hvis en ting er erlagt til betaling af en fordringog efter parternes forhold er et usædvanligt betalingsmiddel, og denne ting eroverdraget videre til den pågældende tredjemand, og denne var eller burde væreklar over omstændighederne ved overdragerens erhvervelse af tingen, herunderat den var givet som betaling, og at der ikke var særlige grunde til at tro, at beta-lingen alligevel var ordinær, jf. § 67.Om omstødelsen skal gennemgøres efter reglerne i § 75 eller § 76, afhænger af,om omstødelsen i forhold til den første erhverver sker efter de objektive eller desubjektive regler;; tredjemands kendskab skal jo netop angå spørgsmålet, om be-tingelserne for anvendelse af disse regler er til stede. Af formuleringen følger, athvis tredjemand omvendt kun indså (eller burde indse), at betingelserne for om-stødelse efter en af de objektive regler var til stede, kan hans tilsvar ikke føresind under § 76, selv om denne bestemmelses betingelser var opfyldt i forholdetmellem skyldneren og den første erhverver.

(430) Derimod behøver tredjemand ikke vide noget om skyldnerens økonomiskestilling bortset fra de tilfælde, hvor omstødelse er betinget af insolvens. Kendskabetmå foreligge, da kautionisten fik meddelelse om frigivelsen eller i rimelig konti-nuation deraf. I U 1996 371 H blev en betaling fra skyldnerselskabet til et asfalt-firma med henvisning til § 67, stk. 1, i medfør af § 80, stk. 1, omstødt over for etentreprenørselskab, som antoges at have påtaget sig at indestå for betalingen. Ertredjemand en af skyldnerens nærstående, må man kunne gå ud fra, at han harfornødent kendskab til forholdene, og krav kan derfor efter stk. 2 rejses, uden atder tages hensyn til de subjektive forhold, jf. U 1984 437 Ø, der omstødte § 67-betaling over for nærstående kautionist i god tro, og U 2003 1955/2 Ø, hvornedbringelsen af den kassekredit, der var kautioneret for, dog ikke var omstødeligefter § 67 eller § 74. Se nærmereKomm 643 ff. ogØrgaard: Konkursret 159 ff.

(431)Ændret ved L 1996 382. Baggrunden for udvidelsen af fristen var, at den tid-ligere fristregel ikke sjældent medførte, at kurator blev tvunget til enten at anlæggeomstødelsessag uden at have det fornødne grundlag herfor eller at opgive sagsan-læg, enten på grund af manglende bevis eller fordi der ikke i tide kunne tilveje-bringes midler til at dække omkostningerne ved at føre en omstødelsessag. Vedændringen blev begyndelsestidspunktet for fristen gjort helt objektivt (konkurs-dekretets afsigelse), således at kurator herefter ikke efter de første 6 måneder skalgodtgøre, at sagen ikke kunne være anlagt på et tidligere tidspunkt.Stævningen skal indleveres til berammelse inden fristens udløb, jf. rpl § 348, stk.1. Det skal af stævningen fremgå, at sagen drejer sig om et omstødelseskrav, jf.U 1993 617 V, U 1998 594 H og U 1998 597/1 H (§ 81 er ikke til hinder for, atder efter fristens udløb i en sag sker en prøvelse af, om særlige regler i selskabs-lovgivningen eller dansk rets almindelige erstatningsregler kan danne grundlagfor et erstatningsansvar), og de almindelige krav til sagsfremstillingen, jf. rpl §348, skal være opfyldt, jf. KB dom 2010-07-23 i sag BS 32C-5816/2009 (hvordenne betingelse ikke fandtes opfyldt). Spørgsmål om fristens overholdelse hørertil i sagens formalitet, jf. U 1988 1059 H. Skal medkontrahenten selv fremsættekrav over for boet for at gennemføre sin påståede ret, f.eks. en underpanteret,gælder ingen frist for boets indsigelse. U 1977 574 V (frister forlænges ikke,fordi de udløber en søndag), U 1975 674 Ø (fristen overholdt, da brev medstævning lå til afhentning på postkontoret inden for fristen og ville være blevetafhentet, hvis ikke dommerkontoret uberettiget havde været lukket), U 1976 596V (sag rettidigt anlagt, men da sagsøgte bestred, at den var anlagt ved rette vær-neting, hævede boet sagen og anlagde ny sag ved hjemtinget, fristen var overholdt).U 1996 1532 Ø (omstødelsessag, som var blevet anlagt for sent, men som tidligerevar blevet afvist, da kurator som følge af en fejl i sit »fremnoteringssystem« varudeblevet fra et retsmøde, blev ikke afvist). Bestemmelsen udelukker ikke, at derefter rpl's almindelige regler sker udvidelse af sagsgenstanden, men der kan ikkeefter fristens udløb inddrages nye krav i sagen, U 2003 2523 H.

(432) Bestemmelsen har alene betydning i situationer, hvor boets kendskab til denomstødelige disposition er opnået senere end 6 måneder efter konkursdekretetsafsigelse. Herved sikres, at boet kan gøre krav gældende, som kurator først læn-

gere tid efter konkursdekretets afsigelse får grundlag for at rejse, f.eks. fordi denbegunstigede har forholdt kurator oplysninger.Det er den begunstigede, der skal godtgøre, at boet må antages at være blevet istand til at gøre sit krav gældende på et tidligere tidspunkt. Hvis den begunstigedekan bevise, at boet har fået de relevante oplysninger, bør der ikke stilles storekrav for at løfte denne bevisbyrde. Se om retspraksis i henhold til den tidligerefristregel, U 1984 899 Ø (inddragelse af ny omstødelsesgrund under en i øvrigtrettidigt anlagt omstødelsessag fandtes ikke omfattet af § 81), U 1985 24 H (fristenefter § 81 fandtes ikke overholdt), U 1985 553 H (fristen efter § 81, som i øvrigtmed samtykke fra sagsøgtes advokat havde været suspenderet i 6 måneder, ansåsfor overskredet). U 1987 556 V (fristen måtte regnes fra den dag, hvor de oplys-ninger, der var nødvendige for at gøre et omstødelseskrav gældende, forelå, selvom ingen af de midlertidige bestyrere ved kuratorvalget blev valgt som kurator).U 1988 712 V (omstødelsessag i 1987 var anlagt for sent, idet muligheden for,at der var sket omstødelige betalinger, allerede efter det, der var oplyst underskiftebehandlingen i 1983, måtte have forekommet så nærliggende, at konkursboetstraks burde have foretaget en nærmere undersøgelse heraf). U 1988 1059 H(omstødelsessag var anlagt for sent, da der straks fra dekretets afsigelse havdeværet mulighed for at tage stilling til, om der var grundlag for sagsanlæg). Senærmere Komm 647 ff. og Ørgaard: Konkursret 165 f.

(433) Er tredjemands ret klar, kan kurator straks udlevere det, der tilhører ham, ogsåuden anmeldelse i boet. Er spørgsmålet tvivlsomt, henskydes det til formel prø-velse - i kurators regi og i givet fald for skifteretten, jf. §§ 131 og 133. Se U 19831124 Ø og indledningsnoten til § 84.Det vil ofte volde tvivl, om der inden konkursen er stiftet en gyldig ejendomsretfor tredjemand. Angår købet en bestemt genstand eller et bestemt parti, er køberennormalt beskyttet mod sælgerens konkursbo fra aftalens indgåelse. Angår købeten vis mængde varer af en bestemt art eller kun en del af et bestemt parti (genus-køb), må det afhænge af, om der foreligger tilstrækkelig individualisering. Omdette begreb se Carstensen: Ting og Sager 1 69 ff. og Ting og Sager 2 107 ff.,von Eyben: Formuerettigheder, 7. udg. 172 ff. Højrup: Ejendomsret 75 ff. ogElmer og Skovby: Ejendomsretten 1, 3. udg. 1995 51 ff. samt U 1953 328/2 S,U 1954 673 H, jf. Frost TfR 1955 433 bogkommentaren 128, U 1960 431/2 S,U 1985 856 S, U 1987 30 H og U 1987 750 S.Om de krav der stilles, hvis det solgte skal bearbejdes af sælger før levering, sevon Eyben: Formuerettigheder 7. udg. 169 ff. Illum: Tingsret 2. udg. 122, 3.udg. ved Vagn Carstensen 186 og 198, Vagn Carstensen: Ting og Sager 2 120ff. Højrup: Ejendomsret 79 f. - Er hovedformålet med en overdragelse at skabesikkerhed, må pantsætningsreglerne iagttages, jf. nærmere Illum: Tingsret 127-32, jf. 3. udg. ved Vagn Carstensen 203 ff., von Eyben: Formuerettigheder 7.udg. 182 ff., Vagn Carstensen: Ting og Sager 2 141 ff. U 1978 880 H (vareranset for tilhørende en tekstilfabrik, der gik konkurs, og ikke et af fabrikkens fi-nancier behersket selskab, som formelt købte råvarer og lod dem forarbejde påfabrikken, men som reelt ingen virksomhed udøvede og kun skulle skabe sikkerhedfor financier'en).Om ejendomsforbehold i forhold til boet se § 58, stk. 3, med noter, U 1995 792refereret i note ad § 72, stk. 1, »tab«, og U 2001 2400 V V (ejendomsforbeholdi stålplader kunne ikke gøres gældende over for køberens konkursbo, da afregningaf pladerne skete uafhængig af deres anvendelse i produktionen og da sælgerenikke førte kontrol med, hvornår pladerne blev anvendt;; da der var tale om en op-hørende sikkerhedsret, måtte opretholdelse af ejendomsforbeholdet kræve, at desædvanlige garantier ved konsignationssalg var iagttaget).Penge, som tilhører tredjemand, og som skyldneren havde pligt til at holde adskiltfra sine egne og faktisk har holdt adskilt, må efter omstændighederne udleveresden berettigede, se herved U 1997 26 V (døgnboksindbetalinger foretaget indenen andelskasses konkurs med henblik på indsættelse på virksomheds konto måtteanses for at tilhøre andelskassens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, davirksomheden ikke efter indbetalingerne havde haft mulighed for at råde overbeløbene uden andelskassens mellemkomst). Dette gælder specielt for advokatersklientkonti, idet klientmidlerne betragtes som udgørende et separatbo i advokatenskonkursbo. Om advokaters klientkonti, se Axel H. Pedersen: Indledning til ad-vokatgerningen II, 2. udg. 202 ff. og U 1949 691 og Adv 1970 117. Endvidereer separatistkrav anerkendt i tilfælde, hvor stjålne penge var i tyvens besiddelse,



jf. U 1944 216 og U 1991 467 V. Se endvidere U 1995 306 V (sikkerhedsrettenvar bevaret trods svigagtig udbetaling, da beløbet ved politiets foranstaltning vartaget i bevaring hos modtagerens far og var behørigt individualiseret og identifi-ceret). Har skyldneren haft værdipapirer i håndpant, og pantsætter han dem ube-rettiget til tredjemand, som i kraft af reglerne i gældsbrevsloven vinder ret overpapirerne, har den oprindelige pantsætter og ikke boet ret til papirerne eller, hvisden sidste panthaver foretager realisation, til nettoprovenuet, jf. U 1927 21 H, U1928 11 (her havde skyldneren sammenblandet værdipapirerne med andre, mensenere udskilt en post af samme størrelse som pantsætterens og selv pantsat dennepost). Om analog anvendelse af kommissionslovens § 57, stk. 2, på en salgsagent,se U 1977 502 H. Se endvidere U 1997 762 H (bank anset som separatist i vekse-lererfirmas konkursbo for så vidt angik udenlandske aktier, som firmaet havdekøbt for banken og indlagt i firmaets samledepot hos børsmæglerselskab, og sombanken i medfør af kommissionslovens § 53, stk. 2, havde ejendomsret til, dadepotet ikke indeholdt tilsvarende aktier tilhørende vekselererfirmaet selv;; udta-gelse af aktierne kunne ske i overensstemmelsemed vekselererfirmaets bogføring,jf. værdipapirhandellovens § 6, stk. 3 og 4).Aktiver, der tilhører skyldneren, men ikke er genstand for udlæg, jf. § 36, udleverestil skyldneren. Om separatistkrav og skifterettens kompetence til at påkende så-danne krav se J.A. Andersen JUR 1987 110-112. Se endvidere U 2001 2182 Ø(kære af skifterettens beslutning om at genoptage sag mod anpartsselskab efteroplysninger om, at selskabet havde erhvervet en fast ejendom, afvist, da kærendeskrav på ejendomsretten til ejendommen, der var inddraget under konkursbehand-lingen, skulle gøres gældende mod boet, jf. § 82, jf. § 242).

(434) Dvs. at han enten vidste eller burde have vidst, at tredjemand havde en ret tiltingen. Ejendomsforbeholdssælgeren og andre rettighedshavere kan gennemStatstidende gøre sig bekendt med, om besidderen af tingen bliver erklæret kon-kurs. Udløber anmeldelsesfristen, uden at ejendomsforbeholdssælgeren har rettethenvendelse til boet, vil det ofte være udtryk for, at han ikke i rimelig udstrækninghar udfoldet bestræbelser for at få sin fordring betalt og holdt øje med salgsgen-standen. For at køberen kan være sikker på at få sin ret, må dennes beskyttelseimidlertid gælde mod alle tidligere rettigheder, således også i det ikke megetpraktiske tilfælde, at tingen viser sig at være stjålet af skyldneren.

(435)Kan rettighedshaveren antageliggøre, at kurator har udvist uforsvarlig adfærdenten ved at sælge, skønt han burde have været klar over, at boet var uberettigethertil, eller ved den måde, hvorpå salget er foretaget, har han dog erstatningskravmod boet (og eventuelt mod kurator personlig). Det må ganske afhænge af tingensbeskaffenhed og værdi, hvad der kræves til salg på forsvarlig måde. Sker salgetved auktion, må denne være forsvarligt bekendtgjort, og drejer det sig f.eks. omværdifulde kunstgenstande, må auktionen ske ved et firma, der særligt beskæftigersig hermed. Salget kan også ske underhånden. Det må ofte kræves, at kurator harindhentet eller søgt at indhente flere tilbud eller f.eks. har averteret genstandentil salg på hensigtsmæssig måde. Det kan efter omstændighederne være påkrævetat lade salg underhånden ske ved ejendoms- eller varemægler. I det hele må kra-vene være de samme som normalt stilles til kurator, når boets ting skal sælges.

(436) Sammenhold købelovens §§ 34 og 35. Boets pligt til at varetage den ukendteejers interesse er mere vidtgående end sælgers forpligtelse over for køber,Komm656.

(437) U 1983 1124 Ø (efter at landsretten havde tilsidesat en beslutning, som skif-teretten under det midlertidige bostyre havde truffet om salg af et bryggeri, somtredjemand hævdede at have købt, foretog kurator gensalg i medfør af § 84.Denne beslutning blev tilsidesat i medfør af § 128 (nu § 127), da betingelsernefor salg i medfør af § 84 ikke var opfyldt).

(438) Boet står for tvangsauktioner over skyldnerens aktiver inklusive pantsattegenstande bortset fra håndpanter, jf. § 91, medmindre andet aftales, jf. J.A. An-dersen JUR 1978 139 ff. En inden konkursen begæret tvangsauktion bør kunaflyses, hvis de berørte panthavere kan forventes at give samtykke til et salg i frihandel. Vil kuratorikke give samtyke til auktionen, må auktionsagen sluttes, U2010 1230 Ø. U 1982 497 Ø (auktion nægtet fremmet uanset samtykke fra kurator,da panthaver ikke havde foretaget udlæg i ejendommen). U 1990 710 Ø (tvangs-auktion ophævet, efter at der var indtrådt konkurs mellem 1. og 2. auktion, idetdet antoges, at boet kunne modsætte sig gennemførelsen af auktionen, indtilejendommen var endelig bortsolgt ved hammerslag. Dette gælder også, selv om

der er indgået hammerslagsaftale, jf. U 2009 871 Ø). U 1994 921 V (det følgeraf § 85, stk. 1, jf. § 90, at afsigelse af konkursdekret suspenderer 1-års fristen efterrpl § 526, stk. 4, for alle udlæg, der på dette tidspunkt ikke er bortfaldet, og at enauktionsbegæring alene afbryder forældelsesfristen for auktionsrekvirentens udlægog ikke har suspensiv virkning for andre udlæg) og U 1998 1192 S (tilsvarendeafgørelse vedrørende forældelse af underpanteret i løsøre).

(439) Reglen angår det tilfælde, at boet på grund af ukendskab til en berammettvangsauktion eller anden fejltagelse ikke har givet vedkommende fogedret ellerauktionsholder meddelelse om konkursen. Har en køber fået hammerslag påauktionen, finder tilsvarende regler anvendelse, som hvor skyldneren efter kon-kursens indtræden har disponeret i strid med konkursboets ret. Er konkursen be-kendtgjort i Statstidende, eller er ved tvangsauktion over fast ejendom konkursenblevet tinglyst på ejendommen, vinder erhververen ingen ret. Er dette ikke sket,beror hans stilling på, om han under auktionen har været i god eller ond tro medhensyn til konkursen. Prøvelsen af disse spørgsmål vil i reglen bedst kunne skeunder sædvanligt søgsmål mod erhververen i første instans. Får boet medholdunder et sådant søgsmål, kan det ved forevisning af dommen begære auktionenophævet af fogedretten. - Måske kan boet også efterfølgende godkende en afholdttvangsauktion, jf. stk 1.

(440) Formålet med fristen på 6 måneder er at give boet mulighed for at søgenavnlig en fast ejendom solgt underhånden. Mulighederne herfor understøttesved tinglysningslovens § 42 b, nr. 5, hvorefter pantebreve ikke forfalder pgakonkurs. Dette medfører også, at tvangsauktion efter 6 måneders forløb i almin-delighed kun kan forlanges, hvis pantebrevet er misligholdt. Hvis mulighedernefor at sælge ejendommen ikke kan antages at forbedres, kan panthavere også inden6-månedersfristens udløb anmode skifteretten om i medfør af § 127 at pålæggekurator at stille ejendommen på tvangsauktion. Også en udlægshaver kan forlangetvangsauktion, jf. § 90.

(441) Boet bør i det sædvanlige tilfælde, hvor panteretten også omfatter indtægteraf pantet, drive ejendommen for panthavernes regning. Der må udarbejdes etsærligt regnskab for ejendommens administration. Der kan her blandt indtægterneblive tale om beregnet leje for boets brug af ejendommen og blandt udgifternekun sædvanlige driftsudgifter, herunder administrationshonorar, men ikke anlægs-udgifter, se U 1986 549 S og U 1988 267 S. Regnskabet må i øvrigt udarbejdespå lignendemåde som en refusionsopgørelse ved ejendomssalg. Viser regnskabetoverskud, må dette tilfalde de panthavere, som har pant også i indtægterne, efterderes rækkefølge i prioritetsordenen. Renterne af en evt. panthaverkonto tilfalderligeledes panthaverne, jf. U 1983 276 S. Har bestyrelsen givet underskud, skaldette bæres af den, som overtager pantet på auktionen, jf. stk. 2, sædvanligvisreguleret på den måde, at ejendommen stilles til auktion med forpligtelse for kø-beren til at overtage underskuddet uden for budsummen. Dette vil betyde, atbudsummen bliver så meget desto mindre, og dette går ud over den panthaver,der er stillet således i prioritetsrækken, at han herved kun får delvis eller slet ingendækning. Kun hvis alle panthavere får fuld dækning, vil virkningen af underskud-det blive, at boets udbytte af auktionen formindskes. På auktionenmå underskuddetangives, i hvert fald med et størstebeløb, jf. princippet i rpl § 569, stk. 1, ogtvangsauktionsvilkårenes post 6 B. Komm 664 ff.Om opgørelse af overskud og underskud, se J.A. Andersen JUR 1981 254 ff.og om regnskaber i henhold til § 87, samme U 1984 B 300 ff. og U 1996 1106Ø (efterbetaling af varmebidrag indgik til opfyldelse af lejernes forpligtelser overfor udlejer, jf. lejelovens § 36, stk. 3, hvorfor de vedrørte driften og måtte henreg-nes til ejendommens indtægter;; indbetalingerne omfattet af panteretten), U 1998539 Ø (normale ejerforeningsbidrag, jf. ejerlejlighedslovens § 6, der forfaldt efterkonkursen, skulle ikke holdes uden for regnskabet ved konkursboets administrationaf ejerlejlighed for panthavers regning), U 2007 1203 H (i tilfælde, hvor indeha-veren af en ejerlejlighed er erklæret konkurs, skal bidrag til ejerforeningen, somforfalder i tiden efter konkursdekretets afsigelse, som udgangspunkt medtages ipanthaverregnskabet efter konkurslovens § 87, stk. 1 og 2. Dette gælder også bi-drag vedrørende efterbetaling for varme, der ikke er af en sådan særlig karakter,at der er grundlag for at fravige udgangspunktet) samt U 2012 1710 H (graveafgiftikke omfattet af ejendommens pant).

(442) U 1995 705/2 Ø (fællesudgift vedrørende skyldners ejerlejlighed vedrørendetiden fra konkursdekretets afsigelse og til tvangsauktion pålagt auktionskøber



uden for budsum), se kritisk hertil Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen U 1996B 7 ff. U 2008 1463 Ø (da en anden auktion over en fast ejendom var gennemførtsom en misligholdelsesauktion og ikke på begæring af boet eller med detssamtykke, jf. konkurslovens § 85, stk. 1, kunne udgifter, som boet havde afholdttil undersøgelse af realisationsmuligheder ikke medtages i størstebeløbet udenfor budsummen). Se på den anden side Fm 2010 302 (udgifter til kurator samt tilekstern administrator godkendt som post i størstebeløbet for en udlejningsejendompå tvangsaktion, rekvireret af boet).

(443)Omkostningerne ved realisation af pantsatte aktiver ville ellers helt eller delvisudtømme boets masse til fordel for panthaverne og på de øvrige kreditorers be-kostning, se BS bet 57. U 1995 134 V (stadfæstelse af tvangsauktion over ejen-dom, der blev bortsolgt ved alternativt opråb, hvorefter »omkostningerne udenfor budsummen indsættes i prioritetsrækkefølge, og således at hvis der afgivesbud, skal der uden for budsummen udredes rekvirentomkostninger«. Omkostnin-gernemåtte derfor betales af den, som overtog ejendommen på tvangsauktionen).

(444) U 2011 3006 V (efter at have indgivet begæring om tvangsauktion solgte ku-rator en byggegrund til en panthaver. Det var et vilkår - som panthaveren accep-terede under protest - at panthaveren skulle betale et panthavervederlag på 40.000kr. Rekvirentsalæret ved en gennemført tvangsauktion blev skønnet til 46.500 kr.Aftalen blev ikke tilsidesat). Se også Jan Staal Andersen U 2012 B 244-48.

(445) Jf. rpl § 575. I reglen vil en panthaver overtage ejendommen på auktionen,hvis ingen andre vil byde. Der er ingen regler om, hvorledes der skal forholdesmed ejendomme, som ingen vil overtage. Så længe konkursbehandlingen vedvarer,kan ejendommen ikke tages til brugeligt pant efter rpl kap. 54, jf. § 31, stk. 4.

(446) Jf. rpl § 538 b.(447) Jf. derimod rpl § 553, hvorefter auktionskøberen ved tvangsauktion over løsøreindbetaler til fogedretten, og § 570, stk. 2, hvorefter det samme kan bestemmesfor fast ejendom, hvis der er uenighed om, hvem der skal fyldestgøres af auktions-summen, eller i hvilken rækkefølge fyldestgørelsen skal ske. Oftest vil en tvistom beløbets fordeling bedst kunne løses i forbindelse med fordringens prøvelsei boet. Er der ikke givet møde for boet under auktionen, må fogedretten, når ku-rator skal modtage auktionsbeløbet, give underretning om buddet og om det, derer fremkommet vedrørende de fordringer, som muligvis kan få hel eller delvisdækning gennem buddet. Er der spørgsmål om fordeling af auktionssummenmellem flere, må kurator udarbejde et udkast til fordelingen, og tvistigheder måafgøres af skifteretten. U 1984 45 H: Indsigelse mod størrelsen af administrations-udgifter, som i medfør af § 87 var fradraget i overskuddet ved boets bestyrelseaf en fast ejendom, skulle påkendes af skifteretten. Derimod kan størrelsen af etunderskud vistnok ikke fastsættes af skifteretten, Komm 666.

(448) Efter § 90, stk. 1, bortfalder ved konkursen udlægshaverens adgang til atholde tvangsauktion både over fast ejendom og løsøre, uanset om han måtte havedette i sin besiddelse, og til at inddrive udlagte fordringer ved inkassator, jf. rpl§ 558. Derimod kan den, der har et aktiv i besiddelse i kraft af tilbageholdsret,søge sig fyldestgjort ved tvangsauktion. Se U 1994 921 V refereret i note ad §85, stk. 1.

(449) Boets inddrivelse af fordringer behøver ikke ske efter reglerne i rpl § 558,men kurator kan uden særlig autorisation foretage inddrivelsen, jf. herved § 110,stk. 1.

(450) Forudsætningen herfor er, at panteretten er gyldigt stiftet, at der ved fornødensikringsakt er beskyttelse over for konkursboet (se herved U 2000 725 Ø), og atretten ikke omstødes. Se Heidmann og Sinding U 1989 B 393 om individuali-sering ved håndpant i løsøre. Efter rpl § 538 a kan panthaveren kun lade pantetbortsælge ved tvangsauktion. Børsnoterede værdipapirer sælges dog ved en vek-selerer eller et pengeinstitut, og pantsatte fordringer kan inddrives af panthaveren,efterhånden som de forfalder. Andre fyldestgørelsesmåder kan aftales. § 538 a,stk. 2, indeholder ufravigelige regler om varsling af pantsætter inden realisation.

(451) Bestemmelsen anses for analogt anvendelig på tilbageholdsret, Bet II 178.(452) Indføjet ved L 2005 560. En panthaver i fordringer er efter stk. 1 separatistog kan dermed fyldestgøre sig i de pantsatte fordringer efter rpl § 538 a.Reglen sikrer, at underpant i fordringer efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr.1, og § 47 d ligestilles hermed, således at panthaveren for så vidt angår panteretteni udestående fordringer anses for separatist.

(453) Ophævet ved L 1996 385. Reglen indeholdes nu i dødsboskiftelovens § 71.

(454) Bestemmelsen omfatter massekravene. U 1995 924 V (den omstændighed, atentreprenørs konkursbo indtrådte som sagsøgt og adcitant i verserende sag omerstatning for mangler ved en solgt ejendom, hvorved boet blevmellemledmellembygherren og de adciterede underentreprenører, kunne ikke medføre, at erstat-ningskravet, der var opstået mod entreprenøren før konkursen, skulle fyldestgøressom massekrav).

(455)Under dette punkt falder navnlig de udgifter, som en kreditor har haft til beta-ling af afgift for indgivelse af konkursbegæring, og til eventuelt advokatsalær formedvirken hertil. U 1982 906 V (da det krav, som rekvirenten rejste, angik om-kostninger, der måtte anses for rimelige og sædvanlige ved konkursens indtræden,blev det anerkendt som massekrav i henhold til § 93, nr. 1).Der er adgang til at medtage omkostninger ved flere konkursbegæringer, idet detellers vil komme til at bero på tilfældigheder, hvilken konkursrekvirent der vil fåfuld dækning for sine omkostninger. Skifteretten kan dog afslå at medtage udgifterved indgivelse af en begæring, der åbenbart har været helt overflødig eller i øvrigtubegrundet, idet disse udgifter ikke kan betragtes som omkostninger ved konkur-sens indtræden, se J.A. Andersen Fm 1980 94.

(456) Herunder honorarer (jf. herved U 2000 1229 V), bekendtgørelsesudgifter ogvurderingsudgifter. Det er formentlig kun disse omkostninger, konkursrekvirentenhæfter for i medfør af § 27, stk. 1, Komm 679 (og en virksomhedspanthaver, jf.§ 27, stk. 4 og 5).

(457) Herunder falder krav efter de aftaler, som boet har indgået eller er indtrådt iefter reglerne i kapitel 7, herunder også vederlag for tiden fra konkursdekretetsafsigelse, til boet afgiver erklæring, om det vil indtræde i en lejekontrakt, ellerfor arbejde udført for boet, jf. §§ 62 og 63. Massekrav er også krav mod boet ianledning af boets dispositioner over tredjemands ting, jf. §§ 83 og 84 og U 20031499 H (ejendomsforbehold ifølge NL 92 i individuelt fremstillet skibsgear, derved køberens konkurs endnu ikke var indføjet i skibet, var gyldigt taget og kunnegøres gældende over for konkursboet;; kravet på købesummen var massekrav, daboet havde indføjet gearet i skibet og solgt dette), samt erstatningskrav som følgeaf boets virksomhed. Bøder, som pålægges boet på grund af bostyrets optræden,f.eks. for overtrædelse af næringslovgivningen, sagsomkostninger, som pålæggesboet under de retssager, som det har ført, eller i anledning af krav, der er gjortgældende i boet, og renter af massekrav, for så vidt sådanne efter almindeligeregler er påløbet, er massekrav. Disse omkostninger er ikke omfattet af sikker-hedsstillelsen efter konkursloven § 27, jf. J.A. Andersen Fm 1980 98.Skyldnerens handlinger afføder normalt ikke massekrav, medmindre han handlermed udtrykkelig eller stiltiende fuldmagt fra boets bestyrelse, jf. også § 94, stk.2. U 1971 276 H (skyldneren, der var fisker, havde undladt at fjerne nogle bund-garnspæle, der var opsat før konkursen;; Fiskeriministeriets krav på dækning afudgifter til at fjerne pælene efter konkursen var ikke massekrav, da boet ikkehavde fortsat skyldnerens virksomhed eller på anden måde pådraget sig en selv-stændig forpligtelse), U 1982 982 S (vægtafgift, der forfaldt under behandlingenaf et selskabs konkursbo, anset som massekrav), se tilsvarende U 1996 359 V(om en fysisk persons konkursbo) og hertil Ulrik Rammeskow Bang-PedersenU 1996 B 7 f. og Løvstrup Jensen U 1996 B 117 f. U 1967 851 V (boet havdegivet møde i en retssag, der var anlagt før konkursen, og bestridt det rejste kravseksistens eller størrelse, sagsomkostningerne var i hvert fald under disse omstæn-digheder massekrav), U 1968 930 S (udgifter til syn og skøn udmeldt før konkur-sen ikke massekrav). U 1972 847 S (sagsomkostninger i sag mod aktieselskabslikvidationsbo ikke massekrav i boet, da sagsøgeren før sagsanlæg burde havekonstateret, om likvidator ville bestride kravet). U 1977 991 S (boet havdemeddelt,at det ikke indtrådte i en verserende sag, men gav alligevel møde og påstod frifin-delse, sagsomkostningerne massekrav). U 1979 209 S (uanset at likvidation varindtrådt under en sags anke til H, blev det pålagt boet at udrede omkostningersåvel ved LR som ved H som massekrav, da hele det pålagte omkostningsbeløbmåtte anses som gæld, pådraget boet under dets behandling). U 1994 202 V, sesidste note ad § 94, nr. 2. U 1994 402 V (Indskydergarantifonden må i relationtil dækning af de konti, der nævnes i indskydergarantifondslovens § 3, stk. 2,rettelig anses for kautionist for en bestemt del af en kundes krav. Ved indfrielseopnår Indskydergarantifonden fuld anmeldelsesret, jf. § 47, og da regreskravetmå anses opstået samtidig med kontoens oprettelse, er det som udgangspunkt etsimpelt krav. Da der efter indskydergarantifondsloven alene er tillagt Indskyder-



garantifonden adgang til at indtræde i kundens krav, men ikke adgang til dækningaf regreskravet i eventuel indbetaling fra kunden, og da en kunde har krav påkonstant opfyldelse af en selvpensioneringskonto, kan heller ikke konkursretligeregler, herunder § 44, jf. § 42, medføre, at anmelderens krav er et massekrav, jf.§ 93, nr. 3). U 1995 925 V (et byggeanpartsselskabs konkursbo var indtrådt i enretssag, som en bygherre havde anlagt inden konkursen og havde fået medholdi selskabets krav mod underentreprenører. Bygherrens erstatningskrav mod sel-skabet ikke anset som massekrav, hvilket derimod gjaldt de pålagte sagsomkost-ninger). U 2005 181 H (omkostninger ved etablering og opretholdelse af en ga-ranti, som en selvskyldnerkautionist havde måttet stille i forhold til konkursbo,skulle betales af dette som massekrav).

(458) Undtagelsen blev f.s.v. angår indkomstskat for selskaber og fonde indsat vedL 1991 363. Hermed blev grundlaget fjernet for at indrømme fortrinsstilling ikonkursboet for krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen, og som efterden tidligere retstilstand skulle fyldestgøres som massekrav, se U 1984 682 Ø.Ved L 1996 1223 blev undtagelsen udvidet til at omfatte krav på indkomstskat iinsolvente dødsboer. Reglen vedrører kun krav på indkomstskat, der direkte på-lignes skyldneren, dvs. dødsboet. Krav på f.eks. A-skat af løn til personale, somer ansat af boet, og for hvilken indeholdelsespligten følgelig er opstået efterskifterettens beslutning om insolvensbehandling, er således som hidtil stillet sommassekrav i boet. Kravene har herefter alene status som simple krav, der skalfyldestgøres på linje med andre kreditorers krav, jf. § 97.Det må dog antages, at krav på selskabsskat, der opstår efter konkursen, kunundtagelsesvist kan forekomme, da konkursboer efter konkursskattelovens § 14må antages sjældent at blive skattepligtige.

(459) Ordet »anden« præciserer, at omkostningen ikke kan være omfattet af dennebestemmelse, hvis de er af en art, der falder under nr. 1.

(460) Fortsættes skyldnerens virksomhed med rekonstruktørens samtykke, er deheraf følgende udgifter formentlig omfattet af § 94, nr. 2, se Poul Sørensen JUR1986 498, Heiberg m.fl.: Rekonstruktionsret 108, Komm 570 og praksis efterden tidligere regel om samtykke fra tilsynet: U 1984 869 Ø (bidrag til Arbejdsgi-vernes Elevrefusion omfattet, uanset udskillelse af en del af virksomheden havdefundet sted). U 1985 219 V (udgifterne til en maskinstation for mejetærskningomfattet, da tilsynet stiltiende havde godkendt bestillingen). U 1986 197 V (ve-derlag for læder, leveret under betalingsstandsningen og indgået i produktionen,anset for omfattet af § 94 nr. 1, jf. 16 c, stk. 2). U 1986 369 V (moms af salg afen maskine i betalingsstandsningsperioden anset for omfattet af § 94, nr. 2). OmU 1986 369 V seMargrethe Nørgaard og Niels Ørgaard U 1986 B 406-407og U 1987 B 119-120 samt Lars Buhl U 1986 B 47-48. U 1981 219 H (fælles-udgifter i betalingsstandsningsperioden for selskabets ejerlejligheder ikke omfattetaf § 94, nr. 2), U 1994 202 V (krav om erstatning for mangler ved fast ejendom,solgt mens afgørelse om konkurs var udsat, hverken omfattet af dagældende §24, jf. § 16 c, § 93, nr. 3, eller § 94, nr. 2).

(461) Nr. 3 omfatter kun likvidation efter reglerne om likvidation af solvente aktie-selskaber og anpartsselskaber, jf. selskabslovens §§ 217-230.

(462) Jf. retsafgiftslovens §§ 28 ff. Efter denne skal der svares afgift i boer, detsluttes i medfør af § 143. Da der i disse boer alene er hel eller delvis dækning til§ 93-krav, er det formentlig en lapsus. Retsafgiften i en retssag, som boet haranlagt, er massekrav efter § 93, nr. 3. Se Komm 689.

(463) Se Ørgaard: Konkursret 189 ff., Komm 689 ff., Bo von Eyben og PeterMøgelvang-Hansen: Kreditorforfølgning 383 ff., Helene Amsinck Boie ogDorte Thyrring i Adv 2001 16-19 (om lønmodtageres stilling ved konkurs,herunder stillingen for krav, der kan henføres til en tidligere betalingsstandsnings-periode) samtBoLauritzen: Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksom-hedsophør 160 ff.

(464) Herunder også fri bolig og kost, som omsættes til pengekrav, jf. § 40, stk. 1,tantieme, provision, diæter, som ikke blot skal dække positive udgifter, samtformentlig gratiale, som udbetales regelmæssigt og fast og efterløn. U 1979 599S (krav på kørselsgodtg. ikke priviligeret). U 1980 574 S (en arbejdsgivers andelaf præmien til en individuel pensionsforsikringsordning for den ansatte ligestilletmed almindelig løn). U 1984 21/1 H (krav på den del af lønnen, som arbejdsgive-ren efter ønske fra de ansatte skulle afregne til dækning af fagforeningskontingent,var privilegeret). U 1984 1129 S (krav på manglende indbetaling af bidrag til

social fond ikke privilegeret). U 1986 65 V (de ansattes krav på andel i overskudi reservefond fandtes privilegeret i arbejdsgivers konkursbo). U 1998 678/2 H(tilsvarende afgørelse). U 1993 354 Ø (eksportchaufførs udetillæg ikke omfattetaf lønprivilegiet, da det tilsigtede at modsvare de gennemsnitlige faktiske udgiftertil fortæring og overnatning mv). U 2000 1909 Ø (skattepligtig del af dagpen-ge/diæter anset for arbejdsvederlag, mens en skattefri godtgørelse, modsvarendefaktiske udgifter, var simpelt krav). U 2005 1752 H (kompensationskrav somfølge af en konkurrenceklausul ikke omfattet af lønprivileriet). U 2006 244 H(lastbilchaufførers skattefri rejsegodtgørelse ikke anset for løn eller andet vederlagomfattet af bestemmelsen).A-skat af løn udbetalt før konkursen er simpel fordring, og det samme gælder,hvor arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat i øvrigt opstod før konkursen,selv om lønnen da ikke var udbetalt), jf. U 1977 226 S (feriegodtgørelsen for1973 skulle være indeholdt senest 31. december 1973, konkurs indtrådt 1. marts1974, skattevæsenets krav var simpel fordring). Er pligten ikke opstået før kon-kursen, og udbetaler konkursboet løn for tiden før konkursen, må skattevæsenetskrav behandles på samme måde som massekrav, U 1975 27 H (kommenteret afTrolleU 1975 B 105). Dette gælder også, hvor der kun kan udbetales en dividendeaf lønnen, men A-skattens størrelse retter sig da efter det udbetalte beløb. A-skatskal naturligvis også indeholdes i løn for arbejde for boet. 6-månedersfristen ikildeskattelovens § 46, stk. 2, fra lønkravets erhvervelse til indeholdelsen er ikkeanvendelig på et konkursbo. SKATs krav opstået ved lønindeholdelse eftergældsinddrivelseslovens § 13 er privilegeret på samme måde som lønkrav, U1976 805 S. U 1990 652 V (krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter enarbejdsulykke ikke omfattet af § 95, stk. 1, eller analogien heraf). U 1995 89 Ø(godtgørelse i henhold til virksomhedsoverdragelseslovens §§ 3 og 4 samt Hoved-aftale mellem DA og LO § 11, stk. 1 - fordi kurator i et konkursbo i forbindelsemed overdragelse af boets virksomhed havde opsagt to tillidsfolk - anset for om-fattet af konkursprivilegiet efter § 95). U 1995 381 Ø (beløb til kursusudgifterog lignende og et omregnet beløb for optjente dage til deltagelse i efteruddannelseanset som et tilskud til lønnen, der ikke blot skulle dække positive uddannelses-udgifter, hvorfor ydelsen var omfattet af »løn eller andet vederlag«), men ander-ledes U 2000 46 H (overenskomstmæssigt krav på, at arbejdsgiveren afsatte etårligt beløb pr. fuldtidsansat til dækning af udgifter til studierejser, kurser mv.,var ikke krav på løn og andet vederlag). U 1996 172 Ø (da jubilæumsgratialehavde været udbetalt til alle ansatte i selskabet efter fast og langvarig praksis, ogudbetalingen alene var baseret på ansættelsesforholdets varighed, således at denansatte i nogen tid forud for jubilæumsdagen med rimelighed kunne anse udbeta-lingen for en påregnelig ydelse, måtte gratialet sidestilles med løn og andet veder-lag). U 1998 561 H (angivelse på lønsedler af, at en del af lønnen var »skattefrigodtgørelse«, var alene en skattebetinget opdeling af lønmodtagernes arbejdsind-komst, som var godkendt af skattemyndighederne;; hele det optjente beløb skullederfor anses for løn omfattet af § 95, stk. 1, nr. 1). U 1998 1429 Ø (krav på indi-viduelt beløb til efteruddannelsen uden tab af lønindkomst kunne ikke sidestillesmed krav på løn eller andet vederlag).Om betydningen af henstand, se U 2000 1745 H (lønkrav er sikret privilegium,selv om lønmodtageren har givet henstand med lønudbetalingen, og selv omlønmodtageren først på et sent tidspunkt i 6-måneders-perioden tager skridt til atinddrive løntilgodehavendet).

(465) Herved sigtes til den samme personkreds, som var omfattet af den tidligerebestemmelses ord »tjenende«. Virksomhedens egentlige ledere eller den, som ihovedsagen har arbejdet selvstændigt uden personligt underordnelsesforhold, harikke privilegium,Gomard: Skifteret 2. udg. 155, Carlsen: Dansk funktionærret7. udg. 46 ff. Sml. også funktionærlovens § 1 og ferielovens § 1. Således er enaktieselskabsdirektørs lønkrav normalt ikke privilegeret, og det samme vil gældepersoner, der på lignende måde arbejder selvstændigt. Det er stillingens reelleindhold og ikke titlen, det kommer an på. Om lønprivilegium for direktører seAxel Grove U 1983 B 287-291 samtWerlauff og Schaumburg-MüllerU 1994B 319 ff. U 1981 21 H (direktørs lønkrav), U 1981 202 S (forretningsførers løn-krav), U 1984 14 H (direktørs lønkrav), U 2000 982 Ø (direktør for skibsværftanset for at være en del af den øverste ledelse), og U 2000 2283 H (Lønmodtager-nes Garantifond var ikke afskåret fra en selvstændig prøvelse af, om administre-rende direktørs lønkrav var omfattet af § 2 i lov om Lønmodtagernes Garantifond,



uanset at direktøren - i en sag, hvor Garantifonden ikke var part - havde fået domfor, at kravet var privilegeret;; lønkravet var ikke fortrinsstillet, uanset at direktørenkun i begrænset omfang varetog sædvanlige direktørfunktioner, menmest beskæf-tigede sig med arbejde, som ikke var sædvanligt for en administrerende direktør),U 2003 2246 Ø (A, der var daghøjskoleleder, varetog såvel formelt som reeltskolens daglige ledelse. A havde under ansvar over for bestyrelsen det pædagogi-ske og administrative ansvar for skolen. Herunder var A ansvarlig for udarbejdelseaf kursusplaner, forslag til virksomhedsplaner og budgetter. A havde kompetencentil at ansætte og afskedige medarbejdere, som ikke havde ledelsesfunktioner. Ioverensstemmelse med A's ansættelseskontrakt kunne A selv tilrettelægge sinarbejdstid under fornødent hensyn til beslutninger truffet af bestyrelsen, og Ahavde ingen fast defineret arbejdstid. Det måtte lægges til grund, at bestyrelsenikke havde gjort nogen indskrænkning i A's ledelseskompetence iflg. ansættelses-kontrakten og den vedtagne kompetancefordelingsplan. A's stilling fandtes herefterat have været af en sådan karakter, at A's krav på løn og erstatning for løn mv.ikke var omfattet af konkurslovens § 95. Lønmodtagernes Garantifond blev derforfrifundet for at dække A's krav), U 2011 1937 Ø (en direktør, der efter bevisførel-sen både formelt og reelt havde varetaget den daglige drift, havde ikke privilegium)og U 2012 1898 V (en økonomichef var ikke medlem af selskabets bestyrelse,og han var ikke medejer af selskabet eller af forbundne selskaber. Han deltog ibestyrelsesmøderne, som han udarbejdede referater af. Ifølge referaterne havdehan ikke afgørende indflydelse på bestyrelsens beslutninger. Han var ikke en delaf den øverste ledelse og havde derfor privilegium for sit krav).U 1980 997 H (en sceneinstruktør, en koreograf og en scenograf, som af et tilopførelse af et enkelt stykke stiftet teaterselskab var antaget hertil mod et éngangs-honorar, havde været undergivet teaterledelsens instruktioner såvel økonomisksom - i hvert fald i vidt omfang - kunstnerisk. Honorarkravene var derfor privile-gerede).Mht. repræsentanter vil det være afgørende, om den pgl. er underkastet arbejdsgi-verens direktiver, eller om han har en helt fri og selvstændig stilling, jf. f.eks. U1971 731 S, U 1978 958 S. Det kan muligvis også have nogen betydning, om hantillige har haft andet arbejde. Ommuligheden for anmeldelse af lønkrav i et andetselskab i samme koncern se U 1980 806 V.

(466) Tilføjet ved L 2009 1265. Ved fornyelsen af overenskomsterne på Landsorga-nisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) område i for-året 2007 aftalte overenskomstparterne, at lønmodtagerne kan opspare op til 7,5% af lønnen på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing.Indestående på en sådan konto kan lønmodtagere under nærmere fastsatte betin-gelser enten få udbetalt i form af løn eller overført til pension. Det følger såledesaf de pågældende overenskomster, at lønmodtagerne kan vælge at få udbetalt in-destående fra Fritvalgs Lønkontoen/den særlige opsparing, når de holder fri iforbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller overenskomstmæssigefridage.Reglen er ikke begrænset til kollektive aftaler om fritvalgsordninger, men omfatterogså tilsvarende opsparingsordninger, der hviler på individuelle ansættelsesaftaler.

(467) Konkursrådet fandt det mest nærliggende at anse indestående på en FritvalgsLønkonto/særlig opsparing for en forudgående aftale om udsat/fleksibel udbetalingaf løntilgodehavende, der således allerede var omfattet af lønprivilegiet i § 95,stk. 1, nr. 1 og 5. Uanset at indestående på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparingi modsætning til almindelig månedsløn mv. ikke udbetales løbende og dermedikke indgår i det daglige underhold for lønmodtagerne og deres familier, fandtKonkursrådet således, at de sociale hensyn, som ligger bag det almindelige løn-privilegium, også gør sig gældende i relation til indeståendet på en FritvalgsLønkonto/særlig opsparing. Som følge af den tvivl, der kunne være om ordningensplacering i konkursordenen, fandt Konkursrådet imidlertid, at det burde præciseres,i hvilket omfang indestående på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing er omfattetaf lønprivilegiet.Med tilføjelsen præciseres det i overensstemmelse hermed, at lønprivilegiet om-fatter krav på Fritvalgs Lønkonti/særlig opsparing og lignende ordninger, derkræves udbetalt i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretetsafsigelse. Endvidere omfattes beløb, som, selvom det er optjent før konkursdekre-tets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum. Forfaldstidspunktet ersåledes ikke afgørende. Efter retspraksis omfatter § 95, stk. 1, nr. 1, som udgangs-

punkt også krav, der er indtjent før konkursdekretet, men først forfaldet senere.Konkursrådet overvejede på den baggrund, om dette udgangspunkt også omfattertilfælde, hvor det forhold, at kravet ikke er forfaldet inden dekretet, alene skyldes,at kreditor/lønmodtageren ikke har afgivet påkrav. Under henvisning til at ordlydenaf § 95, stk. 1, nr. 1, afgrænser anvendelsesområdet til fordringer, der er »forfaldeti tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse«, fandtKonkursrådet dog, at det måtte antages, at lønkrav mv. - og dermed også indestå-ende på en Fritvalgs Lønkonto/særlig opsparing - næppe kunne anses for omfattetaf § 95, stk. 1, nr. 1, hvis kravet først er forfaldet, efter at konkursen er indtrådt,fordi lønmodtageren først på dette tidspunkt kræver indeståendet udbetalt. Medreglen præciseres det derfor, at privilegiet også gælder i disse tilfælde.Viser det sig, at en del af tilgodehavendet først er optjent efter konkursdekretetsafsigelse, må der på sædvanlig vis ske en periodisering af tilgodehavendet.Reglen omfatter alene indeståender på en fritvalgsordning/særlig opsparing elleren lignende ordning, hvis disse ikke forrentes. Bestemmelsen udelukker enhverform for betaling for den kredit, som arbejdsgiveren har opnået ved, at lønmodta-geren har anvendt ordningen. Også gebyrer mv. er omfattet af kravet om, at ord-ningen ikkemå være forrentet. Virkningen af, at en opsparingsordning er forrentet,er, at hele kravet mister privilegium, medmindre det omfattes af en anden bestem-melse i § 95.Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i de almindelige tidsfrister i § 95, stk.1, nr. 1, for krav, der er krævet udbetalt før konkursdekretets afsigelse. Kravifølge en uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), der er krævet udbetalttidligere end 6 måneder før fristdagen, omfattes således alene af § 95, hvis kraveter forfulgt uden unødigt ophold, jf. § 95, stk. 1, nr. 5.

(468)Både afbrydelse før konkursen og afbrydelse ved, at boet undlader at indtrædei arbejdsaftalen. Er boet indtrådt i kontrakten og senere misligholder denne, erkravet massekrav. Ophæves forholdet lovligt pga. lønmodtagerens misligholdelse,haves intet erstatningskrav. U 1990 652 V (se note ad § 95, nr. 1). U 1993 530Ø (erstatning for uddannelsesforsinkelse ikke omfattet af § 95). U 2000 1901 Ø(en funktionærs ansættelsesforhold er som udgangspunkt ophørt i forbindelsemed, at virksomheden udsættes for lovlig varslet strejke eller lockout, dette måttefastholdes i tilfælde, hvor virksomheden under konflikten blev erklæret konkursog indstillede driften, således at genansættelse ikke var mulig;; krav på løn og fe-riepenge i en opsigelsesperiode var derfor ikke privilegeret).

(469) For hvor lang tid efter konkursen erstatning kan kræves, afhænger i førsterække af det aftalte eller lovmæssige opsigelsesvarsel. Er der aftalt et usædvanligtlangt varsel, kan dette i alm. nedsættes til det sædvanlige varsel, jf. første note til§ 61. Det følger af de almindelige konkursretlige regler, at der i de anmeldte kravfor løn i opsigelsesperiodenmå ske fradrag for indvunden fortjeneste i opsigelses-perioderne, jf. U 1980 4 H og U 1980 861 S. Om opgørelse af funktionærers kravse funktionærlovens § 3 ogU 1972 77H (fortsætter en funktionær arbejdsforholdetmed samme anciennitet hos en køber af virksomheden, kan han ikke kræve erstat-ning efter § 3), jf. U 1984 27 H. Om anvendelse af bestemmelsen i tilfælde, hvoren virksomhed fortsættes under betalingsstandsning, se J.A. Andersen U 1995B 235-236.

(470) Jf. funktionærlovens § 2 b. Arbejdsgiverens økonomiske vanskeligheder erdog gyldig afskedigelsesgrund, jf. Trolle U 1969 B 122, Henrik Karl Nielsen:Funktionærloven 5. udg. 271 f. med henvisninger. U 1985 656 V (godtgørelsefor 1 md.s løn ud over godtgørelseskravet efter § 2 a var privilegeret). U 1973999V (krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a privilegeret i arbejdsgiverskonkursbo). U 1992 436 Ø (godtgørelse i henhold til foreningsfrihedsloven om-fattet af konkursprivilegiet i § 95, stk. 1, nr. 3). U 2002 1038/2 H (krav på 25.000kr. i godtgørelse for ulovlig bortvisning var omfattet af § 95, stk. 1, nr. 3).

(471)U 1997 1502 H (»feriegodtgørelse« skal forstås i overensstemmelse med feri-eloven, hvori der sondres mellem feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg,hvorfor ferietillæg ikke er omfattet af nr. 4, men af nr. 1, jf. U 1978 641 H;; ferie-tillæg er derfor omfattet af beløbsbegrænsningen i § 3 i lov om LønmodtagernesGarantifond). Det krav, som feriefonden har, når lønmodtagerens eget krav erforældet, er ikke privilegeret.

(472) U 1979 758 B (kravet anerkendt, da det var søgt gennemført uden ugrundetophold). U 1981 531 S (kravet ikke anerkendt som privilegeret). U 1986 574 V(kravet ikke privilegeret, da det ikke var søgt gennemført uden ugrundet ophold).



U 1987 570 V (da et forbund, der repræsenterede en bortvist syerske, efter afhol-delsen af et mæglingsmøde 1983-12-16 først 1984-04-10 havde anmodet om af-holdelse af et foreskrevet nyt mæglingsmøde, var kravet ikke søgt gennemførtuden ugrundet ophold). U 1992 436 Ø (kravet anerkendt som privilegeret, uansetstævning først blev indgivet 7 mdr. efter opsigelse, og uanset udlæg først blevforetaget 1 år efter Højesterets dom). U 1993 175 Ø (krav efter funktionærlovens§ 3, stk. 1, fremmet uden ugrundet ophold, da HK ville afvente udfaldet af politi-anmeldelse mod arbejdsgiveren for underslæb. Kravet privilegeret efter § 95, stk.1, nr. 1). U 1994 768/2 Ø (lønkrav ikke privilegeret, da det ikke var gennemførtuden ugrundet ophold - mægling begæret 1989-02-07, opmandskendelse 1991-03-15). U 2002 1038/2 H (sag indbragt efter knap 3 mdr. for faglige udvalg ogderefter for Tvistighedsnævnet, hvis afgørelse forelå efter mere end 1 år. Kravetprivilegeret, da forfulgt uden ugrundet ophold). U 2005 951 H (krav på pensions-bidrag var ikke forfulgt uden ugrundet ophold og havde derfor ikke fortrinsret.Betaling lovet foretaget senest ultimo maj. Da betaling ikke skete, sagsanlæg 8.juni). U 2007 156 H (ansættelsesforhold hævet 2001-08-15. Sagsanlæg 2002-02-07. Bl.a. henset til, at der havde været begrundet tvivl om, hvem der var rettedebitor for kravet, ansås kravet forfulgt uden ugrundet ophold). U 2007 162 H(tilsv. afg.).

(473) Jf. herom § 2 ogKomm 704 ff., der i første række lægger vægt på det økono-miske fællesskab. U 1979 613 (kommanditister tillagt privilegium), U 1982 1187/2Ø (bestyrelsesformand og 20 %-kapitalejer nægtet privilegium).

(474) Skyldnerens nærstående kan nægtes privilegium, når kravet skyldes, at kreditorer nærstående (begunstigelseskriteriet), når kreditor har ladet sin løn indgå ivirksomheden (kreditgivningskriteriet), og når undladelse af lønudbetaling harmedført, at driften har kunnet fortsætte til skade for de øvrige kreditorer (skade-lighedskriteriet), jf. U 2002 1753 H (en mand, hvis ægtefælle var direktør og be-styrelsesmedlem i aktieselskab, hvori hun ejede ca. 70 % af aktierne, og som selvvar bestyrelsesmedlem og ansat som værkfører i selskabet, blev nægtet fortrinsreti selskabets konkursbo for krav på løn m.m. Det måtte være udgangspunktet, athan havde en sådan økonomisk interesse i virksomhedens drift, at det ikke varrimeligt at lade hans krav gå forud for almindelige kreditorer, og der forelå ikkesærlige omstændigheder, som kunne begrunde, at dette udgangspunkt blev frave-get), U 1983 1068 S og U 1985 636 S. Er den nærstående ansat på normale løn-og arbejdsvilkår, og ingen af de nævnte kriterier foreligger, nægtes kravet ikkeprivilegium, jf. U 1981 541 S. Se endv.Komm 705 f. ogBoLauritzen: Lønmod-tageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør 203 ff.

(475)Om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, se lovsamlingensafsnit 10.2.

(476) Jf. bkg 2010 84, hvorefter krav ifølge en uforrentet opsparingsordning(fritvalgsordning) alene omfattes af lønpriviliegiet, hvis der er tale om beløb, somudgør kompensation for fravalgte feriefridage, og beløb som efter den relevantekollektive overenskomst, lokalaftale eller individuelle ansættelsesaftale skal ind-sættes på ordningen, samt beløb, som i henhold til de nævnte aftaler ellers skullevære indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning.Navnlig det forhold, at ordningen også omfatter individuelle fritvalgsordninger,kan indebære en risiko for misbrug ved, at ældre løntilgodehavender, lån og andregældsposter kan søges »kamufleret« som tilgodehavender på en Fritvalgs Løn-konti/særlig opsparing. For at imødegå en sådan risiko i forhold til de individuelleordninger er det i bkg 2010 84 fastsat, at et krav ikke kan opnå lønprivilegium,hvis skifteretten vurderer, at skyldneren (arbejdsgiveren) har indgået aftale om,at der skal ske opsparing af et uforholdsmæssigt stort beløb på en sådan ordningbedømt efter skyldnerens og lønmodtagerens forhold på aftaletidspunktet. Dettesvarer i vidt omfang til § 222 a, stk. 1, om behandlingen af skyldnerens uforholds-mæssigt store indbetalinger på en pensionsordning under en gældssaneringssag.I modsætning til, hvad der gælder efter § 222 a, stk. 1, skal der dog lægges vægtpå både skyldnerens (arbejdsgiverens) og fordringshaverens (lønmodtagerens)forhold på tidspunktet på aftalens indgåelse. Skifteretten skal endvidere ved vur-deringen af, om aftalen vedrører et uforholdsmæssigt stort beløb, ud over beløbetsstørrelse, navnlig lægge vægt på omstændighederne i forbindelse med aftalensindgåelse, herunder om aftalen er kommet i stand på arbejdsgiverens (skyldnerens)foranledning, og om aftalen reelt har til formål at yde arbejdsgiveren en betydeligkredit eller på anden måde alene varetager arbejdsgiverens interesser.

(477) Afdrag må i almindelighed afskrives forholdsmæssigt på den privilegeredeog den uprivilegerede del af varens pris, jf. U 1962 620/2 B, U 1964 293 S ogKomm 675 f.

(478) Selv om afgiften ikke er betalt af leverandøren.(479) Ved L 1996 382 blev reglerne om fortrinsret for visse leverandørkrav på af-gifter ajourført, således at de omfatter en række nyere afgifter, der kan ligestillesmed de afgifter, der i forvejen var omfattet, idet de pågældende afgiftsberigtigendeleverandører i hovedsagen leverer til videresalg. Fortrinsretten omfatter som hidtilikke krav på grundlag af leverancer af afgiftsberigtigende varer, som leveres di-rekte til forbrugeren, f.eks. el, vand og naturgas.

(480) Om anmeldelsesret i interessentskaber se første note ad § 47.(481) Renter, som påløber inden konkursen, har samme stilling som hovedkravet.U 1979 1038 S (renter efter konkursen beregnes fra dagen for hovedkravets an-meldelse, når fordringen ikke tidligere har været rentebærende). U 1989 899 S(provenu ved salg af edb-udstyr, hvori der var udøvet tilbageholdsret, kunne afkreditor primært anvendes til dækning af efterstillede rentekrav i boet). U 20053427 H (krav på renter udgør et accessorium til hovedkravet, således at det vedanmeldelse af en fordring i et konkursbo ikke er nødvendigt samtidig at foretagesærskilt anmeldelse af krav på efterstillede renter;; da kravene hverken var foræl-dede efter § 241 eller prækluderede efter § 134, stk. 2, havde fordringshavernekrav på renter, herunder renter påløbet efter konkursdekretets afsigelse).

(482) Tilføjet ved L 2010 718. Før ændringen blev ingen del af leasingydelsernenormalt anset for at være omfattet af § 98, nr. 1, om krav på renter, som påløberefter konkursdekerets afsigelse, og ydelserne kunne derfor typisk i det hele gøresgældende på § 97-niveau i konkursordenen.Reglen ændrer ikke parternes aftale om leasingselskabets krav i tilfælde afskyldnerens konkurs, men medfører alene, at en del af kravet i konkursretlighenseende efterstilles i konkursordenen.Bestemmelsen omfatter for det første leasingaftaler, hvorefter leasingtageren efteren vis tid er forpligtet til efter leasinggiverens anmodning herom at anvise enkøber af aktivet til en på forhånd fastsat pris (eller eventuelt markedsprisen). Deter uden betydning, om pligten til at anvise en køber bliver aktualiseret, eller omleasinggiveren vælger ikke at anmode leasingtageren om at anvise en køber.Bestemmelsen omfatter ikke købmed ejendomsforbehold. Hvis det efter indholdetaf en »leasingaftale« må antages at have været meningen, at »leasingtageren«skal blive ejer af det »leasede« aktiv, følger det af kreditaftalelovens § 4, nr. 16,at leasingaftalen skal anses som et køb med ejendomsforbehold, der omfattes afkreditaftaleloven, og som således ikke omfattes af bestemmelsen. Se hertil Len-nart Lynge Andersen: Kreditaftaleloven 2010 s. 111 ff.Bestemmelsen omfatter endvidere leasingaftaler, der ud fra en samlet bedømmelsei øvrigt må anses for finansiel leasing. Blandt de momenter, der indgår i dennebedømmelse, er navnlig, om leasingydelserne er beregnet som en amortisationaf det leasedes værdi over leasingperioden, om leasingperioden nogenlunde svarertil aktivets forventede levetid, og om det ved aftalens indgåelse var sandsynligt,at leasingtageren ville erhverve aktivet ved leasingperiodens udløb eksempelvissom følge af en fordelagtig købsret. Der er tale om en samlet konkret bedømmelseaf den enkelte aftale, og det er ikke et krav, at samtlige momenter taler i retningaf finansiel leasing.En leasingaftale, der ikke hjemler pligt for skyldneren til at anvise en køber afdet leasede aktiv, og som heller ikke i øvrigt kan anses for finansiel leasing, om-fattes ikke af bestemmelsen.Bestemmelsen gælder, uanset hvilken type aktiv aftalen hjemler brugsret til. Denfinder således blandt andet anvendelse på leasingaftaler vedrørende fast ejendom,løsøre og immaterialrettigheder. Det praktiske hovedanvendelsesområde er dogformentlig leasing af løsøre.Bestemmelsen omfatter løbende ydelser, der angår perioden efter dekretdagen.Hvis en leasingydelse angår perioden både før og efter dekretdagen, må der fore-tages sædvanlig periodisering af ydelsen. Ydelser, der omfattes af § 93 eller §94, omfattes ikke af bestemmelsen, jf. 2. pkt. Dette kan f.eks. gælde krav på lea-singydelser, der angår perioden under en forudgående rekonstruktionsbehandling,hvor leasingaftalen er videreført efter § 12 o.En ydelse, eksempelvis leasingydelsen eller et administrationsbidrag, anses forløbende og dermed for omfattet af bestemmelsen, uanset om betalingspligten er



afgrænset til leasingperioden. Krav på omkostninger ved tilbagetagelse af detleasede aktiv samt et eventuelt erstatningskrav for leasingtagers beskadigelse afdet leasede er derimod ikke løbende ydelser. Hvis leasingtageren ifølge aftalenskal betale et engangsbeløb ved leasingperiodens udløb for at erhverve aktivet,er dette beløb ikke en løbende ydelse. Hvis de løbende leasingydelser krævesindfriet før tid, eksempelvis i forbindelse med en tilbagetagelse af det leasedeaktiv, og i den forbindelse opgøres til ét samlet beløb, sidestilles beløbet imidlertidmed løbende ydelser.Bestemmelsen omfatter ikke den del af de løbende ydelser, som fordringshaverenkan godtgøre må sidestilles med afdrag. For at løfte denne bevisbyrdemå leasings-elskabet redegøre for, hvordan den løbende leasingydelse er beregnet, herunderhvilken kreditrentesats der er anvendt. Leasingselskabet må endvidere - ud fradenne kreditrentesats og ud fra, om leasingydelsen f.eks. er fastsat med en annu-itets- eller serielånsprofil - fremlægge en beregning, der viser, hvor stor en del afleasingselskabets krav vedrørende de løbende ydelser for perioden efter dekretda-gen der må sidestilles med afdrag. Afdragsdelen vedrørende perioden efter dekret-dagen kan formentlig i praksis eksempelvis beregnes som lånebeløbet fratrukketafdragsdelen vedrørende perioden før dekretdagen. Den resterende del af leasings-elskabets krav vedrørende de løbende ydelser for perioden efter dekretdagen erherefter efterstillet i konkursordenen.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at leasingselskabet forlods søger det efterstil-lede beløb dækket via et eventuelt depositum eller anden sikkerhed, herunder idet leasede aktiv, der tages tilbage, når aftalen ophæves.

(483) Tvangsbøder er løbende bøder, som fastsættes af en domstol eller forvalt-ningsmyndighed, og som påløber f.eks. hver dag eller hver uge, indtil en pligtighandling er foretaget eller en retsstridig råden eller tilstand er bragt til ophør.Hjemmel for at pålægge tvangsbøder findes i et stort antal love, bl.a. i rpl § 997,stk. 3.Værdikonfiskation er konfiskation af et beløb i modsætning til konfiskation afbestemte ting. Konfiskeres et beløb, der er fravendt det offentlige, er dette kravalmindelig konkursfordring.

(484) Jf. skattekontrollovens § 21.(485) Konventionalbod er fastsat ved en civilretlig aftale og kan være en løbendebøde, men kan også være et beløb, der skal betales én gang for alle, hvis en personforetager den handling, som man vil modvirke, eller undlader at foretage en til-stræbt handling. Konventionalbodens hovedformål kan være det samme som forde ovenfor nævnte tvangsbøder inden for den offentlige ret, men kan også væreen fiksering af et erstatningsbeløb, som ellers kunne give anledning til tvist. SeU 2000 982 Ø (fratrædelsesgodtgørelse, der var individuelt aftalt til 12 mdr.s løn,måtte sidestilles med en konventionalbod og var derfor omfattet af § 98, nr. 2;;godtgørelsen blev desuden i medfør af § 61 konkursreguleret til 6 mdr.s løn).

(486) Om ansvarlig lånekapital, se Komm 718 f., Erik Werlauff U 1991 B 143og Hedegaard Kristensen: Studier i erhvervsfinansieringsret 431 ff.

(487) Jf. U 2006 2496 Ø (pensionsaftale var ikke en gave).(488)Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om indtræden i pantsikkerhed. U 1975515 H (en panthaver, som på tvangsauktion overtog pantet, et fiskerskib, og somderefter indfriede privilegerede søpanterettigheder og fik transport på kravenemod rederiets likvidationsbo, erhvervede ikke privilegium, da kravene var dækketfor boets regning gennem auktionskøbesummen og dermed bragt til ophør). U1992 830 Ø (ved indfrielsen af hyrekrav indtrådte banken i de sikkerhedsrettighe-der i form af søpanteret og privilegium, der var knyttet til fordringerne, og kunnevælge, hvilke af de to sikkerhedsrettigheder den ville anvende til fyldestgørelse).Se tillige Komm 720 f. og Ørgaard: Konkursret 200 f.

(489) Jf. om møde ved fordringernes prøvelse § 130, stk. 2. Skyldneren må påviseaktiver, som kan inddrages under boet, gøre rede for regnskabsførelsen, for ind-gåede kontrakter og om muligheden for udnyttelse af boets aktiver. U 1983 48/1H (en skyldner kunne ikke nægte at afgive forklaring om boets mellemværendemed et selskab, hvor kurator sad i bestyrelsen. Kurator havde tilkendegivet atville udtræde af bestyrelsen, hvis boet anlagde sag mod selskabet). U 1990 314V (medlemmerne af et konkursramt selskabs tidligere bestyrelse kunne ikke medhenvisning til vidnefritagelsesreglerne unddrage sig deres særlige oplysningspligtefter § 105, jf. § 100). U 2000 1201 H (tilsvarende), men er den pågældende sigtet,eller er der grundlag for at rejse sigtelse, følger det af rpl § 752, stk. 1, og § 754,

stk. 1, samt menneskerettighedskonventionens art. 6, at der ikke er pligt til atsvare på spørgsmål, som kan have betydning for bedømmelsen af det strafbareforhold), se hertil Lars Henriksen og Troels Lind PedersenU 2000 B 382-387,Gert Holst Matthiesen Fm 2001 24 og U 2003 2341 H (da der var rejst sigtelsemod skyldneren for skyldnersvig, kunne skyldneren ikke pålægges at afgive for-klaring om, hvorledes han havde forholdt sig med et låneprovenu og overskydendeskatter). U 1997 478/2 V (advokat havde i medfør af § 105, jf. § 100 som tidligerebestyrelsesmedlem og likvidator i anpartsselskab en særlig oplysningspligt ved-rørende selskabets forhold;; i forbindelse med salg af selskabets aktiver var dennepligt ikke begrænset af den tavshedspligt, advokaten havde som følge af sin kli-entrelation til de tidligere anpartshavere). U 2010 3101 V (tilsvarende afgørelse- da der var rejst omstødelsessag mod det interssentskab, som advokaten varpartner i, blev oplysningspligten begrænset). U 2007 41 Ø (uanset om en skyldnerhar adressebeskyttelse efter CPR-loven, kan skifteretten oplyse kurator omskyldnerens adresse, hvis skyldnere i strid med sin oplysningspligt efter konkurs-loven nægter at oplyse den til kurator).

(490) U 2003 247 Ø (skyldner, der var australsk statsborger og havde en ikke ube-tydelig tilknytning til udlandet, hvor hans klienter befandt sig, og hvis oplysningerom tilstedeværelsen af en del af aktiverne ville være nødvendige til brug forkonkursboets behandling, fik indtil videre taget sit pas i forvaring af skifteretten)og U 2012 2798 V (da der var grund til at frygte, at skyldneren, som havde famliei udlandet, enten permanent eller midlertidigt ville tage ophold i udlandet, varder grundlag for fortsat at have hans pas i forvaring. At politiets efterforskningaf mulige strafbare forhold var indstillet, kunne ikke føre til et andet resultat).

(491) Enten med henblik på en bestemt påtænkt flytning eller i almindelighed.(492) Jf. rpl § 178. Om straf for urigtige forklaringer se strfl §§ 158, 160 og 162samt § 300, stk. 1, nr. 3. U 2006 29 V (begæring om forvaring af en skyldner,som nægtede at udtale sig om, hvor nogle penge var blevet af, afvist, da den pågrund af skyldnerens hidtidige holdning ikke kunne antages at være et egnetretsmiddel til at formå skyldneren til at afgive forklaring).

(493)Men uden stemmeret.(494) Indsat ved L 1991 215. Reglerne om postspærring har alene betydning i detilfælde, skyldneren er en fysisk person. Om postspærring under den tidl retstil-stand se U 1990 1 H.

(495) Jf. U 1998 174 Ø (postspærringskendelse afsagt vedrørende skyldners virk-somhed, da der til virksomheden kunne komme post af betydning for boets be-handling). I kraft af postspærringen kan der tilgå kurator værdiforsendelser somf.eks. checks og oplysning om undertiden ikke uvæsentlige aktiver, som kuratorikke på anden måde er blevet underrettet om. Kurator kan ved postspærring blivesat i besiddelse af væsentlige oplysninger om skyldnerens gældsposter, hvilketbetyder, at kurator kan sende meddelelser om konkursen til de kreditorer, derskriver til skyldneren, jf. § 124, stk. 1, og som kurator ikke på anden måde harfået kendskab til. I kraft af postspærringer kan der tilflyde kurator oplysning omdispositioner, der eventuelt er omstødelige, f.eks. ved kurators modtagelse afkreditnotaer eller kontoudtog fra skyldnerens leverandører. Der kan lægges vægtpå, om skyldnerens virksomhed er i drift (i bekræftende fald kræves ingen nær-mere begrundelse for postspærring, jf. f.eks. U 2001 2592 Ø), eller om den harværet lukket i et måske længere tidsrum (jf. Fm 2001 104/3 V: ej grundlag forpostspærring, da der var forløbet 3 mdr. 10 dage fra overdragelse af forretningtil konkursdekret), om skyldnerens forretningsforbindelser og bogføring mv. iden senere tid har præget af mangel på styring, om der er oplysninger om, hvorvidtskyldneren har udestående fordringer, og endelig, om der er mistanke om omstø-delige dispositioner. I tilfælde, hvor skyldnerens virksomhed er solgt umiddelbartinden konkursen, vil postspærring på virksomhedens adresse dog kunne bevirkebetydelige praktiske problemer for virksomheden.Der er ikke hjemmel til at træffe bestemmelse om udlevering af post stilet til enskyldner under rekonstruktionsbehandling til en anden.

(496) En bestemmelse om postspærring har uden videre virkning for breve, pakkerog andre forsendelser, som befordres af postvæsenet eller andre.Med hensyn til telefax gælder, at kurator har adgang til at frakoble skyldnerenstelefaxapparat. Meddelelser, som allerede er fremkommet via telefax, kan kuratoruden videre sætte sig i besiddelse af, og denne vil i kraft af bestemmelsen om



postspærring ligeledes have adgang til forsendelser og meddelelser til skyldneren,som befinder sig i telebox eller lignende.Med hensyn til digitale meddelelser gælder, jf. Komm 734, at kurator, uden atafgørelse om postspærring er påkrævet, kan gøre sig bekendt med indholdet afsådanne meddelelser (i praksis navnlig e-mails), som enten er læst af skyldnerenog findes på dennes (nu boets) pc, eller som om end ulæste dog kan indhentesvia skyldnerens (nu boets) pc. Er der tale om meddelelser, der er hos internetud-byderen, kan kurator formentlig uden afgørelse om postspærring tilsvarende gøresig bekendt med indholdet, hvis det er muligt ved anvendelse af midler (adgangs-koder) i skyldnerens varetægt.Forudsætter adgang til meddelelsen internetudbyderens medvirken, kræves afgø-relse om postspærring.Hvis kurator beslutter at åbne post, der kan være privat, er kurator forpligtet tilat undlade at læse breve af privat indhold og er underkastet tavshedspligt medhensyn til oplysninger af privat art.Forsendelser, som efter standsning og eventuel (delvis) gennemlæsning findes atkunne udleveres til skyldneren, skal udleveres snarest muligt, således at denulempe, som forvoldes for skyldneren ved postspærringen, begrænsesmest muligt.Enhver forsinkelse, der ikke er nødvendiggjort af en hensigtsmæssig åbningspro-cedure, som også tager hensyn til skyldneren, må betragtes som ugrundet.

(497) Indsat ved L 1991 215.(498)Bestemmelsen indebærer, at skyldneren skal have underretning om tid og stedfor brevåbningen. Underretningen kan være generel. Skyldneren skal praktiskhave mulighed for at være til stede, men det er uden betydning for adgangen tilat åbne posten, om skyldneren faktisk giver møde.Hvis skyldneren møder og protesterer imod åbningen af (dele af) posten, må ku-rator vurdere indsigelserne og træffe afgørelse. Kurators åbning af posten modskyldnerens protest vil kunne indbringes for skifteretten. Skyldnerens protest vilikke have opsættende virkning, men kurator kan undlade at gennemføre åbningen.

(499) Indsat ved L 1991 215.(500) Indsat ved L 1991 215.(501) U 2010 3101 V (advokat, der tidligere havde været formand for det konkurs-ramte selskabs bestyrelse, pålagt oplysningpligt) - se tillige note ad § 100.

(502) Herunder f.eks. selskabets hovedaktionær. Se i øvrigt § 2 med noter.(503)Ændret ved L 1996 382. Herved ophævedes de tidligere regler om understøt-telse til skyldneren og om muligheden for at give denne adgang til benyttelse affast ejendom eller løsøre. Efter rpl § 509 har skifteretten mulighed for at giveskyldneren og dennes husstand kontantbeløb fra boets aktiver, hvis konkursdekretafsiges på et tidspunkt, hvor bistandskontoret er lukket i forbindelse medweekend,helligdage mv., og efter samme bestemmelse kan skyldneren få overladt løsøre,der er nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem.

(504)Bestemmelsen har et videre anvendelsesområde end § 245 om advokatbeskik-kelse for parter m m, idet der ikke stilles krav om, at skyldneren skal opfylde deøkonomiske betingelser for fri proces, men alene, at der skønnes at foreligge etbehov for advokatbistand. Et sådant behov kan f.eks. foreligge, hvis der opståren tvist med boet om retten til visse aktiver, når der gøres indskrænkninger iskyldnerens rettigheder mod dennes protest, eller hvis en adgang til at disponereskal ophøre med kort varsel, f.eks. ved fraflytning af den faste ejendom. U 20001275 Ø (ikke beskikkelse af advokat for skyldneren under konkurs, da han ogkonkursboet havde sammenfaldende interesser i de dispositioner, som han anfæg-tede). Ved bedømmelsen af, om beskikkelse skal finde sted, skal der som hidtillægges vægt på, i hvilket omfang skyldnerenmå antages selv at kunne fremskaffeog benytte de oplysninger, der er af betydning for ham.Beskikkelsen kan begrænses til bestemte opgaver, jf. stk. 3, og den kan endviderebegrænses i tid. Skifteretten kan tilbagekalde beskikkelsen, når der ikke længereer behov for advokatbistand.Bestemmelsen giver - uanset sin placering i loven - også mulighed for at beskikkeadvokat under behandling af en konkursbegæring, FT 1995-96, till A 2184.

(505) Udgifterne må enten afholdes som en boudgift efter § 93, nr. 2, eller, hvis derikke er midler hertil i boet, betales af rekvirenten, skyldneren eller statskassenefter skifterettens nærmere bestemmelse. I tilfælde, hvor der beskikkes en advokati forbindelse med konkursbegæringen, og der ikke efterfølgende afsiges konkurs-dekret, skal udgifterne til advokat som udgangspunkt afholdes af konkursrekvi-

renten, medmindre denne i medfør af § 27, stk. 3, nr. 1, fritages for at stille sik-kerhed.

(506) Kap. 12-16 blev ændret ved L 1996 382 og visse af bestemmelserne deri påny ved L 2007 396.

(507)Hermed er de tidligere regler om udpegning af enmidlertidig bestyrer ophævet.Baggrunden herfor var, at det er uhensigtsmæssigt, at skifteretten i den indledendefase af bobehandlingen - efter indstilling fra den midlertidige bestyrer - i mangetilfælde skulle tage stilling til spørgsmål om f.eks. videreførelse af skyldnerensvirksomhed, indtræden i gensidigt bebyrdende kontrakter og tilbud om køb afvisse af boets aktiver eller af den samlede virksomhed. Skifteretten besidder ikkeen særlig forretningsmæssig indsigt og har derfor som regel ikke reel mulighedfor at tage begrundet stilling til sådanne spørgsmål. Efter ændringen skal der istedet udpeges en eller flere kuratorer, som straks fra udpegningen har de fuldebobehandlingsbeføjelser.Ved udpegningen af kurator skal der alene lægges vægt på vedkommendes egnet-hed til at varetage hvervet og den pågældendes habilitet i den konkrete sag, seherved U 2001 476 V (skifteretten kan ikke med en generel henvisning til, at enadvokat ikke har den fornødne sagsbehandlingsrutine vedrørende konkursboer,afvise at udpege ham som kurator). Der skal således tages hensyn til boets omfangog beskaffenhed og til, om kurator nyder almindelig tillid blandt boets fordrings-havere. Se hertil Hans Haages U 1996 B 446-451.

(508) Kreditorudvalg kan således nedsættes straks efter skifterettens bestemmelse,modsat de tidligere regler i § 114, hvorefter kreditorudvalg først kunne nedsættes,hvis en tredjedel af de repræsenterede og stemmeberettigede fordringshaverekrævede dette på en skiftesamling til valg af bostyre.Det er navnlig aktuelt at nedsætte kreditorudvalg i forbindelse med afsigelse afkonkursdekret i tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en igangværende virksom-hed, eller hvor der skal ske realisation af en betydelig del af boets aktiver indenet eventuelt valg af bostyre. I disse tilfælde bør kurator handle i nært samarbejdemed kreditorudvalget, herunder rådføre sig med dette, særligt vedrørende driftenog eventuelt salg af virksomheden. Skifteretten kan til enhver tid afsætte medlem-mer af det af denne udpegede kreditorudvalg, jf. § 117, stk. 2.

(509)Det er som oftest den kurator, som udpeges af skifteretten ved konkursdekretetsafsigelse, der kommer til at gennemføre hele bobehandlingen. Af hensyn tilkontinuiteten i bobehandlingen er dette normalt det mest hensigtsmæssige.

(510) Fordringshaverne har i deres egenskab af interessenter i boet ret til at vælgebostyret, og skifteretten har pligt til at indkalde til en skiftesamling med detteformål, hvis en fordringshaver fremsætter begæring herom. Retten til at fremsættebegæring om skiftesamling til bostyrevalg tilkommer enhver fordringshaver, ogsåden der efter det foreliggende ikke vil opnå dækning for sin fordring i boet. Ku-rator har en tilsvarende adgang til at kræve fordringshaverne indkaldt til en skif-tesamling. Skifteretten kan efter stk. 1 af egen drift træffe bestemmelse om ind-kaldelse af skiftesamling til valg af bostyre. Dette er navnlig aktuelt, hvis det påforhånd kan forventes, at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, ellerhvis skifteretten på grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det påkrævet.

(511) Reglen svarer til den tidligere § 108, stk. 1. I bekendtgørelsen bør anføres defaktiske oplysninger, der kan danne grundlag for fristdagen. Derimod bør skifte-retten være tilbageholdende med at anføre en bestemt dato som fristdag. Omkundgørelse i andre nordiske lande, se An 1934 250 § 2 og Komm 749 f.

(512) Om retsvirkninger af bekendtgørelsen se § 30.(513) Initiativet skal udgå fra kurator, der også er pligtig at forsyne skifteretten medde oplysninger, der er nødvendige, for at meddelelsen kan gives. I de tilfælde,hvor der ikke direkte i lovgivningen stilles krav om, at underretning om rådigheds-fratagelsen skal foretages af skifteretten, påhviler dette kurator.Den underretningspligt, som tidligere efter anden lovgivning påhvilede skifteretten,blev overført til kurator ved ændring af de relevante lovbestemmelser, jf. L 1996382 §§ 2-6. Om meddelelse til offentlige registre og myndigheder se tillige cirk1956 174, momslovens § 47, stk. 5, lov om tobaksafgifter §§ 18-19.

(514) Bestemmelsen svarer i det væsentlige til de tidligere §§ 110 og 115 med deændringer, som følger af, at skifteretten ikke længere skal godkende dispositionerforetaget på bobehandlingens indledende stadium. Stk. 1, 2. pkt. blev indsat vedL 2007 396.



(515)Reglen erstatter den tidligere § 115, stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen realitets-ændring af kurators kompetence. Der stilles ikke længere krav med hensyn tilanbringelse af boets midler. Det er imidlertid forudsat, at kurator som hidtil skalanbringe midlerne på forsvarlig måde og søge at opnå en rimelig forrentning.Kurator træffer selv bestemmelse om sagsanlæg, appel og forlig. Kurator kanikke opgive krav, inden der er sluttet forlig, jf. § 137.Kurator antages ikke at have pligt til at henvende sig til uanmeldte kreditorer(uden tinglige krav), selv om de er ham bekendte, U 1925 706. Kurator bør ivisse tilfælde nærmere undersøge årsagen til den manglende anmeldelse, se U1982 66 H. Om regnskabsførelse se bkg 1978 174 §§ 3-5. Om kurator kan mødepå skiftesamling ved sin autoriserede fuldmægtig eller selv måmøde, må forment-lig afhænge af omstændighederne, Komm 761, sml. Gomard: Skifteret 2. udg.1969 263. U 1964 507 H (kurator erstatningsansvarlig over for skyldneren i an-ledning af, at han uberettiget til tredjemand havde udleveret effekter, der tilhørteskyldneren og ikke var inddraget under konkursen).Til værn mod uberettigede dispositioner skal der foruden bekendtgørelse efter §109 foretages tinglysning af konkursen på boets faste ejendomme (af skifterettenefter anmodning fra kurator, jf. tinglysningslovens § 13), registrering ved registre-ringspligtige skibe og luftfartøjer samt bilbogsaktiver, fratagelse af sparekassebø-ger, omsætningspapirer, indløsningspapirer, kontantbeløb, nøgler til bankbokse,oplagsrum og andre erhvervslokaler, meddelelse til skyldnerens debitorer, tilpengeinstitutter, hvori skyldneren har konti, til det kontoførende pengeinstitutmht. de aktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, til Postgiro og til dem,der har fuldmagt eller kommission fra skyldneren. Se også oversigt af Lorck Fm1978 69.

(516) Kurator skal fremme bobehandlingen uden unødigt ophold, og boet skalsluttes så hurtigt, som det er praktisk muligt. Kvaliteten af bobehandlingen afhæn-ger ikke alene af, om boets interesser i en snævrere økonomisk betydning er blevetvaretaget behørigt, men også af, om boet er blevet afsluttet inden for en rimeligtid. Det er kurator, der har hovedansvaret for, at bobehandlingen fremmes mestmuligt, og kurators evne til at leve op til dette ansvar er en vigtig del af en kvali-tetsbetonet bobehandling.Kurator må sørge for at varetage samtlige sine opgaver uden ugrundet ophold.For så vidt angår den tidlige fase af bobehandlingen betyder det f.eks., at kuratorskal tilvejebringe det fornødne grundlag for at udarbejde materiale efter konkurs-lovens § 125, stk. 2 (om de vigtigste årsager til konkursen), så hurtigt som detefter omstændighederne i det konkrete bo er muligt, og herefter straks sendematerialet til fordringshaverne og skifteretten.Undervejs i bobehandlingen bør kurator bl.a. overveje, om han ved at benyttebestemmelserne i konkurslovens §§ 100, 105 og 240 eventuelt hurtigere vil kunneopnå det fornødne overblik over boets forhold. Kurator bør også være opmærksompå, om den information, der kan skaffes gennem disse bestemmelser, eventueltkan bevirke, at man f.eks. kan undgå unødige retssager om fordringsprøvelsen.Med hensyn til den senere fase af behandlingen må kurator naturligvis ikke ladebehandlingen ligge stille, hvis boet reelt kan sluttes. Kurator må i den forbindelseogså overveje, om der eventuelt er grundlag for at afgive en indstilling til skifte-retten efter den gældende bestemmelse i konkurslovens § 149 om at henskydenærmere afgrænsede dele af boet til tiden efter boets slutning.

(517) Bestemmelsen erstatter de tidligere regler i § 107, stk. 2-3, og § 114, stk. 4.Afgørelsen om antagelse af sagkyndig bistand er i det hele overladt til kurator.Der er ingen begrænsning i arten af de opgaver, hvortil der kan rekvireres sagkyn-dig bistand, og derfor heller ikke i, hvilke sagkyndige personer kurator kan antage,idet de pågældende dog naturligvis skal opfylde habilitetskravet i § 238. Kuratorskal påse, at den sagkyndiges opgaver afgrænses så nøjagtigt sommuligt, herunderogså i omkostningsmæssig henseende. Antagelse af forretningskyndig bistandkan navnlig være påkrævet i de tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en igang-værende virksomhed. Det blev i bet 1994 1273 overvejet, om antagelse af revisor-bistand skulle gøres obligatorisk. Udvalget fandt dog ikke, at der generelt varbehov herfor, men fremhævede, at det formentlig ville være hensigtsmæssigt atanvende revisorbistand i et videre omfang end hidtil. Dette gælder navnlig i detilfælde, hvor der er væsentlige og ikke let forklarlige afvigelser mellem de senestforeliggende regnskabstal og de oplysninger, som kurator har om boets aktiverog passiver. Ved vurderingen af, om der skal antages en revisor, bør det imidlertid

særligt overvejes, om der herved må forventes at fremkomme yderligere midlertil fordringshaverne. Regnskabsmæssig bistand er påkrævet, hvis boet fortsætterdriften af skyldnerens virksomhed, idet der i så fald regelmæssigt skal udarbejdesregnskab for boets drift. Efter folketingsudvalgets opfattelse vil anvendelse afrevisorbistand være hovedreglen og ikke undtagelsen, således at kurator skal ud-vise skærpet agtpågivenhed i relation til antagelse af den nødvendige revisorbi-stand.Skifteretten skal efter den ændring af § 239, stk. 2 (nu stk. 3), der skete ved L1996 382, ikke længere fastsætte vederlaget til den sagkyndige. Udfører en antagetsagkyndig opgaver, som må anses for en naturlig del af kurators arbejde, måskifteretten tage dette i betragtning ved fastsættelsen af kurators vederlag for boetsbehandling.

(518) Reglen erstatter den tidligere § 110. Hermed blev den ubetingede pligt til atforetage vurdering af boets aktiver afskaffet. En sådan vurdering er ikke altidvelbegrundet, f.eks. ikke hvis det er klart, at et overbehæftet aktiv skal sælges påen tvangsauktion. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor det er åbenbart, at et aktivmå udlægges til skyldneren efter reglerne om undtagelse fra kreditorforfølgning.Skifteretten skal ikke udmelde registrerings- og vurderingsmænd. Disse antagesaf kurator. Skifteretten skal heller ikke fastsætte vederlaget til registrerings- ogvurderingsmænd.Ved indføjelse af ordet »sagkyndige« ved L 1987 384 blev det præciseret, at re-gistrerings- og vurderingsforretninger altid skal foretages af personer, der på fuldtbetryggende måde kan forestå vurderingen.En eventuel vurdering foretages i praksis som regel sammen med registreringen.Det kan dog forekomme, at registreringenmå ske straks, for at intet skal forsvinde,men vurderingen foretages senere af særligt sagkyndige. Vurderingen har ikkesom i dødsboer betydning for boets deling (og for arveafgiftens beregning), mengiver bostyret mulighed for at få oversigt over boets stilling og kan, navnlig nården foretages af særligt sagkyndige, få vejledende betydning for fastsættelsen afpris ved salg underhånden. Det bør så vidt muligt fremgå af vurderingen, om deter en pris ved salg underhånden, eventuelt som led i en større afhændelse, ellerdet sandsynlige udbytte ved en tvangsauktion, der er lagt til grund.I konkursloven findes ingen regler om omvurdering, men skifteretten kan træffebestemmelse herom.

(519)Ændret ved L 2010 718. Reglen træder i stedet for den tidligere regel om, atoplysninger tilvejebragt til brug ved forhandling om tvangsakkord under tilsva-rende betingelser kan lægges til grund ved konkursbehandlingen.

(520) Reglen svarer til den tidligere § 115, stk. 2, idet der dog er tilføjet en pligt forkurator til på forhånd at underrette kreditorudvalget om påtænkte, særligt væsent-lige dispositioner. Pligten svarer til den meddelelsespligt, som det beskikkedetilsyn under en betalingsstandsning er pålagt i forhold til et eventuelt kreditorud-valg, jf. § 15, stk. 4. Den skærpede underretningspligt ændrer ikke ved det forhold,at kurator er legitimeret til egenhændigt at træffe afgørelse om boets forhold.Bestemmelsen tillægger ikke skifteretten nogen almindelig beføjelse til at god-kende dispositioner, men hvis kurator handler til skade for boet eller krænkernogens rettigheder, kan skifteretten som hidtil gribe ind, jf. herved § 127.Der er ikke foretaget opregning af, hvad der falder ind under »vigtige dispositio-ner«. Kurator bør holde udvalget underrettet om alt, hvad der er af betydning forboet. Salg eller pantsætning af fast ejendom er altid en vigtig disposition. Salg afboets forretning er en af kurators vigtigste og vanskeligste opgaver, og udvalgetmå selvsagt holdes nøje underrettet om, hvad der passerer i forbindelse medsalgsbestræbelserne. Udvalget bør orienteres om sagsanlæg, der ikke blot er in-cassosøgsmål, og om forlig af større betydning.

(521)Reglen svarer til den tidligere § 115, stk. 3. Kurator skal ikke foretage egentliganmeldelse om forhold, der er begået før bobehandlingens påbegyndelse. Hvisskyldneren eller andre i relation til boet foretager strafbare handlinger, f.eks.skyldnersvig efter dekretet, bør kurator formentlig foretage en anmeldelse.

(522) Reglen erstatter den tidligere § 118, hvorefter der alene blev stillet krav omsikkerhed (kaution) for tab som følge af bobestyrerens uretmæssige dispositionerover boets aktiver. Efter ændringen er det obligatorisk, at der skal tegnes enkautionsforsikring eller stilles anden tilsvarende sikkerhed. Dette gælder også ide tilfælde, hvor kurator i forvejen har en ansvarsforsikring, idet denne ikkedækker uretmæssige dispositioner over betroede midler, U 2010 2048 V. Det er



skifteretten, der afgør sikkerhedens størrelse efter en konkret vurdering af boetsaktiver. Udgangspunktet er boets bruttoaktiver;; der gives dog nedslag for pante-gæld i fast ejendom, jf. U 2009 1987 V, men ikke for anden pantegæld, U 20102048 V. Skifteretten kan i denne forbindelse også fastsætte kautionsforsikringentil 0, således at kurator foreløbigt fritages for at stille sikkerhed for boets eventu-elle tab. U 2000 1985/1 H (skifteretten hæfter ikke for fejl begået af kurator i etkonkursbo, hvad enten denne er valgt af kreditorerne eller udpeget af skifteretten).

(523) Dette svarer til hidtidig praksis.(524) En generel pligt til at tegne ansvarsforsikring gælder allerede for advokaterefter de særlige regler herom i vedtægten for Det danske Advokatsamfund, menefter L 1996 382 gøres det til en udtrykkelig pligt for alle kuratorer. Har kuratori forvejen en almindelig ansvarsforsikring, der dækker vedkommendes ansvarsom bobestyrer, skal der ikke tegnes en individuel forsikring for det enkelte bo.Ansvarsforsikringen skal være tilstrækkelig til at kunne dække kurators eventuelleansvar. Der kan efter omstændighederne være behov for at drøfte størrelsen vedvalg af bostyre. Det påhviler imidlertid ikke skifteretten at gennemgå forsikrings-betingelserne.Udgiften til ansvarsforsikring er boet uvedkommende, hvilket svarer til hidtidigpraksis.

(525) Efter de hidtidige regler i rpl var kompetencen til at gennemføre ind- og ud-sættelsesforretninger henlagt til fogedretten. Ved ændringen blev kompetencenhenlagt til den skifteret, som behandler konkursboet. Begrundelsen herfor er, atdet i praksis er væsentligt, at der hurtigt kan gives bostyret adgang til at sikreboets aktiver og til at sætte sig i besiddelse af skyldnerens forretningsbøger og -papirer. I bet 1994 1273 blev det således fremhævet, at det er forekommet, atskyldneren har brugt den tid, der er gået med fogedrettens behandling af en begæ-ring, til at bortskaffe boets aktiver eller til at tilintetgøre forretningspapirer ellerandet materiale, som bostyret har brug for til bedømmelse af f.eks. omstødelses-mulighederne. U 2006 3231V (S havde inden konkursen overgivet revisor kopieraf bilag. Materialet ansås som en del af S' regnskabsmateriale. R's tilbageholdsretskulle vige over for konkursboet af hensyn til dettes behandling).Efter reglen er skifterettens kompetence afgrænset således, at den alene omfatterind- og udsættelsesforretninger, der retter sig mod skyldneren eller, når skyldnerener en juridisk person, de personer, der efter § 105 kan tillægges samme processu-elle stilling som en personlig skyldner, dvs. medlemmer af bestyrelse eller direk-tion, likvidator i et aktie- eller anpartsselskab, revisorer eller personer, der tidli-gere har beklædt et af de nævnte hverv. Kompetencen omfatter endvidere forret-ninger, der retter sig mod afsatte kuratorer eller medlemmer af kreditorudvalget,jf. stk 2. Bestemmelsen kan ikke anvendes i dødsboer, Fm 1999 10/1 (identiskmed T:FA 1999 125).

(526) Hermed sigtes navnlig til, at betingelserne for at undlade at give skyldnerenunderretning om ind- og udsættelsesforretningens foretagelse og for at undladeat tilsige den pågældende til forretningen i praksis hyppigere er opfyldt i konkurs-boer end i andre fuldbyrdelsessager.Det forudsættes, at skifteretten, når den faktiske gennemførelse af tvangsfuldbyr-delsen skal ske i umiddelbar fortsættelse af dekretets afsigelse, kan gennemføredenne også i den anden retskreds.

(527) Stk. 1-3 svarer sammen med § 114 til tidligere § 113, stk. 1-3.(528)Da der kan stemmes skriftligt, jf. § 123, stk. 3, må til de mødte fordringshavereogså medregnes stemmer pr. brev.

(529) F.eks. bestemme stemmegivning på personer eller lister, men derimod ikke,at den ene kurator skal vælges efter de stemmende personers antal. Vælges derto kuratorer, og kan disse ikke blive enige om beslutninger, må spørgsmålet fore-lægges skiftesamlingen. Det bør af skiftebogen fremgå, om kuratorerne tegnerhver for sig eller flere i forening.

(530) U 1982 847 H (valg af kurator forkastet under henvisning til § 238). U 1984261 V (valg af advokat for den største kreditor som kurator forkastet, da der varspørgsmål om omstødelse over for denne kreditor og advokaten forud for valgethavde afvist omstødelse). U 1985 33/2 H (valg til kurator af en advokat, der re-præsenterede kreditor, mod hvem en omstødelsessag eventuelt skulle anlægges,forkastet). U 2002 1879 V (der er ikke i loven hjemmel til, at skifteretten kanomgøre sin oprindelige beslutning om udpegning af kurator;; beslutning om valgaf ny kurator på en senere skiftesamling efter vejledende afstemning blandt kre-

ditorerne blev ophævet). Se tillige, hvor valget ikke er forkastet, U 1985 989 Øog U 1985 700 Ø. Om inhabilitet hos kurator, se note ad § 238, stk. 1.

(531) Efter de tidligere regler kunne bestemmelsen om, at boet skal behandles afflere kuratorer, alene træffes af skiftesamlingen, jf. U 1982 1090 H. Efter den nugældende regel i stk. 4 skal spørgsmålet om kuratorernes antal ikke afgøres efterafstemningsreglerne alene. Skifterettens afgørelse om udpegning af en yderligerekurator kan f.eks. være begrundet i stærkt afvigende interesser hos forskelligegrupper af kreditorer, se herved FED 2000 999V (skiftesamling vedtog at anlæggesag mod kurator vedrørende salg af et aktiv;; en kreditor, hvis krav udgjorde om-kring 80 pct. af de anmeldte krav, krævede kurators afgang;; skifteretten afvistedette under hensyn til erstatningssagens karakter samt boets snarlige afslutningog udpegede i stedet en medkurator til at føre sagen mod kurator). Bestemmelsenbør derimod ikke anvendes i situationer, hvor skifteretten finder den valgte kuratorinhabil eller uegnet til hvervet, idet den rigtige fremgangsmåde her er, at skifte-retten forkaster valget af kurator efter § 113, stk. 3, og at der derefter foretagesnyt kuratorvalg. Opstår der senere under bobehandlingen habilitetsproblemer,kan disse eventuelt løses ved at udpege en medkurator til at behandle den pågæl-dende sag. Boets størrelse eller særligt komplicerede karakter kan også tillæggesbetydning ved skifterettens afgørelse om at beskikke yderligere én kurator. Dekreditorer, der er repræsenteret, skal have lejlighed til at udtale sig om spørgsmåletog i givet fald også om personspørgsmålet, men afgørelsen træffes af skifteretten.Folketingsudvalget udtalte i den forbindelse, at man som hovedregel bør undladeat udpege kuratorer, der har været medlem af bestyrelsen i det konkursramte sel-skab (hvilket dog ikke kan gælde den, f.eks. advokat, der er indsat af en betydendekreditor), har været advokat for det eller på anden måde haft nær forbindelse meddet. Se hertil U 2002 233 Ø, omtalt i note ad § 11, stk. 1.

(532)Reglen svarer til den tidligere § 113, stk. 3, jf. note ad § 113, stk. 3. Afsættelseforudsætter - medmindre der er oplyst omstændigheder, der nødvendiggør øjeblik-kelig handling - at kurator har haft lejlighed til at udtale sig om de »særligegrunde«, jf ØLK 2001-03-29, B-0041-01. »Særlige grunde« kan f.eks. væreukyndig, langsom eller på anden måde uheldig behandling af boet, vedvarendestridigheder med et kreditorudvalg eller skiftesamlingen eller oplysninger, derbestemt peger på, at en udpeget kurator er (blevet) inhabil eller har handlet i stridmed de advokatetiske regler ved at påtage sig hvervet, jf. Fm 2010 248 V.

(533) Skifteretten har således ikke beføjelse til, efter at skiftesamlingen har valgten kurator, selv at udpege ny kurator.

(534)Kreditorerne har således også i denne situationmulighed for at benytte adgan-gen efter § 108 til at kræve skiftesamling afholdt til valg af ny kurator.

(535) Reglen er indsat ved L 1996 382, men svarer til tidligere praksis, hvor manhar anvendt den samme fremgangsmåde ud fra en analogi fra reglerne om nyvalg.

(536) Jf. herved tvangsfuldbyrdelsesreglerne i § 112.(537)Reglen svarer i det væsentlige til de tidligere regler i § 114, stk. 1 og 2. Regleni stk. 1 gælder kun for skiftesamlinger efter § 108, men bestemmelsen suppleresaf § 116, der giver skifteretten mulighed for til enhver tid at indkalde en skifte-samling om nedsættelse af kreditorudvalg.Kreditorudvalgets beføjelser er ikke en hindring for en effektiv administration.Kurator skal efter § 110, stk. 3, ikke indhente udvalgets samtykke, men skal holdedet underrettet om alle vigtige dispositioner og normalt også om påtænkte særligtvæsentlige dispositioner.Udvalget kan gennemføre tilsynet ved, at kurator efter § 110, stk. 3, har pligt tilat underrette udvalget om vigtige dispositioner, at udvalget kan stille kuratorspørgsmål, jf. § 125, stk. 6, at ethvert medlem af udvalget kan kræve indkaldt enskiftesamling, jf. § 118, stk. 1, hvis beslutninger under visse betingelser er bin-dende, jf. § 119, stk. 2, og at udvalget kan indstille til skifteretten, at kurator af-skediges.

(538)Den nærmere afstemningsmåde, der altså bør hvile på princippet om forholds-mæssig repræsentation, fastsættes om fornødent af skifteretten. Denne kan, hviskreditorudvalget skal bestå af 3 medlemmer, bestemme, at de tre kandidater, derfår flest stemmer, er valgt, eller at der skal foretages forholdstalsvalg mellemflere lister, men ikke at alle kandidater på den kreditorgruppes liste, som opnårflest stemmer, skal være valgt. Af den almindelige regel i § 119, stk. 1, og afsammenstillingen med det følgende punktum fremgår, at afstemningen må skeefter størrelsen af de stemmendes fordringer. Heri gøres dog den begrænsning,



at en kandidat skal vælges, hvis han opnår tilslutning fra mere end halvdelen afde repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal.

(539) Hermed styrkes kreditorernes og kurators mulighed for at få nedsat kreditor-udvalg, idet skifteretten på begæring af disse har pligt til at afholde skiftesamlingherom.

(540) I modsætning til den tidligere regel i § 114, stk. 3, er der herefter også adgangtil at afsætte enkelte medlemmer af kreditorudvalget. Det er således ikke længerenødvendigt at foretage et formelt genvalg af de øvrige medlemmer.

(541) En sådan beslutning kommer formentlig hovedsagelig på tale ved inhabilitet,jf. § 238, men også andre forhold, såsommanglende egnethed eller illoyal adfærd,kan begrunde en afsættelse.Skifteretten har ikke mulighed for af egen drift at udpege et eller flere nye med-lemmer af kreditorudvalget til erstatning for den eller de afsatte, idet kreditorud-valget på dette tidspunkt af bobehandlingen kun kan nedsættes ved skiftesamlin-gens beslutning.

(542) Nægter et afsat medlem at udlevere boets dokumenter, kan kurator anmodeskifteretten om bistand til at blive indsat i besiddelsen af dokumenterne, jf. § 112.

(543) Reglerne svarer til de tidligere regler i §§ 119-124. Kun den skiftesamling,hvor regnskab og udkast til udlodning godkendes, jf. §§ 150 og 151, er ubetingetnødvendig. Gomard: Skifteret (2. udg. 1969) 278 antager, at skiftesamlingen eroffentlig, hvis der skal forhandles om tvistigheder, som skifteretten skal afgøreved dom eller kendelse. Smh. U 1988 848 H (ref. i note ad § 11, stk. 2). Rpl §§28 a-32 b kan anvendes på skiftesamlinger.

(544) Der kan ikke i almindelighed træffes beslutning om noget punkt, som ikkesærligt har været optaget på dagsordenen, men dette kan dog ske, hvis der pådagsordenen er anført et punkt »eventuelt«;; afgørelser af indgribende betydningbør dog ikke træffes på dette grundlag. Hvis der drøftes spørgsmål, der ikke harværet på dagsordenen, træffes en eventuel beslutning af kurator, uanset at etflertal af de kendte kreditorer er til stede og stemmer for pågældende beslutning.

(545) En kreditor kan dog ikke støtte nogen ret på, at han ikke har fået underretning.Kun hvis udeblivelse kan medføre, at han taber sin ret, er underretning på betryg-gende måde en betingelse for, at sådan retsfølge kan indtræde, jf. § 131, stk. 3,om fordringer, der ikke indstilles til anerkendelse.

(546) Af § 123, stk. 3, følger, at også kreditorer, der har afgivet gyldig skriftligstemme, må medregnes. Antallet af kreditorer har nu kun betydning ved valg afkreditorudvalg, jf. § 115.

(547)Herved tænkes f.eks. på det tilfælde, at en del af en lønfordring er privilegeret,en anden del ikke, og at de privilegerede fordringer efter boets tilstand vil få fulddækning. Kun den ikke privilegerede del af fordringen giver da stemmeret. Efter-stående krav, jf. § 98, vil i almindelighed ikke give stemmeret. Må det i et boantages, at der kun bliver en dividende til de privilegerede kreditorer, har kundisse, men ikke de almindelige kreditorer stemmeret.

(548) U 1983 1116 Ø (overdragelse af dividenderetten til en fordring medfører, atkreditorrettighederne, herunder stemmeretten, tilkommer transporthaver).

(549) Dette omfatter bl.a. retten if. ejendomsforbehold eller modregningsret. Depanthavere, hvis pant utvivlsomt dækker fordringen, har en vis beskyttelse itidsgrænsen i § 86 samt i skifterettens ret og pligt til efter § 127 at tilsidesætte enafgørelse. Den enkelte lønmodtager eller fagforeningen, til hvem lønkravet ertransporteret, har stemmeret, uanset at Lønmodtagernes Garantifond er forpligtettil at indfri kravet, se U 1982 898 V.

(550)Af 2. pkt. følger, at en kautionist ikke kan stemme, før han har betalt kreditor.Fm 2011 284 V (LG ansås indtrådt i lønmodtagerkrav, uanset at der på skiftesam-lingen ikke forelå konkrete oplysninger om størrelsen af de udbetalinger, LGhavde foretaget).

(551) Tilføjelsen »om fornødent« angiver, at skifteretten kun behøver at træffe af-gørelse efter § 122, hvis stemmen på den pågældende fordring er afgørende forudfaldet af afstemningen.

(552) Kreditorernes antal får kun betydning for valg af kreditorudvalg, jf. § 115.(553) Det må afhænge af det indbyrdes retsforhold, hvorvidt stemme kan afgives itilfælde af uenighed. Denne bestemmelse finder kun anvendelse ved afstemningerefter kreditorernes antal, jf. § 115.

(554) Det er en betingelse, at det klart fremgår af skrivelsen, hvorledes stemmenafgives. Er stemmeafgivelsen knyttet til betingelser, hvis tilstedeværelse kun kan

afgøres ved fortolkning, f.eks. om fremkomst af visse oplysninger, må der i al-mindelighed bortses fra den pågældende stemme.

(555) Skifteretten deltager ikke i selve boets administration. Dens opgave er at ledeskiftesamlingerne (§ 118), afgøre tvister, efter at forlig først er prøvet (kapitel26), og føre tilsyn med, at kurator fremmer boets behandling og overholder deformelle regler overholdes, samt at påse, at regnskabet er i orden (§ 126). Skifte-retten skal i almindelighed ikke tage stilling til, hvilken fremgangsmåde der erden mest hensigtsmæssige;; men den skal gribe ind over for handlinger, der erpligtstridige eller krænker bestående rettigheder (§ 127).

(556) Indføjet ved L 2005 560. Reglen er begrundet i, at skifterettens afsigelse afkonkursdekret over skyldneren har væsentlige retsvirkninger for de nævntepanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 f, stk. 1.Bestemmelsen pålægger kurator en pligt til at undersøge, om der er tinglyst panti medfør af tinglysningslovens § 47 c eller § 47 d på skyldnerens blad i personbo-gen.

(557) Herunder også panthavere og kreditorer med fortrinsret.(558) Reglen erstatter de tidligere bestemmelser i § 108, stk. 2, om den midlertidigebestyrers meddelelsespligt og § 129, stk. 2, om meddelelse til kreditorerne omindrykning af proklama. Proklama skal på grund af de ændrede regler om valgaf bostyre indrykkes i Statstidende allerede straks efter konkursdekretets afsigelse,jf. § 128.

(559)Den orientering til skifteretten og kreditorerne, der hermed fastsættes, beskriveralene de minimumskrav, der stilles til kurators meddelelser. Tilsiger boets karaktereller bobehandlingen yderligere orientering af kreditorerne, bør kurator snarestsørge herfor. Det kan ske ved en skriftlig meddelelse eller på et møde, jf. stk. 5.Er der f.eks. ikke tilstrækkelige midler i boet til anlæggelse af en omstødelsessag,bør kurator underrette herom på et så tidligt tidspunkt, at kreditorerne kan varetagederes interesser ved enten at stille sikkerhed for sagsomkostningerne eller ved atanlægge sagen på egen hånd.

(560) Reglen svarer til den tidligere § 111, stk. 2, bortset fra, at pligten herefter på-hviler kurator. Oversigten skal danne grundlag for bedømmelsen af, hvilke kon-kursklasser der kan forvente dækning helt eller delvis, og for skifterettens even-tuelle afgørelse af spørgsmål om stemmeret.Oversigten bør omfatte samtlige boets aktiver, de kendte passiver opdelt efterkonkursordenen samt oplysning om de forventede omkostninger ved boets be-handling. Hvis der på skiftesamling til valg af bostyre vælges en anden kuratorend den, der blev udpeget af skifteretten, skal den afgående kurator aflæggesædvanligt regnskab for sin forvaltning af boet.

(561) 4-måneders fristen i konkurslovens § 125, stk. 2, 1. pkt., er en yderste fristfor kurators udsendelse af en statusoversigt og en redegørelse for de vigtigste år-sager til konkursen. Som følge af de store forskelle på konkursboers beskaffenhedvil det i en række tilfælde, og navnlig i mange § 143-boer ikke være nødvendigtat bruge 4 måneder på at udarbejde det materiale, der er nævnt i § 125, stk. 2.Materialet skal derfor sendes, så snart kurator har tilvejebragt de fornødne oplys-ninger og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt.

(562)Reglen svarer i det væsentlige til den tidligere § 116, stk. 1 og 2. Den udvidedestatusoversigt og redegørelse skal udsendes snarest efter, at kurator har fået detfornødne overblik over boets stilling, dog inden 4 måneder efter dekretet. Det ervigtigt af hensyn til kreditorernes dispositionsmuligheder, herunder mulighedenfor at opnå momsrefusion og skattefradrag, at kurator hurtigst muligt udsenderen fyldestgørende information om boet. På den anden side er det nødvendigt, atder gives kurator tilstrækkelig tid til at få fremskaffet de relevante oplysningerom boets stilling, således at statusoversigten kan give et dækkende billede af boetsøkonomiske forhold. Statustallene bør sammenholdes med regnskabsoplysningerfra tidligere år, således at kreditorerne kan få indsigt i, om konkursen skyldesforklarlige driftsmæssige tab, eller om der er forhold, der skal undersøges nærmere,herunder med henblik på eventuelt at gøre ansvar gældende mod den hidtidigeledelse. Der bør endvidere snarest muligt gives oplysning om dispositioner, dereventuelt kan være omstødelige, således at fordringshaverne får mulighed for atbidrage med oplysninger, som kan have betydning for sagen. Kreditorerne børogså opfordres til at fremkomme med oplysninger om andre muligt omstødeligeforhold.



Alle kreditorer skal orienteres, uanset om deres krav kan forventes at blive fyl-destgjort eller ej. Statusoversigten og redegørelsen skal også sendes til SKAT,og de skal derfor være så fyldestgørende, at de kan danne grundlag for SKATsvurdering af, om boet er skattepligtigt efter konkursskattelovens regler.

(563) Kurator skal sammen med statusoversigten og redegørelsen efter § 125, stk.2, 1. pkt., sende en redegørelse til skifteretten og til kreditorerne for, hvilke opga-ver kurator indtil videre har varetaget i forbindelse med bobehandlingen. Denneredegørelse skal tillige indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udfø-relsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er udført. Redegørelsenskal desuden indeholde oplysning om, hvorpå boet beror, og om muligt hvornårdet forventes afsluttet.Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe det fornødne grundlag for, atskifteretten kan udøve et effektivt tilsyn med bobehandlingens behørige fremme.Det er hensigten at sikre, at skifteretten får et mere præcist grundlag for løbendeat vurdere, om boet fremmes mest muligt, herunder om der er opstået eller er påvej til at opstå »døde« perioder i bobehandlingen, og om et anvendt tidsforbrugforekommer rimeligt set i forhold til de opgaver, der er udført.Kravet om, at kurator skal redegøre for den tid, der er medgået til udførelsen afde enkelte opgaver, og for hvornår opgaverne er udført, indebærer, at kuratorsredegørelse skal indeholde oplysninger om kurators hidtidige tidsforbrug i sagenog i store træk udspecificeret på de enkelte hovedopgaver, som kurator har udførtindtil afgivelsen af redegørelsen. Det afgørende er, at skifteretten får præcis ogdækkende information om forholdene i boet og om, hvordan bobehandlingenskrider frem. Kurator skal derfor alene redegøre overordnet for, hvor mange timerder er brugt og hvornår på de enkelte hovedopgaver i bobehandlingen indtil afgi-velsen af redegørelserne efter § 125, stk. 2. At kurator skal redegøre for, hvornåropgaverne er udført, indebærer således ikke, at kurator f.eks. med angivelse afklokkeslæt skal oplyse, hvornår opgaverne er udført. Det er tilstrækkeligt, at ku-rator oplyser de perioder, hvor de enkelte opgaver er udført (eventuelt datoer),og dermed hvornår de enkelte timer er brugt.Kravet om, at kurator skal oplyse om, hvorpå boet beror, og om muligt hvornårdet forventes afsluttet, vil i praksis være af størst betydning i § 143-boer og mindreboer i øvrigt. I mange tilfælde vil det i andre typer boer være klart, at boet ikkeer i nærheden af at kunne afsluttes på tidspunktet for udarbejdelsen af materialetefter konkurslovens § 125, stk. 2, og kurators redegørelse efter det foreslåede 4.pkt. vil i sådanne tilfælde kunne holdes helt overordnet og ganske kortfattet.Lever kurators redegørelser ikke op til de indholdsmæssige krav, eller sendes re-degørelserne ikke rettidigt, vil skifteretten som led i sit tilsyn med bobehandlingenkunne vælge imellem flere reaktioner eller kombinationer heraf. Skifteretten vilsåledes f.eks. kunne lade manglende overholdelse af bestemmelserne i § 125, stk.2, få betydning for kurators vederlag, jf. § 239, stk. 1 og 2.

(564)Hermed udvides underretningspligten i forhold til de tidligere regler. Selv omden løbende halvårlige orientering kun skal udsendes til (skifteretten og) de kre-ditorer, der har udsigt til hel eller delvis fyldestgørelse, bør de fordringshavere,som ikke kan forvente fyldestgørelse, snarest orienteres herom, samt om, at deikke kan påregne fremover at modtage yderligere information om boets forhold.Kreditorer, der forventes fyldestgjort, bør orienteres, indtil de er fyldestgjort foralle andre krav end eventuelle efterstillede renter. Bliver der senere under bobe-handlingen udsigt til hel eller delvis fyldestgørelse også af krav på efterstillederenter, bør de berørte kreditorer dog underrettes om dette af hensyn til deres op-gørelse og anmeldelse af eventuelle rentekrav. Ændres den forventede dividende,således at en konkursklasse ikke længere har udsigt til dækning, skal dette fremgåaf redegørelsen, og det skal fremgå, at fordringshavere, der hører til denne kon-kursklasse, ikke fremover vil få tilsendt information om boets forhold.Det forudsættes, at enhver kreditor dog efter anmodning kan få tilsendt såvel dehalvårlige meddelelser som det endelige regnskab eller uddrag heraf.

(565) Der bør fremsendes et egentligt driftsregnskab, hvis det skønnes at have be-tydning for kreditorernes mulighed for at bedømme oplysningerne om driftsresul-tatet.

(566) Bestemmelsen indebærer, at kurator i halvårsredegørelser efter § 125, stk. 3,skal oplyse om, hvilke opgaver han har varetaget siden den senest afgivne rede-gørelse, og endvidere oplyse om den tid, der medgået til udførelsen af de enkelteopgaver, og om hvornår opgaverne er udført. Er der tale om en første redegørelse

efter § 125, stk. 3, skal oplysningerne vedrøre tiden siden afgivelsen af redegørelseefter § 125, stk. 2.Formålet med de indholdsmæssige krav til redegørelserne efter konkurslovens §125, stk. 2 og 3 (og vederlagsindstillinger efter § 239, stk. 1), at redegørelserneskal tilvejebringe det fornødne grundlag for, at skifteretten kan udøve et effektivttilsyn med bobehandlingens behørige fremme. Det er hensigten, at skifterettenfår et præcist grundlag for løbende at vurdere, om boet fremmes mest muligt,herunder om der er opstået eller er på vej til at opstå »døde« perioder i bobehand-lingen, og om et anvendt tidsforbrug forekommer rimeligt set i forhold til de op-gaver, der er udført.Også i forhold til redegørelser efter konkurslovens § 125, stk. 3, indebærer kravetom, at kurator skal redegøre for den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelteopgaver, og for, i hvilke perioder opgaverne er udført, at redegørelserne skal in-deholde oplysninger om kurators hidtidige tidsforbrug i sagen, i store træk udspe-cificeret på de enkelte hovedopgaver, som kurator har udført indtil afgivelsen afredegørelsen. Det afgørende er, at skifteretten får præcis og dækkende informationom forholdene i boet og om, hvordan bobehandlingen skrider frem. Kurator skalderfor alene redegøre overordnet for, hvor mange timer der er brugt og hvornårpå de enkelte hovedopgaver i bobehandlingen indtil afgivelsen af den enkelteredegørelse efter § 125, stk. 3. Kurator skal f.eks. redegøre for, hvor mange timerder er brugt og hvornår på at tilvejebringe det fornødne grundlag for en omstøde-lsessag, på prøvelse af fordringer eller på undersøgelse af oplysninger, der kangive grundlag for afgivelse af en meddelelse til politiet efter konkurslovens §110, stk. 4.At kurator skal redegøre for, i hvilke perioder opgaverne er udført, indebærerheller ikke, at kurator f.eks. med angivelse af klokkeslæt skal oplyse, hvornåropgaverne er udført. Det er tilstrækkeligt, at kurator oplyser de perioder, hvor deenkelte opgaver er udført (eventuelt datoer), og dermed hvornår de enkelte timerer brugt.Lever kurators redegørelse ikke op til de indholdsmæssige krav, eller sendes re-degørelsen ikke rettidigt, vil skifteretten som led i sit tilsyn med bobehandlingenkunne vælge imellem flere reaktioner eller kombinationer heraf. Skifteretten vilsåledes f.eks. kunne lade manglende overholdelse af kravene i § 125, stk. 3, fåbetydning for kurators vederlag.

(567) I praksis er der i mange boer så få midler, at det er helt åbenbart, at ikke allekreditorer får del i udlodningen, og derfor er det alene de kreditorer, der forventesat få del i dividenden, der skal have tilsendt kopi af det endelige boregnskab elleruddrag heraf. Det endelige regnskab skal endvidere som hidtil i sin helhed sendestil skifteretten, jf. § 148.

(568)Hermed lovfæstedes kurators adgang til at indkalde kreditorerne til en drøftelseaf eller orientering om boets forhold. Berører et spørgsmål kun enkelte kreditorer,kan mødet afholdes med disse alene. Skal der træffes bindende beslutninger afen kreditorforsamling, kan dette som hidtil kun ske på en skiftesamling i skifte-rettens regi, da det alene er skifteretten, som kan afgøre eventuelle tvister vedrø-rende stemmeretten.

(569) Reglerne afløser de tidligere §§ 111, 116, 125 og 127.(570) Hermed opretholdes en pligt for kurator til at give skifteretten mindst sammeorientering, som han giver kreditorerne.

(571) Som led i skifterettens tilsyn med, at bobehandlingen fremmes behørigt,præciseres det, at skifteretten kan kræve oplysningerne på et hvilket som helsttidspunkt under bobehandlingen, og at skifteretten i den forbindelse også kan af-kræve kurator yderligere oplysninger om, hvorpå boet beror. Skifteretten vil f.eks.kunne benytte sig heraf, hvis den finder, at kurators redegørelser efter konkurslo-vens § 125, stk. 2 og 3, ikke er fyldestgørende. Skifteretten kan ligeledes, hvisdet f.eks. på et meget tidligt stadie af et § 143-bo (dvs. hvor der i boet ikke ermidler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger) står klart, at boetmeget hurtigt vil kunne afsluttes, afkræve kurator oplysning om, hvilke sagsbe-handlingsskridt han agter at foretage i bobehandlingen og hvornår. Skifterettenkan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt under bobehandlingen anmodekurator om at give en tilpas konkretiseret begrundelse for, at det har været nød-vendigt at bruge den oplyste tid på de enkelte opgaver.Hvis kurators oplysninger giver anledning hertil, bør skifteretten i medfør af be-stemmelsen rejse spørgsmål over for kurator om, hvorvidt der eventuelt vil være



grundlag for at henskyde en nærmere afgrænset del af boet til tiden efter boetsslutning i medfør af bestemmelsen i konkurslovens § 149.

(572) Finder skifteretten, at en redegørelse fra kurator, skriftlig eller mundtlig, ikkeindeholder en rimelig forklaring på status i bobehandlingen, kan skifteretten - altefter hvilket stadie bobehandlingen i øvrigt befinder sig på - efter konkurslovens§ 126, stk. 2, pålægge kurator at udarbejde henholdsvis statusoversigt og redegø-relser efter konkurslovens § 125, stk. 2 og 3, inden for en af skifteretten fastsatfrist. Skifteretten vil således kunne gribe ind, hvis det i den konkrete sag er klartunødvendigt, at kurator skal have 4 måneder efter konkurslovens § 125, stk. 2,eller 6 måneder efter § 125, stk. 3, (eventuelt i flere omgange) til at udarbejdehenholdsvis statusoversigt og redegørelser.

(573) Skifteretten tillægges herved en bred beføjelse til at udstede netop de pålæg,som den konkret måtte finde påkrævet for at sikre, at kurator fremmer bobehand-lingen behørigt. Skifteretten vil således f.eks. kunne pålægge kurator at udfærdigedet fornødne regnskab mv. til slutning af boet efter konkurslovens § 143, hvisdet står klart, at boet vil skulle afsluttes efter denne bestemmelse (dvs. at der iboet ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger).Er der tale om et bo, hvor der skal ske udlodning, vil skifteretten efter omstændig-hederne f.eks. kunne pålægge kurator at udarbejde en fortegnelse med indstillingefter konkurslovens § 130, stk. 1, så processen med prøvelsen af fordringer mv.iværksættes og herefter bringes til afslutning hurtigst muligt. Er bobehandlingenmere fremskreden, kan skifteretten pålægge kurator at udarbejde udkast til regn-skab og udkast til endelig udlodning efter § 148.Skifteretten vil i forbindelse med, at kurator pålægges at udarbejde regnskab mv.,også kunne beramme den afsluttende skiftesamling efter konkurslovens § 143eller § 150. Udnyttelse af denne beføjelse må i praksis forudsætte, at skifterettenforinden har hørt kurator om spørgsmålet.Skifterettens afgørelser efter bestemmelsen kan kæres til landsretten efter denalmindelige regel i § 248, stk. 2.Hvis skifteretten ved at anvende sine tilsynsbeføjelser efter forslaget til konkurs-lovens § 126, stk. 1 og 2, kan konstatere, at kurator ikke lever op til sine forplig-telser til at fremme bobehandlingen mest muligt eller til rettidigt at afgive præciseog dækkende redegørelser mv., har skifteretten også andre reaktionsmulighederud over de ovennævnte muligheder for at pålægge kurator at foretage et ellerflere sagsbehandlingsskridt eller slutte boet inden for en given frist, jf. nærmere§ 113, § 114 og § 239, stk. 1-2.

(574) Efter den tidligere § 126, stk. 1, skulle skifteretten »revidere« de af kuratorudarbejdede regnskaber. Da en pligt til at »revidere« efter årsregnskabslovensregler indebærer, at der skal udføres forskellige nærmere bestemte funktioner,som falder uden for skifterettens kontrolopgaver, blev dette erstattet med ordet»gennemgå«, som ermere dækkende for skifterettens kontrolfunktion. Skifterettensgennemgang af det afsluttende boregnskab har til formål at kontrollere, om kuratorhar behandlet boet forsvarligt, og dette regnskab skal sammen med kuratorssalærredegørelse danne grundlag for salærfastsættelsen. Der foretages endvidereen kontrol af de beregnede retsafgiftsbeløb. En egentlig kassebilagsrevision er ide fleste boer unødvendig, da den i praksis kun sjældent giver anledning til be-mærkninger og yderst sjældent til bemærkninger af betydende karakter. En gen-nemgang af regnskabet sammenholdt med det materiale, som kurator tidligerehar fremsendt, og eventuelle tidligere regnskaber kan derimod give et bedregrundlag for at vurdere bobehandlingen og de momenter, der indgår i salærfast-sættelsen. Det bør ved gennemgangen af regnskabet særligt påses, at der ikke erhandlet til skade for boets kreditorer, f.eks. ved at pantekreditorer har fået fyldest-gørelse for mere end pantets værdi, eller at udgifter, der skulle være afholdt afpanthaverne, jf. § 87, er afholdt af boets masse. Dette kræver ofte hel eller delvisgennemgang af de bilag, der ligger til grund for regnskabet. Det forudsættes derfor,at regnskabsbilagene sammenmed udskrift af boets konto hos kurator og udskriftaf bankkonti vedlægges regnskabet ved fremsendelsen til skifteretten. Der skalendvidere vedlægges regnskab for de enkelte aktiver og eventuelle driftsregnska-ber, når den pågældende aktivitet kun medtages med nettoværdien i regnskabet.Kurator kan efter § 110, stk. 1, 2. pkt., antage sagkyndig bistand under boets be-handling, herunder revisorbistand. I et bo af betydelig størrelse eller af indvikletbeskaffenhed er det afsluttende regnskab i praksis oftest udarbejdet af en

statsautoriseret eller registreret revisor, og det er for så vidt ufornødent at antageen revisor til at gennemgå det udarbejdede regnskab.

(575) Reglen svarer til den tidligere § 125, stk. 4. Se bkg 1978 174, og for Grønlandbkg 1983 589.

(576) Reglen svarer til den tidligere § 128. Det er forudsat, at den fortolkes snæverti lyset af den mere selvstændige stilling for kurator, som ændringerne i øvrigtmedfører. Skifteretten skal således ikke udøve et generelt overskøn over bostyretsafgørelser. At skifteretten selv ville have truffet en anden beslutning, hvis rettenskulle have taget stilling til et spørgsmål, er ikke afgørende, og det er normaltheller ikke tilstrækkelig anledning til at gribe ind, at retten finder afgørelsenmindre hensigtsmæssig.Bostyret kan som udgangspunkt træffe afgørelse vedrørende boets anliggenderog udøve de forvaltnings- og forretningsmæssige skøn, som er tillagt det. Det ersåledes kun klart urimelige beslutninger, der kan tilsidesættes af skifteretten.Dennes adgang til at gribe ind skal ses som en sikkerhedsventil, der skal forhindregrove fejl og magtmisbrug.Blandt handlinger til skade for boet kan f.eks. nævnes antagelse af tilbud om salgunderhånden til en pris under vurderingssummen, uden at der ved avertering ellerpå anden måde er søgt indhentet andre tilbud, eller beslutning om ikke at anlæggeomstødelsessag, uagtet en sådan er særdeles velbegrundet og ikkemedfører risiko.Af formuleringen følger, at bestemmelsen ikke kan benyttes, hvor det er tvivlsomt,om en handling vil være til skade eller gavn for boet. Bestrider kurator ellerskiftesamling uden grund et anmeldt krav, vil den rigtige fremgangsmåde være,at anmelderen kræver skifterettens dom, jf. kapitel 26. Er det klart, at handlingener til skade for boet eller krænker bestående rettigheder, bør skifteretten kunnevaretage udeblevne kreditorers eller andres interesser ved at tilsidesætte handlin-gen, selv om der ikke er fremsat nogen begæring herom. Da økonomiske rettig-heder sædvanligvis kan opgives, skal skifteretten dog normalt ikke foretage signoget, hvis indehaveren af den krænkede rettighed ikke ønsker indgriben. U 198329 H (en skiftesamlings beslutning om salg af boets faste ejendom ikke tilsidesat).U 1983 1124 Ø (en kurators beslutning om gensalg i medfør af § 84 af et bryggeri,som tredjemand oplyste at have købt, blev tilsidesat). U 1987 857 V (ikke tilside-sættelse af skifterettens bestemmelse om at ændre skiftesamlingens beslutningom at anlægge omstødelsesag, da det måtte anses i høj grad usikkert, om sagenkunne gennemføres med gunstigt resultat). U 1998 774 Ø (konkursbos vedtagelseom at indbringe landsskatteretskendelse, hvorefter boet fik mulighed for at søgeen betydelig formue inddraget under bobehandlingen for landsretten, tilsidesat,da den var til skade for boet). Se endv. U 1984 377 H (komm U 1984 B 299 f),U 1985 696 Ø, U 1985 775 H, U 1985 789 V og U 2011 3006 V (ref. i note ad §87, stk. 4).

(577) Bestemmelsen bygger på rpl § 152 a, der er indført ved L 2006 538 (Politi-og domstolsreform), hvorefter parterne kan forlange, at retten fastsætter tidspunktetfor hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 iEMRK om behandling af sagen inden for en rimelig frist.Bestemmelsen tjener samme formål som bestemmelsen i rpl § 152 a, nemlig atpræcisere skyldnerens og kreditorernes reaktionsmulighed i tilfælde af krænkelseeller risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist efterartikel 6 iEMRK. Med bestemmelsen tydeliggøres det således, at både skyldnerenog kreditorerne råder over et effektivt retsmiddel, jf. artikel 13 i EMRK, i formaf en adgang til at forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser - even-tuelt til at fastsætte tidspunktet for den afsluttende skiftesamling - hvis dette ernødvendigt for at undgå en krænkelse af retten til rettergang inden for en rimeligfrist eller for at bringe en allerede indtrådt krænkelse til ophør.Bestemmelsen indebærer alene, at skifteretten har pligt til at fastsætte tidspunktetfor den afsluttende skiftesamling, hvis dette er nødvendigt for at undgå en kræn-kelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist eller for at bringe en alleredeindtrådt krænkelse til ophør, og hvis det i øvrigt kan lade sig gøre. Bestemmelsenbetyder således ikke, at skifteretten i visse tilfælde vil kunne være tvunget til atberamme den afsluttende skiftesamling, hvis det - trods en allerede lang sagsbe-handlingstid - står klart, at boet endnu ikke kan afsluttes.Kan boet ikke afsluttes, vil årsagerne hertil typisk også betyde, at der heller ikkepå dette tidspunkt vil være tale om en indtrådt eller umiddelbart foreståendekrænkelse af artikel 6 i EMRK. Dette gælder så meget desto mere som følge af,



at skifteretten gennem den foreslåede skærpelse af skifterettens tilsynsrolle vilhave en forpligtelse til at påse, at der ikke undervejs i bobehandlingen opstårspørgsmål i forhold til konventionens artikel 6. Opstår et sådant spørgsmål allige-vel, må skifteretten, hvis boet ikke kan sluttes, i stedet bruge sine beføjelser efter§ 126, stk. 2, til at udstede et konkret pålæg til kurator, der kan forhindre enkrænkelse af artikel 6 i at opstå eller medvirke til at fremskynde, at en alleredeindtrådt krænkelse bringes til ophør. Skifteretten har endvidere den mulighed atudnytte bestemmelsen i § 149 til at henskyde nærmere afgrænsede dele af boettil tiden efter boets afslutning. Skifteretten må i givet fald opfordre kurator til atfremkomme med den indstilling, der er forudsat i bestemmelsen.Skifterettens afgørelse i anledning af anmodninger i medfør af bestemmelsen kankæres til landsretten efter den almindelige regel i § 248, stk. 2.

(578) Kap. 16 indeholder bestemmelser ikke alene om fordringer i betydningenobligatoriske forpligtelser, men også omsætningsbeskyttede krav.Reglerne svarer stort set til de tidligere §§ 129-134 med de ændringer, der følgeraf, at skifteretten ikke deltager i det almindelige arbejdemed prøvelse af fordringerog andre krav, idet dette arbejde er henlagt til kurator.

(579) Dvs. også omsætningsbeskyttede krav.(580) Opfordringen til at anmelde krav mod skyldneren (proklama) skal indrykkesi Statstidende samtidig med bekendtgørelsen om konkursen. Grunden hertil er,at afholdelse af skiftesamling til valg af bostyre ikke er obligatorisk.Indkaldelsen har her den betydning, at rettighedsindehaveren, hvis han ikkemelder sig inden anmeldelsesfristens udløb, risikerer, at boet, hvis det ikke kenderhans ret, sælger tingen, således at han efter § 83 kun kan kræve nettoudbyttet vedsalget. Indkaldelsen er ikke som i dødsboer præklusiv, dvs. fordringshavernemister ikke deres krav mod boet, fordi de ikke melder sig inden for den angivnetid, jf. dog § 134, stk. 2. U 1998 796 H (to fordringer blev anmeldt efter udløbetaf den 4 ugers-frist, der var fastsat i medfør af tidligere § 129, stk. 1, nr. 1 (nu §128), hvorfor prøvelsen først kunne ske på en senere skiftesamling, jf. § 134, stk.1;; § 118, stk. 2 (tidligere § 119, stk. 2), anvendes også på senere skiftesamlingeri medfør af § 134, stk. 1;; da indkaldelse ikke var sket til senere skiftesamling,blev skifterettens godkendelse af fordringerne ophævet). I bekendtgørelsen skalangives, hvortil anmeldelsen skal sendes. Fristen var indtil 2007-07-01 3 mdr.Formålet med afkortningen af fristen er at tilskynde fordringshaverne til hurtigereat foretage deres anmeldelser og dermed skabe et bedre grundlag for, at kurator- i hvert fald i visse boer - alt andet lige hurtigere vil være i stand til at foretageen vurdering af boets forhold.

(581) Reglen svarer til den tidligere § 129, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. I de tilfælde, hvoren beskikket rekonstruktør udpeges som kurator, bør der normalt ikke krævesfornyet anmeldelse, idet det må formodes, at kurator i sin tidligere egenskab alle-rede har noteret anmeldelserne og anerkendt modtagelsen af disse. Har kuratorderimod ikke tidligere beskæftiget sig med boet, bør der som udgangspunkt altidske fornyet anmeldelse, således at kurator ikke ifalder ansvar over for eventuelleglemte fordringshavere. Da en del kreditorer forventer, at deres anmeldelser underen tidligere rekonstruktionsbehandling automatisk registreres af kurator, bør dergøres særskilt opmærksom på retsstillingen i kurators meddelelse om konkursen.Sker der en fejl, således at kurator ikke får underretning om alle de fordringer,som er anmeldt under forsøg på at opnå en frivillig gældsordning, afhænger detaf almindelige erstatningsregler, om den kreditor, som derved lider et tab, kankræve erstatning af den, som har begået fejlen. Kreditor bør anmelde på ny, hvishan ikke har modtaget bekræftelse på modtagelsen af den tidl anmeldelse. Kon-kursrekvirenten behøver ikke anmelde sin fordring, jf. § 129, stk. 2.

(582)Kurators pligt efter den tidligere § 130, stk. 1, til at indføre anmeldte fordringerog andre krav i en »gældbog« er hermed afskaffet, således at fordringer og andrekrav i stedet blot skal »registreres« af kurator. Registrering i et edb-anlæg opfylderdette krav. Bestemmelsen indeholder endvidere den ændring, at kurator ubetingetskal anerkende modtagelsen af en anmeldelse. Dette var dog allerede en alminde-ligt fulgt praksis. Det bør altid fremgå af anerkendelsen, under hvilket fordrings-nummer anmeldelsen er registreret.Den tidligere regel i § 130, stk. 2, der fastlagde, hvordan bostyret skulle bekræfteen anmeldelse, der var fremsendt i to eksemplarer, blev ophævet.

(583)Reglen svarer til den tidligere § 130, stk. 3. Bestemmelsen omfatter som hidtilbåde den konkursbegæring, som skifteretten har taget til følge, og andre verserende

konkursbegæringer. Konkursbegæringer, som er tilbagekaldt eller afvist indenkonkursen, anses derimod ikke som en fordringsanmeldelse, jf. Komm 810.

(584) Reglen svarer til den tidligere § 131, stk. 1.(585) Også uanmeldte. Herunder falder panterettigheder og krav, der støttes påejendomsret, f.eks. en kreditsælgers krav på tilbagelevering af en ting, der er solgtmed ejendomsforbehold. Et krav på udlevering af bestemte ting eller på anerken-delse af en ret over dem kan kurator straks imødekomme, hvis han finder beretti-gelsen utvivlsom, jf. § 82. Mener kurator derimod, at anmelderen ikke har denpåståede ret, eller at spørgsmålet dog kan omtvistes, eller ønsker han at hørekreditorernes mening, fordi måske nogle af dem kan belyse tvivlsspørgsmålene,må sagen forelægges en skiftesamling. Herefter skal prøvelsen af kravet ske påsamme måde som prøvelsen af fordringer. Kurator har derimod ikke pligt til atbeskæftige sig med ikke anmeldte fordringer, der ikke er massekrav og ikke rettersig mod bestemte ting, jf. U 1925 706. Cf. U 1982 66 H (kurator burde nærmerehave undersøgt årsagen til, at et stort krav, som havde været optaget i regnskabpå betalingsstandsningsdagen, ikke var anmeldt i det senere konkursbo).

(586) Reglen, der blev indsat ved L 1996 382, er navnlig begrundet i skyldnerensinteresse i, at en fordring ikke anerkendes med et for højt beløb, idet han efterboets slutning fortsat hæfter for de udækkede krav. Skyldnerens gennemgang afde anmeldte kravmedfører ikke nogen ændringmed hensyn til den forældelsesfrist,som gælder for kravene.

(587) Reglen svarer til den tidligere § 131, stk. 2. I de tilfælde, hvor boet kun kangive en dividende til de fortrinsberettigede lønkrav, jf. § 95, kan prøvelse af dealmindelige fordringer undlades. Er der udsigt til en efterudlodningmed dividendetil simpel gæld, eller er det tvivlsomt, om der bliver dividende, er det ofte mesthensigtsmæssigt at prøve disse straks. U 2007 883 Ø (uanset at det var tvivlsomt,om der ville blive dividende til to fordringer anmeldt efter § 95, var kurator beret-tiget til at prøve dem). Er en fordring anmeldt med en sådan stilling i konkursor-denen, at der ville være mulighed for dividende, men mener kurator, at den børhenføres til en gruppe fordringer, der ikke kan få andel i dividenden, må spørgs-målet om fordringens stilling i konkursordenen selvsagt prøves. Se U 1981 629H og U 1986 761 H. Om forældelse, se § 241.

(588) Det er herefter kurator, der har pligt til at tage initiativ til samt gennemførede møder, der skal afholdes til prøvelse af fordringer og andre krav. Fristbestem-melsen i stk. 1, 2. pkt., svarer til den tidligere § 129, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og 3svarer til de tidligere § 131, stk. 2 og 3.

(589) Alene de, der har en individuel, væsentlig interesse, jf. rpl § 41 d, har adgangtil at se indstilling, men da både for egne og andres krav. U 2006 2973 Ø (at enindstilling skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor 2 uger før møde til for-dringsprøvelse, er en gyldighedsbetingelse, hvis tilsidesættelse medfører, at prø-velse ikke gyldigt kan finde sted;; ved beregningen af fristen regnes med hele dage,og indstillinger modtaget af skifteretten efter kontortid anses først for modtagetdagen efter).

(590) F.eks. meddelelse til fordringshaverens advokat. Meddelelse i almindeligtbrev er tilstrækkeligt, hvis det erkendes at være modtaget, eller dette kan bevises.

(591) Reglerne svarer til de tidligere § 133, stk. 1 og 2.Der må tages forbehold om evt. sag om omstødelse. Kan der ikke bebrejdes kre-ditor noget i forbindelse med kravets anmeldelse og prøvelse, bør han i alminde-lighed kunne indrette sig i tillid til, at fordringen er endeligt anerkendt. U 1983863 S (udeblivelse trods meddelelse om kurators indstilling medførte endeligeafgørelse af kravet i 1. instans). Det antages, at skyldneren kan appellere skiftebe-handlingen med påstand om, at et krav er anerkendt med for stort beløb, hvis hanved fordringens prøvelse har forlangt påkendelse heraf eller i hvert fald har begæretsagen udsat, U 1931 74 H. U 1964 643 H (straks efter retsmødet blev fordringensstørrelse bestridt, og senere sluttedes forlig, hvorefter den anerkendtes med etlavere beløb, dette forlig kunne ikke anfægtes af fordringshaveren). U 1988 944V (skifterettens beslutning om at anse kurators indstilling for endelig - hvorefteret krav fra en ikke mødt kreditor ikke blev godkendt - kunne indbringes forlandsretten, men landsrettens prøvelse var begrænset til at bedømme, om beslut-ningen på grund af fejl ved sagsbehandlingen eller af andre grunde burde ophæves.Sagen hjemvist til skifteretten. Indbringelse måtte efter § 248, stk. 2, ske vedkære). Om efteranmeldelse se Poul Sørensen JUR 1970 215-216 og U 19791038 S.



(592) Reglen erstatter den tidligere § 133, stk. 3. Det blev hermed præciseret, atinitiativet til at indbringe en tvist for skifteretten påhviler den, der ikke vil accep-tere kurators indstilling. Indbringelsen sker ved, at der anlægges sag ved skifteret-ten, således at den pågældende skal indlevere en stævning, jf. rpl § 348, stk. 1.Sagsanlæg på 4-ugersdagen er rettidigt, bet 1994 1273 67 (om den tidl. frist på3 mdr.).

(593) Bestemmelsen, der blev indsat ved L 2007 390 i kølvandet på U 2001 15 Hog U 2001 25 H (se herom sidste note ad § 134, stk. 3);; jf. (kritisk) Jens PaulsenAdv 2001 20-21 og (med tilslutning) Lynge Andersen JUR 2001 308 ff., sup-plerer stk. 3, 2. pkt., og indebærer, at der af hensyn til en forestående acontoud-lodning kan fastsættes en frist for anmeldelser af fordringer mv. på et tidligeretidspunkt i bobehandlingen end det tidspunkt, hvor behandlingen er så langtfremme, at udkast til endeligt regnskab kan udarbejdes (dvs. på et tidligere tids-punkt end det tidspunkt, hvor en frist efter den gældende bestemmelse i § 134,stk. 2, 2. pkt., efter retspraksis vil kunne fastsættes).Betingelserne for at fastsætte en frist efter bestemmelsen er, at forholdene talerfor det, og at der er et sagligt behov i form af et velbegrundet ønske fra kuratorom at kunne foretage acontoudlodning til kreditorerne. Ved vurderingen af, omdisse betingelser er opfyldt, må der lægges vægt på, om forholdene i boet er tilpasafklarede. En grundlæggende forudsætning i den forbindelse er, at bobehandlingener så langt fremskreden, at der er tilvejebragt det fornødne overblik over boetsaktiver og passiver, og at der i øvrigt efter det foreliggende ikke er særlig anledningtil at forvente, at yderligere fordringer mv. vil blive anmeldt over for boet. Enforventning om, at yderligere anmeldelser ikke vil blive foretaget, vil i sagensnatur kunne blive gradvis styrket, jo længere tid bobehandlingen har stået på.En anmodning fra kurator om, at skifteretten fastsætter en frist efter bestemmelsen,bør ikke imødekommes, hvis acontoudlodningen vil være bagatelagtig, eller hvisbobehandlingen i stedet vil kunne afsluttes inden for en rimelig tid.Fastsættes en frist, uden at betingelserne herfor har været opfyldt, vil fristen ikkehave retsvirkninger over for den, der har anmeldt en fordring mv. efter fristensudløb. Hvis det således måtte vise sig, at kurator af den ene eller anden grundikke kan gennemføre en tilbagesøgning af de beløb, der i en sådan situation erudbetalt for meget i forbindelse med en acontoudlodning, således at anmelderenkan opnå dækning for den berettigede dividende, vil anmelderen i givet fald efteromstændigheder kunne gøre et erstatningskrav gældende over for kurator.Et proklama, som udstedes efter bestemmelsen, er ikke præklusivt. Retsvirkningenaf en overskridelse af en frist, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, er aleneden, at den for sent anmeldte fordring mv. ikke tages i betragtning i forbindelsemed den acontoudlodning, der foretages efter fristens udløb. Dette betyder, atden pågældende fordringshaver må afvente at få udbetalt en eventuel dividende,der efter omstændighederne i øvrigt vil kunne være mindre, end hvis den pågæl-dende havde foretaget anmeldelsen i tide, og fordringen dermed var blevet tageti betragtning i forbindelse med acontoudlodningen. Dividenden vil således førstkunne udbetales enten i forbindelse med, at der - hvad der i praksis formentligkun vil forekomme sjældent - tilføres boet yderligere midler, der gør en nyacontoudlodning aktuel, eller i forbindelse med slutningen af boet.Skifteretten skal i bekendtgørelsen af proklamaet efter 2. pkt. oplyse om, at forsent anmeldte fordringer mv. ikke vil blive taget i betragtning før i forbindelsemed boets slutning eller i forbindelse med en eventuel ny acontoudlodning.Med bestemmelsen er der åbnet for, at kurator, hvis betingelserne i øvrigt er op-fyldt, vil kunne få sikkerhed for, at fordringer mv., der anmeldes efter en foretagenacontoudlodning, ikke får nogen betydning for den allerede foretagne udlodning,således at sene anmeldelser heller ikke kan medføre, at kurator skal bruge tid på- eventuelt forgæves - at søge de allerede foretagne acontoudlodninger delvis til-bagebetalt.Bestemmelsen vil endvidere efter omstændighederne kunnemedvirke til at skabegrundlag for, at en kendelse om gældssanering kan afsiges efter bestemmelsen i§ 232, stk. 2, dvs. på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med boets slutning.Hvis skifteretten vurderer, at betingelserne for at udstede proklama efter den fo-reslåede bestemmelse, er opfyldt, og fristen i proklamaet udløber, uden at yderli-gere fordringer eller krav anmeldes, vil dette således alt andet lige tale for, atforholdene i boet herefter kan betegnes som så afklarede, at skifteretten vil kunne

afsige kendelse efter § 232, stk. 2, om gældssanering i forbindelse med konkurseller rekonstruktionsbehandling (kapitel 29).

(594)Var kurator klar over tredjemands ret, eller har han ikke handlet med tilstræk-kelig agtpågivenhed, er han erstatningsansvarlig over for tredjemand. Tilsvarendegælder om skifteretten.

(595) Fastsættelse af frist efter stk. 3 kan kun ske i forbindelse med boets slutning,U 2001 15 H og U 2001 25 H;; om konsekvenserne heraf (forud for indsættelsenaf det nye stk. 2 ved L 2007 390), Jens Paulsen Adv 2001 20-21, hvor det kon-kluderes, at kuratorer herefter på grund af risikoen for at pådrage sig erstatnings-ansvar fremover næppe vil udlodde a conto til simple kreditorer. AnderledesLynge Andersen JUR 2001 308 ff.

(596) Kurator anlægger sag på egen hånd, og de almindelige procesuelle regler forcivile sager anvendes, Komm 821 f.

(597) Det samme gælder om retten til at appellere en dom i en sag påkendt førkonkursen. U 1989 518 V (uanset at sagsøger efter sagsøgtes konkurs alene øn-skede dom over boet, og dette havde taget bekræftende til genmæle, havdeskyldneren en væsentlig interesse i at få påkendt et krav mod sagsøgeren om er-statning for ulovlig arrest og selvstændig dom for en del af et erstatningskrav).

(598) Udebliver boet, og kan sagsøgte ikke dokumentere, at det er underrettet, ud-sætter retten sagen af egen drift, se Komm 824 f.

(599) Tilføjet ved L 2010 718. Hvis konkursboet indtræder i sagen, overtager boetsagen i den stand, hvori den befinder sig ved indtrædelsen.Konkursboet afgør selv, hvem der skal repræsentere boet under sagen. Hvis derer udpeget en advokat til at føre sagen efter § 12 k, stk. 3, ophører dennes hvervsom udpeget advokat i medfør af denne bestemmelse på det tidspunkt, hvorkonkursboet indtræder i sagen. Den ret, hvor sagen er anlagt, skal således pådette tidspunkt fastsætte advokatens honorar for dennes arbejde frem til konkurs-boets indtræden i sagen, jf. § 12 k, stk. 3, 4. pkt., og dette honorar skal betales afde fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, jf. § 12 k, stk. 2. Hvis konkurs-boet vinder sagen, skal fordringshaverne have godtgjort deres udlæg til (rimelige)sagsomkostninger af provenuet, jf. 3. pkt. Også hvor kreditorerne eller en kreditorselv har antaget en advokat uden skifterettens mellemkomst, gælder, at kredito-rerne over for advokaten hæfter for dennes honorar frem til konkursboets indtrædeni sagen, men i sådanne tilfælde er honorarets størrelse et aftalespørgsmål og kanikke fastsættes af den ret, hvor sagen er anlagt. Disse principper gælder i mangelaf anden aftale. Der er ikke noget til hinder for, at konkursboet antager den advo-kat, der hidtil har ført sagen, til at videreføre sagen for boet, og der kan i denforbindelse eventuelt også aftales en anden fordeling af advokatens honorar,herunder således at boet påtager sig at betale det fulde honorar.Hvis boet pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, er dette den ellerde kreditorer, der oprindelig havde anlagt sagen, uvedkommende.

(600) I tilfælde, hvor boet er indtrådt i sagen, tager bestemmelsen sigte på, at skifte-retten af provenuet skal afholde de rimelige omkostninger, som den eller de kre-ditorer, der oprindelig havde anlagt sagen, har afholdt før boets indtræden i sagen.

(601) U 2010 1964 H (anpartshaver i et konkursramt selskab kunne efter at haveerhvervet en del af boets fordring mod selskabtes tidligere advokat og revisorvidereføre en erstatningssag mod dem, som selskabet havde anlagt inden konkur-sen). Bestemmelsen i § 137 er ikke udtømmende, idet der kan forekomme andretilfælde, hvor en konkurskreditor kan optræde som sagsøger eller appellant i enretssag, som boet af en eller anden grund ikke ønsker at gennemføre, jf.MunchU 1987 B 286 om U 1987 23 H. Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvor sagenangår et krav mod skyldneren, U 2011 448/1 H.Beslutning om opgivelse kan evt. træffes på en skiftesamling, hvorefter skifterettenstraks derefter fastsætter frist for anlæggelse af retssag. Fristen bør i almindelighedoffentliggøres i Statstidende. U 1992 635 Ø (en frist meddelt i medfør af § 137afskar ikke boet fra efter fristens udløb at anlægge sag). U 1994 490 V (en kon-kurskreditor kunne ikke indtræde i en sag for fogedretten om udsættelse af enlejer, da ejerlejlighedens ejer havde indbragt sagen for fogedretten inden konkurs-dekretets afsigelse, jf. princippet i § 141;; § 137 var uanvendelig). U 1995 293 H(retssag videreført af en af boets kreditorer - for landsretten to af kreditorerne).På grundlag af utrykt ØLK 1996-05-15 henviserOle Østergaard U 1997 B 80-82 til, at der stilles strengere krav til, at et eventualkrav anses for opgivet, end



tidligere forudsat, og anfører, at beslutning herom skal træffes på skiftesamlingog indføres i retsbogen.

(602) Fm 2003 54/3 Ø: Anmodning om fastsættelse af frist 6 uger efter, at kuratorhavde meddelt, at boet havde opgivet et krav, ikke fremsat uden ugrundet ophold.

(603)Tabes sagen, må den sagsøgende kreditor betale omkostningerne til modparten.Boet hæfter ikke for disse. Får han ved dommen helt eller delvis medhold, skaldommen lyde på betaling til boet, jf. U 1986 539 H. Dette erstatter sagsøgerenhans rimelige omkostninger ved sagen, dog kun inden for rammerne af det beløb,som indbetales til boet som følge af dommen, jf. U 2007 2600 H (når kreditor ien sag anlagt på boets vegne er den vindende part, skal sagsomkostninger tilkendeskreditor, ikke boet). Den sagsøgende kreditor bærer, hvad angår omkostninger,ikke blot risikoen for, at sagen tabes, men også for, at sagsøgte viser sig ude afstand til at betale. Hvis en kreditor på egen hånd anlægger retssag, skal han ståsom sagsøger, se U 1981 812/2 H.

(604) Rpl's almindelige regler finder anvendelse.(605) Også skyldnerens påstand må gå ud på indbetaling til boet, og dommen børlyde derpå, hvorimod sagsomkostninger bør tilkendes skyldneren, se U 1986 539H. Skyldneren kan ikke på egen hånd anlægge omstødelsessag.

(606)Da skifteretten er kompetent til at påkende krav mod boet, kan en modfordringikke gøres gældende på den måde, at der påstås selvstændig dom for den eller foret overskydende beløb. Retten kan enten henvise modkravet eller hele sagen tilskifteretten, jf. rpl § 249, stk. 3, 2. og 3. pkt.,Komm 830. Bestemmelsen gælder,uanset om det er kurator, en enkelt kreditor eller skyldneren, der har anlagt sagen.

(607) Ved L 1996 382 udgik henvisningen til begrebet »tingfæstet«, som ikke læn-gere findes i proceslovgivningen. Den nye formulering svarer til rpl § 359, såledesat modkravene enten må være fremsat i et retsmøde eller i et processkrift, der erforkyndt for skyldneren. Se U 2011 448/1 H (nogle anpartshavere kunne ikkeindtræde i en ankesag iværksat af ApS'et inden konkursen, da de ikke forud forkonkursen havde nedlagt selvstændig påstand).

(608) Begrebet indtræden dækker dels spørgsmålet om retskraft og partsbeføjelser,dels evt. sagsomkostningers placering i konkursordenen, se Komm 832 f. Omsagsøgers processuelle stilling, når sagsøgte går konkurs, seKimSommer JensenU 2000 B 611-617 og i U 2009 B 341-347 om, hvornår sagsomkostninger blivermassekrav, og om sager mod skyldner anlagt ved udenlandske domstole, herunderen udenlandsk skifteret, se Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Internationaleaspekter af insolvens- og tingsretten 316 f.

(609) Sagsøgeren kan herefter vælge at tage dom over både boet og skyldneren,således at han får et eksekutionsgrundlag, som han kan bruge mod skyldnerenserhvervelser uden for konkursen. Se som eks. herpå U 2012 1521 V. Taber boetsagen og bliver pålagt sagsomkostninger, kan disse kun antages at væremassekrav,hvis boet har nedlagt en selvstændig påstand under sagen. Tager boet derimodbekræftende til genmæle, har sagsomkostninger samme stilling i konkursordenensom hovedkravet,Komm 681 f. Se endv. U 1995 925 V ref i første note til § 93,nr. 3.

(610) Underretning er en betingelse for, at dommen har retskraft over for boet. Un-derretning skal ske ved forkyndelse, medmindre denne frafaldes, Komm 834 f.Bestemmelsen i § 141, stk. 2, gælder ikke for sagsanlæg mod en sagsøgt, forhvem der er indledt rekonstruktionsbehandling, se (om anmeldt betalingsstands-ning) U 1980 797/1 V.

(611)Baggrunden for bestemmelsen er, at boet i mange tilfælde først bliver bekendtmed en udeblivelsesdom eller et påtegnet betalingspåkrav over skyldneren senereend 4 uger efter afgørelsen, og boet kan da kun få sagen genoptaget, hvis rettenfinder, at 1-års-reglen undtagelsesvis kan anvendes. Det kan også forekomme, atboet først får kendskab til afgørelsen efter udløbet af 1-års-fristen, navnlig hvissagsøger ikke selv fremlægger denne over for boet. Der er i dette tilfælde ikkelængere mulighed for boet for at søge genoptagelse.Bestemmelsen om boets adgang til at begære genoptagelse blev derfor ændret,således at der gælder en absolut frist for boets anmodning om genoptagelse på 4uger fra det tidspunkt, hvor boet bliver bekendt med dommen eller det påtegnedebetalingspåkrav. Genoptagelse kan ikke betinges af krav om betaling af ellersikkerhedsstillelse for sagsomkostninger.

(612) Efter § 242 afgør skifteretten tvist om fordringer og krav, der er rettet mod etkonkursbo. De hensyn, der har ført til at gøre skifteretten kompetent i sager mod

boet, nemlig skifterettens kendskab til boets forhold, er også til stede, når kreditorhar anlagt sag mod skyldneren inden konkursen, og der er derfor indsat en adgangfor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, til at henvise sagen til den skifteret, sombehandler konkursboet. Retten bør i almindelighed imødekomme en parts begæringom henvisning, medmindre hovedforhandling eller forberedende bevisførelse erberammet og nær forestående, eller syn og skøn er udmeldt, eller andre tilsvarendeforanstaltninger til sagens oplysning er iværksat, FT 1976-77 2. saml till A sp.400.

(613) Der kræves altid afholdt en skiftesamling, jf. U 2011 312 V, og meddelelseom boets slutning bør udsendes til kreditorerne.

(614)Ændret ved L 2010 718. Der er foretaget en sproglig justering, så det udtryk-keligt fremgår, at boet ikke kan forlanges afsluttet, så længe boets aktiver er til-strækkelige til at dække alle § 93-krav.Endvidere indebærer ændringen af § 27, at en kreditor, der har begæret konkursen,ikke er pålagt en personlig (og i princippet ubegrænset) hæftelse for konkursom-kostningerne. Som følge heraf blev reglen om, at en kreditor, der hæfter for boetsomkostninger, kan forlange boet sluttet, ophævet.Reglen skal sikre, at boet afsluttes, hvis boets aktiver og sikkerhed stillet efter §27 (herunder statskassens eventuelle indeståelse efter § 27, stk. 3) ikke er tilstræk-kelige til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling. Samtidig erder fortsat mulighed for, at en kreditor stiller yderligere sikkerhed og dermed fi-nansierer en fortsættelse af bobehandlingen.Ved vurderingen af, om boets midler kan dække yderligere omkostninger, måskifteretten tage hensyn til, at aktiverne også skal dække andre § 93-krav endomkostningerne ved konkursbehandlingen. Det afgørende er således, om boethar midler ud over samtlige allerede påløbne § 93-krav. Fortsat bobehandling fi-nansieret af boets egne midler kræver således, at aktiverne er tilstrækkelige hertilsamt til at dække hidtil påløbne § 93-krav. U 2012 2185/1 V (i tilfælde, hvorstatskassen indestår for omkostninger ved behandling af konkursbo, skal aktiv iform af rekvirentsalær fragå ved opgørelsen af underskuddet).

(615) Når konkursbehandlingen er afsluttet enten efter § 143 eller § 144 eller vedudlodning, er skyldneren ikke mere under konkurs. Er et selskab opløst, evt. vedkonkurs, kan sag ikke anlægges mod det, jf. U 1985 441 V.

(616) Er det klart, at boet ikke kan dække omkostningerne, hvorved også evt. om-stødelseskrav bør tages i betragtning, skal skifteretten af egen drift slutte boet,Komm 840.

(617)Det fastholdes ubetinget, at der skal foreligge samtykke fra samtlige anmeldtekreditorer, herunder formentlig også samtykke fra panthavere, der ikke har anmeldten personlig fordring, jf. Komm 842.

(618) Det kræves ikke, at bobehandlingen genoptages.(619) Herunder krav efter § 94, samt eventuelle renter heraf.(620) Sådan delvis udlodning sker på kurators eget ansvar. Der er intet krav om,hvornår der skal ske acontoudlodning eller forrentning af acontodividende, derikke kan udbetales samtidig, se U 1984 378 H. Et ønske om acontoudlodning kanbegrunde indrykning iht. § 134, stk. 2.

(621) Bestemmelsen indeholder regler om den tekniske gennemførelse af den alm.regel om, at panthavere - bortset fra pant for tredjemands gæld, jf. § 52, jf. §§ 47-51 - kun får dividende af den del af deres krav, for hvilken de ikke får fyldestgø-relse gennem pantet. Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis, da provenuet afde pantsatte aktiver ofte kan forventes, før der er mulighed for en acontoudlodning.

(622) Dette gælder også underpanthavere og udlægshavere, men ikke håndpantha-vere, jf. § 91.

(623) Medmindre håndpanthaveren samtykker i, at der ikke afsættes dividende,hvilket kan skyldes, at han har fuld sikkerhed i pantet.

(624) Er der aftalt en bestemt diskonteringsrente ved indfrielse før forfaldstid, børdenne komme boet til gode, Komm 846.

(625) Er muligheden for betingelsens indtræden så fjern, at fordringen er helt udenformueværdi, kan der næppe siges overhovedet at være en fordringsret mod boet,og man kan da lade den fjerntliggende mulighed ude af betragtning. Skal derherefter tages hensyn til en betinget fordring, bør det ske såvel ved foreløbigeudlodninger som ved den endelige udlodning. Beløb, der afsættes efter § 147,stk. 2, ved den endelige udlodning i boet, må hensættes i et pengeinstitut, såledesat renterne tilfalder fordringshaveren, hvis tvisten falder ud til hans fordel eller



betingelsen opfyldes. U 1974 371 H (kommenteret af SplethU 1974 B 356 (afsatdividende til dækning af 10-årige garantier på termoruder). U 1982 674 V (erstat-ningskrav for evt. mangler ved et byggeri ansås for så fjerne og uvisse, at denægtedes anerkendt). U 1992 674 V (tilsvarende afgørelse, men vedr. selskab isolvent likvidation).

(626) Således bør det nævnes, hvad der er foretaget med boets vigtigste aktiver,salgsaftalers hovedindhold, og hvad der kan anføres til belysning af værdierne.Der bør gives en redegørelse for driften af boets forretning eller for grundene tilstraks at standse denne. Boets tvister, herunder om omstødelse, må nævnes, ogdet bør fremgå af redegørelsen, hvorfor boet ikke tidligere har kunnet sluttes. SeKomm 848 f. og Kjeldsen og Poulsen R&R 1982 379 (Artikler 205).

(627) F.eks. fordi man afventer resultatet af en verserende retssag eller købesummensbetaling for salg af et aktiv.

(628) Meddelelse bør sendes til de kreditorer, der ikke får dividende, medmindrede allerede er underrettet herom.

(629) Dette kan bestemmes af skifteretten uden særlig påstand herom.(630) U 1989 761 Ø (den afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt salær,jf. § 94, der var indeholdt i boopgørelsen, var ikke eksigibel), se hertilGomard:Fogedret 53 note 59 og Kistrup m.fl.: Fogedsager, 4. udg. s. 60. Jf. også sidstenote ad § 247. Efter skattekontrollovens § 7 G skal kurator hvert år afgive indbe-retning til SKAT om udbetalte dividendebeløb.

(631) Er der truffet sådan bestemmelse, bør det fremgå af bekendtgørelsen efter §150.

(632) Bestemmelsen er bl.a. tænkt anvendt, hvis omkostningerne ved udlodningoverstiger beløbet. Den kan ikke anvendes ved beløb, der i henhold til ferielovens§§ 35-36 er forældede eller ikke hævet feriegodtgørelse, som indbetales til Ar-bejdsmarkedets Feriefond. Beløb, der tilfalder statskassen, indbetales til skifteret-ten, jf. bkg 1978 174 og for Grønland bkg 1983 589.

(633) Formentlig efter skifterettens stadfæstelse af regnskab og udlodning, medmin-dre disse ændres gennem anke, jf. Komm 855. Se U 1998 148/2 Ø (konkursgenoptaget efter § 154, da der var mulighed for, at nye midler tilfaldt boet i kraftaf skyldners fordring mod forsikringsselskab, der var overdraget til samlever;;uden betydning, at forsikringsselskabet som modpart i en kommende retssagstillede sikkerhed for omkostningerne ved genoptagelsen;; kurator havde ikkeudvist passivitet) og U 2007 2730 V (ikke grundlag for at genoptage bobehandlingaf afsluttede konkursboer).

(634)Ændret ved L 1996 382. Den tidligere hjemmel til at fastsætte nærmere reglerom behandlingen af meget små fordringer har ikke været udnyttet. I genoptagel-sesboer skal der imidlertid ofte udloddes så små beløb, at disse ikke står i rimeligtforhold til omkostningerne ved udlodningen. Ændringen indebærer, at det over-lades til skifterettens afgørelse i det enkelte tilfælde, om § 153 skal anvendesogså ved genoptagelse af en bobehandling.

(635) Skyldneren hæfter ikke for (masse)krav, der først er opstået ved bobehandlin-gen - bortset fra skifteomkostninger, hvis boet sluttes efter § 143, og konkurs erindtrådt på skyldnerens begæring, Gomard: Skifteret, 2. udg. 1969 179, se dog§ 27, stk. 3, om skifterettens adgang til at lade statskassen indestå for omkostnin-ger.

(636) Ophævelsen af afsnit III om tvangsakkord ved L 2010 718 er en konsekvensaf indførelsen af regler om rekonstruktionsbehandling i afsnit I A, som erstattedereglerne om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord.

(637) Om loven se Duus og Elmer JUR 1984 213-227, Komm afsnit IV. Omgældssanering i retssociologisk betydning se von Eyben i Festskrift till HenrikHessler 1985 161-197. Se endv. Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssaneringanno 2010, Lyhne ogWerlauff: Skyldnerens gældssaneringsforslag, von EybenU1985 B 337-345,Hindborg JUR 1985 251-371 og Fm 1986 117-127,Andrup,U 1986 B 215: Gældssanering på afveje, Lokdam i Retspolitisk Status, 1988.334-345. Reglerne blev revideret ved L 2005 365 på grundlag af bet 2004 1449.

(638) Begæringen skal indeholde oplysninger om skyldnerens arbejds-, famlie- ogboligmæssige samt økonomiske forhold, jf. § 202. Se GS bet 146-147. Disseforhold skal fremgå af den blanket, som er udformet i medfør af § 202, stk. 2.

(639)Den økonomiske betingelse bygger på en prognose over skyldnerens indtægts-og formueforhold samt den øvrige husstands indtægtsforhold. Det må fastslås,hvor stor en del af skyldnerens indtægt der bliver til overs, når samtlige relevante

udgifter, jf. bkg 2008 1363 som ændret ved bkg 2009 1087, §§ 5-12, er betalt.Gældens størrelse er ikke noget absolut beløb, men afhænger, hvor skyldnerenikke har eller vil få nogen formue, principielt udelukkende af en beregning over,hvor stor en gæld han kan forrente og afdrage. Det må undersøges, om skyldnerenhar mulighed for at rejse nævneværdige beløb gennem realisation, om skyldnerensudgifter, f.eks. til bolig, kan nedbringes. Ved vurdering af skyldnerens adgangtil at besidde formue kan som udgangspunkt tages de samme retningslinjer, somer anvendt i lov om aktiv socialpolitik § 14. Såvel efter denne som efter praksisi gældssanering er det ingen forudsætning, at skyldneren realiserer sin fasteejendom, blot evt. friværdi anvendes til fordel for kreditorerne, seGS bet 122 ff.Endvidere må huslejen ikke være urimelig høj, jf. Fm 1987 147. Særligt om an-delsboliger, se Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 41 f. Derer ikke ved L 2005 365 tilsigtet nogen ændring i den vurdering, som skifterettenskal foretage af skyldnerens insolvens. Det er således fortsat en betingelse forgældssanering, at skyldneren er håbløst forgældet.Det forudsættes dog, at skifteretten ved vurderingen af, om skyldneren opfylderden økonomiske betingelse for at få gældssanering, alene medtager den del afskyldnerens aktivmasse, der skal realiseres eller på andenmåde indgå i skyldnerensforslag til betaling af den pågældendes kreditorer. Har skyldneren eksempelvismodtaget en méngodtgørelse, der ikke skal inddrages i gældssaneringen, skaldenne heller ikke inddrages i vurderingen af, om skyldneren ikke er og inden forde nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.Dette gælder i almindelighed også for skyldnerens pensionsordninger, jf. § 222a. I de tilfælde, hvor skyldneren har holdt en udbetalt (kapital)pension klart adskiltfra sin øvrige formue, kan denne sum efter omstændighederne holdes delvist udeaf gældssaneringssagen, når skyldneren skal fremkomme med sit forslag til gæl-dens sanering. En sådan udbetalt kapitalpension kan dog ikke holdes ude af insol-vensvurderingen, da det konkret kan virke stødende over for fordringshaverne.Da skifteretten ikke fører kontrol med afviklingen af aktiver, bør denne normaltvære tilvejebragt inden indledning. Hvis der alene skal realiseres enkelte aktiver,kan gældssaneringssag dog indledes se JUR 1985 365, Fm 1986 93, Fm 1986174 og om aktiver hos ægtefællen Fm 1986 95. Om den økonomiske betingelse(gældens størrelse) se Hindborg JUR 1985 352 ff. og Fm 1986 117 f., samme:Gældssanering i praksis 33 ff., von Eyben U 1985 B 342 samt fra retspraksistilfælde, hvor gældssanering er indledt, U 1985 912 H (260.000 kr.) U 1985 982H (600.000 kr.), U 1986 209 V (95.150 kr. - førtidspensionist) og U 2002 2427Ø (ca. 81.000 kr. - folkepensionist). U 1990 689 V (gældssanering, uanset at enkreditor havde nedskrevet sin fordring fra ca. 1,1 mio. kr. til 150.000 kr., da enkreditor ikke ved en på egen hånd foretaget nedskrivning af sin samlede fordringreelt kan fratage skifteretten kompetencen til at afgøre, om betingelserne forgældssanering er opfyldt). U 1996 460 Ø (gældssanering nægtet for færøsk ægte-par, 29 år gamle, der havde en samlet månedlig nettoindkomst på 13.097 kr., daparret efter færøske forhold havde en rimelig nettoindkomst og en ikke usædvanligstor gæld, samt under hensyn til deres unge alder og fulde erhvervsevne).I nogle tilfælde, hvor den økonomiske betingelse kan være opfyldt, nægtes ind-ledning for tiden, fordi skyldnerens økonomiske forhold ikke er endeligt afklaret,seHindborg JUR 1985 363 ff., Fm 1986 92 og U 1998 1245 Ø (gældssanerings-sag indledt, selv om skyldner modtog kontanthjælp, da hendes indtægtsforholdvar tilstrækkeligt afklarede;; sagen hjemvist). U 2000 1457 Ø (gældssanering til56-årig arbejdsløs, der var under uddannelse og havde en gæld på ca. 700.000kr., da der ville forløbe mindst 3 år, før han var færdiguddannet, og da det varmeget tvivlsomt, om han ville komme i fuldtidsarbejde). Ved L 1987 387 blevdet præciseret, at insolvensbedømmelsen foruden nutiden kun skal dække denærmeste år, Komm 869.U 1994 204 V (hjemvisning til skifteretten til gennemførelse af gældssanering,da det ikke burde komme den pågældende til skade, at hun efter indgivelse afbegæring om gældssanering var flyttet sammen med en mand, hvis økonomiskeforhold var uafklarede, og hvis bidrag til opretholdelse af husholdningen måtteanses for beskedent).U 2002 2275 H (§ 226, stk. 1, § 228 og § 229 er ikke til hinder for gældssaneringefter § 197, der også omfatter fordringer, der indgik i en tidligere ikke opfyldtgældssanering, hvis skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og ikke indenfor de nærmeste år har udsigt til at opfylde den tidligere gældssanering, og



skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for en nygældssanering;; fordringerne fra den tidligere gældssanering opgjort efter § 230med fradrag af betalte afdrag ogmed tillæg af 5 års renter. Se nu § 230 som affattetved L 2005 365).

(640) Før ændringerne ved L 2005 365 skulle der ved afgørelsen af, om der kan af-siges kendelse om gældssanering, bl.a. lægges vægt på skyldnerens interesse igældssanering. I praksis skulle det herved vurderes, om gældssanering villemedføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, således at denpågældende fik en reel mulighed for at afvikle en realistisk del af gælden og forat opfylde fremtidige forpligtelser.Dette kriterium fremgår nu udtrykkeligt og skal danne grundlag for skifterettensvurdering af, om det tjener noget formål at afsige kendelse om gældssanering.Må en skyldner trods en gældssanering forventes fortsat at være nødt til at stiftegæld for at overholde sine forpligtelser, udgør en gældssanering ikke nogen endeligløsning på den pågældendes økonomiske problemer. Gældssanering skal i dennesituation ligesom tidligere nægtes. Jf. hertil Torben Kuld Hansen m.fl.: Gælds-sanering anno 2010 48 ff.Er skyldneren håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre en varig for-bedring af hans økonomiske forhold, skal han som hovedregel meddeles gælds-sanering, medmindre de forhold, der er nævnt i stk. 2, taler imod det. Bestemmel-sen er udtryk for den retstilstand, som havde udviklet sig i praksis efter de tidligerebestemmelser.

(641) Usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold har for det første betydningfor skifterettens vurdering af, om den pågældende kan godtgøre ikke at være istand til og navnlig også i fremtiden ikke vil blive i stand til at opfylde sine øko-nomiske forpligtelser, ligesom den kan have indvirkning på vurderingen af, omdet må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerensøkonomiske forhold. Vurderingen skal således indgå som en del af vurderingenefter stk. 1 af, om den økonomiske betingelse for at få gældssanering er opfyldt.For det andet har usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for,om skifteretten har tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilrettelægge skyldnerensafdragsordning.Efter § 216, stk. 3, skal skifteretten i en kendelse om gældssanering, hvor skyld-nerenmeddeles henstandmed betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå,således angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden forde afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden. Bestemmelsen forudsæt-ter, at skyldnerens budgetmæssige forhold (indtægts- og udgiftsforhold) i afdrags-perioden kan fastslås med den fornødne grad af sikkerhed. Er skyldnerens ind-komst- eller budgetforhold uafklarede i et sådant omfang, at det har betydningfor gældssaneringssagen, skal skifteretten som altovervejende hovedregel afslåen begæring om gældssanering.Vurderingen af, om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skal foretagesi overensstemmelsemed retspraksis forud for 2005-reformen. Jf. i det heleTorbenKuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 54 ff. Skyldnerens økonomiskeforhold er således f.eks. uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under ud-dannelse. Er der usikkerhed om skyldnerens boligforhold, medfører dette typiskogså, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for uafklarede.I U 2012 584 H havde skyldneren siden 2009 været den eneste ansatte i et ApS,som hans far ejede, og ansvarlig for dettes aktiviteter. Hans økonomiske forholdfandtes uafklarede.Har skyldneren i en længere periode f.eks. været arbejdsløs, kan den pågældendesøkonomiske forhold dog efter omstændighederne anses for at være afklarede,uanset at skyldneren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp.Har en skyldner (eller dennes ægtefælle) eksempelvis gennem længere tid reeltikke været tilknyttet arbejdsmarkedet, og er den pågældende uden nogen relevantuddannelse, er det i retspraksis antaget, at der kan være tilstrækkelig klarhed medhensyn til skyldnerens (eller ægtefællens) fremtidige beskæftigelsessituation ogindtægtsforhold, så den pågældende kan få gældssanering.Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder f.eks. ansættelse på åremål,må det ligeledes bero på en konkret vurdering af den pågældendes nuværende ogtidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendesøkonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældendekan få gældssanering. Har en skyldner f.eks. igennem en årrække været ansat i

flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet ka-rakter, kan den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold således efteromstændighederne anses for afklarede.Har skyldneren ikke indgivet selvangivelse i året eller årene forud for en begæringom gældssanering, har den pågældende som udgangspunkt uafklarede økonomiskeforhold, da det således f.eks. ikke er muligt at fastslå, om skyldneren er berettigettil at fremføre et skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat.Må det lægges til grund, at ansøgeren er arveberettiget efter en person, hvisdødsfald er meget nært forestående, kan den pågældendes økonomiske forholdligesom efter retspraksis forud for 2005-reformen endvidere efter omstændighe-derne også være uafklarede.Har skyldneren uafklarede økonomiske forhold, skal skifteretten i almindelighednægte at afsige kendelse om gældssanering. Der tilsigtes ikke hermed nogen æn-dring i forhold til retspraksis forud for 2005-reformen, hvorefter det alene heltundtagelsesvist forekommer, at skifteretten efter en konkret vurdering findergrundlag for at meddele en skyldner gældssanering, selv om den pågældendesøkonomiske forhold er uafklarede.

(642) Både i relation til nr. 2 og nr. 3 kan en gældspost være »ikke uvæsentlig« bådeud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra enabsolut vurdering. For en skyldner, der har en samlet gæld på 250.000 kr., er ek-sempelvis en yderligere låneoptagelse på 2.500 kr. i almindelighed uvæsentlig.Har skyldneren på den anden side f.eks. en gæld på flere millioner kroner, kanen yderligere låneoptagelse, der alene udgør få procent af gældens samlede stør-relse, men som i absolutte tal er betydelig, efter omstændighederne være væsentlig.

(643) Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse, hvis en skyldner optager nye lånfor at kunne afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser. Jf. TorbenKuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 70 ff.

(644)Dette kan være tilfældet, hvis skyldneren på et tidspunkt, hvor den pågældendevar insolvent eller risikerede at blive insolvent ved den påtagne risiko, har foretagetøkonomiske transaktioner, der må karakteriseres som spekulationsprægede. Dettekan f.eks. gælde forpligtelser, der er opstået ved tegning af anparter uden sammen-hæng med skyldnerens erhvervsudøvelse. Bestemmelsen omfatter således ikkesædvanlige og forsvarlige dispositioner i forbindelse med skyldnerens erhvervs-udøvelse. Jf. Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 73 ff.

(645)Dette gælder både lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder og til alminde-lige dagligvarer. Jf. Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 75ff.

(646) Gæld til det offentlige kan f.eks. være moms- og skattegæld, børnepenge oglicensrestance. Gælden må f.eks. anses for at være oparbejdet systematisk, hvisskyldneren over en årrække har benyttet de offentlige kasser som en »selvbestaltetkredit«. Denne type gæld er bl.a. karakteriseret ved, at den ensidigt er stiftet afskyldneren, uden at det offentlige har haft mulighed for at forhindre kravets op-ståen, herunder eksempelvis ved skyldnerens bevidst fejlagtige udfyldelse af sinforskudsregistrering. Se Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 201078 ff. og f.eks. U 1998 1076 Ø og på den anden side Fm 2003 270/4 Ø.

(647) Se note ad stk. 2, nr. 2.(648) Se i det hele Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 83 ff.Til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, må også henregnes sagsomkost-ninger mv. forbundet med en straffesag.Saneres sådan gæld i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløstekravet, kan det virke særligt stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældreend anden gæld, før de kan gældssaneres, jf. herved også stk. 3. Længden af denperiode, der skal være forløbet, inden der kanmeddeles gældssanering, når gældenstammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, afhænger ligesomforud for 2005-reformen af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådra-gelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsæt-ligt eller groft uagtsomt forhold, er gældssanering udelukket i længere tid, endhvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed. Fra tidligere praksis, se U 1986828/2 Ø (gældssanering ikke udelukket, selvom gælden på 1,3 mio. kr. var pådra-get ved strafbare forhold begået i 1979/80. Skyldneren blev prøveløsladt 1986-07-01) se U 1983 536 H om tvangsakkord i en lignende situation, Fm 1986 94(gældssanering nægtet, da den væsentlige del af gælden var offentlige krav opar-bejdet over en længere årrække, og skyldneren i 1985 blev dømt for momsund-



dragelse på ca. 140.000 kr.). U 2000 1456 Ø (henholdsvis 19 og 10 år gammelgæld opstået ved underslæbmod arbejdsgiver samt gæld fra selvstændig virksom-hed, der var startet for mere end 10 år siden, kunne ikke begrunde nægtelse afgældssanering;; sagen hjemvist til skifteretten). U 2000 2528 Ø (at en del afskyldnerens gæld var pådraget som et erstatningsansvar over for offeret for etstrafbart forhold, kunne ikke på forhånd udelukke gældssanering - skyldnerenspersonlige forhold var ganske særlige). U 1987 590/1 Ø (40-årig tidligere indeha-ver af en grøntforretning, dels en mindre vognmandsvirksomhed, arbejdsløs, kunoffentlige ydelser til sig selv og to mindreårige børn. Gælden ca. 400.000 kr.,heraf ca. 100.000 i momsgæld og resten i skattegæld, bidragsgæld og anden gældtil det offentlige for sociale ydelser. Uanset gældens karakter fandtes det ikke påforhånd udelukket, at den pgl, hvis beskæftigelsesudsigter antoges at være over-ordentlig ringe, kunne opnå gældssanering med fuldstændigt bortfald af gælden).U 1987 688 H (gældssanering nægtet vedr en gæld på ca. 600.000 kr., hvoraf enbetydelig del var opstået ved bedrageri og andet strafbart forhold. Skyldnerenhavde i øvrigt ikke nedbragt gælden i en periode, hvor hun havde store indtægter).U 1995 395 Ø (gældssanering for en mand, for hvem en væsentlig del af gældenvar stiftet for flere år siden i forbindelse med selvstændig virksomhed;; hustruensfortsatte gældsstiftelse sammenholdt med, at der efter familiens budget kunnetilbydes kreditorerne et ikke ubetydeligt beløb, udelukkede ikke gældssanering).U 2001 221 V (gældssanering, selv om 360.000 kr. af samlet gæld på ca. 2,3 mio.kr. hidrørte fra erstatningskrav vedrørende kriminalitet begået af skyldneren, underhensyn til gældens hidtidige afvikling, skyldnerens nuværende personlige og so-ciale forhold sammenholdt med resocialiseringshensyn).Det er ikke hensigten, at skifteretten i disse tilfælde skal foretage en nærmereselvstændig undersøgelse eller vurdering af grundlaget for kravet. I de tilfælde,hvor der ikke foreligger et nærmere skriftligt grundlag for bedømmelse af kravet,f.eks. en dom, må skifterettens vurdering således normalt bygge på skyldnerensbegrundede redegørelse for kravets opståen og oplysninger f.eks. fra den, der hargjort kravet gældende. I U 2012 3103 V hindrede det således ikke gældssanering,at skyldneren muligt var ansvarlig for, at der var opstået frostskade i forbindelsemed at han fraflyttede denne efter tvangsauktion.Mindre bøde- eller erstatningskrav hindrer normalt ikke i sig selv en gældssane-ring.

(649) Denne mulighed kan f.eks. bestå i, at skyldneren har haft en indtægt, der mu-liggjorde afdrag, eller at der i øvrigt er tilfaldet skyldneren ophævede pensions-ordninger, gavebeløb og lignende, hvor skyldneren i stedet for at betale af pågælden selv har forbrugt beløbet.Har skyldneren i tiden efter gældens stiftelse haft betydelige indtægter udensamtidig at afdrage på gælden, taler dette mod gældssanering, se Torben KuldHansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 92 ff. og Hindborg: Gældssanering ipraksis 161 ff., JUR 1985 358, Fm 1986 120, U 1985 1112 Ø, U 1996 17 V(belastende oplysninger om skyldneres underskudsfremførsel i perioden 1987-89ikke tillagt afgørende betydning ved gældssaneringssag i 1994, idet der blev lagtvægt på, at skyldner ikke havde stiftet ny gæld eller unddraget kreditorerne aktiversiden 1989, og at ingen af de tilbageværende kreditorer modsatte sig gældssane-ring) og U 1996 1286 V (underskudsfremførsel i 1983-87 med betaling til fami-liekautionister ikke til hinder for gældssanering i 1996;; skattebesparelsen vedunderskudsfremførslen var anvendt til udbetaling på et hus svarende til en normalindskudsbetaling for en lejebolig samt til køb af en bil;; skattebesparelsen var ikkeanvendt til overforbrug for familien, og betalingen til kautionisterne var sket for13 år siden).Om skyldnerens forhold under sagen og andre forhold se JUR 1985 358 f., og U1989 168 Ø (det forhold, at skyldneren ikke ønskede at søge arbejde før eftergældssanering, udelukkede ikke, at gældssaneringssag indledtes). U 1994 378 V(et gældssaneringsforslag fandtes at stå i rimeligt forhold til skyldnerens formåenved en samlet vurdering af skyldnerens nuværende og fremtidige indtægter,uanset at der ved opgørelsen af skyldnerens forventede nettoindtægter ikke vartaget hensyn til bl.a. nogle skattemæssige virkninger af gældssaneringen og divi-dendebetalingen).

(650) F.eks. i tilfælde, hvor skyldneren har søgt at indrette sig på en senere gælds-sanering ved inden indgivelse af begæring om gældssanering at bringe aktiver ikreditorly eller ved at indbetale et beløb på en pensionsordning, der ikke kan til-

bagekøbes og dermed ikke kan indgå i sagen om gældssanering. SeTorbenKuldHansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 96 ff. og f.eks. U 1998 524 Ø (gældssa-nering nægtet, da mand, der var gået konkurs med tømrervirksomhed, blev ansatsom tømrer i hustruens nystiftede anpartsselskab og således reelt havde fortsatsin virksomhed).

(651) Dette gælder for selv helt små lånoptagelser eller nye restancer mv.Hvis skyldneren afdrager på usikret gæld under gældssaneringssagen, kan detteefter omstændighederne henføres under stk. 4, hvorefter skifteretten kan nægtegældssanering, hvis der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørendeimod gældssanering, uanset at disse omstændigheder ikke er opregnet i stk. 2.

(652) De omstændigheder, der efter nr. 2 og 3 i almindelighed skal udelukkegældssanering, indebærer ikke, at en skyldner varigt er afskåret fra at opnågældssanering, hvis sådanne omstændigheder foreligger. Omstændighederneomkring gældsstiftelsen skal som tidligere vurderes i sammenhængmed gældensalder. Jf. hertil Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 52 f. Seendv. U 1998 979 V (hovedpart af gælden opstået ved investering i skibsanparteri 80'erne;; udelukkede ikke gældssanering, da der ikke senere var stiftet gæld afvæsentlig betydning).Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto meretungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne vedgældens pådragelse. Det samme kan anføres om de handlinger, der er nævnt istk. 2, nr. 4 og 5, idet betydningen heraf ligeledes afsvækkes med tiden. Det for-hold, at skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren harhaft rimelig mulighed herfor, vil eksempelvis efter en længere årrække ikke i sigselv udelukke gældssanering.Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået enalder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt istk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket.Gældens alder må som hidtil vurderes i sammenhæng med omstændighederneved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukkergældssanering.Har skyldneren enkelte mindre gældsposter af nyere dato, forhindrer dette efterstk. 2, nr. 2, litra a, ikke i sig selv gældssanering, hvis der kan anføres en rimeligbegrundelse for gældsstiftelsen. Dette kan f.eks. være låneoptagelse med henblikpå at skaffe skyldneren og dennes familie en nødvendig bolig eller et transport-middel, som er nødvendigt for, at skyldneren kan komme til og fra arbejde. I densituation kan skifteretten dog bestemme, at kendelse om gældssanering kun skalomfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der liggerforud for gældssaneringssagens indledning, jf. § 199, stk. 1. Det er i sådanne si-tuationer endvidere naturligt for skifteretten at overveje at forlænge den periode,hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del af gælden som led i gældssa-neringen.Er gælden opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed,f.eks. en erhvervsvirksomheds sammenbrud eller en tvangsauktion, skal gældensalder som hidtil tillægges mindre betydning.På samme måde indebærer det forhold, at en skyldner, som tidligere er nægtetgældssanering, fordi skyldneren har stiftet gæld efter sagens indledning, jf. stk.2, nr. 6, ikke, at den pågældende i al fremtid er afskåret fra at få gældssanering.

(653)Når der i lovteksten opregnes nogle omstændigheder, der i almindelighed skaludelukke gældssanering, kan der forekomme situationer, hvor en gældssanering,selv om der ikke foreligger nogle af de opregnede udelukkelsesgrunde, efter enkonkret vurdering alligevel bør nægtes. Skifteretten kan derfor nægte at afsigekendelse om gældssanering, selv om der ikke foreligger omstændigheder somnævnt i stk. 2, hvis der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørendeimod gældssanering.Bestemmelsen omfatter navnlig de tilfælde, hvor der tidligere ikke meddeltesgældssanering, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2. Bestemmelsen kan f.eks.efter omstændighederne finde anvendelse, hvor skyldneren eller et medlem afskyldnerens husstand har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud ved f.eks.alene at have deltidsbeskæftigelse eller lignende. Jf. i det hele Torben KuldHansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 101 ff.

(654) Svarer til det tidligere stk. 2, 2. pkt.



Ved formuleringen er det understreget, at der vel - som ved studiegæld - skal tageshensyn til andre muligheder for at få afviklet gælden, men at disse mulighederikke udelukker gældssanering. Studiegæld repræsenterer en investering, som ikkekan forventes afviklet inden for en kortere årrække, hvilket der må tages hensyntil ved skifteretternes vurdering. U 1990 105 Ø (tilladelse til gældssanering for36-årig mand, der havde en studiegæld til Hypotekbanken på 241.000 kr., hvorafden væsentligste del vedrørte studier på arkitektskole, som var påbegyndt i 1977og opgivet i 1981).Hvis der er søgt om eftergivelse efter anden lovgivning, skal skifteretten udsættebehandlingen af begæringen om gældssanering efter konkurslovens regler, indtilder er truffet afgørelse om eftergivelse efter den anden lovgivning.Bestemmelsen udelukker ikke, at skifteretten kan tage hensyn til muligheden forat opnå tilskud eller rentelettelse til betaling af (en del af) gælden, f.eks. efterlovgivningen om studiegæld. Modtagelse af rentetilskud var ikke til hinder forgældssanering se U 1986 812 V.

(655) Disse skal have værneting i Danmark, jf. § 3.(656) Nedsættelse skal ske til den realistiske pct.-del, skyldneren kan afdrage overen nærmere bestemt årrække, oftest 5 år, se GS bet 133 og U 1998 45/2 H (divi-denden skal fastlægges med udgangspunkt i husstandens samlede indtægter ogudgifter;; invaliditetstillæg, der ydes til dækning af skyldnerens særlige behov,kan udelades;; ingen særlige forhold, som kunne begrunde en forhøjelse af detbeløb, der efter praksisbestemte retningslinier skal overlades en husstand på tovoksne personer;; det månedlige afdrag til kreditorerne ville ikke overstigeskyldnerens indkomst ekskl. invaliditetstillæg). Bortfald kan ske, når skyldnerener folke- eller førtidspensionist, eller hans økonomiske forhold må sidestilleshermed. U 2002 2427 Ø (gældssanering til 69-årig folkepensionist, der alenehavde sin og ægtefællens folkepension og ATP at leve for;; rådighedsbeløbet forægtefællerne var 6.000 kr. pr. måned, hvori 500 kr. pr. måned til ikke tilskudsbe-rettiget medicin ikke skulle medregnes;; hele den usikrede gæld på 81.463 kr.bortfaldt). U 1995 107 Ø (under gældssanering vedrørende 43-årig, der havde engæld på 650.000 kr., hvoraf langt det meste var studiegæld til staten, skulle divi-denden beregnes med udgangspunkt i en afdragstid på 10 år). U 1995 310 V (af-viklingsperioden efter gældssanering for studiegæld skulle være længere end 11år fra afslutningen af studiet, da studiegæld normalt afvikles i indtil 15 år, og dader ikke var særlige forhold, som talte for en fravigelse af dette udgangspunkt);;se tilsvarende U 1996 1437 Ø. U 1997 9 V (det sædvanlige udgangspunkt, hvor-efter studiegæld kan påregnes afdraget i en periode på op til 15 år efter studietsophør, fraveget og en afdragsperiode på 5 år taget til følge, da skyldneren ikkehavde opnået erhvervsmæssigt udbytte af den i 1988 afsluttede uddannelse ogikke havde udsigt hertil). SeGS bet 134,Hindborg JUR 1985 366, J.A. Ander-sen Fm 1986 1 og Komm 886 f.

(657) Bestemmelsen svarer til tvangsakkordreglen i § 158 stk. 1. Indledning afgældssaneringssag træder i stedet for åbning af tvangsakkordforhandling. U 1990335 S (krav på betaling af arveafgift i forbindelse med ophør af rentenydelsekunne først anses for opstået på ophørstidspunktet og var derfor ikke omfattet afgældssaneringen). Også småfordringer er omfattet, smh. § 158, stk. 4, vedtvangsakkord og § 153, stk. 1, ved konkurs. Ved bkg 2008 1363 er det dog bestemt,at skifteretten kan bestemme, at der ved udlodningen kan bortses fra fordringer,der vil afkaste en dividende på højst 500 kr. Indledningstidspunktet er afgørendefor iagttagelse af sikringsakten, jf. § 225.Ved L 1995 313 udgik i konsekvens af ophævelsen af lov om særlig indkomstskatbestemmelsens sidste led, som var indsat ved L 1991 363. Fra og med indkomst-året 1996 gælder herefter ikke særregler for krav på skat, som var omfattet af lovom særlig indkomstskat. Om ændringen, se pkt. 5.2 i cirk 1995 181.

(658)Muligheden for at fastsætte en tidligere skæringsdato tager sigte på de tilfælde,hvor insolvenstilstanden klart må tilskrives en ældre gæld, f.eks. opstået vedsammenbrud af selvstændig virksomhed eller en tvangsauktion, og der er en sådanforskel mellem denne gæld og nyere gæld, at forskelsbehandling er rimelig seGS bet 136 f.,Hindborg i JUR 1985 368, samme: Gældssanering i praksis 272ff., U 1986 63 V (kun gæld stiftet før dagen for tvangsauktionen over den fasteejendom omfattet af gældssanering). U 1995 913 V refereret i note ad § 199, stk.2 - ikke grundlag for at fravige stk. 1, 1. pkt.

Beslutning om tidligere skæringsdag end indledning kan først træffes ved afsigelseaf kendelse om gældssanering, se Fm 1986 108, men bør fremgå, af det til kredi-torerne udsendte forslag.

(659) Jf. U 1997 1290/2 Ø (bank, der for egen regning efter gældssanering havdebetalt præmien på håndpantsat livsforsikring, var berettiget til ved skyldneres dødat afskrive det modtagne provenu på sit tilgodehavende hos skyldner). Ligestilletmed panterettigheder er krav sikret ved ejendomsforbehold og uomstødelige udlæg,GS bet 140, 152. Jf. om ejendomsforbehold den tidl kreditkøbslovs § 27, stk. 2,nu kreditaftalelovens § 41 om begrænsningen af sælgerens krav mod køber vedforbrugerkøb, U 1988 599 V (ifølge en gældssaneringskendelse var der ikke ibudgettet medtaget ydelser i henhold til en kontrakt om salg af møbler medejendomsforbehold, fordi møblerne fandtes omfattet af kreditkøbslovens § 24.Dette indebar ikke en afgørelse om, hvorvidt sælgeren kunne søge sig fyldestgjortgennem tilbagetagelse af det solgte). U 1991 49Ø (krav if. lån i TjenestemændenesLåneforening, bl.a. på vilkår, at den månedlige ydelse - ved en lønforskrivningefter tjenestemandslovens § 57 - skulle indeholdes i hans løn eller pension ogudbetales til foreningen, ikke omfattet af gældssaneringen). Om gældssaneringog lønforskrivning, se A. Bøgh og H. Frier Fm 1991 17-18.Om anvendelsen af princippet i § 199, stk. 2, på lejerestancer, se Niels TangChristensen Fm 1991 51-52. Om omsætningsbeskyttelse se i øvrigt § 225 omsikringsaktens betydning. Ved dispositioner over fast ejendom bliver det afgørende,om gældssaneringssagens indledning er lyst på ejendommen, før en evt. erhververaf ret over ejendommen har fået tinglyst sin ret, tinglysningsloven § 1, GS bet162-163. Ordningen har ikke indflydelse på panthaverens muligheder fortvangsrealiation efter alm. regler, jf. tinglysningsloven § 42 b, nr. 5, om restgældsforfald ved pantebreve i fast ejendom, som formentlig må anvendes analogt pågældssanering, jf. GS bet 139. Der er ingen hjemmel til tvangsmæssigt atnedskrive pantsikret gæld, se GS bet 139 og JUR 1985 369 f.U 1993 216 B (§ 199, stk. 2, omfatter alene tilfælde, hvor pantet tilhører skyldne-ren). U 1995 913 V (lån efter bistandslovens § 58 til køb af invalidebil med 6-årig båndlæggelsesklausul ikke omfattet af § 199, stk. 2, da bilen kunne stillessom pant eller anden sikkerhed for gæld, som vedrørte bilen, og lånet ikke havdeen sådan sammenhæng med båndlæggelsen, at denne kunne sidestilles med enbestemmelse om pantsikkerhed). U 1998 353 Ø (beboerindskudslån efter bolig-støttelovens §§ 56 og 57, der ved lejeforholdets ophør skulle udbetales til kom-munen med fradrag af modregningsberettigede krav, jf. boligstøttelovens § 61,stk. 3, var efter en analogi af § 199, stk. 2, ikke omfattet af gældssanering, i detomfang den pantelignende sikkerhed strakte til).

(660) Hvis den personlige fordring er nedsat efter rpl § 578, er det kun den såledesnedsatte personlige fordring, som omfattes af gældssaneringen.

(661) Har skifteretten fastsat et tidligere skæringspunkt end indledningen, er detkun renter af disse fordringer, der bortfalder, og kun renter efter indledningen,jf. Komm 895.

(662)Ændringen ved L 2010 718 er en konsekvens af ændringen af § 98 om efter-stillede krav.

(663) Reglen svarer til, hvad der gælder om bortfald af sådanne krav ved entvangsakkord, jf. § 10 a, stk. 3, nr. 3.

(664)Hvis bøder er omfattet af gældssaneringen, nedsættes skyldnerens forpligtelsetil afsoning af forvandlingsstraf tilsvarende, således at afsoning kun kan ske forrestbødens vedkommende, jf. herved strfl § 54 om evt. nedsættelse af forvand-lingsstraf, GS bet 143.

(665) Privilegerede krav har altså ikke nogen særstilling ved gældssanering,GS bet140-142. Om eventuel anvendelse af konkursordenen, se Jens Paulsen Adv1995 114-117, der tillige kritiserer bestemmelsen i Adv 1995 314-318. Det erved U 1998 1047 V (refereret ved note ad § 72), forudsætningsvis fastslået, atreglerne om konkursordenen ikke kan overføres til gældssanering. Bet 2004 1449283 f. tilslutter sig dette.

(666) Jf. herved § 39 om tidspunktet for regreskrav, § 40, stk. 1, om omsætning tilpengekrav og §§ 42-44 om modregning, men derimod formentlig ikke § 40, stk.2, om omsætning til dansk mønt af fordringer i fremmed mønt og § 45 om kon-kursboers erstatningspligt, når modregningsadgang går tabt på grund af boetsoverdragelse af fordringer, se i det heleGS bet 143-144. Reglen om pantsikredekrav i § 46 er erstattet af § 199, stk. 2, og reglerne i §§ 47-51 suppleres af § 226.



Om gensidigt bebyrdende kontrakter findes ingen særregler ved gældssanering,men der henvises til, hvad der forud for L 2010 718 på ulovbestemt grundlagantoges at gælde om tvangsakkord uden for konkurs, GS bet 144, Komm 10.udg. 749 f. (ad § 163), Heiberg m.fl.: Rekonstruktionsret 2. udg. 183 ff.Betaling for løbende kontraktforhold, f.eks. leje eller levering af varme, berøresikke af gældssaneringen f.s.v. angår fremtidige ydelser.GSbet 144-145 og PolackU1982 B 59 f. antager, at restancer fra før gældssaneringen omfattes af saneringen,anderledes Heiberg m.fl.: Rekonstruktionsret 2. udg. 187, tvivlende Komm 10.udg. 750.

(667) Jf. strfl § 161 om forsætligt urigtige oplysninger.(668) Bkg 2008 1363 som ændret ved bkg 2009 1087 om gældssanering.(669) U 1995 687 V (kendelse efter § 202, stk. 3, kan kun undtagelsesvis afsigesalene på grundlag af de i § 202, stk. 1, omtalte oplysninger tilvejebragt ved indgi-velsen af den blanket, der er nævnt i § 202, stk. 2;; der bør gives ansøgeren lejlighedtil under et indledende møde i skifteretten, jf. § 204, at fremkomme med supple-rende oplysninger).

(670) Ved L 2006 538 blev bestemmelsen overført fra rpl.(671)Ændringen ved L 2005 365 er udtryk for den praksis, der har udviklet sig efterden tidligere bestemmelse. Hermed fremgår det udtrykkeligt, at hovedreglen er,at skyldneren ikke skal stille en sådan sikkerhed. Bestemmelsen skal ses i sam-menhæng med § 220, hvorefter statskassen ligesom hidtil i almindelighed skalafholde omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling, hvis skifterettenikke har krævet sikkerhed for omkostningerne.Særlige tilfælde, hvor der skal stilles krav om sikkerhed for omkostninger vedgældssaneringssagens behandling, foreligger navnlig, hvis skyldneren på ny ind-giver en begæring om gældssanering, selv om den pågældende tidligere har fåetindledt gældssaneringssag, men har tilbagekaldt sin begæring og i den forbindelsehar udvist en kritisabel adfærd. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor skyldnerentidligere ikke har ønsket at efterleve skifterettens anvisning om realisation af ak-tiver, eller hvor skyldneren har trukket en begæring om gældssanering tilbage,fordi den pågældende ikke ville acceptere det budget, som skifterettensmedhjælperudarbejdede i forbindelse med forslaget til gældens sanering.I disse situationer skal skifteretten ligesom hidtil som hovedregel betinge indled-ning af en ny gældssaneringssag af, at skyldneren stiller passende sikkerhed foromkostningerne ved sagens videre behandling. I modsat fald skal skifterettennægte at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, stk. 1, nr. 3.

(672) Der kan også blive tale om at indkalde ægtefælle eller andre medlemmer afskyldnerens husstand, evt. en repræsentant for kommunen eller skyldnerens ad-vokat, jf. herved § 240, rpl kap. 18 og strfl kap. 17. I U 1995 687 V blev en for-håndafvisning af begæring om gældssanering ophævet, da skyldneren burde havehaft lejlighed til at fremkomme med supplerende oplysninger under et møde iskifteretten. Se også U 1996 328V (da skyldnerne ikke inden afsigelse af kendelse,hvorved gældssanering var blevet nægtet, var blevet gjort bekendt med de om-stændigheder, der begrundede nægtelsen, og der ikke var givet skyldnerne lejlighedtil at udtale sig inden kendelsens afsigelse, blev denne ophævet og sagen hjemvist)og U 2007 2756 Ø (om udeblivelsesvirkning i gældssaneringssager, hvor indkal-delse er sket ved almindeligt brev).Mødet i henhold til § 204 kan ikke afholdes som telefonmøde, U 2012 1015 V.Møder i henhold til § 204 anses ikke som offentlige retsmøder, U 1993 199 V.

(673) Jf. U 1989 168 Ø (31-årig boede alene med 4-årig søn og havde en gæld påca. 325.000 kr., ønskede ikke at søge arbejde før efter gældssanering, idet hansindtægt i så fald ville blive formindsket gennem lønindeholdelse. Efter gældensstørrelse og de øvrige oplysninger om hans forhold, herunder om de virkningerdet ville få for hans indkomstforhold, hvis han på nuværende tidspunkt fik lønar-bejde, var betingelsen for at nægte indledning af gældssaneringssag ikke opfyldt).U 2000 269/1 Ø (at der ikke i budgettet var plads til en afdragsvis betaling, kunneikke i sig selv begrunde, at gældssaneringssag nægtedes indledt;; sagen hjemvisttil skifteretten).

(674)Nægter skifteretten at indlede gældssaneringssag, men appelinstansen kommertil det modsatte resultat, anses sagen for indledt ved appelinstansens afgørelse.Stadfæstes derimod skifterettens kendelse, anses gældssaneringssagen for indledtved skifterettens afgørelse. GS bet 150.

(675) Svarer til § 171 for tvangsakkord. Derimod kan skyldnerens bo tages underkonkursbehandling, ligesom der kan ske lønindeholdelse efter alm. regler. Ensådan lønindeholdelse er ikke omstødelig, jf. U 1987 755 H (kommenteret afMunch U 1988 B 417). Se også U 2001 2143 V, refereret i note ad § 221. Derkan ikke efter gældssaneringsreglerne anordnes tilsyn med skyldnerens disposi-tioner.

(676) Skyldneren bevarer i det hele rådigheden, mens gældssaneringssagen verserer.Mistanke om, at skyldneren vil foretage utilbørlige dispositioner, kan evt. udelukkegældssanering, GS bet 148-151. Om gældssaneringssagens slutning, se § 218.Om retsforfølgning under gældsordningens forløb se § 226.

(677)Heraf følger bl.a., at udlæg foretaget senere end 3 mdr. - evt. 2 år - før fristda-gen for en fordring, som omfattes af gældssaneringen, falder bort, jf. § 71, oghermed suspenderes etårsfristen efter rpl § 526, stk. 4, GS bet 151-152.

(678)Ved L 2005 365 blev der indført præklusivt proklama i sager om gældssanering,hvilket betyder, at dækningen af fordringer, som ikke anmeldes over for skifteret-ten inden en angiven frist, bortfalder.Hensigten hermed er at sikre, at forudsætningerne for den afdragsordning, somskifteretten i henhold til skyldnerens forslag efter § 216, stk. 3, fastsætter forskyldnerens afvikling af den bestående gæld, ikke ændres væsentligt som følgeaf, at der efterfølgende rettes krav mod skyldneren, som ikke er medtaget iskyldnerens forslag til gældens sanering. U 2010 2773 V angik en skyldner, derhavde navne- og adressebeskyttelse, og som ikke ønskede, at hendes nuværendenavn og adresse blev anført i proklamaet. Hun havde alene stiftet gæld under sittidligere navn. Landsretten hjemviste sagen til realitetsbehandling af spørgsmålet,m betingelserne for gældssanering var opfyldt.Reglerne er udformet, så de i videst muligt omfang svarer til reglerne om præklu-sivt proklama i dødsboskiftelovens kapitel 20. Eftersom reglerne skal regulereforskellige situationer og dermed varetage forskellige hensyn, er visse forskellei reglerne dog påkrævet. Det skyldes bl.a., at visse fordringshavere i sager omgældssanering erfaringsmæssigt ikke ønsker at anmelde mindre fordringer, deralene må forventes at blive dækket med en minimal dividende. Årsagen hertilkan være, at de omkostninger, som fordringshaverne har ved behandling af sagen,kan overstige det forventede modtagne beløb. Reglerne om præklusivt proklamai sager om gældssanering skal derfor indrettes således, at også disse fordringerprækluderes, selv om de er kendte af skyldneren og skifteretten, og således at denvidere sagsbehandling ikke skal afvente svar fra alle kendte fordringshavere.Skifteretten kan overlade indrykning af proklama til medhjælper, jf. Komm 914f.

(679) Udsendelsen af proklamaet til fordringshaverne skal alene betragtes som en»service« over for kendte fordringshavere, og manglende meddelelse har ingenretsvirkning for så vidt angår proklamaets præklusive virkning, jf. bet 2004 1449468. Jf. U 2007 23 Ø.Skifteretten eller dennes medhjælper skal undersøge tingbogen og andre kendteregistre og underrette de heri nævnte fordringshavere om gældssaneringssagen.Disse fordringshavere er således kendte, således at skifteretten skal sende engenpart af bekendtgørelsen af proklama til de pågældende.Der påhviler samtidig skyldneren en pligt til loyalt at medvirke til gældssanerings-sagens oplysning, hvilket i denne sammenhæng indebærer, at skyldneren overfor skifteretten skal give fyldestgørende oplysninger om alle kendte fordringshave-re, herunder fordringshavere, der f.eks. har solgt skyldneren genstande medejendomsforbehold. Disse fordringshavere er således også i praksis kendte.Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkelte fordringshaverehar sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, idet dette alene har be-tydning for, hvilken dækning de enkelte fordringshavere modtager i gældssane-ringssagen. Det må derfor antages, at skyldneren som altovervejende hovedregelikke har nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle panthavere mv. Harskyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladt at oplyse skifte-retten om enkelte fordringshavere, herunder f.eks. fordringshavere, hvis fordringerer sikret ved pant, må gældssanering nægtes, jf. § 212, stk. 1, nr. 2, hvoreftergældssanering nægtes, hvis skyldneren ikke loyalt medvirker til sagens oplysning,bet 2004 1449 469. Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkeltefordringshavere har sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, idetdette alene har betydning for, hvilken dækning de enkelte fordringshavere mod-



tager i gældssaneringssagen. Det må derfor antages, at skyldneren som altoverve-jende hovedregel ikke har nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle pant-havere mv. Har skyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladtat oplyse skifteretten om enkelte fordringshavere, herunder f.eks. fordringshavere,hvis fordringer er sikret ved pant, må gældssanering nægtes, jf. § 212, stk. 1, nr.2, hvorefter gældssanering nægtes, hvis skyldneren ikke loyalt medvirker til sagensoplysning.

(680) For professionelle kreditorer, som anvender Statstidende, er en indrykningheri af bekendtgørelsen om proklama tilstrækkelig. Må det derimod antages, atder findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til gældssane-ringssagen ved indrykning i Statstidende, kan skifteretten bestemme, at indkaldel-sen tillige skal optages i et eller flere lokale eller almindeligt læste blade.

(681) Tilføjet ved L 2010 718. Reglen svarer til, hvad der gælder i konkurs, jf. §124, stk. 1, 1. pkt., og ved rekonstruktionsbehandling, jf. § 11 b, stk. 3. Reglenadskiller sig fra den tidligere, idet skifteretten straks ved særskilt meddelelse skalunderrette virksomhedspanthavere og fordringspanthavere om gældssaneringssa-gens indledning uden at afvente bekendtgørelse heraf i Statstidende.

(682) En anmeldelse kan dog inden for fristen fremsættes mundtligt ved et møde iskifteretten eller ved et møde hos skifterettens medhjælper, idet det forudsættes,at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter, bet 2004 1449469.

(683) Selv om en anmeldelse ikkemåtte indeholde de nævnte oplysninger, indebærerden - hvis den i øvrigt lever op til de krav, der stilles til en anmeldelse - at kravetmå anses for anmeldt i gældssaneringssagen og dermed ikke bliver prækluderet.

(684)Kreditor er ved proklamafristens udløb bundet af den skønsmæssige angivelseaf fordringens størrelse. Konstaterer han således efterfølgende, at fordringen eranmeldt med et for lavt beløb, er han afskåret fra at gøre dette yderligere beløbgældende. En meddelelse, hvor det blot forbeholdes, at der kan være en fordring,er ingen foreløbig anmeldelse og medfører derfor præklusion af en eventuel for-dring, bet 2004 1449 470.

(685) Slutter gældssaneringssagen, uden at skyldneren får en gældssanering, hardet således ingen retsvirkning, at en fordringshaver ikke har anmeldt sin fordringrettidigt.

(686) Det er i retspraksis antaget, at et krav i anledning af lån mod lønforskrivning,jf. tjenestemandslovens § 57, må anses for omfattet af § 199, stk. 2, jf. herved U1991 49 Ø. Det samme gælder for krav i anledning af et beboerindskudslån efterlov om individuel boligstøtte §§ 56-57, jf. U 1998 353 Ø. Om disse fordringergælder, at de ikke er omfattet af noget offentligt register, og skifterettens medhjæl-per kan derfor ikke umiddelbart konstatere fordringernes eksistens, medmindreskyldneren oplyser herom.Medhjælperen må derfor undersøge, om der eksisterersikrede fordringer af denne karakter, hvis de konkrete omstændigheder tyder pådet.Det samme gælder for fordringer sikret ved ejendomsforbehold. Er skyldnerenforbruger, har den, der har solgt en genstand med ejendomsforbehold, dog i al-mindelighed ikke krav på betaling af yderligere beløb, hvis genstanden tages til-bage, jf. kreditaftalelovens § 41, stk. 1, hvorefter en kreditgiver kun har krav påbetaling af et overskydende beløb, hvis det solgtes værdi ved tilbagetagelsen ermindre end kreditgiverens tilgodehavende, i det omfang særlige omstændighedertaler derfor, herunder navnlig hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed vedbrugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilba-getagelsesforretningen.En fordring, der er sikret ved pant, er efter § 199, stk. 2, 1. pkt., ikke omfattet afen gældssanering i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimodaf kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordringmod skyldneren,som ikke til sin tid måtte blive dækket af pantet, jf. § 199, stk. 2, 2. pkt. Detteindebærer, at en fordringshaver først, når pantet realiseres, kan vide, om der bliveren restfordring at anmelde i gældssaneringssagen.Reglen indebærer, at den panthaver, der ikke mener at have (fuld) dækning forden fordring, der er sikret ved pantet, må anmelde den personlige fordring indenfristen på 8 uger i stk. 2. I denne situation har kreditor i givet fald krav på at fådækket den udækkede del af sin fordring med den procent, hvortil de øvrige for-dringer er nedsat i gældssaneringssagen. Dette gælder, selv om restkravet førstgøres gældende flere år efter kendelsen om gældssanering eller efter udløbet af

afdragsperioden. Har panthaveren ikke anmeldt den personlige fordring indenden angivne frist, kan panthaveren ikke kræve gældssaneringsdividende af rest-fordringen, hvis det senere konstateres, at pantets værdi ikke kan dække fordringen,bet 2004 1449 472.Anmeldelse af den personlige fordring i denne situation medfører ikke, at derunder gældssaneringssagen skal afsættes eventualdividende til den mulige restfor-dring, dvs. den del af fordringen, der ikke kan dækkes af pantets værdi, jf. bet2004 1449 220. Anmeldelsen er således alene en betingelse for, at kreditor senerekan gøre restkravet gældende, hvis det viser sig, at pantets værdi ikke strækkertil dækning af fordringen.

(687)Betingede fordringer er navnlig kautions- og garantiforpligtelser, men bestem-melsen finder også anvendelse på andre typer af fordringer med disse karakteri-stika.Er f.eks. en kautionsforpligtelse anmeldt i gældssaneringssagen inden anmeldel-sesfristens udløb, kan en fordring, der udspringer heraf, således alene gøres gæl-dende, hvis den aktualiseres og anmeldes i sagen, inden der afsiges kendelse omgældssanering. Aktualiseres fordringen i periodenmellem det tidspunkt, hvor derafsiges kendelse om gældssanering, og udløbet af kærefristen, jf. § 218, stk. 1,kan fordringen ikke gøres gældende. Dette gælder også, hvis kendelsen omgældssanering bliver stadfæstet efter kære.

(688) I disse tilfælde kan fordringer, der er prækluderet efter stk. 1, gøres gældendemod skyldneren på lige fodmed de fordringer, der var indeholdt i gældssaneringen,hvis disse fordringer i en ny insolvensbehandling kan gøres gældende modskyldneren med deres fulde beløb, jf. § 230 og U 2002 2275 H. Dette er f.eks.tilfældet, hvis der indledes en ny sag om gældssanering for en skyldner indenudløbet af afdragsperioden i skyldnerens tidligere gældssaneringssag.Efter § 230, 1. pkt., har de fordringshavere, der er omfattet af gældssaneringsken-delsen, krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den sketenedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger, hvis skyldnerens bo f.eks. tagesunder konkursbehandling, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering. Ud-lægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige,hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere,medmindre kendelsen er bortfaldet efter § 229, jf. § 230, 2. pkt.Fordringen kan først gøres gældende på ny, når der afsiges kendelse om gældssa-nering, akkord mv. I praksis er det dog tillige en betingelse, at de krav, der blevprækluderet i gældssaneringssagen, anmeldes rettidigt i f.eks. en ny gældssane-ringssag.

(689) Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 216, stk. 4, hvorefter der vedfastlæggelse af skyldnerens afdragsordning skal afsættes midler til dækning afen fordring, som er bestridt af skyldneren. Kendelsen skal samtidig angive,hvorledes de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, hvisder ikke anlægges sag om fordringen, eller hvis det ved dom eller forlig fastslås,at fordringen ikke består. Se U 2007 2943 Ø (muligt forældede fordringer skullebehandles som bestridte fordringer).

(690) Dette medfører i praksis, at kreditor alene modtager dividende af eventuellesagsomkostninger pålagt skyldneren, uanset at han får medhold. Reglen har tilformål at hindre, at skyldneren efter en retssag om en bestridt fordring på ny be-finder sig i en håbløs økonomisk situation på grund af pålagte sagsomkostninger.Tilkendes skyldneren sagsomkostninger, skal de ikke fordeles mellem kreditorernei gældssaneringssagen, da det må antages, at de modsvarer faktisk afholdte udgif-ter.

(691) Hvis gældssaneringssagen ikke sluttes med kendelse om gældssanering, på-virkes kreditors retsstilling ikke, selv om der ikke rettidigt er anlagt sag, jf. hen-visningen til § 208 b, stk. 1. Det samme gælder, hvor kendelsen om gældssaneringenten ophæves efter § 229, eller hvis skyldnerens bo tages under konkursbehand-ling, hvis skyldneren får stadfæstet en tvangsakkord, eller hvis skyldneren på nymeddeles gældssanering, jf. § 230.I de tilfælde, hvor skyldneren må anses for uden rimelig grund at bestride en ellerflere anmeldte fordringer, kan dette efter omstændighederne - f.eks. hvis skyldne-rens bestridelse må antages at have karakter af chikane - medføre, at skyldnerenmå nægtes gældssanering, jf. § 212, stk. 1, nr. 2.

(692) Angivelsen af aktiver og passiver bør indeholde oplysning om evt. friværdi ipantsatte ejendele. Alm. indbo kan vurderes uden specifikation. Bemærkninger



bør findes ikke blot om fortrinsberettigede krav, jf. § 210, stk. 1, nr. 2, men ogsåommodregningsmuligheder. Der sker ikke nogen nærmere prøvelse af de enkeltefordringer, men det må undersøges, om fordringerne er udtryk for en reel gæld.Se GS bet 154 f. og Lyhne ogWerlauff U 1986 B 209 f. U 1988 599 V (undergældssaneringssagen kan der ikke træffes afgørelse, om en ejendomsforbeholds-sælger kan søge sig fyldestgjort gennem tilbagetagelse). U 1995 913V (skifterettenkan som led i fastlæggelsen af vilkår for en gældssanering tage stilling til, om etkrav skal behandles som pantsikret). Se også U 2001 2194 Ø, refereret i førstenote ad § 242.U 1988 446 Ø (efter de foreliggende personlige og økonomiske oplysninger,herunder gældens størrelse og skyldnerens alder, var der ikke fuldt tilstrækkeligtgrundlag for nu at stille krav om, at indekskontrakter, der var tegnet for mangeår siden og kun supplerede en beskeden pension, realiseredes som forudsætningfor at opnå gældssanering).

(693)Ændret ved L 1989 389 som følge af ophævelsen af kommunernes pligt til atetablere sociale udvalg. Kommuner kan evt. bistå med ordninger vedr skyldnerensboligforhold og ved budgetlægning for skyldneren, GS bet 156-157.

(694) Jf. endvidere § 240 om indkaldelse til at afgive forklaring under vidneansvar.Bestemmelsen må forstås med forbehold af alm. regler om tavshedspligt,GS bet152.

(695)U 2007 46 Ø (en skyldner, der søgte gældssanering, havde oplyst om en gældtil et realkreditinstitut, men undladt at oplyse om en bankgæld, idet hun troede,at der var tale om samme kreditor;; ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå,at skyldneren ikke havde medvirket ved sagens oplysning) og U 2012 584 H (iansøgningen om gældssanering oplyste skyldneren, at han var ansat som funktio-nær i selskabet B, hvor han var beskæftiget med bl.a. »projektudvikling, interne-taktiviteter m.m.«. Det blev under sagens behandling oplyst, at B var ejet af sel-skabet C, som var ejet af A's far, F. Skifteretten meddelte gældssanering, hvilketlandsretten stadfæstede. For Højesteret forklarede skyldneren, at han forestodden faktiske daglige ledelse som ansvarlig for personale, salg, udvikling af pro-jekter samt kundepleje, men ikke var registreret som direktør i B, og at han rap-porterede og konfererede »selskabets daglige udfordringer og fremdrift i aktivite-ter« med F, der var registreret som direktør for B. Skyldneren var eneste ansattei B. Højesteret fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at A reelt var direktør i B.Højesteret fandt herefter, at skyldneren ikke loyalt havde medvirket ved sagensoplysning).

(696) SeU 1997 493/1 Ø (kendelse om nægtelse ophævet, da skyldneren ikke havdehaft lejlighed til at udtale sig, inden kendelsen blev afsagt).

(697) Forslaget skal indeholde oplysning om den procent, hvortil gælden nedskrives,henstandsperiodens længde, størrelsen og forfaldstid for de enkelte afdrag tilkreditorerne, se GS bet 157 f. Der stilles ingen krav om minimumsdividende,som ved tvangsakkord § 161, eller til afdragstidens længde.Da skyldneren sjældent ejer aktiver af større værdi, skal gældssaneringsforslageti det væsentlige udarbejdes på grundlag af den fremtidige indtjening. Der måderfor tages hensyn til, om skyldnerens og husstandens nettoindkomst vil ændresig i perioden, og om der er forhold, der har indflydelse på den skattemæssigestilling. Om fradragsret for forfaldne renter, der anses betalt gennem skyldnerensbetalinger, if. gældsordningen, se ligningslovens § 5, stk. 9, der er omtalt afCarsten Bo Nielsen Adv 1995 253 og Gert Drews Jensen U 1995 B 354 ff. U1987 176 V (den subsidiære ægtefællehæftelse efter kildeskattelovens § 72, stk.2, kunne ikke gøres gældende efter indledning af gældssaneringssag vedr. denskattepligtige). Men U 1996 1267 Ø (der forelå ikke sådanne særlige omstændig-heder, at der var begrundelse for bortfald af et hos skyldnerens ægtefælle foretagetudlæg, jf. kildeskatteloven § 72, stk. 2, der - som foretaget før gældssaneringen- var taget i betragtning af skifteretten ved vurderingen af ægtefællernes samledeøkonomiske situation, jf. tillige § 199, stk. 2).De enkelte faste udgiftsposter må specificeres i mindst samme omfang som i be-gæringen. Se om budgettet Hindborg JUR 1985 368, samme: Gældssaneringi praksis 145 ff., U 1986 B 213 f, U 1996 453 Ø (under gældssanering kunne fri-menighedskontingent medtages i budgettet, da skyldneren ikke betalte kirkeskat,mens udgift til tv-leje og telefonsamtaler ud over fast abonnement skulle afholdesaf rådighedsbeløbet) og U 1996 713 Ø (udgifter vedrørende skyldnerens to børnburde fra og med tidspunktet, da de fyldte 18 år, ikke længere indgå ved fastsæt-

telsen af rådighedsbeløbet). Henrik Palmer Olsen drøfter i U 2006 B 131-132bestemmelsen i bkg 2008 1363 § 4, stk. 4, nr. 6 (fradrag for kirkeskat mv.).

(698)Også kreditorer ifølge betingede fordringer, f.eks. kautionister, skal indkaldes.U 1995 520 Ø (ændring af gældssaneringsforslag på kreditormøde, hvorved etrentefradrag som skyldneren ikke selv kunne udnytte, kom kreditorerne til godetil skade for skattevæsenet, i strid med principperne i §§ 214 og 215;; afgørelsetruffet, forinden de mødende og deres klienter havde haft lejlighed til at gøre sigbekendt med ændringsforslaget). U 2004 615V (ændring af gældssaneringsforslagfra, at ægtefællers usikrede gæld bortfaldt, til at den skulle nedsættes til 6,6 pct.og fordeles i forhold til ægtefællernes gæld, burde have været behandlet på etmøde i skifteretten, jf. §§ 214 og 215;; gældssaneringskendelser ophævet og sa-gerne hjemvist).Udeblivelse medfører alene, at den påg kreditor - herunder også en kautionist -ikke får indflydelse på skifterettens afgørelse. Såvel kendte som ukendte kreditorerkan påkære skifterettens afgørelse efter §§ 207-214, GS bet 158-159.

(699) Skyldneren bør have lejlighed til at ændre sit forslag, hvis der ikke er rimeligudsigt til, at det kan tages til følge, se GS bet 158. Skifteretten kan ikke ændreforslaget eller tage det delvis til følge uden skyldnerens accept. Se U 1985 806/1Ø, se også U 1995 520 V omtalt i foregående note.

(700)Kendelsenmå angive, hvilken del af skyldnerens gæld der omfattes af ordnin-gen, herunder relationen til en evt. særlig fastsat skæringsdag, jf. § 199, stk. 1,GS bet 159, men skifterettens afgørelse er ikke en bindende afgørelse om, hvilkefordringer der omfattes af gældssaneringen, evt. tvistigheder herom må afgøresved alm. retssag,GS bet 159. Om en ejendomsforbeholdssælgers krav på ydelseeller adgang til tilbagetagelse, U 1988 559 H.

(701) Indføjet ved L 2005 365. Reglen svarer til reglen om småfordringer i konkurs,jf. § 153, stk. 1.

(702) I bkg 2008 1363 § 14 er størrelsen af den dividende, dvs. det beløb, hvortilfordringen bliver nedskrevet ved gældssanering, som kan udelukkes fra dækningi gældssaneringssagen, i overensstemmelse med Konkursrådets forslag fastsat tilen samlet sum på 500 kr.Dette vil normalt betyde, at der udbetales fem årlige rater a 100 kr., eftersomskyldneren normalt bør opspare de månedlige rater med henblik på én årlig udbe-taling til kreditorerne, medmindre der på grund af særlige omstændigheder konkretaftales en anden fremgangsmåde med kreditorerne.Ved fastsættelsen af nedsættelsesprocenten skal skifteretten ikke indregne defordringer, der alene afkaster en ubetydelig dividende, hvis de medtages i opgø-relsen. Er der eksempelvis anmeldt 10 fordringer på hver 100.000 kr. og en for-dring på 1.000 kr., således at det samlede anmeldte krav er 1.001.000 kr., og erskyldnerens samlede opsparing 50.000 kr., bliver nedsættelsesprocenten 5, idetfordringen på 1.000 kr. ikke skal indgå i beregningen, da dividenden af dennefordring, hvis den var medtaget i opgørelsen, alene var blevet 49,95 kr.Hvis en kendelse om gældssanering ophæves i medfør af § 229, kan fordringer,hvor dækningen er bortfaldet, på ny gøres gældende mod skyldneren, jf. 4. pkt.Dette svarer således til hovedreglen om fordringer, hvor dækningen er bortfaldetved kendelsen om gældssanering.Hvis skyldnerens bo tages under konkursbehandling, eller skyldneren får stadfæsteten tvangsakkord, eller skyldneren på ny meddeles gældssanering, kan fordringer,der efter denne bestemmelse er bortfaldet ved en kendelse om gældssanering,derimod ikke gøres gældende mod skyldneren på ny. Dette fraviger hovedreglenom fordringer, hvor dækningen er bortfaldet ved kendelsen om gældssanering.

(703) Afdragene kan angives som en bestemt procent af restgælden ifølge de ned-satte fordringer, GS bet 159. Om afdragsperiodens længde se bkg 2008 1363 §2 og Peter Roesen Fm 1995 95-98 med gennemgang af praksis;; det anføres, aten udvidelse ud over den normale afviklingsperiode på 5 år forudsætter særligeomstændigheder, der kan evt. ske nedsættelse af afdrag under afviklingsforløbet.

(704) Ændret ved L 2005 365. I de midler, der skal afsættes, skal der tages højdefor, at skyldneren kan blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. Disseomkostninger dækkes alene med den procent, hvortil de øvrige fordringer igældssaneringssagen er nedsat, jf. § 209, stk. 4.

(705)De tilfælde, hvor kreditor efter at have anlagt sag om kravet hæver sagen, skali denne sammenhæng sidestilles med, at det ved dom eller forlig fastslås, at for-dringen ikke består.



(706)Ændret ved L 2010 718, men også tidligere kunne skifteretten bestemme, atdet opsparede beløb skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut. Detteer i overensstemmelse med principperne i U 2000 2216 H.

(707) Vejledningen bør bl.a. omfatte virkningen af skyldnerens misligholdelse afordningen og om, hvordan skyldneren bør forholde sig, hvis han afkræves betalingaf de af ordningen omfattede fordringer,GS bet 160. Efter ændringen ved L 2005365 skal skifteretten vejlede skyldneren om, hvornår aktiver, som skal indgå iskyldnerens forslag til gældens sanering, skal realiseres. Dette tidspunkt skalnormalt fastsættes til gældssaneringssagens afslutning, jf. § 218, stk. 1, dvs. efterudløbet af kærefristen for kendelsen om gældssanering, uden at kære er sket, ellernår kæreinstansens kendelse er afsagt.Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at skyldneren ikke under gældssaneringssa-gen og måske navnlig i perioden fra afsigelse af kendelse om gældssanering ogtil udløbet af kærefristen, realiserer aktiver uden sikkerhed for, at den pågældendeendeligt meddeles gældssanering.Hvis skyldneren i strid med sit forslag til gældens sanering undlader at realisereaktiver, kan dette medføre, at kendelsen ophæves efter § 229, stk. 1, nr. 2.

(708) Jf. bkg 2008 1363 somændret ved bkg 2009 1087, der bygger påKonkursrådetsudkast hertil, jf. bet 2004 1449 533.Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nærmere regler om afdragsperiodens længdeog om fastsættelsen af skyldnerens budget (og dermed af det beløb, som skyldnereni givet fald skal betale til sine kreditorer), herunder nærmere regler om budgettetsindtægts- og udgiftsposter. U 2007 872 Ø (landsretten underkendte skifterettensfaste praksis om en bagatelgrænse på 500 kr./måned).Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, i hvilket omfang erstatnings-summer, herunder renteindtægter fra udbetalte erstatninger, og ydelser fra forsik-ringer skal inddrages i gældssaneringssagen som en indtægt i forbindelse medopgørelsen af skyldnerens budget. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægtpå, hvad de forskellige summer skal kompensere. Må de pågældende beløb ansesfor kompensation for mistet fremtidig indtægt, skal de medtages som en indtægtfor skyldneren. Må beløbene derimod anses for at være af personlig karakter ogsom kompensation for en ikke-økonomisk skade, skal de ikke medtages som enindtægt for skyldneren.Dette indebærer, at mén- og invaliditetsgodtgørelser og lignende, der er af person-lig karakter, og som må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomiskskade, ikke skal inddrages i gældssaneringssagen. Erstatninger for erhvervsevnetabmv., der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, skal derimod inddrages igældssaneringen, i det omfang erstatningen udgør kompensation for indtægt, derville være oppebåret i afdragsperioden.Med hensyn til, i hvilket omfang udbetalinger fra skyldnerens pensionsordningeri afdragsperioden skal medregnes som en indtægt for skyldneren ved opgørelsenaf budgettet (og dermed det beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer),er det i bekendtgørelsen fastsat, at en udbetaling fra en summaordning, dvs. enpensionsordning, der kommer til udbetalingmed et engangsbeløb, i almindelighedskal indregnes i skyldnerens budget med 1/120 for hver måned efter udbetalingen.Hermed ligestilles summaordninger og rateordninger, dvs. pensionsordninger,der kommer til udbetaling i årlige rater over mindst 10 år. Udbetalinger fra rateo-rdninger i afdragsperioden skal indgå i gældssaneringssagen som enhver andenordinær indtægt.Behandlingen af den del af en summaordning, der skal indgå i gældssaneringssa-gen, kan mest hensigtsmæssigt tilrettelægges således, at beløbet til kreditorernebetales på én gang. Kommer en summaordning eksempelvis til udbetaling i be-gyndelsen af det andet år af den periode, hvor skyldneren afdrager på gælden,skal normalt 48/120 af det udbetalte beløb indgå i gældssaneringssagen. Dettebeløb bør normalt fordeles blandt fordringshaverne i umiddelbar forlængelse afudbetalingen af pensionsordningen til skyldneren.For så vidt angår udgiftsposterne i gældssaneringsbudgettet, indeholder bekendt-gørelsen regler om størrelsen af rådighedsbeløbet, ligesom det er reguleret, hvilkeaf skyldnerens forventede faste udgifter i afdragsperioden der kan medtages somsærskilte poster på budgettet.Det er som udgangspunkt alene udgiftsposter, der indgår i en typisk husstandsbudget, og hvis størrelse varierer af grunde, der ikke kan tilregnes skyldneren,

der kanmedtages særskilt i budgettet. Herudover kan der fortsat medtages udgifter,der er forbundet med den enkelte skyldners kroniske lidelser eller handicap.Opregningen i bekendtgørelsen af udgiftsposter, der kan medtages på budgettet,er som udgangspunkt udtømmende, således at øvrige udgiftsposter må afholdesaf skyldnerens rådighedsbeløb. Skifteretten kan dog helt undtagelsesvis medtageandre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerensog dennes husstands helt særlige behov, jf. bkg 2008 1363 § 10. Udgifter forbundetmed, at skyldneren har valgt at lade sine børn gå i privatskole eller tage opholdpå en efterskole, skal således f.eks. som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet.Er der helt særlige hensyn at tage til skyldnerens barn, herunder f.eks. sygdomeller lignende, kan udgiften dog undtagelsesvis medtages særskilt i budgettet.I overensstemmelse med Konkursrådets forslag til bekendtgørelse er der ved ud-stedelsen af bekendtgørelsen om gældssanering foretaget enkelte ændringer ogjusteringer af retstilstanden.For det første er en skyldner, der har ret til samvær med et barn, der bor hos denanden af forældrene, sikret midler til at gennemføre dette samvær, jf. (pr. 2007-10-01) bkg 2007 887 § 6. Der kan derfor i budgettet afsættes midler hertil, herun-der primært til transportudgifter for barnet eller skyldneren.I de tilfælde, hvor en skyldners barn bor en større del af tiden hos skyldneren, mådet i det enkelte tilfælde vurderes, om udgifterne skal behandles efter reglerneom udgifter vedrørende hjemmeboende børn eller efter reglerne om samvær medbørn. I denne vurdering indgår samværets omfang. Har skyldneren således sitbarn boende halvdelen af tiden - f.eks. hver anden uge - vil skyldneren i budgettetkunne medtage halvdelen af det beløb, der normalt afsættes som rådighedsbeløbfor et barn af tilsvarende alder.For det andet kan en skyldners udgifter til medicin og andet udstyr vedrørendekroniske lidelser eller handicap medtages på budgettet, jf. bkg 2008 1363 § 9.Dette gælder dog alene i det omfang, udgiften ikke kan afholdes inden for ensærlig ydelse mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensereskyldneren for en ikke-økonomisk skade. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvorder er en åbenbar årsagssammenhængmellem den indtrufne skade, der har udløstden særlige ydelse, erstatning eller lignende, og en udgift til medicin eller lignendei skyldnerens budget. I sådanne tilfælde må skyldneren primært afholde udgiftenaf en sådan ydelse mv., uanset at denne i øvrigt kan holdes ude af gældssanerings-sagen, jf. bet 2004 1449 163 f.Det samme gælder, hvis skyldneren får et tilskud, der skal dække en nærmerekonkretiseret udgift, f.eks. tilskud til diverse hjælpemidler. I disse tilfælde viludgiften ligeledes alene kunne medtages på budgettet, hvis tilskuddet ikke dækkerudgiften fuldt ud.For det tredje er den retstilstand, der blev fastslået ved U 1998 45/2 H, hvorefterdet ved fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, somudgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges tilgrund, opretholdt ved bekendtgørelsen.I de sager, hvor skyldnerens husstand består af en eller flere yderligere personer,skal skyldneren efter omstændighederne således betale hele sin nettoindkomst tilkreditorerne. Skyldnerens egen nettoindkomst udgør dog fortsat maksimum for,hvad der skal betales til dennes kreditorer, jf. bkg 2008 1363 § 3, stk. 2.Husstandsprincippet fraviges dog i de situationer, hvor skyldnerens gæld i alvæsentlighed stammer fra tiden før samlivets påbegyndelse. I disse sager skalskyldneren maksimalt betale kreditorerne sin nettoindkomst med fradrag afhalvdelen af husstandens rimelige fællesudgifter. Skyldneren kan dog i dette til-fælde ikke på budgettet medtage afdrag på den nye ægtefælles eller samleversgæld, jf. i det hele bkg 2008 1363 § 3, stk. 3, og § 3, stk. 4 og 5.For det fjerde er det fastsat, at børn ikke skal bidrage til afvikling af skyldnerensgæld med de ydelser, der tilgår skyldneren til sikring af barnets underhold ogvelfærd, f.eks. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag og børnepension,jf. bkg 2008 1363 § 6, stk. 2.De udgifter, der dækkes af disse ydelser vedrørende barnet, er udgifter vedrørendepasning af barnet, udgifter til barnets særlige behov og barnets rådighedsbeløb.Kan ydelserne ikke dække de angivne udgifter, kan et beløb til dækning af denresterende del af udgifterne medtages på gældssaneringsbudgettet som en særskiltpost. Er der derimod efter dækning af de angivne udgifter fortsat en del af ydel-serne tilbage til familiens disposition, skal disse ikke indgå i gældssaneringsbud-



gettet som en indtægt. De indtægter, som barnet f.eks. har fra fritidsarbejde elleri form af renter fra indeståender på barnets bankkonti, skal ikke indgå i beregnin-gen af nettoudgiften vedrørende barnet, jf. i det hele bet 2004 1449 187 ff.Reglerne i bekendtgørelsen om behandlingen af udgifter og indtægter vedrørendeskyldnerens børn vil alene gælde for husstandens børn under 18 år. Reglerne vilsåledes ikke finde anvendelse på husstandens hjemmeboende børn over 18 år,der i stedet - ligesom det bør gælde for bedsteforældrem.fl., der bor hos skyldneren- må behandles som logerende i relation til gældssaneringssagen. Dette indebærer,at udgifterne vedrørende disse familiemedlemmer ikke kanmedtages på budgettet,og at indtægter, herunder f.eks. husleje, fra disse familiemedlemmer skal anføressom en særskilt indtægt på budgettet.For det femte kan skyldnerens eventuelle bidrag til efterlønsordningen medtagessom en særskilt udgiftspost på budgettet, jf. bkg 2008 1363 § 4, stk. 4, nr. 5,hvilket indebærer en ændring i forhold til Konkursrådets udkast til bekendtgørelse.For det sjette kan en skyldner, der er medlem af et trossamfund, medtage en udgiftsvarende til den lokale kirkeskat som en særskilt post på budgettet, jf. bkg 20081363 § 4, stk. 4, nr. 6. Betaler skyldneren derimod ikke til trossamfundet, ellerer skyldneren ikke medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekir-ken, er der ikke grundlag for at medtage en udgift svarende til kirkeskatten somen særskilt post på gældssaneringsbudgettet. Det er endvidere kun bidrag tiltrossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller somKirkeministeriethar godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr.3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfun-det til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, der kan medtages som ensærskilt post i et gældssaneringsbudget.Endelig kan den skyldner, der med henblik på husstandens erhvervelse af indkomstfår lov til at beholde et motorkøretøj under gældssaneringssagen, som en særskiltpost på budgettet afsætte et beløb til bilens løbende vedligeholdelsesomkostninger.Dette beløb skal alene dække de forventede og forudsete udgifter til bilens løbendevedligeholdelse i afdragsperioden, hvorimod der ikke i budgettet skal tages højdefor uforudsete reparationsomkostninger.I overensstemmelse med Konkursrådets forslag vedrørende størrelsen af skyldne-rens rådighedsbeløb, som bygger på Forbrugerinformationens husholdningsbud-getter og dermed en vurdering af de faktiske udgifter til de enkelte poster, somskal dækkes af rådighedsbeløbet, er der i bkg 2008 1363 som ændret senest vedbkg 2012 1129 fastsat følgende rådighedsbeløb (2013-tal):For en enlig: 5.740 kr.For en person, der lever i parforhold: 4.000 kr.Barn 0-2 år: 1.570 kr.Barn 3-6 år: 2.010 kr.Barn 7-17 år: 2.890 kr.Der skal som hidtil allerede ved gældssaneringssagens indledning som udgangs-punkt etableres en opsparingsordning for skyldneren. Har skyldneren opsparet etbeløb i den periode, hvor gældssaneringssagen behandles ved skifteretten, skaldette afkorte den periode, hvor skyldneren efter kendelsen om gældssanering skalafdrage på den bestående del af gælden, jf. bkg 2008 1363 § 2. Har en skyldnereksempelvis i en periode på 5 måneder opsparet 10.000 kr., og fastsættes skyld-nerens månedlige afdrag til 2.500 kr., er udgangspunktet, at afdragsperioden efterkendelsen skal forkortes med 4 måneder.For opsparinger foretaget under behandlingen af en sag om gældssanering i for-bindelse med konkurs, jf. herved kapitel 29, gælder det særlige forhold, at derkan forløbe en årrække, inden konkursboet afsluttes, og der træffes endelig afgø-relse i gældssaneringssagen. I denne situation er det derfor særligt relevant atpåbegynde en opsparingsordning under sagens behandling.

(709) De satser for rådighedsbeløb, der gælder på det tidspunkt, hvor der afsigeskendelse om gældssanering, skal anvendes i hele afdragsperioden. Det betyder,at der ved fastlæggelsen af skyldnerens budget i afdragsperioden ikke skal tageshensyn til den forventede udvikling i rådighedsbeløbets størrelse.

(710)U 1995 682 V (skyldneren kunne ikke kære gældssaneringskendelse, hvoreftergæld på 164.000 kr. skulle bortfalde helt, uanset at hun fremkom med nye oplys-ninger om sine økonomiske forhold og ændrede det oprindelige forslag ved attilbyde en månedlig betaling på 1.500 kr., således at gælden nedsattes til ca. 65

pct.). U 2007 2755 Ø (om begyndelsestidspunkt for kærefristen ved kære afgældssaneringskendelser).

(711)U 1995 76/1 V (kærefristen for kendte kreditorer skal regnes fra det tidspunkt,hvor de har fået særskilt meddelelse om kendelsen om gældssanering, medmindredette tidspunkt ligger efter offentliggørelsen i Statstidende).

(712)Medhjælper bør antages i de fleste tilfælde, hvor skyldneren har drevet erhverv,og i øvrigt, hvis ordningen ikke er helt ukompliceret. U 1991 727 V og U 1991783 Ø (i begge sager fandtes ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens skønved antagelse af medhjælper). I praksis sker det vistnok undtagelsesfrit, at derantages medhjælper. I U 2011 656 V fastslog landsretten, at skifteretten som sinmedhjælper i en sag om gældssanering i konkurs skulle antage boets kurator, derikke selv havde erfaring med gældssaneringssager, men på hvis kontor den nød-vendige sagkundskab var til tilgængelig. U 1998 1413 V (Justitsministeriet erstat-ningsansvarlig for medhjælpers fejl under gældssaneringssag;; en medhjælpendeadvokat er ikke en arbejdstager, der står i et almindeligt underordnelsesforholdtil skifteretten, hvorfor ministeriet over for advokaten kunne gøre regres, der blevnedsat til det halve pga. skifterettens egen skyld). Om salær, se JUR 1985 370f., Fm 1986 131 og U 1988 295 H.

(713) Beskikkelse af advokat forudsættes kun i rene undtagelsestilfælde, GS bet153, idet evt. fornøden vejledning af skyldneren normalt kan gives af den antagnemedhjælper. Se U 1985 806/1 Ø og Komm 944.

(714)Ændret ved L 2005 365. Skifteretten kan for det første kræve sagens omkost-ninger erstattet af skyldneren, hvis nedsættelsesprocenten taler derfor. Dette sigtertil den situation, hvor den procent, hvortil fordringerne nedsættes, er væsentligthøjere end i en ordinær gældssaneringssag. Dette kriterium er sædvanligvis opfyldt,hvis procenten overstiger 25, hvilket svarer til, hvad der følger af hidtidig rets-praksis.Det forudsættes i den forbindelse, at der på det tidspunkt, hvor kendelsen omgældssanering afsiges, er tilstrækkeligt med frie midler til at dække sagsomkost-ningerne. Sådanne frie midler kan typisk være fremkommet som provenu fra ak-tiver, der er realiseret eller skal realiseres som led i kendelsen om gældssanering.Det er derimod ikke hensigten, at skyldneren skal erstatte sagsomkostningerne,hvis disse må afdrages til statskassen sideløbende med skyldnerens betaling afden bestående del af gælden. En pligt for skyldneren til at erstatte sagsomkostnin-gerne vil i denne situation reelt medføre en mindsket dividende til fordringshaver-ne, eftersom den periode, hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del afgælden, ikke skal forlænges, når skyldneren pålægges at erstatte statskassen sagensomkostninger.Skifteretten kan for det andet kræve sagens omkostninger dækket, hvor en begæ-ring om gældssanering ikke tages til følge, fordi skyldneren har handlet uredeligt,hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis den pågældende under sagen har undladtat oplyse om et aktiv, der skulle være indgået i sagen. I den situation forudsættesdet, at skyldneren som hovedregel pålægges at erstatte de samlede sagsomkost-ninger.Endelig kan der foreligge andre særlige forhold, der taler for, at skyldneren skalerstatte sagens omkostninger helt eller delvist. Det er således ikke hensigten, atder skal kunne sluttes modsætningsvist fra de øvrige grunde, der er anført i be-stemmelsen.

(715) Dette kapitel med undtagelse af § 228 er overensstemmende med kap. 23 omtvangsakkord.

(716) Jf. navnlig § 71 om bortfald af udlæg. U 1987 755 H (skattemyndighedernespålæg om lønindeholdelse under gældssaneringssag kunne ikke omstødes efter§§ 72 og 74, jf. § 221, da lønindeholdelse ikke var omfattet af § 72 og § 74, ogda forarbejderne til gældssaneringsloven ikke gav grundlag for at anvende omstø-delsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord);; se om dommenMunch U 1988 B 417-419. Se også U 1998 1047 V refereret ved anden note ad§ 72. U 2001 2143 V (dividende til kreditor, der efter indledning af gældssane-ringssag havde foretaget lønindeholdelse hos skyldneren, skulle ikke nedsættes,da dette ville svare til, at lønindeholdelsen blev omstødt, da lønindeholdelse ikkeer omfattet af lovens regler om omstødelse, og da disse ikke kan anvendes i videreomfang under gældssanering). En aftalt lønindeholdelse behandles på sammemåde, TfS 1996 304.



(717) F.eks. at skyldneren på kreditorernes vegne gør omstødelse gældende vedmodregning til fordel for kreditorerne, GS bet 162.

(718) Indføjet ved L 2005 365. Vurderingen af, om indbetalingen har været ufor-holdsmæssig stor, beror på en konkret vurdering af skyldnerens økonomiskeforhold, ansættelsesforhold mv. på det tidspunkt, hvor indbetalingen fandt sted.Der tilsigtes ingen ændring af denne vurdering i forhold til hidtidig nyere retsprak-sis. Herefter lægges der bl.a. vægt på, om skyldneren, efter at den gæld, der søgessaneret, er opstået, har indbetalt på en pensionsordning, som den pågældende selvhar oprettet. Er pensionsordningen oprettet som et led i skyldnerens ansættelses-forhold, skal ordningen kun inddrages i gældssaneringssagen, hvis indbetalingerneer unormalt høje efter stillingens beskaffenhed. Dette gælder, uanset om denfaktiske indbetaling er foretaget af skyldneren eller af dennes arbejdsgiver. Ældreretspraksis, der har lagt vægt på andre momenter, er derimod ikke uden betydning.Der skal i givet fald alene ske inddragelse i gældssaneringssagen, i det omfangder er indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb. Det er således alene den del afskyldnerens indbetaling på pensionsordningen, der anses for at være uforholds-mæssigt stor, der skal indgå i gældssaneringssagen. Er dette beløb af en heltmarginal størrelse, kan beløbet dog, som efter hidtidig retspraksis, holdes ude afgældssaneringssagen. Der gælder således fortsat en bagatelgrænse, jf. angivelsenaf, at beløbet »i almindelighed« skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sane-ring.Jf. i det hele Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 126 ff.

(719) Er en pensionsordning ikke undergivet skyldnerens fri disposition, dvs. atskyldneren ikke kan genkøbe ordningen uden f.eks. samtykke fra skyldnerensarbejdsgiver, eller har ordningen ingen genkøbsværdi, dvs. at ordningen ikke kanudbetales, før indehaveren når en forud fastsat alder, eller der indtræder en andenaftalt begivenhed, er det ikke i alle tilfælde muligt at kompensere kreditorernefuldt ud for det beløb, der er indbetalt på pensionsordningen, idet afdragsperiodeni så fald skal forlænges ud over det rimelige. I disse tilfælde skal kompensationenderfor ske ved, at den periode, hvor skyldneren skal afdrage den bestående delaf gælden, jf. § 216, stk. 3, forlænges mere skønsmæssigt. Må det i den situationimidlertid antages, at skyldneren har tilrettelagt sin pensionsordning med henblikpå gældssanering, taler det som udgangspunkt imod, at skyldneren i det hele tagetmeddeles gældssanering, jf. herved § 197, stk. 2, nr. 5.I øvrige tilfælde skal kreditorerne tilbydes et beløb, der fuldt ud svarer til detoprindeligt indbetalte, jf. dog stk. 3, hvorefter det beløb, der skal indgå i gældssa-neringssagen, ikke kan overstige pensionsordningens nutidsværdi. Fremgår detimidlertid forholdsvis klart af pensionsordningens indestående, at de beløb, derudgør den usædvanlige indbetaling, har haft et kapitalafkast af en vis værdi, kandette beløb tillige inddrages i gældssaneringssagen til fordeling mellem kredito-rerne. Dette er f.eks. tilfældet, hvis den usædvanlige indbetaling udgør hele detbeløb, der er indbetalt på pensionsordningen.Skyldneren skal dog i alle tilfælde kun tilbyde kreditorerne det beløb, der restererefter fradrag af afgifter i henhold til pensionsbeskatningslovens regler. Dettegælder også i de tilfælde, hvor skyldneren på anden måde end ved ophævelse afpensionsordningen fremskaffer et beløb som kompensation for de uforholdsmæs-sige indbetalinger.

(720)Dette kan forekomme, hvis skyldneren har foretaget store indbetalinger på enpensionsordning på et tidspunkt, hvor den pågældende havde så store indtægter,at indbetalingerne ikke fremstod som uforholdsmæssigt store.Bestemmelsen er navnlig møntet på den skyldner, der samlet set vil have usæd-vanligt gode økonomiske forhold efter udbetaling af pensionen, og hvor en sane-ring af den pågældendes gæld uden inddragelse af en del af pensionsordningenderfor efter en konkret vurdering af den enkelte sag kan virke mindre rimelig.Det er skyldnerens samlede økonomiske forhold efter en pensionering, der hervedskal tages i betragtning.

(721) Dvs. tilbagekøbsværdien med fradrag af pensionsbeskatningen. Kan tilbage-købsværdien af skyldnerens pensionsordning ikke dække det beløb, der burdeindgå i gældssaneringssagen, kan der således ikke rejses yderligere krav modskyldneren i anledning af de foretagne betalinger.

(722) Reglen er i overensstemmelse med, hvad der følger af Pengeinstitutankenæv-nets praksis på området.

(723)Ændringen ved L 2010 718 indebærer, at de regler om afstemning om sagsan-læg, hæftelse for sagsomkostninger og udpegning af advokat til at føre sagen, dergælder for omstødelsessager under rekonstruktionsbehandling, også finder anven-delse for omstødelsessager i forbindelse med gældssanering.

(724) Jf. ovenfor i note ad § 199, stk. 1, »§ 206«.(725) Heraf følger, at skyldneren kun hæfter for de ved gældssaneringen evt. ned-satte fordringer, men i dette omfang er der ved ordningens godkendelse skabtgrundlag for udlægs foretagelse, idet dette følger af, at kendelsen har virkningsom retsforlig, jf. rpl § 478, stk. 1, nr. 2.Kendelsen kan anfægtes ved appel, jf. § 248, stk. 2, jf. også § 229 om ophævelseaf gældssaneringen. Den hindrer heller ikke konkurs efter alm. regler. Vedgældssaneringen bortfalder også krav på renter af de af ordningen omfattedefordringer for tiden efter gældssaneringens indledning, men der påløber morarenterved betaling af afdrag senere end fastsat ved gældssaneringen, GS bet 161.

(726)U2008 2083 (3mdr. efter at skyldnerens gæld ved kendelsen om gældssaneringvar blevet nedsat til ca. 20 pct., underskrev han et gældsbrev til en kreditor pågældens fulde beløb. Hans hustru, der hidtil havde været medhæftende, blev fri-gjort som debitor mod at underskrive som selvskyldnerkautionist. En anmodningom udlæg på grundlag af gældsbrevet blev afvist, da aftalen var ugyldig somstridende mod § 227).

(727) Før ændringen ved L 2005 365 kunne skifteretten ikke ændre selve nedsættel-sesprocenten. Efter ændringen kan der efter omstændighederne nedsættes således,at den resterende del af gælden helt bortfalder. Gældssaneringskendelsen kanderimod ikke ændres, således at skyldneren skal betale en større procentdel affordringerne.Ændring af nedsættelsesprocenten kan alene ske i de situationer, hvor en rimeligforlængelse af afdragsperioden ikke kan afbøde konsekvenserne af de ændredeforhold i skyldnerens økonomiske situation.Har skyldneren pådraget sig væsentlig ny gæld efter kendelsen om gældssanering,skal det for at ligestille såvel gamle som nye fordringshavere i stedet for en æn-dring af nedsættelsesprocenten overvejes, om der er grundlag for at meddeleskyldneren gældssanering på ny. I modsat fald ville de fordringshavere, hvis gælder stiftet efter afsigelsen af kendelsen om gældssanering, kunne få fuld dækningfor deres fordringer og dermed blive væsentligt bedre stillet end de fordringshave-re, som måtte tåle en yderligere nedsættelse af deres fordringer. Se hertil U 20074 Ø (ikke grundlag for at behandle skyldners nye ansøgning om gældssaneringsom en anmodning om genoptagelse af en sag om gældssanering).

(728) Misligholder skyldneren gældssaneringsordningen i forhold til en kreditor,kan denne søge afdraget inddrevet ved fogedretten, jf. første note til § 226. Kunhvis misligholdelsen af afdragsordningen skyldes manglende betalingsvilje ellerlignende groft forhold fra skyldnerens side, genoplives den urealistiske del afgælden, jf.GS bet 98-99. U 1987 742/2 Ø (da skyldneren under gældssanerings-sagens behandling havde været klar over, at han ville få tilbagebetalt et størrebeløb som for meget betalt skat, et beløb som han ikke ønskede skulle kommekreditorerne til gode, var betingelser for ophævelse af kendelse om gældssaneringtil stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbetblev fordelt mellem dem, og da skyldneren nu var indforstået hermed, blev ken-delsen ophævet, og sagen hjemvist til fortsat behandling i skifteretten). U 1989856 H (bortflytning til udlandet hindrer ikke behandling af begæring om ophæ-velse af gældssanering).

(729) U 1995 685 V (efter karakteren af skyldners medvirken ved tilvejebringelseaf gældssaneringsforslag, hvorved der var givet urigtige oplysninger om skyldne-rens indkomstforhold, hvilket medførte ophævelse af gældssaneringskendelsen,var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter det kun i undtagel-sestilfælde bør pålægges skyldneren at betale sagsomkostninger til kreditorerne).U 1997 1101 V (ikke ophævelse selvom skyldnerens indtægt væsentligt overstegdet forudsatte, da dette skyldtes ændringer i helbredsmæssige forhold og ikkefortielser om erhvervsevnen eller anden svigagtig adfærd under sagen). U 20072817H (gældssaneringskendelse ophævet efter skyldners opfyldelse af kendelsensvilkår på grund af skyldners svigagtige forhold under behandlingen af gældssane-ringssagen;; ikke hjemmel til at genoptage med henblik på fastsættelse af højeredividende).



(730) Se Ulla Otken U 1998 B 342-345. U 1995 923 V (selv om skyldner havdegjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølgegældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå,at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophæveti medfør af § 229, stk. 1, nr. 2). U 1998 342 V (gældssaneringskendelse ophævet,fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrageller skaffe midler til udlodning og ved af skifte job, hvilket betød en indtægts-nedgang på 6.000 kr. pr. måned). Der kan ikke stilles særlige krav til kreditorsreaktionstid efter skyldnerens misligholdelse, Fm 2010 203 Ø (skyldneren havdeintet betalt, begæring om ophævelse fremsat efter udløbet af afviklingsperiodenpå 5 år).

(731) Jf. ØLK 1987-06-11: Ikke hjemmel til at afvise en sag, hvor en bank havdefået tilsendt en kopi af brev til skyldneren, hvorved denne indkaldtes, stemplet»Kopi til underretning«, da banken ikke tilstrækkelig tydeligt var indkaldt tilmøde. Fm 1988 8. Carsten Bo Nielsen Fm 1997 169 samt U 1999 297 V (detkunne ikke på forhånd udelukkes, at en påberåbt misligholdelse kunne føre tilophævelse af kendelse om gældssanering. Da dette ikke kunne vurderes uden af-holdelse af møde med skyldnerne, jf. § 229, stk. 2, blev skifterettens forhåndsaf-visning ophævet), U 2000 1900 Ø (skifteretten afviste uden afholdelse af retsmødeat tage begæring om genoptagelse af gældssaneringssag på grund af betalingsmis-ligholdelse til følge;; da det måtte anses for hensigtsmæssigt, at skifteretten ind-kaldte skyldneren til et møde med henblik på at vurdere, om der skulle afholdesmøde efter § 229, stk. 2, blev sagen hjemvist til skifteretten) og U 2004 886 V(afgørelse om ophævelse af gældssanering kan ikke træffes uden forudgåendeindkaldelse af kreditorerne;; da skifteretten ikke havde indkaldt kreditorerne, villeen fortsat behandling ved landsretten stride mod afgørende hensyn til de øvrigekreditorer;; sagen derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten;; ophævelseefter § 229, stk. 1, nr. 1, ikke udelukket, selv om skyldner var afgået ved døden)og Fm 2010 25 V (tilsvarende afgørelse). U 1997 1124 Ømå herefter anses forladt(kritisk til denne Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010 250note 42). Skyldneren har ikke pligt til at besvare spørgsmål, jf. U 1999 206 Ø ogKomm 964.

(732)Ændret ved L 2005 365, således at bestemmelsen er udtryk for den retstilstand,som fremgår af U 2002 2275 H, hvorefter opgørelsen af fordringer, der var om-fattet af en tidligere kendelse om gældssanering, skulle ske efter princippet i §230. Det præciseredes i overensstemmelse hermed, at reglen også gælder i detilfælde, hvor skyldneren efter at være meddelt gældssanering på ny underkastesinsolvensbehandling i form af konkurs, tvangsakkord eller gældssanering.

(733) Overskriften blev ændret ved L 2005 365 for at afspejle, at skyldneren ikkei alle tilfælde selv skal være gået konkurs for at kunne få gældssanering efterreglerne i dette kapitel. Den blev endvidere ændret ved L 2010 718, hvor reglerneom gældssanering i forbindelse med konkurs blev udvidet til også at omfattegældssanering for en personlig skyldner i forbindelse med rekonstruktionsbehand-ling af et selskab, som den pågældende har kautioneret for mv.

(734) Anvendelsesområdet for reglerne om gældssanering i konkurs blev ved L2005 365 udvidet til at omfatte en række yderligere situationer, hvor der ansøgesom gældssanering i forbindelse med en konkursbehandling.

(735) Bestemmelsen gælder, uanset om boet sluttes efter § 142 eller med regnskabog udlodning efter §§ 151-152. De oplysninger, som er nødvendige til behandlingaf en sag efter kapitel 29, vil i almindelighed blive tilvejebragt i forbindelse medbehandlingen af konkursboet. Det er uden betydning, om bobehandlingen vedrørerafvikling af virksomheden eller blot »oprydning«, efter at virksomheden er afvikletfør konkursen, U 2011 3262 V.

(736) Bestemmelsen svarer til den tidligere § 231, stk. 1, nr. 2.(737)Reglen indebærer, at det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrdestammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i skyldnerens eget navn elleri ægtefællens eller samleverens navn, bet 2004 1449 383 f.Erhvervsmæssig virksomhed omfatter de tilfælde, hvor virksomheden har væretægtefællens eller samleverens hovedbeskæftigelse. Virksomheder af mere hobby-betonet karakter giver ikke skyldneren eller dennes ægtefælle eller samlevermulighed for at få gældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelsemed konkurs. Det samme gælder i tilfælde, hvor en lønmodtager har pådraget sig

gæld ved fejlslagne investeringsprojekter f.eks. ved tegning af anparter udensammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse, bet 2004 1449 493.Bestemmelsen stiller krav om, at skyldnerens gæld i det væsentlige skal stammefra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor. Stammer gældenikke i det væsentlige fra sådanne forpligtelser, men har gælden derimod karakteraf forbrugsgæld eller lignende, er skyldneren henvist til at søge gældssaneringefter reglerne i kapitel 25-28. Fm 2012 227 V fandt, at 62 pct. ikke var tilstræk-keligt til, at betingelsen var opfyldt.I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld er af »blandet« karakter, således at der bådeeksisterer gæld, som har karakter af forbrugsgæld, og gæld fra erhvervsmæssigvirksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor, beror det på en konkret vurdering,om kravet er opfyldt. Ved denne vurdering må der foretages en konkret afvejningaf størrelsen af den gæld, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhedog skyldnerens øvrige gæld, herunder en vurdering af, om skyldneren eller dennesnærtstående har trukket store lønindtægter ud af en virksomhed etableret i sel-skabsform, og om en personligt ejet virksomheds kassekredit har været anvendttil køb af private forbrugsgoder eller almindelige dagligdagsindkøb uden forbin-delse til virksomhedens drift og lignende. Betingelsen er sædvanligvis opfyldt,hvis væsentligt mere end halvdelen af skyldnerens gæld stammer fra erhvervsvirk-somhed, bet 2004 1449 493.Kendelse om gældssanering er betinget af, at ægteskabet og/eller samlivet entenbestod på det tidspunkt, hvor skyldneren påtog sig at hæfte for den erhvervsmæs-sige gæld, eller består på det tidspunkt, hvor skyldneren indgiver begæring omgældssanering i forbindelse med konkurs.

(738) Betegnelserne »selskab« samt »direkte eller indirekte« skal forstås i overens-stemmelse med principperne i § 2, nr. 2.Reglen indebærer, at det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrdestammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i eget navn eller gennem etselskab.I de tilfælde, hvor selskabet ejes helt eller delvist af ægtefællen eller samleveren,omfatter reglen tilfælde, hvor ægteskabet og/eller samlivet bestod enten vedskyldnerens påtagelse af hæftelsen for den erhvervsmæssige gæld eller består vedskyldnerens indgivelse af begæring om gældssanering.

(739) Indføjet ved L 2010 718. Betingelsen om, at der skal være tale om et selskab,hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte ellerindirekte ejer en væsentlig del af, og at skyldnerens gæld i det væsentlige skalstamme fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld, svarer til § 231,stk. 1, nr. 3.Udvidelsen består i, at kapitel 29 også finder anvendelse i tilfælde, hvor det på-gældende selskab ikke er under konkursbehandling, men har fået stadfæstet etrekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord. Begæringenom gældssanering skal indgives inden fire uger efter stadfæstelsen af rekonstruk-tionsforslaget. Skifteretten kan dispensere fra fireugersfristen i medfør af stk. 4.Når en skyldner i medfør af reglen har fået indledt gældssaneringssag efter kapitel29, kan den pågældendes ægtefælle eller samlever også begære gældssaneringefter reglerne i kapitel 29, jf. stk. 3, nr. 2.

(740) Bestemmelsen svarer til den tidligere § 231, stk. 1, nr. 1.(741) Bestemmelsen skal sikre, at der i de såkaldte »dobbeltsaneringssager«, dvs.den situation, at begge ægtefæller eller samlevere får behandlet en ansøgning omgældssanering på samme tidspunkt, er mulighed for, at begge ansøgeres begæringerom gældssanering kan behandles efter de samme regler. Kendelse om gældssane-ring i forbindelse med konkurs kan kun afsiges efter denne bestemmelse, hvisparterne på kendelsestidspunktet har fælles husstand, og der derfor skal udarbejdeset fælles husstandsbudget, bet 2004 1449 s. 494.

(742) Bestemmelsen svarer til den tidligere § 231, stk. 2, men det ændrede anven-delsesområde for reglerne i kapitel 29 medfører dog, at dens anvendelsesområdeudvides til også at gælde den situation, hvor det ikke er skyldneren selv, der erundergivet konkursbehandling. U 2012 767 V nægtede at indlede sag om gælds-sanering efter kapitel 29, da skyldneren først havde indleveret begæring heromet år efter konkursens afslutning.

(743)Dette betyder, at i de tilfælde, hvor det er skyldneren, der er under konkursbe-handling, er det relevante skæringstidspunkt normalt konkursdekretets afsigelse,jf. § 233, stk. 2. I de øvrige tilfælde, dvs. hvor det ikke er skyldneren selv, der er



under konkursbehandling, er det relevante skæringstidspunkt normalt indledningaf gældssaneringssag, jf. § 233, stk. 1.Reglen indebærer, at der kan meddeles gældssanering på de betingelser og vilkår,som gælder for gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om en skyldnerførst indgiver ansøgning om gældssanering i forbindelse med konkurs, efter atkonkursboet er sluttet. Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 231, stk. 3, idetdens anvendelsesområde dog er udvidet til også at gælde boer afsluttet i medføraf § 143.Afgørelsen af, om der, uanset at konkursboet er afsluttet, skal indledes sag omgældssanering i forbindelse med konkurs, beror på skifterettens skøn. For at va-retage de særlige hensyn til forsvarlig afvikling af konkursramte erhvervsvirksom-heder, jf. § 231 a, stk. 2, forudsættes det dog, at en sag om gældssanering efterdette kapitel ikke indledes, når der er forløbet blot nogen tid fra konkursens afslut-ning, da det ellers er vanskeligt at fremskaffe nærmere oplysninger om virksom-hedens drift mv.I skifterettens afgørelse af, om der skal indledes sag om gældssanering, uanset atkonkursboet er afsluttet, må det således indgå som et væsentligt moment, om sagenkan oplyses forsvarligt. Dette har særlig betydning i de sager, hvor konkursboeter sluttet i medfør af § 143, idet der i disse sager som hovedregel ikke har væretforetaget de samme undersøgelser som i konkursboer, der sluttes med regnskabog udlodning. I dette tilfælde må skyldneren derfor under gældssaneringssagenefter bedste evne forsøge at sikre medhjælperen adgang til relevant materiale fraden konkursramte virksomhed. Medvirker skyldneren ikke hertil, bør det føre til,at begæringen om gældssanering i forbindelse med konkurs afvises, jf. § 212,stk. 1, nr. 2, bet 2004 1449 496. I praksis kan de oplysninger, der eventueltfremkommer fra de kendte fordringshavere i medfør af § 233 a, stk. 2, dog for-mentlig udgøre en væsentlig del af skifterettens vurderingsgrundlag.Hvis boet er sluttet i medfør af § 143, skal de eventuelle yderligere undersøgelser,som måtte være fornødne for skifterettens vurdering af skyldnerens gældssane-ringssag, foretages af skifterettens medhjælper, hvilket i praksis oftest medfører,at statskassen skal afholde udgiften hertil.

(744) Bestemmelsen svarer til § 197, stk. 1, og der tilsigtes således ikke nogen æn-dring i den vurdering, som skifteretten skal foretage af skyldnerens insolvens.Det er således fortsat en betingelse for gældssanering, at skyldneren er håbløstforgældet.Det er i praksis formentlig oftest ret åbenbart, at den konkursramte skyldner op-fylder betingelsen om at være håbløst forgældet. Det kan dog ikke udelukkes, atder kan forekomme grænsetilfælde, hvor skønnet over den fremtidige indtægt erså usikkert, eller hvor restgælden efter konkursen er så lille, at skyldneren ikkehar løftet beviset for at være håbløst forgældet.I de tilfælde, hvor skyldneren har startet ny virksomhed, er prognosen over enfremtidig indtægt mere usikker end for en lønmodtager, men dette bør ikke i sigselv afskære den tidligere erhvervsdrivende skyldner fra at få gældssanering,fordi skyldneren ikke har bevist at være håbløst forgældet. I disse tilfælde skalder ikke lægges vægt på skyldnerens mere usikre forventninger til eller (positive)prognoser over den fremtidige indtægt. Den forventede indtægt må i stedet fast-sættes mere skønsmæssigt og på baggrund af en relativt forsigtig vurdering,hvilket indebærer, at skyldneren lettere kan godtgøre betingelsen om ikke indenfor de nærmeste år at have nogen udsigt til at kunne betale sine gældsforpligtelser.En nærmere vurdering af, om skyldneren er kvalificeret insolvent, kan i reglenførst foretages i forbindelse med konkursboets afslutning, idet skifteretten næppefør op til tidspunktet herfor med større sikkerhed kan fastslå størrelsen af skyld-nerens betalingsevne og resthæftelsen efter boets afslutning. De krav, som skifte-retten stiller til beviset for skyldnerens kvalificerede insolvens, kan derfor efteromstændighederne være lavere ved indledning af en sag om gældssanering i for-bindelse med konkurs end ved indledning af en almindelig gældssaneringssag,bet 2004 1449 497.

(745)Herefter stilles der ikke, som efter § 197, stk. 2, nr. 1, krav om, at skyldnerensøkonomiske forhold skal være afklarede, før der kan afsiges kendelse om gælds-sanering. Det betyder, at der kan afsiges kendelse om gældssanering i forbindelsemed konkurs, selv om skyldnerens økonomiske forhold er usikre og uafklarede.Herved sikres det, at også skyldnere, der er berørt af et virksomhedssammenbrud,

og som på afgørelsestidspunktet befinder sig i en økonomisk overgangsperiodeefter en konkurs, har mulighed for at opnå en gældssanering.Reglen skal ses i sammenhæng med § 236 a, hvorefter gældssaneringssagen kangenoptages med henblik på at forhøje den procent, hvormed fordringerne ernedsat, hvis skyldneren på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssa-nering, har uafklarede økonomiske forhold. Øges skyldnerens indtjening i afdrags-perioden, kan skifteretten således bestemme, at fordringshaverne skal have del iden øgede indtjening. Dette forhold bevirker, at de kreditorlybetragtninger, dernormalt vil afskære gældssanering efter § 197, stk. 2, nr. 5, ikke har samme vægti sager efter kapitel 29, jf. Torben Kuld Hansen m.fl.: Gældssanering anno 2010270 og Fm 2011 135 V.Det følger dog af princippet om, at en gældssanering skal medføre en varig løsningaf skyldnerens økonomiske situation, at væsentlige usikkerhedsmomenter omkringskyldnerens fremtidige økonomiske situation, som gør det uklart, om dette målkan nås, fortsat udelukker gældssanering. Har skyldneren f.eks. undladt at indgiveselvangivelse, kan det normalt ikke afgøres, om der eventuelt udløses en restskattil skyldneren. Disse forhold medfører som hidtil, at skyldneren nægtes gældssa-nering.Særligt for så vidt angår henvisningen til § 197, stk. 2, nr. 6, gælder, at det forhold,at skyldneren har stiftet ny gæld, efter at der er indledt en sag om gældssanering,i praksis oftere kan være berettiget ved gældssanering i forbindelse med konkursend ved almindelig gældssanering. Stiftelse af ny gæld, efter at der er indledt sagom gældssanering, indebærer normalt, at skyldneren skal betale renter af ogeventuelt afdrage på denne gæld i den periode, hvor skyldneren også skal afdragepå den del af den gamle gæld, der fortsat består efter kendelsen om gældssanering.Dette medfører i praksis, at skyldneren kan betale en mindre dividende i gældssa-neringssagen, og det bør derfor i almindelighed tale afgørendemod gældssanering,at der er stiftet ny gæld, efter at der er indledt sag om gældssanering, medmindregælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens nye erhvervsvirksomhed, bet 20041449 498.

(746) Vurderingen af, om en tilsidesættelse af pligterne er væsentlig nok til at ude-lukke gældssanering, må bero på en konkret vurdering af den enkelte sags om-stændigheder, og der er derfor ikke opstillet fastere kriterier for udøvelsen afdette skøn. F.eks. bør ikke enhver formel overtrædelse af bogføringsreglerne føretil, at der ikke kan afsiges kendelse om gældssanering. Det er på den anden sideheller ikke hensigten, at gældssanering kun skal være udelukket, hvis der er taleom en overtrædelse af straffelovens § 302 om særlig grove overtrædelser afbogføringsreglerne. Skyldneren bør dog som udgangspunkt være udelukket fraat få gældssanering, hvis virksomhedens bogføringsmateriale er bortkommet, ogskyldneren ikke kan give en meget troværdig forklaring på, hvorfor det ikkeumiddelbart er tilgængeligt for kurator, bet 2004 1449 499. U 2009 1366 Ø(gældssanering nægtet for skyldner, der over en længere periode havde undladtmomsafregning og havde ansat sort arbejdskraft).

(747) Det kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden har ydet ulovlige aktionær-eller anpartshaverlån. Er der f.eks. ydet lån til selskabets aktionærer, bestyrelses-medlemmer eller direktører i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 1, må le-delsen anses for at have undladt at lede virksomheden forsvarligt, således at derikke bør meddeles gældssanering.Reglen kan endvidere anvendes, hvis virksomheden har begunstiget eller søgt atbegunstige enkelte kreditorer, dog kun i tilfælde, hvor dispositionen kan bebrejdesskyldneren eller den konkursramte virksomhed, som har foretaget dispositionen.I de tilfælde, hvor det ikke er skyldneren selv, men skyldnerens selskab ellerskyldnerens ægtefælles eller samlevers virksomhed, som er under konkurs, harforholdene i den konkursramte virksomhed således afsmittende virkning påskyldnerens gældssaneringssag. Dette indebærer f.eks., at skyldneren bør nægtesgældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs i tilfæl-de, hvor ledelsen i et aktieselskab i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sineforpligtelser til bogføring mv., bet 2004 1449 500.Det samme gælder, hvis det er skyldnerens ægtefælle eller samlever, der har for-sømt sine pligter ved ledelsen af den virksomhed, der er gået konkurs, og hvorfraskyldnerens gældsforpligtelse stammer. Den, der har påtaget sig en kautionsfor-pligtelse, kan således i relation til de særlige regler om gældssanering for erhvervs-



drivende i forbindelse med konkurs blive påvirket af uacceptable forhold veddriften af den konkursramte virksomhed.

(748) I sager om gældssanering i forbindelsemed konkurs forekommer det formentligret ofte, at hovedparten af gælden hidrører fra perioden kort tid forud for indgivelseaf en begæring om gældssanering. Er denne gæld opstået som følge af en enkelt-stående og nu overstået begivenhed, herunder f.eks. en erhvervsvirksomhedskonkurs, skal gældens alder tillægges mindre betydning ved vurderingen af, omgældssanering skal være udelukket. Dette er i overensstemmelse med hidtidigretspraksis.

(749) Jf. § 197, stk. 4. Se også Fm 2011 227 V.(750) Bestemmelsen svarer til § 197, stk. 5, idet der dog her anvendes udtrykket»eftergivelse efter andre regler« i stedet for »eftergivelse efter anden lovgivning«.Dette er udtryk for, at der ved vurderingen af, om der kan meddeles gældssaneringi forbindelse med konkurs, ikke skal tages hensyn til, om der kan ske gældsefter-givelse efter andre regler i konkursloven, dvs. »almindelig« gældssanering efterkapitel 25-28 og tvangsakkord.

(751)Har skyldneren tidligere fået gældssanering efter de almindelige regler i kapitel25-28, gælder der ikke en sådan »karantæneperiode«.En skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs,må i en situation, hvor den pågældende før udløbet af »karantæneperioden« påny er blevet kvalificeret insolvent, i stedet indgive begæring om gældssaneringefter de almindelige regler i kapitel 25-28.

(752) Svarer til § 197, stk. 5.(753) Er en lønmodtager under konkursbehandling, og er skyldnerens gæld i detvæsentlige ikke-erhvervsmæssig, bør den pågældende i relation til en gældssane-ring ikke behandles anderledes end den skyldner, som ikke er gået konkurs. Ud-gangspunktet er derfor i denne situation, at der ikke kan meddeles gældssaneringi konkurs på lempeligere betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerneom gældssanering uden for konkurs (de »almindelige« regler om gældssanering).Dette medfører bl.a., at der for den konkursramte lønmodtager, der ikke i detvæsentlige har erhvervsmæssig gæld, normalt må stilles krav om, at skyldnerenhar afklarede økonomiske forhold, og at skyldneren skal afdrage på gælden i 5år efter kendelsen om gældssanering.Med hensyn til vurderingen af, om skyldnerens gæld i det væsentlige er erhvervs-mæssig, se note ad § 231, stk. 1, nr. 2. Stammer skyldnerens gæld fra en kautions-forpligtelse for erhvervsmæssig gæld, må den betragtes som erhvervsmæssig idenne sammenhæng, jf. herved § 231, stk. 1, nr. 2 og 3.Som bestemmelsen er udformet, er der mulighed for undtagelsesvis at anvendereglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, uanset at skyldnerens gældikke i det væsentlige er erhvervsmæssig. Undtagelsesbestemmelsen har navnligtil hensigt at sikre, at de betingelser, der gælder for gældssanering i forbindelsemed konkurs, også kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der samtidig behandlesgældssaneringssag for to ægtefæller eller samlevere, hvoraf kun den ene har i detvæsentlige erhvervsmæssig gæld. I modsat fald ville der kunne opstå situationer,hvor ægtefæller eller samlevere, som samtidig søger om gældssanering, skullebehandles efter forskellige regler.

(754) Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse og kan navnlig anvendes i til-fælde, hvor behandlingen af konkursboet er særligt langvarig, og hvor konkurs-behandlingen beror på enkelte udestående spørgsmål, herunder f.eks. udfaldet afen retssag eller lignende. Det må herved forudsættes, at skyldnerens forhold iøvrigt er afdækket i tilstrækkeligt omfang, således at afgørelsen i gældssanerings-sagen i det hele kan træffes på et forsvarligt grundlag.I de tilfælde, hvor det er skyldneren, som er under konkursbehandling, er detnormalt en forudsætning for at afsige kendelse om gældssanering på et tidligeretidspunkt end det, der er forudsat i stk. 1, at den del af skyldnerens gæld, der ikkeer dækket ved konkursen, ligger nogenlunde fast, således at skifteretten har etklart overblik over, hvilken gæld der skal indgå i gældssaneringskendelsen. Deter således alene den udækkede del af kravene fra konkursen, der indgår i skyld-nerens gældssaneringssag.

(755) Tilføjet ved L 2010 718. Hvis de tidsmæssige betingelser ikke finder anven-delse, gælder dette også i forhold til en ægtefælle/samlever, der uden at væreunder konkursbehandling begærer gældssanering efter kapitel 29 i medfør § 231,stk. 3, nr. 2.

(756)Ændret ved L 2005 365. Reglen indebærer, at en kendelse om gældssaneringi disse tilfælde som udgangspunkt omfatter fordringer, der er stiftet inden gælds-saneringssagens indledning.Efter § 199, stk. 1, 2. pkt., kan skifteretten, når særlige forhold taler derfor, dogbestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et afskifteretten fastsat tidligere tidspunkt. Dette indebærer, at skifteretten bl.a. kanbestemme, at skæringstidspunktet - som i de øvrige sager om gældssanering iforbindelse med konkurs - skal være det tidspunkt, hvor konkursdekretet blevafsagt.

(757) I særlige tilfælde, hvor der er stiftet gæld i tiden efter, at konkursdekretet blevafsagt, kan der være behov for at fastsætte skæringstidspunktet til det tidspunkt,hvor skifteretten indleder gældssaneringssagen, og skifteretten kan derfor fastsætteet senere skæringstidspunkt. Den omstændighed, at der er stiftet (forbrugs)gældkortere tid før indgivelse af en ansøgning om gældssanering, taler dog normaltafgørende imod gældssanering, jf. § 231 a, stk. 2.

(758) Fastsættes skæringstidspunktet i en sag om gældssanering i forbindelse medkonkurs til et andet tidspunkt end det tidspunkt, hvor konkursdekretet afsiges,finder § 200 anvendelse, jf. § 237. Det indebærer, at krav på renter af de fordringer,der er omfattet af kendelsen om gældssanering, bortfalder for tiden efter indledningaf gældssaneringssagen.

(759) Dette kan f.eks. være nærmere oplysninger om virksomhedens drift, som enfordringshaver mener har betydning for sagens afgørelse, jf. herved § 231 a, stk.2, 2. pkt., hvorefter der i almindelighed ikke kan afsiges kendelse om gældssane-ring i forbindelsemed konkurs, hvis skyldnerens gæld er pådraget i en virksomhed,hvor det i forbindelse med konkursbehandlingen konstateres, at ledelsen i ikkeuvæsentligt omfang har undladt at lede virksomheden forsvarligt.Disse oplysninger skal indgå i skifterettens vurdering af gældssaneringssagen,ligesom de kan danne grundlag for skifterettens overvejelser om eventuelleyderligere undersøgelser.I de tilfælde, hvor skifteretten først ved en kreditors anmeldelse af et krav bliverbekendt med dennes identitet, skal skifteretten også sende en kopi af bekendtgø-relsen om proklama med opfordring til kreditor om at komme med oplysning omomstændigheder af betydning for sagens afgørelse.

(760) Dette gælder alene, hvis kravet er anmeldt i skyldnerens konkursbo, ogskyldneren indgiver begæring om gældssanering, inden konkursboet er afsluttet.Det er således en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den konkurs-ramte skyldners gældssaneringssag ikke behandles efter § 231, stk. 4, hvorefterskifteretten i de tilfælde, hvor konkursboet er sluttet med regnskab eller udlodning,jf. §§ 151-152, eller i medfør af § 143, kan bestemme, at gældssaneringssag aleneskal indledes for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233.Når skifteretten indrykker proklama i Statstidende i anledning af en sag omgældssanering i forbindelse med konkurs, skal bekendtgørelsen i de relevantetilfælde indeholde oplysning om, at den kreditor, der allerede har anmeldt sit kravi skyldnerens konkursbo, kan undlade fornyet anmeldelse af kravet.

(761) I andre tilfælde gælder § 220, 1. pkt. Dette indebærer, at konkursboet - somefter § 236, stk. 2 - alene skal bære omkostningerne ved gældssaneringen, nårskyldneren er personligt under konkursbehandling. I andre tilfælde skal omkost-ninger bæres at statskassen og i særlige tilfælde af skyldneren selv, jf. § 220, 2.pkt.

(762) Svarer til § 220, 2. pkt.(763) Dette indebærer, at kendelsen om gældssanering kan ændres, således atskyldneren skal betale mere til kreditorerne, enten ved at den periode, hvor derskal afdrages på gælden, forlænges, og/eller ved at de månedlige afdrag forhøjes.En kendelse om gældssanering kan om nødvendigt ændres flere gange efter dennebestemmelse. Ved skifterettens ændring af kendelsen om gældssanering gælder§ 216, jf. § 237.Gældssaneringssagen kan genoptages i hele henstandsperioden, dvs. normalt 3år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt. Er skyldnerensgæld helt bortsaneret ved kendelsen om gældssanering, kan gældssaneringssagenpå en kreditors begæring ligeledes genoptages med henblik på at fastsætte en di-vidende. Genoptagelse kan i disse tilfælde ske i en periode, der svarer til dennormale afdragsperiode i sager om gældssanering i forbindelse med konkurs, dvs.normalt 3 år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt.



I de sager, hvor skyldnerens økonomiske forhold er tilstrækkeligt afklarede pådet tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, kan kendelsen derimodikke genoptages med henblik på, at skyldneren skal betale yderligere dividendetil kreditorerne.Med henblik på at skabe klarhed over, om en gældssanering i forbindelse medkonkurs kan genoptages, og der således påhviler skyldneren en særlig oplysnings-forpligtelse, skal skifteretten i en kendelse om gældssanering i forbindelse medkonkurs anføre, om skyldneren har uafklarede økonomiske forhold på kendelses-tidspunktet.Det er alene væsentlige budgetforbedringer, som udspringer af skyldnerens arbejdeenten som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der kan medføre kravom yderligere betaling til kreditorerne. Det omfatter også væsentlige budgetfor-bedringer for skyldneren, som skyldes en stigning i ægtefællens eller samleverensarbejdsindkomst.Mere tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan derimod ikke føre til, at detpålægges skyldneren at betale et yderligere beløb til kreditorerne, bet 2004 1449508. Tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan f.eks. være en friværdi opståeti et formueaktiv eller en gevinst forbundet med et sådant aktiv, som ikke erknyttet til skyldnerens eventuelle erhvervsvirksomhed. Der kan endvidere i af-dragsperioden tilfalde skyldneren arv, lotterigevinster eller lignende, som skyld-neren ikke på gældssaneringstidspunktet havde nogen nær udsigt til at modtage.Budgetforbedringer, sommedfører, at skyldnerens betalingsevne øges medmindst1.000 kr. om måneden, må anses for en sådan væsentlig budgetforbedring, derkan føre til, at gældssaneringssagen genoptages, mens en budgetforbedring påmindre end 1.000 kr. om måneden ikke kan føre til en yderligere betaling til kre-ditorerne, bet 2004 1449 508.Med hensyn til den selvstændige erhvervsdrivende, der i afdragsperioden i stedetfor lønudbetaling foretager en »opsparing« i sin, ægtefællens eller samleverens(nye) virksomhed, således at en egentlig indtægtsfremgang ikke giver sig udtryki en højere løn til skyldneren, men derimod i en konsolidering af erhvervsvirksom-heden, er der adgang til at ændre og eventuelt ophæve gældssaneringskendelsen,hvis en nærmere gennemgang af den nye virksomheds regnskaber mv. eftergældssaneringskendelsen viser, at skyldnerens lønudbetalinger står i misforholdtil virksomhedens overskud. Dette gælder både i tilfælde, hvor virksomhedenejes af skyldneren, og hvor det er skyldnerens ægtefælle eller samlever, som ejervirksomheden.Skyldnerens indtægt må i sådanne tilfælde fastsættes ud fra, hvad den pågældendesarbejdsfunktion i almindelighed aflønnes med i den pågældende branche. I disse- formentlig ganske få - tilfælde kan der derfor efter omstændighederne blive taleom at »udlodde« en større del af virksomhedens overskud til kreditorerne elleralternativt at ophæve kendelsen om gældssanering, bet 2004 1449 510.

(764) Det tidspunkt, hvor skyldneren skal give kreditorerne og skifteretten beskedom en økonomisk forbedring, kan ikke fastsættesmed en absolut frist. Oplysningenskal dog gives snarest efter det tidspunkt, hvor forbedringen af skyldnerens øko-nomiske forhold ligger fast, f.eks. i umiddelbar forlængelse af, at skyldneren harfået arbejde. Tidspunktet kan således ligge forud for det tidspunkt, hvor den på-gældende får de økonomiske midler i hænde.

(765) Se som eks. på anvendelse af bestemmelsen Fm 2011 120 V. Opfylderskyldneren ikke disse pligter, kan kendelsen om gældssanering ophæves, jf. §236 b, stk. 2.Skifteretten skal normalt pålægge skyldneren at sende årsopgørelser, lønsedlermv. til skifteretten og kreditorerne i den periode, hvor den pågældende skal afdragepå den resterende del af gælden (afdragsperioden). I de tilfælde, hvor skyldnerensgæld bortsaneres, dvs. at den procent, hvortil fordringerne nedsættes, fastsættestil 0, består pligten i en periode, der svarer til den normale afdragsperiode i sagerom gældssanering i forbindelse med konkurs, dvs. typisk 3 år fra det tidspunkt,hvor kendelsen om gældssanering er afsagt.Har skyldneren stiftet et nyt selskab, kan det endvidere være relevant for skifte-retten og kreditorerne at modtage virksomhedens regnskab til gennemsyn. Øko-nomiske forhold kan også omfatte regnskaber fra en virksomhed, som indirekteer ejet af skyldneren, og hvor den pågældende arbejder. I denne situation anmodesskyldneren om at fremkomme med oplysninger for at forhindre, at skyldneren iafdragsperioden arbejder i en virksomhed, der er ejet af skyldneren selv eller

skyldnerens ægtefælle eller samlever, og for at unddrage kreditorerne en budget-forbedring ikke modtager den løn, som den pågældendes arbejdsindsats i envirksomhed i samme branche, sædvanligvis ville have udmøntet sig i.Det er kreditorerne, der må påse, om skyldneren opfylder sin pligt til at oplyseom væsentlige budgetforbedringer, og skifteretten har således ikke pligt til afegen drift at gennemgå det fremsendte materiale.

(766) Har skyldneren således tilsidesat sin pligt til at oplyse om en væsentlig bud-getforbedring eller til at fremsende nærmere dokumentation om sine økonomiskeforhold til skifteretten og kreditorerne, kan skifteretten på begæring af en kreditorophæve kendelsen om gældssanering.

(767) Fordringer, hvis dækning er bortfaldet, kan således på ny gøres gældendemodskyldneren.

(768) Indføjet ved L 2004 447, svarende til reglerne herom i rpl, jf. § 148 a og §154, stk. 2. Retsvirkningen af, at en digital meddelelse i givet fald »afvises« efter§ 237 a, stk. 4, f.eks. som følge af, at meddelelsen ikke er forsynet med en digitalsignatur, må således fastlægges efter de almindelige regler mv. i loven, og sådannetilfælde skal som udgangspunkt vurderes på samme måde som tilfælde, hvorf.eks. en konkursbegæring ikke er underskrevet.

(769)Ændret ved L 1996 382, hvorefter habilitetskravene også gælder for personer,der antages til sagkyndig bistand, jf. § 110, stk. 1. Se generelt Kim SommerJensen U 1997 B 205 ff. Også den advokat, som skyldneren har foreslået (elleranden kvalificeret), kan udnævnes til kurator. I almindelighed vil dette ikkekomme i strid med § 197;; men hvor vedkommende har medvirket ved eller råd-givet om skyldnerens transaktioner, bør beskikkelse undgås. U 2010 43 Ø (at enadvokat ved to lejligheder havde bistået et selskab, gjorde ham ikke inhabil somkurator - hovedkreditor havde ikke bemærkninger til, at advokaten blev udpeget).Om tidligere bestyrelsesmedlemmer som kurator, seAdvbl 1980 89 og Fm 199244 samt note ad § 113, stk. 4. Derimod må det afhænge af omstændighederne,om advokatens nære forbindelse med enkelte kreditorer er til hinder for beskik-kelse. Beskikkelse bør heller ikke ske, hvis det kan forudses, at advokaten somkurator vil komme i den situation, at han er inhabil efter sidste led i stk. 1. Enadvokat, der har medvirket til en disposition, der muligvis kan omstødes, hvadenten det er som rådgiver for skyldneren eller for den begunstigede kreditor, børikke deltage i afgørelsen af, om omstødelsessag skal anlægges. Selv om intetpersonligt ansvar kan gøres gældende mod advokaten, således at han for så vidtikke har nogen (økonomisk) interesse i sagens udfald, må der dog siges at væretvivl om hans upartiskhed. U 2004 1163 V (da boets væsentligste aktiv var etomstødelseskrav mod en sparekasse, som en advokat havde haft som klient, ogda advokaten var blevet kontaktet af sparekassen i forbindelse med forsøget påat opnå en frivillig kreditorordning for fallenten, var der en sådan tvivl om advo-katens upartiskhed, at han ikke burde have været udpeget som kurator). U 199576/2 V (advokat anset inhabil som kurator, da han havde kontorfællesskab meden anden advokat, der ejede 9 pct. af aktierne i det konkursramte selskab og indtilkonkursen havde været bestyrelsesmedlem i selskabet). U 2002 233 Ø (der skeri habilitetsmæssig sammenhæng som udgangspunkt identifikation mellem topartnere på et advokatkontor som følge af deres økonomiske interessefællesskab,der bl.a. indebærer en personlig hæftelse advokaterne imellem;; beskikkelse somtilsyn under betalingsstandsning af moderselskab tilbagekaldt, da advokatenspartner havde været advokat for og bestyrelsesmedlem i selskabet). U 1995 410V (advokat kunne ikke fortsætte som skifterettens medhjælper, da han, alene vedsom advokat for skyldneren at have rådgivet denne om evt. kære af skifterettenskendelse, havde varetaget skyldnerens interesser på en måde, som var uforeneligmed hvervet som medhjælper, jf. § 238, stk. 1). U 1996 343 Ø (at advokat varbestyrelsesmedlem i et datterselskab, der helejedes af et konkursramt selskab,kunne under de foreliggende omstændigheder ikke begrunde, at valget af advoka-ten som eneste kurator blev tilsidesat i medfør af § 238). U 1998 174 Ø (ikkeovervejende betænkeligt at anse kurator for inhabil, selv om han repræsenterederekvirenten, som var eneste væsentlige kreditor, og uanset at skyldneren havdegjort indsigelse mod kravet). U 2005 1403 V (kurator i konkursbo var advokat isamme advokatfællesskab som en advokat, der repræsenterede sagsøgte i en sag,som var anlagt af skyldneren, og som konkursboet ikke var indtrådt i;; kurator varinhabil. U 2005 1417 Ø (advokat, der havde virket som advokat for skyldnerenkunne ikke handle som medhjælper i gældssaneringssag). U 2007 883 Ø (at to



kreditorer i et bo, der var stort set uden midler, havde stillet sikkerhed for omkost-ningerne ved boets førelse af en erstatningssag, gjorde ikke kurator inhabil til atprøve de to kreditorers fordringer). U 2007 2720 V (sådan tvivl om advokatsupartiskhed, at han ikke burde fortsætte som tilsyn under selskabs betalingsstands-ning). Se ogsåØLK 2001-10-29, refereret ved note ad § 11, stk. 1. Se omU 1995410 V Werlauff Fm 1995 111-113, der sondrer mellem forskellige former foradvokatvejledning vedr kæremulighed.

(770) § 238, stk. 3 og 4, er indføjet ved L 1987 384 og stk. 3 blev ændret ved L1996 382. Den tidligere formulering kunne skabe tvivl om, hvorvidt den afskaren vurderingsmand fra som auktionsholder at foranstalte bortsalg på offentligauktion af aktiver, når han som led i auktionens forberedelse og vejledningen afkurator havde afgivet udtalelse om mindste acceptable bud eller det forventedeauktionsprovenue vedrørende de pågældende aktiver. En sådan afskæring harimidlertid ikke været tilsigtet, og dette blev præciseret ved den ændrede formule-ring. Handles der i strid med bestemmelserne, kan de indgåede aftaler væreugyldige bl.a. med den virkning, at aktiverne kan kræves tilbage fra medkontra-henten, hvis denne er i ond tro. Endvidere vil der kunne blive tale om erstatnings-ansvar.

(771) Tilføjet ved L 2010 718. Enhver form for revisionsvirksomhed er omfattet afbestemmelsen. Det er således ikke en betingelse, at den udførte revision har væretlovpligtig. Forretningsmæssig rådgivning omfatter f.eks. rådgivning om regnskabs-mæssige og skattemæssige forhold. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at enperson, der har været beskikket som tillidsmand under en rekonstruktionsbehand-ling, antages til at yde kurator regnskabskyndig bistand under en eventuel efter-følgende konkursbehandling.Der gælder ikke særlige regler om retsvirkningerne af overtrædelse af forbuddet.En overtrædelse kan have betydning for, om skifteretten i andre sager finder denpågældende egnet til beskikkelse som tillidsmand. Herudover kan en overtrædelseefter omstændighederne sanktioneres efter lovgivningens almindelige regler omerstatningsansvar og disciplinæransvar.

(772) Bestemmelsen blev nyaffattet ved L 2007 396. Formålet var, at sikre, at ogsåprincipperne for vederlagsfastsættelsen medvirker til, at en hurtig og effektivbobehandling af høj kvalitet i videst muligt omfang fremmes.Skifteretten skal fortsat fastsætte vederlag efter en konkret bedømmelse pågrundlag af en begrundet indstilling. Indstillingen skal som noget nyt indeholdeoplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, somde pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført. Dette skal sesi sammenhæng med ændringerne af § 125, stk. 2 og 3. Formålet med kravet om,at kurator skal oplyse nærmere om tidsforbrug mv. for hovedopgaverne i bobe-handlingen, er at tilvejebringe det fornødne grundlag for, at skifteretten kanudøve et effektivt tilsyn med bobehandlingens behørige fremme. Det er såledeshensigten, at skifteretten får et mere præcist grundlag for løbende at vurdere, omboet fremmes mest muligt, herunder om der er opstået eller er på vej til at opstå»døde« perioder i bobehandlingen, og om et anvendt tidsforbrug forekommer ri-meligt set i forhold til de opgaver, der er udført.Formålet med, at kurator også i sin vederlagsindstilling skal give oplysninger omtidsforbrug mv., er, at skifteretten herefter kan vurdere, hvordan den sidste del afbobehandlingen er forløbet, herunder hvor meget tid der er brugt på hvilke opgaverog hvornår i forhold til den seneste redegørelse fra kurator i henhold til § 125,stk. 2 eller 3. For så vidt angår den tidligere del af bobehandlingen skal vederlag-sindstillingen gengive oplysningerne fra tidligere afgivne redegørelser efter §125, stk. 2 og 3. Det er således ikke tilstrækkeligt i vederlagsindstillingen blot athenvise til disse redegørelser, jf. stk. 1, 2. pkt., hvorefter indstillingen skal inde-holde oplysninger for så vidt angår (samtlige) de opgaver, som indstillingenvedrører.Ved at stille disse krav til indholdet af vederlagsindstillingerne sikres, at skifteret-ten ved afslutningen af bobehandlingen har et mere præcist grundlag for at fore-tage en samlet vurdering af, om boet er blevet behørigt fremmet, og om det sam-lede tidsforbrug forekommer rimeligt set i forhold til de opgaver, der er varetaget.Skifteretten får herunder et samlet grundlag for at vurdere ikke blot arbejdetsomfang, men også dets intensitet, hvilket er af betydning for vederlagsfastsættel-sen.

Det tidsforbrug, der skal oplyses i vederlagsindstillingen, er det antal timer, derer medgået til udførelsen af de egentlige, centrale opgaver i selve bobehandlingen.Det er i den forbindelse i sig selv uden betydning, om kurator eventuelt har dele-geret en eller flere af disse opgaver til en eller flere af sine ansatte. En sådan de-legation sker på kurators eget ansvar, og det afgørende for vederlagsfastsættelsener alene den samlede vurdering af kvaliteten af det arbejde, som kurator har udført(eller har ladet udføre) i forbindelse med bobehandlingen. Oplysninger om dentid, der f.eks. er medgået til varetagelsen af sædvanlige advokatsekretærfunktioneri forbindelse med bobehandlingen, er uden relevans for vederlagsfastsættelsenog skal ikke medtages i vederlagsindstillingen.Kravene til vederlagsindstillingen indebærer, at der i en vederlagsindstilling mågives en tilpas konkretiseret begrundelse for vederlagets størrelse, så skifterettenhar et reelt grundlag for at foretage den konkrete bedømmelse, som vederlagsfast-sættelsen er baseret på.Vederlagsindstillingen bør være præcis og dækkende, men også relativt kortfattet.Det vil således være tilstrækkeligt, at der i hovedtræk - ud over arbejdets omfangi form af timeoplysningerne - redegøres for, hvilke konkrete forhold ved boetsbeskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstæn-digheder opnåede resultat skifteretten efter kurators opfattelse bør tillægge betyd-ning i opad- eller nedadgående retning ved fastsættelsen af vederlagets størrelse.Det er derimod utilstrækkeligt blot at foretage en blank gengivelse af de veder-lagsparametre, som nævnes i stk. 2.

(773)Den anførte parametre blev indsat ved L 1987 384. Vederlaget skal fastsættesunder hensyn til arbejdets omfang. Dette vil typisk være afhængigt af boets stør-relse, således at boer med større aktivmasse normalt også vil indebære et størrearbejde fra kurator. Sammensætningen af aktiverne og realisationen af dem vil idisse større boer typisk være kompliceret, og der vil ofte være et større antal an-meldte fordringer med heraf følgende arbejde med hensyn til gennemgang afomstødelsesmuligheder mv. Dette vil dog ikke gælde, hvis en stor del af aktiv-massen foreligger i form af likvide midler eller lignende.Dernæst skal der tages hensyn til boets beskaffenhed. Hermed sigtes ud overstørrelsen også til sammensætningen og arten af boets aktiver og passiver. Inten-siteten og kompleksiteten af arbejdet skal således tillægges selvstændig betydningved siden af omfanget heraf. Med intensiteten tænkes navnlig på, at kurator i denindledende behandlingsfase i et bo med en erhvervsvirksomhed i drift ofte måudføre arbejde uden for normal kontortid og uden for kontoret, samt at registreringog sikring af aktiver og stillingtagen til gensidig bebyrdende kontrakter kan be-slaglægge advokatkontorets kapacitet og tilsidesætte andre arbejdsopgaver. Boetskompleksitet sigter f.eks. til indviklede modregningsforhold, udenlandske aktiver,skyldnerens manglende regnskabsføring, færdiggørelse af løbende produktion,omstødelsesspørgsmål mv.Med udtrykket »det med bobehandlingen forbundne ansvar« sigtes både til detalmindelige professionelle ansvar for bobehandleren, hvorved denne kan ifaldeet betydeligt erstatningsansvar, og til det mere ideelt betonede ansvar, som er enfølge af de ofte store værdier og samfundsmæssige interesser, der f.eks. er forbun-det med konkursens indflydelse på et stort antal arbejdspladser, ansatte og deresfamilier, virksomhedens leverandører og disses ansatte mv. ØLK 2001-11-28,B-3320-01 (to advokater havde for hvervet som tilsyn under et selskabs betalings-standsning fået tillagt sædvanligt honorar. Som særskilt vederlag tillagdes derdem yderligere 635.000 kr. for gennemførelsen af salg af en selskabet tilhørendeaktiepost for 635 mio. kr. (Af advokaternes redegørelse til skifteretten fremgik,at det med salget forbundne arbejde udgjorde 100 timer)). U 2003 1111 Ø (skif-terettens kompetence til at fastsætte tilsynshonorar omfatter også tilfælde, hvorbetalingsstandsning sluttes uden at blive afløst af en egentlig konkursbehandling;;salær for 120 advokattimer og 80 sekretærtimer fastsat til 190.000 kr. eksklusivmoms).Med udtrykket »det under de givne omstændigheder opnåede resultat« tænkesbl.a. på den situation, at kurator ved en ganske særlig indsats opnår et udfald afbobehandlingen, som ikke under de givne forudsætninger kunne forventes. Deter uden principiel betydning for størrelsen af kurators salær, om et konkursbokan sluttes som solvent og udleveres til skyldneren. Det afgørende er, om boeter behandlet efter reglerne for insolvent bobehandling.



Salæret skal i alle tilfælde fastsættes ud fra en konkret bedømmelse på grundlagaf en begrundet indstilling fra den pågældende. Den redegørelse for boets behand-ling, som kurator efter konkurslovens § 148, stk. 2, skal afgive i forbindelse medudarbejdelsen af boregnskabet, vil være et egnet udgangspunkt for kuratorsindstilling. Herudover bør kurators indstilling indeholde oplysninger om, hvorvidtkurator tidligere har modtaget salær, f.eks. som tilsyn under en forudgående beta-lingsstandsning eller i form af acontoudbetaling af kuratorhonorar samt om stør-relsen heraf. Disse oplysninger vil i boer, der behandles efter de ved L 1996 382gennemførte regler, fremgå af kurators redegørelse, jf. § 125, stk. 3. Er der betaltvederlag til fremmed bistand, eller foreligger der i øvrigt særlige forhold, bør deroplyses herom. U 1991 767 V (salær til midlertidig bestyrer nedsat, idet der ikkefandtes grundlag for at tilsidesætte skifterettens skøn over timeforbruget).Vurderingen af kurators vederlag skal omfatte arbejdets kvalitet i bredere forstand.Sammenholdt med § 110, stk. 1, betyder det, at det efter omstændighederne ogsåkan få betydning for vederlaget, hvis kurator på et eller flere punkter ikke harvaretaget sine pligter efter § 110 på fuldt tilfredsstillende måde, f.eks. ved (klart)ikke at have fremmet boet uden unødigt ophold.Skifteretten vil eksempelvis kunne tillægge det betydning ved vurderingen afkvaliteten af kurators bobehandling, hvis skifteretten f.eks. gentagne gange harmåttet rykke kurator for redegørelser efter § 125, stk. 3. Skifteretten vil kunneanføre sådanne forhold som et selvstændigt moment eller som et moment blandtflere til støtte for, at kurators vederlag skal være mindre, end det ville have været,hvis boet var blevet behørigt fremmet og redegørelser i øvrigt rettidigt indsendt.Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at formalia (f.eks. frister for bestemte sagsbe-handlingsskridt mv.) for så vidt er overholdt af kurator, hvis det alligevel efteren samlet bedømmelse må konstateres, at kurator ikke har fremmet boet behørigt,dvs. at kurator kunne og burde have behandlet boet hurtigere. Omvendt vil enenkeltstående mindre fristoverskridelse, som ikke har haft betydning for bobe-handlingen, normalt ikke få betydning for kurators vederlag.Skifteretten vil ikke blot kunne foretage nedsættelser af vederlaget, hvis boet ikkefremmes behørigt, men vil omvendt også kunne tillægge det positiv virkning vedvederlagsfastsættelsen, hvis kurator har udført en særlig hurtig og effektiv bobe-handling af høj kvalitet. Skifteretten vil således, hvis bobehandlingen - herunderdennes hurtighed og effektivitet - er af en højere kvalitet, end det ud fra boetsbeskaffenhed og omstændighederne i øvrigt kunne forventes, kunne tiltræde envederlagsindstilling fra kurator, hvor vederlaget ligger noget højere eller efteromstændighederne meget højere end det, skifteretten ellers ville acceptere.Det tidsforbrug, der skal oplyses i vederlagsindstillingen, er det antal timer, derer medgået til udførelsen af de egentlige, centrale opgaver i selve bobehandlingen.Det afgørende for vederlagsfastsættelsen er den samlede vurdering af kvalitetenaf det arbejde, som kurator har udført (eller har ladet udføre) i forbindelse medbobehandlingen, og det er således i sig selv uden betydning for vederlagets stør-relse, om kurator har delegeret opgaver til en advokatfuldmægtig eller advokatse-kretær eller ej. Kurator kan således ikke opnå et højere vederlag alene ved atundlade at delegere og i stedet udføre samtlige opgaver selv, og omvendt kankurators vederlag ikke nedsættes, blot fordi kurator har valgt at delegere f.eks.udfærdigelsen af boregnskabet til en advokatsekretær.§ 239 gælder også for vederlæggelse af skifterettens medhjælper og tilsyn, somderfor også i vederlagsindstillinger skal redegøre for tidsforbrug mv.Skifteretten fastsætter honoraret, uden at der behøver at foreligge nogen udtalelseherom fra kreditors eller andres side, jf. VLK 1996-09-26 VL B-1910-96) ref. iFm 1996 126 og U 2003 1111 Ø, hvoraf endv. fremgår, at domstolene har kom-petence til at fastsætte vederlag, også selvom dette sker uden forbindelse med enbobehandling. Afgørelsen træffes ved beslutning eller kendelse, som kan påkæres.Ommuligheden for at fastsætte honoraret under anke af boregnskabet, se U 1984540 H.U 1993 626 V (vederlag for tilsyn under akkordforhandling bør fastsættes særskiltaf skifteretten og ikke blot anses for fastsat ved stadfæstelse af et akkordforslag,hvori vederlaget er nævnt. Vederlag for tilsyn under betalingsstandsningen ogved akkordforhandlingerne omfattede ikke tilfælde, hvor det efterfølgende tilsynmed akkordens afvikling i medfør af § 181, stk. 1, ikke var ganske ukompliceret.Vederlaget derfor forhøjet med 30.000 kr). U 1997 595/2 V (vederlag til tilsyn

fastsat på grundlag af en timetakst på 1.000 kr. ekskl. moms). Udgangspunktetmå i dag være noget højere, se f.eks. Fm 2000 87/4 V.Salæret kan i almindelighed først kræves udbetalt, når hvervet er afsluttet. I boeraf længere varighed eller i store boer kan efter skifterettens godkendelse udbetalesacontosalær, men der må ikke udbetales mere end der med sikkerhed er ydet ar-bejde for, og ikke mere end, at en anden kurator kan færdiggøre boet indenfordet resterende salær. Salær for arbejde, der udføres af en advokat først som tilsyn,senere som kurator, må fastsættes under ét, se U 1979 1062 V, U 1982 212 V ogU 1986 926/1 H. Vederlag til revisor fastsættes som regel i forhold til den anvendtetid, se Komm 961. Om salær i konkursboer og insolvente dødsboer se desudenEllenMarie Sørensen ogBrian Pedersen Fm 1992 21-22 samtLeon Frederik-sen Fm 1992 154-55.

(774) Som konsekvens af, at kreditorudvalget efter ændringerne ved L 1996 382involveres i bobehandlingen i videre omfang end tidligere, udvidedes adgangentil at vederlægge medlemmerne af kreditorudvalget. Udgangspunktet er herefter,at de kan få vederlag af boet for deres arbejde.

(775) Den, der f.eks. på grund af eksterritorialitet er beskyttet mod afhøring ved dealmindelige domstole, kan ikke tvinges til at vidne i skifteretten. Skyldnerens elleren kreditors almindelige stilling som part i den boopgørelse, som er i gang, ude-lukker dem ikke fra pligten til at lade sig afhøre. Den, der begæres afhørt somvidne, kan påberåbe sig de almindelige vidneudelukkelses- og vidnefritagelses-grunde, jf. rpl §§ 169-172 og U 1997 1115 Ø. Ville en skyldner have pligt til atmeddele oplysninger, vil også skyldnerens advokat have pligt hertil, se som eks.U 2011 1576 V. I U 2010 3099 V havde skifteretten ved en kendelse, der ikkeblev kæret, bestemt, at skyldnerens ægtefælle havde pligt til at besvare noglenærmere angivne spørgsmål, men ikke spørgsmål om sin egen økonomi. Hunforklarede herefter, at det var hende, der havde købt et stort antal flasker vin. Hunkunne ikke senere pålægges at svare på, hvorfra midlerne til købet stammede.Skifteretten bør heller ikke foregribe afgørelsen i en retssag, hvorunder f.eks. enkreditor vil komme til at stå som part i et omstødelsessøgsmål, ved at pålæggeham for skifteretten at afgive vidneforklaring om de spørgsmål, der må antagesat komme op under sagen, under hvilken han som part ikke ville være pligtig atudtale sig, se Komm 1018 f.

(776) Skifteretten kan i fornødent fald anvende de almindelige tvangsmidler overfor modvillige vidner: bøde, afhentning ved politiet, erstatning af udgifter,tvangbøder, hensættelse i forvaring i indtil 6 måneder, indtil vidnet indvilliger iat svare, jf. rpl § 178. Straf for falsk forklaring forudsætter, at det er tilkendegivetvedkommende, at han udtaler sig som vidne med det deraf følgende ansvar. Erdet overvejende sandsynligt, at den person, der ønskes afhørt, vil blive part i ensenere civil sag, bør bestemmelsen anvendes med forsigtighed for ikke at gørepartsbeføjelserne - herunder retten til at nægte at afgive forklaring - illusoriske,jf. U 2010 3099 V. Om skifterettens anvendelse af vidneregler over for parter, seJ.A. Andersen Fm 1993 63-65. Bestemmelsen er i U 2011 2 V anvendt analogtpå fremlæggelse af dokumenter, jf. rpl §§ 298 og 299,Komm 1019. U 2007 2746Ø (om beregning af kuratorsalær i tilfælde, hvor boet er tilkendt rekvirentsalærfor salg af boets faste ejendomme på tvangsauktion).

(777) Ophævet ved L 2007 523. Bestemmelsen om afbrydelse af forældelse er vi-dereført i forældelsesloven § 17, stk. 1, nr. 1-3, og § 17, stk. 2, samt § 19, stk. 4.Disse regler gælder som udgangspunkt også for forældelsesregler uden for foræl-delsesloven, jf. dennes § 28.

(778) I kap. 31 er samlet de processuelle bestemmelser om skifterettens behandlingaf tvister og om appel af skifteretsafgørelser, smh. rpl §§ 654, 660-665, der fortsathar betydning for andre boer end konkursboer. Om konkursboets og skyldnerensprocesbeføjelser se Poul Sørensen JUR 1976 85-103. Kap. 31 bevarer hoved-principperne i retsplejelovens ordning, nemlig at krav mod boet og tvister omboets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om behand-ling af borgerlige domssager for byretten.

(779) Herunder om en fordrings placering i konkursordenen, om massekrav ogomsætningsbeskyttede krav på udlevering af bestemte ting i boets besiddelse, jf.U 2009 74 Ø (efter at sælgeren af en fast ejendom var gået konkurs, kunne foged-retten ikke tage stilling en begæring fra køberen om frigivelse af deponerede beløb,til hvilke køberen hævede at have separatistret). Fremsætter boet et modkrav til



kompensation, behandles dette som en indsigelse mod den anmeldte fordring, jf.U 2010 2668 Ø, og skifteretten kan således tage stilling til det.Tvist om håndpanteret afgøres ved de almindelige domstole, jf. U 1978 790 S.U 2001 2182 Ø (kære af skifterettens beslutning om at genoptage sag mod anpart-sselskab efter oplysninger om, at selskabet havde erhvervet en fast ejendom, afvist,da kærendes krav på ejendomsretten til ejendommen, der var inddraget underkonkursbehandlingen, skulle gøres gældende mod boet, jf. § 82, jf. § 242).I almindelighed angår afgørelsen kun kravet i dets egenskab af krav mod boet,dvs. afgørelsen har ikke bindende virkning mod skyldneren selv;; men denne kanvære part under tvisten, jf. § 244, og afgørelsen bliver da også bindende i forholdtil ham.Fordringer, der vedrører en tvangsakkord eller gældssanering, falder uden forkap. 31;; de må som hidtil prøves ved de almindelige domstole, se Komm 1030ff. og U 2001 2194 Ø (da skifteretten ikke i tvangsakkord har hjemmel i § 242til at prøve anmeldte fordringer, kunne retten ikke afvise kautionists anmeldelseaf regresfordring efter hovedkreditors anmeldelse af sit fulde tilgodehavende, §47, stk. 1, nr. 1, smh. § 49;; afvisningen samt stadfæstelse af tvangsakkorden op-hævet - tilsvarende gælder efter reglerne om rekonstruktionsbehandling).

(780) Jf. § 135. Krav, der i henhold til særlige regler ufravigeligt henhører underspecielle domstole, må afgøres ved disse retter, jf. U 1978 609 Ø, der tilligefastslår, at kravets eksistens henhørte under boligretten, men dets stilling i priori-tetsordenen, f.eks. som massekrav, henhørte under skifteretten. U 1985 775/1 H(skifteretten antages, under dissens, at kunne påkende spørgsmålet om den tilgrundlag for et i boet anmeldt skattekrav liggende skatteansættelse) U 1989 275V (krav på erstatning for afbrydelse af akkord henvises til faglig voldgift). Parternekan ikke vedtage behandling ved de almindelige domstole i stedet for skifteretten,jf. U 1985 222 V. En værnetingsvedtagelse i en international kontrakt var ikkebindende for konkursboet i en sag om ugyldighed af tilbagetagelse, U 1978 876H, eller om afkræftelse af tilbagelevering, U 1978 575/2 V. En voldgiftsklausulkan være bindende for et konkursbo, hvis den indeholder betryggende regler omrettens sammensætning og grundlaget for afgørelsen, jf. U 1983 44 H.

(781) Indføjet ved L 1996 382. Hermed fik skifteretten hjemmel til at påkende er-statningskrav efter § 28 for uberettigede konkursbegæringer. Den, der vil rejsekrav om erstatning efter denne bestemmelse, kan herefter vælge, om han vilfremsætte kravet for skifteretten eller for de almindelige domstole, dog begrænsetaf 2. pkt., jf. heromU 2002 1114/2 Ø (efter forarbejderne kan skifteretten navnlighenskyde et erstatningskrav efter § 28, stk. 1 og 2, til afgørelse ved de almindeligedomstole, hvis der allerede verserer retssag mellem parterne;; da dette ikke vartilfældet, blev sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten) og U 2010 573Ø (tilsvarende afgørelse). U 2005 1707 H (krav om erstatning for uberettigetkonkurs ikke fremsat inden for 3-måneders-fristen;; konkursbehandlingen havdeikke afskåret konkursboet fra at gøre kravet gældende).

(782)Henvisningen til borgerlige sager omfatter også reglerne om procesfuldmagt,syn og skøn, forligsmægling, rettergangsbøder og fri proces. U 1998 1475 V (dadet i § 23 a, § 24 og § 25 er særskilt angivet, under hvilke omstændigheder skif-teretten kan udsætte behandlingen af en konkursbegæring, hjemler den generellehenvisning til rpl i § 243 ikke en selvstændig hjemmel til udsættelse efter § 345).Forskellige modifikationer kan følge af, at parterne i forvejen under skiftebehand-lingen står over for hinanden, og at den egentlige procesførelse sker i fortsættelseaf en diskussion på en skiftesamling eller møder i kurators regi;; det er ofte hen-sigtsmæssigt, at der udarbejdes processkrifter i samme omfang som ved domsfor-handling ved de alm. domstole, da kravene, der påkendes af skifteretten, kanvære særdeles store og af indviklet beskaffenhed. Skifteretten har i boer, hvoridekret er afsagt før 1996-06-01, ingen hjemmel til at fastsætte en frist med præ-klusiv virkning til indgivelse af processkrift Fm 1992 136;; om boer, hvori dekreter afsagt 1996-06-01 eller senere, se § 133. Bestemmelserne om forbrugerklage-nævn, jf. rpl § 361, må også være anvendelige for skifteretten,Komm 1041. Ommedvirken af sagkyndige dommere gælder rpl § 20 a. Retsafgift skal betales efterretsafgiftslovens kap. 1, se U 1986 961 V (retsafgiften blev kun beregnet af detbestridte beløb).

(783) Hvad enten en sag mod skyldneren ville høre under byret eller kan henvisestil landsretten. Skyldneren kan også gøre sig til part i sagen ved at fremsætte

indsigelser. Boet kan derimod ikke inddrages i en sag anlagt ved de almindeligedomstole mod skyldneren efter konkursen, jf. § 201.

(784) Ophævet ved L 2005 554. Herefter skal behovet for advokatbistand dækkesefter de almindelige regler i rpl om fri proces, jf. henvisningen hertil i § 243.

(785) For sagsomkostninger gælder de almindelige regler i rpl §§ 311 ff. seKomm1043.

(786) Jf. rpl §§ 217 og 218. Kendelse er herefter nødvendig f.eks. efter rpl §§ 178,stk. 2, 187, 200, stk. 2, og 320.

(787) Kun hvor et stridspunkt undergives egentlig procedure, bør der givessagsomkostninger, Komm 1044.

(788) At kendelser samt beslutninger om sagsomkostninger kan fuldbyrdes, følgeraf rpl § 478, stk. 1, nr. 1. U 1989 761 V (den i boopgørelsen indeholdte afgørelseom tilbagebetaling af for meget udbetalt salær, jf. § 94, var ikke eksigibel). Sehertil Gomard: Fogedret, 4. udg. 53 note 59 og Kistrup m.fl.: Fogedsager, 4.udg. 60. U 2004 696 Ø (stadfæstet boregnskab og udlodning kunne ikke dannegrundlag for udlæg over for skyldneren personlig).

(789) Herefter kan disse afgørelser, truffet under bobehandlingen, kæres før boaf-slutningen.

(790) U 1982 161 H (en udlægshaver kunne kære et konkursdekret, da afgørelsenhavde betydning for ham). U 1988 944 V (skifterettens beslutning om at ansekurators indstilling om ikke-anerkendelse af et krav fra en ikke mødt kreditor forendeligt godkendt, kunne indbringes for landsretten, men landsrettens prøvelsefandtes begrænset til at bedømme, om beslutningen på grund af fejl ved sagsbe-handlingen eller af andre grunde burde ophæves. Sagen hjemvist til skifteretten.Indbringelse måtte efter § 248, stk. 2, ske ved kære). U 1995 682 V (skyldnerenkunne ikke kære gældssaneringskendelse, hvorefter gæld på 164.000 kr. skullebortfalde helt, uanset at hun fremkom med nye oplysninger om sine økonomiskeforhold og ændrede det oprindelige forslag ved at tilbyde en månedlig betalingpå 1.500 kr., således at gælden nedsattes til ca. 65 pct.). U 1998 174 Ø (kære afkendelse om værneting for behandling af konkursbegæring afvist, da fristen i §251 var overskredet, og spørgsmålet i medfør af § 248, stk. 2, sammenholdt med§ 255 og rpl § 253, stk. 4, kunne have været påkæret særskilt).

(791)Ændret ved L 2010 718. Appelbegrænsningen gælder også skifterettens afgø-relser om stemmeretsspørgsmål i forbindelse med de afstemninger mv., der skeri medfør af nævnte bestemmelser. Det drejer sig om afstemning om forslaget tilrekonstruktionsplan (§ 11 e, stk. 2, herunder afstemning omændring af en vedtagetrekonstruktionsplan, jf. § 11 f, stk. 2), begæring om, at rekonstruktøren skalovertage ledelsen af virksomheden (§ 12 a, stk. 1), afstemning om rekonstruktørensovertagelse af virksomheden (§ 12 a, stk. 3), forslag og afstemning om anlæg afomstødelsessag (§ 12 k, stk. 1) samt udskydelse af fristen for afstemning om re-konstruktionsforslaget (§ 13 a, stk. 1).Henvisningen til § 12 k, stk. 1, skal udelukke tvivl om, at appelbegrænsningenogså gælder, når skifteretten i medfør af § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 12 k, stk. 1,træffer afgørelse efter § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, eller § 13 d, stk.2, 3. og 4. pkt. Dette træder i stedet for henvisningen i den hidtidige § 249, stk.1, til afgørelser efter § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. § 120, stk. 2, og §121, og efter § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2. Det drejer sig om afstemningom anlæg af omstødelsessag efter en afgørelse om gældssanering.Der gælder ikke nogen særlig appelbegrænsning med hensyn til skifterettens øv-rige afgørelser i forbindelse med afstemninger, herunder f.eks. afgørelser efter §13 d, stk. 3, om manglende stemmeret på fordringer, der tilhører skyldnerensnærstående, og § 13 d, stk. 4, om stemmeret, i det omfang fordringen berøres afen tvangsakkord uden at bortfalde ved denne. Det samme gælder skifterettensafgørelse om resultatet af en afstemning, jf. bl.a. § 11 e, stk. 2, og § 13 d, stk. 1.Dette svarer til hidtil gældende ret.Henvisningen til afgørelser efter § 13 e, stk. 4, træder i stedet for den hidtidigehenvisning til § 249, stk. 1.Det hidtidige § 249, stk. 2, om, at skifterettens afgørelse efter § 16 d om ophøraf betalingsstandsning kun kan kæres af skyldneren, er ikke videreført. Skifteret-tens afgørelse om ophør af rekonstruktionsbehandling kan således kæres efter dealmindelige regler, herunder i givet fald af en kreditor.

(792) Er kurator bekendt med tidspunktet for en domsafsigelse, må også fristen foranke iværksat af en kreditor, som ikke tidligere har været part i striden, begynde



at løbe. Boets kreditorer, som eventuelt vil anke en dom, hvorved kurator vil ladedet bero, må altså holde sig i kundskab om, hvornår dommen afsiges, og hvadden går ud på. I særlige tilfælde vil der dog kunne blive tale om anketilladelseefter stk. 2.

(793) Se rpl § 372, stk. 2, 4. pkt.(794) Om fristens regulering, se U 2007 310/1 Ø. Se også note ad § 218, stk. 3.(795)Ændret ved L 1986 320 og ved L 2006 538. Herefter stilles Sø- og Handels-retten i appelmæssig henseende på linje med landets øvrige skifteretter. Dettegælder formentlig tillige tvister om anmeldte krav i likvidationsboer, jf. aktiesel-skabslovens § 122 og anpartsselskabslovens § 92.

(796) Bestemmelsen svarer til rpl § 665, stk. 1. Efter ændringen ved L 2010 536gælder muligheden for at begrænse en anketilladelse til en del af sagen også isager om konkurs mv.

(797) Se nu rpl kap. 36 og 37.Kæremål har ikke opsættende virkning, medmindre skifteret eller landsret træfferbestemmelser herom, jf. rpl § 395.

(798) Bestemmelsen må anses for nu at være uden praktisk betydning, jf. i øvrigtKomm 7. udg. s. 931.

(799) Jf. § 42.(800) Jf. § 47.(801) Jf. § 99, stk. 2.(802) Formålet er at få afviklet de fra tiden før L 1960 177 stammende »tinglysteskifteekstrakter«, som da blev erstattet med muligheden for at oprette særligepantebreve til fordel for de umyndige arvinger, jf. Bet II 279-280.

(803) Bestemmelsen er begrundet i den nordiske konkurskonvention, An 1934 250§ 14.

(804) Loven er gældende for Færøerne fra 1989-06-01, se An 1989 183 dog ikkefor ændringer vedtaget efter anordningens dato og for Grønland i den ved An1997 983 bestemte affattelse.

(805) Reglen indebærer, at en sådan betalingsstandsning eller udsættelse med afgø-relsen om konkurs i det hele bevarer deres retsvirkninger efter de hidtil gældenderegler også efter lovens ikrafttræden, dog således at forlængelse, jf. konkurslovens§ 16 e, stk. 2, ikke kan ske efter lovens ikrafttræden. Da en betalingsstandsningeller udsættelse efter konkurslovens § 24 (eller en forlængelse heraf) højst kanvare 3 måneder, jf. konkurslovens § 16 e, stk. 1, nr. 5 (eller stk. 2), ophører enbetalingsstandsning eller udsættelse med afgørelsen om konkurs under alle om-stændigheder inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden.Skyldneren kan på et hvilket som helst tidspunkt efter lovens ikrafttræden indgivebegæring om rekonstruktionsbehandling. Tages begæringen til følge, ophørerbetalingsstandsningen. Derimod kan en kreditor ikke, så længe betalingsstands-ningen eller udsættelsen med afgørelsen om konkurs varer, indgive begæring omrekonstruktionsbehandling, jf. stk. 4.De retsvirkninger, som en betalingsstandsning eller udsættelse med afgørelsenom konkurs etableret før lovens ikrafttræden bevarer efter lovens ikrafttræden,indbefatter også retsvirkninger i medfør af anden lovgivning end konkursloven.Den »frysning« af et virksomhedspant eller fordringspant, som i medfør af ting-lysningslovens § 47 f, stk. 2 eller 3 (i deres hidtil gældende affattelse), er indtrådtved anmeldelsen af betalingsstandning eller udsættelsen af afgørelsen om konkurs,fortsætter således efter lovens ikrafttræden, således at et virksomhedspant ellerfordringspant, der er stiftet inden anmeldelsen af betalingsstandsning eller udsæt-telsen af afgørelsen om konkurs, heller ikke omfatter aktiver erhvervet efter lovensikrafttræden (uanset at tinglysningslovens § 47 f, stk. 2 og 3, i øvrigt er ophævet).Betalingsstandsningen bevarer desuden også efter lovens ikrafttræden sine virk-ninger i forhold til lovbestemmelser, der betinger adgangen til at opnå en tilladelse,autorisation eller lignende af, at den pågældende ikke er under betalingsstandsning,eller som giver mulighed for at beholde en tidligere opnået tilladelse mv. underen betalingsstandsningmed henblik på afvikling, afhændelsemv. af virksomheden.Dette gælder, selv om sådanne lovbestemmelser i øvrigt er ændret, således at re-konstruktionsbehandling træder i stedet for betalingsstandsning, jf. L 2010 718§ 2, nr. 2, § 4, § 5, nr. 5 og 6, §§ 10, 12-14 og 16-18, § 20, nr. 1, § 22, nr. 1, § 23,nr. 2, § 24, nr. 1, §§ 26-29, 33-37, 39-41, og 43-53.Betalingsstandsningen bevarer også efter lovens ikrafttræden sine virkninger efterbl.a. lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om en garantifond for indsky-

dere og investorer, selv om disse love i øvrigt er ændret, således at rekonstruk-tionsbehandling træder i stedet for betalingsstandsning, jf. L 2010 718 §§ 15 og30. Tilsvarende gælder i relation til lov om realkreditlån og realkreditobligationermv. og lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. L 2010 718 §§ 31 og 32, og lovom arbejdsløshedsforsikring, jf. L 2010 718 § 19.Tilladelse efter årsregnskabslovens § 140 til først at indsende årsrapport senest1 måned efter betalingsstandsningens ophør gælder også efter lovens ikrafttræden,og sådan tilladelse kan også gives efter lovens iktrafttræden, selv om årsregnskabs-loven i øvrigt er ændret, således at rekonstruktionsbehandling træder i stedet forbetalingsstandsning, jf. L 2010 718 § 21.

(806)Reglen indebærer, at når begæring om åbning af forhandling om tvangsakkorder indgivet til skifteretten inden lovens ikrafttræden, skal såvel afgørelsen omåbning af akkordforhandling som tvangsakkordforhandlingen og i givet faldstadfæstelse af tvangsakkorden ske efter de hidtil gældende regler i konkurslovensafsnit III om tvangsakkord. De hidtil gældende regler er også afgørende fortvangsakkordens indhold og virkninger. Dette gælder også, hvis tvangsakkordfor-handling åbnes efter lovens ikrafttræden, når blot begæringen herom er indgivettil skifteretten inden lovens ikrafttræden. Der skal i givet fald også betales retsafgiftefter de hidtil gældende regler i retsafgiftslovens § 28, stk. 4, og § 34, stk. 1, nr.2, dvs. der skal betales en afgift på 1.500 kr., når anmodningen om åbning aftvangsakkordforhandling tages til følge.Skyldneren kan på et hvilket som helst tidspunkt efter lovens ikrafttræden indgivebegæring om rekonstruktionsbehandling. Tages begæringen til følge, ophørerforhandlingen om tvangsakkord. Derimod kan en kreditor ikke, så længe tvangs-akkordforhandlingen varer, indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, jf.stk. 4.

(807) Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med overgangsbestemmelserne i stk.2 og 3. Den har således kun betydning, i det omfang der før lovens ikrafttrædener iværksat betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs ellerindgivet begæring om tvangsakkordforhandling. I disse tilfælde kan der ikke efterde nye regler om rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, indgivesbegæring om rekonstruktionsbehandling af en kreditor, så længe betalingsstands-ningen eller udsættelsen af afgørelsen om konkurs bevarer sine virkninger imedfør af stk. 2, henholdsvis så længe en tvangsakkordforhandling behandlesefter de hidtil gældende regler i medfør af stk. 3.Hvis en kreditor indgiver begæring om rekonstruktionsbehandling i strid medreglen, skal skifteretten af egen drift afvise begæringen. Begæringen kan hellerikkemed skyldnerens samtykke tages under behandling, og begæringen kan hellerikke anses som en konkursbegæring efter konkurslovens § 11, stk. 5. Skyldnerenkan derimod ved at tilbagekalde anmeldelsen om betalingsstandsning, jf. § 16 e,stk. 1, nr. 1, uden videre bringe betalingsstandsningen til ophør, og herefter kanen kreditor indgive begæring om rekonstruktionsbehandling efter de nye regler.Skyldneren kan tilsvarende anmode skifteretten om tilladelse til at tage et akkord-forslag tilbage, jf. den hidtil gældende konkurslovs § 172, og hvis skifterettenimødekommer anmodningen og slutter akkordforhandlingen, kan en kreditorindgive begæring om rekonstruktionsbehandling, når kærefristen er udløbet elleren eventuel kære er afgjort, jf. den hidtil gældende regel i konkurslovens § 183,stk. 1. Endelig kan skyldneren anmode skifteretten om at bringe udsættelsen afafgørelsen om konkurs til ophør, jf. den hidtil gældende konkurslovs § 24, oghvis skifteretten imødekommer anmodningen og en kreditor straks derefter (indender er afsagt konkursdekret) indgiver begæring om rekonstruktionsbehandling,skal begæringen om rekonstruktionsbehandling behandles før den tidligere ind-givne konkursbegæring, jf. konkurslovens § 24, som i så fald finder anvendelse.Reglen forhindrer kun kreditorers begæringer om rekonstruktionsbehandling.Skyldneren selv kan til enhver tid indgive begæring om rekonstruktionsbehandlingefter de nye regler, og hvis begæringen imødekommes, ophører betalingsstands-ningen, udsættelsen af afgørelsen om konkurs henholdsvis tvangsakkordforhand-lingen efter de gamle regler.

(808)Overgangsreglen sikrer, at en fristdag, der er etableret før lovens ikrafttrædenved anmeldelse af betalingsstandning eller indlevering af begæring om åbning afakkordforhandling, bevarer sin virkning efter lovens ikrafttræden også i tilfælde,hvor betalingsstandningen henholdsvis akkordforhandlingen ophører (eller hvorbegæringen om akkordforhandling tilbagekaldes eller afslås), hvis skifteretten



dernæst inden tre uger modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurseller gældssanering.

(809) Hermed sikres, at der ikke gribes ind i eksisterende aftaleforhold, hvor derikke har været mulighed for at tage højde for det nye § 10 a, stk. 3, nr. 5.Reglen indebærer, at den lovbestemte formodning for, at en aftale, hvorefter enkreditor står tilbage for de øvrige kreditorer i tilfælde af konkurs, indebærer, atkreditor også står tilbage for de øvrige kreditorer i tilfælde af rekonstruktionsbe-handling, kun gælder for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Dette erikke til hinder for, at en aftale indgået før lovens ikrafttræden om, at en kreditorstår tilbage for de øvrige kreditorer i tilfælde af konkurs, konkret fortolkes sådan,at den indebærer, at den pågældende kreditor også står tilbage for de øvrige kre-ditorer i tilfælde af rekonstruktionsbehandling. For sådanne aftaler indgået førlovens ikrafttræden gælder der blot ikke nogen lovbestemt formodning herom.

(810)Afbrydelse af forældelse kan herefter ske efter de hidtil gældende bestemmelseri forældelseslovens §§ 17 og 20, hvis begæring om åbning af tvangsakkordfor-handling er indgivet inden lovens ikrafttræden. Reglen skal ses i lyset af stk. 3,som indebærer, at forhandling om tvangsakkord kan finde sted efter lovensikrafttræden, når begæringen herom er indgivet inden lovens ikrafttræden.Reglen indebærer, at forældelse også efter lovens ikrafttræden kan afbrydes vedanmeldelse af fordringen i forbindelse med åbning af tvangsakkordforhandling,jf. forældelseslovens § 17, stk. 1, nr. 3, selv om denne bestemmelse i øvrigt erændret, så rekonstruktionsbehandling træder i stedet for forhandling om tvangs-akkord, jf. L 2010 718 § 6, nr. 2.Reglen indebærer endvidere, at forældelse også efter lovens ikrafttræden suspen-deres fra åbningen af tvangsakkordforhandling til afholdelse af møde efter (denhidtidige bestemmelse i) konkurslovens § 169, jf. forældelseslovens § 17, stk. 3,selv om denne bestemmelse i øvrigt er ændret, så rekonstruktionsbehandlingtræder i stedet for forhandling om tvangsakkord, jf. L 2010 718 § 6, nr. 3. Reglenindebærer endelig, at forældelse også efter lovens ikrafttræden kan afbrydes fore-løbigt ved anmeldelse i forbindelse med åbning af tvangsakkordforhandling, somikke fører til anerkendelse af fordringen, jf. forældelseslovens § 20, stk. 4, selvom denne bestemmelse i øvrigt er ændret, så rekonstruktionsbehandling træder istedet for forhandling om tvangsakkord, jf. L 2010 718 § 6, nr. 5.

(811)Bestemmelsen er navnlig møntet på tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttrædenåbnes tvangsakkordforhandling på grundlag af en begæring herom indgivet førlovens ikrafttræden, idet det hidtil gældende § 47 f, stk. 4 (som bliver stk. 2), iøvrigt er ændret til at angå indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. L 2010718 § 5, nr. 2. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd også tilfælde, hvor der vedlovens ikrafttræden er åbnet tvangsakkordforhandling og tydeliggør i dennehenseende, at et virksomhedspant eller fordringspant, der ved åbningen af akkord-forhandlingen blev »frosset«, heller ikke omfatter aktiver erhvervet efter lovensikrafttræden.

(812) Bestemmelsen angår tilfælde, hvor et virksomhedspant eller fordringspantallerede er blevet »frosset« før lovens ikrafttræden som følge af anmeldelse afbetalingsstandsning, udsættelse af afgørelsen om konkurs eller åbning af tvangs-akkordforhandling, jf. tinglysningslovens § 47 f, stk. 2-4, i den hidtil gældendeaffattelse - samt tilfælde, hvor et virksomhedspant eller fordringspant efter lovensikrafttræden er blevet »frosset« som følge af åbning af tvangsakkordforhandlingefter lovens ikrafttræden på grundlag af en begæring herom indgivet inden lovensikrafttræden. I disse tilfælde skal et virksomhedspant eller fordringspant, dermåtte være stiftet efter de pågældende »frysningstidspunkter«, ikke fryses vedindledning af rekonstruktionsbehandling. Det bestemmes derfor, at tinglysnings-lovens § 47 f, stk. 2, 1. pkt. - ud over det tilfælde, som er nævnt i § 47 f, stk. 2,2. pkt. (gældssaneringssag er indledt) - endvidere ikke gælder, hvis pantsætterenved indledningen af rekonstruktionsbehandling er undergivet reglerne i konkurs-lovens kapitel 2 i den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet tvangsak-kordforhandling.

(813) Bestemmelsen angår de samme tilfælde som vedrørende 2. pkt., men der erher tale om, at et virksomhedspant eller fordringspant i de relevante situationerikke skal »fryses« ved indledning af gældssaneringssag, og det bestemmes tilsva-rende, at tingslysningslovens § 47 f, stk. 3, 1. pkt. - ud over de tilfælde, som ernævnt i § 47 f, stk. 3, 2. pkt. (konkurs eller rekonstruktionsbehandling) - endvidereikke gælder, hvis pantsætteren ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er

undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2 i den hidtil gældende affattelse, ellerhvis der er åbnet tvangsakkordforhandling.

(814) Handlinger, der er begået før lovens ikrafttræden, skal også efter lovensikrafttræden bedømmes efter straffebestemmelserne som affattet på gerningstids-punktet, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.Formålet med reglen er således ikke at fravige straffelovens § 3 eller at skabehjemmel til at straffe forhold i forbindelse med forhandling om tvangsakkord,der er begået før lovens ikrafttræden. Hjemlen til at straffe i disse situationerfølger direkte af de hidtil gældende bestemmelser i straffelovens § 283, stk. 1,nr. 2, § 300, nr. 3, og § 304, stk. 2, sammenholdt med straffelovens § 3.Formålet med reglen er derimod at skabe sikker hjemmel til at straffe forhold iforbindelse med forhandling om tvangsakkord, der er begået efter lovens ikraft-træden. Reglen skal således ses i lyset af stk. 3, som indebærer, at forhandlingom tvangsakkord kan finde sted efter lovens ikrafttræden, når begæringen heromer indgivet inden lovens ikrafttræden.



konk ur sloven

Documents