konkurrencekraft og bedre sundhed
DESCRIPTION
Magasin produceret for Videnscenter for Svineproduktion VSP på baggrund af projektet Konkurrencekraft og Bedre Sundhed. Deltagere er danske svineproducenter.TRANSCRIPT
Få det maksimale ud aF din dyrlæge og rådgiver!
KonKurrenceKraft og bedre sundhed
vi vil rykke, skubbe trække lidt i dig som landmand, derfor søsatte vi projektet konkurrencekraft og bedre sundhed. sammen kan vi skabe resultater, og det kræver, at du som landmand sætter dig
for bordenden og får sat et stærkt hold, der passer til dig og din bedrift. holdet kan f.eks. som beskrevet her i magasinet bestå af en dyrlæge, en eller flere rådgivere, en betroet medarbejder og så dig selv. vores pointe er, at der kan komme et betydeligt udbytte af et godt og tæt samarbejde mellem rådgiver, dyrlæge og landmand. men det er dig som landmand, der skal sætte rammerne og sørge for at få lavet forventningsafstemning og sat de mål, som du finder relevant i din besætning.
magasinet giver dig et indblik i syv forskellige landmænds oplevelser af deres delta-gelse i projektet. hvad har det betydet for dem? hvad har fungeret godt? hvorfor er et samarbejde mellem din dyrlæge og rådgiver effektfuldt? hvordan har de udviklet sig som ledere?, og kan det aflæses på produktionsresultaterne at dine medarbejdere er motiverede?
vi håber, at magasinet her vil give dig inspiration til at sætte nye mål og sætte en proces i gang, som vil forbedre din bedrift og dit arbejdsliv.
Marianne Kaiser og Rikke Ingeman Svarrer
kolofonMagasinet ‘Konkurrencekraft og bedre sundhed’ er udgivet af Videncenter for Svineproduktion.
Redaktion: Anders Hedegaard, Rikke Ingeman Svarrer,
Marianne Kaiser og Claus Quiding
Idé og koncept: Claus Quiding og Marianne Kaiser
Design: Kristina Green Bonne Studio
Foto: David Bering
Korrektur: Anders Ankerstjerne, Jøp, Ove & Myrthu
Tryk: UniTryk-PR Offset
3663-D-11-00508 / Oktober 2013
2 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
indhold
side 4 tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32side 7 kom nemt i gang med teambuilding
side 8 henning fandt overblikketside 11 kom nemt i gang med tavlemøder
side 12 landmanden for bordendenside 15 kom nemt i gang med forventningsafstemning
side 16 interview: bag om projektet
side 20 mus på godset.side 23 kom nemt i gang med mus samtaler
side 24 tæt samarbejde rykkede strandgårdenside 27 kom nemt i gang med db tjek
side 28 en leder i mavenside 31 kom nemt i gang med forandringsledelse
side 32 smart med smart målside 35 kom nemt i gang med smart-mål
side 36 tak til deltagerneside 38 efterlysning
3KonKurrenceKraft og bedre sundhed
På kun et år løftede Frihedslund sig fra 28,6 til 32,5
grise pr. årsso ved at deltage i projektet ’Konkurrence-
kraft og bedre sundhed’. Bestyrer for den fondsejede
ejendom Frihedslund, Frank Thulsted, er ikke i tvivl om, hvad
det er, der har skabt de gode resultater.
– Vi har arbejdet med motivation af medarbejdere, og det
sat sammen med den ekstra rådgivningsindsats med dyrlæge
og rådgiver har givet de gode resultater i produktionen,
påpeger han.
Motivation, teambuilding, anerkendende ledelse og andre
psykologiske tilgange til ledelse kan umiddelbart lyde lidt
langhåret, men Frank Thulsted mener, at alle landmænd kan
få udbytte af de ledelsesredskaber.
– Teambuilding hos os handler ikke om, at vi har ligget en
uge i en våd skovbund i Sverige og dræbt kaniner med tæn-
derne, nej, her er det implementeret i hverdagens
arbejdsopgaver, og så har vi holdt enkelte ture og fester
sammen. Det helt afgørende punkt har været, at vi har
præsenteret resultaterne fra DB tjek for vores elever og
medarbejdere, så de sort på hvidt kan se, hvad vi tjener på
f.eks. at lave en gris mere pr. årsso eller få færre spildfoder-
dage. Vi inddrager dem i benchmarking, og det giver dem
ejerskab. Det betyder meget for mig, at vi kan sende vores
elever videre med den forståelse og økonomiske indsigt,
understreger Frank Thulsted, der i dag har inviteret til
opfølgningsmøde med virksomhedskonsulent fra Gefion,
Marlene Sparre Ibsen, og driftslederen på Frihedslund,
Christina Kanstrup. De tre udgør sammen med dyrlæge
Claus Bahne Heisel det succesfulde hold i projektet. Marlene
Sparre har været tovholder i forløbet og har sørget for at
sende rådgivere med spidskompetence på det enkelte om-
råde ud i stalden for at løse et givent problem. De har holdt
fire fællesmøder, hvor alle deltog.
Fokus på overblikketProcessen startede med et møde, hvor rådgiver, dyrlæge,
Frank og Christina deltog. På mødet fik de diskuteret
igennem, hvilke udfordringer de ville sætte fokus på. De
skrev dem op i overskriftsform på farvede kort, som blev
tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32
På Frihedslund har indsigt givet medejerskab hos medarbejderne. det kan nu ses på bundlinjen. Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering
4 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
lagt på bordet foran dem. De valgte tre overskrifter, nemlig
Medarbejdere, Foder og Reproduktion. Kortene gav et godt
overblik, og de blev løbende taget frem gennem processen.
De mange kort ligger nu igen her efter et år foran os på
bordet i Frihedslunds store mødelokale. Fra det store vindue
i gavlen kigger nogle af hovedpersonerne op på os nemlig
300 af de 1100 søer på ejendommen. De farvede kort vender
enten med forsiden eller med bagsiden op for at signalere,
hvilke mål der er opnået.
- Kortene har givet overblik og syn for sagen i forhold til hvad
vi arbejder med af mål, og hvor langt vi er kommet.
Medarbejderne kan se vores mål, og de ved, hvorfor vi gør,
som vi gør, siger Christina. Hun blev ansat samtidig med pro-
jektets start som driftsleder, og blev dermed kastet direkte
ind i projektet.
- Projektet har bragt mig tættere på rådgiverne og dyrlægen,
nu er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg kan hente hjælp. Jeg lærte
hurtigt af Marlene, at jeg ikke skulle have hovedet begravet i
grisene, men i stedet holde overblikket, og det har projektet
hjulpet godt med, for mig var det nærmest et efteruddan-
nelsesforløb i ledelse jeg gennemgik, fortæller Christina.
dyrlæge og rådgiver bragttættere sammenEfter en fælles ERFA gruppe dag i forbindelse med projektet,
lærte deltagerne om LEAN og det at have en positiv anerken-
dende tilgang til medarbejderne, og det faldt i god jord hos
Christina. Hun indførte straks ugentlige medarbejdermøder.
- Her bliver alle spurgt, og alle kommer med input. De bliver
holdt hver gang, vi aflyser ikke. Det er et godt forum, hvor
• FRIHEDSLUND LæREGåRD EJES AF JARLFONDEN.
• På FRIHEDSLUND ER DER ALTID FEM ELEVER I
PRAKTIK.
• 1070 åRSSøER.
• SæLGER 27.000 SMåGRISE 30 KG.
• 5.000 7 KGS.
• 5.000 SLAGTESVIN I LEJEDE STALDE
• 620 HA PLANTEAVL
• ANSATTE: 5 ELEVER, 4 FASTANSATTE + FRANK.
FaktaFrank Thulsted, Marlene Sparre Ibsen, Christina Kanstrup
5KonKurrenceKraft og bedre sundhed
kommunikationen går begge veje mellem leder og medar-
bejdere. De føler, at vi tager dem mere alvorligt i dag, de føler
ejerskab og er mere inddraget, siger hun.
Chefkonsulent Marlene Sparre Ibsen har også haft udbytte af
deltagelsen.
- Det har været et spændende rådgivningsforløb at være en
del af. Udfordringen har især været, at der var så mange nye
tiltag, at vi var nødt til at stoppe op og sortere i dem, så vi
ikke bare kørte for hurtigt. En anden gevinst har været, at
Claus Bahne Heisel (dyrlæge) og jeg er kommet tættere på
hinanden efter at have siddet sammen og arbejdet sammen
mod samme mål. Så i bilen ringer jeg lige til ham for at følge
op på et givent problem, forklarer Marlene.
smag for ledelseEt væsentligt mål for Frihedslund er at uddanne gode
landbrugselever, også derfor er arbejdsmiljøet vigtigt for
bedriften.
– Jeg kan allerede mærke, at antallet af ansøgere er steget,
og vi er samtidig blevet mere bevidste om at finde de rigtige
elever. Her er en god atmosfære i dag og en langt bedre tone
blandt de ansatte, end før vi igangsatte projektet. En elev
sagde i går, at han synes, vi har fået et godt team i en positiv
ånd. Og at det er blevet tydeligere for dem, hvad målene er.
Før arbejdede de i hver deres lille kasse, i dag ved de, hvad
de andre laver, forklarer Frank Thulsted, og tilføjer – det er
langt sjovere i dag end for et år siden. Vores glæde og iver ved
arbejdet smitter af på medarbejderne og eleverne. De byder
nu ind med ideer og kritik, og samspillet med rådgiver og
dyrlæge har været rigtig godt.
For Christina er projektet ikke slut her, tværtimod har det sat
yderligere tanker i gang hos hende.
– Jeg har helt klart fået lyst til at lære mere om ledelse, til
forskel fra før hvor jeg var meget fokuseret på at blive bedre
til at passe grise, nu har jeg mere lyst til at blive bedre til at
passe mennesker, hvis man kan sige det på den måde, griner
hun.
Til det afsluttende møde i projektet blev alle kortene bragt
frem og diskuteret igen, og her blev prioriteret, hvad der skal
arbejdes videre med i fremtiden.
– Vi fortsætter på sin vis projektet, da vi fremover har aftalt
at mødes hvert halve år. Vi har lagt en handlingsplan for de
næste seks måneder og vil følge den. Det at lave så målrettet
rådgivning vil vi også benytte fremover, fastslår Frank.
Holdet bag projektet på FriHedslund:
Frank thulsted bestyrer Frihedslund
Christina kanstrup driftsleder Frihedslund
Marlene sparre ibsen Chefkonsulent gefion telefon: 20 11 31 06 / [email protected]
jette sandager svinerådgiver gefion. telefon: 21 70 25 52 / [email protected]
Claus bahne Heisel Chefdyrlæge, svinefagdyrlæge lvk. telefon: 21 71 53 00 / [email protected]
resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: Vi er nået godt i mål med medarbejderne, har fået skabt en god kultur. 2. Foder: Vi har lært at holde styr på forbruget – lært fodercomputeren bedre at kende. Foderforbrug er gået markant ned.3. reproduktion: Rod med poltene. Jette Sandager gik med ved løbningerne. I dag ingen tomme søer og højere faringsprocent. Før havde vi 20 spildfoderdage i dag nede på 9.
6 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
effekt
Hvad er teambuilding?
Hvordan kommer du i gang?
Kom nemt i gang med teambuildingaf: tove goldbeck jensen, ledelseskonsulent gefion
• du arbejder med dine medarbejderes trivsel, motivation og arbejdsglæde • du får motiverede medarbejdere, der arbejder målrettet • du får medarbejdere der trives, og du undgår brok • du får medarbejdere der arbejder sammen og skaber resultater • du opdager dine medarbejderes individuelle og fælles potentialer • du skaber rum for kreativitet og udvikling • du skaber en platform for at arbejde med ansvars- og arbejdsfordeling på holdet
• aktiviteter der opbygger samarbejdet i en gruppe • aktiviteterne kan knytte sig til virksomheden • en medarbejdergruppe som arbejder sammen om at løse en konkret opgave, med en klar rollefordeling og et fælles mål
• lav sociale arrangementer - få evt. ideer fra internettet • kontakt din lokale ledelseskonsulent • brug disC profiler til at kortlægge og synliggøre forskellighed hos dine medarbejdere • sørg for god kommunikation og information
7KonKurrenceKraft og bedre sundhed
svinerådgiver Pernille Elkjær havde luret, at situ-
ationen hos Henning Jakobsen var perfekt til at
bringe ind i projektet ’Konkurrencekraft og bedre
sundhed’, da den unge landmand stod over for en
større udvidelse af sin bedrift Elbjerg ved Hader-
slev. Det første de greb fat i var at udarbejde en indkø-
ringsplan for udvidelsen af besætningen, og her var dyrlæge
Kristian Havn med ind over.
- Da udvidelsen var sat i gang var det væsentligt at vi traf
nogle hurtige og kloge beslutninger. Så til de første møder
blev det til grundige diskussioner mellem os alle tre, hvilket
resulterede, i at vi fik belyst tingene fra flere vinkler. På den
måde har sam-besøgene mellem dyrlæge, Henning og jeg
været meget effektfulde. Grunden er, at vi ikke bare som
man ofte plejer, går en tur gennem stalden med en hale af
medarbejdere efter sig og skyder på det, man nu ser. Nej, vi
har snævret det ind, sat en dagsorden, og alle ved, hvorfor vi
er samlet, fortæller Pernille Elkjær.
minimere fejleneOgså Henning Jakobsen er tilfreds med det fokus, udvidelsen
har fået, og han vurderer, at de har undgået mange
fejltagelser ved at være på forkant med situationen.
- Der er ingen tvivl om, at hvis jeg igen står overfor en given
udfordring, så vil jeg benytte mig af at samle et hold omkring
mig, der har ekspertise inden for præcis det område. Faktisk
overvejer jeg, at sætte fokus på foder som det næste, siger
Henning fandt overbliKKet
På vej mod en større udvidelse blev henning Jakobsen anbefalet at gå med i projektet ’konkurrencekraft og bedre sundhed’ for at skabe overblik.Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering
8 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
Henning Jakobsen.
Et af de redskaber Henning Jakobsen har benyttet sig af er
Tavlemøder og Weekplanner.
- Det er svært for mig at sige, hvor meget mere der er på
bundlinjen pga. Tavlemøder og Weekplanner, måske har jeg
sparet lidt på overarbejdstimer. Men det har givet mig et
fantastisk overblik, og det betyder samtidig, at ingen er i tvivl
om det fælles mål. Et godt eksempel er ved en sygemelding,
så kan vi nemt fordele opgaverne ud på os andre. Jeg er helt
klart blevet mere bevidst om lederrollen gennem projek-
tet og har udviklet mig på det punkt. Vi har fået en bedre
hverdag, og det er slet ikke så kaotisk, som vi har oplevet før.
Introduktionen til LEAN, som vi fik gennem projektet, var
interessant og gør, at jeg er begyndt at tænke Lean-orienteret
• 1100 åRSSøER
• SæLGER 33.000 7 KGS GRISE
• 106 HA PLANTEAVL
• ANSATTE: 3
FaktaPernille Elkjær og Henning Jakobsen
9KonKurrenceKraft og bedre sundhed
resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: Fokus på lean tavlemøder2. sodødelighed: lå mellem 12-14% i dag under 10 %3. indkøringsplan for udvidelsen
Holdet bag projektet på elbjerg:
Henning jakobsen landmand elbjerg
pernille elkjær Chefkonsulent syddansk svine rådgivning. telefon: 40 26 39 88 / [email protected]
kristian Havn svinefagdyrlæge lvk. telefon: 73 52 12 10 / [email protected]
i mange sammenhænge. Nu ærgrer det mig bare, at jeg ikke
er startet op noget før, for faktisk indkøbte jeg tavlerne for
flere år siden, men har aldrig vidst hvilke streger der skulle
slås, fortæller Henning Jakobsen. Næste skridt er, at udvide
Tavlerne med punkterne Forbedringer og Mål for produk-
tionen.
Foruden medarbejdermotivation har Henning haft fokus på
bl.a. sodødelighed, farringsprocent og pattegrisedødelighed,
som alle tre har givet de ønskede resultater.
- Vi kan i dag se på E-kontrollen, at sodødeligheden er kom-
met under 10%, så det kan vi vel godt tillade os at kalde for
en lille succes, påpeger Pernille Elkjær.
10 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
tavlemøder handler om • at involvere medarbejderne, så de tager ansvar og engagerer sig helhjertet i at skabe forbedringer • at øge produktiviteten gennem effektivisering • at skabe synligt overblik over de daglige opgaver og sætte vedligehold, forslag til forbedringer, mål og handlingsplaner i system
effekt
Hvad er tavlemøder?
Hvordan kommer du i gang?
i fællesskab får i klarhed over, hvilken medarbejder, der har ansvaret for de enkelte opgaver hen over ugen. • Tavlemøderforegårstående • Startmedatplanlæggeugensforløb,hvormedarbejderneselvbyderindpå opgaverne • Snakom”hvadgikgodtisidsteuge?”HerharIsamtidigmulighedforatrose hinanden og ikke mindst sig selv • Følgoppåjeresmålogarbejdmednyeindsatserforatnåjeresmål • Gennemgåalleugensforbedringsforslagogprioriterdem • Lavhandlingsplaner;hvemgørhvadoghvornårpåindsatsområderneog forbedringsforslagene?
• Tavlemøderstartermed,atduinvestereriwhiteboardtavler.Antalletaf medarbejdere, afgør hvor mange tavler du har brug for. sørg for at der er god plads at skrive på. • tavlerne skal stafferes med tape, som danner et skema, så der er plads til ugedagene nedad og medarbejdernes navne henad • køb magnetiske skilte til at skrive arbejdsopgaverne på, så man ikke skal skrive det samme hver uge og køb tuscher til at skrive med • Findinspirationtilatkommeigangmedtavlemøderpåwww.arbejdsplan. kvaeg.dk, hvor man også kan se en lille film af både det perfekte tavlemøde og en film over fejl og faldgrupper ved tavlemøder
tavlemøder giver resultater fra dag 1af: Vibeke Fladkjær nielsen, konsulent Videncentret for landbrug
11KonKurrenceKraft og bedre sundhed
vi plejer at møde landmanden for enden af
skovlen, traktorrattet eller foderblanderen,
men på Lynggaard har landmand Peder
Andersen sat sig for bordenden, og det med
ret stor succes. Peder har, ifølge ham selv, nået
en alder, hvor han gerne vil arbejde så lidt som muligt. Men
man fornemmer hurtigt, at det ikke er ensbetydende med,
at han ikke er interesseret i at vide, hvordan resultaterne i
svinestaldene udvikler sig. I dag har han indkaldt et af sine to
gårdråd, der rådgiver ham i forhold til driften af Lynggaard.
Rundt om bordet sidder dyrlæge Kasper Jeppesen, svineråd-
giver Gitte Hansen, driftsleder på Lynggaard, Michael Blædel,
kollegaen svineproducent Jørgen Kjørup og for bordenden
har Peder Andersen sat sig.
- Jeg har i mange år været åben over for at modtage råd-
givning og gode råd fra andre. For eksempel er det 20 år
siden, jeg første gang nedsatte en gårdbestyrelse, og for to
år siden syntes jeg, at det blev nødvendigt med et operatio-
nelt gårdråd, som består af disse gode mennesker rundt om
bordet her, siger Peder med et smil.
Dagens program er nøje tilrettelagt af Peder, og alle deltag-
ere har fået tilsendt udførlig dagsorden og program, hvilket
har stor værdi for effekten af møderne, mener Gitte Hansen,
Svinerådgiver i Gefion.
- I dag fokuserer vi på foderblanding, og alle møder forbered-
te og kan hver især byde ind med relevante input. Med andre
ord kaldes det forventningsafstemning, og det er Peder rigtig
god til. Han har en meget konstruktiv tilgang til møderne.
Alle kender deres rolle, rådgiver, dyrlæge og praktikerne, på
den måde er det lykkedes ham at stille et stærkt hold til at
tage sig af de udfordringer, der er i produktionen, forklarer
Gitte Hansen, der er kommet på Lynggaard gennem 10 år.
Gårdrådet fokuserer udelukkende på drift og svineproduk-
tion, hvorimod Gårdbestyrelsen tager sig af den strategiske
udvikling af bedriften. På trods af, at Peder har haft stærke
hold omkring sig, så greb han muligheden, da Michael Blædel
præsenterede ham for projektet ’Konkurrencekraft og bedre
sundhed’.
nej til zigzag rådgivning- Min erfaring siger, at jo flere rådgivere, jo flere facetter,
bare de er samlet. For desværre har jeg ofte oplevet, at
når dyrlæge og rådgiver kommer på skift, så opstår der en
zigzag-rådgivning, hvor dyrlæge siger A, og næste dag siger
landmanden for bordenden
en opprioritering af forventningsaf-stemning betyder, at alle trækker i samme retning på lynggaard.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering
12 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
• KøBTE I 1972 MED 40 HA
• 19 MEDARBEJDERE
• 450 HA EGEN – 350 HA FORPAGTET.
• SæLGER CA. 1.000 SMåGRISE PR. UGE.
Fakta
Jørgen Kjørup, Gitte Hansen, Peder Andersen, Michael Blædel, Kasper Jeppesen
13KonKurrenceKraft og bedre sundhed
rådgiveren det modsatte. Derfor var oplægget til projektet i
mine øjne rigtig brugbart, da vi nu sidder sammen og belyser
emnet, træffer en beslutning og så er alle enige om, at det er
det vi arbejder hen mod, forklarer Peder Andersen, og
tilføjer at projektet til fulde er lykkes, og har hjulpet ham
videre i forhold til det, som allerede var sat i gang.
Ved første møde blev der fundet nogle fokuspunkter, som
skulle behandles gennem projektet, og et af problemerne
var øresår. På det tidspunkt var der ofte op mod 40 %, som
ikke kunne sælges, i dag er det tal under 10 %. - Det er et
godt eksempel på et problem, som vi ret hurtigt kunne løse,
ved at dyrlæge, rådgiver og driftsleder arbejdede tæt sam-
men, og når det er så store fremskridt, der er blevet gjort, så
kan det selvfølgelig aflæses på bundlinjen i positiv forstand,
understreger Peder Andersen.
motiverende at se det rykkerDyrlæge Kasper Jeppesen har draget sig nogle vigtige
erfaringer gennem projektet og samarbejdet med Peder
Andersen og Gitte Hansen.
- Når vi går herfra, så ved alle, hvad der skal ske. Der er en
naturlig respekt mellem os, og vi anerkender det, som de
andre er stærke til. Jeg lærer en masse af Gitte, og så har det
givet en god ekstra dimension, at Jørgen Kjørup er en del af
gruppen. Han forstår at sætte det hele i perspektiv, og vi kan
jo se på resultaterne, at det har en effekt. Men det afgøren-
de for succes er, at landmanden sætter sig for bordenden og
tror på konceptet, siger Kasper Jeppesen, mens Gitte Hansen
tilføjer, at det for hende er den største glæde ved arbejdet
som rådgiver, når man sammen med landmanden virkelig får
ting til at rykke.
større ører og mindre mundIfølge Kasper Jeppesen så har han kunnet se på Peder, at
hans mund er blevet mindre og ørerne større gennem de år,
han er kommet på Lynggaard.
- Tja, han har nok ret, jeg er blevet bedre til at læne mig til-
bage og lytte, men det er også fordi, jeg har et hold omkring
mig, som passer godt til mig. For eksempel er vi kommet
godt igennem 2013-tilpasningen, selvom jeg måtte en lille
omvej i forhold til ombygningen. Jeg havde alle planer klar,
men ville lige høre Jørgen Kjørups mening, siger Peder, inden
Jørgen afbryder. - Ja, da blev der stille i telefonen, efter
jeg havde sagt, hvad jeg mente om dine ideer, griner han.
Og Peder måtte rette planerne til, for man lytter jo til sit
gårdråd.
Holdet bag projektet på lYnggaard:
peder andersen landmand lynggaard
Michael blædel driftsleder lynggaard
jørgen kjørup landmand
gitte Hansen svinerådgiver gefiontelefon: 21 63 03 97 / [email protected]
kasper jeppesen dyrlæge danvettelefon: 40 41 91 88 / [email protected]
resultat af indsatsområder1. Forbedret kvalitet på grise ved salg 2. ombygget til løsgående uden produktionstab – tvært i mod. Målsætning for sohold er indfriet.3. Mere valid e-kontrol og db-tjek
14 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
når du afklarer dine forventninger med dine rådgivere eller medarbejdere, opnår du et stærkere samarbejde fordi misforståelser undgås, hvilket igen forebygger konflikter. Ved en klar og gensidig forventningsafstemning opnår både du og dine samarbejdspartnere en bedre arbejdsglæde og dermed også større trivsel. du undgår usikkerhed om, hvorfor eller hvordan en given opgave skal løses, hvilket til gengæld resulterer i en højere effektivitet samt kvalitet i opgaveløsningen.
effekt
Hvad er forventningsafstemning?
Hvordan kommer du i gang?
en gensidig kalibrering af ønsker plus en dialog om, hvad der kan realiseres, samt hvad der skalprioriteres.Såenkelterdet!Forventningsafstemninghandleromkommunikation;Atgive ren besked og sætte klare linjer op for opgavens udførelse og mål.
et godt sted at starte er at besvare disse hv-spørgsmål, når du stiller andre mennesker en opgave:
• Hvorfor skal opgaven løses? • Hvem skal løse opgaven? • Hvad går opgaven ud på? • Hvornår skal opgaven være løst? • Hvordan skal opgaven løses?
det er vigtigt, at du respekterer, når dine samarbejdspartnere ønsker at løse en opgave på en anden måde, end du egentlig havde tænkt dig. Husk at rose, når du er tilfreds – for det giver positiv energi til at tage fat på den næste opgave.
få styr på forventningerneaf: Helen uglebjerg Filskov specialkonsulent Videncentret for landbrug
15KonKurrenceKraft og bedre sundhed
Hvordan opstod ideen til projektet?
I flere år har vi arbejdet på at styrke samarbejdet mellem
dyrlæge og rådgiver, så det gav ekstra effekt hos landman-
den. Det, vi ville afprøve her i projektet, var, at nøglen til
succes i det samarbejde lå hos landmanden. Det er ham, der
skal sætte sig for bordenden og definere, hvad han vil have
løst, så han slipper for en ZigZag-rådgivning, som en af vores
deltagere har kaldt den rådgivning, som rådgiver og dyrlæge
ind i mellem kan bedrive.
Hvad var jeres mål med projektet?
Vores udgangspunkt var, at lave et projekt, der var an-
derledes end det, vi plejer at tilbyde i VSP. Vi ville gerne
tilbyde landmændene et aktivt forløb, hvor de selv skulle
arbejde med tingene, og det vigtigste var, at der skulle foku-
seres på specifikke problemer i landmandens egen stald. Men
til forskel fra tidligere projekter, der handler om at lave noget
om i stalden, så var fokus i dette projekt at lave noget om hos
landmanden.
Vi plejer at levere ekspertviden, som vi jo ind imellem kan
fornemme blot går hen over hovedet på deltagerne, og
så virker vores viden jo ikke. Projektet skulle præsentere
landmændene for nogle redskaber, de skulle kigge på sig selv
og hver især definere sin egen rolle på bedriften, og så ville
vi have landmanden til at styre processen. I den forbindelse
skulle det fungere som et udviklingsforløb, hvor landman-
den skulle blive en dygtigere leder. Målet var, at han skulle
styre og lede på to niveauer, først processen med dyrlæge og
rådgiver og selvfølgelig over for medarbejderne. For at kunne
lede et sådant samarbejde ville vi klæde landmanden på med
redskaber, som gør ham i stand til at styre et sådant samar-
bejde mellem dyrlæger, konsulenter og personale.
Hvordan startede projektet?
Vi var med til opstartsmøde i hver af de 11 bedrifter. Her
hjalp vi til med at sætte rammerne for projektet og forsøgte
at hjælpe dem godt i gang. Vi forklarede om forventnings-
afstemning og det at sætte et mål og prioritere indsatsen.
Herefter var det landmandens ansvar at få indkaldt til de fire
indlagte møder, der var afsat i projektet.
Hvordan skulle deltagerne bruge hinanden?
I forløbet var indlagt seks mødedage med mødepligt, hvor
landmændene kunne dele deres erfaringer. Der oplevede vi
en fantastisk åbenhed, hvilket betød, at alle bød ind, og vi
fornemmer, at de fik rigtig meget med sig hjem fra møderne.
På møderne blev der også undervist, leget og udfordret. Til
tider lige til grænsen for, hvad deltagerne syntes var relevant.
Vi havde en spændende flok af store individer med egne
holdninger, som løftede forløbet. Men vi er helt bevidste om,
at det ikke ligger i landmandens DNA at være i selvudvikling,
eller det at gøre ting på en anden måde end man plejer. Det
udfordrede vi landmændene med, og mange havde nok
interview:bag om projeKtet
16 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
styrke samarbejdet mellem dyrlæge og rådgiver
landmanden for bordenden
et anderledes vsP projekt
store individer med egne holdninger
Rikke Ingeman Svarrer, Marianne Kaiser
17KonKurrenceKraft og bedre sundhed
svært ved at se logikken i noget af det, vi var igennem, men vi
tror på, at det efterhånden har givet mening for dem. Målet
var jo at blive mere bevidst om sit lederskab, især over for
dyrlægen og konsulenten, da god ledelse giver bedre resul-
tater i produktionen.
Hvorfor har landmændene ikke sat dyrlæge og rådgiver sammen før nu?
Det handler selvfølgelig om økonomi og så en smule om
faggrænser og nogle dyrlæger og rådgivere, som mener, at de
ved bedst. Vores råd er, at landmanden skal se det som en in-
vestering, og vi er ikke i tvivl om udbyttet, hvis han får samlet
det rigtige hold omkring sig, og får afstemt forventningerne,
så vil det blive betalt tilbage mange gange. Det viser flere af
eksemplerne her i projektet.
Hvilke værktøjer ville I konkret give land-mændene at arbejde med?
Forventningsafstemning. SMART Mål. Lean Tavlemøder.
Medarbejder motivation. Forandringsledelse. DB Tjek.
Hvad er resultatet af projektet?
Vi er blevet bekræftet i, at det her er to besværlige disciplin-
er, altså dyrlæge-rådgiver samarbejde og det at få landman-
den til at sætte sig for bordenden. Indstillingen fra alle tre
parter er afgørende for succes, og i de tilfælde hvor landman-
den har taget styringen og sat rammerne, samtidig med at
rådgiver og dyrlæge er gået 100 % ind i det, og har haft fokus
på at sætte de rigtige mål, forventningsafstemme og lave op-
følgning opfølgning og opfølgning, da har det virkelig rykket i
produktionen, hvor vi har kunnet måle forbedrede resultater.
DB Tjek gjorde vi til et krav, da vi gerne ville kunne måle på
effekten af projektet på hver enkelt bedrift.
Hvad skal resultatet bruges til?
Vi har fået skabt et netværk blandt rådgivere og dyrlæger, og
det håber vi selvfølgelig vil brede sig voldsomt i den nær-
meste fremtid. De har fået et nærmere kendskab til hinan-
dens kompetencer og er blevet trygge ved at samarbejde
sammen. Vi kan samtidig se, hvor afgørende det er, at land-
manden træder meget mere i karakter som leder, og det har
vi in mente i fremtiden, så vi kan udvikle flere projekter og
uddannelser, som kan udvikle landmanden som en bedre
leder. Vi håber, at flere landmænd efter disse erfaringer vil
tage det til sig og invitere rådgivere og dyrlæger ud på
bedriften for i fællesskab at opnå et fast defineret mål.
Hvordan kommer jeg i gang?Start med at spørge dig selv:
Hvad er mine mål med min virksomhed både på den lange
bane og den korte?
Gå så i gang med at få sat det helt rigtige hold omkring dig, som kan
hjælpe dig med at indfri målene.
Fakta
rikke ingeman svarrerseniorprojektleder videncenter for svineproduktion Projektleder på konkurrencekraft og bedre sundhed
Marianne kaiserseniorprojektleder videncenter for svineproduktionProjektleder på konkurrencekraft og bedre sundhed
18 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
Forventningsafstemning
bliv en bedre leder
bedre resultater i produktionen
19KonKurrenceKraft og bedre sundhed
når man har drevet landbrug siden 1407, så
opstår der automatisk en stærk forankret kul-
tur, som videreføres gennem generationer. I
dag, 600 år senere, fornemmer man kulturen,
når man bevæger sig rundt på den brostens-
belagte gårdsplads på Astrup Gods. Men trods godsets
historiske vingesus, så var driftsleder på Astrup Gods Tyge
Bech ikke så begejstret for den på mange måder gammeldags
medarbejderkultur, han oplevede, da han startede på Astrup
Gods.
- Det var lidt af et kulturchok at starte på godset. Her er en
anden kultur både blandt medarbejdere og i forhold til at
benytte rådgivere i produktionen. Blandt medarbejderne var
tendensen, at man passede sig selv og sine arbejdsopgaver,
og hvad der ellers skete på godset, var man ikke en del af,
fortæller Tyge Bech. Tyge har været selvstændig landmand,
men solgte sin gård i 2005, og søgte efter et par år stillingen
som driftsleder på Astrup Gods, hvor han har været siden
2010.
vidensdeling i erfagruppeDerfor kom tilbudet om at deltage i projektet ‘Konkurrence-
kraft og bedre sundhed’ på et godt tidspunkt.
- Jeg havde selv læst om projektet, men inden jeg nåede at
gøre mere ved det, kom godsejer Henrik Schrøder og spurgte,
og det projekt ikke var noget for os. Vi har et imageproblem
i forhold til andre grene i svineproduktionen, og derfor vil
vi gerne ud og blande os med andre, bl.a. på denne måde
hvor vi via erfagruppen, kan få lov til at fortælle om vores
avlsarbejde. Folk tror, vi skovler penge ind på avl, men det
er altså ikke helt den virkelig, vi lever i, så det var fint for os,
at komme med i gruppen omkring projektet, hvor vi kunne
blive sammenlignet med andre, forklarer Tyge om bag-
grunden for at deltage.
rådgiver med til mus giver effektEn ændring af kulturen blandt medarbejderne var et af de
mål, som Tyge Bech, Henrik Schrøder og deres svinerådgiver
Tove Goldbeck satte sig fra start.
- Vores mål var, at vi ville have medarbejderne til at føle et
større medejerskab her på godset. Vi besluttede som det
første at indføre Medarbejder Udviklings Samtaler med
alle medarbejdere, og det var virkelig interessant for mig at
blive introduceret til MUS. Jeg havde Tove Goldbeck med til
mus på godset
der skal tales med og lyttes til medar-bejderne for at kunne flytte en kultur, det har man erfaret på astrup gods.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering
20 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
• ASTRUP: 550 yORKSHIRE-SøER MED AVL
OG RENRACET OPFORMERING OG SALG AF
POLTE OG ORNER.
• SMAKKERUP: 130 DUROC-SøER MED AVL
OG SALG AF ORNER OG POLTE, 220 Ly-SøER
MED SALG AF 30 KG`S GRISE.
• GL.-SVEBøLLE: OPFEDNING AF 5200 GALT-
GRISE FRA 9 KG TIL 110 KG.
• MARKBRUG: 160 HA, 40 HA GRæS OG
SKOVBRUG På 363 HA.
• ANSATTE: 18
Fakta
Tyge Beck
21KonKurrenceKraft og bedre sundhed
samtalerne, og det lærte jeg utrolig meget af. Min indstilling
til samtalerne var jo baseret på, hvad jeg selv havde erfaret
gennem årene som selvstændig, men jeg kunne hurtigt se, at
der var andre mere brugbare måder at håndtere dem på end
min egen tilgang, siger Tyge. Han fremhæver, at Tove Gold-
beck brugte en særlig spørgeteknik, som fik medarbejderen
til at åbne op og på ærlig vis fortælle om arbejdsopgaver
og trivsel. De følte sig langt mere trygge i situationen, fordi
rådgiveren sad med, frem for hvis det kun havde været Tyge
og medarbejderen.
Gennem projektet ’Konkurrencekraft og bedre sundhed’ har
deltagerne fået undervisning i MUS-samtaler. Blandt andet i
forhold til at få svar på, hvorfor gennemføres MUS samtaler?
Hvordan gør man? Og hvad er effekten af dem?
intern undervisning Et andet tiltag, som Tyge har indført i forbindelse med
projektet, er, at medarbejderne samles til et fællesmøde hver
anden uge. Her evalueres på de seneste ugers arbejde og
fremlægges planer for de kommende uger. Desuden kommer
der én udefra og fortæller om et aktuelt emne, så det fun-
gerer som intern undervisning. Det kan være en rådgiver eller
en konsulent fra et foderstoffirma.
- Mit mål var jo at flytte en kultur blandt medarbejderne.
Derfor er det vigtigt med fællesmøderne, der giver dem mere
indsigt i produktionen, så de på den måde bliver mere moti-
veret, tager mere ansvar og bliver bedre til at samarbejde på
tværs. Vi har brug for dygtige folk i stalden, der selv tør træffe
beslutninger, det er afgørende for, at vi kan lave god avl, siger
Tyge. Der er i alt otte ansatte i staldene på Astrup Gods.
Næste tiltag for den energiske driftsleder er at tage en
ny runde MUS-samtaler, og i den forbindelse vil Tyge lave
DiSC-profiler på alle ansatte, så han på den måde kan sam-
mensætte det helt rigtige hold i staldene.
- Alt hvad jeg har lært ved at deltage i projektet vil blive
videreført, som f.eks. MUS samtalerne som jeg vil indføre tre
gange om året. Her vil jeg have en rådgiver med mindst en
gang. Jeg er begyndt at arbejde med forventningsafstemning
især ved ansættelse af nye medarbejdere. En lille ting i den
forbindelse er, at jeg aldrig har været god til at rose, og der er
ikke kultur for at sætte pris på medarbejdernes indsats. Det
arbejder vi hårdt på at ændre, for det er selvfølgelig afgøren-
de i dagens Danmark. Vi har sat et mål, der lyder, at om et år
skal vi kunne mærke på medarbejderne, at de oplever større
ejerskab og har større lyst til at arbejde her, hvilket gerne
skulle kunne ses på produktionsresultaterne, understreger
Tyge.
resultat af indsatsområder1. indførelse af Mus samtaler 2. Medarbejdermøder hver 14. dag3. større ansvarsfølelse hos medarbejderne
Holdet bag projektet på astrup gods:
Henrik schrøder godsejer astrup gods
tyge beck driftsleder astrup gods
tove goldbeck jensen svine - og ledelsesrådgiver gefiontelefon: 20 11 18 02 / [email protected]
Claus bahne Heisel Chefdyrlæge lvktelefon: 21 71 53 00 / [email protected]
22 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
• Dufårvidenomdinemedarbejderestrivselogkanarbejdemedatudvikle deres motivation og kompetencer • Dufårmotiveredemedarbejdere • Duudviklermedarbejderne-ogbedriften
• Duforbedrersamarbejdetpåbedriften
effekt
Hvad er Mus
Hvordan kommer du i gang?
• Enfortroligsamtalemellemlederogmedarbejder • Ensamtalemedfokuspåudviklingafmedarbejderneogbedriften • Enmulighedforatarbejdemedsamarbejdetmellemmedarbejderneog udvikling af teamet • Ensamtale,derudmøntesipræcisehandlingsplanerformedarbejderens udvikling og aftaler om opfølgning
Mus samtaler kan suppleres med grus samtaler = fællesmøder hvor samarbejde og kom-munikation sættes på dagsordenen
• Startmedatfortælledinemedarbejdere,hvorforduvilholdeMUSsamtaler og skab en positiv holdning til samtalerne • Laventidsplanforsamtalerne,derpasserindiarbejdsrytmen • Brugetskematilforberedelse-ettildigselv,ogettilmedarbejderen • Bruggerneenledelsesrådgivertilatsikre,atallekommertilordeogalt kommer frem
Mus= Medarbejder udviklings samtale
mus samtaleraf: tove goldbeck jensen, ledelsesrådgiver gefion
23KonKurrenceKraft og bedre sundhed
der er fuld gang i snakken omkring morgenbor-
det hos landmand Erling Rasmussen. Dagen
er dog ikke helt ny her på Strandgården på
Sydlangeland, hvor dyrlæge Jesper Bisgaard
Sanden og svinerådgiver Thea Dahl Villadsen
allerede har været på rundtur i staldene for at følge op på de
handlingsplaner, der er iværksat i forbindelse med projektet
‘Konkurrencekraft og bedre sundhed’.
Erling havde fra starten et klart mål med projektet.
– Jeg ville op på 32 grise pr. årsso. Så nemt kan målet de-
fineres. Spørgsmålet var så bare, hvordan kommer vi det?
spørger Erling og kigger over på sine rådgivere på den anden
side af bordet. Til at hjælpe sig med at nå målet blev dyrlæge
Jesper Bisgaard Sanden og svinerådgiverne Louise Helmer og
Thea Dahl Villadsen fra Centrovice hidkaldt, og sammen med
Erling og driftleder Poul Egon igangsatte de jagten på de 32
grise pr. årsso.
– Jeg var selv nået til et punkt, hvor det føltes som om,
der bare stod en stor mur af udfordringer foran mig, men
gennem projektet her, er det stille og roligt lykkedes at få den
mur brudt ned stykke for stykke. Jeg har haft konsekvente
rådgivere med, som har givet mig ren besked, og det kan jeg
godt lide, fastslår Erling.
For mange mavesårEt af de områder, der først blev sat fokus på, var mavesund-
heden hos søerne, som på det tidspunkt havde store proble-
mer med mavesår.
- Da vi undersøgte søerne, viste det sig, at 19 ud af 21
undersøgte bøvlede med mavesår. Den seneste undersø-
gelse, har nu vist at mavesundheden har rettet sig, efter at
vi i fællesskab har ændret på for eksempel management og
fodersammensætningen, da Erling er skiftet til selv at blande
foderet. Det har haft den gavnlige effekt, at so-dødeligheden
er halveret på et år, forklarer Jesper Bisgaard Sanden.
Samarbejdet mellem de fire har været velfungerende, og
alle parter er blevet klogere gennem forløbet og har gjort
hinanden bedre.
- Som rådgiver har det været rigtig givende, at dyrlægen hele
tiden har deltaget. Ofte spørger man ejeren om nogle ting i
forbindelse med sundheden, og det kan være svært at huske,
hvad der er prøvet af, men det ved dyrlægen, så der var straks
svar på staldgulvet. Min oplevelse har været, at vi har rykket
både i produktionsrådgivningen og på sundheden i forbin-
delse med indsatsen her hos Erling, vurderer Thea Dahl
Villadsen. Hun fulgte blandt andet med farestaldspasseren
gennem pasningsrutinerne i løbet af en dag, og rutinerne
blev tilrettet med det resultat, at dødeligheden i farestalden
nu er faldet.
tæt samarbejde ryKKede strandgården
et fortrinligt samarbejde mellem landmand, rådgiver og dyrlæge har væltet mure på strandgård.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering
24 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
• ERLING RASMUSSEN, STRANDGåRDEN
• 650 åRSSøER
• SæLGER 19.000 SMåGRISE
• 200 HA PLANTEAVL
• ANSATTE: 3
Fakta
Thea Dahl Villadsen, Jesper Bisgaard Sanden, Erling Rasmussen 25KonKurrenceKraft og bedre sundhed
Også dyrlæge Jesper Bisgaard Sanden har taget nogle positive
erfaringer med sig fra projektet.
- Fordelen ved at være med i projektet har været, at vi på den
måde har haft mulighed for at lave nogle langt grundigere
møder, end vi plejer. Ofte mødes Erling jo enten kun med
mig eller kun med rådgiveren. Nu var der sat fællesmøder i
kalenderen, og i stedet for den sædvanlige brandslukning,
så kunne vi kigge frem, sætte mål og forfølge dem helt tæt,
understreger Jesper Bisgaard Sanden.
På Strandgården indførte de straks DB tjek for at kunne følge
udviklingen af tiltagene, og i forhold til at kunne benchmarke
sig med de øvrige i projektet.
- DB tjek har været interessant. Det er spændende at sam-
menligne sig selv med de andre i gruppen, og samtidig kunne
følge mig egne tal. Det har bekræftet mig i, hvad vi gør godt,
og hvor vi kan blive bedre. Det synliggør, hvor der kan være
en gevinst at hente, påpeger Erling Rasmussen.
klemmekommunikations-systemStemningen blandt de ansatte er blevet markant bedre, og
det mærker man også her ved morgenbordet, hvor der falder
jokes af om hinanden. Et af de punkter, hvor de på Strand-
gården har forbedret sig, er i den interne kommunikation.
– Jeg fik jo undervisning i forskellige ledelsesværktøjer, og
det såede nogle frø. Men det sjove er, at vi nu har opbygget
vores helt eget kommunikationssystem med klemmerne på
tavlerne over hver boks, fortæller Erling Rasmussen. – Ja,
det system kører bare for os, indskyder driftsleder Poul Egon
og medhjælper Daniel i munden på hinanden, hvorefter de
forklarer, at når klemmen hænger i bunden skråt til højre, så
er der for få grise, hænger den til venstre er der for mange.
Hænger tavlen vandret uden klemmer, så er alt perfekt i
boksen, og derudover er der mange andre koder. Fordelen
ved det system er, at informationerne er, hvor der er brug for
dem, pointerer de.
Fortsætter med holdetNu afventer Erling Rasmussen at kunne se resultaterne af
projektet.
- Vi glæder os til at se resultaterne af indsatsen for flere
levende fødte, som gerne skulle vise sig i løbet af de næste
6-8 måneder. Jeg har besluttet mig for at fortsætte dette set
up og indkalde dyrlæge og rådgiver en gang i kvartalet
fremover. Vi har brug for det spark, og vi har sat så mange
ting i gang, så vi skal bare derudaf, slutter han, og arbejdet
med at sætte flueben i handlingsplanen kan fortsætte om-
kring bordet.
resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: pasningsrutiner er blevet forbedret og stemningen blandt de ansatte er blevet meget bedre. kommunikationen er blevet langt bedre. 2. Mavesundhed: der er kommet styr på mavesundheden, og mavesårsproblemet er udryddet. 3. so-dødelighed: den er blevet halvveret. 4. Foder: er blevet hjemmeblander.
Holdet bag projektet på strandgården:
erling rasmussen landmand
poul egon krogh jensen driftsleder strandgården
daniel Finsen medarbejderemanuel loan tudoache medarbejder
louise Helmer rådgiv.chef svin, miljø & kvæg virksomhedskonsulent Centrovice telefon: 20 53 29 05 / [email protected]
thea dahl Villadsen, svinebrugskonsulent Centrovice telefon: 29 33 93 78 / [email protected]
jesper bisgaard sanden dyrlæge Porcustelefon: 40 79 28 00 / [email protected]
26 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
i den nye version af db-tjek kan du ud over at benchmarke op imod andre svineproducenter: 1. Følge udviklingen i dine egne tal 2. se om dit dækningsbidrag er tilfredsstilende i forhold til krav til db (dine kapacitets og kapitalomkostninger) 3. det hjælper dig til at kunne udpege fokusområder
effekt
Hvad kræver det af landmanden?
Hvordan kommer du i gang?
en afstemt e-kontrol: dyreomsætningen og foderforbruget i e-kontrollen og regnskabet skal være det samme. energi og vedligehold opdelt på produktionsgrenene en driftsgrensopgørelse i seneste års regnskab
Kontakt din svineproduktionsrådgiver
db tjeK – den nye versionaf: jette pedersen, seniorprojektleder landbrug & Fødevarer
27KonKurrenceKraft og bedre sundhed
birgitte Pedersen har sammen med sin mand Jon
drevet ejendommen Langerdalgård siden 2007,
hvor de købte i frihandel. Med sin uddannelse
som agrarøkonom i 2007 i bagagen er Birgitte
stadig en ung leder, og det var en af årsagerne til
at hun meldte sig til projektet ’Konkurrencekraft og bedre
sundhed’. – Jeg elsker at arbejde med mennesker, og har nok
altid gået med en lille leder i maven, siger Birgitte, der meget
aktuelt er gået på barsel, da hun venter parrets tredje barn.
Men inden da nåede Birgitte at få flyttet rigtig meget på be-
driften. – Her, et år efter vi startede i projektet føler jeg, at vi
har fået ryddet op. Det kan lyde lidt banalt, men jeg tror, de
fleste kender følelsen af at få ryddet godt og grundigt op i et
skur eller en kælder. Den følelse har vi nu i forhold til produk-
tionen. Men også i forholdet til medarbejderne, hvor vi har
fået indført nogle arbejdsrutiner, der er langt mere gunstige
end før, forklarer Birgitte.
De to unge ejere har indført LEAN i et vist omfang, bl.a. med
et ugentligt møde hvor der planlægges og fokuseres på mål
og resultater.
- Det giver en ro i hovedet på medarbejderne, da de tydeligt
kan se, hvilke ekstraopgaver der er, som de kan gå i gang
med. På møderne involveres de på en helt anden måde end
før i arbejdsplanlægningen, og det giver god mening for alle.
Så de redskaber, jeg har lært gennem projektet, kombineret
med den viden, jeg havde i forvejen, gør at vi i dag har fået
mere styring, og at tingene bliver udført rettidigt. En god
pejling er, at vores telefon ikke ringer så ofte mere, fordi
medarbejderne ved, hvad deres opgave er, smiler hun.
smart med smart-målI dag er dyrlæge Lars Haarh Andersen fra LVK kommet på
besøg for at evaluere den seneste indsats som Jon og Birgitte
har gennemført. De har sammen med Lars opsat et såkaldt
SMART-mål for at få styr på et alvorligt angreb af PRRS i
klimastaldene. – Vi havde sat et mål om, at være helt fri for
PRRS inden for 12 måneder, og vi er nu halvvejs, og det ser
ud til at lykkes. Vi har lavet en fælles plan for, hvordan proces-
sen skal styres med bl.a. løbende afrapportering. Grundtan-
ken om at vi udpeger et SMART-mål og samarbejder rådgiver,
landmand og mig er rigtig god med masser af potentiale i sig,
siger Lars. Birgitte tilføjer, at de er blevet langt bedre til at ud-
nytte Lars´ evner og at samarbejdet er blevet meget tættere
end før. Han har fået os til at indse, at jo før vi sætter fokus på
et problem, jo nemmere bliver det at få løst. – Det tillidsfor-
hold, vi har fået skabt, betyder, at Jon og Birgitte tør fortælle
en leder i maven
oprydning på flere niveauer har skaffet bedre resultater i stalden.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering
28 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
• 650 SøER
• SALG AF 30 KGS
• 3 EJENDOMME
• 135 HA
• 2-3000 SLAGTESVIN
• ANSATTE: 3
Fakta
Birgitte Pedersen og Lars Haahr Andersen 29KonKurrenceKraft og bedre sundhed
mig alt, hvad der rører sig i produktionen, så vi sammen kan
løse de udfordringer, der vil opstå. Et konkret eksempel er
problemet i klimastalden, hvor vi har højnet sundhedssta-
tus generelt, fortæller Lars.
hvad sker der om natten?Af andre SMART-mål har de opsat en nedbringelse af døde-
ligheden i farrestalden og bedre brunst blandt poltene.
– Vi har sat ind på hygiejne, vi har lavet registreringen og
talt hver dag, så vi havde en ugentlig rapport, vi kunne
diskutere på medarbejdermødet. Det har givet et fantastisk
overblik. For eksempel kunne vi se, at der døde flest om
natten, og så kunne vi reagere på det i fællesskab, forklarer
Birgitte. Den næste tid står i barslens tegn for Birgitte, men
når hun igen er tilbage i bedriften, så vil der blive videreud-
viklet på LEAN tankegangen på Langerdalgård.
resultat af indsatsområder1. indførelse af lean i form af tavlemøder2. Håndtering af prrs i klimastaldene3. dødeligheden i farrestalden er gået ned
Holdet bag projektet på langerdalgård:
birgitte og jon pedersen ejere langerdalgård
Martin Mølgaard pedersen svinekonsulent lmo. telefon: 29 63 09 93 / [email protected]
lars Haahr andersen, svinedyrlæge lvk.telefon: 21 71 52 80 / [email protected]
niels Hjørnholm. svinefagdyrlæge lvktelefon: 40 19 40 12 / [email protected]
Birgitte Pedersen
Lars Haahr Andersen
30 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
effekt
Hvad er forandringsledelse?
Hvordan kommer du i gang?
forandringsledelse – en vigtig disciplinaf: pernille Frisch, erhvervspsykolog og partner i Humanact.
Forandringsledelse er vigtig at kunne mestre, fordi: • Dukanikkedriveenvirksomhedudenatskulleforandrenoget.Menen forandring er afhængig af, at medarbejderen der skal udføre den er opsat på at bære forandringen igennem. • Kun30%afforandringerderigangsættesivirksomhedernårimål. 70 % når ikke i mål. • Joflereafdeinvolverededufårmedpåattrækkeidenrigtigeretning,jo større gennemslagskraft har det. Forandringen vil gå hurtigere og resul- taterne bliver bedre, måske bedre end først planlagt.
• Startmedatgøreklart,hvadderskalforandres,oghvadermåletmed forandringen. lav en plan for hvordan du kommer fra a til b. • Såskaldukommunikeremeddinemedarbejderesådeforstårforandringen, kan se ideen med den og kan se nytten af forandringen, så de får lyst til at bakke den op. • Forattilsluttesigenforandringskalmedarbejderen: 1. Forstå den. 2. acceptere den.(Her er det følelserne der styrer.) 3. Have tillid til dig som leder forandringen
• Denledelsederskaltilforatfågennemførtforandringer,såmanopnårde resultater, man har sat, og at man på vejen opnår mindst muligt modstand. • Duskalkunneledepåtoplaner.Denforretningsmæssigesideaf forandringen, altså ændringen i produktionen – men du skal også lede den menneskelige side. Her kræves god kommunikation, så du motiverer dine folk til at ud føre det. • Ienforandring,skalmenneskergørenogetandetenddeplejer.Deskalæn- dre på godt kendte arbejdsrutiner og vaner, og det er meget svært. du kan ikke bare sige, gør sådan her i dag – det kan ikke dikteres. dialog er afgøren- de for at det lykkes. • Duskalsørgeforatinvolveredemennesker,somermediforandringen,og helst så tidligt som muligt.
31KonKurrenceKraft og bedre sundhed
vi er med omkring bordet hos Nøhr Svinepro-
duktion i Aulum til det afsluttende møde i
projektet ‘Konkurrencekraft og bedre sund-
hed’. I det store mødelokale, hvor væggene
er tapetseret med hvide whiteboardtavler og
en kæmpe plasmaskærm på den ene gavl, sidder svinerådg-
iver Dorthe Poulsgård, dyrlæge Thomas Hansen, driftsleder
Kristian øgendahl og ejer af Nøhr Svineproduktion, René
Vestergaard. Nu skal der evalueres på det halvandet år lange
forløb, og hvad der er mindst lige så vigtigt, så skal der sættes
nye mål for virksomheden. Dorthe Poulsgård har som altid
udsendt en kort dagsorden, så alle ved, hvad mødet skal
omhandle, og hun varetager rollen som mødeleder. Rollerne
har været præcist fordelt gennem projektet, Dorthe med det
overordnede overblik, Thomas der er stærk på staldgulvet
og på analysedelen, Kristian som den, der fik tingene til at
lykkedes, i tæt samarbejde med de engagerede medarbej-
dere hos Nøhr Svineproduktion, og René som ansvarlig og
ham, der kommer med nye ideer.
Fokuseret indsats = hurtigt resultat– Vi fik fra start sat nogle fokuspunkter og mål og arbejdede
bevidst med redskabet SMART-mål. Den måde at opnå mål
og resultater på passer godt til mig, da vi på den måde
forholdvis hurtigt kan se resultaterne af vores indsats,
fortæller René Vestergaard.
Et af de første problemer, teamet tog fat på, var
pattegrisedødeligheden, der lå på 15 %.
– Vi startede med at justere foderet, men det viste sig hurtigt,
at det ikke havde effekt. Så igangsatte vi en undersøgelse,
hvor de ansatte skulle registrere ned i mindste detalje, hvor
og hvornår de fandt en død pattegris, og de tal kunne jeg
bearbejde og se, hvor vi skulle sætte ind. Samtidig lavede jeg
en del obduktioner. Den store indsats medarbejderne har
lagt i registreringen, har været afgørende for, at vi lykkedes
med den indsats. Vores SMART Mål var, at komme ned på
10 procent, og det har vi nået, forklarer dyrlæge Thomas
Hansen. Også driftsleder Kristian øgendahl har været tilfreds
med forløbet.
– Det har været vigtig for os, at der følges op med hurtige
tilbagemeldinger i registreringen, så vi har kunnet mærke en
forandring. Dokumentationen, som Thomas er kommet med,
har været meget værdifuld. Vi kunne jo se sort på hvidt, hvad
der skulle ændres. Det har været meget intensivt, og nu skal
vi til at finde vores egen form fremadrettet. Thomas kommer
jo alligevel på besøg, og så skal vi have det maksimale ud af
ham, smiler Kristian.
smart med smart mål
en fokuseret indsats med registreringog obduktioner har fået pattegrisedødeligheden til atfalde fra 15 % til 10 %. Tekst: Claus Quiding Foto: Christian Sørig
32 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
dyrlæge og rådgiver sammen har effektDorthe Poulsgård fortsætter punkterne på dagsordenen,
mens der meldes ind fra alle sider. Der diskuteres polteflow,
og Dorthe har fremlagt fem forslag, hvor René har valgt et af
dem.
– I dette setup får vi belyst mulighederne med det samme til
mødet, da både rådgiver og dyrlæge er her på samme tid. Jeg
kan straks sende spørgsmål om sundhed videre til Thomas på
den anden side af bordet, og så får vi svar på det. Og Kristian
kan med det samme komme med sit bud på, om han mener,
at et givent tiltag kan lade sig gøre her hos os. Der er ingen
tvivl om, at jeg vil fortsætte med at indkalde rådgivere og
dyrlæger samtidig til specifikke opgaver, som vi har defineret
via SMART Mål. Det bliver dog ikke de samme hver gang,
da jeg vil håndplukke dem, fra opgave til opgave. For mig
er det ikke vigtigt, at det er den rådgiver eller dyrlæge, der
bor tættest på, det er i stedet kompetencerne, jeg går efter,
pointerer René.
tavler giver overblikket Motivation af medarbejdere var et andet SMART-mål, som
blev taget op hos Nøhr Svineproduktion, og her havde René
Vestergaard stor gavn af de temadage, der var lagt ind i
projektet. Det kan i dag ses på udsmykningen i mødeloka-
let, hvor tre store tavler er hængt op og sirligt inddelt i små
firkanter. øverst står alle navnene på de ti medarbejdere, og
lodret er dagene angivet. Med små magnetskilte hvor op-
gaver er skrevet på, kan René rykke rundt og holde overblik
• NøHR SVINEPRODUKTION BESTåR AF
FIRE EJENDOMME.
• 830 åRSSøER
• 27.000 STK 30KG. GRISE TIL TySKLAND
• 5.500 STK 7-100 KG INDKøBTE GRISE
• 2200 STK SLAGTE SVIN FRA 30-100 KG
• 630 HA. PT.
• ANSATTE: 10
FaktaDorthe Poulsgaard, René Vestergaard, Kristian øgendahl, Thomas Hansen
33KonKurrenceKraft og bedre sundhed
resultat af indsatsområder1. pattegrisedødeligheden: en fokuseret indsats med registrering og obduktioner har fået antallet til at falde fra 15 % til 10 %. 2. Medarbejdere: Ved indførelse af tavlemøder er motivationen blandt medarbej- derne steget. 3. antal grise pr. årsso: antallet er nu steget til 34.
Holdet bag projektet:
rené Vestergaard, ejer, nøhr svineproduktion
kristian Øgendahl driftsleder
dorthe poulsgård svinerådgiver svine rådgivning danmark. telefon: 20 20 09 14 / [email protected]
thomas Hansen dyrlæge vet-team. telefon: 20 85 18 87 / [email protected]
over, hvilke medarbejdere der varetager opgaver som er
udover deres normale arbejdsopgaver.
– Vi skal have evalueret tavlemøderne, siger Dorthe Pouls-
gård. René og Kristian går i gang med at fortælle, hvad der
fungerer, og hvad de skal blive bedre til, når de hver onsdag
afholder møde med alle medarbejdere foran tavlerne.
– Vi er klart blevet mere effektive siden vi startede. Nu har
René og jeg skrevet det meste på tavlen inden, og kan så
rykke rundt, hvis en medarbejder har en ændring til noget.
Vi var nok lidt for grundige i starten. Vores rose-punkt er
også kommet godt i gang, selvom det er lidt en overvin-
delse for nogle, men vi kan se, at folk tager godt imod at
blive rost. Grundlæggende har tavlerne givet os et godt og
realistisk overblik over, hvillke opgaver der er, og vi er mere
bevidste om, hvor mange opgaver man kan nå eller rettere
ikke nå på en uge, påpeger Kristian. Så tager Dorthe dem
med videre igennem sin dagsorden i evalueringsmødet,
som til forskel fra de fleste andre evalueringer også vil være
startskuddet til fortsat udvikling hos Nøhr Svineproduktion.
Dorthe Poulsgaard
Thomas Hansen
René Vestergaard
Kristian øgendahl
34 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
du får opsat et gennemtænkt mål for din virksomhed som er præcist defineret og synligt for alle. • Dufårmotiveredemedarbejdere • Dubliveristandtilatmålejeresindsats • Duskaberfællesretningogfokus • Duskalhuskeatinddragedindyrlægeogkonsulent
effekt
Hvad er sMart-mål?
Hvordan kommer du i gang?
specifikt: i formulerer i fællesskab et mål, der er helt præcist beskrevet. ingen kan være i tvivl om, hvad der skal opnås. Målbart: Målet skal kunne måles. For eksempel fald i antallet af døde pattegrise. accepteret: når målet er accepteret af alle involverede, arbejdes der i samme retning. realistisk: et realistisk mål er mere troværdigt og tages derfor mere seriøst. tidsbestemt: der skal sættes en præcis dato for, hvornår målet skal nås.
start med et kortsigtet overskueligt sMart-mål og øv dig lidt i det små.
• Inddragdindyrlægeogkonsulent,nårduerfortroligmedmetoden. • HuskløbendeatsynliggørestatuspåjeresSMART-mål-fordigselvogandre. • Opnåedemålskalfejres!Gørdetpåjeresmåde.
er du gået i stå, så ring til din konsulent.
Kom nemt i gang med smart-målaf: Helen uglebjerg Filskov, specialkonsulent VFl
35KonKurrenceKraft og bedre sundhed
taK til deltagerne i projeKtet ’KonKurrenceKraft og bedre sundHed’
36 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
langerdalgårdbirgitte pedersen
nordkærCarl skou
elbjergHenning jakobsen
Horskærgårdtorben jacobsen
lynggårdpeder andersen
frihedslundFrank thulsted
strandgårdenerling rasmussen
torben kristensen
nøhr svineproduktionrené Vestergaard
astrup godstyge bech
ringkøbing
rødvig
Haderslev
odder
præstø
ruds Vedby
Humble
Varde
aulum
jyderup
niels Hjørnholm. lVklars Haahr andersen. lVk
anja kibsgaard. Ø-vet
kristian Havn. svinevet
anders elvstrøm. svinepraksis
kasper jeppesen. danvet
Claus Heisel. lVk
jesper bisgaard sanden. porcus
klaus H. pedersen. HyoVet
thomas Hansen. Vet team
Claus Heisel, lVk
Martin pedersen. lMo
keld sommer. gefion
pernille elkjær. syddansk svinerådgivning
sønke Møller. svinerådgivning danmark
gitte Hansen. gefion
Marlene sparre ibsen / jette sandager. gefion
louise Helmer / thea dahl Villadsen. Centrovice
pernille elkjær. syddansk svinerådgivning
dorthe poulsgaard. svinerådgivning danmark
tove goldbeck. gefion
37KonKurrenceKraft og bedre sundhed
vsp projeKtUdryd brysthindear i din besætning
vi søger: 1 deltager
(der kan måle foderforbrug på stiniveau hos slagtesvin og har problemer med ondartet lungesyge)
Hvorfor?
mange besætninger er smittet med én eller flere typer ondartet lungesyge. ofte medfører smitten ikke tydelige tegn på sygdom, men den vil alligevel med-føre nedsat tilvækst og forringet foderudnyttelse.
der ses også akutte udbrud af ondartet lungesyge. udover produktivitetsforringelsen medfører syg-dommen også øget antibiotikaforbrug, udsættelse af leverancer til slagteriet, kassation af grise ved slagtning og forringet dyrevelfærd. i velsektionerede systemer ses sådanne akutte udbrud oftest sent i slagtesvinepe-rioden.
der findes flere vacciner på markedet, men deres effekt kan diskuteres.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten på produktivitet og sundhed af tre forskellige vacciner mod ondartet lungesyge under de samme forhold i en besætning.
dermed gives dyrlæger, konsulenter og svineprodu-center et redskab til at vurdere den mulige gevinst ved at vaccinere mod ondartet lungesyge i besæt-ninger, som ikke nødvendigvis oplever akutte udbrud, men må formodes at give en produktionsøkonomisk forringelse.
efterlysning
Hvad skal vi?
vi skal afprøve tre vacciner mod hinanden og sam-menligne foderforbruget hos slagtesvin.
Hvordan?
dyrlæger og agronomer hos vsP arbejder sammen i projektet.dyrlægen sikrer at besætningen er egnet, og agronomerne sikrer at foderanlægget virker opti-malt, og at vi får indsamlet de data, der skal bruges.
vil du deltage?
så kontakt
Charlotte sonne kristensen, Chefforsker, dyrlægeveterinær Forskning & udviklingvidencenter for svineproduktion
telefon 33 39 49 46 / email [email protected]
38 KonKurrenceKraft og bedre sundhed
vsp projeKtMinus 30 foderenheder pr gris Fra polten/soen løbes til grisen slagtes
vi søger: 50 integrerede besætninger
Vil du være deltager i et demoprojekt, hvor vi forsøger at sænke foderenhederne pr gris med 30. så læs videre her, og meld dig til projektet.
mål: minus 30 foderenheder pr gris
år 1: minus 5 foderenhederår 2: minus 15 foderenhederår 3: minus 30 foderenheder
minus 10 procent i løbet af 3 år Fra 320 foderenheder til 290 foderenheder 10 foderenheder i soholdet 20 foderenheder hos slagtesvinene
økonomi:
deltagerne får dækket halvdelen af deres udgifter til rådgivning, dog max. 20.000 kr./år.
tidsplan:
december : opstartsmødedecember: kontrakter/aftaler på pladsJanuar 2014: opstartsbesøg: 1. afdækning af fokus i besætning 2. Forventningsafstemning 3. styr på data
Hvordan når vi målet?
sundhed og sygdom1. ai/au og sektioneret drift2. vaccinationsprogrammer/rutiner3. karantænerutiner
repro-, farestalds- og vækstmanagement1. Foderkurver2. Foderrutiner3. motivation og begejstring
sikker fodring1. kvalitet i hjemmeblanding2. Foderstrategi (valg af blandinger)
klima og ventilation1. rengøring, justering og optimering2. nødvendige rutiner/tjeklister
vil du deltage?
så kontakt anders hedegaardafdelingschef, rådgivningsaktiviteter vsPtelefon: 87 40 53 58 / email [email protected]
39KonKurrenceKraft og bedre sundhed