SKOLETJENESTEN

Krig og politik - lærervejledning

Opgaven Tværfaglig opgave mellem undervisning i historie og mundtlig dansk, herunder særligt retorik. Klassen inddeles i grupper af fire. Hver gruppe repræsenterer et parti med hver sin holdning. Efter krigen i 1864 havde hvert parti i folketinget sin forklaring på krigens udfald - en såkaldt overlevelsesstrategi. Eleverne skal nu udarbejde og fremføre en politisk tale, der repræsenterer deres partis overlevelsesstrategi. De fire overlevelsesstrategier kan ses i opgaveark 1, der hedder ”folketingssalen”.

I processen Denne opgave kan laves inden besøget, så eleverne får styr på hvilke overlevelsesstrategier der var. Øvelsen kan også laves efter besøget, så eleverne får arbejdet overlevelsesstrategierne ind under huden.

Opgave 1 – den lette version

Didaktik 1. klassesamtale om genren politisk tale eventuelt med inddragelse af Poul Nyrups tale som

eksempel 2. Eleverne læser og modtager undervisnings i de fire overlevelsesstrategier. De bliver

inddelt i partier i grupper 3. Hver gruppe skriver nu en politisk tale, som lever op til de genrekrav, der er blevet talt

om. Partiformanden fremfører talen

Opgave 2 – den svære version

Didaktik 1. Eleverne får udleveret Pia Kjærsgaards og Poul Nyrups tale. Eleverne skal nu induktivt i

grupper finde fællestræk for genren politisk tale 2. Anders Fogh Rasmussens tale analyseres fælles i klassen, så der bliver enighed om

genretrækkene for politiske taler. Her introduceres fagbegreberne, som knytter sig til appelformer og eventuelt stilfigurer, såfremt det ligger indenfor elevernes nærmeste udviklingszone

3. Der skrives fælles i klassen en tale på tavlen, som opfylder genrekravene, og som indeholder appelformer og eventuelt stilfigurer

4. Eleverne går ud i deres ”partier”, og skriver fælles en tale, som lever op til genrekravene med appelformer og eventuelt stilfigurerne. Husk at forklare eleverne, inden de går ud i grupperne, hvad deres partis holdning er, så de forstår, hvad de skal argumentere for

5. Til sidst vælger eleverne en partiformand i gruppen, som kan fremføre deres synspunkt

Materiale til brug for opgaven (se hjemmeside for at hente materiale) • Opgaveark 1: Den danske folketingssal i 1864 • Opgaveark 2: Appelformer • Opgaveark 3: Stilfigurer • Tale 1: Poul Nyrup Rasmussen • Tale 2: Pia Kjærsgaard • Tale 3: Anders Fogh Rasmussen

SKOLETJENESTEN

Faglige mål

Generelle pædagogiske- og fagdidaktiske principper bag opgaven De overordnede historiefaglige overvejelser går på, at eleverne skal blive bevidste om den forskellige historiebrug, kollektiv erindring og glemsel, der eksisterer i forskellige samfundsgrupper, samt at deres opfattelse af historien altid er subjektiv. Eleverne skal forstå, at de også selv spiller en rolle i fortolkningen, ved at de skriver en tale. På den måde bliver de gjort opmærksomme på egne valg og fravalg.

Undervisnings i mundtlighed bliver ofte hurtigt overstået i den daglige danskundervisning, fordi eleverne jo træner deres mundtlighed hele tiden. Der er forskel på undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisningen, som også Mads Thorkild Haugsteds forskning viser(Haugsted, Mads Thorkild: ”Talte tekster – mundtlighed og undervisning” i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen 2000). Dette er en måde at få inkorporeret undervisnings i mundtlighed, både i forhold til retorik, men også, endog i mindre grad, i forhold til dramaturgi og pragmatik.

Opgaverne er opbygget efter stilladseringsprincipperne i den australske genrepædagogik og the teaching learning cycle, som den er indført i den danske forskning af Mette Kirk Mailand (Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2011).

Historie fællesmål

Trinmål efter 9. klasse • give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare

afgørende begivenheder og samfundsforandringer • kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de

giver den enkelte • kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af

forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter • kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere

begrundelser og konsekvenser • søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere

deres kildeværdi

Slutmål efter 9. Klasse • analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder • definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik • udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb • vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden

Kanonmål • Grundloven 1849 • Stormen på Dybbøl 1864

Dansk fællesmål

Trinmål efter 9. Klasse • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og

andre udtryksformer • gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler • karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation,

problemløsning og formidling af viden • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og

hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

SKOLETJENESTEN

• karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form

Slutmål efter 9. klasse • lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres

mundtlige fremstilling • karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for

sprogrigtighed • gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og

virkemidler • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og

andre udtryksformer • erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation,

opbygning og grammatik