fra Studenterrådet ved Københavns Universitet

oktober - november 2012

Dit stuDentermagasin

En historie om sofaformidlingen og

sejren for de studerende

anmeldelse af tankens kraft 07

et sofaliv

ulrikkes klumme

10

16 bambi på glatis

14. minus på kontoen? følg kudos‘ sparetips

Boligjagten 2012:Sejren for de studerende!

Udgives af Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København Kontakt Kudos.Sr@gmail.Comoplag 3.000 EksemplarerChefredaktørerAnnika IsfeldtAnne GrønskovWebredaktørTrine Mæhl

En historie om sofaformidlingen og

sejren for de studerende

OM KUDOSKorrekturTrine MæhlCamilla Uhrskov BankRedaktionAnnika Isfeldt, AntropologiAnne Grønskov, Film- og MedievidenskabAnne Sofie Skemt Hjuler, LitteraturvidenskabIben Andreassen, RetorikCamilla Uhrskov Bank, AntropologiLaust Jordal, DanskKatrine Malthe, DanskPia Molin Lykkebo, DanskGustav Voss, DanskChristine Emilie Græsholt, Jura

Læs!

3 leder 4 nyt fra studenterrådet 6 woxpop 7 anmeldelse 8 et sofaliv

10 katrines klumme 13 ung & ret revisited 14 minus på kontoen?

16 bambi på glatis 17 interview 18 boligløs

Anne Sofie Skemt Hjuler anmelder Tankens Kraft – „En komedie om vækst, viden og desillusionerede professorer“.

07

et sofalivulrikkes klumme

10minus på kontoen?

14 ung & retrevisiteD

Design & trykMatilde DigmannMatildedigmann.dkTryk 16 Fiolstræde 101171 Kbh k

på glatis

Har du hørt det?Vi studerende vandt en massiv sejr, da vi fik kommunen til at ophæve byggestoppet af studieboliger fra 1995. Det betyder, der kommer gang i byggeriet af studieboliger. Københavns Universitet har endnu en gang kunne brillere med et rekordstort optag af nye studerende, så der er hårdt brug for de mange nye boliger. I KUDOS #11 har vi sat fokus på studieboligmanglen: Det nytter nemlig ikke noget, at folk skal bo på hostel i flere måneder – eller flytter hjem igen og dropper studiet.I Nyt fra Studenterrådet kan du læse lidt mere om den konkrete boligaftale, der er indgået på Rådhuset.Claus Nielsen, studiechef ved Københavns Universitet, giver i artiklen Studieplads, men boligløs et bud på, hvad den nye kommunale aftale kommer til at betyde nu her og på længere sigt. Indtil de nye boligtilbud bliver en realitet, står en masse nye studerende stadig uden tag over hovedet. Den nye sofaformidling kan være et bud på en midlertidig studiebolig, der kan gøre det lidt hyggeligere at starte studie. I Et sofaliv fortæller Katharina og Johanne om deres nye venskab, som startede på Johannes sofa.Studieboligen er ikke det eneste, der trykker en i forvejen presset SU-økonomi i bund. Derfor lancerer KUDOS-redaktionen vores helt egen redning: Minus på kontoen? KUDOS er klar med en hjælpepakke! Og så er det snart tid til universitetsvalget – sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 19.-23. november, så du husker at sætte kryds på stemmesedlen.Det er bare noget af det, som KUDOS #11 sætter fokus. På vegne af redaktionen ønsker vi dig god fornøjelse med læsningen.

Annika Isfeldt og Anne GrønskovChefredaktører på KUDOS                       Bjarke Lindemann Jepsen Studenterrådets formand

3

Af Bjarke Lindemann Jepsen,formand for Studenterrådet

Vi har fjernet den største sten 17 års hårdt arbejde fra aktive studerende tog det, før at Københavns Kommune ophævede byggestoppet af almene studieboliger. Studiemiljøpuljen er blevet hævet, og så sætter Studenterrådet fokus på praktik på generalforsamlingen. I 1995 vedtog Københavns Kommune en prin-cipbeslutning, der satte en stopper for kommunalt byggeri af nye ungdomsboliger. Siden har vi arbejdet intenst på at få fjernet byggestoppet – og med vores kampagne Boligjagten 2012 lykkedes det endelig! I starten af september indgik S, SF, Ø, R og LA nemlig en budgetaftale for København, der bl.a. inde-bærer at man ophæver byggestoppet og afsætter 140 mio. kr. til byggeri af nye almene boliger. Der er stadig lang vej til, at antallet af studieboli-ger i KBH følger med antallet af studerende. Derfor

fortsætter vi sammen med Danske Studerendes Fællesråd selvfølgelig også arbejdet med at få bygget flere kollegier og studieboliger i København. Studiemiljøpuljen hæves med 250.000 Efter pres fra Studenterrådet, hæver rektor nu studie-miljøpuljen med en kvart million. De betyder, at der er 50 pct. flere penge til vores egne studenterdrevne studiemiljø-projekter. Det er godt, for Københavns Universitets studiemiljø skabes først og fremmest af os – de studerende. Der åbnes for ansøgninger til studiemiljøpuljen i starten af 2013 – tilmeld dig Studenterrådets nyheds-brev på srku.dk, hvis du vil have at vide, når det sker.

Praktik og generalforsamlingEr det ok at stille krav, når man skal i praktik? Og burde vi have fælles regler for praktikernes kvalitet og uddannelsesmål? Flere og flere studerende tager et praktikophold i en virksomhed, NGO eller offentlig organisation som et led i deres uddannelse.

WorkshopStudenterrådet sætter fokus på universitets-praktik i en workshop på generalforsamlingen, 6. oktober. På generalfor-samlingen skal vi også fastlægge rammerne for næste års arbejde og vælge en ny bestyrelse. Læs mere og tilmeld dig på srku.dk

Københavns overborgmester Frank Jensen på besøg i

Studenterhuset for at fejre ophævelsen af byggestoppet

guide

Af Anne Grønskov

KUDOS har spurgt tre studerende om, hvordan livet er som studerende på Københavns Universitet!

Diana Skyum, danskstuderende på 5. semesterHvorfor valgte du at læse dansk på KU?Jeg havde oprindeligt søgt ind på film- og medievidenskab. Men det var lige efter ansøgningsboomet, og jeg havde haft tre sabbatår. Så mit snit var ikke så stærkt i forhold til de andre ansøgere (som kunne gange snittet pga. tidlig studiestart og evt. højniveaufag). Jeg skulle derfor finde et alternativ, og dansk virkede som et godt valg. Jeg har altid elsket retskrivning og kommaer, så det sproglige kombineret med litteratur og medieundervisningen passede mig fint. Desuden havde jeg hørt, at man kunne vælge sig ind på film- og medievidenskab senere via valgfag og tilvalg.

Rent karrieremæs-sigt, hvor ser du så dig selv om 10 år? Forhåbentlig i et kreativt job, gerne inden for radio, kom-munikation eller rejselit-teratur. Jeg har brug for et praktisk job, der giver mulighed for at tænke kreativt og uden for boksen. Det må meget gerne være produktorienteret, og gerne med vekslende arbejdstider. Jeg er ikke så god til „9-16 job.“ Hvad er dit bedste råd til nye studerende?Tag det roligt! Jeg oplevede selv kæmpe frustrationer over følelsen af at have valgt forkert. Hvis du opdager det meget tidligt i forløbet, så stop! - Tag på højskole, rejs ud eller arbejd året ud, og søg så ind på drøm-meuddannelsen året efter, og start forfra.

Hvis du opdager det for sent, så husk, at på valg- og tilvalgsfagene er der rig mulig-hed for at søge i andre retninger og på andre studier. Husk at gå til åbent hus og andre informationsarrangementer, og søg i god tid. De fleste uddannelser kan bruges til noget, selvom man ændrer retning under-vejs. Det er det gode ved dansk. Det kan rettes i så mange forskellige retninger. Hvis du sav-ner undervisning inden for specifikke områder, som du ikke kan få dæk-ket på studiet, så har mange høj- og aftenskoler spændende og relevante kurser til rimelige priser. Eller du kan søge en praktikplads på drømmearbej-det, og endda som oftest få merit for det. Det er helt op til dig selv, hvordan din profil skal se ud i sidste ende.

Mette Lykke, jurastude-

rende på kandidatdelenHvorfor valgte du at læse jura på KU? Så længe jeg kan huske,

har jeg drømt om at læse jura, men det var nok sær-

ligt min erhvervspraktik på et advokatkontor tilbage i folkesko-

lens 8. klasse, som kickstartede og afmystificerede det hele. Det var også her,

det gik op for mig, at processen i en dansk retssal ikke foregik som i Ally McBeal, der på det tidspunkt var mit eneste sammen-ligningsgrundlag. Jeg valgte KU, fordi jeg gerne ville være advokat, og da det kræver en juridisk embedseksamen, havde jeg ikke gjort mig nogle forestillinger om f.eks. han-delshøjskolernes juridiske uddannelser. Og KU, ja, det var fordi, jeg elsker København.

Rent karrieremæssigt, hvor ser du så dig selv om 10 år?Om 10 år arbejder jeg som - forhåbentligt succesfuld - advokat på et advokatkontor i København.

Hvad er dit bedste råd til nye studerende?

Mit bedste råd til nye stude-rende er, at de skal huske at nyde det hele. Det er et fantastisk privilegium at få lov til at nørde og fordybe

sig inden for sit felt, men også at nyde at have ligesindede

omkring sig i såvel faglige som sociale sammenhænge.

Astrid Høgsted, økonomistuderende på 5. semester

Hvorfor valgte du at læse økonomi på KU?Jeg valgte at læse økonomi, da jeg gerne ville have en uddannelse, der både giver nogle tekniske redskaber samt en god teo-retisk ballast.

Rent karrieremæssigt, hvor ser du så dig selv om 10 år?Jeg ser mig selv arbejde inden for en eller anden afart af udviklingsøkonomi. Måske med mikrolån eller med investeringer i udviklingslande.

Hvad er dit bedste råd til nye studerende?Et godt socialt miljø omkring studiet kan gøre meget for ens motivation til at engagere sig og nå frem til de tidligste morgenforelæsninger.

VOXPOP! 06

guide

Anmeldelse af Tankens Kraft

af ANNE SOFIE SKEMT HJULERFOTO: Søren Meisner

“En komedie om vækst, viden og desillusionerede professorer”. Sådan stod forestillingen Tankens Kraft beskrevet på den lettere krøllede billet fra Café Teatret, jeg fandt frem fra jakkelommens dyb lørdag morgen - til min store undren, da jeg ikke just var gået muntert til mode fra forestillingen aftenen før. Tankens Kraft gav ikke umiddelbart indtryk af at være en komedie, men snarere en dystopi, som tegner et mareridtslignende fremtidsbillede af et Københavns Universitet, der bedst kan beskrives som en blanding af et eliteuniversitet og en pølsefabrik.

Københavns Universitet - eller „University of Copenhagen“, som det i globaliseringens navn er blevet omdøbt i forestillingen - danner rammen for handlingen i Tankens Kraft, hvor den uhyggelig sce-nografi består af kønsløse hæve-sænke-borde, lofts-elementer af gipsplader og lysstofrør og ubevægelige mannequindukker, der ved første øjekast giver sig ud for at være studerende. I dette golde landskab indfinder hovedpersonen Gerd sig med store forvent-ninger til sin kommende studietid, men ak: Gerd må hurtigt sande, at universitetet ikke længere handler om fordybelse og læring - her er overfladiske resul-tater og vækst-buzzwords på dagsordenen.

Gerds søgen efter „det gamle Københavns Universitet“, hvor man stadig læser rigtige bøger, diskuterer og debatterer, kommer til at fungere som en slags rød tråd i forestillingen. En rød tråd, der dog mildest talt slår et par knuder på sig selv under-vejs. Historien er nemlig sammensat af tilfældige fragmenter fra universitetslivet med en håndfuld tilsyneladende vilkårlige karakterer i centrum: den optimistiske Gerd, en afdanket humanioraprofessor, videnskabsministeren, en kantinemand, en overfla-disk lektor og en tegneseriebesat IT-supportfyr.

Man kan ikke lade være med at tænke lidt på, hvornår dramatikeren Mads Mazanti Jensen mon sidst har sat sine ben på et universitet, når man sidder der i lysstofrørenes skær og prøver at forstå Tankens Kraft. Han har utvivlsomt en helt igennem sympatisk agenda med sin forestilling - den skal sætte fokus på det udhulede, Kafka-agtige universitet, som Københavns Universitet har kursen mod. Og dette gør han ved at sætte det på spidsen og udstille det i al dets absurditet. Der er bare én ting, der skæmmer hans ellers fine portræt af universitetsverdenen alvorligt: hans karakterer er ikke troværdige. De er alt for stereotype og for uopfindsomt karikerede - og det efterlader dem et sted, hvor man som tilskuer ikke rigtig ved, hvornår det var meningen, at man skulle have grinet undervejs i denne komedie.

Jeg har måttet konstatere, at der dog var en del andre blandt publikum, der - efter kluklatteren i tea-teret at dømme - har fundet Tankens Kraft ganske morsom. Især den del af publikum, der ikke var helt unge længere. Jeg skal derfor ikke kunne udelukke, at karaktererne kan virke mere troværdige, når man ikke - som jeg - har virkelighedens universitet helt præsent. Gerd og co. fungerer bare ikke helt så godt som satiriske karakterer, når man i sin daglige gang på universitetet støder på personer, der er langt mere absurde.

Komedien TANKENS KRAFT kører det danske uddannelsessystem gen-nem vridemaskinen og tager politikerne på ordet. Instruktør: Line Paulsen Scenograf: Nicolaj Spangaa Lyddesign: Jonas Jørgensen Lysdesign: Morten Kolbak Medvirkende: Andreas Berg Nielsen, Kristian Halken, Anette Støvelbæk, Rasmus Hammerich, Ole Westh-Madsen, Emilie Bernt Haag og Thomas Bek Spilleperiode: 6. septem-ber – 6. oktober 2012

06

07

Den 13. september 2012 var en sejrsdag - ikke bare for Sofaformidlingen, men for alle studerende. Vores stemmer er endelig blevet hørt, og der kan igen bygges almene kolle-gier i Købehavn for første gang siden byggestoppet i 1995. Sejren er et bevis på, at de studerende gennem fælles indsats godt kan skabe forandring og få politikerne til at lytte: „Der er ingen tvivl om, at den aftale (...) ikke var kommet igennem uden de mange aktives engagement og alt vores arbejde. Det har været en enorm sejr, og jeg mener, at det er et bevis på, at vi godt kan forandre, der hvor det er nødvendigt,“ kommenterer Karl Kristiansen, der er medlem af Forretningsudvalget i Studenterrådet.

En sofa til en medstuderende i nød Siden midten af august har Studenterrådet blandt andre kørt initiativet „Sofaformidlingen“, som er et led i kampagnen „Boligjagten 2012“. Her får studerende mulighed for at bo på en sofa hos en af de over 100 frivillige, der har tilbudt alt fra sofaen i kollegiekøk-kenet til en soveplads i etværelses-mini-lejligheder. For organisator, Karl Kristiansen er alle hen-vendelserne udtryk for, at alle mennesker har noget godt i sig: „Hvis jeg har en dårlig dag, så går jeg ind og læser nogle af de henvendelser, vi har fået på sofaformidlingen. Jeg tror, folk har forstået, at det er noget, vi faktisk kan gøre noget ved.“ Indtil videre har Sofaformidlingen mat-chet 50 akut boligsøgende medstuderende med en sofa og givet dem den faste base, som alle har brug for i forbindelse med deres studiestart. En af disse boligløse studerende er 21-årige Katharina Fredslund, der i september startede sit før-ste semester på antropologi. Hun har per dags dato

boet næsten tre uger hos 19-årige Johanne Høst, der til daglig går i 3.g på Rysensteen Gymnasium.

Vi besøgte dem en eftermiddag i den toværelses lej-lighed på Østerbro, hvor de to piger til daglig sover

på hver sin madras i samme rum. Her satte vi os ned til en snak om deres oplevelser ved at være en del af Sofaformidlingen. „Jeg ville rigtig gerne være en del af studie-livet“, fortæller Katharina, da vi spørger ind til om, hvorfor hun meldte sig til projektet. „Jeg kunne virkelig ikke overskue hele tiden at skulle pendle frem og tilbage fra studiet. Jeg syntes, at det ville være en hyggelig måde at lære nye mennesker at kende på.“Johanne, der selv er fra Århus, kender selv til problemet med at finde bolig i København. Sidste år prøvede hun selv at finde bolig, men måtte give op. Derfor valgte hun, at være med i initiativet Sofaformidlingen: „Jeg vidste, hvordan det føltes. Nu havde jeg endelig en lej-lighed med pladsen til det, så jeg tænkte: Hvorfor ikke?“

På spørgsmålet om de havde følt sig trygge ved at melde sig til at skulle bo med en fremmed, var begge piger meget enige.„Jeg var helt sikker på, at de folk, som meldte sig til, ville være rigtig søde mennesker,“ fortæller Katharina; „De får jo ikke noget ud af at åbne deres døre. Så ja, jeg var helt tryg ved det.“ En af de ting, som Johanne her fremhæver, er det match-system, som Sofaformidlingen bruger til at sammenligne de kriterier og krav, som både låner og udlåner specifi-cerer ved tilmelding: „Jeg følte mig meget tryg ved det. Sofaformidlingens system, hvor de matcher de kriterier, som man havde stillet ved tilmeldingen, hjalp meget. De var gode til at matche folk med de samme kriterier.“ De to piger mødtes første gang på en café i Købehavn,

hvor de komplet fremmede for hinanden satte sig ned for at lære hinanden at kende og lige diskutere

et sofaliv Tekst: Camilla Uhrskov Bank Foto: Laust Jordal

08

emner, som f.eks. mængden af accepteret rod i lejligheden. Et par dage efter flyttede Katharina ind, og de to piger har siden da delt hverdagens glæder og onder. De udveksler blikke og smiler til hinanden, da vi spørger dem, hvordan de har oplevet det at bo sammen: „Vi har hygget os rigtig meget,“ konstaterer Katharina. Johanne nikker og tilføjer: „Vi har også skraldet sammen et par gange.“ De to piger lyder altså til at have haft nogle hyggelige uger sammen. Nogle uger, der har betydet rigtig meget for Katharina i forhold til at få en god start på studiet: „Det har været rigtig rart at have en base tæt på mit studie, også selvom jeg i realiteten ikke har været her så meget. Det har givet mig muligheden for at være rigtig med i starten af studiet, hvilket har givet mig en meget roligere studiestart.“ Johanne tilføjer her klart, at Katharina for hendes skyld gerne må blive boende lige så længe, hun har brug for det.

En hjælpende hånd i en usikker fremtidDer er da også en vis usikkerhed at spore hos Katharina, da ordet fremtid bliver nævnt. Håbet for hende er snart at kunne få en lejlighed med sin bror, men hun betegner det sog som en meget langsom proces: „Jeg er dog ikke lige så håbløs, som jeg har været. Fremtiden er stadig lidt usikker for mig, men nu har jeg fået en god start, og det er det vigtigste.“ For Katharina har deltagelsen i Sofaformidlingen givet hende en meget stor identifikation med andre studerende, der er i samme situation som hende: „Når jeg engang får mit eget sted, vil jeg helt sikkert åbne min dør op for andre studerende.“ Vi spørger Johanne, om hun vil låne sin ekstra soveplads ud til andre, når Katharina en dag flytter ud.

Her smiler hun og siger, at det ville absolut ikke være noget problem. Da vi til sidst spørger de to piger, om de fortsat vil komme til at se hinanden, når Katharina en dag flytter ud, kigger begge piger på hinanden. „Det har de ikke lige overvejet.“ Men de bliver dog hurtigt enige om, at det ville være hyggeligt at kunne skralde lidt sammen en gang imellem.

Fremtidens boligsituation: Er problemet løst? Overborgmester Frank Jensen lyttede til Studenterrådet og de utallige studerende, der protesterede over manglen på boliger i København. Med den nyligt vedtagne bud-getaftale for 2013, bliver der endelig taget fat på at bygge nye boliger til studerende i København, og vi kan endelig gå i gang med at møde det voksende antal studerende i hovedstadsområdet. Presset fra prognoser om en stigning på ca. 45.000 nye studerende fra 2010 til 2020 kræver dog, at beslutningen også tager skrid-tet videre fra det kommunale til Folketinget. „Bolden ligger nu hos regeringen“, under-streger Studenterrådets formand, Bjarke Lindemann Jepsen; „Det er regeringen, der har hævet uddannelsesmålsætningen. Så det er også regeringen, der må sørge for, at Københavns Kommune får de for-nødne muligheder for at etablere et stort antal ungdoms- og studieboliger i en fart.“

Som studerende har vi vundet en stor sejr, selvom der stadig er lang vej endnu. En ting er dog sikkert; sofaformidlingen fortsætter så længe, der er medstuderende, der har behov for det!

09

Tekst: Camilla Uhrskov Bank Foto: Laust Jordal

Af Katrine MaltheJeg havde en illusion om, at jeg skulle lære at drikke grøn the, læse Faust og kunne alle dogmefilmens regler udenad, så jeg kunne disputere - som Holberg ville have sagt. Min første dag på danskstudiet startede dog lidt anderledes end forventet. Dagen før mødtes jeg med Alexandra, som læser psykologi på andet år, og er den klogeste af mine veninder. Jeg var temme-lig nervøs for at skulle starte dagen efter, så hendes gode råd var uden tvivl både velmente og velplacerede. „Lektorerne kan virkelig godt lide, at du deltager meget aktivt i diskussionerne“, sagde hun og lagde hovedet tænksomt på skrå, mens jeg skyndte mig at notere dette; Vær aktiv. – „Men så er der altså også dem, som hader dét, og helst selv vil bruge taletiden.“ – „Okay“ nikkede jeg og forsøgte at skjule min forvirring.- „Hvor skal du møde op i morgen?“, spurgte Alexandra, mens hun nippede til sin meget grønne the. – „Det er en nybygget, åben univer-sitetsafdeling ude på Amager. Ideen er, at fakulteterne hver smider et par hold derud, så studerende fra forskellige fag blender mere ind med hinanden i pausen.“ – „Ej, skal du så dele kantine med nogle af de der nørdede piger med karseklippet hår fra naturvidenskab?“ – „Øh, ja. Altså det er jo meningen, at vi ikke skal være så ind-snævrede og kun gå op og ned af de andre humanister. Vi skal alle lære af hinandens

metoder og øh, metaforer og sådan“, sagde jeg fornuftigt og syntes allerede, jeg lød som en god akademiker. Morgenen for min store dag, den første dag i mit rigtigt voksne liv, skete der dét, som ikke er særligt voksent. Jeg havde glemt at

stille mit vækkeur og vågnede kun et kvarter før, jeg skulle være i min nye klasse. Panik! Knap en time senere, styrtede jeg gennem gangene på min nye skole. Der var af en eller anden grund ikke afsat ekstra tutorer på gangene til at guide dem, som var små ti minutter forsinkede. Men faktisk klarede jeg det at finde rundt på universitet temmelig godt, hvis jeg selv skulle sige det. Et hurtigt kast med håret, en dyb vejrtrækning og et blik på telefondisplayet for ca. 31. gang – i håb om, at klokken alligevel ikke var 9.13. Forgæves, naturligvis. Lokale 952 stod der.

Jeg mente helt bestemt, det måtte være dette. Så tog jeg i dørhåndtaget og åbnede ind til min nye klasse. Det var selvfølgelig utænkeligt, at man kunne få lov at smutte ubemærket ind. Også på universitetet, i de voksnes verden, vender alle hovedet og stirrer på det fjols, der kom-mer 13 minutter for sent på første skoledag. Jeg benyttede mig af tavsheden til at danne mig et førstehåndsindtryk af min klasse. Det viste sig, at fordommene om danskstude-rende overhovedet ikke holdt. Der var alt for mange drenge i klassen. Nu jeg så efter, var der faktisk flest drenge. Op mod 2/3 dele efter min bedste vurdering – en vurdering, der dog blev forstyrret en smule af et par stykker henne i hjørnet. Var det drenge? – eller bare piger med virkelig kort hår? Tutoren, som åbenbart havde været midt i en sætning, da jeg brød ind, genoptog sine forklaringer om semesterstarten. – ”Som sagt, er det hele jo mest sjov og ballade i starten. I skal lære hinanden at kende, og vi har en masse spændende lege på programmet. Så det er ikke alvor

endnu.” Jeg skyndte mig at smile ivrigt og engageret ved hans ord, ligesom de fleste af mine klassekammerater - selvom sandheden var dén, at mennesker som ham gjorde mig en smule nervøs. Glad viftende med armene, bredt smilende og fuld af tillid til sin egen humor fyrede han den ene joke efter den anden af til os omkring 30 fremmende men-nesker. Og lege? Hvad var det for lege? – „Altså ikke før om et par uger, hvor I kan glæde jer til alt om mitose“. Tutoren så begejstret ud over klassen. Min sidemand, som havde vist sig var en pige, smilede interesseret og medvidende, så jeg skyndte mig at gøre det samme. Jeg lagde endda hovedet på skrå på en måde, jeg håbede udtrykte indforståethed og fællesskab. Ha ha, mitose, meget sjovt, ja, vi danskstuderende forstår hinanden. Der var dog ikke rigtigt nogle, der grinede. Måske det var en metafor. Ja, det måtte det være. Jeg måtte hurtigst hjem og slå mitose op, det var åbenbart også et akademisk udtryk, som blev brugt på universitet i sproglige sammenhænge. Nå, så længe ingen af mine nye klassekammerater opdagede min uvidenhed. – „Mitose er den lette del. Bare vent, til I når til teorierne om kreatinæmi og dens udskillelse“. Denne gang var der ingen, som hverken smilede eller lo. Faktisk måtte jeg indrømme, at jeg også havde svært ved det. Jeg kastede et hurtigt blik rundt på folk, som så meget seriøse ud, og flere tog endda alle-rede noter. Helt ærligt, hvor mange metaforer skulle vi kunne allerede på den første dag? Jeg tog min blok frem for at kradse noget ned, men opgav. Jeg anede ikke, hvordan man stavede til kreaturaml … dét der, han lige sagde. Og jeg, som havde glædet mig til at sidde og diskutere, hvorvidt „Den lille havfrue“ endte godt eller sørgeligt, og om „Idioterne“ var en ligeså god dogmefilm som „Festen“. – „Men nu skal vi tilbage til det sjove“, sagde han gudskelov, og en af de andre tutorer med et navneskilt, hvor der stod Lise på, tog over. – „Nu skal vi til en sjov

Ulrikkes klumme 10

guide

11 ULRIKKEUrticaria, urinsur, underlivsbetændelse – eller hvad med udflåd? modelfoto

navnerunde“, hun så opfordrende rundt på os. „Som en ekstra sjov ting, skal I alle sammen sige jeres navn efterfulgt af en sygdom, som starter med samme bogstav som jeres navn. F.eks. Heidi Herpes.“ Hun så ned på pigen på forreste række, der tydeligt rødmede. Jeg kunne ikke se hendes navneskilt herfra, men var dog ret sikker på, der stod Heidi. Klassen grinede, og navnerunden gik hurtigt i gang. Efterhånden havde vi været forbi både Tim Tarmslyng, Helle Haresyge, Kit Kyssesyge plus en del sygdomme, jeg ikke kendte, og turen nærmede sig mig. Jeg panikkede totalt. Så ned på mit navneskilt; Ulrikke havde jeg skrevet med alt for store bogstaver. Nu var det for sent at lade som om, jeg hed Beate eller sådan noget. En sygdom, der starter med U! Hvad fanden starter med U??? Mette Mitose, sagde min sidemand tilfreds, og jeg forsøgte at lade være med at ryste på hovedet. Hun havde åbenbart komplet misforstået, at det var en metafor, men så var jeg da ikke den eneste, som ikke vidste alt. Dermed lod hun turen gå videre til mig. Jeg rømmede mig en gang. Stilhed. Jeg rømmede mig en gang til. Stilhed. Den mandlige tutor, der før var så ivrig efter at slynge metaforer ud, så appellerende på mig. – „Ja, og dig? Øhm, Ulrikke ja, en sygdom med U?“ Jeg over-vejede at springe op og beklage, sige, at jeg var gået forkert, var det her ikke 1.a osv., men den holdt jo ikke helt. Desuden havde jeg ikke lyst til at bilde de andre ind, at jeg var totalt dum, eftersom det var mine nye klassekammerater for de næste to år. Inden jeg dog nåede at overveje andre spontane indfald,

begyndte folk at småsnakke rundt omkring i hjørnerne. Til min store undren havde flere af de andre faktisk mange bud på sygdomme med u, og var meget ivrige og hjælpsomme: – „Urticaria“, sagde pigen til højre for mig. „Nældefeber“, uddybede hun, som om jeg var idiot, da jeg så spørgende på hende. – „Urinsur gigt“, foreslog en anden hjælpsomt, åbenbart i den tro, at jeg var mere bekendt med den sygdom. – „Du kan også bare sige underlivsbetændelse“ smilede tutoren venligsindet, mens han tydeligvis overvejede, om jeg hørte til på universitetet. – „Eller hvad med udflåd?“ Ja tak, jeg tror vi stopper nu. – „Jeg tror lige, jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt min mobil udenfor“, halvvejs råbte jeg, mens jeg styrtede ud af lokalet. Først da jeg forpustet nåede et stykke ned ad gangen, lagde jeg mærke til et stort skilt, som hang svævende over mit hoved. „Første årgang medi-cinstuderende, denne vej“. Hvor fanden er så mit danskhold henne??!!

efterhånden havde vi været forbi både tim tarmslyng, Helle Haresyge, kit kyssesyge plus en del syg-domme, jeg ikke kendte, og turen nærmede sig mig. Jeg panikkede totalt.

12

Univalget er faktisk tre forskellige valg – til organer på hvert sit niveau: KU’s bestyrelse er universitetets øverste myndighed og arbej-der helt overordnet med, i hvilken retning KU skal bevæge sig som uddannelses- og forskningsinstitution. Akademisk Råds opgave er at udvikle fakultetets strategi og rådgiver dekanen om uddannelses- og forskningsudviklingen. På det nederste niveau er de vigtige studienævn, hvor undervisere og studerende sammen tilrettelægger og udvikler undervisningen, sammensætter studieordninger og sørger for at kvalitetssikre og -udvikle vores fag.

Engagér dig i dit fag- og fakultetsrådOpstillede til studienævn og akademisk råd sker på forskellige måder i hvert fagråd og fakultetsråd. Oftest sker det dog ved, at man holder et møde for alle interesserede og laver en opstillingsliste. Derefter er man opstillet til valg, og alle på faget eller fakultetet kan stemme på de opstillede 19.-23. november. I Studenterrådet er det fagrådene i fæl-lesskab, der vælger, hvem der skal være vores fælles spidskandidat til universitets-bestyrelsen. Vil du vide mere om univalget og være med til at vælge spidskandidaten, så er det med at hive fat i dit fagråd og deltage på Studenterrådets generalforsam-ling, 6. oktober.

Aktive: Derfor er univalget vigtigt!KUDOS har spurgt to aktive studerende, hvad man laver som indvalgt, og hvorfor universitetsvalget er vigtigt.

Mattias Friis Jørgensen, studen-tervalgt medlem af KU’s bestyrelse:

Hvorfor skal studerende interessere sig for univalget?”Valget handler om, hvem der skal repræ-sentere os studerende som gruppe i univer-sitetets forskellige råd og udvalg. Med valget giver man også sin opbakning til de af ens medstuderende, der til daglig arbejder hårdt for at gøre studiet endnu federe. ”

Hvad er fedt ved at sidde i KU’s bestyrelse?”Det er fedt at få stor opbakning til arbejdet. Der er rigtig mange, der gerne vil fortælle om problemer på studiet, der skal fikses, og om seje tiltag, som måske kan udbredes. Den viden ville jeg aldrig få, hvis det ikke var Studenterrådets bredt forgrenede netværk af fagråd på alle fag.”

Hvad er mindre fedt?”Det er jævnt træls, at der bliver talt om studerende som noget, der skal produce-res. F.eks. taler administrationen meget om, at KU skal ”fastholde markedsandelen af kandidater”. Jeg mener, at det er forkert at fokusere enøjet på at få flest muligt stude-rende hurtigst muligt igennem. Det der er vigtigt, er at give folk en uddannelse, der er af en ordentlig kvalitet. ”

Hvorfor stillede du op?”For at være med til at sikre, at flere af KU’s beslutninger tager hensyn til os studerende. Vi bruger mindst fem år af vores liv på uni-versitetet, så vi skal både have maksimalt muligt ud af det rent fagligt – men vi skal også have det godt og rart imens.”

Hvad har du fået ændret? ”Jeg har været med til at sikre, at alle bache-lorstuderende får mindst 12 timers under-visning om ugen fra 2014. Derudover har vi fået indført et studenterombud – kaldet studenterambasadøren – der kan hjælpe studerede, der oplever problemer i mødet med administrationen.”

Hvad kunne du godt tænke dig blev ændret i fremtiden?”Universitetspædagogikken hænger i laser alt for mange steder. Og så ville det være smukt, hvis vores hverdag som studerende ikke var en nomadetilværelse, hvor man vandrer fra lokale til lokale og spiser fro-kost med 300 mennesker, man ikke kender. Det er vigtigt alle har en tryg base som udgangspunkt.”

UNIVALG 2012: HvOrDan er Det nu Lige, Det er?

19.-23. november er der universitetsvalg på KU. Her skal vi studerende vælge vores repræsentanter i studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. Det er en unik mulighed for at få indflydelse og påvirke vores faglige miljø og universitet.

13

Tekst: Karl Kristiansen & Ivan Dunsmore

guide

14FOTO: PHILIP DAVALI

Mattias Friis Jørgensen: Valget handler om, hvem der skal repræsentere os studerende som gruppe i universitetets forskellige råd og udvalg. Med valget giver man også sin opbakning til de af ens medstuderende, der til daglig arbejder hårdt for at gøre studiet endnu federe.

guide

Og selvfølgelig fordi, jeg gerne vil arbejde for at gøre min uddannelse bedre!“

Hvad har du fået ændret? „Jeg har bl.a. sikret, at der fortsat er et mundtligt forsvar af bachelorprojektet på filosofi! Derudover har vi haft en længere diskussion om en ny bachelorstudieordning, hvor der f.eks. oprettes helt nye kurser og ændres væsentligt ang. aktiv undervisnings-deltagelse. De ændringer, jeg har bidraget med, har selvfølgelig været resultater af konstruktive diskussioner i fagrådet – jo stærkere et mandat, man har, jo stærkere kan man forhandle ved interessekonflikter.“

Hvad kunne du godt tænke dig blev ændret i fremtiden?„Jeg ser frem til at mit institut gennemgår evalueringsformen, så vi kan få endnu bedre evalueringer, end vi har nu. Jeg glæder mig til at deltage i en diskussion om, hvorvidt mit institut skal ændre andelen af optagne studerende via kvote 2.“

Hvorfor skal studerende interessere sig for univalget?„Fordi valget er det klareste udtryk for de studerendes indflydelse på universitetet. De repræsentanter, vi vælger, får stor indflydelse på vores uddannelse, og valget er en god anledning til at undersøge, hvad vi kan ændre som studerende.“

Hvad er fedt ved at sidde i studienævnet?„Man kan virkelig følge med i, hvad der sker med ens fag, og det er enormt tilfredsstil-lende, når man føler man ændrer noget til det bedre.“

Hvad er mindre fedt?„Det er frustrerende, når man virkelig mærker interesseforskellen mellem de forskellige par-ter: undervisere, studerende, administration og ledelse – og når den resulterer i kompro-miser, som man ved folk vil ærgre sig over.“

Hvorfor stillede du op til studienævnet?„Jeg ville gerne have større indblik i uni-versitetets opbygning, og så synes jeg den politiske proces med forhandling, repræsen-tation, diskussion osv. er virkelig spændende.

Meget mere univalg…… i næste nummer af KUDOS. Indtil da kan ud læse mere på: srku.dk/unidemokrati

Søren Axel Petersen, studentervalgt studienævnsmedlem

Mitt navn er Maria og jeg kommer fra Norge. i dette semesteret er jeg på utveksling ved Københavns Universitet, humaniora. jeg har nå vært i København i litt over en måned, men føler meg fortsatt som Bambi på glatt isen.

Tekst: Maria Doublet

Jeg fikk så vidt lukket kofferten da jeg skulle reise fra Bergen til København. Jeg hadde alt for mye med meg og min mor gav meg også beskjed: ”Du skal jo bare bo der i fem måneder!” Jeg klarte bare ikke å bestem-me meg. For hvilke klær går man med i København? De er jo så moderne og kule, de danske studentene. For å være sikker tok jeg med alt.

På dagen hvor jeg skulle reise, våknet jeg med en klump i magen. Jeg hadde ikke funnet meg et sted å bo og jeg hadde fått beskjed fra Københavns Universitet om at de ikke kunne hjelpe meg med å finne bolig. Jeg var fra Skandinavia, så det ville ikke bli et problem for meg. Det var likevel vanskelig og derfor tilbrakte jeg mine første to uker i København på Danhostel, like ved Langebro. Der bodde jeg på sovesal med sju andre, blant annet en gatesanger, backpackere og fattige tyske turister.

Dagene gikk med å lete etter et sted å bo, så jeg kunne få det gule, altavgjørende,

sykesikringskortet. Uten det kunne jeg ikke låne bøker, melde meg inn i fitness-senter eller få tildelt en lege. Men for å få sykesi-kringskortet må man ha et sted å bo, så alle kreftene ble satt inn for å nå dette målet. Jeg fant mange annonser på nettet av per-soner som leide ut et rom. Disse annonsene brakte meg rundt omkring, blant annet på en noe mislykket tur til Charlottenlund og Glostrup. Jeg kunne sikkert ha skaffet meg mange venner gjennom min egen annonse på lejebolig.dk. Jeg ble ofte ringt opp av single menn som tilbød meg værelser med lav leie, så lenge jeg ville passe barna deres i helgene og fungere som vaskedame. Det var jeg ikke interessert i når målet mitt for utvekslingen var opplevelser og ikke å fungere som au pair. Til slutt fant jeg meg et værelse på Frederiksberg, hos en kvinne i 40-årene. Hun har gitt meg et sett med husreglene hennes, som inneholder blant annet regler for hvilke tidsrom jeg kan bruke kjøkkenet og badet. Men jeg skal ikke klage, jeg er glad for å endelig ha fun-net meg et sted å bo til en akseptabel husleie.Jeg har allerede skjønt hvordan man blir en ekte københavner. Man skal ha en sykkel! Jeg dro derfor til politiets sykkel-auksjon og bød på fem sykler før jeg fikk napp på en sykkel til 1500kr. Jeg var lykkelig. Da auksjonen var slutt kom en hjelpsom mann bort til meg og påpekte at det eneste brukbare på sykkelen

på glatismin var rammen, alt annet måtte byttes ut fordi det enten var rustet, ødelagt eller ramponert. Min glede falt til jorden med et smell og tårene presset på. Den hjelpsomme mannen så min oppgitthet og tilbød meg å bytte sykkelen min til en av dem han nettopp hadde kjøpt. Jeg syklet hjem på min nye sykkel, med oppreist panne og medvind på sykkelstien. Nå så jeg endelig ut som en innfødt, en ekte københavner.

Tekst: Pia Molin Lykkebo

på glatis

Jeg mødes med Maria på en café i indre København for at snakke om, hvordan det er at være væk fra familie, venner og hjemby i et semester som udvekslingsstudent i København: Siden jeg så Krøniken for første gang i fjernsynet i Norge, har jeg ønsket at komme til Danmark og bo i en kortere eller længere periode. Jeg kan huske, at jeg syntes, karak-tererne i Krøniken talte så flot dansk, og jeg glædede mig til at komme på udveksling for at lære det danske sprog bedre at kende. Det var dog ikke så let at finde et passende semester for mig at rejse i, da min uddan-nelse i Norge indeholder en del praktik. Derfor valgte jeg at tage et ekstra semester med udvekslingsophold, inden jeg skal skrive mit speciale. Jeg skal skrive speciale om norske dialekter, da jeg altid har interesseret mig for nordiske sprog. Det er sådan set også gået fint, men der er godt nok ikke mange danskere, der forstår hvad jeg siger – selv om jeg prøver på at gøre mig så stor umage som muligt med min udtale.

- Hvad er det bedste ved at være på udveksling?Det bedste ved at være på udveksling er, at jeg får fri fra min hverdag, og at jeg får mulighed for at udfordre mig selv. – Jeg kan ændre på mine dårlige vaner og mønstre i dagligdagen. Jeg har besluttet mig for at sige ja til alle de oplevelser, jeg får tilbudt - både for at prøve nye ting, og for at lære nye mennesker at kende. Jeg har for eksempel meldt mig til et hold hos USG, hvor jeg skal begynde til havkajak.

- Hvad er det værste ved at være på udveksling?Det værste ved at være på udveksling er at være væk fra mine venner og familie. Jeg synes, det er lidt ensomt at bo alene her i Danmark, for jeg er vant til at bo i kollektiv med seks andre mennesker i Norge. Heldigvis har jeg mødt nogle søde nordmænd på universitetet - det dulmer hjemlængslen lidt.

- Hvad er det bedste du har oplevet i Danmark indtil nu?Det bedste ved Danmark er helt klart de lave priser på alkohol og cigaretter - og så alle de pølsemænd, der er overalt i København. Jeg tror ”hotdog med det hele” er blevet min nye livret! Jeg synes, det er meget fascinerende, at man her kan gå ned i en kiosk, når som helst på døgnet, og købe en liter vodka, og at der bag kassen også er mulighed for at købe joint-rullepapir. Men det er vel bare det danske frisind.

- Hvad er dine forventninger til dette semester?Jeg forventer at opleve en masse nyt og spændende her i Danmark. Jeg ønsker at få mig i hvert fald én enkelt dansk ven. Og så at lære mig noget dansk, så jeg kan blive forstået bedre. Jeg vil også gerne ud og opleve lidt uden for København. Jeg har hørt, at Louisiana skulle være utrolig flot, så der vil jeg gerne hen. Generelt, håber jeg bare på at få et sjovt semester fyldt med gode minder, jeg kan pakke i kufferten og tage med mig hjem til Bergen.

Det bedste ved Danmark er helt

klart de lave priser på alkohol og

cigaretter - og så alle de pølsemænd,

der er overalt i København. Jeg

tror ”hotdog med det hele” er blevet

min nye livret!

interview meD en uDveksLingsstuDent

Maria Doublet er taget på udveksling til København for at læse nordisk på Køben-havns universitet. Hun kommer fra Bergen i Norge, hvor hun snart skal skrive spe-ciale om norske dialekter, men inden da har hun lyst til et semesters eventyr.

17 Tekst: Pia Molin Lykkebo

minus på kontoen? kudos er klar med en Hjælpepakke!

Kender du også midten af måneden, som tiden, hvor pengene er sluppet op? KUDOS hjælper dig i denne artikel med gode råd til, hvordan du får pengene til at række hele måneden. Her er KUDOS’ hjælpepakke.

AF GUSTAV VOSS

Spar på de faste udgifter!Da du boede hjemme, spekulerede du nok aldrig over alle de faste udgifter såsom telefon og internet. Nu er du flyttet hjemmefra, og det er pludselig vigtigt at holde udgifterne på et minimum. På den måde, er der flere penge til tøj, fredagsbarer og andre goder, og i sidste ende er det sådanne ting, der gør, at du måske ikke føler dig helt så fattig - på trods af, at du faktisk er på listen over offentligt forsørgede.Hvis du skulle være så heldig at have fået et kollegieværelse, kan dette være med til at danne rammerne om et billigt madbudget. Fællesspisning kan både gøre maden billigere og mere spændende. Og så er det hyggeligere end at spise alene.

Gør økonomien visuel!At se på kontooversigter kan være kedeligt, men det kan også hjælpe dig til at få et større overblik over din økonomi. For at få et overblik, kan de udbetalte penge hæves hver måned til en visuel forståelse af, hvad du har af økonomisk råde-rum. Hvis du deler dine penge op i kuverter med påskrifter, som for eksempel ”mad”, bliver det lettere at følge med i, hvor meget du har brugt på mad i forhold til fester eller bøger. Således er der også mulighed for at omrokere pengene mellem de forskellige kategorier, hvis du skulle stå i den heldige situation, at du har brugt mindre fra én kuvert end det budgetterede. Selv om du ikke har det store overskud hver enkelt måned, kan det alligevel være en god idé at lave en kuvert med påskriften „opsparing“. En halvtredser eller hundredkroneseddel i denne kuvert er bedre en ingenting, og det kan give dig en følelse af et økonomisk overskud.

Planlægning, planlægning og planlægning…Begynd at læse tilbudsaviser, inden du skal handle. Mange aviser kan findes på butikkens hjemmeside. Hvem har eksem-pelvis ikke lyst til at kunne spare på ting, som vaskepulver eller pasta? Ved at købe ind, mens varerne er billige, kan du mærke besparelserne i det lange løb. Impulskøb så som slik, og magasiner og øl må prioriteres (du prioriterer selvfølgelig øllen!). Som udgangspunkt, skal du selv spare på de hurtige nydelser (typisk impulskøb) og i stedet planlægge indkøb af f.eks. slik, så du ikke betaler mere end højst nødvendigt.

Hvis det bare ikke vil hænge sammen De færreste kan overleve udelukkende på SU. Det kan derfor stærkt anbefales at have et arbejde ved siden af studiet. Det er ikke et alternativ at tage et SU-lån, men det kan jo alligevel blive nødvendigt.Til slut skal det siges, at det ikke behøver at være kedeligt at være på SU: Det handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger…

guide

20

Jeg er ikke hjemløs, jeg er på venteliste. Jeg er ikke nummer ét, men jeg er heller ikke nummer 10.000. Jeg er ikke hjemløs i dag - men hvad med i morgen? »Det påvirker os, at vi ikke har et sted at bo« siger Claus Nielsen, studiechef på Københavns Universitet. Men hvor meget påvirker det os egentligt?

Tekst: Iben Andreassen

Næste år skal der til at ske forandringer for studerende på boligmarkedet i Københavns Kommune: 145 nye, almene ungdomsboliger og i alt 745 nye, almene boliger. Byggestoppet fra år 1995 ophæves, så der fremover kan bygges mere nyt. 1,7 millioner kroner i huslejetilskud til unge og studerende, som lejer almene boliger i udsatte boligområder igennem den såkaldte ordning »fleksibel udlejning«. Det er alt sammen tiltag fra budgetaftalen for København 2013. Lige nu venter 10.000 boligløse unge og studerende på, at byggeriet går i gang - og der kommer endnu flere studerende til næste år. De nye studerende på Københavns Universitet i år er særligt udsatte i boligjagten. Det fortæller studiechef på KU, Claus Nielsen: »Det er kritisk, når man skal starte på et nyt studium på grund af de mange omvæltninger.« Når først studiestart rammer den studerende, skal der ikke meget til, før bægeret flyder over: »Det er rigtig svært at koncentrere sig om studieintro-duktionen, hvis man oveni alt det nye, der sker på studiet - alle omvæltningerne og de nye mennesker - også skal bekymre sig om, hvor man lige parkerer sin cykel, når man skal hjem igen. I tide og utide kan man være nødt til at arrangere steder at bo og løsninger på praktiske problemer oven i udfordringerne, der hører til at begynde på en uddannelse. Det giver en mindre god studiestart og et udfordringsoverload. En lille tue kan vælte et stort læs. Boligmangel er en stor tue.« Antallet af ansøgere og optagne på Københavns

Universitet stiger år efter år. Sidste år havde Københavns Universitet et rekord højt optag - og i år nåede universitetet en ny rekord. Et andet sted, hvor de studerende også sætter rekorder, er på ventelisten til boliger. CIU, som administrer ungdoms- og kollegie-boliger i Københavnsområdet, har i år haft 40% flere unge, og primært studerende, på den akutte venteliste. De studerende får som svar på tiltale besked på, at de ikke skal regne med en bolig midt på Strøget, men søge bredt; der er også boliger i Alberstlund, og her er ventetiden kortere. Men det ved de studerende godt, fortæller Claus Nielsen. »De studerende er blevet kritiseret for kun at ville bo i indre by og ikke ud over Valby Bakke. Men i år kan vi se, at de studerede faktisk er realistiske i deres boligsøgen.« Hvis man vil hjælpe sin egen situation inden studie-start, så handler det om at stå tidligt op og alliere sig. »Det gode råd er: Vent ikke! Involvér det netværk, du har - tanter, kusiner, venner og bekendte. Ved at alliere dig med nogen mennesker, som lige kan hjælpe dig med at sende et foto eller hænge en flyer op, brin-ger du dig selv foran i køen. Nogle vælger at flytte til København et år før studiestart. Det er en god strategi. Men det løser jo ikke situationen med for få boliger.« Sidder man allerede i boligklemmen, og er studieræ-set gået i gang, så må man hænge i, før det lykkes, siger Claus Nielsen. »Fokuser på dét, der fungerer - de søde mennesker på studiet. Langt de fleste ender efter et par måneder med at finde et sted at bo. Man har også et job, indtil man får et, der er bedre.« Konsekvensen, hvis der ikke kommer flere boliger i tide, kan være, at dygtige unge med gode kompetencer, som Københavns Universitet gerne vil tiltrække, vælger universitetet fra og ikke ønsker at flytte til København. »Det ér vanskeligt. Vi ser, at nogle vælger slet ikke at begynde på studiet, selvom de har fået plads.«

Læs mere

om Budgetforliget 2013 og kampag-nen Boligjagten 2012 på Studenterådets hjemmeside: srku.dk

Studieplads, men boligløs.

21

Dugfriske „Ung&Ret“ åbner endnu en gang dørene op for KUDOS, så vi studerende kan følge med i udviklingen af projektet. Ung&Ret bestræber sig på at hjælpe studerende og unge mellem 16-30 år med retslige problemstillinger. Hjælpen er gratis, så alle kan få råd til ret.

Af Christine Emilie Græsholt

Henvendelserne begyndte allerede at melde sig på banen i august måned. Skrækken for, at der ikke ville komme nogen, blev altså hurtigt manet til jorden. Starten tegnede godt for den nye retshjælp. På åbningsdagen var der allerede tre mails i indbakken, der kom to telefoniske henvendelser og – overra-skende nok - et personligt fremmøde ved retshjælpen. Så var de i gang, og de har ikke kedet sig siden. Nok at laveDer er hele tiden nye opgaver for retshjælpen at tage fat på. Spørgsmål om SKAT, regnskaber, bøde-forlæg, lønindeholdelse, forpligtende abonnementer og lejekontrakter er blot nogle af de emner, der kommer en tur forbi Ung&Ret. „Vi har fået nogle rigtig spændende henvendelser – og flere af dem er faktisk en anden slags henven-delser, end vi egentlig havde forventet,“ fortæller Camille Robertsen, en af retshjælpens tre medstiftere.Dette bekræfter forestillingen om, at der var brug for en retshjælp til de unge og studerende. Under kon-ceptudviklingen var vigtige krav for stifterne, at de ville have hurtighed og nem kommunikation i højsædet. Det holder de fast i. Selvom det er fast arbejde, prøver de flittige jurastu- derende at give svar inden for en uges tid. De giver personlige svar på alle mails – og altså, ikke noget med autobeskeder.

Nye kræfterUng og Ret har allerede rekrutteret to nye rådgivere til gruppen; HA jur. William Hansen og BA jur. Amalie Kipp. De ser dog, i forbindelse med projektets popularitet, et behov for snart at få flere spillere på banen.„Vi søger kloge hoveder, som synes at projektet er en fed ide, og som har ét eller andet, de kan bidrage med – gerne inden for marketing, IT eller økonomi,“ opfordrer medstifter Lykke Asmussen.Målet er, at Ung&Ret om 100 år kan holde 100 års jubilæum!

REvIsItEd

FAKTAUng&Ret åbnede for hen-vendelser den 1. septem-ber 2012. Retshjælpen består alene af frivillige og er gratis. Ung&Ret er stiftet af Camille Robertsen, Lykke Asmussen og André Vinter-Jensen. På facebooksiden er der allerede flere tilkendegivel-ser fra glade brugere af retshjælpen samt spørgs-mål fra andre.Tjek Ung&Ret på www.ungogret.dk, besøg dem på facebook eller læs om rets-hjælpen i sidste udgave af KUDOS. Hvis du står med et retligt problem, du søger svar på, så ring mandag eller onsdag fra kl. 16-18 på 35 32 38 33 eller send en mail til ungogret@ungogret.dk.

22

Der er nu adgang til ca. 400.000 e-bøger via REX (http://www.kb.dk/rex), som er Det Kongelige Biblioteks katalog.Biblioteket satser i højere og højere grad på e-bøger. F.eks. anskaffes der kun e-bøger og ikke trykte bøger indenfor det natur- og sundhedsvidenskabelige område som et forsøg de næste 3 år. Som studerende på KU kan du enten læse e-bøgerne online, når du har logget på i REX, eller du kan downloade dem til din computer eller tablet og dermed læse dem steder, hvor du ikke har internetadgang.Inden du downloader e-bøgerne, anbefaler vi at du installerer Adobe Digital Editions (ADE) og autoriserer den med et Adobe ID. Når ADE er autoriseret, kan du hente de e-bøger, hvor forbruget er styret af forlagene via Digital Right Management (DRM).Ligeledes anbefaler vi, at du henter den spritnye Adobe Reader X.

Størsteparten af e-bøgerne kan du down-loade kapitelvist som PDF filer og beholde på din computer. Hvis du åbner filerne i ADE eller i Adobe Reader X, får du udover en bedre læsekvalitet også mulighed for bl.a. at overstrege teksten og isætte post it’s. Du kan dermed bruge e-bøgerne på næsten samme måde som trykte bøger. En anden stor gruppe af e-bøger i REX er fra Ebrary, som udbyder e-bøger indenfor alle fagområder. Det særlige ved disse e-bøger er, at du kan downloade den fulde e-bog, hvis du har installeret og autoriseret ADE og lavet et login til Ebrary. Fra ADE kan du også udskrive den fulde e-bog, hvis du skulle ønske det. Du vil kunne bruge e-bøgerne i din ADE i op til 14 dage. E-bøgerne kan genlånes umiddelbart efter lånet er udløbet.Første gang du kaster dig ud i at bruge e-bøgerne, oplever du måske at det er besværligt og kan få brug for hjælp. Til

det formål har vi oprettet en side „Guide til E-bøger“, som du på bibliotekets hjemmeside http://www.kb.dk finder under „Materialer“ – „E-ressourcer“ – „E-bøger“. Den direkte adresse er http://libguides.culis.kb.dk/eboe-ger. Her har vi samlet al relevant information om bibliotekets e-bøger.Mød op på bibliotekets forskellige adresser og få hjælp til at komme i gang med at bruge e-bøgerne.

kOm gODt i gang meD at bruge e-bøger

Biblioteket satser i højere og højere grad på e-bøger. F.eks. anskaffes der kun e-bøger og ikke trykte bøger indenfor det natur- og sundhedsvidenskabelige område som et forsøg de næste 3 år.

Som studerende på KU kan du enten

læse e-bøgerne online, når du

har logget på i REX, eller du kan

downloade dem til din computer eller tablet og dermed læse dem steder, hvor du ikke har internetadgang.

23

Guide til E-bøgerwww.kb.dk >Materialer > E-ressourcer >E-bøger. Den direkte adresse er http://libguides.culis.kb.dk/eboeger.

guide