Kvalitetsstyring på hospitalsområdet

Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.

Resultatbaseret styring

Resultatbaseret styring er en styringstilgang, der har fokus på opnåelse af resultater og effekter. Dokumentation spiller derfor en central rolle i resultatbaseret styring, men det er effekten, der skal dokumenteres – ikke indsatsen.

Desuden er det centralt, at dokumentationen anvendes til læring og udvikling - bl.a. ved at den bringes ud til frontmedarbejderne, så de kan bruge den aktivt.

Styringen skal samtidig være enkel, og alle i organisationen skal kende til og forstå de mål der styres efter. Antallet af mål skal begrænses, da for mange mål fjerner fokus.

(Kilde: KL's hjemmeside)

2

Bottom-up undersøgelse på 5 hospitaler

Interview og observationsstudier Kan downloades på: kora.dk

Undersøgelsens formål

Afdække hvordan forskellige

styringsmidler påvirker det

daglige arbejde på afdelingerne

Have særligt fokus på

dokumentation

Give anbefalinger til, hvordan man kan nå

de politiske mål gennem en enklere, mere

fokuseret og mindre bureaukratisk styring

4

Resultaterne

Især kvalitetsstyringen fører til

uhensigtsmæssigt tidsforbrug

IT forværrer problemerne: dobbelt

dokumentation og langsomme systemer

Meget stor enighed på tværs af informanter

(faggrupper + organisatoriske niveauer)

Kvalitetsstyring - på godt….

• Kvalitetsarbejdet er blevet systematiseret

• Systemer for retningslinjer og procedurer

• Kvalitet er blevet en ledelsesopgave

… og ondt

Mængden af ting der skal dokumenteres og

registreres er for stor

Dokumentation af negative fund

Kvalitetsmonitoreringsmodeller øger kravene til

dokumentation

Fokus væk fra kerneopgaven

Tidspresset på medarbejderne vokser

Kamelslugning:”Det skal I bare”

7

Genoptræningsplaner - et eksempel

Når der laves en genoptræningsplan for en

patient: Det kodes automatisk

Når der ikke laves en genoptræningsplan:

Sekretærerne skal kode det manuelt:

”Hvis en patient på skadestuen har fået noget i øjet,

skal du skrive, at de ikke skal have genoptræning.

Også de døde. Og de raske ledsagere! Ellers

kommer det på en fejlliste.”

8

Målinger og handlinger er ikke koblet

Vi skal VAS-score, vi skal tryksårsscreene, vi skal

ernæringsscreene, vi skal have indlæggelsessamtale, vi

skal tildele kontaktperson, vi skal [indberette til] NIP, vi

skal… […] Nogle gange tænker man: Hvad skal jeg

bruge alt det her til? For uanset om jeg skriver noget

eller ej, så bliver der ikke handlet på det. For om tre

dage er Fru Hansen alligevel udskrevet igen.

(Sygeplejerske)

9

3 udfordringer

10

Underimplementering

o Civil ulydighed

o Manglende overblik

Overimplementering

o Frygt for akkreditering

o Manglende overblik

Frygten for compliance

o Gradvis kulturændring mod ikke længere at tænke selv

o Demotivation

Patient-U-sikkerhed

Hvis vi dokumenterer alt (alt for meget) kan det

føre til patientusikkerhed

Det relevante drukner

Relevante handlinger drukner,

når der ikke bliver prioriteret

Lægerne klikker sygeplejerskernes

dokumentation fra

11

National monitorering på få udvalgte kvalitetsmål

Nedbringelse af den nuværende mængde

Herunder en række konkrete anbefalinger til nedlæggelse af monitoreringen i Den Danske Kvalitetsmodel

National model for ledelse af kvalitetsudvikling

Oprydning i mængde og længde af retningslinjer

At der arbejdes med at sikre funktionaliteten i journalen

6 anbefalinger

12

3 barrierer for mindre dokumentation

Strukturelle barrierer og styringsvilkår

Kompleksitet og uklare mål

Fagprofessionel modstand

– Defensiv dokumentation

– Vise jeg har været her!

13

Effektive styringsmodeller

14

Skal bygge på kendskab til den virkelighed de

skal virke ind i:

1. De faggrupper der skal omsætte styringen

2. Den organisatoriske virkelighed, styringen

skal påvirke.