l a n d s k a b s a r k i t e k t • m a a - preben skaarup · 2007. 1. 31. · 1992 ribe byferie....

p r e b e n s k a a r u p • l a n d s k a b s a r k i t e k t • m a a • m d l • p l r

preben skaarup • landsCape arCHiteCt • maa • mdl • plr preben skaarup • landsCape arCHiteCt • maa • mdl • plr

preben skaarup • landskabsarkitekt • maa • mdl • plrbYmidteplanen, Herning

prÆsentatiOn

Firmanavn: preben skaarup, landskabsarkitekt maa, mdl, plr.

OplYsninger Om tegnestuen:tegnestuen er etableret som selvstændig virksomhed i 1984, og arbejder med alle typer af landskabsarkitektopgaver. teg-nestuen har gennem sit virke opbygget et bredt og solidt erfa-ringsgrundlag inden for alle fagets opgaveområder.

indgangen til opgaverne er overvejende været deltagelse i arkitektkonkurrencer, i selvstændigt regi eller sammen med de bedste danske arkitektfirmaer. gennem 20 års konkur-rencedeltagelse er det blevet til et stort antal præmieringer og udførte arbejder. Opgaverne har været fordelt over hele danmark, og vi har løst opgaver i sverige, Finland, england og tyskland.

mange opgaver udføres i tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører, og tegnestuen har stor erfaring i at fungere gnidn-ingsfrit i disse samarbejder.

tegnestuens arbejder omfatter et meget bredt spekter af op-gavetyper. vi har arbejdet med stort set alt inden for land-skabsarkitektens praksis – byudvikling, bybyggelsesplaner, friarealrenovering, motorveje, kirkegårde, byparker m.m. det er tegnestuens målsætning at løse alle de opgaver, vi bliver stillet, på et højt landskabsarkitektonisk, havekunstnerisk og teknisk niveau, indenfor de økonomiske rammer, der er afs-tukket.

gennem 20 års konkurrencedeltagelse er det blevet til mere end 40 førstepræmier, flere præmieringer og indkøb og mange udførte arbejder.

tegnestuens projekter er publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter og bøger samt været vist på udstillinger i danmark og en lang række andre lande.

sideløbende med tegnestuen underviser preben skaarup på arkitektskolen i aarhus på afdelingen for landskabs- og havekunst, som han har ledet i en årrække. undervisningen giver anledning til en kombination af teori og praksis, som er meget værdifuld også i tegnestuens arbejde.

preben skarrup har skrevet artikler til tidsskrifter og bøger om havekunst og landskabsarkitektur og har desuden forelæst om de samme emner ved mange lejligheder.

arbejdsmÆssig kapaCitet:tegnestuen har aktuelt 8-10 medarbejdere – alle arkitekter og landskabsarkitekter.

teknisk udstYr:tegnestuen projekterer på autoCad 2002-lt, og har stor erfaring i tilpasning til bygherreønsker og koordinering med ingeniør- og arkitektfirmaer. layout og billedbehandling sker ved hjælp af adobes designpakke.tegnestuen har 8 arbejdsstationer, der er forbundet i netværk med server og printere.

kvalitetssikring:tegnestuens kvalitetssikringssystem er opbygget efter gældende normer og forskrifter og er under stadig vedlige-holdelse og revision for at leve op til den højest mulige stand-ard.

miljøledelse:tegnestuens miljøledelse er en integreret del af det daglige arbejde og er indarbejdet i vores kvalitetssikringssystem, hvor vurderingen af materialer, arbejdsproces, vedligehold, hold-barhed og nedbrydning samt bortskaffelse er vigtige parame-tre for udarbejdelse af projekter.

samlet OmsÆtning, bruttOresultat Og egenkapital:

regnskabsår 2003 2004 2005

samlet omsætning (1000 kr.) 2891 4992 4487

bruttoresultat (1000 kr.) 1391 2033 1302

egenkapital (1000 kr.) 1970 1521 1282

ejerFOrHOld:tegnestuen er et personligt ejet firma med preben skaarup som eneste indehaver.

kOntaktOplYsninger:preben skaarup landskabsarkitekt maa. mdl. plr.graven 3dk - 8000 Århus Ctlf. 86 13 56 77 fax. 86 13 50 [email protected]


FOnnesbÆk kirke, ikast CurriCulum vitae

preben skaaruplandskabsarkitekt maa. mdl. plr. Født 27.12.1947 i esbjerg

1974 afgang fra arkitektskolen i aarhus,

afdelingen for landskabs- og Havekunst.

prOFessiOnel erFaring:1997 - 2001 kursusleder for »smukke veje«, fælles efter-

uddannelseskurser for ingeniører og arkitekter

i samarbejde med vejdirektoratet.

1996 - kirkeministeriets kirkegårdskonsulent

for Haderslev stift.

1986 - leder af afdelingen for

landskabs- og Havekunst, aaa.

1984 - egen landskabsarkitektvirksomhed,

graven 3, 8000 Århus C.

1982 - lektor ved arkitektskolen i aarhus, aaa.

1980 -1982 redaktør af landskabsarkitekternes

fagtidsskrift landskab.

1975 -1982 medarbejder v. professor, landskabs-

arkitekt sven Hansens tegnestue.

medlem aF rÅd Og udvalg:akademiraadets udvalg for landskabs- og Havekunst, 2000 -

danske landskabsarkitekter mdl, medlem af styrelsen 1986 – 1990

praktiserende landskabsarkitekters råd, plr

iCOmOs, danmark

bedømmelseskomiteen for agroarkitekturprisen dk

Fagdommer i en række arkitektkonkurrencer

FOrelÆsninger Og wOrksHOps:privat public space, stockholm, sverige, 2003

École du paysage, versailles, Frankrig 2002

universität Hannover, institut für grünplanung und gartenarchitek-

tur, tyskland 2001

aalborg universitet 2000, 2001

inviteret workshop med kunstnere, arkitekter og landskabsarkitekter,

statens kunstfond, vejle 1998

udstillinger:Harvard university gsd – usa, Contemporary european landscape

design 2001

european biennial on landscape, barcelona, spanien 1999

danish landscape architecture, københavn 1999

køge skitsesamling 1994

For udvalgte referencer se næste sider.

kOnkurrenCer:2005 stige ø - Odense Fjord 1. præmie

2005 skovgårdsparken, renovering af udearealer indbudt 1. præmie

2004 varde – byen og Åen indbudt 1. præmie

2004 sommervej, bebyggelsesplan for storparce indbudt delt 2. præmie

2003 roskilde universitetscenter indbudt 1. præmie

2002 uddannelsescenter nordvestjylland thisted indbudt 1. præmie

2001 randersvej, gaderenovering, viborg indbudt 1. præmie

2000 skive kaserne – administrationsbygning indbudt 1. præmie

1999 trekroner ungdomsboliger, bebyggelsesplan 1. præmie

1999 musikskolen i viborg indbudt 1. præmie

1999 Helhedsplan for ny bydel ved trekroner i roskilde 1. præmie

1999 boligtårn, Helsinki international indbudt 1. præmie

1999 jægergården, administrationsbygning, Århus indbudt 1. præmie

1998 toftebo-Centret, ældreboliger og center, Hamm}erum 1. præmie

1998 wuhlepark, landsberger tor, berlin international 1. einkauf

1998 Flyvertaktisk kommando, karup indbudt 1. præmie

1998 vuC, uddannelsescenter Hjørring gymnasium 1. præmie

1997 aarhus idrætspark, nyt stadion og hal Offentlig 4. præmie

1997 vindenergicenter og afdeling for miljøforskning på risø 1. præmie

1996 kulturhus og bypark, ledøje-smørum indbudt 1. præmie

1996 Ældreboliger og Center, Hindhøjen i Hinnerup indbudt 1. præmie

1996 økobolig 99 indbudt 1. præmie

1996 Handelsgymnasium ved aalborg havn indbudt 1. præmie

1996 Oceanariet i Hirtshals indbudt 1. præmie

1996 Ældrecentret kristianslyst, thisted indbudt 1. præmie

1996 udvidelse af boligbebyggelsen soluret, Odense. indbudt 1. præmie

1995 teknisk gymnasium i aalborg indbudt 1. præmie

1995 Orion, boliger og center for sindslidende i Hillerød 1. præmie

1995 teknisk skole i Hjørring indbudt bedste projekt

1995 glasmuseum i ebeltoft. v. statens kunstfond indbudt 1. præmie

1995 trafiksanering og byrum i børkop indbudt 1. præmie

1994 byinventar for vejle kommune. indbudt 1. præmie

1994 plan for vestervig kirkes omgivelser indbudt 1. præmie

1992 ribe byferie. Ferieboliger i ribe. Offentlig 1. præmie

1992 Ferieboliger i kolding bymidte Offentlig 2. præmie

1991 ny bypark i vejle indbudt 1. præmie

1987 statsanstalten for livsforsikring indbudt 1. præmie

1987 blangstedgård. 35 boliger i Odense sydøst indbudt 1. præmie

1986 telecenter Fyn indbudt 1. præmie

1985 musikhus i reykjavik, island nordisk 3. præmie

1983 Otterup bibliotek. indbudt 1. præmie

1982 musikhus i næstved indbudt 1. præmie

1976 rådhusområdet i Odense. Forbedring af byrum Offentlig 1. præmie

1972 bebyggelsesplan i Hanstholm Offentlig 2. præmie

1971 Centerplan for Hvide sande indbudt 1. præmie

1970 ringkjøbings fremtid Offentlig 1. præmie


kvarterløFt nOrdvest, park købenHavn

FaktabOks:

projekt: kvarterpark i nordvest vest type af projekt: indbudt konkurrencested: nv kvarteret i kbhbygherre: partnerskab ml.kvarterløft nordvest, københavns kommune og kay wilhelmsen gruppenlandskabsarkitekt: preben skaarup landskabtidsplan: Forslaget er udarbejdet 2006

kvarterløFt nOrdvest, park kbH.

konkurrencen omfattede en ny park der skulle forbinde tre områder i nordvest kvarteret.Hulgårdsplads, Frederikssundsvejens skoles idrætsområder og den gamle Ht grund, skulle tilsammen give nyt indhold og nyt image for områdets beboere og dets kvarter.ønsket var at få en så grøn offentlig park som muligt- tilgæn-gelig for alle- så meget som muligt. der var mange og store ambitioner for den nye park i nord-vest. parken skulle være et grønt rum, et samlingspunkt for mange aktiviteter og bidrage til at udvikle en stærk identitet, så de mennesker der færdes i nordvest villoe blive stolte over kvar-teret og deres nye park. vi lagde vægt på at skabe en park, der byggede på et robust og enkelt design, en park der let lader sig ændre i samarbej-det med borgerne i projekteringsfasen, men også en park der efter realiseringen ville give engagerede borgere mulig-hed for at skabe stadig forandring og fornyelse i parken, så parken ikke, når nyhedens interesse har lagt sig, synker hen i stilstand eller forfald.altså en robust, grøn og levende urban foranderlig park.en rå park der holdes levende og frisk ved hele tidenat få tilføjet forbedringer og nyheder.parken er opdelt i 3 dele med hver sin klare karakter.Haven - en romantisk park med græs, træer og stier over en bevæget terrænflade. plÆnen - en park for atletik, idræt, leg og boldspil. en mul-tifunktionel flade. pladsen - en urban plads og legeplads - både park og plads. parken samles altså til en rigt varieret helhed en rundtur i parken vil byde på mange rum med forskellige oplevelser, der vil få parken til at virke stor - meget større end den faktisk er.

prOjekt beskrivelse


Perkolatpil

Musling

Base 2 - Stjerneskålen

Dalen

Base 5 - Legebasen

Rødhusene

Base 1 - Actionbasen

Biotoper

Biotoper

Biotoper (saltvand)

Base 3 - Freestylebasen

Biotoper

Base 4 - Eventbasen

Base 8 - Havnen

Base 6 - Den Grønne Hal

Parkering

Sø

Sø

Sø

StiSti

Sti

Fredskoven

Marina

Roklub

Parkareal

Sti

Sti

Sti

Sten

Tegl

Sten

Trædæk

Busk

Sti

Perkolatgrøft

Perkolatpil

Tagrør

Sorthuesene

Natursti

Strandeng

Sti

Eksist. vej

Eksist. vej

Kajakklub

Erosionsgrøft

Rørskov

Knust beton

Spang

Natursti

Perkolatgrøft Natursti

Busk

Perkolatgrøft

Busk

Sten

Busk

Busk

Busk

Busk

Busk

Sten

Sten

Busk Busk

Busk

Perkolatpil

Busk

Sø

Base 9 - Badesøen

Parkeringsarealer

stige ø, Odense Fjord

stige ø, muligHedernes landskab.

mulighederne er mangfoldige på stige ø, fordi det er et ungt landskab, umodent, ustabilt, ubestemt, ufærdigt. af de tilsyneladende uendelige muligheder udspringer ud-fordringen, som består i at udfolde mulighederne, i at holde dem åbne og i at åbne endnu flere nye muligheder uden at lukke andre.

strategien vil være bestemt af ønsket om at fastholde stedets fascinerende åbenhed. stige ø er et landskab i transforma-tion - foranderlighed og proces er begreber, som præger stige ø i dag.

planen for stige ø fastlægger den rumlige organisation, det overordnede program og den grundlæggende infrastruktur. den skal være enkel og klar for at gøre det let at følge strate-gien. samtidig skal planen være fleksibel og åben for stadige forandringer og tilpasninger til skiftende krav.

udnyttelsen af det rekreative potentiale på stige ø har to sider: på den ene side aktiviteter, på den anden side naturo-plevelser. der skal være en balance mellem disse to udnyt-telser af stige ø, så de ikke forstyrrer hinanden, men tværti-mod supplerer hinanden og forstærker oplevelserne i et positivt samspil.derfor deles planen for udnyttelse af stige ø som udgang-spunkt i to fortløbende bånd, der indgår i den store sammen-hæng i Odense som forbindelsesled mellem by og fjord.

alle eksisterende og nye rekreative aktiviteter knyttes på den ene side sammen i et fortløbende rekreationsbånd langs Odense kanal.

alle muligheder for eksisterende og nye naturoplevelser knyttes på den anden side sammen i et fortløbende biotop-bånd langs Odense Fjord.

FaktabOks:

projekt: stige ø type af projekt: landskabsplan for tidligere affaldsdeponilandskabsarkitekt: preben skaarup i samarbejde med billedkunstner eva kochingenjør: moe og brønsgaardbygherre: Odense kommunetidsplan: projektkonkurrence, 1. præmie 2005

prOjekt beskrivelse


Flexparken er den fleksible park. vælg selv rute gennem parkens oplevelser. Og gå bare på græsset!

spejlet foran slottet-giver parken tyngde og historie

kOngens Have, Odense

FaktabOks:

projekt: kongens Have i Odense 2. præmie i indbudt konkurrencearrangør: Odense kommune i samarbejde med akademisk arkitektforeningtidsplan: konkurrence udført i 2006

kOngens Have i Odense

konkurrencen omfattede kongens Have i Odense.konkurrenceopgaven gik ud på at fremkomme med forslag til en nytænkning og funktionstilpasning af haven, afpasset efter den vedtagne fredning.Forslag til sammenhæng og indretning af de sekundære om-råder, i umiddelbar tilknytning til kongens Have, ønskedes også belyst, for at sikre områdets overordnede sammenhæng samt koblingen til byen generelt.

projektet konkluderer blandt andet følgende:Hvad er betydningen af kongens Have i forhold til byens øvrige parker?alene betegnelsen have peger mod noget, som er finere, mere indholdsrigt og velplejet end en park.navnet siger det således på flere måder - kongens Have må være Odenses fornemmeste park.det betyder, at den skal være en park, som fortæller om byens historie - men kongens Have skal også fortælle om Odense som en by, der på én gang har respekt for sin historie og mod til at nyfortolke den. kongens Have skal være en park som griber fat i fortid, nutid og fremtid.

kongens Have skal være en:- rekreativ park – fordi den er et grønt frirum midt i byen med muligheder for aktiviteter, oplevelser og ophold. - transit park – fordi den ligger centralt i trafikken for fodgængere og cyklister gennem byen.- repræsentativ park – fordi den for mange er det første møde med Odense – byens entrè – stedet hvor det første udsagn om byen gives.

prOjekt beskrivelse


HOling sø, Herning

udsætning af overskudsjord. støjvolde, bakke og boldbaner.

søernes mangfoldighed.

robassin og sandforekomster til brug ved vejbyggeri.

boligsøen, den rekreative sø med øen i søen.

prOjekt beskrivelse

HOling sø - masterplan

Holing sø med international rostation har længe være en vi-sion i Herning.

i forbindelse med en omfattende udbygning af infrastruk-turen, i form af motorveje og omfartsveje omkring Herning, er visionen blevet et realistisk mål. sand fra undergrunden bruges til vejbyggeri og giver mulighed for at skabe et stort rekeativt sølandskab ved gullestrup nord for Herning by.

tegnestuen fik i den forbindelse til opgave at udarbejde en master-plan for en sø som skulle rumme rostation med in-ternationale dimensioner (2000 meter lang), rekreativ man-gfoldighed og give mulighed for parcelbebyggelser i nær tilknytning til søbredden.

søen består som udgangspunkt af tre søformer som over-lapper hin-anden: robassinet, boligsøen mod vest og den rekeative sø mod øst.

robassinet tegner det samlede sølandskabs sydlige side med et markant view langs en åben trærække.boligsøen giver mulighed for bebyggelse ned til søbredden. den rekreative sø danner rammen om friluftsliv, et rigt fugleliv og varieret vegetation.

som et markant omdrejningspunkt i det flade sølandskab re-jser en flad kejleformet bakke af overskudsjord sig på bred-den af den rekreative sø.

FaktabOks:

projekt: Holing søtype af projekt: skitseprojektsted: Herning bygherre: Herning kommunelandskabsarkitekt: preben skaarup tegnestuetidsplan: Holing sø 2004


skulptur

A

C

A

C

11.16

10,5

11

109,5

9

8,50

8,30

11

10,5

10

9,5

9

8,50

10,83

9,63

11,52

10,92

10,92 11,72

11,25

11,16

10,89

10,87

11,03

11,12

11,36

11,52

11,5311,50

11,39

11, 208

8,03

1:20

1:20

7,70

8,03

9,64

8,03

8,64

9,289,9210,56

10,61

10,88

11,14

11,14

10,5

bYrum Å- & kultur, HOlstebrO

konkurrenceopgaven gik ud på at fremkomme med forslag til en nytænkning og transformation af storårens status fra at være byens bagside til at være forside, en aktiv del af det nye byrum, der ud over at binde en nordlig og sydlig del af byen sammen aktivt skal bidrage til at skabe nye attraktive byrum omkring de to vigtige kulturhuse. der skal skabes nye betin-gelser for byliv og udfoldelse af teater, musik og dans.projektet fremkalder og forstærker de forskelligheder, som grundlæggende er til stede i det meget sammensatte konkur-renceområde. projektet skaber nye overgange og oplevelser gennem området hvorved der frembringes nye aktive byrum. projektet foreslår 4 zoner med markante karakterer samt to stærke overgangsfigurer. Overgangene kommer til udtryk i markante kontraster der i sg selv bliver karakterfulde og får sat bagrummet i aktivt spil med konteksten.storårens rum er blevet tranformeret til et aktivt, landskabeligt og urbant sted hvor mennesker mødes, går tur, får en kulturo-plevelse eller tager en shoppingtur gennem ny Holstebro.dette er en ny entre i mødet mellem byen og storåen.

FaktabOks:

projekt: byrum i Holstebro indbudt konkurrencearrangør: Holstebro kommune i samarbejde med realdania og kuben bygge- rådgivningtidsplan: Forslaget er udarbejdet i 2006

bYrumsprOjekt i HOlstebrO-bYrum Å & kultur prOjekt beskrivelse


vejle bYpark, park ved vejle musikteater prOjekt beskrivelse

vejle bYpark

i 1990 vandt tegnestuen 1. præmie i en konkurrence om en ny bypark i vejle. byparken i vejle blev herefter etableret i 1992 i forbindelse med opførelsen af vejle musikteater.byparken blev i 1996 tildelt prisen ”Årets grønne anlæg”, og er gengivet i danske og udenlandske bøger og tidsskrifter. parken er omtalt i den store danske encoklyopædi og i dan-marks Havekunst bind iii.

nu bygges der i området igen, og i den forbindelse udvides parken helt ned til Flegmade.motivet fra den eksisterende bypark med byen som ligger mellem skovklædte bakker ved åen er fortsat i den nye del af parken. Her er både bakker i græs og bakker i lavt terræn med sivskov, der afhængigt af vandstanden i åen forandres til øer.

parken udvides også vest for Omløbsåen. en gangbro forbind-er den vestlige og den østlige del af parken. den vestlige del deles i en privat og en offentlig del. Foran boligerne hæves terrænet, og det etableres en taghave. en gabion optager terrænspringet på grænsen mellem de to niveauer. en prome-nade foran gabionen fungerer som en del af stiforløbet langs hele Omløbsåen.

Forpladsen, der både er kunstmuseets nye hovedindgang samt parkering for hotellet, er bearbejdet så den fremstår som én samlet flade.

det er også skitseret på en fremtidlig samling af krydset Fleg-made, Flegborg og enghavevej til ét torv hvor trafikken af-vikles i en rundkørsel.Åvandet trækkes op i bassinet i rundkørslen for visuelt at un-derstrege, at man her passerer Omløbsåen. torvet søger sin inspiration i det historiske vejle. det er inten-tionen, at gendanne billedet på det flade landskab, mosen og engene. Her stoppede byen for 250 år siden og dette var grænsen mellem byen og engene.

FaktabOks:

projekt: byparken i vejle - udvidelse bygherre: vejle kommuneentreprisesum: totalt 6,51 milj. kr. tidsplan: øst udført i 2006 vest 2007-

p r e b e n s k a a r u p • l a n d s C a p e a r C H i t e C t • m a a • m d l • p l r

l a n d s k a b s a r k i t e k t • m a a - preben skaarup · 2007. 1. 31. · 1992 ribe byferie....

Documents