landinspektørens meddelelsesblad -...

Landinspektørens MeddelelsesbladDen danske Landinspektørforening • Lindevangs Allé 4 • 2000 Frederiksberg • telefon 38 86 10 70 • e-mail: ddl @ddl.org.Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler

ISSN 1335-0436 41. årgang nr. 8

5.8.1999

Indholdsfortegnelseside182 M e d d e le lse sb la d e t 1999

U d se n d e lse r t i l m ed lem m er

S e k re ta ria te ts te le fo n tid e r P erso n a lia

183 F ag lig k a len d e r184 F ag lig t in d læ g i K orsør/ aflysn ing

185 Fra K ort & M a tr ik e ls ty re lse n

Den igangværende opgradering af matrikelkortet fra MS- til M3-standard186 In d k a ld e lse t i l g e n e ra lfo rsa m lin g i

Landinspektørnes gensidige Erhvervsansvarsforsikring187 F IG N ew s

192 O v e rs ig ts lis te a fg a n g sp ro je k te r

193 Fra AC

Biblioteksafgift195 O v e rs ig ts lis te a fg a n g sp ro je k te r

196 Love og b e k e n d tg ø re lse r m .v.

D M i la n d in sp e k tø rg o lf

197 A n n on cer

Stillinger tilbydes199 Sælges200 Å rsm ød et 1999

Ledsagertur

- De blå sider -49 K e n d else fra L a n d in sp e k tø rn æ v n e t

54 M in is te r ie lle sk r iv e lse r

Naturklagenævnet 56 Fra d o m sto le n e m.v.

1999 side 182 Landinspektørens Meddelelsesblad

Meddelelsesbladet 1999 Udsendelser til medlemmer

Nr deadline udkommer ca.1 18/12 15/12 25/1 15/23 24/2 15/34 22/3 16/45 23/4 15/56 25/5 15/67 24/6 15/78 24/7 15/89 (gf-nr.) 1/7 23/810 Sæmr. 25/811 23/8 15/9|12 23/9 15/1013 25/10 16/1114 24/11 15/12

Hvor særlige forhold gør det nødvendigt, kan derudgives særnumre af Meddelelsesbladet.

Stillingsannoncer

Ekspediton: D en d a n sk e L a n d in s p e k tø rfo re n in g L in d e v a n g s A llé 42 0 0 0 F re d e rik s b e rg T e le fo n 3 8 8 6 1 0 7 0 T e le fa x 3 8 8 6 0 2 5 2 b s @ d d l.o rg

Pris 24 kr. pr. spaltemm. + momsMinimumspris 600 kr. + moms.

Den 29. juni 1999PLF takstudvalgets skrivelse vedr. omkostningsberegning.

Den 30. juni 1999PLF's skrivelse »Junibrev« Udsendt til firmaindehav- eme.

Den 1. juli 1999PLF's skrivelse vedr. firmafortegnelse juli 1999.

Sekretariatets telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00 -16.00Fredag kl. 10.00 -14.00

Personalia

R u n d e f ø d s e ls d a g eDen 21. september 1999 fylder landinspektør Inge Hostrup-Schultz, Holte 75 år.

A n s æ tte ls e rDen 2. august 1999 er landinspektør Brian Nordby ansat ved Landinspektørgården I/S, Tønder.

Den 2. august 1999 er landinspektør Poul Nørgård ansat ved Kampsax/ Geoplan, Silkeborg.

Den 2. august 1999 er landinspektør Søren Persson ansat ved Landinspektørgården I/S, Varde.

Den 1. september 1999 er landinspektør Anita Langborg- Hansen ansat hos landinspektøreme Hvenegaard & Meklenborg A/S, Odense.

5.8.1999

mailto:[email protected]

Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 183

Faglig kalender

Danske aktiviteter:

30. - 31. august 1999afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet.

30. - 31. August 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium kursus »planlægning af nye boligområder« i Vejle.

1 .-2 . September 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium og Videncenter for planlægning i det åbne land konference om landdistrikterne og helhedsorienteret planlægning på H.C. Andersen Hotel, Odense.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

10 .-12 . september 1999afholder DdL og PLF generalforsamling på Tåmborg Parkhotel, Korsør.

29. September 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Salg via offentlige udbud på Aalborg Tekniske Skole.

6. - 8. oktober 1999afholder DSFL Konference i Kolding. Den sidste kortkonference i dette årtusinde!!

7 .-8 . oktober 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium. Det 49. danske Byplanmøde. By og trafik, Esbjerg.

27. - 28. Oktober 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Landinspektøren, GIS og Internet på Odense Handelsskole.

1. - 10. november 1999arrangerer Dansk Byplanlaboratorium studierejse til The Sunbelt Cities, USA.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

3. November 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg seminar om Digitale kommuneplaner på Ledernes Uddannelsescenter, Odense.

10. November 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Private veje på Byggecentrum, Middelfart.

17. November 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset GPS - anvendt ved matrikulær måling på Munkebjerg Hotel, Vejle.

25. November 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset GIS-analyser og visualisering på Scanticon Comwell, Middelfart.

4. - 6. februar 2000Afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand.

Andre nordiske aktiviteter:

16. august 1999afholdes seminaret Øresundsregionens nya motesplatser, Koncerthuset i Helsingborg.

28. - 30. juni 2000afholdes 19. Nordiske Landinspektørkongres, Stockholm.

Internationale aktiviteter:

* F IG F é d é r a t io n I n te rn a tio n a le d e s G é o m é tre s

21. - 23. oktober 1999afholder Commission 3 Workshop og Årsmøde Spatial information Infrastructure,Budapest.

24. - 27. oktober 1999afholder FIG og UN International Conference on Land Tenure and Cadastral Infrastruktures for Sustainable development, Melboume.

13. - 19. maj 2000afholder FIG Commission 7 Anmal Meeting and Symposium, Hamburg.

22. - 27. maj 2000afholdes FIG Working Week and 23. General Assembly, Praque

Oktober 2000Afholder FIG Commission 3 Annual Meeting and seminar, Athen

5.8.1999


Marts/ April 2001afholder FIG Commission 3 Annual Meeting and seminar, Østrig

6 .-1 1 . maj 2001afholdes FIG Working week and 24. General Assembly, Seoul, Korea.

21. - 26. april 2002afholdes 22. FIG kongres og 25. FIG - General ssembly

19. - 23. maj 2003afholder FIG Working Week and 26. General Assembly, Eilat, Israel.

August 2004afholdes FIG Working week and 27. General Assembly, Athen

?2006afholdes 23. FIG kongres og 28. FIG - General Assembly, Miinchen, Tyskland.

Andre internationale aktiviteter:

1 .-3 . september 1999afholdes Intergeo 99 (83. Geodatentag) i Hanover. (Den danske Landinspektørforening er inviteret som »partner- country«.)

14. -17. September 1999afholdes 3. Europåische Planerbiennale, Herne

5.8.1999


Fra Kort & Matrikelstyrelsen

Den igangværende opgradering af matrikelkortet fra MS- til M3-standard

Siden sidste orientering i M eddelelsesbladet er Dronninglund, Thyholm , G reve og Vinderup kom m uner opgraderet.

Kommuner med M atrikelkørt i MS- /M S-standard Status pr. 26-417-1999E MS■ M3

Kort t MztrikeUtyielsni

Højreby, Sydthy, Sakskøbing og Hvorslev kommuner er under opgradering og i nærmeste fremtid følger Fjends, Spøttrup, Møldrup og Morsø kommuner.

5.8.1999


Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring

a fh o ld e r

o rd in æ r g e n e ra lfo rsa m lin g

p å

Tårnborg Parkhotel, Ørnumvej 6,4220 Korsør fredag den 10. september 1999 kl. 16.00,

m e d fø lg e n d e d a g s o rd e n :

1. A flæ g g e ls e a f b e re tn in g o m selsk ab ets v irk s o m h e d i d e t fo rlø b n e å r.

2 . F re m læ g g e ls e af d e t r e v id e r e d e o g a f b e s ty re lse n o g d ire k tø re n in d s k re v n e å rs re g n s k a b til g o d k e n d e lse .

3 . V a lg a f to b e s ty re lse s m e d le m m e r.D e a fg å e n d e b e s ty re lse s m e d le m e r e r Je n s B ru u n A n d e rs e n , H ille rø d o g L a rs F a a r to f t, R u d k ø b in g .

4 . V a lg af 2 re v is o re r fo r 1 å r .D e a fg å e n d e re v iso re r e r R e v is io n s firm a e t D eloitte & T o u c h e o g la n d in sp e k tø r H a n s L u n d e , S ilk eb org .

6 . B e s te m m e ls e af s te d e t fo r n æ s te års o rd in æ re g e n e ra lfo rsa m lin g .

6. E v e n tu e lt.

P å b e sty re lse n s v e g n e

J. S ta u n sk jæ r

5.8.1999


FIG News

Under denne overskrift bringer Meddelelsesbladet løbende orientering om arbejdet indenfor den internationale landinspektørorganisation - FIG. Orienteringen vil bestå af små notister om arbejdet i de enkelte kommissioner, omtale af planlagte og afholdte arrangementer, samt klip fra FIG's nyhedsavis på engelsk, der udkommer ca. fire gange årligt.

D en n e g a n g b rin g e s in d læ g fra FIG- b u lle tin n r. 6 9 .

FIG meets in Sun CityThe FIG working week and XXII General Assembly took place in Sun City, South Africa from 30 May to 5 June. 37 member associations were represented at the General Assembly and in total over 350 delegates from 43 countries - among them 13 African countries - attended the Confer- ence »Survey '99« with the theme »Africa: succeeding in the face o f change«. The technical programme consisted of 20 sessions and three workshops covering issues from all FIG nine technical commissions - from GIS to valuation and from engineering surveys to construction economics. Technical tours included a visit to Soweto on South Afri- ca's election day. The working week was the first FIG administrative meeting to be held in Africa for nearly 30 years and followed on from seminars arranged jointly with other organisations in Harare (in 1995) and in Durban (in 1997).

The working week and Survey'99 were successfully hosted by the South African Council for Professional and technical Surveyors and its President Ken Lester. The ca- pable and professional conference team was led by Lance Nel.

The working week in Sun City was the last for the UK Bureau under President Prof. Peter Dale. The new US- chaired Bureau under Mr Robert W. Foster will take over at the change over meeting in Washington on 7 November 1999.

5.8.1999


Individuals can benefit from FIG

by Prof. Peter Dale, President of FIG

FIG can now truly be said to be a global organisation that reaches out to all corners of the earth. As a Federation we are more than just the sum of our parts and it is that additional element in the equation that is the reason why we exist. As the world grows smaller and more complex, we need to recognise the important role that international non-govemment organisations like FIG can play.

It is of course a faet that an awareness of globalisation and concern for international affairs are not reflected equally amongst all practitioners. I am frequently asked why international activities are important since 99% of all surveyors make their living from activities carried out close to home. Why worry about other people's problems when you have enough of your own?

An easy answer is to say that FIG creates opportunities for networking at a global level and for building business partnerships. While that is undoubtedly true, it may be of little help to the small town surveyor. If anything, such partnerships pose a threat rather than an opportunity for what I like to call the 'one-off' surveyor.

It is also easy, to point out that nothing can happen these days even in one's own back yard that may not have a global effect. These matters include sustainable development, rights of access to land, and the proper management of land resources; and since we are all in one way or an- other in the information management business, we also have a right to express certain views on the handling of land related information which must be done with impar- tiality, sensitivity and integrity.

It is however not easy to build a consensus view. Between countries there are many different perspectives that have resulted from each country's unique historical experience and culture, resulting in the need for different solutions. We must respect these differences. We certainly recognised them in our draft code of ethics and professional conduct. It is because of these differences that FIG has a key role to play in showing the bigger picture, highlight- ing both the distinctions and the common elements between us. Through such means we can deepen the understanding of all surveyors about their responsibilities to the environment. By admitting these responsibilities, we can enhance the reputation of the profession and help to improve the world in which we live.

In spite of the differences to which I have just referred, there is much common ground. As Jonathon Porritt pointed out in his keynote speech in Brighton, you cannot buck the laws of science. Sustainability is not an option: it is a necessity. If we fail to work towards it, all life is threat- ened. The visits of FIG representatives to Nairobi in May showed how well placed we in FIG are to further the objectives of the United Nations Agenda 21 and the Global Plan of Action. We must respond to the opportunities that are created by the objectives listed in these documents - and by 'we' I mean not only those of us responsible for the administration of FIG but also each and every professional surveyor.

I shall be writing to all Member Associations asking them to indicate what action they and their members are taking to further the objectives of Agenda 21 and the Global Plan of Action.

There are many ways in which we can respond. The forth- coming conference in Australia on land tenure is an excellent example of what can be done. This relatively small but highly focused international conference already has a high profile and will, I am sure, have a significant impact on the future. Land related issues are of great importance, both socially, economically, and environmentally. We in FIG have a unique contribution to make to the debate about how best to sustain and share the resources of this planet.

All the actions that we take at the centre of FIG are directed at what we see as the common good, reflecting the needs and commanding the active support of the member associations. There are some things that are better done from the centre, such as collaborating with other NGOs on a one-to-one basis as we have been doing with organisations such as FIABCI, CIB and the individual members of the IUSM.

Similarly we are collaborating with the United Nations, international funding agencies and the World Trade Organisation and seeking to influence international develop- ments, for instance with regard to free trade and the opening up of foreign markets. Here it is important to recognise that FIG on its own is only one voice and that every individual member association has a role to play in influ- encing its government. It is govemments not NGOs who make the big decisions hence all member associations should be talking to their relevant ministers, lobbying and demonstrating that they have something positive and con- structive to say.

5.8.1999


One objective of FIG is to provide educational and politi- cal - though not financial - support for the Iess developed countries, helping them to improve their professional services. The Bureau can give Ieadership but the success of any initiative is, again, dependent on the actions and support of the existing member associations. Helping the less fortunate is not just a matter of altruism for it helps the profession as a whole and hence the status of surveyors around the world. The process is also two-way since there is much to be leamt from each other, whatever the relative state of the donor or recipient.

I am anxious to encourage our member associations to be more proactive back home in promoting the profession to their politicians so that our voice is heard, to the young so that future generations will be attracted into the profession, and to the public at large so that they respect and understand all that we seek to do.

My message is therefore simple. The growth that we have undoubtedly seen in the activities of FIG should be matched by a growth in the number and variety of activities of our member associations.

This editorial is part o f the keynote presentation that President Peter Dale gave at the opening ceremony o f the FIG working week in Sun City, 1 June 1999. His whole paper is published on the FIG home page: iuww.ddl.org/FIGtree. The working week in Sun City was the fourth and final for the UK Bureau administration.

Future governance in focus at the General Assembly

As the General Assembly in Sun City was the last for the UK Bureau there was more time for brainstorming and breakout sessions than normally. Perhaps the most inter- esting issues in this respect were the future governance models of the federation.

The task force, chaired by Dr Tom Kennie, Vice-President of FIG, launched its first discussion document at the first session. The presentation was followed by breakout sessions where e.g. suggestions for a directly elected Bureau and separating responsibility for the Bureau from that of running FIG's quadrenniel congress were discussed. One of the reasons for reconsidering the governance issues is the establishment of the FIG office in Denmark at the beginning of this year which is giving FIG new possibilities to develop its activities.

Main results from the discussions were that there is a large support for the renewal of the current organisational framework and on elected President and Vice-Presidents and for electing Vice-Presidents on regional basis. There was further quite large support for biannual general as- semblies and for regional working weeks in the years between. The next draft of the report will be prepared during the autumn so that it can be discussed first at the Bureau and ACCO meetings in Copenhagen in January and then at the General Assembly in Prague May 2000. The decisions on the future governance have to be taken in Seoul 2001 so that they are in use for the elections of the new Bureau and Congress venue for 2010. Further information and comments can be issued to Tom Kennie, e-mail: tken- [email protected].

5.8.1999



Decisions at the General Assembly included the ratifica- tion of bilateral agreements with a number of other international organisations. These included memoranda of understanding between FIG and ICEC (The International Cost Engineering Council) which was signed at the opening ceremony and a similar agreement with CIB (the International Council for Research and Innovation in Building and Construction) which has already resulted in joints projects.

The General Assembly endorsed also the Bureau's recom- mendation that FIG should terminate its membership of IUSM and instead seek to enter into bilateral agreements with each of its other members and ISPRS.

As results from commission, task force and permanent institution activities there several reports were approved and special thanks recorded to their chairs and members.

The meeting was starting point for the new US Bureau; the budget for 2000 and subscriptions for 2001 were adopted and the draft work plan for 2000-2003 was preliminary approved.

The permanent institution on the history of surveying got a new name "International Institution for the History of Surveying and Measurement - A Permanent Institution of FIG". The official address still remains at the Museum of History of Science in Oxford.

Five new members and academic members

The General Assembly admitted five national associations to membership of FIG which brings the total number to 76 from 67 countries. The new members are The Institution of Civil Engineering Surveyors from the UK, the Nigerian In- stitute of Quantity Surveyors and the Licensed Surveyors Association of Palestine. France is now represented in FIG by two member associations that are the Ordre des Géométres-Experts and the Association Frangaise de To- pographie.

The new category of academic membership, introduced last year, is pro ving to be a big success, with at Ieast 20 university departments about to be signed up. Even before Iaunching the promotion leaflets in Sun City following five institutions have been approved to academic members. The first academic members are The University of Melboume, Department of Geomatics, University of Botswana, Department of Civil Engineering, Universidad Distrital Francisco José de Caldas de Bogo tå, Facultad de Ingenieria, Aalborg University, School of Surveying and Planning and Sheffield Hallam University, School of Urban and Regional Studies from UK.

FIG participates in professionals forum

FIG works very closely with UN agencies and especially with Habitat. A new joint activity will be the Habitat Professionals Forum. This forum was launched during the Habitat Session in Nairobi by the International federation of Housing and Planning (IFHP) and ISOCARP. This initiative is strongly support by Habitat and its Executive Director, Dr. Klaus Toepfer.

The basic idea is to form a meeting place for all professionals to implement and promote the Habitat Agenda and the Biobal Plan of Action. During the Habitat II and in its follow-up sessions it has been generally notified that the success for implementation of the Habitat Agenda needs more involvement from professionals, local authorities and private sector.

The aim of the forum is to arrange at least one session per year. The conferences will take place in megacities in developing countries while funding is collected from exter- nal sources (hosting country, participation fees, and support from international agencies). Administration structure is meant to be very low consisting of a steering- committee of 8-10 people. These should represent proffe- sionals and experts like planners, surveyors, architects - and Habitat.

The proposal was largely supported at the roundtable meeting and after the session the first steering committee was elected to prepare the guidelines and first activities. FIG has agreed to join in the preparations and appointed Markku Willikka, Director, FIG office, to its representative in the steering committee.

5.8.1999

Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 5.8.1999 1999 side 49

Landinspektør L blev i juni 1996 rekvireret til at gennemføre en arealoverførselssag som led i opdeling afen landbrugsejendom. Landinspektøren valgte at kæde arealoverførselssagen sammen med en sag om udskillelse a fen offentlig vej, som han var rekvireret til at gennemføre for den pågældende kommune. På grund af manglende erklæringer trak vejudskillelsen imidlertid ud.Eksspeditions tiden på arealoverførslen blev herved på mere end 2 år, hvilket Landinspektærnævnet fandt uacceptabelt i forhold til de gener som klageren og de øvrige parter i arealoverførselssagen blev påført.

iciek'k'k'k'k

Kendelse fra Landinspektørnævnet

I Landinspektørnævnets sag nr. 194: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 29. januar 1999 følgende:

I et brev af 24. juni 1998 har A klaget over landinspektør L. Klagen drejer sig om manglende færdiggørelse af en arealoverførselssag som led i en opdeling af en landbrugsejendom i A's eje.

I brevet skriver A bl.a.:

»Klage over landinspektør L ....

Landinspektør L påtog sig i juli måned 1996 opgaven at opmåle og udstykke ejendommen beliggende ...., matr.2-o .... m.fl.

Ejendommen er et mindre landbrug på i alt 21,4 HA inkl. vej.

Udstykningen med placering af skelpæle tog sin begyndelse i august 1996. Opdelingen skulle være følgende:

1) 18,6 HA solgt til en nabolandmand2) 2,4 HA med stuehus og øvrige bygninger solgt til anden

familie3) Resten vej

Der er nu gået 22 måneder siden landinspektøren begyndte sit arbejde og det er stadig ikke afsluttet. Alle implicerede parter har rykket landinspektøren flere gange det sidste år - uden resultat.

Jeg advarede landinspektøren skriftligt den 10/61998 om, at der ville blive klaget til Landinspektørnævnet den 22/6 1998, hvis han ikke havde afsluttet sagen forinden. Vi har endnu ikke liørt noget. Det er en håbløs situation.

Landmanden, der har købt de 18,6 HA, kan ikke få sine lån lagt om. Familien, der har købt bygningerne med 2,4 HA jord, kan ikke komme i gang med en planlagt renovering. Undertegnede sælger har den kontante udbetaling fra handlen bundet indtil endeligt skøde foreligger.

......

Klagen blev behandlet på et møde i Landinspektørnævnet den 28. september 1998, hvor landinspektør L var mødt. A

havde ved brev meddelt nævnet, at han var forhindret i at møde.

Klagen fra A var een af 4 klager over landinspektøren, som blev behandlet i Landinspektørnævnet den pågældende dag. Klagerne drejede sig alle om manglende færdiggørelse af arbejder fra landinspektørens side.

Landinspektøren forklarede indledningsvis om den personalemæssige situation i sit landinspektørfirma og om baggrunden for de 4 klager over ham.

Han har i landinspektørfirmaet ansat en landinspektørassistent, som p.t. er på barselsorlov, en landmålings tekniker samt en teknisk assistent, der ligeledes varetager sekretæropgaver. Landinspektørens hustru varetager de regnskabsmæssige opgaver i firmaet. Firmaet har haft mange opgaver i forbindelse med etablering af vindmøller, og dette medførte, at han blev særligt hårdt belastet arbejdsmæssigt, da der i både 1996 og 1998 fra offentlig side blev gennemført indgreb imod tilslutning af vindmøller til elnettet. På grund af det store arbejdspres ansatte han i foråret 1996 en kvindelig landinspektørassistent. Hun gik den 1. april 1998 på barselsorlov. Det var ikke muligt at skaffe en vikar. For at fremme færdiggørelsen af de sager, som han har påtaget sig, er han begyndt at lade andre landinspektørfirmaer færdiggøre dem. Han har således i løbet af det seneste år fået udført arbejde for 300.000 kr. hos andre landinspektører, og dette er i løbet af den seneste måned blevet yderligere intensiveret. Desuden påtager han sig p.t. ingen nye opgaver. Han mener, at antallet af ansatte i firmaet passer til sagsantallet, men at en tilgang på 20 nye landbrugssager har fortykket denne balance.

Med hensyn til den udstykning, som A rekvirerede ham til at gennemføre, har landinspektøren forklaret, at sagen faktisk er klar til ekspedition i Kort & Matrikelstyrelsen, hvilket klageren har fået at vide. Udstykningen er imidlertid indarbejdet i en sag, som også omfatter udskillelse af en tilgrænsende offentlig vej, et arbejde som han blev rekvireret til af .... kommune. Gennemførelsen af de to matrikulære arbejder som een sag vil gøre A's udstykning billigere at gennemføre. Desuden mener han,

5 .8.1999

1999 side 50 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider

at de to sager tilsammen udgør eet sagskompleks. Han har ikke oplyst A om sagens kompleksistet og andre muligheder for løsning, f.eks. at sagerne kunne ekspederes hver for sig, idet han har givet A en fast pris på udstykningen. Han har ikke haft kontakt til A siden juni 1998, hvor A skriftligt truede ham med dagbøder, indtil udstykningssagen var gennemført. Brevet i juni lå i forlængelse af en telefonsamtale, som fandt sted i maj, hvor dagbøder også blev diskuteret. A rykkede ham for udstykningssagens gennemførelse, fordi den kontante udbetaling ikke kunne frigives, før udstykningen blev godkendt i Kort & Matrikelstyrelsen.

Den matrikulære sag blev indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen i november 1997, men blev returneret til ham i april 1998, fordi der i sagen mangler underskrift fra ejeren af matr.nr. 4a vedrørende udskillelsen af den offentlige vej (20 års vej). Han indsendte sagen igen i juni 1998, men fortsat uden den nødvendige erklæring fra ejeren af matr.nr. 4a. Han går forsigtigt frem overfor ejeren af matr.nr. 4a, idet han frygter, at en arealoverførsel, der også vedrører ejeren af matr.nr. 4a, ikke bliver til noget, hvis han presser på for at få den nødvendige underskrift.

Landinspektøren erklærede, at han lørdag den 3. oktober1998 vil forsøge at opnå den manglende underskrift hos ejeren af matr.nr. 4a. Hvis dette ikke lykkes, vil han omarbejde sagen, således at den del af vejudskillelsen, som omfatter matr.nr. 4a, tages ud af sagen. I givet fald vil han mandag den 5. oktober foranledige sagen hjemsendt fra Kort & Matrikelstyrelsen og indenfor en uge færdiggøre den og påny fremsende den til Kort & Matrikelstyrelsen.

Landinspektøren har pr. telefax den 9. november 1998 oplyst til nævnet, at det ikke lykkedes for ham at indhente den manglende underskrift den 3. oktober 1998, men at det lykkedes den 22. oktober 1998. Erklæringen vil blive indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen i uge 46.

Landinspektørnævnet har i Kort & Matrikelstyrelsen indhentet oplysning om sagens ekspedition. Styrelsen har først den 21. januar 1999 modtaget erklæring om

fastsættelsen af den omtalte vejgrænse, bl.a. underskrevet af ejeren af matr.nr. 4a. Sagen er endnu ikke ekspederet i Kort & Matrikelstyrelsen.

Landinspektørnævnet udtaler:

Landinspektøren påtog sig i juli 1996 at foretage arealoverførsel m.m. vedrørende klagerens ejendom. Det kan ikke afvises, at en sammenkædning af klagerens sag med vejudskillelsessagen, ville gøre det billigere for klageren. Landinspektøren burde imidlertid, da vejudskillelsen trak ud, have orienteret klageren, om hvorfor dennes sag ikke blev færdigekspederet, uanset at sagen var færdiggjort, ligesom han på et langt tidligere tidspunkt burde have omarbejdet sagen, således at klagerens sag kunne fremsendes til Kort & Matrikelstyrelsen til godkendelse. Det måtte således have stået klart for indklagede, at en ekspeditionstid på mere end 2 år i en sag af den foreliggende karakter er helt uacceptabel set i forhold til de gener, der herved blev påført klageren og de øvrige parter i arealoverførselsssagen.

Landinspektøren findes ved sin handlemåde i forbindelse med arealoverførselssagen at have tilsidesat sine pligter som landinspektør i henhold til landinspektørlovens § 7. Sanktionen herfor fastsættes til en bøde. Nævnet har valgt at fastsætte en fælles sanktion for denne sag og sagerne nre. 197 og 198, som nævnet samtidig har truffet afgørelse i. Denne fælles sanktion fastsættes under hensyn til, at landinspektøren ved nævnets kendelse af 16. november 1993 er tildelt en advarsel og ved nævnets kendelse af 30. juni 1995 er pålagt en bøde på 3.000 kr., til en bøde på30.000 kr. Nævnet har herved også lagt vægt på, at landinspektøren, trods tilkendegivelser herom i mødet den 28. september 1998, fortsat ikke i fuldt omfang har opfyldt de aftaler, som blev indgået med nævnet.

Thi bestemmes:

Landinspektør L pålægges en bøde på 30.000 kr.

Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard

5 . 8.1999

Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1999 side 51

Landinspektør L s arbejde med en arealoverførselssag gik i stå og han blev af sin rekvirents advokat rykket flere gange for arbejdets færdiggørelse. Landinspektøren undlod imidlertid at besvare rykkerne fra advokaten, idet han kun ønskede at holde sin rekvirent orienteret i sagen. Landinspektørnævnet fandt, at landinspektøren ved ikke at besvare de talrige rykkerskrivelser fra advokaten overtrådte sine pligter som landinspektør. Landinspektørnævnet fandt desuden, at landinspektørens sagsbehandlingstid efter sagens beskaffenhed og forholdene i øvrigt var uacceptabelt lang.

* * * * * *

I Landinspektørnævnets sag n. 197: Advokat A på vegne af B og C mod landinspektør L afsagde nævnet den 29. januar 1999 følgende:

I et brev af 26. august 1998 har advokat A som advokat for B og C klaget over landinspektør L. Klagen vedrører manglende færdiggørelse af en sag, som bl.a. omfatter overførsel af et areal mellem to landbrugsejendomme i B's eje med henblik på afhændelse af den ene landbrugsejendom til C, der er B's søn.

I brevet har advokat A bl.a. skrevet:

»Hr. L påtog sig i maj 1996 opgaven at opmåle og udstykke ejendommen beliggende .... og fremsendte skematisk redegørelse, servitutattest og tinglysningsrids i maj måned 1996 til undertegnede.

Skødet bliver lyst endeligt, men med frist til endelig approbation den 21. august 1996.

Herefter bliver skødet videresendt herfra og til Landinspektøren - til videre ekspedition.

Efter utallige henvendelser såvel skriftlige som mundtlige reagerer L først, den 6. maj 1997 og meddeler, at sagen vil være færdig i juni måned 1997.

Siden er der ikke sket noget som helst. Ikke engang så meget som at besvare henvendelser, som der er et utal af både telefoniske og skriftlige.

Handlen er stadigvæk ikke blevet færdig ekspederet. L er ikke til at få i tale. Mine klienter taber penge hver dag, idet klienterne ikke kan få omlagt deres lån m.v.

Det fremgår således af sagens oplysninger, at advokat A ved brev af 27. august 1996 fremsendte skødet i sagen til landinspektør L. Skødet til C er lyst endeligt uden anmærkning den 18. juli 1996 med frist til 1. juli 1997 til berigtigelse af endelig approbation. Efterfølgende har advokaten adskillige gange rykket landinspektøren for sagernes ekspedition, og der er sket fristforlængelse for skødet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at advokaten har rykket indklagede skriftligt den 28. februar 1997, den 17. marts 1997, den 2. maj 1997, den 20. januar 1998, den 17.

februar 1998, den 15. april 1998, den 4. maj 1998 og den14. august 1998.

Landinspektørnævnet har indhentet oplysninger i Kort& Matrikelstyrelsen om sagen. Det fremgår heraf, at sagen er indkommet til ekspedition i styrelsen den 9. juni 1997, hvor den imidlertid ikke kunne ekspederes bl.a. på grund af manglende erklæringer i sagen. Den 11. marts1998 blev sagen derfor returneret til landinspektør L.

Klagen blev behandlet på et møde i Landinspektørnævnet den 28. september 1998, hvor landinspektør L var mødt. Hverken advokat A eller dennes klienter var mødt. Advokat A havde telefonisk meddelt, at han var forhindret i at møde.

Klagen fra advokat A var een af 4 klager over landinspektør L, som blev behandlet i Landinspektørnævnet den pågældende dag. En anden af klagerne er ligeledes indgivet af advokat A. Klagerne drejede sig alle om manglende færdiggørelse af arbejder fra land inspektørens side.

Landinspektør L henviste indledningsvis til den forklaring om den personalemæssige situation i sit landinspektørfirma, som er refereret under sag nr. 194.

Om den konkrete klage har landinspektøren forklaret, at det var B, der i 1996 rekvirerede ham til at fraskille bygningerne på en landbrugsejendom, som B netop havde erhvervet. Bygningsparcellen skulle afhændes tilC. Det er alene skelproblemet, der har forsinket sagen. Han har tidligere gennemført en sag i området. Ejeren af matr.nr. 35c, der er en ældre mand, som har ejet sin ejendom i 40 år, ville dengang ikke underskrive en erklæring om ejendomsberigtigelse. Dette resulterede i, at naboskabet blev ødelagt. Indklagede indsendte den pågældende sag til ekspedition i Kort & Matrikelstyrelsen, hvor den blev noteret, trods manglende underskrift. Det samme skel indgår nu i den sag, som B har rekvireret ham til at gennemføre. Han har imidlertid opdaget, at skellets ændring ikke skyldes hævdserhvervelse, men at der er sket en fejl ved indlægningen på matrikelkortet. Han har påtaget sig at berigtige arealet af matr.nr. 35c, og når det er på plads, har ejeren af ejendommen lovet at underskrive skelerklæringen. Desuden skal et vejforhold bringes på plads. Han har forklaret B, at disse forhold skal være i

5 .8.1999


orden, inden sagen kan ekspederes i Kort & Matrikelstyrelsen.

Han opfatter advokat A som uvedkommende i forhold til ham, idet det er B, der er hans rekvirent. Han kan endvidere ikke se, at det er et problem, at advokaten ikke er blevet orienteret om, hvorfor sagen trækker ud. Han vil dog medgive, at det kunne give problemer, at advokaten ikke var bekendt med, hvorfor sagen trak i langdrag. Det er hans opfattelse, at der ikke kunne ske noget herved, idet der var tale om skøde fra far til søn, ligesom lånene var hjemtaget. Han anser det for givet, at han kan få skelproblemerne løst, og han har orienteret B om problemerne, herunder at alternativet er en skelforretning. Han er villig til at indgå i forhandling om erstatning, hvis B mener, at han har lidt tab. H an erkender, at arbejdet kunne være udført hurtigere, men finder dog fortsat tidsforbruget forsvarligt, hvis han opnår den ønskede underskrift, som han fortsat ikke har fået. Han kan også erkende, at sagen kunne være indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen uden erklæring fra ejeren af matr.nr. 35c, med anmodning om, at den blev noteret på det foreliggende grundlag.

På Landinspektømævnets opfordring erklærede landinspektøren, at han inden for en måned fra mødet i nævnet vil tage en drøftelse med sin klient og dennes rådgivere om de muligheder, der er for at få sagen afsluttet nu og derefter på grundlag af det resultat, der kommer ud af drøftelsen, fremsende sagen så hurtigt som muligt til Kort & Matrikelstyrelsen.

Landinspektøren har pr. telefax den 9. november 1998 oplyst til nævnet, at den manglende erklæring er indhentet. En vej, som udlægges i sagen, er imidlertid

blevet omlagt siden sagens start, hvorfor sagen er blevet omarbejdet i overensstemmelse hermed. Sagen vil blive indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen i uge 46,1998.

Landinspektørnævnet har i Kort & Matrikelstyrelsen indhentet oplysning om sagens ekspedition. Den 16. november 1998 modtog styrelsen sagen fra landinspektøren. På grund af mangler vedrørende måleblad og rådighedsattest blev sagen returneret til landinspektøren den 23. november 1998. Den 3. december 1998 modtog styrelsen påny sagen og den 4. december 1998 blev sagen godkendt.


Advokat A henvendte sig i sin egenskab af advokat for B og C til landinspektør L for at få færdiggjort sagen. Det måtte derfor stå landinspektøren klart, at det ikke var tilstrækkeligt, at han holdt B underrettet om sagens gang. Nævnet finder, at landinspektøren ved ikke at besvare de talrige rykkerskrivelser fra advokaten har overtrådt sine pligter i henhold til landinspektørlovens § 7. Endvidere finder nævnet, at landinspektørens sagsbehandlingstid efter sagens beskaffenhed og forholdene iøvrigt har været uacceptabelt lang. Landinspektøren kunne således allerede i efteråret 1997 have fremsendt sagen til Kort & Matrikelstyrelsen med anmodning om at få den noteret på det foreliggende grundlag, og hans undladelse af at behandle sagen med tilbørlig hurtighed findes derfor også at indebære en tilsidesættelse af landinspektørlovens § 7.

Nævnet har som anført i kendelsen i sag 194, valgt at fastsætte en fælles sanktion i de 3 sager, hvori landinspektør L pålægges en sanktion. Denne fælles sanktion er, som det fremgår af sag 194, fastsat til en bøde på 30.000 kr.

Landinspektør L undlod at besvare talrige og kraftige rykkere fra sine rekvirenters advokat. For at få ",lidt luft" i sagen gav han overfor advokaten udseende af at sagen havde været indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, hvilket imidlertid ikke var tilfældet. Landinspektørnævnet fandt, at landinspektørens sagsbehandlingstid efter sagens beskaffenhed og forholdene i øvrigt var uacceptabelt lang, samt at han ved ikke at besvare de talrige rykkerskrivelser fra advokaten, og ved at give udseende af, at sagen var indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen overtrådte sine pligter som landinspektør.

* * * * * *

I Landinspektømævnets sag nr. 198: Advokat A på vegne af B, C, D, E samt F og G mod landinspektør L afsagde nævnet den 29. januar 1999 følgende:

I et brev af 26. august 1998 har advokat A på vegne af B, C,D, E samt F og G klaget over landinspektør L. Klagen vedrører manglende færdiggørelse af en sag, som omfatter opdeling af B's landbrugsejendom matr.nr. 3c m.fl......

Der overføres jord til E og D's landbrugsejendomme og den resterende del af ejendommen afhændes til C, som

efterfølgende overfører jorden til egen landbrugsejendom og videresælger bygningsparcellen til F og G.

I brevet har advokat A bl.a. skrevet:

Som advokat for følgende: ....

5.8.1999


retter jeg henvendelse til Dem i anledning af, at jeg på vegne mine klienter ønsker, at klage over ovennævnte Landinspektør.

Hr. L påtog sig i april 1996 og i januar 1997 opgaven at opmåle og udstykke ejendommen beliggende .... Skematisk redegørelse, servitutattest og tinglysningsrids blev umiddelbart udarbejdet og tilstillet mit kontor.

Dokumenterne bliver tinglyst senest den 10. juli 1997 med frist til endelig approbation.

Siden er der ikke sket noget som helst. Ikke engang så meget som at besvare henvendelser, som der er et utal af både telefoniske og skriftlige.

Handlerne er stadigvæk ikke blevet færdig ekspederet. L er ikke til at få i tale. Mine klienter taber penge hver dag, idet klienterne ikke kan få omlagt deres lån m.v.

Der vedlægges kopi af tinglyst skøde, tinglysningsrids, skematisk redegørelse samt kopier af mine utallige rykkerskrivelser til Landinspektøren.

Det fremgår af sagens oplysninger, at tidsforløbet i de 4 overdragelser som klagen vedrører, har været følgende:

De 3 skøder, hvorved B overdrager dele af landbrugsejendommen matr.nr. 3c m.fl. til henholdsvis C, D og E tinglyses alle endeligt uden anmærkning den 2. juli 1996 med frist til 1. juli 1997 til berigtigelse af endelig approbation.

Herefter rykker advokat A skriftligt indklagede den 18. marts, 5. juni, 12. september og 13. oktober 1997 samt den9. februar, 15. april, 4. maj, 16. juni og 22. juli 1998.

Den 5. marts 1997 fremsender advokat A kopi af betinget skøde, hvorved C videreoverdrager en del af landbrugsejendommen matr.nr. 3c m.fl. til F og G med anmodning om, at indklagede udarbejder en deklaration hertil. Desuden fremsendes erhvervelsesskemaer til landinspektøren til udfyldelse.

Den 18. marts 1997 rykker advokat A indklagede for erhvervelsesskemaeme, og den 15. april, 21. maj og 5. juni1997 rykker advokat A indklagede for den tidligere omtalte deklaration samt et rids til skødet vedrørende kloak- og afløbsforhold.

Den 30. juli 1997 tinglyses skødet til F og Gs endeligt uden anmærkning med frist til 1. januar 1998 til berigtigelse af endelig approbation.

Herefter rykker advokat A skriftligt indklagede den 13. oktober 1997, 9. februar, 15. ap ril, 4. maj, 16. juni og 22. juli 1998

Et skøde, hvorved C bl.a. overdrager en andel af landbrugsejendommen matr.nr. 2b m.fl. til H tinglyses endeligt uden anmærkning den 18. november 1997 med

frist til 1. januar 1998 til berigtigelse af endelig approbation.

Herefter rykker advokat A skriftligt indklagede den 15. april, 4. maj, 16. juni og 22. juli 1998.

Klagen blev behandlet på et møde iLandinspektørnævnet den 28. september 1998, hvor L var mødt. Hverken advokat A eller dennes klienter var mødt. Advokat A havde telefonisk meddelt, at han var forhindret i at møde.

Klagen fra advokat A var een af 4 klager over landinspektør L, som blev behandlet i Landinspektørnævnet den pågældende dag. En anden af klagerne er ligeledes indgivet af advokat A. Klagerne drejede sig alle om manglende færdiggørelse af arbejder fra landinspektørens side.

Landinspektøt L henviste indledningsvis til den forklaring om den personalemæssige situation i sit landinspektørfirma, som er refereret under sag nr. 194.

Om den konkrete klage har landinspektøren forklaret, at sagen afventer underskrifter på erklæring om ejendomsberigtigelse samt på erklæring om udlæg af vej over bl.a. matr.nr. 3z .... Der er p.t. ingen vejadgang til matr.nre. 3b og 3v smst, og tidligere aftale om vejret kan ikke findes. Desuden skal der gennemføres en række ejendomsberigtigelser vedrørende matr.nr. 3z. Matr.nr. 3z reduceres netto 1000 m2, hvilket ejeren ikke uden videre var indstillet på. Sagen er derfor ændret for at tilfredsstille ejeren af matr.nr. 3z, bl.a. skal et areal fra matr.nr. 3as overføres til matr.nr. 3z. Der er ingen pantemæssige forhold, der volder vanskeligheder i sagen.

På Landinspektømævnets opfordring erklærede indklagede, at han inden for en måned fra mødet i nævnet vil tage en drøftelse med sin klient og dennes rådgivere om de muligheder, der er for at få sagen afsluttet nu og derefter på grundlag af det resultat, der kommer ud af drøftelsen, fremsende sagen så hurtigt som muligt til Kort& Matrikelstyrelsen.

Han har om en telefonsamtale - der er refereret til i advokat A's brev af 22. juli 1998, hvoraf det fremgår, at han til advokatens sekretær havde oplyst, at sagen havde været indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, hvilket den ikke havde - forklaret, at han godt kan huske, at har flere gange har talt med advokatens sekretær. Han mener, at han har oplyst, at han skulle indhente yderligere oplysninger til sagen. Han har dog sandsynligvis sagt, at sagen var indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen for at få »lidt luft« til at komme videre i sagen. Han husker ikke, hvordan ordene præcist faldt, men det kan godt forholde sig som refereret i brevet.

Landinspektør L har pr. telefax den 9. november 1998 oplyst til nævnet, at den endelige løsning i sagen endnu ikke er på plads.

5.8.1999


Landinspektørnævnet har i Kort & Matrikelstyrelsen fået oplyst, at sagen endnu ikke er indkommet til ekspedition.


Som anført i forbindelse med sag nr. 197 findes landinspektøren ved ikke at besvare de talrige og kraftige rykkerskrivelser fra advokat A at have tilsidesat sine pligter som landinspektør. Landinspektøren findes endvidere ikke at have fremmet sagen med den fornødne hurtighed, idet ekspeditionstiden også i denne sag

Ministerielle skrivelser m.m.

forholdene taget i betragtning har været så urimeligt lang, at også dette forhold indebærer en overtrædelse af landinspektørlovens § 7. Det kan endvidere bebrejdes landinspektøren, at han over for advokat A gav udseende af, at sagen var indsendt til Kort & Matrikelstyrelsen, uanset at dette ikke var tilfældet.

Nævnet har som anført i kendelsen i sag 194, valgt at fastsætte en fælles sanktion i de 3 sager, hvori landinspektør L pålægges en sanktion. Denne fælles sanktion er, som det fremgår af sag 194, fastsat til en bøde på 30.000 kr.

Om vindmøller - planlægning - landskabelige hensyn - møllestørrelse

har N aturklagenæ vnet truffet følgende afgørelser ref. »N aturklagenæ vnet orienterer« nr. 153, marts 1998

NKN har i en del sager meddelt afslag på ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af vindmøller i områder, hvor der i planlægningen var åbnet mulighed for opførelse af vindmøller, under henvisning til, at der var tale om landskabeligt værdifulde områder.

A. Vestsjællands Amt meddelte landzonetilladelse til opstilling af to 600 KW vindmøller med en navhøjde på 46 m og en rotordiameter på 43 m i et jordbrugsområde ca. 100 m fra Tude A- dalen, der i regionplanen var udpeget som beskyttelsesområde. Regionplanen åbnede mulighed for opstilling af en eller flere vindmøller i jordbrugsområder. Slagelse Kommunes vindmølleplan fastsatte, at vindmøller kun kunne opstilles i regionplanens jordbrugsområder. Kommunen anbefalede ansøgningen som værende i overensstemmelse med kommens planlægning. Amtet lagde ligeledes vægt på, at regionplanen åbnede mulighed for opstillingen. Amtet vurderede, at de landskabelige interesser i området ikke ville blive belastet af møllerne i en sådan grad, at dette kunne begrunde en fravigelse af de planlægningsmæssige dispositioner, der var foretaget ved region- og kommuneplanlægningen. Afgørelsen blev påklaget til NKN af DN og en række omboende under påberåbelse af landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Af NKN's afgørelse (9 medlemmer) fremgår:

»Vurdering af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter planlovens landzonebestemmelser skal ske på grundlag af den regionale og kommunale planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn i området.

Et flertal på 7 medlemmer udtaler, at det ved vurderingen af, om zonetilladelse skal gives, må tillægges betydning, om området i planlægningen specifikt er udpeget til opstilling af vindmøller, eller om der - som i denne sag - er tale om et forholdsvis bredt afgrænset område, hvor vindmøller kan tillades efter en konkret vurdering. Disse medlemmer bemærker samtidig, at der under hensyn til størrelsen af de nu almindeligt forekommende vindmøller, må udvises betydelig varsomhed ved den konkrete vurdering af, om der skal meddeles tilladelse til opstilling af møller, der kan virke meget dominerende i landskabet.

Området omkring Tude A-dalen med tilhørende moser og enge, der i regionplanen er udlagt til beskyttelsesområde, rummer betydelige landskabelige værdier. På denne baggrund, og uanset de to vindmøller ønskes placeret ca. 100 meter uden for beskyttelsesområdet, stemmer flertallet for at ændre amtets tilladelse til et afslag.«

Mindretallet på to medlemmer lagde vægt på, at planlægningen for området ikke var til hinder for en tilladelse og ville på dette grundlag stadfæste amtets tilladelse.

(Afgørelse af 16.06.97, j.nr. 97-31/300-0013).

B. Vestsjællands Amt meddelte tilladelse til opstilling af en 600 kW vindmølle med en navhøjde på 45 m og en rotordiameter på 44 i et område i Haslev Kommune, der i regionplanen var betegnet som landskabsområde, hvor opstilling af vindmøller kun kan tillades, hvis det er foreneligt med de natur- og kulturhistoriske interesser. Kommunens vindmølleplan fastsatte, at der i regionplanens landskabsområder kan opstilles

5.8.1999


vindmøller efter en konkret vurdering. Kommunen anbefalede en tilladelse. Afgørelsen blev påklaget til NKN af DN's lokalkomite for Haslev, der bl.a. gjorde gældende, at vindmøllen skulle placeres op grænsen til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 91, der er af stor betydning for gæs og vadefugle, og at rapport nr. 147 om vindmøllers indvirkning på fugle fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at de nævnte fuglearter er meget følsomme over for forstyrrelser.


»Vurdering af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter planlovens landzonebestemmelser skal ske på grundlag af den regionale og kommunale planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn i området.

Et flertal på 7 medlemmer udtaler, at det ved vurderingen af, om zone tilladelse skal gives, må tillægges betydning, om området i planlægningen specifikt er udpeget til opstilling af vindmøller, eller om der - som i denne sag - er tale om et forholdsvis bredt afgrænset område, hvor vindmøller kan tillades efter en konkret vurdering.

Området omkring Susåen og de omkringliggende moser og enge, Tuerne, der i regionplanen er udlagt som beskyttelsesområde, rummer særlige landskabelige værdier. Hertil kommer, at vindmøllen ønskes placeret kun ca. 50 meter fra et EF-Fuglebeskyttelsesområde. Af DMU-rapporten fremgår, at vindmøller kan have væsentlig forstyrrende effekt på fuglelivet.

På denne baggrund, og uanset at vindmøllen ønskes placeret uden for såvel beskyttelsesområdet omkring Susåen og Tuerne som EF-Fuglebeskyttelsesområdet, stemmer flertallet for, at amtets tilladelse til opstilling af en enkeltstående stor vindmølle (totalhøjde ca. 67 m) ændres til et afslag.«

Mindretallet på to medlemmer lagde vægt på, at planlægningen for området ikke var til hinder for en tilladelse og ville på dette grundlag stadfæste amtets tilladelse.

(Afgørelse af 30.09.97, j. nr. 97-31-300/0004).

C. NKN omgjorde Vestsjællands Amts tilladelse til at udskifte en 18,5 kW vindmølle på ca. 18 m med en 225 kW vindmølle med en navhøjde på 30 m og en rotordiameter på 29 m. Møllen ønskedes placeret i regionplanens landskabsområde ca. 20 m inde i EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 91 og ca. 30 m fra et område, der i regionplanen er udlagt som beskyttelsesområde omkring Susåen og de omkringliggende enge og moser, Broksø enge og Porsmose. Haslev Kommune anbefalede en tilladelse og amtet lagde vægt på, at der med udskiftningen ville ske en bedre udnyttelse af vindenergien, uden at de landskabelige forhold blev væsentligt ændrede. Afgørelsen blev påklaget af DN's lokalkomite for Haslev.

NKN (9 medlemmer) traf lignende afgørelse med samme stemmefordeling som i den under B. omtalte sag, idet det f.s.v.a at ansøgningen vedrørte en udskiftning udtaltes:

»Vindmøllen ønskes opstillet til erstatning for en eksisterende vindmølle. Flertallet lægger imidlertid vægt på, at der ønskes opstilet en højere og dermed landskabeligt mere dominerende vindmølle, ligesom den eksisterende vindmølle er opstillet før udpegningen af området til EF-Fuglebeskyttelsesområde.«

(Afgørelse af 29.09.97, j.nr. 97-31/300-0003).

D . Vejle Amt meddelte afslag på opstilling af en 600 kW mølle med en nav høj de på 40,5 m og en vingediameter på 44 m under henvisning til, at en så stor mølle det pågældende sted ville kunne ses meget langt omkring og få en dominerende indflydelse på landskabet. Området var i såvel regionplanen som kommunens vindmølleplan udpeget som et område, hvor der efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse til enkeltstående møller. Kommunen havde anbefalet ansøgningen.


»Vurdering af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter planlovens landzonebestemmelser skal ske på grundlag af den regionale og kommunale planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af den landskabelige hensyn i området.

Et flertal på 6 medlemmer udtaler herefter, at der navnlig under hensyn til størrelsen af de nu almindeligt forekommende vindmøller, må udvises varsomhed med at meddele tilladelse til opstilling af enkeltstående møller, der som anført af Vejle Amt kan virke meget dominerende i landskabet.

På denne baggrund kan flertallet tiltræde Vejle Amts afgørelse med den deri anførte begrundelse.«

Mindretallet på to medlemmer ville meddele tilladelse under hensyn til, at planlægningen ikke var til hinder for den af kommunen anbefalede tilladelse.

(Afgørelse af 21.05.97, j.nr. 97-31/600-0003).

Kommentar

De nævnte afgørelser er ikke udtryk for, at NKN generelt er negativt indstillet over fro vindkraft, men for at nævnet stadig prioriterer de landskabelige hensyn højt og stiller krav til den regionale og kommunale planlægning. Samtlige amter har fastsat retningslinier i regionplanen for opstilling af vindmøller, og de fleste kommuner har i overensstemmelse med Miljøministeriets cirkulære nr. 21 af 23. januar 1994 og Vindmølleplaceringsudvalgets anbefaling tilvejebragt et planlægningsgrundlag i kommuneplanen for opstilling af vindmøller. Det skal i den forbindelse bemærkes, at NKN er blevet gjort opmærksom på, at der i kommentaren til NKNO nr. 1 - der omtales nedenfor - på side 3, 2 spalte er en ukorrekt

5.8.1999


gengivelse af Vindmølleplaceringsudvalgets anbefaling vedrørende placering af enkeltstående møller. Da anbefalingen ikke mere er aktuel p. g. a. den gennemførte planlægning, er det ikke fundet påkrævet at udsende en egentlig korrektion. Som det fremgår af eksemplerne, er nogle retningslinier bredt formulerede, idet det alene angives, at der - i meget store områder - efter en konkret vurdering kan opstilles møller. Andre retningslinier indeholder mere præcise bestemmelser om opstilling - fortrinsvis i parker eller klynger - i nærmere fastlagte områder. Det fremgår af de citerede afgørelser, at nævnet ved den konkrete afvejning vil lægge betydelig vægt på, om der er foretaget en egentlig planlægning med en

afvejning af alle implicerede hensyn eller alene fastsat mere overordnede bestemmelser, det fremgår endvidere, at nævnet vurderer, at den forøgede møllestørrelse, der gør møllerne meget dominerede i landskabet, bevirker, at der er vigtigt at samle møllerne i udpegede områder og være tilbageholdende med tilladelse til enkeltstående møller i sårbare områder.

Nævnet behandler hvert år et meget stort antal sager om vindmøller. Ca. hver 5-6 landzonesag omhandler opstilling af vindmøller. 1 1997 blev omkring 80% af de af amtet meddelte tilladelser stadfæstet i næbnet. I enkelte tilfælde er et afslag ændret til en tilladelse.

Fra Domstolene m.v.Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj

H ævd på vejret om fatter ik k e tilkøbte ejendom m e (U 1999.642 VLD)

FDF, der i forvejen ejede nogle ejendomme i Svejbæk, erhvervede Æblegåden i 1957 og senere yderligere et skovareal - i alt godt 200 tdr. land, som bl.a. blev benyttet til landslejre. Færdslen til FDF's ejendomme skete bl.a. ad en vej over Svejbækgård, hvilket gav anledning til støj- og støjgener på den tjenende ejendom. Ejeren af denne ejendom opsatte hegn mod vejen, hvilket medførte, at FDF udtog stævning og for byretten nedlagde påstand om fri adgang for alle FDF's ejendomme ad en 10 alen bred vej {excl. grøft) over Svejbækgård.

Et ældre skøde indeholdt oplysning om en vejret, men det var uklart, hvilken vej, der blev refereret til. Derudover var der ingen skriftlige oplysninger om vejretten.

På grundlag af en lang række vidneudsagn fandt byretten det godtgjort, at den om s ti-id te vej i alderstid var blevet benyttet af turister og til gående og kørende trafik af nogle ejendomme i om rådet Retten mente ikke, at den ad vejen stedfundne færdsel havde været af en sådan almindelig karakter og havde haft et omfang, der kunne begrunde allemandshævd på ret til færdsel. Der var oplysning om, at Æblegården, som de seneste år ikke havde været beboet, havde udøvet færdsel ad vejen siden 1954, hvilket dog ikke blev anset for tilstrækkeligt til at udgøre alderstid.

Byretten fandt derfor, at FDF ikke havde nogen ret til færdsel.

Da vejretten var af fundamental betydning for FDF's brug af ejendommene, appellerede FDF dommen til landsretten, og førte igen en lang række vidner til belysning af vejens anvendelse.

Landsretten afviste som byretten, at der kunne støttes nogen ret på det gamle skøde. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, fandt landsretten det godtgjort, at de skiftende ejere af Æblegården gennem en årrække, der strakte sig tilbage fra før 1940 havde benyttet vejen over Svejbækgård stadigt og regelmæssigt. Uanset, at vejen havde ændret karakter, anerkend tes alders tidshævd. Da den færdsel, som lokale og turister havde udøvet i en periode i alderstid ikke kunne

medføre, at appellanten som en del af almenheden havde vundet hævd på at benytte vejen, og da heller det ikke blev anset for godtgjort, at FDF's medlemmer gennem en længere årrække havde anvendt vejstykket til at komme til og fra de øvrige FDF tilhørende ejendomme, anerkendtes kun vejret for Æblegården.

Mens byretten tilsyneladende ville have anerkendt allemandshævd såfremt færdslen i karakter og omfang havde været tilstrækkelig, afviser landsretten, at almenhedens færdsel kan begrunde erhvervelse afen særskilt vejret. Hvilket jeg mener er helt korrekt. Allemandsret kan ikke støttes på hævd, men må udledes af retssædvane, og heraf kan ikke udledes nogen særskilt ret.

Byretten anså ikke en periode på godt 40 år fo r at være nok til at udbringe alderstid, hvilket ikke overrasker. Landsretten fandt, at der forelå alderstid, da brugen a f vejen under appelsagen kunne dokumenteres også i en periode fø r 1940.

Det er også værd at lægge mærke til, at det forhold, at færdslen skifter karakter, ikke udelukker hævdserhvemelse, også selv om den tidligere udøvede færdsel har været mindre intensiv eller belastende end den, der udøves i dag. Hævd kan vindes på grundlag a f den færdsel, som ejendommens anvendelse giver a n led n in g til. Der ligger altså et forandringselem enet inbygget i vejretten.

Retspraksis anerkender også, at der ligger et udvidelighedselement i en vejret (jf. f.eks. U 1969.981 VLD og U 1970.246 ØLD ). Det er jo baggrunden fo r »lykke- ogfrom meerklæringen« i BMA § 6, stk. 1, pkt.2. E11 vejret vil således også kunne omfatte et tilkøbt areal (jf. at VMA afsn. 4.2.2., pkt. 7 ikke kræver forelæggelse fo r vejmyndigheden fo r anvendelse a fen bestående overkørsel, tiår et areal suppleres -forudsat, at »der ikke skal ske nogen udvidet eller ændret benyttelse a f bestående overkørsel«). Der er dog grænser; dommen illustrerer, at en vejret fo r én ejendom ikke uden videre kan udstrækkes til andre ejendomme, der ejeres a f den v e jb ere tt ig ed e . D et g æ ld e r u an set; om v ejretten er stifte t v ed hæi>d e l le r p å an d en m åde.

Men det bliver nok ikke let fo r den tjenende ejendom at vurdere, om den udøvede færdsel alene sker til Æ blegården!

5.8.1999


FIG and The United Nations

Surveying is a discipline that is increasingly recognised by the United Nations agencies as being critically important to economic development, social stability and environmental management, or in short sustainable development. The professional skilis of surveyors in land administration, land management, planning, valuation, environmental management, cadastral systems, land information systems and construction economics are essential to sustainable development of both developing and developed countries. In particular UN agencies are focussing on issues of access to land, security of tenure and the development of land markets as critical areas where surveyors can make a very important contribution. As a result UN agencies have increasingly looked towards non-government organisations such as FIG to develop partnerships to address these issues.

Due to this increasing interaction between the FIG and UN agencies, the FIG appointed a Director, FIG-UN Liaison at the Brighton Congress in 1998 for the remainder of the UK Bureau and for the period of the USA Bureau 2000-2003. The primary functions of the Director are:

• To promote the profile of FIG in the UN• To liaise between FIG and appropriate UN agencies• To expand and implement FIG's strategy for liaison

between FIG and appropriate UN agencies• To advise the FIG Bureau on possible opportunities

and initiatives which will further FIG's links with UN agencies

The strengthening relationship between the FIG and the United Nations over the last decade was described by FIG President Peter Dale at the General Assembly in South Africa in his paper titled "FIG and the United Nations" (Website: h ttp :// w w w .d dl.org/figtree/Agenda/Pre-sanne.html). Also at the General Assembly Vice President Bob Foster (President-elect of FIG), Director FIG-UN Liaison, Ian Williamson and Director of the Permanent Office, Markku Villikka, addressed delegates on FIG-UN liaison. They brought the General Assembly up to date on a recent successful visit by these FIG officers to the United Nations (UNCHS and UNEP) in Nairobi just prior to the Working Week in Sun City,

Ian Williamson also updated the General Assembly on the plans for the UN-FIG International Conference on Land Tenure and Cadastral Infrastructures for Sustainable Development in Australia (24-27 October 1999 Website: h ttp :// www.sIi.unimeIb.edu.au/UNConf99).

These events will be followed by a FIG-UN Roundtable of FIG officers and UN representatives (27th October 1999) having the folio wing objectives:

• To provide an opportunity for FIG to obtain a better understanding of the role of UN agencies and for these agencies to have a better understanding of the role of FIG.

• To assist FIG in reviewing current Joint Work Plans with UN agencies.

• To identify key areas in which FIG and UN agencies can collaborate in the future.

• To prepare draft plans for future co-operative ventures (for next four years).

As noted by President Peter Dale in his address to the General Assembly, previous FIG Bureaux have been commit- ted to developing a strong relationship with UN agencies. This started with the Finnish Bureau where FIG gained NGO status with the Economic and Social Council of the UN (ECOSOC). The Australian and UK Bureaux fur- thered and strengthened the relationship with UN agencies and particularly with UNCHS (Habitat), FAO and UNDESA (formerly DDSMS). The focus with UNCHS (Habitat) has been on urban issues while FAO has been on rural issues. The relationship with UNDESA has been fo- cussed on the UN Regional Cartographic Conferences and a number of global events such as the development of the Bathurst Declaration on Cadastral Reform (see Commission 7 WWW page at www.ddl.org/FIGtree).

The relationship between the FIG and UN agencies is now maturing. This has resulted in the US Bureau including a commitment to strengthen the relationship with UN agencies in its Work Plan for 2000-2003. It recognises the role FIG has to promote the betterment of humanity and its en- virons in a similar manner to the UN. The Work Plan recognises that this mustbe done collaboratively between the FIG Bureau, the commissions and the member associations.

The benefits of a close working relationship between the FIG and the UN are summarised below:

Benefits to FIG

1. FIG is recognised as an influential and well-organised NGO that has something to offer the UN. This gives the FIG access to UN agencies, personnel and processes

2. Raises the profile of surveying on the world stage by showing that the profession is more than making maps but is about land and property management. The liaison promotes the skilis of the profession.

3. AIlows the FIG to better achieve its mission, which in- cludes making a contribution to the betterment of soci-

5.8.1999

http://www.ddl.org/figtree/Agenda/Pre-http://www.sIi.unimeIb.edu.au/UNConf99http://www.ddl.org/FIGtree


ety in general. The profession is enhanced by members furthering the aims of the UN.

4. Allows the FIG to leverage off the UN by running joint meetings, workshop and conferences, and undertak- ing joint projects, to the benefit of both organisations. This is of particular benefit to the activities of commissions and member associations.

5. Provides a framework for FIG to access UN resources and funds

6. Ensures that FIG projects, policies and statements take account of international trends, protocols and devel- opments

7. Facilitates the FIG posting its activities on UN WWW pages (and vice versa)

Benefits to member associations

1. Many FIG member associations subscribe to the belief that what is good for the FIG is good for member associations! Undoubtedly a strengthening of the relationship with the UN is good for the FIG.

2. The UN liaison has brought a sense of achievement to member associations

3. UN liaison allows member associations to recognise and promote that they are part of the international community.

4. Provides a mechanism for member associations to have access to the UN through the FIG to promote or support a specific issue

5. Joint initiatives with the UN raise the profile of the member associations in their respective countries, particularly with govemments

6. Ensures that FIG member associations are not operating in isolation to world trends and influences outside the profession of surveying

Benefits to individual member surveyors

1. Again many people subscribe to the belief that what is good for FIG member associations is good for individual member surveyors!

2. The relationship with the UN allows practising surveyors to see that their work is fundamental to economic development, social stability and environmental management and that the profession is the backbone of any society. The work of surveyors in supporting these objectives is very clearly highlighted in developing countries but often forgotten or deval- ued in well-established systems in developed countries. This in tum promotes a pride in the profession.

3. Facilitates members visiting and having contacts within the UN

4. Allows individual surveyors to have access to UN information and contacts and to spend periods of study leave in UN agencies. This ensures appropriate surveying research is relevant.

5. Links surveyors into a wider network to open up possible work and contract opportunities (UN member state aid bureaux, UN projects, World Bank etc).

Ian Williamson


Fra AC

Fik du biblioteksafgift i år?

hvis ikke, er der måske grund til at tænke over, om du kan få næste år.

Biblioteksafgiften er en kulturstøtte bevilget af Folketinget. Den fordeles af Biblioteksstyrelsen som støtte til forfattere og andre, hvis bøger står på Danmarks folke- og skolebiblioteker.

Er du forfatter, oversætter, komponist, illustrator, billedkunstner eller udøvende kunstner? Så kan du søge om at få del i Biblioteksafgiften for bøger og lydbøger (142.1 mio. kr.) eller et af de to rådighedsbeløb for plader og bånd mv. 5.2 mio. kr.) og for billedkunst (110.000 kr.).

Biblioteksafgift for bøger og lydbøger

kan du få del i, hvis du har skrevet eller været med til at skrive, illustrere, redigere eller på anden måde været med til at skabe værker, der er udgivet i bogform eller som lydbog, forudsat at bøgerne er skrevet og udgivet på dansk.

Hvis du vil have del i Biblioteksafgiften fra og med 2000, skal du melde dig til Biblioteksstyrelsen inden 1. december 1999.

Tilmelding skal ske på et særligt skema, som du får tilsendt, sammen med en udførlig vejledning og gennemgang af Biblioteksafgiftsordningen, ved at henvende dig til

Biblioteksstyrelsen Biblioteksafgiften Nyhavn 31 E 1051 København K

Tlf.: 33 73 33 22 Fax: 33 73 33 21 E-post: [email protected].

Når de én gang er tilmeldt Biblioteksafgiften, registrerer Biblioteksstyrelsen normalt nye værker, hvis dit navn er nævnt i Nationalbibliografiens registrering af dem. Du skal derfor kun indsende skema én gang.

Du kan selv slå op i Nationalbibliografien på det lokale bibliotek og se, hvilke værker du er registreret med. De fleste biblioteker har adgang til en database, der kan give oplysningerne. Spørg bibliotekaren!

Finder du ikke dit navn i forbindelse med en bog, du har været med til at lave, kan du måske dokumentere din medvirken. Det gør du ved at indsende kopier af bogens titelblad, kolofon, hele indholdsfortegnelsen eller andet fra bogen, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem og hvor mange der har bidraget til bogen.

Dokumentation skal i øvrigt altid indsendes, hvis

— I har været mere end 3 om samme funktion i bogen, f.eks. mere end 3 forfattere eller 3 illustratorer. 3 redaktører osv.

— det er en antologi eller et andet samlingsværk eller en årbog.

Dokumentation skal indsendes for alle bøger af disse typer, men kun én gang for hver. Den må gentages for alle nye udgaver, som jo skal adskille sig fra de forudgående.

— Hvis hu har medvirket ved en bog som andet end forfatter, oversætter, komponist eller illustrator o.l., altså f.eks. som redaktør, tilrettelægger el. lign., skal du indsende dokumentation for, at du har ydet et væsentligt bidrag til bogen, og at du ikke har været forlagsansat til redaktionelt arbejde.

Frist fo r indsendelse a f dokumentation er 15. oktober hvert år.

Ændringer a f den oprindelige tilmelding skal altid oplyses skriftligt til Biblioteksstyrelsen:

— Udgivelse af bøger under nyt navn eller ny form af navnet eller under pseudonym /nyt pseudonym.

— Flytning til og fra udlandet.— Ændring af adresse, hvis det er uden for Danmark.— Skift af pengeinstitut eller ændring af konto i

samme pengeinstitut.

Rådighedsbeløb for grammofonplader mv.

kan søges af komponister, tekstforfattere, udøvende kunstnere, indlæsere af litteratur på bånd mv. og andre medvirkende ved udgivelsen af grammofonplader, bånd, cd 'er mv., der er udgivet, dvs. bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden i Danmark, og benyttes på folke- og skolebiblioteker.

5.8.1999



Ansøgningsfrist for at få del i rådighedsbeløbet fra og med 2000 er også 1. december 1999, og ansøgningsskemaer fås hos Biblioteksstyrelsen.

Har man søgt før, skal der kun indsendes ansøgning for nye indspilninger eller indlæsninger, samt genudgivelser. Husk også at oplyse ændringer i personoplysninger.

Rådighedsbeløb for billedkunst

kan søges af billedkunstnere, hvis originalkunst, diasserier, grafik, fotografier og plakater benyttes på folke- og skolebiblioteker. Værkerne skal være bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden i Danmark.

Kun værker, der er registrerede som biblioteksmateriale, kan berettige til rådighedsbeløb. Værker, der er indkøbt som lokaludsmykning, kan ikke regnes med.

Ansøgningsfristen for rådighedsbeløbet for 2000 er igen 1. december 1999 og der skal bruges et skema fra Biblioteksstyrelsen.

Har man søgt om rådighedsbeløb efter 1994 skal nyt skema ikke indsendes. Husk dog at oplyse ændringer i personoplysninger.

Reglerne for Biblioteksafgift og rådighedsbeløb findes i Lovbekendtgørelse nr. 134 a f 10. marts 1999 om biblioteksafgift og den tilhørende bekendtgørelse nr. 256 af 28. april 1999 om biblioteksafgift.

5.8.1999


Oversigtsliste afgangsprojekter

Grundvandsbeskyttelse i det åbne land -realisering af de frivillige tiltag i Vandmiljøplan II

Deltager: Pernille Korgaard HansenJan Nymark Thaysen Bent Villadsen

Hovedrapport: 105 sider Bilag: 41

B esk riv elseProjektet tager udgangspunkt i de frivillige ordninger såsom miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, vådområdeetablering, skovrejsning og økologisk jordbrug, der alle indgår som en del af aftalen om Vandmiljøplan II (VMP). Denne plan er et led i beskyttelsen afvandmiljøet,- herunder grundvandet - mod en yderligere forurening af kvælstof hovedsageligt fra landbruget. VMP II's mål er at mindske kvælstofudledningen med 37.000 tons, hvoraf en tredjedel er baseret på frivillige ordninger.

Der ligger et problem i, at en tredjedel af VMP II er afhængig af en frivillig tilslutning, idet erfaringer har vist, at lodsejertilslutninger. Problemet kan have betydning for det aktuelle behov for beskyttelse af grundvandet mod forurening, idet der muligvis er udsigt til en manglende tilslutning, hvorved den del af VMP II med de frivillige ordninger ikke bidrager til en reduktion i udledningen af kvælstof.

Denne konflikt har muligvis været en af de faktorer, der har affattet et behov for mere konkrete beskyttelsesindsatser gennem målrettede grundvandsbeskyttelsesprojekter. Der er således sket ændringer på lovområder, der har betydet at amter, kommuner sam t vandværker har muligheder for gennem planlægning at erhverve sig rettigheder over ejendomme indenfor deres vandindvindingsoplande.

Formålet med projektet er at undersøge, om det er realistisk at nå målet i VMP II vedrørende de frivillige ordninger, eller om behovet er grundvandsbeskyttelses er så nødvendig, at der bliver foretaget aktiv grundvandsbeskyttelse af de ovenstående instanser ved erhvervelse af ejendomsrettigheder i stedet.

Hele projektrapporten er lagt ud på gruppens hjemmeside på adressen: w w w .stud.i4.auc.dk/grpl01

Automatisk måling af paspunkter med henblik på ajourføring af TK3.

Deltager: Jesper FalkNiels Jørn Dalum Nielsen

Hovedrapport: 145 sider

B esk riv elseProjektet tager udgangspunkt i et konkret teknisk problem: Automatisk måling af paspunkter med henblik på ajourføring af TK3. Problemet er konkretiseret i samarbejde med det fotogrammetriske firma Scankort-LLO Gruppen.

I rapporten undersøges det, hvorledes arealbaseret korrelation kan anvendes ved den automatiske måling af paspunkter.

Som paspunkter benyttes nedløbsriste, som er udtrukket af det tekniske kort. Disse nedløbsriste transformeres til det digitale flybillede vha. en foreløbig ydre orientering, og den rette position i flybilledet findes vha. arealbaseret korrelation.

Billedkoordinater fra den arealbaserede korrelation og objektkoordinater fra det tekniske kort anvendes i en robust stråleudjævning, som resulterer i en endelig ydre orientering af flybilledet.

5.8.1999

http://www.stud.i4.auc.dk/grpl01


Love og bekendtgørelser m.v.

10. juni 1999 cirkulære nr. 100 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

11. juni 1999 bekendtgørelse nr. 456 om bygningsforbedringsudvalg.

14. juni 1999 bekendtgørelse nr. 459 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om byfornyelse.

21. juni 1999 bekendtgørelse nr. 501 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

25. juni 1999 lovbekendtgørelse nr. 549 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

28. juni 1999 lovbekendtgørelse nr. 551 af lov om planlægning.

25. juni 1999 bekendtgørelse nr. 569 om retningslinjer for fastlæggelse af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb.

23. juli 1999Kjeld Lohmann Schøler

DM i landinspektørgolf

Den årlige golfmatch om Den danske Landinspektørforenings gyldne kølle finder i år sted fredag den 10. september 1999 med start kl. 10 på Korsør Golf Klubs bane, der er nabo til Tåmborg Parkhotel, hvor generalforsamlingerne i PLF og DdL afholdes.

Korsør Golf Klub er kendt for sin spændende bane med en blanding af skov og søer og med en smuk udsigt over Korsør Nor og Storebælt.

Matchen vil blive afviklet som en stablefordmatch med gunstart fra hul 1,2,3,4 og 5.

Der er arrangeret morgenbuffet kl 9.00 og frokost kl. ca. 14.30.

Tilmelding foretages til Steen Lund eller Helle V. Poulsen, Landinspektørfirmaet LE34 på telefon 77 33 22 22, fax 77 33 22 99 eller email [email protected] senest den 27. august1999 med oplysning om deltagere, navn, handicapindeks og om der ønskes morgenbuffet og frokost.

5.8.1999



Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale vedtægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offentli eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF's område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF's område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelsesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således ufomøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 eller Y kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

MindstelønALF har pr. 1. januar 1999 fastsat mindstelønnen for privatansatte medlemmer af ALF til:

25.200 kr. pr. måned

incl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag.

Reguleringen er excl. eventuelle anciennitsstigninger.

Mindstelønnen vil blive reguleret igen pr. 1. juli 1999

5.8.1999


I k a s t Kommune■ V o r e s k o m m u n e

Ika st K o m m u n e . T e k n is k fo rv altnin g . P l a n - og By g n in g s a f d e l in g e n

Leder af Ikast Kommunes Kortkontor

TillidKvalitet

H a n d l i n g

Til Ikast Kom m unes Kortkontor søges en ingeniør, landinspektør o.lign. med indsigt og viden om digita le kort og i sæ rdeleshed im plementering af GIS i den kom m unale administration.

Plan- og bygningsafdelingen er den afdeling Kortkontoret hører under. Vi er 11 ansatte og har som g rundlæ ggende mål at arbejde sam men som et team og til s tad ighed udvikle os i et fag lig t og m enneskeligt godt miljø.Det kom m unale Kortkontor er inde i en stor udvikling specielt på G IS-området og den endelige organisa toriske indpasning i den kommunale administration er under udarbe jdelse.

A r b e j d s o m r å d e t .De prim æ re opgaver vil først og fremmest væ re at styrke og udvik le GIS konceptet i den kommunale adm in istration samt have ansvaret for ved ligeholdelse og adm inistration af kommunens digitale g rundkortsystem.

Kv a l if ik a t io n e r .Der læ gges væ gt på,• kendskab og interesse for udvikling af GIS i den

kom m unale administration.• relevant erfaring med håndtering af digitale kort på

edb.• evnen til at fungere som systemansvarlig for kom m u

nens gra fiske arbejdsstation M icrostation 95/MGE,• kendskab til og interesse for databaser og geogra fi

ske informationssystemer.• indsigt i pg forståelse af den kommunale sektors

benyttelse af kortprodukter.• faglig dyg tighed og evnen til at opstille, fastholde og

na et langsig te t mål.

Herudover stilles der krav om stor selvstæ ndighed i opgaveløsningerne og evne til at sam arbejde på tværs af de forskellige afdelinger i den kommunale forvaltning.

V i t il b y d e r .Med udgangspunkt i Kortkontorets gode fysiske rammer tilbydes der udfordrende og interessante a rbe jdsopgaver m ed udviklingsm uligheder frem mod frem tidens kom m unale arbe jdsp lads inden for kort og GIS.

I forvaltningen prioriteres et go d t sam arbejdsklim a højt, hvorfor der læ gges væ gt pa samarbejdsvilje, kreativitet og engagem ent i opgaveløsningerne.

L ø n - og a n s æ t t e l s e s v il k å r .Der er tale om en fuldtidsstilling m ed tiltræ delse pr. 1. oktober 1999 eller snarest derefter.

Løn efter gæ ldende overenskomst og aftale om ny løn.

Samtaler forventes at forega onsdag d. 8. septem ber 1999.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fas ved henvendelse til Ikast kommune ved Plan- og bygningschef Frede Hoeneveld eller tek. ass. Inge Jacobsen, tlf. 96 61 11 11 lokal 381/386.

Ansøgning mærket med 57/99 og vedlagt relevante bilag sendes senest torsdag den 2. september1999, kl. 12.00 tilIkast Ko m m u n e . P ersonalekontoret Rå d hu se t . 7 4 3 0 Ikast

9119

5.8.1999


Landinspektør

Tvilum Landinspektørfirma søger en landinspektør til løsning af den voksende tilgang af matrikulære og tekniske opgaver.

Vi kan tilbyde dig:• et selvstændigt job blandt gode kollegaer i et travlt og

dynamisk miljø• et job hvor du er med til at bestemme målsætningen

for firmaets udvikling• teknisk support på højt plan.

Vi lægger vægt på, at du:• har kendskab til matrikulær sagsudarbejdelse,

opmåling og afsætning med totalstation• selvstændigt tilrettelægger dit arbejde og udfører det i

samarbejde med kollegaer• er resultatorienteret, initiativrig og fleksibel• har sans for kundekontakt, systematik,

kvalitetssikring og forretningsmæssig drift• har gode samarbejdsevner og et godt humør• har gode fomuleringsevner.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børge Tvilum / Inger Larsen på tlf. 48 25 11 00.

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 6. september 1999.

Tvilum Landinspektørfirma Huginsvej 6C, 3400 HillerødTel.: 48 25 11 00 - Fax: 48 25 1012 Email: [email protected]

9120

Brugt landinspektørudstyr sælges

Stålbånd 20 meter kr. 300,-

Stålbånd 50 meter kr. 500,-

Pentagonprisme kr. 500,-

Stadie todelt 4 meter træ kr. 500,-

Stadie firedelt 4 meter kr. 400,-

Nivelérinstrument IBUL m. stativ kr. 2.000,-

Teodolit m. stativ kr. 10.000,-

12 stk. stokke med jerspids kr. 600,-

10 stk. Jer-skelafmærkning kr. 300,-3 stk. nye poser af kraftigt kanvas beregnet til transport af stokke eller instrumenstativer kr. 1.000,-

Ved køb af alle dele pakken er prisen ialt kr. 14.000,-.

Henvendelse:

Søren Cock-ClausenTlf. 45 83 38 86.

9118

5.8.1999


Årsm ødet 1999

LedsagerturD er vil blive arrangeret en ledsagertur lørdag den 11. septem ber 1999.

Program m et for turen er endnu ikke endeligt fastlagt, m en følgend e m uligheder er under overvejelse

► Tur til Sprogø

► M uskelsvindfondens feriecenter i K orsør

► V ikingem useet i Trelleborg

► Chr. IV 's gam le posthus

Prisen for ledsagerturen vil væ re kr. 180.

T ilm eld ing bedes foretaget på nedenstående slip (evt. pr. fax til 38 86 02 52), pr. e-m ail (ldh@ ddl.org) eller pr. telefon til Lis D algaard H ansen.

X ------------------

landinspektørens meddelelsesblad -...

Documents