ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ xsbeniiavii / dopenliazen
TRANSCRIPT
l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^
infol'MA^ion on cop/s'iZ>i^ Ancj usei' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<
/5^5
Forfattet og udgivet
I . C h r i s t e n f e n Comptoirist.
Kjobenhavn.
1 . .
F o r e r i n d r i n g .
At ethvert Tivoli er en Adeltrggelse for mang
foldige af den By es næringsdrivende Borgere, hvor
ved eller hvori et saadant Etablissement anlcrgges, er
en Sandhed, der, desvcrrre, vistnok vil erfares ogfaa af
Kjobenhavn, og har foranlediget Udgiveren at levere til
Trykken disfe simple Blade. At han iovrigt inhcererer
det københavnske Tivolis Hovedentrepreneurs Dygtig
hed, at han ikke har noget Specielt imod de Mangfol
dige, der i Haab om Gevinst have understottet dette In
stitut, er en Selvfolge; men det er og bliver dog altid
et Sporgsmaal: om denne Retning til at erholde Ge
v ins t paa Medborgeres Ru in , kan ka ldes sand bo r
ge r l i g .
Udg ive ren .
To Tivolisters Samtale.
Det unge Mandfolke-Selskab.
Familien i Spisesalen.
Den forsvundne Ven.
An m. Skulde nogle af de her anforte Scener passende kunne anvendes paa det kjebenhavnste Tivoli, da er herved in tet Vivere at sige, end det: at ethvert Tivoli saa om
trent er hinanden ligt.
Forste Scene. To Tivolister (dc spadscrc samtalcndc omkring i Tivoli).
Den For f te . Saa , Du f inder v i r ke l i g ikke at dette Tivoli - Previlegium burde have vcrret givet? Maa jeg hore Dine Grunde. .
Den Anden . Sagen e r l e t a t fo rk la re : T i vo l i , foruden at det ruinerer mange andre i lang Tid be- sogte anstændige Vertshuussteder i dets ucrrmeste Om egn isoer, og paa anden Maade griber forstyrrende ind i forstjellige NcrringSveie, vil desuden let give Anled ning til Usædelighed, Odselhed, Sviir og Svcerm, Nat- tevaagen og mange flere Onder.
Den Fors t e . Men Du maa dog t i l s taae m ig , at vor By savnede et ordentligt Forlystelsessted uden for Porten, hvor man pri i s billig kunde ga<te hen med Familie og more sig en heel Eftermiddag?
Den Anden . Der i e r j eg i kke ube t inge t en ig med Dig. Jaltfald er dette Oiemed ei heller opnaaet ved Stiftelsen af Tivoli; thi, langtfra at dette kan kaldes priisbilligt, er det tvertimod ganske det Modsatte. En treen alene er jo Saameget som et maadeholdent Men neske omtrent behover at anvende til Forfriskning, hvil ket han nu betaler med det Dobbelte.
X
6
Den Fors t e . Men , m in gode Ven , fo r s in En - tree erholder Befogeren jo Musik baade til Hoire og Venstre; seer paa Badouttespring og undertiden ogsaa paa Ascension, paa stcerke Mennester og kloge He ste, et c. etc.
Den Anden . Du burde have lag t t i l : Og om Aftenen fryder han sig ved Synet af nogle dunkle Pa- piirslygter, seer paa Kunsten sra et Theater, hvor der gives Stokkespil, Kuglespil og andre slige Rariteter, hvori mangen en Gadedreng er fuldkommen saa godt bevandret; — item: Kraftovelser af ncesten nogne Mennester, et Syn der baade er modbydeligt og fag- rende for Velanstændigheden. Den eneste sande Ny delse i Tivoli er unægteligt Coucertsalen; og naar Ad gangen knn var aabent et Par Gange om Ugen, vilde jeg ikke kunne have synderligt derimod, — men det er denne daglige Leilighed, der giver Anledning til dag lige Udgifter, som langt overgaae mange Folks Evne, og derfor paa ingen Maade bor opmuntres.
Den Fors t e . Men Reg je r ingen ha r dog v i s tnok ladet Tivoli blive til i den Hensigt, nemlig: for at give Folk en Opmuntring i disse nceringslose Tider, afvende deres Sind fra de Sorger og Bekymringer, der opstaae ved Tanken om Nutid og Fremtid, — og Entreprenen- ren er en Mand der sorstaaer sine Ting.
Den Anden . Jeg v i l i kke mods ige a t de t te ha r vceret Regjeringens Hensigt. Men, som jeg allerede har hentydet paa, det manglede os ingenlunde paa of fentlige Forlystelsessteder, hvor man i den frie, herlige Natur kan fryde sig ved Synet af Skaberens Under værker, og opmuntre Sindet langt bedre, end i det sto- vede, indMttede Tivoli/ hvor man stal tvinges, saa-
7
fremt man ellers onster at have noget for sin Entree, at see dette kjedelige, hverken for Aand eller Legeme nyttige Rutsch, Jernbanekjersel etc., disse gruopvækkende Stillinger, Spring o. s. v. Hvad Hovedentreprenø ren angaaer, saa negter jeg ingenlunde, at det jo er en Mand, der kjender til at arrangere en Forlystelse, som kan trcrkke Penge; men jeg kan dog aldeles ikke bifalde, at Man har givet ham et saa udstrakt Previ- legium, forenet med-saa scerdeles Begunstigelser, medens der lcrgges utallige Hindringer iveien for mangen en Familiefader, der blot ansoger et simpelt Vertshuus- borgerstab.
Den For f te . Nu , ja . Manden s ta l , uag te t s in glimrende Fortjeneste, siet ikke vare rig; maasiee det gaaer ham som mange Andre, han sparer paa Skillin gen og lader Daleren gaae. Han er iovrigt en mun ter, jovial Fyr og fuldkommen stikket til at vcere Pub- Ucums Nsitro l!e plsisier. Kort og godt, jeg finder Tivoli baade amusant og billigt, naar man tager Hen syn til de forstjellige Kunstnydelser.
Den Anden . Og jeg b l i ve r ved m in Men ing , at Tivoli er et kjedeligt, dyrt og i mange Henseender stadeligt Etablissement, der ogsaa neppe vil blive be- staaende. Forovrigt er det ikke vcerd, at vi To videre trattes derom. Lad os gaae ind i ncermeste Conditori og drikke et Glas Punsch, der rigtignok baade er dyrt og langtrukken, aber — ein Mahl ist kein Mahl!
(De gaae ind i den ncrrmkste Conditor-Pavillon.
8
Den Fors te (spngend :)
K«rst vil vi kjsre og saa vil v seile —
Alting stal gaac i cn Rutsch Saa vil vi drikke, og saa vil vi betle,
Alting sial gaae i cn Rutsch !
Trceffer jeg Glutten, den blonde, den ssde, —
Alting stal gaae i en Rutsch! Scetter til Lcrben jeg Druen dcn rode,
Skyller jeg ned i cn Rutsch I
Mcrrkcr jeg Anfald af Kummer og Sorger,
Virk med det Kram i en Rutsch! Bort jeg det drikker, oin Viin jeg end borger.
Alting maa gaae i cn Rutsch!
Skade for dcn, som ci Livet vil nyde —
Livet jo selv cr cn Rzitsch! Dcrfor jeg vil mig ved Tivoli fryde —
Blier jeg end lcrns i en Rutsch! (De gaac ind og scrtte sig i et Lysthuns i Ncrrhcdcn af cn Pavillon.)
Den Anden . Jeg har f l e t i kke Noge t imod D in Vise videre, end at Du vil kjore og seile forinden Du dr i kke r , da jeg de r imod mener , a t v i sku l l e d r i kke fo rs t , thi saa kommer Seiladsen af sig selv. Desuden er den forbandede Swv fcerdig at qvcele mig. Hvad mener I, mine Venner?
De Andre . Fors t d r i kke !— Marqeur ! en F laske Champagne!
(Champagnen bliver bragt, man drikker og synger, atter cn Flaste og atter en Flasie bringes. Reg ningen cr 9 Rbvlr.
" 9 ,
Den Tred ie . Jeg be ta le r he le K la t ten . Ra ste Gang betaler en af I Andre.
Den F je rde . Men s i i g m ig engang : Hvor f ra faaer Du de mange Penge, som Du hver Aften, ef- terat Boutikken er lukket, scetter overstyr i Tivoli? Din Len kan umuligt vcere tilstrækkelig dertil.
Den Tred ie . Hvadbehager? Hv i l ke t fo rban det Spergsmaal! Naturligviis faaer jeg Pengene hvor de ere. Du veed jo desuden, at min Fader sendel mig Penge; jeg er jo ogsaa et vorent Menneske, saa at det kommer Ingen ved, hvor jeg faaer mine Penge fra. Du skulde da vel aldrig meue at jeg stjceler dens.
Den F je rde . Ne i , vo r Her re bevares ! Der t i l er Du altfor galant. Du faaer dem naturligviis fra Din Fader eller Moder, Soster, Onkel eller Tante. Dette er jo Tilfceldet med mange Flere.
A l l e ( ide t de lce). Hurra! for dem, hvorfra Pen gene kommer, enten det saa er Peer eller Poul!
Tredie Scene. Nogle Drenge (komme trcrkkcnde ovcr Pladsen.)
D e n F y r s t e ( t i l e n a f d e A n d r e ) . H v o r f r a f k k Du D in S tyve r?
Den Anden . Jeg sagde h jemme, jeg sku lde have dem til et Par Flikker.
Den Fors t e . Jeg ha r l i s te t m ig ind . Men det begynder at morkne og saa har vi jo Theaterfja- sen . Jas ten g ives de r Fo res t i l l i ng a f enKn ivs luger , En som spiser Blaar og trcrkker Bcendler gjennem Hal
10
sen, og der er en Madame som boerer fire Soldater paa Livet — Hurra! det vil blive Loier!
(Hele Klyngen stormcr hen mod Theatrct).
Fjerde Scene. (Det er bleven ncesten morkt. Lygterne ere tcrndte, men give kun et mat Skin over Pladsen. En Mand og hans Kone staae
bagved Mamgden foran Theatret.)
Konen . Men , l i l l e Mand , Du sku l le dog gaae hen til ham der scrlger dette gode Fuselfri og faae Dig en Snaps. Du kan i Sandhed nok trcenge dertil.
Manden . Tak , m in Enge l ! Men saa sku lde jeg lade Dig staae her ubevogtet, og der lober saa mange Lapser omkring — Verden er saa fordærvet!
Konen . Aa , der e r saamcrn I ngen der l ober e f ter mig. Gaae Du kun, min Skat, og kom igjen her tilbage. Skulde jeg ogsaa have rort mig lidt til Si den, stal jeg nok finde Dig igjen, naar Dn kun bliver her paa Pletten.
Manden . Ja , ja , l i l l e Enge l . Saa v i l j eg da gaae; thi, sandt at sige, tranger jeg svcert til enSo- prian. Farvel saalcenge!
(Manden bortfjerner sig, Konen ligeledes; men i en modsat Retning, hvor b»n i en eensoin Lov hytte trccffcr sin ventende Elsker.)
Femte Scene. (Svisepavillon. En Familie: Mand, Kone og tre Born sidde
og spile ved et Bord.)
Manden . Men jeg s ige r D ig , k jce re Kone ! Min Pung siaaer ikke til at lade Bornene kjore enten
11
i Caronsfel- eller paa Rutschbanen; desuden ynder jeg siet ikke denne sidste halsbrækkende Bevcegelse.
Konen . Aa , de t kommer a lene a f a t Du ikke ynder Russerne, thi hvad den Smnle Udgift angaaer, den vil da ikke sige meget.
Manden . Jo , den s ige r ne top Mege t . De t e r nu fire Dage i Trcek, at Du har forlangt at komme i Tivoli. Hele to Ugers Fortjeneste er gaaet floiten der ved. Men jeg scetter nu ogsaa en Pind for denne Ti- voli-Loben, og dermed Punktum!
(Konen seer noget'suurt, Dornene ligeledes.) Manden . G iv m ig en Snaps , Opvar te r ! Hvad
koster den? Opvar te ren . F i re Sk i l l i ng ! Manden . F i re Sk i l l i ng fo r en s impe l Snaps?
Det er noget ublu. Velan, for denne Gang lad gaae. (Manden drikker sin Snaps, detaler og forlader med sin Familie Spisesalen.)
Sjette Scene. Det er Aften. Lotte gaaer eensom og sorgmodig omkring
paa Tivolis Sandfladc.)
Lo t te . Ak ! han kommer i kke den sode Car l ! Gn isom- me Menneske! kan Du faaledes bedrove Din tro, elskede Lotte. Nu, i en heel Time har jeg forgjceves ventet paa Dig, og her paa denne fri Plads lovede Du at mode mig. Ak! eu isnende Knlde gjennemfarer mit In dre: han skulde dog vel aldrig vcere mig utro. Nei! saa skrækkelig vil den morke Skjcebne dog ikke saare mig.
Car l (kommer styrtende i hmdes Arme). Her er jeg, min sode Pige! Det var mig umuligt at komme for.
12
Lo t te . S lemme Car l ! Saa ledes a t lade m ig vente! Og Du veed ikke hvad jeg lider for Ain Skyld. I Aften har jeg havt saa mange Ubehageligheder for
at komme ud. Jeg har maattet bilde dem ind, at jeg gik til en af mine Veninder. Sode Carl! skal vi seile over til Oen?
Car l . Ja mege t g je rne , m in k jce re P ige ! men . - - oprigtigt talt, jeg er siet ikke bestaaet.
Lo t te . De t v ids te j eg og de r fo r ha r jeg sa t m ine Srenringe ud og sagt at de vare hos Guldsmeden. Hvad gjor man ikke af Kjcerlighed?
Car l . Du har Ne t , K jce r l i ghed e r i s tand t i l A l t . Kom lad os gaae.
(Snart scilc de ovcr til Den,
Pladst! Pladst! Mcn underlig ryster Ungmoen.
Pladfl! Pladst!
Sjadsk! Sx'adst! For snarlig at flcebc i Sandet,
Sjadst! Sjadst!)
Syvende Scene. (Sildig Afttn. To Mcrnd sidde i et Lystbuus. foran ct Bord,
hvorpaa cr opstillet Drikkevarer.)
Den Ene . S i i g m ig engang Du , hvad syneS Dn om denne spanske Seirshertng, der saa uforskammet har ladet det stjonne Valencia bombardere? Vi ere mildere, vi bombardere blot Flaskerne. Du svarer mig ikke, Petersen! (Hr. Petersen er uheldigviis falden un
13
der Bcenken, hvor han har begyndt at sove sin RuuS ud.) Du svarer mig jo sier ikke, Petersen? (han seer sig om.) Men hvor Fmwen blev Petersen af? Jeg veed da , han va r he r i det te S ieb l i k ; j eg saae j o , a t han stak et Glas Brcendeviin heelt nd. Skulde han vcere deserteret fra mig? Men det kan ikke vcere mu ligt! (Til nogle forbigaaende Herrer): Om For lade lse , kan De ikke s ige m ig , hvo r H r . Pe te rsen b lev a f?
En a f Her re rne . E r de t „den fo rs te " e l l e r „den hundrede og fem halvtredsindstyvende" i Veivise- ren? (Selskabet gaaer leende bort, uden at vente Svar.)
Manden . Ja lee I kun! Men T ingen e r a l l i ge vel saadan, at min gode Ven er forsvunden — og det lige i en Rutsch. Det lober mig ordentlig koldt ned gjennem Maven. Skulde der vcere Spogeri, Hereri og Djcevelstab i Tivoli, saa sial Satan vcere her! Hu! Hu! Jeg vil raabe paa Politiet, (raaber): Heida! Hjelp!
En Po l i t i be t jen t (kommer . ) Hvad er de t f o r en Skrigen? Hvcid er der paa Fcerde?
Manden . Jeg t roe r Fanden e r l os . M in Ven Petersen er pludselig forsvunden. Har De ikke seet ham?
Po l i t i be t jen ten . Aa jeg g ie r De res Pe te r sen en god Dag, hvad kommer han mig ved ? men De sial holde Deres Mund og ikke skrige som en Gade dreng.
Manden . Maa da Gadedrengene sk r ige hvad De vil?
Po l i t i be t jen ten . Der maa f l e t I ngen s t r i ge , hverken Hoie eller Lave, hverken Drenge eller Vorne,
i
14
og naar Publicum ikke holder Mund, saa stal det ha'e Mundkurv paa.
Manden . Men maa jeg da ikke sk r ige ove r de t , at Fanden har taget min Ven? At han er forsvunden som en Scebeboble, bortfort gjennem Luften?
Po l i t i be t jen ten . S luhder , S ladder ! E r De res Ven ikke gaaet bort, saa maa han jo vcere her. (han seer efter.) Der ligger han jo ganske rolig under Bomken.
Manden . De t va r da moersomt ! S id ned , m in Ven, og drik en Snaps med, saa vaagner vel imid- > lertid Soveren.
(Dc satttc sig og drikke, fra den nærliggende Ca- roussel lyder Musikken af en bckjendt pndet DandS, kaldet Nr. 3. Vennen vaagner, og de gaae alle Tre bort en <^omp»xni.
i
infol'MA^ion on cop/s'iZ>i^ Ancj usei' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<
/5^5
Forfattet og udgivet
I . C h r i s t e n f e n Comptoirist.
Kjobenhavn.
1 . .
F o r e r i n d r i n g .
At ethvert Tivoli er en Adeltrggelse for mang
foldige af den By es næringsdrivende Borgere, hvor
ved eller hvori et saadant Etablissement anlcrgges, er
en Sandhed, der, desvcrrre, vistnok vil erfares ogfaa af
Kjobenhavn, og har foranlediget Udgiveren at levere til
Trykken disfe simple Blade. At han iovrigt inhcererer
det københavnske Tivolis Hovedentrepreneurs Dygtig
hed, at han ikke har noget Specielt imod de Mangfol
dige, der i Haab om Gevinst have understottet dette In
stitut, er en Selvfolge; men det er og bliver dog altid
et Sporgsmaal: om denne Retning til at erholde Ge
v ins t paa Medborgeres Ru in , kan ka ldes sand bo r
ge r l i g .
Udg ive ren .
To Tivolisters Samtale.
Det unge Mandfolke-Selskab.
Familien i Spisesalen.
Den forsvundne Ven.
An m. Skulde nogle af de her anforte Scener passende kunne anvendes paa det kjebenhavnste Tivoli, da er herved in tet Vivere at sige, end det: at ethvert Tivoli saa om
trent er hinanden ligt.
Forste Scene. To Tivolister (dc spadscrc samtalcndc omkring i Tivoli).
Den For f te . Saa , Du f inder v i r ke l i g ikke at dette Tivoli - Previlegium burde have vcrret givet? Maa jeg hore Dine Grunde. .
Den Anden . Sagen e r l e t a t fo rk la re : T i vo l i , foruden at det ruinerer mange andre i lang Tid be- sogte anstændige Vertshuussteder i dets ucrrmeste Om egn isoer, og paa anden Maade griber forstyrrende ind i forstjellige NcrringSveie, vil desuden let give Anled ning til Usædelighed, Odselhed, Sviir og Svcerm, Nat- tevaagen og mange flere Onder.
Den Fors t e . Men Du maa dog t i l s taae m ig , at vor By savnede et ordentligt Forlystelsessted uden for Porten, hvor man pri i s billig kunde ga<te hen med Familie og more sig en heel Eftermiddag?
Den Anden . Der i e r j eg i kke ube t inge t en ig med Dig. Jaltfald er dette Oiemed ei heller opnaaet ved Stiftelsen af Tivoli; thi, langtfra at dette kan kaldes priisbilligt, er det tvertimod ganske det Modsatte. En treen alene er jo Saameget som et maadeholdent Men neske omtrent behover at anvende til Forfriskning, hvil ket han nu betaler med det Dobbelte.
X
6
Den Fors t e . Men , m in gode Ven , fo r s in En - tree erholder Befogeren jo Musik baade til Hoire og Venstre; seer paa Badouttespring og undertiden ogsaa paa Ascension, paa stcerke Mennester og kloge He ste, et c. etc.
Den Anden . Du burde have lag t t i l : Og om Aftenen fryder han sig ved Synet af nogle dunkle Pa- piirslygter, seer paa Kunsten sra et Theater, hvor der gives Stokkespil, Kuglespil og andre slige Rariteter, hvori mangen en Gadedreng er fuldkommen saa godt bevandret; — item: Kraftovelser af ncesten nogne Mennester, et Syn der baade er modbydeligt og fag- rende for Velanstændigheden. Den eneste sande Ny delse i Tivoli er unægteligt Coucertsalen; og naar Ad gangen knn var aabent et Par Gange om Ugen, vilde jeg ikke kunne have synderligt derimod, — men det er denne daglige Leilighed, der giver Anledning til dag lige Udgifter, som langt overgaae mange Folks Evne, og derfor paa ingen Maade bor opmuntres.
Den Fors t e . Men Reg je r ingen ha r dog v i s tnok ladet Tivoli blive til i den Hensigt, nemlig: for at give Folk en Opmuntring i disse nceringslose Tider, afvende deres Sind fra de Sorger og Bekymringer, der opstaae ved Tanken om Nutid og Fremtid, — og Entreprenen- ren er en Mand der sorstaaer sine Ting.
Den Anden . Jeg v i l i kke mods ige a t de t te ha r vceret Regjeringens Hensigt. Men, som jeg allerede har hentydet paa, det manglede os ingenlunde paa of fentlige Forlystelsessteder, hvor man i den frie, herlige Natur kan fryde sig ved Synet af Skaberens Under værker, og opmuntre Sindet langt bedre, end i det sto- vede, indMttede Tivoli/ hvor man stal tvinges, saa-
7
fremt man ellers onster at have noget for sin Entree, at see dette kjedelige, hverken for Aand eller Legeme nyttige Rutsch, Jernbanekjersel etc., disse gruopvækkende Stillinger, Spring o. s. v. Hvad Hovedentreprenø ren angaaer, saa negter jeg ingenlunde, at det jo er en Mand, der kjender til at arrangere en Forlystelse, som kan trcrkke Penge; men jeg kan dog aldeles ikke bifalde, at Man har givet ham et saa udstrakt Previ- legium, forenet med-saa scerdeles Begunstigelser, medens der lcrgges utallige Hindringer iveien for mangen en Familiefader, der blot ansoger et simpelt Vertshuus- borgerstab.
Den For f te . Nu , ja . Manden s ta l , uag te t s in glimrende Fortjeneste, siet ikke vare rig; maasiee det gaaer ham som mange Andre, han sparer paa Skillin gen og lader Daleren gaae. Han er iovrigt en mun ter, jovial Fyr og fuldkommen stikket til at vcere Pub- Ucums Nsitro l!e plsisier. Kort og godt, jeg finder Tivoli baade amusant og billigt, naar man tager Hen syn til de forstjellige Kunstnydelser.
Den Anden . Og jeg b l i ve r ved m in Men ing , at Tivoli er et kjedeligt, dyrt og i mange Henseender stadeligt Etablissement, der ogsaa neppe vil blive be- staaende. Forovrigt er det ikke vcerd, at vi To videre trattes derom. Lad os gaae ind i ncermeste Conditori og drikke et Glas Punsch, der rigtignok baade er dyrt og langtrukken, aber — ein Mahl ist kein Mahl!
(De gaae ind i den ncrrmkste Conditor-Pavillon.
8
Den Fors te (spngend :)
K«rst vil vi kjsre og saa vil v seile —
Alting stal gaac i cn Rutsch Saa vil vi drikke, og saa vil vi betle,
Alting sial gaae i cn Rutsch !
Trceffer jeg Glutten, den blonde, den ssde, —
Alting stal gaae i en Rutsch! Scetter til Lcrben jeg Druen dcn rode,
Skyller jeg ned i cn Rutsch I
Mcrrkcr jeg Anfald af Kummer og Sorger,
Virk med det Kram i en Rutsch! Bort jeg det drikker, oin Viin jeg end borger.
Alting maa gaae i cn Rutsch!
Skade for dcn, som ci Livet vil nyde —
Livet jo selv cr cn Rzitsch! Dcrfor jeg vil mig ved Tivoli fryde —
Blier jeg end lcrns i en Rutsch! (De gaac ind og scrtte sig i et Lysthuns i Ncrrhcdcn af cn Pavillon.)
Den Anden . Jeg har f l e t i kke Noge t imod D in Vise videre, end at Du vil kjore og seile forinden Du dr i kke r , da jeg de r imod mener , a t v i sku l l e d r i kke fo rs t , thi saa kommer Seiladsen af sig selv. Desuden er den forbandede Swv fcerdig at qvcele mig. Hvad mener I, mine Venner?
De Andre . Fors t d r i kke !— Marqeur ! en F laske Champagne!
(Champagnen bliver bragt, man drikker og synger, atter cn Flaste og atter en Flasie bringes. Reg ningen cr 9 Rbvlr.
" 9 ,
Den Tred ie . Jeg be ta le r he le K la t ten . Ra ste Gang betaler en af I Andre.
Den F je rde . Men s i i g m ig engang : Hvor f ra faaer Du de mange Penge, som Du hver Aften, ef- terat Boutikken er lukket, scetter overstyr i Tivoli? Din Len kan umuligt vcere tilstrækkelig dertil.
Den Tred ie . Hvadbehager? Hv i l ke t fo rban det Spergsmaal! Naturligviis faaer jeg Pengene hvor de ere. Du veed jo desuden, at min Fader sendel mig Penge; jeg er jo ogsaa et vorent Menneske, saa at det kommer Ingen ved, hvor jeg faaer mine Penge fra. Du skulde da vel aldrig meue at jeg stjceler dens.
Den F je rde . Ne i , vo r Her re bevares ! Der t i l er Du altfor galant. Du faaer dem naturligviis fra Din Fader eller Moder, Soster, Onkel eller Tante. Dette er jo Tilfceldet med mange Flere.
A l l e ( ide t de lce). Hurra! for dem, hvorfra Pen gene kommer, enten det saa er Peer eller Poul!
Tredie Scene. Nogle Drenge (komme trcrkkcnde ovcr Pladsen.)
D e n F y r s t e ( t i l e n a f d e A n d r e ) . H v o r f r a f k k Du D in S tyve r?
Den Anden . Jeg sagde h jemme, jeg sku lde have dem til et Par Flikker.
Den Fors t e . Jeg ha r l i s te t m ig ind . Men det begynder at morkne og saa har vi jo Theaterfja- sen . Jas ten g ives de r Fo res t i l l i ng a f enKn ivs luger , En som spiser Blaar og trcrkker Bcendler gjennem Hal
10
sen, og der er en Madame som boerer fire Soldater paa Livet — Hurra! det vil blive Loier!
(Hele Klyngen stormcr hen mod Theatrct).
Fjerde Scene. (Det er bleven ncesten morkt. Lygterne ere tcrndte, men give kun et mat Skin over Pladsen. En Mand og hans Kone staae
bagved Mamgden foran Theatret.)
Konen . Men , l i l l e Mand , Du sku l le dog gaae hen til ham der scrlger dette gode Fuselfri og faae Dig en Snaps. Du kan i Sandhed nok trcenge dertil.
Manden . Tak , m in Enge l ! Men saa sku lde jeg lade Dig staae her ubevogtet, og der lober saa mange Lapser omkring — Verden er saa fordærvet!
Konen . Aa , der e r saamcrn I ngen der l ober e f ter mig. Gaae Du kun, min Skat, og kom igjen her tilbage. Skulde jeg ogsaa have rort mig lidt til Si den, stal jeg nok finde Dig igjen, naar Dn kun bliver her paa Pletten.
Manden . Ja , ja , l i l l e Enge l . Saa v i l j eg da gaae; thi, sandt at sige, tranger jeg svcert til enSo- prian. Farvel saalcenge!
(Manden bortfjerner sig, Konen ligeledes; men i en modsat Retning, hvor b»n i en eensoin Lov hytte trccffcr sin ventende Elsker.)
Femte Scene. (Svisepavillon. En Familie: Mand, Kone og tre Born sidde
og spile ved et Bord.)
Manden . Men jeg s ige r D ig , k jce re Kone ! Min Pung siaaer ikke til at lade Bornene kjore enten
11
i Caronsfel- eller paa Rutschbanen; desuden ynder jeg siet ikke denne sidste halsbrækkende Bevcegelse.
Konen . Aa , de t kommer a lene a f a t Du ikke ynder Russerne, thi hvad den Smnle Udgift angaaer, den vil da ikke sige meget.
Manden . Jo , den s ige r ne top Mege t . De t e r nu fire Dage i Trcek, at Du har forlangt at komme i Tivoli. Hele to Ugers Fortjeneste er gaaet floiten der ved. Men jeg scetter nu ogsaa en Pind for denne Ti- voli-Loben, og dermed Punktum!
(Konen seer noget'suurt, Dornene ligeledes.) Manden . G iv m ig en Snaps , Opvar te r ! Hvad
koster den? Opvar te ren . F i re Sk i l l i ng ! Manden . F i re Sk i l l i ng fo r en s impe l Snaps?
Det er noget ublu. Velan, for denne Gang lad gaae. (Manden drikker sin Snaps, detaler og forlader med sin Familie Spisesalen.)
Sjette Scene. Det er Aften. Lotte gaaer eensom og sorgmodig omkring
paa Tivolis Sandfladc.)
Lo t te . Ak ! han kommer i kke den sode Car l ! Gn isom- me Menneske! kan Du faaledes bedrove Din tro, elskede Lotte. Nu, i en heel Time har jeg forgjceves ventet paa Dig, og her paa denne fri Plads lovede Du at mode mig. Ak! eu isnende Knlde gjennemfarer mit In dre: han skulde dog vel aldrig vcere mig utro. Nei! saa skrækkelig vil den morke Skjcebne dog ikke saare mig.
Car l (kommer styrtende i hmdes Arme). Her er jeg, min sode Pige! Det var mig umuligt at komme for.
12
Lo t te . S lemme Car l ! Saa ledes a t lade m ig vente! Og Du veed ikke hvad jeg lider for Ain Skyld. I Aften har jeg havt saa mange Ubehageligheder for
at komme ud. Jeg har maattet bilde dem ind, at jeg gik til en af mine Veninder. Sode Carl! skal vi seile over til Oen?
Car l . Ja mege t g je rne , m in k jce re P ige ! men . - - oprigtigt talt, jeg er siet ikke bestaaet.
Lo t te . De t v ids te j eg og de r fo r ha r jeg sa t m ine Srenringe ud og sagt at de vare hos Guldsmeden. Hvad gjor man ikke af Kjcerlighed?
Car l . Du har Ne t , K jce r l i ghed e r i s tand t i l A l t . Kom lad os gaae.
(Snart scilc de ovcr til Den,
Pladst! Pladst! Mcn underlig ryster Ungmoen.
Pladfl! Pladst!
Sjadsk! Sx'adst! For snarlig at flcebc i Sandet,
Sjadst! Sjadst!)
Syvende Scene. (Sildig Afttn. To Mcrnd sidde i et Lystbuus. foran ct Bord,
hvorpaa cr opstillet Drikkevarer.)
Den Ene . S i i g m ig engang Du , hvad syneS Dn om denne spanske Seirshertng, der saa uforskammet har ladet det stjonne Valencia bombardere? Vi ere mildere, vi bombardere blot Flaskerne. Du svarer mig ikke, Petersen! (Hr. Petersen er uheldigviis falden un
13
der Bcenken, hvor han har begyndt at sove sin RuuS ud.) Du svarer mig jo sier ikke, Petersen? (han seer sig om.) Men hvor Fmwen blev Petersen af? Jeg veed da , han va r he r i det te S ieb l i k ; j eg saae j o , a t han stak et Glas Brcendeviin heelt nd. Skulde han vcere deserteret fra mig? Men det kan ikke vcere mu ligt! (Til nogle forbigaaende Herrer): Om For lade lse , kan De ikke s ige m ig , hvo r H r . Pe te rsen b lev a f?
En a f Her re rne . E r de t „den fo rs te " e l l e r „den hundrede og fem halvtredsindstyvende" i Veivise- ren? (Selskabet gaaer leende bort, uden at vente Svar.)
Manden . Ja lee I kun! Men T ingen e r a l l i ge vel saadan, at min gode Ven er forsvunden — og det lige i en Rutsch. Det lober mig ordentlig koldt ned gjennem Maven. Skulde der vcere Spogeri, Hereri og Djcevelstab i Tivoli, saa sial Satan vcere her! Hu! Hu! Jeg vil raabe paa Politiet, (raaber): Heida! Hjelp!
En Po l i t i be t jen t (kommer . ) Hvad er de t f o r en Skrigen? Hvcid er der paa Fcerde?
Manden . Jeg t roe r Fanden e r l os . M in Ven Petersen er pludselig forsvunden. Har De ikke seet ham?
Po l i t i be t jen ten . Aa jeg g ie r De res Pe te r sen en god Dag, hvad kommer han mig ved ? men De sial holde Deres Mund og ikke skrige som en Gade dreng.
Manden . Maa da Gadedrengene sk r ige hvad De vil?
Po l i t i be t jen ten . Der maa f l e t I ngen s t r i ge , hverken Hoie eller Lave, hverken Drenge eller Vorne,
i
14
og naar Publicum ikke holder Mund, saa stal det ha'e Mundkurv paa.
Manden . Men maa jeg da ikke sk r ige ove r de t , at Fanden har taget min Ven? At han er forsvunden som en Scebeboble, bortfort gjennem Luften?
Po l i t i be t jen ten . S luhder , S ladder ! E r De res Ven ikke gaaet bort, saa maa han jo vcere her. (han seer efter.) Der ligger han jo ganske rolig under Bomken.
Manden . De t va r da moersomt ! S id ned , m in Ven, og drik en Snaps med, saa vaagner vel imid- > lertid Soveren.
(Dc satttc sig og drikke, fra den nærliggende Ca- roussel lyder Musikken af en bckjendt pndet DandS, kaldet Nr. 3. Vennen vaagner, og de gaae alle Tre bort en <^omp»xni.
i