Leg og læring

Workshop #3, Moesgaard Museum

30. maj 2016

Kjetil Sandvik, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse

og Formidling, KU

1

Hvad vil jeg sige noget om?

• Eksperimenter med leg og læring i

formidlings/læringskontekster

• Grundlæggende: leg og spil er ikke kun for

børn det handler om at skabe rum for

handling, deltagelse og kreativitet

• Tre projekter:

– Spilbaseret historie formidling

– Digitale medier, leg og læring i daginstitutioner

– Spilbaseret undervisning

2

Legens kvaliteter i

læringskontekster

• Leg/spil engagerer

• Leg/spil aktiverer

• Spil gør modtagere til deltagere

• Men for at dette kan lade sig gøre må

formidlingen: • Åbne op for brugerens medhandlen

• Bryde den sædvanlige linjære envejs-

kommunikation

3

Leg og læring:

grundantagelser • Hvis deltagerne skal lære noget, skal de gøre

noget • Viden påføres eller overføres ikke gennem direkte

instruktion (deltagerne er IKKE trivielle systemer – input = output)

• Viden skabes gennem deltagernes lærings-arbejde, dvs. læring er et resultat af de læringsfokuserede aktiviteter, deltagerne engagerer sig i

• Det afgørende er altså, hvad deltageren gør • Effektive lærings/vidensfokuserede formidlings-

processer handler om hvordan deltagerne kan bringes til at arbejde/engagere sig i selve formidlingsprocessen

4

Leg og spil i

museumsformiding • Deltagende publikum: opgør med envejs-kommunikation:

formidling som overførsel af information fra museet til museumsgæsten

• Publikum får mulighed til at engagere sig og være i dialog med udstillingen og dens indhold og måske endda den måde som udstillingen er blevet til på.

• Publikum er mere end blot modtagere som skal informeres og (ud)dannes: de får rollen som medspillere, som medskabere og deltagere i interaktive processer hvor fokus er på hvad fx kulturhistorie er for noget, hvordan vi har fået viden om den, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvad vi gætter os til…

• En legende tilgang til museumsformidling er at sætte sin viden og ekspertise på/i spil

Life of the Dead,

Moesgaard Museum

The Evolution Stair,

Moesgaard Museum

Participatory Museum

Nina Simon: http://museumtwo.blogspot.dk/

Exhibition design should focus

on important principles of

participation such as dialogue or

creative expression, shared

learning or co-creative work

instead of focusing on providing

content for visitors to consume.

Udfordring

At bevæge sig fra at:

• kommunikere fikserede version,

hierarkiske udvalg: ‘dette er hvad der er

vigtigt!’

Mod at:

• skabe muligheder for at relatere kulturarv

til deltagernes egne (hverdags)liv: ‘dette er

noget som er vigtigt for mig!’

Stol på ingen!

Et rænkespil i kongens Kolding

Spil som formidling af kulturhistorie

Projektets formål

• Smartphones brugt til at kommunikere kultur med

• Fiktion anvendt til at formidle historie med

• Eksperimenter med Augmented Reality (at low costs)

• At skabe en uortodoks byvandring:

– Istedet for en udstilling om renaissance Kolding, lader vi renaissancen poppe op i byrummet

• Brugerne som deltagere og medskabere

Kulturhistorien som spil

• At kommunikere kulturhistorie handler om at fortælle historier

• Det handler om at engagere brugerne i selve historiefortællingen (deltagelse)

• Det handler om at skabe en fortælling det kan spilles med, som kan manipuleres og ændres (medskabelse)

• En konstruktivistisk tilgang til viden og formidling

• Mobile medier rummer muligheder for denne form for spilbar kommunikation

Gamificeret kulturoplevelse

• Aktiv deltagelse: i stedet for at se ting, får

man ting til at dukke op (det

augmenterede rum)

• Aktiv medskabelse: i stedet for at få en

oplevelse, er man med til at skabe

oplevelsen (at træffe valg)

• Aktiv medfortællen: i stedet for at blive

fortalt til, er man medvirkende til at få

historien til at fortælle sig 13

14

Interface

Introduktion/manual

Kort

Episoder

Lag af information

Gennem gående

fortælling: at gætte

hvem morderen er.

19

Dannelse og læring

i en digital og global verden

Metode: Next Practice Labs

• Udvikling af nye måder at anvende digitale medier (primært iPads + accessories) på i daginstitutioner (3-6 årige børn)

• Bedst beskrevet som a) åbne laboratorier, og b) eksperimenterende fællesskaber

• a) udelukker ikke ældre metoder og erfaringer, men bygger på dem

• b) fokuserer på samarbejdende afprøvninger, improvisationer, skabelse og ‘legen-med’ digital teknologi mellem børn, pædagoger, forskere og – ideelt set – også designere.

Top-down: fikseret

og forudsigelig anvendelse

I øjenhøjde: udvikling

af praksis gennem

undersøgende leg

Metode

• ‘Aktionsbaseret’ forskning: at skabe og undersøge samtidigt i samarbejde med pædagoger og børn

• Bruger-drevet og co-kreativ udvikling: at skabe rammer for børnenes egne kreative eksperimenter

• Proces-orienteret: både udvikling og anvendt praksis er funderet I lege-aktivitet (ikke i slutresultater: noget til at se eller vise frem)

Pædagogen

Børnene

Forskeren

iPad’en bestemmer

Pædagogen bestemmer Børnene bestemmer

Intenderet brug vs kreativ brug

Skepticisme vs åbensindethed Vaner vs kreativitet

Tilegnelse af muligheder Udfordring af muligheder

Øjen-

højde

udvik-

ling

Tredelt system for udvikling af brugs-praksis

Tilegenelse af medieteknologi

• Hinsides skellet mellem analog og digital:

• iPad’en er kun endnu et kreativt værktøj (som papir, farvestifter, modellervoks...), den er kun endnu et lege-redskab (som LEGO klodser) og kan kombineres med andre ‘lege-teknoogier’.

Brainstorm om hvilke apps der kan

bruges for at lavet Alice in Eventyr-

land

Next practice labs: tre modi

• At lære og at udforske

• At slippe iPad’en fri

• iPad’en er helt

integreret i børnenes

leg og i den pæda-

gogiske dagligdag

LEG/SPIL SOM UNDERVIS-

NINGSFORMAT

Spil og scenario-baserede

læringsmoduler

• leg og spil har et stort potentiale som læringsredskaber (Vygotski, Piaget: legen som ‘dannelses-motor’).

• der er gode pædagogiske og didaktiske grunde til at sætte den indlevelse og det engagement som spil-aktiviteter rummer i undervisningens tjeneste – selv på universitetet.

• Underudviklet praksis: nok findes der læringsspil, som anvendes i undervisningen, men disse er typisk eksotiske indslag i et undervisningsforløb og ikke noget, der udgør basis for selve forløbet og den måde det tilrettelægges på.

• Fokus: hvordan ’gamificere’ universitetsundervisning, dvs. hvordan anvende spilelementer og spilformater som pædagogiske værktøjer i tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser eller kursuselementer.

Hvorfor spil som

undervisningsformat?

• Spilbaserede undervisningsformater

muliggør aktiv deltagelse:

– læring som engageret handling ansvar for

egen læring

– forskellige niveauer: spil som øvelse af

allerede opnået viden/kunnen, spil som

tilegnelse af viden/kunnen, spil som udvikling

af måder at tilegne sig viden/kunnen på.

Spil og læring i praksis

• Overordnede perspektiver: – Formel og uformel læring: samspil mellem læringsaktivitet og spilaktivitet

–Pædagogisk perspektiv: hvordan tænke undervisning som spilaktivitet

–Fag: hvordan kan fagfeltet, dets teori og metoder tænkes som spil

• Eksisterende eller særligt udviklede spil? –COTS: commercial games off the shelf (fx World of Warcraft som læringsværktøj)

–Spil udviklet med henblik på læring (e-lærings spil)

–Spil udviklet som del af undervisningstilrettelæggelse (vores projekt)

–Spiludvikling som del af undervisningen (når man er virkelig ambitiøs)

De tre projekter

• Pig Practice:

undersøgelse af

svinebestand i form af

‘adventure spil’

(virtuel praktik)

– Erstatning af

manglende praktik (og

tid)

– Integreret i forløb med

forelæsninger

De tre projekter

• Virtual Patient: diagnosticering og behandling af patienter ved Dyrehospitalet (KU) i form af simulationsspil – Træning af konkret – og

ensrettet – dyrlæge-praksis uden risiko for at ‘gøre vold mod levende dyr’

– Faglig introduktion samt feedback ligger udenfor selve spillet

De tre projekter • Pathways: blended learning-

kursus i rådgivning indenfor landbrug i 3. verdenslande (Afrika) bestående af rollespil og computersimulation – Læring som mix mellem

tilegnelse af konkret faktuel viden (hvordan forskellige faktorer spiller ind på dyrkning af jord, husdyrhold m.v.) og refleksiv forholden sig til forskellige økonomiske, samfundsmæssige, moralske dimensioner

– Spil til øvelse af fakta og procedurer i kombination med spil til øvelse af ‘bløde’ værdier som holdninger, magtstrukturer etc.

– Hele kurset tænkt som spil inkl. diverse former for fagligt input og supervision

Metodiske overvejelser

• Spil som en øvelses-device i forhold til viden der er givet: de studerende spiller og får feedback

• Spil som kun kan spilles hvis man selv henter viden

• Spil hvor underviseren er implementeret som ‘spilkarakter’: interaktion mellem underviser og studerende læring går begge veje

• Grundlæggende: hvad er i spillet, hvad er udenfor spillet spillets sammenhæng med/integration i øvrige undervisning anvendelse af videns-ressourcer undervejs/som del af spillet anvendelse af faglig refleksion som del af spillet

Udfordringer

Forholdet mellem viden/kunnen i spil og i undervisning:

• et spil fordrer altid viden/kunnen i forhold til at kunne spille spillet (forståelse af gameplay/interface/gamemechanics, logisk tænkning, øje-hånd koordinering, opgaveløsning etc.) – og her trækker man typisk på generel viden om at spille. – Spilbaseret undervisning må forbinde den viden/kunnen som er

nødvendigt for at spille spillet med viden/kunnen som også er af faglig

• Spil som fornøjelse – intention eller added bonus: – Spilbaseret undervisning har mulighed for at facilitere anden

læring end det der er snævert knyttet til de faglige mål: motivation, glæde, fællesskab, samarbejde

– Mulighed for at introducere motiverende og engagerende elementer: tidspres, uforudsete hændelser, at udfordre hinanden, forskellige vanskelighedsgrader, forskellige spilmodi

Opsummering

Og hvad kan I så bruge dette til?

• Pointen er ikke at nu skal det hele nødvendigvis være ’spillificeret’ (gamification som eneste saliggørende vej)

• Men der ligger vigtige principper i spillets brugermodus som kan anvendes i læringskontekster:

• Interaktion (skabe mulighed for dialog), deltagelsen (skabe handlingsrum), medskabelse (give museumsgæsten mulighed for selv at bidrage)