life cycle thinking, · lct-drejebog version 25/11-2018 / valle thorø side 6 af 28 life cycle...
TRANSCRIPT
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 1 af 28
Drejebog om begrebet LCT
Life Cycle Thinking,
Om LCA, Livscyklus analyse,
Miljøvurdering, MEKA, Greenwashing,
Materialer, Miljørigtig produktudvikling –
forbrug af ressourcer, forurening, og meget,
meget mere.
Til eksamen på HTX Teknologi skal vi i grupper arbejde med et projekt, og fremstille et produkt,
der kan ” løse ” den problemstilling, der er arbejdet med. Det hele skal dokumenteres i en rapport,
fremlægges for censor til eksamen.
Under arbejdet med et produkt skal der indgå en LCA på produktet. Dvs. produktets klima-aftryk, -
dets ”environmental footprint” skal vurderes i rapporten.
Derfor skal vi arbejde en del med at forstå hele sfæren omkring LCT og LCA.
Eksempel på RD om LCA:
Link til mit:
Godt dokument om Livscyklus tankegangen, lca-center, Miljøstyrelsen:
http://lca-center.dk/wp-content/uploads/2015/08/Kom-godt-i-gang-med-livscyklustankegangen.pdf
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 2 af 28
Filosofien med LCT
Life Cycle Thinking - LCT - er en basal måde at tænke og angribe design- og
produktudviklingsprocessen.
Målet med LCT er at få mennesker og firmaer til at blive mere opmærksomme på deres handlingers
påvirkning på omgivelserne.
Målet er, at man i udviklingen af produkter gennemtænker hele produktets liv, og dets påvirkning
på omgivelserne. At man er opmærksom på at identificere, hvor der er størst påvirkning, og arbejder
på at formindske disse.
Målet er at tænke på forbrug af ressourcer. Er det moralsk forsvarlig, at vi bruger løs af knappe
ressourcer, og derved måske begrænse vore børns muligheder.
Er det forsvarligt, at vi bare brænder fossil brændstof, gas, olie og kul af, og derved udleder enorme
mængder CO2?
CO2 ppm i atmosfæren stiger, og ifølge teorien er det årsagen til opvarmning af kloden.
Hvad med udledning af forurening og giftstoffer?? Der er gjort meget ved det i Danmark, men hvad
med andre lande.
Osv.
Life Cycle Thinking kan hjælpe med at vælge bedre alternative løsninger for at mindske vore miljø-
footprints. Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Life_Cycle_Thinking
Er det rigtigt, at mennesker er årsag til den stigende mængde CO2 i atmosfæren. Kan CO2 - og
opvarmningen ?? – komme over et tripplepunkt, hvor det hele løber løbsk?
Hvad har så forårsaget ændringer i fortiden?
Der er så mange
teorier. Så mange,
der har en ide om
hvad der er
”rigtigt”.
Men der er ingen
facit. Kun teorier og
observationer. Nu –
og evidens fra
fortiden.
Kilde: https://climate.nasa.gov/evidence/
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 3 af 28
Data fra fortiden er stykket sammen fra forskning, fra Iskerneboringer, fra klipper, osv.
Er forskere objektive ? Forskere tror jo på deres egen lille nische, har jo fået penge til at forske i
netop det.
CO2 ppm sammenholdt med
temperatur tilbage i tiden.
Kilde: https://www.ucsusa.org/global-warming/science-and-impacts/science/temperature-is-rising#.W-Plc5NKhPY
Der har været istider før i tiden.
Hvad skyldtes de, og hvad fik dem til at
stoppe igen ?
Fra: https://geology.utah.gov/map-pub/survey-notes/glad-you-asked/ice-ages-what-are-they-and-what-causes-them/
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 4 af 28
Hvad med
vulkanudbrud?
Bemærk den store
vulkanske aktivitet
i hver af de kolde
perioder
Fra: https://www.iceagenow.info/headed-cooler-climate-experts/
Kosmisk stråling / Påvirkning fra Solen?
Uden Jordens magnetfelt, ville den
kosmiske stråling i samspil med strålingen
fra Solen udslette livet på planeten, sådan
som vi kender det.
Henrik Svensmark ?? Skydannelse,
påvirker Albedo.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 5 af 28
Det skyldes menneskers
konstruktion og brug af CFC-
gasser -
Her en graf af:
Professor Qing-Bin Lu,
University of Waterloo, Ontario,
Canada
Kilde: https://phys.org/news/2013-05-global-chlorofluorocarbons-carbon-dioxide.html
https://ing.dk/artikel/stop-cfc-gasser-har-bremset-global-opvarmning-164159
Altså ingen facit.
Men vi er mange på Jorden. Og vi bruger mange ressourcer. De råstoffer, der er brugt, er brugt, og
kommer ikke igen!!
Vi skal lære at tænke i klima, - i forbrug af råstoffer – i fremtiden osv. Men også tænke kritisk og
fornuftigt.
Hvis der bruges millioner på klimaet, vil det så hjælpe, - eller hjælper det blot på vores ”feel good”
fornemmelse, - er det blot aflad. Hvor får vi mest gavn for pengene. ( Bjørn Lomborg )
Begrebet LCT
Jeg har en del oplæg, - der gerne skulle belyse emnet.
I skal efterfølgende lave en opgave eller to.
Begrebet LCT er mere overordnet. Mere en tænkemåde, og LCA - Life Cycle Assessment – går ud
på at analysere og vurdere.
LCT er basal en måde at angribe design- og produktudviklingsprocessen.
Se pptx-dokument, tyvstjålet. LCA Intro
Målet med Life Cycle Thinking er at få mennesker og firmaer til at blive mere opmærksomme på
deres handlingers påvirkning på deres omgivelser.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 6 af 28
Life Cycle Thinking kan hjælpe med at man kan vælge bedre alternative løsninger for at mindske
vore miljø-footprints.
Man gennemtænker et produkts hele liv, og dets påvirkning på omgivelserne. Bliver opmærksom på
at identificere, hvor der er størst påvirkning, og arbejder på at formindske disse. Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Life_Cycle_Thinking
Dvs: Vi skal se på:
Tjek Nuværende CO2-ppm. http://co2now.org/
At tænke omgivelserne og konsekvenser ind i udvikling af produkter
At kunne analysere og forstå hvordan produkter eller teknologier påvirker vore omgivelser
At tænke på næste generation
Bæredygtig udvikling
Fra Vugge til Vugge ( Cradle to cradle )
Forsyningshorisont for råstoffer,
Udledning af giftstoffer,
Arbejdsmiljø
Hvad efterlader vi til vore børn. Er der også energi, kul og olie til dem??
Osv. Osv.
Hvad er værst?
Er det fx drivhuseffekten, syreregnen, ozonhullerne, næringssalte i havet eller????.
Og hvem er det, der skal vurdere det? Den enkelte borger, virksomheder, samfundet, dvs.
regeringen, eller?
Her en prioriteret liste fra en arbejdsgruppe: ”Copenhagen Consensus”, ledet af Bjørn Lomborg Link: https://www.copenhagenconsensus.com/copenhagen-consensus-ii/outcomes
Det er en prioriteret liste over emner, der skal løses først, hvis Verden ikke har penge til at løse alle
på én gang.
- Vitamin A- og zink-tilskud til børn
- Frihandel for u-landene
- Jern- og jod-tilsætning i fødevarer
- Udvidede vaccinationsprogrammer
- Berigede fødevarer
- Ormekure til børn
- Lavere priser på uddannelse
- Øget og bedre uddannelse af piger
- Ernæringsprogram for børn
- Bedre støtte til kvinders reproduktion
- Bedre indsats mod hjerteanfald
- Indsats mod malaria
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 7 af 28
- Indsats mod tuberkulose
- Forskning i CO2-fri energi
- Vandrensning
- Brønde i Afrika
- Betinget økonomisk støtte til familier, der sender børn i skole m.v.
- Fredsbevarende operationer
- Hiv-behandling
- Kloakering
- Øget kirurgisk kapacitet på distriktshospitaler
- Mikrolån
- Bedre komfurer
- En større, afrikansk dæmning
- Vedligeholdelse af dieselkøretøjer
- Diesel med lavt svovlindhold i bykøretøjer
- Partikelfiltre i dieselbiler
- Skat på cigaretter
- Indsats mod klimaforandringer
- Forskning og indsats mod klimaforandringer
Kilde: https://politiken.dk/viden/videnskabfakta/art4774316/Fakta-Her-er-Lomborgs-nye-liste
Klima-problemerne er langt nede
Hvad synes verdens befolkning er
de største problemer:
http://data.myworld2015.org/
Drivhuseffekten:
Drivhuseffekten skyldes, at der i atmosfæren er forskellige gasser, man oprindeligt troede virkede
som glasset i et drivhus. Det tillader solens stråling at komme ind, men ikke varmen at komme ud.
Sandheden er, at atmosfærens molekyler opvarmes, og udveksler stråling med Jordens overflade.
Problemet med drivhuseffekten er, at balancen forrykkes af udledte stoffer til atmosfæren.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 8 af 28
Det er desværre ikke så enkelt, at miljøproblemerne hver har en enkelt bestemt årsag. - Det er f.eks.
“kendt”, at drivhuseffekten skyldes udledning af CO2.
Men i realiteten er der en hel række årsag-virknings-sammenhænge. F.eks. drejer drivhuseffekten
sig om emission af forskellige typer drivhusgas.
Carbondioxid udgør ca. 50 % af de menneskeskabte udledninger, der har betydning i denne
forbindelse. Disse emissioner er årsag til øget koncentration i atmosfæren af pågældende gas, og
dette bevirker en forskydning af forholdet mellem ind- og udstråling på Jorden. Dette giver igen –
efter den gængse teori - stigende atmosfæretemperaturer og dermed en højere ligevægtstemperatur.
Og dermed ændrede klimaforhold. Følgerne af dette kan være smeltning af ismasser, stigende
havniveau, tørke i visse områder, øget nedbør i andre osv. og evt. virkninger, der ikke er beskrevet
endnu.
Men den øgede fordampning fra havene giver jo et øget indhold af vanddamp i atmosfæren. Og
dette kan igen øge forskydningen i ind- og udstrålingsforholdene, fordi vanddamp også er
medvirkende til drivhuseffekten.
Men på den anden side kan et øget skydække, der også kan blive følgen, medvirke til at tilbagekaste
mere solstråling til rummet, og dermed sænke temperaturen på Jorden.
Find og læs dokument: ” Kunstige skyer skal nedkøle Jorden ”, Ing, 2/12-2017
Den øgede nedbørsmængde pga. flere skyer kan også bevirke mere snefald over polerne og således
øge isdannelsen her. Hvis da den globale temperatur ikke vil øges så meget, at temperaturen i
polarområderne kommer over frysepunktet.
Nogle af effekterne kan altså forstærke hinanden, mens andre vil modarbejde hinanden.
Normalt tænker man i forbindelse med drivhuseffekten kun på et øget indhold af drivhusgasser i
atmosfæren med tilhørende temperaturstigning.
Der er flere andre gasser end carbondioxid, der bidrager til den globale opvarmning, f.eks. også
methan (CH4), dinitrogenoxid ( lattergas, N2O ) og CFC-gasser ( Freon-gasser, Chlor-Fluor-
Carbon-hydrider ).
Se dok om et brød: Her Og på nettet her
Bæredygtighed:
En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
Der er efterhånden vokset en bevidsthed i befolkningen – i Danmark - om at man ikke smider gamle
batterier væk, hælder batterisyre ud på jorden, at kloakvand skal gennem et renseanlæg, at røg fra
forbrændingsanlæg og kraftværker skal renses, at biler skal have katalysatorer osv.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 9 af 28
Se dok om bæredygtighed Worddok / VT
Se JP dok om muleposer kontra plastposer:
”Man skal bruge stof-muleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plasticposen.”
Miljørigtige designregler i produktudvikling
Designprocessen er knyttet tæt sammen med produktudviklingen. Ideen er, at man allerede i
udviklingen tænker på et produkts footprint.
De miljørigtige designregler skal betragtes som en bruttoliste for designregler målrettet mod
forskellige faser.
De er opdelt i Råvarefasen, Produktion, Brug og bortskaffelse.
Se separat dokument her
Begrebet Greenwashing
De 7 synder
Se mere i separat dokument. Om greenwashing
Se artikel på nettet om Greenwashing
Se online slides om Greenwashing: gennemgang med eksempler:
http://www.slideshare.net/guest7f0d39/greenwashing-presentation2
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 10 af 28
Evt. finde eksempler for hver synd:
Link til quiz: http://sinsofgreenwashing.com/games-tools/name-that-sin-game/index.html
Video, Waste = liv til planter og dyr:
Waste = food. 49 minutter. Søg på: ”Top documentary Waste = food”
https://www.youtube.com/watch?v=4pwCFH1LkCw
( Også gemt på skolens net. )
Drivhusgassers farlighed, effektpotentialer
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 11 af 28
Hvad betyder de forskellige udledninger for vores
omgivelser:
Og hvilke forhold påvirker de??
Hvor farlige er de hver især??
-
Drivhusgassers farlighed i forhold til hinanden
Stofferne, som bidrager til klimaforandring, defineres som stoffer, der ved normal temperatur og
tryk er gasser og:
Absorberer infrarød stråling eller nedbrydes til CO2
Har en atmosfærisk levetid, som er tilstrækkelig til at bidrage betragteligt til den globale
opvarmning
Stofferne, som normalt betragtes som bidragsydere til klimaforandring, er:
• Carbondioxid (CO2)
• Methan (CH4)
• Nitrogenoxid (N2O)
• CFC’er (CFC-11, -12, -113, -114, -115)
• HCFC’er (HCFC-22, -123, -124, -141b, -142b)
• HFC’er (HFC-125, -134a, -152a)
• Haloner • Tetrachlormethan (CCl4)
• 1,1,1-Trichlorethan (CCl3CH3)
• Carbonmonoxid (CO)
Det er selvfølgelig de menneskeskabte gasser, der fokuseres på, men man skal være opmærksom på,
at en stor del af drivhusgasserne stammer fra naturlige nedbrydningsprocesser, og at vanddamp har
en stor effekt.
Alle disse beskrevne bidrag til hhv. Drivhuseffekten, Ozonnedbrydningen og Syreregnen stammer
altså fra forskellige drivhusgasser. Og stofferne optræder både i forskellige mængder - og har
forskellig “farlighed”. Umiddelbart er det derfor besværligt at sammenligne udledninger fra
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 12 af 28
forskellige processer. Derfor omregner man alle udledninger, der har betydning for een miljø-effekt
til een referenceværdi. For drivhuseffekten omregnes alle stoffer f.eks. til CO2 ved at gange
mængde med “farlighed” i forhold til netop CO2. Det kaldes så en CO2-ækvivalent for gassen.
Farligheden kan findes i tabeller.
For de kraftige drivhusgasser gælder: 1 kg HFC-134a ( mest almindelig) svarer til 1300 kg CO2,
mens 1 kg SF6, der anvendes i støjisolerende vinduer, svarer til ca. 23.900 kg CO2.
En drivhusgas’ farlighed kaldes dens effektfaktor, eller på engelsk: Global Warming Potential,
forkortet GWP.
Farligheden angives med CO2 som reference.
Drivhusgas Effektfaktor GWP The time period usually used for GWPs is
100 years.
CO2 1 Carbon dioxide (CO2) 1x
CO 2
Div. kulbrinter 3
Metan 25
28 - 36 Methane (CH4) – Releasing 1 kg of CH4
into the atmosphere is about equivalent to
releasing 25 kg of CO2
N2O 265 – 298
Nitrous oxide (N2O) – Releasing 1 kg of
N2O into the atmosphere is about
equivalent to releasing 298 kg of CO2
Kilde: http://climatechangeconnection.org/emissions/co2-equivalents/
https://www.epa.gov/ghgemissions/understanding-global-warming-potentials
Farligheden for en gas – men også gassens levetid i atmosfæren betyder noget !!
Se flere GWP for forskellige gasser her Og her:
Se data fx på: https://www.globalis.dk/ > Statistik > Miljø. Viser grafer over forskellige lande.
Find data!!
Opgave: Hvad udleder en person om året?? En familie??
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 13 af 28
Lege lidt med: Fx:
Transport-beregnere
Carbon-calculatorer, fx: http://footprint.wwf.org.uk/
Fly-Footprint-kalkulatorer
Forskellige calculatorer: https://calculator.carbonfootprint.com/calculator.aspx
Se fx beregner: https://co2.myclimate.org/en/offset_further_emissions
Se beregner for flere dele: http://www.carbonneutralcalculator.com/householdcalculator.aspx
Eksempel på et Scenarie.
Hvis man ikke kender et produkts livscyklus, kan man blive nødt til at digte. Men vær ærlig.
Beskriv det – realistiske - scenarie, produktet tænkes at gennemløbe-
Scenarie-Eksempel for brødrister:
Vi har et produkt, i vores tilfælde en brødrister. Vi antager at vores brødrister er produceret i Kina i byen
Shanghai. Vores produkt bliver transporteret fra Kina til Danmark med et containerskib, nærmere betegnet
til Esbjerg. Fra Esbjerg bliver produkter kørt i lastbil til Coops hovedlager i Albertslund. Produktet bliver
derefter kørt ud til de forskellige butikker i Danmark der sælger Coop’s varer. Vi antager at toasteren er
købt i Sønderborg, så produktet er blevet kørt fra Albertslund til Sønderborg.
Vi regner med at produktet bliver benyttet i 15 år, hvor det er 15 min hver dag, og derefter bortskaffet.
Bortskaffelsen sker ved at den bliver kørt ud på den nærmeste genbrugs-station, i Sønderborg, og fra
genbrugs stationen bliver det transporteret i en container til en nedbrydnings fabrikken Uniscrap i Kolding.
Uniscrap nedbryder produktet til de forskellige dele, som produktet består af. Herfra bliver råmaterialerne
solgt til forskellige steder i EU.
Eksempel:
Afstandskalkulator: Fx
https://www.daftlogic.com/projects-google-
maps-distance-calculator.htm
LED Regneark for udskiftning af glødepærer med lysdioder
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 14 af 28
Lav Regneark med beregning af LED-pærer i stedet for Glødepærer
Input:
Antal glødepærer, Forbrug,
Lysdiodepærer, Lumen, Pris for
strøm, besparelse, driftstimer,
Besparelse pr år, osv.
Find evt. inspiration på nettet!!
Fx som dette
Emballage:
Se dok om emballage til madvarer: Selve produktionen af madvarer spiller en langt større rolle for
miljøet. Link: ” Vi bør bruge mere emballage for miljøets skyld ”
Elektronikskrot:
Billede-række, Ing. 14/3-17: https://ing.dk/galleri/her-ender-dit-elektronikaffald-sine-dage-195281
Se fx: https://ifixit.org/ewaste
Youtube Om udvinding af guld i mobiltelefoner: ( måske til 4. klasse ?? ) 6:09,
Bedre:
Youtube: 17:43, https://www.youtube.com/watch?v=dd_ZttK3PuM
Youtube: 6:35, https://www.youtube.com/watch?v=w0ikFMTuS9c
Søg fx: “How computers and electronics are recycled” Søg: “Ewaste”
Elektronikskrot, Find data / Info
Test for om der kan vendes tilbage til PDF-en.
Se på grønne tips fra Miljøstyrelsen:
http://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/groenne-tips/
Leg lidt rundt på siden !!
Plasttyper:
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 15 af 28
Plasttype bestemmelse. Min hjemmeside > Teknologi > Materialer > Plast
Data for Skjult forbrug: Se: http://goernoget.rpf.dk/forside/kloden/mere-viden/
Se stort dokument, miljøstyrelsen: ”Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg”
Med data på fx brusebad, bilvask, standbyforbrug og meget mere.
Finder I andre datasamlinger, - så please:
Se database over ”Ulykker og lidelser pr. ton produkt”, Miljøstyrelsen!
Se Excel-ark: Database for ulykker: Kan også ses på Miljøstyrelsen:
Ser vist ikke ud til at virke.
Vanskeligt, - men vigtigt for at kunne vurdere om et stof er problematisk at bruge,
Om begrebet Personreserver, PR eller milliPR, mPR
Når man anvender råstoffer, er det ikke lige meget, om det er et råstof, der ikke findes så meget af,
et knapt råstof, eller om der er meget af den på Jorden.
Er der meget af pågældende stof, kan enhver person jo bruge mere af det uden problemer.
Det blev af miljøstyrelsen @ 1990 opgjort i begrebet ”Personreserve” – eller milli-PR, mPR.
Fra Håndbog i Miljøvurdering af produkter flg.: Kilde her:
Person Reserve (PR) er en enhed til at beskrive mængden af en ressource, der stadig er
tilgængelig for en gennemsnitlig verdensborger og dennes efterkommere.
Hvert menneske kan bruge 1 PR til sig selv og dennes efterkommere. ( Her må det dog være lidt
uklart, hvor mange efterkommere, der menes !! )
I de fleste miljøvurderinger udregnes det i milli Person Reserver (mPR). ( Kilde: Wiki )
Ressourceforbrugene opgøres i milli-Person-Reserver = mPR.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 16 af 28
Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer,
mens der er knappe forsyninger af andre.
De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1
kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er
rigelige.
Man opgør materialeforbruget i kg og udregner antallet af mPR for hver enkelt materiale.
Til nogle materialer anvendes et råstof (f.eks. aluminium) mens der til andre anvendes flere
(f.eks. stål)
𝑚𝑃𝑅 = 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑘𝑔 𝑚𝑎𝑡𝑒𝑟𝑖𝑎𝑙𝑒 ∙𝑚𝑃𝑅
𝑘𝑔
mPR fortæller, hvor sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af
stoffet er.
l
Personreserver kan slås op i tabel. Fx i Håndbog i miljøvurdering af produkter, udgivet af
miljøstyrelsen, Bilag B, Side 175
Det er et begreb, der er lidt diffus. Se mail fra Miljøstyrelsen
Men se også en liste fx i dokumentet ”Genbrug og genanvendelse” her:
Herfra følgende eksempler:
Eksempel på opgørelse
af mPR
Energiforbrug til fremstilling af materialer og til processer:
Det er meget vanskeligt at opgøre energiforbruget til fremstilling af produkter, og til
bearbejdningsprocesser.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 17 af 28
Men der findes en række kilder og oversigter. Fx i ”Håndbog i miljøvurdering, hvorfra nogle er
angivet her:
Energiforbrug ved fremstilling og energiindhold for udvalgte materialer:
Energiforbrug ved oparbejdning af udvalgte materialer.
Energiforbrug ved processer
Energiindhold i energiressourcer
Link til dok om produkt-påvirkninger, Lokale, Regionale og Globale
Funktionel enhed
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 18 af 28
Om definering af et produkts ydelse.
Det første trin i miljøvurderingen består i at definere og beskrive produktets ydelse. Herved forstås
den nytte, som produktet giver brugeren, dét som produktet leverer, når det dækker brugerens
behov. Hvorfor køber kunden egentlig produktet? Hvad er det produktet leverer?
Grunden til, at det er vigtigt at få styr på produktets ydelse fra starten, er, at en miljøvurdering altid
indebærer sammenligninger. For det første findes der ikke et produkt, der er miljøvenligt, der findes
kun et, der er mere miljøvenlig eller mindre miljøbelastende end et andet produkt. Alle produkter
bruger materialer, og dertil går ressourcer og energi. Men nogen bruger mindre end andre og er
derfor bedre for miljøet.
En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført. F.eks.
kan et krus' funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. På den
måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion.
Kigger man på den funktionelle enhed "at være beholder til varme drikke 3 gange om dagen i et år"
kan man f.eks. sammenligne følgende alternativer, der opfylder funktionen.
1095 plastikkrus
1095 flamingokrus
1/4 keramikkrus + varmt vand og opvaskemiddel 1/2 porcelænskop og -underkop + opvaskemaskine, opvaskemiddel,
afspændingsmiddel, vand, salt og elektricitet
Se kilde: https://lca-center.dk/hvad-er-lca/generelt-om-lca/
Produkters ydelse: Eksempel:
Hospitalskitler (tænkt eksempel)
Hospitaler køber kitler til personalet, og de vaskes hver dag. Det bliver til omkring 100 gange
vask pr. kittel, før de smides ud. Man kan få dem i ren bomuld og i en blanding af polyester og
bomuld. I visse polyester/bomuldskitler vaskes bomuldsfibrene langsomt ud, og efter 20 ganges
vask begynder de at blive statisk elektriske, dårligere til at absorbere fugt og gennemsigtige. Det
betyder, at sygeplejerskerne ofte tager en T-shirt på under kitlen, hvad de ikke så ofte gør med de
rene bomuldskitler.
Kitlens ydelse var altså ikke blot 1 stk. hygiejnisk og tilpas varm hospitalsuniform, men også
behagelig følelse mod huden, fugtabsorption og beskyttelse mod nysgerrige blikke. Hvis man
ikke gør sig det klart, tror man, at man kan sammenligne en bomulds kittel med en
polyester/bomulds kittel. Det kan man bare ikke. Man skal sammenligne en bomuldskittel med en
polyester/bomulds kittel og x% af en T-shirt.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 19 af 28
Men også varigheden af ydelsen, dvs. holdbarheden af kitlerne skal overvejes. For de dårlige
kvaliteter har kitlen af polyester/bomuld ikke så lang levetid, som de rene bomuldskitler. Hvor en
dårlig kvalitet bomuldskittel holder til at blive brugt og vasket 60 gange, holder en dårlig kvalitet
polester/bomuldskittel måske kun til 40 gange. Ved samme varighed af ydelsen skal man altså
bruge 50% flere blandingskitler ud over, at man skal bruge T-shirts i et vist omfang
Et andet eksempel:
Malinger (tænkt eksempel)
Vi køber malinger for at pynte og beskytte overflader. De fås på både vandbasis og
terpentinbasis. Lad os sige, at man skal bruge 1,3 liter terpentinbaseret for hver liter vandbaseret.
Men det er en udendørs overflade, og den vandbaserede holder ikke helt så godt, så der skal
males dobbelt så hyppigt. Malingens ydelse var altså ikke blot at pynte og beskytte x m2
overflade, som vi troede, da vi stod i butikken og sammenlignede ud fra informationen på
etiketten, men at pynte og beskytte x m2 overflade i y år. Varigheden var en del af ydelsen. Vi
troede, vi skulle sammenligne 1,3 liter terpentinbaseret med 1 liter vandbaseret. Det skulle vi bare
ikke. Vi skulle sammenligne 1,3 liter terpentinbaseret med 2 liter vandbaseret.
Som der ses, betyder det temmelig meget at få styr på hvilken ydelse, det er, som produktet egentlig
leverer. Går man fejl i byen her, kan man ikke bruge miljøvurderingen til noget. Vær derfor
omhyggelig med at beskrive ydelsen.
Her er flere eksempler:
Produkt Kvantitet Varighed Kvaliteter
Æggebakke Emballering af æg til et gennemsnitligt forbrug for
en dansker
1 år Højst n% knuste
æg…
Fjernsyn Modtagelse af TV-programmer i farver på en
28" skærm
6 timer pr. dag i 10 år Skarphed, lyd, antal kanaler,
fjernbetjening…
Pumpe Levering af 5 m3 vand pr. time ved et afgangstryk på
1,5 bar
500 driftstimer i 10 år Tørløbssikring…
Køleskab 200 L volumen afkølet til 5° C placeret i et rum ved 25°
C
13 år Temperaturstyring, hylder, bokse…
Maling Beskyttelse af 1 m2overflade
10 år Drypfrihed, farve, holdbarhed…
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 20 af 28
For mere om ”Funktionel Enhed”, Se fx her:
Google ”funktionel enhed” eller ”Functional unit” og find flere eksempler:
Normalisering:
Et produkts bidrag i forhold til bidraget fra en
person pr år?
For at kunne vurdere, om udledninger ved en
bestemt produktion / proces er væsentlige, kan
de omregnes til en værdi, der angiver, hvor
store miljøbelastningerne og energiforbruget er
for netop dette produkt i forhold til en danskers
totale miljøbelastning på et år. Er det meget
eller lidt?
Efter en normalisering kan man sige noget om,
om udledningerne fra netop dette produkt er
væsentlige.
Vægtning:
Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og resourceforbrug der for dette produkt er de
mest alvorlige. Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er drivhuseffekten alvorligere end
nedbrydning af ozonlaget?
Dok om LCA, Faser i en LCA og MEKA-Skema. Se også Grønspættebogen
Dokumentering af et proces- eller produktforløb, se dok om ”Procesdiagram” ( bør laves om ! )
Min data-samling:
Jeg har lavet et par datasamlinger, - samlet fra forskellige datakilder, og garanteret med
forskellige data for forskellige processer.
Dataene er samlet gennem mange år!! Og mangler desværre kilder, og er lidt ustrukturerede.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 21 af 28
Hent tabellerne her, eller på min Hjemmeside Teknologi LCA:
Faner: ( LCA-Datatabeller )
Datatypen og -kvaliteten i databasen bør undersøges grundigt.
Se fx på forhold som:
➤ alder af data
➤ usikkerhed
➤ gennemsigtighed – kan det gennemskues hvordan tallene er fremkommet
➤ anvendt metode
➤ kilder – er der tale om data fra en bestemt proces eller er det gennemsnitstal.
Det er jo ressourcekrævende!! Og MEGASVÆRT.
Praktisk udførelse af en LCA
Modeller
Når man skal foretage en vurdering af et produkt eller en proces – er der nogle retningslinjer, man
kan følge. Herved bliver arbejdet ensartet og struktureret.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 22 af 28
Vi bruger et MEKA-skema, hvor MEKA er forbogstaverne i Materialer, Energi, Kemikalier og
Andet.
Det er en model, der indskrænker de data og effekter, der skal indsamles og medtages i analysen.
Et MEKA-skema kan opfattes som et værktøj, til at sikre, at man har tænkt over indgående og
udgående i et produkts tilblivelse og liv.
MEKA-skema et matrix-skema, hvori man i felterne indskriver og fastlægger, hvad der
efterfølgende skal laves beregninger på. Det kan bruges som en drejebog!!
Procesdiagram – eller flowdiagram: Mere herom i grønspættebogen ?
se: “Beginner's Guide: How To Do An LCA For FREE, Life Cycle Assessment Tools And Data”
LCA-regneark
Når man ude i ”virkeligheden” har lavet LCA på produkter, har man brugt specielt software til at
lave beregningerne. Jeg har kigget lidt på et par stykker, - men de er typisk ret komplekse, - og
kræver ret meget forarbejde at sætte sig ind i.
Jeg har fundet et regneark derude!! Hent det fra min hjemmeside:
Leg lidt med det.
Se på fane-opdelingen.
For at få vist faneoversigt: h. klik i nederste venstre hjørne: !
Eksempel på Faneoversigt i arket:
Data tastes ind i fanen Quickassessment = data indtastning
E-Parameter: = Energiressourcer
R-Param: = Ressource-param.
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 23 af 28
Macroer: Hjælp_!!
Find dokumentet fra Miljøstyrelsen: Håndbog til miljøvurdering af produkter ”. Bladre lidt i den!!
LCA på kaffemaskine:
I dokumentet gennemgås som eksempel en LCA på en kaffemaskine. Dette eksempel har jeg taget
ud og forenklet. Det findes her:
Det bruger vi som skabelon for at lave en LCA på et produkt.
Skille et emne ad, og lave en LCA
LCA ordforklaring:
Funktionel enhed: Mængden af et specifikt produkt der undersøges. F.eks. 1 kg
mælk
Systemafgrænsning: Fastsatte grænser for hvilke processer i livscyklusen, der skal
indgå i LCAen
En proces er en mindre del af produktkæden, for eksempel produktion af
kunstgødning, mælkekartoner eller elektricitet.
Input er det der bruges af materialer eller energi til produktionen af
et produkt. Et input eller forbrug kan være elektricitet, vand,
træ m.v.
Output er det produkt el. lign. der kommer ud af en proces, altså
produktet der produceres
Emissioner er udledninger fra processen. En udledning kan være affald,
næringssalte, gasser eller lignende, der udledes til vand, jord
eller luft.
Miljøpåvirkningskategori: Forskellige former for miljøpåvirkninger, såsom global
opvarmning og næringssaltbelastning.
Klassificering: Fordeling af emissioner i forskellige
miljøpåvirkningskategorier
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 24 af 28
Karakterisering: Indenfor de enkelte miljøpåvirkningskategorier omregnes
emissionerne til samme enhed og de summeres.
Ækvivalenter: Flere emissioner får ved karakteriseringen samme enhed. For
eksempel giver 1 g N2O lige så meget drivhus effekt som 310
g CO2 og er derfor lig 310 g CO2-ækvivalenter
Miljøpåvirkning: En påvirkning af miljøets tilstand forårsaget af en aktivitet
Normalisering: hvor store er miljøbelastningerne og energiforbruget for netop
dette produkt i forhold til en danskers totale miljøbelastning
på et år.
Vægtning: Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og
resourceforbrug der for dette produkt er de mest alvorlige.
Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er
drivhuseffekten alvorligere end nedbrydning af ozonlaget?
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 25 af 28
Ressourcer:
Her forsøgt at samle en oversigt over Ressourcer til begrebet LCA / LCT. Links til online materiale
mm:
RD om
LCA/LCV
Se Relationsdiagram om LCA
Klik her:
Kompen-
dium
Se LCA, Faser i en LCA og MEKA-Skema.
Godt dokument, Kom godt i gang med livscyklustankegangen, lca-center,
Miljøstyrelsen:
PPTX LCA Intro
Green-
washing
De 7 greenwashing-synder. Nogle firmaer forsøger at " være ordentlige ", - nogle
faiker sig ordentlige
Se mit dokument om Greenwashing
Se ppt på http://www.slideshare.net/guest7f0d39/greenwashing-presentation2
Søg ”en sort samvittighed i grønne klæder” på infomedia, JP, 8 Maj 2015
Om vildledende markedsføring af Papiruld ( også gemt som Pdf )
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-greenwashing
Design-
regler
Dokument om miljørigtige designregler i produktudviklingen mm.
Videoer:
Waste = food. 49:00. Søg evt. på: ”Top documentary Waste = food” http://topdocumentaryfilms.com/waste-food/
Elektronikaffald sendes til Gana: E-waste dumping i Ghana -> forurening, 17:44
https://www.youtube.com/watch?v=dd_ZttK3PuM
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 26 af 28
Og: 6:04, https://vimeo.com/136489470
Youtube Om udvinding af guld i mobiltelefoner: 6:09, ( måske lidt barnlig )
Bedre: 5:55, https://www.youtube.com/watch?v=zU62hh3DBfg
Og: 2:39, https://www.youtube.com/watch?v=Iw4g6H7alvo
2:12: https://www.youtube.com/watch?v=ofggR-TRDrQ
Affald:
Om Aluminium: 6:48, https://www.youtube.com/watch?v=lkHXWfTUt3M
Om Plastic: 6:04, https://www.youtube.com/watch?v=YZFqFtterEM
Om metal: 5:15, https://www.youtube.com/watch?v=n2-I_q1UxTU
Om glas: 4:30, https://www.youtube.com/watch?v=fdC9Ddl6aG4
Afstands-
beregner
Fx: https://www.daftlogic.com/projects-google-maps-distance-calculator.htm
Transport -
beregner
https://co2.myclimate.org/en/offset_further_emissions OK Let at gå til.
http://www.carbonneutralcalculator.com/flightcalculator.aspx OK
http://www.sasems.port.se/EmissionCalc.cfm (God )
Carbon-
Calculator
http://www.carbonneutralcalculator.com/householdcalculator.aspx God
http://www.carbonneutral.com/our-services/channel-partners/carbon-calculators/#Premises
( underlig ?? )
http://www.co2-guide.dk/Calculator.action Til en husstand, Kræver meget
information. Kræver profil.
Ny på min liste > 2016:
http://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx
Hjemme-
sider:
http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/elektronik/
Grønne tips. På mst.dk
http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/batterier/
Om Livscyklustankegangen, Miljøstyrelsen,
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 27 af 28
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/
publikationer/2003/87-7972-925-8/html/kap05.htm
Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd
http://www.businessenergy.com/services/life-cycle-assessment-tools.html
Miljøstyrelsens publikationer, Brug søgefeltet !!
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/
LCA-Data-
tabeller
LCA-tabeller, det er nødvendigt at kunne finde data for ” alle ting ” Her et par
link:
Mit LCA_Data samlet i regneark !
Håndbog i miljøvurdering af produkter
Skema: Retningslinier for miljøvurdering af produkter
Data om ulykker pr ton produkt: Working environmental impact
eller Miljøstyrelsen, se her
Data for Skjult forbrug: Se: http://www.brugmerespildmindre.dk/
Tabel, Tiltag-for-at-mindske-den-personlige-CO2
Data for forskellige brancher:
Regneark meka_screen_2016 Et brugeligt regneark ??
Software Tema2000, Ikke afprøvet: https://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema-2010.aspx
http://www.openlca.org/
http://www.lcacalculator.com/, Free trial software, 14 dage.
http://www.eiolca.net/cgi-bin/dft/use.pl?searchTerms=&newmatrix=US430CIDOC2002
https://sourceforge.net/projects/easylcacalc/
Eksempel:
Køleskab:
Se køleskab gennemarbejdet: ??? Vist ikke så god alligevel !!
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-925-8/html/kap05.htm
LCT-drejebog Version
25/11-2018
/ Valle Thorø Side 28 af 28
Elektronik-
affald
https://www.affald.dk/da/7-10/elektronik/artikler/257-genbrug-af-elektronik-7-10.html
http://mindthetrash.dk/wp-content/uploads/L%C3%A6rervejledning-5.pdf
Madvarer http://gefionau.dk/lcafood/LCA/LCA_dansk.htm
http://www.klimavenligmad.net/CO2beregner/
Træ http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-252-8/pdf/87-
7944-253-6.pdf
MEKA-
skema
Se Grønspætte-bogen
Råmaterialer -> Produkter -> Brug -> Bortskaffelse eller genbrug
Opgaver
Aktiviteter:
Skille elektronik ad, Skrive scenarie, Lave MEKA
Jeg vil vise mit RD, evt. lade elever se selv !!
Vi skal lave opgave, og senere skille et produkt ad, og regne på CO2-footprint: ??
RD