Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

1

Akademiet for udvikling afpersoner med særligekompetencer

Kulturakademiet

Væksthuset- fra drivhus til friland

Dette hæfte er et resultat af et frugtbart samarbejdemellem LVS og Akademierne i trekantsområdet.

Akademiet for udvikling afpersoner med særligekompetencer

Fredericia

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

4

Akademiet er godt igang med at spotte og udvikle ressourcer ogkompetencer hos de mest socialt udsatte i Fredericia. 6 elever adgangen tilbydes masser af aktiviteter og en tryg hverdag i fasterammer, og får herigennem mulighed for at genopdage og

genopfinde sig selv. Projektet er finansieret med midler fra Fælles Ansvar IIog indgår i et netværk med lignende projekter i Vejle og Kolding.

April 2008

Så er vi igangEfter en grundig forberedelsesfase med projektudvik-ling, ansættelser, forandringsindikatorer, istandsættel-se af lokaler og ikke mindst rekruttering af elever kanAkademiet nu erklære sig for åbent. Den 1. april 2008skød personale og elever dørene op til en festlig fejringaf, at det egentlige arbejde i Akademiet nu kan tage sinbegyndelse. Forud venter et spændende udviklingsar-bejde blandt byens mest socialtudsatte.

November 2008

Sundhedsprojekt kobles påAkademietFredericia Misbrugscenter har af Sundhedsstyrelsenfået midler til at gennemføre et sundhedprojekt over denæste 2 år. Projektet ‘Sundhed for alle’ er tilrettelagtsom et tilbud til de udsatte borgere og et værktøj forbehandlere i rækken af flere under misbrugscentret.Projektet har fået lokalitet i Akademiet, og bliver forAkademiets elever derfor en naturlig integreret del afhusets øvrige aktiviteter.I projektet er ansat en koordinator ved navn Alice Ras-mussen og en lægekonsulent ved navn Anne MarieHøgh Hansen.

Projektet er endnu i den indledende fase, og man håberpå for alvor at kunne sætte gang i aktiviteterne efternytår. I løbet af december 2008 er det planen, at læge-konsulenten skal gennemføre helbredsundersøgelserpå projektets 20 deltagere. På baggrund af helbredsun-dersøgelserne og deltagernes besvarelser af spørgeske-maer om livsstil og forventninger til projektet vil læge-konsulenten i samarbejde med deltagerne og projekt-koordinatoren udarbejde individuelle sundhedsplanerfor deltagerne.

HelbredsunderHelbredsunderHelbredsunderHelbredsunderHelbredsundersøgelsersøgelsersøgelsersøgelsersøgelserI projektet i Fredricia skal der udarbejdes helbredsun-dersøgelser på 20 deltagere. Undersøgelserne vilblandt andet omfatte blodprøver, nyre- og kolestrorol,HIV, hepatitis, blodtryk, lungefunktionsundersøgelser,hjertekardiogram samt undersøgelse for kønssygdom-me og - for kvindernes vedkommende - livmoderhals-

kræft. For behandling for eventuelle sygdomme, somundersøgelsen måtte afsløre henvises deltagerne tilegen læge.Der følges op på helbredsundersøgelser med læge-samtaler hver 3. måned, og ved projektets afslutning,gennem den store helbredundersøgelse igen.I tillæg til helbredsundersøgelsen skal deltagerne be-svare et spørgeskema vedrørende livsstil, sundhedsad-færd og forventninger til projektet. Spørgeskemaunder-søgelsen er et vigtigt redskab i forhold til at finde sund-hedstilbud, som deltagerne på forhånd føler sig moti-verede for. Det er samtidig en understregning af betyd-ningen af at inddrage deltagerne og deres ønsker.Deltagerne i projektet tilbydes desuden individuellesamtaler med diætisten.De tilbud, man i fællesskab finder frem til, er netoptilbud, og det er frivilligt, om man vil benytte dem og ihvilken grad.

Maj 2009

Dagbog - appendix til RambøllindberetningI Fredericia føres der elevdagbog sideløbende med denkvartalsvise indberetning til Rambøll, og det har vistsig at være et alletiders dokumentationsværktøj tilgavn for både projektdeltagere og lokale samarbejds-partnere:„Det er bare sindssygt vanskeligt at dokumentere kom-pleksiteten i de små forandringsskridt, vores elevertager hen ad vejen. Til det er indberetningen til Ram-bøll ikke tilstrækkeligt for os, for det er svært at skema-lægge de små successer. I starten gik vi meget struktu-reret til værks, men oplevede igen og igen påvirkedeelever, som ikke var i stand til at svare troværdigt i detgivne tidsrum, der var afsat til at udfylde skemaerne. Vihar derfor valgt at supplere den udpræget kvantitativeindberetning til Rambøll med dagbogsføring. Et pargange om ugen skriver vi om hver enkelt elev, og det erefterfølgende udgangpunktet for en månedlig snakmed eleven om dennes trivsel i og uden for Akademiet.Dagbogen føres elektronisk og har vist sig at væregavnlig for f.eks. en sagsbehandler, der skulle følge oppå en elev fra Akademiet. Derudover tror vi på, at dag-bogen i en anonymiseret form kan blive meget gavnlig iet kommende arbejde med at forankre projektet lo-kalt“. (Lars Ejby)

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

5

Juli 2009

Synergi mellem sundhedsprojektog AkademietAkAkAkAkAkademieademieademieademieademiet og sundhedsprt og sundhedsprt og sundhedsprt og sundhedsprt og sundhedsprojektojektojektojektojekteeeeets kts kts kts kts koorooroorooroordinering erdinering erdinering erdinering erdinering erindreindreindreindreindretttttttttteeeeet under samme tag, og det under samme tag, og det under samme tag, og det under samme tag, og det under samme tag, og det bet bet bet bet betyder dagligtyder dagligtyder dagligtyder dagligtyder dagligudvudvudvudvudveksling af ereksling af ereksling af ereksling af ereksling af erfffffaringer og gode råd mellem de re-aringer og gode råd mellem de re-aringer og gode råd mellem de re-aringer og gode råd mellem de re-aringer og gode råd mellem de re-spektivspektivspektivspektivspektive medarbejdere. Ake medarbejdere. Ake medarbejdere. Ake medarbejdere. Ake medarbejdere. Akademieademieademieademieademiets medarbejderets medarbejderets medarbejderets medarbejderets medarbejdereer glade fer glade fer glade fer glade fer glade for de ekstra pædagogiskor de ekstra pædagogiskor de ekstra pædagogiskor de ekstra pædagogiskor de ekstra pædagogiske mulighedere mulighedere mulighedere mulighedere muligheder, der, der, der, der, derskskskskskabes med den naturlige kabes med den naturlige kabes med den naturlige kabes med den naturlige kabes med den naturlige kontakt til eontakt til eontakt til eontakt til eontakt til et sundheds-t sundheds-t sundheds-t sundheds-t sundheds-perperperperpersonale.sonale.sonale.sonale.sonale.

Projektkoordinatoren fortæller om elementer i sund-hedsarbejdet:

Sundhedsprojektet er opdelt i en åben og en lukketdel. Den åbne udbyder idræt og sund kost til alle, denlukkede udbyder grundige sundhedstjek og opfølgninggennem to og et halvt år til i alt 25 personer. Alle ele-ver i Akademiet er koblet på den lukkede del, fordiman på grund af projekt Akademiet har mulighed forat følge enkeltpersoner gennem længere tid, da de iforvejen dagligt har deres faste gang i Akademiet.

Der foretages i alt 25 blodprøver pr. elev, og det skalblandt andet bruges som dokumentation for en givetvirkning i form af en bedring i fysisk livsstil. Elevernevil det gerne. De er godt klar over, at de fysisk også ermeget udsatte. En af vores elever lever decideret afguldkorn. Det er ved at gå op for ham nu, at han er ialvorlig mangel af proteiner, vitaminer og mineraler.Mht. kostvejledning er vi jo godt klar over, at de ikkestår og laver komplicerede hovedmåltider derhjemme,men derimod nok graver i fryseboksen i Netto efter

færdigretter, så det bliver udgangspunktet for en snakom, hvad der så er bedre end andet.

De skal føle sig trygge ved at foretage nye og bedrevalg, derfor kommer de fysiske resultater ikke bare fraden ene dag til den anden. Bedre sundhed kræver iden grad vaneforandringer, og det kræver at man harset mulighederne og fået lysten til at foretage en kurs-ændring. Vi håber derfor blandt andet, at brugerne isundhedsprojektet får øjnene op for, hvordan småændringer i livsstil kan gøre en stor forskel over tid.

September 2009

Status efter 1. årMeMeMeMeMetttttodeodeodeodeodevvvvvalg er både ændrealg er både ændrealg er både ændrealg er både ændrealg er både ændret og ft og ft og ft og ft og finjustinjustinjustinjustinjustereereereereeret, ft, ft, ft, ft, fororororortrtrtrtrtrolighe-olighe-olighe-olighe-olighe-den mellem perden mellem perden mellem perden mellem perden mellem personale og elesonale og elesonale og elesonale og elesonale og elevvvvver er ver er ver er ver er ver er vokseokseokseokseokset, og ent, og ent, og ent, og ent, og enstststststemning af hvemning af hvemning af hvemning af hvemning af hverererererdag og kdag og kdag og kdag og kdag og kontinuitontinuitontinuitontinuitontinuiteeeeet præger Akt præger Akt præger Akt præger Akt præger Akademi-ademi-ademi-ademi-ademi-eeeeet eft eft eft eft efttttter sit fører sit fører sit fører sit fører sit førststststste åre åre åre åre års les les les les levvvvveeeeetid. Prtid. Prtid. Prtid. Prtid. Projektleder Larojektleder Larojektleder Larojektleder Larojektleder Lars Ejbs Ejbs Ejbs Ejbs Ejbyyyyygivgivgivgivgiver her en status:er her en status:er her en status:er her en status:er her en status:

„Antallet af elever har ligget stabilt på mellem 6 og 8 ilængere tid. Alle elever har daglig mødepligt, og ons-dag kalder vi for ‘brugernes dag’. Dvs. at den hver ugetilrettelægges efter elevernes ønsker. Her vælges ofteen ekstra tur i det lokale idrætscenter, hvor vi i forvejenopholder os 2 gange om ugen. Idræt er blevet popu-lært her i Akademiet, og det er vi meget tilfredse med.Det kan hænge sammen med, at vi i forvejen retter etstort fokus på sundhed og trivsel gennem sundheds-projektet, der også har til huse her.

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

6

Vi lagde i Akademiet ud med at præsentere elevernefor den struktur, vi ønskede i Akademiet. Vi forventede,at de kunne håndtere et ugeskema og nogle få reglerfor opførsel. Vi er gennem det første år blevet bekræf-tet i deres behov for struktur og regler. De higer efterdet, og de vil gerne honorere de små krav, vi stiller henad vejen. Men vi har lært, at vi skal tage dem i håndenfor hvert skridt, de skal gå. I starten mødte de ikkestabilt op, og vi tog det valg at indføre mødepligt ogfraværsprocent. Det hjalp markant. Beskeden om præ-misserne for at deltage blev nemmere at forstå, fordider pludselig var konsekvens - for høj fraværsprocentville betyde midlertidig udvisning fra Akademiet.

Vi har i det hele taget gode resultater med at værekonfronterende i vores dialog med brugerne. F.eks.accepterer vi ikke samtale om tyveri, stoffer og denslags. Vi spejler dem både positivt og negativt og udfor-drer dem i deres tænkning om sig selv og deres omver-den.

Metodevalget er blevet mere og mere situationsbe-stemt. Ikke at vi ændrer på reglerne eller vores tilgangtil den enkelte bruger, men vi er simpelthen blevetbedre til at vurdere mulighederne for positiv påvirkningog forandring. De muligheder er meget situationsbe-stemte. Det daglige mål for os retter sig i høj grad modden enkeltes elev velbefindende og muligheder for atrykke sig derfra, hvor han/hun befandt sig i går.“

Oktober 2009

Idræt i dagtimerne‘Idræt i dagtimerne’ udb‘Idræt i dagtimerne’ udb‘Idræt i dagtimerne’ udb‘Idræt i dagtimerne’ udb‘Idræt i dagtimerne’ udbydes af Fydes af Fydes af Fydes af Fydes af Fredericia Idrætshøj-redericia Idrætshøj-redericia Idrætshøj-redericia Idrætshøj-redericia Idrætshøj-skskskskskole til alle borgere i Fole til alle borgere i Fole til alle borgere i Fole til alle borgere i Fole til alle borgere i Fredericia, der har fri i dagti-redericia, der har fri i dagti-redericia, der har fri i dagti-redericia, der har fri i dagti-redericia, der har fri i dagti-merne. Her dyrmerne. Her dyrmerne. Her dyrmerne. Her dyrmerne. Her dyrkkkkkes idræt på moes idræt på moes idræt på moes idræt på moes idræt på motionsbasis, og vægttionsbasis, og vægttionsbasis, og vægttionsbasis, og vægttionsbasis, og vægtenenenenenlægges på delægges på delægges på delægges på delægges på det positivt positivt positivt positivt positive same same same same samvær frem fvær frem fvær frem fvær frem fvær frem for kor kor kor kor konkonkonkonkonkurren-urren-urren-urren-urren-cen. Decen. Decen. Decen. Decen. Det tilbud har Akt tilbud har Akt tilbud har Akt tilbud har Akt tilbud har Akademieademieademieademieademiet vt vt vt vt valgt at gøre aktivalgt at gøre aktivalgt at gøre aktivalgt at gøre aktivalgt at gøre aktivbrug af.brug af.brug af.brug af.brug af.Lars Ejby fortæller:„Vores elever er for alvor bidt på idrætten. Det har dervist sig at være stor tilslutning til, og vi oplever heltklart, at der med idrætten er flere strenge at spille på ilærings-øjemed.

Der er selvfølgelig hele den fysiologiske del. Elevernebliver dus med forskellige idrætsgrene som bordtennis,svømning og badminton. De erfarer, hvad kroppen kan,og hvad man kan træne kroppen til. De sveder ogmærker træthed og ømhed i musklerne på den godemåde. Derudover er der hele socialiseringsdelen, somer af betydelig karakter, fordi idrætten udfoldes ude idet offentlige rum blandt byens øvrige borgere. Voreselever spiller blandt andet badminton mod pensioni-ster, og det er der enorm pli og opdragelse i. Eleverneskal få både det sociale og det fysiske til at fungeremed medspilleren, og det at stå ansigt til ansigt medden jævne borger gennem idræt er en kæmpe motiva-

tionsfaktor. De vil gerne bevise deres værd. Elevernefår desuden lov at opleve de ‘sunde’ og håndgribeligenederlag gennem sporten, til forskel fra de mangeeksistentielle nederlag de ofte har tildraget sig i livet.

Idrætten har givet anledning til rigtig gode samtalermed eleverne om blandt andet at vælge sine kampe ilivet med omhu“.

November 2009

Ad hoc personrelateretundervisningLars Ejby fortæller:„Vi har i løbet af det første års tid fundet ud af, hvorvigtig den personrelaterede undervisning er for elever-nes motivation for læring her i akademiet. En systema-tisk tilrettelagt undervisning om forskellige it-funktionerkan de ikke honorere. De skal kunne se en umiddelbarpersonlig hensigt med alt nyt, de giver sig i kast med.De skal kunne se, at de kan bruge it-værktøjerne tilnoget, der er relevant og meningsgivende på et person-ligt niveau. Facebook og musikdeling på nettet har vistsig at være to eksempler på sådanne relevante ram-mer for computerundervisning. Og faktisk med storsucces. Successen består i sin enkelthed i at pirke tilelevernes nysgerrighed og derfra opdyrke en interessefor de mange forskellige it-værktøjer. Gennem brugenaf f.eks. Facebook eller MyMusic opstår et naturligtskabt behov for læring om f.eks. genvejstasterne elleruploading af billeder, og så tager vi den derfra. Vi fårher i Akademiet bekræftet, hvor meget interesse ognysgerrighed går forud for læring. Derudover har den-ne form for ad hoc og interesseorienteret undervisningvist sig at åbne nye veje i relationsdannelser for elever-ne. Det er der kommet små mirakler ud af“.

Her er eHer er eHer er eHer er eHer er et par eksemt par eksemt par eksemt par eksemt par eksempler:pler:pler:pler:pler:

Christian genfChristian genfChristian genfChristian genfChristian genforenes med forenes med forenes med forenes med forenes med familie via Familie via Familie via Familie via Familie via FacebookacebookacebookacebookacebookChristian er en af eleverne i Akademiet. For 10 år sidendøde hans forældre med få måneders mellemrum.Familien blev splittet op, og Christian ender i Køben-havn, hvor han bor på gaden i 2 år. Herefter flytter hantil Fredericia, hvor han i starten bor på sømandshjem.I Fredericia bliver han elev i Akademiet og lader sigintroducere for det populære kommunikationsmedieFacebook. Her søger han på flere af de nærmeste fa-miliemedlemmer og finder på et øjeblik sin bror ogsøster. Han sender en venneanmodning til dem og fårpositiv respons allerede næste dag.Det har betydet rigtig meget for Christians udvikling iAkademiet med den nyoptagede kontakt til familien.Han har været meget rørt over at have fået kontakt tildem igen, og han har taget initiativ til et første gensynmed dem. Her møder han for første gang sin niece,som han senere også får købt en dåbsgave til.Genoptagelsen af familiekontakten har betydet, atChristian har fået energi til at få styr på elementære

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

7

forhold i hans hverdag. Han er nu tilknyttet en støtte-kontaktperson, som kan bistå med daglig hjælp. Der-udover har han søgt hjælp til rengøring og personlighygiejne som bad og sårbehandling. Med udsigten tilfamiliebesøg i hjemmet er Christians lyst til at tagevare på både sig selv og de hjemlige omgivelser voksetbetydeligt. Han har fået købt nyt fjernsyn og tegnetindboforsikring.

GrGrGrGrGrobund fobund fobund fobund fobund for socialisering via comor socialisering via comor socialisering via comor socialisering via comor socialisering via computputputputputerererererskærmenskærmenskærmenskærmenskærmen„Sitet på nettet MyMusic har vist sig at være et super-godt redskab til at modellere både it-kendskab og so-cialisering for særligt to af vores elever. De bruger si-den til at lytte og udveksle musik med hinanden. Dedownloader teknomusik på deres mobiltelefoner, viserhinanden de forskellige muligheder, der er via MyMusicm.m. Computeren bliver på den måde bindeleddet,hvor ud fra deres sociale leben med hinanden udsprin-ger. Og det er et fordelagtigt socialt redskab at tage ianvendelse med folk som vores elever, der ofte udfor-dres i den direkte kontaktform med andre mennesker.Flere af vores elever er gået i gang med at spare pengesammen, fordi de har fået lyst til at få computer hjem-me hos sig selv. De to føromtalte elever har påtaget sigrollen som redaktører for vores hjemmesidewww.projekt-akademiet.dk.“

Januar 2010

Præsten og mødet med livet førdødenHvHvHvHvHvad har præstad har præstad har præstad har præstad har præster og aker og aker og aker og aker og akademier fademier fademier fademier fademier for socialt udsattor socialt udsattor socialt udsattor socialt udsattor socialt udsatteeeeemed hinanden at gøre? I Fmed hinanden at gøre? I Fmed hinanden at gøre? I Fmed hinanden at gøre? I Fmed hinanden at gøre? I Fredericia har deredericia har deredericia har deredericia har deredericia har det med kirt med kirt med kirt med kirt med kir-----kkkkkebesøg og eksistebesøg og eksistebesøg og eksistebesøg og eksistebesøg og eksistentielle spørgsmål at gøre. Her harentielle spørgsmål at gøre. Her harentielle spørgsmål at gøre. Her harentielle spørgsmål at gøre. Her harentielle spørgsmål at gøre. Her harman sat sognepræst i Hannerup Kirman sat sognepræst i Hannerup Kirman sat sognepræst i Hannerup Kirman sat sognepræst i Hannerup Kirman sat sognepræst i Hannerup Kirkkkkke Søren Thore Søren Thore Søren Thore Søren Thore Søren Thorsensensensensenstævne, og destævne, og destævne, og destævne, og destævne, og det kt kt kt kt kommer der nommer der nommer der nommer der nommer der nyyyyye spørgsmål til live spørgsmål til live spørgsmål til live spørgsmål til live spørgsmål til liveeeeet udt udt udt udt udaf.af.af.af.af.Akademiet i Fredericia har valgt at aflægge en af delokale sognekirker et besøg. Det er nemlig ikke hverdag, eleverne kommer i kirke eller blot støder ind i enpræst. I projektet mener man, at mødet med livetseksistentielle spørgsmål kan være berigende for ele-vernes måde at erkende livet på. Det kan nemlig værevanskeligt at værdsætte livet - enddog sætte ord pålivets mening, hvis man ikke selv i særlig grad har føltsig værdsat. Snakken om liv og død, mennesketsgrundvilkår og præmisserne for valg i livet kan vækkenye tanker om sig selv til live, der kan være afsæt forat tage bedre valg for sig selv i hverdagen. Det vil Aka-demiet gerne gøre deres til at fremme.Sognepræst Søren Thorsen bød ind til kaffe, rundtur ikirken og på kirkegården og skabte masser af refleksi-on og eftertænksomhed hos eleverne. Medarbejdernei Akademiet ønsker at fastholde eleverne i den efter-tænksomhed og planlægger at følge besøget op medflere besøg i den kommende tid.

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

8

Juni 2010

Kulturtilbud åbner nyt land forAkademiets eleverUmiddelbart forbinder man ikke landets museer, bio-grafer og deslige med hjemløse, stofmisbrugere ogalkoholikere. I Akademiet forbindes de imidlertidugentligt. Kultur tænkes proaktivt ind i Akademietsugeskema som et nøgleredskab i arbejdet med at ska-be lyst til forandring for eleverne. Kulturoplevelser erfor de fleste socialt udsatte en fremmed by i Rusland,men er - når det doseres og tilrettelægges på elever-nes præmisser - en enorm kapacitet til skærpelse afudsattes nysgerrighed, modtagelighed og læringsvillig-hed.

Her fHer fHer fHer fHer fororororortæller prtæller prtæller prtæller prtæller projektojektojektojektojekteeeeet selv om ert selv om ert selv om ert selv om ert selv om erfffffaringerne:aringerne:aringerne:aringerne:aringerne:Eleverne får rigtig mange positive oplevelser med atskulle tilegne sig kulturlivet på forskellige måder. Førstog fremmest kommer de udenfor de små sociale cirk-ler blandt ligesindede, som de færdes i til daglig. Kul-tur giver derudover masser at ny stimulation til sanser-ne og masser af nyt brændstof til tankevirksomheden.Det kommer tydeligt til udtryk, når vi kommer hjem fraen tur. Så bruges de næste dage på at fordøje. Indtryk-kene deles og diskuteres, og turen bliver en fællesreference, hvorfra vi kan tage samtalen nye veje i Aka-

ind i en rigtig sund og givende fordybelse. Evnen tilfordybelse bliver som udsat alvorlig udfordret, fordiman altid er på jagt efter at få dækket sin stof- elleralkoholtrang. Med de forskellige kulturelle input får deet fordybelsesrum, hvor de åbner og tager indtryk ind,der er med til at redefinere deres verden og livssyn.Derudover ser vi, at det booster deres rygrad enormt,når de oplever at kunne leve op til flotte rammer medanstændig og hensynsfuld adfærd. En gevinst der be-stemt gavner miljøet i Akademiet i hverdagen!

Januar 2011

Omsorgstilbud der skal løftebundenAkAkAkAkAkademieademieademieademieademiet har bet har bet har bet har bet har bevægevægevægevægevæget sig ind i sit 4. og sidstt sig ind i sit 4. og sidstt sig ind i sit 4. og sidstt sig ind i sit 4. og sidstt sig ind i sit 4. og sidste pre pre pre pre pro-o-o-o-o-jektårjektårjektårjektårjektår. Og i længere tid har de. Og i længere tid har de. Og i længere tid har de. Og i længere tid har de. Og i længere tid har det stået stået stået stået stået klart klart klart klart klart ft ft ft ft for peror peror peror peror perso-so-so-so-so-nalenalenalenalenalet bag Akt bag Akt bag Akt bag Akt bag Akademieademieademieademieademiet i Ft i Ft i Ft i Ft i Fredericia, hvredericia, hvredericia, hvredericia, hvredericia, hvad behoad behoad behoad behoad behovvvvveneeneeneeneeneblandt de dårligst stillede i kblandt de dårligst stillede i kblandt de dårligst stillede i kblandt de dårligst stillede i kblandt de dårligst stillede i kommunen har dyommunen har dyommunen har dyommunen har dyommunen har dygtiggjorgtiggjorgtiggjorgtiggjorgtiggjortttttdem i – at yde en kdem i – at yde en kdem i – at yde en kdem i – at yde en kdem i – at yde en koorooroorooroordineredineredineredineredineret og massiv omsorg, dert og massiv omsorg, dert og massiv omsorg, dert og massiv omsorg, dert og massiv omsorg, derbedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgerebedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgerebedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgerebedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgerebedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgeremed megemed megemed megemed megemed meget kt kt kt kt komomomomomplekse prplekse prplekse prplekse prplekse problemstillingeroblemstillingeroblemstillingeroblemstillingeroblemstillinger, nedslidt, nedslidt, nedslidt, nedslidt, nedslidteeeeeffffforororororhold til mhold til mhold til mhold til mhold til myndigheder og hjælpeinstanser gennemyndigheder og hjælpeinstanser gennemyndigheder og hjælpeinstanser gennemyndigheder og hjælpeinstanser gennemyndigheder og hjælpeinstanser gennemmange årmange årmange årmange årmange års misbrug er lig med en sts misbrug er lig med en sts misbrug er lig med en sts misbrug er lig med en sts misbrug er lig med en stor didaktisk ogor didaktisk ogor didaktisk ogor didaktisk ogor didaktisk ogpædagogisk opgapædagogisk opgapædagogisk opgapædagogisk opgapædagogisk opgavvvvve. Dee. Dee. Dee. Dee. Det er ikkt er ikkt er ikkt er ikkt er ikke ligee ligee ligee ligee ligetil at vtil at vtil at vtil at vtil at vende enende enende enende enende ensocial dersocial dersocial dersocial dersocial deroutoutoutoutoute. Dee. Dee. Dee. Dee. Det krævt krævt krævt krævt kræver tålmodighed, ver tålmodighed, ver tålmodighed, ver tålmodighed, ver tålmodighed, vedholden-edholden-edholden-edholden-edholden-hed og massiv relationspleje. En ydelse der ikkhed og massiv relationspleje. En ydelse der ikkhed og massiv relationspleje. En ydelse der ikkhed og massiv relationspleje. En ydelse der ikkhed og massiv relationspleje. En ydelse der ikke ke ke ke ke kananananantrækktrækktrækktrækktrækkes billees billees billees billees billet til vt til vt til vt til vt til ved hved hved hved hved hverererererkkkkken ydelsesken ydelsesken ydelsesken ydelsesken ydelseskontontontontontororororor, jobcen-, jobcen-, jobcen-, jobcen-, jobcen-ttttter eller hos de sociale mer eller hos de sociale mer eller hos de sociale mer eller hos de sociale mer eller hos de sociale myndighederyndighederyndighederyndighederyndigheder.....Lars Ejby forklarer det sådan her:”Det har taget tid og flere justeringer hen ad vejen atfinde ud af, hvad der virker på vores målgruppe. Vi blevhurtigt klar over, at de som visiteres til vores tilbud erså udsatte, at de ofte har været hægtet af systemetlænge og mangler grundlæggende hjælp for at vedlige-holde en minimum levestandard. Derfor er det formange af vores elever støt gået ned ad bakke, indende bliver elever på Akademiet. Den oplevelse af en-somhed og isolation, som følger med sådan en formfor marginalisering, kan det tage lang tid at få brudtmed. Vi oplever gang på gang at komme til at spille encentral rolle i en bedre koordineret indsats overforborgeren. Vi bliver koblingspunktet og i et tæt samar-bejde med vores elever initiativtager til at få taget kon-takt til nødvendige myndighedspersoner. Den udsatteborger kommer ikke selv af sted og har ikke overskud-det til at være vedholdende i en kontakt, der kan giveadgang til livsforbedrende tiltag. Så det ser vi som encentral opgave at hjælpe dem med. Hjemmehjælp derkan få skik på et kaotisk hjem, et boligkontor der kanhjælpe med boligstøtte, en jobkonsulent der hjælperen borger til god afklaring baseret på reelle ressourcer– kan alt sammen gøre underværker og skabe afsætfor en ny og mere positiv udvikling i elevernes liv.Her i Akademiet satser vi stort på omsorgen som denprimære ydelse. Og håber, at det kan blive forankretsom et specialtilbud under kommunen. Omsorg – derhar til funktion at afklare borgere til den rette hjælp,der kan vende en negativ udvikling til en positiv.“

demiet. Det fælles tredje, som det jo er, er et super-godt udgangspunkt at stille spørgsmål og udfordre fra.Det at bevæge sig ud i offentlige rum på denne mådeer for flere ret grænseoverskridende. De er bange forat få elevatorblikket, bange for at de ikke kan leve optil de flotte fysiske rammer - altså bange for selv at følesig udstillet. Men her er det jo, at det langvarige ogpågående relationsarbejde i Akademiet til fulde får lovat blive til gavn. For det er helt afgørende for deresmod til at tage med og deres mod til at indtage oplevel-serne, at der er et trygt følgeskab og nogen at deleeventuel social angst med. Det følgeskab har de her.Kulturoplevelser skærper deres udsyn, og vi oplever, atde gennem fascination og nysgerrighed naturligt falder

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

9

Kulturakademiet

Vejle

10

Kulturakademiet

Marts 2008

Kulturakademiet åbnerDen 3. marDen 3. marDen 3. marDen 3. marDen 3. marts 2008 stts 2008 stts 2008 stts 2008 stts 2008 stod en nod en nod en nod en nod en nyyyyyansat peransat peransat peransat peransat personalegruppesonalegruppesonalegruppesonalegruppesonalegruppeunder Vunder Vunder Vunder Vunder Vejle Misbrugscentejle Misbrugscentejle Misbrugscentejle Misbrugscentejle Misbrugscenter klar til at påbegynde eer klar til at påbegynde eer klar til at påbegynde eer klar til at påbegynde eer klar til at påbegynde etttttnnnnnyt og banebryt og banebryt og banebryt og banebryt og banebrydende udviklingsarbejde blandt Vydende udviklingsarbejde blandt Vydende udviklingsarbejde blandt Vydende udviklingsarbejde blandt Vydende udviklingsarbejde blandt Vejlesejlesejlesejlesejlesmest belastmest belastmest belastmest belastmest belastede udsattede udsattede udsattede udsattede udsatte borgere. Dee borgere. Dee borgere. Dee borgere. Dee borgere. Det blet blet blet blet blev marv marv marv marv markkkkkereereereereeretttttmed en fmed en fmed en fmed en fmed en festlig åbningsreception hostestlig åbningsreception hostestlig åbningsreception hostestlig åbningsreception hostestlig åbningsreception hosteeeeet af Kt af Kt af Kt af Kt af Kulturakulturakulturakulturakulturaka-a-a-a-a-demiedemiedemiedemiedemiets perts perts perts perts personale og førsonale og førsonale og førsonale og førsonale og førststststste elee elee elee elee elevvvvvererererer. Med n. Med n. Med n. Med n. Med nyistandsat-yistandsat-yistandsat-yistandsat-yistandsat-ttttte loke loke loke loke lokaler i en af Valer i en af Valer i en af Valer i en af Valer i en af Vejles hejles hejles hejles hejles hyyyyyggeligstggeligstggeligstggeligstggeligste baggåre baggåre baggåre baggåre baggårde og ende og ende og ende og ende og enklar vision om at skklar vision om at skklar vision om at skklar vision om at skklar vision om at skabe fabe fabe fabe fabe forandring forandring forandring forandring forandring for - til en begyn-or - til en begyn-or - til en begyn-or - til en begyn-or - til en begyn-delse - 25 visitdelse - 25 visitdelse - 25 visitdelse - 25 visitdelse - 25 visiterede udsatterede udsatterede udsatterede udsatterede udsatte borgere er pere borgere er pere borgere er pere borgere er pere borgere er personalesonalesonalesonalesonalet it it it it iKKKKKulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet klar til at kt klar til at kt klar til at kt klar til at kt klar til at kastastastastaste sig ud i dee sig ud i dee sig ud i dee sig ud i dee sig ud i det stykkt stykkt stykkt stykkt stykkeeeeepionerarbejde, der vpionerarbejde, der vpionerarbejde, der vpionerarbejde, der vpionerarbejde, der ventententententer fer fer fer fer forude.orude.orude.orude.orude.Projektleder Marika Sabroe fortæller her om sine for-ventninger til projektet:„Vi har i Vejle virkelig manglet sådan et tilbud her til deborgere, som har levet i et mangeårigt kontinuerligtmisbrug. Vi håber, at Akademiet kan afhjælpe stigmati-sering og give de udsatte selvværd og ambitioner forderes eget liv tilbage. Når de starter her hos os iKulturakademiet, vil de blive kursister, og deres res-sourcer og kompetencer vil være i centrum i stedet forderes misbrug. Jeg håber, at Kulturakademiet måblive kendt for at være katalysator for kulturel opfind-somhed, og at vi gennem vores arbejde må vise, atdenne gruppe borgere kan mere, end både vi og deselv tror“.

Tale til Kulturakademiets åbningv. projektleder Marika SabroeDet er en rigtig god fornemmelse, jeg står med her idag, da jeg har glædet mig til at åbne og klippe snorentil Kulturakademiet.Jeg vil derfor gerne byde jer alle sammen hjertelig vel-kommen.Det er dejligt, at så mange har fundet vej her til Vester-gade for fejre dagen sammen med os.

Kulturakademiet er Vejle Misbrugscenters nyeste til-bud til de mangeårige misbrugere, og er tilbud vi harmanglet. Derfor er glæden ved at åbne også endnustørre, da jeg har en tro på, at tilbuddet vil blive værd-sat og give disse brugere et nyt indhold i deres liv.Projekter er et 4-årigt projekt, som Socialministeriethar givet pengene til.

Projektet er, som allerede fortalt et tilbud til borgeremed et mangeårigt, kontinuerligt misbrug. Borgere deropleves som fastlåste i deres misbrug og ikke ønskereller kan overskue endnu et behandlingstilbud, fordi detidligere har forsøgt sig med behandling, men hvor detikke er lykkedes for dem. Når man begynder i Kultur-akademiet er der ikke fokus på borgerens misbrug,men derimod deres kompetencer og ressourcer.Når man er optaget på Kulturakademiet, er man blevetelev!!!Formålet med Kulturakademiet er gennem kunst/kul-tur, oplevelser og undervisning at skabe rammer forkulturel opfindsomhed og derved give eleverne en tropå, at de kan noget og derved vil deres livssituationogså ændres.

Medarbejderne ved Kulturakademiet skal have enSTOR TAK, uden jeres energi og store engagement villevi ikke stå her i dag.Den første tid med projektet har været meget kræven-de, I har skulle få nogen tanker på et stykke papir til atblive til virkelighed. Denne opgave har I klaret medstort gåpåmod og engagement. Der har både væretopture og nedture ind i mellem, men glæden ved atvære en del af dette projekt har altid sejret, når det harværet svært.Det er med stor fornøjelse, jeg har min gang hos jer,(synes at det er berigende med de diskussioner, vi harhaft.)

Jeg ved, at medarbejderne i Kulturakademiet er overra-skede og meget glade for, hvordan brugerne alleredehar taget i mod dem og vist stedet stor interesse. Dettehar vist sig ved den store velvillighed, der har været frabrugernes side i forbindelse med renoveringen afværkstedet og ved indkøb af møbler og alt det andetinventar, der er indkøbt.Dette er vi selvfølgelig glade for, da vi ved at brugerind-dragelse er vigtigt for at få ejerskabsfølelse og lyst til atpasse på inventaret.Allerede nu synes jeg at der er blevet skabt en særligånd i de nye lokaler, en ånd, som vi skal passe på ogværne om, da den er fundamentet for det videre arbej-de.

Indlagt i projekter skal der arbejdes målrettet medevidens, hvor der bliver kigget med over skuldrene. Etstort arbejde, men som også er med til at højne faglig-heden. Jeg ved, at medarbejderne i Kulturakademietglæder sig rigtigt meget til at opsamle en masse nyttig

I Kulturakademiet i Vejle er brugeren kursist og ikke klient. Her går læring ogsocial anerkendelse hånd i hånd. Gennem udøvelsen af god holdånd og etvarieret læringsmiljø er Kulturakademiet et socialt træningslokale, der giverbyens mest socialt udsatte mulighed for at tilegne sig nye kundskaber og

skabe sig en ny platform i hverdagen. Her zoomer vi ind på udviklingen i projektet.Projektet er tildelt 7,8 mio. kroner gennem Det Fælles Ansvar II over en 4-årig periode.Kulturakademiet indgår i et netværk med FAII-projekter i Fredericia og Kolding.

11

Kulturakademiet

erfaring, så vi alle kan blive meget klogere på, hvadder lykkedes, og hvad der er mindre godt i arbejdetmed udsatte borgere.Kulturakademiet er en gave, og jeg vil nu bede Jan ogMaibritt om at åbne for gaven, så vi alle sammen kankomme op for at se, hvor flot og indbydende vores nyeakademi tager sig ud.Tak fordi I er kommet her i dag for at fejre dagen medos.- og hermed vil jeg erklære Kulturakademiet foråben.

August 2008

FastholdelseEn grundlæggende præmis i FAII projekterne er delta-gelse. Forudsat herfor er, at projektdeltagerne vælgerat møde op. En 4-ugers sommerferie, mens Kulturaka-demiet var lukket, blev i Vejle anledningen til metodi-ske overvejelser om Kulturakademiets tilgængelighedfor kursisterne:„Mange af kursisterne blev væk efter sommerferien ogvendte kun langsomt tilbage. Vi skulle meget aktivt i

gang med at så ny motivation i kursisterne og ikkemindst give dem ejerskab for Kulturakademiet igen. Viblev i denne periode meget dus med at bruge SMS oguforpligtende opkald for at vise dem, at de blev husketog tænkt på, når de ikke var i Akademiet. Det varutvivlsomt en stor hjælp, og de livliner benytter vi aktivtnu, hver gang kursister bliver væk. Vi fik efterhåndenvores kursister tilbage, men vi er nu stadig i debat om,hvor kort eller lang tid Kulturakademiet skal lukkeomkring sommer- og juleferier. For ser man det fra denanden side, er det også gunstigt, at kursisterne når atføle snerten af savn, inden Kulturakademiet åbnerigen“ - mener projektets koordinator Annitta.

Marts 2009

Et års erfaringer rigereKKKKKulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet er blet er blet er blet er blet er blevvvvveeeeet 1 år! Det 1 år! Det 1 år! Det 1 år! Det 1 år! Det blet blet blet blet blev marv marv marv marv markkkkkereereereereeret påt påt påt påt påbedstbedstbedstbedstbedste fødselsdagsmanér med talere fødselsdagsmanér med talere fødselsdagsmanér med talere fødselsdagsmanér med talere fødselsdagsmanér med taler, digtlæsning og, digtlæsning og, digtlæsning og, digtlæsning og, digtlæsning ogfffffestmad. Testmad. Testmad. Testmad. Testmad. Talerne nedenfalerne nedenfalerne nedenfalerne nedenfalerne nedenfor bereor bereor bereor bereor beretttttttttter om ster om ster om ster om ster om stor kærlighedor kærlighedor kærlighedor kærlighedor kærlighedtil husetil husetil husetil husetil huset blandt kt blandt kt blandt kt blandt kt blandt kururururursistsistsistsistsisterne og om, at megeerne og om, at megeerne og om, at megeerne og om, at megeerne og om, at meget er gjort er gjort er gjort er gjort er gjortttttog lærog lærog lærog lærog lært på kt på kt på kt på kt på kororororort tid. Læs selv!t tid. Læs selv!t tid. Læs selv!t tid. Læs selv!t tid. Læs selv!

Annittas fAnnittas fAnnittas fAnnittas fAnnittas festtaleesttaleesttaleesttaleesttale3/3-09 K3/3-09 K3/3-09 K3/3-09 K3/3-09 Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiets 1 årts 1 årts 1 årts 1 årts 1 års fødselsdags fødselsdags fødselsdags fødselsdags fødselsdag

Vi kolleger mødtes for første gang for lidt over et årsiden og skulle finde ud af, hvad Kulturakademietvar for en størrelse. Vi havde ikke noget hus, vihavde ingen kursister, vi havde intet inventarer – vihavde ingenting.Det passer så ikke helt, for vi havde en projektbe-skrivelse, masser af tanker og ideer – og ikkemindst hinanden. Vi fandt hurtig ud af, at vi faktiskgodt kunne li’ hinanden, og at vi i bund og grundhavde det samme syn på mennesket. Vi tror nemligpå, at uanset hvem man er, hvor man kommer fraog hvad man har med i sin rygsæk – så kan mannoget og man dur til noget !Omkring 1. december 2007 fik vi så huset her, oghåndværkerne gik i gang. Her så forfærdeligt ud –gule og orange vægge – lyserøde lædersofaer – etgammelt udpint køkken – et badeværelse der varfaldefærdigt – ja, kønt var her bestemt ikke!Imens håndværkeren var i gang heroppe – flyttedevi ind i værkstedet. Der havde vi 3 stole, et lillerundt bord, en kaffemaskine og en petroleums-ovn.En meget kold arbejdsplads at møde ind til hvermorgen, men med spartler, malerruller, loftspladerog masser af grin og humor fik vi hurtigt varmen.Værkstedet tog efterhånden form, og det gjorde detogså her på første sal.Og pludselig en dag kom vi så dertil, hvor vi skullese om der var penge på kontoen – juhuuuuu, hvor

det gik. Der blev købt, og der blev slæbt og der blevsamlet møbler – og snart blev skabene fyldt oghuset tog form.Endelig var vi kommet dertil, hvor de første kursi-ster kom op af trappen og blev tilmeldt Kulturaka-demiet.Lige præcis i dag for et år siden åbnede vi dørenetil vores fælles „barn“ – Kulturakademiet.Et år er ikke lang tid, men hvor er her sket meget –rigtig meget - og det har været en fantastisk rejse,vi har været på sammen med jer!Vi har vendt og drejet rigtig mange ting sammen, vihar snakket, vi har grinet og vi har grædt, vi harhaft masser af gode oplevelser sammen både herog udenfor huset.Der er også blevet smækket med dørene, og derhar været op og nedture. Men noget af det – der erher – uanset om det går op eller ned – er den godeånd.Vi fik et hus – en tom skal – med døre og vinduer,møbler og gardiner, men det allervigtigste indhold– det der betyder allermest for huset her er – JER!For uden jer ville Kulturakademiet ikke være det,det er i dag – I er en del af den gode ånd og dengode kultur, vi har her !

Til slut vil jeg sige tillykke med os – og lad os såsejle videre på vores fantastiske rejse sammen.

SKÅL…….og i dagens anledning er der GammelDansk i de runde stålkander ;-)

12

Kulturakademiet

MarikMarikMarikMarikMarikas fas fas fas fas festtaleesttaleesttaleesttaleesttaleTTTTTale til reception Kale til reception Kale til reception Kale til reception Kale til reception Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet 1 årt 1 årt 1 årt 1 årt 1 år

Jeg husker stadig den spænding, jeg stod medfor et år siden, dengang hvor Maibritt, Kim ogjeg klippede den røde snor over for, at erklærerKulturakademiet åben.Spændingen omkring hvordan det hele villeblive, ville kursisterne synes om tilbuddet, villerammerne, værdierne og planerne holde i virke-ligheden?Rammerne for Kulturakademiet er dette skønnehus, hvor vi gennem det sidste år løbende harfundet på nye ideer, kreativiteten har udfoldetsig, og der har været masser af glæde.

I løbet af året har vi måtte sige på gensyn til bådekursister og personale.- Og dette har gjort, at vi har kunne hilse nye kursi-ster og nyt personale velkommen.Brugerinddragelse har været en af de værdier, vihavde, da vi stod her for et år siden. I har fra be-gyndelsen været inddraget i stort og småt - I harbanket gulv op, gjort rent, siddet til møder, ja delta-get i alle processer.OG I tager stadig ansvar for stedet her.Jeg har lyst til at fremhæve en proces, fordi den gørmig rigtigt glad og stolt. – Denne proces var vedansættelsen af nyt personale. I gik ind i ansættel-sen med stor iver, og samtidigt havde I overskud tilat tænke på etik omkring ansøgeren og jeres rolle.Og det har I gjort ,fordi I er mennesker med res-sourcer, som har hjertet det helt rigtige sted.Da vi åbnede for et år siden, talte jeg om, at jegfornemmede at der allerede var en særlig ånd/stemning, og at det var vigtigt at passe på dette.

Denne ånd eller stemning har I passet på, og det erstadig en fornøjelse for mig at komme i Kulturaka-demiet. Fornøjelsen er endda blevet større vil jegsige, da der er kommet liv i form af flere menne-sker og masser af aktiviteter. I har lavet mosaik,hjerter, linoulmstryk og billederne rundt omkringviser, at dette hus er sted, hvor der kommer kreati-ve mennesker.Det er skønt at komme herom og se, hvad I laverog høre om de ture, I tager på.

Men det bedste er at se, hvordan I får livet tilbage iøjnene, og ranker ryggen.

I forbindelse med puljeansøgningen til FAII, var viklar over at vi også skulle bruge tid på at dokumen-tere, hvad vi laver, og hvilken effekt dette arbejdehar for de mennesker, som benytter sig af voressted.Skemaerne fra Rambøll har I taget godt i mod, selvom de ikke altid er helt nemme at forstå.MEN det skønne ved denne dokumentation er at vi,som personale ikke selv skal opfinde, hvordan viskal måle. Rambøll har lavet skemaerne, og måskeer det ikke de bedste skemaer, men måske er detblot en meget vanskelig opgave, at måle frem-skridt. Dette er ikke noget, som blot kan sættes påen formel, hvis der også skal være pondus bag.Men dokumentation er vigtig som aldrig før, og jegmener også, at de oplysninger, vi får fra vores ind-samlinger, er værdifulde i det videre arbejde.

Medarbejderne ved Kulturakademiet skal have enSTOR TAK, uden jeres energi og store engagementville vi ikke kunne stå her i dag.Annitta der er ingen tvivl om at Kulturakademieter blevet lillebror i din lille familie. – Du har enstor energi, og bruger gerne nogen ekstra timerher og der.

Lars Jørn, din ro og tro på at det hele nok skalgå, er også en vigtig brik i Kulturakademiet.

Morten, du er et meget positivt og diplomatiskmenneske, som går ufortrødent til opgaven, ogdet er en fornøjelse at se, hvordan du er faldettil

Jeg ved, hvilket arbejde I har lagt for at dennedag kan blive en succes.Jeg ved, at det har været vigtigt for jer, at kunnevise resultatet af det arbejde, I har lavet detsidste år, og når jeg kigger rundt, kan jeg kunblive stolt.

SSSSStttttor tillykkor tillykkor tillykkor tillykkor tillykke med dee med dee med dee med dee med det ført ført ført ført førsssssttttte åre åre åre åre år.....KA længe leKA længe leKA længe leKA længe leKA længe levvvvve, hurra!e, hurra!e, hurra!e, hurra!e, hurra!

Juli 2009

Indberetninger til RambøllHvHvHvHvHvererererert kvt kvt kvt kvt kvararararartal sktal sktal sktal sktal skal alle kal alle kal alle kal alle kal alle kururururursistsistsistsistsisterne på Kerne på Kerne på Kerne på Kerne på Kulturakulturakulturakulturakulturakademi-ademi-ademi-ademi-ademi-eeeeet besvt besvt besvt besvt besvare Rambølls fare Rambølls fare Rambølls fare Rambølls fare Rambølls forandringsskorandringsskorandringsskorandringsskorandringsskemaeremaeremaeremaeremaer. Indbere. Indbere. Indbere. Indbere. Indberet-t-t-t-t-ningen, som gennem deningen, som gennem deningen, som gennem deningen, som gennem deningen, som gennem det ført ført ført ført førststststste år er blee år er blee år er blee år er blee år er blevvvvveeeeet ft ft ft ft finjustinjustinjustinjustinjuste-e-e-e-e-rererereret nogle gange, ft nogle gange, ft nogle gange, ft nogle gange, ft nogle gange, foregår her i tæt parløb mellem proregår her i tæt parløb mellem proregår her i tæt parløb mellem proregår her i tæt parløb mellem proregår her i tæt parløb mellem pro-o-o-o-o-jektleder og kjektleder og kjektleder og kjektleder og kjektleder og kururururursistsistsistsistsister og har væreer og har væreer og har væreer og har væreer og har været en anledning til nt en anledning til nt en anledning til nt en anledning til nt en anledning til nyyyyylæring om klæring om klæring om klæring om klæring om kururururursistsistsistsistsisternes selvfernes selvfernes selvfernes selvfernes selvforororororståelse:ståelse:ståelse:ståelse:ståelse:

Marika: „Kursisterne har haft vanskeligheder ved atforstå nogle af begreberne i skemaerne. Eksempelvissubstitutionsbehandling. Vi har forsøgt at få ændret iformuleringerne, men det er desværre ikke lykkedes.Pålideligheden er til gengæld højnet med, at jeg erbegyndt at gennemgå skemaet, inden de selv får det ihånden. Derfor er det blevet en fast procedure. Det ermed til at sikre en masse fejl på grund af misforståedespørgsmål, og det er med til at mindske antallet af ‘vedikke’-besvarelser“.

13

Kulturakademiet

Tvetydigheder har ofte præget besvarelserne, men vedat lade kursisterne forklare deres besvarelser kommerpersonalet i Kulturakademiet nærmere en mere nuan-ceret forståelse af de udsattes opfattelser af selv oglivskvalitet. Derudover er kursisternes forklaringer titmed til at illustrere, at deres selvrefleksion udvikles iAkademiet, og det højner selvbevidstheden hos denenkelte.

Her et rammende eksempel:

Spm. 1:Spm. 1:Spm. 1:Spm. 1:Spm. 1:HvHvHvHvHvororororordan vurdan vurdan vurdan vurdan vurderer du dit fysiskderer du dit fysiskderer du dit fysiskderer du dit fysiskderer du dit fysiske helbred?e helbred?e helbred?e helbred?e helbred?Svar 1: Skidt

Spm 2:Spm 2:Spm 2:Spm 2:Spm 2:HvHvHvHvHvororororordan vurdan vurdan vurdan vurdan vurderer du, at dine helbredsmæssige generderer du, at dine helbredsmæssige generderer du, at dine helbredsmæssige generderer du, at dine helbredsmæssige generderer du, at dine helbredsmæssige generbegrænser dig i din hvbegrænser dig i din hvbegrænser dig i din hvbegrænser dig i din hvbegrænser dig i din hverererererdag?dag?dag?dag?dag?Svar 2: Ikke meget

FFFFForororororklaringklaringklaringklaringklaringKursisten har lært at leve med sine fysiske mén ogskavanker, og en oplevelse af gennemgående højnetlivskvalitet gør de fysiske gener nemmere at håndtere,og de fylder derfor mindre i hverdagen.

September 2009

Personaleudskiftning - utilsigtetejerskabI KI KI KI KI Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet har man gennem prt har man gennem prt har man gennem prt har man gennem prt har man gennem projektojektojektojektojekteeeeets halvts halvts halvts halvts halv-----andeandeandeandeandet årt årt årt årt års les les les les levvvvveeeeetid måtttid måtttid måtttid måtttid måtte tage afske tage afske tage afske tage afske tage afsked med 4 medarbej-ed med 4 medarbej-ed med 4 medarbej-ed med 4 medarbej-ed med 4 medarbej-dere og hilse i alt 3 ndere og hilse i alt 3 ndere og hilse i alt 3 ndere og hilse i alt 3 ndere og hilse i alt 3 nyyyyye ve ve ve ve velkelkelkelkelkommen om borommen om borommen om borommen om borommen om bord. Kd. Kd. Kd. Kd. Kururururursi-si-si-si-si-stststststerne har i den ferne har i den ferne har i den ferne har i den ferne har i den forbindelse væreorbindelse væreorbindelse væreorbindelse væreorbindelse været alt andet alt andet alt andet alt andet alt andet end pas-t end pas-t end pas-t end pas-t end pas-sivsivsivsivsive vidner til de pere vidner til de pere vidner til de pere vidner til de pere vidner til de personalersonalersonalersonalersonalerokokokokokaderaderaderaderader, der er anledning, der er anledning, der er anledning, der er anledning, der er anledningtil ftil ftil ftil ftil forandring og poorandring og poorandring og poorandring og poorandring og potttttentiel fentiel fentiel fentiel fentiel forororororvirring.virring.virring.virring.virring.

Afdelingsleder Marika Sabroe og projektkoordinatorAnnitta Lorentzen har i perioderne med personaleud-skiftning bevidst valgt at inddrage kursisterne i proces-sen - med både høj vidensdeling og beslutningskompe-tence. Således har kursisterne forholdt sig til, hvilkeprofiler de kunne tænke sig at få ind i projektet, hvilkespørgsmål der skulle stilles til samtaler, udvalgte kursi-ster har siddet med til samtaler, og alle har aktivt del-taget og budt nyansatte velkommen i huset.

Kursisterne havde selvstændigt fået et teaterstykke opat stå i forbindelse med Lars Jørn og Mortens afskedmed Kulturakademiet. Der blev sagt ordentligt farvel!

14

Kulturakademiet

November 2009

At arbejde med et fælles målKursisterne er ved at være varmet op, og nu er der denrette portion kollektive energi, der skal til for at få etflot julemarked op at stå i Vejle. Ideen udsprang frakursisterne selv allerede sidste år, og i sensommerenbegyndte de første forberedelser. Der er mange skridtmellem idéfase og realisering. Den vigtigste opgave erat lede sådan et fælles projekt i det rette tempo ogmed ambitionerne i et leje, der fastholder flest kursi-ster i processen, så de oplever at gå hele vejen. Det erher, den største succes ligger gemt. Julemarkedet iKulturakademiet fredag den 4. december bliver kulmi-nationen af mange ugers flot og vedholdendearbejde.

December 2009

Julemarked - kulminationen afsårbar spændingVed indgangen til Kulturakademiets hyggelige baggårdstod to enorme og meget smukke gibsstøbninger ogbød gæster og nysgerrige sjæle velkommen til julemar-

ked. Brostenene i gården var på bedste julemanérbelagt med hø, og to boder bugnede med hjemmegjorthåndværk i alle afskygninger. Smykker, kort, hjerter,lysestager, fugleborde, dekorationer, hjemmebag medmeget mere. At kursister og personale havde hafttravlt, kunne der næppe herske nogen tvivl om. Dethavde de også denne dag, for julemarkedet var pæntbesøgt. Det var en fantastisk belønning, for kursister-nes beskæftigelse med salg og værtskab var prægetaf forløsning og pusten ud oven på mange højspændteuger fyldt med forventninger, nervøsitet og uro i krop-pen.

BentBentBentBentBente, medarbejder i Ke, medarbejder i Ke, medarbejder i Ke, medarbejder i Ke, medarbejder i Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet ft ft ft ft fororororortæller:tæller:tæller:tæller:tæller:„Arbejdet og planlægningen hen mod julemarkedet harværet udfordrende for os alle. Vi har været spændtepå, hvordan vores marked ville blive modtaget af byenomkring os. Det at åbne dørene til vores verden kanvære meget grænseoverskridende og overvældene.Der er lagt meget sjæl og energi i kursisternes produk-ter, så det at skulle udstille og sælge ud af det, kanføles som at sælge lidt ud af sig selv. Samtidig også atvise omverden og sig selv, at man har nogle talenter,som andre sætter pris på. Vise at man kan varetage etansvar, indgå og bidrage i sociale sammenhænge eren øjenåbner og skubber til ens egne grænser for,hvad man kan og vil i livet. Spændingen har været påbristepunktet og forventningerne store.“

Storyteller: „Hvordan har I som personale hjulpet kursi-sterne på vej i de udfordringer, de har befundet sig iundervejs?“

„Med masser af omsorg og kærlighed. Nøgleordet harom noget været anerkendelse. Vi har været med demhele vejen. Gennem produktionen og anerkendelse afbåde deres produkter og personlige indsats og gen-nem mange samtaler om, at det nok skulle lykkes. Ibakspejlet kan jeg se, at vi har udøvet meget konkretpædagogisk støttearbejde.

Februar 2010

Kunsten som virkemiddelI KI KI KI KI Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet har man fra start har man fra start har man fra start har man fra start har man fra starttttten anen anen anen anen anvvvvvendt kendt kendt kendt kendt kunstunstunstunstunstog kreativog kreativog kreativog kreativog kreative pre pre pre pre processer som eocesser som eocesser som eocesser som eocesser som et læringsredskt læringsredskt læringsredskt læringsredskt læringsredskab til størab til størab til størab til størab til stør-----re udfre udfre udfre udfre udfoldelse og selvbeoldelse og selvbeoldelse og selvbeoldelse og selvbeoldelse og selvbevidsthed. Dervidsthed. Dervidsthed. Dervidsthed. Dervidsthed. Derfffffor har der for har der for har der for har der for har der forororororeksemeksemeksemeksemeksempel altid værepel altid værepel altid værepel altid værepel altid været en kt en kt en kt en kt en kunstner tilknunstner tilknunstner tilknunstner tilknunstner tilknyttyttyttyttytteeeeet akt akt akt akt akademi-ademi-ademi-ademi-ademi-eeeeet som en del af den daglige stab. Pædagogen Bentt som en del af den daglige stab. Pædagogen Bentt som en del af den daglige stab. Pædagogen Bentt som en del af den daglige stab. Pædagogen Bentt som en del af den daglige stab. Pædagogen Bente,e,e,e,e,som sammen med ksom sammen med ksom sammen med ksom sammen med ksom sammen med kunstneren Larunstneren Larunstneren Larunstneren Larunstneren Lars vs vs vs vs varearearearearetager Ktager Ktager Ktager Ktager Kulturulturulturulturultur-----akakakakakademieademieademieademieademiet kt kt kt kt kunstprunstprunstprunstprunstprojektojektojektojektojektererererer, f, f, f, f, fororororortæller her om vtæller her om vtæller her om vtæller her om vtæller her om veje ogeje ogeje ogeje ogeje ogmuligheder i kmuligheder i kmuligheder i kmuligheder i kmuligheder i kunstunstunstunstunstens vens vens vens vens verererererden:den:den:den:den:„Der er typisk godt gang i de kreative værksteder her iKulturakademiet. Igangværende projekter står synligttil skue. Lærreder, ler, skulpturer. Alle kursisterne er påden måde deltagere som enten udøvere eller beskue-re, og det øger selvfølgelig opmærksomheden på demuligheder, der er med kunsten her.

JULEMARKED OG KUNSTUDSTILLING.

D. 4. DECEMBER kl. 13-18

afholder

Der kan købes kaffe/the og æbleskiver

KULTURAKADEMIET

Kulturakademiet

Udstillingen er med kursisternes arbejde fra skoleåret.

I den gamle hyggelige gård,

Vestergade 10

er der pyntet op til jul og der er

mulighed for at købe mange flotte ting,

fra vores værksteder.

Kort, smykker, fuglehuse, keramik, ju-

lepynt, juledekorationer o.m.a.

15

Kulturakademiet

Mange skal overvinde flere personlige grænser, indende kommer ordentligt i gang. Derfor skal de gelejdesskånsomt, så de vinder mod og lyst. Jeg plejer til enstart at stille dem en konkret første opgave. De skalmale noget, der ikke ligner noget, og de må kun tage etmindre antal farver i anvendelse. På den måde gøresdet mere overskueligt at give sig i kast med lærredet.Så udvider vi sammen processen derfra. De fleste fårblod på tanden og vil gerne mere. Og mange oplever atbruge sig selv og ikke mindst udtrykke sig selv på enhelt ny måde. Som et par kursister f.eks. har udtryktdet for mig:

‘Jeg vids‘Jeg vids‘Jeg vids‘Jeg vids‘Jeg vidsttttte slee slee slee slee slet ikkt ikkt ikkt ikkt ikke, at jeg hae, at jeg hae, at jeg hae, at jeg hae, at jeg havde alle devde alle devde alle devde alle devde alle defarfarfarfarfarvvvvver i mig, hver i mig, hver i mig, hver i mig, hver i mig, hvor kor kor kor kor kommer alle de farommer alle de farommer alle de farommer alle de farommer alle de farvvvvverererererdog fra?’dog fra?’dog fra?’dog fra?’dog fra?’

‘Hold fas‘Hold fas‘Hold fas‘Hold fas‘Hold fast mand - jeg er jo kt mand - jeg er jo kt mand - jeg er jo kt mand - jeg er jo kt mand - jeg er jo kunsunsunsunsunstnertnertnertnertner.’.’.’.’.’

Kunst er jo om noget et personligt produkt, og blandtkursisterne her bliver det ofte anvendt som et udtryks-middel, hvorigennem de viser noget af sig selv. Detgiver konkrete personlige sejre at turde sætte sig selv iramme på den måde, og det er ikke mindst en anled-ning til mange samtaler om livet. Til den slags samtaler

er det for vores kursister altid en stor hjælp at kunnetale gennem en 3. referent.

Marts 2010

Anders - Kulturakademietskreative talentAnders er en moden veltalende herre, der har haft sindaglige gang i Kulturakademiet siden projektets start.Han er et kreativt talent, der ser detaljen og forstår atforstørre den op, så vi andre også øjner ikke blot detal-jen, men også det særdeles smukke og unikke vedden. Han er skarp med zoomindstillingen på sit kame-ra, og har gennem tiden fanget naturen i al sin pragtgennem sin linse. Billederne pryder væggene i blandtandet Kulturakademiets dagligstue og har hængt tiludstilling under Kulturakademiets julemarked 2009.Men derudover fører Anders en skarp pind på papiret.Han er en særdeles underholdende formidler, der førerlæseren ind i et sansemættet univers, der prydes afdeltaljens udfoldelse og en snorlige rød tråd i skønforening.

Også bag fotolinsen er Anders skrap

16

Kulturakademiet

LORT OG LAGKAGE

Af Anders Sommer.

Hele kvarteret var under ombygning. Hvad der hidtilhavde mindet om en samling kolonihavehuse, skullenu gøres egnede til helårsbeboelse. Overalt hørteshammerslag, rumlende blandemaskiner og knirkelydefra trillebøre, som trængte til at blive smurt.

I de fleste huse boede to børn med deres forældre ogfamiliens hund, hvis genetiske ophav var så indviklet,at den var forskånet for de skavanker, indavl kan med-føre.

Området var helt fladt, bortset fra en bakke i en lilleskov, der var det naturlige mødested for kvarteretsunger, med kælke og ski, når der var faldet sne, for-stås. Biler var der meget få af, så børnene kunne fær-des i sikkerhed på deres foretrukne transportmiddel;rulleskøjter.

Der er det med hunde, at de, med jævne mellemrum,skal luftes – input og output, ganske naturligt, menhundenes efterladenskaber på fortovene afstedkommange ærgrelser blandt rulleskøjtetrafikanterne. Hun-delorte og kuglelejer er en meget uappetitlig konstella-tion ! Vi besluttede, at noget måtte gøres. Efter flere,langvarige møder, blev „hundelortepatruljen“ født. Forat kunne føre vores udmærkede koncept ud i livet, fikvi brug for et specialkøretøj.

Allerede samme dag opsøgte jeg ismejeristen, en lidttyk mand, altid klædt i småternede bukser og hvidkittel. Fordi jeg fra tid til anden løb små ærinder forham, var han mig altid venligt stemt. Som svar på hansspørgsmål om hvad jeg og de andre rødder havde foraf narrestreger, indviede jeg ham i planerne om atsende kvarterets fejlplacerede hundelorte til merepassende lokaliteter. Uden indvendinger og misbilligen-de blikke, kun med et skævt smil om munden, låntehan mig sin budcykel, et trehjulet fartøj med et stortlad fortil; som skabt til vores forehavende. Resten afbanden delte højlydt min begejstring for dette køretøj.Nu manglede vi bare det udtænkte specialudstyr.

Skråt overfor „hundelortepatruljen“s hovedkvarter,boede frøken Tryde, en ældre dame med meget, hvidthår. Hun havde vist aldrig været gift men havde allige-vel en voksen søn. Ham havde hun ikke set i en langårrække. Hvorom alting er, var hun en venlig ældredame; når det var sæson måtte vi unger plukke alle deblommer, æbler og jordbær, vi kunne spise. De voksnebetragtede hende som en særling men hvad forstandhar de på legaliseret æbleskud? Frøken Tryde skænke-de en stor polstret lænestol og en parasol med tilhø-rende fod; hun mente vi var ude i et fornuftigt ærinde.

For at kunne komplementere udrustningen, mangledevi et solidt bræt af passende længde, tre murersten ogen langskaftet hammer med et godt slag i. En plante-skovl var også en nødvendighed. I en affaldsdynge

fandt vi hurtigt murestenene og et glimrende bræt somvar blevet kasseret; måske havde nogen savet i detflere gange, uden det fik en passende længde. Voresgenbokone gik voldsomt meget op i sin have og var afden opfattelse, at ordentligt værktøj er det halve arbej-de. Hun havde planteskovle i så store mængder, at hunbestemt ikke ville komme til at savne den mest umo-derne. Vi vedtog at inddrage den i udrustningen. Vimente bestemt ikke at have gjort os skyldige i nogenutilgivelig forbrydelse i den anledning. I en anden havevar man i gang med at opsætte et plankeværk og vedopsætningen af det, brugte de en langskaftet mukkert,præcis den model vi havde tænkt os. Den måtte vigerne låne når den ikke var i brug. Vi måtte besvarehans spørgsmål om, hvad vi skulle bruge den til. Hangrinede og fortalte, at han også havde været drengengang. Hvad den oplysning havde med „hundelorte-patruljen“ at gøre kunne vi ikke gennemskue, men vifik hammeren. Udstyret var komplet og vi kunne skridetil handling.

Lænestolen op på ladet og bag den parasollen medtilhørende fod så observatøren sad bekvemt i skyggefor den brændende sol. Brættet, de tre murersten,planteskovlen og den uhandy men effektive hammer iladets højre side, nærmest fortovet under kørslen og tilrådighed i en håndevending. Startskuddet til det førstetogt lød.

Cyklen var bemandet med tre mand; udover observatø-ren sad også den praktiske mand på ladet. Den medde stærkeste ben sørgede for fremdriften og sad selv-følgelig på sædet, som vi havde sat så meget ned, athan kunne nå pedalerne.

Chaufføren var knapt blevet forpustet, før vores årvåg-ne observatør havde spottet den første opgave. Vi hav-de naturligvis indøvet en meget metodisk fremgangs-måde, uden ekskrementer, man skyder jo ikke medskarpt, første gang man får stukket et gevær i hånden.Den forestående procedure kunne vi til fingerspidser-ne: cyklen bragt til standsning ved kantstenen, skyttenhoppede ned fra ladet, tre murersten ovenpå hinandenpå fortovet, brættet henover dem så det lå skråt, somen vippe med kun én på. Frem med planteskovlen,lorten op på brættets laveste ende og klar med ham-meren. Et sidste check for at være sikre på at skytsettog den rigtige retning, højde og fart og så et passendeslag med hammeren i den højst liggende ende af bræt-tet. Lorten fløj i en elegant bue gennem luften, overligusterhækken og landede i haven inde bagved. Detvar vel en logisk antagelse, at når efterladenskabet låudenfor netop den have, måtte hunden vel høre hjem-me derinde?

Det var blevet midt på eftermiddagen da vi under kørs-len bestemte, at den næste affyring skulle være da-gens sidste; ismejeristens cykel skulle jo afleveres iordentlig stand, grejet rengøres og pakkes væk til se-nere brug. Lige efter svinget, på fortovet ved en hjørne-grund lå den så. Hunden, der boede der, brød sig ikkeom rulleskøjteløbere, den gøede i hvert fald som besat,

17

Kulturakademiet

når vi kom omkring hjørnet, men ikke den dag – måskekunne den bedre lide cykler?Hele familien var øvrigt temmelig sær, men de havde joogså tre piger. Ved kantstenen holdt et par biler parke-rede. De var ikke lokale, der var ingen i de farver hjem-mehørende i kvarteret. Nå, men lorten ophævede joikke, om end for en kort bemærkning, tyngdekraftenuden hjælp. Katapulten blev monteret, lorten omhygge-ligt anbragt, retningen kontrolleret og endeligt en me-get vellykket affyring.

Det var en stille dag, søndag tror jeg nok, så vi kunnetydeligt høre, hvad folkene bag hækken talte om; nogetmed en eller andens ældste datter der havde beståeteksamen i noget meget indviklet, piccoline var det vist.Pludselig var videregående uddannelse ikke så vigtigtlængere – der blev stille inde bag hækken, helt stille.Vi havde allerede pakket alt sammen og var kommeten tre, fire husnumre længere hen ad gaden, men vikunne sagtens høre de meget højrøstede folk bag hæk-ken, og det var ikke piccoliner, der var temaet.

Grejet blev stillet af vejen, cyklen blev afleveret, og vifortalte ismejeristen om vores oplevelser, han grinedehøjlydt og gav is. Vi takkede pænt for isene og måttegerne låne cyklen en anden gang. Vi skiltes, tilfredsemed dagens indsats. Jo nærmere jeg kom hjemmet,kunne jeg fornemme, at ikke alt var, som det plejede at

være; underligt stille. Jeg kom ind i haven og fik straksøje på hr. Gren, faderen til de tre piger, der var unatur-ligt rød i hovedet. Han stirrede ondt på mig og sagdenoget om uvorne unger og gik. Så kikkede min far påmig og prøvede at se alvorlig ud; det lykkedes ikke. Jeghar sjældent hørt ham le så hjerteligt. Mellem ha ha ogho ho, fik han sagt, at det måtte vi ikke gøre igen. Hr.Gren havde truet med politi og børnehjem.

Jeg nåede at drikke et stort glas saftevand, inden minfar genvandt talens brug og inden jeg nåede at spørgeom, hvad det var jeg ikke måtte gøre igen, forklaredehan mig grunden til hr. Grens tydelige ophidselse. Defremmede biler uden for familien Grens hæk, tilhørtenogle meget fornemme mennesker, der boede i Tårnbyog var til kaffeselskab hos Grens. Da vejret jo var frem-ragende til udendørs aktiviteter, var der dækket fintbord, med vist nok fire slags kager og søndagsservice,vaser med blomster fra haven og en polstret stol tilhver. Vores beregning af hundelortens flyverute overhækken, havde været alt for nøjagtig; nedslagsstedetvar lige mellem lagkagen og smørkransen, midt påkaffebordet.

Min frygt for at skulle på børnehjem viste at være ube-grundet, der kom aldrig nogen politibetjente, men vivar tvungne til at opløse“hundelortepatruljen“ - lort oglagkage.

18

Kulturakademiet

Maj 2010

Idræt er inde i varmen påKulturakademietKvinderne går i deKvinderne går i deKvinderne går i deKvinderne går i deKvinderne går i det lokt lokt lokt lokt lokale fale fale fale fale fitnesscentitnesscentitnesscentitnesscentitnesscentererererer, mændene, mændene, mændene, mændene, mændeneynder at svømme. Så der er indkøbt adgangskynder at svømme. Så der er indkøbt adgangskynder at svømme. Så der er indkøbt adgangskynder at svømme. Så der er indkøbt adgangskynder at svømme. Så der er indkøbt adgangskororororort,t,t,t,t,træningstøj, badebukser og sågar håndklædertræningstøj, badebukser og sågar håndklædertræningstøj, badebukser og sågar håndklædertræningstøj, badebukser og sågar håndklædertræningstøj, badebukser og sågar håndklæder, så, så, så, så, såidrættidrættidrættidrættidrætten gøres så tilgængelig som muligt. Her sken gøres så tilgængelig som muligt. Her sken gøres så tilgængelig som muligt. Her sken gøres så tilgængelig som muligt. Her sken gøres så tilgængelig som muligt. Her skalalalalalalle kalle kalle kalle kalle kunne være med.unne være med.unne være med.unne være med.unne være med.Og undskyldninger kan der være mange af, når manskal til at afsted, selvom kursisterne rigtig gerne vilsporten. Personalet i Kulturakademiet har, siden de foralvor satte idræt på dagsorden, oplevet opbakning ogtilslutning. Opbakningen vokser frem ved at tale idrætop og vise den overskuelige vej for den enkelte kursist.Tilslutningen kommer gennem konkret handling somopmuntring, når motivationen er faldet, at hjælpe medat få nødvendigt grej med og ikke mindst at bevægesig i vandet og op på maskinerne sammen med kursi-sterne. Det handler om at gå hele vejen sammen!Og der er udbetaling ved kasse 1! Kursisterne opleverkroppen på andre måder, der giver ny og bedre krops-bevidsthed og øget fysisk velvære. Og hvad der lagres ikroppen, har det som bekendt med at forplante sig tilresten af eksistensen. Kamp, overvindelse, pleje og nystyrke gennem sporten giver god og naturlig træthedog styrket psykisk ryggrad gennem overskridelsen afmentale blokeringer om kunnen og væren.Siden er der også for alvor kommet gang i Kulturakade-miets medlemsskab i Idrætsorganisationen DanskVæresteds Idræt (IDVI). Og senest har et stort holdkursister benyttet sig af muligheden for at dyste med

ligesindede i bowling. Annitta, én af medarbejderne iKulturakademiet beretter her:„D. 15/4-10 kl. 9.00 drog Kulturakademiet til Århus forat deltage i Bowlingmesterskaberne, som var arrange-ret af IDVI. Der var inden mesterskaberne blevet træ-net flittigt både på Wii og i bowlinghallen. Alle 16 til-meldte kursister mødte op med godt humør, og energi-en var i top. Vi havde nemlig sat os for, at vi ville haveen præmie med hjem - og det fik vi !! Det blev til en flotflot 3. plads.Vi havde en fantastisk dag sammen med vores dejligekursister, og alle var godt trætte men stolte, da vi ramteVejle igen kl. 18.30.Og én ting er sikkert - vi er klar til mesterskaberne igentil næste år :-)“

Juni 2010

15 kursister udstillerpå Vejle Rådhus‘De‘De‘De‘De‘Det givt givt givt givt giver selvtillid at laer selvtillid at laer selvtillid at laer selvtillid at laer selvtillid at lavvvvve ke ke ke ke kunst’! - sådan lød ounst’! - sådan lød ounst’! - sådan lød ounst’! - sådan lød ounst’! - sådan lød ovvvvvererererer-----skrifskrifskrifskrifskrifttttten i UgeAen i UgeAen i UgeAen i UgeAen i UgeAvisenVvisenVvisenVvisenVvisenVejle den 2. juni 20ejle den 2. juni 20ejle den 2. juni 20ejle den 2. juni 20ejle den 2. juni 20111110 i en hel-0 i en hel-0 i en hel-0 i en hel-0 i en hel-sides arsides arsides arsides arsides artiktiktiktiktikel om Kel om Kel om Kel om Kel om Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiets førts førts førts førts førststststste ke ke ke ke kunstudstil-unstudstil-unstudstil-unstudstil-unstudstil-ling.ling.ling.ling.ling.I hele juni og juli måned har borgere i Vejle mulighedfor at få et indblik i, hvordan 15 kursister fra Kulturaka-demiet udtrykker sig på lærred. Torsdag den 3. juni varder indbudt til fernisering, og mange interesserede varmødt op på 5. sal i Vejle Kommunes Administrations-bygning for at bese de mange farverige og personligebilleder. Billedkunstnerne selv var stolte og rørte. Man-

19

Kulturakademiet

ge har aldrig før udtrykt sig gennem billedkunsten, ogsom man også kan læse det i artiklen, har mange ikkeværet vant med anerkendelse og ros for præstationerog færdigheder. Derfor har de kreative processer medat forme sine egne værker og ikke mindst offentliggø-relsen af disse i høj grad bidraget til øget selvtillid.Bente Ulrich, kreativ medarbejder i Kulturakademietsiger om udstillingen:Det er en stor milepæl for kursisterne. Der er lagt me-get hjerte og omhu i hvert eneste billede. Udstillingenlader sig gøre, fordi egenpræstationen kommer førandres bedømmelse. Jeg har arbejdet intensivt på, atkursisterne først og fremmest kommer i gang med atmale og bliver tilfreds med deres egne billeder og ikkemindst den præstation det er, at have færdiggjort etbillede.

September 2010

Kulturakademiet lader sigportrættere af DRTTTTTo eo eo eo eo et halvt år med vt halvt år med vt halvt år med vt halvt år med vt halvt år med voksende medansvoksende medansvoksende medansvoksende medansvoksende medansvararararar, samhørig-, samhørig-, samhørig-, samhørig-, samhørig-hed, beskæfhed, beskæfhed, beskæfhed, beskæfhed, beskæftigelse og flotigelse og flotigelse og flotigelse og flotigelse og flotttttttttte pre pre pre pre projektojektojektojektojekter ud af huseer ud af huseer ud af huseer ud af huseer ud af huset hart hart hart hart hargivgivgivgivgiveeeeet Kt Kt Kt Kt Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiets 38 kts 38 kts 38 kts 38 kts 38 kururururursistsistsistsistsister blod på tanden.er blod på tanden.er blod på tanden.er blod på tanden.er blod på tanden.Da chancen bød sig fDa chancen bød sig fDa chancen bød sig fDa chancen bød sig fDa chancen bød sig for at lade sig poror at lade sig poror at lade sig poror at lade sig poror at lade sig portrætttrætttrætttrætttrættere afere afere afere afere aflandsdækklandsdækklandsdækklandsdækklandsdækkende Tende Tende Tende Tende TVVVVV, slog de til. Pr, slog de til. Pr, slog de til. Pr, slog de til. Pr, slog de til. Projektojektojektojektojekteeeeets kts kts kts kts koorooroorooroordinatdinatdinatdinatdinatorororororfffffororororortæller:tæller:tæller:tæller:tæller:Anledningen var den, at Landsforeningen af VæreSte-der skulle modtage Kronprinsparrets Sociale Pris

2010. Det var jo hemmeligt, så vi forklarede voreskursister, at Danmarks Radio ville lave en udsendelseom, hvor meget godt værestederne i Danmark præste-rer. Vi gjorde meget ud af at snakke med kursisterneom, at der her var en enestående chance for at vise,hvem vi er, og ikke mindst hvad vi kan. Den var de heltmed på, og det i sig selv siger meget om deres stolthedfor stedet og for egen præstation her. Vi forklaredegrundigt, at enhver deltagelse på kamera var absolutfrivilligt. Et stort flertal havde det fint ved tanken om atblive filmet, enkelte havde ikke lyst.

Det var en stor oplevelse at følge kursisterne i dageneop til besøget af de 3 journalister fra DR. Flere fik klip-pet hår, man fandt sit bedste tøj frem, og stemningen ihuset var højtidelig og opstemt. De glædede sig. Besø-get gik fint, kursisterne tolerede kameraerne og demange personlige spørgsmål i bedste stil, og mange fikanledning til at fortælle deres egen oplevelse af ethårdt og udsat liv. Det blev en værdig oplevelse, derboostede rygraden hos flere.Portrættet blev vist på DR2 torsdag den 30. septem-ber, og i Kulturakademiets fjernsyn den følgende man-dag for den samlede flok. Det frembragte stor kollektivstolthed og særligt den ene ansatte så tilpas mangerørte tårer, at hun lod sig trøste af en kursist, der sag-de sådan her om den situation: Det er sgu rart at ople-ve, at du også viser følelser. Du er jo også bare et men-neske, så du kan jo også have behov for at blive trø-stet. Det er godt at opleve, at man kan hjælpe.

20

Kulturakademiet

December 2010

Julemarked på KulturakademietI december indbød Kulturakademiet til julemarked ibaggården, og indenfor var der indrettet cafe og udstil-ling af billeder.Op til julemarkedet havde kursisterne på Kulturakade-miet været igang med både keramik, træ, stof og me-get andet, og resultatet var flotte skåle, kopper, smyk-ker, julepynt, dekorationer, nissekælke og mange an-dre ting. Markedet blev holdt på en iskold december-dag, men med kaffe og turnusordning på udevagterneblev der taget imod de besøgende og handlende medgodt humør og smil.

Februar 2011

Relationsarbejdet - et særligthåndværkGennem prGennem prGennem prGennem prGennem projektperioden er deojektperioden er deojektperioden er deojektperioden er deojektperioden er det gang på gang blet gang på gang blet gang på gang blet gang på gang blet gang på gang blevvvvveeeeetttttslåeslåeslåeslåeslået ft ft ft ft fast med syvtast med syvtast med syvtast med syvtast med syvtommerommerommerommerommersøm - ingen relationersøm - ingen relationersøm - ingen relationersøm - ingen relationersøm - ingen relationer, in-, in-, in-, in-, in-gen resultatgen resultatgen resultatgen resultatgen resultater!er!er!er!er!Relationerne mellem medarbejder og kursister og kur-sisterne imellem er alpha og omega for trivslen i Kul-turakademiet. Den sociale kollektive trivsel og kursis-ternes personlige trivsel. Trivsel som er afgørende foral udvikling. De dyrebare relationer er en ressource,som man på ingen måde får overrakt sammen med

den pose penge, man med bevillingen har fået til sinrådighed. Med ansættelsen af gode medarbejdereligger et potentiale - som et plantefrø. Og det skal næ-res frem gennem daglig pasning og kærlig pleje.Annitta, Bente og Lars har studeret sig selv og hinan-den gennem længere tid, og de individuelle erkendel-ser om god relationspleje giver udtryk for en entydig-hed i teamet, selvom de er vidt forskellige som perso-ner. Opskriften er den samme. Her har vi samlet nogleeksempler:Annitta: „Det er rigtig vigtigt, at man tør være sig selvog bringe sig selv i spil. Og det har jeg ikke svært ved.Det har betydet, at vores kursister både har set migrørt til tårer af stolthed over vores fælles resultater oggal i bæret, fordi min grænse var nået. Jeg giver be-vidst udtryk for mine følelser. Det kan føles lidt risky,men det er nu engang den jeg er, og responsen frakursisterne er positiv. Jeg tror, de føler sig tryg ved mig,fordi de kan regne med, at jeg giver mig til kende fordem. En kursist sagde på et tidspunkt til mig: Det erdejligt at opleve, at du også kan vise følelser, det gørdet nemmere for mig at være ærlig.“Bente: „Fordi vi skal virke professionelt i en setting, derer bedst i en uformel og afslappet atmosfære, så gørjeg brug af rolletænkning i mit arbejde. Altså i enautentisk sammenhæng. F.eks. havde Annitta og jegen episode, hvor vi ville tråde en symaskine. Det drille-de os temmelig meget, og vi udnyttede simpelthen densituation til at køre op, vise følelser, og vi benyttedeanledningen til at bede en kursist i nærheden omhjælp. Jeg synes, vi får nogle rigtig givende udfald ud

21

Kulturakademiet

af sådan nogle virkelige små hændelser i hverdagen.Vi får vist, at vi også kun er mennesker, og ikke mindstgiver det kursisterne masser af muligheder for at træ-de ind i en anden rolle, end den svage rolle, de forbin-der sig selv med, og i stedet gøre sig til hjælper og vise,hvad de kan.“Lars: „Nu udfylder jeg en vis plads i vores værksted ogsærligt med de mandlige kursister. Her går vi til talenog erkendelsen om følelser og evner på en lidt andenmåde. Jeg er en mand af få ord, i virkeligheden sommange mænd er flest. Mit fokus er på handling ogmuligheder med kursisterne. I min relation til kursister-ne forsøger jeg at drage nytte af det, ved nøje at afmå-le hvor meget jeg skal gøre opmærksom på deres ev-ner. Jeg benytter helst et emne en kursist selv måttetage op. F.eks. fortalte en kursist mig i forbindelse mednoget træarbejde, at han havde været på kædesavs-kursus. Det gav mig en naturlig anledning til at spørge,om han kunne have lyst til at lære mig nogle teknikker.Og kursisterne vil som regel rigtig gerne lære fra sig, afdet de kan. Det gav den her kursist en anledning til attage noget udstyr med herned, som vi så sammenbehandlede og snakkede om. Det handler om atligestille sig og stille sig nysgerrig på den anden per-son.“

Marts 2011

3 års fødselsdag - KA projektetstrutter af vitalitet og modenhedTTTTTorororororsdag den 3. marsdag den 3. marsdag den 3. marsdag den 3. marsdag den 3. marts kts kts kts kts kunne Kunne Kunne Kunne Kunne Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet attt attt attt attt atterererererhejse flagehejse flagehejse flagehejse flagehejse flaget. Ft. Ft. Ft. Ft. For 3. gang bød pror 3. gang bød pror 3. gang bød pror 3. gang bød pror 3. gang bød projektojektojektojektojekteeeeet ind til ft ind til ft ind til ft ind til ft ind til fejringejringejringejringejringaf, at Vaf, at Vaf, at Vaf, at Vaf, at Vejle huser eejle huser eejle huser eejle huser eejle huser et vært vært vært vært værdigt beskæfdigt beskæfdigt beskæfdigt beskæfdigt beskæftigelsestilbud tiltigelsestilbud tiltigelsestilbud tiltigelsestilbud tiltigelsestilbud tilbbbbbyyyyyens socialt udsattens socialt udsattens socialt udsattens socialt udsattens socialt udsatte borgere.e borgere.e borgere.e borgere.e borgere.Mange havde taget imod invitationen og var mødt fest-stemte op. Til glade kursister, der værdigt og stolt på-tog sig værtindeskabet, til lækre spiselige godter og enflot dekoreret og bugnende butik på stueplan, hvormange ugers ihærdigt arbejde blev sat til salg. Demange produkter lige fra flotte fuglekasser til filtedehjemmesko og håndlavede smykker og keramik vidne-de i sig selv om en høj produktivitet i Kulturakademiet.Medarbejdernes ro og evne til at stille sig bag og ikkeforan kursisterne vidnede dog om en omsætning, derkun bliver til i det rigtige tempo og afmålt efter kursi-sternes egen virketrang, behov og initiativlyst. Og deter tilsyneladende opskriften på Kulturakademiets suc-ces. At medarbejderne omkring de nu 33 kursister iKulturakademiet formår at modellere handlekraft oglyst blandt kursisterne, så ejerskabet og ansvarlighe-den iblandt dem øges stødt. Dermed gøres produktio-nen og butikken til deres egen.Derfor var det kursisterne selv, der stillede op til inter-view over for fremmødte pressefolk, og derfor var detkursisterne, der stod klar til at guide i den flotte butik.Store resultater som bestemt var en 3 års fødselsdagværdig.Stort tillykke!

Juni 2011

Læring om misbrug - en vej tiløget selverkendelse4 gange i de4 gange i de4 gange i de4 gange i de4 gange i det sene ft sene ft sene ft sene ft sene forår 20orår 20orår 20orår 20orår 20111111 har medarbejderne i1 har medarbejderne i1 har medarbejderne i1 har medarbejderne i1 har medarbejderne iKKKKKulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademiet vt vt vt vt valgt at inalgt at inalgt at inalgt at inalgt at invitvitvitvitvitere en medarbejder fraere en medarbejder fraere en medarbejder fraere en medarbejder fraere en medarbejder fraalkalkalkalkalkoholbehandlingen i Voholbehandlingen i Voholbehandlingen i Voholbehandlingen i Voholbehandlingen i Vejle Kejle Kejle Kejle Kejle Kommune indenfommune indenfommune indenfommune indenfommune indenfor til eor til eor til eor til eor til etttttmøde med alle de kmøde med alle de kmøde med alle de kmøde med alle de kmøde med alle de kururururursistsistsistsistsistererererer, som har haf, som har haf, som har haf, som har haf, som har haft lyst til att lyst til att lyst til att lyst til att lyst til atdeltage i en snak og dialog om alkdeltage i en snak og dialog om alkdeltage i en snak og dialog om alkdeltage i en snak og dialog om alkdeltage i en snak og dialog om alkohol, misbrug, føl-ohol, misbrug, føl-ohol, misbrug, føl-ohol, misbrug, føl-ohol, misbrug, føl-gegegegegevirvirvirvirvirkninger og måder at fkninger og måder at fkninger og måder at fkninger og måder at fkninger og måder at forororororholde sig til sig selv somholde sig til sig selv somholde sig til sig selv somholde sig til sig selv somholde sig til sig selv sommisbruger af alkmisbruger af alkmisbruger af alkmisbruger af alkmisbruger af alkohol.ohol.ohol.ohol.ohol.Og den motivation og lyst havde næsten alle kursister,viste det sig ganske overraskende. De fleste var medalle gange, og det både med opmærksomhed og aktivspørgelyst. Som Annitta beretter om det:Vi erfarede for alvor gennem disse møder, at mange afvores kursister slet ikke gennem alle årene med mis-brug har forholdt sig aktivt til deres indtag af alkohol(og stoffer). Misbruget er blevet så fast en del af deresliv, af deres identitet og selvforståelse. At starte dagenmed en guldbajer er derfor blevet det normale og der-med fra dag til dag en uproblematisk affære. Tankenom at undvige fra denne vane er i sig selv voldsomtgrænseoverskridende, den psykiske afhængighed ermindst lige så stor som den fysiske.

Kim fra Alkoholbehandlingen blev budt ind med detformål at oplyse og ud fra kursisternes nysgerrighedåbne op for samtaler om misbrugets betydning i deresliv. Og det gik bare rigtig godt. Og vi fandt ud af, at detvar fordi, at målet IKKE var behandling og dermed etmål som alene kursisterne kunne indfri. Socialt udsatteer tit meget præstationsangste, fordi både selvværd ogselvtilliden på mange områder er i bund. Snakken omalkohol var til disse møder et mål i sig selv, og detskabte i udgangspunktet en tryg og tillidsfuld atmosfæ-re. Kursisterne er jo blevet trukket gennem så mangesagsforløb i deres liv, hvor andre har villet noget be-stemt med dem.Derfor er det altafgørende, at temaer af denne karak-ter lægges frem som et tilbud, hvor de først og frem-mest tilbydes mulighed for at modtage (information,anerkendelse og ører der ønsker at lytte åbent og udenen dagsorden). Det virker tilsyneladende befordrendefor det at forme øget nysgerrighed og motivation for etliv med enten mindre alkohol eller uden et misbrug.Virkningen af Kims oplæg og samtaler med kursisternehar betydet, at de nu i højere grad går i dialog medikke kun os, men også hinanden omkring deres mis-brug. Jeg valgte under møderne at stille de der uden-forstående spørgsmål, som både under og herefter harden virkning, at kursisterne bliver mere opmærksom-me på, HVORFOR de misbruger og på misbrugets møn-ster og styring med deres liv.

22

Kulturakademiet

August 2011

Betydningen af ikke at gå ihundene i ubemærkethedDet går begge veje i Kulturakademiet. Det daglige,vedholdende relationsarbejde knytter bånd mellemkursister og medarbejdere. Jeg har spurgt til, hvordanmedarbejderne forholder sig til deres professionalismemidt i det sociale arbejde, de udfører. Hvordan de kanarbejde med og involvere sig personligt i menneskersamtidig med, at de holder en professionel distance iarbejdet:Annitta og Bente svarede samstemmende, og det erher gengivet i en sammenfattet form:Mennesker, der har oplevet mange hårde ting gennemofte det meste af deres liv, har netop brug for at oplevenærvær, autentisitet og involvering i deres liv. Det kræ-ver i udgangspunktet fra os, at vi tør bringe os selv ispil på arbejdspladsen. Alle de resultater, vi har tilveje-bragt gennem de sidste snart 4 år, er baseret på voresforhold til kursisterne her. Uden relationerne var pro-jektet dødt og uden værdi.Det, at vi vedblivende og insisterende dagligt bekræf-ter, at vi gerne vil kursisterne, er kimen til de mangegode relationer her, og den udøvelse fra vores side gårforud for, at kursisterne tør at begynde at tage sig selvalvorligt. Vi arbejder helt konkret med at indprinte demderes værd.Derfor er vi ikke bange for fx at vise følelser. De ser osderfor være berørte, når fx en kursist er afgået veddøden (som det er sket nogle gange). Vi har været tilbegravelser sammen med vores kursister, og bedrestunder for ligeværd finder man næppe. Vi står sam-men om at sørge over den, som ikke er iblandt os me-re. Det giver stof til kollektiv eftertanke, og dermed osen autentisk mulighed for at sige: I vover bare at gøredet samme, okay, I må passe på jer selv, for det andetgør for ondt på os. Altså hvis ikke for deres egen skyld,så for vores. Og det er et budskab, de tager til sig, ogsom i den grad ranker deres ryg.Det, at de oplever, at de har betydning for os, giver osen helt særlig taleret. Vi kan gå mere direkte til biddetog fx spejle dem, hvis de selv er tæt på at gøre alvorligskade på sig selv. Og de får som regel sandheden atvide, typisk at et eskalerende misbrug vil få alvorlige

følger inden længe. På den måde oplever vi faktisk, atkursisterne får øget tryghed, fordi de kan føle sig sikrepå os. På relationen og på at kunne få et ærligt svar.Derfor står de hver eneste morgen ikke blot op forderes egen skyld, men også for vores, og det erfarer vier en relationel livline af stor betydning.

Oktober 2011:

Det lange seje træk betaler sig!Sammendrag fra dialog mellem KSammendrag fra dialog mellem KSammendrag fra dialog mellem KSammendrag fra dialog mellem KSammendrag fra dialog mellem Kulturakulturakulturakulturakulturakademieademieademieademieademietststststsmedarbejdere om den langstraktmedarbejdere om den langstraktmedarbejdere om den langstraktmedarbejdere om den langstraktmedarbejdere om den langstrakte indsats:e indsats:e indsats:e indsats:e indsats:Det betaler sig at blive ved med de her mennesker.Dels så tager tingene for de her mennesker tid – titrigtig lang tid, dels så er sejren og begejstringen detstørre, når man så pludselig vidner folk tage kvante-spring ift. hvad de ville have gjort i sidste måned. Deher mennesker er simpelthen værd at vente på. Nårman ved, hvilke liv de har levet, og hvad de har væretigennem, så er det ikke blot sympati og empati, derbliver udløst men også respekt. Respekt for at dekæmper, og at de lægger mange mentale kræfter i atgøre det mindst ligeså godt i dag som de gjorde i går.Her i Kulturakademiet oplever vi i den grad, at kursi-sterne gør rigtig rigtig meget for at leve op til de positi-ve forventninger. De får på et eller andet tidspunktbrudt denne onde cirkel og erstattet den med en god.Gennem små daglige ting der pludselig lykkes såsommåske blot at tage initiativ og vise virketrang. Sige janår vi f.eks. spørger en kursist, om han vil bage enkage til frivilligmødet, eller når en kursist vover at kom-me, fordi noget presser sig på. Det at bede om hjælpfor de her mennesker er på ingen måder en lille ting.Mange har levet et langt liv med svigt og konstanteskuffelser. Vi kender deres historier, så vi kender dereslangstrakte vandring op af bjerget. Men vi ved også atstigningsgraden kan blive mindre undervejs. Derfor gårvi hver dag kursisterne i møde med humor, med aner-kendelse og positive forventninger og med masser afhåb på deres vegne. For vi ved af erfaring, at en dag erder sparet nok op på kontoen til en udbetaling – så atsige! Og det er værd at vente på.

23

Kulturakademiet

Fugleregn

Kolding

Væksthuset - fra drivhus til friland

24

April 2008

Personalefusion skaber størregennemsigtighedMed opstarMed opstarMed opstarMed opstarMed opstarttttten af Fen af Fen af Fen af Fen af FAII prAII prAII prAII prAII projektojektojektojektojekteeeeet ‘Væksthuset ‘Væksthuset ‘Væksthuset ‘Væksthuset ‘Væksthuset – frat – frat – frat – frat – fradrivhus til friland’ i Kdrivhus til friland’ i Kdrivhus til friland’ i Kdrivhus til friland’ i Kdrivhus til friland’ i Kolding har fulgt nogle gennemgri-olding har fulgt nogle gennemgri-olding har fulgt nogle gennemgri-olding har fulgt nogle gennemgri-olding har fulgt nogle gennemgri-bende perbende perbende perbende perbende personalemæssige omstruktureringer på være-sonalemæssige omstruktureringer på være-sonalemæssige omstruktureringer på være-sonalemæssige omstruktureringer på være-sonalemæssige omstruktureringer på være-stststststederne Rederne Rederne Rederne Rederne Regnbuen og De Fegnbuen og De Fegnbuen og De Fegnbuen og De Fegnbuen og De Frie Frie Frie Frie Frie Fugle. Omstrukturerin-ugle. Omstrukturerin-ugle. Omstrukturerin-ugle. Omstrukturerin-ugle. Omstrukturerin-ger som åbner nger som åbner nger som åbner nger som åbner nger som åbner nyyyyye muligheder og højner kve muligheder og højner kve muligheder og højner kve muligheder og højner kve muligheder og højner kvalitalitalitalitaliteeeeettttten ien ien ien ien idededededet daglige og langsigtt daglige og langsigtt daglige og langsigtt daglige og langsigtt daglige og langsigtede arbejde med brugeren.ede arbejde med brugeren.ede arbejde med brugeren.ede arbejde med brugeren.ede arbejde med brugeren.

Fra dag 1. i FAII projektet er personalet på væresteder-ne Regnbuen, De Frie Fugle og Væksthuset blevet slåetsammen. Helle Hedegaard – overordnet leder af de treværesteder – oplever, at det tættere samarbejde mel-lem værestederne har givet anledning til en sund hold-ningsbearbejdning og langt mere konstruktive løsnings-modeller for brugerne.

”Én stor personalegruppe på 10 giver nye input til synetpå brugerne. Der hersker ofte store kulturforskelle mel-lem et aktivt og et stoffrit sted, så vi udfordres menudvikles i høj grad til det bedre. Vi vil gerne vise bruger-ne, at vi kan flytte os, fordi vi i projektet jo forventer detsamme af brugerne. Forståelsen mellem os bliver stør-re og er praksisfunderet frem for teoretisk, fordi vi sam-let set har masser af eksempler at trække på”.

Flere fFlere fFlere fFlere fFlere fororororordele vdele vdele vdele vdele ved pered pered pered pered personalefusionsonalefusionsonalefusionsonalefusionsonalefusionAfregning ved kasse 1 - Helles eksempler på fordele

• Medarbejderne oplever større gensidig støtte og tillidmellem hinanden. Personalets forskellige arbejdsfel-ter lapper ofte ind over hinanden. Derudover vikarie-rer de for hinanden, og det giver en større og merenuanceret indsigt i brugergruppen – og respekt forhinandens funktioner.

• Personalegruppen har modtaget fælles basisunder-visning i centrale aspekter omkring brugergruppensudsatte-problematikker, og de modtager supervisionhos projekt Dialog – et andet FAII projekt i Kolding.Således har der med projektet fulgt nye samarbejds-partnere og med det en øget tilbudstilgængelighedfor brugerne.

• Den større og mere korrekte og opdaterede viden omden enkelte bruger gør en hurtigere afklaring om detbedste tilbud mulig. Personalet har nu mulighed forat følge brugeren ‘hele vejen’.

• Aktivering kan i højere grad sammensættes til gavnfor brugeren.Man undgår derved, at brugeren skal gentage sigselv og sin historie i en uendelighed.

• Brugerne føler større tryghed på grund af samarbej-det, fordi de kendes ens af alle og derved ikke kanmanipulere med personalet. Det højner det fremad-rettede fokus - lysten til forandring.

• Det er blevet nemmere at fastholde brugerne, dahele personalegruppen samarbejder om at klædebrugerne på til de arbejdsopgaver i projektet, som deer forpligtede på. Det er nu muligt at samarbejde omkommende brugere af Fugleregn.

• Brugerne oplever en mere værdig behandling. Perso-nalesamarbejdet betyder, at de får flere valg og ta-ges alvorligt med afsæt i adfærd frem for misbrug.Der er fokus på at udvise god adfærd, og når de følersig ordentlig behandlet, behandler de selv andrebedre. Det øger selvværdet og troen på at kunneforandre sig og ændre på tingenes tilstand.

• Det tværgående personalesamarbejde betyder, atrespekten mellem de to udsatte grupper – aktive ogtidligere stofafhængige – vokser. De lærer at semennesket før problemerne. Den succes det er, atsamarbejde om fælles opgaver i butikken nedbryderfordomme, øger proaktivitet og mod til handling oggør vejen til stoffrihed nemmere for den aktive.

Juni 2008

Forandringsgruppe ogvækstgruppe - brobygning ogventilEn radikEn radikEn radikEn radikEn radikal satsning i pral satsning i pral satsning i pral satsning i pral satsning i projektojektojektojektojekteeeeet i Kt i Kt i Kt i Kt i Kolding erolding erolding erolding erolding er, at man, at man, at man, at man, at manblander de stblander de stblander de stblander de stblander de stofofofofoffri med de aktivfri med de aktivfri med de aktivfri med de aktivfri med de aktive under samme tag.e under samme tag.e under samme tag.e under samme tag.e under samme tag.Her fHer fHer fHer fHer fororororortæller Hanne om, hvtæller Hanne om, hvtæller Hanne om, hvtæller Hanne om, hvtæller Hanne om, hvorororororfffffor man tror man tror man tror man tror man tror på sådan enor på sådan enor på sådan enor på sådan enor på sådan ensocial ksocial ksocial ksocial ksocial konstonstonstonstonstellation, der brellation, der brellation, der brellation, der brellation, der bryder med den styder med den styder med den styder med den styder med den stereoereoereoereoereotypetypetypetypetypekkkkkatatatatategorisering af socialt udsattegorisering af socialt udsattegorisering af socialt udsattegorisering af socialt udsattegorisering af socialt udsatte:e:e:e:e:

I projektet Væksthuset - Fra drivhus til friluftsland er ‘livsudredning’for byens socialt udsatte et primært mål. Gennem den eksklusivegenbrugsbutik Fugleregn arbejder man her målrettet med at afklarepersonlige og beskæftigelsesmæssige kompetencer og fremme be-

vidsthed om medansvar og handling, der styrker egenomsorgen. Læs her omstyrkerne ved deltagelsesdifferentiering via en forandrings- og vækstgruppe ogom butiksdrift som et middel til at skabe lyst til forandring. Projektet er tildeltmidler gennem Det Fælles Ansvar II over en 4-årig periode. Kulturakademietindgår i et netværk med FAII-projekter i Fredericia og Kolding.

Væksthuset - fra drivhus til friland

25

„Forandring forudsætter ændret adfærd. Vi tror på, at vibedst fordrer ændret adfærd i et trygt og vedkommen-de miljø, hvor referencerammen ikke er misbrug. Aktivemisbrugere gør pr. automatik ofte deres misbrug til densociale referenceramme, og det gør det utrolig svært atflytte sig. Du bliver med andre ord fastholdt i din mis-brugsidentitet. På samme måde gælder det for tidligeremisbrugere, at de tenderer til at blive fastlåste i deresoverbevisning om, hvem de kan være i stue med (red.læs: ikke misbrugere fordi det hører en personlig fortidtil, som man har vendt sig fra). Det mener vi begrænserden enkeltes potentiale for personlig udvikling. I projektFugleregn sætter vi aktive og tidligere misbrugere i stuemed hinanden og gør i stedet konkrete arbejdsopgaver ibutikken til den fælles referenceramme. Det fordrervilje til ændret adfærd, fordi det i udgangspunktet for-mer en samarbejdsånd, der skaber lighed og gør deteksisterende hieraki mellem aktive og clean til skam-me. Brugerne oplever, at de kan være i stue sammenog mere end det - de kan bruge fællesskabet med hin-anden til noget konstruktivt. På den måde arbejder vimed adfærd og rollemodeller. De aktive får syn for, atman kan opnå stoffrihed, de clean får syn for, hvor me-get deres eksempel betyder for aktive misbrugere, ogdet booster rygradden og giver lyst til at give det videre.

Brobygning til projektet fra værestederne og misbrugs-

relaterede problematikker i Fugleregn kræver dog enramme for samtale og terapi, hvor tabuer, adfærdsmøn-stre og ikke mindst indgroede tankemønstre kan bliveitalesat. Til det formål har projektejerne i Fugleregnudviklet to forskellige grupper, der på hver deres mådeskal gøre det muligt for socialt udsatte i Kolding at tak-ke ja til den indbyggede mulighed om forandring og tilat leve op til egne og projektets forventninger om æn-dret adfærd og positiv udvikling. Med grupperne kon-fronteres brugerne med ‘lyst til forandring’, og persona-lets muligheder for afklaring om brugernes ønsker ogbehov skærpes, fordi man i højere grad kan følge demhele vejen. Grupperne kaldes for ‘forandringsgruppen’og ‘vækstgruppen’.

FFFFForandringsgruppenorandringsgruppenorandringsgruppenorandringsgruppenorandringsgruppenBrugere tilknyttet forandringsgruppen er potentiellebrugere til projekt Fugleregn. Således har forandrings-gruppen funktion som brobygger mellem værestedetRegnbuen for aktive stofafhængige og projekt Fugle-regn. Forandringsgruppen er målrettet de aktive mis-brugere der kommer på Regnbuen, og som har et øn-ske om forandring, men hvor ønsket om forandringendnu ikke kommer til udtryk i form af et konkret mål.Det er et krav, at man har en acceptabel adfærd, hvil-ket blandt andet betyder, at man godt må være lidt

Væksthuset - fra drivhus til friland

26

påvirket – men man må ikke ”sidde med hovedet i bor-det” under møderne. Der skal altså være en vis grad afkontrol over misbruget.

Hanne Dam fortæller om filosofien bag en forandrings-gruppe:„Udfordringen i at modellere en god forandringsgruppeer, at gruppen har lokalitet på et værested, hvor derikke er en kravkultur. Det må der nødvendigvis være iforandringsgruppen, eftersom der hos brugerne her eret ønske om forandring i deres liv. Forandring kræver,at brugerne selv og personalet opfatter og behandlerdem som andet og mere end misbrugere. Vi skal i høje-re grad tænke det hele menneske ud fra devisen, atalle mennesker er lige værdige men ikke lige stillede.Heldigvis er vi i personalegruppen gode til at tænke nytog kreativt, så vi glæder os til at udvikle forandrings-gruppen, for indtil videre ligger her et potentiale, derikke bliver fuldt udnyttet. Rom blev ikke bygget på endag, og her taler vi altså om ret grundlæggende æn-dringer i misbrugskulturen.“

VækstgruppenVækstgruppenVækstgruppenVækstgruppenVækstgruppenTil butikken Fugleregn har man tilknyttet en såkaldt‘vækstgruppe’. Vækstgruppen fungerer som et helle for

de brugere i projektet, der kæmper med særligt sværesociale eller misbrugsrelaterede problemer i hverdagen.Vækstgruppen har funktion som ventil og er et konkretafsæt for personlig udvikling, idet brugeren her kanbringe personlige problematikker på banen i et trygtsamtaleforum, hvor der er fokus på ‘at kunne læsse af’og ‘blive fyldt på’. Med vækstgruppen som et konkretredskab er det muligt i Fugleregn organisatorisk at skel-ne mellem en adfærdsorienteret praksis – som er etmetodisk sigte i butiksøjemed – og de problemstillinger,der knytter sig eksplicit til brugernes sociale udsathed.Vækstgruppen mødes hver 14. dag og ledes af ErikHansen, misbrugskonsulent ved Kolding Misbrugscen-ter.

September 2008

Butik som udstillingsvinduePå vej til og fra gågaden i Kolding går mange forbi etstort butiksvindue flot udsmykket med unika-genbrugog håndværk. Butikken hedder Fugleregn, og den betje-

Væksthuset - fra drivhus til friland

27

nes af byens socialt udsatte. Fugleregn er den storesatsning i projekt Væksthuset - læs her om hvorfor:Projektkoordinator Hanne Dam fortæller:“Vi har valgt atbasere vores aktivitet på driften og udviklingen af engenbrugsbutik, fordi vi både ser socialfaglige og forret-ningsmæssige fordele ved det. Gennem Fugleregn bli-ver projektet bogstaveligt talt et udstillingsvindue. Vikan vise borgerne i Kolding en helt anden og uberørtside af tilværelsen som udsat. Den side hvor der erfokus på ressourcer, og hvor ligeværdighed og medbor-gerskab bliver centrum for mødet mellem social udsat,borger og myndighed. Vi satser på det bredest muligesamarbejde med lokalsamfundet. Ved butikkens op-start indkaldte vi naboerne til en høring, så alle stem-mer kunne blive hørt, og vi kunne være i dialog omstedet her fra starten af. Det kom der rigtig god responsud af. Vi vil meget gerne i nærkontakt med det lokaleerhvers- og forretningsliv i Kolding. Det er midlet til for-håbentlig at kunne langtidssikre projektet, og det ersuper god læring for vores brugere i projektet. Hovedfor-målet med genbrugsbutikken er dog at anvende demange forskellige opgaver med drift, salg og marketingtil at inddrage brugerne og i processen hjælpe dem tilpsykisk overskud og udvikling af deres kompetencer.Som butiksassistenter gives vores brugere ansvar for atskulle betjene og servicere, og det er en rolle som i entryg atmosfære giver brugerne rygrad, og det er brænd-stof til at øge den enkeltes ejerskab og initiativ. Mankan kalde det for autentisk imagepleje.“

Februar 2009

Tilbage i beskæftigelseI prI prI prI prI projektojektojektojektojekteeeeet Væksthuset Væksthuset Væksthuset Væksthuset Væksthuset og gennem butikkt og gennem butikkt og gennem butikkt og gennem butikkt og gennem butikken Fen Fen Fen Fen Fugleregnugleregnugleregnugleregnugleregnarbejder man bearbejder man bearbejder man bearbejder man bearbejder man bevidst ikkvidst ikkvidst ikkvidst ikkvidst ikke på at få fe på at få fe på at få fe på at få fe på at få folk ‘ud i beskæfolk ‘ud i beskæfolk ‘ud i beskæfolk ‘ud i beskæfolk ‘ud i beskæfti-ti-ti-ti-ti-gelse’ men i stgelse’ men i stgelse’ men i stgelse’ men i stgelse’ men i stedeedeedeedeedet på at få ft på at få ft på at få ft på at få ft på at få folk ‘tilbage i beskæfolk ‘tilbage i beskæfolk ‘tilbage i beskæfolk ‘tilbage i beskæfolk ‘tilbage i beskæftigel-tigel-tigel-tigel-tigel-se’.se’.se’.se’.se’.

Hanne giver denne forklaring:„Det handler om at nedbryde myten om den fortabtemisbruger. Vi tror altid, at et liv i misbrug har betydet etvedvarende liv i rendestenen. Det er for langt de flesteikke tilfældet. Mange har i gennem årene som aktivmisbruger haft gode perioder, hvor man f.eks. har kun-net varetage et helt almindeligt arbejde. Mange harhaft clean-perioder med klarsyn og personlig udvikling.Derfor starter de fleste ikke bare fra bunden, når de harforladt misbruget. De har ressourcer og egenskaber attrække på, og det tror vi, er vigtigt at have for øje, nårde skal hjælpes i gang igen. Det at kunne omsættebåde sin personlighed og sine kompetencer i en rele-vant sammenhæng, giver brugeren rygrad og selvtillidtilbage. Så derfor kalder vi det ‘at komme tilbage tilbeskæftigelse’“.

Her er historien om Liv der kom ind iprojektet som aktiv misbruger, men nu erstoffri og i beskæftigelse i Fugleregn:

FFFFFra stra stra stra stra stofofofofofaktiv til jobaktivaktiv til jobaktivaktiv til jobaktivaktiv til jobaktivaktiv til jobaktivLiv er 43 år og har været clean i præcist et år (januar2010). Det er hendes længste cleanperiode, og hun haraldrig haft det bedre - Fugleregn tilskrives en stor betyd-ning i den udviklingsproces.Læs her hvLæs her hvLæs her hvLæs her hvLæs her hvorororororfffffor:or:or:or:or:Jeg var aktiv stofmisbruger, da jeg startede i projektetFugleregn. Psykisk gik det i denne periode ned af bak-ke, jeg havde mistet gejsten og livsmodet og havdederfor virkelig brug for hjælp til så basale ting som atkomme op om morgenen. Fugleregn blev hurtigt minlivline. Jeg lavede en aftale med personalet her om atringe til mig hver eneste morgen, for at få mig op ogherned i butikken. Hernede kom jeg i vækstgruppe medErik, som er misbrugskonsulent. I vækstgruppen kunnejeg læsse af, jeg blev taget seriøst og kun opfordret tilat tage skridt, som jeg selv følte, jeg ville kunne føre udi livet. Jeg ville gerne i behandling, men oplevede ikkeat der var reel hjælp at hente, så jeg benyttede migprimært af Fugleregn og Vækstgruppen og begyndte såselv en nedtrapning i efteråret 2008. Den 8. januar togjeg beslutningen om at blive 100% stoffri. Og har holdtden.Det afgørende for mig har været opbakningen, jeg harfået fra stedet. Fugleregn er lig med støtte og struktur ihverdagen, og det har for mig været anstødsstenen tilat gå det sidste stykke. At blive helt stoffri. Hele forløbethar været fulgt op med terapi ved Erik fra Vækstgrup-pen. Jeg har kunnet ringe til ham når som helst, og dethar været trygt og af uvurderlig betydning for mig. Fug-leregn har gjort det nemmere for mig at udskifte mitdårlige sociale netværk med et nyt. Her udvikler jeg nyevenskaber, og jeg søger nye input for både at bygge nytnetværk og for at lære. Der er pludselig så frygteligmeget at lære. At smalltalke for eksempel. At opsøgefolk på gaden for at sælge blomster. Jeg har solgt blom-ster for Fugleregn på Torvet i en periode. Det kræveralmindelig høflighed og flair for salg. Det var vildt græn-seoverskridende på den gode måde og absolut lære-rigt. Nu genkender folk mig på gaden og hilser, det ernyt for mig og rigtig fedt. Tv Kolding kom endda og fil-mede og interviewede mig.Jeg har simpelthen brugt den strategi at takke ja til nyeudfordringer, og det har betydet, at jeg er kommet udover rampen og bruger mig selv 100 % mange dage, ogmed det følger en naturlig træthed i kroppen - en banalting men en stor gevinst er det at genvinde et sundtsøvnmønster. Jeg har holdt foredrag for to 6. klasser.Det var en stor oplevelse, de var jo virkelig interessere-de og fanget af mit foredrag, og det er kanon at opleve,at man kan bruges og kan gøre en forskel.Med stoffriheden har fulgt store sidegevinster. Kontaktmed min familie for eksempel. Efter 9 år tog jeg kontakttil mine forældre og min bror og søster igen. Da mindatter gennem dem fandt ud af, at jeg var blevet stoffri,ønskede hun at genoptage kontakten. Hende bruger jeg

Væksthuset - fra drivhus til friland

28

rigtig meget tid sammen med nu, og jeg skal holde julmed min familie.Jo bedre jeg får det, jo mere letter tågen. Jeg ser mereog mere klart, og med det følger selvfølgelig glædenover at være kommet hertil, men også dårlig samvittig-hed over alt det, som er gået galt gennem årene. Jegskal have bugt med den kæmpe bagage, jeg bærerrundt på, og derfor går jeg stadig i terapi.I Fulgeregn er jeg blevet fast medarbejder. Jeg er en delaf staben med mødetid og ansvar. Det giver mig mitselvværd tilbage og troen på, at jeg har noget at bydeind med. Det er super afgørende for mig, at kunne kom-me tilbage til arbejdsmarkedet i et leje jeg kan honore-re og føler mig tryg ved.

Maj 2009

Fokus på adfærd frem for misbrugEt overordnet mål i projekt Væksthuset - fra drivhus tilfriland er at flytte fokus fra misbrug til adfærd. Om detsiger leder Helle Hedegaard:“Vi tror, at en stor barrierefor forandring blandt denne her gruppe mennesker eret indgroet snævert fokus på misbrug. Når vi har medudsatte at gøre, bliver misbruget tit den fælles referen-ceramme - for både brugere og personale. Det vil vigerne lave om på. Med butikken Fugleregn som rammeom projektet, gør vi det muligt i højere grad at lede op-mærksomheden hen på adfærd. Som butiksassistentermøder du kunder og dermed almindelige borgere i øjen-højde med fokus på service og betjening, og det er etrigtig godt udgangspunkt at tænke adfærd ud fra. Deter nemt at give ejerskab med de mange små opgaver,der skal klares med en butik, og når brugerne har ejer-skab vil de gerne skabe salg og et godt omdømme.Brugerne i det her projekt får et ydre mål at koncentere-re sig om, hvor det typisk ellers handler om dem selv.Det er nemmere for dem at forholde sig til og en godgulerod for positiv forandring.“

September 2009

Status efter 1. årPrPrPrPrProjekt Fojekt Fojekt Fojekt Fojekt Fugleregn har i praksis væreugleregn har i praksis væreugleregn har i praksis væreugleregn har i praksis væreugleregn har i praksis været undert undert undert undert undervvvvvejs i eejs i eejs i eejs i eejs i et årt årt årt årt år- og de- og de- og de- og de- og det går godt. Det går godt. Det går godt. Det går godt. Det går godt. Det mener prt mener prt mener prt mener prt mener projektkojektkojektkojektkojektkoorooroorooroordinatdinatdinatdinatdinator Hanneor Hanneor Hanneor Hanneor HanneDam, som her fDam, som her fDam, som her fDam, som her fDam, som her fororororortæller om ftæller om ftæller om ftæller om ftæller om fase 1 med at lande enase 1 med at lande enase 1 med at lande enase 1 med at lande enase 1 med at lande envision og omsættvision og omsættvision og omsættvision og omsættvision og omsætte den i handling og hve den i handling og hve den i handling og hve den i handling og hve den i handling og hverererererdag:dag:dag:dag:dag:„Efterhånden er tingene ved at finde et fornuftigt leje.Projektet her har været præget af stor idérigdom fradag et, og vi er stadig i gang med at finde ud af, hvor-dan vi med projektet skaber både rytme og regelmæs-sighed for brugerne og fremmer muligheder for at tæn-ke ud af boksen og søsætte skibe, så de holder sigoven vande. Vi har fået 4 år til at udvikle og afprøve nyemåder, at fremme socialt udsattes ressourcer og poten-tiale, og det projekt tager jeg meget seriøst. Men det er

også et stort projekt. Vores brugere er mennesker, derflytter sig langsomt, og derfor kan omsætning af ideerog initiativer ikke forceres. Vi vil så gerne vise potentia-let i det her projekt, men det gør vi bedst ved at tage etskridt ad gangen. Tænke i de små skridts metode påvegne af vores brugere.

Butikken er oppe at køre, og vi producerer i butikken,som det var drømmen - at gøre os selv til leverandøreraf små ydelser. Det giver et godt arbejdsfællesskab oger en utrolig effektiv ventil og relationsbygger. Vi gørbevidst meget ud af sproget og omtaler f.eks. brugernesom kollegaer. Hvis vi vil ændre brugernes adfærd, trorvi på, at vi må have en ligeværdig tilgang til brugerne.Alle brugere, som kommer i huset, er glade for det, ogvi gør meget ud af at holde kontakt med de, som ermere ustabile og i en periode bliver væk. Et stigendeantal af byens udsatte ønsker at blive visiteret til Fugle-regn, fordi de ser og hører, at her er fokus ikke på stof-ferne men på adfærd og de gode egenskaber. Mangeideer har vi også måttet revidere eller helt opgive, menvi er nået langt på det første år, og vigtigst af alt, så ervi på vej i den rigtige retning. Jeg vil mene, at voresvisionskompas er meget fintindstillet, nu handler detom at opdyrke og pleje netværk i Kolding, gøre Fugle-regn kendt og vellidt og give brugerne nye og anvendeli-ge redskaber at styre deres liv med.“

November 2009

At blive et aktiv forlokalsamfundetPrPrPrPrProjektmagerne bag Fojektmagerne bag Fojektmagerne bag Fojektmagerne bag Fojektmagerne bag Fugleregn i Kugleregn i Kugleregn i Kugleregn i Kugleregn i Kolding vil gerne me-olding vil gerne me-olding vil gerne me-olding vil gerne me-olding vil gerne me-re end at drivre end at drivre end at drivre end at drivre end at drive en butik sammen med socialt udsatte en butik sammen med socialt udsatte en butik sammen med socialt udsatte en butik sammen med socialt udsatte en butik sammen med socialt udsatte.e.e.e.e.I FI FI FI FI Fugleregn er der ambitionerugleregn er der ambitionerugleregn er der ambitionerugleregn er der ambitionerugleregn er der ambitioner, der rækk, der rækk, der rækk, der rækk, der rækker eer eer eer eer et godt stykt godt stykt godt stykt godt stykt godt styk-----kkkkke ud af den ellere ud af den ellere ud af den ellere ud af den ellere ud af den ellers så hs så hs så hs så hs så hyyyyyggelige butikslokggelige butikslokggelige butikslokggelige butikslokggelige butikslokalitalitalitalitaliteeeeet.t.t.t.t.

Projektkoordinator Hanne Dam fortæller:„Et af vores mål med butikken er at bygge bro til lokal-samfundet og ikke mindst erhvervslivet. Det giver ad-gang til oplevelser og læring for vores brugere i projek-tet på flere niveauer. Samtidig giver det borgere ogerhvervsfolk muligheden for at se, hvad vi kan byde indmed. Vi oplever, at der er grobund for et samarbejde,hvor udbyttet går begge veje. Vi kommer ud og opleverbyen, tilbyder arbejdskraft til blandt andet Koldinghus,hvor vi har haft f.eks. pakkearbejde. Vi samarbejdermed Overmarksgården (et socialt døgntilbud til udsattemed beskæftigelsesmuligheder), som sælger deresprodukter via vores butik, vi samarbejder med TekniskForvaltning om affaldsopsamling i byen, vi får dagligtbrød fra Den Gyldne Ovn, vi sælger blomster på gåga-den osv. Vi bruger aktivt vores netværk til at komme udover rampen og udvide paletten af muligheder for bru-gerne.Derudover sigter vi mod at blive en socialøkonomiskvirksomhed. Netop nu samarbejder vi med BusinessKolding om at udfærdige en socialøkonomisk politik ogstrategi. Vi har ikke ambitioner om at skulle akkumulere

Væksthuset - fra drivhus til friland

29

et overskud gennem butikken Fugleregn, men vi vilgerne lave lønninger til ca. 3 personer over tid. Såledesat stedet kan køre rundt i sig selv. Vi vil gerne i projekt-perioden udvikle butikken til at blive et konkret beskæf-tigelsestilbud til socialt udsatte borgere i Kolding“.

Januar 2010

10 tiltagFFFFFugleregn har hafugleregn har hafugleregn har hafugleregn har hafugleregn har haft arbejdsgangene i prt arbejdsgangene i prt arbejdsgangene i prt arbejdsgangene i prt arbejdsgangene i projektojektojektojektojekteeeeet oppe tilt oppe tilt oppe tilt oppe tilt oppe tilrererererevision og har med henblik på fvision og har med henblik på fvision og har med henblik på fvision og har med henblik på fvision og har med henblik på fororororortsat udvikling aftsat udvikling aftsat udvikling aftsat udvikling aftsat udvikling afprprprprprojektojektojektojektojekteeeeets kvts kvts kvts kvts kvalitalitalitalitaliteeeeet nedsat følgende 1t nedsat følgende 1t nedsat følgende 1t nedsat følgende 1t nedsat følgende 10 n0 n0 n0 n0 nyyyyye tiltag:e tiltag:e tiltag:e tiltag:e tiltag:• Regelmæssighed i idrætsaktiviteterne har vi efter-

hånden, men vi ønsker at udbyde flere idrætstilbud.• Julemarkedet i 2009 er realiseringen af et tiltag. Vi

har blandt andet benyttet os af en god kontakt til enlærer fra Designskolen, som besøgte Fugleregn opmod jul og gav inspiration til dekoration af butikken.Vi ønsker at gentage lignende projekter, hvor et kon-kret mål kobles med inspiration og læring.

• Vi ønsker at samle affald i midtbyen - teknisk forvalt-ning har lånt os nogle pinde til at samle med.

• Vi ønsker at intensivere samarbejdet med vores net-

værk og erhvervslivet for at få flere arbejdsopgaverind i projektet.

• Vi ønsker at fortsætte samarbejdet med BusinessKolding om udarbejdelsen af en socialøkonomiskpolitik med sigte på projektets forankring.

• Vi ønsker at implementere følgende funktioner i gen-brugsbutikken: En lille cafe med en oplysningsstati-on der indeholder faglitteratur om misbrugsproble-matikker og tid til „spørge-Jørgen“ til bruger og per-sonale. Herunder ønsker vi at få professionel hjælptil indretningen. Vi ønsker at lave et sanserum tilaktiviteter som meditation o.lign., der støtter person-lig udvikling. Hertil kunne vi tænke os at indlede etsamarbejde med Kriminalforsorgen.

• Vi ønsker at lave en kontaktpersonordning bruger ogpersonale imellem for at modellere bedre struktur ogarbejdsforhold i projektet, så blandt andet afbrydel-ser i samtaler undgås.

• Vi ønsker i samarbejde med brugeren at lave en‘jobtavle’ i Fugleregn, så brugerne selv kan tage initi-ativ til at udføre jobs i butikken.

• Vi ønsker at tilbyde brugerne et hygiejnekursus.• Vi ønsker at synliggøre projektet i højere grad gen-

nem aviser, artikler, annoncer og lign.

Væksthuset - fra drivhus til friland

30

April 2010

Brugerne af Fugleregn tager håndom egen læringStruktur og en orStruktur og en orStruktur og en orStruktur og en orStruktur og en ordenlig omgangstdenlig omgangstdenlig omgangstdenlig omgangstdenlig omgangstone er alfone er alfone er alfone er alfone er alfa og ome-a og ome-a og ome-a og ome-a og ome-ga - ikkga - ikkga - ikkga - ikkga - ikke bloe bloe bloe bloe blot når man drivt når man drivt når man drivt når man drivt når man driver butiker butiker butiker butiker butik, men lige så mege, men lige så mege, men lige så mege, men lige så mege, men lige så megettttthvis man har øje fhvis man har øje fhvis man har øje fhvis man har øje fhvis man har øje for medarbejderes trivsel. I pror medarbejderes trivsel. I pror medarbejderes trivsel. I pror medarbejderes trivsel. I pror medarbejderes trivsel. I projektojektojektojektojektFFFFFugleregn er medarbejdernes trivsel deugleregn er medarbejdernes trivsel deugleregn er medarbejdernes trivsel deugleregn er medarbejdernes trivsel deugleregn er medarbejdernes trivsel det størt størt størt størt størststststste suc-e suc-e suc-e suc-e suc-ceskritceskritceskritceskritceskriterie, og eerie, og eerie, og eerie, og eerie, og et ft ft ft ft forororororhold der - hvis dehold der - hvis dehold der - hvis dehold der - hvis dehold der - hvis det plejes og næ-t plejes og næ-t plejes og næ-t plejes og næ-t plejes og næ-res - smittres - smittres - smittres - smittres - smitter af på floer af på floer af på floer af på floer af på flow og omsætning i den dagligew og omsætning i den dagligew og omsætning i den dagligew og omsætning i den dagligew og omsætning i den dagligebutiksdrifbutiksdrifbutiksdrifbutiksdrifbutiksdrift.t.t.t.t.Det har man i projektet taget bestik af. Derfor har manher i foråret valgt at indføre en ny arbejdsstruktur for atskabe ro og rum for fordybelse og koncentration om-kring de mange forskellige opgaver. Konkret betyderdet, at alle medarbejdere (brugere, ikke-lønnet og løn-net personale) for en uge ad gangen indskriver sig på etbestemt projekt i huset. Derved indgår man i et konkretsamarbejde om f.eks. butiksdrift, madlavning, rengø-ring eller praktisk værksted med de samme personergennem en hel uge. Det fremmer den positive relations-dannelse, det fremmer følelsen af ansvar for Fugleregnog ejerskab for udviklingen og væksten i huset.

Pædagogisk medarbejder RPædagogisk medarbejder RPædagogisk medarbejder RPædagogisk medarbejder RPædagogisk medarbejder Rolf Baumann folf Baumann folf Baumann folf Baumann folf Baumann fororororortæller:tæller:tæller:tæller:tæller:„Det gør en mærkbar positiv forskel, at brugerne afFugleregn ved, hvad de skal og dermed bedre kan over-skue dagen. Det forsøger vi nu med det her initiativ atskærpe yderligere. I staben kan vi jo se, at vi har en godstabil brugergruppe, der kærer sig om stedet her, ogdet potentiale skal vi være gode til at udnytte og kobletil læringssituationer. Derfor var vi også meget spænd-te, da brugerne selv tog initiativ til et personalemøde forbrugerne, hvor god opførsel og omgangstone stodøverst på dagsorden. Initiativet udsprang af et par ne-gative hændelser, og derfor var der med mødet i højgrad også lagt op til konflikhåndtering. Fugleregns tera-peut blev valgt som uvildig person til at lede mødet, ogafviklingen af det bruger/personalemøde blev en rigtiggod læringssituation. De fik en kollektiv succesoplevel-se med at gennemføre et møde i en god tone og medefterfølgende at omsætte de aftalte retningslinjer i etkonkret tekstdokument, der nu bruges aktivt ved intro-duktion af nye brugere på stedet. Det var en aha-ople-velse for os alle at opleve, hvordan et sundt ejerskab forstedet og ånden her på den måde giver sig udslag iinitiativ og ansvar.“

Væksthuset - fra drivhus til friland

31

Maj 2010

Kasper - ‘Skridtet var nemmeremed Fugleregn på sidelinjen’KKKKKasper er 2asper er 2asper er 2asper er 2asper er 27 år7 år7 år7 år7 år. F. F. F. F. For eor eor eor eor et år siden vt år siden vt år siden vt år siden vt år siden var han på ear han på ear han på ear han på ear han på et højtt højtt højtt højtt højtnivnivnivnivniveau af benzodizapinereau af benzodizapinereau af benzodizapinereau af benzodizapinereau af benzodizapiner, psykisk vælt, psykisk vælt, psykisk vælt, psykisk vælt, psykisk vælteeeeet og let og let og let og let og levvvvvede eede eede eede eede etttttomflakomflakomflakomflakomflakende liv på gaden i Kende liv på gaden i Kende liv på gaden i Kende liv på gaden i Kende liv på gaden i Kolding. Han har i den gradolding. Han har i den gradolding. Han har i den gradolding. Han har i den gradolding. Han har i den gradrejst sig og er nerejst sig og er nerejst sig og er nerejst sig og er nerejst sig og er netttttop kop kop kop kop kommeommeommeommeommet tilbage fra 2 timert tilbage fra 2 timert tilbage fra 2 timert tilbage fra 2 timert tilbage fra 2 timers træ-s træ-s træ-s træ-s træ-ning i Fitness.dkning i Fitness.dkning i Fitness.dkning i Fitness.dkning i Fitness.dk, da han o, da han o, da han o, da han o, da han ovvvvven på en solid fren på en solid fren på en solid fren på en solid fren på en solid frokokokokokost iost iost iost iost iFFFFFugleregn fugleregn fugleregn fugleregn fugleregn fororororortæller om ftæller om ftæller om ftæller om ftæller om forandringen i hans liv:orandringen i hans liv:orandringen i hans liv:orandringen i hans liv:orandringen i hans liv:“Jeg har røget hash, siden jeg var 13. Som voksen harjeg haft et heftigt misbrug af blandt andet benzodizapi-ner for at dæmpe min sociale angst. Det har begrænsetmig meget gennem årene. For et år siden gik det barened ad bakke. Jeg hang på Regnbuen (red. værestedfor aktive stofafhængige i Kolding) og flakkede bareomkring på gaden. Jeg havde mistet et ellers godt ar-bejde, fordi misbruget var blevet for heftigt. Helle, lederaf Regnbuen, sagde direkte til mig, at hun synes, jegskulle væk fra Regnbuen og ind i et tilbud, der passedemin alder og mit potentiale bedre. Første gang det kompå tale, følte jeg mig ikke klar til det, for jeg ville trappeud af stofferne, hvis jeg skulle i gang med noget mereaktivt. Jeg ville gerne men turde ikke. I august var jegpå Udsatte Legene i Odense, og al sporten sammenmed en anden måde at være sammen med andre isamme situation som mig, gjorde stort indtryk og gavmig blod på tanden. Sport har altid været mit tilflugt-sted, fordi jeg kan lide at røre mig, og fordi det har væ-ret det eneste, jeg har følt, at jeg har været god til. Jegblev motiveret til at handle mig ud af mit elendige liv.Jeg snakkede med Hanne på Fugleregn om at starteder, og med den beslutning valgte jeg samtidig at villeud af mit sidemisbrug. Ved at starte i Fugleregn har jegfået ro i min hverdag. Jeg har skaffet mig en lejlighed.Jeg har lagt mit sidemisbrug på hylden, og bliver lang-somt trappet ud af benzodizapiner, der dæmper minangst. I Fugleregn får jeg tid til at finde mig selv igen ogvære i gang med aktiviteter i dagligdagen, der giver migoverskud i stedet for underskud og ro i stedet for uro.Jeg lærer at omgåes andre mennesker med respekt, forher bliver jeg mødt med respekt. Jeg bruger meget Fug-leregns sanserum til at stresse af og få styr på minetanker, og jeg har ansvar for fitnessgruppen her. Selvgår jeg i fitnesscenteret 3 gange om ugen. Jeg har fåeten sød kæreste, og jeg håber, at det kan lykkes for migat starte et nyt liv op i Nordjylland, hvor hun bor. Få miget arbejde igen og være familie. Det er min drøm.“

Juni 2010

Fugleregn bliver Koldings førstecykeludlejningsfirmaDet handler om at gøre indtryk gennem udtryk! ProjektFugleregn gør sig mange forbilledlige anstrengelser forat gøre indtryk på borgere, politikere og erhvervsfolk i

Kolding. Herunder etableres faste aftaler med TekniskForvaltning under kommunen om affaldsopsamling, derygende borgere på gågaden tilbydes små handy lom-measkebægere til deres cigaretskodder (sponsoreret afDanmarks naturfredningsforening), Fugleregn donererstof til designskolens kjoleprojekter med mere.

Seneste skud på stammen er en satsning af en lidtstørre kaliber. Fugleregn åbner denne sommer byensførste cykeludlejningsfirma. Til det formål er 1 tandem,2 voksencykler og 1 barnecykel blevet pudset, istand-sat og påklistret Fugleregns grønne logo, så cyklerneunder udlejning kan gøre dobbeltgavn. Tjene turister ogborgere og gøre reklame for Fugleregn.Fugleregn håber på sol, mild brise og masser af turisteri Kolding de kommende måneder.

Så skal du alligevel til byen, så lad dig transportererundt på en billig og forfriskende måde, og lej en cykelhos Fugleregn, Rendebanen 10 - lige ved gågaden!

Oktober 2010

Medarbejdersupervision ogpsykoterapi samlet i et tilbudHun kommer hver eneste torsdag. Fugleregns fasteterapeut Britta Juul, som er knyttet til Kolding Misbrugs-center. Britta faciliterer ugentligt et medarbejdermøde– for ulønnet personale ONLY – og her står medarbej-dertrivslen øverst på dagordenen. Hendes vigtigsteopgave er at agere ventil for Fugleregns brugere ogskabe et konstruktivt samtaleforum for sociale og per-sonlige anliggender. Brittas supervision kan sammenlig-nes med massage, for på mødet bliver der gennem envarm stemning løsnet op for knuder, så spændingerholdes i ave eller helt forsvinder. Intet er for småt, og erdet for stort til et socialt forum, sikrer Britta, at der bli-ver fulgt op med en personlig supervisionssamtale.Fugleregns supervisionsforum garanterer en øget med-arbejdertilfredshed på arbejdspladsen i hverdagen. Herspejles medarbejderne på deres adfærd, deres tanke-mønstre og sociale udsathed på en måde, der oplevesstøttende, fordi brugerne får navigationsværktøjer tilselv at kunne bedømme og træffe valg. Og her kan dertales om de tabuer, som det til daglig ikke er gunstigt attage om, når man skal agere medarbejder i en butik.Emner som stoftrang, smerte, angst, sidemisbrug osv.Samtalerne med Britta om hverdagens konkrete udfor-dringer giver nyt mod, håb og ikke mindst lyst til foran-dring – i tilpasse doser. En god investering til både for-retning og medarbejdere.

Væksthuset - fra drivhus til friland

32

November 2010:

Projekt Fugleregn deltager i LVS´iværksætteriprojekt Udsat tilværdsat - lokalGennem 2010 har Landsforeningen af VæreStederarbejdet med iværksætteri og socialøkonomi på lokalskala. Målet har været at finde og beskrive gode oglovende eksempler på, hvordan væresteder i Danmarkkan organisere sig socialøkonomisk. For gevinsterne erflere og attraktive for alle væresteder, der aktivt arbej-der med brugerinddragelse og som måske oveni kunneønske sig at supplere det ofte skrabede budget med enekstra indtjening. Fugleregn i Kolding er blevet udvalgtsom et af de mest ambitiøse væresteder, der gennemskabelsen af en sund og tryg arbejdsplads for udsatte,formår at dække et stort og aktuelt socialt behov samti-dig med at projektet formår at drive en butik og skabestigende omsætning. Projektet udemærker sig i særde-leshed ved gennem hele forløbet at arbejde målbevidstmod en varig forankring af projektet, der skal sikresgennem økonomisk selvstændighed (med tiden uaf-hængig) og et produkt, der signalerer nytænkning,udækkede behov, og som der er efterspørgsel på.Medarbejderne i Fugleregn arbejder vedholdende medat skabe et godt netværk i Kolding, opsøge nye indtje-ningsmuligheder og de modtager løbende supervisionfra Business Kolding. LVS ønsker Fugleregn held oglykke i den videre proces mod at blive en egentlig so-

cialøkonomisk virksomhed. Rapporten – Udsat til Værd-sat Lokal – hvori projekt Fugleregn er beskrevet kanbestilles ved henvendelse til Landsforeningen af Være-Steder på 7592 4000.

Januar 2011

Fugleregns popularitet erstigendeFugleregn er blevet et populært foretagende i Kolding.Blandt byens socialt udsatte borgere spredes kendska-bet til Fugleregn, som et spændende beskæftigelsestil-bud. Mange stiller sig i kø via deres sagsbehandler,jobkonsulent eller værestedsleder og vil gerne optages.Kolding Kommune skal som alle andre steder spare, ogFugleregn er et tilbud med en kvalitet, der kan matchede dyre døgnbehandlingstilbud udenfor kommunen.Selvom Fugleregn ikke er misbrugsbehandling, opnåren del at komme ud at et misbrug gennem Fugleregn.Medarbejder og pædagog i Fugleregn Rolf … mener, atdet er et udtryk for, at man i projektet er god til at tagehensyn til brugernes daglige ressourcer og energini-veau, når de tildeles opgaver, og når arbejdet i butikkenfra morgenen af tales på plads alle medarbejdere ogbrugere imellem.”Jeg tror, vi formår at skabe en god balance mellem

Væksthuset - fra drivhus til friland

33

rummelighed og positive forventninger. I Fugleregn harman lov at have det dårligt, samtidig forventer vi, atvores brugere her flytter sig i tilværelsen. At de ønskerat skabe sig selv et bedre liv. Det er en betingelse for atvære her. Fugleregn er ikke nogen sovepude, men enkonkret forretning med masser af opgaver, den enkeltekan boltre sig i. Vi vil gerne honorere brugernes kompe-tencer og ikke mindst initiativer og godt samarbejde. Vistiller krav om anstændig opførsel og god tone. Mangesocialt udsatte vil gerne tildeles tillid og har brug for atopleve, at nogen tror på dem. Det viser vi dem her iFugleregn. Det er vores fornemste opgave, og butikkenmed kundekontakt, pengekasse og salg giver en unikmulighed for det. Den personlige tillid, der naturligtfølger opgaverne her i Fugleregn, giver fornyet selvværdhos vores brugere, og det booster den positive udvik-ling. Så jeg tror, det er det glade budskab, der spredesude i byen om Fugleregn”Pt. har Fugleregn 17 faste brugere tilknyttet. Det er etmaximum for, hvad lokalerne på Rendebanen kan rum-me.

Februar 2011

Tidligere bruger nu i pædagogiskpraktik på FugleregnEn udfEn udfEn udfEn udfEn udfororororordringdringdringdringdringLiv er tilbage på Fugleregn. Med et stort varmt smil pålæben og nu som pædagogstuderende. Da Liv skullevælge praktiksted, valgte hun at gå direkte ind i løvenshule. Nemlig lige derind hvor hun selv som tidligerestofafhængig kommer fra Værestedet Regnbuen. Afden årsag bruger hun Fugleregn som en slags buffer iden proces. Her fortæller hun om praktikken:”Det er rigtig dejligt og ret vildt nu at være på væreste-derne Regnbuen og Fugleregn som praktikant. Jeg erklar over, at det er en stor mundfuld at vælge sin egendystre baggård som ramme om en praktik, men jeg harfølt mig klar til udfordringen og har utrolig meget lyst tilat virke netop her. Jeg håber, jeg kan gøre en forskel,fordi jeg præcis ved, hvor brugerne kommer fra. For jeghar været der selv. Og mange på Regnbuen kendte migpå forhånd. Nogen har skullet sluge den pille, at jeg nuer her med en formel funktion som praktikant, andrehar med det samme taget mig ind som en ressource forstedet. Udover at jeg lærer rigtig meget med mine pæ-dagogiske briller på, bruger jeg bevidst praktikken somgod næring for min egen personlige udvikling. Jeg harmulighed for at trække på den faglige ekspertise blandtpersonalet på både Regnbuen og Fugleregn. De kendermig, og derfor kan de dosere arbejdet blandt misbru-gerne for mig i rette mængder, de kan passe på mig, ogsige stop hvis jeg ikke selv formår. Det er en stor tryg-hed og en afgørende faktor. Gennem min praktik bliverdet meget synligt for mig, hvor langt jeg selv har flyttetmig, og den spejling er meget befordrende for bådemit virke her og for opbygningen af min personlige bal-last.”

Marts 2011 Dennis:

Dennis: Fugleregn er det perfektespringbræt til arbejdsmarkedetClean og på vClean og på vClean og på vClean og på vClean og på vej videreej videreej videreej videreej videreDennis har på dagen, hvor vi taler sammen, væretclean i 1 år, 3 måneder og 26 dage – og han har aldrighaft det bedre.”Hver eneste dag får jeg lov at erkende på en ny måde.For jeg kan ikke huske mit liv, før jeg blev misbruger.Jeg har været skæv fra tidlig teenager. Hver dag udvi-des min bevidsthed, og jeg kan i øget grad mærke migselv, mærke hvem jeg er.Jeg har været på Fugleregn siden august 2010. I star-ten efter jeg var blevet clean, havde jeg mest brug forplads, men så voksede modet og lysten til at få omsatnoget af den nysgerrighed og læringsvillighed, jeg be-sidder som person. Jeg er meget videbegærlig, og der-for skulle jeg ikke have endnu et pædagogisk omsorgs-tilbud med risiko for at blive offer for misforstået ogoverdrevet omsorg, hvor al udvikling ubevidst bremses.Jeg ville for første gang noget mere med mit liv.Plads og råderumFugleregn blev svaret, og stedet her har givet mig bådeplads og råderum. Plads til at passe på mig selv ogråderum til at udforske og udfordres. Når man stadig ernyclean, har man brug for polstrede vægge og høj be-skyttelse, faktorer som ikke rigtig eksisterer på det ordi-nære arbejdsmarked. Men jeg begynder langsomt atføle mig klar til springet. Derfor skal jeg videre 1. maj,hvis alt falder på plads. Jeg arbejder på at skabe migselv en praktikplads på en institution for udviklings-hæmmede. Jeg vil gerne arbejde socialfagligt, og drøm-men er at bruge det som et springbræt til SOSU-uddan-nelsen. Jeg håber at kunne starte her til august.Fugleregn har masser af dynamik, som er befordrendefor selvudviklingen. Her kan jeg få lov i trygge omgivel-ser at bokse med opgaver, processer, konflikter. Det erlevende, og derfor føler jeg, at jeg lever her. Før følte jegmig kronisk syg og fremmed for mine omgivelser. Enværdig grund, følte jeg, til at blokere alle de negativefølelser, det giver med stoffer. I dag føler jeg mig somen del af noget – her på Fugleregn. Det giver benzin tilat lave ting om i sit liv. Nu laver jeg mad, gør rent, soveri min seng og har fået skabt struktur og regelmæssig-hed i mit liv. Og min motivation for at forblive clean erhelt straight. Den gevinst og horisontudvidelse, jeg ople-ver dagligt, overdøver ethvert ønske om at gå tilbage tilmit gamle liv. Jeg vil kun fremad nu. Ud og håndtere desociale laster, jeg stadig bærer rundt på. Og jeg er klartil at kæmpe den kamp på mere ordinære vilkår. Jegskal ligestilles med det øvrige samfund. Derfor kalderuddannelse og arbejdsmarked på mig.”Dennis holder foredrag på skoler og deler meget per-sonligt om sin rejse på sin blog www.lykkerejsen.dk.

Væksthuset - fra drivhus til friland

34

September 2011:

Den socialøkonomiske drømProjekt Fugleregn arbejder ihærdigt på at blive en so-cialøkonomisk virksomhed. Gennem hele projektperio-den har projektkoordinator Hanne Dam sammen medstaben i Fugleregn haft det som deres vision at gøreFugleregn til et attraktivt arbejdsmarkedstilbud til so-cialt udsatte, der har mistet grebet om arbejdsmarke-det. Personlig udvikling, arbejdsmodning og derigen-nem øget arbejdsmarkedsparathed for Koldings svage-ste er målet, genbrugsbutikken Fugleregn med lækkertgenbrug og en vifte af andre ydelser er midlet. Projek-tets eksistensberettigelse kan måles på flere parame-tre. Fugleregn har potentiale til at være en gedigensparringspartner og aflaster for myndighedssystemet. Iprojektet er der tiden til at opbygge og pleje gode relati-oner til de udsatte borgere og dermed et seriøst afsætfor at skabe fornyet lyst og mod til at blive en aktiv med-spiller i eget liv. Fugleregn træner borgernes socialekompetencer, herunder til at udøve et godt kollegialtsamarbejde.Lars, som i dag er i aktivering i Fugleregn, fortæller omsin oplevelse med stedet:Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jegglæder mig hver dag til at komme herned, og om afte-

nen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nulever et liv uden kriminalitet og stoffer. Jeg har altidværet indadvendt. Så jeg havde ikke drømt om, at jegskulle komme til at stå her i butikken som ekspedientog snakke med folk, jeg ikke kender. Men jeg nyderkontakten, og jeg kan mærke, at almindelige borgereser på mig på en ny måde.Hanne Dam kan på baggrund af de sidste 4 års projekt-periode konkludere, at projekt Fugleregn har stor suc-ces med at fastholde borgere i lange og udviklendeforløb. Faktisk viser Rambølls evaluering af Fugleregn,at 65 % af de, som har været i afklarende forløb påFugleregn har gennemført og er kommet personligtstyrket ud på den anden side.

Væksthuset - fra drivhus til friland

35

LLLLLVVVVVS sigerS sigerS sigerS sigerS siger...............tak ftak ftak ftak ftak for eor eor eor eor et godt samarbejdet godt samarbejdet godt samarbejdet godt samarbejdet godt samarbejde