lokalnyt februar 2014
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
0
februar 2014
1
Indhold
Leder af Jonas Jakobsen, Korshærsleder
I Kirkens Korshær møder vi mange
forskellige mennesker. Mødet ansigt
til ansigt er noget vi prioriterer højt og
er et udtryk for en af vore væsentlige
værdier. Vi vil nærværet med den
anden. Vi hører mange livshistorier,
nogle i brudstykker og andre i lange
fortællinger, ofte om liv der har været
svære at leve og svære at overleve.
Vores arbejde bevæger sig i takt med
udviklingen, og de livshistorier vi
lægger øre til afspejler den
virkelighed, der er lige uden for vores
dør. Vi kan noget ganske særligt i
Kirkens Korshær, det har jeg erfaret de
seneste år: Vi kan skabe fællesskaber,
der udspringer af næstekærlighed, vi
kan omfavne uden at omklamre og vi
kan løfte mennesker lige såvel som vi
kan lade dem løfte os. Vores værdier:
nærhed, varme og omsorg kan til tider
blive udfordret af omverdens krav til
mennesker i nød. Vi må insistere på, at
selvom de mange reformer eller de
skiftende politiske vinde, forsøger at
dikterer definitionen af det gode liv, så
Side 1: Leder
Side 3: Hilsen til Korshæren – Mette Gadesygeplejerske
Side 5: Præsten og Kong Hans
Side 8: 2 år med genbrug – Reberbansgade og Sundsholmen
Side 14: Præstens side
Bagside: Kalender
2
må måden udsatte mennesker omtales på,
altid være båret af anstændighed og
værdighed. Den nyligt vedtagne
kontanthjælpsreform vil ganske givet
betyde mere arbejde for Kirkens
Korshær. At fattiggøre mennesker i troen
på at det gør dem selvforsørgende, er der
intet belæg for skulle virke - tværtimod,
så vil det medvirke til yderligere
marginalisering og ensomhed, og dermed
vil endnu flere være nødsaget til at søge
Kirkens Korshærs hjælp. Vi tager imod
alle, der kommer ind ad vores dør, og vi
har altid plads til flere. Når vi sidst på
året åbner vores nye Fælleshus i
Søndergade 14, vil der helt bogstaveligt
blive mere rum og plads til Korshærens
Nyhedsbrev fra Kirkens Korshær i Aalborg
Ønsker du at følge mere med i Kirkens Korshærs
arbejde i Aalborg, så kan du nu tilmelde dig vores
mailliste og modtage et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt.
Du kan tilmelde dig på www.kkaalborg.dk
Vi er også at finde og følge på Facebook
www.facebook.com/kkaalborg
Vi ser frem til at holde dig orienteret!
arbejde i Aalborg. Dermed vil vi
også kunne tilbyde mere nutidige
rammer for de mange mennesker,
der søger vores hjælp.
I denne udgave af Lokalnyt vil der
være lidt færre, men mere
dybdegående artikler end tidligere.
Læs blandt andet om Korshærs- og
arresthuspræstens arbejde i Aalborg
Arrest, 2 års jubilæum med genbrug
på Sundsholmen og i
Reberbansgade, samt andre artikler
der vedrører Korshærens arbejde i
Aalborg. God læselyst.
3
Hilsen til Korshæren
af Mette Christensen, Gadesygeplejerske,
Aalborg Kommune
Næstekærlighed i praksis.
Jeg ser ikke mig selv som
værende et specielt troende
menneske, hvis jeg sådan
tænker i kristen forstand.
Når jeg bliver spurgt om
jeg tror på Gud, svarer jeg
at det tror jeg ikke, men at
jeg tror på det, jeg mener,
er det vigtigste budskab i
kristendommen; nemlig
budskabet om kærligheden
til din næste. Jeg oplever at
tendensen i samfundet i dag går
mere og mere i retning af, at enhver
er sin egen lykkes smed, og at
individualismen i højere og højere
grad vinder indpas. Dette sker på
bekostning af fællesskaber og
vigtigheden i at være noget og gøre
noget for andre mennesker uden
forventning om at få noget igen. Det
vil altså, som jeg ser det sige, at
kærligheden til én selv vinder indpas
og kærligheden til ens næste falder i
baggrunden. Dette kan resultere i
anfald af pessimisme, men det er der
råd for, for der er steder hvor
næstekærligheden stadig er i
højsædet.
I mit daglige arbejde har jeg
fornøjelsen af at samarbejde med
mange dele af Korshæren i Aalborg et
samarbejde som i høj grad beriger
mig og får mig lyst til at gøre mit
arbejde endnu bedre end jeg forsøger
at gøre det i forvejen. På Korshærens
varmestuer, herberg, frivillige
aktiveringssteder samt i Skurbyen
møder jeg personale som inspirerer
mig i mit arbejde med mennesker der
er socialt udsatte. Medarbejderne
besidder en rummelighed og en evne
til at møde mennesker åbent og
fordomsfrit der er
efterstræbelsesværdig. Netop disse
egenskaber gør at de mennesker, der
kommer i korshærens tilbud føler sig
4
velkomne og mødt som det
menneske de er, fremfor som en
diagnose eller en journal i en bunke.
Det er medarbejdernes evne til at se
mennesket og til at respektere det
andet menneske og dennes måde at
leve livet på der gør korshæren i
stand til at rumme, blandt mange
andre, mennesker med alvorlige
psykiske problemstillinger.
Mennesker som de psykiatriske
tilbud til tider ikke engang kan
rumme rummes her, fordi her må
man være som man er uden man
nødvendigvis skal presses ned i en
snæver ramme eller kasse. Denne
hilsen til korshæren skal derfor ses
som en kæmpe anerkendelse af det
utroligt fine arbejde I gør med at
vise hvordan næstekærlighed kan
udøves i praksis.
Tak for et inspirerende og berigende
samarbejde.
De varmeste hilsner fra
Mette Christensen
AAffsskkeeddssrreecceeppttiioonn ffoorr KKoorrsshhæærrsslleeddeerr FFiinnnn CChhrriissttiiaannsseenn
Efter 33 år i Kirkens Korshær har Finn valgt at gå på pension.
Finn blev i 1980 ansat ved Varmestuen på Østerbro og
har siden 1997 været Korshærsleder i Skurbyen.
Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige
medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception
onsdag d. 19. marts kl. 12.00 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset.
AAffsskkeeddssrreecceeppttiioonn ffoorr AAnnnneemmaarriiee KKrroogghh,, FFaammiilliieeaarrbbeejjddeett
Efter 13 år i Kirkens Korshærs Byarbejde og Familiearbejde har
Annemarie valgt at gå på Efterløn. Annemarie har siden år 2000 fået
etableret og opbygget Kirkens Korshærs Familiearbejde i Aalborg.
Vi vil gerne invitere nuværende og tidligere kollegaer, frivillige
medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere til afskedsreception
tirsdag d. 4. marts kl. 12.30 – 14.30 i Søndergade 14, Baghuset.
5
Præsten og Kong Hans af Carsten Andersen, Skurbyen
Præsten og Kong Hans
Arresten i Aalborg eller ”Kong
Hans” som den hedder i folkemunde,
blev bygget i 1919. Dengang blev
arresten bygget på åben mark væk fra
bygrænsen. I dag ligger den midt i
byen.
Den markante bygning blev tegnet af
arkitekt Ejnar Packness. Han har
bl.a. også tegnet stregerne til
Svinkløv Badehotel og Hasseris
kirke. Tyskerne byggede under
besættelsen en fløj mere til, så der i
dag er fire fløje med en lukket gård i
midten. Det var også under
besættelsen at den Aalborgensiske
modstandsgruppe Churchill-gruppen
blev afsløret og indsat i Aalborg
arrest. De sad i celle 6a og 7.
Der er 60 celler i arresten. Igennem
de snart 100 år Aalborg arrest har
eksisteret har der boet mange
menneskeskæbner i disse celler.
Mange har mistet job, bolig,
kontakten til familie og venner og
ikke mindst har de mistet friheden.
Der er også mange mennesker, som
vi i Kirkens korshær kender fra vores
arbejdssteder, som har haft ophold i
arresten i gennem tiden, nogen af os
har også været på besøg i arresten.
Som vi jo nok alle ved er Lena Bentsen
ansat som korshærspræst i Aalborg.
Hvad alle måske ikke ved er at hun kun
er ansat 60 % af hendes tid i korshæren.
De resterende 40 % er Lena ansat som
arresthuspræst i Aalborg.
Kirkens Korshær har på landsplan ansat
3 arresthus medarbejdere som
regelmæssigt besøger landets arrester
og taler med de indsatte. Der er
tilknyttet en præst til alle arresthuse i
Danmark, i Aalborg arrest er det altså
Lena. Hun er en af de få der går ind i
arresten frivilligt. Hun besøger arresten
hver onsdag og fredag. Lena er de
indsattes præst.
6
Aalborg arrest er ikke et fængsel, men
et arresthus, hvor de sigtede er i
varetægt mens de venter på afklaring af
deres sag. Et ophold i arresten kan
varierer fra nogle få dage op til et par
år. De indsatte sidder i deres respektive
celler 24 timer i døgnet, bortset fra en
time om dagen, hvor der er gårdtur,
eller der er mulighed for at arbejde på
nogle værksteder i kælderen til en 10´er
i timen. Der er også mulighed for
undervisning. Lena har eksempelvis
haft et studieforløb med 4 grupper om
kristendom. Et meget succesfuld forløb,
der endte op med at hver enkelt deltager
fik et diplom.
På vejen ud til arrestens gård skal man
igennem en smal passage hvor
Olsenbanden er malet på den ene væg.
Den anden væg er prydet af Dalton
brødrene der trækker en bundet Lucky
Luke. Lige over døren inden man går ud
står der skrevet med store bogstaver
”Kong Hans”. På den ene væg i
arrestens bibliotek er der malet en
palmestrand med bare damer. Det er en
tidligere kreativ indsat der har dekoreret
væggene. Med palmestranden som
baggrund holder Lena gudstjeneste hver
3. fredag sammen med de indsatte og
Leif Tang, som er kirketjener. De fleste
gange bliver der holdt to gudstjenester i
træk, da der kun må være 10 deltagere
af gangen. Derudover holder Lena en
gudstjeneste om måneden på engelsk.
Gudstjenesten i arresten er det eneste
rum, hvor de indsatte har fællesskab
med hinanden. Den øvrige tid besøger
Lena de indsatte i deres celler, hvis de
ønsker det. Hun har tavshedspligt, så de
indsatte kan fortælle det de har brug for
uden at frygte for, at det vil blive brugt
imod dem eller fortalt videre. Det er
lige fra smalltalk til sjælesorg,
skriftemål og syndsforladelse. For flere
af de indsatte er Lena den eneste
kontakt til omverdenen bortset fra
arresthusets personale. Lena kan også
besøge de indsatte, som sidder i
isolation. Mange gange har de indsatte
ikke andre at tale med end
arresthuspræsten Lena Bentsen. Hun er
indenfor murene og blandt de indsatte
næsten 100 dage om året.
7
For to år siden, helt
nøjagtigt den 22.
februar 2012, åbnede
de to nye butikker i
henholdsvis
Reberbansgade 29 og i
Sundsholmen 19.
Butikkerne udsprang af
den dengang meget
besøgte butik i Lille
Kongensgade i Aalborg
centrum. Hvordan mon
det går nu i de to
2 år med Genbrug Reberbansgade og Sundsholmen
af Teresa Suetta
var da heller ikke en helt fremmed
verden for hende, det her med at
skulle til at sælge tøj.
- Det er faktisk lidt skægt, for jeg er
uddannet inden for tøjbranchen. I
mine unge dage ville jeg sy og kom
ind på Aalborg kjoleakademi, som det
hed dengang. Der fra er jeg uddannet
som syerske og tilskæerske. Det
arbejdede jeg med i nogle år, men så
skulle der ske noget nyt, og jeg tog til
København og fik ansættelse i Lilys
Brudekjoler, hvor jeg var ansat i tre
år, fortæller Bodil. Inden Bodil igen
vendte retur til Aalborg, nåede hun
også lige et par års ansættelse som
kassedame i Sparekassen på strøget.
- Jeg kendte hverken til debet eller
kredit, men blev kraftigt opfordret til
at søge stillingen af en god ven, som
så at den var ledig. Det gjorde jeg så,
butikker? Det er jeg taget ud for at se
nærmere på.
Jeg begynder mit besøg i
Reberbansgade hvor Bodil, lederen af
butikken, bogstaveligt talt tager i mod
mig med åbne arme, smil og varm
kaffe på kanden.
Bodil har været i genbrugsbutikken
Reberbansgade i halvandet år. Det var
samtidigt det år hvor Bodil gik på
pension fra sit job som skolesekretær.
Bodil syntes efter kort tids lediggang,
at der skulle til at ske noget igen. Hun
begyndte at gå til gymnastik, men det
var ikke nok til at udfylde hverdagens
ledige timer.
Bodil kendte til Kirkens Korshær,
fordi hendes søn er ansat i København
ved Maria-tjenesten. Han fik Bodil til
at indse, at det var Kirkens Korshær
hun skulle bruge sine kræfter på. Det
8
og fik den. Det var vist fordi jeg kom
fra Jylland, siger bodil og griner.
Bodil har således ikke været med til
selve flytningen fra Lille Kongens
Gade, men hun er alligevel godt
orienteret om hvordan det forholdt sig
før, og nu, efter flytningen.
- Butikken i Lille Kongensgade var
meget populær både blandt kunder og
medarbejdere. I begyndelsen blev alt
sammenlignet med Lille Kongensgade,
men det er hørt op. Vi har vænnet os til,
at det er her vi er nu. Og det går faktisk
rigtigt godt her i Reberbansgade.
Heldigvis er en del af kunderne fulgt
med hertil, og nye er kommet til. Vi har
mange faste kunder. Det er rigtig
hyggeligt, for vi har jo et forhold til
vores kunder. Vi ved også hvad vores
faste kunder går efter, og kan vise
dem de særlige ting vi har fået ind i
butikken som netop falder i deres
smag, fortæller Bodil.
Der er 25 frivillige medarbejdere i
butikken som vagterne skal fordeles
imellem. Langt de fleste
medarbejdere er ældre mennesker,
men for nylig er der også kommet et
par unge til.
- Det er studerende som gerne vil
give noget af deres tid her. Det er
rigtig dejligt, at vi også har unge
mennesker i butikken. De ser
tingende på en anden måde og giver
ny inspiration til hvordan tingene
også kan gøres, siger Bodil.
For et år siden stoppede den
9
daværende leder, og der blev nedsat
et butiksudvalg. Der skulle udpeges
en leder for butiksudvalget, og Bodil
blev valgt til posten. En post som
Bodil tager meget seriøst, og som hun
går op i med liv og sjæl:
- Jeg synes det er så spændende og
sjovt. Vi føler jo alle sammen, at det
er vores egen butik, og Jeg brænder
for at det skal gå godt. Men det ligger
mig også meget på sinde, at vi skal
have det godt her i butikken. Vi er jo
meget forskellige mennesker som
skal arbejde sammen. Det synes jeg
vi har fundet godt ud af. Damerne er
søde til at tale med hinanden og nogle
har også kendt hinanden igennem
mange år.
Der er mange andre opgaver
forbundet med arbejdet i
genrugsbutikken, end selve salget.
Der skal sorteres tøj og ting, gøres
rent, sættes varer på hylder mm., og
kaffemaskinen skal også afkalkes af
og til. Bodil har sat opgaverne i
system, så alle hjælpes ad med at få
tingende gjort. Det er netop
fællesskabet som gør det at arbejde i
genbrugsbutikken så tiltrækkende for
Bodil:
- Jeg holder så meget af arbejdet her,
og det er både kontakten til kunderne,
men især de andre medarbejdere. Det
er meget værdifuldt for mig. Selvom
man er udenfor det almindelige
arbejdsmarked er der stadigvæk noget
meningsfuldt at tage sig af. Det gør
det bestemt ikke mindre meningsfuldt
at arbejde for en rigtig god sag. Har
vi et godt salg, så er det bare ”Yes!”.
Her ryger Bodils arm i vejret, og
understreger dermed den gode følelse
det giver, når hun ved, at så er der de
flere penge til Aalborgs trængte
mennesker.
Sundsholmen
Der er et lille stykke vej ud til
Sundholmen genbrugsbutik når man,
som jeg, kommer fra Aalborg midtby.
Men heldigvis kører der busser dertil
og der er kun kort vej at gå fra
stoppestedet. Da jeg træder ind i den
store butik mærker jeg straks at det
summer af liv. De frivillige der har
dagens vagt er optaget af at ordne tøj
og ekspedere butikkens kunder. Per,
som leder butikken, må hentes ind fra
møbeldepotet hvor han har travlt med
et og andet. Snart får vi anbragt os
hyggeligt i butikkens køkken og
snakken kan begynde.
Per har arbejdet som frivillig i Kirkens
Korshær i mange år, og var også en
10
del af teamet i Lille Kongensgade.
- Det var jo en fantastisk butik! Men
så kom der ny havnefront, og den
store parkeringsplads op til Lille
Kongensgade blev bygget om til det
springvand der ligger der nu.
Samtidig kom Lille Kongensgade
under gågadenettet, og det medførte
at der kom nogle ”bomme” op, som
vi godt nok havde fjernbetjening til,
men vi endte med at være helt
lukkede inde. Endelig blev huslejen
efterhånden for høj, så det kunne slet
ikke hænge sammen. Ole og jeg
brugte et halvt års tid på at køre
rundt og se på nye lokaler, og ja, så
endte vi herovre på Sundsholmen,
fortæller Per.
Butikken ligger lidt tilbagetrukket,
men Per så med det samme de gode
muligheder. Med genbrugspladsen
som nabo, var det sandsynligt at der
ville komme mange mennesker
forbi, og forventningen var at de
også ville kigge ind i butikken. Det
har da også vist sig at holde stik:
- Nu har vi været her i to år, og det
går bedre og bedre. Her kommer
flere og flere kunder til. Når dette år
er gået, skulle vi være rimeligt
etableret. Erfaringen siger, at det
tager 3-4 år før en ny butik sidder i
folks bevidsthed. Og når vi så ligger
her hvor vi gør, og folk skal køre
efter det, så tager det tid før folk
husker at vi er her. Der kommer da
enkelte kunder fra Lille
Kongensgade, men det er primært
kørende kunder, siger Per.
Der er ingen tvivl om at
medarbejderne har været igennem en
omstillingsproces fra det velkendte i
Lille Kongensgade til det nye på
Sundsholm, men alle har nu fundet
sig rigtig godt til rette og trives med
det nye.
-Jeg synes vi har det godt her. De
frivillige har haft en positiv indstilling
til flytningen, og vi er glade for den
gode plads vi har til møblerne. Vi er
lige nu 21 frivillige, men til foråret
kunne jeg godt tænke mig at vi blev
nogle stykker mere, for vi er lige i
underkanten. Så jeg må have sat nogle
opslag op i de lokale supermarkeder.
Det ville være rart hvis der også
meldte sig nogle mænd som kunne
tænke sig at være med til at
transportere møblerne.
Per lægger selv mange timer om ugen
i butikken. Det er vist gået hen og
blevet en livsstil:
-En uge som denne har jeg nok været
her 45 timer. Jeg er bidt af det! Jeg
brænder for det her arbejde. Det har
jeg nok efter min far. Han var ikke i
11
Kirkens Korshær, men han har altid
brændt for de svage i samfundet. Den
indstilling er jeg vokset op med, og jeg
er helt sikkert præget af den. Lige som
jeg brænder for salget, og de penge vi
kan få ind her til de mennesker der har
det dårligt i Aalborg, så brænder jeg
også for huset her, og de mennesker der
er her. Det er vigtigt at folk lidt op
alderen har noget de skal ud til og
møder nogle andre mennesker.
Per fortæller, at det er blevet tydeligt at
der er kommet hård konkurrence på
genbrugsmarkedet. Flere store butikker
er kommet til. Derfor er det også
nødvendigt at tage kampen op og tænke
nyt. På den korte bane, fra marts
måned, skal åbningstiderne udvides til
lørdagsåben to gange om måneden.
Men der tænkes også kreativt og der må
meget gerne komme andre aktører på
banen for at Sundsholmen genbrug kan
blive et levende sted at være:
- På længere sigt kunne jeg godt tænke
mig at udnytte at vi har en kunst og
design linje her i Aalborg. Jeg har nogle
gange været til deres udstillinger på
Utzon museet, og det kunne være helt
fantastisk at lave et projekt sammen
med dem. De unge mennesker har jo
ideerne, og så kan de komme ud og
prøve det af, og se om det virker. Det
kunne fx være at samle en masse gamle
stole og så kunne de male og dekorerer
dem lige som de har lyst til. Vi kunne
lave det som en event her i butikken,
hvor de også selv er med til at sælge
stolene. Det ville være en fornøjelse
både for dem og os. Det kunne også
sagtens være til inspiration for vores
kunder til selv at gå i gang med at
omskabe de gamle møbler. Det kunne
jeg rigtig godt tænke mig at arbejde for
blev en realitet, siger Per.
I anledning af butikkens to års
fødselsdag i år, vil der være et stort
marked den 22. februar. Sundsholmen
afholder fire store markeder om året.
Markederne er hver gang godt besøgt,
og afspejler den trend det er gået hen og
blevet at købe brugt.
-Københavnere er jo altid et par år forud
for os, og dér er det en sport at finde de
unikke ting. Jeg talte engang med en, og
han sagde, at hvis noget bliver moderne
i København så går der et år, så er det
også moderne i Århus, og to år efter så
er det nået til Aalborg, og efter fire år er
det også blevet moderne i Nørresundby!
Det er en trend, at finde en ting som
andre ikke har. Folk kan let bruge
halvanden time på at se det hele
igennem, i håbet om at finde den helt
rigtige ting, som veninden ikke har,
fortæller Per.
Per har selv en svaghed for ting, og
synes det er sjovt at se hvad der kommer
ind af møbler og nips
- Jeg har fra jeg var stor teenager gået på
auktionshuse. Det har givet mig en
erfaring, så jeg i dag har en bred viden
om, hvad vi får ind af ting. Jeg har den
antikke side og den moderne side i mig.
Min kone og jeg går meget op i moderne
kunst. Vi har et par venner, som har det
største galleri for moderne kunst her i
Nordjylland, og der har vi arbejdet
sammen i mange weekender. Det
indebærer at vi er der til ferniseringer og
vagter i weekender. Der er dage med
12
_____________________________________________________________
ophængninger og dage sammen med
kunstnerne hvor vi kommer tæt på dem
og lærer dem at kende.
Når folk kommer ind i butikken er det
både for at handle, men absolut også for
det sociale. For at få en lille snak, og det
skal der være plads til. Der er nogle der
stort set kommer hver dag, hvor de tager
en kop kaffe i hånden, og går lidt rundt
og kigger, og køber måske for en 5`er
eller en 10`er.
Per og jeg kommer til at tale om hvordan
det for år tilbage var forbundet med en
form for skam at handle i en
genbrugsbutik. Det var ikke noget man
skiltede med:
-For mange år siden, i Lille
Kongensgade, der skulle man ind
igennem en port og om til baghuset hvor
butikken lå. Vi har altid haft vores egen
bærepose med logo på. Når kunderne
så kom ud i porten tog de en ”Salling”
pose frem og puttede tingene i den i
stedet for, inden de gik ud på gaden.
For der var ikke nogen der skulle se og
tænke: ” nå, du har kun råd til at handle
i en genbrugsbutik”. Det er heldigvis
helt væk i dag. I dag er det er helt
modsat. Nu kommer man stolt og viser
veninder og venner hvad man har
fundet. Der er virkelig sket noget. Fra
at man har været flov over at handle i
en genbrugsbutik er det vendt til
stolthed over at finde gode ting. I dag
kommer alle slags mennesker for at
gøre et godt fund, siger Per.
Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde har brug for menighedernes støtte til arbejdet. Og menighederne kan ved et styrket samarbejde med Kirkens Korshær engagere sig dybere i sociale, diakonale emner til gavn for og styrkelse af menighedens liv og vækst. Tegn et fadderskab til et nærliggende socialt korshærsarbejde. Der skabes dermed en gensidig relation mellem en menighed og et socialt arbejde, som kan berige begge parter.
13
Præstens side af Lena Bentsen, Korshærspræst
Jeg elsker at synge. Ikke mindst at
synge sammen med andre. Så skal
man virkelig anstrenge sig for ikke at
blive i godt humør!
Og det er herligt at genfinde gamle
sange, som man sled på engang, men
egentlig havde glemt, og så til sin
store overraskelse alligevel kan huske.
Jeg er så gammel, at jeg har lært
salmevers i skolen. Og det er en
bagage, jeg er taknemmelig for, selv
om det var svært at se dengang. Vores
lærer var nu god til at lade
forklaringer og historier følge med
salmerne, så de foldede sig ud til
andet end remser. Hvor god en bagage
det er, har jeg flere gange erfaret, ikke
mindst når jeg har besøgt ældre
mennesker.
Som den gamle mand på
plejehjemmet, der var dybt dement og
næsten var holdt op med at tale. Han
var rigtig trist til mode. Vi sad en
stund sammen, mest i tavshed og det
har jeg ingenting imod, men så faldt
det mig ind at synge. Jeg tror, det var
”Ingen er så tryg i fare”, og jeg vil
aldrig glemme det liv, der kom i hans
trætte øjne. Han sang tilmed med,
kunne versene. Så salmerne blev et
trygt lykkeland, vi kunne mødes i. De
næste gange jeg kom, så han bare på
mig og sagde: Syng!
Det er vel også dejligt, fordi nogle af
de gamle sange og salmer bringer
minder tæt på - akkurat lige som dufte
kan. På et splitsekund er man igen i
den stemning, man engang forbandt
med netop denne sang.
For mig er det f.eks. ”Som en
rejselysten flåde”: den var jeg som
18årig med til at øve sammen med de
øvrige deltagere i Det danske
Missionsselskabs ungdomstur til
Tanzania. Vi skulle synge den for
vore afrikanske værter. Vi øvede
længe for at få den på plads med et
par ekstra stemmer, og måtte så
imponerede opleve, at vore værter
dernede på stedet improviserede
endnu et par overstemmer på som den
naturligste sag i verden. Det blev en
rejse fuld af sang, eller en rejse
gennem et land fuldt af sang, snarere.
Uomtvisteligt forbundet med glæde.
Vi kan synge minder og stemninger
med, og sangene kan blive en del af
vores selvforståelse eller identitet.
Sådan har jeg det med Jens Rosendals
”Du kom med alt det, der var dig” –
ikke mindst det sidste vers: ”At livet
det er livet værd // på trods af tvivl og
stort besvær // på trods af det, der
smerter. // Og kærligheden er og bli’r,
// og hvad end hele verden si’r // så
har den vore hjerter” For mig er det på
vers, hvorfor der er noget, der hedder
Kirkens Korshær, og hvorfor der skal
blive ved med at være det:
Kærligheden er fra Gud, den har fat i
14
os lige meget hvad ellers, og hvert
eneste menneskeliv er uendeligt
dyrebart lige meget hvad, vi ellers vil
sige om det.
Det var Jens Rosendal, der på et
ledertræf i korshæren viste os en
sønderjyske sangbog fra før
genforeningen. Den var fyldt af
blanke sider spredt imellem de trykte
sange. Og der manglede numre. F.eks.
kunne der stå ”265” og sangens tekst
og herefter følge 1½ blank side, og så
stod der ”268”. Det var den sangbog,
sønderjyderne kendte så godt, og som
nu var udkommet i en udgave uden de
sange, de tyske myndigheder havde
bortcensureret. Man havde lydigt
fjernet de sange, myndighederne fandt
upassende – og måske opildnende til
modstand – men man havde ladet
deres plads stå tom. Og sønderjyderne
kunne sagtens huske, hvad der havde
stået i den gamle udgave af
sangbogen og stadig synge de nu
fjernede sange. De tyske myndigheder
havde set en fare i sangene, og de
havde ret: der var en identitet at kende
i dem, og en styrke at finde i dem, og
den var ikke sådan at komme til livs.
Alt dette her er sådan set skrevet for
at gentage den gamle mands
opfordring: Syng!
Grib ud efter glæden i det. Den glæde,
der godt kan ligne den, som er i dette
vers af Jens Rosendal. (Jeg ved
faktisk ikke, om det har fået en
melodi)
Lysets og livets Gud.
Min glæde stiger som fugle
mod daggryets himmel.
Mørket tager flugten
og jeg glæder mig over lyset.
Tænk, at du sender
en sådan dag.
15
_______________________________________________________________
Dette nummer af Lokalnyt er trykt i 500 eksemplarer.
Bladet kan også læses på www.kkaalborg.dk
Redaktionsgruppen består af: Lena Bentsen, Carsten Andersen, Annemarie Krogh og Jonas
Jakobsen. Gæsteskribent: Mette Christensen, Gadesygeplejerske Aalborg Kommune og
Teresa Suetta, Kirkens Korshærs Byarbejde. Lokalnyt udsendes til frivillige og ansatte i
Kirkens Korshær i Aalborg, samarbejdspartnere, menighedsråd, samt til andre med interesse
for Kirkens Korshærs arbejde i Aalborg.
Kontakt til Kirkens Korshær i Aalborg:
Søndergade 14, 9000 Aalborg
Tlf. 98 12 94 54 – mail: [email protected]
Gironummer: 101-6393 · Konto. nr.: 7459 0001079574
www.kkaalborg.dk
www.facebook.com/kkaalborg
Kalender
11.3 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30
18.3 Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00
med efterfølgende spisning.
8.4 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30
13.5 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30
20.5 Familiegudstjeneste i Ansgar kl. 16.30 – 19.00
med efterfølgende spisning.
10.6 Korshærsgudstjeneste i Ansgars Kirke kl. 19.30