løsnet 32 2002 05

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Maj 2002 nr. 32

Findhorndagbog

Årsmøde på Munksøgård

Sommertræf på Samsø 21.-26-juni

To love one another

You must try to understand one another,And to understand you have to be able to communicate.

Whether that communication is done in wordsOr in silent action

Matters notAs long as it is done in love,

Your heart is openAnd the love flows freely.

You have to be very lovingAnd very tolerant towards your fellos.

When something is clear as crystal to youIt does not mean that it is so with all ;

Therefore very lovinglyAnd with the greatest patience and understanding

You must try to convey to othersWhat you are experiencing

And share those deep, deep feelings within you.It may not be easy to do this,

But you have to make the effortBecause when you really love

You want to share all with those you love.

Love is the answer to all relationships.Without love there can be no communication.

When there is loveNo words need be spoken

For the language of love needs no words ;There is complete understandingWithout a word being spoken.

Where there is loveThere are no language barriers

For love can be conveyed in action,In a silent look,

In the smallest deed,For love is so great it can be felt and sensed

And you long for the very best for those you truly love.When you truly love one

You can love all.

So many souls go through lifeAnd never know really the meaning of love

for_ bagside losnet32.qxd 22-05-02 16:24 Side 2

k

a

l

e

n

d

e

r

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen

Omslagsbilleder:Forside: The Caladonien Forest iSkotland, hvor Findhorn har flereforskellige træplantningsprojekterFoto: Troels Dilling-HansenBagside: Tigerens Rede i gedved setfra ders vidunderlige have Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP:Troels Dilling-Hansen

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:[email protected] Deadline for nr. 33 er 15. august 2002

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: [email protected]: www.gaia.org/losdanishLØS sekretariatet er i år 2002 støttetaf Den Grønne Fond og Gaia Villages.LØSNET er også støttet afKulturministeriets Tidsskriftspulje

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:A70 Toustrup Mark, SporupAndelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Flerkulturelle Landsby iNordvest, København NVFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstLandsby2000, JystrupMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTorasbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleBorry Henriksen, ApS, StrøbyDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Årsmøde og Jordens dag påMunksøgårdAf Troels og Allan

8 Uddannelsesinitiativer på Båring Højskole Af Bjarne Ottesen

11 Den lille prinsesse - et eventyr uden slutning-2.delAf Line Lerche Jarlhelt

12 Præsentation af Landdistrikternes FællesrådAf Anita Lillevang

14 Nyt om Lær og Lev-uddannelser i ind- og udland. Idé-gennembrud på vejAf Troels Dilling-Hansen

16 Sommermøde på Samsø 21.-26-juniAf Allan Elm

18 Christianiamødet den 13.marts Af Ditlev Nissen

20 Svanholm-træf og fødselsdag 1.-2. juniInvitation fra Svanholm

21 Pressemeddelelse fra Andelssamfundet HjortshøjAf Andelssamfundet

22 GEN-Europe- nytØkosamfundstræning på Findhorn- 1.delAf Troels Dilling-Hansen

30 Annoncer

31 Kalender

Kalender 2002Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dcue.dk

Foreløbig TV-oversigt for DR Friland i 2002 (hentet fra http://www.dr.dk/friland/sider/programmer.htm):29. maj på DR2- Temaudsendelse om FrilandUge 24, 25 og 26 på DR2 Tre udsendelser om opførelsen af FrilandshusetUge 30 til 35 på DR2 En ugentlig udsendelse følger byggeriet og menneskene på Friland November på DR2 Fire udsendelser om "Nybyggerne"2003 Foreløbigt er der næste sæson planlagt 10 tv-programmer om og fra Friland.

Foreløbig radio-oversigt for DR Friland i 200221. til 24 maj på P1 kl. 12.50 I "Et øjeblik" fortæller fire af de kommende frilændere om det forestående spring.

31.maj-2.juniSvanholm-træf med overskriften Få dig et liv!- i nye omgivelserVi vil med dette træf skabe mulighed for en koordinering af de drømme, behov, muligheder og ressourcer, der lever hos så mange af os i forhold til et liv på landet. Her kan du finde sammen med andre om konkrete bo-projekter, eller blot lade dig inspirere af de mange indtryk. Det er også stedet hvor vi gennem en række spændende oplæg fra eksperter og aktivister kan erfare hvorledes udfordringerne kan tackles på konstruktiv vis. SE på www.svanholm.dk/traef

2.juniKl. 10-16. Grønt marked i Stenild. Kontakt Ejvind Lassen, tlf. 9854 8383, email: [email protected]

8.juniCaféskolen indbyder til første foredrag af 5 om økologisk byggeri. Det handler om nybyggernes pilotbyggeprojekt i Roskilde. Sted: Café, Kunst og farver, Ohlensschlägergade 6, 1663 Kbh.V.. Koster 20 kr. De næste foredrag vil ligge første lørdag i hver måned. Arrangør er Nybyggerne. Kontakt Michael Meiner, tlf. 3535 3540, email. [email protected]

13.-15.juniVerdensrådet for Vedvarende Energi (WCRE) af holder konferencen World Renawable Energy Policy and Strategy Forum i Berlin. Nærmere oplysninger kan fås hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, tlf.: 97956600, fax:97956565, e-mail: [email protected]

21.-26.juniSommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange spontane arrangementer. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt kryds allerede nu. Læs mere inde i bladet. Tilmeld dig NU.

9.-16.juliGEN-Europe Årsmøde og Generalforsamling i L’Arche La Flessiere i Sydfrankrig, først økonomi-workshop den 9. og 10. derefter generalforsamling fra 12.-15.juli afsluttende med en økofestival den 15.-16. juli. Kontakt [email protected]

13.-28.juliKlodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klodshanskaravanen.dk

15.juli-30.november 2002 og 6.januar-20.maj 2003Brobyggerskolen afholder kurser i 2002-03: Økologi,byggekunst og kulturforståelseHELHETSTENKNING OG ØKOLOGISKE HÅNDGREP I NYE SOSIALE SAMMENHENGERSTED :Solborg, Ringerike 1 time fra Oslo 15 min. fra Hønefoss 5 min. fra JevnakerKVALIFIKASJONER: -Generell studiekompetanse, eller annen relevant erfaring.-Antall deltagere på kurset er begrenset til 20.PRIS: Kr. 24.000,- pr. Semester Mulighet for å søke stipend og lån. SØKNADSFRIST: Kurs I: Innen 20. Mai 2002. Kurs II: Innen 10 November. 2002Kontakt for mer informasjon: BROBYGGERSKOLEN Solborg 3520 Jevnaker, Norge Telefon: +32133389 eller Lars Henrik Nesheim +90589933 Fax: +32132020 Email: [email protected] http://www.brobyggerskolen.org/

26.juli-4.august72-timers internat Permakulturkursus. Tilmelding til Esbjørn Wandt tlf.: 46200109, e-mail: esbjø[email protected] eller Susanne Velander, tlf. : 41594094, e-mail: [email protected] Nærmere oplysninger i øvrigt:: www.permakultur-Danmark.dk

Efterår 2002AOF-København udbyder to kursusrækker om boliger med fællesskab og økologi. Ring til AOF København, tlf.: 33698300 og følg med på deres hjemmeside http://www.aof-hovedstaden.dk/AOFH/folkeopl/folkeoplysningen.htm. Måske også kurser under FO i Århus.

11.augustKl. 10-17. Økologisk Marked i Den Økologiske Have ved Odder. Tilmeldingsfrist for boder inden 3.juni 2002. Markedet er for alle, der producerer/sælger økologiske produkter. Tle. 8654 5400 Email: [email protected] Web: www.ecogarden.dk

26.august-4.septemberWorld Summit on Sustainable Development i Johannesburg(Rio+10). FN møde om opfølgningen på Rio-konferencen i 1992. Læs mere på hjemmesiden http://www.johannesburgsummit.org eller på http://www.citnet.org/worldsummit/

20.-22.septemberPermakultur aften/weekend-kursus: 20-22/9, 25/9, 2/10, 9/10, 12-13/10, 16, 23 og 30/10, samt 1-3/11. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, København. Tlf. 33315694, e-mail: [email protected], www.permakulltur-Danmark.dk

2-7.decemberAnden del af Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsninger i praksis på Sdr. Felding Højskole. Pris 3800 kr. Studerende: 1400 kr. Tilmelding: Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej 5, 7280 Sdr Felding, tlf.: 97198300

År2002

kalendersideLOESNET32.qxd 22-05-02 16:17 Side 2

LederAf Troels Dilling-Hansen

Økologien er under pres i voredage. Temperaturen ved polerneer de sidste 100 år steget med 5

grader, hvilket vi ser rersultaterne af numed voldsom afsmeltning og stigendevandstande. Én af grundene til dette erdet menneskelige pres på naturen.Menneskearten er vokset med 1000% isidste århundrede, og i nogle økosam-menhænge påstås det, at vi nu bruger40% af naturens samlede produktion affotosyntese. Men om føje år bliver detendnu værre. Det betyder, at vi som artlangsomt udraderer alle andre arter.Hvor er vores omsorg for andre arterend vores egen.

Men ikke nok med det. Der ersandelig også sået mistillid til de men-nesker, der prøver at drage denne om-sorg. Den danske økologiske bevægelseer under pres i denne tid. Mange, derhar fået støtte igennem mange år, erblevet hårdt ramt af nedskæringer. Detgælder således også vort eget LØS-sekretariat, og nogle af vore medlem-mer, ikke mindst Folkecentret for ved-varende Energi.

I al vor nød må vi mane til eftertanke.Al udvikling går op og ned i bølge-bevægelser, kontraktion, ekstraktion,og det er godt at kunne se denne pro-ces, som en måde for vores energi atblive lutret på, at blive renset ogklaret, skære alt unødigt bort, for på etsenere tidspunkt (som jo kan komme imorgen, hvem ved), atvære klar til en storudvidelsesproces igen,når jorden er gødetmed de næringsstoffer,vi lægger i jorden nu.

Med denne ud-viklingsteori en mente,handler denne tid omat rense os, gøre osklar, omorganisere osog skærpe vore tankerog handlinger, såledesogså vores forening. Vimå lære at stå mere påegne ben, at blivebæredygtige. Dette er

både en udfordring i forhold til voressynlighed udadtil og vores organiseringindadtil.

Én af vores hovedindsatsområder dekommende år, bliver, som det har væretdet sidste år, uddannelsesaspektet. Detrummer som idé alle de ingredienser forsynlighed, uafhængighed, organiser-ing, selvreflektion og indtægtskilde,som er forudsætninger for det ovenfornævnte. Dette ment således, at det eren proces, hvor både vi som foreningog som medlemmer kan drage nytte afdette økonomisk og kulturelt. Detteindsatsområde kan lægge grund til pålangt sigt at oprette Lev og lær-højskoler, rejsende højskoler, grønnegymnasier og efterskoler, grønne semi-narier og ikke mindst master-år, somsupplement til universitetsuddan-nelser.

Dette nummer af LØSNET viser tiltagi denne retning. Der er reportager fravores generalforsamling og uddan-nelsesmøder. Båring Højkole fortællerom deres spændende uddannelsesini-tiativer herhjemme og i udlandet.

Andre økosamfund inspirerer hinan-den i andre retninger, som f.eksHjortshøj, der inspireret af Hertha Lev-efællesskab, planlægger bofællessk-aber/bogrupper med psykisk udvikling-shæmmede.

LØS har et godt samarbejde udadtil,hviklet bl.a. har medvirket til, at vi harindmeldt os i LanddistrikternesFællesråd på trods af at vi ikke har fåetmidler fra Landdistriktspuljen. LDFfortæller i en af vore artikler om deresarbejde.

Internationalt er vi blevet inspireretfra Findhorns økosamfund-uddannelse

og gennem et nyt uddannelsesnetværkmellem uddannelsesinitiativer overhele verden, kaldet GEA, Global Educa-tional Association.

Til sidst vil jeg nævne to vigtige ar-ragementer, dels Svanholms Økotræfden 1. -2.juni på deres 24. års fødsels-dag. Dels vort eget sommertræf påSamsø den 21.-26. juni, hvor vi håber,at I all sammen kommer, feste og hyg-ger med os på denne grønne ø, Semidtersiderne.

Til sidst en lille sød historie fra min venPedro i Portugal, som jeg mødte påFindhorn. En historie, der kan minde osos vores muligheder - på trods af alt:

The Angel's ShopI once found a shop with a sign saying"Nouvel Age".

I went in. There was an Angel stand-ing. Amazed, I asked: ”What are you,Angel, selling?”

The Angel said: “Every gift onEarth...”

“and ...is it expensive?”I asked.“No! Everything is for free!”

I went through the shop, looking atjars, pots and packages of Hope, littleboxes of Wisdom...

I stopped and kept thinking for awhile.

Then I asked: “Please, I would likelots of Love and a big box of Simplicityand also plenty of Happiness.”

To my surprise, the Angel prepared avery small package that could even fitinto my hand.

I was so puzzled. I asked: “How canso many things fit in such a small pack-

age?”The Angel was smil-

ing. He said: “Mybrother, in the Angel'sShop, we don't offerfruits, just the seeds, forpeople to grow...”

Disse frø må vi allelægge ind i os de kom-mende år, så vi kan blivestærke, smidige oguovervindelige.

I ønskes alle en levendeog inderlig sommer.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

3

Broedsider LOESNET32.qxd 22-05-02 13:39 Side 3

Fredag aften mødtes 22 personer tilvores årsmødes første aften påMunksøgård, som er en bosætning

for 100 familier fordelt i 5 klynger. Allesamfundsgrupper lever her sammen ien meget banebrydende sammenbland-ing af ejer-, andels- og lejeboliger.Efter en dejlig aftensmad rundt i deforskellige bo-grupper, lavede vi vi-sionsarbejde i grupper ud fra de totemaer: ”Hvad kan fællesskabernebruge LØS til” og ”I hvilken retningskal LØS bevæge sig i fremtiden”.

Hvad kan fællesskaberne bruge LØStil1. Etablerede fællesskaber skal støttes

f.eks. ved at der oprettes en ”klub”eller et repræsentantskab for dissefællesskaber på samme niveau. Derkunne også etableres en art debat-forum eller newsgroup. Uddan-nelsesetablering kunne bl.a. væremed til at skabe kontakter deetablerede økosamfund i mellem.Der er meget brug for at skabe en in-teraktion mellem de etableredeøkosamfund. Hvordan kan vi handlesammen, hvad kan vi tilbyde de an-dre og hvad har vi brug for. Atetablere et kredsløb. At vi skaloverveje om vi (de enkelte økosam-fund) har noget at give og så syn-liggøre det for de øvrige.

2. Erfaringsopsamlingen er derforvigtig og bør fortsættes og system-atiseres yderligere.

3. Inspiration til folk som søger ind påhjemmesiden – flot visuelt somformidler muligheder og livskvalitet.

4. Hjælp til at finde ligesindede – folkmed samme interesser (interesse-database er oprettet. Tilmelding frahjemmesidens forside). Links gøresmere organiseret, så man hurtigerekan finde frem til dem man ønsker.

5. Synlighed skal udbygges og er vigtig– det gælder både politisk og i me-dierne. At vi skal være mere synlig imedierne; få lavet film og tv (a laSteen Møller).

6. Fællesskaber under opstart skal fort-sat have al mulig opbakning.

I hvilken retning skal LØS bevægesig i fremtiden1. Vise at økosamfund giver mest miljø

for pengene. Dette i forb.m. samar-bejde med regering oget kommende Institutfor Miljøvurdering ogfor at kunne søge pengenye relevante steder. Viskal profilere os somlivskvalitetsskabende/livsstilseksperi-menterende. Vi skalkunne vise/doku-mentere at folk iøkosamfund går mindretil læge (samfundetsparer) /har mindresygefravær (erhvervs-

livet sparer). Dette kunne munde udi en artikel.

2. Undersøgelse, af hvad økosamfunds-beboere vil hævde, er ændret mest ideres liv, efter at de er flyttet ind iet økosamfund (ensomhed, syge-fravær, misbrug (ved blot 3 mindresygedage om året sparerMunksøgård samfundet for 450 ar-bejdsdage!). (90% af sygehuspen-gene går til de sidste 3 år af vort liv)

3. Energiregnskab i økosamfund skalkunne undersøges.

4. LØS skal kunne løse konflikter eller idet mindste formidle konfliktløs-ningsmuligheder og –kurser.

5. Netværk – vi skal kunne henvise tilressourcepersoner (revisorer, ad-vokater, byggestyrerer, byggefolkosv. osv). Være vidensbank om altmuligt eller i det mindste kunnehenvise til relevante.

6. Økosamfundsfilosofien skal rettesud mod det eksisterende samfund.At vi skal have mere fat i”økosofien” og få den med i verden– dvs. have den spirituelle dimen-sion med i de praktiske gøremål. Derfremkom f.eks. et forslag om at laveet temanummer om spiritualitet iøkosamfund og at udvide økosam-fundsforståelsen i civilisationen.

7. Brochure til uddeling ved rundvis-ninger som fortæller om LØS ogøkosamfund generelt.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

4

Årsmøde i LØS 19. -21. april 2002Af Troels og Allan Munkesøgårds nye skilt ved indkørslen

Jordens børnefest


LØS er god nokDer blev også givet udtryk for, at LØS ergod, som den er.

Derudover var der en opordring til atlave en årlig bustur rundt i økosamfun-dene for at skabe flere personligemøder.

Efter gruppearbejderne og før detafsluttende plenum lavede Troels lidtinspirerende cirkeldans. Det blev i denforbindelse foreslået, at vi til sommer-mødet inviterer folk, der kan lære os enmasse af sådanne cirkeldanse og sange.For at være tro mod den vor folkeligeog spirituelle tradition – bruge detmere og mere bevidst.

Ud på de små timer lavede”Munk”’ene bål for os, og vi kullede udtil shamanistisk dans og gamle sange -vildt hyggeligt.

Jordens festdag på MunsøgårdLørdag den 20. April fejrede vi JordensDag. Eftermiddagen blev en festdagmed vel 200 besøgende, som i detstrålende solskin frekventerede loppe-markeder med legetøj og ”voksenting”,levende musik og folkedans, lirekasse-musik, café til de sultne og tørstige,teater ved Jytte Abildstrøm i hendescirkusvogn og meget mere. Der vararrangeret rundvisninger hver ½ time.Dagen startede med, at vi arbejdedesammen, kalkede, samlede sten og tilsidst lavede en ceremoniel plantning afde 4 valnøddetræer, som Gaia Villagesog LØS i foreningen havde skænket tildagen.

Om eftermiddagen fortalte HildurJackson om Jordens Dag og om hvordandenne fest understreger behovet forøkosamfund som en ny og nødvendigmåde at skabe social harmoni på.

LØS’ for-mand Su-sanna Maxenfortalte omLØS´s forslagtil regeringenom 100 millkr. til etabler-ing af 20økosamfund iDanmark somet bidrag tilDanmarks Na-tionale

Bæredygtigheds-strategi.Inger Foldager fra Munksøgård fort-

alte om den ujævne vej frem mod etab-leringen af de 100 boliger i 5 bogrup-per, som Munksøgård består af – om devalg mellem økologi og socialt fæl-lesskab de havde måtte træffe, og hvadde trods alle besværligheder har nået.

Endelig fortalte Preben Maegård fraNordvestjysk Folkecenter for Ved-varende Energi om sine visioner og sinbaggrund og opvækst i et fungerendelokalsamfund, som gradvis blev ødelagtmed udstødning og umenneskelighedtil følge. Han satte spørgsmålstegn vedden nye regerings ulogiske elimineringaf det vækstlag, som har resulteret i30.000 nye arbejdspladser inden forVedvarende Energi og en eksport på 30milliarder kr. Kan Danmark undværedette?

Prisuddeling.Efterfølgende blev den nystiftede GaiaPris uddelt af formanden for Gaia Trust:Ross Jackson foran en forsamling påomkring 80 mennesker. Prisen gik tilBo Læssøe fra Svanholm, Preben Mae-gaard fra Nordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi og til Jytte Abild-strøm, som bor på Munksøgård. Alle treprismodtagere udtrykte stor glæde overprisen og over det initiativ som GaiaTrust hermed har sat i værk som enpåskønnelse til mennesker, som en-gageret arbejder for en merebæredygtig – såvel økologisk som so-cial og spirituel – verden.

Spørgsmål angående prisuddelingkan rettes til Hildur Jackson, tlf.:45425511, e-mail: [email protected] til sekretariatet.

Om aftenen havde vi traditionen tro

spisning og fest, i år til jukeboksmusik.Igen blev det tid til bål og sang.

GeneralforsamlingSøndag formiddag afholdt vi general-forsamling. Formand Susanna Maxengennemgik med henvisning til denskrevne formandsberetning (LØSNET nr.31) centrale begivenheder i året, dergik. Denne beretning kan bl.a. læses isidste nummer af LØSNET

Susanna sluttede med at rose sekre-tariatet, som gør et kæmpe arbejde,som gør det trygt at være formand.

Formandens beretning blev godk-endt med applaus.

Beretninger fra arbejdsudvalg:Uddannelsesgruppen: Der er nedsat enuddannelsesgruppe med repræsentan-ter fra forskellige økosamfund. Der eren anden artikel om dette andetsteds idette blad.

Sådan vil vi bo projektet har kørt i 2 årnu og med aflysningen af seminaret d.12 april i Landstingssalen undersøgesdet nu, hvordan projektet kan afsluttesog evalueres. En af de positive ting, derer kommet ud af projektet er, at der ergang i en række folkeoplysningskurser,

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

5

Solveig svinger riven i deres fælles køkkenhave

4 valnøddetræer fra LØS og Gaia behøver vand


som vurderes at kunne fortsætte.Dette kan tænkes udvidet yderligere.

Fastsættelse af kontingentDer har ikke været ytret ønske om atændre på de eksisterende kontin-gentsatser. Dog blev et forslag om, at

virksomheder beliggende i medlems-fællesskaber kan blive fællesskab-smedlem for ½ pris, dvs. pt. 250 kr.vedtaget.

Der blev spurgt hvad et fællesskab-smedlemskab præcis dækker – dvs.hvor mange stemmer et fællesskab

præcis har i en afstemningssituation.Dette penible punkt har ikke før væretaktuelt, og det skal præciseres ivedtægterne til næste år. Et forslagkunne være, at hvert medlemsfæl-lesskab har 5 stemmer hver (de får 5blade tilsendt), og hvis man vil haveflere stemmer, koster det ekstrakontingent.

Indkomne forslagDer var indkommet et forslag om æn-dring af §6, således at sekretærerne erfødte medlemmer af bestyrelsen. Mo-tivationen for forslaget gik på -at sekretærerne har stor ”magt” i

kraft af deres position, og at detderfor er naturligt, at de også erforlenet med et ansvar for forenin-gen som sådan og ikke kun iforhold til bestyrelsen.

-at ”embedsmændenes” ”usynlige”magt er uforeneligt med et sandtdemokrati.

-at det harmonerer med, atbestyrelsen har andet arbejde vedsiden af bestyrelsesarbejdet, oghvis sekretærerne er med ibestyrelsen, vil det tilsvarende be-tyde, at de har et arbejde ved sidenaf bestyrelsesarbejdet – blot somsekretærer.

Forslaget udløste en del diskussion,som i hovedtræk gik på -at det giver en usikkerhed for deres

job, da de kan blive inddraget ikonflikter

-at det kan være svært at søge vissefonde med denne konstruktion

-at det er et spørgsmål om politiskmagt over for et arbejdsmæssigtansvar. En bestyrelse tegner enbestyrelsesforsikring.

-at det kan give problemer hvisbestyrelsen skal væltes, hvissekretærerne er med.

-at det giver en sammenblandingmellem arbejdsgiver og –tager.

Som et forslag til en mellemvej oplystesdet, at sekretærerne jo altid kan opstilletil bestyrelsen på lige fod med andre. Såbliver det i sidste instans op til medlem-merne, om de finder, det er en god ide.Forslaget faldt, men der blev opfordrettil debat om dette emne. Vi vil senere ien artikel uddybe dette.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

6

Ross ønsker Jytte tillykke med gaven på 25.000 kr.


Fremlæggelse af regnskab og budgetRegnskabet blev fremlagt af Troels og efter-følgende godkendt. Budgettet blev ligeledesfremlagt af Troels. Budgettet bar præg af denmanglende udsigt til den driftsstøtte, vihidtil har oppebåret, hvad der især går udover løndelen til sekretariatet. Der fremkomenkelte overvejelser omkring om der var an-dre poster end lønnen, der kan barberes.Budgettet blev godkendt med den tilføjelse,at bestyrelsen opfordres til at tage passendeforholdsregler i forhold til den usikreøkonomiske situation.

Valg af bestyrelsesmedlemmerFormand og 4 medlemmer var ikke påvalg. På valg var Dorthe de la Cour, LineArnved, Karen Svensson, Birgit Løv-gren. Heraf havde kun Line givet udtrykfor ønske om at genopstille. Desudenopstillede følgende: Torben Iversen,Metha Krogh, Bente Hove. Samtlige op-stillede og genopstillede blev valgt.

Som suppleanter valgtes (ud over deallerede siddende, som blev genvalgt)Anne Mette Rasch og Gitte Johansen

Valg af revisorGeneralforsamlingen gavbestyrelsen/sekretariatet mandat til atfinde en billigere revisor.

Som intern revisor ønskede ThomasSeiersen ikke at genopstille. I stedetblev Ruhna Aron fra Hertha Levefæl-lesskab foreslået og valgt.

EventueltDet blev foreslået, at der fremkommeren artikel i LØSNET om Landdistrik-ternes Fællesråd - hvem de er, hvad vifår ud af at være medlem, hvad land-

distrikter er og en generel orienteringom den ændrede lovgivning for brug aflanddistrikterne. (Læs artiklen andetst-eds i bladet (red.)).

GEN-Europe sekretariat til Danmark. Bestyrelsens overvejelser refereredesog (nogle af) sekretariatets opgaverblev summeret. Generalforsamlingenopfordrede bestyrelsen til at udarbejdemateriale om sagen til udsendelse tilfællesskaberne, som så kan byde ind påopgaven. Samtidig gav forsamlingenbestyrelsen mandat til at afgøre, omGEN-E sekretariatet kan ligge iforbindelse med LØS sekretariatet, hvisingen fællesskaber ønsker/har ka-pacitet og personale til at huse det.

World Summit i Sydafrika i august:Det oplystes at LØS afholder to agenda21 møder under konferencen i hhv.Nordvestjysk Folkecenter og påMunksøgård. Vi søger desuden om mid-ler til at udsende en repræsentant tilSydafrika.

TakTak for en dejlig weekend til alle påMunksøgård, til Mikkel og Lone, somhar trukket et stort læs og til Allan fordet store overblik. Vi afsluttede med encirkeldans og sang: Merry meet, merrypart, merry meet again. Ja,forhåbentlig mødes mange af os tilsommerstemning på Samsø fra den 21.-26.juni.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

7

Tv. Preben Maegarrd varden anden Gaia-prismod-tager for hans utrætteligearbejde med alternativ ener-gi.

Nedenunder. Bo Læssøe fraSvanholm var den trediemodteger for hans arbejdemed økologisk landbrug i enmennskealder.


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

8

På Båring Højskole står vi for etvelfærdssamfund, hvor medborg-erskab og trivsel er forudsæt-

ningerne. Medborgerskab betyder, atalle har mulighed for aktiv deltagelse ideres egen situation og i samfundsud-viklingen generelt, ligesom man harmulighed for at bruge sine evner i bl.a.jobsammenhænge.

At trives betyder på den ene side, atman både får sine sociale og kulturellebehov opfyldt, og at man på den andenside har mulighed for at tjene til sinedaglige fornødenheder, uden at det, vigør, forringer vore efterkommeres mu-lighed for samme. Et samfund, hvordette sker fyldest, kalder vi et

bæredygtigt samfund. Et bæredygtigtsamfund opstår netop, hvor der er ennøje afstemt balance mellem det so-ciale, det kulturelle, det erhvervsmæs-sige og natur og miljø.

Trods højkonjunktur, faldende arbe-jdsløshed og en overmåde velfærd, erdet stadig sådan, at for en stor gruppemedborgere, er et aktivt medborger-skab ikke en selvfølge. For det andet ervi stadig i en situation, hvor vi svinernaturen og sviner med ressourcerne.For det tredje bør vi ikke tænke lokaltuden også at tænke globalt - ogomvendt. Vi ser disse dimensioner somsider af samme sag. Det drejer sig omeksistens – det drejer sig om trivsel for

alle mennesker; men detdrejer sig også om kendskabtil kundskaben – det drejersig om erkendelse.

Nødvendigheden af under-visning i bæredygtighed.Her kommer nødvendighe-den af undervisning ibæredygtighed ind som ennødvendig forudsætning,og det er på den baggrund,at vi er gået i gang med un-dervisning i bæredygtig ud-vikling på Båring Højskoleog forhåbentlig vilvidereudvikle os, sammenmed andre interessenter, ide kommende år.

Et bæredygtigt samfundkommer ikke af sig selv. Detkræver kundskab, og efter-som det er nonsens at taleom et bæredygtigt samfundfor nogen og ikke for andre,og eftersom opbygningen afet bæredygtigt samfund eret spørgsmål om folkeligopinion, drejer det sig omat oplyse og oplive folk. Det

er folkeoplysningen, der skal bibringeos den nødvendige kundskab til atkunne forstå og leve det bæredygtigeliv og fortsætte en bæredygtig ud-vikling.

Kundskab ens former og niveauerDen franske filosof Edgar Morinudtrykker det således: ”Kundskaben mådog ikke reduceres til et enkelt begreb,såsom information, perception,beskrivelse, ide eller teori; snarere skalman opfatte begrebet som noget, derindeholder forskellige former ogniveauer, hvortil hvert af disse udtryksvarer.”

Enhver form for kundskab indebærersåledes nødvendigvis en færdighed tilat skabe ny kundskab, en erkendelses-mæssig handling, der viser sig somdenne færdighed og en viden som erresultatet af disse aktiviteter osv. osv.For det første kan man sige, at de men-neskelige og erkendelsesmæssigefærdigheder og aktiviteter har brug foret erkendelsesapparat - nemlig hjer-nen. For det andet kræver dannelse afny kundskab, kendskab til den alleredeerhvervede kundskab. Kundskaben ersåledes i stand til at behandle sig selvsom genstand. For det tredje kræverden kundskab, der skal til for at udvikleet bæredygtigt samfund, leve etbæredygtigt liv, aktiv deltagelse – altsåmedborgerskab. Yderligere kan mansige, at kundskab er et flerdimensioneltfænomen i den forstand, at det eruløseligt forbundet med det biologiske,følelsesmæssige, mentale, psykolo-giske, det kulturelle og det sam-fundsmæssige.

BårinBåring Højskg HøjskoleoleUndervisning i bæredygtig udvikling - en nødvendigUndervisning i bæredygtig udvikling - en nødvendigfforudsætning forudsætning for trivsel og fredelig samekor trivsel og fredelig sameksistenssistensverden oververden over..

Af Bjarne Græsbøll Ottesen, forstander på Båring Højskole.

Klatretræet bliver brugt flittigt på Munksøgård


AdskillelseDet opsplittede samfund er et problem– vi må udnytte vores økologiske intel-ligens.

Denne flerdimensionelle kundskabbliver imidlertid brudt i stykker af denmåde, vi organiserer os og tænker på.De former for viden, som i foreningkunne give os kendskab til kundskaben,er nemlig skilt fra hinanden.

Der er en adskillelse mellem filosofiog videnskab, mellem ånd og hjerne,mellem sund fornuft og politiske særin-teresser og endelig adskillelsen mellemde forskellige videnskabelige fakul-teter. Derfor er det ikke så enkelt ensag at opbygge og udviklebæredygtighedsdimensionen. Underalle omstændigheder er det afgørende,at vi udvikler evnen til at se forskelligeforhold i nogle kausale sammenhænge.

Den amerikanske professor HowardGardner ville udtrykke det på dennemåde: Det drejer sig om at udvikle ogbruge vores økologiske intelligens, somnetop er evnen til at se nogle årsagvirkningssammenhænge på tværs aftraditionelle tankebaner. Det er imi-dlertid ikke nok at kunne se disse år-sags - / virkningssammenhænge inden-for bæredygtighedsdimensionen. Han-dling må der til.

Højskolen en genial konstruktion.Her er højskolen er en genial konstruk-tion. Vi har her ikke bare mulighedenfor at tage relevante samfundsmæssigespørgsmål til debat. Vi har en klarforpligtelse til det, og vi kan om-sætte visioner og ideer til konkrethandling.

Netop derfor har højskolen sominstitution overlevet meget forskel-lige samfundsstrukturer og i mangesammenhænge og på afgørendemåde, været med til at præge densamfundsmæssige udvikling de sen-este 150 år - Og netop derfor børhøjskolen også spille en aktiv rolle iudvikling af et stadigt mere påtræn-gende bæredygtigt samfund.

Hvad sker der så?Det er vigtigt altid at tageudgangspunkt i sig selv. Vi kan ikketale om bæredygtig udvikling alleandre steder, hvis vi ikke selv han-dler derefter. Selvom

regeringsskiftet satte en midlertidigstopper for vores planer om solfangerepå den store elevfløj, har vi ingenlundedroppet tanken om omlægning til al-ternativ energiforsyning. Kosten eromlagt, så maden nu er gennemførtøkologisk. Al malerarbejde bliver udførtmed økologisk maling, energipærerneer ved at vinde indpas overalt.

Vore tanker om ”Højskolen i Lands-byen – Landsbyen i Højskolen(beskrevet i en tidligere artikel) er såsmåt ved at blive realiseret, om end ien anden form end først tænkt.

En bæredygtig udvikling i Båring ogomegn er så småt ved at tage form.Vores lille økologiske butik er ved atudvikle sig til både en engrosbutik oget abonnements salg med ugens grøn-sagskurv til ca. 80 kunder i oplandet.Et gårdmejeri er under planlægning, ogsamtidig er der ved at udvikle sig ettæt lokalt samspil mellem en rækkeproducenter, nogle distributører og enrække forbruger.

Internationalt projektarbejde – etkursus med fokus på globalbæredygtighed.I forholdet til udlandet er vores folkeo-plysningstradition unik. Dette sam-menholdt med en god portion kund-skab på bæredygtighedsområdet, gørdet attraktivt for udlændinge at kommeher for at lære om bæredygtig ud-vikling. Det er også vigtigt, at vi kom-mer ud i verden og støtter forskellige

initiativer for en bæredygtig udvikling. Meget U – landsbistand ville være

givet meget bedre ud, hvis den blevfulgt op af en folkeoplysning om, hvor-dan man selv kunne få gang i ”hjulene”lokalt.

Derfor har vi etableret kurset ”Inter-nationalt projektarbejde”: Kurset ertilrettelagt for unge såvel som seniorer,der ønsker at begå sig internationalt,være med til at gøre en forskel samtpåtage sig store udfordringer og underalle omstændigheder få en storoplevelse.

Derfor har vi også iværksat neden-stående internationale projekter:

RumænienBåring Højskole har i samarbejde medFyns Amt gennemført et samarbejdemed en række amter og kommuner iRumænien. Dette samarbejdsprojekthar udviklet sig til, at der opbygges enkombineret højskole og økologisk land-brugsskole i Musetesti kommune iTranssylvanien / Rumænien. Ligeledesindledes et samarbejde vedr. pæda-gogisk udvikling. Båring Højskole skalstå for uddannelse af pædagogisk per-sonale på en række institutioner ogskoler. Planerne rækker tre til 5 år frem.Projektet i Rumænien ledes af enDansker Frederik Jørgensen og har op-bakning af bl.a. amtsrådsforeningen iRumænien.Chile.Der er via støtte fra Demokratifonden

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

9

Parat til at arbejde med stenved Whiskytøndehusene.


indledt et samarbejde med PudahuelKommune m.v. / Santiago – Chile vedr.bæredygtig udvikling i et lokalområde.Projektet er forløbet så positivt, at manfra Chilensk side via den Chilenske Am-bassade i Danmark har ønsket dels atfortsætte samarbejdet og dels at ud-vikle det til at gennemføre kurser forherboende Chilenere i projektarbejde,der skal knytte stærkere bånd medchilenske flygtninge og Chile. Dertil erdet tanken at opbygge et folkeo-plysningscenter i Pudahuel, der delsskal motivere lokalbefolkningen til ak-tiv deltagelse i en bæredygtig sam-fundsudvikling med inspiration fra enlokal TV station. Dels skal der udviklesindenfor miljø og alternativ energi isamarbejde med danske firmaer, der harknow how på området.

Punjab – Indien.Vi har indledt et tæt samarbejde medDTU (Danmarks Tekniske Universitet)vedr. uddannelse af indiske bønder idemokratiforståelse, økologisk dyrkn-ingsformer og herunder anvendelse afEM samt organisationsopbygning (Ex.Andelsbevægelse) I Punjab har man etmassivt behov for at få udviklet alter-nativer til den meget jordødelæggendeintensive dyrkningsform baseret påmonokultur, man har praktiseret i sam-menhæng med massiv brug af pesti-cider. Det første skridt er gennemførelse af et8 ugers kursus i maj – juni 2002 jf.ovenstående.Projektet har skabt stor opmærk-somhed i EU, idet det er første gang, atfolk ”på jorden” har været direkte ind-draget i et udviklingsprogram af dennekarakter. Vi forventer derfor besøg fraEU under projektforløbet.

Kina:I forlængelse af optagelse af 4 unge ki-nesere på linien Dansk og Demokrati-forståelse for udlændinge (se senere),har vi via en dansker (Dione Nolsøe),der bor i Kina fået kontakt med forskel-lige skoler og virksomheder mhb. påetablering af et fremtidigt fælles ud-viklingsarbejde indenfor pædagogik ogdemokratiudvikling.

Fra kinesisk side ønsker man perma-nent at have en gruppe lærere påhøjskole i Danmark i kortere kurser (4uger) Ligeledes ønsker man fra virk-

somhedernes side at lære om Dansk/vestlig tænkning, ledelsesstrukturer,projektudvikling og bæredygtig ud-vikling i lokalområder.

Rio – 10 topmødet:Sammen med enkelte andre højskolersamt højskoleforeningen deltagerBåring Højskole i Rio + 10 topmødet iJohannesburg ultimo august / primoseptember 2002. Rio + 10 topmødetomhandler styrkelse af bæredygtig ud-vikling verden over. ( se nedenfor vedr.Green Cross)

Hovedideen med at deltage er atmedvirke til en markering af, at derdels er en sammenhæng mellem folkeo-plysning og lokal (bæredygtig) ud-vikling. Ideologien er, at hvis folklokalt (nationalt / internationalt)bliver bevidste om, at de selv kan/ børdeltage aktivt i en lokal udvikling mht.sammenhængen mellem erhvervsud-vikling, det sociale aspekt, kulturdi-mensionen samt miljø og natur fak-torer, så vil det dels medvirke til størretrivsel, færre konflikter og begræn-sninger i antallet af mennesker, der afden ene eller den anden grund må fly-gte.

Vi forventer at opnå følgende:- At markere os i Danmark som

førende indenfor bæredygtig ud-vikling og folkeoplysning ihøjskolekredse.

- At få en række perspektivrige inter-nationale kontakter mhb. på videre

samarbejde globalt set.- At ”sælge” højskolen internationalt.- At styrke højskolens identitet og

omverdenens opfattelse afhøjskolen som en væsentlig aktør iudvikling af bæredygtige samfund -lokalt, nationalt og internationalt.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

10

Vi dansede hele tiden påMunkesøgård, og bagefterfestede vi.

Herthas

vidubderligekrystaliseringsbilleder


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

11

En dag var prinsessen, der snart skullevære dronning, gået ind i et super-marked. Der var mange forskellige

mennesker, nogle havde travlt, andrehavde bedre tid. Nogle kendte nogle an-dre, og andre gik isolerede rundt og ledteefter deres varer. Prinsessen så en kvindeder så lidt isoleret ud. I hvert fald rea-gerede hun ikke på de forskellige lyd, dervar omkring hende. Prinsessen tænkte, atdet var underligt. Især der hvor et barnråbte og skreg, fordi det ville have slik,det reagerede hun ikke på…

Prinsessen fulgte nysgerrigt efter, dakvinden tilsyneladende var færdig medat finde sine varer, og var på vej tilkassen for at betale. Henne ved kassenblev der sagt, hvad kvinden skulle be-tale, men sært nok, lænede kvinden sighen mod kassen, for ligesom at aflæsebeløbet dér. Efter hun havde fået betaltbeløbet og pakket sine varer, gik hun udaf døren. Hun reagerede ikke, dakassedamen råbte, at hun havde glemtsine byttepenge, så prinsessen der havdeset hele optrinnet og forløbet, skyndtesig ud for at få fat på kvinden. Kvindenreagerede først, da prinsessen var heltfremme og rørte hende ved armen. Hunvendte sig nysgerrigt og spørgende om,og fattede hurtigt hvad det drejede sigom. Med en lidt usædvanlig stemmetakkede kvinden prinsessen for hendeshjælp, og dér fik prinsessen omsider stil-let sin nysgerrighed.

Kvinden forklarede nemlig med sinusædvanlige stemme, at hun var døv,hvilket hun havde været, siden hun var3 år. Hun brugte daglig sine høreappa-rater, et til hvert øre, så egentlig var hunblot svært hørehæmmet, men hendestilværelse var alligevel mest visuel. Hunskulle mundaflæse dem, hun skulle talemed, hvilket hun gjorde med ca. 80 % afsamtalen, da hun ikke kunne høre kon-sonanterne. Prinsessen blev mere nys-gerrig og spurgte, om de kunne sidde etsted og snakke, for det ville hun endeliggerne vide meget mere om. Det indvil-ligede kvinden i og tog prinsessen medhjem til en kop te og en bid brød.

Det viste sig, at kvinden levede med enhørende mand og 2 hørende børn udepå et lille fritidslandbrug på 15 tdl. Påfritidslandbruget var der en ammekomed opdræt, en flok får med lam, etlille hønsehold og senere skulle dervære et nyt hold af ænder til opfedningtil Mortens Aften og Juleaften. Der varogså en lille gårdbutik, og landbrugetblev drevet økologisk, fordi kvindenønskede et liv med nærhed ogmiljøvenlig tankegang. Hun havde der-for uddannet sig som ”økologisk” land-mand med Grønt Bevis og arbejdet på 4forskellige økologiske gårde, og havdefortrinsvis passet malkekøer og mark.

Da hun havde født sit barn efter athave været i landbruget i 4 år, ønskedehun at skifte branche. Så efter en tid påbarselsorlov og et år som dagplejemor,tog hun stort kørekort så hun kunneblive buschauffør. Hun gennemførteprøverne uden at dumpe, hvilket hunheller ikke gjorde, da hun tog trak-torkørekort som 17-årig, bilkørekortsom 18-årig og motorcykelkørekortmed og uden sidevogn som 20-årig.Teori måtte afvikles ved højtlæsning (istedet for båndafspilning), og kørselblev afviklet ved signalgivning (und-taget motorcykel, der var forudaftalt enrute). Derefter gik der en del år, hvorhun kørte bus både i København og iRoskilde og i oplandene. Og nu var detaltså jorden, der havde trukket i hende

og hendes familie. Så med et par jobved siden af landbruget, så kunneøkonomien lige hænge sammen.

Prinsessen syntes, det var underligt,alt det hun fik fortalt af kvinden. Hunhavde godt nok ikke forestillet sig, aten handicappet person kunne deltageog arbejde på lige fod med ganske al-mindelige mennesker. Ja, repliceredekvinden, jeg er et ualmindeligt almin-deligt menneske, som tænker og gør desamme ting som andre almindeligemennesker. Men jeg har en større risikofor at blive isoleret eller ikke at få etjob, fordi min verden er så visuel, ogfordi at jeg i mit samvær med andremennesker, der ikke lever 100 % visuelt,er nødt til at bede om særlige hensyn.Jeg kan kun mundaflæse, hvis jeg har etuhindret syn til munden. Stort skæg,cigaretter i flaben, snakke med ryggen tileller gemme munden bag en hånd, aviseller andet, er nogle fysiske forhold, derafskærer mig til videre kontakt. At se TVuden tekster eller høre radio får jeg kun30 % udbytte af og kun ca. 20 % af TVssendeflade bliver tekstet, men jeg be-taler 100 % licens alligevel. Jeg kansnakke i telefon, men jeg kan ikke altidforstå, hvad der bliver sagt. Jeg brugermeget SMS på min mobil, og mail på minpc, og jeg skal have en del personligkontakt.

Prinsessen takkede for en god snak, ogdrog videre med en pose af varer fra bu-tikken. Hun syntes, det havde været etgodt møde, og hun vidste nu, at hand-icappede mennesker er ualmindeligemennesker, som er almindelige men-nesker. Det er altså vigtigt, at der ernogle flere handicappede, i regeringenog i kommunerne. Jeg skal have spurgtkvinden, om hun vil være min hofdame.Måske siger hun ja.

Tanken med dette eventyr uden slut-ning er at invitere dig til at fortsættefortællingen i næste nummer af LØS-NET. Ring og aftal med os på87546020, og send dit bidrag på ca. 1A4 side til sekretariatet inden næstedeadline 20.august.

Den lille prinsesse et eventyruden slutning, 2. delMit bidrag er lavet udfra føl-gende tanke: Hvad nu hvisjeg mødte en prinsesse, dervar på rundrejse for at mødeforskellige mennesker, og jegselv skulle repræsentere etsærligt emne, nemligligestilling af handicappede.Hvis der er nogen der vilmaile til mig, er det ok på[email protected].

Af Line Lerche Jarlhelt


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

12

Landdistrikternes Fællesråd arbe-jder for at fremme bosætning,miljø og erhvervsudvikling i land-

distrikterne. Vi ønsker en reel ligestill-ing mellem land og by, så man frit kanvælge hvilken livsform, der passer enbedst – uanset hvor i livet manbefinder sig. Der skal være plads til allepå landet: de unge, de ældre, børne-familierne og dem uden børn. Det erikke tilfældet i dag, hvor uddannelses-mulighederne er centraliseret i destørre byer og hvor ældreboliger oftekun befinder sig i kommunernes center-byer. Det kan også være svært at findeen lejebolig på landet – og næsten heltumuligt at få lov at etablere sig, hvisman forestiller sig en alternativ rammefor sit liv i forhold til den traditionelleénfamiliebolig.

Nye tilflyttere på landetDet er vigtigt med en øget bosætningpå landet. Der er brug for tilflyttere forat skabe inspiration og dynamik – ogder er brug for et bredere befolknings-

Bgrundlag, hvis skoler, butikker,mødesteder og foreningsliv skal be-vares og udvikles. I disse år, hvor ud-viklingen i Danmark især foregåromkring de fire-fem største byer, bliverlandet vredet skævt og grundlaget forudvikling forsvinder i landkommunerneog udkantsområderne. Især områdersom de små og mellemstore øer, detvestlige Sønderjylland, Lolland-Falster,Sydfyn, det nordlige Djursland og Nord-og Nordvestjylland mærker de negativefølger af udviklingen. Samtidig kæmperde bynære landdistrikter i oplandet tilde større byer for at bevare deres iden-titet: forstadskulturen breder sig og derer et voldsomt pres for at få byggetflere parcelhuse på de frie arealer tilpendlerne.

ArbejdspladserLanddistrikternes Fællesråd ser ogsågerne flere arbejdspladser i landdistrik-terne. Vi mener, at der er gode mu-ligheder for at udnytte naturens gaver:land- og skovbrugsprodukter, fisk m.v.

på nye, bæredygtige måder, men ogsåat videns- og teknologibaserede virk-somheder lige så godt kan etableres pånedlagte landbrug eller i ombyggedemejerier som i industrikvarterer i enstorby.

Kontakter og lobbyarbejdeLanddistrikternes Fællesråd arbejdermed disse og mange andre problem-stillinger på flere fronter. Det politiskearbejde vægtes højt: vi har tætte kon-takter til bl.a. Indenrigs- og Sund-hedsministeriet, Fødevareministerietog Miljøministeriet. Vi er i dialog medamter og kommuner – ikke mindst omlanddistriktspolitik, hvor Fællesrådetp.t. er aktiv i et projekt i Give Kom-mune, hvor det er borgerne, der for-mulerer kommunens landdistriktspoli-tik. Dette arbejde skal munde ud i enmanual, som andre kommuner kan an-vende, når de skal formulere en land-distriktspolitik.

Vi bruger en del tid på at rådgive ogvejlede enkeltpersoner og forenings-folk, der har brug for lidt hjælp tilselvhjælp for at komme videre medderes ideer. Og vi opbygger relationerog netværk til andre organisationer, tilde politiske partier og andre, der harindflydelse på udviklingen.

ErfaringsopsamlingLanddistrikternes Fællesråd satser ogsåpå at indsamle og dele viden. Vi harsiden slutningen af 1997 udsendt etnyhedsbrev hver 14. dag og fraårsskiftet 2001/02 lancerede vi IT-por-talen ”Landdistrikternes Digitale Folke-bibliotek” på www.landdistrikterne.dk,hvor vi gør viden om landdistrikts-forhold tilgængelig for alle med adgangtil Internettet.

Velkommen til Landdistrikternes FællesrådMed denne artikel vil vi i Landdistrikternes Fællesråd gerne byde LØS velkommen sommedlem af vores organisation. Vi håber, jeres medlemskab bliver til gensidig gavn ogglæde.

Af Anita Lillevang

Morten og Bente hjælper i bageriet


Ledelse og sekretariatSiden 1997 har Fællesrådethaft sekretariat i Jelling. Påsekretariatet er vi p.t. treansatte. Vi har ingen dagligleder, men fungerer som selv-forvaltende med definerede ar-bejdsområder og medFællesrådets formand, ThorkildLjørring Pedersen, som arbej-dende formand.

Alle er velkomne til at kon-takte os, hvis de vil vide mereeller har brug for den viden, viligger inde med. Se nærmerenedenfor.

Fakta:Landdistrikternes Fællesråd er en let-fodet og partipolitisk neutral interesse-organisation, der arbejder for at skabede bedst mulige betingelser for bosæt-ning (f.eks. bolig, sundhed og under-visning), erhverv (f.eks. transport, IT,finansiering og fødevarefremstilling)og miljø (f.eks. natur, kultur og men-neskelig trivsel) - i de danske landdis-trikter. Fællesrådet blev stiftet i 1997af Komiteen for Landsbyer og Landdis-trikter samt de to landsbyforeninger,Landsforeningen af Landsbysamfundog Landsforeningen Landsbyerne i Dan-mark. Efterfølgende blev Komiteennedlagt.

Landdistrikternes Fællesråd er enparaplyorganisation, hvis medlemmerer andre landsdækkende foreninger,som bakker op om formålet. I dag harFællesrådet flg. medlemmer: DanskeAndelsselskaber, Håndværksrådet,Landsforeningen af Landsbysamfund(LAL), Landsbyerne i Danmark, Familieog Samfund, Dansk Familielandbrug,Landboforeningerne, Landsforeningenaf Menighedsrådsmedlemmer, FDB,Samvirkende Købmænd, Landsforenin-gen for Økosamfund, LandsforeningenDanske Forsamlingshuse.

Landdistrikternes Fællesrådsøkonomi er baseret på medlemsbidrag,på tilskud fra IndenrigsministerietsLanddistriktspulje og ikke mindst påløbende fundraising fra offentlige ogprivate fonde.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

13

På tur i Hertha med landdistrikternes Formand Thorkild Ljørring

Landdistrikternes FællesrådGormsgade 29, 1.7300 JellingTlf.: 75 87 07 04www.landdistrikterne.dk

Thorkild Ljørring Pedersen (formand): [email protected]

Tut Madsen (administration): [email protected] Kruuse (organisation, udvikling):[email protected] Lillevang (information): [email protected]

Peter er i gang med det større havebrug. Har dansk land-

brug ikke brug for det sociale islæt?


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

14

Der sker ting og sager i vores ud-dannelsestanker i LØS. Dels harjeg været på rekognosceringstogt

til Findhorn, dels er der undfanget enny/gammel strukturel idé, der samleralle vore ”løse” idéer, nemlig højskolensom ramme. Denne ramme er allerede ifuld gang med at blive fyldt ud påBåring Højskole (se særskilt artikel omdette). I international regi er der enlignende proces i gang, der foreløbig erblevet til et netværk af uddannelsesini-tiativer rundt i verden.

FindhornindsprøjtningJeg har lige været på økosamfund-stræning på Findhorn (se artikel andet-steds i bladet). Hovedindtrykket, derstadig trækker lange spor i mit dagligevirke, er, at uddannelse på Findhorn eren lang kulturindsprøjtning og inspira-tion. Rammen var lagt på et sted, hvorman i 40 år har eksperimenteret medalternativ livsstil og kultur. De størsteahaoplevelser kom, når folk bosiddendepå Findhorn fortalte om deres egne er-faringer, åbent viste os deres glæder ogsmerter, fortalte om deres byggeri pågodt og ondt, om deres nye visioner ogdrømme og konkrete tiltag, som f.eks.om deres nye valuta, som de netop harindført den 16.maj, åbent delte dereslege, sange, danse og ikke mindst rit-ualer med os. Vi blev løftet op tilkærligheden, som Joe Cocker synger såsandt: Love lift us up, where we be-long. I dette tilfælde var det Findhorn,der løftede os.

BagsidenBagsiden var at opleve selve fællesska-bet på Findhorn blive overrendt af sø-gende mennesker på kursus, at vi påmange måder invaderede stedet medvores energi, således at de fastboendeikke brugte fælleshuset og caféensærlig meget. Opbygningen af en ud-dannelsesinstitution i danske økosam-fund bør derfor måske i større grad ind-til hidtil antaget separeres fra deegentlige levefællesskaber.

Håb for verdenEt andet hovedindtryk var mødet med deandre kursister fra hele verden, hvor detinternationale miljø skabte et stort håb ios alle og en brændende lyst til at mødeog opleve andre kulturer. Hvilken rigdompå jorden væltede os ikke i møde fra hi-nanden. Hvor er vi rige!!!

Denne store udveksling af erfaringerstartede på Findhorn, men er fortsatbagefter i form af en meget flittigt brugtEmailliste. Jeg ved ikke, hvordan I hardet med Emaillister, men dem jeg harværet på, har været brugt besynderligtringe. Men altså ikke i dette tilfælde(100 emails på 50 dage), og grundenskal søges i det fyldte bæger, som vifyldte sammen på Findhorn. Et bæger,som var stort nok til at rumme os alle fraalle dele af verden. Et bæger, som bl.a.resulterede i, at vi sammen søsatte etbyggeprojekt i Costa Rica. Der blev sam-let 15.000 kr. ind i løbet af én uge.

At være i en uddannelse betyderaltså, at man er medskaber af den,fordi man kommer med sine erfaringer,og dem skal der være plads og tid til atudveksle i uddannelsen.

LØSmøderVores aktivitet i vores uddannelses-gruppe i LØS har ligget på et meget lillested efter mødet på Hertha i februar.Bortset fra mine dagbøger har mailak-tiviteten været død med undtagelse afindlæg fra Tommy Pein. Vi holdt derforet møde på Svanholm, som skulle følgeop på de seneste erfaringer og tankersiden mødet den 2.februar, omtalt isidste nummer af LØSNET. Det blev etvældigt godt møde, som jeg vil refererefra her. Tilstede var Hildur Jackson,Line Arnved, Ditlev Nissen, Insa Freese,Tommy Pein, Birgitte Iben, Allan Elmog jeg selv.

Sidste nyt fra Lær og Lev uddan-nelser i LØSregiAf Troels Dilling-Hansen

Birgite fra Svanholm, Tommy Pein fra Nordsjællandsk initiativ,Insa fra Meilgaard, Troels og Allan fra sekreatraiatet, Line fraMøllegården og Ditlev fra Christiania, alle i Lev og lær-gruppen


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

15

Referat af mødetTroels havde tænkt på højskolen somramme for vores lev og læruddannelsera la Tvindstruktur. Højskolen (en re-jsende økosamfundshøjskole) kunnevære en slags spydspids for andre læn-gerevarende uddannelsesforløb somf.eks. seminarer og efterskoler. Pådenne måde opnås der på lidt længeresigt en officiel akkreditering, hvis deter ønsket. Troels havde snakket medBjarne Ottesen fra Båring Højskole,hvor de har taget de første skridt tildenne form for højskole mm., som detbeskrives i Bjarnes indlæg andet stedsi bladet.

Denne idé blev taget godt imod igruppen. Vi har jo hele tiden kredsetom denne idé lige fra uddannelses-mødet på Båring sidste år, uden dog atkunne se det klart og tydeligt.Højskolen kan efterfølgende let sup-pleres med rejser og senere knopskydemed et seminarium som led i enegentlig Lær og lev uddannelse. Heribruges økosamfund som praktiksteder.

Uddannelserne kan skabe jobs iøkosamfund (mad, ophold, undervis-ning mv). Vi talte om økosamfund somlæringsrum, om vigtigheden af atøkosamfund og skole adskilles (aht.beboernes privatliv osv). Enselvstændig uafhængig skole vil væreet bidrag til en selvevaluering iøkosamfundene og til udbredelse aføkosamfundstanken. Earth RestorationCorps, ERC (Se Løsnet 29,30,31) kunneogså komme ind med et internationaltvaremærke og blåstemple de forskelligeforløb.

Vi vil derfor gå i gang med at under-søge mulighederne inden for højskoleog seminarierammen. Det er jo essen-tielt at vores oprindelige Lev og læridéog moduler kan inkorporeres i denneskolestruktur.

Former for uddannelseVi snakkede om følgende idéelementer· Højskole, seminarium, efterskole.

Gerne nordisk.· Kaospilot- og Steinerinspireret. Lav

den uddannelse, du selv ville vælge.· Agenter som kan organisere noget

for marginaliserede grupper i sam-fundet.

· Overbygningsmoduler til eksis-terende uddannelser – FUU model/-struktur universitetssemestre.

· Nordisk månedskursus. Gerne hur-tigt og meget konkret. Også for uni-versiteter.

· Kursus for økosamfundsmedlemmerog for folk der ønsker at flytte iøkosamfund.

Fremtidigt arbejde· Tommy og Hildur mente, at vi skal

hurtigt i gang. Det er for lang tid atvente med opstart om 3 år. Vi måstarte med korte forløb. Hvordankan vi sammensætte en månedsud-dannelse, hvor hver kan få en delop-gave. Det besluttedes at der ned-sættes en gruppe, som arbejder pået månedskursus, bestående afTommy, Hildur, Troels, Ditlev og Bir-gitte (og formentlig Rolf).

· Birgitte snakker med sin seminari-erektor om muligheder og under-søge om man kan lave kursus påSvanholm.

· Troels vil tage konkrete kontakterpotentielt interesserede medlemmer– Båring, Væksthøjskolen, Nord-vestjysk Folkecenter, Fjordvang,Svanholm.

· Alle skal til at gøre os tanker om for-men – lege med den og få undersøgtmulighederne inden forhøjskoleloven. Vi har medlemmersom inspiratorer: Væksthøjskolen,Båring osv. Vi skal i den forbindelselæse kompendiet fra Findhorn. Vibør få lavet et katalog over deressourcer, vi har til rådighed.

· Alle skal vi være opmærksom på,hvem vi vil have med i en følge-gruppe for skolen.

· Alle skal overveje eventuelle spon-

sorer.· Insa vil allerede nu begynde at kikke

efter egnede lokaliteter.· Hele opbygningen af højskolen

kunne være et stort kursus for osselv!

Næste møde er på Samsø i forbindelsemed Bjarne Ottesens oplæg, dvs. efter-middag den 23.juni. Næste mødeherefter er 17. august kl. 10-22.

InternationaltPå den internationale scene blev derholdt 6 møder på Findhorn i april. Selveden europæiske uddannelse blev ikkeetableret. Initiativtagerne var ikke klarendnu. Derfor blev det foreslået, at vi iDK laver vort eget og så samarbejder iet verdensomspændende netværk, deromfatter mange alternative uddan-nelsestiltag, incl. Living and learning,Living Routes, ERC og flere programmeri den tredje verden.

Dette netværk blev etableret, og dereksisterer nu flere emailgrupper, derskal udvikle konceptet og undersøgemulighederne for konkrete samarbe-jder, også mellem økosamfund. BådeHildur og jeg selv er med i dennegruppe.

Vandana Shiva og Helena Nordbergog Hanne Marstrand m.fl. har lavet enfond til funding af disse initiativer udfra en inspiration om at søge penge hosrige kvinder.

Næste konkrete møde bliversandsynligvis i Damanhur omkring den20.oktober 2002, men vores ansøgningi EU gav ingen penge.

GEA-gruppen ØV: Daniel, Kim, Rafael, Lucilla, Troels, Mai,Hildur, Ross, Hanne Marstrand, Helena og ?.


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

16

SommermødLØS inviterer til sommermøde på Samsø - en familievenlig, uforplig

medlemmer og - venner. Et afslappet møde mellem mennesker f

Programmet er meget løs´t, men med faste samlinger i cirkusteltet om morgenen og til aftensmad. Hecirkeldans, latterworkshop, lysbilledshow fra Findhorn, Skab en kultur - lav en dans, rundtur på SamsøDer bliver bål og sang og spil og aktiviteter for børn - bl.a. historiefortælling, stensamling langs strandLØS´s uddannelsestema bliver stadig mere konkretiseret og i den forbindelse kommer Bjarne OttesenDitlev Nissen fra Utopiske Horisonter tager sin socialøkologiske værktøjskasse med og Insa Freese frHvis du har lyst til at stå for et eller andet, vil det være rigtig dejligt og vi meget gerne vide det snarestEndelig bliver der rig lejlighed til at nyde det smukke Samsø og bese øens seværdigheder. Samsø er møde med lokalbefolkningen.

Program (foreløbigt):Fredag d. 21. juni

Ankomst i løbet af dagen. Mulighed for kaffe/the.Kl. 18.00: Enkel aftensmad tilberedt af arrangementsgruppen (de resterende

måltider tilberedes af deltagerne). Praktiske oplysninger, opdeling i madlavningshold/oprydningshold.Herefter bål og solhvervsceremoni (medbring en sten fra din hjemegn)

Lørdag d. 22. til tirsdag d. 25. juniKl. 7.00-9.00 Tensegrity (Castaneda-øvelser) og meditationKl. 9.00-10.00 Morgenmad/afrydningKl. 10.00-13.30 Fri tid, workshops, arrangementerKl. 13.30-14.30 Frokost/afrydningKl. 14.30-18.30 Fri tid, workshops, arrangementerKl. 18.30 Aftensmad og afrydning. Herefter almindelig aftenhygge med bål og

evt. hyggelige indslag.Onsdag d. 26. juniKl. 7.00-9.00 Tensegrity (Castaneda-øvelser) og meditationKl. 9.00-10.00 Morgenmad/afrydningKl. 10.00-11.00 Oprydning og pakningKl. 11.00 AfslutningsceremoniKl. 13.00 Frokost og afrejse

Programfastlagte punkter ved redaktionens slutning: Søndag d. 23 kommer Bjarne Ottesen fra Båring højskole og holder oplæg. Tidspunkt ikkeendeligt fastlagt.

Ja tak, jeg vil gerne deltage på LØS´s Sommermøde på Samsø og tilmelder hermed__ voksne og __ børn ___, børn under 12 år ____til: alle dage:___ / Følgendedage:________Jeg har plads i bil fra_______ til__________ / Jeg har behov for transport fra _________Jeg har indbetalt kr. _______ på vedlagt check___ giro ___ Merkurbank___ (sæt kryds)


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

17

Praktiske ting:

Færge:Hvis du skal have bil med, opfordrer vi dig til at bestille plads i god tidpå tlf.: 70101744. Overfarten fra Jylland (Hou) varer 1 t 15 min., og fraSjælland (Kalundborg) 1 t 50 min. Stedet hvor vi skal være, ligger 8min. gang fra Kolby Kaas. Der er bus fra Sælvig. Faciliteter: Deropstilles køkkenvogn, wc-vogn og cirkustelt og muligvis et stort vil-latelt. Resten må vi selv klare med hjælp fra de lokale.

Økonomi:Pris: kr. 500 for alle dage incl. økologisk (så vidt muligt) vegetarmad.Børn 0-5 gratis, 5-12 halv pris.Enkelte dage: kr. 100. Børn 0-5 gratis, 5-12 halv pris.Vi har valgt at gøre det så billigt, så flest muligt kan få råd til at delt-age. Derfor er der kun kapacitet til vegetarmad. Hvis nogen ønskerkødmad må de selv arrangere og betale for det. Desuden får allepraktiske opgaver som madlavning, afrydning og opvask, og den sid-ste dag vil der være fælles oprydning på stedet.

Tilmelding:Indsend kuponen (eller e-mail på [email protected]) med antal delt-agere til sekretariatet og indbetal det samlede beløb senest 14. juni på -check til sekretariatet (LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten) eller på -giro 596-6752 eller til vores -Merkurkonto: 8401-1007584 (husk at anføre hvad du betaler for, og husk navn og adresse)Tilmelding er først bindende, når der er betalt. Husk kvittering til lejren.

Huskat:Medbringe en sten hjemmefra (til ceremoni) telt, sovepose, liggeun-derlag, håndklæder, varmt tøj (som vi forhåbentlig ikke får brug for),badetøj, musikinstrumenter, børn og penge.

Samsølinks: Samsø har en hjemmeside der hedder: www.samso.com

de på Samsøpligtende, horisontudvidende og udfordrende komsammen for LØSer fra - eller med interesse i - økosamfund og økologi i Danmark.

. Her kan man annoncere indlæg og workshops. Der er allerede nu lovning på: Chigong, tensegrity,msø. Og meget mere ventes. anden, keramik og milebrænding. esen fra Båring Højskole til Samsø og fortæller om deres uddannelsestiltag under højskoleparaplyen. se fra Meilgård vil stå for en rejse i kroppen.rest muligt. Du kan dog også annoncere det der ovre.

ø er jo Vedvarende Energi-ø og derfor vil der kunne arrangeres sightseeing, ligesom der vil være


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

18

Onsdag d. 13. marts mødtes godt20 christianitter, 10 naboer og 2politikere til dialogmødet ”Hvad

kan vi lære af Christiania i forhold tildet bæredygtige lokalsamfund”. Mødetvar arrangeret af Landsforeningen forØkosamfund (LØS) og Christiania.

Mødet blev indledt af SusanneMaxen, forkvinde for LØS. Derefterhørte vi fem fortællinger fra bagsidenaf plankeværket. Under vejs fik de topolitikere, Poul Qvist Jørgensen og Ul-rik Kragh, ordet. Mødets anden del varen cafédialog på tværs af naboer, poli-tikere og christianitter. Dialogen havdetil opgave at give gode råd til Christia-nia og til politikerne i forhold til detbæredygtige lokalsamfund. Herunderfølger de gode råd.

Gode råd til Christiania:Hold fast i målsætningenMålsætningen skal have mere plads ogbruges som et værktøj i selvforvaltnin-gen, således at beslutninger og han-dlinger kan debatteres ud fra målsæt-ningens fire temaer:”Christianias målsætning er at opbyggeet selvstyrende samfund, hvor hvertenkelt individ frit kan udfolde sig underansvar overfor fællesskabet. Dettesamfund skal økonomisk hvile i sig

selv, og den fælles stræben måtil stadighed gå ud på at vise, atden psykiske og fysiske foruren-ing kan afværges.”

Håndhæv grundloven. ”I Christianias måde at organiseresig på ligger det virkelige sam-fundseksperiment, som vi sånødigt vil undvære: at folk kanstyre sig selv i et direkte folkeligtdemokrati ud fra fornuft snarereend love. Christiania har ingenlove, men har i fællesskab opstilletnogle få grænser, der sætter deyderste grænser” (ChristianiaGuide). At håndhæve grundloven;som udtrykkes i 9 forbudsskilte, er

en måde at tage vores fællesskab og voresværdier alvorligt.

Bevare suverænitet, integritet ogsolidaritetSuveræniteten og integriteten ervæsentlige faktorer, der er med til at givevores fællesskab indhold og retning. Sol-idariteten er en konsekvens af lokalsam-fundets suverænitet og integritet.

Bliv mere synlig (to know me is tolove me)Christiania er i de sidste år blevet identi-ficeret med hashmarkedet og den krim-inelle kultur som et illegalt marked af-føder. For at imødekomme modstandenbør Christiania synliggøre sin guldgrubeaf gode og dårlige erfaringer.

Christiania formidler kultur – og viskal blive ved med at oplyse. Christiania er en levende fortælling,som kan fortælles til glæde for os selvog fremtiden. F.eks. kunne vi lave ettv-serie alá Rejseholdet, som fortællerom liv og mennesker i Christiania.

Indre aktion mod de,, der snylter påChristiania. For mange bor på Christiania uden attage del i daglig- eller arbejdslivet, i

det kulturelle eller i politiske liv. Dennetilbagetrukkenhed gør Christiania til ensoveby. Og for mange nasser på Chris-tiania ved ikke at yde til fællesskabetog som et minimum betale sinbrugsleje.

GodGode råd til Christie råd til Christianiania a Af Ditlev Nissen, Christiania


Gode råd til politikerne i forhold tildet bæredygtige lokalsamfund

Skabe lovgivningsmæssige rammer forselvstyrende lokalsamfund i by og på land.Opgaven for politikerne er at skabemuligheder for at etablerelokalsamfund, som har en su-verænitet og integritet hvor fæl-lesskab og solidaritet udspringersom en konsekvens af det lokaleselvstyre og det fælles ansvar.

Tage det sociale eksperimentalvorligtChristiania er en guldgrube af gode ogdårlige erfaringer, som burde inter-essere samfundsforskere og studerendemed henblik på at skabe bæredygtigudvikling gennem eksperimenter.

Husbåde til ungdomsboliger ikanalen ved Refshalevej Der mangler boliger til unge der finder,at Christiania er en attraktiv bo- og

livsform. Husbåde eller en flydendepontonby er på Christianias ønskesed-del.

Forhold jer konstruktivt til hashproblematikken.Er det Christianias problem at be-folkningen har et stort forbrug af hash?Hvorfor må det frie marked (udbud ogefterspørgsel) ikke virke når det han-dler om hash? Er illegaliteten indirektestatsstøtte til en udemokratisk kulturder er er styret af trusler, vold og ter-ror?

Ovenstående spørgsmål stiller viikke fordi vi vil forherlige hashen. Omnogen ved Christiania hvad hashmis-brug fører med sig. Men vi har erfaret,at den største skadevirkning vedhashen er den sorte økonomi og denkriminelle kultur der følger i kølvandetaf illegaliteten. I det lys vil vi anbefalejer følgende:a. At undersøge sammenhængen

mellem illegalitet og terror. Er det

illegale hashmarked med til at fi-nansiere netværk og organisationerder benytter sig af terror?

b. At skele til de erfaringer somSchweiz, Tyskland og Holland gørsig med afkriminalisering af hashen,med henblik få at få hashen fuldt in-tegreret i det danske skattesystem.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

19

- og til politik- og til politikernernee

Ét af de nyere huse på staden


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

20

Drømmer du om at flytte pålandet sammen med vennerneog andre gode mennesker, menmangler et skub for at kommevidere så er det kommendetræf nok noget for dig.

Der kan ofte være såurimeligt langt fra ideen op-står, til man en skønne dag harrealiseret drømmen. Der er såmange barrierer, der skalovervindes og så mange mu-ligheder, der skal udnyttes, førdet vil lykkes.

Vi vil med dette træf skabemulighed for en koordineringaf de drømme, behov, mu-ligheder og ressourcer, derlever hos så mange af os iforhold til et liv på landet. Herkan du finde sammen med andre omkonkrete bo-projekter, eller blot ladedig inspirere af de mange indtryk. Deter også stedet, hvor vi gennem enrække spændende oplæg fra eksperterog aktivister kan erfare hvorledes ud-fordringerne kan tackles på konstruktivvis.

MålgruppeMålgruppen er således alle, der lederefter en gruppe at flytte sammen medpå landet; grupper, der mangler et stedat flytte hen, eller som er midt i enetableringsfase. Eller dem, der bare vilsnuse. Stedet for træffet er SvanholmStorkollektiv, der netop i maj kan fejresit 25 års jubilæum for ideens undfan-gelse. Lørdag aften holder vi sammenSvanholms 24 års fødselsdag, med hel-stegt okse, dejlig vegetarmad, gøgl,musik og dans.

ProgramFredag d. 31 maj17-19.00 Ankomst, indkvartering ogaftensmad.19–24.00 Caféarrangement: Sjove,groteske og livskloge indslag om det atflytte sammen på landet.

Lørdag d. 1. juni8-9.00 Morgenmad9-11.00 Oplæg ved: Advokat KnudFoldschack om de juridiske og organ-isatoriske barrierer og muligheder foretablering af bofællesskaber i landdis-trikterne. Susanna Maxen fra Land-foreningen for Økosamfund om dereserfaringer med etableringen af økosam-fund. Finansiering af byggeri vedbankdirektør Lars Pehrson, MerkurBank. 11-13.00 Rundvisning på Svanholm, frileg eller fodboldlandskamp Danmark-Uruguay på storskærm. Frokost.13-16.00 Panelmøde: Husbygger SteenMøller og lektor Claus Heinberg om toforskellige ideer om frizoner.Repræsentant fra planmyndighederneom planlovgivningens hensigter ogfremtid.16-18.00 Workshops og møder omkonkrete projekter og ideer.Herefter: Svanholm bliver 24 år og detfejrer vi med musik, gøgl og god mad.

Søndag d. 2. juni8.30-9.30 Morgenmad9.30-13.00 Gruppedannelse og work-shops. Nu åbnes der op for at findesammen omkring sine ideer og projek-ter. Der vil desuden blive afholdt en

række workshops om per-makultur, økologisk byggeri,ligesom en række etableredeøkosamfund og bofællessk-aber vil præsentere sig.13-14.00 Frokost14-16.00 Afslutningsvisstiller vi spørgsmålet, omhvordan vi fremover kanstyrke koordineringen afvores ideer, behov, mu-ligheder og ressourcer.

Programmet vil løbende bliveforbedret, og ændringer kanses påwww.svanholm.dk/traef

NYT FRANYT FRA FÆLLESSKABERNEFÆLLESSKABERNE

Trolden på Svanholm er fundet


��- I nye omgivelser

� ��

��

��

��

��

Andelssamfundet i Hjortshøj harigennem flere år haft fokus påøkologi i byggeri og landbrug.

Efterhånden har arbejdet båret frugt:Vi er 150 beboere, har bygget 60 huse,driver et landbrug på 20 hektar og harflere tusinde besøgende om året. Dethar altid været vores intention at arbe-jde med det sociale i vores værdigrund-lag. Nu er tiden moden!

Inspireret af Levefællesskabet Herthaog Århus Amts konference “Lev Godt”har vi valgt at tage tråden op. Vi vilarbejde hen imod at oprette bofæl-lesskaber for psykisk/fysisk udvikling-shæmmede i Andelssamfundet. På

vores generalforsam-ling 17. 3. 2001 har vivedtaget følgendehensigtserklæring:Det er vores hensigt ioverensstemmelse medAIH’S målsætning:· at vi i harmoni medAIH’s fremtidige ud-vikling integrererpsykisk/ fysisk handi-cappede i AIH.· At vi bygger og in-dretter 34 økologiskehandicapbofællessk-aber med 68 beboere ihvert fællesskab.· At vi planlægger ogindretter arbejd-spladser, som de ud-viklingshæmmede kanprofitere af.· At vi arbejder på atkvalificere os til atkunne yde den støtte,som dette arbejdekræver. I opstartsfasenser vi det som en nød-vendighed.· At det fortrinsvis erbeboere i AIH, som an-sættes, således at kul-turen grundlægges her.

På vegne af levefællesskabsgruppenPeter Myatt og Dorte Wahlberg. Email:[email protected]

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

21

Levefællesskab i Andelssamfundet i Hjortshøj

Øverst Sara i færd med atsortere blomster på Hertha

Til venstre et krystalisations-billede optaget på Hertha.Måske et billede af engulerod. De er i færd med atforske dybt ind i naturensorganiske billeder.

ndet


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

22

På denne solbeskinnede ankomstdagden 28. februar var der et pragtfuldtvue ud over landskaber og snedækkedebjerge i Skotland. Jeg landede i denNordskotske by Inverness og tog straksvidere mod den lille by Forres, hvorfrajeg tog en taxa til Findhorn Bay, hvorbebyggelsen Findhorn Foundation lig-ger ved siden af den lille fiskerby Find-horn. Findhorn Foundation, der er be-boet af 200 mennesker, er i gang meden omfattende organisatorisk forvan-dling, således at selve bebyggelsenFindhorn Foundation blot er én ud af40 nye firmaer og foreninger under denny paraplyorganisation The FindhornAssociation, som har 600 medlemmer,spredt ud over hele lokalområdet. Denne omorganisering har været nød-vendig af mange grunde, deriblandtøkonomiske. De har en gæld på 1/4mio. pund (3 mio. kr.), som selvfølgeligikke er meget i forhold til deresværdier, men de har valgt at delegerestørre økonomisk ansvar ud til deenkelte områder, så udgifter og in-dtægter gøres op det enkelte sted.

SidharajJeg kom ligetil aftensmad,og jeg blevtaget rigtiggodt imod afalle. Og jegsom troede,jeg kun skullesnakke en-gelsk. Jeg harallerede mødtfire fastboendedanskere. Jegblev ind-kvarteret i en

bungalow ”Ross Stewart” sammen medDr. Sidharaj Sulangi fra Vestindien, somogså netop var ankommet.

Vi snakkede sammen, til Sidharaj varved at falde ned af stolen af træthed.Han havde været undervejs i 2 døgn,siden han tog hjemmefra sin lillelandsby nær Bombay. Han har under-vist på universitetet i antropologi ognaturfolk. Han mener, der i Indien i dagstadig er ca. 80 mio. naturfolk i bjer-gene og i skovene.

Han er 63 år og pensioneret, men eraktiv med et skoleprojekt. Deres egen”native”-fond har gennem en svejtsisk

donation købt 22 tønder land, hvor devil lave en folkeskole udfra en pæda-gogik, hvor leg krydres med intens in-dlæring på 5 sprog.

Lørdag den 2. marts 2002Jeg begyndte med en løbetur ud tilderes første 125 KW Vestas vindmøllesom forsyner dem med 25% strøm.Dette bliver snart anderledes med en ny750 KW Vestasmølle.

Om formiddagen tog jeg ind til For-res for at handle. Jeg kørte med deresFundation-bus, som kører frem ogtilbage mellem Findhorn Bay, som erder hvor vi bor, gennem dennærliggende by Forres og med endesta-tion ved Cluny Hill, som er deres un-dervisningssted for 140 overnattendepersoner, ca. 10 km væk. I øjeblikketkører alle andre kurser udover vores påCluny Hill.

Start på økosamfunds-træningenVi var 33 personer, da vi begyndte kl.14.00 efter at have spist en rigtig de-jlig frokost, hvor der altid er suppe til.Vi holder til på overetagen af deres

fælles spise-hus, CC (Com-munity Cen-ter). Vi start-ede med endans, som MaiEast lærte os,hvor mænd ogkvinder stodoverfor hinan-den. Dennedans skulleløse op forvores stiveknæ, som in-deholder alle

Dagbog fra Findhorn - 28.februar til 29.marts 2002.

Troels Dilling-Hansen, sekretær i LØS, er netop hjemvendt fra en intens økosamfund-stræning på Findhorn, hvorfra han her beretter. Artiklerne er komprimerede dagbøger,hvor Troels sætter erfaringerne fra Findhorn ind i almene perspektiver for økosamfund.Første artikel ud af tre.

Af Troels

Mine to bofæller, Valdimar fra Solheimar på Island og Sidharaj

Mai er brasilianer, hvillketbåde ses og høres


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

23

vore rigide tanker og fastlåste mønstre.Mai spillede trommer og sang for. Huner så levende en kvinde, en virkeliggave til økosamfundsbevægelsen.

PræsentationDerefter en kort præsentation af voresfocalisere, som er en art lærere, derholder den røde tråd. Mai er fraBrasilien og har boet her i ti år. Hendesexmand Craig, som oprindelig er fraAustralien, har boet her i 35 år. Han erén af dem, der har boet her længst.Jane, som bor i landsbyen Findhorn, ermeget interesseret i andre måder at or-ganisere økosamfund på. Både Jane ogden næste Jean, som er administratorfor vores hold, er fra England. Til sidstKaty fra USA, som er vores praktiskemedhjælp.

Det er kendetegnende for Findhorn,at det er en international atmosfære, vier i. Findhorn er jo udover at være etspirituelt og økologisk levested formennesker, også et omfattende uddan-nelsessted, hvor tusindvis af folk frahele verden siden starten i 1962 erkommet for at suge næring til sig.

Specielt fra 1970 har uddan-nelsesaspektet udfoldet sig til i dag,hvor de har kurser fra 1 uge, 2 uger, 1måned, 3 måneder, 6 måneder, 1 år ogflere år, således at der er skabt et ud-dannelsesforløb direkte ind i fællesska-bet.

Tak til kraften i alt og alleMai ville have et overblik over, hvorgodt folk talte engelsk, så vi stillede osi en cirkel i forhold til vores engel-skkundskaber.

Hun pointerede derefter voresforskellige ansvar : Dem der var gode,skulle snakke langsomt og tydeligt, ogde der ikke forstod, skulle spørge. Dervar 10 gode, 10 mellem og 10 dårlige(én oversættelse til spansk).

Vi lavede endnu en opdeling af os iforhold til hvor vi kommer fra; Syd ,Nord, Øst og Vest. Vi sad i en cirkel medet gulvbord i midten med forskelligerituelle ting på, som alle repræsen-terede de forskellige verdenshjørner ogelementer, hvilket netop nu blev brugttil et ritual, hvor vi alle skulle vende osmod det enkelte verdenshjørne, og delsprise alle dem, der kommer fra dettested og dels hidkalde det bedste frahvert verdenshjørne.

I forhold til den indianske traditionrepræsenterer Øst Ilden og lyset. Maislog på en syngeskål, mens Craig var ibaggrunden og truttede i en stor skal.Syd er Jorden, vores fundament ogvores kærlighed, og Mai slog påtromme. Vest erVandet, vores vis-dom og viden, hvorMai hvislede mednoget. Nord erLuften, magten ogkraften, hvor Maisvingede en rasle.

Mai sagde mangepoetiske ting un-dervejs, og det varen smuk gestus tilos alle og til univer-set. Craig afsluttededet hele med enlang cirkel-dit-jeridu-musikstykke.

Én sagde bagefter, at han lød og så udsom en elefant.

Vand og kiksVi fortsatte med et andet ritual, derhandlede om, at man i gamle dage, nårman besøgte et nyt sted, skulle smagestedets føde, for at forstå og indtagedets kultur. Vi fik serveret et stykkeouk-kiks og vand, som en form for nad-ver, hvorefter vi skulle se rundt på hi-nanden, se hvem det var, at vi skulletilbringe 4 uger med i en intens atmos-fære.

Vi satte os i en rundkreds, hvoreftervi havde en runde, hvor vi hver på etminut skulle forholde os til 1. Hvor vihavde hørt om dette kursus, 2. Voresforventninger, 3. Hvad vores gave vartil kurset og endelig 4. Hvad vores be-hov var.

Til sidst skulle vi rejse os og sigevort navn, som derpå blev gentaget afde andre, hvorefter man skulle læggeden medbragte sten fra sin hjemegn påbordet i midten, hvor der var et stortbillede af jorden set udefra rummet.

Den omvendte verdenI den forbindelse kan nævnes, at der ispisestuen er opstillet et stort atlasvendt på hovedet, så Australien erøverst. Herpå er alle deltagernes navneog billeder plottet ind, og vi kommerfra hele verden. Det omvendte verden-skort føles underligt nok som en heltanden klode, bare fordi det er os, dernu står på hovedet.

Vores hold består af Heili fra Hol-land, Maite fra Spanien, Pedro fra Por-tugal, Veronica fra Malaysia. Dagbjørt,Agna og Valdemar fra Island. Raphael,

Nature Sangtuary, hvor vi samles til sang og ceremoni

Vue ud over Findhorn Foundation


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

24

Robin og Jean Luc fra Frankrig. Colinfra Svejts, Jim fra USA, Kvan Lum fraBurma, Laila fra Costa Rica, Kim fraAlaska, Stephanie og Matthew fraCanada, Akane og Michiyo fra Japan,Sidharaj fra Indien, Keir fra England,Joe fra Sydafrika, Alles fra Slovenien,Maketta fra Finland, Fran fra Sydafrikaog så mig.

Fjerde økosamfundstræningEfter en tepause sang vi en dejlig sangog fik en del praktiske oplysninger. Sågik vi over til Mais gennemgang af bag-grunden for Økosamfundstanken,Brundtland og Rio, Geo 2000, Ross ogHildurs arbejde og Gillmans definitionaf økolandsby. Det var grunden til, atFindhorn, efter at Global EcovillagesNetwork, GEN, blev etableret på Find-horn i 1995, i 1999 lavede deres førsteøkosamfundstræning. Denne træninger altså den fjerde.

GillmanVi gik nu i detaljer med Gillmans defi-nition af et økosamfund: ”an ecovil-lages is a human scale,/ full featuredsettlement/ in which human activitiesare hamlessly integrated into the natu-ral world/ in a way that is supportive ofhealthy human development/ and canbe succesfully continued in the infinitefuture”. Der var mange gode ind-vendinger, bl.a. at det vel lige så megeter, at naturen skal integreres i vores liv,så vi bliver naturlige.

Mother Earth, I feel you….Før aftensmaden sang vi igen en dejligsang til dans med teksten ”MotherEarth I feel you under my feet, MotherEarth I hear your heart beat.Heya,…..”. Efter aftensmaden så vi lys-billeder fra økosamfund i hele verden.

Før, efter og indimellem snakker vi ogudveksler, og det er fantastisk, hvad folkbringer med sig. Jeg kan også se, hvaddet er, jeg har med fra Danmark: - etstærkt netværk fra et meget lille ge-ografisk område, forskellige måder attænke økosamfund og netværk, masser afeksperimenterende muligheder for nyeformer for indflydelser og indsatsområder.Næste fredag skal jeg præsentere voresnetværk til hele fællesskabet.

FindhornfaciliteterJeg stod tidlig op i dag søndag den3. marts og fik min sædvanlige lø-betur. Vi fik morgenmad, som er deteneste måltid på hverdage, som ikkeer fælles på Findhorn.

De fastboende holdt sig imidler-tid væk, når fælleshuset var optagetaf kursister. På Findhorn må dettevære et problem, når deres hoved-fokus ligger omkring undervisning,og de derfor hele tiden har kursister.

De har fra starten forsøgt atimødegå dette problem ved at købeCluny Hill, men jeg oplevede detsom et problem for beboerne, at deikke har særskilte faciliteter for deenkelte boområder.

I Danmark er Munksøgård et godteksempel på en decentral bosæt-ningskultur, hvor der er en fælles-bygning tilknyttet hvert boområdemed 20 boenheder. På lignende viskunne en undervisningsinstitutionhave egne faciliteter.

IndtuningIgen en påmindelse om knæenesstolthedsbærere. Ned i knæene i ettegn på ydmyghed. Hænderne medtommelen opad, peg begge fladehænder med tommelfingre modhøjre, hvis energien skal ned i jordenog manifesteres, og modsat hvis denskal mod himmelen og inspireres.Den vej hænderne vender sættes desammen med dine sidekammeraters.Denne gang pegede vores mod ven-stre, da vi ville løfte energien.

Mai ledte os gennem en medita-tion, hvor vi først indtunede, dereftermærkede vores hjerte, hvorefter vivaskede vores hjerteenergi med hæn-der, der ligesom rensede luften foranhjertet, og vi sang ”Oshua” dybt indefra hjertet.

Honour, restore and celebrateFørst blev to valgt til at være hjerte-holdere og sørge for, at vi ikke kom indi opslidende diskussioner.

Indledningsvist fortalte Mai, at detdanske netværk havde inspireret demmed en formulering fra Den blå bog:”Eco-villages honour, restore and cele-brate the four elements and their inter-connected processes in Nature and inpeople.”

Vi var 20 nationaliteter i alt til vores helt eget globale møde

Universal Hall er femkantet, byggedes i 1970


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

25

Mai fortalte også om de treGENchecklister, som mange af dedanske økosamfund kender fra inter-viewundersøgelsen i ”Sådan vil vi bo”-regi. Kun LØS havde gjort brug af dissespørgsmål. Jeg vil her nævne, at det påsekretariatet er muligt at rekvireredisse spørgsmål, hvis man vil lave enselvevaluering i sit økosamfund.

8 niveauer af bæredygtighedCraig fortsatte formiddagen med de 8forskellige niveauer af bæredygtighed,som de opererer med på Findhorn, ogsom de har udviklet fra de tre checklis-ter: Environnement, education, cul-ture, economics, governance, commu-nication, spirit, and health.

Vi begyndte med den miljømæssigebæredygtighed, hvor vores førsteøvelse bestod i at nedskrive forskelligeting fra vores hjemegn: 5 træer, 5blomster, 5 fugle, 5 dyr og 5 vildeplanter, som kan spises. Man kan ud-vide denne øvelse til ti arter, men hov-edsagen er, at vi føler os forbundetmed naturen, kender vores omgivelser,og at naturen er del af os som men-neskelig race. “Hvor meget natur er delaf vores menneskelige samfund?” erspørgsmålet.

Min kontaktpersonEfter formiddagsseancen blev vi hverintroduceret til én af medlemmerne iFindhorn, som vil følge vores proces,og som man kan gå til, hvis man harproblemer.

Jeg fik Andrew Nurram, som er fødtengelsk, og som har været her gennem

lang tid in and out, og han bor lige nui Station House, som er en FindhornFoundation-ejendom i selve landsbyenFindhorn. Andrew laver konfliktløs-ning. Han har arbejdet i mange sam-menhænge i verden, bl.a. i et stort rus-sisk økosamfund, som tager sig afhjemløse børn. Tænke sig at familiermed to børn, og som i forvejen har be-grænset plads, tager to-tre hjemløsebørn mere til sig og opfostrer dem. Deter hjerterum. Faktisk er det én fraFindhorn, som har skaffet fondshjælptil netop dette projekt.

Selve metoden med en kontakt tilstedet er rigtig god, selv om jeg ikke fikbrug for min.

Eileen CaddyKl. 13.00 mødtes vi med EileenCaddy i deres Main-sanctuary, deresstørste stilhedsrum. Hun er Find-horns tidlige seer. Craig fortalte endejlig historie om Eileen. Eileen fiki starten anvisninger på altingangående fællesskabet. De boedetre voksne og tre børn i en camp-ingvogn, og hun spurgte om, hvorhun kunne sidde i ro og meditere,når der var så lidt plads. Hun fik atvide, at hun skulle gå til etnærliggende offentligt toilet kl. 6hver morgenen og lukke døren. Herkunne hun få fred. Det blev hendestilflugtssted i mange år, indtil derblev bygget det hellige sted, som vinu sad i, som er et pragtfuldt rum

med to rækker sofasædder i en rund-kreds med et lille bord i midten.

Eileen tilføjede, at hun lærte megetaf den lektie, bl.a. at det er fuldstændigunderordnet, hvor du kan møde Gud. Guder inden i dig, og du skal bare åbne digfor Guds tilstedeværelse.

Vejledningen sluttedeImidlertid varede vejledningen kun til1972, hvor Eileen fik at vide, at hunskulle stoppe. Fællesskabet skulle nuselv finde vej. Det blev et vendepunkt,og det var svært, også for hende. Jeg erimponeret over hendes disciplin iforhold til denne afslutning på vejled-ningen, som mange iærgerrighed/magtsyge ville have fort-sat.

Eileen er 85 år, og hun har de mestvenlige øjne. Hun praktiserer åbnemeditationer hver morgen kl. 6.00-7.30, og det har hun gjort igennem 40år. Det er en meget speciel oplevelse atvære med denne kvinde, og jeg vil gøremeget for at komme op hver morgen,selv om der foregår så meget på Find-horn.

Mange tilflyttere fortalte, at de istarten var forvirrede over de mangekulturelle aktiviteter, der fandt sted påsamme tid, og de havde svært ved atvælge.

Universal HallBagefter gik vi en lang rundtur, først tilderes store kulturelle mødested, Uni-

970erne, smuk, men meget dyr at varme op

Eillen

er85

år,her

med

Mitchiou

fraJapan


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

26

versal-hall, som var ved at blive byggetfor 22 år siden, under mit sidste besøgpå Findhorn - et femkantet træskeletmed smukt udhuggede klippestykkersom vægkonstruktioner. Det ses ty-deligt, at de blev bedre til stenhug-geriet efterhånden som byggeriet skredfrem.

Økologisk ByggeriFindhorn Foundation består af Dengamle bydel med the Universal Hall,Communitycenter, campingvogne ogbungalows, mange nye økohuse, etnaturreservat som de har givet tillokalsamfundet, noget mere jord som depåtænker flere bebyggelser på og en-delig deres rensningsanlæg. Der er vedat blive bygget mange nye økologiskehuse her på, som alle er beklædt medtræ. Disse nye huse er alle enkelthuse,enkelte dobbelthuse, men ingen række-huse. I Danmark har vi den fordel, at vikan finansiere almennyttigt boligbyggerimed fordelagtige lån. Her på Findhornkan du imidlertid leje dig ind i de mangebungalows/ campingvogne, men de er joikke specielt økologiske.

Deres mest originale huse er deres 5ombyggede whisky-barrels (whiskytønder), som de har købt brugt. Nogleenorme tønder på 5 meter i diameter,som de har bygget om til runde huse iforskellige udformning. Craig og Maibor i én af dem. Morsomt er det, at tøn-dernes egentlige formål i denoprindelige whiskyproduktion var atvære ”Spirit receivers”.

Living MachineInden frokost besøgte vi deres Livingmachine, som er et tostrenget vandren-sningssystem, hvor vandet gennem-løber 5 stadier inden i et drivhus for atholde temperaturen og dermed for-brændingen af næringsstoffer oppe.Første stadie er at fæces udskilles i trestore septiktanke.

Anden fase er, at det overskydendevand tilføres luft i en lukket plasticbe-holder, hvor luften igen føres ud via etrør, så den værste stank forsvinder fradrivhuset.

Tredie fase er fire beholdere (3 mhøje og to meter i diameter), hvorspecielle bakterier omsætternæringsstoffer i vandet. Idem er planter, som er hjem-mehørende i det skotskeklima.

Fjerde fase er en beholdermed en mellemting mellemærobe og anærobe bakterier,som beskyttes af en over-flade af bittesmå planter.

Sidste fase er igen firetønder, hvor vandet cirkulererigennem tre af de foregåendeting i hver tønde.

I de første beholdere erogså snegle, som kommer opaf vandet, hvis vandet bliverforurenet. Så de kan altidfølge med i de sjældne ure-gelmæssige udslip. Detrensede vand ser forbløffenderent ud, og de påstår, at deter mange gange renere endvandet fra et almindeligtrenseanlæg.

Når de har fået godk-endelse, ønsker de at brugevandet til markvanding, mendet kan bruges til vaskemask-iner, wc-skyl etc. Hertil skalføjes, at vandet i Skotland erdet værste vand i Europa. Det

smager som vandet i en klorpool, såskotterne har noget at gøre her.

På vej hjem gik vi ind i deres tøj-central for at give Sulangi mere tøj på.Her kan alle give og tage det, de vil.Graig fortalte, at der gives så megettøj, at de én gang om ugen må givemeget videre til humanitære organisa-tioner.

Nature SanctuaryVi gik videre til deres Nature Sanctuary,et lille stenhus med loftlys indgravet ien høj. Her lavede vi en ceremoni, hvorvi mediterede, inden at vi alle trak etengelkort. Englekort, udviklet på Find-horn, repræsenterer hver en bestemtkvalitet eller en skytsengel, som kanhjælpe dig. Jeg fik ”release”, forløs-ning. Vi fik som gruppe ”Strenght”,styrke.

Denne omsorg for den indre side aftilværelsen ses overalt på Findhorn, ogden beskyttes med store skilte som”Quiet” og ”Walk the bike” osv. Mangeøkosamfund kunne have glæde af så-danne enkle, stille ceremonielle steder.

Sidharaj og jeg stod op hver mnorgenog mediterede. Her fremsiger han enbøn for verden og en taksigelse til Gud Dette var Eileens hjem i 8 år

med 2 andre voksne og 3 børn


Fønix StoreVi gik videre ned i den lille butik,Fønix, som har et utal af produkter,bøger, smykker, musik, madvarer, tøj ogen hyggelig atmosfære. Jeg har aldrigværet i en butik med så mange grønnenewage produkter.

Fra denne butik er udgået megennytænkning om lokale udvekslingssys-

temer. De har bl.a. haft en lokal in-vesteringsforening i mange år, ogdette har udviklet sig til en lokal va-luta, som kommer i omløb på Find-horn i maj måned.

Taksigelse og roEfter rundturen fik vi aftensmad, somaltid indledes med en blessing. Detgør for øvrigt alt heroppe. Så I kanbare vente jer, når jeg kommer hjemfuld af gode ideer. Disse blessingstjener både som ro indeni og somtak. Eileen formulerede fintforskellen mellem bøn og medita-tion, mellem tale og stilhed: ”Bøn ogtaksigelse er at tale til Gud. Medita-tion er at lytte til Gud. På dennemåde bliver bøn, taksigelse og med-itation til en samtale med Gud.”

DansKl. 19.30 fortsatte vores dag med enuddybning af den kulturelle faktor iet økosamfund. Vigtigheden af sang,musik, kunst, ritualer etc. Peter,deres skotske danselærer, ledte osgennem skotske folkedanse og noglecirkeldanse i deres store femkantedefællessal, The Universal Hall. Jeg huskede tilbage til minedrengeår i Høve Valgmenighed, hvor

vi dansede folkedans til alle højtider.Senere kom rockens vildskab, ter-apeutiske ekstatiske danse, og senereigen cirkeldansene. Uanset hvilkenform for dans har jeg altid elsket atdanse. Og i dag har vi åbenbart mu-ligheden for både at få det bedste frafolkedansen, rocken og den ekstatiskedans, hvis vi altså tør. Med cirkel-dansen sluttes cirklen.

CafélivHver anden søndag aften er der åbenmikrofon i deres lokale café. Som Maifortalte, så handler økosamfund ogsåom, at skabe nogle forudsætninger foren anden kultur, hvor vi underholderhinanden.

De har derfor skabt dette rum, hvoralle kan udtrykke sig i sang, digt ellermusik foran en meget forstående flokmennesker. Der er et tryghedsrum forudfoldelse, og flere benyttede lejlighe-den til at synge, spille, ikke mindst Joefra Sydafrika, som hyldede Findhorn,for den måde stedet havde taget imodham i en hvid verden, der ikke er særligvenligsindet overfor sorte.

Mandag 4. marts –modul 1 sidstedag.Sidharaj og jeg begyndte dagen med atmeditere fra 6-7.30 sammen medEileen Caddy. Jeg løb en tur i klitterne,det var blæsevejr, men solrigt. Jegfyldte vores lagre op med frugt og æg.Det er sådan, at hvert af vore smågæstehuse, bungalows, har ca. firesengepladser med køkken. Morgen-maden sørger vi selv for, og hvis vimangler noget til den, kan vi hente nye

forsyninger i deres forsyn-ingscentral. De fleste husehar låse med nummerkom-binationer uden nøgler.Det er de begyndt at gørebrug af, da de bliverbestjålet, sikkert fra deomkringboendeteenagere.

Syng dit vokalnavnVi begyndte som altid meden attunement, dennegang efterfulgt af ensang, hvor alle skullesynge sit navn ved hjælpaf alle de vokaler, som er inavnet, f.eks. mit navn er

Troels Dilling-Hansen og sanglydenbliver hermed oe-ii-ae. Vi skulle prøveat synge i en lang række uden stop,således at den ene overlapper den an-den. Vi skulle også gøre det med denfølelse, som vi havde indeni. Til sidstskulle vi synge sammen for at skabe etfælles lydrum. De fleste havde lidtproblemer med det, men det var en de-jlig øvelse.

Vi startede dagen med at prøve atgenkalde aftenens kultursnak. Noget afdet vigtigste var, at danse og sange i etlokalsamfund meget let kan gå i glem-mebogen, hvis ikke de bliver holdt ilive. Det glædelige i den sammenhænger, at det ligeså let kan huskes, hvisblot nogle vælger at huske at praktis-ere det og give det videre. En andenvigtig ting er, at et samfunds lykke kanmåles på dens grad af kulturel ak-tivitet, sang og musik.

Kultur og landbrugCraig nævnte den forunderlighed, derer i ordet agriculture, som i ordetegentlig rummer en dyb forståelse for,at kultur og landbrug er dybt forbun-det, og med det også vores skole oguddannelser.

Maketta fra Finland sagde, at hunsyntes, vores forståelse for kultur ikkehang sammen med vort liv. Hun så udaf vinduet og så en masse biler, enmasse elektronik, dyre huse at bo i,minimal fødevareproduktion til allemennesker i Findhorn. Hendes økosam-fund, som består af 10 ældre men-nesker, der for de flestes vedkommendeer på pension, prøver (hold nu fast) atskabe et selvforsyningsbrug for 90%

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

27

Living Machine kan sagtens klare alt deres spildevand på Findhron.


vedkommende. Hun mente, atden luksus, som vi andre leveri, ikke står i forhold til enbæredygtig livsstil, som hunønsker at forsvare. Og på denanden side, hvis man prøver atleve på hendes måde, handlerdet om overlevelse med 14timers arbejde i døgnet medkun lidt tid til fornøjelse.

Jeg mente, at økosamfundnetop ikke handler om over-levelse, men om liv i overflod.Fran fra Sydafrika sagde, at ioverlevelsen, i denne tætteforbundethed til liv/død-as-pekter, var en masse liv. Det ermåske grunden til, at der er enstærkere kultur i fattige lande end irige.

KonfliktløsningKonfliktløsning på Findhorn har skiftetnavn fra konfliktfacilitering til facili-tering af perspektiver, således at det

ikke hedder noget med konflikt. Demener, at selve ordet konflikt rummeren kim til at blive holdt fast i dettemønster.

Pause med en sang- En baskisk lys-skygge-sang, hvor vi, mens vi heletiden sang chiti-miti, slog på kroppenmed lette håndflader, så den blev vå-gen. Til sidst gik vi over i knipsningudenfor kroppen og lette strøg.

SundhedVi snakkede videre om helbreds-bæredygtighed. Findhorn har afprøvetog videreudviklet et kinesisk system,hvor man betaler lægen, når man errask, og ikke når man er syg, fordi deter her, man har brug for omsorg fra an-dre.

Død og fødsel er to vigtige kul-turelle begivenheder i et lokalsamfund,som det moderne samfund har fjernettil store byer og sygehuse. Det er om-råder, der fortjener al vores opmærk-somhed i økosamfundene. Hvordan viankommer og igen forlader denne ver-den.

Vi kommer dybere ind i dette på etandet modul. Sang: I am a circle, I amhealing you, You are a circle, You arehealing me, We are a circle, We are one,We are a circle, We are one.

Bæredygtig uddannelseMai nævnte den kinesiske ordsprog, derhedder: ”Fortæl mig, og jeg glemmer.Vis mig, og jeg vil måske huske. In-volver mig, og jeg vil selv erfare.” Ud-dannelse er noget, der foregår helelivet. Vi er alle både elever og lærere påsamme gang, fordi det handler om enevig udveksling. Et samfund der er rigtpå udveksling, er rigt.

Vi snakkede om børn og fællesskab.Et fællesskab er ikke bæredygtigt, hvisde unge ikke på et eller andet tidspunktvælger at bo i det samme eller et andetøkosamfund. Fordelen ved et økosam-fund, et stærkt lokalsamfund, erfølelsen af, at du har mange fædre ogmødre. Noget som Fran fra Sydafrikakunne nikke genkendende til i hendes

opvækst. Craig fortalte, at børn på Find-

horn selv beskrev forskellen på atbo der og på verden udenfor, at depå Findhorn blev behandlet somindividuelle mennesker, hvorimodfolk udenfor behandlede dem sombørn. På Findhorn har man valgt atskabe en Steiner-skole i dennærliggende by, således at folkikke følte sig ubehageligt tilmode, ved at sende deres børn tilFindhorn Foundation i skole. Soul,soil and society. Derefter var detendnu tid til sang, to steinersange om et lille snefnug, der vip-per i luft og sol, og om et frø derspirer, gror op og sætter frø.

KommunikationMai beskrev bæredygtig kommunika-tion som en proces fra det enkeltemenneske og udad. Først det enkeltemenneskes indre dialog og forholdensig til denne, dvs. også kommunikatio-nen til den indre verden, dernæst kom-munikationen med sin kæreste og sinenære venner, dernæst lokalsamfundet,bioregionen og til sidst kommunikatio-nen med ligesindende organisationer,NGOs og samarbejdspartnere.

Det kunne f.eks. være GEN eller FN,som Findhorn faktisk arbejder megetsammen med. Findhorn blev for 4 årsiden anerkendt som NGO, og senerefulgte GENs anerkendelse som en ver-densomspændende NGO-netværk. FNhar siden Agenda 21 i Rio fået øjneneop for græsrodsprojekter, der anvisernye veje.

Derfor er GEN og Findhorn involvereti forhold til mødet i Sydafrika. Bl.a.skal de inden mødet i august underviseborgmestre rundt omkring i verden ienkelte moduler, for at disse kan få etindtryk af bæredygtighedsbegrebet i etlokalt perspektiv, specielt i relation til

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

28

Læg mærke til den reciproke tagkon-struktion i dette tag på en Whiskytønde

Vi kom tit i The Bathtub, som var enoverskåret whiskytønde meed ovn i.Vi var op til tolv, der badede og sang


kapitel 16 i Agenda 21 om lokalsam-fundet.

Vi afsluttede med en sang: ”We arethe weavers, We are the woven ones,We are the dreamers, We are thedreams”. Disse sange er næsten altidakkompagneret med Mais trommer ogdans.

Bæredygtig økonomiHvad er rigdom? spurgte Mai os. Hunfølte sig rig, selv om hun ingentinghavde i banken. En bæredygtigøkonomi afspejler en rig udveksling pådet lokale niveau. Vi kommer tilbage tildette under modulet Right Livelyhood.

Definition af ”Økosamfund”Efter frokost, som er fra kl. 12.30-14.00 skulle vi arbejde i grupper forselv at definere økosamfund/økolandsby. Først gav Mai os endnu endefinition fra GEN : Økolandsbyerbevæger sig mod bæredygtighed ved athøjprioritere økobyggeri, vedvarendeenergisystemer, lokal organisk føde-vareproduktion, bæredygtig økonomi,social og familiestøtte incl. kulturel di-versitet, ritualer og fejring af livet,beslutningsprocesser og holistisk om-sorg for helbred.

Vores definition af ”Økosamfund”Vi delte os op i regionerne Afrika,Asien, Nordamerika, Sydamerika ogStillehavet, Central og Østeuropa,Vesteuropa og Skandinavien. Det komder meget forskellige fremstillinger udaf med mange finurlige indlæg: 1. Afrika havde tegnet et økosamfund-

stræ med forskellige kvaliteter somrødder, og det som økosamfundenehavde at give til resten af verdensom frugter.

2. Asien gav at billede på forskellen påJapan og Burma. Japan, højteknol-ogisk med 120 mio. og Burma, dik-tatur og lavteknologisk med 50 mio.Forskellige strategier, der viltilnærme sig hinanden mod enbæredygtig livsstil.

3. Nordamerika fortalte en histo-rie om en bæredygtig pizza, derskulle forestille hele jorden, megetillustrativt.

4. Sydamerika og Stillehavet,Central- og Østeuropa og Vesteuropakan jeg ikke huske.

5. Skandinavien havde store

diskussioner om fortolkningen aføkolandsby-tanken. Maketta fra Fin-land fastholdt sin restriktive selv-forsyningsdefinition af et økosam-fund. Der var forskellige modsæt-ningspar og afklaringsspørgsmål:

a. Økosamfund/økolandsby/bæredygtige byer - definitioner ogforskellighed

b. Selvforsyning/socialansvarlighed/spirituelt, kultureltliv. Kan disse kombineres med økol-ogisk ansvarlighed.

c. Selvforsyning/ højteknologid. Hvilken vision har vi for den men-

neskelige race i forhold til alle andreguddommelige væsner på dennejord. Skal vi kun fylde 10% af klodenog resten være vild natur?

Startritual for træningenEftermiddagen bød på et udendørs rit-ual i klitterne. Det minder om Vestjyl-land med denne råhed, mos,gyvelbuske og klitter. Vi lavedeen ceremoni, hvor vi stod i ensolcirkel og sang, mænd ogkvinder overfor hinanden, derpåbar kvinderne et symbol på må-nen hele vejen over jordcirkelentil det sted, hvor månen stodlige nu i forhold til jorden.

Derpå tog vi vores sten, vihver især havde med fra voreshjemland og lagde den i midten,hvorefter vi kunne udtrykkehvad som helst. Ceremoniensluttede med, at vi dansede overi solcirkelen igen, syngendemande og kvindelyde.

Første SharingAftenen fortsatte efter en dansmed tre indlæg fra steder, der errepræsenteret i vores cirkel. JoeMatimba fra Sydafrika holdt detførste om træplantningsprojek-ter, han specielt har været in-volveret i.

Stefan fra Slovakiet fortalteom sigøjnere, som der er ½ mio.af ud af 5 mio. De er fattige, bordårligt og repræsenterer en storrisikogruppe, så Stefan vil gerneskabe billige og gode økobosæt-ningsmuligheder for dem.

Maketta fra Finland afslut-tede med at vise video fra sitfællesskab, som er ét blandt 34

fællesskaber i Finland. Deres økosam-fund bygger på selvforsyningstanken.De er ti personer, og der er plads til 40.De er flest pensionister, og alligevelmanifesterer de en livsform, hvor dekun behøver tilføre 10 pund om måne-den hver, for at brødføde sig selv.

Tak til Mai EastHer slutter første modul med et farveltil Mai East, som skal til at forberedesine borgmester-moduler og GEN-møder. Vi fik en fin afslutningsseance,hvor alle kunne udtrykke, hvordan dehavde det. Jeg havde det strålende.

Klokken er nu 12.30, og hvis jeg skalop i morgen til morgenmeditation, såer det i seng nu. Godnat og sov godt.

L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

29

Min sidste uge var en stor verden-skonference “Restore The Earth”. Herfra den indledende påskecereminonimed sange og tekster fra 9 traditioner

Se

også

hyld

este

npå

næst

esi

de


L Ø S N E T m a j 2 0 0 2

30

Familiehus sælges i Hertha Levefællesskab

Rødt, hyggeligt træbekædt hus med udhus og carport. Grund 650m2. Pris 1.200.000. Årlig husleje

kr. 82.131, årligt fradrag kr. 52.931.Henv. Tlf.: 8695 4578

Her skal lyde en hyldest til MaiEast, som i øjeblikket er ved atgøre sig klar til Basilien i et år. Hunfik smurt vort hold sammen lige frastarten, og gav fra dybet af sithjerte, hvilket var stærkt og smuktat være vidne til.Her står hun med en anden megetfremtrædende kvinde, VandanaShiva fra Indien. De symbolisererpå smukkeste vis den alliancemellem nord og syd, som voresverden og vore hjerter trænger til.


Aalborg UniversitetDiplomuddannelse i HUMANØKOLOGI

Åben Uddannelse

Er det emner, som du arbejder med, eller som interesserer dig?Så er den Tekniske Diplomuddannelse i Humanøkologi sikkert noget

for dig. Uddannelsen i Humanøkologi udbydes som etdeltidsstudium af Aalborg Universitet. Undervisningsformen er

fjernundervisning med weekendseminarer i Århus.

Studiestart: 1. september 2002Ansøgningsfrist: 3. juni 2002

Få mere information:Tlf. 9635 7204

E-mail: [email protected]: www.humanoekologi.auc.dk

MiljøøkonomiNatursyn

MiljøetikØkologi

Agenda 21Bæredygtighed

MiljøvurderingGrøn livsstil

Livscyklus-vurdering

MiljøpolitikRenere teknologi

k

a

l

e

n

d

e

r

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen

Omslagsbilleder:Forside: The Caladonien Forest iSkotland, hvor Findhorn har flereforskellige træplantningsprojekterFoto: Troels Dilling-HansenBagside: Tigerens Rede i gedved setfra ders vidunderlige have Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP:Troels Dilling-Hansen

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:[email protected] Deadline for nr. 33 er 15. august 2002

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: [email protected]: www.gaia.org/losdanishLØS sekretariatet er i år 2002 støttetaf Den Grønne Fond og Gaia Villages.LØSNET er også støttet afKulturministeriets Tidsskriftspulje

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:A70 Toustrup Mark, SporupAndelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Flerkulturelle Landsby iNordvest, København NVFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstLandsby2000, JystrupMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTorasbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleBorry Henriksen, ApS, StrøbyDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Årsmøde og Jordens dag påMunksøgårdAf Troels og Allan

8 Uddannelsesinitiativer på Båring Højskole Af Bjarne Ottesen

11 Den lille prinsesse - et eventyr uden slutning-2.delAf Line Lerche Jarlhelt

12 Præsentation af Landdistrikternes FællesrådAf Anita Lillevang

14 Nyt om Lær og Lev-uddannelser i ind- og udland. Idé-gennembrud på vejAf Troels Dilling-Hansen

16 Sommermøde på Samsø 21.-26-juniAf Allan Elm

18 Christianiamødet den 13.marts Af Ditlev Nissen

20 Svanholm-træf og fødselsdag 1.-2. juniInvitation fra Svanholm

21 Pressemeddelelse fra Andelssamfundet HjortshøjAf Andelssamfundet

22 GEN-Europe- nytØkosamfundstræning på Findhorn- 1.delAf Troels Dilling-Hansen

30 Annoncer

31 Kalender

Kalender 2002Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dcue.dk

Foreløbig TV-oversigt for DR Friland i 2002 (hentet fra http://www.dr.dk/friland/sider/programmer.htm):29. maj på DR2- Temaudsendelse om FrilandUge 24, 25 og 26 på DR2 Tre udsendelser om opførelsen af FrilandshusetUge 30 til 35 på DR2 En ugentlig udsendelse følger byggeriet og menneskene på Friland November på DR2 Fire udsendelser om "Nybyggerne"2003 Foreløbigt er der næste sæson planlagt 10 tv-programmer om og fra Friland.

Foreløbig radio-oversigt for DR Friland i 200221. til 24 maj på P1 kl. 12.50 I "Et øjeblik" fortæller fire af de kommende frilændere om det forestående spring.

31.maj-2.juniSvanholm-træf med overskriften Få dig et liv!- i nye omgivelserVi vil med dette træf skabe mulighed for en koordinering af de drømme, behov, muligheder og ressourcer, der lever hos så mange af os i forhold til et liv på landet. Her kan du finde sammen med andre om konkrete bo-projekter, eller blot lade dig inspirere af de mange indtryk. Det er også stedet hvor vi gennem en række spændende oplæg fra eksperter og aktivister kan erfare hvorledes udfordringerne kan tackles på konstruktiv vis. SE på www.svanholm.dk/traef

2.juniKl. 10-16. Grønt marked i Stenild. Kontakt Ejvind Lassen, tlf. 9854 8383, email: [email protected]

8.juniCaféskolen indbyder til første foredrag af 5 om økologisk byggeri. Det handler om nybyggernes pilotbyggeprojekt i Roskilde. Sted: Café, Kunst og farver, Ohlensschlägergade 6, 1663 Kbh.V.. Koster 20 kr. De næste foredrag vil ligge første lørdag i hver måned. Arrangør er Nybyggerne. Kontakt Michael Meiner, tlf. 3535 3540, email. [email protected]

13.-15.juniVerdensrådet for Vedvarende Energi (WCRE) af holder konferencen World Renawable Energy Policy and Strategy Forum i Berlin. Nærmere oplysninger kan fås hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, tlf.: 97956600, fax:97956565, e-mail: [email protected]

21.-26.juniSommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange spontane arrangementer. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sæt kryds allerede nu. Læs mere inde i bladet. Tilmeld dig NU.

9.-16.juliGEN-Europe Årsmøde og Generalforsamling i L’Arche La Flessiere i Sydfrankrig, først økonomi-workshop den 9. og 10. derefter generalforsamling fra 12.-15.juli afsluttende med en økofestival den 15.-16. juli. Kontakt [email protected]

13.-28.juliKlodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klodshanskaravanen.dk

15.juli-30.november 2002 og 6.januar-20.maj 2003Brobyggerskolen afholder kurser i 2002-03: Økologi,byggekunst og kulturforståelseHELHETSTENKNING OG ØKOLOGISKE HÅNDGREP I NYE SOSIALE SAMMENHENGERSTED :Solborg, Ringerike 1 time fra Oslo 15 min. fra Hønefoss 5 min. fra JevnakerKVALIFIKASJONER: -Generell studiekompetanse, eller annen relevant erfaring.-Antall deltagere på kurset er begrenset til 20.PRIS: Kr. 24.000,- pr. Semester Mulighet for å søke stipend og lån. SØKNADSFRIST: Kurs I: Innen 20. Mai 2002. Kurs II: Innen 10 November. 2002Kontakt for mer informasjon: BROBYGGERSKOLEN Solborg 3520 Jevnaker, Norge Telefon: +32133389 eller Lars Henrik Nesheim +90589933 Fax: +32132020 Email: [email protected] http://www.brobyggerskolen.org/

26.juli-4.august72-timers internat Permakulturkursus. Tilmelding til Esbjørn Wandt tlf.: 46200109, e-mail: esbjø[email protected] eller Susanne Velander, tlf. : 41594094, e-mail: [email protected] Nærmere oplysninger i øvrigt:: www.permakultur-Danmark.dk

Efterår 2002AOF-København udbyder to kursusrækker om boliger med fællesskab og økologi. Ring til AOF København, tlf.: 33698300 og følg med på deres hjemmeside http://www.aof-hovedstaden.dk/AOFH/folkeopl/folkeoplysningen.htm. Måske også kurser under FO i Århus.

11.augustKl. 10-17. Økologisk Marked i Den Økologiske Have ved Odder. Tilmeldingsfrist for boder inden 3.juni 2002. Markedet er for alle, der producerer/sælger økologiske produkter. Tle. 8654 5400 Email: [email protected] Web: www.ecogarden.dk

26.august-4.septemberWorld Summit on Sustainable Development i Johannesburg(Rio+10). FN møde om opfølgningen på Rio-konferencen i 1992. Læs mere på hjemmesiden http://www.johannesburgsummit.org eller på http://www.citnet.org/worldsummit/

20.-22.septemberPermakultur aften/weekend-kursus: 20-22/9, 25/9, 2/10, 9/10, 12-13/10, 16, 23 og 30/10, samt 1-3/11. Nærmere oplysninger: Permakultur Danmark, Istedgade 79, København. Tlf. 33315694, e-mail: [email protected], www.permakulltur-Danmark.dk

2-7.decemberAnden del af Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsninger i praksis på Sdr. Felding Højskole. Pris 3800 kr. Studerende: 1400 kr. Tilmelding: Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej 5, 7280 Sdr Felding, tlf.: 97198300

År2002

kalendersideLOESNET32.qxd 22-05-02 16:17 Side 2

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Maj 2002 nr. 32

Findhorndagbog

Årsmøde på Munksøgård

Sommertræf på Samsø 21.-26-juni

To love one another

You must try to understand one another,And to understand you have to be able to communicate.

Whether that communication is done in wordsOr in silent action

Matters notAs long as it is done in love,

Your heart is openAnd the love flows freely.

You have to be very lovingAnd very tolerant towards your fellos.

When something is clear as crystal to youIt does not mean that it is so with all ;

Therefore very lovinglyAnd with the greatest patience and understanding

You must try to convey to othersWhat you are experiencing

And share those deep, deep feelings within you.It may not be easy to do this,

But you have to make the effortBecause when you really love

You want to share all with those you love.

Love is the answer to all relationships.Without love there can be no communication.

When there is loveNo words need be spoken

For the language of love needs no words ;There is complete understandingWithout a word being spoken.

Where there is loveThere are no language barriers

For love can be conveyed in action,In a silent look,

In the smallest deed,For love is so great it can be felt and sensed

And you long for the very best for those you truly love.When you truly love one

You can love all.

So many souls go through lifeAnd never know really the meaning of love

for_ bagside losnet32.qxd 22-05-02 16:24 Side 2

løsnet 32 2002 05

Documents