luksus- integration i brande - dansk oplysning · 2017. 9. 27. · skoleleder morten colbert fra...

DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole samarbejder med Siemens og Bestseller om at integrere virksomhedernes udenlandske medarbejdere i lokalsamfundet.Side 12

Luksus-integration i Brande

SEPT. 2017 ÅRGANG 04

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Nº14-

IT-SIKKERHED10 gode råd til at sikre dig mod virus, hackere og phising.Side 08

KOMMUNALVALGSå er det nu der skal arbejdes på mere indflydelse i din kommune. Side 22

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2017

FOLKEOPLYSNINGSUDVALG

Skal – skal ikke?

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

GIVER DET MENING? NYTTER DET NOGET?!Som medlem af både Voksenundervisningsnævn, Folkeoplysningsud-valg (endda tidligere som formand) og Samrådet, skal jeg selvfølgelig svare et klart og tydeligt ”JA” på spørgsmålene, men jeg vil også gerne uddybe det lidt.

Det er klart, at man som skoleleder eller som bestyrelsesmedlem ofte oplever, at kalenderen er fyldt op, og det er klart, at det hele tiden er nødvendigt at prioritere, hvad man magter at deltage i, og hvad man må bede andre om at tage over på. Og lige præcis her ligger måske både løsningen og problemet!

For mig er der ingen tvivl om, at det spiller en stor og ofte afgørende rolle at være eller at blive en kendt og anerkendt aktør på det folkeoplysende område i kommunen. Det er klart, at det kræver både tid og indsigt at komme dertil, men tænk hele tiden på at første og måske også vigtigste skridt er, at du kender dit bagland, så du er i stand til at spille ud over for kommunen med den nødvendige autoritet og gennemslagskraft.

Vejen til at sidde for bordenden kan være lang, men tænk hele tiden på at være konstruktiv, positiv og løsningsorienteret i dit arbejde. Skiftet fra, at man hele tiden skal være på dupperne for at holde øje med, hvornår næste deadline er, og hvornår høringsfristen løber ud, og så til at man bliver spurgt og hørt på forhånd, er en god indikator på, at du har lavet et godt stykke arbejde.

Og det betyder helt sikkert noget – måske er det endda helt afgøren-de – for kommunens politik på området, at vi som brugere går ind og spiller an aktiv rolle. Det er jo os, der har den daglige kontakt med de brugere, som kommunen også gerne vil servicere bedst muligt, og derfor er samspillet mellem kommunens embedsmænd og politikerne på den ene side og folkeoplysningens repræsentanter på den anden også rigtig vigtig, når kommunens politik skal udmøntes.

Der er ingen tvivl om, at din skole får større kommunal opmærksom-hed, når du er aktiv og når du konstruktivt medvirker til og tager del i løsningerne. Formentlig … nej, helt sikkert vil din skole blive inddraget i opgaver på et tidligere tidspunkt og vil derfor også få mulighed for at udvikle nye arbejdsområder, der både kan gøre skolen stærkere og også mere spændende for borgerne – og for dig selv.

Det er jo alt sammen meget godt. Men har jeg tid?Problemet og løsningen igen! Måske var det en god idé, at man i

stedet for at slide en person op valgte at satse på at have to eller tre personer, der blev kendt i den kommunale sammenhæng. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver selvfølgelig, at der er tidlig, god og tydelig kommunikation internt.

Du vil helt sikkert også opleve, at det er spændende at være en del af beslutningsprocessen. Så op på hesten; stil op til valget og gør din skole endnu stærkere.

Ingolf ChristensenLandsformand

KOLOFON:UdgiverDansk Oplysnings ForbundNy Østergade 7, 1. sal4000 RoskildeTelefon: 70 20 60 [email protected]

AnsvarshavendeHenrik Christensen

RedaktørMartin Thirstrup Hansen

LayoutKathrine Egemar

TegningerBob Katzenelson

Grafisk designFritfald/Mai-Britt Bernt Jensen

Oplag 2.000 eksemplarer

TrykClausen Grafisk, Odense

SpektrumSpektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun-er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-gengivelse.

Næste deadline6. november 2017

Forsidefoto:Skoleleder Morten Colbert fra DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole. Foto: Martin Hansen

Det er jo os, der har

den daglige kontakt med de brugere,

som kommunen også gerne

vil servicere bedst

muligt.


08

SEPTEMBER 2017 ÅRGANG 04

28

INDHOLD

04 ServiceeftersynFountain House brugte et lederskifte som anledning til at få et serviceeftersyn.

06 DOF Kursusdage Se billeder fra årets DOF Kursusdage, der løb af stabelen i september.

08 IT-sikkerhed10 gode råd til at sikre dig mod virus, hackere og phising.

12 Traditioner og udsynPortræt af DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole, der udbyder "luksusintegration".

15 Årets sommerkursusOplev eller genoplev årets sommerkursus i Ribe.

16 Folkemøde 2017 Igen i år var DOF repræsenteret på Folkemødet på Bornholm. Se hvad vi egentlig lavede der.

18 Kulturmødet MorsPå Kulturmødet Mors var DOF sammen med flere medlemsskoler med til at skabe debat.

20 Rethink NormalityDalgas Skolens gadefest satte fokus på normalitet og psykisk sårbarhed.

22 KommunalvalgFå indflydelse i din kommune gennem folke-oplysningsudvalgene - DOF hjælper dig!.

25 Spørg DOFBrevkasse om administration, lov og meget mere.

26 Kort nytNotitser, navne og nyt fra skolerne.

28 KlummenLars AP fortæller, hvad han ville gøre, hvis han var aftenskoleleder.

06

12

18

20 16

08


Serviceeftersyn

Aftenskolen i Fountain House synes godt om DOF’s service-checkDer kan være mange gode grunde til, at en aftenskole kigger sig selv efter i sømmene – også selv om den er både solid og har flere år på bagen. Fountain House brugte et lederskifte som anledning.

Af Ulrik Green, formand for Aftenskolen i Fountain House

F ountain House er et arbejdsfællesskab på Østerbro i København for mennesker med psykiske vanskeligheder. Omdrejningspunktet er driften af huset med alt, hvad det indebærer af praktiske og administrative opgaver. Her

lægger vi vægt på en udstrakt grad af ligeværdighed, frivillighed og medindflydelse.

Aftenskolen har eksisteret som en integreret del af Fountain House i mange år og har de seneste år gennemgået en større forandring. Vi tilbyder mange kreative kurser, yoga og mindfulness, samfundsfag og filosofi, skrivekurser, musik, personlig udvikling og kurser i studi-eteknik for studerende.

Kurserne i Aftenskolen er tilrettelagt efter vores målgruppe, så der er stort fokus på undervisernes inkluderende tilgang til faget og kursisterne på holdene. Vi værdsætter en høj faglighed, men det er altafgørende, at undervisningen foregår i et trygt læringsrum.

Vores skole vokser – og der er en stor efterspørgsel på de kurser vi udbyder. Udbredelse af kendskabet til vores kurser og tilstedeværels-

en på nettet har været med til at understøtte den store stigning i vores aktiviteter – lige omkring seks gange så meget på små fem år.

I det lys syntes vi jo egentligt, at det gik rigtig godt.

Ny leder anledning til servicecheckI forbindelse med tiltrædelsen af vores nye skoleleder Henriette Norre Bundgaard kom det på tale med et servicetjek: ”Når man overtager en ’forretning’, er det rart at få set alle kroge efter. Det hjalp mig meget med servicetjekket til at få det forkromede overblik”.

Derfor fik vi en aftale i stand om et servicecheck, og Robin Kris-tiansen og Niels-Anton Svendsen fra DOF kunne ikke bare hjælpe os med at se nogle svagheder, men også hjælpe os med at rette op på forholdene. Ja, vi gik sammen så grundigt til værks, at servi-cetjekket blev delt over to dage. Servicetjekket fik rettet et lys på oversete udfordringer og hjalp os til at se vores blinde punkter.

Som eksempel var vores vedtægter ikke tidssvarende og gjorde tingene unødvendigt besværlige. Vi er her i efteråret stadig i gang med at implementere ændringerne, men kan allerede nu se, at tilt-agene gavner. Vi har et klart mål om at udbyde rigtig god undervisning til så lave priser som muligt, og det skal jo kunne løbe rundt. Her fik vi et rigtig brugbart og tilgængeligt excel-ark der tydeligt og nemt beregner konsekvensen af ændringer i priserne.

Og så hjælper det selvfølgelig også, at det kunne ske på en rolig og hyggelig måde, helt uden løftede pegefingre. Det har givet en tryghed, at kompetente konsulenter har set tingene igennem.

Her fra aftenskolen er vi ikke i tvivl om, at et servicetjek gavner og er noget, vi vil benytte os af med mellemrum fremover.

Serviceeftersyn. Ulrik Green (tv), Henriette Norre Bundgaard og Robin Kristiansen (th)


SERVICEEFTERSYN

Skal der frisk olie i aftenskolens maskinrum? DOF tilbyder et gratis eftersyn til din aftenskole.

Med faste intervaller sender vi bilen til et serviceeftersyn, så alt fra lygter, bremser, dæk, filtre og olie bliver tjekket og tilrettet. Vi gør det selvom bilen kører upåklageligt.

På samme vis kan det være en god idé at sende aftenskolen til et serviceeftersyn i samarbejde med DOF. Ved eftersynet arbejdes der efter en checkliste, og det er naturligvis op til skolen, om der skal lægges vægt på, at der skal udskiftes dele, smøres eller bankes rust. En ny akkumulator kan også gøre underværker, hvis det kniber med starten i dagligdagen.

Ud fra de enkelte punkter på en checkliste vælger skolelederen, om det er noget, der er helt i orden, som det er; om det er noget, der skal gøres noget ved akut; eller om det er noget, der skal arbejdes med på længere sigt. Den 16-punkts tjekliste rummer emner som vedtægter, bestyrelsesarbejde, samarbejde med andre aftenskoler i kommunen, økonomi, deltageradministration, teknologiudnyttelse, markedsføring, aftenskolens virksomheds-strategi, lærerpleje med videre. DOF kommer ud til jeres skole til et møde, der kan vare for eksempel tre-fire timer, men mere eller mindre kan også praktiseres.

Vil du vide mere om mulighederne, så kontakt skolekonsulent Robin Kristiansen på 31 17 32 35 eller mail: [email protected].


Kursusdage 2017

Musik og bevægelseÅrets kursusdage blev igen i år afholdt på Brandbjerg Højskole. Der var foredrag og aktiviteter for både undervisere og skoleledere – og tid til sang, samvær og erfaringsudvekling.

Fotos: Martin Thirstrup Hansen

3

1

Det var godt at blive introduceret for

noget, som jeg nok ikke selv ville have

opsøgt. Men som viser sig at være

super inspirerende i forhold til min egen

undervisning.”

2


2

1. Brandbjerg Højskole dannede den fine ramme om tre dage med inspirerende dage for undervisere, skoleledere og bestyrelser.2. Første programpunkt lørdag var tai chi med Torben Rif i den lave morgensol. En god start på dagen.3. Edith Maria Hornshøj underviste med lige dele humør og fysisk overskud i bevægelsesformen GMB Locomotion. 4. Jon Hollesen gav en musikalsk opsang, men ingen gik nedbøjede derfra af den grund – tværtimod!5. Aftenhyggen bød blandt andet på erfaringsudveksling og fordøjelse af dagens indtryk.6. Fra allerførste øjeblik gik snakken lystigt, da deltag-erne to og to skulle svare på personlige spørgsmål.7. Ketil Duckert viste, hvordan man med simple fagter kan dirigere et kor eller orkester med Soundpaint-ing-metoden.

Fremragende oplægsholdere:

Alle sanser blev inspireret og

udfordret.”

Jeg kan bruge noget fra alle

underviserne. Så det var SÅ

fint!”

5

6

4

7


IT-sikkerhed

I T trusler har altid været til stede, men deres karakter har ændret sig som følge af IT-udviklingen. Før i tiden talte man mest om systembeskyttelse, idet

de fleste angreb var rettet mod kendte hul-ler i IT-systemerne. Disse trusler eksisterer stadigvæk, og alle systemer, som er åbne for kommunikation via Internettet, udsættes daglig for større eller mindre ’robot’-angreb. Men systemerne i sig selv er blevet meget sikre og robuste, så disse angreb gør sjæl-dent nogen skade.

Den menneskelige faktor På den anden side ser vi en tendens til, at det i stigende grad er det menneskelige fak-tor, som udgør den største risiko. I dag infice-res systemerne af ondsindet software mere som en konsekvens af en menneskelig fejl eller uopmærksomhed: Et klik på et forkert link på en hjemmeside eller i en mail er som regel nok til at skabe problemer.

Begrebet ’social engineering’ dækker over en bred vifte af metoder til manipulation af mennesker med henblik på udlevering af for-trolige informationer eller installation af ond-sindet software. I modsætning til tekniske cyber-angreb, som udnytter sikkerhedshuller i vores hardware og software, er målet for social engineering brugeren selv. Her udnyt-tes og udfordres primært brugerenes tillid, godtroenhed og naturlige nysgerrighed.

I denne artikel kigger vi på nogle af de største udfordringer på IT-sikkerhedsfronten med relation til social engineering.

PhishingPhishing er måden, hvorpå svindlere kan tilegne sig informationer om folks identitet, kontooplysninger, adgangskoder og så vide-re. Selvom phishing har forskellige varianter, kan alle reduceres til et simpelt hændelses-forløb: Du modtager en e-mail, sms eller an-den form for besked om, at du skal klikke på et bestemt link for at opdatere/indtaste dine personlige informationer.

I første omgang består variationerne af i måden, svindlere opnår din tillid. Nogle mails eller beskeder er meget personlige og hen-vender sig direkte til dig eller din virksomhed. Disse mails vil som regel starte med en di-rekte hilsen (”Kære Dejan” eller ”Hej DOF”) og fortsætte med det, mailen egentlig hand-ler om: at du skal klikke på et link for at ind-taste bestemte informationer. Dette er i dag den mest udbredte phishing-form og en va-riation af denne er endda målrettet virksom-hedens øverste ledelse. Andre phishingmail-s/-beskeder ser ud, som om de kommer fra en kilde, du normalt har tillid til. Det kan være Google, NemID, Nordea eller endda DOF.

Uanset formen, så handler det hele om til-lid. Hvis henvendelsen opnår din tillid, og du klikker på det angivne link, så er 80 procent

af svindlerens arbejde gjort.Efterfølgende føres du til en hjemmesi-

de, vis udformning kan variere. Nogle fal-ske hjemmesider ligner visuelt en velkendt hjemmeside, andre består blot af en formu-lar, hvor oplysningerne kan indtastes. En af nyere varianter består også af, at du skal indtaste x antal ubrugte nøgler fra dit NemID nøglekort. Det, sammen med dit brugernavn og adgangskode, giver svindlere en direkte adgang til din eller din virksomheds netbank.

Hvordan beskytter jeg mig?Phishing former, som indeholder direkte henvendelse til dig eller din virksomhed, er ret svære at opdage på grund af deres me-get fokuserede karakter. Hvis mailen ikke er fanget af mailsystemets spam-filter, handler det om at være på vagt.

Afsenderadressen kan tilsløres, men kig en ekstra gang på både navn og e-mail på af-senderen. Kender du afsenderen?

Læs indholdet: Giver det mening? Hver-ken NemID, bank eller andre vil nogen sinde bede dig om at genaktivere din adgangsko-de og slet ikke om at indtaste ekstra NemID nøgler. Vær også opmærksom på sproget: Er det korrekt dansk?

Se nærmere på linket: Før musen hen over linket (uden at klikke!) og aflæs linkets adresse. Danske Bank har en adresse der hedder ”danskebank.dk” og ikke eksempel-

Luk ikke selv tyven indMed internettet har vi fået en masse nye muligheder – og samtidig en række trusler. Det kan synes uoverskueligt at beskytte sig mod alt, men DOF har en række simple råd.

Af Dejan Fontana, IT-ansvarlig


vis ”danskebank.securebank123.com”. Hvis du er i det mindste i tvivl: Lad være med at klikke.

Hvis skaden allerede er sket, og du er lan-det på en eller anden hjemmeside, så skal du stadigvæk gøre noget aktivt, før svind-lernes mål er nået. Kig på hjemmesidens opbygning: Ser det velkendt ud? Kig på adressefeltet i browseren. Er adressen noget du kan genkende? Kommer der alle mulige pop-up-vinduer? Uanset hvad: Hvis du ikke er sikker på, at hjemmesiden samt de infor-mationer, du bliver bedt om at indtaste, er

noget, du har fuld tillid til, så luk hjemmesi-den og alle åbne vinduer. Lad være med at klikke på links eller knapper.

I phishing-svindel er du den aktive part: Du skal åbne mail, du skal klikke på et link, du skal indtaste og godkende informationerne. Ved at være varsom og opmærksom, for-mindskes phishing-risici markant.

Derudover skal du holde dit system opdate-ret. Bortset fra det obligatoriske antivirus-pro-gram skal browsere også holdes opdaterede. Langt de fleste browser-producenter har en liste over kendte falske hjemmesider, og dis-

se lister opdateres næsten dagligt.

Adware og SpywareSelvom disse to former for uønsket software har forskellig funktionalitet, så følges de som regel ad. Adware er som regel en tilføjelse til din browser eller andet program, som har til formål at vise ’ekstra indhold’, mens pro-grammet afvikles. Det oplever man tydeligt, hvis man åbner sin browser, og at der så kommer nogle ekstra pop-up-vinduer eller reklamer på selve siden.

Spyware overvåger din aktivitet: hvilke


sider du besøger, hvilke søgemaskiner og søgeord du bruger, og hvordan du i det hele taget interagerer på nettet. Disse informatio-ner kan i nogle tilfælde sendes til en ekstern virksomhed, som så via Adware viser målret-tede reklamer.

Adware og Spyware installeres som regel af brugeren selv. Normalt er de skjulte bag andet software: Måske installerer du et gratis vejr-program, men sammen med program-met installeres adware også. I andre tilfælde bliver du fristet til at installere en bestemt ud-videlse til din browser (for eksempel søge-maskine-add-on) eller et program, som lover at beskytte din computer.

Når du selv har sagt ”ja” til at installere disse programmer, så har du samtidigt blåstemplet disse programmer over for dit styresystem (for eksempel Windows), og programmerne vil have adgang til de informationer på din PC, som de er designede til at bruge. Her er der tale om ”noget for noget”-metoden, hvor du, ved at installere et ønsket, ufarligt og som regel gratis program, samtidigt installe-rer noget, der er mindre godt.

Hvordan beskytter jeg mig?Igen er det vigtigt at være varsom. Før du installerer et program på din computer, skal du lige overveje om det er en god ide. Hvis du har et velfungerende antivirus-program, er det nok ikke nødvendigt at installere yder-ligere antispam-, antihacking- eller antipi-rat-programmer. Lad være med at prøve at overbeskytte din computer og især ikke med ukendte programmer. Medmindre du ved, hvad du gør, er det sjældent en god ide at

installere programmer, som lover at ’rense’ din computer eller give den øget hastighed. Hvis du besøger en hjemmeside, og du får besked om ”Din computer er i fare, klik her for at løse problemet”: Lad være med at klik-ke. Ingen hjemmeside kan udføre tjek af din computer uden grundig scanning.

Derudover skal du også være opmærk-som, når du installerer et ønsket program. Under installationsprocessen føres du gen-nem flere trin. Kig godt efter på hver enkel trin. Tit vil der stå ”Custom installation” eller ”Brugerdefineret installation”. Klik på det. Det vil som regel vise, hvilke delelementer der installeres på computeren. Tjek, om de ele-menter, der vises, også er dem, du ønsker at installere. Hvis der er noget adware på listen, kan du tit fravælge her.

I andre tilfælde skal du hakke ”Ja” eller ”Ac-cept” under installeringsforløbet. Tjek en eks-tra gang, om dit ”Ja” relateres til det program, du ønsker at installere, eller noget andet.

Det hele handler om at være opmærksom og ikke klikke på ”Næste” eller ”Ja”, før du er helt sikker på, at det er i orden.

Problemet med Adware og Spyware er også, at de i mange tilfælde er helt lovlige. Man kan diskutere om for eksempel Face-book ikke er en Spyware i sig selv. Hvis du åbner din browser, og der er en række add-ons i form af forskellige tilføjede knapper og lignende i toppen, så har du en eller anden form for Adware på din computer. Heldigvis er det ret nemt at fjerne disse tilføjelser: Slet ukendte eller uønskede programmer via ”Til-føj/fjern programmer” i Windows. Slet alle uønskede tilføjelser fra din browser ved at

gå ind i browserindstillingerne. Hvis det ikke hjælper, så prøv at ’google’ problemet. Der er med stor sandsynlighed rigtig mange, som også har det samme problem.

RansomwareRansomware er et relativt nyt fænomen. Det er primært målrettet virksomheder, men også private kan udsættes for angreb. Ransomware er ondsindet software, som har et bestemt formål: At hackere tager kon-trol over din computer og som regel krypterer alt indhold. Efterfølgende vil du blive nægtet adgang til din computer med besked om, at dine filer er krypterede, og at du skal betale et eller andet beløb for at få adgang. Normalt vil der også være en tidsfrist.

I lighed med alt andet, jeg omtaler i denne artikel, så kommer Ransomware som regel ind i dit system ved, at du klikker på et link et eller andet sted og installerer eller kører et program. Efterfølgende afvikles softwarens kode på din computer, og så er der ikke me-get at gøre.

Hvordan beskytter jeg mig?Igen: Installation af Ransomware kræver din aktive handling. Hvis du får en mail fra SKAT med din årsopgørelse, så er det som regel ikke noget der kommer fra SKAT. DOF Sup-port eller andre sender aldrig en ZIP-fil eller program til din mail uden forudgående aftale. Hvis du klikker på et link, hvor du skal hente et eller andet program eller fil, som du ikke har kendskab til, så skal du nok lade være. Du har heller ikke en rig onkel i Uganda, og du har nok ikke vundet i et spil, som du al-drig har spillet. Hackere og svindlere får som regel adgang til din verden via en mail eller via beskeder og reklamer på Facebook, Twit-ter og så videre. Det er også her, du skal føl-ge de generelle retningslinjer som omtalt før.

Et godt antivirus-program er også et must. De fleste antivirusprogrammer scanner alle filer, der kommer ind – også e-mail vedhæft-ninger.

Da Ransomware er direkte rettet mod ind-holdet af din computer, som enten destrue-res eller krypteres, så er backup det bedste forsvar. Hvis du sørger for at tage backup af alle dokumenter, billeder, videoer og så vi-dere med jævne mellemrum, formindskes Ransomwarens betydning markant.

Til sidst er det vigtigt at pointere, at det ikke er en god ide at betale ’løsesummen’. Der er

HVILKET ANTIVIRUS-PROGRAM SKAL JEG VÆLGE?

Der findes i dag en række gode, stabile og pålidelige antivirusprogrammer. Mange nyindkøbte computere har et forudinstalleret antivirus-program, og i Windows 10 er der indbygget en fin sikkerheds-app. Mange antivirus-programmer indeholder samme funktioner og giver samme beskyttelse, så valget kan være en smagssag.I DOF bruger vi og anbefaler Kaspersky Internet Security. Det er tale om en ”fuld pakke”, som indeholder både firewall, antivirus (on-access og on-demand), phishing beskyttelse, website-rangering, blokering af falske hjemmesider, safe money-modul, forældremodul, sårbar-hedsscanning og så videre. Kaspersky har gennem årene altid været i top 5 over de bedste antivirusprogrammer. Derudover – og i modsætning til mange andre antivirusprogrammer – er computerbelastningen minimal. Det er brugervenligt og nemt at tilgå alle funktioner. Blandt smarte features kan jeg nævne det usynlige ”System Watch”, som overvåger programmernes aktivitet, og ligeså snart et program gør noget usædvanlig, griber ”System Watch” ind ved at beskytte filerne og fjerne truslen. I test har det vist sig som en effektiv beskyttelse mod Ransomware.Alt i alt er Kaspersky et godt bud på stærk og pålidelig computerbeskyttelse.

IT-sikkerhed


ingen garanti, at du får dine filer tilbage, og betalingen vil under alle omstændigheder bare motivere svindlere.

BaitingBaiting er er en gammel, velkendt og velfun-gerende metode til at udnytte menneskets naturlige nysgerrighed. Den mest populære form er at efterlade USB-stik eller CD’er, i håb om, at der er nogen, der vil sætte mediet ind i deres PC. USB-stikket eller CD’en inde-holder som regel noget ondsindet software, og hvis ’automatisk afspilning’ er slået til, og computeren er ikke ordentlig beskyttet, så er skaden sket. Politiet i Danmark har på det seneste i flere omgange advaret borgerne mod efterladte USB-stik på parkeringsplad-ser. Disse indeholdt Ransomware.

Hvordan beskytter jeg mig?Svaret giver nok sig selv: Lad være med at samle op og bruge ukendte medier på din computer. Selv hvis mediet kommer fra en kendt kilde (en kollega eller nabo), slå ’auto-matisk afspilning’ fra og sørg for at scanne mediet med antivirus, før du kigger på ind-holdet.

Quid pro quo (noget for noget)Selvom denne form for social engineering ikke er så udbredt i Danmark, er det allige-vel værd at nævne. Her handler det om, at svindlere ringer direkte til flere medarbejdere i virksomheden (eller til private brugere) ved at udgive sig til at være fra Microsoft support

eller fra et sikkerhedsfirma. De vil som regel påstå, at de kan se, der er noget galt med din computer, og at de kan hjælpe. Det ene-ste, du skal gøre, er at åbne en hjemmeside, indtaste de nødvendige informationer og så kan de komme i gang. I nogle tilfælde skal du indtaste dine kreditkort-informationer (de skal bruge et mindre beløb), og i andre til-fælde skal du hente og installere et program.

Hvordan beskytter jeg mig?Selvom fremgangsmåden er lidt mere per-sonlig (du taler med et rigtigt menneske), er denne form for svindel det samme som e-mail-phishing, og her gælder de samme regler: Har du tillid til personen på den anden side? Microsoft eller andre kan umuligt vide, om du har problemer med computeren eller ej. De har heller ikke dit telefonnummer. Så medmindre henvendelsen er forventet eller bestilt: Læg på. Det er ikke uhøfligt. Person-ligt fører jeg heller ikke nogle store samtaler med telemarketingsfirmaer, som ringer i ny og næ. Nej, de behøver ikke vide, hvor man-ge PC’er vi har, hvilke antivirus-programmer vi bruger eller hvor vores servere ligger.

AfslutningListen med skadelige IT-elementer i denne artikel er slet ikke udtømmende. Der findes en række yderlige metoder, modeller, former og teknologier. Mange af disse ellementer overlapper eller supplerer hinanden. Baiting kan for eksempel bruges til udbredelse af Ransomware, mens Adware kan bruges til

Phishing. Det som adskiller ”gammeldags” computer-

vira fra moderne IT-hacking er ikke kun me-toden, men også målgruppen og formål. Mål for de klassiske computervira var som sagt computeren selv. Men for de moderne, social engineering-relaterede trusler, er målgrup-pen en person eller en virksomhed. Endvide-re var de klassiske computervira som regel formålsløse. De forpestede computer med større eller mindre effekt, og det var så det. Social engineering har et bestemt og klart formål: at svindle, bedrage og snyde bruger-ne, så afsenderen kan opnå økonomiske el-ler politiske gevinster.

På den måde er det moderne trusselsbil-lede lidt mere jordnært og forståeligt. Og sådan skal vores tilgang til IT også være. Vi låser vores hus, efterlader ikke kontanter ved forruden i bilen, vi giver ikke fremmede infor-mationer om vores indtægter og slet ikke kre-ditkortinformationer. Ved at bruge jordnær, sund fornuft under vores interaktion på net-tet, formindsker vi enhver IT-relateret risiko.

DOF´S SIKKERHEDSRÅD

Lad være med at give følsomme oplys-ninger over Internettet – med mindre du er helt sikker på, at afsenderen er den, han giver sig ud for. Vær kritisk, når du bedømmer afsende-ren (troværdig mailadresse, webadresse, korrekt sprog, ’rigtigt’ layout’ med videre). Opdater regelmæssigt browseren. Brug antivirus-program og opdater det regelmæssigt. Vær kritisk med, hvilke programmer og apps du installerer. Et program er ikke nødvendigt, blot fordi en reklame eller et popup-vindue påstår det. Slet uønskede programmer, når/hvis du opdager dem. Åbn aldrig et link eller en fil (slet ikke zip-filer eller programmer), du får tilsendt, og som du ikke er fuldstændigt sikker på. Kontakt evt. afsenderen for at kontrollere. Tag regelmæssigt backup af dine filer. Sæt ikke ukendte USB-stik, CD’er eller lignende ind i din computer. Afvis straks personer, der ringer og vil afhjælpe problemer på din computer.


Traditioner og udsyn DOF’s aftenskole i Brande bygger på gamle traditioner, men har også

et udsyn, der skaber en stadig udvikling. ’Luksusintegration’ er et af de nyeste områder, skolen har kastet sig over.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

S tøvregnen falder blidt ned over tor-vet midt i Brande. Morten Colbert står lidt forlegent foran mit kamera, mens jeg forsøger at fange ham

sammen med et af de flotte street art-vær-ker, der pryder torvets fliser.”Hej Morten!” lyder det fra en forbipasse-rende, der haster forbi. De når dog lige at aftale at tales ved senere. For Morten Col-bert har mange kontakter i Brande. Det er nyttigt, når man som Morten er skoleleder for DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole.

HusholdningsforeningAftenskolen startede oprindeligt som hus-holdningsforening og blev i mange år dre-vet af kvinder i både ledelse og bestyrelse. Skolens formand, Ingrid Ellehammer Hau-ge, har siddet der siden skolens oprettelse, så selv om der er sket stor udskiftning i kur-serne, er der klare linjer tilbage. DOF Bran-de/Nr. Snede Aftenskole har altid haft som målsætning at have kvalitet i aktiviteterne og bidrage til højere livskvalitet generelt.

De tidligere så populære kniplingekurser kører dog ikke længere og er i dag erstattet af pileflet. Men kurser med fokus på sund-hed har overtaget en stor plads i skolens virke. Yoga og bevægelse i bassin fylder nu mest i kataloget. Det har blandt andet be-tydet et godt samarbejde med kommunen omkring nogle særlige ’Krop og kost i ba-lance’-forløb. Med base i Brande, Klovborg og Nr. Snede har en diætist kørt disse for-løb, og kommunens sundhedsafdeling har

henvist deltagere. Samarbejdet har været så stor en succes, at der nu planlægges et tilsvarende tilbud i Ikast.

Et andet frugtbart samarbejde med kom-munen har været engelskkurser for kom-munens skolesekretærer. Grundet Brandes store internationale virksomheder med Bestseller og Siemens i spidsen kommer der mange tilflyttere fra udlandet, og de har familier med. Derfor er der behov for at få pudset det engelske af, så skolernes personale kan kommunikere med de nye borgere.

International Village BrandeDe udenlandske arbejdere er også mål-gruppe for et kursusforløb, som DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole udbyder i samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv og med støtte fra Integrations-ministeriet, Bestseller, Siemens – og ikke mindst DOF’s initiativ-pulje. Under overskrif-ten ’International Village Brande’ (international landsby Brande) under-vises de udenlandske tilflyttere i ’at bo i Bran-de’. Kursusrækken har Morten Colbert som gennemgående vært og har blandt andet dansk madlavning, forenings-aften, besøg på biblio-teket, busture i lokalom-

rådet, rådgivning i forhold til bosætning og huskøb og meget andet på programmet.

Målet er at introducere deltagerne til, hvordan det hele fungerer i Danmark – og i Brande. Det sidste er vigtigt, for kommunen vil gerne fastholde de nye borgere i byen, så de ikke flytter til for eksempel Aarhus og pendler herfra.

”Det er nogle gange et stort chok at kom-me fra det store udland til en lille og stille by som Brande,” fortæller Morten Colbert. ”Og så er danskerne på mange måder et privat folkefærd, der opholder sig meget i deres hjem. Så efter arbejdstid, kan man hurtig føle sig alene. Derfor hjælper vi de nye udenlandske borgere med at kan finde fællesskaber.”

Og faktisk er der flere eksempler på, at nogle af de nye tilflyttere kommer til at sæt-te stor pris på stilheden og naturen i Bran-de og omegn.

Portræt af DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole


Skoleleder. Morten Colbert fotograferet foran streetart i Brande.


Forløbet har været suppleret med et par foredrag, hvor Dansk Industri via det loka-le erhvervsråd har sponsoreret foredrags-holderne. Det har betydet, at antropologen Dennis Nørmark blandt andet har været på besøg og fortælle om den danske kultur.

Morten Colbert har gennemført to forløb med i alt 60 deltagere, og han er nu ved at planlægge et tredje. Da det er gratis at delta-ge i, skal finansieringen på plads på forhånd. Da kommunen giver halvdelen, har Morten fået Bestseller og Siemens til at deles om den anden halvdel, og således er der basis for at et nyt hold udlændinge kan lære at bo i Brande.

Quiz NightInspireret af disse forløb har Morten og den tidligere skoleleder Ulla Bundgaard også la-vet en del afledte aktiviteter. På den lokale cafe arrangerer de med mellemrum en så-kaldt Quiz Night. Det er en tradition fra de en-gelske pubber, hvor hygge kobles sammen med en quiz for pubbens gæster. Temaet for Mortens og Ullas spørgsmål er almen viden, men et par gange har det også været dan-skerne og vores vaner, som de udenlandske gæster skulle quizze om.

Et andet tiltag er ’Dinner in a local home’, som også er populært både hos udlændin-

gene og de danske familier, der frivilligt by-der ind.

”De udenlandske arbejdere bliver meget beærede over disse tilbud. De synes, at det er meget gæstfrit af os, at vi stiller alt dette til rådighed for dem – helt gratis,” siger Morten, og fortsætter: ”Det er ren luksusintegration!”

Morten overvejer i øvrigt at supplere med danskhold for udlændinge.

Godt samarbejdeMorten er meget tilfreds med samarbejdet

med kommunen. Ud over de mange gode fælles projekter, er der også god kommuni-kation omkring de mere traditionelle aktivite-ter. Kommunen inviterer til et helårligt møde, hvor aftenskolerne kan få en snak omkring udfordringer, planer og så videre. Der er al-tid hjælp at hente i forvaltningen og kommu-nen giver også et fint tilskud. DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole har også en fra besty-relsen, der sidder i kommunens Folkeoplys-ningsudvalg, så man kan være en del af det politiske.

Morten Colbert overtog lederjobbet for et år siden, men har et godt samarbejde med den tidligere skoleleder – og med bestyrelsen:”Der er ikke så mange timer i lederjobbet, så vi arbejder på at inddrage bestyrelsen mere i det løbende arbejde. De er meget engage-rede, men det kræver lige noget tid, før an-

svarsfordeling falder på plads.”Planen er, at bestyrelsen i højere grad

begynder at trække på dens forskellige net-værk. Og så er det planen, at dens medlem-mer også kan give en praktisk hånd i forbin-delse med eksempelvis foredrag.

UdviklingsplanerSkolen har også netop gennemført en strate-gidag sammen med DOF’s Anne Refsgaard. Dagen afslørede et behov for at gennemskri-ve skolens vedtægter, så de i højere grad afspejler den nye virkelighed. Men dagen gav også nogle gode pejlemærker i forhold til udviklingsmuligheder. Både bestyrelsen og Morten har flere gode ideer i støbeskeen. Som gammel Brandit (beboer i Brande) ken-der Morten de fleste i byen, og der er blandt andet en tidligere finalist i tv-konkurrencen Masterchef, som skal lokkes til at undervise i madlavning. Med skolens gode værdier fun-deret i solide traditioner og et udsyn mod ver-den omkring er der gode chancer for, at der kommer mange flere spændende aktiviteter fra Brande i fremtiden.

FAKTA

DOF Brande/Nr. Snede AftenskolePilevænget 17, 7330 Brandewww.dof-brande.dk

Nøgletal 2016: 315 deltagere 499 almene undervisningstimer 197 handicap undervisningstimer 2 debatarrangementer


Sommerkursus

T emaet var ”fortid, nutid og fremtid” og programmet var spækket med spændende foredrag, byvandring, udflugt og socialt samvær.

Det gamle RibeVi blev indlogeret på det gamle idylliske Ho-tel Dagmar, der ligger lige midt på byens torv med udsigt til Domkirken og første punkt på programmet – efter kaffe og kage – var en byvandring med en lokal guide. Hun viste

os rundt i by-ens små gader, i domkirken og i de små smøger og fortalte os om den historiske udvikling, byens kendetegn og sjove anekdoter.

Solen bagte ned på os fra en skyfri himmel, og vi var enige

om, at det kunne man da kalde et sommer-kursus.

De følgende dage og aftener bød på tan-kevækkende foredrag om reformationen, primadonnaledelse, indspark til at tænke positivt og indsigt i udfordringerne ved at in-tegrere sig i Danmark, når man har en helt anden kulturel baggrund med i rygsækken. Det var inspirerende og satte gang i nogle gode samtaler over bordet ved de efterføl-gende måltider.

Vadehav og vingårdEn af dagene stod den på udflugt. Vi blev hentet i bus og kørte afsted mod Vadehavs-museet, hvor vi først mødte de tidligere og den nuværende leder af DOF Sædding Af-

tenskole, der fortalte om deres generations-skifte. Herefter var der rundvisning i det me-get smukke museum efterfulgt af frokost og så var der igen afgang med bussen – nu med guiden fra den første dag, som på en rundtur i området fortalte os om vikingernes Ribe, guldfund, sladrehistorier om de to gamle gubber, der var faldet i åen på vej hjem fra knejpen og meget andet. Sidste stop var på en vingård i Vester Vedsted, hvor vi hørte om deres vinproduktion, så markerne og smagte på varerne. Der var flere der lige måtte have en flaske med hjem som souvenir.

På sådan et sommerkursus oplever man mange ting på kort tid – og der var også et

besøg på Ribe Kunstmuseum, hvor de hav-de både P. S. Krøyer og Marstrand hængen-de i deres helt fantastiske bygninger. Og der var tid til samvær med de andre deltagere, både på gåture, til middagene og ikke mindst til en gin-tonic på torvet foran hotellet sidst på dagen.

Vi startede ved reformationen og sluttede med fremtidens medarbejdere – og med at have haft fire dage med både højt humør og solskin og i fantastisk selskab og lige så fantastiske rammer. Vil du med næste gang? Det vil jeg også.

Der var faktisk en sommerJeg ved ikke om I husker det, men det var sommer i Danmark i juni måned! Mere præcis i dagene omkring dette års sommerkursus, som denne gang blev afholdt i Ribe.

Af Kathrine Egemar, Webkonsulent og grafiker


Folkemøde 2017

V ejret var flot og teltet fuldt, da DOF sammen med en række andre bød på en af Folkemødets allerførste de-batter. Banen var ikke kridtet op på traditionel vis, da der ikke var lagt op til verbal boksekamp mellem to modsa-

trettede synspunkter. Tværtimod er ’folkesundhed’ et emne, de fleste kan blive enige om er godt. Moderator var Sebastian Dorset, og han indledte også med at sige, at han nød at skulle stå for et arrangement,

hvor ”det handler om at gøre hinanden kloge”.

Gendigtet GrundtvigNaturligvis indledte vi med en sang. Erik Skøtt fra Midtfyns Amatør Scene havde gendigtet Grundtvigs salme med udgangspunkt i artik-lens – og debattens – overskrift.

Herefter overtog sundhedseksperterne og politikerne, og det førte til en livlig debat, hvor det var tydeligt, at vi er mange, der brænder for sundhed – og har ideer og vilje til at føre dem ud i livet.

”Det er godt at få lov til at tale om andet end ’Lad nu være med at ryge!” indledte Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed, ”En anden vigtig ting er nemlig ensomhed, og det er en risikofaktor i

sig selv. Så det at kunne kaste sig over kulturelle fællesskaber og det at kunne være sammen om et eller andet betyder rigtigt meget for den mentale sundhed og for den fysiske.”

Tre problemer – tre løsningerBjarne Bruun Jensen fra Steno Center for Sundhedsfremme var enig, men så også tre store problemer omkring at fremme folkesundheden:”Problemet er, at den medicinske og naturvidenskabelige verden har overtaget denne diskurs. Vi er nødt til at udvikle nye måder at tale om og arbejde med sundhed på.”

Bjarne Bruun Jensen beskrev tre problemer, men pegede også på tre løsninger.

Vi taler forkert om sundhed. Bruger ord som ’fysisk aktivitet’ og ’er-næring’. Bjarne savner, at vi lader vores kultur præge måden at tale på´. At vi bruger ord som ’dans’, ’mad’ eller blot ’at have det godt’.

”Vi skal bruge begreber fra vores hverdagsliv, hvis vi vil have folk til at interessere sig for det,” slog Bjarne Bruun Jensen fast.

Bjarnes problem nummer to var, at sundhedsområdet er alt for indi-vidualiseret. Han brugte eksemplet på et kendt slogan: ”Du er, hvad du spiser” og forklarede:

”Vi siger, vi opbygger folks evne til egen omsorg. Det er noget vrøvl. Der er ingen, der kan tage vare på egen sundhed alene. De sociale fællesskaber er helt afgørende. Det er ikke en omvej, men en forud-sætning, hvis vi skal skabe sundhed, der holder. Vi skal opføre sociale fællesskaber – måske som noget af det allerførste – når vi vil fremme folks sundhed.”

Det sidste problem handler om, at det ikke skal være eksperter, der fortæller, hvad vi skal gøre.

”Vi er nødt til at involvere folk i, hvordan de selv kan håndtere deres egen sundhed. Det er vigtigt at have målgruppen med til selv at udvik-le løsningerne,” insisterede Bjarne.

Til sidst opsummerede han, at disse tre ting er barrierer, der gør at vi har så lidt succes med sundhedsindsatsen. Bjarne mente, at det kræver en kolossal ændring af hele den professionelle identitet, og måde at håndtere disse ting på, men det er der, vi skal gribe ind. Og her kunne aftenskolerne oplagt spille ind.

Er sundhed for de syge blot?Der blev talt problemer og løsninger, da politikere, eksperter og folkeoplysere snakkede lystigt om aftenskolernes gavnlige effekt på folkesundheden på årets Folkemøde på Bornholm.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent


Løsning: Mere aftenskoleHenriette Bjerrum fra Videncenter for Folkeoplysning (ViFo) samlede

tråden op fra Bjarne Bruun Jensen: ”Folkeoplysningen er måske netop, den gamle og hverdagsagtige

måde at tale om sundhed på. Det er måske noget af det, der har holdt os danskere raske, at vi er et aktivt deltagende i et folkeoplysende samfund. ”

Henriette henviste til ViFos analyse af, hvordan aftenskolerne sætter ind på borgernes mentale sundhed i Aalborg. Den viste meget tydeligt, at deltagerne er glade for aftenskolen. De lærer nyt – også om sam-fundet – de får handlemuligheder og inspiration. Det er alt sammen noget, der holder mennesker raske.

Så hvis aftenskolerne skal spille en større rolle for folkesundheden, mente Henriette Bjerrum, at det var oplagt at få flere til at deltage i netop aftenskolerne. Hun henviste til, at det i dag er cirka 12 procent af danskerne, der går i aftenskole – og at den typiske deltager er en kvinde på over 60. Men Henriette har også set, at der sker en udvikling her, som aftenskolerne selv kan skubbe til. Der findes i dag flere ideer og koncepter, som aftenskolerne kan byde ind på. Konceptet ’Aftensko-le på recept’ kunne være en mulighed.

Henriette mente også, at aftenskoler kunne overveje at gå efter nye målgrupper. Hun pegede på, at man specielt i forhold til mental sund-hed kunne sætte tidligere ind. Det kunne være over for børn og unge, der i stigende grad lider af manglende selvværd og selvtillid. Aftensko-lerne kunne jo byde ind med at lade børn og voksne arbejde sammen og skabe en fælles arena.

Kommunale initiativerDe deltagende kommunalpolitikere – Eva Sommer-Madsen fra Vor-dingborg Kommune og Merete Scheelsbeck fra Høje Taastrup Kom-mune – lyttede interesseret. Men de bød også ind med egne erfaringer og initiativer.

I Vordingborg er kommunen med i et forsøg omkring ’Kultur på re-cept’, der bygger på nogle gode svenske erfaringer. Her bruges kultu-ren til at få folk, der har været ramt af for eksempel stress, tilbage på fode igen.

Merete Scheelsbeck var glad for de input, som de forskellige op-lægsholdere gav. I Høje Taastrup er de netop ved at lave en ny kultur-politik, så det var godt at få inspiration. En af tingene, Merete tog med hjem, var det at tale sundhed i et sprog, som folk forstår. En anden pointe, som de allerede er begyndt at arbejde med, er at få forskellige forvaltninger til at arbejde bedre sammen. I denne sammenhæng gi-ver det god mening, at Kultur- og Fritidsforvaltningen gør fælles front med Forvaltningen for Sundhed.

Et tema, der kom til at fylde i samtalen, var den sociale ulighed i de forskellige kommunale kulturtilbud. Henriette Bjerrum fortalte om et fald i antallet af deltagere i aftenskolen, og det greb Morten Grønbæk fat i. Morten frygtede nemlig, at det grundet de stigende priser er en helt bestemt gruppe af mennesker, der falder fra – nemlig dem, der har mest behov for at blive sunde.

Det var første gang, alle de fem store oplysningsforbund gik sammen om et arrangement på Folkemødet. Samarbejdet gav god mening, da dagsordenen er fælles for os alle. Samtidig viste arrangementet, at vi kan løfte tingene lidt højere, når vi løfter i flok. Så måske vil vi prøve igen i 2018. Der er nok af vigtige og relevante emner at tage fat på!

ER SUNDHED FOR DE SYGE BLOT?

Folkeoplysningens TeltArrangeret af AOF, DOF, FOF, Fora og LOF i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd

Deltagere: Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Bjarne Bruun Jensen, Steno Venter for Sundhedsfremme Henriette Bjerrum, Videncenter for Folkeoplysning Eva Sommer-Madsen, kommunalpolitiker Vordingborg Kommune Merete Scheelsbeck, kommunalpolitiker Høje Taastrup Kommune Teaterseniorer fra Midtfyns Amatør Scene John Meinert Jacobsen, AOF Moderator: Sebastian Dorset


(Foto: Pernille Marstrand)

Kulturmøde Mors


Kultur og aftenskole hænger sammen – og derfor er der rigtig god grund til, at DOF deltog på årets Kulturmødet Mors. Det skete med en god samtale og en række

praktiske eksempler.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Både snak og praksis

V i var der! Altså til Kulturmødet på Mors. Fordi vi gerne ville slå et slag for danskernes mentale sundhed, og at man

kan gøre noget selv for eksempel ved at gå i aftenskole. At have det godt, trives og fungere i hverdagen er mindst lige så vigtigt som at være fysisk sund, og indsatsen ABC for mental sundhed bygger på forskning, som blandet andet viser, at kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed. Hvad end vi oplever det som tilskuer eller selv udfolder vores kreative evner.

Der var altså rigtig god grund til, at initi-ativet ABC for mental sundhed og Dansk Oplysnings Forbund deltog sammen i en debat – eller samtale, som det hedder på Kulturmødet – og med konkrete oplevelser og aktiviteter fra tre forskellige DOF-aften-skoler.

Fyldt sal”Kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed” var overskriften, som fyldte salen i Musikværket i Nykøbing Mors til en samtale mellem eksperter og praktik-ere fra ABC for mental sundhed og DOF-af-tenskoler. Anslået 250-300 mennesker havde fundet vej til arrangementet, og der var gode synspunkter, lydhørhed og dialog med deltagerne. Arrangementet blev lives-treamet og kan fortsat ses på DOF’s face-bookside.

Ikke kun snakEn af grundstenene i Kulturmødet er, at vi ikke kun skal snakke om kunsten og kul-turen, men også opleve den. Derfor var flere af DOF’s aftenskoler aktive med oplevels-er og aktiviteter, som viste spændvidden i

folkeoplysningen. Bevægelse er en stor del af aftenskolens

aktiviteter. Connie Wissing Larsen fra GOK Thisted tilbød i den anledning et lille fysisk frikvarter både før og efter samtalen i salen, hvor de forbipasserende kunne få kroppen løsnet og klar til fem kvarter på en stol.

Med indslaget ”Musik, krop og vejr-trækning” gav Anne-Mette Strandgaard fra Den Rytmiske i Nordkraft en smagsprøve på, hvordan man kan udvikle sin vejr-trækning og effekten af sine lunger på trods af for eksempel KOL. Det handlede om både vejrtrækningsøvelser, men også om at udfordre sine lunger i selve sangen.

Århus Kunstakademi havde to indslag med, hvor deltagerne enten kunne være med eller se på. Charlotte Thrane invitere-de til at lave et fælles kunstværk på jorden, hvor forskellige materialer blev lagt under plexiglasplader, og dermed blev et samlet kunstværk bygget op og lå til skue resten af dagen lige midt på Kulturpladsen. Noelia Mora Solvez og Andreas Constantinou bi-drog med en installation, hvor de var køer på græs. De agerede, bevægede sig og lød som køer, og kunne både klappes og fodres. Publikums reaktion var interessant og spændte fra forargelse til fascination, men også det faktum, at de to kunstnere hurtigt blev set som køer og ikke blot som nøgne mennesker.

Aktivt+Meningsfuldt+SammenOverskriften på vores deltagelse var det lille regnestykke:Aktivt+ Meningsfuldt+ Sammen = Aftenskole

hvilket vi synes indeholder budskabet om at blive mental sund.

Den samlede vurdering af Kulturmødet er, at aftenskolen og DOF absolut har en rolle at spille her, og vi håber, at vi og vores medlemsskoler også fremover kommer til at deltage i Kulturmødet enten som gæster men også meget gerne som aktører. Så måske ses vi til Kulturmødet den 23. – 25. august 2018.

PANELDELTAGERE

Vibeke Koushede, Seniorforsker og ekspert i mental sundhedsfremme, Statens Institut for Folkesundhed (initia-tivtager til ABC for mental sundhed) Niels Olsen, Projektchef for kultur, Nordea-fonden (støtter ABC for mental sundhed) Anna Marie Olesen, Skoleleder ved den Rytmiske i Nordkraft (skole under DOF) Marianne Egeskov Gasbjerg, Rektor ved Århus Kunstakademi (skole under DOF) Tore Munch, Kreativ direktør i Totem Entertainment Ingrid B. Halle, sanger og korleder samt underviser på ’Kulturvitaminer’ i Aalborg Moderator: Ane Cortzen


Aarhus som Kulturby 2017

A arhus, der som bekendt er europæisk kulturhovedstad 2017, opfordrer med overskriften RETHINK os alle til at gentæn-

ke stort som småt. På Dalgas Skolen i Aarhus har det foranlediget et samarbejde på tværs af foreninger, der alle havde mennesker med psykisk sårbarhed som fokusområde. Samar-bejdsprojektet fik titlen RETHINK NORMALI-TY og stillede helt grundlæggende spørgsmål ved begrebet normalitet. Hvad er normalitet for en størrelse? Er det en faktuel og gennem-

snitlig karakter, eller er normalitetsbegrebet værdiladet? Kan det ligefrem diskuteres, om den enes normalitet kan være anderledes/bedre/værre end den andens?

Formålet med RETHINK NORMALITY var at sætte psykisk sårbarhed på dagsordenen, at nedbryde tabuet og stå ved de normalitets-forståelser, vi hver dag beskæftiger os med, som ikke nødvendigvis passer ned i samfun-dets kasser. RETHINK NORMALITY handle-de om afstigmatisering af psykisk sårbarhed.

GadefestLørdag den 17. juni lagde Dalgas Skolen sko-legård til en gadefest fyldt med liv og glæde, og solen gjorde sit til at holde humøret i top. Omkring på pladsen var foodtrucks og Tillids-baren, der var aktiviteter som Painters corner, KVÆK-prosa, og byvandring. På scenen stod Rådmand for sociale forhold og beskæftigel-se Thomas Medom for åbningstalen, senere optrådte Marie Frank Trio, Dalgas skolens bands, Houssam, EN AF OS fortalte om li-vet med psykisk sårbarhed og meget, meget

Rethink NormalityDen 17. juni dannede Dalgas Skolen rammen om en stor gadefest, der satte fokus på normalitet og psykisk sårbarhed. En lang række foreninger brugte begivenheden som et bidrag til Kulturho-vedstad 2017.

Af Teresa Karlsen Riis, Dalgas Skolen i Aarhus


TRE STØRRE EVENTS

Projektet RETHINK NORMALITY bestod af tre forskellige elementer, hvor de to første indledte og gadefesten var kulminationen.

Filmfestival Filmfremvisninger og paneldebatter om stigmatisering af psykisk sygdom på film.

Arbejdsarrangement Om gevinsten ved at rekruttere mennesker med psykisk sårbarhed på arbejdsmarkedet.

Gadefest En mangfoldig og festlig kulturdag fyldt med musik, kunst, dans og motion. Selv-følgelig kan psykisk sårbare også holde en fest og bidrage til kulturlivet.

mere. Alt i alt en virkelig dejlig og kulturel dag. Tak til alle medvirkende.

Samarbejde og frivillighedPå Dalgas Skolen i Aarhus har RETHINK NORMALITY åbnet for en både spændende og udfordrende proces, hvor også skolens normalitet er blevet gentænkt. Dels kan det synes provokerende i det hele taget at dis-kutere normalitetsbegrebet, dels har det at åbne skolen og agere værter for så stort et event fordret nye samarbejdsformer.

En vigtig faktor i processen har været frivil-lighed for både elever og personale. Det er noget særligt at få lov til at skabe og være medansvarlig på et kulturelt foretagende som en gadefest med så mange aktører, men det er også noget, man skal have lyst til. Til gen-gæld skal der også være plads til, at selv den mindste motivation eller deltagelse kan rum-mes som et positivt bidrag, så alle kan være med.

ProjektgruppenEn projektgruppe bestående af tre undervise-re og tre elever har styret processen i samar-bejde med skoleleder Kirsten Knudsen. Det frugtbare og lærerige ved denne gruppe har

været at se, hvilken drivkraft og engagement der er at hente blandt eleverne på skolen, samt hvilke ligeværdige relationer der un-derstøttes i dette samarbejde. Elevambassa-dørerne har stået for at oplyse og debattere med de øvrige elever om processen og om selve festen, mens lærerne har oplyst og de-batteret med personalestaben og rekrutteret tovholdere til forskellige opgaver, som elever-ne så har kunnet melde sig på efter lyst.

Tovholdere og arbejdsgrupperArbejdsområderne både før og under gade-festen blev styret af tovholdere og frivillige elever. For eksempel stod én gruppe for at tørre borde af og rydde skrald op, en anden gruppe lavede kaffe og en tredje gruppe tog billeder og så videre. Arbejdsgrupperne har været uundværlige i forhold til arrangemen-tets forløb, og samtidig har de været med til at give tryghed, idet eleverne har været til-knyttet en lærer, har haft en opgave at forhol-de sig til samt et sted at høre til. Omkring 50 elever har deltaget som frivillige før og under arrangementet.

FAKTA

Projektet er et samarbejde mellem følgende foreninger:Bedre Psykiatri Aarhus // Cyklistforbun-det // Dalgas Skolen // Dem og Os // EN AF OS // Gallo Huset // Livsværkstederne // Muhabet // Peer-netværket Danmark // PsykInfo Midt // Region Midtjylland // SIND Aarhus-Samsø // SIND Pårørende-rådgivning // Øst for Paradis.Derudover er projektet støttet af DOF’s initiativpulje


Den 21. november 2017 er der kommunalvalg. Det er i sig selv en spændende begivenhed, som har lokale konsekvenser for de

kommende fire år. Men det er trods alt kun det næst vigtigste valg! For i kølvandet på kom-munalvalget bliver der også i kommunerne afholdt valg til det, der populært kaldes Fol-keoplysningsudvalg. Udvalgene kan hedde noget forskelligt fra kommune til kommune, men afsættet er det udvalg, der skal nedsæt-tes jævnfør Folkeoplysningslovens § 35 stk. 2.

Få hjælp i DOFI landsorganisationen vil vi gerne bidrage med råd og vejledning, hvis der er gode akti-ve DOF’ere i skolerne, som vil søge indflydel-sen i det lokale folkeoplysningsudvalg og tage det ansvar, der følger med.

Der er en række forhold, som det giver rigtig god mening, at man har sat sig ind i og reflek-teret over, inden man melder sig på banen. Vi har på landsorganisationens hjemmeside oprettet en sektion, hvor man i ro og mag kan sætte sig ind i alt det der med folkeoplys-ningsudvalg. For nogle vil det være velkendt stof, for andre noget ganske nyt.

Noget af det, som man kan læse nærme-

re om på hjemmesiden, er eksempelvis lidt om processerne. Her er det vigtigt at have sig for øje, at valget til folkeoplys-ningsudvalget sker i perioden umiddelbart efter kommunalvalget, men det varierer en smule fra kommune til kommune.

De vigtige samrådNormalt er valg til folkeoplysningsudval-get et emne, man drøfter og afklarer i sit lokale aftenskolesamråd – hvis man har et sådant. For i halvdelen af landet er af-tenskolerne ikke gået sammen om at dan-ne et sådant organ, så ingen regel uden undtagelser. I en sidebemærkning vil jeg gerne anbefale, at såfremt man ikke har et aftenskolesamråd, så få sat dannelsen i gang. Også her er der råd og vejledning at hente, så kontakt blot landsorganisati-onen.

Som en del af processen med at danne det nye folkeoplysningsudvalg er der et opstillingsmøde, hvor de tilstedeværende vælger, hvem der skal have plads i folke-oplysningsudvalget. Hvis der er enighed blandt foreningslivet, stadfæstes det ved en beslutning i byrådet, og hvis der ikke er enighed, træffer byrådet beslutningen

Folkeoplysningsudvalg på valgDet kommende kommunalvalg efterfølges af valg til folkeoplysningsudvalgene – og dermed er det en oplagt mulighed for at søge indflydelse i din kommune. DOF hjælper dig gerne!

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Kommunalvalg

DOF´S KONSULENTER

Anne RefsgaardMail: [email protected] Telefon: 27 12 09 39

Kirsten KnudsenMail: [email protected] Telefon: 25 58 12 25

Niels-Anton SvendsenMail: [email protected] Telefon: 31 67 38 77

Robin KristiansenMail: [email protected] Telefon: 31 17 32 35


om, hvem der får plads i folkeoplysningsud-valget. Det er således vigtigt at engagere sig i aftenskolesamrådet og/eller deltage ved op-stillingsmødet.

Tænk bredtArbejdet i et folkeoplysningsudvalg kan have mange facetter, og man skal være klar på, at der er mange dagsordner og emner, som måske mere forholder sig til eksempelvis idrætten eller spejderne end til aftenskolen. Det kan dog samtidig være en mulighed for at tænke samarbejde og en samlet udvikling af kommunens kultur- og fritidsliv ind samt ikke mindst mulighederne for, at blandt andet aftenskolen kan være bidragyder til løsningen af kommunale opgaver på eksempelvis sund-hedsområdet.

Husk baglandet Man skal dog være sig sin rolle bevidst! Hvis man er valgt af sine kolleger/konkurrenter til at sidde i folkeoplysningsudvalget, så har man også rollen som den, der skal varetage aftenskolernes interesser. Det kræver natur-ligvis også en tæt relation til ’baglandet’, altså de andre aftenskoler. Her giver det igen rigtig god mening at have et formelt fællesskab i

form af et aftenskolesamråd, så man kan få forberedt møderne i folkeoplysningsudvalget og få informeret retur fra arbejdet i folkeoplys-ningsudvalget.

Når man sidder i et folkeoplysningsudvalg, har man en unik mulighed for at udfylde rollen som dagsordenssætter, og den bør naturligvis udnyttes! Enhver kan forholde sig til den dags-orden, der ligger på bordet, men det virkeligt interessante er selv at sætte sit præg. Og her skal det huskes, at man kommer længst, hvis man har lavet sit hjemmearbejde! Er syns-punkter, idéer og forslag clearet af og forvent-ningsafstemt med de andre aftenskoler? Er

alle klar til at trække på samme hammel? Er der skabt alliancer med andre grupper i folke-oplysningsudvalget?

Som sagt kan der læses mere på www.danskoplysning.dk, og så er konsulenterne klar med helt konkret vejledning, så tøv ikke med at ringe til Anne Refsgaard, Kirsten Knudsen, Niels-Anton Svendsen eller Robin Kristiansen!

PJECER OM AFTENSKOLER

Aftenskolen – En sund samfundsmæssig investering

I sine overvejelser og arbejdet med at varetage aftenskolens interesser kan man læse mere i den pjece, DOF har lavet med kollegerne fra de andre landsdækkende oplysningsforbund. Pjecen er målrettet medlemmer af aftenskolesamråd og kaldes ”Argumentbank for aftenskoler”.Vær desuden opmærksom på, at alle kommunalpolitikere også har fået tilsendt en pjece udar-bejdet i fællesskab mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund. Pjecen kaldes ”Fakta om aftenskolen” og har samlet en mængde af den viden, der igennem de seneste par år er blevet dokumenteret gennem diverse undersøgelser.


Voxpop

Jeg har i snart otte år repræsenteret aftenskolerne (som har tre pladser ud af 11) i Folkeoplysningsud-valget i Roskilde Kom-mune. Udover at jeg selv har fået større forståelse for andre folke-oplysende fore-ningers aktivi-teter og behov, er det en stor mulighed for at synliggøre aften-skolerne og påvirke forslag og forhindre forkerte beslutninger i forvaltning og byråd. Vi aftenskoler bliver nødt at engagere os og være årvågne. Som eksempel kan nævnes, at jeg ved sidste års budgetforhandlinger opdagede en

simpel slåfejl fra forvaltningens side, som betød at næsten en million kro-

ner efterfølgende skulle om-fordeles aftenskolerne

imellem. Derudover er det vigtigt, at kunne fortælle den gode historie/brande aften-

skolerne, så vi ikke blive et for

politikerne uinteres-sant område, som der nemt

kan spares på. Derfor har vi netop i Roskilde oprettet et aftenskolernes samråd, så vi ligesom idrætten (for eksempel Roskilde Idræts Union) kan blive mere slagkraftige i diverse forhandlinger.

Samrådet i Esbjerg, har et godt kollegialt samarbejde med god erfar-ingsudveksling. Det er et samar-bejde, der er et plus for den enkelte aften-skole. Samrådet er høringsber-ettiget, når der skal fastlægges politikker og regelsæt for den folkeoplysende voksenundervisning samt det årlige budget.

På initiativ fra Samrådet har vi blandt andet fået ændret uhen-

sigtsmæssige regler for ældrerabatter

og lokaletilskud i de kommunale retningslinjer for aftenskolerne.

Derfor: Søg ind-flydelse ved at være

med i Samråd eller Folkeoplysningsudvalg. Jeg

har været med i over 20 år.

Vi har i Fredericia et velfungerende aftenskolesamråd, AIF, hvor de 10 af-tenskoler i Fredericia, er repræsenteret af skolelederen eller bestyrelsesfor-manden.Der er en god atmosfære, åbenhed og gensidig tillid mellem deltagerne, og det har gjort, at samrådet har en god kommunikation og en konstruktiv di-alog og idéudveksling med forvaltning og politikere. Samrådet har således haft stor indflydelse på udformningen de ”kommunale retningslinjer for aften-skolerne i Fredericia”. Samrådet fremlæggelse af relevant tal-materiale har desuden bevirket, at det kom-munale budget på aftenskoleområdet fra 2016 blev øget med 200.000 kr.Samrådet har i mange år stået for et husstand-somdelt fælleskatalog for alle aftenskolerne i Fredericia, og sidste år kom aftenskolerne i Mid-delfart også med i fælleskataloget. I år prøver vi imidlertid noget helt nyt, vi dropper papirkataloget, som erstattes af en nyudviklet fælles hjemmeside med indgang til alle aftenskoleaktivi-teter i Fredericia og Middelfart, aifm.dk. Vil man kun se aftenskoletilbud i Fredericia, kan man søge på aftenskol-erneifredericia.dk

Vi har også lavet aftale om annoncer-ingskampagner, hvor de enkelte skoler har mulighed for at markedsføre sig men i en ensartet skabelon, der udtryk-ker fællesskab for aftenskolerne. Aftenskolerne i Fredericia har de sidste tre år afviklet et dagsarrangement i byen for at gøre opmærksom på, hvad aften-skolerne står for. Aftenskolerne arbejder desuden sammen om debatskabende aktiviteter i en partnerskabsaftale med Fredericia Bibliotek i Fredericia De-batforum.

Nogle aftenskoler har indgået en partnerskabsaftale med

Fredericia Frivilligcenter omkring projektet Grow Your Life, som har til formål at få udviklingshæmme-de unge integreret

i lokalsamfundet. Aftenskolerne står for

undervisning i kreative fag. Projektet har betydet, at Frederi-

cia Kommune har fået øjnene op for, at aftenskoler har noget at byde ind med over for svage borgere, så vi forventer at få etableret flere partnerskabsaftaler med Kommunen.Samrådet går i den kommende tid i gang med at skabe grobund for at få etableret ”et hjem til folkeoplysningen i Fredericia” i form af fælles hus/lokaler til aftenskoleaktiviteter.

Erfaringer fra virkeligheden Søg indflydelse

i kommunen

TORBEN HORNUFF MADSENRoskilde Oplysningsforbund

LEIF URHØJDen Kreative Aftenskole, Fredericia

EGON SØRENSENGigtforeningens Oplysningskreds i Esbjerg


DEBAT ELLER FOREDRAGHvad er et debatforedrag?

Som bekendt skal enhver aftenskolefor-ening afsætte 10 procent af sin årlige bevil-ling til debatarrangementer. Folkeoplysningsloven beskriver de helt særlige regler for anvendelsen af disse debatpenge, og der er krav til, hvordan et debatarrangement skal annonceres, og hvordan det skal foregå.

Et debatarrangement er altså ikke det sam-me som et foredrag. Foredrag har været en kendt tilrettelæggelsesform i aftenskolerne i mange år, og tilsyneladende er mange skoler fristet til at bruge debatpengene til at lave foredrag for. Muligvis fordi, det er me-get mere økonomisk attraktivt at lave debat fremfor foredrag, hvor det kommunale til-skud som regel kun er på omkring 600-700 kr (En tredjedel af seks timers grundløn!). Mange ændrer altså ikke en tøddel i an-noncering og tilrettelæggelse. Det er rent foredrag, men for at legalisere, at man bru-ger debatpengene, kalder mange arrange-mentet for ’Debatforedrag’. (”Så er det et foredrag og der er spørgsmål bagefter, og vores kommune siger ikke noget til det!”).Tja, man skal vel ikke være mere ’hellig’, end kommunen kræver det, men det kunne jo tænkes, at der engang i fremtiden blev ansat én i kommunen, der havde forstand på tingene, og så ville piben få en ganske

anden lyd. Et debatarrangement skal til-rettelægges, så deltagerne involveres i en naturlig debat om tingene. Det kan aften-skolen for eksempel gøre ved at ansætte en god ordstyrer til arrangementet, hyre nogen for et par flasker vin til at sidde i et spørgepanel, eller bruge to oplægsholdere, hvor man ved, de er uenige på forhånd.

Det er helt håbløst at tænke på, hvor man-ge aftenskoler der bare trækker en ’kändis’ op af Arte-automaten og sender kæmpe-honorarer til bagerjomfruer, opdagelses-rejsende, popstjerner med videre. Det har ikke en pind med debat at gøre. Hvis det fortsætter, vil det garanteret blive en an-stødssten, der får konsekvenser ved en kommende lovrevision.Robin Kristiansen ([email protected])

AFLØNNING AF UDLÆNDINGMå man benytte en udenlandsk oplægshol-der ved et debatarrangement?

Man må gerne benytte en udenlandsk oplægsholder ved debat. Man skal huske at få navn, adresse og fødselsdag på den pågældende, der skal modtage hono-rar. Honoraret skal indberettes via SKATs hjemmeside, hvor man indberetter person-er, der ikke har cpr.nr.

Såfremt oplægsholderens betaling sker

DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

efter faktura til udenlandsk firma, skal der ikke indberettes til SKAT. Det påhviler det udenlandske firma selv at indberette til eget skattesystem.

Jytte Andersen ([email protected])

SPØRGDOF


SKOLENYT

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

NYE SKOLER I DOF

DOF Farum-Værløse Aftenskole er en ny skole i Nordsjælland og ledes af Karin Urskov, der også er leder af DOF Lyngby Aftenskole.

Musik og Kor i Tisvilde har flere kor under sig. Annelise Sørensen er skoleler.

DOF Aftenskolen Lysglimt har Nina Frahm som skoleleder. Skolen fokuserer på kur-ser og foredrag omkring personlig udvikling og har hjemsted i Køge – en ny kommune i DOF.

LILLE SKOLE FOR VOKSNE 30 ÅR Lille skole for voksne i Odense har haft 30-års jubilæum og har valgt at fejre det med en intern fest.

STUDIESKOLEN 40 ÅR Den 1. august kunne Studieskolen fejre, at den i 40 år har været en af Danmarks største sprogskoler. I den anledning indbød skolen til et jubilæumsarrangement om sprog på Københavns Rådhus den 15. september. Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, filosof Anders Fogh Jensen og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl talte med hvert deres udgangspunkt om sprog og journalist Abdel Aziz styrede forløbet. Billetterne blev revet væk på kort tid.

FARVEL OG GODDAG Gennem 35 år har masser af elever, lærere og samarbejdspartnere haft glæde af, at Lone Lindequist har været forstander på Byhøjsko-len i Aarhus, men nu har Lone besluttet at lade sig pensionere. Derfor inviterer Byhø-jskolen til afskedsreception den 6. oktober og byder ved samme lejlighed velkommen til Stine Snede Villumsen, der overtager forstanderjobbet.

DOF YOGASKOLEN I NYBORG Lørdag den 9. september fejrede DOF Yogaskolen i Nyborg 30 års jubilæum. Gæsterne kom fra nær og fjern og kunne nyde et fornemt traktement, som bestyrels-en stod bag. Der var taler fra formanden, Ulla Pagh Pedersen; DOF’s formand, Ingolf Christensen; skoleleder Finn Jensen og en hyldest til skolens stifter og fortsatte besty-relsesmedlem, Dagny Saalbach.

KORTNYT

KIRSTEN S. KNUDSEN PÅ FULD TID Tidligere på året kunne vi fortælle, at Kirsten S. Knudsen, der har en baggrund som skoleleder på Dalgas Skolen i Aarhus, var blevet tilknyttet DOF’s sekretariat to dage om ugen i en projektstilling. Pr. 1. oktober er Kirsten nu fastansat på fuld tid. Det betyder blandt andet, at der tilknyttes yderligere ressourcer til handicap- og specialunder-visningsområdet, hvor Niels-Anton Svend-sen hidtil har været eneste konsulent. Kirsten vil fra sin base i Aarhus bidrage på områder som foreningsudvikling, lovfortolkning, vejledning, projekter og meget mere.

LARS REFSING 25 ÅR I DOF Landskontorets fuldmægtig, Lars Refsing, kunne først i august fejre 25 års jubilæum i DOF. I alle årene har Lars Refsing været helt central i serviceringen af medlemsskolerne – og han er som regel den første man får fat i, når man kontakter DOF. ”Hjælpsom, kom-petent og smilende” synes at sammenfatte de flestes opfattelse af kontorets krumtap. Lars begyndte i DOF, da landskontoret lå på Fyn, og selvom kontoret har flyttet en del gennem årene og i dag er placeret i Roskilde, har Lars stadig fødderne solidt plantet i den gode, fynske muld og pendler herfra på job. Vi håber, at Lars holder styr på kontoret i mange år fremover!

AFTENSKOLEHÅNDBOGENHusk, at du på DOF’s hjemmeside finder et opslagsværk om stort og småt i forbindelse med drift af en aftenskole. Her kan du læse alt om tilskud, løn, ansættelse, foreningsdrift, love, regnskab og meget mere. Klik ind på www.danskoplysning.dk og få svar på dine spørgsmål.


MEDLEMSØDE REGION SJÆL-LAND20. November

LOV OG LEDELSE - AJOUR13-15/4 2018 Fredericia

Kurset er dels en opfølgning af kurset Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette. Kort sagt et kursus for alle virkelystne DOF-ledere ledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil være ajour og udveksle erfaringer i et kollegialt forum.

DIALOGMØDE 26. oktober Odense

Handicap- og specialundervisningsudval-gets (HSU´s) årlige dialogmøde i Odense.

LOV OG LEDELSE 27-29/10 og 17-19/11 Fredericia

På kurset gives der oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsdannelse m.m.

KNÆPROBLEMATIKKER28. oktober København

Du vil få en anatomisk og funktionel viden om knæet, som kan give dig øget forståelse for knægener og en viden om de hyppigst forekommende knæproblematikker såsom Artrose og funktionel instabilitet.

EXCELKURSUS 2 - EXCEL OG GRAFISK PRÆSENTATION

1. november Aarhus

Kurset bygger videre på kur-set ”Excel og aftenskolens vigtigste regnestykker”, og vi vil nu dykke ned i flere funktioner og grafisk præsentation.

MOVE BETTER - OPFØLGNING 30. september Odense

På dette intensive 1-dags kursus bygger vi videre på viden fra grundkurset og arbejder endnu mere med synssans, vestibulærappa-rat og balance.

MEDLEMSØDE REGION MIDTJYL-LAND OG SYDDANMARK

6-7. Oktober Vejle

FYSIO FLOW - WEEKENDKURSUS 6-8. oktober Odense

Fysio Flow retter sig mod at introducere en træningsform, der aktiverer deltagernes ro og hvilesystem - og påvirker den samlede bevægelighed.

KALENDER

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

U

M

L

U L P P

M

U

Underviserkurser Lederkurser Medlemsmøder Politiske møder

L

P

L

U

På Landsmødet i 2017 blev det besluttet at opfordre alle DOF-skoler til at accepterer ledsagerkort udstedt af Danske Handicapor-ganisationer eller Dansk Blinde Samfund. Ordningen betyder, at en person med handi-cap og som har et ledsagerkort kan medtage sin ledsager gratis til kurset/foredraget. Ikke som deltager – men som ledsager! Beslutnin-gen skal ses i lyset af, at DOF ønsker et tæt og konstruktivt samarbejde med den danske handicapbevægelse.Der har tilsyneladende hersket nogen usikker-hed omkring, hvordan man kunne tilmelde sig ordningen, derfor denne korte vejledning:Registrering: Send en mail til [email protected] att. Brugerservice med information om jeres navn, adresse og kontakt data, samt at

I vil respektere ledsagerkortet.Information til personer med et ledsagerkort:På www.handicap.dk er en oversigt over, hvor ledsagerkortet kan anvendes fx DSB, Tivoli,

museer en række biografer mv. Gå ind under Brugerservice, ledsagerkort og se listen.Der kan være særlige problemstillinger, og derfor anbefaler DOF følgende forslag til pro-gramtekst i jeres program vedr. ledsagerkort:”Har du et ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller Dansk Blindes-amfund, bedes du kontakte skolen med hen-blik på muligheden for at medtage din ledsag-er gratis til undervisningen.Det er en forudsætning, at der er plads på holdet.”Har du yderligere spørgsmål kontakt Niels-Anton Svendsen på 31 67 38 77 eller [email protected] bedes også sende en mail til Niels-Anton, når du har tilmeldt dig ordningen.

LEDSAGERKORT


Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ...

KLUMME: Af Lars AP, stifter af og partner i bevægelsen Fucking Flink

Og nå ja: Så ville jeg vælge et nyt navn.

'Aftenskole' får mig ikke op af stolen.

HVIS JEG VAR aftenskoleleder i dag, ville jeg være rådvild. Tanken er jo god. Nødvendig. Problemet er formen. 'Aftenskole' lugter af dårlig kaffe og slidte undervisningslokaler. Det er et problem.

Jeg ville se på, hvad man kunne gøre for at selve undervisningsformen og rammerne blev fornyen-de og mere levende. Bringe kunstnere ind for at

DIY-designe nye rum. Gå til IKEA og få dem til at være med til at fremelske en ny form for aftensko-le. Og nå ja: Så ville jeg vælge et nyt navn. 'Aftenskole' får mig ikke op af stolen. School of Life, som et nyere London-baseret fænomen hedder, får mig derimod til at læne mig frem. Og jeg ikke er alene: School of Life findes nu også i tolv

andre byer rundt på kloden, fx Melbourne, Amster-dam og Istanbul. Det har universel appel.

Men navn og lokaler er jo bare overflade. Kernen, indholdet, ville jeg også genbesøge. Grundideen er mere relevant end nogensinde før. I 1814 gik Dan-mark statsbankerot ... men i årtierne efter byggede vi op og opnåede uhørt stor rigdom. Der var flere faktorer, men én af dem var højskolebevægelsen, i hvilken man lavede små hubs af viden lokalt, hvor bønderne kunne blive optrænet og opkvalificeret. Det medførte nye måder at tænke på, at organisere sig på (tænk andelsbevægelser) og nye måder at producere på. Det blev en genfødsel for Danmark. En genfødsel for demokratiet. (Ja, lad os bare blive højstemte!)

For det tror jeg, der er brug for. At blive højstemte, altså. Gerne med humor, lystfyldthed og alt muligt andet godt. For Aftenskolen rummer en meget vigti-gere rolle i vores stormomsuste tid, end de fleste af os er klar over. Også jer selv i aftenskole-branchen. Og dén rolle er der brug for at tale op. I en tid, hvor samfundet brydes på flere områder, end vi før har set, og hvor fremtiden kommer hvirvlende hurtigere imod os, har vi brug for steder, hvor vi kan blive

kloge på vores fælles fremtid.

Læg oveni, at den digitale revolution brager. Vi køber ind på nettet i stedet for at gå ned i den fysiske butik i en sådan grad, at provinsbyernes hovedgader får tomme vinduer. Og i en sådan tid har vi brug for samlingssteder. I det 18. århundredes London var kaffehuse ved at blive forbudt fordi diskussionerne bølgede. Men de var arnestederne for præcis den form for meningsudveksling, vi har brug for i dag: Hvor vil vi hen? Hvad er det for en verden, vi vil ska-be sammen? I en tid, hvor der er mål for alt, hvad vi foretager os, og hvor vi skal til eksamen, hvis vi har lært noget, er der brug for det sted, som tør stille disse større, næsten eksistentielle, spørgsmål. Og lade os alle komme til orde i diskussionen.

Men hvor skal meningsudvekslingen ske? På inter-nettet? På Espresso House? Eller i Aftenskolen?

Jeg stemmer på Aftenskolen. Men at nå dertil vil kræve en del. Jeg nævner i flæng: 1) Aftenskolen skal få sig en mere appellerende tilstedeværelse på internettet. Aftenskolen er en primært fysisk størrelse. Men i dag lever danskere en stigende del af deres liv på nettet. Dét liv skal I være en del af. Hvordan kan I udvide jeres fysiske tilstedeværelse med digitale og social media-løsninger, som beriger og forlænger dén op-levelse, man har, når man kommer på Aftenskolen? Vil Aftenskolen nå et yngre publikum, er dette punkt i særdeleshed centralt.2) Aftenskolen skal få et nyt navn.Vi skal ha' lyst til at rejse os fra stolen, når vi hører det. Fuck Cancer! hedder en moderne, fremstor-mende pendant til Kræftens Bekæmpelse i USA. Men mindre kan gøre det. Jeg siger det igen: School of Life. 3) Bedre kaffeUdseendet og oplevelsen betyder altså noget. Og én måde at arbejde med jeres tiltrækningskraft? At byde på bedre kaffe (-:

luksus- integration i brande - dansk oplysning · 2017. 9. 27. · skoleleder morten colbert fra...

Documents