NR 04 / 2014

Lysets Dag var inspirerenDe

nomineringer tiL Den Danske Lyspris

ny formanD i DCL

Jeg er lysdesigner.Jeg gør det usynlige synligt.Og giver fysiske rum deres egen sjæl.Der er lys overalt, og verden er fuld af lys.Derfor rejser jeg ofte rundt og ser på lys.Hvert sted har sin egen magi.En unik og spændende magi.Som altid virker ny og anderledes.Denne følelse tager jeg med hjem.Nyt og anderledes.Sådan skal mit lys være.Jeg er lysdesigner.Jeg gør det usynlige synligt.Og giver fysiske rum deres egen sjæl.

Inspiration findes der, hvor du søger den.Find din belysningsløsning på www.erco.com/inspirations

Lysfabrikken ERCO.

099_motiv_04_dk_210x297_Lys_left_DC.indd 1 17.11.14 12:37

F Design: Christian Flindt. FLINDT PULLERT er en ny Led pullert med et behageligt, nedadrettet blændfrit asymmetrisk lys. Vandalresistent design IK10. 14W Led, lysstyring. Velegnet til parker, stier, moler, parkeringspladser, indgangspartier. Alt i ét

rent snit. VINDER AF ELFORSK PRISEN 2014.

l indt pul lert

www.louispoulsen.com

LYS 04-2014 / 3

IndholdTo vIgTIge mIlepælel

Længere inde i dette nummer af lys finder du to omtale af vigtige hændelser: Det drejer sig dels om den glædelige begivenhed, at brancheforeningen FABA har besluttet at flytte sekretariatet til Stenløse hos Dansk Center for Lys, og dels historien om, hvor langt vi er kommet med overgangen fra belysningsstandarden DS700 til den europæiske udgave EN 12464-1.

Særligt belysningsstandarden er en opgave, som har op-taget os voldsomt, og forsat vil gøre det. Når Energistyrelsen i løbet af foråret har rundet høringen af det nye bygningsreg-lement (BR2015) inklusive ny belysningsstandard af, så er der nye, presserende opgaver som venter. Det er naturligt og vigtigt, at DCL som den eneste uafhængige interesseorgani-sation på lysområdet engagerer sig og viser lederskab i disse sammenhænge. På dagslysområdet indvarsler BR2020-skit-sen krav om betydeligt større vinduesarealer. Disse krav skal udnytte det faktum, at dagslyset er den billigste og mest energirigtige kilde til arbejdsbelysning. Men kæmpemæs-sige dagslysindtag er bestemt ikke altid den rigtige løsning i forhold til brugerne: Passiv solvarme og blænding kan ge-nere betydeligt og særligt i forhold til skærmarbejde. Da mange offentlige bygherrer allerede i dag forlanger projek-tering op mod BR2020, er det presserende at få skabt regler, der både tilgodeser energiforbrug og arbejdsmiljø.

Brancheforeningen FABA har med sine 35 medlemsvirk-somheder besluttet at flytte sekretariatet til Stenløse. Således former vi en art ”Lysets Hus”, da vi således får de tre sekre-tariater for henholdsvis DCL, FABA og Innovationsnetvær-ket Dansk Lys under samme tag. Synergierne og fordelene er ikke til at komme uden om, så vi glæder os til at holde jul med hele flokken.

4 Arkitekterne skal lære at se lyset igen

6 Lysets Hus

7 Nomineringer Den Danske Lyspris 2014

8 Energitårnet i Roskilde

12 Novo Nordisk i Bagsværd

16 Sansefødestuer på Nordsjællands Hospital

19 Nordisk Lyspris

20 DCL Nyt

22 Lysglimt

24 LED – Kan man stole på tallene?

25 Inspirerende Lysets Dag

26 Hvornår er kommunikation med lys meningsfuld?

28 Mangfoldigheden er unik

30 Kom til Hersted og se lyset

32 Ny håndbog for vejbelysning

34 Lys som wayfindingsstrategi

36 Ungt Lys

38 Produktnyt

39 Navnenyt

40 Leverandøroversigt

42 Navnenyt + Kalender

Anne Bay,

direktør, Dansk Center for Lys

FORSIDEFOTOVanishing Point. Foto: UVA.

UDGIVERDansk Center for Lys.

26. årgang nr. 4 december 2014

OM LYSLYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året.Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk

REDAKTIONAnne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Jesper Wolff.

LAYOUT OG TRYKLayout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dkTryk: Zeuner Grafisk A/S

ANNONCERMaiken Lindberg, ml@centerforlys.dk.

PRISDKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms

Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgiver-nes anskuelse.

© Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen.

ISSN: 0904-7824

LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 StenløseTelefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk

4 / LYS 04-2014 / IntervIew

På Lysets Dag præsenterede Dansk Center for Lys sin nye formand for medlemmer-ne. Den nye formand er arkitekt m.a.a. Karina Mose, som har bred erfaring fra både tegnestue- og undervisningsverde-nen, og som nu også er ansvarlig for KADK’s nye to-årige masteruddannelse i lys. LYS bringer her et interview med hende om arkitekter, lysuddannelse og om, hvorfor man skal være medlem af Dansk Center for Lys.

Er det en myte eller er det sandt, at arki-tekter ikke ved nok om lys?

Det er et generationsspørgsmål. De, der blev uddannet dengang lysfaget var stort på skolerne, fik en god forståelse for lys. Det var ildsjæle som Mogens Voltelen, So-phus Frandsen og Ebbe Christensen, som gav en hel generation af arkitekter en god fornemmelse for sammenhængen mellem lys og rum, men det handlede primært om dagslyset. Arkitekter lærer at se form, og de kan ikke se formen, hvis lyset ikke er der. Evnen til at se lyset hænger hos arkitekten nøje sammen med det at se og at tegne, og stammer kun sjældent fra en egentlig lys-undervisning. Det kan man godt se i mo-derne byggeri. Det er kun de arkitekter, som er særligt interesserede i det, som er blevet undervist mere dybdegående i lys, og kunstlys er stadig ikke en tvungen disci-plin på arkitektskolerne. Så de ved noget om dagslys, men når det kommer til dags-lysfaktorer, normer og kunstlys, så ved de ikke nok til, at de kan give et kvalificeret modspil til ingeniører og elektrikere.

Du har nu i et halvt året stået i spidsen for en ny lysuddannelse på KADK, hvor målet er at give studerende fra designsko-len og arkitektskolen en master i lys. Hvad er dit mål med undervisningen?

Jeg håber at kunne uddanne 10-20 ar-kitekter og designere om året med lys som speciale. Målet med uddannelsen er, at de kan blive ansat på tegnestuerne eller ar-bejde som selvstændige rådgivere. De skal ikke bare overlade lyset til andre. De skal rustes, så de kan gå i dialog med dem, der skaber lyssimuleringer, og dem der bereg-ner lyset. De skal tage sig af forholdet mellem rummet, mennesket og lyset. Det tager simuleringsprogrammerne sig ikke af. Programmerne arbejder ikke med det, der sker, når mennesker bevæger sig rundt i rummet. Programmerne kan heller ikke forudse blændingsforholdene fuldt ud eller skift i interiør.

Blandt de 17 studerende, der er på det første hold, er der både studerende med en bachelor i design og en bachelor i ar-kitektur. Hvilke fremtidsudsigter ser du for de to grupper?

Det er mit mål, at de alle sammen skal i arbejde. Arkitekterne vil formentlig først og fremmest komme til at arbejde på teg-nestuerne og som selvstændige rådgivere, mens designerne enten vil komme til at arbejde som armaturdesignere eller som lysrådgivere hos belysningsleverandører som f.eks. Louis Poulsen, Fagerhult og Le klint. De bliver ikke kun i stand til at komme med en lækker form. De vil rent

faktisk også kunne formulere, hvad for-men kan rent lysmæssigt.

Der er også lige startet en ny lysuddan-nelse på Aalborg Universitet. Hvad kan den i forhold til den uddannelse, som du står for?

Det er fantastisk, at der er kommet to uddannelser op at stå på en gang. Det gi-ver os mulighed for at samarbejde om bl.a. forelæsningsrækker. Uddannelsen på Aalborg Universitet er af en anden karak-ter, men mindst ligeså relevant. Den er mere teknisk og gør f.eks. mere ud af bl.a. styring og medieteknologi end vi gør. Til-sammen kan uddannede fra de to uddan-nelser danne nogle virkelig kvalificerede lysrådgivningsteams.

Du har været medlem af Dansk Center for Lys i mange år, og nu er du så blevet for-mand for hovedbestyrelsen. Hvilke udfor-dringer er det lysbranchen står over for, og hvordan kan Dansk Center for Lys være med til at løse dem?

Forholdene omkring det nye bygnings-reglement og de europæiske standarder er dybt problematisk. Vi skal fortsat kunne lave lys for mennesker i energirigtige ram-mer, og det er vigtigt, at lovgivningen ikke spænder ben for, at vi kan arbejde diffe-rentieret med lyset. Derfor skal Dansk Center for Lys have lagt en strategi for, hvordan vi kan komme til at påvirke BR 2020, så rammerne for at lave godt lys i Danmark ikke svækkes. Dansk Center for Lys’ styrke i den sammenhæng er, at det

det er de færreste arkitekter, som er i stand til at give ingeniørerne og elektrikerne et kvalificeret modspil, når det gælder valg af kunstlys. det prøver dCl’s nye formand Karina mose at gøre noget ved. hun står i spidsen for en helt ny masteruddannelse på KAdK, hvor hun lærer de studerende, hvad lyset skal kunne

Af dorTe grAm, ArKITeKT m.A.A., dAnsK CenTer for lys

Arkitekterne skAl lære At se lyset igen

IntervIew / LYS 04-2014 / 5

er en uvildig interesseorganisation, som er i stand til at samle branchens interesser på tværs af fag.

Hvad kan vi som branche gøre for at få mere lyskvalitet ind i byggeriet?

Der ligger en hel mase viden rundt om-kring om sammenhængen mellem lys og læring, lys og komfort og lys og sundhed osv. Alt den viden skal implementeres i byggeriet, og i designet af lys til veje og byrum, så vi får skabt et bedre lys for mennesker. DCL kan styrke processen gennem medlemsmøder og f.eks. Lysets Dag og vidensinstitutionerne ved at gå i samarbejde med tegnestuerne, rådgiverne og producenterne. Netop derfor arbejder jeg lige nu på, at få en erhvervsPhD op at stå i samarbejde med Henning Larsens Architects. PhD’en skal bl.a. behandle, hvordan denne viden kan indsamles og implementeres i praksis.

Hvorfor skal man være medlem af Dansk Center for Lys?

Det skal man, fordi det er et oplagt sted at mødes med andre lysinteresserede på tværs af fag. Der er et stort potentiale i at få styrke samarbejdet og i at få de forskel-lige fag til at respektere hinandens færdig-heder. Godt nok er jeg arkitekt, men jeg er også sådan lidt en skabsingeniør, som fra mit arbejde som bl.a. industriel designer ved, at der er rigtig meget inspiration at hente i de teknologiske løsninger og op-findelser. Derfor skal Dansk Center for Lys blive endnu bedre til at facilitere nye samarbejder og aktiviteter på tværs af fag.

Hvad kan Dansk Center for Lys rent kon-kret tilbyde medlemmerne?

Vi har et rigtig godt magasin, som bredt dækker de emner, som optager de forske-lige aktører i branchen. Lysets Dag er vel-fungerende og et godt sted at mødes. Vi har en hjemmeside og et nyhedsbrev, som løbende holder medlemmerne opdaterede

om, hvilke arrangementer og kurser der er, og hvad der sker i foreningens kredse. Lysprisen er også meget relevant. Det, at juryen på tværs af faglighed går ud og vurderer forskellige løsninger og peger på de gode eksempler, er enormt vigtigt. Derigennem får vi styrket den generelle opfattelse af, at lys er vigtigt ikke kun for energiforbruget, men også for mennesker.

Hvad skal der til for at styrke og videre-udvikle Dansk Center for Lys?

Vi skal have lagt en klar strategi for, hvad foreningen skal prioritere i de kom-mende år. Selv ser jeg gerne, at vi styrker samarbejdet med andre interesseorgani-sationer som f.eks. Arkitektforeningen, Dansk Industri og Ingeniørforeningen. Vi skal finde nogle møde og kursusformer,

som styrker udvekslingen af viden mel-lem elektrikere, installatører, leverandø-rer, ingeniører, arkitekter og lysdesignere. Vi skal have flere aktuelle og også gerne lidt nørdede medlemsmøder, da erfarin-gen viser, at det er dem, der trækker folk til. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan fi-nansiere flere gratis arrangementer for medlemmerne, uden at det går ud over vores uvildighed. Vi skal samle bran-chens knowhow og bringe de forskellige kompetencer sammen, så vi kan løse re-levante opgaver. Blændingsprojektet, som DCL er i gang med, er et godt eksempel på det. Her har DCL samlet en række spids-kompetencer, som sammen skal forsøge at løse en svær opgave, og som, hvis det lyk-kes, virkelig vil få betydning for mange.

Arkitekt m.a.a. Karina Mose er indtrådt som ny formand for Dansk center for Lys. Til daglig arbejder hun som

programleder og lektor på den nye lysuddannelse på KADK, (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering). Foto: Jonatan Mose.

6 / LYS 04-2014 / BranchenYt

Når FABA i december flytter ind, bliver de tre spillere DCL, FABA og Innovationsnetværket i stand til at dele viden, nyheder og tendenser på meget tættere hold. Willy Goldby, direktør i FABA, udtaler:

”Der er rigtig mange spillere i det danske lyslandskab, og brancheforeningen FABA ønsker selvfølgelig et nært samarbej-de med de stærkeste. Dansk Center for Lys står centralt som en uvildig forening, der gør alt det, som FABA ikke selv gør”.

FABAs fremmeste opgave er at varetage medlemmernes kom-mercielle interesser inden for fabrikation og handel med elek-triske belysningsarmaturer. Det gælder også barrierer og vilkår i form af standarder og direktiver, såsom WEEE, hvor FABA har haft afgørende betydning.

Der er brug for begge foreninger, og de supplerer hinanden. Også inden for DCL’s forskningssamarbejder er kontakten til branchen og FABA vigtigt. Næsten ingen fondsstøttede forsk-ningsprojekter kommer i stand uden massiv deltagelse fra virk-somheder, der kan bruge resultaterne.

Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys, er glad for idéen om at dele adresse. Hun begrunder det således: ”Man skal ikke glemme, at vi via den daglige kontakt til FABA kan få mange nyttige oplysninger i form af ny viden om forskning og udvik-

ling i virksomhederne i ind- og udland, og holde fingeren på pulsen i forhold til projekter, mennesker og tendenser.”

Dansk Center for Lys er en uvildig forening, som repræsente-rer alle medlemmernes synspunkter, og ikke kun de kommer-cielle. Til dette supplerer Anne Bay:

”Vores uvildighed må der ikke herske tvivl om – det er vores eksistensgrundlag. Men vi finder, at et nært samarbejde med FABA er naturligt, og benytter lejligheden til at fortælle histo-rien om de to foreningers helt forskellige formål og fokus”.

DCLDansk Center for Lys

FABAForeningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer

Ca. 900 personlige medlemmer- Arkitekter- Rådgivere- Ingeniører- Designere20 støttemedlemmer (sponsorer, heraf 50 % FABA-medlemmer)

35 medlemsvirksomheder - Importører og producenter af belysningsprodukter- Grossister

Interesseorganisation/forening. Ukommerciel Brancheorganisation. Kommerciel

Formål og fokus:- At udbrede kendskabet til god og hensigtsmæssig belysning (inkl. dagslys) gennem- Formidling af aktuel viden- Fremme netværker mellem medlemmer- Muligheder for at se og vurdere lys i praksis- Undervisning og forskningssamarbejder- Politisk arbejde- Standardisering – kun lys (arbejdsmiljø, målemetoder etc)

Formål og fokus:- Varetage medlemmernes interesser vedr. fabrikation og handel med elektriske belysningsarmaturer - Fremme kommercielle og tekniske vilkår, herunder certificering og internationale standarder for armaturer og tilbehør- At støtte arbejdet med at fremme belysningsteknik og lyskultur

LYSETS HUSFABA flytter nu ind hos Dansk Center for Lys, som i forvejen også huser Innovationsnet-værket Dansk Lys’ sekretariat

FABA vil dele adresse med Dansk Center for Lys. Anne Bay, direktør i DCL, byder

her Willy Goldby, direktør i FABA, velkommen til Stenløse. Foto: Jakob Eskildsen.

- Forskere og undervisere- Forsyningsselskaber- Branchefolk- Unge under uddannelse

nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014 / LYS 04-2014 / 7

De nominereDe projekter er: (i tilfældig rækkefølge)

FinAlisterne til Den DAnske lyspris 2014 er FunDetJuryen har besluttet at nominere fire meget spektakulære projekter til den danske lyspris 2014. projekterne er meget forskellige, men de er alle af høj lysmæssig kvalitet. dansk Center for lys har i år modtaget 11 indstillinger til prisen. det er syvende gang, at prisen uddeles. prisen over-rækkes ved en festlig sammenkomst den 22. januar 2015.

Verdens to første sansefødestuer på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Læs mere side 16. Foto: Bjørn Wennerwald.

Stort arkitektonisk lyskoncept i Novo Nordisk nye domicil, Bagsværd.

Læs mere side 12. Foto: Christina Augustesen.

Meditativt dagslys og dramatisk kunstlys i Langenæs Kirke i Aarhus.

Læs mere i LYS nr. 2 2014. Foto: Kurt Nielsen.

Energitårnet i Roskilde - et lysende vartegn ved motorvejen. Læs mere side 8.

Foto: Jeppe Sørensen.

8 / LYS 04-2014 / nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014

Om natten opleves det lysende Energitårn mod den mørke nat-tehimmel som et fascinerende og magisk vartegn, der promo-verer både Kara/Noveren og Roskilde.

Energitårnet har form som en ca. 190 m lang slank bygnings-krop, der vokser til et ca.100 m højt tårn i den ene ende af byg-ningen. Den store bygnings ikoniske arkitektur kan ses vidt og bredt fra Roskilde by og fra landskabet omkring byen.

Den mange facetterede facade er udført af mørkebrune alu-miniumsplader, der er perforerede i et mønster af cirkulære hul-ler i forskellige størrelser. Perforeringstætheden varierer over facaden, med færrest huller i bygningskroppen og flest opefter i tårnet. Gennem hullerne ses den indre produktionsbygnings facader, skorstenen, metalkonstruktioner mv.

Alle de indvendige facader er belyst med projektører med RGBW LED. Den indirekte belysning, der ses i hullerne i faca-dens perforering, skaber en ”blød” oplevelse af det lysende Energitårn. I det omgivende industrikvarters stærke tilfældige lys og blændende armaturer rejser det lysende Energitårn sig som et helt speciel lyskunstværk, der skiller sig ud fra det hårde lysmiljø med sin kunstnerisk bearbejdede lysarkitektur.

Perforeringens luminanser er afstemt, så de hverken virker for kraftige eller for svage, både når man ser bygningen tæt på og langt fra. Tæt på det lysende Energitårn ser man de belyste indersider og konstruktioner gennem facadens huller, og man oplever dybden i facaden. Fra Energitårnets nærområde oplever

Kara/noverens energitårn i roskilde er et af de største lysende landmarks i danmark

Af gunver hAnsen, belysnIngsArKITeKT mAA pldA. gunver hAnsen TegnesTue

et lysenDe vArtegn

man hele facadens perforeringsmønster træde frem. På et par kilometers afstand ser man bygningens ”tårn” som et landmark.

Dynamiske lysscenerEnergitårnets RGBW LED-projektører er tilsluttet et lysstyrings-system, hvor hver enkelt projektørs lysfarve og lysstyrke kan styres individuelt, og hvor styringen af alle projektører kan pro-grammeres i dynamiske lysscener. Med programmeringen kan man skabe uendelige variationer af dynamiske lysscener, der kan spille på Energitårnets facader. Den enkelte projektør dan-ner sin egen separate lysplet på den indre facade, og disse lys-pletter danner pixels, der gør det muligt at skabe lysmønstre på facaderne.

Den hollandske arkitekt Erick van Egeraat, der har skabt den unikke bygning, har formuleret det arkitektonisk lyskoncept således:

”Om natten forvandler den bagbelyste perforerede facade forbrændingsanlægget til et blidt glødende fyrtårn - et symbol på anlæggets energiproduktion. Flere gange i timen vil en gnist af lys gradvist vokse til en blussende flamme, der oplyser hele bygningen. Når den metaforiske brand dør ud, falder bygningen tilbage til en tilstand af glødende kul.”

Erick van Egeraats lysscene ”Fra gnist til flamme” har siden indvielsen den 2. september i år spillet på Energitårnet. I få minutter nogle gange i timen starter lyset i hvidt, går over i rødt, orange, magenta og slutter i blåt. Som en forpremiere spillede det lysende landmark med lys-scenen ”Go Orange” til ære for Roskilde Festivalen 10 dage i juni og juli 2014. Hele bygningen lyste med orange lys hele natten.

Lysscenerne giver et stort potentiale til at kommunikere med borgerne. Energitårnet kan eksempelvis skifte lysfarve og lys-sætning til promovering af mærkedage og events i Roskilde eller bruges til promovering af Kara/Noveren, og design af en række nye lysscener er under udvikling.

Belysningsprojektet Alle anvendte projektører er fra Martin Professional, da de har en passende høj lumenpakke til belysning af de store vægarea-ler. Belysningsanlægget består af 111 stk. Martin Exterior 410 projektører og 70 stk. Martin Tripix projektører.

Projektørerne er monteret på de metalkonstruktioner, der bæ-rer de ydre facadeplader. Hulrummet mellem de ydre og indre facader har en meget irregulær form og indeholder mange for-skellige konstruktionselementer. Det var et kompliceret pusle-spil at få placeret og fordelt projektørerne sådan, at de giver en god og homogen fordeling af lyset på de forskellige typer ind-vendige facader samtidig med, at den enkelte projektør danner sin egen separate lysplet, som kan bruges som pixel i lysscener-nes lysmønstre. I ”tårnet” er lyspletten 8x6 m, på sydfacadens bygningskrop 12x12 m, på nordfacaden 4x6 m. For at opnå

Energitårnet set fra afkørsel Roskilde øst. Foto: Jeppe Sørensen.

energitårnet i roskilDe

nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014 / LYS 04-2014 / 9

Nordfacade med farvede pixels. Foto: Jeppe Sørensen.

Sydfacade med hvidt lys. Foto: Jeppe Sørensen.

10 / LYS 04-2014 / nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014

dette er alle projektørernes spredningsvinkler justeret med for-skellige prismatiske filtre.

Det var en udfordring at opnå passende høje luminanser på de belyste indvendige overflader, der er ret uegnede som lysre-flektorer. I tårnet er overfladen en mørkebrun, semispejlende elokseret aluminium med en reflektans på 8 %, og på bygnings-krop og stålkonstruktion er det en mørkegrå, lakeret overflade med reflektans på 20 %. Under projekteringen af belysningsan-lægget er der udført mange prøvebelysninger og lysforsøg i faca-demockup og på byggepladsens facader, ikke mindst for at sikre passende luminanser på de mørkebrune indersider af facadepla-derne i bygningens ”tårn”, der skal kunne ses på lang afstand.

Projektørerne er ikke synlige, når man ser Energitårnet udefra, og alle projektører er som gennemgående princip opadlysende. Det ville være ødelæggende for lysfacadens ”bløde” indirekte lys-virkning, hvis man kunne se direkte ind i projektørernes LED’er. På baggrund af lysforsøg blev der derfor designet et specielt af-blændingsgitter, der er monteret på alle projektører placeret i ”tår-net”. Det afskærmer lyset til et horisontalt plan og forhindrer di-rekte indkig i projektørenes LED’er.

Udførelse af belysningsanlæggetMartin Professional har stået for planlægning af armaturmonta-gen. Projektørerne er monteret på de metalkonstruktioner, der bærer de ydre facadeplader. Da konstruktionerne er meget vari-erende, har Martin Professional planlagt og udført mange spe-cielle monteringsbeslag til projektørerne.

Montering af projektørerne er udført af professionelle er-hvervsklatrere fra Danclimb ved rapelling. Derved kunne man undgå at bygge de mange gangbroer i konstruktionerne, der el-lers ville have været nødvendige for at kunne montere projek-tørerne og installationerne.

Efter monteringen af alle projektørerne er lyset fra hver en-kelt projektør finindstillet separat.

Kara/Noveren har planlagt elmontagen. Belysningsprojektet er udført som delentrepriser.

Elforsyning samt DMX-kabling og føringsveje for belysning er udført af lokal elinstallatør. Arbejdet på facaderne blev udført fra lift. Selve montagearbejdet er delvis udført af elinstallatør. Ca. 60 - 70 % er udført af professionelle erhvervsklatrere fra Danclimp.

For at give et indtryk af belysningsanlæggets anseelige stør-relse kan nævnes mængden af materialer som gummi kabler/CEE stik m.m.: Kabelstiger = 200 m. DMX Stikpropper = 300 stk. 240 Volt CEE stik = 720 stk. DMX-Kabler = 1800 m. 240 Volt kabler = 5000 m.Tårnet set indefra med Martin Exterior 410. Foto Gunver Hansen

Fakta

Navn: Energitårnet. Roskilde

Funktion: Kraftvarmeværk: Afbrænding af affald, produktion

af el og fjernvarme

Indviet: 2. september 2014

Bygherre og ejer: Kara/Noveren. Ejet af ni sjællandske

kommuner

Konkurrence: 1. præmie i international konkurrence: Arki-

tekt (designed by) Erick van Egeraat

Facadedesign: (designed by) Erick van Egeraat

Arkitektonisk lyskoncept: (designed by) Erick van Egeraat

Belysningsprojekt: Gunver Hansen Tegnestue

Armaturer, lysstyring, programmering og installation:

Martin Professional

El-installatør: Kemp & Lauritsen

Montage armaturer og el: Danclimp

Ingeniør og byggeledelse: Bascon

Projektører: 111 stk. Martin Exterior 410 LED RGB W, 5600 lm,

139 W, IP65

Med forskellige prismatiske filtre: 36°, 65°, 10x30°, 10x60°.

I "tårnet" med specialdesignet lamelgitter

70 stk. Martin Tripix 1200 LED RGB, 1440 lm, 82 W, IP65

Med forskellige prismatiske filtre: 24°, 120°.

Lysstyring: Martin Professional: Martin M-PC

Medialon Manager Lite håndterer brugerinterface via mobil/web

Vestfacade med rødt lys. Foto: Jeppe Sørensen.

LYS_210x297.indd 1 06/11/14 14:31

12 / LYS 04-2014 / nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014

Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd er tegnet af Henning Larsen Architects og huser virksomhedens øverste ledelse og ca. 1.100 administrative medarbejdere.

Domicilet består af to kontorbygninger placeret i et grønt og indbydende landskab, der er inspireret af danske skove og land-skaber. Den største kontorbygning, NN1 er på seks etager og cylinderformet. Den huser et centralt atrium, auditorium, kon-torer, møderum, stillerum, bibliotek, undervisningsrum samt tekøkkener og kantine.

Insulinmolekylets kompleksitet har været en inspirations-kilde for arkitekturen. Molekylets helix-strukturer har inspireret bygningens runde form og spirallerende, indre trappe med dy-namiske hvide balkoner i atriet. Arkitekturen skaber levende rumligheder, hvor mennesker mødes, og der skabes synergi mel-lem medarbejdere på tværs af arbejdsfelter og mellem medar-bejdere og gæster fra hele verden.

Den anden kontorbygning, NN2 er kileformet og har fire etager. Den har et selvstændigt udtryk og relaterer sig til den cirkulære nabobygning. Den kileformede geometri skaber en sammenhæn-gende bebyggelse af lavere, polygone bygninger, som iscenesæt-ter det samlende midtpunkt, den cirkulære hovedbygning.

Det har tidligt i designforløbet været Novo Nordisks ønske, at der skulle knyttes en lysdesigner til projektet og Lighting, Grontmij har således været med i hele processen. På baggrund af Novo Nordisk og Henning Larsens arkitektoniske visioner samt funktionelle og visuelle behov har Lighting, Grontmij ud-arbejdet en belysningsstrategi, der sikrer et hovedgreb for belys-ningen og et hierarki for varierende belysningselementer.

En klar belysningsstrategiDen overordnede strategi for belysningen er at accentuere bygnin-gens ikoniske værdi, identitet, bevægelse og flow gennem bygnin-gen, samt bygningens fremtræden og funktionalitet i dag-, aften- og nattetimer.

Dette opnås bl.a. via et varieret belysningsmiljø, hvor orien-tering og bevægelse styres af vertikal belysning, lav placering af belysningselementer samt variation i belysningsniveauer og belysningskarakteristik som f.eks. direkte og diffus belysning

samt forskellige farvetemperaturer. Strategien sikrer endvidere bæredygtig belysning ved prioritering af belysningsniveauer, placering og styring.

Belysningsstrategien har været et væsentligt designparameter igennem hele byggeprocessen, og detailplanlægningen er udført med refleksion til den bagvedliggende strategi. Strategien har ligeledes været et afgørende parameter for en tværfaglig forstå-else og kommunikation.

Design og implementering af belysning er udført i tæt samar-bejde mellem bygherre, lysdesigner, arkitekt, indretningsarki-tekt, installatører samt leverandører. De projektspecifikke løs-ninger er testet i mockup på stedet.

På baggrund af belysningsstrategien er der udviklet belys-ningskoncepter for atrium, auditorium, bibliotek, møderum, kantine og tekøkkener, hvor belysningskonceptet for atriet er skildret i detaljer.

Atriets runde form fremhæves med vertikal belysning af væg-flader i atriets gangzoner, hvormed atriets lyse vertikale ramme sættes.

Den cirkulere trappe har integreret belysning i håndliste og belyser trappens træ-trin, så lyset reflekteres i en varm glødende lysfarve. Håndlisten bliver til værn og det indbyggede lys bely-ser de horisontale bordflader i ”break out spaces”, der er place-ret langs balkoner op gennem bygningen.

Værnet bliver til en lysende brystning under atriets glastag. Tagets sprosser accentueres af et svagt blåt lys, der indrammer ”himlen” i bygningen. Den varmt hvide belyste brystning og det blå strejflys kontrasterer på naturligvis hinanden.

I bunden af atriet skabes der mindre lyszoner i det store atri-umrum ved hjælp af standerlamper, bordlamper og rettet lys fra master. Disse belysningselementer skaber en mere intim stem-ning og mindre immaterielle rumligheder for korte møder og ophold. Ligeledes bidrager dette design med variationer i lys-rum og atmosfære, som på samme tid understøtter funktionelle og æstetiske behov.

En integreret belysningGennem hele designprocessen har der været fokus på at inte-

novo nordisk Campus danner ramme om novo nordisks nye hovedkvarter i bagsværd, der består af to centrale og på hver sin måde arkitektonisk unikke bygninger

Af ChrIsTInA AugusTesen, lysdesIgner, lIghTIng, gronTmIJ A/s. foTo: søren AAgAArd og ChrIsTInA AugusTesen, gronTmIJ A/s, CopyrIghT: novo nordIsK A/s

novo norDisk i BAgsværD

Belysning - FrA strAtegi til FærDigt projekt

Lysdesignet i atriet. Tagets sprosser accentueres af et svagt blåt lys, der

indrammer ”himlen” i bygningen. Den varmt hvide belyste brystning og det blå

strejflys kontrasterer på naturligvis hinanden.

Atrium og trappe i bygning NN1. Belysningskonceptet for atriet har fokus på at

accentuere bevægelse og flow op gennem bygningen og skabe en belysning, der

har en underspillet natur men stor visuel effekt.

nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014 / LYS 04-2014 / 13

Belysning af atriets mindre lyszoner. Belysning af auditorium i en blå scene.

Belysning fra bibliotek mod ”break out space”. Belysning af kantine.

Hver ovenlyskassette er udstyret med to LED-bånd, et med hvidt lys (3000 Kelvin) og et RGB (Red/Green/Blue) bånd, der muliggør blanding af forskellige farvenuancer.

14 / LYS 04-2014 / nomInerInger Den DanSke LYSprIS 2014

FAKTA

Bygherre: Novo Nordisk A/S

Arkitekt: Henning Larsen Architects

Lysdesigner: Lighting, Grontmij, i samarbejde med Henning

Larsen Architects

Indretningsarkitekt: Tegnestuen Vibeke Brinck ApS

Ingeniør: Alectia A/S

El-installatør: Lindpro A/S

Belysningsleverandører: Osram, Traxon, Erco, Fagerhult,

Lumitech, Martin Professional med flere.

TEKNISKE DATA:

Belysning i atriet NN1:

Vægbelysning: Wallwasher med LED-lyskilde, 3000 Kelvin

Trappebelysning og belysning i brystning: Indbygget LED

bånd, 3000 Kelvin

Belysning af sprosser i ovenlystag: LED floodlight, RGB

Belysning af atrium gulv: LED floodlight og spotlight mon-

teret på master, 4000 Kelvin + Standerlamper med LED-lys-

kilde, 3000 Kelvin.

Belysning i auditoriet NN1:

Grundbelysning: Bredstrålende downlights med LED-lyskilde,

3000 Kelvin

Belysning af forhæng: Lineær floodlight, LED RGB

Belysning af lydzone: Lineær LED-bånd, LED RGB

Belysning i kantinen NN1:

Lineære, diffust lysende armaturer, T5, 3000 Kelvin

Smalstrålende spots monteret på strømskinne, 3000 Kelvin,

Ra +90

Bordlamper med kompaktlysstofrør, 3000 Kelvin

Belysning i atriet NN2:

Belysning i ovenlyskassetter: LED-bånd i henholdsvis 3000

Kelvin og LED RGB

grere belysningsarmaturer i arkitekturen, så der undgås blæn-ding, og så lyset har dets primære synlighed, når det rammer en flade. Belysningsanlægget er udført med energieffektive lyskil-der herunder højkvalitative LED-lyskilder og med armaturer, der så vidt muligt afskærmer for lyskilden, så blændingsgener und-gås. Armaturernes lysfordeling, farvetemperatur og farvegengi-velse er valgt på baggrund af funktionelle behov. F.eks. er der i kantine, møderum og bibliotek anvendt spots med en farvetem-peratur på 3000 Kelvin, Ra-værdi på +90 og en smalstrålet lys-fordeling. Dette for at skabe en rettet belysning af høj farvegen-givelseskvalitet på møde-, arbejds- og kantineborde. Det rettede lys og den varme farvetemperatur understøtter funktionerne og den direkte kommunikation mellem brugerne af bygningen.

Det rettede lys er kombineret med lineære indbygningsarma-turer og bredstrålende spots (4000 Kelvin, Ra-værdi +80) for vægbelysning samt almenbelysning. Denne belysning er med til at indramme de forskellige rumligheder og overgange. Kombi-nationen af det diffuse og rettede lys understøtter den visuelle komfort samt oplevelsen af rumligheder, former og stofligheder.

Et loft skabt af lys, skygger og langsom dynamik Den anden kontorbygning NN2 rummer et spektakulært og skulpturelt atrium, kontorer, møderum, kantine etc. Bygnin-gens omdrejningspunkt er atriet, der visuelt forbinder husets fire etager og forskellige funktioner. Atriet er designet med 50 ovenlyskassetter, der på poetisk vis transporterer dagslyset ind i bygningens kerne.

Ovenlyskassetternes udformning og retning i forhold til ver-denshjørnerne har indflydelse på det lys-/skyggespil, der udspil-ler sig i løbet af dagen og over året.

Dagslysets dynamiske egenskaber i forhold til intensitet, ret-ning og farvetemperatur er med til at skabe en foranderlig orna-mentik i loftkassetter såvel som på atriets omgivelser. Når dags-lyset ikke er tilstrækkeligt, i sene aftentimer og i løbet af vinterhalvåret hjælper den kunstige belysning på vej.

Konceptet for den kunstige belysning består i at understøtte dagslyset i perioder med begrænset dagslys og bidrager ligeledes til den almene kunstige belysning. Ligeså bruges den kunstige belysning til at iscenesætte ovenlyset og skabe en velkommen-de, varierende og spændende atmosfære.

Den kunstige belysning i ovenlyset er planlagt med 10 be-lysningsscener – hver med en programmering af et dynamisk lysforløb. De forskellige farvenuancer skifter i et langsomt tem-po med bløde overgange fra en farvenuance til en anden. Ho-vedparten af scenerne arbejder med det hvide lys i nuancer fra det blålige over neutral hvid til varmt lys i form af mørke gyld-ne nuancer.

Scenarierne er programmeret, så de matcher dagslysrytme, arbejdstider og særlige mærkedage. Hver ovenlyskassette er ud-styret med to LED-bånd, et med hvidt lys (3000 Kelvin) og et RGB (Red/Green/Blue) bånd, der muliggør blanding af forskel-lige farvenuancer.

Ciclope Terra design by Alessandro Pedretti

Ciclope Terra er et dekorativt LED pullert. Der � ndes i enkelt eller dobbelt optik løsning og to forskellige højder: 50 eller 90cm. Velegnet til belysning af indgangspartier eller stier. Yderligere produktinformation på www.artemide.com

A r t e m i d e S c a n d i n a v i a · w w w . a r t e m i d e . c o m · S k u d e h a v n s v e j 5 · N o r d h a v n · D K 2 1 5 0 · + 4 5 7 0 2 0 1 7 0 0 · i n f o @ a r t e m i d e . d k

NR.4 2014.indd 1 03/08/14 16.59

Ciclope Terra design by Alessandro Pedretti

Ciclope Terra er et dekorativt LED pullert. Der � ndes i enkelt eller dobbelt optik løsning og to forskellige højder: 50 eller 90cm. Velegnet til belysning af indgangspartier eller stier. Yderligere produktinformation på www.artemide.com

A r t e m i d e S c a n d i n a v i a · w w w . a r t e m i d e . c o m · S k u d e h a v n s v e j 5 · N o r d h a v n · D K 2 1 5 0 · + 4 5 7 0 2 0 1 7 0 0 · i n f o @ a r t e m i d e . d k

NR.4 2014.indd 1 03/08/14 16.59

16 / LYS 04-2014 / nomInerInger – Den DanSke LYSprIS 2014

Traditionelt har der i belysningsplanlægning i sundhedssekto-ren været fokus på dagslys og tilstrækkeligt hvidt lys med god farvegengivelse, så personalet kan arbejde sikkert og effektivt. I DS703 Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse nævnes, at patienter har behov for en tiltalende ”hjemlig” belysning ikke mindst på sengestuer, men dette begreb har i første omgang handlet om lav farvetemperatur, at minimere blænding – også når man ligger ned – og sørge for en læselampe til patienten. I undersøgelses- og behandlingsrum har funktionalitet været 100 procent styrende for belysningens udformning.

Ny forskning i såvel lysets biologiske indvirkning, som de mere sanselige påvirkninger samt LED-teknologiens muligheder for mere dynamisk farveskift og en større farvepalet har imid-lertid ført til forsøg med anderledes lyssætninger i hospitalsmil-jøer. De foreløbig to sansefødestuer på Nordsjællands Hospital

i Hillerød er et eksempel på, at patienternes oplevelse af indlæg-gelsen/opholdet i højere grad inddrages. Interessen er øget for, at andre virkemidler kan være relevante ud over medicin og traditionel behandling. Ikke mindst når det handler om smerte-oplevelse, nervøsitet og angst, som i nogen grad påvirkes af pa-tientens og endog de pårørendes sindstilstand.

Berolige og skabe trygge rammerI sansefødestuerne er visionære jordemødres idéer omsat til et holistisk sansemiljø, hvor brugen af dynamisk lys understøttes af lyd og levende billeder, nøje afstemt til fødselsprocessen. Lysets farver og nuancer beroliger den fødende, de pårørende samt personalet og er med til at afdramatisere hektiske og kriti-ske øjeblikke, som er en del af mange fødsler.

På hver stue er der installeret en stor billedskærm på den ene

det overordnede formål har været at skabe bedre fødselsoplevelser med lys, lyd samt levende billeder. størstedelen af de fødende oplever en positiv indvirkning på oplevelsen af smerte

Af Anne mArIe lund, phIlIps, bJørn WennerWAld, WAveCAre og KATrIne hornum-sTenz, nohh. foTo: ClAus løgsTrup

sAnseFøDestuer meD lys, lyD og levenDe BilleDer

Velkomstprogram. ”Når man går ind i rummet, går man også ind i en atmosfære. på en eller anden måde, så blev stuen måske også lidt mere vores.“ (Citat fra en fødende).

norDsjællAnDs HospitAl, HillerøD

nomInerInger – Den DanSke LYSprIS 2014 / LYS 04-2014 / 17

væg, et lydanlæg og dynamisk LED-belysning langs væggene. Omkring fødelejet er der placeret traditionelt dæmpbart hvidt lys. Indstilling sker via et touch betjeningspanel.

I disse fødestuer er lyset ikke blot noget, man ”ser” og bruger. Sanserne bliver åbnet med lys og sceneriske, drømmeagtige bil-leder akkompagneret af musik skabt af Niels Eje, MusiCure. Det lysende billedpanel (Luminous Textile Panel) er en ”blød”

og afstressende stimulus i modsætning til f.eks. en fjernsyns-skærm, idet der er tale om en slags indirekte og nænsomt stimu-lus, som afhjælper psykisk stress. De viste billeder er i lav op-løsning og giver et mere drømmeagtig udtryk, og det diffuse lys skaber en levende lyskilde, som bliver en humaniseret metafy-sisk lyskilde, der udvider rummet.

Touch betjeningsskærm med forudindstillede programmer

samt mulighed for individuel tilpasning af lys og lyd.

Neutralt hvidt lys f.eks. til brug i akutsituationer

og til rengøring.

Blåligt lys sammen med bølgebrus understøtter

vejrtrækningen og giver fornyet energi.

Varm, indbydende og beroligende atmosfære. Det lysende billedpanel (Luminous

Textile Panel) er et mere ”blødt” og afstressende stimulus end f.eks. en

fjernsynsskærm.

18 / LYS 04-2014 / nomInerInger – Den DanSke LYSprIS 2014

FAKTA

Bygherre: Nordsjællands Hospital

Beliggenhed: Dyrehavevej 29, Hillerød

Projektgruppe: Projektet er gennemført som et Offentligt-

Privat-Innovationsprojekt (OPI-projekt) i samarbejde mellem

Nordsjællands Hospital og firmaerne Philips A/S og Wavecare

ApS.

Anvendte armaturtyper m.v.:

Omkring lejet: Indbyggede dæmpbare 60x60 PowerBalance

LED- armaturer med neutralt hvidt lys (4000 K). Maksimalt

lysniveau >500 lux. 95 lumen/watt. Max 36 watt. Levetid

50.000 timer.

Langs vægge: Indbyggede dæmpbare Fugato RGB LED down-

lights, der kan lyse i alle regnbuens farver. Max 40 watt. Le-

vetid 50.000 timer.

I indgang: Indbygget dæmpbar LuxSpace LED downlight med

neutralt hvidt lys. 53 lumen/watt. Max 19 watt. Levetid 50.000

timer.

På væg: 1200x2160 tekstilpanel med lydabsorberende soft-

cells og stofbeklædning fra Kvadrat. Max 65 W/m2. Film vises

i lav opløsning vha. RGB LED-teknologi (60 mm pixelafstand).

På væg: Soundbar med ekstra bashøjttaler.

På væg: Programmerbar Pharos touch betjeningsskærm.

Styring: Dynalite scenariestyrings- og Pharos audiovisuelle

styringskomponenter.

Se film om sansefødestuerne på www.youtube.com, søg på

“Maternity Ward - The sensory birthing rooms of the Nordsja-

ellands Hospital”

Tre programmerSanseoplevelser med lyd og levende billeder består af tre pro-grammer:

Velkomstprogram med scener fra et bål ved en sø og udvalgt MusiCure musik med det formål at give en rolig og indbydende atmosfære i varme toner.

Afslapningsprogram bestående af forskellige scener fra natu-ren i bl.a. blå, grønne og varme farver. Billederne følges med udvalgt MusiCure musik. Formålet er at give den fødende ro og tryghed.

Åndedrætsprogram der understøtter rytmen i vejrtrækningen under ve-arbejdet. Rytmen forekommer visuelt via en bølge, der bruser, samt med lyden af bølgebrus. Jordemoderen kan bruge programmet aktivt til at stimulere den fødende til jævn vejrtræk-ning. Der er anvendt blåt lys, som vi ved fra forskning, formind-sker melatonin i blodet. Melatonin øger træthed og er et hor-mon, der påvirker søvnrytmen via øjets lysfølsomme receptorer ved blåt lys.

Evaluering og vision Som tidligere nævnt er ønsket at skabe så trygge og rolige (hjem-lige) omgivelser som muligt for den fødende og pårørende. Og der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 102 par omhandlende deres tilfredshed med sansefødestuerne kombi-neret med interview af fem par.

Projektet har også et klinisk sigte, idet man har en formod-ning om, at oplevelsen af tryghed kan have en positiv effekt på kroppens evne til at udskille det ve-stimulerende hormon Oxy-tocin, og på den måde medvirke til, at kvinderne føder hurti-gere og ”bedre” ift. færre indgreb og mindre brug af smertestil-lende. Dette har det imidlertid endnu ikke været muligt at undersøge inden for projektets rammer.

Samtidig har der været en forventning om, at det for perso-nalet vil være et rart arbejdsmiljø at arbejde i.

Fem projektjordemødre har ført logbog over deres oplevelser og observationer i forbindelse med arbejdet, og der er gennem-ført deltagerobservation og fokusgruppeinterview med fem jor-demødre.

Positiv feedbackDer er meget stor tilfredshed blandt de fødende med at føde på en sansefødestue. 93 % oplever, at sansefødestuen har haft posi-tiv betydning for fødselsoplevelsen. 73 % oplever, at sanseføde-stuen har haft positiv indvirkning på smerteoplevelsen og 96 % oplever, at sansefødestuen har haft meget positiv indvirkning på følelsen af tryghed og velvære under fødslen (Uddrag af evalue-ringsrapport udarbejdet af kvalitetskoordinator MSA, Anne-mette Lundmark, 2014)

Kvinderne oplever omgivelserne mere hjemlige, hvilket ska-ber mere ro, tryghed og kontrol og dermed bedre smertehåndte-ring, og de er med til at skabe en rød tråd gennem forløbet. Særligt i akutte situationer medvirker sansepåvirkningerne til at fastholde en rolig atmosfære.

Der er meget stor tilfredshed blandt jordemødrene med at arbejde på en sansefødestue. De oplever større tilfredshed med sig selv som jordemødre. Sansefødestuerne lægger op til at ar-bejde med nogle af de ”gode gamle” jordemoderværdier, som i dag kan oversættes til patient empowerment, og arbejdsmiljøet opleves klart bedre på en sansefødestue. Jordmødrene giver bl.a. udtryk for, at de er mindre trætte efter en vagt, hvor de bl.a. oplever en roligere adfærd hos såvel de fødende, de pårørende og endog personale, som f.eks. tilkaldes i kritiske situationer. Der lægges så at sige en dæmper ind rent stemningsmæssigt. Samtidig er vejrtrækningsøvelsen selvhjulpen (man kan nær-mest ikke lade være med at trække vejret i bølgens tempo), og det er rart at have i værktøjskassen.

Åndedrætsprogram. Understøtter kvindens vejrtrækning under veerne. Denne

rytme illustreres vha. billeder og lyden af bølgebrus (en brænding). Jordemoderen

kan aktivt anvende dette program til at stimulere en jævn og rolig vejrtrækning.

Afslapningsprogram. Består af forskellige scener fra naturen, herunder især blå,

grønne og varme farver.  Billederne er ledsaget af udvalgt MusiCure musik.

Formålet med dette program er at give en følelse af afslapning og komfort

(sikkerhed) hos den fødende kvinde.

Velkomstprogram. Med scener fra et glødende bål ved en sø og udvalgt Musicure

musik med det formål at give en rolig og indbydende atmosfære.

Den 9. september modtog multihallen på Gl. Hellerup Gymnasium Nordisk Lyspris (Sidste år vandt projektet Den Danske Lyspris). ved en festlig middag i forbindelse med Ljusdagen i Stockholm. Den 1.000 m2 store sportshal ligger midt i skolegården, hvor den er gravet halvt ned under jorden. Det bløde, opadbuede tag er indvendigt formet efter den kurve, en håndbold kastes i. Om pro-jektet udtaler juryformand, Jan Ejhed, professor Kungliga Tekni-ska Högskolan, Stockholm:

”Det vindende forslags vigtigste fortjeneste ligger i samspillet mel-lem dagslys og elektrisk lys. Dagslysets stemningsfulde kvaliteter interagerer med den kunstige belysnings funktionalitet i en na-turlig helhed. Der er en fint samspil mellem ude og inde. Dagsly-sets variationer afspejles indendørs dag og nat, og den elektriske belysning giver et spændende bidrag til belysningen udendørs.”

Kanten af taget er designet som en lang bænk med små mel-lemrum mellem trælisterne, der filtrerer dagslyset og sørger for en blød wall-washing af hallens indvendige betonvægge og får loftet til at se svævende ud. Om aftenen oplyses skolegården med LED-lys monteret under bænke og stole placeret på det buede tags trædæk.

”Vinderprojektet er et innovativt eksempel på, hvordan lys og arkitektur spiller sammen på en klassisk måde under hensyn-tagen til et nutidigt design, ny teknologi og hensyn til energifor-brug og holdbarhed,” siger Jan Ejhed.

Det var arkitekt m.a.a. Finn Nørkjær, partner i BIG, der på vegne af Gl. Hellerup Gymnasium og rådgiverteamet bag den nye mul-tihal modtog prisen. Han sagde:

”Vi er glade for denne anerkendelse, som viser, at vores arbejde med at integrere lyset i arkitekturen er lykkedes. Vi kan godt lide, når lyset er en naturlig del af arkitekturen og ikke kan tages væk, uden at noget af arkitekturen forsvinder.”

Der var indstillet ti projekter til Nordisk Lyspris. Juryen tildelte desuden hædrende omtale til Holmenkollen i Oslo og Götaplat-sen i Göteborg.

Læs mere om Gl. Hellerup Gymnasium i LYS nr. 4, 2013 og LYS nr. 1, 2014

Nordisk Lyspris uddeles af Nordlyskomiteen, som består af de lystekniske selskaber i Norden. Prisen er blevet uddelt hvert andet år siden år 2000, og det er fjerde gang, at prisen går til et dansk projekt.

I 2014 har juryen bestået af: Jan Ejhed, professor, juryformand; Soffia Valtysdottir, arkitekt, Island; Tapio Kallasjoki, formand for Valosto (Finlands lystekniske selskab), Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys, Danmark; Kristin Bredal, lysdesigner, Norge; Magnus Frantzell, Sverige, sekretær for juryen.

Big og gl. Hellerup gymnAsium Får nu også norDisk lysprislyset i den nye multihal midt i skolegården er både funktionelt, poetisk, forførende og præcist

Af dorTe grAm, ArKITeKT m.A.A., dAnsK CenTer for lys

Multihallen på Gammel Hellerup Gymnasiun modtog Nordisk Lyspris 2014 for et

funktionelt, poetisk, forførende og præcist lysprojekt. Foto: Jens Lindhe.

Skihopbakken Holmekollen i Oslo fik hædrende omtale. Det er Nordconsult, som

har stået for lysdesignet. Om projektet siger juryen bl.a.: "Belysningen er designet,

så den fremhæver arkitekturen, ingeniørarbejdet og sporten skihop.” Foto: Annette

Larsen.

Rambøll Lys i København og Göteborg fik hædrende omtale for lysdesignet på

Götaplatsen i Göteborg. Om projektet udtaler juryen bl.a.: ”Der er skabt et byrum,

hvor ambitionen om at rette lyset er så vellykket, at det føles, som om lyset altid

har været der.” Foto: Filip Andersson.

norDISk LYSprIS 2014 / LYS 04-2014 / 19

20 / LYS 04-2014 / DCL nYt

Grundkursus med fokus på LEDDCL´s populære grundkursus er for alle, der skal til at arbejde med lys, eller som ønsker en opdatering af deres lysviden. På kurset får deltagerne indblik i såvel grundlæggende lystekniske begreber som LED. Formiddagens program omhandler synet og øjet, lystekniske grundbegreber, lovgivning samt godt lysdesign. Eftermiddagen giver en indføring i LED-teknologien herunder opbygning, egenskaber samt fordele og ulemper. Vi ser også på, hvordan man læser og vurderer de tekniske data for en LED-lyskilde og et LED-armatur. Kursusformen er oplæg kombineret med opgaver, hvor deltagerne arbejder med den nye viden.

Medlemmer af DCL deltager til rabatpris, og støttemedlem-mer får yderligere rabat.

25. februar 2015, København og 30. september 2015, Odense.

Læs mere på www.centerforlys.dk

dCl nyT

DS700:2014 er død – EN12464-1 leverSom det er de fleste bekendt, blev den nyviklede og upublice-rede 2014-udgave af standarden DS700 (Kunstig belysning i arbejdslokaler) med en politisk beslutning fejet af bordet lige før sommerferien. Den tilsvarende europæiske standard, EN12464-1:2011, vil erstatte DS700 også i bygningsreglementet – og der-med ophøjes standarden til dansk lov.

Standarderne ligner hinanden end del, selvom der også er en del ændringer, bl.a.

• Opdateretlisteoverrumtyperogarbejdsopgaver• Opdateredekravtilbelysningsstyrkerpåarbejdsfelt• Nydefinitionafvedligeholdelsesfaktorenog regelmæssigheden• OpdateredeværdierforUGR-blændingsgrænser• Anbefalingerforbelysningafvertikaleflader• Anbefalingerforcylindriskebelysningsstyrker

For at forhindre at indførelsen af den europæiske norm fører til øget energiforbrug, vil standarden sandsynligvis blive ledsaget af et såkaldt nationalt applikationsdokument, som nogle få ste-der vil tillade lavere belysningsstyrker til gengæld for højere lyskvalitet. Det er udvalget S-061 under Dansk Standard og ledet af Dansk Center for Lys, som står for de endelige forhandlinger af applikationsdokumentet.

Det samlede bygningsreglement, BR2015, forventes i høring midt i december 2014, og herefter følger en høringsperiode frem til medio februar 2015. Det nye bygningsreglement inkl. EN12464-1 forventes endeligt at træde i kraft 1. januar 2016. Her er det således helt slut med DS700, med mindre man inden da har opnået myndighedsgodkendelse. Tiden indtil 1. januar 2016 betragtes således som en overgangsordning, der skal tilgodese allerede planlagte byggerier.

Dansk Center for Lys vil selvfølgelig orientere grundigt om ændringerne, og formentlig også gennemføre høringsmøde og temadage med samme omdrejningspunkt i løbet af 2015.

Internationalt lysår i 20152015 er udnævnt til Lysets år af UNESCO, FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Det interna-tionale lysår er et globalt initiativ, som har til formål at gøre mennesker over hele verden opmærksomme på lyset og de op-tiske teknologiers betydning for deres liv, deres fremtid og for udviklingen af samfundet generelt. Det internationale lysår kommer til at bestå af koordinerede aktiviteter på nationalt, regionalt og internationalt plan. Aktiviteterne vil blive planlagt således, at folk i alle aldre og med forskellig baggrund fra alle lande får mulighed for at nyde og værdsætte den centrale rolle, lys har inden for videnskab og kultur. Der vil primært blive fokuseret på grundforskning og lysets fysik, og desværre ikke lys som vi i DCL forstår det, altså inden for dagslys og kunstbe-lysning for mennesker. Ikke desto mindre forventes der en effekt af Lysets År i massemedierne - f.eks. tv og dagblade. Til at koor-dinere de danske aktiviteter er der nedsat en nationalkomité, hvor Dansk Center for Lys er repræsenteret ved Anne Bay. Der er også åbnet en ny hjemmeside, hvor man kan følge med i, hvilke lysarrangementer, der finder sted i lysåret. Den danske hjemmeside er: www.dfs-lysets-aar.fotonik.dtu.dk. Lysårets of-ficielle hjemmeside er: www.light2015.org.

DCL nYt / LYS 04-2014 / 21

LED UDSTILLINGSBELYSNINGMiniature LED spotlights

GOBO & HIGHLIGHT AS • VERMUNDSGADE 40C • 2100 KØBENHAVN Ø • TLF. 7020 1966 • WWW.GOBO.DK • GOBO@GOBO.DK

Populært møde om Ra-metoden og LED-standardisering Torsdag den 11. september holdt DCL Østkreds et møde om Ra-metodens be-grænsninger hos Philips i København. Det var et emne, der tiltrak mange, så der var hurtigt overtegnet. De 70 fremmødte fik et meget godt og nuanceret indblik i hele problematikken og arbejdet med må-ling af lyskilders Ra-værdi. Bent Eshøj fra Konservatorskolen orienterede om både Ra-metoden og CQS-metoden og deres be-grænsninger. Johan Elmo fra ERCO orien-terede om LED’s ømme punkter, og Car-sten Dam-Hansen fra DTU Fotonik gav en status på standardiseringsarbejdet om-kring LED.

DCL-møde: Lys og sundhed samt Kolding Lysfestival Hør om lysets sundhedsmæssige betydning i arkitek-turen, når Sydjyske kreds inviterer til dobbeltarran-gement med fokus på lys og sundhed samt rundvis-ning på Kolding Lysfestival. Carlo Volf vil fortælle, om hvordan man kan planlægge både dagslys og kunstlys på en sundere og mere bæredygtig måde. Vi slutter af med en guidet rundvisnng på Kolding Lys-festival, hvor vi skal se lys-iscenesættelser i byrum-met.

11. december 2014, KoldingLæs mere på www.centerforlys.dk

Engageret debat på møde om dagslys i designprocessenEngagementet var stort blandt de over 80 deltagere på Dagslysgruppens møde om dagslys i designprocessen, der fandt sted den 27. oktober hos Henning Larsen Architects i København. Dagslysgruppen havde en invite-ret en række eksperter til at komme og fortælle om, hvordan designproces-sen gribes an i dag og hvad fremtiden vil bringe. Både eksperternes udsagn og de mange kommentarer fra deltagerne viste tydeligt, at vi med det nye bygningsreglement står over for en række store udfordringer.

DCL-møde: Energitårnet i RoskildeOplev det nye, lysende energitårn i Roskilde, der er nomineret til Den Danske Lyspris 2014. Om natten opleves det lysende Energitårn mod den mørke nat-tehimmel som et fascinerende og magisk vartegn, der promoverer både Kara/Noveren og Roskilde. DCL’s Østkreds inviterer til rundvisning inden i og uden for værket samt mulighed for at høre om det spæn-dende lysprojekt.

24. februar 2015, RoskildeLæs mere på www.centerforlys.dk

22 / LYS 04-2014 / LYSgLImt

lysglimtskal dit projekt, dit design eller din bog med i næste nummer af lysglimt? så indsend et super godt billede + 500 anslag til redaktionen på: dg@centerforlys.dk

Velux Architekten-Wettbewerb 2014 gik til det berømte arkitektfirma Behnisch Architekten i München for projektet Lofthäuser i byen Kolbenmoor i Bayern. Vinderen er udpeget af en uafhængig jury, og af omkring to millioner læsere af magasinet "Wohnglück". Prisen sætter fokus på projekter, hvor elementer af lys og luft anvendes til at skabe et holistisk levende miljø. Til projektet har Behnisch Architekten skabt et helt unikt dagslyskoncept i samar-bejde med Bartenbach i Østrig. Byggeriet omfatter 12 rækkehuse. Ved hjælp af dobbelt høje rum, ovenlysvinduer, glas i loftet og sidelys er det lykkedes at trække dagslyset lodret ned igennem husene, så selv de fjerneste hjørner af de nederste etager får dagslys på gulvet. Kilde: Bartenbach + VELUX. Foto: Meike Hansen, Hamburg.

I kunstværket Tropic Lights på Kul-turnatten i oktober i Botanisk Have København satte kunstnerne Hilden & Diaz lys i det ellers mørklagte tro-piske miljø. Botanisk Have med de eksotiske planter og den smukke glasarkitektur er i sig selv fyldt af magi, men når det er mørkt – og plan-terne under glaskuplen er sporadisk oplyst – er det endnu mere magisk. Kunstnerne, der har stor erfaring med lysinstallationer, benyttede sig denne gang af batteridrevne LED-lys. Det gav dem en langt større kunstnerisk frihed, at det nu er teknisk muligt at bruge kraftige spotlys uden kabler. De 20 forskellige lyskilder (searchlights i forskellige farver) kunne altså med hjælp fra mere end 40 frivillige bevæ-ges frit rundt i haven. Med kunstvær-ket Tropic Lights gav kunstnerne de mere end 15.000 besøgende på Kul-turnatten mulighed for at gå på opda-gelse i mørket, hvor spotlysene hele tiden ændrede fokus. Der var ikke noget overblik. Der var uudforskede kroge. Sådan som det også er i virke-ligheden, hvor vi ikke på én gang kan rumme alle klodens egne eller alle virkelighedens facetter. Kilde og foto: Hilden & Diaz.

I forbindelse med Kulturnatten i Kø-benhavn i oktober inviterede Grundt-vigs Kirke billedkunstner og lysde-signer Åsa Frankenberg og den unge komponist og lyddesigner Kristian Rymkier til at sætte lys på og lyd på N. F. S. Grundtvigs salme "O Kriste-lighed" fra 1853. Gennem aftenen blev hvert af de syv vers i salmen til lys- og lydbilleder i rummet. Alle syv blev tilsammen en seance på ca. 45 minutter (gentaget i fire etaper). En slags levende installation, som gav den besøgende en oplevelse af at være i et med rummet. Det blev til en meget sanselig oplevelse, hvor syns- og lydoplevelserne gav de besøgende en helt speciel og stemningsmættet oplevelse i kirkerummet. Opgavestil-ler: Grundtvigs Kirke. Kunstnerisk idé og lysdesign: Åsa Frankenberg. Komponist: Kristian Rymkier. Foto: Malene Sakskilde.

KB Kungliga Bibliotekets anneks i Stockholm modtog dette års svenske lyspris for et lysdesign, som formår at transformere et gråt og trist studie-miljø under jorden om til et lyst og inspirerende læringsmiljø. ”I projek-tet er der opnået en ypperlig symbio-se mellem kunstlyset, det naturlige lys og et friskt farvevalg. Resultatet er imponerende og viser stor viden og innovation,” hedder det i jurymotive-ringen. Det Kungliga Bibliotekets smukke hovedbygning stammer fra 1877, i tilknytning hertil blev der i slutningen af 1990’erne bygget en underjordisk sektion kaldet KB An-nexet. Renoveringen af annekset be-gyndte i 2012, og Ljusarkitektur har været ansvarlig for lysdesign til de underjordiske faciliteter samt den nye café og garderobe i hovedbygnin-gen. Målet med belysningskonceptet har været at skabe en balance mellem de dele af bygningen, som har masser af dagslys og de dele, som mangler dagslys. Ved at bl.a. at belyse verti-kale flader, reduceres kontrasterne mellem dagslyset og bygningens mør-kere dele. Lysdesign: Ljusarkitektur – ÅF Lighting. Arkitekt: Murman Ar-kitekter. Opgavestiller: Statens Fas-tighetsverk. Foto: Sten Jansin.

tAnkevækkenDe lys i BotAnisk HAve

perception i grunDtvigs kirke

svensk lyspris til AB Annexet i stockHolm

rækkeHuse meD et spænDenDe DAglsys

LYSgLImt / LYS 04-2014 / 23

I sommeren 1952 blev der afholdt OL i og omkring Helsinki. Et af mødestederne for den moderne femkamp, hvor bl.a. svømning indgik, var et svømmeanlæg ved søen Ahvenisto i byen Hämeenlinna. Igennem mange år stod dette anlæg og for-faldt, men efter en tiltrængt renovering fremstår anlægget nu igen i sin oprinde-lige herlighed. I forbindelse med renoveringen fik WhiteNight lighting i Tampara til opgave at skabe en lyskunstinstallation på facaden af en nyopført servicebyg-ning. Dagslyset spiller en vigtig rolle i kunstværket, som består af menneskefigurer opsat på væggen. Figurerne er skabt på baggrund af fotografier fra 1952. Svøm-meren placeret i hjørnet kaster en skygge, som bevæger sig henover dagen, som om svømmeren er ved at springe i poolen. De øvrige femkampfigurer: fægter, rytter, løber og skytte er fremstillet af 173 lameller og kan ses, når man betragter facaden fra siden, men ikke når man ser den lige forfra. I solskin får skyggerne figurerne til at bevæge sig. Om aftenen belyses facaden nedefra, og det giver et fastfrossen bil-lede, som dagslyset vækker til live igen. Kilde og foto: WhiteNight Lighting.

I forbindelse med fejringen af Berlinmurens fald for 25 år siden blev dele af Berlinmuren genskabt med lysende balloner. Fra den 7. – 9. november blev en strækning på 15,3 km fra Bornholmer Strasse til Mauerpark og Gedenkstätte Bernauer Straße, forbi Rigsdagen, Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie til Eastside-Gallery genskabt ved hjælp af hvide ly-sende balloner. Eventen kulminerede om aftenen den 9. november, hvor de 8.000 lysende heliumballoner blev sendt til vejrs en efter en under tonerne fra An die freude fra Beethovens 9. symfoni (Den blev spillet på en scene ved Brandenburger Tor). Værket Lichtgrenze er skabt af Brødrene Christo-pher Bauder og Marc Bauder med støtte fra Robert-Havemann-Gesellschaft e.V. og udviklet gennem Kulturprojekte Berlin GmbH. Foto: Ziggy Fugmann.

På Vivaboligs nye ungdomsboliger, tegnet af Arkitektfirmaet Nord, på Kjellerups-gade i Aalborg har kunstner og lysdesigner Esben Bala Skouboe udviklet en be-lysning af svalegangene, som langsomt tilpasser sig himmelens naturlige farver og beboernes biologiske rytme. Svalegangsbelysningen tændes i et svagt hvidt lys umiddelbart før den gyldne time (solnedgang). I takt med at himmelens farve ændres til rødlige nuancer, ændres svalegangsbelysningen mod en varmere farve. Denne ændring sker så langsomt, at den forbipasserende ikke vil kunne se det, men ved længere tids ophold vil belysningen ændre facadeudtrykket på bygnin-gen. Når solen er gået ned og tusmørket falder på, vil facadens belysning langsomt ulme i hvide nuancer. Kl. 23 sænkes belysningen til et minimum. En time før solopgang starter lyset igen i varme farver som langsomt fader ud mod de hvide varme farver, der passer til den lyseblå morgenhimmel. Efter solopgang slukkes lyset. Kilde + foto: Esben Bala Skouboe, Electrotexture Lab.

EU-projektet Premium Light hjælper boligkunder og professionelle indkøbere i servicesektoren med at finde energieffektive lyskilder med god lyskvalitet. På www.premiumlight.eu/index.php?page=denmark finder man et nyt kursus, der på 10 minutter gennemgår det basale om god belysning i hjemmet. Kurset ligger på forsiden og startes ved at klikke på billedet af en glad mand. Kurset gennemgår kort de forskellige lyskilder, energimærke, lumen, farvetemperatur og Ra-værdi. Kurset gør det især muligt at fordybe sig i LED. Der er små opgaver undervejs, og der afslut-tes med en lille sjov test. Kurset er udviklet i Premium Light projektet under le-delse af Casper Kofod, Energy piano, med Støtte fra EU og Energistyrelsen. Der er taget udgangspunkt i et ældre finsk kursus udviklet af Motiva Oy.

skyggespil i FinlAnD

8.000 lysenDe BAlloner genskABte Berlinmuren

ungDomsBoliger meD DynAmisk lys

sjov test om vAlg AF lyskilDer

24 / LYS 04-2014 / InnovatIonSkonSortIum

Lyset fra LED’er er meget anderledes end lyset fra traditionelle lyskilder, og de metoder, som vi i dag anvender til måling af lys, passer ikke til LED-lys. Det gør et nyt innovationskonsortium nu noget ved.

Styrelsen for Forskning og Innovation har bevilget et beløb på næsten 12 mio. kr. over en 4-årig periode til et innovations-konsortium, som skal bringe danske forskere og måleteknikere i verdenseliten inden for state-of-the-art lysmålinger af LED-produkter og deres anvendelser.

LED’er er på vej til at overtage pladsen som de primære be-lysningskilder overalt, hvor vi i dag er vant til at se glødepærer og lysstofrør. Da lys fra LED’er er meget forskelligt fra de tidli-gere lyskilder, ligger der en stor udfordring i at anvende dem korrekt. Det er ikke alene, fordi der er mange nye og ikke altid lige troværdige fabrikanter i markedet, mens også fordi de eksi-sterende målemetoder slet ikke passer til LED-lys. Den store bevilling er derfor vigtig for både producenter og kunder.

LED har gennem de seneste år undergået en voldsom udvik-ling mht. energieffektivitet og lyskvalitet, og de tekniske og me-dicinske anvendelser af LED er mangfoldige. Det er derfor af afgørende betydning, at man kan stole på specifikationer af LED-produkter og har et godt kendskab til deres egenskaber. Det nye innovationskonsortium skal forske i at udvikle og implemen-tere nye optiske målemetoder, der er rettet mod de specielle udfordringer, som følger med LED-teknologien.

Innovationskonsortiet, som har titlen ”LEDMET – Center for LED Metrologi”, har tiltrukket hele 16 private virksomheder

som samarbejdspartnere. Anvendt viden og teknologi går såle-des hånd i hånd i konsortiet. Danske lysvirksomheders kant i den internationale konkurrence beror på evnen til at fastholde både høj kvalitet og pålidelighed. Det er derfor magtpåliggende, at produkterne kan karakteriseres korrekt, at viden om måleme-toder findes på højt niveau i Danmark, og at der er let og billig adgang til velfungerende måleudstyr.

Da deling af viden spiller en central rolle for projektet, har DCL fået en vigtig opgave. Innovationskonsortiet vil kommuni-kere med interesserede gennem bl.a. LinkedIn-gruppen LED-MET - Center for LED Metrologi, i artikler her i LYS og arrange-menter m.m.

leD – kAn mAn stole på tAllene?

FAKTA

Dansk Fundamental Metrologi (DFM) er projektleder i innova-

tionskonsortiet, hvis partere også tæller DTU Fotonik (Diode

Lasers & LED Systems), DELTA og Dansk Center for Lys

(DCL). Samarbejdende danske virksomheder er Louis Poulsen,

Fiona Lighting, Chromaviso, Viso Systems, Luminex, Philips

Danmark, I-NO, U-vivo, Brother, Brother and Sons, North In-

vent, LEDProof, Danelec Marine, Martek Marine, Morfoso,

Hesalight og Efsen Engineering.

LYSetS Dag 2014 / LYS 04-2014 / 25

Temaet udendørsbelysning blev dækket bredt på dette års kon-ference. Elleve indlægsholdere fra ind- og udland fortalte om blænding, deres erfaringer med LED i praksis, lysplanlægning, lyskunstinstallationer og lys i film. Der var også god tid til at netværke i udstillingen, hvor 15 udstillere viste seneste nyt in-den for udendørsbelysning, og ved den efterfølgende netværks-

Årets lysets dag bød på lærerige indlæg og hyggelig stemning blandt de over 200 deltagere

lysets DAg vAr inspirerenDe

Der var 220 deltagere på Lysets Dag 2014, som fandt sted i Lokomotivværkstedet

i Købenahvn. Foto: Jakob Eskildsen.

15 udstillere viste deres udendørsprodukter frem. Mange af produkterne var med LED.

Ungt Lys inviterede til lysgraffiti. Det kom er mange fine resultater ud af.

Foto: Johan Dandanell. Se mere side 36.

Lysdesigneren Johan Moritz fra Malmö

Stad fortalte om lyset i Malmø.

Anne Bay, direktør for Dansk Center for

Lys fortalte om et nyt blændingspro-

jekt, som DCL står i spidsen for.

middag. Ungt Lys inviterede deltagerne til at lave lysgrafitti, og de kreative resultater kunne ses sidst på dagen, mens deltagerne lyttede til smuk musik.

Datoen for den næste Lysets Dag er den 30. september 2015.Se mere på www.lysetsdag.dk.

Lysdesigneren Jakob Kvist viste en 7 meter lang lysvæg med kromatisk farveforløb.

26 / LYS 04-2014 / LYSetS Dag 2014

ønsket om at spare energi har bragt intelligente lysstyringssystemer ud i det offentlige rum, og det er derfor oplagt at undersøge, hvilke nye muligheder det giver for at kommunikere med lys

Af dorTe grAm, ArKITeKT m.A.A., dAnsK CenTer for lys

Hvornår er kommunikAtion meD lys meningsFulD?

Der er ingen tvivl om, at brugen af dynamisk lys i det offentlige rum bliver stadig mere udbredt. Men er denne trend teknolo-gidreven, eller udspringer den også af et behov hos de menne-sker, der bruger byen?

På Lysets Dag fortalte den finske arkitekt og lysdesigner Hen-rika Pihlajaniemi om to demoprojekter i den finske by Oulu. Såvel LightStories som Urban Echoes er en del af et større forsk-ningsprojekt: Adaptive Urban Lighting – Algorithm Aided Lighting Design, som er foretaget af Oulu Universitet, fakultetet for arkitektur.

Hvor tidligere tiders byrumsbelysning var stationær og funk-tionel, har vi gennem det seneste årti set stadig flere projekter, hvor belysningen er dynamisk og stemningsskabende. Ved hjælp af programmering og ny styringsteknologi er det blevet forholdsvist enkelt at forprogrammere forskellige lysscenarier, som passer til forskellige årstider og events. Der kommer også stadig flere projekter, hvor borgerne på den ene eller anden måde selv kan påvirke belysningen og kommunikere med andre ved hjælp af den. De to demoprojekter i Oulu handler i høj grad om det sidste, dvs. om hvordan borgerne kan fortælle historier

med lyset, og hvordan de kan modtage information via lyset. ”Store dele af den kommunikation, der i dag bliver vist digi-

talt i det offentlige rum, knytter sig til annoncering og kommer-cielle interesser. Men jeg tror, at mennesket har et dybtliggende behov for at udtrykke sig, og nu da vi har teknologien til det, synes jeg, at det er vigtigt at give brugerne indflydelse på det lys, der omgiver dem,” siger Henrika Pihlajaniemi.

LightStoriesFormålet med demoprojektet LightStories var at få borgerne til at overtage den offentlige belysning som deres eget medium. Forsøget blev foretaget på en eksisterende gade (fortrinsvis med fodgængere) i Oulu, hvori der i forvejen stod lysmaster med en lodret lysspalte med RGB-lys. Farven var dog altid blå. I den periode, hvor demoprojektet stod på, havde borgerne adgang til et on-line designværktøj, hvormed de kunne designe deres eget lysscenarie og få det vist.

Det anvendte designværktøj er udviklet af forskere på Oulu Universitet som en del af det overordnede projekt. Ved hjælp af designværktøjet kunne deltagerne vælge farver, i hvilken ræk-

Gaden, hvori Light Stories blev fortalt med lys. Foto: Henrika Pihlajaniemi.

Light Stories web-site.

Parkbelysningen med temperaturskalaen.

LYSetS Dag 2014 / LYS 04-2014 / 27

kefølge de skulle komme og hvor hurtigt. Da der er gratis Wi-Fi i hele den centrale del af Oulu, kunne deltagerne enten vælge at udvikle deres indslag hjemmefra eller på en cafe. Via internet-tet kunne de efterfølgende booke en helt bestemt dag og tids-punkt for visningen.

”Der kom f.eks. et indslag fra en kvinde som skulle flytte til Oulu. Hun lavede et lysdesign, og valgte at få det vist som en velkomsthilsen til sig selv, den dag hun flyttede til byen,” for-tæller Henrika Pihlajaniemi.

Deltagerne kunne også skrive en historie om lyset. Det blev både til korte sætninger og lange historier. Disse historier var tilgængelige for alle på byens infotavler/touchscreens og på in-ternettet. I løbet af demoperioden, som varede 25 dage, var der 105 mennesker, som benyttede sig af tilbuddet.

”Deltagerne syntes, at kommunikationen med lys var både givende og sjov. Der blev kreeret forskellige udtryk, og der blev brugt både dynamiske og statiske elementer samt hele farvepa-letten. Nogle fandt skrivningen af tekst inspirerende, mens an-dre fandt den overflødig,” siger Henrika Pihlajaniemi.

Urban EchoesDet andet demoprojekt Urban Echoes blev etableret midlertidigt i en park. Til dette projekt blev der udviklet en web-baseret mobilservice og opsat QR-koder på stedet, som forbipasserende kunne benytte sig af. I dette tilfælde handlede det mere om indhentning af information end om selvpromovering. Via mo-bilservice kunne borgerne sende en forespørgsel, om hvilke begivenheder der er i byen og se aktivitetsniveauet i forskellige dele af byen i real-time. På app’en blev der vist et kort af parken med den aktuelle lyssætning illustreret som farvede prikker. ”Når der via denne service blev sendt en forespørgsel om events i byen, blev svaret visualiseret som et farvet lysspil på stien og de omkringliggende træer,” forklarer Henrika Pihlajaniemi.

Hvert område havde sin farve (teater = orange, litteratur = grøn, udstillinger = blå, visuel kunst = magenta, musik= violet og sport = rød). Det kommunikative lysforløb varede i to minut-ter. Derefter skiftede lyset automatisk tilbage til det forprogram-merede adaptive parkbelysningsprogram, som benyttede sig af varmt hvidt lys som basisfarve og som reagerede på bevægel-serne fra de besøgende i parken. Lyset oplyste både de besøgen-

des gangruter og de omkringliggende træer. Lysforløbet inde-holdt også animerede prikker, som indikerede temperaturen den pågældende dag. Blå symboliserede lave temperaturer, og ma-genta og røde toner symboliserede varmere temperaturer. (Det adaptive lysforløb var designet med et software udviklet som en del af forskningsprojektet sammen med Toni Österlund). Idéen med softwaren er, at den skal være så enkel, at såvel lysdesig-nere som almindelige mennesker uden programmeringserfaring, skal kunne finde ud af den. Den designsoftware, der blev brugt i projektet, videreudvikles nu, så den kan bruges til at designe belysning både inden- og udendørs.

I tilknytning til projektet blev der både gennemført inter-views på stedet og spørgeskemaundersøgelser.

De personer, der blev interviewede, fandt idéen om at infor-mere ved hjælp af lys interessant og spændende, men de fandt samtidig afkodningen af de givne informationer temmelig ud-fordrende. En af konklusionerne er derfor, at det er vigtigt, at det, der fortælles, er til at forstå. Budskabet behøver ikke nød-vendigvis at stå lige klart for alle. Denne form for kunstnerisk kommunikation med lys kan også blot nydes for sine stemnings-mæssige og æstetisk udtryk.”Når vi arbejder i det offentlige rum, har vi ansvar for, at lyset ikke bliver til en dårlig oplevelse for dem, der færdes der. Det er derfor vigtigt, at der er professionelle designere, som kan guide processen, men det er også vigtigt, at vi giver brugerne frihed til selv at skabe noget,” siger Henrika Pihlajaniemi.

Flere lag af meningDemoprojekterne giver ikke i sig selv et klart svar på, hvornår lys idet offentlige rum er meningsfuldt. Ifølge Henrika Pihlaja-niemi er der flere lag af mening, når det gælder lysdesign.”Lys er meningsfuldt, når det skaber en behagelig atmosfære eller stemning. Når det gør de mennesker, der færdes i det of-fentlige rum, trygge eller giver dem en god oplevelse. Spillereg-lerne for, hvad man kan gøre som designer, er dog afhængig af, om der er tale om en midlertidig eller en permanent lyssætning. I forbindelse med Urban Echoes, sagde mange af de intervie-wede personer uopfordret, at når der var sne overalt, var det fint med det farvede lys, men om efteråret når parken er fuld af farver, ville de ikke synes om det,” siger Henrika Pihlajaniemi.

Web-baseret mobilservice, som illustrerer,

hvad der foregår i byen.

Demoprojektet Urban Echoes, som det så ud i parken. Den designsoftware der blev brugt i

projektet, videreudvikles nu, så den kan

bruges til at designe belysning både inden-

og udendørs.

28 / LYS 04-2014 / LYSetS Dag 2014

den græske design director Alexandros Tsolakis fra united visual Artists var taler på lysets dag. her viste han en række spændende projekter, hvor publikum interagerer med værket og med lyset. I dette interview fortæller han om sine tre yndlingsprojekter

Af gunver hAnsen belysnIngsArKITeKT mAA pldA, gunver hAnsen TegnesTue

mAngFolDigHeDen er unik

Vanishing Point. Link til video: uva.co.uk/work/vanishing-point. Foto: UVA.

Origin. Link til video: uva.co.uk/work/origin Foto: UVA. Origin. Foto: UVA.

LYSetS Dag 2014 / LYS 04-2014 / 29

United Visual Artists, UVA, er en London baseret kunstpraksis, der kombinerer en bred vifte af discipliner, herunder skulp-tur, installation, live performance, lys og arkitektur. Firmaet har en åben tilgang til samarbejde, der forener forskellige færdig-heder til løbende at udvikle nye teknolo-gier og materialer, hvilket igen betyder udvikling af nye kunstneriske retninger.

Alexandros Tsolakis er design director hos UVA, hvor han leder arbejdet med det rumskabende design.

Hvordan arbejder du i United Visual Ar-tists?

Vi taler ikke så meget om os selv i UVA. Alle kommer fra forskellige fagom-råder og med forskelligartede erfaringer. Det er virkelig mangfoldigt, og vi blander det hele på en måde, hvor helheden er vigtigere end de enkelte dele. Det er det, der gør arbejdet i UVA unikt.

Der arbejder et team af mennesker på hvert enkelt projekt, og en eller to fra teamet følger projektet fra start til slut. Det skaber mangfoldighed. Hver enkelt af os har et speciale, vi er rigtig gode til. Når vi arbejder på detaljerne i en konstrukti-on, bruger vi en industriel designer, når vi ønsker at integrere teknologi i vores skulptur, bruger vi en kreativ tekniker. Generelt starter hvert projekt med en grundlæggende idé. Eksempelvis havde vi i projektet Origin en idé om en maski-ne, der kræver at blive tilbedt. Vi skabte et system, og derefter blev der udviklet et animeret formsprog, et ordforråd, og en fysisk størrelse og nogle tekniske detaljer, men alle disse ting kom bagefter den før-ste overordnede idé.

Hvilke af dine projekter hos United Vi-sual Artists er du mest glad for?

Jeg vil sige Origin the Cube, og derefter Vanishing Point og Chorus, det er mine tre favoritter.

Hvad var det helt specielle ved Origin the Cube?

Origin the Cube, der blev udført i New York i ti dage i 2011, var konklusionen på eksperimenter, som vi tidligere havde ud-ført med et modulært system. Det var en 10 m x 10 m kubus bygget som et grid med LED-lyslister monteret på en metal-struktur.

Origin indeholdt en fantastisk historie. Vi forsøgte at skabe denne ting, der kræ-vede at blive tilbedt. Noget, der havde en arkitektonisk skala, men som ikke havde en arkitektonisk definition. Det var ikke en bygning, som publikum træder ind i for at gøre noget. Det havde ikke en funktion, det var mere et monument, et spirituelt rum, der forsøgte at kommunikere med publi-kum med abstrakte lyde og lysformationer.

Var Orgin en interaktiv installation?Lyset bevægede sig nogle gange hur-

tigt, aggressivt og vredt, og nogle gange langsomt og beroligende, så det ligesom hviskede til beskueren. Origin benyttede Brain software, der var programmeret, så dette kunne lade sig gøre.

Vi havde planlagt, at lysanimationerne skulle være interaktive, men tilskuernes reaktion på skulpturen annullerede det. De lå ned eller sad ned med deres venner i timevis. Det var en utrolig ting. De øn-skede ikke interaktion, de ønskede blot at blive liggende og se og opleve lyset spille sine animationer.

Vanishing Point er en installation med linjer af laser og planer af røg, som blev udført indendørs i en lille hal i Berlin i 2013. Hvor kom inspirationen fra?

Inspirationen til værket stammer fra skitser af Leonardo da Vinci. Når man teg-ner perspektiver, tegner man først en skitse af rummet med streger, hvorefter man fyl-der fladerne ud, og derved skaber man hi-storien om rummet. Det var ikke en speci-fik tegning af Leonardo da Vinci, vi tog udgangspunkt i, det var selve opfindelsen af perspektivet. Vi var fascinerede af per-spektivet, fordi det er en menneskelig op-findelse. Vi var fascinerede af de værktøjer, arkitekter bruger til at beskrive arkitektur.

Det var den historie, vi genskabte på et moderne niveau. Oplevelsen blev skabt gennem lys, som på en måde er et ubegri-beligt materiale. Noget, vi ikke kan fatte. Vi skabte en uendelig mængde af rum, som den besøgende befandt sig inde i. Det var en intens oplevelse at være inde i et rum, der dynamisk ændrer og rekonfigurerer sig, uden at det findes i virkeligheden.

Synet og sanserne siger, at der er en mur, men hænderne kan ikke tage fat i den. Det viser, hvordan hjernen virker gennem san-serne. Nogle gange skiftede lyset hurtigt, undertiden ændrede det sig langsomt.

Chorus blev udført i 2009, først i Leeds og senere i den berømte Durham Katedral. Værket handler om følelser. Kan du be-skrive tanken bag dette værk?

Værket blev bestilt af Opera North, der er et operakompagni i Leeds. Værket be-stod af en vifte af fem meter høje penduler, der var nedhængt fra loftet. I bunden af hvert pendul var der placeret en højttaler og en LED-lampe. Der var otte penduler, der bevægede sig i en syv meter bred bue. Lyset fra pendulerne forvandlede rummet og oplevelsen af de andre mennesker i rummet, og det forandrede skyggerne.

Det samme skete med lyden, når pen-dulerne svingede fra side til side. Det var en meget direkte lyd nedad, så bare ved at lukke øjnene kunne man rent faktisk forstå, hvor pendulet var, fordi lyden og bevægelsen dannede et mønster. Da vær-ket var bestilt af et operakompagni brugte vi operalyd. Hvert pendul havde en stem-me, der kunne være en violin, en cello eller en sanger, så pludselig lyttede pub-likum til opera på en fuldstændig anden måde, ikke udefra som på en scene, men som om de selv var inde i operaen.

På den måde handlede Chorus om fø-lelser. Det fangede publikum på en liden-skabelig måde. Det har at gøre med, hvor-dan vi forstår lys og lyd omkring os. Og hvordan vi kan koreografere oplevelsen, så vi kan se de mønstre, det skaber, blot ved at lukke øjnene. Det var utroligt.

ALExANDROS TSOLAKIS

1980 Født i Edessa, Grækenland

2005 Diplom i arkitektur, Aristotle University of Thessaloniki. Grækenland

2006 Adaptive Architecture and Computation, Bartlett, UCL. London  

2007 Ansat i United Visual Artists. London

Chorus. Link til video: uva.co.uk/work/chorus. Foto: UVA.

30 / LYS 04-2014 / uDenDørSbeLYSnIng

DOLL Living Lab, som åbnede den 4. september i Hersted Indu-stripark i Albertslund, er det første sted i Europa, hvor intelli-gente lyssætninger kan ses live i stor skala, og hvor såvel LED-belysning og nye management- og styringssystemer kan afprøves og testes. Al den gamle vejbelysning i området er fjernet og er-stattet med nye LED-løsninger fra forskellige leverandører. DOLL Living Lab har indgået partnerskaber med 23 belysnings-virksomheder, som har lejet sig ind på parceller, dvs. vejstræk-ninger, hvor de udstiller deres lys. På hver parcel, som typisk er 300 meter lang, vises der en type mast og en type armatur. Nogle virksomheder har lejet sig ind på flere parceller, så de kan vise mere end en løsning. Lyset i området styres af ni forskel-lige managementsystemer, som alle sammen kan styres fra DOLLs Visitor Center, som ligger på sjette etage i områdets ene-ste højhus. P.t. er der 280 lyspunkter fordelt på 50 forskellige belysningsløsninger.

DOLL – a Photonic GreenLab er støttet af Green Lab Dan-mark, Region Hovedstadens Vækstforum og Region Sjælland og består af tre laboratorier. Udover Living Lab i Hersted Industri-park er der placeret et Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde, hvor producenter og købere kan få foretaget uvildige målinger og et Virtual Lab også på DTU Fotonik, hvor kommende belys-ningsløsninger kan visualiseres i 3D.

Et tilbud til kommunerneTilbagebetalingstiden på et nyt belysningsanlæg med LED er ifølge DOLL ca. fem år, og energibesparelsen ved at skifte fra en utidssvarende teknologi til en moderne LED-løsning er ca. 50 %. Besparelsen afhænger dog af, hvad der skiftes fra og til. Hvis der anvendes intelligent lysstyring, kan energiforbruget nedsættes med yderligere 25 %.

”Målet med DOLL Living Lab er at give kommunerne værk-tøjer og viden, så de kan træffe de rigtige beslutninger, når de nu og i de kommende år skal ud og investere i ny vejbelysning.

Herude kan de med egne øjne se forskellige løsninger i 1:1. De kan se, hvordan lyset falder og om det blænder. Vi arbejder også på at få opstillet en total cost of ownership model, som kan for-tælle kommunerne, hvad de forskellige løsninger koster over hele anlæggets levetid,” siger Kim Brostrøm, teknologichef i DOLL.

Livscyklusberegninger tager tidHvornår kommunerne kan se en total cost of ownership bereg-ning på de viste løsninger, ligger endnu ikke fast.

”I løbet af efteråret vil vi udvikle en model for, hvilke para-metre der skal indgå i beregningen. Det er vigtigt, at den model, vi når frem til, bliver anvendelig. Vi er derfor i dialog med såvel beslutningstagere som producenter om, hvad den skal inde-

dolls living lab i hersted Industripark i Albertslund er det første af sin art i verden. på ni kilometer vejstrækning udstilles og testes ny vejbelysning med led samt nye styrings- og kom-munikationsteknologier

Af dorTe grAm, ArKITeKT m.A.A., dAnsK CenTer for lys

kom til HersteD og se lyset

Kim Brostrøm, teknologichef i DOLL, viser på det store kort i besøgscentret i Hersted Industripark en plan over, hvilke virksomheder der udstiller hvor. Foto: Gate 21.

uDenDørSbeLYSnIng / LYS 04-2014 / 31

holde. På den ene side må den ikke indeholde så mange para-metre, at den bliver uforståelig, og på den anden side må den ikke blive så forenklet, at den bliver ubrugelig,” påpeger Kim Brostrøm.

Modellen forventes at være klar omkring årsskiftet, hvorefter arbejdet med at indsamle informationer til grundlag for bereg-ningerne kan begynde. Økonomien er den ene del, men en nok så vigtig parameter er lyskvaliteten og styringsmulighederne. Der er derfor nedsat en gruppe bestående af forskellige interes-senter, som er ved at udvikle en standard for, hvilke informa-tioner der skal indsamles for hver enkelt løsning. Målet er, at disse data skal stilles gratis til rådighed i en database.

”Når vi har fundet ud af, hvilke informationer der behøves, skal vi have dem samlet ind, og flere af de lystekniske forhold skal kontrolmåles på stedet,” siger Kim Brostrøm.

Midlerne fra Green Lab er øremærket projekter, som fremmer innovation og antallet af danske arbejdspladser i fortrinsvist små og mellemstore virksomheder.For at kunne blive partner i DOLL og udstille i Hersted Indu-stripark skal virksomheden derfor som minimum have en dansk repræsentation. Andre kan også godt få udstillingsplads, men så bliver partnerskabsaftalen og lejen af en vejstrækning dyrere.

”Jeg vil gerne præcisere, at vi ikke er i konkurrence med råd-giverne. Vi betragter DOLL som et værktøj. Vi kan hverken lave designet eller udbuddet, men vi kan klæde kommunerne på, så de kan stille de rigtige krav i udbudsfasen,” siger Kim Brostrøm.

Kontrolmålinger og test er i gangDe virksomheder, som har indgået aftale om at udstille og teste belysning i Hersted Industripark, forpligter sig til at opstille løsninger, som opfylder kravene til belysningen af den vejtype, som armaturerne opstilles på. De skal indlevere dokumentation og beregninger herfor til DOLL. Det er meningen, at samtlige løsninger skal kontrolmåles af folkene på Quality Lab på DTU Fotonik. Dette arbejde er lige begyndt.

”Indtil nu er det kun nogle få anlæg, som er blevet kontrol-målt. Men i løbet af efteråret vil DTU Fotonik gå i gang med at kontrolmåle og dokumentere løsningerne én efter én. Hvis må-lingerne viser, at løsningen ikke opfylder de gældende krav for den vejtype, de står på, går vi i dialog med producenterne om, hvad de kan gøre for at rette op på det. Allerede nu er der ud-skiftet flere armaturer, fordi der er kommet nye opdaterede mo-deller på markedet,” siger Kim Brostrøm.

Lyset som frontløberDe sensorer, der opsættes i lysmasterne for at indsamle data om belysningen, kan også bruges til at indsamle og videresende informationer om en lang række andre parametre. Eksempelvis vil man kunne sætte en sensor i alle byens skraldespande, som fortæller, hvornår spanden er fuld og skal tømmes. Sensoren i skraldespanden kan så kommunikere med den nærmeste lys-mast, hvorfra informationen kan sendes videre til byens ren-holdningsselskab. Eller man kan opsætte sensorer i kloakbrøn-dene, som via lysmasterne kan fortælle, hvornår vandet i brøndene stiger. Lyset er dermed en vigtig applikation i den intelligente by (Smart City).

En Smart City administrerer og distribuerer sine ressourcer optimalt baseret på viden. Ved f.eks. at indsamle data og informa-tioner om klima, temperaturer, luftkvalitet, støj, vejrforhold og UV-stråling m.v. kan byen minimere sit energiforbrug, effektivi-sere driften og skabe bedre og renere omgivelser for indbyggerne.

”Lyset er den første applikation i den intelligente by, fordi det er en god business case. Det er dyrt at etablere infrastruktur, men fordi der er så mange penge at spare på etableringen af en mere energibesparende belysning, er det en oplagt infrastruktur at knytte andre mindre rentable målings- og informationstekno-logier op på, ” slutter Kim Brostrøm.

I uge 2, 2015 starter DOLL en kursusrække for kommuner, hvor de i løbet af en

eftermiddag og aften vil blive kørt rundt i området og få en introduktion til de

enkelte løsninger og managementsystemer. På billedet ses et tændt armatur fra

Louis Poulsen (MO500) med sensorboks. Foto: Jeppe Carlsen.

På p-pladsen foran besøgscentret er der opstillet CO2-neutrale løsninger med

solceller og vindturbiner. Sådanne løsninger forventes at blive fremtiden på steder,

hvor der ingen infrastruktur er i form af kabler. Her ses løsning fra Alfred Priess

(CopenHybrid). Foto: Jeppe Carlsen.

DOLL har indgået partnerskabsaftaler med 23 belysningsfirmaer, som på ni

kilometer vejstrækning i alt har opsat 280 lyspunkter. Her ses en vejstrækning med

belysning fra Hesa Light ( SL-90W-PRO). Foto: Jeppe Carlsen.

32 / LYS 04-2014 / uDenDørSbeLYSnIng

Grundlaget for planlægning, projektering og drift af vejbelysnin-gen på de danske veje er fornyet. Vejdirektoratet har netop sendt en ny håndbog i høring, som samler de tre hidtidige publikatio-ner: Vejregler for Vejbelysning, Håndbog for tekniske forhold samt Håndbog for visuel udformning. Den nye håndbog har titlen Vejbelysning – Anlæg og planlægning og indeholder en række ændringer og justeringer i forhold til de tidlige Vejregler for vejbelysning, ligesom dele fra Belysningsplan for statens veje er indarbejdet. Endvidere er indarbejdet de seneste års erfarin-ger med drift og vedligehold af vejbelysningsanlæg, og på stan-dardiseringssiden indgår de nye standarder for belysning.

LED-teknologien er for alvor slået an inden for vejbelysning, og derfor indeholder håndbogen også en række forhold omkring LED og levetid, regulering og lyskvalitet.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye håndbog var der stærke ønsker om at få samlet krav, cirkulærer og vejledninger et sted. Det er Vejregelgruppen Vejudstyr for veje og bygværker, som har stået for udarbejdelsen af den nye håndbog.

Væsentlige ændringerDe væsentligste ændringer består af:

• Etmotiverendeafsnitomvejbelysningensformål,virkemid-ler og nyttevirkning

• Etafsnitomprojektforløbvedetableringellerændringafvejbelysningsanlæg henvendt til bestillere (kommuner og staten) og til de projekterende

• Etkapitelmeddecentraleanvisningerogkravfradentidli-gere Vejregler for Vejbelysning, herunder belysningsklasser og anlægsudformning. Beskrivelser af arealer, hvor belys-ningskravene gælder, er væsentligt udvidet. Belysning for tunneler og underføringer er tilføjet

• Beskrivelseafanlægsudformningogstandardanlægstyperfor forskellige vejtyper som er udvidet og systematiseret

• Enrækkeel-tekniskeogmekaniskeforholdherunderlovkraver refereret

• Etafsnitomdriftogvedligeholdelseerligeledestilføjet

I den tidligere udgave af Vejregler for Vejbelysning var der lagt op til at benytte en vedligeholdelsesfaktor 0,75 (for lukkede armaturer med eksempelvis højtryksnatrium), hvis ikke en bedre værdi var kendt. I den nye Håndbog anbefales det nu at benytte den internationalt anerkendte metode for beregning af vedligeholdelsesfaktoren (MF) som beskrevet i CIE publikation nr. 154:2003. Denne metode anvendes også i indendørsstandar-derne for belysning i DS700 og EN 12464-1. Vedligeholdelses-faktoren (MF) defineres således:

MF = LLMF x LSF x LMF (x SMF)*• LLMFervedligeholdelsesfaktorforlyskildelysstrøm(Lamp

Lumen Maintenance Factor)• LSFervedligeholdelsesfaktorforlyskildeudfald(Lamp

Survival Factor)• LMFerarmaturvedligeholdelsesfaktor(LuminaireMainte-

nance Factor)* og hvor der er behov herfor (f.eks. sti- og vejtunneler)SMF er faktor for rumtilsmudsning (Surface Maintenance Fac-tor) som i vejbelysning er lig med 1, men i tunnelbelysning er mindre end 1.

Ovennævnte metode til beregning af vedligeholdelsesfaktoren kan tage højde for nye lyskildetyper og styringsformer, som LED og styringer med constant lumen output (CLO) på baggrund af fabrikantens oplysninger.

Opdateret værktøjMed den nye håndbog om vejbelysning får vejsektoren et værk-tøj, der forhåbentligt giver det fornødne overblik over de mange facetter ved vejbelysning, herunder hvilke krav man som vejbe-styrer skal stille til belysningen, hvilke krav og standarder som belysningsrådgiverne skal sikre overholdt i designet, og hvordan driften af anlæggene sker bedst muligt, således at vejbelysningen også fremover kan bidrage til at skabe trafiksikre, trygge og frem-kommelige veje med behageligt lys og god visuel fremtræden.

grundlaget for planlægning, projektering og drift af vejbelysningen på de danske veje er fornyet. vejdirektoratet har netop sendt en ny håndbog i høring, som samler de tre hidtidige publikatio-ner på området et sted

Af veJregelgruppen veJudsTyr for veJe og bygværKer

ny HånDBog For vejBelysning

DESIGN: AART DESIGNERS

SKYFO

CU

S-LIG

HT

ING

AS

TEL +

45

49

14

80

80

FO

CU

S@

FO

CU

S-LIG

HTIN

G.D

KFO

CU

S-LIG

HTIN

G.D

K

CO

NCEPT &

DESIG

N: K

EEPITM

OV

ING

.DK

34 / LYS 04-2014 / HoSpItaLSbeLYSnIng

Det er dyrt for et hospital, at patienter og pårørende ikke kan finde rundt, og det stresser både dem og personalet. På Mid-delfart Sygehus kunne alene én medarbejder fortælle om op til 20 daglige henvendelser fra folk, der var faret vild. Og overlæge og matrikelansvarlig Bo Krogh bad derfor os på Designskolen Kolding undersøge årsagen til problemet og komme med et de-signmæssigt svar på det.

Vores analyse viste, at langt de fleste besøgende er kognitivt svækket pga. smerter, nervøsitet eller tidsnød og har derfor svært ved at optage og i særdeleshed fastholde de informationer, de får. Derfor er det vigtigt, at de fysiske omgivelser er udformet og indrettet, så de er lette at orientere sig i, og at de kontinuerligt kan minde brugeren om, at han er på rette vej.

Vores svar blev derfor: Lys. Det er et af de få elementer, hvis ikke det eneste, vi ved, intuitivt leder mennesker og dyr i en retning. Derfor er det et ideelt designelement at arbejde med, når vi arbejder med den intuitive wayfinding.

Rummet som vejviserDet accepterede Bo Krogh, og da han få dage efter var i IKEA, vendte han tilbage med et forslag om at lade os inspirere af IKEAs brug af lysende pile og lysende skrift. Vi udviklede derfor et designkoncept, som vi har valgt at kalde ”Rummet som vej-viser”. Her tilfører vi flere designparametre, der alle, når de indgår rumligt på hospitalet, kommer til udtryk gennem lyset. Der udarbejdes et symbol for hver afdeling, og hver afdeling tildeles en farve.

Disse to elementer sammen med afdelingens navn er gen-nemgående på hele brugerens rejse fra indkaldelsesbrev der-hjemme til endt hospitalsbesøg og skal sikre en genkendelighed og kontinuitet.

Hospitalskontekst kræver særlige hensynAt arbejde med design i en hospitalskontekst kræver nogle sær-lige hensyn. Nedenfor er opstillet otte parametre, som konceptet for det nye wayfindingssystem skal opfylde:

• Selvstændigtelement,uafhængigafatafdelingerflytterplads indbyrdes. Dynamisk og foranderligt

• Fungereindenforeksisterendefysik(MiddelfartSygehus)• Markantvisuelt• Understøttedenintuitivewayfinding• Skabedifferentieredegangforløb• Kontinuerligtmindebrugerom,hvorvedkommendeerpå

sin rejse• Indgåialletrinpå”Brugerensrejse”• Skabekontinuitetietwayfindingssystem

DesignelementerKonceptet indeholder tre elementer i brugen af lys, som tilsam-men skal skabe en helhed, der gør det nemt for brugeren at orientere sig, minde brugeren om, at vedkommende er på rette

vej og fungere både som designelement til at skabe forskellighed mellem afdelingerne og som et kunstnerisk og æstetisk element.

Lysets farve. Hver afdeling får en farve, som bruges på eksi-sterende lamper i gangforløb op mod afdelingen og omkring indgangen til afdelingen.

Der etableres pile, som lyser i afdelingens farve i retning mod afdelingen. Der skal være tydelig vejvisning til de afdelinger, der ligger længere væk, så brugeren kan se, at vedkommende er på rette vej.

Der er udviklet et piktogram for hver afdeling, som projekte-res op på væggen i fordelingsrum og ved indgang til afdelin-gerne. Dette stærke visuelle billede er nemt at få øje på og kom-munikeres på flere måder med lys, farve og afdelingsnavn.

Lyset skal fange opmærksomheden og bevirke, at besøgende får øje på vejvisningen. Farverne skal virke som et kunstnerisk element, der er stemningsskabende og æstetisk, og som medvir-ker til, at der bliver af skabt differentierede gangforløb og vi-suel adskillelse mellem afdelingerne.

Til at projektere piktogrammerne blev der brugt en Kreios G1 gobo-projektor fra OSRAM på 24 W LED.

DriftKonceptet for ”Rummet som vejviser” er forankret i Middelfart Sygehus’ helt konkrete fysik og de udfordringer, det giver. Det tager samtidig udgangspunkt i den overordnede præmis, der er på alle danske hospitaler, at afdelinger flytter rundt, og at der er en næsten konstant foranderlighed internt på hospitaler. Derfor er det vigtigt, at et wayfindingssystem designes, så det kan

lyset og lysets farve er for første gang brugt til at udarbejde et samlet koncept for en wayfin-dingsstrategi på et hospital. IKeA inspirerede overlægen og arkitekten

Af Anne CorlIn, ArKITeKT m.A.A., desIgnsKolen KoldIngs lAbo-rATorIum for bæredygTIghed

lys som wAyFinDings-strAtegi på miDDelFArt sygeHus

Billede af prototyper i fordelingsrummet med lysende projektioner af afdelingssym-

boler til Lægevagten og Medicinsk Rygambulatorium.

FAKTA

DYRT OG STRESSENDE

En amerikansk undersøgelse har vist, at et mellemstort hospi-

tal med ca. 300 sengepladser årligt bruger 4500 personaleti-

mer på at guide patienter og pårørende. Overført til danske

forhold en udgift på godt 1.3 mio. kr.

En anden dokumentation er, at Roskilde Sygehus i forbindelse

med en stress- og effektiviseringsanalyse på Klinisk Biokemisk

afdeling har påvist, at én af de primære årsager til personalets

negative stress skyldtes, at de hyppigt blev forstyrret af pa-

tienter, som ikke kunne finde vej ud på afdelingerne.

DEFINITION AF WAYFINDING

Wayfinding refererer til vores evne til at kunne lokalisere os

rumligt og til at kunne navigere og orientere os på baggrund

af rumlige erfaringer. Det er en perception af omgivelserne

baseret på rumlige informationer, som vi opfanger. I dette pro-

jekt forstås wayfinding som en arkitektonisk, rumlig og design-

mæssig bearbejdning af vores omgivelser med henblik på at

skabe et barrierefrit miljø, som det er nemt at orientere sig i.

Wayfinding kan forklares som en kobling mellem arkitektur,

design og kunst og består af flere lag.

HoSpItaLSbeLYSnIng / LYS 04-2014 / 35

passe ind i en kontekst, der hele tiden forandrer sig. Det skal være dynamisk og skal let kunne flytte med afdelingerne. Det bliver muligt med lysdesign som bærende løsning:

• Defarvedefiltre,derskaberdefarvederumomkringindgangen, er billige i indkøb og udskiftes let.

• Projektionerpåvæggeoglofterudarbejdetmedgoboer,der er let udskiftelige. Det er let at bytte rundt på goboer og farvede filtre, hvis afdelinger flytter rundt. Det er en stor økonomisk gevinst sammenlignet med at skulle anskaffe nye analoge skilte.

Det nye i projektetDet er ikke nyt at bruge lys til at kommunikere med i det offentlige rum. Flere har tidligere brugt det til bl.a. at skabe debat eller i forbindelse med forskellige kulturprojekter. Heller ikke i en hospitalskontekst er det nyt at arbejde be-vidst med lyset. Der er tidligere arbejdet både med at designe sengestuer med den korrekte belysning, så patienter på fler-mandsstuer ikke forstyrrer hinanden, og i forhold til natar-bejde er der udarbejdet et projekt omkring belysning, der skal gøre det mindre skadeligt for personalet at arbejde om natten. Men det er nyt at bruge lyset og lysets farve til at udarbejde et samlet koncept for en wayfindingsstrategi på et hospital.

Det samlede projekt består af en lang række undersøgelser og analyser, der kan findes i den samlede projektrapport på:www.designskolenkolding.dk/publikationer/wayfinding-middelfart-sygehus

Trappeforløbet op mod Medicinsk Rygambulatorium med den lysende pil og det grønne skær i

trappeopgangen, der er skabt ved etablering af Lee farvefiltre i eksisterende loftarmaturer.

Ankomst til Medicinsk Rygambulatorium. Stor projektion af afdelings-

symbol samt farvet filter etableret på eksisterende loftarmatur med

henblik på at accentuere den grønne farve både i forløbet hen mod

afdeling og omkring indgangen til afdelingen.

Rosco Gobo og eksisterende loftarmatur med LEE filter

36 / LYS 04-2014 / ungt LYS

lysgraffiti er en metode til at male med lys på et fotografi med lang eksponering

Af sArAh fredelund og mAI bogø, ArKITeKTsTuderende. foTo: ungT lys

ungt lys skABer lysgrAFFiti

ungt LYS / LYS 04-2014 / 37

På en workshop i september producerede Ungt Lys i mindre projektgrupper tre fotoserier med temaet lysgraffiti: En serie med brug af lyskilden som pensel, hvor der ved brug af en lang lukketid på kameraet males mønstre med lys. En serie med blit-zen som lyskilde, hvor en person i bevægelse indfanges af ka-meraet, når blitzen skydes af. Og en serie hvor lyset smelter sammen og graduerer i farverne ved at placere et diffust mate-riale foran linsen og efterfølgende indfange lys med forskellig farve og intensitet.

Ingen af billederne er redigeret efterfølgendeDe tre fotoserier blev udstillet på Lysets Dag, hvor konference-deltagerne også selv kunne prøve teknikkerne af. Efterfølgende kunne det også afprøves på Kulturnatten, hvor der var stor en-tusiasme blandt alle aldersgrupper.

Stor tak til fotograf Johan Dandanell og til KADK for lån af fo-tostudie og printcenter.

38 / LYS 04-2014 / proDuktnYt

produKTnyT

Enkel basis sensorDALI Basic er en enklere udgave af Ser-vodans sensorer i 650-serien. Seriens nye ”lillebror” er skræddersyet til brug i rum med meget enkel funktionalitet, såsom f.eks. klasseværelser og kontorer. DALI Basic type-nr. 41-657 er velegnet i projek-ter, hvor funktionskrav og økonomi i en del af projektet taler for anvendelse af en helt enkel basis-sensor uden relæ eller andre avancerede funktioner. DALI Basic har i lighed med sensorerne i 650-serien et diskret design, der næsten intet fylder, hurtig installation uden brug af loftsdåse, helt enkel indstilling via fjernbetjening og ikke mindst stor fleksibilitet og frihed ved oplægning og adressering af de enkelte DALI-armaturer. 41-657 modellen benyt-ter DALI Addressable, hvilket sparer både tid og penge i forbindelse med installati-on og indstilling.

Yderligere information: Servodan, www.servodan.dk

Nyt vejbelysningsarmatur til AlbertslundMO500 er udviklet i et nært samarbejde mellem Louis Poulsen og designeren Mads Odgård. Projektets historiske bag-grund er interessant. Det nye armatur er nemlig bestilt af Albertslund Kommune, der for 50 år siden fik tegnet det nu ver-denskendte Albertslund armatur af Jens Møller Jensen. Albertslund Kommune har bedt Louis Poulsen om at udvikle et nyt armatur. MO500 er udviklet med LED som lyskilde og lever op til den nyeste teknologi inden for vejbelysning. Den kegleformede facon er ren og minimali-stisk. LED lyskildens fås i farvetempera-turerne 3000K og 4000K. MO500 er kon-strueret som et topmonterbart armatur, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til både mast- eller wiremontering. Den ne-derste del af det kegleformede armatur er i opaliseret akryl og oplyses svagt, så vej-retning og afgrænsning mod nattehimlen sker på rolig og komfortabel måde.

MO500 armaturet er ved lanceringen allerede monteret i området omkring Al-bertslund S-togsstation. Der er flere for-skellige varianter af armaturet. Ved 4000 K ligger effektiviteten på mellem 70 og 85 lm/W afhængig af modellen (dobbeltsym-metrisk, asymmetrisk m.v.). Systemeffek-ten er 53 W. MO500 fås både til wirerop-hængning og på mast.

Yderligere information: Louis Poulsen A/S, www.louispoulsen.com

Det ligner glødepærer, men det er LED Det nye ToLEDo Retro sortiment fra Syl-vania er en komplet serie af A ++ energi-besparende lyskilder udviklet til erstat-ning for traditionelle glødepærer. De nye produkter omfatter A60, Globe, ST64 og kerteglødelamper, og det komplette sorti-ment er designet, så det ligner glødelam-per, samtidig med at lyskilderne giver en energibesparelse på op til 90 %. Alle de lamper i serien, som introduceres dette efterår, fås i 2700 K.

De nye lamper er nøjagtig de samme dimensioner, som traditionelle glødepæ-rer og halogenpærer versioner, og tilbyder den samme funklende lyseffekt. De nye Sylvania Toledo Retro-lyskilder har en høj effektivitet på op til 128 lm/W, en bred udstrålingsvinkel på 300 grader og en le-vetid på ca. 15.000 timer. De kan direkte erstatte eksisterende 25 W, 40 W og 50 W glødelamper samt halogen- og kompakt-lysstofrør. I løbet af de næste par måneder vil Sylvania introducere 470 lm og 640 lm versioner af A60 og G80 lamper, 250 lm og 400 lm kerteformede lyskilder, 400-470 lm versioner af ST64 - lamper og 300- 350 lm reflektorlamper. De nye lyskilder er ikke dæmpare, men Sylvania forventer at kunne sende nogle dæmbare modeller på markedet i løbet af 2015.

Yderligere information: Havells-Sylvania A/S, www.havells-sylvania.com

Homogent lys med LED Ledvance er et meget fladt all-round LED-armatur med aluminiumsramme fra Osram. Det er 16 mm tykt uden forkobling og giver 80 lm/W. Det kan enten monteres på loftet eller som nedhængt pendel. Det fås i to farvetemperaturer (3000 K/4000 K) og i en rektangulær og kvadratisk version. Det giver en ensartet lysfordeling. Spredningsvin-kel er på 120° og det kan f.eks. anvendes i stedet for T5/T8-armaturer på hhv. 3x14 W og 3x18 W. Det er velegnet på kontoret og i konferencelokalet. Osram lover en levetid på op til 40.000 timer.

Yderligere information: Osram A/S, www.osram.dk

navnenYt / LYS 04-2014 / 39

COWI LightingLisa Trapp er fra 1. oktober ansat som lysdesigner hos COWI. Hun kommer fra en stilling som lysdesigner hos Fagerhult og vil fremover være en del af COWIs lysdesignerteam i Lyngby. Teamet varetager alle for-mer for opgaver inden for belysning. Lisa Trapp er uddannet cand. design fra Danmarks Designskole, hvor hun har specialiseret sig i lysdesignerfaget. Hos COWI får hun særligt ansvar for generel arbejdsbelysning inden for kontor- og sundhedsbyggeri, og samtidig vil hun varetage specialopgaver for oplevelseslys, som er et af COWI Lysdesigns særlige kompetenceområder.

nAvnenyT

Safelight A/SEn længe planlagt omorganisering af ledelsesstrukturen i Middelfartvirksomheden SafeLight a/s er nu gennemført. Ejer siden 2006, Claus Beyer Nissum, fratræder som ad-ministrerende direktør for at hellige sig pladsen som be-styrelsesformand. Salgschef siden 2007, Jan Hyldgaard, bliver direktør og overtager det daglige ledelsesansvar i virksomheden.

Louis Poulsen A/S Louis Poulsen A/S har ansat Peter Schultz som Key Account Mana-ger, Projekt. Peter Schultz har ar-bejdet i belysningsbranchen de sidste 15 år og kommer senest fra en stilling som salgschef hos Thorn Lighting. Hos Louis Poul-sen vil han sammen med det øvri-ge salgsteam varetage rådgivning til projektmarkedets aktører.

Malmbergs Proffsbutik El-grossisten Malmbergs Elektriske har ansat to nye medarbejdere i forbindelse med åbnin-gen af den nye Malmbergs Proffsbutik i Kø-benhavns Sydhavn.

Lars Molen er ansat som salgsassistent. Han skal give et godt fagligt modspil til de profes-sionelle installatører og rådgive dem i løsning af deres opgaver. Desuden er han ekspert i byg-gestrøm, da han kommer fra et job som daglig leder hos Fredericia Skurvogne. Lars Molen er uddannet elektriker og teknisk assistent.

Søren Mikaelsen er ansat som salgsassistent. Han skal yde rådgivning og servicere de profes-sionelle kunder inden for installationsområdet. Senest har Søren Mikaelsen været ansvarlig for lager og logistik hos KC Lights, der importerer belysningsprodukter. Han har stor erfaring in-den for el-grossist området med 12 års ansæt-telse hos AO Johansen i bagagen og forinden hos Louis Poulsen.

Lars Molen

Søren Mikaelsen

En nobelpris, der kommer os alle vedDe blå lysdioders japanske opfindere er helt i  Alfred Nobels ånd blevet belønnet for deres revolutionerende arbejde til gavn for menneskehe-den. De har i år modtaget Nobel-prisen i fysik

Med udgangspunkt i blå lysdioder kan der skabes hvidt lys på en ny måde, og med fremkomsten af fosforkonverterende LED-komponenter findes der nu bedre og mere effektive alternativer til ældre lyskilder.

Da det i begyndelsen af 1990'erne lykkedes Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura at producere blåt lys med deres halvledere, udløste de en fundamental transformation af lysteknologien. Trods en betydelig forskningsindsats både i det videnskabelige samfund og i industrien var blå LED’er en udfordring gennem tre årtier. Røde og grønne dioder havde eksisteret i lang tid, men uden blåt lys kan man ikke producere hvidt lys.

 LED’er kan udsende et bredspektret, hvidt lys, er langtidsholdbare og energieffektive. De bliver konstant forbedret, farvekvaliteterne for-bedres, og lysstrømmene og effektiviteten øges. Den seneste laborato-rierekord er lidt over 300 lm/W, hvor glødepærer yder 12-16 lm/W og lysstofrør 70-110 lm/W. Da omkring 20 % af verdens elforbrug går til belysningsformål, kan de blå lysdioder bidrage til at spare på jordens ressourcer. Materialeforbruget er også mindsket, eftersom lysdioder holder op til 50.000-100.000 timer, hvor glødepærer bare holder i 1.000 timer og lysstofrør måske omkring 10.000 timer.

 LED-teknologien har også potentiale til at øge livskvaliteten for de over 1,5 milliarder mennesker i verden, der ikke har adgang til el-nettet: Grundet lavt effektbehov kan LED-lyset drives af solcellenergi. Så der er i sandhed tale om en betydningsfuld opfindelse, som fortjener den hæder, som Nobelprisen er. Foto: Osram

VELUx DANMARK A/S

www.velux.dk

ÅF Lighting

Belysningsdesign og -projektering

www.afconsult.com/lighting

Styring og regulering

Vanpée & Westerberg

www.vanpee.dk

AdreSSer

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Lyngby

Telefon: 45 97 22 11

E-mail: cowi@cowi.dk

Hjemmeside: www.cowi.dk

DONG Energy Public Light

Teknikerbyen 25

2830 Virum

Telefon: 99 55 11 11

E-mail: salg-ub@dongenergy.dk

Hjemmeside: www.dongenergy.dk

ERCO Lighting

Vesterbrogade 136 C, st.

1620 København V

Telefon: 33 21 80 60

E-mail: info.dk@erco,com

Hjemmeside: www.erco.com

GE Lighting A/S

Park Allé 295

2605 Brøndby

Telefon: 40 50 74 80

E-mail: christian.skouborg.christensen@

ge.com

Hjemmeside: www.ge.com

Glamox Luxo Lighting A/S

Baldershøj 5

2635 Ishøj

Telefon: 70 10 03 04

E-mail: info.dk@glamoxluxo.com

Hjemmeside: www.glamoxluxo.dk

40 / LYS 04-2014

leverAndøroversIgT

Armaturer

ButiksbelysningHavells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

Philips Danmark A/S, Lighting

ww.philips.dk/lighting

IndustribelysningPhilips Danmark A/S, Lighting

ww.philips.dk/lighting

KontorbelysningERCO Lighting

www.erco.com

Glamox Luxo Lighting A/S

Lighting Solutions

www.glamoxluxo.dk

Havells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

Louis Poulsen Lighting A/S

www.louispoulsen.com

LUCEPLAN A/S

www.luceplan.dk

OSRAM A/S

www.osram.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

www.philips.dk/lighting

Riegens A/S

www.riegens.dk

x Light I/S

www.x-light.dk

Zumtobel Belysning

www.zumtobel.dk

Skole- og institutionsbelysningHavells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

KC Light A/S

www.kclight.dk

Louis Poulsen Lighting A/S

www.louispoulsen.com

StorrumsbelysningLUCEPLAN A/S

www.luceplan.dk

UdstillingsbelysningGobo & Highlight A/S

www.gobo.dk

Vej- og parkbelysningLouis Poulsen Lighting A/S

www.louispoulsen.com

LUMINEx A/S

www.luminex.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

ww.philips.dk/lighting

SEAS-NVE

Rådgivning, etablering og drift

www.seas-nve.dk

Thorn Lighting A/S

www.thornlighting.dk

Forkoblingsudstyr

Vanpée & Westerberg

www.vanpee.dk

Led

ERCO Lighting

www.erco.com

GE Lighting A/S

www.ge.com

Gobo & Highlight A/S

www.gobo.dk

Havells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

KC Light A/S

www.kclight.dk

Louis Poulsen Lighting A/S

www.louispoulsen.com

LUCEPLAN A/S

www.xal.com

LUMINEx A/S

www.luminex.dk

OPTOGA AB

www.optodrive.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

ww.philips.dk/lighting

Riegens A/S

www.riegens.dk

Thorn Lighting A/S

www.thornlighting.dk

Zumtobel Belysning

www.zumtobel.dk

Lysdesign

COWI A/S

www.cowi.dk

DONG Energy Public Light

Rådgivning, etablering og drift

www.dongenergy.dk

MOE A/S

Lysdesign – Energi – Oplevelse

www.moe.dk

OSRAM A/S

www.osram.dk

Rambøll

Design og projektering af belysning

www.lightingdesign.ramboll.com

SEAS-NVE

Rådgivning, etablering og drift

www.seas-nve.dk

ÅF Lighting

Belysningsdesign og -projektering

www.afconsult.com/lighting

Lyskilder

GE Lighting A/S

www.ge.com

Havells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

OPTOGA AB

www.optodrive.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

ww.philips.dk/lighting

Ovenlys

VELUx DANMARK A/S

www.velux.dk

rådgivning

COWI A/S

www.cowi.dk

DONG Energy Public Light

Rådgivning, etablering og drift

www.dongenergy.dk

Glamox Luxo Lighting A/S

Lighting Solutions

www.glamoxluxo.dk

MOE A/S

Lysdesign – Energi – Oplevelse

www.moe.dk

Rambøll

Design og projektering af belysning

www.lightingdesign.ramboll.com

SEAS-NVE

Rådgivning, etablering og drift

www.seas-nve.dk

x Light I/S

Elektronvej 2-4

2670 Greve

Telefon: 56 67 11 00

E-mail: ts@xlight.dk

Hjemmeside: www.xlight.dk

Zumtobel Belysning

Store Kongensgade 118

1264 København K

Telefon: 35 43 70 00

E-mail: info.dk@zumtobel.com

Hjemmeside: www.zumtobel.dk

ÅF Lighting

Lyskær 3 EF

2730 Herlev

Telefon: 38 16 50 00

E-mail: mail@afhh.dk

Hjemmeside: www.afconsult.com/

lighting

Rambøll

Hannemanns Allé 53

2300 København S

Telefon:  51 61 10 00

E-mail: ramboll@ramboll.dk

Hjemmeside: www.lightingdesign.

ramboll.com

Riegens A/S

Egestubben 16-26

5270 Odense N

Telefon: 63 18 15 60

E-mail: riegens@riegens.dk

hjemmeside: www.riegens.dk

SEAS-NVE

Hovedgaden 36

4520 Svinninge

Telefon: 70 29 29 00

E-mail: info@seas-nve.dk

Hjemmeside: www.seas-nve.dk

Thorn Lighting A/S

Stamholmen 155, 5. sal

2650 Hvidovre

Telefonnr.: 76 96 36 00

Hjemmeside: www.thornlighting.dk

Vanpée & Westerberg

Vallensbækvej 41

2605 Brøndby

Telefon: 44 85 90 00

Email: info@vanpee.dk

Hjemmeside: www.vanpee.dk

VELUx Danmark A/S

Breeltevej 18

2970 Hørsholm

Telefon: 45 16 45 16

E-mail: velux-dk@velux.com

Hjemmeside: velux.dk

facebook.com/velux

LYS 04-2014 / 41

Gobo & Highlight A/S

Vermundsgade 40C

2100 København Ø

E-mail: gobo@gobo.dk

Hjemmeside: www.gobo.dk

Havells-Sylvania A/S

Automatikvej 1

2860 Søborg

Telefon: 32 71 36 21

E-mail: info.se@havells-sylvania.com

www.havells-sylvania.com

KC Light A/S

Metalgangen 9E

2690 Karlslunde

Telefon: 46 15 30 22

email: jc@kclight.dk

Lemvigh-Müller A/S Belysning

Stationsalléen 40

2730 Herlev

Telefon: 33 14 14 14

E-mail: info@lemu.dk

Hjemmeside: www.lemu.dk

Louis Poulsen Lighting A/S

Gammel Strand 28

1202 København K

Telefon: 70 33 14 14

E-mail: info@lpmail.com

Hjemmeside: www.louispoulsen.com

LUCEPLAN A/S

Klubiensvej 22, Pakhus 48

2150 Nordhavn

Telefon: 36 13 21 00

E-mail: info@luceplan.dk

Hjemmeside: www.luceplan.dk

LUMINEx A/S

Hovedkontor og lager:

Vrøndingvej 7

8700 Horsens

Sjællandsafdeling:

Bådehavnsgade 62

2450 København SV

Telefon: 76 26 67 00

E-mail: info@luminex.dk

Hjemmeside: www.luminex.dk

MOE A/S

Buddingevej 272

2860 Søborg

Telefon: 44 57 60 00

E-mail: moe@moe.dk

Hjemmeside: www.moe.dk

OPTOGA AB

Köpingsvägen 4

SE-73231 Arboga Sverige

Telefon: +46 589 490 950

E-mail: henrik.widen@optoga.se

Hjemmeside: www.optodrive.dk

OSRAM A/S

Dybendalsvænget 3

2630 Tåstrup

Telefon: 43 39 90 00

E-mail: denmark@info.osram.com

Hjemmeside: www.osram.dk

Philips Danmark A/S, Lighting

Frederikskaj 6

2450 København SV

Telefon: 33 29 33 33

E-mail: lighting.dk@philips.com

Hjemmeside: www.philips.dk/lightingOptagelse i leverandøroversigt

Skal vi oprette en kategori, der passer

til jeres virksomhed? Forslag til nye

kategorier er velkomne.

Læs mere om optagelse i leverandør-

oversigten og DCL-støttemedlemskab

på www.centerforlys.dk eller kontakt

DCL på tlf. 47 17 18 00.

VANPÉE & WESTERBERG

42 / LYS 04-2014

nAvnenytnAvnenyT

KALENDER 2014 - 2015

KURSER OG SEMINARER

DCL: Grundkursus med fokus på LED

25. februar 2015

København

www.centerforlys.dk

DCL: Grundkursus med fokus på LED

30. september 2015

Odense

www.centerforlys.dk

MESSER OG EVENTS

Kolding Lysfestival

11. – 13. december 2014

Kolding

www.k-l-f.dk

Formland

29. januar – 1. februar 2015

Formland

Herning

www.formland.dk

Kyndelmisse - Lysfestival

24. februar 2015

Sorø

www.kyndelmisse.dk

Euroluce

14. - 19. april 2015

Milano, Italien

www.salonemilano.it

Lightfair 2015

5. – 7. maj 2015

New York, USA

www.lightfair.com

MØDER OG KONFERENCER

Lys og sundhed samt

Kolding Lysfestival

DCL-møde arrangeret af Sydjyske kreds

11. december 2014

Kolding

www.centerforlys.dk

Uddeling af Den Danske Lyspris 2014

22. januar 2015

København

www.centerforlys.dk

DCL: Energitårnet i Roskilde

24. februar 2015

Roskilde

www.centerforlys.dk

Smart City

19. marts 2015

København

www.ledconf.dk

The 28th SESSION of the CIE

28. juni – 4 juli 2015

Manchester, England

session2015.cie.co.at

6th VELUX Daylight Symposium

2. – 3. september 2015

London, England

www.thedaylightsite.com

Lysets Dag 2015

30. september 2015

København

www.lysetsdag.dk

PLDC 2015

28. – 31. oktober 2015

Rom, Italien

www.pld-c.com

Endnu en dansker vinder international arkitekturprisLea Olsson fra KADK var i oktober blandt vinderne af VELUX’ inter-nationale arkitektpris IVA for arkitektstuderende. Hun modtog prisen i Wien for sit nytænkende projekt om lys og sundhed: ”The Body Ar-chitectonic: A Health Cluster in Hackney”, som hun har lavet i Lon-don. I år fejrer konkurrencen sit 10 års jubilæum. Temaet for årets konkurrence var ”The Light of Tomorrow”. Og de studerende blev op-fordret til at gå på opdagelse og undersøge sol- og dagslysets potentia-le rent arkitektonisk. Formålet var, at projekterne skulle skabe en stør-re forståelse for, hvordan det naturlige lys som en evig kilde til energi og liv kan udnyttes optimalt i arkitekturen.

out-siderChristian Ligaard er pr. 1. september ansat som ansvarlig for out-siders salg i Danmark og Sverige. Han er uddannet indenfor handel på CBS i København og har en bred erfaring med salg, service og design. Bla. har han arbejdet som steward og projektleder for indretning hos SAS, og I 2005-2010 har han drevet sin egen indretningsvirksomhed Creathon Design Lab.

Med det formål at skabe oplevelsesinventar til offentlige miljøer blev out-sider etableret for 7 år siden. Hvor det europæiske marked dækkes af lokale distributører, er salget i Danmark og Sverige indtil videre varetaget af stifter og CEO, Ib Mogensen. Ansættelsen af Christian Ligaard som ansvarlig for salg giver Ib Mogensen mulighed for i større omfang end nu at hellige sig den fortsatte forretnings- og produktudvikling.

Jeg er lysdesigner.Jeg gør det usynlige synligt.Og giver fysiske rum deres egen sjæl.Der er lys overalt, og verden er fuld af lys.Derfor rejser jeg ofte rundt og ser på lys.Hvert sted har sin egen magi.En unik og spændende magi.Som altid virker ny og anderledes.Denne følelse tager jeg med hjem.Nyt og anderledes.Sådan skal mit lys være.Jeg er lysdesigner.Jeg gør det usynlige synligt.Og giver fysiske rum deres egen sjæl.

Inspiration findes der, hvor du søger den.Find din belysningsløsning på www.erco.com/inspirations

Lysfabrikken ERCO.

099_motiv_04_dk_210x297_Lys_left_DC.indd 1 17.11.14 12:37

F Design: Christian Flindt. FLINDT PULLERT er en ny Led pullert med et behageligt, nedadrettet blændfrit asymmetrisk lys. Vandalresistent design IK10. 14W Led, lysstyring. Velegnet til parker, stier, moler, parkeringspladser, indgangspartier. Alt i ét

rent snit. VINDER AF ELFORSK PRISEN 2014.

l indt pul lert

www.louispoulsen.com

Mag

asin

post

MM

P ID

-nr.

4281

6