mad til spædbørn & småbørn
DESCRIPTION
Denne bog er skrevet til forældre for at fortælle, hvad barnet har brug for at spise for at bevare sin sundhed, og hvordan maden til barnet kan laves. Den beskriver barnets mad, fra det begynder på skemad, til det spiser med af familiens madTRANSCRIPT
DvD inDlagt
MaD til spæDbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20
10
www.sst.dk
Mad til spædbørn & sMåbørn – fra skemad til familiemad
der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. i løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.
• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer
til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?
bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
bogen kan købes hos:Komiteen for sundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København øwww.sundhedsoplysning.dk
Ma
D til spæ
Dbø
rn &
sMå
børn
– fra skemad
til familiem
ad10
isbn: 978-87-92462-23-7
dvd indlagt
Mad til spædbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20
10
kapitel 3
Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad
11.udgave,1.oplag,2010©SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen2010
iSBN:978-87-92462-23-7
elektroniskudgave:iSBN:978-87-92462-24-4
idéogmanuskript:ernærings-oghusholdningsøkonomkirstenMikkelsenRavnbølCand.brom.ellentrolle
ansvarshavenderedaktion:Sundhedsplejerskeannettepoulsen,SundhedsstyrelsenOverlægeChristineBrot,SundhedsstyrelsenCand.techn.alanneScott,Fødevarestyrelsen
Forlagsredaktion:BirgitteDansgaard,komiteenforSundhedsoplysning
Madfotos:JesBuusmannChristinaBirchGeirHaukurssonMariapetersen
Børnefotos:SusanneMertzGeirHaukurssonMariapetersenedvantagegroup
layout&sats:peterDyrvigGrafiskDesign
tryk:Scanprint
Dvd-produktion:edvantagegroup
kankøbeshos:komiteenforSundhedsoplysningClassensgade71,5.sal2100københavnØtelefon35265400telefax35430213e-mail:[email protected]:www.sundhedsoplysning.dk
tryktmedvegetabilskefarverudenopløsningsmidlerpåmiljøgodkendtpapir.
NO
RD
ISK MILJØMÆRKN
ING
541 006
FORORD 3
kapitel 3
Dennebogerskrevettilforældreforatfortælle,hvadbarnetharbrugforatspiseforatbevaresinsundhed,oghvordanmadentilbarnetkanlaves.Denbeskriverbarnetsmad,fradetbegynderpåskemad,tildetspisermedaffamiliensmad.
Bogenudkomførstegangi2001.Denharundervejsgennemgåeten løbende revisionogudkommernu ien11.udgave.DensanbefalingerogopskrifterbyggerpåSundhedsstyrelsensAnbefalinger for spædbarnets ernæringfra2006samtanbefalingerfraFødevaresty-relsen,herunderde8kostråd ikostkompasset.Des-udenbyggerbogenpåundersøgelserafogerfaringermed,hvilkeønskerogbehovnyeforældrehar i for-holdtilspædbarnetsmad.Detgælderfx,hvilkemad-varerbarnetkantilbydes,hvordanmadenkantilbere-desogeksemplerpåopskrifter.ibogengivesderogsåforslagtil,hvordanforældrekanstimulerebarnetslysttilatsmageforskelligmad.
Denne udgave har som noget nyt indlagt en dvd,dermedsmåfilmillustrerer,hvordanmadentilbarnettilberedes.Dvd’eneretsupplementtilbogenoggiverenkort,forenkletversionafbogensbudskaber.Dener
optagetmedenrækkefamiliermedbørniforskelligealdreogmedforskelligetniskbaggrund.Dvd’enspeakespådansk,engelsk,tyrkisk,arabisk,somaliogurdu.
BogenerproduceretisamarbejdemellemSundheds-styrelsenogFødevarestyrelsen, afernærings-oghus-holdningsøkonomkirstenMikkelsenRavnbølogcand.brom.ellentrolle,Fødevareinstituttet.Dvd’enerfrem-stilletisamarbejdemedkomiteenforSundhedsoplys-ningafedvantageGroup.
Vi vil rette en stor tak til de mange børn og for-ældre,somvelvilligthar ladetsigfotografereogfilmesamt til de forskellige fagfolk og samarbejdspartnere,derhverisærharbidragetkonstruktivttilbogogdvd.
Ellen Trolle,Fødevareinstituttet,DanmarkstekniskeUniversitetKirsten Mikkelsen Ravnbøl, ernæringskonsulentHanne Høberg Hansen,FødevarestyrelsenAnne Rygaard Bennedsen, SundhedsstyrelsenAnnette Poulsen,SundhedsstyrelsenChristine Brot,Sundhedsstyrelsen
Forord
FORORD 3
kapitel 5 iNDHOlD 5
kapitel 5
1. Maden skal passe til barnets udvikling • 7De3perioderiførsteleveår•8Madfranyfødttil18måneder•105perioderibarnetsspise-udvikling•12
2. Mad i overgangsperioden • 15Fraflydendemadtilskeogfingermad•16Frasmagsprøvertilmåltider•18Barnetsinteresseformad•19Denførsteskemad
–tidligovergangsperiode•21tidligovergangsperiode
–forslagtilmåltiderpåendag•23Madenefter6måneder
–senovergangsperiode•24Senovergangsperiode
–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26Frokostiovergangsperiodenogfremover•27
3. Familiens mad • 31atspisesammen•32Madogmåltiderifamilien
–nogleenkleråd•34Familiensmad-forslagtilmåltiderpåendag•38
4. Opskrifter • 39Opskrifter,register•40tilberedningafdenførsteskemad•41Opskrifterpådenførsteskemad•43Opskriftertildenseneovergangsperiode•50Opskrifterpåfrokostpålæg•58Opskrifterpåfamiliensmad•62
5. Mere om barnets mad • 83Barnetsbehovforenergiimaden•84Deenergigivendestoffer•85Vitaminerogmineraler•89Mælkogandredrikkevarer•92Grødprodukterogbørnemadpåglas•96De8kostråd•98
6. Mere information • 103leksikon•104Omdvd’en•111Supplerendeopskrifter•113Hvisduvilvidemere•116
Stikordsregister•117
indhold
iNDHOlD 5
kapitel 7
kapitel 7
De3perioderiførsteleveår•8
Madfranyfødttil18måneder•10
5perioderibarnetsspise-udvikling•12
Madenskalpassetilbarnetsudvikling 1
kapitel 9 8 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 9
De3perioderiførsteleveårBarnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets fysiske udvikling og behov for mad og drikke.
MælkeperiodenDen første periode kaldes mælkeperioden, fordi bar-netsmadudelukkendebestårafmodermælkellermo-dermælkserstatning.
Detanbefales,atbarnetammesfuldtud,tildeteromkring6måneder.Deflestebørnvokser,somdeskaloghardetrigtiggodtudelukkendepåmodermælk,tildeerca.6måneder.Børn,der ikkeammes,skalhavemodermælkserstatning.
Modermælkserstatninger er tilpasset spædbørnsbehovfrafødslenogdeførste5-6måneder.Frabarneter2uger,givesD-vitamin-dråbertilalle,uansethvaddefåratspise,seside90.
Barnetmåikkeværeunder4månederogikkeme-getover6måneder,nårdetbegynderatfåandenmadvedsidenafbrystellerflaske.Nårbarnetbegynderpåandenmad,sluttermælkeperioden.
Denneboghandlerommadeniovergangsperiodenogiperioden,hvorbarnetligeergåetovertilfami-liensmad.
Bogenhandlerkunlidtomamning,såderhenvi-sestilbogenSunde BørnoghæftetKort og godt om
amningfrahenholdsvisSundhedsstyrelsenogkomi-teen for Sundhedsoplysning. Oplysning om amningkan desuden hentes på dvd’en Amningens ABC frakomiteen for Sundhedsoplysning. publikationer ogdvdkanbestillespåwww.sundhedsoplysning.dk.
Hvis du vil vide mere om amning …
kapitel 9 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 9
OvergangsperiodenDenperiode,derafløsermælkeperioden,kaldesover-gangsperioden.Denvarer,tilbarneterca.9måneder.
periodenerovergangenfraudelukkendeatleveafén fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer.Deterovergangenfraflydendetilalmindeligmad.Ogdet er overgangen, hvor barnet begynder på skemadogefterhåndensidderselvogspisermedfingrene.
Barnetharbehovforstadigstørremængdermad,derigennemperiodenblivermerevarieretogmindrefindelt.Barnetammesstadigellerfårmodermælkserstatning,ogframælkenfårbarnetdækketenstordelafbehovetforenergiognæringsstoffer.Frabarneter6måneder,givesbådejerntilskudogD-vitamin,seside90.
Familiens madFrabarneterca.9måneder,kandetspisedensammemadsomrestenaffamilien.Barnetharnusmagtman-geforskelligefødevarerogerblevetparattilfamiliensmad,derbestårafmangemåltiderogfødevarer,somismagogkonsistenstagerhensyntilbarnet.
amningkanfortsættefremtilbarneter1årogeven-tueltlængere,hvismorogbarntrivesmeddet.Fra9-måneders-alderenkansødmælkikopdogefterhåndenudgørehovedpartenafbarnetsmælk.Modermælkser-statningkanfortsatgivesiflaske,tilbarneteromkring1år.
Madentilsmåbørnover1årerogsåvigtigforbar-netsvækst,udviklingogvelbefindende.Deternudealmindeligekostråd,derbørfølgesligesomforrestenaffamilien,seside98.Detanbefales,atbarnetialderen1-3årfårmælkeprodukteraf letmælkstypen.Herefteranbefalesdesammemælketypersomtilvoksne,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk.
kapitel 11
Barnets evne til at optage madBarnetsevnetilatoptagenæringframavetarmkana-lenerikkefuldtudvikletfrafødslen.iløbetafførsteleveår modnes tarmen, og i takt hermed stiger bar-netsevnetilatfordøjeogoptagenæringframaden.Førstnårbarneter4-6måneder,ertarmsystemettil-strækkeligtudvikletog fordøjelsensågod,atbarnetkantåleandremadvarerendmodermælkogmoder-mælkserstatning.
ideførste4levemånederharbarnetsnyrerenbe-grænsetevnetilatudskilleaffaldsstofferogsalte,som
naturligt stammer framaden.Derfor skalbarnet ideførste4levemånederikketilbydesandetendmoder-mælkellermodermælkserstatning.
Ved4-måneders-alderenernyrernesevnetilatud-skilleaffaldsstofferforbedret.Detbetyder,atnyrerneikkebelastes,selvommadenblivermereproteinrigogmineralholdigitaktmed,atdertilbydesflereforskel-ligemadvareriovergangsperioden.
Kan mere og mere selvDerskerogsåændringeribarnetsmådeatopfatteogforståomverdenenpå.Bl.a.bliverbarnetiovergangs-perioden opmærksom på, at mad hænger sammenmedske,tallerkenogkop.
Undervejsiudviklingenspejlerbarnetsigifamiliensmåde at spise på. Det begynder efterhånden at viseinteresse for at spise selv. Sideløbendefinderbarnetudaf,hvaddersmagergodtogviserglædevedatspisesammenmedfamilieellerandrevedmåltiderne.
Detervigtigtatværeopmærksompå,hvadbarnetkanogvilogsørgefor,atmadenpassertilbarnetsev-nerogudvikling.Barnetkanvise,atdetvilhavemad,vedatlænesigfremogåbnemunden,nårskeenkom-mer.Ogdetvisermæthedvedatlukkemundenellerdrejehovedetvæk,nårmadenpåskeentilbydes.
Madfranyfødttil18måneder
Bisphenol A i sutteflaskerplastsutteflasker af polycarbonat kan afgive dethormonforstyrrendestofbisphenola.Dererdogikkefundetoverskridelseafdensundhedsmæssigegrænseværdi,derersatieU.Derergenereltlangtmindreafsmitningaf kemiske stoffer fra glasendfraplast,ogmankanderforvælgeatbrugeglasfla-skerforatundgåkemiskestoffer,derkanafgivesfraplastflasker.Nyeflaskesutterogflaskerskalaltidkogesirentvand,førdetagesibrug.
10 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 11
kapitel 11 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 11
Hvornår begynder overgangsperioden?Nårbarnetbegynderpåskemad,starterovergangspe-rioden.Hvisbarnethardetfintogtagerpåvedamning,erdetgodtatventemedskemad,tildeterca.6må-neder.
Modermælk og modermælkserstatning er til gen-gæld ikkenok til atdækkebarnetsbehovefterde6måneder.Fraskemadenfårbarnetdenekstramængdeenergi, vitaminerogmineraler,derernødvendige fordetsvækstogudvikling.
Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, førdetkommer igangmedskemad.Bliverbarnetmegetældreend6måneder, førderstartespåskemad,kanmanrisikere,atdetikkeersåparattilændringerogvilforetrækkebrystellerflaske.
Nogle børn behøver skemad tidligere. Får barnetikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øgemælkemængdenmedentenbrystellerflaske,ertidenindetilatbegyndepåskemad–dogtidligst,nårbarneter4måneder.taleventueltmedsundhedsplejersken,hvisiovervejeratstartemedskemad,førbarneterca.6måneder.
Hvor længe varer overgangsperioden?Overgangsperiodenslutteromkring9-måneders-alderen,uanset om barnet startede på skemad, da det var 4-5månedereller6måneder.Frabarneter9måneder,kandetspisestortsetdensammeslagsmadsomrestenaffamilien.• Barnet, som startede på skemad i 4-5-måneders-
alderen, vil altså have en overgangsperiode, somvarer4måske5måneder,førdeterklartilfamiliensmad.
• Barnet,somstartedepåskemadvedca.6måneder,vilhaveenovergangsperiodepåca.3måneder,førdetkanovergåtilfamiliensmad.
Tegn på at barnet er parat til skemadDererfleretegnpå,atdetertidtilatbegyndeatgiveskemad:• Barnetvirkermeresultentogbegynderfxatvågne
mereomnatten.• Barnetkanholdehovedet,sernysgerrigtefterma-
denogåbnermundenforskeen.
kapitel 13 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 13 12 MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG
Ca. 6 måneder – tidlig overgangsperiodeSkøntfuldamninganbefales,tilbarneterca.6måneder,kannoglebørnværeparatetilskemad,alleredei4-5-måneders-alderen,seboksenside10.Deflestebørni5-måneders-alderenkanføretungenbagudogsynke,samtbrugelæbernetilattage imodmadenfraenske.Madenskaldeførstegangeværeflydendeogcremet,ogsågøreslind,blødogmoset.
i 6-måneders-alderen kan barnet begynde at øve sig på at brugetungeogkæbertilattyggemaden.Foratpassetilbarnetsudviklingskalskemadenderforhurtigtgøresgrovereogtykkere.
iovergangsperiodenammesbarnetellerfårmodermælkserstatningsamtidigmed,atdetspisermereogmereandenmad.
0-6 måneder – mælkeperiodenDetnyfødtebarnharenmedfødtevnetilatfindebrystetogfågodtfatudenhjælp.Barnetharogsåenmedfødtsutterefleksoggørunderamningrytmiskesutte-ogsynkebevægelserforatfåmælkfrabrystet.Deførste4-6månederermodermælkog/ellermodermælkserstatningdeneneste‘mad’,barnetharbrugfor.
5perioderibarnetsspise-udviklingI første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Barnet bliver bedre til at styre mundbevægelserne og kan tage imod maden med læberne og fordele den i munden med tungen. Efterhånden kan barnet bevæge munden så godt, at maden tygges og findeles, inden den synkes.
kapitel 13
7-8 måneder – sen overgangsperiodeDeflestebørnkani7-8-måneders-alderensiddeselvogfåmad.Ved8månederkanbarnet tyggemadengodt.Deflestebørnkanogsåblan-detørmadmedspytogdervedklaresmå,blødestykkerrugbrødmedsmøre-pålæg,blødebidderafkogtegrøntsagerogstykkerafblødfrugtfxbanan.
Barnetkannutræneiselvatdrikkeafkopogbegynderattagesmåtingopmedtommel-ogpegefingerietpincet-greb.isammealderkanbarnetogsåfindepåatgribeudefterandresmad.
9-12 måneder – familiens madBarneterblevetgod til at tyggeogkannubideafet stykke rugbrød.Udoveratbarnetspisermedfingrene,kandetførekoppenfrabordettilmundenmedbeggehænder.Barnetvednu,attallerkenogskehørersammen.Detkanendnuikkespisemedske,mentrænergerne.Sådetergodtatladebarnetøvesig.Detskerogså,atbarnetbrugerskeentilatbankeimadenellerbordetmed.
18 måneder – familiens madFørstnårbarneterhenmod18måneder,erdetshåndledsbevægelsersåudviklede,atdetkantagemadoppåskeenogføredensikkertogrigtigtvendt ind i munden uden at spilde. Fingermad er fortsat vigtig, så ladgernebarnetspisealtselv.
MaDeNSkalpaSSetilBaRNetSUDVikliNG 13
kapitel 15
2
kapitel 15
Fraflydendemadtilskeogfingermad•16
Frasmagsprøvertilmåltider•18
Barnetsinteresseformad•19
Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21
tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag•23
Madenefter6måneder–senovergangsperiode•24
Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26
Frokostiovergangsperiodenogfremover•27
Madiovergangsperioden
kapitel 17
Fraflydendemadtilskeogfingermad
16 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 17
Flydende madDeterengod idéatbegyndemedatgivebarnetentyndgrødudenklumper.Dermedlettesovergangenframodermælkellermodermælkserstatningtilogsåatspi-seskemad.Grødenskalitykkelsemindeomencremetsuppe.Meddennekonsistensfinderbarnethurtigtudafatsugegrødenindfraskeenogsynke.
Nårbarnetharvænnetsigtilskeenogdenflydendegrød,gøresgrødenmeretykognormal–fortsatudenklumper.Den lidt tykkeregrødmættermereend renmodermælkogmodermælkserstatning.
iDanmarkerder tradition for, atden førstemad,barnettilbydes,ergrød,menderikkenogetivejenforatstartemedenflydende/cremetkartoffel-grøntsags-suppe, fx en kartoffel-porre-suppe, og så fortsættemedalmindeligmosoggrød,nårbarneterblevetvanttilskeen.
I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Barnet gennemgår en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller få flaske, til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og smagen af de nye madvarer. Skemaden skal efterhånden blive til hele måltider, som kan mætte barnet. I løbet af perioden skal barnet tilbydes mad med en fastere konsistens, så det opmuntres til at tygge maden.
kapitel 17 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 17
Moset madNårbarnethar vænnet sig tildennormalegrødellermos, gøresdengrovereog fastere i konsistensen. Fraattilberededennormalegrødpåmelkandennuogsålavespåflagerellergryn.
kartofler,grønt,frugtogderefterkødogfisk(efter6måneder)gøresogsåmindrefindeltoggradvisgroverefxvedkunatmosedetmedengaffel.
Almindelig madOmkring 8-måneders-alderen kan barnet tygge madfxblødfrugtoggrønt,somerskåretudismåstykker.Deflestebørnkanogsåbegyndeattyggesmåstykkerrugbrødmedblødtpålægoghele,bløde,kogtegrønt-sager.
Barnet er nu blevet god til at tygge og kan spisemedaffamiliensvarieredemad.Detervigtigt,atma-den,somtilbydesbarnet,kantyggesogfindelesmel-lemgummerneogtænderne,såbarnetikkefejlsynkermaden.Hårdtkødskalfortsatblendes.
kapitel 19
Hvor meget mad skal barnet have i starten?istartenudgørskemadensmåsmagsprøverogikkehelemåltider.Såpresikkebarnettilatspisemere,enddetharlysttil.Noglebørnhardoghurtigtbrugforatfåetmættendemåltid,andrekanilængeretidhaveglædeafblotatfådesmåsmagsprøver.tagfxudgangspunkti familiensmad.Dendufteroftevelkendtforbarnet.Huskblot,atmadvarerneskalværevelegnedetilbar-netsalder,seside21og24.
Noglebørnbliverletforstoppede,nårdebegynderatfåskemad.Sørgforattilbydeekstravand,hvisdetsker,ogdrøftdetmedlægenellersundhedsplejersken.
Fra få til mange smagsoplevelserMadenændresiovergangsperiodenfradenførsteske-mad(side21)tilatomfatteflerealmindeligemadvarer,sombeskrevetpåside24f.Mangesmagsoplevelserientidligalderkannemligværemedtilatudviklebarnetslysttilatspiseforskelligmad.Deterengodhjælp,nårdet i løbetafovergangsperiodengårover til at spisehelemåltider.Uansethvornårbarneterstartetpåske-mad,erdetderforgodtatblivevedmed at tilbydemangeforskelligeslagsmadvarer,såbarnetfårmangegodesmagsoplevelser.Barnetskalvænnestil,atmadensmagerafandetenddensødemodermælk.
Vær opmærksom på, at grøden ikke kun overve-jendesmagersødt–grødenkanogsåsmagestilmedforskellige former for moset frugt. tilbyd også for-skellige slags grød, frugter og grøntsager. Fra barneter6måneder,kandergivesforskelligeslagsfiske-og
kødtyperog senereogsåbrød, risogpasta. Forskel-ligekrydderier,fedtstofferogsødmælksprodukterbi-dragerogsåtilsmagsoplevelserne.Desudenermangeforskelligemadvarermedtilatdækkebarnetsbehovforbådevitaminer,mineralerogkostfibresamtandrestoffer,barnetharbrugfor.
Udgangspunkt i familiens madNårbarneterover6månederoggodtigangmedske-mad,kanmadenbegyndeattageudgangspunkt idenøvrigefamiliesmad.Deterikkenødvendigtattilberedealbarnetsmadforsigselv.kartofleroggrøntsagerkantilberedessammenmedfamiliensmad,sålængederkunsaltesletogikkebrugesmegetstærkekrydderier.Mad,dererkogtellertilberedtiovn,erblødestognemmestattyggeforbarnet.pande-oggrydestegtkød,fiskoggrøntsagererførstegnede,nårbarnettyggersågodt,atdetkanfindelemadenmedgummerneogtænderne.
Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?Foratbarnetskallæreatdrikkeafkop,kandet–ogsåfør6måneder–tilbydesvandellermodermælkserstat-ningienalmindeliglillekoptilmåltiderne.efter6må-nederkandeteventueltogsåfåsmåslurkesødmælk.
Der er ingen grund til at give modermælkserstat-ningtiletbarn,derfortsatammes–hererlidtvandtilmadengodt.Menhvisamningenstopper,ellerbarnetkunfårmeget lidtbrystfør9måneder,givesmoder-mælkserstatningistedetfor.Brystellerflaskegivesef-terbehov,fxeftermåltiderne.
18 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 19
Frasmagsprøvertilmåltider
kapitel 19
Detergodtattilbydebarnetvandafenkopiløbetafdagen.Sedesudenside92om‘Mælkmellem0og12måneder’ogside94om‘Vandogandredrikkevarer’.
Mælken er stadig vigtigModermælkog/ellermodermælkserstatningerfortsatdenvæsentligstemælk,fremtilbarneter9måneder.Herefterkansødmælkudgøreenstadigstørredelafmælkemængden,såbarnetervanttilatdrikkemælk,nåramningenellerflaskernemedmodermælkserstat-ningslutter.
Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾litermælkogmælkeprodukterdaglig inkl. sødmælks-produkter.Ved1års-alderenca.½liter(læsmereside93ff).
Mælk om nattenVæropmærksompå,atamningellerflaskeomnattenefter6månederkangåudoverbarnetsappetittilske-madenidevågnetimer.
ernæringsmæssigtharbørni8-9-måneders-alderenikkebrugformadomnatten,ogidenalderkandeofteogsåsoveigennem.
MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 19
Barnetsinteresseformad
Barnets reaktioner på madSelvombarnetviser tegnpåparathed,kandethavesvært vedat få den førstemad rigtigt ind i mundenogsynke.Måskeskubbesmadenudigen.Detbehøverikkeatbetyde,atbarnetikkekanlideden.
Detskyldessandsynligvis,atdetikkeved,hvaddetskalgøremedmadenogeruvantmedkonsistensen.
Viserbarnetstadiginteresseformaden,såprøvatgiveennyskefuldmadforsigtigtindimunden,indtilbarnetikkevilhavemere.Detviserbarnetvedfxatdrejeho-vedetvækellerholdemundenlukket.
kanbarnet lidemaden,tilbydes lidtflereskefuldedenæstedage.Deterbarnetsappetitoglysttilmad,sombestemmermåltidetsstørrelse.
kapitel 21
Brug ikke samme ske som barnetBrugikkebarnetsske,nårdusmagerpåbarnetsmadogviser,atdukanlideden.
Brugessammeske,øgesrisikoenforatoverførebak-terier,somkangivetidligcaries(hulleritænder)hosbar-net.taghellerikkebarnetssutellersuttenpåflaskeniegenmund,førdengivestilbarnet.
Når barnet ikke vil spiseHvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måskebrugforlængeretidtilatvænnesigtilmadenssmagogkonsistens.Givikkeop.prøvigen,næstegangbarneterveloplagt.Manglendelysttilskemadenkanogsåskyldes,atbarneterkommetfortidligtigang.erbarnetendnu
ikke6måneder,kandetvære,detskalventelidtmedatfortsættemedskemad.læsogsåpåside10ombarnetstegnpåparathedtilskemad.erbarnet6måneder,fort-sættesmedskemad,næstegangdeterveloplagt.
Hvornår på dagen?Detspilleringenrolle,hvilkentidpådagenbarnettilby-desskemad.Detervigtigere,atbarneternogenlundeudhviletogikkealtforsultent,nårdetskalprøvenogetnyt.erbarnetblevetforsultent,giverdetofteudtrykfor,atdethellerevilhavebrystellerflaskefremforske-mad. efter prøvesmagningen kan barnet få bryst ellerflaske.Detergodt,atbarnetdeltageridenøvrigefamiliesmåltider.Barnetlærermegetvedatseandrespiseogskalopleve,atmåltideterenfornøjeligoghyggeligstund.
Børn er forskelligeDererbørn,somacceptererdennyemadhurtigt,ogsomerparatetilnyesmagsoplevelser.andrebørnkanhavebrug forat smagesammeretmåske8-10gangeogoverfleredage,førdeacceptererdennyemad.Sedetsomsundskepsis frabarnetsside,oghjælpstilleogroligtbarnetigang(seboks).prøvevt.ogsåmedennyretmedenandensmag.Måskeerdetdet,derskaltil.Hvadappetitangår,erbørnpåsammealdermegetforskellige.Dererbørn,somspisermadistoreportio-ner,ogbørnsomspisersmåportioner.Mensålængebarneterraskogigodthumør,erderingengrundtilbekymring. Uanset måltidets størrelse har spædbørnbrugformangemåltiderpåendagforatfåmadnok.
20 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 21
Sådan kan du hjælpe barnet i gang med skemaden• Visbarnet,atduselvkanlidemaden.• Sørgfor,atmadenikkeerforvarm.• Sød den hjemmelavede grød med frugtmos
og kartoffelmosen med gulerods- eller pære-mos.
• Havbarnetpåskødet,mensdetspiser,såbar-netopleverdentættekontakt.
• Hold øje med de signaler, der kommer frabarnet: er det sulten? Hvad foretrækker det?ermængdenafmadpassendeogtempoetrigtigt?
kapitel 21
Denførsteskemad–tidligovergangsperiode
MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 21
GrødGrød lavet af: Majsmel, hirsemel, rismel, boghvedemel, hirseflager, majsflager, risflager og boghvedeflager.Grød lavet af majsmel, hirsemel, rismel eller boghve-demeloggrødlavetafhirse-,majs-ris-ellerboghve-deflagerermegetvelegnedesomdenførsteskemad.Desmagermildtogindeholderikkegluten.Seleksikonside105omgluten.Grødtilberedtafdefiremeltypergiverenmegetfindelt,blødogcremetkonsistens.Grødtilberedtafflagergiverenmere’fnugget’grød.Nårbar-netharvænnetsigtildenblødegrød,kangrødenlavesafflagerellergryn.
Variér gerne mellem de forskellige grødtyper ogtilsætforskelligeslagsfrugtmos,detsødergrødenogvarierersmagen.Mankannemtlavegrødenselvefteropskrifternepåside43.
Denhjemmelavedegrødogmosindeholdernatur-ligtvitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.
Der findes industrielt fremstillede grødprodukter,som kan anvendes i den tidlige overgangsperiode, seside 96. til de industrielt fremstillede grødproduktertilsættesforskelligevitaminerogmineraler.Noglefåvi-taminererdetlovpligtigtattilsætte,fordidetervurde-retatværeernæringsmæssigtrelevant.Menofteerdertilsatflerevitaminerogmineralerendnødvendigt.Det
kanfågrødentilatvirkesundere,enddener,ogmåskefåfleretilatkøbegrødprodukterne.Grødprodukterneeroftemegetsødeismagen,fordideindeholderfor-skelligeformerforsukker,fxlaktose,sukker(saccharo-se)og/ellermaltodextrin.Detertilsatbådeforatgøregrøden sød, og for at sikre, at energiindholdet i grø-denerhøjtnok.Menværopmærksompå,atbørneneiovergangsperiodennetopskallære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.
Uanset om barnet starter på skemad, når det er 4, 5 eller 6 måneder gammelt, er følgende madvarer velegnede i begyndelsen.
kapitel 23
GrøntsagerMos lavet af: Kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash (courgetter), pastinak, persillerod og ærter.kartoflerermildeismagen,ogsommoshardeenfinogblødkonsistens.kartoflergivergodmæthedogerenvigtigbasissammenmedforskelligegrøntsagersomfxkogtegulerødder,blomkålogbroccoli.etgrøntsags-måltidudenkartoflermætterikkenærsålænge.
Barnetmåspisealleslagsgrøntsager,menventtilbarneter6månedermedspinat,rødbede,fennikelogselleri,deralleharethøjtindholdafnitrat.Seleksikonside108.Næringsmæssigtbehøverbarnetikkeatspiseden store variation af grøntsager, da modermælk ogmodermælkserstatning i starten dækker barnets be-hov. Men barnet må gerne opleve forskellige smags-indtryk,nårdetstarterpåskemaden.Detkanfremmelystentilforskelligmad.Sådeterengodideattilbydeflereforskelligegrøntsager.
FrugtMos lavet af: modne æbler, pære, banan eller fersken.Modneæbler,pærer,bananerogfersknerkananbefalestildenførsteskemad.Frugtersommelonogforskelligebærerogsåvelegnedeismåmængder.Frugternekangivesfriskeellerkogte.Detvigtigsteer,atdeserveressommos,ogatbarnetkanlidedem.Frosnefrugterogbærkanogsåanvendestilkogtmosogfrugtgrød.Seogså‘Frosnebær’side105.
Frugtkangivespågrødogbrugessomenafslutningefteretgrøntsagsmåltid.Frugtmosindeholdersomof-testikkeenerginoktil,atdetegnersigsometmåltidalene.Givesfrugtmossometselvstændigtmåltid,kandet få barnet til at foretrække frugtmos i stedet forgrødoggrøntsagsmos.
læsombrugafsaltimadenpåside41.
22 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 23
Fedtstof i grød og mosHjemmelavetgrødogmosskaltilsættes1tsk.fedt-stofpr.portion.Foratsikreatmaden indeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• at tilsætte en teskefuld smør, olie eller plan-
temargarine pr. portion hjemmelavet grød oggrøntsagsmos.
Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil:• Grød lavet udelukkende på modermælkser-
statningellermodermælk• industrieltfremstilledegrødprodukterogbørne-
madpåglas.
kapitel 23
Nårbarneterkommetigangmeddenførsteskemad,vildetspise2måske3måltiderskemadpåendag.Da-gens øvrige måltider er som hidtil modermælk efterbehovellermodermælkserstatning.
Nedenfor sesetpar forslag tilbarnetsmåltider iløbetafendag,nårbarnetentenspiser2eller3dagligemåltiderskemad.
Detskalunderstreges,atderkunertaleomforslagtilmåltiderogsammensætning i løbetafendag.Dererstorforskelpå,hvordandeenkeltefamiliersrytmeer,ogantalletafmåltidermedhenholdsvisskemadogbrysterderforforskelligtfrabarntilbarn.Noglefami-lierskalfxtagehensyntilgenoptagelseafarbejdeefterbarsel,skiftendearbejdstiderogandrebørnifamilien.
tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag
Ved to måltider skemad
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Brystellerflaske
Frokost Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag Brystellerflaske
Sen eftermiddag evt.brystellerflaske
Aftensmad kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Sen aften Brystellerflaske
Nat evt.brystellerflaske
Ved tre måltider skemad
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Frokost Grødellerkartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag Brystellerflaske
Sen eftermiddag evt.brystellerflaske
Aftensmad kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Sen aften Brystellerflaske
Nat evt.brystellerflaske
MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 23
kapitel 25 24 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 25
Madenefter6måneder–senovergangsperiodeNår barnet når 6-måneders-alderen, er det vigtigt, at det får skemad. Begynd med madvarer beskrevet under den første skemad, side 21. Når barnet har vænnet sig til at spise den første skemad, fortsættes forholdsvis hurtigt med følgende madvarer efter 6-måneders-alderen. Det gælder også børn, der er startet på skemad tidligere.
GrødHavregrød og øllebrød – og evt. grød af andre korn-sorter
Frabarneter6måneder,kandetfågrødafflerefor-skelligekornsorteroggradvisfåmad,somindeholdermeregluten.Glutenfindesihvede,rug,bygoghavre.Derermestihvede.
Havregrødogøllebrød,somharet lavtglutenind-hold,ergodtatgivefra6måneder.Detkanværeengodidéatgåovertildissegrødtyperforatundgåfor-stoppelsehosbarnet.
Begrænsdogbrugenafgrødmedhvede–fxfuld-kornshvedegrød eller mannagrød, der er kogte hve-degrynellerspeltgrød,daspelterenformforhvede.Dervedundgås,atbarnetvedstartenafde6månederpludseligfårmegethvedeogdermedmegetgluten.Seleksikonside106om‘Glutenintolerans’.
Brød, kartofler, pasta og ris‘Tungt’ brød uden hele kerner, kartofler, ris og pastaNårbarnetomkring8-måneders-alderen tyggergodt,kan det få rugbrød og andet blødt brød uden helekerner, såsomgrahamsbrød,sigtebrød,bondebrødoglandbrød.Givbarnetbrød,somvejertungtihånden.Jomerevægt,dereribrødet,jobedremætterdet.Variermellemforskelligeslagsbrød.
Barnetkandesudenbegyndeatfårisogpasta,derligesom kartofler mætter godt. Barnet kan få kogtekartoflerskåret ismåstykkerellerhelekartoflertilatgnaveaf.
FrugtAl slags frugtBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealslagsfrugt,friskellerkogt.istartenskalfrugtenmoses.Bærogsmåblødefrugtstykkergives,nårbarnetkantyggemaden.Frugtergodtatgivesammenmedgrødogsomafslut-ningpåetmåltid.ideertilfrugteræble,pære,banan,fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær,stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas,klementin,mandarinogappelsin.Seogsåleksikonom‘Frosnebær’side105.
kapitel 25 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 25
Kød, fisk og ægAl slags kød og fisk, dog kun små mængder af de store rovfisk.kød,fiskoghårdkogtægkangivesfraomkring6-må-neders-alderen.
istartentilsættesca. 1spsk.findeltkødellerfisk ibarnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevetfortroligmeddenyesmagsprøver,skiftesmellemkødogfiskiugensløb.
Variermeddeforskelligetyperafkødfrafxokse,kalv,svin,lam,kylling,høne,hane,kalkunogandoggivafogtilogsåindmadsomleveroghjerte.
Varierogsåmellemforskelligefisketyper,såbarnetbådefårfedefisk,fxmakrel,sild,laks,tunpådåse–ogmagrefiskfxtorsk,skrubbe,rødspætte,ising,lange,sej,rødfiskoghavkat.Givogsåtorskerogn,rejerogmuslin-gerafogtil.Sedesudenleksikonside104om‘Fisk’.
læsomfedtstofibarnetsmadside22.
GrøntsagerAlle slags – de nitratrige, som spinat, rødbede, fen-nikel og knoldselleri dog i små mængder.Variationenafgrøntsagerkan fra6-måneders-alderenøges.Barnetkannutilbydesaltslagsgrønt.Barnetkanfå kogte og friske bløde grøntsager, skåret ud i småstykker,nårdetkanbegyndeattygge.
Barnetmågernefådenitratrigegrøntsagerspinat,rødbede,fennikelogselleri,menbegrænsmængdernevedkunatladedemudgøreca.1/10afmosen.Størremængderafdenitratrigegrøntsagerbørbarnetkunfåmedca.14dagesmellemrum.
andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette,blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskok,kålrabi,hvidkål,peberfrugt,skorzonerrod,spidskål,ro-senkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål,porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælg-frugter,sombruneoghvidebønner,kikærteroglinserkangivesismåmængder.
kapitel 27
Detfølgendeerforslagtil,hvordanbarnetsmåltiderkanværefordeltpåendag,hvadentenbarneterhjemmeellerpassesudeafandre.Nårbarnetbegynderatspisemellemmåltider,erdetvigtigt,atdissemåltiderbestår
af rigtigmad.Rådeneommellemmåltider i ‘Familiensmad’ side 34 gælder allerede i den sene overgangs-periode.
26 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 27
Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder
3-4 måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugtmos
Frokost evt.grøntsagsmosmedkødellerfisk,ogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag evt.grødm.frugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Sen eftermiddag evt.brystellerflaske
Aftensmad Grøntsagsmosmedkødellerfiskevt.frugtmostildessert
Sen aften Brystellerflaske
4-5 måltider mad – når barnet er 8-9 måneder
Morgen evt.grødmedfrugtellerbrystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugt
Frokost Rugbrødsstykkermedpålæg
Eftermiddag Bollemedostogfrugtismåstykker
Sen eftermiddag evt.brystellerflaske
Aftensmad Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter
Sen aften evt.brystellerflaske
Morgen evt.grødellerbrystellerflaske
Formiddag Bollemedostogfrugtismåstykker
Frokost Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter
Eftermiddag Grødmedfrugt
Sen eftermiddag evt.brystellerflaske
Aftensmad Rugbrødsstykkermedforskelligtpålæg(seside28og29)
Sen aften evt.brystellerflaske
kapitel 27
Barnetsfrokosteretvigtigtmåltid.Sammenmedda-gens øvrige måltider og forskellige mellemmåltiderhar frokosten betydning for barnets velvære, humør,energioghelbred.Hvadentenfrokostenbestårafkoldellervarmmad,skaldenbidragemedenergi,vitaminerogmineralerogandrestoffer,dergavnerbarnetskropogvelbefindende.
Varm madiperiodenmeddenførsteskemadkanfrokostenbe-ståafgrødmedfrugtmosellerkartoffel-grønsagsmosevt.medfrugtmostildessert.Omkring6-7-måneders-
alderensuppleres skemadentil frokostmed lidtkød,fiskelleræg.
Når barnet har lært at tygge godt, kan frokostenfortsat bestå af varm mad. Mosen udskiftes nu medkogtekartofleroggrøntsagerskåretiternellerheletilatgnaveaf.Fiskgivesismåstykker,ogkødetfindelesfortsat,hvisdeterhårdtattygge.kødbollerogfrika-dellerkanskæres ismåstykker,sombarnetogsåselvkansamleopmedfingrene.
Desserten til frokost kanværeblød frugt skåret ismåternellerflerefrugtersammensomifrugtsalatseside57.
Overgangen fra mælk til familiens mad
læsmereomhvilkentypegrødogmoshvornårpådeforegåendesider.
Spisefærdighed Alder i måneder Passende mad/drikke
Tage mad fra ske 5-6* Grødoggrøntsagsmos,havregrødogøllebrødførstfra6måneder.Frugtmossomdessertellerigrød.kødogfisktilsættesmosenfra6måneder
Drikke slurke af kop 5-7 Vand,evt.modermælkellermodermælkserstatning,samtsmåogfåslurkesødmælk,tidligstfra6måneder
Tygge maden 7-8 Grød,øllebrød,groftmosetogituskåretmadmedgrøntsager,kød,fiskogfrugt.Surmælksprodukterevt.medfriskfrugtipassendestykker
Spise med fingrene 8-9 Brødmedpålæg,pasta,kartoffel,grøntsager,friskfrugt
Tage koppen selv og drikke 8-10 Sødmælkogvand
Bruge ske og gaffel 12-18 Familiensmad
*tidligstfra4måneder
Dertilføjesheletidennyemadvarer,såbarnetdesidstemånederiførsteleveårspisermedafdenøvrigefamiliesmad
Modificeret fra Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sundhedsstyrelsen 2005.
Frokostiovergangsperiodenogfremover
MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 27
kapitel 29
God,varieret,varmmadtilfrokostkanbeståaf:• kartofler,risellerpasta• Grøntsager–friskeellerdampede• Fisk,kødelleræg• Frugtfxtildessert–somfrugtgrødellerismåstyk-
ker,frugtsalat
Kold madiDanmarkharvitraditionforatspisekoldmadtilfro-kost,isærrugbrødmedforskelligtpålæg.
efterhånden somdenkoldemadudgøren størredelafbarnetsmad,børfrokostenderforbeståafman-geforskelligefødevarer.
Småbørn,sompassesude,skalinogletilfældehavederesegenmadpakkemedtilfrokost.Hererdetvig-tigt, at madpakken ikke bliver ensformig, da der skalforskelligefødevarertilforatdækkebarnetsbehov.
engodvarieret frokostellermadpakkebørhverdagbeståaf:• Brød – helst rugbrød eller groft brød, der vejer
tungtihånden,seside24og99-100• Grøntogfrugt–dampetellerfriskt–tilatgnave
ellersompålæg• kød,ægellerost–iternsomfingermadellersom
pålæg• Fisk–ismåstykkerellersompålæg
engodfrokosterfx4småkvarterugbrødssnitterfor-deltsåledes:• enmedkød• enmedfisk• enmedgrønt• enmedfrugt
28 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 29
kapitel 29
Mankanogsåvælgeatgøredageneiugenforskellige:• endagmedforskelligefiskogmedforskelligtgrønt
somtilbehør• endagmedkødpålægoggrøntog/ellerfrugt• enfrugtdagmedforskelligeafårstidensfrugterfx
vindruer,blommer,pærer, ferskenog lidtostelleravocadosomtilbehør
• endagmedforskelligtgrøntpålæg,hvorentenægellerostindgår,foratmadenikkebliverformager(fxensnittemedsmøreostmedenstorbuketkogtbroccoliovenpå,ellerenmadmedæggepandeka-ge,tomatskiverogærter)
Smørbart pålægOmkring8-måneders-alderenkandeflestebørn selvspise friskt blødt rugbrød skåret ud i små firkantedestykker.til atbegyndemeder smørbartpålægmestvelegnet.Detkanfxvære:• leverpostej,seside78• Fiskepålæg,seside58• Humus,seside59• Broccolipålæg,seside59• Mosethårdkogtægelleræggesalat• avocadopålæg,seside58• Ærtemospålæg,seside61• Mosetbanan• Mosedejordbær
Almindeligt pålægNårbarnetkanbideafbrødetogtygge‘hårdere’mad,kandetdesudentilbydes:
• Fiskefrikadelle,fiskepindeogandenkoldfiskfraaf-tensmaden
• Forskelligt fiskepålæg fx sild, tun, makrel, torske-rogn,rejer
• Frikadelle,hakkebøf,kyllingogandetkoldtkødfraaftensmaden
• Hårdkogtæg• Ostiskiver• agurkemad,revetgulerodsmad,tomatmad• Æblemad,pæremadogandrefrugteriskiver• kartoffelmad
MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN 29
kapitel 31
Fedtstof på brødetindtilbarneter1år,erdetvigtigt,atderkommerlidtfedtstof på brødet under pålægget. Varierer mellemplantemargarine, blandingsprodukter, smør og majo-næse (lavet af æggeblomme og olie). Fra barnet er 1år, skal fedtstof på brødet kun bruges under magertpålæg eller evt. under pålæg, som ellers let glider afbrødet.Detersåledes ikkenødvendigtmedfedtstofunderleverpostej,avocado,smørbarostosv.Såundladfedtstofellerskrabbrødet.
Rester fra aftensmaden Deterengodidéatbrugeresterfraaftensmadensompålægtilfrokostellerimadpakken.Resteraffxkogtekartofler,dampedegrøntsager,tærter,æggekage,hak-kebøfogfiskefrikadellerergodfrokostmad.tænkpåfrokostenogmadpakken,nårderkøbesindtilaftens-madenoglavlidtekstrafrikadeller,fiskepindeellerkyl-lingefileter.
30 MaDiOVeRGaNGSpeRiODeN
kapitel 31
Familiensmad 3atspisesammen•32
Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34
Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38
kapitel 33
Ved 9-måneders-alderen er overgangsperioden slut.Franuaf kanbarnet stort set spisemedaf familiensmad, når blot den er skåret i passende stykker. Denmad, barnet spiser fremover, er fortsat vigtig for engodvækstogudvikling.
Samvær om maden Måltiderneeretgodtsamlingsstedforfamilien.Barnetlærerafatseforældreogandrespisesammenognydemaden.Velsmagendemadogengodstemningundermåltidetgiverlysttilatspise.
atspisesammen
32 FaMilieNSMaD FaMilieNSMaD 33
kapitel 33
Lad barnet øve sigladbarnetrørevedmadenogøvesig iatspiseselv.Dethjælperbarnet igangmedat forholdesigaktivttildetatspiseogkanstyrkebarnetslysttilmadenpåbordet.Deterdesudenpositivtforbarnetatopleve,atdetkanspisesomrestenaffamilien.ibegyndelsenspilderbarnetmeget,detkanikkeundgås.ladbarnetøvesig,såbliverdethurtigtdygtigere.
Værfortsatopmærksompå,atbarnetikkefårmad-stykker galt i halsen. lad ikke barnet være alene, nårdetspiser.
Hjælp barnet – men ikke for megetVedmåltideterdetvigtigt,atbarnethjælpesogikkepresses.Hjælpvedatreagerepåbarnetslystelleruviljetilatspise,dvs.hvaddetkan lide,hvormegetdetvilhave,oghvorhurtigtdettilbydes.accepter,atbarnetiperioderspisermindreendsædvanligt.Determegetnormalt,atappetittensvinger.Deterikkeualmindeligt,atderernogetmad,sombarnetikkekanlide,mendetkanhurtigtændresigigen.
Undgå at kommentere, når barnet får ny mad el-lermad,sombarnettidligereikkeharvilletspise.Ventogse,hvaddersker.Formegenopmærksomhedkanmåskeføretil,atbarnetikkevilsmagepåmaden.Nårbarnetsmager,erdetogsågodt,atdetharmulighedfor at spyttemadenud igen fx i en serviet.Hverkenbørnellervoksnebrydersigomatsynkemad,deikkekan lide smagenaf.Bliv ikkekedaf, atbarnet ikkevilspisemaden.Serverdensammeretfleregangemed
nogledagesmellemrum.Noglebørnharbrugforatseogsmagedensammemadfleregange,førdevilspiseheleportioner.
Brug god tid på måltidet. Mange børn har brugforatkiggelængepådenukendtemad,førdespiser.½timeerikkeualmindeligt,førdestarter.
andre gange er barnet måske heller ikke specieltsultentvedmåltidet,ellerdeterfortræt.Såkandethavebrugforatkommehenatsoveistedetfor,ellernedigenoglegeogsåvendetilbagesenere,nårappe-tittenerblevetstørre.
Vær stadig opmærksom på følgende fødevarer • Giv ikke hele nødder, peanuts eller popcorn,
førbarnetermindst3år.• Vitaminpiller,dererberegnettilatblivetygget,
kantidligstgivesfra1½år.• Givikkeylette,ymer,frugtkvarkogfrugtyoghurt
før1-års-alderen,læsmereside87og92.• Begrænsdenitratrigegrøntsagerfremtil1-års-
alderen,læsmereside108.• Begrænsrosiner,læsmereside109.• Begrænsrovfisk,læsmereside104.
Sukkerholdigeprodukter,somsodavandogsafte-vand,slik,isogkager,børogsåbegrænsesmegetismåbørnsmad,læsmereside36og100.
FaMilieNSMaD 33
kapitel 35
atfåetlillebarnifamilienkanværeenanledningtilatfåhelefamilientilatspisesundere.Barnetlærermegetvedatse,hvadrestenaffamilienspiser.
Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltiderDetterådgælderbådebørnogvoksne.Forsmåbørnerdetvigtigtmedmangemåltideriløbetafdagen.Givderforertilbudometmåltidmed2til2½timersmel-lemrum.iforholdtilkroppensstørrelsehardetlillebarnnemligbrugformeremadendstørrebørnogvoksne.Deterbegrænset,hvormegetmadbarnetsmavesækkanrummevedhvertmåltid.Nårmadenerfordeltpåforskelligemåltideroverheledagen,erdetlettereatfådækketbehovetforenergi,vitaminerogmineraler.
Dagensmangemåltiderskal:• Dækkebarnetsbehovforenergi,vitaminerog
mineraler• Væremedtilatudviklebarnetsevnetilatspise• Væremedtilatudviklebarnetsspisevaner• Givelysttilatspisemad,dersmagergodt• Rummeetgodtsamværmedandremennesker
Mellemmåltider er vigtigeVed hovedmåltiderne spises størstedelen af dagensmad.Menisærforbørnermellemmåltiderneogsåenstordelafdensamledemængdemad.Sådetbetydernoget, hvad barnet får at spise til mellemmåltiderne.Mellemmåltiderne skal både stille sulten mellem tohovedmåltiderogbidragemeddenmad,dermangler
(ellerskaltil),foratdagenssamledemåltiderblivervari-erede.Mellemmåltiderneskalsessometvigtigttilbudtilbørnene.Mendeterfortsatbørnenesappetit,derafgør,hvormegetdesåspiservedmåltiderne.
etgodtmellemmåltidkanværeenlillefrokost,derbestårafbrødogforskelligslagspålæg,seside28f,ellerdetkanvære½bollemedostellermarmeladesamtlidtfrugt.Mendetkanogsåværeenlilleskåla38medrevetrugbrødsdrysogfrugt.lidtstørrebørnkanfåentallerkenmedmundrettestykkerfrugtoggrøntsager,fxsomføraftensmad,seside62.
Maden skal være varieretalledevitaminer,mineralerogandrestofferviharbe-hovfor,findesimaden,menimegetforskelligemæng-derfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.
Vedatspisevarieret,fårmanogsåenrækkestofferudovervitaminer,mineralerogfibre,somogsåfindesnaturligtimaden,ogsomsandsynligvisergavnligeforsundheden.Dissestofferkanmanikkefåvedatspiseenvitaminpilleellerlignende.Menvedatspisevarieretbehøvermanikkeatbekymresig,ommanfårforlidtellerformegetafdeenkeltenæringsstoffer.Mankanlæreatspisevarieretvedatopdelemadeni4grupper,derialtindeholder13typermadvarer:1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. kød,fisk,mælk,ost,æg4. Oglidtfedtstof
Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd
34 FaMilieNSMaD FaMilieNSMaD 35
kapitel 35
Derskalspisesmestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetderforgodtatspisebrød,
gryn,kartofler,risellerpastaplusfrugtog/ellergrønt-sager.
isærhovedmåltidernemådesudenogsågerne in-deholdeentenkød,fisk,mælkeprodukter,ostelleræg,menkunimindremængder.lidtsmør,plantemargarineogoliehørerogsåmedtilvarieretmad,mendetbørværeismåmængder,ogstørstedelenmågerneværevegetabilsk(plantemargarineogplanteolier).
Dererførsttaleomenvarieretmad,nårmanveks-lermellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.
Spissåledesmangeforskelligeslagsfrugtoggrønt.Va-rierogsåmellemforskelligetyperkødogmellemfor-skelligefedeogmagrefisk.
Spisogså forskelligebrødtyper.Derfindesmangeforskellige velsmagende rug- og hvedebrød. Mangebrødtyperogbollerermegetluftige.Givistedetbrødog boller med en vis tyngde og ofte brød og bollerbagtafgroftmel.
Spisogsågernemangekartoflerogvariermedfor-skelligesmagsvarianterafrisogpasta.
Fraside58findesopskrifterogforslagtilbådefro-kostogaftensmad.
FaMilieNSMaD 35
kapitel 37
Fedt i barnets mad Familiens mad skal ikke være for fedtholdig, så nårbarnet begynder at spise med, er det vigtigt, at bar-netfremtil1-års-alderensikreslidtmerefedtpåandenmåde.Detkangøresvedatfortsættemedattilsætte1tsk.fedtstofigrødenoglidtfedtstofellerfedtholdigsovstildekogtekartoffel-oggrøntsagsstykker,fremtilbarneter1år.
Nårspædbarnetfremtil 1-års-alderendrikkermo-dermælk,modermælkserstatningellersødmælk,sikresdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.
efter1-års-alderenbehøverbarnetikkemerefedtimadenendrestenaffamilien,forhvisbarnetfårmæl-keprodukter af letmælkstypen, får det på den mådelidtekstrafedt.
efter3-års-alderenerdetbedstmedskummet-el-lerminimælkligesomforstørrebørnogvoksne.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn.læsomfedtstofpåbrødetside30.
Spar på de søde sagerSlik,is,kager,saftevandogsodavandindeholdermegetsukker.Deterheltunødvendigt at give til spædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomeremanbevægersig,såerder ikkepladstilnærsåstoremængder, som mange børn og unge i dag spiser ogdrikker.
Formegetafdesukkerholdigetingnedsættermu-lighedenforatfånokvitaminerogmineralerogandrestoffer,somfindesimaden.isærsukkerholdigedrikkeøgerdesudenrisikoenforovervægt.
‘lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktilbørnindeholdermegetsukkeriforholdtilandrein-gredienser og kan betragtes som kage eller slik. Detsamme gælder de meget sukkerholdige morgenmad-sprodukter.
lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kanderimodværeengodidé,hvisdetgør,atgrødenogfrugtenspises.
Hvor meget skal barnet spise?Mængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.
Menvilmantilbydesundmad,erdetgodtathaveenfornemmelseaf,hvadforholdetmellemdeforskel-ligefødevaregrupperfraside34børvære.
tallerkenmodellenpånæstesidekanværeenhjælptildette.
Tallerkenmodellentallerkenmodellenpånæstesideviser,atmadenpåtal-lerkenenbørvære fordelt, så ca. 1/5er kød/fisk/æg/ost,2/5ergrøntsagerogfrugtog2/5erbrød/kartof-ler/ris/pasta.
Detgør ikkenoget,atmængdenafentypemad-vare, fx grøntsager, bliver lidt større nogle af dagenepåbekostningafenandentype,fxkød.Mendetkanværesværtatfastholdebalancenimåltiderne,hvisderilængeretidfxservereskødistedetforgrøntsagerogkartofler.Frugt,somoftespisessommellemmåltid,ind-gårikkepåsammemådeitallerkenmodellen.Derforer
36 FaMilieNSMaD FaMilieNSMaD 37
kapitel 37
detvigtigtathuskefrugtenvedsidenaf,fxsomdessert.Herudovererdetvigtigtatvælgedegrovebrødtyper,atvælgekødogpålægmedmax10gfedtpr.100g,samtatsparepåfedtstofpåbrødogisovsogdressingerfrabarneter1år.
Huskeregel for sandwich og smørrebrødtallerkenmodellenerumiddelbartbrugbartildetvar-memåltid.Menogsåfordetkoldemåltiderdethen-sigtsmæssigtatfåbalancenmellemfødevarerne.
Forsmørrebrødogsandwichgælderfølgendehu-skeregel: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt såmeget grønt og frugt, somdubrugerkød,fisk,ægogfedtstoftilsammen.
Sammensatte rettertallerkenmodellen kan også være vanskelig at anven-de,nårderserveressammensatteretter,hvorrettenskomponenterikkeserveresadskilt.
Ved servering af fx gryderetter kan anvendes entommelfingerregelom,at:• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkødoggrøntsags-
sovs• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkartofler,ris,pasta.
igryderetterbørderanvendesmindstdobbeltsåme-getgrøntsomkød.
læsflererådomatspisesundtside98,‘De8kostråd’.
FaMilieNSMaD 37
1/5 kød, fisk, æg og/eller ost
2/5 brød, kartofler, ris og/eller pasta
2/5 grøntsager og frugt
Tallerkenmodellenpåtallerkenenbørværeca.:
kapitel 39
Billederneviserforslagtilmåltider,sombarnetkanspi-seiløbetafendag,uansetombarneter10måneder,1år,2årellermere.Demængderafmad,somervistpå billederne, er ikke udtryk for en mængde, barnet
børspiseveddeenkeltemåltider.Deterdetenkeltebarnsappetit,somafgørmængdenafmad.Måltiderneogfødevarernepåbillederneertænktsominspirationtil,hvilkenmadbarnetiløbetafendagkantilbydes.
38 FaMilieNSMaD
Morgenmad Øllebrødellerhavregrødsamtlidtfrugtellerjuice.
Formiddag ½bollemedostsamtbananellerandenfrugt.
Frokost Rugbrødmedleverpostej,torskerogn,avocadoogbanan.tilbehørafkogtgulerod,agurkogrødpeberfrugt.
Eftermiddag enlilleskåltykmælkmedrevetrugbrødsdrysogbær.½bollemedsmørellerplantemargarineogæblestykker.
Før aftensmad entallerkenmedagurk,ærter,majsogrødpeberfrugt.
Aften kylling,kartoflerogtomaterbagtiovn.tilbehørafavocadomosogrevetgulerod.
Dessert Jordbærgrødmedmælk.
Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag
kapitel 39
Opskrifter 4Opskrifter,register•40
tilberedningafdenførsteskemad•41
Opskrifterpådenførsteskemad•43
Opskriftertildenseneovergangsperiode•50
Opskrifterpåfrokostpålæg•58
Opskrifterpåfamiliensmad•62
40 kapitel kapitel 41
Opskrifter
¨ Den første skemadGrødlavetpådrikkeklar
modermælkserstatning•46Grødlavetpåpulverbaseret
modermælkserstatning•46Grøntsagsmos•49Hirsegrød•45Jordbærmos,kogt•47kartoffelmos•48Majsgrød normal•44 tynd•44pæremos,kogt•47Risgrød•45
¨ Den sene overgangsperiode3-kornsgrød•51Frugtsalat•57Havregrød•50kartoffel-rodfrugtemos
lavetiovn•52Rodfrugtkompot•52Øllebrød•51
¨ Frokostpålægavocadopålæg•58Broccolipålæg•59Fiskepålæg•58Humus•59kyllingefilet,ovnbagt•60leverpostej•78tunfrikadeller•60Ærtemos•61
¨ Familiens madavocadomos•64Bollerikarrymedfrugt•66Boller,langtidshævede•80Broccolisalat•63Bulgurpilav•114Bønneritomat•115Bønnesalat•116Chiliconcarne•74Fiskefrikadeller•64Fiskestykker,stegte•79Frikadeller•72Før-aftensmad•62Grundfars•66Hindbærkage•81Jordbærgrød•82kartoffelbåde•64
kartoffelfadmedjordskokkerogporrer•70
kartoffelporresuppe•73kofta•115kylling,ovnstegt•70kødboller•66kødsovs•63laksiovn•71leverpostej•78linsesuppemedkylling•76Majskolberogløseærter•114Marinerederødbeder•79Mexicanskemadpandekager•69Ovnbagtebabykartofler•72Ovnbagtegulerødder
medtimian•75Ovnfrikadeller•72persillesovs•75Raitamedaubergine•116Råkostsalat•65Salsa•69Spaghettimedkødsovs•63Spinat,dampet•71Stegtesildmedpersillesovs•75Stuvetspidskål•72tomatsovs•64tomatsovs,somalisk•114Æggepandekage•77
OpSkRiFteR 41
DeNFØRSteSkeMaD
kapitel 41
Vedtilberedningafkogtfrugtoggrønttilbarneterdetgodt:• atvælgefriskeråvarer• atskærerensetfrugtimindrestykker• atskærerensetgrøntimindrestykker• atlæggedemnedikogendevandigryden• atkogeisålidtvandsommuligt• atlæggeettætsluttendelågpågryden• atkogefrugteroggrøntsagerligenetopmøre• atbegrænsebrugenafsukker
Brugiøvrigtaltidvandfrakoldtvandshanentilmadlavning.
Salt i madenBarnetsmadskalnormaltikketilsættessalt.Deterdogikkenødvendigtatkogebarnetsgrøntsagerforsigselv.Barnetkangodtspisemedaffamiliensgrøntsager,hvisvandet,dekogesi,kunsalteslet.
Tilsætning af fedtstof det første år ibarnetsmadskalderdetførsteårtilsættes:• 1teskefuldfedtstofpr.portionhjemmelavetgrødog
grøntsagsmos.
tilberedningafdenførsteskemad
OpSkRiFteR 41
kapitel 43
DeNFØRSteSkeMaD
Skiftgernemellemforskelligefedtstoffer,såbarnetbådefårsmørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.Detvilværegodt,hvisfedtstoffetigrødenoggrøntsags-mosenfordetmesteerplantemargarineogplanteolier,dabarnetiforvejenfrasødmælkenfårendelfedtafsammetypesomfrasmør.Deterhverkennødvendigtattilsættefedtstoftildeindu-strieltfremstilledeprodukter,hvorenergiindholdeterhøjtnok,ellertilhjemmelavetgrød,derudelukkendetilberedespåmodermælkellermodermælkserstatning,seside46.
Om mælk i den første skemaderbarnetmellem4og6måneder,nårdetbegynderpåskemad,brugesmodermælkellermodermælkserstatningimaden.Frabarneter6måneder,kansødmælkindgåimadlavningen.Brugikkemeresødmælkendangivetiopskrifterneidennebog.Detvilsige,atgrødenkogespåvand–ogmælkogfedtstoftilsættesefterfølgende.
MikrobølgeovnBarnetsskemadkanogsåtilberedesimikrobølgeovn.læsmereombrugafmikrobølgeovnileksikonetpåside108.
FøLgENDE KøKKENREDSKABER KAN VæRE TIL STOR HjæLP:• enlillegrydemedlåg• etdeciliter-mål• ensigte• enstavblender• enhvidløgspresser• enpersillekværn• etråkostjern• etminutur
Når du laver mad, skal du altid bruge emballage,service og køkkenredskaber, der er beregnet tilmadvarer.
Seefter“Glasoggaffel-symbolet”ogfølgbrugsanvisningen.
Huskatvaskealle ting, førde tages ibrug førstegang–ogsåspiseunderlagetoghagesmækken.pådenmådeudsættesbarnetmindstmuligtforska-deligestofferfradet,dererikontaktmedmaden.
42 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 43
kapitel 43
DeNFØRSteSkeMaD
Den første grødGrødlavetafmajsmel,rismel,hirsemelellerboghvedemelermildeogsødeismagenogderforfineatbegyndemed.entyndgrødergod,nårbarnetistartenskaløvesigpåskeogmad.Skifthereftertilennormalgrød.Denertykkereogmætterbarnetmere.Hvisbarnetmellem4og5månederstartermedgrød,børmælken,somtilsættes,væremodermælkellermoder-mælkserstatning.
pådefølgendesiderbringesopskrifterpådenførstegrød.ideflesteopskriftertilsættes1tsk.fedtstof,uansethvilkentypemælk,derbruges.Det,dererafgørendefor,omderskaltilsættesfedtstof,ermængderneafvandogmælk.Opskrifternepassertilengrydestørrelsemedenindvendigdiameterpå15cm.Væropmærksompå,atdeopskrifter,manselvkanfindepåposernemedmelogflager,ikkealtidervelegnedetilspæd-børn,selvomdetstårpåposen.
Opskrifterpådenførsteskemad
OpSkRiFteR 43
kapitel 45
DeNFØRSteSkeMaD
Tynd majsgrød (sefotoside16)¼dlmajsmel,ca.15g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47
Normal majsgrød½dlmajsmel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47
1. piskmajsmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.
„ TipDeterengodidéatforbedresmagenafgrødenvedattilsættefrugtmos.påside22findesforslagtilvelegnedefrugtertilfrugtmos,ogpåside47findesopskrifterpåfrugtmos,somerletatlave.
* Sødmælk kan anvendes, hvis barnet er over 6 måneder.
44 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 45
kapitel 45
DeNFØRSteSkeMaD
Risgrød½dlrismel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*evt.1spsk.pæremosog1spsk.bananmos,seside47
1. piskrismeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.
„ TipØnskesentykkeregrød,brugesmererismel.Opskriftenherovererogsåvelegnettilgrødafboghvedemel.istedetforrismelbrugessammemængdeboghvedemel.
Hirsegrød1dlhirseflager,ca.40g2dlvand1tsk.fedtstof½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*1-2spsk.frugtmos
1. piskhirseflagermedvandienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogskruned.ladden
småkogei2-3min.piskafogtiligrøden.3. Slukforgrødenogrørfedtstofogmælki.4. Rørfrugtmosenigrøden.
„ Tipergrødenfortyk,kandentilsættesetparekstraspise-skefuldemælkoglidtmindre,hvisderbrugessødmælk.læsiøvrigt‘Ommælkidenførsteskemad’påside42.
* Sødmælk kan anvendes, hvis barnet er over 6 måneder.
OpSkRiFteR 45
kapitel 47
DeNFØRSteSkeMaD
Grød lAveT på ModerMælKSerSTATninGDenførstegrødkanlavesudelukkendepåmodermælks-erstatning,eventueltmodermælk.Såfårmanenlidtmereenergiriggrød,ogderskalikketilsættesfedtstof.Selvomderskerettabafvitaminer,nårgrødenkogesmedmodermælkellermodermælkserstatning,erdetteudenbetydningiforholdtilindholdetafvitamineribarnetsmadiøvrigt.Grødlavetpåmodermælkserstatningkanlavesentenmedpulverbaseretmodermælkserstatningellerdrikkeklarmo-dermælkserstatning.
grød med pulverbaseret modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g
(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dlkoldtvandModermælkserstatningspulversvarendetil1½dlvandintetfedtstof
1. piskmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.piskafogtiligrøden.3. taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidt.4. tilsætdenmængdemodermælkserstatningspulversom
ifølgeangivelsenpåemballagensvarertil1½dlvand.5. piskgrødensammen.6. ergrødenblevetfortyk,kandentilsættesetparspsk.
vand–helstkogendevand,sågrødenikkebliverforkold.
grød med drikkeklar modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g
(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dldrikkeklarmodermælkserstatningintetfedtstof
1. piskmeletmeddrikkeklarmodermælkserstatningienlillegryde.
2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarmeica.2-3min.piskofteigrødenunderkogning,ellersbrændergrødenletpå.
3. taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidtindenservering.
4. ergrødenfortyk,tilsætteslidtekstradrikkeklarmodermælkserstatning.
grød med modermælktilberedessommeddrikkeklarmodermælkserstatning.
„ TipMajsmelkanerstattesmedsammemængderismelellerboghvedemelellerca.30ghirseflager.
46 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 47
kapitel 47
DeNFØRSteSkeMaD
FruGTMoS
Kogt pæremos1sødpære,ca.120g1dlkogendevand
1. Skrælpæren,fjernkernehusetogskærpærenismåtern.2. lægpærestykkerneiengrydeoghælddetkogende
vandover.3. læglågpåogkogtilenmosvedsvagvarmei5-10min.
paspå,atmosenikkebrænderpå.4. pæremosenerfærdig,nårdenkanmosesmedengaffel.5. enhellindmosfåsvedatskrabepæremosenigennem
ensigtemedenskeellervedatblende.
„ Tiptilæblemosellerferskenmosbrugessammeopskriftogmængde.Sødeæblerellersaftigefersknererbedst.
Hurtig frisk frugtmosenspiseskefuldfrugtmosfxpæremos,laveshurtigtvedatskrælleenfriskpæreogmedkantenafenskeforsigtigtskrabepåfrugtkødet.
Mosenkanherefterrøresdirekteidenfærdigegrød.andrevelegnedefrugterermodneæbler,bananer,melonogavocado.Friskebærmosesnemmestmedengaffelogskrabesevt.igennemenlillesigtemedenske.
Kogt jordbærmos100gfrosnejordbærca.½dlkoldtvandca.1tsk.sukker
1. Bringvandogjordbærikog.2. Småkogmedlågi5-10min.tiljordbærreneerbløde.3. Mosbærreneigennemensigteellerbrugstavblenderen.4. tilsætsukker,rørrundtogsmagtilindenservering.
„ Tipkogtmosafbærkantilberedesafbådefriskeogfrosnebær,fxhindbær,blåbærogskovbær.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.kogtmoskanholdesigikøleskabetetpardage.kogtfrugtmos,derskalgemmes,bevarervitaminernebedstvedfrysning,seside105.Friskmosskalderimodspisesmeddetsamme.
OpSkRiFteR 47
kapitel 49
DeNFØRSteSkeMaD
KArToFFelMoS
En god kartoffelmosDenneopskrifterbådevelegnettilbegynderenafskemadogtilrestenaffamilien.Hvisfamilienspisermed,brugesflerekartofler–ogmælkistedetformodermælkserstatning.Opskriftengiverenblødogvelsmagendekartoffelmos.tilkartoffelmoserdetbedstatbrugebagekartoflerellervin-terkartofleraflidtmeledesorter,fordidekogernemmestud.Undladatsaltekartoflerne,dadeblivervanskeligereatmose,hvisdeharfåetsalt.
1-3kartofler,ca.150g1-2dlkogendevand1tsk.olie,smørellerplantemargarine½dlmodermælk,modermælkserstatningellersødmælk*
1. Skrælkartoflerne,ogskærdemismåstykker.2. komkartoflerneienlillegryde,oghældkogendevand
over,tildeligeerdækket.3. laddemsmåkogeica.12-15min.underlåg.4. Hældkartoffelvandetfraoggemdettilsenere.5. Dampkartoflernetørrevedsvagvarme,mensdemoses
medengaffel.6. taggrydenafvarmenogmoskartoflernefuldstændig
udmedengaffel.7. tilsætfedtstoffetogpiskkartoflernekraftigtmedet
godtpiskeristilklumperneervæk.8. lunmælkenisammegrydesomkartoffelmosenogpisk
denindimosen,nårdenervarm.Mælkenkanogsålu-nesienlillekasserolle,ogtilsættesindtilkartoffelmosenertilpastyk.
9. ermosenfortyk,tilsætteslidtafdetgemtekartoffel-vandellerlidtmeremodermælkserstatning.Derskalikketilsættesmeresødmælktildenneportion,hvisbarneterunder9måneder.
10. Givomnødvendigtkartoffelmosenetkortopkogunderpiskningogservervedspisetemperatur.
11. Ønskesenheltblødmosudenklumper,kanmosenpressesigennemenfinsigte.
„ Tipenvelsmagende,blødogluftigkartoffelmosopnåsvedatpiskekartoflerne.Brugesstavblenderellerfood-processorbliverkartoffelmosen‘lang’,tungogsejogdenmistersingodekartoffelsmag.prøvogsåattilsættegulerodellerandregrøntsagertilmosen,somforeslåetpånæsteside.
* Sødmælk kan anvendes, hvis barnet er over 6 måneder.
48 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 49
kapitel 49
DeNFØRSteSkeMaD
GrønTSAGSMoS
Kartofler og grøntsagerkartoflergivergodmæthedogerrigepånæringsstoffer.Derforerdeenvigtigbestanddelafgrøntsagsmosen.etgrøntsagsmåltidudenkartoflermætterikkelænge.Hvisbarnetforetrækkerdet,kanmanstartemedatgiveenrenkartoffelmosogventelidtmedatblandeénellerfleregrøntsageri.kartoffelmosiblandetgrøntsagerkanogsåværedenførsteskemad.Grøntsagerermedtilatgivemåltidetflerenødvendigevitaminerogmineralersamtendejligsmag.prøvogsåatkogekartoflersammenmedlidtskrælletfrugt,fxpære,detgiverogsåengodsmagtilkartoffelmosen.
Kartoffel-gulerodsmos1gulerod,ca.75g1-2kartofler,ca.125g1-2dlkogendevand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk*
1. Skrælkartoflerneogguleroden.Skærdemimindrestykkerogkogdemsombeskrevetpåforegåendesideica.12-15min.
2. Hældkogevandetfraoggemdettilsenere.3. Dampgrøntsagernetørre.4. Moskartofleroggulerodomhyggeligtmedengaffel.5. piskfedtstofi.Varmmælkenisammegrydeogpiskdet
i.tilsætlidtafkogevandet,hvismosenerfortyk.6. enheltblødmosfåsvedatpressemosenigennemen
finmasketsi.
Kartoffel-gulerod-blomkål-broccoliistedetforgulerodkandertilsammeopskriftbrugesandregrøntsager,fxblomkålellerbroccoli.Deterogsåmuligtatkogefleregrøntsagersammenmedkartoflernefx:• kartoffelmedgulerodogbroccoli• kartoffelmedgulerodogblomkål• kartoffelmedbroccoliogblomkål
afhængigafhvadbarnetkanlideafgrøntsager,tilbydesefterhåndenflereogflereforskelligegrøntsagersammenmedkartoffelmosen.Velegnedegrøntsagertilmoserdesudenærter,pastinak,persillerodogcourgetter.
* Sødmælk kan anvendes, hvis barnet er over 6 måneder.
OpSkRiFteR 49
kapitel 51
Nårbarnetergodtigangmedskemaden,kanfølgendeopskrifterbruges(tidligstnårbarneterover6måneder).
Havregrød1dlhavregryn,ca.35g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk
1. Bringvandoghavregrynikogunderomrøringogskruned.
2. ladgrødensmåkogeica.2-3min.Rørafogtil.3. taggrydenfravarmenogtilsætfedtstofogmælk.
Grødenkantilsættesfrosnejordbær,somkogesmedfrastarten.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Grødenerfærdig,nårjordbærrenekanmosesmedengaffel.Friskejordbærmoses,indendekommesidenfærdigegrød.Blandevt.lidtsukkerigrøden.
Opskriftertildenseneovergangsperiode
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
50 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 51
kapitel 51
øllebrød2skivermørktrugbrødudenkerner,ca.80g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk
1. Skærrugbrødetistoreternogkomdetienlillegryde.Overhældmedvandet,læglågpåogstilgrydenikøle-skabetfxnattenover,ellertilbrødeteropblødt.
2. kogdetudblødterugbrødi2-3min.3. Sigtgrødenellerblenddenmedstavblender.4. komgrødentilbageigrydenogfortyndevt.med½dl
koldtvand.5. Varmgrødenopkort.Slukogrørfedtstofogmælki.6. Serverøllebrødenrørtopmedfrugtmosfxafpærer.
3-kornsgrød1spsk.havregryn,1spsk.hirseflagerog1spsk.rugmel,
ialtca.40g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatningellersødmælk
1. komgryn,flager,melogvandiengrydeogpisk,tildetkoger.
2. koggrødenvedsvagvarmeica.2-3min.piskafogtil.
3. Slukforgrødenogtilsætfedtstofogmælkogevt.lidtfrugtmos.
„ Tipefterhåndensombarnetbliverældre,kanforskelligekorn,gryn,flagerogmeltyperblandesfritogkogestilgrød.Heleogknækkedekornellergryngiverdenbedstegrød,hvisdehartrukketikoldtvandikøleskabnattenover,menbegrænsbrugenafhelekerner,seside107.
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
OpSkRiFteR 51
kapitel 53
ideer Til GrønTSAGer
Kogte og rå grøntsagerBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealleslagsgrøntsa-ger.iløbetafdenæsteparmånedergøresgrøntsagsmosenmeregrovvedatmosedenmedengaffel,ognårbarnetkantygge,skæresdekogte,dampedeellerovnbagtegrøntsagerudimindrestykker.Medtidenopdelesmadenpåtallerke-nen,såbarnetfårsmagtkartofler,grøntsager,kødellerfiskhverforsig.Nårbarnetkantyggegodt,kandetbegyndeatfårågrønt-sageriformaffxfintrevetgulerod,ærter,majs,agurkogpeberfrugtismåsynkevenligeternpåstørrelsemedærter.
Rodfrugtkompotca.35ggulerodca.35gknoldselleri(læsside107omnitrat)ca.35gpersillerodca.35gpastinak1tsk.fedtstof
1. Skrælogskylallerodfrugterneogskærdemismåtern.2. komdemiengrydeogoverhældmedkogendevand,
tildeligeerdækket.3. ladrodfrugternesmåkogeunderlågica.15min.,
tildeergodtmøreogtilatmose.4. Hældoverskydendevandfraoggemdet.5. Mosrodfrugternemedengaffelsammenmedfedtstof-
fet.6. tilsætevt.grøntsagsvandettilpassendetykkelse.
istedetforgrøntsagsvandkansødmælkellermoder-mælkserstatningbruges.Nårbarnetikkelængerebehøvergrøntsagernemosede,erkogetidenlidtkortere,ogdekogte
rodfrugtervendesifedtstofogskæresismåstykker.tilsætevt.etpardråbercitronsaft.andregrøntsagersomrødbedeogrosenkålkanogsåbruges.
Kartoffel-rodfrugtmos lavet i ovnOpskriften er til en familie på 4 personer2mellemstorebagekartofler2gulerødder1pastinak1persillerod¼knoldselleri2spsk.olie1håndfuldfrisktimian2fedhvidløgca.2dlsødmælkekstrafedtstoftilbarnetunder1år
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
52 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 53
kapitel 53
1. tændovnenpå200grader.2. Skrælogskylallegrøntsager.Skyldtimianen.3. Skærgrøntsagerneigroveternogkomdemienplast-
posesammenmedolien.4. lukposenmedhåndenogrystposensåolienfordeles
påallegrøntsagerne.5. tag2storestykkerbagepapirogfordelallegrøntsa-
gerneligeligtpåbeggestykkerpapir.6. Fordel1spsk.oliesamttimianogpressethvidløgpåhver
portion.pakgrøntsagerneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.
7. Sætpakkernepåenbagepladeogbagdemiovnenica.30min.tilgrøntsagerneermøre.
8. Varmmælkeniengrydetildennæstenkoger.9. Hælddebagtegrøntsagernedienfoodprocessor.
tændogtilsætdenvarmemælktilmosenharenpassendekonsistens.
10. Smagmosentilmedlidtsaltogevt.merevarmmælk.
„ TipServerevt.ærtemosenpåside61tilsomdiptilkartoffel-rodfrugtmosen.Huskattilsætteekstrafedtstoftilportio-nentilbarnetunder1år.
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
OpSkRiFteR 53
kapitel 55
ideer Til Kød
Hvilken slags kød?tilatbegyndemederkødnemmestatgivehakket,dadetletladersigmosemedengaffel.Udbuddetafhakketkøderstort.Detfåsbl.a.somoksekød,lammekød,kalvekød,svinekødogkalkunkød.Skærtkød(helesmåkødstykker)kanfindelesvedatblendedetkogtekødellerkøredetgennemenpersillekværn.Nårbarnettyggergodt,skalkødetblotskæresipassendesmåstykker.indmadsomleveroghjertefrakylling,kalvellersvin,kangivesiformafleverpostej(opskriftside78),ellerkogtogbagefterfindelt,somskærtkød.
Kogt hakket kødFormmedenteskeetparkødbollerafdethakkedekød.laddemkogesammenmedkartoflerneoggrøntsagernedesidste5-7min.elleraleneudengrøntsager.kødbollernekanogsålavesafkødfars,sefxopskriftside66pågrundfars.Brugeventueltlidtmerekogevandendtidligereoggemoverskuddettilsovs.Moskartofler,grøntsagerogkød.Serverdetentenhverforsigellersammenblandet.Huskattilsættefedtstofogmælk.erkødetforgroftforbarnet,kandetblendessammenmedlidtafkogevandet.
Kogt lever og hjerteleveroghjertekogesogsåsammenmedkartoflerneoggrøntsagerne.Denkogteindmadblendesellerkøresgen-nemenpersillekværn.Hakket/blendetleverellerhjertekantilsætteshakketkødogformestilkødboller.
Tilberedning af kalve- og svineleverenskivelevertørresafforblod,ogeventuellehinderskæresbortellerflåsaf.leverskivenkogesentenhel,istrimlerellerismåtern.kogetidenerkort,ca.5min.forstrimlerne.Skærkødetoverforatse,omdetergennemkogt.Forlangkogetidgørkødethårdtogtørt.Overskudafleverkanfryses,setip.
Tilberedning af kalve- eller svinehjerteRenshjertetomhyggeligtikoldtvand.Skærdetoverogfjernblodogsener.Skærhjertetityndestrimlerogkogdetica.20-30min.,tildetermørt.Overskudfrahjertetkanfryses,setip.
SovsSovskangøremadenmerevelsmagende.ennemsovstilbarnetkanlavesvedatrøre1dlkogendekød-oggrønt-
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
54 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 55
kapitel 55
sagsvandmedenjævningaf1tsk.majsstivelserørtopmed2spsk.koldtvand.Sovsenskalherefterkoge1minutstid.Sovsenbørtilsættesfedtstof,hvisderikkeertilsatfedtstoftilkartofler,grøntsa-gerogkødpåandenmåde.
Kød fra familiens madkødtilbarnetkanogsåtageudgangspunktidenmad,re-stenaffamilienskalhave.Barnetkanfxfåkogtenfarsbollefrafamiliensfrikadellefars.tilberedesfrikadellerneiovn(seopskriftside72),kanbarnetgodtspisedisse,sålængehårdekanterskæresbort,indenkødetfindeles.Farsbrødogkødsovskanbarnetogsåspise.tilberedtblødtkyllingekødudenskindkantilatbegyndemedblendesellerfindelesienpersillekværn.
„ TipFerskhakketkødformettilsmåkødbollerogstrimleraffxferskindmad,kanfrysesismåportioner.Ogsåkogtekød-bollerogkogtestrimlerafindmadkan,efterhurtigafkøling,fryses.Optøetkogtkødskalogsågennemvarmesførservering,fxskalsmåkogtekødboller,efteroptøningikøleskab,kogemindst5minutter.Sefrysningm.m.side105.
„ Tip om æg i barnets madÆgidetførsteleveårkangivessomhårdkogtægellerkanbrugesikager,farsretter,postejerelleræggepandekager(ef-teropskriftside77).andenbrugkanikketilrådespågrundaffarenforsmittemedsalmonellafraråæg.Hvismanønskeratservererettersomomeletellerrøræg,hvoræggetikkebliverkogtheltigennem,børmanbrugepasteuriseredeæg.
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
HVOR MEgET KøD Og FISK?Deterengodidéattilsætteentenkødellerfiskigrøntsagsmosen.idenførstetiderenspiseskefuldkødellerfiskpassende.Nårbarnetbegynderatspiseflerekartofleroggrøntsager,kanmængdenafkødogfiskøgesitakthermed.kødellerfiskskalikkefyldemereend1/5afalmadenpåtallerkenen.Se‘tallerkenmodellen’side37.
Vedtilberedningafkødogfisktilbarneterdetgodt:• atkogekødogfisk• attilberedekødogfiskiovn• atgennemkogeeller-stegekødogfisk• atundgåpandestegningogpanering• atundgåbrugaffærdigfarserpga.ethøjtsaltindhold
OpSkRiFteR 55
kapitel 57
ideer Til FiSK
Om fiskFiskernemattilberedevedkogningellerdampningiovnellermikrobølgeovn.tilberedtfiskmosesletmedengaffel.Detergodtatvekslemellemfedefisk,somlaks,sild,makrelogtun,ogmagrefisksomtorsk,sej,rødspætteogtorskerogn.Nårbarnettyggergodt,skæresfiskekødetudipassendesmåstykker.Huskatfjerneallefiskeben.
Tilberedningalleslagsfisk,friskesomfrosne,ergodetilbarnet.Fiskenekantilberedesigryde,ovnellermikroovn.Væraltidomhyg-geligmedatfåfjerneteventuellefiskeben.
Kogt fisketstykkefiskefiletsvarendetilenspiseskefuld,frafxlaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspætte,læggesovenpåkartoflerneoggrøntsagerneogkoges/dampesmeddesidsteparminutter,medlågpågryden.Hældkogevandetfraoggemdetevt.tilsovs.Mosfisk,kartofleroggrøntsager,entenhverforsigellersammenblandetogtilsætfedtstofogmælk.
Kogt torskerognetparfriske’torskebukser’pakkesindimadpapirogsmå-kogerdækketafvandica.20min.,evt.sammenmedkartofleroggrøntsager.efterkogningfjerneshindenrundtomrognen.Denkogterognmosesmedengaffel.
Fisk i ovnFiletaflaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspættelæggesi
etsmurtovnfastfad,eventueltmedtomatbådelagtrundtom.Fadetstillesien200gradervarmovnica.10-20minutter(afhængeraftykkelsen),tilfiskekødeterblevetfastogharskiftetfarve.Fiskenmosesmedengaffel.
Sovs til fisktomaternefraovndampningenblendesmedstavblenderogserverestilfiskekødetoggrøntsagerne.kogevandetfrafiskoggrøntsagerkanjævnespåsammemådesomsovsentilkødpåside54.Denjævnedefiskesovskantilsætteslidtfedtstof,etpardråbercitronsaftogevt.smagestilmedlidtsukker,såsovsenikkesmagerforsyrligt.Hakketgrønt,fxpersille,børikketilsættes,medmindredetkogesmedietparminutterunderomrøring.Se‘Grøntdrys’side106.
„ TipFiskervelegnettilfrysningentenrå(fersk)ellertilberedt.Detkanværeenfordelathavesmåportionerliggendeifryserenligeklartilbrug.Se‘Frysningogoptøningafspæd-barnsmad’side105.
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
56 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 57
kapitel 57
DeNSeNeOVeRGaNGSpeRiODe
OpSkRiFteR 57
ideer Til FruGT
Kogt frugtkogtfrugt,fxsmåstykkeræbleellerpære,ergodtatøvesigpå,nårbarnetskallæreattygge.Frugtgrødafentenjordbær,ferskner,blommerellerstikkels-bærkantilberedesaffriskeellerfrosnefrugterogjævnestilpassendetykkelse.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Opskriftfindespåside47.
Frisk frugtFriskfrugtudenskrælrivesefterhåndenpåråkostjernetsgrovesider.Deterbl.a.modneæblerogpærer.Ferskner,ananas,kiwi-frugterogforskelligemeloner,samtdeflestebær,kanmosesmedengaffel.Hældevt.friskpressetappelsinsaftellerjuiceoverdemo-sedeellerrevnefrugter.
Frugtsalat (til barnet, som kan tygge)Opskrifterneertilenfamiliepå4personer.vinter: 1pære
1æble1appelsin1banan25grosiner
Sommer: 10jordbær15hindbær1‘båd’vandmelon(i15småstykker)1æble1banan1appelsin
Skylogskrælallefrugterneogskærdemudismåstykker.Blanddemienserveringsskål,eventueltsammenmedlidtappelsinsaftellerjuice.
„ Tipalfrugterbedstatspise,nårdenerfriskellernylavet.kogtfrugtkanopbevaresikøleskabetietpardage.
kapitel 59
Avocadopålæg1modenavocado½æbleudenskrælca.1spsk.a38ellergræskyoghurt
1. Mosavocadomedgaffelellerstavblender.2. Rivæbletgroftogblanddetmedavocadoenog
mælkeproduktet.3. Smagtil.4. Serverpåfxrugbrød,grovbrødellersomfyldien
sandwich.
„ TipÆbletkanogsåblendessammenmedavocadoen.pålæggetkandesudentilsættesfintrevetgulerod.
Fiskepålæg125gsejfilet,hornfiskefiletellerandenfilet,fxlaksolietilpensling1spsk.godmajonæse1spsk.fromagefraiscitronsaftoglidtsaltogpebereftersmag
1. Skylogtørfiletenaf.lægdenpåbagepapir.penslmedettyndtlagolie.Bagdeniovnved175graderica.10-12min.tilfiskekødetharskiftetfarve.
2. afkølfiskenogtrækevt.skindaf.3. Mosfiskenmedgaffelellerstavblender,tilfiletener
findelt.4. Rørdeøvrigeingrediensersammen,ogrørfiskeni.5. Serverpårugbrød,grovbrød,ipitabrødelleri
sandwich.
FROkOStpÅlÆG
58 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 59
Opskrifterpåfrokostpålæg
kapitel 59
Humus (kikærtepostej)150gkikærterkoldtvand1-2fedpressethvidløg2½spsk.citronsaft2½spsk.tahin(sesamsmør)1½tskstødtspidskommen4spsk.olivenolie1¼dlkogtlunkentvand
1. Hældkikærterneiengrydeoghældkoldtvandved,sådeerrigeligtdækket.læglågpågryden,ogladkikærterneståiblødimindst12timerpåkøl.
2. Smidvandetud,ogkomnytkoldtvandved,såkik-ærterneigenergodtdækkede.kogkikærterneunderlågica.1-1½time.kassérkogevandet.
3. Hældkikærterneietstavblenderglasogtilsætdeøvrigeingredienser,menholdlidtigenmedvandetogcitronsaf-ten.Blend,tilhumusenharenpassendefyldeogtykkelse.
4. Smagtil.tilsætevt.merevand,krydderi,hvidløg,citronsaft,saltogpeber.
5. Humusenervelegnetsompålægpåbrødmedtilbehørafagurk,salatogoliven.Mendenerogsågodsomenlilleretmedsalatogpitabrødtil.
Broccolipålæg200gbroccolibuketter1lillespsk.megetfintrevetløg200gmagerflødeost,naturellidtsaltogpeberetpardråbercitronsaft
1. Skylbroccolien,ogskærstilkenfra,setip.Deltoppenismåbuketteroglægdemiengryde.
2, Overhældmedkogendevandogdampbroccoliennetopmør.Derskalværelidtbidi.
3, Hældbroccolibuketterneiensigte,ogafkølmedkoldtvand.
4, Rivløgetfint,ogblenddetsammenmeddenafdryp-pedebroccoli.
5. Rørellerblendflødeosteni,ogsmagtilmedsalt,peberoglidtcitronsaft.
6. Serversompålægpårugbrødellergrovbrødellersomdiptilagurk-oggulerodsstave.
„ TipSkrældenoverskydendestilkogskærdenistave.Givstavenesomsnacktilbarnet,dertyggergodt.
FROkOStpÅlÆG
OpSkRiFteR 59
kapitel 61
Ovnbagt kyllingefilet2stk.kyllingefilet2spsk.raps-ellerolivenolie2spsk.citronsaft2tsk.tørredeellerfriskekrydderurterfxtimianellerrosmarin1fedpressethvidløgsaltogpeber
1. tændovnenpå200grader.2. Dupkyllingefileternetørremedetstykkekøkkenrulle.3. lavenmarinadeafolie,citronogkrydderier,ogvend
kyllingefileterneimarinaden.4. Beklædetildfastfadmedbagepapir.anbringdemarine-
redekyllingefileterpåbagepapiret.5. Sætkyllingefileterneidenvarmeovn,ogstegdemi
ca.12-15min.Deergennemstegte,nårkødetindenierhvidtogkødsaftenklar.Fileterneskalværesaftigeogmåderforikkestegesforlænge
6. afkølkødet,ogskærdetityndeskiverellersmåfirkanter,ogbrugdetsompålægpåbrød,tilsmåspydellerikartoffel-,pasta-ellerrissalat.
„ TipSkaldetgåhurtigt,kankyllingefileternelæggesdirektepåbagepapiretogblotpenslesmedettyndtlagolie.Olienermedtilatbevaresaftighedenikødet.
Tunfrikadeller2ds.godtunivand,drænet(á150gr.)1fintrevetløg2æg2spsk.raspellermellidtsaltogpeberlidtcitronsaft2spsk.olietilstegning
1. Hældtuneniensigte,såvandetkommerfra.2. Rørtunengodtsammenmeddeøvrigeingredienser
ienskål.3. Varmolienpåenpande(måikkeryge).Formfarseni
håndfladenmedentesketilsmårundefrikadeller.Stegtunfrikadellerneca.3-4min.påhverside,tildeergyldneoggennemstegte.
4. Serversomfingermad,ipitabrød,isandwichellerskåretiskiverpårugbrød.
„ Tiptunfrikadellernekanogsåtilberedesiovn.Sætdemmed2teskeer(valnøddestørrelse)påbagepapir.penslmedmælk,ogbagdemca.7-10minutterved200gradertildeergennembagteoggyldne.Deblivertørre,hvisdebagesforlænge.
FROkOStpÅlÆG
60 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 61
kapitel 61
ærtemos250gfine,frosneærter1fedpressethvidløg2spsk.godolielidtafkogevandet
1. komdefrosneærteriengryde,oghældkogendevandover,tildenetoperdækket.
2. tændforgryden,oglæglågpå.kogærternei5min.3. Hælddekogteærteriensigte,somhvilerpåenskål.
Gemkogevandet.4. komærterneietblenderglassammenmedpresset
hvidløg.5. Blendærternesamtidigmed,atolienhældesi.
tilsætlidtafkogevandetogblendtilenheltcremetkonsistens.Smagtilmedsaltogpeber.
„ TipÆrtemosenkanbrugessompålægpårugbrød,grovbollerellersomsandwichfyldellerdenkanspisestilkartoffelmosellergrøntsagsmosellerbrugessomdiptilkød,fiskogrågrøntsager.
FROkOStpÅlÆG
OpSkRiFteR 61
kapitel 63 62 OpSkRiFteR
Opskrifternehererallesammensatafråvarer,somkankøbesideflestefødevarebutikker.Detertilstræbt,atopskrifternebrugermangeforskelligefødevarer,såmadenbliversåvarie-retsommuligt.Samtidigindeholderopskrifterneikkeformegetfedt,menmegetfrugtoggrønt.
Portionernes størrelseDeflestebillederviserentallerkentilenvoksenogental-lerkentiletbarnmellem1og2år.Mængdenafmad,somervistpåbillederne,erikkeudtrykforenmængde,barnetbørspiseveddeenkeltemåltider.Mængdenafhverenkeltfødevare,etbarnspiser,erforskelligfrabarntilbarn,ogdetkanogsåvarierefradagtildag.Opskrifterneerberegnettil2mindrebørnog2voksne.
Før-aftensmadDeterengodidéattilbydefør-aftensmadtilbørn,somkantyggefriskegrøntsagsstykkerogisærtillidtstørrebørn(over1½år).Før-aftensmadermadiventetidenoptilaftensmaden.Før-aftensmadkanfxgivestilbarnet,nårtilberedningenafaftensmadenergåetigang.
Før-aftensmadbestårfortrinsvisafforskelligefriskegrønt-sagerskåretistaveellerandremundrettestykker.Vælggrøntsagerogfrugt,derpassertilbarnetsalderogevnetilattygge.Grøntsagernekanserverespåetfad,entallerkenellerimangesmåskåleafhængigaf,hvormangebørndererhjemme.etsådantgrøntsagstilbudkanhaveflerefordele:• Detkanstillebarnetsværstesult• Detkanudfyldeventetidenfremtilaftensmaden• Detkanudgøreendelafaftensmåltidet,dagrøntsagerne
ikke’stjæler’alappetittentilmaden,menbliverendelafmåltidet.
Ideer til før-aftensmadFør-aftensmadkanvære:• agurk • Gulerod• Rødpeberfrugt • Gulpeberfrugt• tomat • Cherrytomat• Majs • Ærter• avocado • Oliven• Råblomkål • Råbroccoli• Bladselleri • Vandmelon• Mandarin • appelsin• Æble • pære
„ TipFrugtoggrøntbliverletterespist,nårdeterligeatgåtil.Skærfxmelonopimundrettestykkerstraks,denerkøbt,ogopbevardenienboksmedlåg.komananasienandenboks,skylvindruerogkomdemientredje,osv.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 63
Opskrifterpåfamiliensmad
kapitel 63
Spaghetti med kødsovs og broccolisalat
kØDSOVS1gulerod,ca.100g1løg,ca.60g1lillespsk.olie500ghakketoksekød,10-12%fedt1dåsehakkedetomaterblendetmedstavblender1spsk.koncentrerettomatpuré1½dlkoldtvand1fedpressethvidløg1tsk.tørretbasilikum1tsk.tørrettimian½tsk.groftsaltoglidtpeber
1. Skrælogskylguleroden.pilløget.Rivbeggepådengrovesideafråkostjernet.
2. Varmolienogsvitskød,gulerodogløg.Rørrundt,tilkødetharskiftetfarve.
3. tilsættomaternesammenmedkoncentrerettomatpuré(kantilsammenerstattesaf4dlpureredetomaterfrabrik).
4. tilsætvand,hvidløgogrestenafkrydderierne.5. Dæmpvarmen,ogladrettensmåkogeica.30min.6. Rørafogtil.læglågpå,nårkødsovsenharentilpas
tykkelse.
BROCCOliSalat400gbroccolica.3dlvand½tsk.groftsalt100gfrosneløsemajs½rødpeberfrugt1spsk.salatolie½spsk.citron
1. Skylbroccolien,skærdennederstedelafstokkenafogdelismåbuketter.
2. Bringvandetikog.tilsætsaltogbroccoli.kogunderlågi2-3min.,ogtilsætdefrosnemajs.Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagerneiensigtetilafdrypning.
3. Skylogskærpeberfrugtenistaveellergrovetern.Blandallegrøntsagerneienserveringsskål.
4. Rørolieogcitronsammenogserverdressingenforsigselv.
SpaGHetti300gtørretspaghetti1½literkoldtvand1tsk.salt1. Bringvandetikogogtilsætspaghettienogsaltet.2. Røristartenrundtsåspaghettienikkeklistrersammen.
Brugkogetidensomangivetpåpakken.3. Hælddenkogtespaghettiiensigteogrystvandetaf.
OpSkRiFteR 63
kapitel 65
Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt
tilberedfarsentilfiskefrikadellerneogopbevardenpåkøl,menskartofler,tomatsovsoggrøntsagerlaves.Stegherefterfiskefrikadellerne.
FiSkeFRikaDelleR400gfiletafsejellertorsk,frossenfiskoptøs2spsk.revetløg½tsk.groftsalt1knivspidspeber1æg2spsk.melca.½dlsødmælk1spsk.olie½spsk.smørellerplantemargarine
1. Hakfiskengroftmedstavblenderienskål.2. Rivløgetpåråkostjernet.3. tilsætsalt,peber,løgogægtilfisken.Rørkraftigtog
tilsætmelet.4. Rørmælki,tilfarsenerensartetogfast.
(Hvisfarsenermegetvåd,udeladesmælk.)5. Varmfedtstoffetpåpanden.Formfrikadellernemeden
skeogstegdem5-8min.påhversidevedsvagvarme,tildeerlysebrune.
kaRtOFFelBÅDe4storebagekartofler(1kg)ellerandremeledekartofler1spsk.olieevt.saftafenhalvcitron
1. tændovnenpå220grader.2. Skylogskrubkartoflernegrundigt.tørdem.3. Deldempålangsogskær4-6bådeafhverhalve
kartoffel.4. komkartoffelbådeneienfrostplastpose.tilsætolieog
evt.citronsaftogrystposengodt.5. Hældkartoflerneudpåetbagepapirpåenbageplade.6. Bagdemmidtiovnentildeergyldne,ca.35min.
tOMatSOVS1dåsehakkedetomater½løgibåde,25g1pressetfedhvidløg½tsk.timian½tsk.basilikum½tsk.groftsalt
1. Blendpåéngangløg,hvidløgogtomatermedstav-blenderen,tildeterpureret.
2. Varmtomatsovsenop.3. tilsætkrydderierogladdetsmåkogei5-10min.
aVOCaDOMOS2modneavocado2spsk.citronsaftsaltogpeberevt.lidtpressethvidløg
1. Halvéravocadoerne,fjernsteneneogudtagavocado-kødetmedenske.
2. Mosdetmedengaffelellerstavblender.3. Smagtilmedcitronsaft,saltogpeber.pressethvidløg
kantilsættes.
FaMilieNSMaD
64 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 65
kapitel 65
RÅkOStSalat1gulerod,ca.100g1syrligtæble,ca.130g6rosenkål,ca.100gsaftaf1appelsin
1. Skrælogskylguleroden.2. Skylogskæræbletover,fjernkernehuset.3. Skylogfjerndeyderstebladeogstokkenpårosenkålene.4. Rivalledelenepåråkostjernetogblanddetienskål.5. presappelsinen,oghældsaftenoversalaten.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 65
kapitel 67
Boller i karry med ris og frugt
Startmedatlavegrundfarsenogsætdenpåkøl.Mensdenhviler,tilberedessuppentilkødbollerneogfrugten.Hereftersættesriseneover.Dernæstformeskødbollerne,ogtilsidsttilberedeskarrysovsen.
GRUNDFaRS500ghakketkalvogflæskeller500gskinkesmåkød,10-12%fedt1lilletsk.groftsalt1spsk.fintrevetløg1knsp.peber1æg3spsk.hvedemelca.½dlletmælk
1. Rørkødetmedsaltet.2. pilløgetogrivdetpåråkostjernet.3. tilsætløg,salt,peber,ægoghvedemeltilkødetogrør
farsenomhyggeligt.4. tilsætmælkenlidtadgangen,ogrørfarsentildener
samletogfast.5. laddenhviletildækketikøleskabica.30min.
„ TipVariationernemedgrundfarsermange.Fxkankødbollerogsåkogesitomatsauce(opskriftside64)ogserveresmedpastaoggrønt.påside72brugesgrundfarsentilovnfrikadeller.
kØDBOlleRGrundfars1stortløg,ca.100g1storgulerod,ca.150g
1½literkoldtvand1tsk.groftsalt5helepeberkorn
1. Følgopskriftenpågrundfars.2. pilløget.Skrælogskylguleroden.Skærbeggeudigrove
stykker.3. Bringvandoggrøntsagerikogienstorgryde(diameter
ca.20cm).tilsætsaltogpeberogladsuppensmåkogeunderlåg,tilkødbollerneskali.
4. Formkødbollernemedenlillespiseskeellerstorteske,vedattageenfarsbolleoppåskeenogslådenletindihåndfladen.Samlfarsbollenopmedskeenigenog‘dump’denforsigtignedidetkogendevand.Fortsætsåledes,indtilalfarsenerbrugt.
5. ladvandetmedallekødbollernesmåkogeudenlågi5min.Bollerneerfærdige,nårdeflyderrundtforoven.tagenenkeltopogskærdenigennem.Farsenmåikkeværerødimidten.
6. tagkødbollerneopafgrydenmedenhulskeogholddemvarmeienskålvedatlæggeentallerkenover.
7. ladsuppen,kødbollernekogtei,småkogeudenlågtilkarrysovsenskaltilberedes.
FRUGt½friskananas(eller1dåseananas)2bananer2avocadoer1storhåndfuldrosiner50gmandler(kuntilstørrebørnogvoksne)
1. Delananassenmidtoverpålangsfratoptilbund.2. lægdenenehalvdeltilside,ogskærdenandenover
igen,fratoptilbund.
FaMilieNSMaD
66 OpSkRiFteR
kapitel 67
3. Skærtoppenafananassen,ogstildenop.Skærdentrekantedemidterkerneaffraovenognedefter.
4. lægananassenned,ogskærhelevejenrundtogindtilmidtenlangsdentykkeskræl.Fjernherefterskrællen.
5. Skærfrugtkødetudismåstykker.6. Skrælbananerne,ogskærdemiskiver.7. Flækavocadoerne,fjernsteneneogtagkødetudmed
enske.Skæravocadokødetitern.8. Givmandlerneetkortopkogiengrydemedvand.
Spulmedkoldtvand,smutogfinhakmandlerne.9. anretfrugternepåetstortfadellerimindreskåle.
RiSSomristypeanbefalesparboiledris.Harrisposenikkeenopskrift,kandettefølges:Beregnca.80grispr.voksenog60grispr.barn.til2voksneog2børnbruges280gris.Deskalkogesidobbeltmængdevand,hvilketvilsigeca.5½dlvand.
1. komrisogsaltikogendevand.
2. læglågpågryden,ogladrisenesmåkogei15min.3. Slukforgryden,ogladrisene‘trække’ica.10min.,tilalt
vandeterfordampetfragrydensbund.
kaRRySOVS20gplantemargarine2tsk.mildkarry30ghvedemel(3spsk.)ca.6dlsuppefrakødbollernesalt
1. Smeltfedtstoffetiengryde,tilsætkarryogpiskdetindifedtstoffet.
2. piskmeleti,tilaltfedtstoffeteropsuget.3. tilsætca.1dlafsuppen,ogpiskkraftigt,tildeter
klump-fritogjævnt.4. tilsætsuppenadflereomgange.pisk,ogkogkarry-
sovsenopmellemhvertilsætning.5. kogoversvagvarmei5-10min.Smagtilmedsalt
ogkarry.6. Varmbollerneisovsenogserver.
FaMilieNSMaD
kapitel 69
FaMilieNSMaD
68 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 69
kapitel 69
Mexicanske madpandekager
Mexicanskepandekagerbeståraftykkepandekager,hvorpåderkommesetfyldafkød,grøntsagerogvarmsalsa.pandekagenfoldesrundtomfyldetogspisesefterbehagmedfingreneellermedbestik.avocadomosenfraside64ogdrænetyoghurt,erogsåvelegnettildenneret.Startmedatskylleogrenseallegrøntsagernetilheleretten.tilberedhereftergrøntsager,salsa,kødogtilsidstpande-kagerne.
GRØNtSaGeR¼icebergsalat½agurk2-3tomater,ca.200g1rødpeberfrugt150gfrosnemajs
1. Skærsalatenismåfirkantedestykkerogagurk,tomaterogpeberfrugtismåtern.
2. kogdefrosnemajsetminutstidogladdemdryppeafiensigte.
3. anretgrøntsagernehverforsigismåskåle.
SalSa1gulpeberfrugt1grønpeberfrugt1løg,ca.80g1dåsehakkedetomater2dlkoldtvandfrisk/tørretchiliefterbehag1fedpressethvidløg½tsk.groftsalt
1. Skærpeberfrugterogløgigrovetern.Varmgrydenopogsvitsgrøntsagerne(udenfedtstof)underomrøring,tildebiderpåbunden.tilsætstraksdehakkedetomaterogvandet.
2. Bringrettenikog,ogsmagtilmedchili,hvidløgogsalt.3. ladsalsaensmåkogeunderlågca.30min.
HakketkØD400ghakketoksekød,10-12%fedt1spsk.olie1-2fedhvidløg1spsk.stødtspidskommensaltogpeber
1. Svitskødetiolienogrørrundt,indtildeterblevetløstogharskiftetfarve.
2. tilsæthvidløgogspidskommenogsmagtilmedsaltogpeber.
3. laddetsmåstegepålavesteblusica.15min.
MaDpaNDekaGeR180gmajsmel90ghvedemel½lletmælk3ægknap½tsk.groftsaltca.25gplantemargarine
1. kommelogmælkienskålogpiskdetsammen,tildejenerudenklumper.
2. tilsætægogsaltogpisk,tildejenigenerudenklumper.Varmfedtstoffetpåpandenogrørdetidejen.
3. Bagpandekagernevedjævnvarme,tildeerlysebrunepåbeggesider.Brugevt.2pander,detgårhurtigere.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 69
70 kapitel kapitel 71
Ovnkylling med kartoffelfad og bagte cherrytomater
Startmedattændeovnenpå200grader.kartoffelfadogkyllingbagessamtidigimidtenafenvarmovn,i40-45min.,tildebeggeergyldne.Desidste20min.sættescherrytomaternemedindiovnen.
kaRtOFFelFaDMeDJORDSkOkkeROGpORReR500gskrællekartofler400gjordskokker200gporrer1lillespsk.olie2dlletmælk100grevetmildost45+
1. Skrælogskylkartoflerogjordskokker.Rensporrerne.
2. Skærgrøntsagerneityndeskiverpåca.½cm.3. pensletovnfastfad,ca.25x30cm,medolien.4. Fordelgrøntsagerneifadet.
5. Hældmælkenover,ogfordelostenovenpå.6. Sætkartoffelfadetiovnensamtidigmedkyllingestykkerne.
kylliNGiOVN800gkyllingeover-ogunderlår
1. lægbagepapirietovnfastfad.(Detskalkunneståvedsidenafkartoflerne).
2. Fjernalfedtogløsthængendeskindfrakyllingestyk-kerne.tørdemmedkøkkenrulle,oglægdemifadet.
3. Sætfadetiovnensamtidigmedkartoflerne.
BaGteCHeRRytOMateR250gcherrytomater1spsk.olie
1. Skærcherrytomaterneikvartebåde.2. lægdempåetstykkebagepapir,drypolienover,ogpak
demindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.3. Stildemiovnendesidste20min.ietfad.4. Vedserveringhældestomaterneienlilleskål.
FaMilieNSMaD
kapitel 71
Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta
lakSiOVN½tsk.olie3stykkerlaksefileter,frossenlaksoptøsførstsaftaf½citron
1. tændovnenpå200grader.2. pensletovnfastfadmedolie,oglæglaksestykkernei
fadetmedskindsidennedadogdrypcitronsaftover.3. Sætfadetpåristimidtenafovnenica.15min.,tillakse-
kødetharskiftetfarve.4. Fjernskindetførservering.
DaMpetSpiNat500gfrossenhelbladetspinat1dlkoldtvand1½dlfløde13%saltogpeber
1. Bringspinatogvandikogunderlåg.Skrunedogdampspinatenvedsvagvarmeica.10min.,ellersomangivetpåemballagen.tilsætevt.merekoldtvand.
2. Rørflødeni,oggivspinatenetkortopkog.Smagtilmedsaltogpeber.
FRiSkpaStaca.300gfriskbåndspaghetti(taglioni)1½literkogendevand1tsk.groftsalt
1. kompastaenikogendevandsammenmedsaltet.2. Rørrundt,ogkogsomangivetpåemballagen,
dvs.ca.1minutudenlåg.3. Hældpastaeniensigte,ogrystvandetaf.
„ Tipistedetforfrossenspinatkanbrugesgodtgennemskylletfriskspinatmedstilkendenskåretaf.
FaMilieNSMaD
kapitel 73
Ovnfrikadeller med små kartofler og stuvet spidskål
Begyndmedattændeovnenpå200grader.Følgopskriftenpågrundfarspåside66.Mensfarsenhvilerpåkøl,tilberedeskartoflerne.kartoflerogfrikadellerbagesiovn.kartoflerneskalhaveca.40min.ogfrikadellerneca.20min.Nårfrikadellerneerformet,tilberedesdenstuvedespidskål.
OVNBaGteBaBykaRtOFleRCa.800gsmåkartofler(babykartofler)1spsk.olie
1. Skylogskrubkartoflernegrundigt,ogtørdem.2. komkartoflerneienplastpose,tilsætolienogryst
posen.3. Fordelkartoflerneietlagietovnfastfad,ogsætdem
imidtenafovneni40min.
FRikaDelleR1. lægbagepapirietovnfastfad.(Skalkunneståvedsiden
afhinanden).2. Brug2spiseskeerogformenlillefrikadellemedden
ene,oghjælpdennedpåbagepapiretmeddenanden.3. Formhelefarsenpådennemåde.
Derertil12-14frikadeller.4. Sætfrikadellefadetiovnen,nårkartoflerneharfået
20min.5. Grillevt.frikadellerneindenservering.
StUVetSpiDSkÅl1spidskålkogendevand
½tsk.salt2spsk.smør3spsk.hvedemel3dlletmælk2dlkogevandfraspidskålensaltogpeber
1. Skærspidskålenikvartestykker.Skærstokkenafogfjernevt.deyderstegroveblade.Skylspidskålenogsnitdetica.1cmbredestrimler.
2. lægkålstrimlerneiengryde,ogoverhældmedkogendevand,tildeligeerdækkede.tilsætsaltet,ogkogunderlågiknap10min.Hældspidskålenietdørslagellersigte.Gemkogevandet.
3. Smeltsmøriengrydeogrørhvedemeleti.tilsætmælkenogkogevandetlidtadgangenunderkraftigpiskning.ladsovsenkogeica.5min.Spædmedmerekogevand,hvissovsenerfortyk.
4. Smagtilmedlidtsaltogpeber.Blanddenkogtespidskålisovsenogvarmdenigennem.
„ TipSpidskålenkanevt.fintsnittestilsmåtern,indendenkommesisovsen.
FaMilieNSMaD
72 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 73
kapitel 73
Kartoffelporresuppe2storeporrer1løg1spsk.olie1spsk.smør3bagekartofler½litervand2spsk.friskhakkedetimianbladeca.3dlletmælksaltogpeberevt.citronsaft
tilBeHØRevt.rejerristedebrødtern
1. Skylporrernegrundigt,isærdengrønnetop.Snitpor-rerneistoreringe.Skrælogskærløgetitern.Skrælkartoflerne,ogskærdemistoretern.
2. Opvarmolieogsmørienbredgrydetilsmørreterbrusetaf.tilsætporrerogløg,skrunedforvarmen,ogdampgrøntsagerneunderomrøringica.5min.
3. tilsætkartoffeltern,vandogtimian.læglågpågrydenogladsuppensmåkogeica.30mintilkartoflerneermøre.
4. Blendsuppenmedstavblenderdirekteigryden,tildenerheltensartetogtyk.
5. tilsætmælkentilpassendekonsistensogblendigen.Suppenskalhaveenlidttykogcremetkonsistens.
6. Smagsuppentilmedsaltogpeberogevt.citronsaft.7. Nårsuppenerblendetogmælkentilsat,kandentilsæt-
tesrejer.Givdasuppenetkortopkogførservering.Servermedristedebrødternoggrahamsboller,seside80.
RiSteDeBRØDteRNDaggammeltbrødskæresitern.Vendesilidtgodolieogpressethvidløg.læggespåbagepapirogristesiovnved175graderica.8min.tildeersprødeoggyldne.
„ TipSammenmedporrernekan250gjordskokkertilsættes.Suppenkanvedserveringentilsættesfriskrevetingefær,småtomateriternogenklatdrænetellergræskyoghurt.Givbarnetunder1årfedtstofpåbollen.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 73
kapitel 75
Chili con carne med ris, majs og avocadomousse
CHiliCONCaRNe1stortrevetløg1storgroftrevetgulerod1groftrevetsquash1gulellerrødpeberfrugtitern1spskolie400ghakketoksekød,max.10%2dshakkedetomater1dlvand2fedpressethvidløgfinthakketrødchili,evt.tørret,efterbehag1ds.RedkidneyBeansichilisauce½ds.RedkidneyBeansisaltlageellerudblødteogkogtebønnerfxhvide,rødeellersortebønnersvarendetilknap2dlkogtebønnercitronsaft,lidtsaltogpeber
1. Rensogskylallegrøntsagerne.Rivløg,gulerodogsquashenogskærpeberfrugtenismåtern.
2. Stegkødogløgiengrydeiolientilkødetharskiftetfarve.tilsætgrøntsagerneogkrydderierneogstegviderei10min.
3. tilsætdehakkedetomater,vandet,hvidløg,chiliogbønnerne.Saltlagenskalikkemed.
4. laddethelesmåkoge½timeunderlågvedmiddelvarme.
5. Fjernlåget,ogladrettenkogelidtind.Hvisnødvendigttilsættelidtmerevand.
6. Smagtilmedsalt,peberogevt.citron.
RiSOGMaJSGivparaboiledristil(seopskriftside67).5min.førriseneerfærdigkogtetilsættesetpardl.frosnemajs.Rørrundtogdampmajsogristilmajseneervarmeogrisenemøre.
aVOCaDOMOSServeravocadomosenfraside64tilretten.
„ TipGrøntsagernebehøverikkeatbliverevet.Dekanogsåskæresitern.
FaMilieNSMaD
74 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 75
kapitel 75
Stegte sild med persillesovs, ovenbagte gulerødder og kogte kartoflerStartmedattilberededeovnbagtegulerødder.Sæther-efterkartoflerneoverogtilberedpersillesovsen.tilberedogstegsildenetilsidst.
SteGteSilD6helesildefileter(friskeertitdebedste)rugmel1spsk.smør2spsk.olie
1. Skyl,ogtørfileterne.Fjernevt.fiskebenmedenpincetogklipfileterneigennemiryggentil2dele.
2. Hældrugmelpåetstykkemadpakkepapirogvendsilde-fileterneheri.
3. Varmfedtstoffetpåenpande,ogstegsildefileterne2-3min.påhverside,tildeergennemstegte,sprødeoggyldenbrune.
peRSilleSOVS1spsk.smørca.1spsk.hvedemel2dlgrøntsagsbouillon2dlletmælk1lillebundtpersillelidtsaltogpeberogevt.lidtsukker
1. Smeltsmørretiengryde.piskmeleti.2. tilsætgrøntsagsbouillonogmælkadflereomgange.3. kogsovsengodtigennem,ca.5min.4. Skyloghakpersillenfint.lettesteratklippedeniet
glasellerkop.5. tilsætpersillentilsovsenogkogyderligere5min.
6. Jævnevt.sovsenmedenmeljævning,hvisdenikkeertyknok.
7. Smagsovsentilmedsalt,peberogevt.sukker.
OVNBaGteGUleRØDDeRMeDtiMiaN¼kggulerødderfrisketimianblade1spsk.smørelleroliesalt,peberoglidtvand
1. Skrælogskylgulerødderne.Skærdemengangigennempålangs.
2. læggulerøddernepåetstykkebagepapir.3. komsmør/olie,timianogkrydderierved.Hældetpar
spsk.koldtvandved.4. pakgulerødderneindsomenkonditorkage,såluftikke
kantrængeind.5. Bagien200gradervarmovnica.30min.,tildeermøre.
Serversmåkogtekartofler(beregn800g)tildestegtesild,persillesovsenogdeovnbagtegulerødder.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 75
kapitel 77
Linsesuppe med kylling2stk.kyllingefilet1¼lkoldtvand2løg2fedhvidløg1gulerod250gknoldselleri
2spsk.olie1spsk.karry300grødeellergulelinser1stortæblefxBelledeBoskooplidtcitronsaftsaltogpeber
1. lægkyllingefileterneiengryde.komvandetved.læglågpågryden,ogbringvandetikog.
2. Skruned,ogladkyllingefileternesmåkogeica.10min.tagfileterneop.Gembådekyllingefiletogkogevandettilsenere.
3. Rensløgeneoghvidløgetoghaktiltern.Skrælguleroden,ogskærdeniskiverellertern.Rensknoldsellerienogskærdenitern.
4. Opvarmolieniengryde.tilsætkarryen,ogrørrundt.5. tilsætløgoghvidløgogsvitsetparmin.tilsætdeøv-
rigegrøntsager.6. Skyllinserne,ogkomdemvedsammenmedkogevan-
detfrakyllingefileterne.7. læglågpågrydenogbringrettenikog.
Skruned,ogladsuppensmåsimreica.20min.8. Skrælæblet,udkerndetogskærdetismåtern.9. tilsætæblettilsuppenogladdensmåkogeyderligere
10min.udenlåg.paspådenikkekogerforlænge,forsåbliversuppenmeletismagen.låg.
10. Blendsuppenmedenstavblenderdirekteigrydentilcremetkonsistens.Spædevt.medlidtmerevand,mensuppenskalværetyk.
11. Smagsuppentilmedcitronsaft,saltogpeber.12. Skærkyllingefileterneismåternellerstrimlerogserver
demtilsuppenenteniblandetellerovenpåhverportion.Givetgodtbrødtilsuppen–gernegroft,fxgrovpitabrød.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 77 76 OpSkRiFteR
kapitel 77
æggepandekage(til1voksenog1barn)2storeeller3småæg2spsk.letmælkknap½tsk.smørellerplantemargarine½tsk.olie
Brugenstorpande.Æggepandekagenskalværesåtynd,atdenletblivergennemstegt.erderflerepersonertilmålti-det,måmanlaveflereæggepandekager.
1. piskægogmælkletsammenmedengaffeludenatdetskummer.
2. Smeltfedtstoffetpåpandenvedgodvarme.3. Hældæggemassenudpåpanden.4. Skrabethuliæggemassenmedenspatel.Hældpanden
påskrå,sådenflydendeæggemasseløbernedihullet.5. Gentagpunkt4mangeforskelligestederiæggemassen
tildenerstivnet.6. Skrunedforvarmen,ogbagæggepandekagenved
middelvarme,tildenergyldenogfastibunden.7. Vendæggepandekagen,ogbagdenandenside,tilden
ogsåergylden.8. Folddenenehalvdelafæggepandekagenindoverden
anden,ogserverdenpåetfad.
tilBeHØRServerfxkogtegrønneærter,cherrytomater,rugbrødogstegtbacontilæggepandekagen.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 77
kapitel 79
Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød
leVeRpOSteJca.300gkartoflerellerkogtefradagenfør1pakkekalve-ellersvinelever,ca.350g1pakkebaconiskiver,150g1lillerevetløg,50g1æg1dlletmælk2spsk.hvedemelknap½tsk.groftsalt½tsk.allehånde
1. tændovnenpå175grader.2. Skrælkartoflerneogskærdemitern.Dækdemmed
kogendevand,ogkogmedlågica.15minutertildeermøre.
3. Hældkartoflerneiensigte,ogafkøldemmedkoldtvand.4. Skærevt.hinderafleverstykkerne,ogtørleverenmed
køkkenrulle.5. klipellerskærbådeleverogbaconismåstykkerogkom
demienskål.Blendkødettildeterjævnt–brugfxenstavblender.komrestenafingrediensernei.Blendigen,tilhelefarsenerjævn.
6. Brug3alu-formeá450ml.lægbagepapiriformene,oghældligemegetfarsihverform.
7. Bagleverpostejernesamtidigmedrødbederneimidtenafovneni30-45min.,tildeergyldne.Stikmedenstrik-kepind.postejenerfærdig,hvisfarsenikkehængerved.
8. leverpostejenkanfrysesråellerbagt.
FaMilieNSMaD
78 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 79
kapitel 79
MaRiNeReDeRØDBeDeR300grødbeder1spsk.vand1tsk.olie
Marinade:1½spsk.olie½spsk.balsamicovineddike1tsk.dijonsennepsaltogpeber
1. Skrælogskylrødbederne,ogskærdemityndebåde,ca.10cmlange.
2. lægdempåetstykkebagepapir,ogkomvandogolieved.pakrødbederneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.
3. Sætdemindsammenmedleverpostejerneogbagdemica.40min.
4. piskmarinadensammenogsmagtilmedsaltogpeber.Venddevarmerødbederimarinaden.
GRØNNeBØNNeR200gfrosnefinegrønnebønner,fxharicotsverts.tilbereddefrosnebønnersombeskrevetpåposenogserverdemsammenmedrødbederogleverpostej.
BRØDServeretgodtrugbrødellerlandbrødtil.
Stegte fiskestykker250gfiskefiletfxrødspætte1dlhvedemel½spsk.smørellerplantemargarine½spsk.olie
1. tørfiskefileternemedkøkkenrulle,ogskærdemiaf-langestykkerpåca.3x5cm.
2. kommeletienfrostplastposesammenmedhalvdelenaffiskestykkerne.
3. Rystposen,såmeletfordelersigpåfiskesiderne.tagstykkerneop,oglægdempåentallerken.
4. Gentagmedrestenaffiskestykkerne.5. Smeltfedtstoffet,ogsørgforgodvarmepåpanden,
nårfiskestykkernelæggespå.6. Brunførstfiskestykkernepåbeggesider.Skruderefter
ned,ogstegvidereica.2-3min.påhverside.
tilBeHØRFxrugbrød,citron,avocado,gulogrødpeberfrugt,agurk,tomaterogmajs.Somdressingrørescremefraiche9%opmedlidtcitronellerlime,saltogpeber.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 79
kapitel 81
Langtidshævede boller
Bollerneergodetilmorgen,middagogmellemmåltider.lavdejenomaftenenogbagnæstedag
DaG115ggær3½dlkoldtvand1tsk.salt1strøgetspsk.sukker1spsk.olieellerblødtsmørellerplantemargarine100ggrahamsmelellerhavregrynca.350-400ghvedemel
1. Rørgærenudidetkoldevand.2. tilsætrestenafingredienserne.3. Rørdejenmedenrøreske,tildenerensartetoghænger
sammenienstorklump.Dejenskalikkeæltesmedhæn-derne.
4. Dækskålentilmedhusholdningsfilm,ogstildenikøle-skabtilnæstedag.
DaG21. tændovnenpå200grader.2. lægbagepapirpåenbageplade.3. Form12-14bollermed2spiseskeer,vedattagedejop
svarendetilenbollepådenenespiseskeogskubbedejennedpåbagepapiretmeddenanden.
4. ladbollerneefterhæveca.10min.5. penslbollernemedmælkogbagdemica.20-25min.
tildeergyldne.6. Stildenybagtebollertilafkølingpåenbagerist.
Deervelegnedetilfrysning.
„ TipHvedemelkanværemegetforskelligatbagemed.Bliverbollernefxflade,skaldejenværefastereogtilsættesmerehvedemel.Dejenkanogsålavestidligtpådagenogstillestilhævningikøleskabi8-10timer.
FaMilieNSMaD
80 OpSkRiFteR OpSkRiFteR 81
kapitel 81
Hindbærkageca.200gfrosnehindbær½dlsukker,ca.25g2æg2dlsukker,ca.180g50gsmeltetsmør2½dlhvedemel,ca.130gsmørtilformenca.2spsk.rasptilformen
HiNDBÆR1. Spreddefrosnehindbærudiétlagietfad.
Dryssukkeretoverbærrene.2. Stildemtilsidei1-2timer,tildeeroptøet.3. Hindbærrenekanstillesienkoldovnogoptøshurtigere
ved50-75grader.tændovnenpå175grader.
DeJ1. piskægogsukkerluftigtoghvidt.2. Smeltsmørret,afkøldetlidt,oghælddetiæggemassen
underpiskning.3. Rørforsigtigthvedemeletidejen.4. Smørentærteformmedendiameterpåca.24cm,
ellerandetildfastfadfx18-26cmogdrysraspi.Fordelraspeniformenvedatdrejeoghældeformen.
5. Hælddejeniformenogfordelhindbærrenejævntovenpå.Megetstorehindbærdelesi2stykker.trykallehindbærreneletnedidejentildeernæstenskjult.
6. Bagkagenpåristimidtenafovnenica.25min.,tildenerlysebrun.Serverkagenlun.
„ TipBrugesfriskehindbær,læggesdeogsåietfadogdryssesovermedsukker.laddemståindtilsukkereter‘smeltet’.
FaMilieNSMaD
OpSkRiFteR 81
kapitel 83
jordbærgrød600gfriskeellerfrosnejordbær2dlkoldtvandca.½dlsukker2spsk.majsstivelse½dlkoldtvand
1. Bringbærogvandikogogladdetsmåkogei5-10min.underlågtilbærreneerblødeogudkogte.
2. Blendbærrenemedstavblenderidensbeholder.3. Smagtilmedsukker,ogvarmgrødenopigen.4. Rørmajsstivelseogvandsammentilenjævning,
ogtilsætdetientyndstråletildenkogendegrød,mensderrøres,ogindtilgrødenharenpassendetykkelse.
5. koggrødenigennem1min.6. Hældgrødenienskål,ogdrysettyndtlagsukkerpå
overfladen,såskinddannelseundgås.7. afkølgrødenlidt,ogserverdenluneventueltmed
mælkpå.
„ TipGrødenbehøverikkeatbliveblendet.andrebærogfrugtersomstikkelsbær,fersknerogblommerkanogsåanvendestilgrød.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.
82 OpSkRiFteR
FaMilieNSMaD
kapitel 83
Barnetsbehovforenergiimaden•84
Deenergigivendestoffer•85
Vitaminerogmineraler•89
Mælkogandredrikkevarer•92
Grødprodukterogbørnemadpåglas•96
De8kostråd•98
Mereombarnetsmad 5
kapitel 85
Barnet vokser og har brug for energiDetførste leveårvokserbarnetmegethurtigt. igen-nemsnittredoblerbørnderesvægtogvokser25cmilængden.etspædbarnskalbrugeenergitilatvokseogtilatspise,sove,legeosv.
iførsteleveår,hvorvækstenermegetstor,harbar-netiforholdtildetsstørrelsederforbehovformegetenergi.Denenergiskalbarnethaveframaden.Hvisdenmad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig medenergi,vildetikkevoksesomforventet.
Madens indhold af energi Spædbørn kan kun spise små mængder ad gangen.Derforskaldenmad,defår,værerigpåenergiforatsikreennormalvækst.Deførste4-6månedererener-gi-indholdet i modermælk og modermælkserstatningtilpas.efterhåndensombarnetvokser i første leveår,er der behov for mere energi og derfor også mereenergirigefødevarer.energibehovetstigerfortsatefter1-års-alderen,menbarnetbliverogsåistandtilatspisemeremad,såderforerdetikkenødvendigt,atmadenfortsættermedatværeenergirig.
Hvad er energi fra madenindholdetafenergiimadenstammerfrafedt,kulhydrat(isærfrastivelseogsukker)ogprotein.Vitaminerogmi-neralerogenrækkeandrestofferfindesogsånaturligtimaden,debidragerikkemedenergi,menharhverderesbetydningfor,atkroppenfungerer,somdenskal.energiernødvendigfor,atbarnetkanvokseogfungeretilfreds-
stillende.Dererforskelpå,hvormegetenergideener-gigivendenæringsstofferbidragermed.Såledesgiver1gfedtdobbeltsåmegetenergisom1gkulhydrateller1gprotein.kulhydraterdenvigtigsteenergikilde,somvibørspisemestaf.proteinogfedtbehøverkroppenikkesåmegetaf.tilgengælderproteinogfedtmegetvigtigenæringsstoffer,somkroppenikkekanundvære.
ivaredeklarationenpåenfødevareerenergiindhol-detifødevarenangivet,oftesomkJ(kilo-joule)i100gafvaren.
Energitætheden i madenindholdet af energi kaldes også for energitætheden.indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætterenergitætheden,mensindholdetaffedt,sukkerogsti-velsekanøgeenergitætheden.
Nårenergitæthedenerlav,betyderdet,atbarnetskalspisestoremængderforatdækkesitenergibehov.Madensenergitæthedkanværeså lav,atbarnet ikkekanspisedemængder,derskaltilforatdækkeener-gibehovet,ogmanrisikerer,atbarnetikkevokser,somdetskal.
eksemplerpå mad med lav energitætheder tyndgrødellergrødudelukkendelavetpåvandoggrynel-lergrøntsagsmoskuntilsatkogevandet.Frugtmosharogsåofteenlavenergitæthed.enundtagelseerbanan-mosogavocadomos.
Fedt giver mest energiFedterdetnæringsstof,dergivermestenergipr.gram.
Barnetsbehovforenergiimaden
84 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 85
kapitel 85
Hvismanviløgeenergitætheden,erdetderforhen-sigtsmæssigtatøgemadensfedtindhold.Deterbag-grundenforatanbefale,atfedtindholdet imadentilspædbørnerhøjereendimadentilalleandre.
Energitæthed i børnemad på glasDererikkelovkravtilenergitæthedenidenindustrielt
fremstillede børnemad, men energiindholdet pr. 100goplysesivaredeklarationen.Hvisproduktetskalud-gøreetheltogmættendemåltidbørenergitæthedenliggeomkring400kJi100g–ogikkeværemindreend300kJi100g.
Deter ikkealletyperbørnemadpåglas,der leveroptildette.
Deenergigivendestoffer
FEDTSTOF I BARNETS MADFedter førstogfremmestenvigtigenergikilde ima-den.Fedtetbidragerdesudenmednoglefedtsyrer,derervigtige fordannelseafnyeceller ikroppenogforforskelligehormoner.
Hvilket fedtstof kan bruges?Foratsikreatmadenindeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• attilsætteenteskefuldplantemargarine,smøreller
oliepr.portionhjemmelavetgrødoggrøntsagsmos.• Desuden anbefales at brug modermælk, moder-
mælkserstatning eller sødmælk frem for mælke-typermedlaverefedtindholdtilbarnetmellem6og12måneder.
Følgdennebogsopskrifter,såfårretterneetpassendeenergiindhold.
Brug forskellige typer fedtstofDer er ikke en bestemt type fedtstof, som med sik-kerhederbedstegnettilbarnetsmosoggrød.Derforer det bedste råd at variere mellem brugen af smørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.
Detvilformodentligværeenfordel,hvisfedtstof-fetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetifor-vejenfårendelfedtafdennetypeframælken.Olierindeholder100%fedt,menssmør,blandingsprodukterogplantemargarineroftest indeholderca.80%fedt,fordica.20%ervand.
Derforsvarerenteskefuldolie(5-6g)tilenteske-fuld med lidt top af plantemargarine, smør og blan-dingsprodukter (8 g). Vær opmærksom på, at nogleplantemargariner og blandingsprodukter indeholdermerevandogderforharetlaverefedtindhold.
MeReOMBaRNetSMaD 85
kapitel 87
Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstatning
ellermodermælk• industrielt fremstillede grødprodukter og børne-
madpåglasDe fleste produkter indeholder tilstrækkelig energi. in-dustrielt fremstillede grødprodukter og børnemad påglasharikkealtidethøjtfedtindhold,menindeholderideflestetilfældetilstrækkeligtmedenergifrakulhydra-ter.Nogleprodukter,fxforskelligetyperfrugtmosellergrøntsagsmos, indeholdermindreend300kJpr. 100g.læshvadenergiindholdeteriproduktet.Detstårinæ-ringsdeklarationen.Disseprodukterbør ikkeudgøreetselvstændigtmåltid.energitæthedenbør,hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,helstliggeom-kring400kJi100gogikkeværemindreend300kJi100g.
Fra mos med fedtstof til mad med sovsNår barnet i 8-9-måneders-alderen ikke længere fårmosetsinegrøntsager,menfårstykkerafkartofleroggrøntsager,kanbarnetistedetfor1tsk.fedtstofspisemedaf familiens sovs, så længeden ikkeer tilberedthelt uden fedtstof. en anden mulighed er at tilsættelidtsmeltetfedtstofellerengodolietildekogtekar-toffel-oggrøntsagsstykker,indtilbarneter1år.
PROTEIN I BARNETS MADproteinervigtigforbarnetsvækst.proteinernødvendigforatopbyggeogvedligeholdeallekroppenscellerogfordannelseafhormonerogenzymer.Forlidtproteinimadenvilnedsættevæksten.Omvendtvilformegetprotein,isærdeførste4måneder,belastenyrerne.Deter altsåvigtigt, atbarnet fårnokprotein til atdækkebehovet,mensamtidigskaldetikkehaveformeget.
Protein i mælkModermælkogmodermælkserstatningharetprotein-indhold,derdækkerbehovet.Samtidigerdetbetydeliglavereendproteinindholdetisødmælk.Deterblandtandetderfor,atmodermælkog/ellermodermælkser-statningeranbefalesdeførste4-6måneder.
proteinindholdetitilskudsblandingermåifølgelov-givningen være højere end i modermælk og moder-mælkserstatninger, og derfor er de først beregnet tilefterbarneter4måneder.Mendererikkeernærings-mæssige fordelevedat skifte framodermælkserstat-ningellermodermælktiltilskudsblandinger.
Detgælderogsådeindustrieltfremstilledevælling-produktermedvarebetegnelsentilskudsblandinger.Sålængeenergibehovetkandækkesafmodermælkellermodermælkserstatning,dækkesproteinbehovetogså.
86 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 87
kapitel 87
Produkter med højt proteinindholdDanskebørnmellem6og12månederfårsomregelri-geligprotein,svarendetil2-3gangebehovet,udenatdetansesforproblematisk.Mendeterblandtandetbaggrunden for at fraråde mælkeprodukter med ethøjtproteinindholddetførsteår.
Detdrejersigomylette,ymerogkvark(inkl.frugt-kvark).Sødmælkistørremængderfør9-måneders-al-derenfrarådesafsammegrund.
kød og fisk har også et højt proteinindhold, menfrarådesikke,fordidemængder,derspises,ersmå,ogkødogfiskbidragerogsåtilatdækkebehovetforjernogandrenæringsstoffer.
proteinfåsogsåfrakornprodukterogbælgfrugtersomtørredebønneroglinser.
KULHyDRAT I BARNETS MADkulhydraterne i maden er først og fremmest vigtige,fordidegiverenergitilkroppensceller,nårdefordøjesognedbrydesikroppen.
Detgælder isærkulhydraternestivelseogforskel-ligesukkerarter,somfxfrugtsukker(fructose),mælke-sukker(laktose)ogalmindeligthvidtsukker(sakkaroseellersucrose).Medtilkulhydraternehørerogsåforskel-ligeandresukkerarterogkostfibre.
Naturligt indhold af stivelse og sukkerStivelseerdenvigtigsteenergikilde.Stivelsefindesna-turligtikartoflerogforskelligegrøntsagerogibrødoggrynogandrekornproduktersomrisogpasta.
Også forskellige sukkerarter, som findes naturligti frugt (fruktose)og imælk (mælkesukkerogsåkaldetlaktose)erenergikilder. Fødevarer,dernaturligt inde-holderstivelseogsukkerarter,ergodekulhydratkilder,fordidissefødevarerogsåbidragermednaturligtfore-kommende kostfibre, vitaminer, mineraler og andregavnligestoffer.
Tilsat sukkerandre produkter har et højt indhold af tilsat sukker.Dereroftetaleomalmindeligtsukker,sakkaroseellersukrose.Mensukkerarterkanogsåværetilsatiformafmælkesukker (laktose), fruktose (frugtsukker),glukose,glukosesirup, maltose, maltodextrin og mange andre.produktermedethøjt indholdaftilsatsukker,giver imodsætningtilfødevarermedetnaturligtindholdafstivelseogsukkerarterikkesammesikkerhedforatfådestoffer,somkroppenharbrugfor.
Mange sukkerholdige produkter, som slik, is, kagersodavand og andre læskedrikke indeholder stort set
MeReOMBaRNetSMaD 87
kapitel 89
kunsukkerog ingenandrenæringsstoffer.Selvomderkanværetilsatnoglevitaminerellermineralertilpro-dukterne, så er viden om, hvilke stoffer kroppen harbrugforogihvilkemængder,ikkesåudbyggetidag,atdetermuligtattilsættestofferne,sådekanoptagesimængder,derertilstrækkelige–udenatværeskadelige.
De sukkerholdigeprodukterbørderforundgås tildetheltlillebarnogbegrænsesmegetikostentilsmå-børn, fordi de ellers optager pladsen for den sundemad.Sukkerindtagetbørogsåbegrænsesforatundgåcaries (huller i tænderne)ogforatnedsætterisikoenforatudvikleovervægtogfedmepålængeresigt.
Kulhydrater i mælkMælkesukker (laktose) er det kulhydrat, der er mestaf imodermælkogkomælk. ikkeal laktosenfordøjesibarnetstyndtarm,menharengavnligeffektpåopta-gelsenafkalk(calcium),zinkogjernogpåvækstenafgavnligebakterieritarmen.Derforerdetogsåvigtigt,atmodermælkserstatningerindeholderlaktose.
Modermælken indeholderogsåen langrækkean-dre kulhydrater, som samlet kaldes oligosakkarider.Defordøjes ikkeimaveogtyndtarmogformodesatfremme væksten af gavnlige bakterier i spædbarnets
tarm.Men manhar ikke nok kendskab til blandingenafoligosakkaridertilatdetermuligtatanbefalenogettilsvarendetilmodermælkserstatninger.
Kostfibrekostfibre er mere komplekse kulhydrater end oligo-sakkrariderne. De vigtigste kostfibre er cellulose, he-micellulose og pektiner. De findes i grøntsager, frugtogbrød,isærigroftbrød,somrugbrødogfuldkorns-hvedebrød. Der er også gode kostfibre i havregryn.kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrugmel,grahamsmel,fuldkornshvedemeloghavregrynerlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltsåinde-holdekostfibre,selvommanikkekansedehelekerneribrødet.kostfibreharbl.a.engavnligvirkningpåaffø-ringen,ogkanværemedtilatforebyggeforstoppelseogfremmevækstenafgavnligebakterieritarmen.
Småbørnharderforgodtafatfåhavregrødellerøllebrød, frugtoggrøntsamtbrødaf forskellig slags.Menkostfiberindholdetimadenskalikkeværesåhøjtsommuligt,forsåfalderenergitæthedenimaden,ogbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet.
88 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 89
kapitel 89
Madenindeholdernaturligtdevitaminerogminera-ler,somkroppenharbrugfor.Deforskelligevitaminerogmineralerfindesiforskelligemængderiforskellige
fødevarer–ligesomdeenergigivendenæringsstofferogkostfibre.Deterderfor,detervigtigtatspiseva-rieret.
Vitaminerogmineraler
FeDtStOFFeRgiverførstogfremmest
energi,fedtogderfordeforskelligefedtsyrer,herundern-3fedtsyrerogvitaminerneaoge.
i maden er vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. desuden indeholder maden også kostfibre, som er med til at give mæthed og holde maven i gang.
Her beskrives fra hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer.
Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden
GRØNtSaGeRgiverisærkostfiber,vitamina,B6,Cogfolacin,samtmagnesium,jernogkalium.kartoflergiverdesudenkulhydrater.
FRUGtgiverisærkostfiberogvitaminerneB6,Cogfolacin
MÆlkOGOStgiverenergi,protein,fedtog
mættetfedt,mangeafB-vitaminerneog
mineralernekalk,fosfor,magnesium,zink,jod,
selenogkalium.
kØDOGÆGgiverenergi,protein
ogfedt,vitamina,DogalleB-vitaminer
samtmineralernejern,zinkogselen.
FiSkgiverprotein,vita-minerneDogB12,mineralernejodogselen.Denfedefiskgiverdesudenn-3fedtsyrer.
BRØDOGkORNpRODUkteR,HeRUNDeRRiSOGpaSta
giverisærenergi,protein,kulhydrat,kostfibre,vitamineogforskelligeB-vitaminer
samtadskilligemineraler:fosfor,magnesium,jern,zink,jodogkalium.
MeReOMBaRNetSMaD 89
kapitel 91
Tilskud af vitaminer og mineralerDevitaminerogmineraler,somfindesimadenogmo-dermælken eller modermælkserstatningen, kan i deflestetilfældedækkebarnetsbehov.
DeterkunnødvendigtatgivetilskudafD-vitaminogjern.Beggedelefåssomdråber.Deterengodidéatgøredettilenvaneatgivedråbernevedetbestemtmåltidhverdag.
D-vitamin og jern – et overblik
Hvornår Hvor meget
D-vitamindråber alle1):dagligfra2ugertil2år
10mikrogramD-vitamin
Børnmedmørkhudogbørndergårtildækketklædt:helebarndommen
10mikrogramD-vitamin
jerndråber 6månedertil1år ca.8mgjern
1)Dergælderandreanbefalingertil fortidligtfødtebørn.Spørgdinlægeellersundhedsplejerske.
Fødevarer med tilsatte vitaminer og mineralertilsatte vitaminer og mineraler findes i flere og flereføde-ogdrikkevarer. ienkeltetilfældeerdet lovplig-tigtattilsættespecifikkevitaminerogmineralertilfø-devarer. producenten skal således sørge for, at grød-produkter(derkunskaltilsættesvand,indendespises)indeholderenvismængdevitamina,vitaminDogkalk(calcium).Deter forat sikre,atgrødenbidragermednæringsstoffer, som ellers ville komme fra en grød,hvormælkogfedtstofertilsat.
Derudovergiverlovgivningenmulighedfor,atpro-ducentenogsåkantilsætteenrækkeandrevitaminerogmineraler tilbørnemadsprodukter.Detkaldes ‘fri-villigberigelse’.Ogsåandrefødevarerendbørnemads-
produkterberiges.produkter,derertilsatmangevita-minerogmineraler,erdogikkesundereendalmindeliggodhjemmelavetmad.
tværtimod,såerdetvelkendt,atvitaminerogmi-neraleristoremængderkanværeskadelige.Dererkunsparsomvidenom,hvor storemængderder skal til iforholdtilsmåbørn,førdetharennegativeffektpåkortellerlangsigt.
lovgivningeneridagsådan,atfrivilligberigelseikketillades,hvisdetvurderes,atdetvillemedførerisikofor,atdeleafbefolkningenfårforstoremængder.alligevelbørmanværeforsigtigmedbådeatgiveberigedebør-nemadsprodukter,andreberigedeprodukterog/ellerkosttilskudtilsmåbørn.
D-vitaminDetanbefalesatgiveallebørntilskudmedD-vitamini de 2 første leveår. Børn med mørk hud – og børn,som oftest går klædt, så arme og ben er tildækkede–anbefalesatfortsættemedD-vitamingennemhelebarndommen.tilskuddetgivesiformafD-vitamindrå-ber,dergivespåenskesammenmedmodermælkellermodermælkserstatning.Blanddetikkeiflasken.
D-vitaminitabletformmåtidligstgives,frabarneter1½år.
D-vitamin er nødvendig for knogleudviklingen, ogmangelpåD-vitaminkangiveengelsksyge(rakitis)ogbløde knogler. D-vitamin fås via modermælken, mo-dermælkserstatning og maden. D-vitamin findes isærifedefisk,torskerogn,kød,indmad,æggeblommerogfedemejeriprodukter.
Spædbørnsmadiovergangsperiodenkanikkemedsikkerhed dække behovet for D-vitamin. D-vitamindannesogså i hudenveddenultraviolettebestråling
90 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 91
kapitel 91
fra solen i sommerhalvåret. Spædbørn skal ikke op-holdesig idirekte sol,ogde fårderfor ikke tilstræk-keligtmedsollystilatdannenokD-vitamin.MørkhuddannermindreD-vitamin,ogdeterderfornødvendigtatbørnmedmørkhudfortsættermedD-vitamingen-nemhelebarndommen
DerfindesforskelligeD-vitaminprodukter,somskalopbevarespåforskelligmåde.læspåvaredeklarationen,hvordanvitaminerneskalopbevares,oghvormegetbar-netskalhave–ellerspørgsundhedsplejerskentilråds.
jernDet anbefales at give børn jerndråber dagligt, fra deer6måneder, til deer 1 år. Børn,dermed sikkerhedfårmindst400ml jernberigetmodermælkserstatningellertilskudsblanding,behøverikkejerndråber.Moder-mælkserstatninger iDanmarkeroftesttilsat jern.Detskalståpåpakken,såhuskatseefter.
Får barnet under 400 ml modermælkserstatningellertilskudsblandingdagligt,skaldethavejerntilskuduanset mængden. Jernet, der findes i modermælks-erstatninger og tilskudsblandinger, optages bedre ikroppenendjern,dergivessomdråber.Derforerdenmængdejern,deranbefalesfrahhv.dråberogmoder-mælkserstatning/tilskudsblanding ikke ens. Dråbernebørgivesvedetmåltidpåenske,blandetmedlidtmadeller mælk. Giv dem ikke med den første mundfuld,menventtilbarnetergodtigangmedatspise.
Medfødte jerndepoterBørn,dererfødttiltiden,harvedfødslenjerndepoter,somsammenmed jernindholdet imodermælkenkandække barnets jernbehov de første 6 måneder, menherefterbegynderjerndepoterneatværetømte.
Nårbarnetbegynderat fåmad iovergangsperio-den,falderoptagelsenaf jernframodermælken.Ma-dendertilbydesiovergangsperioden,indeholderoftekunlidt jern,ogoptagelsenaf jerner lille.Derforkandetværesværtatdækkebarnets jernbehovudenatgivetilskud,ogdererrisikoforudviklingafjernmangel,derkanføretilblodmangel(anæmi).
To typer jernMadenindeholdertotyperjern:• Non-hæmjernfindesprimært ikornprodukterog
grøntsager• Hæm-jernfindesikød,indmadogfisk.
Jernetikornprodukteroggrøntsageroptagesikkenærsågodtsomhæm-jernetikød,indmadogfisk.
Optagelsenafjernfrakornprodukteroggrøntsagerkanøgesvedat spisekødog/ellermadvarermedC-vitamin,somfrugtoggrøntsagervedsammemåltid.
komælkharetlavtjernindhold,deroptagesdårligtikroppen.Førbarneter6måneder,kankomælkirriteretarmens slimhinderoggivemikroskopiskeblødningerogderforøge jernbehovet.Bl.a.derforbørsødmælkikkegivestilbarnetunder6måneder.
MeReOMBaRNetSMaD 91
kapitel 93 92 MeReOMBaRNetSMaD
Vælg den rigtige type mælkiheledetførsteleveårudgørmælkenstordelafbar-netsmadogdrikke.Derforerdetvigtigtatgivebarnetden rigtige slagsmælk ide rigtigemængder tilpassetbarnetsalder.Derertreting,somhar indflydelsepå,hvilkemælketyperderanbefaleshvornår:• Barnetskalhaveenerginok.Fedtetframælkener
engodenergikildetilsmåbørn.• Barnetbør ikke få formeget protein. komælk in-
deholdermereproteinendmodermælkogmoder-mælkserstatning. Desuden indeholder nogle sur-mælksproduktersærligtmegetprotein.
• Barnetskalhavejernnok.Mælkindeholderikkeretmegetjern.Hvisbarnetdrikkerformegetmælk,fårdetmåske for lidt af andre fødevarerogdermedforlidtjern,seside91.
Fedtet imælkenbidragertil,atbarnetfårenerginokdeførsteleveår.Derudoverermælklivetigennemenvigtig kilde til næringsstoffer som protein, vitaminer,jodogkalk,sombrugestilatopbyggeogvedligeholdeknoglerne. læsogsåom sojadrik, risdrikoghavredrikside109.
MæLK MELLEM 0 Og 12 MåNEDERModermælk og modermælkserstatning• Det anbefales, at barnet ammes fuldt, til det er
omkring6måneder.Hvisbarnetikkeblivermætafmælkalene,kanmantidligstbegyndemedskemad,nårbarneter4måneder.
• Detanbefales,atamningenfortsætter,efteratske-maderstartet,tilbarneter1årogevt.længere,hvismorogbarntrivesmeddet.
• Stopper amningen før 9-måneders-alderen, ellerfår barnet kun meget lidt modermælk, gives mo-dermælkserstatningistedetfor.
• indtilbarneter9måneder,børdetmesteafmæl-ken ibarnetsmadværemodermælkellermoder-mælkserstatning.
• Børn,derfårmodermælkserstatningiflaskeistedetformodermælk,kanfortsættemedenenkeltflaskemodermælkserstatningindtilomkring1-års-alderen.
Sødmælk og surmælksprodukter• Fra6månederkanbarnetfåsmåslurkesødmælkaf
enkop.Surmælksprodukterafsødmælkstypenkanogsågivesismåmængder.
• Førstfra9månederkansødmælkogsurmælkspro-dukter af sødmælkstypen gives i større mængderogblivehovedpartenafbarnetsmælk.Detergodtat lærebarnet atdrikkemælk af kopog samtidigfortsættemedatammeellergivemodermælkser-statningiflaskefremtil1-års-alderen.
Surmælksprodukter før 1-års-alderenHvisbarnetskalhavesurmælksprodukteriførsteleveår:• Giv sødmælksyoghurt, tykmælkellera38.Mælke-
produkternebør indeholdeca.3,5%fedtog ikkeover3,5gproteinpr.100g.
Mælkogandredrikkevarer
MeReOMBaRNetSMaD 93
kapitel 93
• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses,fordideharethøjtindholdafsukkerogmereharkarakterafdessertendegentligmad.
Så meget mælk om dagenSelv om barnet efterhånden spiser mere mad, ermælkenfortsatenvigtigdelafbarnetsernæring.Ved9-måneders-alderenbørdensamledemælkemængde(modermælk,modermælkserstatning,sødmælkogsur-mælksprodukter)dogikkeoverstige¾literomdagen.
Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samledemælkemængde til ca. ½ liter om dagen. indeholderbarnetsmadmegetmælksomfxirisengrød,skalden-nemedregnesidensamledemælkemængde.
Mælk i madener barnetmellem 4 og 5 måneder, når det begynderpå skemad, bør mælken i maden være modermælkellermodermælkserstatning.Seogsåside42‘Ommælkidenførsteskemad’.
Frabarneter6måneder,kansødmælkindgåimad-lavningen. Brug ikke mere sødmælk end angivet i op-skrifterneidennebog.Detvilsige,atgrødenkogespåvand – og mælk og fedtstof tilsættes efterfølgende.Først fra9-måneders-alderenmåbarnet fågrød,hvorsødmælkhelterstattervand,modermælkellermoder-mælkserstatning,fxrisengrød.
MæLK MELLEM 1 Og 3 åRLetmælkFra1tilca.3årbørbarnetfortrinsvisdrikkeletmælk.efter1-års-alderenhardet ikke længerebrugfor,atfedtud-gørsåstorendelafmadensomtidligere.Desudenspillermælkenikkeheltsåstorenrolleibarnetsmad,fordidet
MeReOMBaRNetSMaD 93
kapitel 95
fårmereafmangeandremadvarer.Detanbefalesatgiveletmælk somdrikkemælkogderudoverdenmad, somanbefalestilrestenaffamilien.Vedatholdesigtilatgiveletmælk,harmanennemmåde,hvorbarnetfårtilstræk-keligmedenergi,menhellerikkefårformegetfedt.
SurmælksprodukterHvisbarnetfårsurmælksprodukter,anbefalesfølgendetilbørnmellem1ogca.3år:• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmæl-
kemængden, bør den være af letmælkstypen, fxletmælksyoghurtoga38(1,5%fedt).
• Hvis surmælksprodukter kun udgør en lille del afmælkemængden,erdetligegyldigtomdetersød-mælks-ellerletmælkstypen,dergives.
• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses pågrundafdethøjesukkerindhold,ogyletteskalbe-grænses,fordidetharethøjtproteinindholdifor-holdtiletlilleindholdaffedt.
Hvor meget mælk på en dag?Fra1årogfremefterbørdensamledemælkemængde–dvs.drikkemælkogsurmælksprodukt–væreca.½literomdagen.Deterenpassendemængde,sådererap-petittilandenslagsmad.
Deterikkenødvendigt,atdetlillebarnfårpræcis½litermælkomdagen.Menmedminimum350ml(3½dl)mælkogmælkeprodukteromdagen,leverkostenlet-tereoptilanbefalingerne,fordimælkenbidragermedforskelligenæringsstoffertildensamledekost.
Et stort mælkeforbrugHvisbarnetsindtagafmælkfra1-års-alderenermegetstørre end en ½ liter om dagen, bliver barnets madikkevarieretnok,ogdererrisikoforudviklingafjern-mangel.
MæLK FRA 3-åRS-ALDERENMager mælk• Frabarneterca.3år,anbefalesskummet-,mini-og
kærnemælk,idetbarnetnubørfåsammefedtind-holdimadogdrikkesomvoksneogstørrebørn.
• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmæl-kemængden, bør de have et lavt fedtindhold ogværeafskummet-ellerletmælkstypen.
VAND Og ANDRE DRIKKEVARERkoldtvanderdetbedstebørnogvoksnekanslukketør-stenmed,ogdetbetydermegetforvelbefindendetatfånokatdrikke.Barnetkantilbydesvandfradenkoldehaneafkop,nårdetbegynderpåskemad.
Før6-måneders-alderenerdertaleomsmåmæng-derforatlærebarnetatdrikkeafkop.Seneregivesvand,nårbarneter tørstigt i løbetafdagenog lidt tilmålti-
Barnets mælk og mælkeprodukter fra nyfødt
Alder Mælketype
Under 6 måneder Modermælk,modermælkserstatning
6-9 måneder Modermælk,modermælkserstatning,småmængdersødmælkogsurmælks-produkterafsødmælk
9-12 måneder Modermælk,modermælkserstatning,størremængdersødmælkogsur-mælksprodukterafsødmælk
1 - ca. 3 år letmælkogsurmælksprodukterafletmælk
Over 3 år Fedtfattigemælkeprodukter,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk,samtsurmælksprodukterafsammeslags
læsogsåomsojadrik,risdrikoghavredrikside109.
94 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 95
kapitel 95
derne.Barnetharenmegetfinreguleringafsultogtørst,sommanmåstolepå.
Vandetskalværefradenkoldehane,fordidererstørrerisikoforuønskedestofferivandetfradenvar-mehane.Frabarneter4måneder,behøvervandetikkelængereatblivekogtførst.
Saft og juiceFrugtjuiceindeholderbådesukkerarterogsyre,ogkanlettagepladsenopfordenegentligemadogdesudenskade tænderne. industriel fremstillet grøntsagsjuice
kanindeholdeforholdsmæssigtmegetsaltogmåfra-rådes.
Ventsålængesommuligtmedatgivesaftogjuice.Hvis der gives saft og juice, bør den fortyndes medvandoghøjstgivesengang imellemogkunsomsmåsmagsprøver.Detgælderogsåi1-3-års-alderen.
lær hellere barnet, at det er dejligt at drikke vand.det frarådes at give saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken på grund af risikoen for huller i tænder-ne. Brug kun sutteflasken til modermælkserstatning, udmalket modermælk og vand.
MeReOMBaRNetSMaD 95
kapitel 97
Industrielt fremstillet børnemadi de danske butikker findes mange forskellige børne-madsprodukter, som er industrielt fremstillede. pro-dukterneeroftestberegnettilbarnetsførsteår.pådetenkelteproduktfremgårdet,hvilkenalderbarnetbørhave,førmanservererproduktet.Udoverforskelligemærker af modermælkserstatninger findes tilskuds-blandinger,somermælkeprodukter,dermarkedsførestilatudgøreendelafbarnetskostefter4-måneders-alderen.
Derudoverkanmankøbegrødprodukter,dersæl-ges ipulverform,ogforskelligeformerforbørnemadpåglas:frugtmos,kartoffel-grøntsagsmosogmiddags-rettermedkartofler,risellerpastablandetmedgrønt-sagersamtfisk, fjerkræellerkød.endeligerdetogsåmuligtatkøbebabykiksogsaft.
Tilskudsblandingertilskudsblandingerkangivesfra4-måneders-alderen.
Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeristedetformodermælkserstatningogsletikkeistedetformodermælk.Barnetharikkebehovfordetlidthø-jereindholdafproteinogvissemineraler,somtilskuds-blandingernemåindeholde.Samtidigerlovkravenetilindholdetstrengereformodermælkserstatningerendfortilskudsblandinger.
Giver man tilskudsblanding, bør barnet højst få 2flaskeridøgneti4til6-måneders-alderen.Mangeafdetypervælling,derkankøbes ibutikkerne,ertilskuds-blandinger.Detskalståivaredeklarationen.
grød og mosGrødprodukterogbørnemadpåglaskanindgåispæd-barnets mad i overgangsperioden, men indholdet vilhurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Sånårbarnetskalbegyndeattrænetyggefunktionenved6-7-måneders-alderen,erprodukterneikkevelegnede,hvisdeudgørforstorendelafbarnetsmad.
Desuden er grødprodukterne ofte meget søde ismagen,fordideindeholderforskelligeformerforsuk-ker.Detertilsatbådeforatgøregrødensødogforatsikre,atenergiindholdetigrødenerhøjtnok.Mendesødegrødprodukterkanikkeanbefales,nårbørneneiovergangsperiodennetopskal lære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.
Selvomindustrieltfremstilledegrødprodukterikkehar et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkeligmedenergifrakulhydrater(oftesukkerarter).Derskalderforikketilsættesekstrafedtstoftildisseprodukter.læsmereomfedtstofside85ogsukkerside87.
indhold af vitaminer og mineralerMangebørnemadsprodukter,somindustrienfremstil-ler,ertilsatvitaminerogmineraleriforskelligemæng-der.Detkanmanlæseivaredeklarationen.
Men hjemmelavet grød og mos har et naturligtindholdafdevitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.Deterlovpligtigtatsikre,atgrødprodukter ipulverform,hvormælker indeholdt,haretvist indholdafvitaminaogDogafkalk.Der-udovererdetikkenødvendigtattilsættevitaminerog
Grødprodukterogbørnemadpåglas
96 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 97
kapitel 97
mineraler. Så selvom de industrielt fremstillede pro-dukterertilsatenrækkevitaminerogmineraler,erdeikkeetbedrevalgendgodhjemmelavetgrødogmos.
Grødprodukter i pulverformDeflestegrødprodukteripulverformertilsatmælke-pulver,såmankunskaltilsættevandtilpulveret.Derfindesenkelteprodukterudenmælkepulver,hvormanskaltilsættemælk.Derforerdetvigtigtatlæsepåpak-kenhvergang.påpakkenskalderogsåstå,hvilkenal-dersgruppeproduktetegnersigtil.
GlutenindholdGrødprodukter,derindeholdergluten,fxfordihvedeindgåriproduktet,skalførstbrugesefter6-måneders-alderen.Detskyldesrisikoenforatudviklecøliaki,somerenkronisktarmsygdom,derindebærer,atmanikkekantålebl.a.hvede.
Grødlavetpåproduktermedgluten introduceresbedstlangsomtogistigendemængder,samtidigmedatbarnetfortsatammes.
Selvefter6-måneders-alderensbørmanikkeplud-seliggiveglutenholdigemadvareristoremængder,fxenellerflereportionerfuldkornshvedegrødhverdag.Væropmærksompå,omhvedeerhovedingrediensenidekiks,dersælgessombabykiksogmarkedsførestilatindgåiengrød.læsmereomglutenside105.
HoldbarhedBørnemadsprodukter må ikke indeholde farvestofferogkonserveringsmidler.Holdbarhedenforprodukter-nepåglasopnåsvedenkorteffektivvarmebehand-ling. låget skal ved åbning give en kliklyd, som er engarantifor,atglassetikkeharværetåbnet.
Andre produkterkravene til børnemader fastsat i en bekendtgørelse,somerbaseretpåeteU-direktiv.DetgivermulighedforogsåiDanmarkatsælgeforskelligeindustrieltfrem-stilledebørnemadsprodukter,sommankanfindeian-dreeuropæiskelande,fxkiksogdesserter.
kravenetildisseprodukterersåmilde,atdefxkanhavesammesukkerindholdsomandrekiksogdesser-ter.Dererderforingengarantifor,atdissebørnemad-sprodukterermereegnedetilatindgåibørnsmadendtilsvarendealmindeligeprodukter.
Deterheltunødvendigtatgivesødesager,somslik,is,kager,saftevandogsodavandtilspæd-ogsmåbørn.Disseprodukteroptagerpladsenforsundmad,ogdetøger risikoenforatbarnet ikkefårdenæringsstofferogandrestoffer,somdetharbrugfor.
MeReOMBaRNetSMaD 97
kapitel 99
De officielle danske kostråd giver nogle gode råd til,hvadmåltiderneskalbeståaf.i2005erdesenestedan-skekostrådkommet.Degældergenereltforvoksneogbørnfra2årogopefter,seboksenherunder:
princippernegælder stort setogså formaden til detlillebarn.Faktiskerdetkunenkeltespecifikkedeleafrådene og mængdeangivelserne, som ikke også gæl-der,frabarneterheltlilleogbegynderatspisemedaffamiliensmad.Deterbeskrevetidetfølgendeunderhvertenkeltråd.
Spis mere frugt og grønt – 6 om dagenSpis endelig meget frugt og grønt. Voksne og børnover 10 år anbefales 6 om dagen svarende til 600 gomdagenialt,mensbørnialderen4-10åranbefales300-500gafhængigafalderogstørrelse.Detkanlydeafmeget,mennårdet indgår iallemåltidersombe-skrevet her i bogen, er det let. Der findes så mangeforskellige frugteroggrøntsager,og såmangemåderattilberedeogserveredempå,atallekanfindefremtilforskelligeslags,somdekanlide.Nogleforetrækkerrågrøntsagerogfrisk frugt,andreforetrækkergrønt-sagernetilberedt–entenhelttraditioneltellerpånyemåder.prøvatvarieremellemforskelligeslags,ogsørgforatfåbådefrugtoggrønt–ogsågernedetungeretyper som rodfrugter, kål og bønner. Vælg årstidensfrugtoggrønt,såerdetbilligstogoftebedstkvalitet.
Grøntsagsmos og frugtmos er en naturlig del afovergangsmaden,mennårbarnetgårovertilatspisemedaffamiliensmad,gælderdetomatsørgefor,atfrugt og grønt stadig serveres for barnet. Bogen hergivermangetipsogopskrifter,somtilgodeserdette.
Detlillebarnskalhavefrugtoggrønthverdag–menikkeisåstoremængdersomstørrebørnogvoksne.
De8kostråd
• Spismerefrugtoggrønt–6omdagen• Spisfiskogfiskepålæg–fleregangeomugen• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød
–hverdag• Sparpåsukker–isærfrasodavand,slikogkager• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og
kød• Spisvarieretogbevarnormalvægten• Sluktørstenivand• Værfysiskaktiv–mindst30minutteromdagen
98 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 99
kapitel 99
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugenSpisfisk2gangeomugenveddetvarmemåltid,ellerengangomugenogsompålægnæstenhverdag.påden måde får større børn og voksne de anbefalede200-300gomugen–ogmindrebørnfårlidtmindre.Samtidiglæresnoglegodevaner.
Fiskindeholdernoglelidtandrenæringsstofferendfx kød,ognårman spiserfisk, reduceres risikoen forhjertekarsygdomme senere i livet. Varier mellem for-skelligeslagsfisk:spisbådefedefisksomlaks,sildogmakrel, og magre fisk som torsk, sej og rødspætter.Denneboggivermangetipsogopskrifter,somtilgo-deserdette.Storerovfiskskalbegrænsesbådetilbørn,gravideogammendekvinder,seleksikonside109.
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dagDetterådgælderogsåbådestoreogsmå.Detervig-tigt,atkartofler,risellerpastaogfuldkornsbrøderenforholdsvis stordel afmadenhverdag, så indholdetaffedtikkebliverforstort.Voksneogstorebørnbør
dagligtspiseomkring500gafdisseprodukter,halvde-lensomkartofler,risellerpastaoghalvdelensombrødoggryn.Nogleharbrugforlidtmindre,andrelidtmere– det afhænger af, hvor stor man er, og hvor megetmanbevægersig.
Kartofler frem for pastaDekogtekartoflermåforetrækkesfremforkartofler,dererstegtismør,margarineellerolie,ellertilberedtiflødeog/ellerost.Deterogsåbedst,hvisderofterespiseskartoflerendrisogpasta.kartoflerneindehol-derflerekostfibreogandrenæringsstoffer.
Hvisfamilienspiserrisogpastaveddenvarmemadfleregangeomugenendkartofler,erdetendnumerevigtigtatspisetilstrækkeligtfrugtoggrønt, isærfriskfrugtogdetungeregrøntsager,somfxkål,rodfrugterogbønner.
Tungt, groft brød frem for hvidtBrødoggrynbidragermedbl.a.kostfibreidanskerneskost.Ogdererflestkostfibreifuldkornsprodukter.en
MeReOMBaRNetSMaD 99
kapitel 101
tommelfingerregel er, at mindst halvdelen skal værerugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellemandre fuldkornsprodukter og finere hvidt brød. lige-gyldigthvilkentypebrød,derertaleom,erdetgodtatvælge’brødmedgodsi’,dvs.brødderliggertungtihånden.
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kagerSlik,is,læskedrikkeogsodavandindeholdermegetsuk-kerog ingenandrenæringsstoffer.Deterheltunød-vendigtatgivetilspædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.
Selvomdererplads til lidtmere sukker, jo størremaner,ogjomeremanbevægersig,såerdetikkenærsåstoremængder,sommangebørnogungespiserogdrikker.
Spisesformegetafdesukkerholdigetingnedsæt-tes muligheden for at få nok vitaminer og mineraler,og især formange sukkerholdigedrikkeøger risikoenfor overvægt. ‘lommekiks’ som mælkesnitte, kiks ogchokoladekiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktilbørnindeholdermegetsukker iforholdtilandreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemor-genmadsprodukter.lidtsukkerpåfxhavregrødenelleri frugtmosen,kanderimodværeengod idé,hvisdetgør,atgrødenogfrugtenspises.
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kødFamiliens mad skal ikke være for fed – især skal dentype af fedt, som kaldes mættet fedt, begrænses.Mættetfedtfindesisærimælkefedtogsmørogifedtikødogkødprodukter.Begrænsderforbrugenafsmør
100 MeReOMBaRNetSMaD MeReOMBaRNetSMaD 101
FuldkornslogoetFoldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må siddepåprodukter,derharethøjtindholdaffuldkorn.“Vælgfuldkornførst”gørdetnemtatvælgefuld-kornsprodukterindenforbrødoggrynsamtrisogpasta.produkterudenmærkekandogværeligesågodeogindeholdeligesåmegetfuldkorn,daderertaleomenfrivilligordning.
læsmerepåwww.fuldkorn.dk
NøglehulsmærketNøglehulsmærketmåsiddepåmadvarer,derbidra-gertilengodogvarieretkost.Foratbrugemærketskalproducentenoverholdefastekravtilindholdaffedt,sukkerogsaltsamtkostfibre,hvordeterrele-vant. “Nøglehullet”gørdetnemtatvælgesundereprodukterindenforsammemadvaregruppe.produk-terudennøglehulsmærkekandogværeligesåsunde,daderertaleomenfrivilligmærkningsordning.
læsmerepåwww.altomkost.dk
kapitel 101
og margarine ved tilberedning af den varme mad –brug hellere lidt god madolie. Fede mejeriprodukter,som ost, fløde, græsk yoghurt og lignende skal ogsåbegrænses. Vælg kød med max 10 % fedt, eller skærdetsynligefedtpåkødetfra,indendetspises.
Mangedanskereerblevetgodetilatsparepåfedt-stoffetpåbrød,menrådetgælderstadig:Undgåfedt-stofpåbrødellerskrabbrødet–brughellerelidtplan-temargarine eller lidt god majonæse på brødet endsmør.Menværopmærksompå,atbådemagertkød,magremælkeprodukteroglidtfedtstofhørertilidensundekost,fordidebidragermedforskelligenærings-stoffer.kødogkødpålægsomleverpostejerfxvigtigekildertiljern.Seogsåafsnittetomvarieretmadherpåsiden.
Fedt til barnetDeter vigtigt, atbarnet frem til 1-års-alderen får lidtmerefedtimadenendrestenaffamilien.Detkangø-res ved at fortsætte med at tilsætte 1 tsk. fedtstof igrødenoggivelidtsovsellerfedtstoftildekogtekar-toffel-oggrøntsagsstykker,fremtilbarneter1år.Nårspædbarnetfremtil1-års-alderendrikkermodermælk,modermælkserstatningellersødmælk,fårdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.
efter 1-års-alderenbehøverbarnet ikkemere fedti maden, for hvis barnet får mælkeprodukter af let-
mælkstypen,fårdetpådenmådelidtekstrafedt.Frabarneterca.3år,erdetbedstmedskummet-ellermi-nimælkligesomforstørrebørnogvoksne.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn,læsfleretipsogideertilpålægside27.
Spis varieret og bevar normalvægtenSpis varieretDennedelafrådetgælderalle–ogsåsmåbørn.alledevitaminer,mineralerogandrestoffer,dererbehovfor,findesimadvarer,menimegetforskelligemængderfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.
Mankanlæreatspisevarieretvedatopdelemadeni4grupper,derialtindeholder13typermadvarer:1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. kød,fisk,mælk,ost,æg4. OglidtfedtstofDerskalspisesmestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetderforgodtatspisebrød,gryn,kartofler,risellerpastaplusfrugtog/ellergrøntsager.
isærhovedmåltidernemådesudenogsågerne in-deholdeentenkød,fisk,mælkeprodukter,ostelleræg,menkunimindremængder.
lidtsmør,plantemargarineogoliehørerogsåmedtilvarieretmad,mendetbørværeismåmængder,ogstørstedelenmågerneværevegetabilsk(plantemarga-rineogplanteolier).
variation inden for grupperneDer er først tale om en varieret mad, når man veks-lermellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.
MeReOMBaRNetSMaD 101
Vil du vide mere …Findmere informationomde8 kostrådog sundmadpåFødevarestyrelsenshjemmeside:www.altomkost.dk.
kapitel 103
Spis således mange forskellige slags frugt og grønt.Varier også mellem forskellige typer kød og mellemforskellige fede og magre fisk. Spis også forskelligebrødtyper.Derfindesmangeforskelligevelsmagenderug-oghvedebrød.
Mangebrødtyperogbollerermegetluftige.Givistedetbrødogbollermedenvistyngdeogoftebrødogbollerbagtafgroftmel.Spisogsågernemangekar-toflerogvariermedforskelligesmagsvarianterafrisogpasta.
Bevar normalvægtenatbevareennormalvægtlivetigennemerforbundetmed et optimalt helbred og velvære. Det er megetsværtat slippeafmedovervægt,hvisdetharudvik-letsig–detgælderbådeforbørnogvoksne.Forebygderforhellereovervægtoggribinditide,hvisvægtenbevæger sig for meget op ad. Spis efter kostrådene,skæreventueltnedpånogleafportionerneogøgdenfysiske aktivitet. lærbarnetglædeved sundmadogvedatbevægesig.
Normalvægtenblandtspæd-ogsmåbørnerheldig-visetvidtbegreb.Undladatfokuserepåbarnetsvægt.
Fokuserhellerepåfamiliensmad–deterden,derblivergivetvidere tilbarnetpå længere sigt. Søg rådhos læge og sundhedsplejerske ved bekymring over,ombarnetvejerforlidtellerformeget.etbarn,dererbuttetismåbarnsalderen,vokserletfradet,nårkost-rådenefølgesifamilienogmulighederneforfysiskak-tivitetertilstede.
Sluk tørsten i vandDetterådgælderogsåalle–ungsomgammel.
Sodavand og saftevand indeholder meget sukker.lærhellerebarnetatslukketørstenivand,fradeterheltlille.light-drikkekangivesyreskaderpåtænderneligesomdesukkerholdigedrikke,og lightprodukterermåskemedtilatvænnebørnogvoksnetil,ataltskalsmagesødt.light-drikkeerderfor ikkeet ligeværdigtalternativtil rent,koldtvand.læsmereom‘Vandogandredrikkevarer’side94.
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagenallehargodtafatrøresighverdag–voksnemindst30 min. og børn mindst 60 min. Det hjælper med tilatbevarenormalvægtenoggivervelværetilstoreogsmå.Bevægelseskalindihverdagen:Cyklpåarbejdeogiskole.tagtrappen.Gåentur.Vælglegeindeogude,hvor man bevæger sig – og få både børn og voksnemedilegen.Oggågernetilsporténellerfleregangeomugen.
Forsmåbørnerdetogsåvigtigt,atmulighederneforatbevægesigerder.Småbørnskalnedpåettæp-pepågulvetogrullerundtogøvesigiatkravle.
Deskalhavemulighederneforatøvesigiatrejsesigopoggå.Deskaløve iathoppepåskødetafenvoksenellerenstørresøskende,ogdeskaludatlegeidenfriskeluft.
Nårbørnbringesoghentesidagplejenellervugge-stuen,erdetogsåvigtigt,atdeselvgårtilogfrabilen,cyklenellerklapvognen.
102 MeReOMBaRNetSMaD
kapitel 103
6Mereinformation
leksikon•104
Omdvd’en•111
Supplerendeopskrifter•113
Hvisduvilvidemere•116
kapitel 105
AllergiForebyggelseBørn,hvisforældreellersøskendeharellerharhaftenallergisksygdomdiagnosticeretafenlæge,harensær-ligrisikoforatudvikleallergi.
Uansetombarneterisærligrisikoforatudvikleal-lergiellerej,hardetingenforebyggendeeffektatgivesærligmad,nårbarnetermereend4måneder.
Sundhedsstyrelsenanbefalerfølgendetilbørnmedsærligrisikoforatudvikleallergi:• Hvisbarnetharbehovforvæskeudoveramningi
deførstelevedøgntilbydesvandellerhøjthydroly-seret modermælkserstatning. Spørg sundhedsple-jersken.
• Dettilstræbes,atbarnetudelukkendeammes,ind-tilbarnetermindst4måneder.Hvisamningikkeermulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder,anbefaleshøjthydrolyseretmodermælkserstatning.
• efter de første 4 levemåneder er anbefalingernesom til andre børn. Man kan give almindelig ko-mælksbaseretmodermælkserstatning.Skemadmå,som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4månedergammelt.
Ved mistanke om allergi over for noget i maden børman kontakte sundhedsplejersken eller lægen. Førsthvislægenharkonstateret,atbarnetharudvikletallergiogordineretendiæt,børbarnet sættes påendiæt,derudelukkerenellerflerefødevarer.
FiskFisk er sundt, fordi de indeholder meget D-vitamin,jodog selen, sommangedanskere netop får for lidtaf.Fiskindeholderogsåsundefiskeolier(n-3fedtsyrer).Veddagligtatspiseforskelligefisksompålægogfisktilaftensmadengangomugen,nedsættesdesudenrisi-koenforbl.a.hjerte-karsygdommesenereilivet.
Børnunder3årbørdoghøjstspise25gpr.ugeafdestorerovfisksomtun(bøffer),sværdfisk,sildehajoggeddepga.indholdetafkviksølv.Dåsetunerderimodiorden,dadegenereltindeholdermegetlidtkviksølv,fordideterungefisk.
andrefiskerderikkedesammebegrænsningerpå.Det er bedst at spise varieret af både fede fisk somlaks, sild og makrel og magre fisk som sej, skrubber,rødspætterogtorsk.
leksikon
Læs mere om allergipjeceromforskelligeformerforallergiogover-følsomhed,bl.a.mælkeallergiogcøliaki,kandownloadesgratisfraSundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dkogFødevarestyrelsenshjemmesidewww.fvst.dkpjecerneerudgivetafMinisterietforFødevarer,landbrugogFiskeri,DtUFødevareinstituttet,Fødevarestyrelsen,astma-allergiForbundetogSundhedsstyrelsen.
104 MeReiNFORMatiON
kapitel 105
For tidligt fødte børnBørn, som er født for tidligt (præmature børn), harmindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen,end fuldbårne børn. Der er derfor særlige anbefalin-gerfortilskudtilpræmaturebørn.talmedlægenellersundhedsplejersken.
Detkanværesværtatvurdere,hvornårbarnet,dererfødtfortidligt,børbegyndemedskemad.Detafhæn-gerbl.a.af,hvormegetfortidligtfødtbarneter,oghvorsultentbarneter.Dermåderforaltidtagesindividuellehensyn.talmedlægenellersundhedsplejersken,nårdumener,barnetharbrugforatbegyndepåskemad.
Frosne bærVitaminer,mineralerogandregodestofferfrafrugtoggrøntkanogsåfåsvedatbrugedefrosnevarianter,nårdetskalværenemt,ellerdeterudenforsæsonen.Storkøkkenerog institutioner,der lavermadtilbørn,anbefalesatkogealleslagsfrosnebær,indendeanven-desidesserter,smoothies,yoghurtoglignenderetter.Hvis man derhjemme også vil være helt sikker på atundgå infektion fra frosne bær, skal bærrene koges(boble)etminut,førdespises.
kogeanbefalingengives,fordidererenmegetlillerisiko for, at bærrene indeholder virus. anbefalingengælderkunfrosneogikkefriskebær,daviruspåfriskebærsvækkes,nårdeudsættesforsollyselleropbeva-resvedstuetemperatur.tilgengældkanviruspåfrosnebæroverlevefrysning.
Deteraltidengodidéatskyllefriskebærogfrug-termedvand,førdespises.eventuellevirusogbakte-rierfjerneshervedheltellerdelvist.
Dentypevirus,derkanfindesibær,kangivesymp-tomer som utilpashed, kvalme, diarre, opkastninger,
mavesmerterogletfeber.SygdommenerbedstkendtsomRoskildesyge.
Frysning og optøning af spædbarnsmadi overgangsperioden kan det være en fordel at lavestørre portioner af kød, fisk, grøntsager og frugt ogfrysedetimindreportioner,derpassertiletmåltid.
Manskalaltidsikresig,atdenemballage,manbru-ger,bådeeregnettilkontaktmedmadogtilopbeva-ringvedfrost.Detkanværevistved“Glasoggaffel-symbolet”og“is-krystal-symbolet”,ellerderkanstå“tilfødevarer”og“tilfrost”.Desudenerdetvigtigtatlæsebrugsanvisningen.
Manskalogsåsikresig,atnedfrysningenafmadengårhurtigt.Hererportionensstørrelseogformafgø-rende(atdenerlilleog/ellerflad).• isterningebakkerellersmåplastbægrelagtienfrost-
posekanværegodeatfrysemadennedi.Mentjek,atdeeregnedetilmadogtilfrost.
• Madenkanopbevares1månedstid ifryseren,nårtemperaturenholdespå-18graderellerderunder.
• Spædbarnsmad, som har været frosset, må aldrigfryses igen. Den skal kasseres, hvis den har væretoptøet.
• kødogfiskoptøsienskålikøleskabet.Optøningienplastposeikoldtvandkanbruges,hvisdetskalgåhurtigt.Optøningivarmtvandfrarådespågrundafstorbakterievækst.
MeReiNFORMatiON 105
tilfødevarer tilfrost
kapitel 107
• Frugtoggrønt,somskalkoges,optøsdirekteigry-de fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer ogmineralerbedst.
• Værsikkerpå,atmadensmagergodtvedaltidselvatsmagepådenførst,menbrugenandenskeendbarnet.
Grødkaniprincippetogsåfrysesnedismåportioner.Men vent med at tilsætte modermælkserstatning tilgrødentilefteroptøning.
glutenintolerans Gluten kan hos disponerede mennesker fremkaldesygdommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke erkendesogbehandles,medførerden, at tarmen ikke kanop-tagemangenødvendigenæringsstoffer.personermedcøliakimåholdeenlivslangdiætudengluten.Glutenfindesikornprodukternehvede,rug,bygoghavre.ind-holdet i hvede er betydeligt højere end i de tre an-drekornsorter.Majs,ris,boghvedeoghirseindeholderikke gluten. Man mener, at introduktionstidspunktetogmængdenafglutenharbetydningfor,omsygdom-menudvikles,mendeterikkeendeligtbevist.Dahyp-pighedenafsygdommeniDanmarkermegetlav(1udaf5000børn)imodsætningtiliSverige(1udaf300),erdergrundtilatfastholdedeeksisterendedanskeret-ningslinierforintroduktionafglutenikosten.
Derforbørmanikkegivebarnetglutenholdigmadfør6-måneders-alderen,ogherefterbørindtagetstigegradvist.
Havregrød og øllebrød kan gives fra 6-måneders-alderen.Deter ihveden,destørstemængderglutenfindes. Derfor skal man ikke give grød udelukkendebaseretpåhvedefortidligt,hellerikkeefterde6må-
neder,forsåblivermængdenafglutenhurtigtforstor.Væropmærksompå,atmannagrødlavesafhvedegryn,ogatspeltogsåerenformforhvedeog indeholdergluten.
Desuden laves grød med hvede ofte af fuldkorns-hvedemel eller hvedeflager. industrielt fremstilletfuldkornsgrødharogsåethøjt indholdafhvede.Glu-tenindtagetbørstigegradvist iovergangsperioden,ef-terhåndensombarnetogsåfårbrød.
grønt dryspåpersille,purløgogandrekrydderurterogbladgrønt-sagerkanderværejordogdermedjordbakterier–selveftergrundigvask.Bakteriernekanvoksevedhenstandoggenopvarmning,ogdekanmedvirketildannelseafnitrit. ‘Grøntdrys’påvarmmadmåderfor ikkegivestilspædbørnogsmåbørn.Friskekrydderurterogblad-grøntsagermådoggerneanvendesivarmeretter,hvisdekogergrundigtmed.
Spædbørnogsmåbørnmågodtfå ‘grøntdrys’påkoldmad,menalrestemadmedgrøntdrysskalkasse-res.læsdesudenom‘Nitratognitrit’samt‘Restemad’påside107og108.
HonningHonningfrarådestilbørnunder1årpågrundafrisikoforspædbarnsbotulisme.Honningkanindeholdebak-teriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn,der ernæres af mælk, kan opformeres og danne detgiftstof,somgiversygdommen.
Spædbarnsbotulismeerenalvorligforgiftning,somkanundgåsvedatundladeatgivehonningførbarneterfyldt1år.Bakteriesporerneerikkepåsammemådefarligeforbørnoveretårogvoksne.
106 MeReiNFORMatiON
kapitel 107
Kerner og kostfibreNårmanskalvælgebrødtilbarnet,mådetgerneværelidttungtidet,oglavetaffuldkornsmel.Mendetbe-tyderikke,atmanskalgåefterbrød,hvormankansedehelekerner.
Børnskalhavekostfibrefradenmad,despiser,bl.a.fordikostfibreermedtilatholdemavenigang.kost-fibrefårmanfrafrugtoggrøntsagerogfrakornpro-dukterne,isærfrabrøddererlavetafgroftmelogfrahavregryn.
kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrug-mel,grahamsmelogfuldkornshvedemel,oghavregryn,erlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltså indeholdekostfibre, selvomman ikkekansedehelekerneribrødet.
Mangerugbrødoggrovbrødindeholderogsåhelekerner,der ikkeerknustellerformalet.Detkanværehelerug-ellerhvedekerner,mendetkanogsåforek-sempelværesolsikkekernerellerhørfrø.Detkansmagegodt,menhvismanikketyggerkernernegodt,kommerdeheleudidenandenende.Derforharsmåbørnin-genglædeafdehelekerner,ogfårdeformange,giverdetenmegetløsafføring.
Desuden har hørfrø og solsikkekerner et ret højtindholdaftungmetalletcadmium,deropkoncentreresikroppenogpå længeresigtkanskade isærnyrerne.Manskalderforikkeindtagefrøeneiforstoremæng-der.andreolieholdigefrøsomsesamfrø,pinjekerner,græskarkernerogbirkesharetvæsentligt laverecad-miumindholdendsolsikkekerneroghørfrø.
Foratbegrænse indtagetafcadmiumfraoliehol-digefrøsomsolsikkekerneroghørfrø,anbefalerFøde-varestyrelsengenereltforalle:
• Solsikkekerner og hørfrø bør ikke spises i størremængder.
• kernernebørikkebrugestilfremstillingafmælkeer-statningfxtilmælkeallergikere.
• Solsikkekerneroghørfrøkanderimodgodtbrugesibegrænsetomfangibl.a.brød,hvordeindgårsomenmindredel.
• Solsikkeolieoghørfrøoliekananvendessomandreplanteolier,dacadmiumikkekommeroveriolien.
Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Detgælderogsåforbrød.ladmindsthalvdelenværerug-brødoghavregryn.Såkanrestenvarieresmelleman-drefuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.læsogsåside99ogomFuldkornslogoetside100.
Kosttilskud og naturlægemidlerBortsetfratilskudafD-vitaminog jernerkosttilskuduegnedeogunødvendigeforbørnunder1år,ognatur-lægemidlerbørikkebrugestilbørnunder2år.
KøkkenhygiejneGodkøkkenhygiejneer rigtighåndteringafmadvarer.Godkøkkenhygiejneervigtig,ikkemindstnårdetdre-jersigommadtilspædbørn,somellerskanfåpådragetsigetmaveonde,daderesforsvaroverforbakterierermindreendældrebørnsogvoksnes.
Godkøkkenhygiejneopnåsved:• atundgåatspredebakteriermellemråmadvarer.
Fxvedikkeatbrugedesammeredskabertilkødoggrøntsager,oghellerikkemellemråogfærdiglavetmad
• attøfrostvareropienskålikøleskabet
MeReiNFORMatiON 107
kapitel 109
• atsætteresterfradagensmåltiderpåkølmeddetsamme,atsætteenvarmrestmadindikøleskabet,såsnartdenerdampetaf,samt
• atsættesinemadindkøbpåkøl,straksmankom-merhjem.
MikrobølgeovnModermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølge-ovn, blot skal flasken rystes pga. ujævn opvarmning.enportiongrød,frugt-ellergrøntsagsmoskanogsålettilberedesimikrobølgeovn.Foratfådenrigtigekonsi-stens,måmanprøvesigfremmedattilsættemereel-lermindrevand.tilsætmælkogfedtstof,somangivetidennebogsopskrifter.
Huskatrøreimaden,damadimikrobølgeovnvar-mesmestopimidtenogmindreiyderkanterne.Følgdesudenmikrobølgeovnensbrugsanvisningogvejled-ningomtilberedningogkogetider.
Nitrat og nitrit i grøntsagerGrøntsagerharetnaturligt indholdafnitrat,somdogpåvirkesafgødningsforholdene.Noglegrøntsagersomspinatogrødbedeharaltidethøjtindholdafnitratoganbefalesførstefter6-måneders-alderen.Nitraterikkeisigselvsundhedsfarligt,menomdannes lettilnitrit. imadenkannoglebakterietyperomdannenitrattilnitrit,men der kan også ske en omdannelse i mundhule ogmave.
Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarv-ningafhuden,fordinitritreagerermedblodetshæmo-globin,sådetikkekanbindeogtransportereiltrundtikroppen.
Manved,atspædbørnunder3månederersærligtfølsommeover fornitrat/nitrit.Derforanbefalesdet
somenekstrasikkerhedatventetilefter6-måneders-alderenmedatgivespinat,rødbede,fennikelogselleri,derharethøjtindholdafnitrat.
i 6-12-måneders-alderen bør nitratrige grøntsagersom tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel afmosen/retten.Hvisnitratrigegrøntsager som fx rød-bederellerspinatindgårietmåltidienstørremæng-de,børdekunserveresforbarnetengangimellemfxmedca.14dagesmellemrum.
Peanuts (jordnødder) og andre nødderManbørikkegivehelenødder,peanuts(jordnødder),popcornoglignende,førbarnetermindst3,årafhæn-gigafbarnetsudviklingogevnetilattyggemaden.Detskyldes,atdeletkommergaltihalsenogdermedrisikoforfejlsynkning.
RabarberRabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppeogmarmelade.Brugesrabarbermereendensjældengang,erdetgodtattilsætte‘Nonoxal’(kalkchlorid)un-derkogning.Dervedforhindresdet,atsaftenirabarberreagerermedkroppenskalk,sombl.a.giverubehage-ligereaktionerpåtænderne.
RestemadForatholdedannelsenafbakteriernedeerdetvigtigtathåndtererestemadpåfølgendemåder:• Varmttilberedteretterskalindenfor3timerenten
spisesellerstillesikøleskabet.• en varm rest mad skal helst straks i køleskabet, så
snartdenholderopmedatdampe.Rørrundtiret-ten, så køler den hurtigere. Større portioner mednylavetmadafkølesbedstiengrydemedkonstant
108 MeReiNFORMatiON
kapitel 109
iskoldtvandellervedatskabeenstoroverfladefxvedatdeleportionenimindreskåleellerpåetstortfad.
• Hold ikkemadenvarmtil familiemedlemmer,somskalspisesenereenddenøvrigefamilie,menafkølogvarmmadenopigenligefør,denskalspises.
• Genopvarm maden omhyggeligt. Det er ikke nok,atdenkunerlunken.Rørrundtiretten,såvarmenfordelersig,ogalmadenigrydenkoger.
• Rettereller resterafvarmttilberedteretter inde-holdende friske krydderurter og bladgrøntsager(fxspinattærte,persillesovsogstuvetkål)mågodtgenopvarmes,såfremtovenståendehygiejnereglereroverholdt.
• Resteraf koldmad, fxpålæg, skal i køleskabmeddetsamme.
• enrestkoldmadpyntetmedgrøntdrysskalaltidkasseres.
• tagkundenmadoppåtallerkenen,sombarnetkanspise,og smid resterneud,hvisbarnet ikke spiserop,dadekanværeforurenetafbakterierfrabar-netsmund.
læsogsåom‘Grøntdrys’side106og‘Nitratognitrit’side107.
Rosiner og anden tørret frugtBørnbørkunspiserosinerimindreportionerogikkehverdag.Småbørnunder3årbørikkespisemereendca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kanspiseflererosiner.Rosinerkanhaveethøjtindholdafsvampegiften ochratoksin a, som stammer fra skim-melsvampe og er kræftfremkaldende. Det betyderikkenoget,hvisbørnenespisermangerosineréndag
og ingendenæste. Deter det totale indtagoverenlængereperiode,somskalbegrænses.
Derer ikkedesammeproblemermedandentør-retfrugt.tørretfrugt,herundertørretfrugtpålæg,eret alternativ til slik og andre søde sager, men bør li-gesomandre søde sagerbegrænses, fordidetharethøjtenergiindhold,ogdermedkanøgerisikoforover-vægteller tagepladsenop for andenmad.Dethøjeenergiindholdstammerfradetnaturligesukkerindholdidentørredefrugt,somdesudenhartendenstilatkli-strefastitænderneogdermedøgerrisikoenforhul-leritænderne.tørretfrugtkanikkeerstattedenfriskefrugtismåbørnsmad.
Sojadrik, risdrik og havredrikSojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk atgøre og kan hverken anvendes som modermælkser-statningellersomfuldgyldigealternativertilkomælk.
Sojadrik har nogenlunde samme proteinindholdsomkomælk,menetlaverenaturligtindholdafvitami-nerogmineraler.Sojaerrigpåisoflavoner,dvs.stoffermedsvageøstrogenlignendevirkninger.Dererusikker-hedomkort-oglangtidsvirkningerneafethøjtindtagafdissestofferidentidligebarndom,bådehospigerog drenge. Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2-årsal-deren, forudsat at barnet spiser varieret og voksernormalt,menkandogindgåismåmængderimadlav-ningen fra 1-årsalderen. Nogle typer sojadrik er tilsatkalkogindeholderligesåmegetkalksomkomælk–læsvaredeklarationen.
Risdrikoghavredrik indeholdermeget lidtproteinogharikkenogetnaturligtindholdafvitaminerogmi-neraler.Derforkandisseprodukterhverkenbrugessomerstatning formælkellermodermælkserstatning,men
MeReiNFORMatiON 109
kapitel 111
børn.Seneresuppleresmadenmedlinser,bønner,for-skelligevegetarpostejerogevt.æg.
Forlakto-vegetareroglakto-ovo-vegetarergælderde samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalin-ger som for andre børn. en kost som kun udelukkeræg,kødogfiskerikkeproblematisk,nårmadenellerservarieret.
VællingVællingerdetsammesomtyndgrødogblevoprinde-ligtspistmedskesomalandengrød.Vællingtilspæd-børnertidligereblevet lavetafmajsstivelse.Detmå istedetanbefalesatlaveentyndgrødpåmajsmel,ris-mel,boghvedemelellerhirseflager,daindholdetafvi-taminerogmineralerermegetlavtimajsstivelse.Dentyndegrødgiveskuntilbarnetienkortperiode,mensbarnetvænnersigtilskeen.
industrielt fremstillede vællingprodukter fx majs-vælling, risvællingog lignende sælgesmedvarebeteg-nelsen tilskudsblandinger, og sammensætningen leverop til lovgivningen om tilskudsblandinger, dvs. at derbl.a. er et minimumindhold af jern, protein og energiiprodukterne.ifølgevællingpakkernesvejledning,kanvællingernegivesiflaske.
Menmankangodtkaldeetproduktvællinguden,atdetertilskudsblandinger,ogsåkanindholdetaffxjernvære betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. læsderforvaredeklarationen,oglæsmereomtilskudsblan-dingerside96.
Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeri stedet formodermælkserstatningog slet ikke i ste-det for modermælk. Giver man tilskudsblanding, børbarnethøjst få 2 flasker i døgnet i 4 til 6-måneders-alderen.
dekanbrugesimindreudstrækningimadlavningentilmælkeallergikere,fxisammenkogteretterellersovs.
Vegetarisk madDe3almindeligstevegetariskemadtyperervegankost,somudelukkendebestårafvegetabilskefødevareroghvoringenanimalskeproduktermåspises;lakto-vege-tariskmad,somindeholdermælkogmælkeproduktersamt lakto-ovo-vegetarisk mad som udover mælke-produkterogsåindeholderæg.
vegankostForspædbørnkandetværesværtatfåenerginokmedenvegankost,ogderkanværerisikoforfejlernæringogvitaminmangel.Madenkanhaveentendenstilathaveet lavt indholdafenergiog samtidig fyldemegetpåtallerkenen.Spædbørnkanhavesværtvedatspisesåstoremængdermadvedmåltiderne.Derforkanvegan-kostikkeanbefalestilspædbørn.
lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarerMælkenogdenførsteskemadtilbarneterdensam-me for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarerogandre
110 MeReiNFORMatiON
RisdrikDereririsdrikfundetsmåmængderafdetgiftigegrundstofarsen.Ogsåafdengrundbørsmåbørnundgå risdrik i store mængder, som fx erstatningforkomælk.Særligsmåbørnunder10kgbørikketilbydesrisdriksommælkeerstatning,daderesdag-lige indtagelse af arsen kan nå op på det niveau,somikkebøroverskrides.
kapitel 111 MeReiNFORMatiON 111
Omdvd’en
idennebogerindlagtendvd,dergennemgårdefor-skelligeperioder, sombarnetgennemlever, indendetuden særlige forholdsregler spiser helt som resten affamilien.Dvd’enindeholdersmåfilmomhverperiode:4-6måneder,6-9måneder,9-12månederog1-2år.Fil-meneviserbl.a.hvilkenmad,detergodtatstartemed,hvordanmadentilberedes,hvordanmadenskonsistensskalvære i taktmed,atbarnetvokser,ogflereandreting.
Filmeneeroptagetmedfamiliermedforskelligkul-turelbaggrundogerspeaketpådansk,engelsk,tyrkisk,arabisk,somaliogurdu.Denmad,dertilberedeserfor-skellig afhængigaf,hvilkenkulturelbaggrund familienhar.Menalleopskriftererudarbejdetihenholdtildedanskeanbefalingerformadtilspæd-ogsmåbørn.an-befalingernekandulæsemereomidennebog.
pådvd’enkanduvælgesprogsamtdenaldersgruppe,derpassertilditbarn.
Hverperiodebliverafsluttetmed,atdevæsentlig-stebudskaberbliverlistetop.Budskabernekanduogsåfindeher:
4-6 måneder• Barnetsvigtigstenæringermodermælkellermoder-
mælkserstatning.Givikkesødmælk.• Mellem 4- og 6-måneders-alderen er det barnets
parathedogudvikling,derafgør,hvornårmanskalbegyndeatgiveandenmadendmælk.
• Skemadenskalværeflydendeogcremetistarten–madengøreshurtigtfastereikonsistensen.
• tilsætenteskefuldplantemargarine,smørelleroliepr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos,fremtilbarneter1år.
• istartenerskemadenatbetragtesomsmagsprøverog tilvænning til forskellige smagsindtryk. Fortsætmedatgiveforskelligesmagsprøverogsånårbarneterbegyndtat spise lidt størreogmættendepor-tioner.
• HuskatgiveditbarnD-vitamindråber.
6-9 måneder• Nårbarneter6måneder,skaldetigangmedskemad.• Barnetskalfortsatammesellerhavemodermælks-
erstatning.• Gørefterhåndenmadengrovereogfastere,såbar-
netkanlæreattygge.tilbydmegetforskelligtmad,ogsåkødogfisk-sålærerbarnetatmadkansmageforskelligtoghaveforskelligkonsistens.
• lærbarnetatdrikkeafkop–vandfravandhanenellermodermælkserstatning.Dermåkungivesgan-skelidtsødmælk,fxlidtigrøden.
• ladbarnetøvesigiatspiseselvmedfingrene.• Huskbarnetskalhave jerntilskud,hvisdet ikkefår
mindst400mljernberigetmodermælkserstatningidøgnet.
• HuskatgiveditbarnD-vitamindråber.
kapitel 113
9-12 måneder• Barnetskalmaks.have7,5dlmælkidøgnet.yoghurt,
modermælkserstatning og grød kogt på mælk ermedregnet.
• Nedsætbarnetsmælkemængdeiløbetafperioden,sådenved1-års-alderenermellem3,5og5dlidøg-net.
• Barnetmåbegyndeatfåsødmælkikoppen.• Fortsæt med at tilbyde barnet meget forskelligt
mad.• Barnet kan spise med af familiens mad, men pres
ikkebarnettilatspise.• Barnetskalhavemulighedforatspiseselvmedfing-
reneogøvesigmedske.• prøvigenefternogledage,hvisderernoget,barnet
ikkeumiddelbartkanlide–barnetssmagforandrersig,ogbørnskaloftesmagemadenmangegange,førdeacceptererden.
• Barnetskalstadighavejerntilskud,hvisdetikkefårmindst400mljernberigetmodermælkserstatningidøgnet.
• HuskatgiveditbarnD-vitamindråber.
1-2 år• ladbarnetfåletmælkogvandafkop.Sødmælkog
sutteflaskeerikkelængerenødvendig.• appetittenkansvingemeget,presikkebarnettilat
spise.• Giv sunde mellemmåltider. Så gør det ikke noget,
hvisbarnetikkespisersåmegettilhovedmåltiderne.• prøvigenefternogledage,hvisderernoget,barnet
ikkeumiddelbartkanlide–barnetssmagforandrer
sig,ogbørnskaloftesmagemadenmangegange,førdeacceptererden.
• ladbarnetspiseselv–iløbetaf1-års-alderenbliverdetikkenødvendigtatmadebarnetlængere.
• Husk at give dit barn D-vitamindråber. tal medsundhedsplejersken om, hvor længe dit barn skalfortsættemedD-vitamin.
Inspiration til madlavningenafhængigt af ens etniske oprindelse har man typiskforskellige foretrukne madvarer, spisevaner og mid-dagsretter.pådvd’enlaverogspiserfamilierneforskel-ligeretter,derertypiskefordereskultur.Hvisdubliverinspirerettilatlavenogleafretternefradeforskelligekulturer,dermedvirkerpådvd’enkandufindeopskrif-ternepåside114-115.
Dukanogsåfindeinspirationtilbarnetsogfamiliensmadibogensandrekapitler,derligesomfilmenerop-deltiforskelligeperioder.
alle opskrifter − både i bogen og dvd’en − er til-passetdedanskeanbefalinger for sammensætningafbarnetskost.
112 MeReiNFORMatiON
kapitel 113 MeReiNFORMatiON 113
Supplerendeopskrifter
TOMATSOVS Somalisk familie
pådvd’enserverestomatsovsentilovnbagtlaks,side71,samtmajskolberogløseærter,seopskrifternetilhøjre.
1løg,60grensetvægt2½spsk.olie1ds.hakkede,flåedetomater,400g1tsk.sukker½tsk.saltpeber
1. løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.
2. tomaternehældesved,ogblandingenkogesopogsimrer,ca.2-3min.
3. Smagestilmedsukkersaltogpeber.
MAjSKOLBER og LøSE æRTER Somalisk familie
pådvd’enserveresmajskolberogløseærtertilovnbagtlaks,side71,ogtomatsovs,tilvenstre.
3-4majskolber1½litervand½tsk.groftsalt350gfrosneløseærter
1. Fjerndækblade,trådeogdetnedersteafstokkenframajskolberneogskyldem.
2. komkolberneikogendevandtilsatsalt,ogkogdemvedjævnvarmeogunderlågica.10-15min.ellertildeermøre.
3. tilsætherefterdefrosneærter.4. Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagernetil
afdrypning.
BULgURPILAV Tyrkisk familie
pådvd’enserveresbulgurpilavtilovnbagtlaks,side71,ogbønneritomat,seopskriftenpånæsteside.
2spsk.olivenolie100gløg,rensetvægt300gbulgur6dlvandellerbouillon1tsk.salt,hvisderikkebrugesbouillon.1,2dlvand
Derfindesopskrifteribogentildeflesteafderetter,derlavespådvd’en,seopskrift-registeretside40.
Dogerderifilmenemeddeetniskefamiliernoglefåeksemplerpåretterogtilbehør,somikkeeromtaltibogen.Opskrifternepådissekandufindeher.
Opskrifternetilfamiliensmaderberegnettil2voksneog2børnover1år.
kapitel 115
1. Olienkommesientykbundetgrydeogopvarmes.2. løgismåterntilsættesoggennemvarmes–de
skalværeklare.3. Bulgurkommesi,ogderomrøres.4. Vand,grønt-ellerkyllingebouillonhældesved.5. pebertilsættes.Salttilsættes,hvisderikkebruges
bouillon,derisigselvindeholdersalt.Deromrøres.6. Bulgurpilavenkogervedsvagvarmeogunderlåg
ca.20min.7. Smagestil,oghvilerca.10min.førservering.
Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005.
BøNNER I TOMAT Tyrkisk familie
pådvd’enserveresbønneritomattilovnbagtlaks,side71,ogbulgurpilav,seforrigeside.
1løg,60grensetvægt1½spsk.olivenolie1ds.grofthakkedeflåedetomater,400g300gfinegrønnebønner1tsk.sukker½tsk.saltpeber
1. løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.
2. tomaternehældesvedogblandingenkogesop.3. Bønnertilsættes,ogblandingensimrer,
tilbønnerneermøre,ca.2-3min.4. Smagestilmedsukker,saltogpeber.5. afkølesogservereskoldt.
KOFTA Pakistansk familie
pådvd’enservereskoftasammenmedraitamedauberginesamtbønnesalat,seopskrifterpånæsteside.
325ghakketmagertoksekød75gløg,rensetvægt60gkikærtemel1½stk.æg¾dlvand35gfriskingefær,rensetvægt1,5ggarammasala30gpersille,rensetvægt1tsk.salt1,5gsortpeber20golivenolietilstegning
1. ingrediensernerøressammen,gemhalvdelenafkikærtemelettilpanering.
2. Farsenhvilerkoldi1time.3. Formestilbollera60g.4. trillesikikærtemel.5. Olienopvarmespåpanden,ogderundefrikadeller
steges.6. Forsøgattrilledempåpanden,sådebeholder
denrundeform.7. Stegesiolienvedmellemstærkvarmei
ca.12-15min.
Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005
114 MeReiNFORMatiONV
kapitel 115 MeReiNFORMatiON 115
RAITA – MED AUBERgINE Pakistansk familie
pådvd’enserveresraitamedauberginesammenmedkoftaogbønnesalat,seopskrifterherpåsiderne.
250gråaubergine600gyoghurtnaturel1,5%fedt,ca.350gdrænetvægt1gspidskommen1tsk.salt10gråchilipeber,altefterhvorstærkraitaenønskes2tsk.olivenoliesaltogpeber2spsk.friskpressetcitronsaft
1. yoghurtendrænes.Fxhældesdenietkaffefilterica.½time.
2. aubergineskæresimegetsmåogfinefirkanterogsaltesca.15min.
3. yoghurt,stødtspidskommen,salt,peber,chiliogcitronsaftblandesienskål.
4. auberginerneskyllesunderdenkoldevandhane,ogvandetdrænes/trykkesvæk.
5. Olienkommespåenpandeogopvarmes,auber-ginestykkernestegestildesprødeoggyldne.
6. auberginestykkerneafdryppesogafkøles.7. Blandesmedyoghurtdressingen,ogopbevaresi
køleskabet.
Opskriften er fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005
BøNNESALAT Pakistansk familie
pådvd’enserveresbønnesalatsammenmedraitamedaubergineogkofta,seopskrifterherpåsiderne.
350ggrønnebønner,friskeellerfrosne1rødpeberfrugt,110grensetvægt1spsk.olie½spsk.citronsaft
1. Bønnernekogesivandica.5min.2. peberfrugtskyllesogskæresifinestave.3. Rørolieogcitronsammenogvendgrøntsagerne.
kapitel 117 116 MeReiNFORMatiON
Hvisduvilvidemere…
Materialer – bestilles på www.sundhedsoplysning.dk
Dvd: Amningens ABC Sådankommerudigang.Ogsådankandealmindeligsteammeproblemertackles.komiteenforSundhedsoplysning,2009.
Kort og godt om amning Omamningensstart,ammeproblemerogophørmedamning.komiteenforSundhedsoplysning,2009.
Sunde børn Ombørnssundhedogudvikling.tilforældremedbørnialderen0-3år.Sundhedsstyrelsen,2010.
Anbefalinger for spædbarnets ernæring Vejledningtilsundhedspersonale.Sundhedsstyrelsen,2006.
Barnets sprog Hæfteombarnetssprogligeudvikling,typiskesprogvanskeligheder,stimulationafsprogetogtosprogethed.komiteenforSundhedsoplysning,2010.
giv dit barn lyst til at lære Hæfteomstimulationafbarnetssansemotoriskeudvikling.komiteenforSundhedsoplysning,2009.
Små børns sikkerhed Forebyggelseafulykkerhos0-3-årigebørn.Sundhedsstyrelsen,2009.
øvrige materialer
giv madpakken en hånd pjecemedideertilensundmadpakke.Fødevarestyrelsen,2006.
Mælkeallergi, børn og mad pjecetilforældre.Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.
Sådan forebygger du allergi hos dit barn pjecetilforældre.Sundhedsstyrelsen,2000.
Cøliaki og mad uden gluten Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.
Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr astma-allergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.
Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja astma-allergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.
Web-adresser
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen.
www.altomkost.dk FødevarestyrelsenshjemmesideomsundkostogNøglehulsmærket.
www.fvst.dk Fødevarestyrelsen
www.sundhedsoplysning.dk komiteenforSundhedsoplysning.
www.6omdagen.dk Fødevarestyrelsen,kræftensBekæmpelse,Motions-ogernæringsrådetm.fl.
www.fuldkorn.dk Fødevarestyrelsenshjemmesideomatvælgefuldkornførst.
kapitel 117 ReGiSteR 117
Stikordsregister
a38•58,93allergi•104appelsin•25,57,62,65appetit•19f,33f,37,62,94avocadomos•64avocadopålæg•58
Banan•12,22,29,66Bisphenola•10Blodmangel•91Blomkål•22,25,49,62Blommer•29,57,82Boghvedeflager21Boghvedemel•21,43,45f,109Bollerikarry•66Boller,langtidshævede•80Broccolipålæg•59Broccolisalat•63Bryst8,11,19f,23,26Brød•18,24,27f,28,34f,99Bulgurpilav•113Bælgfrugter•25,87Bær•22,47,81,82Bønner•25,74,78,87,98,108Bønneritomat•114Bønnesalat•115Børnemadpåglas•96ff
Chiliconcarne•74Cøliaki•97,105
Drikkevarer•18,92ffD-vitamin•90
energi•84energigivendestoffer•85ffengelsksyge•90
Familiensmad•9,13,31ffFedtstof•22,36,41,85-86,100fFedtstof,påbrødet•30Fersken•22,25,29,47Fisk•56,99,104Fiskefrikadeller•64Fiskepålæg•58Flydendemad•16Fortidligtfødtebørn•105Frikadeller,ovnbagte•72Frokost•27Frosnebær•105Frugt•57,98Frugtmos,frisk•47Frugtsalat•57Frysningafbarnetsmad•105Fuldkornslogo•100Fysiskaktivitet•102Før-aftensmad•62
Gluten•97,105Glutenintolerans•106Grundfars•66
kapitel 119 118 ReGiSteR
Grød,denførste•43,46Grødprodukter•96fGrønkål•25Grøntdrys•106Grøntsager•12,18,22,25,27f,49,52,62Grøntsagsmos•49,98Gulerod•22,25,49,62
Hakketkød•54Havredrik•109Havregrød•24,27,36,50,88,105Hindbærkage•81Hirseflager•21,45,51,109Hirsegrød•45Honning•106Humus•59
indmad•54industrieltfremstillet
børnemad•96,105
Jern•90fJernmangel•91,94Jordbærgrød•82Jordbærmos,kogt•47Jordskokker•70,74Juice•95
kartoffelfad•70kartoffelmos•48kartoffelporresuppe•73kartoffel-rodfrugtmos•52kartofler•22,24,26,35,38,49,
87,99
kerner•107kiks•36,97,100kofta•114konsistens16ffkop•10,19,27kostfibre•88,107kostråd,de8•98kosttilskud•107kulhydrat•87,88kylling•25,29,54fkylling,ovnstegt•60,70kærnemælk•9,36,94,101kød•17f,25,28,35,54ffkøkkenhygiejne•107køkkenredskaber•42
laksmedspinat•71letmælk•9,93ffleverpostej•78linsesuppe•76
Madpandekager,mexicanske•69Majs•37,62,105Majsgrød•44Majskolber•113Majsmel21,25,43Mellemmåltider34Mikrobølgeovn•108Mineraler34,89Minimælk•9,36,94,101Modermælk•8,10,16,19,23,36,
86,88,92fModermælkserstatning,8,10,16,
19,23,36,86,88,92
kapitel 119 ReGiSteR 119
Mælk•19,92-94 iskemad•42,93 omnatten•19Mælkeperioden•8,11Mæthed•10,22,89
Naturlægemidler•107Nitritognitrat•108Normalvægt•102Nøglehulsmærke•100
Opskrifter•39ff,90,104Optøning•105Ost•30,34f,38,89Overgangsperiode,sen•9,21ff,24ff
pasta•24,34,99peanuts•108persille•56,105plantemargarine•30,35,42portionernesstørrelse•36,62protein•10,83f,86fpræmaturebørn•104pæremos,kogt•47pålæg•29
Rabarber•108Raitamedaubergine•115Rakitis•90Restemad•30,108Ris24,28,34,67Risdrik•110Risgrød•45
Rismel•21,43,45Rodfrugtkompot•52Rodfrugter•98fRosiner•109Rugbrød•12f,17,28,106Rødbeder,marinerede•79Råkostsalat•65
Saft•95Salsa•69Salt•41Samværvedmaden32ffSavoykål•25Selleri22,25,108Skummetmælk•9,36,94,101Smagsprøver•18Smør•22,30,35,42Sojadrik•109Sovs•54Spaghettimedkødsovs•63Spidskål,stuvet•72Spinat•25,71,108Spiseproblemer•20Stegtesildmedpersillesovs•75Stegtefiskestykker•79Stivelse•84,87Sukker•87f,100Sukkerarter•87Sult•10f,20,33f,62,94Surmælksprodukter•92,94Sutteflaske•95Sødesager•36,87Sødmælk•9,18f,36,42,92
kapitel 120 120 ReGiSteR
tallerkenmodellen•37tilberedning,skemad•41tilskud•86,90tilskudsblandinger•96tomat•25tomatsovs•64tomatsovs,somaliskfamilie•113trekornsgrød•51tun•25,29,56,104tunfrikadeller•60tygge•10,12f,17f,25,27tørretfrugt•109
Vand•94,102Varieretmad•34,101
Vegetarmad•110Vitaminerogmineraler•89ff,90,96Vækst•9,84,86Vælling•110
yletteogymer•33,87,92yoghurt•3336,58,73,92,101
Æble•22,29,37Æg•55Æggepandekage•77Ærtemos•61
Øllebrød•51
DvD inDlagt
MaD til spæDbørn & sMåbørn– fra skemad til familiemad 20
10
www.sst.dk
Mad til spædbørn & sMåbørn – fra skemad til familiemad
der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. i løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.
• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer
til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?
bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
bogen kan købes hos:Komiteen for sundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København øwww.sundhedsoplysning.dk
Ma
D til spæ
Dbø
rn &
sMå
børn
– fra skemad
til familiem
ad10
isbn: 978-87-92462-23-7
dvd indlagt