MÆRKEDAGE 2014

En årshilsen

Til familie, venner og bekendte

Fra Alice Faber & Tommy Flugt

Aurora, Tuse Næs

2014

Vi mærker det og vi mærker efter. Livets under er, at vi mærker det før det sker, når det sker

og efter at det er sket. Vi mærker før, mens og efter. Hvert sekund har en forløber. Noget er

gået forud. Og det er altid til stede. Enten som en konkret ting eller som et vindpust fra

fortiden. Trods det, at det ikke er der mere, er det der som mærkepæl. Ikke én vi har sat,

men en mærkepæl som har sat sig selv i os. Noget er gået forud, noget er sket, noget er

afsluttet og dog alligevel ikke, for det sidder i en som et aftryk, som en slags stempel af

minder, der bliver ved at vidne om livet, der er levet og bliver levet. Sådan bliver de såkaldte

tab til blade i mindernes bog. Sådan bliver intet uafsluttelig og intet glemt for det er der hele

tiden som en understrøm. Som en rindende bæk. Som håndens blodårer, mere og mere

synlige med årene, fortæller de om den rindende flod som livet er. Som vor barndoms åer i

landskabet altid tiltrak os på grund af bevægelsen, små pinde og blade i vandet krydsede

vore øjne, når vi lå på kanten og spejdede ned i vandet, og de blev til skibe og historier i os

og historierne sejlede videre ud i verden og lagde sig til andre historier og andre bredder. Vi

har nok af mærker i vort liv at tage pejling efter. Nok af oplevelser og minder der aldrig helt

forlader os, men dukker frem de mærkeligste steder for at fortælle os, at de er en umistelig

del af os. Og selvom det ikke er nødvendigt, når det, der ikke slutter, alligevel slutter, så

sætter vi en sten for at mindes, for at være sikre på og for at vise, at det var noget vi

oplevede som noget særligt værdifuldt, som vores særlige mærkedag. Nødvendige

markeringer af mærkedage i vort liv hører det levede liv til. Vi mærker det og mærker efter.

Gå en tur i Hønsehalsskoven på Tuse Næs, så går det nok. Og det gør vi så og kommer

pludselig til dette smukke landskab. Ved et træ en markeringssten som fortæller, at her har

været mennesker lang tid før os. Her er fundet rester af levet liv i fortiden. Udgravninger har

fundet sted og beviserne fundet og så sætter vi en sten for at markere: Her var nogen før os.

Vi ser og bemærker stenen og går ind i landskabet som frister os videre til nye og

forunderlige oplevelser. Sådan føres vi hele tiden videre af strømmen. For livet er ikke

statisk, men dynamisk og udviklende. Og fuld af fortællinger og gode historier, der bare

ligger og venter på at blive fortalt eller lyttet til. Eller befordrende konfronteret.

Man skal dyrke sin have, gå sine ture og markere sine pejlemærker.

Dagbogsnoter fra året der gik

Vi kom godt ind i det nye år 2014 trods Alice’s uheldige fald i slutningen af året, men det går

fremad og vi planlagde på årets første dag hendes fødselsdag syv nul, der blev holdt senere i

Huset på Næsset. Startede årets første dag med kaffe og jazz Cab Calloway: Minnie The

Moocher og Sidney Bechet: Mood Indigo. Så lavede vi indbydelsesbog til dagen og bordkort

til 59. Så filmen En kongelig Affære, tv-avisen og statsministerens nytårstale, gik tidligt i seng

efter en tavl dag på hjemmefronten. Der var lidt vinter is på vejen:

Og Alice havde en udstilling i Tuse Næs Kunsthåndværk, der skulle nedtages og en anden

gøres klar. Det er sidste år vi virker som kuratorer for stedet. Nu har vi så også hjulpet Tuse

Næs Kunsthåndværk med udstillinger, ferniseringer, pressemeddelelser og taler i fem år. Nu

skal vi prøve noget andet. Der er nye planer på vej. Nye oplevelser. Men først skal vi fejre en

begivenhed mellem familie og gode venner og arbejdskolleger fra et helt liv. Syv nul dagen.

Vi lavede en udstilling af Alices ting i Huset på Næsset i Udby og holdt en lille fernisering og

der kom mange mennesker og der var en vældig rar stemning. Alice solgte et billede og jeg

et tidskrift om Røde Mor 1970. Det sidste gav senere på året en anden fin oplevelse på

stedet, nemlig en stor aften om Røde Mor på Tuse Næs for fuldt hus. Vi dækkede borde til

dagen derpå, tog hjem til Thorsten og flokken som kom med bus og overtog køkkenet. Talte

nogle gange med Thor som havde det godt. Om aftenen hyggede vi os og gik tidligt i seng for

at være klar til festdagen.

25.01.14

Op klokken halv otte. Morgentoilette. Lyssatte rummene. Te og A38 til Alice. Kaffe. Mila. Gardiner

fra. Karla morgenmad og tv. Dagen begyndt. Tog et par morgenbilleder af lysets rødmen.

Himmeldugen dækker op. Festen kan begynde. Det er Alice store dag i dag i Huset på Næsset. Vi

vågnede og Lise kørte os over til Huset efter vi havde været i bad og klaret morgenforpligtelserne

over for familien og børnene. Og så kom gæsterne fra stationen hentet af Annette. Og så kom de

selv alle steder fra i bil. Senest og sidst kom Lises forældre der var sejlet fast i indsejlingen fra Århus

til Odden pga vinden og tang. Men de kom frem og hele festen blev fornemt gennemført med musik,

mange taler og en lille Piaf koncert på en time til slut. Og så var der snak og omvisning osv. Det var

en utrolig fin dag for Alice og vi nød den alle. Maden var god og snakken og talerne kunne der ikke

klages over, de var i top. Gæsterne lærte hinanden at kende. Der var rørende indlæg. Og så en

afslutningskoncert oven på med Piaf sange på dansk. Det var et godt valg og med meget fin

harmonika til. Alle skiltes i glæde. - Jeg talte flere gange i løbet af eftermiddagen med Thorbjørn og

det gik fint. - Da gæsterne tog hjem ryddede Alice og jeg midlertidigt op. Resten i morgen. En god

dags oplevelser rundede af. Vi kørte hjem.

Festmåltidet en øjenfryd.

Og gæsterne kom og det blev en god dag

En smuk afslutning med Edit Piaf sange i koncertsalen. En god dag for Alice og os alle. En mærkedag.

Når venskab, familie og arbejdsliv går op i en højere enhed, ikke som afslutning, men som en mulig

fortsat ny begyndelse. For Alice blev det sådan: Hun gik i gang med en længerevarende Coach

uddannelse og blev certificeret og er praktiserende. Som hun er hentet til bestyrelsesposter og i

årets løb blev valgt til Formand for Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner. En post hun

beklæder med stor iver og naturlighed. Og naturligvis bliver der også plads til mig der i et

samarbejde. Vi har begge stor fornøjelse, glæde og udfordringer af det arbejde.

Og så kom vinteren, egentlig ikke rigtig, men pludselig slog den alligevel til på uventet måde.

Faurbjergvej, porten til Tuse Næs

I begyndelsen af året var vi på Louisiana sammen med Tegnerne, Tegnerforeningen af 1919. Fin dag

og god udstilling: Jorn & Pollack og Arktis

Senere Fyn og først Kerteminde hos Johannes Larsen, hvor vi så en god udstilling: Vinkler og Ferlov.

Så til Johan Ludvigs i Korinth og indlogere os. Til Fåborg og spise på en god Thai restaurant.

Fremragende mad. Og så til koncert med en hemmelig gæst hos Helene Blum & Harald Haugaard i

Høbbet. Gæsten var harpespiller Helen Davies, gift med Palle Mikkelborg. Det var en dejlig aften.

På vej til Louisiana (30.01) hørte vi i radioen at SF trådte ud af regeringen og Annette Vilhelmsen trak

sig som formand. Det kom ikke som den store overraskelse, men alligevel lidt hurtig krakelering. Så

er enhedslisten og SF ude på sidesporet. Det var et kollaps der gav dønninger.

Vi tog i silende regn til København til middag hos Ulla-Britta og Leif i begyndelsen af februar. En

vinterregn. Der var et andet par også, en psykolog frue og en arkitekt mand. De var søde og lette at

snakke med. Middagen og vinen fra Rioja var god. Elg kød. Det var fint tilberedt og smagte

fortræffeligt. Og nyt for os.

Senere i København og se et teaterstykke Don Quixote på Betty Nansen teatret med Nicolas Bro i

hovedrollen. Vi er inviteret ind til det (gave til Alices fødselsdag) og bagefter lidt aftenkomsammen

med let anretning hos Erik & Else. Bl.a. kom Grete og Ib Jarvad og Karen J. En god aften.

En due som varsel om årets store sorg, da vor søn Thorbjørn gik bort 21.02.2014 en uge før hans 40

års fødselsdag. Indledningen i dette skrift er skrevet i erindring om ham. Thorsten kom hjem til os og

sammen sørgede vi den første svære tid og hjalp hinanden igennem sorgen. Stor tak til Thorsten.

Har det sidste års tid skrevet mange digte og siden den første januar mindst et digt hver morgen. Og

det fortsatte og fortsatte året igennem. Jeg skrev mig igennem tabet af Thorbjørn og kom dybere og

dybere ind i digtenes verden. I efteråret havde min computer en del sammenbrud og efter tre gav

firmaet mig en ny og bedre. Det gav lidt uro i skriveriet og organiseringen. Da jeg skulle til at samle

mig om at redigere en digtsamling skete det forunderlige at en anden samling pludselig dukkede op

og blev skrevet på kort tid og udkom omkring min fødselsdag i november: Nostalgiske postkort digte

2014. Nu tager jeg så stille og roligt fat på den ventende samling og giver mig god tid til det.

Var inde på Christiansborg til kurdernes Newroz i foråret og blev bedt om at læse nogle digte op. Jeg

læste op: He asked his friend/ Rød, gul, grøn/ og et nyt: Til kurderne. Det virkede og gav

applaus. Og gode bemærkninger bagefter. Var senere til Newroz fest i Albertlund

musikteater og hilste på mange kurdere og Miriam og hendes mand Siar.

Og så var vi til endnu en begravelse. Alices søster Annettes mand Olav blev begravet den

22.03 i Fodby og vi var der sammen med Thorsten og familien. Det blev en smuk og værdig

afslutning på et længere sygeleje.

Nogle dage efter tog vi ind og så Per Flys film Monica Z - en smuk og musikalsk film.

Vi købte nyt fjernsyn og fik ny computer. Vi blev opdaterede. Vi fik i løbet af eftersommeren indlagt

fibernet og gik bort fra TDCs kobbernet til helt ny og hurtig forbindelse. Også en god forbedring. Dog

fastholder vi den gamle måde at vaske op på, trods Thorstens mange drillerier. Det er Tommy der

vasker op. Også når vi er inde og besøge familien i København. Den der nymodens vaskemaskine er

til unge travle mennesker. Vi har god tid, selvom vi er meget aktive og travle. At vaske op er en slags

zen. Beroligende.

Blev inviteret af gode venner til frokost i København og besøgte Lise og Thorsten. Livet kører videre.

Tuse Næs - et vinterlandskab, hvor vinteren blev sprunget over og indfandt sig på anden måde.

Den 3. april havde vi besøg af bestyrelsen i Tegnerforeningen af 1919 i Galleri Aurora på Tuse Næs.

Den 4. april kørte vi en tur og oplevede dette smukke syn.

Den 8. april i Operaen til Porgy & Bess – en gave fra Thorsten og flokken. Det er Alice på billedet.

Stor koncert på Rådmandsgades skole og Otto på keyboard i april måned.

Vi besøgte Tegnernes formand Bente Zeij i hendes sommerhus på Sejerø.

Påskebesøg af Thorsten og flokken. Annette med familie på hestevognstur.

Alice blev valgt til formand for bestyrelsen af Odsherreds Kunstmuseum og malergårdens Venner

26.04.2014

På studietur i London med Tegnerne i begyndelsen af maj.

Besøgte tegner og maler Anne Gyrite Schütt på Lolland

Ole Roos og Tommy havde en god dag i København sammen og fik snakket igennem og set film.

En sommermiddag hos Marianne og Tue Poulsen i Kårup. Væveren og keramikeren.

Vores sommerkomsammen den 14. juni var en dejlig solskindrig dag.

Fernisering hos Anne Gyrite Schütt der signerer maleriet af Tommy bestilt af Alice.

Sommer var det i år – en vidunderlig sommer.

Den store kunstrejse til Færøerne vil sent blive glemt. En strålende tur.

Glasmaleri af Tróndur Patursson, den store færøske kunstner vi mødte.

Foto Pia Funder

I slutningen af november holdt vi en velbesøgt Røde Mor aften i Huset på Næsset. Her spiller Lars

Trier til Tommy, der fortalte og læste digte op. 44 år efter Røde Mor startede på Tuse Næs.

Efterårets billede fra Tuse Næs slutter billedkavalkaden af. Det rummer både lys og mørke.

Tak for i år til alle fra Alice & Tommy