magasin for humaniora aarhus universitet …...kunstteori, antropologi, matematik, filo-sofi, logik,...

HUMAVISENMAGASIN FOR HUMANIORA · AARHUS UNIVERSITET · MAJ/JUNI 2008 · NR. 62

SommerskolerNy eliteuddannelse

Humanister i det private

STUDIER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º3-12

FORSKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º14-15

FASTE SPALTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º16-32

2 HUMAVISEN #62 | 2008

IndholdHUMavisen16. årgang. Nr. 62Maj-juni 2008

HUMavisenDet Humanistiske FakultetJens Chr. Skous Vej 38000 Århus C

Tlf. 8942 6923Fax: 8942 1200FirstClass e-post: HUMavisE-post: [email protected]/nyheder/humavis

Redaktion:

Redaktør, informationsmedarbejderMarianne Ester Back (meba)

KommunikationschefSvend Aage Mogensen (ansvarshavende, slam)

Studentermedhjælpere Jannie Laigaard (Jala), Stefan M. Rasmussen(smr)

Navneredaktion: Korrespondent IngeØstergaard Hansen og overassistentBettina Holmbo Acthon.

Layout og tryk: Alpha Kannike A/S, Århus.

Oplag: 5.000 eksemplarerISSN 0908-5343 Næste nummer: Deadline: Mandag 25. august 2008 (større ting før).

Avisen udkommer mandag 15. september.

Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º16-18Navne og præsentationer . . . . . . . . . .º22-27Eksterne bevillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º29Nyt fra København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º29

Forsiden:Valmuerne er sprunget ud inde på Nobelparkens bibliotek,hvor det denne gang er kunstneren Telle Stolberg der hardekoreret væggene. I sæsonens ånd udstiller hun værkermed titler som: April, Græs, Valmue og Sommer, som hunhar fået inspiration til gennem musik, rejser, sejladser ogoplevelser i den nære natur.

Bøger og tidsskrifter . . . . . . . . . . . . . . . .º19-22Udstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º30Kalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º31Bagsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .º32

EliteuddannelseHumanister i spidsen som elitestuderende ogsuccesfulde humanister på arbejdsmarkedet.Læs opskriften s. 3&8

Engelsk metroKan man internationaliserepå dansk? Ellers tagturen med den nyeengelske studiemetro.Læs side 6

Eksperimenter medbyens rumSæt dig i en sofa på Clemens Bro og bliv privat i detoffent lige.Læs side 10

Sommerskoler, sagaer og samarbejdeHarvard kommer til Århus – inter na tio nale sommerskoler blomstrer.Læs side 12

Hvordan målerman forskning?Læs hvordan 20 mand og 68 arbejdsgruppermåler forskning side 14

Conflicts / Feeling a Form2 konferencer: Bliv klogere på kon flik ter og føl dig frem.Læs side 15

Som den eneste humanistiskeuddannelse i Danmark harKognitiv Semiotik opnået statusaf eliteuddannelse. Men hvader en eliteuddannelse?

Danmark har fået 12 eliteuddannelser.Ud af 57 ansøgere har 12 uddannelserrundt omkring på de danske universite-ter fået blåt stempel af Videnskabsmini-ster Helge Sander til at kalde sig en elite uddannelse. Både modellen foreliteuddannelserne og definitio-nen på elite har været og erstadig til stor diskussion.Men nu er de her, eliteud-dannelserne, og alleredetil sommer begynder deførste elitestuderende.Hvad kan de stude-rende egentlig for-vente sig af en eli-teuddannelse? Vispurgte professorFrederik Stjernfelt,der i januar 2008blev ansat ved Cen-ter for Semiotik un-der Nordisk Institut.

Opskrift på eliteuddannelse–En ting er uddannelsensinternationalisering, en an-den ting er den tætte forbindel-se mellem forskning og uddan-nelse, der er muliggjort af det rela-tivt lille, nære miljø og undervisningensseminarform. En tredje ting er uddannel-sens tætte internationale forbindelser ogde mange gæsteprofessorer og gæstefo-relæsere, der giver stedet pondus. Enfjerde ting er Center for Semiotiks tvær-faglige karakter, der i tilknytning tilgrundkurserne i semiotik trækker trådetil forskellige felter som litteratur- ogkunstteori, antropologi, matematik, filo-sofi, logik, neu rovidenskab – et træk, derunderbygges af, at uddannelserne til-trækker studerende fra en vifte af for-skellige fag. Nationalt har stedet kontak-ter til stort set al anden semiotisk aktivi-tet i landet – ligesom der er tætte forbin-

delser til et af de mest prestigefyldteforskningsmiljøer vi har i Danmark nem-lig Center of Functionally Integrative Neu-roscience, CFIN, der som et af de få stederi Danmark forsøger at arbejde med deområder, der traditionelt har været hu-manistiske, eksempelvis sprog, kunst ogfortællinger, ud fra de indsigter der fin-des inden for mere naturvidenskabeligeparadigmer såsom neuroscience.

Aktiviteter på tværs af AtlantenDen meget internationale orientering påKognitiv Semiotik viser sig blandt andetved planerne omkring IKT-undervisningmed seminaraktiviteter på tværs af At-lanten, som Frederik Stjernfelt også haren forventning vil smitte af på udveks-lingen:º–Vi arbejder på at få en formaliseret af-tale med Case Western University omstudenterudveksling. De sender deres fo-relæsninger online via videokonferencertil bl.a. Latinamerika, og vi regner med

at erhverve udstyret til semesterstart2008. Det vil give uddannelsen et endnumere internationalt præg, da de stude-rende givetvis får større lyst til at studereet semester i USA, når de er præsenteretfor underviserne. Og omvendt vil deamerikanske studerende højst sandsyn-ligt også finde en interesse i at komme tilÅrhus for at studere, når kontakten bli-ver mere direkte.ºMen planerne for internationaliseringstopper ikke her.º–Vi vil også udbygge samarbejdsaftaler

med andre stærke semiotikmiljøer,f.eks. Tartu, Helsinki, Berlin, Hol-

land, London, Bologna og andretunge internationale steder så-

som Toronto, Sao Paolo ogmåske Kina. Men et sådant

kendskab opbygges ikkekun ved aftaler, det skerogså ved flere interna-tionale seminarer ogsymposier.

En del af planenFakultetet ansatte 1. ja-nuar 2008 FrederikStjernefelt, der nyderstor international aner-

kendelse, som professori kognitiv semiotik og

tværfaglige humanistiskestudier. Frederik Stjernfelt

er den første professor, sombliver rekrutteret til fakultetet

som en del af ”Humaniora-Pla-nen” – Aarhus Universitets ambi-

tion om at gøre universitetets humani-stiske fakultet til et endnu stærkere inter-nationalt profileret fakultet.

Næste rundeHelge Sander forventer snart at gå videremed en anden udbudsrunde med knapseks millioner kr. for 2008-2009. I alt harMinisteriet afsat 25 mio. kr. over tre år tileliteuddannelser.

mebaSe listen for eliteuddannelser på videnskabsministeriets hjemmeside:http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/pressemeddelelser/2008/startskud-for-eliteuddannelser-paa-universiteterne

3HUMAVISEN #62 | 2008

Eliteuddannelse over Atlanten

Der skal tales mere dansk bådepå uddannelsesinstitutionerneog i erhvervslivet. Sådan lyderkonklusionerne fra en ny rap portfra regeringens sprog udvalg.Diskussionen på uni ver siteternedrejer sig imidlertid om, hvordan vi opkvalificerer det engelske niveau hos under visere og studerende

Midt i en tid med internationalisering ogkamp om at tiltrække flere udenlandskeforskere og studerende virker det umid-delbart uforståeligt set med universitærebriller, at opfordringen fra regeringenssprogudvalg lyder på mere dansk i un-dervisningslokalerne. Rapporten har iover et år været ventet med spænding ogbekymring netop fra universiteterne,hvor man har frygtet lovindgreb imodengelsk som undervisningssprog. Et di-rekte lovindgreb blev det dog ikke til,men et flertal mener alligevel, at det ernødvendigt med en justering af universi-tetsloven, der sikrer en balance mellemdansk og engelsk som undervisnings-sprog. Om den melding siger prodekanfor internationalisering Johnny Laursen:º–For det første vil det ikke være i over-ensstemmelse med at give universiteter-ne større frihed. For det andet kommerdet til at vanskeliggøre universiteternesinternationaliseringsbestræbelser, bl.a.fordi engelsksproget undervisning hosos selv er en forudsætning for vores ud-vekslingsaftaler. Sagt på en anden måde:hvis vi vil have udvekslingspladser i ud-landet til vore egne studerende, må viselv undervise en del på engelsk her-hjemme som tilbud til indrejsende stude-rende.º–Jeg har stor forståelse for ønsket om atundgå domænetab for dansk som under-visnings- og forskningssprog. Men det erda paradoksalt, at man er bekymret fordansk i universitetsundervisningen,samtidig med at man i den såkaldte kva-litetsmodel ikke lægger så stor vægt pådanske forsknings- og formidlingspubli-kationer.

Evaluering af engelskniveauSiden 1999 har Det Humanistiske Fakul-

tet tredoblet sit udbud af engelsksproge-de fagudbud, og antallet af publikationerpå engelsk er mere end fordoblet siden2001. det er noget man ser med stolte øj-ne på. Dog er der kommet mere op-mærksomhed omkring, hvordan mansikrer sig, at de studerendes såvel somundervisernes akademiske engelsk be-finder sig på et tilstrækkeligt højt plan.ºEn af sprogudvalgets anbefalinger er etøget systematisk fokus på evalueringenaf den engelsksprogede undervisning,der sikrer at studerende får et lige stortudbytte, hvad enten de bliver undervistpå dansk eller engelsk.ºDet er en strategi fuldmægtig StaceyCozart, der er ansvarlig for fakultetetsoversætterordning og underviser i aka-demisk engelsk, understøtter.º–Med internationaliseringen er engelski mange sammenhænge blevet det an-vendte akademiske sprog, hvilket stillernogle nye betingelser for undervisning,forskning og læring. Jeg mener, det er enmisforståelse at tro, at danskere uden vi-dere kan fungere lige godt på engelsk ogdansk, når det gælder komplicerede fag-lige sammenhænge. Evaluering er selv-følgelig vigtig, men jeg mener også, atden bør understøttes af systematiseredesprogtilbud til ansatte og studerende,hvis behovet viser sig.º–Vi skal også sikre os at de udenland-ske studerende, vi optager, har et til-strækkeligt højt sprogligt niveau. En testi engelsk i forbindelse med optagelsenburde være obligatorisk, hvilket i øvrigter standard på de amerikanske og engel-ske universiteter, vi gerne vil sammenlig-ne os med.º–Vi tester allerede på vore engelskspro-gede masteruddannelser f. eks. på jour-nalistmundus’en og på International Studies (IELTS). Det er derimod vanske-ligere at sprogscreene udvekslingsstude-rende, som kommer på institutternes el-ler AU’s udvekslingsaftaler. Jeg har størretiltro til at tilbyde et introducerendecrash-course i engelsk til nye udveks-lingsstuderende, supplerer Johnny Laur-sen.

Dilemmaer i praksisStacey Cozart har i forbindelse med sitmasterforløb i fremmedsprogspædago-gik lavet en undersøgelse, hvor tre un-dervisere udtaler sig om egen praksis iforbindelse med engelsk som undervis-

ningssprog og i forskningspublikationer.Og til trods for at de alle tre bakker opom internationaliseringen, er de løbetind i nogle sproglige dilemmaer.ºLektor Kirsten Gomard har oplevet nogle tilfælde, hvor hun var nødt til at vælgelitteratur på engelsk, selv om den bedstelitteratur fandtes på skandinavisk, fordider var et par internationale studerendepå holdet. Udover de rent sprog lige pro-blemer kan der også være udfordringeraf mere pædagogisk og interkulturel art.º–Når der er forskellige universitetsbag-grunde og forskellige faglige og kulturel-le referencerammer, så er der mange for-skelle at jonglere med. Det kan gå godt,og så er det rigtig, rigtig sjovt, fordi alleforskellene kan gøres produktive, menhvis der sidder nogle som oplagt harsprogproblemer, så bliver danskerneutålmodige. Det vil sige, at der let opstårnogle pædagogiske problemer i sådan enkontekst, hvor danskerne simpelthen sy-nes at de spilder deres tid, forklarer Kir-sten Gomard.ºSprogudvalget anbefaler, at universite-terne laver sprogstrategier, hvori de skalbegrunde deres valg af sprog i undervis-ningen.º–Som om vi ikke gjorde det i forvejen.Der skal faktisk stærke grunde til at om-lægge undervisningen til engelsk. Ogdisse grunde er virkelige. Det kan f. eks.være ønske om internationalisering i for-hold til uddannelser eller kurser medstærkt internationalt indhold (Europa-studier f. eks.), at sikre udvekslingsafta-ler, at sikre et internationalt grundlag forph.d.-rekruttering eller at forskning ogterminologi fagligt er knyttet megetstærkt til engelsk, forklarer Johnny Laur-sen.

Sprogcenter med mereSelv om adjunkt Pernille Hermann erfortrolig med at undervise på engelsk,mener hun at det er meget tidsrøvendeog krævende. Hun ser gerne flere sprog-kurser og mere sproglig opbakning til fa-kultetets medarbejdere.ºStacey Cozart har sammen med HanneLeth Andersen, centerleder fra Center forUndervisningsudvikling, foreslået etcenter for interkulturel kompetence un-der Aarhus Universitet.º–Ideen er at centret skal fungere ikkealene som sprogcenter, men også som vi-dens- og formidlingscenter, hvor univer-


Internationalisering på dansk

sitetets ansatte, studerende og på længe-re sigt også eksterne interessenter kanhente viden og få træning og støtte til desproglige og interkulturelle udfordrin-ger, som internationaliseringen medfø-rer, siger Hanne Leth Andersen.º–Jeg mener, at det er vigtigt også at hol-de den interkulturelle merværdi for øje,der burde opstå i forbindelse med inter-

svært ved at videreformidle deres fag pået forståeligt dansk. F.eks. kan medicine-ren få svært ved at udtrykke sig pådansk til sygeplejersken og patienten, oggenerelt vil den fremmedsproglige forsk-ning gå ud over folkeoplysningen.ºDerfor vil sprogudvalget nedsætte etsåkaldt terminologicenter, som skal sikre,at fagudtryk bliver gjort tilgængelige for

hinanden indbyrdes, men på den andenside gør vi os selv til en velbevaret hem-melighed i forhold til den internationaleforskningsverden.ºLektor ved Idéhistorie, Peter C. Kjær -gaard, er ikke i tvivl om hvilket sprog,han foretrækker.º–Vi er forskere, der gerne skulle tale indi det bedste, højest kvalificerede forsk-


Paradoks: Universiteterne skal orientere sig mere internationalt for at tiltrække udenlandske studerende og forskere. Samtidig lyder opfordringen fra regeringens sprogudvalg, at der skal tales mere dansk i undervisningslokalerne.

nationalisering og undervisning på en-gelsk. Sådan et center vil ikke mindstkunne bidrage til at fremme udviklingenaf det eksisterende potentiale for inter-kulturel kommunikation og kompetence,som uden tvivl bliver stadig vigtigerefaktorer i vores globaliserede verden, for-klarer Stacey Cozart.

TerminologicenterEn af sprogudvalgets bekymringer gårpå, at hvis der undervises på engelsk iflere og flere discipliner, vil fagfolk have

alle på både dansk og engelsk.ºKirsten Gomard deler bekymringen vedkun at se sit fag i engelske vendinger,som publiceringsstrategien lægger op til,fordi forskeren vil få flest point ved atpublicere i anerkendte internationaletidsskrifter.º–Det er lidt synd, hvis det så betyder, atens eget sprog med tiden ikke bliver etsprog, der kan følge med i forhold til vi-denskabelighed. I de nordiske lande sy-nes jeg også, at der er en pointe i at dyrkede nordiske sprog, fordi vi kan forstå

ningsfællesskab overhovedet. Er chancenfor at det skulle bestå udelukkende afdanskere, nordmænd og svenskere? Nej,det er meget, meget begrænsede felter,hvor det faktisk er tilfældet, og dvs. dekollegaer du har, som du gerne vil have itale, de befinder sig i hele verden. Vi ernødt til at tale et sprog, som vi alle sam-men kan forstå.

meba

Center forUndervisningsudvikling harskabt en engelsk version afstudieredskabet Studiemetroen

Studiemetroen er en web-ressource, derkan hjælpe de studerende med at udvik-le god studieteknik. Den nye Studie me-tro henvender sig til de internationalestuderende og indeholder en række nyt-tige informationer om, hvad det vil sigeat studere på Aarhus Universitet. Denengelske metro består af informationsom-råderne: Studying, Standards for AcademicPapers, Information Literacy og Writing an

Academic Paper. Her kan man for eksem-pel klikke sig vej til oplysninger om,hvordan man forbereder en mundtligpræsentation, og hvordan man kan bru-ge sin vejleder. Man kan også læse, hvadandre internationale studerende synesom at studere på Aarhus Universitet.ºDen danske Studiemetro har eksisteretsiden 2001, og den er blevet mere og me-re populær som studie- og vejlednings-redskab. Brugen af Studiemetroen er ud-bredt på Humaniora, men også uden forFakultetet har metroen vist sig at være enanvendelig ressource. Nu er det så de in-ternationale studerendes tur til at få glæ-de af Studiemetroen.º–Vi kan ikke forvente, at internationale

studerende af sig selv kan afkode dedanske eksamensformer og de krav, derknytter sig til dem. I en dansk uddannel-sestradition lægger vi stor vægt på selv-stændighed især i forbindelse med evnentil at kunne problemformulere. Vi harogså tradition for mundtlige eksaminerog studenteroplæg, som en del uden-landske studerende ikke har nogen erfa-ring med, forklarer amanuensis Tine Wi-renfeldt Jensen, der er ansat ved Centerfor Undervisningsudvikling og har ud-viklet studiemetroen.

Se mere på: www.studiemetro.au.dk


Ny vejviser i studieteknik til internationale studerende

Du kan tage en tur med Studiemetroen på adressen www.studiemetro.au.dk


Der er mange andre karriereveje end dentraditionelle forsker- og underviservej,når man er færdig som humanistisk kan-didat. Niels Jakob Harbo er cand.mag. iFilosofi og Nordisk og arbejder med filo-sofisk vejledning i sin egen virksomhed. ºDa Niels Jakob Harbo blev færdig somkandidat i Filosofi og Nordisk, forvente-de han, at han skulle ud og arbejde somkommunikationsmedarbejder eller un-derviser. Men gradvist voksede fornem-melsen af, at han gerne ville have en me-re utraditionel hverdag, hvor han selvkunne definere sine arbejdsopgaver. Der-for startede han i 2005 sin egen konsu-lentvirksomhed, hvor han tilbød filoso-fisk vejledning til både privatpersoner,virksomheder og institutioner.º–Jeg havde en meget stærk tro på, atdét, jeg havde at tilbyde som filosof, vargodt. Og hvis ikke jeg kunne kommeigennem med de kompetencer i en tradi-tionel stilling, så måtte jeg jo gå andreveje”, fortæller Niels Jakob Harbo.

Den sokratiske samtaleTo år og meget opsøgende arbejde senerekan Niels Jakob Harbo godt få livet somselvstændig til at hænge økonomisksammen. Kunderne er hovedsageligtstørre virksomheder eller institutioner,der ønsker foredrag om, hvordan de kanforbedre dagligdagen for de ansatte ellergøre deres ledere til bedre ledere. Blandtkunderne er imidlertid også en del pri-vatpersoner, som vælger den filosofiskevejledning som alternativ til samtalerhos en psykolog eller en coach. Udgangs-punktet for Niels Jakob Harbos vejled-ning og foredrag er den klassiske sokra ti-ske samtale:º–Mit tilbud adskiller sig fra for eksem-pel en psykologs ved, at jeg er en mereaktiv og dialogisk indstillet samtalepart-ner, som spørger ind til problemstillin-gerne og overvejer mulige løsninger. Detligner dybest set Sokrates’ dialoger, somde fremstilles af Platon. Sokrates diskute-rer problemet med sine samtalepartnereog stiller spørgsmål som: Hvad bestårproblemet af? Hvilke fordele og ulemperer der ved at forstå problemet på denmåde? Hvilke muligheder har jeg i for-hold til problemet?, forklarer Niels JakobHarbo.

Filosofi i erhvervslivetI lande som USA og Tyskland er den fi-

losofiske vejledning allerede en udbredtform for konsulentbistand blandt virk-somheder, og ifølge Niels Jakob Harbo erinteressen blandt danske virksomhederogså stigende. Og filosofien har meget attilbyde erhvervslivet, mener han:º–Når jeg holder foredrag for virksomhe-der, tager jeg afsæt i det klassiske filoso-fiske spørgsmål: hvorfor? Der er gernenogle konkrete problemer eller dilemma-er på arbejdspladsen, og jeg forsøger atdiskutere årsagerne til problemet. Jegspiller forskellige argumenter og livssynud mod hinanden, og jeg diskuterer,hvilke fordele og ulemper der er ved athave et bestemt syn på en konflikt. Der-med kan man kortlægge både nogle pro-blemer og årsager til problemer, men og-så løsninger og konsekvenserne af deløsninger, man som arbejdsplads vælger. Ifølge Niels Jakob Harbo er en af filosof-fens vigtigste kompetencer netop evnentil at kunne stille kritiske spørgsmål, ogdet er et nyttigt redskab på det modernearbejdsmarked, hvor mange virksomhe-der interesserer sig for etik, arbejdsmiljøog social ansvarlighed, mener han:º–Jeg bruger filosofien til at vende op ogned på tingene for virksomheden. I mineforedrag stiller jeg radikale spørgsmålsom: ”Hvad nu, hvis vi ikke havde no-gen titler på den her arbejdsplads?””Hvad nu, hvis vi alle kun arbejdede 30timer?” Og når jeg gør det, og vi bagefter

vejer argumenter for og imod, så kasterdet også lys over hvilke værdier, virk-somheden gerne vil repræsentere, oghvilke, de rent faktisk repræsenterer.

Direktør, sekretær og revisorSelvom Niels Jakob Harbos konsulent-virksomhed får flere og flere kunder, såhar livet som selvstændig indimellemværet hårdt. Det første halvandet årbrugte Niels Jakob Harbo hovedsageligtpå at udvikle sit koncept, udarbejde PR-materiale og på at opsøge virksomhederog fortælle om sin filosofiske vejledning.Det tog lang tid, før kundekredsen vok-sede, og økonomien var til tider an-strengt. Alligevel tøver han ikke med atanbefale andre studerende at kaste sigud i en karriere som selvstændig:º–Der er en stor personlig glæde i at ar-bejde med dét, man virkelig brænder for.Og du opnår rigtig mange kompetencerved at være selvstændig, for du er måskebåde direktør, sekretær og revisor i diteget firma. Men du skal virkelig ville det,og du skal tro på dig selv, for når du gørdet, brænder du også igennem over forkunderne, siger Niels Jakob Harbo.

jala

Læs mere om Niels Jakob Harbos filosofiskevejledning på:www.filosofiskvejleder.dkwww.filosofisk-coaching.dk

Ifølge Niels JakobHarbo er filosof-

fens tre spidskom-petencer: logisk

tænkning, evnentil at stille kritiske

spørgsmål samtevnen til at tænkeuden for de gæng-

se rammer.

Succes med Sokrates

jala


I disse tider kunne man fristes til at bruge det gamle OL-motto:højere, hurtigere, stærkere til atbeskrive de humanistiskekandidaters veje frauddannelse til job.

Resultaterne fra en landsdækkende un-dersøgelse af humanisters karrierevejeviser nemlig, at et langt højere antal afhumanister bliver ansat i det private, atkandidaterne kommer hurtigere i job ogat flere har en stærkere profil med ledel-seserfaring efter blot et par år.ºSagt med tal så bliver ca. 52 % ansat idet private, og ca. 35 % af kandidaternefår job inden de er færdige med deresuddannelse. Kandidaterne har været rig-tig gode til at udnytte de åbninger, der eropstået på arbejdsmarkedet, og det har

givet dem titler som konsulenter, rådgi-vere, projektledere og informationsmed-arbejdere.

Nye profilerResultatet fra undersøgelsen byder ogsåpå profiler for 10 uddannelsesretninger.Her afslører dansk- og nordiskstudietblandt andet en bemærkelsesværdig ud-vikling. I dag er der kun ca. 16 % af denyuddannede, som bliver ansat i dengamle hovedsektor gymnasieskolen, ogder er en meget stor spredning i beskæf-tigelsen blandt nyuddannede.ºHenrik Gadegaard er cand.mag. i nor-disk og æstetik og kultur. Hans vej frauddannelse til job tæller både projekt le-der, udviklingschef og markedsførings-ansvarlig. Han er nu ansat som produ-cent ved Århus Festuge og har desudeneget firma. Han er en af undersøgelsenslevende beviser på, at dimittender somhar haft studierelevant arbejde, været i

praktik eller lavet anden projektsamar-bejde har lettere ved at gå fra uddannelsetil job:º–Jeg har haft en del studierelevant ar-bejde og været i praktik af to omgange.Jeg var blandt andet i praktik som pro-duktionsassistent ved Århus Festuge,som førte til et studiejob som stagemana-ger. Efter en master i England kom jeg ipraktik i hovedstadens udviklingsråd iKulturdirektoratet, og praktikopholdetblev afløst af et arbejde på Det KongeligeTeater på halv tid, hvor jeg var projekt-sekretær på et stort udviklingsprojektmed nogle af Danmarks største kulturin-stitutioner.ºHerefter besluttede Henrik Gadegaard,at han ville skrive speciale på fuld tid,

Private humanister

Studierelevant arbejde og praktik har førtHenrik Gadegaard vidt omkring i arbejds -

livet. Her er han foran sin nuværende arbejdsplads, Aarhus Festuge, der head -

huntede ham til stillingen som producent.


men et job som producentassistent iOperaen kunne han ikke sige nej til. Tomåneder før specialet skulle afleveres,sagde han dog op og blev fuldtidsstude-rende. Til trods for diverse jobs understudiet og en master oveni blev HenrikGadegaard færdig på 7 år.

Fra studiejob til jobMed et spækket CV har man lov at værelidt kræsen. Henrik Gadegaard fik ikkeuventet tre jobs tilbudt, som han dog tak-kede nej til på grund af dårlige ansættel-sesforhold. Efter et halvt år havde Hen-rik Gadegaard fundet et job, der matche-de hans interesser:º–Fra min tidligere chef på Århus Fest -uge fik jeg en rigtig god anbefaling, ogdet sikrede mig et job ved NæstvedsEgnsteater, hvor jeg startede med at ko-ordinere deres internationale PR, oghvor jeg efter 8-9 måneder blev leder afen udviklingsafdeling.ºDet er et job han har haft indtil marts iår, hvor han nu er blevet headhuntet afsin tidligere arbejdsgiver Århus Festuge,og tilbudt et job som producent.ºVejen fra studiejob til job har dog hellerikke altid gået ligeud for Henrik Gade- gaard.º–Da jeg blev færdig, forsøgte jeg først atafprøve mulighederne for at komme indi nogle andre brancher blandt andet ikommunikationsbureauer og fødevare-sektoren. Det er min egen erfaring, at nårman lige bliver færdig, søger man lidtmed spredehagl og gradvist indsnævrerfokus sig. Jeg fandt ud af, at min profilpassede bedre ind i teatermiljøet. Med enkandidatuddannelse fra Æstetik og Kul-tur passer det jo også meget godt.

Kritiske resultaterSammenhængen mellem uddannelse ogjob har ellers været blandt de mere kriti-ske resultater fra undersøgelsen. 17 %oplever, at der ikke er faglig sammen-hæng mellem deres uddannelse og job.Dog er det tal faldet til 11 % blandt de dimittender, som har skiftet job en ellerflere gange. Et flertal af de adspurgtefremhæver, at deres uddannelse ikke itilstrækkelig grad har givet dem kompe-tencer inden for IT. Derudover efterspør-ger de mere forretningsforståelse. Men erdet noget man kan forvente at se på hu-maniora?º–Dybest set er svaret, at det er op til stu-

dienævnene. Men forretningsforståelseer IKKE et kerneområde på Humaniora.Hvis vi skal til at tilbyde undervisninginden for feltet, så skal vi også til at op-dyrke en forskningstradition. Det sker al-lerede lidt inden for nogle fagtraditioner,men der er ikke en fakultetspolitisk be-slutning om en større satsning. Men allestudieordninger har valgfrie fag, hvor dehar mulighed for at tilvælge et kursus fraf.eks. Handelshøjskolen, udtaler pro -dekan for uddannelse Arne Kjær.º–Hvad angår IT-kompetencer ser vi ger-ne, at vores studerende har mulighed forat tilegne sig flere af disse som en del afstudiet. Men vi kan ikke ud fra de gene-relle svar handle på sagen, vi ved ikketilstrækkelig om, hvad de efterspørger.Hvis det handler om konkrete program-pakker, er det diskutabelt, om vi kan op-fylde behovet, da vi som nævnt skal le-vere forskningsbaseret undervisning.

De lokale resultater på vejRapporten er blevet til på baggrund af etsamarbejde mellem de humanistiske fa-kulteter og institutter ved seks universi-

BA i internationale kulturstudier og sprog bliver genovervejet

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen har for anden gang uni ver-sitetets ansøgning om en ny bacheloruddannelse i internationale kultur-studier og sprog på bordet. I første omgang afslog ACE at universitetetkunne oprette uddannelsen, fordi den lå for tæt på eksisterende uddan-nelser. Det fik universitetet til at klage over sagsbehandlingen til mini-steriet, og ACE har nu taget sagen op til ”behandling i realiteten”, somdet hedder i svaret fra ministeriet.

ACE er en ny institution som skal godkende alle nye videregående ud-dannelser i Danmark.

Resultatet af ACEs behandling lå ikke klar ved HUMavisens deadline.

www.acedenmark.dk

teter: AU, AAU, CBS, KU, SDU og RUC.Formålet med undersøgelsen har væretat lave en samlet kortlægning af de hu-manistiske dimittenders beskæftigelses-mønstre og karriereveje, der dels skalvære et afklarende bidrag til den uddan-nelses- og arbejdsmarkedspolitiske de-bat, dels bidrage til at kvalificere univer-siteternes løbende uddannelsesudviklingog vejledning på universiteter og jobcen-tre. Næste skridt i undersøgelsen er at fåde lokale tal for de enkelte universiteterpå plads. De århusianske kandidater harudmærket sig ved en meget høj svarpro-cent (74 %)º–Det giver os gode muligheder for at la-ve statistik for de enkelte fag, og vi skalogså i lag med at se på de mange svar påde åbne spørgsmål, som ikke er blevetanalyseret i rapporten med de landsdæk-kende tendenser, siger fuldmægtig JesperSølund Hansen fra Fakultetssekretaria-tet.Du kan downloade rapporten fra: www.ac.dk/files/pdf/Humanistundersoegelsen-2007.pdf

mebasmr

En internetcafé på et offentligttoilet, en bamse på ferie, enlyskryds-sofa, en stue der heletiden flytter rundt og en guidetlydvandring gennemLatinerkvarteret

Det var blot nogle af de projekter, somårhusianere i starten af april kunne ople-ve, da 50 studerende fra de æstetiske fagudfoldede 13 forskellige urbane projekterrundt om i byen. Projekterne skulleblandt andet undersøge og tematisere,hvordan vi bruger byen, og hvordan vo-res stadig tiltagende brug af mobile tek-nologier påvirker den måde, vi møderhinanden i det offentlige rum.ºEt centralt punkt i de studerendes pro-jekter er oplevelsen af byen. For vores er-faring af byens rum har flyttet sig. Detskyldes ikke mindst moderne mobil tek-nologi. For brugen af mobiltelefoner og

bærbare musikafspillere har stor betyd-ning for vores måde at agere på i det of-fentlige rum. Det har derfor også indfly-delse på, hvordan vi oplever hinanden,og hvordan vi oplever byen i det hele ta-get.

Det private bliver offentligtUnder parolen have a seat and share yourmusic ville en gruppe tematisere brugenaf mp3-afspillere i det offentlige rum. Tillejligheden placerede de et sofa-arrange-ment ved lyskrydset foran banegårdenog inviterede på kaffe og kage. De firestuderende opfordrede forbipassernde tilat sidde ned og dele deres musik medhinanden. Man kunne således plugge siniPod i et anlæg og opleve, at fremmedeog tilfældige folk kunne høre ens privatemusiksamling strømme ud af et paroverdimensionerede hovedtelefoner ogfylde byens rum. Det private lukkes ud idet offentlige. Projektets idé er at under-strege en mekanisme i den måde, vi om-gås i det offentlige rum:

º–Når man hører musik i byen, er manpassiv og lukket, man signalerer, at manikke vil forstyrres. På den måde optagerman et offentligt sted, idet man lukkersig og gør sig privat. I stedet for at lukkesig inde i sin musik, opfordrer vi til, atman åbner op, ” siger Lili Suffemiehl, derlæser litteraturhistorie. Hun understre-ger, at The Intersection Couch, som deresprojekt hedder, er et socialt projekt.

Inspiration fra London og New YorkDe studerende tematiserer vores færdeni byen og vores omgang med hinanden,men de tilbyder også nye måder at væresammen på i urbane miljøer. ºEn gruppe installerede eksempelvis etvideolink mellem to af byens cafeer. Vedhjælp af skærme og live transmission frabegge cafeer, kunne cafegæsterne, ud-over at tjekke hinanden ud, også følgemed i livet på en cafe i den anden endeaf byen.ºEn anden gruppe sendte en bamse påen endags-ferie i Århus blandt fremmede

10 HUMAVISEN #62 | 2008

Studerende eksperimenterer med byens rum

smr

mms-brugere. Bamsen blev placeret et stedi byen med en vejledende seddel om hal-sen. Folk kunne så adoptere den for enstund, tage den med sig og placere denet nyt sted. Herefter skulle man tage etbillede med mobiltelefonen og sende dettil gruppen. Derefter kunne andre samlebamsen op, og rejsen fortsætte til ud påaftenen, hvor gruppen kunne finde bam-sen der, hvor den sidst blev efterladt.º–Fælles for alle projekterne har været atgive os anledning til at overveje, hvordanvi bruger byen. Og i den sammenhænger det vigtigt også at tematisere voresbrug af mobile teknologier, for de fyldermeget i hverdagen, forklarer Johanne Ejl-by-Ernst, der sammen med Lone Koefo-ed Hansen har undervist de studerende.Hun tilføjer at projekter som disse, deralle har en kunstnerisk tilgang til at ud-forske byen, er en stærk tendens i storby-er som New York og London.ºDe studerende kommer fra Institut forÆstetiske Fag. Projekterne i byen var af-slutningen på undervisningsforløbeneUrban Adventures og Mobile InterfaceCulture.

smr


Hvordan bruger vi byen? Det kunne århusianere et par uger i april få bud på, da studerendefra æstetiske fag udfordrede og udforskede vores gøren og laden i den offentlige sphære.

smr

Harvard Summer School iNobelparken. Et fællesnordiskstudieprogram med Færøerne,Island, Skotland og deskandinaviske lande. Dette årssommerskoler er kendetegnetved lokale og internationalesamarbejder

Det er især de islandske sagaer og vikin-gernes hjemstavn, der har gjort de dan-ske sommerskoler særdeles attraktive forsåvel nordiske som oversøiske samar-bejdspartnere.º–Vikingetiden er nok den eneste histori-ske periode, som overalt i verden forbin-des med de nordiske lande, og da eks-pertisen også helt naturligt er her, så harvi gode muligheder for at tiltrække stu-derende fra både danske og udenlandskeuniversiteter, fortæller adjunkt PernilleHermann. Hun er en af forskerne bagdet lokale samarbejde under overskrif-ten: Viking and Old Norse Studies, hvorforskere fra fire institutter er gået sam-men om at udbyde sommerskoler og se-mesterundervisning.º–Samarbejdet bygger videre på de godeerfaringer fra sommerskolerne i 2007.

Overskriften Viking and Old Norse Studiesdækker over et koordineret fagudbud,hvor vi planlægger hver for sig, men ko-ordinerer sommerskolerne og semester-undervisningen, både hvad angår ind-hold og tidspunkt, så de ikke overlapperhinanden. Det er tænkt som et åbent fag-udbud, der under samme overskrift vilskifte hvert år, så vi er meget åbne overfor at inddrage andre institutter, fortællerPernille Hermann fra Nordisk Institutder er en af forskerne bag projektet.

Øget nordisk mobilitetUdover det lokale samarbejde så er niuniversiteter i Danmark, Norge, Sverige,Færøerne, Island og Skotland gået sam-men om at etablere et nyt fællesnordiskstudieprogram i Nordisk sprog, litteraturog kultur 700-1500. Inden for dette samar-bejde har Nordisk Institut blandt andetværet med til at lave et norrønt fagudbud,og sommerskolen From Runes to Script erogså et resultat af dette samarbejde. Detfællesnordiske studieprogram ligger un-der Nordisk Ministerråd og har til for-mål at styrke mobiliteten mellem de in-volverede universiteter og det norrønefagområde.

Harvard i ÅrhusFra 23. juni til 1. august vil en af Har-vards sommerskoler: Viking Studies in

Scandinavia desuden være tilknyttet Aar-hus Universitet. Harvard placerer hvertår deres sommerskoler rundt omkring iverden, hvor de finder de rette rammerog et stærkt fagligt miljø, og i år har deudpeget Aarhus Universitet.º–Jeg ser det som en anerkendelse af vi-kingetids- og middelaldermiljøet på Aar-hus Universitet, at den anerkendte pro-fessor fra Harvard, Stephen Mitchell,vælger at placere sin sommerskole her.

12 HUMAVISEN #62 | 2008

Sommerskoler, sagaer og samarbejde

Kalender for årets sommerskoler26.6-3.7: The Anthropology of Health and Welfare:

www.aal.au.dk/en/antro/studies/teaching/summer/health

26.6-3.7: Conflict, Crisis and Human security:www.aal.au.dk/en/antro/studies/teaching/summer/conflict

1.07-15.07: From Runes to Script – Orality and Literacyin Viking and Medieval Scandinavia.www.nordicstudies.com/

28.07-06.08: Skriftlig formidling. www.cfu.dk14.08-29.08: Mundtlig formidling. www.cfu.dk18.08-27.08: Viking Age Scandinavia – Archaeology,

History, Cultureww.aal.au.dk/en/medieval/studies/teaching/summer

25.08-30.08: Constantine the Great and the Making ofLate Antiquity. www.aal.au.dk/en/klasark/studies/teaching/summer

Sommerkurser i skriftlig og mundtlig formidlingLær at skrive gode akademiske opgaver/specialer, forståog styre skriveprocesser, planlægge og holde et godtmundtligt oplæg, at argumentere godt og anvende konstruktiv feedback.Kurserne udbydes i juli/august med tilmeldingsfrist d. 14/7 2008.Læs mere på Center for Undervisningsudviklings hjemmeside: www.cfu.au.dk

Sommeruniversitet for børnFra den 26. juni til 3. juli kan 4.-6. klasses børn igen i år fåmulighed for at tage deres første spæde skridt på univer-sitetet. I år står der blandt andet fantasy-skattejagt ogsurftur på Arto på skemaet, og samtidig får de unge stu-derende svar på, hvem der skrev verdens længste roman.

Læs mere på www.nordisk.au.dk


Endnu flere internationale sommerskoler har meldt sig på banen. Her ses udbuddet fra Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik.

Det viser, at AU kan fungere som en plat-form for faglig udveksling i et internatio-nalt miljø – både mellem studerende ogmellem forskere, fortæller Pernille Her-mann.ºOg samarbejde er der tænkt på. For selvom de studerende på Harvards sommer-skole primært er fra amerikanske univer-siteter, så vil de to kurser: Viking Studies:

History and Archaeology og Viking Studies:Lore and Literature på forskellig vis invol-vere forskere fra Århus. Pernille Her-mann er blandt andet blevet ansat afHarvard til at undervise de amerikanskestuderende.º–Derudover planlægger vi helt sikkert,at de studerende fra fakultetets egensommerskole Viking and Old Norse Studies

skal interagere med de studerende fraHarvards sommerskole, fortæller Pernil-le Hermann.

Den nye satsning på det norrøne områdeer en del af Aarhus Universitets Huma-niora-Plan om at gøre universitetets hu-manistiske fakultet til et stærkt, interna-tionalt profileret fakultet.

meba

Formidlingskursus forph.d.-studerendeFor anden gang udbyder Det Humanistiske Fa-kultet i samarbejde med Det Naturvidenskabeli-ge Fakultet og Morgenavisen Jyllands-Posten etkursus i forskningsformidling for ph.d.-stude-rende. Kurset begynder i uge 35 og afsluttes i uge 43med to dage på Jyllands-Postens redaktion i Viby.

www.nat.au.dk/phd/formidlingskursus

Det Skjulte Århus kommer udTredje bind af fakultetets forskningsformidlendebogserie udkommer 8. maj. Bogens ni artikler erskrevet af forskere ved Institut for Antropologi,Arkæologi og Lingvistik og bliver lanceret veden reception på Bymuseet med speed-foredragaf to af bogens forfattere. Ligesom det skete medbind 2, har fakultetet foræret en stor del af opla-get til venteværelser og patienthotel på ÅrhusSygehus. Alle fakultetets ansatte vil i løbet afmaj måned modtage bogen i deres dueslag.

14 HUMAVISEN #62 | 2008

Universiteterne skal haveforskningsmidler efter nytpointsystem. 20 af fakultetetsforskere er med til at udarbejdeny national indikator-model forforskningen

Der er trecifrede millionbeløb på spil, når en del af universiteternes basis -midler fremover skal fordeles efter hvormange point universiteterne får indenfor tre områder: forskning, uddannelseog vidensspredning.ºDet universitet som får den dårligstescore vil kunne miste fem procent af sine basisbevillinger. Danmarks Forsk -ningspolitiske Råd har dog for nylig fore-slået at op til halvdelen af basisbevillin-gerne skal fordeles efter pointsystemet.Basismidlerne udgør i dag cirka 40% afuniversiteternes samlede bevillinger, inden for humaniora er andelen dogstørre.

68 arbejdsgrupperDerfor er universiteterne meget opmærk-somme på hvordan pointsystemet bliversat sammen og ministeriet har nedsat he-le 68 arbejdsgrupper, der skal se på hvor-dan forskning kan måles inden for sam -me 68 forskningsfelter. Her fra fa kul teteter 20 forskere repræsenteret i li ge såmange grupper, og det endelige, samledeforslag skal ligge klart til december.ºI 2009 skal indikatorerne for videns-spredning og uddannelse træde i kraft,mens effekten af forskningsmålingenskal udmøntes i finansloven for 2010.

UtilfredshedBåde ideen med pointsystemet og må-derne at tælle på har fået mange forskeretil at ytre deres utilfredshed i dagspres-sen og på diverse blog-sites, og universi-teternes fællesorganisation, Danske Uni-versiteter (tidligere Rektorkollegiet),mødte i april op i Folketingets Viden-skabsudvalg for at sige at det var vigtigtat den endelige model bliver ”simpel oggennemskuelig [… og] at modellen hosuniversiteternes medarbejdere ikke ople-ves som arbitrær. Det er derfor også vig-tigt, at modellen ikke leder til markanteudsving i universiteternes bevillinger fraår til andet.”

vistik: Frederik Stjernfelt, NOR. Faggruppe6: Litteraturvidenskab: Svend Erik Larsen,IÆF (formand). Faggruppe 7: Dans, Teaterog Drama, Musikvidenskab: Jørn Langsted,IÆF. Faggruppe 8: Kunsthistorie og billed-kunst: Jacob Wamberg, IÆF (formand). Fag-gruppe 9: Kulturvidenskab/Kultur histo -rie/Kul turformidling: Britta Timm Knudsen,NOR. Faggruppe 10: Medier og Kommunika-tion: Niels Ole Finnemann, IMV. Faggruppe11: Nordisk Litteratur og Sprog: Ole Togeby,NOR. Faggruppe 13: Filosofi og Idéhistorie:Hans-Jørgen Schanz, IFI. Faggruppe 14: Hi-storie: Thorsten Borring Olesen, IHO. Fag-gruppe 15: Arkæologi og Arkæometri, Kon-serveringsvidenskab: Helle Vandkilde, AAL(formand). Faggruppe 16: Græsk og Latin:Marianne Pade, SLK. Faggruppe 18: Antro-pologi m.v.: Nils Bubandt, AAL. Faggruppe19: IT og Humaniora: Elsebeth KorsgaardSørensen, IMV. Faggruppe 23: Geografi ogudviklingsstudier: Jens Seeberg, AAL. Fag-gruppe 64: Arkitektur, design, produktudvik-ling og byplanlægning: Anders Troelsen,IÆF. Faggruppe 66: Digital kommunikation:Kim Halskov, IMV.

LinksAlle nedennævnte links kan også findes på:www.humaniora.au.dk/nyheder/humavis/nr62/links

Tidligere omtale i HUMavisenMillioner på spil med nyt målesystemwww.hum.au.dk/archive/humavis/60-4-5.pdfRanglisteræset i fuld fartwww.hum.au.dk/archive/humavis/56-16-17.pdf

Portal for den bibliometriske forskningsindi-katorwww.fi.dk/bibliometriIndikatorgrupper for vidensspredning og ud-dannelsewww.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/basismidler-efter-kvalitet/indikatorgrupperDanske Universiteters bilagsmateriale tilmøde med Folketinget, 15. april 2008http://www.rektorkollegiet.dk/politik_debat/temaer/moede_med_folketinget/Blogs om basismidler og forskningsfrihedhttp://professorvaelde.blogspot.com/search/label/forskningsindikatorhttp://forskningsfrihed.blogspot.com/2008/03/konkurrenceudsttelse-af-basismidler.html

Hvordan måler man forskning?

To modellerEn ting er at finde ud af hvad der skaltælles hvordan. Ministeriet har endnu ik-ke besluttet om fordelingen skal ske efterproduktivitet eller produktion.ºEfter den første model bliver de otteuniversiteter rangordnet efter eksempel-vis gennemsnitligt antal forskningspointpr. forsker og nummer otte mister femprocent af basisbevillingen, nr. syv min-dre osv. og de mistede midler fordeles såblandt universiteterne i top.ºProduktionsmodellen betyder derimodat man tæller samtlige point sammen også fordeles basismidlerne så alle får ligemange kroner pr. point. Denne modelanses for at være den bedst velegnedehvis en meget stor del af basismidlerneskal gives på baggrund af pointsystemet.

slam

Fakultetets faggruppe-folkDe 20 forskere fra fakultetet der deltageri indikator-grupperne er:Faggruppe 1: Områdestudier i relation tilEuropa, Amerika, Oceanien: Lisanne Wilken,IHO. Faggruppe 2: Områdestudier i relationtil Asien, Afrika, Mellemøsten m.v.: StigThøgersen, IHO (formand). Faggruppe 3:Engelsk, Romansk, Tysk og Nederlandsk:Henning Nølke, SLK. Faggruppe 4: Slaviskog baltisk, Moderne Græsk, Finsk og Un-garsk: Peter Bugge, IHO. Faggruppe 5: Ling-

Klogere på konflikterOver 100 talere og 400 deltagere fra 45 landevil til en konference i august nærme sig enforståelse af verdens konflikter

Forskningsenheden ICON (Intercultur ality and Conflict Trans-formation), Institut for Filosofi og Idehistorie og forskningsfo-kusområde Videnssamfundet afholder i dagene fra den 19. tilden 23. august en stor international konference med titlen Un-derstanding Conflicts – Cross-Cultural perspectives i sø-auditori-erne. Her vil nogle af verdens førende forskere og topfigurerinden for konfliktforskning, sociologi, statskundskab, antropo-logi, psykologi, filosofi, idehistorie, teologi, religionsstudier ogreligionsvidenskab diskutere konflikter og konflikttransforma-tion. Diskussionen tager udgangspunkt i forskellige kulturersog religioners syn på konflikter med henblik på at få etablereten global forskningsdiskurs for konfliktanalyse og konflikt-transformation.

Flere konferencer venterKonferencen bliver den mest globalt orienterede konferenceder nogen sinde er afholdt på Humaniora på Aarhus Universi-tet. Omkring 100 talere og 400 deltagere fra over 45 lande vildeltage. I tilknytning til konferencen vil der også blive afholdtet business seminar i samarbejde med AROS, og ICON vilendvidere i samarbejde med Global City Århus afholde en delaktiviteter vendt mod byen i relation til konferencens temaer.Konferencen er den første i en serie af internationale konferen-cer med titlen Cultural Diversity and Values in Process. De efter-følgende konferencer forventes afholdt 2010 i Sydafrika, 2012 iIndien, 2014 i Kina, 2016 på Hawaii, inden konferenceserienvender tilbage til Århus i 2017. Yderlige oplysninger om konferen-cen kan findes på www.understandingconflicts.net.

Feeling and FormDen 23. maj arrangerer netværket forEmotioner, Viden og Kultur konferencen, Feelingand Form – Philosophical Reflections onEmotions and their Importance for a Grasp onthe World.

Konferencen vil give interessante svar på, hvordan følelser ogemotioner kan beskrives i relation til kropslighed og kognitionsåvel som i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge.Foredrag: Post Doc. Claudia Welz (KU), Lektor Ingmar Meland(Norge), Prof. Raben Rosenberg (AU), Prof. Olli Lager spetz(Finland) og Lektor Steen Brock (AU)Sted: Aarhus Universitet, Nobelsalen, bygning 1453, rum 122.Arr.: Anne Marie Pahuus og Esther Oluffa PedersenFor mere info og program, besøg www.emotion.au.dk.


Konferencer

7.-8. februarSpørgsmål om evolutionsteori, viden-skab og religion vil i de kommende årvælte kloden, hvor evolutionsteoriens fa-der Charles Darwin fylder 200 år. 2009markerer samtidig 150-året for hans ud-givelse: Om Arternes Oprindelse. Det harsat skub i Darwinforskningen mange ste-der i verden, og i februar sætter Darwin iDanmark en lang række førende interna-tionale forskere stævne for at diskuteredarwinisme til konferencen: Darwin In-dustries INC, Getting in Gear for 2009 påAarhus Universitet.ºHer ses Thomas Glick (tv.) fra BostonUniversity, der har skrevet og redigereten række bøger om Darwin, i diskussionmed Dr. John van Wyhe, der er leder afCambridge-projektet The Complete Worksof Charles Darwin Online.ºPå Darwin i Danmarks hjemmeside:www.darwin.au.dk kan man læse enrække oversættelser af Darwins vigtigsteværker.

7. februar7. februar bliver Musikhusets nye mediefacade indviet. I to måneder frem er Musikhu-set omdannet til en eksperimentel humanistisk forskningscase, da Musikhuset fårmonteret en 180m2 stor interaktiv mediefacade på indersiden af glasfacaden. Når dunærmer dig Musikhuset inviteres du til at være medspiller i en ny side af den kendtekulturinstitution. Facaden er nemlig interaktiv, hvilket betyder, at når du bevæger digind i de tre oplyste zoner foran musikhuset, så ”over sættes” dine bevægelser til en di-gital silhuet på facaden.ºAarhus by Light er et eksperiment i grænsebrydende mediefacader. Projektet er ble-vet til i et samarbejde mellem CAVI ved Aarhus Universitet, Musikhuset Aar hus,Martin Professional A/S og Wall of Pixels.

16 HUMAVISEN #62 | 2008

28. martsMed et sødt ”tak for godt samarbejde” skrevet i marcipan sagde fa-kultetssekretariatet et foreløbigt farvel til studie- og eksamensmed-arbejder Inge Hjort. For samtidig blev det med et ønske om fortsatgodt samarbejde, da Inge Hjort er blevet ansat på Institut for Æsteti-ske Fag, hvor hun skal arbejde med eksamensplanlægning og væresekretær for Center for Retorik. Inge Hjort har været ansat på fakul-tets sekretariatet siden 1. april 2000.

AU

-foto

AU

-foto

meb

a

2. aprilSkriv dit speciale hos kommunen og vind penge til en rejse! Så-dan lød opfordringen fra Århus Kommune, der inviterede kom-mende specialestuderende fra det Humanistiske Fakultet til in-formationsmøde om erhvervsspecialer. Efter taler fra dekanenog borgmesteren kunne de interesserede mingle og tale med re-præsentanter fra kommunens seks magistrater. Mest bud var derefter repræsentanten fra Kultur og Borgerservice. For at lokkekommende cand.mag.er til udloves to rejsegavekort til de bedstespecialer. Kommunen håber, at de nye samarbejde vil synliggøre,at Århus Kommune er en spændende arbejdsplads for humani-ster. Det er stadig muligt at komme i kontakt med kommunen oghøre om erhvervspecialets muligheder.www.humaniora.au.dk/erhvervsspeciale

7. aprilOmkring 60 deltagere og 5 oplægsholdere deltog i seminaret“Design på kanten”, der fandt sted på KaserneScenen. Semi-naret markerede starten på et forskningssamarbejde mellemoplægsholdere, der bestod af kunsthåndværkere, forskere fraDesignskolen i Kolding, Aarhus Arkitekt skole, Institut forÆstetiske Fag samt Center for Digital Æstetik-forskning.Gennem fortællinger om eksperimenter med og refleksionerover designs konceptuelle, praktiske og materielle egenska-ber tematiserede seminaret, hvad design er, kan, bør og vil.På billedet tryllebinder kunsthåndværkerne Claydies tilhø-rerne med deres foredrag om deres eksperimenter med for-trinsvist keramik. Seminaret berørte også kategorier som re-trodesign og algoritmisk vævning.


smr

18 HUMAVISEN #62 | 2008

8. aprilI forbindelse med faget Tværmedialt Labpå Æstetik og Kulturs grunduddannelsedeltog hele første årgang i workshoppen»iSee Ryesgade« Her fik de studerendetil opgave at kortlægge gadens overvåg-

ningskameraer, så de kunne finde en ru-te gennem Ryesgade, hvor de ikke villeblive filmet. De studerende gik på jagt ef-ter de skjulte og knap så skjulte kamera-er, fotograferede og interviewede alle bu-tikker om deres kamerapolitik. Her ses

de studerende i færd med at dokumente-re en overvågning samt tegne et 9 mlangt kort, som de skulle diskutere udfra. Konklusionen blev i øvrigt, at manikke kan gå igennem gaden uden at hav-ne på et kamera.

DVIP vil lave ny timelærerforeningMed spørgsmål som ”sidder du fast i midlertidige timeansættelser?”, ”ved dualdrig før i sidste øjeblik, hvor mange timer du kan få næste semester?” og ”Fårdu ingen løn for møder?” indkalder de to deltidslærere Iben Sønderup ogChresteria Neutzsky-Wulff nu til til timelærer-stormøde og stiftende general-forsamling for en ny forening for universitetets undervisningsassistenter ogeksterne lektorer. Mødet afholdes på Handelshøjskolen Aarhus Universitet, lokale M209, onsdag7. maj kl. 10:15.Kontakt: Iben Sønderup ([email protected]) og Chresteria Neutzsky-Wulff ([email protected])

Tidsskrifter

Lær at læreUndervisning handler ikke kun om atfremstille og formidle faglig viden ogindsigt, men også om at opbygge fagligviden, indsigt og kompetence hos denenkelte studerende. Centralt for arbejdetmed undervisning og læring er derfor,hvordan man forstår denne opbygning ide enkelte fag og discipliner. Det er så- ledes også vigtigt at finde redskaber tilhvordan, man skaber bevidsthed hosstuderende og elever om deres egen læ-ring. Dette arbejdspapir foreslår muligehjæpemidler og metoder i undervisningog eksamen, som kan bidrage til den stu-derendes refleksion over egne lærepro-cesser og læringsveje.Bevidsthed og læring i uddannelserne: pro-gression, portofolio og entrepreneurship, red:Hanne Leth Andersen, arbejdspapir fra Cen-ter for Undervisningsudvikling, 71 s., kandowloades gratis på www.cfu.au.dk

Eurodebat og ængstelighedI denne bog analyseres den danske debatom Euroen i 2000. Bogens grundtanke er,at eurodebatten markerede et punkt iden nationale europapolitiske debat,hvor europæiske og globale udfordringertrængte sig så meget på, at der blev skabtet ’mentalt usikkerhedsfelt’. I dette usik-kerhedsfelt dominerer en nervøs sitren,som sætter det enkelte menneske i enprekær situation, og som følgelig tildelerden offentlige og politiske debat sin egenlogik og skæbnesvangre dynamik, hvorkatastrofen lurer i horisonten. Denne

ængstelighed italesættes til stadighed ieurodebatten, ikke mindst i forhold til fo-restillingen om den truede nationalstat.Det mentale usikkerhedsfelt: Jesper Toft Han-sen, Jean Monnet Skriftserie nr. 11, JeanMonnet Centret, Aarhus Universitet, 92 s.,50 kr.

Forstå det russiske præsidentvalg 2008Valgobservatører, dræbte journalister ogmistænkeliggørelse af præsidentkandi-dater hører til de danske mediers over-skrifter. De er et udtryk for, at vi helt harglemt den grundlæggende præmis, atpolitikken er bestemt af kulturen, og detgælder ikke mindre i Rusland end i an-dre lande. Som optakten til det russiskepræsidentvalg i marts 2008 præsentererdette temanummer en original og gen-nemarbejdet samling af analyser, der gi-ver nye muligheder for at forstå de sce-narier, der udspiller sig op til valget.Den jyske Historiker: Rusland efter Sovjet –Nye rammer – nye skel. Nr. 117-118 Januar2008. På www.Denjyskehistoriker.dk kan dubestille og købe nummeret for 250 kr.

KUML 2007Dette års KUML byder på artikler om:Forsvundne gravhøje i Vestjylland, Pragt- vognen fra Fredbjerg i Himmerland, Etfornemt skrin fra vikingetid fundet vedHaldum i Østjylland, Vikingetidens mo-numentale skibssætninger i Danmark ogSkåne og Mindesten for arkæologiskefund og om brug af fortiden. Derudoverrummer KUML en lang række arkæolo-giske og kulturhistoriske artikler.KUML 2007 – Årbog for Jysk ArkæologiskSelskab. Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskabi kommission hos Aarhus Universitetsforlag.345 sider, 200 kr.

En dansker drog mod østI 1500-tallet drog en ung dansk kunstnerved navn Melchior Lorck til Konstantino-pel. Herfra skildrede han tyrkernes sæderog skikke og dannede med sine billederden vestlige verdens opfattelse af folketpå den anden side af datidens jerntæppe.Denne særegne kunstnerpersonlighedkan man læse om i det nye nummer afSfinx. Tidsskriftet indeholder også artik-ler om arkitekturfænomenet Rustika ogen 3000 år gammel ministridsvogn afbrændt ler. Man kan også læse om et hid-til uset aspekt ved Romerriget; tvekønne-de fremstillinger på romerske sarkofager.Endelig kan man læse om en skattesny -der, der i 200-tallet e. Kr. møder til tor-ske gilde ridende på en løve.Sfinx: Billeder fra en anden verden, 31. år-gang, nr. 1, 2008, Afdeling for Klassisk Ar-kæologi, rigt illustreret, 35 s., 75 kr. www.tidsskriftetsfinx.dk

Traumatisk kunstInden for litteratur, kunst og film har deri de seneste år været en tendens til at vil-le dokumentere, repræsentere og bevid-ne realhistoriske forhold. Dette gælder iudpræget grad forhold, der har en særligtraumatisk betydning i kulturen. Passagebelyser i dette nummer de vigtigsteaspekter af det kunstneriske og litterærevidnesbyrd og en række af de æstetiske,etiske, historiske og eksistentielle spørgs-mål, det rejser. Et af de centrale spørgs-mål inden for diskussionen om vidnes-byrd går på, hvem der har ret til at tageordet; hvem kan gøre sig til vidnesbyr-dets subjekt? Nummeret indeholderblandt andet Imre Kertész’ essay Hvemtilhører Auschwitz?Passage, tidsskrift for litteratur og kritik, nr.58: Vidensbyrd, marts 2008, Aarhus Univer-sitetsforlag, 128 s., 120 kr., www.passage.nu


BØ

GER

Postkolonialismen på danskPostkolonialismen har længe været endominerende litteraturteoretisk retning ide engelsktalende lande, men teorien harnu bredt sig til resten af verden. Denneantologi præsenterer læseren for en ræk-ke af postkolonialismens væsentligsteteoretiske tekster, hvoraf nogle nu forførste gang findes på dansk. Antologienbyder både på postkolonialismens klassi-ske grundtekster og mere kritiske ind-læg. Antologien er 5. bind i serien Mo-derne litteraturteori, hvor eksperter nøjeudvælger de vigtigste tekster inden forbestemte områder af litteraturvidenska-ben.Postkolonialisme, red. Hans Hauge, AarhusUniversitetsforlag, 180 sider, 198 kr.

Accepterer Danmark prostitution?De sidste 15 år er antallet af prostituere-de i Danmark mere end tredoblet, ogselv i de mindste udkantsbyer er derdukket bordeller op. Net- og telefonsal-get af seksuelle ydelser er ligeledes man-gedoblet. Mange af de prostituerede erhandlet hertil og lever illegalt og uregi-strerede uden beskyttelse og rettigheder.Holdningen til prostitution ser ud til atbevæge sig i retning af en større accept.Forfatterne går tæt på den eksplosivestigning og den danske holdning til pro-stitution og trafficking og tjekker dendanske lovgivning efter i sømmene. Bo-gen er et oplæg til debat og diskussion af”den danske model”.Købt eller solgt – Om prostitution og traffick -ing, red. Birgitte Graakjær Hjort, ForlagetKlim, 128 sider, 169 kr.

Væren og Intet på danskJean-Paul Satres hovedværk, Væren og In-tet, foreligger nu for første gang pådansk. Bogen fokuserer på mennesketsselvbedrag, på dets forhold til sin egenog andres kroppe og på spændingsfeltetmellem dominans, undertrykkelse og fri-hed i de menneskelige relationer.Det store værk foregriber på mange må-der den individualisme, identitetssøgenog kropslighed, der præger vores tid idag. Bogen, der udkom første gang i1943, betragtes af mange som den mo-derne eksistensfilosofis grundskrift. Medandre ord: Et hovedværk inden for det20. århundredes intellektuelle kultur.Væren og Intet: Jean-Paul Satre. På danskved Mogens Crom Jacobsen. Efterskrift afSune Liisberg. Forlaget Philosophia. 550 s.,399 kr.

At lære for livet – eller erhvervslivetFolkeskolens oprindelige ideal, ”At lærefor livet”, er under pres. Børnene lærer idag i højere grad for erhvervslivet. Ud-gangspunktet for Folkeskolens filosofi er enbekymring for denne udvikling. Forfat-terne diskuterer de mulige idealer for fol-keskolen og kritiserer tendensen til at la-de den økonomiske markedstænkningsætte idealet for folkeskolen. Disse ogmange andre spørgsmål diskuteres, kriti-seres og analyseres i idehistorisk og filo-sofisk perspektiv. Blandt de 16 bidrag ertekster af blandt andre K. E. Løgstrup ogMartha C. NussbaumFolkeskolens filosofi – idealer, tendenser ogkritik, red.: Lise Marie Andersen, SimonLaumann Jørgensen & Hanne F. Skovmose,Forlaget Philosophia, 389 s, 179 kr.

Tænk æstetisk!Æstetisk tænkning er en udvidet tænk-ning. Den handler om i tanken at væreflere steder på én gang. For vi er vant tilat tænke i modsætninger. Vi tænker hver-ken-eller frem for både-og. IdehistorikerenDorte Jørgensen foreslår i bogens 34 tek-ster, at vi med den skønne tænkning bryder disse vaner til fordel for en mereelastisk tankegang. Forfatteren bringerbegrebet den udvidede tænkning i forbin-delse med den filosofiske forståelse afskønhedserfaringen, som hun talte for isin forrige bog, Skønhed – En engel gik for-bi. Hun viser desuden, hvordan æstetisktænkning kan inspirere til nyudviklinginden for bl.a. teologi, pædagogik, poli-tisk filosofi og kunstvidenskab.Aglaias dans – på vej mod en æstetisk tænk-ning: Dorthe Jørgensen, Aarhus Universi-tetsforlag, 350 s., 298 kr.

Naturens intelligente designImmanuel Kants Kritik af dømmekraftenhører til blandt hovedværkerne i dennyere tids filosofi. Med denne antologiforeligger nu for første gang i dansk sam-menhæng en generel introduktion tilværket. Bogens otte artikler fremviserdet særlige ved værket, hvori Kant be-skæftiger sig med så tilsyneladende for-skellige ting som skønhed, levevæsnersformålsmæssighed, smagsdom, kunst ognaturens intelligente design. Antologienssigte er at sammentænke værkets forskel-lige aspekter. For først dermed får viKants svar på, hvad mennesket er. For-fatterne er alle yngre danske forskere,der på forskellig vis arbejder med Kant ideres forskning.Kants Kritik af dømmekraften – otte læsnin-ger, red.: Ester Oluffa Pedersen, Per Jepsen &Carsten Friberg, Forlaget Philosophia, 213 s.,179 kr.

20 HUMAVISEN #62 | 2008

BØ

GER

Universitetet i en brydningstidHenning Lehmann var dekan for DetTeo logiske Fakultet i 1971-74 og igen i1980-83, hvorefter han var rektor for Aar-hus Universitet i perioden 1983-2002. Nuforeligger andet bind i hans erindrings-trilogi om liv og ledelse på Aarhus Uni-versitet. Bogens afsæt er 1970ernes Teolo-giske Fakultet. Dette var en tid præget afbrydninger og protester, men også krea-tiv aktivitet. Tiåret bød senere på økono-miske stramninger og mere politisk sty-ring. Dermed blev grunden lagt til detuniversitet, vi har i dag. Oldtidens kirke-historie samt armenisk sprog og littera-tur, som er forfatterens specialer, brugessom prisme for forståelsen af universite-tets udvikling.Stenbræk i Edens Have – På kanten af teolo-gisk brændbart: Henning Lehmann, AarhusUniversitetsforlag, 320 s., 298 kr.

Digitale mellemværenderUdgangspunktet for denne antologi er, atvi ikke længere er dem, vi tror vi er, forbrugen af digitale medier gør noget vedos. Vi er ikke længere sammen, vi er ikkelængere til stede, som vi plejede at være.Nogle mener – konservativt – at vi bør’besinde’ os og vende tilbage til gamledyder. Men i stedet for at flygte fra dennye virkelighed, bør vi tage vores foran-drede personligheder til efterretning. Vimå finde os selv i det nye og blive per-sonlige, ansvarlige og samfundsmæssigepå en ny måde. I bogen giver en rækkepersonligheder fra forskellige områder ikulturen bud på, hvordan digitale medi-er spiller ind på deres felt.Digitale mellemværender, red.: Ejvind Han-sen, Danny Kreutzfeldt og Inge Sylvesersen,Forlaget Philosaphia, 200 s., 179 kr.

Længe leve subjektetDet netrale og det desubjektiverede harfascineret og domineret store dele af lit-teraturen, billedkunsten og teorien sidenAnden Verdenskrig. I 1960erne blev sub-jektet simpelthen erklæret død. Dennebog sætter kunstnersubjektet tilbage påscenen. Forfatteren hævder, at der i denkunstneriske udsigelse altid er en in-stans, der vidner om en subjektiv rest,uanset hvor neutralt eller dehumaniseretet værk kan forekomme: det kunstneri-ske ’jeg’ kan ikke elimineres. Med analy-ser af eksempelvis forfatteren SamuelBeckett og teoretikere som Jacques Derri-da bidrager bogen således til en kritiskreaktualisering af subjektet i kunst ogteori.Den subjektive rest – Udsigelse og (de)sub -jektivering i kunst og teori: Jacob Lund Pe-dersen, Aarhus Universitetsforlag, 176 s.,198 kr.

Dokumentar og musikLyt til tv åbner læserens øre for, hvordanunderlægningsmusik i tv-dokumentarerskaber og understøtter følelser og stem-ninger. Forfatteren næranalyserer femdokumentarer og myten om, at under-lægningsmusik blot er manipulation,skydes i sænk. I stedet præsenteres ana-lyseredskaber, der gør det muligt at be-skrive musikkens virkning præcist. I altinddrages 37 tv-dokumentarer og tilsam-men giver undersøgelserne et billede af,hvordan lydsiden fungerer som en del afprogrammernes helhed. Konklusionener, at lydsiden spiller en stor rolle i doku-mentarens formidling af begivenhederog problemer og i sidste ende kan væremed til at forme vores opfattelse af ogindstilling til verden omkring os.Lyt til tv –Underlægningsmusik i danske tv-dokumentarer: Iben Have, Aarhus Universi-tetsforlag, 194 s., 278 kr.

Bogomtalerne er lavet af Stefan M. Rasmussen.


BØ

GER

Ansættelser, orlov og fratrædelserAntropologi, Arkæologi og Lingvistik▶ºSusanne Højlund Pedersen, lektor, 1.maj 2008

Center for Undervisningsudvikling▶ºLouise Søndergaard fuldmægtig fra-trådt 31. marts 2008

Fakultetet▶ºLone Simonsen, kontorfuldmægtig,fratrådt 30. april 2008

Fakultetssekretariatet▶ºInge Hjorth, kontorfuldmægtig, fra-trådt 31. marts 2008▶ºFrederik Langkjær, akademisk med-arbejder, 1. marts 2008▶ºLouise Søndergaard, fuldmægtig, 1.april 2008

Filosofi og Idehistorie▶ºEsther Oluffa Pedersen, adjunkt, 1. fe-bruar 2008 – 31. januar 2011

Historie og Områdestudier▶ºUwe Skoda, adjunkt, 1. maj 2008 – 30.april 2011▶ºAdrian Favell, lektor 1. august 2008

Informations- og Medievidenskab▶ºSolveig Sannem Macgregor Mønsted,akademisk medarbejder, 1. marts 2008▶ºJesper Mosegård, adjunkt, fratrådt 31.marts 2008

Sprog, Litteratur og Kultur▶ºSvend Bach, professor, fratræder 31.juli 2008▶ºHaral Pors, lektor, fratræder 31. juli2008▶ºSøren Robert Fauth, lektor, 1. april2008

Æstetiske Fag▶ºHans Henrik Lohfert Jørgensen, lek-tor 1. februar 2008▶ºCamilla Skovbjerg Paldam, adjunkt 1.august 2008

La Chaire d’Excellence de Pierre FermatProfessor Henning Nølke fra Institut forSprog, Litteratur og Kultur, Afdeling forFransk, har fået tildelt det meget presti-gefyldte professorat La Chaire d’Excel-lence de Pierre Fermat ved universitetet iToulouse. Professoratet gives kun til in-ternationalt særligt anerkendte forskere.Henning Nølke er blevet udpeget af heleden sydvestfranske region til dette særli-ge professorat, hvor han i løbet af de næ-ste to år skal tilbringe i alt 6 måneder iToulouse. Det er første gang, at dette pro-fessorat gives til en humanist.

Ph.d.-graden▶ºJeppe Büchert Netterstrøm, Institutfor Historie og Områdestudier, Fejde ogvold i Danmark 1400-1650.▶ºTea Sindbæk, Institut for Historie ogOmrådestudier, Usable history? The themeof genocide in Yugoslav historical culture,1945-2002.▶ºSimon Laumann Jørgensen, Institutfor Filosofi og Idehistorie, Self-esteem –Precondition for and Threat to the HumaneSociety.▶ºAllan Føgh Westphall, Institut forSprog, Litteratur og Kultur, Models of Or-thodoxy in Selected Middle English PastoralTreatises.▶ºCamilla Skovbjerg Paldam, Institutfor Æstetiske Fag, Konstruktive Collagerfra 1920’ernes surrealisme til Young BritishArtists.▶ºCarsten Fogh Nielsen, Institut forFilosofi og Idehistorie, Ethical Formation –Prolegomena to a Contemporary Theory.▶ºLise Hedegaard Rasmussen, Institutfor Historie og Områdestudier, De over-statslige dannelsers tid. En makrohistoriskundersøgelse af dansk suverænitet og inter-nationalt samarbejde 1945-2002 med særligthenblik på EF/EU-medlemskabet.

Nye ph.d.-studerende▶ºMette Hjortshøj Sørensen, Institut forSprog, Litteratur og Kultur, Taleidentifika-tion – en empirisk undersøgelse af talespeci-fikke forskelle i tale. 1.3.2008.▶ºPernille Leth-Espensen, Institut forÆstetiske Fag, Biotekkunst. 1.5.2008.

22 HUMAVISEN #62 | 2008

NA

VN

E

AU

-foto

KommunikationschefSpecialkonsulent for kommunikation ogit Svend Aage Mogensen, Fakultetssekre-tariatet, er blevet udnævnt til kommuni-kationschef for Det Humanistiske Fakul-tet.

Ting eller proces?

Johanna SeibtLektor, Institut for filosofi og idehistorieºWhat matters most in your life, thingsor processes? Traditional Western philo -sophy has concentrated on the analysisof things, assimilating even persons to atype of ‘thinking thing.’ But processes,whether past or ongoing, are arguably ofmuch greater significance: births anddeaths, work and travel, concerts and ac-cidents, recoveries and discoveries, painsand joys. Much of my research pertainsto process ontology, i.e., to the analysis ofour concepts of kinds and features ofprocesses, of dynamicity, different formsof becoming and dynamic permanence.ºI studied in Munich philosophy, logic,theoretical linguistics, and computer sci-ence; completed my Ph.D. (1990) at thephilosophy department at the Universityof Pittsburgh, USA, taught for manyyears at the University of Texas at Au -stin, but also periodically at the Universi-ty of Konstanz, Germany. In 2005, whileparttime employed at AU, I completedmy Dr. phil. habil. degree at the Univer-sity of Konstanz with a book that pres-ents a new descriptive/analytical frame-work—including a new non-standardmereology (part-whole theory)—for themodeling of our reasoning aboutprocesses.ºCurrently I investigate applications ofthe developed process theory for theanalysis of explanatory categories in thesciences but also—as coordinator of theDanish Division of the European re-search network SophiaEuropa—for themodeling of social processes such as con-flicts. The large international researchconference “Understanding Conflicts—Cross-Cultural Perspectives” (www.un-derstandingconflicts.net), which I cur-rently organize together with two col-leagues, will convey the practical rele-vance of process-based accounts of selfand value.

Human Resource

Louise SøndergaardHR-fuldmægtig, Det Humanistiske FakultetsSekretariatºI forbindelse med universitetets og fa-kultetets strategiske målsætning om atskabe en HR organisation på AU er jegansat i en stilling, hvor jeg skal varetageog udvikle HR på HUM. HR skal i fokuspå universitet og derfor er der mangenye udviklingsopgaver og muligheder påforskellige niveauer knyttet til området.For at HR kan understøtte kerneopgaver-ne på HUM skal udvikling af områdetsorganisering og indhold ske i tæt dialogmed samarbejdsudvalg, ledere, VIP ogTAP- medarbejdere. Derfor er alle derhar ideer, spørgsmål eller i det hele tagetgør sig tanker om HR på HUM, megetvelkomne til at kontakte mig. Mine ar-bejdsopgaver vil fremover være:ºForarbejde og opfølgning af AUs ar-bejdsplads-vurdering (APV). Kompeten-ce- og organisationsudvikling. Udviklingaf en ny webportal med information ompersonaleområdet. Opfølgning af tidlige-re undersøgelser af MUS på HUM samtpersonaleadministration.ºJeg er cand.mag. i kunsthistorie og kul-turteori/kulturpolitik og har taget HR/HRD uddannelsen på Handelshøjskolen.Tidligere har jeg bl.a. arbejdet med kvali-tetssikring i et software firma og væretansat på Center for Undervisningsudvik-ling, hvor jeg primært ar bejdede medudvikling af under vis nings evalue ring,kollegial supervision, web-baserede un-dersøgleser og kursusadministration.

Velfærdsantropologi

Lektor Susanne HøjlundAfdeling for Antropologi og EtnografiºStearinlys, boller og hjemlig hygge harværet centrale elementer i mit senesteforskningsprojekt. Gennem feltarbejde idøgninstitutioner for anbragte børn harjeg udforsket, hvordan ideer om hjemskabes og fungerer som pædagogiske le-detråde i institutionernes hverdagsliv.ºGenerelt handler min forskning ombørn og unge, barndom, pædagogik, vel-færd og institutioner i en dansk kontekst,men jeg har også interesse for disse for-hold i en cubansk/latinamerikansk sam-menhæng. Jeg har bl.a. skrevet bogenBarndomskonstruktioner – på feltarbejde iskole, SFO og på sygehus på baggrund afmin ph.d.afhandling, og er medforfatterpå bogen Feltarbejde blandt børn, som eren introduktion til etnografisk metode irelation til børn.ºJeg har undervist i nogle år på Dan-marks Pædagogiske Universitet før minansættelse her, har været seminariead-junkt på Peter Sabroeseminariet og harogså en karriere i sundhedsvæsenet bagmig, som sygeplejerske og senere afde-lingssygeplejerske på Skejby Sygehus.ºJeg har netop modtaget midler fra Forsk- ningsrådet for Kultur og Kommunika-tion til et projekt om anbragte unges vejefra marginalisering til inklusion. Projek-tet er del af et større projektprogram Medfremtiden som handlerum, der sammenlig-ner udsatte unges strategier for fremti-den i forskellige dele af verden: Brasilien,Georgien, Uganda og Danmark.ºJeg er overordnet optaget af at udvikleet antropologisk blik på velfærd og har imin stilling som lektor ansvaret for op-bygning af en ny kandidatlinie i sund-heds- og velfærdsantropologi.


PRÆ

SEN

TATI

ON

ER

Strukturer på tværss

Katrine Tafteberg JakobsenPh.d.-studerende, Institut for Sprog, Littera-tur og KulturºOrdkategorierne verber og substantiverer to centrale elementer i konstruktionenaf sprog. I eksemplet The medical student’sexamination of the patient udgør substanti-vet examination kernen i konstruktionenog svarer til sætningen The medical stu-dent examines the patient, hvor det der-imod er verbet, der er det væsentligsteelement. Hvis substantivkonstruktionentil gengæld reduceres til The medical stu-dent’s examination, opstår der tvetydig-hed, da udtrykket så også kan tillæggesden betydning, at det er The medical stu-dent, der eksamineres i en eksamens si-tuation.ºMit projekt beskæftiger sig bl.a. meddenne type paralleleksempler, og herun-der hvilke forskelle og fællestræk, derkan observeres på tværs af sprogenedansk, fransk og engelsk.ºUndersøgelsen følger tre hovedspor,idet jeg både arbejder på tværs af ordka-tegorierne verber og substantiver, påtværs af sprog og på tværs af to teoreti-ske tilgange. Jeg vil således inddrage bå-de formel og funktionel lingvistik. Mankan lidt firkantet sige, at den formellesprogforsker undersøger arkitekturenbag sprogenes strukturelle opbygning,mens funktionalisterne også rejserspørgsmålet om, hvorfor netop den arki-tektur er benyttet frem for en anden iden kommunikative situation. En kombi-nation af disse to tilgange vil, håber jeg,bidrage til en større forståelse af og ind-sigt i, hvor og hvorfor sprogene i dereskonstruktion ligner og adskiller sig frahinanden.

Jødisk identitet

Katalin DemePh.d.-studerende, Afdeling for Europastudi-er, Institut for Historie og OmrådestudierºJeg er født og opvokset i det ungarskemindretal i Slovakiet. Forud for min maî-trise (5-årig master) i hebraisk sprog oglitteratur fra Institut National des Langueset Civilisations Orientales i Paris arbejdedejeg en årrække som ansvarlig for publi-kumskontakter og internationale forbin-delser ved de jødiske museer i Prag ogBratislava.ºEmnet for mit projekt er forholdet mel-lem fire udvalgte jødiske museer i detøstlige Centraleuropa og disses respekti-ve statsmagter efter 1989. Genvindingenaf borgerlig selvbestemmelsesret i de på-gældende lande har gjort det muligt forvisse samfundsgrupper offentligt at giveudtryk for deres specifikke historiske el-ler moderne identitet. I denne henseendestod jøderne foran den mest komplicere-de udfordring: Hvordan kan man mereend 60 år efter holocaust og uden for Is-rael definere sig som jøde og samtidigundgå at fremkalde fordomme i det om-givende samfund? De jødiske museer idet østlige Centraleuropa reflekterer ideres arbejde med offentligheden detteproblem meget mærkbart. Det billede, deformidler af sig selv, er derfor altid resul-tatet af et kompromis mellem egen selv-vurdering og de forventninger, de omgi-vende samfund kan forventes at have.Formålet med mit projekt er at undersø-ge dette modsætningsforholds varieren-de intensitet på de jødiske museer i Prag,Budapest, Bratislava og Warszawa.

Bisnis og forandring

Anders Emil RasmussenPh.d.-studerende, Institut for Antropologi,Arkæologi og LingvistikºMed projektet ”Bisnis as usual – i detvestlige Stillehav?” ser jeg nærmere påbrugen af virksomhedsorganisation(”bisnis”) på en lille ø i Papua Ny Guinea(PNG). Gennem flere længerevarendefeltarbejder vil jeg således undersøge”lokaliseringen” af globaliserede økono-miske former på landsbyniveau.ºSiden introduktionen af vareøkonomi iPNG har penge og forbrugsvarer i højgrad været underlagt traditionelle ud-vekslingsrelationer. Det er nu under for-andring. Personer fra øen Mbuke i PNG,som via arbejde i landets større byer haropnået viden om virksomhedsorganisa-tion, anvender denne til at etablere nyeudvekslingsformer og relationer. Detsker gennem etableringen af en korpora-tion, som både har til hensigt at skabe so-ciale forbedringer og økonomisk vækstpå øen. Disse forandringer udfordrerden enkelte persons tidligere forankringi udvekslingsrelationer indenfor familie-alliancer, hvorigennem store pengebeløb(remisser) hidtil har bevæget sig fra by tillandsby.ºCasen er et eksempel på forandringersom sker lige nu, både i PNG og andresteder i den tredje verden, og den giverindblik i social og kulturel forandring,mens den sker gennem konkret social(for)handling. Virksomhedsorganisationer blevet en mulig social organisations-form på øer i Stillehavet. Det forandrersamfund, men også de mulige måderhvorpå ”en virksomhed” kan forstås.

24 HUMAVISEN #62 | 2008

PRÆ

SEN

TATI

ON

ER

Filosofi og oprør

Holger Ross LauritsenPh.d.-studerende, Institut for Filosofi og Ide-historieºI dag er det en sjældenhed, at filosofferfinder på direkte at støtte politiske bevæ-gelser. Sådan har det imidlertid ikke altidværet. Rousseau støttede i sin tid forskel-lige nationale oprør, og Marx støttede at-tenhundredetallets arbejderbevægelser.Jeg vil i mit ph.d.-projekt undersøge,hvordan filosofien igen kan spille en så-dan rolle. Det, der især interesserer mig,er, hvordan man i filosofien navngiver deforskellige oprørske bevægelser. Rous-seau talte i sin tid om folket, og Marx omproletariatet, men hvilket navn kan manbruge i dag? Alain Badiou, Jacques Ran-cière og Antonio Negri giver hver et bud,og jeg vil sammenligne disse bud meddem, som Rousseau og Marx foreslog.ºVed siden af mit projekt redigerer jegsammen med to andre serien Radikalfilo-sofi på forlaget Philosophia. Hensigtenmed denne serie er at gøre de mange nye”radikale” filosoffer (Agamben, Badiou,Rancière etc.) tilgængelige på dansk,hvilket vi håber kan ruske lidt op i denhjemlige politiske debat. De to første bø-ger i serien har jeg selv oversat.ºMin helt særlige ekspertise er modernefransk filosofi og i det hele taget franskkunst, kultur og samfundsforhold, somjeg har skrevet en del om i forskelligesammenhænge. Jeg har boet fem år i Pa-ris, hvor jeg blandt andet har taget enmaster i filosofi. Derudover er jeg cand.mag. i idehistorie og fransk.

Barokkens forbudte litteratur

Christina Holst FærchPh.d.-studerende, Nordisk InstitutºMit projekt behandler den digtning ibarokken, som pga. sit samfundssatiriskeog erotiske indhold blev censureret ogdermed forblev utrykt. Denne digtningcirkulerede imidlertid i håndskrifteruden om censuren blandt embedsmæn-dene og kan således ses som en modkul-tur til tidens konge- og kirkehyldendedigtning.Den utrykkelige digtnings groveste re-præsentant finder man i præsten HansHansen Nordrup (1681-1750). Forfatter-skabet forener seksuelle udskejelser medsatirer over tidens prominente personlig-heder, hvilket bragte Nordrup mangefjender, men samtidig betød, at forfatter-skabet var det måske mest afskrevne istarten af 1700-tallet. Eftertiden har dogignoreret Nordrup, og teksterne er kunudgivet i særdeles sparsomt omfang.ºJeg har gennem Georg Brandes Skolen iKøbenhavn fået et ph.d.-stipendium tilen editionsfilologisk, kultur- og littera-turhistorisk undersøgelse af barokkensutrykkelige digtning med særligt fokuspå Nordrups forfatterskab. Projektet ta-ger derfor udgangspunkt i en undersø-gelse af håndskriftsamlingerne på DetKgl. Bibliotek og Statsbiblioteket, idettekstkorpusset skal graves frem, indendet kan indsættes i en kultur- og littera-turhistorisk sammenhæng.ºProjektet er et bidrag til dansk censurhi-storie og skal blotlægge en digtning, derlider under, at enevældens fortrængningaf denne fra offentligheden for 300 år si-den, stadig gør sig gældende.

Velvære i den tredje verden

Troels Stru SchmidtPh.d.-studerende ved Institut for Filosofi ogIdéhistorieºBaggrunden for projektet er en bekym-ring over at vestens stadigt voksendeindflydelse på velvære og livskvalitet iden tredje verden ikke har medført til-strækkelig fokus på hvad velvære oglivskvalitet i det hele taget er. Derfor øn-sker jeg at undersøge en overordnet teoriom det gode liv, som kan sætte mål forde mange nuværende udviklingsstrategi-er og -projekter.ºEn sådan teori er capability-tilgangen,der med sin aristoteliske oprindelse ta-ger afsæt i et overordnet begreb om men-neskelig trivsel, uagtet hvilke værdierdenne trivsel kommer til udtryk i.ºProjektet vil være tværfagligt filosofisk-samfundsfagligt, så en hel proces fra teoritil implementering i udviklingsstrategierkan følges, og dermed kan anvendelighe-den af en abstrakt etisk diskussion de-monstreres. Det bliver en stor udfordringfilosofisk at beskrive globalt anvendeligeprincipper for velvære som samtidig kanudmøntes i positivt observerbare para-metre, og for at klare denne opgave ind-går jeg i en forskergruppe under DanskInstitut for Internationale Studier.ºProjektets første semester tilbringer jegpå University of California, Berkeley, derråder over enorme akademiske ressour-cer og derfor giver mig lejlighed til atsamarbejde med førende politiske filo-soffer og samfundsfaglige forskere.


PRÆ

SEN

TATI

ON

ER

Fiktiobiografisk film og TV

Louise Brix JacobsenPh.d.-studerende, Nordisk InstitutºI Offscreen forsvinder skuespilleren ogmorderen Nicolas Bro. I Klovn arrange-rer Frank Hvam og Casper Christensenstudieværten Jarl Friis Mikkelsens begra-velse. Og i AFR bliver den homoseksuel-le statsminister Anders Fogh Rasmussentilsyneladende myrdet af sin prostituere-de elsker.ºMit ph.d.-projekt handler om det sta-digt mere udbredte fiktiobiografiske fæ-nomen, hvor biografiske personer optræ-der i roller, der ikke lader sig entydigt afgrænse fra, hvem de er i virkeligheden.Projektet behandler fænomenet og detsbetydning i dansk film og TV fra 2005 ogfrem med særligt henblik på at undersø-ge, om fiktiobiografisme dementerer el-ler etablerer et skel mellem fiktive og ik-ke-fiktive værker.ºDen fiktiobiografiske tendens går påtværs af medier og er især blevet diskute-ret på det litterære område. Dette projektønsker at bidrage til udviklingen af etfilmteoretisk begrebsapparat, der kan be-lyse fænomenets betydning i en filmisksammenhæng. Det skal desuden medvir-ke til at skabe et tværmedialt billede affænomenet, hvor det diskuteres, hvadder i denne sammenhæng er mediespeci-fikt, og hvad der går på tværs af medier.ºStipendiet er bevilget gennem FKK tilAkademiet for Æstetikfaglig Forskerud-dannelse.

Aids medicin og reproduktion

Birgitte FolmannPh.d.-studerende, Institut for Antropologi,Arkæologi og LingvistikºProjektets formål er at undersøge, hvil-ken betydning udbredelsen af AIDS-me-dicin (ARV medicin) har for HIV positivemænd og kvinder i det nordlige Uganda.Den nordlige del af landet har gennem22 år været genstand for væbnet konflikt,men en nyligt underskreven aftale pegermod varig fred.ºCentralt i projektet står spørgsmåleneom, hvordan valg og handlinger i forholdtil fertilitet og reproduktion hænger sam-men med kulturel affinitet, identitet ogmoral. Ønsket om at få børn er stærkt in-flueret af kulturelle normer: man opnårsocial status, sikres i alderdommen ogfår slægten videreført. På grund af ARVbehandling forventes den AIDS relatere-de mortalitet og morbiditet at falde,mens den HIV positives livskvalitet, le-vetid og produktivitet forventes at stige.Studiet søger at bringe viden om, hvor-dan mennesker i et postkonflikt-områdesocialt og kulturelt lever med ARV-be-handling, og hvordan ARV behandlingog moralske diskurser i sundhedssyste-merne former reproduktive intentioner iet land, hvor der råder et nærmest uni-verselt ønske om at få børn og hvorHIV/AIDS epidemien både er meget ud-bredt og kompleks.

Ungdom, fremtid og ejerskab

Martin Demant FrederiksenPh.d.-studerende, Afdeling for Antropologiog EtnografiºMit projekt undersøger, hvordan mate-rielle genstande kan være med til atkonkretisere en ønsket fremtid. Fokusligger på, hvordan marginaliserede ungei Georgien forholder sig til deres fremtid,og hvordan forståelsen og brugen af ma-terielle genstande påvirker denne rela-tion i forhold til distance og identifika-tion.ºDet er generelt anerkendt indenfor ud-viklingsbranchen, at private ressourcerer et vigtigt aspekt for mennesker, dersøger at skabe en stabil fremtid. Ejendelesåsom høns, en lille forretning eller enkøkkenhave kan være udslagsgivendefor, hvorvidt socialt marginaliseredegrupper kan klare sig selv. På sammemåde kan det at eje et hus eller en mobil-telefon være afgørende ikke bare foroverlevelse her og nu, men også være etskridt imod fremtiden. Hønsene kan bli-ve en hønsegård og mobiltelefonen detførste skridt mod en forretning. Genstan-dene tager således del i at identificere enfremtid og gør afstanden til denne frem-tid konkret og til at handle imod. Mulig-heden er i sig selv værdifuld i nuet.ºI mit projekt undersøger jeg, hvordanejerskab skaber orienteringer mod frem-tiden blandt arbejdsløse unge i det vestli-ge Georgien, og hvordan det medvirkertil kreative handlinger og følelser af kon-trol i en nutid præget af samfundsmæs-sig ustabilitet. Projektet er en del af detkomparative forskningsprojekt Medfremtiden som handlerum, på Afdelingfor Antropologi og Etnografi.

26 HUMAVISEN #62 | 2008

PRÆ

SEN

TATI

ON

ER

Den stemme lyder bekendt..?

Mette Hjortshøj SørensenPh.d.-studerende, Institut for Sprog, Littera-tur og KulturºMit projekt handler om taleridentifika-tion. Det vil sige, at jeg beskæftiger migmere med hvem, der siger noget – fremfor hvad, vedkommende siger. Jeg under-søger, hvad der gør stemmer unikke,hvad der gør dem forskellige fra andrestemmer, og også hvilke ligheder, derkan være mellem stemmer.ºDet, der gør folks stemmer og tale for-skellige, er en blanding af anatomisketræk og så nogle tillærte talemønstre.Med andre ord har f.eks. hovedstørrelse,stemmebåndenes vibration, størrelsen ogudformningen af en persons mund me-get stor indflydelse på stemmens karak-ter, men også den måde, hvorpå perso-nen bevæger og koordinerer taleorganer-ne, er meget individuel. Det er dermednoget, man kan måle på og undersøge også benytte i taleridentifikation.ºPå sigt vil taleridentifikation desudenkunne anvendes f.eks. i kriminaltekniskesager, hvor politiet måske kunne få brugfor at af- eller bekræfte mistænkte påbaggrund af deres stemmer. Også diver-se sikkerhedssystemer, hvor vi i dag bru-ger pinkoder og passwords, kan tænkesat benytte taleridentifikation i fremtiden,dvs. at stemmer kan komme til at funge-re som passwords.ºPh.d.-stipendiat eksternt finansieret afOticon Fonden.

Terrorsamfundets potentialontologi

Rasmus Ugilt Holten JensenPh.d.-studerende, Institut for Filosofi- ogIdéhistorieºI mange af de bøger og artikler, som hardiskuteret terrorismen og dens følger i ti-den efter angrebene i New York og Wa-sh ington d. 11. september 2001, trængerspørgsmålet om samfundets ontologiskefundament sig på. Der tales om, at ek-sempelvis rummet, tiden, eller de ontolo-giske modaliteter, dvs. mulighed, virke-lighed og nødvendighed, struktureres påen ny måde, hvis ikke som en direkte føl-ge af 9-11, så i hvert fald i takt med ud-viklingen efter angrebene. Imidlertid erder, så vidt det er mig bekendt, endnu in-gen, der har forsøgt sig med en systema-tisk undersøgelse af, hvad der kunne for-stås ved et sådant ontologisk skifte. Deter en sådan undersøgelse, projektet hartil formål at gennemføre.ºMere konkret vil jeg i første omgang la-ve en grundig undersøgelse af, hvorledesde ontologiske modaliteter bringes til an-vendelse i sociologisk og internationalpolitik-teoretisk litteratur om den nyeretids terrorisme og anti-terror. I andenomgang vil jeg stille det transcendental-filosofiske spørgsmål: Givet at man kanbeskrive fænomener som terror, anti-ter-ror og terror-frygt på den måde, som detgøres i samfundsvidenskaben, hvad måman da nødvendigvis antage om sam-fundets fundamentale ontologiske struk-turer? Til denne del af projektet hører ensystematisk undersøgelse af, hvad deroverhovedet bør forstås ved de modal on-tologiske kategorier (mulighed, virkelig-hed, nødvendighed), en undersøgelsesom jeg vil udføre i diskussion med denfilosofiske tradition på området.


PRÆ

SEN

TATI

ON

ER

For anden i gang i år bliver en internationalt anerkendt top-forsker ansat som professor ved fakultetet

Adrian Favell tiltræder 1. august i år i etnyt professorat i European and Internatio-nal Studies ved Institut for Historie ogOmrådestudier.ºAdrian Favell er med sine 39 år en ko-met på den internationale forskerhim-mel, men slog allerede som 30-årig sitnavn fast som ekspert i integration: hansbog Philosophies of Integration betragtes idag som uundgåelig grundbog inden forområdet. I år har han udgivet bogen Eu-rostars and Eurocities om de europæiskeprofessionelle eliters mobilitet.º–Adrian Favell har været leder af ad-skillige forskningsprojekter og har op-holdt sig som gæsteprofessor ved førendeuniversiteter i Europa gennem de senereår, og han har kunnet vælge og vragemellem de allerbedste universiteter. Der-for er vi meget glade for at det er lykke-des os at overbevise Favell om at AarhusUniversitet er det rette sted for ham, si-ger institutleder Jan Ifversen.ºDen kommende professor og instituttethar allerede fået EU-støtte til et nyt forsk-ningscenter, GLOREA, Centre for Globaland Regional Ethnographies at Aarhus Uni-versity, som forske i grænser og mobiliteti det ny Europa og i skæringspunkternemellem mobilitet, kreativitet og entrepe-neurship i globale byer, og dermed styr-ke forskningen inden for globalisering,som er et af fakultetets satsningsområ-der.ºAdrian Favell kombinerer indsigter ogmetoder fra forskellige discipliner så somsociologi, antropologi, statskundskab, fi-losofi og geografi i sin forskning.º–Tværfaglig forskning er netop en cen-tral pointe i vores nye strategi – både for-di Aarhus Universitet er landets mestmangfoldige og fordi der er brug for attænke stadigt videre og bredere i en glo-baliseret og multikulturel verden, forkla-rer dekan Bodil Due.

Humaniora-PlanenTidligere på året blev Frederik Stjernfeltden første professor-ansættelse blandt enrække ”særlige forskningstunge profiler”,der ifølge universitetets Humaniora-Plan

skal være med til at løfte fakultetet op iden internationale elite af humanistiskefakulteter. Sidste år blev gæsteprofessorUta Frith knyttet til forskningsfokusom-rådet Kognition, Kommunikation ogKultur. Fakultetet vil i løbet af 2008 kun-ne annoncere ansættelsen af flere inter-nationale forskningsprofiler.ºHumaniora-Planen omfatter ud over re-krutteringen af topforskere på både lek-tor- og professorniveau en omlægning af

internationalisering af uddannelserne,etablering af nye forsknings- og uddan-nelsesmiljøer, forskeruddannelser og ta-lentudvikling, pædagogisk udvikling ogforskningsformidling.

slam

Du kan læse mere om Adrian Favell og hansvæsentligste bøger påwww.humaniora.au.dk/nyheder/arkiv/2008/favell

28 HUMAVISEN #62 | 2008

Adrian Favell ny professor ved Aarhus Universitet

Den britiske top-forsker Adrian Favell bliver den anden professor i rækkenaf ansættelser af internationale forskerprofiler på fakultetet.

Hvad snakker ledelsen om?Hvad beslutter topledelsen egentlig på sine møder? I rektoratets mødelo-kaler, når dekankredsen samles eller når Fællesadministrationens kontor-chefer mødes? Har du lyst til at følge med i ledelsens daglige dont og ud-fordringer, så er det masser af læsestof i dagsordener og referater fra dissemøder, som alle løbende bliver lagt ud på universitetets hjemmeside.Bilagene er dog ikke tilgængelige for alle.www.au.dk/da/uni/dek_ledelsesmoeder

Forskningsprojekter▶º3.000.000 kr. har Anne Line Dalsgårdmodtaget til projektet: Med fremtiden somhandlerum, Innovative strategier blandtmarginaliserede unge i Brasilien, Uganda,Georgien og Danmark. Bevillingen kom-mer fra FKK.▶º1.568.000 kr. har Stig Andur Pedersenmodtaget til projektet: Det strategiske sub-jekt – et studie i forholdet mellem politisktænkning og politiske bevægelser.▶º145.000 kr. har Center for Undervis-ningsudvikling modtaget til Kollegial su-pervision i gymnasiet. Bevillingen kom-mer fra ELU-fonden ved SCKK.▶º116.000 kr. har Bo Fibiger modtaget tilprojektet: Anticipating the Network of theFuture – From theory to Design.▶º100.000 kr. har Jody Wicker Penning-ton modtaget til projektet: Under the In-fluence of Culture: The Cultural Ecology ofDestination Representations. Bevillingenkommer fra FKK.▶º89.000 kr. har Vinni Nørskov modta-get for udgivelsen af katalog til særud-stillingen Antikken i Århus. Bevillingenkommer fra Ny Carlsbergfondet.▶º33.000 kr. har Vinni Nørskov modta-get til projektet: World of Greek Vases.Bevillingen kommer fra ElisabethMunksgaard Fonden.

▶º20.000 kr. modtog Vinnie Nørskov tiludstillingen: ”Antikken i Århus”. Dron-ning Margrethes og prins Henriks fond.

Ph.d.▶º2.770.000 kr. har Lise Hannestad mod-taget til to ph.d.-projekter til hhv. MariaP. Baastrup og Steffen T. Laursen. Bevil-lingen kommer fra FKK.▶º1.654.078 kr. har Claus Møller Jørgen-sen modtaget til en ph.d. bevilling tilKristian Paaskesens projekt: Denmark andthe non-western world. The Christianisationof Scandinavia – The Nordic Countries andthe mediaval Expansion of Europe. Bevillin-gen kommer fra FKK.▶º1.550.000 kr. har Per Stounbjerg mod-taget til en ph.d.-bevilling til Louise BrixPetersens projekt: Det er mig, der har vir-keligheden – om fiktiobiografisk dansk filmog tv fra 2002 og frem. Bevillingen kom-mer fra FKK via forskerskoleleder Mor-ten Kyndrup.▶º1.550.00 kr. har Per Stounbjerg modta-get til en ph.d.bevilling til ChristinaHolst Færchs projekt Udtrykkelighed ogenevælde. Bevillingen kommer fra FKKvia forskerskoleleder Pil Dahlerup.▶º1.575.000 kr. har Mette Hjortshøj Sø-rensen modtaget til ph.d.projektet: Taler -identifikation – en empirisk undersøgelse af

talerspecifikke forskelle i tale. Bevillingenkommer fra Oticon Fonden.▶º1.050.000 kr. har Claus Møller Jørgen-sen modtaget til en ph.d. bevilling tilThomas Kristian Heebøll-Holms projket:Pirater på de Britiske Øer og i Nordfrankrig,ca. 1150-1306. Et studium af suverænitet,konflikt og voldsanvendelse på havet. Bevil-lingen kommer fra FKK.


Eksterne bevillinger

Nyt fra KøbenhavnHUM21 – strategiudvik-ling på humanioraFakultetets strategiprojekt ’Humanio-ra ind i det 21. århundrede’ (i dagligtale HUM21) blev den 6. marts skudti gang ved et stort arrangement på Is-lands Brygge for alle fakultetets an-satte. Dagen bød på oplæg af interneog eksterne oplægsholdere, idéudvik-ling, networking og debat. Konkretresulterede dagen blandt andet i enrække plakater med de ansattes inputog ideer til den videre strategiproces.Disse input finder man på hjemmesi-den for HUM21 på www.hum21.ku.dk(i venstremenuen under punktet

’Startskud den 6. marts’).ºDen 23. april afholdt fakultetet etheldagsseminar i HUM21-regi medtitlen ’The Humanities in a New Era:Surviv ing or setting the Agenda?’.Seminaret bestod bl.a. af oplæg fra enrække danske og internationale op-lægsholdere og paneldiskussioner.ºI maj og juni fortsætter HUM21-pro-cessen blandt andet med strategi-værksteder på fakultetets institutterog centre. Her får ansatte og stude-rende mulighed for på institutplan atdiskutere konkrete ideer og tiltag tilstrategiudviklingen. Strategiværkste-derne munder i juni ud i en fællestorvedag med udvikling af en kom-petencestrategi for fakultetets ansatte.

HUMavisen og dens søsteravis Humanist, der udgives af Det

Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, udvekslerkorte nyheder. Spalten med nyt fraHUM-KU redigeres af Humanist’s

redaktion. Der er mere nyt på Humanists hjemmeside

www.humanist.ku.dk

▶ºStatens Naturhistoriske Mu-seum har modtaget 4,35 millionerkroner fra Villum Kann RasmussenFonden. Bevillingen skal bruges tilen udstilling om Darwin og evolu-tionen i anledning af det internatio-nale Darwinår i 2009, som lektor Pe-ter C. Kjærgaard fra Institut for Fi-losofi og Idehistorie står i spidsenfor. Udstillingen åbner til februarnæste år.

Sommerens udstiling påMoesgaard Museum byder på en 5300 år gammel mumie fra Sydtyrol

3300 år før vor tidsregning. Stenalder-manden Ötzi er på flugt gennem sneen ide sydtyrolske bjerge. Forfølgerne ind-henter ham og dræber ham med en pil.5300 år senere findes manden ved et til-fælde i gletscherisen. Frossen og mumifi-ceret og med nogle bemærkelsesværdigetatoveringer på ryggen…ºHvem var denne Ötzi, og hvad sketeder i de sidste dramatiske døgn, indenhan blev dræbt af sine forfølgere? Denhistorie kan man nu få at se og opleve påMoesgaard Museum i en ny særudstil-ling.ºÖtzi er et af verdens bedst bevarede

mennesker fra oldtiden. Mumien hargennem en årrække været undersøgt afet stort forskerteam. De kan nu tegne etdetaljeret billede af hans tilværelse. Re-sultatet af deres undersøgelser er det bæ-rende element i udstillingen. Ötzi selv ermeget skrøbelig og kan derfor ikke væretil stede, men en webforbindelse til mu-seet i Italien, hvor han er, sørger for, atpublikum også får et glimt af hovedper-sonen selv. ºVed siden af særudstillingen vises ogsåudstillingen om verdens bedst bevaredemoselig: Grauballemanden. Tilsammengiver det en mulighed for at komme tætpå oldtidsmenneskenes liv og vilkår ogfor at stå ansigt til ansigt med skæbnerfra en fjern fortid.

Særudstillingen kan ses frem til 3. august.Åbningstider alle dage 10-17. Læs mere omudstillingen på: www.moesmus.dk

Togdrift og joniske søjlerSærudstilling zoomer ind på antikken i det moderne Århus

30 HUMAVISEN #62 | 2008

Ötzi – Mumien fra AlperneU

DST

ILLI

NG

ER

Iben

Bøl

ling

Kau

fman

nM

oesg

ård

Mus

eum

Det er de færreste togrejsende til og fraÅrhus, der i hverdagens travlhed bøjernakken og kaster blikket op på bane-gårdshallens indre søjler. Og lige så fåstopper op uden for bygningen og be-tragter de høje græske joniske søjler, derpryder indgangspartiet. Hvorfor er deringen, der lægger mærke til det? Oghvad betyder det? Denne og mange an-dre historier har Antikmuseet sat sig forat fortælle.ºUdstillingen Antikken i Århus viser digrundt i byen. De mange fotografier kred-ser om huse, skulpturer og små detaljer ibybilledet, som fortæller en historie ominspirationen fra den græske og romer-ske oldtids arkitektur og skulptur.

Særudstillingen kan ses indtil 29. September,Gratis entré. Åben mandag, torsdag og søn-dag 12.00-16.00. Læs mere på: www.antikmuseet.au.dk

Maj▶ºº9. Challenges to Public Health in India▶º15. Kontrapunktisk radio – Glenn Goulds Solitude Trilogy▶º21. 27. tværfaglige vikingesymposium▶º22. Action Speax – Hiphopkultur som musikalsk praksis▶º23. Feeling and Form▶º23. Den vitalistiske puls▶º26. Sound and Experience – Audio Culture and Acoustemology▶º29.-31. Varieties of Secularism. Religion and Politics in Asia

Juni▶º13. Møde i Akademisk Råd▶º13. Fakultetets årsfest

Juli▶º3.-6. Beyond the Whole? Anthropology and Holism▶º3.-6. Anthropology and Holism in the Contemporary World

August▶ºº8.-º9. Otherness and the Arts▶º19.-23. Understanding Conflicts—Cross-Cultural Perspectives▶º22.-26. The Ninth International Conference of the European Society for the Study of English

Oktober▶º09.-10. MUDS-konference – Møde om Udforskning af Dansk Sprog▶º14. Web_site Histories

Tid & sted se www.humaniora.au.dk


Kalenderen

slam

KA

LEN

DER

Svar på bagsidens OL-quiz:1. 1896.2. Det er de farver, der i forskellige kom-

binationer indgår i alle verdens flag. 3. Hurtigere, Højere, Stærkere. 4. To gange: ved OL i Helsinki i 1952 og

vinter-OL i Lillehammer i 1994. 5. Tennis og golf. 6. I 1968 ved OL i Mexico City. 7. Der er 28 discipliner.

Nyt ansigt på alle ansatteFakultetet er gået i gang med at fotografere alle ansatte. De nye billederskal bruges til at friske de personlige hjemmesider op med nye billeder ogsikre at fakultetet og institutterne altid har gode portrætbilleder liggende,når der pludselig bliver brug for dem til fx presseomtale, bogomslag osv. Fotolaboratoriet på Moesgård står for fotograferingen og vil etablere loka-le ateliers rundt om på campus, hvor alle ansatte så bliver fotograferes in-stitutvis. Institut for Informations- og Medievidenskab har allerede væreten tur foran kameraet, og inden fotograferingen er gennemført i løbet afefteråret forventes 800 ansatte at have set blitzlyset.

Varm op til OL 2008

32 HUMAVISEN #62 | 2008

Det er nok ikke undsluppet nogens op-mærksomhed, at der til sommer er OL iBeijing. Sportsudøvere, politikere og de-monstranter har længe arbejdet på at fin-de kampformen til den store begivenhed,og her på HUMavisen vil vi gerne hjælpemed at sætte gang i den mentale op-varm ning til OL. Selvom det er i fuld overensstemmelse med den olympiskeånd at være amatør, skader det ikke athave lidt professionel paratviden. Derforhar vi lavet et opvarmnings program,hvor du kan tune din hjerne ind på OL.Se svarene inde i bladet.

1. HistorienDet var den franske baron Pierre de Cou-bertin, der stod bag grundlæggelsen afde moderne olympiske lege og dannel-sen af den Internationale Olympiske Ko-mité, IOC. Men hvornår fandt det førstemoderne OL sted?

2. SymboletDet olympiske flag består af fem ringe påen hvid baggrund. Der er en blå, en sort,

en rød, en gul og en grøn. Hvad er sym-bolikken i de seks farver, der udgør detolympiske flag?

3. MottoDet olympiske motto er Citius, Altius, For-tius. Hvad betyder det?

4. Den olympiske fakkelHver gang der afholdes OL bliver denolympiske ild transporteret fra Olympiatil værtslandet for det aktuelle OL i etfakkelstafetløb. Hvor mange gange harden olympiske fakkel været igennemDanmark?

5. Kvinder og OLKvinder fik for første gang lov til at del-tage som idrætsudøvere i OL i Paris i1900. Hvilke to sportsgrene kunne destille op i?

6. DopingDet første kendte tilfælde af doping un-der OL er maratonløberen Thomas Hicks.Ved OL i Saint Louis i 1904 indtog Hicks

en god portion stryknin, som han blan-dede med rå æggehvider og skyllede nedmed cognac. Dengang var der ingen do-pingregler, men siden er doping blevet etstort problem i forbindelse med OL. Hvor når blev der indført dopingkontrolved OL?

7. DisciplinerI Antikken var de olympiske lege knapså store, som de er i dag. Første gang, derblev afholdt olympiske lege, var i 776f.kr., og dengang var der kun én disci-plin: Stadionløb. Det var et løb på 192,27meter, hvilket svarede til en stadionlængde.Hvor mange discipliner er der ved OL iår?

Læs mere om OL på www.ol-studiet.dk ogwww.ol.dk

OL-quizzen er lavet af Iris Galili

Foto

s ta

get a

f Das

Bür

o fo

r D

anm

arks

Idræ

ts-F

orbu

nd o

g Te

am D

anm

ark

2007

.

magasin for humaniora aarhus universitet …...kunstteori, antropologi, matematik, filo-sofi, logik,...

Documents