magasin for studerende på naturvidenskab, københavns ...nygard/scient-nr3_2.pdf · molekylær...

Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns UniversitetFebruar 2006, nr. 3, 2. årgang

Aktuar • Astronomi • Biofysik • Bioinformatik • Biokemi • Biologi • Datalogi • Fysik • Geofysik • Geografi • Geoinformatik • Geologi • Idræt • Kemi • Matematik • Matematik-økonomi • Meteorologi • Miljøkemi •

Molekylær Biomedicin • Nanoteknologi • Statistik

Scient – februar 20062

Har man lov til at være vred på verden?

ScientFiolstræde 101171 København KTlf : 35 32 38 38E-mail : [email protected]

Hjemmeside : www.scient.fsr.ku.dk

AnnoncerLucien Louis LeonssonE-mail : [email protected]

UdgiverForeningen Scient. Scient er tilknyttet Natrådet under Forenede Studenterråd. Bestyrelsen består af : Sine Zambach (formand), Søren Bredmose Simonsen (næstformand), Kristoffer Hauskov

Andersen (kasserer), Thomas »Anton« Antonsen og Nanna Heinz

RedaktørerIda Alsing (ansvh) og Maya Bonde Andersen

Skribenter i dette nummer Troels Scheel, Mikkel Olsen, Sine Zambach, Kristian Elkjær Kristensen, Laura Ørsted Rasmussen, Marie Dehn Holgersen, Nicolai Halvorsen

IllustrationerMaria Johansson, Jessica Uebelin, Russel Knightley Media

Layout

Agusta Nielsen

ForsideAgusta Nielsen og Maya Bonde

Tryk TGS-Group

Oplag4000 eksemplarer

Næste deadlineNummer 4, 2. årgang : 3. april 2006

ISSN : 1604-3065

Kopiering af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse.

Bladforeningen Scient afholder sin

årlige generalforsamling tirsdag den

14. marts kl. 17, Fiolstræde 10.

Mød op og vær med til at sætte præg

på fremtiden for dit studenterblad

– der vil være kage.

Hvis du har lyst til at tage aktivt

del i udviklingen af Scient, så er det

måske noget for dig at blive med-

lem af Scients bestyrelse ! Som be-

styrelsesmedlem kan man være alt

fra menigt medlem, have poster med

ansvar eller sågar blive formand.Vi har

brug for folk af alle slags – både med

blad/skriveerfaring, organisationser-

faring, og folk, der bare gerne vil være

med til at give input og en håndstræk-

ning for at gøre Scient så godt og læse-

værdigt som muligt for de naturviden-

skabelige studerende.

Bestyrelsen mødes knap en gang

om måneden – alt efter behov. Vi

er efterhånden i den heldige situa-

tion, at Scient er nogenlunde oven

vande rent økonomisk. Det betyder

så også, at vi skal til at udvikle

bladet med de midler vi besidder,

og det bliver en spændende opgave

for den nye bestyrelse.

Hvis du har spørgsmål så skriv til

den nuværende formand Sine på:

[email protected] eller ring: 21 23 55

33. www.scient.fsr.ku.dk

Vel mødt

Sine Zambach, formand

Generalforsamling – bliv medlem af bestyrelsen

Når det er mørkt og koldt udenfor og

eksamen hænger over hovedet på en,

kan det godt være svært at holde hu-

møret oppe. I baggrunden lurer den

evigt dårlige samvittighed, og når man

så samtidig møder modgang er det

som at blive sparket til, mens man lig-

ger ned. Vigtigheden af studierne gli-

der pludselig i baggrunden.

Livet har været kaotisk for os siden

sidste blad. Sygdom blandt vores nær-

meste og en totalt udbrændt lejlighed

har sat sine spor og sat livet i perspek-

tiv. Nogen begraver sig i arbejde, andre

i store mængder rødvin eller søvn, for

at glemme for en tid. Men ligegyldigt

hvad vi gør, vågner vi stadig op til vir-

keligheden. Sorg, stress og modgang

hører desværre med til livet. Det er en

sund reaktion at blive vred på verden

og tænke lidt mere på sig selv end på

andre og på studiet. På den måde bliver

man et mere helt menneske. Så vær

vred på verden, når den er ond ved dig!

Vi sætter vores lid til, at den nok skal

blive god igen.

– Ida og Maya

Scient – februar 2006 3

Af Laura Ørsted Rasmussen og Marie Dehn Holgersen

Det Naturvidenskabelige Fakultet

ville modernisere uddannelserne og

tiltrække flere studerende. Og derfor

indførte man den nye studieordning

i 2002, i populær tale blokstruktu-

ren. Ordningen skal, ifølge prodekan

for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Bent Vismann, give den enkelte stude-

rende mere frihed til at sammensætte

en individuel uddannelse, hvor der er

plads til tværfaglighed og internatio-

nal erfaring.

Med overgangen til den nye studie-

ordning blev der vendt op og ned på

de studerendes kalenderår. Blokstruk-

turen blev indført for, at en dynamik

i gang, som skulle modernisere Det

Naturvidenskabelige Fakultets ud-

dannelser. Intentionerne var ganske

gode: Mere frihed for de studerende

til at sammensætte en individuel ud-

dannelse, færre kurser ad gangen og

bedre muligheder for tværfaglighed og

internationale studier.

Firkantede fagSom studerende der kun har oplevet

blokstrukturen, kan det være fristende

Falder brikkerne snart på plads?

at tænke på semesterstrukturen som

ideel. Intet eksamenspres hver anden

måned og mere tid til fordybelse. Pro-

dekan Bent Vismann mener dog, at

der netop bliver tid til fordybelse, når

den studerende kun skal fokusere på

højest to fag ad gangen. Desuden siger

han, at der jo ikke eksisterer undersø-

gelser, der viser at indlæring i seme-

sterstruktur er optimal.

Netop studieordningens to-fagsfor-

løb fremhæves af stort set alle som et

stort plus. Dog er der ikke enighed om,

hvorvidt kursusforløbenes varighed og

omfang skaber mere eller mindre flek-

sibilitet for de studerende. At alle kur-

ser skal have samme størrelse virker

fuldstændig vanvittigt, mener Frank

Hansen, der er lektor på Geografisk

Institut.

»Det naturvidenskabelige Fakultets

blokstruktur er inspireret af DTU, men

man skulle tro, at ideerne har været

igennem Sovjetunionen, inden de blev

udmøntet her. Det er nødvendigt at kig-

ge på de enkelte fag med pædagogiske

briller og ud fra dette beslutte, hvordan

det enkelte fag skal udformes,« siger

Frank Hansen.

Dette understøttes af Kristian K.

Kjeldsen, kandidatstuderende på Geo-

grafisk Institut. Han fremhæver især,

at de teoritunge kurser er bedre at have

over længere tid, for rigtig at få stoffet

til at hænge fast.

»Afsluttende opgaver i blokstruktu-

ren bliver lidt pressede, fordi man ofte

kun har kort tid til at skrive dem. Tin-

gene klumpes sammen – en uge er ikke

altid nok, når man gerne vil lave en god

opgave, som man kan stå inde for, og

som man faktisk synes er spændende

at lave,« siger Kristian K. Kjeldsen.

Henrik Søgaard, lektor på Geogra-

fisk Institut er enig.

»7-ugers kurserne egner sig måske

bedst på de introducerende år, da der

ikke altid er nok tid til fordybelse på

de senere år.«

Problemer med fordybelsen opstår

også, når en underviser ikke formår

at tilpasse sin undervisning til de nye

rammer. I mange tilfælde er der tale

om »gammel vin på nye – og mindre

– flasker« hvilket betyder, at de stu-

derende kvæles i en utilsvarende stor

arbejdsbyrde. Som studerende er det

meget frustrerende, at man bliver nødt

til at skøjte gennem pensum. Det gør,

at motivationen daler, og kurserne der-

for i mange tilfælde bare bliver noget,

der skal overstås.

Intentionerne med indførelsen af blokstrukturen var gode: frihed, tværfaglighed og internationalisering. Men to år efter indførelsen præges de studerendes dagligdag sta-dig af ordningens mange opstartsproblemer.


Tvær faglighedEn af intentionerne med den nye stu-

dieordning er at forbedre tværfaglig-

heden. Ifølge Bent Vismann er den

horisontale mobilitet inden for Det

Naturvidenskabelige Fakultet blevet

bedre. Tidligere var det ofte studie-

tidsforlængende at kombinere fag på

forskellige institutter – det er det ikke

nødvendigvis i dag. Men på tværs af

fakulteterne er der ikke skabt mere

frihed, tværtimod mener Lars Krogh,

studieleder på Geografisk Institut. Fle-

re studerende, der studerer på tværs

af fakulteternes grænser, føler sig fan-

get i en logistisk suppedas, og bruger

tiden på at skrive dispensationsansøg-

ninger i stedet for at fordybe sig i stu-

dierne. Til kritikken af den manglende

tværfakultære koordinering siger Bent

Vismann, at han har siddet i møde

med prodekanen fra Det Humanisti-

ske Fakultet, og at et samarbejde er

begyndt at tage form. Man kan undre

sig over, at det har taget mere end to

år at stable et sådant samarbejde på

benene, når intentionerne fra starten

af netop har været at styrke tværfag-

ligheden.

»Det er tankevækkende, at Køben-

havn Universitet har godtaget, at et

fakultet er gået solo med hensyn til en

så radikal omlægning af studieåret.

Især på nuværende tidspunkt, hvor

det står klart, at Københavns Univer-

sitet har brug for, og er i gang med, en

omfattende og nødvendig ensretning

på en mængde andre områder,« siger

Lars Krogh.

Med den nye studieordning har det

også været et ønske at gøre det lettere at

studere på tværs af nationale grænser.

»Man kan kun glæde sig over, at der

er kommet mere frihed til at arbejde

sammen med Universiteter i Finland,

Sverige og Norge, der også har indført

blokstruktur og 7,5-pointkurser« siger

lektor Henrik Søgaard. Desuden er det

også en fordel, at de studerende kan

nøjes med at tage udenlands i to måne-

der i stedet for et halvt år. På papiret ser

det umiddelbart fint ud, men går man

ind på Lunds Universitets hjemmeside,

vil man desværre erfare, at det i reali-

teten kun kan lade sig gøre at koble

kurserne på tværs af Øresund i årets

første blok, da de to bloksystemer ikke

er kalendermæssigt koordineret.

Brøler eller børnesygdomme?Bent Vismann vifter mange af de oven-

nævnte problemstillinger væk og kal-

der dem opstartsproblemer og børne-

sygdomme.

»Hvis der fandtes en guddommelig,

perfekt studiestruktur, ville vi selvfølge-

lig have brugt den, men det gør der des-

værre ikke. Det er naturligt, at der skal

foretages ændringer i starten af indfø-

relsen, disse vil blive rettet og tilpasset

med tiden,« siger Bent Vismann. Han

påpeger desuden, at fakultetets gen-

nemførselsprocent er steget med 15%

fra 2002 til 2004, hvilket kan ses som

et tegn på, at blokstrukturen virker.

Scient – september 2005 5

Kort Nyt

Intromøde i vandreklubbenDen 28. marts kl. 19 er der in-

tromøde i De Studerendes Van-

dreklub. Vi er en klub for stu-

derende og andre med interesse

for friluftslivet. Det brede udbud

af ture og aktiviteter arrange-

res af medlemmerne selv. Kom

og hør hvad vi kan tilbyde, eller

kig ind på http://vandreklub.dk

allerede nu!

Ny prorektorFra 1. marts er Lykke Friis, EU-

chef i Dansk Industri, ansat som

prorektor Københavns Universitet

for en femårig periode. Hun er ph.d.

i international politik og Master of

Economics fra London School of

Economics. Hun har en stor er-

faring med formidling og har i en

årrække undervist bl.a. på Køben-

havns Universitet.

I forbindelse med ansættelsen

udtaler rektor Ralf Hemmingsen,

at Lykke Friis afgørende kan bi-

drage til, at KU får et mere tidssva-

rende samspil med omverdenen:

»Universitetet skal have bedre

kontakt til de virksomheder, som

aftager kandidaterne, vekselvirk-

ningen mellem teori og praksis i

uddannelserne skal styrkes, og der

skal opbygges partnerskaber både

vejen til dit første job

��

www.dm.dk/studerende

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Gratis guldmineMIT (Massachusetts Institute of

Technology) lægger alt kursus-

materiale på nettet, så alle kan

få glæde af det. Det må være en

guldmine af højkvaltitets under-

visningsmateriale og noter.

Du finder det her:

http://ocw.mit.edu/index.htmlF

oto: ww

w.d

i.dk

Lykke Friis

nationalt og internationalt,« siger Ralf

blandt andet.

Kilde: www.ku.dk


Af Sine Zambach

»Det her projekt kan du få udgivet en

artikel på. Hvis I gør det godt, måske

i et godt tidsskrift«, siger Atul Butte,

der er blevet min gruppes uofficielle

vejleder. Ikke så meget pædagogisk

ævl med, at »det her projekt udvikler

dig« eller »feltet er meget spændende«

– næh der skal videnskabelige publi-

kationer på bordet. Stanford, der lig-

ger i det nordlige Californien er i nog-

le undersøgelser kåret som det bedste

universitet i verden. Og tager man fag

og indsnuser forskningsmiljøet der,

kan man mærke det med alle sanser.

Som min projektmakker bekendte:

»Det er vigtigt for mig, at det projekt

vi laver, kan give en publikation. Jeg

er meget ambitiøs omkring det pro-

jekt,« sagde den indiske pige, selvom

hun kun netop var begyndt på sin

kandidatuddannelse. De studerende

er heller ikke bange for at gå lige til

sagen, når de spørger instruktorerne:

»Hvad kan jeg gøre for at få den hø-

jeste karakter? Vil det her gavne vo-

res karakter?« Den slags spørgsmål er

hverken pinlige eller sære derovre. I

Danmark ville man nok mene, at ideen

med en kandidatuddannelse er at ud-

vikle evnen til faglig perspektivering

– desuden skal man også nå at blive

et helt menneske.

På Stanford spørger man direkte om

karakterer og muligheden for at pub-

licere. Man arbejder nemlig gerne over

14 timer om dagen alle ugens syv dage,

hvis man kan forbedre sine karakterer

marginalt eller få udgivet sin forskning

i et videnskabeligt tidsskrift.

FabriksagtigtJeg kan ikke helt finde ud af, om

jeg synes om det. Det er meget rart,

at man ikke behøver en overflade af

dansk jantelov, for jeg vil jo gerne kla-

re mig godt, have gode karakterer og

få en publikation ud, inden jeg bliver

kandidat. Hvem vil ikke gerne det? Det

er faktisk temmelig vigtigt, hvis man

vil have en forskerkarriere, og det er

der måske ikke så mange studerende,

der er opmærksomme på.

Ambitioner i AmerikaDer er masser af konkurrence og dynamik på Stanford University, et af verdens bedste uni-versiteter. Men stemningen er hård og der er ingen californisk afslappet stil på denne hjerne-fabrik, der ligger bekvemt midt i Silicon Valley.

Stanford University, CA

Foto: V

enligst u

dlån

t af Stan

ford

Men for lige at dryppe en dråbe malurt

i bægeret – de studerende på Stanford

går sjældent et skridt tilbage og tænker

»Hvad kan jeg bruge det her til? Kunne

man overveje at afprøve nye ideer?« Det

er sådan lidt fabriksagtigt: Det med at

tænke kan vente til man har fået sit

ph.d.-stipendium. Kurserne har obli-

gatoriske hjemmeafleveringer, projek-

ter, midtvejseksamener og afsluttende

eksamener, så man bliver i den grad

holdt ved ilden.

Når det er sagt, må jeg dog bekende,

at folk er voldsomt skarpe og intelli-

gente. Man kan godt mærke, at det er

her det sker inden for mange forsk-

ningsområder.

Come IN and Stay OUTEt nyt universitet – et nyt land og en

ny kultur. At læse i udlandet giver me-

get mere end bare det faglige. Man op-

lever en ny verden med nye dufte og

andre vaner. Der er nogle af de ting jeg

er stødt på, der bare er for fede, mens

der er nogle som godt må blive i USA.

Stay OUTVitaminberigede fødevarer. Hvorfor

kan folk ikke bare spise sundt? Man

risikerer at få D-vitamin forgiftning ved

at drikke to glas mælk i Californien.

Fluor i drikkevandet. Folk køber al-

ligevel filtre for at fjerne fluoren igen.

Og så smager det grimt.

Østrigske politikere. Det var direkte

pinligt at se interviews med Arnold

Schwarzenegger, i folkemunde ”The

Gourvernator”, der er guvernør for Ca-

lifornien.

Dårlig nyhedsjournalistik. Tv-statio-

nerne refererer ukritisk begivenheder

og budskaber. Og så smalltalker de om

dem.

Private sygeforsikringer. Nej, hvor er

det dog ufedt, at man kan blive ruineret

på en blindtarmsbetændelse.

Bilkultur. Nok er det mageligt at køre i

bil, men folk lever jo nærmest i deres bil.

Man kan ikke gå 10 minutter for at gå

på café – man skal køre i bil. Ellers bli-

ver man nærmest anset for at være en

bums.

Come INJalapeños-ost. Nøj, hvor er det godt.

Og så smeltet på brød eller pasta i den

obligatoriske mikrobølgeovn.

Billig sushi. Man kunne blive mæt af

en omgang sushi til under 20 kroner.

Økonomisk videnskabsformidling.

De har tradition for grundigt at for-

klare baggrundene bag økonomiske

svingninger på aktiemarkedet.

Naturvidenskab som almendan-

nelse. Man kunne faktisk sidde om

cafébordet og konversere om natur-

videnskab med intellektuelle ikke-

naturvidenskabsfolk uden, at de blev

fjerne i blikket.

Duften af gran. Californien lugter af

varm parfumeret gran – på den gode

måde.

Vejret. T-shirt-vejr i december skal

man absolut ikke kimse af.

Sine Zambach læser Bioinformatik og

har været et semester på Stanford Uni-

versity i Californien.

��

Det kan du blive bedre rustet til med MA. Vi er speciali-ster på din uddannelse og giver personlig vejledning om det arbejdsmarked, du bevæger dig ind på som nyud-dannet kandidat.

På MA’s informationsmøder kan du få en introduktion til dagpengesystemet.

På MA’s jobsøgningskurser får du gode råd om at skrive ansøgninger, og du kan prøve at være til jobsamtale. Du vil også få mulighed for at komme i jobklub og i netværk.

På MA’s fagrettede temamøder inviterer vi arbejdsgivere og rekrutteringskonsulenter til at fortælle om fremtidens jobmarked, og hvad der lægges vægt på hos ansøgerne.

��

Magistrenes Arbejdsløshedskasse A-kassen for højtuddannede

Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N70 20 39 71 [email protected]

MA-Odense: 70 20 39 72MA-Århus: 70 20 39 73MA-Aalborg: 70 20 39 74


Af Mikkel Olsen

Når det afrikanske boranfolk samler

honning ind, går de efter lyden af den

sorthalsede honninggøg. Honning-

gøgen leder boranerne fra træ til træ

med sin karakteristiske kaldelyd og

fører dem frem til biboet, hvor bierne

bliver røget ud og honningen indsam-

let. Honninggøen kan ikke selv åbne

boet, men ved at udnytte boranernes

smag for honning får den adgang til de

larver og voks, der er tilbage.

Som det fremgår af honninggøens vi-

denskabelige navn, Indicator indicator,

er der tale om en tegnproces: Honning-

gøen sender et signal, der af boranfol-

ket fortolkes som »Her er honning!«

Tegn i naturenIfølge Jesper Hoffmeyers nyeste bog,

Biosemiotik, er sådanne tegnprocesser

til stede overalt i naturen.

Biosemiotikken er læren om tegn i

naturen, og Hoffmeyer giver adskillige

eksempler på organismer, der benytter

og tolker tegn. Fra bakterier, der sanser

deres omgivelser gennem sensorer på

deres overflade, planter, der tiltrækker

insekter ved hjælp af kemiske stoffer,

til mennesker, der snakker om lands-

kampe.

Hordan kan det være, at den gængse

videnskab trækker en grænse mellem

mennesker med intentioner og natur

der blot består af atomer? Hoffmeyer

mener, at menneskets evne til at tolke

signaler er ikke et unikum, men blot

det seneste evolutionære stadie, der

gør levende væsner i stand til at kom-

munikere og forstå verden omkring

sig.

Man kan let komme til at tro, at

Hoffmeyer er ude i et forsvar af vita-

lismem (at liv kræver tilstedeværelsen

af et særligt stof, elan vital). Det bliver

dog hurtigt skudt ned: Biosemiotikken

benægter ikke, at livet består af mole-

kylære processer, men antager at en

beskrivelse af disse processer må gå ud

over det rent kemiske; det vil sige tage

højde for den semiotiske dimension. Li-

gesom når Garry Kasparov spiller mod

skakcomputeren Deep Blue og anta-

ger, at hans modstander besidder en

intentionalitet (viljen til at vinde), uden

derved at tro, at der inde i computeren

sidder en lille mand.

Tendens til vanerHoffmeyer bringer læseren vidt om-

kring, over kosmologi, genetik, foster-

udvikling, sprogets oprindelse, be-

vidsthedsfilosofi, naturbevarelse samt

filosoffen Pierces tanker om tegn-tria-

der. Det er let at blive forpustet, og

nogle gange virker det, som om Hoff-

meyer gaber over mere, end han kan

klare. Hvad skal man for eksempel

sige til påstanden om, at krystaller

træffer beslutninger, eller beskrivelsen

af naturlove som »naturens tendens til

at få vaner?«

Man kan dog let tilgive bogen disse

skønhedsfejl – Darwin selv begik nogle

gevaldige bommerter i sit store værk.

Blot at se organismen som en samling

af molekyler, under den totale kontrol

af molekylet over dem alle, DNA, er

utilstrækkeligt. Det kunne godt bruge

et skud biosemiose, også selvom man

ikke køber Hoffmeyers metafysiske ba-

gage.

Jesper Hoffmeyer, Biosemiotik: En

afhandling om livets tegn og tegnenes

liv. Forlaget Ries, 464 sider, 378 kr.

Jesper Hoffmeyer er molekylærbio-

log ved Københavns Universitet.

Boganmeldelse

Naturtegn og landskampe Ny bog om fortolkning af tegnprocesser i naturen.


Side 9 ph.dStine Stenfatt West, 28 ¾

Vil du være næste nummers side 9 ph.d ? Indsend projektbeskrivelse til redaktionen på [email protected] eller Scient

c/o FSR, Fiolstræde 10, 1171 København K – så kan det være du bliver den heldige vinder af en tur til fotografen.

Har du et godt råd til studerende med ph.d-drømme?:Lad være med at være for snæver i din søgning – prøv også at søge inden for

områder, hvor du ikke lige har din ekspertise.Ph.d-projektbeskrivelse:Jeg laver projekt i grundforskningscentret »Metalstrukturer i 4 dimensioner«

på Risø. Når deformeret metal (i mit projekt aluminium) varmes op, vokser

nye, mere perfekte krystalkorn frem. Mit projekt går ud på at undersøge

hvor og med hvilken krystallinsk orientering kimene til disse korn opstår.

Viden om strukturen i et metal kan hjælpe os til at forstå og forudsige metal-

lets fysiske egenskaber.

Hvad er den pinligste episode i dit akademiske liv ?:Jeg bliver altid pinligt berørt, når jeg

bliver spurgt om noget, jeg ikke ved,

men som jeg måske burde vide…Hobbyer:Tegner og maler: Jeg havde udstilling i

Blågårdens medborgerhus i januar.Yndlingsforsker:Min far :-)

Foto: Maria Kristina Johansson


Af Troels Scheel

Næsten hver vintersæson rammer

en influenzaepidemi landet, og man-

ge af os bukker under for en stund.

Samtidig koster influenzaen hvert år

dødsfald. Alt dette er slet ikke ual-

mindeligt. Af og til rammer viruset

imidlertid særligt hårdt i en verdens-

omspændende epidemi – en pandemi.

Dette sker når en ny type opstår, og

befolkningen derfor ikke i forvejen er

modstandsdygtige overfor viruset. Det

skete i 1957, 1968 og 1977. Værst gik

det dog til under »den spanske syge« i

1918-19, hvor mere end 50 mio. men-

nesker verden over døde – fem gange

flere end under første verdenskrig, og

flere end HIV har krævet i de 25 år det

har været kendt.

Efterfølgende har man sandsyn-

liggjort, at viruset bag »den spanske

syge« stammede fra vadefugle, før det

blev overført til mennesker. Det er na-

turligvis det, vi frygter, vil ske igen, og

derfor er emnet blevet stort i medierne,

fortæller Maja Horst, adjunkt og ph.d.

ved institut for ledelse, politik og filoso-

fi ved Copenhagen Business School.

»Frygt er en integreret del af et men-

neskeliv. Folk skræmmes af det ukend-

te moment frem for det kendte. Derfor

bliver et emne som fugleinfluenza langt

mere interessant end f.eks. at køre bil

– som jo i virkeligheden nok er forbun-

det med langt større risiko«.

Farligt for fugleViruset, der i øjeblikket hærger blandt

fugle i Asien, medfører høj dødelig-

hed – hvis man er en fugl. Truslen er

derfor stor for fjerkræavlere, og hidtil

er 120 mio. fugle slået ned. Der skal

imidlertid tre ting til, for at en pande-

mi blandt mennesker kan opstå, for-

tæller Kåre Mølbak, overlæge og leder

af epidemiologisk afdeling på Statens

Seruminstitut. Dels skal en ny viral

subtype identificeres, dels skal viruset

kunne skabe sygdom blandt menne-

sker, og dels skal det kunne sprede sig

Kun en kylling frygter fugleinfluenza

Foto: R

ussel K

nigh

tley Med

ia

Medierne har i en lang periode fokuseret voldsomt på fuglein-fluenza. Enhver død and bliver vendt og drejet, og befolknin-gen hamstrer medicin. Men hvor alvorligt skal vi tage det?


fra menneske til menneske. I dag er de

to første punkter opfyldt.

Virustypen kaldes H5N1, og hidtil

er godt 150 tilfælde registreret blandt

mennesker. Dødeligheden er usædvan-

lig høj – ca. 50 %! Alle er dog smittede

ved kontakt direkte med fugle, og der er

ikke set alarmerende tegn på udbredt

smitte mellem mennesker. Dette sidste

og afgørende punkt kræver nye muta-

tioner i virusets arvemateriale. Over-

vågningen af denne udvikling er derfor

af største vigtighed, fortsætter Kåre

Mølbak, og man følger derfor specielt

en variant af H5N1 kaldet Z-genotypen,

der har tendens til et bredt værtskab.

En anden mulighed for smitte men-

nesker imellem er, at fugleinfluenzaen

direkte udveksler gener med en human

influenzavirus. Dette kræver en co-in-

fektion med begge virustyper. Det kan

eksempelvis ske i en gris, som dermed

kan være smeltedigel for en ny pande-

misk virustype.

Medier i selvsvingMediernes fokusering på fugleinfluen-

za, der kommer til Europa, er derimod

helt irrelevant, idet der er tale om en

helt anden type med langt mindre ri-

siko for overførsel til mennesker. Kåre

Mølbak indskærper derfor også at pa-

nikken omkring køb af medikamentet

»Tamiflu«, der hjælper udsatte for den

almindelige influenza, er meningsløs

på nuværende tidspunkt.

»Dér, hvor mediedebatten ikke læn-

gere er reel, er når den almindelige in-

fluenza og risikoen for mutationer hos

fugleinfluenzaen blandes sammen.

Som det ser ud nu, siger jeg gerne, at

kun en kylling frygter fugleinfluenza«,

udtaler Kåre Mølbak. Selv ikke de dyg-

tigste virologer kan dog på nuværende

tidspunkt sige, om H5N1 på et senere

tidspunkt udvikler sig til at spredes

mellem mennesker.

Netop derfor er det også svært at sige

om mediernes fokusering på emnet er

overdrevet, fortsætter Maja Horst.

»For medierne er sensationer et fan-

tastisk virkemiddel, og medierne spil-

ler derfor på frygten – ligesom mange

andre instanser i samfundet gør. Me-

dierne bliver derfor nemt syndebukke i

spørgsmålet om overreaktion. Men det

er et politisk spørgsmål om hvor vigtigt

emnet er at tage op. Forskningsmæssigt

kan man blot sige at det er interessant

at iagttage hvorfor der bruges så meget

spalteplads på netop fugleinfluenza«.

Under alle omstændigheder er emnet

en god historie for medierne, men det

bliver op til de enkelte mediers selv-

justits hvordan de viderebringer deres

informationer. En hel del historier har

dog bibragt god faglig formidling, me-

ner Maja Horst.

Svært at finde en vaccineSkulle en pandemi opstå, vil befolk-

ning ligesom i 1918 ikke være mod-

standsdygtig over for den nye virusty-

pe. H5N1 har nemlig aldrig cirkuleret

blandt mennesker i større grad. Vac-

cination af befolkningen inden en

pandemi er dog en mulighed. Viru-

set ændrer sig imidlertid hele tiden,

og næsten hvert år ændres vaccinen

derfor efter det forventede udseende

af influenzavirus. Udviklingen tager

dog mange måneder, og vaccinen skal

nøje matche det pandemiske virus for

at have effekt. Derfor kan den ende-

lige vaccine heller ikke produceres, før

pandemien er i gang, og man ved hvor-

dan det muterede virus ser ud. Det

diskuteres derfor heftigt verden over,

hvor meget der skal gøres, og hvor-

dan. Vaccination af hele befolkningen

vil have enorme omkostninger og kan

vise sig at være ineffektiv.

Overlæge på infektionsmedicinsk

afdeling på Hvidovre Hospital, Jens

Ole Nielsen, er en af dem der står

med ansvaret for behandling under

en eventuel pandemi. Han ved, at Ta-

miflu virker på H5N1 ved at begrænse

sygdomsperioden, samt at influenzaen

kan forebygges i 60-90 % af tilfældene.

Det er i hvert fald vist i mindre stu-

dier. Hvordan medikamentet vil fun-

gere under en pandemi kan vi dog kun

gisne om. Hvis pandemien kommer, er

strategien først og fremmest intensiv

overvågning, gode diagnostiske mu-

ligheder, isolation af mindre udbrud

samt at have vaccinationsplanerne i

orden. Gode behandlingsfaciliteter og

ikke mindst informationen til befolk-

ningen understreger Jens Ole Nielsen

også vigtigheden af.

Verdenssundhedsorganisationen

WHO er ikke i tvivl. Der kommer en

pandemi igen – spørgsmålet er bare

hvornår, og om netop H5N1 bliver vi-

ruset bag.

Artiklen er skrevet i starten af januar

2006. Status for pandemien har udvik-

let sig siden.

Foto: J

essica Ueb

elin

Hidtil er 120 mio. fugle slået ned

Af Ida Alsing

Til hverdag arbejder Jesper Nygård

med meget små ting – så små at de

ikke kan ses med det blotte øje. Men

den unge fysiker drømmer om noget

større. Jesper Nygård, der er lektor i

fysik og underviser på nanoteknologi-

uddannelsen, er kandidat til astro-

nautuddannelsen. Han har gennem-

gået en lang udvælgelsesproces, og

venter nu på, at ESA (The European

Space Agency) skal indkalde ham til

flere prøver. Udover ham, sidder der

to andre håbefulde danske forskere

og venter på indkaldelsen. Der var

266 kandidater til at begynde med og

nu er der tre. Måske bliver det Jesper

Nygård, der kommer i rummet, måske

bliver det en af de andre, måske bliver

det ingen af dem. Men håbet om at gå

videre er der stadig.

Vild med nano Som studerende har Jesper Nygård

været drevet af interessen for at fin-

de ud af, hvordan verden hænger

sammen. Nysgerrigheden drev ham

til Frankrig for at skrive speciale, og

samme egenskab ledte ham tilbage til

NBI, hvor han skrev ph.d i nanofysik.

»Jeg valgte ph.d udelukkende på

grund af det faglige, fordi der var helt

specifikke fysiske spørgsmål som inte-

resserede mig. Meget forenklet handle-

de det om, hvordan elektroner opfører

sig, når man lukker dem inde i små

æsker,« fortæller Jesper Nygård.

»Det var ikke bevidst, at jeg valgte

et felt som siden blev fancy. Nano blev

først rigtig hot efter jeg var startet på

min ph.d.«

Massevis af prøverLige fra starten, vidste Jesper Ny-

gård, at risikoen for at ryge ud var

stor. Rigtig mange blev sorteret fra

af medicinske årsager. De fleste til-

fælde drejede sig om småskavanker,

som man ikke mærker noget til i sin

hverdag, som for eksempel dårligt syn

eller astma. Men Jesper Nygård kla-

rede de mange prøver, og var også så

heldig at have den rigtige størrelse.

(Man må nemlig heller ikke have for

store fødder, hvis man skal passe ned

i en rumdragt.)

Der har været prøver hos Flyve-

våbnet, hvor blandt andet motorik

og koordinationsevne blev testet. Hel-

bredsundersøgelserne foregik på Rigs-

hospitalets Flyve-medicinske klinik og

psykologisk screening hos militærpsy-

kologer. Efter alle prøverne var Jesper

Nygård til samtale hos et fagkyndigt

udvalg. Hele 12 mennesker intervie-

wede Danmarks håbefulde astronaut-

spirer. Til samtalen skulle Jesper

Nygård fortælle om sin baggrund, og

hvordan han så på astronautrollen.

Det fungerede meget ligesom en job-

samtale, fortæller han.

»Jeg har ikke set det som en konkur-

rence. I en konkurrence kæmper man

mod hinanden. Her har jeg ikke kun-

net gøre andet, end at præsentere mine

kvalifikationer, og så må dem, der har

forstand på det, vurdere om det er mig

Vores helt egen astronautFysikeren Jesper Nygård kan blive Danmarks første mand i rummet. Hvis han bliver udvalgt til astronautuddannelsen, kan han skifte skrivebordet på HCØ ud med et fuldtidsjob i det europæiske rum agentur.


»Jeg skulle nok også tæn-ke mig om en ekstra gang, før jeg sagde ja til tre års ekspedition til Mars.«

Foto: M

aya Bon

de A

ndersen

de har brug for. Det er en rationel ud-

vælgelse,« siger Jesper Nygård.

Det bliver super spændendeHvis Jesper Nygård kommer gennem

det næste nåleøje, vil der stadig gå lang

tid før han er klar til en tur i rummet.

Først skal han nemlig igennem astro-

nautuddannelsen, som tager treethalvt

til fire år at gennemføre.

»Jeg har hele tiden haft den holdning

at astronautuddannelsen i sig selv

måtte være så spændende at selv hvis

man ikke blev rigtig astronaut, ville det

være besværet værd at gå gennem ud-

dannelsen. Så jeg er faktisk ikke træt

ved den tanke. Jeg synes stadig det er

sjovt at lære nye ting, det er også derfor

forskning er skægt.«

Selv om astronautuddannelse umid-

delbart lyder spændende, så kommer

det ikke til at foregå et mere eksotisk

sted end Köln i Tyskland, hvor det

europæiske astronautkorps har base.

Selve rumrejsen bliver højst sandsyn-

ligt heller ikke så vild, som mange af

os går og tror. Det europæiske astro-

nautkorps har indtil videre kun været

på små ture af nogle ugers varighed på

rumstationen ISS 300-400 kilometer

over jordens overflade. »Det er jo ikke

astronomisk langt væk,« siger Jesper

Nygård.

At flytte til Köln og indg[ i astronaut-

korpset er ikke meget anderledes end

at flytte til udlandet for at arbejde. Men

selve jobbet er unikt og minder ikke om

noget andet her på jorden.

»Det er et fuldtidsjob at være astro-

naut, også selv om man går på jorden.

Der er masser at lave med udvikling

af fremtidige missioner og det at holde

kontakt med dem, der er af sted. Man

er en slags tekniker eller laborant, der

udfører det der er brug for. Man er ikke

selvstændig forsker, men en slags sup-

port for andre. Selvfølgelig skal man

kunne tænke selv, men det er ikke

astronauterne, der kommer med ide-

erne. Men det er et super spændende

miljø og noget af det mest avancerede

man kan komme med i.«

Tre år til MarsAlting går langsomt, når det handler

om rumfart. Derfor skal Jesper Nygård

heller ikke gøre sig forhåbninger om, at

han kommer af sted med det samme,

hvis han bliver astronaut. En svensk

astronaut har ind til videre ventet 13

år på at forlade jordens overflade i sin

rumdragt. Han kommer måske af sted

om et år. Der er lige nu 13 astronauter

i det europæiske astronautkorps, og

der kommer cirka to af sted om året.

Men Jesper Nygård er indstillet på at

vente på det store eventyr.

»Rumfart er en form for opdagelses-

rejse – noget som kan udvide menne-

skets horisont. Rumfart flytter græn-

serne for, hvad mennesket kan. Som

fysiker er jeg også fascineret af det fag-

lige, det er en stor udfordring at reali-

sere rumfart. Jeg håber at mennesket

kan komme på større rumrejser, men

det er slet ikke sikkert at det bliver mig.

Det bliver nok snarere den næste gene-

ration. Jeg skulle nok også tænke mig

om en ekstra gang, før jeg sagde ja til

tre års ekspedition til Mars.«

Netop fordi tingene går så langsomt i

rumfartsbranchen vil der være god tid

til at planlægge, hvis den store rejse

pludselig bliver mulig.


Foto: M

aya Bon

de A

ndersen

Jesper Nygård i undervisningslaboratoriet hvor han indtil videre har sin daglige gang


Stjerneforsker får formidlingsprisLektor på NBI, Anja C. Andersen, kan fortælle om stjerner og universet så alle

spidser ører. Hun forsker i stjernestøv og dets betydning for udviklingen af uni-

verset og livet heri. Den 2. december modtod den danske astronomidarling EU-

kommissionens prestigefyldte Descartes forskningskommunikationspris. For-

midlingsprisen er en søsterpris til Descartes’ forskningspris – også kaldet EU’s

Nobelpris. Med prisen følger 50.000 euro der blandt andet skal bringe hende

nordpå og opleve Island fra hesteryg sammen med sin familie. Anja C. Andersen

blev indstillet til prisen af videnskabsministeriet efter hun sidste år modtog vi-

denskabsministerens danske forskningskommunikationspris i forbindelse med

Forskningens Døgn. Kilde: universitetsavisen, 17, 2005

Bioimaging – biologi i fire dimensionerBioimaging kombinerer to stærke værktøjer: de nye billeddannende og de nye

molekylærbiologiske teknikker. Dermed får både forskere og læger helt nye mu-

ligheder for diagnostik og behandling, der er skræddersyet til den enkelte patient.

Samtidig er Bioimaging et fagområde, der rummer et stort samfundsøkonomisk

potentiale. Morten Johnsen, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, har fået

tildelt 1.260.000 kroner fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Pengene går

til projektet: Bioimaging by fluorescent paramagnetic beacons. Kilde: biocampus

Geofysisk Studenter ForeningTorsdag 16/2: Bestyrelsesmøde kl.

17.00, efterfulgt af aftensmad til billige

penge, hvorefter vi holder Mel Brooks

filmkavalkade.

Torsdag 9/3: Bordfodboldturnering

– vind den fantastiske vandrepokal.

Torsdag 23/3: Fastelavnsfest med kat-

tekonger, kattedronninger og velspæk-

ket tønde. www.gfy.ku.dk/~gsf

Juniorforskercafe 23. februar 2006: Professor Poul Maddox-Hyttel: Embryonale stamceller - terapi el-

ler utopi? 30. marts 2006: Professor Michael Gjedde Palmgren: Nanopumper – na-

turens mindste maskiner. Begge dele finder sted på KVL, Bülowsvej 17, 1870 Fre-

deriksberg C, Aud. 1.01. Tilmelding er ikke nødvendig, alle er velkomne. Der bydes

på en øl/sodavand og en sandwich. Læs mere på www.juniorforskercafe.kvl.dk

Kort nytGalathea 3Forskningsrådet for Natur og Univers

har afsluttet sin efterårsuddeling.

5,7 mio. gik til ni spændende forsk-

ningsprojekter, der skal med på eks-

peditionsskibet Vædderen, når det til

september 2006 stævner ud på den

syv måneder lange Galathea 3 ekspe-

dition.

»Vi kan tydeligt se, at mange for-

skere har haft blik for den brede vifte

af spændende forskningsmæssige per-

spektiver, sejlruten åbner op for. Vi kan

også se, at mange af dem har tænkt

meget grundigt over, hvordan deres

forskning bedst muligt kan formidles,

så den appellerer til de unge,« siger

FNU’s formand, forskningsprofessor,

dr.scient. Lars Stemmerik, GEUS.

Kilde: www.forsk.dk

RevydatoerFysikrevy: lørdag den 4. marts i store UP1

Biokemirevy: lørdag den 18. marts i lille UP1

Matematikrevy: lørdag den 29. april i store UP1

DIKUrevy: Lørdag den 10. juni i store UP1


Er du rigtig klog?

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

w w w . d a n f o s s . c o m

Det sidste spørgsmål hænger i luften. Du lukker øjnene et sekund inden du svarer. Tiden står stille. Alle livliner er brugt. Du mærker frustrationen, idet du genvinder dine sansers brug og hører stemmen, der sår tvivl i hele dit fundament. Alligevel vælger du af en uforklarlig årsag at stå ved dit svar. Du føler det, som om dit hjerte er på vej op i halsen. I næste nu går det op for dig, at dit svar var korrekt. Du holdt fast, måske fordi du inderst inde godt vid-ste, du kendte svaret, stolede på din viden og tænkte klart. Du kan gøre det igen. Og tænk engang, hvis netop din viden faktisk betød noget for andre ...

Danfoss – udvikling for menneskerI Danfoss er det at udvikle teknologi til gavn for andre mennesker vores mission. Vi vil være med til at gøre et moderne liv muligt for alle. Hos os vil du befinde dig i et innovativt miljø, hvor begejstringen for

teknologi og det, den kan gøre for men-neskers livskvalitet, er drivkraften.

Danfoss’ vision er at være globalt førende inden for vores kerneområder. Derfor er vi hele tiden på udkig efter de skarpeste hjerner. Og vi tror på, at en af de vigtigste forudsætninger for skaberglæde er udfor-dring og livslang læring. Vi har skabt ”Man On The Moon”, en tænketank, der udvælger de største talenter til udviklings-og venture-aktiviteter, og været initiativ-tager til en forskerpark, hvor ideerne skal gro og til Danfoss Universe, hvor børn og unge – spirerne til morgendagens forskere – kan boltre sig i naturvidenskabens verden.

Kan du sige ja til konkurrence og udfor-dring, når det gælder din viden, og vil du være med til at udvikle i verdensklasse? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Danfoss A/S er en af Danmarks største industrikoncerner, og har en årlig omsæt-ning på ca. 16 mia. kroner.

Vi beskæftiger mere end 18.000 medar-bejdere, hvoraf 6.000 arbejder i Danmark fordelt på 12 forskellige byer.

Danfoss er en international koncern, der er blandt de førende inden for forskning, udvikling og produktion til et bredt spektrum af forskellige industrigrene.

Vi producerer ca. 250.000 komponenter i døgnet på vores 54 fabrikker i 20 lande.

Koncernens fornemste mål er at skabe livskvalitet for interessenterne samt være førende inden for styring af køling, opvarmning og transmissionsteknik.

Arbejdet tager afsæt i kerneværdierne tillid, teknologisk begejstring, pålidelighed, globalt perspektiv – lokalt engagement, og miljømæssig og social ansvarlighed.


Af Kristian Elkjær Kristensen

Januarsolen skinner ind på studiele-

der Søren Rosendahls kontor midt i

København, med Botanisk Have lige

uden for vinduet. Han taler i telefon,

da jeg træder ind ad døren, men bliver

hurtigt færdig.

»Det er slet ikke de længste specialer,

der er bedst. Tværtimod,« siger han, og

hiver tre artikler fra velansete tidsskrif-

ter frem. Det er samme biologistudents

navn, som står som forfatter til dem alle.

»De to af disse artikler blev afleve-

ret sammen med specialet, den tredje

stammer fra samme students fagpro-

jekt. Hun blev færdig med specialet på

et år, og klarede hele

kandidatuddannel-

sen på 5 år. Sådan

er der flere, der har

gjort.«

Udk lækn ingen

af kandidater ligger Søren Rosendahl

meget på sinde. Han har da også selv

’lavet’ omkring 40 kandidater i kraft af

vejledning af specialestuderende på de

15 år, han har haft nøgle til KU’s byg-

ninger på Øster Farimagsgade.

»Den spildtid, som mange har under

specialet, hvorfor ikke lægge den, når

man har undervisning? Altså, i stedet

for først at kigge efter specialeplads når

man har alle kurserne i hus, så gør

det dog, mens I har andre fag. Så kan

der stå et skrivebord klart til dig når

du kommer, og du skal ikke først til at

spore dig ind på emnet, for det har du

gjort i forvejen,« råder svampeprofes-

soren.

For tiden har han 4 specialestude-

rende, der alle arbejder med populati-

onsstruktur i svampe, lige fra vingær til

flueskimmel. Søren Rosendahl selv sy-

nes, det mest spændende er arbusku-

lære mykorrhizasvampe, en gruppe af

svampe, der i 600 mio. år har levet i

symbiose med planter. Han har sam-

men med kolleger og studerende for-

fattet mange artikler om, hvordan små

forskelle i en svampekoloni dannes og

opretholdes.

60 mio. års cølibatDet Søren Rosendahl forsker i ligger et

godt stykke tid tilbage i verdenshisto-

rien. For 200 mio. år siden splittede

Gondwanaland sig op i flere kontinen-

ter, og på samme tid foregik den sidste

kønnede formering for de arbuskulære

mykorrhizasvampe.

Søren Rosendahl,

der er vant til at un-

dervise, fortæller mig

om, hvordan verden så

ud for ca. 200 mio. år

siden, da Australien, Afrika, Antarktis,

Indien og Sydamerika dannede ét stort

kontinent, Gondwanaland. Ikke siden

dengang har de arbuskulære mykor-

rhizasvampe krydset med hinanden,

og fordi de næsten lige så længe har

undværet kønnet formering, kan de

opfattes som kloner fra en tid, hvor de

var naboer på det samme kontinent.

»Sex er en udrensning af dårligt

DNA,« fremfører Søren Rosendahl. »Nye

genkombinationer opstår, men samti-

dig selekteres dårlige mutationer væk,

eller de manifesterer sig, hvis de giver

fordele. Det er vigtigt for evolutionen.

Men denne gruppe svampe har und-

været sex i mindst 60-120 mio. år, og

det gør dem til et fantastisk godt forsk-

ningsobjekt.

Det viser sig, at der kun har foregået

meget lidt evolution hos disse svampe.

Det passer jo fint med teorien om at

de skulle være identiske kloner af den

samme svamp, som koloniserede plan-

terne i Gondwanaland for 200 millio-

ner år siden.«

Forskningen kan være med til at for-

tælle om, hvordan man bedst bekæm-

per de af svampene, som fremkalder

sygdomme i vore afgrøder, som for

eksempel ved den store kartoffelskim-

melinfektion i Irland midt i 1800-tal-

let. Men først og fremmest kan Søren

Rosendahls forskning lære os, hvordan

evolutionen er foregået hos disse ukøn-

nede svampe.

»Svampe er i øvrigt et fantastisk mate-

riale til at se på evolutionen som helhed.

De kan nå 10.000 generationer på et år.

Til sammenligning har mennesket kun

haft 3-400 generationer, siden vi lærte

at skrive for 10.000 år siden!«

Engageret specialevejleder

Mykorrhizasvampen Glomus mos-seae i symbiose med gerbera. Svam-pens mycelium gennemvæver jorden udenom rødderne for at suge næring til planten.

»Det er slet ikke de længste specialer, der er bedst. Tværtimod«

Sidste sommer blev professor Søren Rosendahl studieleder for biologi, så han har travlt med både sit nye hverv, forskning, undervisning og vejledning af studerende.

Fokus på en forskerF

oto: Eva S

tuken

brock


Ryd op i bureaukratiet

Foto: E

va Stu

ken

brock

Af Kristian Elkjær Kristensen

»Jeg synes, det er godt vi får en ny le-

delse på KU. Vi har længe befundet os

i en slags overgang uden ledelse, og

det er lidt hårdt. Men vi bedriver stadig

god forskning og undervisning på ste-

det, og det er jo fantastisk. Kender du

andre virksomheder, hvor det kunne

lade sig gøre?!« Søren Rosendahl har

meget at sige om det organisatoriske i

universitetets verden.

»Administrationen er jo til for at ser-

vicere os, ikke omvendt, og der trænger

nok til at blive ryddet lidt op. Sådanne

systemer har det med at gå i selvsving

og holde sig selv i gang med alle mulige

ting, så de fjerner sig mere og mere fra

brugerne, altså videnskabsfolk og øv-

rige brugere ude på fakulteterne. Hvis

tingene ikke glider godt, så burde folk

selv kunne se det, og ændre på det,

men det kan de åbenbart ikke,« siger

Søren Rosendahl med henvisning til

Fællesadministrationen på KU, mens

han hiver stikket ud af den kimende

telefon.

»Fællesadministrationen ved nok

ikke så meget om, hvad der foregår på

institutterne. Men jeg glæder mig til

den organisationsanalyse, der er sat i

gang på KU, så der kan blive ryddet lidt

op i bureaukratiet. Jeg ser klart nogle

positive signaler fra den nye rektor, så

jeg tror på forbedringer.«

Drop elitenBillederne fra feltekskursioner for-

tæller om en mand, der nyder, når

faglighed kombineres med sociale

aktiviteter, men kunstplakaterne på

væggen antyder, at han også har inte-

resser uden for sit eget forskningsfelt.

Den meste af sin fritid bruges dog på

sportsdykning, hvilket den mest far-

verige plakat, nemlig den fra Dansk

Sportsdykker Forbund, vidner om.

Søren Rosendahl kan godt blive træt

af regeringens forsøg på at »rette op«

på uddannelsesområdet. »Og regerin-

gens planer om elite-

uddannelser, Vorherre

bevares. Vi har dem jo

allerede! De er dygtige,

vores studerende. Vo-

res kandidater stryger jo ind i toppen

blandt de dygtigste ph.d.-studerende

på udenlandske universiteter, mange

udgiver artikler fra specialet, så der er

ikke brug for nye eliteuddannelser. Vi

havde jo nedsat studietiden med 2 år,

før regeringen kom til. Det, regeringen

skal gøre, er at droppe den hule snak

og se på, hvad der er brug for. De kan

have mange og sjove tanker om ud-

dannelser, men det

er ikke dér proble-

met ligger. Der er

brug for penge, så

vi kan oprette flere

ph.d-stillinger end for eksempel de

nuværende 3-4 om året på Biologisk

Institut. Og så vi kan ansætte flere

post doc.’s for det afsættes der ingen

penge til i dag. Kandidatuddannelser-

ne er gode nok.«

Svampeprofessor og studieleder for biologi Søren Rosendahl: »Vi har verdens bedste uddannelser, men der skal ryddes op i administrationen.«

Fokus på en forsker

Studieleder Søren Rosendahl har kendt fakultetsmaskineriet mere end 20 år, og han er ikke blind over for, at der er lidt grus i tandhjulene.

»Administrationen er jo til for at servicere os, ikke omvendt«


Af Studenterpræst Nicolai Halvorsen

Hun kommer ind på kontoret. Hun ser ganske sød ud, ikke ekstraordinært

smuk, men ganske pæn og sød. Som ganske mange kvindelige studerende.

Alligevel er hun ulykkelig, hun synes det hele er hårdt. Hun græder. Hun kan

ikke klare det længere. Hun ved ikke, hvad det er, som er i vejen. Hun er blevet

så usikker. Men det er forfærdeligt. Hun kan ikke fungere. Hun prøver at tage

sig sammen, men usikkerheden overmander hende. Hun ved ikke, hvad hun

skal gøre. Men nu har hun opsøgt mig. Kan jeg ikke hjælpe hende?

Historien her er opdigtet, men mange af trækkene er meget typiske for de

samtaler, jeg har. Det kunne også have været en mandlig studerende. I så fald

havde det nok været endnu mere kontant. »Jeg har et problem, kan du hjælpe

mig? Måske kan du foreslå hvad jeg skal gøre?«

Det kan jeg som regel ikke. For problemet er, at der ikke rigtigt er tale om

problemer, man kan handle sig ud af. Det kender de fleste. Hvis man er rigtig

nervøs, så nytter det som regel ikke, at andre fortæller en, at man bare skal

slappe af. Det er jo lige præcis det, man ikke kan.

Det bliver mere og mere klart for mig, at et af problemerne er de forestillinger

vi har om, hvad livet er og hvordan det bør leves. Især hvordan vi bør leve og

handle. Her afsløres det, at vi ofte opfatter vores liv som en maskine, som noget

teknisk. Det skal fungere, hvis det ikke fungerer, så skal det repareres. Hvis

vi ikke selv kan reparere det, så må vi opsøge nogen, der kan. Det kommer

selvfølgelig meget sjældent så direkte til udtryk, men det ligger som baggrund.

Det er også med i det tænkte eksempel jeg indledte med. Det ligger i sproget.

Vi siger vi har et problem. Og problemer er noget, der kan løses. Men hvad

nu hvis det, som er i vejen, ikke er et problem, men en sorg eller eksistentielt

dilemma. Noget der ikke har nogen umiddelbar løsning. Så nytter det i hvert

fald ikke, at man tror, det er et problem, som kan løses. Livet er ind imellem

hårdt og uretfærdigt. Ganske som vi nogle gange støder ind i noget, vi ikke

magter. Det gælder selv dem, som ser ud til at have styr på tingene. Forstår

man det, så er man nået langt.

Er livet et problem?

Nicolaishjørne

Studenterpræsten Nicolai Halvorsen

Med en bachelor grad i rygsækken rej-

ste Ramesh Kuchana for et år siden

den lange vej fra det sydlige Indien til

Universitetsparken, hvor han er ved at

tage sig en kandidatgrad i biologi. Han

er en af omkring 130 udenlandske

studerende, der læser ved Det Natur-

videnskabelige Fakultet.

Efter et år blandt danske studerende

og danskerne uden for universitetet,

har Ramesh Kuchana allerede gjort sig

mange tanker om hvad han kan tage

med sig hjem, når han vender tilbage

til Indien om et års tid.

– Jeg har lært at tilrettelægge min

tid, det er noget som danskere og ikke

mindst de danske studerende er rig-

tig gode til. Det er en kompetence som

jeg kan bruge, når jeg kommer hjem

og skal finde et job i industrien, siger

Ramesh Kuchana.

Det er et mål, at der kommer flere

udenlandske studerende til Køben-

havns Universitet og ikke mindst Det

Naturvidenskabelige Fakultet. Derfor

afholder institutterne mange kurser på

engelsk, og mange danske studerende

benytter sig heldigvis af denne mulig-

hed for at få en international toning af

deres studie.

– Alle mine kurser har været på en-

gelsk også selvom jeg har været den

eneste på holdet, der ikke kan tale

dansk. Jeg er glad for, at mange stu-

derende gerne vil skrive deres opgaver

på engelsk, det er en stor fordel for

mig, men også for dem, siger Ramesh

Kuchana, der efter jul skal i gang med

at skrive speciale.

Perspektiv på uddannelsenDe fleste udenlandske studerende

ved fakultetet kommer fra Europa og

USA og studerer ved fakultet et halvt

års tid. Selvom du ikke lige er på hold

med en udenlands studerende, har du

rig mulighed for at komme til at lære

en at kende. Det kan du bl.a. gøre ved

at blive mentor for en udenlandsk stu-

derende. Udover at hjælpe den stude-

rende vil bekendtskabet være med til

at give din uddannelse et internatio-

nalt præg og hvem ved - måske en ven

for livet. På naturvidenskab organise-

rer NAMF (naturvidenskabelige men-

torforening) en lang række sociale og

kulturelle aktiviteter for udenlandske

studerende og deres danske mento-

rer.

Udover at lave en international toning

af din uddannelse her i Danmark, har

du selvfølgelige mulighed for at rejse

ud. Fakultetet modtager 30% flere an-

søgninger fra studerende, der ønsker

at tage dele af deres uddannelse i ud-

landet nu end for bare to år siden. Det

er en positiv udvikling, som fakultetet

støtter. Et ophold på et udenlandsk

universitet kan give dig som studeren-

de mulighed for at sætte perspektiv på

dit studie her ved fakultetet og få kon-

takter i udlandet.

Internationalisering af din uddan-

nelse er altså i høj grad op til dig. En

ting er sikkert: evnen til at kunne ori-

enterer sig internationalt er central.

Så benyt dig af chancen for at tage

kurser og eksamen på engelsk, skriv

et projekt med en studerende fra den

anden side at jorden eller rejs væk for

et semester.

Venlig hilsen

Studieadministrationen

Kontakt NAMF: namf_ku@hotmail.

com og læs mere om NAMFs aktiviteter

på http://groups.msn.com/NAMF/

Næste frister for studieophold i ud-

landet: Nordlys (aftaler med universi-

teter i Norden): Kl. 12, tirsdag 28.2.

2006. Erasmus (institutafhængigt )

ca. 1. marts 2006 Læs mere om uden-

landsophold på www.nat.ku.dk:

International vejleder: Susan Thom-

sen Varmer, [email protected]

Internationalisering hjemme og ude

Intro week-end for udenlandske studerende, Brorfelde 2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

magasin for studerende på naturvidenskab, københavns ...nygard/scient-nr3_2.pdf · molekylær...

Documents