magasinet finans nr. 11/2010
DESCRIPTION
I denne udgave kan der bl.a. læses om usikkerhed omkring medarbejderaktier, villigheden til at rejse langt hver dag for et spændende job og forandring i Wall Street-bankernes rolle i investeringsbranchen.TRANSCRIPT
Finansforbundets magasin nr. 11, 2010
LivLine tiL Landbruget
Realkredit- og pengeinstitutter har 330 milliarder kroner ude at svømme hos danske landmænd. Gælden kan vise
sig fatal for både landbruget og finanssektoren Læs side 24
www.bankpension.dk
Du behøver ikke være bankansatfor at få klar besked om pensionMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren.
Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud.
Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.
Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09, og få svaret.
7592_BP_ann3_Finans_160410GE.indd 1 4/16/10 12:15 PM
Finans december 2010 3
indhoLd
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11, december 2010. Næste nummer fredag 7. januar 2010• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Sajeev Shankar [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium
det faste
4-13 nyheder7 Leder40-41 gLobaLt45 bankhistorie50 finanskronik51 Læserbrev54 spørgehjørnet55 juristeriet56 finansjob – nyt om job og karriere
14 tradere på vej ud af banker Wall Street-bankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres
væsentligt i fremtiden
18 usikkerhed om medarbejderaktier Trods medhold ved Højesteret kan tidligere ansatte i en række pengeinstitutter ikke være sikre på, at de får de medarbejderaktier
20 seks Lange uger BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en
masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme
24 banker og bønder i skæbnefæLLesskab Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt
landbrug for at sikre sig mod konkurser
28 fra sygeLejet tiLbage tiL jobbet Fagbevægelsen bør spille en større rolle omkring sygefraværssamtalerne,
lyder det fra ekspert
30 tema: mobiLitet Mange er klar til at rejse langt mellem bopæl og arbejdspladsen,
så længe jobbet er spændende
42 hygge muss sein Medarbejderne hos Sydbank i Flensborg skal dagligt navigere mellem
dansk og tysk bankkultur
46 god kemi med udLændinge Mød Sudhindra Baljai, en af 480 it-folk i Indien, som arbejder for
Danske Bank
49 nfu skaL tættere på bruxeLLes Nordic Financial Unions (NFU) vil arbejde mere fokuseret med
EU-lobbyisme i de kommende år
14
tradere på vej ud af banker
tema:mobiLitet
30-38
bangaLore
god kemimed udLændinge
46
4 Finans december 2010 4 Finans december 2010
❜
Aarhus Lokalbank kom ud af årets tre første kvartaler med et samlet
underskud på 83,9 millioner kroner før skat. Et resultat, som banken
giver følgende forklaring på ifølge RP-Børsen.
”Det er et utilfredsstillende resultat som følge af fortsat vanskelige
konjunkturer og dermed forhøjede nedskrivninger. Betydelige ned-
skrivninger, men fortsat beskedne realiseret tab“. De røde tal betyder,
at ni medarbejdere er blevet afskediget.
Hos Danske Bank har de stor succes med deres mobile netbank. Inden for to måneder har 33.000 kunder oprettet en mobilbankaftale. Og det
er kun begyndelsen. Mere end 70 procent af befolkningen er nemlig interesseret i at ordne deres daglige bankforretninger via mobiltelefonen.
Det fortæller Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank:
”Der er sket en eksplosion i brugen af mobilnet og mobilapplikationer. I 2014 vil brugen af internet på mobiltelefoner overstige brugen af inter-
nettet på bærbare computere. Den største fordel er, at det er nemmere og hurtigere at bruge mobilbanken på sin smartphone end at skulle tænde
sin bærbare”, siger Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank. De mest brugte funktioner i mobilbanken er kontooversigt, valutaomregner
og ”find din nærmeste hæveautomat“.
Men mobilbrugerne overfører også penge. På den første måned har Danske Bank set en meget stor fremgang i antallet af transaktioner,
og antallet af overførte kroner og øre er samtidig steget betydeligt./BV
”Jeg må desværre vedstå, at havde regeringer og central-banker ikke grebet ind, ville vi have oplevet et finansielt sam-menbrud i hele systemet. det ville ikke have ramt danske bank som en af de første, men efterhånden ville det have ramt alle”.
Peter Straarup på debatmøde hos Politiken
Fyringer efter gigantunderskud
mobil netbank er et hit
En ny meningsmåling viser, at fire ud af 10 danskere forventer
et nul ved næste lønregulering. Ifølge Børsen tror omkring halv-
delen af danskerne, at deres lønstigninger kommer til at lande
på under to procent, så lønnen egentlig bliver udhulet af infla-
tionen. Det stramme greb er også nødvendigt for den danske
økonomi:
”Vi har gennem mange år haft en højere lønstigningstakt og
en lavere stigning i produktiviteten, end man har haft i udlandet.
Det har forværret den danske konkurrenceevne meget markant,
og det koster arbejdspladser. Derfor er det nu nødvendigt, at
vi så også over en forholdsvis lang periode sørger for at holde
vores lønstigningstakt lavere end i udlandet, så vi kan erobre
noget af det tabte tilbage“, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom
i DI, til Børsen.
mange for-venter ingen lønstigning
Nyheder
Finans december 2010 5
nyheder
gLobaLt fokus på whistLebLowingI Danmark presser Finansforbundet hårdt på for at få indført ordentlige whistleblowerordninger. Derfor glæder det forbundets næstformand, Michael Budolfsen, at lignende tiltag også efterspørges af den internationale sammenslutning for fagforeninger, UNI Global
Over 2.000 delegerede fagforeningsfolk fra
87 lande med mere end 20 millioner medlem-
mer i ryggen deltog i UNI’s verdenskongres
”Breaking Through” i Nagasaki, Japan fra den
9. til den 12. november, hvor finanskrisen var
et af de store temaer. Blandt andet var der
stor opbakning til at arbejde for indførelsen af
ordninger, hvor ansatte anonymt kan indbe-
rette om uredelighed i deres virksomhed til
myndigheder. En sådan whistleblowerordning
er lige på trapperne i Danmark takket være et
stort politisk forarbejde af Finansforbundet i
forhold til blandt andre Finanstilsynet. På UNI’s
verdenskongres gik Finansforbundets næst-
formand, Michael Budolfsen, på talerstolen
for at orientere de øvrige delegerede om ind-
satsen.
”En medarbejder i Danmark kan i dag ikke for-
blive anonym, hvis myndighederne vil under-
søge en bank, og vi ved af bitter erfaring, at
der er stor risiko for at miste sit job – og mu-
ligheden for at forsørge sin familie – hvis man
alligevel vælger at rapportere om uansvarlig
adfærd. Finansforbundet i Danmark har adres-
seret problemstillingen og har krævet en eks-
tern, anonym whistleblowerordning etableret
med direkte kontakt til det danske finanstil-
syn. Det ser ud til, at den kamp nu giver resul-
tat, og at vi i Danmark i nær fremtid får sikret
medlemmernes ret til at råbe højt, når der er
problemer”, sagde Michael Budolfsen.
Også det charter for ansvarligt salg af fi-
nansielle produkter, som den globale sam-
menslutning af finansansatte, UNI Finance
Global Union, vedtog i juni i år i København, fik
opbakning i Nagasaki. Det overordnede tema
for UNI-kongressen ”Breaking Through“ –
gennembrud – henviste til, at den globale
sammenslutning af fagforeninger inden for
serviceindustri, finans, handel og it med mere
nu har eksisteret i ti år, og at der fokuseres på
at skabe et gennembrud for faglig organise-
ring. Mange indlæg fra talerstolen beskrev,
hvordan virksomheder bruger alle kneb for at
forhindre ansatte i at blive medlem af en fag-
forening. Fra finanssektoren blev den globale
bankmastodont Santander hevet frem som et
dårligt eksempel, ved at banken bevidst for-
følger og chikanerer fagforeningsrepræsen-
tanter og tillidsvalgte uden for selskabets
hjemland.
Finansforbundet har heldigvis ikke de samme
grundlæggende problemer at slås med i Dan-
mark. Men derfor er det stadig vigtigt at
støtte fagforeninger i andre lande.
”Jeg mener, at vi som en ressourcestærk fag-
forening i et land, hvor fagforeninger har gode
vilkår, har en forpligtelse til at støtte de faglige
kræfter i den store verden, som ikke har sam-
me ressourcer, og som sætter livet på spil ved
at involvere sig i fagligt arbejde”, siger Michael
Budolfsen og henviser endvidere til den inter-
nationalisering, der er sket i sektoren.
"En stor opgave er at sikre, at dér, hvor vore
virksomheder vælger at outsource opgaver,
konkurrerer vi på produktivitet og ikke på ar-
bejdsvilkår og arbejdsmiljø", siger Michael Bu-
dolfsen./CJO
Finans december 2010 5
nyheder
whistLebLower Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse. Fløj-ten ville alarmere andre betjente og adva-re om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om uredelige forhold inden for en virksomhed eller or-ganisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforståen-de iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder.
Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold, hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.
6 Finans december 2010
nyheder
Topchefen i Nordea, Christian Clausen, er kåret som
Årets Leder 2010. Den 55-årige dansker har været
administrerende direktør i Nordea siden 2007. Pri-
sen blev overrakt i forbindelse med ledelseskonfe-
rencen Ledelsens Dag i Bella Center. Christian Clau-
sen fik prisen for at have ført Nordea sikkert gen-
nem en bankkrise, der har kostet andre banker dyrt,
skriver Ritzau.
Mange bankrøverier i år Antallet af bankrøverier i 2010’s tre første kvartaler har samlet set været det
højeste siden 2004. I årets tre første kvartaler blev der begået 99 røverier,
mens der i hele 2009 blev begået 93. Udviklingen i 2010 giver dog et håb om,
at det værste er forbi. Over halvdelen af årets hidtidige bankrøverier fandt
nemlig sted i første kvartal, mens antallet af bankrøverier i perioden fra april til
september faktisk har ligget under niveauet i 2009. Det store antal røverier i
første kvartal er blevet diskuteret i sikringsudvalget under Finansrådet, men dér
har det ikke været muligt at en finde en fornuftig forklaring på, hvorfor tallet
var så højt i netop dét kvartal. /CJO
Nordea-boss er årets leder
Eik Bank taber over to milliarderDen krakkede færøske bank Eik Bank Danmark har
en dyster fremtid foran sig. Op imod 50 procent af
bankens udlån til ejendomssektoren, der løber op i
4,2 milliarder kroner, vil ende som tab. Det skriver
Børsen.
Banken har især lånt penge ud til udviklingspro-
jekter inden for ejendomssektoren og investerings-
ejendomme i primært Danmark. Ifølge Børsen har
Eik Bank penge i klemme hos de samme dårlige lå-
nere, som sendte Roskilde Bank, EBH Bank, Gudme
Raaschou Bank, Fionia Bank og Capinordic Bank til
tælling.
❜Jeg har sammen med mine kollegaer været forbløffet over finansiel stabilitets repræsentanter i bestyrelsen og deres tilgang til arbeJdet, som forhåbentlig nu ændrer sig … tænk, hvor meget nemmere livet havde været ved bare at gå (tidlige-re, red.) og lade enten staten, finansiel stabilitet eller senest karsten ree styre banken".
N.E. Nielsen i sin afskedstale som bestyrelsesformand i Amagerbanken
Lønforsikring popuLær bLandt ungeFlere og flere unge tegner nu en lønforsikring. Det fortæller mæglerchef hos
Topdanmark Michael Roedinger til Børsen. ”Vi kan se, at der er sket en stigning
det sidste halvandet års tid. Fælles for dem er, at de er 30-40 år, har måske lige
købt bolig, har en fornuftig indtægt og har lige stiftet familie”, siger han. Men
forsikringen er ikke nødvendigvis en god idé, mener Kim Valentin, finansekspert
hos Finanshuset i Frederiksborg. ”Lønforsikringer dækker jo kun en del af lønnen
i en begrænset periode, og det er som regel ikke nok til, at man kan undgå at
ændre livsstil og forbrug alligevel”, udtaler Kim Valentin til Børsen.
LederLeder
Finans december 2010 7
EftEr noglE år mEd finanskrisEn som dominerende tema har flere røster i 2010 erklæret krisen for både afta-
gende og overstået. Det er som bekendt meget svært at spå, men for de medarbejdere, som i løbet af 2010 er blevet
afskediget, er krisen stadig noget ganske konkret. Fyringerne har vi taget hånd om ved at være til stede for de berørte.
Det er det bedste, vi kan gøre, når skaden er sket. Og i det store billede er det også betryggende, at så mange trods alt
hurtigt finder videre til nye job.
Men i krisens dønninger ligger også den vigtigste lektie: Nemlig at blive ved med at minde om, at de fejl, som åbenlyst
blev begået rundt omkring i ledelseslokalerne i sektoren, ikke må gentages. Det er pinedød nødvendigt, at vi ikke glem-
mer krisens årsager, når det hele bliver hverdag igen og ”business as usual”. Det er et krav, som vi også i 2011 vil holde
sektoren fast på. Tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor. Debatten om regulering har ofte været
indhyllet i et temmelig forsimplet spil, hvor sektoren er syndebuk. Vi har arbejdet hårdt på at holde Christiansborg-
politikerne og reguleringsdebatten på sporet. Simpelthen fordi spørgsmålet har indflydelse på hverdagen for alle sekto-
rens medarbejdere.
Det samme kan siges om diskussionen af salg og rådgivning. Men lad os slå fast: Fair rådgivning har kunden ret til at få
– og rådgiveren ret til at give. I juni mødtes 70 repræsentanter for finansansatte fra hele verden i København for at
vedtage en chartermodel for ansvarligt salg af finansielle produkter. Vi arbejder forsat for, at sektorens virksomheder
tilslutter sig en dansk version af charteret. Det burde nemlig ikke være så svært for sektorens mange ansvarlige virk-
somheder at fortælle den gode historie om de tiltag og den gode rådgivning, der rent faktisk finder sted. Usikkerheden
omkring sektoren satte også sit præg på overenskomstforhandlingerne i foråret. Derfor var den ansvarlige løsning at
indgå en 1-årig forlængelse for ikke at forværre ustabiliteten for sektoren og medarbejderne. Og derfor var vi også
tilfredse med en aftale, der skaber ro frem til 1. april 2012, hvor vi forhåbentlig igen kan forhandle på baggrund af en
mere stabil og solid situation i sektoren.
Det kommer vi til at arbejde rigtig meget med i det kommende år. Men inden da skal vi også huske at nyde julen og
samværet med vores familier. Derfor: Rigtig god jul til jer alle og de bedste ønsker for et spændende og udfordrende
2011.. n
Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen
på rette vej i svært terræn
tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor
8 Finans december 2010
Manglende lønudbetalinger og feriepenge,
forkerte pensionsudbetalinger og manglende
fratrædelsesgodtgørelser i Nordea startede,
da Nordea i oktober 2008 valgte at outsource
sin lønadministration til det eksterne selskab
Zalaris. For nylig lød dommen fra Arbejdsret-
ten, at FA ikke skal betale bod til Finansfor-
bundet.
På trods af at FA, på vegne af Nordea, har
erkendt, at det var overenskomstbrud, da
medarbejdere i Nordea fik udbetalt forkert
eller ingen løn efter outsourcing til Zalaris.
Arbejdsretten vurderede, at summen af de
manglende udbetalinger ikke oversteg tåle-
grænsen, når man tog udgangspunkt i Nor-
deas samlede lønsum. Det faktum lagde
Arbejdsretten vægt på, da FA blev frifundet.
”Vi er skuffede over afgørelsen. Det ville
have været på sin plads med en bod for de
ulemper, de manglende udbetalinger har givet
vores medlemmer. Jeg er især forundret over,
at det åbenbart er i orden at have rod i lønad-
ministrationen. Bare man er en stor nok virk-
somhed, så beløbet ’kun’ udgør en lille del af
den samlede lønsum”, siger formand for Kreds
Nordea Majbritt Garbul Tobberup.
Afgørelsen kan især undre, da sagen ind-
holdsmæssigt var stort set identisk med den
meget omtalte sag i Københavns Kommune
for nogle år siden, hvor kommunen blev idømt
en alvorlig bod på flere millioner kroner på
grund af manglende lønudbetaling efter out-
sourcing af lønadministrationen. Bodsudmå-
lingen i den sag skal dog ses i lyset af, at pro-
blemerne var af væsentlig større omfang. /SF
nordea frifundet for Lønrod
Arbejdsretten afgjorde torsdag den 18. november, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke skal betale bod til Finansforbundet på grund af rod med lønudbetalingerne i Nordea
nyheder
Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet vil falde med mere
end en tredjedel i 2010 målt i forhold til rekordåret 2009. Des-
værre er der stadig mange klager i den store bunke hos Pengein-
stitutsankenævnet, og antallet af klager forventes at nå op på det
tredjehøjeste niveau i Pengeinstitutsankenævnets historie.
”Vi får lige nu omkring 60 klager om måneden. For året som
helhed vil vi nok komme op på omkring 750-800 klager. Det er et
kraftigt fald i forhold til 2009, og vi er tilbage ved mere normale
tilstande”, siger Thomas Brenøe, direktør i Pengeinstitutsanke-
nævnet, til Berlingske Business.
færre klager over bankerne
står du feJlagtigt registreret som ledig?Det er vigtigt, at man som ledig
giver besked til Finansforbundet,
når man kommer i arbejde igen. Du
skal være opmærksom på, at du har
oplysningspligt om disse forhold.
Hvis du ikke har meddelt, at du har
fået arbejde, mister du retten til at
få hjælp fra Finansforbundet. Det er
ikke muligt at skifte status i med-
lemskabet med tilbagevirkende
kraft, såfremt du har glemt at give
oplysninger i årets løb.
5.000 fiLiaLer truet af LukningOver de næste 18 måneder risikerer amerikanske banker at lukke 5.000 fili-aler på grund af lavere gebyrindtægter og faldende efterspørgsel på nye lån. det vurderer analytikeren Meredith Whitney over for Bloomberg. hun venter desuden, at antallet af husholdninger uden adgang til det tra-ditionelle banksystem vil stige fra 30 millioner i 2009 til 41 millioner i 2015.
Får I fuldt udbytte af forretningsmulighederne på pensionsområdet?
Pension handler om at etablere en tryghedspakke, og god pensions-rådgivning giver øget kundeloyalitet.
Er dine kunder klar til at træffe valg inden for pensionsområdet?
Se kursusudbud og muligheder for opdatering af din viden på www.finansudd.dk
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
PENSIONSRÅDGIVNING - EN ENESTÅENDE DØRÅBNER ...
10 Finans december 2010
Mens brændstofpriserne de seneste år er skudt i
vejret, har Skatterådet i gennemsnit blot hævet
fradragssatserne med 1,65 procent. Men fra
årsskiftet hæves kørselsfradraget med 5,3 pro-
cent. Det skriver Jyllands-Posten. ”Satserne er
steget en smule, fordi benzinpriserne og andre
driftsudgifter er steget“, siger Hanne Søgaard
Hansen, formand for Skatterådet, til avisen.
Takstændringerne har en skattemæssig værdi
for pendlerne på 4,6 milliarder kroner årligt – i
gennemsnit 5.700 kroner for hver pendler.
De nordiske lande ligger suverænt i top,
når det gælder brugen af netbank. Holland
er således det eneste ikke-nordiske land
placeret i top 6, når man kigger på, hvor
stor en del af befolkningen der bruger
netbank. Det skriver Finansrådets Ny-
hedsbrev. I Danmark bruger to ud af tre
netbank, mens det generelle tal for hele
Europa kun er en ud af tre. Netbank an-
vendes allermest i Norge, hvor den an-
vendes af 77 procent af befolkningen.
Det er næsten dobbelt så mange som i
USA, hvor kun 41 procent bruger den.
højere fradrag tiL pendLerne
netbank hitter i skandinavien
nyheder
EU-Kommissionen er på vej med nye krav, der betyder, at de danske banker risikerer at
skulle deponere et milliardbeløb hos indskydergarantifonden, det skriver Børsen. EU-Kom-
missionen mener, at de europæiske banker inden for 10 år skal øge det kontante bered-
skab, der er afsat til at sikre kundernes indeståender ved bankkrak, fra 23 til 200 milliarder
euro. De danske banker vil skulle hæve formuen i den danske indskydergarantifond væ-
sentligt fra de knap 3,8 milliarder, som i dag er afsat. Samtidig er det i dag kun godt 1,3
milliarder, som er indbetalt til fonden, resten stiller bankerne blot som garanti. Fremover vil
det heller ikke være tilstrækkeligt – pengene skal indbetales. ”Reglerne vil ganske enkelt
betyde, at formuen i indskydergarantifonden skal øges. Og her snakker vi om flere milliar-
der”, siger underdirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.
krav om deponering af milliarder
En ny undersøgelse viser, at computervirus har ramt hver tredje danske netbruger i
løbet af det seneste år. Ifølge Ritzau opdaterer hver femte internetbruger sin sikker-
hedssoftware uregelmæssigt, mens fire procent, eller hvad der svarer til 140.000,
aldrig opdaterer softwaren. Kun 16 procent af internetbrugerne tager altid eller næ-
sten altid sikkerhedskopier af deres filer fra computeren til en anden fysisk opbeva-
ringsplads.
Computervirus rammer hver tredje
Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et inve-steringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.
Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine in-vesteringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets.
n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk
*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.
NYT PRODUKT
Nye attraktiveinvesteringsmulighederi emerging markets
FINANS_230x297_sep10.indd 1 16-09-2010 13:34:59
12 Finans december 2010
nyheder
Stemningen var åben og direkte, da et kvart
hundrede antal ledige medlemmer af Finans-
forbundet mødtes med beskæftigelsesminister
Inger Støjberg (V) en regnvåd novemberdag.
Mange af de ledige havde egne fru strerende
oplevelser at tage udgangspunkt i, og det blev
der ikke lagt skjul på under mødet.
Der blev talt lige ud af posen på det halv-
anden time lange møde, der var arrangeret af
Finansforbundets netværk for ledige. Spørgs-
mål og kommentarer faldt i en tæt byge fra de
tydeligt engagerede medlemmer:
”Det er for dårligt, at der skal gå ni måne-
der, før der kan blive taget stilling til, om jeg
kan få lov til at starte på en ny uddannelse, når
man samtidig får at vide, at uddannelse er
vejen frem“, lagde én ud.
På trods af pågående finanslovsforhandlin-
ger gav ministeren sig god tid til at svare, og
det, hun ikke nåede at svare på under mødet,
lovede hun skriftlige svar på.
”At der skal gå ni måneder, før man kan få
lov til at tage en uddannelse, skyldes, dels at
der ikke er ubegrænsede midler, og at man
har valgt, at de, der er, skal gå til ufaglærte og
dem med forældede uddannelser. Dels at der
faktisk er 8.-9.000, der hver uge får nye job.
Den fleksibilitet risikerer man at bremse, hvis
der er fri adgang til at tage en ny uddannelse
og på den måde melde sig ud af arbejdsmar-
kedet“, sagde Inger Støjberg.
”Det er det rene tidsspilde, at man skal
søge to stillinger om ugen“!
”Og hvad vil du gøre for, at vi slipper for
latterlige og nedværdigende aktiveringskur-
ser, hvor vi skal sidde og lave kastanjedyr?“,
var nogle af de andre kommentarer, ministe-
ren blev stillet over for.
Til det kunne hun tilfreds henvise til en
aftale, der samme dag var indgået om at sikre
bedre tilbud til de ledige og luge ud i ”Find din
indre fugl”-kurser.
”Det er min opgave at sørge for et aktive-
ringssystem, der virker, og ja, der har været
alt for meget aktivering, der var spild af tid”,
sagde Inger Støjberg blandt andet og satte
fingeren på et refusionssystem, der har lokket
kommuner til at gå efter lette penge på
bekostning af de ledige, så de kom på dumme
kurser, hvor de følte sig til grin.
”Det er fint med virksomhedsrettede kurser,
men fire uger er alt for lidt“, konstaterede en
anden.
Når praktikken ikke kan vare længere end
fire uger, skyldes det politiske hensyn, forkla-
rede ministeren. Nogle partier er bange for, at
praktikpladserne skal være en mulighed for
arbejdspladserne til at skaffe billig eller gratis
arbejdskraft. Andre hensyn må tages til EU-
regler, der begrænser ordninger, der kan op -
fattes som konkurrenceforvridende stats-
støtte.
Men der var også forhold, som kom bag på
ministeren, og som embedsmændene blev sat
til at undersøge. Blandt andet at man er hin-
dret i at søge job i den offentlige virksomhed,
hvor man har midlertidigt job med løntilskud,
og at der er kommuner, der ikke efterlever
deres pligt til at skabe seniorjob. Disse spørgs-
mål lovede ministeren at give skriftlige svar
på.
Et godt initiativ og et rigtigt godt møde,
konstaterede deltagerne efterfølgende./ET
Ledige finansfoLk på besøg hos ministeren25 ledige medlemmer af Finansforbundet deltog i en god og ærlig dialog med beskæftigelsesminister Inger Støjberg
beskæftigeLsesminister
inger støjberg (V) gaV sig
god tid tiL at sVare
på spørgsmåLene fra de
Ledige medLemmer af
finansforbundet
Foto: Stig Stasig
Skal du også finde en regnskabskyndig?
Som arbejdsgiver er du altid ude efter at finde den helt rigtige medarbejder med de helt rigtige kompetencer. Ofir & Søndagsavisen tiltrækker hver uge rigtig mange jobsøgende, der elsker tal og søger job inden for regnskab og økonomi.
Vælg den rigtige annonceringsløsning – ikke den dyresteSelvom vores erfaring viser, at du får den bedste effekt, når du kombinerer en jobannonce på Ofir med en jobannonce i
Søndagsavisen, er det ikke alle stillinger, der behøver begge medier for at levere nok kvalificerede kandidater.
Lad os rådgive dig, når du skal sammensætte en medie-plan, der rammer de rigtige kandidater og sikrer, at du ikke bruger for mange ressourcer.
Kontakt os på 39 57 78 00 eller [email protected]
14 Finans december 2010
inVestering
tradere på vej ud af banker
Da en investor i det tidlige forår hyrede JP Morgan som rådgi-
ver på investeringer i stigende kulpriser i Europa, satte banken
sin mest berygtede blodhund på jobbet. Blythe Masters er
chef for JP Morgans investeringssektion for råstoffer, men
hendes medvirken som en af finanskrisens mørke kræfter har
allerede givet den 41-årige kvinde status af en levende
legende på Wall Street. Hun var i 1990’erne med til at skabe
kreditderivater, der tjente milliarder til Wall Street, men samti-
dig skabte fundamentet for krisen.
Nu førte hun JP Morgans elegant udtænkte plot ud i livet.
Kunden blev guidet til at investere i stigende kulpriser, men
JP Morgan skulle tage den modsatte position, altså at prisen
på kul ville falde.
Indtil april tjente JP Morgan styrtende på faldende kulpriser,
samtidig med at kunden styrtblødte på sin investering på sti-
gende kulpriser. Men det skulle vise sig, at hvad der var blevet
orkestreret i kulissen af Blythe Masters, måske var lige lovligt
smart. En abrupt afslutning på plottet var indbygget i designet.
tabte kvart milliard dollarsSagen var nemlig, at hendes afdeling havde investeret så
voldsomt mod kul, at JP Morgan i praksis dominerede det
europæiske marked. Det betød ikke alene, at JP Morgan i
praksis havde blokeret for kundens investering, men samtidig
havde bankens kontrollerende ejerandel af det europæiske
marked tilsyneladende skabt en boble, for i april steg futures
på kul pludselig dramatisk. Det førte til et kæmpe tab for JP
Morgan, som på Wall Street blev estimeret til at være på op
mod 250 millioner dollars.
Selv for Wall Street er det penge, der kan føles, og en
fyringsrunde blev resultatet. ”Vi begik en begynderfejl. Vi blev
overeksponeret i markedet og blev sårbare”, sagde Blythe
Masters i et telefonmøde med sin afdeling den 22. juli, som
Finans har fået udskrifter fra.
Blythe Masters leder med sit yndige smil og sin britiske
accent fra Cambridge University tankerne hen på klassisk britisk
dannelse og perfekt tempereret earl grey-te på en regnfuld
Efter finanskrisen er kunderne mere kritiske end nogensinde før og er på vagt
over for uredelig rådgivning og kasketforvirring. Alt tyder på, at Wall Street-
bankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres væsentlig i fremtiden
Af Stephan Alsman, freelancejournalist · Illustration: Mikkel Henssel
➼
Finans december 2010 15
16 Finans december 2010
eftermiddag. Men i peptalken viste hun de tænder, der gør, at
Blythe Masters på trods af sit feminine ydre er en af Wall Stre-
ets tunge drenge. Hendes ordforråd var i højere grad hentet fra
sjakbossens ordbog end fra Cambridge. “Husk, at I er branchen
med de største nosser, med mest is i maven og i det hele taget
blandt de mest fremstormende industrier, jeg nogensinde har
haft fornøjelsen og æren at arbejde i”, sagde hun i et forsøg på
at dæmme op for en flygtende medarbejderskare, der havde
mistet tilliden til hende efter den katastrofale investering, der
havde ført til fyringer af 50 rådgivere i afdelingen.
investorer skeptiske over for bankrådgivningMen faktisk havde Blythe Masters ret i én forstand: Det kræ-
vede netop nosser og is i maven at forklare den sammenhæng,
der stod bag JP Morgans tab.
For eksemplet viser mere end en fejlslagen investerings-
strategi. Det illustrerer, hvorfor professionelle investorer med
god grund bliver mere og mere skeptiske over for bankernes
investeringsrådgivning. JP Morgan havde i praksis rådgivet en
kunde, dernæst overtaget markedet for kul i Europa for selv at
tjene penge. Det er den slags, der ifølge iagttagere kan ende
med, at bankerne helt må trække sig fra rådgivning af kunder.
Jean Brest administrerer en mindre portefølje på 50 millio-
ner kroner inden for medicinalområdet på Wall Street. Og han
er ikke i tvivl om, at Wall Street til stadighed har sværere ved
at overbevise kunder om, at deres rådgivning reelt er uafhæn-
gig og fair. “Mange af vi investorer stoler ikke på rådgivningen
fra banker. Der har simpelthen været for mange tilfælde af
uredelige sammenhænge og kasketsammenblanding”, lyder
det fra traderen.
Også professionelle danske investorer er begyndt at
arbejde over mod enten øget analysearbejde internt i huset
eller at sprede rådgivningsarbejdet ud. Sampension, der inve-
sterer 98 milliarder kroner for knap 300.000 danske pensi-
onsopsparere, gør sig helt klart, at rådgivningen, den får fra
banker og investeringshuse, i sidste ende drejer sig om at få
penge siet ud af handlen.
“Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så
må vi jo selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til
at have mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvink-
ler og synspunkter. Hvis der er noget, der har ændret sig, så er
det måske, at vi er blevet mere bevidste om, at det er hensigts-
mæssigt at sprede sit engagement på mange modparter”, siger
Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.
Atter andre selskaber foretrækker helt selv at foretage
analysen. ATP-PEP er et selskab under ATP, der specialiserer
sig i investering i kapitalfonde. Selskabet har en investerings-
afdeling i New York, der ofte møder investeringsrådgivere fra
Wall Street. ATP-PEP har dog fravalgt rådgivere og foretager
al analyse selv. 16 rådgivere arbejder i dag med at analysere
alt vedrørende kommende investeringer.
”Jeg kan se, at vi hører til i den mest grundige gruppe. Det
er den tilbagemelding, vi får fra fondene, som vi kigger på”,
siger Susanne Forsingdal, partner i ATP-PEP.
Typisk er forløbet omkring en potentiel investering, at et
par stykker endevender alt omkring investeringen i op til to-
tre måneder.
”Mange af vores kolleger har gatekeepers, altså folk, der
rådgiver og henviser til investeringer, men vi føler, at vi selv
kan foretage så grundig en analyse, at det er på niveau med al
den rådgivning, der kan købes. Men faktisk er resultatet, at vi
får det til en femtedel af prisen. Samtidig med at vi har fuld
indsigt i forløbet omkring analysen”, siger Susanne Forsingdal,
partner i ATP-PEP.
Men meget tyder på, at der også internt er en udvikling i
gang på Wall Street, hvor rådgivningen langsomt enten vil
blive lukket ned eller udskilt i separate selskaber.
Under de kommende reformpakker, som USA har vedtaget,
har Wall Street fået fire år til at omstille sig til, at bankernes
rådgivningsansvar skal være helt adskilt fra deres tradingafde-
inVestering
➼
“Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så må vi jo
selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til at Have
mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvinkler og
synspunkter. Hvis der er noget, der Har ændret sig, så er det må-
ske, at vi er Blevet mere Bevidste om, at det er Hensigtsmæssigt at
sprede sit engagement på mange modparter“.
Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension
Finans december 2010 17
linger. Der er tale om den såkaldte proprietary-trading, hvor
banken investerer egne penge, som i tilfældet med JP Morgan,
der investerede mod kunden inden for kul. Under den såkaldte
Volcker-regel (navngivet efter den tidligere FED-formand
Paul Volcker, som stod bag forslaget) skal banker altså adskille
rådgivningen af kunden fra bankens egne investeringer.
Og det har ført til et større omstillingsræs på Wall Street.
toptraderne forlader bankerneDe fleste på Wall Street synes at være af den opfattelse, at
det giver mest mening at få stillet sig godt op i feltet ved at
omfavne omstillingen allerede nu. Goldman Sachs, Citigroup,
Morgan Stanley og dele af JP Morgan Chase har allerede gang
i tiltag, der enten helt vil lukke tradingafdelinger eller omstruk-
turere dem meget voldsomt. Ifølge pressedækningen omkring
JP Morgans kvartalsmeddelelse vil banken vente og vurdere,
om Blythe Masters kan få vendt den synkende afdeling for
investeringer inden for råstoffer.
Dilemmaet er nu, at det drejer sig om de deciderede profit-
centre på Wall Street, og nu da bankerne er i gang med enten
at lukke dem ned eller ændre deres fokus, så vil de bonusvante
drenge på Wall Street kigge sig om efter andet arbejde. Alle-
rede nu er der rygter om, at topfolk ved Goldman Sachs er på
vej til andre virksomheder. Spørgsmålet er så, om det giver
mening at fortsætte betalingen af bonusser i millionklassen i
de forskellige rådgivnings- og tradingafdelinger, når de bedste
medarbejdere allerede er i gang med at finde investeringsvirk-
somheder uden for bankerne, der ikke er berørt af de kom-
mende regler. Det stiller spørgsmålet om, hvorvidt lukning af
afdelinger i banker blot er et spørgsmål om tid. For hvad er
meningen med afdelinger befolket med de medarbejdere, der
ikke kunne finde andet arbejde uden for bankerne?
Flere betegner det som et decideret paradigmeskift på Wall
Street. Iagttagere peger på, at det inden for blot et år vil være
usandsynligt, at de store banker har tradingafdelinger. ”Det,
der sker, er virkeligt. Wall Street bliver virkelig presset lige
nu, og det betyder, at de er i gang med at ændre deres for-
retningsmodeller”, siger Brad Hintz, en analyti-
ker ved researchfirmaet Sanford C. Bernstein
& Company.
Analytikeren Dick Bove fra Rochdale
Research anser det som sandsynligt, at
dele af bankens rådgivningsaktivitet vil
flytte helt over til hedgefonde og kapital-
fonde. ”Strukturen vil ændre sig. Men
kunder vil stadig søge finansiel rådgivning,
og hvad skal en corporate finance-afde-
ling så gøre? På den ene eller den anden
måde vil der blive lavet deals inden for
finansverdenen. Dén basale præmis vil ikke
ændre sig”, sagde analytikeren til Fortune Magazines.
Udviklingen blev særligt tydeligt i slutningen af oktober,
hvor flere af de største institutioner på Wall Street holdt lop-
pemarked. Blandt de interesserede købere til de tra-
dingafdelinger, der var sat til salg, mødte kapitalfonde op.
Goldman Sachs’ tradingafdeling (kendt under navnet Principal
Strategies) blev solgt til en af verdens største kapitalfonde,
Kohlberg Kravis Roberts, og andre fonde købte dele fra
Citigroup og Bank of America. Det vidner om, at den nye lov-
givning måske vil presse dele af Wall Street, men andre står
klar i kulissen til at tage over.
dyrekøbte erfaringer Det er meget muligt, at dele af Wall Street genovervejer nogle
af de forretningsgange, der har været udbredt. De ægte Wall
Street die hards kunne dog aldrig finde på at indrømme fejl. Og
Blythe Master er om nogen indbegrebet af en die hard. Og da
hun skulle forklare fyringerne oven på det katastrofale væd-
demål, hvor JP Morgan i praksis sad på hele markedet på kul,
så pointerede hun, at der jo er meget positivt at hente ud af
erfaringen ved at have tabt 250 millioner dollars på at have
investeret mod bankens egne klienter. ”Hvis man udelukker
det og erkender, at det gentager vi aldrig, så er resten af
historien slet ikke så skidt. Faktisk så er det helt fantastisk
opmuntrende”, sagde Blythe Masters, der kunne nå følgende
konklusion omkring de forestående fyringer: ”I skal tænke på
det her som business as usual og bestemt ikke noget, der har
noget at gøre med tab på kul eller sådan noget. Det er ikke,
fordi vi panikker. Det er ikke, fordi vi skifter mening, giver op,
løber væk eller sådan noget. Det har intet med det at gøre!”,
sagde Blythe Masters under telefon-
mødet. n
18 Finans december 2010
skattesag truer gevinstLige nu kører Finansforbundet en sag mod SKAT ved Østre Landsret. Det er nemlig endnu ikke afgjort, hvordan medarbejder-aktierne skal beskattes. Derfor kan medarbejdere, der har arbejdet i pengeinstitutter som Amagerbanken, risikere at få tildelt aktier, der beskattes af den værdi, de havde på tildelingstidspunktet i 2006, hvilket er betydeligt mere end i dag. Det kan be-tyde, at de skal af med mere i skat end værdien af aktierne, uden sikkerhed for at de bliver helt så meget værd som i 2006. En situation, Finansforbundet forsøger at undgå. Retssagen er sat til april 2010, mens dommen forventes at komme i løbet af maj. På Finansforbundets hjemmeside kan man læse meget mere om denne sag.
Finansforbundet vandt den 15. oktober ni sager ved Højeste-
ret om retten for tidligere ansatte til at få medarbejderaktier.
Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret til medarbej-
deraktier på lige fod med fortsat ansatte, dog afpasset såle-
des, at der tages hensyn til længden af den pågældendes
ansættelsestid i den relevante periode. Dermed er det princi-
pielle slået fast. Afgørelsen har også betydet, at TrygVesta og
Max Bank har opgivet lignende sager, som var berammet til
Højesteret. Men det betyder ikke, at alle tidligere ansatte, der
havde ret til medarbejderaktier, får dem. Mange risikerer at
blive snydt, hvis pengeinstitutterne ikke selv tager kontakt til
de fratrådte medarbejdere.
Konkret står der flere tusinde medarbejdere tilbage med
krav, der endnu ikke er blevet indfriet. Beløbene, medarbej-
derne kan få ud af dommen, varierer, men ligger i størrelsesor-
denen 5.000-20.000 kroner. Finansforbundet har samlet
krav fra de medarbejdere, der har henvendt sig, men forbun-
dets formand mener, at pengeinstitutterne burde være mere
aktive i sagen.
”Virksomhederne burde selv gennemgå deres systemer og
finde frem til alle, der har et krav på medarbejderaktier. Det er
ikke rimeligt, at det er de tidligere ansatte, der selv skal
opdage, at de kan have et krav”, mener formanden for Finans-
forbundet, Kent Petersen.
Finansforbundet vandt i 2005 en sag mod Jyske Bank, og i
kølvandet på den dom valgte flere andre virksomheder at
anerkende fratrådte medarbejderes krav. Bankerne valgte for-
skellige tilgange til den praktiske håndtering af tildeling til fra-
trådte medarbejdere. Jyske Bank var aktive og opsøgte selv
de medarbejdere, der havde ret til medarbejderaktier. De
sendte et brev, hvor de gjorde opmærksom på tilbuddet til de
tidligere ansatte. Andre virksomheder opsøgte derimod ikke
deres tidligere ansatte.
Af Jens Sillesen [email protected]
En dom fra Højesteret giver tidligere ansatte ret til medarbejderaktier, men det betyder ikke nødvendigvis, at de tidligere ansatte får dem, idet pengeinstitutterne ikke aktivt vil opsøge de fratrådte medarbejdere
anstændighed
om medarbejderaktierUsikkerhed
det er (måske) ikke for sent!Hvis du har arbejdet i et pengeinstitut, der har tildelt medarbejderaktier, hvor du ikke fik dem, fordi du var fratrådt eller i op-sagt stilling, så er det måske ikke for sent at nå det. Finansforbundet anmelder fortsat krav til pengeinstitutterne, og du kan på forbundets hjemmeside læse om forholdene i de enkelte virksomheder under ”Løn og Arbejde” – ”Medarbejderaktier”. Skulle du ikke finde svar, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Klara Hoffritz i Team Rådgivning i Finansforbundet på telefon 32 96 46 00.
Finans december 2010 19
fejl af virksomhedernePengeinstitutterne har efter dommene i Højesteret endnu ikke
meldt præcist ud, hvordan de vil håndtere tildelingerne, og det
kan komme til at variere. Dommen siger nemlig, at pengeinsti-
tutterne skal indfri kravene på anfordring. Det vil sige, at
medarbejderne skal acceptere at modtage aktierne. Det kan
være en fordel for nogle medarbejdere, der af hensyn til kurs-
udviklingen ikke har glæde af at rejse deres krav. Pengeinsti-
tutterne er ikke forpligtede til selv at gennemgå deres aftaler.
De mange retssager, der begyndte i 2006, betyder endvidere,
at en række af kravene nu er ved at passere forældelsesfristen
på fem år. Derfor mener Kent Petersen, at pengeinstitutterne
burde se stort på forældelseskravet.
”Det er virksomhederne, der har lavet fejlen. Det vil være
helt forkert, hvis de ikke sørger for, at de tidligere ansatte får
den løn, som de burde have haft”, siger Kent Petersen.
De krav, Finansforbundet varetager, bliver ikke forældede,
men krav, der endnu ikke er anmeldt til Finansforbundet, risi-
kerer det, fordi der løbende er tildelinger, som falder for for-
ældelsesfristen.
Hos pengeinstitutterne tager man dommen til efterretning.
”Vi er tilfredse med, at dommen er klar. Havde den været
tvetydig, havde vi været efterladt lidt frustrerede. Men nu er
det fuldstændigt klart, og vi tager det til efterretning”, siger
direktør for Personale Else Guldager fra Sydbank.
Dommen gør, at der nu ikke er nogen form for tvivl om, at
medarbejderaktier er løn, uanset om de er gratis eller er
favøraktier.
danske bank venter på finansforbundetHos Danske Bank ser de nu frem til at modtage Finansforbun-
dets krav fra tidligere ansatte.
”Vi er nødt til at vente på, at Finansforbundet kommer med
de 500-600 sager, de nu har. Det er reelt så mange, vi har
sagt farvel til, hvis vi skal gøre det hele op”, siger underdirek-
tør Bent Jespersen og fortsætter:
”For dem, der ikke er medlem af Finansforbundet, og som
har rettet krav, opfylder vi nu dette. Hvis der herefter er en
restgruppe, så ved jeg ikke, hvad vi gør ved den endnu”.
En af de tidligere ansatte i Danske Bank er Tonni Kaas. Han
glæder sig over resultatet af dommen. Ikke på grund af den
økonomiske gevinst.
”Dommen gør, at jeg ikke føler mig som en andenrangs-
medarbejder. Efter at have været ansat i 30 år synes jeg ikke,
at jeg skulle føle mig mindre værd end de andre”, siger Tonni
Kaas. n
250 af jeres erhvervskunder har fået Vækstkaution i årOver 250 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivnin-gen af jeres kunder.
Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikker-hed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed.
Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr.
Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.•Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt.•Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.•Løbetiden på kautionen er op til 10 år.•
Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.
Finans halvside 215 x 126.indd 1 10-11-2010 10:57:25
20 Finans december 2010
seks laaange uger
Midt i september meldte BEC ud, at en masseaf ske-
digelse var på vej. Seks uger skulle der gå, før dom-
men faldt, og 96 medarbejdere fik at vide, at der
ikke længere var job til dem. Det betød, at 700
medarbejdere i seks uger levede med truslen
hængende over hovedet og angsten bidende i stru-
ben.
”Det var ganske enkelt forfærdeligt“, siger senior-
konsulent Torben Møller, BEC i Herning, som var én
af dem, der fik lov til at beholde jobbet.
”Alle afskedigelsessrunder er forfærdelige, men
seks uger – det er simpelthen for lang tid ikke at
vide, om man er købt eller solgt. Godt nok skulle der
være plads til, at medarbejdere kunne overveje at
tage imod en frivillig fratrædelse, men det var der
ikke mange, der behøvede lang tid til. De allerfleste
synes jo, at BEC er en fantastisk arbejdsplads”.
Det var ikke med BEC’s gode vilje, at perioden
med usikkerhed blev så lang, men allerede i sommer
var det besluttet at holde personalefest den 24.
september, og den personalefest måtte ledelsen
anstændigvis aflyse, da det blev klart, at de nød-
vendige besparelser også kom til at koste job.
Mange job.
”Vi kunne ikke aflyse en personalefest uden at
give en grund. Derefter krævede en masseafskedi-
gelse af den størrelse behandling i beskæftigelses-
råd og organisationsforhandlinger. Procedurer, som
ikke kan klares på under en måned. Der er ingen
tvivl om, at det har været rædselsfuldt for alle”,
siger HR-chef Hans Laurits Thaning, BEC.
seks ugers mareridtDe seks uger blev en periode, hvor medarbejderne
kom ud i alle sindets afkroge.
”Mine ’to’ hjernehalvdele kæmpede om overta-
get. Den ene dag var det den logiske, der kunne
overtale mig til at tage det roligt. Den sagde ’hold
nu op. Du er en dygtig medarbejder, der sidder på et
vigtigt projekt. Du bliver ikke fyret’. Den næste dag
spandt den ulogiske, følelsesmæssige halvdel der-
udad og overbeviste mig om, at jeg blev fyret”,
fortæller Torben Møller.
”Vi havde været naive og ikke set det komme,
men det siger sig selv, at det må få konsekvenser,
når så mange af vore kunder har problemer – heri-
blandt Roskilde Bank. Men vi havde fortrængt det,
og det kom som et chok”, siger Problem Manager
Marianne Hansen.
”Jeg har været i flere virksomheder, hvor der har
været afskedigelsesrunder. Man bliver aldrig hård i
filten og lærer at sige ’det går nok’. Den gode måde
at afskedige på finder man nok aldrig, ikke mindst
fordi det er afhængigt af temperamenter. Jeg synes,
at den tidlige udmelding var bedre end pludselig at
blive kaldt ned i et mødelokale og få hevet tæppet
væk under sig. Men der blev opbygget rigtigt man-
ge onde mavepiner på den konto”.
Selvom hun alligevel selv var relativt god til at
holde nerverne i skak og få overtalt sig selv til, at
det nok skulle gå, blev hun revet med af den stem-
ning, der prægede hele virksomheden, hvor stort
set alle var nervøse og kede af det.
”Alder og anciennitet betyder selvfølgelig også
noget. Det bliver ikke lettere, hvis man har været i
BEC i en menneskealder og er oppe i årene”, siger
Marianne Hansen, der selv ligger i den ”unge” ende
med en alder på 44 år og seks år i BEC.
Når man samtidig ikke kan åbne en avis uden at
læse om økonomisk nedtur og arbejdsløshed, får
angsten og knuden i maven ekstra brændstof at
bygge på.
”Man får tænkt en masse tanker i sådan en peri-
ode, hvor den almindelige hverdag bliver sat på
standby. Der er et mylder af spørgsmål: Kan vi blive
BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme. ”Der blev opbygget rigtigt mange onde mavepiner på den konto”, fortæller Marianne Hansen, som fortsat er i virksomheden
Af Elisabeth Teisen, [email protected]
Foto: Stig Stasig
massefyring
Finans december 2010 21
siddende i huset? Kan jeg finde et nyt job? Og hvis …
så hvornår? Kan jeg blive lige så glad for det som
det, jeg har nu? Og så videre og så videre. Det
slipper ikke taget, hverken om dagen eller natten,
og det breder sig til hele familien”, siger Torben
Møller.
skæbnens dagÉn ting er de fleste enige om, og det er, at udførel-
sen på selve den skæbnesvangre onsdag ikke kunne
være grebet bedre an.
Alle blev kaldt sammen til møde kl. 9 om morge-
nen. Ganske diskret blev de, der skulle afskediges,
holdt tilbage under forskellige påskud. Af deres umid-
delbare chefer fik de den hårde besked. De fik at
vide, at de kunne vælge at gå med det samme, men
at de også var velkomne til at blive og sige farvel til
deres kolleger. De, der var med til det store mor-
genmøde, fik at vide, at de var dem, der skulle blive.
”Det var værdigt, stille og roligt. Om fredagen
kunne alle, der havde lyst, holde en lille afskedsre-
ception”, siger Marianne Hansen, der var en af de
heldige, som sad med på det store møde.
Selvom man var en af de ”heldige”, er det svært at
komme op i kadence igen.
”Halvanden måned har tæret på kræfterne, og
man er splittet og ulykkelig over at miste gode kol-
leger. Følelserne bliver nok også stærkere af, at BEC
ikke bare er et arbejde. Vi er mere som en stor glad
familie, hvor alle, uanset hvor man er i hierarkiet, hil-
ser på hinanden og kan have det sjovt sammen”,
siger Marianne Hansen.
”Det maner også til eftertanke, at rigtig dygtige
kolleger blev afskediget. Folk, der bare var uheldige,
og som sad det forkerte sted på det forkerte tids-
punkt”, siger Torben Møller.
For ham betyder det, at han fremover vil være mere
bevidst omkring sin karriere i BEC, så han ikke ryger ud
i en niche, der ender med at være en blindgyde.
For Marianne Hansen har det betydet meget at
høre fra afskedigede kollegaer om de rigtig gode
outplacementforløb, de er blevet tilbudt.
”Det er dejligt for dem, at de får tilbud, de kan
bruge, og det er også rart for os andre at vide, at
man ikke bare bliver smidt på gaden. Der er hjælp at
hente”.
HR-chefen er klar over, at man ikke bare ryster
oplevelsen af sig og fortsætter, hvor man slap.
”Man tror, at de, der bliver tilbage, er lettede og
glade. De er måske lettede, men glade er de ikke.
Der har ophobet sig nogle ting i så lang en periode,
og der kommer alle mulige former for reaktioner.
Der er ingen formel. Som ledelse skal man være
meget tæt på den enkelte medarbejder. Det er vig-
tigt med et stort nærvær, hvor man hører, ser og
forstår. Man skal ikke nødvendigvis tage følelsen
på sig, men man skal være der og være klar til at
snakke og hjælpe“, fortæller Hans Laurits Thaning.
Derfor er alle ledere i BEC blevet trænet i for–
andringsledelse og i at tage de svære følelses-
mæssige samtaler, som ikke bare er afskedigelses-
samtalerne.
”Og så skal vi selvfølgelig også se fremad, så vi
sikrer virksomheden i de kommende år. Vi skal
styrke vores salg. Derfor har alle lederne netop
været på seminar om mere salgsorienterede strate-
gier, hvor også medarbejdernes rolle har været på
dagsordenen“, siger Hans Laurits Thaning. n
torben møLLer
arbejder stadig
som senior-
konsuLent i
beC i herning
hr-Chef
hans Laurits
thaning Ved, at
medarbejderne
har Været
igennem en
sVær tid
Vi haVde Været
naiVe og ikke
set det komme,
siger marianne
hansen.
➼
22 Finans december 2010
Lars Bjerg Nielsen, 51 år, var én af de ledere, der
blev afskediget allerede i begyndelsen af oktober.
Han var afdelingsleder i Kompetencecenter i Her-
ning og havde været i BEC i 23 år, heraf 12 år som
afdelingsleder.
Den nye lederpost havde han kun haft i fire
måneder.
”I virkeligheden havde jeg, allerede da jeg sagde
ja til det nye job, en lille frygt for, at det kunne blive
en afdeling, man valgte at skære væk, hvis der skulle
spares. Men jeg syntes, det var risikoen værd, og
hvem ved, om jeg var blevet afskediget alligevel”.
Selvom tanken havde strejfet ham, var han stort
set lige så uforberedt som alle andre, da afskedigel-
serne endelig blev gennemført.
”Jeg havde ikke set det komme. Jeg var så glad
for BEC som arbejdsplads, at jeg var overbevist om,
at det var derfra, jeg skulle pensioneres, når jeg
engang blev 70 år“.
sober afskedigelse”Selvom det aldrig er rart ikke selv at træffe beslut-
ningen, synes jeg, afskedigelsen blev grebet meget
sobert an. Det var udmærket, og det hele forgik
stille og roligt. Én af de ting, jeg husker fra opsigel-
sessamtalen, er, at min tillidsrepræsentant sagde til
mig, at jeg skulle sørge for at åbne mit netværk så
hurtigt som muligt. Det var et godt råd!“.
Lars Bjerg Nielsen fandt aldrig helt ud af, hvor surt
det egentlig var at miste jobbet.
Han forlod virksomheden midt på dagen. Og da
han kom hjem, gik han på Facebook. Her fortalte han
om sin situation og takkede for 23 gode år i BEC.
”Reaktionerne var overvældende. Jeg blev sid-
dende til efter midnat. Der var så mange svar og
opmuntrende mails“.
Et af svarene kom fra en gammel studiekamme-
rat, som var overbevist om, at Lars Bjerg Nielsen
ville være god til at undervise voksne. En studie-
kammerat, der selv var ansat på VUC i Herning.
”Det var sjovt, for det var netop én af de tre
muligheder, jeg – halvt i spøg – havde talt med kol-
legerne om, mens vi ventede på afgørelsen. De to
andre var at køre taxa eller at blive Hjem-IS-mand,
for jeg har den dybeste respekt for taxachauffører,
der kan tale med alle om alt, og som Hjem-IS-mand
møder man kun glade mennesker“.
Det korte af det lange var, at studiekammeraten
allerede næste dag gik til sin rektor. Det var den 7.
oktober. Den 11. oktober var Lars Bjerg Nielsen til
jobsamtale, hvor det kom lidt bag på ham, at det
nærmest var en afsluttende samtale. Vennen havde
solgt ham så godt, at han faktisk var ansat. Den 25.
oktober startede Lars Bjerg Nielsen på sit job som
underviser i matematik på 9.-klasse-niveau.
Lars Bjerg Nielsen blev afskediget fra BEC, men han
nåede aldrig rigtig at finde ud af, hvor surt det var, fordi han allerede ugen efter havde
fundet et nyt job
massefyring
nyt Job efter en uge Af Elisabeth Teisen, [email protected]
Foto Birgitte Rødkær
➼
Finans december 2010 23
eleverne er en dejlig blanding”Jeg er godt nok ikke læreruddannet, men med så
mange år i den finansielle sektor er 9.-klasses pen-
sum ikke noget problem. Så nu står den på ligninger,
procentregning og Pythagoras. Det er pragtfuldt.
Eleverne er en dejlig blanding. Der er danskere og
indvandrere, og de er lige fra 18 til 70. Nogle er
ordblinde, andre talblinde, og nogle er, ligesom jeg
selv, blevet arbejdsløse og vil bruge det til at blive
lidt klogere”.
Så chokket nåede aldrig at melde sig for Lars
Bjerg Nielsen. Det eneste problem er lønnen.
”Der skal lige gøres nogle knæbøjninger for at få
det hele til at hænge sammen, når man har været
vant til en god løn som afdelingsleder. Men vi skal
nok blive mætte hver dag”, siger Lars Bjerg Nielsen
uden bitterhed.
Han er glad og optimistisk, og for ham er BEC
stadig den mest fantastiske arbejdsplads.
”Jeg er dybt taknemmelig over at have fået lov til
at være en del af BEC så længe, og hvis der på et
tidspunkt skulle dukke et job op på BEC, ville jeg ikke
betænke mig på at søge. Men det er også dejligt at
vide, at man kan bruge det, man har lært i den
finansielle sektor, andre steder. Det var jeg lidt i tvivl
om, ikke mindst fordi jeg som leder var blevet mere
generalist“ . n
Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?
Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk
Sms* finans til 1969og hør mere!
* ko
ster
ku
n a
lm. s
ms-
taks
t.
for Lars bjerg
nieLsen kom af-
skedigeLsen som
et Chok. han er
dog gLad for
måden, det
foregik på.
24 Finans december 2010
Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt landbrug for at sikre sig mod konkurser. Frygten er en kædereaktion af konkurser, der kan ødelægge store dele af landbruget og give en voldsom lussing til finanssektoren
Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto Territorium
gæLdsfæLde
banker og bønder i skæbnefæLLesskab
Finans december 2010 25
Svinebonde Claus Petersen er en af mange land-
mænd, der lever et liv på bankens nåde. Hver
arbejdsdag gør gælden til banken større, for driften
har givet underskud i flere år. Så selvom udsigten
fra Olstrupgård ved Kalundborg for udenforstående
kan virke idyllisk, så er Claus Petersen mere nøg-
tern.
“Det er jo dræbende. Der er perioder, hvor man
spørger sig selv, hvad fanden man har gang i”, lyder
det fra Claus Petersen, en ung landmand, der i en
alder af 34 år har investeret millioner i en besæt-
ning med 2.500 svin.
Hans drift er langtfra enestående. Store dele af
landbruget giver i disse år underskud, og landbru-
get skylder landets banker flere penge end nogen-
sinde.
I modsætning til andre af krisens ofre er ban-
kerne stadig villige til at låne ud til landbruget. Og
konkurser er der meget få af, for landets banker er
i samlet flok gået ind og har holdt hånden under
landmændenes drifter.
Sagen er, at landets banker har investeret så
voldsomt i landbruget, at et kollaps ville være
uoverskueligt for finanssektoren.
Det har skabt et skæbnefællesskab mellem lan-
dets banker og landmændene. Et fællesskab, som
ikke falder i lige god jord alle vegne.
“I højsæsonen knokler jeg 18 timer om dagen
og i de sidste 3 år uden at få en krone for det. Og
som landmand har man endda ikke muligheden for
at kunne trække stikket ud, for man er forgældet til
tagspidsen, og ingen vil købe en svinebesætning i
dag. Det er et moderne stavnsbånd”, siger Claus
Petersen, der dog alligevel kæmper videre.
”Det at være landmand er sådan lidt en livsstil,
og derfor fortsætter man jo”, siger Claus Petersen.
➼
prisen på jord faLder
› I 3. kvartal af 2008 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 260.000 kroner.
› I 2. kvartal af 2010 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 180.000 kroner.
( Kilde: Landbrug og Fødevarer)
26 Finans december 2010
udlån til landbrug er øgetAndre steder i økonomien har finanskrisen givet
anledning til selvransagelse og drastisk forandrede
lånemuligheder, men i landbruget er situationen, at
landets finansielle institutioner kollektivt set har
stukket hovedet i busken: Banker fortsætter udlå-
net til landbruget, på trods af at landbruget stadig
ikke tjener penge, og prisen på landbrugsjord er i
frit fald.
En opgørelse fra Nationalbanken fra slutningen
af oktober viser, at samtidig med at landbrugets
ejendomme bliver mindre værd, og der samlet er
underskud i landbruget, så har bankerne inden for
det sidste år faktisk øget udlånet til landbruget.
Realkreditinstitutter og banker lånte samlet ekstra
otte milliarder kroner ud til landbruget, så der sam-
let er lånt over 350 milliarder kroner ud til et land-
brug, der teknisk set er insolvent.
Allerede sidste vinter blev der advaret mod tenden-
sen i et internt notat fra Økonomi- og Erhvervsmi-
nisteriet. Notatet ”Den finansielle sektors eks-
ponering mod landbruget“ peger på, at ”penge-
institutterne ser en interesse i ikke at trække
tæppet væk under deres landbrugskunder, fordi
tabene simpelthen ville blive for store“.
Finanstilsynet satte under finanskrisen et ekstra
intensivt tilsyn på, hvordan bankerne håndterede
udlånet til landbruget.
”Det er en væsentlig branche for dele af den
danske finansielle sektor. Særligt de mindre insti-
tutter har en relativt betydende eksponering mod
landbruget“, siger vicedirektør i Finanstilsynet
Flemming Nytoft Rasmussen, der peger på, at med
de nuværende prisfald på landbrugsjord, så har
mange banker ikke andet valg end at hjælpe land-
bruget.
”Det ville formentlig ikke være god kreditpolitik
at lade dem bukke under, og derfor ser vi også, at
det rent praktisk har været bankerne, der gennem
de sidste år har hjulpet en del landmænd gennem
de svære tider“, lyder det fra Finanstilsynet.
bankerne har ekstra forpligtelseProblemet er, at bankerne står i en situation, hvor
de skal overveje, om det giver mening at tvangs-
sælge en række landbrugsbedrifter til andre land-
mænd.
”Og her er svaret, at i de tilfælde, hvor landman-
den er ineffektiv, er den løsning ikke så ligetil, fordi
der simpelthen ikke er andre, der kan overtage drif-
ten og gøre det bedre”, lyder det fra Flemming
Nytoft Rasmussen, der peger på, at bankerne der-
for har en ekstra forpligtigelse over for landmæn-
dene.
”På sæt og vis er det en videreførelse af banker-
nes rolle som husbank, hvor banken også vil kunne
træde til, når en kunde er trængt“, lyder det fra
Finanstilsynet.
Sydbank er en af de banker med et stort enga-
gement i landbruget. Banken sidder inde med 11
procent af landbrugets samlede lån i danske penge-
institutter.
“Mange landmænd har behov for at få likviditet
tilført, og det betyder, at der forekommer under-
skudsfinansiering i et vist omfang. Sagen er jo, at
når landmandens gæld i alt for eksempel er 30 mil-
lioner kroner, så giver det ikke mening alene på den
baggrund at lukke for kreditten, når årets under-
skud eksempelvis er 400.000 kroner“, siger Jes
Petersen, kreditchef i Sydbank.
sydbank: 2010 er afgørendeHan peger på, at selvom landbrugssektoren er
under pres, så er der stadig landmænd, der formår
at tjene penge.
“Men samlet set er situationen jo den, at hvis vi
blot antager, at det er 10-20 procent, der ville
være bedst tjent med at sælge deres drift, så vil
det med et samlet antal heltidslandbrug på cirka
15.000 i landet repræsentere en fuldstændig umu-
lig situation“, siger Jes Petersen.
Derfor har Sydbank og andre banker sat alle res-
sourcer ind i et tæt samarbejde med landmanden
og hans rådgivere på at få styr på indtjeningen og
likviditeten i de forskellige landbrugsbedrifter.
“Det er klart, at situationen med, at bankerne i
stort omfang finansierer underskud, ikke kan fort-
sætte. På et tidspunkt må der ske en justering, og vi
ser 2010 som det afgørende år, hvor landmæn-
dene skal bevise, at de kan tjene penge. Ellers er der
grund til virkelig at tage fat“, lyder det fra Sydbanks
Jes Petersen, der dog erkender, at der ikke findes
en kogeklar løsning.
“Det er jo ikke sådan, at vi sidder inde med et
kartotek over ledige landmænd, der kan overtage
ineffektive bedrifter til fornuftige priser“, lyder det
fra Sydbank, der dog understreger, at det i særlige
tilfælde er lykkedes at finde nye købere til land-
brugsejendomme.
Også Danske Bank noterede i sidste regnskab, at
landbruget kræver, at “gruppen overvåger det
intenst“. Danske Bank har 71 milliarder kroner ude
at svømme ved landbruget, lidt over halvdelen
gennem Realkredit Danmark.
Det peger i al sin simpelhed på, at mange danske
gæLdsfæLde
➼
“det er klart, at situationen med, at Bankerne i stort om-
fang finansierer underskud, ikke kan fortsætte. på et
tidspunkt må der ske en justering, og vi ser 2010 som det
afgørende år, Hvor landmændene skal Bevise, at de kan
tjene penge. ellers er der grund til virkelig at tage fat“
Jes Petersen, kreditchef i Sydbank
Finans december 2010 27
banker er uløseligt knyttet til deres landmænd. Og
omvendt. Bankerne balancerer mellem at stramme
op over for landmændene, samtidig med at de låner
penge til bønderne for at holde dem fra afgrunden.
Landmænd i gældsfældeRegnestykket bliver yderligere kompliceret af, at
samtidig med at resten af landet oplevede et boom
i boligpriser, så var boomet inden for landbrugsjord
lige så stort. Men siden krisen er prisen på land-
brugsjord raslet ned, og det betyder, at landmænd
ikke længere kan stille sikkerhed i deres ejen-
domme.
Landbrugets egen organisation, Landbrug og
Fødevarer, peger på, at situationen uundgåeligt vil
spidse til for de værst ramte landmænd.
”Der er landmænd, der er endt i en gældsfælde,
på den måde at deres gæld er så stor, at selv under
mere gunstige økonomiske forhold, så vil de ikke
kunne tjene penge“, siger Lone Saaby, erhvervs-
politisk direktør i Landbrug og Fødevarer.
Hun peger på, at det for eksempel er yngre
landmænd, der har investeret og opkøbt, netop da
priserne var på det højeste. For dem kan gælds- og
rentebelastningen være blevet for høj – hvilket den
løbende finansiering af driftsmæssige underskud
fra bankerne ikke har afhjulpet.
”De er kommet ud med endnu højere gæld, og
det betyder, at vi desværre må erkende, at der er
en gruppe, der enten skal afvikles, eller også må de
og deres rådgiver gå i dialog med bankerne om at
rekonstruere gældssætningen“, siger Lone Saaby,
der oplever, at det allerede nu er en proces, som
bankerne har taget fat på.
kodeordet er tabsminimeringSammenslutningen for realkreditforeningerne, der
har de fleste penge ude at svømme ved landbruget,
men også større sikkerhed end bankerne, forudser
stigende tab på landbrugssektoren i de kommende
år.
“Det altovervejende kodeord for tiden er tabs-
minimering, og her er situationen, at konkurser ville
ødelægge mere, end de ville gøre godt. Der er
ingen tvivl om, at sektoren giver store udfordringer
for dem, der finansierer for tiden“, siger Karsten
Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
Udviklingen over de kommende år vil være
afgørende. Landbruget har brug for at øge effekti-
viteten, og en af de måder, som de fleste iagttagere
peger på, at det vil ske ved, er øget konsolidering,
altså større bedrifter. Enten ved opkøb eller sam-
menlægninger. Men det er også en proces, som
kræver kapital og investeringer – netop den form
for udlån, som bankerne frygter.
I stedet har landbrugets andelsforeninger over-
taget initiativet og driver udviklingen. Danish
Crown har annonceret planer om at omdanne sig til
aktieselskab for at sikre sig mulighed for at hente
kapital andre steder end hos bønder og banker.
Arla fik på efterårets generalforsamling bønder-
nes ord for, at de ville bakke op om selskabets
planer om at vækste omsætningen fra 50 milliarder
til 75 milliarder kroner over de næste fem år.
En meget ambitiøs plan, idet de kræver, at bøn-
derne i Arla over de næste fem år samlet øger
opsparingen i selskabet med fire milliarder kroner.
”Selvom bønderne er gået gennem en hård peri-
ode, så fik vi deres opbakning, fordi de stoler på, at
vi kan give dem en bedre forrentning på sigt“, siger
Frederik Lotz, CFO i Arla Foods.
Problemet er bare, at den slags alternative
strukturændringer ikke løser den fastlåste situation
mellem landets banker og landmændene.
For landmændene selv er der tale om en eks-
tremt belastende situation, der kan briste når som
helst.
“Det giver altså et psykisk pres“, siger Claus
Petersen, svinebonden fra Olstrupgård. Og fort-
sætter:
”I dag producerer vi, alt hvad remmer og tøj kan
holde, uanset hvad priserne er, og om det fører til
underskud. I og for sig så er det bedste, vi kan håbe
på, en svinesygdom, der udløser kompensation“,
lyder det opgivende fra landmanden, der senest
blev advaret af distriktsdyrlægen:
“Han sagde, at han nu ikke kun holder øje med
dyrene, men også med os landmænd – om der er
nogen, der er faldet omkuld af presset“.
Den kommende tid vil vise, om det vil lykkes
landmændene i samarbejde med pengeinstitut-
terne at få rettet op på økonomien, så en bølge af
konkurser med store tab for den enkelte landmand,
pengeinstitutterne og resten af samfundet til følge
kan minimeres. n
LAnDBRUgETS gæLD, miA. KR.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Realkreditinstitutter 125 135 146 156 170 184 198 220 244 267
Pengeinstitutter 26 28 29 33 34 40 46 55 66 63
Varegæld 10 11 11 11 12 13 14 14 17 14
Privat gæld 3 3 2 2 4 4 5 5 5 4
Moms, skat mv. 2 1 1 1 1 1 1 1 2 2
i alt 165 178 189 203 220 242 263 296 334 350
Kilde: Landbrug og Fødevarer
28 Finans december 2010
Mentale helbredsproblemer såsom depression,
angst og stress udgør i dag en stor del af det sam-
lede sygefravær og en stigende andel af førtidspen-
sionerne. Det har store omkostninger, ikke blot for
den enkelte, men også for samfundet, der årligt
bruger 55 milliarder kroner på mennesker med psy-
kiske lidelser – heraf 90 procent til sygefravær, før-
tidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne.
En stor del af de menneskelige og økonomiske
omkostninger kan dog undgås, mener seniorforsker
fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) Vilhelm Borg. Han har sammen med en lang
række forskere på området udgivet en hvidbog om
mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til
arbejdet bestilt af Arbejdstilsynet, der som konse-
kvens af en trepartsaftale fra 2008 mellem rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter har fået til
opgave at vejlede virksomheder om sygefravær og
arbejdsfastholdelse.
”En kombineret arbejds- og helbredsmæssig ind-
sats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejds-
pladsen, viser forskningen. Noget af det vigtigste er
at lave såkaldte arbejdsmodifikationer – en tilpas-
ning af arbejdsopgaver med henblik på at sikre til-
knytningen til arbejdspladsen og en hurtigere tilba-
gevenden på fuld tid”, siger Vilhelm Borg.
tillidsmand med til samtalenTilpasningen af arbejdsopgaver foregår i dag ved
den meget omtalte sygefraværssamtale, som alle
arbejdsgivere siden januar i år har været pålagt at
indkalde alle sygemeldte medarbejdere til inden for
de første fire uger ved længere tids sygdom.
”Den gode samtale afhænger af, hvad samtalen
består af, og måden, den bliver ført på – de ni anbe-
falinger, som vi i hvidbogen kommer med (se boks,
red.), handler jo blandt andet om, at chefen skal
uddannes i, hvad det eksempelvis vil sige at have
stress, og hvad man kan forvente af en medarbej-
der, der har stress. Men det er klart, at det er van-
skeligt i de situationer, hvor chefen eller arbejdsmil-
jøet opleves at være en medvirkende årsag til, at en
medarbejder går ned med stress”, siger Vilhelm
Borg, der mener, at det netop er i sådanne situatio-
ner, at fagbevægelsen har en stor rolle at spille.
”Fagforeningerne kunne klæde deres tillidsmænd
på i forhold til at hjælpe og støtte den sygemeldte
– eksempelvis også være med til selve samtalen.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at fag-
foreningerne sikrer sig, at det er nogle klare og
ordentlige aftaler, der kommer ud af samtalen”.
En samtale kan ikke gøre det alene. For uden den
rette behandling og en omsorgsfuld arbejdsplads er
der risiko for, at den psykiske lidelse bliver kronisk
med store konsekvenser for den enkelte og sam-
fundet til følge. Men det er svært. For psykiske
lidelser er stadig et tabuiseret område, og mange er
usikre på kollegaer med en psykisk lidelse. Det øger
risikoen for blandt andet diskrimination og mobning,
som er med til at forværre den syges situation,
mener seniorforskeren.
”Et andet problem er, at netop fordi der findes det
tabu, vil mange med psykiske lidelser forsøge at
skjule, at de har et problem – både for sig selv og
deres kollegaer. Det fører så til, at de ofte undlader
at søge behandling. Det problematiske i det er, at
Hvis sygefraværssamtaler for medarbejdere med psykiske lidelser skal munde ud i en tilbagevenden til arbejdspladsen, skal fagbevægelsen spille en større rolle omkring samtalerne,
mener seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Vilhelm Borg
fra sygeLejet tiLbage tiL jobbet
hvidbogen Skrevet af forskere fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i samarbejde med en dansk ekspertgruppe, giver ni anbefa-linger om indsatser efter en sygemelding på grund af mentale problemer.
1. Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer
2. Undersøg den sygemeldtes funktionsned-sættelse i relation til forskellige typer af opgaver
3. Tilpas arbejdsopgaverne
4. Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører
5. Vejled den sygemeldte, og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde
6. Arbejd for social reintegration på arbejds-pladsen af den sygemeldte
7. Indfør en virksomhedspolitik om sygefra-vær og tilbagevenden til arbejde
8. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer
9. Gennemfør indsatser som for eksempel sundhedsfremme og reduktion af stressfak-torer på arbejdspladsen
LæS HELE HVIDboGEN Påwww.ARbEjDSMILjoFoRSKNING.DK
Af Sabina Furbo [email protected] Foto Lisbeth Holten
sygefraVær
Finans december 2010 29
der faktisk findes flere behandlingsmetoder, hvor de
kan få det bedre. Omvendt vil de, der får behand-
ling, som oftest hurtigt få det bedre, og dermed
skulle man tro, at de også ville vende tilbage til
arbejdet hurtigt igen, men sådan er det ikke. Vores
teori er, at man også er nødt til at gøre noget i for-
bindelse med arbejdspladsen, netop fordi det er et
tabu. Det vil ofte afholde personen fra at vende til-
bage til arbejdet”.
Noget af det, der vil rykke allermest i forhold til
at fastholde medarbejdere med mentale helbreds-
problemer, er ifølge seniorforskeren, at virksomhe-
derne opfatter det som en værdi, at de er ansvarlige
for deres medarbejdere.
”Det skal simpelthen være en del af personale-
politikken. Inden for den finansielle sektor er Mid-
delfart Sparekasse nok det bedste eksempel. De vil
opfatte det som en del af det at udvise socialt
ansvar, at de ikke bare skaffer sig af med nogen, der
i en periode har en psykisk lidelse. Jeg vil tro, at
sådan en virksomhed er meget attraktiv for mange
potentielle medarbejdere, fordi de ved, at det er et
sted, de vil blive behandlet omsorgsfuldt“. n
fagforeningerne kunne kLæde deres
tiLLidsmænd på i forhoLd tiL at hjæLpe og
støtte den sygemeLdte – eksempeLVis også
Være med tiL seLVe samtaLen , siger ViLheLm
borg, seniorforsker Ved det nationaLe
forskningsCenter for arbejdsmiLjø.
30 Finans december 2010
TEmA: mOBiLiTET
den fLeksibLe medarbejderAfstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ikke nogen stor hindring. Mange er villige til at strække sig langt for det spændende job
Foto: Territorium
30 Finans december 2010
➼
Finans december 2010 31
32 Finans december 2010
tema: mobiLitet
Køer, der næsten ikke bevæger sig. Rejsende, der venter på tog
eller busser, der er aflyst eller forsinkede. Det er blevet en stor
del af det moderne menneskes liv at vente i bilkøer, ved stop-
pesteder eller på perroner. Men det gør de fleste gladelig – hvis
bare endestationen er lig med et job med faglige udfordringer.
Det mener sociolog og professor i byteori ved Institut for
Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet
Ole B. Jensen, der blandt andet har undersøgt arbejdsrejsers
betydning i hverdagslivet.
”Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, derfor er vi
også mere villige til at rejse, flytte eller pendle frem og tilbage
til et job, der kan sikre, at den del af vores identitet forbliver
intakt. Det kommer også til udtryk, når vi ufrivilligt bliver præ-
senteret for et job længere væk – vi vil hellere tage den lange
tur end at omdefinere, hvem vi er, og hvad vi laver, og måske
starte på ny”, siger sociologen.
Det er en påstand, der bakkes op af en mobilitetsundersø-
gelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra 2004, der kon-
kluderede, at det er muligt for virksomhederne at tiltrække
tilstrækkelig arbejdskraft, også fra andre egne af landet end
der, hvor virksomheden ligger, hvis virksomhederne tilbyder
attraktive job.
smertegrænsen er to timer”Der er en smertegrænse i Danmark på to timer – en time
hver vej, når det drejer sig om pendling. Skal danskerne flyttes
længere end, det kræver det en bedre og hurtigere infrastruk-
tur med flere motorveje og indsættelse af hurtigtog”, siger
Ole B. Jensen, der dog ser en ændring af danskernes opfat-
telse af afstande.
”Det er ikke ualmindeligt i dag, at folk kører en time til en
fritidsaktivitet, fordi byen en time væk har lige netop det til-
bud, som passer dem. Så både i sociale og arbejdssammen-
hænge ser vi et skift”.
Danskernes opfattelse af selve tiden, vi bruger på at pendle
frem og tilbage, har også ændret sig. Før i tiden blev det at
rejse opfattet som værende i transit. Sådan er det ikke i dag.
Tiden i bilen bruger vi til at klare hovedet – fordøje arbejdsda-
gens indtryk eller nå de sidste telefonsamtaler takket være
Bluetooth til mobilen. I de fleste toge er der i dag mulighed for
at logge på internettet, og toget er måske det transportmid-
Af Sabina Furbo [email protected]
Arbejdet er så stor en del af den enkeltes identitet, at de fleste er villige til at strække sig langt for det spændende job – også selvom det betyder to timer i transport daglig, mener sociolog og professor i byteori Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet
fLere rejser Langt for at arbejde
➼
viden om mobiLitet• Hvis man tidligere har været mobil, er sandsynligheden
for, at man også i fremtiden er mere mobil, større. Det er især helt unge og dem i aldersgruppen 30-59 år, som har en lang eller mellemlang videregående uddan-nelse, der viser mest mobilitet.
• De 30-59-årige, der bor med en partner og børn, er mindre tilbøjelige til at flytte end enlige og par uden børn.
• både den frivillige og den ufrivillige mobilitet falder, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Mobi-liteten er størst blandt de yngre, men den falder hur-tigt.
• Mobiliteten afhænger af ansættelsestiden på arbejds-pladsen – altså anciennitet. både den frivillige og ufri-villige mobilitet falder kraftigt i de første 5-10 år af en ansættelsesperiode. Den frivillige mobilitet fort-sætter med at falde, men i et aftagende tempo. Deri-mod stiger den ufrivillige mobilitet efter cirka 20 år på arbejdspladsen, når arbejdstageren er i slutningen af fyrrerne.
Kilde: Mobilitetsundersøgelse 2004 fra SFI
Finans december 2010 33
friviLLigt fra horsens tiL koLding
Den 1. juni i år fik asfalten fra Horsens
til Kolding en ny, daglig gæst. Gitte
Husballe fra BankNordik skiftede job-
bet som privatkunderådgiver i filialen i
Horsens ud med titlen som HR-kon-
sulent i den nordiske banks nye dan-
ske hovedkvarter i Kolding. Og selv
om det betød en ny tilværelse som
pendler, var karriereskiftet helt frivil-
ligt.
”Jeg har længe drømt om at
komme til at arbejde med HR, som jeg
har beskæftiget mig med under min
uddannelse. Så da muligheden opstod,
var det bare med at slå til,” fortæller
Gitte Husballe, som har en HD i orga-
nisation og ledelse fra Handelshøjsko-
len i Århus. Hun har det fint med at
have 60 i stedet for kun 1 kilometer
til jobbet, og hun har ikke tænkt sig at
flytte.
”Det er i Horsens, jeg har mit net-
værk. Hvis jeg flyttede, skulle jeg jo
bare pendle den anden vej. Og så er
det også en nem vej at køre,” siger
Gitte Husballe og fortæller, at hun
bruger den lille time i bilen hver vej på
at høre radio eller tale i telefon med
venner eller kolleger.
”Tit tager jeg de sidste telefon-
samtaler i bilen på vej hjem. På den
måde får jeg afsluttet dagens arbejde.
For BankNordiks nye HR-konsu-
lent har det nye job til fulde levet op
til forventningerne. Hun har været en
aktiv del af opbygningen af bankens
nye supportfunktioner.
”Det er en spændende proces at
være en del af. Vi har skullet finde ud
af, hvilke funktioner, der skulle hører
til her i Kolding, hvad der skulle blive
på Færøerne, og hvad der skulle ud til
filialerne. Jeg føler, jeg har medindfly-
delse, og at jeg bliver inddraget i
beslutningerne.“
Siden Gitte Husballe startede i den
nye funktion i Kolding, har der været
brug for hendes tilstedeværelse hver
dag. Men det er meningen, at hun på
længere sigt kan arbejde hjemmefra
en gang imellem.
”Hvis jeg for eksempel har et møde
et andet sted, kan jeg arbejde hjemme
resten af dagen. Men generelt kan jeg
godt lide at pendle. Det er afslap-
pende.“ n
Gitte Husballe valgte at søge nye udfordringer i BankNordik, selvom det betød 60 kilometer til arbejde
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus
gitte husbaLLe:
”det er afsLappende at pendLe”.
34 Finans december 2010
tema: mobiLitet
det kan du fåHar du langt til arbejde, kan du få befordringsfradrag (og-så kaldet kørselsfradrag). Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan trækkes fra, men derimod et fra-drag beregnet efter faste satser, antal kilometer samt an-tal arbejdsdage i året. Det er uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger, og hvis flere kører i samme bil, har hver enkelt ret til be-fordringsfradrag. Når du beregner fradraget, skal du regne med den normale transportvej ved bilkørsel, uanset hvilket transportmiddel du rent faktisk bruger. Desuden skal du regne med den sædvanlige bopæl, også hvis du for eksempel i en periode af året bor i sommerhus og derfor har længere til arbejde.
FRADRAgSSATSERnE FOR 2010 ER: De første 24 kilometer: Intet fradrag
25-100 kilometer:190 øre per kilometer
Over 100 kilometer:95 øre per kilometer
Over 100 kilometer – for visse udkantskommuner190 øre per kilometer
Ud over det normale befordringsfradrag kan du få et særligt fradrag for transport over Storebælt, hvis broen indgår i din normale transportvej mellem hjem og arbejde. bilister, der pendler over Storebæltsbroen, har et særligt fradrag på 90 kroner per passage over broen.
Kilde: www.skat.dk
➼
del, der fungerer bedst som den fysiske arbejdsplads’ forlæn-
gede arm.
tre strategierMen det er selvfølgelig ikke uden en pris. For den enkelte
handler det om at vælge en strategi for at få privat- og
arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, forklarer Ole B. Jensen:
”Der er dybest set tre strategier, som det moderne men-
neske vælger. Karrierestrategien, hvor arbejdet fylder hele
livet, og familien fravælges, familiestrategien, som er karriere-
strategiens modpol, og så den, som de fleste vælger, nemlig
kabalestrategien – en kombination af de to strategier, hvor
man eksempelvis vælger at bosætte sig tæt på den enes
arbejdsplads, mens den anden pendler frem og tilbage”.
I 1980’erne var det en stor diskussion, at hvis bare folk fik
hjemmearbejdspladser, så kunne virksomheden være placeret
hvor som helst, men det argument køber Ole B. Jensen ikke.
”For det første keder folk, der sidder alene alle ugens fem
arbejdsdage, sig gudsjammerligt. For det andet opstår der en
energi, når folk er fysisk i samme rum, der gavner kreativite-
ten og innovationen. Men det er klart, at et stykke hen ad
vejen kan arbejdet organiseres anderledes med digitale løsnin-
ger – men som en kombiløsning snarere end en totalløsning”,
siger han. n
næsten 200.000 pendLereI 2009 havde 193.868 danskere mere end 50 kilometer til arbejde. Det er en stigning på 26.373 på blot tre år. Langt de fleste langdistancependlere er mænd. 131.694 mænd flyttede sig sidste år mere end 50 kilometer for at tage på arbejde, mens kun 62.174 kvinders job lå mere end 50 kilometer væk.
(Kilde: Danmarks Statistik)
”arBejdet er en vigtig del af vores
identitet, derfor er vi også mere
villige til at rejse, flytte eller
pendle frem og tilBage til et joB,
der kan sikre, at den del af vores
identitet forBliver intakt”.
Ole B. Jensen, sociolog og professor i byteori fra Aalborg Universitet
Finans december 2010 35
bare jobbet kom tiL odense
"Det er da træls. Jeg ville gerne und-
være det, men jeg er villig til at betale
omkostningerne, fordi det er et spæn-
dende job, jeg har fået“.
Sådan siger senioranalytiker i Nor-
dea Jan Størup Nielsen, som var en af
de mange, som måtte bytte den
odenseanske arbejdsplads ud med en i
hovedstaden, da Nordea købte Fionia
Bank. Han er overrasket over, så hur-
tigt han har vænnet sig til at tage
toget fra Odense hver dag klokken
6.02 og være hjemme igen cirka 12
timer senere. Bortset fra om fredagen,
hvor han arbejder hjemmefra.
”Den dag betyder alt. Den betyder,
at jeg kan aflevere og hente mine børn
den ene dag om ugen, hvilket jeg ellers
ikke kan”, siger Jan Størup Nielsen og
fortæller, at han har gjort meget for at
holde fast i aftalen om en fast dag
hjemme.
”Det har været vigtigt for mig at
vænne de andre på kontoret til, at det
er sådan, det er. Jeg skal ikke spørge
om lov, det er blevet naturligt”, siger
han og tilføjer, at han til gengæld ikke
ville have flere dage væk fra arbejds-
pladsen.
”En dag om ugen er optimalt for
mig. Det sociale på arbejdspladsen er
vigtigt. Jeg vil gerne lære de andre på
kontoret at kende, og jeg føler, at jeg
går glip af en masse, hvis jeg er for
meget væk. Der kan også være en
spændende arbejdsopgave, som andre
får, hvis man er for meget væk fra det
sted, man arbejder”.
savner fleksibilitetJan Størup Nielsen har fået et spæn-
dende job i et godt fagligt miljø, hvor
der er flere udviklingsmuligheder end
før, fordi han nu er en del af et større
team end i tiden i den fynske bank.
Men han savner den fleksibilitet, han
havde, da hans arbejde lå i nærheden
af hjemmet. Til gengæld slipper han
for at arbejde om aftenen.
”Før kunne jeg gå tidligt for at
hente børn, men så kalkulerede jeg
med, at jeg skulle nå noget om afte-
nen. Det arbejde kan jeg ordne i toget”,
fortæller den fynske analytiker, som
typisk tjekker mail eller skriver mor-
genrapport, indtil han når Høje-
Taastrup, hvorefter han når at lukke
øjnene i ti minutter. Og hvis han ikke er
for udmattet, hiver han også den bær-
bare op af tasken på hjemvejen.
”I princippet er det op til mig selv.
Jeg skal ikke registrere min arbejdstid,
men har nogle bestemte arbejdsopga-
ver, jeg skal nå”, siger Jan Størup Niel-
sen, som alt i alt er godt tilfreds med
tilværelsen som pendler. Når det nu
ikke kunne være anderledes.
”Det er jo en afvejning af for og
imod. For mig er det vigtigt, at jeg er
blevet taget så godt imod, og at job-
bet er så godt. Men jeg ville da ønske,
at jobbet flyttede til Odense”. n
Jan Størup Nielsen har hurtigt vænnet sig til at pendle mellem Odense og København. Han ville gerne undvære den lange transporttid, men det spændende job er værd at rejse efter
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus
jan størup nieLsen er
gLad for at haVe en hjem-
mearbejdsdag om ugen,
hVor han ikke skaL rejse
med tog meLLem odense
og københaVn.
➼
36 Finans december 2010
vi sætter ikke kiLometer på
Lyntoget fra Odense kan bringe dig til hovedstaden på godt en
time, mens samme kilometerafstand vil være svært at nå på
under halvanden time i Nordvestjylland – derfor giver det ikke
mening at sætte begrænsninger på, hvor mange kilometer
medarbejdere kan forventes at transportere sig selv til en
arbejdsplads.
Det er de fleste kredse i Finansforbundet og banker enige
om, viser en rundringning, som Finans har foretaget til en
række banker og kredse.
”Det handler om at tage
hensyn til den enkelte. Det
er klart, at hvis vi har en
medarbejder, der synes at
det er rart at komme tidligt
hjem hver onsdag, når
gymnasiebørnene kommer
hjem fra skole med ven-
nerne, kontra en enlig mor
med to børn og kun en
cykel til transport. Så tager
vi flere samtaler for at
overbevise den første om,
at det er en god idé at tage
imod tilbuddet om at køre længere til en ny arbejdsplads. Det
handler om, hvem man i udgangspunktet kan forvente mere
fleksibilitet af”, siger HR-chef i Nordea, Niels Gregers Hansen.
Samme holdning deler de i Danske Bank.
”Kilometer gøres op forskelligt, det kan man ikke regne
med. Vi tager det case per case. Det er jo bankens interesse,
at medarbejderne følger med, og derfor prøver vi også så vidt
som muligt at tilgodese de enkeltes forhold”, fortæller under-
direktør i HR Danske Bank Bent Jespersen.
hvad er et reelt jobtilbud?Standardoverenskomsten for finansansatte har intet selv-
stændigt afsnit, der omhandler udflytning af medarbejdere. I
de tilfælde, hvor medarbejdere bliver tilbudt job andet sted i
banken, gælder den retspraksis, der knytter sig til funktionær-
loven – i situationer med virksomhedsoverdragelser gælder
virksomhedsoverdragelsesloven. I begge tilfælde er det muligt
at påberåbe sig væsentlige vilkårsændringer, hvis medarbej-
deren ikke ønsker at rejse langt for det nye job.
Det er retspraksis, der afgør, hvad der er ”langt“ – altså
hvad tålegrænsen er. Hvis medarbejderen får medhold i, at
tålegrænsen er oversteget,
får han/hun automatisk
samme rettigheder som
opsagt af arbejdsgiveren.
Hvad der er væsentlige vil-
kårsændringer, i forhold til
hvor langt medarbejdere
skal køre frem og tilbage, er
noget, der individuelt og
konkret skal bedømmes – i
sidste ende ved en domstol
eller faglig voldgift (Se boks
om ændring af arbejdssted,
red.).
Tålegrænsen er blevet
væsentlig større over tid. En dom for over fyrre år siden
dømte, at det var en væsentlig vilkårsændring at skifte job fra
en gade til en anden gade ni minutter væk i København. Nu til
dags er der bred enighed om, at tålegrænsen er højere.
I Kreds Nordea har man ikke lavet særaftaler med banken
om rimelige afstande, når medarbejdere skal omrokeres til
en ny arbejdsplads. Men kredsen har en aftale om vilkår for
jobbortfald.
”Der har været sager, hvor vi via Funktionærloven har
påberåbt os væsentlige vilkårsændringer, og som banken har
anerkendt. Men der har også været situationer, hvor vi har
diskuteret med banken, hvad et reelt jobtilbud er. Eksempelvis
hvis en medarbejdere får tilbudt et job to timer væk, så mener
Både banker og kredse er enige om, at det ikke er kilometerne, det handler om, men den enkelte medarbejders situation og mulighed for fleksibilitet, når arbejdspladser flytter langt væk
Af Sabina Furbo [email protected]
tema: mobiLitet
”Hvis arBejdsgiveren formåede
at tænke mere i de nye digitale
løsninger, eksempelvis en sikring af
systemer, lige meget Hvor i verden de
Befandt sig, ville det være med til at
rykke på den tankegang, at alt skal
foregå fysisk på en arBejdsplads“
Kent Petersen, formand for Finansforbundet
➼
Finans december 2010 37
vi, at der nærmere er tale om et job bortfald end et reelt job-
tilbud, og at medarbejdere derfor har ret til den godtgørelse
med mere, der hører til, når et job bortfalder, hvilket er mere
end ved en væsentlig vilkårsændring – det er banken ikke altid
enig i”, fortæller kredsformand i Kreds Nordea, Majbritt Garbul
Tobberup, der oplever at medlemmerne i Kreds Nordea som
regel er meget villige til at lade sig flytte, men at det kan være
svært for den enkelte at få alle ender til at mødes.
I Spar Nord Kreds har man som den eneste kreds i Finans-
forbundet lavet en lokalaftale med Spar Nord om, at der skal
skelnes mellem nærområde og fjernområde, hvis banken får
brug for at bruge en medarbejder i en anden afdeling. Nær-
området, som er defineret ved en radius af 25 kilometer fra
den nuværende arbejdsplads, skal ske med en måneds varsel,
hvis det er længere væk, op til en radius af 60 kilometer af
den nuværende arbejdsplads, skal det ske med seks måneders
varsel. Mertransporten i varslingsperioden bliver godtgjort af
banken. Ydermere står der i aftalen, at det skal tilstræbes, at
transporttiden ikke overstiger en time per vej fra bopælen.
”Hovedreglen er, at der ikke er nogen, der kan tvinges til at
arbejde længere væk end fjernområdet. Vi har lavet aftalen,
fordi vi gerne vil begrænse generne, som vores medlemmer
får, hvis jobbet flytter længere væk”, lyder forklaringen fra
kredsformand Ole Skov.
tænke i alternative løsningerForbundsformand i Finansforbundet Kent Petersen har ingen
planer om at kræve klarere retningslinjer i Standardoverens-
komsten for medarbejdere, der skal flytte job af den ene eller
anden grund. Til gengæld så han gerne, at arbejdsgiverne i
højere grad tænkte i alternative løsninger, når arbejdspladser
skal centraliseres, nedlægges eller forflyttes.
”Det er en given ting i samfundet i dag, at arbejdspladser
skal effektiviseres, og vi som lønmodtagere i fremtiden skal
tænke mere globalt end hidtil. Spørgsmålet er så, om effekti-
viseringen kun kan ske ved at tænke i geografiske placeringer.
Hvis arbejdsgiveren formåede at tænke mere i de nye digitale
løsninger, eksempelvis en sikring af systemer, lige meget hvor
i verden de befandt sig, ville det være med til at rykke på den
tankegang, at alt skal foregå fysisk på en arbejdsplads”, siger
Kent Petersen, der mener, at det i sidste ende bliver nødven-
digt for virksomhederne at tænke på andet end arbejdets
organisering, ud fra hvor arbejdskraften geografisk er place-
ret.
”Demografien viser, at vi om fem til ti år vil mangle arbejds-
kraft. Derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiveren optimerer
tilgangen til arbejdskraften – og her er nye digitale løsninger
vejen frem”. n
ændring af arbejdssted Det er medarbejderens ansættelseskontrakt, eventuel stil-lingsbeskrivelse og bestemmelser i overenskomsten, lokale aftaler med videre, der fastlægger ansættelsesvilkårene og er udgangspunktet for en bedømmelse af eventuelle ændringer.
Hvor langt medarbejderen skal tåle at blive flyttet uden at kunne kræve sit individuelle opsigelsesvarsel, har været genstand for mange retsafgørelser. Det afgørende er ikke så meget afstanden, men derimod den tid, som medarbej-deren dagligt skal bruge på ekstra transport mellem hjem og arbejde.
Du kan altid kontakte Team Rådgivning i Finansforbundet og få vejledning.
Desuden kan samarbejdsudvalget have fastlagt principper for disse arbejdsvilkår.
Læs mere finansforbundet.dk under Løn & ar-bejde (ændrede ViLkår).
➼
38 Finans december 2010
Af Sabina Furbo [email protected]
50 fLytter friviLLigt job
tema: mobiLitet
Centralisering af it-opgaver i banksektoren har i de senere år
betydet, at mange it-medarbejdere har skullet køre længere
til og fra arbejde. Sidste skud på den stamme er overdragelsen
af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til
Bankdata i Fredericia.
Selvom selve overdragelsen reelt først sker i 2012, har
Jyske Bank i samarbejde med Bankdata lavet de indledende
øvelser for at sikre en så glat overdragelse som muligt. Det
betyder, at 50 ud af de 370 medarbejdere frivilligt har ønsket
fremover at tage turen til Fredericia. Godt 100 medarbejdere
bevarer deres nuværende arbejdsplads, men skifter blot
arbejdsgiver, da en del af Bankdatas udviklingsopgaver i frem-
tiden skal udføres i Silkeborg.
Derudover bliver der plads til cirka 100 i Jyske Banks egen
it-udviklingsafdeling. Der vil ikke blive fyringer, men en del vil
af naturlige årsager, såsom pension, fratræde inden 2012.
For mange af medarbejderne vil det i det næste par år
betyde, at de vil have dage, hvor de skal køre frem og tilbage
mellem Silkeborg og Fredericia – dels for at hjælpe med indfø-
relsen i Bankdata, dels for at blive omskolet – en transporttid,
der bliver betalt af banken i overdragelsesperioden.
”Det er enormt vigtigt, at medarbejderne får tid til at for-
døje forandringerne. Det er for manges vedkommende en
kæmpe omvæltning. Men må ikke glemme, at der jo er tale
om en tvungen forandring, og det er et chok for mange. Men
får du tid til at bearbejde det, så vil chokket gå over, og de
fleste vil være i stand til at træffe en rationel beslutning”, siger
formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch, der mener, at
Jyske Bank indtil videre har håndteret processen på en rimelig
måde.
”Der vil altid være medarbejdere, der ikke har fået deres
ønske tilgodeset, men ud fra de muligheder, der var, har det
været en løsning, som de fleste kan leve med”.
prøveperiodeAt omrokere 370 medarbejdere er et stort puslespil, som kun
kan lade sig gøre, hvis alle parter udviser smidighed, mener
afdelingsdirektør for HR i Jyske Bank Karsten Seeberg.
”Og det har der været i den her situation. En del af dem,
der har valgt at tage turen til Fredericia nu, kørte rent faktisk
fra Vejle førhen, så for dem var det geografisk set en fordel.
Ellers er det en del af de unge, der har syntes, at det her kunne
være en alle tiders mulighed for at prøve noget nyt”.
Det har dog været sværere for en del af de ældre medar-
bejdere, men selvom det var et chok at få at vide, at deres
arbejdsplads gennem mange år skulle skiftes ud, så har en del
ventet og set, hvad der ville ske. Kun to medarbejdere har,
siden banken fremlagde nyheden, valgt at søge nye græs-
gange.
”For en dels vedkommende bliver der nu en prøveperiode,
hvorefter de kan træffe den endelige beslutning om, hvorvidt
de vil tage den daglige tur frem og tilbage. Erfaringen er, at
mange rent faktisk får noget positivt ud af situationen, når
først chokket har lagt sig”. n
➼
Overdragelsen af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til Bankdata i Fredericia er et geografisk puslespil, som indtil videre er håndteret på en rimelig måde
Mandag d. 10. januar kl. 9.00 – 12.00 FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 København Karrangementet starter med morgenbuffet mellem kl. 9.00 – 9.30.
arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.
Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 6. januar på www.finansforbundet.dk/akademiker
debatmøde for akademikere nyTårsTeMa
vil du være stærkt klædt på til det nye år, så tilmeld dig Finansforbundets debatmøde om økonomisk vækst. Finansforbundet skyder det nye år i gang med et arrangement, der giver dig alle værktøjerne til at tage den økonomiske temperatur i danmark og i udlandet. vores top-gæster leverer skarpe analyser af forventnin-gerne til økonomisk vækst i 2011.
deutsche banks topøkonom Torsten sløk er på lynvisit i danmark og vil give sin vurdering af den globale økono-mi i det nye år. torsten sløk er en af de højest placerede
danskere i den internationale finansverden og blev for nylig kåret som en af de mest indflydelsesrige økonomer på Wall street.
Fra den nationale vinkel giver cheføkonom i nordea Helge Petersen og direktør i arbejderbevægelsens erhvervsråd lars andersen hver deres syn på dansk økonomi. de kommer med deres bud på udviklingen i økonomien herhjemme og betydningen for danskernes pengepung.
øKonomisK væKst?vi stiller skarpt på 2011
40 Finans december 2010
glOBalt
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel
g20-møde var en fuser
G20 blev i starten af den finansielle krise udråbt
til det højtbesungne forum, der kunne løse ver-
dens problemer. Her skulle verdens store økono-
mier, der tegner sig for i alt 80 procent af ver-
dens bruttonationalprodukt, sammen sætte sig
ned og finde ud af, hvor der skulle reguleres og
strammes, så verden undgik fremtidige finan-
sielle nedsmeltninger, og hvor der skulle løses op,
så der kom gang i den økonomiske vækst.
Midt i november mødtes de igen i Seoul i Syd-
korea. Mødestedet var bemærkelsesværdigt,
idet det var første gang, at de 20 mødtes uden
for et af verdens vestlige lande. Men det var
snart sagt det eneste bemærkelsesværdige.
Det, der kunne have været et møde, der
havde formuleret en ny globalt gældende regul-
ering af banker, som diskuterede globalt samar-
bejde baseret på vækstfremmende strukturre-
former, økonomiske stimuli og langsigtede insti-
tutionelle ændringer i det globale monetære
system, endte i en sløv sluterklæring, der slog
fast, at ”verdensøkonomien fortsat er truet”, og
at ”en ukoordineret politik vil lede til et dårligere
resultat for alle”.
hvem bLiver deutsChe banks kronprins?
Aviserne er allerede begyndt at gætte på, hvem
der bliver Josef Ackermanns efterfølger som
direktør for Deutsche Bank.
Efter otte år i jobbet bliver Ackermann af
mange anset for at være en af de mest succes-
fulde og længst tjenende bankdirektører i verden.
Sidste år blev hans ansættelse forlænget til for-
året 2013, fordi man dengang ikke var i stand til
at pege på en oplagt efterfølger. Men nu fortæller
Ackermann, at han er langt inde i planlægningen
af generationsskiftet, og investorer hæfter sig
ved, at han ikke har sat mål for driften, der går ud
over 2011.
De to mest oplagte kandidater er ifølge en ar-
tikel i Financial Times Anshu Jain og Stefan Krause.
Anshu Jain er den meget succesfulde chef for
bankens London-baserede investmentbank, der
sidste år genererede 80 procent af Deutsche
Banks overskud.
Stefan Krause er bankens ikke-bankuddanne-
de finansdirektør, der kom til Deutsche Bank fra
BMW for blot to år siden, og som allerede har
været involveret i flere overtagelser af andre
banker.
håbet svinder for irLand
Alle Irlands forsøg på at ride stormen af og red-
de sig ud af den finansielle krise ser ud til at
være mislykkedes. Siden september 2008,
hvor regeringen lovede at garantere for ban-
kerne, har man udskiftet både den øverste an-
svarlige for de regulerende myndigheder og
direktøren for nationalbanken.
Men lige meget har det hjulpet. Nu frygter
flere, at landet vil krakke, hvis ikke EU i løbet af
de næste måneder kommer med en hjælpende
hånd.
Midt i november faldt prisen på de irske
bankaktier dramatisk, og centralbankdirektør
Patrick Honohan luftede håb om, at udenland-
ske banker ville kaste en livline ud til de skran-
tende irske kolleger, efter at prisen på lån steg
til nye rekordhøjder.
Der er dog ikke meget håb om, at andre
europæiske banker vil træde til. Selvom de irske
banker er billige, vurderer analytikere ikke, at
selv de mest aggressive banker vil kaste sig ud i
eventyret. Eneste sandsynlige interessenter
kunne være canadiske eller kinesiske banker.
verden står energi-mæssigt over for en usikkerhed uden fortil-fældeNobuo Tanaka, direktør for Det Internationale Energi Agentur i forbindelse med offentliggørelsen af den år-lige statusrapport om verdens energitilstand.
Finans december 2010 41
Historier om griske bankfolk, der kun tænker på egen gevinst og bonus, har der været mange af på det sidste. Historien om filialbestyreren Katharina R. fra Rhinlandet er en helt anden fortælling. En fortælling om en kvinde, der havde hjertet på rette sted, men hvis godhed førte hende ud i millionsvindel
rhinLandets robin hood
Gennem mere end seks år hjalp filialbestyrer Katha-
rina R. kunder i knibe ved midlertidigt at overføre
penge til deres konti fra kunder, der var ved muffen
og havde deres på det tørre. Hun tog simpelthen fra
de rige og gav til de fattige.
Tyske Der Spiegel fortæller nu historien om
bankverdenens Robin Hood, der i fjor blev dømt til
22 måneders fængsel ved retten i Bonn.
Når den enlige mor havde overtrukket sin konto
allerede midt i måneden, og lejen og datterens klas-
serejse skulle betales, inden lønnen næste gang gik
ind på kontoen, kunne hun opleve, at der pludselig
stod 2.500 euro på kontoen. Ligesådan når byens
lille transportfirma skulle have repareret sin eneste
lastbil, eller når den studerende ikke kunne betale et
afdrag. Vupti. Pludselig stod der 500 eller 100 euro
på kontoen. Kort sagt oplevede byens borgere, at
der pludselig var hjælp, når nøden var størst. Når
konkursen truede, når gælden var vokset ud af kon-
trol, eller når et afdrag ikke kunne betales.
Katharina R. sørgede for at tilbageføre pengene,
når krisen var redet af, men da hun havde overvun-
det den første barriere, gik det hurtigt, og det var
lettere og lettere for hende at overskride grænser
og kompetencer. Efterhånden havde hun startet en
hel karrusel, som det var svært at overskue. Hun
nåede at fifle 8,5 millioner euro fra rige kunders
konti til dem med røven i vandskorpen. Kun 6 millio-
ner euro kunne hun føre tilbage.
Hvordan kom du så langt ud, spurgte dommeren?
”Jeg havde medlidenhed. Så enkelt er det”, sva-
rede den nydelige gråhårede, spadsererdragtklædte
Katharina R. i retten.
Nogle af de begunstigede kunder gjorde sig slet
ikke tanker om, hvor de dejlige penge pludselig kom
fra, fordi de var så langt ude, at de overhovedet ikke
bekymrede sig om noget. Andre troede, at banken
havde en særlig fond til at hjælpe kritiske tilfælde.
Og så var der de snu, der havde regnet ud, hvem der
stod bag, og som udnyttede hendes manglende
evne til at sige nej. Som fx chefen for det lokale
byggefirma, der gang på gang klynkede over ude-
stående fordringer, risikoen for at måtte fyre med-
arbejdere eller for at måtte sige nej til nye opgaver.
Katharina R. sørgede for at overføre pengene
kort før den 15. i hver måned, lige før overtræksli-
sterne blev tjekket i bankcentralen. Som regel nåede
hun at tilbageføre pengene. Det gik i mange år, lige
til en nøjeregnende pensioneret jurist gav sig til at
regne efter på rentetilskrivningerne på sin 150.000
euro store pensionsopsparing. Pensionisten blev
afvist med sin klage flere gange, men til sidst måtte
hovedsædet gå kontoen efter i sømmene, og svind-
len blev opdaget.
Mens det stod på, var Katharina R. en utroligt
elsket filialbestyrer i den lille by med 1.900 indbyg-
gere, hvis navn retten har holdt hemmelig. Hun blev
inviteret til familiefester og fik blomster til sin fød-
selsdag. Ironisk nok var det en enke efter en af dem,
Katharina R. havde hjulpet, som stævnede den tidli-
gere filialbestyrer. Enken ville ikke betale pengene
tilbage, efter svindlen var kommet frem, skønt hun i
mellemtiden havde fået en formue. I stedet hev hun
Katharina R. i retten, og den efterfølgende dom var
et resultat heraf. /ET
42 Finans december 2010
Hygge
I mødelokalet byder Sydbank på kaffe. Hvide, stil-
rene kopper med matchende underkop er sat frem
på bordet.
Bjarne Anker Lassen ville have valgt bankens
krus. Men nu er det ikke afdelingslederen for privat-
kunder, der har dækket op. Det har sekretariats-
medarbejder Uta Hansen stået for.
Det valgte stel afholder ikke Bjarne Anker Lassen
fra at tage en kop kaffe denne dag, hvor Finans er
rejst over grænsen til Tyskland for at besøge Syd-
banks filial i hjertet af Flensborg. Men forskellen på
de to ansattes foretrukne kaffestel symboliserer på
sin egen stille facon den kulturforskel, som dagligt
opstår i den imponerende og danskprægede rød-
stensbygning, som de godt 50 ansatte sidste år
indtog på Rathausplatz.
”Til kundemøder vælger jeg helt bevidst et krus,
fordi det ikke skal være så stift, det må gerne være
lidt uhøjtideligt”, siger Bjarne Anker Lassen.
Han er født og opvokset i Danmark med 20 års
erfaring fra banker nord for grænsen, mens Uta
Hansen godt nok tilhører det danske mindretal, men
altid har boet i Tyskland.
ikke ligesom de andre bankerHer sørger man for at ankomme til banken i sin fine
Mercedes-Benz, mens man i Danmark måske netop
vælger at lade den stå i garagen, når man har møde
med sin bank.
”Når jeg stiller et krus frem til et kundemøde, får
kunderne en ahaoplevelse. De synes, det er hygge-
ligt og uhøjtideligt”, fortæller Bjarne Anker Lassen.
”Og hvis vi skal agere hernede, skal vi gøre noget
andet, end de andre banker gør”, tilføjer Poul Weh-
meyer, der er afdelingsleder i Private Banking, og
som ligesom Bjarne Anker Lassen er en af de
omkring ti ansatte, der dagligt passerer den nu
usynlige grænse mellem Danmark og Tyskland for at
komme på arbejde.
For ”hyggeligt” og ”uhøjtideligt” er ikke just de
ord, der ifølge Bjarne Anker Lassen og Poul Wehme-
yer karakteriserer tyske banker.
”Mange kunder oplever tyske pengeinstitutter
som komplicerede og stive, og kunderne får et chok,
når de kommer ind til os med en forespørgsel og får
at vide, at de vil få svar senest 48 timer senere, og
indimellem samme eftermiddag. Hos os skal en sag
ikke forbi så mange led for at blive godkendt”, siger
Bjarne Anker Lassen.
den tyske høflighed er intaktMen der er alligevel en grænse for, hvor meget
uhøjtidelighed og hygge Sydbank vil sprede blandt
sine tyske kunder. Det viser den blå plakat med
Sydbanks motto, der møder bankens kunder ved
indgangen på Rathausplatz.
Her står ikke ”Hvad kan vi gøre for dig?”, men
De husker at sige ”Sie” til kunderne, men ellers er det gamle danske dyder, der har været opskriften på succes for Sydbank i Flensborg. En bank, der har skullet jonglere imellem de forskelle, der findes mellem den danske og den tyske bankkultur
arbejdspLadsen
muss sein!
Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus
Finans december 2010 43
fakta om sydbank:
› Stiftet i 1970 som en fusion af Haderslev bank, Den Nordslesvigske Folkebank, Tønder Landmandsbank, Graasten bank og Folkebanken for Als og Sundeved
› 17 danske regioner
› 110 afdelinger i Danmark, tre i Tyskland samt en datterbank i Schweiz
› Cirka 2.500 ansatte
› Cirka 375.000 kunder
› Cirka 150.000 aktionærer
bjarne anker Lassen og
pouL Wehmeyer har Været med
tiL at bringe den danske hygge
ind i den tyske fiLiaL
”Hvad kan vi gøre for Dem?” – ”Was können wir für
Sie tun?”.
”Det er stadig en del af den tyske sprogkultur, at
det er uhøfligt at sige ’du’. Så uanset set hvor godt
et forhold vi har til vores kunder, er vi på ’Sie’. Men
det forhindrer mig ikke i at fortælle vittigheder og
tale med kunden om hans sejlbåd”, fortæller Bjarne
Anker Lassen, der lærte det tyske sprog, da han
som barn i sønderjyske Rødekro så Sesamstrasse på
de tyske tv-kanaler.
Både tyske og danske gloser med karakteristisk
accent flyver rundt i luften i den 3.000 kvadratme-
ter store bygning. Det er ikke et krav, at man taler
begge sprog for at blive ansat, men man skal have
et ønske om at lære det sprog, man ikke behersker.
Så alle ansatte kan kommunikere med danske og
tyske kunder – ud over det ”Mojn”, som her i græn-
selandet er universelt, og som er den formelle vel-
komsthilsen, når kunder træder ind i Sydbank-filia-
len i Flensborg.
kræver selvstændige medarbejdereNye medarbejdere med tyske rødder bliver derfor
sendt nordpå til Danmark på intensivt danskkursus,
hvis de ikke taler dansk.
Tilstedeværelsen af to nationaliteter på de tre
etager i Flensborg betyder, at banken ikke kun ople-
ver kulturforskelle mellem ansatte og kunder, men
➼
44 Finans december 2010
arbejdspLadsen
Fem år er gået, siden Sydbank vedtog at ændre status fra underleverandør til Sydbank Danmark og til at blive
lokalbank i Slesvig-Holsten og Hamborg med fem millioner indbyggere.
Og direktøren for Sydbank Tyskland er svært tilfreds.
”For ti år siden var to tredjedele af kunderne i Flensborg-filialen kunder fra Sydbank Danmark med et ærinde
i Tyskland. Nu er to tredjedele lokalbank-kunder. Og i den periode er volumen femdoblet“, siger Kim Møller
Nielsen.
Der er blevet bejlet til erhvervsvirksomheder for 10-500 ansatte, og det nye regionskontor banede vejen,
fordi arbejdet med at bygge den imponerende 3.000 kvadratmeter store filial havde skabt opmærksomhed
ikke mindst via sin placering i et af byens største trafikale knudepunkter.
”Nysgerrigheden var skabt via det byggeri. Folk kunne se, at ’det går da vist godt for Sydbank’”.
Og at det modsatte er tilfældet for konkurrenten Nord-Ostsee Sparkasse, har Sydbank også været begun-
stiget af. Kim Møller Nielsen kan ikke forestille sig flere filialer i Tyskland de næste fem år, men salgskontorer er
en mulighed.
”Vi har investeringskunder i hele Tyskland, og næste skridt kunne være at åbne 2-3 salgskontorer i store
tyske byer. Det er dog ikke noget, vi har endelig besluttet endnu”, siger han. n
➼
direktøren for sydbank tyskLand,
kim møLLer nieLsen, ser store muLigheder
for sydbank i tyskLand.
et hit syd for grænsen”Det er i al beskedenhed gået ganske fornuftigt“, siger Kim Møller Nielsen
også internt. Der bliver sagt ”du” medarbejderne
imellem, hvilket ikke er normalt i den tyske bank-
verden, og det flade hierarki kendt fra den danske
bankverden giver udfordringer.
”De tyske medarbejdere er meget autoritets-
tro og har meget stor respekt for deres chef. Når
de tyske medarbejdere har en kunde, der vil låne
50.000 euro til et hus, kommer de til mig som
chef og spørger: ’Kan de det?’ Men så plejer jeg
at spørge ’hvad mener du selv?’. Jeg vil gerne
have, at de selv tænker, selv tager stilling og
siger: ’Jeg kan stå inde for Frau Schultz’”, fortæl-
ler Bjarne Anker Lassen.
”Der er ingen tvivl om, at de har det i sig, men
at stå på egne ben kan være en mental udfor-
dring, og derfor skal de fleste vænne sig til det –
og de har helt sikkert oplevet mig som irrite-
rende”, smiler han.
De ansatte skal også være indstillet på, at det
daglige arbejde i Sydbanks tyske afdelinger er
anderledes end det, deres kolleger fra filialerne i
Danmark beskæftiger sig med.
”Sydbank er en af de største banker i Dan-
mark, så mange ting er centraliseret. Det er lige
fra produktudvikling til lønudbetaling til de
ansatte og kontakt til myndigheder, men det
apparat kan vi ikke trække på hernede, fordi vi er
underlagt de tyske love, som ofte adskiller sig fra
de danske”, siger Poul Wehmeyer.
Og det har betydning i relation til både kunder
og ansatte. Der er andre regler for opsparing til
pension. Bjarne Anker Lassen skal som chef for
otte ansatte tage højde for andre barselsregler og
en arbejdsuge på 39 timer, og Poul Wehmeyer
må ikke som i Danmark bånde de samtaler, han
har med investeringskunder. Det kræver en
skriftlig tilladelse fra kunden.
”Arbejdet hernede er ikke så struktureret, men
det gør det sjovt og spændende, at man selv skal
ind over mange opgaver, som andre tager sig af
hjemme i Danmark”, siger han.
Både Poul Wehmeyer og Bjarne Anker Lassen
er blevet boende i Danmark.
Begge vil de bevare de danske rettigheder i
forhold til den sociale sikring og har ikke ønsket at
flytte sig selv og familien væk fra det danske net-
værk.
”Det kan selv en billig bil ikke hamle op med”,
som Poul Wehmeyer siger det. n
fakta om sydbank i tyskLand: › I Flensborg siden 1984
› I Hamborg siden 1985
› I Kiel siden 2007
› Cirka 80 medarbejdere i Tyskland (heraf cirka 50 i Flensborg)
› 3.000 kvadratmeter nyt regions-hovedkontor i Flensborg i 2009
› Cirka 11.000 kunder (cirka 6.000 privat-kunder, cirka. 2.500 erhvervskunder og cirka 2.500 Private bankingkunder)
Finans december 2010 45
Bladrer man i Sparekassen for København og Omegns gamle
protokoller, åbenbarer der sig en fortælling om en institution,
som år efter år gav penge til veldædige formål, som det kaldtes
dengang. Et tilfældigt dyk ned i regnskabsåret 1882/83 viser,
at 14.900 kroner blev givet væk. Modtagerne var mangear-
tede, her et udvalg: Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for
Tyender fik det år 2.000 kroner, Alderdomsfriboliger 200,
Opdragelsesanstalten på Flakkebjerg 200, Arbejdsstuerne for
Børn på Christianshavn 300, Distriktssygeplejeforeningen 200,
Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 400, For-
eningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed 400, Foreningen
Fattiges Juleglæde 100, Det Tekniske Selskabs Skole 1.200,
Børnehjemmet på Vodrofsvej 400. Det var således i høj grad
sociale formål, pengene blev givet til, men også uddannelses-
institutioner.
Det var ikke bare Københavns Sparekasse, som var en god
giver. Det er en historie, som er fælles for alle sparekasser i
Danmark indtil 1975. Et andet typisk eksempel er Holstebro og
Omegns Spare- og Laanekasse. Dennes filantropiske ydelser
beløb sig gennem 1800-tallet til 3.000 kroner om året.
Eksempler på typiske modtagere er Ringkøbing Amts Land-
økonomiske Selskab, Hedelandboforeningen, diverse plantager,
Sygeplejeforeningen, Holstebro Handelsskole og tekniske skole,
Biavlens fremme, Æggehandelen i Holstebro og Omegn, Hede-
selskabet, Fængselshjælpen, flere friskoler samt mange andre.
Det var altså i højere grad landbrugsnyttige formål end hos
søstersparekassen i hovedstaden. Men også sociale institutioner
har fået pengegaver, ligesom mange privatpersoner gjorde det.
For eksempel nødlidende enker eller nogle af byens sønner,
der drog til København for at studere.
At give en væsentlig sum af overskuddet væk var en del af
sparekassernes oprindelige dna. I et fattigt og liberalt
1800-tals-Danmark uden velfærdssamfund, som vi kender det,
måtte civilsamfundet træde til og løfte blandt andet via spare-
kasserne.
Sparekassernes virke i 1800-tallet drejede sig således ikke
om at tjene penge. I fokus var kunden og dennes mulighed for
selvopretholdelse i tilværelsen.
Man holdt den ideologiske fane højt, og lokale ildsjæle arbej-
dede hårdt for, at sparekassen kunne løfte almuens levevilkår.
Indlånsrenten holdtes derfor så høj som mulig, og udlånsrenten
så lav som mulig.
Imidlertid kunne nogle sparekasser indimellem blive lidt for
rundhåndede, ligesom man debatterede grænsen for, hvad man
som sparekasse overhovedet kunne støtte. For eksempel disku-
terede man i Centralforeningen for jyske Sparekasser i 1886
rimeligheden i en sparekasses donation på 100 kroner til en
lokal riffelforening. Der var bred enighed om, at det ikke var et
veldædigt formål.
Det blev også diskuteret, hvor meget man skulle give væk af
årets overskud. Sparekasseinspektøren måtte i 1880’erne
sætte en snor i sparekassernes uddeling af midler. Maksimum to
procent af overskuddet kunne uddeles. Resten skulle i reserve-
fonden.
Lovgivningen skrinlagde de sidste rester af den såkaldte spa-
rekasseånd i 1975 og 1989. Samfundsudviklingen overflødig-
gjorde sparekassernes oprindelige motivation. Der bliver dog
stadig givet penge til gode formål, men ikke i samme ånd som
tidligere. Et interessant regnestykke kunne være at beregne,
hvor mange penge sparekasserne i dag skal give væk af det
årlige overskud, hvis de som tidligere skal forære to procent
væk. n
Et helt grundlæggende element i sparekassernes 200-årige historie er deres filantropiske virke. Men gjorde de det af et godt hjerte, eller tænkte man i sidste ende mere på bundlinjen?
en gLad giver
bankhistorie
arK
ivet
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum
46 Finans december 2010
god kemi med udLændinge
Når man træder ind på ITC Infotechs campus i Ban-
galore, Indien, er det som at træde ind i en grøn
have. De mørkerøde bygninger er smukt renoveret,
og her er ikke skyggen af en glas/stål-kontorbyg-
ning, som normalt kendetegner it-arbejdspladser.
Det har sin forklaring.
ITC er Indiens store gamle tobaksfirma, Imperial
Tobacco Company, der stadigvæk laver cigaretter,
men blot et andet sted. De gamle tobakshaller og
siloer er indrettet til de cirka 3.000 it-folk, der
arbejder her. Det friske, grønne og indbydende miljø
var årsag til, at New York Times for nogle år tilbage
skrev en artikel om ITC’s campus. Blandt de 3.000,
der har deres daglige gang her, er 31-årige Sudhin-
dra Balaji. Han er Solution Architect i Danske Banks
it-afdeling, der beskæftiger 480 medarbejdere her.
Sudhindra tager smilende imod og byder på kaffe
og vand denne fugtige eftermiddag. Det er dagen
før den store hinduistiske lysfest, Diwali, der er en
slags blanding af jule- og nytårsaften i Indien.
”Jeg elsker ITC, fordi de tager sig af dig. Her er
stor frihed, og du får lov til at lave det, du gerne vil.
Her er stor mulighed for udvikling, og det er let at
prøve noget nyt. Du får støtte til dine idéer, og for
mig har ITC det bedste arbejdsmiljø i Indien”, siger
Sudhindra.
Han er uddannet Infotech Engineer og kom til ITC
i 2001, og han har arbejdet for Danske Bank siden
2006.
samarbejde på tværs af nationaliteterAt det er Danske Bank, han og kollegerne arbejder
for, ses blandt andet på de ure, der afslører, at dagen
er fire en halv time længere henne i Indien end i
Danmark. Det åbne kontorlandskab har plads til rig-
tig mange i samme rum, og de enkelte arbejdsplad-
ser er adskilt af lave, flytbare skillevægge.
Det er ikke umiddelbart til at se, hvor mange der
er på arbejde, og der er forbavsende stille i det store
rum. Måske fordi det er sidst på eftermiddagen.
Sudhindra har været i udlandet og Danmark flere
gange, blandt andet i 2006, hvor han lærte om
Danmark og Danske Banks systemer der.
”Vi var primært i Danmark for at lære og få en
viden, som vi har kunnet give videre her”, fortæller
Sudhindra.
I hans aktuelle projekt er de 12-14 folk. Nogle er
fra Danmark, en fra Frankrig, en fra Pakistan, og
resten fra Indien
”Jeg kan godt lide at arbejde med forskellige
nationaliteter, fordi det giver en god kemi. Projek-
terne starter altid fra Danmark, og vi bliver så en del
af dem. Min rolle er som Solution Architect at binde
Sudhindra Balaji, it-udvikler og en af de 480 medarbejdere hos ITC i Bangalore, som arbejder for Danske Bank, elsker det faglige samarbejde mellem it-folk med forskellige nationaliteter
Tekst og foto: Per Vinther, freelancejournalist
outsourCing
da jeg begyndte at samarbejde med
danskerne, føLte jeg mig LigeVærdig,
siger sudhindra baLaji
fakta itC
ITC Infotech er en af Indiens hurtigst voksende it-virksomheder. ITC leverer it-løsninger for en lang række virksom-heder i USA og Europa inden for finans, forsikring, industri, rejsebranchen, medier og transport.
Hovedsædet er beliggende i bangalore i Indien, hvor cirka 3.000 it-folk er beskæftiget.
Finans december 2010 47
business og det tekniske sammen. Den samlede løs-
ning er mit ansvar, jeg får systemer til at spille sam-
men og får det ind i produktion”.
Han arbejder i gennemsnit 40 timer om ugen,
fem dage. Lønningerne i ITC er generelt lidt over
markedsniveau, og Sudhindra får cirka en tredjedel
af, hvad en tilsvarende dansk it-udvikler får i Dan-
mark. For ham er det en god løn.
teamspiritHan viser gerne rundt i hele afdelingen og på cam-
pus, og stemningen er både afslappet og åben. Her
er mange mænd, men enkelte kvinder bryder det
samlede billede af blå eller lyse skjorter. Selv om en
restriktiv rygepolitik vel er standard i hele verden, er
det naturligt nok her, i det gamle hæderkronede
tobaksfirma, tilladt at ryge udendørs på campus.
Sudhindra fremhæver den gode teamspirit på
ITC og i Danske Bank.
”Da jeg begyndte at samarbejde med dan-
skerne, følte jeg mig ligeværdig, og for mig er der
ingen forskel på, om du er inder eller dansker. Vores
opgaver giver et ejerskab til dem, og vi er medfor-
mulerende på de forskellige projekter. Her på cam-
pus arbejder næsten 3.000, og det giver fælles-
skab, fordi vi mødes meget på tværs. Vi deler viden
og er altid i kontakt med de andre afdelinger. Her er
også mange tilbud om uddannelse, og det er en del
af ITC’s politik”.
Han kommunikerer meget med Danmark, nogle
gange hver halve time. Enten på ip-telefoni eller
videotelefon.
“I don’t feel the distance”, lyder det.
at forstå indienEn af de danske chefer i Bangalore er Linda Olsen.
Om hende siger han:
”Hun er ikke en almindelig boss. Man går lige ind
på hendes kontor, og hun er altid parat til at snakke.
Very nice. Hun forstår vores kultur, og det betyder
meget for os. Mange kunder udefra forstår ikke altid
Indien”.
Sætter man sig som udenlandsk kunde ind i
indisk kultur, er der til gengæld mange fordele.
”Indien har den fordel, at man let kan finde en
model, der virker, fordi de er afprøvede. Desuden er
tingene meget fleksible i Indien”, pointerer Sudhin-
dra Balaji.
For ham er der ingen forskel på danske og indiske
it-folk:
“People is people, no difference. Det tager kun
et par uger at lære hinanden at kende ved ’come
together’-arrangementer. For eksempel lavede vi
mad sammen i København, og vi var også i Tivoli
sammen. Danske Bank har ’Department Days’ med
danske aktiviteter, hvor vi legede, spillede og drak
øl. Og talte meget sammen. Familierne i Danmark og
Indien vil jo i virkeligheden det samme: skabe en til-
værelse for sig selv, familien og børnene”, under-
streger Sudhindra.
Han har venner i Danmark, som han ser privat og
ofte snakker med.
Hans drøm for fremtiden er at blive it-chefarki-
tekt for en organisation, for eksempel en bank.
”Jeg vil gerne være en aktiv del af projektet og
ikke kun levere x-antal til bestemt tid”. n
➼
48 Finans december 2010
outsourCing
danske bank har brug for inderne
For fire år siden begyndte Danske Bank den første
spæde outsourcing med 10 ansatte i Indien. I dag er
der 480 medarbejdere, og det tal er stigende.
Danske Bank har med stor succes outsourcet de
dele af it-udviklingen, hvor det giver mening.
”For os fungerer det godt at lægge de mere
tekniske opgaver som udvikling af softwaremoduler
i Indien”, siger it- og udviklingsdirektør i Danske
Bank Peter Schleidt.
Det er alt det, der ikke har forretningsmæssigt
indhold, og som ikke forudsætter viden om det nor-
diske bank- og finansmarked, det giver mening at
outsource.
De 480 indiske it-udviklere er ansat gennem det
indiske selskab ITC Infotech, der har egen Danske
Bank-afdeling på campus i Bangalore med fem dan-
ske ledende medarbejdere til at styre det hele sam-
men med inderne.
Årsagen til bankens outsourcing er skalering.
"Vi har købt en del banker i udlandet, som vi
skulle integrere. Vi kunne ikke finde medarbejdere,
og derfor kiggede vi ud over landets grænser”, for-
tæller Peter Schleidt.
Danske Bank kiggede blandt andet på Baltikum,
Ungarn, Rumænien og Asien.
”Der var flere scenarier, men det, der gjorde
udslaget, var, at de har højere kompetence i Indien
end i Østeuropa”, siger Peter Schleidt og tilføjer:
”I Danmark er der for få, der søger ind på it-
kandidatuddannelserne. Alt for få. I Indien uddannes
en kvart million nye it-ingeniører hvert år. Og de er
billige”.
en tredjedel af den danske lønI starten var lønudgiften til de indiske medarbejdere
cirka en fjerdedel af de danske. I dag er den steget
til cirka en tredjedel.
Nogle af de indiske medarbejdere kommer som
noget af det første til Danmark for at få samarbejde
og teamplay i gang. De lærer om banken og får
udviklingsværktøjer. De bliver kort sagt klædt på til
at arbejde for banken.
ITC-koncernen er den 10. største i Indien, og
valget af dem som partner var naturligt.
”Vi kunne ikke lave vores egen organisation i
Indien, det virker ikke. I Indien vil mange gerne
ansættes et sted, der har status. Det har ITC, og de
er kendt på universiteterne i Indien. De er dygtige
uden at være for store”, siger Peter Schleidt.
Det er ITC, der ansætter nye medarbejdere.
”De arbejder med vores værktøjer og udvikling,
ligesom vores medarbejdere gør herhjemme. Det er
en model, der fungerer godt”, mener han.
ITC har i alt 4.000 ansatte inden for it, hvoraf de
3.000 er i Bangalore, og Danske Bank er deres stør-
ste kunde.
For Danske Bank er outsourcingen positiv med
ansættelse af flere medarbejdere i både Indien og
Danmark.
"Danske Bank er blevet større, og vi har fået
flere banker i flere lande. Vi laver flere projekter, end
vi ville have gjort, og frem for alt har vi fået en stor
fleksibilitet”, fortæller Peter Schleidt. n
Danske Bank har næsten 500 it-medarbejdere ansat i indiske Bangalore. Den indiske arbejdskraft er en nødvendighed for at sikre en fortsat udvikling af koncernens it-systemer, og da Indien hvert år uddanner en kvart million nye it-ingeniører, er der nok ansøgere at vælge imellem
Af Per Vinther, freelancejournalist
"i indien uddannes en
kvart million nye
it-ingeniører Hvert år.
og de er Billige“
2006 2010
10
480
ind
isk
e it
-an
sat
te i
da
nsk
e b
an
k
➼
Finans december 2010 49
nfu skal tættere på bruxelles
Omkring 160.000 ansatte inden for finans og forsikring er
medlem af Nordic Financial Unions (NFU) via de otte nationale
fagforbund i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island, som
for Danmarks vedkommende omfatter Finansforbundet og
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Derfor er
NFU potentielt en stærk stemme i debatten om, hvordan den
fremtidige finansielle sektor udformes.
På det seneste Union Council-møde midt i oktober, hvor
formandskaberne fra de nordiske finansforbund deltog, ved-
tog man, at NFU skal fremme de nordiske finansforbunds inte-
resser ved øget tilstedeværelse i Bruxelles.
”Den vigtigste udfordring for os er at sikre, at medlemmer-
nes interesser bliver tilgodeset i den store mængde af regule-
ring, som EU ruller ud over den finansielle sektor. Branchens
lobbyister arbejder aggressivt i Bruxelles og har nemt ved at
få lyd igennem. Så selvom der er små indikationer på, at EU-
Kommissionen får øjnene op for værdien i at inddrage medar-
bejdernes synspunkter, så er der lang vej igen. Det er naturlig-
vis ikke optimalt, når man tænker på, at cirka 80 procent,
nogen siger helt op til 90 procent, af lovgivningen, som ved-
rører vores sektor, stammer fra EU”, siger NFU’s generalsekre-
tær, Christina Colclough.
nfu skal profileresNFU’s sekretariat, som består af tre fuldtidsmedarbejdere i
Stockholm, vil i det kommende par år udøve langt mere lob-
byarbejde i Bruxelles end tidligere.
”Hvor vi førhen har været utroligt aktive i at svare på kon-
sultationer og deltage i sociale dialogmøder, så vil vi i fremti-
den i højere grad være proaktive i alle faser af udarbejdelsen af
lovforslag. Det vil sige, at vi vil opsøge og tale med centrale
personer, der initierer lovgivning og kan præge holdninger”,
forklarer Christina Colclough.
Den styrkede EU-indsats indebærer også, at NFU vil
arbejde endnu tættere sammen med UNI Europa Finance (den
europæiske sammenslutning af finansfagforeninger), som er
fast repræsenteret i Bruxelles.
”Vi vil også arbejde sammen med forbrugerorganisationer
og andre interesseorganisationer, som vi i enkelte sager kan
stå sammen med for at gøre vores stemme stærkere. Det,
som er vigtigst, er, at vi står ved vores ønsker og synspunkter
og søger samarbejde med de organisationer, der forstærker
vores indflydelsesmuligheder”, understreger NFU’s generalse-
kretær, der før sin tiltræden i 2008 forskede i arbejdsmarke-
det på Københavns Universitet.
Et andet stort indsatsområde for NFU er at understøtte de
tværnationale virksomhedsfagforeninger i blandt andet Nor-
dea, Danske Bank og If. Christina Colclough lægger ikke skjul
på, at hun og kollegerne i NFU’s sekretariat har en stor udfor-
dring i at gøre NFU kendt blandt de godt 160.000 medlem-
mer i de otte finans- og forsikringsforbund.
”Det optimale vil være, at de finansansatte ved, at NFU
eksisterer, hvad vi i grove træk står for, og at vi gør alt, hvad
der er i vores magt, for at beskytte, forbedre og udvikle deres
arbejdsvilkår i en verden, hvor utrolig mange beslutninger
tages på tværs af landegrænser. De finansansatte skal vide, at
NFU og medlemsforbundene arbejder hårdt på at sikre, at de
finansansatte ikke bliver taberne i det store politiske spil om
fremtidens finanssektor, og at vi har ekspertisen til at vare-
tage deres interesser”, siger hun. n
Læs mere om nfu på nordiCfinanCiaLunions.org.
Nordic Financial Unions (NFU), som tæller Finansforbundet og syv andre fagforbund i de nordiske lande, vil arbejde mere fokuseret med EU-lobbyisme i de kommende år
Af Carsten Jørgensen [email protected]
indfLydeLse
50 Finans december 2010
Af Brian Mikkelsen økonomi- og erhvervsminister
behov for at genoprette forbrugernes tillid
finanskronik
en finansielle krise har afsløret, at da det
gik godt, og økonomien var i vækst, var
der forbrugere, som glemte den gamle
læresætning om, at risiko og afkast hænger sam-
men. Jo større potentiel fortjeneste, desto større
risiko for tab. Udsigten til gevinst og friværdi har i
for høj grad været den motiverende kraft i mange af
de investeringer, som vi har set forbrugere gen-
nemføre. Men vi har også set tilfælde, hvor bank-
rådgiverne ikke har været gode nok til at informere
forbrugerne om de stadig mere komplicerede pro-
dukter og risikoen ved at investere heri. Undersø-
gelser foretaget af blandt andet Finansforbundet
har vist, at bankrådgivere har ment, de havde util-
strækkelig viden om for eksempel de investerings-
produkter, de har rådgivet forbrugerne om.
Erfaringerne fra den finansielle krise viser, at der
er behov for at skabe øget gennemsigtighed for
forbrugerne om investerings- og låneprodukter og
derigennem øge den finansielle forståelse. Samtidig
skal vi sikre, at alle bankrådgivere har de nødvendige
kompetencer til at rådgive forbrugerne ordentligt
og grundigt om de produkter, som sælges.
Regeringen vil indføre en risikomærkning af inve-
sterings- og låneprodukter, hvilket skal være et
supplement til de eksisterende og kommende infor-
mationskrav i henhold til blandt andre god skikreg-
lerne.
Risikomærkningen af investeringsprodukter skal
sikre, at forbrugerne får klar besked om, at de kan
tabe hele eller dele af investeringen eller måske
mere end investeringen. Risikomærkningen af lån
skal skabe en umiddelbar tilgængelig og simpel
kategorisering af udlånsprodukter, som sætter lån-
tageren i stand til let og hurtigt at se, om der er for-
hold ved lånet, som man bør være særlig opmærk-
som på. Begge ordninger med risikomærkning vil
være enkelt indrettet. De vil give forbrugeren et
redskab til at få en hurtig overordnet forståelse af
forskellige investerings- og låneprodukters karakte-
ristika og dermed opfylde et ellers udækket behov
for en umiddelbart forståelig og lettilgængelig
information.
Risikomærkningerne tager udgangspunkt i far-
verne i et trafiklys. Ved rødt lys skal man stoppe op
og tænke sig godt om, ved gult skal man bevæge
sig langsomt frem, men stadig være opmærksom,
hvorimod man ved den grønne farve angiveligt kan
køre frem uden større risici.
Det er vigtigt, at de professionelle personer, der
rådgiver forbrugeren, uanset om det er vedrørende
enkle eller komplekse produkter, har de nødvendige
kompetencer. At købe hus for eksempel eller inve-
stere sin formue er vigtige dispositioner, som meget
få forbrugere kan gennemskue ned i detaljen. Der-
for er det nødvendigt, at vi sikrer, at alle rådgivere i
danske fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og
hos selvstændige investeringsrådgivere er klædt på
til at yde en forsvarlig rådgivning. Rådgiveren skal,
uanset produktets kompleksitet, være i stand til at
forklare det enkelte instruments indhold, risici,
udbytte og afkast samt direkte og indirekte
omkostninger.
Initiativerne sikrer det nødvendige grundlag for
at genoprette forbrugerens tillid.
d
Brian mikkElsEn Økonomi- og erhvervs-minister Siden 23. febru-ar 2010 økonomi- og erhvervsminister.
Tidligere har han været justitsminister og før det kulturminister. Han blev valgt ind i Folketinget i 1994 for det konserva-tive folkeparti og indledte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom, hvor han var formand i 1989-1990.
brian Mikkelsen er uddannet cand. scient . pol. fra Københavns Universitet i 1994.
læSer-iNdlæg
Finans december 2010 51
pensionskasserne står for skud
Af Sven-Ove Larsen, Hillerød, Bent Rasmus-
sen, Frederiksberg, Asbjørn Tofthøj Olsen, År-
hus, og Frode Sørensen, Sønderborg. På vegne
af initiativgruppen i Pensionist i FSP
I mange år levede pensionskasserne en
stille og rolig tilværelse, idet renteniveauet
på obligationer var højt, og aktierne
udviklede sig godt. Pensionsformuen steg,
og ikke mange havde fantasi til tanken om,
at de afgivne garantier kunne give proble-
mer.
Finanskrisen har skabt en anden situation;
et stort pensionsselskab, Sampension,
med høje garantier på 4,5 procent har så
store problemer, at de må anmode Finans-
tilsynet om at få lov til at slette disse
garantier, og det er der tilsyneladende
forståelse for.
Omkring 17.000 medlemmer af
Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der
hovedsageligt består af folk fra spare-
kassesektoren, kan i løbet af 2011
komme i en lignende situation. En situa-
tion, hvor de skal tage stilling til, om de vil
afgive en velerhvervet rettighed på ydel-
sesgarantier med grundrente på 1,75
procent, 2,75 procent og 4,5 procent,
dog med den store forskel fra Sampen-
sion, at der lægges op til et frivilligt valg,
fordi kun relativt få har en grundrente på
4,5 procent.
Antallet af alderspensionister, førtids-
pensionister og ægtefællepensionister i
FSP er i dag cirka 2.500, dette tal vil i
løbet af de næste fem år være fordoblet.
Vi skal ikke anbefale, hvad den enkelte
skal gøre, for begge valg kan være pro-
blematiske. Beholder man sin ydelsesga-
ranti, er der måske lange udsigter til, at
pensionerne igen kan blive pristalsregule-
ret, hvilket senest skete i 2008. Fravæl-
ger man ydelsesgarantien, så er der
chancer for gevinst og dermed en højere
pension. Der er dog også risici, som kan
indebære, at pensionen nedsættes. Der-
for et det et krav, at der gives en grundig
og objektiv information om fordele og
ulemper ved et omvalg, og ikke som det
skete i 2009, da aldersgruppen indtil 59
år fik muligheden for at fravælge ydel-
sesgarantien. Det billede, man tegnede,
var, efter vores mening, alt for lyserødt til
gunst for et fravalg af ydelsesgarantien.
FSP-seniorer har for kort tid siden
etableret kommunikationsplatformen
[email protected], hvor vi har
mulighed for at udveksle synspunkter og
krav til vores pensionskasse. Vi ønsker en
mere målrettet information fra FSP til
medlemsgruppen +55 år. Vi ønsker en
årlig beregning på, hvorfor pensionen
reguleres, eller måske nærmere hvorfor
den ikke gør det. Vi sætter et stort
spørgsmålstegn ved det rimelige i, at folk,
efter de er gået på pension, fortsat skal
betale for en ydelsesgaranti, og vi ønsker
den indflydelse i pensionskassen, som
gruppen +55 år er berettiget til.
Er du FSP-senior, så send os en mail
og vær med i Pensionist i FSP. n
52 Finans december 2010
it-kLubben
Skuespilleren Rikke Bendsen tog it-folk i skole ved årsmødet i IT-klubben
en Lektion i fremtoning og kropssprog
Kommunikation med andre mennesker kan lyde banalt, men
problemet er, at det er svært i praksis.
Det kan flere af de godt 40 deltagere ved IT-klubbens års-
møde i Finansforbundet skrive under på.
Skuespilleren Rikke Bendsen, der er indehaver af virksom-
heden Teater Spektrum, demonstrerede med en række
eksempler og praktiske øvelser, at kropssproget kan være
afgørende for, om du kommer igennem med dit budskab, hvad
enten det er møntet på en større gruppe kolleger eller en
samtale på tomandshånd.
”Tillidsvalgte har samme oversætterfunktion som mellem-
ledere, når de skal videregive informationer til medarbejdere
fra ledelsen. Derfor er det vigtigt, at man er bevidst om, hvor-
dan man træder frem og taler”, sagde Rikke Bendsen og
demonstrerede, hvordan henholdsvis en lav stemme eller en
overfrisk fremtoning hurtigt rokker ved ens troværdighed.
Skandinavere opfatter ifølge en undersøgelse folk som tro-
værdige, hvis de besidder kompetence (det vil sige er sikre,
konsekvente og klare i deres kommunikation), hvis de har
karakter (det vil sige er åbne, ærlige, velvillige, menneskelige
og humoristiske i deres kommunikation), og hvis de er tilste-
deværende (det vil sige er engagerede, ægte og nærvæ-
rende).
Kropssproget er, som de fleste ved, en meget dominerende
del af kommunikationen. Gestik, mimik og kropsholdning fyl-
der 55 procent hos modtageren, tone- og stemmeleje fylder
38 procent, mens ordene kun betyder syv procent for den,
som skal modtage et budskab, oplyste Rikke Bendsen, inden
hun førte deltagerne igennem en række øvelser, som skal
hjælpe dem til at blive bedre til at kommunikere. n
stå fast på benene, træk
Vejret dybt ned i maVen, og
få øjenkontakt med den
eLLer dem, du taLer tiL,
Lyder det fra rikke bendsen,
der her tjekker en deLtagers
kropshoLdning
Af Carsten Jørgensen, [email protected] Foto Stig Stasig
news from the it-club
it-klubbenDo you want to learn more about Functional High Performance Computing in Finance?
then show up at the cfir afternoon meeting on December 14th 2010, from 16.00 – 18.00 in Copenhagen.
the financial sector faces daunting computational challenges ranging from transparency to performance. transparency covers demonstrable compliance of financial instruments, models, and information with re-gulatory rules and business goals, as well as their auditable, correct and productive implementation as it systems. Performance is the problem of such it systems achieving quick response times for high-frequency
data, massive data sets, enormous computional work loads or a combi-nation thereof, in particular by exploiting the parallelism in emerging low-cost massively parallel computer architectures.
At this afternoon meeting we focus on the financial sector’s computa-tional challenges for risk management and financial modelling with presentations from experts from university of copenhagen, Aarhus school of business, simcorp and nordea.
AttendAnce is free, but registrAtion is required read more at the it-club homepage. www.finansforbundet.dk/it.
fLere it-foLk skaL ind i forbundet
Omkring 10 procent af den nuværende medlemsskare i
Finansforbundet er it-medarbejdere, men de burde udgøre 20
procent af medlemsskaren, sagde Frank A. Olsen i sin mundt-
lige beretning til omkring 40 tilhørere på IT-klubbens årsmøde
tirsdag 9. november i Finansforbundets lokaler.
”Organisationsprocenten er for lav, og det skal vi have gjort
noget ved”, sagde IT-klubbens formand.
Frank A. Olsen glæder sig dog over, at kendskabet til IT-
klubben – Finansforbundets faglige fællesskab for it-medlem-
mer – er øget, blandt andet takket være en række gode fag-
lige medlemstilbud som gåhjemmøder, kurser og rabatter. Det
seneste år har IT-klubben politisk haft fokus på digital ban-
king, for eksempel er der udarbejdet en analyse af muligheder
og konsekvenser for sektoren og dens medarbejdere. I CFIR-
regi er der med deltagelse af en del it-medlemmer i forbundet
udarbejdet en analyse af fremtidens kompetencebehov i
krydsfeltet mellem finans og it. Det seneste år har også budt
på en øget koncentration af virksomhederne inden for finans-
it. Det gælder Nets – fusionen mellem danske PBS og norske
BBS, NFIT, som er et samarbejde mellem BEC og SDC, og
senest samarbejdet mellem Bankdata, Jyske Bank og JN Data.
”Fremadrettet vil vi i IT-klubbens bestyrelse arbejde videre
med digital banking, som vil betyde effektivisering og omkost-
ningsminimering i virksomhederne. Vi vil også have fokus på
outsourcing og offshoring af it-job og forsøge at få aflivet den
myte, der eksisterer, om, at offshoring altid fører til flere job
herhjemme. Det passer nemlig ikke”, sagde Frank A. Olsen til
forsamlingen. /CJO
54 Finans december 2010
beregning af sygedagpengeJeg har gennem længere tid været sygemeldt
fra mit arbejde. Jeg er aktuelt blevet opsagt
og har i den forbindelse kontaktet kommunen
for at høre, hvad jeg kan forvente udbetalt
fremover i mit fortsatte sygeforløb. Kommu-
nen har nu oplyst mig, at jeg vil få sygedag-
penge beregnet ud fra min ansættelse på 32
timer. Er det korrekt?
Jeg vil lige oplyse, at jeg har været medlem
af FTF-A gennem flere år.
Venlig hilsen
Lise Eriksen
SvarDet er forkert, når kommunen oplyser, at du
skal beregnes ud fra din ansættelse på de 32
timer.
Når man er fuldtidsforsikret og dagpenge-
berettiget medlem af en a-kasse, har man,
hvis man bliver ledig i et sygeforløb, ret til at
få udbetalt det samme, som man ville få
ud betalt fra sin a-kasse ved ledighed.
Der står i § 51 i lov om sygedagpenge:
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme
beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågæl-
dende ikke havde været syg.
Reglerne er uddybet i sygedagpengevej-
ledningen pkt. 51.1:
Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der
bliver ledig under en sygeperiode, har ret til de
maksimale sygedagpenge fra ledighedstids-
punktet, selv om den pågældende forud for
sygemeldingen kun har været beskæftiget i
f.eks. 35 timer pr. uge. Forudsætningen er, at
personen fra ledighedstidspunktet ville have
haft ret til arbejdsløshedsdagpenge med
mak simumsatsen, hvis den pågældende ikke
var blevet sygemeldt.
I den forbindelse skal det oplyses, at hvis
du har haft en bruttoløn, der overstiger
20.000 kroner per måned, vil du være beret-
tiget til maksimumssats i din a-kasse og der-
med også i det fortsatte sygeforløb.
Venlig hilsen
Susanne Ilsøe
Konsulent i FTF-A kontakten i Finansforbundet
Skal jeg holde omsorgsdage?Jeg har et par spørgsmål vedrørende om-
sorgs dage. Først og fremmest vil jeg høre, om
man egentlig skal bruge sine omsorgsdage på
at yde omsorg – for eksempel over for sine
børn? Jeg har ikke nogen børn eller nogen
andre, jeg skal yde omsorg over for i øvrigt, så
jeg vil gerne bare bruge dem på mig selv. Der-
udover vil jeg gerne vide, om min arbejdsgiver
kan tvinge mig til at holde mine omsorgsdage,
hvis jeg ikke vil bruge dem?
Venlig hilsen
Susanne Poulsen
SvarDu behøver ikke bruge dine omsorgsdage til
at yde omsorg over for andre. Du får tildelt 5
omsorgsdage hvert år og kan bruge dem, som
det passer dig. Dog skal placeringen af
omsorgsdagene ske under hensyntagen til
virksomhedens drift. Din arbejdsgiver kan ikke
tvinge dig til at holde omsorgsdage. Hvis du
har omsorgsdage til gode ved årets udgang,
skal de udbetales med 1,92 procent af din
årsløn inklusive pensionsbidrag.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Sygemelding under graviditetJeg er lige blevet gravid med mit andet barn
og glæder mig meget. Et lille skår i glæden er,
at jeg under min første graviditet fik bækken-
løsning og måtte sygemeldes 6 uger før ter-
min. Jeg fødte mit første barn for 6 måneder
siden, så graviditet nummer 2 ligger meget
tæt på den første, hvilket bekymrer mig lidt,
da jeg tænker, at risikoen for endnu en
omgang bækkenløsning er større, nu hvor der
er gået så kort tid mellem graviditeterne. Det
skal jeg selvfølgelig tale med min læge om,
men jeg vil gerne høre, hvordan jeg er stillet,
hvis jeg bliver sygemeldt meget tidligt i gravi-
diteten. Har jeg stadig krav på almindelig løn?
Venlig hilsen
Anna L. Mathiassen
SvarTillykke med graviditeten. Graviditetsbetinget
sygefravær sidestilles med almindeligt syge-
fravær og er altså såkaldt ”lovligt forfald”. Det
betyder, at du har ret til at være fraværende
og fortsat modtager fuld løn.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
SPØrge-hjØrNet
juristeriet
De fleste har formentlig set amerikanske
tv-serier, hvor advokaterne holder lange
enetaler og er særdeles aggressive over
for vidnerne, som ikke på forhånd ved, de
skal i retten. Det ender ikke sjældent
med, at vidnet bryder sammen og tilstår
alverdens ulykker.
Sådan er det heldigvis ikke i virkelig-
heden.
Finansforbundet har, som alle andre
anerkendte fagforeninger (med overens-
komst), opbygget et såkaldt fagretligt
system sammen med vores arbejdsgiver-
modpart. Dermed er der regler, som sik-
rer, at sager forhandles mellem organisa-
tionerne, inden de i yderste fald ender i
retten.
Helt centralt i dette står tillidsmæn-
dene, som kan bistå medlemmerne i
ethvert forhold. Tillidsmændene modta-
ger information forud for et medlems
afsked eller lønnedsættelse og er således
klædt på til at bistå medlemmerne fra
start. Tillidsmændene kan selvfølgelig
altid trække på viden fra kredsene og
Finansforbundets sekretariat. Rigtig
mange sager løses derfor lokalt til alles
tilfredshed. Vi kan ikke understrege nok,
at man altid bør spørge sin tillidsmand,
hvis man er det mindste i tvivl om sine
ansættelsesforhold.
Der er selvfølgelig nogle sager, som
ikke løses lokalt. Her må Finansforbundet
og FA tage over. Det sker ved, at der hol-
des et organisationsmøde, hvor man
søger at nå til enighed. Det er meget vig-
tigt at være opmærksom på, at når sagen
er overgået til forhandling mellem orga-
nisationerne, kan den ikke drøftes videre
lokalt uden organisationernes samtykke.
Det betyder for eksempel., at virksom-
heden bryder de fagretlige regler, hvis de
i en afskedigelsessag drøfter en mulig
løsning med medlemmet eller tillidsman-
den, efter sagen er overdraget til organi-
sationerne.
Langt den overvejende del af sager,
der forhandles på organisationsmøder,
løses ved et forlig, hvis indhold naturligvis
varierer alt afhængig af sagen.
I de få sager, som ikke ender med
enighed på organisationsmødet, skal der
tages stilling til, om der skal anlægges
retssag. Det sker i givet fald normalt for
en såkaldt faglig voldgiftsret, som består
af dommere fra Finansforbundet og FA
samt en af Arbejdsretten udpeget dom-
mer. Processen er hurtig og smidig (i for-
hold til sager, der føres for de almindelige
domstole, som ofte strækker sig over
mere end 1 år), og den faglige voldgifts-
ret træffer normalt afgørelse i sagen
seks-otte måneder efter organisations-
mødet.
Retssagsbehandlingen er forholdsvis
uformel, samtidig med at retssikkerhe-
den er i top. Da en afgørelse truffet af en
faglig voldgift er endelig, kan den ikke
ankes (i modsætning til sager ført for de
civile domstole) og står altså ved magt.
Sagen er dermed løst en gang for alle.
Selvom vi ikke har amerikanske (tv)
forhold, er det selvfølgelig en alvorlig sag
at gå i retten. Finansforbundet er en
seriøs forhandlingspart, og det betyder,
at vi fører sager, som der er rimelig udsigt
til, at vi kan vinde. Vi ønsker derimod ikke
at føre medlemmer gennem udsigtsløse
retssager med mulige store personlige
omkostninger til følge. Derfor foretages
altid en grundig vurdering efter organisa-
tionsmødet (hvor der kan være kommet
nye oplysninger), således at vi viderefø-
rer de sager, som efter en juridisk vurde-
ring kan holde i retten.
En gennemgang af retssager afsluttet
i 2010 indtil nu viser, at vi har fået forligt
eller fået dom i 15 sager ført for vores
medlemmer.
Tallene dækker også sager mod virk-
somheder uden for FA. Disse virksomhe-
der har typisk ikke overenskomst, og
reglerne i det fagretlige system kan der-
for ikke bruges. n
Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Hjælp til medlemmer, der er uenige med virksomheden om ansættelsesretlige forhold, er en af Finansforbundets absolutte kerneydelser. Der er opbygget et fagretligt system, som betyder, at kun de færreste sager ender i retten
retssager for medLemmer
56 Finans december 2010
finansjob
Kan man forudse, hvem der vil forlade virksomheden, og
kan virksomhedens HR-folk gøre noget for at dæmme op
for det?
Det er hovedspørgsmålene bag den såkaldte Early
Warning-analysemodel, som er blevet prøvet af i Danske
Bank. Analysens resultater er ikke overraskende; tilfredse
medarbejdere bliver hængende, og løn er den tungest-
vejende grund til at skifte til andet job.
Ikke desto mindre kan modellen være et unikt værktøj
for virksomhedsledere og HR-chefer til at forstå, hvorfor
medarbejdere vælger at skifte job. Dermed er der også
en åbning til at agere mere strategisk på HR-siden og
minimere omkostningerne ved uønsket tab af nøglemed-
arbejdere. Det fortalte Anders Frederiksen ved et fore-
drag mandag 15. november på Handelshøjskolen, Aarhus
Universitet, hvor han er lektor og associeret professor
ved Institut for Marketing og Statistik.
”Den dominerende grund til, at en medarbejder væl-
ger at fratræde sit job til fordelt for et andet, er lønnen”,
siger Anders Frederiksen.
Den kommer før familieforhold, karriereudvikling og
sygdom.
Han påpeger det paradoksale i, at der er relativt små
lønforskelle i danske virksomheder. Det er ikke atypisk, at
en medarbejder reelt får en procent mere i løn ved skifte
til en anden virksomhed, mens der kan komme fem pro-
cent mere i lønningsposen, hvis vedkommende bliver
forfremmet i den gamle v irksomhed.
Early Warning-modellen blev brugt på data fra Danske
Bank baseret på indsatsvurdering, medarbejderundersø-
gelse og medarbejdervurdering i perioden oktober 2007
til juli 2008. Der blev lavet statistiske analyser af alder,
køn, anciennitet, tilfredshed med jobbet, indsats-score
m.m. Tallene viser, at det er medarbejdere omkring de 40
år, som er mest motiverede for at finde nyt job.
”Det skyldes nok, at du i den alder har været omkring
ti år på arbejdsmarkedet og er attraktiv med mange gode
år i dig endnu”, siger Anders Frederiksen.
Materialet viser endvidere, at medarbejderne i forhold
til jobtilfredshed lægger størst vægt på, at deres nær-
meste leder giver konstruktiv feedback og plads til
udvikling, samt at arbejdsopgaverne er relevante og
udfordrende.
I gennemsnit er der hvert år et jobskifte på 30 pro-
cent i medarbejderstyrken i den private sektor på grund
af både fyringer og fratrædelser. Dataene fra Danske
Bank viser, at det blot er 3,5 procent, som selv valgte at
forlade virksomheden i den nævnte nimåneders periode i
2007-2008. Det procenttal tager ikke højde for fyringer
og medarbejdere over 59 år, men det er alligevel ganske
lavt, vurderer Anders Frederiksen.
Early Warning-analysemodellen er ikke særligt ud-
bredt herhjemme, og det undrer den århusianske lektor.
”Jeg kender ikke til lignende modeller herhjemme. Det
overrasker mig, for der er nem adgang til medarbejder-
data i de systemer, som virksomheder bruger i dag. Det
er lige til højrebenet at drage sammenhæng mellem Key
Performance-indikatorerne, medarbejderdata og fratræ-
delsesomkostninger. Det er bare om at få cand.merc.
erne i gang og støvet deres statistikbøger af”, siger
Anders Frederiksen./AJ
folk skifter job for at få mere i løn40-årige er mest motiverede for at søge nyt job, og den vigtigste begrundelse er ønsket om
mere løn, siger lektor Anders Frederiksen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet kaffepauser øger effektivitetenen eller to kaffepauser med kollegerne gør dig mere effektiv på arbejdet. det viser en ny svensk undersøgelse foretaget af ana-lysefirmaet Manpower, som epn.dk refere-rer. her har man spurgt flere end 8.000 sven-skere, hvad kaffepauser med kolleger be-tyder for deres effektivitet. Og det viser sig, at der er en klar sammenhæng. 65 procent af dem, som sludrer med kol-legerne over en kop kaffe et par gange om dagen, vurderer, at de arbejder effektivt. til sammenligning er det kun 55 procent af dem, som aldrig har slubret en tår kaffe sammen, der føler, de arbejder effektivt.
kvinder taber på fLeksibeL arbejdstiddanmark topper eU’s hitliste over lande, der giver medarbejderne størst mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsliv, så det passer med familien. Over 60 procent af de ansatte i danmark har mulighed for fleksible arbejdstider ifølge en ny analyse foretaget af eU-kommissionen, skriver Magasinet arbejdsmiljø.Men fleksibiliteten kan også betyde, at de professionelle forskelle mellem mænd og kvinder bliver større.Så længe fleksibiliteten betragtes som en ”kvindelig” måde at tilrettelægge arbejdsti-den på, er der mere sandsynlighed for, at fleksible arbejdstidsordninger bekræfter kønsforskelle, end, at de ændrer dem, kon-kluderer eU-kommissionen ifølge Magasi-net arbejdsmiljø.
Finans december 2010 57
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.
ww
w.fin
an
Sjob
.dk
– dit
job
og
ka
RR
ieR
ec
en
te
R
eR du på Rette SpoR?
Mange ledere undlader at opdatere deres cv
løbende, og det kan give dem problemer, når de
søger job.
”Alt for mange ledere langtidsparkerer deres
cv, mens deres kompetencer langsomt, men sik-
kert udhules“, siger ledelseskonsulent i Lederne
Nikoline Meyer til magasinet Lederrne.
Hun opfordrer til, at man følger disse fem gode
råd i forhold til sit CV:
1. Det er en god idé at opdatere dit cv jævnligt,
så det afspejler dit arbejdsliv her og nu. Stol
ikke på, at du nok kan huske det. Lynhurtigt
glemmes vigtige detaljer fra hverdagens opnå-
ede resultater.
2. Brug dit cv og dets informationer til et aktivt
karriereeftersyn. Er du i det rigtige job? Hvor-
dan ser det ud med dit vedligehold af dine
kompetencer i form af kurser og efteruddan-
nelse?
3. Lav gerne et brutto-cv. Lad det være din egen
database af vigtige informationer omkring dig
og dit arbejdsliv. Dette cv skal ikke sendes i
forbindelse med jobsøgning.
4. Informationerne fra dit brutto-cv skal bruges
til hurtigt at kunne opbygge et målrettet cv,
når du er jobsøgende.
5. Ved at bruge dit cv som et aktivt karrierered-
skab, kan du sikre, at du selv har styr på, hvor
attraktiv du er på arbejdsmarkedet.
af de største tabuer på arbejdspLadsen ifølge arbejdsmarkeds- og organisati-onspsykolog einar Baldursson er dette de fem største tabuer på arbejdsplad-sen anno 2010: • løn (hvor der er individuelle
lønaftaler)• Forbudte sociale følelser
(misundelig på andre kolleger) • afvigende fysisk fremtoning
(f.eks. fedme eller dårlig hygiejne/kropslugt)
• Kritik blandt kolleger• lavere uddannelse
(Kilde: epn.dk)
Stor søgning til Styrk-dig-selv kurser
Tak for den gode modtagelse af de nye kurser for såvel indevæ-
rende år som for foråret 2011. Det er altid med stor spænding,
at vi afventer responsen på de nye tilbud under Styrk-dig-selv
kurserne. Topscorerne rent tilmeldingsmæssigt i 2010 var de to
nye kurser ”Sund med nydelse – forøg din ydelse“ og ”Brug Pippi
power” – derfor har vi sat endnu flere af disse kurser i det nye
program, og tilmeldingerne er da også strømmet ind.
Også de kurser, der er udbudt for første gang ”Vild med
sport – find din nye sportsgren” og ”Kvalitet og fokus i din hver-
dag – undgå stress“, er blevet vel modtaget.
Pladserne bliver fordelt i løbet af december måned, og alle vil
få besked, om de er optaget på det ønskede kursus. Denne gang
har vi ændret konceptet
sådan, at du automatisk
kommer på en venteliste,
hvis du ikke med det samme
får en plads på kurset.
Får du en plads, er der
andre, der er blevet skuffet,
så bliver du uopsætteligt for-
hindret, så husk at give os
besked med det samme.
Vi glæder os til at tage hul
på en ny kursussæson efter
nytår.
(Kilde: Nikoline Meyer, Lederne)
lad ikke dit cv samle støv
2011STYRK DIG SELVKuRSER foRåR
15KVaLITET oG foKuS I DIn hVERDaG – unDGå STRESSHar du brugt mange år af dit liv på at tage en
uddannelse og har den ført dig til det job, der
giver dig kvalitet og overskud?
17VILD mED SpoRT – fInD DIn nYE SpoRTSGREnHer får du en unik mulighed for at prøve mange
forskellige sportsgrene af i løbet af en dag – for
at finde den, der passer allerbedst til dig.
125484_Styrk Dig Selv 14.indd 1 14/10/10 13.26
58 Finans december 2010
finansjob
Arbejdsgivere har det med at stille de samme spørgsmål
til jobsamtaler, uanset hvilket job der er tale om. Derfor
har du her en guide til, hvordan du besvarer de syv mest
almindelige spørgsmål til en jobsamtale, som Søndags-
avisen har beskrevet.
1. hvorfor vil du arbejde for os?Her er det vigtigt, at du er oprigtigt engageret og i dit
svar viser, at du allerede ved en masse om virksomhe-
den. Husk at holde øjenkontakt gennem hele samtalen.
2. fortæl lidt om dig selvHer gælder det om ikke bare at rable sit CV af sig, som
intervieweren jo allerede har læst, men om at fortælle
om dig selv på to-tre minutter. Vær personlig, men ikke
privat. Det er oplagt at have forberedt sin tale om sig
selv inden jobsamtalen.
3. hvad er dine stærke sider?Udvælg tre positive hovedegenskaber ved dig selv
inden samtalen og fokuser på dem, når du får spørgs-
målet. Hvis du er i tvivl om dine stærke sider, kan du
spørge dine venner eller familie.
4. hvad er dine svage sider?Tal mindre om dine negative sider end dine positive
sider, men fremlæg dem som dit udviklingspotentiale –
de steder, hvor du kan udvikle dig. Her er det også en
god idé at have udvalgt et par egenskaber før samtalen.
5. hvor meget skal du have i løn?Pas på med at stille konkrete lønkrav, før du har fået
svar på dine spørgsmål om arbejdsopgaver, arbejdstid
og vilkår i øvrigt. Når du ved mere, kan du bedre sælge
dig selv uden at virke grådig.
6. hvor ser du dig selv om tre, fem eller 10 år?Her er det et plus at vise, at du har tænkt over din
fremtid og har en plan. Det er også vigtigt at tilkende-
give, at du godt kan se dig udvikle dig i virksomheden,
så de ønsker at investere i dig.
7. hvorfor skal vi lige ansætte dig?Her er det vigtigt, at du fremstår som en, der ved, hvem
du er, og hvad du kan give virksomheden. Vis vilje og
passion, og øv dig på forhånd foran spejlet, så du kan
sælge dig selv.
(Kilde: Søndagsavisen)
tips før jobsamtalen
fLere arbejder på deLtid 712.000 personer mellem 15 og 66 år arbej-dede på deltid i andet kvartal i år, og det er rekordmange. Siden beskæftigelsen toppede i tredje kvartal i 2008 er 8.000 flere mænd og 41.000 flere kvinder på deltid, viser tal fra danmarks Statistik.
danskerne viL gerne arbejde i udLandet danskerne er dem i eU, der bedst kan fore-stille sig at komme til at bruge dele af deres arbejdsliv uden for hjemlandet, skriver Maga-sinet arbejdsmiljø med henvisning til en euro-barometer-undersøgelse fra eU-Kommissio-nen. Paradoksalt nok er danskerne samtidig dem i hele unionen, der er mindst tilbøjelige til at tro, at de kan få et bedre liv ud af at tage ud i verden. Kun syv procent siger i under-søgelsen, at de vil få bedre arbejdsforhold i udlandet, mens otte procent tror, at de kan få en højere livskvalitet.
Chefen viL vide, hvad du fejLerNår en ansat ringer og melder sig syg, har ar-bejdsgiveren ikke ret til at få oplyst, hvad der er årsagen til fraværet. det skal nu laves om. det mener di i hvert fald. "Når arbejdsgiverne ikke må spørge, hvad folk fejler, hvordan skal de så få en fordomsfri dialog og finde ud af, hvor de skal sætte forebyggende ind? regler-ne er i sig selv med til at gøre det at tale om sygefravær tabubelagt, så den del af loven vil vi gerne have afskaffet," siger thomas Qvor-trup Christensen, der er chefkonsulent hos di til Berlingske.
Lederen viL ikke have kritiken ny undersøgelse fra FtF viser, at mange le-dere reagerer negativt, når deres medarbejder udsætter dem for kritik. det skriver epn.dk. Undersøgelsen viser, at 51 procent af lederne reagerer negativt, når medarbejderne kommer til dem med kritik, og 27 procent afviser des-uden at undersøge, om kritikken holder stik. de kritikafvisende ledere findes især i den pri-vate sektor, her er det 43 procent, der afviser kritikken med det samme. Undersøgelsen viser også, at det kun er hver tiende leder i den pri-vate sektor, der reagerer positivt, når ved-kommende bliver kritiseret af en medarbejder. i det offentlige er det hver femte, som ser po-sitivt på kritikken fra medarbejderne.
Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?
For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor
søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning
og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger:
• Filialdirektør til fi lialen i Rødovre
• Souschef til fi lialen i Hunderup, Odense
• Teamleder til Produktionscenter Odense
Læs mere på al-bank.dk.
230x297+4_HR_MagasinetFinans_1011.indd 1 22/11/10 09.35
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
FSP Pension ønsker al le et godt nytår
I 2007 har vi passet og plejet din pension– resultatet er 6 % i depotrente
n Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn for dig som kunde hos FSP Pension.
FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig og vores andre kunder til gode.
I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din fremtid, det handler om!
Godt nytår og velkommen til 2008 – uanset om du er kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.
Læs mere om fordelene på www. fsp.dk
92591_230x297.indd 1 13-12-2007 11:52:26
FSP Pension ønsker god jul
I 2010 har vi passet og plejet din pension - resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,8 - 21,3 %
Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 19. november 2010).
FSP er medlemsejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Derfor kommer overskuddet kun dig og vores andre medlemmer til gode.
I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til medlemmerne om bedre råd, bedre liv.
Glædelig jul og godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.