magasinet finans nr. 4/2008

Finansforbundets magasin nr. 4, 2008

59,5 milliarder før skatTil sammen havde de 20 største banker igen etfremragende år, viser en analyse af 2007-regnskabernelæs side 18

8480_FSP_Finans_230x297_2ringe_2.indd 1 14/03/08 11:49:29

Finansansatte udgør 1,9 procent af de stemmeberettigede,

men kun 1,2 procent er folkevalgte politikere.

32-39

tema:politisk deltagelse

Nyheder 80-årig bankrøver hurtigt anholdt

leder Aktive medlemmer betyder alt

milliarderne ruller ind Flotte bankregnskaber igen i 2007

læserbrev Det kan koste dyrt at være sej

4.500 ansatte på arbejde i påsken Stor it-konvertering i Danske Bank

dansk bankfilial i sverige Reportage fra Nordea i Malmö

5 skarpe Per Sønderup om investering i muslimske lån

globalt Statskapitalisme vinder frem

outsourcing kan redde små banker Pengeinstitutter i overlevelseskamp

klyngebomber er ikke ulovlige Etiske investeringer til debat

længere barselsorlov med løn Ny overenskomst ændrer barselsregler

det er fedt at udvikle sig Tillidsmænd glade for kurser

spørgehjørnet Indkaldt til sygesamtale

medlemsservice Nyt om skat på medarbejderaktier

medlemsservice Arrangementer for seniorer

finansjob På vej til at blive bankrådgiver

daNmarks suNdeste

arbejdsplads

Sparekassen Farsø er som den første virksomhed

i Danmark blevet sundhedscertificeret

med slipset på rette sted

Mød Finansforbundets ældste medlem,

95-årige Ejvind Kloborg

12-17

indhold

24

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2008, 17. årgang • Næste nummer 2. maj 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, [email protected] • Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, [email protected] • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Jakob Thomsen [email protected] • Mads Anker (DJ), [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 11. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

04

07

18

27

28

26

30

41

42

46

51

52

54

56

57

59

Finans april 2008 3

4 Finans april 2008

Nyhederflest kviNder i fiNaNssektoreN52 procent af medarbejderne i

finanssektoren er kvinder viser

en opgørelse fra Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening (FA)

baseret på oplysninger fra FA’s

medlemsvirksomheder. Blandt

medarbejdere under 40 år er

der dog et svagt overtal af

mænd (50,5 procent).

80-årig baNkrøver hurtigt aNholdtEn 80-årig folkepensionist fra Løgstrup ved Viborg kaldes i flere

medier Danmarks ældste bankrøver, efter han fredag den 29. februar

med en splatterpistol truede sig til 30.000 kroner i Sydbanks filial

i Viborg.

Den gangbesværede mand havde ikke tænkt på at have en flugtbil

klar, og derfor blev han få minutter efter røveriet anholdt på åben

gade, idet såvel personale som vidner til røveriet let kunne holde trit

med ham på fortovet.

I det efterfølgende grundlovsforhør kom det frem, at det var

en mindre bankgæld på nogle tusinde kroner, som fik den 80-årige

pensionist til at forsøge sig som bankrøver.

”Jeg vil ikke tilbage til Løgstrup, jeg er meget ked af det og skammer

mig sådan over det, jeg har gjort. Jeg vil ikke løslades“, sagde den

80-årige i retten ifølge Viborg Stifts Folkeblad.

Selv om han formentlig er den ældste bankrøver nogensinde i

Danmark, er der eksempler på ældre bankrøvere i udlandet. I USA

begik en 91-årig mand, som havde en lang karriere som kriminel bag

sig, bankrøveri i 2003. Han blev idømt 12 års fængsel, men døde

allerede året efter under afsoningen, skriver B.T.

islaNdsk baNk forlader daNmarkDen islandske bank Glitnir lukker i

Danmark og flytter sine aktivite-

ter til London og Island i stedet.

Det sker, kort efter at Glitnir i lig-

hed med Kaupthing og Landbanki

Islands fik nedjusteret kreditvur-

deringen af Moodys. Den danske

afdeling af Glitnir har 17 ansatte.

Fremover vil bankens danske kun-

der blive serviceret fra andre af-

delinger i Glitnir, oplyser banken.

kviNder bedst til at styre it-projekterSæt en kvinde i spidsen for et it-projekt, hvis du vil sikre, at det af-

leveres til tiden og holder budgettet. Hvis du derimod prioriterer de

forretningsmæssige mål højere end millionbudgettet og årstallet, skal

du sætte en mand i førersædet! Generaliseringen, som videreformidles

af Berlingske Business, kommer fra tre forskere – to fra Simon Fraser

University i Vancouver, Canada, og en fra Saïd Business School, der er

tilknyttet Oxford University, England – der har foretaget en under-

søgelse blandt garvede amerikanske projektledere. Undersøgelsen

viste, at projekter ledet af kvinder blev leveret til tiden og holdt

budgettet, mens mandlige projektledere hyppigere kunne levere mere,

end forretningen var lovet af funktionalitet eller udbytte. Undersøgel-

sen er baseret på indberetninger fra projektlederne selv.

52%

Finans april 2008 5

nyheder

64 procent af lederne i finanssektoren arbejder mellem 41 og 70 timer om ugen. Alligevel vurderer et stort flertal, at jobbet er attraktivt. Personaleledelse er der dog for lidt tid til, svarer de 410 adspurgte ledere fra finanssektoren i en ny undersøgelse fra FTF

ledere arbejder meget over

90 procent af lederne i den finansielle sek-

tor finder samlet set deres job attraktivt og

glæder sig til at komme på arbejde. Men

mange bruger også rigtig mange timer på

arbejdet. 11 procent har en arbejdsuge på

mellem 51 og 70 timer, mens 53 procent

svarer, at de arbejder mellem 41 og 50

timer om ugen.

Det fremgår af svarene fra 410 ledere

inden for den finansielle sektor, som indgår

i FTF’s lederpejling blandt over 3.700 ledere

i det offentlige og private. Kun 26 procent

af lederne fra finanssektoren i undersøgel-

sen er kvinder, hvilket ærgrer Finansforbun-

dets næstformand, Michael Budolfsen.

”Ved den foregående lederundersøgelse

fra 2003 var kønsfordelingen nøjagtig den

samme med 74 procent og kun 26 procent

kvinder. Det er beskæmmende for sekto-

ren, at der tilsyneladende ikke er sket nogen

positiv udvikling imod mere ligestilling“,

siger han.

Michael Budolfsen finder det også tan-

kevækkende, at ledere i finanssektoren

arbejder så meget over de normale 37

timer.

”Det er rystende, hvis ledelsesarbejdet

nogle steder nærmest bliver lagt oven i

pasningen af det normale job. Dette kunne

måske være en grund til, at så få kvinder

er ledere. Det er vigtigt, at branchen gør

lederjobs attraktive for begge køn. Ellers

går vi glip af gode og nødvendige leder-

kompetencer“, siger han.

64 procent af de adspurgte er chefer for

mellem 1 og 15 ansatte. Hoved parten af

deltagerne er afdelings- eller filialdirektører,

men der medvirker også gruppe-/team-

ledere, afdelings-/filial-ledere, område- /

regionsdirektører, projektledere og enkelte

direktører.

Det generelle billede i undersøgelsen er,

at man som leder gerne vil bruge noget

mere tid på såvel personaleledelse som

faglig sparring og strategisk ledelse, og at

tiden især skal tages fra de administrative

opgaver.

57 procent oplever ofte eller meget ofte,

at de har for meget at lave. Omvendt svarer

kun 16 procent, at de overvejer at holde op

med at være ledere, heraf 5 procent på

grund af pension. Den overvejende grund til

at holde op som leder er – paradoksalt nok,

når man ser på arbejdstiden – at kravene er

for små.

”Undersøgelsen viser, at vi har nogle

ledere i finanssektoren, som gerne vil være

ledere, og det er rigtig positivt. De får også

tilbudt lederuddannelse, men 48 procent

svarer, at deres leder kun i lille grad eller

slet ikke følger godt nok op på den leder-

uddannelsesaktivitet, som de deltager i.

Kun 17 procent angiver i høj grad. Det

betyder for mig, at vores ledere generelt er

meget optaget af at drive ledelse og at

udvikle sig, men de oplever ikke i så høj

grad, at de selv bliver ledet“, siger Michael

Budolfsen.

Hver fjerde af de adspurgte ledere har

taget en lederuddannelse, før de blev

ledere. I en tidligere lederundersøgelse fra

2003 var det blot 19 procent. Og hvis

lederne selv skal bestemme indholdet

af deres uddannelse, skal blødere leder-

former som motivation af medarbejdere

og medarbejdernes kompetenceudvikling

i fokus, mens økonomistyring og udvikling

af meningsfulde dokumentationsmetoder

står nederst på ønskelisten. /CJO

Du kan læse hele unDersøgelsen

på FinansForbunDeT.Dk

Michael Budolfsen, næstformand

nyheder

6 Finans april 2008

Foto: Alex Tran.

været i sektoren. Der har været voldsomme

og store ændringer. Nye IFRS-regnskabsregler,

nye solvensregler Basel II, hele komplekset om-

kring MIFID-direktivet og investeringsrådgiv-

ning samt nye krav til instrukser og forretnings-

gange fra Finanstilsynet, som det ved fælles

hjælp er lykkes at komme igennem, og her har

vi haft succes med samarbejder”. /BV

læs siDe 42-45

vil ikke se nogen fusionsbølge. Det har været

en meget hård periode, især for de allermindste

pengeinstitutter. Men nu ser det ud til, at vi

kan få det lidt fredeligere på lovgivnings-

fronten“, siger direktør Jan Kondrup til Nyheds-

brevet Finans og fortsætter:

”Inden for de seneste to-tre år har vi oplevet

en meget stor byrde af nye lovregler. Jeg har

ikke oplevet noget lignende i de 24 år, jeg har

Gennem de seneste mange år er der sket

et fald i antallet af pengeinstitutter i Danmark.

Ifølge Nyhedsbrevet Finans’ opgørelse har der

været 40 fusioner siden 2005 (se listen på side

42-43), men Lokale Pengeinstitutter, som har

100 medlemsvirksomheder, tror, at der er ly-

sere tider på vej.

”Jeg tror, vi stille og roligt vil se, at der sker

sammenlægninger som det sidste par år, men vi

for maNge smil er skadeligeHundredvis af japanske butiksansatte har væ-

ret på kurser for at lære at smile, men bivirk-

ningen er, at det kan bidrage til depression,

sindslidelser og andre sygdomme at smile for

meget, skriver den britiske søndagsavis The

Sunday Times.

”Problemet er, at mange japanske kvinder til

sidst ikke kan få smilet væk, og det kan få

uanede konsekvenser“, advarer en af landets

mest fremtrædende psykiatere, professor

Makoto Natsume fra universitetet i Osaka.

Virkelige følelser bliver undertrykt af den

”smilemaske“, som kvinderne bliver tvunget

til at bære, og de psykologiske følger af dette

kan være dramatiske.

maNgel på gode medarbejdere40 procent af de offentlige arbejdspladser og

49 procent af de private har problemer med at

besætte ledige stillinger med kvalificeret ar-

bejdskraft, viser en undersøgelse fra Institut

for Konjunktur- Analyse, som har interviewet

godt 400 offentlige og 600 private virksom-

heder om problemerne med at få arbejdskraft.

Det overraskende element er, at mens tal-

lene i den private sektor stort set er uændrede

i forhold til sidste år, så er andelen i den offent-

lige sektor steget fra 28 procent i 2007 til

40 procent i år.

198.000 søgte Nyt job i 2007198.000 eller syv procent af de beskæftigede

i alderen 15-66 år søgte nyt eller ekstra arbej-

de i 2007, viser arbejdskraftundersøgelsen fra

Danmarks Statistik (DST).

Det er markant flere i forhold til 2002, hvor

kun fem procent af de beskæftigede var job-

søgende.Ikke overraskende er motivationen for

at søge nyt arbejde begrundet i ønsket om

bedre arbejdsforhold, bedre løn og arbejdstider.

46 procent af de jobsøgende begrunder

ønsket om nyt job med at ville have bedre løn

eller andre arbejdstider. Ønsket om nyt eller

ekstra arbejde var størst blandt de 20-29- årige,

hvor 10 procent var jobsøgende, og lavest

blandt de 50-66-årige, hvor kun 4 procent

var jobsøgende.

40 fusioNer på tre årSiden 2005 har der været 40 fusioner mellem pengeinstitutter i Danmark, og flere vil komme til i de kommende år.

Men ikke i samme tempo som tidligere, mener direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter

leder

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

Finans april 2008 7

aktive medlemmer betyder altFinansforbundets styrke og indflydelse kommer af, at vi står stærkt på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt at fastholde en høj organisationsprocent

Stærke røster har erklæret, at kollektive aftaler og fag foreningernes centrale samfundsmæssige position hører fortiden

til. At fremtiden tilhører det frie individ, der kan tage vare på sig selv, selv forhandle sin løn og selv sørge for ordentlige

arbejdsvilkår. Umiddelbart kunne det se ud, som om de har ret. Fagbevægelsens sværvægtere, de store LO-forbund, har

tilbagegang. Og den enkelte er både stærkere og mere kritisk end tidligere. Alligevel er vi helt uenige i både forudsigel-

sen og konklusionen.

Fagforeninger er dynamiske størrelser. De har ændret sig og indtaget en ny position i samfundet. De traditionelle fag-

foreninger har tilbagegang, men mange af de fagforeninger, der organiserer dem med en mellemlang og lang uddan-

nelse, har fremgang. Og hvis fagforeningerne har noget at byde på, udvikler sig, har visioner, sætter nye strategiske mål

samt involverer og engagerer medlemmerne, så har de en fremtid.

Det er ikke længe siden, at medlemmer af Finansforbundet stemte om overenskomstresultatet 2008. Vi er meget glade

for, at det blev et meget stort ja. Men vi er mindst lige så glade for, at 83,9 procent gav deres mening til kende. Det er

et meget højt tal. Og det er et tal, der giver en fantastisk sikkerhed for, at medlemmerne af Finansforbundet står bag os.

Styrke og indflydelse kommer netop af, at vi står stærkt på arbejdspladserne. Fire ud af fem medarbejdere i den finan-

sielle sektor er medlemmer af Finansforbundet. Det er, selv i Danmark, en meget høj organisationsprocent. Men det tal

er nu svagt faldende. Fra 81 i 2006 til 80 procent i 2007. Det er ikke alarmerende – og når man først har meldt sig ind,

bliver de fleste her heldigvis – men vi skal alligevel være opmærksomme.

Årsagerne til en faldende organisationsprocent er ikke svære at få øje på: Der kommer flere og flere medarbejdere med

andre uddannelser end den finansielle ind i sektoren. Især ansættes der et stigende antal medarbejdere i virksomheder-

nes hovedsæder, hvor der traditionelt er en lavere organisationsgrad end i filialerne, og så melder de unge sig senere ind

i fagforeningen, end de gjorde tidligere.

Hovedbestyrelsen debatterede emnet for nylig og vil inden sommer tage stilling til, hvordan vi vender udviklingen. Der

er ingen tvivl om, at tillidsmændene har en hovedrolle, når der skal rekrutteres nye medlemmer. Både i forhold til nye

medarbejdere på arbejdspladsen, elever og hovedkontorsfunktioner, hvor der ansættes kolleger med en ikke-finansiel

baggrund.

Det er, når tillidsmanden eller kollegaen kommer med en venlig opfordring, at det virkelig rykker. Derfor vil vi opfordre

alle jer, der synes, det er vigtigt, at vi har et stærkt forbund, til at tage fat i de kolleger, der ikke er medlemmer. Måske

er det bare lige det lille kollegiale skub, de mangler.

8 Finans april 2008

Carol Vanessa og Liz Kelin boede i samme kvarter

i Lima, Perus hovedstad.

De mødte hinanden i Minnas kiosk som 11-årige.

I to år legede de sammen.

De gik på hver deres pigeskole. De var ikke uadskillelige.

Men i sommerferien kunne de lege sammen

hver eneste dag. De elskede at cykle og være udenfor.

De kunne hænge ud indtil kl. 24.00 om aftenen.

Så flyttede Carol, og de mistede kontakten.

20 år senere har de fundet hinanden igen.

Igennem en brochure for Finanssektorens Integrationsprojekt

i Danmark. De arbejder begge i et pengeinstitut.

I hver sin del af Danmark.

Carol i Sydbank i Århus. Liz i Jyske Bank i København

Begge er gift. Og så hedder de Jensen til efternavn./BV

Foto: Jakob Mark

Barndomsveninderfandt hinanden

Finans april 2008 9

nyheder

Med 33.332 stemmer for og 3.387 stemmer imod har medlemmerne af

Finansforbundet ved en urafstemning sagt et stort ja til overenskomstre-

sultatet for den finansielle sektor.

Det betyder, at 90,3 procent har sagt ja, mens 9,2 procent nej.

83,9 procent af de stemmeberettigede medlemmer har afgivet deres

stemme.

”Medlemmerne har sagt et markant ja til det resultat, vi har forhand-

let hjem. Og det er særdeles tilfredsstillende. Det er også ekstremt til-

fredsstillende, at næsten 84 procent af medlemmerne bruger deres de-

mokratiske mulighed for at stemme. Det er en stor styrke for Finansfor-

bundet at have så aktive medlemmer. Det er jeg meget stolt af,“ siger

Allan Bang, formand for Finansforbundet, i sin kommentar til overens-

komstresultatet.

Stemmeprocenten på knap 84 procent er markant højere end ved ur-

afstemninger på andre overenskomstområder. Og den er også højere end

ved de to foregående urafstem ninger om overenskomster i den finan-

sielle sektor. I 2005 lå stemmeprocenten på 81, mens den i 2003 var

79.

Ved optællingen onsdag den 19. marts var der 164 blanke og 19

ugyldige stemmer.

øget brug af betaliNgserviceBetalingsservice er danskernes fore-

trukne måde at betale regninger på.

95 procent af alle husstande er til-

meldt ordningen, og sidste år steg

antallet af overførsler med 10 milli-

oner til i alt 182 millioner overførs-

ler.

Pressechef Søren Winge hos Be-

talingsservice vurderer, at selskabet

sidder på 80 procent af de vigtigste

faste betalinger som husleje, forsik-

ringer, daginstitutioner, a-kasse mv.

stemte ja til Ny overeNskomstOver 90 procent af Finansforbundet stemte ja ved urafstemningen om den nye overenskomst

90,3%

flere falske peNgesedlerFristelsen til at lave falske penge var intakt i 2007.

Der blev fundet 501 falske pengesedler, og det er

157 flere end året før. Det fremgår af Nationalban-

kens årsberetning, skriver Ritzaus Bureau. Forfalsk-

ningen af danske pengesedler er i international sam-

menligning fortsat beskeden, mener Nationalbanken.

Selv om betalingskort er stærkt udbredt, og pri-

vate kan overføre penge via deres netbank eller Beta-

lingsservice, er behovet for pengesedler stigende. I

2007 var der 161 millioner pengesedler i omløb mod

156 millioner året før. Det er en stigning på 3,2 pro-

cent. Den samlede værdi af pengesedler og mønter i

omløb var sidste år på 61 milliarder kroner mod 59,1

milliard året før.

500 humaNisteri fiNaNssektoreNOver halvdelen af nyuddannede humanister

finder i dag et job i den private sektor. Og syv

procent af dem bliver ansat i den finansielle

sektor, skriver fanet.dk med henvisning til den

nye Humanistundersøgelse 2007, som seks

danske universiteter og konsulentfirmaet Ca-

pacent Epinion står bag. Der er ifølge Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening 5.000 medar-

bejdere med akademisk baggrund i finanssek-

toren, og heraf udgør humanisterne 10 pro-

cent. Den mest udbredte humanistiske uddan-

nelse blandt finansansatte er andre sprog end

dansk.

Bankdirektørerne er blevet rundhåndet be-

lønnet for de seneste års rekordstore over-

skud i finanssektoren. På fem år er omkost-

ningerne til bankdirektørernes løn, bonus og

pension i bankerne vokset med 95 millioner

kroner fra 162,4 til 256,9 millioner kroner,

svarende til 58 procent. Det viser en analyse

baseret på oplysninger i årsregnskaberne,

som Finansforbundet har foretaget af de 43

største pengeinstitutter.

Til sammenligning er personaleomkostninger-

ne i samme periode blot øget med 21 procent

fra 420.000 til 509.000 kroner pr. medar-

bejder.

Opgørelsen over omkostningerne til direk-

tionerne tager ikke højde for ændringer i

sammensætningen af direktionen. En udvi-

delse af direktionen med en eller flere perso-

ner kan eksempelvis forklare, at nogle bankers

direktionsomkostninger stiger med flere hun-

drede procent i perioden 2002 til 2006.

Udtrykket direktionsomkostninger dækker

over løn, kontantbonus og pension. /CJO

læs også siDe 18-22

De første dage efter danmarkshistoriens næst-

største pengekup var mistanken i medierne

rettet mod en udenlandsk forbryderbande, men

alt tyder nu på, at det var en gruppe østjyske

mænd, som stod bag tyveriet af 26,7 millioner

kroner fra Danske Banks fordelingscentral i

Brabrand den 27. december 2007.

En af de i alt elleve sigtede har siddet vare-

tægtsfængslet siden slutningen af januar. De

resterende ti blev alle anholdt den 14. marts.

Fire i den tjekkiske hovedstad, Prag, mens de

seks øvrige alle blev anholdt ved en større

aktion i Århus-området.

Tyvenes store armbevægelser og bemær-

kelsesværdige opførsel tiltrak sig megen

opmærksomhed fra politiet og førte i sidste

ende til anholdelserne.

Mens Olsen-Banden altid søgte mod Mallorca

for at leve af deres millionkup, var målet for

flere af røverne fra kuppet i Brabrand i

første omgang Thailand. Politiet i Århus bad

efter røveriet deres politifæller i Schengen-

aftalen om at holde øjne og ører åbne efter

en gruppe yngre danske mænd, der opførte

sig mistænkeligt. Det gjorde fire-seks yngre

mænd i Hamborgs lufthavn allerede dagen

efter tyveriet. Uden bagage og med

40.000-50.000 kroner på lommen forsøgte

de at komme til Thailand.

Tysk politi valgte derfor at granske dem

meget nøje, hvilket fik de unge mænd til

at fatte mistanke og tage tilbage til Århus-

området. Da tysk politi efterfølgende faxede

personoplysningerne til Østjyllands Politi, var

alle, på nær en af de unge mænd, kendt af

politiet i forvejen.

”Jeg kan bekræfte, at der er et vist person-

sammenfald mellem gruppen fra Hamborg

og nogle af de mistænkte. Mere kan jeg ikke

sige af hensyn til vores videre efterforskning“,

siger vicepolitiinspektør Jørn Andersen til Århus

Stiftstidende.

To af de mistænkte tog i stedet til Prag, hvor

de mødtes med yderligere to af de nu i alt

11 sigtede. De fire levede det søde liv på

det eksklusive og firestjernede Hotel Amatyst

og brugte aftentimerne på byens kasino.

De 26,7 millioner kroner fra kuppet er

stadig ikke fundet, og indtil videre har de sig-

tede alle benægtet ethvert kendskab til både

pengene og tyveriet. /MDA

nyheder

millioNtyveri tæt på opklariNg11 østjyske mænd er anholdt i sagen, hvor 26,7 millioner kroner blev stjålet fra Danske Banks fordelingscentral i Brabrand

10 Finans april 2008

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Hvad med en tv-reklamefor Bankpension?

bank_final_ny_tekst.indd 3 06/02/08 12:00:34

baNkdirektører ruNdhåNdet beløNNet

Foto: Søren Gam

melgaard

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Hvad med en tv-reklamefor Bankpension?

bank_final_ny_tekst.indd 3 06/02/08 12:00:34

Finans april 2008 13

finansforbundeTs nesTor

Med

De første par år i banken tjente han 50 kroner

om måneden, betaling for overarbejde til midnat var en

kop kaffe og en napoleonskage, og pengetransporter foregik med spor-

vognen. Mød 95-årige Ejvind Kloborg, der er Finansfor bundets ældste medlem

”Jeg har altid haft det her med soli-

daritet, at man kan lige så godt støtte,

hvor man kan. fordi man hopper over på

den anden side af skrivebordet, behøver man

Jo ikke at miste interessen for arbeJdet. for bedre

arbeJds- og lønforhold for medarbeJderne ’drypper’

Jo også opad og giver bedre arbeJdsklima“.

Af Berit Villadsen [email protected]

Foto: Ricky Molloy

på rette stedslipset

➼



Første dag Ejvind Kloborg bar sit bankslips, var han 19 år

gammel. Et job som bogholder i en begravelsesforretning var

ikke sagen. Så han var glad, da Aarhus Privatbank, den senere

Provinsbanken og Danske Bank, åbnede døren for ham i 1931.

Det var nærmere bestemt en af hans mors bekendte i banken,

som åbnede døren. En dør, der dengang ofte kun var åben

for bedre folks børn som konsuler og direktører. Men ind

kom Ejvind den 1. november 1931, og han kunne lide, hvad

der var bag døren.

”Det var hyggelige tider dengang. Der var ikke alt det der

med, at man skal sælge livsforsikringer, være ejendomsmæg-

ler og nå et salgsmål, som jeg har læst i bankens blad, man skal

i dag. Som elev gik man efter øl og smørrebrød til ældre med-

arbejdere. Og man gik faktisk og hyggede sig. Men man fik

heller ikke så meget for det. Jeg begyndte med 50 kroner om

måneden. Og når man arbejdede over, og det gjorde man tit

både sidst i juli og august, hvor man skulle have renter, så fik

vi lov til at gå over på den anden side og få en kop kaffe og

en kage. Det var betalingen for overarbejde dengang“.

Finans’ udsendte befinder sig i dagligstuen i 95-årige Ejvind

Kloborg og hans 98-årige kone, Ketty Agnete Ibsen Kloborgs,

hjem i Strandvejskvarteret på Østerbro i København. Ejvind

er Finansforbundets ældste medlem, og ligesom på sin første

dag i banken for mere end 76 år siden bærer Ejvind slips. Den-

gang var det en skandale, hvis man ikke havde et slips eller

en jakke på i banken.

Pengetransport med sporvognenEjvind lagde mange timer bag døren ind til banken, men det

kunne ikke tilsvarende aflæses nytårsaftensdag, når direk-

tionen i banken var gået hjem, og der blev langet en liste ind

i hovedkassen, så Ejvind og hans kolleger kunne se, hvor meget

de var steget i løn.

Dengang havde de ansatte ikke et bestemt lønniveau, og

det bidrog ifølge Ejvind til, at der var en del gennemtræk i ban-

ken blandt medarbejderne. Ud over den manglende overtids-

betaling var der heller ingen ekstra honorering, selvom Ejvind

skulle arbejde både nytårsaften og nytårsdag. Ejvind husker

tydeligt, hvordan han nytårsaften løb fra banken for at komme

ned til Århus Domkirke for at høre klokken slå 12 og byde det

nye år velkommen. Og døren til banken var knap blevet luk -

ket, før Ejvind kl. 10.00 nytårsdag var tilbage i banken igen.

Arbejdsforholdene var anderledes dengang. Det samme

var samfundet. I 1930’erne kørte sporvognene rundt i de

århusianske gader. Der var to linjer. En ligeud-tur med spor-

vognen kostede 10 øre, og en omstigning 15 øre. Den ene af

linjerne stoppede lige ud for Aarhus Privatbank, og den linje

havde Ejvind et særligt forhold til. Især den ene gang hver

måned, hvor der blev ringet fra sporvognskontoret, og

må nedens beholdning skulle i banken.

”Så kom sporvognen med en masse pengeposer, som jeg

skulle skynde mig at løbe ind i banken med. Jeg måtte gå to

gange, og der var ikke nogen, som stod og lurede og tænkte,

hov, der kommer en sporvogn, så knalder vi ham. Det speku-

lerede man slet ikke på. Der var man godtroende“.

Når pengeposerne blev bragt i banken, gik medarbejderne i

gang med at tælle pengene op. For tilbage dengang havde

man ingen kasse- eller pengemaskiner, der kunne gøre jobbet

for en.

sprang efter lyset til sjællandI dag er der portvin og vaniljekranse på det ovale bord i stuen,

og i den mindre, tilstødende stue sidder Ejvinds kone, Ketty.

Hun blander sig ikke i Ejvinds beretninger om sit liv, kun de

gange, han råbende spørger om bekræftelse på et årstal. De

fleste gange svarer hun, og det sker, at der følger en hjertelig

latter med, og Ejvinds øjne lyser op. Han har stor respekt for

sin kone og roser hende flere gange.

”Hun er perfekt til fingerspidserne, en knageme god hus-

mor, meget dygtig også til at få hjemmet indrettet. Hun har

opdraget børnene godt. Det har jeg ikke altid haft tid til“.

Første gang Ketty tændte lyset i Ejvinds øjne var i 1934 til

højskolebal i højskoleforeningen i København, hvor Ejvind var

taget hen sammen med sin fætter, som læste til dyrlæge i

København. Ketty var klædt i en lang hvid kjole med røde roser,

havde et blomstret hårbånd i sit lyse hår og bar røde silkesko.

Det syn sidder stadig fast på Ejvinds nethinde og førte ham

over sundet. 1. juni 1935 startede han i Ordrup-Charlotten-

lund Bank. Dengang flyttede man ikke sammen, medmindre

man havde papir på hinanden. Det fik de knap fire år efter. Den

1. maj 1938 blev de gift i Sions Kirke på Østerbro.

To år forinden meldte Ejvind i 1937 sig ind i DBL, Danske

Bankfunktionærers Landsforening, som i 1992 fusionerede

med DSfL, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening,

og dannede Finansforbundet. Hans engagement i ”foreningen“,

som både han og konen foretrækker at omtale forbundet,

tog om sig i begyndelsen af 1940’erne. Først blev han tillids-

mand i banken, som han senere var skiftet til, og siden blev

han kasserer i hovedbestyrelsen for foreningen.

”Foreningsarbejdet tog meget, det må jeg indrømme. Det

gik lidt ud over min kone. Dengang holdt man ikke møder i

hverdagen, men i weekenden, og havde landsmøde fredag st.

bededag og lørdag, søndag. Og der sad min kone alene hjemme

med børnene. Det tænkte man jo ikke så meget over dengang.

Der var man engageret i formålet og pionerarbejdet“.

Som ung tillidsmand i banken var Ejvind som noget helt nyt

med til at indføre et lønregulativ, og her trak han på sine egne

erfaringer fra banktiden i Århus.

”Lige efter 1940’erne kneb det med at få mandskab, og

der blev jeg kaldt ind i direktionen for at finde ud af, hvordan

vi skaffede folk og lønninger. Resultatet blev, at jeg i 1953

fik lavet en lønskala, som gjorde, at fremover så vidste mine

kolleger, hvor meget de steg i løn. Det anede de jo ikke

tid ligere“.

skjulte penge for dagen9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland, og tiden under

Anden Verdenskrig var præget af vareknaphed og spændin-

ger. Det testede Kettys husmoderegenskaber, men til trods

for vareknaphed og rationeringsmærker formåede hun at

➼

➼

• Finansiering af erhvervsejendomme i udlandet• Kreditvurdering af koncerner• Finansielle instrumenter for erhvervsrådgiveren• Sikkerheder - på mode igen!• Kommer krisen - eller er den her allerede?

Klik ind på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

TOPPEN

AF AKTUEL VIDEN

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER SÆTTER FOKUS PÅ AKTUELLE EMNER



diske op med to retter hver aften, noget, de begge har svært

ved at forstå i dag.

I bankdagligdagen satte krigen ikke sine tydelige spor. Det

gjorde den imidlertid, efter landet blev befriet den 4. maj

1945. Godt to måneder efter befrielsen blev den danske pen-

geombytning iværksat. Ejvind og hans kolleger var beskæfti-

get i flere dage med at gøre cirkulerende sedler og mønter

ugyldige og erstatte dem med nye for at stabilisere økono-

mien og opsuge en stor del af værnemagernes skjulte formuer.

Det husker Ejvind som en lidt særlig begivenhed.

”Der var mange, som fik travlt med at få skjulte penge

frem. Mange havde flere penge liggende i bankboksen, end de

havde opgivet til skattevæsnet, og så kom de i klemme og

blev knaldet ved pengeombytningen. Der er ingen tvivl om, at

der var en del, der blev grebet af skattevæsnet“.

Inddragelsen af samtlige Nationalbanksedler ramte tid ligere

værnemagere og sortbørshandlere hårdt, og pengeombyt-

ningen viste, at skatteunddragelserne udgjorde knap tre mil-

liarder kroner, det vil sige en femtedel af de samlede formuer.

Aktionen var planlagt af Nationalbanken allerede under besæt-

telsen, men var blevet holdt hemmelig.

familien og fjernsynet afløste foreningenI 1953 valgte Ejvind at gå ud af foreningsarbejdet. De mange

timer på landsmøder, på kredsbesøg i Jylland og andre steder

slugte for meget tid fra familien, Ketty og de to piger.

”Jeg var ikke så begejstret for foreningen. Det var hans

hobby. Men jeg syntes, der gik for meget tid. Man så for lidt til

ham om aftnen, og det irriterede mig st. bededag at sidde

alene med børnene. Men han har forsøgt at gøre bod for, at

han ikke var så meget hjemme. Det kan jeg godt mærke. Han

er en utrolig dygtig og god ægtemand. Jeg tror ikke, man fin-

der mange som ham. Og jeg har også indtryk af, at han var

utrolig afholdt i banken. Han går ind i folk med træsko på“.

Ifølge Ketty spillede fjernsynet også en rolle i den svære

afsked. Der var så meget interessant i fjernsynet, og det fan-

gede Ejvinds interesse. 1953 var netop året, hvor Statsradio-

fonien, som Danmarks Radio dengang hed, efter en forsøgs-

periode på to år omsider fik permanent tilladelse til at sende

fjernsyn til folks stuer hver aften og ikke som i forsøgsperio-

den tre aftner om ugen.

I dag udgør parrets 60-årige datter Eva, svigersønnen og

barnebarnet Sebastian og deres bekendte omdrejningspunk-

tet for Ketty og Ejvind, for de fleste på Ketty og Ejvinds alder

er gået bort. Ejvind viser stolt et billede af Eva, hvis store-

søster desværre gik bort som 54-årig på grund af sklerose.

Sidste år havde Eva 40-års-jubilæum på Det Kgl. Teater, og

dronningen, som datteren underviser i ballet en gang om ugen,

var med til festen og lykønskede Ketty og Ejvind. Det var et

stort øjeblik, da dronningen rejste sig fra sit bord og gik hen

til Ketty og Ejvind.

Et andet stort øjeblik for Ejvind var, da Ketty kom hjem

efter at have ligget på hospitalet efter at have haft vand i lun-

gerne.

”Det er ikke sjovt at sidde og spise alene i spisestuen. Det

bliver kedeligt i længden. Der savner man i højeste grad“.

solidarisk filialdirektørDe seneste år har Ejvind taget meget af køkkenarbejdet, som

han kalder det, på sig. Det gør han gerne. Klokken otte står

han op og serverer morgenmad for sin kone. Derefter gør han

sig i stand, køber ind, laver frokost, og mens en sygehjælper

ser til konen, laver han eftermiddagste.

Dernæst står programmet på avisoplæsning af Berlingske


➼


Tidende og B.T. for Ketty, som er læsesvækket. Billed-Bladet,

Familiejournalen, lydbøger og plader med klassisk musik er

også at finde i hjemmet, og læsningen foregår oftest i hulen,

som Ejvind kalder den mindste stue. Livet i banken og udenfor

interesserer i høj grad Ejvind.

Og så er der det med medlemskabet. Her er forklaringen

noget så enkel som solidaritet. Ejvind har altid haft en ting

for solidaritet, og det er faktisk derfor, han fortsatte med at

være medlem af foreningen, selv om han blev bankbestyrer

og siden filialdirektør i bankens Skovshovedsafdeling.

”Jeg synes, det var en naturlig ting at være med, når nu

man har været med i kampen. Jeg har altid haft det her med

solidaritet, at man kan lige så godt støtte, hvor man kan. Fordi

man hopper over på den anden side af skrivebordet, behøver

man jo ikke at miste interessen for arbejdet. For bedre arbejds-

og lønforhold for medarbejderne ’drypper’ jo også opad og

giver bedre arbejdsklima. Som mellemchef opnår man det

bedste samarbejde ved at støtte denne sag, idet respekt som

chef kun opnås ved god optræden og godt arbejde og ikke

ved at isolere sig fra sine medarbejdere“.

farvel til bankenEfter at have været i bankvæsnet i næsten 50 år lukkede

Ejvind i 1980 døren til 12 gode medarbejdere og banken, som

i mellemtiden var fusioneret med Handelsbanken i 1974. Og

han har aldrig set sig tilbage.

”Så troede jeg, at jeg var bidt af banken. Men jeg kom ikke

til at savne den. Efter min afsked tog min kone og jeg tre uger

sammen med min datter til Amerika, hvor hun optrådte som

balletdanser. Og da jeg kom hjem, havde jeg helt glemt ban-

ken. Ikke et øjeblik har jeg savnet banken. Det må være et tegn

på, at jeg trives godt her. Det siger mig intet at gå ind i banken

i dag. Intet. Da jeg tog afsked med banken, sagde jeg farvel“.

Selvom Ejvind har lagt slipset på hylden, bærer han det sta-

dig til festlige lejligheder som i dag, når Finans’ udsendte er på

besøg. Eller når han skal se datteren, svigersønnen eller bar-

nebarnet danse ballet på Det Kgl. Teater og måske trykke hånd

med de kongelige, selvom der for ham kun er en dronning, og

hende håber han at kunne fejre jernbryllup med i år. n

FlexFinans®

– den rigtige vej til rådgiverjobbet

Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller bankansat uden finansuddannelse, og ønsker duat uddanne dig til finansrådgiver?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. Du får kompetencer inden for bolig, investering, pension og personfor-sikringer. Efter uddannelsen får du titlen Finans-assistent, der er anerkendt i hele sektoren.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på

www.finansraadet.dk/kurser.

ejviNd kloborgs baNkkarriere

1931 ejvind bliver ansat i aarhus privatbank

1935 ejvind bliver ansat i ordrup-Charlottenlund bank

1961 ejvind bliver udnævnt til bankbestyrer

1974 ordup-Charlottenlund bank fusionerer med handelsbanken, og ejvind bliver filialdirektør

1980 ejvind går på pension

1990 handelsbanken fusionerer med provinsbanken og Danske bank. De sammenlagte banker får navnet Den Danske bank, som i

2000 ændrer navn til Danske bank.


Pengemaskine

milliarderNe ruller iNd

Bankerne spinder stadig guld på renter og gebyrer. Sidste år lyk-

kedes det nemlig de bankansatte at kradse godt 103 mil liarder

kroner ind i rente- og gebyrindtægter. På trods af kreditkrise og

højere fundingomkostninger havde de ansatte derfor æren for,

at de 20 største banker igen kunne lave et samlet overskud på

knap 60 milliarder kroner før skat.

De 20 bankers samlede nettoindtægter fra renter og gebyrer

var 14 procent højere end året før og hele 23 procent højere end

i 2005. Selv om det kun var syv af de 20 banker, som lavede et

overskud før skat, der var større end året før, så var der frem-

gang på rente- og gebyrindtægterne i samtlige 20 banker.

Og den udvikling var forventet, påpeger bankekspert Bjarne

Jensen.

”Det skyldes blandt andet, at volumen på ind- og udlån også

er steget, samtidig med at rentemarginalen ikke har udvidet sig.

Derudover har det været et godt år for indtægter på gebyrer og

provisioner”, siger Bjarne Jensen.

ikke kun privatkunderEn stor del af gebyr- og provisionsindtægterne kommer fra ban-

kernes erhvervsområde.

”Man tror ofte, at gebyrer er strafgebyrer eller noget, vi beta-

ler, når vi stikker Visakortet i pengeautomaten. Men det dækker

også over handel med værdipapirer, garantiprovi sioner og mange

andre ting. Så det er en meget blandet landhandel, der ligger bag

indtægtsstigningen i rente og gebyrer”, for klarer Bjarne Jensen.

De 20 største banker tjente sidste år 103 milliarder kroner på renter og gebyrer. Trods kreditkrisen nåede det samlede overskud før skat op på knap 60 milliarder, hvilket er næsten lige så højt som rekordåret 2006

Resultat føR skat mio. kRoneR 2006 2007 fRemgang

nykredit bank 877 1.013 15,5%

fih erhvervsbank 1.178 1.276 8,3%

roskilde bank 694 316 54,5%

danske bank 18.497 19.306 4,4%

amagerbanken 659 494 25,0%

sparekassen sjælland 233 241 3,8%

forstædernes bank 491 359 26,9%

alm. brand bank 200 196 2,0%

fionia bank 420 315 25,0%

ringkjøbing landbobank 573 455 20,6%

sparekassen kronjylland 260 287 10,4%

sydbank 2.051 2.257 10,0%

Vestjysk bank 310 291 6,1%

sparbank 244 190 22,1%

spar nord bank 1.033 833 19,4%

nordea bank 28.497 * 28.954 1,6%

Jyske bank 2.810 2.273 19,1%

lån og spar bank 40 39 3,2%

arbejdernes landsbank 378 233 38,5%

nørresundby bank 238 181 23,8%

i alt 59.683 59.509 0,3%

* Tal for hele nordea-koncernen

Af Jakob Thomsen, [email protected] og Mads Due Anker [email protected] Illustration: Datagraf


➼

Rente- og gebyRindtægteR, mio. kR. (netto) 2006 2007 fRemgang

nykredit bank 1.032 1.323 28,2%

fih erhvervsbank 1.098 1.385 26,1%

roskilde bank 943 1.174 24,5%

danske bank 26.802 33.048 23,3%

amagerbanken 910 1.103 21,2%

sparekassen sjælland 435 525 20,6%

forstædernes bank 867 1.012 16,7%

alm. brand bank 516 602 16,7%

fionia bank 708 810 14,4%

ringkjøbing landbobank 579 653 12,8%

sparekassen kronjylland 467 521 11,5%

sydbank 3.090 3.433 11,1%

Vestjysk bank 556 616 10,8%

sparbank 643 712 10,7%

spar nord bank 1.514 1.647 8,8%

nordea bank 44.380 47.886 7,9%

Jyske bank 4.694 5.036 7,3%

lån og spar bank 322 344 6,8%

arbejdernes landsbank 903 960 6,3%

nørresundby bank 332 336 1,2%

i alt 90.791 103.126 13,6%

Kilde: Bankernes årsregnskaber

Størst var stigningen i Nykredit Bank, som udskrev gebyrer og

renter for 1,3 milliarder kroner i 2007. Det var 28 procent mere

end året før.

”Den væsentligste årsag er, at vores erhvervsaktiviteter,

herunder dem i udlandet, er steget betydeligt, mens indtjenin-

gen på privatområdet stort set er som året før”, siger koncern-

direktør i Nykredit Søren Holm.

Også Roskilde Bank præsterede at forøge rente- og geby-

rindtægterne med 25 procent i forhold til året før. Det var den

tredjestørste stigning blandt top20. Men på trods af indtægts-

fremgangen formåede Roskilde Bank ikke at lave et større over-

skud end året før. Tværtimod havde Roskilde Bank den største

nedgang i det samlede resultat af de 20 største banker. Bankens

overskud før skat var på 316 millioner kroner. Det svarer til en

forværring på 55 procent i forhold til 2006.

Det lavere resultat skyldtes primært større nedskrivninger på

udlån og tab på bankens beholdning af strukturerede obligatio-

ner som følge af den finansielle krise i sidste halvdel af 2007.

Samlet faldt Roskilde Banks beholdningsindtjening fra 80 millio-

ner i 2006 til minus 138 millioner i 2007.

storbankerne holdt resultatet oppeDe 20 største banker leverede et samlet overskud før skat på

59,51 milliarder kroner. Det var en lille smule mindre end sidste

år. Helt præcist en nedgang på kun 0,3 procent. Det var stor-

bankerne, som sørgede for, at det samlede resultat før skat for

top tyve igen i år var på knap 60 milliarder kroner. Nykredit,

Sydbank, FIH Erhvervsbank, Danske Bank og Nordea leverede

alle et overskud, der var større end året før. Tilsammen havde de

fem storbanker en resultatfremgang på knap 600 millioner

kroner. Men også Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjæl-

land kunne prale af en stigning i overskuddet. Uroen på de finan-

sielle markeder havde ikke påvirket behovet for nedskrivninger

på Sparekassen Sjællands udlån, heller ikke Sparekassen Kron-

jyllands nedskrivninger var væsentlig større end sidste år. I

stedet indtægtsførte Sparekassen Sjælland 2,2 millioner kroner

på posten for nedskrivninger på udlån, og med en resultatfrem-

gang på knap ni millioner kroner fik Sparekassen Sjælland et

resultat på 241 millioner kroner før skat. De syv bankers stig-

ning i overskud var så stor, at det kunne opveje, at de øvrige

13 banker i top tyve havde et mindre overskud end i året før.

Men selv om de fleste af top tyve-bankerne altså gik tilbage i

2007, har pengeinstitutterne det stadig godt i øjeblikket, mener

Bjarne Jensen. Han siger:

”Det har for flere af bankerne knebet med kursreguleringen

på grund af faldende kurser på aktier og obligationer. Der har

2007 været et lidt skidt år. Men derudover skyldes faldet også,

at de fleste af top tyve-bankerne havde ekstraordinære ind-

tægter i 2006, som følge af salget af Totalkredit til Ny kredit,

hvor restbetalingerne forfaldt i 2006. De indtægter havde de

ikke i 2007. Og i 2006 var der også flere af bankerne, som

indtægtsførte nedskrivninger på udlån, fordi man havde været

mere forsigtig end nødvendigt. Den udvikling er vendt i 2007,

og man er igen begyndt at foretage nedskrivninger på udlån.

Endelig er omkostningerne steget i flere af bankerne som

følge af filialudvidelser og nyansættelser”. n


Bankansatte er en god forretning for arbejdsgiverne. Hver ene-

ste bankansat i de tyve største banker arbejdede nemlig et

overskud på 850.000 kroner hjem til deres arbejdsgivere

sidste år. Det er lidt mindre end året før. Og det skyldes, at

stort set alle de større banker ansatte flere medarbejdere i lø -

bet af året.

De tyve største banker gentog det samlede rekordoverskud

på knap 60 milliarder kroner fra 2006. Men i flere af bankerne

Der er kommet flere hænder i de største banker. Hver af de 70.000 ansatte afleverede sidste år et overskud på 850.000 kroner til deres arbejdsgiver. De fleste banker takker for indsatsen og giver mere i løn end året før

hver aNsat tjeNte 850.000 til baNkeN

Pengemaskine

gennemsnitligt antal beskæftigede omRegnet til heltidsbeskæftigede oveRskud pR. ansat i 1.000 kR.

de 20 støRste bankeR heltidsansatte 2007

heltidsansatte 2006

2006 2007 fRemgang

fih erhvervsbank 367 242 4.872 3.477 29%nykredit bank 588 492 1.783 1.723 3%ringkjøbing landbobank 279 271 2.114 1.630 23%sydbank 2.276 * 2.267 905 992 10%nordea bank * * * 31.721 * 29.248 974 913 6%amagerbanken 567 548 1.203 871 28%sparekassen sjælland 294 271 858 820 4%danske bank 23.632 ** 19.253 961 817 15%sparekassen kronjylland 403 387 672 712 6%Vestjysk bank 432 403 769 674 12%nørresundby bank 280 271 878 648 26%forstædernes bank 558 544 903 643 29%spar nord bank 1.352 1.259 821 616 25%Jyske bank 4.145 * 4.216 667 548 18%alm. brand bank 374 338 592 524 11%roskilde bank 609 526 1.319 519 61%fionia bank 622 574 731 507 31%sparbank 574 * 550 444 331 25%arbejdernes landsbank 953 939 403 244 39%lån og spar bank 340 341 118 114 4%

i alt 70.366 62.940 948 846 10,8%

* antal ansatte ultimo ** stigningen skyldes købet af sampo bank *** hele nordea-koncernen

Af Jakob Thomsen, [email protected] og Mads Due Anker [email protected] ➼

Finans april 2008 21Finans april 2008 21

løn og pension pR. ansat i 1.000 kR.

de 20 støRste bankeR åR 2006 åR 2007 fRemgang 2006-2007

fih erhvervsbank 1.097 1.101 0,3%nykredit bank 823 789 4,11%ringkjøbing landbobank 394 421 6,6%sydbank 474 501 5,6%nordea bank 474 466 1,7%amagerbanken 405 455 12,3%sparekassen sjælland 502 511 1,9%danske bank 502 523 4,1%sparekassen kronjylland 457 476 4,1%Vestjysk bank 431 461 6,9%nørresundby bank 404 432 6,9%forstædernes bank 537 619 15,3%

spar nord bank 506 530 4,7%

Jyske bank 478 468 2,0%alm. brand bank 553 584 5,6%roskilde bank 489 477 2,5%fionia bank 488 490 0,5%sparbank 434 463 6,7%arbejdernes landsbank 473 476 0,7%lån og spar bank 452 470 4,0%


➼

betød investeringer i nye og eksisterende forretningsområder,

at der måtte flere medarbejdere til. I alt blev det til 7.000 flere

ansatte end året før. Og det betød, at det gennemsnitlige

overskud faldt godt 100.000 per medarbejder.

Det største fald stod Roskilde Bank for. Med 609 heltids-

medarbejdere havde Roskilde Bank gennemsnitligt 83 flere

ansatte end året før. Nyansættelserne skal ses i sammenhæng

med en rekordstor nettotilgang af nye kunder. Men med en

kraftig tilbagegang i det samlede resultat før skat faldt også

overskuddet per medarbejder med hele 61 procent til 519.000

kroner per ansat.

Af de tyve største banker var det kun Sydbank og Sparekas-

sen Kronjylland, som havde en fremgang i overskuddet per

medarbejder. Men også Nykredits medarbejdere leverede et

godt resultat i forhold til året før. Nykredit Bank var nemlig

den af top 20-bankerne, som lavede den største overskuds-

fremgang. Med en stigning på 16 procent i forhold til året

før kom Nykredit Bank op på et resultat på godt en milliard kro-

ner før skat. Det betød, at de 588 medarbejdere i Nykredit

havde et overskud på 1,7 millioner kroner per ansat. Dermed

lykkedes det Nykredits ansatte kun at gå tre procent tilbage,

på trods af at banken i gennemsnit havde 20 procent flere

ansatte end året før.

”Det er erhvervsområdet, der er den væsentligste årsag til

stigningen i resultatet før skat. Det drejer sig for eksempel om

salg af finansielle instrumenter som swaps og finansiering af

anlægsinvesteringer. Det er også til de områder, at vi har rekrut-

teret flere medarbejdere“, siger koncerndirektør i Nykredit

Søren Holm.

mere i løn og pensionMen selvom Nykredit ligger i toppen på overskud per medar-

bejder, betalte banken sine ansatte mindre i løn og pension end

året før. Bankens udgift på den konto faldt nemlig med 4 pro-

cent i forhold til 2006. Kun Nykredits medarbejdere oplevede

så stor en lønnedgang i forhold til året før, mens de ansatte i 16

af de 20 banker fik mere i løn og pension end året før. Men det

er der ifølge Nykredits koncerndirektør flere forklaringer på.

”Jeg tror, det er lidt tilfældigt, at det kommer til at se sådan

ud i regnskabet. Dels er der måske en lidt større andel af de nye,

der er administrative medarbejdere. Og der er relativt færre

markets-medarbejdere blandt nyansættelserne. Dels kan det

skyldes noget regnskabsteknisk i forbindelse med periodisering

af udgifterne til de nyansatte. Det er i hvert fald ikke, fordi vi er

begyndt at betale mindre i løn”, siger Søren Holm.

Ud over Nykredit var det kun Jyske Bank, Nordea og Roskilde

Bank, som gav mindre i løn og pension per medarbejder end

året før. I den anden ende af skalaen ligger Forstædernes Bank,

som gav en løn- og pensionsstigning på 15 procent per med-

arbejder.

Og Amagerbanken udskrev en løncheck, som gennemsnit-

ligt var 12 procent større per medarbejder end sidste år. n


Det er gode tider på de bonede gulve i finanssektoren i disse år.

På trods af en generel afmatning på markedet oplever bankle-

delserne ikke en nedgang af deres indtægt – tværtimod. Løn og

honorarer til direktion og bestyrelse i landets tyve største banker

er i gennemsnit steget med 12 procent fra 2006 til 2007. Det

fremgår af en gennemgang af årsregnskaberne fra de tyve stør-

ste danske banker, som Finans har gransket.

Største stigning finder man hos Sparekassen Sjælland, hvor

udgifterne til lønninger til direktion og bestyrelse samlet set blev

mere end fordoblet med en fremgang på 147 procent. Bag den

høje fremgang gemmer sig en bonus på i alt fem millioner kroner

til ledelse og bestyrelse.

Næststørste stigning på lønningerne på ledergangen fandt

sted i Roskilde Bank. Her er ledelsens gage steget med 93 pro-

cent i forhold til regnskabsåret 2006. Stigningen skyldes en for-

dobling af lønninger og vederlag til direktionen. Fremgangen på

omkring seks millioner kroner dækker over løn til både den

nuværende direktion, bestående af Arne Vilhelmsen og Søren

Kaare-Andersen, og afgående direktør N. Valentin Hansen, som

fratrådte sin stilling gennem 28 år i april måned 2007.

bankdirektører er et unikt produktProfessor Ken Bechmann fra Copenhagen Business School

peger blandt andet på de seneste års gode resultater og sti-

gende aktiekurser hos bankerne som årsagen til de fortsatte

lønstigninger.

”Det er en kombination af flere faktorer. Selskaberne har kla-

ret sig godt, samtidig med at der har været et påstået lønefter-

slæb i forhold til direktionslønningerne internationalt set. Når

bankerne vokser, følger der et voksende krav til direktørerne.

Derfor kan man argumentere for, at det er nødvendigt at hæve

lønningerne, så man kan konkurrere med udlandet. Og så kan

man helt overordnet sige, at når aktionærerne har fået deres bid

af kagen, har de også nemmere ved at godkende lønstigninger

hos ledelsen”.

Ifølge Ken Bechmann handler det også om udbud og efter-

spørgsel. Han mener, at bankdirektører tilsyneladende er et unikt

produkt med en kvalitet, man i finanssektoren gerne vil betale

for.

”Hvis man for eksempel ser på fodboldspillere, får de bedste

af dem nogle enormt store summer i løn. Det kan kun lade sig

gøre, så længe folk vil betale for at se dem. På samme måde kan

man sige, at hvis man vil have de bedst mulige bankdirektører,

må man betale sig fra det. Når udbuddet samtidig ikke er større,

er det i alt fald ikke med til at presse lønnen nedad”, siger han. n

Selvom kreditkrisen i flere omgange har banket på døren hos den danske finansverden, er det ikke gået ud over topfolkenes hyre

12 proceNt mere i løN til ledelseN

Pengemaskine

Af Mads Due Anker [email protected] og Jakob Thomsen [email protected]

løn/honoRaR til diRektion og bestyRelse 2006 (mio kR.) 2007 (mio kR.) stigning

nykredit bank 6,0 5,0 17%

arbejdernes landsbank 6,7 6,3 7%

lån og spar bank 7,0 6,7 4%

forstædernes bank 16,1 15,5 4%

sparbank 6,6 6,5 2%

fionia bank 4,9 4,8 2%

amagerbanken 19,0 19,0 0%nordea bank 97,6 97,7 0%ringkjøbing landbobank 5,9 6,0 1%sparekassen kronjylland 6,0 6,3 6%nørresundby bank 5,8 6,2 6%Jyske bank 15,8 16,9 7%alm. brand bank 5,7 6,3 9%spar nord bank 11,9 13,9 16%sydbank 13,0 16,0 23%danske bank 36,7 47,2 29%Vestjysk bank 3,3 4,7 42%fih erhvervsbank 15,2 21,8 43%roskilde bank 6,5 12,5 93%sparekassen sjælland 3,5 8,6 148%

i alt 12%


➼

Nykredit Erhvervsbank har så meget vind i sejlene, at vi nu kan invitere 80 nye kolleger med om bord. Vi har brug for mange forskellige kompetencer og kan rumme de fleste præferencer. Hos os kan du afprøve dine største ambitioner og selv designe din karriere – hvad enten du er generalist eller specialist og foretrækker større eller mindre kunder. Og så bliver du del af en stærk organisation med overskud til både at tænke nyt og handle langsigtet.

Tjek dine karriere muligheder på nykredit.dk/erhvervsjob

Erhvervsrådgivning foregår ansigt til ansigt. Vi har også brug for dit

Tænk nyt

72182_nykredit_erhverv_rekrutter1 1 15/02/08 13:01:48


Som den første virksomhed i Danmark er Sparekassen Farsø blevet sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund. Siden den 27. februar har de 100 medarbejdere, som er fordelt i ni afdelinger, kunnet kigge på diplomet, der minder om, at de arbejder på en sund arbejdsplads

Af Mads Due Anker [email protected]

Foto: Michael Bo Rasmussen

Det er tirsdag og tæt på lukketid i Sparekassen Farsø. Skrive-

bordene bliver ryddet og kasserne lukket.

Fyraften.

Men det bliver uden fyraftensøl og børneafhentning, for

nu står der spinning eller løbetur på programmet.

”Det er meget nemmere at komme ud at løbe, når der er

nogen at gøre det med“, siger Jette Nygård Rask, der er

se kretær i Erhvervsafdelingen.

Hun har selv tidligere forsøgt sig med at løbe, men fandt

aldrig rigtig gejsten alene på landevejen. Da nogle kolleger

i sparekassen startede løbeklubben ”Motionsløberne“ op i

forbindelse med sundhedsprojektet, tøvede hun ikke med at

springe til.

Sparekassen Farsø i det nordjyske Himmerland er den før-

ste virksomhed i Danmark, der har gjort sig fortjent til at blive

sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund. Diplomet

blev overrakt til medarbejderne ved et motionsarrangement

i den lokale hal den 27. februar. For det er dem, der har svedt

i fitnesslokalerne.

Nu er diplomet, der beviser at arbejdspladsen gør en

aktiv indsats indenfor kost, rygning, alkohol, motion og stress,

kommet op at hænge i sparekassens hovedafdeling i Farsø.

Det kunne smage lidt af et pr-stunt. Men for at opnå en

sundhedscertificering, skal der handling bag ordene. Derfor

får medarbejderne i Sparekassen Farsø blandt andet betalt

kontingent til løbeklub, fitness, gymnastik og gratis adgang

til svømmehallen. Foruden at motivere medarbejderne til

at motionere har sparekassen lagt en klar strategi for, hvor-

dan den skal opfylde en række krav indenfor kost, rygning,

alkohol og stress i forhold til de ansatte. For i Sparekassen

Farsø er man af den overbevisning, at sunde medarbejdere

er gode og tilfredse medarbejdere.

”Det er vigtigt for os at sætte fokus på vores medarbej-

deres sundhed. Vi vil gerne være en attraktiv virksomhed,

der både kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere

og samtidig minimere de fysiske og psykiske gener, der kan

være på en arbejdsplads. Derudover er det centralt for os, at

vi har motiverede, engagerede og glade medarbejdere“, siger

Gert Hosbond, der er udviklingschef i Sparekassen Farsø.

98 ud af 100 fik sundhedstjekMedarbejderne har bakket op om projektet. Da de fik tilbud-

det om at få taget et sundhedstjek, tog 98 af sparekassens

omkring 100 ansatte imod det. Her fik de målt deres blodsuk-

arbeJdsPladsen

sundeste daNmarks

arbejdsplads


ker, kolesteroltal, blodtryk, fedtprocent og deres kondition. Alt

sammen helt af egen fri vilje, for med tvang opnår man ingen-

ting, mener Gert Hosbond.

”Alt det her er fuldstændig frivilligt for vores medarbejdere.

Derfor er det dejligt, at der har været så stor en opbakning.

Men vi ville heller ikke opnå noget ved at tvinge vores med-

arbejdere. Vi satser i stedet på at motivere dem gennem de

mange gratis tilbud“.

Jette Nygård Rask har taget imod hele sundhedsprojektet

med kyshånd. Hun synes, at sundhedstjekket har været en

god oplevelse, og hun er glad for, at banken har taget initia-

tivet til at fremme sundheden på arbejdspladsen.

”Det var sjovt at få målt min generelle sundhed. Det ville

jeg nok aldrig selv få gjort. Jeg kan godt lide at være på en

arbejdsplads, der interesserer sig så meget for medarbejderne

– også udenfor arbejdstiden. Det kommer jo sikkert også spa-

rekassen til gode i sidste ende“.

kunderne løber medFor at blive sundhedscertificeret, skal virksomhederne

nedsætte et sundhedsudvalg. Foruden udviklingschef Gert

Hosbond sidder blandt andre privatrådgiver Annette Over-

gaard i udvalget. Hun var med til at starte ”Motionsløberne“

op med en kollega i sparekassen. Løbeklubben er både for

sparekassens medarbejdere og andre interesserede i Farsø og

omegn. I løbet af ganske kort tid havde løbeklubben 120 del-

tagere, der mødes to gange om ugen til en løbetur i området.

Annette Overgaard peger foruden sundheden på det sociale

element i forhold til løbeklubben.

”Det giver da en meget åben snak om nogle fælles oplevel-

ser, vi har haft udenfor arbejdstiden. Det tror jeg er med til

at påvirke arbejdsmiljøet i en positiv retning. Derudover er der

så også kommet kunder med på vores løbeture. Det er også

rart at vi kan mødes med dem om andet end opsparing og lån

udenfor sparekassens vægge“.

motion gav varm velkomstSom Jette Nygaard Rask har også privatrådgiver og vurde-

ringsansvarlig Anne Marie Vorsøe Andersen taget godt imod

sundhedsprojektet. Hun har kastet sin kærlighed på gymnastik

og især spinning, hvor hun tramper i pedalerne med mange af

kollegerne. Anne Marie Vorsøe Andersen begyndte at arbejde

i Sparekassen Farsø sidste efterår og kom hurtigt tæt ind

på medarbejderstaben via motionsholdene. ➼

En gang om ugen mødes et hold af sparekassens medarbejdere til gymnastik i Dr. Ingrid Hallerne i Farsø.

26 Finans april 2008 26 Finans april 2008

”Da jeg kom til sparekassen, blev jeg helt overvældet af de

gode tilbud om motion og sundhed. Samtidig var det som

ny rart at møde kollegerne på kryds og tværs og i andre sam-

menhænge end dem, der lige relaterer sig direkte til arbejdet.

Jeg vil faktisk kalde det venskabeligt. Det betyder rigtig meget

for mig, at min arbejdsgiver gør så meget for medarbejderne.

I sidste ende får jeg et større overskud, både overfor kunder

og kolleger. Det syntes jeg faktisk er vigtigere, end hvis spare-

kassen for eksempel brugte pengene på løn i stedet for sund-

hed.“

Sparekassen Farsø har i flere år fokuseret på trivsel og

glæde hos medarbejderne. Før sparekassen søsatte sund-

hedsprojektet var sygefraværet blandt medarbejderne lavere

end gennemsnittet i finanssektoren. Alligevel har arbejdet

med at opnå sundhedscertificeringen sat ekstra gang i hjulene

siden marts 2007, hvor man begyndte på projektet. Men

selvom målet er nået, hviler de ikke på laurbærrene i Farsø.

”Det ville da være brandærgerligt, hvis vi ikke lever op til

kravene om sundhed om to år. Så ville alt det her jo bare være

flotte ord uden indhold. Men jeg tror, vi er endnu bedre til

sundhed i år 2010, hvor vores sundhedscertifikat forhåbentlig

bliver fornyet. Blandt andet vil vi have en nyopført kantine,

der, hvis jeg skulle bestemme, kun serverer økologisk mad“,

siger sparekassedirektør Mogens Jensen.

kage erstattet med frugt På kostområdet er kage erstattet med frugt til møderne, lige-

som medarbejderne får serveret sund ”torsdagsmad“ efter

ugens længste arbejdsdag. Rygning og alkohol er for længst

lagt på hylden og medarbejderne får betalt rygestopkurser,

hvis de ønsker det.

Det sidste indsatsområde er stress. På trods af at spare-

kassen har stor målbar medarbejdertrivsel og ikke har haft

mærkbare problemer med stressede medarbejdere, vil ledel-

sen og hele sparekassen gerne blive bedre til at forebygge og

håndtere stress.

Det betyder blandt andet, at sparekassen har indgået et

samarbejde med Center for Stress og Finansforbundet for at

blive bedre til at håndtere stress. Både i det forebyggende og

akutte arbejde.

”Vi er utrolig glade for det kommende samarbejde med

Finansforbundet og Center For Stress“, siger personalechef

Bjarne Nielsen, der deltager som kursist Finansforbundets

pilotprojekt stressvejlederuddannelsen. n

arbeJdsPladsen

fakta om sparekasseN farsø

sparekassen Farsø består af ni afdelinger i alt. seks af dem er placeret i himmerland og de tre øvrige i århus, aalborg og Viborg. sparekassen har omkring 100 ansatte, hvor over halvdelen har sin daglige gang i hovedsædet i Farsø.

læs mere om sparekassen Farsø på: www.sparFar.Dk

fakta om suNdhedscertificeriNg

sundhedscertificering er ikke kun et kvalitetsstempel af virksomheden. Certificeringen inkluderer også et tilpasset rådgivningsforløb med udgangspunkt i virk-somhedens forudsætninger og behov. Virksomheden tilknyttes en fast sundhedskonsulent, som gennem certificeringsforløbet blandt andet sætter fokus på emner som kost, rygning, alkohol, motion og stress.

Du kan læse mere om sagen på: hTTp://sunD.DFiF.Dk/

➼

sundeste daNmarks

arbejdsplads


CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

TILBEHØRSikringsboksSeperataflåsning

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

CTcoin Penguin

Jeg synes, jeg er nødt til at advare mine kol-

leger, der, ligesom jeg, tror, de har en forsik-

ring, som træder i kraft, når uheldet er ude.

Jeg var, en fredag aften på vej hjem fra

arbejde, ude for et mindre færdselsuheld

med en flænge over det ene øjenbryn til

følge. Desværre blev jeg nødt til at tage på

skadestuen. Det skulle senere vise sig at få

fatale følger.

Mandag var jeg tilbage på arbejde, gan-

ske vist med et hævet øje og noget fortum-

let. Jeg kunne ikke koncentrere mig, fik kon-

stateret hjernerystelse og blev sygemeldt.

Raskmeldt fik jeg imidlertid problemer med

venstre skulder, cirka ½ år efter blev jeg

opereret i samme og blev af lægen gjort

opmærksom på, at min skade var en typisk

faldskade, og at jeg burde melde det til min

forsikring. Det blev gjort, men forsikringen

giver som begrundelse for ikke at udbetale

erstatning, at jeg har været på skadestuen

og flere gange været i kontakt med min læge

i forbindelse med min hjernerystelse. Jeg har

under disse samtaler ikke nævnt smerter i

min skulder, hvorfor forsikringsselskabet slår

fast, at skaden ikke er opstået i forbindelse

med mit uheld. Jeg har ikke været udsat for

andre uheld, så derfor ankede jeg til Arbejds-

skadestyrelsen. Men her kom man frem til

samme resultat. De sendte mig dog til en

læge, der skulle fastsætte en mengrad.

Lægen sagde otte procent. Men hvad skal

jeg stille op med det, når konklusionen blev

den samme. Ingen erstatning.

Derfor, hvis I kommer ud for et uheld og

skal på skadestue eller til læge, så skal I lade

være med at være seje, det kan koste dyrt i

den sidste ende. Det gjorde det i hvert til-

fælde for mig.

Det værste er dog, at jeg med daglige

smerter ikke får lov til at glemme, hvordan

jeg dummede mig, fordi jeg absolut skulle

spille helt.

V.a. Jensen

det kaN koste dyrt at være sej

læser-brev


iT-konVerTering

4.500 aNsatte på arbejde i påskeN

4.500 ansatte – både medarbejdere i Finland, it-folk fra Dan-

ske Bank i Danmark og fra underleverandører – var kaldt på

arbejde i påsken for at konvertere Sampo Banks it-systemer

over til Danske Banks.

Der blev udført ikke færre end 4.000 kontroller under kon-

verteringen for at sikre, at alle systemer fungerer efter hen-

sigten, og at alt er flyttet fra de finske systemer. Det meste

arbejde foregik i Danske Banks it-afdeling i Ejby, hvorfra bille-

derne her er taget.

I alt har 2.500 projektmedarbejdere i banken og hos underle-

verandører som IBM, PBS og Primasoft været involveret i pro-

jektet det seneste års tid.

Trods en kæmpe indsats i påsken er arbejdet dog ikke helt

færdigt. 500 medarbejdere fra andre dele af Danske Bank-

koncernen tager nu til Finland for at hjælpe de finske med-

arbejdere med at bruge systemerne i den første tid efter

konverteringen. n

Foto: Jasper Carlberg

Så er finske Sampo Bank for alvor blevet en integreret del af Danske Bank


1

2

hvorfor finder fire relativt små jyske sparekasser på at stå bag et islamisk finansieringsselskab?

”Det kom i stand ved, at vi for godt et år siden blev spurgt, om vi ville deltage i projektet, af Amanahs direktør,

Niels Mølgaard. Det brugte vi en del tid og kræfter på at finde ud af, men endte med at se den gode ide i

projekt et. I princippet kunne det selvfølgelig også have været fire mindre sjællandske sparekasser, der stod bag.

Men vi fire sparekasser, og vores bestyrelser, har set med ens øjne på det her projekt. Vi kom frem til, at det var

en god ide, fordi vi kunne se et uopdyrket forretningsområde. Så gik vi i gang med at undersøge, om det kunne

passe ind i lovens rammer, og at den muslimske verden kunne godkende denne lånetype. Det kunne det“.

de tre største banker i danmark mener ikke, der er tilstrækkelig efterspørgsel efter islamiske bankprodukter. hvorfor tror i på det? ”Det er svært at sige helt præcist, hvor godt forretningsområdet

er. Men vi har skelet til, at der bor over 200.000 muslimer i det her land. I storby områderne bor mange

af dem i lejeboliger, og flere af dem har faktisk et økonomisk råderum til at kunne sidde i en ejerbolig.

Mange af dem er jo højtuddannede og har en god økonomi. Det kan da godt være, at vi har en anden vurdering

af kundegrundlaget end de største banker. Men vi ser det som et forretningsområde på lige fod med de andre

forretninger, vi har, af for eksempel kreditforeningstyper og forskellige lånetyper. Vi har også kigget lidt på andre

lande, hvor det her fungerer helt fint og upåklageligt“.

Sparekassen Farsø, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Hobro og Den Jyske Sparekasse har valgt at skyde penge i det islamiske finansierings institut Amanah, der udbyder lån til bolig i overensstemmelse med sharia-lovgivningen. Administrerende direktør i Sparekassen Hobro Per Sønderup er bestyrelsesformand i Amanah Kredit A/S

Sønderup per

5 skaRpe – islamisk finans


Af Mads Due Anker [email protected]

Foto: Martin Dam Kristensen


5

3

4

der har tidligere været en islamisk bank i danmark, men den måtte dreje nøglen om på grund af manglende kunder. hvorfor skulle det ikke også ske denne gang? ”Det er jo ikke en bank, vi etablerer.

Det er alene et selskab, der i første omgang har til formål at yde boligfinansiering. Vi er ikke inde og stille et

kæmpe bankapparat op. I princippet er det bare en anden type boliglån end dem, vi har i forvejen. Sparekassen

Hobro er et etableret og veldrevet pengeinstitut, og nu har vi så bare lavet en kasse til boliglån i fællesskab

med nogle andre sparekasser. Det er det, vi vil have sparket i gang og få til at køre nu. Der er kommet rigtig

mange låneforespørgsler, som vi i øjeblikket er i gang med at behandle, faktisk adskillige hundreder“.

føler i en særlig forpligtelse til at støtte islamisk finansiering? ”Nej, overhovedet ikke. Vi er ikke gået

ind i det her projekt af nogen samfundsmæssig eller politisk årsag. Det er alene på grund af det forretnings-

mæssige perspektiv. Vi går i forvejen ikke ind og bedømmer vores kunder ud fra deres partifarve og religion.

Det vil vi slet ikke blande os i. Vores dør er åben for alle“.

kan det ikke skade integrationen at lave et finansieringsinstitut, der henvender sig til en meget bestemt gruppe mennesker? ”Som sagt er vi ikke gået ind i projektet af andre årsager end det

forretningsmæssige. Men de her boliglån kan jo også være en hjælp til integration. Hvis man ser på en by som

Århus med Gellerupparken, kan der jo godt bo familier, der gerne vil ud og bo på en stille villavej med deres

børn som andre danskere og involvere sig i foreningslivet og sportsklubber. Men det har vi egentlig valgt

ikke at blande os direkte i. Det lader vi politikerne om“.


32 Finans marts 2008 32 Finans april 2008

TEMA: PoliTisk delTagelse

politiker og baNkmaNd

Finans marts 2008 33

➼


Forholdsmæssigt er der langt færre finansansatte i politik, end der eksempelvis er skolelærere, politifolk og landmænd. Det viser en analyse af 2.303 folkevalgte

politikere, som Finans har foretaget. Thomas Danielsen fra Sparekassen Holstebro er en af de i alt 36 finansansatte folkevalgte politikere

Foto: Jakob Mark


Af Carsten Rasmussen [email protected]

Research: Morten Hansen og Sabina Furbo

Finansansatte udgør 1,9 procent af de stemmeberettigede, men kun 1,2 procent af de folkevalgte politikere har en baggrund i finanssektoren. Til sammenligning er der syv gange så mange politifolk i politik, som gruppens størrelse udgør af befolkningen

I det danske folkestyre er der langt mellem de folkevalgte

politikere, der kommer fra den finansielle sektor. En gennem-

gang af samtlige folkevalgte i kommuner, regioner og Folke-

tinget viser, at finansfolk kun udgør 1,2 procent af de valgte

politikere, mens finanssektorens medarbejdere udgør 1,9 pro-

cent af den stemmeberettigede del af befolkningen.

Til sammenligning er der syv gange så mange politisk valgte

politifolk og mere end fire gange så mange valgte skolelærere

og landmænd, end disse erhvervsgruppers andel af befolknin-

gen tilsiger dem.

Magasinet Finans har spurgt professor og valgforsker Jør-

gen Elklit, Aarhus Universitet, om forskelle mellem forskellige

grupper?

”En af de vigtige er, at skolelærere typisk har været over-

repræsenterede i de parlamentariske organer. På samme måde

er der en tilbøjelighed til, at akademikere har været det. For

landmænd gælder, at mange af dem er tilknyttet Venstre, som

har en lang lokalpolitisk tradition“, siger professor Jørgen

Elklit.

Der er ifølge valgforskeren to drivkræfter, når folk bliver

opstillet til byrådet.

”Den ene er folks eget politiske engagement. Den anden er,

at de forskellige politiske partier på deres liste ønsker en

spredning på forskellige sektorer, så de over for vælgerne kan

dække bredt og fremstå med alle typer af køn, alder og

erhverv. Specielt borgerlige partier synes, at det pynter på

listen med nogle finansfolk“, siger Jørgen Elklit.

Politik efter erhvervI Danmark har vi stadig en stor valgdeltagelse, men der er

færre og færre medlemmer af de politiske partier. Fra 1960 til

2000 faldt det samlede medlemstal fra knap 600.000 med-

lemmer til ca. 185.000 medlemmer svarende til knap fem

procent af vælgerne.

Eftersom kun halvdelen af dem er aktive, betyder det, at

den pulje af mennesker, et parti har at rekruttere fra, er for-

holdsvis beskeden. Hertil kommer, at politisk deltagelse kan

falde lettere for en skolelærer, mens en bankmand måske har

sværere ved at føre sig frem, forklarer Jørgen Elklit:

”Derfor bliver en underrepræsentation af bankfolk en

afspejling af et mønster. Men at forestille sig, at alle fag-

grupper skulle være repræsenteret i forhold til deres fak -

tiske størrelse, er måske ikke det vigtige. Det afgørende

for en politisk repræsentant er at bidrage til politiske løs -

ninger, som alle kan leve med“, siger Jørgen Elklit og fort-

sætter:

”Den politiske repræsentation er jo ikke for at varetage

finanssektorens interesser i lokalpolitik. De valgte politi kere

er forældre, parcelhusejere eller almindeligt engagerede

borgere, som kan varetage interesserne for hvem som

helst. Derfor bliver spørgsmålet om, hvad byrådsmedlemmer

laver, når de ikke er i byrådet, i en vis forstand uinteressant,

fordi de er valgt som repræsentanter for nogle, der for

eks empel mener, at Venstres program er det eneste

rigtige“, siger Jørgen Elklit og henviser til undersøgelser, der


få fiNaNsfolk i politik

➼


viser, at de, der bliver valgt ind, ser sig som repræsentanter

for deres parti og ikke som erhvervsgrupperepræsen tanter.

Økonomisk utålmodighedMan kan være aktiv på for eksempel sine børns skole, børne-

have og hospitaler. Nogle forskere taler ligefrem om grund-

læggende forandringer i den politiske deltagelse.

Lektor og valgforsker fra Aalborg Universitet Johannes

Andersen mener, at mens folk tidligere var medlem af et parti

som en del af et større politisk-socialt fællesskab, er tingene

i dag splittet mere op.

”Den politiske deltagelse bevæger sig fra at være en til-

slutning til ideer, til i højere grad at orientere sig mod resul-

tater. Hvad kommer der ud af beslutningerne? Det politiske

ligger der, hvor man som bruger går ind og påvirker den prak-

tiske hverdag“, siger Johannes Andersen og tilføjer, at bank -

folk har andre perspektiver, fordi de tænker økonomisk:

”Ledende erhvervsfolk tænker med et økonomisk perspek-

tiv, og det har betydning, når de går ind i politik. Ofte løber

de sur i det, fordi den økonomiske utålmodighed slet ikke pas-

ser til et politisk univers, hvor der er brug for en høj grad af

tålmodighed og kompromiser. I den økonomiske verden er

det gevinsten og det hurtige valg, der er i centrum“, siger

Johannes Andersen og tilføjer, at der er mange, der er for-

eningsaktive: ”Samfundsengagementet er ikke dødt, men

de rammer, der engang var, har forandret sig“. n

➼

fire faggruppers politiske repræseNtatioN

Der er 2.920 folkevalgte politikere i danske kommuner, regioner, Folketinget og eu. Finans har gennemgået den erhvervsmæssige baggrund for 2.303 af dem, svarende til 79 procent. resten ønsker ikke at oplyse om deres job og uddannelse.

af de 2.920 folkevalgte politikere er:

› 36 finansansatte (1,2 procent)

› 324 lærere (11,1 procent)

› 148 landmænd (5,1 procent)

› 61 politifolk (2,1 procent)

af de 4.025.018 stemmeberettigede i Danmark (ved det seneste valg) er:

› 76.233 finansansatte (1,9 procent)

› 100.000 lærere (2,5 procent)

› 12.000 politifolk (0,3 procent)

› 45.358 landmænd (1,1 procent)

(kilder: kommunal aarbogs webbase, Danmarks stati-stik, diverse fagforbund og arbejdsgiverorganisationer).

”politisk deltagelse er deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller

resultat at øve indflydelse på de politiske myndigheders beslutninger

enten direkte ved at påvirke beslutningsprocessen på et givet område

eller indirekte ved at påvirke valget af politiske repræsentanter”.

lise Togeby, leksikon i statskundskab


Grethe Larsen (th.) og Tine Landin er mor og datter, begge bankfolk og begge socialdemokratiske kommunalpolitikere i Ballerup. Foto: Christoffer Regild

Grethe Larsen er socialdemokratisk viceborgmester i Ballerup,

hvor hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for første gang

i 1982 og har været der siden. ”I Danske Bank har jeg haft

fantastisk gode chefer, som har accepteret mit politiske liv.

Selv om det er en konservativ bank, har der aldrig været pro-

blemer. Faktisk tror jeg, at de værdsatte at have mig i en lokal

afdeling i Ballerup, hvor jeg også var politiker. Også mine kol-

leger har bakket mig op, selv om mit politiske arbejde nogle

dage krævede lidt ekstra arbejde af dem“.

De politiske resultater er en afspejling af, at Grethe Larsen

har været med i udviklingen af Ballerup de sidste 25 år:

”Vi har bygget daginstitutioner og lejligheder og gjort rigtig

meget for børn og unge samt de ældre. Vi har gjort en særlig

indsats for dem uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og

det er lykkedes så godt, at alle de, der overhovedet kan, er

kommet i job. Men det værste var regeringens pålæg i 2006

til kommunen om at spare 116 millioner kroner. Det er noget

af det værste, jeg har været med til“, siger Grethe Larsen. n

daNske baNk accepterer mit politiske liv

Tine Landin er i gang med sin anden periode som socialdemo-

kratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup.

”Hjemmefra har det altid ligget i luften, at Socialdemokra-

terne er mit parti, fordi partiets politik tager hånd om de sva-

geste i samfundet. I stedet for at dyrke håndbold dyrker jeg

politik“.

”Når man er 40 år, skal job og politisk arbejde harmoneres.

Det politiske kan jeg overføre arbejdsmæssigt, i og med at

jeg har mit job som senior privatrådgiver i Danske Bank i

Skovlunde. Derfor har jeg mange informationer og stor viden

om mange ting, som jeg bruger i arbejdslivet. Helst vil jeg

bruge 48 timer på arbejde og samtidig have tid til politik

og tid med familien. Min prioritering hedder familie, arbejde

og politik.

I kommunalbestyrelsen kan du godt være bonkammerat

med en fra de Konservative, selv om du er socialist. I lokal-

politik går vi hurtigere efter at nå til enighed om et resultat

sammenlignet med landspolitik“, mener Tine Landin, der i

øvrigt er datter af Grethe Larsen. n

stor videN om lokalsamfuNdet


➼


Thomas Danielsen er 24 år og bankelev i Sparekassen Holste-

bro. Han er valgt til kommunalbestyrelsen for partiet Venstre i

Holstebro i 2005. Politisk aktiv blev han i 10. klasse og kom

ind i Venstres Ungdom.

”Egentlig var det landspolitikken, der afgjorde mit partivalg,

fordi Venstre er et liberalt parti, der går ind for lavere skat.

Jeg har en arbejdsplads, der har ansat mig som elev, vel

vidende at jeg er politiker. Måske har de set en mulighed i det.

I hvert fald hører jeg ingen kommentarer, når jeg skal have fri,

og de tager ligefrem hensyn til, at jeg skal passe min politik.

Sparekassen får en masse ud af mit lokale engagement.

Selv om jeg kun er førsteårselev, har jeg indgået et par gode

handler på grund af min kontaktflade“, siger Thomas Daniel-

sen. n

Jens N. Ebbensgaard og Thomas Danielsen tilhører hver sin

generation men er fælles om at repræsentere Venstre i kom-

munalbestyrelsen i Holstebro Kommune

sparekassedirektør i det jyske veNstre

politik giver god koNtaktflade

På 19. år sidder direktør i Ulfborg Sparekasse Jens N. Ebbens-

gaard i kommunalbestyrelsen for partiet Venstre. De første 16

år var i Ulfborg-Vemb kommunalbestyrelse, efter kommunal-

reformen blev det Holstebro. Han kommer ud af en lille, men

meget politisk familie, og både hans far og bedstefar var spa-

rekassedirektør og Venstrepolitiker.

”Venstre giver den frihed, der behøves, for at være det

fulde menneske. Og Venstre har altid været en stærk græs-

rodsorganisation, hvor tingene kommer nedefra. Selv hører

jeg til det såkaldte højskolevenstre eller det jyske Venstre, og

for os ude i kommunerne er det vigtige ikke at løfte fanen

højt, men at få tingene til at fungere.

I min kontrakt står, at bestyrelsen accepterer, at jeg har

borgerligt ombud. Men mange pengeinstitutter har været lidt

berøringsangste med hensyn til politisk engagement, mens de

markedsfører sig med medarbejdere i sportsklubber. På samme

måde bør man anerkende medarbejdere med en holdning til

samfundet“, mener Jens N. Ebbensgaard. n

➼

38 Finans april 2008 38 Finans april 2008

23 af de 32 finansansatte i kommunalbestyrelserne repræsenterer Venstre. Kun syv af politikerne er kvinder

flest fiNaNsfolk repræseNterer veNstre

72 procent af de finansfolk – 23 ud af 32 – der er valgt til

kommunalbestyrelserne, er medlem af Ve nstre. Der er tre

socialdemokrater, to konservative, to fra borgerlister samt en

radikal og en SF’er i kommunalbestyrelserne, viser Finans’

optælling, der er baseret på 79 procent af alle folkevalgte

politikere. I Europa-Parlamentet er der en politiker med finan-

siel baggrund, og i Folketinget tre – af disse fire repræsenterer

tre Venstre, og en Det Konservative Folkeparti.


Jasmin Bjelosevic arbejder i Sydbank og sidder i byrådet i Vejle

for Socialistisk Folkeparti. Jasmin Bjelosevic har altid arbejdet i

bank helt tilbage fra det tidligere Jugoslavien.

”Allerede op til kommunalvalget i 2001 blev jeg opfordret

til at stille op, fordi som det blev formuleret: Vi har brug for en

fornuftig nydansker“.

I 2005 blev han valgt ind for SF.

”Som bankmand er jeg egentlig ligeglad med, om jeg arbej-

der for Socialdemokraterne eller SF, bare det er venstresiden,

så vi får dæmmet op for den slags ekstremisme, som Dansk

Folkeparti står for. Jeg er jo udlænding, uanset om jeg person-

ligt er godt integreret, vil jeg gerne gøre noget for integratio-

nen i Vejle.

Da jeg blev valgt ind i byrådet, sagde direktøren, at det ikke

er første gang, der sidder en fra Sydbank, og hvis det blot er i

et rimeligt omfang, kan jeg frit passe mine politiske aktiviteter.

Nogle dage må jeg gå 2-3 timer før arbejdstids ophør, og jeg

bruger måske samlet en dag om måneden. Til gengæld drop-

per jeg invitationer til receptioner og den slags. Her prioriterer

jeg mit arbejde i Sydbank“, siger Jasmin Bjelosevic. n

vil dæmme op for ekstremisme

For Jasmin Bjelosevic er kampen mod

indvandrerfjendtlige holdninger vigtigere end partivalget

Foto: Martin Dam Kristensen

➼


Finans april 2008 39Finans april 2008 39



Virksomheder ser gerne, at medarbejdere engagerer sig i det samfund, de er en del af. Om man gør det som formand for fodboldklubben eller i kommunalbestyrelsen, er ifølge Nordeas personalechef, Niels Gregers Hansen, ligegyldigt

politik helt udeN fradrag i løNNeN

Det er en myte, at arbejdsgiverne er skeptiske, når en med-

arbejder går aktivt ind i politik. Tværtimod er langt de fleste

arbejdsgivere venligt indstillet over for medarbejderes poli-

tiske engagement“, siger kommunalforsker Roger Buch fra

Danmarks Journalisthøjskole.

Roger Buch har simpelt hen spurgt kandidater fra kom-

munalvalget 2005, hvordan deres omgivelser – venner, fami-

lie, kolleger, arbejdsgivere – reagerede på deres politiske

engagement. Næsten alle politikere oplever meget positive

omgivelser, og ser man efter forskellen på, om en politiker

kommer fra det offentlige eller private, er der en lille bitte

forskel. Men de private arbejdsgivere er måske en smule min-

dre positive.

I Nordea siger personalechef Niels Gregers Hansen, at

banken kan have gavn af, at medarbejderne engagerer sig i

det samfund, de er en del af:

”Om man gør det som formand for fodboldklubben eller i

kommunalbestyrelsen, er ligegyldigt. Den centrale er, at man

engagerer sig i den verden, man lever i, og som kunderne også

lever i,“ siger Niels Gregers Hansen.

frihed med lønNaturligvis er det altid vigtigt for en arbejdsgiver, om virk-

somheden får dårlig opmærksomhed, eller atom medarbej-

derne ikke kan yde 100 procent. Men ifølge Roger Buch er der

mange positive ting i det her.

”Den omtale, en politiker får, når omgivelserne ved, han er

bankmand, fungerer som reklame, for hver gang personen er

i medierne, er det jo også en bankmand. Og hvis der rører sig

noget i kommunen, som er relevant for virksomheden, uanset

om det er en bank, er det meget godt at have en medarbejder

placeret tæt på beslutningerne“, siger Roger Buch, der er

overbevist om, at banken faktisk kan have gavn af en med-

arbejder, der sidder tæt på, når der bliver talt om erhvervs-

politik eller udlagt nye byggegrunde.

Personalechef Niels Gregers Hansen understreger, at

bankens medarbejdere er en del af det omkringliggende sam-

fund, og at demokratiet fungerer på den måde, at partierne

er repræsenteret så bredt som muligt.

I Nordea får medarbejdere i politik ”den fornødne frihed

med løn“, og så har Nordea den forudsætning i forbindelse

med kommunalbestyrelsesarbejde, at mange af møderne er

placeret på kanten af normal arbejdstid, så det ikke giver de

store problemer.

”Men selvfølgelig er der møder og fravær, som er et bor-

gerligt ombud, og til det har man fri. Vi har simpelt hen beslut-

tet, at vi ikke gør fradrag i lønnen i forbindelse med kommu-

nalbestyrelsesarbejde“, understreger Niels Gregers Hansen. n

Ud af de 32 kommunalpolitikere fra den finansielle sektor, som

magasinet Finans har fundet, er der kun syv kvinder. Eftersom

danske kvinder for første gang fik mulighed for at stille op til

kommunevalg i 1909, kan man spørge til, om der er for få

kvinder.

”Kvinder fravælger selv det politiske engagement på den

ene side, og på den anden side gør partierne ikke meget for at

fremme de her grupper“, siger lektor og kommunalforsker

Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Ifølge Roger Buch

er kun en tredjedel af partimedlemmerne kvinder, så allerede

det forhold begrænser, hvor mange kvindelige kandidater der

bliver.

”Ser man på kandidaterne, er der færre kvinder, og ser man

på de valgte, bliver der endnu færre. Derfor er det en skøn

sammenblanding af, at folk vælger fra, og vælgerne fravæl-

ger“, siger Roger Buch. n

europas slyNgelstat

Den svejtsiske bankorganisation måtte undskylde sin

formands uigennemtænkte bemærkninger, da han i forbin-

delse med Tysklands jagt på velhaveres skatteunddragelser

beskyldte den tyske efterretningstjeneste, BND (Bundes-

nachrichtendienst) for at bruge Gestapo-metoder.

Og også mellem Tyskland og Liechtenstein har tonen

været hård: Betegnelser som ”slyngelstat” og ”tyverede“

har tyske jurister ifølge ugemagasinet Time hæftet på

det idylliske bjergland med kun 35.000 indbyggere.

Men Liechtenstein kæmper for sin ”Bankgeheimnis“.

I 1995 bestyrede landets banker cirka 52 milliarder dollar.

I 2006 var det vokset til 150 milliarder dollar.

Det tyske finansministerium betalte i 2006 cirka 30

millioner kroner for informationer om 1.400 tyske kunder

i Liechtensteins LTG Bank og sendte dem videre til de

tyske skattemyndigheder. Sælgeren var en tidligere ansat i

LTG, der havde stjålet informationerne.

massefyriNger i italieN

Den italienske banksektor har i de seneste år været gennem en enorm omstrukture-

ring med 2007 som det foreløbige højdepunkt i antallet og størrelsen af konsolide-

ringerne. To af Europas største banker blev dannet, da fusionen mellem Banca Intesa

og San Paolo IMI blev til Intesa Sanpaolo, og UniCredit slugte Capitalia.

Nu skal fusionerne bevise deres økonomiske bæredygtighed – og det sker først

og fremmest ved at fyre medarbejdere. Intesa med omkring 100.000 medarbej-

dere har realiseret 6.000 af de 6.500 annoncerede fyringer, og i UniCredit har

7.800 taget imod frivillige fratrædelsesordninger.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix


taberNe i NortherN rock

Der er mange tabere i den sørgelige historie om Northern Rock, der efter mange

forgæves redningsforsøg blev nationaliseret midt i februar. Blandt andet de ansatte.

Omkring 3.000 medarbejdere risikerer at miste deres job, når den nye ledelse be-

grænser udlånene og forsøger at stabilisere banken.

”Lektien er“, skriver kommentatoren John Gapper i Financial Times, ”at man skal

være forsigtig med at arbejde for pengeinstitutter, der hævder at have opdaget en

eller anden formel for finansiel alkymi“.

Northern Rock kom i august sidste år i store økonomiske vanskeligheder på grund

af den globale kreditkrise og måtte låne omkring 25 milliarder pund af Storbritan-

niens nationalbank.

”Ingen industri har som bank-industrien været i stand til at privatisere profitterne og socialisere tabene“.

Martin Wolf, kommentator i Financial Times

globalt


statskapitalisme viNder frem

Regeringer i Asien og Mellemøsten har akkumuleret kæmpe-formuer i statsfonde. Formuer, de nu er begyndt at sætte i ”vores virksomheder“

globalT

Statsfondene er ikke nye, men det nye er, at

fondenes formuer i stigende grad kommer i spil

i mere aggressive og synlige opkøb i europæi-

ske og amerikanske hæderkronede virksom-

heder – ikke mindst har flere banker, der har

forspist sig i subprimelån, hentet nødhjælp hos

de mere end villige statsfonde.

Bekymringsvækkende, vurderer mange

ana lytikere, fordi fondene er meget lukkede,

både om størrelse, investeringsstrategier og

hensigter med de enkelte investeringer. Be -

kymringen skyldes dog også, at vi i Vesten

ikke er helt trygge ved de mellemøstlige og

asiatiske regimer. Forestillingen om civilisatio-

nernes sammenstød lurer i underbevidstheden.

Senest har GIC (Government of Singapore

Investment Corporation), som er god for om-

kring 215 milliarder dollar og er verdens tred-

jestørste statsfond, været i rampelyset. Det

skyldes, at GIC er den største enkeltinvestor i

verdens kriseramte banker med penge i

Citigroup og den svejtsiske UBS.

Og for bare en måned siden investerede

China Investment Corporation, der menes at

være verdens femtestørste statsfond, fem

milliarder dollar i Morgan Stanley.

Det nye er investeringsstrategierne, for mange

af fondene har årtier bag sig, hvor de levede

stille, men godt. Flere blev oprettet i starten af

1970’erne for at tage vare på de enorme sum-

mer, der løb ind i landenes statskasser som

følge af det, der fra Vestens side blev betragtet

som den første energikrise, men som for dem

betød rigtig mange dollar i kassen.

Det er svært at sige noget generelt om

fonde med så forskellige oprindelsessteder

som Beijing og Bahrain, ikke mindst fordi et af

problemerne netop er manglende gennemsig-

tighed. Derfor vil der også være mange for-

skellige vurderinger af, hvor mange penge de

har. Et ædrueligt gæt er omkring 2.000-3.000

mil liarder dollar. Et beløb, fx Financial Times

vurderer, vokser til omkring det femdobbelte

bare i løbet af det næste årti. Et andet problem

for overblikket er, at en stat som Saudi-Arabien

ikke har oprettet en formel fond, men alligevel

vurderes at være en af de største potentielle

kilder til den type kapital.

DP World, en Dubai-kontrolleret fond,

bragte frygten op til overfladen og satte gang i

debatten, da fonden gennem sit køb af P&O i

2006 fik kontrollen med flere amerikanske

havne. P&O (Peninsular end Oriental Steam

Navigation Company) var et af de mest be-

rømte navne i engelsk erhvervsliv, som på et

tidspunkt havde været verdens største ship-

pingfirma, og som på købstidspunktet var

verdens fjerdestørste operatør af havne. Så

briterne var sårede. Men amerikanerne blev

blege, da flere politikere kom i tanke om, at to

af terroristerne fra 9/11 kom fra De forenede

Emirater (UAE), som Dubai er en del af, og en

rapport afslørede, at UAE var en af Al-Qaedas

finansielle baser.

Republikaneren Sue Myrrick sendte en kort-

fattet e-mail til præsident Bush: ”Dear Mr. Pre-

sident: In regard to selling American ports to

the United Arab Emirates, not just NO – but

HELL NO!“ Bush derimod var modstander af

et lovindgreb, der skulle blokere handlen, fordi

et godt forhold til emiraterne er en betingelse

for, at amerikanske krigsskibe kan færdes i

Golfen og hente forsyninger i områdets havne.

Enden på den historie blev, at fonden frasolgte

de amerikanske havne for at slippe for mere

vrøvl. /ET


outsourciNg kaN redde små baNker

På tre år har der været 40 fusioner mellem pengeinstitutter i

Danmark. En af årsagerne til, at især mange mindre sparekas-

ser opgiver ævred, er øgede administrative krav – for eksem-

pel nye IFRS-regnskabsregler, nye solvensregler Basel II, hele

komplekset omkring MIFID-direktivet og investeringsråd-

givning samt nye krav til instrukser og forretningsgange fra

Finanstilsynet. Men det kan også tynge på regnskabet, når

mindre pengeinstitutter skal opretholde afdelinger for eksem-

pelvis it og marketing.

Derfor kan outsourcing af opgaver være en måde at sikre

overlevelse på. Det mener man eksempelvis i Vinderup Bank

i Vestjylland. De seneste otte år har banken outsourcet it-

opgaver, regnskabssiden, marketing, håndteringen af bankens

udlandsforretninger og indgået samarbejder om uddannelse

og indkøb af kontormaterialer.

”Kravene til pengeinstitutterne stiger markant i de her år,

og når man ikke er et stort pengeinstitut, er det begrænset,

hvilke ressourcer man kan trække på, og så bliver det naturligt

at samarbejde om løsningerne. Man er stærkere i flok, end når

man står selv“, siger Jens Nipper, direktør for Vinderup Bank.

nye bankprodukter udfordrer pengeinstitutterneIfølge bankeksperten Bjarne Jensen har kundernes forvent-

ninger til og efterspørgsel på bankprodukter ændret sig i takt

med udviklingen i den finansielle sektor fra en låneøkonomi i

midten af 1990’erne til en låne- og opsparingsøkonomi i dag.

Det drejer sig især om et øget behov for rådgivning i forbin-

delse med pension og handel med værdipapirer. Bjarne Jensen

mener, at det er afgørende, at de mindre pengeinstitutter er

forandringsparate og villige til at sætte ind på flere fronter,

hvis de vil overleve i konkurrencen.

”Der er flere veje at gå. En vej er at indgå i et samarbejde

med andre pengeinstitutter om en fælles administration. En

anden vej er øget kompetenceudvikling af medarbejderne,

mens en tredje vej er at knytte forretningsmæssige forbindel-

ser og netværk til andre aktører på det finansielle marked. Det

kan være banker eller folk, der har flere års erfaring med for

eksempel rådgivning og handel med værdipapirer“, siger Bjarne

Jensen.

flere samarbejder i fremtidenLokale Pengeinstitutter – foreningen for lokale banker, spare-

kasser og andelskasser i Danmark – er med pensionsselskabet

Letpension involveret i at etablere et samarbejde mellem

pengeinstitutterne omkring pension. Tidligere har foreningen

været katalysator for samarbejder omkring edb-centraler,

Totalkredit, investeringsforeninger og uddannelser med videre.

Derudover tilbyder foreningen blandt andet sine medlemmer

et fælles MasterCard og et individuelt design til dankort. Disse

samarbejder ser direktøren Jan Kondrup fra Lokale Penge-

institutter som nøglen til fremtiden.

”Vi vil se flere samarbejder fremover. Kun på den måde kan

de mindre og mellemstore pengeinstitutter skabe stordrifts-

fordele og synergier, som storbankerne har i kraft af deres

størrelse. Hvis man som mindre pengeinstitut med en 5-10

ansatte rykker tættere og tættere sammen med andre, kan

man bedre klare sig i konkurrencen på markedet, så jeg tror,

vi vil komme til at se endnu flere fællesløsninger“.

Jens Nipper fra Vinderup Bank vil ikke helt udelukke en

fremtidig fusion med et eller flere pengeinstitutter. Indtil

videre kæmper banken for at være en fri fugl, der på nogle

områder flyver i flok.

”Hvis vi ikke havde outsourcet i dag, havde vi været to eller

tre gange så mange medarbejdere, som vi er i dag. Sidste

år var vi 15 mand om at tjene 10 millioner. Skulle vi have

været 30 mand og så tjent mindre, havde det ikke været ren-

tabelt for aktionærerne“. n

oVerleVelseskamP

De seneste otte år har Vinderup Bank outsourcet it-opgaver, regnskabssiden, marketing, håndteringen af bankens udlandsforretninger med videre og har stadigvæk sin selvstændighed i modsætning til dusinvis af andre små pengeinstitutter


Foto: Alex Tran


2008› sparekassen sjælland (overtaget haarslev sparekasse)

› sydbank overtager bankTrelleborg

› sparekassen himmerland (fusion med st. brøndum sparekasse)

2007› eik bank (fusioneret med skandiabanken)

› stadil sparekasse (fusioneret med hover sparekasse)

› andelskassen nordøstjylland (fusion mellem andelskassen østhimmerland og onsild andelskasse)

› andelskassen J.a.k slagelse (fusioneret med morsø andelskasse)

› Folkesparekassen (overtaget Jak østfyns andelskasse) Den lille sparekasse (gjerlev-enslev sparekasse og

galten sparekasse slået sammen til en bank)

› sparekassen kronjylland (fusioneret med mørke sparekasse)

› andelskassen J.a.k slagelse (fusioneret med eggeslevmagle Fælleskasse)

› sparekassen kronjylland (fusioneret med astrup Tulstrup hvilsted sparekasse)

› sparekassen Vestsalling (fusioneret med sparekassen sundsøre)

2006 › morsø sparekasse (overtaget Durup sparekasse,

Fuur sparekasse og roslev sparekasse)

› sparekassen Vendsyssel (overtaget Jerslev sparekasse og brovst sparekasse)

› sparekassen i skals (overtaget almind sparekasse)

› sparekassen Vendsyssel (overtaget brovst sparekasse)

› sparekassen østjylland (overtaget Thiset sparekasse)

› andelskassen egebjerg (andelskassen Fyn)

› spar nord (overtaget sparekassen midt Vest)

› andelskassen midtjylland (andelskassen midtvest)

› andelskassen Vestjylland (andelskassen midtvest)

› gislev andelskasse (andelskassen Fyn)

› ikast andelskasse (andelskassen midtvest)

› Jernved og omegns andelskasse (Jernved-rømø andelskasse)

› kværndrup andelskasse (andelskassen Fyn)

› rømø andelskasse (Jernved-rømø andelskasse)

› stauning bank (overtaget Flakkebjerg og omegns sparekasse)

2005 › andelskassen østjylland (hammershøj andelskasse og

harridslev andelskasse slået sammen til en bank)

› søby-skader-halling spare- og laanekasse (overtaget hvilsager-lime sparekasse)

› Folkesparekassen (fusioneret med andelskassen J.a.k. holstebro)

› sparekassen Thy (overtaget helligsø-gettrup sparekasse)

› sparekassen Vendsyssel (overtaget hellevad-ørum sparekasse)

› Folkesparekassen (overtaget århus andelskasse)

› sparekassen østjylland (overtaget spare- og laanekassen i Vium sogn)

› andelskassen egvad (andelskassen Vestjylland)

› skjern egnens andelskasse (andelskassen Vestjylland)

› skovlund andelskasse (skovlund-øse andelskasse)

› øse andelskasse (skovlund-øse andelskasse)

› hammershøj og omegns andelskasse (overtaget Thorsagers andelskasse)

(Kilde: www.finansraadet.dk m.fl.).

40 fusioNer og overtagelser sideN 2005

➼


oVerleVelseskamP

Syv computerskærme på revisionskontoret kj-Revision i

Ny købing Mors og hele ti forskellige arbejdsgivere. Det er

arbejdsforholdene for den 45-årige bankmedarbejder Chris

L. Sørensen, som er ansat af ti mindre sparekasser til at lave

regnskaber, indberetninger og hjælpe med it-opgaver. Den

jyske Borbjerg Sparekasse med godt 2.000 kunder og seks-

syv medarbejdere er en af dem.

”Vi har trang til selvstændighed, men har indset, at vi må

løfte i flok. Vi kan ikke klare de administrative byrder og direk-

tiver alene. Derfor er vi gået sammen om at ansætte en mand

i fællesskab. Ideen er stordrift, at en mand gør det på vegne

af flere forskellige sparekasser. På den måde rationaliserer vi,

samtidig med at vi bevarer vores selvstændighed“, fortæller

Mogens Christensen, direktør for Borbjerg Sparekasse.

Chris L. Sørensen er bekendt med otte af de ti sparekassers

edb-leverandør, nemlig SDC, og de sparekasser løser han også

it-opgaver for. Ud over Borbjerg Sparekasse drejer det sig om

Boddum-Ydby Sparekasse, Sønderhå-Hørsted Sparekasse,

Hunstrup-Østerild Sparekasse, Klim Sparekasse, Sparekassen

Nordmors, Øster Brønderslev Sparekasse og Spar Mors. De

otte sparekasser kører med samme edb-leverandør, SDC,

som Chris Sørensen kender fra sin gamle arbejdsplads Durup

Sparekasse, som i 2006 ændrede navn til Morsø Sparekasse.

Med undtagelse af den lille Sparekassen Nordmors har Chris

Sørensen direkte adgang til sparekasserne fra hver af de syv

computere, der omgiver ham.

Frøslev-Mollerup Sparekasse og Frørup Andelskasse er de

to resterende pengeinstitutter. De bruger en anden edb-leve-

randør, BEC, som Chris L. Sørensen ikke på samme måde har

kendskab til, hvorfor han udelukkende løser regnskabsrelate-

rede arbejdsopgaver for dem. Han er glad for, at han kan

bidrage til at løfte byrden af administrative opgaver fra spare-

kasserne.

”Det betyder meget for mig. Der vil gå noget tabt, hvis

man mister alle de små pengeinstitutter, og alt skal dirigeres

fra et stort pengeinstitut. Mangfoldighed og forskellighed gør

det muligt for folk at finde det sted, der passer dem. Og vi

er ikke afhængige af, om instituttet ligger et bestemt sted i

landet. I det daglige kan langt det meste klares centralt, hvis

blot de pengeinstitutter, der går sammen, har samme edb-

system“, siger han

samarbejde bag sparekassekulisserneIdeen om en fælles medarbejder blev født for cirka fire-fem

år siden mellem de to små sparekasser Borbjerg Sparekasse og

Roslev Sparekasse, som blev enige om at dele ansættelsen

af en registreret revisor. Det samarbejde ophørte imidlertid

den 29. juni 2006, da Roslev Sparekasse, Durup Sparekasse

og Fur Sparekasse blev lagt sammen med Morsø Sparekasse

og blev til Morsø Sparekasse.

I en søgen efter nye samarbejdspartnere fandt Borbjerg

Sparekasse sammen med Boddum-Ydby Sparekasse, Søn-

derhå-Hørsted Sparekasse, Hunstrup-Østerild Sparekasse

og Klim Sparekasse. Med revisionskontoret kj-Revision som

bindeled ansatte de fem sparekasser Chris Sørensen fra 1.

april 2007, og siden er flere sparekasser stødt til.

Hvis Chris Sørensen bliver syg, har ferie eller af anden

grund ikke er tilgængelig, kan tre ansatte fra revisionskonto-

ret, hvor Chris Sørensen fysisk sidder placeret, træde til.

”Nøgleordet er samarbejde, at løse administrative byrder

sammen bag kulisserne og selv at kunne bestemme rentepoli-

tik og kreditmål i stedet for at fusionere med en større bank

og få diktat ovenfra fra et fjernt hovedkontor. Det handler om

at være fremsynet og forandre sig i takt med tiden. Sådan har

det altid været – og også inden for andre brancher. Et godt

eksempel er mejerier, hvor Thise Mejeri er et eksempel på, at

en lille virksomhed godt kan overleve, hvis de vil“, siger

Mogens Christensen, som også er åben over for andre frem-

tidige samarbejder om for eksempel produktudvikling.

Indtil videre har Chris L. Sørensen nok at gøre med at

servicere de ti banker, som han er ansat af.

”Der er nok at se til med de her ti pengeinstitutter. Nu

er det første gang, jeg har kørt årsregnskab for dem alle sam-

men, og det er svært at se, hvordan jeg skal få puttet et ekstra

pengeinstitut ind med den knappe ressource, som jeg udgør.

Hvis man skal udvikle det som forretningsområde, skal man

have flere ansatte, og det er en udfordring, de små penge-

institutter må tage op i samarbejde med kj-Revision“. n

frie baNkfugle flyver i flok

Øgede krav til indberetninger, EU-direktiver og finanskrise. Der er nok udfordringer for de små sparekasser i kampen mod at blive opslugt af større pengeinstitutter. I ti jyske sparekasser har man taget kampen op for selvstændighed ved at ansætte en fælles medarbejder, som klarer administrative opgaver


Foto: Tao Lytzen

➼


Chris Sørensen har via pc-skærmene direkte

adgang til syv af de ti små sparekasser, han

udfører administrative opgaver for.


Foto: Tao Lytzen


Vil du have din alderdom finansieret af klyngebomber, og skal dine kunder tjene penge på regimer, hvor diktatorer bruger tortur? Etiske investeringer er igen fremme i den offentlige debat, og finansvirksomhederne kritiseres for ikke aktivt at skabe en efterspørgsel på etiske investeringer

klyNgebomber er ikke ulovlige

”vi lever i et velfærdssamfund, og vi burde have

en udviklet sans for, hvad der er acceptabelt, og hvad der

ikke er det. men skyggesiden er, at vi er så vant til, at alt er

velreguleret. vi forventer, at lovgiverne tager sig af alle

problemer, så vi spekulerer ikke over, hvor virksomheder og

vi selv som kunder, brugere og borgere har et ansvar”.

Lektor Steen Vallentin, Copenhagen Business School

Af Elisabeth Teisen [email protected] Illustration: Mikkel Hensell

➼


eTiske inVesTeringer

klyNgebomber er ikke ulovlige

En klyngebombe består af omkring 200 mindre bomber, som

spreder sig i 4-500 meters højde over et areal, der svarer til

en fodboldbane. Cirka 30 procent af småbomberne eksplode-

rer ifølge Folkekirkens Nødhjælp ikke, når de rammer jorden.

”Den første gang, jeg så en af dem, var min første indsky-

delse af at samle den op. Den lå der og skinnede i sollyset,

glitrende grøn – en eller anden spændende ny dims i det tørre

græs på en skråning i Sydlibanon. Miniklyngebomben så ud

til at være designet til at kunne holdes i hånden. Intet under,

at den udløser mange børns død“, skrev journalisten Robert

Fisk for nylig i dagbladet Information.

De ueksploderede småbomber eksploderer ved den mind-

ste bevægelse, berøring og temperaturændring.

En italiensk journalist beskrev et møde med minerne under

minerydningsoperationer i Libyen sådan: ”Disse miner er så

følsomme, at et let fodtrin er nok til at få dem til at hoppe i

luften som en græshoppe, og alt, hvad vi fandt tilbage af de

to mænd, som trådte på minen, var nogle få lunser af tøj og

menneskekød“.

Men klyngebomber er ikke ulovlige. Og indtil den 8. februar

2008 om morgenen investerede Danica Pension i de ameri-

kanske selskaber General Dynamics Corporation, Raytheon

Co og Lockheed Martin Corporation, der producerer de ræd-

selsfulde bomber eller komponenter til dem, på trods af at

selskabet har skrevet under på FN-initiativet Global Compact,

der beskriver sig selv som ”Verdens største frivillige initiativ

for virksomhedsansvar“, og på trods af at der er en ny

konvention på vej, der sidestiller landminer og klyngebomber

– og dermed globalt bandlyser de bomber, der har så mange

civile ofre på samvittigheden.

Efter en barsk dag i medierne sadlede Danica Pension om:

”Vi har besluttet at sælge vores aktier i virksomheder, der

medvirker til at sælge klyngebomber. Det har vi gjort på

baggrund af den debat, der har været i løbet af dagen. Vi

har også fået nogle kommentarer fra vores kunder“, sagde

Danicas direktør, Henrik Ramlau Hansen, sent samme dag

ifølge dagbladet Politiken, hvor han i morgenens radioavis

havde forsvaret selskabets investeringer.

fra tue til tuePå den måde ligner forløbet mange andre diskussioner om

etik og investeringer. Indtrykket er, at vi stadig springer fra

tue til tue – fra enkeltsag til enkeltsag, hvor Enhedslistens

Frank Aaens optræden på diverse generalforsamlinger

efterhånden nærmest har karakter af et ritual, der kun for en

kort bemærkning afbryder redegørelserne om resultat, af -

kast, udbytte og måske et par sure kommentarer om general-

forsamlingstraktementet.

Lektor Steen Vallentin, som forsker i etiske investeringer

ved Copenhagen Business School (CBS), bekræfter indtryk-

ket:

”Sagerne kommer og går, men de kommer sjældent op på

et højere niveau. Der skal som regel lig på bordet, for at

me dierne tager sagen op og på den måde tvinger virksom-

hederne ud af den enkelte investering“.

Steen Vallentin efterlyser, at der meget mere systematisk

bliver arbejdet med at screene investeringer, som det i langt

højere grad sker i både Sverige, England og USA blandt virk-

somheder, der bekender sig til en etisk profil.

”Det centrale er ikke bare at formulere, men også at for-

pligte sig til en CSR-strategi. Lige netop i tilfældet Danica kan

man forestille sig, at beslutningen er blevet påvirket af top-

ledelsen i Danske Bank, der gør meget ud af sin CSR-politik

og stræber efter at blive en af de førende inden for social

eN Ny vagthuNd Danwatch, der blev stiftet i november 2007, er en organisation, der vil undersøge og fremlægge konse-kvenserne af danske og internationale virksomheders investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet og sætte bredt fokus på Csr-begrebet (Corporate social responsibility).

Forbrugerrådet, mellemfolkeligt samvirke, Folkekir-kens nødhjælp og solhvervsfonden står bag stiftelsen.

Danwatch har søsterorganisationer i norge og sverige, og de håber i fremtiden at kunne danne en fælles plat-form.

Det var en undersøgelse fra Danwatch, der satte Da-nica pensions investeringer på dagsordenen i februar, og organisationens undersøgelser har indtil videre be-virket, at danske virksomheder har trukket sig ud af investeringer for over fire milliarder kroner.

➼


ansvarlighed“, siger lektoren fra CBS, der beskæftiger sig

med etiske investeringer.

mere ord end handlingGenerelt klandrer han danske virksomheder for at have været

meget aktive med at formulere CSR-politikker, men meget

passive, når det gælder konkrete handlinger, der berører de

centrale forretningsområder og kerneydelser – for slet ikke

at tale om aktivt at skabe et marked for etiske investeringer

og dermed være med til at drive udviklingen frem.

”Omkring16 af de 20 store OMXC20-virksomheder har en

CSR-politik, men totalt set sker der skuffende lidt. De insti-

tutionelle investorers etiske investeringspolitikker er halv-

hjertede, og politikkerne har ingen konsekvenser“, siger Steen

Vallentin.

Derfor afviser han også at gætte på, hvor mange penge

der er placeret etisk i Danmark. Og han anklager virksom-

hederne for at læne sig tilbage og skyde ansvaret over på

kunderne ved at lulle sig ind i forestillingen om, at der ikke er

et marked, eftersom kunderne sjældent aktivt efterspørger

de etiske produkter:

”I alle mulige andre sammenhænge er de finansielle virksom-

heder jo uhyre aktive for at skabe en efterspørgsel, hvis ikke

selv kunderne kommer på idéen, så det er en meget dårlig

undskyldning. Desuden er pensionspenge rigtigt svære at

flytte“, mener han.

etik er personlig stillingtagenPå mange måder er det paradoksalt, at vi, der er så rige, både

i historisk og globalt perspektiv, overhovedet drømmer om

at acceptere, at vores alderdom bliver finansieret af børne-

arbejde, våben, der river lemmerne af børn og kvinder, og

diktaturer, der bruger tortur.

”Vi lever i et velfærdssamfund, og vi burde have en udviklet

sans for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er det“,

siger Steen Vallentin. ”Men skyggesiden er, at vi er så vant til,

at alt er velreguleret. Vi forventer, at lovgiverne tager sig af

alle problemer, så vi spekulerer ikke over, hvor virksomheder

og vi selv som kunder, brugere og borgere har et ansvar“.

Etik handler netop om det, der ikke er udstedt nogen lov

om. Etikken er kun i spil, når handlingen eller beslutningen

kræver en personlig refleksion og stillingtagen.

”Det er jo også derfor, virksomhedernes CSR-politikker er

frivillige, og som sådan giver de et stort spillerum til at dirigere

ansvaret hen, hvor det ikke gør ondt. TDC kan for eksempel

udgrænse emnet ”skat“ af sin CSR-politik og nøjes med at

fokusere på forskellige sociale aspekter som ligestilling og

goder omkring barsel“, siger professor Ole Thyssen, CBS, og

tilføjer:

”Derfor får vi et meget broget billede, og svaret på, hvad

det vil sige at handle etisk, blæser i vinden“.

Profitten vinderOle Thyssen ridser tre fundamentale problemer op omkring

spørgsmålet ”etiske investeringer“:

Vilkårligheden, hensynet til profit og uigennemskueligheden.

Vilkårligheden hænger sammen med frivilligheden, hvor

man for eksempel i forbindelse med våbenproduktion kan

vælge et humanistisk standpunkt og helt holde sig fra våben


”i 1960’erne blev de, der snakkede milJø og klima,

anset for at være vadmelsklædte fantaster. men nu må man sige, at

problemstillingerne er kommet på dagordenen i de høJeste globale

beslutningstagende fora. det vil også ske med etikken“.

Professor Ole Thyssen, Copenhagen Business School

➼

➼

hvor meget iNvesteres etisk?Tal er svære, når det gælder etiske investeringer – ikke mindst fordi definitionen er svær, og uigennemsigtigheden er stor. oeCD er kommet med et kvalificeret gæt i en rapport fra 2006.

organisationen anslår, at 3.000 milliarder euro er investeret etisk på verdensplan, og en opgørelse fra eurosif anslår, at der per 31. december 2005 i europa var investeret 137 milliarder euro i virksomheder, der var screenet i dybden, og 1.636 milliarder euro i virksomheder, der blot havde taget nogle få fravalg og tilsluttet sig nogle bløde hensigts- erklæringer. Det giver i alt 1.773 milliarder euro i hele europa.

Til sammenligning er alene den danske pensionsformue på omkring 321 milliarder euro.



➼ eller tage et mere pragmatisk standpunkt og holde sig til de

tilladte våben, der eksempelvis bruges af danske soldater i

Afghanistan.

Uigennemskueligheden kommer i spil, når man skal vurdere,

hvor langt ansvaret rækker. Ikke sjældent investeres der i

”fjerde decimal“ – fonde, der investerer i fonde, der investerer

i fonde, der investerer i fonde, så de konkrete producerende

virksomheder kan ende med at ligge rigtig langt fra Danmark

og dansk indflydelse.

Og endelig er der det ømtålelige spørgsmål om profit, hvor

det ikke bare handler om den ”onde“ storkapital, men hvor

vi også som kunder forventer ordentlige afkast og bliver

skuffede og måske endda sure, hvis det selskab, vi har valgt,

kommer dårligt ud i de årlige sammenligninger.

”Bestyrelserne er jo i klemme“, siger Ole Thyssen. ”Hvor

skal man lægge snittet, og hvor meget skal man ’ofre’ af

den enkelte pensionstagers afkast på den gode sag: 200 kr.,

500 kr., 1000 kr.? – og det i en kontekst, hvor danskerne

notorisk er meget optaget af penge, friværdi og forbrug“.

Ole Thyssen beskriver den gennemsnitlige dansker som

meget pragmatisk. Han vil gerne være både god og rig. Men

i sandhedens øjeblik er det pengene, der vinder, og ikke etik-

ken.

globale kræfter på spilOg for professoren fra Copenhagen Business School giver det

ikke mening at appellere til den enkeltes samvittighed.

”Der er jo meget store og globale kræfter på spil, hvor den

enkeltes dispositioner gør en meget lille forskel. Det, der deri-

mod kan rykke noget, er massemedier og effektive globale

NGO’er, der kan være med til at skabe en offentlighed og en

fælles forståelse af, at det her er vigtigt“, siger Ole Thyssen.

Endelig er der også det problem, at de virksomheder, der

stikker næsen frem og formulerer en politik, ofte er mere

udsatte for kritik og mere sårbare end dem, der bare vælger at

gøre som de plejer.

”Også af den grund er det vigtigt, at der kommer en mere

systematisk, vedholdende forskningsbaseret bevågenhed“,

mener Steen Vallentin.

Det tager tid, men det skal nok komme ifølge Ole Thyssen:

”I 1960’erne blev de, der snakkede miljø og klima, anset for

at være vadmelsklædte fantaster. Men nu må man sige, at

problemstillingerne er kommet på dagordenen i de højeste

globale beslutningstagende fora. Det vil også ske med

etikken“. n

global compactglobal Compact er Fn’s retningslinjer for virksomheder i arbejdet for en mere bæredygtig økonomi. global Compact består af 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. principperne er sammenfattet fra Fn’s menneskerettighedserklæring, ilo’s (The international labour organization) erklæring om fundamentale arbejdsprincipper og arbejdstagerrettigheder, rio-erklæringen om miljø og udvikling og Fn’s konvention mod korruption:

meNNeskerettigheder1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde.

2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

arbejdstagerrettigheder3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og

anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger.

4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde.

5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.

6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

miljø7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til

miljømæssige udfordringer.

8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.

9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

aNti-korruptioN10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusive økonomisk udnyttelse og bestikkelse.


ny oVerenskomsT

Et af medlemmernes ønsker til Overenskomst 2008 var at

gøre overenskomstens regler ved barsel mere fleksible, så der

er mulighed for at kunne udnytte de muligheder, som de

offentlige barselsregler åbner op for.

Der er sket nogle klare forbedringer på barsels- og adop-

tionsområdet både med hensyn til længden af lønperiode,

placeringen heraf og indbetaling af pensionsbidrag. Ændrin-

gerne gælder for børn født den 1. april 2008 og senere.

det nye er:Fædreorloven, hvor mandlige medarbejdere har ret til fuld løn

i op til fire uger, som skal holdes senest 14 uger efter fødslen,

kan nu holdes i en sammenhængende periode eller deles på

to perioder a to uger.

Tidligere varsling af orlovForældreorloven med fuld løn udvides fra 10 til 12 uger. Med-

arbejderen kan efter eget valg placere orloven med løn i uge

15-60 efter fødslen. Medarbejderen kan vælge at placere

orloven i en sammenhængende periode eller at holde seks

uger a to omgange. Denne del af orlovsperioden på op til 12

uger skal varsles senest fire uger efter fødslen modsat de

almindelige varslingsregler efter barselloven, hvor varslet er

senest otte uger efter fødslen.

Det er også nyt, at når en medarbejder holder barselsorlov

uden løn – dog længst til 60 uger efter fødslen – betaler virk-

somheden såvel medarbejderens som virksomhedens sam -

lede normale pensionsbidrag i perioden.

Perioden med ret til deltidsansættelse udvides også til 52

uger efter fødslen. Medarbejderen har krav på ansættelse på

halv tid i perioden, hvis der ikke kan blive enighed om time-

nedsættelsen. Ønsker medarbejderen at udnytte denne ret,

skal det meddeles virksomheden inden otte uger efter føds-

len. Her skal både medarbejder og virksomhed fortsat betale

deres fulde bidrag til pension.

Hvis du går ind på Finansforbundets hjemmeside, www.

finansforbundet.dk, og søger under barsel, kan du finde en

gennemgang af barselsregler herunder rettigheder efter over-

enskomst og barselloven. På hjemmesiden er der også en FAQ

om barsel og adoption. n

læNgere barselsorlov med løNDen nye overenskomst giver ret til 12 ugers forældreorlov med fuld løn mod 10 uger i dag. En vigtig ændring er, at man skal varsle orlovsperioden senest fire uger efter fødslen

Af Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Foto: Scanpix


Camilla Olsen, Marlene Holm og Ulrik Thomsen, tillidsmænd i henholdsvis Nordea, Forstædernes Bank og PBS, fik et nyt redskab til at håndtere hverdagens udfordringer, da de i januar deltog i forbundets kursus om coaching

En god tillidsmand skal være klædt på med masser af viden

om sektoren og arbejdsmarkedet og helst besidde gode per-

sonlige og sociale kompetencer, når kolleger i knibe skal støt-

tes.

Vejen frem er uddannelse.

”Det er fedt at udvikle sig, og som tillidsmand kan man

godt føle sig privilegeret, fordi hvervet gør det nødvendigt at

videreuddanne sig“, siger Camilla Olsen, tillidsmand i Nordea i

Bagsværd siden 2006.

Hun har netop deltaget i kurset ”Coaching – vejen til po-

tentiale” under Finansforbundets Specialuddannelse, hvor

erhvervspsykolog Josef Guldager har undervist tillidsmænd

i coaching.

”Kurset var rigtig godt. Det har konkret givet mig nogle

spørgeteknikker, som jeg kan bruge i hverdagen, når jeg har

samtaler med kollegerne. Og jeg kan også som privatrådgiver

bruge den coachende facon, når jeg skal spørge ind til kun-

derne“, siger Camilla Olsen.

Kurset om coaching foregik over to dage i slutningen af

januar. Den første dag bestod mest af oplæg og teorier om

coaching, mens deltagerne på dag 2 blev involveret i flere

praktiske øvelser. En øvelse, hvor deltagerne på skift indtager

tre forskellige roller som henholdsvis coach, den coachede og

observatør, gav Camilla Olsen rigtig meget.

”Man lærte især meget ved at observere, hvordan en coach

agerer under en samtale“, siger hun.

Ved siden af jobbet læser hun HD i organisation og ledelse,

og også her passer kurset i coaching fint ind. Egentlig skulle

Camilla Olsen have fulgt op på kurset telefonisk med Josef

det er fedt at udvikle sig

Tillidsmænd

Camilla Olsen roser Finansforbundets kursus for tillidsvalgte om coaching.

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Foto: Christoffer Regild


Guldager, sådan som de øvrige deltagere har gjort, men det

har hun ikke nået på grund af stor travlhed i hverdagen.

Telefonrådgivning om coachingMarlene Holm, der er tillidsmand i Forstædernes Bank, har

efterfølgende anvendt den coachende spørgeteknik i en sam-

tale med en kollega, efter hun forinden pr. telefon havde kon-

sulteret Josef Guldager.

”Det gik godt med samtalen, selvom det var et begrænset

erfaringsgrundlag i coaching, jeg fik på selve kurset. Men den

individuelle telefonisk rådgivning med Josef Guldager både før

og efter min samtale med kollegaen gav noget ekstra. Jeg er

rigtig glad for at have deltaget på kurset, og jeg kunne godt

tænke mig at lære yderligere om coaching. Coaching, eller i

hvert fald coachende adfærd, er meget anvendeligt i hver-

dagen og jeg har helt klart tænkt mig at vedligeholde og

helst også udbygge de færdigheder kurset har givet mig“, for-

tæller Marlene Holm.

lærer nyt hver dag Ulrik Thomsen, tillidsmand i PBS i mere end 10 år, har også

deltaget i kurset, men har på grund af sygdom ikke fået fulgt

op på coachingen med Josef Guldager i skrivende stund, en

aftale er dog undervejs.

”Generelt var det et udmærket kursus, men to dage er for

lidt til, at man for alvor kan sætte sig ind i coaching. Den coa-

chende adfærd har givet mig meget i mit arbejde som tillids-

mand. Det er rigtig godt at kunne teknikken med at spørge ind

til ens samtalepartner og få vedkommende til selv at komme

med svar i stedet for selv at komme med løsningsforslag på en

problemstilling“, siger han.

Ulrik Thomsen har igennem årene deltaget på en del kurser

oven i tillidsmandsuddannelsen, og det agter han også at blive

ved med.

”Jeg kan godt lide at lære noget nyt hver dag, og det kan

man næsten ikke undgå som tillidsmand. Jeg finder den coa-

chende adfærd spændende og overvejer derfor at tage et

kursus mere om emnet“, siger Ulrik Thomsen.

Erhvervspsykolog Josef Guldager træner igen Finansforbun-

dets tillidsmænd i at coache den 25.-26. august 2008.

Uddannelsesforløbet består – udover 2 kursusdage – af en

spændende bog om Coaching og muligheden for gratis coach

sessions pr. telefon.

Læs mere om uddannelsesforløbet på www.finansforbun-

det.dk under kurser og karriere / uddannelse / uddannelse for

tillidsvalgte. n

XXX


TILMELD DIG PÅWWW.FINANSFORBUNDET.DK

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nans-sektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

NYHEDSBREVETFINANS

annonce nyhedsbrev.indd 1 15-11-2007 10:34:50


indkaldt til sygesamtale

Jeg er sygemeldt på grund af stress på 6.

måned og er blevet indkaldt til en ”sygesam-

tale” med min arbejdsgiver. Behøver jeg at

deltage i det?

Jeg har det meget dårligt med at skulle ind

på arbejdspladsen og have et møde med min

chef, men tør selvfølgelig ikke nægte det, hvis

det er noget, man skal gøre. Et andet spørgs-

mål er, om man overhovedet kan blive opsagt,

når man er sygemeldt?

Venlig hilsen

lone Janssen

Svar:Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du møder

op til en sygesamtale, når du er sygemeldt, så

du må melde afbud, hvis du ikke mener at

kunne klare det.

Sygdom er lovligt forfald, og man kan der-

for ikke opsiges på grund af sygdom i sig selv

– men man kan opsiges på grund af den

påvirkning af virksomhedens drift, som ens

sygdomsfravær har. Det vil være en konkret

vurdering, om opsigelsen er saglig eller ej.

For at svare på dit andet spørgsmål; man kan

desværre godt blive opsagt, mens man er

sygemeldt.

med venlig hilsen

rikke agervig helles, juridisk konsulent

erstatningsfrihed for deltidsansatte

I forbindelse med den nye overenskomst er

der indført nye regler om erstatningsfrihed

for en deltidsansat, hvis fridagen falder på en

søgnehelligdag. Jeg har fri hver mandag og

fredag, og hvad vil de nye bestemmelser så

betyde for mig i forbindelse st. bededag den

18. maj 2008 og 2. pinsedag 2008?

Venlig hilsen

peter Jørgensen

Svar:Såfremt overenskomsten i øvrigt bliver ved-

taget af Finansforbundets medlemmer, be-

tyder det blandt andet, at deltidsansatte får

erstatningsfrihed, når deres aftalte fridage

falder på en søgnehelligdag. Det betyder kon-

kret for dig, at du vil få erstatningsfrihed for

både st. bededag og 2. pinsedag.

Venlig hilsen

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

sundhedsforsikring under orlov

Jeg har med interesse læst slutprotokollen i

forbindelse med den nye overenskomst

2008-2011. Jeg kan se, at det bliver muligt

at holde op til seks måneders orlov (ulønnet),

når man har fem års anciennitet i en virksom-

hed. Det synes jeg lyder godt, da min familie

og jeg påtænker at rejse jorden rundt til næste

år. Jeg er i tvivl om, hvad der sker med ens

sundhedsforsikring i en sådan orlovsperiode?

Er man dækket eller ej?

mange hilsner

Finn povlsen

Svar:Det er korrekt, at man med den nye overens-

komst vil have mulighed for at aftale en

orlovsperiode på op til seks måneder, når man

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, applebys plads 5, 1411 københavn k.

spørge-hjørNetspørge-hjørNet


sPØrgehJØrneT

Christina puig petersen, konsulent i FTF-a kontakten

Torben Freifeldt,juridisk konsulent

rikke agervig helles,juridisk koordinator

har været ansat i mindst fem år. Orloven vil

være uden løn og uden pensionsbidrag. Over-

enskomsten stiller ikke krav om, at sundheds-

forsikringen skal virke under orlov uden løn, så

du kan ikke være sikker på at være dækket

under din orlov. Jeg vil anbefale, at du tjekker

din forsikringspolice, for at se om forsikringen

er gældende eller ej.

Venlig hilsen

rikke agervig helles, juridisk koordinator

Dansk eller svensk a-kasse

I min afdeling har vi fået to svenske kolleger,

og i kraft at mit hverv som tillidsrepræsentant

har de spurgt mig, om de skal være medlem-

mer af en dansk eller en svensk a-kasse. P.t. er

de begge arbejdsløshedsforsikret i Sverige. De

er Øresundspendlere, dvs. at de bor i Sverige

og arbejder i Danmark, og de er ansat efter

danske forhold og hos en dansk arbejdsgiver.

Kan I hjælpe mig med et svar til dem?

Venlig hilsen

l. hansen

Svar:Da dine svenske kollegaer er ansat efter dan-

ske forhold og hos en dansk arbejdsgiver, skal

de være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Man skal nemlig være arbejdsløshedsforsikret

i arbejdslandet, medmindre man er udstatio-

neret og derved omfattet af udstationerings-

landets forhold.

De skal melde sig ud af den svenske forsik-

ring og melde sig ind i en dansk a-kasse. Det

er selvfølgelig vigtigt, at de først melder sig

ud af den svenske forsikring, når de er sikre på

at være omfattet af den danske a-kasse. De

kan fx melde sig ind i FTF-A, som er Finans-

forbundets a-kasse. På www.ftf-a.dk kan de

benytte sig af vores elektroniske indmeldel-

sesblanketter.

Forsikrings- og arbejdsperioder mellem

Sverige og Danmark kan overføres. Det

be tyder, at de ikke behøver begynde forfra

som arbejdsløshedsforsikrede, når/hvis de

igen opnår beskæftigelse i Sverige og bliver

omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

De danske forsikrings- og arbejdsperioder

kan nemlig tælles med ved beregningen af

retten til dagpenge i Sverige. Dokumentatio-

nen af perioderne sker via en attest, E 301.

Bliver dine kollegaer fuldt ledige, kan de få

dagpenge fra den svenske forsikring og efter

svenske regler.

Det er en god ide at kontakte den svenske

a-kasse inden overflytningen for at få rådgiv-

ning om svenske regler efter arbejds- og for-

sikringsperioder i Danmark.

Venlig hilsen

Cristina puig petersen,

FTF-a kontakten i Finansforbundet

6. ferieuge ved jobskifte

Jeg er på barsel og har fået tilbudt et nyt

arbejde per 1. juni (efter min barsel er slut).

Hvornår skal jeg opsige min nuværende stil-

ling? Jeg vil gerne have 6. ferieuge hos min

nye arbejdsgiver, da jeg gerne vil have noget

fritid med min søn. Kan jeg kræve det?

Venlig hilsen

signe rohde

Svar:Tillykke med dit nye job. Du skal sige op med

en måneds varsel til en måneds udgang. Da du

skal starte dit nye arbejde den 1. juni, vil du

skulle sige op senest den 30. april. Hvis den

nye overenskomst bliver stemt hjem, vil du

have mulighed for at vælge, om du vil have 6.

ferieuge, når du tiltræder.

med venlig hilsen

rikke agervig helles, juridisk koordinator

a jour

meDDelelsernyheDerserViCeTilbuD


tilbud om afklaring af it-kompetencerFinansforbundet støtter via uddannelsespuljen et

kompetenceafklaringsprojekt for it-ansatte i Dan-

ske Bank. Mange it-medarbejdere har ikke papirer

på, hvad de kan, og det har Danske Kreds taget

initiativ til, at der kan rettes op på.

Målet med projektet i Danske Bank, som er til-

rettelagt i samarbejde med Danske Kreds, er at give

deltagerne en realkompetenceafklaring, som kan

styrke og motivere dem til at få mod på mulig-

hederne for videre it-uddannelse. I første omgang

gennemføres projektet for op til 30 deltagere, hvor-

efter kredsen og banken vil evaluere og tage stil -

ling til, om projektet skal udvides. Indtil videre har

28 tilmeldt sig forløbet, der finder sted i august

2008.

Skatterådet har afgivet et bindende lignings-

svar på Finansforbundets forespørgsel om, hvad

de skattemæssige konsekvenser er, når man

modtager medarbejderaktier efter sin fratræ-

delse.

I hovedtræk er svaret, at aktierne pålignes

på det tidspunkt, hvor medarbejderne individu-

elt har aftalt med arbejdsgiveren at få tildelt

medarbejderaktier. Der tages ikke hensyn til,

hvornår aktierne er tildelt de andre medarbej-

dere.

Men når værdien af de tildelte aktier skal

indtægtsføres, bruger man den værdi, aktierne

havde, den dag hvor aktierne blev tildelt

de øvrige medarbejdere. På finansforbundet.dk

kan hele Skatterådets svar læses.

geNeralforsamliNg i fspFSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse -

afholder ordinær generalforsamling torsdag den

24. april 2008 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der startes traditionen tro med frokost kl.

12.00. FSP Pensions kunder får tilsendt indkal-

delse til generalforsamlingen cirka 1. april 2008.

Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjem-

meside www.fsp.dk eller kan fås ved henven-

delse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

Nyt om skat på medarbejderaktier

Foto: Territorium


Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen roSkilde

forårstur Vi kører med bus ud i det sjællandske, hvor vi skal besøge en kirke og et galleri, hvorefter vi spiser på en hyggelig kro.Der vil være busafgang fra Solrød Center kl. 9.30 og kl. 10 fra

Hyrdehøj Center, Roskilde. Hjemkomst ca. kl. 17.

Tid: 15. april

sted: Solrød Center eller Hyrdehøj Center

pris: Gratis for medlemmer, ledsager kr. 200,-

Frist: 10. april

Tilmelding: Eivind Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup

Tlf. 4632 0826, mobil 2547 0988

Betaling vedl. ved tilmelding eller indsættes på reg.nr. 3191, kontonr. 3191551273 med oplysning om afsender.

Begrænset deltagerantal. Medlemmer har førsteprioritet.

Seniorgruppen Sønderjylland

industrimuseetÅrets første arrangement går til Horsens, hvor vi besøger Indu-strimuseet (www.industrimuseet.dk) og kan få et indtryk af den tekniske udvikling, der er sket i de senere år. Kan I huske bankbøger ført med pen og blæk? Kaffe og rundstykker under-vejs. Efter rundvisning med guide er der frokost. På hjemturen

kaffe med lidt sødt til.

Tid: 22. april

sted: Gråsten – Banegården kl. 8.30 Sønderborg – Kirketorvet kl. 8.50 Aabenraa – Madevej kl. 9.25

Haderslev – Hertug Hans Plads kl. 10

pris: kr. 150,-

Frist: 14. april (efter først til mølle-princippet)

Tilmelding: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Gråsten

Seniorgruppen veStSjælland

forårsturTuren går til Køge, der er mere end 700 år og en af Danmarks bedst bevarede middelalderbyer. Her vil der være guidet rund-visning. Efterfølgende buffet på Restaurant Christians Minde. Herefter skal vi se Kjøge Miniby og slutter med et besøg i rodo-dendronparken ved godset Gammelkjøgegaard. Vi er hjemme

kl. 17-18.15.

Tid: 21. maj

sted: Holbæk, Administrationsbygningen kl. 8.15 Slagelse Station/Busterminal kl. 9.10 Sorø, Ehlers Supermarked kl. 9.30

Ringsted Station/Busterminal kl. 9.50

pris: Medlemmer kr. 175,- og ledsager kr. 350,-

Frist: 21. april

Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk,

mail [email protected] – tlf. 5946 2627 – pr. 21. maj mobilnr. 5943 3811

Betaling med check sammen med tilmelding (husk at påføre påstigningssted) eller indsættes på kontonr. 3208 3208729454 med oplysning om afsender. Bindende tilmelding.

Seniorgruppen frederikSborg

Sommertur Sommerturen går i år til Johs. Larsen Museum i Kerteminde. Undervejs kaffepause ved Slagelse. Ankommer til museet ca. 11.15, hvor vi får en rundvisning. Vi indtager frokosten på Re-staurant Marinaen. Ca. 14.45 kører vi fra Kerteminde, og på hjemturen holder vi kaffepause i Hotel Krebsehuset i Sorø. For-

ventet ankomst i Hillerød kl. 18.30.

ledige og seNiorer

seniorgruppen roskildeForårstur ud i det sjællandske, 15. april

seniorgruppen sønderjyllandIndustrimuseet, 22. april

seniorgruppen VestsjællandForårstur til Køge, 21. maj

seniorgruppen frederiksborgSommertur til Kerteminde, 21. maj

seniorgruppen hovedstadenKnuthenborg Dyrepark, 7. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilmelder mig arrangementet:

Tid: 21. maj kl. 8.15 (afgang)

sted: P-pladsen v. Hillerød St. Carlsbergvej

pris: Medlemmer kr. 150,- og ledsager kr. 520,-

Frist: 25. april

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Tisvildeleje. Tlf. 4870 8012 Medlemmer har fortrinsret.

Betaling med check sammen med tilmelding eller via net-bank kontonr. 2418 6877618879 med oplysning om af-sender. Efter fristens udløb må refusion ikke forventes ved evt. framelding. Hvis deltagere ikke kan nå frem til af-gangstidspunktet, bedes besked givet på mobilnr. 2855 0271.

Seniorgruppen hovedStaden

knuthenborg dyreparkSeniorgruppen Hovedstaden inviterer på en forårstur til Knuthenborg Dyrepark med middag kl. ca. 12.30 i Bæver-halehuset og kaffe i bussen. Busafgang fra DGI-byen (In-gerslevsgade) kl. 9.00 og fra Høje Taastrup station kl.

9.15 med hjemkomst kl. ca. 17.

Tid: 7. maj

sted: Se ovenfor

pris: Kr. 150,-

Frist: 15. april

Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund. Eller på mail: [email protected]

Betaling med check sammen med tilmelding eller indsæt-tes på konto 1551-2561400213. Husk at oplyse påstig-ningssted. (OBS! Ny mailadr. og reg.nr. på konto)


mab-Valg

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND

RÅDGIVNING/NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/KURSER & KARRIERE/LEDIGE STILLINGER/... OG MEGET MERE

WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1 16-01-2008 10:48:08

tillidSmænd valgt til beStyrelSen for Spar nord bank

En målrettet indsats fra Spar Nord Kreds og tillidsmandskolle-

giet i Spar Nord Bank har resulteret i, at alle tre medarbejder-

valgte bestyrelsesmedlemmer (MAB’er) i banken fra 1. april

2008 er tillidsmænd. Ved valget for nylig blev kredsformand

Ole Skov og Jan Høholt Jensen (kredsbestyrelsesmedlem og

medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse) genvalgt, og

derudover blev Jannie Skovsen (næstformand i kredsen)

nyvalgt.

”Forud for valget drøftede vi i tillidsmandskollegiet vigtig-

heden af, at tillidsmænd skal vælges som MAB’er, fordi det

sikrer en sammenhæng og kontinuitet med det øvrige samar-

bejde, vi har med ledelsen i Samarbejdsudvalget og andre fora.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, deltog i et

tillidsmandsmøde, hvor han redegjorde for, hvorfor det netop

er tillidsmændene, der skal være MAB’er“ , fortæller Ole Skov.

Tillidsmændene i Spar Nord Bank bad medlemmerne bakke op

om Jannie Skovsen og Ole Skov, og de fik en fantastisk opbak-

ning, da de tilsammen fik 80 procent af de stemmer, der blev

afgivet på de i alt fem opstillede kandidater. Ved det indirekte

koncernvalg, hvor datterselskaberne også kunne indstille kan-

didater til valget, og hvor der skulle vælges ét medlem, blev

Jan Høholt Jensen enstemmigt valgt.

”Medlemmerne har sendt et klart signal til ledelsen om, at de

ønsker at være repræsenteret af tillidsmændene også i forhold

til bankens bestyrelse. Det er godt at gå ind i et bestyrelsesar-

bejde med et så klart mandat, og vi er alle tre bevidste om den

forpligtelse, vi har til at forvalte det mandat, medlemmerne

har givet os, til gavn for alle bankens interessenter“, siger Ole

Skov. n


Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

XXXXXX

på vej til at blive baNkrådgiver læS Side 60 Foto: Ulrik Jantzen


på vej til at blive baNkrådgiver

Kursuslokalet på Handelsskolen BEC Business i Ballerup er fyldt

med spørgeivrige kursister fra både små og store pengein-

stitutter. Den 34-årige kundemedarbejder Susanne Nielsen fra

Lokalbanken Sjællands hovedkontor i Hillerød er en af dem. Efter

ti år i salgs- og detailbranchen, blandt andet som afdelings-

ansvarlig i en butik i et stormagasin, søgte hun som marketing-

økonomuddannet nye udfordringer i Lokalbanken, hvor hun fik

en af sine veninder som kollega. Hun fik kendskab til FlexFinans-

uddannelsen fra nettet og startede efter knap to år i banken

på uddannelsen i oktober 2007 på eget initiativ, og det er lige

hende.

”Jeg er vild med det. Jeg kan godt lide at uddanne mig. Det

var mit mål med at komme i en bank at få mulighed for at udvikle

mig. Efter mange år i salgs- og detailbranchen fik jeg trang til at

prøve kræfter med en helt anden branche, og selvom det har

været noget af en omvæltning, er jeg meget positiv over for

denne og glad for mit valg. Man bliver påskønnet på en helt

anden måde“, siger Susanne Nielsen.

FlexFinansuddannelsen blev oprettet i april 2007 og målret-

tet butiks- og kontoransatte uden en finansiel uddannelse, og

både små og store pengeinstitutter har taget godt imod den, lige

såvel som både unge og ældre medarbejdere. I kursuslokalet sid-

der en klasse på 20 kursister, som er fra 25 år til midt i 50’erne.

Ligesom i sektoren er der en overvægt af kvinder, men det

mærker man ikke. Her er fokus på ansvar for egen læring, og det

tager de fire mandlige og 16 kvindelige kursister meget seriøst.

Susanne Nielsen fortæller:

”Jeg er vild med udviklingsmuligheder, og uddannelsen er som

et tagselvbord. Til tider kan det godt blive lidt langhåret at sidde

med en finansiel lommeregner, men med lidt god vilje kan alt lade

sig gøre. Det er fedt at få bekræftet, at man godt kan, selv om

man kommer fra en anden branche. Det giver en bekræftelse på,

at man kan, hvad man vil“.

finansJob

Susanne Nielsen, Stefan Eskam Jensen og Rikke Helle Aispur er kommet ind i finanssektoren efter at have arbejdet i henholdsvis stormagasin,

i Dansk Supermarked og på et sygehus. Sammen med 17 andre kommende bankrådgivere bliver de

klædt på med viden på FlexFinansuddannelsen på Ballerup Handelsskole


Foto: Ulrik Jantzen


Rikke Helle Aispur (til venstre), Stefan Eskam Jensen og Susanne Nielsen er alle begejstrede for FlexFinansuddannelsen.

➼

” Jeg kan rigtig godt lide tal og økonomi,

men Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre at komme i

banken med min baggrund. så Jeg er superglad for uddannelsen,

som Jeg synes man burde overveJe at gøre obligatorisk for

alle medarbeJdere med en anden baggrund“.

Rikke Helle Aispur


bankmand med helikopterperspektiv31-årige Stefan Eskam Jensen er uddannet serviceøkonom

fra Hotel- og Restaurantskolen og kommer fra et servicejob

hos Dansk Supermarked. Han startede for tre år siden som

servicerådgiver hos Danske Bank på Frederiksberg, og FlexFi-

nansuddannelsen har givet ham en helt anden indgangsvinkel

til kunden.

”Jeg har fået sat streg mellem prikkerne i min hverdag og

fået større overblik. Jeg ser nu kunden som helhed og ikke

bare som en isoleret kassekredit eller et boliglån og forstår, at

for eksempel en låneforhøjelse også har indvirkning på mange

andre af kundens forhold i banken. Jeg kan se det mere i heli-

kopterperspektiv nu”, forklarer Stefan Eskam Jensen, som fra

september fik titlen privatrådgiveraspirant i Danske Bank.

FlexFinansuddannelsen svarer til den toårige bankelevud-

dannelse. Bøgerne er de samme, men uddannelsen er skåret

ned til 18 måneder, fordi den tager højde for kursisternes

erhvervs- og kundeerfaring, og Susanne Nielsen føler godt, at

hun kan bruge sin erfaring fra detailbranchen.

”Jeg har meget, jeg kan tage med fra detail- og salgsbran-

chen. Der er jeg opdraget til, at kunden er konge, og den har

man ikke helt i bankverdenen endnu. Der glemmer man af og

til konkurrencesituationen og ser nogle gange kunderne som

nogle, der bare er der“.

flexfinans som obligatorisk tilbudFor 38-årige Rikke Helle Aispur fra Arbejdernes Landsbank i

Herlev er FlexFinansuddannelsen vejen til ønskejobbet som

bankrådgiver. Hun har arbejdet i sundhedsvæsnet de sidste 18

år og kommer fra en stilling som fuldmægtig på finanskontoret

på Herlev Sygehus. En jobannonce fra Arbejdernes Landsbank

i den lokale avis, Herlevbladet, ændrede hendes levevej.

”Jeg brændte inderligt for at komme i banken. Jeg kan rig-

tig godt lide tal og økonomi, men jeg troede ikke, det kunne

lade sig gøre at komme i banken med min baggrund. Så jeg er

superglad for uddannelsen, som jeg synes man burde overveje

at gøre obligatorisk for alle medarbejdere med en anden bag-

grund. Man lærer mange ting, som er grundlæggende og rele-

vant viden, når man rådgiver og er i berøring med kunder, som

vi er“, siger Rikke Helle Aispur, som til april har arbejdet to år i

banken som kundemedarbejder.

Hun arbejder hårdt for at virkeliggøre sin drøm om at blive

bankrådgiver og læser på Akademiuddannelsen sideløbende

med FlexFinansuddannelsen. Indtil videre har hun færdiggjort

to fag på Akademiuddannelsen, der eksisterede, før FlexFinans

så sit lys i april 2007. Det har været op ad bakke, især fordi

hun ikke havde en finansiel uddannelse bag sig, men det råder

hun nu bod på med Flexfinans.

”Det er rigtig rart at få grundpakken på plads. Jeg tror, det

vil gøre det væsentligt nemmere at læse akademiuddannelsen

nu, når jeg ligesom har fået styr på det her. Der er mange ting,

jeg skal lære endnu. Jeg er kun lige begyndt, Det er en lang

rejse, men det er superspændende, og jeg er taknemmelig for,

at man har oprettet uddannelsen. Det er en god ide, særligt

set i lyset af at der kommer flere og flere ind i sektoren fra

andre brancher“.

finansJob

krav om flexfiNaNs i Ny overeNskomst

bestemmelsen for ikke-finansuddannede assistenters adgang til Finansuddannelsen/FlexFinans er strammet kraftig op i den nye overenskomst mellem Fa og Fi-nansforbundet. Der er sket to væsentlige ændringer.

kravet til kursisternes erfaring med finansielt arbejde i årene forud for uddannelsen er skåret ned fra fem til to år. Derudover er det ikke længere kun et tilbud til medlemmer, som opfylder optagelsesbetingelserne, men en rettighed. ud over at have været beskæftiget med finansielt arbejde i to forudgående år skal man minimum være 25 år gammel og have et bestemt ud-dannelsesniveau i udvalgte fag.

i standardoverenskomsten for 2008 lyder den nye bestemmelse for Finansuddannelsen i § 38:

stk. 1. assistenter kan tilbydes at gennemgå Finansuddannel-sen/FlexFinans, hvis de opfylder optagelsesbetingel-serne.

stk. 2. et tilbud med målsætning om at opnå en brancherele-vant meritgivende grunduddannelse gives i almindelig-hed til assistenter, der har været beskæftiget med fi-nansielt arbejde i de to forudgående år.

➼

” til tider kan det godt blive lidt langhåret at sidde

med en finansiel lommeregner, men med lidt god vilJe kan

alt lade sig gøre. det er fedt at få bekræftet, at man godt

kan, selv om man kommer fra en anden branche“.Susanne Nielsen


FINANSJOB.DKSÅ BEHØVER DUKUN SØGE ET STED

Hvornår har du sidstfået et godt udbytte afdine kompetencer?

På Finansforbundetsjobportal finansjob.dkkan du få gode råd til,hvordan du bedst udnyt-ter dine kompetencerog kommer derhen,hvor du gerne vil være.

hlavside tv r rłd.qxp 20-09-2007 10:23 Side 1

noTer

flere kviNdelige ledere

Antallet af kvindelige ledere i Danmark er steget i

2007. Ifølge Ledernes Hovedorganisations med-

lemsstatistik var over 30 procent af de ledere,

som sidste år meldte sig ind i organisationer, kvin-

der. Ledere af hunkøn er dog fortsat klart i under-

tal, når man ser på organisationens medlems-

statistik. Pr. 1. januar 2008 var 21,2 procent –

18.353 ud af 86.689 – kvinder.

hver syveNde lyver for at få et job

En del bruger bevidst falske oplysninger i deres

CV for at fremstå mere attraktive for en kom-

mende arbejdsgiver. Således indrømmer 14 pro-

cent, at de har været uærlige i deres CV eller ved

jobsamtaler, i en undersøgelse fra det internatio-

nale rekrutteringsfirma Kelly Services med ikke

færre end 155.000 deltagere.

Den mest almindelige løgn er, at ansøgere til

jobsamtalen fortæller, at de fik mere i løn på det

tidligere job, end de reelt fik. Andre eksempler er,

at man opdigter erfaringer eller nævner, at man

besidder kvalifikationer, som man ikke har i virke-

ligheden. I undersøgelsen medvirker 572 tilfæl-

digt udvalgte danskere.

magtfulde persoNer lytter ikke

Magt gør folk mere selvsikre og mindre tilbøjelige til at blive over-

bevist af andres argumenter, konkluderer en ny rapport, der er blevet

offentliggjort i den seneste udgave af ”Personality and Social Psycho-

logy“.

Undersøgelsen viser, at folk i magtfulde positioner er så sikre

på det, de selv mener, at de meget sjældent skifter mening.

”Hvis du midlertidigt får en magtfuld person til at føle sig mindre

magtfuld, så har du større mulighed for at få dem til at være opmærk-

somme“, siger Pablo Briñal, der er hovedforfatter på rapporten og

socialpsykolog på Universidad Autónoma de Madrid i Spanien, til

den amerikanske karriereportal management-issues.com.

Studiet skulle efter sigende være det første, der ser på, hvad en

persons magt betyder for, hvordan denne bliver påvirket af et bud-

skab. Via rollespils-øvelser har folkene bag undersøgelsen også fundet

frem til, at folk, der føler sig mindre magtfulde, er mere usikre på

vægten i deres egne argumenter.

humoristiske medarbejdere er efterspurgte

Humor er en langt vigtigere kvalifikation for jobansøgere i Danmark

end i Sverige og Norge. Ifølge det norske ugeblad ”Teknisk Ukeblad“

efterspørges humor i ni procent af de danske stillingsannoncer, mens

det kun gælder for 0,9 procent af svenske jobannoncer. Midt imellem

kommer Norge med 2,6 procent stillingsannoncer, hvor det ønskes,

at den kommende medarbejder skal have humor.

64 Finans april 2008 Tænk lidt over det... og læs mere på www.banken.gl

Uanset om du er til jagt, fiskeri, golf,dykning eller paragliding – eller omhele familien er til sejlture, vandre-ture og skisport – så har du mulig -hederne hos os.

Nuuk, der er Grønlands hovedstad, er en moderne by med mere end15.000 indbyggere. Byens forretningerfører ud over grønlandske produkter,de samme varer som du kan købe iDanmark. I Nuuk er der naturligvisogså mulighed for inden dørssport,café-, biblioteks- og biograf besøg,svømning og meget mere.

Som du kan se, er der mange mulig -heder for, at hele familien kan haveen aktiv fritid sammen. Du har gene-relt mere tid sammen med familienend i Danmark, idet der så og sigeikke er nogen transporttid over 10 minutter.

Hvis du udfylder og fremsendernedenstående interesse kort, vil du få mere information om, hvad vi iGrønlandsBANKEN kan tilbyde ligepræcis dig og din familie.

Du er også velkommen til at kontakteos pr. mail: [email protected] eller søgeyderligere information om Grønlands-BANKEN på www.banken.gl.

GrønlandsBANKEN bliver i vid ud-strækning brugt som et springbrædti karrieren, forstået på den måde, at mange rådgivere ved hjemkomst tilDanmark oftest tiltræder en højerestilling.

Blandt de modtagne interessekort/henvendelser, trækker vi lod om 5 bøger af den verdensberømte foto-graf Ivars Silis ”Min Hvide Verden”.Alle modtagne interessekort/henvendelser bliver behandlet medfuld diskretion og er selvfølgelig fuldstændig uforpligtende.

Udfyld dit interessekort påwww.interessekort.gl

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afde-linger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat,og vi er det førende grønlandske pengeinstitut,GrønlandsBANKEN er en full-service bank med

mange og store erhvervsengagementer og en bety-delig privatkundekreds, Det er BANKENs politik atvære teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejdemed Bankernes EDB Central, PBS etc.

GrønlandsBANKENs balance er på godt 3 mia. kr.og vores 60.000 kunder betjenes af 100 lokale og engagerede medarbejdere. GrønlandsBANKENsaktier er noteret på København Fondsbørs.

Få tid til det, der er vigtigt i dit liv lige nuSåfremt du selv går og overvejerluftforandringer i hverdagen,var det måske en idé at tilbydedig selv og familien nogle fanta-stiske oplevelser i en unik natur- Udfyld et interessekort påwww.interessekort.gl

4975_v4 - 230x297 4F besk:. 14/03/08 8:16 Side 1 Projekt1:Job 8071-73 - 230 x 297 10/03/08 14:51 Side 1


Projekt1:Job 8071-73 - 230 x 297 10/03/08 14:51 Side 1

Gør det noget, det også er sjovt?

Det placerer Forstædernes Bank på en alle tiders

top 3 blandt de virksomheder, som tidligere er

undersøgt i Danmark. Og som nummer 1 i den

danske banksektor.*

Jobs med indbygget trivsel: www.forbank.dk/job

I september 2007 deltog 94 % af medarbejderne i

Forstædernes Bank i en stor trivselsundersøgelse.

8 ud af 10 trives rigtig godt, er særdeles motivere-

de og meget engagerede. Trivsel og loyalitet scorer

6,2 på en 7-punktskala.

Forstædernes Bank er en selvstændig og uafhængig bank med base i Storkøbenhavn og siden maj 2007 også i Århus. Rådgivningen står i centrum og fremhæves, når kunderne anbefaler banken til andre. Banken har 20 rådgivningscentre, 600 medarbejdere og 20.000 aktionærer. Den rangerer som landets 7.-største bank.

*Analysen er gennemført af Enalyzer A/S. Enalyzers kunder tæller over 30 % af de 300 største virksomheder i Danmark.

Kalvebod Brygge 47 · 1560 København V · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinder-instinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompe-tencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere, der altid er klar til at tage kampen op.

• Leder fx, Funktionsleder, erhverv i Farum, Brædstrup, og Middelfart Funktionsleder, privat Helsingør, Aalborg, Funktionsleder Bagsværd

• Erhvervsrådgivere til fx, Brønshøj Lyngby, Taastrup, Herlev, Charlotten-lund, Odense, Aalborg, Brædstrup, Grenå

• Investeringsrådgivere til fx Odense, Hellerup Holstebro

• Formuerådgivere til fx Viborg, Århus og Aalborg

• Bankrådgivere til fx Kgs. Nytorv Ordrup, Nørrebro, Grenå

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere spændende job til.

1-0, 2-0, 3-0… Får han bank ? Godt !

Finans_4._bordfodbold.indd 1 14-03-2008 09:29:38

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinder-instinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompe-tencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere, der altid er klar til at tage kampen op.

• Leder fx, Funktionsleder, erhverv i Farum, Brædstrup, og Middelfart Funktionsleder, privat Helsingør, Aalborg, Funktionsleder Bagsværd

• Erhvervsrådgivere til fx, Brønshøj Lyngby, Taastrup, Herlev, Charlotten-lund, Odense, Aalborg, Brædstrup, Grenå

• Investeringsrådgivere til fx Odense, Hellerup Holstebro

• Formuerådgivere til fx Viborg, Århus og Aalborg

• Bankrådgivere til fx Kgs. Nytorv Ordrup, Nørrebro, Grenå

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere spændende job til.

1-0, 2-0, 3-0… Får han bank ? Godt !

Finans_4._bordfodbold.indd 1 14-03-2008 09:29:38

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

er realkredit

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs-

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

xxxxDLR-finansann-230x242.indd 1 29/11/06 15:00:03

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

magasinet finans nr. 4/2008

Documents