Finansforbundets magasin nr. 6, 2012

Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være

bankansat, skal tilbageLæs side 10

Billedet skal ændre sig

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49

4-9 nyheder7 leder36-37 gloBalt45 Finanskronik50-51 FinansForBundet Fokus52-53 det juridiske hjørne54 arrangementer For seniorer55 medlemstilBud56-58 FinansjoB – nyt om joB og karriere

3 Finans juni 2012

inDholD

Det faste

skarpt øje For

ejendomme

krystallen på kalveBod Brygge

26

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6 2012. Næste nummer fredag 3. august • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 22. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

tema: langtidsledige FinansFolk

30

1410 Billedet skal ændres Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være bankansat, skal

tilbage

14 skarpt øje For ejendomme Vurderingschef Jørn Aagaard-Hansens ekspertise i ejendomsmarkedet har ofte

stor betydning, når Finanstilsynet gennemgår pengeinstitutternes udlånsbøger

18 arBejdstid sættes på udsalg Regeringen vil i de forestående trepartsforhandlinger have øget arbejdstide 20 når joBBet Flytter 100 km væk It-medarbejdere fra må belave sig på længere transport, når deres arbejds-

plads flytter fra Fredericia til Silkeborg

22 op aF skyttegraven DSUs afgående formand Peter Hummelgaard Thomsen og Finansforbundets

formand Kent Petersen debatterer finanskrisen

26 300 unikke pladser Krystallen på Kalvebod Brygge er et prisbelønnet arkitektonisk bygningsværk

og moderne arbejdsplads for Nykredit-ansatte

30 tema: langtidsledige FinansFolk Antallet af langtidsledige medlemmer i Finansforbundet stiger markant, og en

stor del risikerer at miste deres dagpenge ved årsskiftet 38 island på rette kurs Det går hurtigere frem for den islandske økonomi, end de fleste havde ventet

42 griB dagen Den nye overenskomst har åbnet for større fleksibilitet – både i den enkelte

arbejdsdag og i arbejdslivet set over en længere periode

46 nye Bøger om BankdriFt og kontanter Den 6. udgave af Dansk Bankdrift er på gaden, og så går Wireds redaktør

David Wolman til angreb på kontanter

48 her står du som mellemleder Hver anden leder i finanssektoren kæmper med at finde den rette balance

mellem kontrol og tillid

4 Finans juni 2012

Nyheder

Der er fart på konsolideringen i den danske banksektor. I 2003 var

der 176 selvstændige pengeinstitutter, i dag er der 103 (fraregnet

alle de seneste overtagelser samt de banker, der er havnet i Finansiel

Stabilitet). Det er et fald på 48 procent. Men selvom flere aktører i

den danske finanssektor taler om, at konsolidering er uundgåelig og

helt nødvendig, er det ikke et mønster, der går igen i alle lande.

Tal fra European Banking Federation viser, at det samlede antal

banker i de 27 EU-lande blot er faldet med 12 procent i perioden

2003 til 2010.

I Holland, Island og Cypern er antallet af banker reduceret endnu

mere end i Danmark i perioden 2003 til 2010. Omvendt er der etab-

leret et stigende antal banker i de østeuropæiske lande i perioden.

på markeder med god konkurrence skal aktørerne se det som deres fornemste opgave at tvære hinanden ud. Det skal de arbejde på hver dag, men det er bare ikke det, vi ser på bankmarkedet. Der er i stedet ofte en kultur, hvor man mere ser hinanden som kolleger“. AGNETE GERSING, DIREKTøR I KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTyRELSEN, TIL BERLINGSKE BUSINESS

IBM fyrer 170 medarbejdereOnsdag den 23. maj afskedigede IBM i Danmark 170

medarbejdere svarende til fem procent af de i alt cirka

3.500 fastansatte på heltid. Afskedigelserne, der er

bredt fordelt på alle afdelinger og også omfatter en del

mellemledere, kommer efter flere års dårlige regnskaber.

Formanden for den faglige personaleforening, Oluf

Nielsen, ærgrer sig over, at ledelsen har valgt at fyre så

mange medarbejdere, men han roser IBM for at udvise

stor ansvarlighed over for de berørte personer.

”IBM har opført sig helt efter bogen og fulgt funktio-

nærlovens bestemmelser samt de overenskomster og

aftaler, der er indgået. Derudover får hver af de afske-

digede et ekstra kontantbeløb på 30.000 kroner samt

outplacement for 30.000 kroner. Desuden fritstilles

medarbejderne øjeblikkeligt uden modregningskrav lige-

som betaling for fire feriefridage udbetales kontant ved

fratrædelsen“, siger Oluf Nielsen. /CJO

I første forsøg lykkedes det ikke at skaffe tilstrækkeligt

med flertal på repræsentantskabsmødet i Fanefjord

Sparekasse, men på et ekstraordinært repræsentant-

skabsmøde onsdag den 2. maj var flertallet hjemme.

Dermed bliver den lille Fanefjord Sparekasse nu lagt

sammen med Møns Bank. Sammenlægningen medfører

ikke umiddelbart afskedigelser.

Fusion på møn i andet forsøgFå Fusioner

i EU-lanDEnE

antal Banker i udvalgte eu-lande i 2003 og 2010

2003 2010 Danmark 176 123 -30 procent Holland 147 86 -42 procent Tyskland 2.465 2.093 -15 procent Storbritannien 356 327 -8 procent Italien 788 760 -4 procent Spanien 348 337 -3 procent Slovakiet 21 29 +38 procent Litauen 13 22 +69 procent Samlet for alle EU-lande 5.020 4.440 -12 procent

(Kilde: European Banking Federation)

5

nyheDer

Finans juni 2012

medarBejdere 2010 2011 ændring Danske Bank *: 21.522 21.320 -202Nordea Bank Danmark: 7.968 7.885 -83Jyske Bank: 3.847 3.809 -38Sydbank: 2.284 2.152 -132Spar Nord Bank: 1.471 1.397 -74Arbejdernes Landsbank: 1.040 1.053 13Nykredit Bank: 847 817 -30vestjyskBANK: 632 606 -26FIH Erhvervsbank: 355 341 -14BankNordik: 353 529 176I alt: 40.319 39.909 -410* Koncerntal.

(Kilde: Pengeinstitutternes årsregnskaber)

Selvom ledighedsprocenten på 2,5 for Finans-

forbundets medlemmer er en del lavere end

landsgennemsnittet, så gemmer der sig an -

derledes dystre tal bag ved. 622 eller halv-

delen af Finansforbundets ledige medlemmer

var i marts 2012 såkaldt langtidsledige – det

vil sige, at de har en ledighedsperiode på mere

end 9,6 måneder bag sig. Det viser tal fra

a-kassen FTF-A.

Der er 100 flere langtidsledige end i marts

2011, og derudover har gruppen i gennem-

snit været ledige i knap 91 uger, hvilket er

meget tæt på den maksimale dagpengeperi-

ode på to år. I forhold til gennemsnittet for

andre faggrupper er en større del af ledige

finansforbundsmedlemmer langtidsledige.

”Det er meget bekymrende tal, og det er

tvingende nødvendigt, at vi sætter ind nu, for

vi kan bare konstatere, at jo længere tid folk er

væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at

komme ind. Ikke for at nævne, at mange er i

reel fare for at miste deres forsørgelses-

grundlag inden for en overskuelig tid“, siger

formand for Finansforbundet Kent Petersen.

I Finansloven 2012 besluttede den nuvæ-

rende regering sammen med Enhedslisten at

gennemføre en midlertidig forlængelse af

dagpengeperioden med et halvt år, således at

ingen mister deres dagpenge i 2012, men

langt de fleste af Finansforbundets 622 lang-

tidsledige medlemmer vil have opbrugt deres

dagpengeperiode ved årsskiftet 2012/2013.

Det betyder, at de foruden at miste deres

forsørgelse også mister muligheden for at

deltage i en beskæftigelsesindsats fra kom-

munen og/eller a-kassen.

Finansforbundet har derfor netop vedtaget

at bevillige 750.000 kroner til igangsættelsen

af en ekstra beskæftigelsesindsats over for

de langtidsledige i samarbejde med FTF-A.

Fælles for Finansforbundets særlige indsats

for de langtidsledige er, at den vil blive mål-

rettet den enkeltes behov og ønsker. /SF

læs tema siDe 30-35

I marts i år var der 622 langtidsledige medlemmer, det er 100 mere end for et år siden. Finansforbundet vil nu sætte ind med en ekstra beskæftigelsesindsats

Flere går ledig i lang tid

Færre joB I de store BankerSydbank og Jyske Bank var i september og oktober 2011 gen-

nem store fyringsrunder, så det er næppe overraskende for

nogen, at antallet af medarbejdere samlet set falder i de største

pengeinstitutter. Men i alt forsvandt kun godt 400 arbejdsplad-

ser sidste år, viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af års-

regnskaberne .

Der var i 2011 39.909 ansatte mod 40.319 året før. Et fald

på en procent, hvilket er en fortsættelse af den trend, der har

været efter finanskrisen begyndte i 2008.

Det er kun Arbejdernes Landsbank og BankNordik, der har

flere ansatte i 2011 end i 2010. Men for BankNordiks ved-

kommende skyldes det, at pengeinstituttet købte store dele

af den krakkede Amagerbank i løbet af 2011.

antal langtidsledige og gennemsnitligt antal

ledighedsuger – marts 2012

Antal Gennemsnitligt langtidsledige antal ledighedsuger

37 43 22 46 31 48 13 51 519 99 I alt: 622 90

Kilde: FTF-A og Finansforbundets egne beregninger

6 Finans juni 2012

nyheDer

Nordeas farverige og kontroversielle bestyrelsesformand

Bjørn Wahlroos er manden, der har krævet en egenkapital-

forrentning på 15 procent i den i forvejen veldrevne bank,

hvilket har ført til en spareplan med nedlæggelse af 2.000

stillinger. På det årlige møde for tillidsmænd fra Nordea-fag-

foreningerne i de forskellige lande i Haikko i Finland gjorde

han det klart, at et afkast på 15 procent ikke er noget astro-

nomisk mål for Nordea:

”Jeg er overbevist om, at Nordea vil levere noget nær 15

procent afkast til investorerne, sådan som opererer nu“,

sagde Bjørn Wahlroos med henvisning til, at man i 1908’erne,

hvor han startede sin karriere i finanssektoren, ofte havde

afkast i den størrelse.

Han appellerede til, at medarbejderne i Nordea med deres

indsats skal skabe så meget værdi for aktionærerne, at Nor-

dea bliver investorernes kæledægge frem for andre banker.

Og så lagde Bjørn Wahlroos ikke skjul på, at fagforeninger

ikke lige er hans kop te.

”I en moderne verden er det mindre behov for fagforenin-

ger end tidligere. Men jeg accepterer, at vi fortsat har fagfor-

eninger, og at de er en modpart, som vi må forholde os til.

Og nogle gange er det også godt“, sagde han. /SvEIn ÅGE ERIKSEn

15 procent i afkast er ikke noget astronomisk mål

eU-lande enIge oM skrappere kapItalkravøkonomi- og finansministrene fra samtlige 27 EU-lande enedes tirsdag

de 15. maj om det såkaldte kapitalkravsdirektiv, der rummer en række

nye, skærpede krav til 8.300 europæiske banker og kreditinstitutter.

Det væsentligste krav er, at bankerne skal have otte procent såkaldt

sikker kapital af deres aktiver. Det betyder, at bankernes kapital sætter

en grænse for, hvor stor en risiko de kan påtage sig. Der bliver også

opstillet nye regler for bankernes udbetaling af bonus og dividender.

De krav forventes at blive genstand for nye slagsmål, når aftalen nu

skal forhandles videre med EU-Parlamentet, der har krævet markante

begrænsninger af bonusordningerne.

11 af de 113 pengeinstitutter, som Finanstilsynet førte tilsyn med i 2011,

havde en negativ basisindtjening (resultat før nedskrivninger, kursregu-

lering og resultat af kapitalinteresser). I år kan tallet vokse til 30 penge-

institutter, hvis sektorens gennemsnitlige nedskrivninger på 1 procent af

udlån og garantier fra 2011 fortsætter. øges nedskrivningerne til 2 pro-

cent af udlån og garantier svarende til en væsentlig forværret makro-

økonomisk situation på niveau med 2009, der var det hidtil værste år

under finanskrisen, vil 80 institutter ikke have tilstrækkelig basisindtjening.

Det fremgår af Finanstilsynets årlige notat om pengeinstitutternes

regnskaber ”Markedsudvikling 2011“. Situationen for landets samlede

banksektor er med andre ord fortsat meget skrøbelig. Pengeinstitutter-

nes samlede overskud blev i 2011 på 3,6 milliarder kroner mod 4,1 mil-

liarder kroner året før. Faldet er bemærkelsesværdigt, idet de samlede

nedskrivninger ”kun“ beløb sig til 24 milliarder kroner i 2011 mod 36

milliarder i 2010. /CJO

Bankerne tjente for lidt i 2011

Bjørn Wahlroos.

det er utrolig vigtigt for væksten uden for de store byer, at der er en stærk repræsentation af mindre institutter. Hvis man skal sikre finansie-ringen til mindre og mellemstore virksomheder og til private husholdninger ude i yderområderne, så er det ikke nok med de store banker“. JAN KONDRUP, DIREKTøR FOR LOKALE PENGEINSTITUTTER, TIL FINANSWATCH

leDer

7 Finans juni 2012

Skattereform med rigtigt fokuS

Regeringen har for nylig løftet sløret for noget af indholdet i en skattereform.

Umiddelbart ser det fornuftigt ud i forhold til at imødekomme nogle af de udfordrin-

ger, som Danmark står over for. Det er i hvert fald rigtigt set at kigge på, hvordan vi

tænker skat.

De to vigtigste ændringer er den højere grænse for, hvornår man skal betale top-

skat, og det forhøjede beskæftigelsesfradrag. Og det er de helt rigtige håndtag at

skrue på, for de understøtter forudsætningerne for et velfærdsdanmark i fremtiden:

At flere skal arbejde længere. Allerede nu er vi ganske tæt på at vende den tunge ende

nedad, så der er flere folk på pension, kontanthjælp, dagpenge og så videre, end der er

folk i arbejde. Og det siger sig selv, at et samfund med en sådan skæv fordeling af

forsørgere og forsørgede er dømt til at mislykkes.

Det højere beskæftigelsesfradrag vil sætte en streg under, at det kan betale sig at

arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, og hævningen af topskat-loftet

vil gøre medarbejdere mere tilbøjelige til at tage en ekstra tørn, når de sidst tjente

kroner ikke topbeskattes. Det er skridt i den rigtige retning.

Derudover er timingen rigtig fornuftig, for forhandlinger om skattereform bør ske

parallelt med tre-partsforhandlingerne. Der er nemlig en sammenhæng. Vi har alle-

rede erfaret, at regeringen ønsker at inddrage et par af vores feriedage – uden løn-

kompensation. Det er en svær pille at sluge for arbejdstagerne, men den kan muligvis

glide ned, hvis medarbejderne bliver kompenserede via skattereformen.

Men der er også lidt malurt i bægeret, for vi har endnu ikke hørt, hvordan skatte-

reformen skal finansieres. Vi, der er ansat i finanssektoren, kan godt frygte, at politi-

kerne vil få den dårlige idé, at en ekstra skat til den finansielle sektor vil løse den side

af sagen. Her bliver vi nødt til at advare. For cocktailen af ny regulering med eksem-

pelvis krav til bankernes kapital og en øget skattebetaling kan få store samfundsmæs-

sige konsekvenser og blandt andet betyde et nøk opad for en kreditklemme. Det kan

godt være, at staten får penge i kassen, men det kan komme til at koste dyrt for de

danske virksomheder, som bankerne ikke kan yde kredit til. Politikerne må lægge

sig i selen for at finde den rigtige balance mellem øgede krav til skattebetaling og

sektorens levedygtighed som vækstdriver i samfundet.

Og så en bøn til politikerne: Find en anden måde end lønsumsafgift til at inddrive

skat. Det er direkte tåbeligt at bruge en metode, der giver et incitament til at fyre

medarbejdere. Der er så mange andre muligheder. n

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder

8 Finans juni 2012

nyheDer

Generelt er det hårde tider i finanssektoren

med vigende indtjening, usikkerhed om frem-

tiden og nedskæringer, og det er noget, der

påvirker mange lederes stressniveau. I en triv-

selsmåling, som Finansforbundet har foretaget

blandt 629 ledermedlemmer, angiver 73 pro-

cent således, at de ofte eller meget ofte er

nødt til at arbejde i meget højt tempo. 54 pro-

cent må ofte eller meget ofte arbejde over (34

procent nogle gange), og når det kommer til

egentlig stress, svarer 14 procent, at de føler

det ret meget eller virkelig meget, mens 24

procent svarer, at de føler noget stress for

tiden.

Disse tal viser, at ledere i finanssektoren er

pressede i deres arbejdsliv og ofte endnu mere

end ansatte. Men undersøgelsen viser også, at

lederne på trods af presset generelt trives godt.

57 procent svarer, at de i høj grad trives

godt på deres arbejdsplads for tiden, og 34

procent svarer, at det passer nogenlunde, mens

kun ni procent svarer, at de trives mindre godt

eller slet ikke trives.

”Det er bekymrende, at så mange af vores

ledermedlemmer er udsat for stort arbejdspres

og meget overarbejde. Det vidner om, at man

mange steder måske har skåret for meget ned i

forbindelse med de mange fyringsrunder under

krisen. Men det er samtidig bemærkelsesvær-

digt, at lederne på trods af presset giver udtryk

for, at de trives godt på deres arbejdsplads. Det

kan hænge sammen med, at de som ledere har

stor indflydelse på deres arbejde og oplever, at

de leverer resultater. Og det er rigtig positivt.

Men de ni procent, der ikke trives særligt godt,

vil vi fremadrettet have fokus på“, siger Finans-

forbundets næstformand, Solveig ørteby, til

Nyhedsbrevet Finans. /CJO

ledere udsat For stort arBejdspres

Over halvdelen af lederne i finanssektoren arbejder ofte eller meget ofte over

Foto: Lisbeth Holten

EU-Parlamentets ”Economic and Monetary Affairs Committee“, ECON,

støttede på sit møde i maj Finansforbundets krav om, at finansansatte,

der indberetter uregelmæssigheder eller deciderede lovbrud i en whistle-

blowerordning, skal sikres beskyttelse og anonymitet. For det første,

fordi beskyttelse og anonymitet er forudsætningen for, at medarbejdere

overhovedet vælger at indberette noget, for det andet for at sikre, at

en whistleblower ikke får problemer, når han i fremtiden søger nye job.

”Jeg er meget glad for ECON’s opbakning. Det viser, at vi rent faktisk

kan flytte noget, når vi samarbejder på nordisk og europæisk plan, og

det er jo en enorm tilfredsstillelse, at vi har musklerne til at få noget

igennem EU-systemet“, siger Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen. /ET

eu støtter forbundets mærkesag

Solveig ørteby

Dit udbytte:• Komprimeretfinansuddannelsepå18måneder

(kursusdagepluspraktikivirksomheden)

• Individueltuddannelsesforløb

• Kompetenceafklaring

• Offentligtanerkendtuddannelsesbevis.

Målgruppe:• Duerover25år

• Duharingenfinansielbaggrund

• Duharbehovforkompetenceløft

• Duharbeskæftigetdigmedfinansieltarbejdeimereendtoår.

VEJEN TIL RÅDGIVERJOBBET

Få bevis på dine kompetencerDennyeoverenskomstgivermulighedformeritgivendeuddannelse.GrundlæggendeFinansUddannelsekanværedetoplagtevalg.

Grobundforvækstogudbytte

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dkFinanssektorens Uddannelsescenter

UddannelsenforegårpåIBCiKoldingogstarterultimoseptember2012.Tilmeldingersenest6.august2012.

Dukanlæsemereomuddannelsenpåwww.finansudd.dk,ellerdukankontakteteamlederCarstenGinnerupJensenpåmailcgj@finansudd.dkellertlf.89933371.

10 Finans juni 2012

image

Af C

arsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Territorium

11 Finans juni 2012

➼

inden for det seneste halve år har 21 procent i høj grad

eller nogen grad oplevet, at det var pinligt at være

ansat i finanssektoren, og fem procent har i høj grad

eller nogen grad skjult synlige tegn (for eksempel tasker med

logo) på deres ansættelse, når de har bevæget sig i det

offentlige rum.

Et flertal af de 1.730 personer i Finansforbundets med-

lemspanel, der har deltaget i Epinions rundspørge om image,

har dog ikke følt lignende negative oplevelser i forbindelse

med deres job. Men der hersker et udbredt ønske om et bedre

image for sektoren.

”Åbenhed og ærlighed”. ”De skyhøje fratrædelsesordninger

til direktører skal væk”. ”Lad være med at have så overdrevet

meget fokus på salg”. ”Vær mere åben omkring, at det er en

forretning, man driver”. ”Få fortalt nogle succeshistorier i ste-

det for alle de dårlige sager”. Sådan lyder nogle af de anonyme

forslag og opfordringer fra deltagerne i rundspørgen til, hvor-

dan sektorens image kan forbedres.

”Det er positivt at læse alle kommentarerne i undersøgel-

sen. Medlemmerne vil gerne have meget åbenhed og yde

sober rådgivning, så kunderne ved, hvad de får, og hvad de

betaler for det. De efterlyser fokus på ansvarlighed, og at

historierne om, hvordan pengeinstitutterne gør en forskel i

deres nærområde og for deres kunder, kommer mere frem i

lyset. Det er præcis de dagsordener, vi i Finansforbundet vil

sætte og gerne i samarbejde med brancheorganisationer som

Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og de enkelte virksom-

heder”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbun-

det.

Billedet skal ændres

Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være bankansat, skal tilbage. Ærlighed og åbenhed over for kunderne og mere klar kommunikation om sektorens ansvarlighed og sam-fundsengagement kan styrke imaget, mener deltagerne i Finansforbundets medlemspanel

12 Finans juni 2012

image

”Den respekt, der for nogle år siden var om det at være ansat

i en bank, skal vi have tilbage“, understreger han.

Delte meninger om imageudviklingenHele 60 procent af deltagerne i rundspørgen vurderer, at sek-

torens image i dag er dårligere eller meget dårligere end for

tre år siden. 23 procent svarer, at imaget er det samme, og 16

procent mener, at det i dag er bedre eller meget bedre.

Michael Budolfsen vurderer selv, at sektorens image anno

2012 er bedre end i 2009.

”For tre år siden domineredes mediernes dækning af ban-

kerne i høj grad af historier om strukturerede investeringspro-

dukter, som relativt få kunder havde tabt penge på, og hvor

man i nogle tilfælde med god grund kunne stille spørgsmål ved

kvaliteten af produkterne og i nogen grad den rådgivning, der

lå bag. Der var langt mindre fokus på, hvorfor aktionærerne

ikke havde holdt bedre øje med ledelserne i de pengeinstitut-

ter, der krakkede som følge af en usund jagt på vækst. Ingen

stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor Løkken Sparekasse, Ros-

kilde Bank og EBH Bank skulle involvere sig voldsomt i det

københavnske ejendomsmarked. I dag er mediedækningen

noget bredere“, mener Finansforbundets næstformand.

De gode historier skal frem37 procent af deltagerne i forbundets medlemspanel mener,

at finanssektorens organisationer og virksomheder bør gøre

mere for at forbedre sektorens image. ”Forklar, hvad vi gør

godt for samfundet, og vær bedre til at forklare, hvorfor vi

skal have et stort overskud, og hvordan udgifterne til diverse

bankpakker berører regnskabet“, lyder et par af opfordrin-

gerne. Og det er opfordringer, Michael Budolfsen tager til sig.

”Vi og andre organisationer i sektoren har ikke været gode

nok til at forklare offentligheden den afgørende rolle, penge-

institutterne har i den økonomiske infrastruktur og i sam-

fundsøkonomien. Der har været for få historier fremme om,

hvordan banker understøtter erhvervslivet og privatkunder, så

hjulene kan holdes i gang, og for lidt fokus på, hvordan penge-

institutter gør en stor forskel for lokalsamfund med støtte til

idræt og kultur med videre. De gode historier om sektoren

skal fortælles, og det vil vi bestræbe os på at gøre i den kom-

mende tid“, siger han.

Betydningen af god rådgivningEn af de gode historier, som sektoren bør fokusere på, er ifølge

Michael Budolfsen den samfundsmæssige betydning af god

rådgivning.

”Vi har en vigtig rolle i forhold til at uddanne finansielle for-

brugere. De samfundsmæssige konsekvenser af dårlige finan-

sielle forbrugere er store. Derfor bør pengeinstitutterne sørge

for at give alle – unge, ældre, velhavende og ikke-velhavende

– adgang til god, sober økonomisk rådgivning“, påpeger

Michael Budolfsen.

Han og sektoren kan glæde sig over, at kundetilfredsheden

med bankerne ikke er så ringe endda, som man skulle tro –

efter en halv snes bankkrak, fem statslige redningspakker og

mediefokusering på dårlig rådgivning. 88 procent af bankkun-

derne er således meget tilfredse eller tilfredse med at være

kunde i lige nøjagtig deres bank, viser en undersøgelse blandt

1.955 personer i Berlingske Researchs MediaPanel her i for-

året. n

det svarer medlemmerne1.730 personer i Finansforbundets medlemspanel har deltaget i den rundspørge om image, som Epinion har foretaget for Magasinet Finans i april. Her er nogle af svarene:

HvORDAn vURDERER DU, AT FInAnSSEKTOREnS ImAGE ER I DEn bREDE OFFEnTLIGHED?

Rigtig godt: 2 procent Godt: 28 procent Hverken godt eller dårligt: 32 procent Dårligt: 35 procent meget dårligt: 3 procent

I HvILKEn GRAD HAR DU InDEn FOR DET SEnESTE HALvE ÅR OpLEvET, AT DU SynES, DET vAR pInLIGT AT væRE AnSAT I DEn FInAnSIELLE SEKTOR?

I høj grad: 2 procent I nogen grad: 14 procent I mindre grad: 25 procent Slet ikke: 59 procent

I HvILKEn GRAD HAR DU InDEn FOR DET SEnESTE HALvE ÅR OpLEvET, AT AnDRE mEnnESKER HAR REAGERET nEGATIvT I FORHOLD TIL DIn AnSæTTELSE I DEn FInAnSIELLE SEKTOR?

I høj grad: 2 procent I nogen grad: 19 procent I mindre grad: 31 procent Slet ikke: 46 procent ved ikke: 1 procent

HvORDAn TROR DU, AT FInAnSSEKTOREnS ImAGE vIL UDvIKLE SIG I DE KOmmEnDE TO-TRE ÅR?

Det vil blive markant bedre: 6 procent Det vil blive lidt bedre: 58 procent Det vil ikke ændre sig: 27 procent Det vil blive lidt dårligere: 6 procent Det vil blive markant dårligere: 0 procent ved ikke: 3 procent

➼

13 Finans juni 2012

”jeg tror, Det er vigtigt, at sektoren Bliver

BeDre til at informere om, hvorDan Ban-

kerne fungerer, og hvorDan De kan råDgi-

ve mange forskellige mennesker. i gamle

Dage lånte man Bare penge uD.“ lyDer Det

fra thor hoffmann jensen.

32-årige Thor Hoffmann Jensen, der er kundechef i Nykredit

Erhverv i Glostrup og tidligere har været både privat- og

erhvervsrådgiver i Forstædernes Bank, mærker tydeligt på

egen krop det ændrede image, sektoren har fået efter

finanskrisen.

”Når man før 2008 sad til et middagsselskab og fortalte, at

man arbejdede i en bank, troede folk, at man var kedelig og

nørdet med tal. I dag møder jeg opfattelsen, at en bank er det

nemmeste sted, man kan arbejde, fordi ’banken ikke kan gå

ned’. Folk er generelt fordomsfulde, og deres viden er præget

af det, de læser i medierne, som ikke altid er nuanceret og helt

korrekt“, siger Thor Hoffmann Jensen.

Selv er han ikke typen, der skjuler over for sine omgivelser,

at han er ansat i en bank, og han har også ofte diskuteret

boligmarked og udlånspolitik med folk, han møder i private

sammenhænge.

”Her på det sidste er jeg dog blevet noget træt af det –

især når folk sætter sig selv som offer og banken som den

store stygge ulv – for mange har altså ikke den helt store for-

ståelse for, hvordan et pengeinstitut fungerer. Det er meget

nemt for folk at sige, at det er bankens skyld. Når de hører om

en, der har fået afslag på et lån, hedder det generelt, at banker

ikke vil låne penge ud. Men jeg ville ønske, at vi blev spurgt

noget mere af folk, som vil låne“, siger Thor Hoffmann Jensen,

der som kundechef har ansvar for Nykredits håndtering af små

og mellemstore virksomheder på Vestegnen.

Han oplever, at nogle kunder mangler økonomisk realitets-

sans. Det kan være en person, der forventer at kunne spad-

sere ind i banken og låne en million kroner til at etablere en

virksomhed med en endog temmelig luftig forretningsplan.

Eller et par, der vil have grønt lys til at købe en bolig til 3,5 mil-

lioner kroner, hvor hele realkreditlånet og boliglånet skal være

afdragsfrit, for at budgettet hænger sammen. Og når banken

smækker kassen i for et entreprenørselskab, der har haft

underskud tre år i træk, er det heller ikke noget, der høster

opbakning.

”Der skal en lidt bedre forståelse for, hvad man skal bruge

en bank til. Flere tror, det er et sted, man først skal gå hen, når

det går dårligt, og man er havnet i et skyldnerregister. Men

det er helt forkert. Vi vil jo gerne kontaktes noget før og råd-

give bredt om finansiering, så vi kan hjælpe kunderne bedst

muligt“, siger kundechefen. n

Det er nemt at sige at Det er Bankens skyLDThor Hoffmann Jensen, der er kundechef i Nykredit Erhverv, oplever ofte, at folk kritiserer bankerne over en bred kam uden at have reel viden om, hvordan en bank fungerer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

14 Finans juni 2012

portræt

15 Finans juni 2012

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Optimistiske lånebøger og halvfærdige byggeprojekter er blot nogle af de syn, der møder den 65-årige vurderingschef Jørn Aagaard-Hansen fra Finanstilsynet, når han kommer på institutbesøg rundt i landet i forbindelse med hans overvågning af ejendomsmarkedet

et skarpt øje For ejendomme

Lejligheder, parcel- og rækkehuse, sommerhuse, erhvervs-

ejendomme, store butikscentre, landbrugsejendomme og for-

lystelsesparker. 65-årige Jørn Aagaard-Hansen har med sin

iPhone foreviget dem alle i sit arbejde som vurderingschef i

Finanstilsynet. Store mængder af billeder ligger i Finanstil-

synets elektroniske arkiv over fast ejendom til salg og udleje i

Danmark og til dels også danskejede ejendomme til salg i

udlandet, primært i Tyskland, England, Skotland og Sverige.

Arkivet spiller en afgørende rolle for Jørn og hans to vurde-

ringskollegers arbejde med at værdiansætte fast ejendom for

hele den finansielle sektor i Danmark, herunder penge- og

realkreditinstitutter, pensionskasser og forsikringsselskaber.

Fælles for de udvalgte ejendomme i arkivet er, at de har en

god standard, er lige til at flytte ind i og lever op til nutidens

krav.

Ved at sammenkøre arkivet med kvartalsvise salgslister fra

Skat kan Finanstilsynet udregne niveauet for lejepriser og

afkast ud fra forskellen imellem salgsopstillingsprisen og den

aktuelle salgspris. Prisen på en typisk ejendom bruger Jørn

og hans kolleger som reference og sammenligningsgrundlag

for at værdiansætte andre ejendomme i lignende kategorier.

Og Jørn elsker sit job.

”For en ejendomsinteresseret som mig er der som ansat i

Finanstilsynet adgang til et eldorado af ejendomme, jeg har

mulighed for at bevæge mig rundt i“, siger Jørn Aagaard-Han-

sen, vurderingschef i Finanstilsynet.

svære ejendomsvurderingerJørn og hans to vurderingskolleger i Finanstilsynet skal kunne

tage ejendomstemperaturen på hele landet og vide, hvad den

samme ejendom koster i København, Holstebro, Sønderborg

og Maribo. Derfor bruger han meget tid på at overvåge ejen-

domsmarkedet. Han gennemgår ejendomsannoncer i landets

aviser, tjekker internetportaler som Boliga, Boligsiden og

Oline, kontakter lokale ejendomsmæglere og rejser land og

rige rundt.

Store landbrugsejendomme med en svine- eller kvægbe-

sætning på flere hundrede er nogle af de sværeste og mere

komplicerede ejendomme at værdiansætte, fordi de ud over

et stuehus også rummer driftsbygninger og jord. Store butiks-

centre eller forlystelsesparker kan også give lidt sved på pan-

den. Især hvis de er unikke bygninger i stil med Operaen eller

Christiansborg, og der således ikke er noget sammenlignings-

grundlag for værdiansættelsen.

I de tilfælde spiller bygningernes byggeomkostninger også

ind ud over de traditionelle parametre som beliggenhed, kva-

dratmeterstørrelse, stand og mulighed for alternativ anven-

delse. At kontor- og lagerbygninger kan laves om til hoteller

og lejligheder eller omvendt, tæller for eksempel op i den

samlede vurdering og værdiansættelse. ➼

portræt

vurderingscheFer har typisk en byggeteknisk baggrund kombineret med en baggrund som for eksempel ejendomsmægler. Jørn Aagaard-Hansen er udlært tømrer, bygningskonstruktør og ejendomsmægler. Efter et par år først i et entreprenør-firma og siden et arkitektfirma blev han i 1973 ansat som vurderingsinspektør i Privatbanken, den senere Unibank og Nordea. Her havde han en lære periode på et par år, hvor han fulgte en erfaren vurderingschef.

16 Finans juni 2012

portræt

➼ Jørn blev ansat i Finanstilsynet i 1993 efter at have arbejdet

som vurderingschef i Privatbanken/Unibank i 17 år. Ansæt-

telsen skete på politisk opfordring fra den ejendomsmægler-

uddannede politiker Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet,

der undrede sig over, at Finanstilsynet ingen ejendomseksper-

ter havde ansat. Jørn fik en varm velkomst i Finanstilsynet,

som på daværende tidspunkt kæmpede med reminiscenserne

efter ejendomskrisen i 1987, som igangsatte en prismæssig

rutsjetur på ejendomsmarkedet.

Ifølge Jørn er der mange lighedspunkter mellem ejendoms-

krisen i 1990’erne og finanskrisen. Fælles for kriserne er

blandt andet en naiv tro på, at de løbende prisstigninger på

ejendomme ville fortsætte i en uendelighed. Det skete imid-

lertid ikke, og resultatet er siden blevet færre pengeinstitutter

og mere arbejde til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Som vurderingschef i Finanstilsynet har Jørn og hans

undersøgerkolleger været på inspektion i adskillige pengein-

stitutter. Og deres kritiske gennemgang af optimistiske låne-

bøger med stor ejendomseksponering kan have stor indfly-

delse på, om pengeinstitutter i sidste ende må opgive deres

selvstændighed.

”Det har været enormt spændende rent fagligt dels at se,

hvordan ejendomspriserne er faldet, og dels at se, hvordan

institutterne har fulgt udviklingen og handlet både før og efter

krisen. De institutter, der efterfølgende er blevet overtaget af

Finansiel Stabilitet, er også dem, hvor vi blev mest overrasket

over, hvor optimistiske de har været i forbindelse med værdi-

ansættelsen af ejendomme“, siger Jørn Aagaard-Hansen.

Byggeefterslæb fra finanskrisenDet er ikke kun i institutternes lånebøger, at Jørn er stødt på

sporene fra finanskrisen. Synet af byggetomter og fundamen-

ter til ufærdigbyggede ejendomsprojekter møder stadig Jørn

og hans kolleger, når de tager på ejendomskig rundt i landet.

Og det gør de meget. For de skal løbende holde øje med,

hvordan ejendomsmarkedet opfører sig.

”I øjeblikket bruger vi meget tid og energi på at spore, om

der er nogen tendenser til, at priserne på fast ejendom begyn-

der at stige. Det gælder for os om at være så hurtigt ude som

muligt, når ejendomspriserne stiger eller falder. Vi skal både

følge markedet op og ned. Men vi reagerer ikke før markedet.

Vi er meget opmærksomme på, at det ikke er os, der sætter

eller påvirker markedet“, siger Jørn Aagaard-Hansen.

Vurderingschefen bruger knap halvdelen af sin arbejdstid

uden for kontoret hos Finanstilsynet på østerbro i København.

Enten på inspektion i et af landets pengeinstitutter sammen

med en eller to undersøgere fra tilsynet. Eller alene på mar-

kedsovervågning rundt i hele landet fra Skagen til Gedser. Det

betyder også, at Jørn om året har 50-60 overnatningsdage,

hvor han er væk fra hjemmet i Valby.

Selvom alderen siger 65 år, har Jørn ingen planer om at

stoppe. Han bliver ved, så længe udfordringerne og lysten til

at arbejde stadig er der. I fritiden bruger Jørn en del tid på at

vedligeholde familiens gamle hus i Valby, dertil kommer to

børn og tre børnebørn samt en passion for at rejse mindst to

gange om året.

Kina og Asien er Jørn og hans kone velbevandret i. Næste

udfordring er De Vestindiske øer. Og selvom ethvert nyt land

byder på nye ejendomme, har Jørn ikke svært ved at give

øjnene, iPhonen og notatpennen et hvil. Så bidt er han trods

alt heller ikke af ejendomme. n

på tilsynsorlov i letland og litauenI 2001-2003 tog Finanstilsynets vur-

deringschef, Jørn Aagaard-Hansen, på

to års orlov til de tidligere sovjetlande

Letland og Litauen. Opholdet var en del

af et EU-projekt, hvor Jørn og en kol-

lega skulle hjælpe de pågældende lan-

des finansministerier med at lave en

realkreditlovgivning ud fra et dansk

forbillede. Opholdet var en unik ople-

velse for Jørn.

”Det var utrolig spændende at

arbejde i to tidligere østlande med en

helt anden samfundsopbygning end

vores, og hvor alle ejendomme fra sov-

jettiden var blevet nationaliseret og

siden privatiseret. Der var et kæmpe

behov for at renovere ejendommene,

som letterne og litauerne nu kunne få

tilbage i privateje. Ejendommene var jo

ikke vedligeholdt i de 50 år, hvor de var

ejet af staten“, fortæller vurderings-

chef Jørn Aagaard-Hansen fra Finans-

tilsynet.

Jørn og hans kollega fik set en

masse lettiske og litauiske ejendomme

og fik hjulpet deres lettiske og litauiske

kolleger blandt andet med at lave

bekendtgørelser om, hvordan de skulle

værdiansætte ejendomme, der skulle

tages til pant af et realkreditinstitut, og

hvordan de skulle føre tilsyn med, at

reglerne blev overholdt. Derudover

uddannede de lettiske og litauiske

medarbejdere til at kunne føre inspek-

tioner i pengeinstitutter og til at lave

ejendomsvurderinger i deres lokale til-

syn.

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investerings-forening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Du kan ogsåscanne koden:

Der findes en anden vej,når du vil investere.Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige ana-lyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfarin-gen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.Hvilken vej går du?

SI_Finans_nr4_2012_230x297.indd 1 13-04-2012 13:41:34

18 Finans juni 2012

Tanken om, at danskerne skal arbejde sig ud af krisen, begyndte

med de 12 minutters ekstra arbejdstid om dagen fra S-SF’s

valgoplæg. I det gældende regeringsgrundlag står tydeligt, at

de forestående trepartsforhandlinger mellem regering, fag-

bevægelse og arbejdsgivere skal skaffe 20.000 par hænder

ekstra i 2020 og fire milliarder til statskassen.

Blandt de fleste danske nationaløkonomer er der enighed

om regeringens ambitioner. Den grundlæggende udfordring er,

at de offentlige udgifter er for store i forhold til indtægter, og

spørgsmålet er, hvordan man får bragt balance i regnskabet.

”Hvis jeg arbejder mere, tjener jeg mere og skal betale

mere i skat, så indtægtssiden stiger i det offentlige budget, og

dermed løser det nogle af dansk økonomis problemer“, forkla-

rer professor Michael Svarer, Aarhus Universitet.

Den anden fordel ved et øget arbejdsudbud er, at der kan

blive produceret mere, samtidig med at et øget arbejdsudbud

kan holde lønstigningerne nede.

”Ambitionen om løntilbageholdenhed er den mest effektive

måde at forbedre konkurrenceevnen på sammen med at øge

arbejdsudbuddet. I forhold til konkurrenceevnen er det en

fordel, hvis de danske lønninger ikke stiger så meget som i

udlandet, så vi ikke behøver at sætte priserne op“, siger

Michael Svarer.

I øjeblikket ligger arbejdsløsheden på godt 6 procent, hvil-

ket betyder, at et øget arbejdsudbud ikke er gavnligt for ledig-

heden.

”Hvis man får flere hænder på arbejdsmarkedet, og der ikke

er efterspørgsel efter arbejdskraft, kan det betyde, at ledig-

heden stiger på kort sigt. Men nationaløkonomer regner med,

at når konjunkturen bliver normal, vil et øget arbejdsudbud

også give øget beskæftigelse. Men umiddelbart har vi ikke

brug for flere hænder på arbejdsmarkedet“, siger økonomi-

professor Michael Svarer.

opkvalificeringIfølge Finansforbundets formand, Kent Petersen, er der ikke

lige nu behov for at udvide arbejdstiden og sløjfe en eller to

helligdage. Det er selvmodsigende at sætte arbejdstiden op,

uden hensyn til at ledigheden har bidt sig fast.

”Det aktuelle problem er ikke manglende arbejdsudbud.

Derfor er det også omsonst at sætte den generelle arbejdstid

op, som jungletrommerne har lydt et stykke tid. På længere

sigt bliver der utvivlsomt behov for, at vi arbejder mere“, siger

Kent Petersen og minder om, at regeringens tanker om øget

arbejdstid oprindeligt indgik som led i en vækst- og investe-

ringsstrategi.

Dygtige, veluddannede og produktive medarbejdere er

Danmarks vigtigste råstof, og den ressource skal der ikke

sløses med.

”Hvis vi på sigt vil have flere til at arbejde mere og i længere

tid, er der behov for at styrke indsatsen for et sundt og hold-

bart arbejdsmiljø. Her kan trepartsforhandlingerne bruges til

at se på arbejdsmiljøloven, så den både i ord og praksis ligestil-

ler det fysiske og psykiske arbejdsmiljø“, siger Kent Petersen

og understreger:

”Lige nu må indsatsen for at få udnyttet ressourcerne,

skabe vækst og få mennesker i job være en absolut hoved-

prioritet i trepartsforhandlingerne. Det kræver nytænkning og

vilje fra alle parter, hvis vi skal styrke mulighederne for uddan-

nelse og opkvalificering. Som faglig organisation er vi stærkt

optaget af at sikre vores medlemmers værdi på arbejdsmar-

kedet“, siger Kent Petersen, der er formand for medarbej-

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

trepartsforhanDling

Regeringen beder om, at man i de forestående trepartsforhandlinger finder fire milliarder kroner ved at forøge arbejdstiden. Blandt andet er to helligdage i spil. Den idé duer bare ikke i finanssektoren, hvor ledigheden kun ser ud til at stige

arBejdstid sat på udsalg

den danske modelDen danske model er under pres. Det gælder den flexicuri-ty, der giver erhvervslivet meget frie rammer til at organi-sere en fleksibel produktion, ansættelsesbeskyttelsen er lav, og de sociale hensyn få, idet sikring og service, som for eksempel uddannelse af arbejdskraften, generelt er et offentligt anliggende.

19 Finans juni 2012

derne i en sektor, hvor mere end 5.000 medarbejdere har

mistet jobbet siden krisens start. Hvem kan forestille sig, at

medlemmerne skal bifalde, hvis færre nu skal arbejde mere?

Rigtig meget er på spil i de forberedelser, som inden udgan-

gen af maj skal munde ud i det kommissorium, der skal fun-

gere som køreplan for trepartsforhandlingerne.

første spadestikFinansforbundets hovedorganisation, FTF, har betingelser med

i tasken til trepartsforhandlingerne med regeringen. FTF har

for længe siden spillet ud med et krav om centralt opbyggede

partnerskaber, så de faglige organisationer inddrages i videre-

udviklingen af den offentlige sektor med blandt andet effekti-

vitet og kvalitet i velfærden. Desuden ønsker FTF ligesom LO

øgede investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvik-

ling.

Endelig er FTF som hovedorganisation for 450.000 offent-

ligt og privat ansatte parat til at arbejde mere – men først når

ledigheden er faldet.

Netop ledigheden gør det helt centralt for Finansforbun-

det, at vi får en sammenhængende beskæftigelsesindsats,

som er langt mere individuel tilrettelagt i et samarbejde mel-

lem a-kasse, fagforening og jobcenter, siger Kent Petersen:

”Det handler om, at indsatsen skal være tidlig og effektiv,

så vi sikrer de ledige hurtigt videre i nyt job. Der er større

chance for at komme i job, hvis den ledige må bruge ledig-

hedsperioden til at opkvalificere sine kompetencer“.

En ambitiøs trepartsaftale lægger fundamentet til, at den

danske models succes på arbejdsmarkedet også kan bruges til

at få den økonomiske politik på ret kurs. Det skal dels vurderes

på, om en aftale skaber vækst og investeringer nu, og dels er

det et spørgsmål, om trepartsforhandlingerne tager første

spadestik mod en skattereform:

”En skattereform giver god mening, da skatten i høj grad

må siges at være et arbejdsmarkedspolitisk instrument, der

kan være med til at løse en del af den hovedudfordring, der er

lagt for forhandlingerne. Og der er god ræson i at diskutere de

adfærdsregulerende elementer i beskatningskilder forud for

en egentlig skattereform“, understreger Kent Petersen.

Det værste scenarie for de faglige organisationer er, at

man i trepartsaftalen sætter arbejdstiden op, og at ledigheden

efterfølgende viser sig ikke at falde som ventet i de kom-

mende år. ntrepartsForhandlinger› De tre parter i en trepartsforhandling er regeringen,

arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

› Aftalen skal levere 20.000 personer i ekstra arbejds-kraft og 4 milliarder kroner i statskassen. Det står i regeringsgrundlaget.

› Pengene skal forvaltes til offentlige udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer.

› Historie. I 1987 skabte den borgerlige regering med Poul Schlüter et nyt system med arbejdsmarkeds-pensioner på hele arbejdsmarkedet til gengæld for løntilbageholdenhed.

pris på en helligdagBeregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv viser, at en afskaffelse af store bededag vil give et ekstra arbejdsudbud på omkring 10.000 personer og forbedre de offentlige finanser med cirka 2 milliarder kroner. Fjernelse af helligdage er ikke overenskomststof, men beslutningen skal vedtages i Folketinget, der ved at sløjfe to helligdage har fire milliarder kroner hjemme.

”Det er omsonst at sætte Den

generelle arBejDstiD op, som jung-

letrommerne har lyDt et stykke tiD“,

siger kent petersen

20 Finans juni 2012

virksomheDsoverDragelse

Når Claus Holmelin Høyer starter bilen hver morgen i sit hjem

i Tommerup på Fyn (mellem Odense og Middelfart) for at køre

på arbejde i Bankdatas lokaler i Fredericia, er han fremme i

løbet af en halv times tid. Men om mindre end et år skal han

forvente at bruge mellem halvanden time og en time og 45

minutter hver vej til sit arbejde.

Han og 94 kolleger fra Bankdatas driftsafdeling blev 1.

marts 2011 virksomhedsoverdraget til JN Data. Umiddelbart

skete der ingen større ændringer for medarbejderne på det

tidspunkt, de fortsatte med de samme arbejdsopgaver, og

arbejdsstedet var fortsat Bankdata i Fredericia. Men fra og

med påsken i 2013 skal hele afdelingen fysisk flytte til Silke-

borg – godt 100 kilometer væk.

”Tanken om at skulle bruge så meget ekstra tid på trans-

port til og fra arbejdet næste år kan godt give mig lidt pande-

rynker. Jeg er meget glad for mit arbejde og mine kolleger,

men den lange transporttid giver meget mindre fritid i de lyse

timer“, siger Claus Holmelin Høyer, 49 år og systemkonsulent

hos Bankdata – og nu JN Data – i de seneste 11 år.

”Jeg har ikke lyst til at flytte bopæl. Dels er konjunkturerne

for at sælge hus ikke særligt gode lige nu, jeg har fortsat et

hjemmeboende barn, og det er også på Vestfyn, at jeg har mit

netværk“, uddyber han.

En stor del af de oprindelige 95 medarbejdere i driftsafde-

lingen får ligesom Claus Holmelin Høyer lang transporttid til

arbejdet næste år, da de er bosat i Fredericia-området, på

Fyn eller i Sønderjylland. Omkring 15 er således søgt væk i

det seneste år, så der nu er cirka 80 tilbage. Claus Holmelin

Høyer øjner en mulighed for at arbejde i JN Datas afdeling i

Roskilde.

”Det vil tage omkring halvanden time med tog fra Odense

til Roskilde, men hvis jeg kan arbejde i toget hver vej, vil jeg

ofte kunne være hjemme omkring klokken 17 hver dag, og

det vil jeg kunne leve med“, siger han.

tættere på jobbetFor Kim Bruun, 44-årig systemkonsulent i driftsafdelingen,

kan flytningen til Silkeborg næsten ikke gå hurtigt nok. Han

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

95 medarbejdere fra Bankdata i Fredericia blev sidste år virksomhedsoverdraget til JN Data og skal fra påsken 2013 arbejde i Silkeborg. Systemkonsulent Claus Holmelin Høyer kan godt få lidt panderynker ved udsigten til at få 145 kilometer til arbejde

når joBBet Flytter 100 kilometer væk

21 Finans juni 2012

bor i det nordlige Århus og har i mange år pendlet 104 kilome-

ter hver vej til arbejdet på Bankdata i Fredericia.

”Jeg boede oprindelig i Vejle, da jeg blev ansat på Bankdata

i 1995 men flyttede til Århus, da jeg mødte min kone. Jeg er

med i en kørselsordning til Fredericia med nogle andre, men jeg

har ofte overvejet at finde et andet job på grund af den lange

transporttid, siger han og tilføjer:

”De gode arbejdsforhold og kolleger på Bankdata har jeg

dog vægtet højest. Men jeg glæder mig til kun at få en god

halv times transport til arbejdet næste år“.

I modsætning til en del af sine kolleger har Kim Bruun fået

tilsagn om, i hvilken afdeling i Silkeborg han skal arbejde til

næste år, og integrationen med de nye kolleger er i fuld gang.

Blandt andet holder man afdelingsmøder via videokonference

hver 14. dag.

flytning meldt ud i god tidMogens Steffensen, underdirektør i JN Data for områderne

Kunder, Kommunikation og HR, erkender, at flytningen fra Fre-

dericia til Silkeborg kan have negative konsekvenser for en del

medarbejderes hverdag. Han hæfter sig ved, at et paritetisk ud-

valg med repræsentanter fra medarbejderside har haft et godt

samarbejde om virksomhedsoverdragelsen, herunder de ram-

mer som flytningen af medarbejderne skal håndteres under.

”Vi prøver at tage så meget hensyn til medarbejderne som

muligt. Vi har meldt flytningen ud i rigtig god tid i foråret

2011, hvilket er to år, før medarbejderne fysisk skal flytte her

til Silkeborg. Og det er helt bevidst, så folk har en mulighed for

at indrette sig på det“, siger Mogens Steffensen.

De berørte medarbejdere kompenseres med en ulempe-

godtgørelse i en periode, og JN Data og medarbejdernes

repræsentanter i det paritetiske udvalg har aftalt, at en del af

transporttiden indregnes som arbejdstid, i seks måneder efter

flytningen har fundet sted i 2013.

”Vi håber, at alle flytter med fra Fredericia til Silkeborg, men

er forberedt på, at nogle måske vil søge andre job tættere på

deres nuværende bopæl. Hvis det sker, må vi forsøge at dække

os ind med andre folk“, siger Mogens Steffensen. n

”jeg er meget glaD for mit arBejDe og mine kolleger, men Den lange transporttiD

giver meget minDre fritiD i De lyse timer“, siger Claus holmelin høyer.

22 Finans juni 2012

Politikere og bankfolk er ikke ligefrem to alen af et

stykke, når det handler om, hvor stram reguleringen af

sektoren bør være, hvor hårdt og hvordan sektoren

skal beskattes, og om sektoren har et større ansvar for krisen

end politikerne.

Magasinet Finans idé med at lade en af tidens skarpe poli-

tiske kritikere af sektoren Peter Hummelgaard Thomsen, der

har stået i spidsen for DSU i fire år, duellere – på ord forstås –

med Finansforbundets formand Kent Petersen kan på forhånd

ligne endnu en skyttegravskrig. Men samtale fremmer som

bekendt forståelsen, og på 45 minutter udvikler der sig tilta-

gende enighed om, hvad der gik galt under finanskrisen, og

hvordan vi skal komme videre.

peter hummelgaard thomsen, som kort før bladet her

udkom trådte tilbage som formand for DSU (Danmarks Social-

demokratiske Ungdom), holdt tidligere på året et indlæg for

Kritiske Aktionærer på Danske Banks generalforsamling, hvor

han langede ud efter bankens samfundssind.

”Der er for lidt selvransagelse i sektoren efter finanskrisen.

Det er den første krise, jeg har oplevet. Mange i mit miljø har

mistet deres arbejde, og jeg savner generelt en debat, om

hvordan vi håndterer ansvaret for krisen. Jeg har ikke behov

for en undskyldning, men det er for mig et udtryk for fatal

mangel på samfundssind, at Danske Banks cheføkonom taler

for en halvering af dagpengeperioden og opfordrer til løntilba-

En af sektorens skarpe kritikere, DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen, debatterer finanskrisen og dens efterspil med Finansforbundets formand Kent Petersen

op aF skyttegraven

efter finanskrisen

”Det har aldrig været meningen, at finanssektoren skulle være motoren i samfunds økonomien, men den skal være olien, som får motoren til at fungere“. Peter Hummelgaard Thomsen, afgående formand for DSU

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

23 Finans juni 2012

geholdenhed, hvorefter banken bevilger direktionen lønstig-

ninger på omkring 35 procent. Her ville det klæde landets

største bank at holde igen“.

kent petersen: ”Jeg er helt enig i, at lønstigningerne til

direktionerne i sektoren kan kritiseres. Det er meget dårlig

timing, at mange bankdirektioner får så markante lønstignin-

ger lige nu, og det er ikke det bedste signal at sende på et

tidspunkt, hvor sektorens image i forvejen er presset. Men i

forhold til ansvaret for krisen skal du huske på, at det var poli-

tikerne, der sidst i 1990’erne liberaliserede forretningsmulig-

hederne, så banker kunne investere i derivater og andre høj-

spekulative produkter. I Danmark var finanssektoren med til at

generere boligboblen, men ellers var det dårligt kredithånd-

værk og nogle eksempler på meget dårligt drevet pengeinsti-

tutter i Roskilde Bank og Ebh Bank, der fik krisen til at eskalere.

Ikke højspekulative forretninger på samme måde som i den

angelsaksiske finanssektor“.

peter hummelgaard thomsen: ”Den debat, jeg har stået i

spidsen for, er en europæisk debat om finanssektoren. Jeg er

enig med dig i en hel del. Vi har haft nogle politikere, og der har

været nogle dominerende politiske filosofier, som har betydet,

at der blev dereguleret mere og mere. Men vi skyder også

hårdt på de danske banker, fordi de hæver gebyrerne, fyrer

medarbejdere og bevilger store lønstigninger til direktionerne.

Jeg ønsker i virkeligheden mere et værdiopgør end et opgør

med enkelte banker. Mange danske banker har opført sig klart

bedre end udenlandske banker. Men overordnet gælder det

om at få sunde banker over hele Europa. Derfor håber jeg, vi i

EU får indført en skat på finansielle transaktioner, som kan

begrænse højfrekvent handel med værdipapirer og anden

spekulativ adfærd, som ikke skaber mere værdi i sig selv“.

kent petersen: ”En balanceret beskatning af finansielle

transaktioner kan der være god mening i. Og hvis alternativet

er at hente pengene på en lønsumsafgift, er det absolut at

foretrække en finansskat, som du beskriver det. Jeg har meget

svært ved at forstå logikken i, at man vil beskatte arbejdskraft

ekstra med en lønsumsafgift.

Det er vigtigt, at den finansielle sektors værdi for samfun-

det anerkendes. At bankerne har denne overskudslegitimitet,

at de låner penge ud og genererer vækst i samfundet. Og man

23

Man skal lige huske på, at bankkrisen ikke har kostet skatteyderne noget. Staten står tværtimod til at få en gevinst på op mod ti milliarder kroner, hvis Finansiel Stabilitet forvalter afviklingen af de krakkede banker fornuftigt i de kommende år“. Kent Petersen, formand for Finansforbundet

➼

24 Finans juni 2012

efter finanskrisen

skal være sig bevidst, at pengeinstitutterne har en stor inte-

resse i at sikre, at dansk økonomi fungerer godt.

Jeg er enig i, at det kan være tiltrængt med et værdiopgør.

Vi har i Finansforbundets formandskab selv taget hul på vær-

didebatten på en række medlemsmøder, hvor vi spørger, om

det virkelig fortsat er to biler, to badeværelser og samtalekøk-

kener, vi hver især skal stræbe efter. Eller om der kunne være

noget andet, vi kunne gå op i?“

peter hummelgaard thomsen: ”Vi skal tænke vækst som

’mere Aalborg Portland og mindre Goldman Sachs’. Vi skal

have produktion, der skaber mere værdi i samfundet, og det

får vi ikke ved, at en bankmand sidder bag en skærm og udfø-

rer spekulative investeringer. Det har aldrig været meningen,

at finanssektoren skulle være motoren i samfundsøkonomien,

men den skal være olien, som får motoren til at fungere“.

Kent Petersen: ”Man skal lige huske på, at bankkrisen ikke

har kostet skatteyderne noget. Staten står tværtimod til at få

en gevinst på op mod ti milliarder kroner, hvis Finansiel Stabili-

tet forvalter afviklingen af de krakkede banker fornuftigt i de

kommende år. Det er vigtigt, at reguleringen af finanssektoren

sker på en måde, så bankerne kan understøtte væksten i

erhvervslivet, og det sker ikke, hvis EU-reguleringen og den

nationale regulering bliver så skrap, at der kommer en kredit-

klemme. Lige nu tager reguleringen næsten overhånd, og der

er en reel risiko for, at pengeinstitutter går ned, selv om de

reelt ikke burde. Det er for letkøbt at sige, at det hele er

finanssektorens egen skyld“.

peter hummelgaard thomsen: ” Men der hersker en bro-

der-ed mellem finansielle virksomheder, som gør, at hele sek-

toren går imod ethvert tilløb til politisk indgreb. Når man ser

på bankernes rolle anno 2012, synes jeg, det er en fair diskus-

sion, om bankerne skal være store forretninger med både

realkredit, forsikring og bank på hylden, eller om man skal dele

dem op“.

kent petersen: ”Jeg er helt uenig. Problemet er ikke, at

bankerne også driver realkredit- og forsikringsvirksomhed.

Der kan tværtimod være masser af fornuft i, at man har for-

skellige forretninger, ligesom Mærsk kan nyde godt af olieind-

tjeningen, når det går mindre godt med containerrederierne.

Men man kunne overveje at trække højrisikoprodukter ud af

bankerne“.

peter hummelgaard thomsen: ”Lad mig prøve at opsum-

mere. For det første er det vigtigt, at vi alle lærer noget af

krisen. For det andet skal vi tage en værdidiskussion, og for

det tredje skal der skabes balance i den regning, der skal beta-

les for at komme på fode igen. Det er retfærdigt at bankerne

også skal beskattes mere, for langt de fleste af os skal holde

for.

”Jeg er enig med dig i, at man ikke kan skære alle banker

over en kam. Derfor tror jeg også det er vigtigt at vi fremhæ-

ver de banker som optræder ansvarligt, samtidig med vi kriti-

serer dem som optræder uansvarligt“.

kent petersen: ”Der er brug for fælles fodslag. Måden vi

– bankfolk og politikere - taler til hinanden på er temmelig

kompliceret. Jeg vil medgive, at der i højere grad burde være

en selvransagelse i sektoren. Finansrådet burde som branche-

organisation have været mere på banen. Det vil være til-

trængt, at både aktørerne i sektoren og politikerne kommer

op af skyttegraven og arbejder sammen om fælles, fornuftige

løsninger“. n

➼

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fi re år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med fi nansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker ty-pisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksport-kunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

26 Finans juni 2012

arBejDsplaDsen

27 Finans juni 2012

Krystallen på Kalvebod Brygge er et prisbelønnet, anerkendt arkitektonisk bygningsværk. Det er også en miljøvenlig arbejdsplads for 300 finansansatte i Nykredit

Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Nykredits prisbelønnede bygningskonstruktion af glas og stål

på Kalvebod Brygge i København er imponerende. Alligevel er

det lyden, der gør allermest indtryk. Eller rettere manglen på

samme. Indvendigt er Krystallen stort set et gigantisk åbent

kontorlandskab fordelt på seks etager med en åben skakt, der

går ned gennem alle etager. Her sidder mere end 300 men-

nesker og passer deres arbejde, taler, svarer telefoner og råd-

giver Nykredits kunder. Alligevel er lydene bløde og dæmpede.

Som om alt i den store stålkonstruktion foregår på en blød

skovbund.

”Vi har fra starten lagt vægt på lyset, indeklimaet og især

på akustikken. For eksempel er alle skriveborde og skabe

beklædt med lyddæmpende materialer. Det er en udfordring

at skabe et godt arbejdsmiljø i en bygning som denne, men vi

er godt tilfredse. Der er ofte kamp om de bedste pladser på en

arbejdsplads, men jeg tør godt påstå, at alle 300 pladser i Kry-

stallen er unikke”, siger Thomas Boisen, direktør i Nykredit

Ejendomme A/S.

Udsigten over Københavns Havn og byens tårne er i hvert

fald unik. Og lige så overvældende som dagslyset, der strøm-

mer ind i bygningen fra alle sider.

skifter udtryk efter vejret Krystallen er en udvidelse af Nykredits hovedsæde på Kalve-

bod Brygge. Bygningen kom i brug i 2011 og fungerer som en

samling af bankens kundevendte funktioner. Set udefra svæ-

ver bygningen over jorden og støtter sig til tre punkter. Den er

tegnet til at skifte udtryk efter vejet. Glasfacaden reflekterer

lyset forskelligt, alt efter om det er gråvejr, skyet eller solskin.

Indvendigt bidrager den topmoderne, minimalistiske ind-

retning med hvide vægge, nøgne gulve og hvide skriveborde

til en tidløs, svævende fornemmelse. Bortset fra de tre selv-

300 unikkepladser

Det er en fanta-stisk arbejdsplads. især på grund af lyset, udsigten over havnen og akustikken. Nelly Deschamps Bachmann, erhvervsrådgiver, 37 år

➼

28 Finans juni 2012

arBejDsplaDsen

stændige møderum er der få lukkede døre i bygningen. Med-

arbejderne kommer aldrig til at skændes om, hvorvidt per-

siennerne skal være oppe eller nede. Det bestemmer de

nemlig ikke selv.

”Vi har et anlæg, der registrerer sollyset udenfor, og hvor-

når de udvendige persienner bliver foldet ud. Persiennerne kan

godt være nedrullede i den ende af bygningen og oppe i den

anden. Alt efter lyset udenfor”, fortæller Thomas Boisen.

Det samme gælder belysningen. Dagslyset bliver udnyttet

fuldt ud, og er det gråvejr eller mørkt udenfor, skruer anlæg-

get op for den kunstige belysning for at sikre de anbefalede

300 lux på skrivebordene. Derudover er alle skriveborde

udstyret med bordlamper, og belysningen kommer fra energi-

besparende LED-diode-pærer.

fleksibilitet og bæredygtighed Kodeordene for Krystallen er fleksibilitet og bæredygtighed.

Alle borde og elementer er mobile, og tekniske installationer er

gemt i gulv og loft, så lokalerne hurtigt kan laves om alt efter

fremtidens opgaver og behov. Bæredygtigheden går gennem

alt i bygningen. Fra materialer til opsamling af regnvand, der

skyller gennem toiletterne, solcellerne på taget samt en

naturlig afkøling, hvor bygningen hver nat trækker frisk og

kølig ind til næste dag. Ifølge Thomas Boisen er det med til at

gøre Krystallen til et bud på en moderne, fremtidssikret byg-

ning.

”Ud over selve de æstetiske, visuelle oplevelser og den vel-

fungerende arbejdsplads formår Krystallen at kombinere en

transparent bygning med et meget lav energiforbrug. Det

giver en flot, bæredygtig helhed. Vi er også med til at vise

vores kunder i byggebranchen, at det kan lade sig gøre”. n

➼

29 Finans juni 2012

hæder til krystallenKrystallen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og har allerede modtaget flere priser. Senest har læ-serne af ArchDaily, verdens største arkitekturnetværk, kåret Krystallen som Årets Byggeri 2011.

Springvandet og pladsen foran Krystallen er skabt af SLA landskabsarkitekter. Læs mere om Krystallen på: Nykredit.dk

Jeg blev især overrasket over akustikken og det dæmpede lydniveau i bygningen. Vi sidder mange i et stort, åbent rum, men man bliver ikke forstyrret, når andre rundt om en taler eller svarer på telefonen“. Troels Nielsen, kreditspecialist, 48 år:

30 Finans juni 2012

622 eller halvdelen af Finansforbundets ledige med-

lemmer var i marts 2012 såkaldt langtidsledige

– det vil sige, at de har en ledighedsperiode på

mere end 9,6 måneder bag sig. Antallet af langtidsledige er endvidere

steget med 100 personer siden marts sidste år, og gruppen af lang-

tidsledige har i gennemsnit været ledige i knap 91 uger, hvilket er

meget tæt på den maksimale dagpengeperiode på to år.

Havde det ikke været for den nuværende regerings beslutning om

at gennemføre en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et

halvt år, således at ingen mister deres dagpenge i 2012, ville denne

gruppe stå til at miste dagpengeretten om 13 uger. Som det er i dag,

er fristen forlænget til årsskiftet for de fleste af Finansforbundets lang-

tidsledige.

Lavkonjunktur i den finansielle sektor og samfundet generelt er

medvirkende årsager til, at antallet af langtidsledige eksploderer. Når

der så oven i købet er blevet skåret i dagpengeperioden, og politikerne

har vedtaget en efterlønsreform, der betyder, at folk skal blive længere

på arbejdsmarkedet, er der brug for en ekstraordinær beskæftigelses-

indsats, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Derfor har Finansforbundet vedtaget at bruge 750.000 kroner til

en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samar-

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Antallet af langtidsledige medlemmer i Finansforbundet stiger markant, og en stor del risikerer at miste deres dagpenge ved årsskiftet. Derfor der brug for en ekstraordinær beskæftigelsesindsats, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen

Ude i kUlden

Finans juni 2012 31

➼

temaLANgtIDSLEDIgE FINANSFoLK

➼

32 Finans juni 2012

bejde med FTF-A. Fælles for Finansforbundets særlige

indsats for de langtidsledige er, at den vil blive målret-

tet den enkeltes behov og ønsker.

”Vi kan blot konstatere, at den almindelige beskæfti-

gelsesindsats, som a-kassen og jobcentrene i dag yder,

ikke er i stand til at bremse den kedelige udvikling. Vi

kan altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor smart det var

at forkorte dagpengeperioden og lave efterlønsrefor-

mer i nedgangstider – faktum er i hvert fald, at vi er

nødt til at gøre noget ekstraordinært nu, for at vi ikke

skal efterlade en gruppe mennesker helt isoleret fra

arbejdsmarkedet”, siger Kent Petersen.

Formand for FTF-A Knud Grøngaard erkender, at der

må nye metoder til, hvis antallet af langtidsledige skal

falde, eller det blot skal undgås, at en stor gruppe men-

nesker falder uden for systemet.

”Det er en meget vanskelig tid, som vi er inde i. Men

i FTF-A er vi optaget af dels at finde alternative

arbejdsmarkeder til de ledige, dels forbedre mulighe-

derne for uddannelse for de ledige. Det sidste er des-

værre også blevet forringet, hvilket er enormt ærger-

ligt i en tid, hvor mange kunne have god nytte af

eksempelvis omskoling”.

mere uddannelseIndsatsten vil som nævnt blive målrettet den enkeltes

behov og ønsker, men fælles for indsatsen gælder, at

der dels skal skabes en dialog med arbejdsgiverne om

at åbne op for alternative job, såsom praktikforløb med

mere, dels skal også opkvalificering og/eller omskoling

være en naturlig del heraf.

Især det sidste kan være nødvendigt, da mulighe-

derne for, at de langtidsledige kan vende tilbage til den

finansielle sektor, er små.

”Afskedigelserne og konsolideringen i sektoren ser des-

værre ikke ud til at stoppe foreløbig, hvilket betyder, at

der også bliver færre og færre arbejdspladser i sekto-

ren”, siger Kent Petersen, der erkender, at det ikke bli-

ver nogen nem opgave i en tid, hvor andre sektorer er

lige så hårdt ramt som den finansielle.

”Men derfor bliver en del af opgaven også at få

arbejdsgiverne til at tage del i den indsats, dels fordi de

har et samfundsansvar, dels fordi demografien viser, at

vi i fremtiden vil få brug for flere hænder. I det lys må

også de være interesseret i, at folk er tilknyttet arbejds-

markedet”.

Det grå guld hårdt ramt Ud af de 622 langtidsledige medlemmer, som Finans-

forbundet har, er 392 over 50 år. Værst ser det ud for

de 50-59-årige, der tæller 292 langtidsledige, mens

der er 97 langtidsledige over 60 år.

”Vi ved, at det er væsentlig sværere at få nyt

arbejde, jo højere op i alderen vores medlemmer kom-

temaLANgtIDSLEDIgE FINANSFoLK

➼

Vi kan altid sætte spørgs-målstegn ved, hvor smart det var at forkorte dagpengepe-rioden og lave efterlønsrefor-mer i nedgangstider – faktum er i hvert fald, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært nu, for ikke at efterlade en gruppe mennesker helt isole-ret fra arbejdsmarkedet“. Kent Petersen, formand for Finansforbundet

33 Finans juni 2012

mer, i en tid med lavkonjunktur. Og vi ser desværre også en

tendens til, at det netop er denne gruppe, der er stærkt

repræsenteret ved afskedigelsesrunder i sektoren. Det er

paradoksalt, når især arbejdsgiverne har talt så varmt for

efterlønsreformen, at de i samme åndedrag sender så mange

over 50 år ud i arbejdsløshedskøen”, siger Finansforbundets

formand, Kent Petersen, der især er bekymret for den gruppe,

der ligger mellem 50 og 55 år.

”De er ikke en del af efterlønsordningen på de gamle vilkår,

og med en pensionsalder, der indtil videre ligger på 67 år, så

har de 10-15 år mere på arbejdsmarkedet. Er de samtidig

langtidsledige og har en risiko for at miste deres dagpengeret,

så risiker mange at lande i en decideret økonomisk krise”.

Finansforbundets formand håber på, at den netop ved-

tagne ekstra beskæftigelsesindsats over for langtidsledige,

som Finansforbundet vil igangsætte, får rykket ved de dystre

tal.

”Vi snakker om en gruppe, der på grund af deres alder har

en enorm erfaring og en fleksibilitet modsat mange yngre bør-

nefamilier, og derfor burde de være attraktive for en arbejds-

giver. Vi kan bare konstatere, at sådan ser virkeligheden ikke

ud. Vi må ind at se på, hvad vi kan gøre for den enkelte, og så

håbe på at få arbejdsgiverne i dialog, så de også tager deres

del af ansvaret”.

377 af de 622 lantidsledige er kvinder, mens 245 er

mænd. Derimod er der ikke den store kønsforskel at spore, når

man kigger på de langtidslediges gennemsnitsalder, som ligger

på 49,6 år for kvinder og 49,1 år for mænd. Langt det største

antal langtidsledige er bosat i hovedstadsregionen, hvilket

drejer sig om 218 personer. Dernæst kommer Midtjylland,

Syddanmark, Sjælland og Nordjylland med henholdsvis 129,

104, 101 og 70 personer. Kigger man nærmere på de kom-

muner, hvor der er ti langtidsledige eller derover, er der i alt

17 kommuner, og antalsmæssigt er der flest langtidsledige i

byerne København, Aalborg og Århus. n

Fire forskellige mennesker. Fire forskellige skæbner. Men fælles for Linda, Bent, Tove og Preben er, at de er i fare for at miste deres dagpenge inden for kort tid, at de er +50, og at de ville give deres højre arm for at komme tilbage på arbejdsmarkedet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

giv os et job

”Jeg føler mig vraget, set ned på og føler mig i øjeblikket meget modløs. Man

hører igen og igen, at arbejdsløse bare skal finde sig et arbejde, men hvor f…

skal jeg finde det henne?”.

Sådan siger 53-årige Linda fra Kastrup, der for snart tre år siden mistede

sit arbejde som kontorassistent gennem 13 år på grund af nedskæringer i

Amagerbanken. Igennem de sidste knap tre år har hun søgt omkring 500 stil-

linger, været tilknyttet fem vikarbureauer og taget kurser i engelsk, kommuni-

kation og administration. Indtil videre er det eneste, hun har opnået, et par

vikarjob her og der og en enkelt jobsamtale – til trods for at hun har søgt alt

fra rengøring til kontorjob.

Hun søger, fordi hun skal, men hun har efterhånden tabt modet. Kender

svaret, siger hun. Og så er hun bange. Bange, fordi hun har udsigt til at miste

sin dagpengeret. Linda kan nemlig ikke få kontanthjælp, fordi hun er gift og

ejer et sommerhus. Problemet er bare, at manden er førtidspensionist som

følge af to alvorlige kræftsygdomme, og sommerhuset har stået til salg i over

et år. Så pengene er små, og hvis der ikke sker noget snart, vil parret kun lige

akkurat kunne betale huslejen for den lejelejlighed, som de bor i.

”Jeg havde aldrig troet, det skulle overgå mig. Jeg har arbejdet, siden jeg

var 13 år, og i dag sidder jeg efter 35 års ægteskab og seriøst overvejer at

lade mig skille fra min mand, så vi på den måde kan få et forsørgelsesgrundlag.

Det er helt vildt langt ude”. n

kontorassistenten

ledigheden Falder svagtFor første gang siden juli 2011 falder ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer igen, viser de seneste tal fra FtF-A. I april var ledighedsprocenten på 2,4, og antallet af fuldtidsledige var 1.037. Måneden før var tallene 2,5 procent og 1.078.

Marts 2012

April 2012

Ledighedsprocent (fuldtid) 2,5 2,4

Antal fuldtidsledige 1078 1037

Antal berørte ledige 1310 1352

➼

34 Finans juni 2012

➼

”I starten af min ledighedsperiode var jeg meget kræsen i for-

hold til de job, jeg søgte, men nu handler det om ren overle-

velse, så jeg søger alt, hvad jeg kan komme i nærheden af”,

fortæller 54-årige Bent fra en lille by i nærheden af Fredericia.

Bent har, siden han for lidt over to år siden blev afskediget

fra sit job som systemudvikler i Serviceløn A/S på grund af

nedskæringer, været i to løntilskudsjob, dels som pædagog-

medhjælper, dels som hjælpelærer for specialbørn i en folke-

skoleklasse. Han har søgt fabriksarbejde, lagerarbejde og som

skolefotograf. Milevidt fra den it-verden, som han har befun-

det sig i siden 1987. Men hver gang har han fået at vide, at

fordi han er funktionær, så kan han da ikke finde ud af at

arbejde med folk på gulvet, og så kan de desuden ikke betale

den løn, han er vant til.

”Som om det betyder noget”, siger Bent.

Når han søger job inden for den verden, han kender, så

lyder svaret: ”Vi vil gerne have en, der er yngre. En, som vi kan

forme”.

Hans seneste overlevelsestaktik er at starte på social- og

sundhedshjælperuddannelsen efter sommerferien. Om han

kommer ind, bliver afgjort i juni. Hvis ikke, må han erklære sig

konkurs med det hus, han har elsket at bo i i mange år– for

sælges kan det ikke. I den lille by, han bor i, har flere huse

været til salg i lang tid. Presset er ved at være for meget. Anti-

depressiv medicin har været en nødvendig del af Bents hver-

dag et stykke tid nu.

”Jeg er en stolt person, der altid har lagt vægt på at være

selvforsynende og beskæftiget, men i dag skammer jeg mig.

Selvom jeg rationelt set godt ved, at det ikke er min skyld, at

der ikke er plads til os på 50 plus”. n

temaLANgtIDSLEDIgE FINANSFoLK

systemUdvikleren”Det er frustrerende at stå med lysten og viljen til at bruge de

kvalifikationer, som man har, og så ikke få lov”.

Sådan siger 55-årige Tove fra Holte, der blev opsagt fra sit

arbejde som HR-partner i BEC gennem fem år på grund af

nedskæringer. Hendes cv er langt, og det skorter ikke på erfa-

ringer. Men hun er oppe imod en yngre generation, der mod-

sat Tove har en akademisk uddannelse og alderen med sig.

Søger hun job, der ligger under hendes kvalifikationer, bliver

afslaget ofte fulgt med en ekstra sætning: ”Vi er bange for, at

du vil komme til at kede dig”.

Hun er overrasket over, hvor svært det er at finde et job,

og med en mand, der også har mistet sit arbejde, gruer hun nu

også for, hvad fremtiden vil bringe, når dagpengene stopper

med at tikke ind på kontoen.

Hun er på eget initiativ gået i gang med en masteruddan-

nelse i HR – for at få papir på sin kunnen. Men også fordi

A-kassens tilbud om aktivering, jobsøgningskurser og compu-

terkurser måske passer godt til ledige uden basale faglige

kompetencer, men for en, der har arbejdet hele sit liv, været

med til at ansætte adskillige medarbejdere og arbejdet på

computer, siden maskinen gjorde sit indtog i den moderne

verden, synes disse tilbud som spild af penge og tid. I det hele

taget føler hun, at hun er landet i en verden, der er lagt an på

dem, der bruger systemet, og ikke dem, der vitterlig ønsker at

arbejde.

”Jeg er slet ikke færdig med arbejdslivet. Jeg har altid fore-

stillet mig, at jeg skulle arbejde 10-15 år endnu, jeg er vildt

parat, men løber panden mod en mur. Det er frustrerende,

men jeg er nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre”. . n

Hr-Partneren

35 Finans juni 2012 35

”Man skal have en speciel psyke for at kunne gå så lang tid uden

at miste modet, men det er enormt vigtigt at holde sig skarp på

sin faglighed og sine faglige relationer, skabe en hverdag og

bevare troen på, at det nok skal lade sig gøre”.

Sådan siger 50-årige Preben fra Århus, der selv valgte at for-

lade Nykredit for knap halvandet år siden, da han stod til at miste

ledelsesansvar, efter at Nykredit overtog Forstædernes Bank.

Storkundechef, centerdirektør, afdelingsdirektør, kontorchef er

blot nogle af de titler, der står på det alenlange cv. Han har søgt

stillinger i København, Luxembourg, Malmø og Oslo – for som

politikerne siger, jobsøgende skal være mobile. Han holder dagligt

kaffemøder med folk med de rette forbindelser, afsøger jobmar-

kedet, holder sig skarp på, hvad der sker.

De rekrutteringsfirmaer, han er i kontakt med, siger, de ikke

forstår, hvorfor han ikke er i job. Hans egen erfaring er, at afsla-

gene kommer af tre årsager. Enten er han overkvalificeret, eller

han mangler papir på sin kunnen modsat unge akademikere, der

søger samme lederstillinger, eller også er han ikke lokalt forank-

ret. Den sidste forklaring har han fået tre gange inden for de

seneste 14 dage på jobansøgninger til virksomheder langt fra

hans bopæl. Så meget for mobiliteten – det gælder i hvert fald

ikke inden for lederjob, siger han. Og ja, så er arbejdsmarkedet

sønderbombet. Men han fortryder ikke sin beslutning, og han går

ikke på kompromis i forhold til at søge andet end lederjob – for

det er det, han elsker, det, han brænder for. Og så har han en god

økonomi og vil kunne klare sig, den dag dagpengene stopper.

Men han vil have et job.

”Jeg føler mig som en travhest, der står og stamper i jorden,

utålmodig efter at komme i gang. En fuldblodshest med masser

af erfaringer klar til at øse af”. n

storkUndecHeFen

36 Finans juni 2012

globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

aktionærerne rører på sig

For et par måneder siden var det demonstran-

terne i Occupy-bevægelsen, der skældte ud på

finanssektoren. Nu er også aktionærerne be-

gyndt at protestere. Deres protester retter sig

først og fremmest mod eksorbitante lønpakker

til direktionerne.

Citigroups administrerende direktør, Vikram

Pandit, måtte lide den tort at få stemt sin løn-

pakke på 15 millioner dollars ned, og et par da-

ge senere skete det samme på den anden side

af Atlanten, da Barclays chef, Bob Diamond,

måtte bøje sig for investorprotester og give af-

kald på en ”skatte-udligningspakke” på 5,75

millioner pund. Det samme er sket i flere forsik-

ringsselskaber og pengeinstitutter i de seneste

måneder, og ifølge ugebrevet Economist er der

flere af den slags dramaer i pipelinen i den kom-

mende tid.

Investorernes lunte er blevet kortere i takt

med lavere afkast, samtidig med at politikere

opfordrer aktionærerne til at gøre deres indfly-

delse gældende og holde direktionerne ansvar-

lige.

islandske Banker på sporet

Nya Landsbanki, en af de regeringsstøttede is-

landske banker, der blev dannet efter krakket i

2008, kommer sandsynligvis på børsen til næ-

ste år. Ligesådan er det ikke usandsynligt, at de

to andre nye banker på Island, Arion Banki og

Islandsbanki, bliver børsnoteret i 2013 og se-

nest i 2014. Det ville være en milepæl på vejen

tilbage på sporet, skriver Financial Times.

Alle tre banker blev dannet med hjælp af re-

geringen i 2008 for at overtage de reddede

indenlandske aktiver fra de fejlslagne banker

Kaupthing, Glitnir og Landsbankinn. De er nu

ejet af regeringen og af de gamle bankers kre-

ditorer.

Nyhederne om børsnoteringerne kommer i

kølvandet på positive vurderinger af den is-

landske banksektor fra både IMF og ratingbu-

reauet Fitch.

Islands oppustede banksektor var før krak-

ket ti gange større end Islands BNP. Nu er ban-

kernes størrelse kun en femtedel af deres før-

krisestørrelse og stort set kun rettet mod

hjemmemarkedet. læs også side 38–41.

spanske Banker på spanden

Den spanske premierminister Mariano Rajoy

forsikrede ifølge Financial Times ved sin tiltræ-

delse om, at ikke en eneste euro mere af skat-

teydernes penge ville blive brugt til at redde

banker for. Det løfte har han måttet tage op til

revision efter nedsmeltningen af Bankia, spare-

kassen, der tegner sig for 10 procent af landets

bankindskud og er landets tredjestørste bank.

Redningspakken vil formodentlig koste i omeg-

nen af 50 til 75 milliarder kroner.

Bankia blev dannet i 2010 af en fusion mel-

lem syv kriseramte regionale sparekasser, som

bragte en masse dårlige lån til mislykkede ejen-

domsprojekter på solkysten ind i Bankias regn-

skaber. Og siden er det bare gået nedad med

ejendomspriserne.

Spørgsmålet er, om Bankia er en enlig svale,

eller om den spanske regering skal redde flere

banker. Hvis det bliver tilfældet, kan det skabe

alvorlige rystelser i den i forvejen hårdt bela-

stede økonomi. Ifølge Financial Times ligger

spanske banker inde med problematiske ejen-

domslån for omkring 180 milliarder euro.

Formålet med økonomiske prognoser er at få astrologi til at fremstå som en troværdig videnskab“ John Kenneth Galbraith (1908-2006), amerikansk økonom

37 Finans juni 2012

I takt med at reguleringen af den finansielle sektor

bliver konkret og udmønter sig, begynder opmærk-

somheden at samle sig om hele den del af kapital-

markedet, som er konstrueret sådan, at virksomhe-

derne her har været friholdt for tilsyn og regulering,

de såkaldte skyggebanker.

I 2010 anslog man, at skyggebankerne sad på

omkring 46 billioner euro (omkring 300 billioner

kroner) på verdensplan. Det svarer til 25-30 pro-

cent af den samlede finanssektor.

Selve begrebet lugter af noget odiøst, mafiøst

og suspekt. Og det kan en ”skyggekonstruktion“

selvfølgelig være, men det behøver ikke at være til-

fældet. Nogle af skyggeselskaberne er såmænd

skabt af bankerne selv – og ja, måske for at und-

drage sig skat, tilsyn, krav til kapitalgrundlag eller

andre mindre glorværdige motiver. Men også kre-

ditkortselskaber, investeringsfonde og pantebrevs-

selskaber hører under kategorien skyggebanker. De

tager ikke mod indskud, som almindelige banker.

Ikke desto mindre optræder de typisk som mellem-

led mellem investorer og låntagere.

Området bliver i EU’s grønbog om emnet define-

ret som ”det kreditformidlingssystem, der omfatter

enheder og aktiviteter, der ikke er omfattet af det

almindelige banksystem”. Altså en slags ”alt det

andet“, hvilket jo hverken er præcist eller konkret.

Det kan være

• Enheder til særlige formål, der kan udføre funk-

tioner vedrørende omdannelse af likviditet og/

eller løbetidsændring, for eksempel Special Inve-

stment Vehicles (SIV) og andre Special Purpose

Vehicles (SPV).

• Pengemarkedsfonde og andre slags investe-

ringsfonde, der tager imod en form for indskud.

• nvesteringsfonde, der giver kredit eller bruger

lånekapital, for eksempel de såkaldte hedge-

fonde.

• Finansieringsvirksomheder og værdipapirselska-

ber, der giver kredit eller garantier.

• Forsikrings- og genforsikringsselskaber,

der udsteder eller garanterer kreditprodukter.

Specielt SIV’er og SPV’er er sjældent uskyldige kon-

struktioner. Vi lærte dem at kende i starten af

finanskrisen, hvor det kom frem, at store investe-

ringsbanker solgte puljer af lån, i dette tilfælde de

såkaldte subprime-lån, ind i et til formålet oprettet

selskab. Da priserne på boligmarkedet begyndte at

falde, trak SIV’erne bankerne med ned ad slisken.

Omvendt fremfører nogle, at skyggebanker kan

være nyttige i en situation, hvor mange banker skal

skrue balancerne ned.

På grund af skyggebankernes vækst og det

manglende tilsyn har EU-Kommissionen holdt en

offentlig høring og udgivet en grønbog for at øge

forståelsen af, hvad skyggebanker er og gør, og

hvilken form for regulering eller tilsyn der kan være

brug for.

”Intentionen er selvfølgelig god nok, men man

skal være klar over, at jo mere man regulerer, jo

mere tilbøjelige vil pengene være til at drive over i

nye uregulerede konstruktioner. Det er som mute-

rende mikroorganismer, og myndighederne vil hele

tiden være bagefter. Penge er som vand og luft, jo

mere man prøver at gribe fat, jo mere siver mellem

fingrene. Og jo mere avancerede økonomierne bli-

ver, jo hurtigere går det“, siger underdirektør Jesper

Berg, Nykredit.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolf-

sen vurderer, at det er vigtigt og meget positivt, at

der kommer fokus på aktiviteterne i skyggebank-

sektoren.

”Det er vigtigt, at der er lige vilkår at konkurrere

på, og at der ikke er ekstra incitamenter for virk-

somhederne til at flytte forretninger ud til uregule-

rede områder. Det kan give større risici og mere

ustabilitet, og dermed risikerer vi reelt set, at hele

formålet med regulering af den finansielle sektor

skrider. En sund og stærk finansiel sektor er altafgø-

rende for den realøkonomiske vækst“, siger Michael

Budolfsen./ET

lys på skyggeBankerneSelskaber, der er konstrueret, så de ikke er underlagt tilsyn og regulering, vokser

38 Finans juni 2012

efter krisen

Af Sajeev Shankar, freelancejournalist Foto: Stig Stasig og Sajeev Shankar

iSlanD på rette kurs

39 Finans juni 2012

For knap fire år siden brød isen sammen under den finansielle sektor på Island. Kort tid efter kunne det mærkes i hele samfundet. I dag går det bedre med økonomien. Bedre, end islændingene havde turdet håbe på. Og bedre, end eksperterne havde forudsagt

Det var ligesom på et slagteri. Folk blev taget ind som på et samlebånd

og fyret. Alle i min afdeling stod pludselig uden job”.

Sådan fortæller Kjartan Hauksson om den dag i 2008, hvor han

og en række kolleger blev afskediget i Landsbanki, som få dage inden masse-

fyringen var blevet erklæret konkurs.

I dag viser han stolt frem på sin nye arbejdsplads i centrum af Reykjavik.

Han arbejder nemlig i den islandske nationalbank, hvor han gør brug af den

erfaring, han opnåede gennem sine otte år som lånerådgiver i udenlandsk

valuta i Landsbanki.

Ligesom for Kjartan går det også fremad for den nationale økonomi, og de

dystre fremtidsudsigter, som økonomiske eksperter fra både ind- og udland

pålagde Island, er ikke gået i opfyldelse.

“Den væsentligste grund til den gode udvikling er, at vi samarbejdede med

IMF (Den Internationale Valutafond, red.) og de nordiske regeringer. Det havde

to positive konsekvenser. For det første havde vi jo virkelig brug for lånene.

For det andet gav det en tillid til omverdenen til, at Island ville løse sine økono-

miske problemer på en ansvarlig måde”, fortæller Thorolfur Matthiasson, som

er professor i økonomi og leder af det økonomiske fakultet ved Islands Univer-

sitet.

De økonomiske tal indikerer, at tingene går fremad på Island. Efter at

arbejdsløsheden toppede i januar 2010 og ramte 9,5 procent, er den i dag

omkring 7 procent. Stadig højere, end islændingene er vant til, men et godt

stykke under de 10,8 procent, som er gennemsnittet for eurolandene. Når

man kigger på landets bruttonationalprodukt, går tingene også i den rigtige

retning. Det årlige BNP faldt markant både i 2009 og 2010, men sidste år

steg det med 3,1 procent.

“Vi er i dag tilbage på samme niveau som i 2004, når det gælder reelle res-

sourcer per person. Og der var i hvert fald ingen, der klagede dengang. Selvom

det selvfølgelig er hårdt for dem, som har været ledige i flere år, så har vi det

altså stadig rigtig godt her på Island”, siger Thorolfur Matthiasson.

stor tro på sig selvForuden økonomiske hjælpepakker har en stærk vilje og hårdt arbejde bragt

det smukke land med de få indbyggere på rette kurs igen. Kjartan Hauksson

tvivlede ikke på sig selv efter fyringen, og han vidste, at hans ledighed ville

være kortvarig.

“Jeg havde selvfølgelig et worst case scenario i baghovedet, hvori jeg ville

være ledig i længere tid. Men jeg var hele tiden overbevist om, at jeg nok

skulle få et job igen. Jeg vidste godt, at med min uddannelse og erfaring så

skulle det nok gå. Jeg tror, det har været sværere for dem, der ikke har en

uddannelse”, fortæller Kjartan, der foruden at være dansk gift også er uddan-

net cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Lige da han fik fyresedlen, tænkte

han på at søge lykken i Danmark, men hans kone overtalte ham til at give det

en ekstra chance på Island. I dag er både han og konen glade for den beslut-

ning, og selvom den økonomiske krise til tider har taget hårdt på Kjartan, har

den også lært ham noget.

“Da jeg arbejdede i Landsbanki, havde jeg mindre tid til at være sammen

med familien. Men jeg må sige, at når man går igennem sådan noget her, så

prioriterer man familien højere. Jeg tror også, at folk på Island er blevet mindre

materialistiske efter krisen”, siger Kjartan.

Thorolfur Matthiasson er enig i, at man på Island tænkte for meget på

materielle goder tidligere, men han er også trist over, at islændingene ikke så

deres problemer i et større perspektiv.

“En af de ting, vi skar ned på i statsbudgettet i 2009, var ulandshjælpen.

Det kunne næsten få mig til at græde, for indtil da havde vi hjulpet med at give

mad på bordet til rigtig mange mennesker i Namibia. Vi var et af de rigeste

lande i verden, og så tænkte vi alligevel, at vi ikke kunne hjælpe dem længere.

For os betød krisen, at vi måtte nøjes med at spise på en mindre dyr restau-

rant. For dem var vores ulandshjælp forskellen mellem liv og død. Mange har

manglet perspektiv og udelukkende sammenlignet sig med, hvordan man selv

havde det, da tingene var allerbedst. Når man bor på en ø, som vi gør, så kan

man nogle gange glemme verden omkring sig”, fortæller han.

euro eller kronen?Selvom Thorolfur Matthiasson er optimistisk for Islands økonomiske fremtid,

ser han en afgørende udfordring i de kommende år. Den islandske krone. Da

krisen på Island var værst, ønskede flertallet at tilslutte sig EU, men efter at

have set de store økonomiske problemer i flere eurolande siger flertallet nu, at

de vil stemme nej til en EU-folkeafstemning. Det er dog ikke en holdbar løs-

ning, fortæller Thorolfur Matthiasson.

“Folk har det med at glemme ting efter 10-20 år. Hvis vi beholder kronen,

så kan jeg se det hele gentage sig i fremtiden. Det er umuligt at basere vores

fremtidige økonomi på den islandske krone. Vores økonomi er alt for lille til, at

den kan have sin egen valuta. Hvis vi skal være realistiske og vil undgå at have

en industri, der kollapser hele tiden, så kan vi ikke blive ved med at holde fast i

kronen. Selvom der også vil være udfordringer ved at indføre euroen, så er

alternativet langt mere risikabelt”, siger han. n

”jeg viDste goDt, at meD min

uDDannelse og erfaring

skulle Det nok gå“, siger

kjartan hauksson, som er

tilBage i joB i Den islanDske

nationalBank

➼

40 Finans juni 2012

Flere gange i løbet af ugen tager Sigurbjörg Hjalmarsdottir sin

bærbare computer under armen og begiver sig hen mod det

spektakulære musikhus i centrum af Reykjavik. Hun bryder sig

ikke om at sidde derhjemme og skrive sine ansøgninger, det kan hurtigt

føles ensomt. I musikhuset er der plads til at fordybe sig, uden at dette

akkompagneres med den skræmmende stilhed, der findes hjemme.

“Når du er arbejdsløs, føler du dig ekskluderet fra samfundet, for alle

andre er på arbejde. Jeg er nødt til at være steder, hvor der er andre

mennesker, for at føle mig som en del af fællesskabet“, fortæller hun.

Det er nu snart otte måneder siden, hun og en række medarbejdere

blev fyret fra Arion Bank. Det kom som et chok for hende, da hun fandt ud

af, at hun ikke længere var ønsket i banken.

“Det føltes, som om jeg var blevet afvist. Jeg kunne ikke forstå det,

jeg havde arbejdet der i 12 år og været en rigtig god medarbejder. Det

føltes bare som et slag i ansigtet“, fortæller hun.

Hun føler ikke, at banken håndterede fyringen på en ordentlig måde.

“Det foregik meget kynisk. Jeg skulle stoppe den samme dag, som

jeg fik beskeden. Det var, som om jeg fik at vide, at nu var den del af mit

liv bare lukket. Det betød meget for mig at arbejde i banken, og pludse-

lig skal man acceptere, at de ikke længere har brug for en. Det var ikke

let“, fortæller Sigurbjörg.

Siden sin fyring har hun skrevet over 30 ansøgninger, men stadig

uden held. Hun vil helst finde et nyt job i finanssektoren, men det er ikke

længere et krav, siger den regnskabsuddannede Sigurbjörg.

“Det skal dog være et godt job“, tilføjer hun.

hvert tredje medlem blev fyretI de sidste fire år har i alt 1.800 medlemmer af det islandske Finansfor-

bund, SSF, mistet deres job. Det svarer til en tredjedel af det medlems-

tal, SSF havde inden krisen. Der har bestemt været nok at se til for

Sigurður Albert Ármannsson, som er en af de kun tre medarbejdere på

SSF’s kontor i Reykjavik.

“Der har været en masse arbejde, men naturligvis også mange

bekymringer igennem denne tid. Men som fagforbund synes jeg, vi

har løst vores opgave. Hver gang der var optræk til brud på overens-

komsten, lykkedes det os at forsvare denne, på intet tidspunkt blev

overenskomsten brudt”, fortæller han.

Selvom de mange afskedigede har følt sig frustrerede, har de værd-

sat den hjælp, SSF har givet dem. I en uafhængig undersøgelse fore-

taget af Islands Universitet i november 2008 spurgte man de medlem-

mer, der var blevet fyret, om, hvordan de syntes, SSF havde tacklet

denne situation. 71 procent svarede, at SSF havde beskyttet deres

interesser godt eller meget godt, mens syv procent sagde, at fagfor-

bundet havde fejlet.

Sigurður er glad for, at medlemmerne føler, at de har kunnet hente

hjælp hos SSF, for som han siger:

“Det er let for mig at sige, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Men

det er medlemmernes holdning, der betyder noget. Når medlemmerne

giver udtryk for, at de har været positive over for det arbejde, vi har lavet,

så føles det som en belønning for os“.

Han er klar over, at der trods alt er en grænse for, hvor meget fag-

forbundet har kunnet hjælpe.

“Vi kunne ikke løse deres problemer og give dem et nyt arbejde.

Men vi kunne vise medfølelse, respekt og give dem støtte. Vi opfor-

drede dem også til at tage imod psykologhjælp og tilbød dem gratis

kurser. Men det er klart, at problemerne ikke forsvinder, men forhå-

bentlig har vi været med til at give nogle værktøjer, der kan hjælpe

dem“, fortæller Sigurður.

Af Sajeev Shankar, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

I september sidste år blev 57 medarbejdere fyret i Arion Bank. En del af dem har fundet nye job, andre har været mindre heldige. Hver uge mødes godt 15 af de ledige i et medborgercenter i Reykjavik. For at rådgive og støtte hinanden. Men også for at have noget at se frem til i en hverdag, der til tider kan føles ensom

når joBBet Forsvinder, kommer

EnSoMHEDEn

efter krisen

41 Finans juni 2012

Boost til egoetI dag er Sigurður dukket op til det ugentlige møde, som en gruppe af

tidligere medarbejdere i Arion Bank holder, for at svare på deres spørgs-

mål.

En af de tidligere medarbejdere er Ingibjørg Jona Gardusdottir. Hun

havde arbejdet 11 år i Arion Bank, da hun blev fyret sidste år. Det

ugentlige møde med gruppen er noget, hun altid ser frem til.

“Når jeg mødes med gruppen, giver det et boost til mit ego. Hvis man

er inde i en dårlig periode, er de andre gode til at hive ens humør op

igen. Møderne giver os optimisme og en tro på, at vi godt kan få et job

igen“, fortæller hun.

Ingibjørg har dog besluttet sig for at søge udfordringer uden for

finanssektoren nu.

“Efter jeg blev fyret, fik jeg lavet en test, der skulle fortælle mig,

hvilke slags job jeg passer til. Da jeg var færdig med at svare på spørgs-

målene, spurgte intervieweren mig, hvorfor jeg dog havde arbejdet så

lang tid i den finansielle sektor, for det passede slet ikke med de svar,

jeg havde givet“, fortæller hun med et smil.

Og de fyrede bankansatte på Island har været rigtig gode til at finde

job i andre sektorer. Der er nemlig stor efterspørgsel på dem fra andre

brancher.

“De ansatte i bankerne er dem, der er bedst uddannet her, og det

betyder, at når der ikke er brug for dem i banksektoren længere, så

finder de job andre steder, for der er en masse virksomheder, der er

interesseret i deres kompetencer“, forklarer Sigurður Ármannsson.

Han tror ikke, at de bankansatte på Island skal frygte fyringer i den

kommende tid.

“Det er altid svært at spå om fremtiden, men jeg tror, at den gene-

relle følelse er, at bankerne har nået en størrelse, der er kommet for at

blive. I hvert fald for den nærmeste fremtid“, siger han.

I stedet opfordrer han bankerne til at holde godt øje med deres

medarbejderes helbred.

“Det er vigtig, at vi får skabt opmærksomhed omkring udbrændt-

hed blandt medarbejderne. Det er en af de vigtigste udfordringer netop

nu, for vi ved, at mange har haft en alt for stor arbejdsbyrde, som både

har været stressende, og som potentielt kan have indflydelse på hel-

bredet. Derfor er en af vores store opgaver nu og her at sørge for,

at bankerne tager dette problem alvorligt“, siger han. n

42 Finans juni 2012

Den nye overenskomst giver en lang række muligheder for større fleksibilitet.

Målet er, at medarbejderne i højere grad kan få en balance mellem arbejdsliv

og privatliv. At der skal være plads til alle de små hændelser i livet, der ikke

nødvendigvis passer ind i tidslagte skemaer, og plads til at udleve drømmene,

der også hører med til det hele liv. Der skal være plads til at give børnene en

god start i dagsinstitutionerne ved at følge dem på vej. Der skal være plads til

forberedelserne til den store familiebegivenhed og plads til jordomrejsen,

uddannelsen eller til bare at koble af. Og endelig giver reglerne mulighed for, at

du generelt får en mødetid, der passer til dine behov. Hensigten er ikke, at alle

skal arbejde på alle tidspunkter af døgnet.

Mulighederne er udmøntet i tre aftaler om: nyt arbejdstidssystem, flekstid og

timebank.

Aftalerne kan forekomme komplekse, da vi er i en sektor med mange for-

skellige virksomheder med mange individuelle behov. Og grundlæggende for-

pligtede Finansforbundet sig under forhandlingerne til, at de nye aftaler ikke

skulle indskrænke virksomheders allerede etablerede forretningskoncepter.

Det skal altså fortsat være muligt at drive telefonbank med døgnbetjening,

it-afdelinger med udvidet arbejdstid eller tilbyde kunderne weekend- og

aftenbesøg. Men hvis man ikke gjorde det i forvejen, er medarbejderne ikke

forpligtet til at stille sig til rådighed for at arbejde på skæve tidspunkter.

lokale aftalerDe nye regler giver den faglige repræsentant og den enkelte medarbejder

større indflydelse på arbejdsdagens udformning. Så lad dette være en opfor-

dring til, at alle forholder sig til, hvad de har af behov for at få arbejdsliv og

privatliv til at gå op i en højere og mindre stressende enhed.

I overenskomsten er der fastlagt nogle overordnede rammer, men der er

også lagt op til, at disse rammer kan udfyldes lokalt med en lokalaftale, så den

enkelte virksomhed og medarbejdergruppe kan få bestemmelser, der passer til

dens virkelighed.

”Jeg er meget glad for de nye aftaler, som jeg opfatter som gode eksem-

pler på, hvor arbejdslivet er på vej hen”, siger Finansforbundets formand, Kent

Petersen.

”Der skal være større fleksibilitet, så medarbejderne kan få plads til det, de

prioriterer, samtidig med at virksomheder kan få dækket deres behov for

arbejde på skæve tidspunkter. Det er første gang, vi får et aftalesæt, som

giver den lokale faglige repræsentant og den enkelte medarbejder så stor ind-

flydelse på arbejdstiden. Det er stærke værktøjer, som jeg inderligt håber vil

blive benyttet af tillidsvalgte og medarbejdere ude på virksomhederne til gavn

for alle parter”. n

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Territorium

Livet er en sammensat størrelse, der ikke altid kan passes ind i stramme tidsskemaer. Derfor har den nye overenskomst åbnet for større fleksibilitet – både i den enkelte arbejdsdag og i arbejdslivet set over en længere periode

griB dagen

arBejDstiD

nyt arBejdstidssystem› Det enkelte medlem får placeret sin arbejdstid af arbejdsgiveren mellem

klokken 8 og 17 (service/teknikere dog mellem klokken 6 og 17).

› Du er frit stillet med hensyn til at indgå en aftale i tidsrummet fra klokken 6 til 20.

› Når du indgår den slags aftaler, skal du være opmærksom på, på hvis initiativ det sker. Hvis det er dig selv, der har behov for den varierede arbejdstid, giver det ikke tillæg. Er det arbejdsgiverens behov, at du arbejder uden for rammen klokken 8 til 17, udløser det fuldt tillæg.

› Hvis der indgås en lokalaftale på virksomheden om arbejde på det be-lastende tidspunkt mellem klokken 20 og klokken 6 om morgenen, ”udvidet aftalt arbejdstid“, skal det nøje præciseres, hvem der er om-fattet, og hvor og hvornår det er nødvendigt. Når den kollektive aftale er indgået, skal der indgås en individuel aftale, hvis du er omfattet af den udvidede tid.

43 Finans juni 2012

Flekstid › �Den�giver�dig�ret�til�at�møde�lidt�tidligere�eller�senere�og�gå��tilsvarende�tidligere�eller�senere.�

› ��Kun�i�det�omfang�flekstid�er�uforeneligt�–�altså�uladsiggørligt��–�med�virksomhedens�drift,�kan�virksomheden�sige�nej.

› ��Virksomheden�har�en�forpligtelse�til�at�planlægge,�så�det�kan�l�ade�sig�gøre.

timeBank› Den giver mulighed for at sætte

”timer i banken“. Det er ifølge aftalen mer-/overarbejdstimer og tillæg herfor, erstatnings frihed for arbejde udført på søgnehelligdage, flekstid og omsorgs - dage, alle tillæg såvel tids- som kontant-tillæg, bortset fra skifteholdstillæg.

› I aftalen er der fastsat et maksimum på 481 timer. Men ved en lokalaftale kan antallet af timer både udvides og be-grænses.

› Hvis arbejdsgiveren vil have begrænset antallet af timer eller typen af timer, der kan sættes i banken, er det en begræns-ning af fleksibiliteten, som I bør have en form for kompensation for.

› timerne kan bruges til orlov, deltid i en periode eller bare være opsparing.

› timerne er sikrede. De kan for eksempel ikke modregnes, hvis du bliver sagt op.

› Du har ret til at afspadsere, senest tre måneder efter at du har fremsat dit øn-ske.

› Vil du bruge dine timer til mere indgri-bende tidsændringer som deltid eller or-lov, har du ret til en plan, senest tre må-neder efter at du har fremsat dit ønske.

44 Finans juni 2012

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Finansforbundet og DANSK IT har indgået en aftale, der giver forbundets it-medlemmer gratis adgang til konferencer, kurser, publikationer med videre i landets største professionelle netværk for it-professionelle

stærkt tilBud til it-medlemmer

kompetenCeuDvikling

Finansforbundets mange tusinde it-medlemmer får nu gratis

adgang til et hav af nye kompetenceudviklingsmuligheder,

så de kan lykkes bedre i deres arbejdsliv som it-professionelle

i den finansielle sektor.

Onsdag den 2. maj underskrev DANSK IT – landet største

professionelle netværk for it-professionelle – og Finansfor-

bundet en strategisk partnerskabsaftale, som betyder, at

forbundets it-medlemmer gratis kan melde sig ind i DANSK IT

og få adgang til et hav af konferencer, kurser, påvejhjem-

møder, netværk, publikationer med videre.

”Vores samarbejde med DANSK IT giver os mulighed for at

tilbyde vores voksende skare af it-medlemmer en række

attraktive tilbud om kompetenceudvikling, hvoraf flere vil

være skræddersyede til it-ansatte i finanssektoren. Alliancen

med DANSK IT vil mange tusind medlemmer af Finansforbun-

det kunne få udbytte af, og det ligger helt i tråd med vores

mål om at fremstå som Danmarks bedste og stærkeste fag-

forening“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

For DANSK IT, der i dag har 5.000 medlemmer, indebærer

aftalen med Finansforbundet, at foreningens medlemsgrund-

lag vil vokse betydeligt.

”Det er en lykkelig situation for os, at vi med aftalen her

kan få tilgang af flere tusind medlemmer. Der er ingen tvivl

om, at tilgangen fra Finansforbundet vil være med til at præge

DANSK IT’s tilbud fremover“, siger Klaus Kvorning-Hansen,

formand for DANSK IT, og bebuder, at man nu vil oprette et

fagråd for finans-it.

I forvejen har DANSK IT en række fagråd for blandt andre

projekt-, program- & porteføljeledelse, it-sikkerhed samt it-

drift og -service, som hver især arbejder for at fremme

bevidstheden for hvert sit felt, og som blandt andet står for at

sammensætte konferencer, kurser og netværksaktiviteter

inden for feltet.

DANSK IT er en forening, der ifølge

sine vedtægter arbejder for at fremme

anvendelsen af informationsteknologi til

gavn for både samfundet og den enkelte

bruger af teknologien. Og en forening,

der skaber rammerne for dig, der gerne

vil sætte fokus på dit videre it-profes-

sionelle karriereforløb. Du kan læse mere

om foreningen på Dit.dk.

It-medlemmer af Finansforbundet vil

modtage et brev med yderligere infor-

mationer om, hvordan de gratis registre-

rer sig som medlem af DANSK IT og der-

med får adgang til de spændende tilbud

om kompetenceudvikling. n

Dansk it’s formanD,

klaus kvorning hansen,

og finansforBunDets formanD,

kent petersen, glæDer sig over

Det fremtiDige samarBejDe

45 Finans juni 2012

ankfolk ved, at mange mennesker lever hele

deres liv med en livsløgn om, at de lige netop

nu har usædvanligt store udgifter, men at det

vil blive bedre i fremtiden. Derfor er de pågældende

altid et par månedslønninger bagud.

Mange bankfolk har en tilsvarende livsløgn. De

tror, at vi i de senere år har været gennem en usæd-

vanligt volatil periode for økonomien i almindelighed

og bankvæsenet i særdeleshed, og at der sker noget

helt nyt.

Vi har nok en tendens til at glemme, hvor volatil

fortiden har været. Det sidste årti har været ret

stabilt, hvad enten vi sammenligner med de foregå-

ende 50 år eller de foregående 200 år. Omsvingene

i 1970’erne, med oliekrise og arbejdsløshed, i

1980’erne, med store skattereformer, gigantiske

fald i inflation og rente og liberaliserede bankmarke-

der og i 1990’erne, med blandt andre mega bank-

fusioner kan sagtens i dramatik konkurrere med de

sidste 10 års udvikling. De kommende års bank-

fusioner vil være små sammenlignet med udviklin-

gen for godt 20 år siden.

Hvad vi oplever, er ikke enorme og pludselige

paradigmeskift. Udviklingen i de kommende år tyder

på fusioner, rationaliseringer og færre ansatte i

banksektoren, men ikke i dramatisk omfang. Udvik-

lingen er snarere præget af langvarige trends.

De sidste mange skattereformer, fra 1980’erne

og fremefter, med stadig mindre begunstigelse af

gæld i almindelig og gældsfinansieret pensionsop-

sparing i særdeleshed, har alle trukket i retning af en

mindre finansiel sektor. Den seneste skattereform,

inklusive loft over ratepensionsindbetalinger, er

beskeden i forhold til de foregående skattereformer.

Den lange trend i retning af stadig lavere rente,

som nu har varet 30 år, har ligeledes trukket i ret-

ning af mindre gældsfinansieret pensionsopsparing.

Ved lav rente er gevinsten som følge af skatteasym-

metri (højere fradragsret for banker end skat på

afkast af pensionsmidler) beskeden før omkostnin-

ger og helt væk efter omkostninger.

Edb, faldende personlig betjening og mere ”self-

service“ er igen en langsigtet trend, der trækker i

retning af en mindre finansiel sektor og specielt i

retning af færre ansatte i filialerne.

Øgede dokumentations- og indberetningskrav,

med større krav til risikostyring og indberetning til

finanstilsyn og mere dokumentation af al kunde-

rådgivning, er ligeledes en langsigtet trend, som

trækker i retning af bankfusioner. Men udviklingen

har gået i retning af færre pengeinstitutter, så langt

tilbage noget menneske kan huske.

Øgede kapitalkrav: Uden at foregribe begiven-

hederne sker der en stramning. Men det er at over-

drive kapitalkravenes betydning, hvis man tror, at

det har afgørende betydning for antal ansatte i

finanssektoren.

Lavkonjunktur: Det er let at overdrive, hvor

meget vi har lavkonjunktur i øjeblikket. Set over de

sidste 10, 20 eller 30 år er den nuværende arbejds-

løshed ikke høj.

Så moralen er: Vær forberedt på, at der kan ske

noget helt uventet. At tingene ændrer sig, er det

eneste stabile i denne verden.

finanskronik

Vi Har HaFt En lang StillE pErioDE

Af Michael Møller, professor, CBS

MicHaeL MøLLeR Michael Møller, professor ved Institut for Finansie-ring, CBS, medlem af Na-tionalbankens bestyrelse, formand for SIFI-udval-get, har skrevet bøger og artikler om blandt andet privatøkonomi og Dansk Realkredit gennem 200 år.

B

46 Finans juni 2012

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvins-

son, Torben Bender, Kim Busck-

Nielsen, Flemming Nytoft Rasmus-

sen.

Udgivet af Karnov Group, pris 696

kroner eksklusive moms.

Nye bøger

Det blev skæbnesvangert for mange pengeinstitutter, at

reglerne for kapitaldækning blev ændret fra et ”forsigtig-

hedsprincip“ til et ”neutralitetsprincip“. Reglerne blev ind-

ført i 2005, og de pålagde pengeinstitutterne først at

nedskrive de økonomiske tab i regnskaberne, når tabene

var uundgåelige. Resultatet var, at mange pengeinstitutter

gik durk ind i finanskrisen med for spinkle nedskrivninger,

som førte til lukning, tab og fyringer.

Problemet er indgående behandlet i den nye udgave af

den voluminøse 6. udgave af Dansk Bankvæsen, som fire

erfarne forfattere netop har udgivet, og de lægger ikke

fingrene imellem i deres kritik af aktørerne bag de nye

regler:

”Den forhastede og meget nidkære gennemførelse af

disse regler betød, at pengeinstitutterne stod langt sva-

gere rustet, da krisen startede i 2007, end ved krisens

begyndelse i 1990’erne, hvor der var foretaget hensæt-

telser efter det gamle forsigtighedsprincip“, lyder dom-

men fra forfatterne, som blandt andet trækker et af de

mest kendte tilfælde, Roskilde Bank, frem som eksempel.

I 2006 påbød Finanstilsynet således Roskilde Bank at

ændre sit regnskab og at udsende en fondsbørsmedde-

lelse, hvori banken skulle oplyse, at den havde været for

forsigtig og konservativ i sin værdiansættelse af sine

udlån. Det gav banken mulighed for at vokse, den fik en

bedre rating og en ny likviditetsline på to milliarder euro.

To år senere, da den finansielle krise indtraf, krakkede ban-

ken.

Bogen bruger i sagens natur megen plads på konsekven-

serne af den finansielle krise og de danske løsninger,

blandt andet i form af Bankpakke 3, der ofte betegnes

som bad timing eller fejlslagen dansk enegang, der har

gjort mere skade end gavn. Men kritikken retter sig også

mod pengeinstitutterne, hvor forfatterne peger på de

faresignaler, man skal være opmærksom på i enhver bank

eller sparekasse. Opmærksomheden er summeret op i ni

hovedpunkter under en fælles overskrift dårlig ledelse.

Dansk Bankvæsen er på over 550 sider, og hvis man

som læser er på jagt efter letbenet underholdning, går

man forgæves. Bogen er til gengæld en letlæselig, men

grundig introduktion til langt de fleste væsentlige aspek-

ter af bankernes rolle i samfundet, lovregulering, bank-

drift, bankregnskaber, revision, tilsyn og internationale

forhold.

Det er med andre ord en bog, der henvender sig til

mennesker, der arbejder med eller i den finansielle sektor.

Og efter at Finanstilsynet har spillet ud med krav om sær-

lige kompetencer til medlemmerne af pengeinstitutternes

bestyrelser, har den måske fået yderligere relevans. Så

er man nyt medlem af en bankbestyrelse og ”lost in regu-

lations“, er det ikke en dum ide at investere i ”Dansk Bank-

væsen“. n

Af Ole Schmidt Pedersen, partner i Firstline Communication og har tidligere været kommunikationschef i Finansrådet

ændrede regler Fik Bankerne til at vakle

47 Finans juni 2012

kontanternes Bagside

I århundreder har penge været synonymt med små metal-

skiver og aflange papirlapper. Men meget taler for at droppe

sedler og mønter og rykke ind i en ny æra, der modsvarer

den digitale udvikling.

Sådan er konklusionen i den nye amerikanske bog The

End of Money, som er skrevet af David Wolman.

Wolman er redaktør ved magasinet Wired, og han er

grundlæggende positiv over for ny teknologi. Men som en

god journalist sætter han sig for – uhildet – at undersøge

alle aspekter af debatten om kontant versus digital.

Her er de argumenter imod fysiske penge, som han gra-

ver frem: Ikke kun lugter de lidt – sedler og mønter er mel-

lemstationer for sygdomme. Der er fundet rester af stafylo-

kokbakterier på 94 procent af alle amerikanske dollarsedler.

Pengesedler kan også overføre virus.

Det koster verdens lande enorme beløb at holde fysiske

penge i omløb. I flere tilfælde er der tale om op mod én pro-

cent af bruttonationalproduktet, skriver Wolman. Islandske

analytikere har beregnet, at det er fem gange så dyrt at

håndtere kontanter som kreditkort.

Desuden er der betydelige miljøomkostninger ved at

fremstille især mønter, som jo overvejende er baseret på

nikkel, kobber og zink. Et stort nikkelproducerende område i

Sibirien udleder lige så meget svovldioxid til atmosfæren

hvert år som Frankrig, og det bidrager til sur regn.

Læg hertil, at det er de forkerte personer og grupper fra

en samfundsmæssig betragtning, der har mest glæde af

sedler og mønter. Det er alle inden for følgende lyssky kate-

gorier: Sort arbejde, sortbørshandel, skatteunddragelse,

korruption blandt embedsmænd, bankrøveri, narkohandel

og terrorisme. Årsagen er, at kontanter ikke nødvendigvis

efterlader sig spor, når de bliver brugt som betalingsmiddel.

Det skønnes ifølge Wolman, at undergrundsøkonomien i Ita-

lien udgør 20 procent af bruttonationalproduktet. Og selv i

lande som USA og Tyskland – ja, Tyskland – nærmer andelen

sig et tocifret procenttal.

mobilpengeNår David Wolman kommer til, hvad der taler for digital beta-

ling, så står strømliningen af handel og service overvældende

centralt. Hertil kommer hans opdagelse af, at digital betaling

er til særlig fordel for verdens fattige. Dels springer de et

udviklingstrin over, nemlig fysiske banker og pengeautoma-

ter. Dels skærmer de sig mod røveri og afpresning.

Wolman skriver fra Kenya, hvordan halvdelen af den

voksne befolkning benytter de såkaldte M-Pesa (M er for

mobil, og Pesa er swahili for penge). Det er en måde at

overføre penge på fra mobiltelefon til mobiltelefon ved

hjælp af koder og sms. En internetforbindelse er ikke nød-

vendig.

Det eneste tyngende argument imod digital betaling er,

vurderer David Wolman, at det er mindre synligt og mindre

håndgribeligt end fysiske penge. Masser af psykologisk

forskning viser, at vi bruger kontanter med større omtanke,

end når vi vifter med kreditkortet, og når vi handler på net-

tet. ”Billederne“ af beløbenes størrelse mangler. Men mon

ikke der kunne findes en løsning på det inden for den selv-

samme nye teknologi? n

Af Regner Hansen, freelancejournalist

David Wolman: The End of

Money: Counterfeiters, Preachers,

Techies, Dreamers – and the

Coming Cashless Society.

240 sider. Da Capo Press, 2012

Det eneste tyngenDe argument imoD Digital be­

taling er, vurDerer DaviD Wolman, at Det er minDre

synligt og minDre hånDgribeligt enD fysiske penge.

48 Finans juni 2012

det vrimler med mellemledere i den finansielle sektor.

Hvis vi definerer mellemledelse som ethvert niveau,

som har medarbejdere under sig, er vi klar over, at

de befinder sig i et krydspres. Nedefra er selvledelse og spe-

cialister en konstant udfordring, og oppefra bliver mellem-

lederen bedt om at kontrollere og indsamle dokumentation.

”Hvor den hidtidige mellemleder fandt sine opgaver i faglig

ledelse og driftsledelse, så øges behovet for en type mellem-

leder, for hvem ledelse i sig selv bliver det primære arbejds-

område“, sagde Peter Plougmann, sociolog og direktør i New

Insight, på Finansforbundets velbesøgte lederkonference i

maj.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at ni ud af ti

ledere i finanssektoren trives godt med deres arbejde, uanset

at arbejdspresset er steget, ligesom 64 procent af lederne

oplever et stigende krydspres af modsatrettede forventnin-

ger og krav. Det viser en ny undersøgelse, hvor 628 ledere

blandt Finansforbundets cirka 4.000 ledermedlemmer har

svaret.

”Finanskrisen har gjort det vanskeligere at være leder som

følge af et øget pres i dagligdagen og den tillidskrise, der er

omkring sektoren”, sagde Finansforbundets næstformand,

Michael Budolfsen, da han præsenterede de nye resultater.

82 procent af lederne oplever i større eller mindre grad en sti-

gende udfordring i at finde den rette balance mellem kontrol

og tillid i forhold til deres medarbejdere. Til gengæld er stress

ikke en faktor, der er steget nævneværdigt for lederne i årene

fra 2006 til 2012.

krumtapForinden havde professor Michael Møller kridtet banen op for

en finanssektor, hvor vi må indstille os på, at der kommer til

at ske mere de næste ti år end i det sidste kedelige, begiven-

hedsløse årti, der har været præget af business as usual.

”Alle banker skal tænke på at slanke sig, for det bliver

magre tider med færre bankansatte og færre banker, så den

helt store udfordring for de tusindvis af ledere i sektoren bliver

ledelse under ’skrump’, og det vil sige, at lederne får til opgave

at motivere de dygtige medarbejdere til at blive i virksomhe-

den og motivere de andre til at rejse i passende takt, så man

undgår fyringsrunder“, sagde Michael Møller om sektorens

ændrede rammebetingelser.

Ifølge Peter Plougmann kommer mellemlederen til at spille

en ny og central rolle for virksomhedernes succes. Han kalder

ligefrem mellemlederen for fremtidens organisatoriske ”krum-

tap“.

Traditionelt er det mellemlederens styrke at kende sit

område til bunds og dermed være på det rene med, hvor der

er potentialer for omkostningsreduktion og kvalitetsforbed-

ringer. Men ifølge Peter Plougmann er der en transformation i

gang, hvor den faglige ledelse træder i baggrunden og erstat-

tes af fokus alene på ledelse:

”Hvor den hidtidige mellemleder har set sine opgaver i fag-

lig ledelse og driftsledelse, så øges behovet for en type mel-

lemledere, for hvem ledelse udgør en faglighed i sig selv“,

sagde Peter Plougmann om den professionalisering af mel-

lemlederrollen, der er på vej.

”Udfordringen for jer som mellemledere er at skulle lede

mennesker, der kan være klogere end jer selv. Opgaven er at

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

At være mellemleder er en udfordring. Du skal lede nedad, opad og udad, og du befinder dig i et krydspres af modsatrettede forventninger. Hver anden leder i finanssektoren kæmper med at finde den rette balance mellem kontrol og tillid, viser nye tal

leDerkonferenCe

her står du som mellemleder

49 Finans juni 2012

inspirere, motivere og lede faglige specialister, så deres viden

udnyttes bedst muligt i virksomheden”, understregede Peter

Plougmann, der dog stadig ser fordele i mellemledere med høj

faglig viden. For eksempel er der også fremover behov for

bløde kompetencer som for eksempel selvledelse og sociale

færdigheder i mødet med kunderne. Uanset hvad banken sat-

ser på, så har kunderne fortsat en forventning om personlig

service.

tillid er godt”Det kan være vanskeligt for lederen at finde de svære balan-

cepunkter mellem kontrol og tillid, så de to styringsformer

understøtter hinanden frem for at underminere hinanden“,

sagde adjunkt ved Institut for Statskundskab Caroline Howard

Grøn. På den ene side fungerer en organisation bedst, hvis den

er flad og tillidsbaseret, men på den anden side står virksom-

heder i dag over for massive dokumentationskrav fra især

myndigheder.

Det gør det svært at være leder i en moderne organisation,

hvor det ikke bare handler om tid og penge:

”Det handler om den motivation, der er drivkraft for men-

nesker, og styring, som er evnen til at få alle til at trække i

samme retning“, sagde Caroline Howard Grøn om den

ud fordring, mellemlederen står i, hvor topledelsen har brug for

kontrol. Så det bliver mellemlederens opgave at indsamle

in formation om tingene, så det bliver dokumentation. Med -

arbejderne vil typisk efterspørge nogle retningslinjer for arbej-

det.

På den måde kommer mellemlederen til at sidde i et kryds-

pres, fordi de omfattende krav om kontrol og dokumentation

mellem-leder

tvær- gående

sam- arBejde

kunder

topledelse

medar-Bejdere

trækker i en anden retning end forestillingen om selvledelse og

veluddannede medarbejdere, der med ledelsens tillid i ryggen

selv træffer en række væsentlige afgørelser. Langt de fleste

medarbejdere trives med at blive mødt med tillid, men det er

ikke alle ledere, der kan finde balancen mellem selv ledelse og

”ingen” ledelse.

”Problemet med kontrol er, hvis medarbejderne ikke forstår

kontrollen. Kontrol kan blive til bureaukrati, og det værste er,

når medarbejderne føler, at kontrollen sætter spørgsmålstegn

ved deres kompetencer”, understregede Caroline Howard

Grøn, der sagtens kan se tillid og kontrol spille positivt sam-

men, vel at mærke hvis medarbejderne har tillid til kontrollen,

for ellers virker den ikke. n

50 Finans juni 2012

det juridiske

hjørNe

I Finans nr. 4 skrev vi om de foreslåede nye regler

om erstatningsferie ved sygdom opstået under

ferien. Nu er reglerne vedtaget og er trådt i kraft

med virkning fra 1. maj 2012.

For ferie afholdt efter 1. maj 2012 er det nu

sådan, at man har mulighed for at få erstatningsfe-

rie, når man har været syg i mere end 5 dage under

ferie i løbet af ferieåret. De første 5 dages sygdom

er for egen regning, forstået sådan, at disse 5 dage

anses som afholdte feriedage, selvom man har

været syg. De 5 dage behøver ikke at være i sam-

menhæng eller under samme ferie. Man regner

dagene over hele ferieåret, så alle sygedage under

ferier afholdt i et ferieår (fra 1. maj til 30. april det

efterfølgende år) regnes med i opgørelsen.

Hvor syg skal man være for at kunne få erstat-ningsferie?Der er ikke ændret i dette i forhold til sygdom

opstået før en feries start. Det vil sige, at man skal

være uarbejdsdygtig i forhold til sit konkrete arbejde

for at kunne få ret til erstatningsferie.

Er det kun ved sygdom, der kræver lægebehand-ling, at man kan få erstatningsferie?Der er ikke krav om, at sygdommen kræver egentlig

lægebehandling, før man kan få erstatningsferie.

Man skal, som nævnt ovenfor, altså ”bare“ være

uarbejdsdygtig i forhold til sit arbejde (og kunne

dokumentere dette ved en lægeattest eller lignende

dokumentation).

Det vil sige, at man ikke behøver at være sengelig-

gende eller være i febervildelse for at kunne syge-

melde sig og få ret til erstatningsferie. Kravet er, at

man ikke ville kunne møde på arbejde, hvis man ikke

havde ferie.

Skal man møde på arbejde, når man er blevet rask igen?Ligesom hvis man bliver syg inden en ferie, skal man

også ved sygdom opstået under en ferie som

udgangspunkt møde på arbejde igen, når man bliver

rask. Også selvom man for så vidt stadig har ferie.

Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at man væl-

ger at fortsætte sin ferie i forlængelse af raskmel-

dingen. Det skal man så bare meddele sin arbejdsgi-

ver, at man gør, samtidig med at man raskmelder

sig.

Kan man nøjes med at ringe og sygemelde sig?Normalt skal man bare sygemelde sig per telefon

eller mail, afhængig af hvilke regler eller aftaler om

sygemelding der findes på arbejdspladsen. Hvis man

bliver syg under ferie, er det ikke nok bare at ringe

til sin arbejdsgiver og sygemelde sig. I dette tilfælde

skal man ifølge de nye regler have lægelig doku-

mentation for sygdommen – for eksempel i form af

en lægeerklæring (også kaldet friattest), journalud-

skrift fra et hospital eller andet, der indeholder en

lægelig vurdering.

Det gælder også, selvom man måtte befinde sig i

udlandet.

Det er vigtigt, at man sygemelder sig fra 1. syge-

dag, da de 5 dage først regnes, fra den dag man har

sygemeldt sig. Hvis man først får sygemeldt sig på

3. sygedag, er de første 2 sygedage altså ikke med i

regnskabet, og man vil først have ret til erstatnings-

ferie efter 7 sygedage.

For at sikre dokumentation for, at man har syge-

meldt sig, anbefaler Finansforbundet, at man syge-

melder sig (eller bekræfter sin telefoniske sygemel-

ding) per mail. Dermed undgås tvivl om, hvornår

man har sygemeldt sig, og deraf følgende usikker-

hed om, hvornår de 5 dage skal regnes fra.

Kravet om lægelig dokumentation er ifølge

beskæftigelsesministeren blandt andet indført for at

sikre en faglig vurdering af en vis tyngde, før der kan

rejses krav om erstatning for sygdom under ferie.

Hvad gør man, hvis man har ligget i koma efter en bilulykke og først får sygemeldt sig, når man våg-ner op igen?Hvis man reelt har været forhindret i at sygemelde

sig på 1. sygedag, kan der ske undtagelse fra oven-

stående. Det vil for eksempel være i tilfælde af

ulykke, svær tilskadekomst eller lignende. I disse til-

fælde kan der være ret til erstatningsferie efter

5. sygedag, selvom man ikke fik sygemeldt sig på

1. sygedag.

Det anbefales, at man sikrer sig dokumentation

for, at man har været forhindret i at sygemelde sig

på 1. sygedag.

sommer, sol og sygdom – del iiAf Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finans juni 2012 51

? hvis man bliver syg unDer ferie, er

Det ikke nok bare at ringe til sin arbejDs­

giver og sygemelDe sig. i Dette tilfælDe

skal man ifølge De nye regler have

lægelig Dokumentation for sygDommen? udbetaling af efterløns-/fleksydelsesbidrag I den seneste tid har der været meget i medierne om muligheden for kontant og skattefrit at få udbetalt efterløns- og/eller fleksydelses-bidrag i perioden fra den 2. april til og med den 1. oktober. Jeg har fået brev om muligheden fra både min tidligere a-kasse og kommunen, men nu er jeg forvirret. Jeg er 55 år, og jeg har været i fleksjob siden 2006. På det tidspunkt fik jeg overført min anciennitet fra efterlønsordningen til fleksydelsesordningen, og jeg meldte mig ud af a-kassen. Kan jeg stadig gå på fleksydelse som planlagt, hvis jeg vælger at få udbetalt efterlønsbidraget? Venlig hilsen Finn Rasmussen

svarJeg kan godt forstå din forvirring, og det er vigtigt at få truffet den rigtige beslutning. Fravælger du ordningerne, kan du ikke senere til-melde dig igen. Du fravælger altså for altid din mulighed og ret til fleks-ydelse, hvis du får udbetalt dit efterlønsbidrag og/eller fleksydelsesbi-drag. Du kan på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside beregne fleksydelsen, hvis du er født efter den 1.1. 1956. Hvis du er født før den 1.1. 1956, kan fleksydelsen beregnes på Borger.dk. Din kommune og din tidligere a-kasse har pligt til at informere dig, så ret henvendelse til dem, hvis du er i tvivl om dit valg.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

? tillidsmand med til møde om lønForleden dag blev jeg kaldt til møde hos min chef og regnede med, at det var et almindeligt statusmøde, som vi plejer at holde. Jeg blev dog noget overrasket og fortørnet, da jeg trådte ind i lokalet og så, at afde-lingens tillidsmand allerede sad i lokalet. Hun har altså vidst før mig, at jeg skulle ind til dette møde, som jo så viste sig at være et møde, hvor min chef ønsker at sætte mig ned i løn. Jeg synes, det er meget upas-sende, at tillidsmanden skal vide noget om mig, og især uden at jeg har givet tilladelse. Kan det virkelig være rigtigt, at det skal fungere sådan? Venlig hilsen Poul Vinter

svarI forbindelse med den nye overenskomst er der lavet en ændring for tillidsmandens deltagelse i møder, hvor en leder ønsker at sætte en medarbejder ned i løn. I den gamle overenskomst skulle det tilbydes medlemmet, at tillidsmanden deltog i mødet, men i den nye overens-komst, som er trådt i kraft per 1. april 2012, skal tillidsmanden som udgangspunkt være til stede, og den ansatte kan så fravælge tillids-manden. Denne ændring er lavet som bedre sikring af den ansattes ret-tighed i forhold til tidligere. Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

Hvad gør man i tilfælde af jobskifte?Hvis man skifter arbejde i ferieåret og

har haft sygedage under ferie hos den

tidligere arbejdsgiver, skal man doku-

mentere over for sin nye arbejdsgiver,

at man har haft en eller flere sygedage,

som skal tælle med i regnskabet hos

den nye arbejdsgiver.

Har man for eksempel haft 3 syge-

dage under sin sommerferie hos

arbejdsgiver A og efterfølgende 3 syge -

dage under sin efterårsferie hos ar-

bejdsgiver B, skal arbejdsgiver B give 1

erstatningsfridag, da man når op på i

alt 5 sygedage i ferieåret, mens man er

ansat hos arbejdsgiver B.

Hvis arbejdsgiver A har afstået fra

sin ret til at kræve lægeerklæring for

sygdom opstået under ferie, kan det

være svært at dokumentere sygeda-

gene over for arbejdsgiver B. I dette

tilfælde må man sikre sig, at arbejds-

giver A vil bekræfte, at der har været 3

sygedage under ferie i ansættelsen.

Hvis man som medlem af Finansfor-

bundet er i tvivl om, hvordan man skal

forholde sig i tilfælde af sygdom, der

opstår, mens man holder ferie, anbefa-

les det, at man kontakter sin tillids-

mand, kreds eller Finansforbundet for

rådgivning hurtigst muligt. Generelt

skal man dog altid sørge for at syge-

melde sig over for arbejdspladsen på

den 1. sygedag. n

F KUSO

Hvis du har brug for hjælp til at definere dine karri-eredrømme og planlægge en målrettet proces hen mod dem - så er en karrierecoach måske lige noget for dig.

Forløbet med karrierecoachen er individuelt og tager udgangspunkt i det, der er vigtig for dig i forhold til din karriere. Det hele foregår over telefonen eller skype, hvor din coach støtter dig i at skærpe bevidstheden om din karrieredrøm og hjælper dig med at finde en vej til at få den opfyldt. Din coach hjælper dig til at reflektere, og det bidrager til, at du selv finder svarene.

Vi tilbyder et forløb på fem sessions af en times varig-hed. Det koster i alt 2.000 kroner. Vi udbyder et be-grænset antal coachingforløb efter først-til-mølle prin-cippet, så skynd dig, hvis du vil gøre brug af tilbuddet.

Læs mere og meLD Dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

stiL skarpt på Din uDVikLingFinansforbundet Fokus er den nye, samlede beteg-nelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

se de spændende tilbud i kalenderen overfor, eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

CoaCH Din karriere- og kom tættere på Din DrØm

i De kommenDe måneDer kan Du bLanDt meget anDet tiLmeLDe Dig:

Styrk din indre energi med sport 2.6. Humlebæk

Karriere to go for alle medlemmer – Christian Bitz14.6. Århus

Finance summer university, Matematisk modellering13.8. København Finance Summer university, Machine learning, pattern recognition og datamining13.8. København

særligt for it-medarbejdere

seniorgrUPPe region sjælland

– vestsjælland

tur til ærøBesøg på Rise Bryggeri med prøvesmagning, lidt at spise for derefter at køre og se og nyde de smukke steder på Ærø. Blandt andet Voderup Klint, Skjoldnæs fyr, Vitsø, Søbygaard og Marstal. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebag under turen. Rundtur i Ærøskøbing med den lokale vægter som guide, resten af tiden på egen hånd, cirka ½ time. Med færgen hjem klokken 17.45 hvor der spises lidt aftensmad, som er medbragt fra Ærø.tid: 23. august.Sted: Bussen starter i Holbæk, Jernbanevej kl. 7.00.Afgang fra Ringsted Station, Rutebilpladsen kl. 7.45.Afgang fra Sorø, Ringstedvej 20 kl. 8.00.Afgang fra Slagelse, Ndr. Stationsvej (busterminalen) kl. 8.20.Pris: Medlemmer 275 kr., ledsagere 375 kr.

Kontonummer: 3556-3556266093.Frist: 2. august.Tilmelding til: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk.Bemærkninger: Drikkevarer er for egen regning.

seniorgrUPPe region midtjylland

– ringkbing

sommerudflugt til livø (kør selv-tur) Sejltur til Livø, sejltid cirka 25 minutter. Der serveres en øl/

vand om bord. Klokken 12 frokost inklusive en genstand på Livø Kro, herefter rundvisning og fortælling om, hvad øen/by-en tidligere har været anvendt til. Klokken 15 eftermiddags-kaffe med varm kringle. Klokken 16.30 afgang fra Livø med færgen. Klokken 18 2-retters menu inklusive en genstand på Restaurant Marina, Fjordvej, Hvalpsund, 9640 Farsø.tid: 14. august. Sted: Rønbjerg Færgeleje, 9681 Ranum kl. 10.45.

Vi sejler kl. 11.00 præcis.Pris: Medlemmer gratis, ledsager 450 kr.

Betales ved tilmelding, ingen refusion ved afbud.Kontonummer: 9585-6446871151.Tilmeldingsfrist: 1. august. Tilmelding til: Irene Hald, tlf. 97 42 85 76, e-mail: irenehald20@gmail.com – dog helst via mail.

seniorgrUPPe region syddanmark – ribe

sommerspil i vardeI år er det musicalen ”My Fair Lady”, vi skal overvære. En af de populæreste musical-klassikere, der nogensinde er skrevet. Vi får så se, om professor Higgins har held til at ændre blom-sterpigen Eliza Doolittles arbejderklasse-engelsk, så folk tror, hun tilhører overklassen.tid: 4. juli kl. 17.Sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen. Drikkevarer

bestilles – er for egen regning. Vi er klar til at spise kl. 17.30. Forestillingen begynder kl. 20.

Pris: Medlem 150 kr., ledsager 415 kr.Kontonummer: 6266 790 293, reg.nr. 2430, Nordea.

læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

arrangementer For seniorer

Frist: 22. juni (husk at tilmelde, før du betaler).Tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.Bemærkninger: Næste arrangement er på Gram Slot den 30. august. Annonceres i Finans 3. august.

seniorgrUPPe region sjælland

bustur til kullenVi skal besøge Höganäs keramik, inden vi spiser frokost hos Rut på Skäret. Derefter kører vi til det store fyrtårn på Kullen, hvor der vil blive lejlighed til at nyde den særprægede natur. Herefter finder vi et hyggeligt sted, hvor vi kan nyde en kop kaffe og en lille kage, inden vi kører hjemad. tid: 19. juliSted: Afgang fra Solrød station kl. 7.30 og Hyrdehøj i

Roskilde kl. 8.00. Hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris: 100 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsager.Kontonummer: Reg: 3191, konto: 3191 551 273Frist: 5. juli Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, e-mail: 2as@pc.dkBemærkninger: Maks. antal deltagere er 75, og ledsagere kan deltage i det omfang, der er plads. Husk ved tilmelding ar op-lyse medlemsnumre for alle deltagere, navn, adresse, mobilnr. samt påstigningssted.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilmelder mig arrangementet:

seniorgruppen region sjælland – vestsjællandTur til Ærø, 23. august

seniorgruppe region midtjylland – ringkøbingSommerudflugt til Livø (Kør selv-tur), 14. august

seniorgruppen region syddanmark – ribeSommerspil i Varde, 4. juli

seniorgruppen region sjællandBustur til Kullen, 19. juli

54 Finans juni 2012

55 Finans juni 2012 55

meDlemsserviCe

endnu en lejlighed i BerlinFinanssektorens Feriefond har siden foråret 2011 udbudt en ferielejlighed

i Berlin, og det har været et meget populært tilbud blandt medlemmerne.

Derfor har Feriefonden købt endnu en ferielejlighed lige i hjertet af

Berlin – på Danneckerstrasse i bydelen Friedrichshain. Lejligheden ligger i

en klassisk ejendom, der er helt nyrenoveret og istandsat med sans for de

historiske detaljer.

Lejligheden kan lejes for en uge ad gangen for 3.500 kroner per uge

eller som en miniferie for 1.750 kroner. Miniferien kan gå fra søndag til

torsdag eller fra torsdag til søndag.

Du kan booke lejligheden på Feriefondens hjemmeside www.finans-

sektorensferiefond.dk fra onsdag den 6. juni 2012 klokken 10.00, og

første leje periode starter søndag den 10. juni. / Foto: Kasper Jensen

get away For to på koBæk strandFinansforbundets kursuscenter har et slagtilbud til medlemmer af forbun-

det. En overnatning i standard dobbeltværelse, to-retters menu i restau-

ranten og morgenmad for kun 999 kroner for to personer (normalpris

1.500 kroner). I tilbuddet, der gælder resten af 2012, indgår også, at

man kan medbringe op til to børn for kun 249 kroner per barn.

Kobæk Strand ligger kun et stenkast fra Storebælt (få kilometer fra

Skælskør) på en 34.000 m² stor naturgrund lige ud til en sandstrand. Så

man kan vælge at smutte ned og tage en forfriskende dukkert, gå en tur

langs vandet eller nyde solnedgangen. Restauranten serverer en lækker

to-retters menu, som I kan nyde med panoramaudsigt over Storebælt.

Læs mere om kursuscentret på Kobaek-strand.dk.

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Aktuelt

56 Finans juni 2012

Det er svært for blandt andre nyuddannede finans-

økonomer og professionsbachelorer i Finans at få

benet indenfor på arbejdsmarkedet. 140 nyuddan-

nede dimittender fra finanssektoren var således

ledige i januar 2012 – ud af dem havde 118 været

ledige i mere end tre måneder.

Derfor falder de knap 1,4 millioner kroner, som

Finansforbundet får af de ti millioner kroner, som

regeringen afsatte i finansloven til FTF’s beskæf-

tigelsesindsats over for nyuddannede, på et tørt

sted, mener Finansforbundets formand, Kent Peter-

sen.

”De her penge gør det muligt for os at lave en

ekstra indsats over for de nyuddannede ledige, der

rækker ud over den almindelige beskæftigelsesind-

sats. Og det er vigtigt ikke kun for de unge selv,

men det er også enormt vigtigt for samfundet, at

der gøres en indsats her og nu, så vi ikke taber en

generation på gulvet. Ikke mindst fordi demografien

viser, at vi i fremtiden vil få brug for al den kvalifice-

rede arbejdskraft, vi kan få“, siger han.

Finansforbundet vil i første omgang koncentrere

sig om ledige nyuddannede med mere end tre

måneders ledighed. De nyuddannede ledige vil blive

tilbudt virksomhedspraktik i op til otte uger, rele-

vante kurser – eksempelvis et specialefag på aka-

demiuddannelsen i finansielle forretninger – og et

coachingforløb. Derudover foretager FTF-A en

særskilt virksomhedsopsøgende indsats. Hvert for-

løb vil blive tilpasset den enkelte.

”Men for at indsatsen skal blive en succes, er det

vigtigt, at arbejdsgiversiden også giver sit besyv

med. Derfor vil vi forsøge at få arbejdsgiversiden i

dialog om det her, så vi i fællesskab kan løfte denne

opgave”, siger formand Kent Petersen.

Nyuddannede ledige medlemmer af Finansfor-

bundet vil blive kontaktet efter sommerferien via

brev. /CJO

finansjoB

HJælpEnDE HånD til nyuddannede ledige

FaceBook aFslører joBansøgere

En jobansøgers Facebook-profil giver et bedre

billede af en persons sindelag end de almin-

delige personlighedstest, der normalt bliver

brugt til rekruttering.

Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø på

baggrund af forskning fra professor Donald

Kluemper fra Northern Illinois University i

USA.

Dermed giver det god mening, når

arbejdsgiverne lurer på jobkandidaterne via

de sociale medier.

”I personlighedstest vil folk ofte skrive det,

de tror er det socialt acceptable svar. Det er

sværere at gøre på Facebook, for der vil dine

venner fange dig i det“, siger Donald Kluem-

per til Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskerne bad jobsøgende udfylde test,

der skulle undersøge karaktertræk som sam-

vittighedsfuldhed, udadvendthed, omgænge-

lighed, åbenhed og følelsesmæssig stabilitet.

Et kontrolpanel blev bedt om at besvare

samme spørgsmål på basis af et kort ophold

på kandidaternes Facebook-side. Et halvt år

efter blev kandidaternes nye arbejdsgivere

bedt om at karakterisere dem. Forskerne

fandt, at Facebook-evalueringerne var i langt

større overensstemmelse med chefernes vur-

deringer end de personlighedstest, som kan-

didaterne havde udfyldt.

ledighedsBerørte FtF-a-dimittender Fra Finanssektorenjanuar 2012

Region/antal ugers ledighed 0-12 13-26 27-38 >39 Hovedtotal

Hovedstaden 2 4 3 8 17

Midtjylland 8 11 14 15 48

Nordjylland 4 7 14 13 38

Sjælland 2 1 3 4 10

Syddanmark 6 6 8 7 27

Hovedtotal 22 29 42 47 140

Kilde: FTF-A.

nB!!shutterstock foto ikke godkendt eller indkøbt

57 Finans juni 2012

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du På Rette sPoR?

Der var engang, hvor dårlige forhold på arbejds-

pladsen betød, at de ansatte gik til tillidsrepræ-

sentanten eller til fagforeningen. Men det gør de

ikke i dag – i stedet går medarbejdere til chefen.

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet

youGov har foretaget for Ugebrevet A4, svarer

seks ud af ti, at de vil gå til deres nærmeste chef,

hvis de skal udtrykke sig kritisk om forholdene

på arbejdspladsen. Kun godt hver tredje – 35

procent – vil gå til fagforeningen eller tillidsre-

præsentanten. Undersøgelsen viser samtidig, at

godt fire ud af fem lønmodtagere mener, at der

er en positiv tone mellem chefen og dem selv.

Kun syv procent mener ikke, at tonen er positiv.

Rasmus Willig, lektor ved Institut for Sam-

fund og Globalisering på Roskilde Universitet,

mener, at den positive tone lægger slør over

magtforholdet mellem chef og medarbejder.

”Når tonen mellem chef og lønmodtager skal

være positiv, kan det betyde, at magtforholdet

skjules. Men det er stadig chefen, der bestem-

mer og har magten“, siger han til Ugebrevet A4.

godt forhold til chefen

Glem alt om, at du kan komme til tops med hårdt arbejde. Det er langt lettere og mere effektivt at

smigre sig til succes, mener professor Jeffrey Pfeffer, der forsker i magt ved Stanford University og

for nylig har udgivet bogen ”Power“.

”Mange mennesker kan ikke lide at smigre for ledelsen, fordi de synes, det er fedteri. Men det

skader kun dem selv. Smiger er ekstremt vigtig, når man skal bygge sig en magtbase. Smiger virker,

fordi vi alle sammen naturligt kan lide dem, som får os til at føle os bedre. Og så etableres der en

ubevidst forventning om gengæld. Hvis du smigrer din chef, skylder han dig noget den anden vej”,

siger Jeffrey Pfeffer til Ledelseidag.dk.

Hvis man er god til at smigre, er det ligegyldigt, om man er god til sit job, ifølge professoren.

”Jeg har i min forskning set tonsvis af eksempler på folk, som har gjort et fantastisk job, og som

alligevel er røget ud. Og omvendt kan jeg nævne dig stribevis af dårlige ledere, som er avanceret til

topposter, fordi de forstod at sno sig”, siger Jeffrey Pfeffer til Ledelseidag.dk

Fedt dig til en god karriere

58 Finans juni 2012

Dansk Akademi for Finansiel IT (DAFIT) hedder det pilotprojekt, der efter sommerferien letter fra landjorden for på sigt at blive den kærkomne tværfaglige finans-it-uddannelse, som en række virksomheder i finanssektoren efterspørger

ny Finans-it-uddannelse går i luFten

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Uni-

versitet, CBS og IT-Universitetet. Saxo Bank har

meldt sig som sponsor og case-virksomhed for de

studerende, og initiativtager til det hele er CFIR

(Copenhagen Finance IT Region), hvis overordnede

mål er at skabe vækst og innovation mellem finans

og it.

”Ideen til DAFIT udspringer af det kompetence-

arbejde, der har været udført i CFIR i det seneste

par år. Virksomheder har i vores spørgeundersøgel-

ser efterlyst mere tværfaglig viden hos nyudklæk-

kede kandidater fra it-uddannelserne, og det ønske

vil vi forsøge at opfylde med uddannelsen her”,

siger Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent

ved CFIR.

For eksempel er det et udbredt ønske fra finans-

it-virksomhederne, at it-folk får mere forretnings-

forståelse og en bedre forståelse for helheden, så

det ikke kun er specialister, der rekrutteres.

”I den igangværende diskussion om outsourcing

og offshoring af it-opgaver, som potentielt kan

betyde udflytning af mange it-arbejdspladser, vur-

deres det, at en mere tværfaglig finans-it-uddan-

nelse kan være med til at styrke finans-it-virksom-

hederne i Danmark og bevare job her i landet”, siger

Mikkel Freltoft Krogsholm.

DAFIT henvender sig til studerende, som er tæt

på at afslutte deres kandidatuddannelse. I første

omgang er forløbet tilrettelagt som et halvt seme-

ster, men bliver pilotprojektet en succes, vil DAFIT

med stor sandsynlighed udvikle sig til at udgøre et

helt semester på en kandidatuddannelse./ CJO

finansjoB

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:•Heltid:240,00kr.•Deltid(30timerugentligteller

derunder): 175 kr. •Ledige,heltid:150kr.•Ledige,deltid:125kr.•Elever:120kr.

•Hvilendemedlemmer/passive/pen-sionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksom-hed,skaldudogbetalekr.120kr.ommåneden i kontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både FinansforbundetogProsakoster383,00kr. pr. måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dag-penge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Vi har p.t. følgende ledige stillinger:

· Erhvervsrådgiver til Esbjerg· Kundemedarbejdere til Storkøbenhavn· Kunderådgiver til Holstebro.

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_ThomasThørner_0106.indd 1 16/05/12 11.27

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION,DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem.

Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere

omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine

ønsker til fremtiden.

Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE