magasinet indsigt u2d0s1y6 n - den danske forening udsyn nr_ 2 2016.pdf · politiske og økonomiske...

OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND · JUNI 2016IS

SN 0

904-

290

3

MAGASINET2016UDSYN

INDSIGTINDSIGT:DET STOREFORSVINDINGS-NUMMER

INDSIGT:FLYGTNING

KOSTER MINDST5. MILL. KR. !

INDSIGT:STIGENDE KRAV OM FLEREMOSKÉER I DANMARK

UDSYN:MIGRATIONENSÅRSAG OGVIRKNING

NR.2MEDLEMSNYTSÅ ER DET NU!

UDSYN:TYSK NATIONAL-KONSERVATIVBESINDELSE

INDSIGT:NIELS EBBESENSVENNER

HVER

SOMMER

INDSIGT

INDSIGT UDSYN 2016 · NR. 2 · SOMMER2

Det hele går kort sagt ud på at få fremmedudgiften til at forsvinde ved at gøre den til en udgift til gammeldanskere i stedet

Mindst 5. mill. kr. koster hver såkaldt flygtning

DET STOREFORSVINDINGSNUMMER

INDSIGT

INDSIGT UDSYN 2016 · NR. 2 · SOMMER 3

Det tør Lille Lars fra Græsted imidlertidikke sige til den tyske kansler AngelaMerkel, som i sin bedrevidende uvidenhedom, hvad der foregår i verden, har inviteretdet hastigt voksende befolkningsoverskudi Mellemøsten og Afrika til Europa. I stedetlægger Lars sig derfor fladt - forsøger ikkeat tale den gale kvinde til fornuft, men hå-ber, at det hele vil gå over, medens hanholder sig usynlig. Virkningen er, at viindtil nu med familiesammenføringer plusdet løse er kommet til at hænge på næppeunder 100.000 ”nydanskere” blot i kraft afden aktuelle ”flygtningekrise”. Det blivertil en udgift på 100.000 kr. for hver enestegammeldansker – altså op imod en halvmillion kr. for hver normalfamilie på fire.

Den slags regninger bryder gammeldan-skerne sig ikke om. Hvad skal Lille Larsfra Græsted da gøre? Han skulle jo helstkunne få støtte fra den gale kansler til atopnå en international retrætepost efternæste valg, som ventes at blive en katastrofefor Venstre.

Jo, han kan da lade sin integrationsministerStøjberg sige noget håndfast uden at følgeop med handling. Og så har Lille Lars jo ihvert fald ikke selv sagt noget ubehageligtmed risiko for som f.eks. den ungarskeVictor Orban at få den rablende kansler pånakken.

Lille Lars kan også bilde danskerne ind, atdet bare drejer sig om at få ”nydanskerne”i arbejde. For det første lyder det plausibelt,og mange vil tro at det er muligt. For detandet vil erhvervsorganisationerne jubleover at få lettet adgangen til billig arbejds-kraft. For det tredje lever fagbevægelsentankemæssigt i en helt anden tidsalder ogmander sig næppe lige straks op til at op-dage, hvad Lille Lars har gang i. Og for detfjerde er danske journalister normalt ikkekvikke nok til at følge med, når verden be-væger sig hurtigt, og vil derfor næppe gøreanskrig foreløbig.

Venstre-regeringen har et problem:Der er belæg for at skønne, at deikke-vestlige såkaldte flygtninge, som nustrømmer ind, hver vil koste samfundetmindst 5 millioner kr.- over et livsforløb.De penge kan kun skaffes enten gennemgældsstiftelse, som vore børn så må betale af på, eller ved nedskæringer i det offentlige. Det er uspiseligt.

MAGASINET

2016INDSIGTUDSYN

JUNIMagasinet Indsigt Udsyn udgives af Den Danske Forening, hvis formål er på folkestyrets grund, uafhængigt afpolitiske og økonomiske interesser, atsikre dansk kultur, sprog og levevis i enverden, der trues af kaos, overbefolkning,vold og fanatisme.

Foreningens medlemmer modtagermagasinet for deres medlemskontingent.Ikke-medlemmer kan abonnere påmagasinet for 250 kr. om året.

Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.

Magasinet (evt. kopier af det) og foreningens andre tryksager må ikkeomdeles privat sammen med trykmateriale fra anden kilde eller medpåført tekst, logo el. lign.

Efter aftale med Kulturstyrelsen og med DDF´s tilladelse arkiverer Dansk Bibliotekscenternetudgaven af Danskeren i DBC Webarkiv til brug for nationalbibliografien.

Magasinet Indsigt Udsyn 2016udkommer 4 gange årligt.

Redaktion og adresser - side 23.

OH

Påstanden om, at det blot drejer sig om atfå nydanskerne i arbejde, er kort sagt engylden metode til at holde gammeldanskernei ro en stund endnu.

I kraft af en redaktionel svipser har Politiken3/2 2016 ganske vist konstateret, at derforgæves er søsat 21 tilsvarende såkaldteintegrationsplaner siden 1999. Men i øvrigter det jo altså ikke valutaindtjenende virk-somhed, immigranterne fra Europas sydligeudland er kendt for at bedrive, endsigeværdiskabende højkvalitetsarbejde af denart, hvortil arbejdskraft savnes. Hver gangdet lykkes at få en ”nydansker” i arbejde,skubbes en gammeldansker derfor over påkontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge elleranden overførselsindkomst.

For at fremme dette forsvindingsnummerhar regeringen besluttet, at der skal gives40.000 kr. i statstilskud til arbejdsgivere,der tager én af de tilrejsende i job (Jyl-lands-Posten 1/5 2016) og altså får sendten gammeldansker ud af samme. Det helegår kort sagt ud på at få fremmedudgiftentil at forsvinde ved at gøre den til en udgifttil gammeldanskere i stedet.

Det skal nok lykkes - gammeldanskerne erjo kendt for at være ret godtroende.Og nårde til sin tid opdager, at de blev snydt ogsådenne gang, vil Lille Lars fra Græsted gi-vetvis med støtte fra den tyske kanslersidde på en lun international post.

Fra Politiken, 3. februar 2016

UDSYN


I weekenden 30. april – 1. maj 2016 holdt AfD (Alternative für Deutschland) landsmøde for at vedtage et nyt omfattende principprogram.

Processen med udarbejdelsen af partipro-grammet op til årsmødet havde varet knapto år og involveret talrige fagudvalg pålands-, delstats- og lokalt plan. Partietsmenige medlemmer havde kunnet bedragemed idéer og viden i et mønstereksempelpå basisdemokrati i et moderne parti. Heltfrem til og under landsmødet kunne ind-sendte ændringsforslag stilles. Hele pro-cessen har været ledet af partiets program-kommission og kan karakteriseres somyderst disciplineret og velorganiseret.

Medlemmerne fulgte også på landsmødetpartiledelsens appel om værdig optrædenog signalerede dermed udadtil enighedtrods divergerende meninger. Og sådanskal det jo også være i et levende demo-kratisk parti. Bestemmes alt fra partitoppen,eroderer medlemsbasis til middelmådig-heder. Et parti kan kun udvikle talenter,hvis disse dyrkes, og hvis der lyttes tilmedlemmernes stemmer.

Med AfDs succes ved de seneste otte land-dagsvalg og valget til EU-parlamentet in-den for de sidste to år og med udsigt til re-præsentation i Forbundsdagen til septembernæste år (ca. 13% af stemmerne på lands-plan ifølge meningsmålingerne medio maj– tendens stigende) føjer Tyskland sig indi en europæisk partipolitisk normalitetved at have et større EU-skeptisk og anti-islamisk parti. Alle Tysklands naboerhar et af slagsen af forskellig ideologiskprægning.

Franz Josef Strauss, Bayerns legendariskeministerpræsident fra 1978-1988 lanceredemottoet, at de konservative partier, CSU i

Bayern og CDU i resten af Tyskland, skulleføre en så tilpas konservativ politik, at detumuliggjorde et parti til højre for CDU/CSU.Siden har det været et credo for CDU/CSU.Imidlertid har Angela Merkels tre koalitionersiden 2005 socialdemokratiseret de kon-servative unionspartier i en sådan grad, atde er blevet politisk anonyme til stor fru-stration for dets traditionelle konservativevælgere, hvilket har gjort højre flanke sårbarfor et angreb.

Med AfDs grundlæggelse i februar 2013som protest mod de fortsatte skatteyderbe-talte redningspakker til fallitboet Græken-land for af ideologiske årsager at holde deti euro-zonen begyndte modstanden modMerkels politiske linje at tage form. Folkenefra grundlægningsfasen var primært øko-nomiprofessorer og erhvervsfolk samt util-fredse tidligere CDU-medlemmer. I pressenblev det nydannede parti foragteligt frem-stillet som et elitært professoralt parti grun-det dets ledende medlemmer, som ikketidligere var kendt i offentligheden.

AfD stillede op til Forbundsdagsvalget iseptember 2013 kun syv måneder efterdets dannelse. Meningsmålingerne visterigtigt, nemlig at partiet lå på mellem 4-5%. Trods det sensationelle resultat med4,7% var skuffelsen forståeligt nok stor,da partiet kun manglede 0,3% fra at bliverepræsenteret i Forbundsdagen, da spær-regrænsen i Tyskland er 5%. Otte månedersenere kom det virkelige gennembrudmed 7% af stemmerne ved valget til EU-parlamentet.

Spændingerne i partiet mellem den er-hvervsvenlige liberale fløj omkring en afgrundlæggerne, Bernd Lucke, økonomi-professor fra Hamborg, og den senere ind-trådte Hans-Olaf Henkel, tidligere direktør

for interesseorganisationen tysk industri(BDI) og eneste offentligt kendte ansigt påden ene side, og den nationalkonservativefløj med en anden af grundlæggerne FraukePetry, døbt Marquardt, erhvervskvinde fraDresden, ph.d. i kemi og mor til fire, og tid-ligere CDU-apparatschik Alexander Gaulandpå den anden side førte på et ekstraordinærtlandsmøde i juli 2015 til et endeligt opgørom den politiske kurs. Magtkampen blevvundet af den nationalkonservative fløjmed Frauk nationalkonservative fløj medFrauke Petry med knap 70% af de delege-redes stemmer.

Bernd Lucke og de fleste af hans støttervalgte herefter at forlade partiet. Efteropgøret hvor partiet tog et dyk i menings-målingerne, fremstod Frauke Petry og JörgMeuthen, økonomiprofessor fra Karlsruhe,som partiets to ligeværdige formænd.

Med immigrationsbølgen, der for alvorskyllede ind over Europa i efteråret 2015,steg AfD hver måned med omtrent 1½%frem til de tre delstatsvalg i marts 2016.Med topscoren i Sachsen-Anhalt på 24,3%af stemmerne fik partiet sit helt store gen-nembrud. Ofte er det blevet sagt, at AfDprimært var et østtysk fænomen, men med12,6% og 15,1% i Rheinland-Pfalz hhv.Baden-Wur̈ttemberg ved delstatsvalgened. 13. marts blev den myte manet i jorden.

Undersøgelser har vist, at AfD vælgerneuddannelsesmæssigt og socialt set er fordeltret ligeligt i den tyske befolkning, endogmed en lille overrepræsentation iblandt develstillede og bedre uddannede. Partiet hardog en betydelig overrepræsentation afmandlige vælgere og af vælgere i de østligedelstater.

TYSK NATIONALKONSERVATIVBESINDELSE

SØREN LIND JENSEN

Tyske politiske kommentatorer er stort setenige om, at AfD permanent vil etableresig, hvis det fortsat lykkes at tegne etbillede af enighed udadtil og” hvis der ikkeforetages et yderligere ryk mod højre”.Frauke Petry har i den forbindelse sagt, atpartiet nu er positioneret rigtigt, og at denpolitiske kurs blot skal holdes.

Med det nye vedtagne principprogram ogmed fortsat god ro og orden på de indrelinjer ser tingene rigtigt godt ud i fremtiden.Medio maj viste et vægtet gennemsnit afmeningsmålingerne, at AfD har hver 8.vælger bag sig, og det er langt fra usand-synligt, at hver 7. tysker vil sætte sit krydsved AfD ved Forbundsdagsvalget i sep-tember 2017. Dermed kan der kun regeresved en koalition mellem CDU og SPD, mendet er tvivlsomt, om det bayerske CSU vilgive sit tilsagn til endnu en koalition medsocialdemokraterne. Ergo er det stabile po-litiske efterkrigssystem i Tyskland i opbrud.

Når vinden vender i nationalkonservativretning i Tyskland, som tilfældet er i Vise-gradlandene Polen, Ungarn, Slovakiet ogTjekkiet, kan EU ikke fortsætte den hidtidigeimmigrationsvenlige kurs. Alt tyder på, atvi for tiden i Europa befinder os i et tide-hverv. Det er en kamp imod tiden, menhvis ikke de nationalt sindede går af medsejren, er der kun religiøst mørke forude.

Igen og igen fremhæves demokrati og dentyske grundlov og den frie borgers enga-gement i et levende demokrati i AfDs nyeprincipprogram, og det skal naturligvis sesi lyset af de rædselsfulde 12 år, hvor enuniformeret brun gangsterbande havdemagten i Tyskland og satte Europa i brand.

Af det nye principprogram fremgår blandtandet, at AfD vil sætte en nationalkonser-vativ/nationalliberal kurs for Tyskland ogvære inspiration for andre politiske bevæ-gelser i Europa. Direkte demokrati eftersvejtsisk model fremhæves som forbilledligt,magten skal gives tilbage til borgerne,mens partiernes magt skal begrænses.

Det fremhæves også, at Europa og Tysklander udfordret af demografien med en faldendeog aldrende befolkning, og at kun en aktivfamiliepolitik med bl.a. indbyggede skat-tefordele kan imødegå denne sørgelige ud-vikling. Endvidere hedder det, at mediebil-ledet i Tyskland skal gøres mere mangfoldigt– og i øvrigt frigøres fra den politisk kor-rektheds spændetrøje.

I principprogrammets præambel står bl.a.,at Europas demokratiske nationalstaterssuverænitet ikke skal antastes, samt atgodt naboskab og samarbejde er en forud-sætning for fred og velstand. Endvidere

UDSYN


Asylansøgninger kan kun indgives fraFN- eller EU-lejre i Mellemøsten og Afrika.Asylansøgere i Tyskland skal transporterestilbage til disse lejre, hvorfra de kan indgivederes ansøgning.

Anerkendte flygtninge skal ikke havemulighed for familiesammenføring.

Menneskerettigheds- og flygtninge-konventionerne skal omskrives og tilpassesnutiden.

Udvisningsreglerne skal håndhævesog ikke saboteres af medierne og indvan-dringslobbyen.

Islam er uforenelig med det tyske de-mokrati, den tyske retsstat, tysk kultur oglevevis. Dog er integrerede og lovlydigemuslimer at opfatte som tyske samfunds-borgere.

AfD´s formand Frauke Petry

AfD´s principprogram

skal der værnes om de enkelte landes hi-storisk-kulturelle identitet og den kristnekulturarv.

Den ene af Tysklands to public service ka-naler, ZDF, var d. 1. maj under primetimenyhederne overraskende relativt fair i rap-porteringen fra AfDs landsmøde. Hoved-overskriften var, at partiet havde vedtagetet nyt principprogram, hvor der står skrevet:”Islam hører ikke hjemme i Tyskland”.Forargelsen i reportagen over dette indly-sende udsagn blev dog neddæmpet til, at”AfD har vedtaget, hvad de er imod, menikke hvad de er for”.

AfDs udlændingepolitik og partiets forholdtil islam kan med det nye 68 sider langeprincipprogram betegnes som værende enblanding af sund fornuft og pragmatisme– sammenfattet og opført i nedenståendepunktform:

Den dominerende og ledende kultur iTyskland er den kristne med rødder i re-næssancen, oplysningstiden og modernevidenskab.

Folkevandringen til Europa, der førertil bosætning af mennesker fra andre ver-densdele og fremmede kulturkredse, hvilketi sidste ende vil resultere i de europæiskekulturers opløsning, skal stoppes.

Den tyske og den fælleseuropæiskeasyl- og flygtningepolitik er brudt sammen,og multikulti-ideologien har spillet fallit.

Alle nationale grænser inden for EU,der krænkes ved ukontrolleret indvandring,skal lukkes.

UDSYN


En ny indvandringslov à la den cana-diske og australske skal vedtages, hvorkun højtuddannede uden for Europa efteret pointsystem kan få adgang til det tyskearbejdsmarked med en arbejdskontrakt ihånden.

Arbejdskraft uden for Europa medmellemlang uddannelse skal kunne fremviseen arbejdskontrakt for at få midlertidig op-holdstilladelse dog uden mulighed for fa-miliesammenføring. Indvandring af ar-bejdskraft fra udviklingslande ulovliggøres,da disse lande selv har brug for uddannetarbejdskraft.

Omkostningerne ved de senere årsmasseimmigration skal underkastes om-fattende gennemsigtige udgiftsanalyser,hvilket skal ses som en del af opgøret medden politiske korrekthed.

Niels Ebbesens Vennersebørn i Nigeria, og Peter Schmidt Mik-kelsen for at gennem 25 år at have videreført”Nordøstgrønlandsk Kompagni” NANOKsom en forening, der på frivillig basis ved-ligeholder fangstmandshytter for slædepa-truljen SIRIUS og kulturminder i det næstenufremkommelige Nordøstgrønland.

Ved overrækkelserne læses Kaj Munksdigt om Den Evige Forsigtighed, sæd-vanligvis af æresmedlem, modstandsmand,pastor emeritus Thomas Jensen.

Digtet er lige så aktuelt i dag, som det var,da Kaj Munk skrev det, kort før han blevmyrdet den 4. januar 1944.

Læs mere om Niels Ebbesens Venner påhttp://www.nielsebbesensvenner.dk/

Det er nok de færreste, der har hørt om Niels Ebbesens Venner.

Jan Fagerlund

De gamle, syge mænd blev ved at lalle:At bjerge liv og lemmer er det rigtige.Selv ind i døden hørte vi dem ralle:”Aah, vær forsigtige! Aah, vær forsigtige!”.

Enhver, der prøved at få Fanen hejst retfor Sandhed, Mod og Dåd, ham bad de flytte sig.De vented at få ungdommen begejstretfor dette høje mål: at hytte sig.

Den kur, de selv standhaftig praktiseredmod alskens Sot med virkelig Oprigtighed.Og derfor er omsider de kreperet.Af hvad? Selvfølgelig just af Forsigtighed.

Af kriminalitetsstatistikkerne skal detfremover fremgå, hvilken social og etniskbaggrund de dømte har.

Kravene til at opnå tysk statsborgerskabskal strammes betydeligt, mens mulighedenfor dobbelt statsborgerskab skal ophæves.

Ytringsfriheden hjemlet i den tyskegrundlov er ukrænkelig, følgelig er al reli-gionskritik samt politisk og religiøs satireer tilladt. Statsmagten yder beskyttelse tildem, der trues som følge af deres udøvelseaf deres ytringsfrihed.

Finansiering af moskebyggerier ogdrift heraf gennem muslimske stater/pen-gemænd forbydes.

Bygning af moskeer gennem muslim-ske organisationer, der er i efterretnings-tjenestens søgelys, forbydes.

Minareter og indkaldelse til bøn herfraforbydes.

Muslimske organisationer skal ikkekunne lade sig registrere som offentligretligeenheder.

Der indføres forbud mod tilsløringmed Burka og Niqab i det offentlige rum.

Tørklæder må hverken bæres af offent-ligt ansatte, herunder lærere, eller elever ioffentligt finansierede skoler.

Efter læsning af AfDs nye principprogramer der blevet indgydt en ny optimisme.Kamp nytter! Fremragende formulerede løs-ningsforslag til en vej ud af krisen, og hvisbare folk slutter op om den sunde fornuftog den nationalkonservative idé, er derhåb om, at Europa kan reddes i 11. time!

Legenden fortæller, at kort efter friheds-kæmperen Niels Ebbesens død den 2. no-vember 1340 samlede hans kammeratersig i en kreds, der kaldte sig ’Niels EbbesensVenner’. Det er meget lidt, der berettes omdisse mænd, og de forsvinder hurtigt i hi-storiens mørke. Men fortællingen om NielsEbbesen og hans mænd levede videre i demange folkeviser. Mangen en ung knøshar i tidens løb lyttet til de gamle, når defortalte om helten fra Nørreris, der modigttog landets skæbne i sin egen hånd.

Niels Ebbesens Venner genopstod på ini-tiativ af gamle modstandsfolk, som ønskedeat være klare, hvis det igen skulle blivenødvendigt at yde en fremmed magt mod-stand.

I 1977 blev kredsen ændret til en forening,hvis formål det nu var at hædre personer,der har udvist særlig forsvarsvilje ellerstyrket dansk sammenhold og frihedsånd. Det hidtidige formål med sammenhold ogorientering om forsvar og samfund forblevuændret.

To nye dekoreringer

Ved en højtidelighed den 23. maj 2016 ibyrådssalen i Randers blev således foretagetto nye dekoreringer, idet Anja RinggrenLovén modtager Niels Ebbesen-Medaljenfor sin modige indsats med at redde hek-

Niels Ebbesen-Medaljen

INDSIGT

BOGANMELDELSE


Det politiske galehusDet er altid betænkeligt at sygeliggøre po-litiske modstandere, men der er ikke mangelpå diagnoser af indvandringskritikere, fra”fremmedfrygt”, ”islamofobi” og til degamle teorier om autoritære personligheds-typer. Ud fra en ny sammenfatning forpsykologer om afvigende overbevisningerog tænkemåder kan man dog med sam-me vægt stille en række diagnoser på til-hængerne af masseindvandringen/islami-seringen.

Patienter med vrangforestillinger dragertypisk forhastede konklusioner, ligesomnår angivelige fremmedvenner ser migranterog straks kalder dem flygtninge og beri-gende, mens virkelighedens sande ansigtsnart efter står klart. Patienter med vrang-forestillinger ser også mange illusoriske”sammenhænge” i verden, ligesom nårnogle f.eks. påstår, at indvandring hjælperøkonomien. Desuden har patienter medvrangforestillinger en meget lav tærskelfor at acceptere usandsynlige ideer, der erdårligt bevist, hvilket generelt kan siges atgælde om indvandringens angiveligt ”be-rigende” (og ikke-skadelige) karakter. Nogleforskere mener at have fundet kernen i hal-lucinations-lidelser i form af en manglendeerkendelse af misforhold mellem det, derforventes, og det, der reelt iagttages. Dettefænomen må siges at være stærkt hosdem, der trods stadig flere problemer medindvandringen stadig hævder, det går godt.

Skizofreni er blandt de alvorlige sindslidelserog karakteriseres af et overdrevent logiskverdensbillede, der ikke kan tilpasse sigmenneskelivets reelle irrationalitet. Altsåen mangel på ”common sense” eller sundfornuft. Denne lidelse kan siges at fore-komme hos samfundshersere og projekt-magere, som vil opbygge de grænseløsesamfund, og kun kan se onde viljer somårsag til, at projektet altid mislykkes oggør mere skade end gavn. For rent ”logisk”burde det jo kunne fungere, hvis det ikkelige var for menneskenes uudryddeligelidenskaber og konfliktuelle væsen...

Et karakteristikum for skizofrene er en fejli syllogistiske ræsonnementer. De slutteruden videre fra ”a har egenskab x” og ”bhar egenskab x” til konklusionen ”a er b”.Igen velkendt fra den såkaldte flygtninge-debat, hvor en flygtning og en migrant haren række egenskaber til fælles, hvilket førertil konklusionen, at en migrant er en flygt-ning. Eller fra den ideologiske debat, hvornogle overfladiske fælles egenskaber hosnationalsindede og nazister fører til kon-klusionen, at nationalsindede er nazister.

Visse skizofrene har også en illusion om,at de har et røntgensind, der kan se gennemandres hjerner, ligesom selvudnævnte be-kæmpere af racisme og fremmedhad menerat kunne se de ”egentlige” motiver hosindvandringskritikere.

Selv når beviser hober sig op imod demom verdens sande tilstand, er det karakte-ristisk for sindslidende, at de holder enddastadig mere fast i deres fantasiforestillinger,hvilket jo i politik fører til repression, nårmagthaverne vil bekæmpe den stadig mereudbredte ”racisme” i stedet for samfunds-projekterne ude i virkeligheden, der fremmerden. Og når magthaverne i én uendelighedvil tilføre stadig ”flere ressourcer” til såkaldtintegration, skønt samme opskrift alleredei årtier har slået fejl.

Niall Galbraith (red.):Aberrant Beliefsand Reasoning

Psychology Press, 2015. 180 sider.

Et typisk træk for folk med vrangfore-stillinger er, at de i stedet for analytisktænkning benytter sig af intuitive ræson-nementer – uden refleksion, hurtige og in-stinktive – som man kender det fra de merenaive ”nyttige idioter” blandt flygtninge-vennerne, der umiddelbart tror, at alle, derkalder sig flygtninge, faktisk er stakler. Ogman kender også mentaliteten blandt demere militante antiracister, der reagerer re-fleksmæssigt og hadefuldt mod enhverodiøs ideologisk afvigelse.

En slem lidelse er det såkaldte Capgras-syndrom og beslægtede vrangforestillinger,som viser sig ved, at patienten ikke kangenkende sine nærmeste og tilmed tror,de er blevet udskiftet med fremmede be-dragere. Mange politikere m.fl. kan hellerikke længere skelne mellem deres lands-mænd og fremmede og forveksler tilmeddisse, så de beder de fremmede om ikkeat lade dem alene tilbage med deres egnelandsmænd. Særlig i Sverige udråbes énsegne til fjende, og de fremmede sættespå en piedestal, men denne unaturligeombytning ses også hos kendte danskepatienter.

Blandt tvangslidelser (OCD) er den stadige,maniske vasken hænder et kendt symptom.Man kan aldrig blive ren nok. Mange poli-tiske korrekte synes at lide af den sammerenhedsmani. Når mainstream-partier gårsammen for at holde et indvandringskritiskparti ude fra indflydelse (som f.eks. i Sve-rige), kaldes det endda med et fransk udtryken ”cordon sanitaire”, en hygiejnisk barrieremod de beskidte og sygdomsspredendepolitisk ukorrekte. Den sindslidendes for-krampede angst og fobi ses allerede i ter-minologien.

Til disse fænomener kan også føjes alleredeknæsatte indsigter, f.eks. Roger Scrutonskonstatering af, at de antinationale lider af”oikofobi”. Alt dette altså ikke som et for-svar for at sygeliggøre modstandere, menblot for at vise, at disse så sandelig kastermed sten fra et glashus, når de med enlangt mere veletableret terminologi medmagt bag forsøger at gøre nationalsin-dede og indvandringskritikere til mentaletilfælde.

Peter Neerup Buhl

UDSYN


I takt med, at indvandringssituationen bli-ver mere akut, bliver splittelsen blandt ind-vandringsmodstandere paradoksalt nokogså mere tydelig. Der lader til at være etklart potentiale for et markant opgør medintegrationsnaivismen, men sejrens frugterkommer hele tiden lige uden for rækkevidde,fordi de forskellige retninger af nationaleholdninger, der i overskuelig fremtid burdegå samme vej, fokuserer på forskelle istedet for på de konkrete områder, hvor deer enige. Der kan nævnes modsætningermellem ”kontrajihadister”, som fokusererpå islam, en selvudnævnt ”højrefløj”, somfokuserer på Vestens indre dekadence, ”na-tionalister”, der fremhæver etniske forskelle,”velfærdsnationalister”, indvandringsmod-stand ud fra en progressiv, ateistisk grund-holdning med naturlig afsky for førmoderneislam, og kristen begrundet modstand modsamme. Atter andre dyrker de gamle nor-diske guder. Desuden er der miljøorienteretindvandringsmodstand, mod befolknings-eksplosion og energi-usmart import af men-neskemasser til de kolde, ressourceforbru-gende nordlige lande. Endelig er der for-skellige opfattelser af Israel, USA, Rusland,hvilket nogle dyrker med stor lidenskab istedet for først at løse eget lands problemer,hvor det i det mindste er teoretisk muligtat påvirke reelt… Sikkert er der også enhel del andre retninger, som har svært vedat være i stue med hinanden, ud fra en afde antinationale påduttet holdning om, atman på en eller anden måde ikke længerekan være sig selv, når man omgås nogen,der har en blot lidt anderledes holdning...Sammen ville disse nationale retninger ud-gøre en formidabel hær mod den akuttefare, men pga. deres afvigende idealer ogfremtidsmål (der efter al erfaring alligevelkun realiseres i begrænset omfang) forbliver

de hver for sig i skikkelse af de berømteforkølede, små flokke, som mainstream-medierne ynder at håne.

Jeg kunne ikke selv drømme om at stemplenogen nationalsindede retninger som in-korrekte, men de er så vist alle inkomplette.Mod den herskende splittelse må desudenindvendes, at de forskellige fraktioner – li-gesom generelt i den politiske debat – fo-kuserer på ”modstandernes” svageste siderog største udskejelser, og der ”duttes folken mening på, hvis vanvid alle kan forstå”.Andres udtalelser tolkes i den dårligst tæn-kelige ånd, og egne standpunkters for-træffelighed fremhæves grænsende til ufejl-barlighed. Der pukkes med flid på ideologiskrenhed og patentløsninger. Reelt er uenig-hederne dog oftest til at overskue, såledesmener kontrajihadister som regel også, atden indre dekadence er et problem, natio-nalister er ikke glade for islam, højrefløjenprioriterer trods alt velfærdsnationalistiskelandsmænd højere end fremmede osv. Menligesom man gør over for de ægte politiskefjender – indvandringstilhængerne – er deren tendens til at karikere ”konkurrenterne”inden for modstanderlejren og af og tilendda gøre dem værre end de ægte fjender,fordi de nægter at anerkende éns egenkæphests afgørende vigtighed og dervedangiveligt forplumrer den ”ægte” danskhedog indvandringsmodstand.

Er en nationalsindet konsensus mulig?

Jeg kan vel næppe være den eneste, der ertræt af denne malplacerede strid i den ak-tuelle situation. Tiltrængt er en erkendelseaf, at der kan være mange rigtige tilgang-svinkler i den nationale kamp – at det eneikke udelukker det andet. Et eklektisk per-spektiv på dette mangefacetterede spørgs-mål synes at være på sin plads. Et godt

konkret eksempel på dette perspektivs mu-lighed er efter min mening professor ByronM. Roths mursten af en bog, ”The Perilsof Diversity. Immigration and HumanNature” (2010). Skulle alle indvandrings-modstandere kunne samles om en ”bibel”,var det måske denne (se også lektor LoneNørgaards kortere omtale af bogen i JP-kronik 10.01.2014, delvist gengivet her:http://www.uriasposten.net/archives/54347).Alle retninger kan i denne bog finde deresfavorit-skriftsteder, og de vil samtidig indse,at de kan være en harmonisk del af sagenshøjere enhed.

Videnskabens svar til lighedsideologien

Den såkaldte elites holdning er, at allemennesker er lige i enhver henseende (doger medlemmerne af eliten mere lige endandre), og denne ideologi giver en følelseaf moralsk overlegenhed, så man udenskrupler nedbryder de fædrelande eller fol-kehjem, som er resultatet af mange gene-rationers ofre og slid. Med konservatismensfader Edmund Burke mener Roth, at etsamfund er en kontrakt mellem de døde,de levende og de endnu ufødte, og denneforbindelse – og dermed incitamentet tiloverhovedet at gavne samfundet – skæresover med importen af betydelige folkegrup-per uden del i samfundets historiske op-havsfællesskab. Det efterlader med Burkesord ”en ruin i stedet for en bolig” – udeluk-kende for at tilfredsstille magthavernesmoralske arrogance.

Roth skriver ud fra et demokratisk ogvestligt grundlag. Han gennemgår under-søgelser, som klart fastslår, at der permanenthar været en stor majoritet blandt europæere,som er imod masseindvandringen, og detkulturelle motiv til denne modstand er ty-

Alle fornuftens veje fører tilindvandringsmodstand...Men desværre kører indvandringsmodstandere ofte vild eller kolliderer i stedet for at mødes i det saglige centrum og løfte i flok.

PETER NEERUP BUHL

UDSYN


deligt stærkere end det økonomiske. Islamses i stigende grad som en trussel mod deeuropæiske holdninger til kvinder, fami-lieforhold og homoseksuelle. Hvis dét atvære ”europæisk” er at være postmoderneog postnational, truer indvandringen i højgrad også i dette perspektiv europæisk ognational identitet. Men fælles for alle ind-vandringskritiske retninger er det altså, atdet i sidste ende er en følelsesmæssig til-knytning til nogle værdier, hvad de så ender, der leder fornuften på vej, og det er derselvfølgelig intet galt ved – alle politiskeretninger udspringer af dybest set ”irratio-nelle” valg. Men det giver også et fællesskabunder fornuftens irveje.

For at tage det mest følsomme aspekt iproblemkomplekset først, så bidrager ogsåen del toneangivende indvandringskritikeretil et intellektuelt klima, hvor debat ommedfødte forskelle mellem etniske grupper(i kompetencer og temperament) er tabuog eksklusionsgrund fra det gode selskab,men Roth påpeger, hvordan accepten afdette aspekt vil revolutionere forståelsenaf samfunds virkemåde. Politologi så velsom historiestudiet må laves helt om – tilindvandringstilhængernes ulempe.

I den første halvdel af indeværende år-hundrede vil klodens befolkning voksemed 2,5 milliarder mennesker, de fleste ide fattige dele af verden og samtidig dedele med lavest gennemsnitlig intelligens-kvotient. At den ”menneskelige kapital” erafgørende for samfundets tilstand gennem-gås overbevisende af Roth. Blot små æn-dringer giver store forskelle i mængden afsærligt talentfulde individer, som er ethvertsamfunds salt. Med den nuværende ind-vandring vil gennemsnits-IQ i USA såledesfalde tre point indtil år 2050, men dette fårandelen af befolkningen med en IQ påover 110 (de universitets-egnede) til at faldefra 21 til 16 procent af befolkningen. Deavancerede og vigtige kreative job i et sam-fund må varetages af personer med en IQpå mindst 120, og mængden af disse es-sentielle personer vil falde med en tredjedel,fra 7,1 til 4,8 procent af befolkningen, hvisaltså gennemsnits-IQ falder med tre point.Og relativt i forhold til Kina, som i forvejenhar en højere gennemsnits-IQ, en størrebefolkning og ingen indvandring, kommerUSA – og Europa – endnu længere bagud.Der vil i 2050 være ca. 520 mio. universi-tets-egnede kinesere mod kun 64 mio. iUSA, med de nuværende trends. Og Kinavil have 160 mio. med en IQ på over 120,USA kun 20 millioner. I øvrigt har kun0,5% af sorte afrikanere en IQ på over 110,dvs. p.t. er kun 4 mio. af en befolkning på800 mio. universitets-egnede, hvilket un-derstreger det fatale ved ”hjerneflugten” tilde rige lande, hvis ”humanister” altså ser

en dyd i at hugge Afrikas mest sparsommeog kostbare ressource.

Richard Lynn og Tatu Vanhanens under-søgelse ”IQ and Global Inequality”(http://gentlecynic.net/Articles/IQ%20and%20Global%20Inequality.pdf) dokumentererdet forbløffende gode match mellem intel-ligens og samfunds velfærd. Den gennem-snitlige intelligens i en gruppe kan ændreslidt af samfundsforholdene (men slet ikkeudlignes med andre), men ligesom medbefolkningseksplosionen er problemet herforskellen i tidsrammerne for problemernesopståen og deres løsning. Genernes virkningpå det kulturelle miljø er øjeblikkelig, menskulturen kun langsomt gennem generationerså at sige delvist kan disciplinere generne.

Roth refererer grundigt forskningen i IQ-forskelle og må konkludere, at efterJ. Philippe Rustons og Arthur R. Jensensartikel fra 2005 i det autoritative tidsskrift”Psychology, Public Policy and Law” meden evaluering af de seneste 30 års forskning,er kritikken af en sammenhæng mellemIQ og etnicitet blevet afvist hinsides alrimelig tvivl. Dog ikke anerkendt af denfaktaresistente politiske korrekthed, såledeser det stadig den Amerikanske Antropo-logforenings officielle holdning, at ”fysiskevariationer inden for menneskearten kunhar den mening, som mennesker læggeri dem”.

De forskellige etniske gruppers både intel-ligens og temperament eller adfærd afspejlesikke kun blandt nylige indvandrere, hvilketogså ville kunne forklares på andre måder,men f.eks. også de indfødte maorier i NewZealand, der kun udgør 14% af befolknin-gen, står for over halvdelen af landets kri-minalitet. Den toneangivende kriminologisøger at finde de ”grundlæggende årsager”til kriminel adfærd, mens det er blevetudråbt som kynisk blot at pege på de kri-minelle som årsag til kriminalitet – altså atkilden til kriminalitet ligger i den kriminelleskarakter og ikke i sociale omstændigheder,- men udforskningen af mennesket pegermere og mere på indre årsager, som altsåer underlagt betydelige etniske forskelle.

Samfundets opløsning i ”mangfoldighed”

Den fremstående økonom Edwin Rubensteinhar regnet sig frem til, at de samlede om-kostninger ved den amerikanske positivesærbehandling af minoriteter (affirmativeaction) alene i 2007 var på 1,1 billion(1.100.000.000.000) dollar. Også forsøg påat få alle udgifter til ”minoriteter” og deres”integration” med i beregningerne i Europahar givet astronomiske tal, langt over deofficielle, men det vil være en fejl at hævde,at byrderne ved belastende fremmedgrupperer hovedargumentet for etnisk homogenitet.Også et for stort indslag af ”berigende”

UDSYN

10 INDSIGT UDSYN 2016 · NR. 2 · SOMMER

grupper, over det nationale gennemsnit,kan undergrave tryghedssamfundet og for-trænge flertallet.

Historien er én stor dokumentation af, atdet ikke kun er minoriteter, der er mindreintelligente end gennemsnittet, som op-bryder samfund. Jøder har været upopulæreblandt europæere pga. deres relative succes,og på samme måde kaldes kinesere i Syd-østasien for ”Asiens jøder”, og indere er”Afrikas jøder”, og alles tilstedeværelseblandt mindre intelligente eller mindre fo-retagsomme værtsbefolkninger har medførtgentagne, tragiske konflikter, der vel atmærke kan håndteres, så længe de frem-medetniske kun udgør en meget lille mi-noritet. Uanset om mistroen ved sådanneminoriteter er saglig eller ej, er den etfaktum, som klog politik bør undgå at frem-provokere.

Summen af en masse ”dygtige” fremmedekan paradoksalt nok give negativt resultatpå samfunds bundlinje. Selv den liberaleFrancis Fukuyama har stærkt fremhævetbetydningen af tillid som afgørende ogsåfor et samfunds økonomiske succes. Følerindividerne, at der i samfundet er en split-telse i værdier og interesser, mindskes til-troen til den gensidighed, som er basal i aløkonomisk aktivitet. Stadig flere vil snydesig til velstand og kun nyde, ikke yde. Har-vard-politologen Robert Putnams forskninghar klart vist ”mangfoldighedens” skyg-gesider, og så meget mere overbevisende,som Putnam selv er af den progressiveskole og tilmed har forsøgt at holde sineegne resultater tilbage af frygt for, at deskulle blive misbrugt af indvandringsfjendt-lige politikere. Den manglende tillid overalti samfundet, som ifølge Putnam er resultatetaf svindende etnisk homogenitet, vil væresamfundsopløsende, al den stund menne-skene efter al erfaring ikke vil yde nogetfor et fællesskab, der i vid udstrækningikke består af etniske fæller. Troen på ensådan solidaritet er en forlængelse af denmarxistiske utopi om, at mennesket arbejderlige så villigt til fordel for andre som forsig selv.

Menneskene er altovervejende optaget afvelfærden for dem, de betragter som slægt-ninge, mens de er parate til folkemorderiskekonflikter med ubeslægtede grupper, dertruer deres egen. Niall Ferguson har i sinbog ”The War of the World” vist, at demest intense og brutale krige i den nyerehistorie omfattede etniske sammenstødmellem grupper, der indgik i imperier underopløsning. Hvilket jo ikke varsler godt foret multietnisk EU’s kommende opløsnings-proces.

Ørkesløs ”krig mod terror”

Roth bemærker rammende, at bekæmpelseat ”terror” i Afghanistan og lignende stederer meningsløs, når grænserne hjemme ståråbne på vid gab. At lukke dem kan gøreslangt billigere (og uden tab af menneskeliv)end at føre global antiterrorkrig, der påsigt kun virker modsat. Og Roth påpeger,at næsten alle de krige, USA har udkæmpetgennem det 20. århundrede, er blevet ret-færdiggjort med at bevare ”den amerikanskelivsstil”, så han må spørge: ”Handlede depræsidenter og generaler, som anførte dekrige, ud fra lavsindet fremmedhad? Varsoldaterne, som døde under disse bestræ-belser, ligeledes motiveret af frygt og hadmod udlændinge?” Det har krævet århund-reder med ofre at opbygge de nuværendemoderat harmoniske samfund, så Roth måogså spørge, om det virkelig er klogt atgive afkald på dem til fordel for en mode-strømning, hvorefter man må starte forfrafra grunden?

Selv om Roth fokuserer mere på biologiskeforskelle end kontrajihadisterne, redegørhan dybtgående for, hvordan islam i højgrad forværrer de universelle konfliktermellem etniske grupper og er uforeneligmed moderne, vestlige samfund. Spørgsmålsåsom om det er mere skadeligt at importereen vis mængde kristne centralafrikanereeller samme antal syriske muslimer vil sik-kert besvares forskelligt, alt eftersom maner primært biologisk eller religiøst funderet,og det er på sådanne rent teoretiske spids-findigheder, splittelser opstår, selv om alleindvandringskritiske fløje i praksis selv-følgelig vil bekæmpe begge de nævnte for-mer for vildtfremmed masseindvandring.

Manglende europæisk selvhævdelse og nedgang

Velkendt er det, at arabernes slavehandelhar været langt større end europæernes oger fortsat indtil i dag. Men også hvad angårslavetransporten fra Afrika til den Nye Ver-den fra det 16. til det 19. århundrede, gikover 95% af denne til Latinamerika, ikketil USA, men alligevel er det altovervejendedér, man nu skal kompensere for fortidenssynder (til fjerne efterkommere, som selvsagtnu må være glade for, at deres forfædreikke forblev i Afrika). Latinamerikanernei USA er dog ikke skyldbetyngede, tvært-imod har en studenterorganisation såsom”Chicano Student Movement of Aztlan” –med afdelinger på 400 amerikanske uni-versiteter – følgende motto for latinameri-kanernes ret til det ”bronze kontinent”:”For racen alt, for dem uden for racenintet”. USA’s største og rigeste minoritets-organisation er den lidt mere moderate,men stadig karakteristisk navngivne

”National Council of La Raza” (RacensNationalråd). Det er ifølge Roth sandsynligt,at sydlige delstater i USA med den fortsattestore latinamerikanske indvandring løsriversig fra USA. Men lignende tilstande spårhan også for Europa, hvor f.eks. muslimeri Frankrig nu står for 40% af fødslerne.Han beskriver et scenarie, hvor f.eks. deparisiske indvandrerforstæder eller dele afMalmø reelt får samme separate status iforhold til omgivelserne, som Gaza har tilIsrael, og missiler og andre væbnede angrebret ustraffet vil blive sendt mod f.eks. Kø-benhavn fra områderne uden for værtslan-denes kontrol.

Allerede under debatten om en mererestriktiv amerikansk indvandringslovgiv-ning i 1924 var der udbredte paralleller tilnutidens politiske korrekthed, der stempledemodstanderne af stor ikke-nordeuropæiskindvandring som lavsindede og snæversy-nede fremmedhadere og racister. Roth frem-hæver i sin skildring den tids debats rele-vans for nutidens. Kongresmedlemmet Wil-liam Vaile svarede fint på beskyldningerneom racistiske overlegenhedsteorier, at det,der var opbygget i USA, var et specifiktangelsaksisk samfund. Andre har bidragettil det, ”men de har ikke skabt det ogendnu ikke ændret det i større omfang. Vier fast besluttede på, at det skal de hellerikke. Det er et godt land. Det passer til os.Og det, vi hævder, er, at vi ikke vil overgivedet til andre eller tillade andre folk, uansethvad deres fortjenester ellers er, at lave detom til noget andet.”

I øvrigt er det en pudsig kendsgerning,at de, der drog størst fordel af den udskældterestriktive indvandringslov fra 1924, varUSA’s sorte, som ikke længere skullekonkurrere på jobmarkedet med den stadigestrøm af nytilkomne. Ligeledes blev desorte med rod i USA de store tabere vedåbningen for masseindvandring fra alverdeni 1965, hvilket skadede dem langt mere,end den samtidige borgerrettighedslov-givning gavnede. Den amerikanske lovgiv-ning 1924-65 er desuden et godt eksempelpå, hvordan et land udmærket kan vælgeindvandrere efter ophavsland. Således varisær kinesere upopulære i datidens USA,så endnu efter 2. verdenskrig var den årligeindvandringskvote fra Kina til USA på kun105 personer (det var endda efter, den varblevet sat op). Som senator Robert Byrdpointerede op til 1965, var det gamle systembåde retfærdigt og klogt, og ”alle andrelande, der er tiltrækkende for migranter,praktiserer udvælgelse til fordel for deresegne grundlæggende nationaliteter, udenat undskylde”. Byrd spurgte, hvorfor USAskulle være det eneste land, der ”udvikleret skyldkompleks med hensyn til sin ind-vandringspolitik”. Det samme kan man

11

UDSYN

INDSIGT UDSYN 2016 · NR. 2 · SOMMER

dog nu også spørge om med hensyn tilfolk af europæisk æt generelt.

Roth beskriver, hvordan jura i stedet for et-nisk eksistens er blevet paradigmet i Vesten,særlig i EU, der tilsyneladende helt haropgivet reelt at udvise dem, der én gang erkommet over EU’s ydre grænser, tilmedhvis det er sket ulovligt. Man har viklet sigind i så mange juridiske retningslinjer, atdet koster langt over 100.000 kr. blot at de-portere én person, så i stedet gør man det,der er nemmest i det helt korte perspektiv,nemlig legaliserer personer på illegaltophold i massevis. Særlig i de sydeuropæ-iske lande er der tilbagevendende masse-legaliseringer omfattende hundredtusindvisaf mennesker af gangen, og derefter harde ret til at få familiesammenføring og kansnart få statsborgerskab.

Ingen udsigt til opgør med afgrundskursen?

Roth kommer kort sagt ind på langt defleste af indvandringsproblemets mangeaspekter og giver derved alle modstander-typer den ret, der tilkommer dem. Detnævnte er blot udpluk af hans storværkfor at give en idé om mangesidigheden iden relevante argumentation, og nogle afRoths fine pointer. Ikke alt kan nævnes,men blot endnu et aspekt af indvandringen,Roth kommer ind på, er importen af ”nyttig”arbejdskraft, som i høj grad også har mangebagsider (et samfund med mindre tillid erallerede nævnt). Fra USA er erfaringen, atselv under internetbranchens mest eksplo-sive vækst i slutningen af 90’erne, hvormange indere blev ansat i USA, var migra-tionen reelt drevet af virksomhedernesønske om billig og let medgørlig arbejds-kraft, ikke af arbejdskraftmangel i USA.Der var mange ubeskæftigede ældre, erfarnecomputerfolk i USA, men de havde krævethøjere lønninger og bedre arbejdsforholdtil skade for erhvervslivets profit. Netopdette gør, at centralregeringen i USA kungennemfører halvhjertede (eller direkte kon-traproduktive) tiltag mod indvandringen.Økonomisk er masseindvandring så visten typisk hjertesag for big business, medden hjemlige underklasse som tabere, såen langt større del af det politiske landskabburde fornuftigvis være indvandringskritisk,hvilket dog ikke ville gøre alliancer nemmere.Det venstreorienterede argument (bådeøkonomisk og humanitært) mod indvan-dringen er der i øvrigt gjort glimrende redefor i Philip Cafaros bog ”How Many IsToo Many?: The Progressive Argumentfor Reducing Immigration into the UnitedStates” (anmeldt af undertegnede her:https://nationaldemokraten.dk/progressiv-argumentation-for-indvandringsmodstand).

Det politiske verdenskort vil undergå fun-damentale ændringer i løbet af det 21. år-hundrede. Kina vil blive den store super-magt, som vil overtage den nødvendigekontrol med Afrika, efter at europæernehar mistet den moralske selvbevidsthed tilat gøre det. Israels eksistens bliver aleneaf demografiske årsager umuliggjort. Rother også ganske mistrøstig, hvad angår per-spektiverne for at gøre op med selvmords-kursen i Vesten. Kun en dyb krise og et”folkeligt oprør af enorme proportioner”vil kunne hindre det europæiske selvmord,og et sådant oprør er intetsteds i sigte. Ogde europæiske magthavere er endnu mereligeglade med den folkelige indvandrings-skepsis, end det er tilfældet i USA. Rothtror ikke på, at voldsomme terrorangreb vilfå europæerne til at vågne – allerede fordimuslimerne ikke vil have nogen grund tilsådanne terrorangreb, idet de på fredeligvis allerede får alt det, de ønsker.

Det tragiske er for Roth især, at katastrofenfor europæerne helt kunne undgås, hvisblot deres ledere havde viljen til at standsebefolkningsudskiftningen. Harmonien i ver-den trues ikke af kulturelle og etniske for-skelle som sådan – end ikke af, at kulturernærmest naturligt anser sig selv som andreoverlegne og repræsenterende den bedstelivsstil. ”Faren opstår, når en kultur ansersig for at være i besiddelse af en livsstil,

der er overlegen og passende for alleJordens folk, og forsøger at trække dennelivsstil ned over hovedet på andre, om detså er ud fra velmente motiver eller blot forrovgrisk vindings skyld bag en facade afvelmente motiver.”

I dette citats indsigt er måske den fællesgrund, som næsten alle indvandringsmod-standere kan finde sammen på – og derudfraenes om at være uenige i aspekter længerefremme ad vejen: Den oprindelige og sandekulturrelativismes indsigt, inden den brødmed den objektive erkendelse, som netopførst og fremmest er, at ethvert folk er etprodukt af sit sted og i alt væsentligt børforblive dér i en verden, som nu er helterobret og politisk opdelt. At håndhævedette i praksis fordrer primært blot almen-menneskelig sund fornuft, hvor ideologiog øvrige motiver umiddelbart er irrelevante.Et grænsehegn er et grænsehegn og måopføres på samme måde, uanset om detgøres af en progressiv antiislamisk ateisteller en højreorienteret kristen nationalist.Når man nu ved, at de nuværende magt-havere vil svigte, er den mest umiddelbaretragedie, at det nationale alternativ pågrund af partikulære uenigheder ikke kanblive enige om at stå sammen på blot rentlavpraktisk plan i dét, alle dybest set indsersom det ”ene fornødne”: at vende denaktuelle befolkningsudskiftning.

Det venstreorienterendeargument for indvandringsmodstand

INDSIGT


Moskéerne er vore kaserner, kuplerne vorestålhjelme og minareterne vore bajonetter,er en ofte citeret provokerende udtalelse afden tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdo-gan. Indholdet er jo helt utvetydigt fjendtligtog illustrerer muslimernes hensigt med atbygge moskéer i de europæiske, kristnelande, for at udvide islamisk dominans.

Stakkels Tyskland

Islamiseringen af Tykland forgår i hastigttempo. Senest har Tyrkiet sendt 970 imamerog store summer til tyske moskéer, der erstyret af Tyrkisk Islamisk Union for religiøseanliggender (DITIB). Mere end1000 imameri Tyskland betales allerede i dag direkte afden tyrkiske stat. (DKA 02/03/16). De tostore tyske partier CSU og CDU forlangernu, at imamer, der præker i de tyske mo-skéer, skal gøre det på tysk, for man erklar over, at der ofte prækes Jihad påarabisk mod de oprindelige beboere ogdet demokratiske samfund.

For kort tid siden lagde den tyske kanslerAngela Merkel Europas skæbne i hænder-ne på den provokerende tyrkiske præsidentog gav dermed Tyrkiet mulighed for at fånogle ellers uopnåelige rettigheder i EU,mod til gengæld at love at tilbageholdede næste par millioner migranter, somp.t. befinder sig i Tyrkiet. Merkels henven-delse signalerer Europas svaghed og Tyr-kiets styrke, hvilket må give anledning tilbekymring for Europas og Danmarksfremtid.

Moskéernes betydning

Der er vel ikke noget bygningsværk, derpasser dårligere ind i det danske landskabend en stor, prangende moské med kuplerog minareter. Det er østerlandsk arkitekturog kan virke provokerende i sin tilstræbtepragt. Den mere autoriserede forklaring påen moské er, at det er et sted, hvor muslimermødes. Moskéens rolle er netop at væreden centrale autoritet i et islamisk samfund,hvor man skal vejlede og instruere i religiøseog verdslige pligter samt lede og dirigererelationerne til omgivelserne, som det erforeskrevet i Islams åbenbarede love.

Stigende krav om fler

Syn for sagn.Efter TV2s seneste afsløringer af tilstandene i de danske moskéer er en del danskere blevet chokerede. Mange har formentlig hidtil lignet demuslimske moskéer med de danskelandsbykirker, men efter at de nu på TVhar set imamerne stå og lyve om dereshensigter og råde deres tilhængere til atundgå at følge dansk lov, så har en delmennesker endelig fået øjnene op for denkendsgerning, at moskéerne spiller enfarlig og undergravende rolle i vort samfund.

ERIK TROLDHUUS

Tyrkisk provokation

INDSIGT


og kristne] og til dem af dit folk: Har Iovergivet jer til Allah? Hvis de har overgivetsig til Allah, er de retledte.

Saudi Arabiens seneste tilbud om at bygge200 nye moskéer i Europa passer fint ind iteorien om en begyndende muslimsk be-sættelse af Europa. I anledning af dennestorslåede moskégave udtaler HenningDuus, lektor ved Hærens Officersskole føl-gende: ”Efter min mening kan man forventeen yderligere skærpelse af kampe fremover iEuropa om den politiske magt tenderendemod borgerkrig. Indvandrere/ flygtninge harnetop demonstreret, at de bestemmer selv,om de har fri adgang til de europæiske landeeller ej, og vi har set myndigheder, der blottilpasser sig, og at deres hjælpere frit kanfungere som både femtekolonne og trojanskeheste”(DKA 24/09/15).

Flere muslimer har udtalt: Vent bare, til vibliver mange nok, så overtager vi landet.Da danskerne som bekendt i muslimernesøjne er vantro, er det indbygget i deres tro,at vi skal omvendes til Islam, Gør vi ikkedet, så skal vi betale en voldsom skat.Under betalingen skal vi endda ydmyges.Som vantro har man ikke samme rettighedersom muslimer, heller ikke i eget land. Manregnes for at være andenklasses borgere.Sådan har det været i ca. 1400 år i alle is-lamiske lande med et kristent eller jødiskmindretal.

Rangordning af moskéer

Moskéer har ikke alle samme status. Mo-skéerne har også forskellig vigtighed ellerværdi. Den hellige moské indstiftet af Mu-hammed selv er Kabaa’en i Mekka, hvoren bøn er mere værd end 100 bønner i enanden moske. En sådan vigtighedsgradu-ering kendes også ved andre store moskéer,f.eks. i Qum, Isfahan, Mahd, Najaf ogKaranbala. Hvor den sidstnævnte er denvigtigste. Det vil sige, at selve bygnings-værket giver bønnen større værdi og magt,hvilket er en tydelig forskel fra bønnen i endansk kristen kirke. Om den foregår i enstor domkirke eller i en lille landsbykirke,så har bønnen samme kraft og styrke. Ensådan inddeling af moskeerne i en vigtig-hedsskala synes dog ikke at forekommeher i Danmark - endnu! Men der findesteologiske og doktrinære forskelle forshia-, sunni-, sufi- og salafimuslimer.

re moskéer i Danmark(Solomon og Alamaqdisi). Der findes i Dan-mark mere end 100 moskéer, store og små.De fleste er dog ret beskedne i deres ud-vendige fremtoning. De traditionelle, storemoskéer i Mellemøsten er altid bygget medto eller flere minareter og en stor kuppel imidten.

Hvem betaler for moskéerne?

I Danmark er det sjældent, at de herboendemuslimske fraktioner selv kan betale demange millioner, en stormoské måtte koste,men som regel er der god støtte at få fra derige oliestater og ikke mindst fra Tyrkiet,som gerne finansierer bygning af de så-kaldte Erobrermoskéer. Eksempelvis er derlige syd for den dansk- tyske grænse iFlensborg og Kiel bygget nye erobrermo-skéer, som er blevet talerør for islamiskpropaganda og Jihad. (Hellig krig).

Og Allah gav jer deres land [de vantros]deres huse og former i arv, og land som Iendnu ikke har besat. Allah har magt overalle ting (Sura 33.27). Senest har SaudiArabien tilbudt at bygge og betale for 200nye moskéer i Tyskland som en gave til demange tusinde muslimske migranter, derfor tiden invaderer landet.

Muslimerne kommer

Der findes ca. 2,6 milliarder muslimer iverden. 90 % af dem er sunni-muslimer,resten shia-muslimer. Islam siges at væreuniversel, og er derfor Allahs eneste religion.Det betyder blandt andet, at det er pålagtalle muslimer at omvende alverdens men-nesker til Islam, og her har vi en megetvæsentlig grund til den muslimske folke-vandring til Europa, som vi oplever i dissemåneder og år. De tusinder af såkaldteflygtninge/immigranter er ikke alle for-trængte, usle og fattige mennesker på flugtfra krige i Mellemøsten. De er også Allahsudsendinge, der efter Koranens påbud skalunderlægge sig hele verden, i dette tilfældehele Europa.

Derfor er moskéernes mission og funktionikke bare begrænset til bøn og religiøseritualer. Funktionerne, også de fysiske ogpraktiske aktiviteter, har det overordnedeformål at bringe hele jordens befolkningind under islamisk dominans. (Ifølge Sura34.28, der lyder: ----- Sig til dem, der har fået skriften [d.v.s.jøder

INDSIGT


Statsminister Lars Løkke Rasmussen fast-slog ved tiltrædelsen af den nye regering,at Danmark er et kristent land. Denne ud-talelse glædede de fleste danskere, menrystede også nogle. Der oplyses forskelligetal for antallet af muslimer i Danmark. Detofficielle tal har de sidste mange år liggetpå ca. 250.000. Andre opgørelser, f. eks.Lars Hedegaards i Der var et yndigt Land,p. 25, siger, at der bor mindst 256.000 her,og justitsminister Søren Pind har sidensagt, at muslimerne nu udgør over 400.000.(JP 30/06/13). Sandheden er, at ingenkender det rigtige antal, og de illegale ikkeregistrerede ca. 50.000 muslimer er næpperegnet med?

Under alle omstændigheder er antallet afmuslimer i Danmark stort og vil stigeganske betydeligt i år p.g.a. den muslimskefolkevandring til Europa, med deraf følgendefamiliesammenføringer. Danmark lukkerdagligt adskillige hundrede muslimer, derpåberåber sig retten til asyl, ind i landet tilfordeling i forskellige landsdele. Vor kærestatsminister har oven i købet i sin storegodhed tilbudt Angela Merkel, at vi dagodt lige kan aftage 1.000 migranter fraTyskland, selv om vi ikke er forpligtede tildet. Alle, undtagen regeringen, kan se, aten sådan flot gestus blot vil øge landetsproblemer.

Manglende forståelse af Islams væsen

De klerikale i Danmark, som er ansat til atbevare og styrke den evangelisk- lutherskekirke, burde i samlet flok kæmpe imod denmuslimske, politiske ideologi, som truervort samfund, men de sidder blot tilbage-lænede i deres embeder og ser til, medenslandet langsomt islamiseres. Dermed svigterde deres pligt som ansatte i den danskefolkekirke, hvor de har svoret at bekæmpeen tro, der disharmonerer i den grad medden evangelisk-lutherske kirke. Dette ersåledes et svigt over for hele det danskefolk. Årsagen til kirkefolkenes eftergivenhedkan selvfølgelig skyldes uvidenhed omIslam som religion og politisk ideologi,eller måske er det blot udtryk for en utrolignaivitet?

Der hviler et tungt ansvar på vore politikereog folkekirkens folk, som har anerkendtIslam som religion i Danmark efter prin-cipper, som i høj grad strider imod kris-tendommen og vor grundlov. Mange poli-tikeres antagelse af, at en moské kan sam-menlignes med en hyggelig, dansk lands-bykirke, er en stor fejlopfattelse og viser,at de desværre ikke har forstået, at Islam

ud over at være en religion også er enstærk politisk ideologi, som styrer musli-mernes gøren og laden fra de står op til degår i seng. Med det for tiden stærkt stigendeantal muslimske indvandrere er der nuflere lande i Europa, der agter at forbydestormoskéer, bl.a. Italien, og i Østrig måman ikke bygge moskéer for udefra kom-mende penge. Desuden er det forbudt forimamer at præke på arabisk i Østrig.

Danskerne er bekymrede over demange moskébyggerier

De lokale byråd, som skal godkende og til-lade bygning af stormoskeer, betragter somregel moskéansøgninger som almindeligebyggesager, som man blot skal finde pladstil og inkorporere i lokalplanen. Man harmeget sjældent forståelse for, at stormoskéerog islamiske kulturcentre kan være til farefor vor tro, vor kultur og vore værdier ogmåske endda i deres indoktrinerende formvirke stærkt radikaliserende på unge mænd.

Grundlæggende er der ingen danskere, dervil drømme om at forhindre herboendemuslimer i at dyrke deres tro i et passendehus, men de prangende paladser med til-hørende kulturcentre stikker alle i øjneneog vækker kritik. Muslimerne ville nemmerekunne opnå danskernes accept, hvis manudviste mådehold om direkte og indirekteislamisering af bestemte områder. De flestedanskere forventer, at de fremmedkulturelleudviser en passende ydmyghed og respektfor deres nye, kristne ”fædreland”, og for-ståelse for og accept af vore skikke og om-gangsformer. Vi har jo ikke inviteret dem.De har selv valgt at slå sig ned i vort land,derfor må det være rimeligt at forvente, atde integrerer sig.

Desværre ser man ofte i udenlandske stor-byer, at der er store problemer omkringmoskéer, f.eks. i Berlin, Paris, Marseille,London, Bradford, Birmingham, Amsterdamog Malmø. Tilrejsende, rabiate muslimerpræker Jihad, hellig krig, mod vesterlæn-dinge. Jihad er en slags byggesten i for-bindelse med udbredelsen af islam. Manhar kaldt Jihad for den ypperste form fortilbedelse, juvelen i kronen. (Abu Ala Mau-dudi). Jihad kan antage mange former udover væbnet kamp. Jihad kan også betydeudbedring, besættelse af andre lande, per-sonlig indsats. Ja, selv selvmordsmissionerkommer ind under begrebet Jihad.

Minareter

Man kan ikke tale om moskéer, uden ogsåat nævne minareter. Disse himmelstræbendesymboler, der som regel i et antal af 2-4flankerer domen over moskéen, bliver iden muslimske verden brugt af Muezzinen,

Danmark er et kristent land

400.000

INDSIGT


som i store højttalere råber ud til alt folket,at Allah er den største og Muhammed erhans budbringer, og at der kun er een gud,og det er Allah. Der kaldes til bøn 5 gangedagligt.

Bønnekald er endnu ikke indført i de fåminareter, der findes i Danmark, og defleste danskere vil sikkert have sig frabedt,at de nogensinde kommer. For det førsteer det så udansk, som noget overhovedetkan være, og for det andet er det en heltunødvendig støjforurening. Bønnekald eren forstyrrelse af freden, så det kan manvel lovgive imod, mener mange, men kanman nu det?

Bestemmelsen siger faktisk ikke, at bønne-kald er direkte forbudt, men at det skalstyres og reguleres af kommunen gennemlokalplanen, og at den er karakteriseretsom samfundsacceptabel støj, på linje medklokkeringning fra en dansk folkekirke.(Århus Onsdag Syd 16/10/10).

En søndag morgen i 2009 gjaldende der ilængere tid islamiske bønner ud over dennordvestlige Århus. Beboerne i områdetblev meget chokerede, nogle ringede omhjælp og enkelte græd i telefonen. Deringede i deres fortvivlelse over larmenbåde til undertegnede og til politi og brand-væsen. De frygtelige lyde viste sig at værebønnekald, der ved hjælp af store højttalerespredte sig fra Grimhøjmoskéen ud overlandskabet. Det var helt klart en muslimskprøveballon. Et forsøg, hvor man ville testelokalbefolkningens reaktion. Imamen tænktevel, at hvis de danske beboere ikke klagede,så var døren til en fortsættelse den næstefredag jo åben. Men det gik ikke, somhan håbede på, for der indløb mange klagertil politiet og andre myndigheder. Grim-højmoskéen har dog siden fortrøstningsfuldtsøgt officiel tilladelse til bygning afminareter.

Kravet om bønnekald fra minareter stiger

Nu 7 år efter denne chokerende hændelse,er bønnekald stadig ikke indskrevet i lo-kalplanen i Århus, men alle muslimskeforeninger forbereder sig, og bygger mina-reter i sammenhæng med moskéerne i for-ventning om, at tilladelsen kommer en dag.Det har de sikkert ret i, for så snart bareeet godgørende, uvidende og ubetænksomtbyråd et eller andet sted i Danmark givertilladelse til bønnekald, så er skaden sket,så vil det brede sig ud over det ganskeland og være en skræmmende lydforureningfem gange dagligt året rundt. Det sammesker i øvrigt i vore nabolande. I Norge,Tyskland og Holland sidestiller man i visseområder bønnekald med klokkeringning.

I Kiel har man i 2015 ombygget et nedlagtværft til stormoské og i den forbindelse til-bygget en 24 meter høj minaret, der harkostet 100.000 euro, som angiveligt er ind-samlet gennem bidrag fra 1600 medlemmeraf Kieler Kulturverein. Efter kommunal aftaleer der givet tilladelse til et ugentligt bøn-nekald i forbindelse med fredagsbønnen,men man har også tilladt, at der fra mina-reten dagligt må lyde en såkaldt talesanghver middag i tre minutter. Disse talesangegjalder ud over området via lydforstærkendehøjttalere på 54 decibel. Den tyrkiske arki-tekt, som har været ansvarlig for bådemoské og minaret i Kiel, har desuden fornylig færdiggjort en stor minaret i Berlin.(Kieler Nachrichten16/09/15).

Stormoskéer er ødelæggende for integrationen

Moskéernes rolle i Vesten er ofte langtmere kritisk end i den arabiske verden.Ofte tordner imamerne imod det demokra-tiske samfund i fredagsbønnen og advarerderes tilhørere imod at blive for involveredei det omgivende samfund. Derfor må stor-moskéerne anses som en alvorlig trusselimod reel integration. De virker snareresom en styrkelse af parallelsamfundene.Muligheden for radikalisering af unge, vild-ledte muslimer, som bliver indoktrineretmed had mod det vestlige samfund, erdesværre også et kendt resultat.

Bl. a. derfor vil stormoskéer trække i denforkerte retning. Ikke blot de lokale imamer,men også de tilrejsende er ofte årsag til enforstærkelse af islamiseringen. Der vil forområdernes klanledere og andre fremtræ-dende, lokale muslimer blive lagt pres påfor at tvinge alle muslimer til at deltage ifredagsbønnen og andre aktiviteter i mo-skéen. Hvis ikke de gør det, risikerer deudstødelse af det muslimske fællesskabog af lokalsamfundet i ghettoerne, så selv

om den enkelte muslim hellere ville indrettesit liv her i Danmark efter dansk levevisog tradition, så vil det kræve stor styrke ogmod at ignorere nævnte gruppepres ogkontrol.

En stormoské vil som regel styrke parallel-samfundet og ghettodannelser, og de med-følgende kulturcentre og koranskoler vilindoktrinere børn og unge, hvorved inte-gration i det danske samfund vanskeliggøresganske betydeligt. En stormoské vil givetvisogså appellere til udenlandske muslimerog dermed blive et trækplaster for demog fremme deres lyst til at slå sig ned iDanmark.

I vort nære naboland: Tyskland, sker nogetlignede dagligt. Exempelvis holder Ham-burger Verfassungsschutz stærkt øje medto stormoskéer i Hansestaden. Især mo-skéen i forstaden Harburg tiltrækker mange,militante muslimer. Det drejer sig omTaqwa-moskéen og Mushjid El Imam- mo-skéen. Tysklands mest omstridte salafistPierre Vogel har præket i begge moskéer.(Holsteinischer Kurier 23/09/14).

Konklusionen må derfor være, at stormo-skéer er nedbrydende for enhver integrationaf de fremmedkulturelle indvandrere, ogdesuden vil de besværliggøre mulighedernefor, at de to trosretninger Islam og Kristen-dom vil kunne mødes i et afbalanceret,gnidningsløst samarbejde.

Dansk bekymring for yderligere islamisering

Mange danske borgere er af den opfattelse,at muslimerne ganske langsomt besætterDanmark, og et af midlerne til at opnå reli-giøs og politisk magt er bl.a. bygning afstormoskéer, kulturcentre og koranskoler ide større byer, hvor koncentrationen afmuslimer er størst, f.eks. i København,Århus, Odense, Esbjerg, Vejle og Aalborg.

Mange danskere spørger: Hvorfor forbydervi ikke denne manifestation af en fremmedlovreligion, som arbejder ud fra helt andregrundprincipper end de kristne, demokra-tiske? For eksempel er muslimernes for-kvaklede kvindesyn en anstødssten, nårman grundlæggende anser kvinden somværende mandens ejendom, hvilket striderklart mod vore ligheds/frihedsprincipper.Manden kan skalte og valte med hende,som han vil. Blandt andet: slå hende, bort-gifte hende, holde hende i fangenskab,eller forbyde hende at omgås andre mænd,f.eks. på en arbejdsplads. Han kan tvingehende til at bære slør. Hvis kvinden, efterhans mening, ser på eller taler med enanden mand, kan hun efter Sharia-lovenstraffes med døden ved stening, eller med

Et eksempel fra Århus

Grimhøjmoskéen

INDSIGT


vansiring ved at få hældt syre i ansigtet.Tyveri straffes med afhugning af lemmer,og det uhyggelige begreb ”æresdrab” er joheller ikke ukendt i visse kredse.

Disse oldgamle straffemetoder strider båderetsmæssigt og ligestillingsmæssigt imodden danske grundlov, men ikke desto min-dre mener en stor del af muslimerne i Dan-mark, at Sharia- loven, som støtter disseuhyrligheder, bør indføres helt eller delvisti Danmark. Senest viser en meningsmåling,

at 11,3% af de herboende muslimer er afden overbevisning, at lovgivningen i Dan-mark skal være baseret på Koranen, og26,5% mener, at en blanding af grundlovenog koranen skal være fundamentet (JP19/10/15), hvilket er endnu et bevis på, atintegrationen gennem de sidste 30 år erslået totalt fejl.

Islamiske fundamentalistiske traditioner,som bygger på Koranen og Hadith, kanikke indpasses i vort moderne, demokratiske

samfund og bør derfor ikke tillades. Tilladerman dem, vil islamiseringen kun blive for-stærket og en fredelig sameksistens væretruet.

Store moskébyggerier dukker efterhåndenop i bybilledet rundt i landet som et tegnpå, at her har Islam sejret over kristen-dommen. Disse byggerier provokerer medderes prangende kupler og minareter, somskal vise, at muslimerne har slået rod ogbesat terræn i et kristent land.

1. Nusrat Djavan MoskéenEriksminde Allé 2 i Hvidovre, bygget i 1969.

2. Den første danske stormoskéblev opført i 2014 med finansiering fraEmiren af Qatar. Den ligger på Nørrebroved Rovsinggade . Byggeriet er tegnet afden tyrkisk-danske Århus-arkitekt MetinAydin. I tilknytning til moskéen er derbygget et stort islamisk kulturcenter: HamdBin Khalifa Civilisation Centre. Moské ogcenter omfatter tilsammen 5.042 m2. Detsformål skulle angiveligt være at bygge bromellem kulturer! (DKA 19/04/16).

3. Imam- Ali- moskéenKaldet den blå moské, blev indviet de 1.okt. 2015. og ligger på Vibevej 23. Den ertegnet af Bijan Eskandani og omfatter 3.500m2, og bliver dermed den største shia-muslimske moské i Danmark. Moskéen erdelvist finansieret af rige forretningsmændfra Iran, Irak, Tanzania, Kenya og Kuwait(ifølge Murtaza Al-shavi).

4. Khayr El-Barriya-MoskeenVingelodden 1a (Arkitekt: Metin Aydin).

5. Nordvestmoskéen på Islands brygge er for sunni-muslimer.

6. Amagermoskéen, Quba,er finansieret af Ahlul Bait, Iran.Moskéens imam Abu Ahmed opfordrerhelt åbent unge muslimer til gå i helligkrig i Syrien (TV2 OJ 10/03/13).

7. Moské HedehuseneImamen er ansat og lønnet af den tyrkiskestat.

8. Islamisk TrossamfundKøbenhavns borgerrepræsentation har for nylig godkendt byggeriet af en ny stormo-ské for Islamisk Trossamfund. Det ertanken, at den skal erstatte den gamlemoské på Dortheavej. Manden bag sigesat være Abu Laban, som var den person,der kickstartede Muhammedkrisen ved atsende en delegation til Mellemøsten medfalske Muhammedtegninger for at ordre tilvold og drab mod danskerne. Abu Labaner i øvrigt også kendt for at vie mindreårigepiger til voksne, muslimske mænd, og forat invitere terrorprædikanter til at radikali-sere unge, københavnske muslimer. (EB 22/08/15).

Hertil kommer 15-20 mindre moskéer spredtrundt i København og omegn.

1. GrimhøjmoskéenÅrhus anses af mange som værende en afde farligste og mest provokerende moskéeri Danmark. Den er kendt for, at dens imamerhar rabiate holdninger. F.eks. tager de ikkeafstand fra terroren mod tegneserieavisenCharlie Hebdo, og de har forståelse forselvmordsbombere, som kaldes helte. Manhar forsøgt ad politisk vej at få moskéenlukket, men endnu uden held. Århus Kom-mune og Østjyllands politi har valgt atindgå i et samarbejde med imamen i Grim-højmoskéen i håb om at kunne modvirkeradikalisering af unge mænd, der bl.a.kunne føle sig fristet til at rejse til Syrienfor at kæmpe for IS. En 20-30 unge, mus-limske mænd har allerede forladt landetmed det formål. Dette besynderlige, naivesamarbejde synes, set på overfladen, athave haft en vis positiv betydning, men ipraksis har resultatet været pauvert. Tals-mand for Grimhøjmiskéen Fadih Abdallahar udtalt, at man ikke vil forholde sig tilterrororganisationen Islamisk Stat (IS), daman angiveligt ikke er i besiddelse af in-formation og materiale til at bedømme IS.(JPÅ 03/09/14). TV2s nylige, afslørende ud-sendelser viser, at imamen taler med totunger.

Oversigt over en del eksisterende og planlagte moskéer i Danmark:

3

7

8

INDSIGT


2. Den tyrkiske moské på Sintrupvej i Århus er ved at tage form.Den bliver i traditionel østerlandsk stil meden stor kuppel og en 24 meter høj minaret.Initiativtagerne bag er: Tyrkisk Kulturfor-ening i samarbejde med Tyrkisk IslamiskStiftelse. (JP 09/10/15). Moskéen er angi-veligt bygget for midler indgået fra Tyrkiet.Det er interessant at erfare, at muslim-ske kvinder ikke har adgang til denne nyemoské.

3. Stormoskéen på Bautavejer på vej efter 15 års forhandlinger medkommunen om at finde en passende grund.Muslimerne har hele tiden ønsket sig enplacering af moskéen midt i Gellerup-om-rådet, hvilket dog ikke har kunnet findepolitisk flertal. Århus kommune har nu en-deligt tilladt byggeriet af en stormoské påBautavej, som ligger tæt på Gellerup ogBazar Vest. Forbundet for Islamiske For-eninger har indsamlet 1,3 millioner kronerog har derefter givet bud på grunden. Derplanlægges en 3000 kvadratmeter stormo-ské. Den tyrkisk- danske arkitekt MetinAydin står bag og har udtalt, at dette byg-ningsværk skal være markant og tydeligtfor omverdenen og skal vise, at her harIslam slået rod. Han mener også, at stor-moskéen med tilhørende islamisk kultur-center vil bidrage til integrationen og mod-virke muslimernes rodløshed og frustration.Hvilket må siges at være et meget uforstå-eligt ræsonnement. Sidste nyt: Droppet af Århus Kommune26 maj 2016.

Efter TV2s afsløringer om det dobbeltspil,der allerede nu foregår i de århusianskemoskéer har borgmesteren og flere politiskepartier i Århus- Byråd trukket deres tilsagntilbage om tilladelse til indkøb af grundeni udkanten af Gellerup-området, hvilket måsiges at være en glædelig udvikling, menholder den i længden? Muslimerne presserstadig på. Hvis stormoskeen i Århus alli-gevel kommer en dag, så risikerer man, atalle nuværende og fremtidige forsøg påsocial integration af muslimerne i Århusvil blive vanskeliggjort yderligere, og destore anstrengelser og mange penge, somÅrhus kommune gennem årene har brugtpå dyre integrationsfremmende tiltag, vilvære totalt spildte.

En ny rundspørge fra Wilke blandt godt1000 repræsentative Århus-borgere gavfølgende resultat: 50,6% stemte imod op-førelsen af en stormoské, 35, 5% for og15.9% stemte: Ved ikke.(JPÅ 09/05/16).

4. Somalisk Kulturforenings moské i Åbyhøj. 1.000 kvm store moské i en tidl.fabriksbygning på Klamsagervej i Åbyhøj.Her afholdt man fredagsbøn for første gangi oktober 2014. Der har været en del nabo-og beboerprotester vedr. forholdene udenfor moskeen, især vedr. uro, øget biltrafikog parkeringspladser. Under trussel ompolitianmeldelse har foreningen nu fået etkraftigt påbud fra Århus Kommune om atfå bragt tingene i orden. (JPÅ 04/10/15).

Udover ovenstående har Århus en halvsnes småmoskéer.

1. Minjah Ul Quran- moskéenRugårdsvej 117, 5000 Odense.

2. Stormoské i OdensePlanerne har ikke kunnet finde politiskflertal i byrådet, stormoskéen er derformidlertidigt udsat.

3. Selimiye- moskéenTyrisk islamisk KulturforeningPjantedamsgade 31, 5000 Odense C.

4. Den afghanske Moské FynThriges Plads 3. 5000 Odense C.

5. Moskéen for det islamiske trossamfundØrbækvej 274, 5220 Odense.Regnes for at være ret så rabiat. Ofte uro-ligheder omkring moskéen, hvilket harkrævet politiudrykning.

Kæmpemoskeen i Allehelgenesgadesom med byrådets godkendelse bygges afRoskilde Kulturforening. Den ligger ca.500 meter fra Roskilde Domkirke. Forenin-gen har selv indsamlet 5 millioner kronerog agter at låne resten op til den endeligesum på ca. 12 millioner. Moskéen vil for-trinsvis være for tyrkere. (Roskilde Avis 16/05/13).

Anatoliens MoskéØstergade 69, 6700 Esbjerg.

Faith Camiii MoskéenNøregade 49, 7430 Ikast.

Islamisk Centeri Haderslev har de seneste 15 år haft tilhuse i en fabrikshal, men man har nu afHaderslev byråd fået tilladelse til at byggeden om til en Stormoské med kuppel ogminareter. De har selv samlet nogle hund-rede tusinde kroner ind, og der er blevetdem lovet et milliontilskud fra Kuwait. Byg-geriet er godkendt af hele byrådet incl.Dansk Folkepartis 4 stemmer. (23/02/14).DFs stemmer er dog betinget af, at minaretenikke bliver over 12 meter høj. Mosképla-nerne har været udsat for en vis kritik fraborgerne i Haderslev, men støttes nu af engruppe på 26 personer med tilknytning tilFolkekirken, heriblandt både biskop ogdomprovst! (KD 25/10/15).

Moskéeni Danmarksgade, som kalder sig KulturelForening for børn og unge holder også møderpå Hjulmagervej 5 i Aalborg. Den berygtedesomalier, der forsøgte at dræbe tegnerenKurt Vestergaard med en økse, havde singang i Aalborg-moskéen og var endog med-lem af dens bestyrelse. Imamen fortæller,at man også går ind for kvindelig omskæ-ring, som han kalder en hellig pligt (Information 08/11/0).

UDSYN


Europa knager klart i fugerne, udemokra-tiske kræfter samler styrke, og forvirringenbreder sig.

Vi savner den videnskabeligt baserede ind-sigt i biologiens, kulturens og religionensbetydning, der kunne fremme en overordnetevolutionær migrationsbiologisk handleplan,og derigennem mindske de tragiske natio-

nale og menneskelige konsekvenser. At viikke har den skyldes flere ting. FN bandlysteevolutionsbiologisk forskning kort efter an-den verdenskrig, med henvisning til nazi-sternes ufattelige misbrug. Hertil kommer,at misforstået altruisme får Europa til ukri-tisk at byde alle velkomne. Endelig harden overvejende marxistisk inspirerede ad-færdsforskning på flere universiteter lukketden relevante adfærdsgenetiske forskningned på uredelig vis. Men hverken bandlys-ning, altruisme eller politisk korrekte uni-versiteter kan annullere materielle årsagerog virkninger. Se hvorfor.

Demografen Thomas Malthus (1766-1834)fandt, at under gode forhold vil befolkningeraltid formere sig geometrisk, hvorimod res-source-situationen kun forøges aritmetisk.Jævnt udtrykt: Mætte mennesker vil altidformere sig ud over det punkt, hvor allemunde kan mættes, og befolkninger bliverda fanget i en såkaldt Malthusiansk fælde.Elendigheden stiger til det ubærlige ogoverskudsbefolkningen tvinges til at søgenye græsgange. Det er situationen i dagog de næste mange år, hvor bl.a. Afrikasog Mellemøstens befolkninger søger ud affælden mod det bedrestillede Europa. Ek-sempelvis øges Afrikas befolkning medhele EU's befolkning på kun 15 år, og detproblem løses ikke ved pigtrådshegn. Ni-

Migrationens årsager og virkningerFå videnskabsmænd har oplevet en hetz som den, professor Helmuth Nyborg har været udsat for. Hans forskning er kontroversiel, men de færreste har haft mulighed for at sætte sig ind i den. Vi har anmodet ham om i korthed at gøre rede for sine teorier.

Hans kritikere er velkomne til i tilsvarende kortfattethed at redegøre for deres synspunkter i næste nummer af Indsigt-Udsyn.

Vi spørger dem:1. På hvilke punkter når Helmuth Nyborg til fejlagtige konklusioner? 2. Foreligger der data, som beviser, at der ikke er forskelle på forskellige

folkeslags gennemsnitlige IQ? 3. Hvad er årsagen til, at lande i den afrikanske og den muslimske kultur

ikke selv har kunnet generere økonomisk og social udvikling? 4. Hvad er årsagen til, at de to nævnte kulturer ikke har kunnet udvikle

egentlige demokratiske samfund?

Alle ser umiddelbart, at indvandrerpolitikkenikke virker. Der savnes en videnskabeligbaseret indsigt i biologiens, kulturens ogreligionens betydning. Uden den afviklerEuropa sig selv.

Den store indvandring til Europa fra bl.a.Mellemøsten og Afrika har spredt rådvildhedbåde i befolkningerne og i regeringskon-torerne. Skal vi befæste Fort Europa? ErSchengen-aftalen om beskyttelse af Europasydre grænser reelt brudt sammen? Kan viskelne mellem typer af flygtninge? Skalder stilles kvalitetskrav ved grænsen, ellertaler humanistiske hensyn tungere? Hvorgodt har vi integreret allerede ankomne ogordnet ghetto-problemer? Hvor mange ind-vandrere kan Europa bære – kulturelt, øko-nomisk, religiøst? Samtidig omkommermennesker i hobetal, og elendighedenshære vandrer nordpå.

Moralsk set reagerer EUs ”præsident” medat sige, at han ikke vil leve i et egoistiskEuropa; ordentlige nationer fordeler flygt-ninge ordentligt. Måske bør EU ”straffe”indvandrerkritiske lande.

Professor emer., dr. phil. [email protected]

HELMUTH NYBORG

Helmuth Nyborg

UDSYN


gerias 200 mio bliver til 900 mio inden år2100. Læg hertil inkompetente regeringer,en uansvarlig familiepolitik, og mangel påretsstatsprincipper. Derfor søger sultneunge mænd hen, hvor det ifølge radio, TVog rygter, flyder med mælk og honning –et Europa, hvis befolkningstal tilmed ervigende.

FN og Europa har ukritisk forværret dennesituation ved i årtier at sende milliarder iudviklingsstøtte til Afrika og Mellemøsten,uden tanke for Malthus og evolutionsbiologi.I stedet for at kræve indførelse af en an-svarlig og bæredygtig familiepolitik somuafviselig betingelse for bistand, har deubetænksomt støttet den geometriske vækstaf befolkningen og ledt udviklingslandenedybere ind i fælden. Ved at støtte befolk-ningstilvæksten har FN og Europa øgetomfanget og alvoren af de etniske konflikter,forfølgelserne, den menneskelige elendighed- og udvandringen. FN, Europa og USAhar tankeløst forsøgt at tvinge europæiskelighedsprincipper og vestlige demokrati-former ned over dem, samtidig med at manfjernede anderledes tænkende lokale ledere,som dog skabte en vis politisk stabilitetgennem brutalitet.

Vi ser således, at hjertets godhed ikke altidleder godt med sig. Psykometri og evolu-tionsbiologiske principper viser, at allekendte samfund er lagdelte efter biologisk

IQ. Fjerner man hovedet (læs: Despoten)og de autoritære strukturer i lav-IQ samfund,får man kaos - ikke ”forår”. Alligevel fort-sætter man!

FN og Europa har tilmed fremmet en tro-skyldig globaliseringspolitik, åbnet græn-serne, og etableret effektive transportmidler.

Derfor kan hurtige, sultne unge mænd fraudviklingsområder nu søge mod Europa istort tal. Et af problemerne er de storeforskelle i IQ og fertilitet. Hvor kommer deså fra?

Oprindelige migranter brugte mere end50.000 år eller 2.500 generationer på at nåEuropa. Nu er det vanskeligere at overlevei meget kolde end varme områder, og detidlige nordgående migranter blev derforudsat gennem årtusinder for ”kold” selek-tion. Kun altruister med store hjerner oghøj IQ (de tre hænger sammen) var i standtil at langtidsplanlægge vintermaden m.m.,og overleve. Egoistiske migranter, der ikkedelte de sparsomme resurser, truede kla-nens overlevelse og blev udstødt. Høj-fertile migranter fik flere børn, end miljøetog klanen kunne bære.

Kold selektion forklarer således, at der idag er en Nord-Syd forskel i hjernestørrelsepå omkring 100 cm3 og en IQ forskel påca. 30 IQ points – gennemsnitligt. Selek-tionen forklarer endog, hvorfor demokratikan udvikles i kolde nordlige, men ikke itropiske lande. Demokrati kræver nemlig,ifølge finsk forskning, en nationalt gen-nemsnits-IQ på over 90 points. Disse race-forskelle er ikke stereotypier, men geo-kli-matisk dikterede.

Ulykkeligvis ser de politisk ansvarlige ikke,

at uden kold selektion vil sydlige migranter,som har mindre hjerne-volumen, lavereIQ, højere testosteronproduktion, højerefertilitet og mindre altruisme, end de præ-historiske indvandrere havde, indtage Eu-ropa. De forstår heller ikke, at lav-IQ ind-vandring over tid vil presse de nationaleIQ gennemsnit ned under de fatale 90

points, hvilket truer demokratiet, reducererinternational konkurrenceevne og umulig-gør velfærdsstaten. Godt begavede indvan-drere kan utvivlsomt hurtigt integreres ihøjteknologiske samfund, men det inde-bærer på den anden side en uetisk hjerne-flugt fra lande, der har mere brug for deresbegavelse.

De ansvarlige politikere ser heller ikke, atlav-IQ indvandring nærer racisme. Men-nesker med IQ under 90 – danske såvelsom indvandrere - er svære at integrere imoderne samfund, og uden uddannelsestår mange af dem til varig forsørgelse,hvilket bekræftes i nationale statistikker.Mange nye indvandrere på permanent over-førselsindkomst giver grobund for negativeholdninger hos indfødte i kampen ombegrænsede sociale ydelser. Omvendt villav-IQ indvandrere nemt opleve deres lav-status i klassen og senere arbejdsløshedsom resultatet af racisme og unfair be-handling og vende sig mod samfundet.

Social Arv er et illusionsnummer, der skalskjule effekten af arveligt lav intelligens ogopmuntre politikere til at bevilge penge tiluddannelse af lav-IQ indvandrere, selvomforskningen viser, at pengene stort set erspildt for dårligt begavede, hvorimod degavner godt begavede en smule. Ingenkendte midler øger IQ, og sprogkursushjælper ikke meget, hvis man ikke får enkvalificerende uddannelse bagefter.

Forskning viser, at lande med lavt gen-nemsnits-IQ er præget af dogmatisk-mili-tante religioner og et restriktivt kvindesyn.Ikke desto mindre støtter mange kirkele-dere og præster i de demokratiske, åbne,nordlige høj-IQ lande ubetinget øget ind-vandring fra lav-IQ lande, hvilket f.eks. jø-diske minoriteter allerede har mærket.

Sammenfattende fristes man til at konklu-dere, at den blinde altruisme hos mange afEuropas lighedshungrende politikere, bi-skopper, universiteter og intellektuelle eliterleder blodet væk fra hjernens rationelleanalysecentre og ud i deres kærligt udstraktehænder. En så blændende godhed bringermere ondt end godt med sig. Fraset stimu-leret selvgodhed, underminerer den demo-kratiet og den vestlige civilisation, fjernergrundlaget for velfærdsstaten, og stimulererracisme og religiøs dogmatisme.

Migrationspolitik uden vejledende psyko-metri og evolutionsbiologi er opskriften på en menneskelig tragedie, der i skrivendestund forvandler alle til tabere.

FOLKEMØDE


Folkefest For Frihedlørdag d. 25. juni kl. 13-22

Tatjana Festerling Mogens Camre Lars Hedegaard Jeppe Juhl Hege Storhaug

PROGRAMKl. 13-15 Ankomst og fri snak & hygge – cafeen er åben

og der kan købes frokost og drikkelseVi beder alle gæster ankomme senest kl. 15

Kl. 15.30 Officiel velkomst og vores perlerække af talereKl. 18 Buffet med helstegt gris (inkl. 1 øl/vin/vand)Kl. 22 Tak for denne gang og på gensyn!

TALEREMens vi venter på at kunne præsentere den fulde talerliste,kommer her den foreløbige oversigt:Lars Hedegaard Historiker og forfatterTatjana Festerling Pegida-leder, TysklandJeppe Juhl Vinder af Cavling-prisen, starter af det

politisk ukorrekte medie NewspeekMogens Camre Forfatter og styrelsesmedlem

i Den Danske ForeningHege Storhaug Norsk, forfatter til

”Islam – den 11. landeplage”

Den traditionsrige Mosbjerg Folkefest afholdes i år på Midtsjælland, denne gang under navnet Folkefest For Frihed. Som altid byder vi på godt selskab, spændende kendte talere og god mad og drikke – i den dejlige danske natur!

Folkefesten er den største årlige fejring af ytrings-friheden.Her skåles og tales for friheden på civiliseret vis, og her kan man tale frit med ligesindedeog møde nye og gamle venner. Folkefesten er en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2013.

Pris 300 kr.(tilmeldingsfrist: 19. juni)

INFORMATION OG TILMELDINGLæs mere om Folkefest For Frihed og tilmeld dig på:

folkefesten.dk

2016

MEDLEMSNYT


Den Danske Forening har i over 29 år ar-bejdet på at holde politikere, presse ogoverfladiske samfundsdebattører fast påvirkeligheden, når de diskuterer humanisme,”flygtninge” og indvandrere. Det har ikkeværet let.

Resultatet kan man imidlertid dømme omved at sammenligne med forholdene i deaf vore nabolande, hvor en tilsvarende in-formationsindsats ikke er blevet gjort.

Arbejdet indebærer bl.a., at vi indsluseroplysninger relevante steder og finansiereraktiviteter, der støtter vor sag. Vi har somregel ikke skiltet med vor rolle i sådannesammenhænge, men har været tilfredsemed at fungere i det stille som informa-tions- og finansieringsnetværk.

Udgifterne hertil er afholdt bl.a. ved, at for-eningens regulære medlemmer via frivilligeekstrabidrag nu betaler ca. 120 kr. for etnummer af bladet, som de i virkelighedenkun behøvede betale 14 kr. for (plus dengigantisk stigende porto). Herudover fi-nansierer medlemmerne hjemmesiden, bog-udgivelser til underpris, tilskud til vigtigearrangementer i andre foretagenders regi

selvfølge, at nogen påtager sig det arbejde,foreningen udfører. Det er levende menne-sker af kød og blod, der bruger deres – oftesparsomme – fritid på at holde det hele igang, og det er mestendels almindeligemennesker med beskedne indtægter, derbetaler gildet.

Vi håber derfor, at de, der nyder godt afvort arbejde, vil hjælpe med at lette voresbyrde en smule.

Skal aktiviteterne fortsættes på det eksi-sterende niveau, uden at nogen skal betalefor andre, vil det koste kr. 250 kr. årligt igennemsnit for dem, der i dag trækkerpå foreningen. Det kan ikke være uover-kommeligt.

Vi opfordrer derfor til, at læserne af detteslutter sig formelt til foreningens informa-tionsnetværk, tegner abonnement ellerblive regulært medlem. Det kan ske vedindsættelse af et beløb på foreningenskonto i Danske Bank reg.nr. 4317 kontonr.4547551. Beløbet er 250 kr. for abonnementeller 200 kr. for medlemskab.

Abonnement eller medlemskab kan ogsåtegnes ved henvendelse til e-mail [email protected] eller tlf. 86 13 24 01.

samt den uundgåelige administration afdet hele.

Ganske mange – herunder en del, der velegentlig godt selv kunne betale for det, defår - har i årevis nydt godt af denne offer-villighed.

Vi har imidlertid nu nået en grænse, hvordet er på sin plads at spørge dem, der ikkebetaler: Hvis I tager foreningens budskabalvorligt, kunne I så ikke også hjælpe til?

Foreningen er lige netop nu meget hårdtspændt for. Enhver, der har fulgt de mani-pulerende mainstream-mediers dækningaf ”flygtninge”krisen véd, hvilket enormtbehov der er for at få fyldt hullerne ud idisses dækning af situationen. Vi forsøgerat sikre denne dækning. Men det indebærer,at der trækkes meget store veksler på vores,dvs. medlemmernes og vore frivillige ogubetalte medhjælperes gode vilje.

Det er ikke morsomt at skulle bruge oceaneraf tid på noget, som pressen burde havegjort af sig selv, og som man kun kanblive i dårligt humør af overhovedet at be-skæftige sig med. Det er derfor ingen

Så er det nu!Vi har brug for jeres kontante hjælp, hvis aktiviteterne skal opretholdes - og udbygges..

Den Danske Forenings bogsalg på sidste års Mosbjerg Folkefest.

MEDLEMSNYT


TestamenterForeningens virksomhed kan kun drivesved hjælp af donationer fra medlemmerneudover kontingentet, og foreningen har itidens løb modtaget væsentlige testamen-tariske gaver.

Gratis juridisk bistand i forbindelse medtestamente-udarbejdelse fås i foreningen itilfælde, hvor denne alene begunstiges.Husk, at det ikke er sikkert, at en advokater inde i de nærmere forhold omkring DenDanske Forening!Foreningen er godkendt af skattevæse-net som almennyttig/almenvelgørende,hvorfor testamentariske gaver til den erboafgiftsfri.

Testamente kan laves som følger:

OprettelseEt testamente skal oprettes skriftligt –håndskrevet eller maskinskrevet. Hvis tes-tamentet fylder mere end én side, skalbegge sider af papiret anvendes.Det skal underskrives eller vedkendes (dvs.accepteres) enten under overværelse af tovidner eller for en notar i byretten (hvor derkan bestilles tid hos notaren). Vidnerne/notaren skal efterfølgende under-skrive testamentet.

DET MÅ ABSOLUT ANBEFALES, ATUNDERSKRIVELSEN SKER FOR ENNOTAR!

Ved dødsfald kommer testamentet så au-tomatisk frem.

UdformningTestamentet kan f. eks. formuleres pådenne måde:

”Undertegnede ægtefæller, A. (stilling, fuldenavn, cpr. nr., bopæl og fødesogn) og B (stil-ling, fulde navn, cpr. nr., bopæl og fødesogn),der samtidig tilbagekalder enhver af os tidli-gere oprettet testamentarisk disposition, op-retter herved følgende testamente: 1) Til Den danske Forening udredes nettokr. ………….. eksklusive skatter og afgifter eller 2) Til Den danske Forening udredes ...% afvort bo eller 3) Til Den danske Forening udlægges heleboet. Nærværende testamente underskrives for no-taren i to ligelydende eksemplarer, hvoraf detene begæres opbevaret i notarialarkivet, så-ledes at en afskrift heraf skal have sammegyldighed som originalen. Sted, dato og underskrifter.”

Der kan være behov for mellemliggendeklausuler i forskellig udformning afhængigaf testators ægteskabelige status, børn m.v.

Hos notarenVed underskrift hos notaren skal medbringes:1. Det originale testamente (der skal un-derskrives for notaren), samt en kopi afsamme (der også skal underskrives for no-taren). Testamentet må ikke være under-skrevet hjemmefra. 2. Legitimation i form af pas, kørekort elleranden offentlig billedlegitimation, hvor per-sonnummeret kan læses. 3. 300 kr. pr dokument til retsafgift.

Det er ikke notarens opgave at godkendeindholdet i testamentet.

Dommerkontoret beholder kopien og un-derretter et centralt register om, at testa-mentet er oprettet. Når sagen er ekspederet,sender notaren originalen til testator for-synet med en påtegning.

Hvis et eksemplar af testamentet ønskesopbevaret på notarialkontoret, skal der blotunderskrives en kopi af det. Denne genpartkan være en fotokopi på almindeligt A4-papir.

HVAD ER INDSIGT UDSYN ?

Debatten om udlændingepolitikken foregår ofte ud fra forkerte forudsætninger mht. de faktiske forhold

og på grundlag af skævvredne eller falske argumenter.

Den Danske Forening har siden 1987 søgt at rette op herpå. Det sker i dag bl.a. gennem magasinet Indsigt Udsyn.

Indholdet kan frit kopieres. Kildedokumenterede korrektioner og supplementer modtages på

e-mail [email protected]

DER ER EN FOLKEVANDRING I GANG HERTILMen pressen rapporterer ikke fyldestgørende, og politikerne sakker langt bagud i forhold til,

hvad situationen kræver.

Hjælp os med at få sat de afgørende problemer på dagsordenen og hold dig selv ordentligt orienteret:

Abonner på Indsigt – Udsyn. Abonnement tegnes ved overførsel af 250 kr.

til Danske Bank reg.nr. 4317 kontonr. 4547551 eller ved henvendelse til

e-mail: [email protected] eller telefon: 86 13 24 01

MEDLEMSNYT


Foreningens adresse:Den Danske ForeningSkomagergade 25, 4000 Roskilde

Telefonsekretariat:Tlf. 86 13 24 01CVR-nr. 31242339Danske Bank Reg.nr.4317 Konto 4547551SWIFT-BIC: DABADKKKIBAN: DK48 3000 0004 5475 51www.danskebank.dk

E-mail:[email protected]

Internet:www.dendanskeforening.dk

Redaktion:Bibliotekar Harry Vinter (ansv. red.),[email protected]

Styrelsen:Tomas Kierstein (formand, pressetalsmand).Tlf. 41 13 13 [email protected]

Harry Vinter (næstformand)[email protected]

Jesper NielsenSøren Lind JensenMogens CamreErik Troldhuus

Regnskabsfører og styrelsessekretær:Thomas AndreasenTlf. aften/weekend 86 13 24 [email protected]

Juridisk konsulent:Prof., jur. dr. Ole HasselbalchTlf. 49 19 15 [email protected]

Kontingent - abonnement - 2016

Indmeldelse i Den Danske Forening - bestilling af abonnement - 2016

Driftsbidrag

D A N M A R K S F O N D E N A F 5 . M A J

Årskontingentet for et medlemskab er 200 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, DANSKEREN.Årskontingentet for et abonnement er 250 kr. Beløbet dækker tillige tilsendelse af bladet, DANSKEREN.For medlemmer bosat uden for Danmark er prisen 250 kr. Gebyr ved bankoverførsel 50 kr.

Kontingentet følger kalenderåret. Opsigelse skal ske tre mdr. før kalenderårets udløb. Vi beder om, at beløbet sendes til os i årets første kvartal; det koster penge at skulle rykke.Udenlandske medlemmer og abonnenter kan betale via deres lokale bank med opgivelse af Danske Banks SWIFT-adresse som er: SWIFT-BIC: DABADKKK og IBAN-nr. IBAN-nr. som er: DK48 3000 0004 547551.

De 200 kr. dækker ikke meget andet end porto og trykomkostninger til bladet. Forudsætningen for, at vi kanløse vore øvrige opgaver, er derfor, at nogen betænker os med mere end 200 kr. Vi håber, at mange også i år vilgive os den ekstra håndsrækning, som er en nødvendighed for, at vi kan fortsætte vores informationsvirksom-hed. De af Den Danske Forenings medlemmer, der i løbet af året 2015 donerer 500 kr. eller mere til foreningen,vil i december modtage en julegave. NB. Støt gratis foreningen ved at gå på det lokale bibliotek og bed om at måtte læse/låne Danskeren.Med venlig hilsenStyrelsen

TestamenterForeningen får stadig testamentariske gaver. Men testamenter af meget svingende juridisk kvalitet koster denpenge! For eksempel er foreningen gået glip af en million kr. i kraft af, at den sagfører, der udfærdigede testa-mentet, begik en teknisk fejl.Vi opfordrer derfor dem, der ønsker at betænke foreningen, til at lade testamentet gennemse af foreningensjuridiske rådgiver:

Danmarksfonden af 5. maj 1995 er en kampfond, hvis midler anvendes i overensstemmelse med Den Danske Forenings formålsbestemmelse til at sikre danskernes ret til en tilværelse på egne præmisser her i landet. Fonden er opbygget på grundlag af testamentariske og andre gaver. Bidrag, der mærkes ”Danmarksfonden”, kan indsættes på Den Danske Forenings girokonto.

Kontakt foreningens regnskabsfører Thomas Andreasen tlf. 8613 2401 - eller mail til: [email protected]

Ole Hasselbalch, Skolebakken 5, 3050 Humlebæk (kan kontaktes på mobil 21 64 75 70).

OM UDVIKLINGEN I DET DANSKE SAMFUND · JUNI 2016

MAGASINET2016UDSYN

INDSIGT

Bestilling::[email protected]: 8613 2401

BESTILABONNEMENT PÅINDSIGTUDSYN4 MAGASINER ÅRLIGTKR. 250,- INCL. PORTO

UDSYNALLEFORNUFTENSVEJE FØRER TILINDVANDRINGS-MODSTAND

UDSYNDET POLITISKEGALEHUS

INDSIGT:HUSK FOLKEFEST FOR FRIHED25. JUNI 2016- SE ANNONCEN I MAGASINET

magasinet indsigt u2d0s1y6 n - den danske forening udsyn nr_ 2 2016.pdf · politiske og økonomiske...

Documents