1

2008/09Mål og muligheder

2 3

Udgiver: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

ISBN nr: 978-87-7083-308-0

Redaktion: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Layout og illustration: Par No 1, Aalborg

Foto: Vibeke Toft, Lars Horn, René Hollmann, DJF, Poul Erik Rath-Holm, Robert Attermann, Per Gudmann, Jens Honoré, Colourbox, Istock Photo, arkiv

Tryk:Prinfo Køge

Oplag: 5.000

December 2008

Side

Mad til alle, bedre miljø og sikre fødevarer .................. 5

Et ekstra stort smil ...................................................... 6

Kampen mod salmonella ............................................ 8

Et landbrug på markedsvilkår .................................... 10

Tillid skaber økologisk vækst ..................................... 12

Meningsfuld kontrol ................................................. 14

GMO’er gør gavn ...................................................... 16

Bedre dyrevelfærd og bekæmpelse af bluetongue..... 18

Dansk Landbrug i 2022 ............................................. 20

Få øje på nøglehullet ................................................. 22

Et mangfoldigt ministerium ....................................... 24

Side

Tag ansvar for det du spiser ...................................... 26

Forskning for mennesker, dyr, klima og miljø ............. 28

Innovation skaber fremtidens FødevareErhverv .......... 30

Som en fisk i vandet.................................................. 32

Kamera på kutteren skåner fiskebestande ................. 34

Grøn vækst i Danmark .............................................. 36

Flere vådområder giver renere vandmiljø ................... 38

Klimaændring udfordringer og muligheder ............... 40

Mere liv på landet ..................................................... 42

Smag Danmark .........................................................44

Fremsynede og idérige medarbejdere ....................... 46

Indhold

2

4 5

Mad til alle, bedre miljø og sikre fødevarer

I mange år har vi vænnet os til, at fødevarer var billige, og at der var rigelig adgang til dem. Men i løbet af 2008 er priserne på fødevarer steget voldsomt. Priserne er siden faldet igen og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et højere niveau. Vi har således fået en kraftig advar-sel om, at vi ikke længere lever i en tid med fødevareoverskud.

Vejen frem er enkel. Vi skal stimu-lere til en øget produktion i alle dele af verden. Det kræver mere markedsorientering og mere frihan-del. Jeg er derfor godt tilfreds med, at vi i EU yderligere vil nedbringe den direkte landbrugsstøtte i kraft af det “Sundhedstjek” af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i 2008. I regeringen arbejder vi for en afvikling af den direkte landbrugsstøtte frem mod 2025. Og undervejs arbejder vi for at udfase alle produktionsbe-grænsninger for eksempel i form af mælkekvoter. Også på dansk plan bør vi fjerne begrænsninger på produktionen. Og i den ud-strækning vi kan, skal vi fremme landbrugets rolle som leverandører af vedvarende energi for eksempel i form af husdyrgødning til biogas.

Gode regler er afgørende for vel-fungerende erhverv, både de regler

der er rettet mod de primære føde-vareerhverv og mod fødevareindu-strien. Derfor tog jeg i foråret initia-tiv til “Meld en regel” kampagnen. Og der kom virkelig mange gode forslag ind. Vi har gennemgået dem alle og set, at Fødevaremini-steriet kunne imødekomme en ræk-ke af forslagene uden at gå på kom-promis med den høje fødevaresik-kerhed. Også i fremtiden skal bådeborgere, erhvervsliv og foreninger være velkomne til at foreslå regel-forenklinger.

Danmark er et land med store na-turressourcer i havene omkring os. Disse ressourcer skal vi både udnyt-te kommercielt og tage vare på.Ingen kan være tjent med overfiskeri. Desværre er den nuværende fiske-ripolitik indrettet sådan, at fiskerne har et incitament til at smide fisk ud frem for at lande dem, på grund af den måde kvotesystemet er indrettet. Udsmid af fisk er spild af ressourcer. Derfor har jeg lagt vægt på at starte et nyt forsøg, hvor fiskere frivilligt monterer kameraer på deres skibe. Forsøget kan bane vejen for en ny fiskeripolitik i EU, hvor vi anvender fangstkvoter frem for landingskvoter. Billeddoku-mentationen giver os mulighed for at se, hvad fiskerne egentlig trækker op af havet. Og med fuld

dokumentation af fangsterne, får vi mulighed for at sætte målrettet ind mod udsmid.

Danmark er et land, hvor vi elsker de landskaber og den natur, som er blevet formet af utallige gen-erationer. Men natur er ikke gratis. Det koster penge at vedligeholde den natur, vi ønsker – en natur med mange velplejede, dyrkede kultur-landskaber. Jeg lægger vægt på at finde en god balance mellem land-brugserhvervet og naturen. I den udstrækning landmænd varetager offentlighedens interesse ved at pleje jorden på en bestemt måde, bør samfundet være med til at løfte sin del af finansieringen.

Balancen mellem erhvervs-, miljø og forbrugerhensyn præger alle Fødevareministeriets aktiviteter. Vi vil også i de kommende år arbejde målrettet for, at alle hensyn bliver ordentligt tilgodeset.

Eva Kjer HansenMinister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

4 5

6 7

Fakta:Smiley 2008Fordelingen af smiley’er i detailvirk-somheder i de første tre kvartaler af 2008:

procent 81,3 13,6 1,3 3,8

Antallet af glade smiley’er er steget med 6 procent fra 75 procent til 81 procent. Ved udgangen af novem-ber 2008 havde 28 procent af engros- og 33 procent af detailvirk-somhederne elite-status.

Risikobaseret kontrolFødevarevirksomhedens branche afgør, hvor ofte der er kontrol.Eksempler på kontrolfrekvens:Slagterier: Dagligt Restauranter: Tre gange om åretBagere: To gange årligtKiosker: En gang hvert andet år

Virksomheder, der har fået en elite-smiley kontrolleres sjældnere end andre virksomheder. Det kaldes risikobaseret kontrol og betyder, at kontrollen sættes ind dér hvor der er mest brug for det.

Find smiley på kortetMed lanceringen af den nye elite-smiley blev det muligt for forbruger-ne at finde restauranter og deres smiley’er på hjemmesiden www.findsmiley.dk. Her kan man søgeog sortere på stort set enhver para-meter, man ønsker sig: Hvem er kon-trolleret, hvor, hvornår, med hvilket resultat.

I 2008 er den nye elite-smiley tildelt 16.000 virksomheder med konstant høj standard.

Fødevareministeriets smiley er ble-vet en del af forbrugerens hverdag. Stort set alle danskere kender smiley’en, og mange ser efter den, før de går ind på en restaurant, grillbar, bager eller slagter. I 2008 er ordningen udbygget med en elite-smiley, som også kan gives til engrosvirksomheder.

Ideen med smiley er, at forbrugeren skal have mulighed for at kigge enfødevarevirksomhed i kortene. Føde-vareministeriets tilsynsførende holder

løbende øje med, at standarden eri orden, og de oplysninger skal for-brugeren have. Derfor bliver resul-taterne af kontrollen offentliggjort.Så kan forbrugeren se, om virksom-heden konsekvent har styr på ting-

ene. Smiley-systemet er således også en motivationsfaktor for virk-somheden, for hvem vil ikke gerneskilte med, at de har styr på sagerne?

Et skulderklapElite-smileyen er en udbygning af smileyordningen og kan tildeles de virksomheder, som ved fire gen-tagne kontrolbesøg har vist, at de virkelig har orden i tingene. Det skal virksomhederne belønnes for,og belønningen får de i kraft af en elite-smiley, som de også har lov til at reklamere med. Herud-over betyder en elite-smiley, at tilsynsfrekvensen bliver sat ned. Virksomheden bliver frataget elite-smiley’en, hvis myndighederne ved efterfølgende kontrolbesøg konstaterer kritisable forhold.Fødevarevirksomhederne er glade for elite-smiley’en. Indtil november 2008 har over 16.000 virksomheder fået det store, glade mærkat, og Fødevareministeriet håber, at endnu flere vil gøre sig fortjent til en plads i eliten i 2009.

Et ekstra

stort smil

Fakta: Smiley’en fortæller, hvor god en detailvirksomhed er til at overholde fødevarelov-givningen. Smiley-ordningenstartede i 2001. Elite-smiley’en blev indført 10. marts 2008 som et af resultaterne affødevareforliget fra maj 2007.

Symbolforklaring:

Ingen anmærkninger

Indskærpelser givet

Påbud eller forbud

Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget

Elite-smiley

Hjemmesiden er altid opdateret. Hver nat lægges dagens kontrolresultater på, så forbrugere og virksomheder kan følge med i kontrollen.

International interesse Den danske smiley-succes er blevet en eksportvare. Således er Norge ved at etablere en smiley-ordning efter dansk for-billede.Der er også stor interesse for ord-ningen i mange andre lande, blandt andet Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien og Tjekkiet. Endelig er Kina er ved at indføre en fødevare-smiley.

76

8 9

Kontrollen bygger på EU Fødevare-forordningens artikel 14, som giver mulighed for at forbyde salg af fødevarer, der anses for farlige. Det er Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der foretager en konkret risikovurdering af, om et parti fødevarer er farligt.

I Danmark bekæmper vi salmonella ogcampylobacter ved kilden, det vil sige i besætningerne og i produk-tionsvirksomhederne. Vi vil ikke brugekemikalier til at fjerne salmonella imaden, men hellere forebygge sal-monella. Den fremgangsmåde hargivet rigtig gode resultater, og påbegge områder er det lykkes at ven-de udviklingen, så antallet af syg-domstilfælde på grund af salmonella,der toppede i 1997, og campylo-bacter, der toppede i 2001, er faldet markant.

For fjerkrækød og æg har den dan-ske salmonellabekæmpelse været så succesfuld, at forekomsten af salmonella for æglæggende flokke og opskåret kyllingekød er nået ned på 1 procent. Risikoen for smitte fradanske produkter er derfor begræn-set. Hvis vi opnår særstatus i EU, skal importører af fjerkrækød og æg bevise, at produkterne lever op til dansk standard.

I 2008 har Fødevareministeriet igangsat arbejdet med nye hand-lingsplaner for salmonella i svin og i kvæg. Målet for svinekød er en reduktion til maksimalt 1 procent i 2013, og for kvæg er målet en udryddelse af ”salmonella dublin” i 2014.

Kampen mod

salmonella

Den danske salmonellahandlings-plan for fjerkræ har givet så gode resultater, at Danmark har søgt EU Kommissionen om særstatus for salmonella i kon-sumæg og i slagtekyllinger. Hvis Danmark får særstatus, kan vi indføre krav om, at importerede produkter skal leve op til dansk standard.

Salmonella og campylobacter er de to bakterier, der er skyld i langt de fleste tilfælde af sygdom på grund af mad i Danmark. En betydelig delaf bakterierne stammer fra uden-landsk kød, men også i dansk kødhar der været forekomster. Derfor har Fødevareministeriet og føde-varebranchen sat ind med omfat-tende handlingsplaner, der skal nedbringe og i bedste fald helt fjerne forekomsten af disse bakte-rier i maden.

Langt de fleste tilfælde af sygdom på grund af salmonella skyldes infi-ceret kød og æg fra udlandet.Den seneste EU undersøgelse af æglæggende flokke er fra 2005 og viser en gennemsnitlig EU fore-komst på 30,2 procent. Den danske var på det tidspunkt 2,4 procent. For slagtekyllingeflokke viser en undersøgelse fra 2006 et EU gen-nemsnit på 23,7 procent mod 1,6 procent positive flokke i Danmark.

Udviklingen i humane tilfælde

Case-by-case kontrollenSom følge af EU’s regler om fri be-vægelighed, er det som udgangs-punkt oprindelseslandet, der skal kontrollere kødet. Danmark må så-ledes ikke hindre import af uden-landsk kød eller kontrollere uden-landsk kød mere end dansk kød. Siden 2006 har Fødevarestyrelsen derfor ført en intensiv kontrol af bådedansk og udenlandsk kød – ”case-by-case” kontrollen.

80

1000

2000

3000

4000

5000

6000

82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06

Salmonella

Campylobacter

Yersinia

VTEC

Listeria

8

Fakta:Kontrollens detektivarbejdeSelvom udviklingen går den rigtige vej, var der knap 2.000 danskere, der blev syge på grund af salmonella i maden i 2008.

Når der er et udbrud, går den cen-trale udbrudsgruppe (Statens Serum Institut, DTU Zoonosecentret, DTU Fødevareinstituttet og Fødevare-styrelsens Fødevareberedskabs-enhed) straks i gang med at finde årsagen, så smitten kan begrænses. De syge bliver interviewet for at finde ud af, hvad og hvor de har spist. Madrester i deres køleskabe og affaldsspande bliver undersøgt og analyseret for at finde årsagen hurtigt, så smitten kan standses.

I forbindelse med udbruddet afSalmonella Typhimurium U292, erdet – trods en kolossal indsats – ikke lykkes at finde smittekilden.

Bekæmpelse af antibiotikaresistensUndertiden er en salmonellainfek-tion så alvorlig, at den skal behand-les med antibiotika. Antibiotika er et effektivt våben mod bakterier – med mindre de er blevet modstands-dygtige over for det pågældende antibiotikum. Modstandsdygtighed eller resistens opstår ved hyppig og forkert brug af et antibiotikum,både hos mennesker og i husdyr-produktionen. Det er der desværre stadigt flere eksempler på, også når det drejer sig om salmonella. Derfor samarbejder Fødevareministeriet både nationalt og internationalt om at bekæmpe antibiotikaresistens.

9

10 11

Fakta:EU’s samlede landbrugsbudget i 2008 beløb sig til cirka 55 milliarder euro. Det svarer til cirka 42 procent af EU’s samlede budget på 129 mil-liarder euro.

Fakta om afkobling AfkoblingVed seneste reform af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev der indført en ny støtteordning (en-keltbetalingsordningen). Det er en EU-finansieret støtteordning til landmænd, hvor støtten ikke er afhængig af, hvad landmændene dyrker på markerne. Støtten er således afkoblet fra produktionen. Det betyder, at landmanden ikke tilskyndes til en bestemt produktion på grund af særlige tilskud, men kan tilrettelægge produktionen efter efterspørgslen. Dermed undgås overproduktion og overskudslagre. I 2007 var 85 procent af EU’s land-brugsstøtte afkoblet.

Fakta om tour det cap Fakta om ministerens rundrejser i foråret 2008Fødevareministeren afholdt i januar og februar 2008 en række bilaterale møder med udvalgte europæiske landbrugsministre henholdsvis den tyske, polske, britiske, slovenske og franske minister. Formålet var at fremføre de danske liberale synspunkter og søge at opnå fælles forståelse for danske synspunkter op til sundhedstjekket. Desuden havde de bilaterale møder til hensigt at bane vejen for danske synspunkter i forhold til den langsigtede udvikling af den fælles landbrugspolitik.

Et landbrug på markedsvilkår

Fødevareministeriet arbejder for at afvikle EU’s direkte landbrugs-støtte. Målet er, at støtten skal være helt afviklet i år 2025. Afviklingen skal ske gradvist, så landbruget har mulighed for at omstille sig til et marked uden støtte.

I juni 2008 kunne fødevareminis-teren præsentere regeringens stra-tegi for afvikling af landbrugsstøt-ten for Folketinget. Fødevareminis-teren vil arbejde for, at landbrugs-støtten gradvist afvikles frem mod 2025, da et marked uden støtte på lang sigt vil være en fordel for både forbrugerne og erhvervet. De midler, som tages fra den direkte landbrugsstøtte, bør i stedet anven-des til udvikling af landdistrikter og miljøtiltag.

I 2008 gav EU den fælles landbrugs-politik et såkaldt ”sundhedstjek”. Sundhedstjekket er en midtvejs-evaluering af EU’s fælles landbrugs-aftale fra 2003. I forbindelse med ”sundhedstjekket” har Danmark presset på for, at EU skulle refor-mere landbrugspolitikken i over-ensstemmelse med den danske strategi. For eksempel har Danmark kæmpet for at afskaffe eksport-støtten, der er med til at forvride de internationale markedsvilkår.

Et skridt på vejenResultatet af sundhedstjekket er et lille skridt i den rigtige retning. Det er fra dansk side lykkedes at få pri-oriteret penge til nye udfordringer, som natur, miljø og klima. Yder-ligere fem procent af den direkte landbrugsstøtte skal overføres til landdistriktspolitikken, der sammen med nationale midler kan bruges på nye udfordringer i forhold til miljø, klima, vedvarende energi, vandforvaltning og innovative løs-ninger. Hertil kommer muligheden for frivilligt at anvende op til 10 procent af den direkte land-brugsstøtte på for eksempel miljø og økologi.

En anden af de danske prioriteter har været en øget mælkekvote, og dermed færre begrænsninger på produktionen. Med sundhedstjek-ket er der sikret en stigning af den danske mælkekvote på i alt cirka syvprocent, og dermed er der taget hul på den fulde liberalisering afmælkeproduktionen. Endelig harsundhedstjekket betydet en afskaf-felse af braklægningen. Det giver ikke mening at begrænse produk-tionen som sådan i en situation med fødevaremangel. Fremover skal miljøhensyn varetages direkte i stedet for blot at være biproduktet af en braklægningsordning. I 2013 skal EU igen forhandle om reform af landbrugspoli-tikken. Danmark vil fort-sat presse på for at skabe en fælles euro-pæisk landbrugspolitik, der sikrer en fornuftig afvikling af landbrugs-støtten.

1110

EU’s udgifter til eksportstøtte i budgetårene 1993-2008

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0‘93 År

Mio Euro

‘95‘94 ‘97‘96 ‘99‘98 ‘01‘00 ‘03‘02 ‘05‘04 ‘07‘06 ‘08

Landbrugsstøttens andel af samlet EU-budget

60

50

40

30

20

10

0‘90 År

Procent

‘92‘91 ‘94‘93 ‘96‘95 ‘98‘97 ‘00‘99 ‘02‘01 ‘04‘03 ‘05 ‘06 ‘07

70

12 13

Stigende efterspørgsel på økologi

Procent af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel

Kilde: Økologisk Landsforening. Opgørelsen er baseret på målinger fra GFK’s husstandspaneler.Fra 2005 er disse korrigeret i forhold til målinger fra Danmarks Statistik. 2008 er estimat baseret på tilbagemeldinger fra dagligvarehandlen.

1990

6

5

4

3

2

1

01992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

Estimat

Tillid skaber

økologisk vækstFødevareministeriet sætter rammer, der skaber tillid og troværdighed i den økologiske produktion til gavn for både producenter og forbrugere.

Økologi har en naturlig plads i bæredygtig landbrugs- og føde-vareproduktion. Både erhvervet og forbrugerne skal have mulighed for at vælge økologisk. Og det gør de.

Forbrugerne er loyale over for økologiske produkter. Trods inter-national fødevarekrise efterspørger forbrugerne stadigt flere økologiske varer. I 2007 var der en fremgang i salget af økologiske varer på 33 procent, og i første halvår af 2008 har der været en stigning på 20 procent i forhold til 2007. Samtidig er eksporten af økologiske varer fra 2006 til 2007 steget med 73 procent.

På produktionssiden er det økolo-giske produktionsareal vokset fra

cirka 144.000 hektar i 2006 til cirka 150.000 hektar i 2007, og interes-sen for at omlægge til økologisk produktion ser ud til at fortsætte i 2008. En foreløbig prognose viser, at man i 2008 vil nå op på cirka 170.000 hektar. Der er behov for yderligere tilvækst, hvis produk-tionen skal holde trit med efter-spørgslen.

Ifølge en videnssyntese om økologi, som Fødevareministeriet har fået udarbejdet i 2008, tyder alt på, at efterspørgslen efter økologiske produkter er stabil og permanent. Videnssyntesen viser også, at der er mulighed for at omlægge mere af det danske landbrug til økologisk drift, og at der er god økonomi i økologisk produktion.

For at hjælpe produktionen i gangstøtter Fødevareministeriet omlæg-ningen fra traditionel til økologisk drift. Ministeriet giver desuden til-skud til drift og markedsføring

samt produktudvikling. Når først produktionen er i gang, skal øko-logien imidlertid kunne klare sig på markedsvilkår. Den skal være markedsdreven.

Tillid som forudsætningfor vækstDen væsentligste forudsætning for at kunne fastholde og udvikle den økologiske produktion er, at forbru-gerne har tillid til, at den vare, der giver sig ud for at være økologisk, også er det. Den tillid er Fødevare-ministeriet med til at skabe. Det skergennem en konsekvent lovgivning, det udmøntes gennem en entydig godkendelsesordning og kontrol med de økologiske bedrifter, og det sker via det statskontrollerede økologimærke.

Både i Danmark og i udlandet erder tillid til danske økologiske pro-dukter. Som en understregning af dette, er Danmark udnævnt til årets økologiland 2009.

Fakta:Danmark som økologiland 2009Fra 1. januar 2009 anvendes EU’s nye økologiforordning. Forordningen afspejler en harmonisering af EU-regler i alle EU-landene. Det skaber bedre rammer for samhandelen og eksporten. Forordningen følges op af et nyt EU økologo i 2010.

Økologisk rejseholdEt økologisk rejsehold er en af nyskabelserne i 2008. Rejseholdet skal rådgive økologiske ildsjæle om produktudvikling og markedsføring. Det skal give en opblomstring i produktionen af økologiske føde-varer fra gårdmejerier, bryggerier og andre mikro-økologer.

Forskning i økologiForskning er forudsætning for ud-vikling af bæredygtig produktion og fødevarer af høj kvalitet. Det gælder også inden for økologi. Fødevareministeriet har i mange år prioriteret ressourcer til forskning i økologisk fødevareproduktion, og Danmark kan bryste sig af at være foregangsland på området. Det bru-ger vi til blandt andet til at fremme koordineringen af forskningen via International Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevare-systemer, ICROFS, som blev etableret 1. juni 2008. ICROFS erstatter Forsk-ningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO.

1312

14 151514

Meningsfuld

kontrol• Mulighed for at sælge flere fødevarer ved selvbetjening. Supermarkeder kan fremover sælge flere typer af fødevarer ved selvbetjening. For eksempel salg af spiseklare, frosne skal- rejer, hvor kunden fra en fryser skovler rejerne op i en plastic pose og varme retter fra en buf- fet, hvor kunderne selv øser retterne op i en beholder.• Mærkning af mad til ældre. Private madudbringningsord- ninger, der leverer mad til ældre, kan fremover - ligesom kommu- nale ordninger - undlade at mærke selve produktet, hvis de relevante mærkningsoplysninger gives til de ældre på anden måde. Der vil altså ikke være en lang deklarationsmærkning på den varme mad, men eventuelt på den bestillingsseddel, de ældre be- stiller maden på. Det er en stor administrativ lettelse for mad- leverandørerne.• Smiley’erne kan videreføres ved ejerskifte. Nye ejere kan selv vælge, om de vil starte på en frisk, overtage smiley’erne fra den virksomhed, de overtager, eller tage egne smiley’er med, hvis virksomheden flytter til nye lokaler. Fødevareministeriet arbejder på man-ge fronter for at opfylde regeringensmålsætning om at reducere ad-ministrative byrder for erhvervslivet med 25 procent inden 2010. For eksempel er 91 procent af alle hus-dyrindberetninger nu digitale. Det sparer tid og administration for alle.

Danmark har et højt niveau af føde-varesikkerhed, og er foregangsland på området. Forbrugerne skal have tillid til, at virksomhederne lever op til deres ansvar, og fødevarekontrol skal handle om forhold, der har betydning for fødevaresikkerheden. Indviklede regler gavner hverken forbrugeren, erhvervslivet eller miljøet.

Der skal være mening med vores regler. Hvis de hverken gavner forbrugeren, er-hvervslivet, miljøet eller fødevaresikker-heden, skal reglerne laves om eller helt af-skaffes. Fødevareministeren lancerede der-for kampagnen ”meld en regel” med henblik på at identificere de regler, der ikke fremmer fødevaresikkerheden, menalene gør dagligdagen mere besværlig forvirksomhederne. Kampagnen løb af sta-belen i 2008 og opfordrede borgere ogerhvervsdrivende til at ”anmelde” regler, derkun giver administrative og praktiske byrder.

På 12 uger modtog Fødevareministeriet 150 anmeldelser af regler på fødevare-området. På den baggrund har Folke-tinget vedtaget 12 forenklingsinitiativerpå fødevareområdet. De omfatter blandt andet:• Anvendelse af private køkkener i for- bindelse med for eksempel kirke- og foreningsarrangementer. Kirke- og foreningsarrangementer kan frem- over servere mad som er tilberedt i private køkkener uden at risikere at få en bøde. • Bagatelgrænsen ændres. For eksem- pel gives der ikke længere bøder, hvis en smileyrapport hænger forkert, med mindre der er tale om åbenlys omgåelse.

Hyppigste årsager til udskrivning af bøder efter kontrolbesøg:

2005 2006 2007 3. kvartal 2008

Bødeårsag Egenkontrol 31,9% 36,9% 45,7% 39,5%Godkendelser (bl.a. ophængning af kontrolrapport) 32,0% 27,9% 23,7% 24,2%Hygiejne – behand-ling af fødevarer 11,7% 10,5% 8,2% 8,7%Mærkning 8,6% 7,9% 8,0% 9,0%Hygiejne – rengøring 7,6% 9,5% 7,7% 8,9%Hygiejne– vedligeholdelse 2,9% 2,8% 2,2% 1,9%Hygiejneuddannelse 1,2% 2,1% 2,9% 4,3%

Antal bøder før og efter indførelse af nul-tolerance i 20062005: 1.6712006: 20872007: 40443. kvartal 2008: 3155

2005 2006 2007 3. kvartal 2008 (384.562 kontrolbesøg) (353.740 kontrolbesøg) (362.317 kontrolbesøg) (356.850 kontrolbesøg)

Kontrolresultat 1 92,7% 92,4% 92,2% 93,6%Kontrolresultat 2 6,5% 6,7% 6,1% 5,0%Kontrolresultat 3 0,4% 0,4% 0,7% 0,6%Kontrolresultat 4 0,4% 0,6% 1,1% 0,9%

Fordelingen af kontrolresultater for alle fødevarevirksomheder (detail og engros) siden 2005.Engrosvirksomheder tildeles kontrolresultater på en skala fra 1-4.

Detailvirksomheder tildeles smiley’er i kategorierne som svarer til kontrolresultat 1-4 i engrosvirksomheder.

Fakta:

Fakta: Revision af nultoleranceplanenI 2008 tog Fødevareministeriet initiativ til at revidere den såkaldte”nultoleranceplan”, der blev ind-ført i 2006. “Nultoleranceplanen”betød blandt andet, at butiksdri-vende fik store bøder for ganske

små forseelser, som ikke har betyd-ning for fødevaresikkerheden. For eksempel kunne butikker få en bødeførste gang, de hang deres elite-smiley forkert i butikken. Fremover vil butikker, der overtræder reg-ler, der ikke kompromitterer føde-varesikkerheden få en advarselførste gang, de overtræder reglerne.

16 17

Fødevareministeriet er, sammen med myndigheder i de andre EU-lande, garant for at man kun kan sælge risikovurderede og godkendte GMO-produkter på det danske marked. Samtidig arbejder Fødevareministeriet på at skabe bedre rammer for, at vi kan udnytte de muligheder for nye produkter og afgrøder, der følger af teknologien.

Genmodificering giver mulighed for at dyrke afgrøder, der for eksempel kan klare lange tørkeperioder, eller som er mere modstandsdygtige overfor sygdomme, hvorved man kan reducere pesticidforbruget.

Men det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til, at genmodifice-rede produkter ikke udgør nogenrisiko for dyr og menneskers sund-hed eller miljøet. Fødevareministe-riet fører kontrol med, om der fore-kommer genmodificerede organis-mer i foder, frø og fødevarer, som ikke er mærket med oplysning om indhold af genmodificerede organ-ismer, eller som ikke er godkendte.

Endnu dyrkes der ikke genmodifi-cerede afgrøder i Danmark, men vi importerer store mængder gen-modificeret foder til husdyr. 80 pro-cent af det fodersoja, vi importerer, er genmodificeret.

Et højt prioriteret mål består i at smidiggøre EU’s godkendelsespro-cedure, så det ikke skal tage flere år for et nyttigt og sikkert produkt at komme igennem, alene på grund af administrative procedurer.

Genteknologien er blevet en fast del af lægemiddelproduktionen, men er stadig omdiskuteret på

fødevareområdet. Der er stadig behov for debat og viden på om-rådet. Fødevareministeriet ønsker at fremme forskning i genteknologi og formidle resultaterne.

I 2009 vil Fødevareministeriet frem-lægge en videnssyntese om GMO, der inddrager kendte problemstil-linger og fordele ved teknologien. Videnssyntesen skal danne bag-grund for bedre information om GMO til den danske forbruger, bidrage til at kvalificere debatten og hjælpe politikerne med at træffe beslutninger på området.

GMO’er gør gavn

Fakta:Forskning i GMO-afgrøderFødevareministeriet har bevilget over 8 millioner kroner til et forsk-ningsprojekt om ”cisgenese”. I modsætning til ”transgenese”, går det såkaldte ”cisgenese” koncept ud på at man kun anvender plan-tens egne gener eller gener fra arter, der normalt kan krydse med hinanden. På den måde kan man udelukke en eventuel risiko for spredning af gener mellem arter, der ikke kan krydses i naturen. Formålet med projektet er at frem-stille sorter af byg, hvede og rug med bedre tolerance over for kulde, tørke, salt og plantesygdomme, og hvor dyrene bedre kan udnytte næringsstofferne, så de ikke udledes til vandmiljøet.

Netop dette eksempel på offentligt støttet forskning udviser en stor gradaf forsigtighed ved kun at krydse gener, der også kan krydses ved traditionelle forædlingsmetoder, ligesom der er klar samfundsmæssig nytte med projektet. For eksempel kunne man forestille sig at krydse rugens nøjsomhed med hvedens kvaliteter for brødbagning.

Danske landmænd klar til GMO-afgrøder250 danske landmænd har uddan-net sig til at dyrke genmodificerede planter. Uddannelsen sikrer, at landmændene kender de forholds-regler de skal tage, så pollen og frø fra genmodificerede planter ikke spredes til naboens marker.Uddannelsen er udmøntning af den danske strategi for sameksistens mellem GMO-afgrøder og konven-tionelle og økologiske afgrøder fra 2004.

Import af GMO-foderSiden 1996 har vi i Danmark impor-teret GMO-soja til at fodre vores grise, kyllinger og køer med. Kød og mælk fra dyr, som er blevet fodret med GMO-foder, skal ikke mærkes, da hverken kødet eller mælken indeholder GMO-materiale.

1716

18 19

Nyt veterinærforlig og vaccina-tionsindsats mod kvægsygdom-men bluetongue skal være med til at sikre danske dyrs sundhed og velfærd.

I Danmark er vi gode til at passe på vore dyr. Selv om vi har mange slagtesvin og meget malkekvæg, så har dyrene det generelt godt. Der er heldigvis sjældent problemer med dyrevelfærden. Men vi kan gøre det bedre endnu. Der er nogle få producenter, som har problemer med at overholde reglerne, og hvor dyrene mistrives. Nogle har brug for mere vejledning, mens andre simpelthen ikke er i stand til at leve op til ansvaret, og derfor slet ikke skal have lov til at holde dyr.

I 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et fireårigt veterinærforlig. Det indebærer, at myndighedernes kontrolindsats rettes mod at finde de problemfyldte besætninger og skærpe opsynet med dem. Hidtil er et antal besætninger blevet til fældigtudvalgt til kontrol hvert år – dog med skelen til blandt andet medi-cinforbrug. Fremover skal udvælgel-sen målrettes, så de besætninger, hvor man har sværest ved at efterleve kravene, bliver udtaget til kontrol.

Ved at bruge den viden, man alle-rede har fra slagterierne, destruk-tionsanstalterne og selvfølgelig fra tidligere domme og indskærpelser,

kan myndighederne få fat i de land-mænd, som har problemer. For eksempel vil en besætning med mange tilfælde af skuldersår få etsåkaldt “gult” kort og eventuelt mod-tage et opfølgende besøg, hvis besætningen fortsætter med at have mange skuldersårsproblemer,ligesom der vil være større sandsyn-lighed for, at besætningen udpeges til at modtage endnu et kontrol-besøg på et senere tidspunkt. Land-manden skal fremover selv betale for opfølgende kontrolbesøg, hviset tidligere kontrolbesøg har af-sløret overtrædelser. På den måde skal den enkelte landmand moti-veres til at overholde alle bestem-melser for dyrevelfærd. Det skal kunne betale sig at følge reglerne.

Bedre

dyrevelfærd og bekæmpelse af bluetongue

18

Bedre forebyggelseVeterinærforliget sigter ikke blot på at løfte velfærden i de problem-fyldte besætninger, men også på at forebygge, at problemerne over-hovedet opstår. Alle større svine- og kvægbesætninger skal således indgå en aftale om sundhedsråd-givning med deres praktiserende dyrlæge. Sammen med den kommende egenkontrol af dyrevelfærd i alle besætninger skal det sikre, at landmanden løbende fører samtaler med den tilknyttede dyrlæge om sundhed og dyrevelfærd i besæt-ningerne. På den måde modtager den enkelte landmand løbende vejledning i, hvordan hans dyr får de bedste betingelser, og man undgår problemerne, før de ud-vikler sig.

Veterinærforliget indebærer også, at alle praktiserende dyrlæger, der har med store dyr at gøre, nu bliver kontrolleret én gang årligt. Den skærpede kontrol skal blandt andet være med til at sikre, at dyrlægerne ikke udskriver for megen medicin til dyrene. Overmedicinering kan nem-lig føre til multiresistente bakterier hos både dyr om mennesker. Den ekstra indsats kræver selvføl-gelig ekstra midler. Med indgåelsen af det nye veterinærforlig tilfører forligspartierne cirka 90 millioner.

fordelt over de næste fire år til veterinærområdet. Midlerne skal blandt andet komme fra de land-mænd, som ikke følger reglerne.

Landsdækkende vaccination mod bluetongueEt stort udbrud af kvægsygdom-men bluetongue ville være dyrt for dansk landbrug, dansk eksport og de danske forbrugere. I 2008 iværksatte Fødevareministeriet og landbruget derfor i første omgang en vaccinationskampagne mod blue-tongue for at vaccinere alle kvæg, får og geder mod sygdommen i det syd- og østlige Danmark. Senere er vaccinationsprogrammet udvidet til også at omfatte Midtjylland. I 2009 forventes alle kvæg, får og geder i Danmark vaccineret. Vaccinations-programmet løber frem til 2010 og bliver løbende evalueret.

Fakta:Ved udgangen af oktober 2008 var der registreret 14 nye udbrud af bluetongue i Danmark.

Fakta om sygdommen bluetongue Bluetongue er en husdyrsygdom, der rammer drøvtyggere, det vil sige får, geder, køer og hjorte. Sygdom-men overføres af små insekter, mit-ter, når de bider dyrene.

Der er konstateret bluetongue flere steder i Europa herunder i Danmark og i Nordtyskland.

Mennesker kan ikke smittes med bluetongue.

Midler afsat i veterinærforligMed forliget tilføres veterinærom-rådet 90 millioner fordelt over de kommende fire år. I forhold til den nuværende bevilling er det et økonomisk løft på mellem 15 og 20 procent årligt i de fire år.

Foder for bedre dyrevelfærdI mange år er smågrise blevet kastre-ret for at undgå at de udvikler den ornelugt, der får svinekoteletterne til at lugte ubehageligt. Men kastra-tion har været meget omdiskuteret. Et forskningsprojekt har nu vist, at svin, der fordres med cikorierødder ikke udvikler ornelugt. Dermed vil det være muligt at undgå kastration af smågrise i fremtiden. Fakta om DyrevelfærdsrejseholdetDyrevelfærdsrejseholdet er oprettet i 2006.Rejseholdet består en leder og tre dyrlæger, som er placeret i Herning,samt en jurist og en dyrlæge i København. Den overordnede opgave for Dyre-velfærdsrejseholdet er at styrke og ensarte fødevareregionernes kon-trol med dyrevelfærden for dermed at fremme indsatsen for god dyre-velfærd i Danmark.En af rejseholdets hovedopgaver er at planlægge og koordinere dyre-velfærdskontrollen i besætninger og ved transporter af dyr.

20 21

Regeringen har opstillet syv målsætninger for dansk land-brug frem mod år 2022.

Danmark er et land med stærke fødevarevirksomheder, ikke mindst fordi vi er førende i hele værdi-kæden fra jord til bord. Vi har effektive landbrug og moderne slagterier, mejerier og bryggerier. Vi har teknologisk banebrydende ingrediensvirksomheder, stærke mærkevarer og fødevareforskere i verdensklasse. Det er vigtigt for Danmark, at vi også i fremtiden har en stærk og konkurrencedygtig fødevaresektor i vækst. Derfor har regeringen opstillet syv målsæt-ninger for, hvor dansk landbrug skal være i år 2022.

Ingen hellige køerI efteråret 2009 vil Fødevaremini-steriet offentliggøre en samlet udredning om, hvordan Danmark kan nå regeringens målsætninger for Dansk Landbrug i år 2022. Blandt målsætningerne er, at Dan-mark skal være et kraftcenter for verdens fødevareindustri – en Agro Food Valley. Det kræver blandt andet, at der er plads til vækst i fødevaresektoren – fra primære producenter til fødevareindustrien. Initiativet Dansk Landbrug 2022 vil derfor blandt andet undersøge, om landbrugets rammevilkår er tidssvarende, om strukturudviklin-gen kan lettes, og i hvilket omfang investeringsbehovene lettere kan imødekommes.

Dansk Landbrug i

2022Fakta:Regeringens syv visioner:1. Danmark skal fortsat være et af verdens førende fødevareindu- strielle centre - “Agro Food Valley.”2. Styrket konkurrence på alle niveauer, herunder ejerskab, finansiering, etablering og afsætning.3. Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd. 4. Økologiske landbrug skal have gode rammebetingelser og en hensigtsmæssig udvikling på markedsmæssige vilkår skal understøttes.5. Danmark som gourmet-land i kraft af produktion af kvalitets- fødevarer.6. Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til turisme mv.7. Mere smidig og effektiv admi ni- stration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgod- kendelser.

Danmarks fødevareerhverv står for over 18 procent af den samlede danske eksport.*

* Opgørelsen ifølge Danmarks Statistik. Betegnelsen fødevareerhvervet inkluderer landbrugserhvervet, fiskerisektoren og forarbejdningsleddet.

Frem mod efterårets udredning vil Fødevareministeriet bringe alle relevante spørgsmål til torvs. Der er ikke plads til hellige køer i arbejdet med fremtidens landbrug. Dansk Landbrug 2022 skal blandt andet svare på: Hvordan vi sikrer, at gylle bruges til bioenergi i stedet for bare at blive spredt på marken? Om dansk landbrug i højere grad skal satse på luksusvarer med særlige ”brands” og i mindre grad satse på masseproduktion? Om øgede bevillinger for eksempel er nok til, at dansk fødevareforskning kan fastholde og udbygge sin position? Og om man kan frigøre kapital til investering i ny teknologi ved at ændre på de arealkrav, som husdyr-produktionen er underlagt?

En del af Grøn VækstDansk Landbrug 2022 er en del af regeringsudspillet ”Grøn Vækst”, som skal forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

20 21

22 23

I 2009 får danske forbrugere et nyt mærke, Nøglehullet, der skal guide dem gennem junglen af fødevarer på butikshylderne. Virksomhederne får samtidig en ny mulighed for at profile-re sig på sunde produkter og forhåbentlig udvikle flere sunde alternativer.

Selvom de fleste fødevarer har ennæringsdeklaration med oplysninger om for eksempel protein, kulhydrat og fedt, kan det være svært for

forbrugerne at gennemskue, hvad der er et sundt produkt.

Med indførelsen af Nøglehulsmærketgiver Fødevareministeriet forbruger-ne et redskab til hurtigt at vurdere,om en fødevare har en ernærings-rigtig sammensætning med hensyn til for eksempel fedt, sukker, fuld-korn og salt. Mærket bliver frivilligt for producenterne at bruge. Men hvisde vil markedsføre sig med det, skalderes produkter overholde en rækkekriterier med hensyn til indholdet.

Nøglehulsmærket bliver et fælles nordisk mærke efter svensk for-billede. Forbrugerne kan allerede i dag finde mærket på enkelte produkter, da det er implementeret i Sverige og svenske produkter, der sælges til Danmark, kan være mærket med Nøglehulsmærket. Nu bliver det fælles mærke indført i Sverige, Norge og Danmark.Fakta om nøglehullet:

Få øje på

nøglehullet

Fakta om nøglehullet:Ordningen definerer i alt 25 produkt-grupper, hvorunder de enkelte pro-dukter skal opfylde nogle kriterier for at få nøglehulsmærket. Kun fødevarer, som bidrager til en god og varieret kost, kan blive mærket. Derfor kan slik, is og sodavand ikke blive mærket med Nøglehullet. Produktgrupper som for eksempel brød, morgenmadsprodukter, mælke-produkter, færdigretter og olie, som indgår i den daglige kost kan blive mærket med Nøglehullet.

Eksempel på kriterier for nøglehulsmærkeFødevarestyrelsen har opstillet en række kriterier for, hvad der skal til, for at et produkt i produktgruppen kan få nøglehulsmærket. Kriteriernevarierer fra produktgruppe til pro-duktgruppe. For eksempel skal mor-genmadscerealier og müesli med mindst 25 procent fuldkorn opfylde følgende kriterier for at kunne få nøglehulsmærket:• Fedthøjst7g/100g• Renfremstilledesukkerarterhøjst 10g/100g• Sukkerartertotalthøjst13g/100g• Natriumhøjst0,5g/100g•Kostfibermindst6g/100g

Den almindelige næringsdeklaration Den almindelige næringsdeklaration angiver, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen, og hvor meget energi man får fra varen. Det er normalt frivilligt at oplyse om næringsindholdet i maden, men i de tilfælde, hvor producenten selv vælger at fremhæve nogle særlige ernæringsmæssige egenskaber ved fødevaren, for eksempel “lavt fedtindhold”, skal denne oplysning ledsages af en næringsdeklaration. Nogle madvarer har en kort nærings-deklaration. Den giver oplysninger om: Energi, protein, kulhydrat og fedt

Andre madvarer har en lang næ-ringsdeklaration. Den er mere detaljeret og indeholder desuden oplysninger om de enkelte kulhydrat-er og fedtsyrer samt om indholdet af kostfibre og salt (natrium):• Energi• Protein• Kulhydrat• Sukkerarter• Fedt• Mættedefedtsyrer• Kostfibre• Natrium

Fakta om forbrugerforståelseEn undersøgelse fra 2005, gennem-ført i Danmark og fire andre euro-pæiske lande, viser, at forbrugerne ønsker, at der skal være nærings-deklarationer på fødevarerne. I Danmark ønsker 86 procent af for-brugerne, at fødevarerne er nærings-deklarerede. Det fremgår dog også af den samme undersøgelse, at kun omkring en tredjedel af forbrugerne efter eget udsagn læser nærings-deklarationen i butikken eller der-hjemme. De fleste undersøgelser på området viser, at det er de velud-dannede, herunder særligt forældre og kvinder, som er mest tilbøjelige til at læse næringsdeklarationen.

Nye regler for næringsdeklarationEU-Kommissionen har fremlagt et forslag til ny mærkningsforordning, der omfatter et forslag om nye regler for næringsdeklaration. Formålet med de nye regler om nærings-deklaration er at styrke den infor-mation, der gives til forbrugerne, så det bliver lettere at træffe et sundere valg af fødevarer.

Danmark ønsker, at næringsdekla-rationen fremover skal være obliga-torisk, og at virksomheder altid skal næringsdeklarere deres produkter pr.100g/100ml.Viønskerogsåklareretningslinjer for de virksomheder, som oven i denne mærkning ønsker at anvende deklaration pr. portion, eller i forhold til et dagligt indtag (GDA-mærkning). Det er nødvendigt at operere med klare definitioner af portionsstørrelser og tage udgangs-punkt i, hvad der er et acceptabelt dagligt indtag af de pågældende næringsstoffer for produktets målgruppe, det være sig børn eller voksne.

22 23

24 25

Fødevareministeriet har mange medarbejdergrupper. Kontrol-lører, styrmænd, akademikere og laboranter. Ministeriets med-arbejdere er tilstede i marken, på havet, ved køledisken og på kontoret. Og vi bredt placeret i Danmark, såvel som i udlandet.

Saglig og ordentlig sagsbehandling er altid målet. Det kræver engage-rede medarbejdere, når borgerne skal betjenes. Ansvarligheden skal være i orden, og der skal være åbenhed om de beslutninger, som medarbejderne tager.

Uanset hvor i ministeriet medar-bejdere virker, er målet at udføre arbejdet med så stor faglighed som muligt. Kontakten til borgerne er en livline, som skal fungere. Og i Fødevareministeriet har vi kontakt til landmænd, fiskere, forbrugerne, interesseorganisationer – ja faktisk til alle dele af samfundet.

Tilstede i hele landetNæsten uanset hvor i landet man er, har man en chance for at støde på en af Fødevareministeriets cirka 3.200 medarbejdere.

På havnen i Thyborøn står en fiskeri-kontrollør og tjekker en fangst. I køledisken i Brugsen i Slagelse finder man en fødevarekontrollant, som afprøver køletemperaturer. I København sidder en jurist og udarbejder love for ministeriets område.

På et laboratorium i Århus står der en laborant og kontrollerer føde-varer for salmonellabakterier. I Tommerup kontrollerer en plante-kontrollør foder, mens en kollega i Tønder har snor i miljølovgivningen og i Ringsted undersøger en til-synstekniker grisekroppe.

Nogle medarbejdere sidder ligefrem et sted i udlandet. Fødevareministe-riet er der, hvor danske fødevarer eksporteres. Det internationale samarbejde har høj kurs i Føde-vareministeriet ikke mindst i kraft af Danmarks EU-medlemskab.

Et

mangfoldigt ministerium

Departementet

Fiskeridirektoratet

Fødevarestyrelsen

FødevareErhverv

Plantedirektoratet

24 25

Fakta:DepartementetSlotholmsgade 12, 1216 København K Tlf. 33 92 33 01.Ministerbetjening, politikudvikling, EU-koordination og internationalt samarbejde.

FiskeridirektoratetNyropsgade 30, 1780 København V Tlf. 72 18 56 00.Forvaltning, regulering og kontrol af fiskeri og akvakultur. Også det rekreative fiskeri og fisketegn.

FødevareErhvervNyropsgade 30, 1780 København V Tlf. 33 95 80 00.Administration af EU’s markeds-ordninger og udbetalinger fra EU’s landbrugsfond og administration afmidler til forskning og innovation.

FødevarestyrelsenMørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Tlf. 33 95 60 00.Regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet og kontrol af fødevarer og veterinære forhold.

PlantedirektoratetSkovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 26 36 00.Udarbejdelse af regler og kontrol og administration i forhold til frø-plante- og foderproduktion, gød-ning, og økologisk produktion. Kon-trol med EU’s landbrugsordninger.

Fødevareministeriets er repræsen-teret i udlandet i Beijing, Berlin, Bruxelles, Bukarest, Moskva, New Delhi, Paris, Rom, Tokyo, Warzawa, Washington og Geneve.

26 27

En ny undersøgelse af dansker-nes madvaner viser, at vi spiser sundere, og så alligevel ikke sundt nok. Men hvad skal der til for at få danskerne til at træffe det sunde valg?

Rapporten ”Danskernes kostvaner 1995-2006” fra DTU Fødevare-instituttet afslører, at danskerne både træffer sunde og usunde valg i dagligdagen, når de lægger fødevarer i kurven i supermarkedet, spiser i institutionen, på arbejds-pladsen eller på landets caféer og restauranter.

Generelt konkluderer undersøgelsen, at danskerne er blevet sundere. Indsatserne for blandt andet at øge befolkningens indtag af frugt og grønt har virket. Børn og voksne spiser mere frugt og grønt, og drik-ker mere mager mælk og vand og mindre sukkersødet sodavand end tidligere.

For meget sukkerDanskerne spiser fortsat for meget sukker i form af slik, saft og soda-vand, og man kan spore en lille stigning i mænds fedtindtag. Undersøgelsen viser, at danskerne ”hygger”, og at hygge alt for ofte forbindes med noget usundt. Skal popcorn, pizza og sodavand nødvendigvis gå hånd i hånd med

Disney Sjov eller fredagsfilmen? Og er ”hygge” per definition ensbety-dende med 500 gram familiemix?

Danskerne må naturligvis selv vælge,hvad de vil spise. Men for at træffe et fornuftigt valg skal mindst to for-udsætninger være på plads. For det første skal forbrugerne vide, hvad de spiser, så de kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Og for det andet skal den sunde mad være tilgængelig. Detailhand-len, fødevareindustrien, arbejds-pladser, skoler og daginstitutioner er derfor særdeles vigtige arenaer i indsatsen for at fremme danskernes sundhed. Det er her, forbrugerne færdes i dagligdagen, og her de hver dag skal træffe et valg mellem det sunde og det knap så sunde. Øget viden og tilgængelighed af sund mad er derfor højt prioriterede indsatsområder på den politiske dagsorden, når det handler om at fremme danskernes sundhed.

At leve sundere i hverdagen hand-ler ikke nødvendigvis om regule-ring, forbud og løftede pegefingre. Regeringen skal ikke forbyde salg af slik og sodavand, og ministeren skal ikke stå hjemme i folks stuer og hive slikskålen ud af børnenes hænder. Det handler snarere om, at de enkelte familier selv må tage stilling. De må afgøre, om det er

sodavand, vand eller mælk, der led-sager middagsmaden. De må tage stilling til, om det er frugtspyd eller waleskringle, der står på bordet, når fjernsynet bliver tændt.

Forbrugernes vaner – ikke mindst de dårlige – er svære at lave om på. Men man kan nå langt ved hjælp af gode argumenter, gode eksempler, flere sunde fristelser og ikke mindst en opfordring til at påtage sig et personligt ansvar for sin sundhed.

Tag ansvar for det du

spiserFakta:Indsatser med fokus på viden om sund mad:På Fødevarestyrelsens Alt om Kost hjemmeside – www.altomkost.dk– kan man finde den nødvendige information om sund mad og motion. Det er en samlet indgang for borgere, der ønsker vejledning om, hvordan de i dagligdagen kan få nogle sundere vaner. På hjemme-siden findes også konkrete tip og gode råd til, hvordan man kan sam-mensætte en sund kost og omsætte de gode råd til praksis. Også dag-institutioner, skoler, kommuner og private aktører kan her finde hjælp tilat etablere sunde madordninger, kost-politikker og indretning af køkkener.

Alt om Kost rejseholdet tager rundt på skoler, i daginstitutioner og kom-muner og giver gratis råd og vejled-ning i, hvordan man kan formulere en mad- og måltidspolitik eller etablere en egentlig madordning. Rejseholdet er en succes, og evalu-eringer viser, at langt størstedelen af de børnehaver og skoler, som rejseholdet besøger, efterfølgende omsætter de gode råd til praksis. Fødevareministeriet deltager løben-de i en række informationsindsatser via forskellige partnerskaber, der bl.a. har til formål at øge befolk-ningens viden om sund mad og de 8 kostråd – heriblandt ”6 om dagen”, ”fuldkornspartnerskabet” og ”fisk 2 gange dagligt”.

Fakta:Indsatser med fokus på tilgængelighed: Regeringen har vedtaget, at alle daginstitutioner fra 2010 skal tilbyde børnene et sundt måltid mad midt på dagen. Fødevarestyrelsen udar-bejder retningslinjer for maden i dag-institutionerne, så maden der ser-veres også er sund. Madordningerne skal finansieres af forældrene.

Fødevareministeriet har også iværksat et landdækkende skole-madsprojekt, som skal afprøve og udvikle forskellige typer af skolemadsordninger. Desuden skal projektet give ny viden om, hvilken effekt skolemad har på elevernes generelle trivsel og sundhed.

Kostråd Mængde Voksnes indtag i Voksnes indtag i 2000/2002 2003/2006

Spis frugt og grønt 600 g/dag 387 g/dag 398 g/dag

Spis fisk og fiske pålæg 200-300 g/uge 133 g/uge 147 g/uge

Spis kartofler, ris pasta og groft brød 500 g/dag 360 g/dag 343 g/dag

Spar på sukker 10 E procent 9 E procent 9 E procent

Spar på fedtet Max 30 E procent 34 E procent 35 E procent

Sluk tørsten i vand 1-1½ liter Ca. 720 ml/dag Ca. 830 ml/dag

Kostråd og voksnes indtag

26 27

28 29

Forskning skal hjælpe fødevare-sektoren med at balancere hen-syn til vækst, miljø og sundhed.

Traditionelt har jordbrugsforskning primært sigtet på at få flest liter mælk fra en ko og mest korn per hektar. I det 21. århundrede skal vækst i fødevarebranchen forfølge endnu flere ambitioner. Væksten skal også være grøn, tage hensyn til dyrenes velfærd og til kvaliteten af den mad, der er slutproduktet. Det er en ordentlig mundfuld, og derfor er der stor brug for den viden, vi får gennem forskning.

Fødevareministeriets behov for forskningsbaseret rådgivning til-godeses gennem aftaler med Århus Universitet, Danmarks Tekniske Uni-versitet og Københavns Universitet. Aftalerne dækker tilsammen hele fødevareområdet fra overvågning af fiskebestande over plante-og husdyrsundhed til ernæring hos både mennesker og dyr. Med denne betydelige forskningsind-sats sikrer Fødevareministeriet det bedst mulige vidensgrundlag for både vejledning af forbrugerne og producenterne og for udvikling og regulering af erhvervet.

Derudover fordeler Fødevare-ministeriet forskningsmidler til stra-tegiske projekter, der blandt andet bidrager til viden om, hvordan vi

begrænser udslip af drivhusgasserfra landbruget, hvordan vi kan kom-binere stordrift med hensynet til dyrenes velbefindende, hvordan vi undgår, at fiskeriet skader livet på havbunden, hvordan vi får mest muligt ud af fisken, når den er fan-get, og hvordan vi dyrker frugt og grønt med stort næringsindhold og begrænset anvendelse af pesticider.

Forskning tager tidForskning tager tid og derfor er det vigtigt, at forskningen er på forkant

med de samfundsmæssige udfor-dringer. Derfor har fødevareminis-teren nedsat et bredt sammensat udvalg, Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, der blandt andet rådgiver fødevareministeren om den strategiske forskningsplan-lægning og behovet for iværksæt-telse af nye forskningsinitiativer på fødevareområdet. Samtidig vil Fødevareministeriet sammentænke ministeriets forsknings- og innova-tionstiltag i 2009.

Forskning for

mennesker, dyr, klima og miljø

Vidensyntesen som retningsviserUd over den nye forskning er der også behov for at samle og nyttig-gøre den viden, vi allerede har. Derfor prioriterer Fødevareministe-riet arbejdet med vidensynteser.

Med udgangspunkt i den samfunds-mæssige udfordring samler og kom-binerer en vidensyntese den eksiste-rende viden og inddrager sam-fundsvidenskabelige, økonomiske og naturvidenskabelige aspekter. På baggrund af dette samlede overblik kan en vidensyntese angive praktiske anvisninger og bidrage til politiske pejlemærker. Det er tilfældet med de to vidensynteser, som Fødevareministeriet har fået udarbejdet i 2008: Vidensyntese om økologi “Udvikling, vækst og inte-gritet i den danske økologisektor”og vidensyntese om biomasse “Jorden – en knap ressource.”

I 2009 vil Fødevareministeriet offent-liggøre nye vidensynteser om aktu-elle samfundsemner, herunder en vidensyntese om genmodificerede organismer og en vidensyntese om havets uudnyttede ressourcer.

2928

Fakta:Fødevareforskningsprogram 2008I 2008–2012 har Fødevareministeri-et afsat en pulje på 88 millioner kroner til forskningsprojekter inden for tre hovedområder:• Kvalitetsfødevarermedfokuspå smag og oplevelser. • Dyrevelfærdogmulighederne for at forbedre dyrevelfærden i forskellige produktionssystemer og under transport.• Miljørigtigenonfood-ogfoder produkter af høj kvalitet. An- vendelse af moderne biotek- nologi til blandt andet bedre foderudnyttelse og reduceret miljøbelastning.

Fremtidens husdyrproduktion 2008–2010I 2008–2011 har Fødevaremini-steriet afsat 15 millioner kroner til at støtte forskning i foder-produktion, fodringsteknologi og -management, foderomsætning, gødning, ammoniak, drivhusgasser og lugt.Det er en forudsætning af miljø-forbedringer ikke sker på bekost-ning af dyrevelfærd, og tilskud til projekter under dette forsk-ningsprogram er betinget af medfinansiering af deltagende virksomheder.

KlimaforskningFødevareministeriets forsknings-program ”Klima, jordbrug og miljø” har en ramme på 32,8 mil-lioner kroner til forskning i • Hvordanudledningenafdriv- husgasser fra landbruget kan reduceres, f. eks. ved udnyttelse af gødning til biogas.• Hvordanjordbrugetkantilpasse sig ændrede klimatiske forhold, som eksempelvis medfører nye skadedyr.• Metodertilbegrænsningaf næringsudvaskning til miljøet under de ændrede betingelser.

Klimaforskningsprojekterne løber fra 2007–2010.

30 3131

Fakta:Innovation som instrument i EU politikkenDet var Danmark, der introduce-rede begrebet ”Innovation” i EU’s landbrugspolitik. Danmark arbejder i EU’s ministerråd for at gøre inno-vation til et stærkere instrument i EU’s landbrugspolitik. Og Kommis-sionen har taget ideen til sig.

Fødevareministeriets midler til innovationFødevareministeriet disponerer over to puljer til innovation i fødevare-sektoren:Under landdistriktsprogrammet er der afsat årligt 110 millioner kroner.

Under innovationsloven er der afsat 110,7 millioner kroner i 2009.

Fødevareministeriet hjælper små og mellemstore virksomheder med at få ressourcer til at ud-vikle nye produkter.

I den globale arbejdsdeling kan Danmark ikke klare sig på råvare-produktion. Vi er nødt til at udvikle nye, bedre og mere spændende pro-dukter og mere avancerede, miljø- og klimavenlige produktionsmeto-der og -teknologier. Samtidig er vi nødt til at optimere udnyttelsen af den enkelte råvare. Med andre ord: Innovation skaber fremtidens fødevareerhverv.

Alle sektorer har behov for innova-tion, men fødevaresektoren har isærlig grad brug for at blive støt-tet og bakket op i processen. På etstadig mere åbent verdensmarkedmed høje krav til miljø og dyre-velfærd ligger Danmarks konkur-rencefordel i vores evne til at tænke nyt og møde forbrugernes krav til bæredygtig fødevareproduktion.

Store virksomheder har egne ud-viklingsafdelinger og ressourcer til at eksperimentere med nyskabel-ser. Det har små og mellemstore virksomheder sjældent. Derfor giver Fødevareministeriet støtte

til innovationsprojekter i mindre virksomheder og til projekter, hvor flere virksomheder og eventuelt forskningsinstitutioner samarbejder.

Innovationsstrategi Når Fødevareministeriet giver til-skud til at udvikle gode idéer, er det selvfølgelig væsentligt at se, om de også virker. Derfor er øget vægt på effektmåling en del af en ny inno-vationsstrategi, som Fødevareminis-teriet har arbejdet med i 2008, og som i 2009 vil blive sammentænkt med Fødevareministeriets forsk-ningsindsats i en fælles forsknings- og innovationsstrategi.

Fødevareministeriet vil dermed styr-ke sammenhængen mellem innova-tion og forskning, så den danske fødevaresektor opnår en synergi-effekt og får mere ud af pengene – til glæde for alle deltagende parter.

Innovation skaber

fremtidens FødevareErhverv

Fakta:Nytænkning i danske fødevare-erhvervFødevareministeriets innovations-midler har blandt andet bidraget til udvikling af:

”Smellfighter””Smellfigther” er et system, der kob-les til gyllesystemet. Ved hjælp af ozonbehandling af gyllen halveres lugtgenerne fra svinestalden.Fødevareministeriet har givet til-skud til udvikling af Smellfighter tilBio-AquaA/SisamarbejdemedDansk Svineproduktion.

Reduktion af ammoniak-fordampningLandmand Brian Nordal Simonsen og virksomheden Samson Bimatech A/Sharfåettilskudtiludviklingafet system, så gødningen fra kylling-erne vil kunne føres direkte fra fjerkræstalden ud til kontinuerlig afbrænding. Systemet skal udvikles sådan, at ammoniakfordampningenreduceres både i og uden for stalden.

Nye drikke af birkesaftDen innovative virksomhed Nor-disk-Naturligvis skal fremstille kva-litetsdrikkevarer af ren birkesaft.Ved tilsætning af forskellige danskeog nordiske bær, frugter og urter skalder udvikles nye velsmagende non-alkoholiske drikke. Projektet er en delaf programmet ”Smagen af Danmark”.

Forbedret udvælgelse af avlsdyrMed en ny teknik vil det i fremtidenblive muligt at bestemme avlsvær-dien hos en nyfødt kalv med 40–60 procents sikkerhed. Det er en stor forbedring sammenlignet med de 15–40 procents sikkerhed, som vi har i dag. Teknikken hedder geno-misk selektion og kan blandt andet hjælpe med at frasortere arveligelidelser. Forskerne fra Århus Univer-sitet arbejder sammen med kvæg-avlsforeningerne og andre forskere fra Sverige, Finland og Danmark. Forskerne forventer, at den ny tek-nologi kan øge avlsfremgangen op mod 50 procent.

32 33

Som en

fisk i vandet

Danmark har et stort potentiale i opdræt af fisk. På verdensplan har akvakultur stort set over-halet det almindelige fiskeri som hovedproducent af spisefisk.

EU har en strategi om, at bære-dygtig akvakultur skal øge produk-tionen med 4 procent om året. Danmark er i forvejen verdens 5. største eksportør af fisk. Herhjemme udgør fiskeopdræt allerede over 20 procent af den samlede produktion

af spisefisk til danske forbrugere. Dansk akvakultur er kendetegnet ved at være mangfoldig. Der er ferskvands- og saltvandsdambrug, havbrug, åleopdræt, opdræt af muslinger og østers og meget mere.

Det giver store muligheder for dansk akvakultur. Vi har mulighed for at tredoble produktionen af fiskeopdræt i de nærmeste år, hvis mulighederne udnyttes.

Miljøvenlige anlægFødevareministeriet bidrager til ud-viklingen med støtte til for eksem-pel miljøvenlige akvakulturanlæg til forarbejdning og afsætning af akvakulturprodukter og ikke mindst til forskning i akvakultur.

For eksempel har Fødevaremini-steriet iværksat og gennemført udvikling af modeldambrug, som har et vandforbrug reduceret til cirka 10 procent, og en udledning reduceret med op mod 80 procent.

En tredjedel af den samlede dam-brugsproduktion på godt 30.000 tons er nu i modeldambrug.

Fakta:I 2007 producerede dansk akva-kultur netto cirka 30.000 tons fisk til en værdi af 649 millioner kroner. Det var 22 procent af den samlede danske produktion af konsumfisk eller 53 procent mere end torske-fiskeriet. Den primære produktion beskæftiger over 500 personer (2006 tal).

Fakta:Også de tilknyttede erhverv til akvakultur har en stor eksport. Forarbejdningen af danske op-drætsfisk beskæftiger cirka 200 personer, og den årlige omsæt-ning er cirka 350 millioner kroner.Fiskefoderproduktion, primært baseret på fiskemel fra “industri-fisk”, beskæftiger ligeledes cirka 200 personer, og omsætningen udgør cirka en milliard kroner årligt.

Tillige har Danmark en veludviklet branche for teknologi og know-how for eksempel vedrørende vandrensning, recirkulation og komplette opdrætsanlæg.

32 33

34 35

EU’s fiskere smider alt for mange fisk ud, og der er alt for mange og indviklede regler. Et nyt dansk forsøg skal bane vejen for ny fiskeripolitik i EU, hvor Danmark netop har fremlagt en ny kurs for fiskeripolitikken.

I dag ved ingen i realiteten hvor mange tons fisk, der fiskes i EU, fordi ingen aner, hvor mange fisk, der smides overbord. Fiskerne må nemlig ikke lande og sælge flere fisk, end de kvoter, de har fået til-delt. Måske fører det til, at halvdelen af fangsterne smides ud. Det er et helt uacceptabelt ressourcespild.

I september startede et forsøg i Danmark, som på længere sigt kan rykke ved EU’s fiskeripolitik. Seks danske fiskekuttere fik monteret kameraer ombord med henblik på at dokumentere, hvad fiskerne reelt hiver ombord ude på vandet. Forsøget er frivilligt, og de fiskere, der vil være med, får en forhøjet kvote som alle fisk de fanger skal afskrives på. Billeddokumentationen giver mu-lighed for at se, hvad fiskerne træk-ker op af havet, og når man fuldt ud kan dokumentere fangsterne, får man samtidig mulighed for at sætte målrettet ind mod udsmid.

Forsøget med kameraer på de seks forsøgskuttere skal vise, om fiskerne ændrer deres fiskeri-mønstre. Vil de undgå at fiske de små fisk, som de ingen penge kan få for, og som de smider ud igen til skade for fiskebestandene? Og vil de i stedet gå efter store salgbare fisk, hvor fiskeriet ikke skader bestandene?

Fødevareministeriet håber, at forsøget kan bane vejen for et system med fangstkvoter fremfor landingskvoter.

Kamera på kutteren skåner

fiskebestande

Fakta:Fakta om regeringens forslag til ny fiskeripolitik:Den fælles fiskeripolitik i EU skal revideres i 2012. Fødevareminis-teren ønsker at få stoppet det store udsmid af fisk. Derfor fore-slår Danmark, at fiskerne fremover skal afskrive alt, hvad de fanger på deres kvoter, og ikke som i dag, hvor afskrivningen udelukkende foregår på de fisk, fiskerne bringer i land. Omlægningen af kvoterne fra landingskvoter til fangstkvoter skal føles op med brug af selektive fiskeredskaber.

Fakta om udsmidning:I november 2008 anslog Verdens-naturfonden, at en million tons fangede fisk og havdyr bliver smidt ud i Nordsøen igen hvert år.

Fakta om ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd):ICES er en international organisa-tion, der står for koordinering af havforskningen i Nordatlanten, Det Baltiske Hav og Nordsøen.I ICES mødes 1.600 havforskere fra 20 lande. Netværket af hav-forskere samler viden ind om det marine økosystem. Informationen danner grundlag for en uvildig og upolitisk rådgivning, som de 20 medlemslande flittigt benytter.

FaktaDanmark er verdens 5. største eksportør af fisk med omkring 20 milliarder kroner.

34 35

Danske fiskeres landinger i landet vægt – tons.

Hele året Januar-juni 2006 2007 2007 2008 Index

Torsk 26,261 21,827 14,599 14,004 96 Anden torskefisk 15,226 10,899 5,699 6,076 107 Rødspætte 20,183 15,986 8,271 7,804 94 Tunge 1,316 950 474 545 115 Anden fladfisk 8,807 8,119 4,866 4,029 83 Sild 139,660 120,935 42,333 48,295 114 Anden fisk 39,281 32,722 4,919 6,168 125 Jomfruhummer 4,200 4,114 1,815 1,622 89 Dybvandsrejer 7,929 6,864 3,274 1,876 57 Andre krebs- og bløddyr 6,351 5,752 3,150 2,280 72

Samlede konsumlandinger 269,213 228,169 89,400 92,699 104

Blåmusling(excl. udsmid) 54,808 57,479 28,371 17,161 60

Industrilandinger 536,766 363,257 260,176 304,961 117

I alt 860,788 648,905 377,946 414,820 110

Note: Tal for 2008 er foreløbige

36 37

Grøn

vækst i DanmarkDe danske fødevareerhverv skal have mulighed for økonomisk vækst, men væksten skal være grøn. Derfor udarbejder Føde-vareministeriet sammen med en række andre ministerier etsamlet regeringsudspil, der skalforene en høj miljø- og natur-beskyttelse med moderne og konkurrencedygtig landbrugs-produktion.

Fødevareministeriet vil fremme en ny grøn fødevaresektor. Verden har behov for flere fødevarer, og derfor skal produktionen af fødevarer øges. Samtidig skal miljøet, klimaet og naturen beskyttes endnu bedre end i dag, og vi skal sikre en natur i fremgang. Derfor arbejder Føde-vareministeriet og en række andre ministerier på en samlet vækst-, miljø- og naturplan for Danmark.

Grøn vækst bliver regeringens samlede udspil til, hvordan udled-ningen af næringsstoffer og driv-husgasser og skadevirkningerne af sprøjtegifte kan reduceres samtidig med at landbrugserhvervet får mulighed for omstilling, vækst og

nye markeder. Vi skal blandt andet løfte udfordringerne ved at satse på nye landbrugs- og miljøteknolo-gier og en mere fleksibel regulering af landbruget.

Teknologi og globalt udsyn Grøn vækst-initiativet handler også om, hvordan landbruget kan bidrage til forøgelse af produkti-onen af vedvarende energi. Det kan for eksempel ske ved at udbygge omdannelsen af gødning til biogas og eller anden biomasse, som kan reducere udslip af drivhusgasser og udvaskning af næringsstoffer, uden at det går ud over fødevareproduk-tionen.

Dansk landbrug og den danske fødevaresektor er førende på glo-balt plan inden for blandt andet op-timering og forædling af afgrøder, fødevareforskning og fødevaresik-kerhed. Derudover er landbruget er allerede storleverandør af biomasse til energiformål, da 66 procent af Danmarks vedvarende energi kom-mer fra biomasse.

Grøn vækst-initiativet sigter på at styrke Danmarks rolle som leve-randør af bæredygtige løsninger inden for fødevare- og energi-produktion og dermed fastholde og udbygge den globale førerposi-tion. Det skal blandt andet ske ved satsning på forskning og innovation inden for fødevaresektoren, som i højere grad skal målrettes miljø, energi og klima samt fødevare-sikkerhed og dyrevelfærd.

Regeringen vil fremlægge et samlet regeringsudspil i starten af 2009.

Fakta: De prioriterede mål for grøn vækst:• Dendanskelandbrugssektorsom ”grønt teknologilaboratorium”• Meresmidigogeffektivmiljø- regulering af landbruget• Yderligerereduktioniudvask- ningen af kvælstof og fosfor• Yderligereforbedringafde fysiske forhold i vandløb• Markantreduktionafpesticiders skadevirkninger for mennesker, dyr og natur• Reduktionaflandbrugets CO2-udledning• Sikringafbiodiversiteten• Mereogbedretilgængelignatur• Udviklingafstyringsmetoder,som sikrer reel miljøeffekt og effektiv udnyttelse af ressourcerne

3736

38 39

Tilskudsordningen kompenserer desuden den enkelte lodsejer for varigt at lægge jord til et vådom-råde og dermed medvirke til at be-grænse udvaskningen af nærings-stoffer og belastningen af pesti-cider på sårbare naturområder. På den måde belønnes det frivillige initiativ, som kommer miljøet og naturen til gode.

Flere vådområderI 2007 og 2008 har Fødevare-ministeriet afsat 90 millioner kroner til etablering af nye vådområder og randzoner til søer og vandløb. Bevillingen forventes at danne grundlag for etableringen af cirka 1000 hektar vådområder.

Flere

vådområder giver renere vandmiljø

Vådområder er en effektiv måde at skabe bedre vandkvalitet og forhindre iltsvind i de indre danske farvande. Fødevare-ministeriet har derfor medvirket til at øge antallet af vådområder i Danmark.

Fødevareministeriet prioriterer et naturligt og rent vandmiljø højt.

Med vandmiljøplan III og pesticid-planen har regeringen løbende sat initiativer i gang, der medvirker til at begrænse udvaskningen af næringsstoffer og tab af sprøjte-midler i vandmiljøet. Vådområder er en effektiv måde at undgå udvaskningen af næringsstofferne på. Våde marker og enge fungerer som et naturligt filter, der optager

og anvender næringsstofferne, så de ikke ender i vandløb, hvor de blandt andet forårsager iltsvind og forringer dyrenes livsbetingelser.

Gennem Fødevareministeriets landdistriktsprogram kan lodsejere søge tilskud til at etablere eller genetablere vådområder i særligt følsomme landbrugsområder.

Fakta:Behov for flere randzonerRandzonerne er med til at beskyttevandmiljøet, idet de reducererjorderosion og udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjorden og reducerer risikoen for forure-ning med pesticider. Randzonerne er også et levested for agerlandets dyreliv. Fra 2005-2007 har Føde-vareministeriet givet tilskud til etablering af 541 hektar randzoner. Arbejdet med etableringen af randzoner indgår i regerings-initiativet Grøn Vækst.

38 39

40 41

Klimaændring,

udfordringer og muligheder

Fødevareministeriets klimaind-sats skal hjælpe fødevaresek-toren med at nedbringe udled-ningen af drivhusgasser og forbrugerne med at foretage klimavenlige valg.

Klimaforandringerne er i fuld gang med at sætte deres lune og fugtige fodaftryk i store dele af fødevaresektoren. For landbruget betyder stigende temperatur flere planteskadegørere, og kraftigt nedbør kan øge udvaskningen af næringsstoffer. Samtidig bliver der bedre mulighed for at dyrke afgrøder som majs og vin, der er afhængige af højere temperaturer, ligesom udbyttet for nogle gam-melkendte afgrøder vil kunne forøges. Landbruget bliver samtidig stillet over for krav om at bidrage til den danske reduktion af udledningen af drivhusgasser.

For fiskeriet kan højere tempera-turer og øget nedbør føre til mere

udbredt iltsvind. Traditionelle danske fisk som torsk kan gradvist forsvinde fra de danske farvande, mens nye fiskearter kan komme til. Alle disse faktorer har – på godt og ondt – indflydelse på den samlede fødevaresektor og afledte erhverv.

Fødevareministeriet hjælper erhver-vene med at tilpasse sig til de nyeklimatiske forhold, reducere udled-ningen af drivhusgasser i hele føde-varesektoren og med at fremme mulighederne for vækst i nye virk-somhedstyper.

Som forudsætning for denne indsats har Fødevareministeriet i 2008 fået udarbejdet en videns-syntese om biomasse, ”Jorden – en knap ressource”, og en analyse, ”Landbrug og klima”, der opreg-ner reduktionspotentialet i dansk landbrug og de omkostninger, der er forbundet med det.

Information til forbrugerneHver enkelt fødevare har et klimaaf-tryk, som er den mængde drivhus-gas, der udledes ved fremstilling af fødevaren, hvad enten det er en gulerod, et rugbrød eller en bøf. En kotelet har et stort aftryk, en gulerod har et lille. Produktion af svinekød er blandt andet forbundet med foderproduktion til grisen, maskinarbejde og udledning af drivhusgasser fra gyllen. Produktion af gulerødder kræver mindre CO

2.

Således har forbrugerens valg affødevarer stor betydning. Det sam-me har mængden af fødevarer, der bliver smidt ud fra danske hushold-ninger. Derfor vil Fødevareministeriet iværksætte en række initiativer i 2009, der skal vejlede forbrugerne om, hvordan de spiser klimavenligt.

Fødevareministeriets arbejde med klimaudfordringerne indgår i blandt andet regeringens grøn vækst strategi.

40

Fødevarernes klimaaftrykEksempler på almindelige føde-varers klimaaftryk :

Udledning CO2 pr. kg Fødevarer fødevare

Oksekød (ammekvæg) 25,6Gul ost 11,3 Svinekød 3,6Tomater (drivhus) 3,5Fladfisk 3,3Kylling 3,1Brød 0,8Løg 0,4Kartofler 0,2Gulerødder 0.1

Blå biomasseHavet indeholder en række uudnyt-tede ressourcer, den blå biomasse, der blandet andet består af alger og tang. Blå biomasse kan udnyt-tes til energi, til foder, fødevarer, medicin og kosttilskud. Samtidig er det en næsten uudtømmelig res-source.

I Danmark forsker vi blandt andet i udnyttelse af søsalat til energi og foder. Søsalat vokser meget hur-tigt, og den findes naturligt ved de danske kyster, men kan også dyrkes i bassiner på land.

41

Fakta:Landbrugets udledning af drivhusgasLandbruget tegner sig for 16 procent af den danske udledning af drivhus-gasser. Udledningen fra landbruget består hovedsageligt af lattergas og metan og i mindre grad af CO2. Udbringning og omdannelse afgødning/gyllepåmarkernetegnersig for den største del, men for-døjelse fra kvæg, opbevaring af gylle og udledning fra landbrugets maskiner spiller også en rolle.

Metan og lattergasDrivhuseffekten af metan og lat-tergas er henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere end effekten af CO2. Metan stammer blandt andet fra husdyrenes fordøjelsessystem og fra gyllelagre. Lattergasemis-sioner kommer fra hele landbrugets kvælstofkredsløb især fra jord og gødningslagre.

26 procent reduktion 1990–2006Som resultat af vandmiljøplanernehar landbruget i perioden 1990–2006 reduceret udslippet af drivhusgas-serne metan og lattergas med 26 procent.

Jorden - en knap ressourceFødevareministeriets videnssyntese om biomasse dokumenterer, at der er store uudnyttede muligheder og gevinster i at anvende biomasse til energi. Det danske landbrug kan bidrage. I Danmark kan vi mange-doble energiproduktionen fra biomasse og på den måde bidrage til at nedbringe udledningen af CO2. Og det kan ske samtidig med, at vi fortsætter produktionen af føde-varer og foder.

Landbrug og klima – en analyseAnalysen af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser viser, at der er store forskelle i virkemidlernes potentialer. Analysen af potentialet er kombineret med en analyse af omkostningerne, og resultatet peger på fem centrale virkemidler:• Dyrkningafpileflistilenergi• Anvendelseafhusdyrgødning- til biogas• Anvendelseafhalmtilkraftvarme• Øgetfedtifodertilmalkekvæg• Udtagningaflavbundsjorde (vådområder)

42 43

Fakta:Rescue Team CampLivredderskolen i Djursland har mod-taget 42.300 kroner fra Fødevare-ministeriet til Rescue Team Camp for unge i alderen 12-16 år. Rescue Team Camp skal være med til at skabe enungdomskultur i landdistrikterne, hvorman både holder sin krop i form ogfår en viden om livredning og første-hjælp. Projektet omfatter både teore-tisk og praktisk førstehjælp og liv-redning, herunder genoplivning og udvendig hjertemassage. Derudover besøger de unge en redningsstation,beredskabsgård, svømmehal og et redningstårn på stranden.

Kids- og teenvolley camps i landdistrikterneDansk Volleyball Forbund har mod-taget 130.900 kroner fra Fødevare-ministeriet til at afholde skoleturne-ringer i landdistrikterne for børn og unge på 6-17 år og dermed rekrut-tere spillere til kids- og teenvolley camps. Dansk Volleyball Forbund har udviklet et nyt camp-koncept, hvor børn og unge med og uden erfaring med kids- og teenvolley kan deltage. Projektet arbejder målrettet med engruppe børn og unge over flere dage.Deltagerne lærer teknik, spille kampeog lege. Disse camps har særligt fokuspå de sociale aspekter, bevægelser, personlig volleyballudvikling og athave det sjovt. Deltagerne får desudenet kursus i ernæring i forbindelse med idræt.

Hvad er en LAG?Der er etableret 56 LAG er. En LAG er etpartnerskab mellem lokale myndighe-der, organisationer, foreninger, virk-somheder og borgere med det formålat bidrage til udviklingen af lokalsam-fundet og landdistrikterne i henholdtil en lokal udviklingsstrategi, somLAG’en selv har udarbejdet. LAG’erne kan understøtte projekter inden for skabelse af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår.

Antal indbyggere i landdistrikterne: 2.865.970 indbyggere*

*Opgjort efter FVM´s definition af land-distrikter.

Mere liv på

landet

Levende landsbyer og land-distrikter med vækst, udvikling og renere natur. Det er målet for landdistriktsprogrammet.

Livet på landet skal styrkes. Det skal være attraktivt for danskerne at leve i og af vores landdistrikter. Med landdistriktsprogrammet kan Danmark og EU øremærke 6,2 mil-liarder kroner i udviklingen på lan-det frem til 2013. Målet er at skabe arbejdspladser, attraktive levevilkår, bedre natur, miljø og at hjælpe erhvervsudviklingen i gang. Frivillige ildsjæle i lokale aktionsgrupper spiller en vigtig rolle i bestræbel-serne. De ved bedst, hvad der er brug for i deres lokalområder.

Ildsjæle med penge på lommenI 2008 har borgere i landets land-distriktskommuner kunnet søge tilskud til projekter hos deres lokale aktionsgruppe. Der er oprettet 56 lokale aktionsgrupper i Danmark, og de kan i gennemsnit bevilge 2,5 millioner kroner til realisering af gode projekter. De lokale aktions-grupper (LAG’er) mødes jævnligt og har glæde af erfaringsudveks-

ling i nationale og internationalt netværk, som bliver understøttet af Fødevareministeriet.

Fødevareministeriet giver blandt andet tilskud til projekter, der højner fødevarekvaliteten, styrker erhvervsudviklingen, fremmer kulturlivet, børne- og ungdoms-aktiviteter og forbedrer miljøet i landdistrikterne.

Flere midler til landdistrikterneMidlerne til landdistrikterne kom-mer hovedsageligt fra omlægning af tilskud til landbruget. Danmark ønsker, at flere af midlerne til land-bruget i fremtiden bliver flyttet til den brede landdistriktsudvikling. Udviklingen af bæredygtige og levende landdistrikter hænger tæt sammen med regeringens initiativ”Grøn Vækst”, som skal sikre miljø-beskyttende landbrugsdrift og en bæredygtig udvikling på landet.

42 4342 43

44 45

Smag Danmark Med Smag Danmark ønsker

Fødevareministeriet at fremme produktionen af flere kvalitets-fødevarer, udvikle erhvervet, gavne eksporten og give for-brugerne gode og smagsfulde madoplevelser.

Med Smag Danmark ønsker Føde-vareministeriet at sætte smag, oplevelser, kvalitet og gastronomi på dagsordenen. I Danmark skal vi kende til og være stolte af vores fødevareproduktion og håndværks-traditioner. Produkterne skal være tilgængelige for os – og vi skal blive bedre til at bruge dem i vores egen madlavning. Vi skal udvikle den danske madkultur og vise den frem for hinanden og vore turister.

Fødevareministeriet kan ikke løfte den ambition alene. Det kræver et samspil mellem forbrugerne, det offentlige, kokke, kroer, købmænd,

landmænd, fiskere, fødevareindu-strien, forskere, eksportører og mange flere. Gode ideer på samlebånd I 2008 samlede Fødevareministeriet over 50 topfolk fra erhvervslivet, organisationer, forskere og myndig-heder i 30 timer på en Smag Danmark Camp. Det resulterede i mange spændende ideer til, hvor-dan danske kvalitetsfødevarer kan spille en mere central rolle hos producenter, i befolkningen, på ernæringsområdet og på de danske eksportmarkeder.

Flere af ideerne er allerede mun-det ud i konkrete projekter og initiativer. For eksempel ”føde-varedating” mellem producenter og restauranter, kulinariske og gastro-nomiske digitale Danmarkskort, flere nationale kvalitetsmærker og en madportal for ældre i eget hjem.

Fakta:I 2008 udbød Fødevareministeriet tilskud til projekter, der fremmer produktionen af nye kvalitetsføde-varer gennem innovationsloven under temaet ”Smagskvalitet og mangfoldighed”. For at få tilskud skulle det enkelte projekt blandt andet kunne føre til forskellige og bedre smagsoplevelser og oplevel-ser hos forbrugeren. Der blev be-vilget tilskud for fem millioner kroner til udviklingen af 14 nye kvalitetsprodukter.

I 2009 vil primærproducenter og forarbejdningserhvervet kunne søge om tilskud til udviklingen af nye produkter og produktionsprocesser under landdistriktsprogrammet.

Fakta om forskning i kvalitets-fødevarer:Fødevareministeriets Fødevareforsk-ningsprogram har fokuseret på kvalitetsfødevarer i både 2007 og 2008. I 2007 blev der igangsat 14 projekter til en værdi på 58 millioner kroner under temaet “Kvalitets-orienteret fødevareproduktion”. Projekterne sigter blandt andet på at forbedre bygs bagekvalitet, øls oxidative stabilitet, samt at udvikle sund og velsmagende mælk baseret på græsmælksprodukter. Projek-terne løber i perioden 2008-2011.

I 2008 var der afsat 35 millioner kro-ner til temaet “Kvalitetsfødevarer med fokus på smag og oplevelser”. Med temaet sætter ministeriet fokus på smagsvariationen i danske råvarer, skånsomme forarbejdnings-metoder og forståelse af rammerne for forbrugeroplevelse af fødevarer med henblik på udvikling af oplevel-sesøkonomien.

44 45

46 47

Fremsynede og idérige

medarbejdere – til gavn for forbrugeren, erhvervet og miljøet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Navnet i sig selv viser, hvor bredt vi favner. Vi er blandt andet ansvarlige for fiskekvoter, foderstoffer, fødevarekontrol og forskningsprogrammer, der alt sam-men har betydning for forbrugeren, erhvervet og miljøet. Det er en stor udfordring, men det giver os også mulighed for at samtænke forskel-lige indsatsområder sammen.

For eksempel giver det os mulighed for at se samlet på økologiområdet, fordi vi har at gøre med alt fra kon-trol og mærkning til forskning ogafsætningsmuligheder. Det samme gør sig gældende for ernæringsom-rådet, hvor vi står bag alt fra skole-

frugt og kostpyramider til fødeva-rekvalitet og fødevareforskning.

Det kræver medarbejdere, der kan og har mulighed for, at tænke påtværs, tænke nyt og tænke visio-nært. Derfor har vi i 2008 formu-leret en ny vision for Fødevare-ministeriet, der netop tager ud-gangspunkt i alle os medarbejdere. Kort sagt, er det Fødevareministe-riets vision, at fremsynede og idé-rige medarbejdere sætter præg på udviklingen på fødevareområdet til sikring af vækst, miljø og sundhed.Men det er med visioner, som med cykelkæder. Hvis de ikke bliver brugt, passet og plejet, så ruster de.Den virkelige udfordring er derfor

ikke at formulere en vision, men at implementere den i det daglige ar-bejde. Og det kan være svært, når tidsfristerne er korte og arbejds-dagene er lange.

Jeg synes dog, at vi er godt på vej. Vi arbejder med kompetenceud-vikling for alle. Vi har udviklet vores kodeks for godt samarbejde, som skal bidrage til, at vi taler mere og bedre sammen. Vi har samlet vores kommunikationsindsats, hvilket blandt andet har resulteret i den flotteste og bedste ministe-rielle hjemmeside, hvis du spørger mig. Og vi har gennemført en tværgående debat om, hvordan vi kan komme til, at løfte vores

arbejdsopgaver, som vi gerne vil til gavn for det samfund, vi betjener.

I 2009 skal vi høste frugterne af de frø vi har sået – og vi skal så nye frø, så forbrugeren, miljøet og erhvervet også i fremtiden kan høste frugterne af vores indsats. Jeg glæder mig til et nyt og spæn-dende år sammen med dygtige og behagelige kolleger i travlt og visionært ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Ib Byrge SørensenDepartementschef

4746

48

www.fvm.dk

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

1216 København K

33 92 33 01

fvm@fvm.dk