markedsanalyse · web viewafsluttende opgave ida jacobsen, tanja nielsen og anja hansen 2017...

Ida Strand, Tanja Nielsen og Anja HansenIT B – Markedsanalyse afsluttende opgave

1

Markedsanalyse

2017

afsluttende opgaveIda Jacobsen, Tanja Nielsen og anja hansen


IndholdSpørgeskema og virksomhedens forretning og indtjening...............................................................................2

Design af spørgeskemaet.................................................................................................................................3

Programeringsstruktur.....................................................................................................................................4

Datarepræsentation.........................................................................................................................................6

Beskytte de data man indsamler......................................................................................................................8

Spørgeskema i forhold til klient/server............................................................................................................8

Metoder til indsamling af data og betydningen af dette..................................................................................9

2


Spørgeskema og virksomhedens forretning og indtjeningMarkedsanalyse er en analyse af data, indenfor et marked eller branche, som virksomheder foretager eller

får foretaget af analyseinstitutter som fx Gallup. Det er en hurtig og billig måde at indsamle data på.

I vores tilfælde hvor vi operere men vores forlystelsespark, kan vi bruge undersøgelsen til at få viden om

hvad kunderne synes om vores park, hvad der kan gøres bedre og hvor tilfredse de er efter et besøg. Når

man laver et spørgeskema skal man passe på med at have for mange åbne spørgsmål hvor der kan være

tvivl om hvad der egentlig er meningen med spørgsmålet. Jo flere åbne spørgsmål og dialogbokse man har,

jo mere upræcist data kan man trække ud. Det kan være godt med ideer til forbedringer men det er ikke

noget data man kan ”regne” på.

I spørgsmålene skal man sørge for at have så mange intervaller som mulig, for at få så præcis data som

muligt fx hvis man har et spørgsmål med alder er det mere præcist at inddele i 1-10, 11-20, 21-30…osv i

stedet for 1-50.

3


Åbne spørgsmål tager også længere tid for brugeren at besvare. Mange vil ikke bruge så lang tid på et

spørgeskema og kan ende med at lukke det ned så man som virksomhed ikke for noget som helst ud af

svarene.

For at øge vores forretnings fremtidige indtjening kan vi bruge spørgeskemaet til at analysere tilfredsheden

bland de besøgende kunder i åbningsugen. Vi kan bruge de positive svar til at fortælle os om de ting vi ikke

skal lave om på og de negative svar bruges til at forbedre de ting de besøgende ikke er tilfredse med.

Samtidig kan man også sige at de positive besvarelse er sikkert fra kunder der med stor sandsynlighed

gerne vil komme igen og de negative er fra kunder der enten tøver eller slet ikke har tænkt sig at komme

igen. Der er samtidig også en større chance for at de positive besvarelser vil anbefale parken til andre og at

vi dermed vil få en større tilgang af besøgende.

Design af spørgeskemaetUdformningen af spørgsmålene er enormt vigtige for spørgeskemaet. Hvis de ikke er formuleret korrekt

ender man med at respondenterne ikke forstår hvad man mener og derfor svare noget som de i

virkeligheden ikke mener, og sådanne svar kan man ikke bruge til en analyse da det ikke giver et retvisende

billede af hvad situationen egentlig er.

Design og Metatekst er også rigtig vigtig at tænke over. Designet skal være overskueligt og enkelt. I vores

forlystelsespark har vi meget med klare og skarpe farver, derfor har vi valgt et design hvor den grønne farve

går igen og skaber en form for sammenhæng. Metatekst og muligheden for at vælge ”ved ikke” er

nødvendigt at have med da man ellers risikerer at respondenterne vitterligt ikke ved hvad de skal svare og

derfor svare noget de ikke mener. På skalaspørgsmål er det vigtigt at have et lige antal på sin skala, således

at man ”tvinger” respondenterne til at tage stilling om det er godt eller skidt. Hvis man har en skala på 1-5

vil de fleste der ikke tager stilling ligge på 3, og når man så trækker data ud og begynder at analysere på det

får man ikke et brugbart svar.

4


ProgrameringsstrukturNår man programmerer et spørgeskema er det betingelserne der er vigtigste. Vi har lavet betingelser som

en aldersgrænse, om man har lyst til at deltage og om man har haft børn med i vores forlystelsespark. Hvis

man ikke er over 12 år bliver man screenet fra og sendt videre til en outro om at man ikke er en del af

målgruppen. Hvis man ikke ønsker at deltage får man en anden outro der siger tak for din tid og hvis man

ikke har haft børn med har vi lavet logikken i skemaet sådan at man bliver screenet fra de spørgsmål der

handler om børn.

5


Vi har brugt datatyper til de spørgsmål hvor man skal svare noget bestemt fx tal. Vi har sat vores datatype

til tal i spørgsmålet om alder. Hvis respondenterne har mulighed for at skrive andet end tal i sådan et

spørgsmål kan man ikke trække noget relevant data ud og bruge det til analyse.

6


Loop spørgsmål er på tidsbesparende fra os der har lavet skemaet men også for respondenterne. Fordelen

er at man kan stille det samme spørgsmål flere gange i et spørgsmål. Vi har lavet loop og skalaspørgsmål i

et og det gør det overskueligt og nemt for respondenten.

Det er vigtigt at Teste alle svarmuligheder igennem inden man sender spørgeskemaet ud, netop for at

undgå at der er fejl. Det er tidskrævende at teste men det kan betale sig for hvis der er fejl ender man med

svar der ikke er valide og så har man jo ikke opnået det man ønskede at bruge spørgeskemaet til.

DatarepræsentationDatarepræsentation handler om teknikker til at repræsentere forskellige objekter. Vi har trukket data fra

vores spørgeskema ud i google sheets og efterfølgende lagt det over i Excel, så vi kan arbejde med

dataérne.

For at kunne sammenligne svarerne i vores åbne spørgsmål har vi kodet dem. Dette for at kunne analysere

svarerne bedre og dermed se hvor vi – som virksomhed – har mulighed for at gøre brugeroplevelsen bedre

og dermed tiltrække flere kunder.

7


Vi har også lavet forskellige diagrammer for at præsentere dataerne på en visuel måde. Det er nemmere at

forstå for almindelige mennesker.

8


Vi har også lavet en pivottabel. Disse bruges til at analysere store mængder data. Vi har brugt den til at

finde ud af om det er mænd eller kvinder der synes bedst om vores park. Vi kunne sagtens have lavet den

på andre parametre, da man kan lave den på alle de data man har indsamlet.

Beskytte de data man indsamlerSom virksomhed er man forpligtet til at tage ordentligt vare på de data de modtager især hvis det er

personlige data som cpr-nummer, men også hvis man tænker NemID og netbank er de også forpligtet til at

holde disse informationer fortrolige og det gør man ved at kryptere de data man indsamler så det kun er

den rette modtager der kan se dataene.

Men uanset hvor dygtige virksomhederne er til at kryptere så er hackerne dygtigere og nogen gange lidt for

dygtige og så bryder de krypteringen og får adgang til forlige data som kan misbruges til at stjæle folks

identitet og/eller deres penge eller man kan misbruge deres kreditværdighed.

Spørgeskema i forhold til klient/serverHvis man forstiller sin at den side man har sit spørgeskema liggende på i vores tilfælde funpark Fyn som

serveren og alle bruger af siden klienter har man et temmelig stort klient/server netværk.

9


Metoder til indsamling af data og betydningen af dette.Der er mange forskellige måder at indsamle data på. Mange steder nu til dags bliver der indsamlet data på

os eller vores gerninger, dette gøres via BIG DATA. Der bliver samlet data ind på vores dagligvare vi køber i

forretningerne og i hvilke kombinationer vi køber der. Dette bruger den givne forretning så til deres

markedsføring, fordi de kan få et bedre indblik i forbrugernes købevaner. Denne slags data er ikke noget

der har med os personligt at gøre og det kan ikke ramme os på nogen måde, det er derfor heller ikke

nødvendigt at give tilladelse til.

Der bliver også samlet masser af data på de sociale medier og på søgemaskiner på nettet. Alt dette er

noget vi på et tidspunkt har givet tilladelse til via fx Facebook og ved at acceptere cookies på vores

forskellige elektroniske Devices’. Alt dette data er også noget der bliver brugt til markedsføring og der er et

kæmpe marked for det fordi man som forretning, på den måde kan nå ud til rigtig mange mennesker.

Det er blevet lidt en jungle at finde ud af hvad man giver tilladelse til og ikke mindst hvad børn og unge

mennesker giver tilladelse til på dette og falder i af eventuelle fælder. Det er vigtigt at være kritisk overfor

hvad man acceptere andre må vide om en ellers kan dataen ende med at blive misbrugt. På den anden side

kan det også gøre dagligdagen lidt nemmere for forbrugerne, da vi får en mere direkte markedsføring let

tilgængeligt for lige præcis de vi søger.

10

markedsanalyse · web viewafsluttende opgave ida jacobsen, tanja nielsen og anja hansen 2017...

Documents