med næsen i sky

4
side 8 SAM-DATA magasinet 02/2011 Siden er der faldet meget regn fra skyen, men nu er vi ved at være der, hvor effekten af den virkelig kan mærkes. Denne artikel er fortællingen om hvad cloud computing egentlig er, hvilken type clouds der er, og hvorfor jeg mener vi som IT folk bør være mere end normalt opmærksomme på skyen. WaaS ist das ? For nu at starte med det helt grundlæggende vil jeg definere hvad jeg mener cloud computing er. Og for at gøre det vil jeg trække på den definition National Institute of Standards and Technology (NIST) bruger, da jeg mener den bedst beskriver det helt grundlæggende koncept (frit oversat): “Cloud computing er en model, der gør det muligt på en nem måde og efter behov, at få adgang til en delt mængde af ressour- cer (netværk, servere, storage etc), som hurtigt kan provisioneres og frigøres, med minimal administrativ indsats, eller ageren fra en service udbyder”. Med andre ord: Du kan få det du skal bruge, meget hurtigt – og du kan lige så hurtigt frigøre dig fra det igen. Det er i hvert fald målet, omend vi ikke helt er der endnu. IaaS, PaaS, SaaS ? Ikke blot er cloud computing omgivet af en del hype – det er også ramt af en masse akronymer. Grundlæggende kan man sige, at der p.t. er 3 lag at forholde sig til: IaaS (Infrastructure as a Service) Du kan leje rå computerkraft – servere, storage, netværk. PaaS (Platform as a Service) Du kan leje et udviklingsmiljø, inkl. udviklingsværktøjer, databa- ser, og den middleware der skal til for, at andre kan forbruge din applikation. SaaS (Software as a Service) Sandsynligvis den form du bedst kender: En applikation. Det kunne være Dropbox, det kunne være Bettermeans.com, det kunne være Jive SBS Express. Cumulus, cirrus - eller bare tåge ? Ud over lagene er der også typen af skyen at forholde sig til. Den private sky Nogen kalder deres standard VMware eller Citrix virtualiserings- platform for en privat sky. Man kan sige, at den i hvert fald er en del af det samlede billede. Hvis man skal efterleve NIST’s definition, er man nødt til at have et lag af automatisering med i billedet. Den offentlige sky Skyen I forbruger via internettet. Udbudt af en given leverandør. I trykker nogle knapper, betaler – så har I adgang til de ressour- cer I har købt. Community skyen Denne slags skyer etableres typisk af flere ligesindede parter. Det kunne være flere offentlige instanser der vil drage fordel af det cloud computing tilbyder, men som ikke kan forlade sig på of- fentlige skyer grundet f.eks. personfølsomme data. Meget aktu- elt kunne Statens IT passende udbyde en community sky til brug i de danske kommuner (flere kommuner har prøvet at drage for- del af f.eks. Google Apps, men er blevet underkendt i deres eventyr - netop grundet de personfølsomme data). NNIT har netop udbudt hvad man kunne kalde en community sky til fir- maer, der har specifikke krav til privacy, hvor deres data må ligge, osv. Hybride skyer Offentlige skyer med private skyer. Eksemplerne kunne være en privat sky til udvikling af en web applikation, med overførsel af den færdige applikation til forbrug via en offentlig sky. Eller det kunne være i backup øjemed, hvor data replikeres til en ekstern backup sky. Skyen kommer, skyen kommer ! Nu startede jeg jo med at postulere, at forudsætningerne for vores arbejde som it-medarbejdere allerede ændrede sig i 1966. Som så mange andre teknologier, er skyen startet som tanker. I dette tilfælde kom de tanker fra Douglas Parkhill. Tanker er ble- vet researchet, research er blevet til prototyper, og prototyperne er blevet til teknologier. Vi har brugt de grundlæggende teknolo- gier i en del år, både på desktoppen og i vores serverpark. Vi har således kunne sniffe til skyerne en del tid - og det er måske i vir- Tema: Cloud Computing Med næsen i sky I 1966 ændrede forudsætningerne for dit job som it-medarbejder sig markant. Det var det år Douglas Parkhill udgav bogen “The Challenge of the Computer Utility”, som beskriver mange af de former vi i dag kender under den samlede betegnelse “cloud computing”. C Af Jacob Saaby Nielsen Medlem af SAM-DATA/HK Østjylland Arbejdssted: Systematic A/S Titel: Systems Engineer, Infrastructure LinkedIN: http://dk.linkedin.com/in/jacobsaaby E-Mail: [email protected] Medlems artikler: SAM-DATA/HK var heldige at finde Jacob Saaby der gad skrive om hans forhold til Cloud! Har du noget på hjertet om din it hverdag, så send os en mail, og så vil vi fra gang til gang bruge vores medlemmer som skribenter i bladet for at komme helt tæt på deres hverdag.

Upload: jacob-saaby-nielsen

Post on 04-Jul-2015

115 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

En artikel jeg skrev til SAMDATA Magasinet, med tema om cloud, og hvordan jeg ser cloud påvirke organisationen i fremtiden.

TRANSCRIPT

Page 1: Med næsen i sky

side 8 SAM-DATA magasinet 02/2011

Siden er der faldet meget regn fra skyen, men nu er vi ved at

være der, hvor effekten af den virkelig kan mærkes.

Denne artikel er fortællingen om hvad cloud computing egentlig

er, hvilken type clouds der er, og hvorfor jeg mener vi som IT folk

bør være mere end normalt opmærksomme på skyen.

WaaS ist das ?

For nu at starte med det helt grundlæggende vil jeg definere

hvad jeg mener cloud computing er. Og for at gøre det vil jeg

trække på den definition National Institute of Standards and

Technology (NIST) bruger, da jeg mener den bedst beskriver det

helt grundlæggende koncept (frit oversat):

“Cloud computing er en model, der gør det muligt på en nem

måde og efter behov, at få adgang til en delt mængde af ressour-

cer (netværk, servere, storage etc), som hurtigt kan provisioneres

og frigøres, med minimal administrativ indsats, eller ageren fra

en service udbyder”.

Med andre ord: Du kan få det du skal bruge, meget hurtigt – og

du kan lige så hurtigt frigøre dig fra det igen. Det er i hvert fald

målet, omend vi ikke helt er der endnu.

IaaS, PaaS, SaaS ?

Ikke blot er cloud computing omgivet af en del hype – det er også

ramt af en masse akronymer. Grundlæggende kan man sige, at

der p.t. er 3 lag at forholde sig til:

IaaS (Infrastructure as a Service)

Du kan leje rå computerkraft – servere, storage, netværk.

PaaS (Platform as a Service)

Du kan leje et udviklingsmiljø, inkl. udviklingsværktøjer, databa-

ser, og den middleware der skal til for, at andre kan forbruge din

applikation.

SaaS (Software as a Service)

Sandsynligvis den form du bedst kender: En applikation. Det

kunne være Dropbox, det kunne være Bettermeans.com, det

kunne være Jive SBS Express.

Cumulus, cirrus - eller bare tåge ?

Ud over lagene er der også typen af skyen at forholde sig til.

Den private sky

Nogen kalder deres standard VMware eller Citrix virtualiserings-

platform for en privat sky. Man kan sige, at den i hvert fald er en

del af det samlede billede. Hvis man skal efterleve NIST’s

definition, er man nødt til at have et lag af automatisering

med i billedet.

Den offentlige sky

Skyen I forbruger via internettet. Udbudt af en given leverandør.

I trykker nogle knapper, betaler – så har I adgang til de ressour-

cer I har købt.

Community skyen

Denne slags skyer etableres typisk af flere ligesindede parter.

Det kunne være flere offentlige instanser der vil drage fordel af

det cloud computing tilbyder, men som ikke kan forlade sig på of-

fentlige skyer grundet f.eks. personfølsomme data. Meget aktu-

elt kunne Statens IT passende udbyde en community sky til brug

i de danske kommuner (flere kommuner har prøvet at drage for-

del af f.eks. Google Apps, men er blevet underkendt i deres

eventyr - netop grundet de personfølsomme data). NNIT har

netop udbudt hvad man kunne kalde en community sky til fir-

maer, der har specifikke krav til privacy, hvor deres data må

ligge, osv.

Hybride skyer

Offentlige skyer med private skyer. Eksemplerne kunne være en

privat sky til udvikling af en web applikation, med overførsel af

den færdige applikation til forbrug via en offentlig sky. Eller det

kunne være i backup øjemed, hvor data replikeres til en ekstern

backup sky.

Skyen kommer, skyen kommer !

Nu startede jeg jo med at postulere, at forudsætningerne for

vores arbejde som it-medarbejdere allerede ændrede sig i 1966.

Som så mange andre teknologier, er skyen startet som tanker. I

dette tilfælde kom de tanker fra Douglas Parkhill. Tanker er ble-

vet researchet, research er blevet til prototyper, og prototyperne

er blevet til teknologier. Vi har brugt de grundlæggende teknolo-

gier i en del år, både på desktoppen og i vores serverpark. Vi har

således kunne sniffe til skyerne en del tid - og det er måske i vir-

Tema: Cloud Computing

Med næsen i skyI 1966 ændrede forudsætningerne for dit job som it-medarbejder sig markant.

Det var det år Douglas Parkhill udgav bogen “The Challenge of the Computer Utility”,

som beskriver mange af de former vi i dag kender under den samlede betegnelse “cloud computing”.

C

Af Jacob Saaby Nielsen

Medlem af SAM-DATA/HK Østjylland

Arbejdssted: Systematic A/S

Titel: Systems Engineer, Infrastructure

LinkedIN: http://dk.linkedin.com/in/jacobsaaby

E-Mail: [email protected]

Medlems artikler: SAM-DATA/HK var heldige at finde Jacob Saaby der gad skrive om hans forhold til Cloud! Har du noget på hjertet om

din it hverdag, så send os en mail, og så vil vi fra gang til gang bruge vores medlemmer som skribenter i bladet for at komme helt tæt på

deres hverdag.

Page 2: Med næsen i sky

side 9

Cloud

PaaS

Den private sky

IaaS

Hybrideskyer

Community

skyen

Den

o

ffen

tlig

e

sk

y ?

Backup skyen

- artiklen fortsætter på næste side

Page 3: Med næsen i sky

side 10 SAM-DATA magasinet 02/2011

keligheden det der bidrager til, at cloud computing ikke virker

helt fremmed - men også hypet. For vi kender det jo godt, og har

levet med teknologierne længe - så hvori består magien?

Vi har på desktoppen længe kunnet virtualisere (VMware Fusion,

Parallels Desktop, Oracle Virtualbox), og mange bruger det til

små test- og udviklingsmiljøer. Vi virtualiserer vores desktops i

virksomhederne. Og vi virtualiserer serverne i serverrummet. Så

det kan da trods alt ikke være så revolutionerende ?

F**ck you, it !

Forleden var jeg til netværksmøde i Headstart Network, hvor en

af oplægsholderne fortalte om en amerikansk journalist, der

skulle lave datajournalistik, bearbejde de store mængder af data,

og efterfølgende præsentere de samme data på mediets website.

Hans oplevelse havde været som de er så mange andre steder.

Det skulle gerne gå lidt hurtigt, for en bestemt event var lige om

hjørnet, og der skulle resultaterne så vises.

Bestillingen af det udstyr han skulle bruge for at understøtte sit

formål, endte som det gør så mange andre steder: Møder med it-

afdelingen om hardware, om det nu også kunne passe, om inte-

gration til det eksisterende miljø - bestillingen var godt på vej til

at blive til et reelt projekt.

Resultatet blev, at han sagde "F**ck you, IT - så bestiller jeg det

selv !". Og det gjorde han så - udenom IT afdelingen.

Samme oplevelse er der rigtig mange andre der har, og det mat-

cher ikke de forventninger der bobler op med den generation der

nu er kommet på arbejdsmarkedet (eller for den sags skyld en

del af dem der har været det længe). Behov bliver ikke tilfredsstil-

let, men kørt ud på et sidespor med argumenter om sikkerhed,

manglende kontrol fra it-afdelingen, og ditto privacy (alle kan

være gode argumenter, især hvor der er hensyn at tage til per-

sonlige, hemmelige og følsomme oplysninger).

I en nyligt publiceret AIIM-undersøgelse (amerikansk) læste jeg,

at 47% af de adspurgte 18-30-årige forventede at kunne bruge de

samme værktøjer til networking i deres arbejde, som de brugte

privat. Til et webinar arrangeret af en SaaS udbyder, præsente-

rede en gut fra Forrester tal der viste, at 54% af alle adspurgte

bare brugte de værktøjer de var vant til at bruge - men på arbej-

det.

Jeg synes vi begynder at se samme mønster i Danmark. Folk er

blevet vant til hurtigt at kunne tilgå tjenester der understøtter

deres behov - og tålmodigheden er ikke til, at man skal vente 3

måneder og 2 projekter på at få det, man har brug for.

Det forløsende samlebånd

Jeg forstår faktisk godt folk der går ud og køber services andre

steder. Jeg forstår godt folk der bruger de værktøjer de er vant

til, på deres arbejdspladsers vegne. For det er rigtig irriterende

at blive bremset i et godt flow af inspiration, evne og vilje - man

er jo trods alt på sin arbejdsplads for at producere noget.

Det fantastiske er, at løsningen findes. Løsningen hedder auto-

matisering (og hvis man så yderligere lægger en frontend over, er

vi ovre i ren self-service).

Engang var samlebånd og automatisering noget man frygtede.

Det var mand mod maskine. Men i vores it dagligdag, er det

mand og maskine. Hvor maskinerne kan bruges til at facilitere en

langt mere spændende og produktiv hverdag for alle.

Fra it til forretning

Mange organisationer har ikke it som kerneydelse. Mange har

det ikke som omdrejningspunkt. Derfor lever it-medarbejderen

ofte lidt som jaget vildt, i krisesituationer - og it-afdelingen er

jagtmarken. Den værdi IT skaber i virksomheden, er ofte ikke ble-

vet anskueliggjort, og mit indtryk er, at it ofte anses for det nød-

vendige onde. Resten af organisationen ved, at vi leverer nogle

arbejdsstationer. De ved vi supporterer dem. De ved vi sætter

deres servermiljøer op for dem. Men de ved også, at det kan tage

lang tid før supporten lige når til deres sag, og det kan tage eks-

tra lang tid, før de får deres servermiljø (det skal jo lige integre-

res/separeres fra de øvrige miljøer man har, alt efter hvordan ens

infrastruktur ser ud).

Cloud

PaaS

Den private sky

IaaS

Hybrideskyer

Community

skyen

Den

o

ffen

tlig

e

sk

y ?

Backup skyen

Med næsen i sky - fortsat fra forrige side

Page 4: Med næsen i sky

side 11

Forestil dig en verden, hvor service kan langes over disken i rå

mængder, næsten on demand. Eller for den sags skyld, at IT afde-

lingen egentlig slet ikke bliver blandet ind i organisationens for-

brug af ressourcer. Jeg tror på vi har taget de spæde skridt mod

den verden - jeg er overbevist om, at det er der vi ender.

Jo mere virtualisering, automatisering, og forretningslogik vinder

frem, jo mere ser jeg fornuften i, at den traditionelle IT medarbej-

ders jobbeskrivelse ændrer sig. For jo mindre behøver man egent-

lig den traditionelle it-medarbejders funktioner, i hvert fald internt

i selve virksomheden. Rollen fjernes dog ikke - den flyttes ud til ho-

stingfirmaerne, hvor kerneydelsen netop er it-drift af især IaaS og

SaaS.

I stedet tror jeg man i virksomhederne vil se en langsom transfor-

mation af it-medarbejderen til en løsningsformidler. Det er vi jo

som sådan allerede i høj grad, men fremtiden vil byde på mere for-

retningsforståelse og mindre hardcore teknik. Jeg tror vi vil blive

langt mere orienteret mod hvilke løsninger vi kan tilkøbe til at løse

de behov virksomheden har - og i øvrigt holde overblikket over løs-

ningerne, samt hvordan de kan bruges indbyrdes til at skabe

endnu mere værdi.

I den ideelle cloudverden giver det fornuft, især set med forretnin-

gens optik. Udgifter til tekniske certificeringer, hardware og licen-

ser skæres i høj grad væk. Evnen til at løse forretningens behov,

bevæge sig fremad og tjene penge bliver langt mere umiddelbar.

Forretningen kan overvejende reagere når den skal, også i de si-

tuationer hvor de it-mæssige ressourcer ikke er der. De bestilles,

og der gives slip på dem når opgaven eller projektet er udført.

Det var da ikke en lykkelig slutning?

Alt i alt kan det godt lyde lidt sort - og man kan nemt bare stå til-

bage med spørgsmålene. Skal it-medarbejderne så bare reduceres

til en supportfunktion uden certificeringer, og hvad er min fremtid

så egentlig - har jeg nogen ?

I min optik bliver fremtiden langt mere interessant end det lige

umiddelbart kunne se ud til. Hvis virksomhederne skal have mak-

simalt udbytte af den ændrede situation, kan de nemlig ikke bare

skære alt fedtet væk. Det giver kun mening at gøre, hvis man sam-

tidig anerkender it-medarbejderens nye rolle som forretningsorien-

teret løsningsformidler.

For at kunne facilitere løsninger til hele organisationens behov, er

man nødt til at uddanne it-medarbejderne i en grad og retning

hvor de kan agere fagligt og professionelt i forhold til

de forretningsmæssige processer og beslutninger der tages. Det vil

ikke blot give it-medarbejderne mere forretningsrelevante kompe-

tencer, og dermed muligheden for at blive tættere og langt bedre

integreret i virksomheden. Det vil også give virksomheden mulig-

hed for, at trække ekstra arbejdskraft ind i de projekter hvor der er

brug for det, og bidrage udover teknik.

Når virksomheden kan bidrage til en bredere og mere varieret

hverdag for it-medarbejderne, og it-medarbejderne kan bidrage

med produktion (hvad virksomheden så end producerer) udover

ren teknik - så er det win-win.

Der har vi ikke længere næsen i sky. Der har vi hovedet over, og

hjertet i, skyen.

Så er det, alt andet lige, meget nemmere at se solen skinne.

n

It-kompetencerskaber værdi

UDNYT DIT FULDE POTENTIALE

Hos Mannaz kan vi hjælpe dig med at

komme hurtigere og bedre i mål med den

rigtige kompetenceudvikling. I en foranderlig

it-hverdag møder du stadig nye udfordringer,

og med de rette kvalifi kationer kan du højne

kvaliteten væsentligt.

Mannaz udbyder følgende it-forløb:

www.mannaz.com/408

Mannaz A/S er internationalt førende i kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i

innovative og effektive læringsmetoder udvikler vi mennesker og organisationer.

Vores løsninger har et strategisk afsæt og skaber reel effekt. Vi blev grundlagt i København i 1975. I dag servicerer vi

kunder i 40 forskellige lande.