med næsen i sky
DESCRIPTION
En artikel jeg skrev til SAMDATA Magasinet, med tema om cloud, og hvordan jeg ser cloud påvirke organisationen i fremtiden.TRANSCRIPT
side 8 SAM-DATA magasinet 02/2011
Siden er der faldet meget regn fra skyen, men nu er vi ved at
være der, hvor effekten af den virkelig kan mærkes.
Denne artikel er fortællingen om hvad cloud computing egentlig
er, hvilken type clouds der er, og hvorfor jeg mener vi som IT folk
bør være mere end normalt opmærksomme på skyen.
WaaS ist das ?
For nu at starte med det helt grundlæggende vil jeg definere
hvad jeg mener cloud computing er. Og for at gøre det vil jeg
trække på den definition National Institute of Standards and
Technology (NIST) bruger, da jeg mener den bedst beskriver det
helt grundlæggende koncept (frit oversat):
“Cloud computing er en model, der gør det muligt på en nem
måde og efter behov, at få adgang til en delt mængde af ressour-
cer (netværk, servere, storage etc), som hurtigt kan provisioneres
og frigøres, med minimal administrativ indsats, eller ageren fra
en service udbyder”.
Med andre ord: Du kan få det du skal bruge, meget hurtigt – og
du kan lige så hurtigt frigøre dig fra det igen. Det er i hvert fald
målet, omend vi ikke helt er der endnu.
IaaS, PaaS, SaaS ?
Ikke blot er cloud computing omgivet af en del hype – det er også
ramt af en masse akronymer. Grundlæggende kan man sige, at
der p.t. er 3 lag at forholde sig til:
IaaS (Infrastructure as a Service)
Du kan leje rå computerkraft – servere, storage, netværk.
PaaS (Platform as a Service)
Du kan leje et udviklingsmiljø, inkl. udviklingsværktøjer, databa-
ser, og den middleware der skal til for, at andre kan forbruge din
applikation.
SaaS (Software as a Service)
Sandsynligvis den form du bedst kender: En applikation. Det
kunne være Dropbox, det kunne være Bettermeans.com, det
kunne være Jive SBS Express.
Cumulus, cirrus - eller bare tåge ?
Ud over lagene er der også typen af skyen at forholde sig til.
Den private sky
Nogen kalder deres standard VMware eller Citrix virtualiserings-
platform for en privat sky. Man kan sige, at den i hvert fald er en
del af det samlede billede. Hvis man skal efterleve NIST’s
definition, er man nødt til at have et lag af automatisering
med i billedet.
Den offentlige sky
Skyen I forbruger via internettet. Udbudt af en given leverandør.
I trykker nogle knapper, betaler – så har I adgang til de ressour-
cer I har købt.
Community skyen
Denne slags skyer etableres typisk af flere ligesindede parter.
Det kunne være flere offentlige instanser der vil drage fordel af
det cloud computing tilbyder, men som ikke kan forlade sig på of-
fentlige skyer grundet f.eks. personfølsomme data. Meget aktu-
elt kunne Statens IT passende udbyde en community sky til brug
i de danske kommuner (flere kommuner har prøvet at drage for-
del af f.eks. Google Apps, men er blevet underkendt i deres
eventyr - netop grundet de personfølsomme data). NNIT har
netop udbudt hvad man kunne kalde en community sky til fir-
maer, der har specifikke krav til privacy, hvor deres data må
ligge, osv.
Hybride skyer
Offentlige skyer med private skyer. Eksemplerne kunne være en
privat sky til udvikling af en web applikation, med overførsel af
den færdige applikation til forbrug via en offentlig sky. Eller det
kunne være i backup øjemed, hvor data replikeres til en ekstern
backup sky.
Skyen kommer, skyen kommer !
Nu startede jeg jo med at postulere, at forudsætningerne for
vores arbejde som it-medarbejdere allerede ændrede sig i 1966.
Som så mange andre teknologier, er skyen startet som tanker. I
dette tilfælde kom de tanker fra Douglas Parkhill. Tanker er ble-
vet researchet, research er blevet til prototyper, og prototyperne
er blevet til teknologier. Vi har brugt de grundlæggende teknolo-
gier i en del år, både på desktoppen og i vores serverpark. Vi har
således kunne sniffe til skyerne en del tid - og det er måske i vir-
Tema: Cloud Computing
Med næsen i skyI 1966 ændrede forudsætningerne for dit job som it-medarbejder sig markant.
Det var det år Douglas Parkhill udgav bogen “The Challenge of the Computer Utility”,
som beskriver mange af de former vi i dag kender under den samlede betegnelse “cloud computing”.
C
Af Jacob Saaby Nielsen
Medlem af SAM-DATA/HK Østjylland
Arbejdssted: Systematic A/S
Titel: Systems Engineer, Infrastructure
LinkedIN: http://dk.linkedin.com/in/jacobsaaby
E-Mail: [email protected]
Medlems artikler: SAM-DATA/HK var heldige at finde Jacob Saaby der gad skrive om hans forhold til Cloud! Har du noget på hjertet om
din it hverdag, så send os en mail, og så vil vi fra gang til gang bruge vores medlemmer som skribenter i bladet for at komme helt tæt på
deres hverdag.
side 9
Cloud
PaaS
Den private sky
IaaS
Hybrideskyer
Community
skyen
Den
o
ffen
tlig
e
sk
y ?
Backup skyen
- artiklen fortsætter på næste side
side 10 SAM-DATA magasinet 02/2011
keligheden det der bidrager til, at cloud computing ikke virker
helt fremmed - men også hypet. For vi kender det jo godt, og har
levet med teknologierne længe - så hvori består magien?
Vi har på desktoppen længe kunnet virtualisere (VMware Fusion,
Parallels Desktop, Oracle Virtualbox), og mange bruger det til
små test- og udviklingsmiljøer. Vi virtualiserer vores desktops i
virksomhederne. Og vi virtualiserer serverne i serverrummet. Så
det kan da trods alt ikke være så revolutionerende ?
F**ck you, it !
Forleden var jeg til netværksmøde i Headstart Network, hvor en
af oplægsholderne fortalte om en amerikansk journalist, der
skulle lave datajournalistik, bearbejde de store mængder af data,
og efterfølgende præsentere de samme data på mediets website.
Hans oplevelse havde været som de er så mange andre steder.
Det skulle gerne gå lidt hurtigt, for en bestemt event var lige om
hjørnet, og der skulle resultaterne så vises.
Bestillingen af det udstyr han skulle bruge for at understøtte sit
formål, endte som det gør så mange andre steder: Møder med it-
afdelingen om hardware, om det nu også kunne passe, om inte-
gration til det eksisterende miljø - bestillingen var godt på vej til
at blive til et reelt projekt.
Resultatet blev, at han sagde "F**ck you, IT - så bestiller jeg det
selv !". Og det gjorde han så - udenom IT afdelingen.
Samme oplevelse er der rigtig mange andre der har, og det mat-
cher ikke de forventninger der bobler op med den generation der
nu er kommet på arbejdsmarkedet (eller for den sags skyld en
del af dem der har været det længe). Behov bliver ikke tilfredsstil-
let, men kørt ud på et sidespor med argumenter om sikkerhed,
manglende kontrol fra it-afdelingen, og ditto privacy (alle kan
være gode argumenter, især hvor der er hensyn at tage til per-
sonlige, hemmelige og følsomme oplysninger).
I en nyligt publiceret AIIM-undersøgelse (amerikansk) læste jeg,
at 47% af de adspurgte 18-30-årige forventede at kunne bruge de
samme værktøjer til networking i deres arbejde, som de brugte
privat. Til et webinar arrangeret af en SaaS udbyder, præsente-
rede en gut fra Forrester tal der viste, at 54% af alle adspurgte
bare brugte de værktøjer de var vant til at bruge - men på arbej-
det.
Jeg synes vi begynder at se samme mønster i Danmark. Folk er
blevet vant til hurtigt at kunne tilgå tjenester der understøtter
deres behov - og tålmodigheden er ikke til, at man skal vente 3
måneder og 2 projekter på at få det, man har brug for.
Det forløsende samlebånd
Jeg forstår faktisk godt folk der går ud og køber services andre
steder. Jeg forstår godt folk der bruger de værktøjer de er vant
til, på deres arbejdspladsers vegne. For det er rigtig irriterende
at blive bremset i et godt flow af inspiration, evne og vilje - man
er jo trods alt på sin arbejdsplads for at producere noget.
Det fantastiske er, at løsningen findes. Løsningen hedder auto-
matisering (og hvis man så yderligere lægger en frontend over, er
vi ovre i ren self-service).
Engang var samlebånd og automatisering noget man frygtede.
Det var mand mod maskine. Men i vores it dagligdag, er det
mand og maskine. Hvor maskinerne kan bruges til at facilitere en
langt mere spændende og produktiv hverdag for alle.
Fra it til forretning
Mange organisationer har ikke it som kerneydelse. Mange har
det ikke som omdrejningspunkt. Derfor lever it-medarbejderen
ofte lidt som jaget vildt, i krisesituationer - og it-afdelingen er
jagtmarken. Den værdi IT skaber i virksomheden, er ofte ikke ble-
vet anskueliggjort, og mit indtryk er, at it ofte anses for det nød-
vendige onde. Resten af organisationen ved, at vi leverer nogle
arbejdsstationer. De ved vi supporterer dem. De ved vi sætter
deres servermiljøer op for dem. Men de ved også, at det kan tage
lang tid før supporten lige når til deres sag, og det kan tage eks-
tra lang tid, før de får deres servermiljø (det skal jo lige integre-
res/separeres fra de øvrige miljøer man har, alt efter hvordan ens
infrastruktur ser ud).
Cloud
PaaS
Den private sky
IaaS
Hybrideskyer
Community
skyen
Den
o
ffen
tlig
e
sk
y ?
Backup skyen
Med næsen i sky - fortsat fra forrige side
side 11
Forestil dig en verden, hvor service kan langes over disken i rå
mængder, næsten on demand. Eller for den sags skyld, at IT afde-
lingen egentlig slet ikke bliver blandet ind i organisationens for-
brug af ressourcer. Jeg tror på vi har taget de spæde skridt mod
den verden - jeg er overbevist om, at det er der vi ender.
Jo mere virtualisering, automatisering, og forretningslogik vinder
frem, jo mere ser jeg fornuften i, at den traditionelle IT medarbej-
ders jobbeskrivelse ændrer sig. For jo mindre behøver man egent-
lig den traditionelle it-medarbejders funktioner, i hvert fald internt
i selve virksomheden. Rollen fjernes dog ikke - den flyttes ud til ho-
stingfirmaerne, hvor kerneydelsen netop er it-drift af især IaaS og
SaaS.
I stedet tror jeg man i virksomhederne vil se en langsom transfor-
mation af it-medarbejderen til en løsningsformidler. Det er vi jo
som sådan allerede i høj grad, men fremtiden vil byde på mere for-
retningsforståelse og mindre hardcore teknik. Jeg tror vi vil blive
langt mere orienteret mod hvilke løsninger vi kan tilkøbe til at løse
de behov virksomheden har - og i øvrigt holde overblikket over løs-
ningerne, samt hvordan de kan bruges indbyrdes til at skabe
endnu mere værdi.
I den ideelle cloudverden giver det fornuft, især set med forretnin-
gens optik. Udgifter til tekniske certificeringer, hardware og licen-
ser skæres i høj grad væk. Evnen til at løse forretningens behov,
bevæge sig fremad og tjene penge bliver langt mere umiddelbar.
Forretningen kan overvejende reagere når den skal, også i de si-
tuationer hvor de it-mæssige ressourcer ikke er der. De bestilles,
og der gives slip på dem når opgaven eller projektet er udført.
Det var da ikke en lykkelig slutning?
Alt i alt kan det godt lyde lidt sort - og man kan nemt bare stå til-
bage med spørgsmålene. Skal it-medarbejderne så bare reduceres
til en supportfunktion uden certificeringer, og hvad er min fremtid
så egentlig - har jeg nogen ?
I min optik bliver fremtiden langt mere interessant end det lige
umiddelbart kunne se ud til. Hvis virksomhederne skal have mak-
simalt udbytte af den ændrede situation, kan de nemlig ikke bare
skære alt fedtet væk. Det giver kun mening at gøre, hvis man sam-
tidig anerkender it-medarbejderens nye rolle som forretningsorien-
teret løsningsformidler.
For at kunne facilitere løsninger til hele organisationens behov, er
man nødt til at uddanne it-medarbejderne i en grad og retning
hvor de kan agere fagligt og professionelt i forhold til
de forretningsmæssige processer og beslutninger der tages. Det vil
ikke blot give it-medarbejderne mere forretningsrelevante kompe-
tencer, og dermed muligheden for at blive tættere og langt bedre
integreret i virksomheden. Det vil også give virksomheden mulig-
hed for, at trække ekstra arbejdskraft ind i de projekter hvor der er
brug for det, og bidrage udover teknik.
Når virksomheden kan bidrage til en bredere og mere varieret
hverdag for it-medarbejderne, og it-medarbejderne kan bidrage
med produktion (hvad virksomheden så end producerer) udover
ren teknik - så er det win-win.
Der har vi ikke længere næsen i sky. Der har vi hovedet over, og
hjertet i, skyen.
Så er det, alt andet lige, meget nemmere at se solen skinne.
n
It-kompetencerskaber værdi
UDNYT DIT FULDE POTENTIALE
Hos Mannaz kan vi hjælpe dig med at
komme hurtigere og bedre i mål med den
rigtige kompetenceudvikling. I en foranderlig
it-hverdag møder du stadig nye udfordringer,
og med de rette kvalifi kationer kan du højne
kvaliteten væsentligt.
Mannaz udbyder følgende it-forløb:
www.mannaz.com/408
Mannaz A/S er internationalt førende i kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i
innovative og effektive læringsmetoder udvikler vi mennesker og organisationer.
Vores løsninger har et strategisk afsæt og skaber reel effekt. Vi blev grundlagt i København i 1975. I dag servicerer vi
kunder i 40 forskellige lande.