medicinske sygdomme i graviditeten - clin.au.dkclin.au.dk/fileadmin/ · • kondom beskytter mod...
TRANSCRIPT
Graviditet, amning og medicin
• Graviditet
– Erfaringsgrundlaget er ringe. Bør derfor så
vidt muligt ikke anvendes
• Amning
– Erfaring savnes. Bør ikke anvendes.
– Lægemiddel Kataloget
Spejlbilledisomeri
En af de stereoisomere former, (R)-Thalidomid,
har den ønskede kvalmedæmpende effekt,
mens (S)-Thalidomid hæmmer blodtilførslen
til arme og ben hos det ufødte foster
Thalidomidkatastrofen førte til en stramning
af lovgivningen, og i dag godkendes kun
den stereoisomere form, der har den ønskede
virkning, som et nyt lægemiddel
Medikamenters effekt på fostre
• < 20 dage efter fertilizationen (< 5 uger)
– Alle-or-nothing effect (ikke teratogent)
• Mellem 20 dage og 56 dage (5-10 uge)
(organogenesen)
– Abort, teratogent (store og små misdannelser)
• 2 og 3 trimester (efter organogenesen)
– Ikke teratogent, men kan påvirke vækst og
funktion af normalt udviklede organer og væv
Gravide, ammende og medicin
• 65.000 fødsler om året i Danmark
• 44% af gravide danske kvinder har brugt
mindst en slags receptpligtig medicin
under graviditeten.
• Mindre end 0,5% af alle medfødte
misdannelser skyldes medicin
• Ca. 15 børn bliver født med misdannelser
der skyldes medicin
Medicin under graviditet
• Undgå ny medicin (erfaring savnes)
• Undgå medicin de første 3 måneder af graviditeten (fosterets organer)
• Undgå tablet og mikstur (brug cremer, stikpiller og inhalationspræparater)
• Brug lavest mulige dosis
• Fordel dosis (2-3 gange frem for én gang)
• Undgå kombinationspræparater
Medicin under amning
• De fleste farmaka udskilles i mælken
• Koncentrationen af medicinen i mælken er oftest så lav at det er uden betydning for barnet. Koncentrationen i mælken afhænger bl.a. af:
– Den dosis kvinden tager
– Hvor lang tid der går fra kvinden tager medicinen til hun ammer
– Kvindens evne til at udskille medicinen (nyrer, lever)
Medicin under amning
• Undgå tablet og mikstur (brug cremer,
stikpiller og inhalationspræparater)
• Tag medicinen lige efter amning
• Tag korttidsvirkende medicin
• Ved brug af langtidsvirkende medicin tag
dette før barnets længste soveperiode
Gravide, ammende og medicin
Det er sjældent at børn bliver misdannede
p.gr.a. medicin, eller at de bliver påvirkede
af medicin gennem modermælken.
At læger kan være tilbageholdende med at
udskrive medicin, og gravide og ammende
med at tage den kan betyde at kvinderne:
– Får en utilstrækkelig behandling
– Må leve med unødvendige lidelser
– Abortere fuldstændigt normale børn
The prevalence of prescribed drug use
according to different age-groups
Bjørn et al Clinical Epidemiology 2011:3 149–156
1999-2009: 6.5% increase
Overall 56% used a prescribed drug
Prevalence (per 1000 women) of drug
use among primiparous women for the
most commonly prescribed ATC
Bjørn et al Clinical Epidemiology 2011:3 149–156
Anti-infective drugs: 1999: 25%. 2009: 36%
Antidepressant drugs: 1999: 0.8% 2009: 4.1%
“Primum non nocere”
“For det første - aldrig skade.”
Hippokrates. (ca. 460 – ca. 370 f. Kr.) Lægen fra Kos.
1.Category A:
• Controlled studies in humans
demonstrated no fetal risk.
• E.g.: Prenatal vitamins, not megavits
K CL, citrate & gluconate,
Thyroxin
2. Category B:
• Animal studies indicate no fetal risk &
no controlled studies in humans.
• E.g. Penicillins, terbutaline,
Acetaminophen, cyclizine,
antacids, Prednisone, insulin,
ampicillin, Clindamycin,
nitrofurantoin, Miconazole,
spiramycin,.
3.Category C:
• Animal studies indicate fetal risk & no
human studies.
• These drugs are administered only
when their benefits outweighs the
potential fetal harm.
• E.g. Furosemide, Rifampicin, βblockers,
Phenothiazine, methyldopa, nifedipine,
Heparin, aminophyllin,
gentamycin,Chloroquin, acyclovir,
cyclosporin.
4.Category D: • There is evidence of fetal risk in
humans but the benefits may
outweigh the risk.
• These drugs are given only in serious
disease because no alternative.
• E.g. Phenytoin, valporic acid, diazepam,
Imipramine, captopril, thiazides,
Spironolactone, coumarine, chlorpropamide,
Progestins, tetracyclin, streptomycin,
Quinine, methotrexate, vinblastin,
Azathioprine.
5. Category X:
• There is clear human risk that
outweigh the benefits.
• These drugs are contraindicated.
• E.g. Estrogen, androgens,
Aminopterin, isotretinoin,
Thalidomide
Administration Human Risk Animal
risk
Category
Yes No risk No risk A
Yes No studies No risk B
If benefits> Risk No studies Risk C
If No alternative Risk< Benefit D
Contraindicated Risk> Benefit X
Er undersøgelserne farlige?
Gennemsnit Max
• Rtg. Thorax <0.1 mSv <0.1 mSv
• Lungescintigrafi 0.5 mSv 1.6 mSv
• CT-thorax 0.6 mSV 0.96 mSv
• Uge 5-10:misdannelser hvis >100 mSv
• Uge 5-10: cancer <1%, hvis>50 mSv
• Uge 10-17: Alvorlig mental retardering
0.04%, hvis >1 mSv
• Uge 18-27: Alvorlig mental retardering
0.01%, hvis >1 mSv
Preterm fødsel efter 1. konus
n
1. konus
664
Kontrol
56884
Adj. odds ratio
< 37 74 (11.1) 2450 (3.7) 3.1 (2.5-4.0)
< 32 18 (2.7) 386 (0.6) 4.8 (3.0-7.8)
< 28 9 (1.4) 170 (0.3) 5.5 (2.8-10.8)
Adj. Odds ratio: rygning og paritet
Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
PPROM efter 1. konus
n
1. konus
664
Kontrol
56884
Adj. odds ratio
< 37 52 (7.83) 1369 (2.05) 3.8 (2.9-5.0)
< 32 12 (1.8) 161 (0.24) 7.8 (4.3-14.2)
< 28 4 (0.6) 56 (0.08) 7.8 (2.8-21.8)
Svarende til at fødslen < 37 uge starter med PPROM:
1. konus: 70%
Kontrol: 56% Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
Peri- og neonatal mortalitet efter 1. konus
n
1. konus
664
Kontrol
56884
Adj. odds ratio
Samlet 7 (1.05) 241 (0.36) 2.9 (1.4-6.2)
< 37 6 (0.90) 74 (0.11) 8.2 (3.5-19.0)
< 32 6 (0.90) 57 (0.09) 10.6 (4.5-24.9)
< 28 5 (0.75) 50 (0.07) 10.3 (4.1-26.2)
Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
Preterm fødsel efter 2. konus
n
2. konus
36
Kontrol
56884
Adj. odds ratio
< 37 12 (34.3) 2450 (3.7) 13.8 (6.8-27.9)
< 32 3 (8.6) 386 (0.6) 15.7 (4.7-52.9)
< 28 1 (2.9) 170 (0.3) 10.8 (1.4-82.0)
Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
PPROM efter 2. konus
n
2. Konus
35
Kontrol
56884
Adj. odds ratio
< 37 11 (31.4) 1369 (2.05) 22.3 (10.8-46.2)
< 32 3 (8.6) 116 (0.24) 37.2 (11.1-125)
< 28 1 (2.9) 56 (0.08) 33.8 (4.4-261)
Svarende til at fødslen < 37 uge starter med PPROM:
2. konus: 92 %
Kontrol: 56 % Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
Konklusion
• 3.6 % af singleton fødsler er preterme (i Århus).
• 11.1 % af fødsler efter én konus operation er preterme.
• 34.3 % af fødsler efter to konus operationer er preterme.
Gitte Ørtoft et al BJOG 2010;117: 258-67
HPV og cancer
• > 98% af cervix cancer
• 50% af vaginal cancer
• > 50% af vulva cancer
• 50% af penis cancer
• 90% af anal cancer
• 90% af hudcancer
GardaSil
• Virus-Like-Partikel – ikke levende vaccine
• Mod HPV type 6, 11, 16, 18
• Vaccination 3 gange (0, 2, 6 mdr)
• Endpoints
– Cervix cancer og præcancroser
– Vulva og vaginal cancer
– CIN, VIN, VAIN
– Condylomer
Kondylomer/kønsvorter
• Fra 2001 er det årlige
antal der behandles
steget fra 5.000 til 11.000
• Specielt unge der smittes
• Kondom beskytter mod
smitte
Sunhedsstyrelsen 2010
Urinvejsinfektioner
• Signifikant bakteriuri ≥ 105 bakterier/ml urin
• Selv asymptomatisk bakteriuri øger risikoen for
– Præterm fødsel
– Lav fødselvægt
– Kronisk nyresygdom hos moderen
• Asymptomatisk bakteriuri findes hos 5-10% af alle gravide. Oftest E. coli fra tarmen
– 1/3 udvikler syptomatisk urinvejsinfektion (UVI)
– Bør behandles som manifest UVI
Urinvejsinfektioner
• Kliniske tegn:
– Dysuri, hæmaturi, pollakisuri, proteinuri,
smerter over symfysen. OBS kontraktioner
• Paraklinisk:
– Stix og D+R
– Nitrittest negativ i 30% af tilfælde, selv ved
manifest bakteriuri.
– Gruppe B streptokokker (GBS) danner ikke
nitrit
Urinvejsinfektioner
• Håndtering:
– D+R m.h.p. GBS
– Selexid® (mecillinam) 400 mg x 3 i 5 døgn.
– Penicillinallergi: Sulfametizol 1 g x 2 i 3 døgn
– Når D+R foreligger ændres behandlingen
efter resistensbestemmelsen.
– GBS behandles altid med penicillin f.eks.
Primcillin® 800 mg x 2 i 10 døgn
Pyelonefritis
• Alvorlig infektion som ses hyppigt (1-2%) p.gr.a.
den fysiologiske dilatation af nyrebækkenet.
Hydronefrose
• Fysiologisk, specielt højre side
• Ofte asymptomatisk
• Smerter
• Evt. aflastning med internt JJ-kateter eller
ekstern nefrostomi
Pyelonefritis
• Alvorlig infektion som ses hyppigt (1-2%) p.gr.a.
den fysiologiske dilatation af nyrebækkenet.
• Klinisk
– Temperaturforhøjelse (ofte > 390 C)
– Flanke- og lændesmerter
– Abdominalsmerter, opkastning
– Tegn på cystitis
Pyelonefritis
• Håndtering:
– Indlæggelse
– Urin til D+R
– Initialt i.v. ampicillin 1 g x 4 i ét døgn
– Herefter tablet pondocillin 500 mg x 4 i 7 døgn
– Når D+R foreligger ændres behandlingen
efter resistensbestemmelsen.
– Hvis urosepsis suppleres med aminoglykosid.
Kronisk nyresygdom
• Afgørende for graviditets udfaldet:
– Graden af nyrefunktionsnedsættelse
– Graden af hypertension
– Graden af proteinuri
forud for graviditeten
Normal graviditet
Perifer og renal vasodilatation
Vasodilaterende
substanser ?
BT GFR
Vaskulære
reaktivitet
Øget minutvol, øget blodvolumen
Og s-kreatinin falder: 25 – 75 µmol/l
Normal graviditet
Perifer og renal vasodilatation
Vasodilaterende
substanser ?
BT GFR
Vaskulære
reaktivitet
Øget minutvol, øget blodvolumen
Og s-kreatinin falder: 25 – 75 µmol/l
Normal graviditet
Perifer og renal vasodilatation
Vasodilaterende
substanser ?
BT GFR
Vaskulære
reaktivitet
Øget minutvol, øget blodvolumen
Og s-kreatinin falder: 25 – 75 µmol/l
Kreatinin-clearance øges med 50%
Serum kreatinin falder
Normalområdet for nyrefunktionsparametre falder
Normal graviditet
Perifer og renal vasodilatation
Vasodilaterende
substanser ?
BT GFR
Vaskulære
reaktivitet
Øget minutvol, øget blodvolumen
Og s-kreatinin falder: 25 – 75 µmol/l
Slagvolumen 30%
Frekvens 10-15 slag Øges 40-50% = 1,5L
Nyrepåvirkning
S-creatinin
µmol/l
Mild
< 125
Moderat
<170 <220
Svær
> 220
Funktionstab 20% 40% 65% 75%
Post partum
forværrelse 20% 50% 60%
Terminal
uræmi 2% 33% 40%
Jungers 1997, Abe 1996, Jones & Haslett 1996, Davison & Baylis 1998
Nyrepåvirkning S-creatinin
µmol/l
Mild
< 125
Moderat
<170 <220
Svær
> 220
Problemer 25% 50% 85%
IUGR 30% 60%
Præterm 55% 70%
Succes 85-95% 60-90% ?20-30%
Jungers 1997, Abe 1996, Jones & Haslett 1996, Davison & Baylis 1998
Kronisk nyresygdom
• Svangrekontrol varetages af obstetriker og
nyremediciner i fællesskab.
• Vigtigt at behandle urinvejsinfektion
• Vigtigt at behandle hypertension
Tidlig forløsning kan
komme på tale ved
forværring af nyre-
funktionen.
Renal disease and pregnancy outcomes
Renal
disease
Pregnancy
outcome
1950s 1960s 1970s 1980s 1990s
Mild Preterm
delivery
8 10 19 25 25
Perinatal
mortality
18 15 7 < 5 < 3
Moderate Preterm
delivery
15 21 40 52 57
Perinatal
mortality
58 45 23 10 10
Severe Preterm
delivery
100 100 100 100 100
Perinatal
mortality
100 91 58 53 10
Davidson & Lindheimer Maternal-Fetal Medicine, 4th ed. Saunders, 1999, p 873
Perinatal mortality and stillbirth in
relation to higest diastolic BP
Steer et al BMJ 2004;329:1312-4
Maternal blood pressure in
pregnancy
• Both low and high diastolic blood
pressures in women during pregnancy are
associated with small babies and high
perinatal mortality
Steer et al BMJ 2004;329:1312-4
Nyretransplanterede patienter
• Graviditet ingen indvirkning på
transplantatets funktion eller dens
”overlevelse”
• Præeklampsi ses hos 30%
• Immunosuppressiv behandling (ciclosporin
eller tacrolimus) med eller uden steroid og
azathioprin kan fortsættes
• Kan føde vaginalt
Major congenital malformations after first-
trimester exposure to ACE inhibitors
• Babies whose mothers
took ACE inhibitors in their
first trimester were more
than twice as likely to be
born with serious heart
and brain problems than
those not exposed to any
pressure-lowering
medicines
Cooper WO N Engl J Med 2006;354(23):2443-51
Kvinder i ACE-hæmmer behandling
• ACE-hæmmere er associeret med 2 gange øget risiko for misdannelser.
• ACE hæmmere og ARB seponeres eller ændres til methyldopa/trandate-behandling før graviditeten eller umiddelbart efter at graviditeten er erkendt.
• Diuretika, Calciumblokkere og betablokkere kan ofte fortsætte uændret.
Kvinder med mikroalbuminuri, diabetisk
nefropati eller hypertension
• ACE-hæmmere skiftes til methyldopa/trandate
• Diuretika, Ca-blokkere, betablokkere og hjerte-magnyl kan fortsættes
• Ved BT > 135/85 eller U-alb > 300mg/24h øges antihypertensiva
– 1. Methyldopa,
– 2. Trandate
– 3. Adalat oros
Hypertension og præeklampsi
Definitioner • Essentiel hypertension: Hypertension
tidligt i (< uge 20) eller forud for
graviditeten
• Gestationel hypertension: Hypertension
uden proteinuri optrædende efter 22 - 24
uge hos en forud rask gravid
• Præeklampsi: Graviditets betinget
hypertension med proteinuri
Hypertension og præeklampsi
Definitioner • Non-proteinuritisk præeklampsi: HELLP
Hemolysis, Elevated Liverenzymes
(ALAT/ASAT > 100U/l ), Low Platelets
(<100 x 109/l)
• Eklampsi: Præeklampsi + kramper
• Præeklampsi "overbygget" på kronisk
essentiel hypertension: Proteinuri og
blodtryksstigning hos en kvinde med
bestående hypertension
Hypertension og præeklampsi
Hypertension
• BT ≥ 140 mm Hg systolisk og/eller 90 mm Hg
diastolsk (ved mindst 3 målinger i hvile)
Proteinuri
• 0,3 g/24 timer eller ≥ 1+ ved steril urinstix 2
• Spor skyldes forurening IKKE proteinuri, og giver
ikke anledning til udredning eller behandling
• Proteinuri inden uge 20 kan skyldes kronisk
nyrelidelse
Svær præeklampsi
• BT ≥ 110 mmHg diastolisk og/eller forekomst af
subjektive symptomer og abnorme laboratorie-
fund som følge af organpåvirkning. (Systoliske
blodtryk (> 160 mmHg)):
Subjektive symptomer
• CNS: Hovedpine, synsforstyrrelser, kramper
(eklampsi)
• Kredsløb: Dyspnoe, trykken for brystet
(lungestase, lungeødem)
• Lever: Smerter i epigastriet, opkastninger
Svær præeklampsi
Påvirket paraklinik
• Lever: Udtalt forhøjede leverenzymer
(ASAT/ALAT > 100), s-bilirubin forhøjet
• Nyrer: Oliguri < 400 ml/24 timer, svær
proteinuri > 3 g/24 timer, S-Urat > 45 mmol/l, S-
Creatinin > 110 mmol/l
• Koagulation: Trombocytter < 100 x 109/l,
dissemineret intravaskulær koagulation (APTT
>1,5 x udgangsværdien, AT < 70), hæmolyse,
(LDH >1000 og/eller haptoglobin < 1)
HELLP syndrom
1. Hemolysis (haptoglobin < 1, øget antal
retikulocytter)
2. Elevated Liver enzymes (ALAT > 100 U/l)
3. Low Platelets (Trombocytter < 100 X 109/l)
4. Er såvel en biokemisk diagnose uden
symptomer som en tilstand med svære
symptomer lignende svær præeklampsi. Bør
betragtes som en selvstændig variant af svær
præeklampsi, men patofysiologien er ikke helt
afklaret
HELLP syndrom
Symptomer • Ofte diffus
• Smerter i epigastriet/under hø. kurvatur
• Anæmi
• Blødningstendens
• Evt. ikterus
Lav risiko for alvorlig progression
Ambulant forløb • GA ved debut ≥ 34 + 0
• Diastolisk BT < 100 mm Hg, systolisk BT<
150 mmHg
• Proteinuri ≤ 1,5 g/l (2 + på urinstix)
• Fravær af subjektive symptomer
• Normal eller kun let påvirket paraklinik
• Normal føtale undersøgelser
(fostervandsmængde, føtal aktivitet, NS-flow,
CTG)
Monitorering under indlæggelse
• BT x 3 dagligt
• Urinstix for protein x 1 dagligt
• CTG x 1 - 2 dagligt
• Blodprøver - præeklampsi prøver (ALAT,
LDH, bilirubin, trombocytter, urat, væsketal
incl. Creatinin
• Ultralydsskanning x 1 ugtl.
Forløsning
• Gravide med essentiel hypertension og
stabilt blodtryk (< 150/100 mmHg) kan
som regel afvente termin, men bør ikke gå
over termin
• Gravide med gestationel hypertension og
let til moderat præeklampsi forudsat stabilt
blodtryk (< 150/100 mmHg) overvejes
igangsat omkring 38. uge.
Forløsning
• Svær præeklampsi indicerer oftest, og efter uge
32 + 0 altid, forløsning snarest muligt (døgn),
når patienten er stabiliseret og under dække af
antihypertensiv behandling
• Før uge 34 + 0 bør den gravide om muligt være
dækket ind med steroid før forløsningen.
• Hvis BT efter behandling er < 110 mmHg
diastolisk og < 160 mmHg systolisk, og der ikke
er andre tegn på svær præeklampsi er
forløsning ikke umiddelbart indiceret
Forløsning
• Eklampsi/HELLP indicerer som regel
forløsning snarest muligt efter stabilisering
(indenfor timer)
• Epidural analgesi anbefales (cave:
coagulopati). Koagulationstal taget
indenfor 3 timer bør foreligge inden
epidural/spinal anlæggelse, der kræver
trombocytter > 80 x 109/l.
Antihypertensiv behandling
• Ved vedvarende blodtryksforhøjelse ≥ 150
og/eller 100 mm Hg, er behandling
indiceret, uanset at forløsning er
nærtstående, idet forløsning forudsætter at
patienten er stabiliseret
• Peroral antihypertensiv behandling
fortrækkes for at undgå pludselig, drastisk
blodtryksfald
• Før indledning af anæstesi og epidural
analgesi tilstræbes BT<150/100 mmHg
Antihypertensiv behandling
Mål
• Standse blodtryksstigning og foretage en
langsom reduktion i blodtrykket til systolisk
BT < 150 mmHg og diastolisk BT mellem
80-100 mm Hg
Præparater
• Methyldopa er førstevalgspræparat til
gravide, hvor der forventes behandling i
flere døgn med trandate pn. indtil effekt.
Antihypertensiv behandling
Præparater
Præparat Dosering Kommentar
Tbl.Aldomet
(methyldopa)
start: 250 mg x 3 dgl.
max: 500 mg x 4 dgl.
Max. plasma konc. efter 3-6 timer
Max. klinisk effekt 1 - 2 døgn
Tbl.trandate
(labetalol)
start: 100 mg x 3 dgl.
max: 300 mg x 4 dgl.
Max. plasma konc. efter 1 - 2 timer
Mulig risiko for IUGR ved
langtidsbehandling
Nifedipin
depottabl.
Adalat Oros
start: 30 mg x 1 dgl.
max: 120 mg x 1dgl.
Max. plasma konc. 6 - 12 timer efter
1. dosis, herefter næsten konstant
Magnesiumprofylakse/behandling til
svær præeklampsi/HELLP og ved
eklampsi • Ved svær præeklampsi med ukontrollabelt
BT, cerebralia, hyperrefleksi og/eller
HELLP-syndrom gives magnesium som
profylaktisk behandling.
• Eklampsi behandles med magnesiumbolus
og vedligeholdelsesdosering i
dobbeltkoncentration.
Væsketerapi
• I behandlingen af svær præeklampsi er
restriktiv væsketerapi essentiel for at reducere
risiko for overhydrering.
Peripartum tilstræbes 0-balance og postpartum
negativ væskebalance >1000 ml/24 timer
• Hvis urinproduktion < 40 ml/time over 6 - 8
konsekutive timer eller ved anuri i 2 konsekutive
timer påbegyndes behandling med furosemid:
5-80 mg iv.
Lungefunktion og graviditet
• Progesteron øger følsomheden for
CO2 i hjernen:
– Hvert åndedræt bliver dybere
– Følelse af at være kortåndet
• Træning øger dannelsen af
kapillærer og øger antallet af
mitochondrier:
– Den maksimale iltoptagelse øges
– Bedre udnyttelse af ilt i vævet
Asthma
• 2-3% af gravide har asthma
– 50% uændret i graviditeten
– 25% forværring
– 25% bedring
• Giver ikke øget perinatal morbiditet eller mortalitet, dog kan svær dårlig behandlet asthma med kronisk hypoksi give abort og IUGR
• Medicinsk behandling fortsættes uændret i graviditeten
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• 98% af danske
kvinder har haft
skoldkopper.
• Kun 50% af kvinder
fra tropiske lande
immune.
• Gravide kan udvikle
alvorligt forløbende
infektion
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Alvorlig infektion hos
gravide
• 20% udvikler (virus-
betinget) pneumoni
• Af pneumoni tilfælde
er der en mortalitet på
35%
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Yderst smittefarlig
• Inkubationstid 14-21
dage
• Smitter fra udslet til
sidste skorpe er faldet
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Skoldkopper hos
gravide normalt ikke
indikation for abort
• Smittes i 9-20 uge er
der ca. 2% risiko for
at barnet udvikler
misdannelser
• Kongenit VZ-syndrom
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Kongenit VZ-syndrom
– Lav fødselsvægt
– Microcephali
– Mental retardering
– Hudforandringer
– Choreoretinit
– Cataract
– Ekstremitetsmisdannel
ser
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Gravide, med ukendt VZ-status, som udsættes for smitte, bør testes serologisk
• Hvis seronegativ, da behandling med varicel-zoster immunoglobulin (VZIG)
• Efter fødslen vaccination, mindst 5 måneder efter VZIG
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Gravide med
skoldkopper behandles
med azyclovir
• Ved fødsel kort efter,
behandles barnet med
VZIG
• Ingen risiko for
fosterskader p.gr.a.
azyclovir
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
• Kvinde med nyfødt barn der udskrives til hjemmet, hvor ældre søskende har skoldkopper, bør testes serologisk
• Hvis seronegativ, overvejes behandling af den nyfødte med VZIG
• Nyfødte passivt immuniseret 1 måned, hvis moderen har haft skoldkopper før graviditeten EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
Herpes zoster
• Reaktivering af varicellae virus
• Herpes zoster pt. kan smitte modtagelig, som så får skoldkopper
• Barnet har ingen risiko, da det har maternelle antistoffer
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
Indikation for VZIG
• Nyfødte, hvis mødre 5 dage før og op til 2 dage efter fødslen udvikler skoldkopper
• Eksponerede præmature (< 1kg) eller født før 28 uge (uanset maters status)
• Eksponerede seronegative gravide
• Overveje at behandle nyfødte af mødre uden antistoffer der eksponeres de første 4 uger
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Skoldkopper (variceller) (varicel-zoster virus)
Varicel-zoster
immunoglobulin
• Bør gives inden for 3-4
døgn efter ekspositionen
• Hvis dette ikke nås skal
den gravide følges m.h.p.
udvikling af skoldkopper
EPI-NYT Uge 4, 2000 + uge 5, 2005
Kronisk inflammatorisk
tarmsygdom
• Prævalens 1/1.000
• Morbus Crohn
– Kan afficere hele GI, oftest
tyndtarmen. Feber
abdominalsmerter, diarre.
• Colitis ulcerosa
– Blodige diarréer,
abdominalsmerter. J-pouch
operation
Kronisk inflammatorisk
tarmsygdom
• Nedsætter ikke fertiliteten
– Får dog færre børn end forventet
• Frygt for arvelighed
• Relations problemer (intimitet, dyspareuni, kropsopfattelse)
– Under sygdomaktivitet og efter operationer ses nedsat fertilitet
• Adhærencer
• Pyosalpinx
• Fistler
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Behandling
• Behandling med Salazopyrin®, og eller kortikosteroid fortsættes som før graviditeten (nedsætter ikke fertiliteten)
• Opblussen af sygdomsaktivitet behandles på vanlig vis.
• Imurel® kan anvendes under graviditet og amning.
• Salazopyrin® nedsætter folat absorption, giv folinsyre 0,4 mg/dag
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
• Risiko for graviditeten:
– Ingen sygdomsaktivitet, normal graviditet
– Opblussen af sygdomsaktivitet
• Spontan abort x 2
• For tidlig fødsel
• IUGR
• Kontrol fra ca. 28 uge mhp tilvækst
Kronisk inflammatorisk
tarmsygdom
• Fødsel:
– De fleste kan føde normalt
– J-pouch opererede
forløses ved elektivt sectio
– Collitis ulcerosa patienter
evt. sectio for at ”spare”
sphincter
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
• Hvis inaktiv sgd. ved graviditetens start da
uændret forløb i forhold til ikke-gravid.
• Ca. 1/3 vil få opblussen (CU 50%, CD 25%)
• Hvis sygdomsaktivitet på konceptions-
tidspunktet, vil 2/3 have fortsat eller
forværring i aktivitet.
Effect of pregnancy on Ulcerative Colitis Disease activity at conception
Inactive Active
Miller JP J R Soc Med. 1986; 79(4): 221–225
Effect of pregnancy on Crohn’s disease Disease activity at conception
Inactive Active
Miller JP J R Soc Med. 1986; 79(4): 221–225
Safety of IBD Medication
during pregnancy Safe to use when indicated Limited data Contraindicated
Sulphasalazine
(Salazopyrin® )
Olsalazine
(Dipentum®)
Methotrexate
Mesalazin
(5-aminosalicysyre = 5-ASA)
(Asacol® Pentase® Mesasal®)
Azathioprin/6MP
(Imurel®)
Thalidomid
Balsalazid
(Premid®)
Infliximab
(Remicade)
Corticosteroids Cyclosporine
(Sandimmun®)
Ciprofloxacin
(After 1’trimester)
(Ciproxin®)
Metronidazole
Safety of IBD Medication
during breastfeeding Safe to use when indicated Limited data Contraindicated
Sulphasalazine
(Salazopyrin® )
Olsalazine
(Dipentum®)
Methotrexate
Mesalazin
(5-aminosalicysyre = 5-ASA)
(Asacol® Pentasa® Mesasal®)
Azathioprin/6MP
(Imurel®)
Thalidomid
Balsalazid
(Premid®)
Infliximab
(Remicade)
Corticosteroids Cyclosporine
(Sandimmun®)
Ciprofloxacin
(Ciproxin®)
Metronidazole
Epilepsi og graviditet
• Ved påtænkt graviditet eller gravid
henvisning til neurolog
– Justering af medicinen (monoterapi)
– Dagsdosis fordelt på 2-3 doser (risikoen for
malformation relateret til peakværdier)
– Vurdering af anfaldsrisikoen ved stress og
søvnmangel i barselsperioden (tabe barnet!)
– Misdannelses profylakse folinsyre 5 mg/dag
Epilepsi og graviditet
Problem:
1. Anfald under graviditeten
• Hormonelle ændringer,
søvnforstyrrelser, emotionelt og
fysisk stress kan påvirke anfald.
Epilepsi og graviditet
Problem:
1. Anfald under graviditeten
• Ca. 25% får øget anfaldshyppighed under
graviditeten som følge af faldende
serumkoncentration af den antiepileptiske
medicin
– Øget metabolisering
– Øget fordelingsvolumen
– Ændret proteinbindingskapacitet.
Epilepsi og graviditet
Problem:
1. Anfald under graviditeten
• Risikoen for anfald under fødsel 9 x
højere end under graviditeten
• Epileptisk anfald under fødsel kan
udløses af vearbejdet, hyperventilation
og søvnmangel. (Epidural)
• Kan ligne et eklamptisk anfald
Epilepsi og graviditet
Problem:
1. Anfald under graviditeten
• Kortvarige anfald formentlig uskadelige
– Dog faldtraumer
• Generelle krampeanfald farlige for moder og foster (spec. 1 trimester)
– Langvarig føtal bradycardi (hypoksi, acidose)
• Status epilepticus 30-50% risiko for fosterdød
Epilepsi og graviditet
Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Misdannelser optræder 2-3 gange
hyppigere end i baggrundsbefolkningen
• Årsag:
– Teratogen effekt af antiepileptika
– Langvarige generaliserede krampeanfald
– Genetisk
Epilepsi og graviditet
Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Ingen antiepileptika vides at medføre
mindre risiko for føtale misdannelser end
andre. Også Lamictal® (Lamotrigin).(8,9‰
vs 0,37‰ læbe-ganespalte)
• Hvis velbehandlet fortsæt behandlingen
– Så få medikamenter som muligt
– Lavest mulig dosis
– Døgndosis fordelt på 2-3 doser
Epilepsi og graviditet
Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Neuralrørsdefekt
– Deprakine® (Valproat) 1,5%
Spina bifida
Epilepsi og graviditet Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Deprakine® (Valproat) 1,5%
– Distinctive facial appearance
that includes a tall and
prominent central forehead; a
low hairline; median deficiency
of eyebrows; ocular
hypertelorism; epicanthal folds;
a low nasal bridge, with a short
upturned nose; midface
hypoplasia; low-set ears; and
icrognathia.
Epilepsi og graviditet Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Deprakine® (Valproat) 1,5%
– Distinctive facial appearance that
includes a tall and prominent
central forehead; a low hairline;
median deficiency of eyebrows;
ocular hypertelorism; epicanthal
folds; a low nasal bridge, with a
short upturned nose; midface
hypoplasia; low-set ears; and
icrognathia.
Epilepsi og graviditet Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Deprakine® (Valproat) 1,5%
• Broad hands and feet.The
neurologic examination reveals the
presence of both central and
peripheral hypotonia.
Epilepsi og graviditet
Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Neuralrørsdefekt
– Deprakine® (Valproat) 1,5%
– Tegretol® (carbamazepin) 1%
Anencefali
Epilepsi og graviditet
Problem:
2. Øget risiko for misdannelser
• Neuralrørsdefekt
– Deprakine® (Valproat) 1,5%
– Tegretol® (carbamazepin) 1%
• Læbe-ganespalte og
hjertemisdannelser
– Phenytoin og barbiturater
Læbe-ganespalte
Epilepsi og graviditet
Fødslen
• Der planlægges vaginal fødsel. Epilepsi
er ikke i sig selv en indikation for sectio
• Epiduralanalgesi anbefales for at undgå
udtrætning
Epilepsi og graviditet
Enzyminducerende antiepileptika (barbiturater, phenytoin og carbamazepin) kan medføre reduktion af K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer. Den nyfødte kan fødes med reversibel koagulationsdefekt
Behandling:
1. Tabl. Menadion (K-vitamin) 20 mg dagligt de sidste 4 uger inden forventet fødsel
2. Inj. Phytomenandion 1 mg i.m. til barnet umiddelbart efter fødsel.
Epilepsi og graviditet
Barselsperioden
• Den nyfødte kan have
lavt blod glukose
• Reduktion af
antiepileptisk medicin
• Må stort set altid amme
• Cave epileptiske anfald
uden aura (tab af barnet)
Tromboemboliske lidelser i
graviditeten
• Graviditeten trombogen, d.v.s. der er øget
tromboseberedskab der fortsætter i de
første uger efter fødslen.
• 6 x øget risiko for DVT/lungeemboli
– Prævalens DVT 0,3-1,2%
– Prævalens mortalitet lungeemboli 1,2/100.000
• 75% har posttrombotiske sequelae
Trombofili
• Faktor V leiden genmutation (prævalens 6-8%)
– Homozygote – høj risiko (x 80)
– Heterozygote – lav risiko
• Protein S og C mangel - høj risiko
• Antitrombin III mangel - meget høj risiko
20 - 30% af kvinder med første tilfælde af
tromboembolisk lidelse.
Omkring 50% af gravide med svær
præeklampsi, IUGR, placentaløsning,
sen intrauterin fosterdød har trombofili
Kongenitte trombofilier
Genetik A Autosomal
D Dominant
R Recessiv
Prævale
ns
Venøs
tromboembo
lisk risiko
Faktor V-Leiden AD 6-8% X 6
Protrombin G20210A AD 2-3% X 3
Antitrombin mangel AD <0.5% X 25-50
Protein C-mangel AD < 0.5% X 10-15
Protein S-mangel AD < 0.5% X 8-10
Hyperhomocysteinæmi AR 10% Afh. niveau
Dyb venetrombose (DVT)
• Symptomer: 85% venstre underekstremitet,
smerter, (rødme, hævelse)
• Diagnose: ultralyd, venografi
• Behandling:
– Heparin 3 måneder, profylakse 6 uger postpartum
– Støttestrømper begge ben
– Smertebehandling (panodil® 1g x 4)
– Venepumpeøvelser
• Udredning koagulationslab postpartum
Lungeemboli
• Symptomer: Tachycardi (vigtigt tegn),
åndenød og brystsmerter.
• Diagnose: Gas analyse i arterieblod (lav ilt
tension, lav iltmætning, lav kuldioxid tension),
Rtg af thorax, EKG, ekkokardiografi, spiral-
CT, lungescintigrafi.
• Behandling:
– Heparin resten af graviditeten, profylakse 6 uger
postpartum
• Udredning koagulationslab postpartum
DVT + lungeemboli
• Ingen specielle forholdsregler ved fødsel
• Dog cave epidural- og spinalanalgesi
– Et epidural kateter kan tidligst anlægges 10 – 12 timer efter sidste injektion af klexane.
– Den efterfølgende dosis af klexane gives tidligst 2 timer efter anlæggelse af epidural
– Fjernelse af epidural kateter tidligst 10 -12 timer efter en dosis klexane
– Den efterfølgende dosis af klexane gives tidligst 2 timer efter fjernelse af epidural kateteret
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Høj risiko
• Ét tilfælde med tidligere VTE og
- Trombofili (heterozygot faktor V Leiden
eller faktor II) eller
- Familiærdisposition (førstegrads-
slægtninge) eller
- Ingen kendt udløsende årsag til
trombosen eller
- Østrogen-relateret trombose (p-piller eller
graviditet)
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Høj risiko
• Alvorlig trombofili:
- Antitrombinmangel
- Homozygot for faktor V Leiden
- Homozygot for faktor II (G20210A)
- Dobbelt heterozytgoti
- Arvelig trombofili + vedvarende
forhøjet faktor VIII (>2,0) før graviditet
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Intermediær risiko
• Ét tilfælde med tidligere VTE med
udløsende årsag (kirurgi, flyvetur, traume
el. lign.).
• Trombofili (heterozygot for faktor V Leiden
eller faktor II, protein S eller C
mangel)uden tidligere VTE.
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Intermediær risiko
• Persisterende
antifosfolipidantistoffer uden nuværende
eller tidligere klinisk manifestation (ingen
trombose, ikke habituel abort, ingen 2.
eller 3. trimesters fosterdød, ingen
præmatur fødsel, ingen medicinsk
grundsygdom).
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Intermediær risiko
• Medicinsk grundsygdom f.eks. SLE,
cancer, behandlingskrævende
inflammatorisk tarmsygdom, nefrotisk
syndrom, seglcelleanæmi
• Akut sectio
• BMI > 40 kg/m2 (post partum)
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Let øget risiko
• Alder > 35 år
• BMI > 30 kg/m2 (ved graviditetsstart)
• Paritet ≥ 3
• Ryger
• Store varicøse vener
• Pågående systemisk infektion
• Svær præeklampsi
Tromboseprofylakse af risikogrupper
Let øget risiko
• Dehydrering, hyperemesis
• Flerfoldsgraviditet
• Familiær tromboseanamnese
(førstegrads-slægtninge)
• Fødsel varende over 24 timer
• Post partum blødning > 1 liter eller
blodtransfusion
Indikationer for trombofiliudredning
• Abortus habitualis (mindst 3 spontane
aborter i 1. trimester)
• Intrauterin fosterdød i 2. eller 3. trimester
• Svært væksthæmmet foster
• Svær og tidligt indsættende præeklampsi
• Placentaløsning
• Tidligere venøs trombose
Tromboseprofylakse af
risikogrupper • Antifosfolipid syndrom
Diagnostiske kriterier:
– Tilstedeværelse af et eller flere antifosfolipid antistoffer
• Lupus antikoagulans-, anticardiolipin-, beta 2-glycoprotein-1 antistoffer
– I kombination med • DVT
• 3 konsekutive spontane aborter før uge 10
• Intrauterin fosterdød efter uge 10
• Præterm fødsel før uge 34 som følge af præeklampsi eller svær IUGR.
Tromboseprofylakse af
risikogrupper Risici ved antifosfolipid syndrom og graviditet
• Tromboemboliske komplikationer
• Forværring af tilstedeværende trombocytopeni
• Abort
• Intrauterin fosterdød
• Præeklampsi
• IUGR
• Abruptio placentae
Tromboemboliske sygdomme
• for at undgå unødig medicinsk behandling, der
kan indebære komplikationer
• for at sikre en nødvendig medicinsk behandling
• for at kunne rådgive adækvat med hensyn til
fremtidige graviditeter, brug af P-piller og
hormonsubstitution.
En sikker diagnose i de aktuelle tilfælde er afgørende:
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Thyreoideafunktionen under normal
graviditet
• Højt se østradiol TBG højt øget total
mængde T4 & T3, men nedsatte frie hormoner..
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Thyreoideafunktionen under normal
graviditet
• Højt se østradiol TBG højt øget total
mængde T4 & T3, men nedsatte frie hormoner.
• hCG ligner TSH og har TSH aktivitet. hCG konc.
maksimal 12 uge og T4 & T3 kan være let forhøjet,
TSH lavt.
• Omkring 10-20% af normale gravide og ca 60% af
hyperemesis patienter bliver subklinisk
hyperthyreoide; dette kræver normalt ingen
behandling.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
• hCG og TSH har
fælles alpha-subunit.
• Direkte korrelation mellem sværhedsgrad af hyperemesis og frit T4
• hCG virker som TSH ved hyperemesis?
Relationship between the severity
of vomiting and hCG concentration
Goodwin et al J Clin Endocrinol Metab 1992;75:1333
Relationship between severity of
vomiting and serum TSH
Goodwin et al J Clin Endocrinol Metab 1992;75:1333
Hyperemesis gravidarum
• Incidensen øget ved
tilstande med højt
hCG.
Mola hydatidosa
med hyperstimulerede
ovarier
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Thyreoidefunktionen hos fosteret
• Føtalt TSH optræder fra ca. 10-12 uge og fosterets thyreoidea kan syntetisere hormoner fra 14-15 uge.
• Maternelle thyreoidea hormoner passere kun placenta i ringe mængde, men placenta kan omdanne T4 til T3, således at fostret sikres passende T3 mængder.
• TSH-receptor antistof (TRAB) passerer placenta og kan forårsager føtal hyperthyreoidisme.
• Kun små mængder TSH passerer placenta.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Hypertyreose (thyreotoksikose) under
graviditeten
• Hypertyreose som følge af Graves’ sygdom (diffus toksisk struma) er den hyppigste (prævalensrate ca 0,5%) og induceres af thyreoideareceptorstimulerende autoantistoffer (TRAK eller TRAB eller TSI).
• Graviditet medfører ofte et fald i den autoimmune aktivitet, og bedring/spontan remission kan ses
spec. i 2 og 3 trimester.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Gravide med hyperthyreoidisme har øget risiko
for:
• Spontan abort
• Præmatur fødsel
• IUGR
• Dødfødsel
• Præeklampsi
Optræder i 1 ud af 500 graviditeter og de fleste er
diagnosticeret og sat i behandling før graviditet
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Diagnose
• Kan være svær at stille da symptomerne kan
forveksles med almindelige graviditets symptomer
og kan skyldes hCG induceret let
hyperthyreoidisme og hyperemesis.
• Hvis TSH er lav og total-T4 og total-T3 er mere end
50% over referenceområdet for ikke gravide er
kvinden næsten altid hyperthyreoid.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Behandling Graves sygdom
• Før graviditet:
1. Antithyreoid medikamentel behandling, 1-2 år. Dette medføre hos de fleste remission, men 50% får tilbagefald efter seponering af medicinen.
2. Behandling med radioaktivt jod. Ofte initial forværring, men på længere sigt bliver de fleste eutyreoide eller hypotyreoide afhængig af reduktionen i mængden af thyreoidea celler.
3. Subtotal thyreoidektomi.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Fosteret og den nyfødte
• Hos 2-10% optræder der føtal og/eller neonatal thyreotoxicose som følge af transplacentær passage af TSH-receptor-stimulerende antistoffer (TRAK eller TRAB eller TSI)
• Risikoen afhænger af moderens niveau af TSH-receptorantistof i serum. Værdier under 5 U/l som regel ufarlige for fosteret.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Fosteret og den nyfødte
• Ved behandling med antithyreoid medicin ses et fald i
fosterets thyreoideafunktion parallelt med moderens,
dog med en tendens til en smule lavere værdier hos
fosteret.
• Derfor bør den gravide kvinde med Graves’ sygdom
og en intakt thyreoideakirtel modtage den mindst
mulige dosis antityreoid medicin, der kan holde
hendes thyreoideafunktion i den øvre del af
normalområdet (monoterapi).
Thyreoideasygdomme og
graviditet
TSH-receptorantistoffer hos gravide og
risikoen for fosteret/den nyfødte 1
1. Moderen tidligere medicinsk behandlet for
Graves’ sygdom, nu eutyreoid uden medicinering:
– Risikoen for føtal og neonatal hypertyreose er
lille.
– TRAB måles tidligt i svangerskabet og hvis
positiv i 28 uge
Thyreoideasygdomme og
graviditet
TSH-receptorantistoffer hos gravide og risikoen for fosteret/den nyfødte 2
2. Moderen tidligere radiojod eller kirurgisk behandlet for Graves’ sygdom, nu eutyreoid (med eller uden substitutionsbehandling):
• Risikoen for føtal og neonatal hypertyreose afhænger af niveauet af TRAB hos moderen.
• TRAB måles tidligt i graviditeten og 28 uge. Hvis lavt, ingen indikation for yderligere. Hvis niveauet er højt følges fosteret m.h.p. tegn til hypertyreose.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
TSH-receptorantistoffer hos gravide og risikoen for fosteret/den nyfødte 3
3. Moderen behandles med antityreoid medicin for Graves’ sygdom:
Risikoen for neonatal hypertyreose afhænger af niveauet af TRAB hos moderen.
– TRAB måles tidligt i graviditeten og i 28 uge. Hvis lavt eller ikke til stede er neonatal hyperthyreoidisme usandsynlig. Hvis TRAB er høj er evaluering for neonatal hyperthyreoidisme nødvendig.
– I løbet af graviditeten vil thyreoideafunktionen hos moderen give et pålideligt estimat for thyreoideafunktionen hos fosteret.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Vurdering af foster med risiko for
hyperthyreoidisme
• Øget fosteraktivitet.
• Ultralyd m.h.p. væksthæmning, struma og
øget knoglemodning (28-30 uge).
• CTG m.h.p. føtal takykardi (28-30 uge).
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Hvis tyreotoksisk foster:
• Behandling er svær, kan inkludere
maternel PTU/Thycapzol behandling
sammen med Eltroxin.
• Ved stor struma evt. kirurgi ved sectio
Thyreoideasygdomme og
graviditet
Fosteret og den nyfødte
• Efter fødslen bliver den antithyreoide medicin
clearet fra fosteret i løbet af de første dage,
hvorimod TSH-receptor-antistofferne har en
betydelig længere halveringstid og kan stimulere
glandula thyreoidea i de første uger til måneder af
barnets levetid.
• Neonatal hypertyreose kan således opstå med
nogen forsinkelse og være en potentielt livstruende
tilstand.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
• Hypothyreoidisme (myxødem)
– Ses hos ca. 1% af gravide, de fleste vil være i
substitutionsbehandling forud for graviditeten.
– Ubehandlet svær hypothyreoidisme medføre
anovulation, så hvis graviditet er opnået er
der formentlig tale om let hypothyreoidisme.
– Nogle tilfælde er sekundære til radiojod eller
kirurgisk behandlet Graves’ sygdom.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
• Risiko ved hypothyreoidisme og graviditet
– Anovulation og infertilitet (infertilitetsudredning)
– Hvis graviditet opnås og kvinden forbliver ubehandlet er der øget risiko for spontan abort, præeklampsi og væksthæmning.
– I 1’st trimester er fosteret afhængig af moderens thyreoideafunktion for at udvikle hjernen.
– Nedsat IQ hos børn født af mødre med ubehandlet hypothyreoidisme.
Thyreoideasygdomme og
graviditet
• Eltroxin substitution skal øges under
graviditet så tidligt som muligt, kan styres af
s-TSH.
• Ofte er 25-50% øgning nødvendigt.
• Post partum reduceres til den tidligere
anvendte dosis under kontrol med s-TSH.
• Kvinder i adækvat substitutionsbehandling
er normalt uden risiko for dårligt graviditets
udfald.
Thyreoidealidelser
• 10% har Thyreoidea
Peroxidase Antistoffer
(TPO)
• 50% får postpartum
hypothyreoidisme
• I alt får 5-9% Postpartum
hypothyreoidisme
• 50% i mere end 6 år
• Check thyreoidea i grav?
Hypothala
mus
Hypofyse
Skjoldbrusk-
kirtel
Thyroid 2002;12:861-865
• Overbehandling af
”hypertyreose” i starten af
graviditeten
• Monoterapi ved hypertyreose
• Cave hypertyreose hos
fosteret/den nyfødte ved høj
konc. af TRAB
• Øge substitutions behandlingen
hos hypotyreose patienter i
starten af graviditeten, ellers
risiko for nedsat IQ hos barnet
Thyreoideasygdomme og
graviditet