medlemsblad for danske kreds nr. 2/2009
DESCRIPTION
Sundhed på arbejdspladsen / Danske løn / Efter fyresedlen / Fleksibel arbejdstid / Internationalt / FratrædelseTRANSCRIPT
MedleMsblad for daNsKe Kreds / eN virKsoMhedsKreds i fiNaNsforbuNdet / juNi 2009
suNdhed på arbejdspladseN/3 hvervNiNg/8 daNsKe løN/10 efter fyresedleN/12 fleKsibel arbejstid/20 iNterNatioNalt/22 fratrædelse/23 MedleMsMøder/24 soMMersider/26
2 / daNsKe Kreds / juNi 09
Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)
Sanne Lauridsen
Hans Erik Rasmussen
Anders Lyager Olsen
Tina Birch
Carsten Rasmussen
Udgiver:Danske Kreds
Carl Gustavs Gade 2, 2 sal
2630 Taastrup
Telefon 45 14 01 11
Telefax 45 14 99 15
www.danskekreds.dk
Redaktionen afsluttet:
29. maj 2009
Bidrag sendes til Danske Kreds att:
Kommunikationsudvalget som mail
eller brev.
Design: Katrine Kruckow,
Finansforbundet
Tryk: Quickly Tryk A/S
Forsidefoto:Jacob Mark
Oplag:13.500
Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen
leder
lederNe sKal Motivere
Per Alling ToubroFormand
Danske Bank-koncernens regnskab for første kvartal 2009 viste
samlede indtægter på 17,2 milliarder kroner. Det er det højeste
niveau i koncernens historie. Tillykke! Endnu en gang har medar-
bejderne præsteret et rekordresultat. En fremgang på godt 67
procent i forhold til samme periode året før. Fantastisk. Omkost-
ningerne ligger stort set på samme niveau som året før. Utroligt.
For samme omkostning har vi præsteret en fremgang fra 10,2
milliarder kroner i 2008 til 17,2 milliarder kroner. Så skal der
festes! Øh – nej?
Det samlede resultat for første kvartal er før skat på 2,3 milliarder
kroner mod 3,4 milliarder kroner i 2008. Nedskrivninger på udlån
ligger fortsat højt på næsten 8 milliarder kroner. Derfor udta-
ler koncernledelsen, at resultatet er mindre tilfredsstillende. Ja,
det kan vi godt være enige i, men hvad skal vi fokusere på for at
komme videre – det positive eller det negative?
Vi skal som medarbejdere motiveres, og vores team skal sættes op
til næste kamp. Hvis vi skal være positivt ladet til at vinde fremti-
den, har vi brug for et tiltrængt klap på skulderen. Det skal vores
trænere – vores ledere – give os. Jeg læste for nogle år siden
bogen ”Du har rørt ved mit hjerte”, en samtale mellem Johannes
Møllehave og hjertekirurgen Gösta Pettersson. Her siger Johannes
Møllehave:
”Du kan også sammenligne det med et fodboldhold, hvor der er
en holdånd, der holder det hele sammen, og hvor man hele tiden
stoler på hinanden. Hvis træneren opgiver og siger, at det hele
er håbløst, så kan holdet ikke spille. Træneren er nødt til enten at
blive vred og sige: Det kan I gøre bedre! Eller: I har ramt stolpen to
gange, men bliv ved med at kæmpe, så skal målene nok komme.
Altså enten kritik eller ros, men hvis træneren siger: I spiller så
dårligt, at der ikke er noget at stille op! Så kan de ikke spille, for så
er han ikke til stede, og sådan må det også være med lederen af en
operationsstue”.
Sådan er det også i filialen i X-købing og i stabsenheden i Y-by.
Trænerne skal motivere og holde kampånden oppe. Så koncernle-
delsen bør træne vores trænere i motivation, for så skal teamene
nok spille resultater hjem i fremtiden – resultater, vi gerne vil roses
for. God sommer.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 3
suNdhed på arbejdspladseN
Ligesom mange andre virksomheder er Danske Bank slået ind på
at hjælpe medarbejderne til en sundere livsstil. Med fitness i kæl-
deren og fedtfattig mad i kantinen. Men virksomheden bevæger
sig på en knivsæg i forhold til at gå for tæt på mennesker, når man
blander sig i, hvad de spiser, hvor meget de ryger og drikker, og
hvor lidt de bruger deres krop.
”Det er ikke i sig selv forkert, hvis banken giver de ansatte
sundhedstilbud, men hvis fedtprocenter og kondital er det eneste,
vi kan forholde os til, så står det godt nok sløjt til”, siger næstfor-
mand i Danske Kreds Solveig Ørteby:
”Danske Bank er begyndt med sundhedstiltag over for med-
arbejderne. De vil gerne have noget mere for lønkronerne, men
det handler ikke om en generel omsorg for den enkelte medarbej-
der. Jeg tænker bare på, hvad med det åndelige, hvad med det
sjælelige – folk kan også have ondt i sjælen. Hvad gør man ved
det?”, spørger Solveig Ørteby og efterlyser en diskussion af, hvis
behov man egentlig ønsker at tilfredsstille ved at stille krav om
sund levevis.
I hvert fald kan det gå grueligt galt, når de gode tilbud bliver til
fordømmelse, stigmatisering og løftede pegefingre, for så risikerer
vi, at det skaber en usagt eksklusion af medarbejdere, som ryger
og spiser efter egne personlige vaner:
”Når man selv er ryger, mærker man, hvordan folk kikker på én
med nærmest foragt”.
De pudser glorien Der er ikke noget galt med fitness i banken, men det er vigtigt at
diskutere, hvordan virksomheden forsøger at styre medarbejderne
mod en sundere livsstil. Sundhedsfremme er en balancegang, fordi
den berører medarbejdernes privatliv.
”Folk må gøre lige, hvad de vil. Men hvis der ikke er plads til
mangfoldighed, ikke er plads til at skeje ud, så vi også har men-
nesker iblandt os, der er anderledes end flertallet, bliver det hele
er du Med på MorgeNholdetIngen skal kunne diktere skummetmælk og fitness hver dag, men derved ikke være sagt, at arbejdspladsen ikke må tage et ansvar, når det handler om at forbedre medarbejdernes sundhed. Men gode råd må ikke blive til fordømmelse og løftede pegefingre, siger Solveig Ørteby
Af journa l ist Carsten Rasmussen
lidt kedeligere. Samtidig forsøger virksomheden at holde medar-
bejderne længere på arbejdspladsen ved at give nogle tilbud, så
loyaliteten bliver større”, siger Solveig Ørteby, der er helt på det
rene med, at rigtig mange medarbejdere i Danske Bank er glade
for de tilbud, der ligger i forlængelse af arbejdsdagen:
”Det må bare ikke blive til, at der er et morgenhold, og hvis du
ikke er med, så er du ude”, advarer Solveig Ørteby.
Efterhånden som flere og flere mennesker har fået en offroader,
en større villa, hvad skal de så gå op i?
”Så kan de gå rundt og pege fingre ad andre og sige, hvordan
de skal rettes til, mens de samme mennesker pudser glorien og
siger, at det er for din egen skyld. Men vel er det ej!”, siger Solveig
Ørteby. Hun mener ikke, at man med regler og forbud får nogen
gavnlig effekt, og man skal tænke sig rigtig godt om her:
”Det, man gør med rygestopkurser og motionstilbud til medar-
bejderne og andre sunde tiltag, kan nemlig let gå hen og skabe et
pres for at leve sundt, som marginaliserer en gruppe medarbej-
dere, der ikke er fit”.
Når virksomheden tilbyder medarbejderne hjælp til en sundere
livsstil, risikerer de samtidig at være med til at stigmatisere perso-
ner, der ikke lever op til idealbilledet af en medarbejder.
Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt at stille krav, som
rationelt burde øge den enkeltes sundhedstilstand? Hertil siger
sociolog Nanna Mik-Meyer, der er lektor på Copenhagen Business
School, og som har forsket i arbejdspladsers syn på overvægtige:
”I samme øjeblik virksomheden beslutter at ville hjælpe en be-
stemt gruppe, udpeger man den samme gruppe som et problem.
Men du kan sagtens være overvægtig og passe dit arbejde fuldt
ud tilfredsstillende. Sagen er, at modstanden mod overvægtige
måske er værdimæssigt og æstetisk begrundet. En overvægtig
medarbejder repræsenterer måske ikke virksomhedens forestilling
om, hvordan en god medarbejder ser ud”, siger Nanna Mik-Meyer.
4 / daNsKe Kreds / juNi 09
suNdhed på arbejdspladseN
”Det gør det nemmere at komme af sted, når du kan dyrke fitness
direkte på arbejdspladsen. Og hos os ligger det i direkte forlæn-
gelse af arbejdsdagen, både før og efter den almindelige arbejds-
tid. Desuden er det godt, at jeg kan gå derned sammen med mine
kollegaer”, fortæller Karin Müller, der også benytter de gode
badeforhold her i Brabrand.
De fleste her bruger Danske Fitness mere sporadisk til at dyrke
motion på arbejdspladsen. Nogle går i Fitnesscenteret alene og
andre laver aftaler med kollegaer om at gå derned sammen.
Der er også mulighed for at tilmelde sig hold på bestemte tids-
punkter, hvor man f.eks. kan få muskeltræning eller gå til spinning.
”Nogle kollegaer vælger at afspadsere midt på dagen for at få et
afbræk i arbejdet og på den måde samle kræfter til nye udfor-
dringer”, siger Karin Müller, der selv har fået en stærkere ryg af at
dyrke fitness, så hun dermed undgår ondt i ryggen i dagligdagen.
Hun mærker klart en forbedring med hensyn til koncentration ved
at være i god form.
eN stærKere ryg af fitNess
Karin Müller har fået en stærkere ryg af at dyrke fitness på jobbet. Hun benytter tilbuddet fra Danske Fitness i Brabrand
Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen
daNsKe fitNess
Danske Fitness er et tilbud til alle medarbejdere i Shared Ser-
vices Centre/Koncern Service Center. Danske Fitness befinder
sig i: Ejby, Høje Taastrup og Brabrand. Medarbejdere fra den
øvrige koncern, der arbejder i nærheden af adresserne Ejby,
Høje Taastrup og Brabrand, har også mulighed for at melde sig
ind i Danske Fitness.
I Danske Fitness bliver du tilbudt en bred vifte af motiverende
og alsidige motionsformer – både individuelt og på hold. Der
bliver taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og
behov, så alle – uanset niveau – kan motionere på en effektiv
og sjov måde.
Du har også mulighed for at få lagt et individuelt program med
kropsanalyse, hvor der måles vægt, BMI, fedtprocent, blodtryk
samt kondital. Dataene er naturligvis fortrolig information mel-
lem dig og DanTrim(SATS), der driver Danske Fitness.
Du kan læse mere om Danske Fitness på portalen.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 5
vidste du
• at Sundhedssikringen dækker udgifter til op til 10 konsul-
tationer hos en klinisk diætist? Forsikringen dækker op til to
behandlingsforløb i hele forsikringstiden. Der skal gå mindst
12 måneder mellem hvert behandlingsforløb. Det er en for-
udsætning, at du er henvist af en læge, og at du har et BMI
(Body Mass Index) på mindst 35.
På spørgsmålet om, hvilken holdning hendes leder har til, at hun
dyrker motion på arbejdet, siger hun:
”Det er helt fint, at det sker, men det er ikke noget, lederen
tager op i dagligdagen”.
Karin Müller føler sig bedre motiveret til at dyrke motion, når
det nu er gratis at dyrke motion i Danske Fitness fremfor at gå i et
dyrt motionscenter.
• at næsten 1000 medarbejdere i Danske Bank var tilmeldt
kampagnen ”Vi cykler til arbejde”, som kørte fra 4. - 31. maj
Foto: Jacob Mark
6 / daNsKe Kreds / juNi 09
suNdhed på arbejdspladseN
friKadeller er favoritter
Mens 70 procent af de offentligt ansatte ikke har mulighed for et sundt måltid gennem arbejdspladsen, så har over halvdelen af alle ansatte i den private sektor muligheden. Danske Banks kantine i Høje Taastrup laver en sund buffet hver dag
Af Mar ianne E .H. Pedersen, kredsbestyre lsen
daNsKe Kreds / juNi 09 / 7
I kantinen i Høje Taastrup er der ikke mindre end 1.300 medarbej-
dere, der spiser hver dag. Hver dag kan de tage hjemmefra uden at
tænke på, om de skulle have købt ind til at smøre en madpakke til
sig selv, før de tager af sted til jobbet. For at alle 1.300 kan få et
godt måltid, er der ansat 16 medarbejdere i forskellige arbejds-
funktioner i køkkenet, fortæller Charlotte Lermark, som arbejder i
køkkenet i Høje Taastrup.
”Vi er 16 i kantinen her i Høje Taastrup, og vi laver vel
mad til 1.300 hver dag. Der kan være lidt færre i en
ferieperiode, og omkring et månedsskifte kan
der være lidt flere til frokost”.
Økologiske grøntsagerKantinen har for to år siden lagt om
til at servere økologiske produk-
ter. Blandt andet mælkevarer og
grøntsager. Leverandøren af
økologiske grøntsager kan i dag
levere et mere varieret udvalg – alt
efter årstiden. Nu hvor sommeren
nærmer sig, bliver der endnu flere
spændende grøntsager til glæde
for dem, der har meldt sig til kantine-
ordningerne, fortæller Charlotte Lermark.
”Da koncernen besluttede at satse på de muligheder,
der er med økologiske madvarer, skulle medarbejderne i køk-
kenet for eksempel selv snitte og tilberede alle grøntsagerne.
En opgave, som kræver rigtig mange hænders indsats hver
dag”, siger Charlotte Lermark.
Det er og har hele tiden været sådan, at medarbejderne i kanti-
nen selv skulle tilberede for eksempel fennikel, løg, gulerødder og
rødbeder, som både skal skrælles og snittes og derefter blandes i
salater, så det ser spændende og indbydende ud.
”Det er dejligt at arbejde med rene og sunde grøntsager. Derud-
over skal vi hele tiden fylde op i buffeten, tilberede kolde og varme
retter”, fortæller Charlotte Lermark og løfter sløret for gæsternes
favoritter, som blandt andet er roastbeef og frikadeller. Det stiller
krav til indkøbene. Nogle dage skal der for eksempel bruges 15
kilo roastbeef, mens der andre dage skal 25 kilo til, så alle kan få
en skive eller to til frokost. Men hvad er det mest populære?:
”Der er rigtig mange, der synes, at det er en god ting, når der er
’mormor-retter’ som frikadeller og tarteletter og lignende gam-
meldags lune retter. De går som varmt brød”, fortæller Charlotte
Lermark.
Du kan læse mere om kantinemad i Resonans fra 5. maj
8 / daNsKe Kreds / juNi 09
hvervNiNg
jeg er iKKe sKruebræKKer
”Jeg er medlem af en faglig organisation, bare ikke Finansforbun-
det, så jeg er ikke skruebrækker”, siger Peter Jørgensen, der er 32
år og uddannet markedsføringsøkonom. I Danske Bank er Peter
Jørgensen ansat i en webmasterfunktion, hvor de blandt andet
analyserer de besøgendes adfærd og prøver at optimere hjemme-
siden. Han er medlem af HK og i en underafdeling, DMA, som er en
sammenslutning af markedsføringsøkonomer.
Der er stor forskel på at være ikke-medlem og så slet ikke være
organiseret. Indtil videre har Peter Jørgensen gjort sit valg. Han er
ikke medlem hos Finansforbundet af den simple grund, at han er
meget tilfreds med sin nuværende fagforening, fordi her befinder
hans fagfæller sig.
”Fagforeningen er stedet, hvor jeg møder mennesker, som min-
der om mig. I HK møder jeg ingen fra Danske Bank, men jeg møder
fagligt ligesindede, og det betyder meget, fordi jeg bruger min
fagforening til networking og kompetenceudvikling”, siger Peter
Jørgensen, der også har tænkt over, hvordan han kunne komme
ind under Finansforbundets hat.
”Hvis man kunne få et dobbeltmedlemskab af Finansforbundet
og HK, ligesom man allerede har med Prosa, så kunne jeg sagtens
se mig selv i Finansforbundet”, siger han.
En god sikkerhedFinansforbundet har lavet en undersøgelse blandt ikke-med-
lemmer, der viser, at den hyppigst nævnte begrundelse for ikke
at melde sig ind i Finansforbundet er medlemskab af et andet
forbund.
De, der er medlemmer af andre forbund, er især organiseret
i IDA, DJØF og Lederne. Som begrundelse for ikke at skifte til
Finansforbundet nævnes først og fremmest en stærkere faglig
tilknytning til det nuværende forbund. 67 procent angiver den
begrundelse. Ikke desto mindre har den 28-årige Peter Gregersen,
Der er en del ansatte i Danske Bank, som ikke er medlem af Finansforbundet. Nogle er medlem af andre organisationer, som de er fagligt knyttet til. To gange Peter har taget forskellige organisationsvalg
Af journa l ist Carsten Rasmussen
der er kandidat i informationsvidenskab og erhvervsøkonomi fra
Århus Universitet, taget et andet valg. Han meldte sig ind i Finans-
forbundet, så snart han fik fuldtidsjob i Danske Bank, hvor han er
forretningsudvikler på netbankerne:
”Min chef opfordrede mig til det. Hun fik vist nogle biografbillet-
ter for at gøre det. Egentlig tænkte jeg ikke videre over det, for
det var praktisk at melde sig ind”, siger Peter Gregersen, der ellers
kunne være et typisk medlem i Magisterforeningen. Men Peter
Peter Jørgensen
Foto: Jacob Mark
daNsKe Kreds / juNi 09 / 9
Over de sidste 5-10 år har sammensætningen af medarbej-
dertyper i Danske Bank ændret sig, og i den samme periode
har Finansforbundet oplevet en svagt faldende organisations-
procent fra 85 procent af de ansatte i 2003 til 80 procent i
2008. Det er en udvikling, Danske Kreds tager meget seriøst,
og derfor har vi den 27. maj sendt et spørgeskema til alle
spørgesKeMa til iKKe-MedleMMer
ikke-medlemmer, der er ansat i Danske Bank. Formålet med
undersøgelsen er at få viden om, hvorfor nogle ansatte ikke er
medlemmer af Finansforbundet, så tilbuddene kan gøres endnu
bedre.
Det er ikke den samme undersøgelse, som er nævnt i artiklen.
Gregersen har fået noget ud af sit medlemskab i Finansforbundet:
”Som medlem kan jeg tegne gode og billige forsikringer, og så
er jeg i samme fagforening som mine kollegaer. I en krisestemning,
som vi oplever lige nu, er det en rar sikkerhed at være organiseret
på samme måde som de andre kollegaer, og med en stærk tillids-
mandsorganisation i ryggen kan man regne med, at nogen tager
vare på én”, siger Peter Gregersen, der dog er overbevist om, at
han i Danske Bank vil få den samme løn uanset fagforening.
”Men i forhold til Finansforbundet betyder det noget, at jeg kan
stå inde for forbundets holdninger, og så har jeg ikke indtryk af, at
der er fyldt op med levebrødspolitikere”, tilføjer Peter Gregersen,
der også glæder sig over at kunne deltage i gode arrangementer
for unge.
KoNtiNgeNt
Medlemskab af Finansforbundet koster 225 kroner om
måneden.
Medlemskab af FTF-A koster 373 kroner om måneden
Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster
346 kroner om måneden.
aKadeMiKer
Finansforbundet holder både alene og i samarbejde med
DJØF gå hjem-møder, som er målrettet akademikere
ansat i den finansielle sektor.
Peter Gregersen
Foto
: Jac
ob M
ark
10 / daNsKe Kreds / juNi 09
daNsKe løN
iNgeN frie tøjler til loKale ledere
Gennemskuelighed og en større del af lønnen i en fast grundløn var blandt Danske Kreds’ ønsker, da arbejdet med en fornyelse af lønmodellen begyndte i 2005. Danske Kreds mener, at det er blevet et godt resultat, som styrker koncernens grundprincip om at give lige løn for lige arbejde.
Af Anders Lyager Olsen, Danske Kreds
Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev koncernen og Dan-
ske Kreds enige om, at der var behov for en ny lønmodel. Til gen-
gæld var man ikke enige om, hvorfor der var et behov. Koncernen
mente, at den gamle lønmodel var ved at sande til, fordi mange
medarbejdere var oppe i den høje ende af det personlige tillæg, så
tillægget ikke længere kunne motivere til yderligere præstationer.
Og så ville man for øvrigt gerne have fri råderet over fastlæggel-
sen af tillægget, fortæller Carsten Eilertsen, der var Danske Kreds’
ankermand på arbejdet med den nye lønmodel.
Danske Kreds ønskede, at en større del af lønnen skulle placeres
i grundlønnen.
”Der er man ikke afhængig af chefers vurderinger af medarbej-
dernes evner og arbejde. Chefers vurderinger kan bestemt være
rimelige, men grundlæggende mener vi, at den slags vurderinger
altid indeholder en vis portion subjektivitet, og det er ikke fair for
medarbejderen”, siger Carsten Eilertsen. Og så ønskede Kredsen
faste regler for fastlæggelsen af den individuelle del af lønnen.
Jobprofil, kompetence og lige løn for lige arbejdeDanske Kreds har i en årrække også arbejdet for, at sammenhæn-
gen mellem løn, jobprofil og kompetencekrav skal blive logisk og
gennemskuelig for medarbejderne. Og det hænger tæt sammen
med Danske Kreds og koncernens fælles grundprincip om, at der
skal være lige løn for lige arbejde. Ifølge Carsten Eilertsen styrker
den ændrede lønmodel dette princip.
Hvis den enkelte medarbejder skal have mulighed for at vurdere,
om lønnen er fair, skal det være let at se, om kompleksiteten og
ansvaret i stillingen matcher lønnen, og om kravene til kompeten-
cerne er rimelige i forhold til jobbets indhold. Derfor var arbejdet
med lønmodellen tæt knyttet sammen med fastsættelse af job-
profiler på samtlige job i koncernen, så der nu er en klar sammen-
hæng mellem jobprofil og HR-kompetencekravene.
”En af pointerne med jobprofilerne er netop, at det bliver let at
se, hvor komplekst jobbet vurderes at være, og hvor meget ansvar
og ledelse der ligger i jobbet”, forklarer Carsten Eilertsen. Disse
to vurderinger fører direkte til din grundløn, nemlig dit jobniveau
– dog med den tilføjelse, at hvert jobniveau har et ”oplæringstrin”
– trin 1 – og et trin 3 for medarbejdere, der tilfører jobbet noget
ud over beskrivelsen.
Den nye procedure har ikke kun gjort det mere gennemskueligt
for medarbejderne. Den har også betydet, at koncern-HR og Dan-
ske Kreds har byttet en detaljeret 16-siders manual til jobvurde-
ringer ud med et skema, der snildt kan være på en A4-side.
Når alle job har ensartede jobprofiler, er det muligt at sammen-
ligne. Og det kan ifølge Carsten Eilertsen være fornuftigt, hvis man
mener, at det job, man bestrider, i virkeligheden er mere komplekst
eller har mere ansvar, end jobprofilen beskriver.
Et velkendt dilemmaEt klassisk emne for debat mellem Danske Kreds og koncernen er,
hvor stor en del af lønnen det individuelle tillæg skal kunne udgøre.
Danske Kreds ønsker mest muligt til de faste grundlønninger, mens
koncernen ønsker mest muligt til tildeling af individuelle tillæg.
Mens Kredsen ønsker en fast og entydig måde at fastlægge den
individuelle del af lønnen på, så ønsker koncernen frie tøjler for de
lokale ledere, når medarbejdernes tillæg skal bestemmes. Carsten
Eilertsen fortæller, at det endte med et kompromis:
”Som medarbejder tager dit individuelle tillæg udgangspunkt i
din leders vurdering af din indsats på fire områder: samarbejde,
kvalitet, kundeservice og effektivitet. Tillægget skal ligge mellem
den laveste og den højeste score. Vi har en fælles forventning med
ledelsen om, at alle fire ’karakterer’ skal afspejles i tillægget. Hvis
du scorer hhv. 3, 6, 7 og 8 procent, bør dit tillæg altså ligge højere
end 3 procent, selvom de 3 procent er en mulighed ifølge aftalens
tekst”.
I det tidligere personlige tillæg blev medarbejderen vurderet på
en skala fra mindre godt til meget godt. I dag har du et nulpunkt,
der hedder ikke tilfredsstillende. Herfra går skalaen fra 1 til 25
% og bevæger sig fra tilfredsstillende via meget tilfredsstillende,
særdeles tilfredsstillende og ender i excellent præstation. ”Som
daNsKe Kreds / juNi 09 / 11
medarbejder risikerer man altså ikke længere at blive vurderet på,
i hvilken grad man ikke leverer en tilfredsstillende præstation, for
enten er det o.k. eller ej. Det er vi godt tilfredse med”, forklarer
Carsten Eilertsen.
Problemer var til for at blive løstKonverteringen af alle medarbejderes lønninger fra den gamle til
den nye lønmodel blev gennemført i 2008, og det var ikke uden
problemer. Brugen af garantitillæg og overgangen fra det person-
lige tillæg til det individuelle tillæg skabte problemer.
Som udgangspunkt var den ”ideelle konvertering” at få en
grundløn, der var 12 procent højere, jobtillægget skulle forsvinde,
og der skulle ske 9 procent reduktion i overgangen fra det person-
lige til det nye individuelle tillæg. På grund af jobtillæggets indret-
ning og andre lønelementer var det ofte ikke muligt at ramme den
ideelle konvertering. ”Men der er et problem, hvis reduktionen til
det individuelle tillæg er for lille”, siger Carsten Eilertsen:
”Bl.a. derfor fik vi en aftale på plads med koncernen om, at der
skal tungtvejende årsager til at sætte en medarbejder ned i indi-
viduelt tillæg”, fortæller Carsten Eilertsen og opfordrer medlem-
merne til at huske, hvordan deres konvertering forløb: Hvis du
oplevede en lille nedgang i tillæg, kan det være et argument i din
favør, hvis din leder senere ønsker at sætte dig ned i tillæg eller
ikke kan give dig et fortjent løft ”.
I slutfasen blev der rettet op på rigtig mange konverteringsfejl,
så medarbejderne har fået en mere korrekt lønsammensætning,
mener Carsten Eilertsen og kommer med følgende opfordring:
”Er det ikke tilfældet for dig, så kontakt gerne din tillidsmand,
og i sidste ende vil Danske Kreds meget gerne medvirke til, at du
oplever den ændrede lønmodel, som den er tænkt: Retfærdig og
gennemskuelig med en ordentlig konvertering fra den gamle til
den ændrede model”.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 13
de sKal iKKe få lov til at KNæKKe Mig
Torsdag den 5. februar 2009 blev Susanne Bengtson hentet af sin
daglige leder allerede klokken 8.25 og ført til et lokale, hvor tillids-
manden og den øverste chef sad klar. Her fik Susanne den samme
”tale” som alle de andre, der blev fyret den dag.
Susanne blev både vred og ked af det, men da hun kom ud af
lokalet, tænkte hun: ”De skal ikke få lov til at knække mig”. Su-
sanne var mest vred over, at hun ikke kunne få en begrundelse for
fyringen. Desuden undrer hun sig over, at der ikke en eneste gang
blev sagt ”Tak for denne gang” eller ”Vi er kede af at skulle af med
dig”. Hvorfor kunne lederen ikke takke hende for de 20 år, hun
havde arbejdet i koncernen?
Da samtalen var færdig, tog Susanne imod koncernens tilbud om
psykologhjælp. Der var en psykolog til stede i Brabrand, og det var
rigtig godt.
Familiens reaktionDet kom helt bag på Susannes mand, da de i løbet af dagen
mailede sammen om, at Susanne faktisk var en af dem, der havde
fået fyresedlen. Susannes mand sagde, at de nok skulle klare det
sammen. Børnene fik beskeden, da de kom hjem fra skole. Samtidig
fik de at vide, at de ville blive boende i deres dejlige hus og dermed
blive i deres vante omgivelser. Da Susanne fortalte sine børn, at
hun nu skulle i gang med at søge et andet job, udbrød hendes dat-
ter på 14 år: ”Mor, har du tænkt over, hvad du skal have på? For
det betyder så meget med det første indtryk”. Susannes forældre
tog det ikke så let. De var kede af, at deres datter var blevet fyret,
og de skulle overbevises om, at det ikke var noget at være flov
over. Hun var en af de 350, koncernen tog afsked med den dag.
Susanne og hendes familie samt tre hold venner/kollegaer
med børn rejste på skiferie dagen efter fyringen. Det var en god
oplevelse at få det hele på afstand samt at have tid til at tale med
andre om den nye situation.
ProjektlederuddannelseSusanne var overbevist om, at hun stadig skulle arbejde inden for
it, så hun valgte derfor ikke at bruge sine uddannelsespenge på
AS3, som er et konsulentfirma, der støtter mennesker ved foran-
dringer i joblivet.
Da mange firmaer i deres jobannoncer søger efter projektledere
med en bestemt certificering, valgte Susanne at bruge sine ud-
dannelsespenge på at få opkvalificeret sin projektlederuddannelse
med en PRINCE2-certificering. Denne certificering koster 26.000
kroner og løber over fire dage.
DagligdagenHelt fra begyndelsen besluttede Susanne sig for en hverdagsryt-
me, hvor hun hver morgen står op, som hun plejer, og gør sig klar,
som om hun skulle på job. Hun ville bare ikke gå rundt derhjemme
og ligne en ”slagen kvinde”. Susanne satte sig daglige mål og fik
også læst en del af de bøger, som hun aldrig fik læst på grund af
de mange timers overarbejde i koncernen.
Familien har nydt godt af at have en ”hjemmegående mor/kone”,
da der tit blev bagt boller og lavet ekstra god mad, og mange
opgaver, som familien skulle klare, klarede Susanne, så de på den
måde fik mere tid sammen.
Susanne fik mere tid til at løbe, da løb er en god måde at styre
stress på. Via sine løbeture fik Susanne også det frirum, hun havde
brug for i forbindelse med sine tanker.
JobansøgningSusanne skrev sin ansøgning efter skiferien. I kraft af sit lederjob
i koncernen har Susanne været med til at ansætte nye medarbej-
dere, og hun har derfor erfaring med, hvordan en ansøgning skal
skrives, og hvad en leder lægger vægt på i en ansøgning. Susanne
brugte i første omgang sit netværk til at spørge efter job, og så
lagde hun sit CV på Jobindex. Susanne valgte Finansjob.dk fra, da
Susanne Bengtson er en af de fyrede medarbejdere i Danske Bank-koncernens it-afdeling i Brabrand. Som System Manager kendte Susanne Bengtson til fyringerne, men hvad hun ikke vidste, var, at hun selv var en af dem, der skulle fyres.
Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen
g g
14 / daNsKe Kreds / juNi 09
efter fyresedleN
hun gik ud fra, at de it-stillinger, der ligger på Finansjob, ligger
langt fra Susannes bopæl.
Råd til andreDet var meget svært ikke at skulle se sine kollegaer mere. 20 år er
lang tid på den samme arbejdsplads, så bortfaldet af det sociale og
faglige netværk skabte et stort tomrum.
”Lad være med at skjule, at du er blevet fyret fra Danske Bank-
koncernen, det er ikke et minus at have været ansat i Danske
Bank-koncernen, tværtimod”, siger Susanne.
Brug netværket på Danske Kreds’ hjemmeside, og vær selv med
til at danne lokale netværk, hvor I kan mødes og dele jeres erfarin-
ger/tanker. Susanne har selv deltaget i netværket på ”Lynfabrik-
ken”, som er omtalt i en anden artikel i dette blad.
Nyt jobDet gik rimelig hurtigt for Susanne med at få et nyt job. Hun er
blevet ansat som projektchef ved KMD i Århus. Susannes ønske
om at blive inden for it-branchen er derfor blevet opfyldt.
”Det er rigtig dejligt at skulle i gang med at arbejde igen og få en
normal hverdag. Jeg ville dog have ønsket, at jeg selv havde valgt
at skifte job, men sådan skulle det ikke være”, siger Susanne.
Den dag Susanne kom hjem og fortalte, at hun havde fået et nyt
job, havde hendes 18-årige søn fest om aftenen. Flere af sønnens
kammerater kom hen og ønskede hende tillykke med det nye job.
Det var en rar fornemmelse for Susanne at vide, at sønnen havde
talt med sine kammerater om hendes fyring.
g g
status på afsKedigelserNe i februar
Den 5. februar afskedigede Danske Bank 350 medarbejdere.
Kredsen har været i arbejdstøjet lige siden, hvor vi har støttet,
hjulpet og rådgivet vores medlemmer. Kredsens sagsbehandlere
har været i kontakt med cirka 130 medlemmer.
Danske Kreds satte fokus på fyringerne ved at:
• Oprette fanebladet ”Fyret” på vores hjemmeside, hvor
medlemmer kan få gode råd og tips
• Afholde informationsmøder for de fyrede
• Afholde netværksmøder i Århus og København
Danske Kreds har rejst en række sager over for koncernen,
hvor vi mente, at der var tale om enten en usaglig opsigelse,
eller at loven om ligebehandling ikke var overholdt.
Efter en meget lang forhandlingsproces har Danske Kreds
indgået forlig i 2/3 af sagerne. Enkelte er blevet genansat, og
derudover er der udbetalt en diskretionær godtgørelse. Alle
sagerne er aftalt individuelt, og der er derfor ikke tale om
præcedens.
Kredsen har indhentet evalueringer af forløbet blandt alle in-
volverede områdetillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer.
Finansforbundet har været en meget stor hjælp for os i alle
henseender i denne svære tid.
Solveig Ørteby, næstformand i Danske Kreds
Medarbejdere i Danske Bank-koncernen er dækket af en sund-
hedssikring. Forsikringen ophører, når du fratræder din stilling.
Dette gælder også ved pensionering. Du kan dog fortsætte
sundhedssikringen ved at tegne fortsættelsesforsikring i Danica
Pension uden at afgive nye helbredsoplysninger. Fortsættelses-
forsikringen tegnes på de vilkår og til den præmie, som gælder
for individuelt tegnede forsikringer. Tilsvarende gælder for din
ægtefælle. Flytter du til udlandet, kan Danica Sundhedssikring ikke
fortsætte.
Er du ikke længere i koncernen, kan du ikke længere tjekke
indholdet af sundhedssikringen på bankens portal. Derfor beskri-
ves indholdet af den gældende sundhedssikring på Danske Kreds’
hjemmeside under menupunktet ”Fyret”.
afsKedigede KaN fortsætte deres suNdhedssiKriNg
daNsKe Kreds / juNi 09 / 15
”Vi var indstillet på at få arbejdsdagen til at fungere igen. Derfor
gik vi i gang med at opbygge en positiv indstilling og forsøgte at
motivere hinanden til, at vi vil klare denne udfordring. Nordania er
jo stadig en arbejdsplads med masser af ansatte”, siger Tina Ryom,
der dog ikke lægger skjul på, at der er et tomrum efter de fyrede
kollegaer:
”Selvfølgelig efterlader de et tomrum. Selv om arbejdsopgaver
er blevet fordelt, så mangler deres gode humør og rappe kommen-
tarer.” Selv har Tina Ryom kontakt til enkelte af de fyrede kolle-
gaer, som hun hjalp sorte torsdag:
”Hanne har det efter omstændighederne godt, selv om hun stadig
ikke helt forstår, hvorfor lige hun skulle fyres, så hun har stadig en
nedtur indimellem”, forklarer Tina Ryom, der også selv har følelser
omkring det at være en af dem, der blev tilbage:
”Jeg er rigtig glad for mit job, og jeg vil helt sikkert gøre mit til,
at vi alle sammen kan beholde vores job og ikke skal opleve sorte
torsdag igen, selv om man altid kan frygte det værste. Nordania
Leasing, der er en del af Danske Bank-koncernen, har Danmarks
største bilflåde med over 30.000 biler:
”Man kan jo altid frygte det værste, også fordi bilsalget går lang-
somt for tiden, og mange virksomheder har det svært økonomisk,
så vi kan ikke rigtig afsætte nogle biler”, forklarer Tina Ryom, der
sammen med sine kollegaer må gå ind i nogle tanker om fremtiden
og deres job og ikke mindst, hvad den enkelte selv kan gøre.
toMruM i NordaNia
På Nordania Kundeservice i Vejle sagde de farvel til flere kollegaer den 5. februar, så der var et stort genopbygningsarbejde bagefter, siger Tina Ryom, der også frygter, at der ikke bliver afsat så mange biler
Af Sanne Lauridsen, kredsbestyrelsen
35.000 KroNer til uddaNNelse
Betingelsen for at få 35.000 kroner til uddannelse er, at du
er tilmeldt en eller flere uddannelser, og kursusafgiften skal
være betalt, inden din fratræden fra koncernen. Det er deri-
mod ikke en betingelse, at uddannelsen er påbegyndt inden
din fratræden.
Hvis du eksempelvis fratræder per 31. august 2009, kan du
aftale med koncernen, at du tilmelder dig en uddannelse, der
starter den 15. september 2009, men du skal sikre dig, at
fakturaen for din uddannelse er koncernen i hænde så tidligt,
at den også er betalt inden din fratræden. Årsagen er skat-
temæssig.
Tina Ryom
16 / daNsKe Kreds / juNi 09
efter fyresedleN
lyNfabriKKeN erMødested
I Vestergade i Århus ligger Lynfabrikken, der både er kaffebar,
butik med salg af blandt andet keramik, tøj, glas og smykker, men
også et mødested for en gruppe af nu forhenværende medarbej-
dere i Danske Bank, som blev fyret den 5. februar.
”Vi var til møde med Danske Kreds efter fyringerne. Det var en
ordentlig forsamling, så vi, der kom fra Brabrand, stimlede sam-
men og aftalte at mødes nede på Lynfabrikken”, fortæller Anette
Overgaard, der efter ti gode år som testspecialist i Danske Bank
ikke har lyst til at slippe et godt kollegialt sammenhold.
”Det kunne være super at holde kontakten ved lige og hjælpe
hinanden med at komme ovenpå igen efter fyringen, så derfor
blev aftalen at mødes på Lynfabrikken hver mandag klokken 11 og
blive, indtil folk er gået videre til andre aktiviteter”, siger Anette
Overgaard, der har gjort flittig brug af de redskaber, hun fik fra
den coach, hun gik hos i forbindelse med den store konvertering af
den finske bank i påsken 2008.
Coachen lærte hende at håndtere den slags stresssituationer.
Når man kommer til en svær situation, nytter det ikke noget at
flygte, mener Anette Overgaard:
”Jeg mener helt klart, at man skal prøve at blive i situationen og
smage på den, for på den måde at få en bedre afslutning på det
hele”, siger hun om sine erfaringer, der kan bruges i netværks-
gruppen:
”Her kan vi hjælpe hinanden videre til den vision, at vi har en god
fremtid foran os. Det ville være fantastisk, også fordi jeg er vanvit-
tig glad for mine kollegaer, og vi har haft et rigtig godt sammen-
hold, så det er rart at mødes. Jeg får meget ud af at komme nede
på Lynfabrikken, og hver gang jeg går derfra, er jeg bekræftet i,
Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde på arbejde i Brabrand. Jeg tager min pc med ned på caféen, hvor jeg kan sidde og arbejde med ansøgninger, fortæller Anette Overgaard
Af journa l ist Carsten Rasmussen
Foto
: Jac
ob M
ark
g g
daNsKe Kreds / juNi 09 / 17
Rundt om bordet sidder Jørgen Møller Peder-sen, Niels-Peder Jensen, Martin Lo-rentsen og Anette Overgaard
Foto
: Jac
ob M
ark
18 / daNsKe Kreds / juNi 09
efter fyresedleN
NetværKsforuM for fyrede
Danske Kreds har taget initiativ til at oprette et netværk for de
afskedigede medarbejdere i Danske Bank. Der er oprettet et
lukket forum på vores hjemmeside, www.danskekreds.dk. Her
kan du se kontaktoplysninger på andre afskedigede medarbej-
dere, og du har mulighed for at debattere med andre om dine
oplevelser.
Hvis du ønsker at have adgang til netværket og ønsker, at dine
kontaktoplysninger fremgår på siden, skal du sende en mail
til [email protected] om, at du ønsker at tilmelde dig
netværket.
Det er kun de afskedigede medarbejdere, der har tilmeldt
sig, der kan se andre afskedigedes kontaktoplysninger i dette
netværksforum.
at det er noget fremtidsrettet”, siger Anette Overgaard, der er
ganske tilfreds med ikke at gå i baglås, men blive handlekraftig, når
hun løber ind i en krise i sit liv.
Vi sidder ikke og rakker nedNår de mødes om mandagen i deres lille netværk, er det en kerne
på 5-6 personer, der kommer oftest. Dagsorden er frit fra leveren.
”Eneste faste er mødetidspunktet klokken 11 hver mandag, men
det er ikke noget med at melde afbud. Vi kommer, når vi kommer!
På dagsordenen er der altid et siden sidst, og er der én, der har
fået job, så fejres det”, smiler Anette Overgaard og tilføjer, at der
selvfølgelig kan komme malurt i glasset.
”Man kan blive ked af situationen. Egentlig vil vi noget andet end
at mødes på Lynfabrikken, for vi har haft nogle gode år i banken.
Selv har jeg givet mig 180 procent for den bank, så vi sidder ikke
og rakker ned på Danske Bank. Det er mere konstruktivt”, forklarer
Anette Overgaard og nævner, at de ofte taler om at komme i gang
med uddannelse. Nogle taler om at tage en projektlederuddannel-
se, og alle hjælper hinanden med at holde øje med stillingsopslag.
Lynfabrikken er et fællesskab for forskellige kreative virksom-
heder.
”Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde
på arbejde i Brabrand. Det er vigtigt, at jeg kommer væk fra min
lejlighed, så jeg tager min pc med ned på caféen, hvor der er inter-
netopkobling, så jeg kan sidde og arbejde med at skrive ansøgnin-
ger eller rette lidt på cv’et. Hele tiden holder jeg mig selv op på, at
jeg skal fremad”, slutter Anette Overgaard.
g g
”det er rart at dyrKe lyNfabriKKeN, Når vi iKKe læNgere sKal Møde på arbejde i brabraNd. det er vigtigt, at jeg KoMMer væK fra MiN lejlighed, så jeg tager MiN pc Med Ned på caféeN”
daNsKe Kreds / juNi 09 / 19
NetværKsMøder for de fyrede
5. februar 2009 er allerede gået over i nyere historie som sorte
torsdag, hvor vi tog afsked med 350 gode medarbejdere, som
blev tilovers på grund af ledelsens beslutning om reduktioner flere
steder i stabene.
Danske Kreds besluttede ret hurtigt, at de afskedigede, hvoraf
mange ikke havde fået et nyt job, skulle have en værdifuld ople-
velse, som de kunne bygge videre på.
Derfor arrangerede Danske Kreds to netværksmøder, et i Århus
og et i Høje Taastrup, hvor repræsentanter for kredsbestyrelsen,
og faglig konsulent Torben Glitzky var til stede.
Der blev givet en orientering om, hvordan man kunne komme
videre i livet, og der blev snakket på kryds og tværs og dannet
netværk. På mødet i Høje Taastrup var der også repræsentanter
fra advokatsekretæruddannelsen til stede, og der var stor inte-
resse for at høre om uddannelsen.
Men vi havde også besluttet, at der skulle være det lille ekstra.
Det fik alle i form af et indlæg fra Connie Svendsen, der er noget
så sjældent som stewardesse og foredragsholder. Hun har en smit-
tende positiv tilgang til livet. Således fortalte Connie Svendsen,
hvordan hun var kommet gennem livet i medgang og modgang.
Lige fra hun som ganske ung havde en forretning på Amager, over
Dyrehavsbakken som klovn til sit møde med Johnny Logan, der er
tidligere vinder af det Europæiske Melodi Grand Prix.
I mellemtiden var hun også guide for Spies til grisefesterne og
stewardesse. Dette var et indlevende indspark til forsamlingen,
hvor Connie Svendsen delte ud af sine erfaringer og gode råd. Hele
vejen brugte hun sit eget livsforløb til at vise, hvad positiv adfærd
kan give af reaktion hos andre mennesker.
Danske Kreds bød på ”Det lille ekstra” med Connie Svendsen ved to netværksmøder for fyrede medarbejdere øst og vest for Storebælt
Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen
Foto: Jasper Carlberg
20 / daNsKe Kreds / juNi 09
fleKs og tiMebaNK til alle
fleKsibel arbejdstid
Ved overenskomsten i 2008 fik Danske Kreds en aftale med ledel-
sen om fleksibel arbejdstid.
Protokollatet indeholder mange nye elementer omkring flek-
sibilitet, men for de fleste er det nok indførelsen af flekstid til
(næsten) alle samt den nye timebank, som har haft den største
interesse.
Lokalt skulle man mellem chef og tillidsmand indgå en aftale
omkring flekstid. Rigtig mange steder tog man opgaven seriøst og
forhandlede sig frem til en aftale, der tog højde for lokale forhold,
men som også bevarede muligheden for fleksibilitet. Desværre har
vi også oplevet HR-partnere, som udsendte en skabelon uden reel
mulighed for at flekse, og som mange steder har haft held til at få
chef og tillidsmand til at underskrive aftalen.
Mange chefer har også givet udtryk for deres modstand mod
flekstid, da de mente, at det ville være det rene ”tagselvbord”.
Nogle af modstanderne viste sig fra den kreative side. Vi har set
eksempler på afdelinger, hvor der var mødepligt til morgenmøder,
men i stedet for et ugentligt møde var der daglige møder, så alle
skulle være mødt senest kl. 8.45, selv om flekstidsaftalen gav
mulighed for at møde senere. Efterfølgende har ledelsen endog
truet med advarsler, fordi medarbejdere har tilladt sig at flekse om
morgenen. En total misforståelse af intentionerne bag den fleksible
arbejdstid.
Heldigvis er der også mange eksempler på gode og kompetente
I de fleste afdelinger har lederen og tillidsmanden indgået en aftale om fleksibel arbejdstid, så alle medarbejdere har fået flekstid og en timebank til at spare timer op til senere brug. Heldigvis er det få chefer, der totalt har misforstået intentionerne. HR Service og Danske Kreds har evalueret ordningens første år, og man er tilfreds
Af René Holm, kredsbestyre lsen
ledere, der har forstået meningen med fleksibilitet, og at medar-
bejderne kan yde en meget større arbejdsindsats, når de har det
godt i hverdagen. Hvis vi tæller sammen, er der flere gode end
dårlige historier at fortælle.
Enkelte afdelinger er ikke omfattet af flekstid, men der arbejdes
fortsat på at nedbringe dette antal. Man kan alene være undtaget,
hvis det er aftalt med Danske Kreds.
Timebanken er din egenTimebanken var et helt nyt tiltag, som skulle give den enkelte
medarbejder fleksible muligheder for, i en vis udstrækning, at
”spare op” til senere afvikling. Timebanken kan afvikles som hele
eller halve dage, sammenhængende dage, eventuelt som orlov i
op til tre måneder.
Den tekniske udvikling tog uventet lang tid, hvilket forsinkede
igangsætningen af timebanken til sidst på efteråret 2008.
Også her har der været modstand fra flere ledere, hvilket har
givet sig udtryk i selvopfundne restriktioner. For eksempel skulle
man pludselig nogle steder have afviklet alle opsparede flekstimer
i samme måned, hvilket jo ikke var hensigten med aftalen.
For at imødegå dette indgik vi en administrativ aftale med
Group HR, så den enkelte medarbejder må have 25 timer stående,
uden at ledelsen kan anmode om nedbringelse af saldoen. Med
andre ord kan man kalde de 25 timer for ”nulpunktet”.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 21
Ifølge den tidligere overenskomst kunne man have en nega-
tiv flekssaldo på 25 timer. Da vi indgik den nye overenskomst,
ønskede ledelsen ikke at videreføre denne bestemmelse. Kort tid
efter igangsætningen var ønsket dog så massivt fra mange med-
arbejdere, at man gerne ville imødekomme ønsket alligevel, så det
blev muligt for alle at have en negativ saldo i timebanken på op til
25 timer.
I første omgang kom ændringen alene til at gælde for dem med
en flekstidsaftale, men efterfølgende er det blevet ændret til at
gælde alle, som er omfattet af timebanken.
Ud fra de tilbagemeldinger, som Danske Kreds modtager, så er
medarbejderne overvejende positive over for timebanken.
Ifølge aftalen er det den enkelte, der suverænt bestemmer, om
de ønsker timer fra timebanken til udbetaling, blot skal nærmeste
leder orienteres, når man sender anmodning igennem. Ikke desto
mindre hører Danske Kreds, at enkelte chefer hævder, at der ikke
må udbetales timer. Det er et brud med aftalen i VOK’en.
Status på ordningenDen 6. maj 2009 havde vi en evaluering af hele protokollatet med
HR Service. I det store og hele var vi enige omkring problemerne.
Men vi konstaterede også, at der trods alt er tilfredshed med
ordningen.
Foreløbig har ingen medarbejdere indgået aftale om at spare
timer op til en senere orlov, men enkelte har mere end 500 timer
stående, hvilket jo er noget over de maksimale 300 timer. Alle
med mere end 300 timer bliver kontaktet af deres leder for at
aftale en afvikling/udbetaling. De få medarbejdere, der har en
negativ saldo på mere end 25 timer, vil ligeledes blive kontaktet.
34 medarbejdere har søgt om at gå op i tid. Alle har fået ja.
Ingen medarbejdere har søgt nedsat tid ifølge protokollatet, men
der er flere, som har indgået aftale om for eksempel børne-/ eller
seniordeltid.
I forbindelse med at der er tillæg på merarbejde, der udføres
uden for tidsrummet klokken 8.00-18.00, kan der være lidt tvivl
om, hvornår man får tillæg. Hvis man eksempelvis vælger at tage
hjem og hente børn klokken 16.00 og så logger sig på hjemmefra
igen efter klokken 18.00, er man så berettiget til tillæg? Svaret
er, at man bør registrere timerne, som om man havde arbejdet
uafbrudt, så de to første timer vil fortsat være i forholdet 1:1.
Der er i øvrigt enighed om, at hverken ledelsen eller medarbej-
derne må spekulere i, hvornår merarbejdet udføres, for derved
enten at undgå at betale tillæg, henholdsvis for at opnå betaling af
tillæg.
Foto: Lars Bahl
22 / daNsKe Kreds / juNi 09
iNterNatioNalt
foKus på eKstraløNKroNer
Da Danske Kreds i 2007 tog hul på forhandlingerne om den nye
lønmodel, var det med frisk inspiration fra vores norske kollegaer
i Fokus Bank i baghovedet. Og det var inspiration, der førte til et
konkret resultat nemlig at vi fik sat fokus på de medarbejdere, som
over en årrække ikke opnår del i de ekstra lønkroner, som hvert år
er til disposition for forhøjelser af det individuelle tillæg.
Den oplevelse med international idéudveksling eller søgning
efter best practice som vores arbejdsgiver kalder det er et godt
eksempel på, hvad vores internationale samarbejde skal bruges til.
Derfor har Danske Unions besluttet at skabe et samlet overblik
over, hvordan dine kollegaers løn i andre lande er skruet sammen.
Der kan være store forskelle, selvom vi arbejder i samme koncern,
ligesom holdningerne til, hvordan en løn bør være sammensat, helt
sikkert er forskellige.
Bonus til bedre tiderHvor meget udgøres af grundløn, og hvor meget af personlige
eller jobrelaterede tillæg? Betyder anciennitet eller uddannelse no-
get for lønnen, eller er det udelukkende jobbets karakter? Og hvad
mener de forskellige nationale og lokale fagforeninger og deres
medlemmer om det?
Det er noget af det, vi ønsker at opnå viden om, fordi det kan
give inspiration, og fordi det er væsentligt at kende til hinandens
systemer og holdninger. Og så er det rigtig god viden at have, når
de lokale HR-chefer begynder at diske op med argumenter som:
”I Norge er medarbejderne meget tilfredse med ….”, eller ”I Finland
har brugen af individuelle tillæg vist sig at skabe øget medarbej-
derglæde”.
Vi har også spottet, at det i Danmark uddøde begreb over-
skudsdeling stadig forekommer andre steder. Det er interessant
ikke mindst i betragtning af, at Danske Unions har accept fra
koncernen om at diskutere bonus, som vi ser som en krydsning af
individuelle tillæg og overskudsdeling. Bonus er ganske vist ikke
den store artikel i øjeblikket til almindelige medarbejdere, men vi
skal være klædt på til bedre tider efter finanskrisen.
Det var norsk inspiration fra Fokus Bank, der skærpede Danske Kreds’ fokus på de medarbejdere, der i flere år ikke har oplevet en stigning i det individuelle tillæg. Netop idéudveksling og forsøg på at finde best practice er væsentlige formål med det internationale fagforeningssamarbejde
Af Carsten E i ler tsen, kredsbestyre lsen
daNsKe Kreds / juNi 09 / 23
KuN frivillige tilbudgælder
Måske gik du for et år siden og overvejede at stoppe i Danske
Bank, måske havde du planer om at gå på pension eller efterløn,
måske ville du prøve andre udfordringer, eller måske var der helt
andre årsager. Og det er dit valg. Har du besluttet dig til at stoppe
på en given dato, så meddeler du koncernen din beslutning i god
tid. Måske laver I en fratrædelsesordning, eller også er der tale om
en normal opsigelse fra din side.
Finanskrisen har dog haft mange ubehagelige effekter, som kan
have betydning for dine planer om at stoppe. Måske er din frivær-
di og/eller pensionsformue faldet. Måske er udbuddet af andre
job mindre. Og her er det vigtigt at understrege, at en aftale om
fratrædelse først er en aftale, når den er indgået på skrift. Har du
blot nævnt, at du overvejer at gå på pension, betyder det altså på
ingen måde, at der er indgået en aftale om fratrædelse.
Opfordringer fra ledelsenEn ting er medarbejderens eget ønske om at fratræde. Noget helt
andet er, hvis din leder opfordrer dig til at stoppe med at arbejde.
Så gælder der klare regler:
Du skal tilbydes, at din tillidsmand deltager ved samtalen•
Du skal have et tilbud om fratrædelse•
Du bør vente med at underskrive et tilbud, før Danske Kreds •
har haft mulighed for at se det igennem
Danske Kreds ønsker, at alle tilbud om fratrædelse skal være frivil-
lige. Samtidig skal alle medarbejdere have mulighed for at søge en
fratrædelse, hvis det er det, man ønsker. Vi ser også meget gerne,
at du tilbydes både kompetenceudvikling og kursus i at søge andre
job, hvis du skal videre i arbejdslivet.
Vi ønsker ikke at blande os i bankens drift. Til gengæld blander
vi os bestemt i, hvordan medarbejdere behandles, når de bliver til-
overs. Det skal nemlig foregå ordentligt og med respekt for både
det menneske, der skal forlade arbejdspladsen, og for den indsats,
vedkommende har leveret gennem en årrække. Heldigvis stemmer
vores ønske rigtig godt overens med Danske Bank-koncernens
kerneværdi om ordentlighed.
fratrædelse
I disse finanskrisetider oplever vi jævnligt, at der opstår dilemmaer, når koncernens ønsker om medarbejdernes fratræden ikke harmonerer med medarbejdernes egne ønsker
Af Carsten E i ler tsen, kredsbestyre lsen
Foto
: Scan
pix
24 / daNsKe Kreds / juNi 09
MedleMsMøder i efteråret
forMaNdsKabet og sexolog joaN ørtiNg KoMMer ud til 12 MedleMsMøder. sæt Kryds i KaleNdereN
DATO
21. september 2009
22. september 2009
23. september 2009
28. september 2009
29. september 2009
19. oktober 2009
26. oktober 2009
4. november 2009
2. november 2009
9. november 2009
24. november 2009
??
STED
Aalborg
Aarhus
Esbjerg
København
Vejle
Slagelse
Hillerød
Herning
Taastrup
København
Odense
Bornholm i samarbejde
med Kreds Øst
Danske Kreds har planlagt medlemsmøder i efteråret 2009. Formandskabet vil
sammen med kredsbestyrelsen komme ud til disse medlemsmøder. Vi har aftalt
med sexolog Joan Ørting – kendt fra tv – at hun kommer med et indlæg om
”Energi på jobbet – glæde i hjemmet”.
Hold øje med hjemmesiden for tilmelding. Hvis du allerede nu tilmelder dig ny-
heder på hjemmesiden under fanebladet ”Nyheder”, vil du få en mail, hver gang
der bliver lagt nyheder på vores hjemmeside.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 25
Velkommen i FinansForbundet!- en moderne FagForening For it-medarbejdere i den Finansielle sektor
Vi sikrer dig god løn og ordentlige arbejds- vilkår!Vi har en god dialog med sektorens arbejds-givere, og vi forhandler altid en rigtig god overenskomst igennem. som medlem af Fi-nansforbundet bliver du helt grundlæggende behandlet ordentligt af din arbejdsgiver.
Vi giver dig indflydelse på din hverdag!i finansielle virksomheder er det Finansfor-bundet, der forhandler aftaler om løn og arbejdsvilkår med Fa, og vi har tillidsfolk placeret lokalt, der altid er parat til at hjælpe. som medlem hos os får du indflydelse på de afgørende elementer i din arbejdssituation.
Vi slipper ikke vores medlemmer!Vi arbejder benhårdt, når der fyres eller outsources medlemmer – vi har eksempelvis hjulpet rigtig mange videre hurtigt her under
finanskrisen. som medlem hos os, får du hjælp og service, når du har mest brug for det.
Vi arbejder for en bedre verden!Hos Finansforbundet arbejder vi bl.a. for Csr, work-life balance, grøn it og for internatio-nalt sammenhold. som medlem hos os, er du med til at gøre en forskel.
Vi har tilbud, der matcher forskellige livsfaser!Finansforbundet arbejder for fællesskab og tryghed - men vi kombinerer det med fleksi-bilitet og valgfrihed. som medlem hos os får du service og tilbud, der matcher skiftende livsfaser og livssituationer.
Vi kender både it-folkenes hverdag og den finansielle sektors udvikling!Finansforbundets it-klub har direkte kontakt og føling med it-medarbejderne i sektoren.
som medlem hos os får du både it & finans indsigt på højt niveau. bl.a. via vores prisbe-lønnede månedsblad Finans.
Vi giver value for money! det koster 225 kr. om måneden at være medlem af Finansforbundet – det er et af de landets laveste kontingenter. kontingentet er fradragsberettiget, og du kan snildt tjene dit kontingent hjem igen, hvis du benytter dig af vores særdeles fordelagtige tilbud på bl.a. forsikringer. Vi samarbejder desuden tæt med arbejdsløs-hedskassen FtF-a, og også a-kassekontingen-tet hører til blandt landes laveste.
Du kan læse meget mere om Finansforbun-det på www.finansforbundet.dk.
en moderne bank er i dag en højteknologisk it-virksomhed, og den finansielle sektor bliver i stigende grad båret af nogle af landets bedste it-medarbejdere.
det mærker vi også i Finansforbundet – hvor vi siden 2001 har oplevet en stigning på over 50 % i antallet af it-medarbejdere blandt vores mange tilfredse medlemmer.
26 / daNsKe Kreds / juNi 09
BANKsoMMersider
Vi fulgtes ad, min moster og jeg, op til hovedgaden,
mens min mormor sov til middag. Det var sommer,
jeg skulle hæve en check, og hun gik med. Hun havde
kroget sin arm under min, og jeg var ikke vant til at gå
sådan med nogen, men jeg kunne godt lide det, selvom jeg var lidt
øm, og selvom det ikke var helt nemt at gå i takt, og når vi gik i
utakt, fik jeg lyst til at vriste mig fri.
På vejen pegede hun på et gavlvindue i en villa. "Deroppe",
sagde hun teatralsk, "havde min forlovede og jeg lagt billet ind på
en lejlighed".
Jeg så forbavset derop. "Har du været forlovet?", sagde jeg, og
hun smilede hemmelighedsfuldt et øjeblik. "Gud være lovet, det
ikke holdt", sagde hun. "Så havde jeg måske boet her endnu, hvem
ved?", og hun så op mod vinduet, hvor muligvis ingen boede nu.
Ruden var mørk og blank, der var ingen tegn på liv.
Hun gik med helt ind i banken og snakkede med mig, mens jeg
stod i kø. Da jeg bad om kontanter for checken, stod hun skråt bag
mig og holdt sig tilbage. Alligevel holdt jeg vejret og håbede, hun
ville være tavs, da jeg så de seks tusindkronesedler ligge foran mig
på skranken.
Jeg samlede dem sammen, sagde tak, puttede dem i tegne-
bogen og vendte mig for at gå ud. Vi så ikke på hinanden og gik
i tavshed ned ad gaden, helt hen til kirkepladsen, før hun sagde
noget. "Gav han dig sekstusind?", sagde hun.
"Ja", sagde jeg.
"Men var checken ikke på fem?"
"Jo".
Vi gik lidt videre.
"Jeg får jo meget bedre råd til kameraet nu", sagde jeg.
"Og så kan du alligevel købe vidvinklen", sagde hun.
Solen skinnede. Kastanjetræerne på pladsen havde udsprungne lys.
Kameraet var lagt til side til mig, det var det første rigtige
kamera, jeg havde ejet. Min moster havde forstand på den slags,
Novel le af for fatter P ia Juu l
daNsKe Kreds / juNi 09 / 27
hun havde hjulpet mig med at finde ud af,
hvilket et jeg skulle have.
"Det er bare det", sagde hun, da vi kom ud
af fotoforretningen. "Jeg ved, fra dengang
din mor arbejdede i en bank, hvor forfærde-
ligt det var, når kassen ikke stemte".
"Jeg ved det godt", sagde jeg.
"Vi siger det ikke til mormor", sagde
hun.
"Heller ikke til mor", sagde jeg. Vi
grinede. Jeg tog mig til siden. Hun
sendte mig et blik.
Mormor gik og stillede kop-
per på havebordet under den
lilla syren. Vi kunne se, hvor
langsomt hun bevægede sig
omkring, men kopperne var de
samme, dugen og bordet var
som altid. Græsset var højt. "Så
ligger der nok sne, når vi ser dig igen",
sagde min moster. Vi stod i indkørslen og
vinkede ind i haven. Mormor satte en hånd over øjnene.
Kameraet hang på min skulder og tyngede uvant. Det
havde split screen. Jeg fandt min mormor i søgeren, trak
hende tættere på. Hvor var hendes hår tyndt, jeg kunne se
hovedbunden lyse gennem permanenten, da hun vendte
sig om. Klik. Hvilken vidunderlig lyd. Sådan skulle jeg nu
have min mormor med mig.
"Tager du kaffebakken med ud?", kaldte hun, da jeg gik
ind ad havedøren.
Stuen lå i halvmørke. Der stod radiogrammofonen, et
helt møbel. Lang lukketid, stille skarpt, klik. Billederne
af mig og min mor og min moster i rammer på
g g
28 / daNsKe Kreds / juNi 09
reolen. Klik. Fotoalbummene med frynser, de lå på en hylde under
sofabordet. Klik. Jeg skulle ud på min første lange rejse om to
dage, og jeg var her for at sige farvel. Jeg kom hjem igen til jul.
Men hvordan så verden ud til den tid. Køkkenet. Det lille bord, vi
altid spiste ved. Klik. Skabet med marmeladekrukkerne. Klik. Span-
den med Tupperware. Køkkenbakken. Klik.
Jeg gik ind i soveværelset, der var altid så koldt. Min morfars
seng var fjernet, hendes seng stod langs væggen og så ensom ud.
Hvis nu hun døde, mens jeg var væk. Klik. Skabene, jeg åbnede
lågerne og så på de hvide stabler, viskestykker, duge, morfars
undertøj, jeg tog en undertrøje ud. Den ville jeg have. Jeg gik ud
i køkkenet efter bakken. Der stod kaffekanden, kagerne og tre
lyseblå servietter. Når vi var ved stranden, da jeg var barn, kom
min mormor gående med kaffen op over klitten. Hun havde det
hele i en kurv, og hun havde en stor stråhat på hovedet. Hvor var
den nu?
"Jeg lod den ligge i sommerhuset, da jeg solgte det", sagde hun.
"Åh nej”, sagde min moster og skænkede kaffen. ”Har du ondt?”,
sagde hun, da jeg satte mig ned. Jeg drak af min kaffe. ”Jeg ville
godt have haft den stråhat”, sagde jeg, ”eller bare have fotografe-
ret den”.
”Jeg tror da, jeg har et billede af den et sted”, sagde min mor-
mor. ”Men så sidder den nok på hovedet af mig”.
Vi lo. Min moster så på mig. ”Har du ondt, når du griner?”, sagde
hun.
”Det er bare – ” sagde jeg.
Vi drak kaffen. Syrenerne duftede. Ville jeg komme til at sidde
her igen til næste sommer?
”Jeg synes, det er meget fint af Mikkel, at han lader dig rejse
væk så længe”, sagde min mormor.
Min moster rettede sig straks op. ”De er da hverken gift eller
forlovet – eller – han ejer hende da ikke!”
”Nej, men ... du ved da godt, hvad jeg mener. Det er ikke alle
forhold, der kan holde til sådan en lang adskillelse!”
”Vi ved jo heller ikke endnu, om det holder”, sagde jeg og nip-
pede til kaffen.
Vi skulle sove på min mors gamle værelse. Der stod to enkelt-
senge, der var køligt, og der lugtede hengemt, men der var lagt
rent på, hvidt sengelinned med mellemværk. Vi børstede tænder
ved vaskekummen i hjørnet. Der var en rød stribe under vandha-
nen. Vi skyllede og spyttede.
Jeg tog tøjet af henne i hjørnet, hvor det var halvmørkt. De to
sengelamper var tændt, min moster missede lidt med øjnene mod
mig. ”Nej, hvad har du gjort ved dig selv?”, sagde hun. Jeg skyndte
mig at trække natkjolen ned over hovedet, men jeg var nødt til at
gøre det forsigtigt.
”Det er bare – ”, sagde jeg.
”Er du faldet?”, sagde hun.
Jeg satte mig på sengekanten og svingede langsomt benene
op. Dynen var kold, jeg krøb forsigtigt sammen. Hun slukkede sin
lampe. ”Hvordan skete det?”, sagde hun.
”Åh, det var bare – ”, sagde jeg. ”Mikkel kom bare til det. Jeg
tror ikke, han mente noget med det, eller, han ville helt sikkert ikke
have gjort det, hvis han vidste, jeg ville slå mig sådan. Han blev så
vred en aften, over det med at jeg rejser, han skubbede mig bare,
men så væltede jeg over i et bord. Jeg var på skadestuen. Det var
et ribben. Og så de blå mærker”. Jeg tav. Hvorfor sagde hun ikke
noget? Hun trak vejret roligt. Jeg drejede hovedet. Hun sov.
”Men nu rejser jeg i hvert fald”, sagde jeg.
g g
oM forfattereNPia Juul er forfatter og debuterede i 1985. Hun har op-
nået stor anerkendelse som novelleforfatter blandt andet
med samlingen ’Dengang med hunden’ og har netop ud-
givet romanen ’Mordet på Halland’. Pia Juul har modtaget
en lang række litterære priser.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 29
spørgehjørNet
Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere sidder klar ved tastaturet.
ferie og deltid
særlig feriegodtgørelse
Jeg har lige modtaget min lønseddel for maj måned samt en særlig
feriegodtgørelse. Hvordan beregnes den særlige feriegodtgørelse?
Svar
Hvordan den særlige feriegodtgørelse beregnes, finder du i over-
enskomstens § 15 stk. 5.
Når den særlige feriegodtgørelse i 2009 er lidt større end i 2008,
selv når bortses fra lønstigningen i perioden, skyldes det, at den
Vi er to kollegaer, der har valgt at gå på seniordeltid med virkning
fra 1. januar 2009.
Min kollega har valgt at arbejde 32 timer om ugen, således at han
arbejder 1 time mindre alle ugens dage.
Jeg har derimod valgt at gå ned på 30 timer om ugen, således at
jeg holder helt fri hver onsdag.
I forbindelse med ferieplanlægning i 2009 har vores chef fortalt
os, at min kollega fortsat har ret til at holde 25 arbejdsdages ferie
i henhold til ferieloven, mens jeg kun kan afholde 20 feriedage i
henhold til ferieloven.
Jeg tror at chefen tager fejl for jeg har jo også arbejdet på fuld
tid i hele 2008 og mener dermed at have optjent ret til 25 arbejds-
dages ferie.
Senior
Svar
Kære senior
Det er din chef, der har ret.
Hvis du er ansat på deltid med 5 arbejdsdage pr. uge gælder
samme regler som for fuldtidsansatte.
Er du derimod ansat på deltid med arbejdsfrie dage, afholder du
ferie forholdsmæssigt.
Deltid
Arbejder du på deltid 5 dage om ugen, følger du de samme regler
for ferie som ansatte på fuldtid.
Arbejder du ikke hver dag, har du kun ret til et forholdsmæs-
sigt antal feriedage i forhold til en ansat på fuld tid, der har 260
arbejdsdage om året.
Uanset om du har ret til 25 feriedage eller mindre, så vil løn-
systemet vise, at du har optjent 25 feriedage. Når du indberetter
ferie skal du derfor også indberette feriedage, der bliver holdt i
friperioderne.
Eksempel
En medarbejder på deltid, der arbejder 4 dage om ugen, har reelt
kun optjent 20 feriedage, men har fået tildelt 25 feriedage.
Når medarbejderen holder ferie, skal der for hver 4 dages holdt
ferie, indberettes en ekstra feriedag for en arbejdsfridag.
Hvis en medarbejder arbejder på deltid, 4 dage om ugen i optje-
ningsåret, men er gået op på fuld tid når ferien skal afholdes, så
har han/hun ferie i 25 dage.
særlige feriegodtgørelse blev forhøjet med 0,25 procent som et
resultat af overenskomstfornyelsen i 2008.
Koncernen betaler således et særligt ferietillæg på 3,50 procent,
hvilket er 2,50 procent mere end det særlige ferietillæg, som
ferieloven bestemmer, at arbejdsgivere skal betale. Tillægget bliver
beregnet af bruttolønnen i optjeningsåret, reduceret med udbetalt
særligt ferietillæg og bliver udbetalt senest den 1. maj.
30 / daNsKe Kreds / juNi 09
løsNiNg på Krydsord
Navn:
Afd. Reg. nr.:
Postadresse:
CPR-nr.:
1 6
9 3
8
1 4 8
9 1 4 7
7 5 3 2 9
7 5 2
2 6 9
6 1
VinD BiOgrAFBillETTEr Og pOpcOrn!
Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og
deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med
popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds,
Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuver-
ten ”sudoku/krydsord”.
Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest
7. august 2009.
Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næ-
ste kredsblad.
geNerelt
Du har ret til ferie i henhold til reglerne i ferieloven og over-
enskomsten.
Der skelnes mellem 2 begreber:
1. Optjeningsåret - er fra den 1. januar - 31. december og
giver ret til ferie i det følgende ferieår.
2. ferieåret er fra den 1. maj til den 30. april efter optje-
ningsåret.
Du optjener 2,08 feriedag pr.måned. Har du været ansat
hele året, har du optjent 25 arbejdsdages ferie.
afholdelse af ferie
Du har ret til 25 arbejdsdages ferie i et ferieår.
De 15 dage er hovedferien, som du har ret til at holde i sammen-
hæng fra den 1. maj til 30. september.
Du har pligt til at holde hovedferie i minimum 10 sammenhæn-
gende arbejdsdage.
De sidste 10 dage er restferien, som normalt holdes i perioden 1.
oktober til 30. april. Du har ret til at holde minimum 5 arbejdsdage
i sammenhæng.
Du kan efter aftale med din leder aftale andre opdelinger af
ferien.
Arbejdsgiver og medarbejder har pligt til at overholde ferielo-
vens bestemmelser.
daNsKe Kreds / juNi 09 / 31
Krydsord
SÆTTEFAST
PUKLET COWBOY-STOF
ÆRESORD STYREET LAND
FØR W ARRIG LAVE VERS KÆR-TEGNE
STÅR PÅFRANSK
BILUKLARE KASTE LÆNGST
UDE
KRISTENBØN
HADEFØLE-TRÅD
FRØSNED
SNORPIZZA-KRYD-DERI
DYT
NYDELIG
BARBIESVEN
ÆGTE-MÆNDKAJER
PYTTER
PÆNE
FISKE-FLOKKE
FOR-SØRGER
FLINK
FEMTEBOGSTAV
FOR-NØJERSÆRE
BLODÅRE
STUMT
SVERIGETIDS-
MÅLEREN
UJÆVNPENGE-GAVEN
BLUNDE
TELEFON-LYD
VÆLGE
BAGPAPE-GØJERUTE
MYRE-BOER
MØBELI LIVE
INDGANGEN
UDDANNER
SURRELI-GIØSSANG
ELEKTRI-CITET
RØDGUL
MØDESTÅBE
SPIDSEPLANTE-
DELE
HUNDE-FOD
100 CM
FERIEØMOLE-KYLE-DELE
GIVE DIE
ROMER-TAL 5
HØSTRED-SKABET
OLYM-PISKELEGE
SMYKKE-STEN
HUNDE-LYD
LOVLIGEBJERG-STRØM
BÆLTERSPINDE-
RED-SKABETTILTALE
OLSEN-BANDE-LEDER
ANGIVEFØRST I
NAT
BUKSUPER-MANSLOGO
SAND-BAN-
KERNEDIGTENE
1
2
3
4
5
6
8
7
Vinderne fra kredsbladet april 2009, sudoku vindere:
Vivi Keller Ettrup, Hvidovre
Verner Jensen, Skive
Vinderne fra kredsbladet april 2009, krydsordsvindere:
Grethe Aggergaard, Herlev
Vivi Karberg, Næstved
hit Med dit bedste soMMerferiebilledeSend os dit bedste sommerferiebillede, og du er med i konkurrencen om
tre gode præmier.
Send dit sommerferiebillede til: [email protected], skriv ”sommerferiebil-
lede” i emnefeltet. Sammen med billedet vil vi gerne have et par linjer om,
hvor billedet er taget, samt en lille historie til billedet.
Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.