mg:lab - vcob.dk · mg:lab henvender sig til både færdiguddannede og studieaktive...

MG:LABMILJSKADELIGE STOFFER OG GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER

MG:LAB er udviklet i et samarbejde mellem:VIA Byggeri _ Bygningskonstruktruddannelsen og VIA Engineering _ Bygningsingeniruddannelsen

Layout:Malene MunchGrith Bech-Nielsen

Tekst:Malene Elmbk Knudsen (hovedforfatter)Grith Bech-NielsenMartin NielsenMalene Munch (filmklip)

Retorik:Rikke Mira Paaske

Redigeret af:Grith Bech-NielsenMalene Elmbk Knudsen

Kolofon

MG:LAB er finansieret af:Grundejernes Investeringsfond (GI)

VIA University College 2016

Hvorfor har vi udarbejdet denne E-bog?Iflge Miljstyrelsen str byggeriet for 30 procent af densamlede mngde affald, der produceres i Danmark.Samtidig ved vi ogs, at jordens rstoffer, som bruges til atproducere byggematerialer, ikke er ubegrnsede ressour-cer. Derfor er der et aktuelt og ptrngende behov for atbyggebranchen fra designproces til frdigt byggeri harfokus p mere ressourcebesparende lsninger. Bygge-branchens aktrer bde kan og skal blive bedre til, ikke bareat bruge og smide vk, men at genbruge, genanvende ognyttiggre byggeaffaldet.

Men byggebranchen mangler viden om blandt andetmiljregler og hndtering af byggeaffald og miljskadeligestoffer. Alt for ofte opstr der i en byggesag eksempelvisusikkerhed om miljansvar og hndtering af farligebyggematerialer, og den manglende viden er en barriere forrealiseringen af visionerne om bredygtig udvikling ognyttiggrelse af udtjente byggematerialer. Barrieren vil isidste ende ikke kun ramme miljet, men os alle.

MG:LAB er et laboratorium af viden om Hndtering afMiljskadelige stoffer og Genanvendelse af byggemateri-aler.

Forord

MG:LAB er udviklet med det overordnede forml at bidragetil et kompetencelft af byggeriets aktrer med viden indenfor emnet miljskadelige stoffer og genanvendelse afbyggematerialer. MG:LAB er ogs et bidrag til manglen pundervisningsmateriale i tvrfaglig bygningsrenovering.

Det er hensigten med den valgte E-bogs form at grematerialet og det samlede videngrundlag let tilgngeligt foralle byggeriets uddannelser.

Hvem er mlgruppen?Med temaet hndtering af miljskadelige stoffer oggenanvendelse af byggematerialer stter MG:LAB fokus pn af flere hjaktuelle problemstillinger, som renoverings-aktrer skal forholde sig til.

MG:LAB indeholder viden, som retter sig mod svel studie-aktive som frdiguddannede arkitekter, ingenirer ogbygningskonstruktrer. MG:LAB kan sledes findeanvendelse p grunduddannelserne og i efter- ogvidereuddannelses-regi.

Hvem fortjener en tak?Mange tak til Grundejernes Investeringsfond (GI) for atfinansiere udviklingen af MG:LAB.

Ogs tusind tak til de involverede virksomheder og aktrerfra praksis for at dele jeres viden og erfaringer genneminterviews, uformelle samtaler, udsagn og kvalitetssikring afmaterialet.

Flgende har p forskellig vis bidraget i udviklingen afMG:LAB:VHGB Videncenter for Hndtering og Genanvendelse afByggeaffaldBrabrand Boligforening BBBO, Ren QuistRambll, Niels Nrgaard ChristensenP. Olesen og Snner A/S, Christian Gravholt Dakofa, Jette Bjerre HansenPluskontoret, Dan Thirstrup og Suna CenholtRambll, Jens Christian BachKbenhavns Kommune, Johnny ChristensenAffaldVarme Aarhus, Henning EttrupKingo Karlsen, Richard KristensenNiras, Solvejg QuistHolbk Kommune, Sren Kofoed

Forord

Fremtidens byggefolk tnker cirkulrt!

Hvad kan du lre?MG:LAB henvender sig til bde frdiguddannede ogstudieaktive bygningsingenirer, arkitekter og bygnings-konstruktrer, der nsker let tilgngelig viden omhndtering af miljskadelige stoffer og genanvendelse afbyggematerialer.

Lringsmlet er, at give lseren den mest aktuelle ognyttige viden om - og forstelse for - hvorfor og hvordanmiljskadelige stoffer i eksisterende byggeri hndteres,samt hvorfor byggematerialer nedrives og genanvendes iforbindelse med byggeriets forskellige faser; idfasen,projekteringsfasen, udfrelsesfasen og driftsfasen.

Lseren vil bl.a. kunne tilegne sig viden, der er ndvendig iforbindelse med bygningsrenovering og/eller nedrivning ogherunder bl.a. f viden om, at bygherren skal anmeldemiljskadelige stoffer til kommunen, at hndvrkeren afhensyn til arbejdsmiljet skal oplyses om miljskadeligestoffer. Men ogs viden om hvorfor og hvordanbyggeaffaldet skal sorteres i henhold til kommunernesanvisninger og Affaldsbekendtgrelsen i rent affald, der kangenanvendes samt i forurenet og farligt affald, der skalhndteres p srlige mder.

Rigtig god fornjelse!

Lringsml

Virkeligheden med genanvendelse er ikke uden udfordringer

Hvad kan du lse om?MG:LAB giver et overblik over emnet hndtering af miljskadelige stoffer og genanvendelse af byggematerialer, og kan anvendes som et opslagsvrk, og give viden om emnet i idfasen, projekteringsfasen, udfrelsesfasen og driftsfasen.

MG:LAB gennemgr lbende basisviden p baggrund afemner, som er nje udvalgt i forhold til sin relevans for defire faser nvnt ovenfor.

MG:LAB forklarer lbende centrale begreber for at lettelsningen og forstelsen.

MG:LAB indeholder opgaver, som kan anvendes direkte i etstudieprojekt, i en afgangsopgave eller i forbindelse med etefter- og videreuddannelsesforlb. Opgaverne er formuleretsom praksisnre problemstillinger. Opgaverne kan fx lses isamspil med en studierelateret case.

MG:LAB henviser til relevant litteratur og linker til relevantehjemmesider, der kan give dig yderligere viden omforskellige perspektiver p miljskadelige stoffer oggenanvendelse af byggematerialer.

MG:LAB leder dig videre til relevante filmklip ogVideoScribes p YouTube.

Lsevejledning

>>

Cirkel-ikonet figurerer i verste venstre side i hele

MG:LAB og leder dig tilbage til indholdsfortegnelsen.

(Indhold side 7)

Link-ikonet leder dig videre til hjemmesider

eller bilag.

Video-ikonet leder dig videre til filmklip og

VideoScribes p YouTube.

6

Projekteringsfasen

Tvrfagligt samarbejde

Forundersgelse

Miljkortlgning

Genanvendelighed

Cirkulr konomi

Kortlgning af genvendelighed

Udbudsmateriale

Idfasen

Indhold

intro

DebatMilj-

skadeligestoffer

Litteratur og kilder

Artikler

Matchning

1 2

Driftsfasen

Fokus i driftsfasen4

Planlgning

Arbejdsmilj

Hndtering

Udfrelsesfasen3

Intro

8

Hvorfor er emnet relevant?Interessen for affald er generelt stor i byggebranchen,dels fordi flere aktrer begynder at se affald som enressource, frem for at betragte affald som et spildprodukt.Dette sker blandt andet p grund af stigende rvarepriser,affdt af knaphed p ressourcer. Interessen og det storefokus p affald skyldes ogs tidligere tiders anvendelse afmiljskadelige stoffer i byggematerialer. Nr vi renoverer ogriver ned, skal det sikres at disse miljskadelige stoffer iaffaldet ikke spredes til det omgivende milj, og atarbejdsmiljet, for de hndvrkere der arbejder medmaterialerne, er sikkert. For at kunne betragte affald somen ressource, skal rdgiveren have indgende kendskab tilbyggematerialers indhold af miljskadelige stoffer samtgenanvendelsesmuligheder.

Genanvendelse af byggematerialer krver kortlgning, nrbygninger renoveres og nedrives. Dette stiller store krav tilnedrivningsvirksomheder, bygningskonstruktrer, ingenirerog andre involverede, da bygningsdele kan indeholdemiljskadelige stoffer ssom PCB, asbest og bly. get videnom miljskadelige stoffer og genanvendelse af bygge-materialer er et srligt aktuelt emne i byggebranchen.

IntroHvorfor er emnet relevant ?

Tegnefilm: Nedbrydning handler om mennesker.Udgivet af nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen.I videoen opfordres branchen, bygherrer, entreprenrer og rdgivere til at arbejde sammen, s fremtidens nedbrydninger udfres tvrfagligt og p forsvarlig og miljrigtig vis.

9

https://www.youtube.com/watch?v=pFshv3SDziM&feature=youtu.behttps://www.youtube.com/watch?v=pFshv3SDziM&feature=youtu.be

Intro

Det er en ndvendig viden for at de miljskadelige stofferikke spredes i miljet eller genindbygges i nye byggerier,hvilket i stigende grad er en udfordring i mangebyggeprojekter. For at sikre get genanvendelse afbyggematerialer, er det sledes ndvendigt at sikrekvaliteten af det bygge- og anlgsaffald, der skalgenbruges, genanvendes eller nyttiggres.

Emnet har politisk bevgenhed p bde nationalt ogeuropisk niveau. EU har fastsat overordnede rammer foraffaldsregulering i et skaldt affaldsdirektiv. I december2015 vedtog EU-Kommissionen en ny ambitis pakke omcirkulr konomi. Cirkulr konomi er en udfordring afden linere model for konomisk vkst, som er enproducer-forbrug-smid vk model. Fordi mange natur-lige ressourcer er begrnsede, egner den linere modelsig ikke til en bredygtig og intelligent levevis. Samfundeter derfor generelt ndsaget til at tnke i en cirkulrkonomi, som er en producer-forbrug-genbrug model. Ien cirkulr konomi bevares materialernes vrdi, idet degenanvendes, hvor deres levetid fr var endt. Cirkulrkonomi skaber derfor vrdi igen og igen.

Hvorfor er emnet relevant ?

Der er stadig mange i byggebranchen, som endnu ikke har fet jnene op for, at miljfarlige stoffer er skadelige for mennesker og deres omgivelser, hvis de ikke hndteres korrekt.Kingos Marketingschef Jes Mller-Jensen

10

Miljstyrelsen har endvidere udarbejdet strategierneDanmark uden affald genanvend mere, forbrndmindre (oktober 2013) og Danmark uden affald II -strategi for affalds-forebyggelse (april 2015) med henblikp at reducere spild af vrdifulde ressourcer. Mlet forstrategierne er at se affald som en ressource, der kangenbruges og genanvendes, frem for at betragte affaldetsom et spildprodukt, der skal til deponi.

Intro

>>

Link til Affaldsdirektivet

Link tilDanmark uden affald I

Link tilDanmark uden affald II

>>

>>Link til VideoScribe

VideoScribeOm krav og anvisninger ved nedrivning af bygninger, til brug ved projektering og planlgning af byggeri.


Hr Christian Gravholt fra P. Olesen fortlle om, hvordan et nedbrydningsfirma griber en nedbrydningsopgave an, og hvordan de sikrer adskillelse af miljskadelige stoffer og genanvendelige byggematerialer.

11

https://www.youtube.com/watch?v=pkMsCIDgO1Mhttps://www.youtube.com/watch?v=pkMsCIDgO1Mhttp://mst.dk/borger/affald/danmark-uden-affald-ressourcestrategi-2013/http://mst.dk/borger/affald/danmark-uden-affald-ressourcestrategi-2013/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsforebyggelse-strategi-aktiviteter/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsforebyggelse-strategi-aktiviteter/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/affaldsdirektivet/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/affaldsdirektivet/https://www.youtube.com/watch?v=Ts8yiXlUTKghttps://www.youtube.com/watch?v=Ts8yiXlUTKghttps://www.youtube.com/watch?v=Ts8yiXlUTKghttps://www.youtube.com/watch?v=Ts8yiXlUTKg

Hvorfor br vi genanvende byggematerialer, er naturens r-materialer begrnsede?Earth Overshoot Day er en skringsdato, som bliver sathvert r. Skringsdatoen markerer, hvornr vores forbrug ernet til det punkt, hvor vi har brugt mere, end jorden harevne til at genskabe. I 2016 blev Earth Overshoot Day den 8.august. Det vil sige, at menneskeheden har opbrugt helerets fornyelige ressourcer p denne dag. Det krver medvores nuvrende forbrug 1,6 jordkloder for at tilfredsstillemenneskehedens eftersprgsel p naturens materialer.

Nr man overforbruger Jordens ressourcer, svarer det til,at man i stedet for at plukke bler ned fra et tr, savergrenene af tret for at f blerne, og at man til sidst vltertret, siger Gitte Seeberg, som er generalsekretr i WWFVerdensnaturfonden.

Derfor er get viden om miljskadelige stoffer og genanven-delse af byggematerialer et srligt aktuelt emne i bygge-branchen.

Intro

Link til Information om Earth Overshoot Day>>


12

http://www.overshootday.org/http://www.overshootday.org/

Det krver kendskab til den eksisterende bygningsmasse atkunne identificere de risici, som er forbundet medmiljskadelige stoffer. Det er ndvendigt at kunnegenkende, hvornr en bygning er opfrt samt vide hvilkerstal, der er risiko for indhold af miljskadelige stoffer imaterialerne. Dermed kan det identificeres om bygningenskal gennemg en nje kortlgning, s udsortering afmiljskadelige stoffer sikres.Ligeledes er det vsentligt, at kunne identificere hvornr,der er materialer i en nedrivningsklar bygning, som kanhave et potentiale for genbrug, genanvendelse ellernyttiggrelse.

Introldre bygningers materialer

13

Hvordan identificeres de ldre bygningersmaterialer?Tidslinjen p nste side viser en rkke billeder af bygningerfra forskellige bygger. Byggestilen alene giver udtryk forforskellig formgivning og design i de pgldende r, hvilketgr det muligt at identificere rstallet for byggerietsopfrelse.

Ud fra en bygnings opfrelsesr kan det vurderes, om der errisiko for miljskadelige stoffer. Det er ligeledes vsentligtat have je for, hvornr en bygning er blevet renoveret.Renovering af bygningsdele inden for perioder, hvormiljskadelige stoffer blev brugt i byggematerialerne, skalogs identificeres.

For at f kendskab til i hvilke tidsperioder der er risiko formiljskadelige stoffer i forskellige materialer og bygnings-dele kan Bygningsatlasset i Miljstyrelsens publikation:Metoder til fjernelse af miljproblematiske stoffer (2015)studeres.

Bygningsatlasset er et skema, hvor bygningsdele angivesmed potentiel risiko for indhold af miljskadelige stoffer i etgivent r. Omtales yderligere i MG:LABs afsnit omMILJSKADELIGE STOFFER.

Intro

Begrebsafklaring:1. Genbrug: materialer genbruges igen til samme

forml. For eksempel gamle mursten, der renses oggenbruges.

2. Genanvendelse: materialet i produkter anvendes igeni produktionen af nye produkter. For eksempelgipsplader der indgr i produktion af nye gipspladereller til andre forml.

3. Anden nyttiggrelse: for eksempel nyttiggrelse aftr ved forbrnding med energiudnyttelse til flge,eller nyttiggrelse af beton ved at knuse materialetog bruge det som vejfyld.

ldre bygningers materialer

NB:Under genbrug skelner man mellem direkte genbrug(hvor produktet ikke bliver til affald og derfor glderaffaldsreglerne ikke her) og forberedelse til genbrug(fx rensning af mursten, hvor der er en mindreforarbejdning inden produktet bliver genbrugt)

14

Link tilBygningskultur

Danmark >>

Intro

Eksempler p villaers skiftende arkitektur fra 1850-2000:

1850

-189

0

1890

-192

0

1920

-194

0

1940

-196

0

1960

-200

0

15

http://www.bygningskultur.dk/stilguide/http://www.bygningskultur.dk/stilguide/

Link tilBygningskultur

Danmark >>

Intro18

50-1

890

1890

-192

0

1920

-194

0

1940

-196

0

1960

-200

0

Eksempler p etageboligbyggeris skiftende arkitektur fra1850-2000:

16

http://www.bygningskultur.dk/stilguide/http://www.bygningskultur.dk/stilguide/

P hjemmesiden Danske Bygningsmodeller.dk findes 3D-modeller af etageboligejendomme og bygningsdetaljer frafem forskellige tidsperioder. P portalen gives et nyttigtindblik i, hvordan ldre danske bygninger fra r 1850-2000er konstrueret. Portalen skaber en virtuel mulighed for atstudere bygningskonstruktioner, endvidere findesbeskrivelser af konstruktionerne samt fotos og illustrationerfra forskellige tidsperioder.

Intro

En meget stor del af det samlede danske byggeri er kommet i renoverings-alderen.- Det er ikke lngere blot en side-disciplin!

Link til Danske Bygningsmodeller.dk>>

ldre bygningers materialer

17

http://www.danskebygningsmodeller.dk/http://www.danskebygningsmodeller.dk/

Miljskadeligestoffer

18

Miljskadelige stofferByggeriet indeholder ofte miljskadelige stoffer i koncen-trationer, der krver srlige forholdsregler.

Miljskadelige stoffer

De oftest forekommende miljskadelige stoffer:

Cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, arsen, kvikslv, chlorparaffiner, PAH'er, CFC, HCFC, kulbrinter, bromeredeflammehmmere m.fl. Se fx VHGB Videncenterfor hndtering og genanvendelse af byggeaffald.

ASBEST PCB (Polyklorerede Biphenyler) BLY Andre miljskadelige stoffer

Begrebsafklaring:Miljskadelige stoffer benvnes ogs miljfremmede stoffer eller miljfarlige stoffer.

Hr Niels Christensen fra Rambll fortlle om hvilke farlige stoffer man typisk identificerer samt hvordan og hvorfor man identificerer dem i de forskellige byggefaser.

>>

Link til VHGB Videncenter for Hndtering ogGenanvendelseaf Byggeaffald

19

https://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=gnI5oBbWLkEhttps://www.youtube.com/watch?v=gnI5oBbWLkEhttp://www.vhgb.dk/http://www.vhgb.dk/

Hvorfor er de skadelige?Der er bde miljskadelige og sundhedsskadelige effekter. P sundhedsomrdet glder nedenstende, hvorfor der skal rettes stor opmrksomhed p arbejdsmiljet, nr der arbejdes med miljskadelige stoffer.

Asbest:Udsttelse for stv fra asbestholdige materialer kanmedfre risiko for udvikling af asbestose, lunge- ogmavetarmkrft. Lungekrft kan optrde s sent som 10-30 r efter udsttelse for asbest.

PCB:PCB optages i kroppen gennem indnding og huden. PCB erkrftfremkaldende og hormonforstyrrende og kan pvirkeleveren, immunsystemet og centralnervesystemet. PCB-forbindelserne diffunderer ud af PCB-holddige materialer ogforurener de omkringliggende materialer, hvilket betyder atdet havner i stv og i indeluften. PCB er ekstremt svrtnedbrydeligt.

Bly:Bly optages i kroppen ved indnding. Udsttes menneskerfor bly kan der opst skader p nervesystemet, nedsatkoncentrationsevne, svigtende hukommelse, skader pnyrerne, nedsat forplantningsevne og fosterskader. Visseblyforbindelser er krftfremkaldende.


Yderligere information kan findes p blandt andet PCB-guiden, Dansk Asbestforening samt VHGB-Videncenter forhndtering af genanvendelse og byggeaffald.

>>

Link til PCB-guiden

Link til Dansk Asbestforening

>>

20

Ved renovering af en bygning med miljskadelige stoffer skal der rettes opmrksomhed p flgende risici:

Sundhedsskadelige effekter Indeklima i boligen, afgasning Arbejdsmilj ved hndtering Personer i nrmiljet under hndtering

Miljskadelige effekter Forurening ved bortskaffelse af affald Forurening af nrmiljet under bortskaffelse

http://asbest.dk/http://asbest.dk/http://pcb-guiden.dk/http://pcb-guiden.dk/

Hvor findes de?For at kunne hndtere de miljskadelige stoffer forsvarligt,er det vigtigt at have kendskab til, hvor de kan forefindes ibygningerne.

Asbest: forekommer typisk i asbestcementplader til tage ogfacader, slbnke, fliseklber, spartelmasse, brandsikrekabelgennemfringer og isolering.

PCB: forekommer typisk i byggematerialer fra 1950-1977som fx fugematerialer, kantforsegling i termoruder ogmaling.

Bly: forekommer typisk i maling og plast, eller i metalliskform som plademateriale til for eksempel inddkninger.

Hvor kan de miljskadelige stoffer findes ibygningerne og i hvilke perioder blev stofferneanvendt?I Miljstyrelsens publikation: Metoder til fjernelse afmiljproblematiske stoffer (2015) findes en liste, somangiver, hvilke byggematerialer, der i en given tidsperiode,med stor sandsynlighed indeholder miljskadelige stoffer.Listen findes i kapitel 5.5 Bygningsatlas.


>>Link til publikationen

Metoder til fjernelse af miljproblematiske stoffer

21

Der er PCB, bly og asbest i strstedelen afalle de byggerier, der rives ned i Danmark,og disse giftstoffer er, iflge KrftensBekmpelse, rsag til hormon-forstyrrelserog flere hundrede krfttilflde om ret.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdfhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdf

Hvad er reglerne for bortskaffelse og hndtering?

Vr opmrksom p, at der glder forskellige regler iforhold til:

materialernes indhold af miljskadelige stofferforureningsmssigt, og dermed afgrelsen om, hvorvidtmaterialerne skal bortskaffes eller m genanvendes.(miljskadelige effekter)

og andre regler vedrrende:

hndtering af materialer med hensyn til arbejdsmilj forhndvrkerne. (sundhedsskadelige effekter ved hnd-tering)

Det vil sige at der kan vre regler for, at der skal anvendesvrnemidler i forbindelse med hndtering af affald, selvomaffaldet ikke skal til deponi/forbrnding.

Ovenstende er nrmere beskrevet i afsnittetUdfrelsesfasen.


Hvem er myndigheden?

Bortskaffelse af PCB-holdige materialer = Kommunen er myndigheden.

Beskyttelse af personer der arbejder med PCB-holdigematerialer = Arbejdstilsynet er myndigheden.

Miljskadelige stoffer, som PCB, asbest, bly med mere er en bombe under hele genanvendelsestanken.

22

Hvad er grnsevrdierne for, om materialerne skal bortskaffes eller om de m genanvendes? (side 1 af 2)

Nedbrydningsmaterialer inddeles i flgende grupper:1. Rent2. Forurenet3. Farligt affald

Grnsevrdierne for, om byggeaffald kan(1) betragtes som rent og dermed har potentiale for

genanvendelse, om det er(2) forurenet og skal til deponi/forbrnding eller, om det er(3) farligt affald som skal destrueres p et forbrndings-anlg, som har tilladelse til afbrnding af farligt affald,afhnger af koncentrationerne.Grnsevrdierne for maksimal koncentration af deforskellige miljskadelige stoffer findes p kommunerneshjemmesider.Vr opmrksom p at der ikke er fastsat en national nedregrnsevrdi for, hvor stor koncentrationer af PCB ibyggematerialer m vre, fr at materialerne kan betragtessom rene. Vrdien kan derfor variere fra kommune tilkommune.


Hvordan undersges bygninger for miljskadelige stoffer?

Asbest: ved udtagning af materialeprver.PCB: ved udtagning af materialeprver og ved luftprver.Bly: ved udtagning af materialeprver.

23

Hvad er grnsevrdierne for, om materialerne skal bortskaffes eller om de m genanvendes? (side 2 af 2)

Miljstyrelsen henviser til Kbenhavns Kommunes PCB-vejledning indtil der bliver fastsat en national grnsevrdifor koncentrationen for, hvornr byggeaffald betragtes somuforurenet. Kbenhavns kommune betragter i dag PCB-holdigt byggeaffald som uforurenet, nr koncentrationen er< 0,1 mg PCB/kg.

Uanset Miljstyrelsens anbefalinger er det de enkeltekommuner, som afgr vrdien. Byggeaffald, der indeholderen s lav koncentration af PCB, at det kan betragtes somuforurenet kan genanvendes.


>>

Link til Kbenhavns Kommunes anvisning om grnsevrdier

Link til PCB-guiden, hndtering af PCB-holdigtbyggeaffald

>>

24

http://pcb-guiden.dk/graensevaerdier-affald-pcbhttp://pcb-guiden.dk/graensevaerdier-affald-pcbhttp://www.kk.dk/byggeaffaldhttp://www.kk.dk/byggeaffald

Hvordan kan de hndteres? (side 1 af 5)Det er rdgiverens, bygherrens og arbejdsgiverens pligt atsikre de ansatte mod sundhedsfare. Der glder srligearbejdsmiljregler for farligt arbejde, hvilket arbejdet medmiljskadelige stoffer er.Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at de ansatte erinstrueret om, hvordan arbejdet skal udfres, og at deansatte har vrnemidler til rdighed.Rdgiveren eller den projekterende har pligt til at sikre, atrisici vurderes og reduceres samt sikre, at oplysningerbeskrives og indarbejdes i projektmaterialet.


Arbejdsmiljregler for arbejdet med asbest:- Ved meget stvende indvendigt arbejde skal der

anvendes trykluftforsynet ndedrtsvrn samt special-dragt og fodtj.

- Ved meget stvende indvendigt arbejde skal deranvendes helmaske med turboenhed og P3 filtre samtspecialdragt og fodtj.

- Ved mindre stvende udvendigt arbejde skal deranvendes P3 filtermasker og specialdragt/engangsdragt.

- De, der udfrer indvendigt nedrivningsarbejde afasbestholdige materialer, skal have gennemget enuddannelse godkendt af Arbejdstilsynet.

- De, der udfrer udvendigt nedrivningsarbejde afasbestholdige materialer, skal som minimum havegennemget et oplrings- og instruktionsforlb omforebyggelse og sikkerhed.

>> Link til Branchevejledning Nr du stder p asbest

Hr Niels Christensen fra Rambll fortllehvilket ansvar rdgiveren har i forhold tiloverholdelse af lovgivning og arbejdsmilj-regler i forbindelse med hndtering af milj-skadelige stoffer.

25

http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/naar-du-stoeder-paa-asbest-saadan-goer-duhttp://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/naar-du-stoeder-paa-asbest-saadan-goer-duhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=w0y3QLoNw7khttps://www.youtube.com/watch?v=w0y3QLoNw7k

Hvordan kan de hndteres? (side 2 af 5)

Regler for hndtering af asbestholdige materialer:Arbejdstilsynets At-vejledning C.2.2 oplyser om reglerne forarbejde med reparation, vedligeholdelse og fjernelse afasbest og asbestholdige materialer.

Bekendtgrelse om AsbestI Bekendtgrelse om Asbest kan du finde reglerne forblandt andet: Arbejdsstedets indretning og rengring Personlige vrnemidler Anmeldelse og uddannelse Mling Regler om asbestaffald mv.

Reglerne om asbest er kort og overskueligt gengivet iASBEST-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.


>>Link til ASBEST-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.

26

http://www.asbest.dk/http://www.asbest.dk/


Arbejdsmiljregler for arbejdet med PCB:Det krver srligt beskyttelsesudstyr at arbejde med PCB-holdige materialer. Grnsevrdien for hvornr der skalbres beskyttelsesudstyr og hvilken type beskyttelses-udstyr findes i AT-vejledning C.0.1: Grnsevrdier forstoffer og materialer.

Koncentrationen af PCB i materialerne har stor betydningfor, hvor farligt arbejdet er. Dansk Asbestforening haropstillet en oversigt over anbefalede vrnemidler vedsanering af PCB. Der skelnes mellem PCB-indhold p overog under 50mg/kg:- PCB indhold over 50mg/kg: specielle handsker,

overtrksdragt og ndedrtsvrn.- PCB indhold under 50mg/kg: specielle handsker og

ndedrtsvrn.


>>Link til PCB-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening

>>Link til Arbejdstilsynets tema om PCB i arbejdsmiljet

27

http://www.asbest.dk/http://www.asbest.dk/http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-kemi/pcb-i-arbejdsmiljoethttp://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-kemi/pcb-i-arbejdsmiljoet


Husk!- grundig afsluttende rengring og grundig udluftning ved

indvendigt arbejde,- bad ved arbejdstids ophr- tag ikke overtrksdragter med ind i skuret.

Reglerne om PCB er kort og overskueligt gengivet i PCB-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.


>>Link til Branchevejledning om hndtering og fjernelse af PCB-holdigebyggematerialer

>>Link til Vejledning om hndtering af PCB-holdige termoruder

>> Link til PCB-guiden.

Husk! Grnsevrdien for miljskadelige stoffer ved bortskaffelse kan vre anderledes end grnsevrdien vedrrende hndtering.

28

http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialerhttp://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/haandtering-og-fjernelse-af-pcb-holdige-bygningsmaterialerhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/03/978-87-93178-28-1.pdfhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/03/978-87-93178-28-1.pdfhttp://pcb-guiden.dk/http://pcb-guiden.dk/


Arbejdsmiljregler for arbejdet med bly:Det krver srlig instruktion at arbejde med blyholdigematerialer, da der er risiko for at bly optages i kroppen.Derfor skal vrnemidler anvendes. Hvilke vrnemidler, derer tilstrkkelige, afhnger af, hvad arbejdet omhandler.- Ved stvende arbejde krves handsker, ndedrtsvrn

og overtrksdragt.- Ved hndtering af metallisk bly krves handsker.

Reglerne om bly er kort og overskueligt gengivet i bly-vejledningen udgivet af Dansk Asbestforening.


>>Link til Bly-vejledning udgivet af Dansk Asbestforening

>>Link til Branchevejledning om hndtering af bly i bygninger

29

http://www.asbest.dk/http://www.asbest.dk/http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/haandtering-af-bly-i-bygningerhttp://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farlige-stoffer/haandtering-af-bly-i-bygninger

Begrebsafklaring:Der er 3 typer PCB-forureningskilder:

Primre kilder: byggematerialer, som oprindeligt er tilsatPCB. Eksempelvis nogle fuger om vinduer.

Sekundre kilder: byggematerialer, som oprindeligt ikke ertilsat PCB, men som gennem direkte kontakt med deprimre kilder har optaget PCB. Eksempelvis tilstdendevindueskarm.

Tertire kilder: byggematerialer og inventar, som haroptaget PCB fra luften. PCB fordamper til luften og kan overtid optages i andre materialer end dem, der er tilsat PCBoprindeligt. Eksempelvis mbler og billeder.

Langt den strste mngde PCB vil findes i de primre kilder, men forurening i sekun-dre og tertire kilder skal oftest ogs fjer-nes for at f et tilstrkkeligt godt indeklima efter renoveringen. Derfor br PCB i inde-klimaet mles efter en renovering.


30

Idfasen

31

Hvad er en forundersgelse?En forundersgelse er den frste gennemgang af denbygning, som skal renoveres eller nedrives.En forundersgelse har til forml at afklare, hvorvidt der ermiljskadelige stoffer i bygningen.

Hndtering af en forundersgelse ved renoveringog nedrivning.En forundersgelse indeholder flgende trin:

1. bygningshistorisk gennemgang

2. miljscreening for pcb iht. til affaldsbekendtgrelsen

3. bygningsinspektion

4. rdfring med den lokale affaldsmyndighed

5. indledende prvetagninger af materialer

De fem trin beskrives p de flgende fem sider.

IdfasenForundersgelser

Begrebsafklaring:Forundersgelsen benvnes i branchen ogs som `screeningsfasen.

32

TRIN 1: Bygningshistorisk gennemgangHvornr er bygningen fra og hvornr har der vret udfrtrenoveringsarbejder?

rstallet p bygningen og eventuelle renoveringer kan giveen indikering af, om der er risiko for miljskadelige stoffer imaterialerne.

Find en bygnings alder og eventuelle udfrte renoveringer i: byggesagsarkivet, bygningsoplysninger i BBR, eksisterende tegninger samt bygningsejerens oplysninger om renoveringer gennem

bygningens levetid.

Note:Hvordan skaber du overblikket?Har der vret flere renoveringer i bygningens historie, kanen skitsemssig oversigtstegning med fordel udarbejdes.Tegningen skal angive, hvor i bygningen de forskelligerenoveringer har vret udfrt og i hvilken periode.Tegningen kan benvnes `Bygningshistorisk gennemgang.

>> Link til BBR


33

http://bbr.dk/http://bbr.dk/

TRIN 2: Miljscreening for PCB i henhold tilaffaldsbekendtgrelsenMiljscreening for PCB udfres, hvis der er krav derom i detpgldende renoveringsprojektet.

Hvad er reglerne?Find ud af, om der er krav om miljscreening i etrenoveringsprojekt:Se BEK nr. 1309 af 18/12/2012 `Bekendtgrelse om affaldkapitel 13, 78.

Miljscreeningen udfres ved at udfylde screeningsskemaeti Affaldsbekendtgrelsens Bilag 11.Svares JA til blot et af sprgsmlene i screeningsskemaet,skal der udfres en Miljkortlgning jf. Affalds-bekendtgrelsens 79.

Dokumentation for Miljscreening fremsendes tilKommunen i forbindelse med anmeldelse af byggeaffald frabygge- eller anlgsaktiviteter. Anmeldelse skal ske senest 2uger inden nedrivning eller renovering pbegyndes.Blanketter kan oftest hentes p kommunerneshjemmesider.

>>Link til Affalds-bekendtgrelsenFr du river ned,husk miljscreening!


Begrebsafklaring:Miljscreeningbenvnes i branchenogs som screening.

Begrebsafklaring:Miljkortlgningbenvnes i branchenogs som kortlg-ning. (I nogle tilfldeogs som en byg-ningsundersgelse).

Hr Christian Gravholt fra P. Olesen fortlle om

hvordan screeninger kan bruges som grundlag for at give pris p miljsanering.

34

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826https://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=KrpjPgGaTgohttps://www.youtube.com/watch?v=KrpjPgGaTgo

TRIN 3: BygningsinspektionEn bygningsinspektion er et tjek af bygningen for vrigemiljskadelige stoffer, som kan medvirke til at afklare hvorstort et omfang af prver, der br tages i milj-kortlgningsarbejdet. Omfanget af prverne har betydningfor omkostningerne og skal derfor afklares med bygherren.

En bygningsinspektion kan afdkke, om der er sketrenoveringer ud over det, der er anfrt i bygningsarkivet. Erder sket renoveringer udover det anfrte, kan der vrerisiko for miljskadelige stoffer, hvor det ikke frst varantaget.

Undersg derfor om bygningens rstal, eller rstallene foreventuelle renoveringer, indikerer, at du skal vreopmrksom p miljskadelige stoffer i bygningen.

Hvor findes indikationer p miljskadelige stoffer: Se oversigten i bygningsatlasset i kapitel 5.5 i

Miljstyrelsens publikation Metoder til fjernelse afmiljproblematiske stoffer. Bygningsatlasset er enoversigt over hvilke byggematerialer fra hvilke rstal, derkan indeholde miljskadelige stoffer.

Nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen har ligeledesudarbejdet en tjekliste: Tjekliste for miljforurening ibyggematerialer.

>>Link til Miljstyrelsens publikation Metoder til fjernelse af miljproblematiske stoffer

>>Link til Tjekliste for miljforurening i byggematerialer


35

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdfhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/03/978-87-93283-86-2.pdfhttp://kingo.biz/media/6734/tjekliste-14-06-2016-online.pdfhttp://kingo.biz/media/6734/tjekliste-14-06-2016-online.pdf

TRIN 4: Rdfring med den lokale affaldsmyn-dighedDet er en fordel, at aftale et forhndsmde med den lokaleaffaldsmyndighed, for at f afklaretmyndighedernes forventninger til grnsevrdier ogomfanget af prvetagninger, det kan vre forskelligt frakommune til kommune.

Under mdet br flgende afklares: hvilke undersgelser og analyser krves der hvordan skal analyserne tages hvilke grnsevrdier forholder den lokale affalds-

myndighed sig til hvor mange analyser br der tages

For at forbedre indsatsen p hndtering af miljskadeligestoffer og genanvendelse af byggematerialer informererflere kommuner allerede ved opstarten om, hvordan mankan vurdere, om byggeaffaldet er forurenet, og beskrivermetoder til hndtering af affaldet. Se den relevantekommunes hjemmeside.


Det er en fordel at holde etforhndsmde med den lokalemyndighed for at f afklaretforventningerne.Miljinspektr Johnny Christensen, Kbenhavns Kommune

36

TRIN 5: Indledende prvetagninger af materialerMistnkes en bygnings materialer for at indeholdemiljskadelige stoffer, kan der foretages indledendeprvetagninger af materialer. Mere omfattende prvertages under miljkortlgningen, som udfres efterforundersgelsen.

Viser resultaterne af de indledende prver, atmaterialeprverne indeholder PCB, skal der ved ennedrivning udfres en fuld miljkortlgning. Den fuldemiljkortlgning er en omfattende prvetagning afmaterialer, der ogs dkker prvetagning af sekundrekilder.


37

Opgaver til dit studieprojekt:

Udfr en FORUNDERSGELSE af dit studieprojekt. Er der i dit studieprojekt krav om, at der skal udfres

en miljscreening? Udfr en miljscreening for PCB i dit studieprojekt. Hvad vil du kikke efter ved den frst bygnings-

inspektion? Hvad vil du afklare ved den frste kontakt med

affaldsmyndigheden?


38

Hvad er en miljkortlgning?

Formlet med en miljkortlgning er at udarbejde etgrundlag for hndtering af materialerne ved nedrivning ogrenovering. Det vil sige:

at klarlgge, hvorvidt der er miljskadelige stoffer ibygningen.

at sikre, at bygningens indeklima ikke pvirkes negativtpga. miljskadelige stoffer.

at danne grundlag for korrekt sortering af affald ogbortskaffelse af affald.

at danne grundlag for at vurdere sikkerheds- ogsundhedsforhold for bygningsarbejderne.

De miljskadelige stoffer, der findes i en bygningsmaterialer, kan belaste kvaliteten af indeklimaet og miljet,hvis de hndteres forkert i forbindelse med renovering,nedrivning og bortskaffelse.Byggebranchen skal i henhold til Affaldsbekendtgrelsensikre, at byggeaffald ved renovering og nedrivninghndteres korrekt, s miljskadelige stoffer ikke spredes imiljet eller genindbygges i nye byggerier.

IdfasenMiljkortlgning

En Miljkortlgningsrapport udarbejdes typisk af enrdgiver, som er specialist p omrdet. Alternativt af ennedrivningsentreprenr med erfaring med miljskadeligestoffer.

En grundig miljkortlgningkan give konomisk gevinst,og kan resultere i frreoverraskelser under nedrivningen.

Christian Gravholt,Nedrivningsfirmaet P. Olesen A/S

39

Hvorfor udarbejdes en miljkortlgningsrapport?

For at sikre at nedbrudte byggematerialer bliverbehandlet p rette vis.

Giver entreprenren mulighed for at prissttemiljsaneringen, nr den indgr i udbudsmaterialet.Bygherren fr herved en konkurrence p prisen afmiljsaneringen, hvilket er med til at forhindreekstraregninger.

Affaldsbekendtgrelsen stiller endvidere krav omscreening og kortlgning, fr en bygning renoveres ellerrives ned.

Er der i dit renoveringsprojekt krav om miljkortlgningaf PCB?

Find krav om miljkortlgning af PCB:

Se BEK nr. 1309 af 18/12/2012 Bekendtgrelse om affaldkapitel 13, 79.

Dokumentation for miljkortlgning fremsendes tilkommunen i forbindelse med anmeldelse af byggeaffald frabygge- eller anlgsaktiviteter.

En miljkortlgningsrapport vedlgges udbudsmaterialetog danner grundlag for prisstning af miljsaneringen.

>>Link til Affalds-bekendtgrelsen


Begrebsafklaring:Bekendtgrelse om affald BEK nr. 1309 af 18/12/2012 benvnes oftest Affaldsbekendtgrelsen

Der er anmeldepligt.

Byggeaffald skal anmeldes.Anmeldepligten glder bde for Gr det selv folk, hndvrkere og andre professionelle bygherrer.Se yderligere side 72.

40

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826

Hvad indeholder en miljkortlgningsrapport?

En miljkortlgningsrapport for renovering og nedrivninger en detaljeret beskrivelse af miljskadelige stoffer i enbygning p baggrund af prvetagning af byggematerialer.Prvetagningen skal fastsl, om materialerne indeholdermiljskadelige stoffer.

En miljkortlgningsrapport br indeholdeflgende fem emner:

1. En indledning med: En klarlgning af formlet med rapporten, hvem

mlgruppen er, og hvem den er udarbejdet af. En beskrivelse af bygningen, herunder areal, rstal,

tidspunkter for strre ombygninger samt anvendelse. En oplistning af de bygningsdele, der vil blive

gennemget i miljkortlgningen. En angivelse af tidspunktet for undersgelsen samt for

hvilke stoffer, der undersges for.

2. Resultater af undersgelserne.Relevante bygningsdele udvlges til prvetagning. Hverudvalgt bygningsdel beskrives med: Prvenummer. Angivelse af prvens placering. Angives p en

oversigtstegning Billede af placering. Fotodokumentation er en fordel, da

en prcis beskrivelse af, hvor prverne er taget erpkrvet. Nr prven udtages, tages et billede afprveomrdet. Billedet skal indeholde et kendetegn pplaceringen, s det kan identificeres p pladsen.

Hvordan prven er udtaget. Mngde af pvist miljskadeligt stof (PCB, asbest, bly

eller andre). En endelig kategorisering af bygningsdelene i 3 grupper:

(1) rent affald, (2) forurenet affald og (3) farligt affald.Kategoriseringen afgr, hvordan de enkelte bygningsdeleskal hndteres. (se side 23).

Det er vigtigt at angive omfanget af prverne, for atnedrivningsentreprenren kan beregne tilbuddet.Forbehold for undersgelserne, i form af eventuelle skjulteforekomster, br angives i miljkortlgningsrapporten. Detkan vre en fordel at f entreprenren til at give listepriserp eventuelle skjulte forekomster af miljskadelige stoffer.Listeprisen angives i udbudsmaterialets tilbudsliste.


41

Hvad indeholder en miljkortlgningsrapport?

3. Beskrivelse af forhold vedrrende bortskaffelse: En beskrivelse af de miljskadelige stoffer, hvordan de skal sorteres, hvordan de skal bortskaffes, og hvilke foranstaltninger, der skal tages under arbejdets

udfrelse.Det er kommunerne, der beslutter sortering og anvisning afaffaldet. Et forhndsmde med myndighederne kan give etoverblik over bortskaffelses procedurerne.

4. Konklusion af hovedresultaterne samt en beskrivelse afundersgelses- og analysemetoder. Herunder overvejelserom prveantal og prveplaceringer samt grundlaget forbeslutningerne. Endvidere br det fremg, hvorvidt dervurderes at vre behov for yderligere undersgelser.

5. Bilag: Bygningstegninger med prveplaceringerne anvist. Fotodokumentation med indikering af:

prvenummer, hvilke stoffer, der er analyseret for, analyseresultatet, beskrivelse af placering og foto.

Analyserapporter. Screeningsskema for PCB.


42

Hvordan vlges de relevante bygningsdele ud tilprvetagning?Bygningsdele der er udfrt i en tidsperiode, hvor der errisiko for miljskadelige stoffer i materialerne, br udvlgestil prvetagning.

Indikerer bygningens rstal, eller rstallene for eventuellerenoveringer, at du skal vre opmrksom p miljskadeligestoffer i bygningen?Find indikationer p miljskadelige stoffer:Se oversigten i Miljstyrelsens publikation Metoder tilfjernelse af miljproblematiske stoffer kapitel 5.5:Bygningsatlas. Denne oversigt viser hvilke byggematerialer,der er produceret i et givent rstal, som kan indeholdemiljskadelige stoffer.

Det kan vre en fordel at udarbejde en oversigtstegning,der viser de bygningsdele, der har risiko for indhold afmiljskadelige stoffer. Efterflgende kan en udvlgelse afprvetagningsomrder foretages.Er der for eksempel malerarbejde i flere rum, som er udfrti samme tidsperiode, kan n materialeprve vretilstrkkelig.

Er der omrder som, under byggeperioden, viser sig atindeholde miljskadelige stoffer, som ikke er kortlagt, kandet blive en bekostelig affre med tidsfristforlngelser oguforudsete omkostninger.

Link til publikationen Metoder til fjernelse af miljproblematiske stoffer>>


43


Yderligere informationer om miljkortlgning kan hentes iSBI-anvisning 241 samt anvisninger p kommunerneshjemmesider.

DAKOFA Dansk Kompetencecenter for Affald ogRessourcer har en VIDENSBANK med informationer omhndtering af byggeaffald. Endvidere har DAKOFApublikationen Den gode kortlgningsrapport underudarbejdelse.

Link til DAKOFA Vidensbank om bygge- og anlgsaffald>>


De grundige forundersgelser pBrunhjskolen i Holbk resulte-rede i at nedrivningen blevbilligere end budgetteret. Endvi-dere blev 97,5% af den nedrevneskole genanvendt.Ingenir Sren Kofoed, Holbk Kommune

44

https://dakofa.dk/vidensbank/affaldsfraktioner/bygge-anlaegsaffald/https://dakofa.dk/vidensbank/affaldsfraktioner/bygge-anlaegsaffald/


Er der krav om miljkortlgning i dit studieprojekt? Hvad kan en miljkortlgning indeholde? Udarbejd oversigtstegninger hvorp der markeres,

hvor der er materialer med risiko for indhold afforskellige miljskadelige stoffer i dit studieprojekt.

P grundlag af tegninger udarbejdet i ovennvnteopgave, udarbejdes endnu en tegning, som viser, hvorder skal udtages materialeprver.


45

Undersgelse af genanvendelige byggematerialerP samme vis som der udfres en miljkortlgning afmiljskadelige stoffer, kan en kortlgning af gen-anvendelige byggematerialer med fordel udarbejdes.Kortlgningen skal vurdere genanvendelsesmulighedernefor de materialer, der i et projekt ikke indeholdermiljskadelige stoffer.

Iflge Miljstyrelsens ressourcestrategi `Danmark udenaffald II (2015) genanvendes 87% af bygge- og anlgs-affaldet. Dermed ser det ud til, at vi i Danmark er kommetlangt. Men strstedelen af genanvendelsen bestr i ensimpel materialenyttiggrelse, som for eksempel beton dernedknuses og bruges som vejfyld, og behovet for atproducere ny beton forbliver undret. Kun en mindre delgenanvendes eller genbruges direkte som byggevarer.Vi br ge kvaliteten af genanvendelse af bygge-materialerne, s vi genbruger frem for at genanvende, oggenanvender frem for at nyttiggre. Derved vil vi opnstrre samfunds- og miljmssige gevinster samt godeforretningsmssige muligheder.

Nr genanvendelighed vurderes br byggeaffaldet sledesplanlgges med s hj en plads i affaldshierarkiet sommuligt.

IdfasenGenanvendelighed

Link til Danmarks ressourcestrategi Danmark uden affald II>>

Det at bruge tid p at tnke tankerom genanvendelse og genbrug afbyggematerialer tror man ofte kosterpenge, tvrtimod kan vi se at det oftegiver konomisk gevinst. Ogderudover ogs miljmssig ogressourcemssig gevinst.

Ingenir Solvejg Qvist, Niras

46

http://mst.dk/media/131357/danmark_uden_affald_ii_web_29042015.pdfhttp://mst.dk/media/131357/danmark_uden_affald_ii_web_29042015.pdf

Affaldshierarkiet:

Link tilAffaldsdirektivet>>#1

#2 Genbrug: materialer genbruges igen til samme forml.For eksempel gamle mursten, der renses og genbruges.

Forebyggelse: tiltag der reducerer mngden af det affald,der produceres. For eksempel ved at forlnge levetidenaf materialerne.

#3Genanvendelse: materialet i produkter anvendes igen iproduktionen af nye produkter. For eksempel gipspladerder indgr i produktion af nye gipsplader.

Anden nyttiggrelse: for eksempel af tr ved forbrnding med energiudnyttelse til flge, eller nyttiggrelse af beton ved at knuse materialet og bruge det som vejfyld.#4Bortskaffelse: bortskaffelse til destruktion eller deponi.#5


Begrebsafklaring:Hndteringen af affald prioriteres efteret affaldshierarki. Affaldshierarkiet eret udtryk for et miljhensyn, hvorgenbrug nskes frem for et lavereniveau som eksempelvis genanvend-else, for at reducere brugen afressourcer.

47

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/affaldsdirektivet/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/indsamleruddannelsen/affaldsregulering/affaldsdirektivet/

Kan vi ge kvaliteten af genanvendelse af bygge-materialerne?

Genanvendelse af byggematerialer i produktion af nyeprodukter giver god mening, idet det sparer p jordklodensrmaterialer. Men hvis materialerne kan genbruges direkte isamme form, er det spild af energi og gode ressourcer atnedknuse materialerne. Hvis det er muligt, er genbrugderfor den bedste lsning.

Nr du undersger mulighederne for genbrug oggenanvendelse af byggematerialerne i dit renoverings-/nedbrydningsprojekt kan du f inspiration gennemInnoBYGs Materialeatlas over byggematerialers genbrug-og genanvendelsespotentialer og Idkatalog over nyedesignstrategier for genanvendelse i byggeriet.

I idfasen screenes bygningen for genanvendeligematerialer. En mere udfrlig kortlgning af genanvendeligebyggematerialer foretages i starten af projekteringsfasen.

OBS:For at sikre at alle materialer der genanvendes er rene, eren grundig kortlgning af, hvilke materialer der indeholdermiljskadelige stoffer ndvendig. Frst kortlgges allemiljskadelige stoffer. Dernst kortlgges alle renematerialer i nedrivningsprojektet, og muligheder forgenbrug, genanvendelse og nyttiggrelse vurderes.

>>Link til Materialeatlas over byggematerialers genbrug-og genanvendelses-potentialer

>>Link til Idkatalog over nye designstrategier for genanvendelse i byggeriet


48

https://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/materialeatlashttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/materialeatlashttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekataloghttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekatalog


Beskriv mulighederne for genbrug, genanvendelse ognyttiggrelse af byggematerialer i dit projekt. Iidfasen undersges mulighederne overordnet, enudfrlig kortlgning af genanvendelige bygge-materialer foretages i projekteringsfasen.

Giv eksempler p hvordan bygherren kan opnkonomisk gevinst ved at genanvende bygge-materialer.


Problemer med ikke at kunne genbrugeog genanvende byggematerialer ligger i,at nedrivningen ikke bliver tnkt ind frastarten af projektet.


Hr Niels Christensen fra Rambll fortlle om hvordan man kan fremme genanvendelse af byggematerialer samt hvilke byggematerialer man kan genanvende og til hvad.

49

https://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=iNbqOjetxzwhttps://www.youtube.com/watch?v=iNbqOjetxzw

Hvad er Matching?Matchning er at hente genbrugsmaterialer fra etnedrivningsprojekt til opbygning af bygningsdele i et andetbyggeprojekt. Matchning er et nyt udtryk i byggebranchen.

Materialerne fra en nedrivning kan udnyttes optimalt, hvisde tidligt i processen tnkes ind i andre omkringliggendebyggeprojekter. P samme mde kan det i nybyggeri ogrenoveringsprojekter give vrdi at undersge, om der eregnede nedbrydningsmaterialer fra omkringliggendeprojekter.

Vellykket matchning afhnger dermed af koordinering ogplanlgning mellem egne og andres projekter. Rdgiverenm tnke genbrugspotentialet ind i byggeriets tidlige faser,s byggebranchens mulighed for genbrug af bygge-materialer ges.

Det kan vre en fordel at etablere et tvrfagligt team medfokus p ressourceudnyttelse i et hvert byggeprojekt, somkan se projektet i sin helhed. Teamet identificerermaterialer, som er egnede til genbrug, genanvendelse ellernyttiggrelse, ved regelmssigt gennem projektets forlbat foretage ressourcetjek af bygningen.

IdfasenMatching

Inden udbudsmaterialet p et nedrivningsprojektfrdiggres, udarbejder rdgiveren en plan for, hvordanrene, nedbrudte byggematerialer genbruges, genanvendeseller nyttiggres. Planen giver mulighed for at tnkematchning og andre symbioser ind i byggeprojekter.

Planen indeholder ved: Nybyggeri og renoveringsprojekter: tidligt i projektets

idfase planlgges udnyttelse af materialer fra etnrliggende nedrivningsprojekt. Kontakt tilnedrivningsprojektet etableres.

Nedrivningsprojekter: i projektets idfase identificerespotentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggrelseaf projektets nedbrudte byggematerialer. Kontakt til etprojekt, hvor nedbrydningsmaterialerne kan anvendes,etableres.

50


Hvilke muligheder for matchning er der i ditstudieprojekt? - Hvilke materialer vil du forsge atmatche til et andet projekt, og hvilke materialer vil duforsge at matche fra et andet projekt?

IdfasenMatching

51

Projekteringsfasen

52

ProjekteringsfasenProjektering af et renoveringsprojekt med nedrivningkrver indgende kendskab til ldre bygningsmaterialersamt miljskadelige stoffer i byggematerialer, og ligeledesindgende kendskab til den gldende lovgivning omaffaldshndtering.

Det er vigtigt at f kortlagt de miljskadelige stoffer,bygningen indeholder. Foreligger en deltaljeret kortlgningover miljskadelige stoffer ikke ved byggeriets start,risikerer bygherren, at byggearbejdet bliver stoppet, hvismiljskadelige stoffer findes undervejs. Dette vil giveekstraregninger fra entreprenren og tidsforsinkelser pprojektet. Nedbrydere har pligt til at stoppe et bygnings-arbejde, hvis de undervejs finder miljskadelige stoffer ibygningen. Arbejdsstoppet sker s de miljskadelige stofferi materialerne ikke spredes i miljet og s nedrivernessundhed ikke pvirkes. Stoppes et nedrivningsarbejde, kandet give store problemer med byggeriets tidsplan.Miljkortlgningsrapporten er derfor et vigtigt grundlag foren god projektering.

Projekteringsfasen

Miljkortlgningsrapporten er et vigtigt grundlag for engod projektering. Miljkortlgningsrapporten viser hvilkebyggematerialer, der indeholder miljskadelige stoffer, ogde vrige bygningsmaterialer kan sledes identificeres somrene materialer og analyseres for eventuelle gen-anvendelsespotentialer.Miljkortlgningsrapporten angiver, hvor der er kemiskepvirkninger, som nedrivningsentreprenren skal vreopmrksom p ved arbejdets udfrelse. Arbejdstilsynetsbyggepladsbekendtgrelse stiller krav til at bygherren (ofteoverdraget til rdgiveren) skal risikovurdere byggepladsen.Dette omfatter en vurdering af arbejdsmiljforhold,herunder miljskadelige stoffer. Dette skal beskrives iudbudsmaterialets beskrivelse. Miljkortlgnings-rapporten er et vigtigt bidrag til denne beskrivelse og er endel af udbudsmaterialet

Link til projekterende og rdgivendes ansvar og pligter>>

53

http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/projekterenderadgivendehttp://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/projekterenderadgivende

Cirkulr konomiCirkulr konomi er et konomisk kredslb, der sikrer, atmaterialer og produkter har den hjest mulige vrdi ilngst mulig tid. I en cirkulr konomi genbruges oggenanvendes materialer og produkter, s de kan indg i detkonomiske kredslbet igen og igen. Modstningen tilcirkulr konomi er liner konomi, hvor materialer ogprodukter produceres for at blive brugt og smidt vk. Vi harknaphed p ressourcer, da forbruget af ressourceroverstiger, hvad jorden kan producere. Dette medfrerstigende priser p materialer og produkter. Cirkulrkonomi kan afhjlpe denne situation i samfundet.

Hvorfor br vi anvende cirkulr konomi?Den miljmssige gevinst ved at genbruge og opgradereknappe ressourcer er indlysende. Derudover er dencirkulre konomi en god forretning for svel producentersom bygherrer. En rkke virksomheder er blevetopmrksomme p affalds ressourcepotentiale og dermedden konomiske vrdi.

ProjekteringsfasenCirkulr konomi

Filmklip om cirkulr konomi, Miljstyrelsen

>>Link til Miljstyrelsens information om cirkulr konomi

54

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-strategi/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en-cirkulaer-oekonomi/http://mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-strategi/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en-cirkulaer-oekonomi/https://www.youtube.com/watch?v=TWWv9jZR7ckhttps://www.youtube.com/watch?v=TWWv9jZR7ck

Hvad skal der til, for at byggeriet kan indg i encirkulr konomi?Nr priserne p byggematerialer stiger, stiger prisen pbyggerier ogs, hvorfor der vil opst behov for at sge nyemuligheder for at bygge rentabelt. Dette kan givemotivation for at genbruge og genanvende byggematerialer.Europakommissionen vedtog den 02.12.2015 en nyambitis pakke om cirkulr konomi for at lette Europasomstilling til en cirkulr konomi. Pakken skal bidrage til atge mulighederne for materiale kredslb, og give strremuligheder for genbrug og genanvendelse, samt hjlpeeuropiske virksomheder til at omstille sig til en merecirkulr konomi, hvor ressourcerne anvendes p en merebredygtig mde.Hvis dansk byggeri skal omstilles fra en liner model til encirkulr model, krves der konkrete lsninger. Sdannelsninger er analyseret og vurderet i et forskningsprojektstttet af MUDP Miljteknologisk Udviklings- ogDemonstrationsprogram. Forskningsprojektet har samletdenne viden i publikationen Byggeri i 7 dimensioner. Iforskningsprojektet er genbrug af bygningskomponenterundersg og demonstreret gennem tvrfagligt samarbejdemellem entreprenrer, konstruktrer, ingenirer, arkitekter,studerende og Vugge til Vugge Danmark.


>>

Link til Byggeri i 7 dimensioner, Building a circular future.

Link tilClosing the loop An EU action plan for the circular economy 02.12.2015

Link tilEuropa-Kommissionens faktaark vedrrendepakken om cirkulrkonomi

>>

>>

55

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1453384154337&uri=CELEX:52015DC0614http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1453384154337&uri=CELEX:52015DC0614http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-6204_da.htmhttp://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-6204_da.htmhttp://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2015/nov/byggeri-i-7-dimensioner/http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2015/nov/byggeri-i-7-dimensioner/

Begrebsafklaring

Liner konomi:er den nuvrende forbrugs- og produktionsform, hvorvirksomheder producerer et produkt, slger det tilforbrugeren, som s smider det ud efter endt brug:Producer-forbrug-smid vk.

Cirkulr konomi:en mde at tnke produktion og forbrug p, hvormaterialerne bliver brugt igen og igen:Producer-forbrug-genbrug


Smid vkForbrugProducer

Genbrug

56

Begrebsafklaring

I kommunikationen omkring genbrug, genanvendelse ognyttiggrelse af materialer anvendes i byggebranchen ogsde engelske ord upcycling, recycling og downcycling.Ordene kan ikke direkte ligestilles med ovennvnte. Sebegrebsafklaring nedenfor.

Upcycling: ubrugelige materialer omdannes til nyematerialer med en hjere brugsvrdi. For eksempelupcycling af gamle korkpropper til korkgulv, eller gamleaviser til isolering.

Recycling: genbrug og genanvendelse af materialer tilmaterialer med samme vrdi. For eksempel genbrug afgamle mursten.

Downcykling: materialer nyttiggres til et materiale, som eraf ringere kvalitet. For eksempel betonvgge dernedknuses og anvendes som vejfyld.


>> Link til Upcycle House, Realdania

57

https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/minico2%20husene%20-%20upcycle%20househttps://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/minico2%20husene%20-%20upcycle%20house


Hvad er cirkulr konomi, og hvordan kan det give vrdi i dit studieprojekt?

Hvilke bygningsdele i dit studieprojekt kan indg i en cirkulr konomi?

Find eksempler p hvordan cirkulr konomi kan tnkes ind i dit studieprojekt.


58

Kortlgning af genanvendelige byggematerialerKan man foretage en kortlgning af genanvendeligematerialer fr projekteringen sttes i gang?Kan det anvendes i det senere projekt med konomiskgevinst?

Hvis genbrug og genanvendelse af byggematerialer skalges i byggebranchen, skal dette planlgges i bygge-projektets tidlige faser.

Genbrug, genanvendelse og nyttiggrelse af bygge-materialer skal dog altid ske under forudstning af, at derikke opstr negative sundhedsmssige forhold. Det vil sige,at de materialer, der genbruges, genanvendes ellernyttiggres, skal vre fri for skadelige mngder afmiljskadelige stoffer. For eksempel skal betonelementermed malede overflader, som indeholder miljskadeligestoffer afrenses, sledes det kun er rent beton, dernedknuses til nyttiggrelse.

ProjekteringsfasenKortlgning af genanvendelighed

For at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne ved ennedrivning og renovering er samarbejdet mellembygherrerdgivere, ingenirer, konstruktrer, arkitekter,entreprenrer, nedrivningsfirmaer m.fl. yderst vigtigt.At genbruge, genanvende og nyttiggre byggematerialergiver ligeledes mulighed for konomisk gevinst. Det erCirkulr konomi.

Rvarepriserne stiger, og derfor er genbrugsmaterialer bde konomisk og miljmssigt fordelagtige

Stigende rvarepriser tydeliggr behovet for cirkulerbarebyggevarer.

Anna-Mette Monnelly,NCC

59

Hvordan kortlgges mulighederne for genanvendelse af byggematerialer?Projekteringen fortstter, nr idfasen med forunder-sgelse, miljkortlgning, analyse af genanvendelighed ogmatchning er udfrt. I projekteringsfasen uddybes analysenaf muligheder for genanvendelighed til en reel kortlgningaf genanvendelighed, af hensyn til cirkulr konomi ogeftersom affaldsbekendtgrelsen stiler krav til nyttiggrelseaf affald.

Du kan f inspiration til kortlgning af genanvendelighedved at undersge flgende sprgsml:

Er der krav til genanvendelse af byggematerialer? Findkrav i Bekendtgrelse om affald kapitel 10, 67 og 68.

Hvilke materialer kan genanvendes med konomiskvrdi for bygherren? Find eksempler p genanvendelse iuddraget fra Notat om genanvendelse af beton og tegl ibygge- og anlgsaffald p stedet som sekundrerstoffer til substitution af primre rstoffer udarbejdetaf Erik Krogh Lauritzen. Notatet rummer et eksempel frabygning A12 i Gellerupparken. Projektet forventes enbesparelse p ca. 42 % ved nyttiggrelse af ca. 12000 tonbeton til nedknust beton som erstatning for naturligerstoffer til eksempelvis en ny vejstruktur.


Link til notat om genanvendelse af beton og tegl>>

Efterladte og tilsyneladende vrdilsehuse rummer konomiske potentialer forde virksomheder, der formr at brugebyggeaffaldet fra husene som genbrugs-materialer eller til genanvendelse i for-bindelse med eksempelvis et nyt byggeri.

Hr Ren Qvist Jensen fra projektafdelingen iBrabrand Boligforening fortlle om, atnedbrudte materialer faktisk reprsentereren vrdi, og at man gennem en analyse kanfinde ud af til hvad og hvordan de nedbrudtematerialerne kan genanvendes.

60

http://cleancluster.dk/wp-content/uploads/2016/02/Bilag-5-Notat-Genanvendelse-af-beton-og-tegl-i-bygge-og-anl%C3%A6gsaffald-p%C3%A5-stedet-som-sekund%C3%A6re-r%C3%A5stoffer-so.pdfhttp://cleancluster.dk/wp-content/uploads/2016/02/Bilag-5-Notat-Genanvendelse-af-beton-og-tegl-i-bygge-og-anl%C3%A6gsaffald-p%C3%A5-stedet-som-sekund%C3%A6re-r%C3%A5stoffer-so.pdfhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9M

Inspiration til genanvendelse af byggematerialer

Du kan yderligere f inspiration til kortlgning afgenanvendelighed i flgende publikationer:


Link til CLEAN RAPPORT 2014

Kortlgning af genbrugsmarkeder for

byggematerialer >>Link til

Idkatalog over nye designstrategier for

genanvendelse i byggeriet >>

Link tilMaterialeatlas over

byggematerialers genbrug-og genanvendelses-

potentialer >>

Link til SBI 2015:30 Genbrug af

Byggevarer udgivet af Statens

Byggeforskningsinstitut >>

61

http://cleancluster.dk/wp-content/uploads/2015/04/Kortl%C3%A6gning-af-genbrugsmarkeder-for-byggematerialer.pdfhttp://cleancluster.dk/wp-content/uploads/2015/04/Kortl%C3%A6gning-af-genbrugsmarkeder-for-byggematerialer.pdfhttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekataloghttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekataloghttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/materialeatlashttps://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/materialeatlashttp://www.sbi.dk/miljo-og-energi/beredygtighedsvurdering/genbrug-af-byggevarer/genbrug-af-byggevarerhttp://www.sbi.dk/miljo-og-energi/beredygtighedsvurdering/genbrug-af-byggevarer/genbrug-af-byggevarer

Eksempel p muligheder for genanvendelse afbeton:

Teknologisk Institut har for Miljstyrelsen udarbejdetrapporten Udredning af teknologiske muligheder for atgenbruge og genanvende beton (2015) om mulighedernefor at genbruge og genanvende beton. Rapporten peger p,at der er behov for at sikre, at beton af forskellige kvaliteterikke sammenblandes, nr det skal genanvendes. Dette skalplanlgges allerede i projekteringen.Rapporten redegr endvidere for den nuvrende praksisfor genanvendelse af betonaffald og for alternativemuligheder for genbrug og genanvendelse af beton.

Inspiration fra rapporten kan anvendes direkte irenoverings- og nedbrydningsprojekter.

>>

Link til Miljstyrelsensrapport om Udredning afteknologiske mulighederfor at genbruge og gen-anvende beton


62


Kan man optimere ressourcelogistikken?

I den traditionelle ressourcelogistik bortskaffes nedbrudtebetonbrokker, og naturlige rstoffer som sten og grusleveres til byggepladsens vejbyggeri.

I den optimerede ressourcelogistik bruges knust beton tilvejbyggeri p byggepladsen. Knust beton er fremstilles vedknusning af betonbrokker fra nedrivninger. Knust beton eret billigere alternativ til stabilgrus og andre naturligerstoffer. Bruges denne ressourcelogistik p byggepladsenspares krsel fra og til byggepladsen med beton, sten oggrus.Obs! Materialerne skal vre fri for miljskadelige stoffer forat kunne bruges i en optimeret ressourcelogistik.


Recycling er sund fornuft!Grusgravsmaterialer er p vej til at blive en mangelvare,fordi det er vanskeligt at finde nye rstofomrder.

Ressourcelogistik betyder den transport der bliver brugt p materialerne til og fra byggepladsen.Det kan have stor miljmssig og konomisk betydning.

63

Er der krav til hndtering af byggeaffald?(side 1 af 3)I en projektering er det vigtigt at kende til flgende krav tilaffald og genanvendelse:

Krav til affald: De affaldsproducerende virksomheder (bygherren) skal

kildesortere deres affald (jf. Affaldsbekendtgrelsens64). Det vil sige, at den projekterende skal sikre, atentreprenren kildesorterer byggeaffaldet, hvilketbeskrives i udbudsmaterialet.

Der skal kildesorteres i minimum de i 65 stk. 2 nvntefraktioner. Eventuelle yderligere kommunale krav tilfraktioner skal ogs overholdes.

De affaldsproducerende virksomheder skal altidudsortere farligt affald (jf. Affaldsbekendtgrelsens 65).Det vil sige, at den projekterende skal sikre at farligtaffald, ssom PCB-holdigt affald, udsorteres tildeponi/forbrnding p fx. Ekokem eller p kommunensaffaldscenter. Deponeringsstedet afhnger af, hvorfarligt affaldet er.

Den affaldsproducerende virksomhed (bygherren) kanundlade sortering i fraktioner, hvis den samledeaffaldsmngde fra det pgldende bygge- oganlgsarbejde ikke overstiger 1 ton (jf. Affaldsbekendt-grelsens 65, stk. 5). Affaldet anvises i s fald afkommunalbestyrelsen til sortering. PCB-holdigt affaldskal dog altid udsorteres.


Det glder generelt, at materialer, der kan genanvendes,skal genanvendes. Derfor er det ikke tilladt atsammenblande affald, som er genanvendeligt med affald,som er forbrndingsegnet eller skal til deponering. Der ertillige ofte god konomi i udsortering af affald.

De anfrte krav til affaldshndtering er i henhold til BEK nr.1309 af 18/12/2012 Bekendtgrelse om Affald.

Nedbrydningsmaterialer inddeles i flgen-de grupper, afhngig af grnsevrdi:

1. Rent2. Deponi/forbrnding3. Farligt affald

Grnsevrdier findes p kommunenshjemmeside.

64

Er der krav til hndtering af byggeaffald?(side 2 af 3)

Farligt affald destrueres p Ekokem, etanlg der er godkendt til at modtagefarligt affald.Ekokem har tidligere heddet Nord, og frdette hed det Kommunekemi.


>> Link tilEkokem

Link tilaffaldsbekendtgrelsen>>

65

http://www.ekokem.com/dk/http://www.ekokem.com/dk/https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144826

Er der krav til hndtering af byggeaffald?(side 3 af 3)

Krav til genbrug, genanvendelse og nyttiggrelse: De affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at

vsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald,som er egnet til materialenyttiggrelse bliver: (1)forberedt til genbrug, (2) genanvendt eller (3) anvendt tilanden endelig materialenyttiggrelse (jf. Affaldsbekendt-grelsens 67). Det vil sige, at den projekterende skalsikre, at vsentlige dele af byggeaffaldet forberedes tilgenbrug, genanvendes eller anvendes til andenmaterialenyttiggrelse i henhold til affaldshierarkiet.Dette er den projekterendes ansvar at beskrive i etudbudsmateriale.

De affaldsproducerende virksomheder skal opfyldeforpligtelsen efter 67 ved enten selv lbende atforberede affaldet til genbrug, genanvendelse ellernyttiggrelse, eller ved at overdrage affaldet til en af de i68 nvnte virksomheder (jf. Affaldsbekendtgrelsens68). Det vil sige, at den projekterende skal sikre at affaldoverdrages til et genanvendelsesanlg, en indsamlings-virksomhed, et kommunalt behandlingsanlg eller engenbrugsplads. Entreprenren kan sikre, at byggeaffaldetbliver genanvendt ved at anvende en miljgodkendtindsamler, ssom RGS90, NCC Recycling, flerenedbrydningsfirmaer.


Affaldsbekendtgrelsen stiller dermed krav til, atbortskaffelse af affald sker ud fra hjest muligenyttiggrelse af materialerne. Bortskaffelse til deponi erikke nyttiggrelse og dermed ikke en acceptabel lsning forbortskaffelse af genanvendelige materialer.

Affaldshierarkiet:

1. Forebyggelse2. Genbrug3. Genanvendelse4. Anden

nyttiggrelse5. Bortskaffelse

66

Byggebranchen eftersprger strre viden om hndtering oggenanvendelse af byggematerialer. Uvidenhed om milj-reglerne kan resultere i omkostningsfulde uoverens-stemmelser ved uhensigtsmssig hndtering af milj-skadelige stoffer og utilstrkkelig materialegenanvendelse.Derfor er et nyt videncenter etableret i 2016: Videncenterfor hndtering og genanvendelse af byggeaffald VHGB.I projekteringsfasen kan rd og vejledning med fordelindhentes i videncentret, s miljskadelige stoffer ikkespredes i miljet eller genindbygges i nye byggerier.Inspiration til genbrug, genanvendelse og nyttiggrelse afnedbrydningsmaterialer kan tillige hentes i videncentret.

Det har tidligere vret tilladt at deponere eller kompostere gipsaffald. I en udtalelse af november 2015 prciserer Miljstyrelsen hvordan gipsaffald br hndteres.Gipsaffald skal sges forberedt med henblik p genbrug eller genanvendes i produktion af nye gipsplader.


>>Link til VHGB Videncenterfor hndtering og genanvendelse afbyggeaffald

Link til udtalelse fra Miljstyrelsen vedr. hndtering af gipsaffald>>

67

http://www.vhgb.dk/http://www.vhgb.dk/http://mst.dk/media/151137/vejledende-udtalelse-om-haandtering-af-gipsaffalddocx.pdfhttp://mst.dk/media/151137/vejledende-udtalelse-om-haandtering-af-gipsaffalddocx.pdf

Urban MiningUrban Mining betyder minedrift i byen. Urban Miningindebrer, at materialerne graves frem i byen, sledes atde nedbrudte materialer fra bygninger, som brydes ned ibyen, bruges til nye bygninger. Dette er en fordel, damaterialer, som nedbrydes i et renoveringsprojekt midt ibyen, er dyre at kre ud af byen til deponi eller andenbehandling. Nr de nedbrudte materialer bliver p eller inrheden af byggepladsen opns dermed: Besparelse for bortkrsel af materialer. Besparelse p transport af nye materialer til

byggepladsen. Strre trafiksikkerhed for cyklister og gende, da frre

store lastbiler skal gennem byen.

Visse kommuner styrker affaldsforebyggelse ved at opstilleskrpede miljmssige retningslinjer og ved at giveanbefalinger til byggeriets parter om genanvendelse afbyggematerialer.


Urban Mining = Minedrift i byen,genanvendelse af byens materialer.

68

Opgaver

Hvad er kravene til genanvendelse af byggematerialer?Se Bekendtgrelse om affald kapitel 10, 67 og 68.

I hvilke fraktioner skal entreprenren kildesortereaffaldet? Se bekendtgrelse om affald 65 samteventuelle krav fra den kommune, som projektet hrerind under.

Kortlg de genanvendelige byggematerialer i ditstudieprojekt. Udarbejd dokumenter, som giver etoverblik over, hvor der er materialer medgenanvendelsespotentiale i dit studieprojekt.

Beskriv mulighederne for genbrug, genanvendelse ellermaterialenyttiggrelse af de registrerede bygge-materialer med genanvendelsespotentialer.

Hvordan ges kvaliteten af genanvendelse af debyggematerialer, der nedrives, s byggeaffald ikke kunanvendes til nyttiggrelsesforml, men ogs kan indg idirekte genbrug eller produktion af nye materialer?


Hvordan kan styrkelse af affaldsfore-byggelse forekomme?Visse Kommuner opstiller skrpede milj-mssige retningslinjer, og giver an-befalinger til byggeriets parter om gen-anvendelse af byggematerialer.

69

UdbudsmaterialeUdbudsmaterialet til et renoveringsprojekt mednedbrydning skal, udover det traditionelle indhold,vedlgges en miljkortlgning og, efter behov, enkortlgning over materialers genanvendelighed.

Som rdgiver er det vigtigt at gre sig bekendt medomfanget af en renoveringsopgave med nedrivning. Det eret afgrende sprgsml, om der er miljskadelige stoffer imaterialerne og/eller, om der er materialer, der kangenbruges eller genanvendes. Det er enten rdgiveren ellerentreprenren, som har ansvaret for at beskrive, hvordanopgaven skal udfres. Det skal fastlgges.Rdgiveren kan styre processen ved at lave engennemgende registrering af opgavens omfang. P dennemde er intet overladt til entreprenren, og entreprenrenfr et klart og entydigt udbudsmateriale. Hermed kanentreprenren kalkulere uden den store usikkerhed. Detkan vre dyrt at lave en fuldstndig miljkortlgning.Rdgiver kan stille krav til, hvordan materialer skaldeponeres og genbruges i forbindelse med denfuldstndige miljkortlgning. nsker bygherren en grnprofil er det muligt, at gre genanvendelse afbyggematerialer til et fokuspunkt, bygherren kan iudbudsmaterialet krve hjere krav end de lovmssige.

ProjekteringsfasenUdbudsmateriale

Entreprenren kan ligeledes have interesse i at sortere oggenanvende s mange materialer som muligt, hvis det erkonomisk fordelagtigt, eller hvis entreprenrensfirmaprofil er grn. Flere entreprenrvirksomhederprofilerer sig med at have fokus p bredygtighed.I den nye udbudslov, er det muligt at opstille en grnprofil som et udvlgelseskriterium ved en prkvalifikation.

Den nye udbudslov.I den nye udbudslov, er det muligt atopstille en grn profil som etudvlgelseskriterie ved en prkvalifi-kation.

Hr Ren Qvist Jensen fra projektafdelingen i Brabrand Boligforening fortlle om, hvordan man skaber og beskriver rammerne for det fysiske nedbrydningsarbejde?

70

https://www.youtube.com/watch?v=5VcAALlJqWQhttps://www.youtube.com/watch?v=5VcAALlJqWQ

Er der konomisk og miljmssig fordel vedgenanvendelse?Nedrivningsmaterialer kan genanvendes med en konomiskfordel, da det koster penge at komme af med affald. Ofte vilen bygherre, som skal nedrive bygninger, ikke betragtenedrivningsmaterialerne som en ressource. En god rdgiverkan bidrage til, at bygherren oplever affald som enindtjeningsmulighed og dermed bne for nye muligheder.Nr der bliver udfrt en plan for hvordan byggematerialerneskal bortskaffes FR udbudsmaterialet p nedrivning bliverudarbejdet, er der mulighed for at tnke i symbiose-effekter, hvor nedbrudte byggematerialer matches tilanvendelse i et andet byggeprojekt.

Hvad er matchning?Matchning indebrer eksempelvis salg afnedrivningsprodukter fra en bygherre til en anden bygherre.I byggebranchen er der flere og flere eksempler pmatchning med konomisk gevinst for alle. Vellykketmatchning afhnger af koordinering og planlgningmellem egne og andres projekter. Den frste analyse afMatchning br foretages allerede i idfasen. Potentialernefor matchning bearbejdes og udbygges i projekteringsfasen.Nr kortlgningen af genanvendelighed er udfrt, kanMatchning analyseres, planlgges og koordineres. (Seyderligere afsnittet Idefasen, matchning).


Byggematerialer der genanvendes m ikkeindeholde miljskadelige stoffer.Byggematerialer, som genanvendes, m ikke indeholdermiljskadelige stoffer. En kortlgning af de miljskadeligestoffer i en bygning er derfor vigtig at udfre indennedrivning, s de miljskadelige stoffer fjernes sikkert. (Seyderligere afsnittet Miljkortlgning).

EKSEMPEL:Et godt eksempel p, hvormatchning er lykkedes, er etprojekt med nedrivning afen bygning ved BispebjergHospital.Mursten fra bygningengenanvendes til opfrelse afto nye bygninger pKatrinedals Skole i Vanlse.

71

Hvad er bygherrens ansvar? At undersge om der kan vre PCB, eller andre

sundhedsskadelige stoffer i de berrte bygningsdele At udarbejde en skriftlig plan for arbejdets udfrelse, der

beskriver arbejdet med PCB eller andresundhedsskadelige stoffer.

Kan ovennvnte ansvar videregives til rdgiveren?AB92 angiver at bygherren har pligt til at oplyseentreprenren om srlige hindringer og risici ved arbejdet.Miljskadelige stoffer i byggematerialer vurderes at vre enbetydende risiko ved nedrivnings- og renoveringsprojekter.Denne pligt til at oplyse om srlige hindringer og risici kanoverlades til rdgiveren.

Strre forekomster af miljskadelige stoffer kan tillige havestore konomiske konsekvenser for et byggeprojekt, srligthvis de ikke findes og kortlgges fr byggeriets start.


Det giver konomisk gevinst at udfre etressourcetjek af bygninger, hvor materi-aler, som er egnet til genanvendelse, bliveridentificeret. Srligt nr det gres alleredei projekteringsfasen.

Er der anmeldepligt?Iflge affaldsbekendtgrelsens kapitel 13 er der pligt omanmeldelse af bygge- og anlgsaffald fra nedrivninger ellerrenoveringer.Anmeldepligten glder bde for Gr-det-selv folk, hndvrkere og andre professionelle bygherrer.

Ansvaret for anmeldelse af byggeaffald er bygherrens. Oftest vil bygherren overlade anmeldelsen til sin rdgiver via en fuldmagt, som skal medsendes til kommunen. Se hvordan du anmelder byggeaffaldet p VHGB Videncenterfor hndtering og genanvendelse af byggeaffald.

Kommunen skal have modtaget anmeldelsen senest 2 uger inden, du begynder at rive ned eller renovere.

>>Link til VHGB - Videncenter for Hndtering og Genanvendelse af Byggeaffald.Sdan anmelder du byggeaffald

72

Ansvaret for anmeldelse af byggeaffald erbygherrens.

http://www.vhgb.dk/love-regler-om-byggeaffald/anmeldelse/saadan-anmelder-du-byggeaffald/http://www.vhgb.dk/love-regler-om-byggeaffald/anmeldelse/saadan-anmelder-du-byggeaffald/

Hvordan ges mulighederne for genanvendelse afnedrivningsprodukter?For at ge mulighederne for genanvendelse af bygge-materialer og minimering af affald, br der nedrives efterprincippet selektiv nedrivning. Selektiv nedrivningindebrer at udtage og kildesortere materialer med henblikp genbrug og genanvendelse efter NMK 96 (se forklaringom NMK 96 p flgende side). Dette sikrer for eksempel, atmursten kan genbruges, og at beton kan genanvendes. Detkan i et udbudsmateriale krves, at der nedrives efter NMK96.

Selektiv nedrivning er lettest at gennemfre og udfre, nrtegningsmaterialet er uddybet, og nr nedrivnings-entreprenren er trnet i selektiv nedrivning ogaffaldssortering.Ved planlgning af selektiv nedrivning, m ekstra tidpregnes i tidsplanen for nedrivningen. Nogle professionellenedbrydningsvirksomheder udtaler alligevel, at det ikke enfordyrende proces at udfre selektiv nedrivning, idet de ervandt til rutinen.


Begrebsafklaring:

Selektiv nedbrydning er et nedbrydningsprincip, hvor nedbrydningsmaterialerne sorteres i fraktioner (enheder) med henblik p genbrug og genanvendelse.

73

Hvad er NMK 96?NMK 96 er nedbrydningsbranchens miljkontrolordning.

Ordningen forpligter medlemmer af Nedrivnings- ogMiljsaneringssektionen (det tidligere Nedbrydnings-sektionen) til at foretage selektiv nedbrydning for atfremme get genanvendelse af byggeaffald. Ordningenindebrer endvidere regler for kvalitetsstyring, kontrol ogmiljsikring under nedbrydningsprocessen.Der er ingen krav om, at nedbrydningsvirksomheder iDanmark skal vre medlemmer af Nedrivnings- ogMiljsaneringssektionen, og derfor er det ikke en selvflgeat retningslinjerne for selektiv nedbrydning flges i allenedbrydningsopgaver.

Dansk Asbestforening og Nedbrydnings-sektionen i Dansk Byggeri har sluttet sigsammen i en ny forening, som bde dkkernedrivning og miljsanering. Den nyeforening hedder Nedrivnings- og Milj-saneringssektionen.


I et udbudsmateriale kan man krve, at derskal nedrives efter NMK 96.

>>Link til NMK 96

Nedbrydningsbranchens Miljkontrolordning

Hr Christian Gravholt fra P. Olesen fortlle om, hvordan

man dokumenterer at lovgivning og NMK 96

overholdes.

74

http://mst.dk/media/mst/70262/NMK-96_01.pdfhttp://mst.dk/media/mst/70262/NMK-96_01.pdfhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=PMIfUAGbq9Mhttps://www.youtube.com/watch?v=wAQndH0XQ-Ehttps://www.youtube.com/watch?v=wAQndH0XQ-E

TegningsmaterialeTegningsmaterialet til et renoveringsprojekt mednedbrydning br indeholde nedbrydningstegninger, somindikerer, hvad der skal nedbrydes.

En bygning, som skal opfres krver njagtige tegninger, ogdet samme gr sig gldende for bygninger, som renovereseller rives ned. Tegningerne er baggrund for entreprenrensprisberegning og letter planlgningen af nedrivnings-entreprisen. Hvor prcis en pris og planlgning afbyggeprojektet der kan udfres, afhnger derfor aftegningernes njagtighed.

Hvilke plantegninger skal udbudsmaterialetindeholde? Planer over eksisterende forhold = de eksisterende

bygningstegninger. Nedbrydningstegninger = tegninger hvorp, det tydeligt

er markeret, hvad der skal nedbrydes, og hvordan derskal nedbrydes.

Nye planer = tegninger over fremtidige forhold.

Vedrrende genanvendelse af byggematerialer:Specielle forhold vedrrende genanvendelse af bygge-materialer kan fx. angives p oversigtstegninger.


Hvad skal sikres under planlgningen afnedbrydningen?Den projekterende skal i planlgningen af nedbrydnings-arbejder vre opmrksom p 36 i BEK nr. 1516 af16/12/2010: Bekendtgrelsen om bygge- og anlgs-arbejde. Bekendtgrelsen fastlgger at udfrelse af farligtarbejde, herunder nedrivningsarbejde, skal planlggessikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt. Andrem ikke arbejde eller opholde sig s nr omrdet, at deudsttes for fare eller sundhedsskadelig pvirkning.

Link til Bekendtgrelsen om bygge- og anlgsarbejde>>

Ved et renoveringsprojekt skal nedrivningog nybyg tnkes som t projekt. Ofteprojekteres der frst, og dernst tnkesder p nedrivning. Dette giver ikke gevinst.Nedrivningen skal tnkes ind allerede istarten af projektet.


75

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/bygge-og-anlaegsarbejde-1516https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/bygge-og-anlaegsarbejde-1516

Beskrivelser

Hvordan opbygges en beskrivelse til etrenoveringsprojekt med nedrivning?

Der br udarbejdes en selvstndig arbejdsbeskrivelse fornedbrydningsarbejdet.

Hvis nedbrydningsarbejdet beskrives i forskelligebeskrivelser (under forskellige arbejder), er det ikkeoverskueligt for nedbrydningsentreprenren, og prisen fornedbrydningsarbejdet kan blive hjere.


76

Flgende er forslag til emner til beskrivelse af etrenoveringsprojekt med nedrivning:

Krv dokumentation for bortkrsel af bygge-materialer. Bygningsejeren har ansvaret for, atbyggeaffaldet bliver anmeldt og hndteret korrekt.Den bedste mde at dokumentere dette p er ved atf kre- og vejesedler for alle bortskaffede materialer.

Anmeldelse af nedrivningsarbejde kan overgives tilentreprenren.

Lad betaling til nedbrydningsentreprenren vrebetinget af, at der leveres tilstrkkelig dokumentationtil at opn accept fra affaldsmyndigheden.

Sikre at der sker kvalitetssikring af affaldssorteringenp pladsen. Ved at fre tilsyn p pladsen og sikre athndvrkerne udfrer dokumentation, kan bygge-lederen sikre, at affaldshndteringen sker korrekt. Derbr vre en ansvarlig for kvalitetssikringen. Dette kankrves i byggesagsbeskrivelsen.

En arbejdsmiljkoordinator skal udpeges.


Udarbejd en plan for sikkerhed og sundhed. Planenskal blandt andet vurdere risikomomenter vednedbrydningen.

Krv sikring af, at affaldet bliver anmeldt til de lokaleaffaldsmyndigheder.

Krv at nedbrydningen skal udfres i henhold til NMK96, Brancheaftale om selektiv nedbrydning.Entreprenren kan i forbindelse med kvalitetsstyringanvende KSN 96, eksempel p kvalitetssikring fornedbrydere, som er tilpasset NMK 96.

Krv affaldssortering i fraktioner p byggepladsen.Afgrende for om materialer kan genanvendes er, atde er sorteret i fraktioner og at sorteringen skerallerede p byggepladsen.

Link til Anmeldelse af affald i Aarhus Kommune>>

77

https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Selvbetjening/Affald/Tast-selv-erhverv/Anmeld-byggeaffald.aspx?sc_lang=dahttps://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Selvbetjening/Affald/Tast-selv-erhverv/Anmeld-byggeaffald.aspx?sc_lang=da

Opgaver til dit studieprojekt

Hvordan kan du gennem udbudsmaterialet sikre denhjest mulige genanvendelse af alle nedbrudtebyggematerialer?

Hvad skal du vre opmrksom p fr nedrivning afen bygning? Se for eksempel Aarhus kommuneshjemmeside.

I hvilke tilflde er der krav om kildesortering afbyggeaffald?

I hvilke fraktioner skal du kildesortere iht. affalds-bekendtgrelsens 65 stk 2 ?

Er der yderligere regler iht. den, for dit projekt,relevante kommunes anvisninger?

Er der krav om selektiv nedrivning ved statsbygninger?Se Bekendtgrelse om selektiv nedrivning afstatsbyggerier

I flere byggesager henvises der i beskrivelsen til, atnedrivningen skal foreg i henhold til NMK 96. Hvad vildet sige?

Hvilke fordele kan der vre ved at sikre selektivnedrivning i byggeprojekter?

Redegr for om der i din byggesag skal udfres enanmeldelse, og hvad en sdan indeholder.


>>Link til Fr nedrivning afen bygning, Aarhus Kommune

Link til Bekendtgrelse om selektiv nedrivning af statsbyggerier>>

78

http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/byggetilladelse/nedrivning.aspxhttp://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/byggetilladelse/nedrivning.aspxhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84458https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84458

Tvrfagligt samarbejdeByggebranchen genererer 30% af alt affald i Danmark,hvorfor Danmarks Ressourcestrategi opfordrer til getgenanvendelse og til get kvalitet i genanvendelsen, hvilketvil sige at miljskadelige stoffer ikke m spredes, og at viskal genbruge frem for at genanvende, genanvende frem forat nyttiggre etc. (Se affaldshierarkiet).get genbrug og genanvendelse i byggebranchen krvermere bne og integrerede designtilgange p tvrs affagligheder. Genanvendelsesmuligheder handler sledesikke kun om bedre muligheder for at kunne genbrugeeksisterende materialer, det handler tillige i hj grad om dettvrfaglige samarbejde entreprenrer, rdgivere, bygherrerimellem.Mulighederne for genbrug, genanvendelse og nyttiggrelseges betragteligt ved indgelse af strategiske samarbejderog integrerede designprocesser, hvor muligheder forgenanvendelse af byggematerialer tnkes ind allerede iidfasen og bearbejdes i projekteringsfasen. Nrhndteringen af affald vurderes allerede i projekterings-fasen, vil der vre strre mulighed for at byggematerialernematches til andre byggerier eller genanvendes i detpgldende projekt. Disse overvejelser br bearbejdes i ettvrfagligt samarbejde mellem ingenirer, bygnings-konstruktrer og arkitekter.

ProjekteringsfasenTvrfagligt samarbejde

Samarbejdet mellem ingenirer, bygningskonstruktrer ogarkitekter br sledes vre en integreret proces allerede istarten af projekteringen.

De skadelige stoffer skal kortlgges og udsorteres

De rene materialer vurderes for genbrug eller genanvendelse

Samarbejdet om dette er en udfordring, men muligt.

79

Udfrelsesfasen

80

UdfrelsesfasenDette afsnit omhandler entrep

mg:lab - vcob.dk · mg:lab henvender sig til både færdiguddannede og studieaktive...

Documents