Verdensanalyse 1. udgave, 1. oplag 1993 © 1993 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Grafisk tilrettelasggelse: Knud Udbye Forlagsredaktion: Ellen-Marie Cordes Billedscanning: NB Prepress Oversaettelse: Hvor intet andet er anf0rt, er teksterne oversat af kapitlets forfatter. Omslag: Doris Bloom Bogen er sat med Frutiger og Times og trykt hos Nordisk Bogproduktion A/S, Haslev. Printed in Denmark 1993 ISBN 87-00-12268-8

Tyskland efter 2. Verdenskrig

1945 Tyskland deles i besaettelseszoner. 1949 Oprettelse af Vesttyskland (Forbundsrepublikken Tyskland) og DDR (Den tyske

demokratiske Republik). 1955 Vesttyskland optages i NATO. 1961 Opforelse af Berlinmuren. DDR afspaerrer sin graense mod Vesttyskland. 1970 Vesttyskland indgar aftale med Sovjet og Polen. 1990 Tyskland genforenet.

Tysklands historie efter 1945 er pa godt og ondt en afspejling af Europas deling i 0st og vest, en deling som igen er en afspejling af forholdet mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen (USSR), der i perioden fra Yalta-konferencen i 1944 ti l USSR's oplosning i 1991 dominerede verden.

Sammenhaengen er sa steerk, at man kan

Tysklands^deling efter 2. verdenskrig^

| [ [ | j | Engelsk zone -

Hill Amerikansk zone

| | Fransk zone

Russisk zone

Under polsk forvattning

Under sovjetisk forvaltning

Tysklands graense 1937

Berlin

forledes t i l a t forveksle Tysklands historie med landets udenrigspolitiske skeebne. I naeppe noget andet europaeisk land har de udenrigs-politiske forho ld spillet sa stor en rolle i inden-rigspolit ikken eller vaeret genstand for sa megen opmaerksomhed bade i og uden for landet selv.

Men selv om kendskab ti l Tysklands inter­n a t i o n a l positioner er helt centralt fo r at for- ' sta udvikl ingen fra 1945 t i l idag, sa er den indenrigspolitiske udvikling ogsa vigt ig. Bade det ufuldsteendige opg0r med den nazistiske for t id , den fd rb lo f fende okonomiske udvikl ing i (Vest')Tysk4and--samt-dennTrdre1y^l<eTpaTnd-ing mellem 0stligt diktatur og det begyndende demokrat i i vest er vigt ige elementer i en for-staelse af udvikl ingen i det land, som siden 1990 rummer den storste befolkning og repreesenterer den steerkeste 0konomi i Euro-pa.

Tyskland i det internationale spil

1945, 1948, 1949, 1953, 1955, 1961, 1969 og 1989 er de - temmel ig mange - »store ar« i tysk efterkrigshistorie.

1945 repreesenterer tilintetg0relsen af det nazistiske terrorregime, den allierede beseet-

/telse af og kontro l med hele det tyske omrade og et ufat te l igt , habl0st kaos i det, der i en halv snes ar havde udgjort et Stortyskland, men som nu blev opdel t i en raekke bessettei-

Seszoner jsNer indlemmet i sejrheixernes riger. 1945 blev laenge omtal t som Ar Nul for at mar-kere det voldsomme skel mellem det nazistiske diktatur og efterkrigstidens fors0g pa genrejs-ning af det tyske samfund.

83

Det besejrede Tyskland 1945. Hohenzollernbroen med udsigt t i l domkirken i Koln. Foto: Bundesbildstelle Bonn.

1948 blev et dramatisk ar i tysk historie. Hovedstaden Berlin var blevet delt mellem de fire bescettelsesmagter USA, USSR, England og Frankrig, selv om Berlin la midt i den sovjetiske besaettelseszohe. Som et resultat af det darl ige samarbejdsklima mellem de tre vestlige mag-ter pa den ene side og USSR pa den anden, 0nskede russerne at overtage hele kontrol len med Berlin. Uenigheden f0rte i foraret og for-sommeren 1948 ti l chikaner fra begge sider, kulminerende i den russiske blokade af land-transport (jernbaner, veje og kanaler) fra vest-zonerne t i l Berlin. Englaendernes og amerika-nernes svar var en »luf tbro«, dvs. en svaerm af transportf ly, der sikrede den vestberlinske befolkning de nodvendige forsyninger. Denne spektakulaere indsats varede fra den 26.6. 1948~~ t i l 30.9. 1949 (den russiske blokade o p l w t e 12.5. 1949) og bidrog t i l en staerk anti-russisk stemning i bade den vesttyske og vesteuro-paeiske befolkning. Berlin f ik en seerlig status i vesttysk pol i t ik, og det var ikke noget tilfeelde, at den f0rste socialdemokratiske kanslers vej t i l magten gik via borgmesterposten i Vestber-lin, eller at den amerikanske praesident John F.

Kennedy i en ber0mt tale ma'rkerede sin sym-pati med borgerne i denne frihedens 0 midt i diktaturernes hav med ordene: »lch bin ein Ber l inerk.

1949 og 1955 repreesenterer de to vigtigste skridt pa vejen mod det 0st-vest-delte Tysk­land, vel at maerke f ra t rukket 0str ig, Saarland og iseer de store omrader, som blev afstaet t i l USSR og Polen. I 1949 blev der vedtaget en feelles grundlov for de t re vestlige beseettelses-zoner, som England, Frankrig og USA havde haft kontrol over, og en statsforfatning for den sovjetisk kontrol lerede zone, der skulle blive t i l DDR, Den tyske demokratiske Repu­b l i c I 1955 blev DDR medlem af den sovjetisk dominerede Warszawa-pagt, der omfat tede „ de fleste osteuropaeiske lande, mens Forbunds­republ ikken Tyskland (BRD) blev optaget i den amerikansk dominerede Atlanterhavspagt, NATO. Denne modsatrettede forankr ing med-

. for te en skarp konkurrence mellem de t o tysk-lande - bl.a. om diplomatisk anerkendelse hos tredielande. Men forst og fremmest bet0d den en genoprustning af begge tysklande. De beramte ord fra NATO's forste generalsekre-

84

Soldater fra den osttyske folkearme under opf0relse af Berlinmuren i august 1961. Foto: Bundesbildstelle Bonn.

taer, at organisationens formal var at holde / amerikanerne inde pa den europaeiske scene, /

at holde russerne ude og tyskerne nede (!), gjaldt ikke laengere for sidste parts vedkom-

s r r iende. (Vesttyskland blev hur t ig t et fu ldgyl-d igt medlem af NATO. Gennem kombinat io-nen af isaer amerikanernes og tyskernes egen indsats blev landet - sammen med sin 0sttyske sparringspartner - i lobet af 1970'erne det mest oprustede omrade i Europa.

1953 blev oprarets Sr. Det opror, som de 0sttyske arbejdere i Berlin og andre storre byer stod i spidsen for og som rystede selv en over-bevist kommunist som den forgudede digter Bertolt Brecht sa meget, at han i et ironisk digt foreslog, at regeringen valgte sig et nyt folk, nar fo lket ikke levede op t i l forventningerne.

I 1961 kom Berlin after i fokus pa den Inter­nationale scene. I mere end 10 ar havde DDR oplevet en masseudvandring t i l vesten, isaer Vesttyskland, hvor enhver borger i DDR pa for-hand var sikret vesttysk statsborgerskab. Ikke mindst ford i mange unge, veluddannede handvaerkere og akademikere valgte at udvan-dre, blev situationen kritisk for regeringen.

Tabel 2 Berlinmurens betydning. Vandrende fra DDR for og efter murens opforelse 13. august 1961.

Afvandring fra DDR og ostsektoren af Berlin til 1961.

Samlet afvandring fra DDR og ostsektoren af Berlin.

Ar Antal Ar Antal Under 25 ar i procent

1949-1952 193227 1949 129245 _

1952 118300 1950 197788 -1953 305737 1951 165648 -1954 104399 1952 182393 -1955 153693 1953 331390 48,7 1956 156377 1954 184198 49,1 1957 129579 1955 252870 49,1 1958 119552 1956 279189 49,0 1959 90862 1957 261622 52,2 1960 152291 1958 204092 48,2 1961 (til 13.8) 125053 1959 143917 48,3

1960 199188 48,8 I alt 1649070 1961 207026 49,2

1962-65 ca. 13000 arligt 1966-80 ca. 5200 arligt 1988 39832 -1989 343854 -1990 238384 -

85