miljØ-og fØdevareministeriet adresse arbejdspapir … · til styrkelse af argumentation omkring...

http://projects.cowiportal.com/ps/A129945/Documents/03 Project documents/2. leverance til MFVM/Baggrundsanalyser_opsamlingsnotat_COWI_final_18-12-2019.docx

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A129945

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

10-10-2019 JNGR, MWHR ASOS MEDG

INDHOLD

1 Indledning 2

2 Del I: Kulstofinput 2

2.1 Afgrænsning af biopolymerer 8

2.2 Kulstof-input 14

2.3 Kildesøgning 18

3 Del II: Kulstofanvendelse 19

4 Specifikation af de to produktområder;

Emballage og tekstiler 23

4.1 Kildesøgning 24

4.2 Emballage 29

4.3 Tekstiler 37

5 Appendix 1 40

MILJØ-OG FØDEVAREMINISTERIET

ARBEJDSPAPIR MED

UNDERSTØTTENDE ANALYSER,

ILLUSTRATIONER OG

DOKUMENTATION FOR

EMNEOMRÅDERNE

KULSTOFINPUT, TEKSTILER OG

EMBALLAGE.

2 ANBEFALINGER OM BIOPOLYMERER


1 Indledning

COWI A/S fik i oktober 2019 i opdrag at understøtte sekretariatet for Det Natio-

nal Bioøkonomipanel i deres afsluttende arbejde med de anbefalinger der blev

offentliggjort og overleveret til Ministeren for Fødevarer og Miljø, fredag d 13 de-

cember 2019.

COWIs eksperter indenfor kulstoføkonomi, klima, bæredygtighed og affald har

løbende leveret input til analyser og skriveproces. Dette dokument indeholder

foreløbig dokumentation, kilder, illustrationer og argumenter til understøttelse af

Det Nationale Bio-økonomipanels anbefalinger. Dokumentet afspejler arbejde i

form af baggrundsanalyse og litteratursøgning, men givet de forskelligartede

delopgaver er leverancerne af forskellig karakter, og skal ikke læses som et

sammenhængende eller komplet produkt. De leverede inputs er præsenteret i

kortfattet punktform og organiseret ift. de spørgsmål der har tjent som ramme

for denne opgave.

2 Del I: Kulstofinput

Til styrkelse af argumentation omkring bioøkonomiens bidrag til det samlede

nødvendige kulstof input til en fremtidig cirkulær kulstoføkonomi har MFVM øn-

sket følgende delopgaver besvaret:

1 COWI bedes afgrænse og kvantificere polymerer globalt, europæisk og nati-

onalt.

2 COWI bedes kvantificere kulstofinputtet til polymer-området i forhold til det

samlede kulstofforbrug i samfundet i dag, samt forventninger til 2030 og

2050.

3 COWI bedes tilvejebringe data, der giver Det Nationale Bioøkonomipanel

mulighed for at udtrykke deres vision for udvikling af bioøkonomi i Danmark

som en figur a la nedenstående.

Data og antagelser:

I nedenstående er der angivet et estimat for DK i tons kulstof samt i pct. Esti-

materne er sammensat af forskellige kilder og gør brug af adskillige antagelse.

Visse tal er baseret på EU tal for samme anvendelse.

Der er ikke frembragt nye data til denne beregning, men alene anvendt andres

beregninger. I flere tilfælde er data i tabellerne baseret på simple gennemsnit af

tilgængelige (og sammenlignelige) estimater, og der tages således forbehold for

tallenes præcision eller mangel på samme. Den nedenfor udførte øvelse tjener

alene til at sandsynliggøre og illustrere hvordan kulstofanvendelsen i DK til

fremstilling af (biobaserede) produkter kunne udvikle sig frem mod 2050.

Kilderne og deres anvendelse for biomassen er:

ANBEFALINGER OM BIOPOLYMERER 3


› Gylling et al 2016, Opdateret +10 tons rapport

(https://cbio.au.dk/fileadmin/Timiotonsplan_2016Nyversion.pdf). Data om

dansk biomasse i 2009 og 2014 er brugt til beregning af dansk potentiale i

2018. ”Environment scenario” for 2020 er brugt som overordnet ramme for

2050.

› De danske tal (drop down selection) fra JRCs biomasse database:

https://datam.jrc.ec.europa.eu/da-

tam/mashup/BIOMASS_FLOWS/index.html

Tallene er i processen sammenlignet med

› Thorenz et al. 2015, som udregner bæredygtig tilgængelig biomasse for

2011-2014. Dette er brugt til at kalibrere 2018 værdien for tilgængelig bio-

masse i EU.

› Nova Institute (Piotrowski et al. 2015): Som udregner estimater for global

biomasse tilgængelighed og anvendelse per sektor i 2050, samt et basis i

2018.

› EU støttet forskningsprojekt 2015-2017: S4Biom

(https://www.s2biom.eu/en/publications-reports/s2biom.html), WP8 som

udregner tilgængelig biomasse for 2030 for EU og Danmark.

› IPCC Special Report on Renewable Energy and Climate Mitigation 2011,

som alene er brugt til at vurdere andre estimater.

› Herudover har samtaler og skriftligt input fra Professor Henrik Wenzel

(SDU) bidraget til perspektivering og justering af tallene.

Flere af disse kilder regner i ’tonnes dry matter’ som er omregnet til tons kulstof

ved at gange med 0,475. Hvor EU-tal er basis er en dansk andel af EU's anven-

delse beregnet ud fra historiske data. For biomasse er antaget at DK anvender

3,8 % af biomassen i EU.

Kilder til CO₂ og fossil er:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/iogp_-_report_-_ccs_ccu.pdf

http://news.bio-based.eu/2018-was-a-very-good-year-for-bio-based-polymers-

several-additional-capacities-were-put-into-operation/

Og for genanvendelse er brugt danske affaldsdata. Til udregning af emissioner

er brugt DK GHG inventory UNFCCC submission 2019 (CRF).

Tabeller

Nedenfor ses tabellerne for Danmark. Tabellerne viser kulstof tilgængelig i Dan-

mark i det givne år som forventes at være til rådighed for produktion af biobase-

rede produkter, når efterspørgsel til mad, foder og energianvendelser er mødt.

De angivne mængder totalt kulstof kan således fordeles mellem alle biobaserede

produkter, hvoraf produkter baseret på biopolymerer må forventes at udgøre en

Dansk tabel for kul-

stof til bioraffinering

https://cbio.au.dk/fileadmin/Timiotonsplan_2016Nyversion.pdf

https://datam.jrc.ec.europa.eu/datam/mashup/BIOMASS_FLOWS/index.html




https://www.s2biom.eu/en/publications-reports/s2biom.html

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/iogp_-_report_-_ccs_ccu.pdf

http://news.bio-based.eu/2018-was-a-very-good-year-for-bio-based-polymers-several-additional-capacities-were-put-into-operation/

http://news.bio-based.eu/2018-was-a-very-good-year-for-bio-based-polymers-several-additional-capacities-were-put-into-operation/



mindre men stigende andel. For biomassen bruges Gylling et al 2016 (Figur 6),

hvor "Environment Scenario" er brugt for 2050, og 2009 tal for 2018. 2030 er

udregnet som gennemsnit af disse.

Disse andele er baseret på en EU-værdi for 2018 fra NOVA, og kvalitativ infor-

mation i samme kilde om stigningstakten. Hvor datakilden (Prokowski 2015)

rapporterer globale tal, er det antaget at EU anvender 20 % af globale tal.

Denne antagelse bygger på data for EU's andel af global produktion af polyme-

rer, og er således udtryk for at EU bruger cirka 20 % af den biomasse der glo-

balt anvendes til biopolymerer. For fossil, CO2 og genanvendelse angiver tallene

kulstof tilgængelig for industriel produktion, men ikke energi, mad og foder. For

Carbon Capture and Utilisation (CCU, kaldet CO2) og Fossil er EU-tal fra en

række kilder anvendt, og det er antaget at Danmark udgør 5 % af EU total.

For vurderingen af kulstoftilgængeligheden fra genanvendelse er der taget ud-

gangspunkt i den nuværende mængde affald der indsamles til genanvendelse.

Denne mængde omregnes til faktisk genanvendelse på baggrund af et estimeret

tab i genanvendelsesprocessen. Tabet for de enkelte affaldsfraktioner er estime-

ret baseret på virkemiddelkatalog under udarbejdelse af COWI for Miljøstyrel-

sen.

Udviklingen i genanvendelsen er baseret på Miljøstyrelsens affaldsfremskrivning.

Fremskrivningen er justeret, så den totale affaldsmængde forudsættes uændret

frem til 2050, frem for en stigning på over 40 %. Der er dog forsat ændringer i

andelen af de forskellige affaldstyper, hvilket følger udviklingen i affaldsfrem-

skrivningen. I tillæg til affaldsfremskrivning er indarbejdet, at danske genanven-

delsesmål i 2025, 2030 og 2035 opfyldes med de affaldsmængder, som den ikke

justerede affaldsfremskrivning forudsætter. Der er herudover indarbejdet en for-

ventning om, at kemisk genanvendelse vil kunne sikre 270.000 ton kulstof fra

øget genanvendelse af plastik, baseret på Mckinsey 2019. Det er forudsat at ke-

misk genanvendelse vil bidrage til at reducere tabet i genanvendelsesprocessen,

særligt for plastik, hvor der i dag er forudsat et tab på 54 %. Størrelsen på det

nuværende tab i genanvendelsesprocessen undersøges forsat og er forbundet

med betydelig usikkerhed. Det er antaget at tabet i genanvendelsen er 75 % af

det nuværende tab i 2030 og 50 % af det nuværende i 2050. For 2050 er der

desuden indarbejdet en yderligere stigning i genanvendelsen på ca. 500.000 ton

baseret på en forudsætning om, at den resterende affaldsforbrænding kan redu-

ceres med 90 %, når der ses bort fra behandling af affald som følge af tab i gen-

anvendelsesprocessen. Opgørelsen af kulstofmængden fra genanvendelse er ba-

seret på den danske affaldsproduktion. Der er ikke taget højde for import og ek-

sport af affald eller sorteringsrester.

Kulstofinput pr. kilde 2018 2030 2050

Biomasse 1.662.500 3.087.500 5.462.500

Genanvendelse 1.420.000 1.836.000 2.619.000

CO2 0 108.992 1.089.918



Fossil 5.313.351 3.320.845 0

Tons Kulstof 8.395.670 8.353.455 9.171.910

I tabellen ses lidt ujævn og langsom stigning i total-kulstof til bioraffinering indtil

2050, som primært består af at biomasse erstatter fossile kilder. Biomassen mo-

biliseres primært fra side- og affalds-strømme i primærproduktionen og biobase-

rede industrier og fra forbedret dyrkning og ændrede dyrkningssystemer (se

Gylling et al., 2016). Organisk affald og madaffald er regnet under genanven-

delse. Efter 2030 forventes CCU at tage fart og stille større mængder kulstof til

rådighed for industrien, ligesom yderligere biomasse kan mobiliseres til at er-

statte det sidste fossile kulstof. Den øgede rådighed af biomasse er ikke forbun-

det med øget landbrugsareal i Danmark, se Gylling et al. (2016) for nærmere

om biomassemobiliseringen.

Fossilt kulstof dækker over input og kan ikke sammenlignes med danske reduk-

tionsmål på 70 % af udledninger i 2030. Ingen fossil input til samfundet i 2050

er ensbetydende med fossilfrit i 2050.

Den tilsvarende tabel, men med tal omregnet til procent af totalen for hvert år:

Tons C i DK som % af total


Biomasse 20 37 60

Genanvendelse 17 22 29

CO2 0 1 12

Fossil 63 40 0

Tons Kulstof 8.395.723 8.353.455 9.171.910

Det estimeres således at der kan mobiliseres 50 % mere kulstof frem mod 2050.

Dog med et dyk i 2030, hvilket formodentlig ikke kan ske i praksis. Mest sand-

synligt er at fossilt kulstof først udfases i takt med at genanvendelse, CCU og

biomasse kan erstattes omkostningseffektivt. Det kan derfor overvejes at korri-

gere 2030 totalen, ved at antage anden fremskrivning på udfasning af fossile

materialer. Indfasningstakten for CCU og udfasningen af fossil er begge antaget

lineært, og CCU følger EU-takten.

Nedenstående tabel viser fordeling af det totale kulstofinput fordelt på kilder og

til alle anvendelser. De anvendte datakilder er de samme.


Dansk tabel for to-

talkulstof i samfun-

det



Biomasse 8.550.000 9.285.938 10.512.500

Genanvendelse 1.420.000 1.836.000 2.619.000

CO2 (CCU) 0 831.063 8.310.627

Fossil 26.400.000 16.500.000 0

Tons kulstof 36.369.872 28.453.118 21.442.619

Emissioner CO₂ eq 14.093.305,04 6.111.748 2.037.249

For kilder gælder følgende antagelser:

Biomasse: 2018 tallet bygger på Gylling et al (2016) estimat af total dansk pro-

duktion af biomasse tørstof til alle anvendelser i 2009. Anvendelsen til andre for-

mål end bioraffinering og bioenergi er holdt konstant. For bioenergi er antaget

nul i 2050 mod 3,5 M tørstof til bioenergi i 2009 og ovenpå denne faldende ten-

dens er så lagt samme stigningstakt og mængder for bioraffinering som i den af-

grænsede tabel kun for bioraffinering.

For genanvendelse: Baseret på "Frida" affaldsfremskrivningen forudsat at gen-

anvendelsesmål opfyldes og affaldsmængderne er konstante. 100 % genanven-

delse af emballager gennem brug af pyrolyse og kemisk monomer genanven-

delse og generel udvikling i kemisk genanvendelse baseret på trend fra

https://www.mckinsey.com/industries/chemicals/our-insights/how-plastics-wa-

ste-recycling-could-transform-the-chemical-industry vurderet for DK. Tallene er

de samme som for tabellen for bioraffinering.

For CCU/CO₂: 2030 ekstrapoleret som 1/10 af 2050 siden det overvejende

handler om teknologiske milepæle, der skal nås og derfor følger teknologiens

mere eksponentielle kurve.

For fossil: 2030 ekstrapoleret som en lineær progression imellem 2018 og 2050

siden beslutningerne delvist er politisk afhængige, og en stor del af teknologien

allerede er tilgængelig. Dvs. 2030 er 12/32 = 3/8 af år 2018. Det skal bemær-

kes at dette tal ikke er udtryk for en fremskrivning af teknologier, omkostnings-

effektivitet eller konkrete politiske tiltag, men alene en lineær udfasning mod nul

i 2050.

Af tabellen ses en halvering af kulstof input i samfundet trods stigninger i alle

andre input. Dette skyldes primært at meget store mængder fossilt input udfa-

ses. Denne udfasning skyldes omstilling til ikke fossile energikilder, såsom vind,

sol, geotermi og en øget brug af hydrogen.

Den sidste række i tabellen dækker emissioner fra biomasse som rapporteret til

UNFCCC i de nationale klimaopgørelser. 2018 tallet er det i 2017 rapporterede

tal for biomasse emissioner, som derefter er antaget reduceret til næsten nul i

2050 hvor kun en lille del af biobrændsler til tung transport/skibe/fly er bevaret.

Kraftigt faldende emissioner, men stigende anvendelse af biomasse skyldes at

biomassen omdirigeres til materiale-anvendelser med længere residenstid –

https://www/

https://www/



altså at biomassen ikke omsættes til udledninger i det samme år som den hø-

stes og anvendes.

Da ovenstående tabeller er særdeles usikre har de alene været anvendt til bag-

grund og inspireret til skrivning, tænkning og drøftelse i panelet og sekretaria-

tet. Som resultat af disse drøftelser, blev nedenstående figur præsenteret som

summerer en vision for den overordnede udvikling i kulstofkilder og samlet kul-

stof i økonomien frem mod 2050. Figuren indgik i Panelformandens præsenta-

tion af anbefalingerne, 13 december 2019

Figuren viser en mulig og ambitiøs udvikling af kulstof input til den danske øko-

nomi frem mod 2050. Det er antaget at i 2050 opnår vi et fossilfrit samfund,

hvorfor den grå del af figuren udfases. Det er antaget at kulstof til fødevarer og

foder holdes konstant. Dette tal inkluderer både fødevarer og foder produceret i

DK og importeret (eks. soja fra Sydamerika). Det er forventet at importen af fo-

der mindskes i takt med en omstilling til mindre efterspørgsel efter kød, men at

befolkningsvækst og evt. stigende dansk produktion inkl. til fødevarer eksport,

betyder at det samlede kulstof input holdes konstant. Den grønne kategori dæk-

ker kulstof anvendt til energiformål og til materialer og produkter produceret i

DK, eller importeret til DK, herunder træpiller. Denne er ligeledes holdt næsten

konstant, men med en begrænset stigning frem mod 2050. Denne antagelse be-

grundes med at biomasse til kraftvarmeproduktion mindskes og næsten udfases,

men at kulstoffet finder andre anvendelser til biobaserede produkter. Det kan

være at den nuværende import af træpiller falder bort, men en tilsvarende

mængde af anden kulstof forventes importeret eller DK-produktionen øges. Den

gule kategori illustrer genanvendelsen af kulstof fra affald. Det forudsættes at

omstillingen til en cirkulærøkonomi betyder, at mængden af affald ikke vokser i

fremtiden og væksten i genanvendelse i 2050 har udfaset affaldsforbrænding.



Carbon Capture and Utilisation teknologier (CCU, her kaldet CO₂) er den blå

mængde, som aktuelt ikke bidrager men forventes at kunne bidrage i 2050.

2.1 Afgrænsning af biopolymerer

› Til afgrænsning af biopolymerer har vi valgt tre perspektiver:

› Angivelse af long-list af mulige anvendelser

› Terminologisk afgrænsning af typer af biopolymerer

› Afgrænsning af marked i størrelse, nationalt, europæisk og globalt (i

2030 og 2050)

› En væsentlig distinktion angående biopolymerer er den mellem Klasse 1, 2

og 3. Denne distinktion har betydning for hvilke produkter og anvendelser

der er relevante, men endnu mere hvilke miljø-, klima- og bæredygtigheds-

aspekter, der er relevante og hvilken profil/fodaftryk et givent biopolymer-

holdigt produkt måtte have. Umiddelbart lader det ikke til at rapporten la-

ver denne distinktion, og derfor har dette dokument ikke konsistent an-

vendt den klassespecifikke terminologi. Der gøres opmærksom på at særligt

for tekstiler er betydningen af biopolymerer særdeles vigtig. Opdelingen er

nedenfor præsenteret med udgangspunkt i Nakajima et al. (2017), og det

er noteret at afgrænsningen af markeder naturligvis er direkte afhængig af

forståelsen af begrebet biopolymerer.

› Klasse 1; "naturally derived biomass polymers: direct use of biomass

as polymeric material including chemically modified ones such as cellu-

lose, cellulose acetate, starches, chitin, modified starch, etc.";

› Klasse 2; "bio-engineered polymers: bio-synthesized by using microor-

ganisms and plants such as poly(hydroxy alkanoates (PHAs), poly(glu-

tamic acid), etc.";

› Klasse 3; "synthetic polymers such as polylactide (PLA), poly(butylene

succinate) (PBS), bio-polyolefins, bio-poly(ethylene terephthalic acid)

(bio-PET)"

› En alternativ, men ikke mod ovenstående inkompatibel klassifikation af bi-

opolymerer er givet nedenfor:

› Naturlige polymerer også kaldet naturfibre som er fremstillet biologisk i

naturen som en del af en plante eller et dyr (animalsk). Biomaterialer,

fortrinsvist tøj og tekstiler, fremstilles da ved simpel, primært fysisk

forarbejdning af naturfibrene fra hamp, hør, mv.

› Fremstillede polymerer:

› Biologiske polymerer fremstillet gennem biologisk sammensætning

af biobaserede monomerer



› Syntetiske biopolymerer af kunstigt fremstillede monomerer der

så kan være biobaserede eller fossile. Disse kaldes også fremstil-

lede biopolymere.

I forhold til markedsafgrænsning, har de forskellige klassifikationer stor be-

tydning. Nedenstående afgrænsning (figur fra Birgit Bonefelt) retter sig pri-

mært mod tekstiler, men er i princippet gyldig bredere set, da en række

materialer kan klassificeres på samme vis.

› I ovenstående figur er forskellen mellem fremstillede og natur-fibre, at for

sidstnævnte er fiberen produceret i naturen af biologiske processer. Input

er her altid biomasse. For de fremstillede polymerer gælder at fiberen er

fremstillet af mennesker og maskiner, men dette udelukker ikke at input

materialet kan være biomasse som alternativ til fossil-materiale. For frem-

stillede biologiske polymerer gælder at fiberen er lavet maskinelt, men ved

at samle polymerer produceret biologisk.

› De naturlige polymerer/fibre bruges allerede i høj grad industrielt, og vil

især i tekstil-anvendelse have begrænset mulighed for at substituere fossile

fibre da disses egenskaber er forskellige, og der kan kun i begrænset om-

fang anvendes naturfibre.

› Cellulose-baserede polymerer er en ny kategori med megen opmærksom-

hed som kan muliggøre øget volumen af disse fibre. Cellulosebaserede fibre

er fremstillede biologiske fibre jf. ovenstående opdeling.

› De synteserede biopolymerer fremstillet fra biomonomere er der meget

stort potentiale i og substitutionen kan begynde nu (citat Carus og



Bonefeldt). Der produceres store mængder fossile monomerer som synteti-

seres til fossile polymerer også indenfor tekstiler og beklædning.

› På tværs af alle typer biopolymerer (bredt forstået jf. ovenstående) kan der

findes anvendelse, hvor der bruges petrokemisk fremstillede polymerer. I et

meta-review fra 2015, angiver Niaounakis (Biopolymers, Applications and

Trends, 2015, https://doi.org/10.1016/C2014-0-00936-7) følgende anven-

delser baseret på industrier hvor der anvendes petrokemiske polymerer, og

hvor biopolymerer burde kunne erstatte dem:

Engelsk Dansk Underopdeling i anvendelser

Packaging Emballage Plastic film, poser, beholdere, flasker, kister

Agriculture, Fore-

stry, Fishery

Landbrug,

skovbrug, fi-

skeri

Landbrug og skovbrug: Afdækning, net, vækstmedier, potter og skåle, indpak-

ning/emballage; bistader, brandbekæmpelse, gødning, græsslåmaskiner og

maskiner;

Fiskeri: Fiskeliner, net, fælder, madding, kroge, akvarier og udstyr til akvakul-

tur.

Electronics Elektronik Printplader, ledninger, lydanlæg/højtalere, sokler/stik, husholdningsudstyr

Automotive Biler Interiør, udvendig beklædning, dørelementer, elektronik, rat og håndtag, ud-

stødningssystem, motordele, transmission, varmeanlæg, ventilationsanlæg og

air-condition

Medical, Dental

and Pharma

Farmaindustri Sår-behandling, implantater, hud og væv; lægemidler; tænder og tandprote-

ser;

Cosmetics Kosmetik Renseprodukter, Make up, Cremer; Hårprodukter, Solcremer, Manicure og pe-

dicure produkter; Emballage til ovenstående.

Toys, Sports,

Board games

Legetøj,

sportsudstyr,

spil

Bolde og kugler; Ketchere, Køller og stave; Sko og støvler; Briller og hjelme

Building and Con-

struction

Bygninger og

konstruktions-

materialer

Additiver til cement og kalkprodukter; Maling og overfladebehandling; Klæbere

og klister; Isoleringsmaterialer, Vejmaterialer, Fundering, kunstige sten; Erosi-

ons-hæmmere; Til møbler, indretning og dekoration.

› Ganske interessant angiver ovenstående kilde ikke tekstiler som en væsent-

lig anvendelse af biopolymerer. En række kilder fra perioden 2005-2015 an-

giver ikke tekstiler som en mulig sektor for anvendelse af biopolymerer.

Dette betyder ikke at der ikke indgår polymerer eller biopolymerer i teksti-

ler i forbindelse med ovenstående produkter eller at biopolymerer ikke alle-

rede bruges eller kan bruges i tekstilbranchen, men blot at forfatterne bag

de læste kilder ikke har inkluderet tekstiler i deres ramme. En interviewet

ekspert begrunder dette med at anvendelse i sektoren er kompleks, har

https://doi.org/10.1016/C2014-0-00936-7

https://doi.org/10.1016/C2014-0-00936-7



fået meget lidt opmærksomhed fra producenter af tekstiler og fordi forbru-

gerne endnu ikke har efterspurgt biobaserede tekstiler.

› Andel af biopolymerer der anvendes i de forskellige industrier (næsten ens

med ovenstående tabel), her inkl. tekstiler som separat anvendelsessektor:

› Potentielle anvendelser af biomasse til biopolymerer og tilhørende mellem-

produkter ses af nedenstående fra NOVA:

› Afgrænsning af marked for biopolymerer angives ved data på produktion og

fremskrivning af trends frem mod 2030 baseret primært på NOVA Institute

og Plastics Europe.



› Som det ses af nedenstående figur, udgør Biobaseret plastik 2 % af marke-

det (anvendelse, dvs. efterspørgsel) i 2017, svarende til 7,2 Mt. Tallet for-

ventes at stige i samme takt som den samlede efterspørgsel efter plastik,

så andelen af bioplast forventes at være konstant omkring 2 % frem mod

2023. Det er vigtigt at notere, at bioplast ikke nødvendigvis er det samme

som biopolymerer.

› Den højeste årlige vækst i biopolymer produktionskapacitet forudses i Eu-

ropa (relativt til andre verdensdele), med 10 % p.a. (CAGR) for perioden

2018-2023. Dermed stiger Europas andel til 25 %, dvs. den næststørste ka-

pacitet i verden. Dog forudses Asien at fastholde sin dominans med fortsat

omkring 50 % af produktionskapaciteten. Se figur nedenfor (fra Nova):



BRASKEM er en brasiliansk producent af bio-PE og bio-PP og konventionelt PVC1.

Produktionen er baseret på Brasilianske sukkerrør, og de har lokal produktion i

Brasilien (200.000 t/år hvilket er den største produktion i verden). Sukkeret om-

dannes til etanol, som omdannes til ethylen (Nova, 2017, 2019). De indgik i

2018 et samarbejde med Haldor Topsøe om MEG-produktion (også fra ethylen).

Den tyske producent, BASF, bruger blandt andet amerikansk olie (ricinusolie, el-

ler på engelsk "castor oil"), som kommer fra presning af de modne frø fra olie-

planten ricinus ("castor beans"). Ricinusolie bruges bl.a. til motorolie, og har

mere end tusind patenterede anvendelsesmuligheder i industrien (Nova, 2019).

Angående Asien nævnes ofte bilproduktion som værende en stor forbruger af PE

og PP (Nova, 2017, 2019). Også Coca-cola’s planteflasker

(PET=polyethylenterephtalat) havde en stor produktion i Asien (650.000 t/året,

som nu er under udfasning fordi det er for dyrt. Desuden er Global Bio-Chem

Technology Group Co. Ltd. en stor producent af 2,3-BDO, MGP og MEG som ba-

serer sig på majsstivelse. Japan forventer at komme med en stærk regulering

der skal støtte udviklingen af bioplast, hvilket kan have spredt optimisme (Nova,

2017).

› Af CEFICs statistik kan det ses at the samlede produktions-volumen af ke-

mikalier inkl. petrokemisk baserede materialer og byggesten, forventes at

stige kraftigt frem mod 2030. Selvom grafikken angiver salg i EURO globalt

skyldes dette kun i begrænset omfang øgede priser. Den europæiske kemi-

ske industris salg vil stige relativt mindre, fra 0,54 billion EURO til 0,7 bil-

lion EURO. Se nedenstående (CEFIC, Facts and Figures, 2019):

1 PE=Polyethylen, PP=Polypropylen, PVC=Poly Vinyl Chlorid



› Den største enkelte produktkategori er ethylener, både globalt og i europæ-

isk produktion (CEFIC).

2.2 Kulstof-input

De tilgængelige kulstofressourcer for potentiel bioraffinering kommer fra fire for-

skellige kilder:

› Direkte fra den biogene sfære,

› Direkte fra den fossile sfære,

› Fra den recirkulerede sfære, og

› Fra den røg/luft-fangne sfære.

Figur 1 illustrerer den danske kulstoføkonomi med disse fire kilder. På figuren

ses kaskaden af kulstofressourcen i det danske samfund i sin helhed. Pilenes

størrelser er ikke udtryk for størrelserne på ressourcestrømmene i denne figur,

men figuren vil kunne modificeres til at ændre pilenes størrelser således, at de

reflekterer et givet øjebliksår i Danmark. F.eks. 2018, 2030, eller 2050. For pro-

jektioner kan størrelserne ligeledes reflektere scenarier med enten nuværende

politiske tiltag (with existing measures, WEM), eller forventede fremtidige politi-

ske tiltag (with additional measures, WAM) Generelt set er den nuværende



situation den, at pilene fra den mekaniske sfære er relativt store, hvorimod pi-

lene fra særligt den syntetiske sfære er relativt små.

Figure 1: Kulstofressourcestrømme. 1: Makrostruktur (spånplader, træ og stråmåtter), 2:

Mikrostruktur (papir, hørstof og nanocellulose), 3: Makromolekylær struktur (viscose, sti-

velsespolymerer og lignin-bindere), 4: Molekylær struktur (PEF, polylaktisk syre og bio-

PET), 5: Kulstof og brint (metan (biogas) og råolie). Propellen til højre illustrerer kulstof-

udtræk fra atmosfæren.

Figuren kan medvirke til at give en forståelse af terminologien i udregningerne

af kulstofudbud og efterspørgsel. For at udregne kulstofressourcerne for biopoly-

merer, som repræsenteres under den syntetiske sfære, fremgår det af figuren,

at følgende fire ressourcer bør sammenlægges for at få den totale ressource:

› Den biogene ressource

› Den fossile ressource

› Den genanvendte ressource

› Den fangede kulstof fra forbrænding og atmosfærisk udtræk

Efterhånden som Danmarks kulstoføkonomi bliver mere bæredygtig vil ressour-

cestrømmen fra fossile kilder blive erstattet af de resterende tre kilder. I et

endnu mere bæredygtigt fremtidigt samfund vil ressourcestrømmen fra de bio-

gene kilder måske erstattes af genbrug og atmosfærisk kulstofudtræk.

Angående kvantificering af kulstofinputtet til polymerområdet 2030 og 2050 i

forhold til status quo:

› Nova Institute (Piotrowski et al. 2015) opgør globalt biomasse udbud i

en 2050 Bioøkonomi i tre scenarier ift. 2011, se nedenfor:



› Ligeledes for den globale efterspørgsel viser modelberegninger hos Pio-

trowski et al 2015 stigende anvendelse af biomasse til biobaserede ke-

mikalier og materialer samt bioenergi og biobrændsler i 2050 ift. 2011:

› Rapporten laver også en delopgørelse for den globale kemiske industri,

kun rapporteret grafisk.



Ovenstående giver ikke et tal for kulstof behov, om end det muligvis

kan udregnes ud fra antagelser om gennemsnitskulstofindhold i for-

skellige råmaterialer. Det væsentlige er at figuren understøtter pointen

om at behovet for kulstof til plastik vil stige og at både bioplastik og

fossil plastik vil vækste. Det ser også ud til at andelen af bioplast af to-

tal plast stiger.

I ovenstående svarer sektorens biomasse råmateriale efterspørgsel til

20 % af den tilgængelige biomasse i 2050, mod 10 % i 2011. Det un-

derstøtter i store træk den antagne stigning fra 10 til 20 % i biomasse

input til biopolymerer i rapporten.

› I en tilsvarende publikation baseret på samme data og også fra 2015,

præsenterer forfatterne deres detaljerede antagelser omkring efter-

spørgsel og de parametre der driver den:



Af ovenstående ses at forfatterne i 2015 antog at den samlede materi-

alegenanvendelse i 2050 globalt når 25 % og at i alle scenarier udviser

biopolymerer en høj årlig vækstrate (se D.3.11 i tabel).

› I et andet studie afgrænset til EU, viser Thorenz et al. (2018) neden-

stående potentialer for landbrugs- og skovbrugs residualer (se tabel 2,

gældende 2010-2014, men kan anvendes for 2018 uden væsentlige

ændringer da arealanvendelser og produktionseffektivitet er uændret)

› De bioøkonomiske potentialer i EU er således 149.739.000 ton foder

per år regnet som gennemsnit for perioden 2011-2014, som kan om-

regnes til tons kulstof ved anvendelse af fraktionsspecifikke tal for kul-

stofindhold.

› Thorenz et al., anslår at omkring 8% af strå og halm i EU er samlet (29

Mt), og at selv med øget fokus på nedpløjning, fortsat brug af strøelse

og foder, bør op til 55 Mt kunne indsamles og bruges som kulstofkilde.

2.3 Kildesøgning

For at underbygge ovenstående, er en foreløbig litteraturliste etableret



Ref.nr Navn på reference

Kvantificer

bio

poly

mer

Kuls

tofinput

Bio

økonoie

ns u

dvik

ling

1 IPCC Special Report 2019: Climate Change and Land x

2 Naims, H, 2016: Economics of CCUS – a supply and demand perspective x X

3 IFRO: Analyse af Biopolymere og teknologier X

4 Venturini et al., 2019: How to maximise value from Biomass x x

5 Cherubini et al. 2010: Crop Residues as raw materials for biorefineries X

6 Steubing et al. 2012: The optimal use of residual and waste biomass in europe

from an environmental perspective x

7 Ekman et al. 2014: Posibilities for sustainable biorefineries based on agricul-

tural residues x

8 Tonini et al. 2016: Environmental implications of the use of agro-industrial resi-

dues for Biorefineries X

9 Rethink X: Food and agriculture report x X

10 Nova Institute: Bio-based Building Blocks and Polymers Global Capacities and

Trends 2018-2023 X

11 Nova Institute: Roadmap for the Chemical Industry in Europe towards a

Bioeconomy x X

12 Nova Institute: Bio-based Building Blocks and Polymers – Global Capacities and

Trends 2018 -2023 x X

13 Nova Institute: Study on current situation and trends of the bio-based indust-

ries in Europe with a focus on bio-based materials (Pilot Study for BBI JU) x X

14 IEA, 2019: Putting CO₂ to use X x X

15 SDU – Vision for en bio-methan og elektro-methan platform for fremtidens kul-

brinteforsyning X x

16 Thorenz et. Al, 2018: Assessment of agroforestry residue potentials for the bio-

economy in the EU

17 Nakajima, Dijkstra and Loos, 2017: The recent developments in biobased poly-

mers toward general and engineering applications

18 Piotrowski etal, 2015; Global bioeconomy in the conflict between biomass sup-

ply and demand x

3 Del II: Kulstofanvendelse

Styrkepositioner

Nedenstående tekst er MFVMs bud på indledning til del 2 i anbefalingerne. COWI

har på baggrund af mødet med Bioøkonomipanelet, interne drøftelser med

MFVM og faglig viden givet bud hvordan de to nedenstående afsnit kan under-

bygges, kvalificeres og evt. kvantificeres:

Styrkepositioner, erhvervsøkonomiske potentialer og Danmark som test-nation

for bioraffinering. MFVM-tekst:

MFVM-tekst



Som indledning til DEL II ønsker Det Nationale Bioøkonomipanel at beskrive

danske styrkepositioner og erhvervsøkonomiske potentialer indenfor nye bi-

opolymerværdikæder. Dette vil formentlig ske ved hjælp af nedenstående figur,

der viser at forskellige raffineringsteknologier har varierende omkostninger til

proces (også ift. energiforbrug), forskellig TRL, men også forskellige potentialer

for genanvendelse af kulstofindholdet.

Figuren skal suppleres med:

1 Pointen om, at genanvendelse af kulstof kræver en tungere proces når ud-

gangspunktet er våde, beskidte og forurenede biomasser, og en lettere pro-

ces når udgangspunktet er tørre, homogene og rene biomasser:

› https://www.towardszerowaste.sg/resources/statistics/waste-management-

statistics-overall-recycling

› https://www.nea.gov.sg/docs/default-source/our-services/waste-manage-

ment/wastestats-2003-20164197a3fd04d34770bafba09393d0fdf0.pdf

2 Det er en dansk styrkeposition, at udvikle og demonstrere som test-nation,

at bioraffineringsprocesser kan bidrage til at udnytte et bredere spektrum af

potentialer i et bredere spektrum af bio-masser. Herunder bør identificeres

danske styrkepositioner.

› I nedenstående to tabeller gives oversigter og materialer med vurderet

stort markedspotentiale (2030) som kan anvendes til hhv. emballage og

tekstiler.

Tabel 1 Materialer der kan anvendes til emballage og som har højt markedspotentiale (i

EU), tilhørende biomasse. Kilde: Environmental Impact Assessment of innovative bio-ba-

sed products (2018).

Materiale Biomasse Anvendelser

https://www.towardszerowaste.sg/resources/statistics/waste-management-statistics-overall-recycling

https://www.towardszerowaste.sg/resources/statistics/waste-management-statistics-overall-recycling

https://www.nea.gov.sg/docs/default-source/our-services/waste-management/wastestats-2003-20164197a3fd04d34770bafba09393d0fdf0.pdf






plant fibres reinforced thermoplastic

granulates and composites. Thermo-

plastic matrix of major interest: PP.

wood, hemp, flax, jute, kenaf,

bamboo, wheat straw

granulates using natural fibres for all meth-

ods of injection moulding and extrusion,

mainly for automotive applications. Packag-

ing applications

primary fibres for industrial (no textile)

use

wood, hemp, flax, jute, kenaf,

sisal, agave, bamboo

Several technical fields, mainly: Plastic com-

posites for construction, automotive, deck-

ing, packaging.

composite non-woven fibres (self-bind-

ing; no need of plastic matrix; polymer

surface impregnated)

wood, bamboo, hemp, flax, ke-

naf, wheat straw

laminate composites with thermoset resin

systems in applications such as boats, wind

turbine blades and molds. Consumer good,

transportations, turbine blades, building

materials and construction. Packaging

(straw paper)

BTX aromatics (benzene toluene xylene) Non-food biomass in general

(wood, sawdust, corn stover,

sugar cane bagasse (byprod-

uct), and other non-food mate-

rials). Purified lignin.PROESA™

lignin (a co-product of the tech-

nology for 2G bioethanol pro-

duction from another plant).

High value chemicals, high volume com-

modity polymers PET, PC, PA (which are in

turn used to produce beverage bottles, food

packaging, clothing, carpeting, automotive

components and and electronic compo-

nents), jet fuels, marine fuels

thermoplastic lignin polymer (lignin

TOFA-ester; lignin esterified with tall oil

fatty acid fractions (lignin palmitate, lig-

nin laurate)).

mainly kraft lignin Sustainable materials for the automotive

and packaging industries and also for the

manufacturer of forniture, toys, musical in-

struments and shoes.

polyesters of azelaic acid Oleagineous lignocellulosic bio-

mass (eg cardoon seeds). Poly-

esters of azelaic acid (packag-

ing for foods, cosmetics). Poly-

ols: 1,4-butanediol; glycerol.

Bio-POLYMERS for packaging. Bottles, jars,

vials; drums, pails, cans, barrels, buckets;

caps, closures, aerosol parts, packaging

films, food containers, disposable cups;

coating for all types of packaging, packaging

bags, household and institutional refuse

bags and film; boxes and baskets

chitin and chitosan as raw materials (1st

generation chitosan)

marine wastes of animal origin

(crustaceans)

farmaceutical industry, dentistry, cosmetic

and personal care industry, wastewaters

treatment, coatings, agriculture and garden-

ing, packaging, food industry, corrosion in-

hibitors

enzymatic chitosan (2nd generation chi-

tosan)

marine wastes of animal origin

(crustaceans)

medical and biomedical applications, drug

delivery systems, farmaceutical industry,

dentistry, cosmetic and personal care indus-

try, wastewaters treatment, coatings, agri-

culture and gardening, packaging, food in-

dustry, corrosion inhibitors

limonene-based antioxidants citrus peels Limonene microcapsules as antioxidants or

antimicrobial in active packaging



Tabel 2 Materialer der kan anvendes til tekstiler og som har højt markedspotentiale (i

EU), tilhørende biomasse. Kilde: Environmental Impact Assessment of innovative bio-

based products (2018).

Materiale Biomasse Anvendelse

woven mats and fabrics for plastic

composites

flax; flax + carbon (hybrids), bam-

boo

thermoplastic composite laminates and

sandwich boards. Design laminates. Tech-

nical textiles.

wood plastic composites Cellulose based materials in the form

of sawdust, chips, flour (but not

other materials such as hemp, flax,

sisal, Keraf, nut shells etc.)

Construction – Lightweight board, embank-

ment support, shuttering and other applica-

tions. Building exteriors (Decking, Window

profiles, panels).

Building interiors (Applications including

doors and door frames and decorative pro-

files). Miscellaneous applications: Returna-

ble transit packaging, Furniture, Reel cores,

Marine applications.

Crailar® flax and hemp fibres flax, hemp woven fabrics and nonwoven wiper applica-

tions

BTX aromatics (benzene toluene

xylene)

Non-food biomass in general (wood,

sawdust, corn stover, sugar cane ba-

gasse (byproduct), and other non-

food materials). Purified lig-

nin.PROESA™ lignin (a co-product of

the technology for 2G bioethanol pro-

duction from another plant).

High value chemicals, high volume com-

modity polymers PET, PC, PA (which are in

turn used to produce beverage bottles, food

packaging, clothing, carpeting, automotive

components and and electronic compo-

nents), jet fuels, marine fuels

phenol and alkylphenols (coniferyl,

sinapyl, p-coumaryl compounds)

Direct conversion of raw materials

like Miscanthus, corn straw, flax-

straw, wood; depolymerised lignin

chemicals and monomers (coatings, resins,

adhesives, lubricants, polyesters, and polyu-

rethane). Apollo Global R&D will test and

develop application in car tyres. Dura Ver-

meer Infrastructurewill assess application in

asphalt production. Finally, Progression In-

dustry will investigate the potential for

blending with fossil diesel and heavy fuel oil.

poly(hydroxyalkanoate)s PHAs Lipids from animal waste (tallow),

from slaughterhouses, rendering in-

dustry, and waste fractions of the bi-

odiesel production

Biodegradable, compostable, bio-based pol-

ymers, which may replace petrochemical-

based polyesters or other polymers.

polyamides C6 from short-chain di-

carboxylic acids

plant oils (soy bean, oil palm fruit,

coconuts), by fementation. Dicarbox-

ylic acids: C6 adipic acid; C8 suberic

acid; C10 sebacic acid

Nylon 6,10 (from sebacic acid): toothbrush

bristles, coatings, adhesives, resins. Nylon

6,6 and thermoplastic polyurethanes: cloth-

ing, footwear, furniture, carpets, automobile

parts

terephthalic acid citrus peels Synthesis of polyesters (mainly PET)

limonene-based polyamides citrus peels Clothing and carpets, engineering plastics,

for example, in cars, and for making films

for food packaging

› Baseret på ovenstående, og interview med Birgit Bonefeldt, foreslås at dan-

ske styrkepositioner kan opbygges på de Naturlige Polymerer (Naturfibre)



og de biologisk fremstillede (bl.a. viscose), selvom flere kilder påpeger at

de syntetiske er plug and play, og at der her kan laves gradvis erstatning af

dele af eksisterende produkter/tekstiler.

› Danske styrkepositioner bør ikke baseres på lignin fibre (naturfibre eller Na-

turlige polymerer), primært fordi Sverige og Finland er langt fremme på

dette område.

› En dansk styrkeposition bør baseres på højværdi beklædning og drives af

kendte danske mærkevarer der fremstiller bæredygtige produkter til et mil-

jøbevidst publikum. Her kan en større del af produktionen ske i DK, hvor

også stærke fagmiljøer eksisterer.

4 Specifikation af de to produktområder; Emballage og

tekstiler

For hver af de to produktområder ”Emballage” og ”Tekstiler” vil tilvejebringes

dokumentation og argumentation for hvert af de nedenstående spørgsmål:

1 COWI bedes bidrage til at underbygge, kvalificere og evt. kvantificere over-

stående to afsnit

2 COWI bedes afgrænse og kvantificere markedsområderne emballage, tekstil

og lang levetid

3 COWI bedes tilvejebringe data, der giver Det National Bioøkonomipanel mu-

lighed for at udtrykke deres mål for udvikling af bioøkonomi indenfor de 3

markedsområder.

3.1 Hvordan og I hvor høj grad er det muligt at reducere det samlede mar-

kedstræk efter nyt og genanvendt kulstof?

3.2 Skal afbrænding af [tekstil] [emballage] udfases?

3.3 I hvor høj grad og under hvilke forudsætninger vil bioraffineringspro-

cesser bidrage med nye muligheder, der kan løfte genanvendelse til et

nyt niveau? Er der home-run solutions?

3.4 Kan dette potentiale omregnes til CO2-ekvivalenter? Både for samlede

områder, for bestemte typer konvertering, og på produktniveau (alt ef-

ter råvarekilde og konvertering).

3.5 Hvor meget biomasse ville det kræve i hhv. 2030 og 2050 for at være

on track on blive fri af nye fossile kilder i 2050 (givet at genanvendel-

ses-systemerne og design for genanvendelse forbedres)? Er denne bio-

masse til rådighed på bæredygtig vis i DK (jf. + 10 mio tons planen

etc)?

MFVM-tekst



3.6 Hvor er de danske styrkepositioner, herunder især ift. konverterings-

spor?

4.1 Kildesøgning

Nedenstående tabel viser den mest relevante litteratur, som kildesøgningen pro-

ducerede.



Tabel 3 – Faglig dækning af litteraturliste. Kolonnerne svarer til spørgsmålslisten ovenfor.

Ref.nr Navn på reference

Tekstil

Em

ballage

1 –

Kvantificering a

f afs

nit

2 –

Kvantificering a

f em

ballage

og t

ekstil

3.1

– R

eduktion a

f m

ark

eds-

træ

k

3.2

– U

dfa

snin

g a

f afb

rændin

g

3.3

– H

om

e-r

un s

olu

tions

3.4

– C

O2e-o

mre

gnin

g

3.5

- B

iom

assebehov

3.6

– D

anske s

tyrk

epositio

ner

1 TI, Analyse af danske styrkepositioner x x x (x) x x

2 SDU – Vision for en bio-methan og elektro-methan platform for

fremtidens kulbrinteforsyning

3 European Commission – COWI/Utrecht – Environmental impact as-

sessments of innovative bio-based products

4 EU JRC – biomass flows in the European Union

5 RethinkX – Rethinking food and agriculture 2020-2030 x x x

6 3F – Bioøkonomiens grundbegreber

7 Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark (MST nr.

133, 2014) x x x x

8 Ellen McArthur Foundation - The new plastics economy

9 Danmarks Statistik - Green National Accounts for Denmark 2015-16

10 IFRO – Analyse af det eksisterende og potentielle råvaregrundlag og

forarbejdningsteknikker til produktion af biopolymerer

11 European Commission - Biomass supply and demand for a sustaina-

ble bio-economy – exploring assumptions behind estimates

12 Australian Government - Sustainable bio-plastic production through

landfill methane recycling (søgeord: bioplastic AND waste) x x

13 Marczak, H. (2019) - Analysis of the Energetic Use of Fuel Fractions

Made of Plastic Waste (søgeord: packaging AND reuse) x x

14 Vega, et al (2019) - Maximizing Environmental Impact Savings Po-

tential through Innovative Biorefinery Alternatives: An Application of x



the TM-LCA Framework for Regional Scale Impact Assessment

(søgeord: bioplastic AND quantify)

15 Study of the biodisintegration of a bioplastic material waste

(søgeord: bioplastic and waste) x

16 Giada et al (2019) - How to maximise the value of residual biomass

resources: The case of straw in Denmark (søgeord: biomass AND

Denmark)

x

17 Herbert and Krishnen (2016) - Quantifying environmental perfor-

mance of biomass energy (søgeord: biomass AND quantify) x

18 Jensen og Gylling (2018) - Økonomiske vurderinger i forhold til vær-

dikæden for Grøn Bioraffinering (søgeord: bioraffinering) x

19 Clark et al (2008) - The integration of green chemistry into future

biorefineries (søgeord: biorefinery AND reuse) x

20 KU/AU - + 10 MIO. TONS PLANEN x x

21 Ricardo - Plastics in the Bioeconomy x x x x x

22 Biovoices.eu – Connecting Biobased Forces for a Sustainable World x x x x x

23 Nea-gov – towards zero waste x

24 Nova Institute – Biopolymers for Denmark? x x x X

25 Liquid Gas UK – 2040 Vision x x x x

26 McKinsey & Company – The State of Fashion 2019 x

27 Global Fashion Agenda - publications x

Tekstil litteraturliste

• Yuchen, D., John R. Bertram, Carrie Eckert, Rajesh Reddy Bommareddy, Rajan Patel, Alex Conradie, Samantha Bryan, and Prashant Nagpal (2019). Nanorg Microbial Factories: Light-Driven Renewable Biochemical Synthesis Using Quantum Dot-Bacteria Nanobiohy-brids. Journal of the American Chemical society. From: https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/jacs.9b02549#

• Terinte, N., Manda, B.M.K., Taylor, J., Schuster, K.C., and Patel, M.K. (2014). Environmental assessment of coloured fabrics and opportunities for value creation: spin-dyeing versus conventional dyeing of modal fabrics. Journal of Clearner Production. Volume 72, June 2014. From: https://www.sciencedi-rect.com/science/article/pii/S0959652614001346

• Research institute of Sweden. (2016). Roadmap 2015 to 2025: Textile materials from cellulose. From: http://www.inn-ventia.com/Global/Roadmaps/Roadmap%20Textile%20materials%20from%20cellulose.pdf?epslanguage=sv

• Röder, T., Moosbauer, J., Kilba, G., chlader S., Zuckerståatter, G., and Sixta, H. 2009. Comparative characterization of man-made regenerated cellulose fibers.Lenzinger Berichte 87. From: https://pdfs.semanticscholar.org/9f2a/61359987fd7e782dd477b9ca551827210bfd.pdf

• Bonefeld, B. (2018). Polyester – Egenskaber. Fra: https://tekstilbiologi.dk/polyester-egenskaber/

• Morlet, A., Opsomer, R., Herrmann, S., Balmond, L., Gillet, C., and Fuchs, L. 2017. A new textile economy: Redesigning fashion’s future. Summary of findings. Ellen MacArthur Foundation. Fra: www.ellenmacarthurfoundation.org

https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/jacs.9b02549

https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/jacs.9b02549

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652614001346




http://www.innventia.com/Global/Roadmaps/Roadmap%20Textile%20materials%20from%20cellulose.pdf?epslanguage=sv




https://pdfs.semanticscholar.org/9f2a/61359987fd7e782dd477b9ca551827210bfd.pdf

https://tekstilbiologi.dk/polyester-egenskaber/

http://www.ellenmacarthurfoundation.org/



• Freitas, A., Gouping, Z. og Mathews, R. (2017). Water footprint assessment of polyester and viscose, and comparison to cotton. Water Footprint network. C&A Foundation. www.candafoundation.org

• Sandin, G. og Peters, G.M. (2018). Environmental impact of textile reuse and recycling – A review. Jounral of Cleaner Production 184.

• Farrant, L. (2008). Environmental Benefits from Reusing Clothes. DTU, Kandidatspeciale.

• Wolf, O., Perwueltz og Boufateh, I. (2014). Environmental Improvement Potential of textiles (IMPRO Textiles). EU Joint Research Cen-tre Scientific and Policy Reports. Report EUR 26316 EN.

• Girn, T., Livingstone, C., Callafas, P. (2019). Fibre to fibre recycling: An economic and financial sustainability assessment. Identifica-tion of and recommendations to overcome barriers to the development of post-concumer, closed loop clothing recycling in the UK. WRAP. Fra: www.wrap.org.uk

• Sandin, G. Roos, B.S., Zamani, B. og Peters, G. (2019). Environmental assessment of Swedish clothing consumption – six garments, sustainable futures. Research Institute of Sweden (RISE) og The Swedish Foundation for Strategic Environmental Research (MISTA). Fra: www.mistrafuturefashion.com

• Rasmussen, K. (2019). Kortlægning af den Danske tekstilbranche. DAKOFA.

• Kryger, J. A. (2016). Lokal hampproduktion til tekstilanvendelse. En undersøgelse af mulighederne for at anvende bæredygtig hamp som tekstilmateriale. Danish Fashion Institute (DAFI).

• Koligkioni, A., Parajuly, K., Sørensen, B.L. og Cimpan, C. (2018). Environmental assessment of end-of-life textiles in Denmark. Proce-dia CIRP (2018). Emballagelitteratur

• McKinsey (2019). New Plastic Economy A Research, Innovation and Business Opportunity for Denmark. From: https://innova-tionsfonden.dk/sites/default/files/2019-01/20190116-plastic-research-innovation-and-business-opportunities_technical-report_vf.pdf

• IEA (2017). The role of biomass, bioenergy and biorefining in a circular economy: IEA Workshop Paris 2017. From https://www.iea-bioenergy.task42-biorefineries.com/upload_mm/9/1/0/64005b9b-e395-497e-b56f-8c145fdfc18d_D5%20The%20role%20of%20Bio-mass%20Bioenergy%20and%20Biorefining%20in%20a%20Circular%20Economy%20-%20Paris%20meeting%20-%20ver-sion%20170105.pdf

• European Commission (nn). A European Strategy for Plastics in a Circular Economy. From https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/plastics-strategy-brochure.pdf

• Watkins, Emma et. al. (2012). Use of Economic Instruments and Waste Management Performance. From: https://ec.europa.eu/envi-ronment/waste/pdf/final_report_10042012.pdf

• Norden (2014). Economic Policy Instruments for Plastic Waste. From: http://www.diva-por-tal.org/smash/get/diva2:791794/FULLTEXT02

• Ellen MacArthur Foundation (nn). Reuse Rethinking packaging. From https://www.newplasticseconomy.org/assets/doc/Reuse.pdf

• Ellen MacArthur Foundation (2017). The new plastic economy catalyzing action. From https://www.ellenmacarthurfoundation.org/as-sets/downloads/New-Plastics-Economy_Catalysing-Action_13-1-17.pdf

• Yamakaw, Hajime (nn). The Packaging Recycling Act: The Application of EPR to Packaging Policies in Japan. From: https://www.oecd.org/environment/waste/EPR_Japan_packagingFinal%20corrected0502.pdf

http://www.candafoundation.org/

http://www.wrap.org.uk/

http://www.mistrafuturefashion.com/

https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-01/20190116-plastic-research-innovation-and-business-opportunities_technical-report_vf.pdf




https://www.iea-bioenergy.task42-biorefineries.com/upload_mm/9/1/0/64005b9b-e395-497e-b56f-8c145fdfc18d_D5%20The%20role%20of%20Biomass%20Bioenergy%20and%20Biorefining%20in%20a%20Circular%20Economy%20-%20Paris%20meeting%20-%20version%20170105.pdf







https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/plastics-strategy-brochure.pdf

https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/plastics-strategy-brochure.pdf

https://ec.europa.eu/environment/waste/pdf/final_report_10042012.pdf




http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:791794/FULLTEXT02




https://www.newplasticseconomy.org/assets/doc/Reuse.pdf

https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/New-Plastics-Economy_Catalysing-Action_13-1-17.pdf




https://www.oecd.org/environment/waste/EPR_Japan_packagingFinal%20corrected0502.pdf



• Ricardo (2019). Plastics in the Bio-economy. From: https://d1v9sz08rbysvx.cloudfront.net/ee/media/downloads/ed12430-bb-net-report-final-issue-2.pdf

• Miljøstyrelsen (2018). På vej – mod øget genanvendelse af husholdningsaffald. From: https://mst.dk/service/publikationer/publika-tionsarkiv/2019/feb/paa-vej-mod-oeget-genanvendelse-af-husholdningsaffald-livscyklusvurdering-og-samfundsoekonomisk-konsekvensvurdering/'

• Detzel, A., Kauertz, B. og Derreza-Greeven, C. Study of the Environmental Impacts of Packaging Made of Biodegradable Plastics. From: https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/461/publikationen/4446.pdf

• Miljøstyrelsen (2014). Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark. From: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikatio-ner/2014/12/978-87-93283-40-4.pdf

• Miljøstyrelsen (2018, b). Statistik for emballageforsyning og indsamling af emballageaffald 2016. From: https://www2.mst.dk/Ud-giv/publikationer/2018/12/978-87-7038-013-3.pdf

https://d1v9sz08rbysvx.cloudfront.net/ee/media/downloads/ed12430-bb-net-report-final-issue-2.pdf

https://d1v9sz08rbysvx.cloudfront.net/ee/media/downloads/ed12430-bb-net-report-final-issue-2.pdf

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2019/feb/paa-vej-mod-oeget-genanvendelse-af-husholdningsaffald-livscyklusvurdering-og-samfundsoekonomisk-konsekvensvurdering/





https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/461/publikationen/4446.pdf

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/12/978-87-93283-40-4.pdf










4.2 Emballage

Produkterne opgjort som emballage indeholdende kulstof følger EU Kommissio-

nens definition af emballage i affaldsdirektivet og emballageaffaldsdirektivet.

Emballager af plastik, papir, pap og træ er specificeret som kulstofholdige em-

ballager.

Figur 1 Udvikling i genereringen af kulstofholdigt emballageaffald i Danmark. Kulstofholdigt

emballage er defineret som emballage af plastik, pap, papir og træ

Som det fremgår af ovenstående figur, har mængden af kulstofholdig emballage

været forholdsvis stabil i de seneste 20 år.

Af nedenstående tabel fremgår en vurdering af potentialet for at anvende bioba-

serede produkter i Europa. Det skal bemærkes, at potentialerne er estimeret i

2011 og dermed er estimatet for mængden af plastik, der kunne erstattes med

bioplastik fra dette tidspunkt. Det må forventes at potentialet i den efterfølgende

periode er vokset.



Figur 2 Potentialet for biobaserede produkter i Europa fra miljøstyrelsen (2014)

I forhold til genanvendelse af emballage er genanvendelse af plastikemballage

særligt interessant. På globalt plan er det kun 16 % af al plastik der bliver ind-

samlet til genanvendelse. Den danske genanvendelse af plastik emballage var i

2016 36 %, og dermed betydeligt lavere end genanvendelse af øvrige emballa-

getyper, der alle har en genanvendelsesprocent på 85-94 % (Miljøstyrelsen

2018, b)

Figur 3 Det globale plastik flow. Kilde: McKinsey (2019)

Plastikemballage er et vigtigt fokusområde, da plastikemballage udgør 40 % af

det samlede forbrug af plastik og har en særlig stor risiko for at ende i havet.

Således udgør plastikemballage 60 % af alt affald på kysterne.



Figur 4 Fordeling af anvendelsen af plastik. Kilde McKinsey (2019)

Hvordan og I hvor høj grad er det muligt at reducere det samlede

markedstræk efter nyt og genanvendt kulstof?

Der er allerede tiltag, der har til formål at øge genanvendelsen af emballageaf-

fald, herunder kulstofbaserede emballager. Der er på europæisk plan fastsat

genanvendelsesmål, som Danmark skal opfylde. Mål om 85 % genanvendelse af

emballager af papir og pap og 55 % genanvendelse af plastik i 2030 (EU's af-

faldsdirektiv).

Fra politisk side kan man fastsætte mål og lovgivning for hvor stor en andel af

emballageforbruget som skal stamme fra bioressourcer. Da Danmark er en lille

åben økonomi, er det ikke nok med national lovgivning, og der skal derfor også

fastsættes mål i EU-regi og på internationalt plan.

Den teknologiske udvikling spiller en afgørende rolle for at muliggøre reduktio-

nen i nyt og genanvendt kulstof til emballage. Der er behov for at udvikle nye og

bedre teknologier til produktion af biopolymerer. Samtidig er det nødvendigt, at

prisen for biopolymerer er konkurrencedygtige i forhold til konventionelt frem-

stillede polymerer baseret på fossilt materiale. Ifølge forskere på DTU kan bio-

plast i fremtiden ”erstatte mere end 50 % af den eksisterende plastanvendelse i

flere produkter på baggrund af det store tekniske potentiale” (MST, nr. 133,

2014). Dette må forventes at vokse yderligere i forbindelse med den teknologi-

skeudvikling.

Produktionskapaciteten er i kraftig udvikling og i perioden 2018-2022 forventes

en stigning i den globale produktionskapacitet for bioplastik på ca. 25 %. Særligt



polymererne PLA og PHA'er forventes at drive udviklingen, med hhv. en fordob-

ling og firdobling af produktionskapaciteten frem til 2023.

Figur 5 forventning til den globale produktionskapacitet af bioplastik fra 2018-2023 (Euro-

pean bioplastics, bioplastics market data 2018)

På nationalt plan er det umiddelbart vanskeligt på kort sigt at reducere det sam-

lede markedstræk efter nyt og genanvendt kulstof til emballage. Omkring halv-

delen af den emballage som forbruges i Danmark, stammer fra udlandet (Kilde:

MST Emballagestatistik), og skal markedstrækket til nyt og genanvendt kulstof

til emballage reduceres, skal der både stilles krav til danske producenter og til

udenlandske. Dette vil i høj grad kræve handling på internationalt plan.

Det årlige forbrug af kulstofbaseret emballage i Danmark har været relativ stabil

omkring 125 kg. pr. indbygger. Forbruget er på niveau med gennemsnittet for

EU-medlemslandene. En reduktion til 100 kg. pr. indbygger vil medføre en sam-

let reduktion på ca. 140.000 tons kulstofbaseret emballage. 100 kg. pr. indbyg-

ger svarer til forbruget i Sverige (Eurostat samt egne beregninger).



En reduktion i brugen af kulstofbaserede emballager vil kunne opnås ved at øge

virksomhedernes omkostninger ved brug af emballage. Den danske emballage-

afgift omfatter cirka 7 % af det totale emballageforbrug i Danmark (Watkins et.

al. 2012). Der foreligger dog ikke fyldestgørende dokumentation for effekten af

den nuværende afgift og et reduceret markedstræk efter kulstofbaserede embal-

lager vil kunne medføre øget brug af andet emballage som f.eks. glas og metal

(Norden 2014).

Udvidet producentansvar kan være med til at reducere markedstrækket efter

kulstofbaserede emballager. Dette vil dog afhænge af design af det udvidede

producentansvar, således at virksomhedernes omkostninger til udvidet produ-

centansvar afhænger af emballagemængderne der placeres på markedet (Nor-

den 2014). Der blev konstateret en reduktion på 21 % i papir og plastikembal-

lage i Japan ved introduktion af udvidet producentansvar (Yamakaw, OECD). Po-

tentialerne for et dansk producentansvar vil afhænge af den konkrete implemen-

tering af producentansvaret i Danmark, hvilket endnu ikke er fastlagt. Produ-

centansvaret kan potentielt underbygge at produkter designes, så de nemmere

kan genanvendes.

Indenfor de nuværende rammer, kan det ikke vurderes præcis hvor meget mar-

kedstrækket kan reduceres eller hvilke konkrete virkemidler dette vil kræve. For

minimum 20 % af al plastikemballage kan genbrugelige emballager udgøre et

økonomisk attraktivt alternativ (Ellen MacArthur Foundation, 2017). Genbrug

kan være som produkter der kan genpåfyldes hjemme, genpåfylde on the go el-

ler returneres hjemme eller on the go (Ellen MacArthur Foundation). En reduk-

tion i forbruget af kulstofbaserede emballager på 20 % vil bringe det danske for-

brug af kulstofbaserede emballager ned på niveau med forbruget i Sverige (Eu-

rostat). Dette vil svare til en reduktion i brugen af kulstofbaserede emballager

på ca. 140.000 ton, hvis der tages udgangspunkt i det nuværende forbrug.

Skal afbrænding af emballage udfases?

I dag er det ikke muligt at genanvende alt emballageaffald. Design for genan-

vendelse kan halvere omkostningerne til genanvendelsen. Dette kan bidrage til

at forbedre økonomien i genanvendelse. (Ellen MacArthur Foundation, The New

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2005200620072008200920102011201220132014201520162017

kg pr. capita kulstofbaseret emballage

European Union - 28 countries Denmark



Plastics Economy: Catalysing action, January 2017). Dette kan blandt andet rea-

liseres gennem design for genanvendelse og tiltag på tværs af værdikæden i

form af en global plastik protokol om god praksis.

Total udfasning af afbrænding af emballage vil kræve ændring i design af pro-

dukter. 30 % af plastikemballage vil ikke kunne blive genanvendt eller genbrugt

med det nuværende design. Afbrænding er i dag det mest hensigtsmæssige for

disse emballagetyper, da genanvendelse enten er vanskelig eller udsortering

ikke er målrettet plastikpolymererne. (Ellen MacArthur Foundation, The New

Plastics Economy: Catalysing action, January 2017)

Figur 6 typer af plastikemballage, der kræver fundamental ændret design for at kunne

genanvendes Kilde: Ellen MacArthur Foundation (2017)

Over tid bliver plastikprodukter mindre brugbare i genanvendelsesprocessen. Ef-

ter flere ganges genbrug sker der ændringer i plastikkens fysiske egenskaber.

(IEA, 2017). Kemisk genanvendelse vil kunne bidrage til at sikre en forsat gen-

anvendelse af disse plast fraktioner.

Kemisk genanvendelse gennem direkte oparbejdning af monomerer er med nu-

værende teknologi kun muligt for PET og polyester. I modsætning til dette kan

kemisk genanvendelse gennem f.eks. pyrolyse bruges på mere varierede pla-

stiktyper og kan i dag anvendes til fremstilling af dieselprodukter og er en mulig

genanvendelses metode for f.eks. fleksible plastikemballager (Konarova, 2018).

Efterfølgende oparbejdning af diselprodukterne til nye plastikprodukter, vil

kunne sikre at processen kan betegnes som genanvendelse. Yderligere teknolo-

gisk udvikling er nødvendig før kemisk genanvendelse kan sikre at fleksible pla-

stikemballager kan genanvendes til nye plastikemballager.

Af nedenstående figur fremgår en forventning til udviklingen i kilder for den glo-

bale efterspørgsel efter polymerer. Den årlige vækst i kemisk monomer-genan-

vendelse forventes at være 18 % og væksten i pyrolyse-genanvendelse



forventes at være 17 % årlig. I figuren består kemisk genanvendelse af to ele-

menter: 'Recovered monomer' betegner kemisk genanvendelse, hvor genanven-

delsen er direkte til et nyt plastikprodukt; 'Recovered feedstock' består af gen-

anvendelse til et olieprodukt, der kan anvendes som brændstof eller efterføl-

gende oparbejdes til et nyt plastikprodukt.

Figur 7 Modelleret udvikling for kilder til den globale efterspørgsel efter polymerer frem til

2050 kilde: https://www.mckinsey.com/industries/chemicals/our-insights/how-plastics-

waste-recycling-could-transform-the-chemical-industry

I hvor høj grad og under hvilke forudsætninger vil bioraffineringsprocesser bi-

drage med nye muligheder, der kan løfte genanvendelse til et nyt niveau? Er der

home-run solutions?

Bioraffineringsprocesser kan - udover at bidrage med biobaserede emballager,

der kan genanvendes i forbindelse med mekanisk sortering - også bidrage med

komposterbare emballager, der kan muliggøre genanvendelse i en industriel

genanvendelsesproces, hvor komposteringen kan udnyttes. Dette vil kunne vi-

dereudvikles i Danmark, sådan at produktionsproces og genanvendelsesproces

understøtter genanvendelsen. Dette vil særligt kunne have potentialer for sam-

mensatte plastiktyper, hvor mekanisk genanvendelse kan være vanskelig (Ana-

lyse af biobaserede materialer, DTU).

I UK er det vurderet at markedsoptaget for komposterbare emballager særligt

vil kunne sikres gennem fleksible indpakninger, som forventes at udgøre over

halvdelen af markedsoptaget. Fleksible plastikemballager er emballager, som

f.eks. poser, der består af folier eller andre typer af bøjelige materialer. Dette er

en emballagetype der kan være meget vanskelig at genanvende i dag. Særligt i

de tilfælde hvor det er produkter der er i direkte kontakt med mad. LDPE2 har et

2 LDPE=Low Density PolyEthylen

https://www.mckinsey.com/industries/chemicals/our-insights/how-plastics-waste-recycling-could-transform-the-chemical-industry

https://www.mckinsey.com/industries/chemicals/our-insights/how-plastics-waste-recycling-could-transform-the-chemical-industry



særligt stort potentiale – også miljømæssigt (50 % reduktion af CO₂ (afhængig

af om emballagen er forurenet med mad) (Ricardo, 2019).

Figur 8 Vurderet behov for biopolymere i UK i 2025 Kilde: Ricardo (2019)

Hvis UK-tal kan overføres til Danmark, vil markedet for fleksible multilags plast-

emballage bestående af bioplast kunne øges med 27.000 ton frem mod 2025.

(Baseret på 360.000 ton plastikemballage i DK, hvoraf 40 % er fleksible og 20

% er multilags, hvoraf 95 % kan substitueres til bioplast).

Figur 9 Klima og brug af fossile ressourcer ved emballage film af bio baseret på brasiliansk

sukkerrør og fossil PE fremstillet i EU. kilde: Detzel et. al

Med kemisk genanvendelse af PET og polyester kan sikre lukkede kredsløb for

disse polymerer.

Hvor meget biomasse ville det kræve i hhv. 2030 og 2050 for at være on track

for at blive fri af nye fossile kilder i 2050 (givet at genanv-systemerne og design

for genanv forbedres)? Er denne biomasse til rådighed på bæredygtig vis i DK

(jf. + 10 mio tons planen etc)

Hvis det samlede forbrug af fossilplastik blev erstattet af bioplastik, vil det

kræve 6 % af det nuværende udbud af biomasse (IEA). Mængden er til rådig-

hed, men afhænger også af anden brug af biomasse – særligt af udviklingen i

forhold til energi. En reduktion i forbruget af emballager på 20 % og en øget



genanvendelse vil kunne reducere efterspørgslen. Der er ikke lavet fremskriv-

ning af emballagemængderne for Danmark frem til 2050. De seneste 20 år er

mængden af kulstofbaseret emballager vokset med 12 %, dette dækker dog

over et fald på 11 % de seneste 10 år. (Eurostat emballagestatistik). Generelt

har emballageforbruget fluktueret mellem de enkelte år, og der kan ikke laves

en entydig konklusion for udviklingen af bortskaffelsen af emballage i perioden.

4.3 Tekstiler

Den danske tekstilsektor er under forandring. En række nye og mere bæredyg-

tige produktionsmaterialer er undervejs, og produktionsformen og varekæderne

vil snart ændre sig drastisk i kraft af at additiv fremstilling vinder frem. Både

materialer, produktionsform og varekæder kan ændre forbrugernes indkøbsva-

ner.

› Ca. halvdelen af Danmarks tekstiler bliver indsamlet, hovedsageligt til

hjemlig eller udenlands genbrug (Farrant, 2008).

Litteraturen nævnt i Tabel 3 omhandler referencenr. 1, 20, 21, 22, 24, 25, 26 og

27 tekstilsektoren. Denne litteratur er brugt til at kvalificere og kvantificere det

danske potentiale for genanvendelse i tekstilsektoren.



Tabel 4 Overblik over kvantificerende figurer fra annex 1 og hvordan de relaterer sig til nedenstående seks spørgsmål.

Spørgsmål Figurer Relation til spørgsmålet

Hvordan og I hvor høj grad er det muligt at re-

ducere det samlede markedstræk efter nyt og

genanvendt kulstof?

Figur 18

Figur 22

Viser stort potential i EU for genbrug.

Viser at genbrug p.t. stopper ved ”fraction for recycling” og ”residual waste steam”.

Skal afbrænding af tekstil udfases? Figur 10

Figur 18

Beskriver forbrænding har mange fordele frem for "landfills", såsom varme og grundvand.

Beskriver forurenende materialer såsom maling som forbrænding.

I hvor høj grad og under hvilke forudsætninger

vil bioraffineringsprocesser bidrage med nye

muligheder, der kan løfte genanvendelse til et

nyt niveau? Er der home-run solutions?

Figur 15

Figur 16

Figur 17

Figur 19

Figur 22

Figur 23

Viser totale ressourcepotentiale.

Viser opdelingen af tekstiler per sektor.

Viser ressourcer for to store sektorer.

Viser forretningspotentialet i genanvendelse.

Viser "net present value" for kemisk genanvendelse.

Viser "net present value" for mekanisk genanvendelse.

Kan dette potentiale omregnes til CO2-

ekvivalenter? Både for samlede områder, for

bestemte typer konvertering, og på produktni-

veau (alt efter råvarekilde og konvertering).

Figur 14

Figur 20

Figur 21

Figur 26

Figur 27

Figur 28

Figur 30

Viser fordelingen af miljøpåvirkningen fra fire forskellige materialestadier af tekstil.

Viser CO₂-ækvivalent inddeling fra fire forskellige materialestadier af tekstil.

Viser CO₂-ækvivalent inddeling fra forskellige materialer og 9 forskellige faser.

Som ovenfor, blot med andre genstande og 12 faser per forbrug.

Som ovenfor per cyklus.

Klimapåvirkning af et hypotetisk skift til energigenerering fra solceller i produktionen

CO₂-udledning i Danmark i tekstilbranchen ved forskellige scenarier og følsomhedsanalyser.

Hvor meget biomasse ville det kræve i hhv.

2030 og 2050 for at være on track on blive fri

af nye fossile kilder i 2050 (givet at genanv-sy-

stemerne og design for genanv forbedres)? Er

denne biomasse til rådighed på bæredygtig vis

i DK (jf. + 10 mio tons planen etc)?

Ingen

kvantifi-

cerende

undersø-

gelser

fundet

Kan sandsynligvis udregnes ud fra antagelse gjort på baggrund af en række figurer/kilder,

så som figur 9 og kvantificeringer af kulstofinput fra Kap 2.

Hvor er de danske styrkepositioner i værdikæ-

den, herunder især ift. konverteringsspor?

Figur 11 CO₂ kan udvindes fra atmosfæren, f.eks. ved hjælp af bakterier, og kan omdannes til bio-

nedbrydeligt PE. Pga. Danmarks teknologiintensive industri er dette en komparativ fordel.

Ydermere, siden atmosfærisk kulstof er mere bæredygtigt end biobaseret plastik, kan Dan-

mark udnytte teknologifordelen til at blive førende i atmosfærisk plast.



5 Appendix 1

Figur 10 Kilde: Materialestrømme for tøjtekstiler. Morlet et al. (2017).



Figur 11 Kilde: Dansk styrkeposition med atmosfærisk økovenlig plast. CO₂ kan udvindes

fra atmosfæren, f.eks. ved hjælp af bakterier, og kan omdannes til bioned-

brydeligt PE. Pga. Danmarks teknologiintensive industri er dette en kompa-

rativ fordel. Ydermere, siden atmosfærisk kulstof er mere bæredygtig end

biobaseret plastik, kan Danmark ndytte teknologifordelen til at blive fø-

rende i atmosfærisk plast. Yuchen, et al. (2019)



Figur 12 To figurer over trends i beklædningsfiberforbrug. Kilde: Freitas, et al. (2017).

Figur 13 Antal kombinationer af studerede genbrugs-/genanvendelses-ruter og studerede

materialer. Numrene svarer til antal cases som undersøger genbrug eller en specifik gen-

anvendelsesrute for et givet materiale. F.eks. er der kun fem publikationer af tekstilgenan-

vendelse, men tre af dem dækker genanvendelse af adskillige materialer, som tilsammen

udgør 20 cases af tekstilgenanvendelse. Kilde: Sandin og Peters (2018)



Figur 14 Påvirkninger som følge af tekstilforbrug i EU-27 ifølge ReCiPe’s indikatorer. Kilde:

Wolf et al. (2014).

Figur 15 Importeret og eksporteret tekstil og beklædning i EU-27. Kilde: Wolf et al. (2014)



Figur 16 Kilde: Wolf et al. (2014): Fraktionering af det europæiske tekstilmarked.

Figur 17 Fraktionering af materialeforbrug til beklædning og husholdstekstiler. Kilde: Wolf

et al. (2014).



Figur 18 "End-of-life" ruter for tekstilaffald in EU27. Kilde: Wolf et al. (2014).



Figur 19 Resumé af hovedparametrene for tekstil-LCA-modellen. Kilde: Wolf et al. (2014)



Figur 20 Miljøbelastning fra tekstilforbrug i EU-27 ifølge ReCiPe-indikatorerne. Kilde: Wolf

et al. (2014).

Figur 21 Klimabelastning fra tekstilproduktion. Kilde: Wolf et al. (2014).



Figur 22 Post-forbruger-tekstilværdikæde. Kilde: Girn et al. (2019).

Figur 23 10-års cashflow model af kemisk genanvendelse. Kilde: Girn et al. (2019).



Figur 24 Økonomiske sensitivitetsfaktorer ved kemisk gen-anvendelse. Kilde: Girn et al.

(2019).

Figur 25 Investering i mekanisk genanvendelse. Kilde: Girn et al. (2019).

Figur 26 Klimapåvirkning af 6 beklædningsgenstande per beklædningsgenstandslivscyklus.

Kilde: Sandin et al. (2019)



Figur 27 Klimapåvirkning af 6 beklædningsgenstande per beklædningsgenstandsforbrug.

Kilde: Sandin et al. (2019)

Figur 28 Kilde: Klimapåvirkning af et hypotetisk skift til energigenerering fra solceller i pro-

duktionen. Sandin et al. (2019).



Figur 29 Gennemsnitlige priser på hamp og bomuld. Kilde: Kryger (2016).

Figur 30 Dansk undersøgelse af klimapåvirkning for a: hovedresultater, b: Følsomhedsana-

lyseresultater ved modificeret substitutionsfaktorer. Kilde: Koligkioni et al.

(2018).