miljøredegørelse biogasanlæg skjern mini

September 2014

BIOENERGI VEST A/S

MILJØREDEGØRELSE FOR

3 BIOGASANLÆG VED BORRIS,

ÅDUM OG SDR. VIUM SAMT

TILHØRENDE LEDNINGER

RINGKØBING-SKJERN FORSYNING

MILJØREDEGØRELSE FOR 3 BIOGASANLÆG VED

BORRIS, ÅDUM OG SDR. VIUM SAMT TILHØRENDE

LEDNINGER

\\rdkaalfile01\SAGARKIV\2014\14-1100012445\dok\P00001-5-ORK.docx

Revision 03

Dato 2014-11-05

Udarbejdet af ORK, OGRG, MET, OFK, HTS, PML, ATE

Kontrolleret af PEFS

Godkendt af PEFS

Ref. 14-1100012445\P00001-5-ORK


MILJØREDEGØRELSE FOR 3 BIOGASANLÆG VED BORRIS, ÅDUM OG SDR. VIUM SAMT TILHØRENDE LEDNINGER

INDHOLD

1. Introduktion til VVM-redegørelse 1 1.1 Miljøvurderingen 1 1.2 Læsevejledning 2 1.3 Den videre proces 3 2. Indledning 4 2.1 Standardvilkår til biogasanlæg 6 2.2 Realdania-projektet 8 2.2.1 De endelige anlægs forhold til Realdania-projektet 11 3. Overordnet beskrivelse af projektet 13 3.1 Baggrund 13 3.2 Decentrale anlæg og transport af biogas frem for transport

af råvarerne 13 3.3 Transportledninger og begrundelsen for og placeringen af

disse 13 3.4 For en nærmere begrundelse for placering af ledninger

henvises til kapitel 10.1.Hvilke råvarer tilføres anlæggene 14 3.5 Processer i og opbygning af biogasanlæggene 14 3.6 Aftagere af biogas 15 3.7 Udbringning af afgasset gylle 15 4. Alternativer 17 4.1 Alternativer i forhold til lokalisering af biogasanlæggene 17 4.2 Placering i erhvervsområder 17 4.3 0-alternativet 18 4.4 Alternativer i forhold til gas- og gylleledningen 19 4.5 Fravalgte alternativer 19 5. Lovgrundlag, proces for VVM, miljøvurdering samt

planforhold 20 5.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg 20 5.1.1 Planloven 20 5.1.2 VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven 21 5.1.3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 21 5.1.4 Varmeforsyningsloven 21 5.1.5 Øvrige lovgrundlag 22 5.1.6 Skovloven 22 5.1.7 Naturbeskyttelsesloven 22 5.1.8 Artsfredningsbekendtgørelsen 23 5.1.9 Habitatbekendtgørelsen efter naturbeskyttelsesloven 23 5.1.10 Miljøbeskyttelsesloven 24 5.1.11 Museumsloven 24 5.1.12 Jordforureningsloven 25 5.1.13 Yderligere lovgivning 25 5.1.14 Myndighederne og deres opgaver 26 5.2 Resultat fra den foroffentlige høring 26



5.3 Planforhold 27 5.3.1 Energi 2020 29 5.3.2 Kommuneplan 2013 30 5.3.3 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg 30 5.3.4 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til

biogasanlæggene 32 5.3.5 Kommuneplanens retningslinjer for biogasledningen 32 5.3.6 Kommuneplanens rammer for biogasanlæggene 33 5.4 Lokalplaner 33 5.5 Forholdet til anden planlægning 33 5.5.1 Kystnærhedszonen 34 5.5.2 Vandplanerne 34 5.5.3 Natura 2000-planer 35 5.5.4 Den regionale udviklingsplan 35 5.5.5 Den regionale råstofplan 36 6. Metode til vurdering af miljøpåvirkninger 37 6.1.1 Opbygningen af kapitlerne 37 6.1.2 Vurdering af data for vurderingerne 37 7. Biogasanlæg vest for Borris 40 7.1 Beskrivelse af projektet 40 7.1.1 Baggrund 40 7.1.2 Andre ressourcer 40 7.1.3 Anlægsfasen 41 7.1.4 Driftsfasen 41 7.2 Alternativer 41 7.2.1 0-alternativet 41 7.2.2 Fravalgte alternativer 41 7.3 Planforhold, naturinteresser og øvrige bindinger i det

konkrete område 41 7.3.1 Forholdet til kommuneplanen 41 7.3.1.1 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg 42 7.3.1.2 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til

biogasanlægget 42 7.3.1.3 Kommuneplanens rammer 43 7.3.2 Lokalplaner 43 7.3.3 Øvrige bindinger 43 7.4 Luftforurening, lugt og klima 43 7.4.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 43 7.4.1.1 Eksisterende forhold 44 7.4.2 Anlægs- og driftsfasen 45 7.4.2.1 Anlægsfasen 45 7.4.2.2 Indkøringsfasen 45 7.4.2.3 Driftsfasen 46 7.4.3 Kumulative effekter 50 7.4.4 Afværgeforanstaltninger 51 7.4.5 Vurdering af virkninger 51 7.5 Trafik 51 7.5.1 Eksisterende forhold 51 7.5.1.1 Trafiktal 53 7.5.1.2 Trafikuheld 54 7.5.1.3 Vejtrafikstøj 55 7.5.1.4 Emissioner 55 7.5.2 Anlægs- og driftsfasen 55 7.5.2.1 Trafiktal 55



7.5.2.2 Trafikuheld 58 7.5.2.3 Vejtrafikstøj 59 7.5.2.4 Emissioner 59 7.5.3 Alternativ vejtilslutning 60 7.5.4 Kumulative effekter 61 7.5.5 Afværgeforanstaltninger 62 7.5.6 Vurdering af virkninger 62 7.6 Støj 62 7.6.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 62 7.6.2 Anlægs- og driftsfasen 63 7.6.3 Kumulative effekter 68 7.6.4 Afværgeforanstaltninger 68 7.6.5 Vurdering af virkninger 68 7.7 Visuelle forhold, landskab, kulturarv og rekreative interesser 69 7.7.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 69 7.7.2 Anlægs- og driftsfasen 73 7.7.3 Kumulative effekter 85 7.7.4 Afværgeforanstaltninger 85 7.7.5 Vurdering af virkninger 85 7.8 Natur, planter og dyreliv 86 7.8.1 Metode/afgrænsning 86 7.8.2 Beskyttet natur – beskrivelse af eksisterende forhold og

omfang af påvirkning 87 7.8.3 Natura-2000 områder – eksisterende forhold og omfang af

påvirkning 88 7.8.4 Bilag IV arter – eksisterende forhold og omfang af påvirkning 89 7.8.5 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen 92 7.8.6 Vurdering af påvirkninger i forbindelse med driftsfasen 92 7.8.6.1 Samlet virkning 93 7.8.7 Kumulative effekter 93 7.8.8 Afværgeforanstaltninger 93 7.8.9 Vurdering af virkninger 94 7.9 Geologi, overfladevand og grundvand 94 7.9.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 94 7.9.2 Anlægs- og driftsfasen 98 7.9.3 Kumulative effekter 99 7.9.4 Afværgeforanstaltninger 99 7.9.5 Vurdering af virkninger 99 7.10 Affald, spildevand og jordforurening 100 7.10.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 100 7.10.2 Anlægs- og driftsfasen 100 7.10.3 Kumulative effekter 100 7.10.4 Afværgeforanstaltninger 100 7.10.5 Vurdering af virkninger 101 7.11 Råstoffer 101 7.11.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 101 7.11.2 Anlægs- og driftsfasen 101 7.11.3 Afværgetiltag på anlægget 102 7.11.4 Vurdering af påvirkninger 102 7.12 Samlet vurdering 102 8. Biogasanlæg syd for Sdr. Vium 105 8.1 Beskrivelse af projektet 105 8.1.1 Baggrund 105 8.1.2 Andre ressourcer 107



8.1.3 Anlægsfasen 107 8.1.4 Driftsfasen 107 8.2 Alternativer 107 8.2.1 0-alternativet 107 8.2.2 Fravalgte alternativer 107 8.3 Planforhold, naboer og naturinteresser i det konkrete område 107 8.3.1 Forholdet til kommuneplanen 108 8.3.1.1 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg 108 8.3.1.2 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til

biogasanlægget 108 8.3.1.3 Kommuneplanens rammer 109 8.3.2 Lokalplaner 109 8.3.3 Naturinteresser 109 8.3.3.1 Skovloven 109 8.3.3.2 Naturbeskyttelsesloven 109 8.3.4 Øvrige bindinger 110 8.4 Luftforurening, lugt og klima 110 8.4.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 110 8.4.2 Anlægs- og driftsfasen 111 8.4.2.1 Anlægsfasen 111 8.4.2.2 Indkøringsfasen 112 8.4.2.3 Driftsfasen 112 8.4.3 Kumulative effekter 117 8.4.4 Afværgeforanstaltninger 117 8.4.5 Vurdering af virkninger 118 8.5 Trafik 118 8.5.1 Eksisterende forhold 118 8.5.1.1 Trafiktal 120 8.5.1.2 Trafikuheld 121 8.5.1.3 Vejtrafikstøj 121 8.5.1.4 Emissioner 121 8.5.2 Anlægs- og driftsfasen 121 8.5.2.1 Trafiktal 121 8.5.2.2 Trafikuheld 123 8.5.2.3 Vejtrafikstøj 123 8.5.2.4 Emissioner 124 8.5.3 Kumulative effekter 124 8.5.4 Afværgeforanstaltninger 124 8.5.5 Vurdering af virkninger 124 8.6 Støj 125 8.6.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 125 8.6.2 Anlægs- og driftsfasen 126 8.6.3 Kumulative effekter 130 8.6.4 Afværgeforanstaltninger 130 8.6.5 Vurdering af virkninger 130 8.7 Visuelle forhold, landskab, kulturarv og rekreative interesser 131 8.7.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 131 8.7.2 Anlægs- og driftsfasen 135 8.7.3 Kumulative effekter 143 8.7.4 Afværgeforanstaltninger 143 8.7.5 Vurdering af virkninger 143 8.8 Natur, planter og dyreliv 144 8.8.1 Metode/afgrænsning 144



8.8.2 Beskyttet natur – beskrivelse af eksisterende forhold og

omfang af påvirkning 146 8.8.2.1 Skovområder 146 8.8.3 Natura-2000 områder – eksisterende forhold og omfang af

påvirkning 146 8.8.4 Bilag IV arter – eksisterende forhold og omfang af påvirkning 148 8.8.5 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen 151 8.8.6 Vurdering af påvirkninger i forbindelse med driftsfasen 152 8.8.6.1 Samlet virkning 153 8.8.7 Kumulative effekter 153 8.8.8 Afværgeforanstaltninger 153 8.8.9 Vurdering af virkninger 154 8.9 Geologi, overfladevand og grundvand 154 8.9.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 154 8.9.2 Anlægs- og driftsfasen 158 8.9.3 Kumulative effekter 159 8.9.4 Afværgeforanstaltninger 159 8.9.5 Vurdering af virkninger 159 8.10 Affald, spildevand og jordforurening 159 8.10.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 159 8.10.2 Anlægs- og driftsfasen 160 8.10.3 Kumulative effekter 160 8.10.4 Afværgeforanstaltninger 160 8.10.5 Vurdering af virkninger. 161 8.11 Råstoffer 161 8.11.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 161 8.11.2 Anlægs- og driftsfasen 161 8.11.3 Afværgetiltag på anlægget 162 8.11.4 Sammenfatning for anlægget 162 8.12 Samlet påvirkning 162 9. Biogasanlæg mellem Tarm og Ådum 165 9.1 Beskrivelse af projektet 165 9.1.1 Baggrund 165 9.1.2 Andre ressourcer 165 9.1.3 Anlægsfasen 166 9.1.4 Driftsfasen 166 9.2 Alternativer 166 9.2.1 0-alternativet 166 9.2.2 Fravalgte alternativer 166 9.3 Planforhold, naboer og naturinteresser i det konkrete område 167 9.3.1 Forholdet til kommuneplanen 167 9.3.1.1 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg 167 9.3.1.2 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til

biogasanlægget 167 9.3.1.3 Kommuneplanens rammer 168 9.3.2 Lokalplaner 168 9.3.3 Naturinteresser 169 9.3.3.1 Naturbeskyttelsesloven 169 9.3.4 Øvrige bindinger 169 9.4 Luftforurening, lugt og klima 169 9.4.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 169 9.4.2 Anlægs- og driftsfasen 170 9.4.2.1 Anlægsfasen 170 9.4.2.2 Indkøringsfasen 171



9.4.2.3 Driftsfasen 171 9.4.3 Kumulative effekter 176 9.4.4 Afværgeforanstaltninger 176 9.4.5 Vurdering af virkninger 177 9.5 Trafik 177 9.5.1 Eksisterende forhold 177 9.5.1.1 Trafiktal 178 9.5.1.2 Trafikuheld 179 9.5.1.3 Vejtrafikstøj 180 9.5.1.4 Emissioner 180 9.5.2 Anlægs- og driftsfasen 180 9.5.2.1 Trafiktal 180 9.5.2.2 Trafikuheld 181 9.5.2.3 Vejtrafikstøj 182 9.5.2.4 Emissioner 182 9.5.3 Kumulative effekter 183 9.5.4 Afværgeforanstaltninger 183 9.5.5 Vurdering af virkninger 183 9.6 Støj 184 9.6.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 184 9.6.2 Anlægs- og driftsfasen 184 9.6.3 Kumulative effekter 188 9.6.4 Afværgeforanstaltninger 189 9.6.5 Vurdering af virkninger 189 9.7 Visuelle forhold, landskab, kulturarv og rekreative interesser 189 9.7.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 189 9.7.2 Anlægs- og driftsfasen 194 9.7.3 Kumulative effekter 199 9.7.4 Afværgeforanstaltninger 199 9.7.5 Vurdering af virkninger 199 9.8 Natur, planter og dyreliv 200 9.8.1 Metode/afgrænsning 200 9.8.2 Beskyttet natur – beskrivelse af eksisterende forhold og

omfang af påvirkning 202 9.8.3 Natura-2000 områder – eksisterende forhold og omfang af

påvirkning 203 9.8.4 Bilag IV arter – eksisterende forhold og omfang af påvirkning 205 9.8.5 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen 208 9.8.6 Vurdering af påvirkninger i forbindelse med driftsfasen 209 9.8.6.1 Samlet virkning 210 9.8.7 Kumulative effekter 210 9.8.8 Afværgeforanstaltninger 210 9.8.9 Vurdering af virkninger 211 9.9 Geologi, overfladevand og grundvand 211 9.9.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 211 9.9.2 Anlægs- og driftsfasen 215 9.9.3 Kumulative effekter 216 9.9.4 Afværgeforanstaltninger 216 9.9.5 Vurdering af virkninger 216 9.10 Affald, spildevand og jordforurening 216 9.10.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 216 9.10.2 Anlægs- og driftsfasen 217 9.10.3 Kumulative effekter 217 9.10.4 Afværgeforanstaltninger 217



9.10.5 Vurdering af virkninger 218 9.11 Råstoffer 218 9.11.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 218 9.11.2 Anlægs- og driftsfasen 218 9.11.3 Afværgetiltag på anlægget 219 9.11.4 Sammenfatning for anlægget 219 9.12 Samlet påvirkning 220 10. Biogas- og gylleledninger mellem biogasanlæg og

aftagere 222 10.1 Beskrivelse af projektet 222 10.1.1 Baggrund for etablering af gas- og gylleledninger 222 10.1.2 Beskrivelse af ledningstracé og ledningstyper i projektet 222 10.1.3 Etablering af ledninger 224 10.1.4 Restriktioner efterfølgende 228 10.2 Alternativer 229 10.2.1 0-alternativet til etablering af ledninger 229 10.2.2 Fravalgte alternativer 229 10.3 Planforhold, naboer og naturinteresser i det konkrete område 229 10.3.1 Forholdet til kommuneplanen 229 10.3.1.1 Retningslinjer 229 10.3.1.2 Rammeområder 238 10.3.2 Forhold til lokalplaner 243 10.3.3 Forhold til statslige interesser. 245 10.3.4 Naturinteresser 245 10.3.5 Andre bindinger 248 10.3.6 Afstand til naboer 256 10.4 Lugt, luftforurening og klima 256 10.4.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 256 10.4.2 Anlægs- og driftsfasen 256 10.4.3 Kumulative effekter 256 10.4.4 Afværgeforanstaltninger 256 10.4.5 Vurdering af virkninger 256 10.5 Trafik 257 10.5.1 Eksisterende forhold 257 10.5.2 Anlægs- og driftsfasen 257 10.5.3 Kumulative effekter 257 10.5.4 Afværgeforanstaltninger 257 10.5.5 Vurdering af virkninger 257 10.6 Støj 258 10.6.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 258 10.6.2 Anlægs- og driftsfasen 258 10.6.3 Kumulative effekter 258 10.6.4 Afværgeforanstaltninger 258 10.6.5 Vurdering af virkninger 258 10.7 Visuelle forhold, landskab, kulturarv og rekreative interesser 259 10.7.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 259 10.7.2 Vurdering af påvirkninger i anlægs- og driftsfasen 264 10.7.3 Kumulative effekter 268 10.7.4 Afværgeforanstaltninger 268 10.7.5 Vurdering af virkninger 269 10.8 Natur, planter og dyreliv 269 10.8.1 Metode/afgrænsning 269 10.8.2 Beskyttet natur – beskrivelse af eksisterende forhold og

omfang af påvirkning 272



10.8.3 Skovområder – eksisterende forhold og omfang af påvirkning 305 10.8.4 Å-beskyttelseslinjen – eksisterende forhold og omfang af

påvirkning 309 10.8.5 Natura-2000 områder – eksisterende forhold og omfang af

påvirkning 309 10.8.5.1 Opsamling på påvirkningen af Natura 2000 områderne 314 10.8.6 Bilag IV arter – eksisterende forhold og omfang af påvirkning 315 10.8.7 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen 318 10.8.8 Vurdering af påvirkninger i forbindelse med driftsfasen 321 10.8.8.1 Samlet virkning 323 10.8.9 Kumulative effekter 323 10.8.10 Afværgeforanstaltninger 323 10.8.11 Vurdering af virkninger 324 10.9 Geologi, overfladevand og grundvand 325 10.9.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 325 10.9.2 Anlægs- og driftsfasen 328 10.9.3 Kumulative effekter 329 10.9.4 Afværgeforanstaltninger 329 10.9.5 Vurdering af virkninger 329 10.10 Affald, spildevand og jordforurening 330 10.10.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 330 10.10.2 Anlægs- og driftsfasen 331 10.10.3 Forbrug af råstoffer, forurening af jord. 331 10.10.4 Kumulative effekter 331 10.10.5 Afværgeforanstaltninger 332 10.10.6 Vurdering af virkninger 332 10.11 Råstoffer 332 10.11.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 332 10.11.2 Anlægs- og driftsfasen 333 10.11.3 Påvirkninger fra anlægs- og driftsfaserene 333 10.11.4 Kumulative effekter 333 10.11.5 Afværgeforanstaltninger 333 10.11.6 Vurdering af virkninger 334 10.12 Samlet påvirkning 334 11. Udbringning af afgasset gylle, socioøkonomiske

forhold samt sundhed 337 11.1 Udbringning af afgasset gylle 337 11.1.1 Principper for udbringning af afgasset gylle fra

Biogasanlæggene 338 11.2 Mennesker, sundhed og samfund 339 11.2.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning 339 11.2.2 Anlægs- og driftsfasen 339 11.2.3 Kumulative effekter 340 11.2.4 Afværgeforanstaltninger 340 11.2.5 Vurdering af virkninger 340 12. Monitering og overvågningsprogram 342 13. Samlet sammenfatning 343 13.1 Manglende viden og begrænsninger 343 13.2 Samlet sammenfatning 343



BILAG

Bilag 1. Visualiseringer

Bilag 2. Lugtnotat

Bilag 3. Ledningstrace

Bilag 4. Høje målebordsblade

Bilag 5 Lave målebordsblade




1 af 350

1. INTRODUKTION TIL VVM-REDEGØRELSE

Bioenergi Vest A/S ønsker at gennemføre et biogasprojekt. Projektet skal realisere Ringkøbing-

Skjern-modellen, hvor princippet er etablering af mindre decentrale biogasanlæg med en fælles

biogasledning fra anlæggene til aftagerne. Hermed skal gylle transporteres over korte afstande

og gassen over længere afstande i forhold til en løsning med centrale biogasanlæg.

Biogasprojektet gennemføres omkring Tarm-Skjern og består af følgende elementer:

Et biogasanlæg vest for Borris med gylleledning

Et biogasanlæg syd for Sdr. Vium

Et biogasanlæg mellem Tarm og Ådum

Biogasledning mellem anlæggene og aftagerne

Biogasanlæg kan potentielt påvirke miljøet væsentligt, og der skal derfor gennemføres en vurde-

ring af den mulige miljøpåvirkning. Miljøvurderingen beskrives i denne rapport.

1.1 Miljøvurderingen

Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for at sikre, at de planlagte biogasanlæg og ledninger

miljøvurderes, inden kommunen kan godkende projektet. Miljøvurderingen skal dokumenteres i

en miljøredegørelse - en VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).

VVM-reglerne fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om ”Vurdering af visse offentlige og

private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”1.

I forhold til planloven2 er de planlagte biogasanlæg automatisk omfattet af reglerne om VVM-

pligt, fordi de kan modtage over 100 ton biomasse i døgnet. Da gas- og gylleledningerne udgør

en integreret del af projektet, er de også omfattet af VVM-pligten.

Biogasanlæggene og de tilhørende gylle- og biogasledninger kan ikke etableres, før der er vedta-

get de nødvendige retningslinjer i et tillæg til kommuneplanen samt lokalplaner for de konkrete

områder. Endelig skal anlæggene miljøgodkendes ifølge reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Kommuneplantillægget udgør den juridiske ramme for VVM–tilladelsen, rammer for lokalplanlæg-

ningen og retningslinjer for biogasledningen. Lokalplanerne indeholder bestemmelser for den

kommende anvendelse af de konkrete arealer, hvor der skal etableres biogasanlæg. Udkast til

miljøgodkendelsen indeholder de krav og vilkår, som anlæggene skal opfylde for, at påvirkningen

af omgivelserne er acceptable.

VVM-redegørelsen, kommuneplantillæg, lokalplaner og miljøgodkendelser sendes i høring i 8 uger

og danner grundlag for en offentlig debat om projektet. På baggrund af dokumenterne og bidra-

gene fra debatten beslutter Ringkøbing-Skjern Kommune, om projektet kan gennemføres.

Ifølge ”lov om miljøvurdering af planer og programmer”3, skal der foretages en strategisk miljø-

vurdering af kommune- og lokalplaner, hvor rammerne for fremtidige tilladelser til konkrete pro-

jekter fastlægges. Den strategiske miljøvurdering er integreret i miljøredegørelsen.

1 Retsinformation, 2014, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov

om planlægning, BEK nr. 764 af 23/06/2014, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163829

2 Retsinformation, 2013, Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144425 3 Retsinformation, 2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144075

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163829






2 af 350

Hvor lov om miljøvurdering af planer og programmer beskriver de vurderinger som skal gennem-

føres for at beskrive miljøindvirkninger som følge af realiseringen af de muligheder et plangrund-

lag giver, så beskriver VVM-bekendtgørelse de vurderinger der skal gennemføres, for at realise-

ringen af et konkret projekt.

Det kan ikke umiddelbart afvises, at der ikke er negative påvirkninger fra biogasledningens

krydsning af Skjern Å, og ifølge reglerne for internationale naturbeskyttelsesområder skal der

derfor gennemføres en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Konsekvensvurderin-

gen er også integreret i miljøredegørelsen.

Nærværende miljøredegørelse omfatter udelukkende de tre biogasanlæg med tilhørende led-

ningsnet, og således ikke udspredningsarealet for den afgassede gylle, idet denne udspredes på

arealer, der i dag modtager husdyrgødning eller som lovligt kan anvende husdyrgødning

Denne miljøredegørelse udgør en samlet redegørelse om projektets påvirkninger af det omkring-

liggende miljø til brug for den offentlige debat og myndighedernes efterfølgende vurderinger.

1.2 Læsevejledning

Miljøredegørelsen, kommuneplantillægget og lokalplanerne findes kun som digitale versioner, der

kan hentes på Plansystemet og Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.

VVM-redegørelsen er opbygget med følgende hovedafsnit:

Kapitel 2 beskriver de nuværende forhold og baggrunden for, at Ringkøbing-Skjern Forsy-

ning A/S ønsker at gennemføre projektet.

Kapitel 3 giver en mere detaljeret beskrivelse af projektet, og hvordan det vil blive gennem-

ført.

Kapitel 4 beskriver den relevante lovgivning og kravene til fysisk planlægning i forhold til

projektet.

Kapitel 5 beskriver mulige alternativer til projektet, herunder 0-alternativet, hvor projektet

ikke gennemføres.

Kapitel 6 beskriver den metode, der er anvendt for at kunne foretage en systematisk vurde-

ring af de forskellige miljøpåvirkninger i form af støj og lugt, samt påvirkning af naturområ-

der med mere.

Kapitel 7-10 beskriver miljøpåvirkningerne for hvert af biogasanlæggene og for biogasled-

ningen. De 4 kapitler er opbygget op efter samme skabelon:

En beskrivelse af projektet, alternativer

En beskrivelse af planforholdene

og for hver af de tekniske vurderinger:

En beskrivelse af metode og de nuværende forhold

En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet

En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan for-

stærke miljøpåvirkningerne)

En vurdering af evt. afværgetiltag

Et sammenfattende skema med vurderingen




3 af 350

Skemaet og den sammenfattende vurdering giver et overblik over miljøpåvirkningerne fra det

pågældende emne (f.eks. støj, grundvand, natur m.m.).

Kapitel 11 beskriver de mulige påvirkninger fra udbringning af afgasset gylle og mulige på-

virkninger af mennesker og samfund herunder arbejdspladser.

Kapitel 12 beskriver mangler i miljøredegørelsen, ligesom kapitlet indeholder en samlet vur-

dering af påvirkninger af projektet.

Som det fremgår, er der fire kapitler, som specifikt omhandler de tre biogasanlæg og ledninger-

ne. Dette for at gøre det muligt at læse om netop det delanlæg af projektet, som måtte have ens

interesse. Denne opbygning af dokumentet medfører på den anden side, at der bliver nogle gen-

tagelser, hvis man læser hele dokumentet.

Der er desuden udarbejdet et ikke-teknisk resume, som er en sammenfatning af miljøredegørel-

sen. Her er de vigtigste oplysninger og vurderinger trukket frem for at give et hurtigt overblik

over miljøpåvirkningerne. Det ikke-tekniske resumé er udarbejdet som et selvstændigt doku-

ment.

1.3 Den videre proces

Forslaget til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan med tilhørende miljøredegørelse frem-

lægges i offentlig høring i 10 uger fra den 21.11.2014 og til den 30.01.2015.

Efter den offentlige høring vil indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet. De vil

herefter indgå i myndighedernes beslutning om tilladelse eller afslag til at gennemføre projektet.

Hvis projektet tillades, vil Ringkøbing-Skjern Kommune udstede et kommuneplantillæg med tilhø-

rende lokalplaner samt en VVM-tilladelse. Desuden vil der blive udstedt miljøgodkendelser til de

enkelte biogasanlæg.

Her ud over skal der gives tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af kapitel 3 om

lovgrundlaget. Muligheden for at klage og en klagevejledning vil fremgå af hver enkelt afgørel-

se/tilladelse.




4 af 350

2. INDLEDNING

Bioenergi Vest A/S gennemførte i 2012 en planlægning for 3 biogasanlæg ved Borris, Sdr. Vium

samt mellem Tarm og Ådum. Der blev foretaget en screening efter VVM-reglerne og Ringkøbing-

Skjern Kommune vurderede ud fra screeningen, at der ikke var VVM-pligt for gennemførelse af

projektet.

Der er efterfølgende udarbejdet en principiel afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om bio-

gasanlæg (NoMO 122), hvoraf det fremgår, at biogasanlæg, der modtager over 100 tons mate-

riale i døgnet, er VVM-pligtige.

De 3 biogasanlæg, som Bioenergi Vest A/S planlægger at etablere, kan alle modtage over 100

tons biomasse (gylle og energiafgrøder) i døgnet og er dermed VVM-pligtige.

Sideløbende med Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelser om forholdet til VVM-

reglerne, er Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede planlægning for biogasanlæg blevet om-

gjort af klagenævnet med følgende begrundelse:

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver kommunens afgørelse af 19. juni 2012 om

vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 39 for biogasanlæg i hele kommunen, da

plantillægget ikke indeholder bindende, konkrete retningslinjer eller rammer for

lokalplanlægning med henblik på at etablere biogasanlæg. Etablering af sådanne

anlæg kan således ikke ske på baggrund af kommuneplantillæg nr. 39.

Bioenergi Vest A/S er et datterselskab af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, og det er aftalt, at

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S overtager ansvaret for den videre myndighedsbehandling af

projektet fra Bioenergi Vest A/S.

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S har på baggrund af klagenævnsafgørelserne anmodet Ringkø-

bing-Skjern Kommune om at standse planlægningen for de 3 anlæg, idet der gennemføres en

VVM-proces og ny planlægning for biogasanlæggene med tilhørende ledningsnet.

Denne miljøredegørelse er opfølgning på beslutningen om at starte forfra med planlægningen, og

miljøredegørelsen redegør for de miljømæssige konsekvenser af etableringen af et biogasprojekt

for afklaring af, om Ringkøbing-Skjern-modellen, i form af decentrale biogasanlæg med tilhøren-

de gas- og gylleledninger, er en brugbar model under hensyntagen til de lokale forhold.

Biogasprojektet omkring Tarm-Skjern omfatter:

Et biogasanlæg vest for Borris med gylleledning

Et biogas anlæg syd for Sdr. Vium

Et biogasanlæg mellem Tarm og Ådum

Biogasledninger mellem anlæggene og aftagerne af biogassen

Placeringen af de tre biogasanlæg og biogasledninger fremgår af Figur 2-1. For en mere præcis

placering af de enkelte anlæg henvises til de respektive afsnit samt Bilag 3, Bilag 4 og Bilag 5.




5 af 350

Figur 2-1. Kort over projektet hvor de 3 anlæg er vist med røde prikker, og biogasledningen er vist med grønt.

Processen tager udgangspunkt i forslagene til lokalplaner og miljøgodkendelser for det lokalplan-

arbejde, der nu er standset. Der er foretaget en revurdering af anlæggene herunder placeringen

af anlægselementer samt størrelsen af projektområdet. Det har endvidere vist sig hensigtsmæs-

sigt at øge den mængde biomasse, anlæggene kan behandle, i forhold til det tidligere projekt lige

som placeringen af den enkelte anlægselementer er ændret lidt. Derudover er der i denne miljø-

redegørelse foretaget en vurdering af de miljømæssige påvirkninger.

Anlæggene skal producere biogas på baggrund af gødning/gylle fra husdyr samt energiafgrøder.

Der tilføres dermed ikke f.eks. affald fra industrien eller slam fra renseanlæg. Hvert anlæg vil

kunne modtage op til ca. 80.000 tons biomasse om året.

Den samlede mængde gas på hvert biogasanlæg vil være ca. 2.000 m3 hvoraf metan vil udgøre

ca. 1.500 m3 (den resterende mængde vil primært være CO2). Dette er væsentligt mindre end 10

ton, som er tærskelværdien for, om anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Anlæggene

er derfor ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

Biogassen forventes primært afsat til procesformål i industrien, da der er behov for aftagere, der

løbende kan aftage den producerede mængde biogas også hele året. Det vil løbende blive vurde-

ret, om det er muligt at afsætte biogassen til andre aftagere, herunder om biogassen evt. kan

finde anvendelse til opvarmning eller produktion af el.

Opgradering af biogassen til naturgaskvalitet for distribution til naturgasnettet indgår ikke i den-

ne fase af biogasprojektet. Opgradering er ikke anlægsmæssigt bundet til biogasanlæggene og et

opgraderingsanlæg ville senere kunne placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til

biogasnettet, naturgasnettet, den fysiske planlægning og de lokale miljøforhold. Biogasledningen

omfattet af projektet etableres flere steder tæt på naturgasnettet.




6 af 350

Der tages udgangspunkt i, at biogasanlæggene er placeret i områder med stor husdyrtæthed og

tæt på potentielle leverandører således, at transporten af rå og afgasset gylle på vejene kan mi-

nimeres. Der vil i et vist omfang blive etableret kortere gylleledninger. Når der er erfaringer med

driftsforholdene fra disse ledninger, kan det komme på tale at etablere længere ledninger såle-

des, at transport med tankvogne begrænses yderligere.

Den afgassede biomasse afsættes til udspredning på arealer godkendt til udspredning af husdyr-

gødning.

Der må efter VVM-reglerne ikke foretages en opdeling af projekter, og der er derfor udarbejdet

en samlet miljøredegørelse for de 3 biogasanlæg samt gas- og gylleledninger, som skal levere

biogas til aftagerne og evt. transportere gylle fra producenter til biogasanlæggene og returnere

afgasset gylle.

Af hensyn til læserne er selve miljøredegørelsen opdelt, så man i samlede afsnit kan læse om

påvirkningen fra det enkelte biogasanlæg eller fra biogasledningen. I et afsluttende afsnit kan

forholde sig til påvirkningen fra det samlede projekt.

2.1 Standardvilkår til biogasanlæg

De tre biogasanlæg er hver især omfattet af kravet om udarbejdelse af en miljøgodkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens4 kapitel 5, idet anlægstyperne fremgår af listen i bilag 1 i godkendelses-

bekendtgørelsen5.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 defineres de overordnede krav til miljømyndighedens op-

stilling af vilkår i en miljøgodkendelse. Kort fortalt skal der i en miljøgodkendelse opstilles vilkår

om virksomhedens maksimale tilladelige påvirkning af miljøet i forhold til luft, jord- og grund-

vand, spildevand, støj og affald. Derudover skal der stilles krav om, at virksomheden skal regi-

strere sin miljøpåvirkning i form af egenkontrol.

Miljøgodkendelse af biogasanlæg beror i dag på standardvilkår6, der er specifikt gældende for

branchen. Ved miljøgodkendelse af et nyt biogasanlæg, som er omfattet af branchebilag, skal

miljømyndigheden anvende de standardvilkår, som er listet i branchebilaget.

Standardvilkårene kan kun undtagelsesvist fraviges.

Standardvilkårene er oprindeligt udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med de respektive

brancher og kommuner. Standardvilkårene er udarbejdet, så de dækker alle nødvendige vilkår,

bortset fra vilkår, der afhænger af lokaliteten, dvs. støj og spildevand og evt. lugtgrænseværdier

inkl. egenkontrolvilkår. Standardvilkårene udgør i øvrigt BAT (Best Available Technology - bedste

tilgængelige teknik) indenfor branchen.

Standardvilkårene for biogasanlæg stiller krav til anlæggets indretning og daglige drift. En ske-

matisk opstilling af standardvilkårenes krav til biogasanlæg fremgår af Error! Reference source

not found..

4 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. 6 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.




7 af 350

Standardvilkår om

Fysisk indretning Indretning af beholdere, tanke, pladser

og arealer til opbevaring og omlæsning

af biomasse m.m.

Luftrenseanlæg til reduktion af lugtemis-

sion fra tanke, beholdere, modtagehal

og fortrængningsluft fra køretøjer.

Etablering af en gasfakkel til afbrænding

af biogas ved driftsforstyrrelser og i nød-

situationer.

Opbevaring af affald og råvarer.

Målesteder i afkast.

Gaskondensatbrønde.

Drift Transport af råvarer til og fra anlægget.

Omlastning, håndtering og opbevaring af

råvarer udendørs eller i lukkede bygnin-

ger, tanke og beholdere.

Sikkerhed Alarmanlæg til sikring imod udslip med

forurening til følge.

Procedure ved utilsigtede biogas- eller

lugtudslip

Miljøgener Generelt krav om at anlægget ikke må

give anledning til lugt-, støv- eller flue-

gener.

Egenkontrol Kontrol og vedligehold af luftrensean-

læg, gasfakkel, inspektionsbrønde, fast

overdækning af beholdere med biomas-

se, belægninger.

Løbende styrke og tæthedskontrol af

beholdere og tanke.

Lugtmåling.

Tabel 2-1 Skematisk opstilling af standardvilkårenes krav til biogasanlæg

For at efterleve kravene i godkendelsesbekendtgørelsen om fastsættelse af lokale krav til biogas-

anlæg om eksempelvist afkasthøjder og krav til støjbelastningen i omgivelserne anvender miljø-

myndigheden Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer. Disse retningslinjer er, som det fremgår,

kun vejledende, men praksis er, at de i høj grad anvendes direkte som krav i miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger om luftforurening, og Luftvejledningen7,

lugtvejledningen8 og OML- modellen9 er centrale redskaber til vurdering af luftforurening fra et

biogasanlæg.

7 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2001, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. 8 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1985, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder 9 http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/oml/

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/model/oml/




8 af 350

Lugtvejledningen anbefaler, at dimensionering af skorstene udføres således, at maksimumkon-

centrationen ikke overskrider koncentrationen ved 5 til 10 gange lugttærsklen (LE/m3) udenfor

virksomhedens skel i boligområder. Ved boliger i det åbne land angiver vejledningen, at koncen-

trationen kan lempes med en faktor 2 til 3 svarende til en koncentration på 10 til 30 LE/m3. Prak-

sis er efterhånden blevet den, at miljømyndighederne fastsætter en lugtgrænseværdi på 10

LE/m3 ved opholdsarealer for boliger i det åbne land.

Med udgangspunkt i eksempelvist lugt fra de enkelte kilder på biogasanlægget beregnes dets

bidrag til lugt i omgivelserne ved hjælp af OML- modellen, der er en atmosfærisk spredningsmo-

del. Miljømyndighederne fastsætter en lugtgrænseværdi for hvert relevant område omkring virk-

somheden (erhverv, bolig m.m.). Ved beregningen sammenholdes OML-beregningsresultater

med lugtgrænseværdien for det enkelte biogasanlægs bidrag til luftforureningen i omgivelserne.

Undervejs i beregningen ændres afkasthøjden, og når grænseværdien for lugt netop er overholdt

er den mindste afkasthøjde fundet. Myndigheden stiller efterfølgende vilkår i miljøgodkendelsen

om en afkasthøjde, der overholder lugtgrænseværdien.

Miljøstyrelsen har ligeledes udarbejdet en række vejledninger om støj10. Støjvilkår fastsættes i

overensstemmelse med retningslinjerne i disse vejledninger og består typisk i:

1. Støjgrænseværdier, fastsat for hvert relevant område omkring virksomheden (boligområde,

erhvervsområde, blandet bolig- og erhvervsområde m.fl. og for de relevante driftsperioder

(dag/aften/nat).

2. Krav om støjmålinger/-beregninger - hvis det konkret vurderes at være nødvendigt.

3. Frist for gennemførelse af evt. krævede støjmålinger/-beregninger og for afrapportering.

Der er ingen vejledende støjgrænse til boliger i det åbne land i Støjvejledningen11, men praksis er

blevet den, at miljømyndighederne anvender grænseværdien svarende til områder udlagt for

blandet bolig og erhverv (Dag: 55 dB(A), Aften: 45 dB(A) og Nat: 40 dB(A)), men kravet gælder

kun ved boligens opholdsarealer.

Natur og miljøklagenævnet har i en lang række sager fastslået, at de vejledende grænser fra

Miljøstyrelsen skal overholdes og, at de kun kan fraviges i helt særlige tilfælde. På den anden

side har klagenævnet også fastslået, at der ikke er basis for at fastsætte skrappere vilkår end

det, der fremgår af vejledningerne.

Samlet har miljøkravene i en miljøgodkendelse således en stor indflydelse på drift og indretning

af et biogasanlæg.

En miljøgodkendelse erstatter en VVM-tilladelse efter VVM bekendtgørelsens §8 stk. 2 og det er

dermed allerede via standardvilkårene og vejledningerne langt hen af vejen givet, hvilke vilkår

der kan og skal stilles.

Standardvilkårene og Miljøstyrelsens vejledninger vil derfor blive brugt som grundlag for vurde-

ring af, om der er en væsentlig påvirkning fra projektet.

2.2 Realdania-projektet12

Naturstyrelsen og Realdania gennemfører i samarbejde en udviklingskampagne vedrørende plan-

lægning, placering og projektering af fremtidens biogasanlæg. Tidligere har større biogasanlæg

været placeret i industriområder, hvor man i Realdania-projektet går en anden vej, hvilket giver

10 http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/regler-love-direktiver-om-stoej/oversigt-over-vejledninger/ 11 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 1984, Ekstern støj fra virksomheder 12 Videnscenter for landbrug, 2012, http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Biogasanlglandskabogarkitektur_72dpi.pdf

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/stoej/regler-love-direktiver-om-stoej/oversigt-over-vejledninger/

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Biogasanlglandskabogarkitektur_72dpi.pdf




9 af 350

både udfordringer og muligheder. Når et nyt anlæg skal placeres i det åbne land uden anden

bebyggelse, er det afgørende at tage stilling til landskabet med dets linjer, formationer, beplant-

ninger mv. i tæt samspil med det nye anlægs struktur, formgivning, orden, materiale- og farve-

sammensætning. Et af parametrene for et godt anlæg er, at bygningerne er robuste og enkle, så

det inden for dets levetid kan klare ændringer og udvidelser, men stadigvæk passer ind i land-

skabet.

I det følgende er refereret nogle af de anbefalinger, som er opstillet i form af forslag og anbefa-

linger til forskellige arkitektoniske virkemidler, valg af materialer, farver, beplantning og belæg-

ning, som kan medvirke til at tilpasse anlæggene i landskabet.

Samle elementerne

En mulighed for at gøre et nyt anlæg så enkelt,

overskueligt og sammenhængende som muligt både

ved færdsel på arealerne, og når anlægget betragtes

på afstand i dets landskabelige kontekst, er at lave

overgange mellem anlæg og landskab så nænsom så

mulig.

Forslag:

- Bygningselementer gentages eller kombineres

- Anlæg trappes ned i højden ud mod det åbne

landskab.

- Høje bygningsdele kan med fordel placeres op ad

et læhegn eller en gruppe af træer.

- Visuelt markante bygningsdele som reaktortan-

kene placeres i relativ nærhed til hinanden.

Indramme anlægget

I forbindelse med placeringen og indpasningen af et

nyt anlæg er indsigts- og udsigtslinjer væsentlige at

fremhæve. Dette kan gøres ved:

- Beplantning i form af læhegn eller større til-

plantninger.

- En fysisk ramme f.eks. en skærm til indramning

af anlægget.

- Bebyggelse.

- Terrænregulering.

Indramning af anlægget medfører en oplevelse af et

samlet anlæg, samt at det forankres i det konkrete

landskab.




10 af 350

Afstand og retning til anlægget

Når et anlæg placeres i landskabet, har afstanden til

anlægget stor betydning for, hvordan det opleves.

Stor afstand til anlægget betyder, at det er lettere at

se hele anlægget på samme tid og dermed opfatte

helheden, især hvis anlægget betragtes i høj ha-

stighed fra en bil.

Placeres anlægget tæt på en vej, er det ideelt at

anvende arkitektoniske virkemider, som kan samle

og forenkle anlægget og dermed styre oplevelsen af

anlægget. Anlægsstrukturens retning og overgang til

omgivelserne er ligeledes vigtig i form af oplevelsen

af overgangen til marker, beplantninger og lignende.

Der kan med fordel etableres en mellemzone, der

skaber en blødere overgang fra f.eks. mark eller en

nedtrapning i bygningernes højde til eksisterende

beplantning.

Terrænregulering

Indpasningen af et biogasanlæg i landskabet kan

gøres ved at udnytte det eksisterende terræn ek-

sempelvis ved at planere terrænet i terrasser, skabe

et sammenhængende plateau eller udgrave området,

så det eksisterende landskab respekteres, og visuelt

dominerende bygninger nedtones.

Materialer og farver

Materialer og farvevalg spiller en stor rolle for helhe-

den og opfattelsen af anlægget i forhold til dets om-

givelser. Derfor er det afgørende, at materialerne

passer sammen, så hele anlægget, både tanke, plan-

silo, efterlagringstanke og kørearealer hænger sam-

men materialemæssigt.

Det er muligt at anvende robuste og holdbare mate-

rialer, som kan klare dagligdagens slidtage, og sta-

dig efter mange år præsenterer anlægget på bedste

vis. Et andet forslag er at have fokus på detaljer og

samlinger, så anlægget får et færdigt og gennem-

tænkt udtryk.

Beplantning, belægning og skærme

Projektet har en række forslag i forhold til beplant-

ning, belægning og skærme:

Sammenhæng mellem biogasanlæggenes materialer

og farver samt landskabet.

Brug af velkendte landskabelige elementer i det

vestjyske landskab er vigtigt. Læhegn og større

sammenhængende beplantningsfelter udarbejdes i

forhold til de omkringliggende plantager, så det pas-

ser ind i landskabsbilledet.

Kørearealerne skal kunne klare belastningen fra tung




11 af 350

trafik som lastbiler og traktorer. Arealerne kan derfor

befæstes med enten asfalt eller belægningssten i

beton, afhængigt af anlæggets andre materialer og

farver. Arealer langs en plansilo kan befæstes med

grus, græsarmering eller skærver.

Afskærmende skærme udføres i robuste materialer,

som er vedligeholdelsesfrie eller lette at udskifte.

Biogasanlæg som del af landskabet

Det bliver muligt at opleve anlæggene som en for-

længelse af de karakteristiske landskabselementer,

hvis hvert anlæg tilpasses til det enkelte landskab og

tager udgangspunkt i de landskabelige potentialer

inden for det enkelte område.

2.2.1 De endelige anlægs forhold til Realdania-projektet

I forbindelse med den konkrete planlægning af de tre biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune

er der taget udgangspunkt i anbefalingerne i Realdania-projektet. Der har dog været en række

forhold, som har medført ændringer i forhold til, hvordan anlæggene tænktes udformet og place-

ret i Realdanias projekt.

Det har ikke i alle tilfælde været muligt at erhverve præcist de arealer, som var forudsætningen

for Realdania-projektet. Det har betydet, at f.eks. afstanden til nærmest vej er ændret. Derud-

over har praktiske forhold medført, at designet af anlægget har måttes ændres. Hvis et anlæg

skal drives rationelt med så lave driftsomkostninger som muligt, er det nødvendigt, at der er

plads til at arbejde med maskiner omkring de enkelte anlægselementer, som derfor bliver nødt til

at være placeret med en vis afstand. Dette har medført, at det areal, som anvendes i forbindelse

med anlæggene, er større, end det der var forudsætningen for Realdania-projektet. Erfaringerne

fra andre anlæg i drift har også vist, at det er hensigtsmæssigt med et lukket lager for at be-

grænse lugtgenerne, at der er behov for et gaslager samt at der generelt er behov for større

lager kapacitet end forudsat i Realdania projektet.

Arealet til biogas anlægget er derfor øget, der er tilføjet en lukket lagerhal, et gaslager, og der er

afsat plads til flere lagertanke.

Hovedideen med en placering tæt på en eksisterende bevoksning er opretholdt, og det samme

gælder valg af farver samt etablering af beplantning, som kan bidrage til indpasningen af anlæg-

gene. Afstanden mellem elementerne er øget, men ikke mere end at anlæggene forsat fremtræ-

der som samlede anlæg. Der etableres en samlet beplantning rundt om anlæggene, således at de

afskærmes mere, end foreslået i Realdania-projektet. En væsentlig del af det øgede areal anven-

des til lave tanke, som ikke kan ses over den nye beplantning.

At arealet, som anlæggene optager, er større end antaget i Realdania-projektet, har resulteret i

nogle nye muligheder i forbindelse med struktureringen af beplantningen. Omfanget og struktu-

ren af beplantningen medvirker således til, at anlæggene synes mindre i forhold til det omgiven-

de landskab.

Artsvalget forstærker dette, da der anvendes arter, som i udpræget grad findes i landskabet i

forvejen. Det har derfor været muligt yderligere at indpasse anlæggene i omgivelserne, hvilket




12 af 350

fremgår af de visualiseringer, som er udarbejdet i forbindelse med vurderingen af projektets på-

virkning af omgivelserne.

Den endelige udformning af biogasanlæggene kan ses på Figur 7-1, Figur 8-1 og Figur 9-1.




13 af 350

3. OVERORDNET BESKRIVELSE AF PROJEKTET

3.1 Baggrund

Baggrunden for projektet er ønsket om opfyldelse af intentionerne i Kommuneplan 2013 og ener-

giplan Energi 2020, hvor det tilkendegives, at kommunen skal være selvforsynende med vedva-

rende energi i 2020 og, at 25-35 % af denne energi skal fremkomme i forbindelse med forgas-

ning af gylle og energiafgrøder samt at 80 % af husdyrgødningen i kommunen skal behandles i

biogasanlæg. Der ud over anfører kommuneplanen, at biogasanlæggene skal placeres decentralt

for at begrænse transporten af vandholdigt gylle.

Etablering af biogasanlæg forventes at have en række positive konsekvenser som f.eks.:

Understøtte energiproduktionen baseret på vedvarende energi

Nedsætte udledningen af drivhusgasser

Optimere ressourceudnyttelsen og –genbrug

Mindske lugtgener fra landbrugsproduktionen fordi afgasset gylle lugter mindre en rå gylle

Øge gødningsværdien af gylle

Øge antallet af arbejdspladser i området

Understøtte en fortsat stor animalsk produktion i området.

Forsyne industrier i området med vedvarende energi

For at opnå disse positive forhold, ønsker Bioenergi Vest A/S at gennemføre et biogasprojekt

omfattende 3 biogasanlæg med tilhørende gas- og gylleledninger. Når dette projekt er idriftsat

og økonomien i projektet er efterprøvet, vil selskabet vurdere, om der efter de samme principper

skal kobles flere biogasanlæg på nettet.

3.2 Decentrale anlæg og transport af biogas frem for transport af råvarerne

Baggrunden for valg af den decentrale model for etablering af biogasanlæg er ønsket om at redu-

cere omkostninger og miljøbelastning fra transport af vandholdigt gylle. Derfor ønskes biogasan-

læggene placeret så tæt på producenterne af gylle som muligt, og hvor det har været muligt at

indgå aftaler om erhvervelse af arealer af den ønskede størrelse i en rimelig afstand fra bebyg-

gelse.

Hvis biogasanlæggene ikke er placeret i nærheden af producenterne af gylle og biomasse, skal

disse råvarer transporteres til biogasanlægget, hvilket både er bekosteligt og medfører miljøbe-

lastning i form af forbrug af brændstof eller el til pumper. Der er begrænsede erfaringer med

transport af gylle i ledninger over lange afstande, og en sådan løsning har både anlægs- og

driftstekniske udfordringer. Der ud over skal sådanne transportanlæg udformes på en sådan må-

de, at der ikke kan ske spredning af smitte fra én besætning til en anden. Ledningsbåren trans-

port af gylle vil derfor enten kræve ledninger direkte fra den enkelte landmand til biogasanlægget

eller etablering af decentrale omladestationer for ikke at risikere spredning af smitte fra ét land-

brug til et andet. Disse forhold er lettere at håndtere i en decentral model, hvilket bl.a. er årsa-

gen til, at dette princip er valgt som udgangspunkt for gennemførelse af biogasprojektet.

Der indgår kortere ledninger for transport af gylle og afgasset gylle direkte mellem enkelte pro-

ducenter og biogasanlæg, hvor dette er den bedste løsning bl.a. p.gr.a. adgangsforholdene om-

kring det enkelte biogasanlæg. Når der er indhentet erfaringer fra driften af disse ledninger, vil

det blive overvejet, om der på et senere tidspunkt vil blive etableret flere ledninger måske over

længere afstande.

3.3 Transportledninger og begrundelsen for og placeringen af disse

Gas- og gylleledninger er placeret således, at disse så vidt muligt ikke påvirker udpegede natur-

områder, fortidsminder, råstofområder, arealer indeholdende forurenet jord eller andre områder,




14 af 350

hvor etableringen af ledningerne kan være problematisk, og hvor det vil være muligt at indgå

aftaler med den pågældende lodsejer.

Det har ikke været muligt helt at undgå konflikter (bl.a. krydser gasledningen Skjern Å og Omme

Å), hvorfor det i en række tilfælde har været nødvendigt at etablere ledningerne som underbo-

ringer af de pågældende områder.

3.4 For en nærmere begrundelse for placering af ledninger henvises til kapitel 10.1.Hvilke

råvarer tilføres anlæggene

Der tilføres alene gylle og bioenergiafgrøder til biogasanlæggene. Der tilføres altså ikke f.eks.

industrielle affaldsprodukter eller slam fra renseanlæg.

3.5 Processer i og opbygning af biogasanlæggene

Biogasanlæggene opbygges med modtage- og blandefaciliteter, 2-trins udrådning, gaslager, bio-

logisk svovlrensning samt gaskonditionering inden gassen pumpes til aftagerne.

Anlæggene drives termofilt ved ca. 52oC i primærtanken og mesofilt ved ca. 37oC i sekundærtan-

ken. Den gennemsnitlige opholdstid i primærtanken er ca. 25 dage. Efter afgasning overføres den

afgassede gylle til en tank, hvorfra den bortkøres eller bortpumpes til aftagerne af den afgassede

gylle.

Gylle aflæsses direkte i en fortank hvorfra den overpumpes til primærtanken. Biomasse aflæsses

i en plansilo, hvorfra den overføres til fortanken, hvor den blandes med gyllen.

Biogassen opsamles i et trykløst lager. Inden afledningen gennemføres en biologisk rensning i et

filter eller ved tilsætning af atmosfærisk luft til sekundærtanken. Endelig nedkøles gassen og

vand (kondensat) tappes af således, at det ikke kondenserer i ledningen.

Ud over ovenstående bygninger etableres en teknikbygning, der indeholder tekniske installationer

som styringsanlæg, varmevekslere og energianlæg samt mandskabsfaciliteter. Endeligt etableres

en fakkel for afbrænding af biogas i de situationer, hvor det ikke er muligt at afsætte eller oplag-

re denne. Den principielle opbygning af anlægget fremgår af nedenstående Figur 3-1.

Figur 3-1. Den principielle opbygning af biogasanlæggene.

De tre anlæg er opbygget af de samme elementer både m.h.t. de konkrete elementer og størrel-

sen af disse fordi kapaciteten er den samme på alle anlæg. De enkelte elementer er placeret

Primær rådnetankGasvolumen headspace

maks. 205 m3

Gaslager maks. 1500 m3

Sekundær rådnetankGasvolumen headspace

maks. 205 m3

Biomasse (gylle/gødning/energiafgrøder)

Ledningsnet

Gaskonditionering(nedkøling og tryksætning)

Konsensat

FakkelFakkel




15 af 350

forskelligt på de enkelte anlæg pga. det areal, der har været til rådighed, udkørselsforhold m.v.

Anlæggene er opbygget af følgende elementer (Tabel 3-1):

Element Areal

m2

Volumen

m3

Højde

m

Højde over

terræn

m

Primær rådnetank 250 4.500 17 22

Sekundær rådnetank 250 4.500 17 22

Fortank 490 2.700 5 4

2 stk. lagertanke med overdækning 490 2.700 5 10

Gaslager 200 500 10

Læsse-/lossehal 250 1.800 8,5

Teknik-/mandskabsbygning 150 450 3

Øvrige anlæg 50 150 3

Plansilo/ensilageplads inkl. forplads 1.000 9.594 4 6

Lagerhal 500 3.375 5 8,5

Tabel 3-1. Elementer i de enkelte biogasanlæg.

Der tilføres følgende mængder biomasse til det enkelte anlæg (Tabel 3-2).

Type modtaget

biomasse

Forventet

mængde

ton/år

Forventet maksimalt

oplag før afgasning

Opbevaring

Gylle og anden

husdyrgødning

70.000 Ca. 1.500 t Lukket tank eller hal

Energiafgrøder 8.000 Ca. 5.000 t Plansilo

Anden biomasse 2.000 Ca. 200 t Plansilo

Total 80.000 Ca. 6.700 t

Tabel 3-2. Tilførsel af biomasse til det enkelte anlæg.

På baggrund af anlægsopbygningen, driftsforholdene og den tilførte mængde biomasse forventes

en produktion af ca. 2,1 mill. m3 metan svarende til omkring 3,5 mill. m3 biogas (biogas består af

ca. 60 % metan og ca. 40 % CO2 og andre gasser).

For den nærmere beskrivelse af det enkelte biogasanlæg herunder placeringen af de enkelte an-

lægselementer henvises til de pågældende kapitler.

3.6 Aftagere af biogas

Der er på nuværende tidspunkt indgået aftale med ARLA i Videbæk om modtagelse af en stor

mængde biogas. Det vil løbende blive overvejet, om biogassen også kan afsættes til andre afta-

gere. Det vil ligeledes løbende blive overvejet, om det vil være relevant at opgradere til natur-

gaskvalitet for distribution via naturgasnettet.

3.7 Udbringning af afgasset gylle

Afgasset gylle udbringes på arealer, som er godkendt til udbringning af gylle. Planterne kan lette-

re optage afgasset gylle, hvorfor det har en bedre gødningsværdi end rå gylle.

Udbringning af afgasset gylle vil indgå i gødningsregnskabet for den pågældende ejendom, og

bliver derfor reguleret i henhold til regler i den forbindelse og bliver afrapporteret i form af gød-

ningsregnskaber for den enkelte ejendom.




16 af 350

Tilførsel af afgasset gylle vil dermed ikke have en negativ eller forøget miljøbelastning på natur-

områder herunder beskyttede naturområder, men tvært imod forventes en positiv effekt i form af

en reduceret påvirkning.

For yderligere beskrivelse af forholdet omkring udbringning af gylle henvises til kapitel 11.1.




17 af 350

4. ALTERNATIVER

En VVM-redegørelse skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som er blevet

undersøgt af bygherren Ringkøbing-Skjern Forsyning.

For at kunne vurdere om projektets miljøpåvirkninger er acceptable, er det nødvendigt at se dem

i relation til alternative løsninger. Efter VVM-reglerne er det obligatorisk at forholde sig til 0-

alternativet, dvs. hvis projektet ikke gennemføres. Derudover skal de alternativer, bygherren har

overvejet, beskrives, lige som man skal forholde sig til indkomne bemærkninger i foroffentlig-

hedsfasen.

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S har som bygherre undersøgt en række alternativer, som er

nærmere beskrevet og vurderet i dette kapitel. Alternativerne er undersøgt og vurderet som led i

valg af hovedprojekt og med det udgangspunkt, at projektet skal understøtte kommunens ret-

ningslinjer i Kommuneplan 2013 og i Energi 2020-strategien.

4.1 Alternativer i forhold til lokalisering af biogasanlæggene

Der har i processen været overvejet en række placeringer af biogasanlæggene for opfyldelse af

principperne for decentalt placerede biogasanlæg som omtalt i kommuneplanen. Det har gennem

en udvælgelsesproces vist sig, at de udvalgte placeringer er det mest hensigtsmæssige, når der

tages hensyn til mulige leverandører af gylle, og afstanden til naboer, og mulighed for at erhver-

ve de nødvendige arealer. En vurdering af alternativerne til placeringen af det enkelte biogasan-

læg og ledninger vil blive gennemgået i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte anlæg.

Der findes ingen lovpligtige afstandskrav til boliger og bebyggelse i forhold til biogasanlæg. Mil-

jøministeriet anbefaler dog, at der holdes en minimumsafstand på 500 m til nærmeste bebyggel-

se (landsbyer eller større samling boliger). Med den eksisterende struktur i Danmark har det vist

sig, at det i praksis kan være svært at placere biogasanlæg sådan, at det vil være muligt at

overholde en afstand på 500 m til beboelse, herunder landbrugsejendomme. Erfaringerne fra

eksisterende biogasanlæg, hvor afstanden til nærmeste nabo er mindre end 500 m viser, at en

sådan afstand ikke behøver at give lugtgener forudsat, at anlægget drives hensigtsmæssigt og

har effektive systemer for rensning af lugt fra anlægget.

4.2 Placering i erhvervsområder

Et alternativ til en decentral placering af biogasanlæg ved producenterne af gylle og biomasse

kunne være en central placering i f.eks. et erhvervsområde. Det er den løsning man har valgt i

f.eks. Holstebro Kommune, hvor Maabjerg Biogasanlæg er placeret i et industriområde nord for

Holstebro By.

Et stort centralt placeret biogasanlæg vil medføre, at der skal transporteres store mængder bio-

masse til et sådan anlæg. Efter gasproduktionen skal der transporteres afgasset biomasse til

aftagerne af dette produkt.

Dette kan ske enten med tank-/lastbiler, hvilket vil medføre en stor belastning af vejene omkring

anlægget, hvor der ofte er en stor koncentration af tunge køretøjer i forvejen. Et centralt anlæg

kræver derfor gode adgangsforhold i nærheden af anlægget.

En placering i et erhvervsområde tæt på en større by, medfører længere transport af vandige

produkter, da der ikke findes leverandører eller aftagere i selve byområdet. Anlægget vil derfor

ikke ligge centralt i forhold til leverandørerne.

Alternativt kan der etableres lange ledninger for transport af rå og afgasset gylle fra decentrale

omladestationer til biogasanlægget, hvilket kan være en teknisk udfordring. Transport af vand-




18 af 350

holdigt gylle over lange afstande vil medføre en miljøbelastning i form af forbrug af enten brænd-

stof til køretøjer eller el til pumper. Derudover vil transportledninger medføre omkostninger i

forbindelse med vedligehold som f.eks. rengøring af ledningerne og tanke, drift af boosterstatio-

ner på ledningen, udluftning af ledningerne m.v.

Sprængning af en gylleledning kan medføre udledning af rå eller afgasset gylle til omgivelserne.

Når en gylleledning føres under f.eks. et beskyttet naturområde, vil der derfor som udgangspunkt

blive stillet krav om at udføre boringen som en dobbeltledning med brønde i begge ender, hvilket

vil forøge anlægsomkostningerne.

Endeligt kan sand i gyllen resultere i slid på ledningerne, hvilket kan medføre omlægning af disse

efter en forholdsvist kort periode. Hvis gylle skal pumpes, er det erfaringen, at tørstofindholdet

ikke må være for højt. I modsat fald er kapaciteten i ledningerne lavt og energiforbruget højt.

Det betyder, at hvis der ikke er et højt indhold af svinegylle, kan det medføre problemer. Endeligt

vil der blive produceret biogas i ledningerne, hvorfor disse og pumper skal udformes således, at

der tages hensyn til dette. Der er derfor en række udfordringer i forbindelse med etablering og

drift af lange gylleledninger.

Et stort anlæg vil medføre mere støj og lugt end mindre anlæg. Et stort anlæg kan derfor, af-

hængigt af afstanden til naboer, kræve mere omfattende afhjælpende foranstaltninger i form af

begrænsning af støj (ekstra støjdæmpning) og lugt (mere avancerede anlæg for rensning af lugt

og/eller højere skorstene) også fordi afstanden til naboerne i et industriområde ofte er kortere

end ved decentralt placerede anlæg.

Til gengæld vil et centralt anlæg medføre, at driftspersonalet inden for normal arbejdstid vil be-

finde sig på ét anlæg i stedet for at skulle pendle mellem flere anlæg, hvilket kan være en fordel i

forbindelse med pludseligt opståede problemer, som kræver hurtig indgriben.

Et biogasanlæg kunne placeres nær et eksisterende landbrug f.eks. et landbrug med stor husdyr-

produktion. Anlægget vil ikke have den samme ejer som landbruget, hvorfor alle krav til f.eks.

støj og lugt skal overholdes ved den pågældende ejendom. Det vil medføre, at initiativer for re-

duktion af lugt- og støjpåvirkninger vil blive væsentligt større og driften af anlægget med kompli-

ceret, end hvis det er placeret i en vis afstand fra beboelse. Der ud over vil en placering nær et

eksisterende landbrug medføre begrænsninger i udviklingen af landbruget.

4.3 0-alternativet

Konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres skal ses i sammenhæng med baggrunden for

projektet og formålene med etablering af biogasanlæggene.

Hvis projektet ikke gennemføres, betyder det, at kommunens intentioner om at blive selvforsyn-

ende med vedvarende energi i år 2020 bliver vanskeliggjort, og at ønsket om at 25-35 % af den

vedvarende energi skal stamme fra anvendelse af biomasse fra decentrale biogasanlæg, samt at

80 % af husdyrgødningen i kommunen skal behandles i biogasanlæg ikke kan blive virkeliggjort.

Det betyder også, at en reducering af belastning med klimagasser i form af f.eks. CO2 ikke vil

blive realiseret i forhold til, hvis anlæggene etableres. Da biogas erstatter andre energikilder som

f.eks. olie og kul, kan en manglende gennemførelse af projektet medføre behov for fortsat import

af energi i form af kul og olie.

Afgasset gylle har en højere gødningsværdi end ikke-afgasset gylle. Manglende gennemførelse af

projektet vil derfor ikke resultere i opnåelse af denne gavnlige gødningseffekt i forhold til de

arealer, hvor den afgassede gylle udbringes.




19 af 350

Endeligt vil gennemførelse af projektet resultere i en understøtning af den animalske produktion i

området og medføre bevaring af eller etablering af nye lokale arbejdspladser, hvorfor manglende

gennemførelse vil medføre, at denne effekt ikke opnås.

Anlæggene vil have en visuel påvirkning på omgivelserne. Manglende gennemførelse af projektet

vil derfor ikke resultere i denne påvirkning. Tilsvarende i forhold til påvirkning af omgivelserne

med støj, lugt og trafik.

4.4 Alternativer i forhold til gas- og gylleledningen

Det er ikke i praksis muligt at transportere biogas på anden måde end i ledninger. Etablering af

biogasanlæg vil derfor medføre etablering af gasledninger til enten aftagere eller til et opgrade-

ringsanlæg for efterfølgende tilførsel til naturgasnettet. I nærværende projekt er der ikke på det-

te stade inkluderet en opgradering til naturgaskvalitet, hvorfor der alene vil blive etableret led-

ninger til aftagere. Der er derimod etableret en infrastruktur, hvor det er muligt at tilkoble flere

biogasanlæg i takt med at de etableres. Gasledningen er flere steder placeret tæt på naturgas-

nettet, hvorfor det vil være muligt at etablere og placere opgraderingsanlæg for tilførsel af bio-

gassen til naturgasnettet, hvis dette måtte ønskes på et senere tidspunkt.

Gylle kan transporteres med tankvogne eller i ledninger. Etablering af lange ledninger for trans-

port af gylle er endnu på forsøgsstadiet. Der er derfor begrænsede erfaringer med etablering og

drift af især længere ledninger for transport af gylle. Der ud over medfører etablering af lednin-

ger for transport af gylle overvejelser i form af risikoen for smittespredning. For ikke at medføre

risiko for spredning af smitte, må ledninger for transport af gylle derfor ikke medføre, at rågylle

kan overføres fra én gård til en anden. Det betyder i praksis, at der enten skal være ledninger

direkte fra det enkelte landbrug til biogasanlægget eller, at der skal etableres omladestationer,

hvortil gyllen transporteres i tankvogne. Da biogasanlæggene i dette projekt er placeret tæt på

producenterne, er der i visse tilfælde etableret ledninger direkte mellem producent og biogasan-

læg, hvor dette er hensigtsmæssigt ud fra især adgangsforholdene i det pågældende område.

Den mængde gylle, som ikke transporteres i ledninger bliver transporteret i tankvogne, og på

dette stade af projektet lægges der op til, at den væsentligste del af gylle køres i tankvogne.

Der er taget en lang række hensyn i forbindelse med placeringen af gas- og gylleledninger såle-

des, at disse så vidt muligt ikke berører beskyttet natur, fortidsminder eller fredsskov. I de til-

fælde, hvor det ikke vil være muligt at etablere ledningerne således, at en mulig påvirkning ikke

har kunnet udelukkes, bliver der gennemført underboringer, hvorved en mulig påvirkning er ble-

vet minimeret.

Samlet set lægges der i projektet op til, at gyllen transporteres mest hensigtsmæssigt i den en-

kelte situation, hvorfor der vil være en blanding af transport i tankvogne og i ledninger.

4.5 Fravalgte alternativer

I de følgende kapitler behandles de enkelte biogasanlæg og ledninger, og der gives en nærmere

gennemgang og vurdering af de alternativer, som er undersøgt som led i fastlæggelse af det

valgte hovedprojekt og delprojekter herunder, om der er alternativer, som er fravalgt.




20 af 350

5. LOVGRUNDLAG, PROCES FOR VVM, MILJØVURDERING

SAMT PLANFORHOLD

Etableringen af biogasanlæggene og gas- og gylleledninger skal foregå i henhold til gældende

national og international lovgivning, der omhandler regler om planlægning, miljøbeskyttelse

(støj, lugt, luftforurening m.m.), naturbeskyttelse, skove, m.v.

Efterfølgende gennemgås det overordnede grundlag for de miljøvurderinger, tilladelser og god-

kendelser, der skal foreligge som led i etablering af biogasanlæg og ledninger.

5.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg

5.1.1 Planloven

VVM-reglerne har baggrund i et EU-direktiv13 og er i Danmark implementeret i planloven samt

VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven14.

Når et projekt er omfattet af planlovens § 11 g med krav om gennemførelse af en VVM, skal der

gennemføres en vurdering af miljøpåvirkningerne inden der gives tilladelse til projektet.

For projekter, der kræver ændring i planlægningen, gennemføres miljøvurderingen efter proces-

sen for kommuneplantillæg og der vedtages kommuneplanretningslinjer som forudsætning for

gennemførelse af projektet.

Der skal for biogasanlæggene i dette projekt både ændres i kommuneplanen (uddybet senere) og

udarbejdes lokalplaner for de enkelte biogasanlæg.

Proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af et kommuneplantillæg følger planlovens bestem-

melser for tilvejebringelse af planer. Kommuneplantillægget er således det juridiske grundlag for

VVM-tilladelsen, og miljøredegørelsen bliver dermed et bilag til forslaget til kommuneplantillæg,

når dette sendes i offentlig høring.

I forbindelse med projektet for biogasanlæggene skal kommuneplantillægget ikke alene bruges

som juridisk basis for en vurdering af projektet og en beslutning om, hvorvidt projektet kan tilla-

des efter VVM-reglerne, men også som basis for den efterfølgende mere detaljerede planlægning.

Gas- og gylleledninger vil kunne etableres på baggrund af kommuneplantillægget og tilladelser

efter anden lovgivning (se nedenfor).

I henhold til planloven skal der for større bygge- og anlægsarbejder desuden udarbejdes en lo-

kalplan. I forbindelse med planarbejdet vil der derfor blive udarbejdet særskilte lokalplaner for

hvert af de nye biogasanlæg.

Lokalplanen vil give mulighed for, at et område kan anvendes til biogasanlæg og fastlægger

rammerne for udformningen af det enkelte anlæg.

Som grundlag for den offentlige debat, sendes lokalplanforslagene i høring samtidigt med forsla-

get til kommuneplantillæg og miljøredegørelse således, at der er fuld åbenhed om den fremtidige

anvendelse.

13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, http://eur-

lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:L:2012:026:SOM:DA:HTML 14 Retsinformation, 2013, Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013,


http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:L:2012:026:SOM:DA:HTML

http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:L:2012:026:SOM:DA:HTML





21 af 350

Lokalplanerne kan først vedtages endeligt efter, at kommuneplantillægget er vedtaget. VVM-

tilladelsen gives samtidigt med, at lokalplanerne vedtages.

Kommuneplantillæg og lokalplaner skal desuden miljøvurderes i henhold til bekendtgørelse af lov

om miljøvurdering af planer og programmer. Denne miljøvurdering er indarbejdet som en del af

denne miljøredegørelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune er planmyndighed for projektet omfattende både biogasanlæg og

ledninger.

5.1.2 VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven

De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-reglerne i medfør af planloven15, er anført

på to lister, bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om

projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og om der derfor skal gennemføres en VVM-vurdering

inden projektet gennemføres.

Biogasanlæggene kan hver modtage over 100 tons biomasse om dagen, og anlæggene er der-

med ifølge Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelse16 omfattet af følgende punkt i VVM-

bekendtgørelsen i medfør af planloven:

Bilag 1, 10) Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behand-

ling (som defineret i bilag 1 til direktiv 20087987EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100

tons/dag.

Da projektet omfatter aktiviteter omfattet af bilag 1, er der obligatorisk VVM-pligt jævnfør § 3,

stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven. Der er derfor udarbejdet denne miljøredegø-

relse, der indeholder oplysninger i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 4.

Da dokumentet også er en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen i forhold til biogas-

ledningen og en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer omtales det

efterfølgende som miljøredegørelsen

5.1.3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer17 skal der foretages en strategisk miljøvur-

dering af kommune- og lokalplaner, hvor rammerne for fremtidige anlægstilladelser til konkrete

projekter fastsættes. Denne miljøvurdering er integreret i nærværende miljøredegørelse.

5.1.4 Varmeforsyningsloven

Biogassen fra afgasningen af biomassen skal primært leveres til brug for procesvarme i forbindel-

se med industriproduktion. Der skal derfor gennemføres forhandlinger med Energistyrelsen, om

projektet er omfattet af varmeforsyningsloven18.

15 Retsinformation, 2013, Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144425 16 http://nmkn.dk/afgoerelser/nomo-natur-og-miljoeklagenaevnet-orienterer/nomo-2013/nomo-122/

17 Retsinformation, 2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144075 18 Retsinformation, 2011, Lov om varmeforsyning, LBK nr 1184 af 14/12/2011,

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=139597







22 af 350

5.1.5 Øvrige lovgrundlag

Ud over VVM-reglerne kan etableringen af biogasanlæggene også kræve tilladelse, dispensation

og godkendelse efter:

Skovloven

Naturbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven

Etableringen af biogasledningen kan kræve tilladelse efter:

Skovloven

Planloven


Miljøbeskyttelsesloven

Habitatbekendtgørelsen

Artsfredning

Vandløbsloven

Museumsloven

Jordforureningsloven

I det følgende er der kort redegjort for reglerne.

5.1.6 Skovloven

Skove kan være beskyttet som fredskov efter skovloven19, hvilket har til formål at bevare de dan-

ske skove. Fredskovspligten medfører, at arealerne skal bevares til skovformål.

Der er ingen af de tre biogasanlæg, der ligger indenfor et fredskovspligtigt areal.

Etableringen af biogasanlægget syd for Sønder Vium grænser op til et fredskovspligtigt areal, der

i dag anvendes til landbrugsdrift. Idet anlægget ligger uden for fredskovspligten har dette ingen

betydning.

Biogasledningen skal passere områder med fredskov, og der har været dialog med Naturstyrel-

sen om mulighederne for gennemførelse af en sådan passage. Løsninger og påvirkninger er be-

skrevet i kapitlet om biogasledningen.

Det er Naturstyrelsen, som behandler forhold i henhold til skovlovens § 6.

Naturstyrelsen kan efter skovlovens § 39 stille krav om etablering af erstatningsarealer, med

mindre der dispenseres fra krav om etablering af erstatningsarealer i henhold til skovlovens § 6.

5.1.7 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven20 beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt

deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisnings-

mæssige værdier.

Beskyttet natur

Udgangspunktet er, at beskyttet natur ikke må påvirkes. Naturbeskyttelsesloven indeholder en

beskyttelse af en række naturtyper, herunder overdrev, heder og søer. Ringkøbing-Skjern Kom-

mune har gennemført en registrering af arealer, der er beskyttede. Arealerne fremgår af Dan-

marks Miljøportal21.

19 Retsinformation, 2013, Lov om skove, LBK nr 678 af 14/06/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=143280 20 Retsinformation, 2013, Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013,

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609 21 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution



http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution




23 af 350

Biogasanlægget mellem Tarm og Ådum ligger tæt på et område med beskyttet natur. Det bliver i

afsnittet om dette biogasanlæg vurderet, om anlægget medfører en påvirkning af dette område.

Biogasledningen skal flere steder passere beskyttet natur. Der er i forbindelse med miljøvurde-

ringen foretaget en vurdering af de enkelte områder. Ved særlig værdifuld natur vil der som ud-

gangspunkt enten blive foretaget en underboring eller ledningen vil så vidt muligt blive flyttet til

en anden placering. For områder med moderat eller begrænset naturkvalitet, er konsekvenserne

af en evt. gennemgravning vurderet.

Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der er myndighed i forhold til beskyttet natur, hvorfor det

også er kommunen, som kan meddele en evt. dispensation.

Skovbyggelinjen

Inden for 300 m fra en skov kræver det dispensation at opføre bebyggelse. Biogasanlægget ved

Sdr. Vium ligger inden for skovbyggelinjen. Der skal derfor enten søges dispensation ved Ringkø-

bing-Skjern Kommune eller søges om ophævelse af byggelinjen inden for lokalplanområdet ved

Naturstyrelsen.

5.1.8 Artsfredningsbekendtgørelsen

En række arter er beskyttet mod forsætligt drab og ødelæggelse efter artsfredningsbekendtgørel-

sen22. Der forventes ikke fredede arter på de arealer, hvor biogasanlæggene skal etableres, da de

i dag anvendes til landbrugsdrift.

5.1.9 Habitatbekendtgørelsen efter naturbeskyttelsesloven

Natura 2000-områder er omfattet EU’s habitatdirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning

ved bl.a. habitatbekendtgørelsen.23

Habitatdirektivets og habitatbekendtgørelsens formål er at beskytte arter og naturtyper, der er

karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet udpeger bl.a. områder, der

kan være med til at opretholde og sikre levestederne.

Natura 2000-områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder

gennem hele EU. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne i

deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader

de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare.

Før der træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i for-

bindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (§7 i

bekendtgørelsen). Det foregår via en screening af projektet.

Hvis det på baggrund af screeningen ikke med sikkerhed kan afvises, at projektet kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projek-

tets virkninger på Natura 2000-området. Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i beva-

ringsmålsætningen for det pågældende område – påvirkningen af de naturforhold, som området

er udpeget for at beskytte. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbe-

skyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøg-

te.

22 Retsinformation, 2007, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, BEK nr. 330 af

19/03/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145885 23 Retsinformation, 2007, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttel-

se af visse arter, BEK nr. 408 af 01/05/2007, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043


https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043




24 af 350

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere ge-

nerel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden

for Natura 2000-områdets grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget re-

striktiv, og det anføres, at ”der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., der kan be-

skadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for de dyrearter eller ødelægge de plantearter,

der er optaget i habitatdirektivets bilag IV”.

Natura 2000-områderne er omfattet af naturplanerne, hvis formål er at prioritere den nødvendige

indsats på naturområdet med henblik på at stoppe tilbagegangen og sikre fremgang i den sårba-

re danske natur, der er omfattet af EU’s Natura 2000-direktiver.

Dette projekts påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter beskrives og vurderes i de

relevante kapitler, hvor der især vil være fokus på markfirben, odder og flagermus, da de er de

mest relevante arter at forholde sig til i det område, hvor projektet skal gennemføres.

Denne miljøredegørelse udgør derfor også en konsekvensvurdering af påvirkningen af udpeg-

ningsgrundlaget for Natura 2000-områderne i henhold til habitatbekendtgørelsen i relation til

biogasledningen, som krydser et Natura 2000 område. For biogasanlæggene er det på baggrund

af en screening vurderet, at de på grund af afstanden, samt den påvirkning de bidrager med,

ikke kan påvirke Natura 2000-områder.

Byudvikling og tekniske anlæg i Natura2000 områder kræver en planlægningstilladelse. Der har

været rettet henvendelse til Naturstyrelsen, og da biogasledningen underbores ved passage af

natur i Natura2000 områderne, er det vurderet, at det ikke er nødvendigt med en planlægnings-

tilladelse.

5.1.10 Miljøbeskyttelsesloven

Der kræves tilladelse til etableringen af biogasanlæggene efter miljøbeskyttelsesloven24. Det sker

efter godkendelsesbekendtgørelsens regler25. I forbindelse med behandlingen efter miljøbeskyt-

telsesloven skal det sikres, at biogasanlægget ikke forurener omgivelserne, og der vil blive stillet

krav til driften i form af, at der gives en miljøgodkendelse til det enkelte anlæg, hvori betingel-

serne for anlæggenes drift fastlægges.

5.1.11 Museumsloven

I henhold til museumsloven26 skal man forbindelse med anlægsarbejderne sikre beskyttelse af

fortidsminder, fund m.m.

Fund af fortidsminder skal anmeldes til myndighederne. Det er bygherren, som efter museumslo-

ven skal betale for evt. udgravning af fortidsminder. Der kan indhentes en forhåndsudtalelse fra

museet, hvor museet efter en delundersøgelse af området frigiver området inden start på an-

lægsarbejdet.

Diger er også beskyttet efter museumsloven, og der skal derfor enten foretages underboringer af

digerne i forbindelse med etableringen af biogasledningen eller søges en dispensation ved Ring-

købing-Skjern Kommune til at foretage en gennemgravning og efterfølgende evt. en retablering.

24 Retsinformation, 2010, Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010,


25 Retsinformation, 2014, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 669 af 18/06/2014,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163512 26 Retsinformation, 2004, Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014,








25 af 350

Der har i forbindelse med fastlæggelsen af forløbet af biogasledningen været dialog med ARK-

VEST og emnet er belyst i miljøvurderingen. I forbindelse med fastlæggelsen af ledningstracéer-

ne er det i videst muligt omfang taget hensyn til beskyttede fortidsminder, fund m.v.

5.1.12 Jordforureningsloven

Alle forurenede arealer skal som følge af jordforureningsloven27 kortlægges. Det er regionerne,

der kortlægger arealer. Kortlægningen sker på to niveauer henholdsvis Vidensniveau 1 og Vi-

densniveau 2.

Vidensniveau 1 (V1): Et areal kan blive kortlagt på Vidensniveau 1, hvis der er kendskab til

aktiviteter, der kan have forårsaget en forurening på arealet.

Vidensniveau 2 (V2): Et areal kan blive kortlagt på Vidensniveau 2, hvis der er dokumentation

for en jordforurening på arealet.

Områdeklassificering: Fra 1. januar 2008 er byzonen som udgangspunkt klassificeret som let-

tere forurenet område. Kommunen har mulighed for at undtage områder indenfor byzonen, eller

inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer.

Ved anlægsarbejde på kortlagte og områdeklassificerede ejendomme gælden, at der skal forelig-

ge dokumentation for forureningsgraden inden en jordflytning fra ejendommen igangsættes,

endvidere skal kommune anviseres om jordflytningen inden den igangsættes.

Hvis den kortlagte ejendom er beliggende i et indsatsområde som er:

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger

Følsom anvendelse/boliger)

Så skal der foreligge en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejde i henhold til jordfor-

ureningslovens § 8 stk. 2.

Biogasledningen er forsøgt lagt uden om arealer med jordforurening. Påvirkningen er blevet be-

lyst i miljøvurderingen, og der skal ved anlægsarbejdet tages hensyn til jordforureningen, herun-

der især i forbindelse med flytning af jord.

En mindre del af gasledningen er placeret indenfor Ringkøbing-Skjern Kommunes områdeklassifi-

cering, hvor forureningsgraden skal dokumenteres inden en evt. jordflytning.

5.1.13 Yderligere lovgivning

Etablering af udkørslerne til vejene kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune som

vejmyndigheder.

Der er landbrugspligt på lokalplanområderne, som ligger i landzone. Der må derfor ikke foretages

ændringer af eksisterende forhold, før landbrugspligten for arealet er ophævet i henhold til Land-

brugslovens § 5.

Anlæggets drift skal foregå i henhold til EU Biproduktforordning (EU 1069/2009) og det kræver

godkendelse fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.

27 Retsinformation, 2009, Lov om forurenet jord, LBK nr. 1427 af 04/12/2009,






26 af 350

5.1.14 Myndighederne og deres opgaver

Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for etablering af biogasanlæggene og for gas- og

gylleledninger, i relation til Kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-vurdering, vurdering efter habi-

tatbekendtgørelsen, miljøbeskyttelsesloven, samt naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur),

§ 16 (åbeskyttelseslinjen) og § 17 (skovbyggelinjen).

Naturstyrelsen er myndighed i forhold til skovlovens § 6 (fredskov) og evt. § 17 skovbyggelinje

(ved ophævelse). Der er afsendt en ansøgning til Naturstyrelsen om principgodkendelse af pro-

jektet.

Derudover kræver dele af projektet detailgodkendelse fra Vejdirektoratet og Banedanmark i for-

bindelse med krydsning af deres anlæg.

5.2 Resultat fra den foroffentlige høring

Der er i foroffentlighedsfasen indkomme en række spørgsmål og kommentarer, som efterfølgen-

de er refereret i hovedtrækkene.

I forbindelse med ledningsanlæggene er der stillet spørgsmål til placeringen af ledningerne. Disse

er i foroffentlighedsfasen angivet som en 500 m bred korridor. Den faktiske placering af lednin-

gerne er efterfølgende gennemført bl.a. på baggrund af indkomne forslag/bemærkning samt be-

mærkninger fra de berørte lodsejeren fremkommet på offentlige møde i henholdsvis Faster, Sdr.

Vium og Videbæk til alternativ placering, og denne placering danner baggrund for denne miljøre-

degørelse (se afsnit 10.1).

Der er stillet spørgsmål til, om etablering af ledningerne vil have en drænende effekt. Ledninger-

ne vil blive etableret på en sådan måde, at de ikke har en drænende effekt (se afsnit 10.1.3).

Gasledningen er i materialet i foroffentlighedsfasen vist, som om den passerer råstofgraveområ-

det Lyne Vest. I det endelige ledningstracé er ledningen ført igennem råstofgraveområdet, men

lægges langs med Østerhedevej og Brosbølvej, så den ikke påvirker råstofressourcen.

Gas- og gylleledningerne vil passere tæt på eller gennem områder udlagt til fredsskov og hvor

der findes fortidsminder herunder diger. I de tilfælde, hvor den ikke kan undgås at passere disse

forhold, vil ledningerne blive etableret ved hjælp af underboringer, eller diger vil blive retableret

(se afsnit 10.1.3).

I indsigelserne er der gjort opmærksom på, at der i forbindelse med etablering af ledningsanlæg-

gene skal indsendes en række ansøgninger herunder dispensationsansøgninger i forhold til f.eks.

beskyttelseszoner omkring åer, søer og andre beskyttede naturområder samt skove og skovbe-

skyttelseslinier, fortidsminder, andre ledningsanlæg og passage af veje og bane, hvilket vil ske.

I henhold til visse indsigelser ønskes biogasanlæggene etableret enten i industriområder, eller i

nærheden af eksisterende bygninger for, at den visuelle påvirkning af de omkringliggende områ-

der skal være så lille som muligt. Principperne bag Ringkøbing-Skjern-modellen er, at gyllen

(som er meget vandholdig og dermed har et stort volumen) skal transporteres over så korte af-

stande som muligt for at begrænse miljøpåvirkningen fra denne transport. I henhold til modellen

vil der derfor blive etableret en række mindre biogasanlæg i nærheden af væsentlige producenter

af råvarer – primært gylle. Den visuelle påvirkning af omgivelserne søges minimeret ved udform-

ningen af anlægget samt etablering af en beskyttende beplantning. Der henvises til afsnit 7.7,

8.7 og 9.7 for beskrivelse af den visuelle påvirkning af biogasanlæggene på omgivelserne. Der ud

over vil en placering af biogasanlæg tæt ved f.eks. beboelse medføre dyrere anlæg i form af in-

stallationer til yderligere reduktion af lugt og støj fra anlægget i forhold til, hvis anlæggene kan

etableres i en større afstand fra bebyggelse. Der gennemføres derfor dette biogasprojekt for at

afgøre, om den valgte model indeholder de fordele, som man forventer.




27 af 350

Vand til anvendelse på biogasanlæggene fremskaffes fra nærmeste offentlige eller privat fælles

vandforsyning. Der etableres derfor ikke vandforsyningsboringer i forbindelse med biogasanlæg-

gene.

5.3 Planforhold

Planforhold for projektet og dets næromgivelser er beskrevet efterfølgende med udgangspunkt i

den fysiske planlægning for områderne, idet denne miljøredegørelsen også forholder sig til, om

projektet er i overensstemmelse med gældende planlægningsmæssige bestemmelser for områ-

det.

Der er indhentet oplysninger om gældende planlægning i planstrategien, kommuneplanen og

lokalplaner. Der er foretaget en vurdering af projektets samspil med den strategiske planlægning

og de konkrete planmæssige bindinger, der ligger i kommuneplanen og lokalplanerne.

De konkrete planforhold ved de enkelte biogasanlæg er beskrevet særskilt i afsnit 7.3, 8.3 og

9.3.

Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planer og de kommende vand-

planer (se evt. afsnit 5.5.2 om Vandplanerne og afsnit 5.5.3 om Natura 2000-planerne). Disse

forhold er vurderet i miljøvurderingen for de enkelte delprojekter.

I det følgende beskrives Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi på energiområdet, Energi 2020

samt gældende relevante retningslinjer og bestemmelser fra kommuneplanen.

I forbindelse med planlægning for biogasanlæggene og gas- og gylleledninger udarbejdes der et

kommuneplantillæg samt lokalplaner for de enkelte biogasanlæg.

Den overordnede afgrænsning af kommuneplaner og lokalplaner i området er vist på Figur 5-1 og

Figur 5-2 for, om disse kan få indflydelse på gennemførelse af projektet.




28 af 350

Figur 5-1. Kommuneplanrammer i området.28

Figur 5-2. Lokalplaner i området.29

28 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400 29 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400

http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400





29 af 350

5.3.1 Energi 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtaget en strategi for kommunens energiforsyning i form af

Energi 202030. Af den fremgår det:

Energi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med ved-

varende energi i år 2020. Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende

energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, ar-

bejdspladser og transport.

Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og

institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibe-

sparelser.

Det skal styrke de lokale virksomheder, som kan udvikle og afprøve nye teknologier og på

den måde skabe grøn vækst i kommunen.

Et af målene er i relation til bioenergi, hvor delmålet er:

Som landets arealmæssigt største kommune har vi store grønne ressourcer. Vi vil produce-

re bioenergi af husdyrgødning og planter. Målet er at anvende 80 procent af husdyrgødnin-

gen samt energiafgrøder fra fem procent af landbrugsarealerne til fremstilling af biogas.

Foruden gas skal store bioressourcer udnyttes til fremstilling af bioenergi i flydende og fast

form. I alt skal bioenergi bidrage 25 til 35 procent til det samlede mål i Energi2020.

Strategien for at opnå delmålet bygger på:

Der er udarbejdet en skitserapport for en decentral/central biogasmodel for Ringkøbing-

Skjern Kommune. Idéen er at afgasse gylle og plantemateriale nær kilden. Cirka 60 bio-

gasanlæg tænkes derfor placeret decentralt på gårde og desuden forsynet med gylle fra

nabogårde. Den fremstillede biogas transmitteres via cirka 200 kilometer rørledninger ind

til byernes kraft-varmeværke, hvor der effektivt kan fremstilles el og varme. I modellen

indgår også et til to store centrale fællesbiogasanlæg til behandling af komplicerede bio-

masser. Den decentrale biogasmodel har et lavt transportbehov, idet ikke den vandholdige

gylle, men kun den værdifulde biogas flyttes over større afstande.

Syd for Skjern Å planlægges placeret de første fem gårdbiogasanlæg med tilhørende bio-

gasnet, som skal forsyne kraft-varmeværk i Skjern. Dette system skal fungere som de-

monstrationsprojekt, før en eventuel udrulning af den decentrale model i den øvrige del af

kommunen.

Det nyetablerede offentlig-privat-ejede aktieselskab Bioenergi Vest A/S vil forestå planlæg-

ning, etablering og drift af biogasanlæg og biogasnet.

Biogasudbygningen skal være med til at fastholde grundlaget for en fortsat stor landbrugs-

produktion i kommunen ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom natur

med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle reducere lugtgenerne fra udbringnin-

gen af gylle. Endelig skal projektet skabe lokalt knowhow om miljøteknologi, som vil kunne

skabe grobund for industriel erhvervsudvikling.

30 Ringkøbing-Skjern Kommune, Energi2020 – 100 % vedvarende, http://www.energi2020.dk/

http://www.energi2020.dk/




30 af 350

Vurdering

Biogasanlæggene og biogas- og gylleledning bidrager til at realisere strategien, og det vurderes

derfor, at projektet er i overensstemmelse med Energi 2020.

5.3.2 Kommuneplan 2013

Kommuneplan 201331 indeholder et afsnit om biogas og bioenergi, der henviser til Energi 2020-

strategien, hvor det overordnede mål er, at biomasse skal bidrage med 25-35 % af det samlede

mål i energiplan Energi 2020 og at 80 % af gyllen skal behandles i biogasanlæg.

I Ringkøbing-Skjern Kommune forudsættes en decentral model for lokalisering af biogasanlæg

således, at det kun er gassen fra den afgassede biomasse, der skal transporteres over længere

afstande til aftagerne.

Derved kan biogasanlæggene placeres tæt på leverandørerne af biomasse således, at de tunge

transporter på vejene begrænses, og det er muligt at pumpe en del af biomassen mellem leve-

randørerne og biogasanlæggene.

Vurdering

Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med målsætningerne i kommuneplanen, da det

konkrete projekt er med til at understøtte en positiv udvikling i forhold til intentionerne i Energi

2020 og kommuneplanen.

5.3.3 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg

I kommuneplan 2013 er der følgende overordnede retningslinjer for biogasanlæg:

Ved planlægning af lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages

følgende hovedhensyn:

1. Beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget: Anlægget skal primært være beliggende i

forhold til det husdyrgrundlag, der er en forudsætning for anlægget

2. Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber: Det enkelte

anlæg skal i forhold til dimensioner, materialer, farver med videre, udformes under hensyn-

tagen til natur og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber

3. Vej- og tilkørselsforhold: Ved lokalisering af fælles biogasanlæg skal hensigtsmæssige vej-

og tilkørselsforhold sikres

4. Nabohensyn: Fælles biogasanlæg skal placeres, så det berør så få naboer som muligt

5. Placering i forhold til naturgasnettet: Ved lokalisering af fælles biogasanlæg bør der tages

hensyn til, at anlægget placeres i nærhed til naturgasnettet

6. Det visuelle indtryk af anlægget: Ved planlægning af etablering af et fælles biogasanlæg skal

der laves visualiseringer tæt på og langt fra i forbindelse med fastlæggelsen af anlæggets

endelige placering.

Bioenergi Vest A/S og Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S ønsker at opføre 3 biogasanlæg og en

biogasledning.

De tre anlæg er:

Et Biogasanlæg vest for Borris (på Arnborgvej) inkl. gylleledning/ledninger

Et Biogas anlæg syd for Sdr. Vium (på Esbølvej)

Et Biogasanlæg mellem Tarm og Ådum (på Strømmesbølvej)

31 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400





31 af 350

Der er i forbindelse med planlægningen lagt afgørende vægt på retningslinjerne for lokalisering af

biogasanlæg.

1. Beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget: Anlægget skal primært være beliggende i

forhold til det husdyrgrundlag, der er en forudsætning for anlægget

Det enkelte anlæg er placeret, så det ligger centralt i forhold til potentielle leverandører

2. Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber: Det enkelte

anlæg skal i forhold til dimensioner, materialer, farver med videre, udformes under hensyn-

tagen til natur og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber.

Anlæggene ligger langt fra natur- eller landskabsfredninger. Anlæggene ligger også langt væk for

de i kommuneplanen udpegede værdifulde landskaber.

To af anlæggene ligger desuden langt fra beskyttet natur. Anlægget mellem Tarm og Ådum ligger

tæt på et område med beskyttet natur.

Der findes en beskrivelse af de konkrete forhold omkring det enkelte anlæg i afsnittet om miljø-

vurdering af anlæggene.

3. Vej- og tilkørselsforhold: Ved lokalisering af fælles biogasanlæg skal hensigtsmæssige vej-

og tilkørselsforhold sikres

Anlæggene er placeret decentralt, så kørslen med gylle, biomasse og afgasset biomasse minime-

res. Det overvejes endvidere at pumpe en del af både gylle og afgasset biomasse således, at

kørslen minimeres. Der findes en beskrivelse af de konkrete forhold omkring det enkelte anlæg i

afsnittet om miljøvurdering af det enkelte anlæg.

4. Nabohensyn: Fælles biogasanlæg skal placeres, så det berører så få naboer som muligt

Biogasanlæggene er placeret i områder med få naboer og med en vis afstand til naboerne, hvor-

for de vejledende grænser for lugt og støj kan overholdes. I visse tilfælde har det været nødven-

digt at gennemføre ekstraordinere tiltag for, at de vejledende grænser for lugt og støj har kunnet

overholdes. Der findes en beskrivelse af de konkrete forhold omkring det enkelte anlæg i afsnit-

tet om miljøvurdering af det enkelte anlæg.

5. Placering i forhold til naturgasnettet: Ved lokalisering af fælles biogasanlæg bør der tages

hensyn til, at anlægget placeres i nærhed til naturgasnettet

Den fælles biogasledning er tæt på naturgasnettet flere steder. Etableringen af biogasledning

betyder, at en evt. fremtidig tilslutningen til naturgasnettet ikke behøver at foregå i forbindelse

med det enkelte anlæg. Der indgår ikke en opgradering af biogassen til naturgaskvalitet og en

tilkobling til naturgasnettet i dette projekt. Det er dog muligt efterfølgende at etablere tilkoblin-

gen, så de placeres, hvor det både drifts- og planlægningsmæssigt er mest hensigtsmæssigt i

forhold til naturgasnettet.

6. Det visuelle indtryk af anlægget: Ved planlægning af etablering af et fælles biogasanlæg skal

der laves visualiseringer tæt på og langt fra i forbindelse med fastlæggelsen af anlæggets

endelige placering.

Der findes i afsnittene om miljøvurderinger visualiseringer af de enkelte anlæg, både fra nær- og

fjernzonen (se afsnit 7.7, 8.7 og 9.7). Der er ved udformningen af anlæggene taget udgangs-

punkt i ideerne fra Realdania-projektet om biogasanlæg. Anlæggene er derfor placeret isoleret

for at minimere nabogener og for at undgå afhængighed af leverancer fra de gårde, de alternativt




32 af 350

skulle have ligget ved siden af. Anlæggene er placeret i nærheden af bevoksninger/skove for at

minimere den landskabelige påvirkning, og der etableres beplantning omkring anlæggene med

egnstypiske træer og buske. Der er af hensyn til drift og miljøpåvirkninger foretaget justeringer i

forhold til RealDania projektet, herunder er udlagt et større areal og en sammenhængende be-

plantning omkring hele anlægget.

Vurdering

Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne om biogas, da der er i

forbindelse med planlægningen af hvert af de konkrete anlæg er lagt afgørende vægt på ret-

ningslinjerne for lokalisering af biogasanlæg.

5.3.4 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til biogasanlæggene

Ud over retningslinjerne for biogas skal biogasanlæggene og biogasledningen respektere de øvri-

ge retningslinjer i kommuneplanen.

Alle tre anlæg ligger i områder med drikkevandsinteresser. Der er ikke i kommuneplanen eller

udkastet til første generation af vandplaner restriktioner på placering af biogasanlæg i områder

med drikkevandsinteresser, og lokaliseringen vurderes derfor at være i overensstemmelse med

planlægningen for området.

Alle tre anlæg ligger i et område med særlige landbrugsinteresser, men da anlægget skal indgå

som en del af landbrugsdriften i lokalområdet, og det i retningslinjerne for lokalisering af biogas-

anlæg er et mål at minimere transporten, vurderes det, at placeringen er i overensstemmelse

med retningslinjen.

Derudover er der ikke retningslinjer med relevans for placeringen af biogasanlæggene.

Vurdering

Det vurderes, at kommunens retningslinjer er efterfulgt i forhold til placeringen af biogasanlæg-

gene.

5.3.5 Kommuneplanens retningslinjer for biogasledningen

Kommuneplan 2013 indeholder ikke direkte retningslinjer for etablering af en biogasledning.

Etablering og placering af biogasledninger er indirekte nævnt i redegørelsen i forbindelse med

redegørelsen for biogasretningslinjerne, hvor det nævnes, at et centralt element i Ringkøbing-

Skjern-modellen for biogasforsyning er, at det kun er gassen, der skal transportres frem til afta-

gerne.

Der er dog en række relevante retningslinjer i kommuneplanen og rammer for planlægningen,

som skal respekteres, og som derved kan give bindinger for lokaliseringen af biogasledningen.

Biogasledningen krydser rammen for et rekreativt område øst for Tarm. Gas- og gylleledninger er

i øvrigt så vidt muligt lagt uden om områder med rammer for planlægning.

Der er en række retningslinjer, som har betydning for detailplaceringen af biogasledningen, især

planlagte og eksisterende veje, jernbaner, gasledninger, højspændingsledninger, vindmølle om-

råder m.m. Der er i kapitlet om biogasledningen foretaget en vurdering af forholdet til kommu-

neplanens retningslinjer.




33 af 350

Vurdering

Det vurderes, at der er behov for en konkret reservation i kommuneplanen, og den er derfor

medtaget i forslaget til kommuneplantillæg. De konkrete påvirkninger er beskrevet i afsnittet om

miljøvurdering af biogasledningen.

5.3.6 Kommuneplanens rammer for biogasanlæggene

Biogasanlægget er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Der bliver derfor i tilknytning til

miljøredegørelsen udarbejdet et kommuneplantillæg, og i den forbindelse vil biogasanlæggene

blive udlagt i rammer.

5.4 Lokalplaner

Projektet for de 3 biogasanlæg berører ikke lokalplanlagte områder.32

Vurdering

Der skal udarbejdes lokalplan inden etablering af større tekniske anlæg. Ringkøbing-Skjern

Kommune har vurderet, at biogasanlæggene er omfattet af planlovens lokalplanpligt, og der er

derfor udarbejdet lokalplaner for biogasanlæggene.

Projektet for biogasledningen gennemføres primært i det åbne land og uden for lokalplanlagte

områder.

Etablering af ledningen til Tarm Renseanlæg lige som tilslutningen til Arla ved Videbæk medfører,

at ledningen passerer lokalplanlagte områder henholdsvis lokalplan 46, Industriområde ved Nør-

remarksvej i Tarm (syd om området i omfartsvejen) og lokalplan 309 Mælkevejen, Videbæk.

Vurdering

Det vurderes derfor samlet, at der kun er en begrænset og positiv påvirkning af de planlæg-

ningsmæssige interesserer, da der tilføres vedvarende energi til mejerierne i Videbækområdet,

og at ledningen til Tarm Renseanlæg muliggør afsætning af biogas fra renseanlæggets rådnetan-

ke.

5.5 Forholdet til anden planlægning

Den kommunale planlægning skal respektere anden planlægning, herunder kystnærhedszonen,

den regionale udviklingsplan, den regionale råstofplan samt de statslige vandplaner og Natura

2000-planer.

I de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er der et punkt kaldet ”Grøn Vækst og

biogasanlæg”. Der er et nationalt mål om, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anven-

des til grøn energi i 2020 i form af biogas33. Dette skal gennemføres gennem kommunal planlæg-

ning, hvilket betyder, at kommunerne er forpligtet til gennem planloven at inddrage lokaliserin-

gen af biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

32 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 33 Naturstyrelsen, Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013,

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80947/kommune15270211.pdf






34 af 350

I den forbindelse er der opsat to krav til den kommunale planlægning:

Kommunerne skal igennem planlægningen sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens

tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering.

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhen-

syn: • Primær beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag.

Hertil kommer:

• Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab

• Kulturmiljøer og fredede fortidsminder

• Vej- og tilkørselsforhold

• Nabohensyn

Vurdering

Der er taget hensyn til disse krav i kommuneplanlægningen i forbindelse med kommunens Energi

2020-strategi og i formuleringen af de overordnede retningslinjer for biogasplanlægning i kom-

muneplanen.

5.5.1 Kystnærhedszonen

Biogasanlæggene og ledningerne ligger uden for Kystnærhedszonen34.

5.5.2 Vandplanerne

Vandplanerne var i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen endnu ikke vedtaget, da

Natur- og Miljøklagenævnet kendte en ekstra høring for ulovlig på grund af for kort høringsperio-

de35.

På baggrund af afgørelsen har Naturstyrelsen foretaget en ny høring, og der er nu foretaget en

tilretning af vandplanerne36. Ændringerne var så omfattende, at udkastene til vandplaner atter

var i høring efter sommerferien 2014. Der er i forbindelse med færdiggørelsen af miljøredegørel-

sen ikke viden om hvornår og om de kan vedtages endeligt.

Det er især vandplanernes retningslinjer, der er interessante i forbindelse med biogasprojekter-

ne, men da der stilles vilkår af hensyn til beskyttelse af grundvand og overfladevand for de en-

kelte biogasanlæg, er der ikke en konflikt med vandplanerne i relation til lokaliseringen af anlæg-

gene.

Biogasanlæggene er ikke placeret inden for indvindingsopland til vandværker eller inden for om-

råder med særlig drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) eller

inden for indsatsområder i forhold til nitrat (ION).

Udspredningen af den afgassede biomasse vil foregå på arealer, der er godkendt til udbringning

af husdyrgødning, og den vil dermed være reguleret af gødningsregnskaberne for den enkelte

ejendom. Der vil dermed ikke ske en øget udledning som følge af udbringningen, som derfor

også vurderes at ligge inden for retningslinjer i udkastet til vandplaner.

Lovgivningen er siden ændret37, så anden generations vandplaner får en anden karakter, hvor

selve vandplanen kun sætter en ramme for vandplanarbejdet og de konkrete mål fastsættes via

34 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 35 Naturstyrelsen, Offentlig høring af forslag til de statslige vandplaner (2010-2015) samt tilhørende miljørapporter,

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-2015)/hoeringer/offentlig-hoering-2013/ 36 Naturstyrelsen, Supplerende offentlig høring over ændringer af forslag til de statslige vandplaner (2010-2015) samt tilhørende

miljørapporter og habitatvurderinger, http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-

2015)/hoeringer/supplerende-hoering-2014/ 37 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161127 og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161506


http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-2015)/hoeringer/offentlig-hoering-2013/

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-2015)/hoeringer/supplerende-hoering-2014/

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-(2009-2015)/hoeringer/supplerende-hoering-2014/






35 af 350

bekendtgørelser. Det forventes, at detaljerede retningslinjer vil udgå af vandplanerne og at dele

heraf i stedet vil blive en del af den øvrige lovgivning.

Det vurderes ud fra det materiale, der er tilgængeligt på Naturstyrelsens hjemmeside, at biogas-

anlæggene og udbringningen på godkendte arealer også vil være i overensstemmelse med de

kommende anden generations vandplaner.

5.5.3 Natura 2000-planer

Biogasanlæggene ligger så langt fra Natura 2000–områder, at de ikke i sig selv kan påvirke om-

råderne34.

Udspredning af biomassen vil som nævnt blive gennemført på arealer godkendt til udspredning af

husdyrgødning, og vil dermed ikke ændre den tilladte påvirkning af Natura 2000-områder i nær-

heden af udspredningsarealerne.

Biogasledningen passerer Natura 2000–område nr. 68 ”Skjern Å” der er udpeget som EF-

habitatområde H61 Skjern Å både ved krydsning af Skjern Å ved Lundenæs samt ved krydsning

af Omme Å ved Sønderskov Bro. Passagen gennemføres i form af en underboring.

Konsekvenserne af krydsningen er beskrevet i afsnittet med miljøvurdering af biogasledningen.

Derudover forløber biogasledningen til Borris lejren gennem Natura-2000 område nr. 67 ”Borris

Hede” der er udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. H60 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr.

F37.

Biogasledningen etableres i selve vejrabatten og vil ikke berøre nogle af de naturtyper, som er en

del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

5.5.4 Den regionale udviklingsplan

Region Midtjyllands Regional Udviklingsplan 2012 beskriver den ønskede udvikling i Region

Midtjylland. Den skal ses som en fælles strategi for regionen, kommunerne, erhvervslivet, ud-

dannelsesinstitutioner og de øvrige aktører i regionen.

Strategien består af de 8 følgende indsatsområder, som samtidigt opstiller målsætning for, hvor-

dan regionens indsats bidrager til opfyldelse af den overordnede vision for 203038.

"Klimatilpasning

I 2030 er klimaændringerne offensivt varetaget, og vi har omsat udfordringer til nye forret-

ningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer.

Miljø og energi

I 2030 er vi på højt internationalt niveau med bæredygtig ressourceanvendelse. Miljøvenlig inno-

vation har styrket konkurrenceevnen hos virksomheder og videninstitutioner i regionen.

Uddannelse

I 2030 har alle borgere mulighed for uddannelse, med et uddannelsesudbud der fleksibelt og

sammenhængende tilgodeser den enkeltes og samfundets behov for viden og kompetencer.

Byer og landskab

I 2030 indgår byer i samarbejde med deres opland og andre byer for at styrke hinanden og gene-

rere bæredygtig udvikling. Vi har sikret rent grundvand, samt fremmet de landskabelige kvalite-

ter.

38 Region Midtjylland, 2012, Regional udviklingsplan 2012, http://np.netpublicator.com/netpublication/n39281625

http://np.netpublicator.com/netpublication/n39281625




36 af 350

Mobilitet

I 2030 er der god mobilitet for borgere, varer og informationer. Vej- og banenettet er udbygget,

og vi har miljøvenlig kollektiv transport samt et fintmasket digitalt højhastighedsnetværk.

Erhverv og turisme

I 2030 er der skabt et globalt konkurrencedygtigt erhvervsliv, der baserer sig på bæredygtig

vækst og har formået at omsætte samfundets udfordringer til forretning.

Kultur

I 2030 er alle opsat på at bringe kreative kompetencer i spil. Alle har mulighed for og lyst til at

deltage i kulturlivet i regionen, og her er gode rammer for kulturel og kunstnerisk udvikling

Sundhed

I 2030 tilbydes en sammenhængende sundhedsindsats på højt internationalt niveau og med fo-

kus på at fremme borgernes mulighed for trivsel."

Under indsatsområdet Miljø og energi er et af delmålene: i 2050 stammer 50 % af energiforbru-

get, set over regionen som gennemsnit, fra vedvarende energikiler.

Vurdering

Det vurderes at projektet er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan, da det bl.a.

bidrager til målet om vedvarende energikilder.

5.5.5 Den regionale råstofplan

Biogasanlæggene ligger uden for udpegede regionale råstofområder39.

Ledningerne skal passere et regionalt råstofgraveområde og løsning og konsekvenser er beskre-

vet i afsnittet om miljøvurdering af biogasledningen. Da ledningerne placeres i forbindelse med

veje igennem området, vurderes det, at placeringen ikke er i modstrid med den regionale råstof-

plan.

39 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution





37 af 350

6. METODE TIL VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER

VVM-bekendtgørelsen indeholder i bilag 4 en liste over de oplysninger der skal afgives og i bilag

3 kriterier for om der er en væsentlig påvirkning.

Ifølge VVM-reglerne skal VVM-redegørelsen forholde sig til alle miljøemner, uanset omfanget af

påvirkning, hvorfor alle mulige miljøpåvirkninger bliver vurderet i forholde til de enkelte delpro-

jekter i projektet og for projektet som helhed. Der er et tilsvarende krav i ”lov om miljøvurdering

af planer og programmer”.

En lang række af emnerne er ikke relevante for biogasanlæggene med de tilhørende ledninger,

men skal alligevel medtages i miljøredegørelsen.

For at få fokus på det væsentlige er miljøredegørelsen struktureret ud fra de emner, som er vur-

deret væsentlige i forbindelse med etablering af biogasanlæggene samt gas- og gylleledninger.

For at skabe overblik over miljøpåvirkningen er der udarbejdet en skematisk opsamling efter

hvert delemne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen.

Vurderingerne af miljøpåvirkningerne er beskrevet for de tre biogasanlæg og ledningerne, for at

gøre miljøredegørelsen let læselig og gøre det tydeligt, hvilke påvirkninger der opstår i forbindel-

se med de enkelte delprojekter. Sidst i redegørelsen findes en sammenfattende beskrivelse af

miljøpåvirkningerne og de kumulative effekter (samspil mellem delelementerne og med andre

projekter i området).

6.1.1 Opbygningen af kapitlerne

De enkelte kapitler/emner er desuden opbygget efter samme struktur:

En beskrivelse af projektet, alternativer

En beskrivelse af planforholdene

og for hver af de tekniske vurderinger:

En beskrivelse af metode og de nuværende forhold

En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet

En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan for-

stærke miljøpåvirkningerne)

En vurdering af evt. afværgetiltag

Et sammenfattende skema med vurderingen

Der ud over er alle påvirkninger for det pågældende anlæg samlet til sidst i det pågældende kapi-

tel.

6.1.2 Vurdering af data for vurderingerne

For hvert underkapitel er der desuden en vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger

og data. Vurderingen af tilgængeligt materiale er anført under de enkelte kapitler.

God Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført felt-

undersøgelser og modelberegninger.

Tilstrækkelig Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden.

Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.




38 af 350

Beskrivelserne under de enkelte emner vil være forskellige, og afhænge af emnet og hvor kom-

plekst det er. Større udredninger vedlægges som bilag således, at beskrivelserne får et overskue-

ligt omfang.

Under afværgeforanstaltninger beskrives de tiltag, der skal gennemføres for at nedbringe miljø-

påvirkningen, så den kan holdes inden for de generelt accepterede grænseværdier.

Skemaet med opsamlingen

I slutningen af hvert kapitel, er der udarbejdet en skematisk opsamling af konsekvenserne af

påvirkningen:

Lokalitet Påvirknings-grad

Geografisk udbredelse

Sandsynlig-hed

Varighed Konsekven-ser

Miljø emne 1

Miljø emne 2

Lokalitet er det område eller emne, der behandles i det pågældende kapitel.

Påvirkningsgraden

Ved ”påvirkningsgraden” forstås, hvor kraftigt en given miljøparameter påvirkes af projek-

tet/planen.

Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struk-

tur eller funktion.

Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå

tabt.

Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og

struktur vil blive bevaret.

Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket.

Påvirkningens geografiske udbredelse

Ved ”påvirkningens geografiske udbredelse” forstås den geografiske udstrækning en miljøpåvirk-

ning forventes at have.

International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen

National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land)

Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op

til ca. 20-30 km

Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for

projektområdet

Sandsynligheden

Ved ”sandsynlighed” forstås sandsynligheden for at en beskrevet miljøeffekt indtræffer. Dvs. at

der gives en vurdering af, hvor sikkert det er, at given miljøeffekt vil optræde.

Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde

Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde

Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde.

Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde.

Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekom-

me




39 af 350

Påvirkningens varighed Ved ”påvirkningens varighed” forstås hvor lang tid projektets/planes påvirkning af en miljøpara-meter vil finde sted.

Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen

er afsluttet

Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5

år efter

Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen.

Konsekvenser

På baggrund af vurderingen af projektets/planens samlede påvirkning af en miljøparameter

(sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirkningsgrad, påvirknings varighed) samt en konkret

vurdering af det enkelte miljøemne vurderes projektets/planes konsekvenser for det enkelte mil-

jøemne i følgende kategorier:

Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det er en politisk afvejning om projektet

skal gennemføres eller om det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetil-

tag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslut-

ningsprocessen om projektets realisering.

Moderat: Konsekvenserne er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgefor-

anstaltninger som led i realiseringen af projektet.

Mindre: Konsekvenserne er så begrænsede, at der ikke vurderes behov for afværgefor-

anstaltninger.

Ingen/ubetydelig: Konsekvenserne er så små, at de ikke er relevante at tage højde for

ved projektets realisering.

Et projekts/plans konsekvenser for en miljøparameter kan være både positive og negative. Begge

typer effekter er relevante for at beskrive et projekts/plans miljøkonsekvenser korrekt, jf. VVM-

reglerne.

Positive miljøpåvirkninger er i skemaet altid fremhævet med samme grønne farve uanset, hvor

kraftig effekten er.

Negative miljøpåvirkninger er i skemaet beskrevet i den tilhørende forklarende og markeret med

rød (væsentlig effekt), gul (moderat effekt) eller ingen markering (mindre eller ingen/ubetydelig

effekt). Væsentlige konsekvenser vil således blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger

med gul.

Anvendelsen af farverne giver et hurtigt visuelt overblik over de væsentlige påvirkninger og kan

derved bidrage til at skabe fokus på de valg beslutningstagerne skal træffe.

Lokalitet Påvirknings-

grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Miljø emne 1 Lille Regional Lille Vedvaren-

de

Mindre

Miljø emne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre

Miljø emne 3 Stor Regional Stor Vedvaren-

de

Væsentlig

Formålet med skemaet er dels at få fælles begreber, så vurderingerne kan sammenlignes på

tværs af emnerne, dels at skabe et visuelt overblik, så det er let at få et samlet overblik over

påvirkningerne fra det enkelte delprojekt.

Skemaerne fra de enkelte afsnit samles i sammenfatningen og bidrager der til et samlet overblik

over miljøpåvirkningerne fra det samlede projekt.




40 af 350

7. BIOGASANLÆG VEST FOR BORRIS

7.1 Beskrivelse af projektet

7.1.1 Baggrund

Som nævnt i afsnit 4.1 gennemføres projektet for at afprøve, om Ringkøbing-Skjern-modellen i

form af decentrale biogasanlæg er en anvendelig model for den fremtidige udnyttelse af gylle og

biomasse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Biogasanlægget vest for Borris er ét af de tre anlæg,

som indgår i projektet for denne afklaring.

Elementerne i anlægget samt in- og output i form af biomasse og biogas er beskrevet i afsnit 3.5.

Anlægget er placeret ca. 2 km vest for Borris med udkørsel til Arnborgvej (Figur 7-1). Elemen-

terne fremgår af figuren idet den principielle opbygning af anlægget fremgår af Figur 3-1. Place-

ringen er valgt på baggrund af, at der findes producenter af råvarer til anvendelse i biogasan-

lægget i området, og at det var muligt at erhverve et passende areal.

Omkring anlægget etableres beplantning, så anlægget så vidt muligt indgår naturligt i landskabet

herunder med læbælter i området og skoven syd for Arnborgvej.

Figur 7-1. Biogasanlægget vest for Borris ved Arnborgvej.

7.1.2 Andre ressourcer

Ud over råvarer til gasproduktionen skal der tilføres vand til rengøring m.v. Vand tilføres fra det

vandforsyningsselskab, som dækket det pågældende område. Elektricitet forsynes fra et af virk-

somheden valgt forsyningsselskab. Anlægget opvarmes med et mindre energianlæg der bruger

træpiller, halm eller anden biomasse som energikilde. Alternativt anvendes et jordvarmeanlæg

eller et anlæg drevet af gas.




41 af 350

Ud over de ovenfor nævnte hovedkomponenter kræver driften af anlægget tilførsel af rengø-

ringsmidler, smøremidler, olie m.v. for vedligehold af maskiner samt rengøring.

Til håndtering af især energiafgrøder kræves maskiner i form af f.eks. traktor med frontlæsser,

minilæsser eller lignende. Disse maskiner anvender brændstof.

7.1.3 Anlægsfasen

Anlægsfasen forventes at strække sig over omkring 6 måneder. Som det fremgår af afsnit 7.5, vil

trafikken i anlægsperioden ikke være højere end i driftsperioden, hvorfor belastningen på vejnet-

tet vurderes at være mindre end i driftsperioden. Der vil blive etableret beplantning omkring

anlægget for at sikre en sammenhæng med det øvrige landskab, men denne vil selv sagt kræve

en periode, før denne er vokset til og den ønskede effekt er opnået.

7.1.4 Driftsfasen

Påvirkningen fra driften er beskrevet og vurderet i de efterfølgende afsnit.

7.2 Alternativer

7.2.1 0-alternativet

I 0-alternativet etableres ikke et biogasanlæg vest for Borris. Konsekvenserne af ikke at etablere

anlægget er beskrevet i afsnit 4.3, idet konsekvenserne er de samme som manglende gennemfø-

relse af projektet som helhed, idet effekten af det enkelte anlæg dog er mindre end effekten af

det samlede projekt.

7.2.2 Fravalgte alternativer

Det er undersøgt, om det var muligt at etablere anlægget på andre lokaliteter end det valgte. En

samlet vurdering af afstanden til producenter, adgangs-/trafikale forhold og mulighed for at er-

hverve et passende areal resulterede dog i, at de anførte areal blev fundet mest hensigtsmæssigt

i en samlet vurdering.

Anlægget kunne tænkes placeret i et industriområde som f.eks. nordøst for Skjern eller øst for

Borris. I begge tilfælde vil en sådan placering medføre en forøget transport af gylle i forhold til

den valgte placering, hvilket er i modstrid med den valgte Ringkøbing-Skjern-model, som ønskes

testet ved gennemførelse af projektet.

Placering af anlægget i større afstand fra producenterne af råvarerne vil medføre en forøget

transport af vandholdigt gylle, hvilket vil medføre forøgede omkostninger og miljøbelastning i

form af forøget energiforbrug ved transporten af gylle i forhold til den valgte løsning.

Der ud over kan en kortere afstand til naboer i et industriområde forventes at medføre et mere

bekosteligt anlæg, idet omkostningerne ved f.eks. reduktion af støj og lugt fra anlægget kan

forventes at blive højere end med den valgte placering.

7.3 Planforhold, naturinteresser og øvrige bindinger i det konkrete område

Planforhold for projektet som helhed er beskrevet i afsnit 5.3 med udgangspunkt i den fysiske

planlægning for de valgte områder. Dette afsnit beskriver planforhold, der kun vedrører biogas-

anlægget ved Borris.

7.3.1 Forholdet til kommuneplanen


Energi 202040 som er udgangspunktet for kommuneplanen. Et af målene er, at biogas skal bidra-

ge med 25-35 % af det samlede mål, som beskrevet i afsnit 5.3.






42 af 350

Vurdering

Biogasanlægget ved Borris bidrager til at realisere strategien, og det vurderes derfor, at projektet

er i overensstemmelse med Energi 2020.

7.3.1.1 Kommuneplanens retningslinjer for biogasanlæg

I kommuneplan 2013 er der opstillet retningslinjer for biogasanlæg (se afsnit 5.3), som skal sik-

re, at der tages hensyn til en række interesser ved placeringen af anlæggene.

Vurdering

Som beskrevet i afsnit 5.3 vurderes det, at projektet som helhed og dermed også delprojektet

ved Borris er i overensstemmelse med retningslinjerne, da der er i forbindelse med planlægnin-

gen er lagt afgørende vægt på at følge retningslinjerne for lokalisering af biogasanlæg.

7.3.1.2 Kommuneplanens retningslinjer i øvrigt i relation til biogasanlægget

Ud over retningslinjerne for biogas skal biogasanlægget respektere de øvrige retningslinjer i

kommuneplanen41 - se også afsnit 5.3.

Drikkevandsinteresser

Anlægget ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Vurdering

Der er ikke i kommuneplanen eller udkastet til første generation af vandplaner restriktioner på

placering af biogasanlæg i områder med drikkevandsinteresser, og lokaliseringen vurderes derfor

at være i overensstemmelse med planlægningen for området.

Særlige landbrugsinteresser

Anlægget ligger i et område med særlige landbrugsinteresser. Inden for særligt værdifulde jord-

brugsområder skal der vises særlig tilbageholdenhed med at inddrage arealerne til ikke-

jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene skal begrænses mest muligt.

Vurdering

Anlægget ligger i et område med særlige landbrugsinteresser, men da anlægget skal indgå som

en del af landbrugsdriften i lokalområdet, og det i retningslinjerne for lokalisering af biogasanlæg

er et mål at få minimeret transporten, vurderes det, at placeringen er i overensstemmelse med

retningslinjen.

Landskabstolkning

Biogasanlægget ved Borris er placeret i en udpegning for overgangslandskab. Dette dækker over

landskaber mellem to forskellige landskabstyper. Området er ikke udpeget til bevaringsværdigt

landskab.

Det fremgår endvidere af retningslinjen, at ved etablering af bygninger, anlæg med videre skal

de landskabelige forhold indgå i den samlede vurdering. Det indgår i afsnittet om landskab samt

den visuelle påvirkning.

Vurdering

Området er ikke udpeget til bevaringsværdigt landskab og der er gennemført en konkret vurde-

ring, hvorfor det vurderes, at placeringen er i overensstemmelse med retningslinjen.

41Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400





43 af 350

Støjbelastede arealer En del af området omkring biogasanlægget ved Borris er udpeget som støjbelastet areal samt

støjkonsekvenszone i forbindelse med et militært øvelsesområde med en grænse på 55 dB. Inden

for denne støjkonsekvenszone er der følgende retningslinjer:

1. Der udpeges de på kortet viste skydeterræner og øvelsesområder ved Borris og Nymin-

degab

2. Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring forsvarets skydeterræner, øvelsesområder

og skydebaner som vist på kortet. I støjkonsekvenszonerne må der kun udlægges nyt

areal til støjfølsom anvendelse med miljø- og energiministerens tilladelse i hvert enkelt

tilfælde

3. Ringkøbing-Skjern Kommune vil administrere blandt andet planloven og naturbeskyttel-

sesloven, så ny bebyggelse i det åbne land til støjfølsom anvendelse som hovedregel ikke

placeres i støjkonsekvenszonen på 55 decibel

Der må derfor ikke etableres støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen med tilladelse

fra miljø- og energiministeren.

Vurdering

Biogasanlægget er ikke en støjfølsom anvendelse, hvorfor det vurderes, at placeringen er i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

7.3.1.3 Kommuneplanens rammer

Biogasanlægget er ikke omfattet af kommuneplans rammer. Der vil derfor i tilknytning til miljø-

redegørelsen blive udarbejdet et kommuneplantillæg, og i den forbindelse vil biogasanlægget


7.3.2 Lokalplaner

Projektet for biogasanlægget ved Borris berører ikke lokalplanlagte områder42.

Vurdering


Kommune har vurderet, at biogasanlægget er omfattet af planlovens lokalplanpligt, og der er

derfor udarbejdet lokalplaner for biogasanlægget.

7.3.3 Øvrige bindinger

Etablering af udkørsel til Arnborgvej kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune vejmyn-

dighed43.

Der er registreret en tinglyst servitut vedr. en vejbyggelinje på 17,5 m fra Arnborgvejs vejmidte.

Dertil kommer et højdetillæg, der forøger vejbyggelinjeafstanden, hvis bebyggelsen ikke opføres i

samme kote som vejen. Højdetillægget er 2 x højdeforskellen plus 1 m. Endelig er der bestem-

melser om skrå vejbyggelinjer ved tilslutning til Arnborgvej.

Den nye lokalplan for Borris biogasanlæg tager højde for ovenstående vejbyggelinje.

7.4 Luftforurening, lugt og klima

7.4.1 Eksisterende forhold, valg af metode/afgrænsning

Vurdering af lugtemissioner i driftsfasen er udført på baggrund af oplysninger om anlæggets for-

ventede indretning, herunder størrelsen på anlægget, samt erfaringsværdier for lugtemission fra

42 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 43 Retsinformation, 2011, Lov om offentlige veje, LBK nr 1048 af 03/11/2011,







44 af 350

andre biogasanlæg. Der er gennemført lugtspredningsberegninger med OML Multi version 5.03

og de beregnede lugtpåvirkninger i omgivelserne er sammenholdt med Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier for lugt44.

Vurdering af øvrige luftemissioner, herunder påvirkning på klimaet, er sket på baggrund af op-

lysninger om anlæggets forventede indretning samt Miljøstyrelsens vejledninger om luftforure-

ning45 46. Se evt. kapitel 2.1 om miljøkrav til Biogasanlæg.

Der er endvidere foretaget en kvalitativ vurdering af luftemissioner, herunder støv, i anlægsfa-

sen.

7.4.1.1 Eksisterende forhold

Biogasanlægget opføres i det åbne land ved Arnborgvej.

De nærmeste naboer er Arnborgvej 6 ca. 500 m mod sydvest, Arnborgvej 23 ca. 250 m mod

nordvest, Lodalvej 1 ca. 500 m mod nordøst samt Vestergårdvej 9 ca. 400 m sydøst for biogas-

anlægget.

Ovennævnte ejendomme er alle noteret med landbrugspligt47. Der kun erhvervsmæssigt dyrehold

på Arnborgvej 23, hvor der ifølge CHR-registret er en svinebesætning48. På Lodalvej 1 er der regi-

streret et hobbysvinehold.

Beliggenheden af biogasanlægget, og de nærmeste naboer ses af Figur 7-2.

Figur 7-2. Beliggenhed af biogasanlæg (rød markering) og nærmeste naboer.

44 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder

45 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder 46 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen 47 www.mingrund.dk 48 https://chr.fvst.dk

https://chr.fvst.dk/




45 af 350

Emission og lugt fra eksisterende anlæg

Det er på baggrund af luftfotos undersøgt, om der i nærheden af det planlagte biogasanlæg fore-

kommer andre aktiviteter eller anlæg, som potentielt kan give anledning til lugt- eller luftemissi-

oner.

Der er flere ejendomme noteret med landbrugspligt i nærheden. På ejendomme, hvor der er

husdyrbrug, vil der være lugt fra stalde samt fra anlæg til opbevaring af gødning.

Der er ikke konstateret andre aktiviteter eller anlæg, som kan give anledning til væsentlige lugt-

eller luftemissioner.

7.4.2 Anlægs- og driftsfasen

7.4.2.1 Anlægsfasen

Der vil i anlægsfasen udelukkende forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Der på-

begyndes ikke modtagelse og behandling af biomasse før anlægget er fuldt funktionsdygtigt, og

der vil således ikke være aktiviteter, der kan give anledning til lugt i anlægsfasen.

Arbejde og kørsel med entreprenørmaskiner i anlægsfasen medfører emissioner af forbrændings-

produkter fra entreprenørmaskinerne, bl.a. partikler, NOX og SO2. Emissioner fra entreprenørma-

teriel er reguleret via ”Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-

vejgående maskiner mv.” (bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011). Emissioner fra maskinel vil

blive fortyndet i luften, og det vurderes derfor, at der kun vil blive tale om lokale, ikke-

væsentlige periodevise påvirkninger.

Anlægsarbejder kan medføre, at der dannes støv, som med vinden kan spredes til omkringlig-

gende områder. Mængden af støvpartikler, der hvirvles op i luften og spredes til omgivelserne,

afhænger af vejr- og vindforhold. Der er tale om anlægsarbejde i begrænset omfang og på grund

af afstanden til naboer, vurderes arbejdet ikke at give anledning til væsentlige støvgener.

Det forventes, at der vil blive gennemført en afprøvning af ventiler, pumper, omrørere m.v. inden

anlægget belastes med biomasse. En sådan afprøvning vil ikke involvere biomasse, og vil derfor

ikke medføre afgivelse af lugt eller støv.

7.4.2.2 Indkøringsfasen

Der vil være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkningen vil være af anden karakter og

muligvis øget i forhold til den normale driftssituation.

Indkøringsperioden forventes at strække sig over maksimalt 3 måneder. Det forventes, at der

går minimum en måned, inden der produceres gas i brændbar kvalitet. Der forventes således ca.

1 måned, hvor gassen i en periode ikke har en sammensætning, så den kan brændes, og derfor

enten må udledes uforbrændt eller, når det er muligt, afbrændt i en gasflare (gasfakkel), i stedet

for at blive ledt til gasnettet (se beskrivelse under driftsfasen). Der forventes således lugt af

biogas i en 1 måneds opstartsperiode, på trods af at gassen også i denne periode undergår

svovlbrinterensning. Indkøringsperioden er forholdsvist kort, at der afledes en begrænset mæng-

de uforbrændt biogas over en kortere periode, lige som perioden med lugt også er begrænset,

hvorfor den miljømæssige påvirkning under indkøring af anlægget vurderes at være begrænset.

Biofilteret til lugtrensning kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Dette skyldes,

at biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer. Opbygning af en

stabil population af mikroorganismer i biofilteret forventes at finde sted i tiden med indkøring af

reaktortankene, og vil således også omfatte en indkøringsfase af maksimalt 3 måneders varig-

hed.




46 af 350

7.4.2.3 Driftsfasen

Lugt

Den samlede lugt fra virksomheden skal overholde lugtgrænser, som fastsættes i virksomhedens

miljøgodkendelse. Lugtgrænsen forventes at blive fastsat på grundlag af Miljøstyrelsens luftvej-

ledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder og vejledning nr. 2, 2001,

Luftvejledningen for begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Se kapitel 2.1

Biogasanlægget vest for Borris er beliggende i det åbne land.

Jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning bør immisionskoncentrationsbidraget for lugt ikke overstige 5 til

10 gange lugttærsklen (1 minuts midlingstid) i boligområder. I industriområder og deciderede

åbne landområder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3 svarende til

10 til 30 LE/m3.

Da der er tale om et nyt biogasanlæg, forventes det, at der i miljøgodkendelsen fastsættes en

lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved boliger i det åbne land for biogasanlæggets samlede lugtbi-

drag – beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid.

Dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger på anlægget skal således sikre, at maksi-

mumkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid, ikke overskrider den lugtgrænseværdi,

som fastsættes i miljøgodkendelsen til biogasanlægget.

Der er udført beregning af forventet lugtbidrag fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter

Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved

hjælp af programmet OML Multi, version 20030312/5.03 (Operationelle Meteorologiske Luftkvali-

tetsmodeller) til beregning af lugtspredning.

Der er identificeret følgende kilder til lugt på biogasanlægget:

Lagerhal, rumventilation

Aflæssehal, rumventilation

Fortank, fortrængningsluft

Planlager til energiafgrøder

Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. Det

vurderes, at den forventede sammensætning af biomasse på de planlagte biogasanlæg i Ringkø-

bing-Skjern Kommune helt overordnet er sammenlignelig med den forventede sammensætning

af biomasse på det planlagte biogasanlæg i Tønder, jf. bilag Bilag 2.

Placeringen af de enkelte lugtkilder og bygninger, som har betydning for lugtfanens spredning er

indlagt i henhold til Figur 7-1.

Beregningsforudsætningerne for lugtens spredning er vedlagt som Bilag 2.

De beregnede lugtbidrag ved de nærmeste boliger er vist i Tabel 7-1.




47 af 350

Adresse Retning Afstand fra afkast

fra biofilter

Beregnet lugtbidrag

(maksimal månedlig 99 %-fraktil)

Biofilter med 95

% lugtreduktion

Biofilter med 70

% lugtreduktion

Lodalvej 1 ca. 40° ca. 550 m 1 LE/m3 4-6 LE/m3

Vestergårdvej 9 ca. 130° ca. 500 m 1 LE/m3 4 LE/m3

Arnborgvej 6 ca. 245° ca. 525 m 1 LE/m3 4-6 LE/m3

Arnborgvej 23 ca. 300° ca. 250 m 2 LE/m3 9 LE/m3

Tabel 7-1. Beregnede lugtbidrag ved nærmeste boliger.

Beregningerne viser følgende iso-kurver for udbredelsen af lugt fra anlægget under antagelse af

en rensning i lugtrenseanlægget på henholdsvis 95 % (Figur 7-3) og 70 % (Figur 7-4).

Figur 7-3. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Borris under forudsætning af en rensning på 95 % i lugtrenseanlægget.




48 af 350

Figur 7-4. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Borris under forudsætning af en rensning på 70 % i lugtrenseanlægget.

Det beregnede lugtbidrag udgør 1-2 LE/m3 ved de nærmeste boliger, hvis luften fra lagerhallen,

aflæssehallen og fortanken renses i et biofilter, der fjerner 95 % af lugten, og der etableres en

skorsten med en højde på 25 m. Lugtspredningsberegningerne viser, at der beregnes en lugtpå-

virkning på maksimalt 4 LE/m3 i en afstand af 100 m fra afkast fra biofiltret.

Hvis biofiltret kun fjerner 70 % af lugten, er lugtbidraget beregnet til op til 9 LE/m3 ved nærme-

ste naboer, hvilket ligeledes er mindre end den forventede lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved

boliger.

Det vurderes således, at en forventet lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved nærmeste boliger vil

kunne overholdes.

For alle afkast gælder, at emissionsværdierne er vurderet ud fra den maksimale tænkelige be-

lastning og den maksimale erfaringsmæssige emissionsværdi. Lugtspredningskortene afspejler

således ikke nødvendigvis de faktiske lugtpåvirkninger i omgivelserne, idet der ved almindelig

drift af anlægget forventes mindre lugtbelastning. Det vurderes dog, at de beregnede lugtbidrag

kan være et skøn for belastninger i dagperioden med maksimal lugtende aktiviteter på anlægget.

Diffuse kilder er i sagens natur sværere at regulere end punktkilder. På biogasanlægget er der

truffet foranstaltninger til minimering af lugtbidrag fra de diffuse kilder. Det forventes, at miljø-

godkendelsen vil fastsætte krav om, at de diffuse kilder ikke må give anledning til lugtgener, og

at hvis der skulle opstå gene fra disse, vil godkendelsen indeholde krav om, at der gennemføres

tiltag for reduktion af lugten.

Tømning og rensning af tanke, f.eks. i forbindelse med lovpligtig beholderkontrol, kan eventuelt

give anledning til lugt. Tømning og rensning af tanke forventes at ske maksimalt 2 gange pr. år




49 af 350

og vil hver gang tage ca. 4 timer. Der er således tale om lugtpåvirkninger, som kun vil kunne

forekomme få gange pr. år og i et meget begrænset tidsrum.

Den efterfølgende udspredning af den afgassede gylle på markerne vurderes at give mindre lug-

tende udspredning, end den nuværende udspredning af rågylle, jf. landbrugsinfo.49.

Gasrensning

Gassen indeholder ud over metan og kuldioxid også en mindre mængde svovlbrinte (H2S).

Mængden er proportional med biomassens indhold af protein. Jo mere protein, jo mere svovlbrin-

te50.

Biogassen vil blive renset for svovlbrinte, inden gassen sendes ud på gasnettet. Dette kan ske i

en biologisk proces, hvor man udnytter, at svovlbakterier kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl

eller svovlsyre. Svovlen, i vandig opløsning, vil blive pumpet tilbage til lagertankene, og føres

derfra til markerne, hvor den afgassede gylle udbringes. Anlægget til rensning for svovlbrinte

indrettes som et lukket system uden emissioner til luften.

Gasflare (gasfakkel)

I tilfælde, hvor gassen ikke kan afsættes (ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer), etableres

en gasflare, hvor overskudsgassen kan afbrændes. Den væsentligste emission herfra vil være

svovldioxid. Gasflares kan være konstrueret på forskellige måder, og forbrændingseffektiviteten

vil kunne variere mellem ca. 95 % og op til mere end 99,5 %. I afkastet vil der konstant brænde

en lille gasflamme, som kan antænde den biogas, der i givet fald udledes. Formålet med afbræn-

dingen er at sikre, at der ikke dannes en stor gassky, som ved eventuel senere antændelse kan

resultere i en eksplosion. Ringkøbing-Skjern Forsyning forventer, at flaren kun vil være i drift i

forbindelse med planlagt funktionsafprøvning 2 gange årligt.

Ud fra biogassens indhold af svovlbrinte dimensioneres gasflaren, så Miljøstyrelsens vejledende

B-værdier for udledning af svovlbrinte og svovldioxid kan overholdes. I henhold til Miljøstyrelsens

vejledning51 gælder følgende krav til indholdet af forureningskomponenter i afkastet (B-værdier):

H2S: 0,001 mg/m3

SO2: 0,25 mg/m3

Det vurderes muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledning for koncentrationen af disse paramet-

re i afkastet.

Procesenergi

Til produktion af procesenergi etableres en gaskedel, fastbrændselskedel eller varmepumpe.

Varmebehovet vil være ca. 350 kW.

Ved etablering af en gaskedel vil de væsentligste emissioner være NOx og CO. Ved etablering af

gaskedel skal emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens Luftvejledning52 overholdes:

Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kW og derover men mindre end 5 MW:

NOx regnet som NO2 = 65 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O2.

CO = 75 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O2.

49 https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas/Sider/Afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx 50 Biogas – grøn energi. Proces • Anlæg • Energiforsyning • Miljø, © Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag – Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2009 2. udgave 1. oplag 51 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen. 52 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas/Sider/Afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx




50 af 350

Skorstenen skal desuden dimensioneres, så de vejledende B-værdier for NOx og CO kan overhol-

des. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning53 gælder følgende B-værdier:

NOx: 0,125 mg/m3

CO: 1 mg/m3

Vilkår i miljøgodkendelsen til biogasanlægget vil sikre, at ovenstående grænseværdier overhol-

des.

Det vurderes muligt at konstruere fyringsanlægget, så Miljøstyrelsens vejledning for udledning

kan overholdes.

Klima

I driftsfasen vil biogas erstatte brugen af fossile brændsler og udledningen af drivhusgasser fra

husdyrgødningen vil blive reduceret.

Biogas fra husdyrgødning og organisk affald er et CO2-neutralt brændsel. Det bidrager til at redu-

cere udledningen af drivhusgasser, når det erstatter fossile brændsler som kul, olie eller natur-

gas. Biogasproduktionen medfører desuden en bedre håndtering af landbrugets husdyrgødning,

hvilket ligeledes reducerer udledningen af drivhusgasser.

I 2010 udgjorde udledningen af drivhusgasser fra landbruget 16 procent af den totale danske

udledning af drivhusgasser. Udledningen omfatter primært drivhusgasserne metan og lattergas.

Metan opstår ved bakterielle processer under iltfrie forhold. Disse processer forekommer blandt

andet i kvægs fordøjelsessystem samt ved lagring af gylle.

Lattergas opstår som et led i bakterielle processer, når kvælstof omdannes – eksempelvis fra

ammonium til ammoniak og ved omdannelse af nitrat til frit kvælstof (såkaldt denitrifikation).

Udledningen af lattergas sker blandt andet, når gyllen er spredt på marken, og kvælstoffet om-

sættes af bakterier ude i marken. Lattergas dannes også, når kvælstof er udvasket til vandmiljø-

et.

Når gyllen skal anvendes i et biogasanlæg, opbevares den i lukkede tanke på landbrugene, så

metangassen ikke slipper ud i atmosfæren, men kan udnyttes som brændsel.

Emissionen af lattergas fra marken efter gødskning er mindre med afgasset biomasse end med

rågylle.

Danske forskere har beregnet, hvor stor effekt det har på klimaet at erstatte naturgas med bio-

gas fra gylle. Når biogas fra et ton svinegylle erstatter naturgas, giver det en reduktion i udled-

ningen af drivhusgasser på 44 kg CO2-ækvivalenter. Biogas fra et ton kvæggylle giver en reduk-

tion på 51,5 kg CO2-ækvivalenter. Der tilføres omkring 80.000 ton biomasse til biogasanlægget

hvilket vil medføre en forventet reduktion af klimapåvirkningen af størrelsesordenen 3,7 ton CO2-

ækvivalenter.

Bedre håndtering af gyllen på ejendommene giver lidt mere end halvdelen af den ovenfor nævnte

reduktion, mens resten stammer fra fortrængning af den fossile naturgas54.

7.4.3 Kumulative effekter

I anlægsfasen vil der være emissioner med støv fra anlægsområdet. Hvis der pågår andre bygge-

og anlægsprojekter samtidigt, kan der være en kumulativ effekt med disse projekter. Ved effek-

53 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen. 54 http://energinet.dk/DA/GAS/biogas/Om-biogas/Sider/Klima.aspx

http://energinet.dk/DA/GAS/biogas/Om-biogas/Sider/Hvad-er-biogas.aspx

http://energinet.dk/DA/GAS/biogas/Om-biogas/Sider/Klima.aspx




51 af 350

tiv støvbekæmpelse i tørre perioder, vurderes der ikke at være væsentlige gener som følge af

støvflugt.

I driftsfasen kan der være en kumulativ effekt med hensyn til lugt, idet der også kan forekomme

lugt fra landbrugsaktiviteter. Der er dog ingen store husdyrbrug i umiddelbar nærhed af biogas-

anlægget, hvorfor der ikke vurderes at være en væsentlig kumulativ effekt. Udspredning af gylle

på markerne omkring biogasanlægget kan også give anledning til lugtpåvirkning, men vil kun ske

få gange om året.

7.4.4 Afværgeforanstaltninger

Der er indrettet modtageanlæg til de forskellige typer af biomasse, tilpasset typen af biomasse

med henblik på en optimal håndtering af biomassen og for at minimere lugtemissioner i forbin-

delse med modtagelse af biomasse. Biogasanlægget indrettes med tæt blandetank, tætte reak-

tortanke og tætte lagertanke. Gylle aflæsses i en lukket hal og luften ledes til luftrenseanlægget.

Alle bygninger og oplag med lugtende aktiviteter vil blive forsynet med kontrolleret ventilation,

hvor der ikke er tale om indesluttede anlæg uden emissioner til luften. Alle afsug vil blive ledt til

et fælles effektivt lugtrenseanlæg og herfra til en skorsten. På den måde sikres det, at der ikke

forekommer generende lugt i omgivelserne. Anlægget dimensioneres, og der stilles krav til leve-

randørerne således, at Miljøstyrelsens grænseværdier for luftforurening og lugt overholdes.

Minimering af støvemission ved håndtering af jord kan ske ved sprinkling af arbejdsområder.

Dette kan især være nødvendigt i tørre og/eller meget blæsende perioder. Ligeledes kan udlæg-

ning af køreplader i arbejdsområder samt effektiv renholdelse af køreveje bidrage til at mindske

diffus spredning af støv til luften fra transport.

7.4.5 Vurdering af virkninger

Lokalitet Påvirkningsgrad Geografisk

udbredelse

Sandsynlighed Varighed Konsekvenser

Lugt Mellem Lokal Meget stor Vedvarende/på

lang sigt

Mindre

Øvrige

luft-

emissioner

Lille Lokal Mellem Vedvarende/på

lang sigt

Mindre

Klima Mellem National Meget stor Vedvarende/på

lang sigt

Moderat

Tabel 7-2. Vurdering af påvirkning af lugt, emissioner og klima fra biogasanlægget ved Borris.

God Der findes erfaringsdata for emissioner herunder lugt, og der er gennem-

ført beregninger af konsekvenser.

Tabel 7-3. Vurdering af datagrundlag for vurdering af emissioner, lugt og klima i forbindelse med bio-gasanlægget ved Borris.

7.5 Trafik

Biogasanlægget tilsluttes den statslige vej Arnborgvej. Denne vejstrækning samt det omgivende

vejnet er besigtiget til brug for analysen. Derudover er tilgængelige data om trafikmængder,

hastigheder og uheld på vejnettet benyttet til analysen.

7.5.1 Eksisterende forhold

Analysen af de trafikale konsekvenser er begrænset til de større offentlige veje inden for 2-3 km

fra biogasanlægget. De besigtigede veje ses på figur 7-5.




52 af 350

Figur 7-5. De besigtigede veje.

I det følgende beskrives en række forhold for vejnettet i dag.

Arnborgvej er en 2-sporet vej med midterlinje og kantlinje, se Figur 7-6. På Arnborgvej er

den gennemsnitlige hastighed i 2012 målt til 88,4 km/t.

Præstevejen er en asfalteret vej som på strækninger er smal og andre er med 2 spor.

Vestergade er en 2-sporet vej med midterlinje.

Videbækvej er en 2-sporet vej med midterlinje, kantlinje, rumleriller samt cykelsti langs

en del af strækningen.

Adelvej, Kjelstrupvej, Granlyvej, Vestergårdvej, Præstevejen og Grøndal er asfalterede

veje med ca. 1½ spor.

Toftevej er en 2-sporet vej med asfalt.

Albækvej er en grusvej som på strækninger er smal og på andre er med2 spor. På det

nordligste stykke er vejen asfalteret.

Debelmosevej er en mindre grusvej.




53 af 350

Figur 7-6. Arnborgvej set mod vest fra den fremtidige indkørsel til biogasanlægget.

7.5.1.1 Trafiktal

Ringkøbing-Skjern Kommune har nyere trafiktal for en af de besigtigede veje (A), samt trafiktal

på tre veje umiddelbart udenfor det besigtigede område. Se Figur 7-7 og Tabel 7-4.

Figur 7-7. ÅDT samt lokalitets-nr. for veje i nærheden af biogasanlægget ved Borris markeret med rødt. Se Tabel 7-4.




54 af 350

Kort Lokalitet ÅDT*

Antal

lastbiler År

A Arnborgvej, Kjelstrup-Fasterholt 2.982 401 2012

B Arnborgvej, Skjern-Videbæk 3.325 482 2012

C Ånumvej 512 16 2011

D Borrisvej ml. Astrup og Borris 512 29 2014

Tabel 7-4. Trafiktal for veje i nærområdet (se Figur 7-7). ÅDT: Årsdøgnstrafik er et udtryk for det samle-de antal køretøjer, der kører på en vejstrækning i begge kørselsretninger pr. døgn. Beregnes som et gennemsnit af den samlede trafik på alle årets dage.

Den generelle trafikstigning på landeveje forventes at være på 1-2 %, hvilket svarer til, at der på

et år, vil komme ca. 30-60 ekstra køretøjer på Arnborgvej (lokalitet A).

7.5.1.2 Trafikuheld

Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket flere politiregistrerede uheld på vejnettet omkring den

lokalitet, hvor biogasanlægget ønskes etableret (se Figur 7-8). På de besigtigede veje er der sket

ca. ti personskadeuheld og fem materielskadeuheld. Der er ikke sket uheld ved delstrækningen

ud for rastepladsen.

Figur 7-8. Uheld på vejnettet. Udsnit fra55.

Flere af uheldene er sket på de overordnede veje Arnborgvej og Videbækvej, hvor dele af vej-

strækningerne er udpeget som grå strækninger i kommunens Trafikhandlingsplan56. En grå

strækning er en længere strækning med mange uheld. De mange uheld på Arnborgvej sammen-

holdt med den høje gennemsnitshastighed, viser at vejmyndigheden har nogle trafiksikkerheds-

mæssige udfordringer på strækningen.

55 Politiets uheldsregistrering, udtræk fra Vejman for 2009-2013

56 Trafikhandlingsplan, Ringkøbing-Skjern Kommune, 2010




55 af 350

På den delstrækning af Arnborgvej, der ses på Figur 7-8, er der sket 12 uheld i perioden fra

2009-2013. Tre af disse uheld er påkørsler bagfra, otte uheld er krydsuheld og et uheld er et

solo-uheld. Af krydsuheldene er tre af dem sket i forbindelse med svingende køretøjer.

Figur 7-9 Uheld på delstrækning af Arnborgvej. (Kilde – politiets uheldsudtrækning)

7.5.1.3 Vejtrafikstøj

Der foreligger ikke støjberegninger for vejtrafikstøj på det omgivende vejnet. Ud fra de relativt

beskedne trafikmængder, samt det begrænsede antal ejendomme langs vejene, vurderes der

ikke at være væsentlige problemer med trafikstøj.

7.5.1.4 Emissioner

Der foreligger ingen emissionsberegninger for den eksisterende trafik. Der vurderes ikke at være

lokale problemer med emissioner fra trafikken.


7.5.2.1 Trafiktal

Der etableres en tilslutning fra biogasanlægget til Arnborgvej lige overfor rastepladsen. Dette

betyder, at i situationer med megen trafik, kan chauffører fra vest foretage et højresving ind på

rastepladsen, og afvente at de kan krydse Arnborgvej ved at køre lige over. På denne måde und-

gås opstuvning af trafik bag en lastbil der afventer mulighed for venstresving.

I anlægsfasen kan der forventes kørsel med materialer til og fra byggepladsen. Dette vurderes at

være muligt ad det nuværende vejnet. Der forventes færre kørsler til byggepladsen under anlæg,

end der vil være i driftssituationen, og vurderingen af påvirkninger i driftssituationen vil ligeledes

fungere som worst-case for anlægsfasen.

Det forventes, at der vil blive etableret ledninger for transport af gylle direkte fra et antal gårde

til biogasanlægget. I de efterfølgende vurderinger er det antaget, at disse ledninger ikke findes,




56 af 350

hvilket er worst case hvis alle ledninger af f.eks. tekniske grunde ikke kan benyttes. Den normale

situation med gylleledninger i drift vil derfor resultere i færre transporter end vurderet efterføl-

gende.

For driftsfasen forventes en miljøtilladelse, der tillader kørsel på hverdage fra 6-18 og i nødstil-

fælde fra 7-14 på lørdage. Reelt set forventes tilkørsel af gylle til anlægget på hverdage i tids-

rummet fra 7-18 ca. 250 dage om året.

Anlægget er dimensioneret således, at den mest optimale tilførsel til anlægget svarer til 10

ton/time. Det vil forringe gasproduktionen at forøge dette, og der er derfor ikke noget incitament

til at forøge antallet af lastbilture til anlægget. Da anlægget også kan modtage energiafgrøder

(majs), kan der være en kort periode på ca. 14 dage i oktober, hvor antallet af tilkørsler forøges.

I det følgende vil der blive skelnet mellem hverdagssituationen, hvor der kun køres med gylle, og

højsæsonen (14 dage), hvor der suppleres med majs.

I hverdagssituationen kan det forventes, at der maksimalt tilkører ti lastbiler til biogasanlægget

pr. dag i tidsrummet fra 7-18, hvilket svarer til 20 lastbilture. Turene vil være jævnt fordelt over

dagen, og der vil højest ankomme og returnere én lastbil pr. time til anlægget. Dette svarer til to

lastbilture på vejnettet pr. time. Derudover vil der være 1-2 ankomster i personbil til anlægget pr

dag, hvilket svarer til 2-4 personbilture på vejnettet. Dette betyder, at der i hverdagssituationen

maksimalt kan forventes 24 person- og lastbilture på vejnettet til/fra anlægget.

I højsæsonen i oktober vil der ud over de 24 person- og lastbilture komme yderligere maksimalt

30 ture med majs. Majsen vil ankomme både med traktor og lastbil, alt efter de afstande den

skal transporteres over. Dette betyder, at der i højsæsonen maksimalt forventes 54 person-,

lastbil- og traktorture på vejnettet til/fra anlægget.

I begge situationer vil alle turene ske ad Arnborgvej, men kan fordele sig i begge retninger. Jo

længere fra biogasanlægget der vurderes, jo færre af turene vil forefindes her, idet de vil blive

”spredt” over flere veje. Forøgelsen i trafikmængden vurderes at være ubetydelig på vejnettet

uden for Arnborgvej.

På Arnborgvej vil 24 ekstra ture i hverdagssituationen betyde en forøgelse af trafikmængden på

under 1 %, hvilket er lavere end den forventede generelle trafikstigning på landeveje, som er på

1-2 % om året. Det er en forøgelse af antallet af lastbiler fra 401 til 411, svarende til ca. 5 %. I

højsæsonen vil de 54 ekstra ture betyde en forøgelse af trafikmængden på Arnborgvej med ca. 2

%, mens antallet af lastbiler (og traktorer) forøges fra 401 til 451, svarende til ca. 12 %. Gene-

relt set forventes en 2-sporet vej at have en kapacitet på 15.000 – 20.000 biler/døgn, så de for-

ventede trafikstigninger vil ikke påvirke kapaciteten i praksis.

På Figur 7-10 er angivet de gylleleverandører, der på nuværende tidspunkt er indgået aftale

med. Dette giver et billede af, at kørslen fra biogasanlægget vil sprede sig i alle retninger på

vejnettet. Billedet er dog et ”øjebliksbillede”, da der kan være leverandører, der bortfalder mens

andre kommer til.




57 af 350

Figur 7-10. Leverandører til biogasanlæg.

Fra biogasanlægget ønskes etableret en direkte vejtilslutning til Arnborgvej, som er en kommunal

vej. Der vurderes umiddelbart at være tilstrækkelig oversigt mod vest, mens der mod øst er en

stigning, Figur 7-11. Jf. Vejreglerne57 bør oversigten ved en sidevejstilslutning til en primær vej

med skiltet hastighed på 80 km/t være 195 m. Denne afstand er en ”komfort” afstand, som be-

tyder, at bagfra kommende bilister ikke behøver at røre bremsen. Der vurderes at være tilstræk-

kelig oversigt mod øst på trods af stigningen.

57 Håndbog Planlægning af vejkryds i åbent land, Vejdirektoratet, oktober 2012




58 af 350

Figur 7-11. Oversigt mod øst fra vejtilslutning.

Lastbiler og traktorer, der kører fra biogasanlægget, er fuldt lastede. De køretøjer, der svinger

mod øst, skal accelerere med fuld last op ad ”bakke”. Dette kan betyde, at bagvedkørende bili-

ster skal sænke farten. I værste fald kan det føre til hårde opbremsninger for bilister med høj

hastighed, eller uhensigtsmæssige overhalinger op ad ”bakken”.

Kun Videbækvej har cykelsti, mens de øvrige veje i nærområdet ikke rummer faciliteter for de

bløde trafikanter. En øget andel af lastbiler kan påvirke deres tryghedsfølelse, men det vurderes

ikke at påvirke deres sikkerhed. Det antages, at både lastbiler og traktorer i høj grad vil overhol-

de hastighedsbegrænsningerne, og grundet deres størrelse vil de være nemmere at registrere for

de bløde trafikanter, som derved kan tage de nødvendige forholdsregler. Der findes ingen fritids-

aktiviteter som f.eks. rideskoler eller lignende i området, hvorfor der ikke er en intensiv trafik af

bløde trafikanter. Ligeledes vurderes strækningerne ikke at være udprægede skoleruter.

De største veje i området, som antages at blive benyttet, er vurderet at være egnede til kørsel

med lastbiler.

7.5.2.2 Trafikuheld

Da alle lastbilture vurderes at ske inden for en afstand på 2-3 km, er der udarbejdet en teoretisk

beregning af antallet af trafikuheld. Beregningen er fortaget på baggrund af Vejdirektoratets AP-

værdier58. Der er regnet på en strækning på 3 km 2-sporet vej med kantbane, men uden cykelsti

og randbebyggelse med ca. 3.000 biler/døgn. Beregningen viser, at der teoretisk set vil ske et

trafikuheld hvert 2. år. Forøges ÅDT med henholdsvis 24 og 54 ture, vil der teoretisk set være en

marginal forøgelse af uheldsbilledet, men denne er så lille, at det ikke umiddelbart er muligt at

opgøre denne. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forøge det forventede antal af uheld på

vejnettet.

I højsæsonen, hvor antallet af traktorer øges på Arnborgvej, kan dette have en potentiel påvirk-

ning på fremkommeligheden, hvilket kan resultere i flere overhalinger, hvorfor der teoretisk set

er en større uheldsrisiko i sådanne perioder. Dette er generelt på landevejsnettet i forbindelse

med høstperioden, hvor andelen af landbrugskøretøjer på vejene øges.

58 AP-parametre til uheldsmodeller, Baseret på data for 2007-2011 – med figurer, Vejdirektoratet, 2012.




59 af 350

Da der ikke forventes flere lastbilture i anlægsfasen, forventes heller ingen stigning i antallet af

trafikuheld under anlægsfasen. Denne vurdering er ligeledes foretaget ud fra en strækning på 3

km. Det kan forventes, at lastbilturene i anlægsfasen vil være længere, men samtidig foregå ad

større veje, hvilket igen betyder, at der i en teoretisk uheldsberegning ikke vil være nogen æn-

dring i antallet af uheld.


En ændring i støjniveauet på 1 dB kan næsten ikke opfattes, mens en ændring i støjniveauet på

10 dB opfattes som en fordobling/halvering af støjen.

Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjniveauer af trafikstøj opleves, som beskrevet i Tabel 7-5.

Ændring i

trafikmængde

Ændring i

støjniveau Oplevet ændring

Faktor 1,25 1 dB Kan næsten ikke opfattes

Faktor 2 3 dB En lille ændring

Faktor 4 6 dB En pæn ændring

Faktor 10 10 dB En stor ændring – opfattes som en halvering/fordobling

Faktor 100 20 dB En meget stor ændring

Tabel 7-5. Oplevede ændringer i vejtrafikstøj59.

En forøgelse af trafikken på Arnborgvej med en faktor 1,25 svarer til ca. 745 ekstra køretøjer pr.

døgn. Der er ingen steder på vejnettet i nærområdet, hvor trafikmængden forventes at stige med

en faktor 1,25 som følge af de ekstra ture til anlægget. Derfor vurderes det, at der i hverdagssi-

tuationen ikke vil være hørbare ændringer i vejtrafikstøjen som følge af projektet.

I højsæsonen sker der en større forøgelse af trafikmængden pga. majstransporterne. Disse

transporter foregår bl.a. med traktorer, som generelt kører langsommere og har et højere støjni-

veau end person- og lastbiler. På trods af et højere støjniveau fra de op mod 30 traktorture, vur-

deres dette ikke at påvirke det samlede støjbillede fra de øvrige 3.000 køretøjer. Desuden læg-

ges vægt på, at det drejer sig om en relativt begrænset periode, hvor der i forvejen er en øget

kørsel med traktorer og andre landbrugsmaskiner pga. høst. Det vurderes således, at der er tale

om en mindre påvirkning.

Der vurderes ikke at være ændringer i vejtrafikstøjen i forbindelse med anlægsfasen, da denne

ikke vil generere en forøgelse af trafikmængden med en faktor 1,25.

7.5.2.4 Emissioner

Koncentrationen af skadelige stoffer i et gaderum er størst, hvis der er tale om en gadeslugt,

dvs. en gade med høje bygninger på hver side. En sådan gade vil ligge i læ af bygningerne, og

vinden kan kun i mindre grad rense luften. Hvis vejene er omgivet af mere spredt bebyggelse

eller placeret i åbent land, som det er tilfældet i dette projekt, vil vinden i højere grad blæse de

skadelige stoffer væk fra området. Der vurderes derfor ikke at være væsentlig lokal luftforure-

ning.

Det er beregnet CO2 for et scenarie med 20 daglige lastbilture og 4 daglige personbilture året

rundt, hvor lastbilturene er henholdsvis 2, 3 og 4 km, se Tabel 7-6. Som sammenligning udledte

en dansker i gennemsnit ca. 8,5 ton CO2 pr. år i 201060.

59 Støj fra vejtrafik, Vejdirektoratet, Rapport 370, 2010

60 UNSTATS Millennium Indicators (CDIAC), http://mdgs.un.org/unsd/mdg/SeriesDetail.aspx?srid=751

http://mdgs.un.org/unsd/mdg/SeriesDetail.aspx?srid=751





60 af 350

NOx består primært af gasserne NO og NO2. Forureningen med NOx stammer hovedsageligt fra

trafik og kraftværker. I byerne stammer NOx især fra dieselbiler. De tungere dieselkøretøjer har

SCR-katalysatorer, der fjerner NOx, men disse katalysatorer findes ikke til personbiler61. Idet der i

høj grad er tale om tung trafik til/fra biogasanlæggene, vil udledningen af NOx være begrænset.

2 km 3 km 4 km

CO2 9,45 ton/år 14,17 ton/år 18,90 ton/år

NOx 0,057 ton/år 0,085 ton/år 0,114 ton/år

Tabel 7-6. udledning af CO2 og NOx fra 20 lastbilture og 4 personbilture.

Såfremt højsæsonen med de 54 køretøjer var gældende hele året, ville der ved 4 km kørsel blive

udledt 34,43 ton CO2 og 0,211 ton NOx. Dette er at betragte som et worst-case scenarie, der

med stor sandsynlighed ikke vil finde sted.

Da der i anlægsfasen vil være færre transporter til/fra området, vurderes der ikke at være en

væsentlig påvirkning fra emissioner.

7.5.3 Alternativ vejtilslutning

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker belysning af en alternativ vejtilslutning til Arnborgvej. Det

er kommunens forslag, at der fra biogasanlægget etableres en ca. 400 m lang parallelvej til Arn-

borgvej mod øst (Figur 7-12). Vejen er på figuren dimensioneret således, at de store tankvogne

kan benytte vejen, hvilket kræver et forholdsvist stort sving i forbindelse med tilslutningen til

Arnborgvej.

Parallelvejen tilsluttes Arnborgvej i et firebenet kryds med Vestergårdsvej. Da trafikmængderne i

både bygherrens projekt og kommunens alternative vejslutning er de samme, vil der i det føl-

gende være fokus på de punkter, hvor påvirkningerne fra de to vejtilslutninger er væsentligt

forskellige.

Figur 7-12. Alternativ vejføring til biogasanlægget ved Borris i henhold til Ringkøbing-Skjern Kommune alternative forslag.

Fordelen ved det alternative forslag er, at de gylletransporter der skal til/fra Vestergårdsvej og

området syd herfor, se Figur 7-10 og Figur 7-12, ikke skal svinge ud på Arnborgvej, men blot

skal køre lige over. Der ud over undgås acceleration op af ”bakken” mod øst, for de transporter,

der skal den vej.

61Danmarks Lungeforening, 2012, https://www.lunge.dk/hvad-bestaar-forurening-af

https://www.lunge.dk/hvad-bestaar-forurening-af




61 af 350

Det forventes, at gyllen pumpes fra de tre nærmeste gårde (3, 11 og 12), jf. Figur 7-10. Det

vurderes, at muligheden for at gylletransporterne kan køre lige over Arnborgvej til Vestergårdvej

kan benyttes af kørslerne til gårdene markeret med 1, 2 og 15, samt 11 og 12, hvis der ikke

etableres pumpning som planlagt. Transport til gårdene, der ligger syd for jernbanen, forventes

at ske ad Præstevejen-Ånumvej. I forbindelse med at Banedanmark nedlægger eller omdanner

usikrede overkørsler til jernbanen, er der en forventning om, at overkørslerne ved Adelvej-

Ånumvej og Vendelbovej nedlægges, hvilket vil betyde at transport syd for jernbanen ikke kan

ske ad Vestergårdsvej.

Ligeledes kan lastbiler fra vest benytte Vestergårdsvej på samme måde, som de i bygherrens

projekt benytter rastepladsen til at undgå venstresving. Dvs. at lastbilerne skal foretage højre-

sving ind ad Vestergårdsvej længere mod øst, og krydse Arnborgvej ved at køre lige over, frem-

for at foretage venstresving med risiko for opstuvning af trafik bagved den ventende lastbil.

Figur 7-13 Mulighed for at krydse Arnborgvej vinkelret i både bygherrens og det alternative forslag til tilslutning.

Det vurderes, at der ved den alternative vejtilslutning fortsat vil være lastbiler fra biogasanlæg-

get, der skal svinge mod både øst og vest. Da den alternative vejtilslutning placeres stort set på

toppen af en bakken, vil køretøjer der svinger mod øst ikke have så hård en acceleration, da

denne sker på flad vej.

Etablering af nye 4-benede kryds i åbent land frarådes, da dette øger risikoen for trafikuheld. Det

vurderes derfor som uheldigt, at vejtilslutningen etableres som et 4-benet kryds med Vester-

gårdsvej, hvor der er trafikal udveksling med trafikken på Arnborgvej.

Da der ikke vurderes, at det alternative vejforløb vil medføre væsentlige ændringer i vurderingen

af de trafikale forhold, er de foretagne vurderinger af påvirkningen af biogasanlægget på det

trafikale forhold de samme for Bygherrens forslag og kommunens alternative forslag.

De alternative vejforløb ændrer ikke på de øvrige vurderinger af påvirkninger af det omgivende

miljø, hvorfor det alternative vejforløb ikke omtales i den øvrige tekst i kapitel 7.


Der er ikke kendskab til andre projekter i nærområdet, der vil generere ekstra trafik i området.

Der vurderes derfor ikke at være kumulative effekter.




62 af 350


Chaufførerne til biogasanlægget skal ”opdrages” til, at de i forbindelse med indkørsel til biogas-

anlægget skal køre via rastepladsen i situationer med modkørende trafik.


Det vurderes ikke, at projektet vil give anledning til trafikale ændringer med væsentlig påvirkning

af kapacitet, trafiksikkerhed, vejtrafikstøj og emissioner. Denne vurdering er gældende for begge

forslag til vejtilslutninger.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Kapacitet Ingen Lokal Stor Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Trafiksikker-

hed

Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre

Vejtrafikstøj Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Emissioner Lille Lokal Stor Vedvarende Mindre

Tabel 7-7. Vurdering af trafikale påvirkninger i forbindelse med biogasanlægget ved Borris.

God Der findes data for den eksisterende trafik samt uheld i området.

Tabel 7-8. Vurdering af datagrundlag for vurdering af de trafikale forhold omkring biogasanlægget ved Borris.

7.6 Støj


Anlægget etableres i det åbne land, hvor eksisterende støjkilder består i trafik på vejene samt

lejlighedsvis støj fra landbrugsdrift herunder støj fra markarbejde. Den væsentligste eksisterende

støjkilde vurderes at være trafikken på Arnborgvej.

Anlæggets støjpåvirkning i anlægsfasen og driftsfasen er belyst.

For anlægsfasen er påvirkningerne vurderet på grundlag af erfaringer fra andre tilsvarende pro-

jekter, men der er ikke udført egentlige støjberegninger.

For driftsfasen er der udført beregning af anlæggets påvirkning af omgivelserne. Disse beregnin-

ger er udført efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger vedrørende ekstern støj fra virk-

somheder62 63. Konkret er der i beregningsprogrammet SoundPLAN udarbejdet en 3D model af

landskab og bygninger på grundlag af kortdata fra Geodatastyrelsen 64. Det planlagte anlæg er

indlagt i modellen med forudsatte højder af bygninger, tanke mv. samt med de forventede støj-

kilder (stationære støjkilder og mobile støjkilder), og der er beregnet støjbelastninger ved de

nærmeste naboer. Disse beregnede støjbelastninger er sammenholdt med Miljøstyrelsens vejle-

dende støjgrænser.

Anlægget er omgivet af enkeltbeliggende boliger i det åbne land. For disse boliger gælder følgen-

de vejledende støjgrænser jf. Miljøstyrelsens vejledning.62.

62 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” 63 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder” 64 Kortdata fra Geodatastyrelsen, Kort10 og højdemodel, juni 2014




63 af 350

Mandag-fredag kl. 07-18 og lørdag kl. 07-14 55 dB

Mandag-fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22 og søndag kl. 07-22 45 dB

Alle dage kl. 22-07 40 dB

Ovenstående støjgrænser er udtrykt som middelværdien af støjen indenfor nogle referencetids-

rum som er:

Mandag-fredag og søndag kl. 07-18: sammenhængende 8 timer med mest støj

Lørdag kl. 07-14: hele periodens 7 timer


Alle dage kl. 18-22: mest støjende time

Alle dage kl. 22-07: mest støjende halve time

Alle dage i perioden kl. 22-07 (natperioden) gælder en grænse på 55 dB for støjens spidsværdi.

Der er i dette afsnit alene vurderet støjkilder inden for anlæggets skel. Støj fra kørsel på offentlig

vej er behandlet i afsnit om trafik (afsnit 7.5). Det skal bemærkes, at der med hensyn til vurde-

ring af støj og grænser for støjpåvirkninger skelnes skarpt mellem virksomhedsstøj (støj som

frembringes indenfor virksomhedens skel) og vejstøj (støj fra offentlig vej). De to typer af støj

beskrives vha. af forskellige indikatorer og vurderes i forhold til forskellige støjgrænser.


Støjen i anlægsfasen opstår i forbindelse med almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Der er

praksis for at vurdere støj fra sådanne midlertidige aktiviteter i forhold til højere støjgrænser end

gældende for permanent virksomhedsstøj dog således, at støjende aktiviteter så vidt muligt skal

udføres indenfor almindelig arbejdstid. For det konkrete projekt vurderes det, at det vil være

muligt at udføre arbejdet uden væsentlige støjpåvirkninger af naboerne. Dette er begrundet i

afstanden til naboerne og det forhold, at arbejdet vil kunne udføres indenfor almindelig arbejds-

tid, som er mindst støjfølsom for naboerne.

Støjen i driftsfasen består i støj fra intern kørsel på anlægget med lastbiler og gummihjulslæsser

samt støj fra stationære støjkilder.

Principielt findes der i forhold til de vejledende støjgrænser to driftssituationer.

Den ene situation forekommer i perioderne mandag-fredag kl. 07-18 og eventuelt lørdag kl. 07-

14. Situationen omfatter støj fra stationære støjkilder og støj fra intern kørsel. I forhold til denne

situation er vejledende støjgrænse ved naboerne 55 dB. Situationen er benævnt ”dagsituatio-

nen”.

Den anden situation forekommer på alle andre tidspunkter og omfatter alene støj fra stationære

støjkilder. I forhold til denne situation er den mest kritiske vejledende støjgrænse ved naboerne

40 dB (om natten) og en grænse for støjens spidsværdi på 55 dB (også om natten). Situationen

er benævnt ”natsituationen”.

Med hensyn til ”dagsituationen” (situationen med intern kørsel) er der taget udgangspunkt i peri-

oden, hvor der leveres majs til anlægget (ca. 14 dage i oktober). I denne periode er omfanget af

lastbilkørsel og kørsel med gummihjulslæsser væsentligt større end resten af året.

For ”natsituationen” vurderes de væsentlige støjkilder at være støj fra køle- og tørrerum (herun-

der kapselblæser for transport af luft og gas på anlægget), støj fra elmotorer/omrørere på reak-

tortanke samt støj fra skorstenstoppen.




64 af 350

For ”dagsituationen” er de væsentlige støjkilder udover støjkilderne i ”natsituationen” kørsel med

lastbiler (ca. 24 indenfor 8 timer), lastbiler i tomgang ved vægten (der regnes med 2 minutter

pr. lastbil) samt kørsel med gummihjulslæsser kontinuert i 8 timer.

Bortset fra perioden med levering af majs er antallet af lastbiler indenfor 8 timer ca. 8 og omfan-

get af kørsel med gummihjulslæsser ca. 1 time i løbet af 8 timer.

Det er vurderet, at bygningsudstrålet støj ikke har væsentlig indflydelse på støjbelastningen af

naboerne.

Støjberegningerne er udført på grundlag af følgende kildestyrker:

Kørsel med lastbiler LWA = 101 dB jf. Støjdatabogen65, kørsel med svag acceleration 10-20

km/t.

Tomgangskørsel med lastbiler LWA = 91 dB jf. Støjdatabogen 65.

Kørsel med gummihjulslæsser LWA = 110 dB jf. Støjdatabogen 65, kørsel med maksimal

motorydelse (der regnes med maksimal ydelse i halvdelen af tiden).

Støj fra køle- tørrerum forudsættes begrænset til en kildestyrke til omgivelserne på maksimalt

LWA = 95 dB. Hovedstøjkilden er en kapselblæser, som forudsættes indkapslet og herudover pla-

ceret i en bygning eller en container.

Støj fra elmotorer/omrørere forudsættes at have kildestyrke på LWA = 90 dB svarende til kildes-

tyrker målt på et andet biogasanlæg tillagt lidt sikkerhed.

Støjudstrålingen fra skorstenstoppen forudsættes begrænset til LWA = 90 dB.

Kildestyrkerne for de stationære støjkilder er fastsat på den sikre side for at tage højde for even-

tuelle uforudsete støjkilder.

Med de anførte kildestyrker er der beregnet forventede støjbelastninger af omgivelserne.

Der er beregnet støjbelastninger ved de nærmeste omkringliggende ejendomme med beboelse.

Beregningspunkter er indlagt ca. 15 m fra ejendommenes nærmeste bygninger i forhold til an-

lægget uden hensyntagen til, om der er tale om beboelsesbygninger, avlsbygninger eller andet.

Beregningspunkter er placeret 1,5 m over terræn.

Det forudsættes, at støjen fra anlægget bedømt ved naboerne ikke indeholder tydeligt hørbare

toner eller impulser, som berettiger til tillæg for støjens særlige karakter.

Der er på den sikre side regnet med akustisk hårdt terræn internt på anlæggene. Områderne

udenfor anlægget er regnet som akustisk porøst terræn (primært marker).

65 Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut




65 af 350

Placeringen af beregningspunkterne og placeringen af støjkilderne er vist i

Figur 7-14 og Figur 7-15.

Figur 7-14. Anlæg ved Borris - placering af støjberegningspunkter.




66 af 350

Figur 7-15. Anlæg ved Borris - placering af støjkilder.




67 af 350

Resultaterne af støjberegningerne er angivet i Tabel 7-9.

Beregningspunkt ”Dagsituationen”

Mandag-fredag kl. 07-18

Evt. lørdag kl. 07-14

”Natsituationen”

Øvrige tidsrum

Beregnet støjbe-

lastning dB

Vejledende støj-

grænse dB

Beregnet støjbe-

lastning dB

Vejledende støj-

grænse dB

1 46 55 33 40

2 27 55 23 40

3 38 55 27 40

4 32 55 29 40

5 29 55 23 40

6 38 55 28 40

Tabel 7-9. Støj i beregningspunkterne omkring biogasanlægget ved Borris.

Støjen om natten vurderes at ville være konstant og uden støjspidser, og der forventes derfor

ikke problemer i forhold til overholdelse af den vejledende grænseværdi for støjens spidsværdi.

De udførte støjberegninger viser, at anlægget forventes at overholde de vejledende støjgrænser

med god margin.

Figur 7-16 og Figur 7-17 viser støjudbredelseskort for henholdsvis ”dagsituationen” og ”natsitua-

tionen”.

Figur 7-16. Støjudbredelseskort for "dagsituationen".




68 af 350

Figur 7-17. Støjudbredelseskort for "natsituationen".


Der er ikke praksis for at addere støjbidrag fra forskellige støjkildetyper (virksomhedsstøj, vej-

støj, jernbanestøj, flystøj osv.). Der er heller ikke praksis for at addere støjbidrag fra forskellige

virksomheder. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gælder for hver virksomhed for sig. Støj-

grænserne er fastsat så lavt, at summen af støjen fra flere virksomheder er acceptabel.

Uanset ovenstående er der i VVM-sammenhæng praksis for at vurdere den kumulative effekt af

flere kilder og støjtyper.

For virksomhedsstøj isoleret set kan støjbidraget fra bioanlægget kumulere med støjbidrag fra

landbrugsdrift. Det vurderes, at der kun sjældent for den enkelte nabo vil være en kumulativ

effekt heraf, og effekten vurderes ikke at være væsentlig.

Herudover kan der være en kumulativ effekt i forhold til trafikstøj, men heller ikke denne effekt

vurderes som væsentlig.


Det er forudsat, at de stationære støjkilder støjdæmpes i nødvendigt omfang med henblik på

overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved naboerne. Det forventes i øvrigt, at

der er en god margin i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.


Støjpåvirkningerne i anlægsfasen er kortvarige og det vurderes, at det ved planlægning af arbej-

det vil være muligt at undgå væsentlige påvirkninger af omgivelserne.

Støjpåvirkningerne i driftsfasen vil blive begrænset således, at Miljøstyrelsens vejledende støj-

grænser er overholdt. Anlæggets miljøgodkendelse vil i øvrigt indeholde støjvilkår til sikring af

overholdelse af støjgrænserne. På dette grundlag vurderes det, at anlæggets påvirkninger af

omgivelserne i driftsfasen ikke vil være væsentlige.




69 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Støj i an-

lægsfasen

Ingen Lokal Stor Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Støj i drifts-

fasen


ubetydelig

Tabel 7-10. Vurdering af påvirkning af støj fra biogasanlægget ved Borris.

God

Der findes data for støj fra de enkelte støjkilder, som er anvendt i et an-

erkendt beregningsprogram. Der vurderes derfor, at datagrundlaget er

godt.

Tabel 7-11. Vurdering af datagrundlag for vurdering af støj fra biogasanlægget ved Borris.

7.7 Visuelle forhold, landskab, kulturarv og rekreative interesser


Dette afsnit redegør for påvirkningen af landskabet, kulturhistoriske interesser og den rekreative

anvendelse i området.

Metode og generelle forhold

Landskabet er beskrevet og analyseret ved hjælp af topografiske kort, Per Smed landskabskort,

udpegninger fra Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 og besigtigelser i området.

Påvirkningen på landskabet illustreres ved hjælp af visualiseringer set fra udvalgte fotostand-

punkter omkring projektområdet. Fotostandpunkterne er udvalgt ved besigtigelser omkring pro-

jektområdet. Påvirkningen illustreres fra punkter i mellemzonen således, at anlæggets sammen-

hæng med det omgivende landskab kan ses.

Visualiseringerne er udarbejdet som fotomontager, hvor en 3D-model af det planlagte anlæg er

vist i foto fra området. Visualiseringerne giver derved en fornemmelse af, hvordan anlægget vil

kunne påvirke landskabet.

Der skal etableres beplantning omkring anlæggene, men da det tager et stykke tid, før beplant-

ningen når op i fuld højde, er der både udarbejdet visualiseringer med og uden beplantning.

Der er i bilag 1 vist større billeder med en højere opløsning. Visualiseringerne i bilaget giver en

langt bedre fornemmelse af påvirkningen fra biogasanlægget end visualiseringerne i dette kapi-

tel, da de er større og har en højere opløsning.

I bilag 1 er angivet, hvordan man kan få vist visualiseringen, så den bedst muligt svarer til det,

man vil se efter etablering af anlægget (anbefalet betragtningsafstand).

For metode for udarbejdelse af visualiseringerne og betragtning af visualiseringerne henvises til

bilag 1.

Der er ikke angivet brændvidde og betragtningsafstand på visualiseringerne i nærværende afsnit, da billederne er så små, at opløsningen ikke er tilstrækkelig til en realistisk oplevelse af påvirk-ningen (der er behov for en større forstørrelse, og derved tabes en del af detaljerne).

Landskabsbeskrivelse

Projektområdet er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid, som udgør den sydlige

del af Skovbjerg Bakkeø. Landskabet omkring projektområdet kan desuden karakteriseres som et




70 af 350

overgangslandskab mellem et morænelandskab fra sidste istid med overvejende sandbund mod

nord og en hedeslette mod syd66.

I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-202567 er projektområdet beliggende i et udpeget over-

gangslandskab, jf. kommuneplanens udpegede overordnede landskabstolkninger, som er et land-

skab mellem to forskellige landskabstyper. Derudover er projektområdet beliggende i kommune-

planens landskabstype ”Den nordlige del – Skovbjerg Bakkeø”. Kommuneplanens retningslinje nr.

2 for landskaber fastlægger, at inden for de overordnede landskabstyper skal etablering og til-

pasning af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen så vidt muligt ske under hensyn

til landskabets karakteristika.

Figur 7-18. Projektområdets placering inden for landskabstolkningerne fra kommuneplan 2013-2025.68

Landskabet omkring projektområdet er relativt fladt og beliggende omkring kote 20 – 17,5 m, og

inden for projektområdet falder terrænet 2,5 m mod vest og mod Kjelstrup Bæk, der er belig-

gende ca. 360 m vest for projektområdet i kote 12,5 m.

Selve projektområdet fremtræder i dag som et opdyrket landbrugslandskab, der på østsiden er

afgrænset af et nord-sydgående beplantningsbælte, der danner en fysisk og visuel afgrænsning.

Langs sydsiden findes Arnborgvej, der fremtræder som et fritliggende åbent vejanlæg. Syd for

projektområdet og Arnborgvej findes en mindre skov og en parkeringsplads. Langs projektområ-

dets vest- og nordside findes ingen klar grænse mellem projektområdet og den tilstødende mark.

Landskabet omkring projektområdet er karakteriseret ved at være et småskala landskab med

mange levende hegn og mindre skove. Umiddelbart omkring projektområdet er levende hegn og

enkelte beskyttede diger hovedsageligt nord-sydgående, men derudover karakteriseres områdets

66 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland, Geografforlaget, 1978 67 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2 68 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2

http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2





71 af 350

bevoksning af manglende struktur knyttet til terrænet, Kjelstrup Bæk, bebyggelsesstruktur og

vejanlæg. Den varierede beplantningsstruktur har betydning for indsigten til projektområdet i det

flade landbrugslandskab.

Arealanvendelsen omkring projektområdet består primært af landbrugsdrift, og i nærområdet

findes flere større landbrug med større bygningskomplekser, der præger landskabsbilledet mod

nordvest og sydøst. Ca. 300 m vest for projektområdet findes et nord-sydgående højspændings-

tracé.

Kulturarv

Området ved Borris er en del af Skovbjerg Bakkeø og var, indtil der kom moderne landbrug, en

fattig hedeegn.

Helt op til 1880’erne var der hede på arealet, hvor biogasanlægget skal placeres.

Figur 7-19. Høje målebordsblade fra ca. 1880’erne69.

Der sker i den efterfølgende periode en opdyrkning af hedearealerne, og der kommer en vej mel-

lem Arnborg og Skjern i nærheden af den nuværende vej. Der bliver plantet læhegn og etableret

plantager, så landskabet nærmer sig det nuværende.

69 Geodatastyrelsen, høje målebordsblade fra ca. 1880 og lave målebordsblade fra ca. 1920




72 af 350

Figur 7-20. Lave målebordsblade fra ca. 1920’erne 70.

Der er ikke i Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder registreret hverken fund eller

fortidsminder på arealet71.

70 Geodatastyrelsen, høje målebordsblade fra ca. 1880 og lave målebordsblade fra ca. 1920 71 Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder




73 af 350

Figur 7-21. KUAS fund og fortidsminde72.

Rekreative interesser

Arealet, hvor biogasanlægget skal etableres, er i dag en dyrket mark, og der er ikke registreret

rekreativ anvendelse af arealet. Der er syd for Arnborgvej en skov/plantage og en parkerings-

plads.


Arealet, hvor biogasanlægget skal placeres, anvendes i dag til landbrugsdrift. Der er ikke regi-

stret kulturhistoriske eller rekreative interesser på arealet. Der forventes derfor ikke en påvirk-

ning.

Museumsloven skal under alle omstændigheder overholdes, og det er bygherren, som skal betale

for evt. udgravninger, da arealet er over 5.000 m2. Ringkøbing-Skjern Museum anbefaler derfor,

at der foretages en arkæologisk forundersøgelse, og det er Ringkøbing-Skjern Forsyning som

bygherre indstillet på.

I anlægsfasen vil de visuelle påvirkninger være knyttet til etablering af biogasanlægget, hvor der

bl.a. vil blive foretaget terrænreguleringer for at sikre et plant niveau og en stabil overflade. Om-

rådet er forholdsvis fladt, hvorfor der kun er behov for en begrænset terrænregulering for at få

en jævn flade, der kan anvendes til biogasanlægget.

Biogasanlæggets potentielle påvirkning af landskabet er primært knyttet til driftsfasen, hvilket er

illustreret ved visualiseringer fra seks forskellige vinkler omkring projektområdet (se Figur 7-22).

I det følgende beskrives fotos af eksisterende forhold ved de enkelte fotostandpunkter, samt

anlæggets potentielle påvirkning i driftsfasen illustreret ved visualiseringerne. Visualiseringerne

viser de fremtidige forhold i driftsfasen med og uden omkransende beplantning.

72 Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortidsminder




74 af 350

Figur 7-22. Fotostandpunkter omkring projektområdet ved Borris.

Anlæggets planlagte disponering inden for projektområdet fremgår af Figur 7-1.

Der etableres beplantning med egnstypiske træer efter den principmodel, der er vist med grønt

på Figur 7-1. Det levende hegn etableres omkring hele anlægget, og det placeres således, at det

forstærker de nuværende linjer i landskabet fra levende hegn og markskel. Omkring hele anlæg-

get opsættes et 2 m højt trådhegn, der placeres på ydersiden af beplantningen. Beplantningen

fungerer som begrænsning af anlæggets fremtræden i landskabet. Det planlagte trådhegn kan

ikke ses fra de valgte fotostandpunkter.

Biogasanlægget vil ikke blive betjent om natten, og det forventes ikke, at der vil være tilførsel af

råvarer uden for normal arbejdstid, og der vil heller ikke være driftspersonale på anlæggene.

Biogasanlægget vil derfor ikke blive belyst i videre omfang om natten. Eventuel belysning holdes

mest muligt dæmpet, og lyskilder bliver orienteret således, at oplysning af det åbne land så vidt

muligt undgås. Det er på den baggrund vurderet, at lyspåvirkningen af det åbne land fra biogas-

anlægget vil være mindre, og der er derfor ikke udarbejdet et natvisualisering, som illustrerer

dette forhold.

For at indpasse biogasanlægget i et område med læhegn og skove, består en del af projektet i,

at der foretages en afskærmende beplantning omkring anlægget. Der er vist et forslag til be-

plantningen på Figur 7-1. Beplantningen vil bestå af egnstypiske træer.




75 af 350

Figur 7-23. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1 på Præstevejen set mod sydvest (ca. 1 km fra biogasanlægget).

Fra fotostandpunkt 1 ses det flade, opdyrkede landbrugslandskab mod sydvest. Til venstre i foto-

et anes toppen af nogle landbrugsbygninger syd for Arnborgvej. Centralt i fotoet ses eksisterende

levende hegn syd og øst for projektområdet samt fredskoven syd for projektområdet. Til højre i

fotoet ses to vindmøller og toppen af højspændingstracéet.

Figur 7-24. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 på Præstevejen uden beplantning omkring bio-gasanlægget.

Fra fotostandpunkt 1 ses biogasanlægget til højre på Figur 7-24, hvor en del af anlægget kan

anes bagved områdets eksisterende levende hegn. I biogasanlæggets baggrund ses vindmøller

og højspændingsledninger, og den visuelle påvirkning fra de tekniske anlæg er dermed samlet




76 af 350

set fra dette fotostandpunkt. Den eksisterende bevoksning afskærmer indkig til hovedparten af

biogasanlægget, der fra dette punkt har samme fremtræden som de eksisterende landbrugsbyg-

ninger. Samlet set vurderes påvirkning set fra fotostandpunkt at være meget begrænset.

Figur 7-25. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 på Præstevejen med beplantning.

Omkring biogasanlægget skal der som en del af det samlede projekt og bestemmelser i lokalplan nr. 374 etableres beplantning. Fra fotostandpunkt 1 ændrer der visuelle indtryk sig ikke af, at der

gennemføres en beplantning omkring anlægget (Figur 7-25), fordi beplantningen ikke har en højde, så den kan ses fra dette fotostandpunkt. Anlæggets visuelle påvirkning svarer til den der forekommer, uden beplantning omkring biogasanlægget (Figur 7-24).

Figur 7-26. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Arnborgvej Øst set mod vest (ca. 400 m fra biogasanlægget).




77 af 350

Fra fotostandpunkt 2 ses den fritliggende Arnborgvej, der krydser igennem det flade, opdyrkede

landbrugslandskab, jf. Figur 7-26. Til venstre i fotoet ses fredskoven syd for projektområdet. I

horisonten ses de eksisterende levende hegn og højspændingstracéet. Fra denne vinkel ses ingen

bebyggelse i landskabet.

Figur 7-27. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Arnborgvej Øst uden beplantning omkring biogasanlægget.

Visualiseringen illustrerer biogasanlægget set fra fotostandpunkt 2 ved Arnborgvej, hvorfra an-

lægget fremtræder som et markant element i det flade landskab uden anden bebyggelse. Den

eksisterende bevoksning begrænser indsigten til anlægget, og påvirkningen vurderes samlet set

at være moderat.

Figur 7-28 Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Arnborgvej Øst med beplantning omkring biogasanlægget.




78 af 350

Den visuelle påvirkning af biogasanlægget ændres ikke ved etablering af en beplantning omkring

biogasanlægget set fra fotostandpunkt 2 (Figur 7-28), hvorfor den visuelle påvirkning svarer til

den, der forekommer uden beplantning omkring biogasanlægget.

Figur 7-29. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Arnborgvej Vest set mod øst (ca. 700 m fra biogasanlægget).

På fotoet ses Arnborgvej, der krydser igennem landbrugslandskabet og hen over Kjelstrup Bæk,

hvis forløb fremhæves af bevoksning til højre for vejen, jf. Figur 7-29. I mellemgrunden ses des-

uden højspændingstracéet. Centralt i fotoet ses en opdyrket mark, hvor det kommende projekt-

område skal placeres. Til højre for vejen ses desuden skoven, som findes syd for projektområdet.

Horisonten er fremhævet af den eksisterende bevoksning. Fra denne vinkel ses ingen bebyggelse

i landskabet.




79 af 350

Figur 7-30 Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Arnborgvej Vest uden beplantning omkring biogasanlægget.

Visualiseringen illustrerer biogasanlægget set fra fotostandpunkt 3 mod øst ved Arnborgvej,

hvorfra anlægget fremtræder som et markant element i det flade landskab uden anden bebyg-

gelse. Den eksisterende bevoksning langs visualiseringens baggrund fungerer som visuel bag-

grund, hvilket er med til at nedtone anlæggets placering i det flade landskab. Bygningernes pla-

cering og farvevalg mindsker sammen med bevoksningen anlæggets påvirkning af landskabet.

Påvirkningen vurderes samlet set at være moderat.

Figur 7-31. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Arnborgvej Vest med beplantning omkring biogasanlægget.

En beplantning skærmer i et vist omfang for lagerhallen i venstre side af visualiseringen (Figur

7-31) og for køle/tørrerum i højre side af visualiseringen. Anlæggets mørke farve medvirker til,




80 af 350

at anlægget falder ind i den omkringliggende beplantning, hvorfor den visuelle påvirkning redu-

ceres ved etablering af en beplantning omkring biogasanlægget.

Figur 7-32. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 4 ved krydset mellem Granlyvej og Lodalvej set mod syd (ca. 1 km fra biogasanlægget).

Fotostandpunkt 4 er placeret nord for projektområdet i krydset mellem Granlyvej og Lodalvej.

Landskabet er morænelandskab fra næstsidste istid og en del af Skovbjerg Bakkeø, hvor foto-

standpunktet er placeret ca. kote 28 m, og hvor landskabet skråner mod syd mod projektområ-

det. Til venstre i fotoet ses et markant levende hegn langs Lodalvej. Langs horisonten ses dele af

landbrugsbygningerne på to ejendomme, Lodalvej 2 (centralt i foto) og Arnborgvej 23 (til højre i

foto), der er beliggende henholdsvis nord og vest for projektområdet. Langs horisonten ses lige-

ledes toppen af eksisterende øst-vestgående levende hegn, som sammen med bebyggelsen be-

grænser udsigten over landskabet set fra denne vinkel. Til højre i fotoet anes højspændingstra-

céet vest for projektområdet.




81 af 350

Figur 7-33. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 4 ved Granlyvej og Lodalvej uden beplantning om-kring biogasanlægget.

Visualiseringen illustrerer biogasanlægget set fra fotostandpunkt 4 mod syd ved Granlyvej og

Lodalvej, hvorfra anlægget ses centralt i fotoet, hvor det er placeret bagved de eksisterende

bygninger til landbrugsejendommen beliggende Lodalvej 2. Biogasanlægget fremtræder som en

del af landbrugsejendommens bebyggelse, og terrænnet og de bagvedliggende levende hegn

begrænser ligeledes anlæggets fremtræden i landskabet. Den konkrete placering betyder desu-

den, at det åbne kig over landskabet ikke påvirkes yderligere af bebyggelse og anlæg. Samlet set

vurderes påvirkningen af landskabet fra denne vinkel at være meget begrænset.

Figur 7-34. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 4 ved Granlyvej og Lodalvej med beplantning om-kring biogasanlægget.




82 af 350

Beplantningen har ikke en højde, så den kan ses fra fotostandpunkt 4 (Figur 7-34), hvorfor den

visuelle påvirkning fra anlægget er den samme med og uden beplantning.

Figur 7-35. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 5 ved Arnborgvej 21 (afstand ca. 600 m)

På fotoet ses Arnborgvej svagt i højre side af fotoet med skoven yderligere længere ude i fotoet

(Figur 7-35). Kjelstrup Bæk anes i lavningen. I mellemgrunden ses desuden højspændingstracé-

et. Centralt i forgrunden af fotoet ses en opdyrket mark med beplantning i venstre side. Arealet,

hvor biogasanlægget placeres ses foran læbæltet i midten af fotoet. Fra denne vinkel ses ingen

bebyggelse i landskabet.

Figur 7-36. Fremtidige forhold uden beplantning set fra fotostandpunkt 5.




83 af 350

Anlæggets elementer ses fra fotostandpunkt 4 (Figur 7-36). Den mørke farve på anlægget med-

virker til, at anlægget falder ind i omgivelserne, men anlæggets elementer ses tydeligt.

Figur 7-37. Fremtidige forhold med beplantning set fra fotostandpunkt 5.

Beplantningen skjuler alle bygningselementer bortset fra de høje tanke (Figur 7-37).

Figur 7-38. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 6 ved Arnborgvej 21 (afstand ca. 400 m).

Fotoet viser et meget fladt landskab. Centralt i fotoet er den store mark med en dominerende

bevoksning i forgrunden (Figur 7-38). Læbæltet og skoven i højre side anes svagt.




84 af 350

Figur 7-39. Fremtidige forhold uden beplantning set fra fotostandpunkt 6.

Biogasanlæggets bygningselementer ses tydeligt fra fotostandpunkt 6 (Figur 7-39). De mørke

farver medvirker til, at anlægget til dels indgår i det omkringliggende landskab.

Figur 7-40. Fremtidige forhold inklusiv beplantning set fra fotostandpunkt 6.

Beplantningen danner en markant profil omkring anlægget, hvor alene de høje tanke og skorste-

nen ses (Figur 7-39). Igen medvirker den mørke farve til, at anlægget indgår i det samlede land-

skab.




85 af 350

Samlet vurdering

Samlet set vurderes landskabet mindre sårbart over for etablering af biogasanlægget, da der

findes mange levende hegn og spredte bevoksninger, hvis varierede struktur betyder, at synlig-

heden af anlægget begrænses. Læhegnene og beplantningerne bidrager til, at indsigten til an-

lægget sløres, og særligt set fra vest udgør den eksisterende bevoksning en visuel baggrund.

Derudover findes der i dag i nærområdet en del større landbrugsejendomme, hvis bygningsmas-

ses karakter med siloer og tanke svarer til biogasanlægget. Anlæggets potentielle påvirkning af

landskabet vil efter en årrække yderligere blive begrænset ved, at der som en del af projektet

etableres beplantning omkring det samlede anlæg.

Kommuneplanens retningslinje nr. 2 for landskaber fastlægger, at inden for de overordnede land-

skabstyper skal etablering og tilpasning af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen

så vidt muligt ske under hensyn til landskabets karakteristika. Det vurderes, at realisering

af projektet ikke er i strid med beskyttelsesinteresserne, da landskabets karakter, bebyggelses-

og bevoksningsstruktur muliggør en hensigtsmæssig placering af biogasanlægget. Derudover

understøtter projektets beplantning omkring anlægget, at det indpasses i landskabets karakter,

og dets visuelle fremtræden i det flade overgangslandskab begrænses.


Projektområdet er beliggende i det åbne land, og der forekommer ingen planlagte projekter, som

har kumulativ effekt med biogasanlægget.


Som en del af projektet foretages der beplantning for at indpasse anlægget i landskabet og far-

ven for anlæggets elementer er valgt mørke, så de falder naturligt sammen med områdets læ-

hegn og skove. Der vil blive stillet krav om beplantningen og farver i lokalplanen. På den bag-

grund vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger.


Der er ingen væsentlig påvirkning af kulturarv eller de rekreative interesser, mens der er mellem

visuel påvirkning på landskabet.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Visuel på-

virkning

Mellem Lokal Stor Vedvarende Moderat

Kulturarv Ingen Lokal Ubetydelig Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Rekreative

interesser

Ingen Lokal Ubetydelig Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Tabel 7-12. Vurdering af virkninger fra landskab, kulturhistorie og rekreative interesser fra biogasan-lægget ved Borris.

God Der findes gode informationer for landskab, kulturarv og rekreative inte-

resser

Tabel 7-13. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring landskab, kulturhisto-rie og rekreative interesser i forbindelse med biogasanlægget ved Borris.




86 af 350

7.8 Natur, planter og dyreliv

7.8.1 Metode/afgrænsning

Dette afsnit vurderer påvirkningen af naturforholdene i forbindelse med anlæg og drift af biogas-

anlægget ved Borris.

Der er vurderet mulige påvirkninger af følgende typer natur:

§ 3 beskyttede naturområder, inkl. § 3 beskyttede vandløb

Natura 2000 områder

Habitatdirektivets Bilag IV arter

I forbindelse med projektet er der gennemført en besigtigelse i området i perioden fra den 5. til

den 12. september 2014. Her er alle beskyttede naturområder, de beskyttede diger samt fred-

skovsområder besigtiget. Herudover er der ud fra flyfoto identificeret en række levende hegn og

beplantninger, som vurderes at kunne fungere som levested eller ledelinjer for bilag IV arter som

f.eks. flagermus og markfirben. Disse områder er ligeledes besigtiget. Ved besigtigelse af de be-

skyttede naturområder er brugt metode beskrevet i de tekniske anvisninger til besigtigelse af

beskyttet natur udarbejdet af DCE.73

Som supplement til besigtigelserne er der indhentet eksisterende data for de § 3 beskyttede na-

turområder og fra de internationale naturbeskyttelsesområder via Danmarks Naturdata (Dan-

marks Miljøportal)74. Derudover er der indhentet supplerende op oplysninger fra DOF-basen

(Dansk Ornitologisk Forening) samt Fugle-og-Natur.dk.75

Vurderingerne er baseret på eksisterende oplysninger i Natura 2000 planen og Basisanalysen for

Natura 2000-planen for områderne samt ud fra besigtigelserne af områderne.

Vurderingerne af Habitatdirektivets bilag IV arter er baseret på litteraturstudier, viden om deres

levesteder samt besigtigelse.

Metode til vurdering af naturkvalitet:

For samtlige beskyttede naturtyper, der er besigtiget, er der foretaget en subjektiv vurdering af

naturkvaliteten.

Med det formål at vurdere naturtilstanden er de fundne arter inddelt i forskellige kategorier:

Bidragsarter: Arter der naturligt hører hjemme i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indi-

kerer noget om de positive og negative påvirkninger, som naturtypen er udsat for.

Problemarter: Arter der normalt ikke forekommer eller kun sporadisk forekommer i den

pågældende naturtype og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende, uønsket, negativ

indvirkning på naturtypen.

Nularter: Arter som normalt ikke forekommer i naturtypen, og derfor skal opfattes som

en tilfældig gæst uden evne til at forudsige noget om naturtypens tilstand.

Vurderingen kombineres med en vurdering af de strukturelle forhold der er til stede på lokaliteten

og tilsammen giver dette et generelt udtryk for naturtypens tilstand fra høj naturværdi (I) til

dårlig naturværdi (V).

73 Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv. Version 1.04, Juni 2010: Jesper Freds-

havn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.


75 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områderne: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-

omraaderne/udpegningsgrundlag/


http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/





87 af 350

Tilstand Generel definition af tilstandsklasser

Høj tilstand (I) Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende natur-type i forhold til hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte for-hold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer Der forekommer typespecifikke forhold og samfund.

God tilstand (II) Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udvi-ser lave niveauer for forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold.

Moderat tilstand (III)

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afvi-ger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

Ringe tilstand (IV) Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvali-tetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske sam-fund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold.

Dårlig tilstand (V) Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevan-te biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer.

Tabel 7-14. Generel definition for de fem tilstandsklasser for naturværdien

Vurderingssystemet er dels baseret på en systematisk registreringsmetode, som beskriver de

fysiske strukturer på lokaliteten og dels på en registrering af vegetationen inden for et dokumen-

tationsfelt (cirkel med radius på 5 m). I forbindelse med dette projekt er der ikke registreret

planter inden for en 5 m cirkel, og naturtilstanden er således baseret på en planteliste, der er

indsamlet på hele lokaliteten. Denne metode betyder, at resultaterne af undersøgelsen er mindre

sammenlignelig med data fra andre undersøgelser. Desuden kan naturtilstanden blive påvirket i

begge retninger som følge af denne indsamlingsmetode. Da undersøgelserne er gennemført af

den samme person vurderes det, at data er indsamlet på sammenlignelig vis inden for projektet.

Derudover vurderes det, at metoden kan bidrage med et brugbart estimat for naturkvalitet på de

besigtigede lokaliteter på trods af forskellen i indsamlingsmetode.

7.8.2 Beskyttet natur – beskrivelse af eksisterende forhold og omfang af påvirkning

Naturbeskyttelsesloven har blandt andet til formål at værne om naturen med dens bestand af

vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Lo-

vens § 3 foreskriver, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søer og vandløb samt

heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev.

Baggrunden for beskyttelsen af naturtyperne er den fremadskridende forringelse og reduktion af

naturarealer set i forhold til ønsket om at bevare naturen med dens bestand af vilde planter og

dyr samt deres levesteder.76

Inden for projektområdet er der ikke registreret § 3 beskyttet natur.

De nærmeste § 3-områder ligger i en afstand af ca. 450 m i vestlig retning fra biogasanlægget i

form af en beskyttet sø samt ca. 800 m i sydøstlig retning i form af en beskyttet sø.

76 Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 03/07/2013 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609





88 af 350

7.8.3 Natura-2000 områder – eksisterende forhold og omfang af påvirkning

De internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og

Ramsarområder) - også kaldet Natura 2000-områderne – er et vigtigt bidrag til at beskytte den

biologiske mangfoldighed i Danmark. De udgør samtidig det danske bidrag til et netværk af na-

turområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natu-

ra 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder for fugle og for at beskytte naturtyper,

levesteder og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU.

Biogasanlægget ved Borris ligger i en afstand på ca. 2,5 km til Natura 2000 området 68, Skjern Å

og ca. 4 km til Natura 2000-området nr. 67, Borris Hede.

Udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder er angivet i Tabel 7-15

Tabel 7-16.77

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 61 Skjern Å Arter

1037 Grøn kølleguldsmed 1095 Havlampret

1096 Bæklampret 1099 Flodlampret

1106 Laks 1318 Damflagermus

1355 Odder 1831 Vandranke

Naturtyper

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flyde-planter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller

3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Tabel 7-15. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å.78

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 60 og for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede Ynglefugle

Rørdrum Rørhøg

Hedehøg Hjejle

Tinksmed Mosehornugle

Natravn Hedelærke

Rødrygget tornskade

Arter

1037 Grøn kølleguldsmed 1096 Bæklampret

1106 Laks 1355 Odder

Naturtyper

2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling

2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene


3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flyde-planter eller store vandaks

3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter

3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enåri- 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng












89 af 350

ge planter

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund



7230 Rigkær

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Tabel 7-16. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 67, Borris Hede.79

De fugle, som forekommer i området, og som er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyt-

telsesområdet, er alle ynglefugle, som er sårbare overfor forstyrrelser. Det vurderes derfor ikke,

at der yngler fugle, som er en del af udpegningsgrundlaget i umiddelbar nærhed af biogasanlæg-

get.

Figur 7-41. Biogasanlæggets placering i forhold til omkringliggende Natura 2000 områder.80

7.8.4 Bilag IV arter – eksisterende forhold og omfang af påvirkning

Af Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at der er en række bilag IV

arter i lokalområdet omkring projektområdet. Følgende arter vurderes at kunne forekomme: Od-

der, vandflagermus, damflagermus, pipistrelflagermus, sydflagermus og troldflagermus, markfir-

ben, grøn kølleguldsmed og spidssnudet frø.

Odder

Af data fra Danmarks Miljøportal81 fremgår det, at der er fundet Odder i Skjern Å, Omme Å og

Gråhede Bæk. I forbindelse med kortlægningen er der ikke gjort fund af odder eller af spor efter












90 af 350

odder, det må dog antages, at odderen forekommer i alle lidt større vandløb. Den findes i såvel

stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især i søer og moser med

store rørskovsområder. Tætheden af oddere er aldrig særlig stor, da arten kræver meget plads,

ofte mere end 10 km vandløb pr. individ. For at odderne kan trives i levedygtige bestande, skal

der være våde naturområder med et højt naturindhold. Desuden er det vigtigt med en god sam-

menhæng mellem naturområderne, så odderne kan sprede sig.

Det må derfor antages, at odder kun forekommer sporadisk i de små vandløb i området, og ikke

har egentlige ynglelokaliteter i nærheden til biogasanlægget.

Flagermus

Der er registreret 17 forskellige arter af flagermus i Danmark82. Samtlige arter er beskyttet i hen-

hold til habitatdirektivets bilag IV. Forekomsten af områder med potentielt egnede flagermustræ-

er fourageringsområder og ledelinjer blev registreret inden for korridorerne. I forbindelse med

skrivebordskortlægningen var der forud for feltundersøgelserne udvalgt lokaliteter, som potenti-

elt kunne være egnede for flagermus. I forbindelse med feltundersøgelserne blev samtlige lokali-

teter besigtiget med henblik på at afgøre, om lokaliteterne var egnet som levested for flagermus.

Vestjylland har generelt relativt få og spredte forekomster af flagermus med forekomst af få ar-

ter.

Egnede biotoper for flagermus omfatter et frostfrit og uforstyrret sted, hvor flagermusene kan gå

i dvale om vinteren, sommerkvarterer hvor flagermusene opholder sig og yngler samt fourage-

ringsområder. Alle tre elementer er artsafhængige.83

Art Vinterkvarter Sommerkvarter Fourageringsområder

Sydflagermus Bebyggelse Bebyggelse Åbent terræn, skovkan-ter, vejbelysning

Damflagermus Især kalkgruber og kældre.

Bygning (Hule træer i løvskov)

Vandflader over søer og vandløb

Pipistrelflagermus Bygninger og Hule

træer i løvskov.

Bygninger og Hule træer

i løvskov. Langs skovkanter, i lys-

ninger, haver, parker

o.lign.

Troldflagermus Bygning (Hule træer i løv-skov)


I det åbne rum under sammenstødende kro-ner i højstammede

løvtræer

Vandflagermus Især kalkgruber og kældre.

Hule træer i skove og parker. (Under gamle stenbroer)


Tabel 7-17. Karakteristika for de arter af flagermus, der vurderes at kunne forekomme i lokalområdet. Tekst i parentes angiver alternativer, der er mulige men ikke så almineligt forekommende.

Anlægsarbejdet kan påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus, hvis der nedrives

gamle bygninger, fældes gamle, hule træer eller sammenhængende, landskabelige ledelinjer,

som vurderes at have en væsentlig funktion for flagermus, eller hvis væsentlige fourageringsom-

råder fjernes permanent. Fældning af store, gamle træer, der fungerer som yngle- og rasteområ-

der, vurderes at medføre den største påvirkning af områdets flagermus, da de kan være vanske-

lige at erstatte.

81 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 82 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf.

83 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning.



http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf





91 af 350

Det forudsættes, at der ikke skal nedrives bygninger som følge af projektet, og feltundersøgel-

serne er således gennemført med fokus på at afdække potentielle yngle- og rasteområder i sko-

ve. Ved fældning af store, gamle træer, der er egnede som yngle- og/eller rastested for flager-

mus, vil det kunne medføre en påvirkning af især vandflagermus og pipistrelflagermus, som be-

nytter træer som sommerkvarter. Troldflagermus og damflagermus bor primært i bygninger, og

sydflagermus bor udelukkende i huse.

Biogasanlægget indrettes mellem mindre skovområder, levende hegn og beplantninger. Skovom-

råderne består dog udelukkende af nåleskovsbeplantninger eller yngre løvskovsbeplantninger,

der ikke vurderes at være egnede som ynglelokaliteter for flagermus. Der er en række gamle

hegn og diger i lokalområdet. De fleste af disse består dog af beplantninger med hvidgran eller af

yngre beplantninger med løvtræer.

I forbindelse med etablering af biogasanlægget fældes ingen træer eller nedrives huse. I stedet

etableres ny beplantning, hvilket kan medføre flere fødemuligheder for flagermusene. Endvidere

placeres biogasanlægget på en bar landbrugsmark, hvorfor der ikke vurderes nogen påvirkning

på flagermusenes yngle- og rasteområder.

Det vurderes således, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af

områdets økologiske funktionalitet.

Padder

Padder er blevet eftersøgt i alle egnede lokaliteter i landkorridorerne. Eftersøgningen foregik i

forbindelse med de botaniske undersøgelser af vådområderne, og eftersøgningen fandt dermed

sted uden for paddernes sædvanlige ynglesæson, hvor alle arter almindeligvis opholder sig i

vandhuller eller vandfyldte lavninger. Eftersøgningen foregik ved at registrere voksne og nyfor-

vandlede individer. Der er derfor primært fundet padder i deres primære fourageringsområder.

På grund af det sene tidspunkt for besigtigelsen var det ikke muligt at finde haletudser. Vandhul-

lernes egnethed som levested for padder er derfor vurderet ud fra vandhullernes naturkvalitet og

beliggenhed i forhold til eng og moseområder.

Krybdyr

Markfirben er den eneste danske art af krybdyr, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets

bilag IV. Det er således udelukkende markfirben, der specifikt er eftersøgt i forbindelse med pro-

jektet. Øvrige arter af krybdyr, der er observeret i forbindelse med feltundersøgelserne, er også

registreret, men feltundersøgelserne er ikke tilrettelagt efter disse.

Med baggrund i kendskab til habitatkrav og årsrytme for markfirben er der forud for feltundersø-

gelserne udpeget potentielt egnede lokaliteter til eftersøgning af markfirben. Udvælgelsen er

foretaget på baggrund af en gennemgang af kort og luftfotos samt følgende:

Kendte forekomster af markfirben

Forekomst af overdrev beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3

Kystlandskaber

Forekomst af vej- og baneskråninger

Sten- og jorddiger

Lokaliteter, som falder ind under en eller flere af ovenstående punkter, giver som udgangspunkt

et godt indtryk af, hvor det vil være relevant at eftersøge markfirben. Samtlige lokaliteter, som

er udvalgt på baggrund af ovenstående kriterier, er besigtiget med henblik på at afgøre, om loka-

liteterne er egnede for markfirben.

Eftersøgning af markfirben blev gennemført på et tidspunkt, som ikke er optimalt for at finde

markfirben. Det kan derfor ikke udelukkes, at arten lever på nogle af de besøgte lokaliteter, selv-




92 af 350

om den ikke blev registreret. I forbindelse med vurdering af projektets potentielle påvirkninger af

markfirben vil de lokaliteter, der vurderes at være egnede levesteder for markfirben, således

blive behandlet, som om arten er registreret på det pågældende sted.

De lokaliteter, der bliver berørt af biogasanlægget, og som vurderes at være potentielle leveste-

der for markfirben, består udelukkende af tørre hedeområder. Der er ikke i nærhed til biogasan-

lægget områder, som vurderes at være egnet som levested for markfirben.

Insekter

Af data fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at der er fundet grøn kølleguldsmed i Skjern Å. I

forbindelse med kortlægningen er grøn kølleguldsmed ikke eftersøgt.

Grøn kølleguldsmed forekommer i Danmark udelukkende i et mindre antal jyske vandløbssyste-

mer herunder Gudenå, Karup Å, Storå og Skjern Å. Arten er tilknyttet solåbne strækninger med

hurtigtstrømmende, rent iltrigt vand og sandet bund. Den findes i størst antal i de nedre dele af

å-systemerne. Larven lever nedgravet i sand eller grus. De voksne guldsmede opholder sig over-

vejende tæt på vandløbet, dog kan ikke kønsmodne individer strejfe længere omkring, og kan

opholde sig på andre slags lokaliteter såsom solåbne skovlysninger.

Det må derfor antages, at grøn kølleguldsmed forekommer i selve Skjern Å samt eventuelt i de

nedre dele af Omme Å, hvor denne løber sammen med Skjern Å. De vandløb, som vurderes at

kunne huse bestande af grøn kølleguldsmed, er ikke i nærheden af biogasanlægget. Det vurderes

derfor, at arten ikke vil blive påvirket af projektet.

7.8.5 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen

Der er ikke beskyttet natur indenfor projektområdet og nærmeste beskyttede naturområde ligger

med god afstand til projektområdet. Projektområdet ligger ligeledes ikke indenfor Natura 2000-

område, men med god afstand hertil, hvor det nærmeste ligger ca. 2,5 km fra projektområdet.

Det vurderes derfor, at beskyttede naturområder og Natura 2000-områder ikke vil blive påvirket

af projektet.

Det vurdereres derfor, at der ikke vil være en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller af mulig-

hederne for, at udpegningsgrundlaget opnår en gunstig bevaringsstatus.

Påvirkning af Bilag IV arter:

Art Påvirknings-

grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Odder Mindre Lokal Lille kort Ingen

Flagermus

Mindre Lokal Lille Langvarig Ubetydelig

Padder Mindre Lokal Lille - Ubetydelig

Markfirben Mindre Lokal Lille Kort Ubetydelig

Tabel 7-18. Vurdering af påvirkning af bilag IV arter i anlægsfasen.

Der er ingen af de områder, der vurderes at være egnede levesteder for bilag IV arter, som vil

blive påvirket (Tabel 10-16). I forbindelse med selve anlægsfasen er der dog risiko for, at enkelte

padder og markfirben bliver dræbt.

7.8.6 Vurdering af påvirkninger i forbindelse med driftsfasen

I dette kapitel beskrives potentielle konsekvenser for plante- og dyreliv i driftsfasen for biogasan-

lægget.




93 af 350

De vurderede naturforhold omfatter:

§ 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, overdrev, he-

der, strandeng, søer og vandløb).

Fredskov,

Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV,

Bygge- og beskyttelseslinjer (strand- og å-beskyttelseslinje og skovbyggelinje)

I forbindelse med drift af anlægget kan der fordampe en begrænset mængde kvækstof i form af

ammoniak eller forskellige andre kvælstofforbindelæser. Kvælstof kan potentielt set påvirke de

nærliggende naturområder. Der er dog tale om en meget begrænset mængde kvælstof, som ikke

vurderes at påvirke de nærliggende naturområder væsentligt.

Beskyttede naturområder

Projektet medfører ingen påvirkning af § 3- beskyttede naturtyper i driftsfasen.

Skov

Projektet medfører ingen påvirkning af skovområder i driftsfasen.

Bilag IV-arter

Padder

Projektet vil ikke medføre en påvirkning af bilag IV-padder i driftsfasen.

Krybdyr

Projektet vil ikke medføre en påvirkning af bilag IV-krybdyr i driftsfasen.

Flagermus


Bygge- og beskyttelseslinjer.

Projektet medfører ingen påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen

7.8.6.1 Samlet virkning

Vurdering af påvirkning af beskyttede naturforhold er opsummeret nedenfor (Tabel 7-19).

Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet be-tydning

Fysisk påvirkning

§ 3-beskyttede områder

Ingen Lokal Ingen ingen

Fredskovsarealer Ingen Lokal Ingen Ingen

Levested for bilag IV-arter

Ingen Lokal Ingen Ingen

Beskyttelseslinjer Ingen Lokal Ingen Ingen

Barriereeffekt

Padder Ingen Lokal Ingen Ingen

Krybdyr Ingen Lokal Ingen Ingen

Flagermus Ingen Lokal Ingen Ingen

Tabel 7-19. Sammenfatning af påvirkningerne på beskyttede naturforhold i driftsfasen.


Der er ikke kendskab til andre projekter i området, som sammen med det planlagte biogasanlæg

kan medføre kumulative effekter i relation til naturen.


Der er kun mindre miljøpåvirkninger på biologien, når anlægget etableres og drives i overens-

stemmelse med projektbeskrivelsen.




94 af 350

Der er derfor ikke behov for større afværgeforanstaltninger.

I forbindelse med anlægsfasen er der en lille risiko for at bilag IV arterne spidssnudet frø og

markfirben bliver dræbt af maskiner. Det vurderes dog, at der kun vil være tale om enkelte dyr.

Da begge arter er almindeligt forekommende i Danmark, vil denne påvirkning ikke have nogen

indflydelse på bevaringsstatus for arterne. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværge-

foranstaltninger for bilag IV arterne.



Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

§ 3-

beskyttet

natur

Mindre Lokal Lille Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

Bilag IV-arter

Odder Mindre Lokal Lille Kort Ingen

Flagermus




Natura 2000-områder

Skjern Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

ubetydelig

Omme Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

ubetydelig

Borris Hede Ingen Lokal Meget lille - Ingen

Tabel 7-20. Vurdering af virkninger på naturen.

7.9 Geologi, overfladevand og grundvand


Dette afsnit vurderer påvirkningen af geologi, overfladevand og grundvand. Påvirkningen fra ud-

spredning af biomassen er beskrevet i afsnit 11.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af geologisk viden om området, Ringkøbing-Skjern

Kommunes kommuneplan, Per Smed’s kort og data fra det offentliges miljødatabaser.

Biogasanlægget ved Borris ligger på sydsiden af Skovbjerg bakkeø, et moræneområde fra forrige

istid.84

84 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland, Geografforlaget, 1978




95 af 350

Figur 7-42. Per Smed kort, med prik for placeringen af anlægget85.

Området var ikke dækket af is i forbindelse med sidste istid, og det har medført en udvaskning af

mineraler fra de øverste jordlag igennem en længere periode end i det øvrige land. Jordbunden

under dyrkningslaget består ifølge GEUS jordarts kort i 1:200.00086 af smeltevandssand og grus.

85 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland, Geografforlaget, 1978 86 GEUS jordbundskort, http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/default.aspx

http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/default.aspx




96 af 350

Figur 7-43. GEUS Jordarts kort87.

Der er ikke knyttet geologiske beskyttelsesinteresser til området.

Området afvander til Ringkøbing fjord via Skjern Å. Der er ikke vandløb eller grøfter i nærheden

af anlægget og dermed ikke en direkte afstrømning.

87 GEUS jordbundskort, http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/default.aspx





97 af 350

Figur 7-44. Vandløbs kort 88.

Der er drikkevandsinteresser i området, men ingen almene vandværker. Der er ikke udpeget

særlige drikkevandinteresser i nærheden af placeringen for biogasanlægget. Der er heller ikke

nitratfølsomme indvindingsområder. Tilstanden for de dybe grundvandsforekomster i området er

i basisanalysen for vandplanen beskrevet som god. Der er ikke boringer i nærheden af det kom-

mende biogasanlæg.

88 Web løsningen for Vandplanhøringen, med basisanalysen, http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2013-udkast-

2

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2





98 af 350

Figur 7-45. Drikkevandkort 89.


Biogasanlægget ved Borris ligger uden for områder med geologiske interesser. Anlægget optager

et begrænset areal og ændrer ikke karakteren af oplevelsen af det geologiske landskab.

Det vurderes derfor, at der ikke er en påvirkning af de geologiske interesser.

Der er så langt til det nærmeste vandløb, at der ikke vurderes at være risiko for overfladisk af-

strømning med sediment i anlægsfasen.

Der bliver i forbindelse med driften foretages vask af køretøjer. Det foregår i den lukkede teknik-

bygning, og vandet ledes til fortanken og indgår derved i produktionen.

Der skal kun være få medarbejdere på anlægget og spildevand ledes til en samletank. Overflade-

vand nedsives på de omkringliggende arealer.

Belastning med sanitært spildevand og overfladevand, vil svare til lidt mindre end en almindelig

bolig i det åbne land, og vil dermed ikke medføre en væsentlig påvirkning af overfladevandet.

Der kan ved biogasanlæg, lige som ved gylletanke, være risiko for tank- og rørbrud. Biogasan-

lægget skal miljøgodkendes, og der er standardvilkår for biogasanlæg, hvor et af formålene er

reduktion af risikoen for udslip. Tankene er omfattet af reglerne om inspektion af tankanlæg, og

det nedsætter risikoen for sprængninger og brud. Der vil i miljøgodkendelsen også være krav om

hurtig oprydning ved et evt. udslip.

Det vurderes derfor, at et evt. tankbrud kun kan påvirke omgivelserne i en begrænset afstand fra

udslippet, før det synker ned i overfladejorden. Der er på grund af den lange afstand til nærme-






99 af 350

ste vandløb (mere end 450 m og afstrømningen skal i givet fald passere et højere liggende om-

råde), ikke en umiddelbar risiko for påvirkning af overfladevand, herunder Ringkøbing Fjord og

det tilhørende Natura 2000-område.

Et udslip og spild kan derimod potentielt påvirke grundvandet. På baggrund af kravene om in-

spektion af tankanlæggene og kravene til driften anført i miljøgodkendelsen, vurderes det, at

udslip vil være meget sjældne og at en betydelig del vil blive opsamlet fra overfladen (det svarer

til erfaringerne fra udslip fra gylleanlæg på landbrugsejendomme). Det er derfor kun en begræn-

set del af gyllen/biomassen, der vil kunne nedsive til grundvandet.

Der er planlagt gylleledninger og et brud på dem vil også kunne påvirke grundvandet. Der etable-

res derfor overvågning af ledningerne, således at risikoen for et større udslip i forbindelse med et

pludseligt brud på gylleledningen begrænses. Med det tiltag vurderes det, at et udslip maksimalt

vil være af størrelsesordenen 10 m3 gylle og at en betydelig del vil kunne fjernes sammen med

den jord, som er blevet påvirket. Det er derfor begrænset, hvor meget der vil kunne nedsive til

grundvandet.

Biogasanlægget ved Borris ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden

for indvindingsoplande til almene vandværker. Det vurderes derfor, at den potentielle påvirknin-

gen af grundvandet er begrænset og ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning.

Der vil kun i begrænset omfang findes stoffer på anlægget (f.eks. brændstof eller rengøringsmid-

ler), som vil kunne medføre en forurening af grundvandet. Disse stoffer vil endvidere blive hånd-

teret i henhold til gældende forskrifter og vurderes derfor ikke at medføre en påvirkning af miljø-

et.



kan medføre kumulative effekter i relation til geologi, overfladevand eller grundvand.


Der er ingen væsentlige miljøpåvirkninger på geologi, overfaldevand eller grundvand, når anlæg-

get etableres og drives i overensstemmelse med standardvilkårene for miljøgodkendelse af bio-

gasanlæg.

Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger.


Der er ingen væsentlig påvirkning af geologi, overfladevand eller grundvand.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Geologi Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Overflade-

vand

Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Grundvand Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Tabel 7-21. Vurdering af virkninger fra geologi, overfaldevand og grundvand fra biogasanlægget ved Borris.




100 af 350

God Der findes gode informationer for geologi, overfladevand og grundvand

Tabel 7-22. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring geologi, overfaldevand og grundvand i forbindelse med biogasanlægget ved Borris.

7.10 Affald, spildevand og jordforurening


Biogasanlægget etableres på et areal, der i dag indgår i den landbrugsmæssige drift. Der bliver

derfor ikke produceret affald eller spildevand på arealet i dag, lige som der er ikke registreret

forurening af jorden.

Der er anvendt almindelig viden i forhold til anlæg og drift af biogasanlæg.


I anlægsfasen vil området få karakter af en byggeplads omfattende mandskabsfaciliteter. Affald

og spildevand vil blive håndteret i henhold til kommunale vejledninger, regulativer og anvisnin-

ger, idet spildevand og affald vil blive op- og indsamlet for videre håndtering i det kommunale

renseanlæg og på genbrugspladser.

Der vil i byggeprocessen findes byggematerialer og driftsvæsker på arealet. Disse vil blive hånd-

teret i henhold til gældende anvisninger, vejledninger og regulativer, hvorfor risikoen for forure-

ning af jorden vil være reduceret til et minimum.

I driftsfasen vil de forebyggende foranstaltninger, som er indbygget i anlægget, medvirke til at

reducere risikoen for en utilsigtet og væsentlig miljøbelastning. Disse foranstaltninger omfatter

f.eks. konstruktionen af tanke og lagerpladser for minimering af risikoen for nedsivning af forure-

nende stoffer. Aflæsning af gylle sker i en hal med fast gulv, og evt. spild vil blive tilført biogas-

anlægget. Biogas indeholder vanddamp. Hvis dette ikke fjernes, vil det kondenseres i biogasled-

ningerne. Biogassen afkøles derfor inden det overføres til gasledningerne. Kondensatet recirkule-

res til biogasanlægget sammen med evt. vandige produkter fra lugtrenseanlægget.

Der vil ikke være en permanent bemanding af anlægget, hvorfor mængden af spildevand vil væ-

re begrænset. Spildevand vil blive opsamlet i en samletank, hvorfra det vil blive kørt bort for

rensning i et kommunalt renseanlæg. Anlægget vil være omfattet af de kommunale affaldsregu-

lativer, og genbrugeligt affald vil blive bortskaffet til kommunale genbrugspladser eller afsat til

private firmaer godkendt til håndtering af de pågældende affaldsprodukter. Dette omfatter også

affald (f.eks. spildolie) fra vedligehold af maskiner og anlæg.

Der vil være sand i den tilførte gylle. Det må derfor forventes, at tankene skal rengøres med

jævne mellemrum. Sand og andet affald fra denne proces vil blive udbragt på landbrugsjord.

Hvor der er risiko for spild, vil der være etableret faste belægninger/gulv således, at spild kan

opsamles, så jorden ikke forurenes.

Regnvand fra tage og pladser bliver nedsivet på arealet.


Anlægget er beliggende i det åbne land med god afstand til naboer. Det vurderes derfor, at der

ikke vil forekomme kumulative effekter med projekter og anlæg i nærheden.


Affald og spildevand vil blive håndteret i henhold til gældende vejledninger, anvisninger og regu-

lativer. Spildevand vil blive opsamlet og bortkørt for rensning i et kommunalt renseanlæg.




101 af 350

Områder, hvor der er risiko for spild, vil blive udformet med fast belægning/gulv, og evt. spild vil

blive opsamlet og behandlet i biogasanlægget, hvis der er tale om råvarer. Andre produkter vil

blive håndteret i henhold til gældende affaldsregulativer. Af- og pålæsning af gylle og afgasset

gylle vil ske indendørs i en hal med fast gulv. Energiafgrøder vil blive opbevaret i en plansilo med

fast bund. Evt. afløb af råvarer vil blive opsamlet og tilført biogasanlægget.



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Affald Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Spildevand Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Jordforure-

ning

Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Tabel 7-23. Vurdering af virkninger fra affald, spildevand og jordforurening fra biogasanlægget ved Bor-ris.

God

Der findes gode informationer om produktion af affald og spildevand fra

anlægget lige som opbygningen af anlægget kendes som baggrund for en

vurdering af risikoen for forurening af jorden.

Tabel 7-24. Vurdering af data som grundlag for vurdering af forholdene omkring affald, spildevand og jordforurening i forbindelse med biogasanlægget ved Borris.

7.11 Råstoffer


De eksisterende forhold er vurderet ud fra Miljøportalen’s arealinformation90 (råstoftemaet) og

Region Midtjyllands Råstofplan91.

Råstofplanen er en binding for planlægningen. Der er ikke udlagt et graveområde i nærheden af

det kommende biogasanlæg.

For vurdering af påvirkningen er der anvendt viden om anlæg og drift af biogasanlæg.


I forbindelse med etablering af biogasanlægget vil der blive anvendt almindelige byggematerialer

som betonelementer, afdækning af tanke, bygningskonstruktioner, tagbelægning, belægnings-

sten/asfalt m.v. Der ud over vil der blive anvendt en række specialkomponenter i forbindelse

med biogasanlægget som f.eks. varmevekslere, omrørere, neddelere, anlæg for nedkøling af

biogassen, anlæg for rensning af lugt, flare mv. Der ud over vil blive anvendt planter i forbindelse

med etablering af den afskærmende beplantning.

Der er tale om forholdsvist almindelige materialer og råstoffer, som ikke medfører en væsentlig

miljøbelastning i forbindelse med produktionen og anvendelsen af disse.

I forbindelse med driften af anlægget vil der blive anvendt meget få råstoffer. Al energi nødven-

dig for processen og til opvarmning vil blive produceret enten i et fastbrændselsfyr eller fra jord-

varme på anlægget. Der skal anvendes elektricitet til drift af pumper, blæsere, ventilatorer, ned-

90 http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 91 http://rm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx




102 af 350

delere, varmevekslere, køleanlæg for nedkøling af biogassen m.v. samt til belysning. Der ud over

skal anvendes rengøringsmidler til almindelige rengøring samt rensning af varmevekslere og

smøremidler. I takt med at udrustning slides, skal der også ske udskiftning af pumper, omrørere

m.v. Endeligt skal der i forbindelse med rensning af tanke for sand anvendes mindre maskiner,

som kan komme ind i tankene.

Gylle og energiafgrøder tilføres anlægget med enten tankvogne/lastbiler/traktorer eller i lednin-

ger. I den forbindelse skal der anvendes brændstof til motorer og el til drift af pumperne. Der ud

over vil driftspersonalet skulle tilse og justere anlæggene, hvilket vil kræve brændstof til bilerne.

Samlet set vil der bliver anvendt få og uproblematiske råstoffer ved driften af anlægget.

7.11.3 Afværgetiltag på anlægget

Ingen

7.11.4 Vurdering af påvirkninger

Der anvendes få og almindelige materialer og råstoffer på anlægget.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Materialer

og råstoffer


ubetydelig

Tabel 7-25. Vurdering af virkninger fra anvendelse af materialer og råstoffer på biogasanlægget ved Borris.

God Der findes gode informationer i forhold til, hvilke materialer og råstoffer

der vil blive anvendt i forbindelse med etablering og drift af anlægget.

Tabel 7-26. Vurdering af data som grundlag for vurdering af anvendelse af materialer og råstoffer i for-bindelse med anlæg og drift af biogasanlægget ved Borris.

7.12 Samlet vurdering

Efterfølgende er anført en samlet oversigt over påvirkningerne fra etablering af biogasanlægget

ved Borris.

Lokalitet

Påvirknings-grad


Sandsyn-lighed


Luftforure-ning m.v.

Lugt Mellem Lokal Meget stor Vedvaren-de/på lang sigt

Mindre

Øvrige

luft-emissioner

Lille Lokal Mellem Vedvaren-

de/på lang sigt

Mindre

Klima Mellem National Meget stor Vedvaren-

de/på lang sigt

Moderat




103 af 350

Lokalitet

Påvirknings-grad


Sandsyn-lighed


Trafik


ubetydelig

Trafiksikker-hed

Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre

Vejtrafikstøj Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig


Støj

Støj i an-lægsfasen

Ingen Lokal Stor Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Støj i drifts-

fasen


ubetydelig

Visuelle

forhold

Visuel på-virkning


Kulturarv Ingen Lokal Ubetydelig Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Rekreative

interesser


ubetydelig

Natur

§ 3-beskyttet natur

Mindre Lokal Lille Mellem-lang/kort

Ubetydelig

Bilag IV-

arter


Flagermus




Natura

2000-områder

Skjern Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-lang/kort

ubetydelig

Omme Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-lang/kort

ubetydelig


Geologi mv.

Geologi Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Overflade-vand

Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Grundvand Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig




104 af 350

Lokalitet

Påvirknings-grad


Sandsyn-lighed


Affald mv.


ubetydelig

Spildevand Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Jordforure-ning

Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Råstoffer

Materialer og råstoffer


Tabel 7-27. Samlet vurdering af påvirkninger.




105 af 350

8. BIOGASANLÆG SYD FOR SDR. VIUM


8.1.1 Baggrund



biomasse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Biogasanlægget ved Sdr. Vium er ét af de tre anlæg,

som indgår i projektet for denne afklaring. Placeringen er valgt på baggrund af, at der findes

producenter af råvarer til anvendelse i biogasanlægget i området, og at det var muligt at erhver-

ve et passende areal.

Anlægget er placeret ca. 2 km syd for Sdr. Vium med udkørsel til Øster Vejrupvej (Figur 8-1).

Bygningerne, som ses på Figur 8-1, fjernes i forbindelse med etablering af anlægget. Den princi-

pielle opbygning af anlægget fremgår af Figur 3-1.

Omkring anlægget etableres beplantning, så anlægget i vidt omfang indgår naturligt i landskabet

herunder med læbælter i området og skoven øst for anlægget.




106 af 350

Figur 8-1. Biogasanlægget syd for Sdr. Vium.




107 af 350

En nærmere beskrivelse af anlægget og dets påvirkninger fremgår af faglige afsnit i kapitel 8.



nærmeste offentlige vandforsyningsselskab, som dækket det pågældende område. Elektricitet

forsynes fra et af virksomheden valgt forsyningsselskab. Anlægget opvarmes med et mindre

energianlæg der bruger træpiller, halm eller anden biomasse som energikilde. Alternativt anven-

des et jordvarmeanlæg eller et anlæg drevet af gas


ringsmidler, smøremidler, olie m.v. for vedligehold af maskiner og til rengøring.

For håndtering af især energiafgrøder kræves maskiner i form af f.eks. en traktor med frontlæs-

ser eller lignende. Disse maskiner anvender brændstof.

8.1.3 Anlægsfasen

Anlægsfasen forventes at strække sig over 6 måneder. Som det fremgår af afsnit 8.5, vil trafik-

ken i anlægsperioden ikke være højere end i driftsperioden, hvorfor belastningen på vejnettet

ikke vil være større i anlægsperioden. Der vil blive etableret beplantning omkring anlægget for at

sikre en sammenhæng med det øvrige landskab, men denne vil selv sagt kræve en periode, før

den er vokset til, og den ønskede effekt er opnået.

Påvirkninger under anlægsfasen er beskrevet og vurderet i de efterfølgende afsnit.

8.1.4 Driftsfasen

Påvirkningen fra driften er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

8.2 Alternativer


I 0-alternativet etableres ikke et biogasanlæg syd for Sdr. Vium. Konsekvenserne af denne

manglende etablering er beskrevet i afsnit 4.3, idet manglende etablering af biogasanlægget syd

for Sdr. Vium er de samme som manglende gennemførelse af projektet som helhed idet konse-

kvenserne af det enkelte anlæg dog er mindre, end den samlede effekt af det samlede projekt.






Anlægget kunne tænkes placeret i et industriområde som f.eks. et område ved Lyne eller Sdr.

Vium. I begge tilfælde vil en sådan placering medføre en forøget transport af gylle i forhold til

den valgte placering, hvilket er i modstrid med principperne bag den valgte Ringkøbing-Skjern-

model, som ønskes testet ved gennemførelse af projektet. Forøget transport af vandholdigt gylle

vil medføre forøgede omkostninger og en forøget miljøbelastning i form af større energiforbrug

ved transporten af gylle i forhold til den valgte løsning. Der ud over kan den kortere afstand til

naboer i et industriområde forventes at medføre et mere bekosteligt anlæg, idet omkostningerne

ved f.eks. reduktion af støj og lugt fra anlægget kan forventes at blive højere end med den valg-

te placering.

8.3 Planforhold, naboer og naturinteresser i det konkrete område

Planforhold for projektet og dets næromgivelser er beskrevet i afsnit 5.3 med udgangspunkt i

den fysiske planlægning for områderne. Dette afsnit beskriver planforhold, der kun vedrører bio-

gasanlægget ved Sdr. Vium.




108 af 350



Energi 202092. Det er denne strategi, som kommuneplanen tager udgangspunkt i, hvor et af må-

lene er, at biogas skal bidrage med 25-35 % af det samlede energiforbrug i kommunen og at 80

% af gyllen i kommunen skal behandles i biogasanlæg, som beskrevet i afsnit 5.3.

Vurdering

Biogasanlægget ved Sdr. Vium bidrager til at realisere strategien og målsætningen i kommune-

planen, og det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med disse.


I kommuneplan 2013 er der beskrevet relevante retningslinjer for biogasanlæg, der er omtalt i

afsnit 5.3.

Vurdering

Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, da der

i forbindelse med planlægningen er lagt afgørende vægt på retningslinjerne for lokalisering af

biogasanlæg.



kommuneplanen.93



Vurdering


placering af biogasanlæg i områder med drikkevandsinteresser og lokaliseringen vurderes derfor






Vurdering




retningslinjen.

Landskabstolkning

Biogasanlægget ved Sdr. Vium er placeret i et område, der er udpeget som overgangslandskab.

Dette dækker over landskaber mellem to forskellige landskabstyper. Området er ikke udpeget til

bevaringsværdigt landskab. Der skal foretages en vurdering af de landskabelige påvirkninger

inden etablering af nye anlæg.

92 Ringkøbing-Skjern Kommune, Energi2020 – 100 % vedvarende, http://www.energi2020.dk/ 93 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400






109 af 350

Vurdering

Området er ikke udpeget til bevaringsværdigt landskab og der udarbejdet visualiseringer i forbin-

delse med denne VVM som viser, at påvirkningen ikke er væsentlig, hvorfor det vurderes, at pla-

ceringen er i overensstemmelse med retningslinjen.

Områdets egnethed for etablering af FREA dambrug

Anlægget ved Sønder Vium ligger i et større område, hvor det måske er hensigtsmæssigt med en

etablering af FREA dambrug (fuldt recirkulerede dambrug). Det nye biogasanlæg optager kun en

lille del af det udlagte område.

Vurdering

Projektet bevirker, at FREA dambrug ikke kan placeres i området, hvor der etableres et biogasan-

læg, men det kan i givet fald anlægges på de øvrige dele af FREA området, hvis det ellers kan

overholde øvrig lovgivning.. Etablering af biogasanlægget vurderes derfor at være i overens-

stemmelse med bestemmelsen.


Biogasanlægget er ikke omfattet af kommuneplans rammer94. Der vil derfor i tilknytning til miljø-



8.3.2 Lokalplaner

Projektet for biogasanlægget ved Sdr. Vium berører ikke lokalplanlagte områder95.

Vurdering



derfor udarbejdet lokalplan for biogasanlægget.

8.3.3 Naturinteresser

8.3.3.1 Skovloven

Skove kan være beskyttet som fredskov efter skovloven, hvilket har til formål at bevare de dan-

ske skove96. Fredskovspligten medfører, at arealerne skal bevares til skovformål.

Biogasanlægget syd for Sønder Vium ligger på grænsen af et fredskovspligtigt areal, der i dag

anvendes til landbrugsdrift. Den ændrede anvendelse kræver ingen tilladelse efter skovloven.

8.3.3.2 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt

deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisnings-

mæssige værdier97.

Skovbyggelinjen:

Inden for 300 m fra en skov kræver det dispensation at opføre bebyggelse. Biogasanlægget ved

Sdr. Vium ligger inden for skovbyggelinjen. Der skal derfor enten søges dispensation ved Ringkø-

bing-Skjern Kommune eller søges om ophævelse af skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet

ved Naturstyrelsen.


95 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 96 Retsinformation, 2013, Lov om skove, LBK nr. 678 af 14/06/2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=143280 97 Retsinformation, 2013, Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013,









110 af 350

Et af hovedformålene med skovbyggelinjen er at beskytte den landskabelige oplevelse af skove-

ne, men der indgår også beskyttelse af skovbrynene, som er væsentlige levesteder og spred-

ningsveje for en række fugle, insekter, dyr og planter.

Det er en del af Ringkøbing-Skjern modellen at decentrale biogas anlæg skal placeres i forbindel-

se med eksisterende landskabselementer. Biogasanlægget ved Sdr. Vium placeres tæt på skoven

og inden for skovbyggelinjen, men ikke direkte op ad skovbrynet, som det oprindelig var plan-

lagt.

Der etableres beplantning rundt om biogasanlægget og det etableres i så stor afstand fra skov-

brynet, at det ikke vil påvirke skovbrynet som levested eller spredningskorridor.

Den landskabelige påvirkning er som det fremgår af visualiseringerne meget begrænset og påvir-

ker ikke oplevelsen af skoven væsentligt. På baggrund af fordelene ved at etablere nye anlæg i

forbindelse med eksisterende landskabselementer, vurderes det som forsvarligt i henhold til in-

tentionerne i naturbeskyttelsesloven og Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor tilkendegivet, at

man er indstillet på at dispensere fra skovbyggelinjen til anlægget.


Etablering af udkørsel til Øster Vejrupvej kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune som

vejmyndighed.98







grænseværdier for lugt99.





sen.

Eksisterende forhold

Biogasanlægget opføres i det åbne land syd for Øster Vejrupvej. Umiddelbart syd for biogasan-

lægget ligger Lydum Plantage og mod øst ligger Vejrup Plantage.

De nærmeste naboer er Esbølvej 45 ca. 450 m mod nordvest, Øster Vejrupvej 14 ca. 250 m mod

nordøst og Øster Vejrupvej 17/19 ca. 200 m nord for biogasanlægget.

Esbølvej 45 er noteret som landbrug uden beboelse102. Der er ikke følge CHR-registret ikke dyre-

hold på ejendommen pt.103

98 Retsinformation, 2011, Lov om offentlige veje, LBK nr 1048 af 03/11/2011,

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137745 99 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 100 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder 101 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen





111 af 350

Beliggenheden af biogasanlægget og de nærmeste naboer ses af Figur 8-2.

Figur 8-2. Beliggenhed af biogasanlæg (rød markering) og nærmeste naboer.




oner.

Der er flere ejendomme noteret med landbrugspligt i nærheden og på ejendomme. Hvor der er











teriel er reguleret via ”Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-

vejgående maskiner mv.” (bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011). Emissioner fra maskinel vil



102 www.mingrund.dk

103 https://chr.fvst.dk





112 af 350

Desuden kan arbejdet medføre, at der dannes støv, som med vinden kan spredes til omkringlig-


afhænger af vejr- og vindforhold. Der er tale om anlægsarbejde i begrænset omfang, og på

grund af afstanden til naboer vurderes arbejdet ikke at give anledning til væsentlige støvgener.





Der vil være en indkøringsfase af anlægget hvor lugtpåvirkningen vil være af anden karakter og




1 måned, hvor gassen ikke har en sammensætning, så den kan brændes og derfor må udledes

uforbrændt, i stedet for at blive ledt til gasnettet eller blive afbrændt i gasflare (se beskrivelse

under driftsfasen). Der forventes således lugt af biogas i en 1 måneds opstartsperiode, på trods

af at gassen også i denne periode undergår svovlbrinterensning. Indkøringsperioden er forholds-

vist kort, at der afledes en begrænset mængde uforbrændt biogas over en kortere periode, lige

som perioden med lugt også er begrænset, hvorfor den miljømæssige påvirkning under indkøring

af anlægget vurderes at være begrænset.




reaktortankene, og vil således også omfatte en indkøringsfase af maksimalt 3 måneders varig-

hed.

8.4.2.3 Driftsfasen

Lugt




Luftvejledningen for begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Biogasanlægget etableres mellem Tarm og Ådum i det åbne land.

Jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning bør immisionskoncentrationsbidraget for lugt ikke overstige 5 til


åbne landområder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 til 3 svarende

til 10 til 30 LE/m3..

Da der er tale om et nyt biogasanlæg forventes det, at der i miljøgodkendelsen fastsættes en

lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved boliger i det åbne land for biogasanlæggets samlede lugtbi-

drag – beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid.




Der er udført beregning af forventet lugtbidrag fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter

Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved

hjælp af programmet OML Multi, version 20030312/5.03 (Operationelle Meteorologiske Luftkvali-

tetsmodeller) til beregning af lugtspredning.




113 af 350

Der er identificeret følgende kilder til lugt på biogasanlægget: Lagerhal, rumventilation







af biomasse på det planlagte biogasanlæg i Tønder, jf. Bilag 2.



Beregningsforudsætningerne for beregning af lugtens spredning er vedlagt som Bilag 2.


Adresse Retning Afstand fra af-

kast fra biofilter

Beregnet lugtbidrag


Biofilter med 95

% lugtreduktion

Biofilter med 70

% lugtreduktion

Esbølvej 45 ca. 300° ca. 550 m 1 LE/m3 4-5 LE/m3

Øster Vejrupvej 14 ca. 15° ca. 375 m 1 LE/m3 5-7 LE/m3

Øster Vejrupvej

17/19

ca. 335° ca. 300 m 1 LE/m3 7 LE/m3

Tabel 8-1. Beregnede lugtbidrag ved nærmeste boliger for biogasanlægget ved Sdr. Vium.

Beregningerne er visualiseret i Figur 8-3 og Figur 8-4 i form af iso-kurver.




114 af 350

Figur 8-3. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Sdr. Vium under forudsætning af en rensning på 95 % i lugtrenseanlægget.

Figur 8-4. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Sdr. Vium under forudsætning af en rensning på 70 % i lugtrenseanlægget.




115 af 350

De beregnede lugtbidrag er 1 LE/m3 ved de nærmeste boliger, hvis luften fra lagerhallen, aflæs-

sehallen og fortanken renses i et biofilter, der fjerner 95 % af lugten, og der etableres en skor-

sten med en højde på 25 m. Lugtspredningsberegningerne viser, at der beregnes en lugtpåvirk-

ning på maksimalt 3 LE/m3 i en afstand af 100 m fra afkast fra biofiltret.

Hvis biofiltret kun fjerner 70 % af lugten beregnes lugtbidrag på op til 7 LE/m3 ved nærmeste

naboer, hvilket ligeledes er mindre end den forventede lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved boli-

ger.


kunne overholdes.





kan være et bud på belastninger i dagperioden med maksimal lugtende aktiviteter på anlægget.


truffet foranstaltninger til minimering af lugtbidrag fra de diffuse kilder. Det forventes at miljø-

godkendelsen vil fastsætte krav om, at de diffuse kilder ikke må giver anledning til lugtgener, og

at hvis der er gene fra disse, vil der være krav om, at der skal gennemføres tiltag for reduktion

af lugten.


give anledning til lugt. Tømning og rensning af tanke forventes at ske maksimalt 2 gange pr. år

og vil hver gang tage ca. 4 timer. Der er således tale om lugtpåvirkninger som kun vil kunne

forekomme få gange pr. år og i et meget begrænset tidsrum.


tende udspredning, end den nuværende udspredning af rågylle, jf. landbrugsinfo 104.

Gasrensning



te105.

Biogassen vil blive renset for svovlbrinte, inden gassen sendes ud på gasnettet. Det kan ske i en

biologisk proces, hvor man udnytter, at svovlbakterier kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl





I tilfælde, hvor gassen ikke kan afsættes (ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer), etableres

en gasflare, hvor overskudsgassen kan afbrændes. Den væsentligste emission herfra vil være

svovldioxid. Gasflares kan være konstrueret på forskellige måder, og forbrændingseffektiviteten

vil kunne variere mellem ca. 95 % og op til mere end 99,5 %. I afkastet vil der konstant brænde

en lille gasflamme, som kan antænde den biogas, der udledes. Formålet med afbrændingen er at

sikre, at der ikke dannes en stor gassky, som ved eventuel senere antændelse kan resultere i en

104 https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas/Sider/Afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx 105 Biogas – grøn energi. Proces • Anlæg • Energiforsyning • Miljø, © Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag – Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2009 2. udgave 1. oplag





116 af 350

eksplosion. Ringkøbing-Skjern Forsyning forventer, at flaren kun vil være i drift i forbindelse med

planlagt funktionsafprøvning 2 gange årligt.


B-værdier for svovlbrinte og svovldioxid kan overholdes. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning106

gælder følgende krav til indholdet af forureningskomponenter i afkastet (B-værdier):

H2S: 0,001 mg/m3

SO2: 0,25 mg/m3

Det vurderes, at det vil være muligt at etablere en gasflare, som kan overholde disse grænse-

værdier.

Procesenergi

Til produktion af procesenergi etableres en gaskedel, fastbrændselskedel eller varmepumper.

Varmebehovet er ca. 350 kW.

Ved etablering af en gaskedel, vil de væsentligste emissioner være NOx og CO. Ved etablering af

gaskedel skal emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens Luftvejledning107 overholdes:






NOx: 0,125 mg/m3

CO: 1 mg/m3


des.

Det vurderes, at det vil være muligt at installere en energianlæg, som kan overholde ovennævn-

te grænseværdier.

Klima

I driftsfasen vil biogas erstatte brugen af fossile brændsler, og udledningen af drivhusgasser fra












106 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen. 107 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. 108 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen.





117 af 350



et.




rågylle.

Danske forskere har beregnet, hvor stor effekt det har på klimaet at erstatte naturgas med bio-




hvilket vil medføre en forventet reduktion af størrelsesordenen 3,7 ton CO2-ækvivalenter.

Bedre håndtering af gyllen på ejendommene giver lidt mere end halvdelen af ovennævnte reduk-

tioner, mens resten stammer fra fortrængning af den fossile naturgas.109





støvflugt.





få gange om året.


Der er indrettes modtageanlæg til de forskellige typer af biomasse, tilpasset typen af biomasse







forekommer generende lugt i omgivelserne. Anlæggets dimensioneres, og der stilles krav til leve-






109 http://energinet.dk/DA/GAS/biogas/Om-biogas/Sider/Klima.aspx





118 af 350



udbredelse


Lugt Mellem Lokal Meget stor Vedvaren-

de/på lang

sigt

Mindre

Øvrige

luft-

emissioner


de/på lang

sigt

Mindre


de/på lang

sigt

Moderat

Tabel 8-2. Vurdering af påvirkning af lugt, emissioner og klima fra biogasanlægget ved Sdr. Vium.



Tabel 8-3. Vurdering af datagrundlag for vurdering af emissioner, lugt og klima i forbindelse med bio-gasanlægget ved Sdr. Vium.

8.5 Trafik

Området med biogasanlægget tilsluttes den offentlige vej Øster Vejrupvej. Denne vejstrækning

samt det omgivende vejnet er besigtiget til brug for analysen. Derudover er tilgængelige data om

trafikmængder, hastigheder og uheld på vejnettet benyttet til analysen.



fra biogasanlægget. De besigtigede veje ses på Figur 8-5.




119 af 350


I det følgende beskrives en række forhold for vejnettet i dag.

Øster Vejrupvej er en smal vej. Vejen er asfalteret, men uden afstribning, se Figur 8-6.

Mosegårdsvej er en smal asfalteret vej.

Krydset Øster Vejrupvej/Vester Vejrupvej er et større 4-benet vigepligtsreguleret kryds

med god oversigt.

Vester Vejrupvej er en to-sporet vej. Der er flere ejendomme beliggende helt ud til vejen,

samt et område hvor der er skiltet med ”Legende børn”.

Ved kommunegrænsen skifter Vester Vejrupvej navn til Nr. Lydumvej, som er en to-

sporet vej med midterafstribning. På Nr. Lydumvej er Nygaards Afrika beliggende, som er

et jagtmuseum.

Esbølvej er en to-sporet vej med midterafstribning.

Lynevej, Lydumvej, Åvej, Kvongvej og Glibstrupvej er to-sporede veje med asfalt.

Gejlgårdsvej er mod syd en smal asfalteret vej, mens den mod nord er en to-sporet grus-

vej.

I Lydum er der fortov, men ingen faciliteter for cyklister. Vejen er hastighedsdæmpet med

bump til 50 km/t.

I Sønder Vium er der fortov, men ingen faciliteter for cyklister.

Der kører skolebus ad Øster Vejrupvej til Lyne Friskole.




120 af 350

Figur 8-6. Øster Vejrupvej set mod øst. Biogasanlægget tænkes placeret til højre for billedet.

8.5.1.1 Trafiktal

Ringkøbing-Skjern Kommune har nyere trafiktal for en af de besigtigede veje. Se Figur 8-7 og

Tabel 8-4.

Figur 8-7. ÅDT samt lokalitets-nr. Se Tabel 8-4.

Kort Lokalitet ÅDT

Antal

lastbiler År

A Lynevej ml. Sdr. Vium og Lyne 452 21 2014

Tabel 8-4. Trafiktal for veje i nærområdet. Se Figur 8-7. ÅDT: Årsdøgnstrafik er et udtryk for det samlede antal køretøjer, der kører på en vejstrækning i begge kørselsretninger pr. døgn. Beregnes som et gen-nemsnit af den samlede trafik på alle årets dage.




121 af 350

8.5.1.2 Trafikuheld

Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket få politiregistrerede uheld på vejnettet omkring den loka-

litet, hvor biogasanlægget ønskes etableret, se Figur 8-8. På de besigtigede veje er der sket et

personskadeuheld og fem materielskadeuheld.

Figur 8-8. Uheld på vejnettet. Udsnit fra politiets uheldsregistrering110.





8.5.1.4 Emissioner




8.5.2.1 Trafiktal



end der vil være i driftssituationen, og vurderingen af påvirkninger i driftssituationen vil således

fungere som worst-case også for anlægsfasen.


fælde fra 7-14 på lørdag. Reelt set forventes tilkørsel af gylle til anlægget på hverdage i tids-





(primært majs), kan der være en kort periode på ca. 14 dage i oktober, hvor antallet af tilkørsler

forøges.





122 af 350


højsæsonen, hvor der suppleres med majs.




lastbilture på vejnettet pr. time. Derudover vil der være 1-2 ankomster i personbil til anlægget,

hvilket svarer til 2-4 personbilture på vejnettet. Dette betyder, at der i hverdagssituationen mak-

simalt kan forventes 24 person- og lastbilture på vejnettet til/fra anlægget.

I højsæsonen i oktober vil der udover de 24 person- og lastbilture komme yderligere maksimalt


skal transporteres over. Dette byder, at der i højsæsonen maksimalt forventes 54 person-, last-

bil- og traktorture på vejnettet til/fra anlægget.

I begge situationer vil turene alle ske ad Øster Vejrupvej, men kan fordele sig i begge retninger.

Jo længere fra biogasanlægget der vurderes, jo færre af turene vil forefindes her, idet de vil blive

”spredt” over flere veje. Forøgelsen i trafikmængden vurderes at være ubetydelig på vejnettet

uden for Øster Vejrupvej.

Der foreligger kun trafiktal for Lynevej, som på baggrund af besigtigelsen vurderes denne at væ-

re en mere trafikeret vej end Øster Vejrupvej. På Lynevej er der registreret 452 køretøjer/døgn,

hvoraf 21 er lastbiler. Et groft skøn vil være, at der på Øster Vejrupvej kører 200-350 køretø-

jer/døgn, hvoraf 10-15 er lastbiler. I det følgende tages udgangspunkt i det grove skøn.

På Østre Vejrupvej vil 24 ekstra ture i hverdagssituationen betyde en forøgelse af trafikmængden

på ca. 7-12 % og en forøgelse af antallet af lastbiler med 20, svarende til ca. 133-200 %. I høj-

sæsonen vil de 54 ekstra ture betyde en forøgelse af trafikmængden på Østre Vejrupvej med ca.

15-27 %, mens antallet af lastbiler (og traktorer) forøges med ca. 333-500 %. På smalle veje

anbefales ikke trafikmængder på over 3-4.000 biler/døgn. De forventede trafikstigninger vil der-

for ikke påvirke kapaciteten på Østre Vejrupvej.

Fra biogasanlægget vil der blive etableret vejtilslutning til Øster Vejrupvej. Tilslutningen vil ske

via en eksisterende overkørsel ca. 150m vest for Vejrup plantage i et område med god oversigt.

Vejene i nærområdet rummer ingen faciliteter for de bløde trafikanter. En øget andel af lastbiler

kan påvirke deres tryghedsfølelse, men det vurderes ikke at påvirke deres sikkerhed. Det anta-

ges at både lastbiler og traktorer i høj grad vil overholde hastighedsbegrænsningerne, og grundet

deres størrelse vil de være nemmere at registrere for de bløde trafikanter, som derved kan tage

de nødvendige forholdsregler. Der findes ingen fritidsaktiviteter som f.eks. rideskoler eller lignen-

de i området, hvorfor der ikke er en intensiv trafik af bløde trafikanter. På besigtigelsen blev det

observeret, at der er skolebuskørsel til Lyne Friskole med opsamling på Øster Vejrupvej.

Ved Nr. Lydumvej er Nygaards Afrika beliggende. Dette er et jagtmuseum med restaurant. Det

vurderes ikke, at eventuel øget lastbilkørsel på Nr. Lydumvej vil påvirke forholdene ved udkørsel

fra museet.


med lastbiler. Dog er der en skarp kurve for trafik, der kommer fra den nordlige del af Lynevej og

skal svinge til højre mod Østre Vejrupvej. Såfremt dette er en aktuel rute for gylletransport, bør

det undersøges, om der er tilstrækkeligt manøvreareal for en lastbil.




123 af 350

8.5.2.2 Trafikuheld

Da alle lastbiler vurderes at komme inden for en afstand på 3-4 km, er der udarbejdet en teore-

tisk beregning af antallet af trafikuheld. Beregningen er fortaget på baggrund af Vejdirektoratets

ap-værdier111. Der er regnet på en strækning på 4 km 2-sporet vej uden kantbane, cykelsti og

randbebyggelse med ca. 500 biler/døgn. Beregningen viser, at der teoretisk set vil ske et trafik-

uheld ca. hvert 4. år. Forøges ÅDT med henholdsvis 24 og 54 ture, vil der teoretisk set være en

marginal forøgelse af uheldsbilledet, men denne er så lille, at det ikke umiddelbart er muligt at

opgøre denne. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forøge det forventede antal af uheld på

vejnettet.



km. Det kan forventes at lastbilturene i anlægsfasen vil være længere, men samtidig foregå ad

større veje med en højere ÅDT, hvilket igen betyder at der i en teoretisk uheldsberegning ikke vil

være nogen ændring i antallet af uheld.




Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjniveauer af trafikstøj opleves som beskrevet i Tabel 8-5.

Ændring i

trafikmængde

Ændring i







Tabel 8-5. Oplevede ændringer i vejtrafikstøj.112

En forøgelse af trafikken på Østre Vejrupvej med en faktor 1,25 svarer til ca. 50-90 ekstra køre-

tøjer pr. døgn. I højsæsonen kan der forventes op til 54 ekstra køretøjer pr. døgn, og dermed en

faktor 1,25. I hverdagssituationen er der ingen steder på vejnettet i nærområdet, hvor trafik-

mængden forventes at stige med en faktor 1,25 som følge af de ekstra ture til anlægget. Derfor

vurderes det, at der i hverdagssituationen ikke vil være ændringer i vejtrafikstøjen som følge af

projektet.



veau end person- og lastbiler. Den forøgede traktortransport finder sted på et tidspunkt, hvor der

i forvejen er øget kørsel med traktorer og andre landbrugsmaskiner på både marker og veje, idet

det er høsttid. Her vil der i området være mulighed for at opleve høstmaskiner i drift til sent på

aftenen. At det generelle støjbillede er ændret i højsæsonen betyder også, at det er svært at

beregne, hvordan de ekstra transporter vil påvirke dette. Der lægges dog vægt på, at det drejer

sig om en relativt begrænset periode, hvor der i forvejen er en øget kørsel med traktorer og an-

dre landbrugsmaskiner, og det vurderes således at der er tale om en mindre påvirkning.








124 af 350

8.5.2.4 Emissioner


dvs. en gade med høje bygninger på hver side. En sådan gade vil ligger i læ af bygningerne, og




ning.



en dansker i gennemsnit ca. 8,5 ton CO2 pr. år i 2010.113



SCR-katalysatorer, der fjerner NOx, men disse katalysatorer findes ikke til personbiler.114 I det der

i høj grad er tale om tung trafik til/fra biogasanlæggene, vil udledningen af NOx være begrænset.

2 km 3 km 4 km



Tabel 8-6. Udledning af CO2 og NOx fra 16 lastbilture.


udledt 34,43 ton CO2 og 0,211 ton NOx. Dette er at betragte som et worst-case scenarie, der ikke

vil finde sted.







Det skal vurderes, om der er behov for at lastbiler kan svinge fra den nordlige del af Lynevej til

højre mod Østre Vejrupvej. Såfremt dette er en aktuel rute for gylletransport, bør det undersø-

ges, om der er tilstrækkeligt manøvreareal for en lastbil.



af kapacitet, trafiksikkerhed, vejtrafikstøj og emissioner.

113 UNSTATS Millennium Indicators (CDIAC), http://mdgs.un.org/unsd/mdg/SeriesDetail.aspx?srid=751 114 Danmarks Lungeforening, 2012, https://www.lunge.dk/hvad-bestaar-forurening-af







125 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig

Trafiksikker-

hed

Ingen Lokal Meget lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille/

Mellem

Vedvarende Mindre


Tabel 8-7. Vurdering af trafikale påvirkninger i forbindelse med biogasanlægget ved Sdr. Vium.


Tabel 8-8. Vurdering af datagrundlag for vurdering af de trafikale forhold omkring biogasanlægget ved Sdr. Vium.

8.6 Støj



lejlighedsvis støj fra landbrugsdrift herunder støj fra markarbejde.







landskab og bygninger på grundlag af kortdata fra Geodatastyrelsen117. Det planlagte anlæg er






de vejledende støjgrænser jf. Miljøstyrelsens vejledning.118




115 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”

116 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”

117 Kortdata fra Geodatastyrelsen, Kort10 og højdemodel, juni 2014.





126 af 350


rum som er:







Der er i dette afsnit alene vurderet støjkilder indenfor anlæggets skel. Støj fra kørsel på offentlig

vej er behandlet i afsnit om trafik. Det skal bemærkes, at der med hensyn til vurdering af støj og

grænser for støjpåvirkninger skelnes skarpt mellem virksomhedsstøj (støj som frembringes in-

denfor virksomhedens skel) og vejstøj (støj fra offentlig vej). De to typer af støj beskrives vha. af

forskellige indikatorer og vurderes i forhold til forskellige støjgrænser.


Støjen i anlægsfasen består i almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Der er praksis for at vur-

dere støj fra sådanne midlertidige aktiviteter i forhold til højere støjgrænser end gældende for

permanent virksomhedsstøj, dog således at støjende aktiviteter så vidt muligt skal udføres inden-

for almindelig arbejdstid. For det konkrete projekt vurderes det, at det vil være muligt at udføre

arbejdet uden væsentlige støjpåvirkninger af naboerne. Dette er begrundet i afstandene til nabo-

erne og det forhold at arbejdet vil kunne udføres indenfor almindelig arbejdstid, som er mindst

støjfølsom for naboerne.







nen”.


støjkilder. I forhold til denne situation er mest kritiske vejledende støjgrænse ved naboerne 40

dB (om natten) og en grænse for støjens spidsværdi på 55 dB (også om natten). Situationen er

benævnt ”natsituationen”.




For ”natsituationen” vurderes de væsentlige støjkilder at være støj fra køle- tørrerum (herunder

kapselblæser), støj fra elmotorer/omrørere på reaktortanke samt støj fra skorstenstoppen.









127 af 350


naboerne.


Kørsel med lastbiler LWA = 101 dB jf. Støjdatabogen119, kørsel med svag acceleration 10-20 km/t.


Kørsel med gummihjulslæsser LWA = 110 dB jf. Støjdatabogen 121, kørsel med maksimal motor-

ydelse (der regnes med maksimal ydelse i halvdelen af tiden).


















Placeringen af beregningspunkterne og placeringen af støjkilderne er vist i Figur 8-9 og Figur

8-10.


120 Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut 121 Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut




128 af 350

Figur 8-9. Anlæg ved Sdr. Vium - placering af støjberegningspunkter.

Figur 8-10. Anlæg ved Sdr. Vium - placering af støjkilder.




129 af 350

Resultaterne af støjberegningerne er angivet i skema herunder (Tabel 8-9).





Øvrige tidsrum

Beregnet støj-

belastning dB

Vejledende

støjgrænse dB

Beregnet støj-

belastning dB

Vejledende

støjgrænse dB

1 47 55 35 40

2 37 55 29 40

3 35 55 27 40

4 32 55 22 40

5 28 55 19 40

6 39 55 28 40

7 37 55 25 40

Tabel 8-9. Støj i beregningspunkterne omkring biogasanlægget ved Sdr. Vium.




med god margin.


tionen”.

Figur 8-11. Støjudbredelseskort for "dagsituationen"




130 af 350







Uanset ovenstående er de i VVM sammenhæng praksis for at vurdere den kumulative effekt af



landbrugsdrift. Det vurderes, at de kun sjældent for den enkelte nabo vil være en kumulativ ef-

fekt heraf, og effekten vurderes ikke at være væsentlig.








Støjpåvirkningerne i anlægsfasen er kortvarige og det vurderes at det ved planlægning af arbej-



grænser er overholdt. Anlæggets Miljøgodkendelse vil i øvrigt indeholde støjvilkår til sikring af






131 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Støj i an-

lægsfasen


ubetydelig

Støj i drifts-

fasen


ubetydelig

Tabel 8-10. Vurdering af påvirkning af støj fra biogasanlægget ved Sdr. Vium.

God

Der findes data for støj fra de enkelte støjkilder, som er anvendt i et an-

erkendt beregningsprogram. Der vurderes derfor, at datagrundlaget er

godt.

Tabel 8-11. Vurdering af datagrundlag for vurdering af støj fra biogasanlægget ved Sdr. Vium.






Påvirkningen på landskabet illustreres ved hjælp af visualiseringer, set fra udvalgte fotostand-


jektområdet. Påvirkningen illustreres fra punkter i mellemzonen, således at anlæggets sammen-


Det bemærkes, at der ikke som ønsket er valgt et fotostandpunkt i Varde Kommune, da anlæg-

get ikke kan ses fra steder i kommunen, hvor der ofte kommer mennesker. Placeringen ved Els-

bølvej (Figur 8-18) svarer i afstand fra det, man kan se fra kommunegrænsen, hvis man går ind

på marken bag læhegnet.




Der skal etableres beplantning omkring anlæggene, men da det tager et stykke tid før beplant-

ningen når op i fuld højde, er der både udarbejdet visualiseringer med og uden beplantning.

Der er i bilag 1 større billeder med en højere opløsning. Visualiseringerne i bilaget giver en langt

bedre fornemmelse af påvirkningen fra biogasanlægget, da de er større og har en højere opløs-

ning end visualiseringerne i dette kapitel.



Metode i forbindelse med udarbejdelse af visualiseringerne Metoden for udarbejdelse af visualiseringerne er nærmere beskrevet i bilag 1.

Der er ikke angivet brændvidde og betragtningsafstand på visualiseringerne i dette afsnit i for-hold til påvirkningen af landskabet, da billederne er så små, at opløsningen ikke er tilstrækkelig til en realistisk oplevelse af påvirkningen (der er behov for en større forstørrelse, og derved tabes en del af detaljerne). Der henvises til bilag 1.





132 af 350

Projektområdet er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid og udgør en del af Varde

Bakkeø. 122

I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025123 er projektområdet beliggende i et udpeget over-

gangslandskab, jf. kommuneplanens udpegede overordnede landskabstolkninger. Det er derfor et

landskab mellem to forskellige landskabstyper, der er henholdsvis slettelandskab og storbakket

morænelandskab. Derudover er projektområdet beliggende i kommuneplanens landskabstype

”Den sydlige del – Varde Bakkeø”, som er præget af en mosaik af landbrugslandskab med leven-

de hegn, plantager, fritliggende bebyggelse og spredte landsbyer.

Kommuneplanens retningslinje nr. 2 for landskaber fastlægger, at inden for de overordnede land-

skabstyper skal etablering og tilpasning af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen

så vidt muligt ske under hensyn til landskabets karakteristika.

Figur 8-13. Projektområdets placering inden for landskabsudpegninger og skovbyggelinjer.124

Landskabet inden for projektområdet er relativt fladt mellem kote 18-21 m, og terrænet skråner

mod sydvest.

Selve projektområdet fremtræder i dag som opdyrket landbrugslandskab med regulære, åbne

markflader, der mod nordvest og nordøst er afgrænset af levende hegn, der danner en fysisk og

visuel afgrænsning. Langs projektområdets resterende sider findes ingen klar grænse mellem de

tilstødende marker, og der er en visuel sammenhæng hen over projektområdet og til umiddelbart

tilstødende marker. I projektområdets sydvestlige hjørne findes en landbrugsejendom. Omkring

projektområdet findes en varieret hegnsstruktur. Derudover findes der mod syd og øst de sam-

122 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland, Geografforlaget, 1978 123 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2 124 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2






133 af 350

menhængende fredskove Lydum Plantage og Vejrup Plantage. Omkring begge skove er udlagt en

skovbyggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens125 § 17, som krydser ind over projektområdet.

Landskabet omkring projektområdet er karakteriseret af at være et småskala landskab med af-

lange, lukkede markflader afgrænset af levende hegn, hvis struktur varierer med terræn, bebyg-

gelsesmønster og vejstruktur. Umiddelbart nord for projektområdet findes fire større landbrugs-

ejendomme.

Kulturarv

Området ved Sdr. Vium er en del af Varde Bakkeø, og var indtil der kom moderne landbrug en

fattig hedeegn.

Allerede inden 1880’erne blev det meste af arealet anvendt til landbrug, men der var store hede-

områder på de nærliggende arealer.

Figur 8-14. Høje målebordsblade fra ca. 1880’erne .126

Der sker i den efterfølgende periode en opdyrkning af hedearealerne og etablering af plantager.

125 Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013,







134 af 350

Figur 8-15. Lave målebordsblade fra ca. 1920’erne.127


fortidsminder på arealet, men der er registreret en del fortidsminder i nærområdet. Mod nordøst

ligger et kulturarvsareal med fortidsminder, grave og hjulspor, der fortæller historien om en af

vore forfædres vigtige forbindelser mod krydsningen af Skjern å.128






135 af 350

Figur 8-16. KUAS fund og fortidsminder.129



rekreativ anvendelse af arealet.


Arealet, hvor biogasanlægget er placeret, anvendes i dag til landbrugsdrift. Der er ikke registret

kulturhistoriske eller rekreative interesser på arealet. Der forventes derfor ikke en påvirkning.


for evt. udgravninger, da arealet er over 5.000 m2. Ringkøbing-Skjern Museum anbefaler derfor,

at der foretages en arkæologisk forundersøgelse, og det er Ringkøbing-Skjern Forsyning som

bygherre indstillet på.


bl.a. vil blive foretaget terrænreguleringer for at sikre et plant niveau og en stabil overflade.


illustreret ved visualiseringer fra tre forskellige vinkler omkring projektområdet, jf. Figur 8-17.

Under hvert enkelt fotostandpunkt beskrives i det følgende de eksisterende forhold ved projekt-

området samt anlæggets potentielle påvirkning i driftsfasen illustreret ved visualiseringerne set

fra mellemzonen. Visualiseringerne viser de fremtidige forhold i driftsfasen med og uden omkran-

sende beplantning.





136 af 350

Figur 8-17. Fotostandpunkter omkring projektområdet ved Sdr. Vium.

Biogasanlægget placeres inden for skovbyggelinjen omkring de to fredskove, jf. naturbeskyttel-

seslovens § 17. Bestemmelsens formål er bl.a. at sikre skovenes værdi som landskabselementer.

Inden for skovbyggelinjen gælder et forbud mod at placere bebyggelse, herunder bl.a. bygninger,

skure og master. Placering af biogasanlægget forudsætter derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes

dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Da anlægget ikke ligger helt op ad skovene, vil det ikke påvirke skovbrynenes funktion som leve-

sted og spredningskorridor for fugle, insekter, dyr og planter. Der etableres beplantning rundt om

biogasanlægget, og derved indpasses det i forbindelse med skovene og vil ikke væsentligt påvir-

ke oplevelsen af plantagerne. Ringkøbing Skjern Kommune er derfor indstillet på at dispensere

fra Naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje i forbindelse med anlægget. Der træffes først en af-

gørelse, når der er givet tilladelse til etablering af anlægget efter VVM-reglerne.


Biogasanlægget placeres ca. 120 m syd for Øster Vejrupvej, og det placeres syd og øst for to

nuværende levende hegn, der fungerer som visuelt grønne rammer for området. Denne grønne

områdeafgrænsning udbygges yderligere med et minimum 6 m bredt levende hegn bestående af

egnstypiske træer og buske, som placeres rundt om hele anlægget. Det levende hegn etableres

omkring hele anlægget, og det placeres således, at det forstærker de nuværende linjer i landska-

bet fra levende hegn og markskel. Omkring hele anlægget opsættes et 2 m højt trådhegn, der

placeres på ydersiden af beplantningen. Beplantningen fungerer som begrænsning af anlæggets

fremtræden i landskabet. Det planlagte trådhegn kan ikke ses fra de valgte fotostandpunkter.

Biogasanlægget vil ikke blive betjent om natten, og det forventes, at der ikke vil være tilførsel af

råvarer uden for normal arbejdstid og heller ikke driftspersonale på anlæggene. Biogasanlægget

vil derfor ikke blive belyst i videre omfang om natten. Eventuel belysning holdes mest muligt




137 af 350

dæmpet, og lyskilder er orienteret, således at oplysning af det åbne land så vidt muligt undgås.

Det er på den baggrund vurderet, at lyspåvirkningen af det åbne land fra biogasanlægget vil væ-

re mindre, og der er derfor ikke udarbejdet et natvisualisering, som illustrerer dette forhold.

Figur 8-18. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1 på Esbølvej set mod sydøst (ca. 700 m fra bio-gasanlægget).

Fra fotostandpunkt 1 (Figur 8-1) ses det nuværende landskab mod sydøst fra Esbølvej hen over

det svagt bølgede terræn. I forgrunden ses en markvej imellem to bygninger, der hører til en

større landbrugsejendom, som ligger langs Esbølvej. Markvejen forløber mod sydøst til en mindre

landbrugsejendom, som er beliggende inden for projektområdet. Centralt i fotoet ses en mindre

bevoksning nord for markvejen, som rent visuelt skjuler den bagvedliggende mindre landejen-

dom i projektområdet. Landskabets baggrund udgøres af de to sammenhængende fredskove

Vejrup Plantage og Lydum Plantage. I skovenes forgrund ses to levende hegn, som forløber pa-

rallelt på hver side af markvejen og er nordvest gående.




138 af 350

Figur 8-19. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 på Esbølvej uden beplantning omkring biogasan-lægget.

Fra fotostandpunkt 1 ses biogasanlægget centralt i visualiseringens baggrund (Figur 8-19), hvor

anlægget set fra denne vinkel er placeret mellem det nuværende levende hegn nord for markve-

jen og de to fredskove Vejrup Plantage og Lydum Plantage. Set fra denne vinkel udgør de to re-

aktortanke og den kombinerede biomasse- og planlager de mest markante bygningselementer.

En del af det runde gaslager kan anes til højre for lagerhallen. Derudover kan den øvre del af

områdets nordlige bygninger anes til venstre for reaktortankene.

Det levende hegn og den mindre bevoksning ved markvejen begrænser anlæggets visuelle frem-

træden i landskabet. Derudover fungerer skovene set fra denne vinkel som visuel baggrund, hvil-

ket er med til at nedtone anlæggets placering i landskabet. Biogasanlægget planlægges udført i

mørkegrå farver, og det mørke farvevalg mindsker ligeledes anlæggets fremtræden i landskabet,

da anlæggets farve harmonerer med særligt de bagvedliggende plantager, som består af overve-

jende nåletræer. Skovenes karakter betyder, at skovenes funktion som visuel baggrund for an-

lægget kan opretholdes hele året. Samlet set vurderes biogasanlæggets påvirkning at medføre

en moderat påvirkning af landskabet.

Visualiseringen viser desuden en situation i driftsfasen, hvor den planlagte beplantning omkring

anlægget endnu ikke er blevet høj nok til at erkende i landskabet.




139 af 350

Figur 8-20. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 på Esbølvej med beplantning omkring biogasan-lægget.

Omkring biogasanlægget skal der som en del af det samlede projekt og lokalplanens bestemmel-

ser etableres beplantning. Den planlagte beplantning skal bestå af egnstypiske træer og buske,

og den vil efter en årrække yderligere begrænse anlæggets visuelle fremtræden i sommerhalv-

året. Fra fotostandpunkt 1 vil fortsat kunne ses den øvre del af områdets høje elementer, som er

to reaktortanke, den kombinerede biomasse- og planlager og gaslagret. Det resterende anlæg vil

være skjult, herunder alle de nordlige bygninger, der ses til venstre for de to reaktortanke.

Figur 8-21. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 på Esbølvej og Øster Vejrupvej mod sydøst (ca. 800 m fra biogasanlægget).




140 af 350

Fra fotostandpunkt 2 ses fra krydset mellem Esbølvej og Øster Vejrupvej mod sydøst. Fra denne

vinkel ses hen over et relativt fladt, opdyrket landbrugslandskab. I baggrunden af fotoet ses til

venstre for vejen et levende hegn, mens der til højre for vejen ses en markant bevoksning, som

omkranser en ejendom, således at den set fra denne vinkel ikke kan erkendes i landskabet. Til

højre i fotoet opleves landskabet mere åbent, og baggrunden udgøres af fredskovene Lydum

Plantage og Vejrup Plantage.

Figur 8-22. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 på Esbølvej og Øster Vejrupvej uden beplantning omkring biogasanlægget.

Centralt på visualiseringen (Figur 8-22) ses biogasanlæggets høje elementer (de to reaktortanke,

gaslageret og det kombinerede biomasse- og planlager) bagved vejskiltet. Hovedparten af

anlægget skjules dels på grund af afstanden og dels på grund af den eksisterende markante

bevoksning, der ligeledes skjuler en eksisterende ejendom. Set fra denne vinkel flugter

anlæggets høje elementer med den nuværede bevoksning. Derudover harmonerer anlæggets

planlagte mørkegrå farve med bevoksningen. Samlet set vurderes påvirkning af landskabet set

fra denne vinkel at være mindre, hvilket er under forudsætning af, at den nuværende bevoksning

bevares.


anlægget endnu ikke er blevet høj nok til helt at skjule anlægget.




141 af 350

Figur 8-23. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 på Esbølvej og Øster Vejrupvej med beplantning omkring biogasanlægget.

Omkring biogasanlægget skal der som en del af det samlede projekt og bestemmelser i lokalplan

nr. 375 etableres beplantning (Figur 8-23). Grundet afstand fra fotostandpunkt og den nuværen-

de bevoksnings volumen kan den planlagte beplantning ikke ses fra denne vinkel, og den vil

dermed ikke mindske anlæggets visuelle fremtræden i landskabet. Påvirkningen vurderes dermed

at være den samme, som beskrevet til foregående visualisering.

Figur 8-24. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Mosegårdsvej mod syd (ca. 250 m fra bio-gasanlægget).

Fra fotostandpunkt 3 ved Mosegårdsvej ses hen over det flade landbrugslandskab mod syd (Figur

8-24). I fotoets mellemgrund findes Øster Vejrupvej, hvorfra der skal opnås vejadgang til pro-




142 af 350

jektområdet. Øster Vejrupvejs forløb i landskabet kan ikke ses fra denne vinkel. Til venstre i fo-

toet ses en del af Vejrup Plantage. Centralt i fotoet ses i retning af projektområdet nogle levende

hegn. Sidstnævnte udgør i dag den visuelle baggrund i det flade landskab, som fremtræder uden

bebyggelse og anlæg.

Figur 8-25. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Mosegårdsvej uden beplantning omkring biogasanlægget.

På visualiseringen (Figur 8-25) ses biogasanlæggets to reaktortanke centralt på visualiseringen,

som et visuelt samlet bygningselement i det flade landskab. Derudover kan spidsen af sadeltaget

til det kombinerede biomasse- og planlager skimtes til højre for reaktortankene. Den nedre del af

tankene og lageret er skjul af de nuværende levende hegn, som udgør anlæggets nordøstlige og

nordvestlige grænse. Derudover skråner terrænet fra fotostandpunktet mod sydvest.

Reaktortankene fremtræder på trods af den store afstand tydeligt i det flade, ubebyggede land-

skab. Biogasanlæggets mørkegrå farve medfører desuden, at anlægget set fra denne vinkel, hvor

der ikke findes en visuel grøn baggrund, får en mere fremtræden placering i landskabet. Samlet

set vurderes biogasanlæggets påvirkning at være moderat, hvilket er under forudsætning af, at

de nuværende levende hegn bevares.




143 af 350

Figur 8-26. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Mosegårdsvej med beplantning omkring biogasanlægget.

På visualiseringen (Figur 8-26) ses den planlagte beplantning, der skal etableres omkring biogas-

anlægget som en del af det samlede projekt og bestemmelser i lokalplan nr. 375. Fra denne vin-

kel fremtræder den nye og eksisterende beplantning mere markant og ensartet samt får karakter

af et skovbryn, som rent visuelt hænger sammen med Vejrup Plantage. Derudover medfører

beplantningen, at indsigten til hovedparten af biogasanlægget begrænses. Den øvre del af de to

mørkegrå reaktortanke udgør fortsat markante elementer. Samlet set vurderes påvirkningen af

det flade landbrugslandskab at være moderat.





Som en del af projektet foretages der beplantning for at indpasse anlægget i landskabet, og far-

ven for anlæggets elementer er valgt mørke, så de falder naturligt sammen med områdets læ-

hegn og skove. Der vil blive stillet krav om beplantningen og farver i lokalplanen. På den bag-

grund vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger.


Der er ingen væsentlig påvirkning af kulturarv eller de rekreative interesser, mens der er mode-

rat visuel påvirkning på landskabet.




144 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Visuel på-

virkning


Kulturhisto-

rie


ubetydelig

Rekreative

interesser


ubetydelig

Tabel 8-12. Vurdering af virkninger fra landskab, kulturhistorie og rekreative interesser fra biogasan-lægget ved Sdr. Vium.


resser

Tabel 8-13. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring landskab, kulturhisto-rie og rekreative interesser i forbindelse med biogasanlægget ved Sdr. Vium.




anlægget ved Sdr. Vium.



Skovområder










Som supplement til besigtigelserne er der indhentet eksisterende data for de § 3 beskyttede na-

turområder og fra de internationale naturbeskyttelsesområder via Danmarks Naturdata (Dan-




Natura 2000-planen for områderne samt ud fra besigtigelserne af områderne.



130 Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv. Version 1.04, Juni 2010: Jesper

Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.










145 af 350



naturkvaliteten.







Nularter: Arter som normalt ikke forekommer i naturtypen og derfor skal opfattes som en

tilfældig gæst uden evne til at forudsige noget om naturtypens tilstand. Vurderingen kombineres med en vurdering af de strukturelle forhold der er til stede på lokaliteten

og tilsammen give dette et generelt udtryk for naturtypens tilstand fra høj naturværdi (I) til dår-lig naturværdi (V).








Tabel 8-14: Generel definition for de fem tilstandsklasser for naturværdien














146 af 350


Naturbeskyttelsesloven har blandt andet til formål at værne om naturen med dens bestand af

vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Lo-

vens § 3 foreskriver, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søer og vandløb samt

heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev.

Baggrunden for beskyttelsen af naturtyperne er den fremadskridende forringelse og reduktion af

naturarealer set i forhold til ønsket om at bevare naturen med dens bestand af vilde planter og

dyr samt deres levesteder.133

Inden for projektområdet er der ikke registreret § 3 beskyttet natur.

De nærmeste § 3-områder ligger i en afstand af ca. 650 m i nordlig retning fra biogasanlægget i

form af et beskyttet vandløb samt ca. 900 m i sydlig retning i form af et beskyttet moseområde.

8.8.2.1 Skovområder

Biogasanlægget syd for Sønder Vium ligger på grænsen af et fredskovspligtigt areal, der i dag

anvendes til landbrugsdrift. Den ændrede anvendelse kræver ingen tilladelse efter skovloven.

Endvidere er biogasanlægget placeret inden for skovbyggelinjen, hvilket indebærer, at der inden

for 300 m fra en skov kræves dispensation til at opføre bebyggelse. Der skal derfor enten søges

dispensation ved Ringkøbing-Skjern Kommune eller søges om ophævelse af byggelinjen inden for

lokalplanområdet ved Naturstyrelsen.








Biogasanlægget ved Sdr. Vium ligger i en afstand på ca. 6 km til Natura 2000 området 73, Løn-

borg Hede og ca. 8,5 km til Natura 2000-området nr. 69, Ringkøbing Fjord.

Udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder er angivet i Tabel 8-15 og

Tabel 8-16.134

133 Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 03/07/2013 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=155609









147 af 350

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 62 Skjern Å og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Arter

1095 Havlampret 1099 Flodlampret

1102 Majsild 1103 Stavsild


1831 Vandranke

Rørdrum Skestork

Pibesvane Sangsvane

Bramgås Havørn

Rørhøg Blå kærhøg

Fiskeørn Vandrefalk

Plettet rørvagtel Klyde

Pomeransfugl Hjejle

Engryle Brushane

Lille kobbersneppe Splitterne

Fjordterne Havterne

Mosehornugle Knopsvane

Kortnæbbet gås Grågås

Mørkbuget knortegås Gravand

Pibeand Krikand

Spidsand Skeand

Hvinand Stor skallesluger

Blishøne Almindelig ryle

Naturtyper

1130 Flodmundinger 1150 Kystlaguner og strandsøer

1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klit-

hede)

2160 Kystklitter med havtorn

2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger



4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)



7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulve-fod på vådt sand eller blottet tørv

7230 Rigkær


Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 196, Lindborg Hede

Arter

1096 Bæklampret

Naturtyper





4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)












148 af 350





get.




der, vandflagermus, sydflagermus, damflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus, markfir-

ben, grøn kølleguldsmed og spidssnudet frø.

Odder






















149 af 350



Flagermus

Der er registreret 17 forskellige arter af flagermus i Danmark139. Samtlige arter er beskyttet i

henhold til habitatdirektivets bilag IV. Forekomsten af områder med potentielt egnede flagermus-

træer fourageringsområder og ledelinjer blev registreret inden for korridorerne. I forbindelse med





ter.









Pipistrelflagermus Bygninger og Hule træer i løvskov.

Bygninger og Hule træer i løvskov.

Langs skovkanter, i lysninger, haver, parker o.lign.

Troldflagermus Bygning

(Hule træer i løv-skov)

Bygning

(Hule træer i løvskov)

I det åbne rum under

sammenstødende kro-ner i højstammede løvtræer


Hule træer i skove og par-ker.

(Under gamle stenbroer)








lige at erstatte.

Det forudsættes, at der ikke skal nedrives bygninger, som kan have indvirkning på flagermus

som følge af projektet, og feltundersøgelserne er således gennemført med fokus på at afdække

potentielle yngle- og rasteområder i skove. Ved fældning af store, gamle træer, der er egnede

som yngle- og/eller rastested for flagermus, vil det kunne medføre en påvirkning af især vandfla-

germus, som benytter træer som sommerkvarter. Troldflagermus bor primært i bygninger, og

sydflagermus bor udelukkende i huse.










150 af 350











I forbindelse med etablering af biogasanlægget fældes ingen træer eller nedrives huse af betyd-

ning for flagermus. I stedet etableres ny beplantning, hvilket kan medføre flere fødemuligheder

for flagermusene. Endvidere placeres biogasanlægget på en bar landbrugsmark, hvorfor der ikke

vurderes nogen påvirkning på flagermusenes yngle- og rasteområder.



Padder



sted udenfor paddernes sædvanlige ynglesæson, hvor alle arter almindeligvis opholder sig i


vanlede individer. Der er derfor primært fundet padder i deres primære fourageringsområder.




Krybdyr










Kystlandskaber


Sten- og jorddiger










151 af 350






lægget områder, som vurderes ikke at være egnet som levested for markfirben.

Insekter














Der er ikke beskyttet natur inden for projektområdet og nærmeste beskyttede naturområde lig-

ger med god afstand til projektområdet. Projektområdet ligger ligeledes ikke indenfor Natura

2000-område, men med god afstand hertil, hvor det nærmeste ligger ca. 6 km fra projektområ-

det. Det vurderes derfor, at beskyttede naturområder og Natura 2000-områder ikke vil blive på-

virket af projektet.



Påvirkning af Bilag IV arter.

Art Påvirknings-

grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


Flagermus







padder og markfirben bliver dræbt.

Områdets placering inden for skovbyggelinjen medfører, at der skal søges dispensation ved Ring-

købing-Skjern Kommune. Det er en del af Ringkøbing-Skjern modellen, at decentrale biogas an-

læg skal placeres i forbindelse med eksisterende landskabs elementer. Biogasanlægget ved Sdr.




152 af 350

Vium placeres tæt på skoven og inden for skovbyggelinjen, men ikke direkte op ad skovbrynet,

som det oprindeligt var planlagt.

Der etableres beplantning rundt om biogasanlægget, og det etableres i så stor afstand fra skov-

brynet, at det ikke vil påvirke skovbrynet som levested eller spredningskorridor.

Den landskabelige påvirkning er, som det fremgår af visualiseringerne, meget begrænset og på-

virker ikke oplevelsen af skoven væsentligt. På baggrund af fordelene ved at etablere nye bio-

gasanlæg i forbindelse med eksisterende landskabselementer, vurderes det som forsvarligt i

henhold til intentionerne i naturbeskyttelsesloven. Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor til-

kendegivet, at man er indstillet på at dispensere fra skovbyggelinjen til anlægget.



lægget.




Fredskov,



I forbindelse med drift af anlægget kan der fordampe en meget begrænset mængde kvælstof i

form af ammoniak og forskellige andre kvælstofforbindelæser. Dette kvælstof kan potentielt set

påvirke de nærliggende naturområder, men da der er tale om meget begrænsede mængder,

vurderes den potentielle påvirkning som ikke væsentlig.



Skov

Projektet medfører ingen påvirkning af skovområder i driftsfasen.

Bilag IV-arter

Padder


Krybdyr


Flagermus

Projektet vil ikke medføre en påvirkning af bilag IV-flagermus i driftsfasen.

Skovbyggelinjen Projektet medfører ingen påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen




153 af 350


Vurdering af påvirkning af beskyttede naturforhold er opsummeret nedenfor.

Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet be-

tydning

Fysisk påvirkning







Barriereeffekt












Der vil være en moderat påvirkning af et engområde lige øst for biogasanlægget ved Gyris. Eng-

området vil potentielt set blive påvirket af kvælstofforbindelser fra biogasanlægget ved drift af

anlægget, påvirkningen vil derfor være permanent. Der er imidlertid tale om et meget ødelagt

engområde med en dårlig naturkvalitet. Derudover vil der være en mindre påvirkning af en ræk-

ke eng-, mose-, og hedeområder samt af en række vandløb. Jo længere tid graven er åben jo

større vil påvirkningen være, og det skal derfor sikres, at områderne retableres umiddelbart efter

endt gravning.


markfirben bliver dræbt af maskiner. Det vurderes dog, at der kun vil være tale om enkelte dyr.

Da begge arter er almindeligt forekommende i Danmark, vil denne påvirkning ikke have nogen

indflydelse på bevaringsstatus for arterne. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværge-

foranstaltninger for bilag IV arterne.




154 af 350



Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

§ 3-

beskyttet

natur


lang/kort

Ubetydelig

Bilag IV-arter


Flagermus





Lønborg He-

de

Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

Ringkøbing

Fjord


lang/kort

Ubetydelig



I dette afsnit vurderes påvirkningen af geologi, overfladevand og grundvand. 11.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af geologisk viden om området og data fra det offentli-

ges miljødatabaser.

Biogasanlægget ved Sdr. Vium ligger på den nordvestlige del af Varde bakkeø, et moræneområ-

de fra forrige istid.




155 af 350

Figur 8-28. Per Smed kort, med prik for placeringen af anlægget.141

Området ikke var dækket af is i forbindelse med sidste istid, og det har medført en udvaskning af

mineraler fra de øverste jordlag igennem en længere periode end i det øvrige land.

På GEUS jordartskortet i 1:200.000142 vises jorden under dyrkningslaget som sand og grus. Den

sydlige lyserøde del består af smeltevandsand og grus, mens den nordlige del med selve anlæg-

get, består af morænesand og -grus.







156 af 350

Figur 8-29. GEUS Jordarts kort.143


Området afvander via Lydum Å til Ringkøbing Fjord. Der er ikke vandløb eller grøfter i nærheden







157 af 350

Figur 8-30. Vandløbs kort.





mende biogasanlæg.




158 af 350

Figur 8-31. Drikkevandkort.144


Biogasanlægget ved Sdr. Vium ligger uden for områder med geologiske interesser. Anlægget

optager et begrænset areal og ændrer ikke karakteren af oplevelsen af geologien i området.


Der er så langt til det nærmeste vandløb, at der ikke vurderes at være risiko for overfladeaf-

strømning med sediment i anlægsfasen.

Der skal i forbindelse med driften foretages vask af køretøjer. Dette foregår i den lukkede teknik-

bygning, og vandet ledes til biomassen og indgår derved i produktionen.

Der vil kun være få medarbejdere på anlægget og spildevand ledes til en samletank. Overflade-

vand nedsiver på arealet. Belastningen på omgivelserne fra anlægget vil svare til lidt mindre end

en almindelig bolig i det åbne land.



reduktion af risikoen for udslip. Tankene er omfattet af reglerne om inspektion af tankanlæg og

det nedsætter risikoen for påvirkning af omgivelserne. Miljøgodkendelsen vil indeholde krav om

hurtig oprydning ved et evt. udslip, hvilket også reducerer risikoen for påvirkning af omgivelser-

ne.

Det vurderes derfor, at et evt. tankbrud kun kan påvirke omgivelserne i en begrænset afstand før

det synker ned i overfladejorden, og at der på grund af den lange afstand til nærmeste vandløb






159 af 350

(mere end 1.000 m, og skal passere et højere beliggende område), ikke er risiko for påvirkning

af overfladevand, herunder Ringkøbing Fjord og det tilhørende Natura 2000-område.

Et udslip og spild kan derimod potentielt påvirke grundvandet. På baggrund af kravene til inspek-

tion af tankanlæggene og kravene til driften i miljøgodkendelsen, vurderes det, at udslip vil være

meget sjældne og at en betydelig del af et udslip kan opsamles fra overfladen (det svarer til erfa-

ringerne fra udslip fra gylleanlæg på landbrugsejendomme). Det er derfor kun en begrænset del

af gyllen/biomassen, der i givet fald vil kunne nedsive til grundvandet.

Biogasanlægget ved Sdr. Vium ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser inte-

resser og uden for indvindingsoplande til almene vandværker. Det vurderes derfor, at den poten-

tielle påvirkningen af grundvandet er begrænset og ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning.

Der vil kun i begrænset omfang findes stoffer på anlægget, som vil kunne medføre en forurening

af grundvandet. Disse stoffer vil endvidere blive håndteret i henhold til gældende forskrifter.



kan give kumulative effekter i relation til geologi, overfladevand eller grundvand.



get drives i overensstemmelse med standardvilkårene for miljøgodkendelse af biogasanlæg.

Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger.




grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig

Overflade-

vand


ubetydelig


ubetydelig

Tabel 8-20. Vurdering af virkninger fra geologi, overfaldevand og grundvand fra biogasanlægget ved Sdr. Vium.


Tabel 8-21. Vurdering af data som grundlag for vurdering af forholdene omkring geologi, overfaldevand og grundvand i forbindelse med biogasanlægget ved Sdr. Vium.



Biogasanlægget etableres på et areal, som i dag indgår i den landbrugsmæssige drift. Der bliver

derfor ikke produceret affald eller spildevand på arealet, lige som der er ikke registreret forure-

ning af jorden.





160 af 350




ger, idet spildevand og affald vil blive op- og indsamlet for videre håndtering i det kommunale

renseanlæg og på nærliggende genbrugspladser.








anlægget.

Biogas indeholder vanddamp. Hvis dette ikke fjernes, vil det kondenseres i biogasledningerne.

Biogassen afkøles derfor inden det overføres til gasledningerne. Det kan dog ikke undgås, at der

vil fremkomme kondensatet i ledningerne, og denne oppumpes og recirkuleres til biogasanlægget

sammen med evt. vandige produkter fra lugtrenseanlægget.

Der vil ikke være en permanent bemanding af anlægget, hvorfor mængden af sanitært spilde-

vand vil være begrænset. Sanitært spildevand vil blive vil blive opsamlet i en samletank, hvorfra

det vil blive kørt bort for rensning i et kommunalt renseanlæg. Anlægget vil være omfattet af de

kommunale affaldsregulativer, og genbrugeligt affald vil blive bortskaffet til kommunale gen-

brugspladser eller afsat til private firmaer godkendt til håndtering af de pågældende affaldspro-

dukter. Dette omfatter også affald (f.eks. spildolie) fra vedligehold af maskiner og anlæg.




opsamles og ikke forurene jorden.



Anlægget er beliggende i det åbne land med god afstand til naboer. Der vurderes derfor, at der

ikke findes kumulative effekter med projekter og anlæg i nærheden.



lativer. Spildevand vil blive opsamlet og bortkørt for rensning i et kommunalt renseanlæg, og

affald vil blive indsamlet og håndteret i henhold til kommunale regulativer.


blive opsamlet og behandlet i biogasanlægget. Af- og pålæsning af gylle og afgasset gylle vil ske

indendørs i en hal med fast gulv. Energiafgrøder vil blive opbevaret i en plansilo med fast bund.

Evt. afløb vil blive opsamlet og tilført biogasanlægget.




161 af 350

8.10.5 Vurdering af virkninger.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig


ubetydelig

Jordforure-

ning


ubetydelig

Tabel 8-22. Vurdering af virkninger fra affald, spildevand og jordforurening fra biogasanlægget ved Sdr. Vium.

God

Der findes gode informationer for produktion af affald og spildevand fra

anlægget lige som opbygningen af anlægget kendes for vurdering af risi-

koen for forurening af jorden.

Tabel 8-23. Vurdering af data som grundlag for vurdering af forholdene omkring affald, spildevand og jordforurening i forbindelse med biogasanlægget ved Sdr. Vium.

8.11 Råstoffer






Derudover er der anvendt almindelig viden i forhold til anlæg og drift af biogasanlæg.






biogassen, anlæg for rensning af lugt, flare m.v. Endeligt vil blive anvendt planter i forbindelse

med etablering af den afskærmende beplantning.

Der er tale om forholdsvist almindelige råstoffer, som ikke har en væsentlig miljøbelastning i

forbindelse med produktionen og anvendelsen af disse.


dig for processen og til rumopvarmning vil være naturgas produceret på anlægget. Der skal an-

vendes elektricitet til drift af pumper, blæsere, ventilatorer, neddelere, varmevekslere, køleanlæg

for nedkøling af biogassen m.v. samt til belysning. Der ud over skal anvendes rengøringsmidler

til almindelige rengøring samt rensning af varmevekslere og smøremidler. I takt med at udrust-

ning slides, skal der ske udskiftning af pumper, omrørere m.v. Endeligt vil der i forbindelse med

rensning af tanke for sand blive anvendt mindre maskiner, som kan komme ind i tankene.





162 af 350






Ingen.

8.11.4 Sammenfatning for anlægget



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Materialer

og råstoffer


ubetydelig

Tabel 8-24. Vurdering af virkninger fra anvendelse af materialer og råstoffer på biogasanlægget ved Sdr. Vium.



Tabel 8-25. Vurdering af data som grundlag for vurdering af anvendelse af materialer og råstoffer i for-bindelse med anlæg og drift af biogasanlægget ved Sdr. Vium.

8.12 Samlet påvirkning


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Lugt m.v.


de/på lang

sigt

Mindre

Øvrige

luft-emissioner


de/på lang

sigt

Mindre


de/på lang

sigt

Moderat

Trafik


ubetydelig

Trafiksikker-

hed


ubetydelig

Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille/

Mellem

Vedvarende Mindre





163 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Støj

Støj i anlægs-

fasen


ubetydelig

Støj i driftsfa-

sen


ubetydelig

Visuel påvirkning m.v.

Visuel påvirk-

ning


Kulturhistorie Ingen Lokal Ubetydelig Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Rekreative

interesser


ubetydelig

Natur

§ 3-beskyttet

natur


lang/kort

Ubetydelig

Bilag IV-arter


Flagermus





Lønborg Hede Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

Ringkøbing

Fjord


lang/kort

Ubetydelig

Geologi m.v.


ubetydelig

Overfladevand Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig


ubetydelig

Affald m.v.


ubetydelig


ubetydelig

Jordforurening Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig




164 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Råstoffer

Materialer og

råstoffer


ubetydelig




165 af 350

9. BIOGASANLÆG MELLEM TARM OG ÅDUM


9.1.1 Baggrund



biomasse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Biogasanlægget mellem Tarm og Ådum er ét af de tre

anlæg, som indgår i projektet for denne afklaring. Placeringen er valgt på baggrund af, at der

findes producenter af råvarer til anvendelse i biogasanlægget i området, og at det var muligt at

erhverve et passende areal.

Anlægget er placeret midt mellem Tarm og Ådum på Strømmesbølvej (Figur 9-1). Elementerne i

biogasanlægget fremgår af figuren, idet den principielle opbygning af anlægget fremgår af Figur

3-1.

Omkring anlægget etableres beplantning, så anlægget i vidt omfang indgår i landskabet herunder

med læbælter i området og naturområdet nord for anlægget.

Figur 9-1. Biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.

En nærmere beskrivelse af anlægget og dets påvirkninger fremgår af faglige afsnit i afsnit 9.



nærmeste offentlige vandforsyningsselskab, som dækket det pågældende område. Elektricitet




166 af 350

forsynes fra et af virksomheden valgt forsyningsselskab. Anlægget opvarmes med et mindre

energianlæg der bruger træpiller, halm eller anden biomasse som energikilde. Alternativt anven-

des et jordvarmeanlæg eller et anlæg drevet af gas

Ud over råvarer til gasproduktionen skal der tilføres vand for rengøring m.v. Vand bliver forsynet

fra den nærmeste offentlige vandforsyning, lige som der tilføres elektricitet fra et af virksomhe-

den valgt forsyningsselskab. Anlægget opvarmes med et mindre energianlæg, der som energikil-

de kunne have træpiller, halm eller en anden biomasse, med mindre der vælges et jordvarmean-

læg.


ringsmidler, smøremidler, olie m.v. for vedligehold af maskiner samt rengøring.

For håndtering af især energiafgrøder kræves maskiner i form af f.eks. en traktor med frontlæs-

ser eller lignende. Disse maskiner anvender brændstof.

9.1.3 Anlægsfasen

Anlægsfasen forventes at strække sig over 6 måneder. Som det fremgår af afsnit 9.5, vil trafik-

ken i anlægsperioden ikke være højere end i driftsperioden, hvorfor belastningen på vejnettet

ikke vil være væsentlig i anlægsperioden. Støjforholdene i forbindelse med etablering af anlæg-

get fremgår af afsnit 9.6.

Der vil blive etableret beplantning omkring anlægget for at sikre en sammenhæng med det øvri-

ge landskab, men denne vil selv sagt kræve en periode, før denne er vokset til og den ønskede

effekt er opnået.

Påvirkningen under anlægsfasen er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

9.1.4 Driftsfasen

Påvirkningen fra driften er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

9.2 Alternativer


I 0-alternativet etableres ikke et biogasanlæg mellem Tarm og Ådum. Konsekvenserne af denne

manglende etablering er beskrevet i afsnit 4.3, idet manglende etablering af biogasanlægget

mellem Tarm og Ådum er de samme som manglende gennemførelse af projektet, idet dog effek-

ten af det enkelte anlæg er mindre end den samlede effekt af det samlede projekt.






Anlægget kunne tænkes placeret sammen med andre væsentlige anlæg i landskabet som f.eks.

affaldsbehandlingsanlægget ESØ. En placering på/ved ESØ vil medføre transport af gylle over

samlet set større afstande i forhold til den valgte placering, hvilket er i modstrid med den valgte

Ringkøbing-Skjern-model, som ønskes testet ved gennemførelse af projektet. Forøget transport

af vandholdigt gylle vil medføre forøgede omkostninger samt en større miljøbelastning i form af

forøget energiforbrug ved transporten af gylle i forhold til den valgte løsning. Der ud over kan

den kortere afstand til affaldsselskabet herunder selskabets administration forventes at medføre

et mere bekosteligt anlæg, idet omkostningerne ved f.eks. reduktion af støj og lugt fra anlægget

kan forventes at blive højere end med den valgte placering.




167 af 350

Det har i de tidligere faser været undersøgt, om anlægget kan trækkes længere ind på grunden

og dermed længere fra Strømmesbøl vej. Området med beskyttet natur øst for anlægget er på

det sted bredere, og der vil ikke være plads til en miljømæssig hensigtsmæssig drift af anlægget.

Den løsning er derfor fravalgt. Som det fremgår af visualiseringerne i afsnit 9.7 er de høje ele-

menter forsat trukket væk fra Strømmesbølvej, da det er de ekstra lave tanke, som ligger på

vejen.


Planforhold for projektet og dets næromgivelser er beskrevet i afsnit 5.3 med udgangspunkt i

den fysiske planlægning for områderne. Dette afsnit beskriver planforhold, der kun vedrører bio-

gasanlægget ved Ådum.



Energi 2020.147 Det er denne strategi, kommuneplanen tager udgangspunkt i, hvor et af målene

er, at biogas skal bidrage med 25-35 % af det samlede mål, og af 80 % af gyllen skal behandles

i et biogasanlæg, som beskrevet i afsnit 5.3.

Vurdering

Biogasanlægget ved Ådum bidrager til at realisere strategien og målsætningen i kommuneplanen,

og det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med disse.


I kommuneplan 2013-2025148 er der retningslinjer for biogasanlæg. For en nærmere beskrivelse

af disse henvises til afsnit 5.3.

Vurdering

Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne, da der er i forbindelse

med planlægningen er lagt afgørende vægt på retningslinjerne for lokalisering af biogasanlæg.



kommuneplanen.149



Vurdering


placering af biogasanlæg i områder med drikkevandsinteresser, og lokaliseringen vurderes derfor







148 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400 149






168 af 350

Vurdering




retningslinjen.

Landskabstolkning

Biogasanlægget ved Ådum er placeret i et område der er udpeget som slettelandskab. Dette

dækker over flade storskalalandskaber og flade beplantningsinddelte landskaber. Området er ikke

udpeget til bevaringsværdigt landskab.

Vurdering

Området er ikke udpeget til bevaringsværdigt landskab og der er i denne miljøredegørelse fore-

taget en vurdering af den landskabelige påvirkning, som er vurderet at være begrænset, hvorfor

det vurderes, at placeringen er i overensstemmelse med retningslinjen.

Støjbelastede arealer

For biogasanlægget ved Ådum er en del af området udpeget som støjbelastet areal samt støjkon-

sekvenszone i forbindelse med et militært øvelsesområde med en grænse på 55 dB. Inden for

denne støjkonsekvenszone er der følgende retningslinjer:

1. Der udpeges de på kortet viste skydeterræner og øvelsesområder ved Borris og Nymin-degab

2. Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring forsvarets skydeterræner, øvelsesområder

og skydebaner som vist på kortet. I støjkonsekvenszonerne må der kun udlægges nyt areal til støjfølsom anvendelse med miljø- og energiministerens tilladelse i hvert enkelt tilfælde

3. Ringkøbing-Skjern Kommune vil administrere blandt andet planloven og naturbeskyttel-sesloven, så ny bebyggelse i det åbne land til støjfølsom anvendelse som hovedregel ikke placeres i støjkonsekvenszonen på 55 decibel

Der må derfor ikke etableres støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen med tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Vurdering

Biogasanlægget er ikke en støjfølsom anvendelse, hvorfor det vurderes, at placeringen er i over-ensstemmelse med retningslinjen.


Biogasanlægget er ikke omfattet af kommuneplans rammer.150 Der vil derfor i tilknytning til miljø-



9.3.2 Lokalplaner

Projektet for biogasanlægget ved Ådum berører ikke lokalplanlagte områder.151

Vurdering



derfor udarbejdet lokalplan for biogasanlægget








169 af 350


9.3.3.1 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven152 (lov nr. 951 af 06/07/2013 om ”naturbeskyttelse”) beskytter bl.a. natu-

ren med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kultur-

historiske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Beskyttet natur:




marks Miljøportal.153

Biogasanlægget mellem Tarm og Ådum ligger tæt på et område med beskyttet natur. Det bliver i

afsnittet om dette biogasanlæg vurderet, om anlægget medfører en påvirkning af dette område.


også er kommunen, som kan meddele en evt. dispensation, hvis det viser sig nødvendigt.


Etablering af udkørsel til Strømmesbølvej kræver tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune som

vejmyndighed.154







grænseværdier for lugt.155





sen.

Eksisterende forhold

Biogasanlægget opføres i det åbne land ved Strømmesbølvej mellem Tarm og Ådum.

De nærmeste naboer er Strømmesbølvej 15 ca. 200 m mod vest, Strømmesbølvej 13 ca. 250 m

mod syd/sydøst samt Strømmesbølvej 36 og 34, henholdsvis ca. 450 og ca. 550 m sydøst for

biogasanlægget.

152 Retsinformation, 2013, Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013,



154 Retsinformation, 2011, Lov om offentlige veje, LBK nr. 1048 af 03/11/2011,


155 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder

156 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder

157 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen







170 af 350

Ejendommene Strømmesbølvej 13, 15 og 36 er alle noteret med landbrugspligt158. Der er kun

erhvervsmæssigt dyrehold på Strømmesbølvej 13, hvor der ifølge CHR-registret er en svinebe-

sætning.159

Beliggenheden af biogasanlægget og de nærmeste naboer ses af Figur 9-2.

Figur 9-2. Beliggenhed af biogasanlæg mellem Tarm og Ådum (rød markering) og nærmeste naboer.




oner.

Der er flere ejendomme noteret med landbrugspligt i nærheden og på ejendomme, hvor der er











teriel er reguleret via Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-

vejgående maskiner mv. (bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011). Emissioner fra maskinel vil

158 www.mingrund.dk

159 https://chr.fvst.dk





171 af 350



Desuden kan arbejdet medføre, at der dannes støv, som med vinden kan spredes til omkringlig-


afhænger af vejr- og vindforhold. Der er tale om anlægsarbejde i begrænset omfang og på grund

af afstanden til naboer vurderes arbejdet ikke at give anledning til væsentlige støvgener.





Der vil være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkningen vil være af anden karakter og




1 måned, hvor gassen ikke har en sammensætning, så den kan brændes, og derfor må udledes

uforbrændt, i stedet for at blive ledt til gasnettet eller alternativt blive afbrændt i gasflare (se

beskrivelse under driftsfasen). Der forventes således lugt af biogas i en 1 måneds opstartsperio-

de, på trods af at gassen også i denne periode undergår svovlbrinterensning. Indkøringsperioden

er forholdsvist kort, at der afledes en begrænset mængde uforbrændt biogas over en kortere

periode, lige som perioden med lugt også er begrænset, hvorfor den miljømæssige påvirkning

under indkøring af anlægget vurderes at være begrænset.




reaktortankene og vil således også omfatte en indkøringsfase af maksimalt 3 måneders varighed.

9.4.2.3 Driftsfasen

Lugt




Luftvejledningen for begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Biogasanlægget mellem Tarm og Ådum etableres i det åbne land.

Jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning bør immisionskoncentrationsbidraget for lugt ikke overstige 5til


åbne landområder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 til3 svarende

til 10 til 30 LE/m3.

Da der er tale om et nyt biogasanlæg forventes, at der i miljøgodkendelsen fastsættes en lugt-

grænseværdi på 10 LE/m3 ved boliger i det åbne land for biogasanlæggets samlede lugtbidrag

beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid.







172 af 350

Der er udført beregning af forventet lugtbidrag biogasanlægget. Beregningen er udført efter Mil-

jøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp

af programmet OML Multi, version 20030312/5.03 (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitets-

modeller) til beregning af lugtspredning.

Der er identificeret følgende kilder til lugt på biogasanlægget:

Lagerhal, rumventilation







af biomasse på det planlagte biogasanlæg i Tønder, jf. bilag 2.



Beregningsforudsætningerne for beregning af lugtens spredning er vedlagt som bilag 0.


Adresse Retning Afstand fra afkast

fra biofilter

Beregnet lugtbidrag


Biofilter med 95 %

lugtreduktion

Biofilter med 70 %

lugtreduktion

Strømmesbølvej 13 ca. 170° ca. 345 m 1 LE/m3 4-5 LE/m3

Strømmesbølvej 15 ca. 270° ca. 250 m 2 LE/m3 9-12 LE/m3

Strømmesbølvej 34 ca. 130° ca. 600 m 1 LE/m3 3 LE/m3

Strømmesbølvej 36 ca. 120° ca. 500 m 1 LE/m3 5 LE/m3

Tabel 9-1. Beregnede lugtbidrag ved nærmeste boliger for biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.




173 af 350

Figur 9-3. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Ådum under forudsætning af en rensning på 95 % i lugtrenseanlægget.

Figur 9-4. Spredning af lugt fra biogasanlægget ved Ådum under forudsætning af en rensning på 70 % i lugtrenseanlægget.




174 af 350

Figur 9-3 og 9-4 viser udbredelse af lugt fra anlægget ved Ådum i form af iso-kurver.

De beregnede lugtbidrag er på 1til 2 LE/m3 ved de nærmeste boliger, hvis luften fra lagerhallen,

aflæssehallen og fortanken renses i et biofilter, der fjerner 95 % af lugten. Lugtspredningsbereg-

ningerne viser, at der beregnes en lugtpåvirkning på maksimalt 3 LE/m3 i en afstand af 100 m fra

afkast fra biofiltret under forudsætning af etablering af en skorsten på 25 m’s højde.

Hvis biofiltret kun fjerner 70 % af lugten (Figur 9-4) er lugtbidraget beregnet til op til 12 LE/m3

ved nærmeste naboer, hvilket er mere end den forventede lugtgrænseværdi på 10 LE/m3 ved

boliger. Hvis skorstenen forhøjes fra 25 m til 30 m vil, det beregnede lugtbidrag ved Strømmes-

bølvej 15 være 7 LE/m3, under antagelse af at biofiltret kun fjerner 70 % af lugten. Der er derfor

taget udgangspunkt i en skorsten på 30 m.


kunne overholdes.





kan være et bud på belastninger i dagperioden med maksimal lugtende aktiviteter på anlægget.


truffet foranstaltninger for minimering af lugtbidrag fra de diffuse kilder. Det forventes, at miljø-

godkendelsen vil fastsætte krav om, at de diffuse kilder ikke må giver anledning til lugtgener, og

at hvis der er gene fra disse, vil der være krav om, at der gennemføres tiltag for reduktion af

lugten.


give anledning til lugt. Tømning og rensning af tank forventes at ske maksimalt 2 gange pr. år og

vil hver gang tage ca. 4 timer. Der er således tale om lugtpåvirkninger, som kun vil kunne fore-

komme få gange pr. år og i et meget begrænset tidsrum.


tende udspredning, end den nuværende udspredning af rågylle, jf. landbrugsinfo.160

Gasrensning



te.161

Biogassen vil blive renset for svovlbrinte, inden den sendes ud på gasnettet. Det kan ske i en

biologisk proces, hvor man udnytter, at svovlbakterier kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl





I tilfælde hvor gassen ikke kan afsættes (ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer), etableres en

gasflare, hvor overskudsgassen kan afbrændes. Den væsentligste emission herfra vil være svovl-

160 https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas/Sider/Afgasning_af_gylle_reducerer_lugtgener.aspx

161 Biogas – grøn energi. Proces • Anlæg • Energiforsyning • Miljø, © Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag – Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2009 2. udgave 1. oplag





175 af 350

dioxid. Gasflares kan være konstrueret på forskellige måder, og forbrændingseffektiviteten vil

kunne variere mellem ca. 95 % og op til mere end 99,5 %. I afkastet vil der konstant brænde en

lille gasflamme, som kan antænde den biogas, der udledes. Formålet med afbrændingen er at

sikre, at der ikke dannes en stor gassky, som ved eventuel senere antændelse kan resultere i en

eksplosion. Ringkøbing-Skjern Forsyning forventer, at flaren kun vil være i drift i forbindelse med

planlagt funktionsafprøvning 2 gange årligt.


B-værdier for svovlbrinte og svovldioxid kan overholdes. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning 162 gælder følgende krav til indholdet af forureningskomponenter i afkastet (B-værdier):

H2S: 0,001 mg/m3

SO2: 0,25 mg/m3

Det vurderes, at det vil være muligt at etablere en flare, så ovenstående kravværdier kan over-

holdes.

Procesenergi

Til produktion af procesenergi etableres en gaskedel, en fastbrændselskedel eller varmepumper.

Varmebehovet er ca. 350 kW.

Ved etablering af en fastbrændselskedel, vil de væsentligste emissioner være NOx og CO. Ved

etablering af en kedel skal emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens Luftvejledning163 overhol-

des:






NOx: 0,125 mg/m3

CO: 1 mg/m3


des.

Det vurderes, at det vil være muligt for en fastbrændselskedel af overholde ovenstående græn-

seværdier.

Klima

I driftsfasen vil biogas erstatte brugen af fossile brændsler og udledningen af drivhusgasser fra









163 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder






176 af 350







et.




rågylle.

Danske forskere har beregnet, hvor stor effekt det har på klimaet, at erstatte naturgas med bio-




hvilket vil medføre en forventet reduktion af størrelsesordenen 3,7 ton CO2-ækvivalenter.

Bedre håndtering af gyllen på ejendommene giver lidt mere end halvdelen af ovennævnte reduk-

tioner, mens resten stammer fra fortrængning af den fossile naturgas.165





støvflugt.





få gange om året.


Der er indrettes modtageanlæg til de forskellige typer af biomasse, tilpasset typen af biomasse







forekommer generende lugt i omgivelserne. Anlæggets dimensioneres, og der stilles krav til leve-


Det kan betyde at skorstenen bliver op til 30 meter høj.



165 http://energinet.dk/DA/GAS/biogas/Om-biogas/Sider/Klima.aspx





177 af 350





udbredelse

Sandsynlighed Varighed Konsekven-

ser


de/på lang

sigt

Mindre

Øvrige

luft-

emissioner


de/på lang

sigt

Mindre


de/på lang

sigt

Moderat

Tabel 9-2. Vurdering af påvirkning af lugt, emissioner og klima fra biogasanlægget ved Ådum.



Tabel 9-3. Vurdering af datagrundlag for vurdering af emissioner, lugt og klima i forbindelse med bio-gasanlægget ved Ådum.

9.5 Trafik

Området med biogasanlægget tilsluttes den offentlige vej Strømmesbølvej. Denne vejstrækning

samt det omgivende vejnet er besigtiget til brug for analysen. Derudover er tilgængelige data om

trafikmængder, hastigheder og uheld på vejnettet benyttet til analysen.



fra biogasanlægget. De besigtigede veje ses på Figur 9-5.




178 af 350


I det følgende beskrives en række forhold for vejnettet i dag:

Strømmesbølsvej er en to-sporet vej med midterafstribning, se Figur 9-6.

Østermarksvej er en smal vej, som er asfalteret mod vest, men blot er en grusvej mod

øst.

Bindesbølvej og Gråhedevej er smalle asfalterede veje.

Skodsbølvej er en asfalteret vej med 2 spor.

Egvad Kirkevej er en smal asfalteret vej.

Foersumvej er en 2-sporet vej med midterlinje.

Egvadvej er en 2-sporet vej med midterlinje, rumleriller og kantlinje.

I Ådum er der fortov, men ingen faciliteter for cyklister.

Figur 9-6. Strømmesbølvej set mod vest. Biogasanlægget tænkes placeret til højre i billedet.

9.5.1.1 Trafiktal

Ringkøbing-Skjern Kommune har nyere trafiktal for fem af de besigtigede veje. Se Figur 9-5 og

Tabel 9-4.




179 af 350

Figur 9-7. ÅDT samt lokalitets-nr. Se Tabel 9-4.

Kort Lokalitet ÅDT*

Antal

lastbiler År

A Strømmesbølvej mellem Tarm og Ådum 683 26 2011

B Bindesbølvej, Ådum 332 26 2011

C Egvad Kirkevej 77 6 2013

D Kroager 1.654 163 2014

E Gråhedevej 50 2 2013

Tabel 9-4. Trafiktal for veje i nærområdet. Se Figur 9-7.166* ÅDT: Årsdøgnstrafik er et udtryk for det sam-lede antal køretøjer, der kører på en vejstrækning i begge kørselsretninger pr. døgn. Beregnes som et gennemsnit af den samlede trafik på alle årets dage.

9.5.1.2 Trafikuheld

Der er i perioden fra 2009 til 2013 sket få politiregistrerede uheld på vejnettet omkring den loka-

litet, hvor biogasanlægget ønskes etableret, se Figur 9-8. På de besigtigede veje er der sket to

personskadeuheld og to materielskadeuheld.

166 Trafiktællinger fra Ringkøbing-Skjern Kommune: http://www.rksk.dk/trafiktællinger-11534.aspx

http://www.rksk.dk/trafiktællinger-11534.aspx




180 af 350

Figur 9-8. Uheld på vejnettet. Udsnit fra Politiets uheldsregistrering.167





9.5.1.4 Emissioner




9.5.2.1 Trafiktal



end der vil være i driftssituationen, og vurderingen af påvirkninger i driftssituationen vil ligeledes

også fungere som worst-case for anlægsfasen.


fælde fra 7-14 på lørdag. Reelt set forventes tilkørsel af gylle til anlægget på hverdage i tids-





(majs), kan der være en kort periode på ca. 14 dage i oktober, hvor antallet af tilkørsler forøges.





181 af 350


højsæsonen, hvor der suppleres med majs.




lastbilture på vejnettet pr. time. Derudover vil der være 1-2 ankomster i personbil til anlægget,

hvilket svarer til 2 til4 personbilture på vejnettet. Dette betyder, at der i hverdagssituationen

maksimalt kan forventes 24 person- og lastbilture på vejnettet til/fra anlægget.

I højsæsonen i oktober vil der udover de 24 person- og lastbilture komme yderligere maksimalt


skal transporteres over. Dette byder, at der i højsæsonen maksimalt forventes 54 person-, last-

bil- og traktorture på vejnettet til/fra anlægget.

I begge situationer vil turene alle ske ad Strømmesbølvej, men kan fordele sig i begge retninger.

Jo længere fra biogasanlægget trafikken vurderes, jo færre af turene vil forefindes her, idet de vil

blive ”spredt” over flere veje. Forøgelsen i trafikmængden vurderes at være ubetydelig på vejnet-

tet uden for Strømmesbølvej.

På Strømmesbølvej vil 24 ekstra ture i hverdagssituationen betyde en forøgelse af trafikmæng-

den på ca. 3,5 % og en forøgelse af antallet af lastbiler fra 26 til 46, svarende til ca. 77 %. I

højsæsonen vil de 54 ekstra ture betyde en forøgelse af trafikmængden på Strømmesbølvej med

ca. 8 %, mens antallet af lastbiler (og traktorer) forøges fra 26 til 76, svarende til ca. 192 %. På

smalle veje anbefales ikke trafikmængder på over 3-4.000 biler/døgn. De forventede trafikstig-

ninger vil derfor ikke påvirke kapaciteten på Østre Vejrupvej.

Fra biogasanlægget vil der blive etableret vejtilslutning til Strømmesbølvej. Der vurderes umid-

delbart at være tilstrækkelig oversigt, dog kan der blive behov for beskæring af et mindre bu-

skads mod øst.

Vejene i nærområdet rummer ingen faciliteter for de bløde trafikanter. En øget andel af lastbiler

kan påvirke deres tryghedsfølelse, men det vurderes ikke at påvirke deres sikkerhed. Det anta-

ges at både lastbiler og traktorer i høj grad vil overholde hastighedsbegrænsningerne, og grundet

deres størrelse vil de være nemmere at registrere for de bløde trafikanter, som derved kan tage

de nødvendige forholdsregler. Der findes ingen fritidsaktiviteter som f.eks. rideskoler eller lignen-

de i området, hvorfor der ikke er en intensiv trafik af bløde trafikanter. Ligeledes vurderes stræk-

ningerne ikke at være udprægede skoleruter.


med lastbiler.

9.5.2.2 Trafikuheld

Da alle lastbiler vurderes at komme inden for en afstand på 2 til3 km, er der lavet en teoretisk

beregning af antallet af trafikuheld. Beregningen er fortaget på baggrund af Vejdirektoratets AP-

værdier.168 Der er regnet på en strækning på 3 km 2-sporet vej uden kantbane, cykelsti og rand-

bebyggelse med ca. 700 biler/døgn. Beregningen viser, at der teoretisk set vil ske et trafikuheld

hvert 4. år. Forøges ÅDT med henholdsvis 24 og 54 ture, vil der teoretisk set være en marginal

forøgelse af uheldsbilledet, men denne er så lille, at det ikke umiddelbart er muligt at opgøre

denne. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil forøge det forventede antal af uheld på vejnet-

tet.





182 af 350



km. Det kan forventes, at lastbilturene i anlægsfasen vil være længere, men samtidig foregå ad

større veje med en højere ÅDT, hvilket igen betyder, at der i en teoretisk uheldsberegning ikke

vil være nogen ændring i antallet af uheld.




Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjniveauer af trafikstøj opleves som beskrevet i Tabel 9-5.

Ændring i

trafikmængde

Ændring i







Tabel 9-5. Oplevede ændringer i vejtrafikstøj.169

En forøgelse af trafikken på Strømmesbølvej med en faktor 1,25 svarer til ca. 170 ekstra køretø-

jer pr. døgn. Der er ingen steder på vejnettet i nærområdet, hvor trafikmængden forventes at

stige med en faktor 1,25 som følge af de ekstra ture til anlægget. Derfor vurderes det, at der i

hverdagssituationen ikke vil være ændringer i vejtrafikstøjen som følge af projektet.



veau end person- og lastbiler. Den forøgede traktortransport finder sted på et tidspunkt, hvor der

i forvejen er øget kørsel med traktorer og andre landbrugsmaskiner på både marker og veje, idet

det er høsttid. Her vil der i området være mulighed for at opleve høstmaskiner i drift til sent på

aftenen. At det generelle støjbillede er ændret i højsæsonen betyder også, at det er svært at

beregne, hvordan de ekstra transporter vil påvirke dette. Der lægges dog vægt på, at det drejer

sig om en relativt begrænset periode, hvor der i forvejen er en øget kørsel med traktorer og an-

dre landbrugsmaskiner, og det vurderes således at der er tale om en mindre påvirkning.



9.5.2.4 Emissioner


dvs. en gade med høje bygninger på hver side. En sådan gade vil ligger i læ af bygningerne, og




ning.



en dansker i gennemsnit ca. 8,5 ton CO2 pr. år i 2010.170





183 af 350



SCR-katalysatorer, der fjerner NOx, men disse katalysatorer findes ikke til personbiler.171 I det der

i høj grad er tale om tung trafik til/fra biogasanlæggene, vil udledningen af NOx være begrænset.

2 km 3 km 4 km



Tabel 9-6 udledning af CO2 og NOx fra 16 lastbilture.


udledt 34,43 ton CO2 og 0,211 ton NOx. Dette er at betragte som et worst-case scenarie, der ikke

vil finde sted.







Det skal vurderes, hvorvidt der er behov for beskæring for at sikre tilstrækkelig oversigt ved

vejtilslutning til Strømmesbølvej.





grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig

Trafiksikker-

hed


ubetydelig

Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre


Tabel 9-7. Vurdering af trafikale påvirkninger i forbindelse med biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.


Tabel 9-8. Vurdering af datagrundlag for vurdering af de trafikale forhold omkring biogasanlægget mel-lem Tarm og Ådum.

170 UNSTATS Millennium Indicators (CDIAC), http://mdgs.un.org/unsd/mdg/SeriesDetail.aspx?srid=751

171 Danmarks Lungeforening, 2012, https://www.lunge.dk/hvad-bestaar-forurening-af







184 af 350

9.6 Støj



lejlighedsvis støj fra landbrugsdrift herunder støj fra markarbejde.







landskab og bygninger på grundlag af kortdata fra Geodatastyrelsen 174. Det planlagte anlæg er






de vejledende støjgrænser jf. Miljøstyrelsen vejledning175.





rum som er:







Der er i dette afsnit alene vurderet støjkilder indenfor anlæggets skel. Støj fra kørsel på offentlig

vej er behandlet i afsnit om trafik. Det skal bemærkes, at der med hensyn til vurdering af støj og

grænser for støjpåvirkninger skelnes skarpt mellem virksomhedsstøj (støj som frembringes in-

denfor virksomhedens skel) og vejstøj (støj fra offentlig vej). De to typer af støj beskrives vha. af

forskellige indikatorer og vurderes i forhold til forskellige støjgrænser.


Støjen i anlægsfasen består i almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Der er praksis for at vur-

dere støj fra sådanne midlertidige aktiviteter i forhold til højere støjgrænser end gældende for

permanent virksomhedsstøj, dog således at støjende aktiviteter så vidt muligt skal udføres inden-

for almindelig arbejdstid. For det konkrete projekt vurderes det, at det vil være muligt at udføre

arbejdet uden væsentlige støjpåvirkninger af naboerne. Dette er begrundet i afstandene til nabo-


173 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”

174 Kortdata fra Geodatastyrelsen, Kort10 og højdemodel, juni 2014 175 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”




185 af 350

erne og det forhold at arbejdet vil kunne udføres indenfor almindelig arbejdstid, som er mindst

støjfølsom for naboerne.







nen”.


støjkilder. I forhold til denne situation er mest kritiske vejledende støjgrænse ved naboerne 40

dB (om natten) og en grænse for støjens spidsværdi på 55 dB (også om natten). Situationen er

benævnt ”natsituationen”.




For ”natsituationen” vurderes de væsentlige støjkilder at være støj fra køle- tørrerum (herunder

kapselblæser), støj fra elmotorer/omrørere på reaktortanke samt støj fra skorstenstoppen.







naboerne.


Kørsel med lastbiler LWA = 101 dB jf. Støjdatabogen176, kørsel med svag acceleration 10-20 km/t.


Kørsel med gummihjulslæsser LWA = 110 dB jf. Støjdatabogen 178, kørsel med maksimal motor-

ydelse (der regnes med maksimal ydelse i halvdelen af tiden).






176 Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut 177 Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut





186 af 350













Placeringen af beregningspunkterne og placeringen af støjkilderne er vist i Figur 9-9 og Figur

9-10.

Figur 9-9. Anlæg ved Ådum - placering af støjberegningspunkter.




187 af 350

Figur 9-10. Anlæg ved Ådum - placering af støjkilder

Resultaterne af støjberegningerne er angivet i tabellen herunder (Tabel 9-9).





Øvrige tidsrum

Beregnet støj-

belastning dB

Vejledende

støjgrænse dB

Beregnet støj-

belastning dB

Vejledende

støjgrænse dB

1 48 55 37 40

2 21 55 15 40

3 38 55 27 40

4 42 55 32 40

Tabel 9-9. Støj i beregningspunkterne omkring biogasanlægget ved Ådum.




med god margin.


tionen”.




188 af 350

Figur 9-11. Støjudbredelseskort for "dagsituationen".










189 af 350

Uanset ovenstående er de i VVM sammenhæng praksis for at vurdere den kumulative effekt af



landbrugsdrift. Det vurderes, at de kun sjældent for den enkelte nabo vil være en kumulativ ef-

fekt heraf, og effekten vurderes ikke at være væsentlig.








Støjpåvirkningerne i anlægsfasen er kortvarige og det vurderes at det ved planlægning af arbej-



grænser er overholdt. Anlæggets miljøgodkendelse vil i øvrigt indeholde støjvilkår til sikring af




grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Støj i an-

lægsfasen


ubetydelig

Støj i drifts-

fasen


ubetydelig

Tabel 9-10. Vurdering af påvirkning af støj fra biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.

God Der findes data for støj fra de enkelte støjkilder som er anvendt i et aner-

kendt beregningsprogram. Der vurderes derfor, at datagrundlaget er godt.

Tabel 9-11. Vurdering af datagrundlag for vurdering af støj fra biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.



Dette afsnit redegør for påvirkningen af landskabet, kulturhistoriske interesser og den rekreative

anvendelse i området.




Påvirkningen på landskabet illustreres ved hjælp af visualiseringer, set fra udvalgte fotostand-


jektområdet. Påvirkningen illustreres fra punkter i mellemzonen, således at anlæggets sammen-





190 af 350




Der skal etableres beplantning omkring anlæggene, men da det tager et stykke tid, før beplant-

ningen når op i fuld højde, er der både lavet visualiseringer med og uden beplantning.

Der er i bilag 1 større billeder med en højere opløsning. Visualiseringerne i bilaget giver en langt

bedre fornemmelse af påvirkningen fra biogasanlægget, da de er større og har en højere opløs-

ning.



Metode i forbindelse med udarbejdelse af visualiseringerne For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for udarbejdelse af visualiseringerne henvises til bilag 1. Der er i dette kaptitel ikke angivet brændvidde og betragtningsafstand på visualiseringerne, da billederne er så små, at opløsningen ikke er tilstrækkelig til en realistisk oplevelse af påvirknin-

gen (der er behov for en større forstørrelse, og derved tabes en del af detaljerne). Der henvises til bilag 1.


Projektområdet er på en del af Borris hedeslette. Hedesletten er dannet af sand som er aflejret

foran gletscherne i sidste istid. Landskabet omkring projektområdet er fladt, svagt hældende

mod vest-nordvest syd.179

I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025180 er projektområdet beliggende i et område udpe-

get som slettelandskabet, jf. kommuneplanens udpegede overordnede landskabstolkninger. Slet-

te landskabet er ”Flade storskala landskaber og flade beplantningsinddelte landskaber”. Kommu-

neplanens retningslinje nr. 2 for landskaber fastlægger, at inden for de overordnede landskabs-

typer skal etablering og tilpasning af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen så vidt

muligt ske under hensyn til landskabets karakteristika.


180 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2





191 af 350

Figur 9-13. Projektområdets placering inden for landskabsudpegningen.181

Landskabet omkring projektområdet er fladt og beliggende omkring kote 14 meter (DVR 90)

Selve projektområdet fremtræder i dag som et opdyrket landbrugslandskab. Nordøst for place-

ringen af anlægget er der et fugtigt område med natur beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven (se

afsnit 9.8om Natur).

Der er i området en del læhegn og mindre plantager/beplantninger. Ca. 200 m vest for området

ligger der en enkelt landbrugsejendom.

Den varierede beplantningsstruktur har betydning for indsigten til projektområdet i det flade

landbrugslandskab.

Kulturarv

Området ved Ådum er en del af Borris hedeslette og var, indtil der kom moderne landbrug, en

fattig hede egn.

Arealet, hvor biogasanlægget skal etableres, har været dyrket fra før 1880’erne, men der har på

de fleste nærliggende arealer være omfattende områder med hede.

181 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=2





192 af 350

Figur 9-14. Høje målebordsblade fra ca. 1880’erne.182

Der sker i den efterfølgende periode en opdyrkning af hedearealerne. Der bliver plantet læhegn

og etableret plantager, så landskabet nærmer sig det nuværende.





193 af 350

Figur 9-15. Lave målebordsblade fra ca. 1920’erne.183


fortidsminder på arealet.184

Figur 9-16. KUAS fund og fortidsminder.185






194 af 350



rekreativ anvendelse af arealet.


Arealet, hvor biogasanlægget er placeret, anvendes i dag til landbrugsdrift. Der er ikke registret

kulturhistoriske eller rekreative interesser på arealet. Der forventes derfor ikke en påvirkning.


for evt. udgravninger da arealet er over 5.000 m2. Ringkøbing-Skjern Museum anbefaler derfor at

der foretages en arkæologisk forundersøgelse, og det er Ringkøbing-Skjern Forsyning som byg-

herre indstillet på.


bl.a. vil blive foretaget terrænreguleringer for at sikre et plant niveau og en stabil overflade. Det

er på grund af det flade landskab meget begrænset, hvad der skal foretages af regulering.

Figur 9-17. Fotostandpunkter omkring projektområdet ved Ådum.


illustreret ved visualiseringer fra to forskellige fotostandpunkter omkring projektområdet, jf. Figur

9-17.

Under hvert enkelt fotostandpunkt beskrives i det følgende de eksisterende forhold ved projekt-

området samt anlæggets potentielle påvirkning i driftsfasen illustreret ved visualiseringerne set

fra mellemzonen. Visualiseringerne viser de fremtidige forhold i driftsfasen med og uden omkran-

sende beplantning.






195 af 350

Biogasanlægget placeres umiddelbart nordøst for Strømmesbølvej og sydvest for området med

beskyttet natur. Øst og vest for området er der to levende hegn.

Der etableres beplantning med egnstypiske træer efter den principmodel, der er vist med grønt

på Figur 9-1. Det levende hegn etableres omkring hele anlægget, og det placeres således, at det

forstærker de nuværende linjer i landskabet fra levende hegn og markskel. Omkring hele anlæg-

get opsættes et 2 m højt trådhegn, der placeres på ydersiden af beplantningen. Beplantningen

fungerer som begrænsning af anlæggets fremtræden i landskabet. Det planlagte trådhegn kan

ikke ses fra de valgte fotostandpunkter.

Biogasanlægget vil ikke blive betjent om natten, og det forventes, at der ikke vil være tilførsel af

råvarer uden for normal arbejdstid og heller ikke driftspersonale på anlæggene. Biogasanlægget

vil derfor ikke blive belyst i videre omfang om natten. Eventuel belysning holdes mest muligt

dæmpet, og lyskilder er orienteret, således at oplysning af det åbne land så vidt muligt undgås.

Det er på den baggrund vurderet, at lyspåvirkningen af det åbne land fra biogasanlægget vil væ-

re mindre, og der er derfor ikke udarbejdet en natvisualisering, som illustrerer dette forhold.

Figur 9-18. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1 på Strømmesbølsvej set mod øst (ca. 250 m fra biogasanlægget).

Fotostandpunktet (Figur 9-18) ligger forholdsvis tæt på anlægget, da man på grund af det flade

landskab og de mange læhegn samt beplantninger ikke kan se det fra større afstand.

Fra fotostandpunkt 1 (Figur 9-18) ses det nuværende landskab mod sydøst fra Strømmesbølvej

hen over det flade landskab. I forgrunden til højre ses vejen ind til Strømmesbølvej nr. 15. Hen

imod anlægget er der dyrkede marker og et læhegn lige inden arealet, hvor biogasanlægget vil

blive placeret og ved den venstre side af vejen (nordsiden). I baggrunden ses spredte bevoksnin-

ger og læhegn.




196 af 350

Figur 9-19. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 ved Strømmesbølsvej 15 uden beplantning om-kring biogasanlægget.

Fra fotostandpunkt 1 ses biogasanlægget centralt i visualiseringens baggrund (Figur 9-19). Set

fra denne vinkel udgør de to reaktortanke og det kombinerede biomasse- og planlager de mest

markante bygningselementer. En del af det runde gaslager kan anes til højre for lagerhallen.

Derudover kan den øvre del af områdets nordlige bygninger anes til venstre for reaktortankene.

Det levende hegn begrænser anlæggets visuelle fremtræden i landskabet. Derudover fungerer

læhegnene og beplantningerne længere væk som en visuel baggrund, hvilket er med til at nedto-

ne anlæggets placering i landskabet. Det dominerende visuelle element er de høje elementer set

imod himlen. Biogasanlægget planlægges derfor udført i lysegrå farver, og det farvevalg mind-

sker ligeledes anlæggets fremtræden i mod himlen. Skovenes karakter betyder, at skovenes

funktion som visuel baggrund for anlægget kan opretholdes hele året.


anlægget endnu ikke er blevet høj nok til at det erkendes i landskabet.




197 af 350

Figur 9-20. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1 på ved Strømmesbølsvej 15 med beplantning omkring biogasanlægget.

Omkring biogasanlægget skal der som en del af det samlede projekt og lokalplanens bestemmel-

ser etableres beplantning. Den planlagte beplantning skal bestå af egnstypiske træer og buske,

og den vil efter en årrække yderligere begrænse anlæggets visuelle fremtræden i sommerhalv-

året (Figur 9-20). Fra fotostandpunkt 1 vil fortsat kunne ses den øvre del af områdets høje ele-

menter, som er to reaktortanke, den kombinerede biomasse- og planlager og gaslagret. Det re-

sterende anlæg vil være skjult, herunder alle de nordlige bygninger. Beplantningen medvirker

dermed til markant at reducere den visuelle påvirkning.

Figur 9-21. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 på ved Strømmesbølsvej 13 mod nordvest (ca. 250 m fra biogasanlægget).




198 af 350

Fra fotostandpunkt 2 fra en placering mellem Ådum og Tarm set mod vest (Figur 9-21). Fra den-

ne vinkel ses hen over et fladt, opdyrket landbrugslandskab. Området er præget af marker omgi-

vet af levende hegn og spredte beplantninger. Området med beskyttet natur er under kraftig

tilgroning og opfattes som en del af de spredte beplantninger.

Figur 9-22. Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Strømmesbølsvej 13 uden beplantning om-kring biogasanlægget.

Centralt på visualiseringen (Figur 9-22) ses biogasanlæggets høje elementer (de to reaktortanke,

gaslageret og det kombinerede biomasse- og planlager). De lave dele af anlægget skjules af det

eksisterende læhegn. De høje dele af anlægget kan ses op mod himlen. Der er derfor planlagt en

lys grå farve til anlægget, hvilket bidrager til at begrænse synligheden op imod himlen. Samlet

set vurderes påvirkning af landskabet set fra denne vinkel at være moderat, hvilket er under

forudsætning af, at den nuværende bevoksning bevares.


anlægget endnu ikke er blevet høj nok til helt at skjule anlægget.




199 af 350

Figur 9-23 Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 på Esbølvej og Øster Vejrupvej med beplantning omkring biogasanlægget.

Omkring biogasanlægget skal der som en del af det samlede projekt og bestemmelser i lokalplan

nr. 376 etableres beplantning. Selv om der i dag allerede findes et læhegn, som i et vist omfang

skærmer for anlægget, vil den supplerende beplantning yderligere reducere anlæggets visuelle

fremtræden i landskabet (Figur 9-23). Påvirkningen vurderes dermed at være moderat lige som

for den foregående visualisering.





Som en del af projektet foretages der beplantning for at indpasse anlægget i landskabet, og far-

ven for anlæggets elementer er valgt lysegrå, så de falder naturligt sammen himlen, som udgør

baggrund for anlæggets højde tanke. Der vil blive stillet krav om beplantningen og farver i lokal-

planen. På den baggrund vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltnin-

ger.


Der er ingen væsentlig påvirkning af kulturarv eller de rekreative interesser, mens der er mellem

visuel påvirkning på landskabet.




200 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Visuel på-

virkning


Kulturhisto-

rie


ubetydelig

Rekreative

interesser


ubetydelig

Tabel 9-12. Vurdering af virkninger fra landskab, kulturhistorie og rekreative interesser fra biogasan-lægget ved Ådum.


resser

Tabel 9-13. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring landskab, kulturhisto-rie og rekreative interesser i forbindelse med biogasanlægget ved Ådum.




anlægget i Ådum.












Som supplement til besigtigelserne er der er indhentet eksisterende data for de § 3 beskyttede

naturområder og fra de internationale naturbeskyttelsesområder via Danmarks Naturdata (Dan-




Natura 2000 planen for områderne samt ud fra besigtigelserne af områderne.














201 af 350



naturkvaliteten.








tilfældig gæst uden evne til at forudsige noget om naturtypens tilstand. Vurderingen kombineres med en vurdering af de strukturelle forhold der er til stede på lokaliteten

og tilsammen give dette et generelt udtryk for naturtypens tilstand fra høj naturværdi (I) til dår-lig naturværdi (V).








Tabel 9-14: Generel definition for de fem tilstandsklasser for naturværdien














202 af 350

Generelt vurderes påvirkningerne af ferske enge som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi:

Hele eller store dele (over 1/5) af enge med høj, god eller moderat naturværdi

Enge med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter

Moderat påvirkning på grund af det reducerede arealmæssige indgreb eller den begrænsede na-

turværdi:

Mindre dele (mindre end 1/5) af enge med høj, god eller moderat naturværdi

Større dele (over 1/5) af enge med ringe eller dårlig naturværdi

Mindre påvirkning på grund af det lille indgreb og den dårlige naturværdi. Tilstanden vurderes

relativt hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet.

Mindre dele (mindre end 1/5) af enge med ringe eller dårlig naturværdi

Generelt vurderes påvirkningerne moser som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi

Hele eller store dele (over 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi

Moser med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter


turværdi

Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi

Større dele (over 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi



Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi

Generelt vurderes påvirkningerne af vandløb som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund høj naturværdi og gode bund og strømforhold

Vandløb med høj eller god naturværdi og en jævn til god strømhastighed

Vandløb med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter

Moderat påvirkning på grund af den begrænsede naturværdi eller dårlige fysiske forhold og

strømforhold

Vandløb med høj eller god naturværdi men med dårlige strømforhold

Vandløb med moderat naturværdi


meget hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet.

Vandløb med ringe eller dårlig naturværdi og dårlige fysiske forhold og strømforhold


Biogasanlægget ved Ådum grænser op til et område, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3 (Figur 9-24). Dette område er et mindre mose-/engområde og omtales område 17 i

forhold til besigtigelsen. På kortet er området vist som mose, men det kan ud fra besigtigelsen




203 af 350

være en eng under tilgroning. Området er meget ødelagt, og der er etableret en lille sø med en ø

i midten af området. Resten af området bærer præg af, at den opgravede jord ligger i bunker i

området. Der er dog et ganske lille område med en naturlig engvegetation, bl.a. med forekomst

af vandnavle, kær-padderok og alm. mjødurt. Samlet set vurderes dette mose-/engområde, at

have en ringe naturtilstand, og hvis det er en eng, er det på vej til at gro ud af beskyttelsen efter

naturbeskyttelseslovens § 3.

Området bliver ikke direkte berørt af biogasanlægget. Med etablering af et biogasanlæg umiddel-

bart vest for engen er der imidlertid en risiko for at området vil blive påvirket af anlægget. I for-

bindelse med drift af anlægget kan der fordampe en meget begrænset mængde kvælstof i form

af ammoniak eller forskellige andre kvælstofforbindelser. Dette kvælstof kan potentielt set påvir-

ke de nærliggende naturområder væsentligt.

Området består imidlertid af et meget ødelagt mose-/engområde, der ikke vurderes at være sår-

bart overfor en mindre kvælstofpåvirkning. Det vurderes derfor kun, at området vil blive påvirket

i mindre grad. Etableringen af anlægget vil derfor ikke ændre tilstanden i § 3 området.

Figur 9-24. Kort over lokaliteten 17.189













204 af 350

Biogasanlægget ved Ådum ligger i en afstand på ca. 4 km til Natura 2000 området 68, Skjern Å,

og ca. 4,5 km til Natura 2000-området nr. 67, Borris Hede.

Udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder er angivet i Tabel 9-15 og

Tabel 9-16.190






Naturtyper






4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund






Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 60 og for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 67 Borris Hede Ynglefugle

Rørdrum Rørhøg

Hedehøg Hjejle


Natravn Hedelærke


Arter



Naturtyper






3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enåri-ge planter






7230 Rigkær


91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld













205 af 350





get.




der, vandflagermus, sydflagermus, damflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus, markfir-

ben, grøn køllegulsmed og spidssnudet frø.

Odder






















206 af 350



Flagermus








ter.














I det åbne rum under sammenstødende kro-ner i højstammede løvtræer

Vandflagermus Især kalkgruber og

kældre.

Hule træer i skove og

parker. (Under gamle stenbroer)

Vandflader over søer og

vandløb







lige at erstatte.




mus, vil det kunne medføre en påvirkning af især vandflagermus, som benytter træer som som-

merkvarter. Troldflagermus bor primært i bygninger, og sydflagermus bor udelukkende i huse.










207 af 350











I forbindelse med etablering af biogasanlægget fældes ingen træer eller nedrives huse. I stedet

etableres ny beplantning, hvilket kan medføre flere fødemuligheder for flagermusene. Endvidere

placeres biogasanlægget på en bar landbrugsmark, hvorfor der ikke vurderes nogen påvirkning

på flagermusenes yngle- og rasteområder.



Padder



sted udenfor paddernes sædvanlige ynglesæson, hvor alle arter almindeligvis opholder sig i






Krybdyr










Kystlandskaber


Sten- og jorddiger










208 af 350






lægget områder, som vurderes ikke at være egnet som levested for markfirben.

Insekter














Biogasanlægget er placeret således, at det ikke er i konflikt med det nærliggende § 3-området.

Vurderingen for påvirkning af dette naturområde tager udgangspunkt i, hvordan de enkelte na-

turtyper generelt reagerer på de typer af påvirkninger, som projektet potentielt kan medføre.

Det skal bemærkes, at enhver påvirkning af naturområderne i anlægsfasen kræver en forudgå-

ende dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ferske enge Graden af påvirkning, som gennemgravning og færdsel på enge medfører, afgøres primært af,

hvor stor en del af lokaliteten, der påvirkes, fugtigheden på lokaliteten, og hvor robust en vege-

tation lokaliteten består af. Vegetationen i de tørreste dele af naturtypen domineres typisk af

græsser, som giver et relativt robust vegetationsdække, hvilket ikke medfører så stor en fysisk

påvirkning af vegetationsdækket som i de vådere dele.

Overordnet er det således de fugtige områder af naturtypen, der vil være mest sårbare overfor

færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden. Der skal ikke køres med maskiner inde

på § 3-området og der skal ikke foretages en grundvandssænkning, som kan påvirke de våde

dele af § 3-området.


Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

§ 3 areal -

eng

Mindre Lokal Stor Permanent Mindre

Tabel 9-18. Vurdering af påvirkning af de beskyttede naturområder i anlægsfasen.

Det vurderes, at der kun er en mindre påvirkning af § 3-området, da anlægget ikke vil påvirke

vandstanden, området ikke er kvælstoffølsomt og den nuværende kvalitet kun er begrænset.




209 af 350

Påvirkning af Natura 2000-områder.


Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig


Tabel 9-19. Vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder i anlægsfasen.

Som det fremgår af Tabel 9-19 vil gennemførelse af projektet ingen direkte påvirkning have på

Natura 2000-områderne.




Art Påvirknings-

grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


Flagermus







padder og markfirben bliver dræbt, ligesom dyr kan falde i den åbne grav.



lægget.




Fredskov,



I forbindelse med drift af anlægget kan der fordampe en begrænset mængde kvækstof i form af

ammoniak eller forskellige andre kvælstofforbindelæser. Dette kvælstof kan potentielt set påvirke

de nærliggende naturområder væsentligt, men da området ikke er kvælstoffølsomt, og den nu-

værende kvalitet kun er begrænset, vurderes det, at der kun vil være en mindre påvirkning, som

ligger under det, som vil kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven.






210 af 350

Bilag IV-arter

Padder


Krybdyr


Flagermus

Projektet vil ikke medføre en påvirkning af bilag IV-flagermus i driftsfasen.

Bygge og beskyttelseslinjer. Projektet medfører ingen påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen



Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet be-tydning

Fysisk påvirkning







Barriereeffekt












Det vurderes at der kun er en mindre påvirkning af § 3-området, da anlægget ikke vil påvirke

vandstanden, området ikke er kvælstoffølsomt og den nuværende kvalitet kun er begrænset.


markfirben enten falder i renden eller bliver dræbt af maskiner. Det vurderes dog, at der kun vil

være tale om enkelte dyr. Da begge arter er almindeligt forekommende i Danmark, vil denne

påvirkning ikke have nogen indflydelse på bevaringsstatus for arterne. Der vurderes derfor ikke

at være behov for afværgeforanstaltninger for bilag IV arterne.




211 af 350



Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

§ 3-

beskyttet

natur


Bilag IV-arter


Flagermus






lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig


Tabel 9-22. Vurdering af den samlede påvirkning af naturen.



Dette afsnit vurderer påvirkningen af geologi, overfladevand og grundvand. Påvirkningen fra ud-

spredning af biomassen er beskrevet i afsnit 11.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af geologisk viden om området og data fra det offentli-

ges miljødatabaser.

Biogasanlægget ved Ådum ligger på sydsiden af Borris hedeslette, et område med sediment fra

Gletsjerne fra sidste istid.




212 af 350

Figur 9-26. Per Smed kort, med prik for placeringen af anlægget.197

Jordbunden under dyrkningslaget består iflg. GEUS’s jordarts kort i 1:200 000198 af smeltevand-

sand og grus.







213 af 350

Figur 9-27. GEUS Jordarts kort.199


Området afvander til Ringkøbing Fjord via Skjern Å. Der er ikke vandløb eller grøfter i nærheden







214 af 350

Figur 9-28. Vandløbs kort.





mende biogasanlæg.




215 af 350

Figur 9-29. Drikkevandskort.200


Biogasanlægget ved Ådum ligger uden for områder med geologiske interesser. Anlægget optager

et begrænset areal og ændrer ikke karakteren af oplevelsen af geologien i området.


Der er så langt til det nærmeste vandløb (200 meter via fladt terræn), at der ikke vurderes at

være risiko for overflade afstrømning med sediment i anlægsfasen.

Der skal i forbindelse med driften foretages vask af køretøjer. Det foregår i den lukkede teknik-

bygning, og vandet ledes til biomassen og indgår derved i produktionen.

Der skal kun være få medarbejdere på anlægget og spildevand ledes til en samletank eller nedsi-

ves. Løsningen afhænger af, hvad Ringkøbing-Skjern Kommune vurdere er mest hensigtsmæs-

sigt. Der vil være en belastning, som svarer til lidt mindre end en almindelig bolig i det åbne

land.



reduktion af risikoen for udslip. Tankene er omfattet af reglerne om inspektion af tankanlæg, og

det nedsætter risikoen. Der kommer også i miljøgodkendelsen af krav om hurtig oprydning ved

et evt. udslip.

Det vurderes derfor, at et evt. tankbrud kun kan løbe en begrænset afstand, før det synker ned i

overfladejorden. Der er på grund af den lange afstand til nærmeste vandløb (mere end 200 m,

og så skal en evt. forurening skal passere et højere beliggende områder – med naturligt fald er






216 af 350

der mere end 250-300 meter), ikke er risiko for påvirkning af overfladevand, herunder Ringkø-

bing Fjord og det tilhørende Natura 2000-område.

Et udslip og spild kan derimod påvirke potentielt grundvandet. På baggrund af kravene til inspek-

tion af tankanlæggene og kravene til driften i miljøgodkendelsen, vurderes det, at udslip vil være

meget sjældne og at en betydelig del kan opsamles fra overfladen (det svarer til erfaringerne fra

udslip fra gylleanlæg på landbrugsejendomme). Det er derfor kun en begrænset del af gyl-

len/biomassen, der vil kunne nedsive til grundvandet.

Biogasanlægget ved Ådum ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden

for indvindingsoplande til almene vandværker. Det vurderes derfor, at den potentielle påvirknin-

gen af grundvandet er begrænset og ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning.

Der vil kun i begrænset omfang findes stoffer på anlægget, som vil kunne medføre en forurening

af grundvandet. Disse stoffer vil endvidere blive håndteret i henhold til gældende forskrifter.



kan give kumulative effekter i relation til geologi, overfladevand eller grundvand.



get drives i overensstemmelse med standardvilkårene for miljøgodkendelse af biogasanlæg.

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger




Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig

Overflade-

vand


ubetydelig


ubetydelig

Tabel 9-23. Vurdering af virkninger fra geologi, overfaldevand og grundvand fra biogasanlægget ved Ådum


Tabel 9-24. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring geologi, overfaldevand og grundvand i forbindelse med biogasanlægget ved Ådum



Biogasanlægget etableres på et areal, som i dag indgår i den landbrugsmæssige drift. Der bliver

derfor ikke produceret affald eller spildevand på arealet, lige som der er ikke registreret forure-

ning af jorden.





217 af 350




ger, idet spildevand og affald vil blive op- og indsamlet for videre håndtering i et kommunalt ren-

seanlæg og på nærliggende genbrugspladser.








anlægget.

Biogas indeholder vanddamp. Hvis dette ikke fjernes, vil det kondenseres i biogasledningerne.

Biogassen afkøles derfor inden det overføres til gasledningerne. Der vil dog i praksis opstå kon-

densatet i ledningerne, og denne recirkuleres til biogasanlægget sammen med evt. vandige pro-

dukter fra lugtrenseanlægget.

Der vil ikke være en permanent bemanding af anlægget, hvorfor mængden af sanitært spilde-

vand vil være begrænset. Spildevand vil blive vil blive opsamlet i en samletank, hvorfra det vil

blive kørt bort for rensning i et kommunalt renseanlæg. Anlægget vil være omfattet af de kom-

munale affaldsregulativer, og genbrugeligt affald vil blive bortskaffet til kommunale genbrugs-

pladser eller afsat til private firmaer godkendt til håndtering af de pågældende affaldsprodukter.

Dette omfatter også affald (f.eks. spildolie) fra vedligehold af maskiner og anlæg.




opsamlet og ikke forurene jorden.



Anlægget er beliggende i det åbne land med god afstand til naboer. Der vurderes derfor, at der

ikke findes kumulative effekter med projekter og anlæg i nærheden.



lativer. Sanitært spildevand vil blive opsamlet og bortkørt for rensning i et kommunalt rensean-

læg.


blive opsamlet og behandlet i biogasanlægget. Af- og pålæsning af gylle og afgasset gylle vil ske

indendørs i en hal med fast gulv. Energiafgrøder vil blive opbevaret i en plansilo med fast bund.

Evt. afløb vil blive opsamlet og tilført biogasanlægget.




218 af 350



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


ubetydelig


ubetydelig

Jordforure-

ning


ubetydelig

Tabel 9-25. Vurdering af virkninger fra affald, spildevand og jordforurening fra biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.

God


anlægget lige som opbygningen af anlægget kendes for vurdering af risi-


Tabel 9-26. Vurdering af data som grundlag for vurdering af forholdene omkring affald, spildevand og jordforurening i forbindelse med biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.

9.11 Råstoffer






Derudover er der anvendt rådgiver viden om anlæg og drift af biogasanlæg.






biogassen, anlæg for rensning af lugt, flare m.v. Der ud over vil blive anvendt planter i forbindel-

se med etablering af den afskærmende beplantning.

Der er tale om forholdsvist almindelige råstoffer, som ikke har en væsentlig miljøbelastning i

forbindelse med produktionen og anvendelsen af disse.


dig for processen og til rumopvarmning vil være gas produceret på anlægget. Der skal anvendes

elektricitet til drift af pumper, blæsere, ventilatorer, neddelere, varmevekslere, køleanlæg for

nedkøling af biogassen m.v. samt til belysning. Der ud over skal anvendes rengøringsmidler til

almindelige rengøring samt rensning af varmevekslere samt smøremidler. I takt med at udrust-

ning slides, skal der også ske udskiftning af pumper, omrørere m.v. Endeligt skal der i forbindel-

se med rensning af tanke for sand blive anvendt mindre maskiner, som kan komme ind i tanke-

ne.





219 af 350






Ingen

9.11.4 Sammenfatning for anlægget



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Materialer

og råstoffer


ubetydelig

Tabel 9-27. Vurdering af virkninger fra anvendelse af materialer og råstoffer på biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.



Tabel 9-28. Vurdering af data som grundlag for vurdering af anvendelse af materialer og råstoffer i for-bindelse med anlæg og drift af biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.




220 af 350



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Lugt m.v.


de/på lang

sigt

Mindre

Øvrige

luft-emissioner


de/på lang

sigt

Mindre


de/på lang

sigt

Moderat

Trafik


ubetydelig

Trafiksikkerhed Ingen Lokal Meget lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre


Støj

Støj i anlægs-

fasen


ubetydelig

Støj i driftsfa-

sen


ubetydelig

Visuel påvirk-

ning

Visuel påvirk-

ning


Kulturhistorie Ingen Lokal Ubetydelig Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Rekreative inte-

resser


ubetydelig

Natur

§ 3-beskyttet

natur


Bilag IV-arter


Flagermus








221 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig


Geologi m.v


ubetydelig

Overfladevand Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig


ubetydelig

Affald mv.


ubetydelig


ubetydelig

Jordforurening Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Råstoffer mv.

Materialer og

råstoffer


ubetydelig

Tabel 9-29. Samlet påvirkning fra biogasanlægget mellem Tarm og Ådum.




222 af 350

10. BIOGAS- OG GYLLELEDNINGER MELLEM BIOGASANLÆG

OG AFTAGERE


10.1.1 Baggrund for etablering af gas- og gylleledninger

Den eneste realistiske måde at transportere biogas på er i ledninger. Der skal derfor etableres

ledninger fra biogasanlæggene til aftagere af biogassen. Det forventes, at biogassen fra de tre

biogasanlæg indtil videre skal afsættes dels til Arla i Videbæk dels til Borrislejren, hvorfor lednin-

gerne forbinder disse aftagere med biogasanlæggene.

Ledningsanlægget har kapacitet til at transportere mere gas, end de tre biogasanlæg kan produ-

cere, idet der er taget højde for en udvikling i overensstemmelse med planerne i Energi 2020.

Det er derfor tanken, at yderligere biogasanlæg kan tilkobles ledningen i takt med, at anlæggene

etableres. Der er allerede i et vist omfang taget højde for udviklingen, idet en stikledning til Tarm

omfattet af projektet er forudsætningen for, at rådnetankene på Tarm Renseanlæg kan opkobles

på gasledningen, hvis dette måtte ønskes. Udbygningen af ledningsnettet vil ske efter behov,

både for så vidt angår leverandører og aftagere af biogassen.

Biogasledningen er derfor både en forudsætning for de tre anlæg og en investering i infrastruktur

til kommende anlæg. En biogasledning bidrager også til en lokal udnyttelse af den energi, der

produceres ud fra biomassen.

Derudover ligger ledningen i en række tilfælde meget tæt på naturgasnettet. Det vil derfor være

muligt at etablere et anlæg for opgradering af biogas til naturgaskvalitet og afsætte det til natur-

gasnettet, hvis der ikke kan findes tilstrækkeligt med lokale aftagere, eller hvis det skulle vise sig

attraktivt at afsætte biogassen til naturgasnettet af f.eks. økonomiske grunde.

Det store gasledningsnet giver derfor en række muligheder. Hvilke, der vil blive udnyttet, må

udviklingen af producenter og aftagere afgøre.

Gylleledninger kan etableres mellem den enkelte producent af gylle og biogasanlægget. Der skal i

givet fald etableres to ledninger – én til gylle og en returledning for afgasset biomasse. For ikke

at risikere spredning af smitte, kan der alene kobles én leverandør på den enkelte ledning.

10.1.2 Beskrivelse af ledningstracé og ledningstyper i projektet

Generelt ønskes ledningerne etableret sådan, at ledningsstrækningen bliver så kort som muligt.

Hvis ledningerne skulle placeres i f.eks. vejrabatter, vil det forøge længden betydeligt og medføre

yderligere omkostninger, hvorfor ledningerne primært etableres i landbrugsjord. Anlægsarbej-

derne svarer til de arbejder, som f.eks. bliver gennemført i forbindelse med nedlægning af gas-,

el- og vandledninger, som også i vidt omfang etableres i landbrugsarealer – se dog også afsnit

10.1.3.

Ledninger etableres som svejsede PE203-ledninger i dimensionen fra ø 250 mm til ø 315 mm. I

forbindelse med underboringerne kan anvendes specielle PE-ledninger, som kan klare de fysiske

påvirkninger, der forekommer i den proces. Brønde etableres som PE-brønde.

203 Polyethylene




223 af 350

I forbindelse med fastlæggelse af, hvor ledningerne skal lægges, er der en lang række hensyn,

som skal tages. Der skal bl.a. tages hensyn til følgende forhold:

Beskyttede sten- og jorddiger

Skove, fredsskove og skovrejsningsområder

Åer og søer

Fortidsminder og kulturarv

Beskyttet grundvand og vandboringer

EF-fuglebekyttelses- og EF-habitatområder samt beskyttede naturtyper

Råstofgrave og råstofplaner

Jord- og luftledninger

Jordforurening

Kommune- og lokalplaner

Vindmøller og områder udlagt til vindmøller

Planlagte veje

Krydsning af ledninger, bane og veje

Afstand til beboelse

Knækpunkter på gasledninger skal markeres med en stander. Sådanne skal så vidt muligt ikke

placeres på markerne, hvorfor knækpunker er søgt placeret i skel eller læhegn samt ved veje.

Det kan ikke i alle tilfælde lade sig gøre at komme uden om ovennævnte forhold, hvorfor kryds-

ningen i forbindelse med Skjern Å, Omme Å og en række fredsskove gennemføres i form af un-

derboringer, som ikke påvirker områderne væsentligt.

Selv om biogassen nedkøles på biogasanlæggene, må det forventes, at der i et vist omfang dan-

nes kondensat i ledningerne. Denne kondensat skal fjernes, da den ellers vil resultere i nedsat

kapacitet i ledninger eller i værste fald en blokering. Gasledningerne skal derfor på visse stræk-

ninger etableres med fald til et punkt, hvorfra kondensatet kan aftappes. Dybdepunktet og aftap-

ningssteder behøver dog ikke at være sammenfaldende, idet der kan etableres en sugeledning

fra dybdepunktet til aftapningssteder, som så vidt muligt placeres i vejrabatter, så aftapningen

kan gennemføres rationelt og uden indgreb i driften af markerne.

De ovenfor nævnte overvejelser har medført, at ledningstracéet er, som vist på Figur 10-1. I

Bilag 3, Bilag 4 og Bilag 5kan ses både det overordnede ledningstracé ses i form af oversigtskort,

lige som der er inkluderet mere detaljerede kort, som beskriver forholdene omkring naturen og

omgivelserne.




224 af 350

Figur 10-1. Det overordnede ledningstracé for biogasledninger.

Hvis gylleledninger skal underbores f.eks. gennem § 3-områder, skal der sandsynligvis anvendes

beskyttelsesrør og etableres brønde i begge ender for at beskytte det pågældende område, hvis

der skulle ske brud på ledningen. Der er ikke aktuelle planer om passage af beskyttet natur via

underboringer og problemstillingen bliver først aktuelt, hvis det viser sig, at det er drifts- og mil-

jømæssigt hensigtsmæssigt med yderligere ledninger for transport af gylle.

10.1.3 Etablering af ledninger

Generelt anvendes ledninger PE (Polyethylene) i kvalitet PE 100. Ledningerne kan evt. nedlægges

uden beskyttelsessand. I de tilfælde anvendes PE-rør med en særlig udvendig beskyttelseskappe,

der kan optage påvirkningerne fra genfyldning med jord, der indeholder mindre sten. I områder




225 af 350

med meget grusede forekomster og større sten anvendes i stedet almindelige PE-rør og beskyt-

telsessand omkring røret.

Da ledningerne i nogen udstrækning nedlægges i den oprindelige jord, vil etablering af lednin-

gerne nedlagt uden beskyttelsessand kun i meget begrænset omfang medføre drænende effekt

på disse strækninger. Hvor ledningerne nedlægges i beskyttelsessand etableres spærring i led-

ningsgraven med jævne mellemrum for at forhindre en drænende effekt, som kan have indvirk-

ning på f.eks. beskyttede naturområder.

Rør i de dimensioner, som anvendes i dette projekt, leveres i længder på 20 meter, som svejses

fortløbende.

Ved etablering af ledningsanlæggene kan anvendes forskellige anlægsteknikker afhængigt af

forholdene på de enkelte delstrækninger.

Kædegravning. Erfaringerne fra tilsvarende projekter medfører, at det forventes, at der i altover-

vejende grad anvendes kædegravning ved nedlægning af ledningerne. Ved kædegravning foreta-

ges nedlægning af rør, udlægning af beskyttelseslag, udlægning af dækbånd og delvis tildækning

af renden i en arbejdsgang. Kædegrave-udstyret er monteret på enten en stor traktor eller på en

larvebåndsmaskine, jf. Figur 10-2 og Figur 10-3.

Karakteristisk for anlægsmetoden er, at den er hurtig, medfører begrænset anlægsfærdsel i ar-

bejdsbæltet, giver minimalt indgreb i jordstrukturen, kræver et begrænset arbejdsbælte og kan

gennemføres i fugtige områder uden sænkning af grundvandet. Arbejdsbæltet ses på Figur 10-4.

Figur 10-2. Kædegravning med traktorbaseret udstyr.




226 af 350

Figur 10-3. Kædegravning med larvebåndsmaskine. En larvebåndsmaskine kan nedlægge 2 rør samtidigt og kan håndtere rør i dimensioner op til og med ø 400 mm.

Figur 10-4. Arbejdsbælte ved kædegravning i mm.

Retningsstyret boring anvendes ved passage af særlige forhindringer såsom jernbaner, større

veje, vandløb, vådområder, beskyttede naturområder, vanskeligt tilgængelige lokaliteter og lig-

nende.

Princippet ved etablering af ledninger ved retningsstyret boring er beskrevet i efterfølgende ar-

bejdssekvens (se også Figur 10-5, Figur 10-6 og Figur 10-7):

Der udgraves en sende- og en modtagegrube ved hver sin ende af den ønskede boring.

Gruberne er i størrelsesorden l x b x d = 2,0 m x 0,8 m x 1,2 m. Gruberne anvendes

dels til opsamling af overskydende boremudder, dels til samling med tilstødende rørs-

trækninger.

Med boreriggen (drillig rig) bores et pilothul imellem de to gruber.




227 af 350

På ankomstsiden for pilotboringen forberedes en sammensvejst rørstreng i længde sva-

rende til krydsningen.

Den forberedte rørstreng kobles på borestangen sammen med en reamer (rasper/høvl).

Samtidigt med tilbagetrækning af borestrengen udvides hullet og røret trækkes med ind

i hullet.

Under de forskellige processer anvendes boreslam, en bentonitblanding, der dels smø-

rer og transporterer overskydende materiale bort og dels stabiliserer borehullet.

I forbindelse med afslutning af arbejdet tømmes gruberne for overskydende bentonit

(bentonit er en naturligt forekommende lerart, som f.eks. findes ved Rødby på Lolland,

hvor man skal anlægge Femern forbindelsen).

Figur 10-5. Princippet bag gennemførelse af en underboring. Pilotboringen er gennemført og borestan-gen er koblet til ledningen, som trækkes tilbage til boreriggen (drilling rig).

Figur 10-6. En mindre borerig er ved at underbore borestangen.




228 af 350

Figur 10-7. Ledningen trækkes tilbage til boreriggen.

Gennemførelse af en boring kræver et langstrakt område, hvor man kan fremstille rørstrengen

samt et område, hvor boreriggen kan opstilles. Boreriggen har størrelse som en mindre lastbil,

og hjælpeaggregaterne (rør, boremudder m.v.) er installeret i en lastvogn i nærheden af borerig-

gen.

Karakteristisk for anlægsmetoden er, at jordoverfladen på den borede strækning overhovedet

ikke forstyrres af anlægsarbejdet.

Hvis boringen gennemføres, som vist på Figur 10-5, vil evt. kondensat samles i dybdepunktet,

som i dette tilfælde er under søen. Underboringer af biogasledninger vil derfor, hvis muligt, have

dybdepunktet enten i den ene ende af den underborede stækning eller dybdepunktet vil ligge så

tæt på den ene ende, at det vil være muligt at etablere en sugeledning fra dybdepunktet til en

brønd, hvorfra kondensatet kan bortpumpes. Det vil være nødvendigt at etablere en brønd i det

punkt, hvor kondensat bliver opsamlet.

Traditionel opgravning anvendes altovervejende på strækninger, hvor ledningen forløber i vejra-

batter samt på delstrækninger, hvor kædegravning og retningsstyret boring ikke er mulig.

Udgravningen udføres ved gravning med bæltebaseret gravemaskine eller rendegraver, afhængig

af forholdene på lokaliteten. Hvor metoden anvendes i markarealer og rabatter med tilstrækkelig

plads, lægges det opgravede materiale langs rørgraven og anvendes til genfyldning efter ned-

lægning af rør. I tracéer med mindre plads, eksempelvis i et tracé i rabatten langs en befærdet

vej, køres det opgravede materiale i mellemdepot.

10.1.4 Restriktioner efterfølgende

Ledningerne vil blive tinglyst, og evt. restriktioner vil fremgå af tinglysningen.




229 af 350

10.2 Alternativer

10.2.1 0-alternativet til etablering af ledninger

Hvis biogasanlæggene etableres, men der ikke etableres ledninger, skal gassen køres i tankvog-

ne. I så fald skal gassen nedkøles og komprimeres, hvilket er en bekostelig proces, som måske

vil medføre, at det samlede projekt ikke er rentabelt. Der er derfor i praksis ikke noget alternativ

til etablering af ledninger for fremføring af biogas.

I de tilfælde, hvor der etableres ledninger for overførsel af gylle, vil manglende etablering af dis-

se ledninger medføre en forøget lastbiltransport. Dette kan medføre en forøgelse af trafikken på

vejene omkring anlægget og en forøgelse af den klimatiske påvirkning fra forbrug af brændstof

idet energi til pumper kan stamme fra vedvarende energikilder.


Der er i forbindelse med fastlæggelse af ledningerne overvejet en lang række alternative tracéer.

Der er endvidere ført forhandling med den enkelte lodsejer om, hvor det er mest hensigtsmæs-

sigt at placere ledningen. Disse forhandlinger er bl.a. gennemført i forbindelse med afholdelse af

3 offentlige møder i henholdsvis Faster, Sdr. Vium og Videbæk, hvor samtaler med de fremmødte

lodsejeren i en række tilfælde har medført, at ledningen er blevet flyttet. Det viste ledningstracé

er derfor vurderet at være det bedste alternativ, når de tidligere omtalte forhold alle er taget i

betragtning.


Biogasledningen er en central del af Ringkøbing-Skjern modellen, som beskrevet i afsnit 3.1, da

den skal transportere biogassen fra biogasanlæggene og til aftagerne. I forbindelse med dette

projekt etableres der en biogasledning mellem anlæggene i den sydlige del af kommunen og til

aftageren ved Videbæk.

For at minimere kørslen etableres der gylleledninger til nogle aftagere.

Dette afsnit vil belyse forholdet til den fysiske planlægning, naboerne og naturinteresserne.

Afsnittet er udarbejdet på baggrund af Miljøportalen, Plansystemet, Ringkøbing-Skjern kommu-

nes kommuneplan 2013-2025 og ejendomsdata fra Geodatastyrelsen.


I det følgende beskrives Ringkøbing-Skjern Kommunes gældende relevante retningslinjer og

rammer i Kommuneplan 2013-2025204. Dette indbefatter både selve kommuneplanen samt de

efterfølgende kommuneplantillæg.

10.3.1.1 Retningslinjer

Projektet er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan 2013 – 25 for Ringkøbing-Skjern

Kommune205:

Reservation til ny omfartsvej

Øst for Skjern og Tarm og krydsende over Skjern Å er udlagt en reservation til en ny omfartsvej,

som er vist på Figur 10-8. Hovedledningen krydser reservationen ved Østermarken, mens en

stikledning til Tarm rensningsanlæg krydser ved Stovstrup Hede. Det vurderes derfor at biogas-

ledningen ikke er i modstrid med retningslinjen.








230 af 350

Figur 10-8. Ledningstraceets placering i forhold til reservation til ny omfartsvej.206

Kulturarv og kulturmiljøer

Ved planlægning i områder angivet på Figur 10-9 skal de kulturhistoriske interesser tillægges

særlig opmærksomhed. Der skal foretages en vurdering af, hvordan planlægningen for området

kan tilrettelægges, så der ikke sker en forringelse af oplevelsen, kvaliteten og forståelsen af kul-

turmiljøet, og der skal vises særlige hensyn over for bevaringsværdier og bevaringsværdige

sammenhænge. Det vurderes, at etablering af biogasledningen ikke vil have en væsentlig påvirk-

ning på kulturarv og kulturmiljøet, da ledningerne nedgraves.






231 af 350

Figur 10-9. Kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.207

Bevaringsværdige landskaber

I bevaringsværdige landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, hvorfor

ønsker om etablering af byggeri og anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe

landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Ledningerne

nedgraves, hvorfor de vurderes ikke at påvirke de bevaringsværdige landskaber.






232 af 350

Figur 10-10. Bevaringsværdige landskaber udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.208

Landskabstolkning

Inden for de overordnede landskabstyper skal etablering og tilpasningen af byggeri og anlæg

samt ændringer i arealanvendelsen så vidt muligt ske under hensynstagen til landskabets karak-

teristika. Ledningerne nedgraves, hvorfor det vurderes ikke at påvirke de bevaringsværdige land-

skaber.






233 af 350

Figur 10-11. Landskabstolkning udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.209

Lavbundsarealer og potentielle vådområder

Biogasledningen krydser en række lavbundsarealer og potentielle vådområder. Biogasledningen

kan etableres, så den ikke påvirker mulighederne for at gennemføre naturgenopretning. Det

kræver kun, at der ikke placeres brønde til aftapning af kondensat i området, og at der placeres

betonvægte oven på ledningen, så den ikke kommer til at flyde.






234 af 350

Figur 10-12. Lavbundsarealer og potentielle vådområder udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.210

Økologiske forbindelser

I de økologiske forbindelser skal administration af anden lovgivning så vidt muligt foregå, så

spredning af flora og fauna forbedres, sikres og udbygges. Der skal gøres en aktiv indsats for at

sikre korridorerne der, hvor der findes væsentlige spærringer for de pågældende arter. Biogas-

ledningen krydser kun i begrænset grad ind over de økologiske forbindelser, og krydsningen sker






235 af 350

i yderafgræsningerne af forbindelserne lige som ledningerne nedgraves. Det vurderes derfor, at

etablering af biogasledningen ikke vil have en påvirkning på de økologiske forbindelser.

Figur 10-13. Økologiske forbindelser udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.211

Målsat natur

Der er tre overordnede målsætninger for naturbeskyttelsesområderne, som er angivet i Ringkø-

bing-Skjerns kommuneplan.212

A-målsatte B-målsatte C-målsatte

Mål

Områderne bevares med

deres sjældne plante- og

dyreliv intakt, og der gø-

res en særlig indsats for

at videreudvikle natur-

værdierne.

Der arbejdes aktivt for en

gunstig bevaringsstatus

for områdernes plante- og

dyreliv.

Der arbejdes for at bevare

en god biologisk tilstand

af de målsatte områder.

Tabel 10-1. Ringkøbing-Skjern Kommunes definition på de forskellige målsatte naturtyper.213

På de følgende figurer vises de områder, hvor biogasledningen krydser ind over områder med

målsat natur. Det vurderes, at etablering af biogasledningen ikke vil have en væsentlig påvirk-

ning på målsat natur, da den nedgraves. For vurdering af mulige påvirkninger henvises til afsnit

10.8.










236 af 350

Figur 10-14. Målsat natur omkring Borrislejren udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.214

Figur 10-15. Målsat natur omkring Skjern å udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.215








237 af 350

Figur 10-16. Målsat natur omkring Østergård udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.216

Skovrejsning

I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 er der udpeget områder for ønsket og uønsket

skovrejsning. I området med ønsket skovrejsning er der fremmet muligheden for skovrejsning,

mens der i områder med uønsket skovrejsning skal undgås skovrejsning, hvor det af hensyn til

anden planlægning eller andre væsentlige interesser er uhensigtsmæssige eller uforeneligt at

plante ny skov. Biogasledningen krydser både ind over områder med ønsket og uønsket skov-

rejsning, hvilket fremgår af Figur 10-17. :Biogasledningen ikke er anderledes end andre lednin-

ger i det åbne land herunder spildevand, vandforsyning, naturgas og el, der alle har en sikker-

hedszone, hvor der ikke må plantes. Der kan derfor ikke plantes store træer inden for de områ-

der, men de kan sagtens udnyttes til brandbælter, veje eller stier i kommende nye skove. Det

vurderes derfor, at etablering af biogasledningen ikke vil have en væsentlig påvirkning på skov-

rejsning, da biogasledningen nedgraves. Dermed at den ikke er i modstrid med retningslinjen.






238 af 350

Figur 10-17. Områder med ønsket og uønsket skovrejsning udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.217

10.3.1.2 Rammeområder

Biogasledningen har forbindelse med de nye biogasanlæg, der er udlagt i kommuneplanrammer,

men er ellers forsøgt lagt uden om rammebelagte arealer, hvor en biogasledning vil kunne påvir-

ke den kommende arealanvendelse. Figur 10-18 viser en samlet oversigt over ledningstraceet og

kommuneplanrammer udlagt i kommuneplanen. Det er, som det ses på kortet i Figur 10-18,

muligt at føre ledningen uden om rammebelagte områder på hele den centrale strækning, på

forbindelsen til Borris lejren og for gylleledningerne. Kun ved Tram er der en række kommune-

planrammer, som projektet bliver omfattet af.






239 af 350

Projektet er omfattet af følgende rammeområder i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-

2025.218

Figur 10-18. Oversigt over kommuneplanrammer udpeget i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.219








240 af 350

Kommuneplanramme (53er049) Videbæk - område til erhvervsformål

Kommuneplanrammen er udlagt til erhvervsområde med bebyggelse til industri, fremstillingsvirk-

somheder, lager og oplagsvirksomheder. Hovedledningen føres ind i området, så Arla kan anven-

de biogassen. Det vurderes derfor, at biogasledningen ikke vil påvirke arealanvendelsen i områ-

det. Figur 10-19 viser, hvordan biogasledningen går ind over kommuneplanrammen.

Figur 10-19. Kommuneplanramme nr. 53er049 ved Videbæk.220

Kommuneplanramme (47rf091) Tarm – rekreativt område

Området er udlagt til rekreativt grønt område. "Der kan ikke opføres bebyggelse i området. Dog

kan der indrettes offentligt tilgængelige friluftsfaciliteter og opføres mindre skure med videre, for

eksempel til opbevaring af legeudstyr, samt de nødvendige tekniske anlæg. Endvidere er der

mulighed for terrænregulering og placering af overskudsjord."

Hovedledningen krydser et rekreativt område sydøst for Tarm, men det vurderes ikke at være i

modstrid med rammen, da ledningen nedgraves og derfor ikke vil påvirke den rekreative anven-

delse af området.

Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen krydser kommuneplanrammen.






241 af 350

Figur 10-20. Kommuneplanrammer omkring Tarm.221

Kommuneplanramme (47rf085) Tarm – rekreativt område

Området er udlagt til Rekreativt grønt område. ”Området skal indeholde foranstaltninger, der

fjerner væsentlige miljøgener fra det sydligt beliggende erhvervsområde over for Tarm Nord bo-

ligområdet. Området skal indeholde klimatilpasningsforanstaltninger, herunder LAR222 og LUR223

løsninger, som en del af de rekreative arealer og eventuelt med mulighed for indretning af kana-

ler og lignende vandførende elementer som et karaktertræk ved området og det nordlige bolig-

områdes bebyggelsesplaner for de syv delområder.”

Biogasledningen gør lige øst for det rekreativt område nord for Tarm og er derfor ikke i modstrid

med rammen. Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen forløber i området.

Kommuneplanramme (47bo092) Tarm – blandet boligområde Området er udlagt til blandet boligområde. ”I området må der etableres erhvervsvirksomhed,

som almindeligvis kan udføres i boligområder. Det er en forudsætning, at boligens karakter af

bolig ikke forandres, at områdets karakter af boligområde ikke brydes, samt at virksomheden

ikke medfører ulemper for de omkringboende.”

Biogasledningen gør lige øst for boligområdet område nord for Tarm og er derfor ikke i modstrid

med rammen. Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen forløber i området.

Kommuneplanramme (47er001) Tarm – erhvervsområde

Området er udlagt til erhvervsområde. ”Service- og erhvervsformål, handels- og kontorvirksom-hed, lettere industrivirksomhed, lager- og værkstedsvirksomhed, administrations- og servicevirk-somhed, engrosvirksomhed.”

221 Ringkøbing-Skjern Kommune, Kommuneplan 2013-2025, http://rksk.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=400 222 LAR: Lokal Afledning af Regnvand 223 LUR: LAR-løsning, hvor der indtænkes rekreative elementer





242 af 350

Biogasledningen er lagt i omfartsvejen (Nørremarksvej og Vestre Kvartervej) og er derfor ikke i

modstrid med rammen. Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen forløber i området.

Kommuneplanramme (47er002) Tarm – kontor og serviceerhverv Området er udlagt til kontor og serviceerhverv. ”Butikker, som alene forhandler særligt plads-

krævende varegrupper, der ikke kan indpasses i den centrale bydel, samt mindre butikker til salg

af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler.”

Biogasledningen er lagt i omfartsvejen (Nørremarksvej og Vestre Kvartervej) og er derfor ikke i

modstrid med rammen. Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen forløber i området.

Kommuneplanramme (47ta081) Tarm – rensningsanlæg Området er udlagt til rensningsanlæg. ”I området må kun opføres bebyggelse, som har direkte

tilknytning til områdets anvendelse til ovennævnte formål. Fastlægges til offentlige formål, såsom renseanlæg samt supplerende alternative rensefaciliteter, såsom for eksempel pilerensningsan-

læg.” Biogasledningen føres ind i området, så rensningsanlægget får mulighed for at transportere bio-

gas til aftagerne af gassen. Det vurderes derfor, at biogasledningen ikke vil påvirke arealanven-

delsen i området. Figur 10-20 viser, hvordan biogasledningen krydser kommuneplanrammen.

Figur 10-21. Ledningstraceets sammenhæng med kommuneplanrammer, Natura 2000 samt jernbanen i den nordlige del af Tarm.224

Vurdering af Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025

Det vurderes derfor samlet, at der kun er en begrænset påvirkning af de planlægningsmæssige

interesserer og ikke direkte modstrid imod planlægningen.






243 af 350

10.3.2 Forhold til lokalplaner

Som med kommuneplanrammerne er biogasledningen og gylleledningerne i videst muligt omfang

ført uden om lokalplanlagte områder. Figur 10-22 viser en samlet oversigt over ledningstraceet

og lokalplaner udlagt i kommuneplanen. Projektet er omfattet af følgende lokalplanområder i

Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025.225

Figur 10-22. Oversigt over lokalplaner og ledningstraceet.226








244 af 350

Lokalplan nr. 309 For et område til erhvervsformål ved Mælkevejen, Videbæk Lokalplanen giver muligheder for udvidelse af eksisterende erhvervsområde i den sydøstlige del

af Videbæk. Lokalplanen giver blandt andet mulighed for udvidelser af Arla Foods Arinco’s pro-

duktionsanlæg. Lokalplanens placering i forhold til biogasledningen fremgår af Figur 10-23.

Arla skal modtage biogas fra biogasledningen, og det vurderes, at placeringen af biogasledningen

er i overensstemmelse med lokalplanen.

Figur 10-23. Lokalplan nr. 309 for erhvervsudvidelser i Videbæk.227






245 af 350

Lokalplan nr. 46 Industriområde ved Nørremarksvej i Tarm

Biogasledningen går syd om det lokalplanlagte område og forløber i omfartsvejen (Nørremarks-

vej)

Figur 10-24. Lokalplan nr. 46 Industriområde ved Nørremarksvej i Tarm.228

Vurdering af lokalplaner

Det vurderes derfor samlet, at der kun er en begrænset og positiv påvirkning af de planlæg-

ningsmæssige interesserer, da der tilføres vedvarende energi til mejerierne i Videbækområdet.

10.3.3 Forhold til statslige interesser.

Ledningen ligger uden for kystnærhedszonen, påvirker ikke de visuelle interesser omkring ky-

sterne eller mulighederne for at etablere overordnet infrastruktur som f.eks. veje eller jernba-

ner.229

Biogasledningen krydser området, hvor man har arbejdet med at etablere en nationalpark, men

den vil ikke påvirke en evt. nationalpark mere end de øvrige ledninger, som krydser området.230


Hovedparten af ledningerne løber i et åbent landbrugslandskab. I forbindelse med passage af

vandløb med naturkvalitet foretages der underboring, og det samme gælder områder med be-

skyttet natur.

Natura 2000

Hovedbiogasledningen skal krydse Skjern Å og stikledningen til Borrislejren skal passere Omme

Å. I forbindelse med begge vandløb er der udlagt Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er


229 Naturstyrelsen, Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013,


230 Naturstyrelsen, Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013,








246 af 350

en del af EU’s naturnetværk, og der må ikke gennemføres projekter, der kan påvirke udpeg-

ningsgrundlaget.231 Det er derfor valgt at placere passagerne, hvor passagen udgør den korteste

strækning, samt foretaget underboring af vandløbet samt de nærliggende naturarealer. Det vil i

forbindelse med detailprojekteringen blive afklaret, om biogasledningen på landbrugsarealerne

inden for Natura 2000-områderne kan etableres ved gravning, eller om de også skal etableres via

underboring. Der er foretaget en konsekvensvurdering i afsnit 10.8 Evt. brønde til udtag af kon-

densat vil blive etableret i forbindelse med eksisterende veje eller parkeringspladser.

Figur 10-25. Placering af Natura 2000-områder i nærheden af biogasledningen.232.

Ringkøbing Skjern kommune er planmyndighed i forhold til beskyttelse af Natura 2000 områder-

ne (mulighederne for, at udpegningsgrundlaget får en god tilstand må ikke påvirkes, hvis der

skal tillades projekter i eller i nærheden af områderne).

Beskyttet natur:




marks Miljøportal.233

Biogasledningen krydser flere områder med beskyttet natur, hvilket fremgår af Figur 10-26, hvor

der henvises til Danmarks Miljøportal med kort over de enkelte områder. Det bliver i nærværen-

de kapitel vurderet, om anlægget medfører en påvirkning af disse områder.


også er kommunen, som kan meddele en evt. dispensation.

231 Retsinformation, 2007, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter 1, BEK nr 408 af 01/05/2007, https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=13043

232 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 233 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution







247 af 350

Figur 10-26. Oversigt over § 3-beskyttet natur med henvisninger til kort over de enkelte delområder som fremgår af Danmarks Miljøportal.234

Fredsskov

Der skal passeres områder med fredskov, hvor ledningen enten placeres i eksisterende veje, eller

hvor der foretages underboring. Anlægsarbejdet i fredskov kræver tilladelse efter skovloven, hvor

Naturstyrelsen er myndighed.






248 af 350

Figur 10-27. Oversigt over fredskov i forhold til biogasledningen.235

10.3.5 Andre bindinger

Biogasledningen kan projektet kræve tilladelse, dispensation og godkendelse efter bl.a.: Naturbeskyttelsesloven

Råstofloven


Museumsloven






249 af 350

Stikledningen ind til Tarm renseanlæg skal på en del af strækningen forløbe sammen med om-

fartsvejen nord om Tarm (Vestre Kvartervej og Nørremarksvej), der er en statsvej. Denne del

kræver derfor tilladelse fra Vejdirektoratet som vejmyndighed.


Naturbeskyttelsesloven236 (lov nr. 951 af 06/07/2013 om ”naturbeskyttelse”) beskytter bl.a. natu-

ren med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kultur-

historiske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Nedgravning af ledninger kræver ikke tilladelse efter skovbyggelinjen eller kirkebyggelinjen efter

naturbeskyttelsesloven.

Biogasledningen kommer inden for naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinje ved Skjern Å og

ved Omme Å, hvilket fremgår af Figur 10-28. Der må ikke foretages terrænregulering inden for

å-beskyttelseslinjen. Terrænet vil ved gravning blive genetableret, og ved underboring vil der

ikke være synlige tegn på overfladen. Ringkøbing-Skjern kommune er myndighed og har umid-

delbart vurderet, at det ikke vil kræve dispensation. Det vil blive afklaret endeligt i forbindelse

med detailudformningen af ledningen.

Figur 10-28. Biogasledningen kommer inden for naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinje ved Skjern Å og ved Omme Å.237

Råstofloven

Biogasledningen krydser et råstofområde nord for Sdr. Vium, hvilket fremgår af Figur 10-29.

Region Midtjylland er myndighed i forhold til råstofloven238. Der må ikke foretages planlægning,

236 Retsinformation, 2013, Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013,



238 Retsinformation, 2013, Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr 657 af 27/05/2013,








250 af 350

der forhindrer udnyttelsen af råstofressourcerne. Derfor er biogasledningen lagt i kanten af de

eksisterende veje igennem området.

Figur 10-29. Råstofgraveområde nord for Sdr. Vium.239


Biogas- og gylleledningerne går generelt uden om områder med jordforurening og gennemskærer

ingen kortlagte ejendomme. Nord for Tarm passerer biogasledningen dog et lokalplanområde til

industriformål, som er områdeklassificeret, hvor der ikke må føres jord væk uden tilladelse. Det

pågældende område fremgår af Figur 10-30.

Det gælder generelt, at hvis der konstateres jordforurening i forbindelse med anlægsarbejder,

skal myndighederne orienteres, og arbejdet indstilles.240

Det er Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland, som er myndighed efter jordforure-

ningsloven.


240 Retsinformation, 2009, Lov om forurenet jord, LBK nr 1427 af 04/12/2009,



https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=128733%20




251 af 350

Figur 10-30. Biogasledningen nord for Tarm, hvor biogasledningen krydser et område, som er område-klassificeret.241

Museumsloven

Sten og jorddiger er beskyttet efter museumsloven242. Digernes placering i forhold til biogasled-

ningen fremgår af Figur 10-31. Diger med kulturhistorisk værdi eller diger med naturinteresser

vil blive underboret. Andre diger vil blive gennemgravet og genetableret. Det er Ringkøbing-

Skjern Kommune, som er myndighed på dette område.

Fund og fortidsminder fremgår af Figur 10-32, Figur 10-33, Figur 10-34, Figur 10-35, Figur 10-36

og Figur 10-37.

Det er efter museumsloven bygherrens ansvar at standse anlægsarbejder ved fund af fortidsmin-

der og at betale for evt. arkæologiske udgravninger. Ringkøbing Skjern Museum og Kulturarvs-

styrelsen er myndigheder efter museumsloven.


242 Retsinformation, 2004, Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr 358 af 08/04/2014,







252 af 350

Figur 10-31. Beskyttede sten- og jorddiger i forhold til biogasledningens placering.243






253 af 350

Figur 10-32. Fund og fortidsminder langs biogasledningen.244







254 af 350








255 af 350








256 af 350

10.3.6 Afstand til naboer

Biogasledningen og gylleledningerne løber i det åbne land og uden om bymæssige bebyggelse,

bortset fra ved forbindelsen til Tarm renseanlæg.

Der holdes en afstand på minimum 10 meter til boliger, og det er tilstræbt at holde en afstand på

25 meter, således at generne i forbindelse med anlægsarbejdet og efterfølgende vedligeholdelse

minimeres.

10.4 Lugt, luftforurening og klima


Ledningstracéet forløber i dels landbrugsområder dels i/ved skove, beskyttede områder m.v.

I forbindelse med vurderingerne er anvendt kendt viden omkring etablering og drift af biogas- og

gylleledninger.


I anlægsfasen vil der blive anvendt en række maskiner for etablering af ledningen. Disse maski-

ner vil forbruge brændstof. Maskinerne vil være omfattet af relevant lovgivning, for så vidt angår

emissioner, hvorfor emissionen vil være acceptabel. De klimatiske påvirkninger af anlægsfasen er

derfor også begrænsede.

I driftsfasen vil aktiviteterne i forbindelse med ledningerne indskrænke sig til aftapning af kon-

densat (vand) fra kondensatbrønde og udluftning af gylleledninger. Aftapning af kondensat for-

ventes at skulle gennemføres med ugers mellemrum i kondensatbrønde nær biogasanlæggene. I

evt. brønde i større afstand fra biogasanlæg forventes aftapning at skulle gennemføres med må-

neders mellemrum.

Aftapning af kondensat gennemføres med en speciel udrustet aftapningsbil, som anvender

brændstof. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske mindre udslip af lugt i forbindelse med aftap-

ning af kondensat og udluftning af gylleledninger. Der er dog tale om hændelser af kort varighed

og med lange mellemrum, hvorfor det vurderes, at aktiviteten vil være uden væsentlig påvirk-

ning af omgivelserne.


Der forventes ingen kumulativ effekt med aktiviteter i nærheden af ledningerne.


Ingen.



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Lugt Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Luftforure-

ning


ubetydelig

Klima Ingen National Stor Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Tabel 10-2. Vurdering af virkninger i forbindelse med lugt, luftforurening og klimatiske i forbindelse med etablering og drift af gas- og gylleledninger.




257 af 350

God Der findes gode informationer i forhold til lugt, luftforurening og klimati-

ske påvirkninger fra anlægs- og driftssituationen for ledningerne

Tabel 10-3. Vurdering af data som grundlag for vurdering af påvirkningerne fra etablering og drift af gas- og gylleledninger.

10.5 Trafik

Biogasledningerne vil primært forløbe i landbrugsjord. Aftapning af kondensat vil ske ved eksiste-

rende veje.


De eksisterende veje i området er meget forskellige i størrelse, ligesom trafikmængderne varie-

rer.


I anlægsfasen vil der ske transport af materialer og maskinel til etablering af ledningerne. Dette

vil ske ad det offentlige vejnet, og det vurderes ikke, at den øgede trafik vil være af et sådant

omfang, at der vil ske en målbar ændring i antallet af uheld, udledning af emissioner eller vejtra-

fikstøj.

I driftsfasen vil der med stor sandsynlighed blive behov for aftapning af kondensat flere steder

langs ledningen. Placeringen af aftapningsbrønde fastlægges i forbindelse med detailprojekterin-

gen af ledningen. Aftapning vil ske ved tappehaner, der så vidt muligt placeres ved eksisterende

veje. Det forventes, at der vil blive behov for aftapning af kondensat med ugers mellemrum ved

tappehaner og med måneders mellem ved tappehaner i større afstand fra biogasanlæggene. En

aftapning betyder, at der vil køre en ”suge-bil” til og fra hver tappehane. Trafik til/fra tappeha-

nerne vil være af et så begrænset omfang, at der ikke vil ske en målbar ændring i antallet af

uheld, udledning af emissioner eller vejtrafikstøj.

Selve aftapningen af kondensat sker imens ”suge-bilen” holder i rabatten. Der forventes etableret

en mindre vigeplads med grusbelægning, hvor ”suge-bilen” kan holde, således at den ikke er til

gene for den øvrige trafik, mens den suger kondensat. Det skal sikres, at pladserne ikke etable-

res i en kurve, hvor ”suge-bilen” kan påvirke de øvrige bilisters oversigt. Såfremt vigepladserne

placeres uhensigtsmæssigt trafikalt, kan det blive nødvendigt at skilte med et parkerings- og

standsningsforbud, hvor ”suge-bilerne” er undtaget.


Etablering af ledningerne, vil generere ekstra trafik i området. På grund af de begrænsede tra-

fikmængder til både aftapning af kondensat samt i forbindelse med biogasanlæggene vurderes

den samlede påvirkning dog ikke at være væsentlig.


Ved tappehanerne bør etableres vigepladser i grusbelægning til ”suge-bilen”. Det skal sikres, at

pladserne ikke etableres i en kurve, hvor ”suge-bilen” kan påvirke de øvrige bilisters oversigt.







258 af 350


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Trafikal

påvirkning


ubetydelig

Tabel 10-4. Vurdering af trafikale påvirkninger i forbindelse med biogas- og gylleledninger mellem anlæg og aftagere.

Tilstrækkelig Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden.

Tabel 10-5. Vurdering af datagrundlag for vurdering af de trafikale forhold omkring biogas- og gylleled-ninger mellem anlæg og aftagere.

10.6 Støj


Det er gennemført en vurdering af de lokale forhold sammenholdt med almindelig viden om etab-

lering og drift af ledningerne.


I anlægsfasen forekommer gravearbejder, underboringer mv. Der er tale om almindelige anlægs-

arbejder, som vil finde sted indenfor normal arbejdstid. Midlertidige anlægsarbejder vurderes i

forhold til højere støjgrænser end permanent virksomhedsstøj. Det er vurderet, at ledningsarbej-

derne ikke vil medføre væsentlige støjgener for naboerne.

Der forekommer ingen støjpåvirkning i driftsfasen.


Der vil ikke forekomme væsentlige kumulative effekter.


Ved udførelse af anlægsarbejder tæt på naboer forudsættes det, at der tages hensyn ved valg af

arbejdsmetoder og tidspunkter for arbejdets udførelse.


Det vurderes, at det vil være muligt at udføre arbejdet uden væsentlige gener for naboerne.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Støjpåvirk-

ning


ubetydelig

Tabel 10-6. Vurdering af støjpåvirkninger i forbindelse med biogas- og gylleledninger mellem anlæg og aftagere.

Tilstrækkelig Der findes data for så vidt angår støj fra relevante kilder og dokumenteret

viden.

Tabel 10-7. Vurdering af datagrundlag for vurdering af støjforhold omkring biogas- og gylleledninger mellem anlæg og aftagere.




259 af 350



Forløbet af ledningerne er beskrevet i afsnit 10.1.2 og vist i Bilag 3.

Vurderingerne i afsnittet er foretaget ud fra data fra Kulturstyrelsens database Fund og fortids-

minder, museets hjemmeside, gamle målebordsblade fra Geodatastyrelsen (ca. 1880’erne og

1920’erne) og Trap Danmark.

Endelig er hele linjeføringen besigtiget.

Området ligger vest for israndslinjen, som er det længste fremstød af gletcherne i sidste istid, og

området er som følge heraf forholdsvis fladt og afrundet med en markant undtagelse i form af

Borrishede slette med Skjern å.

Terrænet vises groft på Figur 10-38, hvor det ses et tværsnit fra Videbæk (station 0) til Sdr. Vi-

um. Ud fra dette ses, at over den ca. 40 km lange strækning falder terrænet. Der ud over ligger

terrænet konstant på 0-10 m over ca. 10 km i midten af længdeprofilen, hvilket svarer til den

strækning, hvor Borrishede slette og Skjern Å ligger.

Figur 10-38. Tværsnit fra Videbæk til Sdr. Vium (hovedledningen).

Der har igennem oldtiden været mennesker i Vestjylland, som f.eks. fundet af Dejbjerg vognen250

viser. Der er derfor stor sandsynlighed for at finde fortidsminder i forbindelse med anlægsarbej-

det.

250 Kort før Kr. f. blev to vogne ofret i en vestjysk mose ved Dejbjerg. De blev skilt ad og lagt ned i en tørvegrav indhegnet med grene

og fletværkshegn. Vognene var sandsynligvis en stormands pragtkøretøjer.

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/aeldre-jernalder-500-fkr-400-ekr/vognene-fra-dejbjerg/

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/aeldre-jernalder-500-fkr-400-ekr/vognene-fra-dejbjerg/




260 af 350

Figur 10-39. Biogasledningen samt udtræk fra fund og fortidsminder.251

Der er foretaget en foreløbig gennemgang ud fra Kulturarvsstyrelsens database Fund og Fortids-

minder, som fremgår af Figur 10-39. Der har også været holdt et møde med Ringkøbing Skjern

Museum for at få vurderet, om forløbet gik igennem områder, hvor de ud fra deres viden vurde-

rede, at der var særlig stor sandsynlighed for fund af fortidsminder. Ud fra oplysninger frem-

kommet på mødet i forhold til Lundenæs er ledningen lagt øst om voldstedet og vest om den

nuværende gård. Der er desuden foretaget en række mindre tilretninger for at undgå kendte

fortidsminder og fund.

251 Fund og Fortidsminder: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/




261 af 350

Selv om ledningerne er lagt uden om kendte fund, kan det ikke udelukkes, at der findes andre

fortidsminder, hvor ledningerne skal etableres. Det er bygherrens ansvar at stoppe anlægsarbej-

der ved fund af fortidsminder og at betale for eventuelle arkæologiske udgravninger. Ringkøbing

Skjern Museum anbefaler derfor, at der indgås en aftale om forundersøgelse, således at museet

følger anlægsarbejdet løbende, og inden selve anlæggelsen kan foretage mindre udgravninger.

Det råd vil Ringkøbing-Skjern Forsyning følge.

I området mellem Videbæk og Sdr. Vium har der indtil slutningen af 1800 tallet været udstrakte

områder med hede. Figur 10-40 viser et kort over området fra omkring 1880’erne med henvis-

ninger til Error! Reference source not found., hvor der findes kort over de enkelte områder

med biogasledningens placering.




262 af 350

Figur 10-40. Kort fra omkring 1880’erne (Høje målebordsblade).252 Numrene refererer til kort i Bilag 4.

Efter 1800 tallet tager opdyrkningen for alvor til, og der kommer den nuværende struktur med

spredt bebyggelse, mindre veje, læhegn og plantager. Et af de markante elementer fra den peri-






263 af 350

ode er de mange nye diger. På

Figur 10-41 ses kort fra omkring 1920.




264 af 350

Figur 10-41. Kort fra omkring1920’erne (Lave målebordsblade).253 Numrene refererer til kort i Bilag 5.

Der er ingen rekreative interesser i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025, der konflikter

med ledningerne. Der er en række uformelle rekreative interesser bl.a. i form af, at folk går ture

langs markveje.

10.7.2 Vurdering af påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Etablering af ledningerne vil blive gennemført meget hurtigt især, fordi der anvendes kædegrav-

ning i vidt omfang. Påvirkningen i anlægsfasen vurderes derfor at være meget begrænset.






265 af 350

Biogas og gylleledningerne graves ned, så det er kun brønde til aftapning af kondensat fra bio-

gasledningen, som vil være synlige. Det svarer til brønde i forbindelse med naturgas eller større

vandledninger, dvs. en brøndring, som går 30-50 cm over terræn. De vil derfor kun være synlige

tæt på brønden. Brøndene placeres så vidt muligt tæt på veje og vil derfor ikke være fremmed-

elementer i naturområder.

Ved passage af levende hegn vil der blive et mindre hul i hegnet. I forhold til antallet af hegn og

eksisterende huller i hegnene vil påvirkningen være meget begrænset.

De fleste skovområder passeres i forbindelse med eksisterende veje, således at der ikke bliver

nye åbne arealer. De øvrige skovområder underbores eller der er tale om skove med helt ung

bevoksning, hvor påvirkningen er minimal.

Der vil derfor ikke være en visuel påvirkning af landskabet.

Ledningerne er lagt uden om kendte fortidsminder og fund, men det kan ikke afvises, at der fin-

des skjulte fortidsminder. Ringkøbing Skjern Forsyning indgår derfor en aftale med Ringkøbing

Skjern Museum om arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med anlægsarbejdet. Hvis der

findes væsentlige fortidsminder, er der to muligheder, enten foretages der en udgravning, og

lægning af ledningen må afvente den i det pågældende område, eller også foretages der en un-

derboring. Valget afhænger af karakteren af fundet og foretages i dialog med de arkæologiske

myndigheder.

Der er dog to områder, hvor der er så stor sandsynlighed for fund af fortidsminder, at undersø-

gelserne bør starte før anlægsarbejdet.

Det ene område er ved Lundenæs, hvor der har været en renæssanceherregård, et voldsted,

vejspor og laksegårde. Dette område fremgår af kulturarvsarealet på Figur 10-42.




266 af 350

Figur 10-42. Lundenæs – kort fra 1880’erne samt biogasledningen, fortidsminder og kulturarvsarealer254 255

Om området skriver museet på hjemmesiden ”Lundenæs Borgbanke og slot”, hvor det

anføres:



Skjern Ådalens mest imponerende borganlæg udgøres af Lundenæs Voldsted, opbygget med hoved-borg på 50 x 24 m, der hæver sig fire m over de omgivende enge. Her lå Lundenæs Slot, der var hovedsæde for det kongelige len Lundenæs, som omfattede en meget stor del af det daværende Ringkjøbing Amt.

En dobbelt så stor, men lavere forborg fuldender anlægget, der af strategiske årsager er placeret, hvor Skjern og Omme Åer oprindeligt løb sammen.

Inde på fastland, på nordsiden af ådalen, ligger ladegården, hvis gamle hovedbygning stadig eksiste-rer.

Opførselstidspunktet for Lundenæs Slot kendes ikke, men skriftlige kilder omtaler det første gang i 1406, hvor Erik af Pommeren holder retterting her.

Landskabet ved Lundenæs rummer mange spor af det herregårdslandskab, der har omgivet slottet. Ved borgen lå der således to laksegårde, dvs. nedrammede rækker af egestolper, der udgjorde fangst-anlæg for de store mængder laks, der tidligere var i åen.

Samtidig fungerede laksegårdene som broer over de to åer. Rester af den ene laksegård ses stadig i et stykke af det gamle åleje syd for borgen.

Mellem Lundenæs og Skjern Kirke, ved den gamle vej fra Skjern til Viborg, ligger en gravhøj fra bonde-stenalderen. Højen har været brugt som galgehøj.

Ved Albæk, lidt øst for Lundenæs, lå gårdens vandmølle, Slotsmøllen eller Albæk Mølle, nævnt første gang i 1599 og nedlagt 1893. Ladegården er privat område. Adgang til voldstedet foregår via diget langs nordsiden af Skjern Å, med start fra Hovedvej 11.






267 af 350

Figur 10-43. Original matrikelkortet fra 1818-1859, bemærk især udstrækningen af herregården mod øst. Biogasledningen er angivet med rød.

Biogasledningen er lagt mellem Lundenæs og vejreservationen, derefter føres den øst om vold-

stedet for at få så kort en krydsning som muligt af den nuværende Skjern Å og Natura 2000-

området. Ledningen krydser derved den naturlige forbindelse mellem voldstedet og det nuvæ-

rende Lundenæs, så der er forventning om, at der minimum findes vejspor.

Det andet område som ledningen passerer ligger øst for det kommende biogasanlæg ved Sdr.

Vium, hvor ledningen skal krydse et kulturarvsareal, hvor der er mange fortidsminder, grave og

vejspor. Skjern Å har været vanskelig at krydse i ældre tider, og vejene, der fører mod stedet, er

præget af hjulspor. Der er også flere steder markante forløb af gravhøje langs med vejforløbene.




268 af 350

Figur 10-44. Sdr. Vium – kort fra 1880’erne samt biogasledningen, fortidsminder og kulturarvsarealer.256

Det vil i dialog med museet blive aftalt, hvordan forundersøgelserne skal foretages, og om del-

strækninger evt. bør underbores for ikke at påvirke væsentlige fortidsminder.

Der vil være en påvirkning, hvis der findes fortidsminder, men den kompenseres ved, at der fore-

tages arkæologiske udgravninger, og der derved opnås en bedre viden om fortiden.

Der krydses ikke væsentlige kulturhistoriske interesser fra nyere tid bortset fra digerne. En me-

get stor del af digerne i Vestjylland er jorddiger. Diger af væsentlig kulturhistorisk- eller natur-

værdi underbores. Det er f.eks. diger, der marker ejerlaug eller hovedgårde. Øvrige diger gen-

nemgraves og reetableres efter gennemgravningen

De planlagte forløb til ledningerne konflikter ikke med nogen af de rekreative interesser angivet i

Ringkøbing-Skjern Kommuneplan. Der er ikke væsentlige rekreative interesser i de områder,

hvor der skal anlægges ledninger, og generne i anlægsfasen er kortvarige.

Når ledningerne er etableret vil der ikke være nogen påvirkning af visuelle forhold, landskabet,

kulturarv eller rekreative interesser.


Ingen


Som ved alle projekter kan det ikke forudsiges, om der findes skjulte fortidsminder. Der foreta-

ges derfor arkæologiske forundersøgelser.






269 af 350

Det aftales med myndighederne i forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse, hvilke di-

ger, der er så væsentlige, at der skal underbores.



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekvenser

Landskab Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Kulturarv Mindre Lokal Stor Vedvarende mindre

Rekreative

interesser


ubetydelig

Tabel 10-8. Vurdering af virkninger fra landskab, kulturarv og rekreative interesser fra biogasledningen.

God Der findes gode informationer om landskab, kulturhistorie og rekreative

interesser

Tabel 10-9. Vurdering af data som grundlag for vurdering af forholdene omkring landskab, kulturarv og rekreative interesser fra biogasledningen.



Dette afsnit vurderer påvirkningen af naturforholdene langs tracéet samt de mulige påvirkninger i

forbindelse med anlæg og drift af ledningsanlæggene.





Fredsskov og beplantninger

Øvrige relevante forekomster af planter og dyr (eksempelvis rødlistede arter)

Sø- og å-beskyttelseslinjen


den 12. september 2014. Her er alle de beskyttede naturområder, de beskyttede diger samt

fredskovsområder besigtiget. Herudover er der ud fra flyfoto identificeret en række levende hegn

og beplantninger, som vurderes at kunne fungere som levested eller ledelinjer for bilag IV arter

som f.eks. flagermus og markfirben. Disse områder er ligeledes besigtiget. Ved besigtigelse af de

beskyttede naturområder er brugt metode beskrevet i de tekniske anvisninger til besigtigelse af


Som supplement til besigtigelserne er der er indhentet eksisterende data for de § 3 beskyttede

naturområder og fra de internationale naturbeskyttelsesområder via Danmarks Naturdata (Dan-














270 af 350

Ledningsanlægget krydser Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å som på den pågældende stræk-

ning er udpeget som EF-habitatområde nr. 61 Skjern Å. Ledningsanlægget krydser det internati-

onale naturbeskyttelsesområde 2 steder, både Skjern Å ved Lundenæs samt den nedre del af

Omme Å ved Sønderskov Bro.

Ledningsanlægget til Borrislejren forløber gennem Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede der er

udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. 60 Borris Hede og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37

Borris Hede.


Natura2000 planen for områderne, samt ud fra besigtigelserne af områderne.

Vurderingen er en endvidere en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen.

Vurderingerne af Habitatdirektivets bilag IV arter er baseret på litteraturstudier, viden om arter-

nes levesteder samt besigtigelse.



naturkvaliteten.








tilfældig gæst uden evne til at forudsige noget om naturtypens tilstand.

Vurderingen kombineres med en vurdering af de strukturelle forhold der er tilstede på lokaliteten og tilsammen give dette et generelt udtryk for naturtypens tilstand fra høj naturværdi (I) til dår-lig naturværdi (V).




271 af 350








Tabel 10-10. Generel definition for de fem tilstandsklasser for naturværdien

Vurderingssystemet er dels baseret på en systematisk registreringsmetode, som dels beskriver

de fysiske strukturer på lokaliteten dels på en registrering af vegetationen inden for et dokumen-




sammenlignelige med data fra andre undersøgelser. Desuden kan naturtilstanden blive påvirket i





Generelt vurderes påvirkningerne af heder som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund af de langvarige eller permanente påvirkninger:

Heder med høj eller god naturværdi

Heder med forekomst af bilag IV-arter

Heder, som er egnede levesteder for bilag IV-arter

Moderat påvirkning på grund af potentialet for at opnå en bedre naturværdi ved den rette pleje,

men trods alt har mindre naturværdi:

Heder med moderat eller ringe naturværdi

Heder med dårlig naturværdi

Ringe påvirkning på grund af potentialet for at opnå en bedre naturværdi ved den rette pleje,

men trods alt har dårlig naturkvalitet:

Heder med dårlig naturværdi




272 af 350

Generelt vurderes påvirkningerne af ferske enge som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi:

Hele eller store dele (over 1/5) af enge med høj, god eller moderat naturværdi

Enge med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter


turværdi:

Mindre dele (mindre end 1/5) af enge med høj, god eller moderat naturværdi

Større dele (over 1/5) af enge med ringe eller dårlig naturværdi



Mindre dele (mindre end 1/5) af enge med ringe eller dårlig naturværdi

Generelt vurderes påvirkningerne moser som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund af det store indgreb og den høje naturværdi

Hele eller store dele (over 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi

Moser med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter


turværdi

Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med høj, god eller moderat naturværdi

Større dele (over 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi



Mindre dele (mindre end 1/5) af moser med ringe eller dårlig naturværdi

Generelt vurderes påvirkningerne af vandløb som følgende:

Væsentlig påvirkning på grund høj naturværdi og gode bund og strømforhold

Vandløb med høj eller god naturværdi og en jævn til god strømhastighed

Vandløb med væsentlig værdi som yngle- eller fourageringsområde for bilag IV-arter

Moderat påvirkning på grund af den begrænsede naturværdi eller dårlige fysiske forhold og

strømforhold

Vandløb med høj eller god naturværdi men med dårlige strømforhold

Vandløb med moderat naturværdi


meget hurtigt at opnå den samme naturværdi som før indgrebet.

Vandløb med ringe eller dårlig naturværdi og dårlige fysiske forhold og strømforhold


Ledningsanlægget krydser en lang række områder som er beskyttet efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3. Tracéet krydser således 21 vandløb, 6 engområder, 6 moseområder og 5 hedeområder

der alle er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ved de større vandløb, samt i forbindelse

med krydsning af de internationale naturbeskyttelsesområder vil krydsningen blive udført ved

underboring. Resten af områderne krydses ved gennemgravning, hvis der kan opnås tilladelse til




273 af 350

dette. Hvor det er muligt lægges tracéet enten i markveje eller langs vejtracéer, hvilket vil mini-

mere påvirkningen af områderne.

Figur 10-45. Kort over § 3 beskyttede naturområder.260






274 af 350

Lokalitet 1 og 2: Eng og vandløb ved Fiskbækkær Bæk

Figur 10-46. Kort over lokalitet 1 og 2.261

Området består af et eng- og moseområde, der gennemløbes af et mindre vandløb. Dele af eng

og moseområdet står mere eller mindre under vand. Vandet på engen samt i det gennemløbende

vandløb er for en kortere årrække siden stemmet op med en dæmning parallelt med vejen ca. 15

meter inde på engen. Dele af engområdet er domineret af kulturgræsser med en relativt triviel

vegetation. De vådeste dele af engen har dog en finere vegetation bl.a. med forekomst sump-

kællingetand, kær-ranunkel og alm. star. Området umiddelbart langs vejen er dog kraftigt påvir-

ket af, at der for få år siden er etableret en dæmning langs vejen. Samlet set vurderes naturtil-

standen dog at være ringe.

Vandløbet, som gennemløber engen løber på nuværende tidspunkt gennem den vandflade, der er

opstået på engen. Det sidste stykke inden vejen består vandløbet af et ca. 0,5 meter bredt vand-

løb med en god strøm og en fin brinkvegetation. I forbindelse med hævningen af vandstanden på

engen er vandløbsbunden samtidig hævet på det sidste stykke inden det løber under vejen. På

nuværende tidspunkt består vandløbsbunden af en fast sten- og grusbund.

I forslag til vandplanen 1.8 for hovedvandopland Ringkøbing Fjord er vandløbet målsat til at skul-

le have god økologisk tilstand med et krav på faunaklasse 4. Af vandplanen fremgår det, at vand-

løbets målsætning er opfyldt.

Ved besigtigelsen blev der samtidig fundet et individ af spidssnudet frø, der er optaget på habi-

tatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter, og det kan ikke udelukkes, at spidssnudet

frø yngler på den oversvømmede eng.






275 af 350

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves både engen og vandløbet i et tracé langs ve-

jen, mellem dæmningen og selve vejen. Da der for få år siden er etableret en dæmning i områ-

det, vurderes det, at området relativt hurtigt vil blive retableret til den nuværende tilstand ved en

gennemgravning og at der ikke vil ske en påvirkning af yngle- eller rastestederne for spidssnudet

frø. Hvis der ikke kan opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.

Figur 10-47. Oversvømmet engområde ved Fiskbækkær Bæk.

Lokalitet 3 og 4: Eng og vandløb ved Fasterkær Bæk

Området består af en noget tør kultureng, som gennemskæres af Fasterkær Bæk. Vegetationen

på engen er meget artsfattig med dominans af mose-bunke med en sparsom engvegetation.

Området vurderes, at have en ringe naturkvalitet.

Fasterkær Bæk består af et vandløb der er ca. 1 – 1,5 meter bred med et moderat fald og en

blød bund. Vandløbet er gravet ca. 1,5 meter under terræn. Vandløbet er overskygget af en kraf-

tig urtevegetation langs vandløbet, og har således en sparsom vandløbsvegetation med fore-

komst af grenet pindsvineknop og vandstjerne sp.

I forslag til vandplanen er vandløbet målsat til at skulle have god økologisk tilstand med et krav

om faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at vandløbet har faunaklasse 4. Målsætning er

derfor ikke opfyldt, hvilket primært skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbet.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves både engen og vandløbet i et smalt tracé. Da

der er tale om en meget artsfattig kultureng med et ringe naturindhold, og da vandløbet samtidig

består af et relativt lille kanallignende vandløb med et ringe fald, vurderes det samlet set, at om-

rådet relativt hurtigt vil blive retableret til den nuværende tilstand ved en gennemgravning. Hvis

der ikke kan opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.




276 af 350

Figur 10-48. Kort over lokaliteterne 3 og 4.262

Figur 10-49. Fasterkær Bæk med tilstødende engområde.






277 af 350

Område 5: Kjelstrup Bæk



på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætning er opfyldt.

Vandløbet underbores og påvirkes dermed ikke.

Område 6 Damsø Grøft ved Lundenæs Hovedgård

Damsø Grøft består af et relativt kraftigt okkerpåvirket vandløb, der er ca. 1,5 – 2 meter bredt

med et ringe fald og en blød bund. Vandløbet er kanallignende og er gravet ca. 2 meter under

terræn. Vegetationen i vandløbet er domineret af grenet pindsvineknop samt af algebevoksnin-

ger. Naturkvaliteten i vandløbet vurderes at være ringe. Bredvegetationen var dog stedvist lav og

lysåben, og på den sydvendte vandløbsbrink blev der fundet alm. firben. Det vurderes dog, at

området ikke er egnet som levested for markfirben.

Vandløbet er ikke målsat i forslaget til vandplanen.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves vandløbet. Da vandløbet består af et kanallig-

nende vandløb med et ringe fald og et ringe naturindhold, vurderes det, at området ved en gen-

nemgravning relativt hurtigt vil blive retableret til den nuværende tilstand. Hvis der ikke kan

opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.






278 af 350

Figur 10-51. Kort over lokalitet 6.264

Figur 10-52. Damsø Grøft.






279 af 350

Lokalitet 7 – 8: Eng og overdrev nord for Skjern Å


Nord for engområderne ved Skjern Å er der registreret et mindre overdrevsområde. Overdrevet

består af et meget eutrofieret overdrevsområde med en sparsom overdrevsvegetation. Området

omkring overdrevsområdet er ikke registeret som beskyttet natur. Området består imidlertid af

et fint og meget vådt eng- og moseområde med en relativt artsrig vegetation med dominans af

kryb-hvene og høj sødgræs samt med forekomst af kærmysse, der er relativt sjælden i Danmark.

Det vurderes, at området er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttet na-

tur. Samlet set vurderes naturtilstanden at være moderat.

Det foreslåede tracé ligger umiddelbart øst for engområdet og her etableres samtidig en bore-

grube til underboring af Skjern Å og de tilstødende eng- og moseområder.

I forbindelse med etablering af tracéet og boregruben kan der blive behov for at pumpe vand

væk fra boregruben, og der er dermed en risiko for, at der sker en mindre grundvandssænkning

mens selve ledningen etableres. Der er dog tale om en begrænset og midlertidig påvirkning, så-

ledes at der ikke vil være en varigpåvirkning af naturinteresserne






280 af 350

Figur 10-54. Engområde nord for Skjern Å.




281 af 350

Lokalitet 9 – 11: Skjern Å med omgivne eng og moseområder

Figur 10-55. Kort over lokaliteterne 9-11.266

Området består af et stort sammenhængende eng- og moseområde beliggende på begge sider af

Skjern Å. Eng- og moseområderne består som helhed af en række fine engområder med en rela-

tivt artsrig vegetation bl.a. med forekomst af bukkeblad, kær-snerre, næb-star, kær-star, blå-

grøn star, alm. star, kær-tidsel og høj sødgræs. På den pågældende strækning er Skjern Å flyttet

i forbindelse med genslyngning af Skjern Å i 1999 - 2003. En del af området fremstår derfor med

en mere triviel vegetation. Samlet set vurderes naturtilstanden at være moderat.

Selve Skjern Å er nu lagt tilbage til et mere naturligt leje, og vandløbet fremstår nu som et me-

get fint vandløb. Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og afvander 11 % af Jylland. Skjern Å er

et område af stor national betydning på grund af forekomsten af den på landsplan sjældne

og globalt truede planteart vandranke, og Skjern Å-laksen, der er den sidste rest af den

population, der stammer fra istiden, samt forekomsten af odder og grøn kølleguldsmed. Vandlø-

bet er desuden et typisk vandløb med vandplanter og er levested for laks samt hav-, flod- og

bæklampret. Naturtilstanden i selve Skjern Å vurderes at være høj.

Hele området ligger indenfor Natura 2000-område Nr. 68 Skjern Å. Risikoen for påvirkning af EF-

habitatområdet er beskrevet i afsnit 10.8.5.






282 af 350

Område 12: Hedeområde syd for Skjern Å


Området består af en blanding af fugtig klokkelynghede og mere tør dværgbuskhede. Området

har stedvist en fin hedevegetation bl.a. med forekomst af klokkelyng, hedelyng, revling, mose

pors, smalbladet kæruld, pille-star, hirse-star, katteskæg og fåre-svingel samt med forekomst af

tue-kogleaks, der er relativt sjælden i Danmark. Samlet set vurderes naturtilstanden at være

god.

Biogasledningen forløber tæt forbi hedeområdet. I forbindelse med etablering af biogasledningen

er der en risiko for, at området drænes. Der er dog en mindre markvej mellem hedeområdet og

biogasledningen, hvilket vil minimere risikoen for, at biogasledningen vil dræne området. Biogas-

ledningen etableres samtidig således, at en drænende effekt langs ledningen bliver begrænset

mest muligt.






283 af 350

Figur 10-57. Hedeområde syd for Skjern Å.

Område 13: Råddensig Grøft

Råddensig Grøft består af et vandløb med en bundbredde på ca. 1,5 meter med et ringe fald og

en fast sandbund. Vandløbet er kanallignende og er gravet ca. 1,5 meter under terræn. Vegetati-

onen i vandløbet er domineret af grenet pindsvineknop og høj sødgræs. Naturkvaliteten i vandlø-

bet vurderes at være moderat.


på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at vandløbet har faunaklasse 4. Målsætningen er

derfor ikke opfyldt, hvilket primært skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbet.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves vandløbet. Da vandløbet består af et kanallig-

nende vandløb med et ringe fald og et ringe naturindhold, vurderes det, at området relativt hur-

tigt vil blive retableret til den nuværende tilstand ved en gennemgravning. Hvis der ikke kan

opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.




284 af 350


Figur 10-59. Råddensig Grøft.






285 af 350

Område 14 – 15: Hedeområder i den nordlige del af Østermarken


Det nordligste hedeområde består overvejende af en våd klokkelynghede med en fin hedevegeta-

tion med dominans af hedelyng og klokkelyng samt med forekomst af blåtop, mose-pors og tør-

vemosser samt med forekomst af tue-kogleaks, der er relativt sjælden i Danmark. Området er

dog under kraftig tilgroning af nåletræer. Det sydlige hedeområde består overvejende af en tør

dværgbuskhede med dominans af hedelyng. Dette område har stedvist en meget fin hedevegeta-

tion med forekomst af revling, blåbær, sand-star og håret høgeurt. Det sydlige hedeområde vur-

deres samtidig, at være et potentielt levested for markfirben, der er optaget på habitatdirektivets

bilag IV over særligt beskyttelseskrævende arter. Samlet set vurderes naturtilstanden at være

god.

Biogasledningen etableres i en markvej gennem området, og vil således ikke berøre selve det

beskyttede hedeareal. I forbindelse med gennemgravning af området etableres biogasledningen

således, at gasledningen ikke dræner den våde klokkelynghede. Risikoen for at påvirke hedeom-

rådet er derfor marginal.






286 af 350

Figur 10-61. Hedeområde nord for Østermarken.

Område 16: Hedeområde syd for Østermarken







287 af 350

Området består af et meget kraftigt tilgroet hedeområde med dominans af hedelyng samt med

forekomst af klokkelyng, blåbær og blåtop uden forekomst af sjældnere arter. Området består

overvejende af et tørt hedeområde, der er dog også mere fugtige partier med forekomst af klok-

kelyng. Området er under kraftig tilgroning med nåletræer, og naturkvaliteten er derfor

lav/moderat.

Biogasledningen etableres i en markvej gennem området, og vil således ikke berøre selve det

beskyttede hedeareal. I forbindelse med gennemgravning af området etableres biogasledningen

således, at gasledningen ikke dræner hedeområdet. Risikoen for at påvirke hedeområdet er der-

for marginal.

Figur 10-63. Hedeområde nord for Østermarken.

Område 17: Mose-/engområde ved Gyris

Umiddelbart øst for det planlagte biogasanlæg ved Gyris er der et mindre engområde, der er

registreret som beskyttet natur. På kortet er området vist som mose, men det kan ud fra besigti-

gelsen være en eng under tilgroning. Området er meget ødelagt, og der er etableret en lille sø

med en ø i midten af området. Resten af området bærer præg af, at den opgravede jord ligger i

bunker i området. Der er dog et ganske lille område med en naturlig engvegetation, bl.a. med

forekomst af vandnavle, kær-padderok og alm. mjødurt. Samlet set vurderes dette mose-

/engområde, at have en ringe naturtilstand, og hvis det er en eng, er området muligvis på vej til

at gro ud af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Området bliver ikke direkte berørt af biogasanlægget. Med etablering af et biogasanlæg umiddel-

bart vest for engen er der imidlertid en risiko for at området vil blive påvirket af anlægget. I for-

bindelse med drift af anlægget kan der fordampe en meget begrænset mængde kvælstof i form

af ammoniak eller forskellige andre kvælstofforbindelser. Kvælstof kan potentielt set påvirke de

nærliggende naturområder væsentligt. Der er dog tale om en meget begrænset mængde kvæl-

stof.




288 af 350


Området består imidlertid af et meget ødelagt mose-/engområde, der ikke vurderes at være sår-

bart overfor en mindre kvælstofpåvirkning. Da der samtidig er tale om en meget begrænset

mængde kvælstof vurderes det derfor, at området ikke vil blive påvirket væsentligt. Etableringen

af anlægget vil derfor ikke ændre tilstanden i § 3 området.

Område 18 og 19: Eng og mose ved Strømmesbøl Bæk

Området består af et eng- og moseområde, der har gennemløb af Strømmesbøl Bæk. Engområ-

det består af en gammel relativt artsfattig kultureng med dominans af mose-bunke. Det tilstø-

dende moseområde består af en blanding af pilesump og mere lysåbne moseområder omkring et

vandhul. Området har en relativt artsfattig vegetation med dominans af gråpil og tagrør men

også med enkelte partier med en mere artsrig vegetation med forekomst af sump-kællingetand,

tormentil og kær-tidsel. Naturtilstanden i eng- og moseområdet vurderes at være ringe.

Strømmesbøl Bæk består på den pågældende strækning af et fint vandløb med en bundbredde

på ca. 1,5 meter med en svagt snoet strømrende en god strøm, samt en fin blandet sten- og

grusbund. Vandløbet er gravet ca. 0,5 meter under terræn og har en fin bredvegetation, bestå-

ende af høje stauder som alm. mjødurt, lodden dueurt, sump-kællingetand og alm. fredløs. Na-

turtilstanden i vandløbet vurderes at være god.






289 af 350



på faunaklasse 4. Af vandplanen fremgår det, at målsætningen for vandløbet er opfyldt.

Ved etablering af ledningsanlægget underbores selve vandløbet. Engområdet gennemgraves og

der etableres en boregrube i den del af engen, som på nuværende tidspunkt har den mest triviel-

le vegetation. Ved etablering af en boregrube i selve engområdet vil området blive påvirket. Det

vurderes dog, at engen består af en relativt triviel kultureng, som relativt hurtigt vil opnå samme

naturkvalitet som før indgrebet efter, at området er retableret. Det må dog forventes, at der vil

gå 5 til 7 år, inden området har samme naturkvalitet, som det har på nuværende tidspunkt, men

da boregruppen kun er på 25 til 50m2 vurderes der samlet ikke at være en væsentlig påvirkning

af § 3 området.






290 af 350

Figur 10-66. Eng ved Strømmesbøl Bæk.

Område 20: Tarm Bæk







291 af 350

Tarm Bæk består på den pågældende strækning af et fint vandløb med en bundbredde på ca. 5

meter med en svagt snoet strømrende, en god strøm samt en fin blandet sand- og grusbund.

Vandløbet har en fin vegetation med store puder af alm vandranunkel, samt med forekomst af

grenet pindsvineknop. Naturtilstanden i vandløbet vurderes at være god.


på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætningen for vandløbet er opfyldt.

Ved etablering af ledningsanlægget underbores vandløbet, og det vurderes derfor ikke, at vand-

løbet vil blive påvirket af projektet.

Figur 10-68. Tarm Bæk.

Område 21: Hedeområde ved Foersum

Området består af et mindre hedeområde med dominans af hedelyng. Området er kraftigt påvir-

ket af tilgroning med nåletræer og har en moderat naturkvalitet. Dele af området har dog en

finere vegetation med forekomst af tormentil, blåbær, tyttebær, pille-star, hirse-star og blåtop.

Samlet set vurderes naturtilstanden at være moderat.

Biogasledningen etableres på en del af strækningen i en markvej gennem området, og kun en

mindre del af hedeområdet vil således blive gennemgravet. Ved gennemgravning vil overjorden

blive lagt til side og brugt som overjord igen ved retablering af området. Hedeområder er normalt

relativt lang tid om at retablere sig på nye arealer, men retablerer sig ofte hurtigt, hvis de rigtige

jordbundskemiske forhold er til stede. Det er således en kendt plejemetode at foretage tørve-

skrælning på hedeområder for at forny hedevegetationen. Da der ikke tilføres jord udefra, og da

overjorden bliver benyttet ved retablering af området, vurderes det, at området vil opnå samme

naturtilstand efter en kortere årrække.




292 af 350


Figur 10-70. Hede ved Foersum.






293 af 350

Område 22 – 25: Eng- og moseområder ved Tarm Møllebæk og tilløb til Tarm Møllebæk


Området består af et sammenhængende eng- og moseområde, der har gennemløb dels af Tarm

Møllebæk og dels af et tilløb til Tarm Møllebæk. Eng- og moseområdet langs selve Tarm Mølle-

bæk består af en gammel højstaudeeng, der stedvist har en fin vegetation. Området, hvor bio-

gasledningen skal etableres, har dog en relativt triviel og eutrofieret mosevegetation med domi-

nans af rørgræs og med forekomst af bl.a. eng-rapgræs, gul fladbælg, mose-bunke, alm. mjød-

urt, lodden dueurt og kær-tidsel. Samlet set vurderes naturtilstanden for moseområdet at være

moderat.

Tarm Møllebæk består af et vandløb med en bundbredde på ca. 2 meter med en jævn strøm og

en fast sandbund. Vandløbet ligger næsten i terræn og har en bredvegetation, der er domineret

af høje stauder som lodden dueurt, alm. mjødurt, rørgræs og krybende baldrian. Naturtilstanden

vurderes at være moderat.






294 af 350

Figur 10-72. Tarm Møllebæk med omgivende eng- og moseområde.

Herefter krydser biogasledningen et mindre tilløb til Tarm Møllebæk med en smalt engområde

omkring. Engområdet er på det pågældende sted domineret af almindelige kulturgræsser med

forekomst af dunet dueurt, lodden dueurt, vand-pileurt, sump-kællingetand og mose-bunke.

Engområdet er meget smalt på det pågældende sted og har en ringe naturtilstand.

Tilløbet til Tarm Møllebæk består af et lille vandløb med en bundbredde på ca. 1 meter, med en

jævn strøm og en fast sand- og grusbund. Vandløbet ligger næsten i terræn og har en fin vegeta-

tion med forekomst af alm vandranunkel, og manna-sødgræs. Bredvegetationen er domineret af

høje stauder som lodden dueurt, alm. mjødurt, rørgræs, sump-kællingetand og krybende baldri-

an. Naturtilstanden i vandløbet vurderes at være moderat.

I forslag til vandplanen er begge vandløb målsat til at skulle have god økologisk tilstand med et

krav på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætningen for vandløbene ikke er op-

fyldt, hvilket antageligt skyldes en kombination af dårlige fysiske forhold og forurening.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves begge eng- og moseområder samt de 2 vand-

løb. Da der er tale om relativt artsfattige eng- og moseområder, og da vandløbene samtidig be-

står af relativt små vandløb med et ringe fald, vurderes det samlet set, at området relativt hur-

tigt vil blive retableret til den nuværende tilstand ved en gennemgravning. Det må dog forventes,

at der vil gå en 5 til 7 år, inden områderne har samme naturkvalitet, som de har på nuværende

tidspunkt. Hvis der ikke kan opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.




295 af 350

Område 26 - 27: Moseområde ved Østerbæk


Ved Østerbæk gennemskærer biogasledningen et meget smalt moseområde. Moseområdet er

stedvist meget vådt og fremstår som et noget trykvandspåvirket moseområde. Området har

stedvist en fin vegetation med forekomst af bl.a. kragefod, skov-angelik, sump-kællingetand,

eng-forglemmigej, blågrøn star, toradet star, kær tidsel og krybende baldrian. Samlet set vurde-

res det, at området har en moderat naturkvalitet. Naturtilstanden vurderes at være moderat.

Østerbæk består på det pågældende sted af et ca. 1 til 1,5 meter bredt kraftigt okkerpåvirket

vandløb med en svag strøm og en blød bund. Vegetationen i vandløbet er domineret af grenet

pindsvineknop med forekomst af alm. vandranunkel og har stedvist en fin bredvegetation med

forekomst af krybende baldrian, mose-bunke, kær tidsel og lyse-siv. Naturtilstanden i vandløbet

vurderes at være dårlig.


på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætningen for vandløbene ikke er opfyldt,

hvilket antageligt skyldes en kombination af dårlige fysiske forhold og okkerforurening.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves moseområdet samt vandløbet. Da der er tale

om et meget smalt moseområde med en moderat naturkvalitet, og da vandløbet samtidig er rela-

tivt lille med et ringe fald og en blød bund, vurderes det samlet set, at området relativt hurtigt vil

blive retableret til den nuværende tilstand ved en gennemgravning. Det må dog forventes, at der

vil gå 7 til 10 år inden den smalle strimmel af moseområdet, som gennemgraves, har samme

naturkvalitet, som det har på nuværende tidspunkt. Hvis der ikke kan opnås tilladelse til gen-

nemgravning, vil der blive underboret.






296 af 350

Figur 10-74. Moseområde ved Østerbæk.

Område 28: Moseområde syd for Lille Lundsgård

Moseområdet består af et ca. 100 meter bredt moseområde, der stedvist fremstår svagt tryk-

vandspåvirket. Området har stedvist en fin og relativt artsrig rigkærsvegetation med forekomst

af vandnavle, alm. star, stiv star, top-star, toradet star, kær-tidsel, kær-fladstjerne, kær-dueurt

og kragefod. Området er dog under kraftig tilgroning med gråpil. Samlet set vurderes det dog, at

området har en moderat til god naturtilstand og med en begrænset plejeindsats, vil området

kunne udvikle sig til et særdeles artsrigt rigkær.

Moseområdet underbores, og det vurderes derfor, at moseområdet ikke vil blive påvirket af bio-

gasledningen.




297 af 350


Figur 10-76. Moseområde ved Lille Lundsgård.






298 af 350

Område 29: Nørhede Bæk


Nørhede bæk består af et meget lille vandløb med en bundbredde på ca. 0,5 meter med en jævn

strøm og med en fast sand- og grusbund. Vandløbet er gravet ca. 0,5 meter under terræn og har

en fin vandløbsvegetation med forekomst af alm. vandranunkel og høj sødgræs. Naturtilstanden i

vandløbet vurderes at være moderat til god.

I forslag til vandplanen er vandløbet målsat til, at skulle have god økologisk tilstand med et krav

på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætningen for vandløbene er opfyldt.

Gasledningen etableres ved gennemgravning af vandløbet. Da der er tale om et meget lille vand-

løb, som ligger midt i en dyrket mark, vurderes det, at vandløbet meget hurtigt vil opnå samme

naturtilstand efter gennemgravning af vandløbet. Hvis der ikke kan opnås tilladelse til gennem-

gravning, vil der blive underboret.






299 af 350

Figur 10-78. Nørhede Bæk.

Område 30 - 33: Vandløb nord for Tarm







300 af 350

I forbindelse med etablering af biogasanlægget ved Tarm skal der etableres en stikledning, som

krydser 5 mindre, beskyttede vandløb. Alle 5 vandløb består af relativt små kanalagtige vandløb

med en sandet til blød bund og et ringe naturindhold. De 2 største af vandløbene er Råddensig

Grøft og Sønderskov Grøft, der, på den pågældende strækning, består af vandløb med en bund-

bredde på ca. 1,5 meter med et ringe fald og en fast sandbund. Vandløbene er gravet ca. 1,5

meter under terræn. Vegetationen i vandløbene er domineret af grenet pindsvineknop og høj

sødgræs. Naturkvaliteten i vandløbene vurderes at være moderat.

I forslag til vandplanen er 3 af vandløbene målsat. Det sidste vandløb er ikke målsat. Vandløbene

er målsat til at skulle have god økologisk tilstand med et krav på faunaklasse 5. Af vandplanen

fremgår det, at 2 af vandløbene har faunaklasse 4, Sønderskov Grøft har faunaklasse 5. Målsæt-

ning er derfor ikke opfyldt for de 2 af vandløbene, hvilket primært skyldes dårlige fysiske forhold

i vandløbet.

Ved etablering af ledningsanlægget gennemgraves alle 5 vandløb. Da vandløbene består af ka-

nallignende vandløb med et ringe fald og et ringe-moderat naturindhold, vurderes det, at områ-

derne relativt hurtigt vil blive retableret til den nuværende tilstand ved en gennemgravning. Hvis


Figur 10-80. Råddensig Bæk.

Område 34 - 35: Eng- og moseområde ved Omme Å

Eng- og moseområdet ved Omme Å består på den pågældende strækning af et ca. 100 meter

bredt område, hvoraf en del af arealet nu er udlagt til parkeringsplads langs Sønderskovvej. Om-

rådet består af en relativt artsfattigt kultureng, som er blevet meget kraftigt påvirket i forbindel-

se med genslyngningen af Omme Å i 2002. Ved omlægning af åen i 2002 er hele arealet langs

vejen blevet omlagt. Vegetationen er domineret af almindelige kulturgræsser med forekomst af

lysesiv, vand-pileurt og rørgræs. Samlet set, vurderes det således, at området har en meget

ringe naturtilstand. Biogasledningen anlægges på kanten mellem engområdet og selve vejarea-




301 af 350

let. Samlet set, vurderes det derfor, at påvirkningen af engområdet vil være marginal. Naturtil-

standen i eng- og moseområdet umiddelbart langs Sønderskovvej vurderes at være dårlig.


Selve Omme Å er nu lagt tilbage til et mere naturligt leje, og vandløbet består på de nedre dele,

af et særdeles fint vandløb, der på lange strækninger ligger i sit naturlige leje. Omme Å har en

meget artsrig fauna og flora bl.a. med forekomst af odder. Vandløbet er desuden et typisk vand-

løb med vandplanter og er levested for laks samt hav-, flod- og bæklampret. Omme Å vurderes,

at have en høj naturtilstand.


på faunaklasse 5. Af vandplanen fremgår det, at målsætning for vandløbet er opfyldt.

Hele området ligger indenfor Natura 2000-område Nr. 68 Skjern Å. Risikoen for påvirkning af EF-

habitatområdet er beskrevet i afsnit 10.8.5.

Område 36 - 37: Mose og tilløb til Sydlige Parallelkanal vandløb øst for Kodbøl

Moseområdet består af et meget kraftigt tilgroet overgangsfattigkær, der er domineret af grå-pil.

Enkelte steder er der dog rester af en mere artsrig vegetation bl.a. med forekomst af kær-snerre,

mose-pors, djævelsbid, hedelyng og kær-tidsel. Samlet set vurderes moseområdet, at have en

ringe naturkvalitet. Biogasledningen anlægges langs vejen i selve vejrabatten, og det vurderes

derfor, at påvirkningen i forbindelse med etablering af gasledningen at være meget ringe.






302 af 350


Moseområdet gennemskæres af et lille tilløb til Sydlige Parallelkanal. Vandløbet består af et ca. 1

meter bredt vandløb, der er gravet ca. 0,5 meter under terræn. Vandløbet har en fast sand og

grusbund og en god strøm. Vandløbet er ikke målsat i vandplanen. Naturtilstanden i vandløbet

vurderes, at være moderat.

Biogasledningen anlægges langs vejen, hvor der i forvejen er en del påvirkninger af vandløbet.

Da der samtidig er tale om et lille vandløb, vurderes det, at vandløbet meget hurtigt vil opnå

samme naturtilstand som på nuværende tidspunkt ved gennemgravning af vandløbet. Hvis der

ikke kan opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.






303 af 350

Figur 10-83. Vandløb og moseområde ved Kodbøl.

Område 38 - 39: Moseområde ved Gjaldbæk







304 af 350

Moseområdet består af et meget tilgroet og ødelagt overgangsfattigkær, der er domineret af grå-

pil. Enkelte steder er der dog rester af en mere artsrig vegetation bl.a. med forekomst af vand-

navle, blåtop, eng-viol og sværtevæld. Samlet set vurderes moseområdet at have en ringe na-

turkvalitet. Biogasledningen anlægges langs vejen i selve vejrabatten, og det vurderes derfor, at

påvirkningen i forbindelse med etablering af ledningen at være meget ringe.

Gjaldbæk består på den pågældende strækning af et ca. 1,5 meter bredt vandløb, der ligger næ-

sten i terræn. Vandløbet har et ringe fald og en forholdsvist blød sandbund. Vegetationen i vand-

løbet er relativt artsrig med forekomst af en række arter fra det omgivne moseområde. Vegetati-

onen i selve vandløbet har bl.a. forekomst af vandnavle, tornfrøet hornblad, kær-ranunkel, gre-

net pindsvineknop, eng-forglemmigej og tagrør. Naturtilstanden i vandløbet vurderes at være

moderat.



Biogasledningen anlægges langs vejen, hvor der i forvejen er en del påvirkninger af vandløbet.

Da der samtidig er tale om et relativt lille vandløb, vurderes det, at vandløbet meget hurtigt vil

opnå samme naturtilstand som på nuværende tidspunkt ved gennemgravning af vandløbet. Hvis


Figur 10-85. Moseområde ved Gjaldbæk.

Område 40: Borris hede

Biogasledningen anlægges langs Borris Hede, der består af en meget fint hedeområde, der er en

del af Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede. Borris Hede ligger nord for vejen ind til Borrislej-

ren. Borris Hede tilhører Forsvaret og anvendes som skydeterræn. Området indeholder landets

største sammenhængende hedeareal - en stor flade med mange moser og kær, hvor kun nogle få

bakker hæver sig et par meter op over terrænet, samt indlandsklitterne røverstuer, søbjerge,

Store Blæsbjerg og Lille Blæsbjerg - et typisk hedeslettelandskab. Området som helhed vurderes




305 af 350

således, at være et naturområde af international betydning både for de forskellige hede naturty-

per samt for hedefugle. Naturkvaliteten for hedeområdet vurderes, at være høj.


Hele området ligger indenfor Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede. Risikoen for påvirkning af

EF-habitatområdet er nærmere beskrevet i afsnit 10.8.5.

Biogasledningen anlægges syd for vejen ind til Borris lejren, og anlæggelse af biogasledningen

berører derfor ikke hedearealet.

10.8.3 Skovområder – eksisterende forhold og omfang af påvirkning

Ledningsanlægget krydser enkelte skovområder, der er omfattet af fredsskovspligt. Tracéet kryd-

ser således 4 skovområder. Hvor det er muligt lægges tracéet enten i markveje, langs vejtracéer

eller i etablerede kabeltracéer, hvilket vil minimere påvirkningen af områderne.






306 af 350

Område 1: Skovområde syd for Østermarken

Figur 10-87. Kort over skovområde 1.284

Skovområdet består af en ældre nåletræsplantage, der er relativt intensivt drevet. Skovbunden

er præget af en sparsom hedevegetation, og der er således mindre områder i skoven med en fin

skovbundsvegetation bl.a. med forekomst af tyttebær og hedelyng. Samlet set vurderes det, at

skoven har et ringe/moderat naturindhold. Skoven vurderes ikke at indeholde bilag IV-arter.

Skovbrynet vurderes dog, at kunne fungere som korridor og forurageringsområde for flagermus.

Tracéet anlægges i en markvej gennem skovområdet, og skoven vil således ikke blive påvirket

ved etablering af biogasledningen.

Område 2: Smalt skovområde ved Strømmelsbøl

Området består af en meget smal strimmel skov, der hovedsageligt består af ung egeblandings-

skov med en meget sparsom skovbundsvegetation med dominans af alm. mangeløv. Skoven

vurderes at have et ringe naturindhold. Det vurderes ikke, at skoven er levested for bilag IV ar-

ter.






307 af 350


Tracéet skal føres gennem skovområdet på en strækning af ca. 30 meter. Da der er tale om en

meget ung skov med et ringe naturindhold, vurderes gennemgravningen at medføre en relativt

begrænset påvirkning af naturværdierne i skoven.

Område 3: Skovområde vest for Foersum

Skovområdet består af en relativt intensivt drevet nåletræsplantage med en meget sparsom

skovbundsvegetation. Hvor biogasledningen skal anlægges, er der dog en sparsom hedevegetati-

on med forekomst af bl.a. tyttebær og revling. Skovområdet vurderes, at have en ringe natur-

kvalitet. Det vurderes ikke, at der er forekomst af bilag IV arter i skoven.

Tracéet føres langs en højspændingstracé, og der bliver derfor ikke behov for at fælde noget af

skoven. Da der er tale om et skovområde med et ringe naturindhold, og da tracéet ligger i en

korridor, hvor der i forvejen er højspændingsmaster, vurderes det ikke, at selve skoven påvirkes

af tracéet.






308 af 350


Område 4: Skovområde vest for Borrislejren

Skovområdet består af en gammel nåleskovsplantage, der stedvist har en fin skovbundsvegetati-

on med forekomst af en lang række arter der, normalt findes på hedeområder som bl.a. tytte-

bær, hedelyng, revling, blåtop, bølget bunke, smalbladet mangeløv m.m. Samlet set vurderes

skoven, at have en moderat/høj naturværdi.

Biogasledningen anlægges i rabatten langs Sønderskovvej, og der vil derfor være en meget be-

grænset påvirkning af skoven.






309 af 350


10.8.4 Å-beskyttelseslinjen – eksisterende forhold og omfang af påvirkning

Omme Å, Skjern Å og Gråhede Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 ”å-

beskyttelseslinjen”. Ledningerne vil blive anlagt ved styret underboring under de beskyttede

vandløb med tilhørende å-beskyttelseslinje. Projektet vil således kun påvirke landskabet midlerti-

digt omkring vandløbene, og projektet vil således ikke kræve en dispensation fra å-

beskyttelseslinjen.


Ledningsanlægget krydser Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å, som på den pågældende

strækning er udpeget som EF-habitatområde nr. 61, Skjern Å. Ledningsanlægget krydser det

internationale naturbeskyttelsesområde 2 steder både Skjern Å ved Lundenæs samt den nedre

del af Omme Å ved Sønderskov Bro. Ledningsanlægget til Borrislejren forløber gennem Natura

2000-område nr. 67, Borris Hede der er udpeget som hhv. EF-habitatområde nr. 60, Borris Hede

og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37, Borris Hede.

Udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder er angivet i Tabel 10-11

og Tabel 10-12.288










310 af 350






Naturtyper

3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med

små amfibiske planter ved bredden





4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere

eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund,

ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet

flydende i vand




Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 60 og for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede

Ynglefugle

Rørdrum Rørhøg

Hedehøg Hjejle


Natravn Hedelærke


Arter



Naturtyper






3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enåri-ge planter



6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere

eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund,

ofte med blåtop

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet

flydende i vand

7230 Rigkær


91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og

væld













311 af 350

Figur 10-91. Biogasledningen i forhold til omkringliggende Natura 2000 områder.291

Natura 2000-område nr. 68, Skjern Å

Skjern å og Omme Å samt det tilstødende eng- og moseområder ligger indenfor Natura 2000-

område Nr. 68, Skjern Å.

Skjern Å

Området ved Skjern Å består af et stort sammenhængende eng- og moseområde beliggende på

begge sider af Skjern Å. Eng- og moseområderne består som helhed af en række fine engområ-

der med en relativt artsrig vegetation bl.a. med forekomst af bukkeblad, kær-snerre, næb-star,

kær star, blågrøn star, alm. star, kær tidsel og høj sødgræs. På den pågældende strækning er

Skjern Å flyttet i forbindelse med genslyngning af Skjern Å i 1999 - 2003. En del af området

fremstår derfor med en mere triviel vegetation.

I forbindelse med den nationale kortlægning af naturtyper omfattet af habitatdirektivet, er der

ikke kortlagt terrestriske naturtyper, som opfylder kriterierne for, at være en del af udpegnings-

grundlaget. Eng- og moseområdet nord for Skjern Å har dog en begyndende rigkærsvegetation,

og det vurderes, at område indenfor en overskuelig årrække kan udvikle sig til fine rigkær (7230)

samt evt. til tidvis våd eng (6410). Langs kanten af selve Skjern Å er der samtidig en bred

bræmme, som består af naturtypen ”Bræmmer med høje urter langs vandløb og skyggende

skovbryn (6410). Naturtypen er ikke en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområdet, men

det må forventes, at den bliver en del af udpegningsgrundlaget ved en fremtidig revision.

Selve Skjern Å er lagt tilbage til et mere naturligt leje, og vandløbet fremstår nu som et meget

fint vandløb. Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og afvander 11 % af Jylland. Skjern Å er et

område af stor national betydning på grund af forekomsten af den på landsplan sjældne og glo-








312 af 350

balt truede planteart vandranke og Skjern Å-laksen, der er den sidste rest af den population der

stammer fra istiden, samt forekomsten af odder og grøn kølleguldsmed. Vandløbet er desuden et

typisk vandløb med vandplanter og er levested for laks samt hav-, flod- og bæklampret. Selve

vandløbet er kortlagt som habitatnaturtypen ”vandløb med vandplanter”, og Skjern Å er således

en del af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet. Arterne odder, grøn køllegulsmed, vand-

ranke samt fiskene laks, hav-, flod-, og bæklampret er ligeledes en del af udpegningsgrundlaget

for habitatområdet.

Hele Natura 2000-området inklusive Skjern Å og de tilstødende enge og moseområdet underbo-

res på en strækning af ca. 700 meter. I forbindelse med underboringen etableres en boregrube

nord for diget, der afgrænser Natura 2000-området. Etablering af selve boregruben vil således

ikke påvirke området.

Der er dog en risiko for, at naturområder påvirkes negativt, hvis der sker uventede blowouts i

forbindelse med eventuelle underboringer af strækningen. Ved styret underboring kan der opstå

høje tryk i boremudderet (en særlig lertype kaldet bentonit som findes naturligt flere steder i

Danmark), der kan forårsage at boremudderet udledes til vandløbet eller til de tilstødende eng-

og moseområder gennem sprækker og lignende – kaldet blowouts. Det er vigtig at undgå blow-

outs, da den meget lille partikelstørrelse er farligt for livet i vandmiljøet. De fine partikler kan

sætte sig på fiskenes gæller og hindre iltoptagelsen. Mængden af boremudder er dog meget be-

grænset i forhold til den store vandføring i Skjern Å og det vurderes derfor, at et blowout som

tilfører boremudder til vandløbet kun vil påvirke et begrænset lokalområde i kort tid. Ligeledes

kan blowouts i øvrige beskyttede områder medføre sedimentpåvirkning af naturområderne, men

det er knap så kritisk, da sedimentet ligner de sedimenter, som naturligt aflejres i forbindelse

med vinteroversvømmelse af engene. Der skal derfor være skærpet fokus på tryktab ved under-

boringen af Skjern Å, så et evt. udslip minimeres. Samlet vurderes det, at risikoen for en påvirk-

ning er lille, og at selv hvis der sker et udslip, vil det ikke påvirke mulighederne for at opnå en

gunstigbevaringsstatus for udpegningsgrundlaget, da påvirkningen vil være lokal og kortvarig.

Figur 10-92. Skjern Å.




313 af 350

Omme Å

Eng- og moseområdet langs Omme Å samt selve Omme Å ligger indenfor det internationale na-

turbeskyttelsesområde nr. 68, Skjern Å. Eng- og moseområdet ved Omme Å består på den på-

gældende strækning af et ca. 100 meter bredt område, hvoraf en del af arealet nu ligger som

parkeringsplads langs Sønderskovvej. Området består af en relativt artsfattigt kultureng, som er

blevet meget kraftigt påvirket i forbindelse med genslyngningen af Omme Å i 2002. Ved omlæg-

ning af åen i 2002 er hele arealet langs vejen blevet omlagt. Vegetationen er domineret af almin-

delige kulturgræsser med forekomst af lysesiv, vand-pileurt og rørgræs. Samlet set vurderes det

således, at området har en meget ringe naturtilstand. Biogasledningen anlægges på kanten mel-

lem engområdet og selve vejarealet. Samlet set vurderes det derfor, at påvirkningen af engom-

rådet er marginal. Naturtilstanden i eng- og moseområdet umiddelbart langs Sønderskovvej vur-

deres at være dårlig.

I forbindelse med den nationale kortlægning af naturtyper omfattet af habitatdirektivet er der

ikke kortlagt nogen terrestriske naturtyper, som opfylder kriterierne for, at være en del af ud-

pegningsgrundlaget. Eng- og moseområdet ved Omme Å har en ringe naturtilstand, og det vur-

deres ikke, at området indenfor en overskuelig årrække vil udvikle sig til en naturtype, som er en

del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Langs kanten af selve Omme å er der dog en

bræmme, som består af naturtypen ”Bræmmer med høje urter langs vandløb og skyggende

skovbryn” (6410). Naturtypen er ikke en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområdet, men

det må forventes, at den bliver en del af udpegningsgrundlaget ved en fremtidig revision.

Selve Omme Å er nu lagt tilbage til et mere naturligt leje, og vandløbet er på de nedre dele et

særdeles fint vandløb, der på store strækninger ligger i sit naturlige leje. Omme Å har en meget

artsrig fauna og flora bl.a. med forekomst af odder. Vandløbet er desuden et typisk vandløb med

vandplanter og er levested for laks samt hav-, flod- og bæklampret, der alle er en del af udpeg-

ningsgrundlaget for habitatområdet. Omme Å vurderes at have en høj naturtilstand.



Der etableres en boregrube i parkeringsarealet langs Sønderskovvej og selve Omme Å underbo-

res. Etablering af selve boregruben vil således ikke påvirke området. Der er dog en risiko for, at

Omme Å påvirkes negativt, hvis der sker uventede blowouts i forbindelse med eventuelle under-

boringer af strækningen. Ved styret underboring kan der opstå høje tryk i boremudderet (en

særlig lertype kaldet bentonit som findes naturligt flere steder i Danmark), der kan forårsage, at

boremudderet udledes til vandløbet eller til de tilstødende eng- og moseområder gennem spræk-

ker og lignende – kaldet blowouts. Det er vigtig at undgå blowouts, da den meget lille partikel-

størrelse er farlig for livet i vandmiljøet. De fine partikler sætter sig på fiskenes gæller og hindrer

iltoptagelsen. Ligeledes kan blowouts i øvrige beskyttede områder medføre sedimentpåvirkning af

naturområderne.

Risikoen for blowout øges med længden der skal underbores og afstanden fra boregruppen. Bo-

regruppen placeres tæt på Omme Å og derved er risikoen for et større udslip til åen minimeret.

Med en placering så tæt på å’en er mængden af boremudder begrænset i forhold til vandføring i

Omme Å, og det vurderes derfor, at et blowout, som afgiver boremudder til vandløbet, kun vil

påvirke et begrænset lokalområde i kort tid. Ligeledes kan blowouts i øvrige beskyttede områder

medføre sedimentpåvirkning af naturområderne, men det er knap så kritisk, da sedimentet ligner

de sedimenter, som naturligt aflejres i forbindelse med vinteroversvømmelse af engene. Der skal

derfor være skærpet fokus på tryktab ved underboringen af Omme Å, så et evt. udslip minime-

res. Samlet vurderes det, at risikoen for en påvirkning er lille, og at selv hvis der sker et udslip,

vil det ikke påvirke mulighederne for at opnå en gunstigbevaringsstatus for udpegningsgrundla-

get, da påvirkningen vil være lokal og kortvarig.




314 af 350

Figur 10-93. Omme Å.

Natura 2000-område nr. 67, Borris Hede

Biogasledningen anlægges langs Borris Hede, der består af en meget fint hedeområde, der er en

del af Natura 2000-område nr. 67, Borris Hede. Borris Hede ligger nord for vejen ind til Borrislej-

ren. Borris Hede tilhører Forsvaret og anvendes som skydeterræn. Området indeholder landets

største sammenhængende hedeareal; en stor flade med mange moser og kær, hvor kun nogle få

bakker hæver sig et par meter op over terrænet, samt indlandsklitterne Røverstuer, Søbjerge,

Store Blæsbjerg og Lille Blæsbjerg - et typisk hedeslettelandskab. Området som helhed vurderes

således, at være et område af international betydning både for de forskellige hedenaturtyper

samt for hedefugle. Naturkvaliteten for hedeområdet vurderes, at være høj.

Selve biogasledningen anlægges gennem det internationale naturbeskyttelsesområde og grænser

op til et hedeareal (4030), som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Biogasled-

ningen anlægges i selve vejrabatten nord for vejen, og berører derfor ikke naturområder indenfor

det internationale naturbeskyttelsesområde. De fugle, som forekommer i området, og som er en

del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er alle ynglefugle, som er sårbare

overfor forstyrrelser. Det vurderes derfor ikke, at der yngler fugle, som er en del af udpegnings-

grundlaget i umiddelbar nærhed af vejen, som biogasledningen etableres ved.

Biogasledningen anlægges nord for vejen ind til Borris lejren, og anlæggelse af biogasledningen

berører derfor ikke hedearealet. Det vurderes derfor ikke, at der er risiko for at påvirke arter eller

naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for Natura-2000 området.

10.8.5.1 Opsamling på påvirkningen af Natura 2000 områderne

Projektet er udformet, så der foretages underboringer af Skjern Å og Omme Å. Der er ovenfor

foretaget vurderinger af påvirkningen og risikoen for uheld.




315 af 350

På den baggrund vurderes det, at etableringen af biogasledningen ikke vil påvirke mulighederne

for at opnå gunstig bevaringsstatus for de arter, som er på områdernes udpegningsgrundlag, og

den dermed ikke vil påvirke Natura 2000-området.


Af håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at der er en række bilag IV


der, vandflagermus, sydflagermus og troldflagermus, markfirben, grøn køllegulsmed og spids-

snudet frø.

Odder



odder, det må dog antages, at odderen forekommer i alle lidt større vandløb indenfor projektom-

rådet.

Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i såvel stillestående som rindende vand, og

både i saltvand og ferskvand, især i søer og moser med store rørskovsområder. Tætheden af

oddere er aldrig særlig stor, da arten kræver meget plads, ofte mere end 10 km vandløb pr. indi-

vid. For at odderne kan trives i levedygtige bestande, skal der være våde naturområder med et

højt naturindhold. Desuden er det vigtigt med en god sammenhæng mellem naturområderne, så

odderne kan sprede sig.


har egentlige ynglelokaliteter i de små vandløb indenfor projektområdet. De vandløb, som vurde-

res at kunne huse egentlige bestande af odder, vil alle blive underboret, og naturområderne om-

kring disse vandløbe vil ikke blive gennemgravet i forbindelse med etablering af biogasledningen.

Flagermus








ter.




292 Danmarks Miljøportal – Data om miljøet i Danmark, http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution 293 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning.










316 af 350











I det åbne rum under sammenstødende kro-ner i højstammede løvtræer


Hule træer i skove og parker. (Under gamle stenbroer)


Tabel 10-13. Karakteristika for de arter af flagermus, der vurderes at kunne forekomme i lokalområdet. Tekst i parentes angiver alternativer, der er mulige men ikke så almindeligt forekommende.


gamle bygninger, fældes gamle, hule træer eller sammenhængende landskabelige ledelinjer, som

vurderes at have en væsentlig funktion for flagermus, eller hvis væsentlige fourageringsområder

fjernes permanent. Fældning af store, gamle træer, der fungerer som yngle- og rasteområder,

vurderes at medføre den største påvirkning af områdets flagermus, da de kan være vanskelige at

erstatte.




mus, vil kunne medføre en påvirkning af især vandflagermus, som benytter træer som sommer-

kvarter. Troldflagermus bor primært i bygninger, og sydflagermus bor udelukkende i huse. Disse

arter vil derfor kun blive påvirket i form af forringede fourageringsmuligheder.

Fældning af træer

Biogasledningen krydser en række mindre skovområder, levende hegn og beplantninger. Skov-

områderne består dog udelukkende af nåleskovsbeplantninger eller yngre løvskovsbeplantninger,




I forbindelse med etablering af biogasledningen fældes ingen store gamle løvtræer.

Fourageringsområder

Anlægsfasen er kortvarig, og påvirkede lysåbne naturområder reetableres kort efter påvirknin-

gen. Rydning af træer kan ikke retableres på kort tid, men det vurderes, at der er mange egnede

fourageringsområder i nærområdet, og at den potentielle påvirkning af fourageringsområder der-

for ikke vil medfører en væsentlig påvirkning af områdets bestand af flagermus.

Overordnet

De arter af flagermus, der forekommer i lokalområdet, er almindeligt forekommende i Danmark.

Hvis projektet medfører nedlæggelse af et eller få steder, der har betydning som fouragerings-

område for flagermus, vurderes det ikke at medføre en væsentlig påvirkning af områdets bestand

af flagermus. Det skyldes, at der er tale om almindelige arter, og det vurderes, at der er en ræk-

ke egnede fourageringssteder i nærområdet. Det vurderes således, at projektet kan gennemføres

uden at medføre en væsentlig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet.




317 af 350

Padder



sted uden for paddernes sædvanlige ynglesæson, hvor alle arter almindeligvis opholder sig i






I følgende naturområder blev der gjort fund af spidssnudet frø. Område 1 og 2 ” Eng og vandløb

ved Fiskbæk Kær”, hvor arten antages at yngle på den oversvømmede eng, område 7 og 8 ”eng

og overdrevsområde nord for Skjern Å” hvor arten formodes at yngle på den oversvømmede eng,

område 9 – 11 ”enge- og moser omkring Skjern Å” hvor den yngler i de mange vandfyldte lav-

ninger og gamle å-slyngninger i Skjern Å deltaet. Derudover er arten tidligere registeret ynglen-

de i et vandhul syd for Gråhede Bæk.

Område 1 og 2 gennemgraves i et tracé tæt langs vejen, hvor området i forvejen er kraftigt på-

virket af, at der er etableret en dæmning langs vejen. Det vurderes derfor ikke at selve ynglelo-

kaliteten for spidssnudet frø berøres ved etablering af biogasledningen. Det kan dog ikke udeluk-

kes, at en lille del af artens fourageringsområde vil blive påvirket ved gennemgravning af områ-

det.

Område 7 og 8 vil ikke blive berørt direkte af biogasledningen. Med etablering af boregruben lige

øst for området er der en risiko for at området drænes. Dræningen vil dog kun foregå over en

meget begrænset periode, hvorfor det ikke vurderes, at spidssnudet frø i området vil blive berørt

af biogasledningen.

Område 9 – 11 vil blive underboret på hele strækningen, og vil derfor ikke blive påvirket af bio-

gasledningen.

Biogasledningen er med det valgte tracé trukket væk fra selve vandhullet syd for Gråhede Bæk

og anlægges i kanten af den omgivne græsmark. Det vurderes derfor ikke, at yngleområdet vil

blive påvirket af biogasledningen.

Krybdyr










Kystlandskaber


Sten- og jorddiger






318 af 350








De lokaliteter, der bliver berørt af biogasledningen, og som vurderes at være potentielle leveste-

der for markfirben, består udelukkende af tørre hedeområder. Langt de fleste hedeområder langs

strækningen bestå af våde/fugtige klokkelyngheder, som ikke vurderes at være egnet som leve-

sted for markfirben. Der er således kun en lokalitet, som vurderes at være egnet som levested

for markfirben, og som bliver direkte berørt, er undersøgt. Lokalitet nr. 15 består af et tørt hede-

område med en fin lysåben hedevegetation og en løs sandet jordbund. Dette område vurderes at

være et særdeles egnet levested for markfirben. Det valgte tracé ligger i selve markvejen langs

kanten af området, og det vurderes derfor ikke, at markfirben bliver påvirket af projektet.

Insekter











kunne huse bestande af grøn kølleguldsmed, vil blive underboret, og naturområderne omkring

disse vandløbe vil ikke blive gennemgravet i forbindelse med etablering af biogasledningen. Det

vurderes derfor ikke, at arten vil blive påvirket af projektet.


Tracéet for biogasledningen er bl.a. valgt ud fra et princip om så vidt muligt at føre ledningerne

uden om store sammenhængende naturområder. Biogasledningen skal dog passere Skjern Å og

Omme Å samt de store og værdifulde eng- og moseområder omkring åerne.

I det efterfølgende tager vurderingerne for påvirkning af de enkelte naturområder udgangspunkt

i, hvordan de enkelte naturtyper generelt reagerer på de typer af påvirkninger, som projektet

potentielt kan medføre.

Det skal bemærkes, at enhver påvirkning af naturområderne i anlægsfasen kræver en forudgå-

ende dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Hede

Graden af påvirkning, som gennemgravning og færdsel på heder medfører, afgøres primært af

hedens naturkvalitet og hvor stor en del af lokaliteten, der påvirkes. På grund af de tørre forhold

på hederne inden for kabelkorridorerne komprimeres jorden ikke så kraftigt i forbindelse med

færdsel med tunge maskiner. Til gengæld er jordbunden generelt næringsfattig, og der er gerne

langt mellem egnede spredningskilder, hvilket medfører, at reetablering af vegetation i tracéet




319 af 350

kan være meget langvarig. Heder er relativt artsfattige og forekommer på sur og mager jord. På

grund af de næringsfattige forhold udvikles vegetationen langsomt på heder.

I forbindelse med nedgravning af biogasledningen vil der efterlades et tracé uden vegetations-

dække. Graven reetableres efter indgrebet med den samme jord, som er gravet op på stedet.

Jordbundsforholdene efter indgrebet vil således være så tæt på de oprindelige forhold som mu-

ligt. Hastigheden hvormed vegetationen i tracéet kan være reetableret afhænger af hedens jord-

bundsforhold. Jo lavere næringsindhold des langsommere reetablering. På grund af den lang-

sommelige reetableringsperiode (op til 10 til 50 år) opfattes påvirkning af næringsfattig, værdi-

fuld hedevegetation som et langvarig påvirkning. Det er derfor vigtigt, at etablering af graven og

tung færdsel så vidt som muligt undgås i hede.

Ferske enge Graden af påvirkning, som gennemgravning og færdsel på enge medfører, afgøres primært af,

hvor stor en del af lokaliteten, der påvirkes, fugtigheden på lokaliteten og hvor robust en vegeta-

tion lokaliteten består af. Vegetationen i de tørreste dele af naturtypen domineres typisk af græs-

ser, som giver et relativt robust vegetationsdække, hvilket ikke medfører så stor en fysisk på-

virkning af vegetationsdækket som i de vådere dele. Overordnet er det således de fugtige områ-

der af naturtypen, der vil være mest sårbare overfor færdsel med tunge maskiner og komprime-

ring af jorden. Idet en naturlig eng er fugtig eller våd, vil de fugtige enge som udgangspunkt

opnå en bedre naturværdi. Det er således engene med de bedste naturværdier, der også i højest

grad vil blive påvirket ved anlæg af ledningerne.

I forbindelse med nedgravning af biogasledningen vil der efterlades et tracé uden vegetations-

dække. Graven reetableres efter indgrebet med den samme jord, som er gravet op på stedet.

Jordbundsforholdene efter indgrebet vil således være så tæt på de oprindelige forhold som mu-

ligt. På grund af de overvejende næringsrige forhold i ferske enge, vil tracéet relativt hurtigt blive

koloniseret af en vegetation bestående af næringsbegunstigede konkurrencearter som fx stor

nælde, lådden dueurt og agertidsel. Vegetationen vil først efter de første to til tre vækstsæsoner

være tilsvarende den vegetation, der var til stede før indgrebet. Hvis det er tilfældet, at en hel

lokalitet bliver gravet op i forbindelse med anlæg af ledningerne, afhænger retablering af vegeta-

tionsdækket af, at der er en egnet spredningskilde i nærheden.

Mose

Ligesom for engene afgøres graden af påvirkning af moserne af, hvor stor en del af lokaliteten

der påvirkes. Fugtigheden på lokaliteten og hvor robust en vegetation, der er på lokaliteten, spil-

ler ligeledes en stor rolle. Anlæg af ledninger igennem en næringsrig rørskov bestående af en

monokultur af fx tagrør medfører en mindre påvirkning, idet tagrør har en kraftig vækst og vok-

ser ved underjordiske udløbere. Tagrør vil således hurtigt kolonisere kabletracéet efter endt an-

læg. Derimod vil anlæg af ledninger igennem moser som rigkær medføre en meget større påvirk-

ning. Dette er dels, fordi reetablering af ledningstracéet vil være langsommere, idet vegetationen

i større grad består af urter, der spredes med frø, og dels at vegetationen har et større indslag af

sjældne arter, hvis forsvinden er et større tab. Desuden forventes det, at genindvandring af

sjældne arter er langsommere, idet det må antages, at spredningskilderne er længere væk, hvis

ikke helt fraværende.

Overordnet er det de fugtigste partier i moser med en urterig vegetation, der vil være mest sår-

bare overfor færdsel med tunge maskiner og komprimering af jorden.

Vandløb

Vandløb retableres normalt meget hurtigt igen efter gennemgravning. I vandløb med en god

strøm og et fint naturindhold er der dog en væsentlig påvirkning dels som følge af forstyrrelser i

selve vandløbet dels som følge af, at en gennemgravning kan medfører en ikke ubetydelig sedi-

menttransport i vandløbet. De mest sårbare vandløb vurderes således at være vandløb, hvor der




320 af 350

er risiko for, at der efterfølgende sker en erosion både i vandløbsbrinken og i bunden af vandlø-

bet. Hvis der ikke kan opnås tilladelse til gennemgravning, vil der blive underboret.


Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

1 - 2 Mindre Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

3 – 4 Mindre Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

5 Ingen Lokal Lille - Ingen

6 Mindre Lokal Stor Kort Ingen

7 – 8 Ingen Lokal Lille Kort Ingen

9 - 11 Ingen Lokal Meget lille Kort Ubetydlig

12 Ingen Lokal Meget lille Kort Ingen


14 - 15 Mindre Lokal Stor Mellemlang Ubetydelig

16 Mindre Lokal Stor Mellemlang Ubetydelig

17 Mindre Lokal Stor Permanent Moderat

18 – 19 Mindre Lokal Stor Mellemlang Ubetydelig


21 Mellem Lokal Stor På lang sigt Moderat

22 – 25 Mellem Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig

28 Mindre Lokal Stor Kort Ubetydelig




lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig

40 Ingen Lokal Ingen - Ingen

Tabel 10-14. Vurdering af påvirkning af de beskyttede naturområder i anlægsfasen.

Samlet set er der således en mindre påvirkning af en lang række eng-, mose-, og hedeområder

samt af en lang række vandløb.




321 af 350

Påvirkning af Natura 2000-områder.


Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig


Tabel 10-15. Vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder i anlægsfasen.

Som det fremgår af Tabel 10-15 vil gennemførelse af projektet ingen direkte påvirkning have på

Natura 2000-områder. Ved underboring af Skjern Å og Omme Å er der dog en risiko for såkaldte

blowouts, som kan påvirke områderne væsentligt i negativ retning. Det værste scenarie er, hvis

der sker blowouts direkte i selve vandløbsbunden, hvorved der kan frigives boremudder til van-

det. Boremudder er meget finkornet og kan sætte sig i gællerne på fisk, hvorfor de risikerer at

dø. Risikoen er dog meget minimal, og på grund af den begrænsede mængde samt de store

vandføringer vil fortyndingen medføre, at det i givet fald kun vil være en lokal og kortvarig på-

virkning.

Det vurdereres derfor, at der ikke vil være en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller mulighe-

derne for, at udpegningsgrundlaget opnår en gunstig bevaringsstatus.


Art Påvirknings-

grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser


Flagermus






blive påvirket (Tabel 10-16). I forbindelse med selve anlægsfasen er der dog risiko for at enkelte

padder og markfirben bliver dræbt, ligesom dyr kan falde i den åbne grav. En række flagermus

benytter ledelinier i landskabet som skovbryn, hegn og lignende, og ved gennembrud af småsko-

ve, hegn og diger vil der blive skabt et hul i disse ledelinier. Disse huller er dog så små, at de

næppe har nogen væsentlig betydning for, hvorledes flagermus færdes i landskabet, men alene

betyder at nogle af arterne vil flyve lidt lavere i forbindelse med krydsningen.


I dette kapitel beskrives potentielle konsekvenser for plante- og dyreliv i driftsfasen for biogas-

ledningen.




322 af 350




Fredskov,



Idet ledningerne i drift ligger under jorden og ikke kræver væsentlige aktiviteter i forbindelse

med vedligehold (på visse strækninger skal der sandsynligvis aftappes kondensat med ugers

mellemrum, men aftapningsbrøndene placeres tæt på veje og ikke i naturområder), vurderes

det, at driftsfasen ikke vil påvirke beskyttede naturområder. Potentielle påvirkninger i driftsfasen

vurderes derfor kun at kunne forårsages af forringelser i ledelinjer for flagermus, som følge af

træer der er fældet i forbindelse med anlægsfasen.



Skov

Nedlægning af ledninger, der krydser fredskovspligtige arealer, medfører en permanent påvirk-

ning, idet der efter anlæg af ledningen vil være et servitutareal omkring ledningssystemet, hvor

der ikke må gro træer med dybdegående rødder. Krydsningen af fredskov vil således kræve en

dispensation fra fredskovspligten inden for det servitutbelagte bælte.

Bilag IV-arter

Padder


Krybdyr


Flagermus

Fældning af træer i levende hegn, der fungerer som ledelinjer for flagermus, kan potentielt med-

føre en barriereeffekt i driftsfasen. Brud på ledelinjer medfører en permanent påvirkning af den

ledende struktur, idet der som følge af servitutten ikke må stå træer med dybdegående rødder

ovenpå ledningerne. Små træer og buskads er dog tilladt, men det vil under alle omstændigheder

tage flere år, før hullet er dækket.

Af de arter, der er findes i lokalområdet, er det vandflagermus og troldflagermus, der er mest

tilknyttede til strukturer i landskabet, hvorimod sydflagermus flyver frit over terrænet.

Det er således vand- og troldflagermus, der vil påvirkes mest af brud på ledelinjer. Ved brud på

ledelinjer vurderes det, at flagermusene vil sænke flyvehøjden, når hullet i hegnet skal passeres.

Da det ikke vil være forbundet med fare, at sænke flyvehøjden (som fx ved krydsning af en vej,

der kan betyde trafikdrab), vurderes det, at en lavere flyvehøjde ikke vil medføre en væsentlig

påvirkning af flagermusene. I korridorerne findes der desuden ikke store væsentlige ledelinjer,

som kan blive brudt ved anlæg af ledningerne. Fældning af dele af et levende hegn i forbindelse

med anlæg af ledningerne vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning af den økolo-

giske funktionalitet for områdets flagermus.

Bygge og beskyttelseslinjer.

Projektet medfører ingen påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen




323 af 350



Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet be-

tydning

Fysisk påvirkning







Barriereeffekt



Flagermus Lille Lokal Langvarig Ubetydelig









Når anlægget etableres og drives i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, vil der være en

moderat påvirkning af et hedeområde ved Foersum, der skal gennemgraves på en mindre stræk-

ning. Hedeområder er normalt relativt lang tid om at retablere sig på nye arealer. Påvirkningen

minimeres dog ved, at den samme jord benyttes ved retablering af hedeområdet, ligesom over-

jorden lægges til side og lægges øverst igen efter end gennemgravning således, at de jordbunds-

kemiske forhold ikke ændrer sig på lokaliteten. Der vil samtidig være en moderat påvirkning af et

engområde lige øst for biogasanlægget ved Gyris. Engområdet vil potentielt set blive påvirket af

kvælstofforbindelser fra biogasanlægget ved drift af anlægget, påvirkningen vil derfor være per-

manent. Der er imidlertid tale om et meget ødelagt engområde med en dårlig naturkvalitet. Der-

udover vil der være en mindre påvirkning af en række eng-, mose-, og hedeområder samt af en

række vandløb. Jo længere tid graven er åben jo større vil påvirkningen være, og det skal derfor

sikres, at områderne retableres umiddelbart efter endt gravning.

I forbindelse med underboring af de internationale naturbeskyttelsesområder vil der være en

risiko for såkaldte blowouts, som potentielt set kan påvirke de internationale naturbeskyttelses-

områder væsentligt. Der er imidlertid tale om en meget lille risiko, og på grund af fortyndingen er

der ikke sandsynlighed for varige skader. Der alligevel være skærpet opmærksomhed i forhold til

tryktab i forbindelse med underboringerne ved Skjern Å og Omme Å, for at minimere risikoen.


markfirben enten falder i renden eller bliver dræbt af maskiner. Det vurderes dog, at der kun vil

være tale om enkelte dyr. Da begge arter er almindeligt forekommende i Danmark, vil denne

påvirkning ikke have nogen indflydelse på bevaringsstatus for arterne. Flagermusene vand- og

troldflagermus kan i mindre grad blive påvirket ved fældning træer i ledelinjerne for arterne. Det

vurderes imidlertid, at begge arter stadig vil benytte ledelinjerne i samme omfang som hidtil men

bare sænke flyvehøjden, når hullet skal passeres. Der vurderes derfor ikke at være behov for

afværgeforanstaltninger for bilag IV arterne.




324 af 350



Grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

§ 3-beskyttet natur


lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig









17 Mindre Lokal Stor Permanent Mindre




22 – 25 Mellem Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig





lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig


Bilag IV-arter


Flagermus






lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig


Tabel 10-18. Vurdering af virkninger fra natur, planter og dyr fra etablering og drift af ledningsanlægget.




325 af 350

Der er mindre lokale områder, hvor der skal graves i naturområder, og hvor der lokalt vil være

en moderart påvirkning. I forbindelse med væsentlige naturinteresser foretages der underborin-

ger, hvor det ikke har været muligt at lægge biogasledningen uden om området. Det betyder

samlet, at der kun vil være en mindre påvirkning.

Etableringen af biogasledningen vil ikke påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, og der vil

ikke være en påvirkning af bilag IV arter, som kan påvirke nogle af arternes overlevelse eller

raste/ynglesteder.

God da der er foretaget en besigtigelse af relevante områder for understøtning af søgninger

på nettet.

Tabel 10-19. Vurdering af data som grundlang for vurdering af forholdene omkring natur, planter og dyr i forbindelse med etablering og drift af ledningsanlægget.



De eksisterende forhold er vurderet ud fra data på Danmarks Miljøportal, Danmarks højdemodel

fra Geodatastyrelsen og udkastet til første generation af vandplaner, herunder basisanalyserne.

På Miljøportalen ligger jordartskortet fra GEUS, som indeholder en geologisk beskrivelse af jorden

under dyrkningslaget/overfladen i knap 1 meters dybde.

Vestjylland var ikke dækket af gletcherne under sidste istid. Der er både mod nord og syd bakke-

øer, som er moræneaflejringer fra forrige istid. Mod nord ligger Skovbjerg bakkeø og mod syd

Varde bakkeø. Mellem dem ligger Borris hedeslette med smeltevandsaflejringerne fra den sidste

istid. Der er hverken udpeget nationale eller kommunale/lokale geologiske interesser, hvor bio-

gasledningen eller gylleledningerne skal løbe.




326 af 350

Figur 10-94. Biogasledningen og jordbunden.295

Samtlige ledninger ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord og krydser Skjern Å, Omme Å samt nog-

le mindre vandløb. Der er ikke i vandplanerne retningslinjer om etablering af ledninger, men der-

imod mål for den kvalitet, man ønsker for vandløb, søer, kystvande og grundvandet.






327 af 350

Figur 10-95. Oplandet til Ringkøbing fjord og vandløbene.296

Biogasledningen krydser et område med særlige drikkevandsinteresser syd for Videbæk, men

løber ellers i områder med drikkevandsinteresser. Områder med særlige drikkevandsinteresser er

de områder, som skal sikre vores drikkevandsforsyning på lang sigt. Gylleledningerne ligger alle

uden for områderne med særlige drikkevandsinteresser. Drikkevandsinteresserne fremgår af

Figur 10-96.

296 Web løsningen for Vandplanhøringen, med basisanalysen, http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2013-

udkast-2






328 af 350

Figur 10-96. Biogasledningens placering i forhold til drikkevandsinteresser.297


Ledningerne etableres med traditionelle anlægsmetoder, som svarer til dem, der anvendes ved

vand-, el- eller kloakledninger. For en nærmere beskrivelse af anlægsprocessen henvises til afsnit

10.1.3. Ledningerne graves ned, og arealerne etableres til den tidligere anvendelse således, at

den visuelle påvirkning af de geologiske interesser er yderst begrænset.






329 af 350

Krydsningen af Skjern Å, Omme Å og andre vandløb med naturinteresser gennemføres som un-

derboringer, således at de ikke påvirkes.

Der er ikke fra andre projekter erfaring for, at det medfører miljøpåvirkninger i forhold til geologi,

overfladevand eller grundvand at nedgrave ledninger, når håndteringen af borevand fra underbo-

ringer håndteres forsvarligt, og ikke direkte udledes til nærliggende vandløb uden bundfældning.

Det vurderes derfor, at der ikke vil være en miljøpåvirkning fra etableringen af biogas- og gylle-

ledningerne.

Biogasledningerne medfører ikke i driftsfasen en risiko for hverken overfladevand eller grundvan-

det. Det kondensat, som evt. vil dannes som følge af fortætning af vanddamp i ledningen, vil

blive opsamlet i pumpebrønde og efterfølgende enten blive afledt til renseanlæg eller tilsat bio-

massen på et af biogasanlæggene.

Gylleledningerne består at to ledninger, en til gylle og en returledning til afgasset biomasse. Der

er en pumpe i hver ende af ledningen. Der er potentielt risiko for læk fra ledningerne og dermed

afledt en risiko for forurening af både grundvand og overfladevand. Der etableres derfor over-

vågning af ledningen, således at et spild hurtigt vil kunne opdages, og pumperne stoppes. Der ud

over vil evt. underboring af § 3-områder ske ved etablering af et foringsrør, som gylleledningerne

lægges i. Der ud over etableres brønde i begge ender af foringsrøret således, at evt. udstrøm-

mende gylle ikke vil blive udledt i det beskyttede område.

Der har ikke så vidt vides været uheld i forbindelse med andre gylleledninger i Danmark, og det

vurderes, at den mængde, der vil kunne tabes i forbindelse med et uheld, er begrænset på grund

af overvågningen af ledningerne. Med ledningerne er placeret i et fladt landskab, er risikoen for

overfladeafstrømning til nærliggende vandløb meget begrænset. Med et forløb uden for områder

med særlige drikkevandsinteresser vurderes det, at der kun vil være en begrænset påvirkning af

overfaldevand og grundvandsinteresserne som følge af etableringen af gylleledningerne.


Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan medføre en kumulativ effekt sammen med bio-

gas eller gylleledningerne.


Det sikres, at vand fra underboringerne med sediment ikke udledes til vandløb eller søer i nær-

heden.



udbredelse


Geologi,

biogas og

gyllelednin-

ger

Lille Lokal Lille - Ubetydelige

Overflade-

vand, bio-

gasledninger

Lille Lokal Lille Kortvarig Ubetydelige

Grundvand,

biogasled-

ninger





330 af 350


udbredelse


Overflade-vand, gylle-ledninger

Lille Lokal Lille Kortvarig Mindre

Grundvand, gyllelednin-ger

Lille Lokal Mellem Vedvaren-de

Mindre

Figur 10-97. Vurdering af virkningen på geologi m.v. af ledningsanlægget.

God Der findes gode informationer om geologi, overfladevand og grundvand

Figur 10-98. Vurdering af datagrundlaget for vurdering af påvirkningen af geologi m.v. af ledningsan-lægget.



Ledningerne etableres primært på landbrugsarealer, hvor der i dag hverken produceres affald

eller spildevand, og hvor der ikke forekommer jordforurening.

I forbindelse med etablering af ledningen til Tarm vil en mindre del af ledningen skulle nedlægges

i et områdeklassificeret område jf. Figur 10-99.

Figur 10-99. Områdeklassificering i Tarm.298

Endvidere vil ledningen skulle krydse veje og jernbanespor. Jf. jordforureningsloven er vejanlæg

og jernbaneanlæg pr. definition klassificeret som lettere forurenet, og jorden skal håndteres som

lettere forurenet og efter samme retningslinjer som jord fra områdeklassificeringen.






331 af 350

I forbindelse med vurderingerne er anvendt indhentet viden fra nettet samt almindelig viden om

anlæg og drift af biogas- og gylleledninger.


Etablering af ledningsanlægget vil ikke medføre produktion af affald i noget videre omfang. Der

kan forekomme mindre afskær af PE-ledninger og brønde, men ellers vil der ikke opstå affald.

Der vil blive anvendt bentonitholdigt boremudder i forbindelse med etablering af ledninger som

underboringer, men de normalt anvendte typer boremudder vurderes ikke at indeholde stoffer,

som vil have en væsentlig miljøpåvirkning, lige som anvendelse af boremudder ikke vil medføre

forurening af jorden. Lægning af ledninger ved kædegravning eller traditionel opgravning vil ikke

have en miljøpåvirkning ud over forbrug af brændstof.

Ledningen lægges gennem et område nord for Tarm, som er omfattet af kommunens område-

klassificering. Endvidere gennemskærer ledningerne veje- og jernbanearealer.

Jorden fra opgravning i disse områder vil blive håndteret i henhold til kommunale regulativer og

anvisninger og sandsynligvis blive genanvendt i forbindelse med pakning omkring ledningen,

hvorfor risikoen for en væsentlig påvirkning af det omkringliggende miljø vurderes at være mini-

mal.

Overskudsjord inden for områdeklassificeringen og vej- og jernbanearealer skal genindbygges

inden for samme matrikel, i modsat fald kræves en jordflytningstilladelse samt tilladelse til gen-

indbygning.

Hvis man støder på forurenet jord under bygge- og anlægsarbejder, skal arbejdet straks stand-

ses, og forureningen skal anmeldes til kommunen.

Der vil ikke blive produceret spildevand i forbindelse med etablering af ledningerne.

Driften af ledningsanlægget vil bestå af fjernelse af kondensat i ledningen. Kondensatet oppum-

pes og bortkøres for recirkulering til biogasanlæggene eller tilføres et renseanlæg. Der ikke vil

blive produceret affald, lige som der ikke er risiko for forurening af jorden i forbindelse med nor-

mal drift af gasledningen. Hvis der skulle ske uheld i forbindelse med aftapning af kondensat, kan

der ske forurening af jorden. Da maskinen er bemandet, vil et evt. uheld blive registreret umid-

delbart og afhjælpende foranstaltninger kan iværksættes umiddelbart, hvorfor risikoen for på-

virkning af omgivelserne anses for at være minimal.

Ledningsanlæg for gylle og biomasse vil blive overvåget, og sprængning af ledningerne vil blive

registreret. I sådanne situationer vil pumpningen af gylle blive standset, hvorfor den mængde

gylle, der i sådanne situationer kan blive afledt til jorden vil være begrænset, hvorfor den let kan

fjernes.

10.10.3 Forbrug af råstoffer, forurening af jord.

Etablering af ledningsanlægget vil medføre forbrug af PE-ledninger, PE-brønde og boremudder.

Derudover skal der anvendes brændstof i de maskiner, som etablerer ledningen.

Anvendelse af disse produkter vil ikke medføre risiko for, at der sker forurening af jorden.


Der er ikke kendskab til projekter eller anlæg, som vil have kumulativ effekt med etablering af

ledningsanlægget.




332 af 350


Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger.



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Affald Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Spildevand Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Jordforure-

ning


ubetydelig

Tabel 10-20. Vurdering af virkninger fra affald, spildevand og jordforurening fra biogasanlægget etable-ring og drift af ledningsanlægget.

God


anlægget, lige som opbygningen af anlægget kendes for vurdering af risi-


Tabel 10-21. Vurdering af data som grundland for vurdering af forholdene omkring affald, spildevand og jordforurening i forbindelse med etablering og drift af ledningsanlægget.

10.11 Råstoffer




Regionerne har ansvaret for at sikre forsyningen med almindelige råstoffer som sand, sten, grus,

ler m.m. fra landjorden. De udpeger i den regionale råstofplan områder, hvor indvinding af rå-

stoffer er prioriteret over andre planlægningsinteresser.

Der er udlagt et råstofgraveområde syd øst for Brosbølvej, der går til Sdr. Vium.





333 af 350

Figur 10-100. Område udpeget til råstofgraveområde.301

Ud over ovenstående er der anvendt almindelig viden om anlæg og drift af biogas- og gylleled-

ninger.


Der har i forbindelse med de første forslag om en biogasledning været dialog med Region Midtjyl-

land, som er råstofmyndighed. De lagde vægt på, at arealer, som endnu ikke er udnyttet, ikke

må gennemskæres af ledningen. Ledningen lægges derfor i vejrabatten på dels Brosbølvej dels

Østerhedevej, hvor den passerer råstofgraveområdet.

10.11.3 Påvirkninger fra anlægs- og driftsfaserene

Der skal anvendes plast til selve ledningerne og begrænsede mængder af fyldsand for at sikre et

stabilt leje for ledningerne. Det anvendes så små mængder, at det ikke vil påvirke forsyningssi-

tuationen i Vestjylland.

Råstofområdet sydøst for vejen til Sdr. Vium gennemskæres, men er lagt så tæt på Østerhede-

vej, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af mulighederne for råstofindvinding i området,

da der i forvejen er et krav om afstand til veje og bebyggelse.


Der er ikke kendskab til projekter eller anlæg, som vil have kumulativ effekt med etablering af

ledningsanlægget.


Der gennemføres ikke afværgeforanstaltninger.






334 af 350



grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Råstoffer Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Tabel 10-22. Vurdering af virkninger i forhold til råstoffer fra etablering og drift af biogas og gylleled-ningsanlæggene.

God Der findes gode informationer for vurderingen af påvirkningen i forhold til

råstoffer

Tabel 10-23. Vurdering af virkninger i forhold til råstoffer fra etablering og drift af biogas og gylleled-ningsanlæggene.



Geogra-fisk ud-bredelse

Sandsynlig-hed


Lugt

Lugt Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/

ubetydelig

Luftforurening Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Klima Ingen National Stor Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Trafik

Trafikal

påvirkning


ubetydelig

Støj

Støj-påvirkning

Ingen Lokal Stor Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Visuel på-virkning

Landskab Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Kulturarv Mindre Lokal Stor Vedvarende mindre


Ingen Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Natur

§ 3-beskyttet

natur

1 - 2 Mindre Lokal Stor Mellem-lang/kort

Ubetydelig

3 – 4 Mindre Lokal Stor Mellem-lang/kort

Ubetydelig











335 af 350



Sandsynlig-hed



17 Mindre Lokal Stor Permanent Mindre




22 – 25 Mellem Lokal Stor Mellem-lang/kort

Ubetydelig

26 - 27 Mindre Lokal Stor Mellem-lang/kort

Ubetydelig





lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig

38 – 39 Mindre Lokal Stor Mellem-lang/kort

Ubetydelig


Bilag IV-arter


Flagermus




Natura

2000-områder

Skjern Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-lang/kort

ubetydelig

Omme Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-lang/kort

ubetydelig


Geologi mv.

Geologi, bio-

gas og gylle-

ledninger


Overflade-

vand, biogas-

ledninger


Grundvand,

biogaslednin-

ger


Overflade-vand, gylle-

ledninger


Grundvand, gylleledninger

Lille Lokal Mellem Vedvarende Mindre

Affald mv.

Affald Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig




336 af 350



Sandsynlig-hed


Spildevand Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Jordforure-ning


Råstoffer

Råstoffer Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/ ubetydelig

Figur 10-101. Vurdering af den samlede påvirkning fra ledningsanlægget.




337 af 350

11. UDBRINGNING AF AFGASSET GYLLE, SOCIOØKONOMI-

SKE FORHOLD SAMT SUNDHED

Biogasanlæg, der er baseret på afgasning af husdyrgødning, vil typisk tilbagelevere den afgasse-

de biomasse til det husdyrbrug, hvorfra biogasanlægget modtog husdyrgødningen til afgasning.

Det vil også være tilfældet i forbindelse med de 3 biogasanlæg ved Borris, Ådum og Sdr. Vium.

Der tilsættes biomasse til husdyrgødningen, og der vil derfor blive et mindre overskud af afgasset

biomasse, som skal afsættes til andre landbrugsbedrifter, i forhold til den mængde husdyrgød-

ning, der bliver leveret til biogasanlæggene.

Beslutning om, hvad der skal ske med afgasset biomasse, sker ikke via husdyrgodkendelsen for

den enkelte landbrugsejendom, men via reguleringen af biogasanlægget.

Biogasanlægget reguleres, via en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Dertil kommer

VVM-reglerne efter planloven og habitatreglerne i habitatbekendtgørelsen.

I en planlægningsfase vil det ikke være muligt at beskrive, hvordan hele den afgassede biomasse

kan udbringes. Størstedelen returneres til leverandørerne, men der kan være en mindre del som

skal afsættes til andre modtagere.

Den endelige vurdering af alle udspredningsarealerne vil derfor typisk ske senere end ved god-

kendelsen af selve anlægget.

Når anlægget er i drift, vil der også løbende ske en ændring i udspredningsarealerne.

For at kunne vurdere påvirkningerne, er der derfor fastlagt nogle generelle principper for ud-

bringning af biomasse fra anlæggene.

11.1 Udbringning af afgasset gylle

Alle tre biogasanlæg modtager husdyrgødning/gylle og biomasse for at producere biogas.

Der tilføres ikke affald herunder slam fra renseanlæg, og udbringningen er derfor ikke omfattet af

slambekendtgørelsen302.

Den afgassede biomasse er en ressource, som bruges som gødning i forbindelse med landbrugs-

driften.

Afgasningen af husdyrgødning og anden biomasse betyder, at kvælstof i gødning og anden bio-

masse omdannes til umiddelbart tilgængeligt kvælstof for planterne, hvorved udnyttelsen for-

øges, og tabet af næringsstoffer reduceres.

Afgasset biomasse udspredes som gødning på landbrugsjord i henhold til reglerne for udspred-

ning af husdyrgødning303, idet den afgassede biomasse stammer fra afgasning af husdyrgødning

og andre landbrugsbaserede produkter og derfor i lovgivningsmæssig forstand er husdyrgødning.

Der er dog en væsentlig forskel, da udbringning af rå husdyrgødning er baseret på de generelle

gødningsnormer, mens der foretages en måling af næringsindholdet i den afgassede biomasse,

og udbringningen baseres derfor på den aktuelle gødningsværdi.

302 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13056 303 https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/goedningsplanlaegning-og-regler/sider/startside.aspx som giver en samlet

oversigt over de komplekse regler på området

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13056

https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/goedningsplanlaegning-og-regler/sider/startside.aspx




338 af 350

11.1.1 Principper for udbringning af afgasset gylle fra Biogasanlæggene

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til samtlige modtagere af den afgassede biomasse,

og udbringningen baseres derfor på, at afgasset biomasse fra biogasanlæggene anvendes på

arealer, hvor der i dag må anvendes husdyrgødning.

Det gælder arealer:

Der er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug,

Er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering – enten ved

en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse eller er screenet i henhold til VVM-reglerne til

at kunne modtage husdyrgødning,

Eller umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning efter bekendtgørelsen

om husdyrbrug304 (arealerne må ikke være omfattet beskyttelsen i bilag 3).

Den afgassede biomasse oplagres i lagre, efter samme regler som for lagring af husdyrgødning

som ikke er afgasset.

Den afgassede biomasse udspredes på samme vis som den rå ubehandlede husdyrgødning i hen-

hold til husdyrbekendtgørelsen. I den er der er fastsat maksimale mængder af kvælstof fra hus-

dyrgødning, som kan udbringes pr. arealenhed.

Mængde af afgasset husdyrgødning, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af

næringsstof i den afgassede gylle.

Biogasanlægget tilføres ud over husdyrgødning også energiafgrøder. Dette betyder, at mængden

af afgasset biomasse bliver større end mængden af husdyrgødning, der tilføres anlægget, lige

som den samlede afgassede biomasse vil indeholde flere næringsstoffer, end der er i den samle-

de tilførte husdyrgødning.

Der er en sikkerhed indlagt i de generelle normer for husdyrgødning, og da gødningsværdien fra

biomassen analyseres, betyder det, at der kan gødes mere præcist, og dermed også at en del af

overskuddet kan udbringes på de arealer, hvor der i dag udbringes husdyrgødning, uden at kra-

vene til maksimalkvælstofudbringning på den enkelte ejendom overskrides.

Det er således kun en mindre del, der skal findes alternative aftagere til, og de skal overholde

principperne for udbringning. Ringkøbing-Skjern Forsyning har i forbindelse med planlægningen

af de 3 anlæg fået flere tilkendegivelser fra landbrug, som ikke er leverandører, om at få leveret

afgasset biomasse som gødning.

Afgasningen af biomassen betyder, at den afgassede biomasse lugter mindre, og lugtgenerne ved

udspredning bliver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset husdyrgødning.

Den afgassede biomasse vil desuden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet,

idet andelen af direkte plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen, hvorved der optages

mere kvælstof i planterne og følgelig tabes mindre end ved brug af ikke afgasset husdyrgødning.

Mængden af gødning er reguleret af de generelle gødningsnormer, som fastsættes årligt for de

enkelte afgrødetyper. Et skifte fra husdyrgødning til afgasset biomasse ændrer ikke på den

mængde kvælstof, som må tilføres de enkelte afgrødetyper.

En af hovedideerne med Ringkøbing-Skjern modellen med decentrale biogasanlæg er, at trans-

porten af husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse skal begrænses, og at anlæggene skal

304 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=158900




339 af 350

placeres tæt på leverandører og aftagere. Det er også tilfældet for de tre anlæg, hvor leverandø-

rer og aftagere ligger tæt på anlæggene i områder, der generelt er præget af landbrugsdrift. Der

er god afstand til følsom natur. De generelle restriktioner i bilag 3 i husdyrbekendtgørelsen gæl-

der også for den afgassede biomasse, som udbringes på landbrugene.

Der forventes derfor ikke en forøget belastning som følge af etableringen af biogasanlæggene, og

dermed heller ikke en forøget påvirkning af naturområder i forhold til i dag. Da kvælstoffet i af-

gasset biomasse er lettere plantetilgængelig end kvælstof i rå gylle, kan der derimod forventes

en reduceret miljøbelastning ved forgasning af biomassen.

11.2 Mennesker, sundhed og samfund


En miljøvurdering skal forholde sig til påvirkningen af menneskers sundhed, og miljøredegørelser

skal forholde sig til påvirkningen af mennesker og materielle goder.

Der findes i Danmark en lang række registre over både sundhed, sygdomme, og hvor folk har

boet eller arbejdet. Der er udarbejdet en del undersøgelser om samspillet mellem sundhed og

miljø, men det har generelt været svært at dokumentere sammenhængene bortset fra helt særli-

ge sager som i forbindelse med påvirkning fra asbest eller fra massive forureninger, som ligger

langt over det, som tillades fra miljøgodkendte virksomheder.

WHO har dog dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og støj,

men det kræver en langvarig påvirkning, som ligger væsentligt over det, som normalt tillades

ved naboer efter de danske regler.

Der er tilsvarende gennemført undersøgelser af samspillet mellem projekter og den afledte øko-

nomiske påvirkning som følge af miljøpåvirkningerne. Der er ikke noget entydigt billede. I nogle

tilfælde (f.eks. motorveje) har der været øgede huspriser, selv om der har været øgede miljøge-

ner i form af støj. I andre tilfælde har naboerne oplevet det som en påvirkning, men hvor det har

været svært at dokumentere, om det var projektet, der medførte, at det blev vanskeligere at

sælge en ejendom, eller om det var generelle træk eller problemer, som var ved ejendommen

allerede inden gennemførelsen af projektet, eller om der var tale om generelle træk i området.

Folketinget har erkendt, at der ved helt særlige projekter som store vindmøller kan være en på-

virkning, og på det område er der etableret en værditabsordning.

Der er ikke en tilsvarende værditabsordning fra almindelige virksomheder som husdyrbrug, bio-

gasanlæg, råstofindvinding og virksomheder generelt. For disse virsomheder er udgangspunktet,

at hvis de overholder lovgivningens generelle krav, så er genen så begrænset, at naboerne må

acceptere den. Tilgangen er baseret på, at grundejeren har en generel initiativret til projekter på

egen ejendom, hvis han i øvrigt overholder lovgivningens generelle krav og specifikke krav til den

pågældende virksomhed.

Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen på mennesker og materielle goder er derfor de

øvrige afsnit, og om den generelle regulering overholdes.


Anlæggene ligger relativt langt fra naboer og kan og skal overholde standardvilkårene for biogas-

anlæg samt grænserne i vejledningerne om lugt og støj.

Anlæggets etablering og drift forventes således ikke at påvirke menneskers sundhed negativt.

Det forventes heller ikke, at der er en påvirkning af mennesker eller materielle goder.




340 af 350

Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, hvilket vil medføre min-

dre lugt i de områder, hvor der tidligere har været udbragt husdyrgødning, som nu erstattes af

afgasset biomasse.

Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativt af trafikbelastningen.

Samfundet vil have en samlet økonomisk gevinst af gennemførelsen af projektet, dels fordi hus-

dyrgødningen udnyttes til energiproduktion, og dels fordi den afgassede biomasse bedre kan

optages af planterne.

Endeligt vil gennemførelse af projektet medføre ansættelse af et antal personer til driften af an-

læggene. Projektet vil som tidligere nævnt også understøtte landbrugsdriften i området og vil

dermed medvirke til at gøre det muligt at udvikle denne yderligere, hvilket sandsynligvis også vil

af en afsmittende effekt på beskæftigelsen i området.


Der er ikke kendskab til andre projekter, som medfører en påvirkning af sundhed, mennesker

eller materielle goder.


Der gennemføres ikke afværgeforanstaltninger.


Det vurderes, at der ikke vil være en påvirkning af skiftet fra udbringning af husdyrgødning til

udbringning af afgasset biomasse.

Der er ikke en påvirkning af befolkningen eller naboernes sundhed.

Der er ikke en påvirkning af mennesker og materielle goder lokalt, men der er en mindre positiv

påvirkning regionalt, da husdyrgødningen udnyttes til energiproduktion, og den afgassede bio-

masse er bedre som gødning, da planterne bedre kan optage næringsstofferne. Der ud over vil

der skulle ansættes personale til driften af anlæggene.


grad

Geografisk

udbredelse

Sandsyn-

lighed

Varighed Konsekven-

ser

Udbringning

af afgasset

biomasse


Ubetydelig

Mennesker

og materielle

goder - lo-

kalt

Lille Regional Lille Vedvarende Ingen/

Ubetydelig

Sundhed Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen/

Ubetydelig

Mennesker

og materielle

goder - regi-

onalt

Lille Regional Lille Vedvarende mindre

Tabel 11-1. Vurdering af virkninger i forhold til udbringning og mennesker, sundhed og samfund fra etablering og drift af biogas og gylleledningsanlæggene.




341 af 350

God Der findes gode informationer for vurderingen af påvirkningen fra ud-

bringning af afgasset husdyrgødning og for socioøkonomi

Tabel 11-2. Vurdering af virkninger i forhold til udbringning og mennesker, sundhed og samfund fra etablering og drift af biogas og gylleledningsanlæggene.




342 af 350

12. MONITERING OG OVERVÅGNINGSPROGRAM

De tre biogasanlæg skal miljøgodkendes, og der er i lokalplanen betingelser for ibrugtagning af

anlægget herunder til monitering og overvågning af anlæggene.

Der skal også gives byggetilladelse, hvor der også vil blive stillet krav til anlæggene

Ringkøbing-Skjern kommune vil som ved øvrige projekter føre tilsyn med, at kravene overholdes,

og at anlæggene etableres i overensstemmelse med tilladelserne.

Biogasanlæggene er en del af Ringkøbing-Skjern modellen med decentrale biogasanlæg.

Ringkøbing-Skjern kommune vil derfor i forbindelse med revision af strategien for energiområdet

og afledt i forbindelse med revisionen af kommunens planstrategi i forbindelse med revision af

kommuneplanen, foretage en evaluering af Ringkøbing-Skjernmodellen og af, om modellen skal

anvendes ved andre anlæg i fremtiden.

I den forbindelse vil der blive set på fordele i forbindelse med energiproduktion og transport,

kontra placering af anlæggene i det åbne land.




343 af 350

13. SAMLET SAMMENFATNING

13.1 Manglende viden og begrænsninger

Produktion af biogas ud fra husdyrgødning og energiafgrøder er en kendt teknologi, hvor der er

standardvilkår for anlæggene. Der er, som det fremgår af de enkelte kapitler, en god viden om

både de konkrete områder og de miljøpåvirkninger, der kan komme som følge af anlægget og

ledningerne.

Der indgår gylleledninger i projektet og erfaringerne fra andre anlæg peger på, at der kan være

udfordringer med anvendelse af gylleledninger. Den ene er at gyllen samt den afgassede biomas-

se kan stivne i ledningen således, at den vanskeligt kan pumpes, den anden er slid som følge af

sand i både husdyrgødning og energiafgrøder. Problemerne øges med afstanden på gyllelednin-

gerne, og i den første fase af projekt etableres der derfor forholdsvis korte ledninger, hvor der er

en forventning om, at fordelene ved at pumpe vil overstige generne.

Først når der er opnået positive erfaringer med de første ledninger, vil det blive overvejet, om

det vil være hensigtsmæssigt at etablere yderligere og dermed også længere gylleledninger.

Besigtigelsen at den omgivende natur er gennemført på et ikke ideelt tidspunkt af året. Det vur-

deres dog, at den tilgængelige viden er tilstrækkelig til, at der har kunnet gennemføres en rele-

vant vurdering af projektets mulige påvirkninger af den omgivende natur.

Den tilgængelige viden i forhold til fortidsminder har ikke kunnet afdække samtlige fortidsminder,

idet det må formodes, at der under projekts gennemførelse vil fremkomme yderligere ikke kend-

te fortidsminder. Der er dog opstillet procedurer sådan, at det vil være muligt at håndtere fund af

hidtil ikke kendte fortidsminder i overensstemmelse med lovgivningen.

13.2 Samlet sammenfatning

Det er vurderet, at projektet potentielt kan påvirke miljøet væsentligt, og der er derfor gennem-

ført en miljøvurdering af projektet efter VVM reglerne og en miljøvurdering efter lov om Miljøvur-

dering af planer og programmer) og for planlægningen (MV).

Denne miljøredegørelse beskriver vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af projektet. I

dette kapitel sammenfattes de miljømæssige konsekvenser.

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at etablere biogasanlæg vest for Borris, nord for Ådum og

syd for Sdr. Vium samt en biogasledning mellem anlæggene og aftagerne af biogas. For at mini-

mere kørslen indgår der også en mulighed for at etablere gylleledninger.

Miljøvurderingen er opdelt i kapitler for de enkelte biogasanlæg og ledningerne. Der er en fælles

projektbeskrivelse af anlæggene inden kapitlerne om de enkelte anlæg og et fælles kapitel med

generelle emner til sidst.

Der er som opsamling på hvert emne udfyldt et skema med en vurdering af miljøpåvirkningen på

omgivelserne. Væsentlige påvirkninger er fremhævet med rød, moderaten med gul og alle positi-

ve med grøn.

Konklusionerne i miljøredegørelsen er samlet i nedenstående tabel 13-1.




344 af 350

Kap Lokalitet Påvirknings-

grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed


Borris

Luftforurening, lugt og klima

7.4 Lugt Mellem Lokal Meget stor Vedva-

rende/på

lang sigt

Mindre

7.4 Øvrige

luft-

emissioner

Lille Lokal Mellem Vedva-

rende/på

lang sigt

Mindre

7.4 Klima Mellem National Meget stor Vedva-

rende/på

lang sigt

Moderat

Trafik

7.5 Kapacitet Ingen Lokal Stor Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.5 Trafiksikker-

hed

Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Mindre

7.5 Vejtrafikstøj Ingen Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.5 Emissioner Lille Lokal Stor Vedva-

rende

Mindre

Støj

7.6 Støj i an-

lægsfasen

Ingen Lokal Stor Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.6 Støj i drifts-

fasen


rende

Ingen/

ubetydelig

Visuelle forhold, landskab, kulturhistorie og rekreative interesser

7.7 Visuel på-

virkning

Mellem Lokal Stor Vedva-

rende

Moderat

7.7 Kulturarv Ingen Lokal Ubetydelig Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.7 Rekreative

interesser

Ingen Lokal Ubetydelig Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

Natur, plante- og dyreliv

7.8 § 3-

beskyttet

natur


lang/kort

Ubetydelig

7.8 Bilag IV-arter

7.8 Odder Mindre Lokal Lille Kort Ingen

7.8 Flagermus


7.8 Padder Mindre Lokal Lille - Ubetydelig

7.8 Markfirben Mindre Lokal Lille Kort Ubetydelig

7.8 Natura 2000-områder




345 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed


7.8 Skjern Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

ubetydelig

7.8 Omme Å Ingen Lokal Meget lille Mellem-

lang/kort

ubetydelig

7.8 Borris Hede Ingen Lokal Meget lille - Ingen

Geologi, overfladevand og grundvand

7.9 Geologi Ingen Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.9 Overflade-

vand

Ingen Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.9 Grundvand Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

Affald, spildevand og jordforurening

7.10 Affald Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.10 Spildevand Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

7.10 Jordforure-

ning


rende

Ingen/

ubetydelig

Råstoffer

7.11 Materialer og

råstoffer


rende

Ingen/

ubetydelig

Sdr. Vium



rende/på

lang sigt

Mindre

8.4 Øvrige

luft-

emissioner


rende/på

lang sigt

Mindre


rende/på

lang sigt

Moderat

Trafik


rende

Ingen/

ubetydelig

8.5 Trafiksikker-

hed

Ingen Lokal Meget lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

8.5 Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille/

Mellem

Vedva-

rende

Mindre


rende

Mindre

Støj

8.6 Støj i an-

lægsfasen


rende

Ingen/

ubetydelig

8.6 Støj i drifts-

fasen


rende

Ingen/

ubetydelig





346 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed


8.7 Visuel på-

virkning


rende

Moderat

8.7 Kulturhisto-

rie


rende

Ingen/

ubetydelig

8.7 Rekreative

interesser


rende

Ingen/

Ubetydelig


8.8 § 3-

beskyttet

natur


lang/kort

Ubetydelig

8.8 Bilag IV-arter

8.8 Odder Mindre Lokal Lille Kort Ingen

8.8 Flagermus





8.8 Lønborg

Hede


lang/kort

Ubetydelig

8.8 Ringkøbing

Fjord


lang/kort

Ubetydelig



rende

Ingen/

ubetydelig

8.9 Overflade-

vand


rende

Ingen/

ubetydelig


rende

Ingen/

ubetydelig



rende

Ingen/

ubetydelig


rende

Ingen/

ubetydelig

8.10 Jordforure-

ning


rende

Ingen/

ubetydelig

Råstoffer

8.11 Materialer og

råstoffer


rende

Ingen/

ubetydelig

Ådum



rende/på

lang sigt

Mindre

9.4 Øvrige

luft-

emissioner


rende/på

lang sigt

Mindre


rende/på

lang sigt

Moderat

Trafik




347 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed



rende

Ingen/

ubetydelig

9.5 Trafiksikker-

hed

Ingen Lokal Meget lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

9.5 Vejtrafikstøj Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Mindre


rende

Mindre

Støj

9.6 Støj i an-

lægsfasen


rende

Ingen/

ubetydelig

9.6 Støj i drifts-

fasen


rende

Ingen/

ubetydelig


9.7 Visuel på-

virkning


rende

Moderat

9.7 Kulturhisto-

rie


rende

Ingen/

ubetydelig

9.7 Rekreative

interesser


rende

Ingen/

ubetydelig


9.8 § 3-

beskyttet

natur

Mindre Lokal Stor Perma-

nent

Moderat

9.8 Bilag IV-arter

9.8 Odder Mindre Lokal Lille kort Ingen

9.8 Flagermus






lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig




rende

Ingen/

ubetydelig

9.9 Overflade-

vand


rende

Ingen/

ubetydelig


rende

Ingen/

ubetydelig



rende

Ingen/

ubetydelig


rende

Ingen/

ubetydelig

9.10 Jordforure-

ning


rende

Ingen/

ubetydelig




348 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed


Råstoffer og materialer

9.11 Materialer og

råstoffer


rende

Ingen/

ubetydelig

Biogas- og gylleledninger


10.4 Lugt Ingen Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

10.4 Luftforure-

ning


rende

Ingen/

ubetydelig

10.4 Klima Ingen National Stor Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

Trafik

10.5 Trafikal

påvirkning


rende

Ingen/

ubetydelig

Støj

10.6 Støj Ingen Lokal Meget lille Vedva-

rende

In-

gen/ubetydelig


10.7 Landskab Ingen Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

ubetydelig

10.7 Kulturarv Mindre Lokal Stor Vedva-

rende

mindre

10.7 Rekreative

interesser


rende

Ingen/

ubetydelig


10.8 § 3-beskyttet natur

10.8 1 - 2 Mindre Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

10.8 3 – 4 Mindre Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig

10.8 5 Ingen Lokal Lille - Ingen

10.8 6 Mindre Lokal Stor Kort Ingen

10.8 7 – 8 Ingen Lokal Lille Kort Ingen

10.8 9 - 11 Ingen Lokal Meget lille Kort Ubetydelig

10.8 12 Ingen Lokal Meget lille Kort Ingen

10.8 13 Mindre Lokal Stor Kort Ingen


lang

Ubetydelig

10.8 16 Mindre Lokal Stor Mellem-

lang

Ubetydelig

10.8 17 Mindre Lokal Stor Perma-

nent

Mindre


lang

Ubetydelig

10.8 20 Ingen Lokal Lille - Ingen

10.8 21 Mellem Lokal Stor På lang

sigt

Moderat

10.8 22 – 25 Mellem Lokal Stor Mellem-

lang/kort

Ubetydelig




349 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed



lang/kort

Ubetydelig

10.8 28 Mindre Lokal Stor Kort Ubetydelig

10.8 29 Mindre Lokal Stor Kort Ubetydelig


lang

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig


lang/kort

Ubetydelig

10.8 40 Ingen Lokal Ingen - Ingen

10.8 Bilag IV-arter

10.8 Odder Mindre Lokal Lille kort Ingen

10.8 Flagermus






lang/kort

ubetydelig


lang/kort

ubetydelig



10.9 Geologi,

biogas og

gyllelednin-

ger


10.9 Overflade-

vand, bio-

gasledninger


10.9 Grundvand,

biogasled-

ninger


10.9 Overflade-

vand, gylle-

ledninger


10.9 Grundvand,

gyllelednin-

ger


rende

Mindre



rende

Ingen/

ubetydelig


rende

Ingen/

ubetydelig

10.10 Jordforure-

ning


rende

Ingen/

Ubetydelig

Råstoffer




350 af 350


grad

Geogra-

fisk ud-

bredelse

Sandsyn-

lighed


10.11 Råstoffer Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

Ubetydelig

Udbringning af afgasset gylle, socioøkonomiske forhold og sundhed

11.1 Udbringning

af afgasset

biomasse


rende

Ingen/

Ubetydelig

11.2 Mennesker

og materielle

goder - lo-

kalt

Lille Regional Lille Vedva-

rende

Ingen/

Ubetydelig

11.2 Sundhed Lille Lokal Lille Vedva-

rende

Ingen/

Ubetydelig

11.2 Mennesker

og materielle

goder - regi-

onalt

Lille Regional Lille Vedva-

rende

mindre

Tabel 13-1: Samlet overblik over vurderingen af miljøpåvirkningerne fra projektet.

På baggrund af tabellen og de detaljerede vurderinger i de enkelte kapitler vurderes det:

At biogasanlæggene med de tilhørende biogasledninger samt gylleledninger vil bidrage til

at realisere Energiplan 2020

At der vil være positive effekter i forhold til klima og udnyttelse af gødningsværdien i

husdyrgødningen

At der kun er mindre eller ubetydelige negative påvirkninger som følge af anlæggene

At det er muligt at indpasse decentrale biogasanlæg på de pågældende steder, uden at

påvirke landskabet væsentligt

At en del af påvirkningerne kan begrænses via afværgetiltag, som f.eks. farverne på bio-

gasanlæggene og beplantning omkring dem

At væsentlige naturarealer som f.eks. Skjern Å og Omme Å passeres i form af en under-

boring, hvorfor der ikke skal graves i naturarealerne

At der ikke vil være en påvirkning af mulighederne for at opnå en gunstig bevaringsstatus

for udpegningsgrundlaget i de nærliggende natura2000 områder

Der er to forslag til vejadgang for anlægget ved Borris, det ene er bygherrens ønske med en

overkørsel over for rastepladsen, det andet er forvaltningens alternative forslag med en ny paral-

lel vej, således at udkørslen sker i et nyt firbenet kryds over for Vestergaards vej.

Der er ikke væsentlige forskelle på trafiksikkerheden mellem de to alternativer. Det er derfor et

politisk valg, hvilken løsning der vælges.



BILAG 1-1


BILAG 1. VISUALISERINGER

Metoden til visualisering:

Billederne er taget med et Nikon D800E med full frame/size sensor.

Der er anvendt et: Carl Zeiss f: 2.0 / 35mm objektiv og et Nikon f:4 / 24-120mm zoom objektiv, med en zoom indstilling på 24mm. Der er med udgangspunkt i Aarhus kommunes krav til visualiseringer målt referencepunkter med GPS og foretaget en orientering af billederne.

På baggrund af projektbeskrivelsen og udkastet til lokalplan er der udarbejdet en 3D-model for anlægget. 3D-modellens hovedkomponenter omfatter to reaktortanke,

et gaslager, to lagertanke, en fortank, lagerhal, planlager, aflæssehal og teknikbygning.

Reaktortankene udgør de mest markante elementer med en totalhøjde på 22 meter, og derudover udgør gaslageret på 16 m og den kombinerede lagerhal og planlager

med sadeltag ligeledes markante bygninger.

3D-modellen er placeret i koordinatsystem UTM32/ETRS89. Fotostandpunkterne er konverteret til samme koordinatsystem, så fremstillingerne af modellen kan positi-

oneres i overensstemmelse med fotografierne. Ligeledes er kameraoptikken overført til 3D-modellen, så brændvidden er korrekt.

Visualiseringerne giver et indtryk af, hvordan anlæggene vil fremstå i landskabet. Den optimale betragtningsafstand, hvor visualiseringen bedst muligt viser, hvordan anlægget vil opleves, afhænger af den anvendte brændvidde i forbindelse optagel-sen af foto.

Der er for at få vist sammenhængen i landskabet anvendt vidvinkel (24mm) og moderat vidvinkel (35mm). Et såkaldt normalobjektiv på 50mm vil med de valgte pla-

ceringer primært vise selve anlægget og kun i begrænset omfang sammenhængen med det samlede landskab i området. På grund af læhegn og skove er det ikke muligt at finde relevante placeringer længere væk fra anlæggene end de valgte. Den optimale betragtningsafstand er ca. 0,5 gange diagonalen for billeder optaget med vidvinkel (24mm zoom’en) og ca. 2/3 gange diagonalen på billederne for den moderate vidvinkel (35mm objektivet).

Miljøredegørelsen er beregnet til digital anvendelse og findes kun som en PDF. Der kan derfor ikke angives en optimal betragtningsafstand i cm, da den afhænger af læserens skærmopløsning, skærmstørrelsen og afstand til skærmen.

Da der anvendes en PDF, kan den anbefalede betragtningsafstand let opnås, hvis læseren har en afstand til skærmen, som svarer til diagonalen på skærmen. Under disse betingelser kan den optimale betragtningsafstand opnås ved at vise billedet i fuld skærmbredde, og derefter ændre zoomfaktoren, så man ser mere af billedet.



BILAG 1-2


Ved 24mm vidvinklen skal zoom faktoren ganges med 2, og ved den mere moderarte 35mm skal den ganges med 1,33). Som alternativ er der på billederne i fuld størrelse i bilaget, indsat oplysninger om den anvendte brændvidde, og den faktor der skal anvendes for at få en realistisk fornemmelse af påvirkningen på billederne i bilaget.

Der er ikke angivet brændvidde og betragtningsafstand på visualiseringerne i afsnittet om påvirkningen af landskabet, da billederne er så små, at opløsningen ikke er tilstrækkelig til en realistisk oplevelse af påvirkningen (der er behov for en større forstørrelse, og derved tabes en del af detaljerne).



BILAG 1-3




BILAG 1-4


Borris visualisering fotostandpunkt 1 eksisterende forhold



BILAG 1-5


Borris visualisering fotostandpunkt 1 uden beplantning



BILAG 1-6


Borris visualisering fotostandpunkt 1 med beplantning



BILAG 1-7





BILAG 1-8





BILAG 1-9





BILAG 1-10





BILAG 1-11





BILAG 1-12





BILAG 1-13





BILAG 1-14





BILAG 1-15





BILAG 1-16





BILAG 1-17





BILAG 1-18





BILAG 1-19





BILAG 1-20





BILAG 1-21





BILAG 1-22




BILAG 1-23


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 1eksisterende forhold



BILAG 1-24


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 1uden beplantning



BILAG 1-25


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 1med beplantning



BILAG 1-26


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 2 eksisterende forhold



BILAG 1-27


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 2 uden beplantning



BILAG 1-28


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 2 med beplantning



BILAG 1-29


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 3 eksisterende forhold



BILAG 1-30


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 3 uden beplantning



BILAG 1-31


Sdr. Vium visualisering fotostandpunkt 3 med beplantning



BILAG 1-32




BILAG 1-33


Ådum visualisering fotostandpunkt 1 eksisterende forhold



BILAG 1-34


Ådum visualisering fotostandpunkt 1 uden beplantning



BILAG 1-35


Ådum visualisering fotostandpunkt 1 med beplantning



BILAG 1-36


Ådum visualisering fotostandpunkt 2 eksisterende forhold



BILAG 1-37


Ådum visualisering fotostandpunkt 2 uden beplantning



BILAG 1-38


Ådum visualisering fotostandpunkt 2 med beplantning



BILAG 2-1


BILAG 2. LUGTNOTAT

Lugtkilder på hvert biogasanlæg Lugtemission vurderet ud fra skønnet lugtkoncentration og ventilationsstrøm Enhed Aktivitet Størrelse Rumventilation eller

punktudsug

Lugtkoncentration,

skønnet

LE/m3

Ventilationsstrøm

m3/h

Lugtemission

LE/s

Planlager Opbevaring af energiafgrøder 1.000 m2 Arealkilde* - - 490I

Lagerhal Aflæsning og opbevaring af fast biomasse og

dybstrøelse

500 m2, sidehøjde 5 m,

maks. højde 8,5 m.

Volumen: 3.375 m3.

Rumventilation 12.472II 5 x 3.375 =

16.875III

58.463

Aflæssehal Aflæsning af flydende biomasse og læsning

af afgasset biomasse

250 m2, maks. højde 8,5 m.

Volumen: 2.125 m3.

Rumventilation 6.236IV 5 x 2.125 =

10.625V

18.405

Blandetank Blanding af indgangsmaterialer 80 m3 - - - -

Fortank Flydende biomasse og sammenblandet

biomasse

Dia. maks. 25 m, højde 5 m.

Volumen: 2.450 m3.

Fortrængningsluft 36.206VI 450VII 4.526

2 reaktortanke Procestanke Dia. 18 m, svøbhøjde 18 m,

total højde 22 m.

Volumen: 4.920 m3 pr. tank.

- - - -

2 lagertanke Afgasset biomasse Dia. maks. 25 m, højde 5 m.


- - - -

Gasrenseanlæg Fjernelse af svovlbrinte - - - - -

Gaslager Lager for biogas 1.500 m3 Overtryksventil - - -

I alt 81.884

Biofilter, 95 % Rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og

fortank

- - - - 4.560VIII

Biofilter, 90 % - - - - 8.629IX

Biofilter, 80 % - - - - 16.769X

Biofilter, 70 % - - - - 24.908XI

*Luften herfra renses ikke i biofilter I. Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. For Tønder Biogas, som forudsættes at behandle 71.000 ton majs, 49.000 ton roer og 3.000 ton græsensilage om året er lugtemissionen bereg-

net til 6.495 LE/s. På hvert af de 3 biogasanlæg hos Ringkøbing-Skjern Forsyning forventes, at der skal behandles 5.000 ton fiber og 7.000 ton majsensilage pr. år. Det antages, at lugten fra disse materialer kan sidestilles med lugten fra

materialerne hos Tønder Biogas og at lugtemissionen er lineær med den behandlede mængde af materiale.

II. Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. For Tønder Biogas er lugtkoncentration for luft fra modtagehal for fast gødning og dybstrøelse beregnet til 12.472 LE/m3.

III. Der er ikke faste regler for luftskiftet, men 5 – 10 gange i timen anses normalt som passende af hensyn til arbejdsmiljøet i en lukket læssehal, jf. Miljøprojekt nr. 1136, Miljøstyrelsen 2006. Det er valgt at regne med et luftskifte på 5 gange

i timen, da der ikke er tale om stærkt lugtende materialer i hallen, og da det ved gennemgang af miljøgodkendelser til andre anlæg kan konstateres, at der generelt regnes med luftskifte mindre end 5 gange i timen.

IV. Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. For Tønder Biogas er lugtkoncentration for luft fra modtagehal for gylle samt losning af afgasset gylle beregnet til 6.236 LE/m3.

V. Der er ikke faste regler for luftskiftet, men 5 – 10 gange i timen anses normalt som passende af hensyn til arbejdsmiljøet i en lukket læssehal, jf. Miljøprojekt nr. 1136, Miljøstyrelsen 2006. Det er valgt at regne med et luftskifte på 5 gange

i timen, da der ikke er tale om stærkt lugtende materialer i hallen, og da det ved gennemgang af miljøgodkendelser til andre anlæg kan konstateres, at der generelt regnes med luftskifte mindre end 5 gange i timen.

VI. Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. For Tønder Biogas er lugtkoncentration for fortrængningsluft fra modtagetanke for fastgødning og dybstrøelse, for-/blandetanke for fast gødning,

dybstrøelse og gylle samt fortanke til energiafgrøder beregnet til 36.206 LE/m3.

VII. Ved fyldning af fortanke fortrænges 30 m3 luft på 4 minutter. Den maksimale ventilationsstrøm er således 450 m3/h.

VIII. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 95 %

IX. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 90 %

X. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 80 %

XI. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 70 %



BILAG 2-2


Lugtkilder på hvert biogasanlæg Lugtemission vurderet ud fra forventet størrelse af produktion Enhed Aktivitet Størrelse Rumventilation eller

punktudsug

Lugtemission, Tøn-

der Biogas LE/s

Skaleringsfaktor Lugtemission, beregnet

LE/s

Planlager Opbevaring af energiafgrøder 1.000 m2 Arealkilde* - 0,075 490I

Lagerhal Aflæsning og opbevaring af fast biomasse og

dybstrøelse

500 m2, sidehøjde 5 m,

maks. højde 8,5 m. Volumen: 3.375 m3.

Rumventilation 124.723II 0,25III 31.181

Aflæssehal Aflæsning af flydende biomasse og læsning

af afgasset biomasse

250 m2, maks. højde 8,5 m.

Volumen: 2.125 m3.

Rumventilation 124.723IV 0,25V 31.181

Blandetank Blanding af indgangsmaterialer 80 m3 - - - -

Fortank Flydende biomasse og sammenblandet

biomasse

Dia. maks. 25 m, højde 5 m.

Volumen: 2.450 m3.

Fortrængningsluft 160.814VI 0,087VII 13.991

2 reaktortanke Procestanke Dia. 18 m, svøbhøjde 18 m,

total højde 22 m.


- - - -

2 lagertanke Afgasset biomasse Dia. maks. 25 m, højde 5 m.


- - - -

Gasrenseanlæg Fjernelse af svovlbrinte - - - - -

Gaslager Lager for biogas 1.500 m3 Overtryksventil - - -

I alt 76.843

Biofilter, 95 % Rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og

fortank

- - - - 4.308VIII

Biofilter, 90 % - - - - 8.125IX

Biofilter, 80 % - - - - 15.761X

Biofilter, 70 % - - - - 23.396XI

*Luften herfra renses ikke i biofilter I. Lugtemission er skønnet ud fra oplysninger om lugt fra tilsvarende anlæg hos Tønder Biogas. For Tønder Biogas, som forudsættes at behandle 71.000 ton majs, 49.000 ton roer og 39.000 ton græsensilage om

året er lugtemissionen beregnet til 6.495 LE/s. På hvert af de 3 biogasanlæg hos Ringkøbing-Skjern Forsyning forventes, at der skal behandles 5.000 ton fiber og 7.000 ton majsensilage pr. år. Det antages, at

lugten fra disse materialer kan sidestilles med lugten fra materialerne hos Tønder Biogas og at lugtemissionen er lineær med den behandlede mængde af materiale.

II. Lugtemission fra modtagehal for fast gødning og dybstrøelse hos Tønder Biogas.

III. Biomasseforbruget hos Tønder Biogas forventes at være 922.000 ton pr. år, mens forbruget på hvert af Ringkøbing-Skjern Forsynings anlæg forventes at være 80.000 ton pr. år. Sammensætningen af biomasse er nogenlunde ens. Lugtemission forventes ikke at være helt lineær med produktionens størrelse, da det primært vil være spild, som giver anledning til lugt.

IV. Lugtemission fra modtagehal for gylle samt losning af afgasset gylle hos Tønder Biogas.

V. Biomasseforbruget hos Tønder Biogas forventes at være 922.000 ton pr. år, mens forbruget på hvert af Ringkøbing-Skjern Forsynings anlæg forventes at være 80.000 ton pr. år. Sammensætningen af biomasse

er nogenlunde ens. Lugtemission forventes ikke at være helt lineær med produktionens størrelse, da det primært vil være spild, som giver anledning til lugt.

VI. Lugtemission fra modtagetanke for fastgødning og dybstrøelse, for-/blandetanke for fast gødning, dybstrøelse og gylle samt fortanke til energiafgrøder hos Tønder Biogas.

VII. Vurderes som udgangspunkt at være lineær med produktionsstørrelsen. Da der overvejende er tale om helt lukkede anlæg hos Ringkøbing-Skjern Forsyning forventes, at lugtemissionen i virkeligheden vil være

mindre.

VIII. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 95 %

IX. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 90 %

X. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 80 %

XI. Lugtemission fra biogasanlægget efter rensning af luft fra lagerhal, aflæssehal og fortank i biofilter med en rensningsgrad på 70 %


MILJØREDEGØRELSE FOR 3 BIOGASANLÆG VED BORRIS, ÅDUM OG SDR. VIUM SAMT TILHØRENDE LEDNINGER BILAG 3-1


BILAG 3. LEDNINGSTRACE




Kort 1

Kort 2




Kort 3

Kort 4




Kort 5

Kort 6




Kort 7

Kort 8




Kort 9

Kort 10




Kort 11

Kort 12




Kort 13

Kort 14




Kort 15

Kort 16




BILAG 4. HØJE MÅLEBORDSBLADE




Kort 1

Kort 2




Kort 3

Kort 4




Kort 5

Kort 6




Kort 7

Kort 8




Kort 9

Kort 10




Kort 11

Kort 12




Kort 13

Kort 14




Kort 15

Kort 16




BILAG 5 LAVE MÅLEBORDSBLADE




Kort 1

Kort 2




Kort 3

Kort 4




Kort 5

Kort 6




Kort 7

Kort 8




Kort 9

Kort 10

Kort 11




Kort 12




Kort 13

Kort 14




Kort 15

Kort 16

miljøredegørelse biogasanlæg skjern mini

Documents