miljøredegørelseø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 7

Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og afbalanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid.

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen (SVEDAB AB). SVEDAB AB ejes af den svenske stat. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske regerings aftale fra 1991 samt i den konsortialaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.

Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision, mission og forretnings idé.

Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt europæisk kraftcenter. Både kulturelt og økonomisk.

Vores mission består i dagligt at bygge nye broer – økonomiske, kulturelle og mentale broer i Øresundsregionen.

Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste transportmulighed over Øresund.

Indhold

Introduktion 3

Forbindelsens miljøbelastning 4

Påvirkninger 7

Energi 7

Vand og forbrugsstoffer 8

Affald 8

Udvaskning af fremmedstoffer 9

Emissioner fra trafikken 9

Støj 10

Øvrige påvirkninger 10

Miljøbelastning 11

Peberholm 13

Miljøvilkår 15

Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav 17

Øresundsbro Konsortiet har hvert år siden 2001 udarbejdet en status over de direkte og indirekte miljøpåvirkninger som følge af Øresundsbro Konsortiets virksomhed, der omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, driftscenteret ved Lernacken i Malmö og hoved-kontoret i Vester Søgade (København).

Introduktion

3

4

Forbindelsens miljøbelastning

Trafikken på Øresundsbron fremgår af tabellen på side 6. Motorvejstrafikken er fordoblet siden 2002, og alene fra 2006 til 2007 var der en stigning på 17 procent. Også godstogstrafikken og antallet af togpassagerer er steget væsentligt.

Den skønnede samlede trafikbelastning målt i ton og i antallet af persontransporter fremgår ligeledes af tabellen. Trafikbelastningen har været stigende i hele perioden, og stigningen fra 2006 til 2007 var 8 procent for transporteret vægt og 17 procent for persontransporten. Den samlede stigning siden 2002 er på 31 procent i transporteret vægt og 73 procent i persontransport.

En større trafikbelastning indebærer øget kunde-administration, øget slid på vej- og jernbane samt større risiko for uheld. Alene derfor er der grund til at forvente en vis sammenhæng mellem trafik-belastningen og drifts- og vedligehold. Det er dog ikke alle aktiviteter, der kan relateres direkte til trafikbelastningen, for eksempel er belysning på motorvejen både i og uden for tunnelen den samme uanset trafiktætheden.

Den samlede trafik er et udtryk for Øresundsbrons samfundsgevinst. Driften af broen indebærer dog en miljøpåvirkning, som må vurderes i forhold til denne samfundsgevinst.

5

6

trafikmængde

motorvej 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Motorcykler 25.900 26.900 33.600 29.900 32.400 38.600

Personbiler 3.110.000 3.420.000 3.910.000 4.500.000 5.200.000 6.143.000

Biler 6 – 9 m 73.900 86.500 94.200 110.000 144.000 170.000

Busser 41.400 41.300 58.300 56.500 55.600 56.000

Lastbiler 181.000 208.000 231.000 269.000 307.000 338.000

køretøjer i alt 3.430.000 3.780.000 4.320.000 4.960.000 5.740.000 6.746.000

jernbane

Godstog 6.140 6.650 6.740 6.950 6.920 7.200

Ton gods 3.170.000 3.400.000 3.470.000 3.690.000 3.700.000 3.780.000

Passagertog 55.000 51.000 50.000 49.600 49.400 49.000

Passagerer 5.370.000 5.710.000 6.230.000 6.620.000 7.700.000 9.670.000

samlet trafikmængde

transporteret vægt (millioner tons) 28,8 29,6 31,1 33,3 35,0 37,7

Persontransport (millioner personer) 14,2 15,2 16,8 18,3 21,0 24,5

7

De væsentligste påvirkninger i forbindelse med drift og vedligehold er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald samt afledning af regnvand. De væsentligste påvirkninger fremgår af tabellerne på side 11 – 12. Samlet set er miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktivite-ter nogenlunde konstante over årene, men set i for-hold til trafikbelastningen faktisk faldet en smule.

Elforbruget er faldet med 14 procent i 2007 i forhold til 2006. Dette skyldes primært udskiftning af belys-ningen i tunnelen til mere energieffektiv belysning, udskiftning af togdetekteringssystemet samt et generelt fokus på energibesparelser i hverdagen.

Derudover er der et fald fra 2006 til 2007 i forbruget af benzin og diesel til aktiviteter vedrørende drift af forbindelsen; dette forbrug kan dog variere noget år for år afhængig af aktivitetsniveauet.

Energi

Påvirkninger

8

Det samlede vandforbrug er faldet meget, hvilket primært skyldes et usædvanligt højt vandforbrug i 2006 på grund af et større brud på en vandledning, der går fra betalingscenterets vandforsyning til det tidligere udstillingscenter ”Luftkastellet”. Dette brud er repareret efter måleraflæsningen ved udgangen af 2006, hvorfor vandforbruget i 2007 stadig er lidt højere end for årene før 2006.

Forbruget af papir er steget med 13 procent i 2007 i forhold til 2006. Dette skyldes hovedsageligt et større papirforbrug på hovedkontoret i Vester Søgade i København til administration.

Forbruget af salt til vintervedligeholdelse er helt afhængigt af vejret og var i 2007 meget lavt grundet den milde vinter. For de øvrige forbrugsstoffer er der ikke entydige tendenser.

Ud over de mængder, der er angivet i tabellen på side 11, er der anvendt cirka 27 tons bygge-materialer. Heraf har Banverket anvendt langt størstedelen – cirka 22 tons primært metal – til udbedring af skinnelegemet.

Vand og forbrugsstoffer

Mængden af affald ligger på nogenlunde samme niveau som de foregående år. Det vand, der opsamles direkte fra pumpesumpe med videre, regnes nu som spildevand og ikke som slam som i perioden 2001 – 2005.

Der er i 2007 en kraftig stigning i kategorien ”andet affald”, fordi der er bortskaffet en større mængde batterier til en miljøstation i Malmö.

Det blev i 2002 skønnet, at der årligt opsamles cirka syv tons affald, som er kastet fra køretøjer på motorvejen. Denne mængde er muligvis øget i takt med trafikken, men har hidtil ikke været systematisk registreret. Endvidere havner en del affald på Peberholm og i Øresund, hvor det ikke opsamles.

Affald

9

Der udledes regnvand fra broen og Peberholm til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og konstruktionen, bilernes dæk og trafikkens udstødning. Ved brofæstet på Lernacken i Sverige opsamles regnvandet løbende fra en lille del af broens overflade, og der udtages prøver til bestemmelse af udvaskningen af udvalgte fremmedstoffer tre gange om året. På baggrund heraf kan den årlige udvaskning for hele forbindelsen beregnes.

Den stigende trafik er i de senere år slået igennem i form af en øget udvaskning af fremmedstoffer, men udvaskningen er dog fortsat marginal og uden betydning for miljøet i Øresund.

Tendensen for hele driftsperioden er en nogenlunde konstant udvaskning af fremmedstoffer, til trods for at motorvejstrafikken er fordoblet. Udvaskningen ligger på niveau med eller lidt lavere end udvask-ningen fra andre trafikerede vejstrækninger. En undtagelse er dog zink, der udvaskes i større mængde fra Øresundsbron på grund af de forzinkede overflader på belysningsstolper og rækværk.

Udvaskning af fremmedstoffer

Emissionen som følge af motorvejs- og togtrafikken på Øresundsbron siden 2001 er vist på side 12. Tallene inkluderer emissionen fra produktion af strøm til togdriften.

Emissionen er steget i driftsperioden som følge af en stigning i motorvejstrafikken. En forøget andel af katalysatorer og partikelfiltre har samtidig medført, at emissionen af kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider ikke er steget i takt med trafikken. I 2004 ophørte anvendelsen af dieseldrevne tog,

hvilket medførte en reduktion i emissionen af kvælstof oxider (NOX). Emissionen af kuldioxid (CO2) er tæt koblet til forbruget af brændstof, og emissionen af CO2 øges derfor i takt med motorvejs-trafikken.

Øresundsbro Konsortiets mulighed for at påvirke emission er yderst ringe. Emissionen fra trafikken over broen er dog stadig langt under den emission, som en fortsat færgetrafik ville have medført.

Emissioner fra trafikken

10

Siden forbindelsen åbnede, er der gennemført flere omfattende målinger og støjberegninger af trafikken på broen og ved brofæstet på Lernacken.

Detaljerede støjberegninger har vist, at biltrafikken kan øges til 30.000 køretøjer per døgn (over

Støj

Der var i den første periode efter broens åbning i juli 2000 en række hændelser, hvor flokke af trækfugle kolliderede med broen i usigtbart vejr. Efter en nærmere undersøgelse besluttede Øresundsbron at slukke pylonbelysningen i usigtbart vejr, og siden er der kun observeret en enkelt af disse hændelser (i foråret 2006). Der er heller ikke i løbet af 2007 observeret hændelser, hvor flokke af trækfugle

Øvrige påvirkninger

har kollideret med broen. Pylonbelysningen har i alt været slukket i cirka 2,5 time i løbet af efterårs perioden på grund af tåge.

Der har ikke været miljøuheld på Øresundsbron i driftsperioden. Vi har observeret et dødt dyr i tunnelen og en død måge på broen i 2007, de er muligvis døde på grund af påkørsel.

10 millioner køretøjer per år), samtidig med at togtrafikken øges til 360 passager per døgn (det vil sige 130.000 tog per år), uden at de stillede støjkrav overskrides. Det kan på basis af disse beregninger konstateres, at trafikmængden i 2007 ikke førte til overskridelse af de fastsatte støjgrænser.

11

Miljøbelastning

2002 2003 2004 2005 2006 2007

energi (gWh) 14,2 14,4 13,9 14,3 15,4 13,0

El 12,0 12,0 11,5 11,4 11,8 10,2

Benzin 0,50 0,50 0,50 0,51 1,4 0,8

Diesel 0,60 0,80 0,80 1,3 1,0 0,9

Gas 0,60 0,60 0,70 0,65 0,7 0,7

Fjernvarme 0,50 0,50 0,40 0,45 0,4 0,4

Vand (m3) 4.600 5.800 12.400 5.400 43.900 14.900

Betalingsanlægget på Lernacken 1.200 2.730 10.300 3.170 42.200 13.365

Tunnel- og drænvask 2.010 1.650 1.300 1.430 819 740

Øvrige aktiviteter 404 400 39,0 51,5 54 50

Vester Søgade – 975 769 734 745 712

Forbrugsstoffer (ton)

Vejsalt 245 250 200 900 525 172

Skærver 24 0 0 1,0 0 0

Papir – 8,4 9,8 11,4 11,3 16,5

Rengøringsmidler 2,8 3,3 3,5 2,8 2,9 4,1

Smøremiddel 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1

Kølemidler (HFC) – – – 0 – 0,074

Affald (ton)

Brændbart affald 27 18 8,0 7,9 8,2 10,8

Papir- og pap 21 12 19 15 22,4 17,3

Byggeaffald – 927 2 0,5 7,6 0,3

Metal – 0 16 0 0 0

Andet affald – 1,0 0 0 4,4 24,7

Slam 18 18 25,4 18,4 23,7 18,2

Spildevand 22 33 66,8 68,3 300 75,1

Køkkenaffald – 9,0 6,0 7,5 9,1 8,7

2002 2003 2004 2005 2006 2007

udvaskning med regnvand (kg)

Krom 0,44 0,24 0,26 0,47 0,58 0,27

Kobber 6,5 5,8 3,1 5,4 7,6 7,7

Zink 230 190 140 280 460 540

Cadmium 0,0022 0,022 0,0090 0,071 0,081 0,24

Kviksølv

Der er også i 2007 gennemført tilsyn med dyre- og plantelivet på den kunstige ø Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, tilsåning eller beplantning.

Botanisk Institut ved Københavns Universitet har gennemført en besigtigelse, og Lunds Botaniska Förening har foretaget seks besigtigelser af Peberholm i løbet af sommeren 2007 som opfølg-ning på tidligere besigtigelser. Der blev i 2007 registreret 334 plantearter, heraf var 24 nye for øen. Vegetationen var begunstiget af den meget våde sommer, hvilket resulterede i mange nye arter og genfund af arter, som ikke har været set i flere år. Af interessante fund kan nævnes sibirisk iris samt forholdsvis ualmindelige arter som blod stillende bibernelle, krybende pil og stribet torskemund. Der var flere arter fra tidligere år, som ikke blev genfundet. Siden etableringen af Peberholm er der nu registreret i alt 478 plantearter, heraf flere sjældne arter.

Zoologisk Museum i København påbegyndte i 2006 en systematisk indsamling af biller og sommerfugle og opsatte i den forbindelse en lysfælde til ind-samling af natflyvende insekter. Dette har betydet

registrering af foreløbig over 200 billearter og 300 sommerfuglearter. Det indsamlede materiale er endnu ikke endeligt bearbejdet. Den grønbrogede kålsommerfugl, som har været talrig på Peberholm siden 2003, blev ikke registreret på Peberholm i 2007.

Biologisk Institut fra Københavns Universitet foretog fem inventeringer af bier på Peberholm og regi strerede flere sjældne og ualmindelige arter. Der er indtil videre observeret 18 forskellige arter.

I maj 2007 blev der i samarbejde med Københavns Lufthavne og en lokal ornitolog foretaget en inven-tering af ynglefugle. I 2007 blev der registreret 14 ynglefuglearter, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere år. Der blev konstateret to nye arter: et enkelt bramgåsepar og en koloni af hætte måger. Bramgåsen yngler kun ét andet sted i Danmark, nemlig på Saltholm, hvor der findes en større bestand. Antallet af ynglende havterner og stormmåger var steget markant i forhold til tidligere år. Der blev registreret mindst 10 par ynglende dværgterner, hvilket er en svag stigning siden 2006. Antallet af ynglende klyder var til gengæld faldet markant i forhold til sidste år.

Peberholm

Peberholm 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Antal plantearter (inklusive mosser) 245 286 301 315 282 334*

Antal ynglefugle 9 8 – 12 8 – 13 9 – 15 11 14 *der blev ikke undersøgt mosser i 2007

13

14

I 2007 påbegyndtes en undersøgelse af den sjældne grønbrogede tudse på Peberholm, og det kunne konstateres, at den grønbrogede tudse ynglede i samtlige vandhuller på Peberholm. I 2007 betød den våde sommer gode overlevelsesmuligheder

for haletudser, idet vandhullerne ikke udtørrede. Den efterfølgende milde vinter har formodentligt betydet yderligere gode betingelser for rekruttering af bestanden i 2008. Undersøgelsen af den grønbrogede tudse afsluttes i 2008.

Miljøvilkår

Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl

eller et miljømæssigt tilsvarende stof.

Vattendomstolens dom nr. DVA 37/95

Koncesssionsnämndens afgørelse nr. 193/98

Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil den 1. juli 2003

Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes

til Miljödomstolen senest den 1. juli 2004

Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets

afgørelse fra januar 1995

Drift af øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede

koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr

og planter

Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås

Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø

og Saltholm

Koncesssionsnämndens afgørelse nr. 110/95 Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med,

det Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre

ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden.

Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier

ved nærmeste beboelser:

– Døgnækvivalent lydniveau 45 db(A)

– Maksimal lydniveau om natten (19 – 07): 70 db(A)

Hvis disse værdier overskrides, skal Øresundsbro Konsortiet

iværksætte afhjælpende foranstaltninger

Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram

til tilsynsmyndigheden

Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns Amt til udledning

af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø

Krav om maksimal udledningshastighed (50 – 800 l/sek)

Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller

og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov

(mindst 2 gange årligt)

Krav om driftsrapport

Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns Amt til udledning

af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup

Krav om maksimal udledningshastighed (1120 – 1560 l/sek)

Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller

og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses

efter behov (mindst 2 gange årligt)

Krav om driftsrapport

opsummering af gældende myndighedsvilkår for drift af øresundsbron

15

Miljödomstolens dom af 21. januar 2000 Undersøgelser i Lernacken kanalen skal gennemføres hvert år

i perioden 2000 – 30. juni 2003 (bundfauna i april – maj,

aflejrning af uorganisk og organisk materiale i april – maj

og september – oktober)

Øresundsbro Konsortiet skal senest den 30. juni 2004

redegøre for undersøgelserne til miljødomstolen

Länsstyrelsens afgørelse af 18. september 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken kanalen

2000 – 2003

Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til Länsstyrelsen

og Malmö kommune senest den 1. marts det efterfølgende år.

Miljönämnden Malmö Stad afgørelse af 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen

Senest den 1. marts hvert år skal der indsendes en miljørapport

til Miljönämnden

Tårnby kommune, byggetilladelse af december 2005 Krav til indretning og drift af reservekraftstation på Peberholm

16

17

– Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges

– Unødige miljøpåvirkninger skal undgås

– Offentligheden skal informeres om Øresundsbrons miljøforhold i en årlig miljøredegørelse

– Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresunds-bro Konsortiet

– Der etableres et miljøledelsessystem for drifts-fasen, som opfylder alle relevante krav i ISO14001

Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav

udgivet af øresundsbro konsortiet

maj 2008

design bgrAPHiC

Foto steen brogaard, drago Prvulovic,

Pierre mens og miklos szabo

tryk Fihl-jensen

øresundsbro konsortiet · Vester søgade 10 · 1601 københavn V · danmark · tlf. +45 33 41 60 00øresundsbro konsortiet · kalkbrottsgatan 141 · box 4278 · 203 14 malmö · sverige · tlf. +46 (0) 40 676 60 00

info@oresundsbron.com · www.oresundsbron.com