miljøvurdering af regionalfondsprogrammet i danmark 2014...

JULI 2013 ERHVERVSSTYRELSEN

Miljøvurdering af Regionalfondsprogrammet i Danmark 2014-2020 MILJØVURDERING

JULI 2013 ERHVERVSSTYRELSEN

Miljøvurdering af Regionalfondsprogrammet i Danmark 2014-2020 MILJØVURDERING

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A037719

DOKUMENTNR. 2

VERSION 2.0

UDGIVELSESDATO Juli 2013

UDARBEJDET sbj, ukj

KONTROLLERET ari

GODKENDT ukj

Miljøvurdering af Regionalfondsprogrammet i Danmark 2014-2020

F:\RU\Team resultatorientering\Evaluering\Ex ante evaluering\Udførelse af ex ante\Høring\040713 MV_Regionalfondsprogrammet_2014-2020.docx

5

INDHOLD

1 Ikke-teknisk resumé 7

2 Indledning 12 2.1 Regionalfondsprogrammet 12 2.2 Lovgrundlag og proces for miljøvurdering 13 2.3 Tilgang og metode i miljøvurderingen 14 2.4 Vurderingskriterier, indikatorer og databehov 16

3 Miljøstatus 18 3.1 Sammenhæng mellem energiforbrug,

energieffektivitet, klimaforandringer og bæredygtig udvikling 18

3.2 Energiforbrug og energieffektivitet 18 3.3 Klimaforandringer 19 3.4 Bæredygtig udvikling 20

4 0-alternativet 21

5 Miljøbeskyttelsesmål 22

6 Miljøvurdering 24 6.1 Vurdering af påvirkninger 25

7 Tværgående og kumulerede indvirkning på miljøet 31

7.1 Miljøfaktorer 31 7.2 0-alternativet 33 7.3 Miljømål 33

8 Afværgeforanstaltninger og overvågning 34 8.1 Afværgeforanstaltninger 34

6 Miljøvurdering af Regionalfondsprogrammet i Danmark 2014-2020


8.2 Forslag til overvågningsprogram 34



7

1 Ikke-teknisk resumé

1.1 Baggrund Erhvervsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet) har udarbejdet et udkast til na-tionalt program for EU's Regionalfond 2014-2020. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der skal udarbejdes en vurdering af regionalfondsprogrammets sandsynlige væ-sentlige virkninger på miljøet, således som det i Danmark er fastlagt i lov om mil-jøvurdering af planer og programmer.

1.2 Hvad er Regionalfondsprogrammet? Det overordnede formål med det danske regionalfondsprogram 2014-2020 er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Programmet er udarbejdet således, at det skal tjene som en overordnet ramme for anvendelsen af Regionalfondsmidlerne gennem de strategier, der udarbejdes af de regionale vækstfora. Programmet lægger en operativ ramme for konkrete indsat-ser, men henlægger kompetencen til prioritering og indstilling af konkrete pro-jekter til de regionale vækstfora1.

Regionalfondsindsatsen fokuserer på fire specifikke mål, der er rettet primært mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt større byer, svarende til pro-grammets fire prioritetsakser: 1 Øge antallet af innovative SMV’er

2 Øge antallet af vækstvirksomheder

3 Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’er

1 Vedr. prioriteringskompetence ifht byindsatsen se beskrivelse vedr. prioritetsakse 4.



4 Energiforbruget i byer med over 30.000 indbyggere reduceres.

1.3 Hvorfor skal det miljøvurderes? Forslaget til Regionalfondsprogrammet er omfattet af kravet om miljøvurdering i

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 1 skal et programforslag miljøvurderes, såfremt pro-grammet indeholder rammer for fremtidige projekter, der vurderes at kunne medfø-re en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøvurderingen blev på dette grundlag indledt med en afgrænsning af de miljø-emner, der kunne tænkes at blive væsentligt påvirket af programmets gennemførel-se. Denne afgrænsning er præsenteret i en afgrænsningsrapport, der har været un-derlagt en høring i Miljøministeriet.

Vurderingen af miljøkonsekvenserne af den indsats, der kan gennemføres under Regionalfondsprogrammet, er således fokuseret på det direkte afledte output af indsatsen. På grundlag af karakteren af Regionalfondsprogrammet som ramme for udmøntningen af de regionale vækstforumstrategier er det dog ikke muligt at knyt-te konkrete miljøeffekter, herunder deres karakter og væsentlighed, direkte til pro-grammets langsigtede realisering.

1.4 Hvad er resultatet af miljøvurderingen?

1.4.1 Regionalfondsprogrammet og miljøet Generelt for Regionalfondsprogrammet gælder, at der ikke ydes støtte til:

› Trafikal og fysisk infrastruktur

› Ny- og ombygninger

› Køb af jord og fast ejendom

› Drift

Regionalfondsprogrammet yder ikke støtte til primærproducenter eller aktiviteter inden for primærproduktion (landbrug, fiskeri, akvakultur og tilsvarende). Er-hvervsaktører, der har fagligt afsæt i primærerhverv, er dog ikke forhåndsudelukket fra deltagelse i strukturfondsprojekter, men kan deltage på basis af selvstændige CVR-numre, når deltagelsen ikke er et led i selve primærproduktionen, og det er projektrelevant.

Ovenstående generelle principper for indsatser og initiativer har væsentlig betyd-ning for vurderingen af programmets mulige miljøpåvirkninger. Regionalfondspro-grammet rummer overvejende mulighed for at yde støtte til virksomhedsudvikling via samarbejde, udvikling af prototyper, koncepter, metoder, planer og forret-



9

ningsmodeller sparring og rådgivning, vidensopbygning, netværk og samt informa-tions- og formidlingsaktiviteter.

Den grundlæggende vurdering er, at udmøntningen af indsatsen vil støtte nationale miljømålsætninger, primært gennem ressource- og energioptimering i virksomhe-der og i større byer. Det vurderes tillige, at der er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og parametre som befolkningens og menneskers sundhed samt mate-rielle goder. Det antages her, at jobskabelse, høj beskæftigelse og sikkerhed for beskæftigelse har en positiv effekt på folkesundheden samt på materielle goder, private som offentlige.

Det forudsættes generelt i Regionalfondsprogrammet, at indsatsen ikke vil forringe de deltagende virksomheders energi- og ressourceeffektivitet, samt at indsatsen vil bidrage positivt til bæredygtigudvikling, jf. Partnerskabsaftalen. Det forudsættes envidere, at aktiviteter, indkøb af udstyr mv. tilstræbes gennemført så miljørigtigt som muligt. Det er gennem nærværende miljøvurdering opfattelsen, at Regional-fondsprogrammet fuldtud lever op til disse forudsætninger.

1.4.2 Mulige påvirkninger af miljøet, positive som negative

Indsats inden for innovation og vækst i SMV'er (Prioritetsakse 1 og 2)

Det vurderes, at indsatsen under prioriteringsakserne 1 og 2 ikke vil føre til fysisk påvirkning af miljøet. Der vil ikke som konsekvens af indsatsen ske anlægsvirk-somhed, der vil medføre arealinddragelse, eller væsentligt ændrede emissionsfor-hold alene som følge af en gennemførelse af de skitserede investeringer, da inve-steringerne er begrænsede og rettet mod udviklingsprojekter, og ikke direkte mod etablering af jobs eller produktionsudvidelse. I enkelte egne af landet kan pro-grammet støtte fysiske investeringer, men omfanget forventes at være så begræn-set, at der ikke bliver tale om væsentlige miljøeffekter.

På længere sigt vil SMV'erne kunne opnå så positive resultater af den del-finansiering til udvikling de opnår gennem Regionalfondsprogrammet, at der vil blive tale om reel vækst i antallet af medarbejdere og antallet af SMV'er generelt. Dette vil ligge i tråd med det overordnede formål for Regionalfondsprogrammet, at medvirke til at styrke den økonomiske vækst som målt gennem jobskabelse og produktivitetsudvikling.

I en fremskrivning af Regionalfondens indsatser kan det således formodes, at der vil kunne iagttages væsentlige miljøpåvirkninger gennem fremtidig arealinddragel-se eller til omlægning af produktionslinjer, gennem andre emissions- og affalds-mønstre mv. På grundlag af karakteren af Regionalfondsprogrammet som ramme for udmøntningen af de regionale vækstforumstrategier er det dog ikke muligt at knytte konkrete miljøeffekter, herunder deres karakter og væsentlighed, direkte til programmets langsigtede realisering.

Indsats inden for energi- og ressourceeffektivitet (Prioritetsakse 3)

En mere effektiv energi- og ressourceudnyttelse i virksomheder vil reducere miljø-belastningen gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser samt eventuelt



gennem en optimering af affaldshåndteringen og transportbehovet omkring råstof-fer og affald. En bred implementering af programmer for dette vil kunne have væ-sentlige, positive miljøeffekter i virksomheder, herunder for befolkningen og men-neskers sundhed, et forbedret luftmiljø og måske et mere effektivt affaldshåndte-ringssystem, samt muligvis en forøget trafiksikkerhed gennem en minimering af transportbehovene.

Med en tanke på de begrænsede finansielle ressourcer, der stilles til rådighed i Re-gionalfondsprogrammet til denne prioritetsakse, ca. 15 % af de samlede midler, vurderes det ikke som sandsynligt, at den konkrete indsats vil kunne have væsent-lige negative eller positive miljøeffekter. Det forventes således ikke, at den imple-mentering af forretningsmodeller, der vil kunne blive etableret på grundlag af støtte fra Regionalfondsprogrammet, i sig selv vil kunne udvikle væsentlige miljøkonse-kvenser. Afledede effekter og effekter, der er et resultat af en bredere, kumuleret indsats af flere programmer og initiativer, kan være væsentlige men indgår ikke i denne miljøvurdering.

På sigt og med en væsentlig bredere implementering af et program omkring energi- og ressourceforbedringer i SMV'er vil det kunne forventes, at denne indsats vil kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Disse vil i en anlægsfase kunne være overvejende negative, mens den efterfølgende driftsfase vil kunne være markeret af væsentlige, positive miljøeffekter, især tilvejebragt gennem et mindre energifor-brug, et forbedret luftmiljø samt et bidrag til at opnå danske og internationale kli-mamål.

Indsats inden for energieffektivitet i byer (Prioritetsakse 4)

En mere effektiv energiudnyttelse via blandt andet ressourcegenanvendelse samt en øget fokusering på genanvendelsesmulighederne i byerne vil reducere miljøbelast-ningen gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser samt en optimering af vand- og affaldshåndteringen.

Med en tanke på de begrænsede finansielle ressourcer, der stilles til rådighed i Re-gionalfondsprogrammet til denne prioritetsakse, vurderes det ikke som sandsynligt, at indsatsen vil kunne have væsentlige negative eller positive miljøeffekter. Det forventes således ikke, at de demonstrations- og udviklingsprojekter, der vil kunne blive etableret på grundlag af støtte fra Regionalfondsprogrammet, i sig selv vil kunne udvikle væsentlige miljøkonsekvenser.

Kumulerede effekter

Programindsatsen vil i sig selv næppe have et omfang, der vil kunne føre til målba-re forskelle for de berørte miljøfaktorer luftmiljøet og klimaet, hverken lokalt eller over en større skala. På sigt må det dog forventes, at en bredere implementering af de opbyggede teknologier og indhøstede erfaringer vil kunne resultere i en forbed-ret miljøtilstand for disse parametre. Dette vil, sammen med den forventede effekt omkring jobskabelse på såvel kort, men især på længere sigt, kunne medføre væ-sentlige, kumulerede positive effekter for befolkningen og menneskers sundhed.



11

Miljømål

Programmet antages i betydeligt omfang at stimulere til gennemførelsen af projek-ter og aktiviteter, der på sigt og over en bredere skala vil bidrage til en opfyldelse af en væsentlig række af miljømålsætninger. Dette gælder i særlig grad på klima- og luftområdet.

1.4.3 Afværgeforanstaltninger og overvågning Regionalfondsprogrammet formodes ikke at medføre væsentlige, negative miljøef-fekter, hvorfor programmet ikke giver anledning til at forberede og gennemføre afværgeforanstaltninger og overvågning.



2 Indledning Erhvervsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet) har udarbejdet udkast til natio-nalt program for EU's Regionalfond 2014-2020. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der skal udarbejdes en vurdering af Regionalfondsprogrammets sandsynlige væ-sentlige virkninger på miljøet, i overensstemmelse med EU-direktivets krav herom, således som det i Danmark er fastlagt i lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer.

2.1 Regionalfondsprogrammet Regionalfondsprogrammet er bygget op omkring tre tematiske mål som formuleret i forordningsteksten:

› Tematisk mål 1: "Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation"

› Tematisk mål 3: "Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, land-brugssektorens og fiskeri- og akvakulturens konkurrenceevne"

› Tematisk mål 4: "Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sekto-rer"

Programmet er udarbejdet således, at det skal tjene som en overordnet ramme for fokuseringen af anvendelsen af regionalfondsmidlerne gennem de konkrete strate-gier, der udarbejdes af de regionale vækstfora. Programmet lægger en operativ ramme for konkrete indsatser, men henlægger kompetencen til prioritering og indstilling af konkrete projekter til de regionale vækstfora., jfr. også Lov om Erhvervsfremme. Udmøntningen af regionalfondsindsatsen skal således være ’stedbaseret’, dvs. skræddersyet hver regions særlige styrker og udviklingsbehov.

En mindre del af Regionalfondsprogrammet (prioritetsakse 4) udmøntes af et tvær-nationalt indstillingsudvalg med repræsentanter fra ministerier, KL og det regionale niveau samt fra forsknings- og udviklingsinstitutioner. Indstillingsudvalget vil gen-nemføre 1-2 indkaldelser af ansøgninger på baggrund af teksten i programmet. Pro-jekterne skal gennemføres i første halvdel af programperioden.



13

Det overordnede formål med det danske Regionalfondsprogram 2014-2020 er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudvik-lingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).

Regionalfondsindsatsen fokuserer på fire specifikke mål primært målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV’er), svarende til programmets fire prioritetsakser: 1. Øge antallet af innovative SMV’er

2. Øge antallet af vækstvirksomheder

3. Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV’er

4. Reducere energiforbruget i byer over 30.000 indbyggere

Alle fire specifikke mål vil, hvis de opfyldes, bidrage til det overordnede mål om at styrke den økonomiske vækst i Danmark. De specifikke mål er udvalgt, så regio-nalfondsprojekterne vil bidrage til at indfri de danske Europa 2020-mål, i denne sammenhæng er der fokuseret på målene vedr. beskæftigelse, forskning og udvik-ling, samt klima- og energimålet.

2.2 Lovgrundlag og proces for miljøvurdering Forslaget til Regionalfondsprogrammet er omfattet af kravet om miljøvurdering i

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 1 skal et programforslag miljøvurderes, såfremt pro-grammet indeholder rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der vur-deres at kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet.

I forbindelse med en indledende vurdering af programmets indvirkninger på miljøet blev det vurderet, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at programmet kunne medføre væsentlige virkninger på miljøet. Af denne grund blev det besluttet at igangsætte en afgrænsning af den forventede miljøvurdering af programmet. Af-grænsningen af de sandsynlige væsentlige miljøindvirkninger blev påbegyndt på et tidspunkt i programudviklingen, hvor programmets indhold og konturer endnu var på skitseniveau.

Miljøvurderingen inddrager programforslagets overordnede mål og de påtænkte indsatsområder og aktiviteter, mens miljøvurderingen samtidig tager højde for de begrænsninger i regionalfondsprogrammets støttemuligheder, der er eksplicit anført i programmet. Gennemførelsen af miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet bygger på de i programmet beskrevne prioritetsakser, investeringsprioriteter og forventede aktiviteter.

14 Miljøvurdering af Regionalfondsprogrammet i Danmark 2014

F:\RU\Team resultatorientering\Evaluering\Ex ante evaluering

Figur 2-1 Miljøvurderingens fem trin.

2.3 Tilgang og metode i miMiljøvurderingens gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i en indledende afgrænsningsproces. En afgrænsningsrapport blev uarbejdet som et resultat af denne proces og blev sendt i høring hos Miljøministeriet. Kommentarer fra Miljøministeriet har ikke givet anledning til at ændre på afgrænningen af miljøvurderingen.

Nedenfor i afsnit 2.5 er kriterier og indikatorer, som vil livurderingen, anført.

I miljøvurderingen indgår tillige en vurdering af, hvorvidt planen antages at freme eller udgøre en hindring for realiseringen af miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige handlingsplaner/strategier på

1. AFGRÆNSNING

Afgrænsning af miljøvurdering (scoping) i forhold til miljøpåvirkninger og anvendt metode. Relevante myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode.

2. VURDERING OG RAPPORT

Gennemførelse af miljøvurdering og udarbejdelse af rapport. Heri er beskrevet planens sandsynlige påvirkninger på de valgte miljøfaktorer (afgrænset i fase 1) samt om disse vurderes at være væsentlige.

3. OFFENTLIG HØRING

Udsendelse af plan og miljøvurdering i offentlig høring. Her har offentligheden og berørte parter mulighed for at udtale sig.


Ex ante evaluering\Udførelse af ex ante\Høring\040713 MV_Regionalfondsprogrammet_2014-2020.docx

Miljøvurderingens fem trin.

Tilgang og metode i miljøvurderingenMiljøvurderingens gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i en indledende afgrænsningsproces. En afgrænsningsrapport blev uarbejdet som et resultat af denne proces og blev sendt i høring hos Miljøministeriet. Kommentarer fra Miljøministeriet har ikke givet anledning til at ændre på afgrænningen af miljøvurderingen.

Nedenfor i afsnit 2.5 er kriterier og indikatorer, som vil ligge til grund for miljvurderingen, anført.

I miljøvurderingen indgår tillige en vurdering af, hvorvidt planen antages at freme eller udgøre en hindring for realiseringen af miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige handlingsplaner/strategier på nationalt niveau.

1. AFGRÆNSNING

Afgrænsning af miljøvurdering (scoping) i forhold til miljøpåvirkninger og anvendt metode. Relevante myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode.

2. VURDERING OG RAPPORT

Gennemførelse af miljøvurdering og udarbejdelse af rapport. Heri er beskrevet planens sandsynlige påvirkninger på de valgte miljøfaktorer (afgrænset i fase 1) samt om disse vurderes at være væsentlige.

3. OFFENTLIG HØRING

Udsendelse af plan og miljøvurdering i offentlig høring. Her har offentligheden og berørte parter mulighed for at udtale sig.

4. GODKENDELSE OG VEDTAGELSE

Endelig godkendelse og/eller vedtagelse af planen og miljøvurderingen.

5. OVERVÅGNING

Gennemførelse af den planlagte overvågning af planens miljømæssige konsekvenser som beskrevet og vurderet i miljøvurderingen. Overvågningsprogrammet vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.

2020.docx

ljøvurderingen Miljøvurderingens gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i en indledende afgrænsningsproces. En afgrænsningsrapport blev ud-arbejdet som et resultat af denne proces og blev sendt i høring hos Miljøministeriet. Kommentarer fra Miljøministeriet har ikke givet anledning til at ændre på afgræns-

gge til grund for miljø-

I miljøvurderingen indgår tillige en vurdering af, hvorvidt planen antages at frem-me eller udgøre en hindring for realiseringen af miljømålsætninger, som er fastlagt

planens miljømæssige konsekvenser som beskrevet og vurderet i miljøvurderingen. Overvågningsprogrammet vedtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af



15

Miljøvurderingen er foretaget inden for rammerne af vejledningen givet i Kommis-sionens vejledning Guidance on Integrating Climate Change and Biodiversity into Strategic Environmental Assessment (European Commission 2013).

Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (§8) sendes miljøvurderingen i høring i mindst 8 uger, sammen med forslaget til Regionalfondsprogrammet.

2.3.1 Geografisk afgrænsning Regionalfondsprogrammet gælder for hele Danmark og er udarbejdet således, at det skal tjene som en overordnet ramme for fokuseringen af anvendelsen af regio-nalfondsmidlerne gennem de konkrete strategier, der udarbejdes af de regionale vækstfora. Programmet lægger en operativ ramme for konkrete indsatser, men henlægger kompetencen til prioritering og indstilling af konkrete projekter til de regionale vækstfora for så vidt angår de første tre prioritetsakser. En mindre del af Regionalfondsprogrammet (prioritetsakse 4) udmøntes af et tværnationalt indstillingsudvalg med repræsentanter fra ministerier, KL og det regionale niveau samt fra forsknings- og udviklingsinstitutioner og er målrettet byer med over 30.000 indbyggere.

De fire prioriteringsakser kan geografisk gennemføres jf. oversigten neden for.

Prioriteringsakse 1 Rettes primært mod SMV'er i hele landet

Prioriteringsakse 2 Rettes primært mod SMV’er i hele landet.

Det forventes at anvende muligheden for

forhøjet støtte til implementeringsmulighe-

der i særlige statsstøtteområder, som fast-

lægges i efteråret, når forordningsgrundla-

get kendes. I indeværende periode er det

Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm,

Lolland Kommune samt 27 småøer

Prioriteringsakse 3 Rettes primært mod SMV'er med imple-

menteringsmuligheder i hele landet. Det

forventes at anvende muligheden for forhø-

jet støtte i særlige områder, som fastlægges

i efteråret, når forordningsgrundlaget ken-

des. I indeværende periode er det Læsø,

Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm, Lol-

land Kommune samt 27 småøer

Prioriteringsakse 4 Rettes mod byer med over 30.000 indbyg-

gere (jf. vækst- og produktionsbyer som

defineret i forslag til Landsplanredegørel-

sen 2013)



2.4 Vurderingskriterier, indikatorer og databehov Vurderingen af væsentlige virkninger på miljøet er dels gennemført som en vurde-ring af overensstemmelsen mellem programmets foreslåede indsatsområder og de kortlagte miljømålsætninger på nationalt niveau og dels gennemført på grundlag af nedenstående kriterier for så vidt angår de miljøindvirkninger, som gennem den indledende afgrænsning er identificeret som sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.

I nedenstående tabel er der angivet kriterier og indikatorer til brug for vurderingen af de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, som de er fremkommet under af-grænsningen. Det er de beskrevne miljøfaktorer, der vil blive lagt til grund i miljø-vurderingen. Øvrige miljøfaktorer er blevet screent ud i forbindelse med afgræns-ningsprocessen.

I takt med udviklingen af Regionalfondsprogrammet er der sket en præcisering af programmets sigte, hvilket har nødvendiggjort en justering af de forventede sand-synlige væsentlige miljøpåvirkninger siden udarbejdelsen af afgrænsningsrappor-ten. I tabellen nedenfor er der derfor tilføjet en kolonne, der angiver, hvorvidt pro-grammet i dets nuværende udviklingsstade formodes at kunne medføre væsentlige påvirkninger af den pågældende miljøfaktor.

Det skal understreges her, at den vurderede miljøpåvirkning kan være såvel positiv som negativ.

Tabel 2: Vurderingskriterier og indikatorer, samt revideret væsentlighedsvurdering

Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Vurdering af væsent-lig miljøpåvirkning

Jord/areal-anvendelse

Omfang af ændring i arealanvendelse

Omfang af arealbe-slaglæggelse

Uvæsentlig, vil ikke indgå i miljøvurderin-gen

Transport, adgang og mobilitet

Omfang af ændring i transportbehov

Ændringer i mæng-den af transportbe-hov


Luft Omfang af ændringer i luftkvalitet

Ændringer i luftkvali-tetsparametre

Kan være væsentlig, vil indgå i miljøvurde-ringen

Vand Omfang af ændringer i vandkvalitet

Ændringer i vandkva-litet


Energi og Omfang af ændringer i anvendelsen af miljø-

Mængder i anven-delsen af miljøvenli-

Kan være væsentlig, vil indgå i miljøvurde-



17

Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Vurdering af væsent-lig miljøpåvirkning

ressourcer venlige og fornyelige energiressourcer Omfang af ændringer i generelt energiforbrug

ge og fornyelige energiressourcer

Ændringer i energi-forbruget

Sammensætningen af det samlede ener-giforbrug

ringen

Klimatiske forhold

Omfang af ændringer i udledning af CO2

Ændringer i udled-ning af CO2


Befolkning og menne-skers sund-hed

Omfanget af ændrin-ger i forventede sund-hedseffekter Omfanget af ændrin-ger i beskæftigelsen

Ændringer af forven-tede sundhedseffek-ter

Ændringer i beskæf-tigelsen


Kumulative virkninger

Omfanget af forskyd-ninger i forholdet mel-lem miljøfaktorer, der påvirkes

Ændringer i forholdet mellem påvirkede miljøfaktorer




3 Miljøstatus I dette afsnit gives en kortfattet miljøstatus for så vidt angår de miljøområder, der i forhold til afgrænsningen af miljøvurderingen kan blive påvirket af gennemførel-sen af Regionalfondsprogrammet og som effekten af programmet i særlig grad skal måles op mod. Beskrivelsen er især baseret på danske ministeriers og styrelsers seneste opgørelser af status.

3.1 Sammenhæng mellem energiforbrug, energieffektivitet, klimaforandringer og bæredygtig udvikling

Energiforbrug (kilder til energi) og energieffektivitet er tæt forbundet til klimafor-andringer, idet energisektoren er den væsentligste kilde til udledning af drivhusgas-ser, og udvikling i sektoren ses som nøglen til begrænsning af globale klimaforan-dringer. Begrænsning af klimaforandringer står meget højt på den brede bæredyg-tighedsdagsorden, og klimaforandringer påvirker alle aspekter af bæredygtig ud-vikling – både de miljømæssige, de økonomiske og de sociale – meget væsentligt.

3.2 Energiforbrug og energieffektivitet "Energiforbrug" handler om, hvilke typer af energi, der anvendes, og hvor meget. To hovedkategorier er ikke-vedvarende og vedvarende energi. "Energieffektivite-ten" er en opgørelse af, hvor meget man relativt får ud af en energienhed. Effektivi-teten relaterer sig til "energiintensitet", som er et mål for, hvor stort energiforbruget er i forhold til produktionen i samfundet (BNP).

Energiforbrug, -effektivitet og -intensitet påvirkes af økonomisk aktivitet, tempera-turer, import af el m.m., og derfor korrigeres der normalt for variationer i forhold til et gennemsnit.

Energistyrelsens Foreløbige Energistatistik for 2012 (en årlig opgørelse) indeholder hovedtallene. (http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/stort-fald-energiforbrug-co2-udledning-2012)



19

3.2.1 Energiforbrug Det samlede energiforbrug i Danmark faldt 4,5 % i 2012 i forhold til 2011. Fordelt på typer af energi var billedet i hovedtræk et fald i forbruget af olie på 4,3 %, na-turgas 6,5 % og kul 23,4 %, mens forbruget af vedvarende energi med 3,1 %. Stig-ning i elproduktionen fra vindkraft bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul på de centrale kraftvarmeværker.

Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af, at nettoimporten af elektri-citet i 2012 var høj - det højeste siden 1990. Samtidig var det lidt koldere i 2012 sammenlignet med 2011. Udviklingen i forbruget skal desuden ses i lyset af, at den økonomiske aktivitet (BNP) faldt ca. 0,6 % fra 2011 til 2012.

Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergi-forbruget i 2012 med 3,3 %. Anvendelsen af vedvarende er som nævnt stigende, og andelen af vedvarende energi i det korrigerede bruttoenergiforbrug voksede fra 21,8 % i 2011 til 22,9 % i 2012. Det er primært øget anvendelse af biodiesel, træ-piller og vindenergi, der bærer stigningen. Kapaciteten af solceller i Danmark steg med omkring 450 % fra 2011 til 2012.

3.2.2 Energieffektivitet Udviklingen i energieffektivitet og -intensitet opgøres over længere tidsintervaller. Energianvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmark, som i dag er et af verdens mest energieffektive lande. Igennem de seneste 30 år har energiforbruget har været stort set konstant, selv om BNP er steget. I perioden 1990-2010 er energi-intensiteten (energiforbrug i forhold til BNP) reduceret i næsten alle brancher, og er faldet med omkring 30 %.

3.3 Klimaforandringer

3.3.1 Udledning af drivhusgasser og effekter i Danmark I Danmark udgør udledningen af drivhusgasser fra energiforbrug mere end halvde-len af den samlede udledning. Udledning fra energiforbrug (korrigeret) faldt udled-ningen med 4,4 %. Siden 1990 er den korrigerede CO2-udledning fra energiforbrug faldet 28,3 %. Den samlede udledningen af drivhusgasser er faldet tilsvarende i perioden.

Hvert fjerde år får Miljøministeriet offentliggjort en miljøtilstandsrapport. "Natur og Miljø 2009" er den seneste i rækken. Den har til formål at præsentere resultatet af en samlet analyse af naturens og miljøets tilstand og udvikling. Klimaforandrin-ger og de videre konsekvenser heraf har været en del af analysen. Plante- og dyre-liv i Danmark ændrer sig allerede nu i takt med klimaforandringerne som følge af vandstandsstigninger, ændrede nedbørsmængder og højere temperaturer (Energi-styrelsens Foreløbige Energistatistik for 2012.)



3.3.2 Klimaforandringer globalt På globalt plan er udledningen af drivhusgasser stigende – fra energisektoren og generelt. Det internationale energiagentur (IEA) rapporterede, at CO2-udledningerne fra den globale energisektor i 2012 steg med 1,4 pct. og dermed nå-ede et nyt rekordniveau – en konsekvens af at det stigende energiforbrug i verden stadig for langt hovedpartens vedkommende er baseret på kul, olie og gas. Det amerikanske agentur for hav og atmosfære (Noaa) fastslog i foråret 2013, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren for første gang i menneskehedens historie har overskredet 400 ppm.

3.4 Bæredygtig udvikling Som nævnt i indledningen til dette afsnit er Bæredygtig Udvikling først og frem-mest den fælles internationale politiske vision for global udvikling. Den vision har over de seneste 20 år præget internationale aftaler i FN og har ført til nationale stra-tegier. "Dansk strategi for bæredygtig udvikling" fra marts 2009 både et globale og nationale perspektiver. Der er sat konkrete mål inden for otte hovedområder, her-under "Klimaforandringer", "Viden, forskning og uddannelse i et innovativt sam-fund" og "Grøn innovation i produktion og forbrug". Til målene er knyttet en ræk-ke indikatorer og handlingsprogrammer, hvoraf effekten nødvendigvis skal ses over en længere tidshorisont – men nogle af nøgleindikatorerne i denne sammen-hæng ses ovenfor på energiområdet og på klimaområdet.



21

4 0-alternativet 0-alternativet er i denne sammenhæng den miljømæssige situation, der vil opstå

såfremt de i programmet beskrevne initiativer ikke gennemføres. Hermed vil de i denne miljøvurdering identificerede væsentlige indvirkninger på miljøet blive et resultat af en tænkt situation, hvor programmet ikke vedtages.

Der er ikke udarbejdet alternative scenarier i form af andre retningslinjer for støtte eller ændrede investeringsprioriteter i forbindelse med udviklingen af programmet. Der er i stedet løbende blevet udarbejdet ændringer og mindre justeringer af indsat-serne i programmet med henblik på at minimere indvirkningerne på miljøet fra programmet.



5 Miljøbeskyttelsesmål Ved en gennemgang af lovgivninger, strategier og handlingsplaner der kan tænkes at indeholde målsætninger og retningslinjer relevante for bedømmelsen af miljøpå-virkninger, er følgende målsætninger blevet kortlagt som relevante for miljøvurde-ringen. Det bemærkes, at enkelte af de nævnte målsætninger er udarbejdet for en periode, der kan være afsluttet på nuværende tidspunkt. Det vurderes i denne sam-menhæng, at hensigten i disse målsætninger er gældende, indtil en ny udarbejdes.

Tabel 5-1 Relevante miljømålsætninger som indgår i rammesætningen omkring mil-jøvurderingen.

Emne Målsætninger Klima • I 2020 skal en andel på mindst 30% af det samlede

energiforbrug bestå af vedvarende energi, og mindst 10% af energiforbruget i transportsektoren skal komme fra vedvarende energikilder.

• I 2020 skal halvdelen af det traditionelle elforbrug være dækket af vind

• 40% reduktion i de samlede udledninger af drivhus-gasser i 2020 i forhold til 2006.

• Andre generelle målsætninger som præsenteret i rege-ringens energihandleplan 'Vores energi' fra 2011 samt i 'Energiaftale 2012-2020' .

Sundhed og miljø • Målsætninger fremsat i 'Vækst med omtanke', rege-ringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2009.

• Målsætninger som fremsat i handlingsplanen 'Miljø og sundhed hænger sammen', 2003-2005.

• Målsætninger som fremsat i regionale strategi- og handleplaner vedrørende jordforurening

• Målsætninger som fremsat i kommunale støjhand-



23

lingsplaner og støjhandleplaner fra andre myndigheder

Luft • Danske virksomheder skal altid bruge den bedst til-gængelige teknik, forkortet BAT

• Målsætninger som fremsat i regeringens handlings-plan 'Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst 2010-2011' (ikke opdateret)

• Målsætninger fremsat i kommunale miljøhandlings-planer og klimaplaner



6 Miljøvurdering I dette kapitel gives en vurdering af Regionalfondsprogrammets indvirkninger på miljøet i henhold til det grundlag, der er beskrevet i de foregående kapitler.

Som en konsekvens af Regionalfondsprogrammets opbygning, der er baseret på fire prioritetsakser, er vurderingen foretaget sammenfattende for henholdsvis prio-ritetsakse 1 og 2 på grund af de beslægtede indsatser i disse prioritetsakser. Priori-tetsakse 3 og 4 vurderes enkeltvis. En tværgående og sammenfattende miljøvurde-ring fremgår af næste kapitel (kap. 7).

Generelt for Regionalfondsprogrammet gælder, at der ikke ydes støtte til:

› Trafikal og fysisk infrastruktur

› Ny- og ombygninger

› Køb af jord og fast ejendom

› Drift

Som hovedregel gælder det desuden, at der ikke ydes støtte til primærproducenter eller aktiviteter inden for primærproduktion (landbrug, fiskeri, akvakultur og tilsva-rende).

Ovenstående generelle principper for indsatser og initiativer har væsentlig betyd-ning for vurderingen af programmets mulige miljøpåvirkninger, idet programudka-stet overvejende rummer mulighed for at yde støtte til virksomhedsudvikling via samarbejde, udvikling af prototyper, koncepter, metoder, planer og forretningsmo-deller sparring og rådgivning, vidensopbygning, netværk og samt informations- og formidlingsaktiviteter..

Effekten af Regionalfondsprogrammets gennemførelse vil blive målt blandt andet på grundlag af den resulterende jobskabelse, hvilket på sigt må formodes at kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger, såvel positive som negative. Som grundlag for nærværende miljøvurdering er det imidlertid antaget, at Regionalfondspro-grammets midler er så begrænsede, at der på kort sigt - som et umiddelbart og mål-



25

bart resultat af programmets gennemførelse - ikke vil ske jobskabelse i et omfang, der vil medføre fysiske påvirkninger af miljøet i noget væsentligt omfang. Hertil kommer dels det forhold, at jobskabende mekanismer dels stimuleres gennem flere faciliteter og incitamenter end hvad Regionalfondsprogrammet alene repræsenterer, og dels det forhold, at de resulterende miljøpåvirkninger vil have en meget divers karakter, som det på det foreliggende grundlag ikke vil være muligt at vurdere nærmere.

Vurderingen af miljøkonsekvenserne af den indsats, der kan gennemføres under Regionalfondsprogrammet, er således fokuseret på det direkte afledte output af indsatsen. På grundlag af karakteren af Regionalfondsprogrammet som ramme for udmøntningen af de regionale vækstforumstrategier er det dog ikke muligt at knyt-te konkrete miljøeffekter, herunder deres karakter og væsentlighed, direkte til pro-grammets langsigtede realisering..

Det forudsættes generelt i Regionalfondsprogrammet, at indsatsen ikke vil forringe de deltagende virksomheders energi-og ressourceeffektivitet, samt at indsatsen vil bidrage positivt til bæredygtigudvikling, jf. Partnerskabsaftalen. Det forudsættes envidere, at aktiviteter, indkøb af udstyr mv. tilstræbes gennemført så miljørigtigt som muligt. Det er gennem nærværende miljøvurdering opfattelsen, at Regional-fondsprogrammet fuldtud lever op til disse forudsætninger.

6.1 Vurdering af påvirkninger I dette afsnit beskrives Regionalfondsprogrammets sandsynlige væsentlige ind-virkninger på de miljøfaktorer, som er udvalgt i afgrænsningsprocessen som rele-vante aspekter for miljøvurderingen af programmet.

Det overordnede formål med det danske regionalfondsprogram 2014-2020 er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudvik-lingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime).

Den grundlæggende vurdering er, at udmøntningen af indsatsområderne under pro-grammet vil understøtte de nationale miljømålsætninger (se Tabel 5-1), primært gennem ressource- og energioptimering i virksomheder og i større byer. Det vurde-res tillige, at der eksisterer en vis proportionalitet mellem beskæftigelse og para-metre som befolkningens og menneskers sundhed samt materielle goder. Det anta-ges her, at jobskabelse, høj beskæftigelse og sikkerhed for beskæftigelse har en positiv effekt på folkesundheden samt på materielle goder, private som offentlige.

Det skal bemærkes, at miljøfaktorerne Biodiversitet og Flora og fauna blev scree-net ud som uvæsentlige i forbindelse med afgrænsningsprocessen. Denne vurdering er således gennemført i forhold til Habitatdirektivets Art. 6 stk. 3 om vurdering af planer og projekters påvirkning af lokaliteters bevaringsmålsætning. Det er vurde-ret, at en gennemførelse af Regionalfondsprogrammet ikke vil kunne medføre væ-sentlig negativ påvirkning af Natura 2000-netværket.



6.1.1 Innovation i SMV'er og styrkelse af deres konkurrenceevne

Forudsætninger

Med Vækstplan DK er der taget en række initiativer, der skal sikre, at vækst og konkurrenceevnen forbedres. Vækstplanens fokus på rammevilkår bygger videre på den offensive erhvervs- og vækstpolitik, som allerede er sat i værk. Otte vækst-teams har til formål at pege på konkrete tiltag, som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder og derigennem bidrage til at fastholde ar-bejdspladser i Danmark. Indsatsen for at styrke vækstvilkårene i den private sektor understøttes samtidig af regeringens ny innovationsstrategi ”Danmark – Løsnin-gernes Land” fra december 2012. Den ny innovationsstrategi skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Ifølge den danske innovationsstrategi er der et særligt behov for, at den offentlige innovationsindsats fokuserer på produkter og processer, der løser samfundsmæssi-ge udfordringer. De specifikke mål for prioritetsakserne er henholdsvis at øge an-tallet af innovative SMV’er i Danmark, og at øge antallet af vækstvirksomheder.

Som resultatindikatorer bruges i regionalfondsprogrammet henholdsvis andelen af produkt- eller procesinnovative SMV'er og antallet af vækstvirksomheder. Pro-grammet sigter således mod at øge antallet (og andelen) af danske SMV'er, der er innovative, og antallet af vækstvirksomheder. Det er ikke i programmet noget mål i sig selv at øge antallet af SMV-virksomheder.

Indsatsen kan i Prioriteringsakse 1 (tentativt 45% af de samlede midler) udmøntes i form af støtte til innovationssamarbejder, udviklingsfaser og testfase, klyngedan-nelse og netværksaktiviteter, rådgivningstøtte, vidensdeling samt ledelse og sekre-tariatsarbejde i klyngeorganisationen..

I Prioriteringsakse 2 (tentativt 35% af de samlede midler) lægges op til at støtte til virksomhedsudvikling kan gives til blandt andet samarbejde, vidensopbygning, netværksaktiviteter, sparring og rådgivning, udvikling af planer og erfaringsud-veksling.

Udgifter til implementering af vækstplaner for enkeltvirksomheder under Priori-tetsakse 2 er ikke støtteberettigede. Dog kan investeringer i maskiner og udstyr som led i implementering af vækstplaner støttes i særlige områder. Det forventes, at anvende muligheden for forhøjet støtte til implementeringsmuligheder i særlige statsstøtteområder, som fastlægges i efteråret når forordningsgrundlaget kendes. I indeværende periode gælder det således på Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Born-holm og i Lolland Kommune samt på de 27 danske småøer.

Det forudsættes i Regionalfondsprogrammet, at indsatsen ikke vil forringe de del-tagende virksomheders energi-og ressourceeffektivitet.

Miljøvurdering

Det vurderes, at indsatsen under prioriteringsakserne 1 og 2 ikke vil føre til fysisk påvirkning af miljøet. Der vil ikke som konsekvens af indsatsen ske anlægsvirk-



27

somhed, der vil medføre arealinddragelse, eller væsentligt ændrede emissionsfor-hold alene som følge af en gennemførelse af de skitserede investeringer, da inve-steringerne er rettet mod blandt andet vidensopbygning, netværksaktiviteter, spar-ring og rådgivning, netværk og samarbejde, udvikling af planer og erfaringsud-veksling, og ikke direkte mod etablering af jobs eller produktionsudvidelse.

De investeringer i maskiner og udstyr, der i særlige områder forventes at kunne støttes som led i implementering af vækstplaner, vurderes ikke at kunne give an-ledning til væsentlige miljøpåvirkninger, dels fordi bygninger og jordopkøb ikke støttes, og dels fordi de midler, der er til rådighed i programmet, er af begrænset omfang.

På længere sigt vil SMV'erne kunne opnå så positive resultater af den del-finansiering til udvikling de opnår gennem Regionalfondsprogrammet, at der vil blive tale om reel vækst i antallet af medarbejdere og antallet af SMV'er generelt. Dette vil ligge i tråd med det overordnede formål for Regionalfondsprogrammet, at medvirke til at styrke den økonomiske vækst som målt gennem jobskabelse og produktivitetsudvikling.

I en fremskrivning af Regionalsfondens indsatser kan det således formodes, at der vil kunne iagttages væsentlige miljøpåvirkninger gennem fremtidig arealinddragel-se til udvidelser af eksisterende virksomheder, der har opnået støtte gennem pro-grammet og nybyggeri til samme virksomheder eller helt nye virksomheder, som opstår i kølvandet på den støtte der tildeles. Dette vil endvidere gøre sig gældende i relation til omlægning af produktionslinjer, gennem andre emissions- og affalds-mønstre mv. På grundlag af karakteren af Regionalfondsprogrammet som ramme for udmøntningen af de regionale vækstforumstrategier er det dog ikke muligt at knytte konkrete miljøeffekter, herunder deres karakter og væsentlighed, direkte til programmets langsigtede realisering.

Afværgetiltag og overvågning

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger eller overvågning af konkrete aktivi-teter, da der ikke vurderes at ske væsentlige, negative påvirkninger af miljøet.

6.1.2 Energi- og ressourceffektivitet i SMV'er

Forudsætninger

Indsatsen under denne del af Regionalfondsprogrammet sigter mod at styrke og fremme den grønne omstilling i SMV'er gennem rådgivning, udvikling og imple-mentering af grønne forretningsmodeller, baseret på en forbedring af energi- og ressourceeffektiviteten. Indsatsen gennemføres i et antal faser, hvor den første om-handler en screening af potentielle virksomheder eller netværk med muligheder for at udvikle grønne forretningsmodeller. Næste fase fokuserer på at blandt andet på at opbygge netværk/ samarbejder, videndele samt rådgive de udvalgte virksomhe-der/ netværk omkring opbygning af en grøn forretningsmodel, og den sidste fase beskæftiger sig med implementeringen af den grønne forretningsmodel i virksom-heden.



Det understreges i programmet, at der ikke kan gives støtte til bygninger og areal-anskaffelse. Indsatsen under denne prioriteringsakse vil omfatte ca. 15% af midler-ne i Regionalfondsprogrammet.

Resultatmålet i regionalfondsprogrammet er at forbedre energi- og ressourceeffek-tiviteten i SMV’er. De enkelte projekters output måles bl.a. på de deltagende virk-somheders reduktion i energi- og materialeforbrug.

Miljøvurdering

En mere effektiv energi- og ressourceudnyttelse i virksomheder vil reducere miljø-belastningen gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser samt eventuelt gennem en optimering af affaldshåndteringen og transportbehovet omkring råstof-fer og affald. En bred implementering af programmer for dette vil kunne have væ-sentlige, positive miljøeffekter i virksomheder, herunder for befolkningen og men-neskers sundhed, et forbedret luftmiljø og måske et mere effektivt affaldshåndte-ringssystem, samt muligvis en forøget trafiksikkerhed gennem en minimering af transportbehovene.

Med en tanke på de begrænsede finansielle ressourcer, der stilles til rådighed i Re-gionalfondsprogrammet til denne prioritetsakse, ca. 15 % af de samlede midler, vurderes det ikke som sandsynligt, at indsatsen vil kunne have væsentlige negative eller positive miljøeffekter. Det forventes således ikke, at de implementeringspro-jekter, der vil kunne blive etableret på grundlag af støtte fra Regionalfondspro-grammet, i sig selv vil kunne udvikle væsentlige miljøkonsekvenser.

På sigt og med en væsentlig bredere implementering af et program omkring energi- og ressourceforbedringer i SMV'er vil det kunne forventes, at denne indsats vil kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Disse vil i en anlægsfase kunne være overvejende negative, mens den efterfølgende driftsfase vil kunne være markeret af væsentlige, positive miljøeffekter, især tilvejebragt gennem et mindre energifor-brug, et forbedret luftmiljø samt et bidrag til at opnå danske og internationale kli-mamål.

Det vurderes imidlertid ikke som sandsynligt, at Regionalfondsprogrammets ind-sats inden for denne prioritetsakse vil kunne udvikle sig til en størrelsesorden, hvor miljøeffekter, positive som negative, vil være væsentlige.



6.1.3 Bæredygtig grøn byudvikling

Forudsætninger

Det primære formål med indsatsen under prioriteringsakse 4 er at bidrage til at re-ducere energiforbruget i byer (byområder med mindst 30.000 indbyggere), hvilket vil resultere i en nedbringning af udledninger af drivhusgasser. Samtlige projekter



29

bliver derfor bl.a. målt på det forventede bidrag til reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Regionalfonden kan under denne prioritetsakse medvirke til at understøtte bære-dygtig byudvikling med særligt fokus på at afhjælpe energimæssige udfordringer i udvalgte byer eller byområder med vækst og erhvervsudvikling. Formålet med ind-satsen er at sikre samspillet mellem bæredygtig byplanlægning og energieffektivi-sering . Inden for programmets indsats vil dette blive udmøntet i et mindre antal udviklings- og demonstrationsprojekter med sigte på:

1. Udvikling af metoder og/eller teknologier, der kan resultere i ”smarte” pro-dukter, der kan øge energieffektiviteten i byer.

2. Test af den pågældende metode og/eller teknologi i rammerne af projekter, der foregår i udvalgte byområder i danske byer med over 30.000 indbyggere.

3. Evaluering af projektet og formidling af resultater, herunder hvordan indsatsen har et markant forretningspotentiale, dvs. et potentiale for at kunne afsættes til andre byer med lignende bæredygtighedsudfordringer.

Projekter kan vedrøre et eller flere af følgende temaer:

• Vand og byer;

• Bygninger i byer, og

• Affaldshåndtering og ressourcegenanvendelse i byer.

Projekterne skal tjene til at udvikle og afprøve metoder og teknologier, der gør det muligt for byer at indføre bæredygtige løsninger omkring klima, energi og ressour-cer. Projekterne skal desuden kunne demonstrere, at de anvendte metoder og tekno-logier har et tydeligt forretningspotentiale.

Det forventes, at denne Prioriteringsakse 4 vil lægge beslag på blot ca. 5% af de samlede Regionalfondsmidler, hvilket betyder, at antallet og omfanget af projekter under dette indsatsområde vil blive begrænset.

Miljøvurdering

En mere effektiv energiudnyttelse via blandt andet ressourcegenanvendelse samt en øget fokusering på genanvendelsesmulighederne i byerne vil reducere miljøbelast-ningen gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser samt en optimering af vand- og affaldshåndteringen . En bred implementering af programmer for dette vil kunne have væsentlige, positive miljøeffekter i byområderne, herunder for befolk-ningen og menneskers sundhed, særligt gennem et forbedret luftmiljø.



Med en tanke på de begrænsede finansielle ressourcer, der stilles til rådighed i Re-gionalfondsprogrammet til denne prioritetsakse, vurderes det ikke som sandsynligt, at indsatsen vil kunne have væsentlige negative eller positive miljøeffekter. Det forventes således ikke, at de demonstrations- og udviklingsprojekter, der vil kunne blive etableret på grundlag af støtte fra Regionalfondsprogrammet, i sig selv vil kunne udvikle væsentlige miljøkonsekvenser.

På sigt og med en væsentlig bredere implementering af bæredygtig byudvikling, med fokus på energieffektivitet, vil det kunne forventes, at denne indsats vil kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Disse vil i anlægssituationen kunne være overvejende negative, mens den efterfølgende drift af effektivitetsøgende meka-nismer vil kunne medføre væsentlige, positive miljøeffekter, især tilvejebragt gen-nem et mindre energiforbrug, et forbedret luftmiljø samt et bidrag til at opnå dan-ske og internationale klimamål.

Det vurderes imidlertid ikke som sandsynligt, at Regionalfondsprogrammets ind-sats inden for denne prioritetsakse vil kunne udvikle sig til en størrelsesorden, hvor miljøeffekter, positive som negative, vil være væsentlige.





31

7 Tværgående og kumulerede indvirkning på miljøet

I den foregående afsnit er den konkrete indvirkning på de enkelte miljøfaktorer blevet analyseret og en række konklusioner på analyserne er anført. I dette kapitel vil fokus i miljøvurderingen være på hvorvidt programmets prioritetsakser og inve-steringsprioriteter kan antages at medføre væsentlige virkninger på miljøet i mere generel forstand, herunder især om det antages at programmet vil medføre en for-rykning af det indbyrdes forhold mellem en række miljøfaktorer.

7.1 Miljøfaktorer

7.1.1 Befolkningen og menneskers sundhed En udmøntning af Regionalfondsprogrammets indsatsområder vil bidrage til at for-bedre såvel det arbejdsrelaterede miljø som det fysiske miljø. Det arbejdsrelaterede miljø vil blive styrket gennem støtte til vækst og innovation, hvilket vil kunne lede til såvel flere arbejdspladser som til større arbejdsglæde.

Det fysiske miljø vil kunne blive forbedret gennem støtte til indførelse af lavemis-sionstiltag og forskellige tiltag omkring energi- og ressourceoptimering i virksom-heder og byer. Programmet sigter således på at bidrage til en reduktion i belastnin-gen af luftmiljøet især i bymiljøet, hvilket vil kunne medvirke til et øget sundheds-niveau for befolkningen især i byområder.

På sigt må det også forventes, at indsatsens klimaforebyggende karakter vil bidrage til en reduktion af risikoen for og konsekvensen af klimaændringer generelt. På denne parameter vil indsatsen kunne udgøre en positiv påvirkning set i forhold til klimamål, og dermed for befolkningen.

Det vurderes derfor, at Regionalfondsprogrammet vil kunne bidrage positivt om-kring befolkningen og menneskers sundhed.



7.1.2 Luft og klima Regionalfondsprogrammet vil på sigt kunne resultere i en nedbringelse af den sam-lede udledning af drivhusgasser gennem en øget energieffektivisering i produkti-onsprocesser og produktions- og procesledene i de støttede virksomheder, samt i de byområder, der er omfattet af programmet.

Programindsatsen vil i sig selv næppe have et omfang, der vil kunne føre til målba-re forskelle for luftmiljøet og klimaet over en større skala. På sigt må det dog for-ventes, at en bredere implementering af de opbyggede teknologier og indhøstede erfaringer vil kunne resultere i et forbedret luftmiljø. Den klimaforebyggende ka-rakter af en bredere implementering vil bidrage til en reduktion af risikoen for og konsekvensen af klimaændringer generelt. På denne parameter vil indsatsen kunne udgøre et positivt bidrag set i forhold til luftmiljøet og klimamål, og dermed gene-relt for miljø, befolkningen og menneskers sundhed.

7.1.3 Materielle goder En udmøntning af Regionalfondsprogrammets indsatsområder vil bidrage til at for-bedre det arbejdsrelaterede miljø gennem støtte til vækst og innovation. Dette kan på kort sigt lede til flere arbejdspladser samt en større sikkerhed for opretholdelse af den enkelte arbejdsplads hos de deltagende virksomheder.

På længere sigt vurderes det, at programmet gennem det overordnede sigte mod at styrke væksten i alle danske regioner vil kunne bidrage til en generel vækst i job-skabelsen og produktiviteten.

I begge tilfælde må det forventes, at dette vil resultere i en generel forbedring af levestandarden hos den berørte del af befolkningen og de berørte samfund. Dette vil have en positiv effekt på materielle goder i de berørte dele af befolkningen.

7.1.4 Kumulative effekter, herunder det indbyrdes forhold mellem faktorerne

Programindsatsen vil i sig selv næppe have et omfang, der vil kunne føre til målba-re forskelle for de berørte miljøfaktorer luftmiljøet og klimaet over en større skala. På sigt må det dog forventes, at en bredere implementering af de opbyggede tekno-logier og indhøstede erfaringer vil kunne resultere i en forbedret miljøtilstand for disse parametre. Dette vil, sammen med den forventede effekt omkring jobskabelse på såvel kort, men især på længere sigt, kunne medføre væsentlige, kumulerede positive effekter for befolkningen og menneskers sundhed.

Dette forventes især at ville komme til udtryk gennem en helhedsvurdering af vel-færd, baseret på en forøget arbejdsglæde og -sikkerhed, samt et forbedret ydre mil-jø.



33

Hertil kan det formodes, at en øget fokusering på innovation generelt og specifikt omkring optimerede teknologier vedrørende energi- og ressourceudnyttelse på sigt vil kunne have positive effekter på andre miljøparametre end de her i miljøvurde-ringen behandlede.

7.2 0-alternativet 0-alternativet vil i denne sammenhæng betyde, at de i Regionalfondsprogrammet opstillede indsatser ikke vil blive gennemført. På kort sigt vil dette næppe have væsentlige miljøeffekter på grund af programmets relativt begrænsede rækkevidde, hvad angår implementering og gennemførelse af programmets indsatsrammer i større skala.

Vurderes over en længere tidshorisont og over en større skala, med tanke på det klare fokus på at opbygge kapacitet og viden hos SMV'er samt i byområder, er det vurderingen at 0-alternativet vil medføre en stadig mere forværret situation om-kring udledning af drivhusgasser, da der ikke - med Regionalfondsprogrammets mellemkomst - vil blive gennemført en konkret indsats omkring energi- og res-sourceforbruget i virksomheder og i byområder. Dette kunne alt andet lige medfø-re, at opnåelsen af klimamålsætningen om nedbringelse af Danmarks CO2 emissio-ner kunne blive vanskeligere at realisere.

Tillige må det vurderes, at der gennem 0-alternativet vil være manglende fokus på den betydning, SMV'er har på såvel beskæftigelse som innovation og vækst. En gennemførelse af 0-alternativet vil således kunne medføre, at såvel vækst som in-novation vil gå i stå, med risiko for tab af arbejdspladser til følge, samt tab af kom-petencer, konkurrenceevne mv, hvilket vil kunne have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Der er ikke udarbejdet andre alternativer til belysning af miljøindvirkningerne fra programmet.

7.3 Miljømål Programmet forventes ikke at udgøre en hindring for opnåelsen af de miljømålsæt-ninger, som har været inddraget i vurderingen af indvirkningerne på miljøet. Pro-grammet antages tværtimod i betydeligt omfang at stimulere til gennemførelsen af projekter og aktiviteter, der på sigt og over en bredere skala vil bidrage til en op-fyldelse af en væsentlig række af de inddragne målsætninger. Dette gælder i særlig grad på klima- og luftområdet.



8 Afværgeforanstaltninger og overvågning

8.1 Afværgeforanstaltninger Regionalfondsprogrammet formodes ikke at medføre væsentlige, negative miljøef-fekter, hvorfor programmet ikke giver anledning til at forberede og gennemføre afværgeforanstaltninger.

8.2 Forslag til overvågningsprogram Regionalfondsprogrammet formodes ikke at medføre væsentlige, negative miljøef-fekter, hvorfor programmet ikke giver anledning til at forberede og gennemføre et overvågningsprogram.

miljøvurdering af regionalfondsprogrammet i danmark 2014...

Documents