Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven,serviceloven og friplejeboligloven

(Vejledning nr. 4 til serviceloven)

IndledningDenne vejledning om botilbud mv. til voksne efter

reglerne i almenboligloven, serviceloven og friple-jeboligloven, (Vejledning nr. 4 til serviceloven)omhandler forskellige botilbud efter almenboliglo-ven, serviceloven og friplejeboligloven.

Vejledningen har virkning fra den 1. januar 2011og afløser vejledning nr. 95 af 5. december 2006 ombotilbud mv. til voksne (Vejledning nr. 4 til ser-viceloven), som ændret ved vejledning nr. 71 af 10.december 2007 om ændring af vejledning om bo-tilbud mv. til voksne.

Formål og indholdFormålet med vejledningen er at give et overblik

over og vejledning om botilbud mv. til voksne medsærlige behov eller i særlige livssituationer, herun-der ældre, personer med handicap og sindslidelser,husvilde samt kvinder og børn, som har været udsatfor vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i re-lation til familie eller samlivsforhold.

Vejledningen indeholder ikke en fuldstændig gen-nemgang af den lovgivning, der regulerer områder-ne, men beskæftiger sig primært med de botilbud,der kræver forudgående kommunal visitation oganvises borgeren, fordi den pågældende har et sær-ligt behov for sådanne botilbud. Det kan enten værefordi, boligen er indrettet med henblik på at imøde-komme behov hos personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne og/eller fordi, der i bofor-men ydes service og pleje mv. efter serviceloven.

Begrebet »botilbud« anvendes som samlebegrebfor de boligformer, der behandles i vejledningen.

Sondring mellem botilbud og servicetilbudMed serviceloven fra 1998 skete en klarere opde-

ling mellem botilbud og servicetilbud svarende tilden opdeling, der allerede var indført på ældreom-rådet. Servicetilbuddet omfatter den hjælp og støtte,borgeren kan modtage i forbindelse med botilbud-det, eksempelvis personlig og praktisk hjælp, so-cialpædagogisk bistand, vedligeholdelsestræningog beskyttet beskæftigelse. Denne opdeling mellembotilbud og servicetilbud er baggrunden for, at den-ne vejledning primært beskæftiger sig med botil-buddet, herunder visitationen dertil, og ikke medservicetilbuddet i botilbuddet. Reglerne om ser-vicetilbud behandles i Vejledning om hjælp og støt-te efter serviceloven, (Vejledning nr. 2 til service-loven) og i Vejledning om særlig støtte til voksne(Vejledning nr. 5 til serviceloven). For så vidt angårbotilbud efter § 109, kvindekrisecentre, og botilbudefter § 110, forsorgshjem, omfatter nærværendevejledning dog også indholdet i botilbuddet.

StrukturVejledningen er struktureret sådan, at henholdsvis

almenboliglovens, servicelovens og friplejebolig-lovens regler om botilbud behandles i hver sit afsnit(afsnit 1-5), mens visse tværgående regler, behand-les samlet i vejledningens sidste afsnit (afsnit 6).

Øvrige vejledninger til servicelovenVejledningen skal ses i sammenhæng med de øv-

rige vejledninger i serien. Som noget nyt har vej-ledningerne til serviceloven fået et samlet indeks,der giver en let og enkel adgang til både at søge iden enkelte vejledning og på tværs af den samlede

Ministerialtidende2011 Udgivet den 24. februar 2011

15. februar 2011. Nr. 14.

Socialmin., j.nr. 2010-3605AO003727

serie. På www.sm.dk kan du downloade det samle-de indeks, der viser indholdet i de 8 bind i serien.

For en uddybning af de generelle regler i service-loven og i retssikkerhedsloven henvises til Social-ministeriets vejledning om formål og andre gene-relle bestemmelser i serviceloven (Vejledning nr. 1til serviceloven) og Socialministeriets vejledning tilretssikkerhedsloven. Reglerne om magtanvendelsebehandles i Vejledning om magtanvendelse og an-dre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voks-ne, herunder pædagogiske principper (Vejledningnr. 8 til serviceloven).

Vær opmærksom på ændringer af lovgivning og afpraksis

På Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk el-ler på Retsinformations hjemmeside www.retsin-formation.dk, vil det fremgå, om der er sketændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdetnye og opdaterede vejledninger.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på,om Ankestyrelsen har truffet principafgørelser påområder, der har ændret eller supplerer praksis. Dukan finde Ankestyrelsens afgørelser påwww.ast.dk.

Hvem yder vejledning?I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende

servicelovens regler er det som udgangspunkt kom-munerne, der yder vejledning over for borgerne.Medarbejdere i kommunerne kan søge generel vej-ledning hos det sociale nævn.

Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejled-ning hos Ankestyrelsen. Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område indeholderregler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligttil at yde vejledning inden for det sociale område.Der henvises for yderligere information til Social-ministeriets vejledning om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område.

Regelgrundlag

Almenboligloven– Lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 103 af 11. februar 2011, (almenbolig-loven)

– Bekendtgørelse nr. 1288 af 11. december 2009om støtte til almene boliger mv. (støttebekendt-gørelsen)

– Bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009om drift af almene boliger mv. (driftsbekendt-gørelsen)

– Bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009om udlejning af almene boliger mv. (udlejnings-bekendtgørelsen)

– Bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om stats-refusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelseog revision på Socialministeriets, Beskæftigel-sesministeriets og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrations ressortområder.

– Bekendtgørelse nr. 623 af 23. juni 2005 om byg-ningsdrift.

– Bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli 1987 om byg-ningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af ogtilbygning til en eksisterende bygning mv.

– Bekendtgørelse nr. 675 af 18. juni 2010 om nøg-letal for alment byggeri mv.

Ældreboligloven m.fl.– Lov om boliger for ældre og personer med han-

dicap jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni2010.

– Bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 omadministration af ældreboliger.

– Bekendtgørelse om drift og tilsyn med boligerog hjem for gamle, syge og svagelige samt lettekollektivboliger nr. 918 af 10. december 1999med tilhørende ændringsbekendtgørelse nr.1495 af 12. december 2007.

Lejelove– Lov om leje jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11.

august 2010.– Lov om leje af almene boliger jf. lovbekendtgø-

relse nr. 961 af 11. august 2010.

Serviceloven– Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

81 af 4. februar 2011.– Bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om le-

jerrettigheder til beboere i visse botilbud efterserviceloven. (Lejerrettighedsbekendtgørelsen).

– Bekendtgørelse nr. 1385 af 12. december 2006om plejehjem og beskyttede boliger med senereændringer. (Plejehjemsbekendtgørelsen).

15. februar 2011 2 Nr. 14.

– Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kva-litetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 ilov om social service.

– Bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om om-kostningsbaserede takster for kommunale til-bud.

– Bekendtgørelse nr. 1652 af 13. december 2006om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig.

– Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006om betaling for botilbud mv. efter servicelovenskapitel 20 samt om flytteret i forbindelse medbotilbud efter § 108 med senere ændringer.

– Bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om prin-cipper for kommunernes finansiering af de mestspecialiserede lands- eller landsdelsdækkendetilbud.

– Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 omrammeaftaler mv. på det sociale og på det al-mene ældreboligområde.

– Bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-melsesretten over for voksne samt om særligesikkerhedsforanstaltninger for voksne og mod-tagepligt i botilbud efter serviceloven.

Friplejeboligloven– Lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

786 af 18. august 2009.– Bekendtgørelse nr. 1245 af 15. december 2008

om takster for egenbetaling og om mellemkom-munal refusion for tilsyn med service i fripleje-boliger.

– Bekendtgørelse nr. 1244 af 15. december 2008om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger.

– Bekendtgørelse nr. 753 af 3. juli 2008 om etab-lering af friplejeboliger.

– Bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om afreg-ning mellem friplejeboligleverandøren og kom-munalbestyrelsen og om procedurer for vel-færdsministerens meddelelse af tilsagn omkvotetildeling.

– Bekendtgørelse nr. 986 af 3. august 2007 omcertificering af friplejeboligleverandører.

Afsnit I

Almene ældreboliger til brug for ældre og personer medhandicap

Indledning1. Dette afsnit uddyber reglerne om almene æl-

dreboliger til brug for ældre og personer med han-dicap.

Afsnittet indeholder følgende kapitler:– Kapitel 1: Almene boliger.– Kapitel 2: Anvisning til almene ældre- og pleje-

boliger.– Kapitel 3: Almene bofællesskaber.

Kapitel 1

Almene ældreboligerAlmene ældreboliger omfatter boliger til ældre

borgere og borgere med handicap, herunder til bor-gere med betydelig og varigt nedsat psykisk ogfysisk funktionsevne. Disse boliger etableres ogdrives efter lov om almene boliger mv. (almenbo-ligloven, LAB).

2. Almene ældreboliger er beskrevet i § 5, stk.1, ialmenboligloven. Boligerne, der kan anvises tilkredsen af borgere nævnt ovenfor, omfatter:– Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn

om offentlig støtte efter denne lov er mærket somalmene ældreboliger.

– Kommunale og regionale ældreboliger, som harmodtaget støtte efter den tidligere lov om boligerfor ældre og personer med handicap.

– Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhør-te et almennyttigt boligselskab og er etableretmed støtte efter den tidligere lov om boliger forældre og personer med handicap.

– Lette kollektivboliger, der den 31. december1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og eretableret med støtte efter tidligere love om bo-ligbyggeri.

– Ældreboliger, der omdannes til almene ældre-boliger i medfør af LAB § 2, stk. 3.

– Lette kollektivboliger, der omdannes til almeneældreboliger i medfør af LAB § 2, stk. 4.

– Almene familieboliger, der i forbindelse medLandsbyggefondens tilsagn om støtte til ombyg-ning efter LAB § 91, stk. 1, mærkes som almeneældreboliger.

15. februar 2011 3 Nr. 14.

– Boliger, der samtidig med kommunalbestyrel-sens tilsagn om offentlig støtte til ombygningefter LAB § 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes somalmene ældreboliger.

– Boliger i eksisterende udlejningsejendomme ogparcelhuse, der erhverves af en almen boligor-ganisation med henblik på omdannelse til almentbyggeri og udlejning som ældreboliger.

– Almene familie- og ungdomsboliger, som kom-munalbestyrelsen beslutter fremover skal mær-kes som almene ældreboliger.

– Boliger, der er opført med offentlig støtte efterlov om byfornyelse og mærket som almene æl-dreboliger.

– Boliger etableret af selvejende ældreboliginsti-tutioner i henhold til det tidligere kapitel 9 a. jf.lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006.

– Tidligere institutionspladser i plejehjem og be-skyttede boliger, som omdannes til ustøttedealmene plejeboliger efter LAB § 143 i.

– Friplejeboliger, som indenrigs- og socialmini-steren efter lov om friplejeboliger godkenderafhændet som almene ældreboliger.

3. Almene plejeboliger er almene ældreboliger,hvor der til den samlede bebyggelse hører service-arealer for personer med behov for omfattende ser-vice og pleje efter serviceloven. Servicearealer kanf.eks. være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer tiladministration, personalerum, lokaler til genoptræ-ning, depotrum og gangarealer, der forbinder ser-viceaktiviteter.

4. Almene ældreboliger etableres og drives efterde regler, der generelt gælder for almene boliger.Reglerne er beskrevet i almenboligloven, tilhørendebekendtgørelser og vejledninger.

Etablering af almene ældreboliger og servicearealer

Bygherre5. Bygherre for almene ældreboliger og service-

arealer kan være kommuner, regioner, almene bo-ligorganisationer og selvejende almene institutio-ner. Regioner kan kun være bygherre for almeneældreboliger, målrettet til personer med betydeligog varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne,hvis én eller flere kommuner anmoder regionen omet etablere sådanne boliger jf. pkt. 8 nedenfor.

6. Almene ældreboliger kan etableres ved nybyg-geri, ved ombygning af beboelsesejendomme ogved ombygning af tidligere erhvervsbygninger ellervisse institutioner og længerevarende botilbud efterservicelovens § 108. De kan etableres og indrettespå mange måder alt efter hvilke persongrupper ogbehov, boligerne skal rumme. Ældreboliger kanetableres alene som individuelle selvstændige boli-ger eller som bofællesskaber, jf. kapitel 3 nedenfor.

7. Almene boliger til personer med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kanetableres som særligt indrettede almene ældre/ple-jeboliger målrettet denne personkreds.

8. Boligerne kan etableres af kommuner, selv-ejende almene institutioner og efter aftale med eneller flere kommuner i regionen af regionsrådet.Boligerne kan etableres ved nybyggeri, ombygningeller ved erhvervelse med efterfølgende ombygningaf eksisterende ejendomme. Ved almene ældrebo-liger, der tilhører en selvejende institution, skalkommunalbestyrelsen endvidere påse, at den selv-ejende institution er stiftet, at vedtægterne opfylderreglerne i lov om almene boliger mv. eller reglerfastsat i medfør heraf, og at der er udpeget en be-styrelse.

Etablering ved ombygning af eksisterende ældreboliger9. Etableres almene ældreboliger ved ombygning

af eksisterende ældreboliger skal der være tale omen gennemgribende ombygning. Det er en betingel-se, at de boliger, der tilvejebringes, bliver væsent-ligt bedre egnede end tidligere for ældre og personermed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, og at arbejdsmiljølovgivningenoverholdes for boliger, der indrettes for særligt ple-jekrævende personer, hvortil der knyttes plejeper-sonale.

Inden ombygningen skal bygherre foretage et før-syn af bygningen. Dette indebærer, at bygningengennemgås og beskrives. På grundlag heraf foreta-ger kommunalbestyrelsen/regionen en vurdering af,om bygningen er egnet til ombygning til ældrebo-liger, jf. § 22 i bekendtgørelse 1288 af 11. december2009 om støtte til almene boliger m.v., uddybet vedbekendtgørelse nr. 477af 1. juli 1987 om bygnings-gennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbyg-ning til en eksisterende bygning mv.

15. februar 2011 4 Nr. 14.

Adskillelse fra andet byggeri10. Er der tale om ombygning af en del af et byg-

geri til almene ældreboliger, skal ældreboligerneadskilles fra det øvrige byggeri ved ejerlejligheds-opdeling eller udmatrikulering. Det samme gælder,hvis der er tale om nybyggeri, hvor de almene æl-dreboliger opføres sammen med andet byggeri,f.eks. servicearealer eller en eksisterende almen bo-ligafdeling. Dette gælder dog ikke, når kommunenetablerer ældreboliger med tilknyttet serviceareal jf.pkt. 17 nedenfor.

Opføres ældreboliger som en del af en almen bo-ligafdeling, skal der heller ikke ske adskillelse afældreboligerne og de øvrige boliger.

Boligernes udformning og indretning

Lov om almene boliger mv.

§ 110. Almene ældreboliger skal med hensyn tiludstyr og udformning være særligt indrettet tilbrug for ældre og personer med handicap, herun-der kørestolsbrugere. § 109, stk. 1, finder tilsva-rende anvendelse.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet medselvstændigt toilet, bad og køkken med indlagtvand og forsvarligt afløb for spildevand. Kom-munalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog i sær-lige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsy-nes med selvstændigt køkken.

Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldeshurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet.

Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være eg-nede for gangbesværede. I ældreboliger, der til-vejebringes ved indretning af eksisterende bebo-elsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen isærlige tilfælde, hvor ejendommens indretninggør det nødvendigt, tillade, at der ikke installereselevator.

11. Kommunalbestyrelsens beslutning om ud-formning og indretning af almene ældreboliger skalske under hensyntagen til byggeriets anskaffelses-sum, og at boligerne efterfølgende kan påregnesudlejet til den pågældende personkreds.

12. Almene ældreboligers bruttoetageareal måsom udgangspunkt ikke overstige 115 m². Det er enforudsætning, at boligen opfylder de krav til ind-

retning af ældreboliger, som er beskrevet neden fori vejledningen.

13. En del af boligernes areal kan indrettes somfælles boligareal. Der kan således etableres op-holdsrum, køkken, hobbyrum eller lignende fællesfor flere boliger. Rummene skal være forbeholdtbeboerne. Det fælles boligareal fordeles på de en-kelte boliger i forhold til beregning af husleje ogindividuel boligstøtte.

14. Almene ældreboliger skal med hensyn til ud-styr og udformning være særligt indrettet til brugfor ældre og personer med handicap, herunder kø-restolsbrugere, og adgangsforhold skal være egnedefor gangbesværede. I vejledning om indretning afældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. (1997)uddybes regler om indretning af ældreboliger. Derhenvises endvidere til kravene i bygningsreglemen-tet BR 10 om tilgængelighed i ældre/plejeboligersamt til SBIs tilhørende anvisninger. Da boligenogså er en arbejdsplads for plejepersonalet kan deri den forbindelse blive stillet særlige krav til ind-retningen af den konkrete bolig for at imødekommekrav i arbejdsmiljøloven.

Toilet, bad og køkken15. Almene ældreboliger skal have eget toilet og

bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i bo-ligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som ko-geniche. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet kan isærlige tilfælde, jf. lovens § 110, stk. 2, dispenserefra kravet om køkken i boligen, f.eks. i forhold tilsærlige svage grupper som stærkt demente ældre.Kommunens beslutning herom må bero på, at boli-gens indretning modsvarer behovet hos kommu-nens plejekrævende borgere samt hensynet til enfleksibel boligmasse, som kan tilpasses kommendebehov. I almene plejeboliger, der etableres som le-ve-bo miljøer, skal indretningen af køkkener i fæl-lesarealer ske under hensyntagen til Fødevarelov-givningens bestemmelser om indretning og drift, jf.Hygiejneforordning (EF) nr. 852/2004 af 9. april2004. Vejledning til disse bestemmelser kan hentesi Fødevarestyrelsens vejledning om indretning m.v.af køkkener i leve- bomiljøer, Fødevarestyrelsen2005.

15. februar 2011 5 Nr. 14.

Tilkaldelse af hjælp16. Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne til-

kaldes hurtig hjælp på ethvert tidspunkt af døgnet,f.eks. i tilfælde af sygdom, uheld eller lignende, forderved at øge beboernes tryghed.

Servicearealer, jf. almenboliglovens §§ 140-14217. Servicearealer er arealer, som anvendes til

funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig.Servicearealer er arealer, der alene anvendes til

omsorgs- og servicefunktioner, som f.eks. vaskeri,rengøring, fodpleje, ergo- og fysioterapi samt kon-tor og vagtrum m.m. Indretning af servicearealerskal altid ske ved, at disse arealer udskilles matri-kulært (enten via udstykning eller ved ejerlejlig-hedsopdeling) fra ældreboligerne. Dette gælder dogikke, når kommunen selv etablerer ældreboligermed tilknyttet serviceareal.

Der kan efter lov om almene boliger mv. ydes ettilskud til servicearealer, der er etableret i umiddel-bar tilknytning til ældreboliger. Tilskuddet udgør40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60 pct. af ser-vicearealets anskaffelsessum.

Der kan ydes støtte til såvel nye servicearealersom til ombygning af eksisterende servicearealerunder forudsætning af, at servicearealerne efter om-bygningen bliver væsentligt bedre egnede til at be-tjene beboerne, og der ikke tidligere er ydet støttehertil.

Finansiering og krav til byggeriets etablering18. Almene ældreboliger finansieres med kom-

munal grundkapital, beboerindskud og et offentligtstøttet realkreditlån. Desuden skal kommunalbesty-relsen garantere for den del af lånet, der liggerudover 60 pct. af ejendommens værdi ved lånetsoptagelse. De nærmere regler om tilsagn og finan-siering er beskrevet i kapitel 9, § 115, stk. 2 og 4,6-10, § 115 a samt §§ 118-134 i lov om almene bo-liger mv.

19. Er regionsrådet bygherre på projektet, dækkesden kommunale grundkapital af den eller de kom-muner, som regionsrådet har aftalt projektet med,jf. vejledningens pkt. 8.

20. Ved opførelse af almene boliger skal kommu-nalbestyrelsen iagttage og påse, at en række be-stemmelser overholdes, herunder §§ 31-33 og

kapitel 7-9 i bekendtgørelse om støtte til almeneboliger mv. Der kan desuden henvises til tilhørendevejledninger om offentlig støtte til almene boligermv. 1996 og 1998, og KLs håndbøger om støttetbyggeri.

Støtteproceduren21. Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer

behovet for almene ældreboliger i kommunen, her-under til personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen skal:– stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn om støt-

te,– godkende byggeriet og dets anskaffelsessum in-

den igangsætning, og– godkende byggeriets endelige anskaffelsessum

på grundlag af byggeregnskabet.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at opfø-

relse og finansiering af boligerne sker efter de gæl-dende regler.

Til brug for ansøgning om støtte har Socialmini-steriet udarbejdet skema A, B og C, som anvendesi forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbe-handling. Skemaerne kan findes på Socialministe-riets hjemmeside www.sm.dk.

Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne til-sagn om ydelsesstøtte til det optagne realkreditlåntil byggeriet, jf. pkt. 18 om finansiering. Kommu-nalbestyrelsen giver endvidere tilsagn om kommu-nal grundkapital og stiller garanti som omtalt iafsnittet om finansiering.

Når kommunalbestyrelsen har påset, at samtligevilkår for meddelelse af støtte er overholdt, afgiverkommunalbestyrelsen et skriftligt tilsagn om støtteindeholdende eventuelle vilkår (skema A).

Alle tilsagn skal indberettes til Socialministerietselektroniske indberetningssystem BOSSINF.

Når licitation er gennemført, godkender kommu-nalbestyrelsen - for regionale almene ældreboligerpå regionsrådets vegne - skriftligt den forventedeanskaffelsessum, inden byggeriet påbegyndes (ske-ma B).

Hvis byggeregnskabet opfylder kravene og vilkå-rene for offentlig støtte, godkender kommunalbe-styrelsen skriftligt det endelige byggeregnskab,

15. februar 2011 6 Nr. 14.

herunder størrelsen af den kommunale grundkapi-tal, ydelsesstøtte og garanti (skema C).

Balanceleje22. Lejen i almene ældreboliger fastsættes på

grundlag af et driftsbudget for det kommende år, derer vedtaget af beboerne på et afdelingsmøde, jf. af-snittet om beboerdemokrati nedenfor.

Lejen i almene ældreboliger fastsættes som ba-lanceleje på baggrund af budgettet. Lejen skal dæk-ke de til enhver tid værende udgifter til bebyggel-sens drift, herunder beboerbetalingen til ydelser pårealkreditbelåningen, renholdelse, forsikringer, ad-ministration og rimelige henlæggelser til vedlige-holdelse mv., jf. § 45 i almenboligloven og § 76 ibekendtgørelse om drift af almene boliger mv.(driftsbekendtgørelsen).

Der er ikke tale om afkast til ejeren i forbindelsemed udlejningen.

Driftsoverskud skal anvendes til dækning af for-rige års underskud og ellers overføres til resultat-konto eller fælles reguleringskonto, jf. § 74 idriftsbekendtgørelsen.

Driftsunderskud skal normalt afvikles over højst3 år.

Der må hverken budgetteres med overskud ellerunderskud.

Lejen fordeles på de enkelte ældreboliger efterderes indbyrdes værdi. Udgangspunktet for forde-lingen er boligernes bruttoetageareal, hvori indgårdet fælles boligareal. Dog må der regnes med ennoget lavere driftsudgift pr. m2 for større boligerend for mindre, jf. § 77 i bekendtgørelse om drift afalmene boliger mv.

Ved ældreboligernes ibrugtagelse skal lejen god-kendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet påbaggrund af et driftsbudget fra udlejeren.

Lejere i almene ældreboliger kan søge om bolig-støtte efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.Reglerne på området administreres af Pensionssty-relsen under Beskæftigelsesministeriet. Læs mereom regler, vejledninger m.m. på www.bm.dk.

Forbrugsudgifter m.m.23. Beboeren betaler for el, varme og vand sva-

rende til beboerens faktiske udgifter beregnet i for-hold til forbrugsregnskabet. Der henvises endvidere

til kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 961 af 11. august2010 af lov om leje af almene boliger.

24. Hvis ejendommen er forsynet med eget fæl-lesantenneanlæg til radio og fjernsynsmodtagelse,eller har ejendommen programforsyning udefra, be-taler beboeren særskilt sin andel af ejendommensfællesudgifter hertil. Det samme gælder for ejen-dommens forsyning af elektroniske kommunikati-onstjenester. Udgifterne fordeles ligeligt på lejemå-lene i ejendommen. Hvis der er adgang tilindividuelt valg af programudbud, betaler beboerenkun for de programmer eller de elektroniske kom-munikationstjenester, beboeren har adgang til, jf.kapitel 11 i lov om leje af almene boliger.

Beboeren betaler desuden husstandslicens for li-censpligtige apparater opstillet i egen bolig. Derskal betales medielicens, hvis beboeren er i besid-delse af enten et tv-apparat, en computer med ad-gang til internet eller en mobiltelefon med interne-tadgang, og radiolicens, hvis beboeren udelukkendeer i besiddelse af en radio. Der henvises til Kultur-ministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009om licens samt bekendtgørelse nr. 1057 af 8. sep-tember 2010 om ændring af bekendtgørelse omlicens.

25. Lejere i almene ældre- og plejeboliger betalerfor de ydelser, som de modtager som led i opholdet,efter servicelovens almindelige regler, jf. vejled-ning 2, Vejledning om hjælp og støtte efter service-loven, hvor der bl.a. er beskrivelser af borgernesbetaling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84. Udgifter tilandre fornødenheder, som ikke er omfattet af kom-munalbestyrelsens afgørelse som støtte til den på-gældende, skal beboeren selv betale. Dette gælderf.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin,beklædning, møblering mv. Ønsker beboeren f.eks.en ansvars- eller indboforsikring, påhviler det lige-ledes beboeren selv at afholde udgiften hertil. Derer regler om dækning af nødvendige merudgifter iservicelovens § 100.

Lejeforhøjelse26. Regler om lejeforhøjelser i almene ældrebo-

liger er beskrevet i § 78 i driftsbekendtgørelsen og§ 10 i lov om leje af almene boliger.

27. Der skal foretages en årlig lejeregulering pågrundlag af et driftsbudget for det kommende år,

15. februar 2011 7 Nr. 14.

som skal vedtages på et afdelingsmøde, jf. nedenforom beboerdemokrati.

Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt med 3 må-neders varsel.

Lejeforhøjelser efter byggeriets ibrugtagelse skalikke godkendes af kommunalbestyrelsen, med min-dre der er tale om forhøjelser på grund af forbed-ringer af bebyggelsen.

Lejeforhøjelser for forbedringer fordeles på sam-me måde som de årlige lejereguleringer, det vil sigeefter deres indbyrdes værdi, jf. ovenfor.

Ansøgning om lejeforhøjelser for forbedringerskal indsendes til kommunalbestyrelsen, inden ar-bejderne igangsættes.

I forbindelse med om- og tilbygningsarbejder skalkommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne ud-føres, at ejendommen pantsættes, at kommunale lånrykker for låneoptagelsen, og at lejen forhøjes somfølge af låneoptagelsen.

Kommunalbestyrelsen kan afslå at godkende for-bedringsarbejder, hvor der ikke er et rimeligt for-hold mellem forbedringernes omfang mv. ogomkostningerne. Arbejder, som medfører lejefor-højelser, der kan føre til udlejningsvanskeligheder,bør også afslås.

Beboerdemokrati, jf. almenboliglovens kapitel 228. Beboerne har ret til medindflydelse på bolig-

ernes drift jf. almenboligloven §§ 36 og 37, dersikres gennem beboernes deltagelse i årlige afde-lingsmøder. På afdelingsmødet godkender beboer-ne bl.a. regnskab og budgettet, der fastsætter lejeni afdelingens boliger, jf. § 18 i driftsbekendtgørel-sen.

For almene ældreboliger tilhørende almene bo-ligorganisationer skal beboerne som altovervejendehovedregel udgøre et flertal i boligorganisationensøverste myndighed (repræsentantskab/generalfor-samling). Derudover har beboerne ret til at vælgeen afdelingsbestyrelse for hver enkelt afdeling, somudelukkende består af beboerne i den pågældendeafdeling.

Reglerne om beboerdemokrati finder tilsvarendeanvendelse på almene ældreboliger tilhørende selv-ejende almene institutioner. Dog er det i selvejendealmene institutioner bestyrelsen, der er den øverstemyndighed. Beboerne skal - ligesom i øverste myn-

dighed for almene boligorganisationer - udgøre etflertal af bestyrelsen. Derudover har beboerne ret tilat vælge en afdelingsbestyrelse, som udelukkendebestår af beboerne i den pågældende afdeling.

I almene boligorganisationer og selvejende insti-tutioner, der udelukkende bebos af svage og pleje-krævende beboere, kan kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne iorganisationsbestyrelsen udpeges af kommunalbe-styrelsen eller regionsrådet blandt beboere, pårø-rende eller andre, der kan varetage beboernesinteresser.

Består afdelingen i den almene boligorganisationeller selvejende institution udelukkende af ældre-boliger, der bebos af svage og plejekrævende ældre,og er der ikke valgt en afdelingsbestyrelse, kankommunalbestyrelsen ligeledes udpege afdelings-bestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre,der kan varetage beboernes interesser.

For almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner har beboerne ligeledes ret til medindfly-delse på boligernes drift. Der vælges dog ikke fordisse boliger en øverste myndighed eller en besty-relse. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det, der som ejer udøver den kompetence, der foralmene boligorganisationer og selvejende instituti-oner er tillagt henholdsvis øverste myndighed ogbestyrelsen. Beboernes medindflydelse på almeneældreboliger tilhørende kommuner/regioner udø-ves derfor gennem en afdelingsbestyrelse, der ude-lukkende består af beboerne. Dette indebærer bl.a.,at der skal afholdes budgetmøde mindst en gang omåret.

Tilsyn med bygningsdrift, jf. almenboliglovens kapitel13

29. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ældre-boliger, herunder regionale ældreboliger, der bla.omfatter at:– Kommunalbestyrelsen skal påse, at boligerne

drives i overensstemmelse med gældende regler,herunder at ældreboligerne udgør en selvstændigøkonomisk enhed.

– Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommeneholdes forsvarligt ved lige, og at anvisningen afboligerne sker efter retningslinjer, der tager hen-syn til den berettigede personkreds.

15. februar 2011 8 Nr. 14.

– Kommunalbestyrelsen påser, at vedtægter ogvedtægtsændringer for ældreboliger, der tilhøreralmene boligorganisationer og selvejende insti-tutioner, opfylder lovens regler for vedtægter.

Endvidere gælder følgende:– For almene ældreboliger, der tilhører almene bo-

ligorganisationer eller en selvejende almen in-stitution, revideres regnskabet efter de regler,der gælder for almene boligorganisationer.

– For kommunalt ejede ældreboliger gælder reg-lerne om revision, som er fastsat i lov om kom-munernes styrelse og i medfør heraf i bekendt-gørelse om kommunernes budget- og regnskabs-væsen, revision m.v. For regionalt ejedeældreboliger gælder reglerne for revision, somer fastsat i lov om regioner og om nedlæggelseaf amtskommunerne, Hovedstadens Udviklings-råd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regi-onsloven) og i medfør heraf i bekendtgørelse omregionernes budget- og regnskabsvæsen, revisi-on m.v.

– I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne rede-gøre for den økonomiske udvikling i ældrebo-ligbebyggelsen, og eventuelle bemærkninger frabebyggelsens revisor skal kommenteres.

– Årsregnskabet indsendes til kommunalbestyrel-sen, som foretager en kritisk gennemgang heraf.

– Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om be-byggelsens økonomi og drift er forsvarlig og ioverensstemmelse med reglerne.

Pålæg til ejeren af boligerne30. Finder kommunalbestyrelsen på baggrund af

regnskabet grundlag for kritik, kan kommunalbe-styrelsen pålægge ejeren af boligerne at foretage deforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen findernødvendige, herunder forhøjelse eller nedsættelseaf lejen.

Revisorbistand31. Kommunalbestyrelsen kan anmode en ekstern

revisor om at gennemgå regnskaberne. Kommunal-bestyrelsen kan udpege en forretningsfører til mid-lertidigt at overtage administrationen af ældreboli-ger for at sikre en forsvarlig drift og administration.Bebyggelsen afholder som udgangspunkt de udgif-ter, der er forbundet med kommunalbestyrelsensudpegning af ekstern revisor eller forretningsfører.

Anvendes til andre formål32. Ældreboliger kan ikke uden kommunalbesty-

relsens samtykke anvendes til andre formål ellerafhændes til andre.

Såfremt boligerne ejes af en almen boligorgani-sation eller en almen selvejende ældreboliginstitu-tion, skal afhændelsen tillige godkendes af Social-ministeriet, jf. § 27, stk. 2, og § 31, stk. 2, 1. pkt., ialmenboligloven.

Ældreboliger kan ikke overdrages til andre enddem, der efter reglerne kan opføre og drive boliger-ne. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere fradenne regel. Inden der sker overdragelse af ældre-boliger til andre end kommunalbestyrelsen/regio-nen, skal kommunalbestyrelsen/regionsrådet tilby-des at overtage boligerne.

Endelig er Økonomistyrelsen bemyndiget til attræffe en række afgørelser bl.a. vedrørende vedstå-else af garantier, afståelse af dele af ejendomme,ekspropriation og påtegninger om rykning på pan-tebreve.

Kapitel 2

Anvisning til almene ældre- og plejeboliger

Personkreds og anvisningsret

Ældre og handicappede

Lov om almene boliger mv.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almenboligorganisation, skal udlejes til ældre og per-soner med handicap, der har særligt behov forsådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan be-slutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsø-gende, såfremt de pågældende boliger ikke kanudlejes til den berettigede personkreds. Ved le-dighed skal boligerne på ny søges udlejet til denberettigede personkreds. Kommunalbestyrelsenudøver anvisningsretten. Den kommune, som ef-ter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte tilombygning af et plejehjem beliggende i en andenkommune til almene ældreboliger, udøver anvis-ningsretten til disse ældreboliger.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettetmed henblik på at betjene personer med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne, skal af den almene boligorganisation udlejes

15. februar 2011 9 Nr. 14.

til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kanbeslutte, at boligerne skal udlejes til den person-kreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerneikke kan udlejes til den personkreds, der er nævnti 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvis-ningsretten.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes sombofællesskaber, kan ud over den berettigede per-sonkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, derer i familie med eller har en særlig tilknytning tilden berettigede personkreds. Det er dog en for-udsætning, at bofællesskabet i det væsentlige ud-lejes til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften)fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig ertil rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtiludlejning sker. Kommunen garanterer endviderefor boligtagerens kontraktmæssige forpligtelserover for ejendommens ejer til at istandsætte bo-ligen ved fraflytning.

33. Almene ældreboliger skal udlejes til ældre ogpersoner med handicap. Boligerne kan udlejes tilvoksne med fysiske handicap uanset den pågælden-des alder, f.eks. også til unge og yngre med handi-cap. Boligerne kan udlejes til personer medpsykiske handicap, hvis de pågældende efter kom-munalbestyrelsens skøn kan klare sig i boligen medden service og pleje, som kommunalbestyrelsen be-slutter skal tilbydes den enkelte borger.

Regionale almene ældreboliger34. Regionale almene ældreboliger udlejes til per-

soner med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen kandog beslutte, at boligerne skal udlejes til den per-sonkreds, der er nævnt i § 54, stk. 1, dvs. ældre ogpersoner med handicap med særligt behov for så-danne boliger, hvis boligerne ikke kan udlejes tilpersoner med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.

Visitation og anvisningsret35. Anvisningen af en borger til en ældre/pleje-

bolig sker efter en forudgående visitation. Ved vi-sitationen træffer kommunalbestyrelsen beslutningom, at borgeren har behov for en ældre/plejebolig.Visitationen skal ske på baggrund af en konkret in-

dividuel vurdering af borgerens boligmæssige, so-ciale, økonomiske og psykiske og fysiske situation.

Som udgangspunkt er det kommunalbestyrelsen,der har anvisningsretten til ældreboliger, uansethvem der ejer ældreboligerne. Det betyder, at det erkommunalbestyrelsen, der på baggrund af visitati-onen afgør, hvem boligerne skal udlejes til blandtansøgerne. Kommunalbestyrelsen skal anvise boli-gen til den borger, der har størst behov for denpågældende bolig. Anvises der til en plejebolig, skalregler om plejeboliggarantien desuden opfyldes.Regler vedrørende plejeboliggarantien er nærmereomtalt i vejledningens kapitel 16. Når kommunal-bestyrelsen har truffet sin afgørelse om en anvisningtil en ældrebolig, meddeles dette til ejendommensejer, hvorefter ejendommens ejer har pligt til at ud-leje boligen til den pågældende.

Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisnings-retten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsenkan i denne forbindelse fastsætte nærmere retnings-linjer for ejerens udlejning af boligerne. Uansetdette skal borgeren forinden anvisningen visiterestil boligen af kommunalbestyrelsen.

Når kommunalbestyrelsen har anvisningsretten,er det kommunalbestyrelsen, der skal dække det le-jetab, der er i forbindelse med uudlejede ældrebo-liger. Kommunalbestyrelsen garanterer endviderefor boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til atistandsætte boligen ved flytning.

Har kommunalbestyrelsen overladt anvisnings-retten til ejendommens ejer, er kommunalbestyrel-sen ikke forpligtet til at dække lejetab og stillegaranti for boligtagerens forpligtelser overfor eje-ren til at istandsætte boligen ved flytning.

En ansøger, som kommunen har visiteret til enældrebolig, har ret til, at en ægtefælle, samlever el-ler registreret partner fortsat kan indgå i husstanden,hvorfor den bolig, som kommunen anviser til, skalvære egnet til 2 personer.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning omfortrinsret for ældre og personer med handicap tilvisse almene boliger, som i forbindelse med støtte-tilsagnet eller indretningen er forbeholdt disse bor-gere jf. § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse omudlejning af almene boliger mv.

15. februar 2011 10 Nr. 14.

Flytning til anden kommune36. Personer, som ønsker at flytte til en anden

kommune, har efter reglerne om frit valg af ældre-boliger mv. ret til at få anvist en ældreegnet boligpå lige fod med tilflytningskommunens egne bor-gere. Reglerne om frit valg af ældreboliger er nær-mere omtalt i vejledningens kapitel 15.

Klageadgang37. Hvis kommunalbestyrelsen afslår at visitere

en borger til en plejebolig, kan kommunalbestyrel-sens afgørelser påklages til det sociale nævn, somkommunen hører under.

Flytning inden for et plejeboligcenter38. Afgørelse om flytning fra en bolig til en anden

inden for samme plejeboligcenter kan som ud-gangspunkt kun gennemføres, hvis den ældre giversamtykke hertil. Kommunalbestyrelsen kan imid-lertid indstille til det sociale nævn, at der træffesafgørelse om en flytning af en person til et bestemtbotilbud, jf. § 129, stk. 1, i serviceloven, hvis:1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende

kan få den nødvendige hjælp, og2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hid-

tidige bolig, og3) den pågældende ikke kan overskue konsekven-

serne af sine handlinger, og4) den pågældende udsætter sig selv for at lide

væsentlig personskade, og5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere i særlige til-fælde indstille til det sociale nævn, at der træffes enafgørelse om, at en person, der er optaget i et botil-bud og som mangler evnen til at give informeretsamtykke, kan flyttes til en anden tilsvarende bolig,hvor omsorgen for personen kan varetages, selv ombetingelserne nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skøn-nes at være i den pågældendes egen interesse, her-under af hensyn til mulighederne for, at denpågældende kan bevare tilknytning til sine pårøren-de, jf. servicelovens § 129, stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringesfor det sociale nævn. Afgørelser truffet i det socialenævn kan indbringes for Ankestyrelsen.

Opsigelse39. Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af

en plejebolig, når de almindelige regler i lov om lejeaf almene boliger er opfyldt, og når en lejer samtidigtilbydes en anden passende bolig, jf. kapitel 14 ibekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. Dervil således normalt være et opsigelsesvarsel på 3måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset til1 måned, hvor der er tale om en plejebolig, og le-jeren dør uden at efterlade sig et medlem af hus-standen, som har ret til at fortsætte lejemålet, jf. lovom leje af almene boliger, § 71, stk. 4. Se Højeste-rets dom af 24. oktober 2003 (nr. 399/2002, andenafdeling).

Aflastningsboliger40. Kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger

af ejerne og stille dem til rådighed for personer, somhar brug for en midlertidig aflastningsbolig. Kom-munalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt,hvor boligerne står til kommunalbestyrelsens rå-dighed.

Kapitel 3

Almene bofællesskaber41. Almene ældre- og handicapboliger kan opret-

tes som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsensenest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerneskal indrettes som bofællesskaber efter § 5, stk. 3, ialmenboligloven. Et bofællesskab skal bestå afmindst fem boenheder. Kommunalbestyrelsen kani særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet be-står af mindst tre boenheder. Kommunalbestyrelsenkan endvidere oprette bofællesskaber gennem om-mærkning af boliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, 8 og 10, ialmenboligloven.

42. Bofællesskaber kan indrettes som kollektiveog individuelle bofællesskaber f.eks. som opgangs-fællesskab for borgere med betydelig varigt nedsatpsykisk og fysisk funktionsevne, jf. § 5, stk. 3, ialmenboligloven.

43. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslut-te, at almene ældreboliger fremover anvises somalmene ældreboligfællesskaber, jf. § 5, stk. 5, i al-menboligloven. Almene ældrebofællesskaber skaludlejes til ældre, der har behov for boliger af denpågældende art. De kan derudover også udlejes tilpersoner, der er i familie med eller har en særlig

15. februar 2011 11 Nr. 14.

tilknytning til den ældre i et bofællesskab f.eks.børn og børnebørn. Det er dog en forudsætning, atbofællesskabet i det væsentlige udlejes til ældre, jf.§ 54, stk. 3, i almenboligloven.

44. De regler, der er omtalt i pkt. 40 og 42 ovenforanvendes tilsvarende i forhold til almene familie-boliger, der oprettes som bofællesskaber, jf. § 3, stk.2, i almenboligloven.

45. Regler om servicearealer, der er omtalt i vej-ledningens kapitel 1, pkt. 17, anvendes tilsvarendepå ældrebofællesskaber.

46. Bofællesskaber kan både være individuellebofællesskaber, hvor hver beboer har sin egen boligmed eget køkken, bad og toilet og derudover i et vistomfang deler et fællesareal med de øvrige beboere,eller de kan være kollektive bofællesskaber, hvorbeboerne deles om et fælles køkken.

Aftale om anvisning - bofællesskaber47. Ved etableringen af almene ældre/familiebo-

fællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og byg-herren senest samtidig med tilsagnet indgå aftaleom, hvorledes anvisningen skal finde sted. Tilsva-rende regler anvendes ved ommærkning boliger, jf.pkt. 2 ovenfor.

En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at anvisnings-retten overlades til beboerne med det formål attilgodese en harmonisk beboersammensætning. Enanden mulighed kan være, at aftalen indeholder enbestemmelse om, at bofællesskabet skal forbehol-des personer over en vis alder.

Aftalen, som kommunalbestyrelsen og bygherrenindgår, skal naturligvis overholde både internatio-nale forpligtelser og konventioner, som Danmarkhar ratificeret, og nationale regler om forbud modforskelsbehandling på grund af race.

Individuel boligstøtte48. Boligstøttelovens kapitel 4 a giver mulighed

for, at beboere i kollektive bofællesskaber kan fåboligstøtte opgjort med udgangspunkt i den enkeltebofællesskabsdeltager frem for i den samlede hus-stand.

Ved et kollektivt bofællesskab forstås et bofæl-lesskab, der deles om en bolig med fælles køkken.Boligstøtte til individuelle bofællesskaber, hvorhver beboer har sin egen bolig med eget køkken

f.eks. et opgangsfællesskab med fællesboligarealydes efter de almindelige regler i lovens kapitel 4.

Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere kan ydes tilbeboere i 3 typer af bofællesskaber:1) Kollektive bofællesskaber etableret i støttet

byggeri efter udgangen af 1997,2) Særlige bofællesskaber for personer, der har et

socialt betinget behov for at bo i kollektivt bo-fællesskab, og som anvises bolig i et sådant afkommunalbestyrelsen, amtsrådet, en almen bo-ligorganisation eller en privat organisation,samt

3) De såkaldte »55 + bofællesskaber for personer,der er fyldt 55 år«, og bor i kollektivt bofælles-skab.

Beboerne i de kollektive bofællesskaber, der etab-leres efter den 1. januar 1998 i alment byggeri elleri støttet privat andelsboligbyggeri, vil kunne få bo-ligstøtte som lejere eller som andelshavere.

Boligstøtte til beboere i særlige bofællesskaberydes kun til lejere. Boligstøtte til beboere i 55 + bo-fællesskaber kan ydes til lejere, ejere og andelsha-vere m.fl.

Afsnit II

Plejehjem og beskyttede boliger samt andre boliger tilældre og personer med handicap

Indledning49. Afsnit II behandler servicelovens regler om

plejehjem og beskyttede boliger samt reglerne forselvejende ældreboliger og selvejende lette kollek-tivboliginstitutioner

Afsnittet indeholder følgende kapitler:– Kapitel 4: Plejehjem og beskyttede boliger– Kapitel 5: Selvejende ældreboliger og selv-ejen-

de lette kollektivboliginstitutioner.Kapitel 4

Plejehjem og beskyttede boliger

Serviceloven

§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsendriver de bestående plejehjem og beskyttede bo-liger efter de hidtil gældende regler i lov om socialbistand. Dog kan kommunen ikke opkræve beta-ling for den særlige service m.v. som følge af

15. februar 2011 12 Nr. 14.

plejehjemsopholdet. Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse regler herom, herunder regler,der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og ple-jeboliger efter lov om almene boliger mv., ogregler om beskyttelse mod ufrivillig flytning in-den for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Overgangsbestemmelse50. Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og

beskyttede boliger findes i servicelovens § 192. Be-stemmelsen giver socialministeren bemyndigelsetil at fastsætte de nærmere regler. Disse regler erfastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om ple-jehjem og beskyttede boliger.

Servicelovens § 192 er en overgangsbestemmel-se. Når servicelovens regler om plejehjem og be-skyttede boliger er placeret i en overgangsbestem-melse skyldes det, at kommunalbestyrelserne fra 1.januar 1988 ikke længere har kunnet opføre pleje-hjem og beskyttede boliger efter serviceloven (tid-ligere bistandsloven), jf. nedenfor. De eksisterendeplejehjem kan dog fortsat drives efter serviceloven,men de får over årene som følge af nedlæggelser ogombygninger til ældre/plejeboliger gradvist antals-mæssigt mindre betydning. Det må således forven-tes, at der inden for en årrække ikke vil være behovfor særlige regler om plejehjem og beskyttede bo-liger i serviceloven. Lov om almene boliger mv.indeholder en forpligtelse for kommunalbestyrel-sen til at sørge for det nødvendige antal ældreboli-ger. Ældreboliger, herunder plejeboliger, erstattersåledes de traditionelle plejehjem og beskyttede bo-liger. Dette skal ses i sammenhæng med bestræbel-serne på at få en tydeligere opdeling mellembotilbud og service.

De traditionelle plejehjem adskiller sig på en ræk-ke områder fra plejeboliger eller moderne pleje-hjem. En væsentlig forskel er, at de traditionelleplejehjem er institutioner. Beboeren er altså ikkelejer som i moderne plejehjem med de rettighederog pligter dette indebærer, men ved regler og prak-sis forsøges forholdene i traditionelle plejehjem dogtilnærmet forholdene i plejeboliger. De traditionelleplejehjem er typisk ikke af samme kvalitet, størrelsemv. som moderne plejeboliger, mens der som nævntikke er forskel med hensyn til den pleje og omsorg,der kan tilbydes. I afsnit VI gennemgås regler om

frit valg af ældreboliger, plejeboliggaranti og lejer-rettigheder.

Generelt om plejehjem og beskyttede boliger51. Det er ikke boligformen, der er bestemmende

for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det er de-rimod den enkeltes behov. Plejen skal således følgeden ældre og ikke boligen. De almindelige reglerom drift, optagelse i plejehjem og beskyttede boli-ger, frit valg af plejebolig mv. findes i bekendtgø-relse om plejehjem og beskyttede boliger. Ibekendtgørelse om lejerettigheder findes bl.a. reg-ler om boligdokument, boligbetaling, installationer,beboerens råderet og fraflytning.

Målgruppen52. Plejehjem har traditionelt været bestemt for

personer med omfattende behov for pleje og om-sorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til per-soner, som ikke længere kunne blive i eget hjem,men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfat-tende, at en plejehjemsplads var nødvendig.

Denne skarpe opdeling af boligerne efter funkti-oner er forladt i mange kommuner, f.eks. således atder i forbindelse med beskyttede boliger er mulig-hed for at yde pleje og omsorg i samme - eller stortset samme - omfang som i traditionelle plejehjem.

Samtidig er plejehjem og beskyttede boliger kunen del af en bredere vifte af kommunale botilbud tilældre, hvori bl.a. også indgår ældreboliger, herun-der plejeboliger og ældreegnede almennyttige bo-liger mv.

Tilsyn53. Kommunalbestyrelsen har pligt til at aflægge

mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjemog lignende botilbud. Se om de generelle tilsyns-regler i vejledning nr. 1 til serviceloven, og vejled-ning nr. 2 til serviceloven.

Behov for botilbud54. En ansøger skal ved sin underskrift bekræfte,

at vedkommende ønsker at få tilbud om plejehjemeller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen afgørefter en vurdering af ansøgerens behov (visitation),om pågældende kan få tilbud om plejehjem ellerbeskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen skal pågrundlag af de lokale forhold fastlægge, hvilke kri-

15. februar 2011 13 Nr. 14.

terier der skal tillægges vægt, når der anvises tilledige boliger.

Ansøgningen skal vurderes i forhold til kommu-nalbestyrelsernes samlede muligheder for at tilbydeen anden bolig - dvs. plejehjem, beskyttede boliger,ældreboliger, plejeboliger mv. - og for at give tilbudom hjælp til personen i eget hidtidige hjem.

Vurderingen bør således tage udgangspunkt i, atet muligt behov for en anden bolig ikke kan ses iso-leret men bør betragtes i sammenhæng med kom-munalbestyrelsernes tilbud til personer i eget hjem,f.eks. personlig og praktisk hjælp, dagcenter/ældre-center, midlertidig eller permanent dag- eller nat-pleje, boligændringer i egen bolig, særlig støtte tileller aflastning eller afløsning af ægtefælle/andrepårørende mv.

Ægtepar55. Kommunalbestyrelsen bør ved tilbud om an-

den bolig så vidt muligt søge at tilgodese et ægte-pars ønske om fortsat at bo sammen. Se dogvejledningens kapitel 15.

Helhedsvurdering56. For at opnå en helhedsvurdering kan kommu-

nalbestyrelsen sammensætte et tværfagligt team,som samlet set har et indgående kendskab til ogoverblik over alle tilbud, som kommunalbestyrel-sen råder over.

Afgørelser om anvisning af bolig i plejehjem mv.skal bygge på så fyldigt et grundlag som muligt,herunder oplysninger fra personer, som har kends-kab til ansøgeren, f.eks. nære pårørende, social- ogsundhedshjælpere, hjemmesygeplejerske mv. Den,som afgørelsen vedrører, bør i videst muligt omfangmedvirke ved tilvejebringelsen af beslutnings-grundlaget for afgørelsen.

Fortrinsret til plads57. Drives et plejehjem eller beskyttet bolig af en

organisation, hvor en særlig interessekreds har til-vejebragt midler til opførelsen, kan kommunalbe-styrelsen efter omstændighederne godkende, atvisse grupper af personer i meget begrænset omfanghar fortrinsstilling til at få plads i plejehjemmet mv.Det er en forudsætning, at de personer, som besty-relsen indstiller til en bolig i plejehjemmet mv.,opfylder de almindelige kriterier, som kommunal-

bestyrelsen anvender ved afgørelser om botilbud iplejehjem og beskyttede boliger.

Opsigelse mv.58. Hvis en kommunalbestyrelse træffer afgørelse

om, at en beboer skal fraflytte en bolig i et plejehjemmv., må begrundelsen kunne rummes inden for deopsigelsesgrunde, som er omhandlet i kapitel 14 ilov om leje af almene boliger. Ifølge bekendtgørelseom lejerettigheder har beboeren krav på tre måne-ders opsigelsesvarsel, se kapitel 17, pkt. 250.

Ud af plejehjem/beskyttet bolig59. Når en kommunalbestyrelse træffer afgørelse

om, at en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem/beskyttet bolig, skal kommunalbestyrelsen samti-dig tilbyde en anden passende bolig. Dette hængersammen med, at tilbud om plejehjem eller beskyttetbolig efter serviceloven er behovsbestemte tilbud,og at den opsagte beboer som udgangspunkt fortsathar behov for et særligt tilbud om bolig, som ikkenødvendigvis skal være en bolig efter serviceloven.Ifølge bekendtgørelse om lejerettigheder, § 20, stk.1, er beboeren berettiget til at få stillet en anden bo-lig til rådighed, der er svarende til den bolig, sombeboeren er berettiget til i henhold til kommunal-bestyrelsens afgørelse.

Flytning inden for plejehjem60. Afgørelse om flytning fra en bolig til en anden

inden for samme plejehjem mv. kan efter bekendt-gørelse om plejehjem og beskyttede boliger kungennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kansidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der ernævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger,eller hvis den nuværende bolig og den plejemulig-hed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarerbeboerens behov.

Der tænkes her dels på situationer, hvor mulighe-den for i nødvendigt omfang at dække opståedebehov for særlig pleje taler for flytning til en merevelegnet bolig inden for plejehjemmet, f.eks. flyt-ning af en dement person til en bolig i en skærmetenhed, dels på situationer, hvor beboeren ikke kanudnytte de særlige tilbud knyttet til boligen, f.eks. ien skærmet enhed, og hvor hensynet til andre be-boere taler for en flytning samtidig med, at hensynettil beboeren ikke taler afgørende herimod.

15. februar 2011 14 Nr. 14.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om flytning (udaf plejehjem mv. eller inden for plejehjemmet mv.)kan indbringes for det sociale nævn, der efter be-gæring kan tillægge klagen opsættende virkning, jf.§ 25 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttedeboliger og pkt. 83 nedenfor.

Ombygning af utidssvarende plejehjem til almeneplejeboliger

61. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ombyg-ge utidssvarende plejehjem til almene plejeboligerfor at sikre, at de er tidssvarende. Når plejehjem el-ler beskyttede boliger ombygges, kan finansierings-reglerne i lov om almene boliger mv. benyttes, hvisder er tale om en gennemgribende ombygning, jf.herved pkt. 18.

For at en bolig kan anses for tidssvarende skal denopfylde indretningskravene i § 110 i lov om almeneboliger mv., og bygningen skal opfylde arbejdsmil-jølovgivningens krav med hensyn til indretning ogpladsbehov for hjemmepleje og døgninstitutionermv. for voksne. I forhold til indretningskrav til køk-kener i leve- og bomiljøer, kan der henvises tilFødevarestyrelsens vejledning af 1. august 2005 omindretning mv. af køkkener i leve- og bomiljøer.

I forbindelse med ombygningen skal fraflytnin-gen varsles med 3 måneder efter reglerne i kapitel14 i lov om leje af almene boliger. Dette indebærer,at den ældre samtidig i det omfang det er muligt,skal tilbydes at leje en af de nybyggede plejeboliger.Hvis ombygningen medfører, at der er et mindreantal boliger end før ombygningen, skal de ældre,som ikke kan tilbydes en af de nybyggede plejebo-liger, tilbydes en anden og passende bolig, dvs.enten en plejehjemsplads eller en almen plejebolig.

I forbindelse med, at den ældre flytter ind i en al-men plejebolig, overgår den ældre til at være lejeraf boligen. Der skal derfor indgås en lejeaftale ogbetales et beboerindskud på 2 pct. af boligens an-skaffelsessum. Hvis et plejehjem ombygges til al-mene plejeboliger, og den ældre genhuses i enalmen plejebolig, skal kommunalbestyrelsen efter§ 74 i lov om almene boliger mv. yde et beløb tildækning af beboerindskuddet.

Lejere i almene plejeboliger har ret til boligstøtte– herunder lån til beboerindskuddet – efter reglernei lov om individuel boligstøtte. Der henvises til vej-ledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel

boligstøtte og vejledning nr. 70 af 26. juni 2003 omændring vejledning af individuel boligstøtte.

Tilbud i plejehjem mv. og betaling herfor62. Reglerne om tilbud og betaling for tilbud til

personer, der bor i plejehjem og beskyttede boligerer stort set ens. Enkelte bestemmelser gælder dogkun for plejehjem. For så vidt angår tilbud efter ser-viceloven mv. kan kommunalbestyrelsen give præ-cis samme tilbud til personer i plejehjem mv. som iandre boliger.

Betaling for opholdet63. I bekendtgørelse nr. 1388 af 12. december

2006 om plejehjem og beskyttede boliger med se-nere ændringer er der fastsat regler for borgernesbetaling for selve boligen. Beboere i plejehjem ogbeskyttede boliger efter servicelovens § 192 betalerendvidere for de ydelser, som de modtager som ledi opholdet efter servicelovens almindelige regler, sevejledning 2, vejledning om hjælp og støtte efterserviceloven, herunder om borgernes betaling fortilbud efter §§ 79, 83 og 84. Udgifter til andre for-nødenheder, som ikke er omfattet af kommunalbe-styrelsens afgørelse som støtte til den pågældende,skal beboeren selv betale. Dette gælder f.eks. ud-gifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklæd-ning, møblering mv. Ønsker beboeren f.eks. enansvars- eller indboforsikring påhviler det beboerenselv at afholde udgiften hertil. Der er regler omdækning af nødvendige merudgifter i servicelovens§ 100.

Det er borgerens handlekommune, der fastsætterbetalingen for opholdet. Betaling for boligen sker,i lighed med, hvad der gælder for betalingen for elog varme og de ydelser, der kan opkræves betalingfor, fra indflytningstidspunktet. Der kan ikke kræ-ves indskud ved indflytning i plejehjem og beskyt-tede boliger efter servicelovens § 192. Pligten til atbetale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet,jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede bo-liger.

Obligatoriske tilbud64. Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse om ple-

jehjem og beskyttede boliger, at beboerne i pleje-hjem – ud over bolig, el og varme - skal have tilbudom kost, vask, rengøring og leje af linned. Beboerne

15. februar 2011 15 Nr. 14.

i plejehjem og beskyttede boliger har herudover, ogpå lige fod med andre, mulighed for at vælge tilbud,som kommunalbestyrelsen tilbyder generelt efter§ 79 i serviceloven.

I bekendtgørelsens § 15 er det fastsat, at beboernei både plejehjem og beskyttede boliger skal betalefor bolig, el og varme. Beboeren afgør selv, om an-dre tilbud skal modtages.

Radio- og tv-licens65. Beboere på plejehjem er ligestillet med be-

boere i eget hjem for så vidt angår betaling afhusstandslicens. Beboere i plejehjem skal såledesbetale husstandslicens for licenspligtige apparateropstillet i eget rum. Der skal betales medielicens,hvis husstanden er i besiddelse af enten et tv-appa-rat, en computer med adgang til internet eller enmobiltelefon med internetadgang, og radiolicens,hvis husstanden udelukkende er i besiddelse af enradio. Der henvises til Kulturministeriets bekendt-gørelse nr. 436 af 4. juni 2009 om licens samtbekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2010 omændring af bekendtgørelse om licens.

Særlig indretning66. Det er i Socialministeriets bekendtgørelse om

plejehjem og beskyttede boliger fastsat, at hvis enbeboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde,kan kommunalbestyrelsen kræve, at den pågælden-de stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå tilat bringe boligen tilbage til normal stand. Som ek-sempler kan nævnes særligt tapet, ændret gulvbe-lægning eller lign. Det er forudsat, at beboeren selvbetaler for den særlige indretning.

Kommunalbestyrelsernes adgang til at kræve sik-kerhedsstillelse for udgifter til reetablering kan ikkebenyttes i forbindelse med indretninger, som er på-krævet af hensyn til beboerens handicap.

Beboerne har endvidere ret til at foretage forbed-ringer af boligen jf. vejledningens kapitel 17 omlejerettigheder, pkt. 245-248.

Betaling for bolig67. Reglerne om betaling for bolig i plejehjem og

beskyttet bolig er søgt indrettet således, at reglerneherom i tilnærmet grad svarer til reglerne om beta-ling af husleje i ældreboliger efter fradrag af bolig-ydelse.

Betaling for bolig i plejehjem eller beskyttet boliger ikke omfattet af lov om leje af almene boliger, ogder kan ikke kræves indskud jf. Socialministerietsbekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boli-ger. Beboere i plejehjem eller beskyttede boligerkan ikke få boligydelse.

Fastsættelse af boligbetalingen68. Beboerens betaling sammensættes af to for-

skellige dele, jf. § 16 i bekendtgørelsen om pleje-hjem og beskyttede boliger. Betalingen består påden ene side af en objektiv del, som fastsættes påbaggrund af boligens driftsudgifter, jf. 17 i bekendt-gørelsen. På den anden side består betalingen af endel, der fastsættes på baggrund af beboerens hus-stands indtægt, jf. § 18 i bekendtgørelsen. Herud-over betales for varme og el. Egenbetalingenomfatter ikke aflønning af rengøringspersonale om-fattet af servicelovens § 83.

Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås somde samlede budgetterede driftsudgifter, der angårselve den samlede boform. Hertil lægges 10 pct. afden seneste ejendomsvurdering. Sidstnævnte beløbkan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapi-taludgifter (renter + afdrag). Tillægget på 10 pct.træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ik-ke medregnes.

Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderin-gen fordeles mellem servicearealer og boligarealerefter arealstørrelse. Opdelingen af plejehjemmet el-ler de beskyttede boliger i en boligdel og en ser-vicedel tager udgangspunkt i almenboliglovensregler. Beløbet, der vedrører boligarealet, fordelesmellem beboerne. Den enkelte beboers andel i dettebeløb beregnes på baggrund af den pågældendesprivate boligareal samt andel i fællesboligarealer.Dette beregnede beløb kaldes den »maksimale hus-leje« pr. bolig.

Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalin-gen på de enkelte boliger er således boligens brut-toetageareal. Særlige hensyn kan begrunde afvigel-ser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige ihenseende til beliggenhed, udsigt, indretning mv.,må der tages hensyn til disse forhold. Princippernefor fordeling af lejen i almene ældreboliger kan be-nyttes. Med hensyn til beregningen af den areal-mæssige fordeling kan det i særlige tilfælde værepraktisk at foretage en inddeling af boligerne i ka-

15. februar 2011 16 Nr. 14.

tegorier, således at der beregnes en enhedspris udfra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at der ertale om ubetydelige forskelle i den beregnede beta-ling.

Beboeren betaler 10 pct. af den »maksimale hus-leje«, som er beregnet på baggrund af driftsomkost-ningerne, jf. § 17, stk. 4, i bekendtgørelse omplejehjem og beskyttede boliger.

Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den år-lige husstandsindkomst op til en indkomstgrænsepå 173.500 kr. pr. 1. januar 2010. Beboere, der harindkomst herudover, betaler 20 pct. af indkomstenover indkomstgrænsen.

Den samlede betaling må dog højest udgøre den»maksimale husleje« for den enkelte bolig.

Hvis der i særlige tilfælde bor flere sammen i enbolig, beregnes den del af boligbetalingen, der fast-sættes ud fra boligens omkostninger og størrelse,med udgangspunkt i en ligelig fordeling mellembeboerne. Der henvises i øvrigt til det ovenfor an-førte om fordeling af boligbetalingen på de enkelteboliger.

Betalingen efter boligens omkostninger og stør-relse fastsættes for et år ad gangen på grundlag afplejehjemmet eller de beskyttede boligers budget.

Ejendommens driftsudgifter69. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal

forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter,hvad angår selve det samlede bygningskompleks.Udgifter, der ikke relateres til bygningsdriften, såsom til løn til personalet, der yder de enkelte ind-satser efter serviceloven, f.eks. socialpædagogiskbistand, jf. servicelovens § 85, eller personlig hjælp,jf. servicelovens § 83, og udgifter til hjælpemidler,jf. servicelovens § 112, forplejning og lignende skalsåledes ikke medtages i opgørelsen af driftsudgif-terne. Udgifter til gartner og rengøring af de arealer,der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor, medtagesi driftsbudgettet.

De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningenaf den »maksimale boligberegning«, er således deudgifter, som er forbundet med den løbende drift,administration, revision, forsikringer, skatter, vice-vært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedli-geholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenom-sarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende,

ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødven-digvis figurerer som selvstændigt punkt på botil-buddets budget.

Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes ud-gifter til faste kaldeanlæg, reparation af varmean-læg, maling af boliger, havevedligeholdelse, ind-vendig og udvendig vedligeholdelse, reparation afventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler,elevator, vandafgift, rengøring af fællesarealer(gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.).

Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster,som der skal betales moms af, medregnes udgifter-ne til moms.

Lejede bygninger70. I lejede bygninger er omkostningerne lig med

den husleje, som kommunen betaler med tillæg afde øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den fak-tiske husleje.

Boligareal og serviceareal71. Til boligdelen hører beboernes egne boliger

samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkretvurdering tages stilling til, hvilke rum der må hen-regnes til serviceareal. Fra bygningens samledebruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Detsåledes resterende bruttoetageareal udgør herefterboligarealet.

Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineressom bygningens samlede areal medregnet ydervæg-ge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealetopgøres som arealet i vandret plan målt til ydersidenaf de begrænsende ydervægge. En opmåling herafkan f.eks. finde sted på grundlag af bebyggelsenshovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.

Opdeling i boligdel og servicedel kan som ud-gangspunkt foretages efter almenboliglovens reg-ler. Vejledende kan følgende liste anvendes tilopdelingen i bolig- og servicearealet:

Boligarealer:– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles bo-

ligarealer.– Fælles opholdsarealer eller lokaler for beboerne.– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer

eller fælles spisekøkken.– Hobbyrum for beboerne.

15. februar 2011 17 Nr. 14.

– Gæsteværelser for beboerne.– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.

Servicearealer:– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi,

ergoterapi og lignende.– Personalelokaler.– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.– Cafeteria.– Kiosk.– Hvilerum for f.eks. personale/dagcentergæster.– Særligt indrettede baderum, herunder svømme-

hal.– Lokaler til fodpleje.– Lokaler til frisør.– Rengøringsrum, servicedepot.– Kontorer til administration af service.– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

Der kan i forbindelse med botilbuddet være enrække rum, som ikke entydigt kan henføres til bo-ligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslåsfølgende fordeling:– For korridorer og lignende, der benyttes som bå-

de adgangsveje for boliger og som adgangsvejefor serviceareal, henføres 50 pct. til hver kate-gori.

– For rum, der benyttes både af botilbuddets be-boere og af brugere udefra (f.eks. en spisestuesom nogle få timer om dagen benyttes til dag-centerfunktioner), foretages en forholdsmæssigberegning af arealernes anvendelse. De fællesboligarealer kan være meget store, fordi lokaleri tilknytning til botilbuddet om dagen benyttessom dagcenter eller andet. I disse tilfælde hen-føres til boligdelen en del af det fælles boligare-al, f.eks. tages en andel svarende til andelen affastboende i forhold til det samlede antal brugereaf de fælles boligarealer om dagen.

– Andre rum beregnes efter en konkret vurderingmed udgangspunkt i deres anvendelse. Udgørboligarealet f.eks. 55 pct. af det samlede areal,bliver den »maksimale boligberegning«: 0,55 x(driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).

Betaling efter indkomst72. Til betalingen for boligen opgjort på grundlag

af boligens omkostninger og størrelse tillægges etbeløb, som beregnes på baggrund af beboerens ind-

komst, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyt-tede boliger § 18.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomstop til en indkomstgrænse på kr. 173.500 kr. pr. 1.januar 2010, jf. bekendtgørelsen. For indtægter udover denne grænse udgør betalingen 20 pct. Græn-sen reguleres med satsreguleringsprocenten.

Betalingen efter indtægt fastsætter kommunalbe-styrelsen på grundlagt af husstandens indtægter somnærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

73. Hvis oplysninger om indkomstgrundlagetmangler, skal beboeren som udgangspunkt selv gi-ve oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kanoplysningerne indhentes fra andre offentlige myn-digheder. Der henvises i denne forbindelse til So-cialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 omretssikkerhed og administration på det sociale om-råde.

Rabat til (ægte-)par74. Når gifte eller samlevende pensionister bor i

samme plejehjem, fastsætter kommunalbestyrelsenbetalingen efter det boligareal, som parret benytter.Betalingen efter indtægt fastsættes på grundlag afparrets samlede indtægt. Dette fremgår af § 22 i be-kendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

For at sådanne (ægte-)par - efter betaling for boligog andre ydelser - hver har et rimeligt beløb tilbage,er der i § 22, stk. 2, en særlig rabatordning for gifteog samlevende pensionister, som bor i samme ple-jehjem.

(Ægte-)parret får rabat på boligbetalingen og påbetalingen for alle øvrige tilbud, som (ægte-)parretmodtager som led i plejehjemsopholdet. Rabattener på 25 pct. og gælder alle ydelser, dvs. bolig, el,varme, madservice, betaling for rengøringsartiklermv.

Førtidspensionister får ikke reduceret deres ser-vicebetaling med denne rabat.

Hvis (ægte-)parrets samlede årlige indtægt er hø-jere end den sociale pension, nedsættes rabattenmed 1 pct. point for hver 4.408 kr. (satser pr. 1. ja-nuar 2010), indtægterne overstiger den sociale pen-sion.

15. februar 2011 18 Nr. 14.

Kun pensionister75. Reglen om rabat gælder kun i plejehjem, og

kun når begge er pensionister. Typisk vil beboere iet plejehjem modtage social pension. Det kan dogske, at en beboer ikke opfylder betingelserne for atfå social pension, f.eks. en familiesammenført ud-lænding eller en person, der modtager efterløn. Kanrabatreglen ikke benyttes, og har et (ægte)par i etplejehjem - efter at have betalt for tilbud - ikke etrimeligt beløb til rådighed, kan kommunalbestyrel-sen benytte reglen om nedsættelse af betaling ibekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boli-ger, § 24, jf. i øvrigt pkt. 80.

Ophør76. Dør den ene af ægtefællerne/samleverne, bort-

falder rabatten med udgangen af den måned, hvoridødsfaldet er sket.

El og varme77. For el og varme betales et særskilt beløb, der

svarer til de faktiske udgifter for den del af brutto-etagearealet, der vedrører boligdelen. Betalingenfor el og varme fastsættes for et år ad gangen pågrundlag af institutionens budget og udgifter tilmoms. Ved fastsættelsen af betalingen skal en even-tuel forskel mellem budget- og regnskabstal for ettidligere afsluttet varmeregnskabsår udlignes, såle-des at betalingen ikke over en længere periodeafviger fra de faktiske udgifter. Udligningen kanogså ske ved efterregulering over for den enkeltebeboer i regnskabsperioden.

Start og ophør af betaling78. Beboeren skal betale fra det tidspunkt, hvor

boligen er til disposition, jf. § 19 i bekendtgørelseom plejehjem og beskyttede boliger. Kommunal-bestyrelsen bør derfor præcisere, fra hvilket tids-punkt boligen er til disposition, når den giver tilbudom plads i plejehjem/beskyttet bolig. Beboeren skalefter bekendtgørelsen § 19, stk. 2, betale, indtil bo-ligen er fraflyttet, dvs. indtil den igen er til disposi-tion for kommunalbestyrelsen.

Der er ikke, som f.eks. i lejeloven, særlige reglerom opsigelsesvarsel, der betyder, at beboeren skalbetale i en opsigelsesperiode. Kommunalbestyrel-sen kan imidlertid efter bekendtgørelsens § 19, stk.2, bestemme, at beboeren - selv om boligen er fra-

flyttet - skal betale i en vis kortere tid, f.eks. sva-rende til den tid kommunalbestyrelsen sædvanlig-vis bruger til at gøre boligen klar til, at en ny beboerkan flytte ind. Kommunalbestyrelsen kan bestem-me, at betalingen skal ophøre med udgangen af enmåned, f.eks. det tidspunkt, hvor pensionen efterdødsfald ophører.

Dødsfald79. Bliver en bolig i et plejehjem eller beskyttet

bolig ledig, fordi beboeren er død, ændres betalin-gen for boligen ikke i 14 dage efter dødsfaldet.Dødsdagen medregnes ikke. Herefter kan betalin-gen ændres, således at den svarer til boligens fakti-ske omkostninger, jf. bekendtgørelsen § 19, stk. 3.Det er således op til kommunalbestyrelsen, om denvil fastsætte regler om, at betalingen efter de 14dage skal være lig med boligens omkostninger. Detvil sige, at der typisk skal betales mere, end beboe-ren betalte.

Sigtet med denne adgang til at forhøje betalingener at tilskynde til, at dødsboet sørger for, at boligensnarest muligt fraflyttes, således at boligen kan til-bydes en anden person fra ventelisten.

Plejehjemsbeboere med forsørgelsespligt

Nedsættelse af indtægtsgrundlaget80. Der er i bekendtgørelsen om plejehjem og be-

skyttede boliger § 23 en særlig regel, der gælder,når en beboer i plejehjem har indtægter ud overpensionen. Heraf følger, at inden, der beregnes be-taling for boligen, skal indtægterne ud over pensi-onen nedsættes med et beløb, der anvendes til atsikre, at levevilkårene for en ægtefælle eller børnunder 18 år svarer til vilkårene, før beboeren flyt-tede i plejehjem.

Det er som anført kun indtægter udover pensio-nen, der eventuelt nedsættes. En beboer i plejehjemforudsættes at benytte sin pension til at betale for sitophold i plejehjemmet. Pensionen kan ikke anven-des til at betale for en hjemmeboende ægtefælles ogbørns underhold.

Hjælp til hjemmeboende ægtefælle81. Kan ægtefællen til en person, der bor i pleje-

hjem, ældrebolig mv., ikke forsørge sig selv, kankommunalbestyrelsen eventuelt yde hjælp efter ak-tivloven eller yde et personligt tillæg efter lov om

15. februar 2011 19 Nr. 14.

social pension til ægtefællen, hvis denne er folke-pensionist. Førtidspensionister på gammel ordning,dvs. reglerne fra før 1. januar 2003, kan også få per-sonligt tillæg. Drejer det sig om hjælp til forsørgelseaf børn under 18 år, må hjælpen hertil gives til den/de person(er), som har pligt til at forsørge barnet.

Nedsat betaling i særlige tilfælde82. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige

tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for bolig ogøvrige ydelser under hensyn til beboerens økono-miske forhold, jf. § 24 i bekendtgørelse om pleje-hjem og beskyttede boliger. Denne bestemmelsegælder for beboere i plejehjem og beskyttede boli-ger. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor enbeboer kun har ret til en brøkpension, og derfor ikke- hvis de almindelige betalingsregler blev anvendt -ville have et rimeligt beløb tilbage til personligeudgifter.

Endvidere kan nævnes ægtepar, som ikke opfyl-der betingelserne for at få rabat, og som efter beta-ling for bolig og tilbud ikke har et rimeligt beløbtilbage.

Klageadgang83. Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter be-

kendtgørelsen kan indbringes for det sociale nævnefter de almindelige regler i retssikkerhedslovenskap. 10. Klagen over afgørelser om botilbud kangives opsættende virkning. Baggrunden herfor er demeget indgribende virkninger, disse afgørelser kanhave for den enkelte.

Kapitel 5

Selvejende ældreboliger og selvejende lettekollektivboliginstitutioner

Generelt om selvejende ældreboliger84. De almindelige regler om drift, udlejning

m.m. for selvejende ældreboliger er beskrevet i lovom boliger for ældre og personer med handicap,lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010. Boli-gerne er opført i tidsrummet fra den 1. juli 1987 til31. december 1996.

85. Boligtagere i ældreboliger efter ældreboliglo-ven, der er opført med tilsagn før den 1. januar 1997og tilhører en selvejende institution eller en pensi-

onskasse, har en lejers retsstilling efter lov om lejemedmindre andet følger af ældreboligloven.

Den af Socialministeriet udarbejdede standardle-jekontrakt (typeformular B) bør anvendes i forbin-delse med udlejningen af ældreboliger. Typefor-mular B kan hentes på www.dklf.dk/Redskaber/lejekontrakt_alment_byggeri.doc.

Driftsherrer af ældreboliger86. Selvejende ældreboliger kan ejes og drives af

almennyttige boligselskaber, selvejende institutio-ner eller en pensionskasse. Ejes boligerne af etalmennyttigt boligselskab, drives boligerne efter al-menboligloven jf. vejledningens kapitel 1.

Udlejning87. Selvejende ældreboliger skal lejes ud til ældre

og personer med handicap, der har særligt behov forsådanne boliger. Kommunalbestyrelsen anviser tilældreboligerne efter forudgående visitation, hvorkommunalbestyrelsen vurderer om den pågældendeborger har behov for en sådan bolig. De regler derer omtalt i vejledningens kap. 2 om anvisning afalmene ældreboliger gælder tilsvarende for disseældreboliger.

Lejefastsættelse88. Lejen for selvejende ældreboliger fastsættes

årligt på grundlag af et driftsbudget. Lejen skal fast-sættes således, at den dækker boligernes driftsud-gifter, herunder foreskrevne bidrag og henlæggelserog afdrag på lån til byggeriet. Lejen fastsættes efterboligernes indbyrdes brugsværdig

Forbrugsudgifter opkræves tilsvarende som be-skrevet i vejledningens pkt. 23 om almene ældre-boliger.

Lejeforhøjelser89. Lejeforhøjelser der måtte være nødvendige

skal som udgangspunkt gennemføres med 3 måne-ders varsel. Gør forholdene det nødvendigt, kankommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller ned-sættelse af lejen. A conto varmeudgifter kan forhø-jes med 1 måneds varsel.

Regnskab90. Regnskabsaflæggelse for selvejende ældrebo-

liger samt revisionen heraf fastsættes af kommu-nalbestyrelsen.

15. februar 2011 20 Nr. 14.

Tilsyn med drift af selvejende ældreboliger91. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med selv-

ejende ældreboliger, der ejes af selvejende institu-tioner og pensionskasser, og påser at driftentilrettelægges forsvarligt, jf. reglerne herom.

Kommunalbestyrelsen kan træffe de forholdsreg-ler, som den skønner nødvendigt for at sikre enforsvarlig drift af ældreboligerne.

Klageadgang92. Kommunalbestyrelsens afgørelser om leje-

fastsættelser og regnskabsaflæggelse kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed.

Generelt om lette selvejende kollektivboliger93. De almindelige regler om drift, udlejning

m.m. for selvejende lette kollektivboliger til ældrem.fl. er beskrevet i bekendtgørelse om drift og tilsynmed boliger og hjem for gamle, syge og svageligesamt lette kollektivboliger nr. 918 af 1999 med til-hørende ændring nr. 1495 af 12. december 2007.Boligerne er, er opført efter lov om boligbyggeri,kapitel VI, X og XII i tidsrummet 1. juli 1987 til 1.januar 1988.

94. Boligtagere i lette kollektivboliger har en le-jers retsstilling efter lov om leje medmindre andetfølger af bekendtgørelse om drift og tilsyn med bo-liger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lettekollektivboliger nr. 918 af 1999 med tilhørende æn-dring nr. 1495 af 12. december 2007. Lette Kollek-tivboliger der er ejet af en selvejende institution erikke omfattet af kapitel XVIII om huslejenævn ogboligret i lov om leje jf. lovbekendtgørelse nr. 989af 21.oktober.

Driftsherrer af lette kollektivboliger95. Selvejende lette kollektivboliger kan ejes og

drives af almennyttige boligselskaber og selvejendeinstitutioner. Ejes boligerne af et almennyttigt bo-ligselskab, drives boligerne efter almenboligloven,jf. vejledningens kapitel 1.

Indretningskrav96. Lette kollektivboliger er opført og indrettet

som selvstændige boliger, normalt med selvstæn-digt køkken og bad, der som regel ikke overstiger60 m2 i bruttoetageareal. Dog har det været muligtat opføre boligerne med et bruttoetageareal op til 75

m2 med henblik på udlejning til stærkt bevægelses-hæmmede ældre. Ejendomme indeholdende lettekollektivboliger skal være handicapvenligt indrettetog enten råde over egen vagtcentral eller være ud-styret med kaldeanlæg til nærtliggende plejehjemel. lign.

Udlejning97. Den selvejende institution, der ejer de lette

kollektivboliger, udlejer selv boligerne til de ældreunder tilsyn af kommunalbestyrelsen, der påser atboligerne udlejes til ældre, syge og svagelige.

Lejefastsættelse98. Lejen for selvejende ældreboliger fastsættes

årligt på grundlag af et driftsbudget. Lejen skal fast-sættes således, at den dækker boligernes driftsud-gifter, foreskrevne bidrag og henlæggelser beskre-vet i § 63 a i lov om leje og § 10 i bekendtgørelseom drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle,syge og svagelige samt lette kollektivboliger. Lejenfastsættes efter boligernes indbyrdes brugsværdig.Forbrugsudgifter opkræves tilsvarende som beskre-vet i vejledningens pkt. 23 om almene ældreboliger.

Lejeforhøjelser99. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til

dækning af udgifter jf. vejledningens pkt. 98, kangennemføres med 3 måneders varsel. Forhøjelserneskal varsles skriftligt over for den enkelte lejer oggodkendes af kommunalbestyrelsen, før den kangennemføres. Lejeforhøjelser som følge af stignin-ger i skatter og afgifter skal ikke godkendes afkommunalbestyrelsen.

Regnskab100. Selvejende institutions reviderede årsregn-

skab med tilhørende årsberetning indsendes hvertår til godkendelse i kommunalbestyrelsen jf. §§ 11og 12 i ovennævnte bekendtgørelse om lette kol-lektivboliger.

Tilsyn101. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med lette

kollektivboliger og påser at driften af boligerne erforsvarlig, jf. reglerne herom, og at ejendommenholdes forsvarligt ved lige.

15. februar 2011 21 Nr. 14.

Kommunalbestyrelsen kan træffe de forholdsreg-ler, som den skønner nødvendigt for at sikre enforsvarlig drift af lette kollektivboliger.

Klageadgang102. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter be-

kendtgørelse om gamle, syge og svagelige samtlette kollektivboliger kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.

Afsnit III

Botilbud efter servicelovens kapitel 20

Indledning103. Afsnit III behandler servicelovens regler om

botilbud. Det er botilbud efter servicelovens § 107,§ 108, § 109 og § 110. Herudover behandles regle-rne om pligt til at modtage personer med bopæl påFærøerne og i Grønland samt reglerne om modta-gepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger i bo-former.

Afsnittet indeholder følgende kapitler:– Kapitel 6: Botilbud til midlertidigt ophold efter

servicelovenes § 107.– Kapitel 7: Botilbud til længerevarende ophold

efter servicelovens § 108.– Kapitel 8: Modtagepligt og særlige sikkerheds-

foranstaltninger mv.– Kapitel 9: Midlertidigt ophold i botilbud efter

servicelovenes § 109, kvindekrisecentre.– Kapitel 10: Botilbud efter servicelovens § 110,

forsorgshjem mv.– Kapitel 11: Botilbud til husvilde efter servicelo-

vens § 80.For reglerne om kommunalbestyrelsens tilsyn ef-

ter servicelovens § 148 og § 148 a samt regionrådetstilsyn efter § 5, stk. 7, henvises til vejledning 1 tilserviceloven.

Botilbud og serviceydelse104. Som nævnt i vejledningens indledning, be-

handles i denne vejledning primært reglerne omboligdelen af botilbuddet. Serviceydelsen - denhjælp og støtte, borgeren har brug for i disse bolig-former - dækkes gennem servicelovens bestemmel-ser om personlig pleje, socialpædagogisk bistand,ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse,samværs- og aktivitetstilbud mv. For nærmere vej-

ledning om indholdet i botilbuddene henvises tilvejledning henvises til vejledning nr. 2 og nr. 5 tilserviceloven. Kommunalbestyrelsen skal på bag-grund af en konkret og individuel vurdering afborgerens behov for personlig pleje, socialpædago-gisk bistand, ledsagelse mv. efter serviceloven ydedenne hjælp, uanset hvilken form for bolig modta-geren har, herunder et botilbud efter serviceloveneller en almen ældre- og handicapbolig eller andenbolig.

Kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrø-rende botilbud efter servicelovens § 108 skal ses isammenhæng med almenboliglovens § 105, hvor-efter kommunalbestyrelsen drager omsorg for, atder i nødvendigt omfang tilvejebringes almene æl-dreboliger, der kan udlejes til ældre og til personermed handicap, som har et særligt behov for sådanneboliger.

Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse omtilbud efter § 107 og § 108, skal afgørelsen, jf. ser-vicelovens § 3, stk. 2, indeholde oplysninger ombeslutningen om den konkrete indsats, som iværk-sættes og formålet hermed. Hvis den konkrete ind-sats ændres væsentligt, finder forvaltningslovenskapitel 3-7 anvendelse ved kommunes beslutningherom.

For så vidt angår tilbud efter servicelovens § 109og § 110, kvindekrisecentre og forsorgshjem mv.,der er midlertidige boformer, hvor optagelse kanske på forstanderens foranledning uden forudgåen-de visitation fra kommunalbestyrelsen, indeholdernærværende vejledning dog en beskrivelse af enstor del af de serviceydelser, der vil være et led i etophold i et kvindekrisecenter eller et forsorgshjem.

Kun tilbud efter §§ 107-110, der er registreret iTilbudsportalen, kan indgå i opfyldelsen af kom-munalbestyrelsens forsyningsforpligtigelse, jf. ser-vicelovens § 14, stk. 2.

Lejelovgivningen finder ikke anvendelse

Serviceloven

§ 111. Boformer efter denne lov er ikke omfattetaf lejelovgivningen.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere reg-ler om lejerrettigheder for beboere i længereva-rende botilbud efter denne lov.

15. februar 2011 22 Nr. 14.

105. Servicelovens § 111, stk. 1, fastslår, at bo-former, der er tilvejebragt efter denne lov, ikke eromfattet af lejelovgivningen.

Med bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 omlejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter ser-viceloven, er der fastsat bestemmelser om lejerret-tigheder for beboere i længerevarende botilbud efterservicelovens § 108 og for beboere i plejehjem ogbeskyttede boliger efter servicelovens § 192 udenat beboerne dermed som sådan bliver lejere. Senærmere herom i kapitel 17.

Der er ikke for botilbud efter §§ 107, 109 og 110fastsat tilsvarende regler om lejerrettigheder.

Kapitel 6

Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107

Serviceloven

§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde mid-lertidigt ophold i boformer til personer, som pågrund af betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer harbehov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-lertidigt ophold1) til personer med betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, der har behov for omfat-tende hjælp til almindelige, daglige funktionereller for pleje, eller som i en periode har behov forsærlig behandlingsmæssig støtte, og2) til personer med nedsat psykisk funktionsevneeller med særlige sociale problemer, der har be-hov for pleje eller behandling, og som på grund afdisse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støt-te.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107106. Målgrupperne for § 107-botilbud er i loven

angivet således:1) Personer som på grund af betydelig nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer har behov for et § 107-tilbud.Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er detpersoner med behov for aflastning, optræning,

afprøvning af fremtidige bomuligheder, ud-slusning mv.

2) Personer med betydelig nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne, der har behov for omfat-tende hjælp til almindelige daglige funktionereller for pleje, eller som i en periode har behovfor særlig behandlingsmæssig støtte. Det erifølge bemærkningerne til bestemmelsen, per-soner, hvis behov er så omfattende, at de ikkekan dækkes på anden vis. Der kan være tale ombehov for aflastning, behandling, optræning ogudslusning mv.

3) Personer med nedsat psykisk funktionsevne el-ler med særlige sociale problemer, der har be-hov for pleje eller behandling, og som på grundaf disse vanskeligheder ikke kan klare sig udenstøtte. Ifølge bemærkningerne til bestemmel-sen, kan det dels være personer med stofmis-brug som hovedproblem, dels personer medandre adfærdsmæssige problemer af psykiskeller social karakter, herunder personer medsindslidelser.

Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelo-vens § 107 adskiller sig fra længerevarende botilbudefter servicelovens § 108 og fra almene ældre- oghandicapboliger efter almenboliglovens § 105 ved,at det ved visitationen af en borger til et midlertidigtbotilbud vurderes, at borgerens behov for et botil-bud ikke er varigt, men f.eks. har til formål at sikrerammen om en behandlingsmæssig indsats.

Visitation107. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer af-

gørelse om visitation til ophold i et midlertidigtbotilbud efter servicelovens § 107 på baggrund afen vurdering af borgerens behov for opholdet. Af-gørende for kommunens afgørelse er en vurderingaf borgerens behov for at få tilbudt et midlertidigtophold.

Varigheden af det midlertidige ophold108. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige

grænser for midlertidige botilbud. Det afgørendefor opholdets varighed er, at formålet med opholdeter opfyldt, og at den pågældende efter opholdet kanklare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidigeboform, og derfor skal tilbage til den oprindeligebolig igen, eller om pågældende f.eks. skal tilbydes

15. februar 2011 23 Nr. 14.

ophold i længerevarende botilbud efter servicelo-vens § 108 eller en bolig efter almenboligloven elleren anden bolig.

Når der er tale om en borger, der er visiteret til etbotilbud til midlertidigt ophold, vil udvisiteringkunne ske, når borgeren ikke længere har behov forbotilbuddet. Dette kan f.eks. skyldes, at der har væ-ret et særligt pædagogisk eller fysisk/optrænings-mæssigt sigte med borgerens ophold i botilbuddet,og dette formål er indfriet. Hvis borgeren ikke læn-gere har behov for et botilbud til midlertidigt op-hold, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, omdenne skal have tilbudt anden hjælp, herunder f.eks.en almen ældre- og handicapbolig eller et længere-varende botilbud efter servicelovens § 108. Someksempel kan nævnes en borger, hvis ophold i etmidlertidigt botilbud skyldes erhvervet hjerneska-de, og hvor indsatsen i forbindelse med opholdetskal bidrage til afklaring af, om brugeren kan vendetilbage til sin oprindelige bolig eller om der f.eks.skal visiteres til længerevarende støtte, herunderbotilbud. I forbindelse med kommunalbestyrelsensopfølgning på sagen, jf. servicelovens § 148, stk. 2,vurderes det, om borgeren har behov for at fortsættesit ophold i det midlertidige tilbud, om borgeren ik-ke længere har behov for det midlertidige botilbudog kan vende tilbage til den oprindelige bolig even-tuelt med støtte, eller om borgeren har behov for atblive visiteret til f.eks. en almen ældre- og handicapbolig eller et længerevarende botilbud efter service-lovens § 108.

Ankestyrelsen har i afgørelse C-41-03 fastslået, aten kommune ikke kunne flytte en mand med nedsatpsykisk funktionsevne til et midlertidigt botilbududen hans samtykke.

Kommunen havde efter en konkret vurdering afmandens behov mulighed for at udvisitere ham fraet midlertidigt botilbud. I forbindelse med udvisi-teringen skulle kommunen som følge af sin om-sorgspligt tilstræbe at finde et botilbud, der så vidtmuligt var afpasset efter hans særlige behov og øn-sker, således at der kunne opnås et samtykke fraham til opholdet.

Han ville ikke kunne flyttes til et varigt botilbududen samtykke med mindre betingelserne for flyt-ning efter magtanvendelsesreglerne var opfyldte.

Betaling for opholdet

Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006

Betaling for midlertidige ophold i kommunaleboformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social

service

§ 1. Betaling for ophold i kommunale boformerefter §§ 107, 109 og 110 i lov om social servicesker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kon-tanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelsemed reglerne i §§ 2 og 3.

Stk. 2. For lønmodtagere, der gør tjeneste påskibe, der er registreret i Dansk InternationaltSkibsregister (DIS), medregnes arbejdsfortjene-sten i den personlige indkomst efter regler fastsataf socialministeren om fremgangsmåden ved op-gørelse af indtægtsgrundlaget for visse socialeydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på ski-be registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 3. Betalingen sker fra opholdets begyndel-se. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige til-fælde dispensere for betalingen i kortere tid.

§ 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingfor opholdet i botilbuddet, herunder el og varme.Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere beta-ling for kost og for andre ydelser, herunder vask,som er en integreret del af opholdet efter lov omsociale service.

Stk. 2. ...Stk. 3. Betalingen kan fastsættes som et samlet

beløb eller under hensyn til de ydelser, der mod-tages, bl.a. sådan at det er muligt at fravælge eteller flere måltider eller andre ydelser. Betalingenkan fastsættes som en takst pr. døgn, udregnet ef-ter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

Stk. 4. Beboere, der bevarer egen bolig underopholdet, betaler som udgangspunkt ikke for detmidlertidige botilbud. I de tilfælde, hvor der fast-sættes betaling for det midlertidige botilbud, skalder tages hensyn til udgifter i forbindelse med op-retholdelsen af boligen og sådan, at beboerne fårmulighed for at opfylde deres hidtidige forplig-

15. februar 2011 24 Nr. 14.

telser, og at de har et rimeligt beløb til personligefornødenheder.

Stk. 5. Betaling kan, som led i en efterbehand-ling, fastsættes sådan, at beboeren får mulighedfor en opsparing.

§ 3. Beboere, der ikke har en indtægt, opkrævesikke betaling for opholdet.

Stk. 2. Til beboere, der ikke har en indtægt, fast-sætter og udbetaler kommunalbestyrelsen et be-løb til personlige fornødenheder, indtil der fore-ligger et indtægtsgrundlag i form af enarbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller andenindtægt.

109. Ovennævnte bekendtgørelse fastsætter reg-ler om borgerens betaling for ophold i botilbud efterservicelovens § 107. Hovedreglen er, at borgerenbetaler for boligen af sin arbejdsindtægt, pension,kontanthjælp eller anden indtægt. Det er borgerenshandlekommune, der fastsætter borgerens betalingfor opholdet.

Hvis borgeren bevarer egen bolig under et opholdi en boform til midlertidigt ophold, betaler borgerensom udgangspunkt ikke for selve botilbuddet, menalene for de ydelser, som der vil kunne opkrævesbetaling for efter reglerne herom.

Ankestyrelsen har dog i en principafgørelse, C –35 – 08 slået fast, at der for en borger, der hidtilhavde boet hos sine forældre, konkret var grundlagfor at fravige udgangspunktet i bekendtgørelsenom, at der ved midlertidigt ophold i et kommunalttilbud ikke skulle betales for opholdet. Ankestyrel-sen lagde vægt på, at borgeren havde mulighed forat opfylde sine hidtidige økonomiske forpligtigel-ser, og derudover havde et rimeligt beløb til per-sonlige fornødenheder til rådighed.

Beboere i botilbud efter servicelovens § 107 be-taler for de ydelser, som de modtager som led iopholdet i botilbuddet efter servicelovens alminde-lige regler, se vejledning 2, Vejledning om hjælp ogstøtte efter serviceloven, om bl.a. borgerens beta-ling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84. Udgifter tilandre fornødenheder, som ikke er omfattet af kom-munalbestyrelsens afgørelse som støtte til den på-gældende, skal beboeren selv betale. Dette gælderf.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin,

beklædning mv. Ønsker beboeren f.eks. en ansvars-eller indboforsikring, påhviler det beboeren selv atafholde udgiften hertil. Der er regler om dækning afnødvendige merudgifter i servicelovens § 100.

Radio- og tv-licens110. Beboere på botilbud efter servicelovens

§ 107 er ligestillet med beboere i eget hjem for såvidt angår betaling af husstandslicens. Beboere iplejehjem skal således betale husstandslicens for li-censpligtige apparater opstillet i eget rum, hvis dehar folkeregisteradresse i botilbuddet. Der skal be-tales medielicens, hvis husstanden er i besiddelse afenten et tv-apparat, en computer med adgang til in-ternet eller en mobiltelefon med internetadgang, ogradiolicens, hvis husstanden udelukkende er i be-siddelse af en radio. Der henvises til Kulturmini-steriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009 omlicens samt bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september2010 om ændring af bekendtgørelse om licens.

Kapitel 7

Botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens§ 108

Serviceloven

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde op-hold i boformer, der er egnet til længerevarendeophold, til personer, som på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnehar behov for omfattende hjælp til almindelige,daglige funktioner eller pleje, omsorg eller be-handling, og som ikke kan få dækket disse behovpå anden vis.

Målgruppe for botilbud efter servicelovens § 108111. Målgruppen for kommunalbestyrelsens for-

pligtelse efter servicelovens § 108 er personer medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne, som har behov for omfattende hjælp tilalmindelige daglige funktioner eller pleje, omsorgeller behandling, og som ikke kan få disse behovdækket på anden måde.

Målgruppen omfatter, jf. servicelovens § 108, stk.6, også personer, der efter retskendelse skal under-kastes mentalundersøgelse. Målgrupper omfatterendvidere personer, der i henhold til dom eller ken-

15. februar 2011 25 Nr. 14.

delse skal anbringes i en boform for personer medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne eller somskal undergives tilsyn, herunder med mulighed foradministrativ anbringelse. Endelig omfatter mål-gruppen personer, der som vilkår for tiltalefrafaldeller prøveløsladelse skal anbringes i en boform forpersoner med betydelig nedsat psykisk funktions-evne eller som skal undergives tilsyn, herunder medmulighed for administrativ anbringelse.

»Alternative plejehjem«112. Der er mennesker, der efter et hårdt liv »på

gaden« med misbrug af alkohol og stoffer, er i ensituation, hvor de ikke længere kan klare sig selv.De er svækkede helbredsmæssigt, fysisk og/ellerpsykisk, er plejekrævende, men kan på grund af de-res socialt afvigende adfærd, og mere eller mindreaktive misbrug, ikke rummes i de almindelige ple-jeforanstaltninger.

Det har ført til udviklingen af de såkaldte »alter-native plejehjem«, der især er udviklet af de tilbudder drives i medfør af servicelovens § 110, for-sorgshjem, som særligt er rustet til at rumme mål-gruppens adfærd og misbrug. Flere alternativeplejehjem er udviklet i forbindelse med forsorgs-hjem med sygeafdelinger, idet beboerne ofte vilhave haft ophold her, inden de visiteres til et alter-nativt plejehjem.

De alternative plejehjem kan etableres efter ser-vicelovens § 108 og kan etableres i tilknytning tilen boform efter servicelovens § 110.

Visitation113. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

optagelse i længerevarende botilbud efter service-lovens § 108. Afgørende for kommunens afgørelseom visitation til et botilbud efter servicelovens§ 108 er en vurdering af borgerens behov for hjælpeller behandling. Der skal være tale om omfattendehjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,omsorg eller behandling og borgeren behov skal ik-ke kunne dækkes på anden vis.

Kommunalbestyrelsen har forsyningsansvaret, jf.servicelovens § 4, stk. 1, men den fastlægger ifølgeretssikkerhedslovens § 15 selv, hvordan den plan-lægger og udfører sin virksomhed. Dette indebærerbl.a., at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning

om at nedlægge eller reorganisere botilbud med denkonsekvens, at botilbuddet må fraflyttes.

I de situationer, hvor der ikke er tale om en generelbeslutning for botilbuddet om nedlæggelse eller re-organisering, skal betingelserne i servicelovens§ 129 om flytning af en borger uden samtykke væreopfyldt for at kommunalbestyrelsen vil kunne træf-fe afgørelse om flytning af den enkelte borger. Derhenvises til vejledning nr. 8 om magtanvendelseover for voksne.

Betaling for opholdet114. I bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december

2006 (betalingsbekendtgørelsen) med senere æn-dringer, om betaling for botilbud mv. efter service-lovens kapitel 20, samt flytteret i forbindelse medbotilbud efter § 108, med senere ændringer, senestbekendtgørelse nr. 1065 af 11. november 2009, erder fastsat regler for borgernes betaling for selveboligen. Beboere i botilbud efter servicelovens§ 108 betaler endvidere for de ydelser, som de mod-tager som led i opholdet i botilbuddet efter service-lovens almindelige regler, se vejledning 2. Borge-rens betaling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84.Udgifter til andre fornødenheder, skal beboerenselv betale. Dette gælder f.eks. udgifter til frisør,egenbetalingen af medicin, beklædning, møbleringmv. Ønsker beboeren f.eks. en ansvars- eller ind-boforsikring, påhviler det beboeren selv at afholdeudgift hertil. Det er borgerens handlekommune, derfastsætter betalingen for opholdet. Betaling for bo-ligen sker, i lighed med, hvad der gælder for beta-lingen for el og varme og de ydelser, der kanopkræves betaling for, fra indflytningstidspunktet.Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i læn-gerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Pligten til at betale for boligen ophører, når boligener fraflyttet, jf. bekendtgørelsen.

Fastsættelse af boligbetalingen115. Beboerens betaling sammensættes af to for-

skellige dele, jf. § 5 i bekendtgørelsen om betalingfor botilbud. Betalingen består på den ene side af enobjektiv del, som fastsættes på baggrund af boligensdriftsudgifter, jf. § 6 i bekendtgørelsen. På den an-den side består betalingen af en del, der fastsættespå baggrund af beboerens husstands indtægt, jf. § 7

15. februar 2011 26 Nr. 14.

i bekendtgørelsen. Herudover betales for varme ogel.

Betalingen efter boligens omkostninger og stør-relse fastsættes for et år ad gangen på grundlag afbotilbuddets budget.

Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås somde samlede budgetterede driftsudgifter, der angårselve den samlede boform. Hertil lægges 10 pct. afden seneste ejendomsvurdering. Sidstnævnte beløbkan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapi-taludgifter (renter + afdrag). Tillægget på 10 pct.træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ik-ke medregnes.

Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderin-gen fordeles mellem servicearealer og boligarealerefter arealstørrelse. Opdelingen af botilbuddet i enboligdel og en servicedel tager udgangspunkt i al-menboliglovens regler. Beløbet, der vedrører bo-ligarealet, fordeles mellem beboerne. Den enkeltebeboers andel i dette beløb beregnes på baggrund afden pågældendes private boligareal samt andel ifællesboligarealer. Dette beregnede beløb kaldesden »maksimale husleje« pr. bolig.

Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalin-gen på de enkelte boliger er således boligens brut-toetageareal. Særlige hensyn kan begrunde afvigel-ser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige ihenseende til beliggenhed, udsigt, indretning mv.,tages der hensyn til disse forhold. Principperne forfordeling af lejen i almene ældreboliger kan benyt-tes. Med hensyn til beregningen af den arealmæs-sige fordeling kan det i særlige tilfælde værepraktisk at foretage en inddeling af boligerne i ka-tegorier, således at der beregnes en enhedspris udfra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at der ertale om ubetydelige forskelle i den beregnede beta-ling.

Beboeren betaler 10 pct. af den »maksimale hus-leje«, som er beregnet på baggrund af driftsomkost-ningerne, jf. § 6, stk. 4, i betalingsbekendtgørelsen.

Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den år-lige husstandsindkomst op til en indkomstgrænsepå kr.173.500,00 kr. (pr. 1. jan. 2011). Beboere, derhar indkomst herudover, betaler 20 pct. af indkom-sten over indkomstgrænsen.

Den samlede betaling må dog højest udgøre den»maksimale husleje« for den enkelte bolig.

Hvis der i særlige tilfælde bor flere sammen i enbolig, beregnes den del af boligbetalingen, der fast-sættes ud fra boligens omkostninger og størrelse,med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Der hen-vises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling afboligbetalingen på de enkelte boliger.

Ejendommens driftsudgifter116. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen

skal forstås som de samlede budgetterede driftsud-gifter, hvad angår selve det samlede bygningskom-pleks. Udgifter, der ikke relateres til bygningsdrif-ten, så som til løn til personalet, der yder de enkelteindsatser efter serviceloven, f.eks. socialpædago-gisk bistand, jf. servicelovens § 85, eller personlighjælp, jf. servicelovens § 83, og udgifter til hjælpe-midler, jf. servicelovens § 112, forplejning og lig-nende skal således ikke medtages i opgørelsen afdriftsudgifterne. Udgifter til gartner og rengøring afde arealer, der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor,medtages i driftsbudgettet. Egenbetalingen omfat-ter ikke aflønning af rengøringspersonale omfattetaf servicelovens § 83.

De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningenaf den »maksimale boligberegning«, er således deudgifter, som er forbundet med den løbende drift,administration, revision, forsikringer, skatter, vice-vært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedli-geholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenom-sarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende,ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødven-digvis figurerer som selvstændigt punkt på botil-buddets budget.

Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes ud-gifter til faste kaldeanlæg, reparation af varmean-læg, maling af boliger, havevedligeholdelse, ind-vendig og udvendig vedligeholdelse, reparation afventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler,elevator, vandafgift, rengøring af fællesarealer(gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.).

Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster,som der skal betales moms af, medregnes udgifter-ne til moms.

Lejede bygninger117. I lejede bygninger er omkostningerne lig med

den husleje, som kommunen betaler med tillæg af

15. februar 2011 27 Nr. 14.

de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den fak-tiske husleje.

Boligareal og serviceareal118. Til boligdelen hører beboernes egne boliger

samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkretvurdering tages stilling til, hvilke rum der må hen-regnes til serviceareal. Fra bygningens samledebruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Detsåledes resterende bruttoetageareal udgør herefterboligarealet.

Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineressom bygningens samlede areal medregnet ydervæg-ge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealetopgøres som arealet i vandret plan målt til ydersidenaf de begrænsende ydervægge. En opmåling herafkan f.eks. finde sted på grundlag af bebyggelsenshovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.

Opdeling i boligdel og servicedel kan som ud-gangspunkt foretages efter almenboliglovens reg-ler. Vejledende kan følgende liste anvendes tilopdelingen i bolig- og servicearealet:

Boligarealer:– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles bo-

ligarealer.– Fælles opholdsarealer eller lokaler for beboerne.– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer

eller fælles spisekøkken.– Hobbyrum for beboerne.– Gæsteværelser for beboerne.– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.

Servicearealer:– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi,

ergoterapi og lignende.– Personalelokaler.– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.– Cafeteria.– Kiosk.– Hvilerum for f.eks. personale/dagcentergæster.– Særligt indrettede baderum, herunder svømme-

hal.– Lokaler til fodpleje.– Lokaler til frisør.– Rengøringsrum, servicedepot.– Kontorer til administration af service.

– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.Der kan i forbindelse med botilbuddet være en

række rum, som ikke entydigt kan henføres til bo-ligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslåsfølgende fordeling:– For korridorer og lignende, der benyttes som bå-

de adgangsveje for boliger og som adgangsvejefor serviceareal, henføres 50 pct. til hver kate-gori.

– For rum, der benyttes både af botilbuddets be-boere og af brugere udefra (f.eks. en spisestuesom nogle få timer om dagen benyttes til dag-centerfunktioner), foretages en forholdsmæssigberegning af arealernes anvendelse. De fællesboligarealer kan være meget store, fordi lokaleri tilknytning til botilbuddet om dagen benyttessom dagcenter eller andet. I disse tilfælde hen-føres til boligdelen en del af det fælles boligare-al, f.eks. tages en andel svarende til andelen affastboende i forhold til det samlede antal brugereaf de fælles boligarealer om dagen.

– Andre rum beregnes efter en konkret vurderingmed udgangspunkt i deres anvendelse. Udgørboligarealet f.eks. 55 pct. af det samlede areal,bliver den »maksimale boligberegning«: 0,55 x(driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).

Betaling efter indkomst119. Til betalingen for boligen opgjort på grund-

lag af boligens omkostninger og størrelse tillæggeset beløb, som beregnes på baggrund af beboerensindkomst, jf. betalingsbekendtgørelsens § 7.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomstop til en indkomstgrænse på kr. 173.500,00 (1. jan.2011, jf. bekendtgørelsen). For indtægter ud overdenne grænse udgør betalingen 20 pct. Grænsen re-guleres med satsreguleringsprocenten.

Betalingen efter indtægt fastsætter kommunalbe-styrelsen på grundlag af husstandens indtægter somnærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

120. Hvis oplysninger om indkomstgrundlagetmangler, skal beboeren som udgangspunkt selv gi-ve oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kanoplysningerne indhentes fra andre offentlige myn-digheder. Der henvises i denne forbindelse til So-cialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 om

15. februar 2011 28 Nr. 14.

retssikkerhed og administration på det sociale om-råde.

Personer med forsørgelsespligt og gifte/samlevende121. For personer, som har forsørgelsespligt over

for en ægtefælle, der ikke har bolig i et botilbud efterservicelovens kapitel 20, eller som har forsørgel-sespligt over for børn, beregnes betalingen for bo-ligen først efter, at der af beboerens eventuelleindtægter ud over pensionen, er afsat et sådant beløbtil opfyldelse af forsørgelsesforpligtigelsen, at æg-tefællens og børnenes levevilkår ikke forringes pågrund af pågældendes indflytning i botilbuddet, jf.bekendtgørelsens § 9.

122. For gifte eller samlevende personer i botilbudefter servicelovens § 108, nedsætter kommunalbe-styrelsen betalingen for boligen med en rabat på 25pct. Dog aftrappes rabatten med 1 pct. point for hver4.408 kr. (pr. 1. jan 2011), som den samlede ind-komst overstiger den sociale pension, jf. bekendt-gørelsens § 10, stk. 2.

Betaling for el/varme123. Det fremgår af § 8 i betalingsbekendtgørel-

sen, at betalingen for el ogvarme fastsættes sådan,at den dækker kommunens udgifter hertil. Udgif-terne til el og varme medtages ikke i den ovenfornævnte opgørelse af driftsudgifterne.

For el og varme betales et særskilt beløb, jf. be-kendtgørelsen, der fastsættes for et år ad gangen udfra botilbuddets budget og betales særskilt ligesombeboernes betaling for andre ydelser. Betaling skerfra indflytningstidspunktet.

Af hensyn til beboernes mulighed for at søge omvarmetillæg, anbefales det, at el henholdsvis varmeopgøres separat.

Betalingen svarer til den forholdsmæssige andelaf de budgetterede udgifter, incl. moms, for den delaf bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Densamlede udgift til varme og el i botilbuddet gangessåledes med boligarealets andel og fordeles på deenkelte boliger. Afvigelser i arealet mellem de en-kelte boliger giver forskelle i beboernes betaling.Alternativt kan udgifterne fordeles på baggrund afopgørelser over de enkelte boligers faktiske for-brug, hvilket forudsætter anvendelse af el- og/ellervarmemålere. Der er fastsat regler om individuelmåling af el, gas, vand og varme i Økonomi- og

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 9.oktober 1996 med senere ændringer.

I botilbud, der tillige lægger lokaler til andre funk-tioner, kan de fælles boligarealer være meget store,fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagenbenyttes som dagtilbud. Betalingen for el og varmei fælles boligarealer bør i disse tilfælde nedsættes,således at beboerne kun betaler en andel, f.eks. an-delen af fastboende i forhold til det samlede antalbrugere af de fælles boligarealer om dagen.

Det kan i særlige tilfælde, hvor der til botilbuddeter tilknyttet servicearealer med uforholdsmæssigtstort el/varmeforbrug, f.eks. varmtvandsbassiner,være nødvendigt i beregningen af beboernes beta-ling at indlægge et skøn over, hvor stor en del af el/varme, der reelt vedrører servicearealerne, såledesat beboernes betaling efter den arealmæssige be-regning nedsættes tilsvarende.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen ien bolig, fordeles el/varmeudgiften ligeligt mellemdem.

Klageadgang124. Klager over fastsættelsen af beboernes beta-

ling kan indbringes for det sociale nævn. Der hen-vises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, afsnit V omklagereglerne.

Radio- og tv-licens125. Beboere på botilbud efter servicelovens

§ 108 er ligestillet med beboere i eget hjem for såvidt angår betaling af husstandslicens. Der henvisestil pkt. 65 oven for.

Flytteret i længerevarende botilbud126. For så vidt angår frit valg for borgeren af

længerevarende botilbud efter servicelovens § 108henvises til vejledningens kap. 15

Kapitel 8

Modtagepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger mv.

Serviceloven

§ 108. ...

15. februar 2011 29 Nr. 14.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendt-gørelse nærmere regler om pligt for en region elleren eller flere kommuner til at modtage personermed bopæl på Færøerne og personer med bopæl iGrønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendt-gørelse regler om særlige sikkerhedsforanstalt-ninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og ompligt for en region eller en eller flere kommunertil at modtage personer i de boformer, der er om-fattet af stk. 1, når disse personer1) efter retskendelse skal underkastes mentalun-dersøgelse,2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringesi en boform for personer med betydelig nedsatpsykisk funktionsevne eller undergives tilsyn,herunder med mulighed for administrativ anbrin-gelse, eller3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsla-delse skal anbringes i en boform for personer medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne eller un-dergives tilsyn, herunder med mulighed for ad-ministrativ anbringelse.

Indledning127. Af servicelovens § 108, stk. 5, fremgår, at

socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter nær-mere regler om pligt til for en region eller en kom-mune til at modtage personer med bopæl påFærøerne eller i Grønland i boformer efter service-lovens § 108, stk. 1. Bestemmelsen er en viderefø-relse af § 5 i lov om udlægning af åndssvageforsor-gen og den øvrige særforsorg mv. (udlægningslo-ven), der blev ophævet med § 4 i lov nr. 574 af 24.juni 2005 om konsekvensrettelser på det socialeområde som følge af kommunalreformen.

Af servicelovens § 108, stk. 6, fremgår, at social-ministeren har hjemmel til i en bekendtgørelse atfastsætte regler om særlige sikkerhedsforanstalt-ninger i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1.Af samme paragraf fremgår, at socialministeren i enbekendtgørelse kan fastsætte regler om modtage-pligt til en region eller en eller flere kommuner tilat modtage personer, der skal underkastes menta-lundersøgelse, i henhold til dom skal anbringes i enboform eller undergives tilsyn, eller som skal an-bringes som et vilkår for tiltalefrafald eller prøvel-

øsladelse. Hjemlen hertil er udnyttet i socialmini-steriets bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-sesretten over for voksne samt om særlige sikker-hedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt iboformer efter serviceloven. Reglerne om sikker-hedsforanstaltninger og modtagepligt mv. fremgåraf bekendtgørelsens §§ 16–18.

Pligt til for en region eller en kommune til at modtagepersoner med bopæl på Færøerne eller i Grønland128. Reglerne om pligt for en region eller en kom-

mune til at modtage personer med bopæl på Fæ-røerne eller i Grønland er fastsat i § 11, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om ram-meaftaler mv. på det sociale område og på detalmene ældreboligområde, der er fastsat i medfør af§ 108, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. fe-bruar 2011 af lov om social service.

129. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fremgår, atdet påhviler Region Sjælland at fastlægge behovetfor og forventet forbrug af pladser fordelt på mål-grupper efter forhandling med Familiedirektoratet iGrønland og Almannastovan på Færøerne, og ko-ordinere antallet af pladser regionerne imellem. Afsamme bestemmelse fremgår, at målgruppen formodtagepligten er personer, som har bopæl på Fæ-røerne eller i Grønland, og som har betydelig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov forhjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerneeller i Grønland.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger130. Reglerne om særlige sikkerhedsforanstalt-

ninger i boformer, der er omfattet af servicelovens§ 108, stk. 1, er fastsat i § 16 i bekendtgørelse nr.688 af 21. juni 2010 om magtanvendelse og andreindgreb i selvbestemmelsesretten over for voksnesamt om særlige sikkerhedsforanstaltninger forvoksne og modtagepligt i boformer efter servicelo-ven. For nærmere beskrivelse af personkredsenhenvises til punkt 31 i vejledning nr. 8 til service-loven, vejledning om magtanvendelse og andre ind-greb i selvbestemmelsesretten over for voksne,herunder pædagogiske principper.

15. februar 2011 30 Nr. 14.

Magtanvendelsesbekendtgørelsen

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

§ 16. En afdeling, der hele eller næsten heledøgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst,skal være godkendt som en særlig sikret afdeling.Socialministeriet kan efter indstilling fra den sted-lige kommune godkende en afdeling i en boformefter § 108, stk. 1, i lov om social service som ensærlig sikret (lukket) afdeling, hvorved forstås enafdeling, hvor det er tilladt at have yderdøre ogvinduer konstant aflåst.

Stk. 2. En særligt sikret afdeling kan være orga-niseret som en selvstændig boform eller kan væreknyttet til en boform.

Stk. 3. En særligt sikret afdeling kan alene mod-tage personer, som i henhold til dom eller rets-kendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. lovom social service § 108, stk. 6, nr. 1-3.

En afdeling, der hele eller næsten hele døgnet haryderdøre og vinduer konstant aflåst, skal være god-kendt som en særlig sikret afdeling. En særligt sikretafdeling kan være organiseret som en selvstændigboform eller kan være knyttet til en boform og kanalene modtage personer, som i henhold til dom ellerretskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf.servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3.

Ifølge servicelovens § 6, stk. 3, skal regionsrådetkoordinere kapacitet og sammensætning af de mestspecialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.Bestemmelsen er uddybet i Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om ramme-aftaler mv. på det sociale område og det almeneældreboligområde. Det fremgår af § 11, stk. 1, 2.pkt., i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelser ogregionsråd i forbindelse med rammeaftalen skal sik-re indbyrdes koordinering regionerne imellem omde mest specialiserede lands- og landsdelsdækken-de tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om prin-cipper for kommunernes finansiering af tilbuddeneved de mest specialiserede lands- og landsdelsdæk-kende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelserog regionsråd sikre koordinationen af sikrede afde-linger.

Socialministeriet kan efter indstilling fra den sted-lige kommune godkende en afdeling i en boform

efter servicelovens § 108, stk. 1, som en særlig sik-ret afdeling, hvorved forstås en afdeling, hvor deter tilladt at have yderdøre og vinduer konstant af-låst.

Lolland Kommunes modtagepligt

Magtanvendelsesbekendtgørelsen

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

§ 16. …Stk. 4. Kommunalbestyrelsen for Lolland Kom-

mune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikretafdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud atmodtage personer, som i henhold til dom ellerretskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf.lov om social service § 108, stk. 6, nr. 1-3.

131. Det fremgår af § 16, stk. 4, i bekendtgørelseom magtanvendelse, at kommunalbestyrelsen forLolland Kommune har pligt til at etablere tilbud isærlig sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dettetilbud at modtage personer, som i henhold til domeller retskendelse skal optages i et særligt botilbud,jf. servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3. Bestemmel-sen fastslår, at det er Lolland Kommune, der harforsyningsansvaret, jf. formuleringen »pligt til atetablere«.

Ifølge servicelovens § 6, stk. 3, er regionsrådetforpligtet til at koordinere kapacitet og sammen-sætning af de mest specialiserede lands- og lands-delsdækkende tilbud. Bestemmelsen er uddybet iSocialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. ja-nuar 2006 om rammeaftaler mv. på det socialeområde og det almene ældreboligområde. Det frem-går af § 11, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelsen, atkommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre ko-ordination af sikrede afdelinger. Formålet hermeder, at der til stadighed er det nødvendige antal plad-ser. Regionerne skal derfor ud fra de behov, kom-munerne melder ind om sikrede pladser, foretage ensamlet vurdering af behovet for sikrede pladser.

Ifølge § 3 i bekendtgørelse om principper forkommunernes finansiering af de mest specialisere-de lands- og landsdelsdækkende tilbud fordeles fi-nansieres udgifterne til driften af den sikredeboform Kofoedsminde, Region Sjælland, for per-

15. februar 2011 31 Nr. 14.

soner med nedsat psykisk funktionsevne med domtil ophold på sikret afdeling, mellem alle landetskommuner efter folketal.

Det er Lolland Kommune, som i samarbejde medRegion Sjælland og Kofoedsminde træffer afgørel-se om optagelse på den sikrede afdeling på Ko-foedsminde. Det er kommunalbestyrelsen i borge-rens opholdskommune, der har ansvaret for atfuldbyrde en foranstaltningsdom. En anbringelse påKofoedsmindes sikrede afdeling kræver derfor, atdet anbringende kommune har truffet beslutningherom.

Det er kommunalbestyrelsen i borgerens opholds-kommune, der bl.a. skal træffe afgørelse om flyt-ning af en borger mellem sikret og åben afdeling.Når der er tale om en psykisk udviklingshæmmet,der i medfør af straffelovens § 16 eller § 69 er dømttil anbringelse i sikret afdeling for personer medvidtgående psykiske handicap, vil den domfældteikke kunne overføres til en åben afdeling uden enretskendelse herom.

Efter den ændring af opholdskommunereglerne,der trådte i kraft den 1. august 2010, er det i følgeretssikkerhedslovens § 9, stk. 7, en borgers oprin-delige opholdskommune, der er handle- og beta-lingskommune, hvis borgeren får ophold i f.eks. etbotilbud efter § 107 eller § 108.

Kapitel 9

Botilbud efter servicelovens § 109. (Kvindekrisecentre)132. I dette kapitel behandles botilbud efter ser-

vicelovens § 109, de såkaldte kvindekrisecentre.Det er bl.a. reglerne om behandlingen på kvinde-krisecenter, forsyningsansvar og kvalitetsstandardfor kvindekrisecentre.

Kvinder på krisecentre kan være ledsaget af deresbørn, i hvilke tilfælde servicelovens § 109, stk. 4,om familierådgivning og § 109, stk. 5, om psyko-logbehandling til børn, finder anvendelse. Reglerneom familierådgivning behandles i denne vejled-ning, jf. nedenfor pkt. 141-146. For vejledning ompsykologbehandling til børn, der ledsager deres morpå kvindekrisecenter, og for vejledning i de gene-relle regler for særlig støtte til børn og unge henvi-ses til Vejledning om særlig støtte til børn og ungeog deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Kvindekrisecentre

Serviceloven

§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-lertidigt ophold i boformer til kvinder, som harværet udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-rende krise i relation til familie- eller samlivsfor-hold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og demodtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformer kan ske anonymtved egen henvendelse eller ved henvisning fra of-fentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

133. Boformer efter servicelovens § 109 (kvinde-krisecentre) er et midlertidigt døgntilbud til kvinderog børn, som har været udsat for vold, trusler omvold eller tilsvarende krise i relation til familie- ellersamlivsforhold. Under opholdet ydes støtte og om-sorg, samt eventuelt sikret ophold, rådgivning ogefterværn.

Handlekommune134. En kvinde på et kvindekrisecenter kan have

forladt sin hidtidige bopæl uden mulighed for atvende tilbage dertil. Er det tilfældet, og ligger kvin-dekrisecentret ikke i samme kommune som denhidtidige bopæl, får kvinden efter retssikkerhedslo-vens § 9, stk. 2, opholdskommune i den kommune,hvor krisecentret ligger. Så længe kvinden har op-hold på krisecentret eller i et tilsvarende botilbud,bevarer kvinden dog sin hidtidige bopælskommune,som handlekommune, hvis der skal modtages hjælpefter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk.7. Det vil sige, at pligten til at handle i henhold tilserviceloven, påhviler kvindens hidtidige bopæls-kommune.

I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt,hvis f.eks. krisecenteret ligger geografisk megetlangt væk fra kvindens hidtidige bopælskommune,at kommunerne indgår en aftale om, at borgerensaktuelle opholdskommune (det vil sige krisecent-rets beliggenhedskommune) helt eller delvis be-myndiges til at udøve alle eller nogle opgaver efterloven, på vegne af den hidtidige bopælskommune,jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 9.

15. februar 2011 32 Nr. 14.

Disse regler nødvendiggør, at de to involveredekommuner vedrørende en borger indgår i et kon-struktivt samarbejde med henblik på at sikre helhedi indsatsen over for borgeren. Der henvises heromtil punkt 3 i Socialministeriets orienteringsskrivelsenr. 9294 af 20. maj 2010. Skrivelsen kan findes påministeriets hjemmeside: www.social.dk og på ret-sinformation: www.retsinfo.dk.

I langt de fleste tilfælde, er det enkelt at fastslå,hvor kvinderne på krisecentrene kommer fra, fordide som oftest flytter direkte fra deres hidtidige bo-pæl til krisecentret.

Er der uenighed mellem to kommuner om, hvemder har handlepligt, følger det af retssikkerhedslo-vens § 9, stk. 11, jf. stk. 10, at den af de uenigekommuner, som kvinden har eller senest har haftfolkeregisteradresse i, skal fungere som handle-kommune. Denne kommune fungerer som handle-kommune og har pligt til at yde hjælp, indtil det erafklaret, hvilken kommune der er rette handlekom-mune. Se i øvrigt neden for pkt. 141 om familier-ådgiverordningen.

Visitation135. Kvinden kan selv rette henvendelse til kvin-

dekrisecentret om optagelse. Optagelse kan ogsåske efter henvisning fra offentlige myndigheder.Det er lederen af kvindekrisecentret, der træffer af-gørelse om optagelse. Er det f.eks. af pladshensynikke muligt at optage kvinden, skal lederen biståkvinden med at få plads på et andet kvindekrise-center.

Kvindens ønske om anonymitet og dermed man-glende registrering skal respekteres, jf. § 109, stk.2. I forbindelse med eksempelvis, at der udbetalesoverførselsindkomst til den pågældende, kan detdog vise sig svært at opretholde anonymiteten.

Særligt om kvinder med handicap136. Også kvinder med en funktionsnedsættelse

kan have behov for at benytte et kvindekrisecenter.Kvindekrisecentret bør være fysisk tilgængeligt

for kvinder med funktionsnedsættelser, og man skalvære opmærksom på, at personer med handicap kanhave behov for særlig støtte. F.eks. kan der under-tiden være behov for, at personalet i særlig gradstøtter kvinden i kontakten til myndighederne, i for-hold til en række praktiske spørgsmål, herunder

også spørgsmål om behov for støtte, f.eks. i form afhjælpemidler.

Kvindens støttebehov kan tilgodeses såvel gen-nem kvindekrisecentrets personale som f.eks. af denkommunale hjemmepleje, en ledsageordning,dækning af merudgifter, hjælpemidler mv. Det erderfor en forudsætning, at der er et samarbejde mel-lem kvindekrisecentret og kommunen, kvindenshandlekommune, med henblik på at sikre, at kvin-dens modtager den støtte hun har behov for og erberettiget til.

Forsyningsansvar137. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at

der er det tilstrækkelige antal pladser til midlertidigtophold i kvindekrisecentre til kvinder, der har væretudsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krisei relation til familie- eller samlivsforhold. Kommu-nalbestyrelsen kan opfylde dette forsyningsansvarved etablering og brug af egne tilbud, eller ved atkøbe pladser hos andre leverandører, herunder pri-vate tilbud eller eventuelt i et regionalt drevet tilbud.

Betaling138. De nærmere regler om betaling for ophold på

et kvindekrisecenter fremgår af Socialministerietsbekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efterservicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108.

Behandling på kvindekrisecentre i medfør afservicelovens § 102

139. Behandlingsydelser forudsættes først ogfremmest ydet efter de almindelige regler herom.Der kan dog være situationer, hvor disse regler ikkeer hensigtsmæssige eller tilstrækkelige. Efter ser-vicelovens § 102 kan der derfor i særlige tilfældegives tilbud om behandling. Behandlingstilbud ef-ter servicelovens § 102 skal ligge ud over de tilbud,der generelt tilbydes efter sundhedslovgivningen,og skal herudover indgå i en handleplan for den en-kelte, som et led i den samlede sociale indsats. Dervil typisk kunne være tale om socialpsykiatrisk,psykologisk eller specialterapeutiske behandlings-tilbud, som kan medvirke til at forbedre/vedlige-holde den enkeltes funktionsniveau fysisk, psykiskog socialt.

15. februar 2011 33 Nr. 14.

Børn på kvindekrisecentre140. Der opstår en særlig problemstilling, når en

voldramt kvinde medbringer sine børn på kvinde-krisecentret. Undersøgelser viser, at knapt 2000børn hvert år opholder sig på kvindekrisecentrene.Af disse børn har ¾ overværet vold mod deres mor,mens mere end halvdelen af børnene selv har væretudsat for vold. Andre undersøgelser viser, at det erligeså belastende for børn at være vidne til fysiskvold mellem forældrene, som selv at være udsat forvold i familien. Børn og unge, der opholder sig påkvindekrisecentre, har ofte brug for særlig støtteunder opholdet og efter fraflytningen fra krisecen-tret. Der henvises til Vejledning 3 om særlig støttetil børn og unge og deres familier for en beskrivelseaf de relevante bestemmelser i serviceloven.

Tilbud om familierådgiver til kvinder med børn påkvindekrisecenter

Serviceloven

§ 109. ...Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte

og vejledning fra en familierådgiver til kvindermed børn på boformer efter denne bestemmelse.Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi,arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundheds-væsen mv. og skal understøtte de enkelte dele ikommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivnin-gen iværksættes, når forberedelsen til udflytningfra boformen påbegyndes, og indtil kvinden ogbørnene er etableret i egen bolig.

Handlepligt og målgruppe141. Alle kvinder med børn på krisecenter skal

tilbydes en familierådgiver. Rådgivningen skaliværksættes forud for kvindens udflytning fra kri-secentret. Tilbuddet om familierådgiver skal givesbåde i de tilfælde, hvor kvindens børn er med påkrisecenter, og i de tilfælde, hvor børnene ikke ermed på krisecentret. Kun kvinder, der ikke har andeli forældremyndigheden over børnene, er undtagetfra tilbuddet.

Pligten til at tilbyde en familierådgiver påhvilerkommunalbestyrelsen i den kommune, der er hand-lekommune i forhold til kvindens ophold på krise-centret, jf. ovenfor pkt. 134, handlekommune. Hvis

en kvinde undervejs i forløbet flytter fra krisecentrettil en bolig, der ikke er omfattet af de boligtyper, derer nævnt i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, får kvin-den opholds- og handlekommune i den kommune,hvor boligen ligger, og forpligtigelsen til at ydef.eks. familierådgivning påhviler herefter dennekommune.

Familierådgivningens formål142. Kvinder og børn, der tager ophold på krise-

centre udgør ofte en særlig sårbar gruppe, der kanhave behov for hjælp til at komme over traumati-serende oplevelser, eksempelvis som følge af part-nervold og/eller trusler om vold. Det kan især værevanskeligt for kvinden og børnene, når opholdet påkrisecentret ophører, og kvinden skal skabe sig enny tilværelse sammen med sine børn, uden den vol-delige partner. Risikoen for, at kvinden og børnenefalder tilbage i den uholdbare situation, de befandtsig i inden opholdet på krisecenter, er stor, hviskvinden og børnene overlades til sig selv. Kvinde-rne og deres børn har for at undgå tilbagefald, oftebehov for hjælp til en ny start både i forhold til bolig,økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner ogsundhedsvæsen. Familierådgivningen er en koordi-nerende og sammenhængende støtte til kvinder medbørn i voldsramte familier, og har som formål atbidrage til, at kvinden og børnene kan få en ny ogmere stabil tilværelse. Familierådgivningen skalyde støtte og gøre kvinderne og børnene parate tiludflytning fra krisecentrene, og mødrene skal styr-kes i deres forældrerolle som eneforsørger. Når deter afklaret, hvilken bopælskommune kvinden vil fåefter udflytning, er det derfor vigtigt, at der sættesind så tidligt som muligt, det vil sige allerede indenkvinden og børnene flytter ud fra krisecentret medhenblik på at starte en ny tilværelse.

Familierådgivningens funktion143. Familierådgivningen består af flere funktio-

ner. For det første skal familierådgiveren være ca-semanager, et gennemgående bindeled, som skaberkontakt til relevante myndigheder, og sikrer at in-gen myndighed eller instans slipper, inden en andenhar taget over i forhold til kvinden og børnene. Fordet andet skal familierådgiveren være koordineren-de, en tovholder der følger op på alle myndighedersindsats, og varetager andre nødvendige opgaver,

15. februar 2011 34 Nr. 14.

også de særlige der eventuelt måtte være i forholdtil f.eks. etniske kvinder. For det tredje skal fami-lierådgiveren være tværsektoriel med mulighed forat sikre tæt myndighedssamarbejde, så kvinden sæt-tes i stand til at kunne benytte det sociale system,uden at blive tabt undervejs. Endelig skal familier-ådgiveren være opmærksom på at være støttende iforhold til den voldsramte kvinde, herunder i for-hold til behov for behandling, at skabe netværk forkvinderne mv.

Familierådgivningen skal være individuelt ogkonkret målrettet i forhold til kvindens og børnenessituation generelt. Støtten kan f.eks. være i forholdtil at formidle adgang til bolig og rådgive om hus-lejebetaling, at sikre økonomisk uafhængighed afden voldelige partner, herunder evt. budgetlægningog afvikling af evt. gæld, fastholde eller tilvejebrin-ge en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved at kon-takte arbejdsplads, jobcenter mv., underrette skoleog/eller daginstitution, sørge for skole - eller dag-tilbudsskift, kontakte sundhedsvæsen, undersøgebehov for psykologbehandling, kontakte politi medhenblik på sikkerhedsplanlægning, anskaffelse afoverfaldsalarm, hjælpe med papirer i forbindelsemed separation/skilsmisse, forældremyndighed ogsamvær mv.

Kontakt mellem familierådgiver og kvinden144. Familierådgiveren skal adviseres, når en

kvinde med børn tager ophold på et krisecenter. Fa-milierådgiveren kan evt. have en aftale med krise-centret om faste træffetider på krisecentret, eller atfamilierådgiveren deltager i faste møder på krise-centret.

Da kvinder på krisecenter, som udgangspunkt harret til at være anonyme, skal kvinden give skriftligtsamtykke til at modtage rådgivning, og til at fami-lierådgiveren indhenter og viderebringer oplysnin-ger. Familierådgiveren fører journal i lighed medforvaltningens øvrige sagsbehandlere.

Familierådgivningens varighed145. Det er hensigten, at rådgivningen skal påbe-

gyndes inden udflytningen og fortsætte efter etab-leringen i egen bolig. Hvis kvinden flytter tilbagetil den voldelige mand suspenderes familierådgiv-ningen, med mulighed for at blive genoptaget, hviskvinden igen flytter på krisecenter eller i egen bolig.

Hvis kvinden flytter til familie eller venner medhenblik på en afklaring, fortsættes familierådgiv-ningen, indtil det er afklaret, om kvinden flyttertilbage til den voldelige partner.

Behovet for varigheden af familierådgivningenvil typisk variere fra sag til sag. Tidsforbruget vilsandsynligvis være størst i starten og med tiden bli-ve mindre. Et typisk forløb kan være et par timerom ugen med en varighed på 6 måneder, med mu-lighed for ved særlige behov at forlænge det til 12måneder.

Familierådgiverens ansættelse og organisatoriskeforankring

146. Det vil være hensigtsmæssigt, at familieråd-giveren er organisatorisk forankret i den kommu-nale forvaltning, for dermed at sikre den rettekompetence til at koordinere de forskellige forholdomkring kvindens og børnenes liv, som f.eks. dag-institutionsskift, økonomisk uafhængighed fra denvoldelige partner mv. Det vil endvidere være hen-sigtsmæssigt, at kommunens familierådgiverfunk-tion fortrinsvis varetages af én eller få erfarnesagsbehandlere, evt. med stedfortrædere, frem forat ordningen varetages af et helt team. En rådgivermed kendskab til de forskellige afdelinger i forvalt-ningen, vil være en god forudsætning for at kunneagere effektivt i forhold til at koordinere de forskel-lige indsatsområder, som nogle af kvinderne ogbørnene vil have behov for.

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre147. Der er med hjemmel i servicelovens § 139,

fastsat regler om kvalitetsstandard for kvindekrise-centre. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 631 af25. juni 2006 om kvalitetsstandarder for kvindekri-secentre efter § 109 i lov om social service.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder

For kvindekrisecentre

§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvali-tetsstandard for kommunens kvindekrisecentreefter § 109 i lov om social service.

Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde in-formation til borgerne om de tilbud og ydelser,borgeren kan tilbydes ved ophold i de kvindekri-secentre, der er nævnt i stk. 1, herunder de politi-

15. februar 2011 35 Nr. 14.

ske målsætninger og prioriteringer, som kommu-nalbestyrelsen træffer beslutning om.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandardog kommunalbestyrelsens opfølgning og revisionpå kvalitetsstandarden gøres alment tilgængeligfor borgerne i kommunen, herunder på internettet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen reviderer kvali-tetsstandarden hvert andet år.

Kvalitetsstandardens formål148. Udarbejdelsen af en kvalitetsstandard skal

medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad bor-gene kan forvente på et kvindekrisecenter, ud fra depolitiske beslutninger kommunalbestyrelsen hartruffet. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder forkvindekrisecentre skal endvidere ses i sammen-hæng med servicelovens formål på voksenområdet,jf. servicelovens § 81. Efter denne bestemmelse børindsatsen sigte mod at forbedre den enkeltes socialeog personlige funktion samt udviklingsmuligheder,ligesom indsatsen bør sigte mod at forbedre mulig-hederne for den enkeltes livsudfoldelse gennemkontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling,omsorg og pleje. Tilbuddene skal være sammen-hængende og helhedsorienterede, og det skal til-stræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give denenkelte en mere selvstændig tilværelse med respektfor den enkeltes ønsker, behov og muligheder forlivsudfoldelse.

149. Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsæt-ninger, som kommunalbestyrelsen træffer om ind-hold, omfang og udførelse af ydelserne efter § 109i serviceloven.

Standarden skal være en konkretisering af, hvadborgerne kan forvente i kvindekrisecentertilbud ef-ter § 109. Den skal gøre det synligt og gennem-skueligt, hvilken service borgerne kan forvente, ogom der er sammenhæng mellem det serviceniveau,som kommunalbestyrelsen har besluttet, og de fak-tiske, konkrete ydelser, som borgerne modtager.

Det forudsættes, at repræsentanter for beboere ikvindekrisecentre inddrages ved udarbejdelse ogopfølgning på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgø-relsens § 4, stk. 2.

Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandardenskal fremme dialogen mellem det politiske niveauog borgere/brugere med henblik på at opnå gen-

nemsigtighed og forståelse for de ydelser, der til-bydes og niveauet for ydelserne.

Kvalitetsstandardens tilgængelighed150. Kvalitetsstandarden skal offentliggøres på en

måde, så den er alment tilgængelig for borgerne.Standarden skal som minimum være tilgængelig påinternettet, f.eks. på kommunens hjemmeside. Hvisdet enkelte kvindekrisecenter har en hjemmeside,kan den også være tilgængelig der. Kommunalbe-styrelsen bør i forbindelse med offentliggørelsen påinternettet overveje, hvordan kvalitetsstandardenbedst muligt gøres tilgængelig for mennesker medhandicap. Der kan eventuelt i samarbejde med bru-gergrupper overvejes andre former for tilgængelig-hed af kvalitetsstandarden end de nævnte f.eks. påflere sprog.

Revision af kvalitetsstandarden151. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år re-

videre kvalitetsstandarden.Ved revisionen kan kommunalbestyrelsen vurde-

re standarden på baggrund af bl.a. de erfaringer, derer indhentet i forbindelse med opfølgningen, jf. be-kendtgørelse om kvalitetsstandarder § 4. Det kanf.eks. dreje sig om erfaringer fra beboerne.

Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, om derer grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden.

Selv om der kun er pligt til at revidere kvalitets-standarden hvert andet år, kan det være hensigts-mæssigt, at indholdet af kvalitetsstandarden løben-de, målrettet og systematisk vurderes og justeres isamarbejde med brugere, så arbejdet med at revi-dere standarden bliver en dynamisk og fortløbendeproces.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med re-vision af kvalitetsstandarden sørge for, at hvertenkelt kvindekrisecenter informerer borgerne omserviceniveauet i det pågældende center, jf. be-kendtgørelsens § 3, ligesom kommunalbestyrelsenskal påse, at forholdene i de enkelte kvindekrise-centre er i overensstemmelse med standarden, jf.bekendtgørelsens § 4.

Indholdet af kvalitetsstandarden

15. februar 2011 36 Nr. 14.

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder forkvindekrisecentre.

§ 2. Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentresom nævnt i § 1, skal som minimum omfatte enbeskrivelse af følgende områder:1) Antallet af pladser i det enkelte krisecenter ogde fysiske rammer i krisecentret.2) Den overordnede målsætning for kvindekrise-centrenes virksomhed.3) En beskrivelse af de ydelser og tilbud, der til-bydes kvinder og børn på krisecentrene i amtet4) Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn,der opholder sig på krisecentre.5) Procedurer for, hvorledes borgeren kan hen-vende sig til et kvindekrisecenter, og hvem derkan få ophold på kvindekrisecenter.6) Fællesfaciliteter på krisecentrene.7) Personalepolitik, herunder målsætning forkompetenceniveau og efteruddannelse for perso-nalet på krisecentrene.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne oplyser endvi-dere om den fremtidige indsats på kvindekrise-centerområdet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelserne skal derudoverinformere om følgende forhold:1) Værdier og normer, som indsatsen bygger på.2) Brugerindflydelse og eventuelle beboerråd.

152. Der er i § 2 i bekendtgørelse om kvalitets-standarder fastsat hvilke punkter, der som minimumskal behandles i kvalitetsstandarden. Kommunal-bestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet afstandarden på de enkelte punkter.

Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenesvirksomhed

153. Et kvindekrisecenter skal tilbyde midlerti-digt og sikkert ophold til voldstruede og voldsramtekvinder og deres eventuelle børn. Under opholdetskal kvinderne og deres børn tilbydes omsorg, støtteog rådgivning. Den overordnede angivelse af kri-secentrenes målsætning kan indeholde såvel beskri-velse af som formålet med den omsorg, støtte ogrådgivning, der tilbydes i kvindekrisecentrene un-der opholdet. Derudover kan beskrivelsen angive,hvilken form for ambulant rådgivning kvindekrise-centret yder samt beskrive, hvorledes den bedst

mulige udslusning fra kvindekrisecentret skal fore-gå. Det kan ligeledes beskrives, hvordan opgave-fordelingen mellem eventuelle frivillige og ansatteer.

Antallet af pladser i det enkelte kvindekrisecenter og defysiske rammer

154. Kvalitetsstandarden skal angive antallet afpladser i det enkelte krisecenter i kommunen. Her-udover skal standarden for værelser, faciliteter(f.eks. køkken og bad), beliggenhed og tilgænge-lighed for fysisk handicappede kvinder mv. beskri-ves. Kvinderne bør så vidt muligt tilbydes enkelt-værelse med plads til kvinden og hendes eventuellebørn.

Vedrørende kvindekrisecentrenes fysiske rammerbør sikkerhedsforanstaltninger tænkes ind. Trygheder en vigtig faktor under ophold på kvindekrisecen-ter, og det er vigtigt at kvinder og børn kan opholdesig indendørs på kvindekrisecentret og eventuelt påudenoms arealerne uden at frygte, at eksempelviskvindens tidligere ægtefælle eller samlever kan til-tvinge sig adgang.

Ydelser og tilbud til kvinder og børn på krisecentre155. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstan-

darden angive rammerne for hvilke ydelser, dertilbydes på krisecentrene, ligesom der angives op-lysninger om personalets uddannelsesmæssige bag-grund.

Standarden kan indeholde retningslinjer for denstøtte og omsorg, der tilbydes kvinderne og deresbørn. I den forbindelse kan det f.eks. være relevantat beskrive, hvordan det kan sikres, at kvindekrise-centrene individualiserer hjælpen til forskelligemålgrupper for at tilgodese særlige behov, herunderat kvinder med anden etnisk baggrund end danskmodtager fornøden hjælp til deres eventuelle særli-ge behov.

Børn, der tager ophold sammen med deres mor pået krisecenter, vil næsten altid have været udsat formere eller mindre voldsomme oplevelser forud foropholdet. Det er derfor vigtigt, at der tages selv-stændig stilling til, hvordan børnene støttes i atbearbejde disse oplevelser, hvordan børnenes sær-lige behov i øvrigt varetages, og hvordan der støttesop omkring den daglige omsorg for børnene. Her-under er det vigtigt, at det beskrives, om og hvordan

15. februar 2011 37 Nr. 14.

kontakten til børnenes netværk, dagtilbud, skole ogkammerater kan bevares.

Der skal herunder gøres opmærksom på, at kom-munalt ansatte og private, der udfører opgaver forkommunalbestyrelsen lige som alle andre er omfat-tet af servicelovens afsnit 4 om pligt til at underrettekommunen, hvis de bliver opmærksomme på, at etbarn eller ung under 18 år har behov for særlig støt-te. Kvalitetsstandarden bør således beskrive denpraktiske udmøntning af denne forpligtelse.

Desuden kan kommunalbestyrelsen udarbejde enmålsætning og procedurer for udarbejdelse af hand-leplaner, jf. serviceloven § 141. En handleplan er etvigtigt koordinations- og samarbejdsredskab.Handleplanen er gensidigt forpligtende, og det erderfor væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvem derhar ansvaret for handleplanens udformning og op-følgning.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen angive pro-cedurer for samarbejde med andre myndigheder oginstitutioner. Endelig kan den personalemæssigedækning på forskellige tidspunkter af døgnet be-skrives.

Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn påkrisecentrene

156. Kommunalbestyrelsen skal som led i kvali-tetsstandarden, bl.a. oplyse om opholds- og kostbe-taling for kvinder og børn med ophold på kvinde-krisecentret, jf. § 2 i bekendtgørelse om kvalitets-standarder.

Procedurer for henvendelse og ophold på et krisecenter157. I kvalitetsstandarden skal der indgå oplys-

ninger om henvendelse og ophold på et krisecenter.Det bør fremgå, hvad man som borger skal gøre,hvis man har brug for at henvende sig til et krise-center og hvem, der kan opholde sig på et krisecen-ter. Af retningslinjerne bør det ligeledes fremgå,hvad man som borger skal gøre, hvis der ikke erledig plads på krisecentrene i kommunen.

Fællesfaciliteter158. Kommunalbestyrelsen angiver i kvalitets-

standarden, hvilke fællesfaciliteter, der er i krise-centrene, f.eks. lokaler til fritidsaktiviteter, op-holdsrum, legerum og legeplads, mødelokale ogfaciliteter til f.eks. fællesmøder mv.

Personalepolitik159. Kommunalbestyrelsen skal beskrive den

overordnede målsætning for personalepolitikken påkvindekrisecentrene, herunder kompetenceniveauog efter-/videreuddannelse af personale med hen-blik på at udvikle og vedligeholde personalets fag-lige kvalifikationer.

Den fremtidige indsats på kvindekrisecenterområdet160. Efter bekendtgørelse om kvalitetsstandarder

§ 2 stk. 2, skal kommunalbestyrelsen oplyse om denfremtidige indsats på området. Her er tale om mereoverordnede politiske tilkendegivelser, som ikkehar samme konkrete karakter som de standarder forkvalitet, der skal beskrives ud fra bekendtgørelseom kvalitetsstandarder § 2, stk. 1.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med ud-gangspunkt i de forhold, der er nævnt i bekendtgø-relse om kvalitetsstandarder § 2, stk. 1, beskriver demål, som kommunalbestyrelsen måtte have sat forden fremtidige indsats på kvindekrisecentrene. Detkan f.eks. være beslutninger om indsatsens indholdog kvalitet, bemanding på krisecentrene, krisecen-terkapacitet herunder hensyntagen til særlige grup-pers individuelle behov, og eventuelt tidsrammerfor, hvornår disse mål forventes opfyldt.

Information fra kommunalbestyrelsen161. Kommunalbestyrelsen skal udover de kvali-

tetskrav, der er nævnt i bekendtgørelse om kvali-tetsstandarder § 2, stk. 1, og den fremtidige indsats,der er omhandlet af bekendtgørelse om kvalitets-standarder § 2, stk. 2, informere om en række for-hold, der har relevans for en samlet beskrivelse afkvaliteten i de kommunale kvindekrisecentre jf. ser-vicelovens § 109. Kvalitetsstandarden skal gøresnemt tilgængelig for offentligheden. Kvalitetsstan-darden samt informationer om indholdet i de be-handlingstilbud, kommunen benytter, skal somminimum være tilgængelig på internettet, f.eks. påkommunens hjemmeside, evt. med link til kvinde-krisecentrenes hjemmeside og Tilbudsportalen.

Værdier og normer162. Kommunalbestyrelsen skal informere om de

værdier og normer, som indsatsen i kvindekrise-centre bygger på. Nøgleord kan være social og evt.kulturel integration, helhedsorienteret indsats, til-

15. februar 2011 38 Nr. 14.

pasning til den enkeltes særlige behov, lighed ogselv- og ligeværd.

Som led heri kan indgå emner som:– Beboernes medvirken ved beslutninger, der er af

væsentlig betydning for dem.– Hvordan beboernes behov og muligheder for

støtte tilgodeses.– Hvordan beboernes ønsker, behov og mulighe-

der for livsudfoldelse tilgodeses.– Retningslinjer for hvordan børnenes særlige be-

hov tilgodeses.– Beskrivelse af husregler/husorden.– Den enkeltes integritet, herunder f.eks. andres

adgang til den enkeltes værelse.

Brugerindflydelse163. Et af hovedformålene med kvalitetsstandar-

den er at udbygge dialogen mellem borgere/brugereog myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er godbrugerinddragelse/-indflydelse ved udarbejdelse,opfølgning og revision af kvalitetsstandarden. Reg-lerne om brugerinddragelse, og om hvordan kom-munalbestyrelsen udmønter disse regler, skal derforindgå i kvalitetsstandarden. Det foreslås, at kom-munalbestyrelsen som udgangspunkt benytter ek-sisterende brugergrupper eller brugerråd.

Kvindekrisecentrets information omkvalitetsstandarden

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder forkvindecentre

§ 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de en-kelte kvindekrisecentre informerer borgerne omserviceniveauet på kvindekrisecentre vedrørendede forhold, der er nævnt i § 2, stk. 1 og 3, f.eks. iform af servicedeklarationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at informa-tion, jf. stk. 1, revideres mindst hvert andet år.

164. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, athvert enkelt kvindekrisecenter i kommunen infor-merer borgerne om serviceniveauet vedrørende deforhold, der er nævnt i bekendtgørelse om kvali-tetsstandarder § 2, stk. 1. Det drejer sig som mini-mum om:

1) Antallet af værelser i det enkelte krisecenter ogde fysiske rammer.

2) Fællesfaciliteter i tilknytning til krisecentrene.3) Hvilke ydelser, der tilbydes i det enkelte krise-

center.4) Retningslinjer for opholds- og kostbetaling.5) Personalepolitikken.

Desuden drejer det sig om de forhold, der er nævnti bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 2, stk. 3,nr. 1 og 2:1) De værdier og normer, som indsatsen bygger

på.2) Brugerindflydelse og eventuelle beboerråd.

Informationen, jf. bekendtgørelse om kvalitets-standarder § 3, stk. 1, kan f.eks. ske i form af enservicedeklaration. Informationen skal tage ud-gangspunkt i den beskrivelse af serviceniveauet,som kommunalbestyrelsen har fastsat i kvalitets-standarden og være i overensstemmelse hermed.Informationen skal være en specifik og konkret be-skrivelse af servicen i det enkelte krisecenter. Derhenvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte punk-ter ovenfor i afsnittet om indholdet af kvalitetsstan-darden.

Informationen i det enkelte kvindekrisecenter skalrevideres hvert andet år. Dette bør naturligt faldesammen med den revision af kvalitetsstandarden,som kommunalbestyrelsen foretager hvert andet år.Formålet er at skabe en dynamisk udvikling i ser-viceniveauet i kvindekrisecentrene med respekt forde erfaringer, der er gjort.

Opfølgning på kvalitetsstandarden

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder forkvindekrisecentre

§ 4. Kommunalbestyrelsen påser, at forholdenei de enkelte kvindekrisecentre er i overensstem-melse med den kvalitetsstandard, som er fastsat afkommunen.

Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvali-tetsstandarden inddrages repræsentanter for be-boerne.

165. Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene idet enkelte krisecenter er i overensstemmelse medden kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen

15. februar 2011 39 Nr. 14.

har fastsat. Kommunalbestyrelsen bør i forbindelsemed dette indhente de enkelte krisecentres infor-mationer til beboerne, jf. bekendtgørelse om kvali-tetsstandarder § 3, stk. 1, og vurdere om de lever optil det fastsatte serviceniveau, eller om der er behovfor ændring eller justeringer.

Ved udarbejdelse af revision af kvalitetsstandar-den skal kommunalbestyrelsen inddrage repræsen-tanter for beboerne. Formålet med at inddragebrugerne er at fremme dialogen, der er et vigtigt ledi udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.

Opfølgningen bør være løbende, målrettet og sy-stematisk for at sikre en fortløbende udvikling påområdet. Kommunalbestyrelsen skal desuden bru-ge opfølgningen til at tage stilling til, om der erbehov for ændringer i det serviceniveau, der er fast-lagt i kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard.

Regelgrundlag166. Reglerne om kvindekrisecentre findes i hen-

holdsvis servicelovens § 109 og i bekendtgørelse nr.631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandarder forkvindekrisecentre efter § 109 i lov om social ser-vice, i bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december2006 om betaling for botilbud mv. efter servicelo-vens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse medbotilbud efter § 108 og ændringsbekendtgørelse nr.1065 af 11. november 2009, i bekendtgørelse nr.683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede tak-ster for kommunale tilbud, i bekendtgørelse nr.1305 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabs-aflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialmi-nisteriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeri-et for Flygtninge, Indvandrere og Integrationsressortområder.

Kapitel 10

Botilbud efter § 110 – forsorgshjem mv.

Serviceloven

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-lertidigt ophold i boformer til personer med sær-lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kanopholde sig i egen bolig, og som har behov forbotilbud og for tilbud om aktiverende støtte, om-sorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan skeved egen henvendelse eller ved henvisning fra of-fentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Formål167. Boformer efter servicelovens § 110 er døgn-

tilbud, der henvender sig til personer med særligesociale problemer, som ikke har eller ikke kan op-holde sig i egen bolig, og som har behov for botilbudog for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og ef-terfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andreregler inden for den sociale lovgivning eller andenlovgivning.

Det er kendetegnende for hjemløseområdet, at dertil stadighed opstår nye behov som følge af udvik-lingen i samfundet og ændringer i systemer, der harbetydning for indsatsen. Over tid kommer nye bru-gergrupper til, og tilbuddene skal derfor løbendetilpasses ud fra brugernes behov, ligesom tilbudde-ne skal være rummelige og fleksible.

Optagelse, afvisning og bortvisning168. Optagelse i en boform efter servicelovens

§ 110 kan ske ved direkte personlig henvendelse –det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvis-ning fra offentlige myndigheder eller forvaltnings-grene, herunder også andre tilsvarende boformer,selvom de ligger uden for kommunens eller regio-nens geografiske område. Henvisning bør i så faldske efter forudgående kontakt til boformen.

Kommer anmodningen om optagelse i boformenfra en kommune i forbindelse med en borgers an-søgning om midlertidigt husly efter § 80, bemærkesdet, at denne mulighed bør anvendes som en absolutnødløsning for en kortere periode, og der bør hur-tigst muligt tilbydes anden form for indkvartering.

Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpe-muligheder skal være udtømt forud for et egentligtophold i en boform.

Det er under alle omstændigheder lederen af bo-formen, der beslutter, om optagelse kan finde sted.

Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor ret-tes mod, om der er behov for særlig behandlings-mæssig støtte eller mere omfattende hjælp i enkortere eller længerevarende periode, f.eks.:

15. februar 2011 40 Nr. 14.

– bo- og/eller behandlingstilbud for alkoholmis-brugere,

– bo- og/eller behandlingstilbud til stofmisbruge-re,

– bo- og/eller behandlingstilbud for personer medadfærdsmæssige problemer af psykisk eller so-cial karakter,

– bo- og/eller behandlingstilbud til sindslidende,– tilbud om plads på et alternativt plejehjem,– bo- og/eller behandlingstilbud rettet mod kvin-

der med små børn samt.– familiebehandling evt. i form af et døgnophold

for hele familien.I disse tilfælde skal henvises til bo- og behand-

lingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse mål-grupper.

Som udgangspunkt er § 110-boformens leder ikkeberettiget til at afvise nogen pga. pladsmangel, med-mindre der kan tilbydes anden passende hjælp, her-under optagelse i en anden boform efter § 110.Boformer efter § 110 er landsdækkende. Der børsåledes altid kunne henvises til en boform efter§ 110, der personalemæssigt er rustet til at håndterede akutte og ofte krævende problemer, mange bru-gere af disse boformer har.

I forbindelse med indskrivningen skal beboerenorienteres om rettigheder og pligter under opholdetpå boformen. Beboeren skal samtykke i vilkåreneog kan samtidig give samtykke til udveksling af op-lysninger med andre myndigheder. Beboere, dertrods gentagne påmindelser fortsat tilsidesætterhenstilling og bestemmelser for opholdet, kan hen-vises til anden § 110-boform, og i ekstreme situati-oner, f.eks. vold, bortvises.

Opholdsplan, handleplan og jobplan169. Ved indskrivning på en § 110-boform vil der

sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet(opholdsplanen), hvori der i dialog med beboerenopstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af ophol-det i boformen, og hvilken støtte boformen kantilbyde for at nå målet. Denne opholdsplan skal ko-ordineres med og indgå i kommunens handleplanefter servicelovens § 141 og også med jobplanenefter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, så der kan skræddersys en sammenhængendeog helhedsorienteret indsats, der også omfatter be-

skæftigelse, boligforhold, økonomi, evt. behand-ling mv.

Brugerindflydelse i boformen170. Beboere på boformer efter § 110 skal sikres

indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af bo-formens tilbud, ydelser og andre forhold, der harbetydning for opholdet og dagligdagen i boformen.Den enkelte boform kan selv vælge, hvordan denvil tilrettelægge brugerindflydelsen ud fra de ret-ningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat,jf. servicelovens § 16.

Brugerindflydelsen sikres ved beboernes ret til atorganisere sig og vælge repræsentanter til beboer-rådet, som er kontaktled mellem beboerne, ledelsen,de sociale myndigheder m.fl.

Beboerrådene vil således kunne forhandle sager,der vedrører samtlige beboeres forhold til bofor-men, men ikke den enkelte beboers forhold.

I boformer, hvor det pga. kortvarige ophold ikkeer muligt med organiseret beboerarbejde, kan bru-gerindflydelse sikres gennem afholdelse af fælles-møder, hvor beboerne på boformen, ledelse ogmedarbejdere drøfter aktuelle forhold, som har be-tydning for de daglige forhold i boformen.

SAND – De hjemløses landsorganisation er eninteresseorganisation for hjemløse, som består aflokale SAND-udvalg og beboerråd på § 110-bofor-merne. Der henvises i øvrigt til de lokale udsatteråd,som er etableret i flere kommuner.

Målgruppe171. Målgruppen for optagelse i et midlertidigt

botilbud efter servicelovens § 110 spænder fra per-soner, der står helt uden tag over hovedet (boligløse)til personer, der har en bolig, de ikke kan fungere i,og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis derikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Hjemløs-hed er et flertydigt begreb, fordi det ofte relaterersig til og falder sammen med en lang række af andreproblemer end blot manglen på en bolig. Alkohol-og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk syg-dom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilk-nytning, manglende sociale netværk, et omflakken-de liv og rodløshed er blot nogle af de problemer,der hænger sammen med hjemløshed.

15. februar 2011 41 Nr. 14.

Det stiller store krav til boformen at kunne rummemennesker med så forskellige behov. Det kræverstor variation i sammensætningen af ydelserne medmulighed for individuelt tilpassede tilbud.

Unge under 24 år bør som udgangspunkt ikke op-holde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre til-bud efter lov om social service eller andenlovgivning. Unge mennesker, der opholder sig påen 110-boform, risikerer at blive fanget i en længe-revarende marginaliserings- og udstødelsesproces.Dette skal undgås. Der henvises til punkt 168.

Personer uden lovligt ophold i landet172. Personer, der ikke opholder sig lovligt her i

landet, vil have ret til den hjælp, som ikke kan vente,til de kommer hjem igen. Det gælder f.eks. akut læ-gehjælp mv. Det er boformens leder, der træfferafgørelse om optagelse, og som således skal vurde-re, om der er tale om personer, der har lovligt opholdher i landet og som tilhører målgruppen. Tilsvaren-de gælder optagelse af besøgende i natcaféer mv.etableret i tilknytning til en § 110-boform. Da derer tale om åbne tilbud uden visitation og registre-ring, kan det f.eks. pga. sprogproblemer m.m. værevanskeligt at vurdere, om der er tale om personer,der lovligt opholder sig her i landet, og som tilhørermålgruppen. Der kan derfor være behov for en nær-mere undersøgelse af de pågældendes baggrund ogsituation, som kan gennemføres indenfor 1-2 dage.Det er en betingelse for at opnå statsrefusion, atydelsen til den enkelte er tildelt i overensstemmelsemed lovgivningen. Hvis en ydelse er tildelt udenhjemmel, kan kommunen ikke opnå statsrefusionfor den pågældende. Hvis en kommune uretmæssigthar modtaget statsrefusion, skal den tilbagebetales.

Ydelser under ophold i § 110- boformen173. § 110-boformerne tilbyder en lang række

ydelser, som kan variere i indhold og omfang, lige-som de kan være rettet mod forskellige målgrupper.Bestemmelsen i § 110 regulerer alene bodelen aftilbuddet, herunder de særlige sygeafdelinger, somi sin tid blev etableret efter bistandsloven. Det be-mærkes, at disse tilbud ikke udgør egentlig alko-holbehandling svarende til sundhedslovens § 141(alkoholbehandling).

Den aktiverende støtte, omsorg og efterfølgendehjælp mv., der i øvrigt er brug for, dækkes gennem

servicelovens bestemmelser herom. Der kan f.eks.være tale om følgende tilbud:– Rådgivning og vejledning om økonomiske og

sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt tilkommunen for at sikre, at brugerne får tilbud omudarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrigerelevante samarbejdsparter m.m.

– Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i bo-formen og boformens botræningsboliger, jf. om-talen af støtte efter §§ 83 og 85, vejledning nr. 2.

– Døgnophold.– Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. ser-

vicelovens § 103, stk. 2. Se vejledning nr. 5.– Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens

§ 104. Se vejledning nr. 5.– Omsorg og pleje.– Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen

bolig uden for § 110-regi. Det er individuelt, omder er behov for efterforsorg, hvor meget og hvorlænge. Behovet og omfanget bør derfor aftales iforbindelse med udarbejdelse af en handleplan.I forbindelse med indførelsen af ordningen (L 8om ændring af bistandsloven: styrkelse af ind-satsen for socialt udsatte i 1995), indgik det i deøkonomiske forhandlinger med kommunerne, atder kunne ydes statsrefusion af udgifterne til ef-terforsorg i op til et år efter udflytningen fraforsorgshjem. Det er borgerens kommune, derhjemtager refusionen. Et-års fristen er såledeskun af betydning for så vidt angår refusionen.Efter denne periode kan kommunerne tale medforsorgshjemmet om at fortsætte ordningen påentreprisevilkår (uden adgang til refusion). Ef-terforsorg er et supplement til andre ydelser,f.eks. hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85.

Endvidere har nogle § 110-boformer særlige til-bud, som f.eks. særlige tilbud for unge, skærmedeafdelinger for kvinder mv.

Beskæftigelse og aktivering174. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt

tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer medsærlige problemer, jf. § 103, stk. 2. Sådanne be-skæftigelsesforløb kan også foregå på boformerefter § 110, typisk forsorgshjem, hvor beboere kantilbydes beskæftigelse på boformen. Formålet medbeskæftigelsestilbuddet er at etablere en normaldøgnrytme indeholdende arbejde, pause og fritid.

15. februar 2011 42 Nr. 14.

Efter udskrivning fra boformen kan en bruger fådagstatus og dermed fortsat være beskæftiget i bo-formens værksteder og fritidsaktiviteter, jf. neden-for.

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtage-re med sociale problemer ud over ledigheden kanefter aftale med kommunen deltage i beskæftigel-sesforanstaltningerne på § 110-boformerne. Et sær-ligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud tilrettelæggesindividuelt som f.eks. arbejdstræning, tillæring ellerforrevalidering og kan f.eks. omfatte følgende:– Værkstedsarbejde, f.eks. i maskinværksted,

montageafdeling, savværk, gartneri, landbrugmv., hvor beskæftigelsen kan have karakter afoplæring, optræning og produktion.

– Deltagelse i boformens interne drift, f.eks. ren-gøring, vask, køkkenarbejde eller almindeligvedligeholdelse.

– Deltagelse i aktiviteter, f.eks. i form af under-visning og kulturelle arrangementer, sport, fri-tidsaktiviteter og andre livskvalitetsforbedrendetilbud, der indgår som et led i den samlede ind-sats for deltagerne i beskæftigelsesforløbet.

Servicelovens særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb iforhold til tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats175. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(LAB) indeholder regler om jobcentrenes mulighedfor at give aktive tilbud til ledige, herunder til kon-tanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt dagpen-gemodtagere. LAB´s målgrupper fremgår af lovens§ 2.

Det fremgår af LAB § 32, stk. 1, nr. 2, at et job-center bl.a. kan tilbyde aktivering i form af særligttilrettelagte projekter og uddannelsesforløb. Ifølgelovens § 32, stk. 3, har tilbuddet til formål at udvikleeller afdække den lediges faglige, sociale ellersproglige kompetencer med henblik på opkvalifi-cering til arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager atbeslutte, at et beskæftigelsesforløb, som er oprettetpå et forsorgshjem e.l. efter servicelovens § 103,stk. 2, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne iLAB § 32, stk. 1, nr. 2. Det er en forudsætning, atforløbet for den enkelte ledige er i overensstem-melse med reglerne i LAB, herunder at det opfylderformålet med aktiveringen, og at det er et relevant

tilbud for den enkelte med henblik på at komme ibeskæftigelse, og at det indgår i personens jobplanefter reglerne herom.

Aflønning under deltagelse i et beskæftigelsesforløb mv.176. Kommunen skal aflønne personer, som del-

tager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb ef-ter serviceloven, og som ikke er omfattet afbestemmelserne om tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, med en arbejdsdusør, der fast-sættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 3 i Socialmi-nisteriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttetbeskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelses-forløb og aktivitets- og samværstilbud. Arbejdsdu-sører, der udbetales i forbindelse med deltagelse isærligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, vil nor-malt blive anset som skattepligtig A-indkomst, ogde er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Med hensyntil ATP følger deltagerne i beskæftigelsesforløbetde samme regler som personer med betydelig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, for hvilke der erfastsat en nedre grænse for den indtægt, der skaloptjenes, før de er ATP-bidragspligtige.

I det omfang, beskæftigelsen i boformen har ka-rakter af oplæring eller optræning og afpasses efterden enkeltes evner og muligheder, vil deltagernefalde uden for ferielovens område.

Personer, der efter reglerne i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats har fået tilbud i form af et sær-ligt tilrettelagt projekt eller uddannelsesforløb,modtager under tilbuddet ydelser efter reglerne i§§ 38-41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Princippet er, at disse personer bevarer deres hidti-dige ydelse, f.eks. kontanthjælp. Der kan ikke iforbindelse med tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats udbetales arbejdsdusør.

Lommepenge177. Indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag,

f.eks. i form af kontanthjælp, udbetales et beløb tilpersonlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3,stk. 2, i bekendtgørelsen om betaling for botilbudmv. efter servicelovens kapitel 20, samt om flyttereti forbindelse med botilbud efter § 108.

I boformer, der tilbyder beskæftigelse inden forboformens rammer, vil beboeren kunne indgå i bo-formens beskæftigelsestilbud og herved optjene ar-

15. februar 2011 43 Nr. 14.

bejdsdusør. I disse tilfælde udbetales lommepengeindtil 1. udbetaling af arbejdsdusør. Der kan ikkeudbetales lommepenge til personer, der uden rime-lig begrundelse afslår at indgå i et beskæftigelses-tilbud.

I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, erder ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdu-sør, og der udbetales lommepenge, indtil der fore-ligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, herun-der også i perioden indtil 1. lønudbetaling.

Der kan ikke udbetales lommepenge til personer,der har et forsørgelsesgrundlag, men har brugt dette,f.eks. kontanthjælp eller pension, til anden side.

Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbe-styrelsen, som er den myndighed, der ligeledes fast-sætter betalingen for opholdet i § 110- boformerne.

Egenbetaling178. Personer, der har ophold i en § 110-boform,

betaler for kost og logi mv., jf. § 163. De nærmereregler for betalingen er fastsat i Socialministerietsbekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efterservicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108.

Udgangspunktet for egenbetalingen i boformerefter § 110 er, at beboerne betaler for opholdet afderes lønindtægt eller anden indtægt, pension, dag-penge eller kontanthjælp, og at betaling sker fraførste dag.

Personer, der bevarer egen bolig under opholdet,betaler som udgangspunkt ikke for opholdet (bo-delen) i boformen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tageshensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsenaf en hidtidig bolig og sådan, at beboeren har øko-nomisk mulighed for at opretholde sine hidtidigeforpligtelser, og at de har et rimeligt beløb til egenrådighed.

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra betalin-gen i en kortere periode, f.eks. ved afrusning ellerafgiftning.

Reglerne om egenbetaling for ophold på tilbudefter servicelovens § 110 er beskrevet yderligere iSocialministeriets skrivelse nr. 9174 af 19. maj2008.

Takstfastsættelse179. Reglerne om fastsættelse af takster på for-

sorgshjem findes i bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni2007 om omkostningsbaserede takster for kommu-nale tilbud. Reglerne gælder efter ordlyden kun for»kommunale tilbud«. En kommune, der indgår af-tale med et privat tilbud, vil efter tilsvarende prin-cipper fastsætte en pris for den ydelse, kommunengør brug af.

Kommunale tilbud er tilbud, som ejes og drives afkommunen. Dvs. at begrebet ikke omfatter tilbud,som er etableret i privat regi, som fond (selvejendeinstitution) eller i en anden privatretlig organisati-onsform. En selvejende institution er også privat,selv om kommunen har en overenskomst med den.Det afgørende er organisationsformen – kommunaleller privatretlig.

For regionale tilbud fastsættes taksterne i forbin-delse med rammeaftalen mellem regionen og kom-munerne ud fra den samlede udgift, regionen har tiltilbuddet.

For private tilbud vil de økonomiske vilkår frem-gå af den aftale, der indgås mellem det offentlige ogdet private tilbud.

Praksis om handlekommune for hjemløse med ophold ien § 110-boform

180. Hovedprincippet i retssikkerhedsloven er, atden kommune hvor borgeren bor, er borgerens op-holdskommune, og det er denne kommune, der haransvaret for at træffe afgørelse om – og betale - desociale ydelser, den pågældende borger har behovfor, jf. § 9, stk. 1 og 2 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.

Regler om ophold og handlekommune181. Ved lov nr. 550 af 11. juni 2010, som trådte

i kraft 1. august 2010, er retssikkerhedslovens § 9,stk. 7, affattet således:

»Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune haruanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om socialservice, når denne kommune eller anden offentligmyndighed har medvirket til, at personen i en andenkommune har fået ophold i:1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om so-

cial service,

15. februar 2011 44 Nr. 14.

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lovom almene boliger mv.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer mv., der træder i stedet for og

kan sidestilles med boformer mv. under nr.1-4.«

Det er herefter den oprindelige opholdskommune,der fortsat er handle- og betalingskommune i for-hold til en borger, der er optaget i et § 110 tilbud ien anden kommune, idet forstanderens beslutningom at indskrive en person i et § 110 tilbud ligestillesmed, at borgeren har fået ophold i tilbuddet efter enoffentlig myndigheds medvirken.

182. Lovændringen betyder, at den oprindeligekommune, i modsætning til tidligere, bevarer hand-le- og myndighedsforpligtigelsen i forhold til ydel-ser efter serviceloven til vedkommende borger, nårborgeren har fået ophold i et af de nævnte botilbudeller lignende efter medvirken fra den oprindeligeopholdskommune eller anden offentlig myndighed.

Handlepligten efter serviceloven for den oprinde-lige opholdskommune består efter lovens § 9, stk.8, så længe personen har ophold i det pågældendebotilbud eller et tilsvarende botilbud.

Lov 550 af 11. juni 2010 gælder alene for ydelserefter lov om social service. Lovændringen vedrørersåledes ikke forpligtigelsen efter kontanthjælpsreg-lerne, dagpengereglerne, sundhedsloven eller an-det.

En borger, der udskrives af kriminalforsorgen, ogsom på eget initiativ tager ophold i en kommune fårdenne kommune som opholds-, handle- og beta-lingskommune.

Folkeregisterregistrering183. Afgørelser om bopælsregistrering i Det Cen-

trale Personregister (CPR) træffes af kommunernei første instans. Indenrigs- og Sundhedsministerieter klageinstans for kommunale afgørelser om bo-pælsregistrering, jf. CPR-lovens § 56.

Efter § 6, stk. 1, i CPR-loven (lovbekendtgørelsenr. 1134 af 20. november 2006) skal kommunalbe-styrelsen CPR-registrere enhver på dennes bopæl ikommunen, hvis vedkommende efter reglerne iCPR-lovens kapitel 4-6 skal være registreret her ilandet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en

person regelmæssigt sover, når denne ikke er mid-lertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse,sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejen-dele.

Kommunalbestyrelsen skal efter CPR-lovens § 6,stk. 2, registrere den, der ingen bopæl har, på ved-kommendes faste opholdssted i kommunen uansetdettes karakter. For at opholdsstedet kan anses forfast, er det bl.a. et krav, at opholdet skal have en visvarighed.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidigebopælskommune fortsat have registreret den, derintet fast opholdssted har, men kommunalbestyrel-sen skal registrere den pågældende som fraflyttetden tidligere adresse (uden fast bopæl). Kommu-nalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen opfor at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl elleret fast opholdssted.

Hvis en person ikke har nogen bopæl, jf. lovens§ 6, stk. 1, skal det vurderes, hvorvidt pågældendehar et fast opholdssted i kommunen. Med udtrykket»fast opholdssted«, jf. CPR-lovens § 6, stk. 2, sigtestil et sted, som den pågældende ikke benytter somet egentligt hjem, men hvor vedkommende i en visperiode overnatter og kan træffes. Dette gælderf.eks. institutioner som forsorgshjem og krisecen-tre. Udtrykket omfatter imidlertid også situationer,hvor en persons ophold på en bestemt adresse ikkehar en sådan karakter, at stedet kan betragtes somvedkommendes hjem, men hvor vedkommende op-holder sig og overnatter i et sådant omfang, at detpågældende sted må siges at være vedkommendeshovedopholdssted. Et herberg for hjemløse vil så-ledes f.eks. også kunne betragtes som et fast op-holdssted.

Statistik184. Ankestyrelsens årsstatistik vedrørende bru-

gere af § 110- botilbud indeholder oplysninger omantallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelses-grundlag, køns- og aldersfordeling mv. Der henvi-ses til Ankestyrelses hjemmeside www.ast.dk.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFIhar i 2007, 2009 og 2011 kortlagt antallet af hjem-løse i Danmark. Der henvises til SFI’s hjemmesidewww.sfi.dk.

15. februar 2011 45 Nr. 14.

Refusion

Serviceloven

§ 177. Staten refunderer 50 pct. af kommunensudgifter til:

...5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunder udgif-ter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivi-tetstilbud mv. i forbindelse med boformen.

185. Bestemmelsen i servicelovens § 177, nr. 5,omfatter adgang til refusion af ydelser i forbindelsemed boformen, herunder også udgifter i forbindelsemed efterforsorg i indtil et år efter udflytningen fra§ 110-boformen. Akuttilbud i form af natcaféer el-ler væresteder med nødovernatning kan etableressåvel efter servicelovens § 104 som efter § 110, menforudsætter en organisatorisk og strukturel tilknyt-ning til § 110-boformen for at være omfattet afadgangen til statsrefusion.

Kapitel 11

Tilbud til husvilde, servicelovens § 80

Serviceloven

§ 80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midler-tidig husly mod betaling, hvis en enlig eller enfamilie er husvild. Betalingen må ikke overstigelejeværdien af den beboelse, der anvises, eller densædvanlige boligudgift på stedet for en enlig elleren familie af denne størrelse.

Formål186. Efter servicelovens § 80 er kommunen for-

pligtet til at skaffe familier eller enlige, der harmistet en bolig, midlertidig husly mod betaling.Hjælpen beror på en konkret individuel vurdering,hvor der tages hensyn til borgerens tilknytning tilkommunen, herunder om der er børn, som går i in-stitutioner i kommunen, arbejdsmarkedstilknytningog lignende.

Forpligtelsen til at skaffe husly omfatter tilbud omden efter omstændighederne bedst egnede midler-tidig indkvartering, dvs. ikke nødvendigvis en lej-lighed, men eventuelt midlertidig indkvartering påvandrerhjem, i hotel, pensionat eller lignende.

Kommunens handlepligt187. Bestemmelsen forudsætter, at kommunen

hurtigst muligt tager stilling til en ansøgning omanvisning af husly, jf. Ankestyrelsens principafgø-relse C 46-00. Hjælpen er betinget af, at ansøgerenikke selv har mulighed for midlertidigt eller varigtselv at løse sit boligproblem. Herudover kan hjæl-pen betinges af, at den boligløse i den akutte situa-tion er aktiv omkring løsningen af boligproblemet,jf. principafgørelse C-60-03. Der henvises yderli-gere til Ankestyrelsens principafgørelse C 21-04,hvor en kommune ikke fandtes at have pligt til atanvise midlertidigt husly mod betaling til en borger,hvis boligproblem skyldtes, at pågældende havdevalgt ikke at tage imod et tilbud om genhusning.

Kommunen kan henvise enlige til et botilbud efterservicelovens § 110. En sådan mulighed bør kunanvendes som en absolut nødløsning for en kortereperiode, og der bør hurtigst muligt tilbydes andenform for indkvartering.

Der kan ikke via bestemmelsen i § 80 skabes enmere varig løsning på et boligproblem.

Målgruppe188. Målgruppen for hjælp efter § 80 er borgere,

der har mistet deres bolig og står helt uden tag overhovedet. Boligproblemet skal således være opståetakut og ikke været til at forudse. Bestemmelsenomfatter f.eks. borgere, hvis bolig er brændt eller påanden måde ødelagt, og borgere, der bliver sat ud afderes bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelsemv.

Borgere, der flytter f.eks. på grund af uddannelseeller nyt arbejde og ikke kan få en bolig i tilflyt-ningskommunen, er ikke omfattet af bestemmelsen.Borgere, der er tilmeldt en c/o adresse, er heller ikkeumiddelbart omfattet af bestemmelsen, når lejemå-let ophører, idet boligproblemet ikke er opståetakut. Borgere, der bliver sat ud af deres sommer/fritidshus, jf. planlovens bestemmelser, er ikkeumiddelbart omfattet af bestemmelsen. Borgere,der ikke tager imod et tilbud om genhusning og så-ledes fraflytter et lejemål, er ikke umiddelbart om-fattet af bestemmelsen, jf. SM C 21-04. Samlivsop-hævelse vil ikke i almindelighed være omfattet afkommunernes forpligtelse efter § 80.

15. februar 2011 46 Nr. 14.

189. Kommunen anviser midlertidig indkvarte-ring mod betaling. Den betaling, der kan kræves fordet anviste husly, må ikke overstige lejeværdien afden beboelse, der anvises, eller den sædvanlige bo-ligudgift på stedet for en enlig eller for en familieaf den omhandlede størrelse.

Kommunerne skal ved vurderingen af betalingensstørrelse tage hensyn til det almindelige niveau forleje- eller ejerboliger i lokalområdet sammenholdtmed kvaliteten af det anviste husly, familiens stør-relse mv.

I de tilfælde, hvor der henvises til et botilbud efterservicelovens § 110, er det tilbuddets overnatnings-pris, der skal danne udgangspunkt for egenbetalin-gen. Hvis en familie anvises ophold på et hotel, skalden normalt ikke betale hotellets værelsespris pr.døgn, men et af kommunen fastsat beløb ud fra denævnte kriterier.

Afsnit IV

Udslusningsboliger og Skæve boliger

Kapitel 12

Udslusningsboliger190. Kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale

med en almen boligorganisation om at stille ledigealmene familieboliger til rådighed for kommunal-bestyrelsen med henblik på udlejning som udslus-ningsboliger. Etablering af udslusningsboliger ialmene boligafdelinger er et supplement til de ek-sisterende boligformer, der er tilvejebragt for atvaretage særlige sociale og boligmæssige hensyn.

Ordningen med udslusningsboliger findes i lovom almene boliger mv. § 63, lov om leje af almeneboliger § 4, stk. 3, samt lov om social service § 163a. Herudover er der fastsat nærmere regler i be-kendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslus-ningsbolig og bekendtgørelse om udlejning afalmene boliger mv.

Målgruppe191. Målgruppen for ordningen med udslusnings-

boliger er psykisk syge, hjemløse mv., der har so-ciale problemer ud over boligproblemet, sommidlertidigt opholder sig i boformer efter service-lovens §§ 107 og 110, og som i en overgangsperiodehar brug for særlige vilkår og støtte fra den sociale

boform for eventuelt senere at kunne overgå til detalmindelige lejeboligmarked.

Bestemmelsen er udformet som en aftalt anvis-ningsret, således at kommunerne har mulighed forat indgå aftale med en almen boligorganisation omat stille ledige almene familieboliger til rådighed forkommunalbestyrelsen med henblik på udlejningsom udslusningsboliger.

Aftalen er frivillig, således at boligorganisationenog kommunen lokalt kan aftale, i hvilket omfangder er behov og muligheder for etablering af ud-slusningsboliger.

Lejer på særlige vilkår192. Som udgangspunkt bor lejeren af en udslus-

ningsbolig på de samme vilkår som andre almenelejere. Der er således tale om en permanent bolig,hvor lejeren fuld ud kan deltage i beboerdemokra-tiet i afdelingen.

Da lejeren befinder sig i en udslusningsfase mel-lem en social boform og det almene lejeboligmar-ked, er det nødvendigt af hensyn til den pågældendelejer og de øvrige lejere i afdelingen, at der i ud-slusningsfasen kan tages særligt hånd om den på-gældende. Dette medfører, at lejeren i udslusnings-fasen bevarer den nødvendige sociale støtte fra densociale boform med henblik på at skabe bedre livs-betingelser og øge mulighederne for integration ilokalsamfundet.

Det medfører også, at anvisningsmyndighedenkan visitere den pågældende lejer tilbage til den so-ciale boform, hvis opholdet i den almene bolig ikkelykkes. Kommunen kan i så fald anmode udlejer omat opsige lejekontrakten med virkning fra det tids-punkt, hvor lejeren får stillet et botilbud til rådighedi en boform omfattet af serviceloven.

Anvisningsmyndigheden kan også godkende, aten række af almenlejelovens almindelige regler fra-viges ved aftale mellem lejeren og boligorganisati-onen. Dette gælder i forhold til reglerne områderetten, brugsrettens overgang til andre, hus-standsudvidelse og opsigelse.

Herudover kan anvisningsmyndigheden godken-de indskrænkninger i lejerens mulighed for at over-tage en anden bolig i boligorganisationen modsamtidig at afgive sin bolig i afdelingen (opryk-ningsretten).

15. februar 2011 47 Nr. 14.

Aftales der særlige vilkår for udslusningsboligen,kan disse maksimalt gælde i to år fra lejeforholdetsbegyndelse. Herefter vil der være tale om fortsæt-telse af lejemålet på almindelige vilkår.

Betaling af evt. lejetab før udlejning kan ske193. For at den kommunale anvisning ikke med-

fører merudgifter for boligorganisationen, skalkommunen betale lejen (boligafgiften) fra det tids-punkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed forkommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Har kommunalbestyrelsen ikke behov for den på-gældende bolig, meddeles dette til boligorganisati-onen. Har boligorganisationen allerede givet med-delelse om, at en ledig bolig er til rådighed forkommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsendog betale lejen (boligafgiften), indtil udlejningsker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en op-sigelse ville have haft virkning.

Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunal-bestyrelsens anmodning, betaler kommunen husle-jen i perioden fra lejerens fraflytning til genudlej-ning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfraen opsigelse ville have haft virkning.

Kommunal garanti for istandsættelse ved fraflytning194. Kommunen garanterer for lejerens opfyldel-

se af kontraktmæssige forpligtelser over for bolig-organisationen til at istandsætte boligen ved fraflyt-ning. Dette svarer til reglerne ved almindeligkommunal anvisning.

Huslejen195. For at formålet med udslusningsboliger om

at medvirke til at give lejeren en lempelig indgangtil det almindelige boligmarked ikke skal forspildes,skal lejeren ikke selv afholde den fulde husleje.

Anvisningsmyndigheden skal derfor godtgøre le-jeren forskellen mellem den leje mv., som lejerenbetaler boligorganisationen fratrukket individuelboligstøtte, og lejerens hidtidige betaling for logi iden sociale boform. Der henvises til servicelovens§ 63 a, og til bekendtgørelse om refusionsbeløb tillejer i udslusningsbolig og til denne vejlednings ka-pitel om betaling for botilbud efter servicelovenskapitel 20.

Refusionsbeløbet til en lejer udgør månedligt for-skellen mellem lejerens udgifter til leje og andre

pligtige pengeydelser, med fradrag af støtte efterlov om individuel boligstøtte og det beløb, som le-jeren skulle have betalt i et midlertidigt botilbudomfattet af lovens §§ 107 eller 110.

For at fastsætte refusionsbeløbet skal den bereg-nede boligstøtte opgøres. Størrelsen af boligstøttenberegnes efter de sædvanlige regler herom i kapitel1-9 i boligstøtteloven.

Det påvirker ikke størrelsen af fradraget, at denberegnede boligstøtte udbetales med et reduceretbeløb, som følge af boligstøttelovens § 42 a. Efterdenne bestemmelse kan udbetalingen af boligstøt-ten reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlem-mer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik(kontanthjælpsloftet). At det er den beregnede ogikke den udbetalte boligstøtte, der fradrages, får denbetydning, at refusionsbeløbet ikke kompensererfor, at boligstøtten udbetales med et mindre beløb,som følge af at den pågældende er omfattet af kon-tanthjælpsloftet.

Kapitel 13

Skæve boliger – boliger til hjemløse og særligt udsattegrupper

Formål og indhold196. Socialministeriet giver tilskud til etablering

af boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper, jf.bekendtgørelse nr. 138 17/02/2009, som ændret vedbekendtgørelse nr. 8 af 06/01/2011. Boligerne etab-leres som varige boliger efter almenboliglovens§ 149 a.

Boligerne udlejes efter den almene lejelovs be-stemmelser. Formålet med skæve boliger er, at givemålgruppen en fast bolig i omgivelser, der imøde-kommer målgruppens særlige behov. Skæve boli-ger fungerer i flere tilfælde som udslusningsboligerog opføres i nogle tilfælde i tilknytning til et herbergeller forsorgshjem.

Målgruppe197. Målgruppen for skæve boliger er hjemløse

og socialt udsatte grupper med sammensatte pro-blemer. For at forbedre den enkeltes situation, so-ciale forhold og for at sikre et grundlag for en fortsatsocial indsats er det vigtigt, at der skabes stabileboligforhold.

15. februar 2011 48 Nr. 14.

Social støtte198. Som en del af ordningen kan beboerne få

praktisk og social støtte i hverdagen, hvilket skabertryghed og stabilitet. Der er derfor sat midler af tilsocial støtte til boligafdelingerne. Midlerne til densociale støtte tildeles som et løntilskud i op til fireår til en social vicevært, der medvirker til at få af-delingen af skæve boliger til at fungere i det daglige.Ansøgningen om social støtte indsendes til Social-ministeriet typisk i forbindelse med færdiggørelseaf et skæve bolig-projekt.

Beboerne har ret til medindflydelse på boligernesdrift, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17/02/2009.

Tilskud og ansøgning199. Ansøgning om tilskud til etablering af skæve

boliger til socialt udsatte grupper indsendes til So-cialministeriet.

Der kan søges hele året. Ansøger vil modtage etforeløbigt tilsagn om tilskud, såfremt betingelserneer opfyldt.

Størrelsen af tilskud til etablering af skæve boligerafhænger af en samlet vurdering af boligerne, her-under af finansieringsforholdene, herunder drifts-udgifter og huslejeniveauet. Der gives tilskud medop til 400.000 kr. pr. bolig. Det maksimale tilskudydes, hvis der er tale om boliger over 40 m2, han-dicapvenlige boliger og boliger som er egnet til par.Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vur-dering i forhold til hver enkelt bolig.

200. Til brug for ansøgningen anvendes et skema,som findes på Socialministeriets hjemmesidewww.sm.dk. Til ansøgningsskemaet er der en vej-ledning om, hvordan de enkelte rubrikker i ansøg-ningsskemaet skal udfyldes.

Bygherrer og boligerne201. I princippet kan alle søge om midler til etab-

lering af skæve boliger. Tilsagn gives til privatper-soner, private organisationer, selskaber, fonde,foreninger, afdelinger af almene boligorganisatio-ner, almene selvejende organisationer og kommu-ner. Såfremt bygherren ikke er en kommune elleren almen boligorganisation, skal der ved byggerietsstart stiftes en almen selvejende institution, somskal godkendes af den kommune, hvor boligerneetableres.

Tilskud gives såvel til nybyggeri, erhvervelse(eventuelt med efterfølgende ombygning) og om-bygning af eksisterende bygninger, herunder udvi-delse. Uanset om der er tale om nybyggeri ellerombygning, skal byggeriet udføres efter gældenderegler i byggelovgivningen.

Regler202. De nærmere regler for tildeling af tilskud til

skæve boliger til de udsatte grupper er fastsat i lovom almene boliger § 149 a, og nærmere uddybet ibekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklin-gen af almene boliger til særligt udsatte grupperskæve boliger, bekendtgørelse nr. 138 af17/02/2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 8af 06/01/2011.

Afsnit V

Friplejeboliger

Indledning203. I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse

af ordningen om friplejeboliger. Reglerne om fri-plejeboliger findes i lov om friplejeboliger, dertrådte i kraft d. 1. februar 2007.

Afsnittet indeholder en beskrivelse af ordningen,borgernes adgang til friplejeboliger, certifikationsom friplejeboligleverandør, tilvejebringelse og fi-nansiering af friplejeboliger, afregning, lejeforhold,udbud samt tilsyn med friplejeboliger.

Kapitel 14

Friplejeboliger

Formål og definition204. Formålet med loven om friplejeboliger er at

give borgerne flere valgmuligheder mellem kom-munale plejehjem, plejeboliger mv., selvejende in-stitutioner og private plejehjem, og at give privateadgang til at etablere og drive friplejeboliger i kon-kurrence med de kommunale plejeboligtilbud.

Friplejeboliger er et privat alternativ for borgerentil de eksisterende plejehjem, plejeboliger mv. efterserviceloven, ældreboligloven og almenboligloven.Ved en friplejebolig forstås:

»En udlejningsbolig uden for den kommunale bo-ligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelsehører servicearealer for personer med behov for

15. februar 2011 49 Nr. 14.

omfattende service og pleje efter lov om social ser-vice, jf. lovens § 1.«

Borgernes adgang til friplejeboliger205. Det følger af lovens § 3, at en borger, der er

visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge en fri-plejebolig. Det gælder, uanset om friplejeboligenligger i borgerens opholdskommune eller i en andenkommune. Friplejeboliger står uden for den kom-munale boligforsyning, og er dermed ikke omfattetaf reglerne om dobbeltvisitation ved flytning overkommunegrænser. Borgerens ret til at vælge en fri-plejebolig er dog betinget af, at friplejeboligleve-randøren er certificeret til at levere alle de tilbud,som opholdskommunen har truffet afgørelse om, atpersonen skal tilbydes. Målgruppen for friplejebo-liger er personer, der har behov for en bolig, hvortilder er knyttet omsorgs- og servicefunktioner medtilhørende personale svarende til de pågældende be-boeres behov. Målgruppen er derfor identisk medmålgruppen for plejeboliger, dvs. ældre, handicap-pede m.fl., med et intensivt plejebehov.

Certificering af friplejeboligleverandører206. For at sikre kvalitet i forhold til borgeren er

det kun friplejeboligleverandører, der er certifice-rede, der kan eje og drive friplejeboliger. Med cer-tificeringen sikres, at friplejeboligleverandørernehar forudsætningerne for at levere den nødvendigehjælp til beboerne. Friplejeboligleverandøren skalsom minimum være certificeret til at levere person-lig og praktisk hjælp efter serviceloven §§ 83 og 87.

I målgruppen for friplejeboliger kan der være per-soner med behov for andre tilbud end personlig ogpraktisk hjælp. Mennesker med handicap, der visi-teres til en plejebolig, vil typisk have behov fortilbud ud over personlig og praktisk hjælp, f.eks.socialpædagogisk bistand til at vedligeholde og ud-vikle færdigheder og til at opbygge sociale netværk,ledsagelse mv. Lovens § 5 fastlægger hvilke tilbudefter serviceloven, en friplejeboligleverandør kanblive certificeret til. Det er Servicestyrelsen, somforestår certificeringen. Der er fastlagt nærmereregler om certificering i bekendtgørelse om certifi-cering af friplejeboligleverandører.

Tilvejebringelse207. Friplejeboliger kan enten tilvejebringes efter

lovens § 10 ved nybyggeri eller ombygning medoffentlig støtte (svarende til den offentlige støtte tilalmene boliger) inden for en årlig bevillingskvotepå 225 boliger (kvote A) eller efter § 11 ved ny-byggeri eller ombygning uden offentlig støtte ellerved omdannelse af eksisterende ejendomme indenfor en årlig kvote på 275 boliger (kvote B).

Friplejeboliger, der tilvejebringes ved nybyggerieller ombygning efter kvote A eller kvote B, skaloverholde de for almene ældreboliger gældendeindretningskrav. Friplejeboliger, der tilvejebringesved omdannelse, skal være egnede som friplejebo-liger, og boligerne skal være forsvarligt vedlige-holdt, ligesom brand-, arbejdsmiljø- og veterinær-krav skal være overholdt.

Kvoteandel tildeles efter § 30, stk. 1, som ud-gangspunkt på grundlag af friplejeboligleverandø-rens tilbudte pris for levering af personlig ogpraktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87. Hvisflere ansøgere tilbyder at levere personlig og prak-tisk hjælp til samme pris, meddeles tilsagn/betingettilsagn ifølge § 30, stk. 2, til den ansøger, hvis bo-liger ligger i den kommune, hvor der er etablereteller givet tilsagn til etablering af det laveste antalfriplejeboliger pr. indbygger. Hvis flere ansøgereved fordelingen heraf er ligestillede, meddeles til-sagn/betinget tilsagn ved lodtrækning, jf. § 30, stk.3.

Finansiering208. Friplejeboliger efter kvote A finansieres iføl-

ge lovens § 12 og 13 på samme måde som almeneældreboliger, dog således at friplejeboligleveran-døren finansierer et kapitalindskud af samme stør-relse som grundkapitalen. Staten yder garanti forlånene i stedet for kommunen. Beboerne betaler etbeboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen ilighed med, hvad der gælder for almene ældreboli-ger.

For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved ny-byggeri eller ombygning udgør beboerindskuddetifølge § 11, stk. 1, 2 pct. af boligernes anskaffelses-sum, dog højst 2 pct. af den enkelte boligs andel afden maksimale anskaffelsessum for almene boliger.

15. februar 2011 50 Nr. 14.

For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved om-dannelse af eksisterende boliger, der ikke på om-dannelsestidspunktet oppebærer offentlig støtte,udgør beboerindskuddet ifølge § 14, stk. 2, 2 pct. afejendomsværdien ved seneste vurdering på omdan-nelsestidspunktet, dog højst 2 pct. af den enkelteboligs andel af den maksimale anskaffelsessum foralmene boliger.

For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved om-dannelse af eksisterende boliger, der på omdannel-sestidspunktet oppebærer offentlig støtte, udgørbeboerindskuddet ifølge § 14, stk. 3, 2 pct. af bo-ligernes andel af anskaffelsessummen.

Ved omdannelse af eksisterende boliger, som påomdannelsestidspunktet oppebærer/har oppebåretoffentlig støtte, og hvor der indestår kommunalgrundkapital og/eller kommunale garantier for re-alkreditbelåning, skal friplejeboligleverandøren til-bagebetale den kommunale grundkapital, ligesomkommunale garantier erstattes af statslige garantier.

I øvrigt henvises til lovens §§ 20-24 a for så vidtangår reglerne om statslige garantiforpligtelser.

Afregning for levering af ydelser efter serviceloven209. Efter lovens § 8, skal friplejeboligleveran-

døren levere borgeren de ydelser, som borgeren ervisiteret til, og som friplejeboligleverandøren ercertificeret til at levere. Betalingen for friplejebo-ligleverandørens levering af disse ydelser skal skeefter takster på grundlag af borgerens behov, op-gjort i moduler. Socialministeriet har fastlagt tak-ster for de ydelser, som friplejeboligleverandørenkan certificeres til at levere, jf. bekendtgørelse omafregning mellem friplejeboligleverandøren ogkommunalbestyrelsen og om procedurer for vel-færdsministerens meddelelse af tilsagn om kvote-tildeling.

Socialministeriet har ligeledes fastsat regler omtakster for tilbud efter servicelovens kap. 16, jf. be-kendtgørelse om takster for egenbetaling og ommellemkommunal refusion for tilsyn med service ifriplejeboliger.

Friplejeboliger er omfattet af reglerne om mel-lemkommunal refusion, jf. retssikkerhedslovens § 9c. Se nærmere herom i vejledning nr. 1.

Lejeforhold210. Da friplejeboliger er private udlejningsboli-

ger, gælder lejelovgivningen for privat udlejnings-byggeri med visse tilpasninger, der følger affriplejeboliglovens §§ 34-62, for aftaleforholdetmellem friplejeboligleverandøren som udlejer ogden enkelte beboer som lejer.

Lejen i friplejeboliger fastsættes ligesom i almeneældreboliger ud fra et balancelejeprincip. Dette in-debærer, at den samlede leje for friplejeboligbe-byggelsens boliger skal fastsættes således, at dengiver friplejeboligleverandøren mulighed for af si-ne indtægter at afholde de udgifter, der er forbundetmed boligernes drift, herunder henlæggelser og be-taling på lån i ejendommen.

Tvister om fastsættelse af lejen i en friplejeboligkan indbringes for huslejenævnet. Huslejenævnettræffer ligeledes afgørelse i tvister om varsling afiværksættelse af forbedringer, tvister om opfyldelseaf friplejeboligleverandørens forpligtelser i forbin-delse med renholdelse, vedligeholdelse og fornyel-se, tvister om lejerens forpligtelser i forbindelsemed istandsættelse efter fraflytning, tvister om le-jerens betaling for varme og lign., lejerens ret til atinstallere hjælpemidler samt tvister om lejerens til-sidesættelse af god skik og orden.

Udbud af friplejeboliger211. Efter lovens § 66 skal Socialministeren hvert

10. år sætte friplejeboligerne i udbud. Hvis vinderenaf et udbud er en anden friplejeboligleverandør, skalfriplejeboligerne afhændes til den nye friplejebo-ligleverandør, jf. lovens § 67. Der er fastsat nær-mere regler i bekendtgørelse nr. 1244 af 15.december 2008 om drift, udbud og afhændelse affriplejeboliger.

Tilsyn212. Det følger af servicelovens § 151 a, at belig-

genhedskommunen har ansvaret for at føre tilsynmed, at friplejeboligleverandøren leverer hjælpen ioverensstemmelse med kommunalbestyrelsens af-gørelser. For en uddybning af reglerne for tilsynhenvises til vejledning nr. 1 og vejledning nr. 2.

Nærmere regler for mellemkommunal refusionfor tilsyn med service i friplejeboliger er fastlagt ibekendtgørelse om takster for egenbetaling og om

15. februar 2011 51 Nr. 14.

mellemkommunal refusion for tilsyn med service ifriplejeboliger.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunenfører tilsyn med friplejeboligerne i såvel anlægs-som driftsfasen.

Nærmere regler for tilsyn med etablering, drift ogøkonomi samt regnskab og revision mv. er fastlagti bekendtgørelse nr. 1245 af 15. december 2008 omdrift, udbud og afhændelse af friplejeboliger, jf. fri-plejeboliglovens § 33 og § 92.

Afsnit VI

Fælles regler for almene ældreboliger, friplejeboliger,plejehjem m.fl. og botilbud efter servicelovens kapitel 20

Afsnittet omfatter:– Kapitel 15: Frit valg – ordningerne– Kapitel 16: Plejeboliggarantien– Kapitel 17: Lejerrettigheder til beboere i visse

botilbud efter serviceloven

Indledning213. Dette afsnit behandler regler om frit valg,

gældende for almene ældreboliger m.fl. og botilbudefter serviceloven om frit valg af boliger til ældreog personer med handicap og om plejeboliggaran-tien for ældre efter almenboliglovens § 54a og ser-vicelovens § 192 a gældende for almene plejeboli-ger (ældreboliger med serviceareal) og plejehjem-spladser. Endvidere behandler afsnittet bestemmel-ser om lejerrettigheder til visse beboere i botilbudefter serviceloven.

Kapitel 15

Frit valg-ordningerne

Frit valg af almene ældreboliger m.v.

Lov om almene boliger mv.

§ 58 a. Ældre og personer med handicap, der haret særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5,kommunale eller regionale botilbud samt pleje-hjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lovom social service, har ret til frit at vælge sådanneboliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere bo-liger efter lov om byfornyelse eller lov om byfor-nyelse og boligforbedring, som er særligt indrettetfor den nævnte personkreds, og boliger efter den

tidligere lov om boliger for ældre og personer medhandicap.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uan-set boligens beliggenhed. Det er en forudsætning,at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at fåanvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen ogved flytning til en anden kommune både i bo-pælskommunen og i tilflytningskommunen. Til-flytningskommunens vurdering skal ske eftersamme retningslinjer, som gælder for kommu-nens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter rettil, at en ægtefælle, samlever eller registreret part-ner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en personønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreretpartner fortsat skal indgå i husstanden, skal denbolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvisden pågældende ældre eller person med handicap,jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret tilat fortsætte lejeforholdet.

§ 58 b. Ældre og personer med handicap, der harbehov for en ældrebolig, en plejehjemsplads elleren beskyttet bolig, optages på en venteliste i bo-pælskommunen eller i den kommune, hvor denønskede bolig er beliggende. Hvis den pågælden-de ønsker optagelse på flere ventelister, kan deropkræves et gebyr for administration af venteli-sten. Ledige boliger anvises af kommunalbesty-relsen, jf. dog § 55, stk. 1, og § 143 e, til depersoner, som har størst behov for den pågælden-de bolig og derefter til de personer, som i længsttid har stået på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådetkan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunnetilbyde egne borgere et passende botilbud beslut-te, at personer, der ønsker at flytte til kommunen,ikke kan optages på en venteliste, medmindre depågældende flytter1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, derbor i tilflytningskommunen,2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig,hvis hovedformål er, at personer med samme re-ligiøse overbevisning kan være sammen,3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der eropstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

15. februar 2011 52 Nr. 14.

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for perso-ner, der er omfattet af lov om erstatning til besæt-telsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser omanvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57,58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvisdet sociale nævn, som den kommune, der har truf-fet afgørelsen, hører under, og Ankestyrelsen.§ 57 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område om, hvorvidt ankestyrelsenkan behandle sagen, finder tilsvarende anvendel-se. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område finder tilsvarendeanvendelse.

§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarendeanvendelse på ustøttede private plejeboliger, jf.§ 1, stk. 5, i lov om leje. Det er en forudsætningfor retten til frit valg til en ustøttet privat plejebo-lig, der ejes og udlejes af en kommune eller regi-on, at betingelserne efter § 57 for at få anvist enbolig er opfyldt. Det er en forudsætning for rettentil frit valg til en selvejende ustøttet privat pleje-bolig, at betingelserne efter § 54 for at få anvisten bolig er opfyldt.

§ 58 e. Socialministeren kan fastsætte nærmereregler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c.Socialministeren kan herunder fastsætte reglerom venteliste, gebyr for administration af vente-liste og udarbejdelse af informationsmateriale.

Hvem kan vælge214. Ældre og personer med handicap, herunder

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, der ved visitation vurderesat have et særligt behov for almene ældreboliger,herunder plejeboliger efter almenboligloven, kom-munale eller regionale længerevarende botilbud, jf.servicelovens § 108 samt plejehjem og beskyttedeboliger, jf. servicelovens § 192 har ret til frit at væl-ge sådanne boliger.

Retten gælder endvidere frit valg af1) Almene boliger, tilvejebragt efter lov om by-

fornyelse, og lov om byfornyelse og boligfor-bedring, som er særligt indrettet for den nævntepersonkreds

2) Boliger opført efter den tidligere lov om boligerfor ældre og personer med handicap.

3) Boliger reguleret efter bekendtgørelse om driftog tilsyn med boliger og hjem for gamle, sygeog svagelige

Friplejeboliger indgår ikke i den kommunale bo-ligforsyning og er ikke omfattet af fritvalgsordnin-gen, jf. almenboliglovens § 58 a, stk. 1. Den ældre,som af kommunalbestyrelsen er visiteret til en ple-jebolig, har imidlertid mulighed for at vælge enfriplejebolig, hvorefter det er op til friplejeboligle-verandøren selv at træffe beslutning om udlejningenaf friplejeboligen. Der henvises til vejledningenskapitel 14 om friplejeboliger.

Hvad omfatter det frie valg215. Retten til frit valg af ældrebolig mv. gælder,

uanset boligens beliggenhed, når behovskriteriet eropfyldt i bopælskommunen og ved flytning til an-den kommune både i bopælskommunen og tilflyt-ningskommunen. Der er mulighed for mellemkom-munal refusion i forbindelse med frit valg overkommunegrænser, jf. retssikkerhedslovens § 9 c.

Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren op-fylder betingelserne for flytteret, behandle ansøge-ren på samme vilkår som kommunens egne borgere.Kommunen skal derfor vurdere udefra kommendepersoner efter samme kriterier, som gælder forkommunens egne borgere, ved anvisning til de på-gældende boliger.

Borgeren behøver ikke at begrunde sit ønske omfrit valg, jf. dog pkt. 218 (afvisning).

Ægtefælle/samlever/registreret partner216. Retten til frit valg af ældrebolig mv. omfatter

retten til, at ægtefælle, samlever eller registreretpartner kan følge med. Den tilbudte bolig/plads skali så fald være egnet til 2 personer.

Efterlevende ægtefælle m.fl. har ret til at fortsættelejeforholdet i en almen ældrebolig eller plejebolig,såfremt den ældre eller handicappede dør.

Venteliste217. Borgere, der har behov for en almen ældre-

bolig, herunder en plejebolig, et længerevarendebotilbud efter servicelovens § 108, en plejehjem-splads efter beskyttet bolig efter servicelovens§ 192 skal optages på en venteliste i deres hjem-

15. februar 2011 53 Nr. 14.

kommune. Tildelingen af de boliger, der er omfattetaf det frie valg, sker på grundlag af borgerens behovfor de pågældende boliger.

Hvis den ældre eller handicappede ønsker opta-gelse på flere ventelister, kan der for ældreboligerog plejeboliger opkræves et gebyr for administrati-on af ventelisten.

Ledige boliger anvises til den person på venteli-sten, der har størst behov for den pågældende boligunder hensyntagen til opfyldelse af plejeboligga-rantien, jf. vejledningens kapitel 16. Hvis der ikkeskønnes at være væsentlige forskelle i de ventendesbehov, vil tildeling af bolig/plads ske til den, der harstået på ventelisten i længst tid.

Afvisning218. For at undgå, at en stor tilstrømning af bor-

gere, der tilhører målgruppen for de pågældendeboliger, vanskeliggør den enkelte kommunes mu-lighederne for at tage vare på egne borgere, harkommunen ret til i særlige tilfælde at beslutte, atudefrakommende midlertidigt ikke kan optages påventeliste, bortset fra personer der flytter af de grun-de, der er nævnt i almenboliglovens § 58 b, f.eks.for at bevare tæt kontakt til nære pårørende i tilflyt-ningskommunen. Beslutningen bevarer sin gyldig-hed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden, jf.§ 22, stk. 1-3, i udlejningsbekendtgørelsen.

Kommunen kan kun afslå optagelse på en vente-liste, hvis optagelsen vurderes at være en afgørendehindring for opfyldelsen af forpligtelsen til at sikreboliger til kommunens egne ældre eller handicap-pede. Dette indebærer, at det ikke i sig selv ertilstrækkeligt blot at henvise til egne borgeres be-hov. Der skal herudover være tale om en kvalificeretbegrundelse, jf. § 22 og tilhørende bilag 1 i udlej-ningsbekendtgørelsen.

Udarbejdelse af informationsmateriale219. For at sikre gennemsigtighed i forbindelse

med det frie valg, skal kommunerne udarbejde in-formationsmateriale, som skal være tilgængeligt forborgere i og uden for kommunen, jf. § 25 i bekendt-gørelse om udlejning af almene boliger mv.

Som minimum skal informationsmaterialet inde-holde følgende oplysninger: Oversigt over kommu-nens boliger/botilbud, herunder boliger/botilbudegnet til 2 personer, boligernes/tilbuddenes størrel-

se og indretning, fællesfaciliteter i tilknytning tilden enkelte boligtype/botilbud, resultatet af under-søgelser af kvaliteten, procedure for anvisning, pro-cedure i forbindelse med eventuelle ventelister,antal fast tilknyttet plejepersonale og anden tilknyt-tet hjælp, indsats i forhold til demente og hvordantilsynsindsatsen tilrettelægges.

Frit valg - længerevarende botilbud efter servicelovens§ 108

Serviceloven

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde op-hold i boformer, der er egnet til længerevarendeophold, til personer, som på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnehar behov for omfattende hjælp til almindelige,daglige funktioner eller pleje, omsorg eller be-handling, og som ikke kan få dækket disse behovpå anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk.1, og som ønsker at flytte til en anden kommune,har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommu-ne. Det er en forudsætning, at den pågældendeopfylder betingelserne for at blive optaget i bådefraflytningskommunen og tilflytningskommu-nen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter rettil, at ens ægtefælle, samlever eller registreredepartner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis enperson ønsker, at en ægtefælle, samlever eller re-gistreret partner fortsat skal indgå i husstanden,skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnettil to personer. Hvis den pågældende person medhandicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har denefterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendt-gørelse nærmere regler om betingelserne for at fåtilbud om boform efter stk. 2.

Hvem kan vælge220. Ansøgere, som opfylder betingelserne for at

modtage tilbud efter servicelovens § 108, har ret tilfrit at vælge sådanne botilbud, jf. § 15, stk. 1, i be-kendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efterservicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108.

15. februar 2011 54 Nr. 14.

Hvad omfatter det frie valg221. Retten til frit valg af længerevarende botil-

bud efter servicelovens § 108 gælder uanset botil-buddets beliggenhed. Det er ved flytning til enanden kommune en forudsætning, at den pågælden-de ansøger opfylder betingelserne for at modtagetilbud efter servicelovens § 108 både i fraflytnings-kommunen og i tilflytningskommunen. Tilflyt-ningskommunens vurdering skal ske efter sammeretningslinjer, som gælder for kommunens egneborgere.

Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens princi-pafgørelse nr. 165 – 10, hvor Ankestyrelsen hartruffet afgørelse om kommunens forpligtigelse imedfør af reglerne om frit valg. Det fremgår deraf,at kommunen ikke kan afslå at betale for ophold ilængerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fri-tvalgsreglerne, hvis botilbuddet skønnes egnet ogikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunener kommet med.

Opholdskommunen har ret til refusion fra den tid-ligere opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens§ 9 c.

Ægtefælle/samlever/registreret partner222. Retten til frit valg af længerevarende botil-

bud omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever ellerregistreret partner fortsat kan indgå i husstanden.Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlevereller registreret partner fortsat skal indgå i husstan-den, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnettil to personer. Afgørelse om krav om fraflytning afægtefælle, samlever eller registreret partner kan kungennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kansidestiles med en af de opsigelsesgrunde, der ernævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Venteliste223. Ansøgere, som opfylder betingelserne for at

modtage tilbud efter servicelovens § 108, optagespå venteliste i den kommune, hvor det ønskede bo-tilbud ligger. Ledige boliger anvises til den personpå ventelisten, der har størst behov for den pågæl-dende bolig.

Afvisning224. Afslag på optagelse på venteliste til botilbud

efter servicelovens § 108 er reguleret i § 13 i be-

kendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efterservicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108.

For at undgå, at en stor tilstrømning af borgere,der tilhører målgruppen for de pågældende boliger,vanskeliggør den enkelte kommunes mulighederfor at kunne tilbyde egne borgere et passende bo-tilbud, har kommunen ret til i særlige tilfælde atbeslutte, at udefrakommende midlertidigt ikke kanoptages på venteliste, bortset fra personer der flytteraf de grunde, der er nævnt i § 14 i bekendtgørelseom betaling for botilbud m.v. efter servicelovenskapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med bo-tilbud efter § 108, f.eks. for at bevare tæt kontakt tilnære pårørende i tilflytningskommunen. Beslutnin-gen bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efterdens ikrafttræden, jf. § 13, stk. 3 i bekendtgørelsenom betaling for botilbud m.v. efter servicelovenskapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med bo-tilbud efter § 108.

Beslutning kan træffes, når den gennemsnitligeventetid for ansøgere med bopæl inden for kommu-nen som følge af tilgang af ansøgere fra andrekommuner igennem de seneste 3 måneder er forøgetmed mindst 50 pct.

Udarbejdelse af informationsmateriale225. Med henblik på, at ansøgere, der ønsker at

gøre brug af frit valg af botilbud efter servicelovens§ 108, stk. 2, får bedre mulighed for at vurdere ogsammenligne kommunernes serviceydelser skalkommunalbestyrelsen udarbejde informationsma-teriale, som skal fremgå på en lettilgængelig måde.Der er fastsat regler om, hvad brugerinformationensom minimum skal indeholde i § 16, stk. 2, i be-kendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efterservicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108.

Kapitel 16

Plejeboliggarantien226. Den 1. januar 2009 blev der indført en ple-

jeboliggaranti for alle ældre, der har behov for enplejebolig eller plejehjemsplads. Hensigten medplejeboliggarantien er at sikre, at ældre, der har be-hov for en plejebolig, hvor kommunalbestyrelsenikke umiddelbart kan tilbyde en sådan bolig, får til-budt boligen senest to måneder efter optagelse på

15. februar 2011 55 Nr. 14.

en generel venteliste. Kommunalbestyrelsen kanopfylde plejeboliggarantien ved at anvise den ældreen almen plejebolig eller en plads i et plejehjem.

Reglerne er fastsat i § 54a i lov om almene boligerog § 192 a i lov om social service. Der er fastsatnærmere regler om plejeboliggarantien i §§ 15-18 ibekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 omudlejning af almene boliger mv. og i §§ 4-7 i be-kendtgørelse nr. 1385 af 12. december 2006 omplejehjem og beskyttede boliger.

Plejeboliggarantiens målgruppe227. Plejeboliggarantien omfatter alle ældre, der

af kommunalbestyrelsen er visiteret til en plejebo-lig.

To månedersfristen228. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en almen

plejebolig eller en plads i et plejehjem til ældre, derhar behov for en sådan bolig eller plads senest tomåneder efter, at behovet herfor er konstateret afkommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at kommu-nalbestyrelsen skal tilbyde den pågældende ældreen plejebolig eller plejehjemsplads, som er indflyt-ningsklar senest 2 uger efter udløbet af 2-måne-dersfristen.

To-månedersfristen regnes fra det tidspunkt, hvorkommunalbestyrelsen har truffet en forvaltnings-mæssig afgørelse om, at den ældre har behov for enalmen plejebolig eller en plads i et plejehjem, ogfristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældrefår tilbudt en bolig eller plads. Kommunalbestyrel-sen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid denvil være om at træffe afgørelse om behovet, efter atden har modtaget en anmodning. Hvis en ansøgerikke får sin anmodning om en almen plejebolig elleren plads i et plejehjem afgjort inden for dette tids-rum, skal ansøgeren skriftligt have besked om,hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Administration af plejeboliggarantien229. Hvis den ældre ikke umiddelbart i forbindel-

se med konstatering af behovet kan få tilbudt enalmen plejebolig eller en plads i et plejehjem, op-tages den ældre på en generel venteliste, indtil kom-munalbestyrelsen senest 2 måneder efter optagelsenpå den generelle venteliste kan tilbyde boligen ellerpladsen.

Kommunalbestyrelsen skal administrere den ge-nerelle venteliste således, at ledige almene plejebo-liger eller en plejehjemsplads tilbydes den ældre,der har størst behov for en sådan bolig dog således,at plejeboliggarantien overholdes.

Hvis den ældre afslår et tilbud om en almen ple-jebolig eller en plads i et plejehjem, slettes denældre ikke på den generelle venteliste, men bereg-ningen af to-månedersfristen annulleres og en nyfrist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er mod-taget af kommunalbestyrelsen. Dette gælder uansetom tilbuddet omfatter en almen plejebolig eller enplejehjemsplads, der er beliggende i kommunen,eller en bolig eller en plads i en anden kommune,hvor kommunalbestyrelsen har indgået en aftale omanvisningsret.

Plejeboliggarantien og frit valg ordningen230. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis den

ældre efter reglerne om frit valg af ældreboligermv., jf. § 58 a i lov om almene boliger mv., ønskerat bo i en bestemt plejeboligbebyggelse eller i etbestemt plejehjem, enten i bopælskommunen elleri en anden kommune. I dette tilfælde optages bor-geren på en specifik venteliste og er dermed ikkeomfattet af garantien. Kommunalbestyrelsen harpligt til at oplyse den ældre om, at plejeboliggaran-tien ikke gælder i dette tilfælde.

Ønsker den ældre en plejebolig i en anden kom-mune efter reglerne om frit valg af ældreboliger mv.uden nærmere at angive, hvilken plejeboligbebyg-gelse eller plejehjem det skal være, er den ældreomfattet af plejeboliggarantien i den kommune,som den ældre ønsker at flytte til.

Plejeboliggarantien i forhold til ansøgere, der ønsker atbo sammen med ægtefælle, samlever eller registreret

partner231. Såfremt kommunen har visiteret en borger,

der ønsker at bo sammen med sin ægtefælle, sam-lever eller registreret partner, til en plejebolig, skalkommunen inden for to måneder tilbyde en pleje-bolig, der er velegnet til to personer i lighed med,hvad der gælder i forhold til fritvalgsordningen, jf.§ 58 a, stk. 3, i lov om almene boliger og § 108, stk.3, i lov om social service.

15. februar 2011 56 Nr. 14.

Ansøgere uden for kommunen232. Efter reglerne om frit valg kan borgere, der

er visiteret til en plejebolig, frit vælge en plejeboligogså uden for den kommune, hvor borgerne er bo-siddende. Hvis borgeren vælger at søge en uspecifikplejebolig i en anden kommune, og tilflytnings-kommunen visiterer den pågældende borger til enplejebolig i kommunen, vil plejeboliggarantiengælde for den kommune den ældre ønsker at flyttetil.

Kommunalbestyrelsens forpligtelser233. Kommunalbestyrelsen kan opfylde plejebo-

liggarantien enten ved at tilbyde en almen plejebo-lig eller en plejehjemsplads, der er beliggende ikommunen eller ved at tilbyde en bolig eller pladsi en anden kommune, hvor kommunalbestyrelsenhar indgået en aftale om anvisningsret. Ved opta-gelse på ventelisten skal kommunalbestyrelsen op-lyse den ældre om, at plejeboliggarantien kanopfyldes ved at tilbyde en bolig eller plads, der en-ten er beliggende i bopælskommunen eller i enanden kommune.

Kapitel 17

Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efterserviceloven

234. Dette kapitel gennemgår reglerne i bekendt-gørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerrettighedertil beboere i visse botilbud efter serviceloven (le-jerrettighedsbekendtgørelsen). Reglerne i bekendt-gørelsen er fastsat i medfør af § 111, stk. 2, jf.lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 af lovom social service. De materielle bestemmelser, derregulerer de omfattede boformer, findes i service-loven, plejehjemsbekendtgørelsen og betalingsbe-kendtgørelsen. Herudover gælder lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.Lejerrettighedsbekendtgørelsen griber ikke ind idisse regler, men fastsætter udelukkende regler ombeboerens rettigheder kontra kommunalbestyrel-sens pligter på nogle nærmere angivne områder.Vedrørende yderligere information henvises til Ret-sinformation på www.retsinfo.dk.

Formål235. Lejerrettighedsbekendtgørelsen giver bebo-

erne i botilbud til længerevarende ophold, jf. ser-

vicelovens § 108, og i plejehjem og beskyttedeboliger, jf. servicelovens § 192, en række af de ret-tigheder, som gælder for lejere i almene ældre- oghandicapboliger, uden at beboerne dermed som så-dan bliver lejere. Formålet er at opnå så høj grad afligestilling imellem de pågældende beboere og le-jere af almene ældre- og handicapboliger som mu-ligt.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om beboernesrettigheder og kommunalbestyrelsens pligter pånærmere angivne områder.

Anvendelsesområde mv.

Lejerrettighedsbekendtgørelse

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for:1) Beboere i længerevarende botilbud efter ser-vicelovens § 108.2) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger efterservicelovens § 192 og beboere i plejehjem ogbeskyttede boliger, som drives efter § 1, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 1385 af 12. december 2006 omplejehjem og beskyttede boliger.

Stk. 2. Bekendtgørelsen vedrører kun den del afbotilbuddet, som udgøres af boliger.

Stk. 3. For beboere, hvis ophold i botilbud efterservicelovens § 108 skyldes en dom, kendelse,vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse, gæl-der reglerne med de begrænsninger, der måttefølge af vilkårene for anbringelsen i botilbuddet.

§ 2. I de tilfælde, hvor beboerens ret efter dennebekendtgørelse forudsætter botilbuddets medvir-ken, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre,at botilbuddet foretager det nødvendige.

§ 3. Har beboeren i forhold til kommunalbesty-relsen opnået større rettigheder vedrørende boli-gen end efter denne bekendtgørelse, bevarerbeboeren disse rettigheder i forhold til kommu-nalbestyrelsen.

236. Efter § 1 omfatter bekendtgørelsen beboerei længerevarende botilbud efter servicelovens § 108samt beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter§ 192. Endvidere er beboere i plejehjem og beskyt-

15. februar 2011 57 Nr. 14.

tede boliger, som drives efter plejehjemsbekendt-gørelsens § 1, stk. 2, omfattet af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2009 ogfinder anvendelse, uanset om indflytningen i deomfattede boformer er sket før bekendtgørelsensikrafttræden.

Beboere i de pågældende boformer er omfattet afbekendtgørelsen, uanset om botilbuddene drives afkommuner, regioner eller private.

Det følger af § 2 i bekendtgørelsen, at kommu-nalbestyrelsen skal sikre, at botilbuddet foretagerdet nødvendige i de tilfælde, hvor beboerens ret ef-ter bekendtgørelsen forudsætter botilbuddets med-virken. Det er således kommunalbestyrelsen, derhar pligt til at varetage beboerens rettigheder, ogover for beboeren skal sikre, at lejerrettighederneefter bekendtgørelsen opfyldes.

Lejerrettighederne efter bekendtgørelsen gældersom et minimumsniveau for de pågældende beboe-re, og efter § 3 bevarer beboeren de eventuelt merevidtgående rettigheder vedrørende boligen, som be-boeren allerede måtte have opnået i forhold til kom-munalbestyrelsen.

Nogle beboeres ophold i botilbud efter servicelo-vens § 108 skyldes en dom, kendelse, vilkår fortiltalefrafald eller prøveløsladelse. For disse beboe-re gælder reglerne i bekendtgørelsen med de be-grænsninger, der måtte følge af vilkårene foranbringelsen i botilbuddet.

Dokumenter mv.

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

Boligdokument

§ 4. Ved anvisning af boligen skal beboeren ha-ve udleveret et boligdokument af kommunalbe-styrelsen. Et eksempel på et boligdokument erindeholdt i bilag 1.

Stk. 2. Boligdokumentet skal indeholde oplys-ninger om beboerens rettigheder vedrørende bo-ligen efter denne bekendtgørelse. Det skal endvi-dere indeholde oplysninger om boligbetalingen,boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal,herunder boligareal, der deles med andre.

Indflytningsrapport

§ 5. Ved indflytningen skal kommunalbestyrel-sen sikre, at der udarbejdes en indflytningsrap-port, som beskriver boligens faktiske stand.Udarbejdelsen af rapporten skal ske under med-virken af beboeren. Kopi af rapporten skal udle-veres til beboeren. Kommunen fastsætter tids-punktet for synet.

Boligdokument237. Kommunalbestyrelsen skal ifølge bekendt-

gørelsens § 4 sørge for, at der udleveres et boligdo-kument til beboeren. Boligdokumentet skal opfyldede krav, der ifølge bekendtgørelsen stilles til et bo-ligdokument. I bekendtgørelsen er der som bilag 1,optaget et eksempel på et boligdokument. Det erfrivilligt, om kommunalbestyrelsen vil anvende bi-laget som skabelon, men boligdokumentet skal in-deholde de oplysninger om lejerrettigheder, somfremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

238. Udleveringen af boligdokumentet sker vedanvisningen til den konkrete bolig. Det er borgerensopholdskommune, der udleverer boligdokumentet.Kommunen kan overlade de praktiske opgaver ve-drørende udlevering af dokumentet til leverandø-ren, herunder regionen eller botilbuddet.

Indflytningsrapport239. Det følger af bekendtgørelsens § 5, at kom-

munalbestyrelsen skal sørge for, at der ved indflyt-ning udarbejdes en indflytningsrapport, som be-skriver boligens faktiske tilstand. Beboeren skalmedvirke ved udarbejdelsen. Det er kommunalbe-styrelsen, der fastsætter tidspunktet for synet. Hvisbeboeren ikke møder op til det fastsatte tidspunkt,må den pågældende fremsætte indsigelser over forkommunalbestyrelsen efterfølgende, hvis beboerener uenig i indholdet i rapporten.

Socialministeriet har udarbejdet en skabelon til enindflytningsrapport, som findes på ministerietshjemmeside www.sm.dk. Det er frivilligt for kom-munalbestyrelsen at anvende denne skabelon.

Boligbetaling mv.

15. februar 2011 58 Nr. 14.

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

Oplysninger om boligbetalingen

§ 6. Oplysning i boligdokumentet om boligbe-talingens størrelse, jf. bekendtgørelse nr. 1385 af12. december 2006 om plejehjem og beskyttedeboliger og bekendtgørelse nr. 1387 af 12. decem-ber 2006 om betaling for botilbud mv. efter ser-vicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbin-delse med botilbud efter § 108, skal værespecificeret på udgiftsarter. Beboerens andel he-raf skal være oplyst.

Stk. 2. Udgifter til vand er en del af boligbeta-lingen.

Stk. 3. Hvis beboerens samlede boligbetaling ernedsat efter reglerne i bekendtgørelserne, der ernævnt i stk. 1, skal dette tillige fremgå af bolig-dokumentet.

§ 7. Den kendte eller anslåede størrelse af be-boerens udgifter til varme og el skal være oplysti boligdokumentet. Det skal endvidere fremgå, påhvilket grundlag udgifterne er fordelt mellem be-boerne.

§ 8. Den kendte eller anslåede størrelse af be-boerens betaling til fællesantenneanlæg til radio-og fjernsynsmodtagelse eller programforsyningudefra skal være oplyst i boligdokumentet. Detsamme gælder for beboerens betaling for adgangtil elektroniske kommunikationstjenester.

Stk. 2. I boliger, hvor beboeren har individueltvalg af programudbud eller elektroniske kommu-nikationstjenester, skal den enkelte beboer, udover installationen, kun betale for de programmereller de elektroniske kommunikationstjenester,beboeren har adgang til. Ønsker beboeren ikke atmodtage programforsyning udefra eller elektro-niske kommunikationstjenester, skal beboerenkun betale for installationen.

Forhøjelse af boligbetalingen

§ 9. Ved forhøjelse af boligbetalingen på grund-lag af de budgetterede driftsudgifter til bygnin-gerne har beboeren krav på 2 måneders varsel.

Stk. 2. Krav om forhøjelse af boligbetalingenskal varsles skriftligt over for den enkelte beboer

og skal indeholde oplysning om forhøjelsens be-regning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsensstørrelse angivet i kr. pr. måned.

Stk. 3. Forhøjelse af boligbetalingen, varslet in-den beboerens indflytning med ikrafttræden efterbeboerens indflytning, skal oplyses i boligdoku-mentet.

Betaling for boligen

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal i boligdoku-mentet angive et betalingssted her i landet. Er derikke anvist et betalingssted, skal beboeren betaletil kommunen. Der kan til enhver tid ske betalingmed frigørende virkning til et pengeinstitut.

§ 11. Betaling for boligen skal ske månedsvisforud. Forfalder boligbetalingen til betaling på enhelligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydesforfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Be-taling anses for rettidig, når den sker senest den 3.hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag enlørdag eller grundlovsdag, er betaling den flg.hverdag rettidig.

Oplysninger om boligbetalingen240. Efter bekendtgørelsens § 6 skal boligdoku-

mentet indeholde oplysning om størrelsen af bolig-betalingen, ligesom boligbetalingen skal værespecificeret på udgiftsarter.

Når der i boligdokumentet anvendes udtrykket»specificeret på udgiftsarter« om boligbetalin-gen menes, at det er arterne af udgifterne, der skaloplyses. Der kræves således ikke en opstilling af etdriftsbudget for bygningerne. Med hensyn til op-lysningen om beboerens andel heraf bør det oplys-es, om udgifterne fordeles på basis af kvadratmeter,pr. enhed, etc. Beboerens andel kan herefter ud-trykkes i procent.

Herefter angives det i boligdokumentet, hvad denenkelte beboer skal betale for boligen. Oplysningenom boligbetalingen i denne del af feltet er ikke ind-komstafhængig. Dernæst markeres det ved afkryds-ning, om betalingen er nedsat efter reglerne iplejehjemsbekendtgørelsen eller betalingsbekendt-gørelsen. Til slut under »Samlet boligbetaling efternedsættelse« angives den boligbetaling, den enkelte

15. februar 2011 59 Nr. 14.

beboer reelt skal erlægge, hvis der er sket nedsæt-telse efter en af de nævnte bekendtgørelser.

Der henvises til plejehjemsbekendtgørelsen ogbetalingsbekendtgørelsen for så vidt angår degrundlæggende regler for opgørelsen af boligbeta-lingen. Se nærmere herom i denne vejledning underpunkt 68 og følgende punkter for så vidt angår ple-jehjemsbekendtgørelsen og punkt 114-123 for såvidt angår betalingsbekendtgørelsen.

Varme og el241. Efter bekendtgørelsens § 7 skal den kendte

eller anslåede størrelse af beboerens udgifter til var-me og el oplyses i boligdokumentet. Herudover skalfordelingsnøglen for de omhandlede udgiftsartervære oplyst i boligdokumentet, sådan at beboerenkan se, hvordan den pågældendes andel af beregnetaf de samlede udgifter.

Fællesantenne mv.242. Det følger af bekendtgørelsens § 8, at den

kendte eller anslåede størrelse af beboerens betalingtil fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmod-tagelse eller programforsyning udefra oplyses i bo-ligdokumentet. Det samme gælder for beboerensbetaling for adgang til elektroniske kommunikati-onstjenester.

243. I boliger, hvor beboeren har individuelt valgaf programudbud eller elektroniske kommunikati-onstjenester, skal den enkelte beboer, ud over in-stallationen, kun betale for de programmer eller deelektroniske kommunikationstjenester, beboerenshar adgang til. Ønsker beboeren ikke at modtageprogramforsyning udefra eller elektroniske kom-munikationstjenester, skal beboeren kun betale forinstallationen.

Forhøjelse af boligbetalingen244. Ved forhøjelse af boligbetalingen gælder

ifølge bekendtgørelsens § 9 et krav om et varsel påto måneder. Krav om varsel udløses alene, hvis for-højelsen af boligbetalingen sker på grundlag af debudgetterede driftsudgifter til bygningerne. De stig-ninger i boligbetalingen, som alene skyldes ændrin-ger i det indkomstgrundlag, som ligger til grund forbeboerens betaling for boligen, er ikke omfattet afvarslingsreglen i bekendtgørelsens § 9.

Hvis beregningen af husstandsindkomsten ikkeforeligger, når en forhøjelse af boligbetalingenf.eks. varsles ultimo oktober til ikrafttræden den 1.januar, er det i overensstemmelse med reglerne, atder først efter udsendelsen af varslingen sendesmeddelelse om beboerens endelige boligbetaling.Forhøjelse af boligbetalingen, der er varslet indenbeboerens indflytning med ikrafttræden efter be-boerens indflytning, skal oplyses i boligdokumen-tet.

Beboernes ret til at foretage installationer i ogforbedringer af boligen

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

Beboerens installationsret

§ 12. Beboeren har ret til at foretage sædvanligeinstallationer i boligen, medmindre kommunal-bestyrelsen kan godtgøre, at boligens el- og af-løbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installatio-nen, eller installationen vil modvirke de særligeformål, som boligen er indrettet til at skulle op-fylde. Beboeren skal give meddelelse til kommu-nalbestyrelsen, inden beboeren foretager installa-tionen.

§ 13. Beboeren har ret til at anbringe radio- ogfjernsynsantenne på bygningen efter kommunal-bestyrelsens anvisning til modtagelse af radio- ogtv-programmer, jf. dog stk. 3. Beboeren har til-svarende ret til at lade etablere kabelforbindelsetil fremføring af radio- og tv-programmer elleradgang til elektroniske kommunikationstjenesteri boligen, hvis der er mulighed for tilslutning tilkabel-tv eller lignende fælles net i området.

Stk. 2. Ønsker flere beboere at etablere sammeprogramforsyning eller forsyning med adgang tilelektroniske kommunikationstjenester, kan dissebeslutte, at opsætning af antenne eller forsyningmed adgang til elektroniske kommunikations-tjenstester skal ske i form af et fællesanlæg.

Stk. 3. Beboerens ret efter stk. 1 gælder ikke,hvis kommunalbestyrelsen godtgør, at anbringel-sen vil være til ulempe for boligerne eller dissesbeboere. Retten gælder endvidere ikke, hvis be-boeren kan få adgang til et ønsket program enten

15. februar 2011 60 Nr. 14.

gennem den fælles tv-forsyning, som leveres tilboligerne, eller gennem et fællesantenneanlæg,som beboerne selv har etableret.

Beboerens råderet

§ 14. Udfører beboeren forbedringer af boligen,har beboeren ret til ved fraflytning at få økono-misk godtgørelse for de afholdte dokumenteredeudgifter efter reglerne i § 16. Retten omfatter ikkehårde hvidevarer. Beboeren har ret til uden godt-gørelse at flytte og fjerne ikke bærende skille-vægge og at opsætte skillevægge i sædvanligtomfang. For skillevægsarbejder, der er gennem-ført i forbindelse med forbedringsarbejder, kandog ydes økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. Forbedringerne skal være rimelige oghensigtsmæssige. Forbedringerne må ikke mod-virke de særlige formål, som boligen er indrettettil at skulle opfylde. Der skal endvidere være taleom forbedringer, som generelt udgør en forbed-ring, og ikke om forbedringer, som alene udgøren forbedring for den konkrete beboer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nægte beboe-ren at udføre forbedringer, når særlige vægtigegrunde taler herfor, herunder når der er tale omuhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlig luksus-prægede eller særlig energiforbrugende arbejder.

Stk. 4. Ved beboerens fraflytning udbetalerkommunen godtgørelse til beboere, som eftermeddelelse til kommunalbestyrelsen har udførtforbedringer af boligen. Kommunalbestyrelsenkan foretage modregning i godtgørelsen for be-boerens forpligtelser over for kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atden nye beboer, der flytter ind i en bolig, hvor entidligere beboer har gennemført forbedringer, skalbetale kommunens udgifter til godtgørelse.

§ 15. Inden beboeren iværksætter forbedringerefter § 14, stk. 1, skal beboeren anmelde de på-gældende arbejder til kommunalbestyrelsen, sompåser, at beboeren har ret til at udføre forbedrin-gerne. Nødvendig byggesagsbehandling foreståsaf kommunalbestyrelsen og betales af beboeren.

Stk. 2. Er et skriftligt begrundet afslag på en an-meldelse ikke meddelt beboeren inden 8 uger efterkommunalbestyrelsens modtagelse af anmeldel-

sen, kan beboeren påbegynde arbejdet. Ved be-regningen af fristen ses bort fra juli måned.

§ 16. Beregningen af godtgørelsen sker efterreglerne i § 88, stk. 4 og 5, samt §§ 89 og 90 ibekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om driftaf almene boliger mv.

Stk. 2. Godtgørelsen skal påtegnes boligdoku-mentet. Kommunalbestyrelsen skal besigtige for-bedringerne.

§ 17. Beboerens ret efter §§ 14-16 gælder ikkei de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kangodtgøre, at retten strider mod en aftale mellemkommunalbestyrelsen og udlejeren af ejendom-men, hvori botilbuddet er etableret, eller mod enaftale mellem leverandøren af botilbuddet og ud-lejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etab-leret.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen atsikre, at fremtidige aftaler mellem kommunalbe-styrelsen og udlejeren af ejendommen, hvori bo-tilbuddet er etableret, og fremtidige aftaler mel-lem leverandøren af botilbuddet og udlejeren afejendommen, hvori botilbuddet er etableret, ikkestrider mod beboerens rettigheder efter §§ 14-16.

Stk. 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen atforanledige, at aftalevilkår, som strider mod be-boerens rettigheder efter §§ 14-16 genforhandles,således at beboerens rettigheder kan opfyldes.

Beboerens installationsret245. Efter bekendtgørelsens §§ 12 og 13 har be-

boeren som hovedregel ret til at foretage sædvanligeinstallationer i boligen, f.eks. opvaskemaskiner ogkøleskabe. Beboeren har endvidere ret til at anbrin-ge tv-antenne eller etablere kabelforbindelse tilfremføring af radio- og tv-programmer eller adgangtil elektroniske kommunikationstjenester i boligen.Opstår der uenighed om hvorvidt en installation kanbetegnes som sædvanlig, vil kommunalbestyrel-sens stillingtagen hertil være en afgørelse i forvalt-ningsretlig forstand.

Beboerens råderet246. Beboere i længerevarende botilbud efter ser-

vicelovens § 108 og plejehjem og beskyttede boli-ger efter servicelovens § 192 har ret til at foretage

15. februar 2011 61 Nr. 14.

ændringer i boligen, jf. henholdsvis betalingsbe-kendtgørelsens § 5, stk. 3, og plejehjemsbekendt-gørelsens § 15, stk. 2. Denne ret er udvidet med § 14i lejerrettighedsbekendtgørelsen, hvor beboeren harret til at få godtgørelse for forbedringer ved fraflyt-ning. Ved afgørelsen af, om der er tale om enforbedring, skal i vurderingen indgå, om boligentilføres kvaliteter, som den ikke havde før.

247. Kommunalbestyrelsen kan nægte beboerenat udføre forbedringer, når særlig vægtige grundetaler for det, herunder når der er tale om uhensigts-mæssige arbejder, f.eks. særlig luksusprægede ellersærlig energiforbrugende arbejder eller arbejder,der ikke generelt kan anses som en forbedring. Deter de almindelige regler for kommunalbestyrelsensbyggesagsbehandling i sager om byggetilladelse,der gælder.

248. I visse tilfælde gælder beboerens råderet ik-ke. I § 17 er der således taget højde for den situation,hvor det er umuligt for kommunalbestyrelsen at ga-rantere beboerens råderet, idet der i forvejen fore-ligger aftaler mellem kommunalbestyrelsen ogandre aktører eller indbyrdes mellem andre aktører,som strider mod beboerens ret på området, f.eks. atder ikke må fjernes skillevægge. Kommunalbesty-relsen er imidlertid forpligtet til at sikre, at fremti-dige aftaler mellem kommunalbestyrelsen og andreaktører eller aftaler indbyrdes mellem andre aktørerikke strider mod beboerens råderet, ligesom kom-munalbestyrelsen skal genforhandle aftalevilkår,som strider mod beboerens råderet, således at be-boerens rettigheder kan opfyldes.

I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrel-sen og beboeren, f.eks. om der er tale om en for-bedring, som omfattes af råderetten, eller omstørrelsen af godtgørelsen, er det uden betydning,om uenigheden er mellem beboerens og kommu-nalbestyrelsen eller mellem beboeren og botilbud-det, herunder botilbud, der ejes eller drives afregioner eller private. Da kommunalbestyrelsen stårsom garant for beboerens rettigheder, vil kommu-nalbestyrelsen træde ind som pligtsubjekt i forholdtil beboeren. Hvis kommunalbestyrelsen har sammeholdning som botilbuddet, kan borgeren benytteklageadgangen i bekendtgørelsens kapitel 7.

Botilbuddets eller ejerens adgang til boligen

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

§ 18. Kommunen, botilbuddet eller ejeren harret til at få eller skaffe sig adgang til boligen, nårforholdene vedrørende boligen kræver det.

§ 19. Hvis der skal iværksættes arbejder i boli-gen, og udførelsen ikke er til væsentlig ulempe forbeboeren, skal kommunalbestyrelsen meddelebeboeren dette med 6 ugers varsel.

Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder harbeboeren krav på 3 måneders varsel.

Stk. 3. Botilbuddet eller ejeren kan dog altiduden varsel foretage uopsættelige reparationer.

249. Bestemmelserne i §§ 18 og 19 regulerer, un-der hvilke betingelser kommunalbestyrelsen, botil-buddet eller ejeren kan få eller skaffe sig adgang tilboligen som led i bygningsdriften. Bekendtgørelsenregulerer således ikke, under hvilke betingelser derkan ske adgang i forbindelse med, at borgeren mod-tager service og pleje omfattet af servicelovensenkelte bestemmelser. Bekendtgørelsen regulererheller ikke, om kommunalbestyrelsen, botilbuddeteller ejeren har ret til at opbevare en nøgle til denenkelte bolig.

Beboerens fraflytning

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

Opsigelsesvarsel i tilfælde af reorganisering ellernedlæggelse af botilbuddet

§ 20.Har kommunalbestyrelsen besluttet, at etbotilbud skal reorganiseres eller nedlægges, ogindebærer det, at beboeren må flytte, har beboerenkrav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Stk. 2. Opsigelse af boligen skal ske skriftligt ogtil den første hverdag i en måned, der ikke er dag-en før en helligdag.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen opsagt boli-gen i henhold til stk. 1, har beboeren ret til at fåen anden bolig stillet til rådighed, svarende til denbolig som beboeren er berettiget til i henhold tilkommunalbestyrelsens afgørelse.

15. februar 2011 62 Nr. 14.

Fraflytningsrapport

§ 21. Skal boligen fraflyttes, og påtænker kom-munalbestyrelsen at rejse krav om erstatning forskader, som beboeren har påført boligen, skalkommunalbestyrelsen sørge for, at der udarbejdesen fraflytningsrapport efter syn af boligen. Be-boeren skal indkaldes til synet. Kommunen fast-sætter tidspunktet for synet.

Stk. 2. Underretter kommunalbestyrelsen ikkesenest 2 uger efter synet beboeren skriftligt omomfanget af de ødelæggelser, der er nævnt i stk.1, det anslåede erstatningskrav og beboerens an-del heraf, bortfalder kommunalbestyrelsens kravmod beboeren.

Opsigelse250. Efter § 20 i bekendtgørelsen har beboeren

krav på tre måneders varsel ved opsigelse af boli-gen. Dette varsel gælder dog kun i de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen beslutter, at et botilbud skalreorganiseres eller nedlægges, bekendtgørelsen re-gulerer således ikke, efter hvilke regler beboeren afandre grunde må flytte. For plejehjem og beskyttedeboliger er der er fastsat regler om opsigelse i pleje-hjemsbekendtgørelsens § 3, stk. 6.

Såvel opsigelsesgrunden som opsigelsesvarsletkan ankes til de sociale nævn.

Klageadgang

Lejerrettighedsbekendtgørelsen

§ 22. Uenighed mellem kommunalbestyrelsenog beboeren om beboerens rettigheder i henholdtil denne bekendtgørelse kan indbringes for detsociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale

område. Dog skal uenighed om kommunalbesty-relsens erstatningskrav mod beboeren efter fra-flytning indbringes for domstolene.

§ 23. Det sociale nævns afgørelser kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed. An-kestyrelsen kan dog på baggrund af en klageoptage en sag til behandling, når Ankestyrelsenskønner, at sagen har principiel eller generel be-tydning. Det er kun den person, som afgørelsenvedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan an-mode Ankestyrelsen om at optage sagen til be-handling.

251. Efter § 22 kan uenigheder mellem beboerenog kommunalbestyrelsen om beboerens rettighederefter bekendtgørelsen indbringes for de socialenævn. Kommunalbestyrelsens eventuelle krav ombetaling for istandsættelsesudgifter i tilfælde af, atbeboeren kan gøres erstatningsansvarlig efter danskrets almindelige erstatningsregler, henhører dog un-der domstolene.

Reglerne i bekendtgørelsen er fastsat i medfør af§ 111, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. fe-bruar 2011 af lov om social service. De materiellebestemmelser, der regulerer de omfattede bofor-mer, findes i serviceloven, plejehjemsbekendtgø-relsen og betalingsbekendtgørelsen. Herudovergælder lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område. Lejerrettighedsbekendtgørel-sen griber ikke ind i disse regler, men fastsætterudelukkende regler om beboerens rettigheder kon-tra kommunalbestyrelsens pligter på nogle nærmereangivne områder. Vedrørende yderligere informa-tion henvises til Retsinformation, www. retsin-fo.dk.

Socialministeriet, den 15. februar 2011

BENEDIKTE KIÆR

/ Jakob Krogh

15. februar 2011 63 Nr. 14.

Bilag 1Stikordsregister

(Stikordsregistret refererer til punkter i vejledningen)

AAdministration af venteliste 217Aflastningsboliger 40Afregning 209Afslag 168, 224Anvisning 35, 47Aktivitets- og samværstilbud 173, 176Almene bofællesskaber 41-46Almene ældreboliger 41, 43, 47Anonymitet 135, 144Ansøgning om kvote, friplejebolig 207, 209Anvisning af midlertidige botilbud 104, 108Anvisning, bolig 33-35Anvisningsregler 35Arbejdsdusør 176, 177

BBalanceleje 22Beboerdemokrat 28Beboerens betaling for ophold i botil-bud efter servicelovens § 107

106

Beboerens betaling for ophold i botil-bud efter servicelovens § 108

11

Beboerens råderet - botilbud efter ser-vicelovens § 108 og 192

246-248

Beboernes ret til at foretage installa-tioner og forbedringer – botilbud efterservicelovens § 108 og 192

242-245

Behandling efter § 102 139Beskyttede boliger 2, 49, 50, 51, 52, 54, 57, 60, 61, 62,

63, 64, 66, 67, 68, 72, 74, 75, 78,80, 82, 105, 213, 214, 226, 235,236, 239, 246, 250

Beskæftigelse og aktivering 174Betaling 24, 49, 62, 63, 65, 67, 68, 72, 74,

75, 78, 80, 82, 108, 109, 114, 115,119, 123, 124, 138, 166, 177, 178,186, 187, 189, 193, 195, 210, 220,224, 225, 239, 242, 244

Boligdokument – botilbud efter ser-vicelovens § 108 og 192

237, 238

Boligstøtteregler 48

15. februar 2011 64 Nr. 14.

Botilbud, midlertidigt ophold efterservicelovens § 107

106

Brugerindflydelse på kvindekrise-centre

163

Brugerråd 163Børn på kvindekrisecentre 141-144

CCasemanager 143Certificering 206

DDomfældte udviklingshæmmede,modtagepligt og særlige sikkerheds-foranstaltninger i boformer

131

Drift af almene ældreboliger 4Døgntilbud, midlertidigt 133

EEfterforsorg 173Etablering 5-9, 18, 96

FFamilierådgiver 141-146familierådgivningens varighed 145finansiering, friplejebolig 208Finansiering, ældreboliger 18Flytning til anden kommune 36Folkeregisterregistrering 183Forbrugsudgifter 23-25Forhøjelse af boligbetalingen – botil-bud efter servicelovens § 108 og 192

244

Forpligtelser, kommunalbestyrel-sens,

182

Forsorgshjem 167-185Forsyningsansvar 137Fraflytningsrapport - botilbud efterservicelovens § 108 og 192

250

Friplejebolig 203-212Frit valg ordningerne 214-225Funktionsnedsættelser 136

GGenerel venteliste 217, 223

HHandlekommune 134, 180, 181Handleplan 169Hjemløse 180, 196-202

15. februar 2011 65 Nr. 14.

Hjælp, personlig 69, 116, 173Husleje 195Husvilde 186-189

IIndflytningsrapport – botilbud efterservicelovens § 108 og 192

239

Indretningskrav 96Informationsmateriale 219, 225Internationale forpligtelser og kon-ventioner

47

KKlageadgang 37, 83, 92, 102, 124, 251Kofoedsminde 131Kollektive- og individuelle bofælles-skaber

42, 46, 48

Kollektivinstitutioner, lette 84-102Kommunalbestyrelsens forpligtelser 182Koordinerende familierådgiver 142, 143Krise 104, 133, 137Krisecenter 133-166Krisecenter for kvinder 132-166Kvalitetsstandard for kvindekrise-centre

147-152

Kvindekrisecenter, brugerindflydelsepå

163

Kvindekrisecenter, kvalitetsstandardfor

147-152

Kvindekrisecenter, opholds- og kost-betaling

156

Kvindekrisecenter, optagelse i 135Kvindekrisecenter, sikkerhedsforan-staltninger på

154

Kvindekrisecenter, visitation til 135Kvindekrisecentre, børn på 140Kvinder der har været udsat for vold,midlertidigt ophold i boformer efter§ 109

132-166

Kvotetildeling 209

LLejeforhold 210Lejeforhøjelse 26, 27, 89, 99Lommepenge 177Længerevarende botilbud efter ser-vicelovens § 108

220-225

M

15. februar 2011 66 Nr. 14.

Midlertidigt ophold efter servicelo-vens § 110 i boformer til personermed særlige sociale problemer

167-185

Midlertidigt ophold i boformer efterservicelovens § 109 til kvinder der harværet udsat for vold

133

Midlertidigt ophold i botilbud efterservicelovens § 107

106-110

Modtagepligt – Grønland og Færøer-ne

128, 129

Modtagepligt og særlige sikkerheds-foranstaltninger i boformer til dom-fældte udviklingshæmmede m.fl.

103

Modtagepligt, Lolland Kommunes 131Myndighedssamarbejde 143

OOpgangsfællesskab 42Opholds- og kostbetaling på kvinde-krisecentre

156

Opholdsplan 169Opsigelse 39, 58, 250Optagelse 168Optagelse i kvindekrisecenter 135Overfaldsalarm 143

PPartnervold 142Personkreds 33, 34Plejeboliger 214, 217, 226-233Plejeboliggaranti 226-233Plejehjem 50-83Private plejehjem 204

RRefusion 172, 185, 195Regler om ældreboliger 1-32

SSamværstilbud 173, 176Selvejende ældreboliger og lette kol-lektivinstitutioner

84-102

Selvmøderprincip 168Serviceareal 5-8, 17, 71, 118Servicedeklaration for kvindekrise-centre

164

Serviceniveau for kvindekrisecentre 149, 164, 165Sikkerhedsforanstaltninger på kvin-dekrisecentre

154

15. februar 2011 67 Nr. 14.

Sikkerhedsplanlægning 143Sikret ophold 133Skæve boliger 196-202Social service 108, 128, 130, 147, 171, 181, 182,

190, 204, 213, 226, 231, 234, 251Social vicevært 198Statistik 184Statsrefusion 166, 172Støtteprocedure 21Særlige sikkerhedsforanstaltninger 130

TTakster 179, 209Takstfastsættelse 179Tilbud i plejehjem 62Tilsyn 29, 53, 91, 101, 212Tilvejebringelse 207To-månedersfrist 228Traumatiserede oplevelser 142Trusler om vold 133, 137, 142Tværsektoriel 143

UUdbud 211Udlejning 87, 97, 193Udsatteråd 170Udslusningsbolig 190-195

VVarighed af midlertidige botilbud 108Ventelister 217, 223Vicevært, social 198Visitation af botilbud 35, 107, 113, 135Visitation til kvindekrisecenter 135Vold 132, 133, 137, 140, 142, 168Vold, trusler om 133, 137, 142

ÆÆldreboliger, 1-32Ældreboliger, drift af 27-29, 31Ældreboliger, regler om 1-32Ældreboligfællesskab 43

15. februar 2011 68 Nr. 14.

Bilag 2Indholdsfortegnelse

(Indholdsfortegnelsen refererer til punkter i vejledningen)

Afsnit I Almene ældreboliger til brug for ældre og personer med han-dicap

1

Kapitel 1 Almene ældre boliger 2Kapitel 2 Anvisning til almene ældre- og plejeboliger 33Kapitel 3 Almene boligfællesskaber 41

Afsnit II Plejehjem og beskyttede boliger samt andre boliger til ældreog personer med handicap

49

Kapitel 4 Plejehjem og beskyttede boliger 50Kapitel 5 Selvejende ældreboliger og selvejende lette kollektivbolig-

institutioner84

Afsnit III Botilbud efter servicelovens kapitel 20 103Kapitel 6 Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107 106Kapitel 7 Botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens § 108 111Kapital 8 Modtagepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger mv. 127Kapitel 9 Botilbud efter servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) 132Kapitel 10 Botilbud efter § 110 – forsorgshjem mv. 167Kapitel 11 Tilbud til husvilde, servicelovens § 80 186

Afsnit IV Udslusninger og Skæve boliger 190Kapitel 12 Udslusningsboliger 190Kapitel 13 Skæve boliger – boliger til hjemløse og særligt udsatte grup-

per196

Afsnit V Friplejeboliger 203Kapitel 14 Friplejeboliger 204

Afsnit VI Fælles regler for almene ældreboliger, friplejeboliger, ple-jehjem m.fl. og botilbud efter servicelovens kapitel 20

213

Kapitel 15 Frit valg-ordningerne 214Kapitel 16 Plejeboliggarantien 226Kapitel 17 Lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven 234

BilagBilag 1 StikordsregisterBilag 2 Indholdsfortegnelse

15. februar 2011 69 Nr. 14.