Mod en evidensinformeret praksis

Camilla B. Dyssegaard

Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Hvad er viden?

Den klassiske forestilling om viden

Aristoteles

To grundformer for viden:

Viden om verden(epistémé)

Viden om hvad der kan gøres med verden (techne).

Hvad vil det egentlig sige at vide noget?

•Hvad skal være opfyldt for, at en person, S, ved x?

•X skal være sand – noget usandt kan ikke være

viden

•S tror på, at x er sand – viden forudsætter mindst én,

der ved

•S har gode grunde til at tro, at x er sand.

Viden er også et fænomen

1. Transparent viden: kan beskrives og

formidles i fx en professionsuddannelse.

2. Tavs viden: kan ikke uden videre beskrives

og formidles.

I professionstilgangen til viden indgår…..

Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt

professionsudøver, den enkelte konsulent,

samt

Viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i

arbejdsfællesskaber.

Grundlag for konsulenters handlinger

› Erfaring

› Tradition, dvs. den sædvanlige måde at forholde sig på til sit

arbejdsfelt

› Dannelse, dvs. de særlige forestillinger, der måtte være om sigte

og proces

› Frihed, selvbestemmelse og metodefrihed

› Værdier, politik og normer, dvs. at praksis er baseret på visse

forestillinger, som anses for gode

› Love og regler, dvs. forskrifter om, at praksis skal have en

bestemt karakter

› Beslutninger fra fx byråd

› Økonomiske bevillinger. Dvs. de økonomiske ressourcer, der er til

rådighed.

Evidens

Evidens

Evidens betyder vished, klarhed, tydelighed og bevis. Ordet

har fra sin latinske oprindelse flere betydninger, og når det

anvendes i dag inden for de pædagogiske, sociale og

sundhedsfaglige områder er der tilsvarende forskellige

opfattelser af, hvad der tæller som evidens.

Evidens er

”den aktuelt bedste viden”

på et område.

Evidens – den bedste aktuelle viden

Almen betydning:

At en konklusion, en praksis eller en politik i

uddannelse er baseret på eller informeret af

evidens, vil sige, at den understøttes af den

bedste, mest pålidelige, relevante og

tilgængelige viden.

Evidens kan være mange ting…

Evidens – den bedste aktuelle viden

Snæver betydning:

Anden ordens viden, der tilbydes i form

af forskningskortlægninger eller

systematiske reviews med syntese af,

hvad der fra forskningen vides om et

spørgsmål om uddannelse.

Evidensbaseret og evidensinformeret praksis

Udfordringerne › Forskningen er: › øget voldsomt i antal

projekter/publikationer › forskningsmetodisk øget

voldsomt

› øget voldsomt indholdsmæssigt set

› det er blevet meget vanskeligt at finde al relevant og god forskning

› det er blevet meget vanskeligt for alle at besvare spørgsmål om, hvad forskningen viser.

John Hattie. Hvad af nedenstående er mest effektivt?

› Oversidning

› Aldersintegreret undervisning

› Opdeling efter evner

› Gruppeinddeling i klassen

› Lille klassestørrelse

› IT-støttet læring

› Cooperative learning

› Elevformidling

› Stærkt lærerstyret undervisning

› Acceleration for de dygtigste

› Feedback

› Selvrapporterede karakterer/elevforventninger.

Effektstørrelserne er: • Oversidning - 0,13

• Aldersintegreret undervisning 0,04

• Opdeling efter evner 0,12

• Gruppeinddeling i klassen 0,18

• Lille klassestørrelse 0,21

• IT-støttet læring 0,37

• Cooperative learning 0,42

• Elevformidling 0,55

• Stærkt lærerstyret undervisning 0,59

• Acceleration for de dygtigste 0,68

• Feedback 0,75

• Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44

:

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET

*

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet (2006)

et center, der

Indsamler

Sorterer

Analyserer

Vurderer

Syntetiserer, og

Distribuerer

› Empirisk forskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Udgiver systematiske reviews og

forskningskortlægninger med svar på de spørgsmål,

politikere og praktikere stiller. Det kunne for eksempel

være:

•Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring?

•Hvordan inkluderer man elever med særlige behov i

almenskolen?

•Hvilken forskning er der gennemført om 0-6 årige?

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Spørgsmålene vil ofte dreje sig om virkningen af

specifikke metoder, der allerede anvendes på det

pædagogiske område, men hvor vi ikke kender

virkningen med sikkerhed. Svarene vil hvile på den

bedst underbyggede indsigt fra forskning og

udviklingsarbejde. Målet er at bidrage til god

undervisning og pædagogik.

Evidens kan også findes ved at spørge….

Inklusionspanelet

Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU

Niels Egelund, professor AU

Mette Lausten, seniorforsker SFI

Fokuspunkter i interview 2014

›Specifikt læringsrelaterede fokuspunkter

›Generelt trivselsrelaterede fokuspunkter

›Segregeringsproces

›Inklusionsproces.

Skolestart – to temaer

• Den gode skolestart – ”Det var spændende at komme i skole og skulle

lære en hel masse. Det var ikke så svært, og der var ingen lektier. Jeg var dog lidt bange for, om der var nogen, jeg kunne blive venner med”

• Den problematiske skolestart – ”Jeg havde det meget svært dér. Jeg gik tit ud fra

timerne – et sted hvor jeg lige kunne dampe af. Jeg rullede mig nærmest ind i et gardin, så ingen kunne se mig, så jeg havde mit eget lille rum, hvor jeg ikke havde alle de der ting omkring mig. Jeg følte mig tit provokeret over meget lidt og blev let sur”.

Segregeringsprocesen – to temaer

• Usikkerheden om det ukendte – ”Jeg blev rigtig ked af det og ville ikke derover. Jeg ville virkelig

ikke derover. Så ville jeg hellere tage kampen op, for jeg gad bare ikke derover, fordi at mine klassekammerater havde jeg været sammen med i så lang tid, så havde jeg det rigtig dårligt med ikke at skulle se dem igen, når jeg kom derover, fordi så gik vi ikke i klasse sammen mere. Jeg ville hellere i stedet for at gå derover og ikke sådan have nogen venner, altså på den måde ville jeg hellere tage kampen og kæmpe lidt hårdere – det ville jeg hellere. Jeg ville virkelig ikke, men det var bestemt, og min mor og far sagde, at jeg skulle. Det var jo nok en god ide på en eller anden måde, for så kunne jeg lære – blive bedre til dansk, så jeg ikke var så langt bagud”

• Mere tid til den enkelte – ”En af de bedste ting ved at skifte var, at vi fik bedre tid med

lærerne – og kunne få bedre undervisning, når vi var færre, og mine venner var stadig på samme skole.”

Tiden efter inklusion – tre temaer

• Social trivsel – ”Jeg føler mig glad, men det kan godt være, at jeg bliver

sur, når nogen fra de højere klasser driller mig. Det er aldrig sådan, at det går for galt – ja måske skændes vi sådan lidt nu, men så går jeg bare fra. Da jeg var lille begyndte jeg lige med det samme at komme op og slås. Det har jeg lært ikke at gøre mere”

• Nye faglige udfordringer – ”Jeg føler, at jeg er kommet bagud i matematik… jeg

prøver at følge med, men det bliver sværere og sværere”

• Manglende undervisningsdifferentiering og støtte – ”Pennen (tekstscanner) og computeren er på skolen. Det

jeg synes var vildt åndssvagt, da jeg startede her, lærerne, alle dem der fik os, de vidste godt, at jeg var ordblind. Det, jeg så synes var lidt underligt, det var, at de skulle lære at bruge det der digitale, det gjorde de så først… det har de altså stadig ikke lært.”

En ting er sikkert –

Intet bliver som før!

30

Professionelle læreprocesser

Hvorfor gør vi det så ikke bare?

Fordi det kræver mere end viden at

omsætte evidens til praksis!

Evidensinformeret pædagogisk praksis

34

Forandringselementer

Resultat

MANGLER

Strategier

Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

En hurtig start som

ebber ud.

Fælles værdier

MANGLER Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Nervøsitet,

frustrationer.

Fælles værdier

Strategier

MANGLER Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Lav prioritet.

Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg,

falsk start.

Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle

første skridt.

Evaluering.

Godt på vej!

Evidensinformerede professionelle samtaler

Earl, L.M. (2008). Professional learning conversations. London: Springer

Opsamling

• Fra deltagelse til

engagement

• Fokus på at fremhæve

professionel vurderingsevne

og det den er funderet i

• Fokus fra teori eller praksis til

fokus på teori OG praksis

• Fokus på den rolle evidens

kan spille

• Konsulenter skal ikke blot

modtage viden fra andre,

men selv være aktivt

vidensproducerende og

lærende.