LGB MODEL-HOBBY, fylder 5 år - det skal fejres - og endda kun to måneder efter at blad nr. 25 er sendt på gaden.

5 ÅRSå skal vi igen kippe med flaget. Nu er det en 5 års fødselsdag, vi skal fejre.Hvem skulle ha’ troet for 5 år siden, at bladet skulle udkomme med over 25 numre. Denne gang vil vi ikke kun kip-pe med flaget, nej der vil blive afholdt åbent hus, med friske Hasseröder øl og Feuerstein, når bøgen springer ud.

Mon ikke vinteren er ved at være væk for denne gang.Her i påsken hvor vi alle forhåbentlig har hygget os sammen med familie og venner - har vi da set lidt til solen - og det er blevet mærkbart varmere i vej-ret. Jeg tror det er et godt tegn på, at foråret nu for alvor er på vej til os.Vi er atter blevet bedt om vi vil deltage på STORE-BYTTEDAG den 11. sept. i Skørring. I år er det Allan og Erik der står for arrangementet med LGB der-ude. Så vil du ha’ noget med, så kon-takt venligst dem direkte.

APRIL 2005NUMMER 26ÅRGANG 6

Chokolade Toget

2

Normalt er det ost og rødvin man sæt-ter sammen, men her er det anderle-des. Her det ost og chokolade.Hvor er det så henne? Ja det er så-mænd i Schweiz på MOB (Montreux -Oberland Bernois - Bahn) fra Montreux til Gruyères og Broc.Lad os tage med på denne tur.

Vi skal køre standsmæssigt, idet vi skal køre med banens Pullmanvogne.Der er kun de to Pullmanvogne i træk-ket, måske på en efterspurgt dag, en af banens 1’ste klasses panoramavogne også er spændt på.Straks efter vi har forladt smalspors banegården i Montreux, ( 395 m.o.h.) går det stejlt opad, idet banen stiger med 7,3 % som største stigning.Absolut det stejleste for en bane uden tandstænger og tandhjul.(Bernina-Banen hos RhB er på 7%).

Der kommer nu en herlig udsigt ned over Montreux og Genfer søen, når banen snor sig fra side til side, for med 4 skarpe kurver at forandre retning for ikke at overstige de 7,3 %.Vi kører gennem små forstæder til Montreux og kan foruden udsigten ned over byen og Genfer Søen, også nyde synet af vinmarker på begge sider af banen.Ved Chamby i 748 meters højde, kom-mer det næste store, af interesse for os. Herfra udgår den berømte Muse-umsbane Blonay-Chamby.I dag skal vi dog videre med Choko-ladetoget. Vi kan lige nå et sidste blik ned over Genfer Søen, inden vi i 1112 meters højde efter Les Avants forsvin-der ind i den 2.424 m lange Jor tunnel

Nu er den smukke udsigt ned over Genfer Søen væk og gæsterne har fået sat sig godt til rette i de gamle sa-lonvogne. Derfor er der nu tid til at få

serveret kaffe og croissant, som er inkluderet i billetprisen foruden fri ad-gang til ostemejeriet i Gruyères samt et besøg på slottet, ligeledes i Gruyè-res. Som det sidste på rejsen, hvoraf navnet Chokoladetoget stammer, er der rundvisning på Cailler-Nestlé Cho-kolade fabrikken, filmforevisning samt det bedste af det hele, smagsprøver på chokoladen.Inden vi når så langt, skal vi dog køre ca. 22 km med toget på MOB stræk-ningen, inden vi i Montbovon skal over på GFM (Gruyères-Fribourg-Morat).

3

Ankomst Montbovon: Vi kan roligt bli-ve siddende i de gamle Pullman vogne fra 1914/15 (renoveret i 1961 og 1968).Der er 8 minutters ophold, fordi vi skal ændre retning på GFM strækningen.Det er stadig vores lokomotiv der efter endt rangering bliver spændt for igen.GFM strækningen er også meterspor og kører med samme strømspænding som MOB, nemlig 850 V jævnstrøm.Nu går turen videre gennem et smukt landskab frem til Gruyères, hvor der bliver et stort ophold til besøg på oste-mejerierne, byen og slottet.

Gruyères er jo kendt for sine mange fine oste, særlig den type der bruges til ostefondue, så mon ikke de fleste med toget, efter et besøg på mejeriet, finder en af de mange restauranter i byen, der serverer netop ostefondue.Omkring byen og i hele regionen ser man masser af køer. De er jo livgiven-de for, at man kan fremstille oste - og som vi senere skal opleve, fremstille chokolade.Selve byen Gruyères er en gammel middelalder by, bygget som en slags fæstning med slottet i den ene ende af byen. Den er virkelig et besøg værd.Man blir hurtigt hensat til en film om gamle dage, hvor vi nu selv lige plud-selig er blevet aktører.Så slap bare af og spil med, det er en oplevelse man aldirg glemmer.

Efter besøget i Gruyères med forhå-bentlig mange gode indtryk, fyldt mave med ostefondue og liflig hvidvin, er det nu tid til, at komme videre med toget til Broc og se på chokolade fremstilling.Inden toget kører fra stationen, tjekker togkonduktøren, at alle nu er kommet tilbage og har indfundet deres pladser i de gamle Pullman vogne igen.

Slottet, der er fra 1100, er imponeren-de, Bare at gå gennem porten er fedt.Er man oppe og nyde udsigten i et tårn, kan man se det kønne grønne landskab omkranset af bjergene. Her får man et godt indtryk af det frodige Greyerzerland med de mange køer.Den sidste greve, Michael af Gruyè-res, gik bankerot i 1554 - og endte sine dage som tigger.

4

Så er vi ankommet til Cailler’s egen banegård i Broc.Hvorfor er det så lige vi er med på tu-ren idag?Jo, idag er et af MOB’s nye lokomo-tiver i 8000 serien som forspand. Det har netop sammen med GoldenPass logoet, fået en reklame for Cailler på den anden del på siden.I dag skal det på behørig vis indvies.Direktionen fra Cailler er samlet foran lokomotivet sammen med familie.Hvad er mere naturligt, end at døbe det med frisk Schweizer mælk.Hæve sølvbakkerne med den dejlige mælkechokolade - og ellers være tak-nemmelige for den flotte reklame der er kommet på lokomotivet.

Cailler har været i Schweiz i over 180 år som chokolade fabrikant.Den første fabrik blev grundlagt af Franqois-Louis Cailler i 1819 i Vevey.Senere blev ny fabrik bygget i 1897 i Broc, af Alexander Cailler, på grund af det frodige Greyerzerland. Her var man tæt på frisk Alpemælk hver dag.I 1998 fusionerde Cailler sammen med Nestlè, der idag ejer 15 % af firmaet.

Vi er dog ikke kun kommet for at få den oplevelse med, nej vi er jo også kommet for at få rundvisning på den gamle Chokolade fabrik, smage det lækre chokolade.Hver uge om onsdagen kommer besø-gende med Chokoladetoget i perioden fra Juni og til Oktober.Hvor mange der kommer med det fine Pullmantog vides ikke, men årligt kom-mer over 50.000 besøgende til fabrik-ken i Broc.På fabrikken produceres 65 tons cho-kolade pr. dag. Alene af chokolade pla-der produceres 20.000 pr. time.Hver morgen ankommer 4 normalspor godsvogne på rollbock til fabrikken med råstoffer som sukker, kakao mm.Om aftenen forlader de igen fabrikken med produkter af forskellig art.For slikmundene der læser dette er det trist jeg ikke kan vise billeder fra fabrikken, men lidt mundgodt kan i se nedenfor.

Greyerzerland er et smukt landskab, men Schweizer bygningerne i træ er også flotte og noget for sig.Hvad der også er noget for sig, er alle køerne. De er faktisk som kæledyr for indbyggerne, samtidigt med det også er ren business for dem.Hvert år kåres de bedste, som hos os med hundeudstillinger mm.Vi er i et område hvor der er mange luftballoner, så hvad er mere naturligt her, end sende en ”ko” op i himmelen.

Dagen er ved at være slut, vi må til-bage til toget, så vi igen standsmæs-sigt kan vende tilbage til det mondæne Montreux. Måske er der tid til moition langs Genfer søen efter aftensmaden.

5

Nye tider. af Allan Sixøe

Ja selv på en Havebane skifter ti-derne.

Princippet med min havebane var fra starten, at et til to togsæt bare skulle køre rundt og passe sig selv, det blev så hurtigt kun til et togsæt, da sporskif-terne ikke var stabile nok til at jeg turde lade det passe sig selv. Det pinte mig så, at et togsæt bare uafbrudt kørte rundt og sled sig selv ned, så ret hur-tigt blev indkøbt en LGB timer så toget holdt pause i ca. 1 min. ved stationen.Det nye irritationsmoment var så nu, at skulle se et tog starte fra 0 til 100 på et sek. og bremse ned ditto.

Men trods alt kørte toget kun halvt så mange omgange om dagen.

I 2003 blev min krokkodille så indkøbt med indbygget dekoder og lyd, det gav jo en helt ny mulighed da man kunne programmere toget til nu, at starte realistisk langsomt op, men desværre ikke bremse langsomt ned, men en lille strømholder blev indkøbt og mon-teret i toget så lyden blev efter toget var standset, så syntes jeg ikke selv at man opdagede at det stoppede så brat.

Den næste ting jeg så godt kunne tæn-ke mig var, at man kunne styre toget med en fjernbetjening, en praktisk ting når man havde en afsporing eller når man ville se om en ny lang vogn ramte noget på sin vej rundt på anlægget.

På en tur til Hamburg, tænkte jeg på vej ned i bilen, om man skulle investe-rer i et nyt lok evt. et ægte damp, eller bare nogle nye vogne. Men vel nede i butikken, blev jeg ret hurtigt overbevist om, at jeg skulle til at køre digitalt. Jeg blev tilbudt et digi.startsæt uden skin-ner og fik byttet remoten ud med den store 55 015 som også kan betjene sporskift. Derudover købte jeg også de to enheder som gjorde, at jeg kunne betjene mit anlæg trådløst.

Fordelene ved det digitale er for mig mange. Jeg har lidt meget af skidt og snavs på skinnerne, så toget har ho-stet sig rundt på banen ved lav analog strømføring, nu ved det digitale system er der fuld spænding konstant. Da jeg efterhånden har fået dekoder og lyd i alle mine loks, har jeg også det fulde udbytte af de 8 funktioner ved lyden, horn-klokke-afgang-bremselyd-o.s.v.På damp loks kan man slå varmelege-met i skorstenen fra, den bruger me-get strøm når man for det meste kører uden røg.

En anden ting er, at det er nemmere at slukke lyset i dagtimerne på toget da man ikke skal ind og finde kontakten i skroget.(red.: Togene kører i virkeligheden med lys på også om dagen)

En god ting er også, at man kan have flere loks stående på anlægget, som ikke skal køre, uden at man skal tænke på om det holder på en strømfri skin-ne.

En hel god ting er, at nu kan man køre med flere loks samtidigt, så nu tager vennerne bare deres loks og fjernbe-tjening med.

Da jeg byggede banen var idéen jo, at det skulle passe sig selv, så der var jo ikke tænkt så meget på sidespor. Det kan jeg så godt ærgre mig over nu, hvor muligheden med flere kørende tog samtidigt er muligt, men mon ikke at der kommer flere nye tider på ba-nen………

Red.: Jo, det påpegede jeg jo allerede i MODEL-HOBBY i blad nr. 11 på side 6, da der i artiklen om banen på Mols stod, at nu var det slut med indkøb, bortset fra lige at fylde de sidste hul-ler ud.Man bliver aldrig færdig.....

DIGITAL STYRING

Her er hvad der skal bruges:

55005 MZS-Zentrale II

55090 Power Booster

55016 Lok-Handy

55015 Universal-Handy

55050 RC-Sender

55068 MZS-USB adapter

55055 RC-Empfänger

55025 MZS Weichendekoder

55060 MZS-Interface til PC

55063 MZS-Bremsegenrator

6

Ja, hvis man ikke vidste bedre, så kunne man såmænd godt tro det var billeder fra krigen i Bosnien.

Nu er det altså bare fra min haveba-ne. Som I kan se, så trænger den til en kærlig hånd, bare for at få ryddet op - og komme ned til det oprindelige land-skab, skinnerne med stenballasten.Når jeg er kommet så langt, kan jeg begynde at overskue, hvad der så er ødelagt af skinner, sporskifter mm.En ting er i hvertfald sikkert i skrivende stund, sommerkøreplanen bliver nok udsat et par måneder eller tre i år.

Planen var ellers her i April, at invitere folk til kørsel og øl i anledning af ba-nens første 10 år og bladets 5års dag!

Da der skal bygges om på anlægget her i sommer, vil jeg ikke begynde at reparere for meget på det bestående.Skinnerne vil blive efterset, sat sam-men, men det elektriske vil jeg i første omgang ikke røre ved, da jeg jo har planer om, at skifte til digital og ana-log. Endnu ved jeg ikke hvordan det praktisk skal løses, så det blir nemt, at omskifte fra det ene til det andet.At jeg skal kunne køre begge dele, er en nødvendighed, idet jeg jo har om-kring 40 maskiner der ikke er digitale.I det nye anlæg, vil der forsat blive to seperate strømkredse. Mit ønske er så, at jeg kan skifte strømart, som jeg netop lige har behov for, uden alt for meget besvær med omstillingen.

Er dette billeder fra krigen i Bosnien?Det er såmænd bare SKOVBY-BANEN efter naboens grantræ er fjernet efter stormen den 8. januar 2005.

HVAD ER DETTE ?

7

Nu byder lejligheden sig måske til hurtigt, at få mit livesteam til at kunne køre.Så kan jeg jo stadig invitere på øl - og lidt kørsel på anlægget.Blot lidt anderledes end jeg oprindeligt havde tænkt mig.I skrivende stund, har jeg endnu ikke datoen hvornår det vil finde sted.Heldigvis er mailen jo opfundet, så I skal nok blive underrettet i god tid.

Men tilbage til det, jeg ellers ville skrive på disse sider.Som I kan se, så er der jo lidt rod på anlægget. På side 6 på det øverste bil-lede, har jeg cirklet min Kristusfigur ind med hvidt. Den stod oprindeligt nedfor kirken på venstre side af trappen der føre op til kirken.Selvom skaden ikke skete på ”Kristi Himmelfartsdag”, så har ”han” allige-vel været ude på en tur i luften. Her på anlægget var det i skala 1:22,5 - noget der svarer til ca. 68 meter.På det nederste billede stadig med hvid cirkel, ses kobberkuplen til kirken, den har også været ude på en lille fly-vetur, efter den blev slået af tårnet.

Den røde cirkel på det nederste bil-lede på side 6, viser så til gengæld en skorsten fra et hus i nærheden af hvor Kristusfiguren landede. Så den har også været i luften ca. 68 meter i skala 1: 22,5 - før den faldt ned igen.På det miderste billede på side 6, er resterne af et hus. Det var lige her stammen faldt ned. Det er ikke mo-delhus mere, dertil skal der bruges for meget lim.På det øverste billede på side 6, kan ses flere smådele fra de omkringstå-ende huse.Her øverst på siden kan vi se hoved-stationen. Der er slået et stykke tag af pakbygningen. Selve stationsbygnin-gen har fået revet perron overdæknin-gen af, ligesom perron overdækningen mellem spor 3 og 4 er slået i stykker.Lamperne på perronen er også slået af og gået i stykker.De fleste figurer ligger i et syndigt rod på banegårds arealet, nogen knækket, andre heldigvis uskadte.Det ene hovedsignal er beskadiget med vingen, den er slået af drejepunk-tet. Måske jeg kan fikse det. - men el-lers er det jo et nyt signal igen.

Tankvognen, har fået slået det øverste omkring stigen op til dækslet istykker.Personvognene har fået slået trinbræt-ter istykker.Ellers ser det ud som om, wc bygnin-gen, hoved bygningen og kiosk og te-lefonboks er intakte.Remisen bagerst er uskadt, ligesom de omkringstående træer også er uskadte.Værst berørt er området på vestsiden af anlægget, hvad der med al tydelihed kan ses på de små billeder øverst til højre - og de to nederste her på si-den.I skrivende stund anslår jeg skaderne til mellem 8 - 10 tusinde, hvis alt skal skiftes ud med nyt - og ikke sammen-flækkes med lim, som man måske godt kunne - men hvordan vil det hol-de fremover med svingninger mellem varme og frost.Jeg kan nok heller ikke få det pænt igen, ved at lime stumperne sammen.Det må være klart, at det skal dækkes af skadesvolderen, selvom han ikke er særlig berørt over de skader hans træ hat forvoldt på mit havebane anlæg.For ham, var hans træ mere ”helligt”.

Ja, det minder mest om en krigsskue plads fra Bosnien med udbombede huse mm. hvor beboerne hastigt er flygtet.

8

TRESTLES...

af Erik Priess

Siden jernbanernes tidligste dage har jernbane og broer altid været tæt for-bundet.

Når jernbanerne skulle krydse dale, slugter, vandløb, floder, kanaler, søer, fjorde, bælter og sunde er baneingeni-ørernes fantasi og opfindsomhed ofte blevet sat på en hård prøve.

Dette har givet sig udslag i mange im-ponerende, ofte monumentale brobyg-gerier.

Ofte identificerer man national og re-gional banestrækninger med deres brobyggerier.Mange har ikke kendskab til banerne, hvor de går til og fra, eller de toge der kører på strækningerne; men broerne, dem kender man.

Både i ind og udland kender man vo-res hjemlige Lillebæltsbro (ill.1), og Storstrømsbro (ill.2) der begge fører DSB toge fra landsdel til landsdel.

På rejser sydpå har de fleste Danskere også beundret den imponerende bro over Kielerkanalen ved Rendsburg (ill.3), med dens helix op over byens tage og dens berømte hængefærge under brospandet.

Længere sydpå i Tyskland støder man på de enorme, bombastiske murstens-broer i Vogtland. Elstertalbrücke ved Jocketa (ill.4) og Göltzschtalbrücke ved Mylau (ill.5).

I Schweiz kommer man ikke uden om de fantastiske flotte broer på smal-sporsbanerne gennem Alperne. Hvor-af Landwasser broen vel nok er den mest kendte og beundrede af dem alle (ill.6).

På de Britiske øer er en af de bedste repræsentanter for jernbanebroerne Firth of Forth broen ved Edingburg (ill.7).

Uden for Europa kender man fra Australien Sydney Harbour Bridge (ill.8) og fra Afrika Victoria Falls Bridge (ill.9), og hvem kender ikke den be-rømte træbro over floden Kwai fra fil-men ! (ill.10).

TRESTLES

Lillebæltsbroen.

Storstrømsbroen. Firth of Forth broen ved Edingburg.

Den imponerende bro over Kielerkanalen med dens helix op over byens tage og dens berømte hængefærge under brospandet.

Elstertalbrücke ved Jocketa.

Landwasser viadukt i sne.

Sydney Harbour Bridge.

Africa Victoria Falls Bridge med luftfoto.

Den berømte træbro over floden Kwai fra filmen. Lille foto, da broen sprænges.

Göltzschtalbrücke ved Mylau.

9

Hvad er det så man kender af jernba-nebroer fra USA ?

Naturligvis har de et utal af enorme stål og stenbroer derovre, Men det jeg oftest forbinder med jernbanebroer i USA er deres trestles.

Ordet trestle betyder : Buk, som i sav-buk eller bordbuk.

Og det er hvad de egentligt består af: En række bukke, eventuelt med afstiv-ninger imellem, og derpå et par over-læggere hvorpå sveller og spor blev lagt.

De bliver oftest bygget af træ; men fin-des også i stål, eller en kombination af begge.

Man støder på dem i alle størrelser lige fra små ydmyge (ill.11) til enorme kom-plexe konstruktioner (ill.12 og 13). En af de største var den 12 mil lange trestle over Great Salt Lake i Utah (ill.14-16) Den stod på ikke færre end 12500 pæle, der var banket ned i sø-bunden. Efter jernbanen er ført uden om søen, er stolperne nu trykket op (ill. 17), og er i dag eftertragtet tømmer til huse (ill.18) og møbler (ill.19 og 20).

Disse trestles har altid tiltrukket model-byggere, og er lavet i et utal ag varian-ter og størrelser. Både som indendørs modeller; men også i vid udstrækning på udendørsanlæg.

I næste artikel vil jeg vise hvad andre modelbyggere har lavet af trestles på deres havebaneanlæg.

Billeder herover fra trestle over Great Salt Lake i Utah. Samt anvendelse af træet.

De små ydmyge trestles.

Her de enorme komplexe konstruktioner -Måske man kan skimte den store i baggrun-den - og til den 12 mil lange trestle, der gik tværs over Great Salt Lake i Utah.

HØRT I FORBIFARTEN....

Bladet udkommer 6 Gange årligt.(feb.- april - juni - aug.- okt.- dec.)ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Freddie FengerAdresse: Tunøvej 6 Skovby 8464 GaltenTlf.: 8694 3975 e-mail: info@lgb-hobby.dkKørsel på tilknyttede LGB-anlæg efter aftalese: www.lgb-hobby.dk

SPØRG OM SAMLIVv/ samlivsterapeut Tutta Tude-bjergKære Tutta.Jeg har i 37 år levet sammen med en mand, hvis største pas-sion er hans modeltog i kæl-deren, hvor han har opbygget en tro kopi af en schweizisk-bjergbane med fire stationer og 17 elektriske skiftespor. Jeg har flere gange antydet over for ham, at det er på høje tid, at vi bliver gift. Men han bliver ved med at holde mig hen med vage løfter: Så skal han have bygget en sidebane, så et nyt gipsbjerg med plasticgrantræer på, og så skal han have revide-ret køreplanen for det kommen-de år. Jeg frygter, at det aldrig bliver til noget med dét bryllup. Og børn vil han heller ikke høre tale om, fordi han er bange for, at de skal ødelægge hans nye MY-lokomotiv og spilde rød sodavand ud over hele Bren-nerpasset. Hvordan kommer vi videre i vores samliv?Vicki Bøvtoft, Svinninge

SVARET, kommer i næste nr.

FORSOMMER / FERIEGLACIER-EXPRESS 75 ÅR.

↑ Den berømte klap. Hvor tit ser man ikke det problem ved baner, hvor perronkant ikke passer i højden eller afstanden til to-get. Utroligt man kan bygge et nyt togsæt, uden at tage højde for at det passer til perronkant. Standard er vist et fy'ord på alle baner.

↑ "Club 1989" trak den 8. december 2004, G 3/4 11 fra Filisur til Samedan. Dette lok. er LGB nyhed i 2005. Lokomotivet skal renoveres og bygges om til oliefyring inden det indsættes i 2007.

Ja, det sker også i virkelig-heden.Ikke kun på modelba-nen med glemt sporskifte.

→

SKOVBY-BANEN igen?Nej, dette billede stammer fra flodbølge katastrofen i december 2004 i Asien, hvor 2000 passagerer i toget blev revet i døden af vandmas-serne. Det giver et godt ind-tryk af, hvor stor kraft vandet er kommet med.Der er unægtelig stor lighed med mit billede på side 7, fra SKOVBY-BANEN. Her var det dog ikke så drama-tisk, idet der ikke befandt sig nogen i mine vogne.

SMALSPORS-AKTUELT

En af bladets læsere har med-delt, at sådan vil han trisse rundt som gammel !