modul 13 – bachelor projekt · modul 13 – bachelor projekt den historiske udvikling af...
TRANSCRIPT
Modul 13 – Bachelor projekt Den historiske udvikling af socialrådgiverens rolle.
The historical development of the role of the social worker
“Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA
University College, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra VIA University Colleges side, og forfatterens synspunkter er ikke
nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller
uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.”
1
Eksamensopgave
Socialrådgiveruddannelsen – 7. Semester
Modul 13 – Bachelorprojekt
Navn: Maria Moesgaard Lauridsen
Studienr.: 238553 Stud.mail: [email protected]
Navn: Lisbeth Nielsen
Studienr.: 244918 Stud.mail: [email protected]
Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro
VIA University College
Hold: RH16F
Vejleder: Asger Brandt
Afleveret: Maj 2019
Denne side medregnes ikke i antal anslag!
2
Indholdsfortegnelse
Indhold 1. Resumé .......................................................................................................................................................... 4
2. Indledning ...................................................................................................................................................... 5
3. Problemstilling ............................................................................................................................................... 6
3.1 Opgavens formål ..................................................................................................................................... 7
4. Videnskabsteori ............................................................................................................................................. 7
4.1 Socialkonstruktivismen ............................................................................................................................ 8
4.2 Fænomenologi ......................................................................................................................................... 8
4.3 Hermeneutik ............................................................................................................................................ 9
5. Metode .......................................................................................................................................................... 9
5.1 Kvalitative metode ................................................................................................................................. 10
5.2 Interviewform ........................................................................................................................................ 10
5.3 Udvælgelse af informanter .................................................................................................................... 10
5.4 Præsentation af informanter ................................................................................................................. 11
5.5 Transskribering ...................................................................................................................................... 12
5.6 Bias......................................................................................................................................................... 13
6. Det historiske perspektiv ............................................................................................................................. 15
7. Teori ............................................................................................................................................................. 18
7.1 Handlingsrationaler ............................................................................................................................... 18
7.1.1 Det bureaukratiske handlingsrationale .......................................................................................... 19
7.1.2 Det fagprofessionelle handlingsrationale ....................................................................................... 19
7.1.3 New Public Management ............................................................................................................... 19
7.2 Pierre Bourdieu ...................................................................................................................................... 20
7.2.1 Baggrund ......................................................................................................................................... 20
7.2.2 Felt .................................................................................................................................................. 20
7.2.3 Kapital ............................................................................................................................................. 21
7.2.4 Habitus ............................................................................................................................................ 21
7.2.5 Doxa ................................................................................................................................................ 21
7.2.6 Symbolsk vold ................................................................................................................................. 22
7.3 Michel Foucault ..................................................................................................................................... 22
7.3.1 Baggrund ......................................................................................................................................... 22
7.3.2 Foucaults magtbegreber................................................................................................................. 23
7.3.3 Bio-politisk magt ............................................................................................................................. 23
3
7.3.4 Governmentality ............................................................................................................................. 24
7.3.5 Pastoralmagt ................................................................................................................................... 24
7.3.6 Disciplinær magt ............................................................................................................................. 25
7.4 Principal-agent ....................................................................................................................................... 25
7.5 Helhedssynet ......................................................................................................................................... 26
7.6 Professionsetik ...................................................................................................................................... 27
7.6.1 Individets værdighed ...................................................................................................................... 27
7.6.2 Social retfærdighed ........................................................................................................................ 27
7.6.3 Professionel integritet .................................................................................................................... 28
7.6.4 Medmenneskeligt ansvar ............................................................................................................... 28
8. Analyse......................................................................................................................................................... 29
8.1 De lovgivningsmæssige rammer på beskæftigelsesområdet ................................................................ 30
8.1.1 De organisatoriske rammer ............................................................................................................ 31
8.1.2 Principal-agent ................................................................................................................................ 33
8.1.3 Det administrative arbejde ............................................................................................................. 34
8.1.4 Tidspres........................................................................................................................................... 35
8.1.5 Magt................................................................................................................................................ 36
8.2 De økonomiske rammer på beskæftigelsesområdet ............................................................................ 38
8.2.1 De organisatoriske rammer ............................................................................................................ 38
8.2.2 Mentorordning ............................................................................................................................... 40
8.2.3 Refusionsregler ............................................................................................................................... 41
8.2.4 Skønsprincippet .............................................................................................................................. 42
8.2.5 Benchmarking ................................................................................................................................. 42
8.2.6 Magt................................................................................................................................................ 43
8.3 Fagligheden på beskæftigelsesområdet ................................................................................................ 45
8.3.1 Handlingsrationaler ........................................................................................................................ 45
8.3.2 Socialrådgivernes faglige og personlige integritet ......................................................................... 47
8.3.3 Helhedssyn - Fokus på beskæftigelse ............................................................................................. 49
8.4 Professionsetik ...................................................................................................................................... 52
9. Konklusion ................................................................................................................................................... 56
10. Perspektivering .......................................................................................................................................... 59
11. Bibliografi ................................................................................................................................................... 61
12. Bilagsfortegnelse ....................................................................................................................................... 63
4
1. Resumé Dette bachelorprojekt omhandler et historisk perspektiv i forhold til socialrådgivernes rolle,
fra 1970’erne og frem med fokus på beskæftigelsesområdet. Vi har valgt at tage
udgangspunkt i temaer, der har haft indflydelse på ændringerne af socialrådgivernes rolle;
de lovgivningsmæssige rammer, de økonomiske rammer og de organisatoriske rammer.
Opgavens formål er at opnå en nuanceret forståelse for socialrådgivernes rolle over tid.
Hvorledes udviklingen af socialrådgivernes rolle har haft betydning for, den måde der
arbejdes på. Hermed skaber projektet indsigt i, hvorledes de beslutningsprocesser staten
og kommunen laver, har indvirkning på socialrådgiverne og deres faglighed.
I dette projekt arbejdes der med socialkonstruktivisme, den fænomenologiske og
hermeneutiske tilgang. Vores problemstilling belyses ved at gøre brug af den kvalitative
metode i form af interview. Vores empiri bliver analyseret ved brug af det historiske
perspektiv, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, handlingsrationalerne, Principal-agent
teorien, helhedssynet og de professionsetiske værdier. Ved at bruge Foucaults
magtbegreber, ønsker vi at skabe forståelse for, hvorledes magten gør sig gældende for
socialrådgiverne. Ved Bourdieu, gør vi brug af hans analytiske begreber, for derigennem
at skabe forståelse for socialrådgivernes praksis. Vi anvender derudover
handlingsrationalerne for at skabe forståelse for, de skiftende tanke- og handlemønstre,
der er forankret i de organisatoriske rammer. Principal-agent teorien bruger vi således til at
belyse New Public Managements udførelse. Ved at gøre brug af helhedssynet og de
professionsetiske værdier i vores projekt, belyser vi hvorledes socialrådgivernes faglighed
kommer under pres.
I vores bachelorprojekt kan vi konkludere, at vi bliver bekræftet i vores forforståelse af,
hvordan socialrådgivernes rolle har ændret sig fra 1970’erne og til hvor de er i dag.
Hvorledes de har oplevet ændringer i de strukturelle rammer og de bevidste og ubevidste
processer, der har haft betydning for hvordan socialrådgivernes rolle har udviklet sig.
5
2. Indledning Socialrådgiverfaget er et fag, der er i en konstant forandringsproces, hvor lovgivning,
skiftende regeringer og byråd er medvirkende til at sætte dagsordenen for hvorledes
socialrådgiverne skal agere i det sociale felt.
Op gennem tiden fra 1970’erne og frem til i dag, har socialrådgivernes arbejdsområder
været under konstant forandringer i form af forskellige paradigmeskift og reformer, såsom
bistandsloven i 1976, lov om social service i 1998, dagpengereformen i 2007 og
kontanthjælpsreformen i 2014. Disse er blevet iværksat i forbindelse med omstrukturering
af den danske velfærdsstat. Socialrådgiverne er gået fra primært at arbejde med sociale
sager, til også at være en del af beskæftigelsesområdet, som de sidste to årtier har haft
fokus fra både regeringens og mediernes side.
Socialrådgiverfaget var i sin opstart, en humanitær opgave, hvor det at yde støtte og
omsorg i menneskers liv, var omdrejningspunktet for faget og hvor man informerede det
politiske niveau, når der var bruge for nye indsatser. Udviklingen i velfærdsstaten og
indgangsvinklen til borgerkontakten har siden ændret sig.
I dag forventer investeringsstaten, at socialrådgivernes arbejde er aktiviteter, der kan
udsættes for en kalkule, en algoritme, som kan regne ud, hvorvidt det overhovedet kan
betale sig. Det er i modstrid med socialpolitikkens formål om at ligestille mennesker, der
ikke er rentable (Barkholt, 2017, s. 40).
Som socialrådgiverstuderende kan man sidde med et billede af, at faget er gået fra at man
så socialrådgiverne som borgernes advokat og til i dag, hvor man agerer som statens
forlængede arm. Hvor kontrolinstanser er oprettet således, at økonomien bruges som
incitament i forhold til den tilgang man har til borgerne. Dermed ydes der en stram form for
hjælp, således det mere bliver på systemets præmisser og knap så meget fokus på
borgernes autonomi og empowerment.
Det er vores opfattelse, at der sker en ændring i måden socialrådgiverne skal arbejde for
og med borgerne, når retningslinjerne ændres. Dette kan være med til at sætte
socialrådgiverne i et krydspres i forhold til både at honorere de faglige og lovmæssige krav
6
der stilles, men samtidig også i at kunne yde en brugbar indsats overfor borgerne, som
står som sidste led i den lange kæde af lovgivning, regler, retningslinjer, økonomi osv. og
skal modtage hjælpen.
Efter vi er startet på socialrådgiveruddannelsen, har vi haft en oplevelse af, at
kommunernes økonomi og den økonomiske formåen man har, bliver italesat i medierne.
Kommunerne virker ikke så tilbageholdende med at udtale sig omkring deres økonomiske
kvaler. Dermed kan de bruge det forebyggende overfor medierne, når de bliver stillet
kritiske spørgsmål, vedrørende stramninger på de forskellige politiske områder. Et
eksempel er Norddjurs Kommune, der over de næste 4 år skal spare 460 millioner kr. Her
har de selv informeret medierne omkring det store sparekatalog, der skulle laves. Dermed
er man på forkant med situationen og har således også informeret borgerne i kommunen
omkring de økonomiske rammer.
Den store og vedvarende mediedækning på beskæftigelsesområdet, har også betydet, at
der bliver fremstillet et mere negativt syn på socialrådgiverne, der arbejder inden for
beskæftigelsen. Både fra mediernes side, men i særdeleshed også fra befolkningen.
Vores oplevelse er, at tonen er meget hård og fronterne er tegnet skarpt op.
Vi finder det derfor interessant at finde ud af, hvorledes det er at være socialrådgiver på
beskæftigelsesområdet. Om økonomien spiller så stor en rolle i forhold til, hvilke tiltag der
kan tilbyde og hvorledes alt dette påvirker socialrådgiverne.
3. Problemstilling Vores interesse ligger i hvorledes beskæftigelsesområdet har udviklet sig fra 1970’erne og
frem til i dag. Netop fordi dette område har stor fokus, både fra regeringens og
kommunalpolitikernes side. Men også i høj grad fra den almene borger, der kan følge med
i debatten i medierne, hvorledes de italesætter netop beskæftigelsesområdet i. Udefra
dette finder vi det interessant at få socialrådgivernes oplevelse af udviklingen på
beskæftigelsesområdet og hvilken betydning det har haft for deres arbejdsliv, både fagligt
men også menneskeligt. Derudover finder vi det relevant at få socialrådgivernes oplevelse
af samspillet med borgerne og om dette har ændret sig i løbet af årene.
7
Vores problemstilling kommer derfor til at lyde således:
Socialrådgivernes rolle i et historisk perspektiv fra 1970’erne og frem og hvordan har
udviklingen haft indflydelse på socialrådgiverne og borgerne med fokus på
beskæftigelsesområdet?
3.1 Opgavens formål Med afsæt i de interne refleksioner og diskussioner, vi har haft i gruppen. Ønsker vi at
opnå en forståelse for hvorledes praksis fungere, når lovgivning og økonomi er
medbestemmende. Vi har et ønske om at opnå en forståelse for, hvorledes
socialrådgivernes rolle har udviklet sig over tid. Hvilken indflydelse de forskellige
lovgivninger, magt og handlingsrationaler har haft på det arbejde, der udføres på
beskæftigelsesområdet. Derudover vil vi gerne opnå en forståelse af hvordan
socialrådgiverne oplever udviklingen på eget felt og hvordan dette påvirker dem i deres
daglige arbejde.
4. Videnskabsteori
Vi vil i det følgende præsentere vores overvejelser omkring de videnskabsteoretiske
tilgange, der er fundamentet for vores viden og et centralt element for vores
bachelorprojekt. Vi vil i dette afsnit redegøre for de videnskabsteoretiske tilgange, vi har
valgt at tage udgangspunkt i, samt hvilken rolle disse vil have i vores bachelorprojekt. Vi
har valgt at inddrage tre tilgange i vores projekt socialkonstruktivismen, fænomenologien
og hermeneutikken.
8
4.1 Socialkonstruktivismen
Socialkonstruktivismen er en erkendelsesteori, der er inspireret af Thomas Kuhns
paradigmebegreb. Her fremhæves det, at teorier indenfor det videnskabelige område er
begrænset af det fremherskende videnskabelige paradigme, dog kun indtil ny viden sætter
spørgsmålstegn ved dette.
Socialkonstruktivismens udgangspunkt er, at virkeligheden, verdenen og viden er socialt
konstrueret. Den socialkonstruktivistiske tilgang betoner, at virkeligheden formes eller
afspejles af vores indsigt af den. Derudover anser denne tilgang, at de samfundsmæssige
fænomener ikke er konstante og statiske, men at de er opstået gennem sociale og
historiske processer. Hvilket betyder at der i socialkonstruktivismen er et
forandringsperspektiv (Thisted, 2018, s. 75).
Ved at anvende det socialkontruktivistiske perspektiv i vores undersøgelsesprojekt, kan vi
belyse hvordan socialrådgiverrollen har ændret sig gennem tiden fra 1970’erne, qua at
samfundet er konstrueret og er hele tiden under forandring, hvilket får indflydelse på
socialrådgivernes rolle.
4.2 Fænomenologi
Den fænomenologiske tilgang er subjektiv og anvendes til at forstå de erfaringer, værdier,
intentioner, opfattelser og oplevelser, der er grundlaget for at beskrive, forstå og forklare
de handlinger, mennesker laver og dermed også det samfund de lever i (Guldager, 2015,
s. 79-81). Ved at bruge fænomenologien, efterstræbes det at sætte vores egen
forforståelse i parentes. Vi er dog klar over, at vores spørgsmål er lavet ud fra vores egen
forforståelse. Vi vil efterstræbe at arbejde ud fra en åbenhed, lydhørhed og fleksibilitet
overfor informanterne, for derigennem at få deres synspunkter frem (Guldager, 2015, s.
79-81).
Empirien i vores opgave bliver på baggrund af kvalitative interview med 4 socialrådgiver.
Hvor udgangspunktet er at forstå og beskrive deres oplevelse af de forandringer, der er
9
sket inden for beskæftigelsesområdet. Hvorledes det har påvirket deres arbejdsgang og
samspillet med borgerne, dermed deres livsverden, dette gør at vi finder fænomenologien
relevant at tage udgangspunkt i.
4.3 Hermeneutik
Hermeneutik kommer af det græske hermeneuein, hvilket betyder at fortolke eller at tolke.
I denne tilgang, lægges der vægt på, at en egentlig sandhed ikke findes, men at man
derimod mener, at fænomener kan tolkes på flere planer. Når der tolkes på
interviewtekster, kan dette anskues som en dialog mellem forsker og tekst, hvor fokusset
på det meningsindhold, teksten formidler (Thagaard, 2004, s. 39), (Thisted, 2018, s. 61).
Hermeneutik betyder, at man fortolker på de budskaber der fremkommer. I vores tilfælde,
vil det være de kvalitative interviews, der vil danne grundlag for fortolkning (Guldager,
2015, s. 117-118).
Når vi indsamler empiri gennem kvalitative interview, kan vi ved hjælp af en hermeneutisk
tilgang diskutere og fortolke de temaer, vi finder ud fra analysen og holde det op mod
anden teori og derigennem kan vi give et svar på vores problemformulering.
Med andre ord kan man sige, at vi ved at bruge den fænomenologiske analysemetode,
kan beskrive den indsamlede empiri, som efterfølgende er diskuteret ved en fortolkende
hermeneutisk tilgang.
5. Metode
Formålet med vores forstående bachelorprojekt er at undersøge på hvilken måde
socialrådgiverens rolle har ændret sig, gennem de paradigmeskift, der har været siden
1970’erne og frem til nu.
10
5.1 Kvalitative metode
Den dataindsamlingsmetode vi valgte at tage udgangspunkt i, var en kvalitativ tilgang med
semistrukturerede interviews. Dette var ud fra et ønske, om en dybere forståelse af vores
informanters oplevelse. Det semistrukturerede interview kan være med til at afdække og få
forståelse for socialrådgivernes synspunkter, holdninger, oplevelser og de følelser, der kan
være i forbindelse med vores problemstilling. Vi havde inden interviewet fastlagt hvilke
temaer og spørgsmål vi gerne ville omkring i løbet af interviewet. Dette gav os en vis form
for fleksibilitet, idet vi havde muligheden for undervejs at undlade spørgsmål eller stille nye
og uddybende spørgsmål til vores informanter. Dermed gav det os mulighed for at uddybe
nogle af deres svar, eller hvis de eventuelt kom ind på noget, der vækkede vores
interesse, eller kom med en anden vinkel på vores spørgsmål, der ville kunne mønstre en
mere dybdegående viden omkring vores problemstilling (Thisted, 2018, s. 213).
5.2 Interviewform
Inden interviewene af vores informanter, udarbejdede vi en interviewguide, således
interviewet blev mere struktureret og vi kunne anvende den som et støtteværktøj under
vores interview. Vores interviewguides udformning er blevet til på baggrund af vores
problemstilling, hvor den blev tilrettelagt således, at der var et flow i vores interview
(Thisted, 2018, s. 213).
Vi valgte at optage vores interview, da dette gav os frihed til at kunne koncentrere os om
selve interviewet, vores informanter, emnet og selve dynamikken i interviewet. Ved at
optage interviewene, fik vi mulighed for at vende tilbage til forskellige afsnit i interviewene
gentagne gange, uden at miste vigtig viden eller miste specifikke formuleringer, som
informanterne kom med (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 236-237).
5.3 Udvælgelse af informanter
Vores informanter blev udvalgt på baggrund af Lisbeths praktikperiode i X Kommunes
jobcenter. Hvor hun på baggrund af samarbejdet med de pågældende, havde en viden om
deres forskellige anciennitet i faget. Vi havde derudover også fået kontakt med to
informanter fra en anden kommune, der begge har mange års erfaring. Det var et kriterium
for vores udvælgelse af informanter, at de havde forskellige anciennitet. Idet vi ønskede at
11
opnå viden om deres subjektive oplevelser af ændringer omkring faget, og om oplevelsen
var forskellige, alt efter hvor længe de havde været i faget.
I forbindelse med interviewene med vores informanter, havde vi klargjort for dem, hvilket
undersøgelsesprojekt de deltog i. Dette havde vi sikret os ved, at de blev informeret
omkring vores udvalgte emne. Derudover havde vi udarbejdet en samtykkeerklæring, hvori
de gav os tilladelse til at anvende de informationer, der blev givet til os. Samt at de til
enhver tid kunne vælge at træde ud af vores undersøgelse (Bilag 1).
Vi havde desuden valgt at informere dem omkring, at de og den kommune de er ansat i,
ville blive anonymiseret i vores projekt. Dette ud fra et perspektiv omkring muligheden for
at kunne tale frit. Med andre ord, at de ikke var begrænset af arbejdspladsens officielle
holdninger, men derimod kunne tale om deres egne subjektive oplevelser.
5.4 Præsentation af informanter Idet vi har valgt at anonymiserer vores informanter kommer de i vores analyse til at hedde
S1, S2, S3 og S4.
S1: Er uddannet i 1977 og efter endt uddannelse rejste hun til Y kommune, da der ikke var
noget arbejde at få i den by hun kom fra. Hun fortæller, at hun er oplært i både
forsorgsloven og derefter bistandsloven da den kom til. Hun vendte tilbage i 1978 og fik
arbejde i børne- og familieafdelingen, hvor hun arbejdede i 15 år. Da der skulle
omstruktureres og hun samtidig gerne ville prøve noget nyt, blev hun ansat i rådgivning-
og kontanthjælp, hvor hun har haft forskellige funktioner bl.a. visitator. I 2005 blev der
oprettet en voksenrådgivning, som i dag hedder ungevejledningen, hvor hun har været
siden. Hun arbejder primært med unge mellem 18-25 år, hvor det er borgere med
forskellige handicap både fysisk og psykisk.
S2: Er uddannet i 1982 og startede i service- og visitationsafdelingen, der dengang hørte
under bistandsloven. Hun fortæller, at de lavede beregninger af bistandshjælpen og meget
af arbejdet handlede om råd og vejledning. Derudover har hun også i en kortere periode
12
arbejdet som visitator, hvor de skulle afdække borgernes hovedproblemer og derefter
visiterer dem videre. Hun har derudover i en kort overgang, været ansat i børne- og
familieafdelingen. I 1991 blev hun ansat i det nye jobcenter som jobkonsulent og
arbejdede med virksomhedspraktik. Derfra kom hun ud på revalideringscentret, der lå
under Amtet før kommunesammenlægningerne. Hun vendte tilbage til jobcenteret i 2008
som jobkonsulent. I 2010 bliver hun ansat i projektenheden, hvor hun både er jobkonsulent
og mentor for kontanthjælpsmodtagere.
S3: Er uddannet i 2009 og startede i sygedagpengeafdelingen i et vikariat og blev 1. juni
2009 fastansat i job på særlige vilkår, hvor hun har været lige siden.
S4: Er uddannet i 2014 og har kun siddet i beskæftigelsesområdet. Først i
sygedagpengeafdelingen og da jobafklaringsforløbet kom, rykkede hun i teamet med dette
og har så været ansat der siden.
5.5 Transskribering
Vi valgte at interviewene skulle transskriberes, da en skriftlig form egner sig til en nærmere
analyse og selve transskriberingen i sig selv er en analytisk proces.
Vi valgte at dele interviewene op, således vi begge to kom til at transskribere, dette ud fra
et tidsmæssigt perspektiv, idet vi var klar over, at processen med at transskribere tager tid.
Den optimale løsning havde været, at vi begge to havde siddet sammen og transskriberet
og dermed fået en ensartet forståelse af interviewene. Vi havde dog lavet en
transskriberingsnøgle, således vi havde samme udgangspunkt, når vi skulle transskribere.
Vi valgte, at vores transskribering skulle være ordret. Dette for at være sikker på, vi ikke
gik glip af noget i forhold til analysen. Dog valgte vi, at lave justeringer i forhold til
læsevenligheden af materialet. Hvilket betød, at vi undlod de steder hvor informanterne
gentog sig selv eller kom med udsagn, der ikke gav mening i forhold til helhedsforståelsen,
disse steder er markeret med …. De steder, hvor navne på kollegaer, kommunen osv. er
nævnt, er dette anonymiseret. Således at man ikke kan genkende hverken personer eller
arbejdspladsen. Derudover er der indsat parenteser med kropssprog og når de griner, når
13
dette har været relevant i forhold til svaret, der er blevet givet. Ydermere er der lavet (?),
hvor informanternes udsagn ikke kan tolkes (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 235-237).
5.6 Bias
“Forvrængning af undersøgelsesresultater, målelige størrelser el.lign. som især skyldes
forudindtagethed eller metodiske fejl” (www.ordnet.dk).
Ved at vores informanter arbejder 2 i X kommune og 2 i Y kommune, kan der være en
indforstået kultur omkring de emner vi kommer omkring i interviewet. Dette kan være med
til at give et anderledes billede af virkeligheden, men også en forvrænget opfattelse af
arbejdsopgaven og de organisatoriske rammer. Dette leder frem til om det havde været
relevant at finde informanter fra flere forskellige kommuner, i stedet for kun de 2 vi har
valgt. Da man dermed kan komme ud over den indforstået kultur, samt at kommuner
arbejder forskelligt. Da de har et professionelt råderum indenfor lovgivning, tilbud og
organisering.
Vi er opmærksomme på, at vores empiri er indsamlet ud fra fire interviewpersoner. Det er
dermed ikke et repræsentativt billede vi får. Man kunne forestille sig, at vi ville have fået et
mere nuanceret billede, hvis vi havde indsamlet empiri fra en større gruppe
socialrådgivere. Idet vi ville have haft et bredere spektrum i forhold til alder, antal år som
socialrådgiver, arbejdsområder osv.
Ligeledes er det heller ikke indenfor alle grene af beskæftigelsesområdet vi har haft
informanter. Vi havde desuden fundet informanter fra både kontanthjælps- og
sygedagpengeområdet, desværre måtte dette aflyses på grund af sygdom og øget tilgang
i sagsstammen. Vi tænker, det kunne have været interessant, hvis disse to områder havde
været med i vores opgave. Da netop disse områder har været underlagt mange stramning
i forhold til lovgivningen og da sygedagpengereglerne er blevet skærpet fra 52 til 22 uger.
14
I forhold til interviewguiden ved vi, at vores forforståelse var med til at skabe de emner og
spørgsmål, vi kom frem til i forhold til vores problemstilling. Vi var derfor opmærksomme
på, da vi var ude og interviewe med fænomenologien i ryggen, at vi havde vores
forforståelse i parentes.
Vi har været opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, da dette ville mindske
validiteten af det vi undersøgte.
I forhold til vores interview kunne bias være, om informanterne kom frem med deres ærlige
mening? Om de pyntede på svarene? Derudover om vi påvirkede informanterne i en
bestemt retning eller lagde ord i munden på dem.
Eftersom Lisbeth har været i praktik i X jobcenter og kender informanterne der. Kunne
dette være en bias, i forhold til, at der kunne opstå en indforståethed i de svar der blev
givet, idet informanterne jo vidste, at Lisbeth har kendskab til arbejdsgangen og
arbejdskulturen på stedet. Et argument kunne derfor være, at det var Maria der skulle lave
interviewene, da der så ikke ville være en indforståethed mellem os. Dette kunne dog
medføre en anden bias, i form af de ikke havde tillid til Maria.
Omkring interviewguiden var der to af informanterne, der efter eget ønske, havde fået
tilsendt vores interviewguide, samt vores opgavebeskrivelse. Da de gerne ville kunne
forberede sig til selve interviewet. Dette kan være en bias i forhold til, at de to andre
informanter ikke fik dem, tilsendt og derfor ikke havde muligheden for at forberede sig. I
forhold til de informanter, der fik interviewguiden tilsendt inden interviewene, havde vi
reflekteret over, om de skulle have interviewguiden i sin rene form. Vi valgte at fjerne
hovedtemaerne i guiden, således de kun fik spørgsmålene. Dette valgte vi ud fra, at
spørgsmålene var opdelt i temaer, dette ville eventuelt kunne påvirke de svar, de ville give
og dermed ville temaerne påvirke svarene.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i Dansk Socialrådgivers “professionsetik”. Dette ud fra
vores problemformulering, hvor vi netop tager udgangspunkt i socialrådgiverens rolle. Vi er
bevidste om, at etik er et område med mange facetter og indgangsvinkler til det sociale
15
arbejde. Vi har dog valgt kun at tage udgangspunkt i professionsetikken. Da denne, for os,
giver god mening i forhold til vores bachelorprojekt. Dermed er vi også bevidste om, at vi
vælger et stort felt fra inden for etikken.
6. Det historiske perspektiv Det historiske perspektiv på beskæftigelsesområdet danner baggrund for hele vores
bachelorprojekt. Vi er bevidste om den udvikling der har været op til 1970’erne og som har
været med til at danne baggrund for de ændringer der er indført på
beskæftigelsesområdet. Vi har valgt at starte det historiske perspektiv fra 1970 og frem.
Da det er her socialrådgiverne kommer ind på beskæftigelsesområdet og vi dermed får
mulighed for at analysere på socialrådgiverens rolle og dennes udvikling gennem tiden.
Fra 1970 begyndte der en bølge af decentralisering på baggrund af, at den centrale
styringsinstans fra statens side ikke længere var effektiv nok til at styre det offentliges
udvikling. Dermed blev nogle af de statslige opgaver delegeret ud til kommunerne. Dette
førte til kommunalreformen, hvor man gik fra 1400 sogneråd og til 275 kommuner. Man
ønskede en udvidelse af nærdemokratiet, hvilket betød at man ønskede at placerer
afgørelserne nærmest muligt borgerne. Dette skulle sikre et lokalt demokrati baseret på
aktiv deltagelse, folkeligt engagement og ubureaukratisk mulighed for, at få indflydelse på
lokalpolitikken og dermed få myndigheden tættere på borgeren. Hvilket ville føre til en
større harmoni mellem borgerens behov og opgaveløsningen, derudover ville
kommunerne få større mulighed for at udvikle egne løsninger på området (Ebsen, 2011, s.
374-375).
Som en del af decentraliseringen, kom bistandsloven i 1976. Hvilket betød at man i
amterne og kommunerne ansatte rigtig mange socialrådgiver, der blev centralt placeret,
idet både amterne og kommunerne nu skulle varetage flere opgaver. Dette oplevede
socialrådgiverne ved, at deres arbejdsfelt blev udvidet, idet amterne og kommunerne
overtog opgaver fra staten. Dermed ændrede socialrådgivernes rolle sig, således det ikke
længere kun eksempelvis var mødrehjælpen, der brugte socialrådgiverne, men nu blev de
ansat i hele den amtslige og kommunale organisation (Ebsen, 2011, s. 374).
16
Bistandsloven erstattede en række love og forenkle det sociale system, således det blev et
enstrenget system, hvor borgeren kun skulle henvende sig ét sted (Ebsen, 2011, s. 375),
(Andersen G. P., 2012, s. 29). Hensigten med bistandsloven var også at gøre op med
reformen fra 1933, hvor det var lovgivningsfaste tildelings- og udmålingskriterier og
indførte et system som var baseret på et mere individualiseret behovsprincip (Worning,
2002, s. 4).
I 1986 skete der en lovændring af bistandsloven, således kontanthjælpen som
udgangspunkt bestod af et fast grundbeløb, dermed fjernede man den oprindelige lovtekst
fra 1976. Her var formålet at modvirke borgerens og dennes families hidtidige levevilkår i
væsentlig grad, således at dette ikke blev forringet.
Fra slutningen af 1980’erne og ind i 1990’erne blev der omstruktureret i social- og
arbejdsmarkedspolitikken. Hvor man nu talte om den aktive indsats i stedet for den
passive. Den udvikling betød at man gik fra welfare til workfare, dette skete som en
gradvis forskydning (Torfing, 2004, s. 145).
Carsten Jensen beskriver welfare som den passive forsørgelse, hvor de arbejdsløse
havde ret til bestemte ydelser og hvor staten stillede få eller ingen krav til gengæld. I løbet
af 1980’erne kom udtrykket workfare på banen. Hvor holdningen var, at der skulle stilles
krav til de arbejdsløse, som modtog arbejdsløshedsunderstøttelse. Ved at de enten skulle
søge arbejde aktivt eller omskoles til et andet fag. Med andre ord kan man sige, at med
workfare fik man et øget fokus på arbejde for at opfylde kravene til at modtage
arbejdsmarkedsunderstøttelse (Jensen, 2011, s. 47).
Med arbejdsmarkedsreformen i 1993, øgedes fokusset på pligten til at være i
beskæftigelse. Derudover blev der vedtaget en lov om kommunal aktivering og der blev
åbnet op for nye aktiveringsformer (Andersen G. P., 2012, s. 24), (Jensen, 2011, s. 46). I
1995 og 1999 kom der yderligere to arbejdsmarkedsreformer, hvor der igen blev strammet
op på dagpengeperiodens længde, aktiveringskravene skærpedes, der blev lavet en
særlige ungeindsats, samt efterlønnen blev gjort mindre attraktiv (Jensen, 2011, s. 46).
Imellem de to arbejdsmarkedsreformer, blev bistandsloven i 1998 erstattet af Lov om aktiv
socialpolitik. Man gik fra at have fokus på at afhjælpe de sociale problematikker gennem
en helheds- og familieorienteret indsats, til en struktur hvor det blev arbejdsmarkedet, der
17
blev den bærende instans til at løse både de forsørgelsesmæssige og de mere
eksistentielle sociale problemer (Worning, 2002, s. 7), (Andersen G. P., 2012, s. 31-33).
I årene fra 2002 til 2006 blev der åbnet op for eksterne aktører på beskæftigelsesområdet.
Hermed blev fokusset rettet mod at borgeren nu skulle gå den direkte vej til
arbejdsmarkedet via tre grundlæggende tilbud; vejledning/opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud (Andersen G. P., 2012, s. 30). Dermed
lavede man også en indsats for de svageste borgere, således at udgangspunktet var, at
ingen måtte opgives og indsatsen skulle være beskæftigelsesrettet (Andersen G. P., 2012,
s. 26).
Da kommunalreformen kom i 2007 blev 275 kommuner til 98. Amterne blev nedlagt og i
stedet blev der oprettet 5 regioner. I denne reform blev der oprettet 91 jobcentre idet nogle
kommuner gik sammen om disse. Ideen med jobcentrene var, at de ledige kun skulle have
en dør at gå ind ad (Jakobsen, 2006).
Indenfor de seneste år er der blevet lavet flere store reformer inden for
beskæftigelsesområdet. Her er det værd at nævne kontanthjælpsreformen, hvor det blev
konkretiseret, at kontanthjælp er en midlertidig hjælp og personer under 30 år, der ikke har
en kompetencegivende uddannelse, skal påbegynde uddannelse hurtigst muligt.
Sygedagpengereformen kom i 2014, intentionen var at sikre den enkelte borger en tidlig
indsats, som støtter borgeren i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet.
Reformen betød at sygedagpengeperioden gik fra 52 til 22 uger, men for at sikre at
borgeren ikke stod uden forsørgelsesgrundlag blev jobafklaringsforløbet oprettet
(Hielmcrane & Klausen, 2017, s. 38-39).
Refusionsreformen fra 2016 betød at kommunernes udgifter til løntilskud og
forsørgelsesudgifter blev omlagt. Hvilket betød at refusionssatsen aftrappes over tid,
således at jo længere tid borgeren er ledig jo mindre refusion vil kommunen modtage
(Hielmcrane & Klausen, 2017, s. 39-40). I 2016 kom jobreformen som omhandlede
kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Grundlaget for denne reform var, at det skulle
18
kunne betale sig at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende (Hielmcrane
& Klausen, 2017, s. 40).
7. Teori
Vi valgte den analytisk induktion også kaldet abduktion, som den analytiske metode til den
empiri vi fik indsamlet. Idet vi anvendte den deduktive metode, blev teorien brugt til at
forklare den historiske sammenhæng. Induktionen blev anvendt med udgangspunktet, at
den indsamlet empiri, vi fik fra vores informanter, var det der dannede grundlag for hvilken
teori vi ville anvende. Dermed blev resultatet således at man enten af- eller bekræftede de
hypoteser, man havde opstillet (Boolsen, 2006, s. 32-34).
I vores teoriafsnit har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende; Handlingsrationaler, Pierre
Bourdieu, Michel Foucault, Principal-agent teorien, Guldagers definition på helhedssynet
og professionsetik.
Vi er opmærksomme på, at helhedssynet og professionsetik ikke er teorier. Vi mener dog,
at det giver mening at placere disse to i teoriafsnittet, for derigennem at skabe et overblik i
forhold til resten af vores bachelorprojekt.
7.1 Handlingsrationaler Handlingsrationaler repræsenterer underforståede betingelser, ved en fælles måde at
handle og tænke på. Dermed etableres en ensrettet retningslinje i en bestemt
organisation. Der findes fire handlingsrationaler; det bureaukratiske, det fagprofesionelle,
det humanistiske og New Public Management. Vi har i vores bachelorprojekt valgt at tage
udgangspunkt i tre af disse rationaler; Det bureaukratiske, det fagprofessionelle, samt New
Public Management.
For at danne et bedre overblik over de valgte handlingsrationaler, tager vi udgangspunkt i
Max Webers logiske konstruktioner. Dette med øje for at rationalerne ikke er statiske og
uforenelige med hinanden og ikke forefindes i deres reneste form ude i organisationerne.
19
For at lette analyseringen og kategoriseringen, vil de beskrives som idealtyper (Bundesen,
2016, s. 52-53).
7.1.1 Det bureaukratiske handlingsrationale
Det bureaukratiske handlingsrationale har gennem det 20. århundrede været en
grundbestanddel i den offentlige sektor i Danmark. Det bureaukratiske handlingsrationale
er en hierarkisk konstruktion, hvor der lægger en åbenlys arbejds- og opgavefordeling. Det
ideelle i dette rationale er, at de afgørelser der foretages, er ensartede og forudsigelige og
er truffet udelukkende på baggrund af den gældende lovgivning. Derudover sikre den
også, at der er lighed for loven gennem den skriftlige sagsbehandling (Bundesen, 2016, s.
53-54).
7.1.2 Det fagprofessionelle handlingsrationale
Udgangspunktet i det fagprofessionelle handlingsrationale er, at der er et skønsmæssigt
råderum. Hvor der kan træffes afgørelser på baggrund af de ansattes vurderinger,
faglighed og sagkundskab. Således er der mulighed for at tage hensyn og tilgodese den
enkelte borger frem for at henvise til et regelsæt. Dog skal man have for øje, at der også
er grundlæggende regler, der begrænser for omfanget af udøvelsen af skøn. Der sker
gennem socialpolitikken både på landsplan og den kommunale, samt de organisatoriske
rammer (Bundesen, 2016, s. 56).
7.1.3 New Public Management
Tankegangen bag New Public Management er grundlæggende, at alle nyttemaksimerer
for sig selv og har modstridende interesser. Der er på denne baggrund en mistillid til at de
ansatte, i den offentlige sektor, ikke eksekvere det arbejde, der er blevet anvist af de
politiske beslutningstagere. På baggrund af den manglende mistillid, vil en dekonstruktion
af de organisatoriske enheder kunne gøre de enkelte enheder mere kontrollable, ved at
man kan kontrollere de enkelte enheder og sørge for deres præferencer bliver synliggjorte.
Dette styres gennem markedskonkurrencer og kontrakter og i mindre grad gennem
hierarkier (Bundesen, 2016, s. 58-59).
20
7.2 Pierre Bourdieu
I vores projekt finder vi det interessant at finde ud af hvorledes socialrådgiverrollen har
ændret sig. Det vil her give god mening at anvende Bourdieu til at analysere magten i den
beskæftigelsesrettede sektor.
Bourdieu har udformet en metode til, hvorledes man kan analysere hvilken indflydelse
disse strukturer har på menneskers individuelle handlemuligheder.
Gennem sin udvikling af et analyseapparat, fastholdte Bourdieu dermed vigtigheden i at
have den praksisnære og konkrete studie. Dette samtidig med at han vedblev med at vise,
hvorledes praksis forbindes med objektive, registrerbare og strukturelle vilkår, der hyppigst
ligger uden for det enkelte individs bevidsthed.
Gennem sin forskning og virke omkring disse vilkår, søgte Bourdieu en forståelse, samt at
vise hvordan strukturelle vilkår har betydning for, hvordan mennesket agerer og handler.
Derudover hvorledes disse strukturelle vilkår i øvrigt er underlagt af menneskets
strukturelle baggrund, samt netværk (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 69-70).
I nedenstående afsnit vil vi komme ind på nogle af de analytiske begreber Bourdieu
beskæftigede sig med.
7.2.1 Baggrund
Pierre Bourdieu (1930-2002) var fransk sociolog uddannet fra Universitetet École Normale
Supérieure og professor ved både École Pratique des Hautes Études og Collége de
France. Bourdieu beskæftigede sig med forståelsen af forskellige strukturelle og
menneskelige vilkår, deriblandt sociale relationer, uddannelse, status, politiske
overbevisninger, økonomi og magt (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 68).
7.2.2 Felt
Bourdieu beskriver samfundet som nuanceret, hvori der er en konstant udvikling af nye
felter. I ethvert felt er der et fællesskab og ressourcer, der er bundet sammen om fælles
logikker og indbyrdes kampe om defineringen af spillereglerne i feltet.
Et felt er defineret som en relativ selvstændig størrelse, hvori der ikke er optrukket skarpe
grænser, men kan indeholde underfelter, ligeledes kan de overlappe hinanden (Wilken,
2011, s. 51), (Larsen, 2013, s. 98-99).
21
7.2.3 Kapital
Begrebet kapitaler skildres ifølge Bourdieu, som de ressourcer og værdier det enkelte
individ er i besiddelse af; den økonomiske, den kulturelle og den sociale. Disse kapitaler
bevirker, at individet har forskellige handlemuligheder i et givent felt. Kapitalbegrebet er
som feltbegrebet ligeledes defineret som relativt. Med det menes der, at en kapitals værdi i
et givent felt ikke partout indeholder samme værdi i et andet felt (Mik-Meyer & Villadsen,
2007, s. 75). I forhold til vores opgave kan man definere socialt arbejde som et felt, hvori
helhedssynet betragtes som en væsentlig kapital. Hvorimod man i et politisk felt ikke vil
betragte helhedssynet med samme værdi, idet der vil være andre kapitalformer af større
betydning i dette felt.
7.2.4 Habitus
Et grundelement i Bourdieus analytiske begreber er habitus. Essensen i habitus
omhandler, at individet gennem internaliserede dispositioner skaber deres handlinger,
valg, perspektiver samt indlevelse på virkeligheden. Dette er medvirkende til hvorledes
individet agerer i et konkret felt. Habitus er et udfald af en tillært viden, der hele tiden er
under forandring livet igennem. Man kan således sige, at et individs habitus realiseres
gennem dennes historie og dennes erfaringer er reformeret. Habitus dækker over et åbent
system af forskellige holdninger, muligheder og potentialer (Bourdieu & Wacquant, 1996,
s. 107), (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 76).
7.2.5 Doxa
Indenfor ethvert felt hersker der en tavs viden og en orden af fælles værdier, handlinger og
normer. Der er etableret over tid og angiver dermed regler for hvad der er rigtig og forkert i
et givent felt. Dette bliver af Bourdieu defineret som doxa. Doxa anskues som en
altomfattende sandhed og en legitimering af den tavse viden. Ved erhvervelse af ny viden
eller individ i et givent felt, skabes der nye betragtninger og derved kan der indtræde en
kamp om dannelse af en ny doxa i feltet (Larsen, 2013, s. 99), (Bourdieu & Wacquant,
1996, s. 132).
22
7.2.6 Symbolsk vold
Begrebet symbolsk vold er beskrevet af Bourdieu som en magt, der gennem et samspil og
en indforståethed gør sig gældende og på en skjult måde, pålægger individer eller andre
grupper bestemte holdninger og meninger og dermed skjuler magtrelationen (Wilken,
2011, s. 90-93), (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 151). Man kan med andre ord sige, at
den symbolske magt udfolder sig gennem symbolsk vold, der er en mild form for vold, der
dog ikke skal forstås som vold. Dette gennemføres qua klassificering og navngivning, hvori
magten til at få sociale grænser til at gøre sig gældende. Dette sker blandt andet gennem
lovgivningen eller socialisering (Wilken, 2011, s. 90-91).
7.3 Michel Foucault Vi er interesseret i at belyse hvordan strukturen i den danske velfærdsstat har ændret sig
fra 1970’erne og frem til nu, samt finde ud af hvordan socialrådgivernes oplevelser af dette
er. Til at belyse dette kan vi anvende Michel Foucaults begrebsapparat omkring magt.
I vores gennemgang af empirien, ses det hvorledes magten gør sig gældende og
derigennem hvordan socialrådgivernes handlemuligheder styres af såvel de
organisatoriske rammer men også den juridiske ramme, som socialrådgiverne er pålagt at
handle ud fra.
Vi vil derfor undersøge hvordan magtforholdene gør sig gældende for socialrådgiverne,
både i forhold til den organisatoriske og juridiske ramme men også i forhold til borgerne.
Derfor inddrager vi Focaults begreber omkring magt i vores analyse. I det nedenstående
vil vi derfor redegøre for magtbegreberne og hvorledes vi vil anvende disse i analysen.
7.3.1 Baggrund
Michel Foucault (1926-84) var fransk filosof og historiker og er en af de mest citerede
forfattere inden for socialvidenskaberne. En af Foucaults metoder til forskning af det
sociale arbejde var, at han inddrog sig selv, dette ved han selv indgik frivilligt i socialt
arbejde og satte spørgsmålstegn ved det sociale arbejdes rammer og problemforståelser
igennem sit forfatterskab (Larsen, 2013, s. 71-72).
23
Foucault forsøger at beskrive det samfund, vi befinder os i, og den måde som vi tænker
på. Magt er et område Foucault beskæftigede sig en del med, og ifølge Foucault er den
måde individet og den måde individet opfatter sig selv på, skabt af bestemte historiske
magtstrukturer (Thorndal, 2014, s. 145).
7.3.2 Foucaults magtbegreber
Ifølge Foucault er magt ikke substantiel. Magten kan ikke defineres og dermed kan den ej
heller ejes, erobres eller deles, idet den hverken er en ting eller en egenskab. Derimod
skal magten ses som noget relationel, en handlen på hvorledes andre handler, hvilket vil
sige, at magten forekommer overalt og er kontekstafhængig. Foucault mener ikke at
magten skal fremstå som noget negativt, idet magten kan være med til at forandre, påvirke
og bidrage positivt imellem mennesker (Fallov & Turner, 2013, s. 80), (Thorndal, 2014, s.
146).
Foucault var af den overbevisning, at magtbegrebet er forbundet med viden og videnskab.
Han sagde dermed, at viden og magten hænger sammen, idet sandheden bliver defineret
af dem der har magten og omvendt. Med andre ord kan man sige, at viden er med til at
give magt, netop fordi den dermed hævder at sidde inde med “sandheden”. Herved bliver
ønsket om mere viden også i realiteten en stræben efter magt (Jävinen & Mortensen,
2015, s. 12-13).
7.3.3 Bio-politisk magt
Ifølge Foucault, er den usynlige magt den vanskeligste at forsvare sig imod. Denne ses i
forskellige omsorgsgivende, hjælpende og støttende institutioner inden for velfærdsstatens
område. Igennem den bio-politisk magt ses det ofte, at individet mister modstanden og
indordner sig. Dette sker i mødet med forskellige professioner, såsom; læger, psykologer
og socialrådgivere. Den bio-politisk magt har det erklæret formål at fremme borgernes
livskvalitet, sikkerhed og sundhed, for derigennem at realisere ønsket om
samfundsborgere, der er produktive og bidrager til velfærdsstaten.
Den bio-politisk magt bliver dermed en statsreguleret magt, hvorigennem individet bliver
styret af politiske beslutninger. Individet vil dermed, ud fra gode råd fra eksempelvis
24
socialrådgiverne, arbejde med sig selv, dette kalder Foucault “selv-teknologier”. De
individer, der ikke får succes med at arbejde med sig selv, må dermed have massiv
professionel guidning og støtte, for at sikre motivationen (Jävinen & Mortensen, 2015, s.
14).
7.3.4 Governmentality
Governmentality er Foucaults foretrukne definition på magt. Dette kan forklares som en
moderne magtudøvelse, der er afhængig af at styre befolkningen. Målet er her at kunne
styre individet mod et bestemt mål. Dermed vil staten forsøge at forme individets adfærd,
således at der opnås et bestemt resultat. I det moderne samfund er magten karakteriseret
ved, at man tager udgangspunkt i det og dem der regeres over, herigennem legitimeres og
retfærdiggøres magten. Ifølge Foucault, vil der igennem govenmentality være en
produktion af viden og sandhed, sandheden bliver defineret i det skjulte men individet vil
automatisk rette sig efter dette. Med andre ord vil det sige, at når staten gouvernere,
skabes der mulige handlingsfelter, hvorigennem individet kan handle (Thorndal, 2014, s.
150-151).
7.3.5 Pastoralmagt
Foucault mener at begrebet pastoralmagt i stigende grad er kendetegnende for den
moderne velfærdsstat og kan ligeledes fremstå som en omsorgsmagt, idet staten påtager
sig opgaven at beskytte og udvikle på hvert enkelt individs fremgang og velfærd. De
institutioner der fungerer under velfærdsstaten, bidrager dermed til magtformer, der både
er radikale og indgribende, dog uden de behøves at fremstå som værende negative. Ifølge
Nicolas Rose, ses der, ud fra en nyere Foucault-inspireret analyse, nyliberale tendenser i
vestlige velfærdsstater, at man på den ene side arbejder med ledelse og styring af
individerne, og på den anden side ønsker at fremme befolkningens autonomi og
selvrealisering (Jävinen & Mortensen, 2015, s. 14), (Thorndal, 2014, s. 153-154), (Larsen,
2013, s. 82).
25
7.3.6 Disciplinær magt
Gennem Foucaults disciplinær magt, forsøges det at opdrage og forbedre borgerne ved at
overvåge, klassificere præstationer og sanktionere afvigelser. Med andre ord laves der en
hierarkisk overvågning, således at man kan sanktionere de borgere, der afviger fra det
myndighederne, har fastsat som værende gældende. Ved at benytte skemaer kan der
dermed bringes orden i mangfoldighederne og hierarkier, således at borgerne gør det
myndighederne har tilrettelagt. Hvis dette ikke opfyldes, kan borgerne sanktioneres
efterfølgende (Villadsen, 2013, s. 346-347,363).
7.4 Principal-agent I forhold til vores opgave, finder vi det relevant at belyse, hvorvidt der ydes et pres mod
socialrådgiverne i forhold til hvordan de skal agere overfor borgerne og om dette pres er
med til at ændre den rolle socialrådgiverne har. Om socialrådgiverne således tilsidesætter
lovgivningen og ikke yder borgerne den korrekte behandling, som borgerne har ret til ifølge
lovgivningen.
Nedenfor vil vi derfor gennemgå principal-agent teorien, idet vi mener, at denne har
betydning for vores analyse. Denne teori tager netop udgangspunkt i loyalitetsprincippet
mellem socialrådgiver, kommune og stat.
Principal-agent-teoriens udgangspunkt er, at agenten skal være loyal overfor principalen,
eksempelvis kommunen der skal udføre bestemte opgaver for regeringen.
Principal-agent-teorien er en hierarkisk styringsrelation, idet principalen og agenten har
modsatrettede interesser. Dermed er der en indbygget konflikt i styringsrelationen. Med
andre ord kan teorien beskrives som principalen og agenten, der gerne vil agere ud fra
egeninteresser og forsøge at opnå netop deres egne mål og at de dermed har interesser
som er modsatrettede. Når agenten så forfølger egeninteresser, vil principalen iværksætte
styringsinitiativer, så agenten bringes tilbage på opgavesporet.
Derudover laves der kontrolforanstaltninger, hvilket kan gøres på flere forskellige måder,
såsom mere overvågning, benchmarkingsystemer eller økonomiske incitamenter, her kan
nævnes refusionsreglerne. Dermed er antagelsen, at de handlinger som agenten udfører,
har konsekvenser for principalen. Dog er det principalen, der har initiativretten, men
antagelsen er, at begge parter er bekendt med de regler, der er på området og de
26
derigennem forsøger at finde den bedste løsning for dem selv. Dermed kan man sige, at
der er en konflikt mellem principalen og agenten om målet (Andersen & Pedersen, 2014,
s. 16), (Bundesen, 2016, s. 59).
7.5 Helhedssynet Der findes flere definitioner af begrebet helhedssyn og siden 1970’ern har begrebet været
opfattet som et centralt begreb for socialrådgivere og blevet betragtet som en
grundkompetence (Harder & Nissen, Forord, 2013, s. 13-14).
Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i Jens Guldagers definition på
helhedssynet. Guldager har med udgangspunkt i 6 punkter, givet en helhedsforståelse af
ressourcer, behov og problemer. Dermed handler Guldagers helhedssyn om at kunne se
og forstå samspillet, der er både mellem individer, men også imellem ”familien, gruppen,
institutions- og samfundsniveauet” (Harder, 2013, s. 39).
De 6 punkter lyder som følgende:
· Sociale problemers tætte sammenhæng med menneskelige livsvilkår
· Generel risikovurdering for opstående af sociale problemer
· Medbestemmende faktorer for menneskers håndtering af livsvilkår
· Konkrete menneskers individuelle reaktioner på belastninger
· Socialrådgiverens og hendes institutions ressourcer, herunder hendes
forforståelse og forståelse af egen rolle
· Viden om samfundets normer og reaktioner på desintegrerede mennesker
(Harder, 2013, s. 39).
Vi finder det relevant at inddrage helhedssynet i vores analyse, idet vi arbejder med
socialrådgivernes rolle og faglighed.
27
7.6 Professionsetik
“At tænke etisk er ikke blot en del af socialt arbejde, men en forudsætning for det”
(Michelsen, 2016, s. 83).
Vi møder etikken, hver gang vi er i en relation med andre mennesker. Dermed er etik en
integreret del af vores samfund, hvor den kan fungere som pejlemærke, i de forhold, hvor
det ikke længere er muligt at skelne mellem hvad der er det gode i de situationer, der
opstår i det sociale arbejde. De etiske overvejelser kan være med til at kompensere for de
mange stramninger, der er på beskæftigelsesområdet. Hvor socialrådgiverne kommer til at
stå overfor en faglig samfundsmæssig situation, hvor der er et krav om at økonomien
overholdes og at få så mange borgere tilbage i beskæftigelse som muligt (Busk, Madsen,
& Schulin, 2011, s. 14,21).
Idet man som socialrådgiver er med til at træffe beslutninger i andres menneskers liv,
finder vi det relevant at inddrage vores professionsetik i dette bachelorprojekt.
7.6.1 Individets værdighed
Her handler det om, at alle mennesker er ligeværdige og værdifulde. At socialrådgiverne
respekterer borgernes autonomi og integritet. Denne værdi forventer at socialrådgiverne er
bevidste om den magt de har i form af deres position. Det er ligeledes en del af
socialrådgivernes arbejdsopgave at indgå i en relation med den enkelte borgere for
derigennem at støtte og fremme deres muligheder for at kunne løse egne problemer og
desuden indgå i fællesskaber med andre mennesker, grupper og fællesskaber
(Socialrådgiverforening, 2011).
7.6.2 Social retfærdighed
Ved at socialrådgiverne ofte har en magtfuld profession, pålægges der dem også et
særligt ansvar overfor borgerne, der omhandler at de skal fremme den sociale
retfærdighed. Dette betyder, at de skal hæmme en diskrimination af borgerne grundet
deres alder, køn, hudfarve, religion etc.
Socialrådgiverne er desuden forpligtet til at stille relevante krav til borgerne. Dermed
menes det at socialrådgiverne kan lave positiv forskelsbehandling, således at de borgere,
28
der har det største behov får mest hjælp, så de dermed kan deltage på samme vilkår på
arbejdsmarkedet.
Desuden er det socialrådgivernes ansvar at gøre relevante myndigheder opmærksomme
på, når der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer, når lovgivning og social praksis
undertrykker borgerne eller når rammerne bliver skadeligt for borgerne
(Socialrådgiverforening, 2011).
7.6.3 Professionel integritet
Socialrådgivernes professionelle integritet betyder, at de evner at handle som
selvstændige og ærlige individer og disse dermed er i harmoni med deres etiske
principper.
Det er vigtigt at socialrådgiverne løbende får udviklet deres faglige kompetencer og
dermed sikre at kunne yde en god praksis overfor borgerne. Desuden sparre med
kollegaer omkring de etiske dilemmaer, de møder i deres faglige virke, for derigennem at
kunne tage ansvar for de beslutninger der træffes (Socialrådgiverforening, 2011).
7.6.4 Medmenneskeligt ansvar
På grund af de professionelle kompetencer, som socialrådgiverne besidder, har de et
særligt ansvar for at udvise omsorg og forebygge, for derigennem at modvirke at borgerne
lider social nød. Dette kan opnås ved at socialrådgiverne tager ansvar ved at bruge
relations arbejdet, for derigennem at kunne udpege de ressourcer borgerne har og dermed
kan hjælpe med at udvikle på disse. Dette er med til at få borgerne inkluderet på
arbejdsmarkedet og dermed bidrage til velfærdssamfundet (Socialrådgiverforening, 2011).
29
8. Analyse Formålet med vores analyse er, at få svar på hvorledes socialrådgiverens rolle har udviklet
sig fra 1970’erne og frem til i dag, og om udviklingen har haft indflydelse på
socialrådgiverne og borgerne med fokus på beskæftigelsesområdet.
Vi har valgt at bygge vores analyse op således, at den inddeles i 3 overordnede temaer.
Disse afspejler de områder, som vi har opstillet i forhold til indhentelse og bearbejdning af
empirien. Vi har taget udgangspunkt i følgende afsnit; de lovgivningsmæssige rammer, de
økonomiske rammer og fagligheden på beskæftigelsesområdet.
Vi mener ikke det er muligt at dele temaerne skarpt op, idet emnerne er en integreret del
af hinanden. Dog er det vigtigt for at kunne lave en grundig og systematisk analyse, at de
tre ovenstående afsnit adskilles, således vi kan tydeliggøre, de områder der er i spil.
Vi har valgt at bruge udsagn fra empirien i analysen. Disse er valgt ud fra relevans for
vores problemstilling. Dermed har empirien haft afgørende betydning for de tre temaer, vi
har udvalgt til vores analyse.
Som et led i besvarelsen af vores bachelorprojekt analyserer vi, i første afsnit på de
lovgivningsmæssige rammer på beskæftigelsesområdet. Som gør sig gældende for
socialrådgiverne i forhold til arbejdet på beskæftigelsesområdet. Her inddrager vi vores
indsamlede empiri samt relevant teori fra teoriafsnittet.
I andet afsnit, analyseres der på de økonomiske rammer på beskæftigelsesområdet og
hvilken betydning det har haft for socialrådgiverne og borgerne. Her inddrages vores
indsamlede empiri og relevant teori fra teoriafsnittet.
I det efterfølgende afsnit analyserer vi på fagligheden på beskæftigelsesområdet. Hvordan
socialrådgivernes faglighed har udviklet sig gennem tiden og hvilken betydning det har haft
for deres faglige og personlige integritet. Derudover inddrages helhedssynet. Ligeledes
gøres der brug af empiri og relevant teori fra teoriafsnittet.
30
I det sidste afsnit analyserer vi på professionsetikkens værdier, der blev nedskrevet for ca.
otte år siden. Hvorledes disse inddrages i forhold til socialrådgivernes rolle i arbejdet med
borgerne. Ligeledes gøres der brug af empiri og relevant teori fra teoriafsnittet.
Herefter er det muligt at konkludere samt besvarer bachelorprojektets
problemformuleringen.
8.1 De lovgivningsmæssige rammer på beskæftigelsesområdet Lovgivningen på beskæftigelsesområdet er i en konstant forandring. Dette stiller store krav
til socialrådgivernes faglige kunnen og evnen til kunne omstille sig i de skiftende
ændringer, der er på området.
“... Jeg vil sige, at man skal være klar til nye ting, hvis man skal være indenfor denne
branche... Der har været 40 reformer fra 2001 og frem til 2016.” (Bilag 3, S2, s.14).
Ovenstående citat viser med stor tydelighed, at lovgivningen hurtigt ændrer sig. Nye
reformer og ændringer på beskæftigelsesområdet betyder, at lovgivningen på området
bliver mere komplekst. Hvilket også afspejler sig i socialrådgivernes rolle på området.
Med bistandsloven fra 1976 gik man fra en retsbaseret hjælp til en behovsstyret hjælp.
Hvorpå man ønskede at sikre alle borgere et eksistensgrundlag, uden skelen til om deres
situation var selvforskyldt eller ej. Hvilket betød, at der skulle laves et individuelt skøn af
borgernes behov og dette afløste dermed de fastsatte rammer for tildelingen af ydelser.
Vores informanter, der har været i faget i mange år, fortæller, at det var dem, der sad og
beregnede, hvad der var rimelige udgifter for den enkelte, og de husker, at borgerne fik
nogle rigtig gode ydelser. Efterfølgende blev bistandsloven revideret, hvilket blandt andet
betød, at man vendte tilbage til et mere bureaukratisk retsprincip således, at de fleste
ydelser nu blev fastsat af bestemte takster (Ebsen, 2011, s. 374-375), (Andersen G. P.,
2012, s. 29).
31
8.1.1 De organisatoriske rammer
Hvordan socialrådgivernes rolle har udviklet sig, afhænger i nogen grad af hvilket
handlingsrationale, der er blevet anvendt i de organisatoriske rammer inden for
lovgivningen.
“Ja vi var sådan generalister. Man går lidt fra at være generalister til at være specialister
og så tilbage igen. For der er ligesom ikke så mange muligheder vel? Når de skal prøve
noget nyt, så er det de to poler de kan forsøge sig med.” (Bilag 3, S2, s.14).
Hvis der kigges tilbage på 1976, da Bistandsloven trådte i kraft, var det skønsmæssige
råderum gældende. Hvilket vil sige, at socialrådgiverne handlede ud fra det
fagprofessionelle handlingsrationale. Her var socialrådgivernes faglighed, vurderinger og
sagskunskaber grundstenene for at kunne træffe afgørelser. De havde mulighed for at
træffe individuelle løsninger inden for lovgivningens rammer, således den enkelte borger
blev tilgodeset. Ifølge vores informanter, brugte de meget tid på borgerne og de
problemstillinger de havde. De havde hver især mulighed for at kunne tildele ydelser ud fra
deres faglige viden og skøn på området. Dermed var socialrådgiverne ikke på samme
måde styret af lovgivningen, som de er i dag.
I 1987 blev skønsprincippet ændret til et retsprincip, hvor socialrådgiverne dermed skulle
agere ud fra fastsatte takster for de fleste ydelser.
“Ja ja, så skulle vi jo bare sætte dem ind i de rigtige kasser og så kom der jo et
standardresultat ud i den anden ende. Det blev sådan, ja mere upersonligt.” (Bilag 3, S1, s.
2).
Vores informanter, der har været i faget i mange år, forklare samstemmigt, hvorledes
overgangen til det mere standardiseret system betød, at de følte, at de kom længere væk
fra borgerne. Det personlige islæt forsvandt og der var ikke længere den samme føling og
forståelse for, hvad borgerne havde brug for. Lovgivningen tog ikke hensyn til, om den
enkelte borger kunne nøjes med det de blev tilbudt. Dermed blev socialrådgiverne styret
mere mod den hierarkiske konstruktion og dermed det bureaukratiske handlingsrationale,
hvor fordeling af arbejde og opgaver blev mere åbenlyst. Socialrådgiverne skulle ud fra
32
lovgivningen træffe afgørelse, således at disse blev ensartet og forudsigelige. De kunne
dermed mærke hvorledes lovgivningen nu fik større indflydelse på deres rolle og den
måde de skulle agere på overfor borgerne, idet der nu skulle sikres lighed for loven.
I midten af 1980’erne trådte New Public Management frem på den internationale scene og
i Danmark kom det frem i starten af 1990’erne i det offentlige system.
Med New Public Management som nyt styringsredskab i den offentlige sektor i starten af
1990’erne, skete der således endnu en ændring i måden hvorpå, der blev kigget på
socialrådgivernes rolle. Hermed overførte man ledelsesværktøjer fra den private sektor til
den offentlige sektor. Målet var at effektivisere den offentlige sektor ved at udlicitere,
privatisere og skabe fri konkurrence mellem udbydere af de forskellige offentlige tjenester.
“Men det er jo så også blevet mere hvor de så går ind og kigger på sådan meget
detaljeret, om man nu har gjort alle de ting man nu skal. De kan jo se alt hvad jeg laver i
systemet nu, hvert klik eller hver gang jeg har været i en sag, så har jeg jo efterladt et
spor” (Bilag 3, S1, 5).
Benchmarking blev et styringsredskab, som kommunerne tog i brug overfor
socialrådgiverne. Dermed blev det afgørende i socialrådgivernes arbejde at navigere i de
tiltag, der var indført og stadig yde en indsats overfor borgerne. Men nu med
udgangspunkt i, at de skulle være effektive og de derudover blev målt hele tiden på deres
arbejde.
Vores informanter oplyser, at de følte, at opgaverne blev mere standardiseret, kontakten
med borgerne blev mindre og lovgivningen blev mere kompleks, at forholde sig til.
Lovgivningen blev dermed indgribende for socialrådgiverne i form af flere
standardiseringer, skemaer og måleredskaber, for derigennem at omstrukturere den
offentlige sektor i retningen af mere principal-agent orienterede principper.
33
8.1.2 Principal-agent
Ved at gøre brug af rammestyring, resultatkontrakter og individuelle præstationskontrakter,
forsøgte man at styre socialrådgiverne oppefra. For på denne måde at skabe de resultater,
der blev opstillet gennem lovgivningen og de kommunale rammer. Dermed forsøgte
socialrådgiverne at styre borgerne, for at kunne opfylde lovgivningen og tilfredsstille
kommunalbestyrelsen. Ved at introducere præstationsmåling på både det organisatoriske
og det individuelle niveau, kunne der måles på socialrådgivernes arbejde, afdelingen og
borgerne. Med disse måleinstrumenter, forsøgte man dermed også at styre
socialrådgiverne uden hensyntagende til deres faglige formåen.
“... hvis nu ledelsen melder ud, at nu skal I gøre sådan, så gør man det. Så tænker vi, ja ja
det gør vi så, i det fleste tilfælde, men der er enkelte tilfælde, hvor det ikke er det rigtige og
hvor vi ved, at der er noget andet, man skal gøre og så gør vi det” (Bilag 3, S2, s. 20).
Vores informanter, der har været i faget i mange år, beskriver hvorledes de har en erfaring
og faglighed der gør, at de ofte ved hvad der skal til for at få borgerne videre i deres
arbejdsliv, men ofte spænder lovgivningen og de organisatoriske rammer ben for netop
det, de gerne vil tilbyde borgerne.
Idet ledelsen i kommunen forventer og har tiltro til, at socialrådgiverne udfører deres
arbejde, ud fra de retningslinjer der er lagt af kommunalbestyrelsen og lovgivningen. Kan
socialrådgiverne udnytte dette ved at udvise “moral hazard”, hvilket vil sige at
socialrådgiverne har en skjult handlen og dermed handler anderledes end ledelsen og
lovgivningen vil have. Med andre ord kan man sige, at der opstår en konflikt mellem
kommunen/lovgivningen og socialrådgiverne om målet, nemlig at yde borgerne hjælp
(Andersen & Pedersen, 2014, s. 16).
Vores informanter forklarer, at de ofte oplever, at der er oprettet systemer og skemaer i
lovgivningen, hvor det er påkrævet, at de udfylder disse, men at de samme skemaer og
systemer er med til at gøre hele arbejdsgangen mere rigid. Derudover føler de også, at
lovgivningens styring er med til at fjerne dem fra det de burde bruge tid på, nemlig
borgerne. Tiden bruges derimod på at sørge for at skemaerne er udfyldte og der er sat
kryds af de rigtige steder i borgernes sager.
34
“... Folk er i tilbud ikke, jamen så skal der jo være fremmødelister og hvis de så udebliver,
så skal der jo så tages stilling til om de skal indstilles til sanktion og der ligger partshøring
først og alt det der skal registreres på dem” (Bilag 3, S1, s. 5).
Hermed bliver socialrådgiverne principalen overfor borgerne, der ikke udfører den opgave
der er blevet dem pålagt. Vores informanter forklarer, at der kan være meget modstand fra
borgerne i forhold til den ramme, de er nødt til at indordne sig under, når de er tilknyttet en
af kommunens afdelinger. De mødes indimellem af borgere, der gerne vil noget andet eller
forsøger at udfordre lovgivningen og dermed også socialrådgiverne, for at opnå deres
egne mål. Dette er med til at intensivere det administrative arbejde socialrådgiverne har
(Andersen & Pedersen, 2014, s. 16), (Bundesen, 2016, s. 59).
8.1.3 Det administrative arbejde
I takt med implementeringen af New Public Management og adskillige reformer, blev
socialrådgivernes administrative arbejde mere dominerende i løbet af deres arbejdsdag,
hvilket viser sig eksempelvis ved dokumentation. For socialrådgiverne kan dette være
indsamling af informationer, indhentning af diverse erklæringer, journalføringer, mødelister
og rehabiliteringsplaner m.v.
“Men hvorfor skal vi have alt det dokumentation, men det er igen systemet, vi skal
dokumenter og dokumenter. Og til hvad nytte?” (Bilag 3, S4, s. 71).
Det er en gennemgående oplevelse fra vores informanter, at administrationen fylder
størstedelen af deres arbejdsdag. Det gennemsnitlige svar var, at de bruger omkring 80%
af deres arbejdsdag på at dokumentere. Tid der går fra den direkte borgerkontakt, som de
mener, er det der giver den største effekt i forhold til at få borgerne tilbage i beskæftigelse.
Eftersom det er lovbestemt, er de nødt til at overholde de krav, der pålægges. Ydermere
oplyser vores informanter, at der udover kravene til dokumentation, stilles krav om, at de
skal ind flere steder i it-systemerne og “vinge af”, dermed bliver det ret omfattende at lave
journalføring. Desuden skal de opfylde kravene om rettidighed. De hyppige indkaldelser af
borgerne til samtaler kunne være et eksempel på dette.
35
“... Det der med rettidige samtaler betyder mere end det indhold vi ligger i de samtaler, dér
synes jeg vi bliver ramt…” (Bilag 3, S3, s. 37).
Vores informanter fortæller, at de lovbestemte opfølgningssamtaler, skal afholdes indenfor
faste tidsrammer. Hvilket betyder yderligere dokumentation og dermed mindre tid til det
praksisnære. Dette vil sige, at de borgere der har brug for en mere håndholdt indsats for at
komme nærmere beskæftigelse, ikke kan tilgodeses grundet det øgede tidspres.
8.1.4 Tidspres
Siden bistandsloven kom i 1976, har der efterfølgende været omfangsrige reformer på
beskæftigelsesområdet. Hvis man skulle printe lovgivningen på beskæftigelsesområdet
ud, ville den i dag fylde ca. 30.000 sider. Dette bevidner om hvor kompleks og omfangsrig
lovgivningen har udviklet sig til i dag. Grundet den konstante lovmæssige udvikling, der er
på området, sammenholdt med det tidspres socialrådgiverne arbejder under. Oplever alle
vores informanter, at de ikke altid får holdt sig ajour med alle de ændringer, der løbende
kommer.
Ifølge vores informanter, der har været i faget i mange år, var det ledernes opgave at være
opmærksomme på nye ændringer og derefter orientere deres medarbejdere omkring
dette. Nu forventes det, at socialrådgiverne selv løbende holder sig orienteret, på de
ændringer der kommer.
Vores informanter føler ikke, de har den fornødne tid, til at orienterer eller fordybe sig
ordentligt i de ændringer, der løbende kommer i lovgivningen. Hvilket betyder, at de nogle
gange overser, når der sker ændringer.
“Jeg tænkte for resten her den anden dag, gad vide om jeg egentlig overholder
lovgivningen, gør jeg virkelig. Det tror jeg sgu ikke jeg gør” (Bilag 3, S4, s. 79).
Ifølge flere af vores informanter oplever de, at de er i et pres mellem lovgivningen på den
ene side og på den anden side, den tid de har til rådighed. Hvilket har betydning for
prioritering af arbejdet, i deres bestræbelse på at overholde lovgivningen. Man kan sige, at
36
socialrådgivernes felt er i en magtkamp mod det lovgivningsmæssige felt, omkring
afgrænsning og definitionen af feltet. Desuden er der en bred enighed om blandt vores
informanter, at lovgivningen ikke altid giver lige god mening i deres arbejde med borgerne.
Ud fra habitusbegrebet kan man sige at socialrådgivernes praktiske ideer for hvorledes der
skal handles i en given situation kan stride imod lovgivningen.
8.1.5 Magt
Når lovgivningen strammes, så ændres måden hvorpå kommunen agere og dermed også
hvorledes socialrådgivernes rolle skal defineres overfor borgerne.
Vores informanter siger samstemmigt, at de indimellem er nødt til at presse borgerne,
netop fordi lovgivningen ikke giver mulighed for at tilgodese de ønsker eller forhåbninger
borgerne har til eget forløb.
“Jeg tænker man styrer dem i en retning… det lyder rigtig fint, at de sådan skal have aktier
i eget liv og de skal selv være medbestemmende og sådan noget, men jeg tænker det er
styring, det gør vi sådan her…” (Bilag 3, S3, s. 40).
Ifølge vores informanter, forsøger de indimellem at påvirke borgerne til at vælge den
retning, de mener er den rigtige, for det videre forløb. De guider, ved at bruge de
motiverende samtaler til, at overbevise borgerne om, at de skal tilbage i beskæftigelse, på
den ene eller anden måde. Dermed yder de symbolsk vold på borgerne, for at få dem
videre.
Lovgivningen bliver, ifølge vores informanter, en hæmsko i den arbejdsproces
socialrådgiverne har med borgerne. De kan ikke tilbyde borgerne alt, idet de er underlagt
en stram lovgivning på området, der kun giver mulighed for meget få tilbud. Dermed står
de ofte i den situation, at de må sige nej til ønsker, som borgerne kommer med.
Ifølge Foucaults bio-politisk magt, er det vigtigt at skabe samfundsborgere, der er
produktive og bidrager til velfærdsstaten. Dermed forsøger socialrådgiverne igennem
velmenende og motiverende råd at påvirke borgerne til at indordne sig.
37
“... Hvis borgeren har lagt en dagsorden, der hedder en pension eller flexjob, når de
kommer ind. Så er det jo skide svært for mig, for det er jo ikke det der er udgangspunktet,
så er det jo ordinære beskæftigelse, indtil vi finder ud af hvor borgeren er henne. Så kan
der godt være noget modarbejdelse, så skal man virkelig have nogle gode motiverende
samtaler, for at få dem overbevist om, at det er det rette at komme tilbage i ordinære,
måske på nedsat tid…” (Bilag 3, S4, s. 65).
Hermed forsøges det at opnå konsensus i forhold til det mål, som socialrådgiverne
allerede har lagt, ud fra lovgivningen. Socialrådgivernes rolle bliver dermed indskrænket,
idet de ikke længere skal lave et skøn, men blot vide hvad lovgivningen og kommunen har
at tilbyde borgerne og dermed formidle dette videre, således at borgerne indordner sig og
følger den tilrettelagte plan.
Den moderne velfærdsstat bruger i stigende grad omsorgsmagten til at fremme den
enkelte borgers fremgang og velfærd. Hermed forsøges det at lede borgerne den rigtige
vej, samtidig med at borgernes egen autonomi og selvrealisering forsøges fremmet. Dog
erkender vores informanter, at dette ikke altid er realiserbart.
“... at man på den ene side snakker om empowerment tilgangen. De skal have
medbestemmelse og ejerskab og alt det der, men når det så er os, der er presset på
målene. Så kan det godt være, at det ikke lige er empowerment tilgangen, så kan det godt
være, at det er os der kommer til at bestemme, at nu skal det være sådan. Men nu kan vi
sige, at alting også bliver mere og mere topstyret her ved os ikke, mere og mere bliver
bestemt oppefra” (Bilag 3, S2, s. 28).
Vores informanters udsagn omkring hvorledes lovgivningen og de rammer der er sat af
kommunen, viser at de bliver presset til at yde magt overfor borgerne for at kunne opfylde
de krav, der bliver stillet dem. Socialrådgivernes rolle ændres dermed, fra at være
borgerinddragende til at have en mere styrende form og dermed borgerekskluderende.
Dermed er lovgivningen og de organisatoriske rammer med til at sætte socialrådgiverne i
et krydspres, idet lovgivningen på den ene side siger, at borgerne skal inddrages i egen
38
sag og på den anden side at de er så presset af de organisatoriske rammer, at de føler sig
nødsaget til at bruge magt overfor borgerne og dermed ikke inddrage dem i egen sag.
Et andet aspekt, i forhold til at kunne yde en faglig indsats overfor borgerne, som har
indflydelse på socialrådgivernes rolle, er de økonomiske rammer.
8.2 De økonomiske rammer på beskæftigelsesområdet I forbindelse med indsamling af empiri var det tydeligt at økonomien spillede en stor rolle i
socialrådgivernes arbejde.
“... Så hele tiden bliver vi jo bremset af den der lovgivning og den økonomi der skal sørge
for det snurre” (Bilag 3, S3, s. 42).
Ovenstående citat giver et tydeligt billede af, at det sociale arbejde er underlagt de
økonomiske rammer, der resulterer i en indskrænkelse af deres faglige arbejdsfelt og
vurderinger i forhold til borgerne. Dette udmønter sig blandt andet ved tiltag bliver nedlagt
og de forskellige afdelinger bliver mere specialiseret og at de derudover bliver målt på
deres effektivitet. Ved hjælp af Bourdieus tankegang omkring den konstante udvikling i
samfundet, kan man sige at spillereglerne i det felt der omhandler beskæftigelsesområdet,
bliver skarpere, grundet de økonomiske rammer, der udstedes.
8.2.1 De organisatoriske rammer
Socialrådgiveren står med sin faglighed på den ene side af borgeren og økonomiudvalget
på den anden side, med de økonomiske briller på. Dermed har de to parter ikke samme
ideologi for hvorledes det fælles mål skal opnås, nemlig at få borgeren ud på
arbejdsmarkedet igen.
“For jeg tænker nogle gange, så er det lidt som om at vi endelig ikke skal have borgeren
ind i vores system, fordi det koster noget, men hvis vi så får dem ind i systemet, så har jeg
svært ved, at man ikke sådan i sit hoved kan finde ud af, jamen jo bedre service vi så giver
dem, når de så er derinde, jo større sandsynlighed er der for at de ikke kommer igen, fordi
jo større sandsynlighed er der for at vi rammer plet” (Bilag 3, S3, s. 36).
39
Vores informanter giver udtryk for, at måden de arbejder på i dag, er påvirket kraftigt af
økonomi i alle aspekter. Beskæftigelsesområdet er fuldt fokuseret på at få så mange
borgere i beskæftigelse som muligt, således man er produktiv og bidrager til
velfærdsstaten. Set ud fra Foucaults biomagt forsøger man, gennem de politiske
beslutninger, at styre borgerne. Ved at socialrådgiverne yder råd og vejledning, forventes
det, at borgerne arbejder med sig selv for derved at komme i beskæftigelse (Jävinen &
Mortensen, 2015, s. 14).
Hvis man ser tilbage til 1976 da bistandsloven trådte i kraft, var udgangspunktet her, at det
var skønsprincippet der rådede. Hvilket vil sige at den enkelte socialrådgiver havde
handlemæssig råderum til at vurderer på den enkelte borger. Hvilken ydelse de skulle
have, ud fra deres faglige skøn og her kom det fagprofessionelle handlingsrationale rigtig i
spil. Her kan der argumenteres for, at der ikke var en ensartede sagsgang, idet
skønsprincippet netop er et skøn. Vores informanter oplevede, at der var forskellige
tilgange til skønsprincippet blandt de enkelte socialrådgivere på beskæftigelsesområdet og
at der ikke var et fælles fundament i tilgangen til dette. Resultatet blev, at der ikke var en
ensrettede sagsgang og dermed ej heller enighed om, hvilken ydelse de enkelte borgere
skulle tildeles.
Man fandt ud af at omkostningerne ved denne konstruktion ikke var bæredygtige og i
1980’erne hvor Danmarks økonomi var i krise og “fattig 80’erne” havde sin indtog i
Danmark, kom der dermed også et paradigmeskifte. For at vende denne situation,
ændredes forventningerne til borgerne, man forventede nu, at borgerne skulle yde noget
for den ydelse de fik. Hvilket fik en betydning for socialrådgivernes rolle, idet man gik fra at
have brede beføjelser, hvor det var det faglige skøn, der var det overordnede
beslutningsgrundlag inden for den gældende lovgivning til det nu gik mere over imod, at
man skulle have borgerne i aktivering og væk fra den passive indsats, der hidtidig havde
været fremgangsmåden på beskæftigelsesområdet. I stedet skulle man lave en aktiv
indsats for at få borgerne tilbage i beskæftigelse, med andre ord, gik man fra welfare til
workfare.
40
Da regeringen begyndte at implementer workfare, kom arbejdsmarkedsreformen i 1993.
Her var det økonomiske incitament, i form af nye refusionsregler, for kommunerne. Ved at
skabe nye aktiveringsmuligheder, kom der flere muligheder for at få borgerne i aktivering.
“Vi måtte jo ikke bare lade dem gå længere..., nej det blev meget anderledes også for os
jo, vi skulle jo ud og finde småjobs osv. til borgerne. Det blev mere, sådan ja altså,
anderledes for alle parter, men når jeg ser tilbage på det, så var det jo også dyrt bare at
have folk til at gå og lave ingenting og folks økonomi fyldte meget for os, så ja det blev, ja
der skete noget på det tidspunkt” (Bilag 3, S2, s. 15).
Ud fra ovenstående kan man se hvorledes arbejdsmarkedsreformen ændrede
socialrådgivernes arbejdsopgaver. De skulle nu sørge for en aktiv indsats for at få
borgerne tilbage til beskæftigelse, i den udstrækning det var muligt. I kølvandet på
reformen blev New Public Management introduceret i det offentlige system, herigennem
blev arbejdsgangen sat i system. Man åbnede op for eksterne aktører på
beskæftigelsesområdet, således at økonomien nu var medbestemmende i forhold til,
hvilke tilbud der kunne tilbydes borgerne gennem markedskonkurrencer og kontrakter.
Til understøttelse og sikring af New Public Management, kom principal-agent teorien i spil.
For at sikre opnåelsen af de ønskede mål vedrørende flere i beskæftigelse. Blev der
opstillet krav og restriktioner gennem systematisering af hele arbejdsgangen.
Dokumentation blev en dominerende faktor i socialrådgivernes hverdag, i form af
eksempelvis statistikker og sagsrevisioner, for at sikre sig, at man arbejdede mod de mål,
der blev lavet og at de økonomiske rammer blev overholdt. New Public Management
lægger op til en mere økonomi baseret tankegang på eksempelvis
beskæftigelsesområdet, hvor fokusset mere er på registrering af økonomiske refusioner.
8.2.2 Mentorordning
Grundtanken med at oprette mentorordningen, var at fremme og hjælpe borgerne, således
at de ville kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved at være i forskellige
tilbud, uddannelse eller ordinær ansættelse. Ved at bruge ordningen forsøgte mentorerne
at hjælpe borgerne med at skabe stabilitet og struktur i hverdagen. Derigennem var målet
41
at styrke borgernes tro på, at de kunne udvikle sig selv, mestre deres eget liv og derved
komme tættere på arbejdsmarkedet.
“... før der kunne vi selv bevilge mentor, det kan vi ikke længere…. det er meget svært at
få bevilliget en mentor, så vi er næsten holdt op med at gøre det, fordi vi ved vi får nej”
(Bilag 3, S4, s. 69).
Vores informanters oplevelse af mentorordningen var, at den blev brugt i vid udstrækning,
da den blev indført og at der var god effekt af denne ordning, da de kunne følge borgerne
tæt. Hvorimod det i dag nærmest er umuligt at få en sådan ordning bevilget, selvom det
ville gavne den enkelte borger i målet for at komme nærmere beskæftigelse. Set ud fra et
økonomisk perspektiv blev mentorordningen for omkostningstungt. Hvilket medførte at
refusionsreglerne blev skærpet.
8.2.3 Refusionsregler
Refusioner er en godtgørelse fra statens side, hvor kommunerne får refunderet en given
andel af deres udgifter fra staten. Refusionsreglerne er blevet reduceret op gennem tiden.
Vores informanter beskriver blandt andet denne udvikling omkring mentorordningen. Da
den blev implementeret, var refusionsandelen på 100% fra staten. Hvilket betød at
mentorordningen var omkostningsfrit for kommunerne. Senere da refusionsreglerne blev
ændret, således at der ikke længere var fuld refusion, blev mentorordningen stærkt
indskrænket.
“…det er også sjovt, at da det blev mentorordning, så var de gratis og alle kommuner ville
selvfølgelig gerne have mentorer og da der var 100% refusion, begyndte vi at bruge det.
Og når vi så kom godt i gang med at bruge det, så blev reglerne ændret, så kommunen jo
selv kom til at betale for gildet indtil det blev 100% egenbetaling fra kommunens side. Så
stoppede det tiltag jo ret hurtigt” (Bilag 3, S2, s. 22).
Ud over refusionsreglerne oplevede vores informanter desuden at økonomien i forbindelse
med diverse bevilliger, blev strammet op.
42
Vores informanter, der har været i faget i mange år fortæller, at når de skulle lave
bevillinger, foregik det ved at de enten gik til deres nærmeste leder og argumenterede for
den pågældende indsats og så gik det oftest igennem. Eller at det blev diskuteret og blev
bevilliget i det team de nu engang sad i. Dengang handlede det om at finde det bedste
tilbud til borgerne. Efterfølgende blev det ændret til, at socialrådgiverne skulle finde det
bedste tilbud til den billigste pris, og dermed kom skønsprincippet under pres.
8.2.4 Skønsprincippet
Skønsprincippet var en stor del af socialrådgivernes faglighed. Hvor tildeling og udmåling
af sociale ydelser og tilbud, var baseret på et fagligt skøn. Vores informanter fortæller, at
skønsprincippet stadig er en del af deres faglighed, men at de bliver bremset af
økonomien. Flere tiltag bliver lukket grundet ændringer i refusionsreglerne eller på grund
af kommunens egen økonomisk formåen.
Med New Public Managements indtræden på den politiske arena, medførte det en
indskrænkning af det faglige skøn i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet.
Man kan her sige, at skønsprincippet kom under pres i form af økonomiske forhold og
manglende resultater. Med andre ord kan man sige, at skønsprincippet i høj grad er
betinget af om resultaterne nås og om det kommunale budget overholdes. For opnåelse af
dette, blev der indført en række styringsredskaber i socialrådgivernes hverdag.
8.2.5 Benchmarking
I de senere år er der ligeledes kommet mere fokus på rettidighed og registrering af
sagsbehandlingen.
“ Ja det var vi jo heller ikke udsat for førhen. Det presser jo en selv men også afdelingen,
at vi altså sådan bliver målt og vejet hele tiden, det gør det da, det er da helt sikkert. Det er
jo ikke bare vores arbejdsopgaver. Men også det at vores system, der er jo simpelthen
hver anden måned, det kører jo med opgaver konstant vi skal, altså deadlines” (Bilag 3,
S1, s. 5).
Vores informanter giver udtryk for, at det administrative arbejde med dokumentation er
under konstant kontrol. Det fylder mere og mere grundet de økonomiske mål, der skal
43
overholdes og budgetter der ikke må overskrides. Det er en fælles oplevelse at kravene til
deres arbejde, specielt det administrative bliver større og når målene er opnået, hæves
forventningerne og kravene endnu mere.
“Jamen ja ja så når man målet ikke, nå og så bliver barren lige flyttet, så sætter vi lige
målene lidt højere og sådan er det jo bare, det synes jeg virkelig man mærker. Altså
kravene bliver bare større og større, altså det bliver forventet at nu kan vi, så kan vi nok
lidt mere” (Bilag 3, S2, s. 19).
Ifølge vores informanter er de underlagt sagsrevision og får på månedlig basis statistikker
på deres sagsstamme og dermed også målt effektiviteten af deres arbejdsindsats. Dette
redskab er med til at øge presset på den enkelte socialrådgiver. Dog er det forskelligt
hvorledes de takler dette. En fortæller, at hun læser statistikken for derefter at slette den,
uden at bruge det til noget. Andre er mere opmærksomme på at nå de ønskede resultater
og føler sig dermed mere presset af sagsrevisionen.
“Men det er meget med måling i dag. Der er meget kontrol og styring og især økonomi.
Det er simpelthen økonomi der styrer det her” (Bilag 3, S4, s. 76).
Vores informant S2 stiller spørgsmålstegn ved, om det er borgernes mål eller om det er
kommunes mål, der er det primære?
Socialrådgiverne er underlagt kommunens målsætninger i forhold til at få borgerne tilbage
på arbejdsmarkedet. Når der stilles ufravigelige krav til borgerne på
beskæftigelsesområdet, må man som socialrådgiver have for øje, at magtbegrebet bliver
et fagligt redskab for at nå målet. Dog kan dette være ubevidst fra socialrådgiverens side.
8.2.6 Magt
Governmentality er et af de begreber der indgår i foucaults magtbegreber. Der henleder
opmærksomheden på at socialrådgiverne gennem magtudøvelse, er underlagt at arbejde
ud fra lovgivningen og de retningslinjer kommunalbestyrelsen har vedtaget. Hermed
pålægges socialrådgiverne igennem governmentality, et bestemt tankesæt, hvorigennem
det overordnede mål skal sikres, nemlig at få ændret borgernes tankegang og situation,
44
således at man kan opfylde de mål lovgivningen har fastsat og derved raskmelde borgerne
og få dem i beskæftigelse (Thorndal, 2014, s. 150-151).
Op gennem 1990’erne strammes lovgivningen på beskæftigelsesområdet, dermed
tilstræbes der på, at borgernes sygemeldinger skal forkortes så meget som muligt. Ved at
bruge Foucaults bio-politisk magt begreb, hvor grundtanken er at fremme borgernes
tilstand, således de kan bidrage til samfundet. Bliver borgerne underlagt visse politiske
beslutninger på baggrund af disse reformer på beskæftigelsesområdet, således at man
kan fremskønne processen, og dermed raskmelde borgerne hurtigere. Dermed kommer
den symbolske vold til udtryk, når disse reformer fremkommer.
Der skabes nye normer (doxa) i samfundet, hvilket kan ses i måden sygemeldte borgere
bliver betragtet på og sætningen “du skal yde for at kan nyde” er blevet folkeeje (Bourdieu
& Wacquant, 1996, s. 132). Vores informanter udtaler, at de alle synes, det er rimeligt, at
borgerne skal deltage og lave noget, når de får en ydelse af kommunen, idet
velfærdsstatens økonomi ikke kan holde til, at alle er syge og bliver forsørget af staten.
Dermed har den måde socialrådgiverne betragtede de sygemeldte borgere på ændret sig,
fra 1970’erne hvor folk fik lov til at være passivt forsørget af staten til nu, hvor det er
legitimt, at de skal være aktive også selv om de er sygemeldte og ikke har tilknytning til
arbejdsmarkedet. Økonomien bliver trukket frem gentagende gange af vores informanter.
Systemet kan ikke bære, at folk bare får lov til at gå, de skal tilbage i beskæftigelse på den
ene eller anden måde.
“... Det er ikke sundt at gå, for så får du lullet dig ind i en hverdag og så kan du få penge
og så, nej jeg har det lidt med det motto “man skal yde for at kan nyde”. Man skal have
noget, jeg synes også det er fint nok, at de får en ydelse herfra og det er rigtig godt, at vi
har et samfund som vi har bygget op, når man har en sygemelding, vi har et
velfærdssamfund endnu i hvert fald. Ja så stiller vi også nogle krav, når du kommer ind i
jobcentret, fordi du får en ydelse herfra, så må vi hjælpe dig, prøve dig, hvad vi nu kan
tilbyde dig.” (Bilag 3, S4, s. 80).
45
Informant S4’s udtalelse vidner om, at økonomien har stor betydning i den faglige hverdag.
Hvor det at få en ydelse også betyder, at borgerne skal være deltagende og bidrage på
det niveau de kan. Ved at indhente oplysninger på borgerne og indkalde til hyppige
opfølgninger, er socialrådgiverne med til at overvåge borgerne således at disse kan
sanktioneres, hvis de ikke opfylder betingelserne. Dermed bliver økonomien drivkraften for
borgernes deltagelse. Foucaults disciplinær magt bliver dermed en realitet, idet
socialrådgiverne ved at overvåge borgeren kan sanktioner i form af fratrækkelse af
ydelser. Således at borgeren retter ind og efterfølgende opfylder det myndigheden har
tilrettelagt.
“ Vi styrer dem sgu stadigvæk, det gør vi. Ubevidst, det gør vi da. Vi ved jo godt hvad
målet er, få dem hurtigt ud…” (Bilag 3, S4, s. 72).
Der er enighed blandt vores informanter, at det er bedst for borgerne at komme i
beskæftigelse, så vidt dette er muligt. Således de får indhold og struktur i deres hverdag.
Ved anvendelse af pastoralmagten ønsker man at borgeren får øget sin autonomi og
selvrealisering for derigennem at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet igen. Vores
informanter er i et vist omfang bevidste omkring anvendelsen af magt i deres arbejde. De
er klar over, at de nogle gange bruger magten til at få borgeren videre. Dette tilsidesætter i
nogle tilfælde borgernes autonomi og selvrealisering, idet socialrådgiverne presses af den
fastsatte ramme fra kommunens side.
8.3 Fagligheden på beskæftigelsesområdet Socialrådgivernes faglighed har siden 1970’erne, været igennem en konstant udvikling. De
er blevet præget af de handlingsrationaler, der har været dominerende på det pågældende
tidspunkt.
“Ja man havde sådan, altså fornemmelse af, at vores rolle overfor borgerne blev mindre
og mindre, den der personlige kontakt med borgerne, den forsvandt” (Bilag 3, S2, s. 15).
8.3.1 Handlingsrationaler
Fra 1970’erne og frem skete der en ændring i socialpolitikken, hermed blev
socialrådgivernes arbejdsområde udvidet i forbindelse med, at bistandsloven kom.
46
Fra at socialrådgivernes arbejdsfelt primært var inden for blandt andet mødrehjælpen. Blev
de statslige opgaver udfaset til kommunerne og amterne, hvilket resulterede i, at
efterspørgslen på socialrådgivere og deres faglighed steg. Hermed kunne socialrådgiverne
med det fagprofessionelle handlingsrationale i ryggen, virkelig få deres faglighed i spil.
Dermed var der mulighed for at tage hensyn til den enkelt borger med afsæt i
lovgivningen. Socialrådgivernes faglighed og deres vurderinger, tillagde man stor vægt og
dermed blev råderummet for den enkelte socialrådgiver øget. Med andre ord kan man
sige, at med den ændrede socialpolitik kom der nu en efterspørgsel på deres viden og
faglighed i forhold til forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer.
“Jamen helt tilbage, der var det jo os, hvad kan man sige, at det var vores opgave at klare
det hele for borgerne, når de kom ind” (Bilag 3, S1, s. 2).
I midten af 1980’er, da der kommer en revidering af Bistandsloven, hvilket gav anledning til
ændring i handlingsrationalerne mod det bureaukratiske. Dermed gik socialrådgivernes
faglighed mere mod at der træffedes afgørelse på baggrund af den gældende lovgivning.
Dette betød at den faglighed, de havde brugt, nu ikke længere kunne stå som det primære
redskab i socialrådgiverens arbejde men at lovgivningen blev mere synligt.
Op gennem 1980’erne blev socialrådgivernes faglighed udfordret, da man gik fra welfare,
at yde en passiv indsats, hvor der ikke var krav til borgerne, over til workfare, en aktiv
indsats. Hvor det var påkrævet, at borgerne skulle deltage aktivt for derigennem at komme
i beskæftigelse eller tage en uddannelse, for at være berettiget til at kunne modtage
arbejdsmarkedsunderstøttelse.
Med ændringen på beskæftigelsesområdet, blev socialrådgivernes faglighed udfordret i
forhold til de metoder, de nu skulle arbejde med borgerne på. Idet borgerne skulle ud i
forskellige aktive indsatser, såsom hjælp til jobsøgning, omskoling eller påbegyndelse af
en uddannelse. Hermed var kimen lagt for yderligere ændringer på beskæftigelsesområdet
og dermed også ændringer i socialrådgivernes faglighed.
47
“Jamen pludselig så skulle vi jo have gang i noget, de kunne jo ikke bare gå og lalle den
af, vel? Nej nej så skulle vi lige, sådan hvad skal man sige, så skulle vi være
bussemændene, der smed folk i aktivering og sådan noget” (Bilag 3, S2, s. 15).
Hvis man tager udgangspunkt i socialrådgivernes faglighed i forbindelse med New Public
Management op gennem 1990’erne og 00’erne; lov om kommunal aktivering,
bistandsloven erstattes af Lov om aktiv socialpolitik og fokus på eksterne aktør på
beskæftigelsesområdet. Fik disse indgreb betydning for socialrådgivernes faglighed, da de
nu skulle arbejde mere beskæftigelsesrettet og derudover inddrage de svageste borgere,
da ingen skulle opgives (Bundesen, 2016, s. 53-59).
Kommunalreformen betød at de kommunale jobcentre blev oprettet, dermed blev
socialrådgiverne specialiseret på beskæftigelsesområdet.
Socialrådgivernes fagområde blev endnu mere kompleks og dermed blev der stillet større
krav til deres faglighed. Kompleksiteten udmøntede sig blandt andet ved, symbolsk vold,
der gjorde sig gældende ved klassificeringer af specialiserede områder inden for
beskæftigelsen.
“Altså jeg tænker, men lovgivningen bliver også mere og mere kompleks ikke. Altså på et
tidspunkt, så er man nødt til at specialisere sig” (Bilag 3, S2, s. 15).
8.3.2 Socialrådgivernes faglige og personlige integritet
Der hersker en uenighed blandt vores informanter, der omhandler hvorledes de definerer
og føler sig ramt på deres faglige integritet. Den ene mener hendes faglige integritet er
intakt, men det er ændringerne i den lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer, der
begrænser udnyttelsen af hendes faglighed. De andre informanter oplever, at de bliver
presset på deres faglige integritet, men i særdeleshed også deres personlige integritet.
Man kan sige at socialrådgiverne befinder sig i et krydspres mellem to felter; Det
organisatorisk økonomiske felt og det socialfaglige felt. Med krydspres menes der, at det
socialt faglige felts doxa, hvis primære mål er, at udfører godt socialt fagligt arbejde. Det er
dermed den kulturelle kapital, der kommer forud for den økonomiske kapital. Det
socialfaglige felt kolliderer med det organisatorisk økonomiske felts doxa, hvor det
48
primære mål er, at budgettet overholdes samtidig med der ønskes en øget effektivitet
(Larsen, 2013, s. 98-99), (Wilken, 2011, s. 51), (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 75).
“... og det er det der presser mig. Det er der, hvor jeg bliver enormt presset på og være i
det kommunale system og være ansat og være kommunens ansigt udadtil. Fordi jeg
egentligt synes, det er røveelendigt det vi laver” (Bilag 3, S3, s. 51).
Derved oplever socialrådgiverne at deres faglige og personlige integritet er sat under pres.
Dette ud fra følelsen af, at de ikke selv er herre over de forandringer, der sker på det
organisatoriske plan. Dermed er der, ifølge vores informanter, stor sandsynlighed for, at de
ikke altid kan slippe arbejdet, når de holder fri. En af vores informanter fortæller således, at
hun kan have svært ved at sove, hvis tingene ikke er blevet gjort ordentligt og dermed ej
heller har givet borgerne tilstrækkelig rådgivning. En anden fortæller yderligere, at hun ikke
vil gå ned med stress og derfor bruger forskellige strategier til, at undgå dette.
“Så kigger jeg på jobannoncer, dem hvor der ikke er myndighedsrolle, så drømmer jeg mig
sgu væk” (Bilag 3, S4, s. 77).
Flere af vores informanter oplever en form for magtesløshed og til tider næsten har
opgivet, at få en ønsket indsats bevilliget, eksempelvis en mentor. De er bevidste om, at
de er oppe mod en stærkere magt, hvor økonomien styrer hvilken indsats der kan
bevilliges og dermed er det ikke deres socialfaglige vurderinger, der er afgørende.
“Jeg prøver da nogle gange (Griner). Jamen hvis det så ender med, at det ikke kan lade
sig gøre, så må jeg jo tage det næstbedste” (Bilag 3, S1, s. 11).
Vores informant S1 fortæller her, at selvom hun ved at chancerne er minimale, prøver hun
med sin faglige vurderinger at få gennemtrumfet det, hun vurdere tjener borgerne bedst.
Men accepterer hvis ikke det bliver bevilliget og vælger det næstbedste. Derved kan man
sige, at hun anerkender det økonomiske felts doxa og udfører dermed sit arbejde, selvom
hun ikke er enig i beslutningen. Dermed må hun gå på kompromis med sin faglige og
personlige integritet. Med øje for dette, kan man sige, at økonomien er en usynlig magt,
49
der negligerer hendes faglighed, idet de økonomiske rammer er blevet italesat og blevet et
fokuspunkt, dermed er det også blevet en integreret del af socialrådgivernes arbejdsvilkår
og derved bliver det en del af deres bevidsthed. Med andre ord kan man sige, at
socialrådgiverne udfører arbejdsopgaver, selvom de egentligt ikke er enige i den
overordnet strategi, men gør det fordi, det er blevet dem pålagt. Dermed går de imod
deres egen faglige og personlige integritet. Herved kan det blive sværere for
medarbejderne at deltage i arbejdsgangen, da de må gå for meget på kompromis med
deres egen overbevisning. Når socialrådgiverne ikke kan følge den vej, de føler er den
rigtige, i forhold til deres personlige integritet. Mister de noget af gejsten og glæden ved
arbejdet. Dermed bliver det daglige arbejde også påvirket.
“Det er i hvert fald ikke nær så sjovt og der er heller ikke tid til så meget. Vi har haft det
noget sjovere end vi har i dag, så meget kan jeg godt sige, uden at lyve” (Bilag 3, S1, s. 9).
8.3.3 Helhedssyn - Fokus på beskæftigelse
Vores informanter der har været i faget i mange år, fortæller hvorledes de har mærket
udviklingen omkring helhedssynet. De følte selv, at de havde mulighederne for at se det
hele menneske og derigennem have de bedste forudsætninger for at kunne hjælpe
borgerne.
“Jamen vi gjorde jo det vi syntes gav mening for borgeren og vi kiggede jo på, hvad de
havde brug for og hvor vi kunne hjælpe” (Bilag 3, S1, s. 2).
De fortæller, at de havde stor borgerkontakt, hvor det var deres primære opgave at hjælpe
borgerne, både med deres økonomiske situation og rigtig meget råd og vejledning. Det er
deres oplevelse, at igennem den store borgerkontakt, fik de informationer omkring
borgeren og deres livssituation. Hvilket var en fordel for både socialrådgiverne og
borgerne i det videre samarbejde, idet der blev dannet en tæt relation. De giver udtryk for,
at dette kunne være anvendeligt i forhold til, at det gav en større og mere realistisk
forståelse for, hvilke ressourcer borgerne besad.
50
“ Ja altså, vi havde jo sekretærerne til at lave det administrative. Så indtalte vi bare nogle
få stikord, så vidste de, hvad der skulle skrives. Det gjorde jo, at vi havde tiden til
borgerne. Når jeg tænker tilbage, så er det jo vildt, hvor meget tid vi havde og hvad vi
kunne hjælpe borgerne med” (Bilag 3, S2, s. 17).
Brugen af sekretærer betød, ifølge vores informanter, at de kunne koncentrer sig om det
praksisnære. Tiden blev brugt til at hjælpe borgerne, således at de kunne komme videre i
livet. Ved at have blik for den enkelte borgere, de problemstillinger de kom med og de
normer de var underlagt i samfundet, kunne socialrådgiverne, ud fra de ressourcer
beskæftigelsesområdet havde, hjælpe borgerne på bedste vis.
“Der var nogle gange, så tænker jeg, vi ordnede egentlig meget for dem, sørgede for det
hele blev betalt, når de så kom i job eller et eller andet, så fra den ene dag til den anden
sagde vi så, nå men nu skal du så selv klare dig” (Bilag 3, S2, s. 14).
Med det S2 fortæller i ovenstående citatet, holdt op mod Guldagers 6 punkter, giver det et
andet billede af helhedssynet, idet S2 beretter om, at de overtog meget og hjalp borgerne,
eksempelvis ved skilsmisse, gældssanering og fogedretten (Harder, 2013, s. 39). Men når
socialrådgiverne overtager fra borgerne på denne måde, er der fare for at borgernes
mestringsstrategier, autonomi og selvrealisering ikke bliver hørt og inddraget. I interviewet
med S2 reflektere hun dog over, at hun i dag godt kan tvivle på om den tilgang til borgerne
var den rette.
“Det kan man vist ikke kalde empowerment” (Bilag 3, S2, s. 14).
Vores informanter der har været i faget i mange år, fortæller at med indtoget af it-
systemerne i deres arbejdsliv, lovgivningen der blev strammet og mere kompleks, de
organisatoriske og økonomiske rammer, der begyndte at sætte dagsorden for, hvorledes
de skulle udføre deres arbejde. De følte at helhedssynet blev presset, netop fordi det
praksisnære ikke længere var hovedfokus. Da de kom af med sekretærerne, ændredes
ikke blot deres arbejdsopgaver men i høj grad også hierarkiet i organisationen. Førhen
havde de sekretærerne til at udføre alt skriftligt arbejde og de kunne dermed bruge
51
arbejdstiden på at have fokus på borgerne. Men med afskedigelse af sekretærerne, skulle
de nu selv stå for det administrative arbejde. Hvor de mange klik med musen, udfyldning
af skemaer og partshøringer osv. nu var med til at fylde arbejdsdagen med andre
elementer end den rene borgerkontakt.
“Men hvis du tager møder med og så videre, så er det også utroligt lidt borgerkontakt man
har, i forhold til da jeg startede” (Bilag 3, S1, s. 5).
Ifølge vores informanter, har de alle oplevelsen af, at det administrative og
dokumentationskravene hele tiden øges. Dermed mindskes det praksisnære og
borgerkontakten. Det hele menneske er ikke længere i fokus, det er selve
beskæftigelsesproblematikken, der nu er det primære for den enkelte socialrådgiver.
Derudover nævner flere af vores informanter, at de er presset af deres leder. Således at
arbejdet kommer til at omhandle, hvorledes borgerne kan være så kort tid som muligt i
systemet. Dermed har de ikke tiden til at komme omkring de eventuelle andre
problematikker, der kunne have indflydelse på borgernes nuværende situation. Hvilket
også viser sig ved, at tiden til at fordybe sig i borgernes sag er ikke eksisterende. Dette er
noget der giver frustration hos vores informanter i deres arbejde.
“Det er noget med etik og moral, hvordan vi er overfor borgerne. Menneskesynet især,
hvordan ser vi borgerne. Det skal vi huske at have med i vores arbejde, og det kan jeg
godt mærke, at i perioder, det glemmer vi… Du kommer ikke ordentligt ned og det irriterer
mig, at man ikke har den tid og roen til at fordybe sig… du skimmer bare og så misser du
bare rigtig meget” (Bilag 3, S4, s. 75).
Ud fra det vores informanter fortæller, er der sket en ændring i måden at anskue
helhedssynet på. Fra at være meget helhedsorienteret til at det nu primært er styret af
lovgivning og økonomiske rammer. Socialrådgiverne er underlagt forskellige
styringsmekanismer, der er medbestemmende for hvorledes borgerne bliver styret
gennem systemet. Der er stor fokus på hvorledes borgerne kan komme hurtigt tilbage i
beskæftigelse, men uden den store hensyntagen til, om borgerne er parate til dette. Selv
om borgerne har medbestemmelse og skal have ejerskab over eget liv, er
52
socialrådgiverne underlagt nogle organisatoriske rammer. Der betyder, at de indimellem er
nødt til at gå imod borgernes egne ønsker for at være loyale overfor deres egen
organisation og dermed presse borgerne en anden vej, for derigennem at kunne overholde
lovgivningen. Magten er dermed en faktor, der er med til at mindske helhedssynet, idet
systemets opbygning betyder, at der er lighed for loven, men som vores informanter også
fortæller, så taber de nogle borgere på den bekostning.
“Jeg tænker ind imellem, altså generelt taber vi nogle borgere ind imellem. Og ved at
borgerne skal selv, det taber vi generelt borgere ved, det gør vi. Og vi har borgere i vores
system som måske ville have været hurtigere ude, hvis vi kunne have været mere runde
og have givet dem en bedre helhedsorienteret indsats” (Bilag 3, S3, s. 51).
8.4 Professionsetik
Når man kigger på udviklingen af socialrådgivernes rolle fra 1970’erne og frem til nu, er
det værd at kigge på professionsetikken, netop fordi socialrådgiverne i deres daglige
arbejde træffer afgørende beslutninger i borgernes liv. Dermed bliver det vigtigt at
socialrådgiverne får mulighed for at reflektere og diskutere de etiske dilemmaer i deres
arbejdsdag sammen med deres kollegaer. I den tid og under det faglige pres
socialrådgiverne står i i dag, bliver behovet for etiske rammer større,
specielt i disse tider, hvor økonomien får lov at sætte dagsorden. Hermed giver etikken
mulighed for at socialrådgiverne kan diskutere hvilke handlinger der fremmer det gode.
Socialrådgiverne kommer, gennem deres arbejde, ofte til at stå i et krydsfelt mellem
modstridende interesser (www.socialrådgiverne.dk)
“Og når vi så mangler nogle borgere at komme i praktik eller et eller andet, så uanset om
de er klar næsten, så skal de da, fordi nu skal vi nå vores mål” (Bilag 3, S2, s. 22).
Det er en generel oplevelse for vores informanter, at de har en oplevelse af at stå i et
krydsfelt mellem lovgivningen, organisationen og den faglighed de har i arbejdet med
borgere, der skal tilbage i beskæftigelse. På den ene side har de lovgivningen der skal
overholdes, de organisatoriske mål og visioner de skal følge og på den anden side står
borgerne, der selv har drømme, ideer og mål for fremtiden. Dette skal socialrådgiverne
53
navigere i således, at målene bliver opfyldt, men også at borgerne føler sig inddraget i
egen sag.
Vores informanter fortæller, at de ofte står både som værende borgernes hjælper men
samtidig har de også den kontrollerende rolle overfor borgerne.
De skal på den ene side være behjælpelig med at få borgerne igennem diverse forløb,
samtaler osv. og på den anden side skal de kontrollere, at borgerne udfører de opgaver,
de er blevet sat til, det være sig praktikforløb, undersøgelser osv. Hvis disse ting ikke
opfyldes, har socialrådgiverne mulighed for at sanktionere borgerne økonomisk.
“... De skal forholde sig til mange ting. Og de er så bange for at gøre noget forkert, hvis de
mister ydelsen eller på anden måde bliver sanktioneret…” (Bilag 3, S4, s. 81).
Hermed bliver socialrådgiverne principalen overfor borgerne, som dermed står som agent.
Herved bliver magten også en del af etikken, hvor socialrådgiverne har en pligt til at
varetage interessen for de borgere, de har i deres sagsstamme. Men de er også underlagt
velfærdssamfundets krav om effektivisering og nytte. Dermed kommer socialrådgiverne i
et etisk dilemma, da de både skal hjælpe borgerne, men også være loyal overfor den
organisation, de er ansat i (Andersen & Pedersen, 2014, s. 16).
I 1970’erne havde socialrådgiverne ikke de samme etiske dilemmaer, idet der ikke var
krav om aktivering, da arbejdsmarkedspolitikken blev betragtet som en passiv indsats.
Borgerne havde krav på bestemte ydelser, men der blev ikke stillet modkrav til dem.
Dermed havde socialrådgiverne ikke samme opgave som kontrollanter overfor borgerne
og stod heller ikke i de samme krydsfelter, som de gør i dag.
Op gennem 1980’erne og 1990’erne, gik man fra welfare til workfare og New Public
Management blev implementeret. Hermed skete der en ændring i socialrådgivernes rolle.
Hvor dokumenteringen blev en større del af deres arbejde og dermed blev krydsfeltet
mellem lovgivning, organisationernes mål og værdier og det at skulle varetage borgernes
interesser større. Her blev socialrådgiverne stillet i et større etisk dilemma, idet der blev
krævet, at borgerne nu skulle aktiveres, for at kunne modtage ydelser fra det offentlige.
54
“Og det er jo der jeg siger, at der går det ind og bliver lidt et spørgsmål om hvad er det
lovgivningen kræver, nå men det kræver det her, så gør vi det minimum i forhold til det. Og
så sætter vi standarden der og så laver vi en minimumsstandard der er fin. Så opfylder vi
loven og så er det det vi gør. Og så bliver de så placeret der...” (Bilag 3, S3, s. 43).
Med udgangspunkt i professionsetikkens værdi nummer 1, der omhandler individets værdi
og hvor praksis standarden er, “at enhver lov kan og skal fortolkes og socialrådgiverne
skal foretage kritiske, etiske overvejelser omkring brugen af lovgivningen”
(Socialrådgiverforening, 2011, s. 7). Oplever vores informanter at lovgivningen er fortolket
for dem qua de organisatoriske rammer. Dermed efterlades der ikke mulighed for, at
socialrådgiverne overordnet set kan fortolke på lovgivningen. Dog har vores informanter
kritiske og etiske overvejelser omkring deres arbejdsgange og brugen af lovgivningen med
i deres daglige virke. Idet de giver udtryk for, at de lovgivningsmæssige rammer, de er
underlagt i den organisation de arbejder i, netop er med til at bremse dem i at hjælpe
borgerne i at forbedre muligheden for, at leve et værdigt liv og forbedre deres egen
situation.
“Det er igen det med jobcentret og det offentlige, det er meget mere økonomi og som jeg
siger, det kan godt svare sig at give en mentor eller gøre nogle andre ting, så du får dem
hurtigere tilbage, for bundlinjen den viser sgu det samme tror jeg, det gør ikke nogen
forskel, men det er igen krone og øre det drejer sig om” (Bilag 3, S4, s. 69).
Ovenstående citat er et eksempel på et etisk dilemma, som vores informanter enstemmigt
fortæller om, mentorerne. Vores informanter forklarer, at de gennem erfaringer ved, at
inddragelse af mentorer i forløbet med borgerne, er med til at skabe større mulighed for
udvikling hos de enkelte borgere og dermed også en mulighed for, at borgerne får
ejerskab over forløbet og dermed magten til at løse de problemer, de står med i deres
tilværelse. Vejen til beskæftigelse bliver dermed nemmere og mere overskueligt for
borgerne.
55
Det etisk dilemma består således i, at økonomien udfordre socialrådgiverne i forhold til de
tiltag, de gerne vil tilbyde borgerne. Vores informanter fortæller, at de har flere tiltag, de
ved borgerne har haft god effekt af og som har bragt dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Men som sidenhen er blevet sparet væk, enten fordi refusionen fra staten er blevet fjernet
eller fordi kommunens økonomiske grundlag kræver, at der skal spares. Dermed står
socialrådgiverne tilbage med ønsket om at hjælpe borgerne på bedst mulig måde, men
ikke have de rette redskaber til dette, da disse er sparet væk. Således opstår det etiske
dilemma i arbejdet for at sikre udvikling af borgernes kompetencer, således de kan komme
tilbage på arbejdsmarkedet.
“... så sidder vi jo også nogle gange inde på kontorerne og døren er lukket og siger, jamen
det er fint vi har sådan en [kommunens værdigrundlag], men skulle vi så prøve at være det
også. ... Og selvom det er en ringe trøst, så er det alligevel en hjælp at man kan sidde
sammen med andre, som også syntes, at de sidder i de situationer engang imellem, så er
man ikke alene om det. Og det er ikke fordi at man har lavet et dårligt sagsarbejde, det er
simpelthen fordi at det er det, der er blevet besluttet oppefra” (Bilag 3, S3, s. 51).
Socialrådgiverne kan komme i et etisk dilemma, der handler om at tage ansvar for sit
arbejde og dermed underlægge sig målsætningerne og presset, der kommer fra
organisationen. Et dilemma alle vores informanter jævnligt står i, at de indimellem kommer
til at føle sig ramt på deres faglige integritet. De ønsker en større tillid til deres kunnen og
deres faglige vurderinger, omkring hvad der er det bedste for den enkelte borger, i deres
vej tilbage til beskæftigelse. Flere af informanterne er ikke i tvivl om, at nogle af borgerne
vender tilbage, når de er blevet presset ud før de var klar til dette. Dermed står
lovgivningen hævet over socialrådgivernes faglige vurderinger.
De etiske værdisæt bliver presset af samfundets ressourcer er begrænsede og
beskæftigelsesområdet er dermed underlagt virksomhederne og deres efterspørgsel på
arbejdskraft. Dermed presses socialrådgiverne til at have fokus på kravene fra
arbejdsgiverne og de organisatoriske rammer, i stedet for borgernes ønsker.
Socialrådgiverne ønsker at borgerne bliver inkluderet på arbejdsmarkedet, dog kan vejen
56
dertil være præget af etiske dilemmaer, hvor borgerne ikke er i centrum men derimod
arbejdsgiverne, netop fordi samfundet er presset ressourcemæssigt.
“Vi skal jo servicere arbejdsgiver, det er rigtigt, det er det, det er arbejdsgiver og så
kommer borgeren, selvom det burde være omvendt” (Bilag 3, S4, s. 65).
9. Konklusion Formålet med dette bachelorprojekt er at skabe et overblik over socialrådgivernes rolle,
set i et historisk perspektiv. Hvorledes denne udvikling har været fra 1970’erne og hvilken
betydning og konsekvenser det har for socialrådgivernes rolle i dag. Dermed også hvilken
betydning, det har haft og har for borgerne.
Derudover har vi taget udgangspunkt i temaer, der ud fra vores forforståelse, har haft
afgørende betydning for denne udvikling over tid.
Med udgangspunkt i vores empiri, kan vi konkludere, at vi bliver bekræftet i vores
forforståelse omkring de udfordringer, socialrådgiverne har mødt og stadig møder på
beskæftigelsesområdet.
Vores teorivalg har været med til at bekræfte vores forforståelse, hvorledes magt og
styring har haft og stadig har en betydning for socialrådgivernes rolles udvikling på
beskæftigelsesområdet. Hvorledes deres faglighed ofte bliver præget af de beslutninger,
der kommer både fra staten i form af lovgivningerne og fra de organisatoriske rammer
kommunen fastsætter. Derudover hvorledes etiske dilemmaer opstår, når lovgivning og
økonomi sætter dagsorden for hvorledes socialrådgiverne skal agere overfor borgerne.
Ud fra vores empiri sammenholdt med vores teori, får vi et billede af hvorledes
lovgivningen siden 1976, hele tiden har været under konstant udvikling. Stramningerne
inden for lovgivningen på beskæftigelsesområdet er taget til i takt med ændringerne i
samfundet og de paradigmeskift og handlingsrationaler, der har været. Det er tydeligt ud
fra vores empiri, at vores to informanter, der har været i faget i mange år, oplevede en
lovgivning, der var rummelig og hvor rammerne var fleksible. Med indtog af de forskellige
lovgivninger og stramninger på beskæftigelsesområdet kan vi konkluder, at det bliver
57
sværere at træffe faglige og selvstændige beslutninger for socialrådgiverne inden for de
kommunale organisatoriske rammer.
Da lovgivningen lægger op til fortolkning for kommunerne og de dermed kan stramme
lovgivningen endnu mere, således socialrådgiverne får sværere ved at have det fulde
helhedssyn omkring den enkelte borger. Vi konkluderer dermed at med målet om
effektiviseringen af den offentlige sektor, kom der en styring af socialrådgivernes arbejde
ved, at opgaverne blev mere standardiseret og socialrådgiverne blev målt på deres
resultater. Dermed blev alt skematiseret for socialrådgiverne. Der blev dem pålagt
yderligere bureaukratisk administrativt arbejde, og dette medførte en ændring i deres rolle,
hvor borgerkontakten blev mindre og arbejdet bag skærmen større, netop for at overholde
de lovgivningsmæssige krav, der er kommet til.
Vi kan konkludere ud fra vores empiri samt teori, at de øgede krav til administrativt
arbejde, for overholdelse af lovgivningen og de organisatoriske krav, får indflydelse på den
tid socialrådgiverne har til den rene borgerkontakt. Grundet tidspresset og kravene om, at
de skal være handlingsorienteret og nå de målsætninger, der opsættes for området, kan
disse kollidere med anvendelse af magt overfor borgerne. Vi kan konstatere, at ifølge
vores informanter, så blev fokusset lagt mere på at få borgerne i beskæftigelse så hurtigt
som muligt, end at inddrage borgerne og give dem ejerskab over eget forløb, hvorved at
magtbegrebet indtræder i form af guidning af borgerne i en bestemt retning, for hurtigere
at opnå de mål, der er blevet stillet.
Vi kan yderligere konkluder på baggrund af vores analyse, at socialrådgivernes
foranstaltninger og faglige vurderinger af indsatser ofte kommer til, at ligge længere oppe i
systemet. Hvor det er ledelsen, der har de egentlige beslutningskompetencer. Det har
betydning for socialrådgiverne i form af, at deres undersøgelser og definition af
problemerne kan opleves som ufuldstændig del af de endelige beslutninger. Dermed kan
vi konstatere, at socialrådgiverne har begrænset valgmuligheder i forhold til at hjælpe
borgerne.
58
Vi ser udfordringer for socialrådgivernes rolle i forhold til, at de fortæller, at deres arbejde
er underlagt lovgivningen og de økonomiske rammer. Socialrådgiverne på
beskæftigelsesområdet er bundet af skemaer og registreringer i systemet, hvorved vi kan
konstatere, at deres skønsmæssige råderum og faglige integritet bliver indskrænket, netop
fordi der sættes begrænsning på udfoldelse af deres arbejde.
På baggrund af vores empiri, kan vi konkludere at de komplekse problemstillinger
socialrådgiverne ofte sidder med, ikke altid passer ind i de fastlagte skemaer, der danner
baggrund for socialrådgivernes arbejdsgang. Dermed begrænses socialrådgivernes
faglige formåen, der er nødvendig, når komplekse problemstillinger skal løses. Vi kan
dermed konkludere, at vores informanter bremses i at tænke i alternative baner og dermed
mindskes muligheden for på bedste vis at hjælpe borgerne. Dette kan have en yderligere
konsekvens for socialrådgivernes rolle, ved at de føler sig ramt på både deres faglige men
også personlige integritet og skabe etiske dilemmaer. Hvor socialrådgiverne ikke føler de
gør et ordentligt stykke arbejde, netop fordi de føler sig presset til at få borgerne hurtigst
muligt tilbage i beskæftigelse.
Ud fra vores analyse kan der konkluderes, at de ubevidste betingelser, såsom det
fællesskab og de ressourcer, der er i felterne i beskæftigelsesområdet og de doxaer der
hersker, er noget der ofte kan påvirke socialrådgiverne og endog kan blive styrende for
den måde de anskuer problemstillingerne og dermed også løsningerne på disse. Man kan
konkludere ud fra dette, at der nogle gange kan opstå konflikter omkring de vurderinger
der træffes, om de i nogle tilfælde er mere bundet op på organisationernes traditioner og
normer end i socialrådgivernes faglige og individuelle skønsmæssige vurderinger. På
baggrund af vores analyse, kan vi konkludere, at der opstår nogle etiske dilemmaer, hvor
socialrådgivernes holdninger, muligheder og potentialer omkring nogle af de komplekse
problemstillinger de står overfor, bedst kan løses til borgernes bedste, nogle gange bliver
undertrykt af organisationens rammer.
Vi kan afslutningsvis konkludere, at socialrådgivernes rolle til stadighed er under udvikling.
Det er derfor af stor vigtighed at socialrådgiverne er bevidste omkring de
lovgivningsmæssige, organisatoriske og økonomiske påvirkninger. Der præger deres
59
daglige arbejde med borgerne og samtidig er med til at påvirke de beslutninger, de træffer.
Vi kan konstatere ud fra ovenstående vigtigheden i, at socialrådgiverne hele tiden har en
reflekterende tilgang til de faglige og etiske forudsætninger der findes i deres arbejde,
selvom de er underlagt lovgivningen, de økonomiske og organisatoriske rammer, netop for
at kunne yde borgerne den bedste hjælp og samtidig bibeholde sin faglige integritet.
10. Perspektivering Dette bachelorprojekt skal ses som en forståelse af socialrådgivernes rolle, den påvirkning
der sker oppefra og ned på socialrådgiverne og dermed den påvirkning socialrådgiverne
videreføre til borgerne. Dermed er dette en opfordring til at have opmærksomhed på at de
økonomiske organisatoriske rammer har vidtrækkende konsekvenser for betydningen af
socialrådgivernes handlemæssig råderum og hvorledes de kan udføre deres
arbejdsopgaver fyldestgørende inden for disse.
Disse stramninger kan betyde, at borgerne, netop fordi de presses hurtigt ud i
beskæftigelse, risikere at de vender tilbage i systemet. For at modvirke dette, bør man
lytte mere til socialrådgivernes socialfaglige vurderinger og erfaringer indenfor området.
Dette kunne også medvirke til at borgerne ikke mister tilliden til systemet og
socialrådgiverne og derigennem ville få mulighed for større autonomi og ejerskab over
eget forløb.
Stramningerne har den konsekvens, at socialrådgiverne bliver presset i deres daglige
arbejde, dermed ses der en stigning i antallet af socialrådgivere, der tilkendegiver, at de er
stresset. Hver 3. socialrådgiver føler sig ofte eller hele tiden stresset, hvilket er dobbelt så
mange som lønmodtagere generelt. Derfor er dette område, noget der skal tages meget
alvorligt og ikke blot på organisationsniveau men i den grad også på regeringsniveauet
(Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø - stress arbejdspres og muligheden for at levere
kvalitet i arbejdet., 2019).
Der bør være et øget fokus på socialrådgivernes arbejdsmiljø, således der genskabes
balance i den måde, der arbejdes på. Hvor socialrådgivernes handlingsmæssige råderum
og faglige vurderinger bliver taget alvorligt og lyttet til.
60
For derigennem at kunne yde borgerne en helhedsorienteret og tilfredsstillende indsats,
hvor økonomien bliver mere fleksibel. Derved ville indsatserne med en stor sandsynlighed
have en større effekt og dermed ville man formentligt kunne mindske arbejdspresset på
socialrådgiverne.
61
11. Bibliografi Andersen, B. L., & Pedersen, H. L. (2014). Styring og motivation i den offentlige sektor (1 udg.). København
K, Danmark: Jurist- og økonomiforbundets Forlag.
Andersen, G. P. (2012). Beskæftigelsespolitik under forandring - en diskursteoretisk analyse af
beskæftigelsespolitikken fra 1972-2011. Institut for ledelse, politik og filosofi, CBS-Copenhagen
Business School, København. Hentet 29. 05 2019 fra
https://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/3410/philip_groendahl_andersen.pdf?sequ
ence=1
Barkholt, N. C. (9. 2 2017). Hvor bevæger faget sig hen. Socialrådgiveren(2). Hentet 29. 05 2019 fra :
https://issuu.com/socialrdg/docs/2017-02-socialraadgiveren
Boolsen, W. M. (2006). Kvalitative analyser - At finde årsager og sammenhænge (1 udg.). København,
Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P., & Wacquant, L. J. (1996). Refleksiv sociologi - mål og midler (1 udg.). København, Danmark:
Hans Reitzels Forlag.
Bundesen, P. (2016). Handlings- og styringsrationaler. I P. Bundesen, & C.-A. Hansen (Red.), Kommunal
økonomisk styring - På det sociale område (3 udg.). København K, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Busk, C., Madsen, M., & Schulin, B. (2011). Etik i praksis for socialrådgiver. Viborg, Danmark: ViaSystime.
Ebsen, F. (2011). Kommuner i social- og beskæftigelsespolitikken. I H. I. Møller, & E. J. Larsen (Red.),
Socialpolitik (3 udg.). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Fallov, A. M., & Turner, K. (2013). Foucault og socialt arbejde. I J. S. Hansen (Red.), Sociologi i
socialrådgivning og socialt arbejde (1 udg.). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Guldager, J. (2015). Videnskabsteori - En indføring for praktikere (1 udg.). København, Danmark: Akademisk
Forlag.
Harder, M. (2013). I M. Harder, & A. M. Nissen (Red.), Helhedssyn i socialt arbejde (1 udg.). København,
Danmark: Akademisk Forlag.
Harder, M. (2013). Helhedsyn - et begrebs udvikling. I M. Harder, & M. Nissen Appel (Red.), Helhedssyn i
socialt arbejde (1 udg.). København, Danmark: Akademis Forlag.
Harder, M., & Nissen, A. M. (2013). Forord. I M. Harder, & A. M. Nissen (Red.), Helhedssyn i socialt arbejde
(1 udg.). København, Danmark: Akademisk Forlag.
Hielmcrane, v. N., & Klausen, J. (2017). Socialret - Forsørgelse og beskæftigelse (2 udg.). (J. Klausen, T.
Schultz, & v. N. Hielmcrone, Red.) København K, Danmark: Jurist- og økonomiforbundets Forlag.
Jakobsen, A. (12. 08 2006). Hentet 29. 05 2019 fra www.arbeidslivinorden.org:
http://arbeidslivinorden.org/nyheter/nyheter-2006/danmark-opretter-kommunale-jobcentre-det-
sker-fra-nytaar-som-led-i-kommunalreformen?searchterm=kommunalreformen+i+2007
Jensen, C. (2011). Velfærdsstaten - En introduktion (2 udg.). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
62
Jävinen, M., & Mortensen, N. (2015). Det magtfulde møde mellem system og klient: Teoretiske
perspektiver. I M. Jävinen, E. J. Larsen, & N. Mortensen (Red.), Det magfulde møde mellem system
og klient (1 udg.). København, Danmark: Aarhus Universitetsforlag.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. København,
Danmark: 3.
Larsen, B. N. (2013). Pierre Bourdieu - Praksis, magt og sociale skel. I J. S. Hansen (Red.), Sociologi i
socialrådgivning og socialt arbejde (1 udg.). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Michelsen, P. L. (2016). Socialrådgivning og socialt arbejde - En grundbog. (R. Posborg, H. Nørrelykke, &
Antczak, Red.) København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Magtens former - Sociologise perspektiver på statens møde med
borgeren (1 udg.). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Socialrådgiverforening, D. (Red.). (2011). Hentet 31. 05 2019 fra https://www.socialraadgiverne.dk/fag-og-
debat/faglige-fokusomraader/professionsetik/ds-professionsetik/
(18. 3 2019). Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø - stress arbejdspres og muligheden for at levere
kvalitet i arbejdet. Dansk Socialrådgivning. Hentet 29. 05 2019 fra
https://www.socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/04/2019-03-18-
SocialaadgivernesPsykiskeArbejdmiljoe-COWI-rapport-V2.pdf
Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse - En indforing i kvalitativ metode (1 udg.). København,
Danmark: Akademisk Forlag.
Thisted, J. (2018). Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (2
udg.). København, Danmark: Munksgaard.
Thorndal, H. M. (2014). Modernitetens politiske teoretikere - Nyere politisk teori og filosifi (1 udg.).
København Ø, Danmark: Columbus.
Torfing, J. (2004). Diskursive forhandlingsnetværk i aktiveringspolitikken. Politica - Tidsskrift for politisk
videnskabs(2). Hentet 29. 05 2019 fra
https://scholar.google.com/scholar?btnG=&hl=en&as_sdt=0&q=+allintitle:Diskursive%20forhandlin
gsnetværk%20i%20aktiveringspolitikken+author:Torfing
Villadsen, K. (2013). Michel Foucault. I Klassisk og moderne samfundsteori (5 udg.). Hans Reitzels Forlag.
Wilken, L. (2011). Bourdieu for begynder (2 udg.). Frederiksberg C, Danmark: Samfundslitteratur.
Worning, A. (2002). 75 års socialpolitik set igennem dansk socialrådgivnings briller. Uden for nummer(4.).
Hentet 29. 05 2019 fra https://www.socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2017/06/2002-ufn-
Artikel-AW-75aars-socialpolitik.pdf
www.ordnet.dk. (u.d.). Hentet 29. 05 2019 fra www.ordnet.dk:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bias&fbclid=IwAR1PKd2DGJ7jAe3y7kBAL5NplQ41VBXCc-
ibuf_MZV64jyROUoOcCxgGXtU
63
12. Bilagsfortegnelse
Bilag nr. 1: Samtykkeerklæring
Bilag nr. 2: Interviewguide
Bilag nr. 3: Transskriberet interviews