når fertilitetsbehandling lykkes - jordemoderforeningen · at miste drømmebarnet kan medføre en...
TRANSCRIPT
Projektet er udarbejdet af: Maria Sackmann Holdnummer: JM13S Studienummer: JM13V130 Modul: 14 Jordemoderuddannelsen – University College Syddanmark Vejleder: Anne-Lisbeth Nyvang Antal anslag: 94.815 Afleveringsdato: 17-12-2016
Projektet må udlånes
Når fertilitetsbehandling lykkes: Et narrativt perspektiv på tidligere barnløse pars
transitionsproces fra barnløshed til graviditet
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Resumé
Titel: Når fertilitetsbehandling lykkes: Et narrativt perspektiv på tidligere barnløse
pars transitionsproces fra barnløshed til graviditet
Baggrund: I Danmark oplever et stigende antal par hvert år problemer med fertiliteten
og i 2015 var næsten hvert tiende barn på fødselsårgangen et resultat af succesfuld
fertilitetsbehandling. I dag ved man, at udsigt til barnløshed kan give anledning til en
eksistentiel krise, men i både litteraturen og i praksis er der imidlertid ikke særligt fokus
på tidligere infertile pars psykiske velbefindende efter opnået graviditet. Projektet har på
den baggrund, til formål at undersøge fertilitetsbehandlede pars oplevelse af transitionen
fra infertilitet til graviditet med henblik på at finde handlingsforslag til, hvordan
jordemoderen kan støtte fertilitetsbehandlede par til at opnå en sund graviditet.
Problemformulering: Hvordan kan jordemoderen, med en narrativ tilgang, støtte
fertilitetsbehandlede par i transitionen fra infertilitet til en sund graviditet?
Fremgangsmåde: Projektets formål ligger indenfor det humanvidenskabelige hoved-
område. I projektet inddrages derfor kvalitativ empiri, som analyseres og fortolkes med
afsæt i de kvalitative metoder fænomenologi og hermeneutik med inddragelse af narra-
tiv teori og den kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning.
Konklusion: Fertilitetsbehandlede par kan opleve, at en altoverskyggende frygt for at
miste fosteret udmønter sig i manglende eller udskudt forberedelse til fødsel og
forældreskab. Frygten udgør således en begrænsning for, at der kan foregå en psykisk
og mental transition imellem fertilitetsbehandling og graviditet. Derfor bør jorde-
moderens støtte, ud fra et narrativt perspektiv, sigte mod at ændre parrenes opfattelse af
den potentielle abort risiko, så denne ikke længere udgør en begrænsning for deres
engagement i forberedelserne til fødsel og forældreskab. Parrenes engagement i
graviditeten er imidlertid afgørende for at opnå en sund graviditet, hvilket kan begrænse
rækkevidden af jordemoderens støtte og omsorg.
Tekstidentifikation: Maria Sackmann, Jordemoderuddannelsen University College
Syddanmark Esbjerg, 2016
Søgeord: Fertilitetsbehandling, infertilitet, narrativ, jordemoderfaglig omsorg, jorde-
moderfaglig støtte
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Summary
Title: When fertility treatment succeeds: Previously childless couples’ process of
transition from childlessness to pregnancy from a narrative perspective.
Background: Each year, a growing number of Danish couples experience fertility
problems. In 2015, almost every tenth child was born as a result of successful fertility
treatment. Today it is known that the prospect of infertility can cause an existential
crisis. Nevertheless, the mental well-being of previously childless couples who undergo
successful fertility treatment is not in focus in neither the literature nor in clinical
practice. Therefore, the aim of this study is to examine previously infertile couples’
experience of the transition from infertility to pregnancy and to explore how the
midwife can support the couples to achieve a healthy pregnancy following fertility
treatment.
Problem statement: How can the midwife, through a narrative approach, support
couples in the transition from infertility to a healthy pregnancy following successful
fertility treatment?
Method: The objective of this project lies within the humanities faculty. This project
therefore builds on qualitative empirical data, which is analysed and interpreted on the
basis of the qualitative methods phenomenology and hermeneutic using narrative theory
and the communication theory active listening.
Conclusion: Couples who have undergone successful fertility treatment may find that a
dominating fear of losing the pregnancy can result in a delay or even complete absence
of preparation for childbirth and parenthood, and the process of transition from
infertility to pregnancy can therefore be limited. From a narrative perspective, the
support of the midwife must thus aim to change the couple’s perception of the potentia l
risk of abortion, so that it no longer constitutes a limitation for their commitment in
preparing for childbirth and parenthood. However, this project shows that a couple’s
commitment to change during the pregnancy is critical in order for them to achieve a
healthy pregnancy, which may limit the reach of the midwife’s care and support.
Titleidentification: Maria Sackmann, Jordemoderuddannelsen University College
Syddanmark Esbjerg, 2016
Keywords: Fertility treatment, infertility, narrative, midwifery care, midwifery support.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 1 af 62
Indhold
1. Indledning................................................................................................................ 3
2. Problemformulering................................................................................................ 5
2.1 Problemafgrænsning ............................................................................................ 5
3. Begrebsafklaring ..................................................................................................... 6
4. Metode ..................................................................................................................... 6
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser og metode ...................................................... 6
4.1.1 Fænomenologi............................................................................................... 7
4.1.2 Hermeneutik.................................................................................................. 8
4.1.3 Ideografisk videnskab.................................................................................... 9
4.2 Søgestrategi ......................................................................................................... 9
4.3 Begrundelse for valg af empiri ........................................................................... 11
4.4 Begrundelse for valg af teori .............................................................................. 12
4.4.1 Narrativ teori ............................................................................................... 12
4.4.2 Aktiv lytning .................................................................................................. 13
4.5 Projektets struktur .............................................................................................. 14
5. Præsentation og metodekritisk gennemgang af empiri ....................................... 15
5.1 Præsentation:”Antenatal needs of couples following fertility treatment” ............ 15
5.1 Intern validitet ................................................................................................... 17
5.1.1 Baggrund – studiets formål og teorigrundlag ............................................... 17
5.1.2 Deltagerudvælgelse ..................................................................................... 18
5.1.3 Dataindsamlingsmetode .............................................................................. 19
5.1.4 Databearbejdningsmetode ........................................................................... 19
5.1.5 Resultater og diskussion .............................................................................. 20
5.2 Ekstern validitet ................................................................................................. 20
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 2 af 62
5.3 Samlet vurdering af studiets validitet ................................................................. 21
6. Præsentation af teori ............................................................................................. 21
6.1 Narrativ teori ..................................................................................................... 22
6.2 Helbredelsesdramaer.......................................................................................... 22
6.3 Aktiv lytning ..................................................................................................... 23
7. Analyse .................................................................................................................. 24
7.1 Del 1: Parrenes oplevelse af transitionen ............................................................ 24
7.1.1 Transitionen som et narrativ ........................................................................ 27
7.2 Del 2: Jordemoderfaglig støtte ........................................................................... 30
7.2.2 Helbredelsesdramaer ................................................................................... 31
7.2.4 Aktiv lytning .................................................................................................. 33
8. Diskussion .............................................................................................................. 34
8.1 Parrenes paradoks: Er basis svangreomsorg nok? ............................................... 34
8.2 Jordemoderfaglig støtte med omhu og samvittighedsfuldhed ............................. 36
8.3 Kritisk refleksion over projektets metode ........................................................... 38
9. Konklusion ............................................................................................................ 39
10. Perspektivering ................................................................................................... 40
Referenceliste ............................................................................................................ 42
Bilagsliste ................................................................................................................... 45
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 3 af 62
1. Indledning
Ønsket om at få børn er, for de fleste mennesker, en naturlig del af voksenlivet, og dét at
få børn anses som en del af en næsten naturgiven livscyklus, næst efter parforhold og
ægteskab (Cederberg 2006:13). At sætte børn i verden spiller ifølge psykolog Nina R.
Cederberg (2006) en central rolle i såvel det enkelte individs selvforståelse som i sam-
fundet generelt. Som konsekvens af, at kvinders fertilitet svækkes op igennem 30’erne
og en stigende gennemsnitsalder for, hvornår vi føler os klar til at få børn, oplever dog
stadig flere danskere problemer med fertiliteten (Sex & Samfund 2013). Det estimeres,
at op mod 25 procent af danske par, der forsøger at få børn, periodevis eller permanent
vil opleve infertilitet. I en skrivelse fra Sex & Samfund (2013) beskrives danskernes
nedsatte evne til at få børn ligefrem som en folkesygdom, og måske er der noget om det.
En opgørelse over assisteret befrugtning i Europa fra European Society of Human
Reproduction and Embryology (ESHRE) viser nemlig, at Danmark i 2012 var det land,
hvor der blev udført flest fertilitetsbehandlinger per million kvindelige indbyggere
(Calhaz-Jorge et al. 2016:1648), og i 2015 blev født 5.296 danske børn efter assisteret
befrugtning, svarende til ni procent af fødselsårgangen (Dansk Fertilitetsselskab 2016).
Når drømmen om et barn er truet, er det store tanker og følelser, der er på spil, og ufri-
villig barnløse rammer altid både manden og kvinden i parforholdet (Cederberg
2006:11). Ifølge læge og forsker Lone Schmidt kan udsigten til barnløshed hos begge
køn give anledning til en eksistentiel krise. I en artikel bragt i Kristelig Dagblad udtaler
hun: ”Når man ønsker sig børn og har fået dem, bidrager familiedannelse til at skabe
en mening med livet. Den eksistentielle isolation bliver måske nemmere at bære, og
døden bliver måske lettere at håndtere som et livsvilkår” (Iversen 2014). Udsigten til
barnløshed kan altså true individets mulighed for tilfredsstillelse i livet, og risikoen for
at miste drømmebarnet kan medføre en diffus sorg. Sideløbende repræsenterer hver ny
cyklus i behandlingen et håb om, at drømmen kan blive opfyldt og en frygt for, at det
aldrig vil lykkes (Cederberg 2006:64,75). Som følge af den gentagne veksling mellem
håb, skuffelse og frygt er fertilitetsbehandling for mange par således associeret med et
øget stressniveau (Toscano & Montgoery 2009:1014).
Der er generel enighed om, at følelsesmæssige investeringer i fertilitetsbehandling kan
have gennemgribende indflydelse på barnløse pars psykiske velbefindende, mens be-
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 4 af 62
handlingen står på. Parrenes psykiske velbefindende i transitionen fra infertilitet til
graviditet er dog mere sparsomt belyst. Enkelte kvantitative studier har påvist et højere
niveau af angst i graviditeten, mens andre ikke har kunnet påvise signifikante forskelle
mellem grupper, der har opnået henholdsvis assisteret og spontan befrugtning (Joëlle et
al. 2014; Klock & Greenfeld 2000). Der ses således divergens i resultaterne fra de
kvantitative undersøgelser på området, og dertil har jeg igennem litteratursøgning til
dette projekt fundet, at mængden af vestlige kvalitative studier om emnet er stærkt be-
grænset. Heller ikke i den danske svangreomsorg er det en gruppe af kommende for-
ældre, der får særlig opmærksomhed. Blandt alle nuværende obstetriske guidelines fra
DSOG (2014) er de psykiske følger af fertilitetsbehandling kun behandlet i én eneste
sætning, hvor det beskrives, at ”[a]ngst under graviditet har sammenhæng med invasive
procedurer som in vitro fertilisation[…]”. I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for
svangreomsorgen (2013) behandles området slet ikke. Efter succesfuld fertilitets-
behandling overgår parrene således til svangreomsorgens basistilbud, der tilbydes, når
graviditeten vurderes uden sociale eller psykiske risikofaktorer (Sundhedsstyrelsen
2013:28).
Spørgsmålet er nu, hvorvidt en graviditet efter fertilitetsbehandling kan vurderes uden
sociale eller psykiske risikofaktorer? Ud fra et filosofisk hermeneutisk udgangspunkt
finder jeg det usandsynligt, at parrenes oplevelser og følelser fra fertilitetsbehandlingen
ikke til en vis grad overføres til graviditeten. Ifølge filosof Hans-George Gadamer op-
lever og fortolker vi nemlig verden ud fra vores for-forståelse, der rummer summen af
alle vores erfaringer og oplevelser (Birkler 2011:96-99). Med dette filosofiske udgangs-
punkt må parrenes erfaringer og oplevelser følgelig også have betydning for oplevelsen
af graviditeten. Det blivende spørgsmål består nu i, hvorvidt de gravide og deres part-
ner, som følge heraf, har behov for større opmærksomhed fra jordemoderen, end der
umiddelbart er ressourcer til i svangreomsorgens basistilbud.
Ifølge Etiske retningslinjer for jordemødre skal al jordemoderfaglig omsorg tage ud-
gangspunkt i den enkelte kvinde og hendes individuelle ønsker og behov (Jordemoder-
foreningen 2010:4). Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen (2013) for alle graviditeter,
”at jordemoderen – på baggrund af den praktiserende læges vurdering og i dialog med
kvinden og hendes partner – udarbejder en individuel forløbsplan for graviditeten ved
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 5 af 62
første jordemoderkonsultation”. Jordemoderen har altså allerede fra første konsultation
mulighed for at tilbyde ekstra konsultationer efter behov og dermed række ud over
basistilbuddet, hvilket placerer de gravide på svangreomsorgens niveau 2 (Sundheds-
styrelsen 2013:28,41). På den baggrund kan der argumenteres for, at tidligere barnløse
par burde modtage jordemoderfaglig omsorg, der tager udgangspunkt i netop deres be-
hov. Det er dog min oplevelse fra jordemoderkonsultationerne, at der kun sjældent er
opmærksomhed på perioden op til graviditeten, og dermed også på denne periodes be-
tydning for graviditeten. Jeg tolker den manglende opmærksomhed som en mangel på
viden om og forståelse for disse pars behov og forventninger efter succesfuld be-
frugtning, hvilket understøttes af den manglende kvalitative empiri på området.
I forlængelse af ovenstående er formålet med dette projekt at opnå forståelse for
fertilitetsbehandlede pars oplevelse af transitionen fra infertilitet til graviditet med hen-
blik på at finde handlingsforslag til, hvordan jordemoderen kan understøtte en sund
graviditet efter fertilitetsbehandling. Dette leder frem til følgende problemformulering.
2. Problemformulering
Hvordan kan jordemoderen, med en narrativ tilgang støtte, fertilitetsbehandlede par i
transitionen fra infertilitet til en sund graviditet?
2.1 Problemafgrænsning
Dette projekt omhandler den mentale og psykiske omstilling fra infertilitet til graviditet.
Jeg afgrænser mig derfor fra fødslen og barselsperioden ud fra en antagelse om, at det er
i graviditeten, at jordemødre har bedst mulighed for at yde kontinuerlig støtte til de
kommende forældre.
Derudover afgrænser jeg mig fra selvvalgte enlige mødre og lesbiske par, da de fleste af
disse kvinder ikke nødvendigvis modtager assisteret befrugtning grundet infertilitet, og
derfor ikke er repræsentative for projektets genstandsfelt. Ligeledes finder jeg det ikke
relevant at inddrage par, der har et barn i forvejen ud fra en formodning om, at op-
levelser fra en tidligere graviditet kan påvirke parrenes fortolkning af den nuværende
graviditet.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 6 af 62
3. Begrebsafklaring
Barnløshed bruges i dette projekt tilsvarende begrebet Infertilitet, der af World Health
Organization (WHO) defineres således: “a disease of the reproductive system defined
by the failure to achieve a clinical pregnancy after 12 months or more of regular
unprotected sexual intercourse” (Zegers-Hochschild et al., 2009:1522).
Fertilitetsbehandling og assisteret befrugtning anvendes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens (2015) definition: ”Kunstig befrugtning omfatter al lægelig be-
handling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af
menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller”.
Sund graviditet anvendes som en opfyldelse af Sundhedsstyrelsens mål i forbindelse
med graviditet, fødsel og barsel, dog begrænset til kun at omfatte graviditeten. Dette
mål beskrives i Anbefalinger for svangreomsorgen således: ”Målet er, at denne periode
gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig
udvikling og tryghed” (Sundhedsstyrelsen 2013:17).
Par/parrene anvendes om heteroseksuelle par, der har opnået graviditet igennem
assisteret befrugtning.
4. Metode
I følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske grundlag, metodevalg,
litteratursøgning og valg af kilder. Afsnittet ender ud i en beskrivelse af projektets
struktur, der har til formål at skabe overblik over sammenhængen mellem projektets
elementer og metodernes anvendelse.
4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser og metode
For at opnå viden om, hvordan jordemoderen kan støtte fertilitetsbehandlede par i
transitionen til en sund graviditet, finder jeg det nødvendigt først at opnå forståelse for
parrenes unikke oplevelser af denne periode i deres liv. Oplevelsen af transitionen bliver
således projektets genstandsfelt. Med formålet at opnå forståelse ligger projektet inden
for det humanvidenskabelige hovedområde, hvor netop forståelse spiller en central rolle
(Birkler 2011:93).
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 7 af 62
Ifølge Jacob Birkler, som er forfatter og cand. mag. i filosofi og psykologi, kan for-
ståelse kun opstå i kraft af sproget, som sætter os i stand til at begribe den virkelighed,
vi er en del af. Birkler skriver i bogen Videnskabsteori – en grundbog, at ”gennem
sproget, som en begrebsliggjort virkelighed, giver vi hele tiden udtryk for noget. Det er
dette udtryk, som vi uundgåeligt vil forsøge at gribe, begribe og måske endda forgribe
hos hinanden” (ibid:94). Det er yderligere en forudsætning for forståelse, at menings-
indholdet kan formuleres og kommunikeres videre til andre (ibid). For at opnå forståelse
for projektets genstandsfelt må jeg følgelig forsøge at gribe og begribe den virkelighed,
som parrene giver udtryk for. I dette projekt anvender jeg derfor kvalitativ empiri og
metode, da netop det kvalitative område kan anvendes til at opnå viden om menneske-
lige egenskaber som erfaring, oplevelser, motiver, og forventninger (Malterud 2013:27).
De kvalitative forskningsmetoder fænomenologi og hermeneutik bygger på teorier om
menneskelig erfaring og fortolkning (ibid:26). Metoderne er gensidigt afhængige af hin-
anden, eftersom enhver erfaring altid vil være farvet af tolkningen, og enhver tolkning
bygger på en tidligere erfaring (ibid: 44). I nedenstående afsnit beskrives de to metoder
og deres placering i projektet, efterfulgt af et kort afsnit om overførbarheden af kvalita-
tiv forskning til praksis.
4.1.1 Fænomenologi
Målet med den fænomenologiske metode er at beskrive og forstå fænomener direkte
som de kommer til syne i menneskets bevidsthed, uden tilførsel af teorier eller hypote-
ser (Norlyk 2008:70). Ifølge fænomenologiens grundlægger, Edmund Husserl, er det
dog kun interessant at undersøge, hvordan bevidsthedsfænomener viser sig i relation til
et menneske eller en genstand. Om sådanne relationelle bevidsthedsfænomener an-
vender Husserl begrebet livsverden, der med andre ord er en verden, som opleves i et
førstepersonligt perspektiv og er særegen for hvert enkelt menneske (Birkler
2011:104f). For at være tro mod fænomenologien som metode, må man arbejde ud fra
”et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete
livsverden” (ibid:108) og dermed se bort fra forudfattede meninger og holdninger. Om
denne tilgang anvender Husserl begrebet époche, som på græsk betyder at holde tilbage
(ibid). Ved at holde sine forudfattede meninger og holdninger tilbage, skabes viden om
et fænomen i sin reneste form.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 8 af 62
Til besvarelse af problemformuleringen må der i kraft af projektets kvalitative fokus
anvendes kvalitativ empiri. Som et fænomenologisk vilkår må data være fremkommet
ved, at forskerne har forsøgt at tilsidesætte forudfattede meninger og holdninger, så
datamaterialet fremstår tro mod deltagernes oplevede livsverden. Dette betyder dog
ikke, at det rå datamateriale skal fremføres i sin rå form. For at skabe viden på baggrund
af en dataindsamling med mange varianter af et bevidsthedsfænomen søges i
fænomenologien at reducere de mange varianter med målet at identificere bevidstheds-
fænomenets essens, så alle detaljer kommer til syne. Dette kalder Husserl eidetisk re-
duktion (ibid:109). Kvalitativ empiri fremlægges således som et bearbejdet data-
materiale, hvor bevidsthedsfænomenets essens står tilbage, hvilket i dette projekt gør sig
gældende for den empiri, der præsenteres i senere afsnit.
4.1.2 Hermeneutik
Hvor man med fænomenologien søger at skabe viden i den reneste form, som den
kommer til syne i den menneskelige bevidsthed, anvendes den hermeneutiske metode til
at skabe ny viden igennem fortolkning (Birkler 2011:95f). Som et hermeneutisk grund-
vilkår er vi aldrig forudsætningsløse i vores fortolkning af verden. Derimod sker for-
tolkning på baggrund af vores fordomme, der er de forventninger og formeninger, som
vi uvilkårligt anvender i forsøget på at opnå forståelse. Alle vores fordomme samles
under det begreb, som Gadamer kalder for-forståelse (ibid:95ff). Forståelse kan ifølge
den hermeneutiske filosofi kun opstå i kraft af en be- eller afkræftelse af vores for-
forståelse, hvorfor denne nødvendigvis må sættes i spil for at skabe ny viden. Således
opstår et cirkulært forhold mellem for-forståelsen og en ny helhedsforståelse, hvor
delene kun forstås i kraft af helheden, og helheden i kraft af delene (ibid:102). Et andet
centralt begreb i hermeneutikken er forståelses-horisont, som består af for-forståelsen
med alle sine fordomme. I forsøget på at opnå forståelse for et andet menneske må man
ifølge Gadamer tilsidesætte sin egen for-forståelse og indgå i dialog for at kunne be-
gribe modtagerens forståelse. Målet er ikke at adoptere den nøjagtig samme forståelses-
horisont, men snarere at begribe det, den anden beretter, med henblik på at revidere sin
egen helhedsforståelse. Når dette sker, vil der være tale om en horisontsammen-
smeltning (ibid:97-101).
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 9 af 62
Min egen for-forståelse for dette projekts genstandsfelt kommer til udtryk i indlednin-
gen, hvor jeg skriver, at jeg finder det usandsynligt, at parrenes oplevelser og følelser
fra fertilitetsbehandlingen ikke til en vis grad overføres til graviditeten. Denne for-
forståelse bygger dels på erfaringer fra jordemoderkonsultationerne og dels på for-
domme om den psykiske belastning ved at gennemgå fertilitetsbehandling. På baggrund
af min viden om hermeneutisk filosofi er det min tolkning, at parrene ikke kan gå forud-
sætningsløse ind til graviditeten efter at have gennemgået fertilitetsbehandling.
Yderligere begrunder jeg projektets relevans ud fra en fordom om, at jordemødre
mangler viden om tidligere infertile pars behov i graviditeten, som følge af den spar-
somme litteratur på området, hvilket følgelig må have betydning for jordemoderens
støtte.
For at undersøge, hvordan jordemoderen kan yde støtte til parrene, finder jeg det nød-
vendigt først at opnå forståelse for parrenes oplevelser af transitionen fra infertilitet til
graviditet. For at besvare projektets problemformulering, og dermed opnå en revideret
helhedsforståelse, må en hermeneutisk fortolkningsproces dermed finde sted, med afsæt
i kvalitativ empiri, der analyseres og fortolkes ud fra forskellige valgte teorier.
4.1.3 Ideografisk videnskab
I den kvalitative gren af videnskaben skal man have for øje, at den viden, der skabes,
beskriver unikke hændelser eller fænomener, der ikke kan gentages eller generaliseres.
Viden af en sådan karakter går under betegnelsen Ideografisk videnskab (Birkler
2011:48). Det betyder også, at både den empiri, der ligger til grund for dette projekt, og
den viden, der skabes igennem projektets analyse og diskussion, ikke nødvendigvis er
overførbar til alle fertilitetsbehandlede par.
4.2 Søgestrategi
Eftersom projektets problemstilling ligger inden for det humanvidenskabelige og sund-
hedsfaglige område, valgte jeg at søge litteratur i databasen PsykInfo, der primært inde-
holder artikler med emner inden for psykologien, som hører ind under det humanviden-
skabelige hovedområde. Yderligere søgte jeg i den internationale sundhedsfaglige data-
base Cinahl. I begge databaser foretog jeg systematiske søgninger ud fra en række søge-
ord og tilhørende synonymer, relateret til ordene ”graviditet”, ”fertilitetsbehandling” og
”par”. Jeg anvendte boolske operatorer, ”OR” og ”AND”, til at arrangere søgeordene i
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 10 af 62
blokke og kombinere disse blokke på kryds og tværs. Bevidst afgrænsede jeg ikke
resultaterne på baggrund af design, geografisk oprindelse og tidsperiode for udgivelse,
da jeg i første omgang ønskede at afsøge hele mængden af forskning på området. Af
praktiske årsager opstillede jeg dog sproglige inklusionskriterier, så søgningerne
inkluderede studier på dansk, engelsk, svensk eller norsk, da det er disse sprog, jeg me-
strer. Den fulde liste af søgeord, inklusionskriterier og de specifikke søgninger kan fin-
des i søgeprotokollen (Bilag 1).
I alt gav søgningerne i PsykInfo og Cinahl 360 hits. Ved gennemlæsning af artiklernes
titler kunne en del sorteres fra, enten grundet kvantitativt studiedesign, eller fordi de
omhandlede emner, som jeg har afgrænset mig fra. Blandt de 360 hits fandt jeg 13 titler
relevante for nærmere gennemlæsning, hvoraf fire titler gik igen i begge søgninger. Jeg
læste således abstrakts fra ni artikler. Herfra kunne tre fravælges grundet kvantitativt
studiedesign og yderligere fire, da de enten omhandlede pars oplevelse af fertilitets-
behandling, den postnatale periode eller inkluderede selvvalgte enlige mødre, alt sam-
men parametre, som jeg specifikt har afgrænset mig fra. Titlerne på de fravalgte artikler
findes i søgeprotokollen (Bilag 1). Fra søgningen i PsykInfo stod én artikel tilbage;
Client perspectives of midwifery care in the transition from subfertility to parenthood: a
qualitative study in the Netherlands (Warmelink et al. 2016). Søgningen i Cinahl gav
ligeledes kun en enkelt relevant artikel; Antenatal needs of couples following
fertilitytreatment: A qualitative study in primary care (French & Sharp & Turner 2015)
(Bilag 2).
På baggrund af en relativt bred søgning fremkom således kun to kvalitative artikler om-
kring pars oplevelse af graviditet efter fertilitetsbehandling. Derfor lavede jeg endnu en
søgning i den engelsksprogede database Pubmed, selvom denne database primært inde-
holder kvantitativ litteratur. Ved en søgning identisk med søgningerne i PsykInfo og
Cinahl fremkom 2277 hits. For at begrænse antallet af kvantitative hits tilføjede jeg der-
for endnu en blok af søgeord relateret til det kvalitative område; ”experience OR need”,
og fik således 216 hits. Søgningen gav ingen nye relevante artikler.
De to studier jeg fandt, er udgivet nogenlunde samtidig, henholdsvis i september og
november 2015. I studiet af French, Sharp og Turner (2015) beskrives indledningsvis, at
ingen andre forskere på det pågældende tidspunkt har undersøgt sammenhængen
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 11 af 62
mellem fertilitetsbehandling og pars efterfølgende oplevelse af graviditeten, hvilket
stemmer overens med mine søgeresultater. De to studier er således de eneste der til dato
har undersøgt denne problemstilling.
4.3 Begrundelse for valg af empiri
Antenatal needs of couples following fertility treatment: a qualitative study in primaty
care er et kvalitativt studie udført af tre forskere; Lydia RM. French, Debbie J. Sharp og
Katrina M. Turner. Studiet er udført i Storbritannien og blev i september 2015
publiceret i tidsskriftet ”British Journal of General Practice” (French & Sharp & Turner
2015). I studiet har forskerne ved hjælp af interviews undersøgt den antenatale op-
levelse hos fertilitetsbehandlede par. Formålet var at finde ud af, om denne gruppe har
specifikke behov, der ikke bliver mødt af hos jordemoderen.
Studiet Client perspetives of midwifery care in the transition from subfertility to
parenthood: a qualitative study in the Netherlands har ligeledes et kvalitativt design.
Studiet inkluderede 11 deltagere, to par og ni kvinder. Formålet var næsten identisk med
det andet studie, men havde større fokus på jordemoderfaglige omsorg end på oplevel-
sen af graviditeten (Warmelink et al. 2016:13).
Fokus i de to studier er altså at opnå forståelse for parrenes oplevelse af selve
graviditeten, og at opnå forståelse for parrenes oplevelse af den jordemoderfaglige om-
sorg. Jeg vurderer, at begge disse perspektiver kan være anvendelige i dette projekt. I
studiet af Warmelink et al. (2016) inkluderes dog flergangsfødende i deltager-
populationen, og kombineret med, at kun to mænd er blevet interviewet, finder jeg ikke
studiets deltagere repræsentative for dette projekts problemområde, hvorfor jeg har fra-
valgt dette studie. Af de to studier anvender jeg således kun Antenatal needs of couples
following fertility treatment: a qualitative study in primaty care af French, Sharp og
Turner (2015).
Da formålet med dette projekt er at opnå forståelse for pars oplevelse af overgangen fra
infertilitet til graviditet, finder jeg det imidlertid relevant først at opnå forståelse for
parrenes oplevede livsverden i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Ud over det
valgte studiet har jeg derfor valgt at inddrage bogen Barnløshed og parforhold – at
passe på sig selv og hinanden (Cederberg 2006). Bogen er skrevet af psykolog Nina R.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 12 af 62
Cederberg, som er tilknyttet Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse (LFUB) som
psykolog, rådgiver og foredragsholder (ibid: omslag). Bogen har til formål at belyse
barnløshed som et fænomen og give indblik i de mange følelser og reaktioner, som in-
fertile par kan møde hos sig selv og hinanden ud fra en række psykologiske og
filosofiske perspektiver, som suppleres med interviewcitater fra mænd og kvinder, der
har haft infertilitet inde på livet (ibid:11). Selvom bogen ikke præsenterer en egentlig
empirisk undersøgelse, finder jeg den imidlertid relevant som empiri til dette projekt ud
fra bogens fokus på barnløshed som et fænomen, der påvirker både kvinden og manden
i parforholdet.
4.4 Begrundelse for valg af teori
For at opnå ny viden, må der på baggrund af en analyse skabes en syntese af teori og
empiri. Til dette projekt har jeg valgt at anvende narrativ teori, samt en teoretisk tilgang
til kommunikation kaldet aktiv lytning. I nedenstående afsnit begrundes disse valg.
4.4.1 Narrativ teori
Ordet narrativ kan løst oversættes til fortælling, men rummer dog langt større potentiale
til opnåelse af forståelse, ved at henvise til de mange konkrete fortællinger, som det
enkelte individ skaber igennem livet. Ved at anskue narrativers rolle i det levede liv, kan
teorien anvendes som en analytisk fremgangsmåde til at opnå forståelse for, hvordan
individer organiserer og skaber mening med livet igennem erfaring (Mogensen
2005:5f). Til dette projekt kan en narrativ tilgang således anvendes som en overordnet
analytisk referenceramme til at opnå forståelse for, hvilken rolle fertilitetsbehandling
spiller i parrenes fortælling om graviditeten og dermed også i deres levede liv under
graviditeten. Til denne analyse anvender jeg en række centrale narrative begreber, som
er beskrevet i bogen Healing dramas and clinical plots – The narrative structure of
experience og i artiklen Den narrative udvikling i nyere medicinsk forskning, der begge
er skrevet af antropolog, forfatter og professor Cheryl Mattingly (2005a;2005b).
Yderligere anvendes artiklen Det narrative omdrejningspunkt af Hanne O. Mogensen
(2005), der er bragt som indledning til samme udgave af tidsskriftet Sygdom og Sam-
fund som Mattingslys artikel. Mogensen præsenteres i sin artikel en grundlæggende
forståelse af narrativ teori, der danner grundlag for en dybere forståelse af Mattingslys
perspektiver.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 13 af 62
Narrativ tilgang favner dog bredt og dækker over mange forskellige teorier og metoder
inden for blandt andet filosofi, psykoterapi og antropologi (Mattingly 2005a), og kan
således belyse mange forskellige aspekter af eller perioder i et menneskes liv. Særligt
har der siden 1980’erne været en stigende interesse for narrativers relation til lidelse og
helbredelse, et område som blandt andre Mattingly har bidraget til ved at kombinere
traditionel narrativ teori med praksisorienteret antropologi (Mogensen 2005:7). En cen-
tral pointe hos Mattingly er, at narrativer bærer et helbredelsespotentiale, når bio-
medicinens svar på heling og helbredelse ikke længere er tilstrækkelig (Mattingly
2005a:14). Det skal her understreges, at narrativ helbredelse ikke skal forstås i
traditionel biomedicinsk forstand, men nærmere som et udtryk for, at individet har op-
nået en grad af accept af sin lidelse, så denne ikke længere blokerer for mulige
fremtidige handlinger (i bid:17).
Det kan dog umiddelbart virke unødvendigt at tale om helbredelse i forhold til tidligere
infertile par, der har opnået graviditet, særligt hvis problematikken udelukkende an-
skues ud fra et kriterium om at få børn. Betragtes problematikken til gengæld ud fra den
bagvedliggende årsag til infertilitet og den psykiske investering i fertilitetsbehandling,
finder jeg det imidlertid rimeligt at antage, at parrene kan have behov for helbredelse i
narrativ forstand, for at opnå en sund graviditet, der i dette projekt defineres som en
sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling.
Mattingly opstiller fem sammenhænge mellem narrativer og helbredelse, hvoraf jeg
finder en enkelt, helbredelsesdramaer, særligt relevant til at belyse, hvordan jorde-
moderen ud fra en narrativ tilgang kan støtte parrene på vejen mod en sund graviditet.
Teorien uddybes i senere afsnit.
4.4.2 Aktiv lytning
Med Mattinglys narrative teori tilbydes ikke et konkret redskab til, hvordan terapeuten
kan udføre selve kommunikationen med patienten1. Til at undersøge, hvordan jorde-
moderen i praksis kan støtte parrene, finder jeg det derfor nødvendigt også at tilføje
projektet et kommunikativt perspektiv. Jeg anvender derfor den kommunikations-
1 Ligesom med begrebet helbredelse, skal Mattinglys brug af begreberne patient og terapeut ses i et
bredere perspektiv, end i traditionel biomedicinsk forstand. I dette projekt vil der således være tale om det
fertilitetsbehandlede par og jordemoderen.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 14 af 62
teoretiske tilgang aktiv lytning, der præsenteres i bogen Kommunikation i praksis:
relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde af Tom Eide og Hilde Eide (2007).
Som supplement anvendes bogen Kommunikation – for sundhedsprofessionelle af Kim
Jørgensen m.fl., som er skrevet til sundhedsprofessionelle (Jørgensen et al. 2012:13f).
4.5 Projektets struktur
I ovenstående afsnit har jeg nu præsenteret de empiriske og teoretiske kilder, der an-
vendes i projektets analyse. Inden analyseafsnittet laves en metodekritisk gennemgang
af studiet af French, Sharp og Turner (2015) for at vurdere studiets interne og eksterne
validitet. Dette gøres med inddragelse af artiklen Vurdering af kvalitative artikler
(Lindahl & Juhl 2002) og bogen Kvalitative metoder i medicinsk forskning (Malterud
2013). Efterfølgende præsenteres relevante teoretiske narrative begreber og perspek-
tiver, herunder Mattinglys teori om helbredelsesdramaer, ud fra de tidligere præsente-
rede kilder af Mattingly (2005a; 2005b) og Mogensen (2005). Ligeledes præsenteres
relevante begreber og perspektiver omkring aktiv lytning fra bøgerne af Eide og Eide
(2007) og Jørgensen et al. (2012).
Projektets problemformulering lægger op til en todelt analyse, og i følgende afsnit vil
jeg med baggrund i projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt kort redegøre for
analysens strukturelle opbygning.
Analysens første del har til formål at skabe forståelse for parrenes oplevelse af
transitionen fra infertilitet til graviditet. Igennem en fremstilling af relevante resultater
fra det valgte studie og bogen af Cederberg (2006) fortolkes parrenes oplevelser efter-
følgende med afsæt i en række narrative grundbegreber. Denne narrative analyse af par-
renes oplevede livsverden vil danne grundlag for analysens anden del, der har til formål
at give en større forståelse for, hvordan jordemoderen kan yde støtte til parrene. I denne
fortolkningsproces anvendes Mattinglys teori om helbredelsesdramaer samt den
kommunikationsteoretiske tilgang, aktiv lytning. Den nye helhedsforståelse, der skabes
igennem analysen diskuteres efterfølgende på baggrund af udvalgte temaer fra analysen
med inddragelse af relevant lovgivning samt Sundhedsstyrelsens (2013) Anbefalinger
for svangreomsorgen. Dette med henblik på at opnå en mere nuanceret forståelse for
parrenes behov for jordemoderfaglig omsorg. Analysen og diskussionen har således til
formål at skabe ny viden igennem en hermeneutisk fortolkningsproces. I diskussionen
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 15 af 62
følger en kritisk refleksion over styrker og svagheder ved projektets metode, samt
dennes betydning for besvarelsen af problemformuleringen. Endeligt vil projektet af-
sluttes med en perspektivering, hvor relevante perspektiver af projektets konklusion
vurderes i henhold til den danske svangreomsorg.
5. Præsentation og metodekritisk gennemgang af empiri
Formålet med nedenstående afsnit er at vurdere det valgte studies interne og eksterne
validitet, og dermed resultaternes anvendelighed i projektet.
5.1 Præsentation:”Antenatal needs of couples following fertility
treatment”
Som tidligere beskrevet er studiet af French, Sharp og Turner (2015) det første af kun to
studier, der omhandler pars oplevelse af den antenatale periode efter succesfuld
fertilitetsbehandling. I artiklens indledning redegøres for studiets empiriske baggrund
igennem en række studier, og i forlængelse heraf beskriver forskerne, at der endnu ikke
findes retningslinjer for engelske sundhedspersoners omsorg for fertilitetsbehandlede
par. Formålet med studiet var derfor at undersøge pars oplevelse af graviditet efter
fertilitetsbehandling med henblik på at klarlægge, om de har behov, som ikke bliver
mødt af jordemødre (ibid:570f). I studiet blev 20 kommende førstegangs forældre, 12
kvinder og otte mandlige partnere, interviewet i 28. graviditetsuge (ibid:570).
Deltagerne blev rekrutteret fra et større mixed method studie med 143 deltagere, der
blev udført af artiklens hovedforfatter og havde til formål at undersøge parrenes mentale
velvære i forbindelse med fertilitetsbehandling, graviditet og tidlig barselsperiode.
Rekrutteringen til det større mixed method studie foregik fra tre fertilitetsklinikker i det
sydlige England. Flergangsfødende samt par, der havde modtaget kønsceller fra donor
blev ikke medtaget i studiet (ibid:571). Af de 143 deltagere blev 20 spurgt, om de ville
deltage i det kvalitative studie af French, Sharp og Turner (2015). Forfatterne skriver i
artiklen, at i udvælgelsen sigtede efter ”maximum variation […] in terms of
participant’s age, the clinic where they recieved fertility treatment, and whether they
had used NHS or private funding” (ibid:571). I artiklen er deltagernes væsentligste
karakteristika opsat i en tabel. Her fremgår blandt andet varigheden af parrenes
infertilitet: Mere end to år (n=3), 2-3 år (n=6) og mere end tre år (n=11), samt hvilken
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 16 af 62
fertilitets behandling parrene havde modtaget; Medicinsk fertilitetsbehandling (n=3) og
assisteret befrugtning (n=17). Ligeledes fremgår antallet af mislykkede behandlinger
inden opnåelse af succesfuld graviditet: Nul mislykkede forsøg (n=5), 1-3 mislykkede
forsøg (n=12) eller mere end fire mislykkede forsøg (n=3) (ibid:572).
Studiets dataindsamling er foregået ved individuelle semi-strukturerede interviews af 1-
3 timer i deltagernes egne hjem. Interviewguiden indeholdte emner relateret til
fertilitetsbehandling, graviditet og forventninger til fødsel, som var arrangeret i krono-
logisk rækkefølge for at opfordre deltagerne til at fortælle om deres oplevelser i narrativ
stil (ibid:571). Data blev transskriberet og analyseret tematisk ved hjælp af ”the constant
comparison method”. Forfatterne skriver, at en induktiv fremgangmåde blev anvendt til
analysen for at lade nye temaer komme til syne, som de fremstod i deltagernes egne ord,
frem for at forholde sig til en allerede eksisterende teori. De skriver dog også, at
deltagernes oplevelser blev forstået med baggrund i epistemologisk konstruktivisme,
altså ud fra en erkendelse af, at oplevelserne er skabt i en social og kulturel kontekst.
Data blev kodet af de tre forskere, uafhængigt af hinanden. Kodningen foregik ved at
sammenligne de transskriberede data på tværs af alle deltagerne og på langs af data fra
hvert enkelt interview, således at forskerne ikke blot sammenlignede alle deltagernes
data, men også undersøgte sammenhænge i hvert enkelt deltagers narrativ for at identi-
ficere eventuelle temaer, der relaterede til den udvikling, deltagerne har gennemgået
(ibid:572). Analysen førte til fire brede temaer med relevans for den antenatale omsorg
til fertilitetsbehandlede par: ”Fear of pregnancy loss”, ”difficulty adjusting to
pregnancy and planning for parenthood”, ”gaps in care” og ”self-silencing” (ibid).
I diskussionsafsnittet diskuterer forskerne styrker og svagheder ved studiets design og
metode, samt disses betydning for resultaterne. De påpeger her, at studiets eksklusion af
flergangfødende og par, der har modtaget æg eller sæd fra donor, kan have negativ be-
tydning for resultaternes overførbarhed (ibid:575). Eftersom studiet var det første til at
undersøge pars oplevelse af graviditet efter fertilitetsbehandling, findes der ingen stu-
dier, der kan anvendes til direkte sammenligning. Forskerne skriver dog, at deres
resultater kan give en mulig forklaring på, hvorfor tidligere studier har vist, at kvinder,
der er blevet gravide ved fertilitetsbehandling, oplever større grad af graviditets-relateret
angst, og ligeledes hvorfor parrene kan have svært ved at forberede sig til fødsel og
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 17 af 62
forældreskab. I artiklens sidste afsnit fremlægger forfatterne en række anbefalinger for
ændret praksis, eksempelvis at parrene kan have gavn af en tidlig konsultation hos
jordemoderen efter forløbet på fertilitetsklinikken (ibid:576).
5.1 Intern validitet
Vurdering af et studies interne validitet dækker over en vurdering af, hvorvidt fejl og
mangler i studiets metode påvirker resultaternes troværdighed, og om den teoretiske
referenceramme er gyldig og logisk at anvende (Lindahl & Juhl 2002:21;Malterud
2013:21f). For at vurdere den interne validitet af forskningsartiklen må jeg således
vurdere studiets empiriske og teoretiske grundlag samt studiets formål og forsknings-
spørgsmål. Efterfølgende vurderes studiets metode, henholdsvis deltagerudvælgelse,
dataindsamlingsmetode og databearbejdningsmetode. Afsnittet ender ud i en vurdering
af, hvorvidt studiets resultater og diskussion har sammenhæng med forskningsspørgs-
målet, og om resultaterne afspejler den dataanalyse der er foregået.
5.1.1 Baggrund – studiets formål og teorigrundlag
I studiet af French, Sharp og Turner (2015) er forskningsspørgsmålet ikke eksplicit be-
skrevet, men kan udledes direkte af studiets formål. Til at besvare forsknings-
spørgsmålet anvendes i studiet et kvalitativt studiedesign. Et sådan design vil typisk
anvendes til forskning, hvor man søger at opnå dybere forståelse for menneskers
livsverden, eller til undersøgelse af områder med begrænset viden (Lindahl & Juhl
2002:17). Ud fra studiets forskningsspørgsmål, samt et klart beskrevet behov for ny
viden, er det min vurdering, at studiets kvalitative design er berettiget. Studiets
forskningsspørgsmål tager dog ikke udgangspunkt i et beskrevet teorigrundlag. Dette
skyldes, at der til dataanalysen er anvendt en induktiv fremgangsmåde. Resultaterne
afspejler således deltagernes ord, frem for en allerede eksisterende teori (French &
Sharp & Turner 2015:572). Forskerne har med andre ord anvendt et fænomenologisk
udgangspunkt, således at de analyserede data fremstiller deltagernes livsverden som et
fænomen i sin reneste form. Selvom det i artiklen af Lindahl og Juhl (2002) fremgår, at
et kvalitativt studiets forskningsspørgsmål ”skal være forankret i en teoretisk
referenceramme[…]som gør det muligt for læseren at bedømme resultaterne ud fra
teorien”, finder jeg derfor ikke, at studiets validitet svækkes af, at forsknings-
spørgsmålet ikke tager udgangspunkt i en eksisterende teori. Jeg finder til gengæld, at
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 18 af 62
den interne validitet højnes ved, at forskerne redegør for studiets relevans, og således
også for forskningsspørgsmålet, igennem eksisterende empiriske studier og en erken-
delse af, at der mangler viden omkring fertilitetsbehandlede pars oplevelse af graviditet.
Forfatterne redegør ikke specifikt for deres forforståelse af emnet. Denne kan dog ud-
ledes af den empiriske baggrund, begrundelsen for studiets relevans og interviewguiden.
5.1.2 Deltagerudvælgelse
I kvalitative undersøgelser tilsigtes en god sammenhæng mellem en undersøgelses for-
mål og deltagerudvælgelsen. Deltagerne bør være repræsentative for undersøgelsens
genstandsfelt og give mulighed for at belyse forskellige aspekter og nuancer af det
undersøgte fænomen. I en forskningsartikel er det derfor essentielt, at både udvælgelses-
metoden og forskellige kvalitative karakteristika hos deltagerne er beskrevet og be-
grundet, så læseren kan følge forfatternes overvejelser (Lindahl & Juhl 2002:18). I ar-
tiklen af French, Sharp og Turner (2015) redegøres og begrundes for både udvælgelses-
metode, inklusions- og eksklusionskriterier samt antallet af deltagere. Yderligere skriver
forfatterne, at de med udvælgelsen af deltagere har sigtet mod maksimal variation i for-
hold til deltagernes alder, behandlingssted og om behandlingen var offentligt eller privat
betalt (ibid:571). I artiklen redegøres dog ikke nærmere for deltagernes socio-
økonomiske forhold, og det er således ikke muligt at vurdere, om økonomisk og social
status har betydning for parrenes antenatale behov efter succesfuld fertilitetsbehandling.
Da studiets analyse beror på en forståelse af deltagernes oplevelser i en social og
kulturel kontekst, kan der argumenteres for, at dette er en mangel, som kunne få be-
tydning for forståelsen af studiets resultater. Eftersom infertilitet påvirker mennesker på
et følelsesmæssigt og eksistentielt plan, vurderer jeg dog, at forskernes angivelse af
deltagerkarakteristika, såsom fertilitetsbehandlingens længde og antallet af mislykkede
behandlinger, har større betydning for at forstå studiets resultater. På baggrund af disse
oplysninger er det nemlig muligt at vurdere, hvorvidt varigheden af den infertile periode
har indflydelse på de psykiske og mentale aspekter, der fremgår af resultaterne. Over-
ordnet finder jeg, at udvælgelsesmetoden er relevant begrundet, og at deltagerne er
relevant udvalgt i forhold til studiets forskningsspørgsmål, hvilket samlet set højner
studiets interne validitet.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 19 af 62
5.1.3 Dataindsamlingsmetode
I en vurdering af dataindsamlingsmetoden skal det overvejes, hvordan interviewguiden
og de fysiske rammer for interviewene påvirker datamaterialets troværdighed (Lindahl
& Juhl 2002:19). En interviewguide bør præsentere læseren for centrale temaer, der er
relevante for et studies forskningsspørgsmål og afspejler den teoretiske referenceramme
(ibid), hvilket jeg finder gør sig gældende i artiklen af French, Sharp og Turner (2015).
Lindahl og Juhl (2002) skriver dog, at intervieweren bør være åben for at erkende nye
temaer, og at interviewguiden derfor bør udvikles løbende. Dette er ikke tilfældet i om-
talte studie, hvor interviewguidens ni emner var opsat i kronologisk rækkefølge for at
deltagernes fortællinger skulle fremkomme i narrativ stil. Eftersom det ikke er
yderligere uddybet, hvordan forskerne har forholdt sig til interviewguiden under data-
indsamlingen kunne eventuel manglende fleksibilitet anses som et metodisk problem. I
og med, at interviewene har varet 1-3 timer, vil jeg dog mene, at det alligevel har været
muligt at indfange dybden af deltagernes narrativer. Interviewenes varighed højner så-
ledes kvaliteten af datamaterialet. Ligeledes finder jeg det en styrke, at deltagerne er
interviewet individuelt og ikke parvis, således at partnerne ikke har haft mulighed for at
påvirket hinandens fortællinger. Jeg finder det derfor rimeligt at antage, at det rå data-
materiale afspejler deltagernes oplevelser og dermed er troværdig.
5.1.4 Databearbejdningsmetode
I forskningsartiklen er databearbejdningsmetoden udførligt beskrevet, hvilket giver
mulighed for at vurderer de enkelte elementer i dataanalysen. Ifølge artiklen af Lindahl
og Juhl (2002), er det et ”kvalitetskriterium, at der er foretaget en systematisk data-
analyse, således at resultaterne ikke er fremkommet tilfældigt på baggrund af, hvad
forskeren ved hurtig gennemlæsning syntes, var interessant”. Derudover højnes
troværdigheden, hvis der er anvendt forskertriangulering til kodning og sammenfatning
af data, og hele datamaterialet er anvendt (ibid:19). I studiet er French, Sharp og Turner
(2015) er alle disse kriterier opfyldt, hvilket samlet set højner studiets interne validitet.
Derudover er det min vurdering, at de anvendte analysemetoder er velegnede til at be-
lyse forskningsspørgsmålet. Da forskerne med studiet søgte at opnå ny viden omkring et
fænomen, finder jeg eksempelvis, at det giver mening, at der er anvendt en induktiv
fremgangsmåde, herunder ”the constant comparison method”, da denne metode kan
anvendes til at identificere nye sammenhænge i et datamateriale (Malterud 2013:60).
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 20 af 62
Yderligere finder jeg, at studiets interne validitet højnes af, at det transskriberede data-
materiale er kodet ved at sammenligne data på tværs af alle deltagerne såvel som på
langs af hvert enkelt interview, hvilket sandsynliggør, at resultaterne afspejler de for-
andringer, som den enkelte deltager har oplevet i transitionen.
5.1.5 Resultater og diskussion
Som tidligere beskrevet er det vigtigt for et studies interne validitet, at der er sammen-
hæng mellem forskningsspørgsmål og resultater, og at disse afspejler dataanalysen. Ved
gennemgang af studiets resultater finder jeg, at sammenligningen af data på langs af
hver deltagers interview har tilføjet et dybere niveau af forståelse for fertilitets-
behandlingens betydning for parrenes oplevelse af graviditeten. Ved hjælp af denne
metode er forskerne eksempelvis kommet frem til, at parrene generelt beskriver lettelse
over at overgå fra fertilitetsbehandling til almindelig svangreomsorg, men senere i inter-
viewene giver udtryk for utryghed ved ikke længere at blive fulgt tæt med kontroller og
scanninger (French & Sharp & Turner 2015:573f). Jeg finder derfor, at resultaterne i høj
grad afspejler den dataanalyse der er foregået og giver en relevant besvarelse af
forskningsspørgsmålet.
I diskussionsafsnittet forholder forskernes sig til styrker og svagheder ved studiets de-
sign (ibid:2015). Dette vurderer jeg højner studiets interne validitet, da det igennem
refleksivitet overfor begrænsninger og svagheder gøres tydeligt, om en forsker har
overvejet sin egen position i forskningsprocessen (Malterud 2013:19f). Endvidere
diskuteres studiets resultater op imod eksisterende empiri (French & Sharp & Turner
2015:576), hvilket yderligere må anses for at højne kvaliteten af studiet.
5.2 Ekstern validitet
Hvor vurdering af intern validitet dækker over, hvorvidt data findes troværdige på bag-
grund af metodens gennemsigtighed, vurderes den eksterne validitet ud fra, hvorvidt
resultaterne kan overføres i en tilsvarende gruppe i den brede befolkning (Lindahl &
Juhl 2002:21) Som en forudsætning for at vurdere den eksterne validitet må deltagernes
karakteristika derfor være veldefineret og velbeskrevet (ibid:21), hvilket jeg tidligere
har fundet gør sig gældende i studiet af French, Sharp og Turner (2015). I studiets
diskussion påpeger forfatterne som en svaghed ved studiets design, at alle deltagerne
var rekrutteret fra tre fertilitetsklinikker i det sydlige England og derfor var demografisk
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 21 af 62
meget ens (ibid:575). Som jeg argumenterede for omkring de socioøkonomiske
faktorer, finder jeg heller ikke dette af afgørende betydning for deltagernes
repræsentativitet, da studiets i langt højere grad omhandler eksistentielle og psykolo-
giske aspekter. Af samme årsag vil jeg mene, at resultaterne kan anvendes til at opnå
forståelse for danske fertilitetsbehandlede par, til trods for strukturelle forskelle i den
danske og engelske kultur og svangreomsorg.
Et andet vigtigt aspekt i vurderingen af et studies eksterne validitet beror på den
pragmatiske validitet, som dækker over, hvorvidt den fremkomne viden er relevant og
kan implementeres i praksis (Malterud 2013:187). Som resultat af hidtil manglende vi-
den og retningslinjer på området, og med baggrund i studiets resultater, redegør French,
Sharp og Turner (2015) for et akut behov for praksisændring og giver i artiklens
diskussion flere bud på, hvordan resultaterne kan anvendes og implementeres i klinisk
praksis. Som jeg har beskrevet i projektets indledning er der i Danmark tilsvarende
manglende fokus på tidligere infertile par, og jeg finder derfor, at disse bud på praksis-
ændring også kan være relevante at overveje i Danmark.
5.3 Samlet vurdering af studiets validitet
Sammenfattende er det min vurdering, at studiet af French, Sharp og Turner (2015)
giver en ny viden, som kan anvendes til at opnå forståelse for antenatale behov hos
fertilitetsbehandlede par. På baggrund af den ovenstående metodekritiske gennemgang
af studiet vurderer jeg, at den interne validitet af studiet er høj. Dermed finder jeg, at
studiets resultater er troværdige og kan anvendes til at belyse forskningsspørgsmålet. Til
trods for strukturelle forskelle i den danske og engelske kultur og svangreomsorg er det
også min vurdering, at studiet tilbyder relevante tiltag, der kan implementeres i dansk
praksis. Jeg finder således både studiets interne og eksterne validitet høj, og dermed
resultaterne og diskussionen anvendelige til at belyse dette projekts problemstilling.
6. Præsentation af teori
I de følgende afsnit præsenteres først en række centrale begreber fra narrativ teori, efter-
fulgt af den narrative synsvinkel om helbredelsesdramaer, som ifølge Mattingly kan
bidrage til helbredelse i narrativ forstand. Afslutningsvis præsenteres den
kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 22 af 62
6.1 Narrativ teori
Som tidligere beskrevet, henviser narrativer til de mange konkrete fortællinger, som det
enkelte individ skaber igennem livet. Anskues det narrative fra et filosofisk synspunkt,
udgør narrativerne et afgørende element i vores fortolkning af det levede liv.
Narrativerne binder livets mange elementer og begivenheder sammen ud fra et princip
om, at enhver fortælling, og dermed også livet, har en begyndelse, en midte og en slut-
ning. Vores fortolkning af livet er ikke endelig, men vil til enhver tid påvirkes af for-
tiden og nutiden, såvel som af forventninger om, hvad der sker i fremtiden. Om det der
skabes i denne konstruktion anvendes begrebet plot (Mogensen 2005:6f). Plottet er altså
narrativernes handling, men skal forstås som mere end blot en række af ’her-og-nu’ be-
givenheder. Plottet befinder sig nemlig altid mellem fortid og fremtid; i narrativ tid
(ibid:6f).
Narrativ tid adskiller sig fra kronologisk tid ved, at meningsfulde begivenheder ikke
defineres ud fra deres placering på en lineær tidslinje, men derimod tillægges betydning
ud fra deres bidrag til plottet. Ved at være struktureret af menneskelige handlinger og
motiver er narrativ tid altid i bevægelse mod en ukendt slutning, og er som resultat heraf
præget af spænding og overraskelser (Mattingly 2005b:84f). Endelig er narrativ tid
dramatisk og fyldt med forhindringer. Derfor kan narrativer kun opstå, hvis ønsket om
forandring er stærkt, og når en sådan forandring kan ske igennem menneskelige hand-
linger (ibid:84f, 94).
6.2 Helbredelsesdramaer
Ifølge Mattingly skal narrativer ikke kun anskues som de fortællinger, der anvendes til
at fortolke og guide vores liv. En central pointe hos Mattingly er, at narrativer rummer
helbredelsesmuligheder i klinisk praksis, da de i lige så høj grad skabes igennem hand-
ling og mellemmenneskelig interaktion. Om narrativer, der handles frem for fortælles,
anvendes betegnelsen helbredelsesdramaer. I den biomedicinske verden kan
helbredelsesdramaer opstå i mødet mellem terapeut og patient, når en klinisk session
eller en klinisk handling tager narrativ form (Mattingly 2005b:2; Mattingly 2005a:22f).
For at der er tale om et helbredelsesdrama, må øjeblikket udspille sig i narrativ tid, og
dermed indeholde drama, forhindringer og et ønske om forandring. Den helbredende
proces opstår i kraft af interaktion mellem involverede aktører, der handler ud fra de
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 23 af 62
narrativer, som de hver især har med sig. Om interaktionen mellem de involverede aktø-
rer, og det engagement de hver især lægger i det handlede narrativ, anvender Mattingly
begrebet terapeutisk emplotment (Mattingly 2005b:158). Emplotment processen styres
af et terapeutisk plot, der overordnet kan beskrives som det mål, aktørerne igennem
deres handlinger forsøger at opnå for at åbne op for nye muligheder i det bredere livs
plot. Aktørerne er dog sjældent enige om målet, hvorfor det terapeutiske plot oftest op-
står ud fra forhandling og improvisation. Det er som følge af forhandlinger, og deraf
følgende uforudsete handlinger, at helbredelsesdramaernes helbredelsespotentiale opstår
(ibid). Det helbredende element består i, at individet opnår en grad af accept af sin
lidelse, så der efterfølgende åbnes op for mulige fremtidige handlinger (Mattingly
2005a:17).
6.3 Aktiv lytning
Aktiv lytning er en professionel kommunikationsfærdighed, der kan anvendes til hjæl-
pende kommunikation (Eide & Eide 2007). I sundhedsvæsenet kan denne tilgang an-
vendes til at afkode og udforske patientens udsagn ved at fokusere på både verbal og
nonverbal kommunikation fra såvel afsender som modtager (Jørgensen et al.
2012:104f). Det nonverbale sprog omfatter kropssprog, mimik, berøring, stemmens
klang, talens tempo og stilhed. Der er altså tale om de kommunikative midler som men-
nesket rent instinktivt anvender til at signalere og afkode sindsstemning og følelser, og
hvorudfra vi danner os meninger om andre mennesker. I mødet med patienten kan
sundhedspersonen anvende det nonverbale sprog til at afkode og forstå patientens ud-
sagn, men også som et virkemiddel til at målrette og forstærke egen kommunikation
(Jørgensen et al. 2012:105f; Eide & Eide 2007:33). Det verbale sprog består af
sproglige formuleringer, altså de ord og sætninger, som vi formulerer for at formidle et
bestemt budskab. Ligesom med nonverbal kommunikation kan det verbale sprog både
anvendes til at afkode og opnå dybere forståelse for patientens udsagn, og til at målrette
egen kommunikation. Verbal kommunikation rummer teknikker som anvendelse af
spørgsmål, nøgleord, pauser, parafrasering og spejling af patientens følelser (Jørgensen
et al. 2012:108f; Eide & Eide 2007:33).
Ved at benytte sig af aktiv lytning kan sundhedspersonen igennem alle ovenstående
elementer stimulere patienten til at åbne op og fortælle om sine sundhedsproblemer,
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 24 af 62
med det mål, at hjælpe patienten til større indsigt, forståelse og mestring (Jørgensen et
al. 2012:104).
7. Analyse
7.1 Del 1: Parrenes oplevelse af transitionen
Som beskrevet i indledningen udgør fertilitetsbehandling en stressfaktor for mange
infertile par. Dette fremgår også i studiet af French, Sharp og Turner (2015), hvor
deltagerne beskrev behandlingen som både emotionelt, fysisk og mentalt krævende. En
del af den psykiske belastning omkring behandlingsforsøgene består i de lange vente-
tider mellem hvert behandlingstrin, samt de følelsesmæssige op– og nedture, der følger
parrene i hver cyklus; fra håb og tro på, at det nok skal lykkes, til fortvivlelse og sorg,
når dette ikke er tilfældet (Cederberg 2006:76). Derfor er det også nærliggende at fore-
stille sig, at glæden må være stor, når parrene opnår graviditet. Resultaterne fra det
engelske studie peger dog på, at parrene kan have svært ved at lægge fertilitets-
behandlingen bag sig, og at de emotionelle og mentale aspekter, der påvirker parrene
under fertilitetsbehandlingen, også påvirker deres oplevede livsverden i forbindelse med
graviditeten. En af studiets kvindelige deltagere udtrykker dette meget tydeligt: ”But the
rest hasn’t just gone away [the fertility treatment]. What it’s taken to get here, whats
it’s taken out of me to get here, I can’t just suddenly forget about and everything
become wonderfuld. Because I didn’t feelt like that” (French & Sharp & Turner
2015:573).
Kvinder og mænd påvirkes imidlertid forskelligt af barnløshed (Cederberg 2006:11).
Eftersom kvindens krop er genstand for hormonbehandling og i perioder daglige
scanninger udgør kroppen i sig selv en evig påmindelse om barnløsheden hos kvinden
(ibid:127), og manden kan, som følge af sin beskedne rolle, føle sig ”sat ud af spil”, når
lægerne overtager den fysiologiske opgave med befrugtningen. Derudover har manden
ofte de største udfordringer ved ikke at have kontrol over hverdagen og fertilitets-
forløbet (ibid:105f). Ifølge Cederberg kan denne forskel være medvirkende til, at nogle
par undervejs i behandlingen oplever, at de følelsesmæssigt glider fra hinanden, særligt,
hvis manden føler sig overset og sat uden for indflydelse, eller kvinden ikke føler, at
hendes partner forstår, hvor omfattende en procedure hun gennemgår (ibid:130). Det
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 25 af 62
skal dog bemærkes, at situationen, for andre par, kan være helt anderledes. I Cederbergs
bog fortæller Bjarne eksempelvis om sit forhold: ”Vores forhold er blevet stærkere og
stærkere og stærkere. […] For vi er blevet presset helt ud over kanten, vi har set
hinanden fuldstændig uforsvaret” (ibid:189).
I forhold til graviditeten beskrev kønnene også forskellige følelser. Her angav mændene
i den helt tidlige graviditet en større følelse af glæde end kvinderne, som derimod følte
sig uforberedt og overvældet, og havde behov for tid til at lade oplevelserne fra
fertilitetsbehandlingen bundfælde sig. Generelt angav kvinderne en følelse af, at befinde
sig i en tilstand af følelsesløshed og dårligt humør i den tidlige graviditet (ibid:573).
Selvom mændene umiddelbart udtrykte større glæde over graviditeten end kvinderne,
berettede begge køn, at de i den tidlige graviditet forventede, at graviditeten ville gå til
grunde, hvilket medførte en overvældende følelse af frygt (ibid:572). For kvindernes
vedkommende var frygten særligt bundet op på manglende tillid til, at kroppen kunne
holde og opretholde graviditeten (ibid:573), hvilket kan hænge sammen med, at
forholdet til egen krop ofte ændrer sig, når man går i fertilitetsbehandling (Cederberg
2006:109). Ifølge Cederberg (2006) giver tidligere barnløse kvinder ofte udtryk for
oplevelsen af, at deres krop ikke lever op til sin biologiske formåen. På den baggrund
samt med afsæt i studiets resultater, tolker jeg kvindernes angst for at miste fosteret som
et resultat af erfaringer om en defekt krop, der før har svigtet. En kvinde fra studiet
fortæller således om mistilliden til sin krop:”… to be honest I just stopped trusting my
body, it never behaves at (sic!) it should do, if you expect it to do something, it will do
something else.” (French & Sharp & Turner 2015:573).
I forskningsartiklen gives ingen tilsvarende forklaring på, hvorfor også mændene op-
levede angst for at miste fosteret. Jeg finder det dog sandsynligt, at mændenes frygt
hænger sammen med den psykiske belastning som de og deres partnere har været udsat
for under behandlingsforløbene, hvor håbet om og troen på, at behandlingen vil lykkes,
gang på gang er blevet erstattet af skuffelse og sorg. Dette underbygges af følgende citat
fra en af studiets mandlige deltagere:
”… As soon as we found out [wife’s name] is pregnant you go from
waiting to kind of an underlying sense of panic […] because everything
that’s gone on in the past just makes it harder, every single time, all you’re
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 26 af 62
doing is hoping, willing it as much as you can to just be right, you know,
just work” (ibid:572)
På trods af frygten gav alle parrene i studiet udtryk for lettelse over at overgå til
”normal” svangreomsorg efter endt fertilitetsbehandling, og alle parrene havde, ligesom
kvinden i følgende citat, et ønske om at blive behandlet som andre par, der har opnået
spontan graviditet: ”… we just want to be treated like everyone else […] so no, no we
really don’t want, or expect to be treated differently, we’re grateful not to be”
(ibid:574) Flere deltagere gav dog samtidig udtryk for, at overgangen fra behandling på
fertilitetsklinikken til kontrollerne hos egen jordemoder havde været stressende, og at
den omsorg de havde modtaget ikke levede op til deres behov og forventninger. Parrene
gav særligt udtryk for, at der gik lang tid fra afskeden med fertilitetsklinikken til første
besøg hos jordemoderen, og at jordemoderen sjældent var bekendt med deres anamnese
(ibid:574). For en af studiets kvindelige deltager udgjorde dette den sværeste del af
transitionen:
”I think the hardest bit was the gap between going to clinic and having the
scan showing everything was fine and then waiting for what seemed
forever, and when we got there [to the GP surgery] the midwife was like
’”yeah, here you go, everything is fine, here’s what we’re going to do but
we’ll not do anything now, just go home.”’ We wanted them to scan us,
check the pregnancy was ok […] I don’t think the midwife knew anything
about what we’d been through to get to that first visit.” (ibid:574)
Parrene i studiet oplevede, at frygten var naturligt nedadgående når de ramte mile-
pælene, 12. og 28. graviditetsuge, hvor henholdsvis risikoen for abort falder, og fosteret
kan leve udenfor livmoderen (ibid:573). Derudover blev angsten dæmpet, når parrene
blev beroliget af sundhedspersoner, blev scannet, eller når kvinden oplevede stærke
graviditetssymptomer. Flere af parrene opsøgte derfor private scanningsklinikker eller
snød sig til scanninger på hospitalernes ved at angive falske symptomer, for at få
graviditeten kontrolleret (ibid:573f). Jeg tolker dette som et udtryk for et behov for flere
kontroller og konsultationer end der tilbydes i den normale svangreomsorg, særligt i den
tidlige graviditet inden første jordemoderkonsultation.
Til trods for, at parrenes frygt mindskedes løbende igennem graviditeten, var de allige-
vel tilbageholdende med at forberede sig på fødslen og det kommende forældreskab.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 27 af 62
Omkring 28. graviditetsuge, hvor interviewene blev holdt, havde mange af parrene
endnu ikke læst om graviditet og fødsel, købt ting til babyen eller tilmeldt sig fødsels og
forældreforberedende undervisning (ibid:573). Selvom parrene var hæmmet af frygten
for at miste fosteret, havde både kvinderne og mændene svært ved at tale med andre om
disse følelser. Hos flere af deltagerne lå årsagen i en frygt for at virke utaknemmelig for
graviditeten, hvor andre angav en følelse af ikke at kunne identificere sig med venner og
familie, der havde undfanget spontant. Dette kan ses i følgende citat af en mandlig del-
tager: ”It’s hard enough understanding why I was feeling like I was, I think trying to
explain it someone else was very difficult because they just wouldn’t really have got it”
(ibid:574f). De enkelte kvinder, der valgte at tale med deres jordemoder om de svære
følelser oplevede imidlertid, at deres følelser var helt forståelige, og at de efterfølgende
modtog mere støtte og omsorg tilpasset deres behov (ibid:575).
7.1.1 Transitionen som et narrativ
Sammenfattende fandt jeg i ovenstående analyse, at parrenes forudgående historie om
infertilitet og fertilitetsbehandling, med de emotionelle og mentale belastninger, der
følger, har indvirkning på, hvordan graviditeten modtages og opleves. I følgende afsnit
sættes denne analyse af parrenes oplevede livsverden ind i en narrativ referenceramme.
Med Mattingly har traditionel narrativ teori udviklet sig, fra at være centreret omkring
retrospektive livshistorier til at udgøre en referenceramme, hvorudfra det levede liv kan
forstås som et narrativ i bevægelse, styret af handlinger med et plot (Mogensen
2005:6f). Livet konstrueres løbende af hændelser, der tilsammen udgør et levet narrativ.
Disse hændelser tillægges betydning ud fra individets fortolkning af livet i narrativ tid,
altså en fortolkning med afsæt i erfaringer fra fortiden, risici og forhindringer i nutiden
og et stærkt ønske om forandring, frem mod en forestillet fremtid (Mattingly
2005b:84f). Anskues transitionen fra infertilitet til graviditet i lyset af narrativ teori, er
transitionen således konstrueret af flere betydningsfulde hændelser bundet sammen af et
plot. Plottet udgør det grundlag, som parrene fortolker det levede narrativ ud fra, og er
således styrende for deres handlinger. Analysen af parrenes oplevede livsverden
repræsenterer hændelser som parrene, i empirien, har tillagt betydning for deres levede
narrativ. Ved at fortolke disse hændelser med afsæt i teorien om narrativ tid, er det mu-
ligt at afdække, hvorvidt plottet forandres eller helt udskiftes undervejs, og således også
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 28 af 62
indirekte, hvordan parrene oplever transitionen, både i fællesskab som par og som en-
kelte individer.
Som tidligere beskrevet, er narrativ tid karakteriseret ved at være drevet af stærke øn-
sker. Narrativ tid er dermed organiseret indenfor en kløft imellem et sted, hvor individet
er, men ikke ønsker at være, og en ønsket forestillet fremtid (Mattingly 2005b:85). I
denne konstruktion spiller menneskelige handlinger og motiver en afgørende rolle for
resultatet. I kraft heraf formes narrativ tid af individet selv i interaktion med andre
(ibid:85,92). Med afsæt i disse kriterier må parrenes levede narrativ således udspille sig
i en kløft imellem barnløsheden og en forestillet ønsket fremtid med et barn. Fertilitets-
behandlingen udgør, i den sammenhæng, nogle af de menneskelige handlinger og inter-
aktioner, der muliggør forandringen i parrenes livssituation. Vejen mod målet er
imidlertid ikke lineær, men indeholder ofte risici og forhindringer, der skal overkommes
(ibid:85). Som følge heraf må ønsket om forandring, ifølge Mattingly (2005b), være
stort, da mennesker ellers ikke accepterer risici. I analysen af parrenes oplevede livs-
verden fremgår det, at parrene udsættes for stor belastning ved at gå i fertilitets-
behandling. Parrene accepter dog disse forhindringer for at overkomme en endnu større
risiko; risikoen for aldrig at få et barn. I forhold til selve behandlingsforløbet kan det ’at
få et barn’ således ses som det dominerende plot, hvorudfra parrene fortolker livet som
barnløse. Plottet rummer ikke blot ønsket om at få et barn, men summen af parrenes
erfaringer med barnløsheden, mislykkede behandlingsforsøg, positive oplevelser med
klinikpersonalet, håbet om, at næste forsøg lykkes og alle de forhindringer, som parret
dagligt står overfor.
Af tidligere analyse fremgår det, at kvinder allerede under fertilitetsbehandlingen kan
være påvirket af et stort kropsligt fokus, og at mændene kan have svært ved at håndtere
den magtesløshed, der følger med manglende kontrol over hverdagen. Den kvindelige
og mandlige part i et parforhold har således forskellige elementer at fortolke livet ud fra,
hvilket stemmer overens med, at plottet bygger på det enkelte individs fortid, nutid og
ønskede fremtid. Med andre ord er kønnenes plot strukturelt uens. Endvidere er plottet
ikke er en fastlåst struktur, men kan påvirkes af forandringer i individets forståelse af
fortiden, erkendelse af nutiden eller nyopståede mulige fremtidsscenarier (Mogensen
2005:7). Jeg formoder derfor, at parrene fortolker og handler med baggrund i vidt for-
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 29 af 62
skellige plot, hvilket stemmer overens med, at parrene i studiet af French, Sharp og
Turner (2015) lagde vægt på forskellige aspekter og nuancer i deres narrative for-
tællinger. Cederberg (2006) peger dog på, at ønsket om at få børn er dybt forankret i det
enkelte individs selvforståelse, hvilket kan forklare parrenes villighed til at acceptere de
store belastninger som fertilitetsbehandlingen medfører. På denne baggrund finder jeg
det rimeligt at argumentere for, at parrenes fortolkninger af livet primært centreres
omkring det ’at få et barn’, og at kvindernes og mændenes plot, til trods for strukturelle
forskelle, overordnet udgør et større fælles plot.
I forbindelse med en opnået graviditet ændres en række af de elementer, der udgør
plottet. Parrenes hverdag forandres som følge af ophørt fertilitetsbehandling, og
erfaringsbasen omkring barnløshed tilføjes således et nyt element i form af viden om, at
det er muligt for dem at opnå graviditet. I studiet af French, Sharp og Turner (2015)
danner frygten for at miste fosteret et tema, som parrene gentagne gange refererer til i
deres retrospektive fortællinger om graviditeten. Tidligere analyse peger på, at denne
frygt er styrende for parrenes handlinger. Dette udmønter sig eksempelvis i, at nogle
snyder sig til scanninger, eller helt undlader at forberede sig på fødsel og forældreskab.
Jeg tolker derfor frygten som et udtryk for, at parrenes levede narrativ fortsat befinder
sig i kløften mellem barnløsheden, som en uønsket livssituation, og den ønskede
forestillede fremtid med et barn. Risikoen for aldrig at få et barn er fortsat nærværende,
selvom parrene har gennemgået fertilitetsbehandling, og dermed tyder det umiddelbart
på, at graviditetens plot er sammenligneligt med plottet omkring barnløsheden, nemlig
’at få et barn’, også selvom strukturen har ændret sig med nye erfaringer og en forandret
hverdag.
Eftersom narrativ tid konstrueres af individets handlinger i interaktion med andre, og at
disse handlinger er bestemmende for, hvilken vej det levede narrativ bevæger sig
(Mattingly 2005b:85,92), finder jeg ikke, at graviditeten kan udgøre et separat levet
narrativ for parrene, så længe deres overordnede plot primært omhandler ’at få et barn’.
De handlinger, der kan udspille sig omkring dette plot har nemlig ikke en iboende
mulighed for at påvirke bevægelsen hen mod en fremtid med et levende barn, da dette
alene afhænger af kvindens krop. Eftersom risikoen for at forblive barnløs først er
passeret, når parret har et levende barn i armene, sætter graviditeten således blot parret i
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 30 af 62
venteposition. Fra et narrativt perspektiv er det min tolkning, at risikoen for at miste
fosteret udgør en så betydelig del af parrenes plot, at graviditeten derfor i stedet skal
anskues som et dramatisk element i den narrative konstruktion, altså en forhindring eller
risiko som parrene oplever som en trussel for det endelige mål. Med den tolkning kunne
det tyde på, at parrene ikke oplever en altafgørende følelsesmæssig og mental transition
imellem fertilitetsbehandlingen og graviditeten, til trods for de fysiske, praktiske og
organisatoriske forskelle, som transitionen bidrager til parrenes livsverden med. Dette
understøtter tidligere analyse, der viste, at parrene kan have svært ved at lægge
fertilitetsbehandlingen bag sig.
7.2 Del 2: Jordemoderfaglig støtte
At graviditeten ikke i sig selv udgør et levet narrativ betyder imidlertid ikke, at der un-
der graviditeten ikke kan udspille sig hændelser i narrativ tid, men blot at disse relaterer
sig til det levede narrativ, som udspiller sig omkring barnløsheden. Eksempelvis angav
parrene i studiet af French, Sharp og Turner (2015), at deres frygt for at miste fosteret
blev dæmpet, når de blev scannet eller modtog fagpersoners skøn af, at alt var i orden
med graviditeten. Hændelser som disse bidrager til plottet med nye erfaringer og fornyet
håb, som parrene efterfølgende kan fortolke verden ud fra. Selvom foregående analyse
viste, at transitionen ikke bidrager til en afgørende følelsesmæssig og mental forandring
af parrenes oplevede livsverden er det således alligevel muligt at påvirke parrenes for-
tolkning af verden på en sådan måde, at det kan ruste dem til at stå igennem den
oplevede trussel graviditeten udgør mod deres ønskede forestillede fremtid.
For at jordemoderen kan støtte parrene i transitionen, så de kan opnå en sund graviditet,
må hun derfor deltage i de narrativer, der udspiller sig omkring barnløsheden, med hen-
blik på at påvirke plottets struktur svarende til ovenstående eksempel. Jordemoderen må
med andre ord indgå i en emplotment proces med parret, for at der kan udspille sig et
helbredelsesdrama. I følgende afsnit fortolkes parrenes levede narrativ derfor på bag-
grund af teorien om helbredelsesdramaer med henblik på at klarlægge, hvordan jorde-
moderens interaktion med parrene kan påvirke parrenes fortolkning af graviditeten.
Analysens anden del afrundes med en analyse af, hvordan jordemoderen kan anvende
den kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning i sin støtte.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 31 af 62
7.2.2 Helbredelsesdramaer
Som jeg beskrev i afsnittet ”begrundelse for valg af teori” finder jeg, at parrenes behov
for helbredelse skal ses på baggrund af den psykiske investering parrene lægger i
fertilitetsbehandlingen. Dette understøttes af den foreløbige analyse, der har vist, at
frygten for at miste fosteret kan medføre, at parrene føler sig usikre på fremtiden og
derfor undlader at forberede sig til fødsel og forældreskab. Selvom graviditet efter
fertilitetsbehandling ikke er en kronisk lidelse eller et handicap vil jeg på den baggrund
argumentere for, at parrene alligevel kan have behov for helbredelse i narrativ forstand,
så frygten ikke blokerer for mulige fremtidige handlinger og dermed for en sund
graviditet. Med det afsæt, vil følgende bud på, hvordan jordemoderen kan indgå i
parrenes narrative helbredelse ligeledes være en fremstilling af, hvordan jordemoderen
kan yde støtte til parrene på vejen mod en sund graviditet.
Som jeg tidligere har redegjort for, opstår det helbredende element i et helbredelses-
drama i mødet mellem terapeut og patient, og styres af et terapeutisk plot, altså af et
mål, som aktørerne igennem deres handlinger forsøger at opnå (Mattingly 2005b:158).
Overført til genstandsfeltet for denne opgave skabes parrenes terapeutiske plot i inter-
aktion mellem jordemoderen og parrene, og omhandler de begivenheder, som parterne
hver især tillægger mening i forhold til graviditeten. Mattingly påpeger dog, at patient
og terapeut sjældent er enige om målet med det terapeutiske plot (ibid:158), hvilket
stemmer overens med tidligere analyse, der viste, at parrenes handlinger tager udgangs-
punkt i ønsket om at få et barn, hvorimod jordemoderen må handle ud fra et mål om at
skabe tryghed, så parrene har mulighed for personlig udvikling. Et terapeutisk plot op-
står først på en kraftfuld måde, hvis aktørerne opererer med bare minimal enighed om et
fælles terapeutisk plot, hvorfor aktørerne må indgå i forhandling omkring dette plot,
igennem improvisation og dialog (Mattingly 2005b:158). Ifølge Mattingly (2005b) er
terapeuten dog ofte ubevidst om sin deltagelse i et helbredelsesdrama, da den kliniske
session eller de kliniske handlinger blot udgør dagligdags rutiner. Jordemoderen kan
dermed have en betydningsfuld rolle for parrenes oplevelse af graviditeten, uden at være
bevidst om det. Det er derfor min tolkning, at jordemoderen først og fremmest må gøre
sig sin rolle i helbredelsesdramaet bevidst, og ligeledes blive bevidst om de
forhandlinger, der finder sted, for at kunne optimere sin støtte til parrene. I henhold til
projektets videnskabsteoretiske afsnit er det med andre ord nødvendigt, at der sker en
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 32 af 62
horisontsammensmeltning mellem parrenes og jordemoderens forståelseshorisont, for at
jordemoderens støtte kan komme parrene til gavn.
Et helbredelsesdrama kunne eksempelvis udspille sig omkring parrenes ytrede behov
for scanning eller, overført til den almene jordemoderkonsultation, et behov for at få
lyttet hjertelyd. I et helbredelsesdrama danner én handling grundlag for den næste ved at
åbne op for nye fremtidsscenarier (ibid:66). Handler parrene udelukkende ud fra plottet
’at få et barn’ vil en sådan session, uanset jordemoderens intentioner, blot bekræfte par-
ret i, at fosteret har det godt ’her og nu’ og dermed ikke give langsigtet tryghed.
Jordemoderen må derfor igennem sine handlinger forsøge at indgå i en forhandling med
parrene om et andet terapeutisk plot, så parrene kan fortolke hjertelyden eller scannings-
billederne som et udtryk for at kvindens krop har næret og holdt på fosteret i hele
perioden op til konsultationen uden medicinsk indblanding, og således også fortsat kan
forventes at leve op til sin biologiske formåen.
I kraft af, at helbredelsesdramaer opstår i interaktion imellem involverede aktører, er
parrenes engagement i emplotment processen lige så afgørende for, hvordan
jordemoderkonsultationen udspiller sig, som jordemoderens handlinger. Parrenes
tilbageholdenhed fra at udtrykke negative følelser for graviditeten må derfor ses som en
begrænsning for jordemoderens støtte, da det mindsker muligheden for at indgå i for-
handling om plottet. Derfor finder jeg det rimeligt at antage, at tryghed og tillid er
afgørende elementer i helbredelsesdramaerne for at parrene på ærlig vis kan indgå i for-
handlingerne med deres egen version af det terapeutiske plot, og således opnå en grad af
helbredelse i narrativ forstand. At parrenes plot omkring barnløsheden er opbygget over
en længere årrække tolker jeg ligeledes som en begrænsning, da det må formodes, at
hændelser, der udspiller sig i forbindelse med jordemoderkonsultationerne, kun udgør
en lille del af det samlede plot. For at helbredelsesdramaerne kan påvirke parrenes plot i
en sådan grad, at de kan gå igennem graviditeten uden at opleve denne som en trussel
må de derfor tillægge de enkelte hændelser fra konsultationen så stor betydning, at disse
overskygger erfaringerne, som hidtil har skabt grundlag for fortolkning af det levede
narrativ.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 33 af 62
7.2.4 Aktiv lytning
Af ovenstående analyse fremgår det, at et tillidsfuldt forhold til jordemoderen er
essentielt for parrenes narrative helbredelse. Et vigtigt hjælpemiddel til at opbygge en
sådan relation er det nonverbale sprog (Eide & Eide 2007:155f). Udtryksformer som
smil, et nik og en åben kropsholdning kan eksempelvis anvendes til at udtrykke sympati
for et andet menneske og engagement i det der bliver fortalt (Jørgensen 2012:106f).
Yderligere er det vigtigt for tillidsforholdet, at der er kongruens mellem det verbale og
nonverbale sprog, altså at det nonverbale sprog understøtter det, der bliver sagt (Eide &
Eide 2007:157). Ved at være bevidst om sit nonverbale sprog og dets sammenhængen
med det verbale udtryk har jordemoderen således en mulighed for at arbejde aktivt på at
etablere en tillidsfuld relation til parrene og åbne op for, at helbredelsesdramaer kan
udspille sig.
Det nonverbale sprog afspejler spontane reaktioner og følelser, der ofte er ubevidst for
individet selv (ibid). Ved at lytte aktivt og tolke parrenes nonverbale sprog kan jorde-
moderen således opnå viden om deres umiddelbare følelser og reaktioner på de for-
handlinger, der foregår i emplotment processerne. Med eksemplet jeg tidligere har brugt
omkring lytning af hjertelyd som et muligt helbredelsesdrama, kan jordemoderen både
verbalt og nonverbalt udtrykke, at kvindens krop gør et godt arbejde i at beskytte og
nære fosteret. Efterfølgende kan jordemoderen indgå i forhandlinger om plottet med
afsæt i parrets reaktioner. Reagerer parret eksempelvis med et spontant smil, der ud-
trykker reel glæde, kan det være et udtryk for en accept af det terapeutiske plot, som kan
medvirke til parrenes narrative helbredelse. Derimod vil panderynken, nedslået blik
eller hævede øjenbryn afspejle skepsis eller bekymring (ibid:162f), hvilket sender et
signal til jordemoderen om, at parret muligvis ikke accepterer det terapeutiske plot. I
sådanne tilfælde må jordemoderen indgå i fortsatte forhandlinger om plottet igennem
andre tilsvarende handlinger.
Udtrykker parrene verbalt, at de er skeptiske, bekymrede eller blot uenige med jorde-
moderens fortolkninger, kan jordemoderen yderligere anvende verbale teknikker som
gentagelse af nøgleord eller spejling af følelser til at udfordre parrenes udsagn eller til
at stimulere dem til at åbne op for bagvedliggende følelser, der afspejler det plot de selv
handler ud fra. Ved at gentage nøgleord fra sin samtalepartners sidste sætning
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 34 af 62
stimuleres han eller hun til at konkretisere, uddybe, udforske eller reflektere over det
sagte (ibid:178). Jordemoderen kan således bruge denne teknik til at udfordre parrenes
skepsis eller bekymring og dermed give mulighed for at de kan uddybe eller korrigere
udsagnet ud fra deres bagvedliggende refleksion. Med bekræftende nonverbal
kommunikation som et nik, et smil eller ikke-ord som ’mm’, der alt sammen er hjælpe-
midler til at frembringe motivation hos den hjælpetrængende og eventuelt opfordre til at
fortsætte en fortælling (ibid:156,165), kan jordemoderen yderligere forsøge at engagere
parret i emplotment processen.
Ved spejling af følelser, sætter man ord på de følelser man ser hos den anden og giver
samtidig udtryk for forståelse. Accepterer den anden spejlingen, vil følelsen lettere
kunne accepteres og dermed åbne for eftertanke og selvindsigt. Spejling af følelser kan
’opleves som stærkt bekræftende, specielt i situationer, hvor personen føler et behov for
netop at blive set og forstået’ (ibid:186f). Med denne teknik kan jordemoderen således
styrke tillidsforholdet til parrene ved at vise forståelse, men også åbne op for, at parrene
kan opnå accept af deres følelser. Anskues dette fra et narrativt perspektiv kan spejling
af følelser medføre narrativ helbredelse, hvis parrenes accept efterfølgende åbner op for
mulige fremtidige handlinger.
8. Diskussion
Af analysen fremgår særligt to temaer som jeg finder relevant at diskutere, med henblik
på at opnå en nuanceret forståelse for parrenes behov for støtte i transitionen fra in-
fertilitet til graviditet. Disse er henholdsvis: Parrenes paradoks: er basis
svangreomsorg nok? samt Jordemoderfaglig støtte med omhu og samvittighedsfuldhed.
Diskussionen afrundes med en kritisk refleksion over projektets metode og anvendte
kilder.
8.1 Parrenes paradoks: Er basis svangreomsorg nok?
I indledningen til dette projekt stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvorvidt fertilitets-
behandlede par har behov for større opmærksomhed fra jordemoderen end der er
ressourcer til i svangreomsorgens basistilbud. Af analysen fremgår det, at transitionen
medfører store omvæltninger i parrenes hverdag, uden at de gennemgår en lignende
transition mentalt og psykisk. Risikoen for barnløshed udgør således fortsat en belast-
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 35 af 62
ning under graviditeten, der medfører utryghed og kan begrænse parrene i at forberede
sig til fødsel og forældreskab. På baggrund af analysen kan der således argumenteres
for, at en graviditet efter fertilitetsbehandling ikke kan vurderes uden psykiske risiko-
faktorer, hvilket placerer disse par på svangreomsorgens niveau 22. Resultaterne af
analysen peger dog på et paradoks i parrenes narrative fortællinger, med behovet for
ekstra jordemoderfaglig støtte på den ene side, og parrenes ønske om at overgå til
almindelig svangreomsorg på den anden. Dette paradoks rejser et nyt spørgsmål om,
hvordan parrenes behov kan imødekommes uden at parrene føler sig stigmatiseret og
uden at sygeliggøre reaktioner og følelser, der langt hen af vejen er naturlige.
Som tidligere beskrevet fremgår det i studiet af French, Sharp og Turner (2015), at par-
rene oplevede perioden mellem afskeden med fertilitetsklinikken og første jordemoder-
konsultation som stressende og utryg. Endvidere vidste parrene ikke, hvor de skulle
henvende sig med deres bekymringer i denne periode, hvilket blandt andet medførte, at
nogle snød sig til scanninger på hospitalernes akutte svangreafsnit (ibid: 574). I den
danske svangreomsorg ser de gravide og deres partnere den praktiserende læge i
graviditetsuge 6-10, hvor de tilbydes videre visitation til nakkefoldsscanning omkring
graviditetsuge 12 og til et videre svangreforløb hos en jordemoder med den første jord-
moderkonsultation i graviditetsuge 13-15 (Sundhedsstyrelsen 2013:28). I graviditetens
første trimester, hvor frygten for at miste fosteret ifølge studiet er størst, møder parrene
således ikke den jordemoder, der skal følge dem igennem graviditeten og yde
kontinuerlig støtte. På den baggrund kan der argumenteres for, at det vil være gavnligt
for parrene at modtage et udvidet tilbud med opstart i jordemoderkonsultation allerede i
første trimester, så jordemoderen har et længere tidsperspektiv til at opbygge en tillids-
fuld og tryg relation og indgå i forhandlinger med parrene om det terapeutiske plot, med
henblik på at fremme en sund graviditet. Et konkret eksempel på en sådan emplotment
proces kunne være, at både den gravide selv og hendes partner vejledes i at mærke
afgrænsningen af uterus, hvilket de efterfølgende kan efterligne hjemme. Denne hand-
ling ikke har betydning for graviditeten udfald, men giver parret mulighed for at
engagere sig og følge graviditetens udvikling. Indgår parrene i forhandlingen og
accepterer ændringen i plottet kan denne emplotment proces løbende være medvirkende
2 Et tilbud om udvidet omsorg, som kan varetages af de faggrupper, som arbejder indenfor
svangreomsorgen (Sundhedsstyrelsen 2013:28).
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 36 af 62
til, at kvinden genopbygger tilliden til sin krop, og yderligere åbne op for et fremtids-
scenarie, hvor manden føler sig inddraget og derfor får lyst til aktivt at deltage i kon-
sultationerne.
Ved at oprette et generelt udvidet tilbud til fertilitetsbehandlede kvinder og deres
partnere ændres imidlertid diskursen om, at graviditet efter barnløshed svarer til
spontant opnået graviditet, og der sendes et signal til parrene om, at de ikke passer ind
under normalitetsbegrebet. Dette stemmer ikke overens med parrenes ønske om at blive
behandlet som alle andre, og derudover kan man forestille sig at en potentiel
stigmatisering af parrene vil modarbejde jordemoderens intentioner om at fremhæve
normalitet igennem de emplotment processer, der kan udspille sig i konsultationerne.
Yderligere skal det anerkendes, at de enkelte individer kan have forskellige ønsker og
behov, som den jordemoderfaglige omsorg skal tage udgangspunkt i
(Jordemoderforeningen 2010:4). I min indledning citerer jeg Sundhedsstyrelsens (2013)
anbefaling om, at jordemoderen i alle graviditeter ”på baggrund af den praktiserende
læges vurdering og i dialog med kvinden og hendes partner – udarbejder en individuel
forløbsplan for graviditeten ved første jordemoderkonsultation”. Problematikken i at
yde individuel omsorg til fertilitetsbehandlede par ligger imidlertid i, at parrenes frygt
og utryghed allerede er udtalt i første trimester, hvor de endnu ikke har været til første
jordemoderkonsultation.
Jeg vurderer med afsæt i ovenstående, at der er fordele og ulemper ved at tilbyde
fertilitetsbehandlede par et generelt udvidet tilbud, og det kan således diskuteres, om
konsekvenserne af en potentiel stigmatisering opvejes af fordelene ved at kunne yde en
tidlig indsats, hvilket peger på et behov for yderligere undersøgelser på området.
8.2 Jordemoderfaglig støtte med omhu og samvittighedsfuldhed
I følgende afsnit diskuteres anvendelsen af narrativ teori og aktiv lytning som faglige
redskaber i jordemoderen arbejde, med inddragelse af relevante perspektiver omkring jorde-
moderens virksomhedsområde.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den praktiserende læge er ansvarlig for at optage en grundig
psykosocial anamnese, som skal afdække om der er behov for særlig indsats fra jorde-
moderen eller speciallæge (Sundhedsstyrelsen 2013:103). Det er dog min oplevelse fra
praksis, at det ikke altid fremgår af kvindens svangre papirer, om graviditeten er et resultat
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 37 af 62
af kunstig befrugtning, hvilket formentlig skyldes den nuværende diskurs om at graviditet
efter fertilitetsbehandling svarer til spontant opnåede graviditeter. Dette projekt peger
imidlertid i en anden retning. Som jeg skriver i indledningen kan barnløshed give anledning
til en eksistentiel krise, og udsigten til at miste drømmebarnet kan medføre en diffus sorg
(Iversen 2014; Cederberg 2006:65). På baggrund af analysen, der peger på en begrænset
følelsesmæssig og mental transition i forbindelse med opnået graviditet, finder jeg det
rimeligt at antage, at parrene under graviditeten således kan bære rundt på store uforløste og
ubearbejdede følelser. I henhold til Vejledning om jordemødres virksomhedsområde,
journalføringspligt, indberetningspligt mv. har jordemoderen pligt til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i sit virke, og skal således være opmærksom på ikke at påtage sig
opgaver, der ligger uden for jordemoderens virksomhedsområde og egne faglige
kvalifikationer (Vejledning nr. 151 af 08/08/2001:4). Med inddragelse af dette finder jeg, at
jordemoderen skal være opmærksom på at finde en balance, hvor parrene kan blive støttet i
psykologiske processer som tilknytning til fosteret og familiedannelse med udgangspunkt i
deres aktuelle psykiske tilstand, uden at konsultationen kommer til at tage form af en
terapeutisk session, som bør foregå hos en speciallæge.
Teknikkerne i den kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning udgør kraftfulde midler
til at få ’den anden’ til at åbne op og til at motivere til mobilisering af egne ressourcer hos
ham eller hende (Eide & Eide 200:64). Dette stemmer overens med det perspektiv jeg har
fremhævet omkring aktiv lytning i min analyse. Eide og Eide (2007) påpeger dog, at aktiv
lytning også udgør et middel til magt, hvor man kan ”få den anden til at åbne sig mere, end
han eller hun ellers ville have gjort” (ibid:66). Jordemoderen kan således anvende aktiv
lytning til at motivere parrene og til at engagere sig i forhandlingerne om det terapeutiske
plot, svarende til eksemplet fra analysen, men på samme tid er der risiko for at åbne op for
problematikker og følelser, som parrene ikke ønsker at diskutere. Med aktiv lytning opstår
dermed en række etiske overvejelser om, i hvilken grad jordemoderen kan anvende
teknikkerne til at udfordre parrenes plot uden at overtræde deres personlige grænser og uden
at overtræde sit eget virksomhedsområde. Fra et narrativt perspektiv er det imidlertid ikke
nødvendigvis påkrævet, at jordemoderen går i dybden med parrenes følelser og oplevelser
for at helbredelsesdramaer kan udspille sig. En central pointe hos Mattingly (2005b) er
netop, at helbredelsesdramaer udgøres af alle handlinger, der udspiller sig i narrativ tid og
dermed bidrager til individets plot med nye erfaringer eller nye fortolkninger af fremtiden.
Helbredelsesdramaer i jordemoderkonsultationen kan således opstå af undersøgelser og
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 38 af 62
samtaler, der i forvejen udgør en fast del af konsultationerne, så længe disse på sigt er be-
tydningsfulde for parrene. Som et konkret eksempel kan en samtale om amning tage
narrativ form, hvis det medfører en forandring i parrenes motivation til at forberede sig til
forældreskabet, da netop manglende eller udsat forberedelse er et af de temaer jeg i
analysen finder begrænsende for parrenes narrative helbredelse.
8.3 Kritisk refleksion over projektets metode
Jeg har undervejs i projektet forsøgt at tilsidesætte min for-forståelse ved primært at
tage udgangspunkt i temaerne fra studiet af French, Sharp og Turner (2015), som er
fremkommet på baggrund af fænomenologiske data fra interviews med fertilitets-
behandlede par. Af hensyn til projektets omfang har det dog ikke været muligt at ind-
drage alle temaer og perspektiver fra empirien til analysen og diskussionen, hvorfor jeg
har udvalgt særligt relevant temaer til at besvare problemformuleringen. Analysen af-
spejler således til en vis grad min for-forståelse som var, at parrenes oplevelser og
følelser fra fertilitetsbehandlingen påvirker graviditeten og at jordemødre mangler viden
om parrenes behov.
I kraft af projektets kvalitative fokus skal det bemærkes, at resultaterne ikke udgør en
endegyldig sandhed, idet den anvendte empiri er fremkommet på baggrund af en
ideografisk tilgang. Yderligere er projektet opbygget omkring allerede eksisterende
empiri, hvorfor projektets resultater er begrænset af empiriens målgruppe og data-
analyse. I valideringen af studiet af af French, Sharp og Turner (2015) fandt jeg studiets
resultater valide. Med dette afsæt, samt at der i studiet blev opnået datamætning, må det
antages, at dette projektets konklusion er overførbar til en population lignende den der
er repræsenteret i studiet, altså par, der venter deres første barn, er blevet gravide ved
fertilitetsbehandling efter mere end ét års infertilitet og ikke har modtaget kønsceller fra
donor (ibid:571). I bogen af Cederberg (2006) fremgår det ikke, hvordan data er frem-
kommet og således heller ikke om der blev opnået datamætning, hvilket kan ses som en
begrænsning for troværdigheden af projektets analyse. Af projektets analyse fremgår
imidlertid en klar sammenhæng mellem de temaer Cederberg har identificeret omkring
barnløshed og fertilitetsbehandling, og de centrale temaer omkring graviditeten i studiet
af French, Sharp & Turner. Kilderne har således suppleret hinanden og muliggjort en
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 39 af 62
større forståelse for parrenes transitionsproces, hvorfor jeg vurderer, at begge kilder, til
trods for ovenstående, har haft retmæssig plads i studiet.
Mattinglys narrative teori som projektets teoretiske referenceramme har tilføjet en
dybde til analysen, som resultaterne af empirien ikke præsenter i sin rene form. Ved at
anskue transitionen ud fra teoriens begreb om narrativ tid står det eksempelvis klart, at
parrene fortsat betragter sig som barnløse under graviditeten, og at jordemoderen derfor
ikke kan støtte parrene til en sund graviditet før de engagerer sig i forhandlingerne om
et alternativt plot. Med inddragelse af narrativ teori i projektets analyse og diskussionen
er min for-forståelse således blevet nuanceret og tilføjet nye perspektiver. En begræns-
ning ved narrativ teori er imidlertid, at den ikke tilbyder konkrete forslag til, hvordan en
emplotment proces kan udspille sig, og er dermed ikke velegnet til at opstille handlings-
forslag til, hvordan jordemoderen kan indgå i forhandlinger med parrene om en sund
graviditet. Der har den kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning til gengæld
været på sin plads.
9. Konklusion
På baggrund dette projekt kan det konkluderes, at erfaringer med barnløshed og
fertilitetsbehandling har indvirkning på hvordan fertilitetsbehandlede par oplever
transitionen til graviditet. Frygt for at miste fosteret og dermed risiko for at forblive
barnløs er et centralt tema, som påvirker parrenes fortolkning af graviditeten i en sådan
grad, at transitionen kun bidrager til begrænset forandring i parrenes psykiske og
mentale tilstand. Indtil 28. graviditetsuge, og muligvis igennem hele graviditeten,
centreres parrenes oplevede livsverden således fortsat omkring barnløsheden, hvilket
udmønter sig i manglende eller udskudt forberedelse til fødsel og forældreskab. Frygten
for at forblive barnløse udgør dermed en begrænsning for en sund graviditet, hvilket
placerer de gravide og deres partnere på svangreomsorgens niveau 2. Dette adskiller sig
fra nuværende praksis, hvor graviditet efter fertilitetsbehandling vurderes uden psykiske
risikofaktorer, og fremhæver således, at fertilitetsbehandlede par har et hidtil uerkendt
behov for jordemoderfaglig omsorg. Med svangreomsorgens nuværende organisatoriske
rammer opstår imidlertid en problematik i forhold til at yde individuel jordemoderfaglig
omsorg i graviditetens første trimester, hvor parrenes frygt for at miste fosteret er størst,
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 40 af 62
da der i denne periode endnu ikke er etableret kontakt mellem parrene og konsultations-
jordemoderen.
Det fremgår af den anvendte empiri, at fertilitetsbehandlede par ofte er tilbageholdende
med at tale om de oplevede emotionelle følger af fertilitetsbehandlingen, hvorfor jorde-
moderens støtte til parrene bør opbygges omkring en tillidsfuld relation og med ud-
gangspunkt i parrenes anamnese omkring barnløshed og fertilitetsbehandling. Jorde-
moderen kan arbejde på at etablere en sådan relation ved at anvende nonverbale
udtryksformer som kropssprog, smil og mimik til at udtrykke åbenhed og engagement.
Fra et narrativt perspektiv kan jordemoderen understøtte en sund graviditet hos parrene
ved at indgå i helbredelsesdramaer med parrene, ud fra en intention om at påvirke
parrenes plot på en sådan måde, at frygten for at miste fosteret ikke længere påvirker
deres engagement i forberedelserne til fødsel og forældreskab. Analysen peger dog på,
at parrenes engagement i graviditeten kan begrænses af frygten for at miste fosteret, og
da parrenes narrative helbredelse i høj grad er afhængig af dette engagement, kan
frygten for at miste fosteret således indskrænke jordemoderen mulighed for at støtte
parrene til en sund graviditet. Jeg fandt imidlertid igennem projektets analyse, at jorde-
moderen kan stimulere parrene til at indgå i forhandlinger om plottet ved at anvende
teknikker fra den kommunikationsteoretiske tilgang aktiv lytning, og således optimere
sin støtte. I samtalen med parrene skal jordemoderen dog være bevidst om sin magt-
position og sit faglige kompetenceområde, da teknikkerne har potentiale til åbne for
dybtliggende og sårbare problemområder.
10. Perspektivering
Med dette projekt understreges vigtigheden af, at fertilitetsbehandlede par modtager
støtte fra jordemoderen og dermed også vigtigheden af, at jordemødre har viden om
parrenes behov. I projektets indledning gør jeg opmærksom på, at mængden af
kvalitative studier omkring parrenes psykiske velbefindende er stærkt begrænset, og at
der ses divergens i resultaterne af den kvantitative litteratur. Projektets resultater og den
sparsomme litteratur på området peger således på et behov for yderligere undersøgelser.
Paradokset, der opstår i kraft af parrenes ønske om normalitet og et modsvarende behov
for ekstra jordemoderfaglig omsorg, peger på et behov for praksisændring i den danske
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 41 af 62
svangreomsorg. For at klarlægge omfanget af dette behov og undersøge, hvordan en
sådan ændring bør tilrettelægges for at tilgodese parrenes behov finder jeg, at det vil
være ideelt at udføre et større prospektivt longitudinelt studie med mixed-methods de-
sign, hvor kvalitative perspektiver som oplevelser af selve graviditeten og den
jordemoderfaglige omsorg kan sammenholdes med parrenes psykiske velbefindende ud
fra målbare parametre som angst og depression.
På baggrund konklusionen står det klart, at det har betydning for parrene, at jorde-
moderen er bekendt med deres forhistorie om infertilitet og fertilitetsbehandling. Det er
dog min oplevelse fra praksis, at disse informationer ikke altid fremgår af journalen fra
den praktiserende læge, og da parrene ofte er tilbageholdende med at tale om fertilitets-
behandlingen med deres jordemoder, er der således risiko for, at jordemoderen ikke får
bekendtskab med parrenes anamnese. På den baggrund finder jeg, at der er implikation
for praksisændring i forhold til vidensdeling mellem fagpersoner der arbejder indenfor
svangreomsorgen, og ideelt også imellem fertilitetsklinikken og jordemoderen.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 42 af 62
Referenceliste
Birkler, J, 2011, Videnskabsteori, Munksgaard Danmark, København
Calhaz-Jorge, C., de Geyter, C., Kupka, M. S., de Monzon, J., Erb, K., Mocanu, E.,
Montrenko, T., Scarayelli, G., Wyns, C. & Goossens, V., 2016, ”Assisted reproductive
technology in Europe, 2012: results generated from European registers by ESHRE”,
Human Reproduction, vol. 31, nummer 8, side 1638-1652.
Cederberg, N. R., 2006. Barnløshed og parforhold: at passe på sig selv og hinanden.
København.: Fydenlund
Dansk Fertilitesselskab, 2016. Årsrapport 2015. Tilgængelig på:
http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2016/dfs2015.pdf
Aflæst: [290816]
Den Store Danske, 2013. Kunstig befrugtning. Tilgængelig på:
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Graviditet_og_
f%C3%B8dsel/kunstig_befrugtning
Aflæst: [290816]
Eide, T. & Eide, H., 2007. Kommunikation i praksis – Relationer, samspil og etik i
socialfagligt arbejde, Århus: Forlaget Klim
French, L. R. M., Sharp, D. J. & Turner, K. M., 2015, ”Antenatal needs of couples
following fertility treatment: a qualitative study in primary care”, British journal of
General Practice, vol. 65, nummer 638, side 570-577
Iversen, M. K., 2014. Barnløshed har altid været en eksistentiel prøvelse. Tilgængelig
på:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-07-26/barnl%C3%B8shed-har-
altid-v%C3%A6ret-en-eksistentiel-pr%C3%B8velse
Aflæst: [300816]
Joëlle, D., Vial, Y., Wunder, D., Stiefel, F., Germind, M., Despland, J. & de Roten, Y.,
2014, ”Anxiety andpsychological stress before prenatal screening in firts-time mothers
who conceived througt IVF/ICSI or spontaneously”, Women & Health, vol. 54, nummer
5, side 474-485
Jordemoderforeningen, 2010. Etiske retningslinjer for jordemødre. Tilgængelig på:
http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Politik_og_organisation/Politik_og_visi
oner/Etiske_Retningslinjer_2010.pdf
Aflæst:[270916]
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 43 af 62
Jørgensen, K., Birkelund, R., Borre, S., Falk, B., Hansson, B., Houborg, U., Lauesen,
L.G., Mygind, G., Nystrup, J., Overgaard, A.E., Riis, A.H., Sadghnia, D.K. &
Skadborg, E.M., 2012, Kommunikation – For sundhedsprofessionelle.
Klock, S.C. & Greenfeld, D.A., 2000, ”Psycological status of in vitro fertilization
patients during pregnancy: a longitudinal study”, Ferility and Sterility, vol 73, nummer
6, side 1159-1164
Lindahl, M. & Juhl, Carsten B. (2002): Vurdering af kvalitative artikler. Nyt om
forskning. 2002 (1), s. 17-21
Malterud, K, 2011, Kvalitative metoder i medisinsk forskning- En innføring,
Universitetsforlaget, Oslo, 3. udgave
Mattingly, C., 2005a, Den narrative udvikling i nyere medicinsk antropologi. Tidsskrift
for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 2, s. 13-40
Mattingly, C., 2005b, Healing dramas and clinical plots, the narrative structure of
experience, Cambridge university press, cambridge
Mogensen, H, 2005, Det narrative omdrejningspunkt. Tidsskrift for Forskning i Sygdom
og Samfund. 2005, nr. 2, s. 5-11.
Norlyk, A. & Martinsen, B, 2008 ”Fænomenologi som forskningsmetode”
Sygeplejersken, 2008 nr. 13, s. 70-74
Sex & Samfund, 2013. Ønskebørn. Tilgængelig på:
http://www.sexogsamfund.dk/nyhedsarkiv/nyhedsvisning/oenskeboern.aspx?Action=1
&PID=153238
Sundhedsstyrelsen, 2013. Anbefalinger for svangreomsorgen, komiteen for
sundhedsoplysninger, København , 2. udgave
Sundhedsstyrelsen, 2015. Assisteret reproduktion. Tilgængelig på
http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/kunstig-befrugtning
Aflæst [300816]
Toscano, S. E. & Montgomery, R. M. 2009, ”The Lived Experience og Women
Pregnant (including preconception) Post In Vitro Fertilization Through the lens of
virtual communities”, Health Care for Women International, vol 30, side 1014-1036.
Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt
mv. Vejledning nr. 151 af 08/08/2001
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 44 af 62
Warmelink, C., Adema, W., Pranger, A. & Paul de Cock, T. 2016, ”Client perspectives
of midwifery care in the transition from subfertility to parenthood: a qualitative study in
the Netherlands”, Journal of Psychosomatic Obstetrics & Gynecology, vol 37, nummer
1, side 12-20
Zegers-Hochschild, F., Adamson G. D., de Mouzon, J., Ishihara, O., Mansour, R.,
Nygren, K., Sullivan, E. & Vanderpoel, S., 2009, ” International Committee for
Monitoring Assisted Reproductive Technology (ICMART) and the World Health
Organization (WHO) revised glossary of ART terminology, 2009*”, Ferility and
Sterility, vol 92, Nummer 5, side 1520-1524
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 45 af 62
Bilagsliste
Bilag 1 – Søgeprotokol
Bilag 2 – Antenatal needs of couples following fertility treatment: a qualitative study in
primary care
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 46 af 62
Bilag 1 - Søgeprotokol
Studie nr. Navn Hold Dato
130 Maria Sackmann JM13S 14.10.2016
Jordemoderfaglig problemstilling:
Infertilitet er en livssituation, som rammer et stigende antal danskere, og som for nogle
mennesker kan medføre en eksistentiel krise. Når fertilitetsbehandling lykkes overgår
parrene til svangreomsorgens basisomsorg, og modtager således omsorg svarende til
par, der har undfanget spontant. I den danske svangreomsorg tages der således ikke
hensyn til den psykiske belastning, som parrene har været udsat for under
fertilitetsbehandlingen. Jeg finder det derfor relevant at undersøge tidligere infertile pars
oplevelse af transitionen fra infertilitet til graviditet, med henblik på at finde
handlingsforslag til, hvordan jordemoderen kan understøtte en sund graviditet hos
heteroseksuelle par, der har opnået graviditet ved assisteret befrugtning.
Problemformulering:
Hvordan kan jordemoderen, med en narrativ tilgang, støtte fertilitetsbehandlede par i
transitionen fra infertilitet til en sund graviditet?
Søgeord/emneord:
Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog
Graviditet Svangerskab
Antenatal periode
Pregnancy
Antenatal period
Childbearing period
Fertilitetsbehandling Assisteret befrugtning
Kunstig befrugtning
In vitro fertilisation /
IVF
Assistet reproductive technologies
Assistet reproductive technology
/ART
In vitro fertilization / IVF
Par Couple(s)
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 47 af 62
Informationskilde:
Valg af informationskilder samt kort begrundelse:
(databaser, søgemaskine, internet-hjemmesider mv)
Psykinfo Database med videnskabelig litteratur med baggrund i emner
inden for psykologien. Jeg har anvendt denne database, da denne
opgaves videnskabelige fokus er humanvidenskab, og dermed
inkluderer psykologi som fag.
Chinal International sundhedsfaglig database. Denne database er anvendt,
da den valgte problemstilling omhandler det sundhedsfaglige
område.
Inklusions- og eksklusionskriterier i forhold til problemstillingen
Inklusion/eksklusion Begrundelse
Tidsperiode:
Da jeg i første omgang ønskede at afdække alt litteratur på
området, valgte jeg ikke at afgrænse søgningen efter en
bestemt tidsperiode. I gennemgangen af abstrakts og
studier havde jeg dog opmærksomhed på at udvælge
studier, der er publiceret inden for de seneste 10 år. Denne
afgrænsning er valgt ud fra tanken om, at der indenfor
denne årrække er en stigning i antallet par, der gennemgår
fertilitetsbehandling.
Sprog: Sprogene dansk, svensk, norsk og engelsk er valgt, da det
er disse jeg mestrer i så høj grad at jeg vil forstå de valgte
studier.
Studiedesign Jeg har manuelt gennemgået artiklernes titler og enkelte
abstrakts, og frasorteret kvantitative studier.
Eks. Geografi
Ud fra artiklernes titler, abstrakts og/eller indhold har jeg
manuelt ekskluderet studier, som ikke er lavet i den vestlige
verden. Inkluderet er derfor: USA, Canada, Australien,
Europa, Skandinavien. Denne brede inklusion er lavet på
baggrund af den generelt sparsomme mængde af kvalitativ
litteratur omkring emnet. I gennemlæsning af abstrakts og
studier har jeg dog været bevidst om at studier fra eks.
Skandinavien, England, Tyskland og Holland er mest
hensigtsmæssige at anvende, da det er disse som vi i
Danmark kommer tættest på at sammenligne os med i
forhold til svangreomsorg og kultur.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 48 af 62
Systematisk søgning
Database Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
Antal hits
Psykinfo (Pregnancy OR Antenatal OR childbearing)
AND
(Couples)
AND
(”Fertility treatment” OR ”Assistet reproductive
technology” OR ”Assistet reproductive
technologies” OR ART OR ”In vitro fertilization”
OR IVF)
138 hits.
Af de 138 hits frasorterede jeg 131 artikler, og stod således tilbage med 7. I
nedenstående afsnit vil jeg kort beskrive de fravalgte artikler, samt begrundelse for
dette fravalg.
Fravalgt grundet metode. Følgende artikler viste sig ved nærmere
gennemlæsning at være kvantitative:
- ”Family interactions in IVF families: Change over the transition to parenthood”
- ”Prenatal expectations in transition to parenthood: Former infertility and family
dynamic conciderations”
- ”Patterns of emotional responses to pregnancy, experience of pregnancy and
attitudes to parenthood among IVF couples: A longitudinal study”
Fravalgt, da artiklerne primært beskæftiger sig med den postnatale periode
- ”Desperately seekning parenthood: neonatal nurses reflect on perental
anguish
- ”Social nesting: Changes in social network and support across the transition to
parenthood in couples that concieved spontaneouslu or through assisted
reproductive technologies”
Fravalgt, da artiklen inddrager single mødre, som jeg specifikt har afgrænset
mig fra i min problemafgrænsning:
- ”Infertility: Challenges and conplications in pregnancy and postpartum”
Tilbage står artiklen ”Client perspectives of midwifery care in the transition from
subfertility to parenthood: a qualitative study in the Netherlands”, som specifikt
undersøger tidligere infertile pars behov for jordemoderfaglig omsorg i en graviditet
efter succesfuld fertilitetsbehandling. Studiet er foretaget i Holland i 2015. Ud fra
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 49 af 62
geografi, årstal og forskningsspørgsmål finder jeg dette studie relevant at anvende i
dette projekt. I studiet medtages dog flergangsfødende i deltagerpopulationen, og
yderligere er kun to ud af 11 deltagere mænd. På den baggrund har jeg fravalgt studiet.
Database Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
Antal hits
Chinal (Pregnancy OR Antenatal OR
childbearing)
AND
(Couples)
AND
(”Fertility treatment” OR ”Assistet
reproductive technology” OR
”Assistet reproductive technologies”
OR ART OR ”In vitro fertilization” OR
IVF)
222 hits
Deraf læses abstract på
seks artikler
Af de 222 hits fandt jeg titlen på seks artikler relevante, fire af disse var gengangere fra
søgning i psykinfo. Dermed fandt jeg i Chinal to nye artikler.
Artiklen ”Assisted reproductive technology – IVF treatment in Ireland: A study in
couples with succesful outcomes” fravælges, da den primært fokuserer på parrenes
oplevelse af selve fertilitetsbehandlingen og ikke selve graviditeten.
Tilbage står artiklen ”Antenatal needs of couples following fertilitytreatment: A
qualitative study in primary care”, som er udgivet i England i 2016. Med studiet
undersøges tidligere infertile pars oplevelse af graviditet efter succesfuld
fertilitetsbehandling. Ud fra geografi, årstal og forskningsspørgsmål finder jeg dette
studie relevant at anvende i dette projekt.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 50 af 62
Database Fritekst / emneord
AND / OR / NOT
Antal hits
Pubmed (Pregnancy OR Antenatal OR
childbearing)
AND
(Couples)
AND
(”Fertility treatment” OR ”Assistet
reproductive technology” OR
”Assistet reproductive technologies”
OR ART OR ”In vitro fertilization” OR
IVF)
2277 hits
Grundet det store antal
hits tilføjes yderligere
emneord.
(Pregnancy OR Antenatal OR
childbearing)
AND
(Couples)
AND
(”Fertility treatment” OR ”Assistet
reproductive technology” OR
”Assistet reproductive technologies”
OR ART OR ”In vitro fertilization” OR
IVF)
AND
Experience OR Worldview
216 hits
I denne søgningen går fire af de tidligere omtalte artikler igen, jeg finder dog ingen nye
titler, der er relevante for projektets genstandsfelt.
Bachelor projekt 2016 Når fertilitetsbehandling lykkes Maria Sackmann
Side 51 af 62
Bilag 2 – Antenatal needs of couples following fertility
treatment: a qualitative study in primary care