nato’s fremtid som forsvarsalliance? · resume efter opløsningen af sovjetunionen og wapa...

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L – STK 2002/2003Kaptajn M. EngholmKaptajn B. Bladt HansenKaptajnløjtnant S. Fage Sørensen April 2003

NATO’s fremtid som forsvarsalliance?

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L – STK 2002/2003Kaptajn M. EngholmKaptajn B. Bladt HansenKaptajnløjtnant S. Fage Sørensen April 2003


Vil NATO som følge af Prag topmødet samt den nuværende sikkerhedspolitiske situationfortsat kunne eksistere som forsvarsalliance?

Med heraf udledt undertitel:Med udgangspunkt i den opstillede allianceteori gennemføres der på baggrund af NATO’sudvikling frem til den nuværende sikkerhedspolitiske situation en teoritest, der skal besva-re spørgsmålet, om NATO har en fremtid som forsvarsalliance.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3

RESUMEEfter opløsningen af Sovjetunionen og WAPA spåede mange en snarlig død for NATO,men NATO overlevede og starten af det 21. århundrede har budt på så store udfordringerfor forsvarsalliancen NATO, at man skulle tro den var udødelig. Senest bliver krigen modterror i Afghanistan ført uden om NATO på trods af en erklæret artikel 5 situation. Derud-over har krigen mod Irak i foråret 2003 givet anledning til uro internt i NATO. Oven i detteskal NATO optage et antal tidligere østbloklande. Et relevant spørgsmål i en så turbulenttid for NATO må være; hvor meget kan NATO holde til uden at gå i opløsning ?På baggrund af en sammensat allianceteori opstiller specialet et antal målepunkter forNATO’s muligheder for at fortsætte som forsvarsalliance. Disse målepunkter behandlessærskilt og indikerer således hver for sig NATO’s muligheder for overlevelse.Man forudså NATO’s endeligt som en naturlig følge af Murens fald, idet der så ikke længe-re fandtes en trussel mod NATO. Imidlertid har NATO formået at manøvrere mellem reelletrusler og vedtagne trusselsopfattelser, hvilket i dag giver sig udtryk i NATO’s kamp modterror. En trussel mod alliancen bidrager i væsentlig grad til at styrke dens sammenhold.Enhver organisation bevarer sin troværdighed såfremt den er i stand til at løse pålagte op-gaver på betryggende vis. NATO ses ikke at blive handlingslammet i forbindelse med ud-videlsen og NATO landenes enheder forventes også at kunne løse de opgaver der stillespå trods af den europæiske del af NATO’s teknologiske efterslæb i forhold til USA.Det interne og ofte personrelaterede samarbejde i NATO har stor betydning for alliancensoverlevelse, idet et sådant samarbejde i sig selv kan virke organisationsbevarende. Detforhold, at alliancen skal udvides med 7 lande, og kommandostrukturen samtidig skal re-duceres, vil kunne medføre en langsommere integrationsproces. Et andet forhold, der vir-ker bevarende, uafhængigt af ydre trusler og forhold i øvrigt, er den ideologiske solidaritetog identitet NATO medlemslandene imellem. Problemstillingen i forhold til dette er denstore forskel mellem de gamle medlemslande (Vesteuropa) og de nye medlemslande(Østeuropa). Øst- og Vesteuropa vurderes ikke i den nærmeste fremtid at få så meget tilfælles, at alene dette vil kunne sikre NATO’s fortsatte beståen. Teorien om en hegemonsbetydning for en alliances overlevelse ses bekræftet, idet USA gennem hele NATO’s histo-rie har spillet en stærk og dominerende rolle. Specialegruppen vurderer, at USA fortsatønsker at påtage sig denne rolle, med de fordele og ulemper det medfører for supermag-ten og dets allierede. Det vil samtidig være svært at forestille sig, at en europæisk stor-magt skulle kunne optræde som hegemon i NATO. Som en trussel mod NATO’s overle-velse nævner teorien muligheden af indenrigspolitiske hensyn på bekostning af vitale hen-syn til alliancen, idet man forestiller sig en domino effekt, såfremt et land sætter sig udenfor fællesskabet. Den uenighed der i foråret 2003 fandt sted mellem NATO lande er et ek-sempel på indenrigspolitisk profilering. NATO vurderes at have lidt skade under denneuenighed og skulle det senere ende med at enkelte lande trækker sig ud af samarbejdet,vil alliancens overlevelse blive truet.De kortsigtede indenrigspolitiske gevinster på bekostning af NATO sammenholdet vil iføl-ge teorien blive reduceret, idet landenes eliter vil forfølge mere langsigtede mål gennem etfortsat NATO medlemskab. I lyset af den tidligere nævnte uenighed i NATO ses eliternesbehov som en væsentlig faktor til bevarelse af NATO som forsvarsalliance.

Det er specialegruppens opfattelse, at NATO’s fremtid som forsvarsalliance afhænger af,hvilken rolle USA indtager i NATO.

Specialegruppen udelukker samtidig, at NATO-udvidelsen med 7 tidligere østbloklandeskulle få afgørende betydning for NATO’s overlevelse som forsvarsalliance.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4

INDHOLDSFORTEGNELSERESUME............................................................................................................................. 3KAPITEL 1 .......................................................................................................................... 8PROBLEMFORMULERING ................................................................................................ 8

1.1. Indledning. ................................................................................................................ 81.2. Emnediskussion. .................................................................................................... 10

1.2.1. Tolkning af opgaveteksten. .............................................................................. 101.2.2. Opgavens relevans. ......................................................................................... 111.2.3. Empiri og teori. ................................................................................................. 121.2.4. Metodeovervejelser og afgrænsninger............................................................. 131.2.5. Opstilling af problemformulering og undertitel.................................................. 151.2.6. Definitioner....................................................................................................... 15

KAPITEL 2 ........................................................................................................................ 17HVAD ER TRUSLEN MOD NATO? .................................................................................. 17

2.1. Indledning. .............................................................................................................. 172.2. Metodik. .................................................................................................................. 172.3. Teori. ...................................................................................................................... 182.4. Empiri. .................................................................................................................... 18

2.4.1. Det strategiske koncept.................................................................................... 182.4.2. Alliancens oprettelse - frem til 1991. ................................................................ 192.4.3. Det strategiske koncept fra 1991. .................................................................... 202.4.4. Det strategiske koncept fra 1999. .................................................................... 212.4.5. Den nuværende sikkerhedsopfattelse.............................................................. 22

2.5. Teoritest.................................................................................................................. 242.5.1. Analyse af truslen fra oprettelsen – frem til 1991. ............................................ 242.5.2. Analyse af 1991 konceptet............................................................................... 252.5.3. Analyse af 1999 konceptet............................................................................... 252.5.4. Analyse af den nuværende situation. ............................................................... 26

2.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 27KAPITEL 3. ....................................................................................................................... 28BEVARER NATO SIN TROVÆRDIGHED? ...................................................................... 28


3.4.1. Konsensus. ...................................................................................................... 293.4.2. NATO’s evne til afskrækkelse. ......................................................................... 303.4.3. Situationen omkring krigen mod Irak................................................................ 323.4.4. Kapacitetsgabet mellem USA og Europa. ........................................................ 33

3.5. Teoritest.................................................................................................................. 333.5.1. Analyse af konsensus. ..................................................................................... 343.5.2. Analyse af evnen til afskrækkelse.................................................................... 353.5.3. Analysen af situationen omkring krigen mod Irak............................................. 363.5.4. Analyse af kapacitetsgabet. ............................................................................. 37

3.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 37KAPITEL 4 ........................................................................................................................ 38INSTITUTIONALISERINGENS BETYDNINGEN FOR NATO........................................... 38

4.1. Indledning. .............................................................................................................. 384.2. Metodik. .................................................................................................................. 384.3. Teori. ...................................................................................................................... 38

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 5

4.4. Empiri. .................................................................................................................... 394.4.1. Situationen efter 2. verdenskrig. ...................................................................... 394.4.2. NATO’s første udvidelse. ................................................................................. 404.4.3. NATO’s anden udvidelse. ................................................................................ 404.4.4. NATO’s tredje udvidelse. ................................................................................. 414.4.5. NATO’s fjerde udvidelse. ................................................................................. 434.4.6. NATO’s femte udvidelse. ................................................................................. 444.4.7. NATO’s krise i forbindelse med Irak krigen. ..................................................... 44

4.5.Teoritest. ................................................................................................................. 454.5.1. Analyse af NATO’s grundlæggelse og evne til forandring................................ 454.5.2. Analyse af NATO’s udvidelser. ........................................................................ 474.5.3. Analyse af NATO’s krise i forbindelse med Irakkrigen. .................................... 48

4.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 49KAPITEL 5 ........................................................................................................................ 50VIL NATO OPRETHOLDE IDEOLOGISK SOLIDARITET OG IDENTITET?..................... 50


5.4.1. Ideologisk solidaritet og identitet blandt de gamle NATO medlemslande. ....... 515.4.2. Findes ideologisk solidaritet og identitet blandt de nye NATO medlemslande?53

5.5. Teoritest.................................................................................................................. 555.5.1. Analyse af den ideologiske solidaritet og identitet blandt de gamle NATOmedlemslande?.......................................................................................................... 555.5.2. Analyse af den ideologiske solidaritet og identitet blandt de nye NATOmedlemslande?.......................................................................................................... 55

5.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 56KAPITEL 6 ........................................................................................................................ 57BEVARER NATO EN HEGEMONISK LEDELSE?............................................................ 57


6.4.1. USA´s rolle i NATO fra 1949 til den Kolde Krigs afslutning. ............................. 586.4.2. USA´s rolle i NATO efter den Kolde Krig og indtil 11 september 2001. ........... 596.4.3. USA efter 11. SEP 2001. ................................................................................. 606.4.4. Europas forhold til USA/NATO før, under og efter den Kolde Krig................... 62

6.5. Teoritest.................................................................................................................. 636.5.1. Analyse af USA´s rolle i NATO fra 1949 til den Kolde Krigs afslutning. ........... 636.5.2. Analyse af USA´s rolle i NATO efter den Kolde Krig og indtil 11. september 01.................................................................................................................................... 646.5.3. Analyse af USA’s rolle efter 11. SEP 2001. ..................................................... 646.5.4. Analyse af Europas forhold til USA/NATO før, under og efter den Kolde Krig. 65

6.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 66KAPITEL 7 ........................................................................................................................ 68INDENRIGSPOLITISKE BEHOV PÅ BEKOSTNING AF ALLIANCEN.............................. 68


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 6

7.4.1. Tyskland........................................................................................................... 697.4.2. Frankrig............................................................................................................ 697.4.3. USA.................................................................................................................. 707.4.4. De nye NATO-lande......................................................................................... 71

7.5. Teoritest.................................................................................................................. 727.5.1. Analyse af om der opnås indenrigspolitisk stabilitet gennem NATO-medlemskab............................................................................................................... 727.5.2. Analyse af sandsynlige brud med alliancen. .................................................... 737.5.3. Analyse af om det er muligt at håndtere flere grader af medlemskab. ............. 747.5.4. Delkonklusion................................................................................................... 75

KAPITEL 8 ........................................................................................................................ 76ELITERS INDFLYDELSE PÅ NATO................................................................................. 76


8.4.1. Politiske eliters indflydelse på det interstatslige niveau.................................... 778.4.2. Eliters indflydelse på det intrastatslige niveau.................................................. 788.4.3. Eliters indflydelse på organisationsniveau, her NATO- niveau......................... 788.4.4. De nye NATO-lande......................................................................................... 78

8.5. Teoritest.................................................................................................................. 798.5.1. Analyse af hvilke eliter er aktører, og på hvilket niveau? ................................. 798.5.2. Analyse af den politiske elite i USA.................................................................. 798.5.3. Analyse af den politiske elite i Europa. ............................................................ 808.5.4. Analyse af NATO’s militære elite. .................................................................... 818.5.5. Analyse af andre elitære aktører...................................................................... 81

8.6. Delkonklusion. ........................................................................................................ 81KAPITEL 9 ........................................................................................................................ 83SAMMENFATTENDE ANALYSE...................................................................................... 83

9.1. Indledning. .............................................................................................................. 839.2. Metodik. .................................................................................................................. 839.3. Teori. ...................................................................................................................... 839.4. Delkonklusioner. ..................................................................................................... 849.5. Konklusion. ............................................................................................................. 85

KAPITEL 10 ...................................................................................................................... 87PERSPEKTIVERING ........................................................................................................ 87

10.1. Indledning. ............................................................................................................ 8710.2. Metodik. ................................................................................................................ 8710.3. MI: Irak-krigen blev langvarig, og medførte omfattende civile og militære tab. ..... 87

10.3.1. Udgangssituation. .......................................................................................... 8710.3.2. Afledte konsekvenser for NATO..................................................................... 8710.3.3. Afledte konsekvenser for dansk forsvar. ........................................................ 88

10.4. MII: Irak-krigen blev kortvarig, uden omfattende civile og militære tab. ................ 8810.4.1. Udgangssituation. .......................................................................................... 8810.4.2. Afledte konsekvenser for NATO..................................................................... 8810.4.3. Afledte konsekvenser for dansk forsvar. ........................................................ 88

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 7

Tillæg Bibliografi og kildekritik

Bilag 1 SpecialestrukturBilag 2 Oversigt over korruption i NATO landene.Bilag 3 Skitse over sammenhængen mellem den sammenfattende analyse og per-

spektiveringen.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

KAPITEL 1

PROBLEMFORMULERING

1.1. Indledning.NATO står om muligt endnu mere ved en skillevej end efter afslutningen af den Kolde Krig.Alliancen har netop overstået, i hvert fald på papiret, en krise, der af mange er betegnetsom NATO’s værste nogensinde. En krise der blev løst ved at ændre, at beslutningen omstøtte til Tyrkiet skulle træffes i NATO Rådet (NAC) til at beslutningen blev truffet i NATO’sMilitære Råd (MC). USA har sammen med England, Australien og Danmark m.fl. indledten offensiv mod Irak, med det formål at vælte den irakiske præsident Saddam Hussein. Enhandling store NATO lande som Frankrig og Tyskland har modsat sig dels i NATO, dels iFN.

Det åbne spørgsmål der så springer frem er, hvilken rolle NATO skal spille i fremtiden.USA ønsker, at NATO skal påtage sig en global rolle. Europa støtter til en vis grad dette,men ønsker samtidigt også strukturer til stadig at kunne imødegå en eventuel fjende1 modde europæiske medlemslandes territorium. I tilgift kunne man stille spørgsmålet om NATOmed udvidelsen og Prag topmødets resultater stadig vil kunne opretholdes som en for-svarsalliance.

Dette speciale vil gennem opstilling af en generel teori for alliancers opløsning/overlevelsebaseret på Jack Snyder, Stephen M. Walt og Kenneth Waltz neorealistiske teorier søge atbesvare, om NATO med den nuværende sikkerhedspolitiske situation og vedtagelserne påNATO-topmødet i Prag november 2002 forsat vil kunne opretholdes som en forsvarsalli-ance. Teorien vil blive operationaliseret gennem opstilling af spørgsmål relateret til NATO.

Artikel 10 i Atlanttraktaten foreskriver, at alliancen forbliver åben for fremtidig deltagelse afandre Europæiske lande, der måtte være i position til at fremme alliancens principper ogbidrage til sikkerheden i det nordatlantiske område2.Afslutningen af den Kolde Krig fik NATO til at udvide sin sikkerhedsopfattelse. NATO stodikke længere overfor en massiv trussel i form af Warszawa Pagten (WAPA), og måtte så-ledes redefinere sine mål. For NATO blev det nye mål at imødegå en langt bredere vifte afsikkerhedspolitiske udfordringer og ricisi3. Fra de vestlige lande så man en risiko for at denfred man havde opnået med afslutningen af den Kolde Krig kunne risikere at blive under-gravet af ustabilitet i Østeuropa.

1 Jf. Professor Ole Wæver, FAK 21 november 2002.2 Ikke den fuldstændige ordlyd af artikel 10, som er gengivet bl. a. i NATO Handbook 50th anniversary editi-on p.398, udgivet af Office of Information and Press, NATO – 1100 Brussels, Belgium 1998.3 Alliancens nye strategiske koncept som blev aftalt på NATO’s topmøde i Rom 1991. Gengivet i NATO-nyt,1991, § 6.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 9

Blandt andet i dette lys blev NATO i 1999, i det der kaldes NATO’s første udvidelsesrunde,udvidet med Polen, Tjekkiet og Ungarn. Om end denne udvidelse bliver set som en mile-pæl for NATO, er det dog ikke den første udvidelse siden NATO’s oprettelse i april 19494.Det der gjorde udvidelsen særegen var, at det var den første udvidelse efter den KoldeKrigs afslutning, og at de lande der blev optaget, alle var tidligere WAPA medlemmer, ogdermed tidligere ”fjender”. Udvidelsen blev vedtaget i 1997 på NATO-topmødet i Madrid.Det blev samtidigt også vedtaget at evaluere udvidelsen på NATO’s topmøde i april 1999 iWashington.

På NATO topmødet i Washington blev ”Membership Action Plan” (MAP)5 lanceret. MAP såat sige kortlægger den vej ansøgerlandene skal tilbagelægge for at kunne blive effektivemedlemmer af NATO6. MAP tilbyder primært ansøgerlandene en mulighed for at reforme-re deres væbnede styrker under vejledning af NATO. Det skal bemærkes, at MAP ikkeautomatisk medfører medlemskab af NATO.

På NATO topmødet i Prag 2002 blev følgende lande inviteret med i NATO: Bulgarien,Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Kroatien, Makedonien ogAlbanien blev ikke inviteret, men er dog fortsat kandidater til optagelse i NATO. Såledesblev 7 ud af 10 ansøgerlande inviteret. De inviterede lande forventes at træde ind i allian-cen i forbindelse med NATO’s næste topmøde, som forventes at blive afholdt i 2004. Deter, ligesom med den anden udvidelsesrunde, usikkert om en tredje udvidelsesrunde vilfinde sted. Lord Robertsons udtalelse synes dog at indikere, at en sådan kunne finde sted,såfremt kandidatlandene udvikler sig positivt. USA’s præsident George W. Bush udtalelse7

i forbindelse med topmødet synes ligeledes at indikere, at der vil komme flere udvidelses-runder. Med udvidelserne synes der at være skabt stabilitet i det meste af Østeuropa, ogNATO’s frygt for underminering af freden efter den Kolde Krigs ophør synes at være suc-cesfuldt håndteret til alles tilfredshed.

Prag topmødet var oprindeligt forudset til at være udvidelsens topmøde. Men med blandtandet baggrund i terroranslaget 11. september 2001, mod World Trade Center og Penta-gon, blev fokus i efteråret 2002 ændret således, at topmødet også kom til at omhandlekapabiliteter8, kommandostrukturer og oprettelse af en NATO reaktionsstyrke på 21.000mand, den såkaldte NATO Responce Force. Det ses således, at NATO i højere grad end

4 NATO blev udvidet første gang i 1952 da Grækenland og Tyrkiet blev optaget. I 1955 blev det daværendeVesttyskland medlem og endelig blev Spanien optaget i 1982.5 ”Membership Action Plan” blev udsendt af det Nordatlantiske Råds møde i Washington den 23. og 24. april1999, og er gengivet i NATO Nyt, sommer, 1999.6 MAP er opdelt i fem kapitler: 1. Politiske og økonomiske emner. 2. Forsvarsmæssige/militære emner. 3.Ressourcemæssige emner. 4. Sikkerhedsmæssige emner. 5. Retslige emner.7 Bush skulle jf. artiklen ”Alliancen knager i fugerne” Politiken, fredag 22. november 2002 1. sektion side 8,have udtalt” Alle europæiske demokratier, der søger om medlemskab og er parat til at dele NATO’s ansvar,bør være velkommen i vores alliance”. Dette underbygges yderligere af Bush tale til Faculty and Students ofWarsaw University, 15 juni 2001, Warszawa, hvor han sagde; ” Alle Europas nye demokratier, fra Østersøentil Sortehavet og alt hvad der ligger der imellem, skal have den samme mulighed for sikkerhed og frihed – ogden samme mulighed for at tilslutte sig Europas institutioner – som Europas gamle demokratier har”.8 Disse kapabiliteter bliver kendt som Praque Capabilitites Commitments, forkortet PCC

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

tidligere har valgt at fokusere på global indsættelse til bekæmpelse af terror. Dette har væ-ret amerikansk politik siden topmødet i 1999. Situationen efter den 11. september blevmedvirkende til at terrortruslen, også for NATO, fik 1. prioritet, ikke mindst grundet et enigtNATO’s erklæring om at støtte USA’s kamp mod terror 12 SEP 20019. Der har i periodenop til topmødet vist sig et voksende kapacitetsgab mellem USA og de europæiske alliere-de. Kapacitetsgabet blev under Kosovokrisen tydelig, hvor eksempelsvis 80 % af samtligeleverede våben i luftkampagnen blev affyret fra amerikanske fly fordi de europæiske flyikke havde den fornødne teknologi til at præcisionsbombe under alle vejr og lys forhold.

1.2. Emnediskussion.Titlen med undertekster er givet af Forsvarsakademiet (FAK). Det er hensigten med dettepunkt at opstille hoved- og hjælpespørgsmål i relation til det stillede emne jf. specialeka-taloget. Ligeledes er det hensigten at komme fra opgavetekst til en fyldestgørende pro-blemformulering. Dispositionen for emnediskussionen er følgende:

1.2.1 Tolkning af opgaveteksten, herunder fremsættelse af ændringer til denne.1.2.2 Definitioner1.2.3 Opgavens relevans.1.2.4 Metodeovervejelser og afgrænsninger.1.2.5 Empiri og teori.1.2.6 Opstilling af problemformulering.

1.2.1. Tolkning af opgaveteksten.Titlen for specialet som det blev givet jf. Forsvarsakademiets specialekatalog var: ”NATO’s anden udvidelsesrunde” med tilhørende undertekst: ”I efteråret 2002 mødesNATO’s stats- og regeringschefer i Prag for at afgøre om de nye lande skal optages i alli-ancen. Topmødet i Prag er anden fase i organiseringen af den europæiske sikkerhedsor-den efter den Kolde Krig. Kulminationen på første fase var udvidelsen af NATO med Po-len, Tjekkiet og Ungarn i 1999. Den anden udvidelsesdebat må forstås som en konse-kvens af de beslutninger, som Vesten tog i forbindelse med den første udvidelse, og Rus-lands reaktion på dem. Resultatet af den anden udvidelsesrunde er således ikke blot op-tagelsen af et eller flere medlemmer i NATO. Den vil have konsekvenser for organiserin-gen af den europæiske sikkerhedsorden i almindelighed og forholdet mellem Vesten ogRusland i særdeleshed.”

Som anført i indledningen så er gennemførelsen af NATO’s anden udvidelsesrunde enrealitet, idet 7 lande er inviteret med i NATO sandsynligvis fra næste NATO topmøde, derfinder sted i 2004. Specialet vil således søge at behandle konsekvenserne af udvidelsenfrem for selve udvidelsen.Opgaveteksten fremfører at ” udvidelsen vil have konsekvenser for den europæiske sik-kerhedsorden i almindelighed og forholdet mellem Vesten og Rusland i særdeleshed”.Rusland var en central faktor i forbindelse med den første udvidelse som angivet i opgave

9 12 september 2001 erklærede et enigt NAC artikel 5 aktiveret for første gang i alliancens historie.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

teksten, og NATO landene erkendte således, at der var behov for en særlig håndtering afRusland for at få Rusland til at acceptere en anden udvidelsesrunde. Uanset det russiskeforsvars dårlige forfatning, udgør Rusland stadig en væsentlig faktor i europæisk sikker-hedspolitik. Der blev således på NATO topmødet i Reykjavik 2002 vedtaget at etablere etNATO ”á 20” råd, hvor Rusland er den tyvende deltager. Dette ses som en åbning i forhol-det mellem NATO og Rusland. Yderligere har amerikansk politik overfor Rusland og vise-versa siden anslaget 11. september 2001 fundet er vis form for samklang. Dette er blandtandet udtrykt i lyset af kampen mod terrorisme, hvor USA havde behov for støtte i kampenmod Al Qaida på den ene side, og Rusland havde behov for ikke-indblanding i sin kampmod tjetjenske oprørere på den anden side. Men det er også i internationale kredse vurde-ret, at Rusland havde valget mellem tilnærmelse til Vesten og få indflydelse, eller tilnær-melse til Kina, som på sigt vil udvikle sig langt hurtige end Rusland, hvorved Rusland gan-ske langsomt vil blive ”under-dog” uden samme grad af indflydelse. Den russiske præsi-dent, Putin, har da også ved flere lejligheder udtalt, at det er op til de enkelte lande at af-gøre, hvorledes de vil opbygge deres sikkerhed. Det kan således konkluderes, at udvidel-sen ikke har haft en overvejende negativ indflydelse på forholdet mellem Vesten og Rus-land. Snarere tværtimod. Gruppen behandler derfor ikke dette eller andre forhold yderlige-re i specialet.Der er flere aktører i feltet for den europæiske sikkerhedsorden i almindelighed. UdoverNATO og Rusland er ligeledes Den Europæiske Union (EU) og Organisationen for Sikker-hed og Samarbejde i Europa (OSCE) bidragende til europæisk sikkerhed i almindelighed.Uagtet, at NATO’s anden udvidelse formodentlig også vil berøre disse aktører, tolkergruppen underteksten til alene at skulle behandle konsekvenserne for NATO.

1.2.2. Opgavens relevans.Opgavens aktualitet og relevans skal ses i lyset af, at NATO i dag står i en identitetskrisemellem på den ene side, at fastholde Atlantpagten, der i sin nuværende form har sikretfred i 50 år som en forsvarsalliance overfor en kendt modstander eller på den anden sideat ændre sit nuværende grundlag efter den nye sikkerhedspolitiske situation i verden.NATO er helt bekendt med denne problemstilling, hvilket topmødet i Prag vidnede om. Denye krav til NATO er affødt af en ændring fra den symmetriske trussel til den asymmetri-ske trussel. NATO’s indsættelsesområde er udvidet fra regionalt til globalt og disse forholdmedfører krav om nye kapabiliteter fra gamle og nye NATO lande. På samme måde seskonsensusbegrebet, kommandostrukturen og styrkestrukturen at skulle tilpasses.NATO’s udvidelse med 7 svage lande kan svække NATO’s mulighed for at honorereovennævnte krav. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved NATO’s fortsatte eksistenssom forsvarsalliance.NATO’s krise i forbindelse med optakten til krigen i Irak er med til at aktualisere opgaven.Måske mere end nogen sinde er NATO’s fremtid som forsvarsalliance usikker.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

1.2.3. Empiri og teori.Indkredsning af empiri.Empirien er internationalt søgt ved kilder i NATO eller tæt på NATO, i aviser, tidsskrifter,radio, tv og på internettet, for herved at søge specialets aktualitet holdt mest muligt ajour-ført. Nationalt kan empiri søges ved Forsvarskommandoen, samt ved Institut for Internati-onale Studier (det tidligere Dansk udenrigspolitiske institut (DUPI)).Empirien søges i NATO’s virkelighed efter topmødet. Der tages således udgangspunkt itopmødets beslutninger og afledte handlinger i NATO og i de enkelte NATO lande.

Teori.Et antal specifikke allianceteoretikkere er at finde blandt neorealisterne, mest fremtræden-de findes Walt, Waltz og Snyder. Den neorealistiske tilgangsvinkel findes hensigtmæssigttil den interstatslige analyse. De allianceteorier der er fundet er anvendelige til analyse afalliancer i bred forstand, dvs. fra de klassiske alliancer i 1700 og 1800 tallet opover allian-cerne før, mellem og under 1. og 2. verdenskrig. Herefter anvendes teorierne til at belyseefterkrigstidens alliancer i de bipolære system. Særlig S.M. Walt’s studier ses ført frem tilefter murens fald gående fra det bipolære til det unipolære system, og med en indgangs-vinkel til det multipolære system. Walt, der har udviklet sin teori gennem årene, efterhån-den som den sikkerhedspolitiske scene har ændret sig, anvender henvisninger til bådeWaltz og Snyder. Walts allianceteori vurderes anvendelig til specialet, da teorien netopbesvarer to væsentlige spørgsmål med bæring på specialets hovedspørgsmål. De tospørgsmål:

• Hvorfor opløses alliancer? &• Hvorfor bevares/overlever alliancer?

Til de to spørgsmål angiver teorien en række succeskriterier, der i al væsentlighed kanoverføres til underspørgsmål i opgaven her, og teorien binder således opgaven sammen.De 8 underspørgsmål kan netop anvendes til at tage temperaturen på NATO efter topmø-det, og kan enkeltvis danne grundlag for en systematisk analyse. Nedenfor ses dissespørgsmål:

Hvorfor opløses alliancer?

• Skiftende trusler• Faldende troværdighed• Indenrigspolitiske behov contra

sikkerhedspolitiske behov

Hvorfor overlever alliancer?

• Hegemonisk ledelse• Bevarer troværdighed• Manipulation fra eliten• Institutionalisering• Ideologisk solidaritet, identitet og

sikkerhedsfællesskaber

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

Som det fremgår af figurerne herover, så har Walt opdelt spørgsmålene. Det findes hen-sigtsmæssigt til denne opgave at analysere NATO på alle underspørgsmål, og derforsamskrive figurerne til en liste, eller rettere måle NATO på samtlige. Ud fra dette kan derformuleres kriterier for NATO´s overlevelse som forsvarsalliance. Teorien ses derfor vel-egnet til at gennemføre en teoritest og hermed besvare specialets hovedspørgsmål.

En skematisering af teorien og specialestrukturen findes i bilag 1.

Diskurs.Den neorealistiske teori tilhører den positivistiske, den forklarende retning, og har såledesen rationel tilgang. Teorien koncentrerer sig om statssystemet og behandler ikke internati-onale institutioner eller institutionalisering. En alliance er netop en international institution,der involverer regler for medlemskab. NATO er i modsætning til mange andre alliancerstærkt institutionaliseret, idet NATO indeholder formelle bureaukratier med komplekse be-slutningsprocesser. Walt bruger imidlertid sin teori til at forklare NATO, hvorfor man kanhævde at Walt forbryder sig mod den rene neorealisme.Neorealister er desuden i deres søgen efter generaliseringer i store træk ikke interesseret ihistorie, men hævder at international politik forbliver konstant. NATO er jo netop etableretsom en følge af historien, dels i forhold til de intereuropæiske krige, der endte med at blivetil verdenskrige, dels i forhold til de erfaringer der var gjort med Sovjetunionen op til ogefter 2. Verdenskrig. Walt bruger dog historien til at redegøre for nogle sammenhænge,men ikke på en kronologisk vis.Walt taler desuden om, at alliancer kan opløses i forbindelse med ændringer i trusselsop-fattelsen10. I involvering af trusselsopfattelsen bevæger Walt sig bort fra den neorealistikeskole og hen mod den hermaneutiske, den forstående/subjektive retning, hvor undersø-gelsen anvender kvalitative metoder. Konstruktivismen11 er et eksempel på en hermaneu-tisk skole.Det kan således konkluderes, at Walts teori ikke er rendyrket neorealistisk i sin udform-ning, i det Walt også taler om institutionalisme og trusselopfattelse, men ikke desto mindrefinder gruppen teorien anvendelig for den forestående test. Walt har udviklet teorien i bo-gen ”The Origins of Alliances and Revolution and War”, der er baseret på undersøgelser afmellemøstlige alliancer, for derefter igennem artiklen ”Why Alliances Endure or Collapse”at overføre sine teorier på NATO. Det gør efter specialegruppens opfattelse teorien bådeanvendelig og generel.

1.2.4. Metodeovervejelser og afgrænsninger.1.2.4.1. MetodikDe i det foregående udledte underspørgsmål skal gennem analysen lede frem til at besva-re opgavens hovedspørgsmål om NATO´s overlevelse som forsvarsalliance.

10 Stephen M. Walt: ”Why Alliances Endure or Collapse” p.158.11 Konstruktivismen er skabt af Buzan og Wæver.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

Underspørgsmålene danner strukturen i opgaven, idet de er udledt af teorien. De enkeltespørgsmål danner kernestrukturen i kapitelinddelingen, idet dog kapitel 1 bruges til indled-ning.

Der er overvejet to forskellige metoder til skrivning af opgaven:

Metode 1, hvor redegørelse og analyse holdes adskilt. Fordelen er her, at opgaven ved enstringent redegørelse bredt bringer hele opgavens teori og empiri på plads inden analysenpåbegyndes. Der skabes et fuldt overblik over de enkelte underspørgsmåls redegørelse,inden der påbegyndes en analyse. Det ses som en ulempe at opgavens læsevenlighednedsættes væsentligt, idet læseren må bladre tilbage under læsning af analysen for at be-vare sammenhængen til redegørelsen.

Metode 2 er en analyse, hvor det enkelte underspørgsmål analyseres i forlængelse af re-degørelsen, og til sidst samles i en sammenfattende analyse. Fordelen er, at sammen-hængen bevares inden for det enkelte spørgsmål, og derved øger læsevenligheden af op-gaven. Det kan være en ulempe, at ikke hele opgavens grundlæggende viden i redegørel-sen er på plads. Metode 2 ses for denne opgave mest hensigtsmæssig, da opgavens un-derspørgsmål godt kan skrives som selvstændige kapitler, og at respektive sammenhæn-ge kan skrives ind som de opstår under skrivningen.For hvert kapitel vil metoden være, at kapitlet indledes med en beskrivelse af formål ogmetode, en beskrivelse af det teoretiske grundlag, en empirisk behandling af det teoretiskegrundlag, en analyse på empirien og en afsluttende sammenfatning og konklusion. Derbør gennemføres en sammenfattende analyse efter sidste kapitel, og inden konklusion ogperspektivering.

1.2.4.2. Afgrænsning.Opgaven lægger vægt på at beskrive NATO’s vilkår som forsvarsalliance efter topmødet iPrag 21. – 22. NOV 2002, men må nødvendigvis tage udgangspunkt i NATO’s forandrin-ger fra oprettelsen i 1949 og frem til i dag. Udfaldet af topmødet er som sådan mindre inte-ressant hvad angår lande der inviteres. Derfor vil opgaven ikke beskæftige sig med speci-fikke problemområder, der relaterer sig til det enkelte NATO-land eller aspirant. Opgavenvil af samme årsag heller ikke bearbejde det enkelte lands specifikke evner til at opfyldede ved topmødet drøftede krav til kapabiliteter. NATO’s 21.000 mands reaktionsstyrker vilsåledes heller ikke blive berørt specifikt.Opgaven afgrænses til alene at koncentrere sig om empiri der findes relevant i forhold tilde operationaliserede spørgsmål.Med afsæt i den forudsætning, at NATO formentligt bliver udvidet med 7 lande ved NATOtopmødet i 2004 afgrænses opgaven til at NATO i sin ny sammensætning består af 26lande. Kildeindhentning og redaktionel behandling blev afsluttet 20. marts 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

1.2.5. Opstilling af problemformulering og undertitel.Sammenfattende ses problemformuleringen således:

Vil NATO som følge af Prag topmødet samt den nuværende sikkerhedspolitiske situationfortsat kunne eksistere som forsvarsalliance?

Med heraf udledt undertitel:

Med udgangspunkt i den opstillede allianceteori gennemføres der på baggrund af NATO’sudvikling frem til den nuværende sikkerhedspolitiske situation en teoritest, der skal besva-re spørgsmålet om NATO har en fremtid som forsvarsalliance.

Således vil specialets titel være:


1.2.6. Definitioner.Specialegruppen ønsker i det følgende at præsentere definitioner på de vigtigste begreber,der forekommer i specialet, for derved at sikre en entydig forståelse for specialegruppensanvendelse af disse begreber.

Forsvarsalliance12

En forsvarsalliance er en formel eller uformel forpligtelse mellem to eller flere stater til mi-litært samarbejde mod en eller flere ydre fjender. Den nævnte forpligtelse kan være betin-get af at specifikke kriterier skal være opfyldt, for at alliancen træder i kraft. Om alliancener uformel eller formel (NATO), er ikke afgørende for om medlemmerne føler forpligtelse tilindgriben, det er alene medlemmernes interesser i den pågældende situation. Ligeledeskan forsvarsalliancer tjene både offensive (aksemagterne) såvel som defensive formål(NATO). En forsvarsalliance kan dannes af et antal ligeværdige parter (symmetriske) elleraf parter hvis militære styrke varierer stærkt (asymmetriske).Landes forskellige værdigrundlag er ikke nødvendigvis en hindring for et medlemskab isamme alliance. Er formålet stærkt nok, kan de største hindringer overvindes. (Sovjet –USA – UK under 2. vk)Graden af institutionalisering varierer i forsvarsalliancer. Fra at medlemslande kan handleuafhængigt af hinanden (arabiske forsvarsalliancer som f.eks. Syrien og Egypten underkrigene mod Israel) til højt institutionaliserede forsvarsalliancer med detaljerede beslut-ningsprocesser og et stort støtte bureaukrati, der binder såvel enkeltpersoner som landesammen, med gensidig påvirkning til følge. (NATO)En forsvarsalliance med høj institutionalisering bidrager samtidig til en fredelig konflikt løs-ning medlemslandene imellem. (Tyrkiet – Grækenland)

12 Begrebet forsvarsalliance, sikkerhedssamarbejde og kollektiv sikkerhedsorganisation defineres med ud-gangspunkt i Stephen M. Walts tekst ”Why alliances endure or collapse” Survival, IISS quarterly, spring1997.pp 157-158.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

Essensen af en forsvarsalliance er således et militært fællesskab mod en ydre fjende. Enforsvarsalliance er derfor hverken et sikkerhedssamarbejde eller en kollektiv sikkerhedsor-ganisation.

SikkerhedssamarbejdeEt samarbejde, hvor lande indgår aftaler om gensidig våbenkontrol, nedrustning og/ellertillidsskabende aktiviter, med det formål at reducere eller fjerne spændinger landene imel-lem.13

Kollektiv sikkerhedsorganisationEn kollektiv sikkerhedsorganisation forpligter sine medlemmer til ikke at bruge militærmagt i forbindelse med konflikter imellem medlemsstaterne. Ved at øge kendskabet til hin-anden og udbrede kendskabet til idealer som f.eks. menneskerettigheder, selvbestemmel-se og demokrati forbedres forholdende mellem landene og risikoen for konflikt reduceresderved.14

Hegemonisk ledelseDet at en førende stat har overherredømme over andre stater. I dette speciale tænkesnærmere bestemt på USA’s ledende rolle i NATO.

TroværdighedMed troværdighed menes, at NATO er i stand til at leve op til det til enhver tid gældendestrategiske koncept og at fjenden har samme opfattelse. F.eks. skulle massive-retaliationstrategien understøttes af atomvåben og ikke mindst viljen til at bruge dem.

Kapacitet/KapabilitetMed ordet kapacitet menes midlet/evnen til at udføre en given opgave. Kapabilitet dækkerover både evnen og viljen til at løse en opgave.

SikkerhedsfællesskabSikkerhedsfællesskab er brugt i teorien om alliancer, der fortsætter med at bestå efter atårsagen til alliancens oprettelse er forsvundet. Sikkerhedsfællesskabet dannes ved, at enstærk fælles ideologi og identitet danner et sammenhold i alliancen, der gør den i stand tilat overleve selv uden et egentligt rationale.

13 Som eksempel kan nævnes Strategic Arms Reduction Talks (START).14 Som eksempel kan nævnes Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

KAPITEL 2

HVAD ER TRUSLEN MOD NATO?

2.1. Indledning.Det må konstateres af truslen mod NATO unægtelig har undergået en del forandringersiden NATO’s oprettelse i 1949. Det hed sig populært, at NATO’s hovedformål i tiden un-der den Kolde Krig15 var at holde USA inde, USSR ude og Tyskland nede. Med Berlin-murens fald i 1989, samt det sovjetiske systemskifte og efterfølgende Sovjetunionenssammenbrud, synes den oprindelige trussel at være faldet bort. I erkendelse heraf ændre-des alliancens strategiske koncept i henholdsvis 1991 og 1999 for at absorbere de nyesikkerhedspolitiske ændringer i verdenssamfundet. Terroranslaget 11. september 2001bevirkede, at terrortruslen blev virkeliggjort. Det resulterede i, at terror blev rykket helt fremi diskussionen om NATO’s formål. Samtidigt voksede teknologigabet mellem USA ogEuropa. NATO havde med Defence Capability Initiative(DCI) forsøgt at løfte de kapacitetsmangler, der var konstateret i forbindelse med Kosovo-kampagnen, samt var vurderetnødvendige for at imødegå den forventede trussel. Det lykkedes ikke, idet kun få af deaftalte initiativer blev opfyldt. Prag-topmødet, der oprindeligt var rubriceret som udvidel-sens topmøde, kom i stedet til at handle om kapabiliteter, de såkaldte Prag CapabilityCommitments, kommandostrukturen, oprettelse af NATO Response Force og endeligt ud-videlsen. Prag-topmødet lancerede således et nyt strategisk koncept for alliancen, der togafsked med resterne af kold krigs strukturerne og tog fat på at indrette alliancen efter trus-lerne fra det 21. århundrede og især i forhold til terrortruslen. Irak-krisen viste imidlertidrevnedannelser i alliancens fundament, idet Belgien, Frankrig og Tyskland ikke ville god-kende udsendelsen af NATO styrker til Tyrkiet til beskyttelse af landet i tilfælde af en krigmod Irak.Formålet med dette kapitel er, gennem en beskrivelse af NATO’s sikkerhedsopfattelse atbesvare spørgsmålet, om den fremtidige forventede trussel ud fra den opstillede teorisopfattelse vil kunne medvirke til at opretholde NATO som en forsvarsalliance.

2.2. Metodik.Der indledes med en kort beskrivelse af den opstillede teoris forståelse af trusselsfaktorensom værende medvirkende til alliancers forfald.Dernæst beskrives kort den trusselsmotiverede baggrund for alliancen oprettelse. Detteopfølges med en kort beskrivelse af alliancens strategiske koncepter fra 1991 og 1999,samt redegøres for sikkerhedsopfattelsen som klarlagt i forbindelse med Prag topmødetnovember 2002 og frem til nu.

15 Perioden fra 1949 – 1989 betegnes æraen for den Kolde Krig, hvor NATO stod overfor Warszawa-pagten,USA overfor Sovjetunionen. NATO’s formål ”at holde USA inde, USSR ude og Tyskland nede” er fremsagt afLord Ismay. Jf. ”Jo mere vi er sammen: NATO’s udvidelse og nye udfordringer” af Mikkel Vedby Rasmussen,Militært Tidsskrift, nr. 3 – juli 2002 p. 243.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

Afslutningsvis gennemføres en test af trusselsspektret i forhold til teorien med henblik påat kunne besvare, om den fremtidige trusselsopfattelse vil kunne være medvirkende til atopretholde NATO som en forsvarsalliance.

2.3. Teori.16

Alliancer dannes som oftest som modsvar på en ekstern trussel, en trussel der vurderessom en funktion af relativ styrke, geografisk nærhed, offensive kapaciteter og formodedeintentioner. Stater såvel som civile firmaer danner oftest alliancer for at balancere modtruslen. Følges denne logik må det også være sådan, at alliancer opløses når der skerafgørende ændringer i trusselsbilledet, som for eksempel, hvis den oprindelige trussel bli-ver mindre eller helt forsvinder. I sådanne tilfælde vil medlemslandene have mindre behovfor ekstern støtte.

Alliancer vil også opløses, hvis medlemmerne reviderer deres tro på andre staters intenti-oner. Dette sker specielt, hvis alliancens medlemmer bliver overbevist om, at modstande-rens hensigter er ændret og ikke så farlige som først antaget, eller hvis alliancens med-lemmer bliver mere aggressive, hvorved alliancen i sig selv sandsynligvis ikke vil kunneoverleve. I begge tilfælde ses, at det er skiftet af størrelsen eller identiteten af hovedtruslender frembringer et skift i alliancens relationer.

Kortfattet kan teorien opstilles i en række operationalisérbare spørgsmål for hvornår allian-cer opløses. Det sker hvis:

1. den eksterne trussel bliver mindre eller helt forsvinder,

2. modstanderens hensigter ændres og antager mindre farlig karakter,

3. nogle af alliancens medlemmer bliver for aggressive.

Disse teorier har dannet basis for forudsigelser om, at NATO gradvist vil opløses som føl-ge af Warszawa-pagtens (WAPA) opløsning og Sovjetunionens sammenbrud, forudsigel-ser som indtil nu ikke har vist sig at holde stik.

2.4. Empiri.

2.4.1. Det strategiske koncept.Det strategiske koncept er den overordnede politiske beskrivelse af alliancens formål ogopgaver. Det strategiske koncept er således NATO’s overordnede policy-papir. Karakterenaf papiret er politisk og generelt. Papiret er, bortset fra Washington-traktaten fra 1949, alli-ancens vigtigste papir17.

16 Teorien om hvorfor alliancer forgår eller overlever er baseret på Stephen M. Walts artikel ”Why alliancesendure or colapse” trykt i Survival spring 1997, samt på basis af Robert O. Keohanes artikel ”Alliances,Threats and the use of Neorealism” International Security, Summer 1988 (Vol. 13, No. 1)17 Jf. FKO notat vedr. Washington topmødet af 28. april 1999.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

Et af konceptens hovedformål er, at overvåge det strategiske miljø og vurdere forudsigeli-ge udfordringer og risici mod sikkerheden. Man kan således sige, at koncepten vurdererdet nuværende og fremtidige trusselsbillede, samt fremkommer med generelle politiskeretningslinier for, hvorledes NATO skal indrettes for at imødegå de forventede trusler.

2.4.2. Alliancens oprettelse - frem til 1991.Den Nordatlantiske Traktat blev underskrevet i Washington i april 1949. Der var forskelligebevægegrunde for oprettelsen af NATO. Danmarks medlemskab blev til under mottoet”Aldrig mere 9. april”, hvorimod stormagterne oprettede NATO under mottoet ”Aldrig mereMünchen”18. På München-topmødet i 1938 lod Frankrig og Storbritannien Tyskland be-sætte dele af det daværende Tjekkoslovakiet i håb om fred. Læren var således, at eftergi-venhed ikke fører til fred. NATO skulle således muliggøre, at ethvert forsøg på at true Ve-sten skulle afvises om fornødent med magt. Den daværende amerikanske præsident Tru-man understregede dette, idet han til lejligheden udtalte; ”Havde traktaten eksisteret i 1914og i 1939 er jeg af den overbevisning, at den ville have forhindret de aggressioner derførte til de to verdenskrige”. Den umiddelbare bevæggrund for alliancens oprettelse varsåledes baseret på, at imødegå enhver trussel mod Vesten, og i særlig grad Vesteuropa.Dette sikredes ved artiklerne 4 og 5 i traktaten19. Artikel 4 foreskriver, at ethvert land dermåtte føle sig truet, det være sig territorielt, politisk eller sikkerhedsmæssigt kan indkaldemedlemslandene til konsultation. Artikel 5, den såkaldte ”musketer ed” foreskriver, atvæbnet angreb på et eller flere medlemslande skal betragtes, som et angreb på alle.Traktaten indeholder også udvikling af medlemslandene som demokratiske lande m.m.Med traktaten forpligtigede USA sig til forsvaret af Vesteuropa.

I de første år af alliancens eksistens fortsatte den strategi og koordinering som var opbyg-get mellem USA og Storbritannien under 2. Verdenskrig. I 1951 blev denne løsning imid-lertid ændret med oprettelsen af integrerede militære kommandoer og institutionaliseredepolitiske konsultationsprocedurer, ligesom de vi kender i dag.NATO’s strategi fulgte frem til 1991 i alt overvejende grad den amerikanske strategi, enstrategi som udvikledes i takt med den teknologiske udvikling. Der er løbende foregåetdebatter om strategiske doktriners udvikling, men fælles for disse var, at de var designet tilimødegåelse af den største trussel, WAPA. Under den kolde krig, havde afskrækkelses-begrebet i forbindelse med kernevåbenstrategien en ganske særlig betydning, idet detstrategiske forhold mellem hegemonierne, USA og USSR, i de to alliancer hvilede på prin-cippet om gensidig, sikret ødelæggelse (Mutual Assured Destruction, MAD)20. Det er ogsåværd at bemærke, at NATO’s dødsdom er afsagt gennemsnitligt hver 18. måned i allian-cens historie, uden at NATO er opløst21.

18 Mikkel Vedby Rasmussen: ”Jo flere, jo bedre” pp. 20-21.19 Jf. The North Atlantic Treaty af 4. april 1949 gengivet i NATO Handbook, 50th anniversary edition pp. 395-399.20 Ib Faurby: ”NATO – den uerstattelige garant” p. 94.21 Professor Ole Wæver i f. m. foredrag under titlen ”Globale ad hoc løsninger” Krigsvidenskabeligt Selskab27 januar 2001.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

2.4.3. Det strategiske koncept fra 1991.Som følge af WAPA’s og Sovjetunionens opløsning blev der på NATO’s topmøde i Rom i1991 besluttet at revidere forsvarsbegrebet og man vedtog et nyt strategisk koncept, derblandt andet indebar bredere indsættelsesmuligheder, det såkaldte ”out-of-area” koncept.Det nye strategiske koncept medførte en markant ændring af NATO. For det første fordi,det strategiske koncept blev gjort offentligt, hvilket det kun i begrænset grad havde været iden foregående periode. For det andet fordi alle medlemslande, også Frankrig, kunnegodkende konceptet. Frankrig havde tidligere stået udenfor med deres eget strategiskekoncept. For det tredje fordi de tidligere grundlæggende strategiske principper som ”Fle-xible Responce”, fremskudt forsvar og den atomare afskrækkelse ikke længere var cen-trale eller relevante. Den tidligere veldefinerede trussel var blevet afløst af sikkerhedsud-fordringer og risici. De tidligere modstandere var blevet til samarbejdspartnere, og massivevæbnede konflikter var blevet afløst af krisestyring og konfliktforebyggelse. Det kollektiveforsvar forblev imidlertid alliancens primære mål, skiftet var, at vægten i højere grad blevlagt på dialog og samarbejde22.

Konceptet indeholdt følgende målsætninger og sikkerhedsfunktioner:

1. NATO er et grundlæggende fundament for et stabilt sikkerhedsmiljø i Europa.

2. NATO er et transatlantisk sikkerhedsforum.

3. NATO skal afskrække og forsvare sig overfor trusler mod NATO’s territorium.

4. NATO skal bevare den strategiske balance i Europa23.

Alliancen skulle fortsat underbygge sit strategiske koncept med en blanding af atom- ogkonventionelle våben. Den transatlantisk forbindelse blev fremhævet, således europæisksikkerhed stadig blev kædet sammen med USA. Det blev imidlertid også besluttet, at re-ducere alliancens stående styrke, og ændre den til at kunne løse opgaver under de nyesikkerhedspolitiske vilkår. Konceptet multinationale reaktionsstyrker blev skabt med hen-blik på at medvirke til at demonstrere alliancens solidaritet og medvirke til at imødegå enrenationalisering af landenes forsvar. Sikkerhedsbegrebet blev udvidet til også at omfatteøkonomiske, sociale og politiske vanskeligheder samt etniske og territoriale konflikter i denære omgivelser.

Denne nye strategi blev hurtigt sat på prøve, idet krisen i daværende Jugoslavien med-førte, at NATO på opfordring fra FN, indsatte IFOR24 i 1995 med henblik på at skabe fred iBosnien. IFOR blev i 1996 erstattet af SFOR25, der skulle stabilisere den opnåede, men

22 Fremtidens NATO: Integration og integration i Europa af Bertel Heurlin juni 1999 – Fokus 99/03.23 Sten Rynning: ”Nye Trusler: Er NATO relevant?” p. 31.24 IFOR = Implementation Force.25 SFOR = Stabilisation Force.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

skrøbelige fred. IFOR/SFOR skabte mulighed for samarbejde med ikke-NATO lande iNATO ledede operationer26.

2.4.4. Det strategiske koncept fra 1999.Som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling vedtog alliancens stats- og regeringscheferpå Madrid-topmødet i 1997, at NATO skulle ajourføre det strategiske koncept. De ønske-de, at alliancens strategiske koncept skulle tage fuldstændig hensyn til udviklingen i euro-pæisk sikkerhed, og at den skulle sætte den politiske ramme for udviklingen i NATO’s mi-litære kapaciteter med det formål at kunne imødegå det nye årtusindes udfordringer. Derblev gennemført en omfattende analyse af alliancens politiske og militære rolle på bag-grund af de omfattende sikkerhedspolitiske ændringer, som var sket siden det sidste stra-tegiske koncept blev vedtaget i 1991. Analysen adresserede en række centrale spørgs-mål, så som alliancens grundlæggende sikkerhedsopgaver, et strategisk miljø i konstantforandring, NATO’s forøgede forpligtelser til at udføre krisestyring og konfliktforebyggelse,fremme sikkerhed og stabilitet gennem partnerskab og dialog, NATO-udvidelse, udviklin-gen af Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet (ESDI) samt våbenkontrol. Somen del af analysen blev der iværksat en detaljeret gennemgang af alliancens strategiskekoncept, en gennemgang der strakte sig over 15 måneder.

Det nye strategiske koncept, der blev vedtaget på Washington-topmødet i april 199927,gentager eller er i overensstemmelse med det strategiske koncept fra 1991. Der var imid-lertid også afgørende nye tilkendegivelser specielt i forhold til alliancens formål og missio-ner28.I konceptet er alliancens formål og opgaver beskrevet før det strategiske miljø. Dette er nytog signalerede klart, at NATO yder et væsentligt bidrag til fred og stabilitet i et større geo-grafisk område gennem de nye opgaver alliancen har påtaget siden Berlin-murens fald.Krisestyring og partnerskab beskrives nu som nye opgaver umiddelbart efter de hidtidigekerneopgaver (”sikkerhed, konsultation, afskrækkelse og forsvar”) og som direkte afledt afdisse. Hovedbudskabet i det nye strategiske koncept var, at NATO kan og vil deltage somen meget aktiv og central aktør i tilvejebringelse af sikkerhed og stabilitet i det euroatlanti-ske område. Der stilles i konceptet ikke krav om, at der skal foreligge mandat fra FN’s Sik-kerhedsråd før NATO i forbindelse med krisestyringsoperationer kan handle. Et af midler-ne er, at NATO skal kunne gennemføre et væbnet indgreb af humanitære hensyn for atstyrke de fælles værdier, der holder Europa sammen. Det har sammenhæng med den tid-ligere beslutning om at gribe ind i kriser og konflikter, som ikke nødvendigvis i sig selvfremtræder, som en territorial eller militær trussel mod et eller flere medlemmer, men somer en alvorlig trussel mod stabiliteten i det euroatlantiske område29.

26 The New Role of NATO after the Post Cold War: Why NATO still Exists?http://netcity1.webhinet.net/UserData/wutl/eur/nato.htm udskrevet 21-10-02.27 Krigen i Kosovo indledtes 1 måned før topmødet i Washington, og var med til at understrege den nødven-dige tilpasning til de forsat nye sikkerhedspolitiske vilkår. Fremtidens NATO: Integration og integration iEuropa af Bertel Heurlin juni 1999 – Fokus 99/03.28 Fremtidens NATO: Integration og integration i Europa af Bertel Heurlin juni 1999 – Fokus 99/03.29 NAC-S kommunike nr. 64 fra 1999, art. 5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

I debatten op til vedtagelsen af det strategiske koncept stod USA overfor europæerne.USA ville fokusere på en række nye trusler, dels militære interventioner, men især våben-spredning, missilforsvar, slyngelstater og terrorisme, altså en globalt orienteret trusselsret-ning. Som følge af den logik ønskede USA også, at NATO ikke skulle sætte geografiskegrænser for sit virke. Europæerne var generelt ikke enige med amerikanerne, idet de såNATO som den militære garant for Europa30.1999-konceptet indeholdt følgende målsætninger og sikkerhedsfunktioner:

1. NATO er et grundlæggende fundament for et sikkerhedsmiljø i det euroatlantiskeområde.

2. NATO er et transatlantisk sikkerhedsforum.

3. NATO skal afskrække og forsvare sig overfor trusler mod NATO’s territorium.

4. NATO skal forstærke sikkerheden og stabiliteten i det euroatlantiske område ved:

• I henhold til artikel 7 i Washington-traktaten effektivt og aktivt at deltage i krise-styringsoperationer.

• At udbygge partnerskab, samarbejde og dialog med andre lande i området.

De amerikanske synspunkter ses repræsenteret i paragraf 20-24 under afsnittet om ”stra-tegiske Perspektiver”. Dermed er det fastslået, at et artikel-5 angreb kan komme fra alleretninger, og at alliancens sikkerhedsinteresser kan berøres, af andet end traditionelle an-greb, såsom af terrorisme, sabotage, organiseret kriminalitet samt af afbrydelsen af ad-gangen til vitale ressourcer31.

2.4.5. Den nuværende sikkerhedsopfattelse.Den nuværende sikkerhedsopfattelse er i høj grad påvirket af terroranslaget 11. septem-ber 2001 mod World Trade Center i New York, og mod Pentagon. Terroranslaget bevirke-de, at terrortruslen blev virkeliggjort, og dermed rykket helt frem i diskussionen om NATO’sformål. Terroranslaget medførte også, først en artikel 4 konsultation, dernæst en artikel 5erklæring. Dette betød, at terrorbekæmpelse med et blev et fundamentalt formål forNATO, ellers ville artikel 5 ikke blive erklæret, og samtidigt at den traditionelle europæiskeholdning om krisestyring, som vedrører ikke-artikel-5 operationer, blev skubbet i baggrun-den32. Samtidigt betød det også, at den meget kraftige understregning af det ”Euroatlanti-ske område” i det strategiske koncept fra 1999 blev undermineret, idet terrorismen ikkekender geografiske grænser. Således tilbød NATO også USA hjælp i forbindelse meddennes krig mod Afghanistan, subsidiært mod Al Qaida.

30 Sten Rynning: ”Nye Trusler: Er NATO relevant?” pp. 31-32.31 NATO,”The Alliance’s Strategic Concept,” Press release NAC-S(99)65, 24 april 1999.32 Sten Rynning: ”Nye Trusler: Er NATO relevant?” p. 32.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

På NATO-topmødet i Prag november 2002, der af mange på forhånd var udråbt til ”udvi-delsens” topmøde33, blev fokus i løbet af efteråret 2002 ændret, således at topmødet ihøjere grad kom til at handle om ”NATO shape up – or ship out”34. Topmødet kom til athandle om kapabiliteter. De europæiske lande skal i højere grad kunne bidrage til at for-bedre NATO’s strategiske mobilitet. Endvidere kom mødet til at omhandle omstruktureringaf kommandostrukturen, hvorved den sidste rest af Kold Krigs-strukturer bortfalder. Endvi-dere handlede mødet om oprettelsen af NATO Response Force (NRF), en styrke på ca.21.000 mand, der med 5-30 dages varsel skal kunne indsættes globalt – i hele alliancensopgavespektre35. I optakten til Prag-topmødet har et tæskehold36 fra NATO været pårundtur hos medlemslandene for at få bindende tilsagn om, hvilke kapaciteter man vil kun-ne stille med i forhold til PCC37.Beslutningerne på topmødet var i høj grad et resultat af et massivt amerikansk pres. Såle-des udtalte Nicholas Burns38, USA’s ambassadør til NATO; ” Vi (underforstået USA) øn-sker at Prag-topmødet iværksætter en ”full-scaled” transformation af NATO … Truslenmod fred kommer ikke fra stærke stater i Europa, men fra ustabile fejlslagne stater og ter-rorist organisationer langt fra Europas grænser … Den mest farlige af disse trusler er engiftig cocktail af masseødelæggelsesvåben og terrorister, hvis mål ikke kun er militæremen også vores civile befolkning”.

I forbindelse med topmødet sås en divergens mellem den amerikanske holdning og deneuropæiske holdning. Amerikanerne ønsker, at NATO kan imødegå trusler ved at agereglobalt, europæerne ønsker stadig en struktur, der kan imødegå en eventuel fjende påeuropæisk territorium39. Dette er fulgt op af, at USA har erklæret terrorismen krig, og der-med fokuseret fuldt ud på terrortruslen og masseødelæggelsesvåben som de største,hvorimod man i Europa ikke ser fremtidens sikkerhedsproblemer som værende alene etspørgsmål om terrorisme, og endnu mindre betragter masseødelæggelsesvåben som eteuropæisk problem. Betragter man dette ud fra absolutte værdier, kan det konstateres, atUSA har forøget sit militærbudget betragteligt, medens europæerne har reageret ved ihøjere grad at ompostere indenfor de eksisterende forsvarsbudgetter.

Præsident Bush forsøgte også på og omkring topmødet i Prag, at få NATO’s opbakning tilen eventuel krig mod Irak. Det fik han ikke umiddelbart, idet europæerne var enige om, atIrak’s masseødelæggelsesvåben skulle ødelægges, men var bekymrede over, hvorledesUSA havde til hensigt at få dem fjernet. Den bekymring skal også ses i lyset af den ameri-

33 På Topmødet skulle NATO’s stats- og regeringschefer tage stilling til optagelse af en række nye lande.Det blev vedtaget at optage 7 nye lande, de baltiske lande, Rumænien, Bulgarien, Slovenien og Slovakiet.34 I optakten til topmødet har blandt andre franske embedsmænd udtalt, at NATO måtte transformeres ellersynke ned i irrelevans. Steven Erlander; ”After NATO’s Year of Identity Crisis, a Defining Meeting”, The NewYork Times, 04 NOV 02, http:/www.expandnato.org/identity.html udskrevet 18-11-2002.35 Viceadmiral T. S. Jørgensen, ”Det nye NATO”, Danske officerer nr. 12. december 2002.36 Viceadmiral T. S. Jørgensen, ”Det nye NATO”, Danske officerer nr. 12. december 2002.37 PCC = Prague Capabilities Commitment.38 Steven Erlander; ”After NATO’s Year of Identity Crisis, a Defining Meeting”, The New York Times, 04 NOV02, http:/www.expandnato.org/identity.html udskrevet 18-11-2002.39 Jf. Professor Ole Wæver i f. m. undervisning på FAK i temaet ”Årsager til intrastatslige konflikter” afholdt21. november 2002.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

kanske retorik, idet Præsident Bush ved flere lejligheder har udtalt; ”either you’re with us,or you’re against us”, underforstået, enten er man med USA i kampen mod terror, ellerogså er man imod USA.Dette rystede imidlertid ikke tre NATO-lande nemlig Frankrig, Tyskland og Belgien. Disselande blokerede 23. januar 2003 for, at NATO aktivt skulle støtte en krig mod Irak. Indled-ningsvis var der tale om, at NATO skulle udstationere styrker i Tyrkiet til beskyttelse aflandet mod et eventuelt modangreb fra Irak. Modstanden skyldtes blandt andet, at de trelande mente, at det stadig var muligt at afvæbne Irak med fredelige midler, og at man vedudstationering af NATO udstyr ville kunne fremprovokere en krig40. I kontrast hertil ud-sendte flere andre NATO-lande efterfølgende, heriblandt Storbritannien og Danmark, etbrev med støtte til USA’s planer om krig mod Irak. Krisen blev indledningsvist løst med etkompromis om, at kun defensive våben måtte deployeres til Tyrkiet.

2.5. Teoritest.Udledt af teorigrundlaget som beskrevet i pkt. 2.3. kan følgende grundsætninger opstillesfor, hvornår alliancer opløses. Det sker hvis;

• den eksterne trussel bliver mindre eller helt forsvinder,

• modstanderens hensigter ændres og antager mindre farlig karakter,

• nogle af alliancens medlemmer bliver for aggressive.

Med disse simplificerede grundsætninger vil der blive gennemført en test af de enkelteperioder, med henblik på dels at identificere truslen, dels at vurdere om denne/ disse harbidraget til at holde alliancen sammen.

2.5.1. Analyse af truslen fra oprettelsen – frem til 1991.NATO blev ikke oprettet med en klart defineret trussel for øje, idet oprettelsen var dirigeretmod enhver der måtte true Vesteuropa41. Oprettelsen vurderes således tæt knyttet sam-men med at undgå endnu en verdenskrig med udspring i Europa. Oprettelsen vurderesogså knyttet sammen med et ønske om at opbygge og besidde militær magt til at imødegåenhver trussel som måtte kunne forudses.Den senere udvikling, hvor den største trussel var veldefineret i form af WAPA og Sovjet-unionen, synes dette at opfylde den opstillede teoris kriterier for alliancers overlevelse.Devisen var, som jo også ses udtrykt i forbindelse med de regelmæssige kriser der opstodi perioden, at uanset hvor uenige man var på det politiske plan, så kunne man altid vendetilbage til enighed på det militære plan. Ingen var uenige om, hvad truslen var, hvor storden var, eller dets determination. Militærstrategien ændrede sig i perioden, men dette vur-

40 Jf. artiklen; ” NATO trodser USA” af Christian Lindhart, Aske Munck og Kristian Klarskov, Politiken 23.januar 2003.41 Oprettelsen var dog jf. Truman doktrinen rettet mod Sovjetunionens imperialistiske fremfærd, dette kunneaf diplomatiske hensyn imidlertid ikke fremgå af traktatteksten, eller udtalelser omkring oprettelse.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

deres som et udtryk for at udnytte en teknologisk overlegenhed, dog stadig med det målfor øje, at forsvare sig mod fjenden fra øst.

2.5.2. Analyse af 1991 konceptet.Med opløsningen af den tidligere fjende, og genopståen af en række demokratier i Øst- ogCentraleuropa, må det umiddelbart synes oplagt, at NATO måtte have udspillet sin rolle.Den veldefinerede fjende var væk, og alliancen opfyldte dermed både pkt. 1 og pkt. 2. iovenstående forenklede teori.Tolker man 1991 konceptet synes det imidlertid sådan, at man i NATO ikke er helt sikkerpå om de nye tider holder. NATO tager indledningsvis ansvar for et stabilt sikkerhedsmiljøi Europa, dermed tager man delvist ansvar for, at de nye såvel som gamle demokratier iEuropa udvikler sig stabilt. Man så at sige ændrer strategi, fra en tidligere ”hard-liner”strategi, til en strategi der i stedet lægger op til dialog og samarbejde med de tidligerefjender. Samtidigt understreges det, at NATO fortsat skal afskrække og forsvare sig overfor trusler på territoriet samt bevare den strategiske balance i Europa. Dermed synes manikke helt at have sluppet tidligere tiders strategier. Årsagen hertil vurderes at være, at manendnu ikke har tillid til, at udviklingen i specielt Rusland holder, og at Rusland med et nytregime fortsat vil kunne udgøre en trussel mod NATO. Krisen i det tidligere Jugoslavienundersteger imidlertid, at europæisk stabilitet også kan trues andetsteds fra, og at den tid-ligere veldefinerede trussel blot er afløst af en udefineret trussel, ikke ligeså stor, menmindst ligeså gruopvækkende. Den opstillede teori synes således at kunne forklare, atbortfaldet af den veldefinerede trussel i form af WAPA skulle have medført, at NATO varblevet opløst. Dette er imidlertid ikke sket. De nye mindre trusler synes i stedet at haveudøvet et pres på systemet, et pres der har medvirket til alliancens opretholdelse.

2.5.3. Analyse af 1999 konceptet.Den afgørende forskel på hvorledes trusler skal imødegås i 1991 og i 1999 vurderesblandt andet at komme til udtryk ved skiftet i geografien, hvor 1991 konceptet taler omEuropa, så taler 1999 konceptet om det Euroatlantiske område. Dette signalerer en klarændret opfattelse af NATO’s sikkerhedszone. Det gamle koncept taler desuden om at be-vare den strategiske balance, alias stormagtsbalancen, hvor det nye koncept taler om ak-tiv deltagelse i krisestyringsoperationer og udbygning af partnerskab, samarbejde og dia-log. NATO formår altså at etablere en ny strategi, der beskriver, at NATO’s nye rolle er atstyrke sikkerhed og stabilitet i det euroatlantiske område. Denne nye formulering indehol-der helt klart en markant geografisk udvidelse, hvor området kan tolkes som det områdeNATO-landene samt deres partnere udgøres af. I praksis kan dette område såledesspænde fra Stillehavet til Ural. Desuden kan ”sikkerhed og stabilitet” tolkes, som også atrumme ikke-artikel 5 opgaver. Derudover lægges vægt på at beskrive alliancens nye op-gaver, der er en ligelig fordeling mellem artikel 5 og ikke-artikel 5 operationer, hvilket er ennaturlig følge af det udvidede geografiske område. Dette skal ses i lyset af, at artikel 5operationer på det tidspunkt var vurderet til meget sjældent at kunne finde sted uden forNATO’s medlemslandes territorium. Dette, sammenholdt med at NATO også kan handle

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

uden et FN sikkerhedsråds mandat, signalerer NATO-landenes vilje og evne til at gen-nemføre ikke-artikel-5 krisestyringsoperationer på egen hånd.

Analysen der ledte op til det nye koncept har altså medført, at NATO-landene har fundetdet nødvendigt at udvide interessesfæren til at omfatte både NATO-medlemslandenesterritorium samt dets partneres territorium. Tilføjelsen af religiøse konflikter, ufuldstændigeeller fejlslagne reformer, krænkelse af menneskerettigheder, opløsning af stater, kriser,som medfører menneskelige lidelser og som kan føre til væbnet konflikt, synliggør med alønskelig tydelighed alliancens nye og meget brede trusselopfattelse. En opfattelse dermeget vel kan være påvirket af situationen i det tidligere Jugoslavien.

90’erne viste, at på trods af bortfaldet af den veldefinere fjende fra øst, var der om muligtendnu større behov for NATO til at løse sikkerhedsmæssige problemer navnlig i NATO-landenes territoriale periferi. Man kan således udlede, at den eksterne trussel ikke erbortfaldet, den har blot ændret karakter. Den opstillede teori kan således ikke forklare,hvorfor NATO ikke er opløst, men de mindre truslers pres på systemet synes forøget i for-hold til 1991 konceptet, hvilket synes at kunne forklare, hvorfor NATO stadig holder sam-men.

2.5.4. Analyse af den nuværende situation.Terroranslaget d. 11. september 2001 understreger, at NATO’s fremtid ikke kan defineresud fra det euroatlantiske område alene, men i langt højere grad må defineres ud fra englobal betragtning. Dette kan underbygges af, at betragter man den del af Europa somNATO landene udgør, vil det isoleret set ikke være helt forkert at påstå, at regionen er denmest fredfyldte region i verden, og har været det gennem længere tid. NATO har vel ogsåreageret globalt, idet artikel 5 erklæringen ikke nævner nogen geografiske hensyn. Etmedlemsland er angrebet, og dette land skal forsvares, uanset hvor truslen måtte kommefra, eller hvor kampen måtte skulle udkæmpes. Med den ensidige amerikanske dispone-ring af terrorisme som hovedtruslen i det 21. århundrede, og dermed at bekæmpelsen afterror skal prioriteres før noget andet, ses der imidlertid tegn på sprækker i alliancenssammenhold, idet europæerne ikke synes uforbeholdent at støtte den amerikanske trus-selsopfattelse. Amerikanerne har, set fra europæisk side, vredet armen om på de euro-pæiske allierede i forbindelse med vedtagelserne på Prag topmødet. NATO vil opbyggeNRF, og det vurderes, at NATO dermed signalerer en helt ny militær strategi, som synesafgørende at bryde med den traditionelle fokus på Europa. NRF synes ligeledes at væreden afgørende del af NATO’s omstilling fra gamle dages opgaver med at håndtere denKolde Krigs trusler til at imødegå de trusler, som den internationale terrorisme udgør. NRFskal, sammen med amerikanerne, kunne agere globalt og hurtigt mod terrortrusler, slyn-gelstater og fejlslagne stater m.m. Med vedtagelsen af PCC synes landene tvunget til atopruste de militære kapaciteter, der kan understøtte NATO’s nye globale og dermed mo-bile satsning. Da de fleste europæiske lande næppe kan forvente at få forøget deres for-svarsbudgetter, således de kan honorere deres tilsagn til NATO, synes dette at betyde, at

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

flere lande heriblandt Danmark må revurdere det nationale forsvar til fordel for deres for-pligtigelser til NATO.Man kan således ikke sige, at truslen mod NATO er ændret i forhold til 1999 konceptet,men man kan konstatere, at bekæmpelsen af terror er rykket frem som første prioritet iNATO’s optik. Dette jævnfør vedtagelserne fra Prag-topmødet. Omvendt kan det konklu-deres, at medlemslandenes vurdering af truslens farlighed er divergerende. Dette kan jf.den opstillede teori42 i sidste ende medføre, at alliancen opløses.

Den seneste krise i forbindelse med udstationering af NATO-styrker til Tyrkiet synes atbekræfte uenigheden i NATO, idet Frankrig, Tyskland og Belgien ikke deler de amerikan-ske vurderinger vedrørende Irak. Nok er man enige om, at Irak udgør en trussel modNATO-landenes interesser, men man er ikke enige om hvilke midler, der skal bringes ianvendelse for at få neutraliseret den trussel Irak43 udgør. Her synes USA og Storbritanni-en at udgøre den aggressive part, hvorimod den anden blok synes at udgøre den henhol-dende part.Ud fra den opstillede teoris synspunkt synes det faktum, at nogle af alliancens medlemmerbliver for aggressive, at kunne medføre, at alliancen på sigt opløses.

2.6. Delkonklusion.NATO har siden oprettelsen forstået at tilpasse sig den givne trussel. Indledningsvis vardet en generel trussel mod Vesteuropa. Denne blev ganske kort tid efter oprettelsen afløstaf magtbalancen med WAPA/Sovjetunionen som truslen. Ved denne modpols opløsningfandt NATO med 1991 - efterfulgt af 1999 – konceptet nye roller for alliancens virke. Efter11. september anslaget ændredes fokus imidlertid således, at terrorisme blev den altoverskyggende trussel, fjenden som måtte bekæmpes. Det kan imidlertid konkluderes, athvor USA erklærede terrorismen krig, med alle de ændringer en krigserklæring medfører,så forblev den europæiske søjle af NATO mere afdæmpet. Denne konflikt har udviklet sigdybere, i form af at nogle NATO lande har blokeret for, hvad de opfatter som USA’s ag-gression overfor Irak. Denne blokering finder sted både i NATO og i FN’s sikkerhedsråd.Lykkedes det ikke for alliancen, efter krigen mod Irak, at få en samlet holdning til de truslerder måtte påvirke NATO og medlemslandene og de kapabiliteter der skal opbygges/ brin-ges til anvendelse i forbindelse med imødegåelse af denne trussel, så må man ud fra denopstillede teori konkludere, at alliancen vil opløses.

42 Jf. 2.5. pkt. 2.43 Frankrig og Tyskland har begge sæde i FN’s sikkerhedsråd, også her har man blokeret for USA’s bestræ-belser på at få et FN mandat til en krig mod Irak.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

KAPITEL 3.

BEVARER NATO SIN TROVÆRDIGHED?

3.1. Indledning.Troværdighed i forbindelse med alliancer er et flertydigt udtryk. Det kan udtrykke vilje ogmilitære evner og kapaciteter til at afskrække en eventuel modstander. Det kan også ud-trykke intern tiltro til, at de øvrige medlemmer vil komme en til undsætning i tilfælde af etangreb. NATO er på vej til at udvide antallet af medlemslande til 2644. I optakten til Prag-topmødet, hvor NATO’s stats- og regeringschefer skulle træffe beslutning om udvidelsen,er der fremkommet flere kommentarer vedrørende de nye landes militære eller skulle mansige manglende militære kapabiliteter samt om, at der forventes, at det vil blive sværere atblive enige a 26 i stedet for a 19. Yderligere kan man påstå, at den nylige krise i NATOvedrørende udstationering af NATO styrker til Tyrkiet ikke ligefrem har forøget NATO’sinterne troværdighed. Dette kapitel vil gennem den opstillede teori45 undersøge, ved hjælpaf NATO’s konsensus princip og dets mulige styrker og begrænsninger med 26 medlems-lande samt NATO’s evne til at afskrække, om NATO fortsat vil have tilstrækkelig trovær-dighed til at overleve som en forsvarsalliance.

3.2. Metodik.Indledningsvis opstilles det opstillede teorigrundlag for under hvilke omstændigheder alli-ancer vil opløses, som følge af manglende troværdighed. Dernæst beskrives det empiriskegrundlag for alliancens troværdighed, en troværdighed der efter specialegruppens opfat-telse knytter sig til evnen til at træffe hurtige beslutninger og føre disse ud i livet. Endviderebeskrives den opståede krise omkring NATO’s støtte til Tyrkiet, samt ganske kort de kapa-citetsforskelle, der er mellem USA og de europæiske NATO lande. Der vil efterfølgendeblive foretaget en analyse af alliancens fortsatte mulighed for at fremstå som troværdig, forderigennem at kunne teste troværdigheden i forhold til teorien. På baggrund af testensudfald vil spørgsmålet; ” Vil manglende troværdighed være medvirkende til at NATO æn-drer karakter eller nedlægges?” blive besvaret.

3.3. Teori.Alliancer dannes som oftest med det formål at styrke medlemmernes sikkerhed. Det ersåledes indlysende, at når der rejses tvivl om alliancens fortsatte troværdighed, det vil sigeevne til at tilvejebringe den ønskede sikkerhed, så vil medlemmerne være ansporet til atsøge andetsteds for at opnå denne sikkerhed.

44 På NATO-topmødet i Prag 22. november 2002 besluttede NATO’s stats- og regeringschefer at invitere 7nye lande til medlemskab af NATO, således NATO går fra 19 medlemslande til 26 medlemslande.45 Jf. pkt. 1.2.5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

Usikkerhed om en alliances troværdighed kan ud fra den opstillede teoris opfattelsestamme fra mindst to forskellige årsager:

1. Alliancens medlemmer mister troen på, at alliancen besidder tilstrækkelige mi-litære kapabiliteter til at afskrække eller bekæmpe dets modstander.

2. Alliancens medlemmer stiller spørgsmålstegn ved, om de øvrige medlemmervil komme til assistance i tilfælde af angreb mod et medlem.

I det første tilfælde vil alliancens medlemmer begynde at finde andre partnere, således detenkelte land kan opretholde dets ønskede sikkerhed. Det er altså her et spørgsmål om,hvorvidt alliancen vil besidde tilstrækkelige militære kapabiliteter til at garantere medlems-landenes sikkerhed.

I det andet tilfælde er det således mere et spørgsmål om, hvorvidt viljen til at yde assistan-ce til et andet medlemsland er tilstede? En sådan tvivl vil ofte kommer til udtryk når detikke længere er åbenlyst, at alliancen er i alle medlemmernes interesse. Den situation bli-ver forstærket, når der er stor forskel på medlemslandenes styrke.

3.4. Empiri.

3.4.1. Konsensus.Konsensus betyder overensstemmelse i bedømmelse, opfattelse, samstemmighed; tilslut-ning46. I NATO er alle fælles beslutningsprocesser underlagt konsensus47. Konsensus op-nås på grundlag af konsultationer. Disse konsultationer kan antage mange former, frasimpel udveksling af informationer til at kommunikere de handlinger og beslutninger enregering har taget eller vil tage, som måtte have direkte eller indirekte bæring på de øvrigemedlemslandes interesser. Konsensus sikrer på den måde, at alle medlemslande har enligeværdighed. Men det sikrer også, at når en beslutning er taget, så er det ensbetydendemed, at der er opnået en løsning som alle medlemslandene støtter. Alle NATO medlems-lande deltager fuldt ud i det politiske samarbejde i alliancen, og er hver især lige forpligti-get til at følge Atlanttraktaten48.

I forbindelse med den kommende udvidelse af NATO er der rejst tvivl om hvorvidt NATOfortsat kan opretholde en tilstrækkelig beslutningsevne. Skeptikere påpeger, at NATO vilblive handlingslammet som følge af at så mange skal blive enige. Således har der blandtandet fra engelsk og fransk side været rejst tvivl49 om, hvorvidt konsensus princippet kun-

46 Jf. Gyldendals røde ordbøger, Fremmedord. 9. udgave 2. oplag.47 Jf. NATO Handbook 50th anniversary edition, Office of Information and Press, 1998. pp 148-149.48 Atlanttraktaten er det traktatlige grundlag for NATO. Traktaten blev aktiveret 24. august 1949 efter at alledaværende medlemslande havde deponeret deres ratifikationer. NATO Handbook 50th anniversary edition,Office of Information and Press, 1998. p. 398.49 Udtalt af embedsmænd i UK Department of Defence og tilsvarende franske ministerium i f. m. STK IIeuropæiske rundrejse i efteråret 2002.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 30

ne opretholdes i sin nuværende form uden at risikere manglende beslutsomhed eller lang-sommelige beslutninger. Disse lande har således været inde på, at konsensus princippetalene skulle gælde i forbindelse med medlemslandenes tildeling af styrker til NATO opera-tioner. Den danske Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte i forbindelse med etpressemøde i Prag50: ”Når man bliver flere om bordet og insisterer på enstemmighed, såer der større risiko for, at der en gang imellem bliver problemer med at opnå enighed. Menerfaringen er, at det ikke er de nye medlemmer, der er problemet, når der skal træffes be-slutninger med enstemmighed i NATO. Det er ofte de gamle medlemmer.”Tilhængerne fremhæver konsensus og konsultation som styrker, idet alliancen hidtil harfungeret på trods af de meningsforskelle, der ofte er kommet til udtryk mellem USA ogFrankrig, mellem Grækenland og Tyrkiet og sjældnere mellem nord- og sydeuropæiskemedlemmer. Erfaringerne med udvidelsen i 1999, hvor Polen, Ungarn og Tjekkiet blevoptaget viser, at de nye lande formentlig kan rummes indenfor den konsensus, der kanskabes mellem de gamle medlemslande51. Andre52 vurderer, at det vigtigste for de nyelande er, at de bliver integreret i den fælles sikkerhedskultur som alliancen har opbygget.Når de er blevet det, vil de naturligt falde ind i de grupperinger der i forvejen eksisterer iNATO, og de vil formodentlig også acceptere alliancens syn på de problemer som måtteopstå og løsninger til disse. Tilhængere fremhæver også, at den tvivl om alliancens be-slutningskraft, der måtte have været til stede, er blevet gjort til skamme i forbindelse medterroranslaget 11. september 2001 mod World Trade Center og Pentagon. Det lykkedespå det tidspunkt NATO at gennemføre en artikel 4 konsultation og efterfølgende at vedta-ge en artikel 5 erklæring indenfor et døgn53.Konsensusbegrebet er imidlertid ikke oppe til debat54, men i erkendelse af, at arbejdsgan-gene nødvendigvis må blive tungere med 26 medlemslande, der skal høres til møder medvidere, har man iværksat en mindre intern reform, der blandt andet skal styrke formænde-ne således, at de bedre kan styre arbejdsgrupper og møders forretningsgangene. Det vilbetyde, at de får mulighed for at ”skære igennem”55.

3.4.2. NATO’s evne til afskrækkelse.3.4.2.1. NATO’s evne til afskrækkelse under den Kolde Krig.NATO’s evne til afskrækkelse hænger nøje sammen med NATO-landenes56 militære ka-paciteter. Ved oprettelsen af NATO i 1949 stod ganske mange europæiske lande overfor,at skulle genopbygge deres militære kapaciteter efter 2. Verdenskrig. USA iværksætter i1950, som nævnt i kapitel 6, et støtteprogram57, der skal hjælpe de europæiske med-

50 Jf. artiklen ”Alliancen knager i fugerne” af Christian Lindhart. Politiken 22. november 2002 1. sektion p. 8.51 Jf. artiklen ”Erfaringer fra NATO’s seneste udvidelse” af GL Ole Kandborg, Militært Tidsskrift 3/2002.52 Jf. artiklen ” NATO’s udvidelse og nye udfordringer” af Mikkel Vedby Rasmussen, Militært Tidsskrift3/2002.53 Jf. artiklen ”NATO – den uerstattelige garant” af Ib Fauerby, og VA Kristian Winther DAMIREP i f. m. STKII besøg ved DAMILREP under den europæiske rundtur efteråret 200254 Jf. Peter Michael Jensen DANATO i f. m. STK II besøg ved DAMILREP under den europæiske rundturefteråret 2002, samt bl. a. underbygget af Statsministerens refererede udtalelse.55 Jf. Peter Michael Jensen DANATO i f. m. STK II besøg ved DAMILREP under den europæiske rundturefteråret 2002.56 NATO har ikke selvstændige styrker, men er helt afhængig af medlemslandene tildeler styrker.57 Se kapitel 2 for yderligere uddybning.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 31

lemslande med denne opbygning. På denne måde opbyggedes det konventionelle forsvaraf Europa. NATO’s afskrækkelse under den Kolde Krig var imidlertid ikke baseret på kon-ventionelle våben alene, den var i høj grad også baseret på kernevåben, primært i form afadgang til det amerikanske atomare arsenal, underbygget af en lille atomar kapacitet hosStorbritannien og Frankrig. NATO opbyggede også en kommandostruktur, der skulle styreforsvaret af Europa, og der blev således oprettet hovedkvarterer i stort set alle medlems-landene. Disse hovedkvarterer skulle styre forsvaret af et geografisk bestemt område, detvære sig til lands til vands eller i luften. NATO havde ikke nogen ”egne” styrker, landeneallokerede derimod styrker til forsvaret af en bestemt del af den formodede frontlinie, ogder oprettedes forstærkningsaftaler mellem frontliniestaterne og de NATO lande der ikkeumiddelbart lå i frontlinien. Derudover blev der opbygget infrastruktur til at kunne modtageforstærkningsstyrkerne, og der oprettedes fremskudte forsyningsdepoter for disse enhe-der. Alt dette til imødegåelse/afskrækkelse af truslen fra øst, Warszawa-pagten (WAPA).Alliancens oprindelige løsning på afskrækkelse var således det kollektive forsvar.

3.4.2.2. Situationen efter den Kolde Krig frem til og med Prag-topmødet.I forbindelse med bortfaldet af WAPA og opløsningen af Sovjetunionen skete der en æn-dring af trusselsbilledet58. NATO’s reaktion på dette var stadig at opretholde afskrækkelsesom en del af de nye strategiske koncepter, men også at vedtage, at NATO-styrker kunneindsættes udenfor NATO-landenes territorium, det såkaldte ”out-of-area” begreb59. Der vardog et stigende pres på de europæiske medlemslandenes regeringer for reduktion af for-svarsbudgetterne, og dermed også de væbnede styrker. Disse reduktioner blev gennem-ført i 90’erne, og primært i Europa. NATO gennemførte også interne reduktioner, idetkommandostrukturen reduceredes over tre omgange. Den seneste reduktion, som blevvedtaget på Prag-topmødet, er endnu ikke planlagt i detaljer endsige gennemført, menlægger afgørende op til et nyt koncept for opbygningen af NATO’s kommandostruktur. Itilgift til ændringerne af kommandostrukturen besluttede man at udvikle Combined JointTask Force60 konceptet, et system der sammensætter multinationale, værnsfælles enhe-der. CJTF-konceptet giver mulighed for en fleksibel tilgang til opgaven, i det styrkenssammensætning bestemmes i hvert enkelt tilfælde, afhængig af den konkrete opgave.Med det nye koncept blev det tillige vedtaget at ændre styrkestrukturen, idet man beslutte-de at oprette et antal High Readiness Forces (HRF) hovedkvarterer, samt et mindre antalForces of Lower Readiness (FLR) hovedkvarterer. De enkelte medlemslande kunne ef-terfølgende affiliere styrker til disse HRF og FLR hovedkvarterer, ud fra devisen, at enhe-derne udgjorde en pulje, hvorfra hovedkvartererne kunne trække styrker afhængig af denforestående opgave, altså ingen nye stående multinationale styrker. Alliancen har således

58 Der henvises til kapitel 6 for en yderligere gennemgang af truslen mod NATO gennem tiden.59 Der henvises til kapitel 6 for en yderligere gennemgang af NATO’s strategiske koncepter fra 1991 og1999.60 Combined Joint Task Force = CJTF. Der er planlagt opstillet to landmilitære og et sejlende CJTF-hovedkvarter.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 32

udnyttet bortfaldet af den altoverskyggende trussel til at gennemføre vigtige ændringer istyrkernes beredskab og mobilitet61.NATO-landene har også vist vilje til at anvende sit militære apparat, idet NATO efter an-modning fra FN i 1995 indsatte styrker, IFOR62 for at implementere fred i Bosnien, og se-nere i marts 1999, hvor NATO-landene uden FN mandat indledte krigen i Kosovo, og si-den hen oprettede KFOR63.Situationen efter terroranslaget 11. september 2001 har medført, at terror er rykket heltfrem som NATO’s trussel nr. 164, og har medført, at NATO-landene på Prag-topmødetvedtog en ny militær strategi. Som en understregning af dette, blev der på Prag-topmødetvedtaget at oprette NRF, der som tidligere beskrevet er en styrke på op til 21.000 mand,der med 5-30 dages varsel kan indsættes globalt i hele opgavespektret.I optakten til Prag-topmødet har flere kritikere af udvidelsen hævdet, at ansøgerlandene pågrund af deres ringe militære formåen, vil medføre en yderligere byrde for de nuværendeNATO medlemslande, idet NATO’s sikkerhedsgaranti også måtte skulle gælde de nyemedlemmer. Det er også fremført, at ansøgerlandenes manglende og forældede militæreformåen vil kunne underminere NATO’s kollektive forsvar, og dermed også NATO’s evnetil afskrækkelse.

3.4.3. Situationen omkring krigen mod Irak.I forbindelse med krigen mod Irak anmodede USA NATO om militær støtte. USA havdeblandt andet bedt NATO om at stille AWACS-overvågningsfly og logistisk støtte til rådig-hed, samt om opstilling af luftforsvarsmissiler i Tyrkiet til forsvar mod eventuelle modan-greb i form af SCUD-missiler fra Irak65. Den ønskede støtte blev imidlertid blokeret i NATOaf Frankrig, Tyskland og Belgien. Dette affødte blandt andre følgende kommentar fra denamerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld66; ” Lande som forhindrede alliancen i attage de mindste forberedelser, risikerer at underminere hele tilliden til NATO”. Modsat harden franske forsvarsminister Michele Alliot-Marie udtalt; ”At være allieret kræver en fællesrespekt og dialog. At være allieret betyder, at man forsøger at nå frem til fælles enighed.At være allieret kræver – også på det lange sigt – en fælles deling af risiko og forpligtigel-ser”, og den tyske forsvarsminister Peter Struck har udtalt; ”Tyskland er med sit militærmere end nogen anden partner integreret i NATO. Som Europas økonomisk stærkeste ogmest befolkningsrige land vil tyskerne leve op til deres ansvar og fortsætte med at spille enledende rolle i NATO”. Krisen blev løst op 23. februar 2003 ved, at beslutningen blev flyttettil NATO’s Militærkomite (MC), hvor Frankrig ikke deltager. I MC blev der opnået det kom-promis, at kun forsvarsvåben kunne udstationeres til Tyrkiet. Krisen har leveret endnu en

61 Jf. The New Role of NATO after the Post Cold War: Why NATO still exist?http://netcity1.web.hinet.net/UserData/wutl/eur/nato.htm. Udskrevet 21. oktober 2002.62 IFOR = Implementation Force63 KFOR = Kosovo Force64 For yderligere omkring trusselsopfattelsen henvises til kapitel 2.65 Jf. artiklen ”NATO trodser USA” af Christian Lindhart, Aske Mundt og Kristian Klarskov, Politiken 23. janu-ar 2003.66 Jf. artiklen ” USA klar til at droppe NATO” af Ole Bang Nielsen, Berlinske Tidende 9. februar 2003. Udta-lelser faldt i forbindelse med en forsvarskonference i München der blev afholdt d. 8. februar 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 33

understregning af den fremtrædende amerikanske holdning67, om at europæere er mere tilord end handling. En holdning der har medført en udpræget amerikansk frustration ogutålmodighed med europæerne.

3.4.4. Kapacitetsgabet mellem USA og Europa.I relation til teorien vurderes det relevant ganske kort at beskrive den voksende kløft i ka-paciteter mellem USA og de europæiske medlemslande, en kløft udtrykkes på flere for-skellige planer. Tag eksempelvis det økonomiske plan: USA anvender i dag flere midler påsit forsvar, end de 10 lande der følger efter USA på listen over lande der anvender flestmidler på forsvaret tilsammen. Samtidigt er der konstateret et voksende teknologi gab, etgab der medfører, at det bliver stadigt vanskeligere for USA at samordne militære operati-oner med de øvrige NATO medlemslande68. Kapacitetskløften kom blandt andet til udtryk iforbindelse med gennemførelsen af Kosovo operationen, hvor kun knap 10 % af de euro-pæiske NATO fly var i stand til at udføre præcisionsbombninger, og af de europæiskeNATO-medlemmer var det kun Frankrig, der var i stand til at udføre bombning fra stor høj-de om natten. Det var kun USA, der kunne bidrage med strategiske bombe- og stealth flytil forstærket magtprojektion69. Europæiske fly fløj hvad der svarer til 39 % af det totaleantal sorties, men afleverede kun 20 % af våbnene. Operationen afslørede ligeledes storeuligheder i relation til informationssystemer og kommunikationssikkerhed.Kløften har da også været medvirkende til konflikter i alliancen. For at imødegå ameri-kansk kritik af de europæiske kapaciteter, samt med henblik på at udvikle specielt deeuropæiske medlemslandes mobilitet blev det på Washington-topmødet i 199970 vedtagetat gennemføre det såkaldte ”Defence Capability Initiative”(DCI). DCI indeholdt 58 beslut-ninger grupperet i 5 fokusområder, alle beslutninger, hvor man havde identificeret, at alli-ancen havde mangler. DCI blev imidlertid en begrænset succes, idet kun de mindre om-kostningstunge beslutninger blev gennemført. Som en udløber heraf, blev Prague Capabi-lities Commitment (PCC) vedtaget på Prag-topmødet. PCC identificerer en række fokus-områder for alliancens kapacitetsudvikling, og det er vurderet71, at substantielle bidrag tildet nye initiativ vil være et middel til at fremstå som en seriøs alliancepartner, samt vilmedvirke til at bevare den transatlantiske forbindelse.

3.5. Teoritest.Som anført i pkt. 3.3. så kommer manglende troværdighed ud fra den opstillede alliance-teori til udtryk ved følgende to grundsætninger;

1. Alliancens medlemmer mister troen på, at alliancen besidder tilstrækkelige militærekapabiliteter til at afskrække eller bekæmpe dets modstander.

67 Jf. artiklen ” USA, NATO og Europa efter 11. september” af Lykke Friis, Militært Tidsskrift nr. 3 2002.68 Jf. artiklen ” NATO den uerstattelige garant” af Ib Faurby.69 Jf. artiklen “DCI – et svar på den amerikansk-ledede militære revolution”, NATO nyt Forår/sommer 2000.70 Formålet anføres i reader’s guide to the NATO summit in Washington 23-25 April 1999 som; “… to im-prove the defence capabilities af the Alliance to ensure the effectiveness of future multinational operationsacross the full spectrum of the Alliance missions in the present and foreseeable security environment …”71 Jf. artiklen ”Det Nye NATO” af Viceadmiral T. S. Jørgensen, Danske Officerer nr. 12 December 2002

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 34

2. Alliancens medlemmer stiller spørgsmålstegn ved, om de øvrige medlemmer vilkomme til assistance i tilfælde af angreb mod et medlem.

Med disse to grundsætninger vil der blive gennemført en analyse af konsensusprincippet,af alliancens mulighed for afskrækkelse samt af alliancens interne troværdighed med hen-blik på at teste, hvorvidt manglende troværdighed vil være medvirkende til, at alliancenopløses.

3.5.1. Analyse af konsensus.Som anført i pkt. 3.4.1. så er konsensusprincippet medlemslandenes sikkerhed for at allestore som små kan komme til orde, og at de er ligeværdige når der skal træffes afgørelser.Det synes mindre sandsynligt, at specielt de mindre medlemslande vil acceptere en æn-dring af dette, idet de på den måde vil miste indflydelse på beslutningerne i alliancen. Hviskonsensus skulle fraviges må man også overveje, hvad der skal komme i stedet. Skal be-slutninger baseres på flertalsafgørelse eller kvalificeret flertalsafgørelser som det for ek-sempel er tilfældet for nogle beslutninger i EU, eller skal der opbygges en model som FN’ssikkerhedsråd, hvor nogle lande har vetoret samtidigt med, at afgørelsen sker ved flertal.Ovenstående vurderes generelt afgørende for NATO’s evne til hurtigt at kunne træffe be-slutninger, om end konsensusprincippets indretning ikke er til debat.

Når NATO’s beslutningsevne a 26 skal vurderes er det indledningsvis vigtigt at forståhvorfor nogle forventer at beslutningsevnen forringes på grund af, at det vil tage længeretid at træffe beslutninger. I et system, hvor alle skal være enige foregår den demokratiskeproces på den måde, at der så at sige skabes enighed inden et forslag fremlægges. Derforvil det tage længere tid, når man skal konsultere 25 medlemslande frem for 15 eller 18medlemslande for den sags skyld. Men hurtighed synes også afhængig af omstændighe-derne. Eksemplerne fra vedtagelsen af artikel-5 12. september 2001, samt opnåelsen afkonsensus i forbindelse med Kosovo kampagnen viser, at når oplevelsen af alvor, foragtog sorg er tilstrækkelig stor, så vil en beslutning stort set uanset omkostningerne værehurtig at træffe for de enkelte medlemslandes regeringer, og dermed også for NATO. Mendet synes samtidigt også at vise, at når der efterfølgende skal besluttes hvilken handlingbeslutningen skal medføre, det vil sige, når medlemslandene skal blive enige om, hvilkestyrker man vil stille til rådighed og, hvordan operationen skal gennemføres, så er sagenknapt så ligetil. Man kan sige, at de store kriser er nemmere at løse end de små. Det erogså en tendens, der er set siden den Kolde Krigs ophør. Erfaringen med de tre nye lan-de, der blev optaget i 1999 viser imidlertid også, at deres holdninger kan holdes indenforde allerede etablerede grupperinger i NATO. Der synes således intet belæg for, at NATO’sbeslutningsevne vil blive alvorligt forringet når medlemstallet stiger til 26. Det er imidlertidogså specialegruppens vurdering, at beslutninger i den lavere ende af spektret vil blivepåvirket af udvidelsen, hvorvidt denne påvirkning kommer til at virke positivt, eller negativtafhænger efter specialegruppens opfattelse i høj grad af, hvor hurtigt de nye lande integre-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 35

res i NATO’s arbejdsgange og kulturer, men dette vurderes ikke at ville få NATO til at gå iopløsning.

3.5.2. Analyse af evnen til afskrækkelse.3.5.2.1. Analyse af evnen til afskrækkelse under den Kolde Krig.Afskrækkelse, her forstået som den militære magt, der sikrer medlemmerne af en allianceden ønskede sikkerhed mod den forventede trussel, synes at hænge nøje sammen mednetop den trussel alliancen opfatter. Opleves der en stor trussel, eksempelvis WAPA, så erdet nødvendigt med en stor militær magt til at imødegå/afskrække truslen, en militær magtder i NATO’s tilfælde var underbygget af specielt det amerikanske atomare arsenal. Nården teknologiske udvikling derefter eventuelt i form af en teknologisk overlegenhed mulig-gør rationaliseringer og effektiviseringer, så synes det også naturligt at lade dette afspejlei, hvordan styrkerne sammensættes og planlægges anvendt. Dette vurderes, at være denmåde hvorpå NATO under den Kolde Krig udøvede afskrækkelse. Som anført i kapitel 2så synes dét, at truslen var håndgribelig og aktuel, at medvirke til at opretholde behovet forafskrækkelse, og afledt heraf var man i vid udstrækning også villig til at allokere midler tilmilitæret. Man havde i stor udstrækning de militære kapaciteter man fandt nødvendige forat kunne opfylde missionen. Samtidigt synes forstærkningsaftaler, udlægning af depoter tildisse forstærkningsstyrker samt den oprettede kommandostruktur at være medvirkende til,at medlemslande følte, at de kunne regne med assistance i tilfældet af et angreb på detenkelte medlem.Den opstillede teori synes således at kunne forklare, at alliancens militære kapabiliteter ogdets solidaritet har medvirket til at holde NATO sammen under den Kolde Krig.

3.5.2.2. Analyse af evnen til afskrækkelse fra 1991 og frem til nu.Med ændringerne i trusselbilledet i 90’erne synes behovet for afskrækkelse at være afta-get, eller kunne man sige aftagende. Dette begrundes med, at NATO i starten af periodenefter WAPA’s opløsning og etableringer af de nye demokratier i Øst, ikke var helt sikre påom specielt de demokratiske reformer i Rusland kunne holde. Afledt heraf var NATO sta-dig af den opfattelse, at man havde behov for et territorialt forsvar, der kunne yde af-skrækkelse. Men denne holdning vurderes også at hænge sammen med, at specielt deeuropæiske medlemslande stadig så NATO som den militære garant for Europa, i mod-sætning til USA, der pressede på for at få NATO mere globalt orienteret.Med den seneste ændring i NATO’s strategi, hvor terror er blevet truslen nr. 1, kan manstille spørgsmålet; Vil evnen til afskrækkelse have indflydelse på, om terrororganisationervil afstå fra at gennemføre aktioner mod et land eller en alliance af lande? Terroranslaget11. september mod World Trade Center og Pentagon viser, at afskrækkelse ikke har effektpå terrorister som Al Qaida organisationen. Ved terroranslaget angreb Al Qaida verdensstærkeste militære magt, og dermed også verdens stærkeste alliance, uden hensyntagentil eventuelle efterfølgende repressalier mod organisationen eller dets støtter. Analysererman samtidigt truslen mod NATO’s territorium, hvor vurderingen er, at intet land indenforen tidsramme på 10 år vil kunne være i stand til at gennemføre et angreb mod NATO, når

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 36

man frem til, at behovet for afskrækkelse i forhold til territoriet begrænser sig til, at kunneafskrække eventuelle nabostater, der ønsker at erobre en lille del af NATO, altså et behovfor evnen til at afskrække for at undgå grænsestridigheder. NATO’s nye koncept med HRFhovedkvarterer og få enheder med højt beredskab synes at kunne tilgodese dette behov.Samtidigt synes NRF også oplagt til løsning af den slags opgaver. NATO-landene har daogså vist vilje og evne til at anvende det militære apparat, så der synes intet belæg for, atalliancens medlemmer skulle miste troen på, at NATO ikke skulle besidde tilstrækkeligemilitære kapabiliteter.Dette uanset om man inddrager de kommende nye NATO medlemmer eller ej. Med oven-stående trusselsperspektiv vurderes udvidelsen af NATO’s territorium, de nye medlem-mers territorium, ikke at medføre øget risiko for, at NATO-landene ikke kan løse opgaven,idet de konflikter der kunne opstå stadig vil være at betegne som mindre konflikter.NATO’s fortsatte troværdighed understreges også af, at lande udover de allerede invitere-de ønsker medlemskab af alliancen.

Det kan således konkluderes, at alliancen sandsynligvis ikke vil opløses som følge afmanglende tiltro til alliancen kapabiliteter.

3.5.3. Analysen af situationen omkring krigen mod Irak.Den umiddelbare analyse af situationen, hvor nogle lande ikke vil yde støtte til et andetland, peger på, at viljen til at yde et andet NATO land assistance overfor en forventet trus-sel ikke længere synes at være tilstede. Går man imidlertid bagved situationen, og ser på,at det er USA, der på Tyrkiets vegne, har anmodet om assistance, så ser situationen an-derledes nuanceret ud. USA har et ønske om at afvæbne Saddam Hussein med magt,hvorimod Frankrig, Tyskland og Belgien mener, at Irak skal afvæbnes med fredelige mid-ler. Det synes således at være tilfældet, at såfremt der udbryder krig mod Irak, så er derbehov for assistance til Tyrkiet. USA mener, at krigen vil komme, og at man derfor må ydeassistance. Frankrig, Tyskland og Belgien mener ikke, at der skal føres krig, hvorfor assi-stancen ikke er nødvendig. Man kan deraf udlede, at der ikke er tale om en konflikt, hvoralliancen ikke vil yde assistance, men snarere tale om, at alliancens medlemmer ikke erenige om, hvilken trussel Irak udgør, og hvilke midler man skal anvende for at imødegådenne trussel.Konsekvenserne af situationen, såfremt der ikke opnås enighed i indledningsvis FN’s sik-kerhedsråd og efterfølgende i NATO, og USA og Storbritannien samt andre medlemmerog ikke medlemmer af NATO indleder en krig mod Irak, vurderes imidlertid anderledesdystre for alliancen. USA synes yderligere at få underbygget, at Europa er mere til ord endhandling, og vil kunne hævde ved kobling til Iraks påståede støtte til terror, at alliancenikke længere er troværdig. Dette vil ud fra den opstillede teori kunne medføre at alliancenopløses, idet det vurderes åbenlyst, at alliancen som militært instrument ikke længere vilvære i alles interesse. Det kan konkluderes, at skaden allerede er sket. Det er imidlertidspecialegruppens opfattelse, at USA fortsat vil have en interesse i NATO, dels i form afkulturelt ligesindede medlemmer, dels fordi, USA vil kunne risikere at isolere sig uden enbred støtte fra alliancepartnerne. Samtidigt vil USA, hvis NATO nedlægges, ikke længere

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 37

være repræsenteret i Europa, og derigennem have indflydelse på europæisk sikkerheds-politik.

3.5.4. Analyse af kapacitetsgabet.Det teknologiske og kapacitetsmæssige skel mellem USA og dets europæiske allieredevurderes at have en række konsekvenser. Den mest umiddelbare synes at være, at deteuropæiske militær inden længe ikke vil være i stand til at operere med amerikanske mi-litære enheder på grund af deres lavere teknologiske stade. USA’s fremskridt indenforkommunikation, databehandling og præcisionsstyrede våben synes at være ved fuldstæn-digt at overskygge dets allieredes, og stiller spørgsmålstegn ved deres evne til at fungeresammen i fremtiden. Skellet synes således at have fremprovokeret vedtagelsen af PCC,og udsendelsen af tæskeholdet før Prag-topmødet synes i højere grad end det var tilfæl-det i forbindelse med vedtagelsen af DCI at understrege, at der her er tale om forpligtigel-ser. USA’s fortsatte politiske og militære støtte til alliancen vurderes i sidste ende at af-hænge af dets europæiske allieredes evne og vilje til at efterleve PCC, og dermed yde etægte bidrag til de multinationale operationer NATO’s nye koncept bygger på.Det kan konkluderes, at ud fra den opstillede teoris opfattelse synes kapacitetsgabet mel-lem USA og de europæiske medlemslande at medvirke til, at der kan rejse tvivl om, hvor-vidt alliancen fortsat vil være i USA’s interesse militært set.

3.6. Delkonklusion.Det kan konkluderes, at alliancens troværdighed i forhold til evnen til at træffe beslutningerved hjælp af konsensusprincippet ikke vil blive afgørende forringet med optagelsen af de 7nye medlemslande. Det kan imidlertid også konkluderes, at de interne arbejdsprocesser iNATO vil blive berørt af medlemsforøgelsen, men dette vurderes ikke at få afgørende ind-flydelse på om NATO overlever som forsvarsalliance.Tilsvarende kan konkluderes, at alliancens militære kapaciteter, under forudsætning af atPrag Capability Commitment gennemføres, vurderes tilstrækkelige til at imødegå den for-ventede trussel mod NATO’s territorium.Krisen omkring krig eller ikke krig mod Irak har imidlertid et anderledes dystert perspektiv.Der er åben strid om holdninger og indflydelse indenfor NATO’s politiske fora, og det kankonkluderes, at på trods af, at krisen umiddelbart er løst, så har den påført alliancen ska-de. En skade, der umiddelbart kunne medføre, at USA ikke længere fandt alliancen i detsinteresse, hvilket kunne medføre, at NATO som forsvarsalliance på sigt udvandes. Detteer tillige underbygget af den meget store kapacitetsmæssige forskel, der er mellem USAog de europæiske medlemslande.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 38

KAPITEL 4

INSTITUTIONALISERINGENS BETYDNINGEN FOR NATO

4.1. Indledning.Institutionalisering defineres som de organisationer og underorganisationer, der som net-værk binder stater sammen, og derved er med til at skabe stabilitet og sikkerhed ved atrelatere og integrere de enkelte staters værdier og beslutninger til de øvrige lande i orga-nisationen. Der dannes gennem institutionaliseringen en form for afhængighed landeneimellem72. NATO har igennem sin mere end 50-årige historie cementeret sig som en alli-ance med et væld af afledte institutioner og strukturer. Denne institutionalisering påstås atholde sammen på alliancen ud fra den opstillede teori. Men har NATO nået sit kulminati-onspunkt, og vil institutionaliseringen fortsat kunne holde alliancen sammen?

4.2. Metodik.Indledningsvis anføres teorigrundlaget for, hvorledes institutionaliseringen influerer på alli-ancers evne til at holde sammen. Herefter angives en empirisk redegørelse for NATO’sinstitutionalisering fra grundlæggelsen og gennem fem udvidelsesprocesser til krisen i for-bindelse med optakten til Irak-krigen. Der gennemføres efterfølgende en analyse af allian-cens institutionalisering set i lyset af udvidelserne, for herved gennem teoritest at besvarespørgsmålet, om NATO’s institutionalisering kan fastholdes efter udvidelsen i 2004.

4.3. Teori.73

Som udgangspunkt tager den neorealistiske skole afstand fra internationale institutionersbetydning. Dette må anføres som værende en svaghed ved en neorealistisk allianceteori,da alliancer jo netop er institutioner74. Der er her i teorien en vægt til den neoliberalistiskeside. Jo større grad af institutionalisering der findes inden for en alliance, des større ersandsynligheden for at alliancen holder på trods af skiftende ydre trusler. Jævnfør teorien,skal ved institutionalisering forstås en formel organisation, der har til opgave at løse speci-fikke intra-alliance opgaver som f.eks. militærplanlægning, våben- og materielanskaffelsereller krisestyring. Men også udvikling af formelle og uformelle organer, der skal beskrive,hvordan alliancens medlemmer gennemfører kollektive beslutninger.Graden af institutionalisering kan således have indflydelse på alliancens evne til at holdesammen. En alliance, der udvikler et stort formelt bureaukrati, vil skabe en kadre af men-nesker, hvis arbejde og karrieremuligheder sikres ved institutionens overlevelse. De vilarbejde på alliancens overlevelse på trods af skiftende ydre trusler og omstændigheder. Jo

72 Definitionen er delvis udledt af Roskilde Universitetscenters hjemmeside:http://www.ssc.ruc.dk/forskning/forskningsgrupper/inst_akt/.73 Walt, Stephen M. : Why Alliances Endure or Collapse. p.166.74 Snyder, Glenn H.: Alliances, balance, and stability p. 174. Han kritisere her Walts teori, men finder dogalligevel hans teori i ”The Origins of Alliances” for egnet og belysende.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 39

længere en alliance eksisterer, jo større vil bureaukratiet blive, og dermed antallet af densadvokater vokse.En høj grad af institutionalisering har den fordel, at systemet opbygger en ekspertise ognogle organer eller kapabiliteter der kan drages til nytte såfremt alliancens oprindelige op-gave bortfalder og erstattes af nye. Dette kan særligt gøre sig gældende, såfremt det ermere cost-effektiv at omstille den eksisterende organisation frem for at skabe en ny.En alliance vil opnå en sådan fleksibilitet, hvis den besidder en bred vifte af kapabiliteter,såsom militære, økonomiske og diplomatiske. Dette er særligt udtalt når disse er samar-bejdede alliancemedlemmerne imellem, og går på tværs i andre organisationer. Alliancensoverlevelse sikres ligeledes, når dens institutioner faciliterer nye regler og principper, ogdermed giver alliancen et højere omstillingsberedskab.Institutionaliseringens fordele købes dog til en pris. Prisen kan være lange, vanskelige ogomstændelige beslutningsprocesser. Således kan der være en fare for at institutionalise-ringen medfører, at alliancen viderefører sine rutiner fra ministerielle møder til udgivelse afberetninger, rapporter og direktiver efter den fastsatte plan, uanset at rationalet for disseaktiviteter ikke er tilstede. Alliancen kan afgå ved døden længe inden det opdages indenfor alliancen.Således kan institutionaliseringen opfattes som det internationale systems pres på, at alli-ancen dels opstår, dels udvikler sig i en given retning.

4.4. Empiri.Der gives i det følgende eksempler på institutionaliseringens betydning i NATO, idet derlægges tyngde ved NATO’s udvidelsesprocesser.

4.4.1. Situationen efter 2. verdenskrig.Efter Tysklands kapitulation, og et Tyskland fastholdt af de 4 besættelsesmagter, udvikle-des NATO på baggrund af Brussels Treaty of Economic, Social and Cultural Collaborationand Collective Self-defence mellem Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland og Storbritan-nien fra marts 194875. Som følge af de voksende værdiforskelle med Sovjet, og den efter-følgende Berlinblokade, gennemførtes de første grundlæggende forhandlinger om at in-stitutionalisere sikkerheden i Europa. Disse møder holdes i juni 1948, med USA, Canadaog Brussel-Treaty landene. Det ses her, at grundlaget for institutionaliseringen er bredtfunderet på det fælles værdigrundlag fra Brussel traktaten, hvilket ud fra Walts teorier sessom et rigtigt fundament for en varig alliance. Hermed opnåede de implicerede lande og-så, at Tysklands genopbygning kunne styres frem for skabe et vakuum med fare for kom-munistisk indflydelse. Nogle vil således påstå, at NATO er oprettet for at overvåge, atTyskland ikke igen udviklede sig til en militær hegemon i Europa. Institutionaliseringenblev således genererende for genopbygningen af Europa, ikke mindst med støtte fra USA.Med Tysklands optagelse i NATO i 1955 ses institutionaliseringen som vejen til at bindeNATO alliancen sammen på de frie demokratiske værdigrundlag mod den ydre fjende. FraNATO’s grundlæggelse og ikrafttræden kan følges en lang række af institutionaliseringer,der hver for sig og sammen binder de europæiske NATO-lande sammen. Pacta Sunt Ser-

75 NATO Hand book 2002. Chronology, p. 412.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 40

vanta76 skulle for de enkelte staters vedkommende måske i højere grad forstås som for-pligtigelser frem for interesser i de første år af organisationens levetid. Det skal senerevise sig, at stater i perioder vægter interne interesser højere end eksterne forpligtelser,med knas i alliancen til følge. Herom mere i kapitel 7.Institutionaliseringen tager sit udgangspunkt med NAC77 første møde i Washington i sep-tember 194978, I maj 1950 lancerer den franske regering Schumann planen, der skal sikrekontrol med Tysklands stål og kul produktion. Hermed ses en indirekte sikkerhed genneminstitutionaliseringen. På den militære side dannes i december 1950 SACEUR79, idet Ge-neral Dwight D. Eisenhower udpeges som første chef. SHAPE bliver operationelt med ho-vedkvarter i Rocquencourt ved Paris i April 1951. Den tidligere nævnte Schumannplanudmønter sig i foråret 1951 til Kul- og Stålunionen med deltagelse af Frankrig, Belgien,Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland. Hermed kunne en evt. ensidig oprustning mo-niteres landene imellem. Det skal her anføres, at også fælles uddannelser NATO landeneimellem blev en del af institutionaliseringen. Således blev NATO Defence College etable-ret i Paris i 1951. NATO Defence College var og er en uddannelsesinstitution, hvorNATO’s militære og civile ledere uddannes.

4.4.2. NATO’s første udvidelse.I takt med genopbygningen af Europa, og dermed en genopståen af de europæiske øko-nomier og sikkerhedskrav mod den trussel Sovjetunionen udgjorde, øgedes kravet om enformalisering af samarbejdet de europæiske stater imellem. Det transatlantiske bånd, dermed NATO’s grundlæggelse i 1949 var blevet formaliseret, havde i kraft af USA den nød-vendige økonomi og den politiske slagkraft til at modstå Sovjet. Der var fra Sovjetisk sideikke tale om en demilitarisering i Østeuropa, men en fortsat militær besættelse, med detformål at indføre Moskva-tro regeringer i de østeuropæiske lande. Det var for NATO,d.v.s. de første medlemslande og USA, væsentligt at få knyttet de vestlige lande sammen ien alliance. At der heri også lå en inddæmningspolitik rettet mod Sovjetunionen var blotendnu en drivkraft til at udvide NATO’s sydlige flanke. Udvidelsen med Grækenland ogTyrkiet var således en realitet i 1952.

4.4.3. NATO’s anden udvidelse.Den Kolde Krig blev i starten af 50’erne en realitet. Sovjetunionens erklæring om, at dennu havde udviklet brintbomben som en del af sit våbenarsenal, blot få måneder efter Sta-lins død i 1953, lagde det nødvendige ydre pres på Europa og NATO til at øge samarbej-det. De måtte fastholde den hårde sikkerhed i Europa, samtidig med, at også den indirektesikkerhed udvikledes. Således blev Tyskland og Italien optaget i WEU i oktober 1954. Alle-rede i maj 1955 blev Tyskland medlem af NATO. Den økonomiske hjælp til genopbygning,det interstatslige forhandlingsfora af mange forskellige institutioner som Kul- og Stålunio-nen, WEU, FN og NATO gør det således muligt at skabe tillid, de europæiske lande imel-

76 Motto fra den westfalske fred i 1648. Aftaler skal holdes.77 North Atlantic Council. NATO’s øverste civile myndighed.78 NATO Hand book 2002. Chronology, p. 413.79 SACEUR: Supreme Allied Commander Europe. SACLANT dannes først i foråret 1952. NATO Hand book2002, p. 414.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 41

lem. Men det skal også understreges, at Tyskland i 1955 ikke havde de store manøvremu-ligheder inden for alliancen, men i høj grad, og højere end de øvrige europæiske lande ,måtte følge princippet om Pacta Sunt Servanda. Til sammenligning kan ses, at Frankrig ivid udstrækning manøvrerede mellem forpligtigelser og interesser. NATO arbejdede alle-rede i maj 1952 på et europæisk forsvarsalliance initiativ med et forsøg på at rejse Euro-pean Defence Community (EDC), der involverede Belgien, Frankrig, Italien, LuxembourgHolland og Tyskland. Men allerede i 1954 gik dette initiativ i opløsning, da Frankrig gikimod ratificeringen af en sådan traktat.I disse år skete der en tilsvarende udvikling i Østeuropa og det kan konstateres, at Sovjet-unionen til en vis udstrækning var den reagerende part over for de vesteuropæiske institu-tionaliseringstiltag. Således oprettedes Council for Mutual Economic Assistance, i russiskforkortelse: SEV (COMECON) i al hemmelighed i januar 1949 som en reaktion mod denstadig tættere økonomiske integration mellem de kapitalistiske lande inden for rammerneaf bl.a. den daværende Organisation for European Economy and Cooperation (OEEC)samt International Monetary Fond (IMF) og Verdensbanken (Bretton Woods systemet80).COMECON blev nedlagt få måneder efter murens fald og omvæltningerne i Øst i 198981.Sovjetunionen måtte også reagere på oprettelsen af den vesteuropæiske forsvarsalliance.Det gjorde Sovjet med oprettelsen af Warszawapagten. Warszawapagten blev formeltkaldt traktaten om venskab, samarbejde og gensidig bistand. Pagten blev undertegnet iWarszawa den 14. maj 1955 af Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, Sovjetunionen,DDR, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Den formelle baggrund for oprettelse af Warszawapag-ten var det tættere militære samarbejde mellem USA og Vesteuropa, der fandt sted medForbundsrepublikken Tysklands optagelse i NATO den 9. maj 1955. En anden årsag varden østrigske statsaftale af 15.maj 1954, hvorefter grundlaget for at beholde sovjetisketropper i Ungarn og Rumænien faldt bort. De umiddelbare konsekvenser af oprettelsen afWarszawapagten var små, da Sovjetunionen forinden havde udviklet tætte militære relati-oner med de enkelte østeuropæiske lande. Men med dannelsen af Warszawapagten fikdet militære samarbejde med årene tilført et stærkere multilateralt element82.Med Tysklands indtræden i NATO, og DDR’s militarisering syntes konfrontationerne skar-pe i starten af 1956, og med Ungarn-krisen i 1956 måtte Europa opleve, at den frie demo-kratiske proces blev undertrykt i Østeuropa.

4.4.4. NATO’s tredje udvidelse.NATO’s tredje udvidelse fandt først sted i 1982, med optagelsen af Spanien. Hen ved 30år går således, hvor NATO’s medlemsskare er konstant. Men i disse 30 år udfordres

80 I 1944 mødtes de allierede parter i Bretton Woods, i USA's New Hampshire. Formålet var at etablere etsystem af faste, men justerbare valutakurser og guldindløseligheden. Landene kunne således vælge mellemdirekte binding til guld, eller indirekte binding gennem dollaren, som var defineret i forhold til guld (35 dollarpr. ounce guld). Systemet blev døbt Bretton Woods Systemet og eksisterede indtil 1971. Håbet var at stabili-sere pengestrømmene mellem handelspartnere i forskellige lande, og at den internationale samhandel villeøges i takt med at risikoen for uforudsete udsving i valutakurserne mindskedes. http://www.eu-oplysningen.dk/emner/euro/doc003/81 Opslag i Lademanns leksikon.82 Opslag på www.leksikon.org.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 42

NATO ved en række begivenheder, der her kun berøres overfladisk, og primært hvor dethar institutionel karakter.En række organisationer, råd og arbejdsgrupper skabtes under NATO’s paraply83. Menogså på den intereuropæiske politiske scene sås væsentlige tiltag. Således oprettes Or-ganisation for European Cooperation and Developement (OECD) som en afløser for OE-EC. I 1965 meddeler Præsident de Gaulle84, at Frankrig agter at trække sig ud af NATO’sintegrerede militære samarbejde gældende fra 1969. Dette må ses som en væsentlig kriseinden for alliancen, hvor Frankrig går mod Pacta Sunt Servanda, med ønsket om ikke atskulle følge hegemonen USA. Frankrig så sig selv som stormagt i Europa, og med stigen-de uenighed om NATO’s USA-ledede Europapolitik, kunne Frankrig næppe markere sitstandpunkt kraftigere. Med institutionaliseringens vidtforgrenende netværk forblev Frankrigfortsat en integreret del af Europa, om end det militære sammenhold havde lidt et neder-lag. Som konsekvens måtte væsentlige dele af NATO’s institutioner flytte geografisk place-ring til Belgien, Tyskland, England og Italien. Det var i institutionaliseringens navn væsent-ligt, at Frankrig ikke blev isoleret, men gennem de mange andre fora forblev en integreretdel af Europa.SALT I og SALT85 II aftalerne samt ABM86 traktaten fra 1972 er i vid udstrækningUS/USSR aktiviteter, der dog omhandler Europa som krigsplads. Som en følge af disseforhandlinger opstår gennem NAC et initiativ til oprettelse af Conference on Security andCooperation in Europe (CSCE), det senere OSCE, hvor Conference erstattes af Organisa-tion da det bliver permanent. Drivkraften til denne organisation er at få gennemført de så-kaldte MBFR forhandlinger om Mutural Balanced Force Reduction. En reduktion af dekonventionelle styrker i Europa. Disse må ses som en naturlig følge af forhandlingerne omreduktion af de strategiske våben gennem SALT forhandlingerne, idet NATO’s svar påWarszawapagtens overlegenhed på det konventionelle område blev svaret med overle-genhed på det nukleare område, både strategisk og taktisk.Samtidig med, at det Europæiske Fællesmarked blev udvidet i 1973, bl.a. med Danmark,skal andre væsentlige strukturændringer inden for NATO nævnes. I 1968 invaderedeSovjetiske, Polske, Østtyske, Bulgarske og Ungarske tropper Tjekkoslovakiet. NATO rea-gerede med en skarp protest gennem NAC, og Warszawapagten beskyldtes for at over-træde FN Chartret. Af uroligheder inden for NATO's egen sfære skal nævnes militærkup-pet i Tyrkiet i 1960 og yderligere to gange, senest i 1980, militærkuppet i Portugal i 1974samt regimeskiftet i Grækenland i 1974, hvor Grækenland efterfølgende trak sig ud af denintegrerede militære del af NATO, ganske som Frankrig. Fra 1974 ligeledes konflikten påCypern mellem Grækenland og Tyrkiet, der stadig ikke har fundet sin løsning. Det skal heranføres, at NATO nok har haft sine interne kriser i forbindelse med disse episoder, menNATO har holdt sig til NATO traktatens tekst, der ikke giver ret til at intervenere i intra-statslige forhold, men er en alliance for kollektiv forsvar. Metoderne for at opnå det fælles

83 Her kan nævnes NSC (NATO Science Committee), for yderligere se NATO håndbogen 50th editionpp.277-311.84 NATO Hand book 2002. Chronology, p. 42085 SALT: Strategic Arms Limitation Talks86 ABM: Anti-Ballistic Missile

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 43

værdigrundlaget har kunnet stå til diskussion i forbindelse med disse episoder af NATO’shistorie.

4.4.5. NATO’s fjerde udvidelse.Medens Warzawapagten sidst i 80’erne gik i opløsning i takt med de østeuropæiske lan-des krav om selvstændighed og demokrati, holdt NATO sammen. I den forbindelse faldtNATO’s umiddelbare raison d’être bort, idet den tidligere Warszawapagt og den tidligereSovjetunion ikke mere udgjorde den latente trussel mod Vesteuropa, der berettigede etpotent NATO forsvar. NATO kunne nu gøre et tilbageblik, og konstatere, at NATO havdevundet den Kolde Krig. Dette stillede nye og anderledes krav til NATO’s institutionalisering,såfremt alliancen fortsat skulle bestå. NATO stod nu med en stor koldkrigs-gearet organi-sation, med en ganske omfattende kommandostruktur, der bestod af en mængde hoved-kvarterer, organiseret og uddannet til at lede medlemslandenes militære styrker. En afNATO’s udfordringer blev således at tilpasse den militære kommandostruktur til de styrke-reduktioner, der måtte blive en naturlig konsekvens af den Kolde Krigs afslutning, og etåbent Østeuropa. Medlemsstaternes krav på en fredsdividende blev presserende. Et kravom en ny trusselsvurdering, og et nyt strategisk koncept blev derfor styrende for NATO’saktiviteter. Som et led i denne omstilling præsenterede NAC på et møde i Købenavn i juni1991 grundlaget for Partnerskab for Fred (PfP), der havde til formål at styrke stabilitet ogfred mellem alle europæiske lande. Initiativet skulle genereres gennem OSCE. PfP blev enrealitet efter NATO topmødet i 1994. Inden for institutionaliseringen grundlægges på dettetopmøde også CJTF-konceptet87 og udviklingen af ESDI88. Der sker altså en væsentligjustering i NATO’s struktur således, at NATO tilpasser sig til en ny situation og nye opga-ver. NATO’s indsættelse af fly i Bosnien skal her nævnes men ikke behandles.På NATO’s topmøde i Madrid i 1997 blev det efter lange og intense forhandlinger89 be-sluttet at invitere Polen, Tjekkiet og Ungarn til at forhandle om medlemskab af alliancen,samtidigt med, at man erklærede, at NATO’s dør ville forblive åben over for andre euro-pæiske demokratier, der var interesserede i, og i stand til, at leve op til alliancens krav. Detre lande blev optaget i 1999.Selv om NATO’s topmødeerklæringer i 1997 og 1999 fortsat nævnte den åbne dør, var detlænge uklart, om og i givet fald hvornår der ville komme en ny udvidelse. Set i NATO’shistoriske perspektiv kan en sådan bekymring være ganske berettiget. Ikke mindst nogleaf de store europæiske medlemslande var skeptiske over for en snarlig udvidelse. Dan-mark var vel på det tidspunkt det eneste land, der utvetydigt støttede en hurtig udvidelse,først og fremmest med de tre baltiske lande.Afgørende blev imidlertid, at holdningen til en udvidelse var positiv fra USA’s side. Der varikke den modstand, som der havde været med den tidligere udvidelse. George W. Bushhavde videreført den positive holdning fra Clintons sidste år. Bush sagde således i en tale iWarszawa i juni 2001: ”Alle Europas nye demokratier, fra Østersøen til Sortehavet, og alle,

87 CJTF: Combined Joint Task Force: Væsentligt for dette koncept var, at mindre enheder fra flere landekunne indsættes skræddersyet til den aktuelle militære operation.88 ESDI: European Security and Defence Identity. En videreudvikling af den europæiske søjle af NATO.89 Se kapitel 1, pkt. 1.1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 44

der ligger derimellem, bør have samme mulighed for sikkerhed og frihed – og den sammemulighed for at tilslutte sig de europæiske institutioner - som de gamle demokratier har”.90

4.4.6. NATO’s femte udvidelse.Som en naturlig følge af Præsident George W. Bush’s tale skulle den femte udvidelse afNATO blive ganske betragtelig. Men det var væsentligt at holde sig på god fod med Rus-land, der ikke havde været begejstret for udvidelsen i 1999. Derfor opstod 19+1, det så-kaldte NATO – Rusland Råd, hvor Rusland kom med på råd i NATO, og fra 12. september2001 stod det klart, at NATO og Rusland havde fået en fælles fjende, terrorisme. Samar-bejdet mellem Rusland og NATO var således instrumentel for udvidelsesinvitationerne tiltopmødet i Prag i 2002. Som Lord Robertson så ofte har sagt: ”er den virkelige forskelmellem 19+1 ikke et spørgsmål om matematik, men om kemi. I sidste ende er det holdnin-ger og ikke strukturer, som afgør, om vi får succes eller ej. Også her ser det lovende ud. Vihar ikke fået garanti for, at projektet vil lykkes, men vi har ikke råd til fiasko”91.Debatten op mod topmødet i Prag i November 2002 gik i vid udstrækning på om de aspire-rende lande levede op til kravene i MAP-processen. Men i september, en måned før top-mødet, bringes der nye bolde i spil. Ansøgerlandene er jo i vid udstrækning militært svagestater, der i virkelighed snarere er security consumers end security providers. Og medRuslands accept af en NATO-udvidelse bliver MAP processen kørt til side, og optagelses-runden styret af geopolitiske interesser, pakket ind i debatten om militære kapabiliteter,d.v.s. at landene kan tilbyde NATO kvalitative styrkebidrag og NATO Response Force,som skal være en hurtig udrykningsstyrke på ca. 20.000 soldater.På trods af stor spænding i medierne inviteredes 7 af de 10 selverklærede ansøgerlande,nemlig de tre baltiske lande, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien og Rumænien. Albanien,Kroatien og Makedonien blev således ikke inviteret på topmødet i Prag. Europa kan såle-des forudse, at NATO i 2004 bliver udvidet i tråd med Præsident Bush’s udtalelser i War-szawa i juni 2001, og således får de nye østeuropæiske demokratier ind i det europæiskemilitære og politiske fællesskab.

4.4.7. NATO’s krise i forbindelse med Irak krigen.Institutionaliseringen spillede en væsentlig rolle i forbindelse med NATO’s krise underIrakkrigen. USA anmodede sine NATO-allierede om støtte til at sikre Tyrkiets grænsermod et eventuelt irakisk angreb på Tyrkiet, herunder også AWACS-fly. Belgien, Tysklandog Frankrig fandt dog, at en anmodning om militær støtte som en foranstaltning mod eteventuelt irakisk angreb på Tyrkiet kunne underminere mulighederne for en diplomatiskløsning i spørgsmålet om Irak92. Dette startede, hvad der blev betegnet som den størstekrise i alliancens historie. Væsentligt er det at fastslå, at krisen havde sit afsæt i tysk,fransk og belgisk modstand mod USA krigsforberedelser, og USA’s harme over, at degamle NATO-allierede ikke sluttede op om USA politiske og militære linie over for Irak.Årsagerne hertil behandles andetsteds i dette speciale. Således skulle løsningen findes

90 FAK kompendium ”NATO, den uerstattelige garant” af Ib Fauerby: Kapitel 6, p.100.91 http://www.nato.int/docu/review/2002/issue2/danish/analysis.html92 Jyllandsposten, 1.sektion, International side 11. Belgisk veto mod NATO-støtte til krig i Irak.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 45

inden for NATO’s institutioner, idet den franske hårde linie mod amerikansk hegemonikunne udmanøvreres ved at flytte beslutningen fra NAC til den militære planlægnings-gruppe, hvor Frankrig ikke er repræsenteret. Det efterfølgende EU-topmøde konsolidere-de den i NATO afgivne erklæring ved at lade de europæiske statsledere formulere en fæl-les udenrigs og forsvarspolitik, hvilket ikke er sket før i EU’s historie. Så på trods af krisenkunne her ses et gennembrud, rodfæstet i at institutionerne ønsker at udtrykke sammen-hold også selv om der ikke er fuld enighed i medlemsskaren93.

4.5.Teoritest.Som det fremgår af pkt. 4.2, så anfører allianceteorien, at jo større grad af institutionalise-ring der findes inden for en alliance, des større er sandsynligheden for, at alliancen holder,på trods af skiftende ydre trusler. Hvilke mekanismer har holdt sammen på alliancen setmed institutionelle briller? Eksisterer disse mekanismer fortsat, og vil udvidelsen medyderligere 7 lande i 2004 have en indflydelse på NATO’s evne til at forsætte som forsvars-alliance? Disse spørgsmål skal søges besvaret i det følgende.

4.5.1. Analyse af NATO’s grundlæggelse og evne til forandring.Det har været utroligt væsentligt for NATO at være i stand til at omstille sig i takt med ver-dens sikkerhedspolitiske udvikling. Uden denne evne til omstilling ville NATO ikke havekunnet overleve afslutningen på den Kolde Krig. Det faktum, at NATO har bestået af enpolitisk og en militær søjle allerede fra NATO’s grundlæggelse har været væsentlig. Her-ved har en støt voksende institutionalisering af sikkerhedsarkitekturen gradvis spundet deeuropæiske nationalstater ind i interdependens94, med USA som limen og garanten forden konventionelle, atomare og økonomiske reserve.Da NATO blev oprettet ville USA på en gang skabe et værn mod Sovjetunionen og enramme for en europæisk forandring, sådan at krig mellem Tyskland og Frankrig fremoverblev forhindret. Det var udgangspunktet ved NATO’s grundlæggelse. I dag er spørgsmålet,om USA står alene med sin stærke fokus på den globale kamp mod terrorisme, og omeuropæerne hovedsageligt fokuserer på deres interne integrationsproces, ikke mindst set ilyset af den kommende NATO- og EU-udvidelse. Begge er uden tvivl vigtige målsætnin-ger, men spørgsmålet er, om de hænger sammen i den praktiske politiske virkelighed.NATO, de europæiske regeringer og administrationen i Washington må finde et fællesværdigrundlag for deres videre samarbejde inden for de vestlige institutioner. I modsat faldvil USA ignorere NATO og gå egne veje, og europæerne vil dyrke integrationsprocessernei EU95. Men der er god grund til at antage, at en europæiske linie og en USA linie vil kunnefinde fælles fodslag. EU har brug for NATO af åbenlyse militære grunde. EU har ikke kun-net skabe sammenhold om Den Vesteuropæiske Union (WEU), der er gået i opløsning, ogsenere inden for ESDP96, hvor blandt andet Danmark ikke er med. NATO der imod harmed sine militære og politiske organisationer, og ikke mindst de militære kommando- ogstyrkestrukturer, et middel til at føre europæiske militære operationer ud i livet. 93 Lektor Henrik Larsen i DR deadline 17 FEB 200394 Interdependens i betydningen af gensidigt afhængighedsforhold.95 Lykke Friis i militært tidsskrift nr. 3, juni 2002 :Rejsebrev fra USA.96 ESDP: European Security and Defence Policy.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 46

Det kan konkluderes, at EU har brug for NATO, også fordi det er i europæisk interesse atbevare et godt forhold til USA. NATO, heriblandt USA, har til gengæld brug for et dyna-misk EU. EU er det egentlige forum for visionen om kvalitativ forandring, for i sidste endekan hverken USA eller Rusland deltage i den europæiske integration.Samtidig vil EU, gennem DCI fra Helsinkiaftalen, spille en afgørende rolle, når de euro-pæiske lande skal modernisere deres militære styrker. Gennem DCI skal der skabessammenhæng til NATO. Moderniseringen er nødvendig, hvis europæiske styrker skalkunne arbejde sammen med USA, men også hvis de skal handle på egen hånd. Det ereuropæernes problem, at de ikke har penge til at hæve forsvarsbudgetterne. En måde atkunne imødegå dette under udnyttelse af institutionaliseringen er ved at specialisere sinemilitære kapabiliteter. Således kan dyre traditionelle hære skæres ned.

Det kan konkluderes at specialiseringen vil øge den militære effektivitet, men også denpolitiske interdependens i Europa. Derfor kan specialiseringen kun ske inden for rammenaf EU, hvor store og små lande i fællesskab bliver enige om de politiske spilleregler, somdeler indflydelse og ansvar staterne imellem. NATO har vist sig utilstrækkelig på dette om-råde.

Det er tankevækkende, at Storbritannien som den stærke NATO tilhænger har været et afde førende lande i udbygningen af EU’s forsvarsdimension. Storbritannien frygter, atmanglende militær modernisering i Europa vil skade det transatlantiske bånd, og de ervillige til at satse på såvel EU som NATO for at bibeholde det. Dette kan også forklareStorbritanniens klare støtte til USA’s krigsforberedelse mod Irak.NATO, og for den sags skyld også EU, er begge stærkt bureaukratiserede institutioner,der, som teorien karakteriserer det, rodfæster organisationen og skaber en kadre af men-nesker hvis arbejde og karrieremuligheder sikres ved institutionens overlevelse. De vil ar-bejde på alliancens overlevelse på trods af skiftende ydre trusler og omstændigheder. Jolængere en alliance eksisterer, jo større vil bureaukratiet blive, og dermed antallet af densadvokater vokse. NATO’s kommandostruktur er et meget omfattende hierarki af hoved-kvarter og stabe. Den var oprindeligt indrettet med henblik på forsvar mod et større angrebfra øst. Siden afslutningen af den Kolde Krig er kommandostrukturen blevet reduceret i tonedskæringsrunder. Men allerede inden den seneste reform var gennemført, var derkræfter, primært de større medlemslande, der stillede krav om yderligere reduktioner ikommandostrukturen. Argumentet er, at kommandostrukturen stadig afspejler den koldekrigs scenarier, og derfor ikke er tilpasset de nye trusler. Men virker institutionaliseringenstadig som limen i NATO. Da NATO-landene efter 11. september støttede USA’s kampmed terror gennem NATO-traktatens artikel 5, var det NATO’s musketered, der blev akti-veret. Men da kampen skulle udkæmpes var det ikke NATO’s kommandostrukturer derstøttede eller ledede kampen, men USA selv. Årsag hertil skal findes i USA’s manglendetillid til at politisk enighed om militære operationer kunne opnås inden for NATO. Dette varmed al tydelighed set under Kosovo konflikten i 1999. Kosovo konflikten, USA’s kamp mod

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 47

terror og en ny Golfkrig, baseret på ”coalition of the willing”, viser, at amerikansk-ledede97

kampagner ikke vil anvende NATO-kommandostrukturen.

4.5.2. Analyse af NATO’s udvidelser.Som beskrevet, har NATO gennemført fire udvidelser, og er i gang med den femte, efter atyderligere 7 lande er inviteret i forbindelse med Prag-topmødet. Med udgangspunkt i disseudvidelser kan det konstateres, at NATO har tilpasset sin institutionalisering med denskiftende sikkerhedspolitiske situation gennem alliancens 54-årige historie. De første treudvidelser må dog ses i et andet lys end de to sidste. De tre første udvidelser fandt stedunder den Kolde Krig, og NATO’s overvejelser bag disse udvidelser synes i vid udstræk-ning at have været baseret og målrettet på at styrke alliancen militært og geopolitisk. Op-tagelsen af Grækenland og Tyrkiet må ses som en led i en inddæmning af Sovjetunionen.Udvidelsen med Tyskland var et spørgsmål om at få Tyskland til at stille militære styrker tilsit eget og NATO forsvar, og slutteligt må optagelsen af Spanien ses som et geopolitisktiltag til at kunne beherske indsejlingen til Middelhavet med andet end Gibraltar. Institutio-naliseringen spillede i forbindelse med disse udvidelser en væsentlig rolle for at få strikketsikkerhedsarkitekturen i Europa sammen. Det er med disse gamle lande i NATO, at denKolde Krig vindes. Det er disse lande, der efter den Kolde Krigs ophør udfordres væsent-ligt med hensyn til om NATO kan overleve som alliance, henset til det faktum, at NATO’sraison d’etre med Sovjetunionens opløsninger bortfalder. Frygten for, at NATO ikke villeevne at omstille sig medførte hurtigt argumenter for at NATO ville gå i opløsning. Men,som teorien anfører, så har en alliance gode muligheder for at overleve, hvis den besidderen bred vifte af kapabiliteter og kan drage nytte af sine organer og ekspertise i en omstil-lingsproces til nye opgaver. NATO synes at have demonstreret denne evne. NATO har togange siden 1990 ændret sit strategiske koncept, og herved tilpasset sig til den skiftendesikkerhedspolitiske situation. Der ligger i skrivende stund et pres på NATO for at tilpassesig til terrortruslen, og dette spørgsmål kan blive af væsentlig betydning for NATO’s videreskæbne. Dette er nærmere behandlet i kapitel 2. Rent institutionelt har NATO undergåetvæsentlige ændringer i to omgange siden den Kolde Krigs ophør. Kommandostrukturenblev i 1994 tilpasset CJTF-koncepten, og i 2000 gennemførtes en reduktion af NATO ho-vedkvarterene, der ikke mindst lå til grund for reduktioner og tilpasninger i styrkestruktu-ren. NATO har således vist evnen til at tilpasse sig organisatorisk til de europæiske landeskrav om nedskæringer i styrkestrukturen. For Danmarks vedkommende har disse tilpas-ninger blandt andet medført afvikling af Corps LANDJUT i Rendsburg, etablering af Multi-national Corps Northeast i Polen98. Men det har også medført en tvivlsom fremtid for detsub-regionale NATO-hovedkvarter, JHQ NE en tvivlsom fremtid. Netop disse sub-regionale hovedkvarterer står til debat i udvidelsesprocessen, idet nye NATO-lande vil øn-ske at få en NATO-installation på egen territorium som garanti for den hårde sikkerhed99.Dette kan kun ske på bekostning af nuværende hovedkvarter, da der ikke er belæg for at

97 Der vil næppe være andet end amerikansk ledede kampagner, da kun USA har den nødvendige strategi-ske og teknologiske kapacitet.98 Dette er dog endnu ikke tilmeldt NATO’s styrkestruktur99 Ved hård sikkerhed forstås den direkte militære sikkerhed der blandt andet opnås gennem NATO-taktatens artikel 5.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 48

øge antallet af sub-regionale hovedkvarterer grundet den manglende trussel mod sub-regionerne. Enten må de sub-regionale hovedkvarterers opgaver redefineres, eller de månedlægges. Et eksempel på at institutionalismen fungerer udtrykkes i Generalløjnant OveHøegh-Guldberg Hoff’s tolkning af kommandostrukturens 3. niveau set i lyset af NATO ogEU-udvidelsen100. Generalen taler for en bevarelse af hovedkvarteret, men med nye opga-ver som ligger et stykke fra hovedkvarterets oprindelige regionale opgaver, blandt andetsom integrationsinstitut for nye NATO-lande. Det skal anføres, at Joint Headquarters Nor-theast skæbne fortsat er usikker.

Det kan således konkluderes, at teorien har bæring for så vidt angår alliancens interneevne til at opretholde institutionaliseringen, og evnen og viljen til at udnytte eksisterendeinstitutioner.NATO’s udvidelse i 2004 vil næppe medføre, at NATO i større stil etablerer hovedkvartereri de nye lande, som det ellers er sket ved NATO’s tidligere udvidelser101. Dette kan givefrustrationer i de nye lande, da NATO installationer er synlige resultater af landenes sik-kerhedspolitik. Synlige resultater, som borgerne har brug for at se i nye demokratier. Denmilitære integration må ligeledes forudses at gå væsentligt langsommere, da der ikke vilvære den samme grad af øvelser uden multinationale stabe i landene102.

På spørgsmålet, om NATO’s institutionalisering vil blive fastholdt efter udvidelsen i 2004,kan det umiddelbart besvares med et: kun i mindre grad. Det kan konkluderes, at den hid-tidige succes med at integrere nye land i NATO gennem institutionalisme vil ikke finde stedi samme grad, og den hårde sikkerhed som de nye lande håber på at få vil ikke komme tiludtryk på helt samme måde som det er set i NATO hidtil. Det er dog vores opfattelse, atNATO-landenes formål med at arbejde bredt på alle NATO’s samarbejdsfora fortsat vilvære måden at sikre NATO’s eksistens, og den militære og politiske ledelse af NATO vilsøge at bevare den transatlantiske forbindelse ved at tilpasse NATO til, også i fremtiden,at være en forsvarsalliance.

4.5.3. Analyse af NATO’s krise i forbindelse med Irakkrigen.I forbindelse med Irakkrisen kan det konstateres, at NATO’s troværdighed som konsensusalliance blev sat på en prøve. Som beskrevet i empirien, har NATO før redet kriser af, menfrem til 1989 har NATO altid haft en ydre, klart defineret trussel. Det er med grundlag i for-skellige værdier, at USA og Vesteuropa herefter kommer i modsætningsforhold. USA’sglobale terrorbekæmpelse for at opnå ”homeland security” kontra den europæiske integra-tionsproces. Med Tysklands kansler Gerhard Schröders tidlige valgkampsmelding om ikkeat støtte en USA krig mod Irak, og et fornyet fransk forsøg på at cementere sig som den

100 Generalen var indtil september 2002 chef for Joint Headquarters Northeast i Karup, og artiklen har væretbragt i Militært Tidsskrift nr. 3 juli 2002, side 308 – 322.101 Der er dog heller ikke etableret NATO installationer i Polen, Tjekkiet og Ungarn, men Ungarn udgør logi-stisk bagland for styrkerne på Balkan, og Polen har det Tysk-Dansk-Polske korpshovedkvarter. Det skal herigen fastslås, at dette ikke er et NATO-hovedkvarter, men et trilateralt hovedkvarter.102 Denne vurdering er baseret på egne oplevelser i forbindelse med implementeringen af HQ MNC NE, hvoren af forfatterne var adjudant for den polske Deputy Commander HQ MNC NE. Meget aktivitet var baseretpå flagwaving og synliggørelse af hovedkvarteret i Polen.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 49

europæiske stormagt, der modsætter sig USA’s hegemoni, er alliancens konsensus sværat opnå. Når NAC så, i modsætning til tidligere kriser, ikke opnår enighed før den giver etstatement til pressen, er krisen i fuld flor. Krisen blev i NATO grebet an under udnyttelse afde muligheder, institutionalisering giver. Dette er helt i trit med teorien, og kan forklaresgennem teorien. Da det stod klart, at der ikke kunne opnås politisk enighed i NAC, blevbeslutningen manøvreret over i det militære råd, hvor både Frankrig, Tyskland og Belgienkunne slippe ud uden at tabe ansigt. Frankrig, fordi Frankrig ikke er med i det militære råd,og derved ikke kunne modsætte sig enighed. Tyskland og Belgien ved at det militære rådopfordrede Tyrkiet til at anmode om støtte bilateralt, hvorved det enkelte land kunne træffesin afgørelse uden om NATO. Siden hen har NATO holdt lav profil for ikke at skade allian-cen mere end nødvendigt. NATO udviser som alliance viljen til fortsat at bestå.

NATO’s institutionalisme vurderes således forsat at fungere til beskyttelse af alliancen.NATO har fået skår i forbindelse med Irakkrigen, men det vurderes ikke afgørende for omNATO overlever som forsvarsalliance set fra institutionaliseringens perspektiv. Tværtimodhar krisen vist NATO-landenes evne og viljen til at bevare NATO.

4.6. Delkonklusion.NATO’s institutionalisering vil kun i mindre grad blive fastholdt efter udvidelsen i 2004. Denhidtidige succes med at integrere nye land i NATO gennem institutionalisme vil ikke findested i samme grad, og den hårde sikkerhed som de nye lande håber på at få vil ikke kom-me til udtryk på helt samme måde som det er set i NATO hidtil. Det er dog specialegrup-pens opfattelse, at institutionaliseringens formål med at arbejde bredt på alle NATO’s ka-pabiliteter fortsat vil være måden at sikre NATO’s eksistens, og den militære og politiskeledelse af NATO vil søge at bevare den transatlantiske forbindelse ved at tilpasse NATOtil, også i fremtiden, at være en forsvarsalliance. Irakkrigen vurderes ikke at skade NATOafgørende, idet NATO her netop viste evne og vilje til at løse problemer gennem udnyttel-se af institutionaliseringens muligheder, under hensyntagen til den aktuelle politiske situa-tion.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 50

KAPITEL 5

VIL NATO OPRETHOLDE IDEOLOGISK SOLIDARITET OG IDENTITET?

5.1. Indledning.At opretholde noget antyder, at der er noget man har og ønsker at fastholde, og når kapi-telspørgsmålet drejer sig om at fastholde ideologisk solidaritet og identitet, hvad menesder så egentlig med det? Med ideologisk solidaritet menes en gensidig støtte til at opret-holde den samfundsopfattelse, der er det fælles grundlag i NATO; altså ideer om demo-krati, markedsøkonomi og retssikkerhed. Identitet bruges i forbindelse med landenes selv-opfattelse, hvad der definerer og adskiller et land i forhold til et andet land f.eks. kulturelt.Jo mindre forskel jo større sammenhold. Endelig dækker et sikkerhedsfællesskab overNATO’s udvikling fra en forsvarsalliance med en veldefineret fjende og værdigrundlag til etsikkerhedsfællesskab med et meget svagt eller helt fraværende trusselsbillede men medsamme værdigrundlag. Sikkerhedsfællesskabet er udvidet med forventninger til økono-misk vækst, øget samhandel og kommunikation samt skabelse af sociale netværk natio-nerne imellem. Disse begreber indgår alle i den opstillede teori. Formålet med kapitlet er atgive en vurdering af om NATO’s ideologisk solidaritet og identitet vil medføre et sikker-hedsfællesskab, der ud fra den opstillede teori vil kunne medvirke til at opretholde NATOsom en alliance.

5.2. Metodik.Der vil indledningsvis blive redegjort for den opstillede allianceteoris omtale af ovennævntebegrebers alliancebevarende egenskaber. Her efter vil teorien blive illustreret med empirifor efterfølgende at kunne teste teorien i forhold til NATO’s forventede udvikling. Kapitletafsluttes med en delkonklusion, hvor spørgsmålet om hvorvidt NATO kan opretholdes somen forsvarsalliance på baggrund af den ideologiske solidaritet og identitet vil blive søgt be-svaret.Der skelnes i dette kapitel ikke imellem de allerede optagene 3 østeuropæiske lande og denye 7 medlemslande ligeledes fra Østeuropa. De 10 østeuropæiske lande behandles i for-hold til de øvrige NATO medlemmer som en homogen gruppe med fælles karakteristika.Dette kan ses som en voldsom stereotypi, men at man kan tale om kulturel profilering oggruppering af lande er tidligere vist af hollænderen Hofstede103. I dette speciale begrundeshomogeniseringen af de østeuropæiske lande således ikke bare med den geografiske pla-cering, men blandt andet med at ni ud af de ti var medlem af WAPA og at de er alle er tid-ligere kommunistiske lande uden en demokratisk tradition samt, at borgerne har (haft) etanstrengt forhold til staten104.

103 Jf. ”Kulturer og organisationer” af Geert Hofstede, Schultz Erhvervs Bøger, 1991.104 Jf. ”Kulturelle verdener – Kultur og kulturkonflikter i Europa”, pp. 143-144, af Anne Knudsen og LisanneWilken, Columbus, 1993.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 51

5.3. Teori.Allianceteorien beskriver, at ideologisk solidaritet eksisterer når to eller flere uafhængigestater deler fælles politiske mål og værdier, mens de stadig betragter sig som selvstændi-ge politiske enheder. Alt andet lige vil stater alliere sig med regeringer, hvis politik er iden-tisk med deres egen. Ved at støtte hinanden bidrager de til konsolideringen af fælles vær-dier som f.eks. demokrati. Ideologisk solidaritet kan reducere konflikter internt i alliancenog forfølgelsen af fælles mål kan opretholde alliancen lang tid efter, at grundlaget for alli-ancen er forsvundet.Alliancer kan således opretholdes alene fordi medlemmerne ser sig selv som en integreretdel af et større politisk fællesskab. Staterne ser ikke sig selv som enkelt-enheder og kanderfor ikke forestille sig en opløsning af fællesskabet. Denne opfattelse står i skarp kon-trast til den almindelige opfattelse, at en alliance er en overenskomst mellem stater. Nårdisse stater indgår i alliancen for at fremme individuelle interesser, kan en ændring i trus-selsbilledet give anledning til, at staterne revurderer medlemskabet. Havde alliancen deri-mod skabt/haft en udtalt ideologisk solidaritet, som før nævnt, ville det vanskeliggøre for-følgelsen af nationale interesser. En sådan alliance vil derfor være mindre påvirkelig afydre ændringer i trusselsbilledet og dermed besidde større evne til at bestå selv ved etfravær af en trussel. En sådan alliance benævnes, sikkerhedsfællesskab.

5.4. Empiri.Når ideologisk solidaritet og identitet skal beskrives hvorledes skal sagen så gribes an?NATO har opstillet følgende krav som organisationen stiller til nye medlemmer105:

• Nye NATO aspirant lande forventes at nå visse mål inden for bl.a. de politiske ogøkonomiske områder.

• Afslutningen af enhver international-, etniskkonflikt eller grænsestridighed med fre-delige midler.

• Vilje til at yde retssikkerhed og menneskerettigheder samt etablere demokratiskkontrol over de væbnede styrker.

• Fremme stabilitet og velfærd gennem økonomisk frihed, social retfærdighed og an-svar over for miljøet.

Kontrol og vejledning i opfyldelsen af disse krav, er formaliseret i den såkaldte MAP-proces, hvor NATO kontrollerer de enkelte aspirantlandes fremskridt.

Specialegruppen har valgt at bruge disse krav som målestok for ikke alene de nye med-lemmer men også de gamle medlemmer, idet det vil være interessant at konstatere, hvor-vidt kravene til nye medlemmer også opfyldes af de gamle medlemmer.

5.4.1. Ideologisk solidaritet og identitet blandt de gamle NATO medlemslande.I traktatens præambel står de værdier nævnt som NATO er fælles om og er villig til at for-svare. Det er værdier som demokrati, individuel frihed, retssikkerhed samt fremme af sta-bilitet og velfærd. Alliancen har således knyttet sin identitet til disse begreber og vil med 105 NATO handbook, 2001, side 66.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 52

våben i hånd forsvare dem overfor en angribende fjende. At man internt i NATO ikke erenige om alt, demonstrerer man tydeligt ved at fremvise en række væsentlige meningsfor-skelle med bl.a. historisk, politisk, økonomisk og kulturel baggrund. Konfliktkonstellationer-ne har bl.a. været Frankrig - USA og Grækenland - Tyrkiet. Uenighederne har dog ikkeværet større end, at alliancen har kunnet holde sammen i over 50 år.Store sprækker i den ideologiske solidaritet har dog vist sig i forbindelse med opfattelsenaf Irak krigens nødvendighed.

5.4.1.1. Nuværende NATO landes status inden for de politiske og økonomiske om-råder.Her kan man med rette nævne den europæiske union (EU), idet de fleste NATO lande ermedlemmer af EU. EU er et eksempel på politisk og økonomisk fællesskab, der i høj gradbygger på et fælles værdigrundlag. Tyrkiet kan nævnes som et godt eksempel på et NATOland, der ønsker medlemskab af EU, men ikke opfylder de politiske og økonomiske betin-gelser herfor. Betingelserne for medlemskab af henholdvis NATO og EU er således ikkehelt identiske.

5.4.1.2. Nuværende NATO landes internationale-, etniske konflikter eller grænsestri-digheder.Den eneste internationale konflikt af nyere dato mellem medlemslandene er konflikten påCypern mellem Tyrkiet og Grækenland. Her må begge landes NATO medlemskab frem-drages som et eksempel på, at en konflikt undertrykkes såfremt parterne knyttes nærmerehinanden. På samme måde findes ingen grænsekonflikter medlemslandene imellem ogder er ikke udsigt til, at nye skulle opstå. Derimod optræder der en række etniske konflikteri medlemslandene. Her kan nævnes det baskiske mindretal i Spanien, kurderne i Tyrkietog den nordirske konflikt.

5.4.1.3. Nuværende NATO landes retssikkerhed, menneskerettigheder samt demo-kratisk kontrol over de væbnede styrker.Umiddelbart kunne det synes som en selvfølge, at disse krav er opfyldt i de gamle NATOmedlemslande. Men i nyere tid har der været kortere eller længere perioder med militær-kup i henholdsvis Tyrkiet (1960, 1971 og 1980-83) og Grækenland (1967og1973), samt erden demokratiske kontrol over de væbnede styrker i Portugal først indført i 1976 medovergangen til parlamentarisk demokrati106.Hvad angår retssikkerheds- og menneskerettighedssituationen i de gamle NATO lande erindtrykket forskelligartet. Lande som Spanien, Portugal og Tyrkiet nævnes i forbindelsemed anklager om brug af tortur. I fortsættelse af disse tre lande nævnes Grækenland ogStorbritannien i forbindelse med politibrutalitet og generelle brud på menneskerettigheder-ne. Fælles for disse og andre lande er anklagerne om manglende retssikkerhed; langvari-ge varetægtsfængslinger og mystiske dødsfald af anholdte, der har været i myndigheder-nes varetægt107.

106 Jf. artiklerne “Tyrkiet”, ”Grækenland” og ”Portugal” fra Gyldendals leksikon 2002.107 Amnesty International report 2002. web.amnesty.org/web/ar2002.nsf/regEUR?OpenDocument.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 53

5.4.1.4. Medlemslandenes stabilitet og velfærd gennem økonomisk frihed og socialretfærdighed samt ansvar over for miljøet.De gamle NATO lande er alle velfærdssamfund med forskellig grad af socialt sikkerheds-net. Den sociale retfærdighed kommer til udtryk i, at alle borgere principielt har sammemuligheder i samfundet og, at man ikke er ekskluderet på forhånd på grund af for eksem-pel politisk overbevisning, trosretning og lignende. Det betyder dog ikke, at der ikke her-sker social ulighed i landene.De gamle NATO lande har alle fokus på miljøet og dets betydning for kommende genera-tioner. Landene har derfor sammen med andre lande i verden indgået f.eks. koyoto-aftalen, hvor de enkeltvis forpligter sig overfor hinanden til at iværksætte miljømæssigetiltag for at begrænse eller reducere forureningen. Undtagelsen er USA, der på miljøområ-det har valgt at gå enegang.

5.4.2. Findes ideologisk solidaritet og identitet blandt de nye NATO medlemslande?I sagens natur forudses det, at disse begreber ikke er at finde i samme omfang som blandtde gamle NATO lande, hvilket jo netop er begrundelsen for de iværksatte MAP-processer.

5.4.2.1. Nye NATO aspirant lande forventes at nå visse mål inden for bl.a. de politi-ske og økonomiske områder.Visionen for de østeuropæiske lande var i starten af 1990’erne en hurtig overgang til de-mokrati og markedsøkonomi. Men forandringen fra kommunistiske et-parti diktaturer medplanøkonomi til demokratier med økonomisk fremgang er stadig i en skrøbelig udviklingher i 2003. De økonomiske reformer har i flere lande givet fremgang. Sloveniens BNP pr.indbygger nærmer sig Portugals (der er EU’s fattigste). Bulgarien, Rumænien og Letlandligger på 20% af Sloveniens niveau. Økonomierne er i positiv fremgang, i de østeuropæi-ske NATO aspiranter er BNP pr. indbygger steget med 40% de sidste 10 år mod 26% iEU. I den øvrige del af Østeuropa er BNP kun steget 15%.De nye og kommende NATO medlemmer sammenligner sig dog ikke med f.eks. Rusland,men med levestandarden i de gamle NATO lande. Der er derfor ikke glæde over den rela-tive fremgang, men derimod skuffelse over den absolutte forskel i forhold til vesten.Dette forhold forværres af befolkningernes udbredte opfattelse, at den øgede velstandblandt andet som følge af privatiseringsprocessen efter murens fald, kun har givet udbyttetil eliten108.En resignerende tiltrækningen til den nationale identitet, kultur og tradition, der blev for-sømt under sovjetisk dominans, konkurrerer nu med integrationen i NATO og EU.Et væsentligt skridt imod større økonomisk fremgang for det almindelige menneske er, atder bliver skabt ægte markedsøkonomier. I dag er det ikke muligt for en normal driftig per-son at skabe en forretning uden at skulle bestikke embedsmænd og forretningsforbindel-ser. Korruption er et voldsomt problem i Østeuropa. Det ses af de mange antikorruptions-programmer, der er iværksat af Verdensbanken, Den Internationale valutafond, FN’s glo-bale program mod korruption samt de respektive landes egne programmer mod korrupti-

108 Jf. artiklen “All that NATO can be” af Charles Gati, The National interest #68, sommeren 2002. pp.79-88.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 54

on. Af bilag 2 ser man, at de nye østeuropæiske NATO lande fremstår som langt merekorrupte end de gamle medlemslande109.At korruptionen, eller i det mindste opfattelsen af korruptionens omfang, kan nå groteskehøjder ses i tjekkiske aviser, der i artikler har afsløret korruptionen i den tidligere MilosZeman regering. Beviserne mod regeringen var så overbevisende, at 70% af de adspurgtei en lokal undersøgelse mente, at landet var styret af mafiaen110.

5.4.2.2. Afslutningen af enhver international-, etniskkonflikt eller grænsestridighedmed fredelige midler.Et krav til de nye ansøgerlande er, at de ikke må have uafsluttede konflikter i forhold tilandre lande. Imidlertid finder man talrige eksempler på konflikter i og imellem disse 10 nyeNATO lande; Ungarn har talt om de 4,5 mio. etniske ungareres rettigheder, der lever især iRumænien og Slovakiet. Ungarerne har også provokeret Tjekkerne, ved at nævne Tjekko-slovakiets udvisning af tyskere og ungarere efter 2. verdenskrig. Litauen har et stort polskmindretal, hvis rettigheder til stadighed er til debat.Russiske økonomiske og mindretals interesser er også udtalte i regionen. I flere østlandelever store russiske mindretal, hvilket er et problem, idet russernes aktiviteter i et vist på-stået omfang er knyttet til organiseret kriminalitet111. Men russernes manglende rettighederi Baltikum er også et problem.

5.4.2.3. Vilje til at yde retssikkerhed og menneskerettigheder samt etablere demo-kratisk kontrol over de væbnede styrker.At der findes en række problemer med retssikkerheden og menneskerettighedssituationeni østlandene fremgår i adskillige menneskerettighedsorganisationers rapporter (AmnestyInternational og Human Rights Watch). Landene er individuelt beskrevet men de flesteproblemer går igen fra land til land.Så når Human Rights Watch f.eks. skriver om talrige brud på menneskerettighederne iUngarn er det repræsentativt for gruppen af nye NATO medlemmer; diskriminerende be-handling af sigøjnere, kvinder, asylansøgere og homoseksuelle.Politistyrkerne i de østeuropæiske lande kritiseres ligeledes for magtmisbrug og manglen-de retssikkerhed112.

5.4.2.4. Fremme stabilitet og velfærd gennem økonomisk frihed, social retfærdighedog ansvar over for miljøet.I forbindelse med Ungarns forberedelse til EU medlemskab lyder der også kritik113. Un-garns opfattelse af øvrige EU borgere som venner og ikke fjender lader meget tilbage atønske; lovgivningen diskriminerer mellem egne borgere og EU borger. EU borgere har 109 Jf. "Global Corruption Report 2003” Transparancy International pp. 264-265.http://www.globalcorruptionreport.org/index.shtml.110 Jf. artiklen “All that NATO can be” af Charles Gati, The National interest #68, sommeren 2002. pp.79-88.111 Jf. artiklen “All that NATO can be” af Charles Gati, The National interest #68, sommeren 2002. pp.79-88.112 Jf. "World report 2002, Hungary”, Human Rights Watch. http://hrw.org/wr2k2/print.cgi?europe11.html.samt Amnesty International report 2002, EUROPE,web.amnesty.org/web/ar2002.nsf/regEUR?OpenDocument.113 Journalist Peter Stockholm i DR’s P1 ”markedspladsen” d. 26 februar 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 55

ikke samme rettigheder, hvad angår køb af fast ejendom. Ved længere ophold i Ungarn erder tvungen læge undersøgelse og mange priser, gebyrer og afgifter afhænger af, om maner ungarer eller ej. Disse oplevelser har skræmt udenlandske investorer væk fra Ungarn.EU repræsentationen i Budapest undersøger pt. sagen, men Ungarn forsvarer sig med, atUngarn vil fastholde sin position som førende østland og, at ungarerne derfor selv vil fåglæde af EU medlemskabet frem for, at andre EU lande kommer og skummer fløden.Miljøsituationen i Østeuropa er bekymrende, idet deres industrier ofte er mere forurenendeend Vesteuropas. Betydelige investeringer er påkrævet for at løse disse miljøproblemer114.

5.5. Teoritest.En stærk ideologisk solidaritet og fælles identitet kan reducere konflikter internt i alliancenog forfølgelsen af fælles mål kan opretholde alliancen i et såkaldt sikkerhedsfællesskablang tid efter, at grundlaget for den oprindelige forsvarsalliance er forsvundet.Spørgsmålet er derfor, om der findes en sådan stærk solidaritet og identitet i dagensNATO og, om NATO udvidelsen vil ændre på denne situation og medføre en opløsning afalliancen.

5.5.1. Analyse af den ideologiske solidaritet og identitet blandt de gamle NATOmedlemslande?Vi har tidligere læst om NATO’s vilje til at forsvare væsentlige værdier mod en ydre fjende.Men hvordan ser det ud i en situation hvor der ikke er nogen overbevisende ydre fjende?Den ideologisk solidaritet og identitet er stærk men synes kun på en overbevisende mådeat omfatte demokrati og markedsøkonomi. Alliancen har været præget af uenighed en-keltlande i mellem og etniske konflikter og problemer med menneskerettigheder er tilsy-neladende snarere reglen end undtagelsen i de gamle NATO lande. Specialegruppen følersig ikke overbevist om, at de gamle NATO landes ideologiske solidaritet nogen sinde harværet stærk nok til, at NATO ville kunne overleve upåvirket uden en ydre fjende. Det sy-nes således muligt, at det er den parallelle europæiske integration gennem EU eller USA’shegemoni, der har bidraget til, at NATO så let kunne overleve Sovjetunionens opløsningog WAPA’s nedlæggelse.

5.5.2. Analyse af den ideologiske solidaritet og identitet blandt de nye NATO med-lemslande?Når fjenden mangler, er det de fælles værdier der knytter medlemmerne sammen. Så hvil-ke værdier er det, de nye lande har til fælles med de gamle NATO-medlemmer? Værdiersom demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed er traktat fastsat, så hvis disseværdier ikke er fremherskende i ansøger landet, er det ideen i hele udvidelsesprocessen,at der sker fremskridt inden for disse områder forinden optagelse. Som tidligere beskrevetkan østlandene udmærket parolerne om demokrati og frihed, hvorimod selve gennemfø-relsen lader meget tilbage at ønske. Det er derfor svært i en overskuelig fremtid at fore-stille sig, at de 26 NATO lande skulle kunne samles i et ubrydeligt fællesskab om begrebersom de ti yngste medlemslande kun netop er ved at stifte bekendtskab med.

114 Jf. hæftet ”Kandidaternes vej til EU”, p. 22, UM-tema, Udenrigsministeriet juni 2002.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 56

Svagheder afhjælpes ikke af de såkaldte MAP-processer, idet disse processer næstenudelukkende omhandler transformationen af de væbnede styrker. Kravene medfører storeudgifter til øgede forsvarsbudgetter. Ingen af de nye medlemslande har stærke økonomier,der er i stand til at honorere disse krav. MAP-processen fortsætter i øvrigt ikke efter at lan-dene er optaget.De 10 lande giver nærmest indtryk af at være så ideologisk fleksible, at loyalitet overfor etværdigrundlag snarere motiveres af en dominerende hegemon, i dag USA, i går Sovjet.For ansøgerlandene er motivationen til at være medlem af et NATO, der ikke beskyttermod en ydre fjende, da fjenden ikke findes, tvivlsom idet organisationens fremtidige ho-vedopgave er at drage ud i verden for at løse problemer. Det synes at stå i skærendekontrast til landenes egne problemer. Motivationen synes i virkeligheden snarere at være”signalværdien” i et NATO medlemskab. Et NATO der synes at fremstå som klubben forde lykkelige vestlige lande, med USA som den beskyttende supermagt.Det synes vanskeligt at forestille sig et udvidet NATO uden USA, idet det ville være sværtsamtidigt at forestille sig et stabilt sammenhold, der skulle bygge alene på ideologisk soli-daritet og identitet. Konklusionen er, at NATO’s forventede ideologisk solidaritet og identi-tet ud fra teoriens krav ikke synes stærk nok til at understøtte NATO’s fortsatte eksistens iet sikkerhedsfællesskab. Det er derfor tvivlsomt om NATO på baggrund af ovenståendekan opretholdes som en forsvarsalliance.

5.6. Delkonklusion.Kapitlets spørgsmål var om NATO ville kunne opretholde ideologisk solidaritet, identitet fori fremtiden at ændre karakter til et sikkerhedsfællesskab.I betragtning af, at spørgsmålet skal ses i lyset af en NATO udvidelse med syv tidligereøstbloklande, med et yderst spinkelt kendskab til vestlige værdier vurderer specialegrup-pen ikke, at de 26 landes fælles ideologiske grundlag og identitet er stærk nok til at kunnehvile i sig selv uden en ydre fjende. NATO vil derfor ud fra den beskrevne teori risikere atblive opløst på grund af det manglende stærke fællesskab.Fortsætter USA sin dominans, vil de nye medlemmer være motiveret til at bidrage til denideologiske solidaritet, ved på kort sigt at erklære sig enig i alt hvad USA måtte mene.Det er derimod vanskeligt at se de nye lande indgå i et kostbart NATO fællesskab udenUSA. Svaret er derfor ja betinget af USA’s fortsatte hegemoni.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 57

KAPITEL 6

BEVARER NATO EN HEGEMONISK LEDELSE?

6.1. Indledning.Hegemoni dækker over en førende magts indflydelse på andre stater ved hjælp af ”stokeller gulerod” metoden. En given alliance med hegemonisk ledelse er sikret mod opløsningså længe hegemonen ser sine interesser dækket af alliancemedlemskabet jævnfør denopstillede allianceteori.I vore dage er det nærliggende at betragte USA som den eneste, alle steds nærværendeog permanente hegemon i verden. Det er derfor også oplagt at placere USA’s hegemoni iNATO sammenhænge.Det er da også dette kapitels ambition, udover at påvise, at NATO har haft en hegemoniskledelse i form af USA som titelspørgsmålet antyder, at komme med bud på NATO’s fremti-dige behov for en hegemon og om der er alternativer til USA i den ledende rolle.

6.2. Metodik.Der vil i det følgende blive redegjort for de dele af den opstillede allianceteori, der beskri-ver, at hegemoni i en alliance bidrager til bevarelsen af alliancen. Herefter vil teoriens ho-vedantagelser blive belyst ved hjælp af empiriske eksempler, for endelig at teoriteste disseantagelser ved hjælp af analyser, for i den sammenfattende konklusion at komme med etsvar på ”bevarer NATO en hegemonisk ledelse ?”

6.3. Teori.At en nation vil påtage sig hegemoni i en alliance, hviler på to forudsætninger; at den føre-nde magt føler sig motiveret til at opretholde alliancen og, at denne magt er villig til at ofresig eller anvende trusler for at fastholde alliancepartnerne.En stærk nation i alliancen vil kunne forhindre opløsningstendenser ved at bære en for-holdsvis stor del af omkostningerne eller ved at tilbyde materielle goder for at motivere ogfastholde alliancepartnerne, men muligheden for at true sig til orden er naturligvis ogsåtilstede.I en bipolær verdensorden med to konkurrerende supermagter i hver deres forsvarsallian-ce, vil hegemonierne kunne se en fordel i at fastholde dominansen over sine alliancepart-nere i kampen om at opretholde magtbalancen.Motivation for at påtage sig hegemon rollen i en unipolær verden er supermagtens fort-satte globale interesser og ikke mindst forsvaret af disse interesser, som ofte kan skabebehov for at få handlinger legitimeret i verdenssamfundet.Trusler mod hegemon rollen er skift i den politiske verdensorden, hvor behov for alliancerforsvinder eller opstår i andre konfigurationer samt svigtende evne til at finansiere rollensom ledende magt.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 58

Sammenfattende kan hegemoni i alliancer og den deraf afledte alliancebevarelse forklaresved at:

• Hegemonen har et motiv til at holde liv i alliancen.• Hegemonen har evne til at fastholde alliancepartnerne.

Når den generelle teori anvendes til at vurdere hegemoni i NATO, giver det anledning til atstille en række spørgsmål:

• I hvilket omfang har USA været en hegemon i NATO ?o USA´s rolle under den Kolde Krig

• Ønsker USA stadig i fremtiden at være en hegemon ?o Hvad skulle være motivationen for USA ?o Er USA parat til at betale prisen ?o Kan man tale om at være hegemon i tid og rum ?

• Har Europa brug for USA som hegemon ?o Er der forskel i behovet mellem det ”nye” og det ”gamle” europa ?

• Kan NATO overleve uden USA som hegemon ?o Er der andre der kan påtage sig opgaven ?o Er hegemon rollen uaktuel i dagens sikkerhedspolitiske situation ?

I næste afsnit vil ovennævnte spørgsmål blive belyst gennem en række kilder.

6.4. Empiri.I dette afsnit vil hegemoni i NATO blive beskrevet ved hjælp af kilder, med henblik på atkunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt NATO bevarer en hegemoniske ledelse.

6.4.1. USA´s rolle i NATO fra 1949 til den Kolde Krigs afslutning.Den Nordatlantiske traktat bliver underskrevet 4. april 1949 i Washington af Belgien, Ca-nada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Storbri-tannien og USA. Umiddelbart efter, den 8. april, anmodede de nyslåede NATO medlems-lande, med undtagelse af Canada, Island og Portugal, om militær og finansiel assistance.Assistance udover den allerede iværksatte Marshall plan.Den 27. januar 1950 godkendte præsident Truman en plan for det integrerede militæreforsvar af det Atlantiske område. En plan der samtidig udløste US$ 900.000.000 i militærstøtte115. USA´s rolle som hegemon i NATO alliancen var hermed skabt.I traktattekstens præambel finder man formålet med NATO kort beskrevet; at bevare ogbeskytte fælles værdier som demokrati og personlig frihed116. I de tidlige strategiske kon-cepter for alliancen finder man ligeledes beskrevet, hvorledes denne beskyttelse skal findested; nemlig gennem et landmilitær forsvar af Europa mod et angreb fra Sovjetunionen ogWarszawa-pagten117. Motivationen for USA til at være hegemon er således, at forsvars-

115 NATO Handbook, 2001, side 411-413.116 NATO Handbook, 2001, side 527.117 NATO Handbook, 2001, side 43 & 51.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 59

kampen kan føres og vindes i Europa og ikke på det amerikanske kontinent. Rollerne medUSA´s hegemoni i NATO og Sovjets hegemoni i WAPA er således cementeret.

6.4.2. USA´s rolle i NATO efter den Kolde Krig og indtil 11 september 2001.I en tale af W. B. Slocombe118, amerikansk viceforsvarsminister, i juni 1996 kan man læseom USA´s syn på NATO´s fremtidige betydning og samtidig om USA’s egen rolle:

”På trods af Sovjetunionens kollaps er freden i Europa langt fra sikker. Den amerikanskeudfordring er at:

• bevare amerikansk engagement,• reagere overfor voksende europæisk integration,• gøre østlandene til en del af den europæiske sikkerhed,• sikre Rusland en passende rolle i europæisk politik.

I håndteringen af ovennævnte spiller NATO en central rolle. For at sikre målet om en sik-ker og fri verden, må USA forblive engageret og forsætte med at være stærk. Ikke mindst iEuropa.”

At USA mente disse ord, kunne ses af den fortsatte militære tilstedeværelse i Europa, hvorder var placeret omkring 100.000 soldater samt den fortsatte investering i militær løfteka-pacitet, militær teknologi m.m.

Men Slocombe gør også opmærksom på, at det ikke er af uegennyttige årsager, at USA ertilstede i Europa. Det er tvært imod vitalt for den amerikanske sikkerhed, at der herskerfred i Europa og at det amerikanske engagement i Europa sker i NATO regi.

USA ønsker et fortsat stærkt NATO og har derfor formuleret fire principper i forbindelsemed den forestående udvidelse119:

• NATO er en effektiv militær alliance og ikke et system af papirgarantier. Nye med-lemmer må derfor være indstillet på at forsvare andre medlemmer af alliancen ogNATO må være indstillet på at forsvare de nye medlemslande.

• Nye medlemslande må opretholde demokrati og markedsøkonomi, beskytte frihedog menneskerettigheder. De militære styrker skal være under civil kontrol.

• NATO træffer beslutninger gennem konsensus. Nye medlemmer forventes ikke atvære enige i alt, men det vil ikke hjælpe at importere ustabilitet og uenighed ind i al-liancen.

• NATO er en militær organisation. Nye medlemmers militære styrker forventes atkunne samarbejde effektivt med de nuværende medlemmers militære styrker. Detteindebærer ikke uoverskuelige investeringer, men det indebærer åbenhed om for-svarsbudgetter, -planer og accept af NATOs militære doktriner.

118 Tale af W. B. Slocombe, amerikansk viceforsvarsminister, 14. juni 1996.www.defenselink.mil/speeches/1996/s19960614-slocombe.html119 Tale af W. B. Slocombe, amerikansk viceforsvarsminister, 14. juni 1996.http://www.defenselink.mil/speeches/1996/s19960614-slocombe.html

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 60

Fremtidens forsvar kræver militære investeringer, både i gamle og nye NATO lande, og atUSA selv er parat til at foretage disse fremgår tydeligt af det faktum, at USA står for ca. entredjedel af samtlige militære udgifter i verden. Disse tal skal ses i lyset af, at USA’s be-folkning kun udgør 4,5% af den samlede befolkning, men at denne befolkning tegner sigfor ca. 30% af verdensøkonomien.Hvis man rangerer de lande i verden med de største militærudgifter, vil USA få en første-plads. Summen af de næste ni landes udgifter svarer til det amerikanske forsvarsbud-get120.

Kritikere121 antyder forud for udvidelsen i 1999, at den amerikanske interesse i NATO ud-videlsen er USA’s mulighed for udvidelse af hegemoniet til Øst- og Centraleuropa, idetudvidelsen vil give amerikansk adgang til baser i områder, der før var udenfor amerikanskrækkevidde.Samtidig vil udvidelsen betyde forøgede forsvarsudgifter i de nye medlemslande. Udgiftertil køb af militært udstyr som den amerikanske forsvarsindustri har store interesser i atsælge. Alene markedet for kampfly vurderes at have en værdi af 10 mia. US $122.Endelig giver udvidelsen af NATO mulighed for amerikansk påvirkning af de tilbageværen-de østeuropæiske ikke-NATO medlemmer med Rusland som den væsentligste.Ifølge samme kritikere vil de forøgede forsvarsudgifter tynge de skrøbelige østeuropæiskeøkonomier med lavere levestandard og social uro til følge.

At det nu ikke gik helt som kritikerne havde forudset, fremgår bl.a. af udsagn i DanmarksRadios orientering i P1, hvor en analytiker påpeger, at Ungarns uforbeholdne støtte tilUSA i Irak krisen nok mest skyldes en dårlig samvittighed over ikke at have levet op tilNATO medlemsforpligtelserne og i denne situation bliver USA identificeret som den afgø-rende NATO partner. Han henviser til, at Ungarn siden optagelsen i 1999 ikke har ofret demidler på militæret som Ungarn burde123.

6.4.3. USA efter 11. SEP 2001.NATO aktiverede dagen efter angrebet på World Trade Center og Pentagon den vitaleartikel 5, for at vise solidaritet med USA og for at bringe NATO ind i de sikkerhedspolitiskeovervejelser124. USA valgte dog at føre krigen i Afghanistan mod terrorismen uden omNATO alliancens strukturer og alene som en koalition af udvalgte NATO og ikke-NATOlande.

Prag NATO-topmødet blev ikke kun et udvidelsestopmøde. Amerikanerne havde sat flereemner på dagsordenen; nye relationer og nye kapabiliteter.

120 Jf. artiklen ”Kolossen med en akilleshæl” af Paul Kennedy, http://www.kristeligt-dagblad.dk/tema:fid=100001220:aid=7809121 Jf. artiklen ”USA fastholder førergrebet” af James Petras, http://www.solidaritet.dk/99-2/petras.htm122 Specialegruppens bemærkning: Polen har i foråret 2003 tegnet kontrakt om et antal amerikanske F-16 fly.123 Jf. journalist Thomas Hjortsø i DR’s P1 tirsdag d. 18 februar 2003.124 Jf. artiklen ”NATO-chef i skudlinien” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllands-Posten, 14. februar 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 61

Bekymrede iagttagere mener, at udvidelsen kan medføre en sværere beslutningsevne ogat de nye medlemmer er militært meget svage og uden reel mulighed for at yde væsentligebidrag. Den svage europæiske NATO medlemskreds ses af andre som en pulje, hvorfraamerikanerne kan opbygge ad-hoc koalitioner og evt. låne baser, som det netop ses i for-bindelse med den nuværende Irak-konflikt125.Lykke Friis126, kommenterer situationen således; ”at følger man denne logik, står udvidel-sen pludselig i et noget andet lys. Ja, USA støtter primært udvidelsen, fordi administratio-nen er overbevist om, at optagelsen er et sikkerhedspolitisk og moralsk imperativ. Og daNATO alligevel ikke kommer til at spille den store rolle fremover, gør det faktisk ikke noget,at det bliver vanskeligere at træffe beslutninger i NATO.”Der findes andre nuancerede synspunkter. Følgende udtalelser af Ian Brzezinski, deputyassistant defense secretary for NATO and European Affairs i juni 2002 vidner om dette:”NATO udvidelsen er i USA’s interesse. Ingen nation vil få tilbudt medlemskab, uden at detkan bidrage med nye kapabiliteter til NATO og han tilføjede, at NATO udvidelsen forstær-ker NATO’s kapabiliteter ved at tilføje nye allierede, der er forpligtet til at bidrage til løsnin-gen af det fulde spektrum af missioner og opgaver”127.

Omkring jul 2002 kom NATO’s generalsekretær med en erklæring om, at NATO havde enmoralsk forpligtelse til at hjælpe USA i konflikten mod Irak.Tyskland og Belgien med Frankrig i spidsen delte dog ikke dette synspunkt, hvilket USAhar kommenteret med, at hverken Tyskland eller Frankrig ville have turdet at provokereUSA under den Kolde Krig. Dette illustrerer tydeligt de to landes militære uafhængighed idag og USA’s bevidsthed om dette faktum. USA påpeger dog samtidigt, at de europæiskelande alligevel ikke var stærke nok til at håndtere konflikterne i Bosnien og Kosovo udenhjælp fra USA 128.

Den amerikanske opfattelse er, at NATO nok er vigtig for USA både i militær og i endnuhøjere grad politisk sammenhæng, men at alliancen på begge felter er endnu vigtigere forEuropa. Skulle alliancen ikke kunne opnå enighed om støtte til Tyrkiet gør det ikke noget,for USA kan yde støtten alene jf. USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld129.Dette underbygges af følgende udtalelser i forbindelse med den europæiske modstand.Under en debat i kongressen opfordrede både republikanere og demokrater til, at USA ifremtiden handler helt uden om NATO. ”Hvis det ikke var for USA’s heroiske indsats villeFrankrig, Tyskland og Belgien have været sovjetiske republikker. Jeg væmmes ved de trelandes totale mangel på respekt” sagde demokraten Tom Lantos130.

125 Specialegruppens bemærkning: NATO baser overholder en hvis standard (STANAG), hvilket er en fordelfor USA, i fald behovet opstår frem for et lån af en ikke-NATO base, hvor interoperabiliteten er usikker.126 Jf. artiklen ”Rejsebrev fra USA: USA, NATO og Europa efter 11. september” af Lykke Friis, forskningschefi DUPI, Militært tidsskrift, 131. årgang- nr. 3 – juli 2002.127 Jf. artiklen “NATO Look at Alliance Enlargement” af Jim Garamone fra DefenseLink, http://www.dod.mil/news/jun2002/n06212002_200206214.html..htm128 Jf. artiklen ”NATO-chef i skudlinien” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllandsposten,14. februar 2003.129 Jf. artiklen ”USA: Det er Europas krise” af Klaus Justsen, Morgenavisen Jyllandsposten, 11. februar 2003.130 Jf. artiklen ”NATO kørt fast” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllandsposten, 13. februar 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 62

Robert Wilkie skriver forudseende og udglattende; ”Gamle skænderier om amerikansk he-gemoni eller europæisk magelighed bør vige. NATO med amerikansk overlegenhed kanskabe rammerne for operationer uden for Europa, mens kombinationen af NATO og EUbør stille en militær styrke, der er i stand til at håndtere uforudsete situationer i det euro-pæiske nærområde”131.

6.4.4. Europas forhold til USA/NATO før, under og efter den Kolde Krig.I forbindelse med invasionen i Normandiet 6. juni 1944, var eksilpolitikere i London invite-ret til at tale i BBC umiddelbart efter general Eisenhower. De Gaulle afslog idet lytterneikke skulle få indtryk af, at en amerikansk general ville komme til at bestemme i det befrie-de Frankrig. De Gaulle fik lejlighed til at tale senere på dagen. Anekdoten er udlagt som enaf de Gaulles første sejre i kampen mod amerikansk hegemoni132.Som nævnt i et tidligere afsnit ønskede et stort antal europæiske stater militær støtte fraUSA umiddelbart efter skabelsen af NATO. Denne europæiske tiltrækning til USA kan ikkeforklares ved magtbalance teori, idet USA var stærkere end Sovjet og man derfor kunnehave forventet en tiltrækning til Sovjet133. Derimod er trusselsopfattelsen en bedre forkla-ring, idet de europæiske lande opfattede Sovjet som en trussel og at en tilnærmelse tilUSA var det eneste værn imod denne trussel. Der kan argumenteres i tilslutning hertil, atNATO´s holdbarhed er sikret, så længe de europæiske regeringer ikke råder over kapabi-liteter til at forsvare dem imod den Sovjetiske trussel134.Her kan nævnes Frankrigs rolle i NATO og fransk kamp mod amerikansk hegemoni i sær-deleshed. Frankrig foreslog i 1959, at NATO skulle ledes af et tremagtsdirektorat beståen-de af USA, Storbritannien og Frankrig. Forslaget blev afvist. Frankrig ønskede at føre enmere selvstændig udenrigspolitik i forhold til Storbritannien og det dominerende USA.Frankrig stolede ikke på, at USA ville komme Europa til hjælp i en krisesituation, derforkunne Frankrig, efter at have oprettet sin egen atomstyrke, melde sig ud af det militæresamarbejde i NATO135. Amerikanske soldater måtte forlade Frankrig sammen med flytnin-gen af NATO hovedkvarteret fra Paris til Bruxelles.I 1998 udtrykte den franske udenrigsminister, Hubert Vedrine holdningen således; ”Frank-rig kan ikke acceptere en politisk unipolær verden eller en enkelt supermagts unilateralis-me”136.

Nu har virkeligheden imidlertid overhalet teorien, så situationen i dag er ikke, at Europaråder over tilstrækkelige kapabiliteter, men at Sovjet og WAPA er forsvundet. Har denneændring betydet noget for den europæiske opfattelse af USA som hegemon ?

131 Jf. artikel ”Fortress Europa: European Defense and the Future of the North Atlantic Alliance” af RobertWilkie, PARAMETERS, VOL XXXII, no 4, winter 2002-03.132 Jf. kronikken ”General de Gaulles lange skygge” af Prof. Erling Bjøl, Morgenavisen Jyllandposten, 15.februar 2003.133 Jf. Walts magtbalanceteori.134 Jf. Artiklen “International Security, Alliances, threats, and the uses of neorealism” af Robert O. Keohane,1987.135 Jf. artiklen ”Frankrig” fra Verdens historie bind 19, De ny Lademann 1991.136 Jf. artikel ”Fortress Europa: European Defense and the Future of the North Atlantic Alliance” af RobertWilkie, PARAMETERS, VOL XXXII, no 4, winter 2002-03.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 63

Ib Faurby berører spørgsmålet således: ”Da denne trussel forsvandt, forsvandt også detpres, der tidligere havde været med til at få interesseforskelle til at vige for overordnedehensyn. Samtidig stod USA tilbage som den eneste supermagt, hvis muligheder for at do-minere den internationale dagsorden og sætte sin egen vilje igennem syntes større endnogen sinde. Det satte klare skel mellem de lande, der var rede til at samarbejde medUSA på amerikanske vilkår og de lande, der ikke var det.” 137

Følgende eksempler kan gives på uenighed mellem USA og Europa og kan derfor ogsåbruges til at sætte spørgsmålstegn ved USA’s rolle som hegemon i NATO:

• Manglende forhøjelse af de europæiske forsvarsbudgetter på trods af USA ønske,• Manglende europæisk vilje til at gennemføre præventive angreb,• Manglende europæisk vilje til at udvide NATO’s ansvarsområde til det globale,• Manglende europæisk enighed om NATO’s rolle i Irakkrigen.

Den seneste krise i NATO om manglende konsensus om forberedelser til forsvar af Tyrkieti forbindelse med en kommende krig mod Irak, illustrerer tydeligt, at der i dag findes tofløje i NATO, med Storbritannien, Danmark og de nye medlemslande m.fl. på den ene fløj,der støtter USA og Frankrig, Tyskland og Belgien på den anden fløj138.Frankrig, Tyskland og Belgien mener ikke, at man kan tale om manglende europæisk soli-daritet. Disse lande gør gældende, at de blot bruger retten til at udtrykke uenighed, og atdet er USA som skaber problemer på grund af den aggressive og uforsonlige stil de bru-ger, samt det pres der lægges på uenige lande. Krigsmodstanderne viser med uenighe-den, at de ikke finder sig i USA’s hegemoni139.

6.5. Teoritest.I pkt. 6.3 blev en række spørgsmål opstillet. Spørgsmål, hvis besvarelse kan belyse teori-en om, at hegemoni i alliancer forklares ved at:

• Hegemonen har et motiv til at holde liv i alliancen.• Hegemonen har evne til at fastholde alliancepartnerne.

På den baggrund vil teorien blive testet i de efterfølgende underkapitler, for at kunne giveet bud på NATO’s fremtid med eller uden en hegemon.

6.5.1. Analyse af USA´s rolle i NATO fra 1949 til den Kolde Krigs afslutning.På baggrund af empirien ses, at USA siden afslutningen af 2. verdenskrig har været enhegemon ud fra enhver objektiv betragtning. USA havde evnen og motivationen til at påta-ge sig denne rolle. Motivationen, bortset fra den rene filantropi, måtte være, at Europa vartænkt som det fremskudte forsvar af USA. Ved at bruge amerikanske atomvåben i Europa

137 Jf. artiklen ”NATO – den uerstattelige garant ?” af Ib Faurby, kapitel 6, m.fl. 200?138 Jf. artiklen ”Opblødning på vej i NATO” fra Reuters bureau, Morgenavisen Jyllandsposten, 9. februar2003.139 Jf. artiklen ”De tre sidste nej-sigere” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllandsposten, 11. februar 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 64

mod de frembrusende russiske kampvogne, kunne fjenden forhindres i på længere sigt atnå de amerikanske strande.Allianceteorien synes således at have ret, idet USA havde både motiv og evne til at påtagesig hegemon rollen.

6.5.2. Analyse af USA´s rolle i NATO efter den Kolde Krig og indtil 11. september 01.Efter afslutningen af den Kolde Krig synes det påvist, at USA har fortsat sit hegemoni påtrods af den manglende fjende. De europæiske NATO lande var ikke længere bolværketmod fjenden i øst. Hvad motiverede så USA til fortsat at spille rollen?Efter sovjetunionens sammenbrud, var USA den eneste supermagt tilbage i verden. Medsupermagtsstatus følger tilsyneladende automatisk supermagtsinteresser, såsom at beva-re verdensfreden og at udbrede budskabet om eget politiske systems fortræffelighed. Idette tilfælde bl.a. demokrati og frihedsrettigheder. En supermagts interessesfære er glo-bal, så udviklingen i Mellemøsten, Sydøstasien og Europa er af største interesse. Når USAsåledes betragter verden, ser det Europa som sin åndsfælle og nærmeste allierede. Gen-nem en fortsat førende position i NATO kan USA præge de øvrige NATO-allierede.Denne prægning skulle gerne munde ud i, at disse lande efter behov legitimerer ameri-kanske handlinger. USA’s interesse i NATO-udvidelserne er derfor formentlig ikke efterparolen ”sammen er vi stærke”, men måske snarere at jo flere NATO medlemmer, jo stør-re og lettere opnåelig pulje af legitimitet til USA.Selv i 90’erne, hvor enhver konventionel fjende mangler i det europæiske trusselsbillede,har USA vist sin rolle, ved på en overbevisende måde at deltage i Kosovo konflikten.Men netop oplevelserne i Kosovo, har måske også fået amerikanerne til at overveje om nudet sikkerhedspolitiske udbytte står mål med udgifterne til USA’s engagement i Europa,set i forhold til, hvad europæerne selv er parate til at bidrage med. Det er dyrt for USAgang på gang at skulle rede europæerne.USA ønsker derfor, at de europæiske NATO-lande forøger forsvarsbudgetterne samtidigmed, at pengene bliver brugt til køb af kapaciteter, der kan bruges i andre roller end blotterritorialforsvar. Disse kapaciteter er USA i stand til at levere mod passende betaling, og-så af den grund er amerikanerne motiverede til at fastholde et stort engagement i NATO,der så samtidig kan virke som et udstillingsvindue for våbenindustrien. Nye NATO med-lemmer er således også nye kunder.Allianceteorien synes igen bevist, idet USA fortsat havde motiv til at fastholde sin hege-mon rolle men evnen til at påtage sig hovedparten af udgifterne til opretholdelse af for-svarsalliancen er under pres. USA søger derfor at bruge sin indflydelse til at pålægge deeuropæiske NATO allierede større økonomiske byrder.

6.5.3. Analyse af USA’s rolle efter 11. SEP 2001.Er det en mulighed at USA opgiver sin dominerende rolle i NATO? Foreløbigt er der ikkenoget der peger i den retning, for amerikanerne satte dagsordenen på Prag topmødet i2002 og USA forsøgte i foråret 2003 at iværksætte NATO planlægning af militære operati-oner i Tyrkiet i forbindelse med en forestående Irak krig. Hvor først nævnte blev mødt medvelvilje i ord blev sidstnævnte mødt med stor uvilje. USA’s dominerende rolle er således

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 65

under pres, men alternativet ville være at udvide USA’s unilaterale og autonome stil, hvil-ket formentlig kun vil medføre kritik fra alliancepartnere og udsigt til sværere opnåelse aflegitimitet til fremtidige handlinger.Endelig ville USA kunne forudse manglende interoperabilitet i forhold til fremtidige alliere-de/koalitioner, såfremt man opgiver sin førende position.Igen genkender man teoriens forudsigelser; den konventionelle trussel er helt væk og detbliver sværere og sværere for USA at fastholde sin førende position i alliancen. Motivet forUSA for at bevare hegemoniet må være den lettere adgang til legitimitet og fastholdelsenaf allierede i kampen mod terror.

6.5.4. Analyse af Europas forhold til USA/NATO før, under og efter den Kolde Krig.Frankrig havde siden 2. verdenskrig set sin rolle som en mulig europæisk hegemon truetaf USA. Frankrig var heller ikke overbevist om, at USA ville komme Europa til hjælp, nårdet kom til stykket. Frankrig udviklede derfor sit eget atomvåben, tidens tegn på stor-magtsstatus, og kunne derfor undsige sig den amerikanske atom-paraply. Frankrig de-monstrerede sin uafhængighed af USA’s hegemoni, ved at melde sig ud af det militæresamarbejde i NATO. De europæiske NATO lande så naturligvis USA’s rolle lidt anderle-des. USA’s atomvåben skulle være garantien imod skrækscenariet om den europæiskeslagmark. Der var således ikke noget modsætningsforhold i USA’s hegemoni og de euro-pæiske NATO landes selvopfattelse. Der var etableret et bytteforhold som begge parterprofiterede af.USA sætter således i dag fortsat dagsordenen og de øvrige NATO lande bakker tilsynela-dende op. Men virkeligheden er en anden, for ikke alle lande følger disse beslutninger opmed handling, f.eks. forøgelse af forsvarsbudgetterne.Repressalier fra USA er ikke sandsynlig, for hvad skal USA true med? Et spørgsmål deeuropæiske NATO lande da også må spørge sig selv om. Senest er denne problemstillingblevet aktuel i forbindelse med debatten om NATO’s evt. planlægning af støtte til Tyrkietunder en kommende Irak krig i form af et forslag fra USA (og Tyrkiet). Her har Tyskland ogBelgien sammen med Frankrig modsat sig det amerikanske forslag. USA’s autoritet erkompromitteret og har udløst en amerikansk vrede, der samtidig afslører, at NATO’sudelte støtte til USA er af største betydning. NATO’s legitimering af amerikanske handlin-ger er af langt større betydning end selv de største militære bidrag fra alliancepartnerne.USA har talt om det gamle Europa (Tyskland, Belgien og Frankrig) og det nye Europa medStorbritannien i spidsen. Når nu det nye Europa bakker op om USA, er det så fordi de erenige med amerikanerne, eller er det fordi de har behov for hegemonens beskyttelse?For at kunne svare er det på sin plads at dele det nye Europa i to. Et nyt Europa beståen-de af gamle NATO lande og et andet nyt Europa med de nye NATO medlemmer. Hvorførstnævnte gruppe fører en selvstændig politik op ad USA’s kan man i sidstnævnte grup-pe blive mere i tvivl. USA er for disse lande et ikon for al vestligt og samtidig identificeretsom den afgørende alliancepartner. De nye NATO landes historiske erfaringer med Tysk-land og Frankrig er tvivlsomme, hvorimod erfaringerne med USA er langt mere positive.Realpolitiske og pragmatiske regeringer i de nye NATO medlemslande har indset, at kra-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 66

vene om forøgede forsvarsbudgetter er umulige at opfylde, når ikke engang gamle NATOlande kan indfri disse forventninger.Ved at føje USA og bakke op om amerikanske forslag, kan disse lande kompensere foregen svaghed i forventning om amerikansk tilgivelse og støtte, hvis det skulle ”gå galt”.Igen er et bytteforhold etableret. USA drager nytte af, at et NATO medlemskab knytterlande tættere til USA og som modydelse ser USA bort fra de øvrige alliancepartneressvagheder. Når et svagt Tyskland m.fl. vover at stille spørgsmålstegn ved USA’s handlin-ger, er det netop dette bytteforhold, der bliver bragt i ubalance.Frankrig vil muligvis forsøge at tage førertrøjen, men vil få svært ved at samle de øvrigeeuropæiske NATO lande. Storbritannien vil sandsynligvis lede en fløj imod Frankrig. Øko-nomisk vil Frankrig også få svært ved at leve op til rollen som den totalt dominerende alli-ancepartner. Kunne NATO uden hegemoni være en mulighed? Den europæiske NATO delvil være svær at skelne fra EU’s forsvarsdimension, hvilket USA ikke har problemer medud over, at USA netop påpeger manglen på afgørende militære kapaciteter til at kunnehåndtere et europæisk scenario på en overbevisende måde og endnu mindre overbevi-sende i tilfælde af et ikke-europæisk scenario.Scenarier med større militær indsættelse udenfor Europa er det derfor vanskelige at fore-stille sig uden USA’s medvirken, selvom EU gerne vil. USA formentlig vil stille hovedstyrkeog ledelse i sådanne operationer. Det vil således være amerikanske standarder, der skalarbejdes efter, og USA vil forsøge at optimere sådanne styrker efter deres evne til at sam-arbejde. Et fravær af amerikansk hegemoni som militær trendsætter, kan derfor være enulempe for alle parter, når de europæiske styrker skal bruges i out of area operationer.Teorien omtaler motivation og evne. Specialegruppen mener, at den eneste europæiskekandidat som hegemon er Frankrig. Frankrig har, som det er forsøgt påvist i empirien, mo-tivationen til at blive en hegemon i NATO. Men evnen mangler helt. Hverken ved brug afgulerod eller stok vil Frankrig have en chance for seriøst at kandidere til rollen som hege-mon. Øvrige europæiske NATO lande vil derimod kunne se deres fordele i et fortsat ame-rikansk hegemoni, for på den måde at have en sikkerhedsgaranti.

6.6. Delkonklusion.Vi har i de tidligere afsnit læst hvorledes USA siden 2. verdenskrig og indtil i dag næstenuudfordret har haft hegemoni i NATO.USA’s interesse i at forsætte i denne rolle kan ud fra økonomiske, politiske og militæresynsvinkler vurderes på følgende måde. Den militære fordel for USA ved et hegemoni er idag begrænset, idet der ikke er nogen traditionel fjende vendt imod alliancen. Alliance-partnernes militære kapacitet er generelt af mere symbolsk betydning mens de mere spe-cielle kapaciteter som AWACS, specialstyrker, kystubåde og lignende fortsat har betyd-ning for USA. Derimod synes der langt større økonomiske og politiske fordele ved ameri-kansk hegemoni. Hvis USA kan påvirke det øvrige NATO til at påtage sig større økonomi-ske byrder opnås to fordele for USA, dels vil USA kunne spare penge, dels vil den ameri-kanske våbenindustri kunne sælge højteknologiske våbensystemer til et i dag temmeligkonventionelt udstyret forsvar. Endelig vil de europæiske NATO lande være det første stedUSA vil søge politisk opbakning til militære handlinger.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 67

USA vil derfor forsøge at bevare sit hegemoni af primært politiske årsager, og samtidigfortsat insistere på de øvrige medlemmers økonomisk militære ansvarlighed.

Europa er ikke i stand til at stille en værdig kandidat som alternativ hegemon, og udsigtentil en forsvarsalliance helt uden hegemoni er ikke tiltrækkende, idet en samlende trend-sætter derved mistes. Derudover vil mange NATO lande føle, at de mister en ”livsforsik-ring”, hvis USA’s hegemoni fravælges. Rationalet bag NATO svinder derved og speciale-gruppen forudser alliancens opløsning, såfremt dette skulle ske.

Spørgsmålet, om NATO kan bevare en hegemonisk ledelse, kan derfor besvares med etja og der kan tilføjes, at rollen som hegemon alene kan spilles af USA.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 68

KAPITEL 7

INDENRIGSPOLITISKE BEHOV PÅ BEKOSTNING AF ALLIANCEN

7.1. Indledning.Staters prioriteringer mellem indenrigspolitik, udenrigspolitik og den deraf afledte sikker-hedspolitik er variabler i det scenario, som staten agerer i. Alt efter disse målsætninger ogprioriteringer, vil et alliancemedlem skulle forholde sig til alliancens regelsæt, og de øvrigealliancelande. Hvorledes forholder dette sig inden for NATO, og kan det skade alliancen,hvis medlemmer vægter indenrigspolitiske behov på bekostning af alliancens regelsæt?Giver det indenrigspolitisk stabilitet at være medlem af NATO? Hvis et land bryder medNATO, vil det så bringe alliancens fortsatte beståen i fare? Er løsningen måske forskelligegrader af medlemskab i NATO?Formålet med dette kapitel er søge at besvare, om et eller flere landes vægtning af inden-rigspolitiske behov på bekostning af alliancen medføre, at NATO som forsvarsalliance kangå i opløsning.

7.2. Metodik.Indledningsvis anføres teorigrundlaget for, hvorledes staters vægtning af indenrigspolitiskeforhold kan skade alliancer eller influere på alliancers evne til at holde sammen. Hereftergennemføres en empirisk redegørelse for udvalgte NATO lande i forhold til disse landesindenrigspolitiske prioriteringer. Der gennemføres efterfølgende en teoritest af om det erstabiliserende for indenrigspolitikken at være medlem af NATO, om et brud med NATO vilføre til NATO’s opløsning, samt hvorledes de 7 nye NATO-lande stiller sig indenrigspolitiskved et evt. kommende NATO-medlemskab. Slutteligt sammenfattes kapitlet i delkonklusio-ner.

7.3. Teori.Med udgangspunkt i teorien, er stater rationelle aktører, og tager rationelle beslutninger iforhold til deres omgivelser, det vil sige, at de tager rationelle beslutninger inden for detsystem de er en del af. Det har i NATO's historie gået fra multipolært over bipolært til uni-polært140. Alliancen skal ses i dette system. Således kan en alliance bringes i fare, hvis enstat vægter sin indenrigspolitik højere, eller på bekostning af dens sikkerhedspolitiske for-sikringspræmie inden for alliancen. Alliancen kan også bringes i fare, hvis statsledelserbeslutter at styrke deres indenrigspolitiske stilling ved at modarbejde alliancens interesser.Dette problem har tendens til at opstå, når alliancens handlinger hælder mod et eller fålandes interesser, eller hvis der stilles krav til alliancens medlemmer, der går mod det en-kelte lands interesser.

140 Warszawapagtens opløsning har således givet både USA og de europæiske lande et andet rationale athandle indenfor. Hvis truslen mindskes eller helt forsvinder, så træffes der ikke rationelle beslutninger.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 69

Alliancens værdigrundlag, eller sociale lim, kan ændre sig over tid, og dermed kan denindenrigspolitiske situation i medlemslandene ændres så drastisk over tid, at det fællesværdigrundlag, der var tilstede ved alliancens oprettelse, kan være forsvundet. Omvendtkan nye lande, der har sammenfald i værdigrundlag med alliancen ønske at træde ind ialliancen.Hvis alliancen skal overleve, skal alliancens tilbud om sikkerhed være af større betydningog til en bedre pris, end den pris, det enkelte land kan købe det for andetsteds. Eller vær-digrundlaget i alliancen og dets betydning for medlemslandet skal have en mindre betyd-ning end landets interne politiske, økonomiske og militære forhold.

7.4. Empiri.Der findes mange eksempler på, at stater har ladet deres indenrigspolitiske ambitionervægte højere end alliancens krav. Det er ofte set i forbindelse med regimeskift i NATO-lande, eller i perioder, hvor lande har haft en ustabil indenrigspolitisk situation. Men der erogså eksempler på, at stater har handlet mod alliancen i uenighed med alliancens håndte-ring af den europæiske sikkerhedspolitik.

7.4.1. Tyskland141.At den indenrigspolitiske situation i en stat spiller ind på dens udenrigs- og sikkerhedspoli-tik er en logisk følge af, at statens samlede politik er summen af de enkelte politikker, derer indbyrdes forbundne og sammenhængende. Således vil en økonomisk trængt stat havebesvær med at få lydhørhed ved sin vælgere for høje forsvars udgifter, hvis landet øko-nomisk er i krise. Netop en sådan situation kan det siges, at Tysklands kansler GerhardSchröder har været i, i slutningen af 2002 og starten af 2003. Efter Tysklands genforeninghar Tysklands økonomi det nu dårligt. I en feberredning under valgkampen i 2002 undsigerTyskland støtte til USA´s indsats i Golfen. Dette rammer umiddelbart som en bombe iNATO, på trods af at det ikke er i NATO-regi, at krigsretorikken mod Irak føres. Schrödermå fastholde sin linie ind i det der bliver kendt som NATO’s største krise. Schröder må forat bevare sin indenrigspolitiske troværdighed sætte alliancepolitikken på en prøve. Udfal-det af krisen, hvad Tyskland angår, blev at Tyrkiet anmodede om støtte bilateralt, hvorveddet enkelte land fritstilledes med hensyn til støtte til Tyrkiet.

7.4.2. Frankrig142.Frankrig har i flere omgange stillet sig op mod alliancen, og har som resultat af dette ensærstatus, hvor Frankrig står uden for det militære samarbejde i NATO. Frankrig har frastarten af alliancens eksistens søgt at markere sig som den europæiske stormagt, der harskullet sikre sine egne interesser, om nødvendigt på bekostning af alliancens sammen-hold. Der har fra fransk side været en stor vilje til at frigøre Europa fra amerikanske hege-moni, og Frankrig havde brug for at få stormagtsstatus for at gennemføre sin politik. Nøg-len for Frankrig var A-våben. Kun USA , Sovjetunionen og Storbritannien havde i 1952 A-

141 Løbende artikler i Jyllandsposten, samt TV-avisen.142 http://www.leksikon.org/art.php?n=1828. Uddrag af internetleksikon om NATO.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 70

våben. Frankrig blev i 1960 det fjerde land med A-våben143, og kunne således realiseresine egne målsætninger.De underliggende konflikter inden for NATO mellem på den ene side USA og på den an-den side mange vesteuropæiske medlemslande, samt ofte Canada, kom i disse år mestdramatisk til udtryk med Frankrigs beslutning i 1966 om at trække sig ud af det militæresamarbejde i NATO. De franske styrker var herefter ikke længere underlagt NATOs inte-grerede kommandosystem, og fransk personel blev trukket ud af Alliancens fælles militærestabe. Den franske præsident de Gaulle hævdede, at NATOs USA-dominerede politik hin-drede en reel Øst-Vest-afspænding i Europa, men vigtigst for de Gaulle var formentlig mu-ligheden for at videreudvikle en national fransk atomslagstyrke uden for NATOs komman-do.Senest har Frankrig igen spillet med de anti-amerikanske muskler ved dels at stille sig påtysk side i Irak-sagen, og i forlængelse heraf at true med veto i FN. Frankrig truede ligele-des med at blokere for konsensus i NATO, hvilket George Robertsen undgik ved at flyttebeslutningen til NATO’s militære komite, hvor Frankrig som bekendt står udenfor. Analyti-kere har vurderet, at Frankrigs motiver er ønsket om indflydelse globalt, og status som deneuropæiske stormagt, der kan give USA det nødvendige modspil. Det skal her også anfø-res, at Frankrig i samme sag har søgt sin indflydelse overført til EU, og særligt overfor dekommende EU-lande har Frankrigs præsident søgt at cementere Frankrigs position somdet europæiske land, der tager teten144.

7.4.3. USA145.Som et yderligere eksempel på indenrigspolitiske forholds betydning er det nødvendigt atnævne USA, der som hegemonen i NATO, og supermagt under den Kolde Krig, ikke harkunnet undgå, at indenrigspolitiske forhold har haft væsentlig betydning for den førte sik-kerhedspolitik.Efter 2. verdenskrig var Europa for anden gang på 30 år lagt i ruiner, og USA fremstodsom den kapitalistiske verdens ubestridte leder. Krigen havde ikke ødelagt supermagtensindustri, men tvært imod bidraget til endelig at overvinde 30'ernes økonomiske krise. USAtalte 6% af verdens befolkning, men tegnede sig for 50% af industriproduktionen. USA’sudenrigshandel, og ikke mindst handelen med Europa blev indenrigspolitisk vigtig. USA'sstørste rival var nu ikke længere at finde blandt de udviklede kapitalistiske lande. Sovjet-unionen var den eneste stat, der kunne true USA's verdenshegemoni. Dette var baggrun-den for udviklingen i USA af den Kolde Krigs strategi. I 1949 støttede USA oprettelsen afNATO, der, set med amerikanske øjne, var eksplicit rettet mod Sovjet og dets randstater iØsteuropa. Allerede i 1944 havde supermagten været drivende i oprettelsen af IMF ogVerdensbanken, der skulle spille en central rolle i udviklingen af det kapitalistiske verdens-system efter krigen. Et system, hvor USA fik gjort sin egen valuta - dollaren - til global re-servevaluta.

143 http://www.leksikon.org/art.php?n=205. Uddrag af internetleksikon om A-våben144 TV-avisen DR1 17, 18 og 19 FEB 2003.145 http://www.leksikon.org/art.php?n=3073. Uddrag af internetleksikon om USA historie

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 71

I 1952 blev general Dwight Eisenhower valgt til USA's præsident. Han havde væretøverstkommanderende for supermagtens styrker i Europa under 2. verdenskrig og førstemilitære chef, SACEUR146 for NATO. I hans præsidentperiode gennemførtes under ledelseaf senator John McCarthy et korstog mod enhver form for formodet eller indbildt kommuni-stisk infiltration af det offentlige liv i USA. Indenrigspolitikken og udenrigspolitikken blevsammenfaldende.

Reagan blev i 89 fulgt på præsidentposten af sin vicepræsident, George Bush. Den tidlige-re CIA chef havde mest styr på udenrigspolitikken, og det var under ham USA endeligtovervandt traumet fra Vietnam. Invasionen af Panama i december 1989 og Golfkrigen ijanuar-februar 1991 viste, at USA's befolkning atter var villig til at lade supermagten spillerollen som «verdens politibetjent». Men supermagtens økonomi blev under Bush samtidigramt af dyb krise. Ekspansionen gennem 80'erne var overvejende blevet finansieret gen-nem offentlig låntagning. Administrationens retorik var liberal, men den økonomiske politikvar militært-keynesianistisk147. Allerede omkring omkring 1986-87 indførte kongressenskrappe budgetrestriktioner, for at bremse statsgældens udvikling, og da staten bremsedevoldsomt op i sine udgifter, kom økonomien i dyb krise. Mens Bush koncentrerede sig omat positionere USA som verdens eneste tilbageværende supermagt, blev han stadig mereupopulær blandt et stigende antal arbejdsløse nordamerikanere og i det kriseplagede USAgenerelt. I Los Angeles udløste krisen omfattende uroligheder i april 1992. Store dele afbykernen var i flere dage i undtagelsestilstand.Krisen var den væsentligste årsag til, at Bill Clinton i november 1992 besejrede Bush stort.Clinton vandt præsidentvalget ved at love vælgerne jobs, økonomisk fremgang, mindskeskattetrykket for lavindkomstgrupperne og gennemføre en sundhedsreform.Efter at have ladet borgerkrigen rase i det tidligere Jugoslavien i 4 år og ladet EU's uden-rigspolitiske projekt lide skibbrud, greb USA, gennem NATO, i efteråret 1995 ind og tvangmed Dayton aftalen i december de stridende parter til at slutte fred.USA blev ramt af terror den 11 SEP 2001. Med et slag blev USA’s hidtidige kamp medterrorisme legitimeret som USA’s 1. prioritet i sikkerhedspolitikken. USA’s kamp mod Tali-ban i Afghanistan skulle materialisere denne prioritet, og krigen mod Irak blev nødvendigbl.a. grundet den Keynesianske effekt af oprustningen mod terror.

7.4.4. De nye NATO-lande.I forbindelse med optagelsen af Polen, Tjekkiet og Ungarn i 1999 blev der gjort den erfa-ring, at det var nødvendigt at give kommende NATO-lande en vejledning i, hvilke krav derstilledes til landenes indenrigspolitik, inden de kunne honorere de krav NATO stillede. Med

146 SACEUR: Supreme Allied Commander Europe147 http://www.home.worldonline.dk/aos/noter/note0006.htm. : John Mayard Keynes opbyggede teorien imidten af 1930’erne. Keynes mener, at staten bør gribe ind, og påvirke samfundets efterspørgsel, dette kangøres på mange forskellige måder. Bl.a. ved at sænke renten, så der vil ske et flow i investeringer og der-med en stigning i efterspørgslen, omvendt hæve renten hvis der er for stor efterspørgsel. Desuden kan sta-ten øge/mindske offentlig forbrug og investering. Her altså ved at øge militærindustrien, og anvende militæ-ret.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 72

MAP148 kunne kommende NATO-lande forberede sig. MAP indeholder vejledning og kravinden for:

• Politik og Økonomi• Forsvarsreformer• Ressourcestyring• Sikkerhedskrav til samfundet• Juridiske forhold

For de kommende NATO-lande, der ventes optaget i 2004, ses derfor ikke nogen doku-menteret angivelse af, hvorledes disse lande vil forholde sig indenrigspolitisk i forhold tilNATO. Det står dog klart, at MAP-processen er styrende for landenes indenrigspolitik fremtil optagelsen. Det 7 nye lande søger gennem NATO er den hårde sikkerhed, der er nød-vendig og en forudsætning for at udvikle landene mod blandt andet optagelse i EU.Men frem mod optagelsen i NATO må landene først og fremmest indenrigspolitisk overbe-vise deres befolkning om, at NATO er nødvendig for den demokratiske og økonomiskeudvikling i landene.

7.5. Teoritest.Med udgangspunkt i teorien, kan det konstateres, at der empirisk er et godt belæg forstaters svingende engagement i NATO, styret af de indenrigspolitiske forhold. Indtil viderehar NATO-alliancen overlevet kriser af den karakter, både før og efter den Kolde Krig. Iskrivende stund149 står NATO i en situation, hvor dels enkeltstaters interesser skruer op ogned for vægtningen af alliancens interesser mod statens egne, men også USA kontraEuropa, og en forskellig trusselsopfattelse fra en europæisk regional interesse til USA glo-bale interesse. På baggrund heraf kan det i den efterfølgende analyse være interessant atfå besvaret følgende spørgsmål:

• Er det indenrigspolitisk stabiliserende at være medlem af NATO?• Vil et brud på Pacta sunt Servanda kunne bringe alliancens eksistens i fare, og bliver

sandsynligheden herfor større set i lyset af udvidelsen med 7 nye lande?• Vil alliancen kunne håndtere flere grader af medlemskab, som tilfældet er med Frank-

rig?

7.5.1. Analyse af om der opnås indenrigspolitisk stabilitet gennem NATO-medlemskab.Indenrigspolitisk stabilitet kan ikke betragtes over kort sigt, men må ses på lang sigt. Kri-sen op til Irakkrigen er derfor ikke et udtryk for destabilitet, men kan give et indtryk af ten-densen på sigt. Som den igangværende krise i NATO indikerer, synes for USA, Frankrigog Tysklands vedkommende det indenrigspolitiske at vægte højere, dog med ganske for-skellige motiver. Det vurderes, at USA’s engagement i Irak er begrundet i indenrigspoliti-ske interesser, idet USA ved et USA-venligt regimeskifte i Irak sikrer sig en væsentlig ind-

148 http://www.nato.int/docu/pr/1999/p99-066e.htm.149 primo marts 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 73

flydelse på, at forsyningssikkerheden for olien fra Mellemøsten bevares. Dermed kan ver-dens oliepriser holdes nede, og dette vil gavne verdenshandlen og den amerikanske øko-nomi. Men også bekæmpelse af terror og en nedsættelse af terrortruslen vurderes væ-sentlig i den amerikanske indenrigspolitik. Krigen i Irak kan føre til en øget terrortrusselmod koalitionslandene fra muslimske fundamentalistiske bevægelser. USA anvendte ikkeNATO som forum for en militær opbygning i krigen mod Irak, men opbyggede i stedet, somved den første Golfkrig, en ”coalition of the Willing”. Krisen i NATO opstod således på detpolitiske niveau, ved at Tyskland og Frankrig og Belgien ikke støttede en krig mod Irak.Uanset, at NATO ikke var militært involveret i opbygningen til krig mod Irak, må det dogvurderes, at det er et alvorligt slag for NATO, at landene ikke er enige. Ville Tyskland ogFrankrig opnå politisk stabilitet ved at følge USA’s linie? Det viser sig jo netop, at ved atmodsætte sig USA’s krigsplaner, sikrer Tyskland og Frankrig sig indenrigspolitisk succes.Men hvad så med solidariteten inden for NATO? Da Tyrkiet anmoder NATO om støtte tilen sikring af Tyrkiets grænse til Irak viser NATO netop alliancens evne til at løse proble-mer og sikre alliancens forsatte sammenhold. Spørgsmålet om defensiv hjælp besvares iden militære planlægningsstab i stedet for i det politiske råd, hvorved Frankrig blev omgå-et, da Frankrig ikke er repræsenteret i det militære råd. I sidste ende synes det for landenevæsentligt, at NATO bevares, om end det for de såkaldte gamle lande i højere grad drejersig om blød sikkerhed150 end om hård sikkerhed.Omvendt forholder det sig med de nye lande, og de 7 lande der blev inviteret ved NATOtopmødet i Prag. Her synes det netop at være den hårde sikkerhed, gennem et medlem-skab af NATO, der er det væsentligste. Den hårde sikkerhed vurderessom en af forudsæt-ningerne for at udvikle landene mod en optagelse i EU, og altså den blødere sikkerhed151.Det kan derfor konkluderes, at det giver indenrigspolitisk stabilitet at være medlem afNATO. Men det er med forskelligt perspektiv og motiv, at gamle og nye lande vægter in-denrigspolitik og alliancepolitik.

Det kan konkluderes, at det på sigt indenrigspolitisk stabilitet at være medlem af NATO.Men det er med forskelligt perspektiv og motiv, at gamle og nye lande vægter indenrigspo-litik og alliancepolitik. Alliancen medvirker til at skabe både hård og blød sikkerhed, der erforudsætningen for indenrigspolitisk stabilitet.

7.5.2. Analyse af sandsynlige brud med alliancen.Som anført i forrige punkt, og også i teorien, så er stater rationelle aktører, og tager ratio-nelle beslutninger i forhold til omgivelserne. Der er, på trods af i de mange eksempler påkriser i NATO til dato, ikke noget eksempel på, at et land har forladt alliancen. Frankrig eret specielt tilfælde, hvilket vil blive behandlet senere. NATO har som konsensusbaseretorganisation haft en særlig tradition for, inden for organisationen, at afklare spørgsmål ogopnå konsensus, inden verdenspressen blev lukket ind. Det vurderes, at denne metodeikke har været anvendt under den seneste krise i NATO. Derfor knager det alvorligt i alli- 150 Ved blød sikkerhed forstås den europæiske integrationsproces, udvidelsen af EU og økonomisk stabilitet.Den hårde sikkerhed synes for de europæiske lande stor, da der ikke umiddelbart er en trussel mod Europa.151 Det er en forudsætning for investeringer fra udlandet, at de kommende EU-lande er sikre lande, og atderes vej ind i EU er på rette spor gennem eksempelsvis MAP.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 74

ancen, da den udadtil har vist sig ikke at være enig. Det vurderes dog, at NATO fortsat erdet forum som staterne ønsker at fastholde som forsvarsalliance. Hvis et eller flere NATO-lande vælger at forlade NATO skal det netop være fordi forsikringspræmien kan fås billige-re med en bedre dækning et andet sted. Det kunne antages, at USA vil opgive sit militæresamarbejde i Europa, da europæerne ikke prioriterer den globale terrorkamp og olieøko-nomien lige så højt som USA. Det vurderes som en mulighed, at USA så ville kunne satsepå andre regionale centre som Centralasien. Det vurderes, at Europa i så fald vil satse påat udbygge Det Europæiske Forsvarsinitiativ inden for EU, og herved gøre sig fri af denamerikanske partner, der ser verden forskellig fra europæerne. USA stiller krav om dyre,højteknologiske militære bidrag, der skal kunne deployeres hurtigt, og over store afstandetil indsættelse i scenarier fjernt fra Europa. Argumenterne for at bevare NATO skal om-vendt findes i en udnyttelse af den eksisterende kommando- og styrkestruktur, de eksiste-rende standardiseringer inden for stort set alle områder, og det eksisterende integreredepolitisk/militære samarbejde. Væsentligst er nok, at USA og de europæiske lande bindessammen af et fælles værdigrundlag, der hviler på frihed og demokrati, og at det er meddisse værdier for øje, at NATO-udvidelsen mod øst foregår. Det vurderes nødvendigt forUSA at have de vesteuropæiske lande som allierede for herved at opnå en legitimitet for atgennemføre sine udenrigspolitiske målsætninger. Et højaktuelt eksempel er optakten tilkrigen i Irak.

Det kan derfor konkluderes, at på trods af NATO’s nuværende krise, må det vurderes, atNATO ikke vil gå i opløsning som forsvarsalliance. Demokratiseringsprocessen i Europa eraf så stor betydning for både EU og USA, at det fortsat vil blive prioriteret at binde de nyesvage demokratier sammen i et militært samarbejde, og yde dem fælles hård sikkerhed.Endvidere vil NATO’s politisk/militært integrerede institutioner og komman-do/styrkestrukturer være den platform, som fremtidens nordatlantiske sikkerhed skal byg-ge på. Der vurderes ikke på kort sigt at være en så stor interessekonflikt mellem USA ogEuropa, at det vil være sandsynligt, at et af landene bryder med NATO, således som teori-en antyder. Omvendt må det vurderes, at hvis et land, det vil sige enten USA, Frankrig,Tyskland eller Storbritannien, på sigt vælger at forlade NATO, er der en fare for en domi-noeffekt, og dermed en kollaps af NATO som forsvarsalliance.

7.5.3. Analyse af om det er muligt at håndtere flere grader af medlemskab.Kan man forestille sig, at NATO tilbyder A og B medlemsskaber. Det findes her usandsyn-ligt, da Frankrig indtager sin særstilling, primært af den grund, at Frankrig tidligt udvikledeA-våben og dermed kunne gennemføre en uafhængig nuklear strategi. Frankrigs ønskeom at bevare sin status som stormagt vil fortsat præge fransk politik. Men Frankrig haromvendt valgt ikke at melde sig ud af NATO, men blot af det militære samarbejde, hvilketgiver Frankrig frihed over sit eget nukleare arsenal. Frankrigs status som et af de fempermanente medlemmer af FN´s sikkerhedsråd giver ligeledes Frankrig den fornødnepondus. Det vurderes tvivlsomt, at andre lande, ud over Storbritannien, vil kunne få tilsva-rende kort på hånden. Storbritannien har, som tidligere anført, en traditionel tæt tilknytningtil USA, og er med Commonwealth-landene USA stærkeste støtter.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 75

Det vurderes derfor ikke sandsynligt, at forskellige grader af medlemskab vil opstå.

7.5.4. Delkonklusion.For nye lande er NATO vejen ind i EU og Vesteuropa. Hård sikkerhed er en forudsætningfor den indirekte sikkerhed - blød sikkerhed. På spørgsmålet, om det er muligt at håndtereflere grader af medlemskab inden for NATO, må det konkluderes, at Frankrig kun har sær-stilling p.g.a. A-våben og veto i FN's sikkerhedsråd. Frankrig vil fortsat kæmpe for etfranskdomineret europæisk forsvarsdimension, primært i EU. USA vil dog næppe droppeNATO, på trods af betragtningen om, at det indenrigspolitisk er vigtigere at bekæmpe ter-ror end at støtte europæisk integration. Det transatlantiske bånd, og den nordatlantiskesikkerhed vil veje tungt for USA. Det er endvidere vigtigt for USA at have allierede i Euro-pa, der grundlæggende har de samme værdier som USA.Det kan konkluderes, at teoriens påstand om at en alliances eksistens bringes i fare, hviset eller flere lande vægter deres indenrigspolitik højere end alliancen, findes anvendelig.For USA er prioriteringen af global terrorbekæmpelse et skred i det fælles værdigrundlaginden for NATO, og Frankrig ses at ville udnytte dette til at styrke Frankrigs position someuropæisk stormagt. NATO vil godt bekæmpe terror, der er bare ikke enighed om hvordandet skal gøres.Set i lyset af NATO-udvidelsen i 2004 må det dog konstateres, at de nye lande higer efterden sociale og økonomiske lim, der har bundet NATO sammen hidtil. For disse lande vilde vestlige fælles værdigrundlag være pejlemærker for den indenrigspolitiske kurs. Detvurderes, at USA og Frankrig/Tyskland vil neddrosle deres indenrigspolitiske prioriteringertil fordel for at holde sammen på NATO, men at der vil være gået væsentlige skår i allian-cen, der skal repareres. Mest tvivlsomt er USA’s militære engagement i Europa. Det vur-deres, at hvis USA, Frankrig, Tyskland eller Storbritannien på sigt vælger at forlade NATO,er der en fare for en dominoeffekt, og dermed kollaps af NATO som forsvarsalliance.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 76

KAPITEL 8

ELITERS INDFLYDELSE PÅ NATO

8.1. Indledning.Eliten kan defineres som de bedste, de udvalgte, de favoriserede i et samfund152. I forbin-delse med denne opgave opfattes eliter som aktører, der har en væsentligt magtindflydel-se på samfundet. De eliter, der har indflydelse på NATO findes på forskellige aktørniveau-er. De findes inden for NATO og uden for NATO, på den politiske og den militære scene,men også inden for erhvervslivet som for eksempel våbenindustrien. Formålet med kapitleter at undersøge disse eliters påvirkning af NATO’s evne til at overleve som forsvarsallian-ce.

8.2. Metodik.Metoden i dette kapitel er indledningsvis at redegøre for teoretisk indgangsvinkel til elitensindflydelse på beslutninger. Herefter søges teorien belyst med historiske og aktuelle ek-sempler på eliter som aktører, og deres betydning for NATO. Endelig analyseres ved enteoritest eliters indflydelse inden for NATO ud fra den aktuelle situation med tyngde påelitens indflydelse på at bevare NATO som forsvarsalliance, herunder NATO’s perspekti-ver efter udvidelsen.

8.3. Teori.Alliancer overlever, fordi elitære grupper i et eller flere lande inden for alliancen har brugfor alliancen til at realisere deres interesser, på trods af, at disse interesser ikke nødven-digvis repræsenterer den almindelige holdning eller prioritering inden for disse lande. Ek-sempelvis kan en alliance opstå og bestå, fordi en etnisk gruppe har stærke bånd til enstat inden for denne alliance. En elite kan også besidde så stor økonomisk indflydelse, atden har styrke til at holde sammen på alliancer. På samme måde kan højtstående militæreeliter og militærindustrien have interesse i at bevare alliancer, for herigennem at oprethol-de et incitament til at bevare forsvarsbudgetter og dermed bevare de væbnede styrkerskapaciteter.Denne form for lobbyisme, hvor en elite tilstræber at bevare en bestemt alliance kan drivesaf, at eliten oprigtigt tror, at deres engagement både gavner dem selv og nationale interes-ser i bredeste forstand. Således udtrykker de deres ambitioner i nationale budskaber. Ivirkeligheden ses det, at alliancen manipuleres af indenrigspolitiske kræfter. En sådan alli-ance vil sjældent holde. Politiske eliter vil sjældent kunne følge eliter i andre lande, da deikke vil eksponeres som loyale over for sådanne lobbyer. Således ses det, at elitemanipu-lation i virkeligheden ikke kan hindre en alliances udvikling, men kun sinke den. Undtagel-

152 Gyldendals fremmedordbog

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 77

sen er, hvor en stat er ekstrem velhavende og har høj grad af sikkerhed, og derved kanbruge ressourcer på marginalinteresser, eller hvis omkostningerne er overskuelige.

8.4. Empiri.

8.4.1. Politiske eliters indflydelse på det interstatslige niveau.De vestlige politisk-økonomiske eliter på begge sider af Atlanten frygtede i slutningen af1940'erne, at et opsving for revolutionære og anti-kolonialistiske bevægelser - hvad entende var nationalister eller kommunister -, som fulgte i kølvandet på verdenskrigens omvælt-ninger, kunne blive udnyttet af Sovjetunionen. Hvis større eller mindre dele af verdensrandstater, set fra Europa eller USA, løsrev sig fra de kapitalistiske magters økonomisk-politiske kontrol for at slå ind på en selvstændig og selvforsynende kurs, ville den uhindre-de og billige strøm af vitale råstoffer, fødevarer og energiressourcer, især olie, som denhøjtindustrialiserede vestlige verden byggede sin relative velstand på, i bedste fald gå tabt.Og i værste fald frygtede de vestlige, nordatlantiske eliter. at disse områder og ressourcerville komme under Sovjet-kommunismens statslige, totalitære kontrol. Dermed ville denglobale magtbalance tippe skæbnesvangert til ugunst for den liberale markedskapitalismemed dens åbne døre for fri udveksling af varer, kapital, arbejdskraft og ideer. De forholds-vis stærke kommunistiske partier i de større vesteuropæiske lande som Frankrig og Italienville blive styrket med risiko for, at hele Vesteuropa, herunder ikke mindst hele Tyskland,skulle blive opslugt i Sovjetunionens magtsfære153.Derfor var det for eliterne i Vesteuropa og USA vigtigt at styrke de europæiske landesøkonomisk-politiske og militære modstandskraft. Først økonomisk med Marshallhjælpensdollars, dernæst med - som USA's præsident Truman sagde – ”valnøddens anden halv-del”, nemlig Atlantpagtens militærhjælp og sikkerhedsgaranti, i første række den ameri-kanske atomparaply. Den pris, de vesteuropæiske NATO-allierede mere eller mindre frivil-ligt ,og i starten ofte modstræbende, måtte betale herfor, var for det første en meget bety-delig oprustning, for det andet et reelt amerikansk overherredømme i Vesteuropa, bådemilitært (atomart) og økonomisk, og for det tredje det vestlige Tysklands gradvise, fuldeintegration i Vesteuropa, herunder også i NATO.I forbindelse med Vesteuropas stabilisering i halvtredserne begyndte den europæiske eliteogså at manifestere sig. Europa havde fortsat tre stormagter i form af England, Frankrig ogTyskland, idet dog Tysklands handlekraft var stærkt stækket grundet de mange pålagterestriktioner. Men det ændrede ikke på det faktum, at Tyskland hurtigt voksede til en øko-nomisk potentiel stormagt. Eliterne i Frankrig og England, der var gået ud af krigen somsejrherrer sammen med USA, opfattede sig som stormagter, og globale aktører. Frankrigviser sig i NATO-regi som en væsentlig aktør, og elitære kræfter arbejdede tidligt på eneuropæiske forsvarsalliance154, der ikke skulle ligge under for USA’s hegemoni.

153 http://www.leksikon.org/art.php?n=1828. Uddrag af internetleksikon om NATO.154 NATO Handbook 2001. Den franske premierminister Pleven forslår i 1950 en europahær, indbefattendeTyskland, i rammen af NATO. Senere går Frankrig i mod ratificeringen af den Europæiske Forsvars Fælles-skab (EDC)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 78

8.4.2. Eliters indflydelse på det intrastatslige niveau.Eliter, både politiske og økonomiske, har inden for de enkelte stater haft indflydelse på denpolitik der er ført på det forsvars – og sikkerhedspolitiske område. Som nævnt ovenfor, varTrumandoktrinen rettet mod den kommunistiske verden anført af Sovjet, med det formål atfremme den kapitalistiske verden og dens interesser, særligt de interesser der kunne op-retholde de kapitalistiske markedsmekanismer. Olieressourcerne, og olielobbyen i denvestlige verden, særligt USA, havde således en væsentlig indvirkning på den førte politik.Den jødiske elitære lobby i USA må betegnes som en væsentlig aktør155 i påvirkningen afUSA mellemøstpolitik, der p.t. har en væsentlig indflydelse på USA udenrigspolitik ogderfor også på NATO.

8.4.3. Eliters indflydelse på organisationsniveau, her NATO- niveau.De politiske processer i NATO er påvirket af mange faktorer. NATO agerer som forsvars-alliance på det inter-statslige niveau. NATO traktatens artikel-4156 opfordrer medlemslandetil at rådføre sig med andre lande og søge konsultation, hvis nogen af dem mener, at etandet medlems territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.NATO157 støttes af et veludbygget netværk af tidligere NATO ansatte. Det være sig mili-tærrådgivere, officerer, journalister og analytikere. Folk, der har været beskæftiget medsikkerhedsspørgsmål indenfor og omkring NATO. Skulle NATO gå i opløsning, ville det ivid udstrækning fjerne disse folks arbejdsvilkår i form af transnationale konferencer, møderog meningsudvekslinger. Det anføres, at disse eliter vil arbejde for at bevare alliancen, forherved at bevare deres raison d’etre.Den aktuelle Irak-krise byder på et særligt tydeligt eksempel på elitens benarbejde for atbevare NATO. Den tyske og franske modstand mod, på amerikansk opfordring, at støtteTyrkiet mod angreb fra Irak blev af eliten inden for NATO’s ledelse håndteret, så NATO’skonsensus blev bevaret. Ved at flytte beslutningsprocessen fra det politiske forum i NACtil det militære råd, ville en eskalering af krisen kunne hindres. Frankrigs modstand kunneomgås, da Frankrig ikke er en del af det integrerede militære samarbejde, og Tyrkiet kun-ne bilateralt anmode om, og modtage støtte. Derved havde NATO nedtonet debatten ud-adtil, for netop at flytte fokus væk fra den interne NATO krise.

8.4.4. De nye NATO-lande.Der er af specialegruppen ikke fundet empiri, der underbygger, at de nye lande har opera-tionelle eliter i NATO internt. Det kan dog konstateres, at visse af landene har eliter i denuværende NATO-lande, i form af eksilborgere, der sidder i indflydelsesrige poster indenfor politik og erhvervsliv. Disse har med stor sandsynlighed forbindelse ind i deres føde-land, og kan udgøre en væsentlig lobby inden for nationale reformer og tilpasninger tilMAP-processerne.

155 Lektor Lars Erslev Anderesen. Forelæsning på FAK 14 februar 2003.156 NATO Handbook 2001, p 527.157 Walt, Stephen M. : Why Alliances Endure or Collapse. p.165.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 79

8.5. Teoritest.Det vil være for omfangsrigt at se på eliter gennem hele NATO’s historie, hvorfor fokus vilvære efter den Kolde Krigs afslutning, og de eliter der påvirker NATO omkring Irak-krisen.Hvilke eliter kan der være tale om? På hvilket niveau er de aktører? og hvad er deresmagtmidler? Vil eliten kunne sikre, at NATO forsætter som forsvarsalliance, også efter dennuværende krise?

8.5.1. Analyse af hvilke eliter er aktører, og på hvilket niveau?NATO vurderes som alliance udadtil at have påvirket medlemslandenes binding til NATOved at omstille alliancen til den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Således kan detantages, at den politiske elite har udtrykt en vilje til fortsat at bevare NATO som forsvarsal-liance. Inden for NATO’s militære struktur, har presset fra det amerikanske forsvarstekno-logiske forspring lagt et væsentligt pres på NATO’s militære planlæggere for at opretholdeden nødvendige interoperabilitet med amerikanske enheder. Det må også antages, at for-svarsindustriens og politiske eliter har en væsentlig interesse i at deltage gennem udvik-lingen af projekter, der kan sikre en sådan NATO interoperabiltet158. Den militære elite harsåledes en væsentlig interesse i at tilpasse kommando og styrkestruktur til de mål ogmidler der er til rådighed. Herved antages det, at de vil kunne opnå en reduktion og mo-dernisering af de væbnede styrker, og frigøre ressourcer til højteknologi.Med hensyn til de nye og kommende NATO-lande, kan det konstateres, at den nye politi-ske elite på et meget tidligt tidspunkt i Irak-krisen valgte at udtrykke deres støtte til USA’skrigsretorik. Dette affødte, at eliten af de gamle europæiske NATO stormagter som eliterforsøgte at belære og påvirke de nye og kommende NATO-medlemmer til at holde lavprofil159. Dette vurderes som et væsentligt eksempel på eliters evner til at påvirke fra orga-nisationsniveau til interstatsniveau, og herved forsøge at påvirke NATO’s troværdighed.Endelig kan det konstateres, at der er store økonomiske ressourcer på spil i den udvikling,som det transatlantiske forhold gennemgår og fortsat vil gennemgå. Udover de politiske ogmiltære eliter er der virksomheder på begge sider af Atlanten, der har en væsentlig inte-resse, og evne til at påvirke det politiske niveau. Erhvervslivet, våbenindustrien og denliberale frihandel vurderes fortsat at ville være interesseret i et tæt og vedvarende samar-bejde mellem Washington og Europa.

8.5.2. Analyse af den politiske elite i USA.Som teorien udtrykker det, så kan eliten godt repræsentere interesser, der ikke nødven-digvis deles med baglandet. Den amerikanske politiske elite, der udgøres af PræsidentGeorge W. Bush, Forsvarsminister Donald Rumsfeld, udenrigsminister Colin Powell samtdisses sikkerhedsrådgivere må betegnes som drivakslen omkring den nuværende krise iNATO. Modstanden inden for NATO har fået Donald Rumsfeldt til at anvende en meget

158 Da Danmark skulle tilmelde sig til Joint Strike Fighter, var det industriminsteriet der betalte forskningsan-gangsbilletten på 1 milliard kroner.159 Frankrigs præsident Jacques Chirac tale til de nye medlemmer efter at de er blevet orienteret i NATO, .Frankrig ser sig selv som den europæiske stormagt, der ikke er i lommen på USA, og derfor som stormagtmå tale de nye lande til rette.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 80

voldsom retorik overfor Tyskland og Frankrig, og også at spille på følelsesregistret omkringamerikanske ofrer for Europa under 2. verdenskrig160.Det skal fastslås, at selv om NATO p.t. kan virke som en stopklods for USA’s globale ter-rorkamp, da de europæiske medlemslande i høj grad fokuserer på europæiske sikkerhed,og ikke kan tilvejebringe tilstrækkeligt store forsvarsbudgetter til at følge USA’s stade, såvil den amerikanske elite ønske at NATO bevares som militæralliance. Det var George W.Bush, der under sit besøg i Polen i 2002 talte for udvidelsen af NATO fra Østersøen tilSortehavet, og det er USA, der presser på for at få NATO-landenes kapaciteter tilpassetdet strategiske koncept. USA vurderes ikke at have et ønske om at løsrive sig fra det mi-litære samarbejde med de europæiske lande gennem NATO, da det fortsat vil være nød-vendigt for USA at have et værdifællesskab med Europa. Et fortsat sikkerhedspolitisk en-gagement i Europa er med til at sikre, at amerikanske markedsandele i Europa bevares.

8.5.3. Analyse af den politiske elite i Europa.Den politiske elite i Europa vurderes sammenfaldende med eliten inden for NATO. Frank-rig og England, der begge også er permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, ogbegge besidder nukleare våben, og er de førende lande militært inden for NATO’s euro-pæiske søjle. Frankrig vurderes traditionelt som fortaler for en europæiske forsvarsdimen-sion, og skeptisk over for en udvidelse af både NATO og EU. England vurderes traditioneltsom USA’s nærmeste allierede, hvorfor England satser både på et godt forhold til USA oget godt forhold til de europæiske NATO-lande. Endelig skal Tyskland anføres, da Tysklandi det gamle NATO kan anses som det centrale NATO-land, om hvilket forsvaret af Europamod Wazawapagten var opbygget. Tyskland må derfor betegnes som et stærkt militarise-ret land med samarbejde med de flest andre NATO-lande på eget territorium. Tyskland harsom økonomisk stormagt i Europa derfor været en drivkraft for den europæiske forsvars-dimension. Tyskland skal regnes blandt NATO’s politiske elite. Slutteligt skal Spaniennævnes. Spanien, der i NATO-regi er et forholdsvist ungt land (optaget i 1982) har i denseneste Irak-krise stillet sig på den amerikanske side, og det var den spanske præsident,der tog initiativet til et støttebrev til USA under debatten om europæisk støtte til USA’skrigsplaner. I den aktuelle Irak-krise vurderes den europæiske elite at stå stærkt splittet.Men det er bemærkelsesværdigt, at konflikten holdes uden for NATO og EU, efter at deførste møder i begge institutioner viste den stærke splittelse. Landene agerer nationalt,netop for ikke at skade EU og NATO. Den politiske elite i Europa vurderes at stå splittet,dels fordi de har handlet ud fra indenrigspolitiske motiver, dels fordi Frankrig vil udnyttesituationen til at løsrive Europa fra den amerikanske dominans. Det kan i denne situationblive ganske vanskeligt at samle stumperne efter en evt. krig mod Irak, idet der for særligtFrankrig og USA står meget politisk prestige på spil. Det er ikke sandsynligt, at de nuvæ-rende eliter kan samle stumperne efter krisen. Men det er væsentligt at holde sig for øje, atder vil komme regeringsskift i både USA, Frankrig og alle andre europæiske lande indenfor en overskuelig årrække.

160 Donald Rumsfeldt’s svar på fransk krav om at amerikanske soldater nu endelig skal forlade Europa:”Gælder det også de amerikanske grave på Normandiets kyst?”

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 81

Det konkluderes, at der kommer der en udvidelse i EU og NATO med forventeligt 7 lande i2004, og det må antages, at de politiske eliter i Europa vil arbejde på at bevare NATO sombåde en politisk sikkerhedsorganisation og en militær forsvarsalliance.

8.5.4. Analyse af NATO’s militære elite.NATO’s militære elite, underforstået NATO hovedkvarteret i Brussel, de multinationalleNATO-stabe og de nationale stabe handler på politiske direktiver. Stabene har siden denKolde Krigs afslutning formået at føre NATO’s mange omstillingsprocesser ud i livet. Derer ingen tvivl om den militære elites ambition om at bevare NATO som en troværdig mili-tær forsvarsalliance. Denne elites evne til at handle skal særligt nævnes i forhold til udvi-delsesprocesserne. En vellykket PfP periode i starten af 90’erne, samt udvidelsen medPolen, Tjekkiet og Ungarn har givet erfaringer og tro på, at det næste skridt i udvidelses-processen kan lykkes. Det vurderes, at de nye østeuropæiske lande går efter den hårdesikkerhed i NATO som springbræt til den blødere sikkerhed i EU hen mod fuld integrationmed det vestlige Europa.

Det må konkluderes, at den militære elite er en væsentlig drivkraft til at udbygge NATOsikkerhedsnet, og til en bevarelse af NATO som forsvarsalliance.

8.5.5. Analyse af andre elitære aktører.Der er omkring NATO, og NATO’s civile og militære institutioner, elitære økonomiskekræfter, der vil arbejde på at bevare NATO som forsvarsalliance. Våbenhandel inden foralliancen er forholdsvis kompliceret, og i Europa er der en væsentlig interesse i et fortsattæt samarbejde med USA for at kunne udnytte USA teknologiske forspring til egen udvik-ling og gensidig handel. USA har i en årerække holdt sine våben- og teknologiudviklings-programmer tæt ind til kroppen, hvilket har forstærket teknologigabet mellem USA ogEuropa. Elitære kræfter vurderes at have erkendt, at dette faktisk har forringet NATO-landes interoperabilitet med USA, hvorfor en åbning ses på dette område. Våbenindustrieni Europa og USA er altså væsentlige aktører. Men også den militære udnyttelse af dethøjteknologiske IT-marked er en væsentlig aktør, da der er tale om særdeles store handlerog udvikling inden for dette område.

8.6. Delkonklusion.Det må konkluderes, at den seneste krise under optakten til krigen i Irak har givet NATOridser i lakken. Dette begrundet i de politiske eliters forskellige og modsatrettede holdnin-ger, synspunkter og ambitioner, dels på det indenrigspolitiske niveau, men også i forholdetUSA - Europa. De politiske eliter, og det diplomatiske spil om Irak-krisen har skadetNATO, og bragt NATO ud i sin hidtil værste krise. Det må dog ligeledes konkluderes, atder både fra amerikansk og europæisk side ses et ønske om en fortsat beståen af NATOsom forsvarsalliance, ikke mindst set i lyset af NATO-udvidelsen i 2004. Den militære eliteinden for NATO, og det elitære militære netværk NATO-landene imellem, vurderes somvæsentlig drivkraft til at holde sammen på den militære del af alliancen. Også multinatio-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 82

nale selskaber inden for våben- og IT-industrien vurderes som samlende aktører forNATO’s fortsatte eksistens.Afsluttende vurderes det, at den politiske krise mellem USA og NATO’s europæiske landeer forbigående efter afslutningen af en eventuel krig med Irak, og at længden af krigen vilvære afgørende for krisens længde. Det ses dog som overvejende sandsynligt, at USA ogEuropa også efter Irak-krigen vil arbejde sammen i en militæralliance – NATO. De elitærekræfter er drivkraften for dette mål.Den opstillede teori må vurderes egnet til at forklare eliters betydning for alliancer. Teori-ens påstand om, at en elitemanipulation ikke kan hindre en alliances udvikling, men blotsinke den, ses belyst ved Frankrigs forsøg på at modvirke amerikansk dominans i NATO,og ovenstående analyse viser, at dette næppe vil ske i en grad som Frankrig muligvis ar-bejder på.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 83

KAPITEL 9

SAMMENFATTENDE ANALYSE

9.1. Indledning.Med udgangspunkt i den skitserede teori er der i de tidligere kapitler gennemført en test afde operationaliserede spørgsmål i forhold til NATO’s evne til at overleve som forsvarsalli-ance. Delkonklusionerne refererer imidlertid alene til det omhandlende kapitel, hvorfor detvurderes nødvendigt at gennemføre en sammenfattende analyse for at kunne opbygge etsamlet grundlag. Grundlaget skal danne rammen for at kunne besvare specialets pro-blemformulering; ”Vil NATO som følge af Prag topmødet samt den nuværende sikker-hedspolitiske situation fortsat kunne eksistere som forsvarsalliance?”.

9.2. Metodik161.Indledningsvis skitseres på baggrund af teorien de af specialegruppen udvalgte måle-punkter. Dernæst anføres kort delkonklusionerne for de enkelte kapitler. Endelig gen-nemføres en samlet konklusion af NATO’s fremtid som forsvarsalliance.

9.3. Teori.Specialegruppen har på baggrund af den opstillede teori udvalgt følgende målepunkter foralliancers mulighed for overlevelse/opløsning:

• Skiftende trusler, idet det er skiftet af størrelsen eller identiteten af hovedtruslen, derkan frembringe et skift i alliancens relationer.

• Bevarelse af troværdigheden, idet denne er afgørende for alliancemedlemmernesincitament for medlemskab. Hvis der rejses tvivl om troværdigheden vil medlem-merne søge andet steds for at opnå den ønskede sikkerhed.

• Institutionalisering, idet en høj grad af institutionalisering medfører større sandsyn-lighed for at alliancer holder sammen på trods af skiftende ydre trusler.

• Ideologisk solidaritet, identitet og sikkerhedsfællesskab, idet et sådan fællesskab vilvirke alliancebevarende selv hvis en ydre trussel helt forsvinder.

• Hegemonisk ledelse, idet en hegemonisk ledelse vil sikre mod opløsning så længehegemonen ser alliancen i sin interesse og er villig til at påtage sig førertrøjen.

• Indenrigspolitiske behov kontra sikkerhedspolitiske behov, idet en alliances tilbudom sikkerhed skal være af større betydning end de tilsvarende indenrigspolitiskebehov.

• Manipulation fra eliten, idet elitære grupper i et eller flere lande inden for alliancenhar brug for alliancen til at realisere deres interesser, der ikke nødvendigvis ersammenfaldende med landenes interesser.

161 Se bilag 3 ”Skitse over sammenhængen mellem sammenfattende analyse og perspektiveringen”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 84

9.4. Delkonklusioner.NATO har siden oprettelsen forstået at tilpasse sig den givne trussel, og har formået atudvikle nye roller for alliancens virke. Det kan imidlertid konkluderes, at der efter 11. sep-tember terroranslaget mod USA er opstået en kløft mellem USA og Europa i forhold til for-ståelsen af terrorisme som trussel. Denne konflikt har udviklet sig dybere med krisen om-kring Irak, hvor der er divergens i opfattelsen af Irak som potentiel trussel. Konklusionener, at lykkes det ikke for alliancen at opnå en samlet holdning til trusselsopfattelsen og dekapabiliteter, der skal opbygges/bringes i anvendelse i forbindelse med denne trusselsop-fattelse, så er det sandsynligt, at alliancen ud fra den opstillede teoris opfattelse vil oplø-ses.

En forudsætning for at kunne imødegå trusselsbilledet er, at alliancen fremstår troværdig.Med troværdighed forstås evnen og viljen til at afskrække en eventuel modstander, menogså udtrykt i intern tiltro til, at de øvrige medlemmer vil komme til undsætning.Evnen hænger sammen med konsensusprincippet og det er konkluderet, at alliancens tro-værdighed ikke vil blive afgørende forringet med optagelsen af de 7 nye medlemmer. Detvurderes imidlertid også, at interne arbejdsprocedurer vil blive berørt af medlemsforøgel-sen. Dette vurderes imidlertid ikke at få afgørende indflydelse på NATO’s mulighed for atoverleve som forsvarsalliance. Tilsvarende vurderes NATO’s militære kapaciteter tilstræk-kelige til at imødegå den forventede trussel. Krisen omkring Irak har imidlertid rokket vedden interne troværdighed og det kan konkluderes, at krisen har påført alliancen skade. Enskade, der kan medføre at USA ikke længere finder alliancen interessant som sikkerheds-politisk medaktør. Dette ville kunne medføre, at NATO som forsvarsalliance på sigt udvan-des.

Spørgsmålet er så, om den institutionalisering der har fundet sted i NATO er tilstrækkeligtil at modvirke ovenstående tendens. NATO har fået skår i forbindelse med Irak-krisen,men det vurderes ikke afgørende for om NATO overlever som forsvarsalliance, set ud frainstitutionaliseringens perspektiv. Den måde krisen blev løst på har omvendt vist, at NATOumiddelbart har evnen og viljen til at overleve. NATO’s institutionalisering vil imidlertid kuni mindre grad blive fastholdt efter udvidelsen. Den hidtidige metode for institutionaliseringgennem placering af hovedkvarterer m.v. i nye lande vil ikke fortsætte i samme grad. Deter dog specialegruppens opfattelse, at institutionaliseringens formål med at arbejde bredtpå alle NATO’s kapabiliteter fortsat vil være medvirkende til at sikre NATO’s eksistens.

I en situation, hvor institutionaliseringen må forudses at blive mindre, vurderes det vigtigtat ideologisk solidaritet og identitet bliver tilsvarende mere fremtrædende. I betragtning af,at spørgsmålet skal ses i lyset af en NATO udvidelse med 7 østbloklande, der alle har etmere eller mindre spinkelt kendskab til vestlige værdier, må svaret være afhængig af, hvil-ken rolle USA vil påtage sig i fremtidens NATO. Fortsætter USA sin dominans, vil de nyemedlemmer bidrage til den ideologiske solidaritet ved indledningsvis at være enige i hvadUSA måtte mene. Det er derfor også svært at se disse nye medlemslande indgå seriøst iet fællesskab uden USA, set over en begrænset tidshorisont.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 85

Vil USA kunne opretholde sin dominans? Europa er ikke i stand til at stille en værdig kan-didat som alternativ til USA’s hegemoni, og med udsigten til et NATO uden en hegemon,vil alliancen ud fra den opstillede teori opløses. Der vil mangle en samlende trendsætterog indpisker. Derudover vil mange NATO lande, herunder særligt de nye lande, føle, at demister deres ”livsforsikring”, hvis USA opgiver NATO.Det er næppe sandsynligt, at USA vil forlade Europa, men hvis NATO ikke udfordres til-strækkeligt militært, vil rationalet bag NATO svinde. Specialegruppen forudser, at resultataf en sådan manglende udfordring kan blive, at alliancen gennemgår en forandring der vilsvække den som forsvarsalliance med fare for at gå i opløsning.

På trods af et NATO med USA som hegemon, vil medlemslandenes hensyn til det enkeltelands indenrigspolitiske forhold præge alliancens evne til at agere. Det kan konkluderes, atden opstillede teoris påstand om, at alliancens eksistens bringes i fare, hvis et eller flerelande vægter indenrigspolitik højere end hensynet til alliancen, også er gældende forNATO. Dette er set i forbindelse med den tyske valgkamp og amerikanernes fokusering påglobal terrorbekæmpelse. En NATO udvidelse med de forventelige 7 medlemmer i 2004vurderes ikke på kort sigt at svække NATO som forsvarsalliance. De nye lande har ind-rettet deres indenrigspolitik, således at de kan opfylde retningslinierne der er udstukket iMAP. Derfor forventes der ikke en umiddelbar ændring efter optagelsen. Det kan dog ikkeudelukkes, at landene på længere sigt vil ændre deres prioriteringer, når den hårde sik-kerhed er rodfæstet. Det vurderes derimod tvivlsomt, om de gamle NATO-lande kan op-retholde prioriteringen af NATO sammen med indenrigspolitikken. Omvendt vurderes dettvivlsomt om USA vil opretholde sit engagement i NATO, hvis de europæiske allierede ikkeprioriterer eksempelvis PCC.

Det vurderes imidlertid også sandsynligt at visse eliter vil søge at påvirke landene til atprioritere NATO. Således vurderes den militære elite inden for NATO og elitære militærenetværk NATO-landene imellem at være en væsentlig drivkraft til at holde sammen på denmilitære del af alliancen. Ligeledes er multinationale selskaber inden for våben- og IT-industrien vurderet som samlende for NATO’s fortsatte eksistens som forsvarsalliance.Der er heller ikke tegn på, at de politiske eliter i Europa, med undtagelse af Frankrig, vilarbejde på at få udvandet NATO’s rolle. Der ses dog elitære modsætninger mellem spe-cielt USA og Frankrig/Tyskland, men disse modsætninger vurderes ikke afgørende forNATO på lang tid, idet eliter som bekendt udskiftes med regelmæssige intervaller.

9.5. Konklusion.Det konkluderes, at de i teorien anvendte målepunkter på om en alliance består eller for-går indbyrdes er afhængige, men i relativ betydning har større eller mindre indflydelse påNATO’s evne til at overleve som alliance. Således vil eksempelsvis en stærk ydre trusselkunne virke samlende på alliancen som det væsentligste, hvorimod institutionaliseringen tilandre tider er den væsentligste lim der skal til for at holde sammen på alliancen.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 86

Ud fra den sammenfattende analyse kan det konkluderes, at nogle målepunkter vil med-virke til opløsning af alliancen, medens andre målepunkter vil medvirke at fastholde allian-cens nuværende rolle.

Med udgangspunkt i NATO’s aktuelle situation, umiddelbart før starten på Irak-krigen kandet konkluderes, at NATO’s fremtid som forsvarsalliance er usikker, og efter specialegrup-pens opfattelse uløseligt forbundet til udfaldet af krigen mod Irak.Det er specialegruppens opfattelse, at NATO’s fremtid som forsvarsalliance tillige afhæn-ger af, hvilken rolle USA indtager i NATO. Såfremt USA fortsætter sin hidtidige rolle somNATO’s hegemon, vil NATO fortsat eksistere som forsvarsalliance.En voksende kløft mellem den amerikanske og den europæiske opfattelse af det fællesværdigrundlag, afledt af en divergerende trusselsopfattelse, reduceret intern troværdighedog indenrigspolitiske hensyn vil kunne medføre, at USA reducerer sit engagement indenfor NATO. Det kan konkluderes, at intet andet nuværende eller kommende medlemslandvil kunne varetage rollen som hegemon i NATO efter USA. Det er ikke sandsynligt, at USAskulle være interesseret i helt at opgive sin position som den væsentligste sikkerhedspoli-tiske aktør i Europa. Det kan på den baggrund konkluderes, at NATO’s eksistens som for-svarsalliance vil være truet, men at NATO kan få en rolle som ”coalition enabler”.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 87

KAPITEL 10

PERSPEKTIVERING

10.1. Indledning.Med udgangspunkt i den sammenfattende analyse står det klart, at NATO’s fremtid kanblive afgjort af udfaldet af Irak-krigen. Det er specialegruppens opfattelse, at det vil værehensigtsmæssigt at afrunde dette speciale ved at perspektivere på to mulige scenarier forNATO’s fremtid. Udfaldet af de to scenarier vil efter specialegruppens opfattelse få afgø-rende indflydelse på dansk forsvars sammensætning i fremtiden. Formålet med dette ka-pitel er at beskrive konsekvenser for dansk forsvar i tilfælde af, at NATO ikke overleversom forsvarsalliance og i det tilfælde, at NATO forsætter som forsvarsalliance.

10.2. Metodik.Indledningsvis opstilles to mulige udfald for krigen mod Irak. Dernæst perspektiveresNATO’s fremtid i forhold til krigens mulige udfald. Endelig perspektiveres handlemulighe-derne for dansk forsvar, og afledte konsekvenser for planlægningen af dansk forsvarsfremtid.

10.3. MI: Irak-krigen blev langvarig, og medførte omfattende civile og militære tab.

10.3.1. Udgangssituation.Krigen i Irak medførte omfattende civile og militære tab og koalitionen fremstod som ag-gressorer i verdensopinionen. Koalitionen led store materiel- og personel tab. Dette med-førte anklager fra USA og England mod de NATO-medlemmer, der var imod krigen, an-klager der blandt andet omfattede svigtende allianceforpligtigelser. USA har således of-fentligt tilkendegivet, at NATO ikke længere vil indtage en fremtræden rolle i USA’s sikker-hedspolitik. Frankrig og Tyskland har, efterhånden som konflikten trak ud, ført an i et for-søg på at styrke EU’s forsvarspolitiske dimension.

10.3.2. Afledte konsekvenser for NATO.USA trækker sine styrker tilbage fra Europa, og reducerer tilstedeværelsen i NATO- ogFN-ledede operationer. Der ses franske og tyske forsøg på at overtage posten som SA-CEUR. Efter politisk storvask i England ændrer landet strategi og støtter helhjertet EU’sforsvarsdimension. NATO mister USA som hegemon og den europæiske søjle af NATOvedtager et ny strategisk koncept, der præciserer NATO’s regionale rolle og nedtoner denglobale rolle.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 88

10.3.3. Afledte konsekvenser for dansk forsvar.Danmark finder sig selv stadigt mere isoleret. Dels har Danmark deltaget i krigen, dels harDanmark fortsat et forsvarsforbehold overfor EU. Det medfører, at Danmark må vælgeenten at fortsætte med USA som nærmeste og skulle man sige eneste allierede, eller for-søge at få ophævet forsvarsforbeholdet, og dermed få mulighed for at indtræde i EU’s for-svarspolitiske dimension. Konsekvenserne for dansk forsvar vil være, at man vil står medukendte mål og rammer. Forsvaret må således skulle opbygges omkring en usikker situa-tion, hvilket formentlig vil betyde øgede forsvarsudgifter og krav om et stærkt afbalanceretforsvar. Politisk forventes det at blive svært at få opbakning i befolkningen til en sådan li-nie.

10.4. MII: Irak-krigen blev kortvarig, uden omfattende civile og militære tab.

10.4.1. Udgangssituation.Krigen i Irak medførte en hurtig afvæbning af Saddam Husseins sikkerhedsstyrker og Re-publikanergarden. Saddam Hussein nåede dog at indsætte SCUD C missiler med kemiskekampstoffer mod koalitionsstyrkernes logistiske baser i Kuwait. Dette medførte, at Frankrigindtrådte i krigen på koalitionens side. Inden for 6 måneder blev en provisorisk, demokra-tisk regering indsat, og frie valg sikrede en irakisk republik med tre selvstyreområder. Kri-gen afsluttedes med et acceptabelt tab af menneskeliv og materiel. En multinational FN-ledet fredsbevarende styrke blev indsat til støtte for genopbygningen af IrakDet internationale samfund anerkendte legitimiteten af den amerikansk-ledede krig, og deanspændte forhold mellem USA og Frankrig/Tyskland normaliseredes gradvist.

10.4.2. Afledte konsekvenser for NATO.NATO finder fælles fodslag omkring trusselsopfattelsen, afledt af Iraks anvendelse afmasseødelæggelsesvåben. NATO-medlemslandene vægter PCC, med henblik på at kun-ne forbedre det transatlantiske forhold.

10.4.3. Afledte konsekvenser for dansk forsvar.Den danske regering prioriterer PCC, hvilket medfører, at den igangværende omlægningaf dansk forsvar fortsætter. Målet bliver et højteknologisk, højmobilt forsvar, bestående afspecialstyrker, en reaktionsbrigade og et mindre antal avancerede ubåde og jagerfly.

UKLASSIFICERET

1UKLASSIFICERET

TILLÆG – BIBLIOGRAFI OG KILDEKRITIK

BibliografiKilder anføres alfabetisk ud fra forfatterens efternavn. Hvor en forfatter ikke er angivet,anføres kilden alfabetisk i form af kildens navn, eksempelvis avis, publikation eller inter-netsides navn.

A• Amnesty International.• Andersen, I. Den skinbarlige virkelighed.

B• Bjøl, Erling. General de Gaulles lange skygge.

C• Collignon, Pierre. NATO-chef i skudlinien, NATO kørt fast, De tre sidste nej-sigere.

E• Erlander Steven: After NATO’s Year of Identity Crisis, a Defining Meeting, The New

York Times 04 november 2002, http:/www.expandnato.org/identity.html udskrevet 18-11-2002.

F• FHMU Vejledningssamling, juni 2001.• Forsvarskommandobestemmelse 305-1.• Friis, Lykke: Rejsebrev fra USA. USA, NATO og Europa efter 11. september, fra Mili-

tært Tidsskrift nr. 3, juni 2002.• Fauerby, Ib: NATO – den uerstattelige garant.

G• Gati, Charles. All that NATO can be.• Gyldendal: Fremmedordbog, 9. udgave 2. oplag.• Gyldendalsleksikon. Diverse opslag.

H• Heurlin, B.: Global, regional & National Security. DUPI 2001.• Heurlin, B.: Fremtidens NATO: Integration og integration I Europa, Fokus 99/03.• Hofstede, Geert. Kulturer og organisationer.• Human Rights Watch.

J• Jørgensen, T.S. Viceadmiral: Det nye NATO, fra Danske officerer nr. 12 december

2002.• Justsen, Klaus. Det er Europas krise.

UKLASSIFICERET

2UKLASSIFICERET

K• Kandborg, O. Generalløjtnant (pens.): Erfaringer fra NATO’s seneste udvidelse, fra

militært Tidsskrift nr. 3, juni 2002• Kandidaternes vej til EU, UM.• Kennedy, Paul. Kolossen med en akilleshæl.• Keohane, Robert O.: Alliances, Threats and the use of Neorealism, fra International

Security, sommeren 1988.• Knudsen, Anne og Lisanne Wilken. Kulturelle verdener – Kultur og kulturkonflikter i

Europa.

L• Lindhart Christian, Mundt Aske og Klarskov Kristian: NATO trodser USA, Politikken 23.

januar 2003.• Lindhart Christian: Alliancen knager i fugerne, Politikken 22. november 2002

N• NATO Handbook, 2001.• NATO, DCI – et svar på den amerikansk - ledede militære revolution, NATO nyt For-

år/sommer 2000.• NATO, NAC-S communiqué nr. 64, Press release NAC-S(99)64, 1999.• NATO, NATO-nyt 1991 § 6.• NATO, NATO-nyt, sommer 1999.• NATO, The Alliance’s Strategic Concept, Press release NAC-S(99)64 24. april 1999.• NATO, Reader’s guide to the NATO summit in Washington 23-25 April 1999.• Nielsen, Ole Bang: USA klar til at droppe NATO, Berlingske Tidende 9. februar 2003.

P• Petras, James. USA fastholder førergrebet.

R• Rasmussen, M. Vedby. Jo flere jo bedre?• Rasmussen, M. Vedby. Jo mere vi er sammen. Artikel Militært Tidsskrift nr. 3, juni

2002.• Rejserapporter fra STK studierejse til London, Paris, Berlin og Brussel november 2002• Reuters bureau, Opblødning på vej i NATO.• Roskilde Universitetscenters hjemmeside:

http://www.ssc.ruc.dk/forskning/forskningsgrupper/inst_akt/.• Rynning, Sten: Er NATO relevant: Artikel udleveret af Institut for Statskundskab FHMU.

S• Slocombe, W. B. Diverse taler.• Snyder, Glenn H.: Alliances, Balance and Stability, fra International Organization 1991.

UKLASSIFICERET

3UKLASSIFICERET

• Snyder, Glenn H.: A neorealist first cut, fra Journal of International Affairs.

T• The New Role of NATO after the Post Cold War: Why NATO still exists?

http://netcity1.web.hinet.UserData/wutl/eur/nato.htm Udskrevet 21. oktober 2002.• Transparancy International.

W• Walt, Stephen M.: Why alliancens Endure and Collapse, fra Survival, IISS quarterly,

foråret 1997.• Wilkie, Robert. Fortress Europa: European Defense and the Future of the North Atlan-

tic Alliance.

KILDEKRITIK

1. IndledningUnder udarbejdelse af nærværende speciale har det været forsøgt at indhente oplysningempirisk dels i litteratur af forskningsmæssig art, og på grund af emnets særlige aktualitetogså gennem pressen, både den skrevne og TV. Internet har været anvendt i vid ud-strækning, både til indhentning af historiske fakta og til at indhente aktuelle nyheder ogsåledes kunne dokumentere disse.

Emnets aktualitet blev bekræftet på VUT II/L-STK 220-2003 rejse til London, Paris, Brus-sel og Berlin. Det skal anføres, at disse rejser gennemførtes primo november 2002, dvs.kort tid før NATO topmødet i Prag. De anførte kildehenvisninger til disse rejser baseresaltså på mundtlige udtalelser fra de anførte foredragsholdere.

Endeligt skal det anføres, at aktualiteten i kilderne understreges af de begivenheder,NATO har undergået siden opgaven blev stillet i oktober 2002: NATO topmødet, med be-slutning om at invitere 7 nye medlemmer til alliancen, en udvidet dagsorden til topmødetrettet mod kapabiliteter og NATO Response Force rettet mod den globale terrortrussel, enganske seriøs NATO-krise omkring forsvarsstøtte til Tyrkiet, en krise, der endnu ikke harset sin afslutning, og endelig optakten til Irak-krigen, herunder dansk deltagelse i krigenmed U-båden Sælen og korvetten Olfert Fischer.

2. KilderKilderne kan opdeles i bøger, publikationer, artikler fra tidsskrifter, fagblade og aviser, in-ternetadresser og udtalelser fra eksperter og embedsmænd. Kilderne er anvendt til at be-skrive og analysere NATO udvikling fra grundlæggelsen og frem til udbruddet af Irak-krigen primo marts 2003.

2.1. Bøger og publikationerFHMU Vejledningssamling, udgivet juni 2001.

UKLASSIFICERET

4UKLASSIFICERET

Vejledningssamlingen er anvendt som rettesnor for den af forsvarsakademiet ønskedefremstilling af større skriftlige arbejder. Udover en metodisk vejledning (DEL III) er ogsåafsnittet om formalia anvendt (DEL IV).

FKOBST 305-1. senest rette oktober 2001.Forsvarskommandobestemmelsen er anvendt som supplement til FHMU vejledningssam-ling. FKOBST angiver i detaljeret grad retningslinier for formalia, klassifikation og layout.

Hofstede, Geert: ”Kulturer og organisationer”, Schultz Erhvervs Bøger, 1991.Baggrundskilde om sammenlignelig national kultur og identitet.

Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed, 1 udgave, 2.oplæg 1998.Bogen omhandler valg af samfundsvidenskabelige metoder og har sammen med metode-undervisning ved Peter Viggo Jakobsen været anvendt som hovedkilde i forbindelse medden metodiske opstilling af problemformuleringen og processen i specialeskrivningen.

Knudsen, Anne og Lisanne Wilken: ”Kulturelle verdener – Kultur og kulturkonflikter i Euro-pa”, af, Columbus, 1993. Baggrundskilde om sammenlignelig national kultur og identitet.

Leksika/opslagsværkerGyldendalsleksikon 2002Artiklen ”Frankrig” fra Verdens historie bind 19, De ny Lademann 1991.Baggrundskilder hvis oplysninger er af generel karakter.

NATO-handbook 2001, udgivet af NATO Office of Information and Press.Bogen behandler NATO’s historie og udvikling, og giver status for en række initiativer.Status i forhold til NATO i dag ses dog ikke tilstrækkelig, hvorfor kilden er suppleret medNATO hjemmeside, se denne. Kilden giver endvidere de organisatoriske og traktatlige for-hold for NATO. Kilden må tillægges en høj grad af troværdighed, dog med det forhold forøje, at det er NATO’s egen publikation, og derfor ikke anlægger kritiske betragtninger. Kil-den er anvendt som hovedkilden i kapitlerne 2-8.

NATO-handbook 50th anivesary edition tillægges samme kredit som håndbogen fra 2001.

Heurlin, Bertel:, Global, Regional and National Security. Udgivet af DUPI (nu IIS), 2001.Bogen er en artikelsamling. Udgaven er en engelsksproget oversættelse fra den originaledanske udgave. Den beskriver gennem en række artikler den globale, regionale og natio-nale sikkerhed. Herunder beskrives et fremtidigt NATO og mulige fremtidsaspekter fordansk forsvar. Bogen er anvendt som baggrundskilde til en indgangsvinkel til specialet.Kilden tillæges en stor troværdighed.

Heurlin Bertel: Fremtidens NATO: Intervention og integration i Europa. Rapporter og artik-ler fra daværende DUPI er officielle materialer vedrørende den sikkerhedspolitiske udvik-

UKLASSIFICERET

5UKLASSIFICERET

ling i Europa. DUPI virker troværdig, idet der ses en tendens til at anskue sager i forhold tilen dansk synsvinkel.

Rasmussen, Mikkel Vedby: Jo flere, jo bedre? Udgivet af DUPI (nu IIS), 2001.Publikationen er en analyse af perspektiverne på NATO’s såkaldte anden udvidelse. Op-gavens oprindelige emneformulering er taget direkte ud af publikationens første afsnit iintroduktionen til første kapitel. Kilden må således anses for at være en primærkilde, oghar som sådan også været anvendt som baggrundskilde til specialet. Endvidere er kildenanvendt til at beskrive empiri i kapitlerne. Kilden vurderes at have stor troværdighed, ogforfatteren en af landets specialister på området. Imidlertid lider kilden af det forhold, atden er skrevet på et tidspunkt, hvor Ruslands holdning til en kommende NATO-udvidelseikke stod klar, hvorfor Ruslands indflydelse behandles indgående.

Udenrigsministeriet, ”Kandidaternes vej til EU”, UM-tema, juni 2002.Kilde fra et dansk ministerium, der beskriver status og forløb for de kommende EU med-lemmer forinden optagelse. Kilden har høj troværdighed.

2.2. ArtiklerArtiklen “All that NATO can be” af Charles Gati, The National interest #68, sommeren2002. Artikel udleveret af institut for statskundskab ved FAK og er anvendt som inspirationog kilde i specialeprocessen. Forfatteren er professsor ved John Hopkins UniversitySchool of Advanced International Studies. Kilden vurderes troværdig.

Artikel ”Fortress Europa: European Defense and the Future of the North Atlantic Alliance”af Robert Wilkie, PARAMETERS, VOL XXXII, no 4, winter 2002-03.Artikel udleveret af institut for statskundskab ved FAK. Forfatteren er amerikaner og sidersom rådgiver for senatet. Han vurderes som troværdig.

Erlander Steven: Year of Identity Crisis, a Defining Meeting, The New York Times 04 no-vember 2002. Artiklen er hentet på internettet. The New York Times tillægges normalt stortroværdighed, og specialegruppen har ikke fundet anledning til at tro anderledes I f. t. den-ne artikel. Artiklen er dog trykt i et amerikansk medie, og indeholder således i hovedsagenamerikanske synspunkter i forhold til emnet. http:/www.expandnato.org/identity.html ud-skrevet 18-11-02.

Fauerby, Ib: NATO – den uerstattelige garant. Artikel udleveret af institut for statskund-skab, FAK, januar 2003. Artiklen vurderes at stamme fra en artikelsamling, der er specia-legruppen ukendt. Til gengæld er forfatteren kendt for specialegruppen, idet han er seni-orforsker ved FAK og lejlighedsvist forelæser på stabskursus. Kilden vurderes som pålide-lig.

Friis, Lykke: Rejsebrev fra USA. USA, NATO og Europa efter 11 september, fra militærtTidsskrift nr. 3, juni 2002.

UKLASSIFICERET

6UKLASSIFICERET

Artiklen giver en perspektivering af forholdet til Europa og NATO fra amerikansk side. Kil-den er anvendt som baggrundskilde og til empiri i kapitlerne 2-8. Forfatteren, der er aner-kendt for sine forskningsresultater, tillægges stor troværdighed.

Jørgensen, T.S. Viceadmiral: Det nye NATO, fra Danske officerer nr. 12 december 2002.Forfatteren er chef for Forsvarsstaben. Kilden giver et dansk perspektiv af fremtidensNATO. I artiklen beskrives blandt andet kravene til NATO Response Force og det kravdenne afføder til kapaciteterne til dansk forsvar. Kilden er anvendt primært i kapitel 2. Kil-den tillægges stor troværdighed som en tolkning af dansk forsvarsledelses perspektiv påNATO-udvidelsen, og dennes mulige konsekvenser for dansk forsvar.

Jyllands-Posten(JP)Artiklen ”NATO-chef i skudlinien” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllands-Posten, 14.februar 2003.Artiklen ”USA: Det er Europas krise” af Klaus Justsen, Morgenavisen Jyllands-Posten, 11.februar 2003.Artiklen ”NATO kørt fast” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllands-Posten, 13. februar2003.Artiklen ”Opblødning på vej i NATO” fra Reuters bureau, Morgenavisen Jyllandsposten, 9.februar 2003.Artiklen ”De tre sidste nej-sigere” af Pierre Collignon, Morgenavisen Jyllandsposten, 11.februar 2003.Kronikken ”General de Gaulles lange skygge” af Prof. Erling Bjøl, Morgenavisen Jyllands-Posten, 15. februar 2003.Trods forskellige journalister behandles artiklerne i kildekritisk forstand under et. JP vurde-res at have en høj troværdighed. Avisen kan opfattes som pro amerikansk.

Kristeligt Dagblad(KD)Artiklen ”Kolossen med en akilleshæl” af Paul Kennedy, http://www.kristeligt-dagblad.dk/tema:fid=100001220:aid=7809.KD vurderes at være neutral i sin journalistik.

Kandborg, O. Generalløjtnant (pens.): Erfaringer fra NATO’s seneste udvidelse, fra mili-tært Tidsskrift nr. 3, juni 2002.Forfatteren har som tjenstgørende officer gjort tjeneste som Direktør for den InternationaleMilitære Stab (IMS) i NATO indtil 2000, og således beklædt den højeste militære stilling,en dansk officer hidtil har haft inden for NATO. Kilden beskriver selvsagt erfaringerne fraudvidelsen med Polen, Tjekkiet og Ungarn, NATO’s introduktion af MAP som et middel tilat forberede den kommende NATO-udvidelse. Kilden tillægges stor troværdighed.

Keohane, Robert O.: Alliances, Threats and the use of Neorealism, fra International Secu-rity, sommeren 1988.

UKLASSIFICERET

7UKLASSIFICERET

Forfatteren er en anerkendt IP teoretikker af den neo liberalistiske skole. Keohane , der isine teorier beskriver institutionalismen som et væsentligt aspekt i anfører en udbredt tropå, at internationale institutioner er et værktøj i international politik. Da denne liberale til-gangsvinkel i virkeligheden er en del af Walts neorealistiske teori, er Keohane væsentligsom kontrolkilde på teorigrundlaget i specialet. Er således en af primærkilderne til teoriap-paratet.

NATO’s artikler fra tidsskrifter, internet og aviser: tillægges ligeledes samme kredit somhåndbogen. Artikler og tidsskrifter vil dog have en tendens til at favorisere alliancen.NATO’s presseredegørelser vurderes neutrale, beskrivende og troværdige i forhold til deomhandlende møder.

Lindhart Christian: NATO trodser USA og Alliancen knager i fugerne, trykt i Politikken. Po-litikken tillægges normalt stor troværdighed i det danske mediebillede. Specialegruppenhar ikke fundet anledning til i f. t. omhandlende artikler at tro anderledes. Artiklen er dogpræget af en europæisk tilgang til emnet.

Nielsen, Ole Bang: USA klar til at droppe NATO, trykt i Berlingske Tidende. BerlingskeTidende tillægges normalt stor troværdighed i det danske mediebillede. . Specialegruppenhar ikke fundet anledning til i f. t. omhandlende artikler at tro anderledes. Artiklen er dogpræget af en europæisk tilgang til emnet.

Snyder, Glenn H.: Alliances, Balance and Stability, fra International Organization 1991.Snyder, der er anerkendt neorealist, har i denne artikel gjort en analyse af S.M. Walts alli-anceteori, og søger at påpege styrker og svagheder ved Walt’s teori. Kilden er som Keo-hane anvendt til at supplere og kritisere Walt’s kategorisering af målepunkterne i sin alli-anceteori. Er således en primærkilde til teoriapparatet.

Snyder, Glenn H.: A neorealist first cut, fra Journal of International Affairs.Kilden er som den forrige, anvendt til at supplere og kritisere Walt’s kategorisering af må-lepunkterne i sin allianceteori. Er således en primærkilde til teoriapparatet.

Rasmussen, Mikkel Vedby: Jo mere vi er sammen: NATO udvidelse og nye udfordringer,fra militært Tidsskrift nr. 3, juni 2002.Artiklen er en opdatering og justering af publikation: Jo flere, jo bedre. Kilden tillægges stortroværdighed og er anvendt som primærkilde i forbindelse med udarbejdelsen af kapitlerne2-8.

Rynning, Sten: Er NATO relevant: Artikel udleveret af Institut for Statskundskab FHMU.Artiklen stiller principielt det samme spørgsmål som specialegruppen, og artiklen er derforanvendt som baggrundsartikel og som primærkilde til skrivning af kapitlerne 2-8. Forfatte-ren, der er forsker, tillægges stor troværdighed.

UKLASSIFICERET

8UKLASSIFICERET

Walt, Stephen M.: Why alliancens endure or collapse, fra Survival, IISS qurterly, foråret1997.Artiklen er bragt i det anerkendte tidsskrift Survival. Artiklen er ganske central for specialet,da artiklen udgør en væsentlig del af det neorealistiske teorigrundlaget for specialet. Ar-tiklen må anses som primærkilde. Walt har udviklet og forbedret sin teori gennem mangeår, og kildens troværdig sættes højt. Kilden er af andre teoretikkere som Glenn Snyderbearbejdet og kritiseret, hvilket er medtaget i vurdering af kilden.

2.3. Internetadresserhttp://lw12fd.law12.hotmail.msn.com/cgi-bin/getmsg?curmbox=F000000001&a=0df6..Tale af NATO’s Generalsekretær Lord Robertson 30 AUG 2002.Talen er afholdt ved Scottish Confederation of British Industry. Talen er i specialet anvendttil at dokumentere fokus på DCI 3 måneder før topmødet.

http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=269&postid=56Udenrigsministerens besvarelse af forespørgsel (F35) vedrørende NATO’s fremtid den27.maj 2002.Kilden er anvendt som baggrundskilde for at undersøge dansk holdning til NATO-udvidelsen, og syn på fremtidens NATO.

http://www.dod.mil/news/jun2002/n06212002_200206214.html..htmArtiklen “NATO Look at Alliance Enlargement” af Jim Garamone fra DefenseLink,DefenseLink er en officiel hjemmeside for det amerikanske forsvarsministerium. Hjemme-siden indeholder en omfattende mængde information og henvisninger til andre hjemmesi-der. Hjemmesiden indeholder søgeværktøjer, der gør den store informationsmængde lettilgængelig. Hjemmesiden fremstår troværdig, men er naturligvis præget af at være officielamerikansk.

www.defenselink.mil/speeches/1996/s19960614-slocombe.html.Tale af W. B. Slocombe, amerikansk viceforsvarsminister, 14. juni 1996.DefenseLink er en officiel hjemmeside for det amerikanske forsvarsministerium. Hjemme-siden indeholder en omfattende mængde information og henvisninger til andre hjemmesi-der. Hjemmesiden indeholder søgeværktøjer, der gør den store informationsmængde lettilgængelig. Hjemmesiden fremstår troværdig, men er naturligvis præget af at være officielamerikansk.

http://netcity1.web.hinet.UserData/wutl/eur/nato.htmThe New Role of NATO after the Post Cold War: Why NATO still exists? Udskrevet 21.oktober 2002. Artikel udleveret af institut for statskundskab ved FAK og er anvendt sominspiration og baggrundskilde tidligt i specialeprocessen.

http://www.solidaritet.dk/99-2/petras.html.Artiklen ”USA fastholder førergrebet” af James Petras.

UKLASSIFICERET

9UKLASSIFICERET

Artiklen er fundet på Venstre Socialisternes (VS) internet avis ”Solidaritet”. VS kan medrette opfattes som anti-amerikanske i deres retorik. Skribenten Petras er amerikaner oganti-imperialist. Hans vurdering af USA’s motiver som fortaler for NATO udvidelser bidra-ger til at nuancere det samlede billede af USA.

www.web.amnesty.org/web/ar2002.nsf/regEUR?OpenDocumentAmnesty International report 2002.Amnesty International(AI) er en uafhængig institution, der har som formål at redegøre for,oplyse om samt bekæmpe brud på menneskerettigheder. AI reporter fremstår troværdigeog velbegrundede.

www.transparancy.org & www.globalcorruptionreport.org/"Global Corruption Report 2003” Transparancy International pp. 264-265"World report 2002, Hungary”.Transparancy International(TI) er en uafhængig institution, der har til opgave at redegørefor, oplyse om samt bekæmpe korruption. Korruption anses af TI som den største hindringfor økonomisk udvikling. TI reporter fremstår troværdige og velbegrundede.

http://hrw.org/wr2k2/print.cgi?europe11.html.Human Rights Watch.Human Rights Watch (HRW) er en uafhængig institution, der har som formål at redegørefor, oplyse om samt bekæmpe brud på menneskerettigheder. HRW reporter fremstår tro-værdige og velbegrundede.

http://www.eu-oplysningen.dk/emner/euro/doc003.EU oplysningens hjemmeside. Kilden er anvendt til indhentning af faktuelle oplysninger omøkonomi m.m. Kilden vurderes troværdig.

2.4. Radio og TV:TV-avisen DR og TV2 nyhederne er i hele specialet anvendt dagligt til at følge udviklingenaf NATO’s krise, topmødet og Irak-krigen.Journalist Peter Stockholm i DR’s P1 ”markedspladsen” d. 26 februar 2003.Journalist Thomas Hjortsø i DR’s P1 tirsdag d. 18 februar 2003.De pågældende indslag i radioen behandler østlandenes forhold i forbindelse med deresoptagelse i henholdvis NATO og EU.TV2 og Danmarks Radio herunder især P1 vurderes at have en høj troværdighed.

2.5. Udtalelser fra eksperter og embedsmændRessourcepersoner, der har afholdt forelæsninger på FAK, anses som kilder betragtet, atvære seriøse og sandfærdige. Ekspertisen går fra journalister til forskere over ministerielleembedsmænd til militære foredragsholdere. Foredragene skal dog ses i lyset af den en-keltes opfattelser og interesser. Den her anførte kildekritik omfatter således også nationaleog udenlandske foredragsholdere fra Stabskursus rejse i november 2002.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

BILAG 1

SPECIALESTRUKTUR

NATO’s fremtid som forsvarsalliance

For hvertpunkt op-stilles teori.Hervedskabes kap-itelinddeling

Sammenfattende analyse :

Hvorfor opløses/overlever alliancer?

• Skiftende trusler• Indenrigspolitiske behov contra sikkerhedspolitiske behov• Hegemonisk ledelse• Bevarer troværdighed• Manipulation fra eliten• Institutionalisering• Ideologisk solidaritet, identitet og sikkerhedsfællesskaber

Empiri for hvert punkt

Bevarer NATOen hegemoniskledelse?

Bevarer NATO sin trovær-dighed?• evnen til at tage og gen-

nemføre beslutninger• evnen til afskrækkelse

Vil NATO opretholdeideologisk solidaritet,identitet?

ANALYSE (Der gennemføres en kapitelvis teoritest, baseret på empirien.)

Vil NATO overle-ve som forsvars-alliance?

Konklusion

TEORI: Walt’s Allianceteori

Perspektivering

Hvad er truslen modNATO?

Er der blandt NATOlandene indenrigspoli-tiske behov der væg-tes højere end sikker-hedspolitiske?

Hvilken indflydel-se har eliten påudvidelses pro-cessen? Institutionaliseringens betydning for NATO?

UKLASSIFICERET

BILAG 2

2002 CORRUPTION PERCEPTION INDEXNATO

0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0

Denmark

Canada

Netherlands

Norw ay

Germany

Spain

Portugal

Estonia

Hungary

Greece

Poland

Latvia

Turkey

Land

e

CPI score"høj score = lav Korruption"

Serie1

Kilde: Transparancy International ”Global Corruption report 2003”.

Tendensen i ovenstående korruptionsindeks kan med god rette også sessom beskrivende for landenes generelle grad af retssikkerhed.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

BILAG 3

SKITSE OVER SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN SAMMENFATTENDE ANALYSE OGPERSPEKTIVERINGEN.

Sammenfattende analyse

TRUSSELTROVÆRDIGHED

INSTITUTIONALISERINGIDEOLOGI/SOLIDARITET

HEGEMONIINDENRIGSPOLITIK

ELITERNATO overlever ikke NATO overlever

Perspektivering

TEORI

Kapitel 2 - 8

Konklusion

Sandsynlig fremtid for NATO som forsvarsallianceMI: NATO overlever ikke MII: NATO overlever

UKLASSIFICERET

Perspektivering af NATO’s fremtid med ud-gangspunkt i mulige udfald af Irakkrigen.

Endvidere perspektiveres mulige afledte konse-kvenser for dansk forsvar.

nato’s fremtid som forsvarsalliance? · resume efter opløsningen af sovjetunionen og wapa...

Documents