NATOs JOINT TARGETING DOKTRIN

“Nothing is more destructive, than the charge of artillery on a crowd”  

Napoleon Bonaparte 

Kaptajn Jacob Alsing

Stabskursus hold 2009-2010

2

Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2009-2010 Kaptajn Jacob Alsing Syndikat Corbett

17. maj 2010

Titel: NATOs Joint Targeting Doctrine Specialets problemformulering: Medfører den seneste doktrinudvikling i NATO, herunder introduktionen af effektbaseret tilgang til operationer og udviklingen i informationsoperationer, et behov for opdatering af doktrinen for targeting og hvilke justeringer kan anbefales? Vejleder: Orlogskaptajn Lars P.M. Johannessen. Antal ord: 20.9351

1 Forside, abstract, resumé, indholdsfortegnelse, tekstbokse og biliografi er jævnfør direktiv ikke indregnet.

3

ABSTRACT This thesis aims to evaluate NATOs doctrine for targeting. The main thesis is: “Does NATOs doctrinal development, the introduction of effectsbased approach to

operations and a new information operations doctrine set new requirements for NATOs targeting-doctrine, and what recommendations could be raised?”

The analysis is conducted as a comparative analysis between the doctrinal requirements set for targeting by NATOs doctrines and the targeting doctrine itself. As empirical subjects, the NATO-doctrines of: Joint doctrine, Joint operations, information operations and effectsbased approach to operations are used. The requirements from the analysis of the affiliated doctrines are in short, that the targeting doctrine must integrate a holistic view of the engagement space, that integrates civilian actors and takes the information environment into account. This approach ensures a balanced use of kinetic means in targeting. After analyzing NATOs targeting doctrine against these suggestions, the conclusions are, that an integration of information operations and an effectsbased approach to operations has been commenced, but the requirements are not yet fully integrated. The processes described in the doctrine holds an inherent threat of creating a preference for choosing kinetic means for achieving effects. It is recommended that the doctrine is revised in order to complete the integration.

4

RESUMÉ Med udgangspunkt i specialets overordne titel, ”NATOs Joint Targeting Doktrin”, er følgende problemformulering opstillet:

"Medfører den seneste doktrinudvikling i NATO, herunder introduktionen af effektbaseret tilgang til operationer og udviklingen i informationsoperationer, et

behov for opdatering af doktrinen for targeting og hvilke justeringer kan anbefales?"

Specialet udspringer af en interesse i at undersøge, hvorledes targeting-doktrinen, særligt i komplekse operationer imod en irregulær modstander, direktivgiver i forhold til at skabe balance i anvendelse af kinetiske midler. Analysen Som afdækning af det doktrinære grundlag for targeting doktrinen analyseredes NATOs doktriner. Konklusionen viste, at kravene til targeting skal opstilles af:

• ”AJP-01(C) Allied Joint Doctrine” • ”AJP-3(A) Allied Joint Doctrine for Joint Operations” • ”AJP-3.10 Allied Joint Doctrine for Information Operations” • ”BI-SC pre-doctrinal handbook Effectsbased-Approach to Operations”

Specialet gennemføres i en todelt analyse. Del et har til formål at afdække de empiriske krav af de udvalgte doktriner. I delanalyse to analyseres targeting-doktrinen for at finde diskrepanser i forhold til doktrinernes empiriske krav. Konklusionerne fra analysen giver empiriske krav indenfor fem tematiske områder. Konklusioner og anbefalinger opsummeres herefter. Analysen af de empiriske krav til overordnet tankegang bag targeting viser, at doktrinen skal tilpasses til operationsmiljøer, hvor den holistiske tankegang i det strategiske niveaus comprehensive approach er gældende. Det medfører, at targeting på operativt niveau skal integrere den effektbaserede-tilgang og tankegangen i informations-operationer. Konklusionen vedrørende targeting-doktrinen er, at tankegangen bag den effektbaserede tilgang ikke er integreret, mens informations operationer ikke er integreret fuldt. Det medfører en risiko for at doktrinen ikke er i balance med NATOs øvrige doktriner. Anbefalingen er at doktrinen justeres således, at den effektbaserede tilgang til operationer og implikationerne af informationsoperationerne integreres. Operationsmiljøet medfører krav til targeting-doktrinen om en nuanceret analyse i forhold til aktører og informationsmiljø. Anskuelsen af operationsmiljøet skal baseres på en system-tankegangen (PMESII). Analysen af targeting-doktrinen har vist, at doktrinen stadig baserer sig på en unuanceret analyse af operationsmiljøet. Det anbefales, at system-tankegange fra effektbaseret tilgang til operationer integreres fuldt i targeting-doktrinen. Effekter kan opnås med kinetiske og ikke-kinetiske midler i det fysiske og i det kognitive domæne, gennem anvendelse af militære eller civile midler, hvilket skal integreres i targeting-doktrinen. Analysen viser at procedurer ikke tilsikrer, at kinetiske og ikke kinetiske midler håndteres ligeværdigt, samt at opnåelsen af effekter i kognitivt domæne ikke dækkes af doktrinen. Doktrinen bør ændres således, at kinetiske samt ikke-kinetiske

5

midler behandles ligeværdigt. Targeting-doktrinen skal indeholde betydningen af opnåelse af effekter i det kognitive domæne. De analyserede doktriner viser et udtalt behov for koordination med civile og militære aktører. For den militære del er koordinationen imellem de operative niveauer beskrevet struktureret i targeting-doktrinen. Informationsoperations- og targeting-opgaver overlapper, hvorfor Informationsoperationernes styrende karakter medfører, at adskillelse af funktionaliteterne er problematisk. Anbefalingen er, at koordination til informationsoperationer udbygges, samt at der gennemføres en analyse af fordelene ved sammenlægning af de to funktionaliteter under INFO OPS-staben. I forhold til de civile instrumenter i operationsmiljøet, giver targeting-doktrinen ikke anvisninger til, hvorledes modarbejdning af deres indsats undgås. Det anbefales derfor at der integreres trin i procedurerne, der beskriver snitflader til de civile instrumenter, samt at civile inddrages i stabsprocedurerne i størst muligt omfang. Den effektbaserede tilgang til operationer og informations operationers påvirkning af vilje, opfattelse og kapabilitet medfører, at effekten af nogle iværksatte aktiviteter først indtræder efter en inkubationsperiode, hvilket medfører en lang tidshorisont. Analysen har vist, at doktrinen er kortsigtede af natur. Anbefalingen er, at behovet for det langsigtede fokus indarbejdes i doktrinen, samt at den korte cyklus i en langsigtet tankegang beskrives eksplicit. Specialets samlede konklusion er, at targeting-doktrinen har påbegyndt en implementering af den holistiske tilgang til operationer. Implementeringen inkluderer mindre dele af effektbaseret tilgang og dele af informationsoperationer. Særligt i anskuelsen af operationsmiljøet i forhold til system-tilgangen, er doktrinen ikke dækkende. Doktrinens procedurer har en indbygget præference for anvendelse af kinetiske midler. Samtidig er synkronisering af aktiviteter med civile aktører ikke beskrevet. Endelig er der imellem en holistisk tilgang til operationer og targeting procedurerne det paradoks, at Joint targeting Cycle kører med kort sigte, mens operationernes fokus er langsigtede. Den komprimerede anbefaling til udvikling af doktrinen skal derfor være, at ovenstående områder af doktrinen skal revurderes, for at opnå en doktrin, der i forhold til operationer i det fulde spektrum af konflikt, er i balance.

6

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT......................................................................................................................3 

RESUMÉ..........................................................................................................................4 

1. INDLEDNING...............................................................................................................8 

1.1. Motivation. .............................................................................................................8 

1.2. Specialets titel. ......................................................................................................9 

1.3. Specialets problemformulering. .............................................................................9 

1.4. Niveau ...................................................................................................................9 

1.5. Opgavens empiriske grundlag.............................................................................10 

1.6. Analyse af doktriner der skal udgøre det empiriske grundlag..............................10 

1.7. Metode og struktur...............................................................................................13 

1.8. Formalia. .............................................................................................................14 

2. AJP-01(C) Allied Joint Doctrine og AJP-3(A) Allied Joint Operations ........................16 

2.1. Formål .................................................................................................................16 

2.2. Analyse af AJP 01 Allied Joint Doctrine...............................................................16 

2.3. AJP 3(A) Allied Doctrine for Joint Operations......................................................22 

2.4. Delkonklusioner fra analysen af AJP-3(A) Allied Joint Operations ......................26 

2.5. Konklusioner af AJP-01(C) og AJP-3(A)..............................................................26 

3. AJP-3.10 Allied joint doctrine for information operations............................................28 

3.1. Formål. ................................................................................................................28 

3.2. Preface ................................................................................................................28 

3.3. AJP-3.10 kapitel 1: information operations. .........................................................28 

3.4. Information operations activities areas. ...............................................................31 

3.5. AJP-3.10 Chapter 2: Information operations coordination proces and staff

requirements. .............................................................................................................34 

3.6. AJP-3.10, chapter 3, Planning............................................................................36 

3.7. Konklusioner af analysen af INFO OPS ..............................................................37 

4. Bi-SC pre-doctrinal handbook on Effects Based Approach to Operations. ................39 

4.1. Formål. ................................................................................................................39 

4.2. EBAO-handbook kapitel 1, NATO context...........................................................39 

4.3. EBAO-handbook, kapitel 2 EBAO principles and concepts .................................40 

4.4. EBAO-handbook, kapitel 3, Knowledge development .........................................42 

7

4.5. EBAO-handbook, kapitel 4, Military/non-military harmonization. .........................44 

4.6. EBAO-handbook, kapitel 5, planning...................................................................44 

4.7. EBAO-handbook, kapitel 6, Execution.................................................................45 

4.8. EBAO-handbook, kapitel 7, assessment .............................................................46 

Figur 4.6 Oversigt over sammenhængen imellem niveauerne i EBAOs

evalueringsforløb. .......................................................................................................48 

4.9. Konklusioner af analysen af EBAO: ....................................................................48 

5. Opsummering af rammesættende doktriners krav til joint targeting doktrinen ...........50 

5.1. Formål: ................................................................................................................50 

5.2. Struktur................................................................................................................50 

5.3. De empiriske krav til AJP-3.9 Joint targeting. ......................................................50 

6. AJP 3-9 allied joint doctrine for joint targeting. ...........................................................52 

6.1. Formål: ................................................................................................................52 

6.2. Preface ................................................................................................................52 

6.3. Fundamentals of targeting...................................................................................52 

6.4. Chapter 2, Joint targeting cycle ...........................................................................56 

6.5. Kapitel 3: Joint targeting considerations at the strategic level. ............................59 

6.6. Kapitel 4: Joint targeting at the operational level .................................................59 

6.7. Kapitel 5: Time sensitive targeting.......................................................................62 

6.8. Konklusioner af analysen af targeting doktrinen..................................................62 

7. Konklusion og anbefaling: ..........................................................................................64 

7.1. Formål .................................................................................................................64 

7.2. Generelt...............................................................................................................64 

8. Perspektivering ..........................................................................................................67 

8.1. Formål .................................................................................................................67 

8.2. Perspektivering i forhold til situationen i Afghanistan i 2009................................67 

Bilag A, Opgavens struktur. ...........................................................................................69 

Bilag B, Bibliografi. .........................................................................................................70 

8

1. INDLEDNING 1.1. Motivation.

“Nothing is more destructive, than the charge of artillery on a crowd”  

Napoleon Bonaparte  Napoleon Bonaparte2 havde næppe forudset, hvor aktuel hans udtalelse skulle vise sig at blive knap 200 år efter hans død. Han havde næppe heller forestillet sig, at udtalelsen i lyset af NATOs operationer kunne ses med et negativt fortegn. I dag er virkeligheden, at et artilleriangreb, der rammer en folkemængde, meget vel kan være det der gør at befolkningen mister tilliden til NATO og at NATO dermed får vanskelligt ved opnå det strategiske endstate.

1.1.1. Baggrund Sikkerhedssituationen3 har siden angrebet på World Trade Center 11. september 2001 ændret karakter. NATO har som følge af ændringerne i sikkerhedssituationen ændret sit politisk- strategiske grundlag4 og senest5 besluttet, at ændre det igen. Det betyder løbende en væsentlig omskrivning af NATOs doktriner og at tilgangen til operationer generelt er i udvikling. Ændringerne kendetegnes særligt ved, at globale indsættelses-områder6 i højere grad er blevet inkluderet i strategien. Hermed er typen af operationer, som NATO indsættes i væsentligt forandret. Erfaringer fra operation Iraqi freedom7 og ISAF i Afghanistan, har vist at tilgangen til opgaveløsningen8 i den type operationer må gentænkes. Det har medført, at der er kommet større fokus på anvendelsen af civile midler, samt at begreber som information operations, effect based approach to operations (EBAO)9 og comprehensive approach (figur 1.1) er blevet del af operationssproget.

2 Napoleon Bonaparte (15. august 1769 - 5. maj 1821) fransk kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 - 6. april 1814 og igen 18. marts - 22. juni 1815. 3 AJP-01 pkt. 0103, strategic trends. 4 Comprehensive political guidance, endorsed by NATO heads of state 29th November 2006. 5 NATO security declaration, NATO summit 4th of april 2009, KEHL 6 AJP-01 pkt 0106 Globalization. 7 Indledningsvist gennemført uden deltagelse fra NATO, men med deltagelse fra nogle af NATOs medlemslande og dermed er erfaringerne inddraget i udviklingen af strategisk grundlag og doktriner. 8 Gen Stanley A.McChrystal, commander ISAFs initial assessment, 2009. 9 AJP-01 pkt. 0123 effect based approach to operations

AJP-3.2, pkt. 0103: A Comprehensive Approach. Within a complex environment there is a need to proactively coordinate the activities from a wide range of actors. Wherever possible, a comprehensive approach seeks to stimulate a cooperative culture within a collaborative environment, whilst facilitating a shared understanding of the situation. In its simplest form, a comprehensive approach should invigorate existing processes and strengthen relationships at the joint, inter-agency, and multinational levels. A comprehensive approach should also consider actors beyond government, as NGOs, IOs and others all conduct activities that have a bearing on the overall outcome. This is particularly relevant for land forces at all levels where they should expect to operate alongside other non-military actors.

9

Efter afholdelsen af NATO topmødet i anledning af alliancens 60 års fødselsdag, udtalte NATOs regeringsledere som oplæg til udarbejdelsen af det nye strategiske grundlag blandt andet10:

“in order to improve our ability to deliver a comprehensive approach to meeting these new challenges, combining civilian and military capabilities more effectively. In our operations today in Afghanistan and the Western Balkans, our armed forces are working alongside many other nations and organisations. In Afghanistan, our key priority, we are committed to helping the Afghan Government and its people to build a democratic, secure and stable country that will

never again harbour terrorists who threaten Afghan and international security”

Udtalelsen viser anerkendelsen af, at det i de nuværende operationer er afgørende at forståelsen af at effekter kan skabes med andre midler end de militære er til stede. Operationernes natur stiller store krav til de militære planlæggeres forståelse af situationen. Der er flere midler, der kan skabe effekter og udviklingen i informations miljøet11 har medført at historien om succeser og fiaskoer kan spredes globalt indenfor få timer. Under mit eget virke som artilleriofficer, har jeg haft lejlighed til at deltage i operationsplanlægning på operativt niveau under operationer, der havde karakter af operationerne der gennemføres i Afghanistan idag. I de sammenhænge har jeg ved flere lejligheder overværet koordination i targeting-arbejdsgrupper. En observation har været, at der synes at være en indbygget præference i targeting systemet for at vælge kinetiske frem for ikke kinetiske midler. Det spørgsmål som observationen vækker hos mig er, ”er de nødvendige ændringer doktrinært, kulturelt, organisatorisk og teknologisk fuldt integreret i targeting-processen?" Efter min mening medfører en mere holistisk tilgang til NATOs operationer store udfordringer. Den største udfordring for targenting er muligvis af kulturel karakter, men min opfattelse er, at en del af årsagen kan søges i den kinetiske karakter af targeting-doktrinen. Samtidig er det min personlige opfattelse, at man med udgangspunkt i en opdateret doktrin, lettere vil kunne opnå en kulturel forandring. Med baggrund i doktrinen som det der skaber grundlaget for forandring, har jeg valgt med specialet at undersøge, hvorvidt targeting-doktrinen er i overensstemmelse med de krav NATOs øvrige doktriner stiller til targeting.

1.2. Specialets titel. NATOs Joint Targeting Doktrin.

1.3. Specialets problemformulering. Jeg ønsker med specialet at undersøge om de empiriske krav udledt af NATOs doktriner er opfyldt af indholdet af targeting-doktrinen. Med baggrund i dette bliver problemformuleringen:

"Medfører den seneste doktrinudvikling i NATO, herunder introduktionen af effektbaseret tilgang til operationer og udviklingen i informationsoperationer, et

behov for opdatering af doktrinen for targeting og hvilke justeringer kan anbefales?"

1.4. Niveau

10 Uddrag af ”declaration on alliance security” press realese issued by Issued by the Heads of State and Government participating in the meeting of the North Atlantic Council in Strasbourg / Kehl on 4 April 2009. 11 AJP-01(c) pkt 0106.

10

Specialets beskæftiger sig med koordinationen af midler i joint12 ramme. Doktrinen for anvendelsen af midler gennemføres jævnfør NATOs doktrinhierarki (figur 1.1). Targeting og targeting-processen, herunder applikationen af midler og udvælgelsen af mål i joint13 ramme gennemføres jævnfør doktrinen beskrevet i AJP-3.914. Idet AJP-3.9 er fokuseret mod det operative niveau15, fokuseres specialets niveau ligeledes imod det operative niveau. 1.5. Opgavens empiriske grundlag. Udviklingen af NATO-doktriner foregår gradvist . I opdatering af doktriner skabes der afledte krav til affilierede doktriner, der opdateres efterfølgende. I min opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i de eksisterende doktriner og derfra udlede krav til targeting-doktrinen. Igennem analyse af de affilierede doktriner, vil jeg udvælge de doktriner, der har indvirkning på targeting-doktrinen. De udvalgte doktriner kommer dermed til at fungere som det empiriske grundlag for justering af den eksisterende doktrin.

1.6. Analyse af doktriner der skal udgøre det empiriske grundlag. 1.6.1. NATOs doktriner NATOs planlægning, gennemførelse og støtte til operationer16 kræver fælles forståelse og accept af de fælles doktriner. Doktrin er defineret som:

“fundamental principles by which military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative, but requires judgement in application17”

Der er med andre ord tale om retningslinjer for anvendelse af militære styrker. Doktrin skal, med baggrund i militære erfaringer give konkrete anvisninger, der kan danne grundlag for militære beslutninger indenfor alle funktionelle områder. For at fastslå hvilke NATO doktriner der vurderes relevante for targeting doktrinen, analysers NATOs doktriner herefter. NATO doktriner er inddelt i military council (MC) publikationer, allied joint publications (AJP), allied tactical publications (ATP) og en række underliggende publikationer. MC dokumenter retter sig primært imod det militær-strategiske niveau og er derfor ikke direkte relevante for denne analyse. AJP doktriner retter sig imod militærstrategisk og operativt niveau18, mens ATP doktriner retter sig imod det taktiske niveau. Med baggrund heri er det særligt AJP doktriner, der har interesse for analysen. På operativt niveau er doktrinerne inddelt i et doktrinhierarki (se figur 1.1). Hirarkiet inddeler doktrinerne i tre niveauer: Capstone, keystone og service doktriner. Capstone og keystone doktriner sætter den overordnede ramme for alle NATOs doktriner, imens service doktrinerne kan være indbyrdes afhængige, såfremt de funktionelle områder overlapper hinanden.

1.6.2. Targeting doktrin.

12 AJP-3 section II, The joint approach to operations. 13 Ibid.. 14 AJP 3.9 allied joint doctrine for joint targeting. 15 AJP 3.9, preface, pkt. 0003. 16 AJP-01(C) pkt 0001. 17 AJP-01(C) pkt 257. 18 AJP-3(A) joint operations, section II, pkt 0105.

11

På operativt niveau udgøres NATOs doktrin for targeting af AJP-3.9 Allied Joint Doctrine for Joint targeting. Reglementet suppleres af direktiver19, samt doktriner på taktisk niveau. Idet opgaven sigter imod analyse af AJP-3.9 er de supplerende doktriner kun relevante som sekundære kilder.

Allied Joint Publications

AJP-3.5Special Operations

Capstone & Keystone Allied Joint Publications

AJP-01 C Allied Joint Doctrine(2007)

AJP-6Doctrine Com & Infor Systems

AJP-3 ADoctrinefor JointOperations(2007)

AJP- 2Intell, Counter Intell & Sec Doctrin(2003)

AJP-5OperationalPlanning

AJP-2.5 ACapturedPersons(2007)

AJP- 2.2Counter Intelligence(2001)

AJP-2.1 A IntelligenceProcedures(2005)

AJP-2.7(ATP-61)Reco & Surv(1999)

AJP-2.3HumintIntellingence(2008)

AJP-9NATO CIMICDoctrine( 2003)

AJP-3.1 Maritime Operations(2008)

AJP-3.1.1(ATP 08 Vol1)Amphibious Operations(2008)

AJP-3.2Land Operations

AJP-3.2.3.3Military Police

AJP-3.3Air Operations(2000)

AJP-3.3.1 A CounterAir(2006)

AJP-3.3.2Air InterdictionCAS(2004)

AJP-3.3.3Air MaritimeCo-ordination(2005)

AJP-3.3.5 AAir Space Control(2006)

AJP-3.3.7CJF Air Comp Command(2003)

AJP-3.3.9Personal Recovery

AJP-3.4Non Art5 Crisis Resp Ops(2005)

AJP-3.4.1Peace Support Operations(2001)

AJP-3.4.2Non-Comb Evac Ops(2007)

AJP-3.6 AElectronic Warfare Ops(2004)

AJP-3.8Joint Doctrine NBC Defence(2004)

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1 VII)Spe NBC Defence (2005)

AJP-3.9Joint Targeting(2008)

AJP-3.14Force Protection(2007)

AJP-3.13Deployment of Forces(2008)

AJP-3.8.1 VICBRN Defence on Operations

AJP-3.15C-IEDOperations

AJP-3.10InformationsOperations

AJP-3.10.1 APsychologicalOperations(2004)

AJP-3.11Meteo OceanoSupport(2004)

AJP-3.12Joint Engineering(2004)

AJP-4.4 AMovement Transportation(2005)

AJP-4.5 AHost Nation Support(2005)

AJP-4.7Petroleum(2006)

AJP-4.6 AMulti Joint Log Centre(2004)

AJP-4.9Modes MultiLog Support(2005)

AJP-4.10 AMedicalSupport(2006)

Legend

Promulgated AJP

Promulgated AJPNew Edition under ratification

AJP under ratification

AJP under development/study

AJP to be deleted when incorporatedin higher AP or replaced by another AP

* Development on hold

AJP-3.4.3Support to Civil Authorities

AJP-3.4.4Counter Irregular Threat Ops

AJP-3.7*

AJP-4 AJoint LogisticDoctrine( 2004)

AJP-3.8.1V IIICBRN DefenceFor ETE

Figur 1.1. NATO-doktrin hieraki20

1.6.3. Analyse af Capstone og keystone doktriner. De overliggende doktriner i hierarkiet (se figur 1.1) vurderes alle potentielt at have indflydelse på targeting doktrinen. AJP-01(C) Allied Joint Doctrine, giver retningslinier og formål for doktriner. Derfor vil doktrinen have direkte indflydelse på targeting doktrinen. Doktrinen inddrages derfor i analysen. AJP-02 Allied Joint Intelligence Doctrine giver rammer for efterretningsvirksomheden i NATO. Seneste udgave af AJP 2 er udgivet juli 2003. Indholdet at Joint intelligence doctrine vurderes relevant i forhold til analyse af input til targeting. Doktrinen er dog opdateret før udarbejdelsen af Comprehensive political guidance21

samt før sidste ratificering af AJP-01(C)22 der ses som rammesættende for det nye strategiske grundlag. Derfor vurderes doktrinen ikke at kunne bidrage med nyt i forhold til opdatering af targeting doktrinen. AJP-2 inddrages ikke i denne opgave.

19 ACO directive 80-70 Campaing synchronization and joint targeting af 13 oktober 2005. 20 Allied joint doctrine hierarchy, Jf. Briefing vedrørende AJP-01 af MJ Lars Cramer på stabskursus 15. december 2009. 21 NATO Comprehensive Political Guidance,29th of November 2006. 22 Ratificeret marts 2007.

12

AJP-03(A) Allied Doctrine for Joint Operations er opdateret i juli 2007 og kan derfor betragtes som værende opdateret. Doktrinen har til formål at beskrive de fundamentale aspekter af operationer i joint ramme. Doktrinen skal yderligere give guidance i forhold til gennemførelse af operationer på det operative niveau. Publikationen vurderes at have relevans i forhold til opstilling af empiriske krav til targeting doktrinen og inddrages derfor i analysen. AJP-04(A) Joint logistics. Doktrinen er opdateret i december 2009 og kan dermed betragtes som opdateret. Doktrinen har til formål at beskrive hvorledes logistik planlægges, gennemføres og evalueres. På trods af vigtigheden af velfungerende logistiske systemer, vurderes doktrinen ikke at ville give væsentlige konklusioner til targeting-doktrinen. Doktrinen inddrages ikke i analysen. AJP-05 Allied Joint Doctrine for Operational Planning. Doktrinen er opdateret i 2006. Hvilket er før opdateringen af AJP-01, som sætter rammerne for det nye strategiske grundlag for NATOs operationer. Dermed er AJP-5 ikke opdateret. En væsentlig del af planlægningen af operationer på det operative niveau er den operative planlægningsproces23. Den operative planlægningsproces som gennemgået i AJP-5 er ikke opdateret i forhold til det nye strategiske grundlag og dermed heller ikke i forhold til effektbaseret tilgang til operationer eller den nyeste opdatering af informations operationer. Der er i NATO iværksat en opdatering af planlægningsprocesserne, der tager højde for de nyeste trends indenfor operationer, denne publikation er benævnt ”comprehensive operations planning directive (COP-D)” 24. Med baggrund i ovenstående gennemføres ikke en egentlig analyse af AJP-5. Pointer fra doktrinen inddrages som underbygning af analysens pointer hvor dette findes relevant. AJP-06 Doctrine for Communications and Information Systems. Doktrinen findes ikke i opdateret version og har ikke kunnet fremskaffes i udkast. På trods af at retningslinjer vedrørende information systems vurderes relevant i forhold til INFO OPS analysen, kan denne doktrin ikke inddrages. I stedet anvendes AJP-3.10 som grundlag for konklusioner vedrørende informations-systemer. AJP-09 NATO CIMIC Doctrine giver retningslinier for anvendelse af en af de funktionaliteter der indgår i engagementer som følge af INFO OPS processen. Idet at CIMIC indgår som joint function i AJP-01(C) og AJP-3(A), samt som capability25 i INFO OPS doktrinen, vurderes snitfladerne til targeting at være dækket af AJP-01(C), AJP-3(A) samtAJP-3.10. AJP-9 inddrages ikke i analysen.

1.6.4. Effektbaseret tilgang og informationsoperationer. En række af NATOs sidestillede service doktriner vurderes at kunne have indflydelse på udformningen af targeting-doktrinen. Idet den effektbaserede tilgang kan betragtes som det operative niveaus svar på det strategiske niveaus comprehensive approach26, vurderes det interessant og relevant i rammen af specialet, at analysere hvilken indflydelse 23 AJP-5 kapitel 4, the operational planning process (OPP). 24 COP-D ratification draft dated 25 th september 2009 er fremskaffet, publikationen anvendes som sekundær kilde. 25 AJP-3.10 pkt. 0130. 26 AJP 3.2 Allied joint doctrine for land operations pkt 0103. “A Comprehensive Approach. Within a complex environment there is a need to proactively coordinate the activities from a wide range of actors. Wherever possible, a comprehensive approach seeks to stimulate a cooperative culture within a collaborative environment, whilst facilitating a shared understanding of the situation”.

13

EBAO vil have på targeting doktrinen. En anden væsentlig faktor i NATOs nye strategiske grundlag er ændringerne i informationsmiljøet og de medfølgende ændringer i tilgangen til operationer. Den medfølgende større vægtning af INFO OPS i operationer medfører effekten af targeting vil skulle synkroniseres i forhold til informationsmiljøet. Derfor vil snitfladerne imellem INFO OPS og targeting blive væsentlige. Med baggrund i ovenstående udfordringer, har jeg valgt at fokusere analysen ved at anvende doktrinerne for EBAO og INFO OPS som empirisk grundlag.

1.6.4.1. Informations operationer Informations operationer dækkes på det operative niveau doktrinært af AJP-3.10 Allied Joint Doctrine for Informations Operations. Doktrinen er opdateret i november 2009 og dermed fuldt opdateret.

1.6.4.2. Effektbaseret tilgang til operationer. Bi-Strategic Command Pre-Doctrinal Handbook (Effects Based Approach to Operations) er ikke indeholdt I NATOs ratificerede doktrin hieraki. Dette skyldes netop at doktrinen ikke er ratificeret i medlemslandene. Håndbogens formål er at give en indføring i den tankegang der ligger til grund for effekt baseret tilgang til operationer (EBAO). Det at EBAO ikke er ratificeret og fuldt implementeret i NATO er ikke ensbetydende med at EBAO ikke er retningsgivende for udvikling af doktriner i NATO. Implementering af det strategiske niveaus Comprehensive Approach medfører et behov for en mere holistisk tilgang til anskuelsen af operationer. Den effektbaserede tilgangs betydning i forhold til NATOs operationer beskrives som:

”An effectsbased approach to operations should enhance alliance forces’ capabilities by focusing operations on achieving results that will contribute to

attaining objectives and the strategic endstate”27

Med dette citat, samt lignende citater i doktrinen for joint operations28 vurderes det at EBAO på trods af manglende ratificering stadig doktrinært ses som rammesættende for NATOs operationer. Med baggrund heri vurderes EBAO-håndbogens indflydelse på targeting stadig at være relevant for analysen, hvorfor håndbogen indgår som et af kernedokumenterne i specialets analyse.

1.6.5. Konklusion Med baggrund i analysen af NATO doktrin hierarki, er det konkluderet, at der i specialet skal anvendes anvendes følgende doktriner som empirisk grundlag: AJP-01(C) Allied Joint Doctrine, AJP-3(A) Allied Doctrine for Joint Operations, AJP-3.10 Informations operationer og Bi-SC pre-doctrinal handbook on an effects based approach to operations. Doktrinerne vurderes samlet at give et bredt grundlag for at udlede de doktrinære krav til targeting doktrinen. Et grundlag der vurderes ud fra NATOs doktriner, bedst muligt at favne kravene fra det strategiske niveau.

1.7. Metode og struktur. 1.7.1. Metode Specialet udarbejdes med redegørende analyse, efter det deduktive princip. Specialet skrives gennem et antal analyser af den udvalgte empiri, der skal give afledte krav til targeting-processen. Analysen skal fremkomme med de udvalgte doktriners empiriske krav til targeting doktrinen. De empiriske krav analyseres derefter i en komparativ analyse med indholdet af den gældende targeting-doktrin, for derved at fastslå 27 AJP-01(C) pkt 0123. 28 AJP-3(A) Allied Doctrine for Joint Operations.

14

diskrepanser imellem de to, for efterfølgende at opstille anbefalinger til udvikling af targeting doktrinen. Specialets målsætning er samlet, at fremkomme en vurdering af AJP-3.9 indhold i forhold til det udvalgte empiriske grundlag, samt at give anbefalinger til eventuelle justeringer af doktrinen.

1.7.2. Analysemodel Specialets analyse gennemføres som to delanalyser, der leder til konklusion og anbefaling. 1.7.2.1. Delanalyse 1. Analysen gennemføres ved indledningsvist at analysere de rammesættende doktriners krav til targeting-doktrinen. Formålet med denne del af analysen er, at opstille empiriske krav targeting-doktrinen operativt niveau, i forhold til den eksisterende tankegang i NATO doktrinerne. Analysen afsluttes med en samlende konklusion, der skal ses som operationalisering af doktrinernes krav til targeting-doktrinen .

1.7.2.2. Delanalyse 2. Indholdet af den eksisterende targeting-doktrin analyseres herefter i forhold til de i delanalyse 1 opstillede krav med formål, at fastlægge diskrepanser imellem de opstillede krav og den eksisterende doktrin.

1.7.2.3. Konklusion og perspektivering Resultatet af delanalyse 2 opsummeres i en konklusion, der udformes som en anbefaling til justering af targeting-doktrinen. Analysens konklusion perspektiveres herefter, med henblik på yderligere kvalificering af anbefalingen. Figur 1.2 Analysemodel.

1.7.3. Specialets struktur. Specialets analyse gennemføres i en kapitelstruktur, der er grafisk gengivet i specialets bilag 1.

1.8. Formalia. Specialet er udfærdiget jævnfør bilag 10 til FSMODIR vedrørende STK 2009-2010, Formalia om skriftlige arbejder på Stabskursus.

Delanalyse 1

Delanalyse 2

Anbefaling

Perspektivering

INFO OPS doktrin

Joint doctrine

Joint operations

EBAO håndbog

Joint targeting

Krav fra Delanalyse 1

15

1.8.1. Sprog Specialets empiri og teori har engelsk som sprog. Specialet udfærdiges på dansk, for derved bedre at kunne indgå som inspiration i den danske debat vedrørende udvikling af NATO-doktrin om joint targeting. Engelske begreber er dog hvor der ikke umiddelbart findes en dansk oversættelse, enten fastholdt på engelsk eller, hvor dette findes fornuftigt oversat til dansk.

1.8.2. Definition af nøglebegreber. Specialet anvender NATO terminologi. Såfremt definitioner mangler, indsættes der en forklaring som fodnote. Specialet er udarbejdet til læsere med en militær baggrund. Specialet indeholder derfor en række militære udtryk, som det forventes at læseren har kendskab til. Nøglebegreber er defineret igennem specialet.

1.8.3. Noteapparat. Der anvendes fortløbende nummererede fodnoter, der indsættes på respektive sider. Der indsættes ikke slutnoter i specialet.

1.8.4. Klassifikationsgrad. Specialet er i primært baseret på åbne kilder og reglementer, herunder NATO dokumenter. AJP 3.9 og 3.10 er uklassificeret, og som konsekvens heraf er specialet ligeledes uklassificeret. En af de sekundære kilder er klassificeret, der er ikke refereret direkte fra denne kilde. Derfor er der ikke anført klassifikation på specialet29.

1.8.5. Forkortelser. Almindeligt anerkendte civile og militære forkortelser anvendes i overensstemmelse med FKOBST 305-1. Øvrige forkortelser anføres i parentes, første gang de anvendes.

29 FKO BST 358-1. p. 1-10, pkt 13.8., note 1: ”Den nationale betegnelse UKLASSIFICERET (UKL) er udgået 1 JUN 2005.”

16

2. AJP-01(C) Allied Joint Doctrine og AJP-3(A) Allied Joint Operations 2.1. Formål Kapitlets formål er, i overenstemmelse med konklusioner af analysen der blev gennemført i specialets kapitel 1, at fastlægge AJP-01(C) Aliied Joint Doctrine og AJP-3(A) Allied Joint Operations indflydelse på AJP 3-9 Joint targeting. De udvalgte doktriner er rammesættende for doktrinerne i NATOs doktrinhierarki. Forventningen til analysen er ikke, at den bidrager med specifikke krav til targeting-doktrinen. Analysen skal i højere grad ses som medvirkende, til at sætte targeting-doktrinen (og den resterende analyse i specialet) i den relevante ramme. Idet de to doktriner er overordnede i deres natur, er der afsnit i begge doktriner der ikke opstiller empiriske krav til targeting-doktrinen. Doktrinerne analyseres derfor i uddrag, ikke fuldstændigt. Kapitlet følger så vidt muligt kapitelstrukturen i de to doktriner, den partielle analyse medfører dog at afsnit udelades. Specialets analyse af AJP-01(C) og AJP-3(A) skal ses som sammenhængene analyser. Derfor fremkommer kapitlet med to separate delkonklusioner og en samlet konklusion. 2.2. Analyse af AJP 01 Allied Joint Doctrine 2.2.1. Preface. AJP-01 er en capstone doktrine, seneste udgave er ratificeret i marts 2007. Det overordnede formål med doktrinen er at skabe den grundlæggende doktrin for planlægning, udførelse og støtte til allied joint operations. AJP-01 er særligt interessant i forhold til NATOs nye strategiske grundlag og dermed til at sætte operative krav til doktrinerne . Forord til AJP-01 beskriver ændringerne i NATOs kommandostruktur og implementeringen af effektbaseret tankegang som årsagen til seneste revision af doktrinen. Med AJP-01 skabelse af sammenhæng imellem doktriner, medfører implementeringen i AJP-01 at samme tilgang skal implementeres i øvrige NATO-doktriner. Forordene beskriver kompleksiteten af indsættelsesmiljøet og paletten af aktører hvis aktiviteter skal koordineres i indsættelsesområderne. Det er væsentligt, at NATOs indsats koordineres med indsatsen fra øvrige aktører i operationsmiljøet.

2.2.2. The global security environment. 2.2.2.1. Strategic trends Ændringerne I den globale sikkerhedssituation har medført, at NATOs tilgang til operationer har måttet justeres. Indenfor områderne: globalisering, geopolitik, demografi og miljø og teknologi, har verdensbilledet ændret sig dramatisk. Det har medført ændringer indenfor den militære dimension, der har fået indflydelse på alle NATOs doktriner.

2.2.2.2. Nature of conflict: Trusselbilledet og aktører der udgør en trussel imod NATO, har ændret sig radikalt og dermed har selve naturen af de potentielle konflikter ligeledes ændret sig. Krig findes ikke længere i den absolutte form og fred findes heller ikke i den perfekte udgave. Krig bevæger sig i området mellem de to yderpunkter og tvinger NATO styrker til, at evne at agere indenfor det fulde spektrum af konflikt. Derfor skal NATOs doktriner være tilpasset konflikter med svingende intensitet. Modstandere betjener sig oftest af irregulære taktikker, hvor muligheder for at underminere alliancens sammenhæng udnyttes.

17

Figur 2.1. Operationer i det fulde konfliktspektrum30.

2.2.2.3. En kollektiv strategi: NATO har som følge heraf udarbejdet en kollektiv strategi, der beskriver hvorledes medlemslandenes midler skal koordineres for at opnå fælles sikkerhedsmål. Den kollektive sikkerhedsstrategi har som formål, at opbygge et sikkert og bæredygtigt miljø, hvor regeringsførelse, økonomi, sikkerhedssystemer og sociale netværk er i balance.

2.2.2.4. Effektbaseret tilgang til operationer31 Denne nye tilgang til sikkerhedssituationen har krævet nye måder at tænke planlægge og agere. NATOs fokus vil i højere grad være på, at skabe de effekter der er nødvendige for at opnå det strategiske endstate. Den effektbaserede tilgang til operationer indebærer koordination af alle midler, inklusiv de ikke militære i operationsmiljøet. I forhold til targeting doktrinen, medfører dette Jævnfør AJP-0132, at den effektbaserede tilgang skal lægges til grund for targeting-doktrinens indhold. De nærmere krav der udledes af effektbaserede operationer gennemføres i opgavens kapitel 4 analyse af EBAO-håndbogen.

2.2.3. Implikationerne ved indsættelse af NATO styrker. Alliancen har ved udarbejdelse af et nyt strategisk grundlag implementeret en holistisk tilgang (comprehensive approach) til operationer. Dette medfører krav om koordination imellem civile såvel som militære aktører i indsættelsesområder. Denne tilgang skal afspejles i targeting-doktrinen. Implikationerne af at virke i et miljø med operationer i det fulde spektrum af konflikt, kan være at der i en del af indsættelsesområdet gennemføres peacetime military engagement33 (PME) eller peace support (PS)34 mens der i et andet område gennemføres

30 AJP-3.2 side 1-9. Spectrums of conflict. 31 AJP-01 pkt 0123. 32 Der har efterfølgende være mange diskussioner af indførelsen af den effektbaserede tilgang og EBAO har været forsøgt implementeret I forskellige former. Med udgangspunkt i fremlæggelsen af seneste udkast til COP-D hvor effects based thinking er grundlaget, må det konkluderes at EBAO stadig er grundlaget for NATO operationer og dermed stadig aktuelt for denne opgaves analyse. 33 AJP-3.2. land operations, pkt 0106 “Peacetime military engagement (PME) encompasses all military activities that involve other nations and are intended to shape the security environment in peacetime”. 34 Ibid “Peace Support. Operations associated with the peace support (PS) campaign theme are usually responses to conditions at the low end of the spectrum of conflict. They are most often mandated and coordinated by the United Nations (UN) or other international organizations. If a situation worsens and requires force, it may be delegated to a military alliance or coalition”.

18

operationer der har karakter af counterinsurgency35 (COIN) eller major combat36. At operere i et indsættelsesmiljø med stor omskiftelighed kræver fleksibilitet i forhold til den militære planlægning og i anvendelsen af midler. Denne fleksibilitet skal være afspejlet i targeting-doktrinen. Typerne af operationer medfører, at targeting doktrinen skal kunne håndtere måludpegning i alle typer af konflikter samt håndtere balancen imellem anvendelse af kinetiske og ikke-kinetiske midler i alle typer af konflikter.

2.2.4. Kapitel 2, formålet med NATO og NATO-doktrin. Kapitlet beskriver indledningsvist styrkestrukturer, disse vurderes ikke at bidrage med eksplicitte krav til targeting doktrinen.

2.2.4.1. Introducing alliance doctrine Doktrin er defineret som ”fundamentale principper, hvorefter militære styrker dirigerer deres aktiviteter til støtte for opnåelse af militære mål. Doktriner er autoritative, men kræver vurdering i forhold til anvendelse”37. Med andre ord giver doktrinen på baggrund af de militære erfaringer retningslinjer om hvordan operative situationer bedst løses. Doktrinerne er forbundet til det strategiske niveaus policies ved at doktrinerne er afhængige af det politiske niveaus retningslinjer for de militære operationer. Doktriner tilsikrer, at forskellige nationers militære styrker kan virke på en ensrettet måde. Sammensætningen af NATOs doktrinhierarki er beskrevet i denne opgaves kapitel 1. AJP-1(C) inddeler alliancens strategiske instrumenter i: det diplomatiske, det økonomiske og det militære38. Informationsområdet er underliggende for alle instrumenter. Alliancens forskellige virkemidler, giver indtryk af kompleksiteten af de militære operationer. Vigtigheden af informationer og det strategiske niveaus forbindelse til informations operationer, understreges her sammen med vigtigheden af synkroniseringen af det strategiske niveaus instrumenter. Synkroniseringen af det politiske niveaus instrumenter skal afspejles i NATOs doktriner. Doktrinens beskrivelse af operations niveauerne, giver en oversigt over opgaver og sammenhænge niveauerne imellem. Sammenhænge visualiseres i figur 2.2, der giver et groft overblik over niveauer og opgaver. Figuren viser overlappet imellem de forskellige niveauer men visualiserer efter min mening dårligt hvordan aktiviteter eller kamphandlinger på de laveste taktiske niveau (delings - bataljonsniveauet) kan få indflydelse på udfaldet af kampagnen på strategisk niveau.

35 Ibid ”Counter-insurgency. While each insurgency is unique, there are similarities. Insurgencies are more likely to occur in states where there are inherent racial, cultural, religious, or ideological divisions that lead to a lack of national cohesion and weak, inefficient, unstable, or unpopular governments. They present challenges to governance and authority and are often blurred and sometimes indistinguishable from terrorism, criminality and disorder”. 36 Ibid “Major combat takes place in circumstances usually characterised as war. When states or multinational forces embark on major combat campaigns it is usually because significant interests are threatened”. 37 AJP-01(C) pkt 0257. 38 AJP-01(C) indrager ikke det civile instrument som et af de strategiske instrumenter. Dette er ikke i overensstemmelse med tilgangen i EBAO-håndbogen. Betydningen heraf diskuteres i specialets kapitel 4.

19

Figur 2.2 Levels of military operations39

2.2.5. The operational level Betydningen for det operative niveau er enslydende med gennemgangen i AJP-03(A). Tilsvarende gør sig gældende for gennemgangen af punktet ”essential elements of alliance doctrine”40. Betydning for targeting-doktrinen analyseres derfor for begges vedkommende i analysen af AJP-3(A).

2.2.5.1. Components of fighting power. AJP-01(C) gennemgår militære enheders evne til at kæmpe ud fra en blanding af tre komponenter (figur 2.3): den fysiske, den moralske og den perceptuelle. Det fysiske komponent består af de fysiske militære midler, det moralske omhandler alliancens styrker vilje til at kæmpe, mens det perceptuelle er individer og organisationers opfattelse af operationsmiljøet. Disse tre komponenter skal ses i forhold til INFO OPS´s beskrivelse af påvirkning af vilje, kapacitet og forståelse41 hvis sammenhæng og betydning analyseres i denne opgaves kapitel 3. En fjerde komponent er doktriner der fungerer som den samlende faktor for de tre komponenter. Betydningen heraf er, at underliggende doktriner skal inkorporere forståelsen af, at militære virkemidler kan gennemføre andet end fysisk påvirkning. Dette skal ligeledes integreres i targeting-doktrinen.

39 AJP-01(C) side 2-20 figur 2.1. 40 AJP-01(C) kapitel 2, section IV, side 2-23. 41 AJP-3.10 pkt 0108 Focus of informations operations.

20

Figur 2.342 - the components of fighting power

2.2.6. Kapitel 3 – strategic decision making Kapitlet omhandler beslutningstagning på det strategiske niveau. Kapitlet vurderes ikke direkte at opstille krav til targeting doktrinen. De afledte krav bliver behandlet under analyse af det operative niveau og det operative niveaus snitflader til det strategiske niveau.

2.2.7. Kapitel 4 – The operational level Kapitlet giver doktrin for det operative niveau. Kapitlets indhold er sammenfaldende med AJP-3(A) som udelukkende beskæftiger sig med operationer på det operative niveau og dermed giver mere udtømmende retningslinjer. Analyse af det operative niveau gennemføres derfor med baggrund i AJP-3(A).

2.2.8. Kapitel 5 – Command and control at the operational level. Effektiv indsættelse af miltære styrker stiller krav om effective commando og control forhold. Med kommando menes overdragelsen af ansvar til et individ for at lede styrker, med kontrol menes evnen til at organisere, lede og koordinere styrker43. Ledelsen af NATO styrker baseres på to styrende principper: Manouverists approach og mission command. Manouverist approach44 fokuserer på at ødelægge modstanderens sammenhængskraft. Det er en indirekte tilgang, der ofte fokuserer på at ødelægge modstanderens moralske komponent frem for den fysiske. Derved ødelægges modstanderens vilje og evne45 til at kæmpe. Mission command46 er delegeringen af ansvar for delopgaver i forhold til opnåelse af det overordnede mål med operationen. Derved gives chefer på lavere niveauer frihed til at handle, for enten at udnytte opståede muligheder eller for at imødegå pludseligt opståede trusler. Mission command opfordrer til initiativrighed indenfor rammerne og tilsikrer, at beslutninger tages rettidigt. 42 AJP-01(C) side 2-27 figur 2.2. 43 AJP-01(C) pkt 0502. 44 AJP-01(C) pkt 0508. 45 Begreberne will, understanding og capabilities anvendes i INFO OPS doktrinen og analyseres i specialets kapitel 3 46 AJP-01(C) pkt 0509.

21

Ovenstående principper er ligeledes grundlæggende for targeting-doktrinen. Forståelsen af den overordnede ramme og fleksibilitet skal være inkorporeret i designet af processer, således at targeting-processen sikrer, at muligheder udnyttes og risici imødegås. På samme tid skal det sikres, at midlerne er rettet imod mål der ødelægger modstanderens sammenhængskraft. Processerne skal skabe en balance der medfører, at kinetiske midler ikke vælges som standard, hvis modstanderens sammenhængskraft bedre brydes med ikke kinetiske midler. Den indirekte tilgang der anvendes i manouverists approach skal integreres i alle NATOs doktriner.

2.2.8.1. Joint force commander47. Joint force commander (JFC) er det operative niveaus øverste chef i joint operations area48. JFC har til opgave at koordinere indsatsen af tildelte components med henblik på opnåelse af de militære mål. I den sammenhæng har JFC ansvar for, at alle instrumenter og aktører i indsættelsesområdet koordineres imod det fælles endstate. JFC skal sikre, at den militære organisation er bedst indrettet til at imødegå udfordringerne i den givne kampagne. Dermed har JFC også ansvar for at sikre at koordinationen imellem INFO OPS og targeting gennemføres, således at disse giver synergi og ikke modarbejder hinanden.

2.2.9. Kapitel 6 – Operation planning and execution Kapitel 6 beskæftiger sig med planlægning og udførelse af operationer. Kapitlet er i overenstemmelse med procedurer beskrevet i AJP-5 doctrine for operational planning. Planlægning af operationer i NATO, baserer sig på netop nævnte AJP-5, samt allied command operations´: ”guidelines for operatonal planning” (GOP). GOP er under revision i forhold til implementering af effektbaseret tankegang til operationer i planlægningsprocedurerne, de nye procedurer kommer som tidligere nævnt til at være benævnt COP-D. GOP er derfor ikke interessant for denne analyse. Plan execution49 er dækket i detaljen i AJP-3(A), hvorfor analysen af execution gennemføres i forbindelse med analyse af AJP-3(A).

2.2.10. Delkonklusioner NATOs nye strategiske grundlag medfører en holistisk tilgang til operationer der afspejler sig i effektbaseret tilgang til operationer. Betydningen af den nye tilgang skal analyseres nærmere, således at integrering i targeting doktrinen sikres. Dette gøres igennem analyse af kravene udledt af EBAO-håndbogen samt af INFO OPS doktrinen. Kravet om at kunne håndtere det fulde spektrum af operationer, medfører et krav om fleksible midler og fleksibilitet i processerne. Fleksibilitet skal være indeholdt i targeting doktrinen. Med fleksibilitet forstås evnen til at håndtere både operationer hvor kinetiske midler vil være fremherskende, såvel som operationer hvor ikke kinetiske midler vil være de fremherskende. Det fulde spektrum af operationerne indebærer, at aktiviteternes karakter i mange tilfælde stiller krav om større fokus på anvendelse af ikke voldelige midler i opgaveløsningen. Balancen imellem voldelige og ikke voldelige midler skal sikres opnået igennem de procedurer der gennemføres i targeting processen. Informationer og informationsmiljøet er blevet en mere væsentlig del af NATOs indsættelser og har direkte indflydelse på opnåelse af de politiske og de militære mål. 47 AJP-01(C) pkt 0512. 48 AJP-3(A), pkt 0161 ”A JOA is a temporary area defined by SACEUR, in which a designated joint force commander plans and executes a specific mission at the operational level” 49 AJP-01(C) pkt 0638.

22

Betydningen af at informations operationer skal være integreret i NATOs doktriner herunder skal snitfladerne til targeting være afdækket og indeholdt i doktrinen. Doktrinen skal kunne håndtere koordination med ikke militære aktører, samtidig skal militære aktiviteter synkroniseres i forhold til effekter der opnås med ikke militære midler. Analysen der ligger til grund for targeting skal kunne håndtere den indirekte tilgang til operaioner. Endelig skal targeting-doktrinen leve op til krav om målrettethed stillet som følge af manuovrist approach, samt til fleksibilitet/loyalitet som følge af mission command. 2.3. AJP 3(A) Allied Doctrine for Joint Operations AJP 3(A) er en keystone publikation der beskriver Joint operationer på det operative niveau. Doktrinen er opdateret efter AJP-01(C) og kan dermed betragtes som aktuel i forhold til det strategiske grundlag. Doktrinen har til formål, at beskrive de fundamentale aspekter af operationer i joint ramme. Doktrinen skal yderligere give vejledning i forhold til gennemførelse af operationer på det operative niveau.

2.3.1. Kapitel 1: 2.3.1.1. Context Kapitlet giver konteksten for indsættelse i operationer på det operative niveau. I forståelsen af kontekst skal lægges de rammer der ligger til grund for indsættelsen af forskellige komponenter i en joint ramme på det operative niveau. Rammerne sat i kapitlet er ligeledes rammesættende for targeting-doktrinen.

2.3.1.2. The operational level of war (operativt niveau): Det operative niveau er niveauet, hvor kampagner og større operationer planlægges og udføres for derved at opnå strategiske målsætninger i et operationsområde. På det operative niveau opstilles operational objectives, der sigter imod opnåelse af strategic objectives i et udpeget operationsområde. Det operative niveau iværksætter actions, der leder imod opnåelsen af operationel objectives. Det operative niveau er ligeledes bindeled imellem det strategiske niveau og det taktiske niveau. Samtidig har det operative niveau ansvar for koordination med operationsområdets øvrige aktører. AJP-3(A) baserer planlægning og gennemførelse af operationer på joint niveau på et antal principper50 for indsættelsen af militære midler. Disse principper er: målet, fælles indsats, udholdenhed, tyngde, økonomi med kræfterne, fleksibilitet, initiativ, moral, overraskelse, sikring, enkelthed i planen og multinationalitet. Der er yderligere udpeget et antal principper, der særligt er gældende for kampagnetemaer51 hvor det militære instrument i mindre grad anvender sine voldelige midler, som f.eks. peace support operations eller peacetime military engagement. Disse principper er: upartiskhed, samtykke (fra befolkning), tilbageholdenhed i magtanvendelse, standhaftighed, legitimitet, troværdighed, gensidig respekt, åbenhed og freedom of movement52. Grundprincipper og de supplerende principper er gældende for alle operationstyper. Disse er ikke ment som fasttømrede regler, men fornuftige grundregler for operationer. Med hensyn til de supplerende principper for de ”blødere” kampagnetemaer, kan det argumenteres at disse også er gældende for COIN og dermed også de operationstyper som NATO har deltaget i i

50 På dansk “operationernes grundprincipper” jf feltreglement 1, pkt 1.6. 51 AAP-6 ”A set of military operations planned and conducted to achieve a strategic objective within a given time and geographical area, which normally involve maritime, land and air forces”. 52 Evnen til at kunne bevæge sig frit I operationsområdet.

23

Irak og Afghanistan. Derfor skal disse principper have en højere vægtning i operationsplanlægning og i planlægning af militære mål.

2.3.1.3. The joint approach to operations: Med joint operationer menes operationer bestående af flere component commands53 samlet under en enkelt joint force commander. Component commands kan enten være de organiske værns kommandoer, i form af: land, sea og air eller i form af særligt udpegede funktionelle kommandoer som f.eks. combined joint psyops task force (CJPOTF) eller special operations component command (SOCC). Indeholdt i joint tankegangen er, at det operative niveau og joint funktioner skal virke som det samlende led imellem disse component commands. Dermed skal targeting-doktrinen ligeledes fungere som samlende for de forskellige commands og de midler som de råder over. Dette skal inkorporeres i targeting-doktrinen.

2.3.2. Joint functions54. Joint force commander råder over og skal være koordinerende for en lang række joint functions. AJP-3(A) beksriver disse. Af disse er det kun en mindre del der vurderes interessante for targeting doktrinen, hvorfor det kun er disse der analyseres herefter.

2.3.2.1. Planning: Udviklingen af operative planer er afgørende for gennemførelsen af militære operationer. I planlægningen er integrationen af de forskellige elementers planlægnings-cykler afgørende for en sammenhængende indsats. Dette gælder også for de cykler der vedrører targeting processerne. Derfor skal timings fra targeting være synkroniserede med øvrige cykler i planlægnings-processen. Implikationerne heraf må analyseres nærmere under analysen af kerne doktrinerne.

2.3.2.2. Manouvres and fires. Grundelementer i operationer er manøvre og ildstøtte (manouvres and fires). På det operative niveau er manøvrer det middel, hvorved chefen skaber de rigtige forudsætninger på kamppladsen. Dette sker gennem deltagelse eller fravalg af deltagelse i kamphandlinger, for derved at udnytte muligheder i tid og rum, for at opnå de gunstigste vilkår for opnåelse af de udpegede mål. Koordination imellem manøvre og ildstøtte er afgørende for opnåelse af synergi imellem det operative niveaus midler. Dette skal afspejles i udarbejdelsen af targeting-planer. Joint fires kan levere både voldelige og ikke voldelige effekter. Disse skal koordineres i forhold til den overordnede hensigt med aktiviteten. Balancen mellem kinetiske og ikke-kinetiske- midler, er afgørende for gennemførelse af targeting-planlægningen.

2.3.2.3. Joint targeting. I forlængelse af manouvres and fires er Joint targeting en joint funktionalitet, der er afgørende for opnåelse af de ønskede effekter. Targeting omhandler identificering af nødvendige actions for at opnå de udstukne mål. Targetings rolle er, at sikre at de ønskede effekter opnås med de rådige midler. Dette opnås igennem synkronisering af ildstøttemidler med andre militære midler, efterfulgt af evaluering af deres akkumulerede effekt. Targeting processen skal dermed indeholde voldelige såvel som ikke voldelige midler og anvende disse i mængder, der er afpasset det militære mål. Synkroniseringen af disse midler og evaluering af effekten af de gennemførte påvirkninger stiller krav om en

53 AJP-01(C) Joint Doctrine, lexicon-7 “component command” In the NATO military command structure, a third-level command organization with specific air, maritime or land capabilities. It is responsible for region-wide operational planning and conduct of subordinate operations as directed by the NATO commander. 54 Ved joint functions forstås en funktionalitet på operativt niveau der har en koordinerende rolle.

24

helhedsorienteret tilgang, der ikke kun fokuserer på de traditionelle virkninger af ildstøttemidler. Evnen til at virke i det fulde spektrum af operationer, medfører dog også at evnen til at koordinere de voldelige midler, skal fastholdes i procedurerne.

2.3.2.4. Information operations AJP-3(A) beskriver INFO OPS som koordinerede og synkroniserede aktiviteter for at opnå ønskede effekter på indenfor vilje, forståelse og kapabilliteter. Påvirkningerne kan opnås imod modstandere, potentielle modstandere eller andre NATO godkendte aktører. Påvirkninger iværksættes som støtte til alliancens overordnede målsætninger, gennem påvirkning af deres informationer, informationsbaserede processer og informationssystemer, mens egne systemer udnyttes og beskyttes imod angreb. INFO OPS er en integreret del af NATO operationer, der gennemføres på alle niveauer. INFO OPS er en koordinerende og integrerende funktion, der i lighed med targeting anvender militære midler til opnåelse af udvalgte effekter. Dette stiller krav om, skarp koordination af effekter og midler imellem INFO OPS og targeting. De af INFO OPS afledte krav til targeting analyseres i kapitel 3, analyse af INFO OPS doktrinen.

2.3.3. Kapitel 2 ”forming the force”: Kapitlet indeholder beskrivelsen af sammensætning af hovedkvarterer på operativt niveau og har til formål, at give en fælles forståelse af strukturer og processer i hovedkvarteret. Kapitlet giver en omfattende beskrivelse af NATOs hovedkvarters struktur og beskriver fordeling af funktioner i staben. Analyse af kapitlet bidrager ikke med nye krav til targeting doktrinen.

2.3.4. Kapitel 3 ”preparation”: Analysen af kapitlet vedrørende forberedelser, har i forhold til analysen af doktrinens øvrige kapitler ikke stillet nye krav til targeting doktrinen, kapitlet analyseres ikke yderligere.

2.3.5. Kapitel 4: ”Execution and clompletion” Mens de respektive component commanders midler anvendes separat på taktisk niveau, anvendes de mest effektivt ved synkronisering med de øvrige midler i indsættelsesområdet. Den nødvendige synergi der opnås ved at samstemme midlerne, opnås kun igennem effektiv integration, koordination og synkronisering af midler. Hver af de respektive component commands råder over midler der skal integreres i operationerne. Effektiv anvendelse af disse midler sikres bl.a. igennem targeting-processen. Som en del af operationsplanen vil JFC:

• Koordinere anvendelsen af de tildelte midler med henblik på at udføre den givne opgave.

• Identificere og afveje effekterne af de respektive actions der planlægges for at afveje om disse fører mod det militære mål, hvilken risiko de indebærer samt behovet for tildeling af ressourcer.

• Udnytte muligheder ved at justere og udvikle sine planer i forhold til den givne situation.

• Revurdere de operative overvejelser når situationen tilskriver dette. Tilgangen medfører, at targeting-processen på samme måde sikrer, at midler anvendes mest effektivt, og at effekterne af de udførte aktiviteter vurderes i forhold til opnåelse af de overordnede militære mål. Analyse af risici i forhold til operation, såvel som i forhold til egne styrker skal være inddraget i processerne. Gunstige situationer skal kunne udnyttes,

25

hvorfor targeting-procedurer skal indeholde processer, der sikrer, at muligheder udnyttes, når de opstår.

2.3.6. Command factors Commanders intent er JFCs mulighed for at formidle den overordnede hensigt med operationen til sine underordnede kommandoer. At give den overordnede hensigt sikrer, at de rigtige aktiviteter iværksættes for at opnå de korrekte effekter i forhold til det overordnede mål. Commanders intent er afgørende som retningsgiver for at opnå balance i anvendelse af militære midler i forhold til det overordnede kampagnetema. Ved at give en klar commanders intent, skaber chefen forudsætningerne for at opnå mission command55 og dermed frihed til underlagte chefer til at agere frit i chefens ånd.

2.3.7. Preparing the operational area På alle niveauer er det en vital del af militære operationer at operationsmiljøet er formet forud for operationer, for derved at give de militære styrker den bedst mulige udgangssituation. På det operative niveau skal JFC søge at forme operationsmiljøet ved at påvirke modstanderens56 vilje og sammenhæng. For at opnå dette trækker JFC på sine efterretningskilder for derved at afdække modstanderens svagheder.

2.3.8. Operational management I indsættelsesområdet gennemfører de militære styrker et antal aktiviteter simultant, men geografisk adskilt. I forhold til operational management stiller dette krav om koordination og synkronisering. Samtidig ændrer operationer karakter over tid, hvilket kan resultere i at kampagnetemaet skal ændres. Ændringer medfører at der konstant skal gennemføres justeringer af planerne. For at kunne gennemføre små og store ændringer af de militære planer, kræves det bedst mulige grundlag for JFC til at træffe beslutninger om ændringerne. Derfor er succesmålinger57 fundamentale for opnåelse af succes. JFC udpeger kriterier for succes i sin operationsplan, disse skal være opnåelige og målbare. Vurderingen af succes gennemføres ud fra disse succeskriterier. Der gennemføres vurdering på strategisk, operativt og taktisk niveau. På det operative niveau er målingerne fokuseret imod opnåelse af de militære målsætninger, både for egne styrker og for modstandere. Målingerne har et langt sigte, AJP-3(A) beskriver horisonten som værende ud over 10 dage. På taktisk niveau gennemføres combat assessment, som direkte vurderer på kamphandlingernes effekt. Vurderinger fødes til Joint Coordination Board eller andre relevante coordination boards, hvor konklusionerne anvendes til at foretage vurdering af behovet for at foretage ændringer i den operative plan. For targeting medfører dette, at targeting-processerne skal bidrage til de overordnede vurderinger. Udfaldet er, at procedurerne skal kunne håndtere langsigtede effekter, skal kunne håndtere effekter både i forhold til egne målsætninger og modstanderens målsætninger.

2.3.9. Battlerhythm Metoden til at sykronisere stabens arbejde, kaldes battlerhythm. Battlerhythm er en struktureret rytme af møder og briefinger indenfor en 24-timers cyklus. Battlerhythm er styrende for arbejdet i stabsceller, der kan afviges fra battlerhythm, men som udgangspunkt fastholdes de planlagte møder. Rytmen er støttet af en række 55 AJP-3(A) Joint Operations, pkt 0208 56 I EBAO-tilgangen bygger analysen på en system tilgang hvor modstander begrebet er mindre relevant, i stedet betragtes systemer og aktører. Betydningen af dette analyseres i opgavens kapitel 4. 57 Tankegangen er videre udbygget i EBAO-håndbogen. Betydningen her af analyseres i kapitel xxx

26

koordinationsfora (coordination boards) hvor de forskellige stabsfunktionaliteter gennemfører koordinaton. Targeting koordineres i Joint Targeting Coordination Board58 (JTCB). JTCB er underlagt Joint Coordination Board (JCB) der har til opgave at koordinere effecter og herunder, at koordinere indsatsen fra JTCB og INFO OPS Coordination Board59 (IOCB). JCB skal ligeledes godkende produkter fra JTCB og IOCB for at tilsikre at disse lever op til den overordnede hensigt med kampagnen.

2.3.10. Joint targeting60 Omhyggelig påvirkning af nøje udvalgte mål kan give stort udbytte til JFCs operation. Men targeting er en politisk sensitiv proces, der derfor oftest vil få sine direktiver fra de højeste niveauer. Den teknologiske udvikling har medført, at voldelige og ikke-voldelige midler kan påføres med stor præcision, men de politiske bindinger medfører at targeting skal leve op til visse krav. Targeting skal leve op til de juridiske bindinger, de strategiske og operative endstates samt de politiske og nationale dimensioner i planen. Sammenhæng imellem udvælgelsen af mål og de militære objectives er afgørende. De politiske, juridiske og eventuelle civile bindinger medfører, set i sammenhæng med behovet for effektiv targeting, stort behov for koordination, samt procedurer der medfører, at udvælgelsen af mål lever op til JFCs overordnede hensigt.

2.4. Delkonklusioner fra analysen af AJP-3(A) Allied Joint Operations AJP-3(A) beskriver de grundlæggende aspekter af gennemførelse af operationer på det operative niveau. Det særlige ved det operative niveau er, at chefen er øverste militære chef i indsættelsesområdet. Derfor har han ansvar for at koordinere alle midler, civile som militære i forhold til det valgte kampagnetema og for opnåelse af de militære målsætninger. Det medfører, at det operative niveau skal være bindeled mellem de militære kommandoer og alle civile midler i indsættelsesområdet. For targeting medfører det, at doktrinen skal kunne koordinere midler fra militære kommandoer, samtidig med at anvendelsen af militære midler skal være afstemt i forhold til de civile aktiviteter, der gennemføres i operationsområdet. Targeting skal være effektiv men på samme tid tilsikre at gældende konventioner og politiske bindinger overholdes. Procedurerne skal fungere i alle typer kampagnetemaer og med baggrund i fuldspektrumtilgangen, skal procedurerne understøtte en situation, hvor indsatsen har væsensforskellig karakter forskellige steder i indsættelsesområdet. Som en del af fuldspektrum tilgangen vil anvendelsen af ikke voldelige midler blive mere udtalt, targeting-procedurerne skal sikre, at der kan opnås en tilfredsstillende balance imellem voldelige og ikke-voldelige midler i forhold til kampagnetemaet. Targeting-cyklussen skal være koordineret i forhold til battlerhythm, men samtidig skal procedurerne understøtte et behov for at skabe effekter på kort såvel som på langt sigt. Dette medfører at vurdering af indsatsens effektivitet ligeledes skal indrettes således at begge områder dækkes. 2.5. Konklusioner af AJP-01(C) og AJP-3(A) Analysen har vist, at NATOs strategiske grundlag har bevæget sig i retning af en ny og mere holistisk tilgang til operationer. Den nye tilgang er i højere grad en fleksibel tilgang, der gør at den militære styrke skal tilpasse sin indsats til mere komplekse operations-

58 Analyse af JTCB gennemføres i kapitel 4 59 Analyse af IOCB gennemføres i kapitel 3 60 AJP-3(A) pkt 0446-0447 joint targeting.

27

miljøer. Operationer skal kunne gennemføres i det fulde spektrum af konflikter, hvilket betyder at selv i et operationsområde, kan der adskilt geografisk blive gennemført væsensforskellige operationer på samme tidspunkt. Kompleksiteten medfører, at valget af tilgang og virkemiddel bliver mere afgørende end i tidligere tiders eksistenskrige. Analysen viser ligeledes at den mere holistiske tilgang til doktriner medfører et skift i NATOs tilgang i retning af en effektbaserede tilgang. For targeting-doktrinen medfører ændringerne i strategisk grundlag, en række overordnede krav:

• Effektbaseret tilgang til operationer skal indarbejdes i procedurerne. • Påvirkning af modstandere kan gennemføres med andre midler end de traditionelle

kinetiske. Targeting-processerne skal tilsikre, at de ikke kinetiske midler kan håndteres og at de anvendes i balance med de kinetiske.

• Procedurer skal være fleksible, således at der hurtigt kan omstilles til aktiviteter, der understøtter de aktuelle operationsformer.

• Targeting-procedurerne og de integrerede succesmålinger skal kunne gennemføres i forhold til kortsigtede såvel som langsigtede effekter.

• Der er klar sammenhæng imellem INFO OPS og targeting, snitfladerne skal afklares og koordineres.

• Indirekte tilgang til operationer skal være integreret i targeting. • Targeting skal koordineres i forhold til effekter opnået af civile aktører i

indsættelsesområdet.

28

3. AJP-3.10 Allied joint doctrine for information operations 3.1. Formål. Kapitlet har til formål, at beskrive de krav NATO doktrinen61 vedrørende informations operationer (INFO OPS) stiller til NATOs targeting proces. Kapitlet er struktureret efter kapitelstrukturen i AJP-3.10. Kapitlerne analyseres for direkte udledte samt afledte krav. Hvor kapitlerne ikke fremkommer med krav, vil dette være konklusionen af analysen. Nærværende kapitel afsluttes, med en samlet konklusion der opstiller INFO OPSs krav til targeting-doktrinen.

3.1.1. Generelt INFO OPS er beskrevet i AJP 3-10 som er ratificeret i november 2009. Der er med andre ord tale om en opdateret publikation. AJP 3-10 er placeret som en ”service publikation” under NATOs keystone documents (se figur 1.1) og er dermed sidestillet i forhold til targeting-doktrinen. AJP-3.10s opdatering i forhold til EBAO er ikke beskrevet i doktrinens forord, det vurderes dog, at tankegangene fra EBAO er indarbejdet i doktrinen. INFO OPS doktrinen betragter i den sammenhæng EBAO som den tilgang, der er mest effektiv i forhold til målopfyldelse62. Den overordnede vurdering er, at INFO OPS doktrinen og EBAO-håndbogen supplerer hinanden og er skrevet ud fra en fælles tilgang til operationer.

3.2. Preface AJP-3.10 fokuserer direkte imod det operative niveau, hvilket medfører, at doktrinens niveau er sidestillet med AJP-3.9 joint targeting. Publikationen inddrager relevante snitflader til det strategiske (politisk og militært) samt det taktiske niveau. Doktrinen er fokuseret på at give retningslinjer for hvorledes JFC bedst kan støttes af INFO OPS. Da støtte til den militære chef er formålet, giver forordet indtryk af at INFO OPS skal betragtes som et støttemiddel/kampsstøttemiddel, der kan anvendes til støtte for den militære operation.

3.3. AJP-3.10 kapitel 1: information operations.

3.3.1. Information and the global security environment Den teknologiske udvikling og ændringerne i den internationale sikkerhedssituation har medført mere komplekse konflikter. Som følge af dette er informations operationer blevet en mere betydelig del af NATOs operationer. Informationerne stiller krav om evne til at agere i informationsmiljøet, og dermed evne til at håndtere informationsmiljøets aktører og systemer.

Figur 3.1, Informationsmiljøet

61 AJP 3-10 Allied joint doctrine for information operations. 62 AJP 3-10 Allied joint doctrine for information operations side 1-5 pkt 0110.

The Information Environment is defined as the virtual and physical space in which information is received, processed and conveyed. It consists of the information itself and information systems. (MC 422/3)

29

INFO OPS doktrinen understreger overgangen fra de konventionelle parter i krige til mere komplekse systemer af aktører og teknologier. Afsnittet beskriver en informations revolution, der kræver at kamppladsen anskues på en ny måde. Informationsmiljøet, bestående af informationer, aktører og systemer der muliggør anvendelsen af informationer, medfører at operationer skal anskues på en ny måde. Informationssystemernes evne til at sprede, samle og anvende information, medfører at enkeltpersoner i informationsmiljøet påvirkes og dermed baserer sine beslutninger på disse påvirkninger. Alle påvirkninger der gennemføres i indsættelsesområder med militære eller ikke militære midler, vil give ændringer i informationsmiljøet og dermed påvirke de beslutninger der træffes.

3.3.1.1. Non-lethal activities Opnåelse af information objectives63 kan enten nås igennem anvendelse af lethal eller non-lethal activities (kinetiske eller íkke-kinetiske). Information activities begrænser sig dermed ikke til ikke-kinetiske aktiviteter, men kan ligeså vel opnås ved anvendelse af traditionelle militære midler. Denne anskuelse medfører nye krav til analysen i forhold til informationsmiljøet. Analysen skal ikke længere kun begrænses til den direkte effekt opnået af våbenvirkningen, men ligeledes de afledte effekter i informationsmiljøet overfor de relevante målgrupper. Dette skal afspejles direkte i targeting-processen.

“A large element of Info Ops is non-lethal and recent operations have shown its significance by increasing the commander’s choice of means, by which effects can

be created or generated at all stages of a crisis to support achievement of objectives”64.

Citatet viser hvorledes udvikling i tilgang til operationer hos militære chefer har ændret sig, samt, at chefens mulige midler er blevet flere. Dette medfører at vigtigheden af INFO OPS er tiltaget og at anvendelsen af de ikke kinetiske midler, har fået en større plads i de militære operationer. Denne ændring i tankegang, samt udviddelsen i antallet at forskellige midler skal afspejles i targeting-processen.

3.3.1.2. The importance of information Den stigende vigtighed af kontrol med informationsmiljøet medfører, at informationer spiller en stadigt større rolle i forhold til hvordan beslutninger træffes. Militær succes kan i høj grad blive bestemt af parterne og herunder lokalbefolkningens opfattelse af situationen og indsatsen. Med baggrund heri kan det argumenteres, at militære aktiviteter generelt skal være legitimeret af et INFO OPS behov. Kinetiske aktiviteter kan kun gennemføres såfremt påvirkningerne i informationsmiljøet er vurderet. Som følge heraf, kan det argumenteres at INFO OPS, fungerer som en overordnet ramme65 hvori alle aktiviteter skal passes ind. Dermed bliver targeting en funktionalitet der på trods af sin hierarkiske ligestilling om ikke formelt, så uformelt bliver underordnet INFO OPS.

3.3.2. Fundamentals of information operations Informations operationer (INFO OPS) defineres således66:

Info Ops is a military function to provide advice and coordination of military information activities in order to create desired effects on the will, understanding

63 Information objectives provide statements of measurable response, that reflect the aspired conditions in the information environment as a result of information activities. AJP-3.10 pkt 0103. 64 AJP-3.10 pkt 0103. 65 Imodsætning til doktrinens forords beskrivelse af INFO OPS som et støtte/kampstøtte middel. 66 AJP 3-10 Allied joint doctrine for information operations side 1-3.

30

and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of Alliance mission objectives.

Definitionen af INFO OPS beskriver hvorledes INFO OPS gennem koordination af militære informations aktiviteter skaber ønskede effekter på udvalgte aktørers vilje, forståelse og kapabilitet67. Tankegangen bag denne skabelse af effekter, er i overensstemmelse med tankegangen bag Manouverist Approach, der for nærværende er rammesættende for operationer i NATO. Påvirkning af vilje, forståelse og kapabiliteter er netop tankegangen der sikrer, at operational objectives og endstates nås i de militære operationer. Dermed er naturen af INFO OPS, ikke at funktionaliteten skal indtænkes sideløbende med den militære planlægning, men at den skal integreres i operationerne på lige fod med de traditionelle millitære fremgangsmåder68. Påvirkningerne i informationsmiljøet er afgørende for opnåelse af effekter, operational objectives og end states. Som følge deraf skal kinetiske aktiviteter der er iværksat i targeting-processen koordineres i forhold til INFO OPS, for at tilsikre, at der ikke opstår uønskede effekter. Samtidig skal targeting-processen kunne udføre, de ikke-kinetiske effekter, der nomineres til targeting som del af INFO OPS stabens arbejde. INFO OPS består dog ikke kun af ikke-kinetiske midler, men også kinetiske midler, f.eks. i form af strategiske angreb69 på modstanderen. I forhold til targeting medfører anvendelsen af de kinetiske midler, at targeting kommer til at udføre påvirkning som følge af anmodning fra INFO OPS staben. “Information activities are actions designed to affect information and or information systems. They can be performed by any actor and include protective measures”70.

Informations aktiviteter er aktiviteter der er designet til at påvirke informationer og/eller informationssystemer. De kan udføres af alle aktører og indeholder tillige beskyttelse af egne kapabiliteter/systemer. Systemtankegangen71 er ligeledes grundlaget for udførelsen af operationer efter effekttankegangen. Tankegangen om effekter udført af aktører på de laveste nivauer, der får indflydelse på strategisk niveau, stiller store krav til vurderinger af vores egne planlagte aktiviteter. Dette gælder for kinetiske, såvel som ikke-kinetiske aktiviteter. Netop derfor er systemtankegangen væsentlig for udviklingen af mål og effekter i targeting-procedurerne. Kendetegnende ved INFO OPS er, at tankegangen har bibragt militære chefer et større valg af midler72 for at opnå de ønskede effekter. De ikke kinetiske midler spiller en væsentlig rolle i opnåelsen af de ønskede information objectives.

3.3.3. Principles of information operations 3.3.3.1. Effects-based approach to operations Indholdet af effects based approach to operations analyseres i denne opgaves kapitel 4. I forhold til INFO OPS fokuseres på skabelsen af effekt, frem for en target-centric tilgang. I denne tilgang fungerer INFO OPS som en funktionalitet der skal sikre balance imellem kinetiske og ikke-kinetiske midler. Konklusionen heraf er, at INFO OPS accepterer EBAO

67 AJP-3.10 pkt 0107. 68 AJP 3(A) joint operations pkt 0134. 69 AJP-3.10, pkt 0127 Physical destruction 70 Ibid pkt 0107. 71 Bi-SC EBAO-handbook, kapitel 3, knowledge development. 72 AJP 3-10 Allied joint doctrine for information operations side 1-2 pkt 103.

31

som den tilgang der giver det største udbytte og at INFO OPS supplerer EBAO tilgangen i INFO OPS tilgang til operationerne.

3.3.3.2. Close coordination and sequencing INFO OPS doktrinen stiller i sin natur krav om, at alle aktiviteter koordineres til siderne og op og ned i hierarkiet. Dette skal gennemføres for at imødegå, at iværksatte effekter, kompromiterer, ophæver eller formindsker effekten af en anden iværksat aktivitet. Aktiviteter iværksat som en del af targeting processen, koordineres med de iværksatte INFO OPS aktiviter.

3.3.3.3. Input to joint targeting73.

“To achieve Information Objectives, a coordinated targeting approach is required”74. INFO OPS handler om påvirkning af aktører til understøttelse af opnåelse det militære endstate. INFO OPS skal være integreret i targeting processen75. INFO OPS og targeting har derfor felter hvor de to funktionaliteter overlapper hinanden. Disse overlap stiller krav om koordination imellem de to funktionaliteter, for dermed at sikre synergi frem for modarbejdning. INFO OPS indeholder kinetiske såvel som ikke kinetiske midler og har funktionaliteter til understøttelse af denne kompleksitet. Det kræves at targeting processen ligeledes indeholder procedurer der tilsikrer, at balancen imellem kinetiske og ikke-kinetiske midler bliver optimal. Dermed skal der foretages gensidige vurderinger af alle iværksatte aktiviteter, både aktiviteter iværksat igennem INFO OPS, såvel som aktiviteter iværksat igennem targeting-processen.

3.3.4. Monitoring and assessment INFO OPS og effektbaseret tilgang til operationer stiller krav om kontinuerlig vurdering af effekters opnåelse på kort såvel som på langt sigt. Disse vurderinger opnås igennem measures of effectiveness76 (MoE) som integreres i efterretningsindhentningen. Generelt vurderes det, at effekter opnået igennem INFO OPS aktiviteter og især påvirkning af vilje og opfattelse ikke ligger inde for de vurderinger der traditionelt har været gennemført i targeting processen. Vurdering af langsigtede effekter og effekter der er opnået i kognitivt domæne stille nye krav til vurderingerne. Da monitoring og assessment, i INFO OPS gennemføres via MoE77 behandles området videre i analysen af EBAOs krav til targeting. Denne analyse gennemføres i opgavens kapitel 4. Måling af befolkningens opfattelse af den militære indsats, er afgørende for succesopnåelse for de militære styrker. Dette gennemføres jævnfør AJP-3.10 igennem måling af ændringer i opførsel hos modstandere samt ændring af imødekommenhed ved lokalbefolkningen. Ændringer af individers opfattelse kræver i nogle tilfælde en inkubationsperiode. Måling i ændring i befolkningens opfattelse, kræver derfor langsigtede målinger på de iværksatte aktiviteter. Den langsigtede horisont skal ligeledes være integreret i targeting-processens tankegang.

3.4. Information operations activities areas.

3.4.1. INFO OPS aktiviteter

73 AJP-3.10, pkt 0115. 74 Ibid. 75 Ibid pkt 0109. 76 BI-SC EBAO handbook, chapter 7. 77 AJP-3.10 pkt 0118.

32

INFO OPS består som en integreret del af den overordnede kampagneplan af tre typer af aktiviteter:

• Aktiviteter der forkuserer på ændring af udvalgte målgruppers opfattelse og attituder.

• Aktiviteter der fokuserer på beskyttelse af alliancens bevægelsesfrihed i informationsmiljøet gennem beskyttelse af data og information.

• Aktiviteter der bekæmper modstanderens kommandoveje igennem påvirkning af de informationer og data der understøtter dette.

De tre typer af aktiviteter er de overliggende INFO OPS aktiviteter der sikrer, at INFO OPS planen understøtter de operative objectives og det militære endstate. Aktiviteterne understøttes af INFO OPS virkemidler78 til opnåelse af de udvalgte INFO OPS objectives.

Figure 3.2 Summary of INFO OPS approach79

78 Psychological Operations (PSYOPS), Presence- Posture and Profile (PPP),Operations Security (OPSEC), Information Security (INFOSEC), Deception, electronic warfare (EW), Physical Destruction, Key Leader Engagement (KLE), Computer network operations (CNO) og Civil-Military Cooperation (CIMIC). 79 AJP 3-10 side 1-16.

33

Figuren viser hvorledes INFO OPS virkemidler80 sammensmeltes i de aktiviteter, der gennemføres for at påvirke de udvalgte målgrupper81. Sammensmeltningen foregår synkroniseret igennem planlægningsfaserne og koordineres med indsatsen på det strategiske niveau. INFO OPS iværksætter selvstændigt påvirkninger igennem INFO OPS processen. Idet INFO OPS tankegangen vurderes, at fungere som styrende for targeting processen, stiller INFO OPS dermed krav til targeting om ikke, at modarbejde de iværksatte påvirkninger. INFO OPS kapabilliteter og virkemidler82 omfatter som beskrevet i ovenstående virkemidler, der giver påvirkninger i fysisk såvel som kognitivt domæne, i forhold til modstandere, potentielle modstandere og andre godkendte målgrupper. Målgrupperne søges påvirket på vilje, forståelse og kapabiliteter. De ikke kinetiske påvirkninger er væsentlige i forhold til targeting, idet påvirkningerne skal kunne håndteres i targeting processen. De kinetiske påvirkninger, der kan forekomme under flere af INFO OPS virkemidler, men som særligt er relevante under fysisk ødelæggelse stiller krav til targeting, både i forhold til at targeting skal kunne bekæmpe de udpegede mål og i forhold til at processen skal tilsikre, at kinetiske påvirkninger ikke medfører uønskede effekter, der ligger udenfor INFO OPS hensigt. Dermed stiller påvirkningerne ligeledes krav om der skal gennemføres måling af påvirkningerne både i det fysiske og i det kognitive domæne.

3.4.2. Relationship to public affairs. Kompleksiteten i aktiviteterne, samt sammenhængen til Public Affairs83 (PA) i forhold til kompleksiteten i målgrupper stiller uomtvistelig krav om koordination i forhold til alle niveauer og allierede aktører. I forhold til targeting vurderer sammenhængen til PA at medføre at det skal tilsikres at iværksatte aktiviteter ikke utilsigtet modarbejder målsætninger i PA.

3.4.3. Role of information operations at strategic, Operational and Tactical level. Naturen af informationsmiljøet og de indbyrdes afhængighedsforhold i systemerne i operationsmiljøet, medfører at aktiviteter udført på taktisk niveau hurtigt kan få indflydelse på det operative og det strategiske niveau84. Dermed bliver niveauopdelingen niveauerne imellem i noget omfang flydende, hvilket stiller store krav om koordination imellem niveauerne.

3.4.3.1. Operational level information operations. På operativt niveau medfører påvirkningerne fra taktisk, over operativt til strategisk niveau, at gensidig koordinationen omkring information objectives niveauerne imellem bliver afgørende. Koordinationen er dels væsentlig for at sikre udførelsen af den ønskede effekter, men i høj grad også for at undgå uønskede effekter. I forhold til targeting medfører denne koordinerende rolle, at alle påvirkninger påført igennem targeting processen (kinetiske såvel som ikke-kinetiske) skal være i overensstemmelse med hensigten i INFO OPS planen.

80 AJP-3.10, chapter 1 , section V, capabilities tools and techniques: Psychological Operations (PSYOPS), Presence- Posture and Profile (PPP),Operations Security (OPSEC), Information Security (INFOSEC), Deception, electronic warfare (EW), Physical Destruction, Key Leader Engagement (KLE), Computer network operations (CNO) og Civil-Military Cooperation (CIMIC). 81 Modstandere, potentielle modstandere og andre godkendte må/målgrupper. 82 AJP-3.10, chapter 1, section V. 83 AJP-3.10, pkt 0132. 84 I virkeligheden eksemplificeret ved indtagelsen af baghdad under operation iraqi freedom 2003, hvor statuen af Saddam Hussein på Fardus Square, fik ansigtet dækket af et amerikansk flag før statuen blev væltet af amerikanske soldater. Hvilket i verdens medier kom til at fremstå, som om at USA var en besættelsesmagt nærmere end en befrielsesmagt.

34

3.5. AJP-3.10 Chapter 2: Information operations coordination proces and staff requirements.

3.5.1. Generelt. Naturen af INFO OPS og implikationerne af effekterne niveauerne imellem, medfører store krav om koordination, imellem de militære niveauer og imellem de forskellige aktører i operations området. Dette gælder vertikalt i mellem niveauer, såvel som horisontalt i forhold til sideordnede militære og civile aktører. INFO OPS koordination gennemføres igennem informations operations process85 som beskriver fire centrale stabsaktiviteter:

• Evaluering af resultaterne fra system analyserne af informationsmiljøet. • Rådgivning for planlægning og gennemførelse af operationer i informationsmiljøet. • Udvikle INFO OPS bidrag til planlægningsprocessen. • Koordinere militære bidrag til planlægning, udførelse og vurdering af aktiviteter i

informationsmiljøet og de der af afledte effekter. Centralt for udførelsen af disse stabsaktiviteter er det arbejde der gennemføres i informations operations coordination board (IOCB), som analyseres herefter.

3.5.2. The role of the information operations coordination board86 INFO OPS coordination board87. Formålet med IOCB er, at sikre, at de militære informations aktiviteter er synkroniserede med øvrige militære aktiviteter. Eftersom INFO OPS aktiviteterne kan være kinetiske såvel som ikke-kinetiske, vil aktiviteterne der koordineres i IOCB skulle udføres igennem targeting processen. Alle militære aktiviteter påvirker informationsmiljøet88 og dermed vil aktiviteter (kinetiske såvel som ikke kinetiske) der gennemføres igennem targeting procedurerne have indflydelse på informationsmiljøet. Dette stiller krav om gensidig koordination af valgte mål og midler.

85 AJP-3.10 pkt 0202. 86 AJP-3.10, pkt 0203. 87 AJP 3-10 annex 2A, the information operations coordination board. 88 AJP-3.10 pkt

35

Figur 3.3 INFO OPS coordination board89. IOCB indeholder faste og skiftende medlemmer der hver har autoritet til at udtale sig på vegne af den funktionalitet medlemmet repræsenterer90. Det viste eksempel på sammensætning af IOCB baserer sig på den funktionelle inddeling af stabe og afspejler behovet for at have repræsentanter for de virkemidler INFO OPS indeholder. IOCB afspejler igennem deltagelse af cultural advisor (CULAD)91 samt CIMIC repræsentanten behovet for vurderinger af påvirkningerne af den civile del af befolkningen. Vurderinger (assessments) gennemføres ligeledes af repræsentant fra J2. Linket til strategisk niveau ses særligt ved deltagelse af repræsentant med speciale i Public Affairs. Forbindelse til det taktiske niveau skabes igennem deltagelse fra de respektive Component commands.Targeting er repræsenteret ved en særskilt repræsentant som sikrer synkronisering af IOCB aktiviteter med targeting-processen.

3.5.3. INFO OPS coordination boards opgaver Opgaven for IOCB, er overordnet at skabe sammenhæng i INFO OPS planen92. Eftersom alle aktiviteter gennemført som resultat af targeting kan have indflydelse på informations miljøet og dermed også opnåelse af det militære endstate, er sammenhængen imellem INFO OPS planen og targeting planerne afgørende. I den sammenhæng vurderes INFO OPS planen vurderes at være direkte rammeskabende for targeting processen. Blandt IOCB opgaver er nomineringen af targets til targeting processen. INFO OPS doktrinen definerer ikke disse targets nærmere, men det vurderes at disse kan være indenfor alle INFO OPS aktiviter. Dermed bliver det til et krav for targeting-processen at de disse targets kan håndteres afbalanceret i targeting processen. 89 AJP 3(A) Joint operations pkt 0431. 90 AJP-3.10 pkt. 2A2 91 Cultural advisor jf AJP3-10 pkt 2A6. 92 Detaljeret gennemgang fremgår af AJP-3.10 pkt 2A5.

36

Doktrinen foreskriver ikke anden guidance til targeting end den der gives af IOCB igennem INFO OPS planen. Dermed bliver det et krav til targeting, at processen indeholder trin, der tilsikrer at der ikke iværksættes aktiviteter, der er kontraproduktive i forhold til aktiviteterne iværksat i INFO OPS planen. IOCB vurderes, at skabe et relevant forum for koordination i udarbejdelsen af de for operationen relevante effekter. Det vurderes ikke at IOCB formaliseret stiller krav til gennemførelsen af targeting. IOCB kan nominere targets til udførelse igennem targeting, ligesom IOCB kan sikre mål imod bekæmpelse.

3.5.4. INFO OPS input til Joint targeting93. AJP 3-10 beskriver direkte et antal krav til targeting processen. Targeting kræver en grundlæggende forståelse for operationsmiljøet og for de operative mål, som JFC har opstillet til kampagnen. INFO OPS indebærer kinetiske såvel som ikke-kinetiske midler. Derfor stilles der store krav til forståelsen af at aktiviteter iværksat i targeting processen, kan påvirke andre end de tiltænkte målgrupper og dermed skabe utilsigtede effekter. Vurderinger der skal gennemføres i forbindelse med targeting processen, skal gennemføres af personel der har forståelse for disse afledte effekter. Ergo skal strukturen i targeting arbejdsgrupperne afspejle dette. Ligeledes skal targeting processen indeholde de funktionaliteter der tilsikrer, at de rette vurderinger foretages på relevante tidspunkter i processen.

3.5.5. Targeting coordination For at opnå informations operations objectives er en koordineret targeting tilgang nødvendig. Koordinationen gennemføres i respektive working boards. Targeting skal tage højde for afledte effekter som kan medføre uønskede effekter i det fysiske og/eller det kognitive domæne. Dette betyder, at alle mål der påvirkes som følge af information objetives skal være koordinerede med targeting-staben. INFO OPS involvering i targeting-processen er afgørende for opnåelse af de ønskede ændringer i informationsmiljøet. AJP-3.10 argumenterer for vigtigheden af koordination af påvirkninger gennemført som en del af opnåelsen af effekter i informationsmiljøet. Men også påvirkningen som følge af de i targeting-regi gennemførte aktiviteter, skal tilsvarende være koordineret. Alle aktiviteter gennemført af targeting vil give ændringer i informationsmiljøet og skal derfor tilsvarende være analyseret for afledte effekter.

3.5.6. External coordination For at opnå ønskede INFO OPS objectives er ekstern (udenfor INFO OPS-stab og IOCB) koordination nødvendig. Koordinationen skal tilsikre af INFO OPS objectives er i overensstemmelse med den strategiske og politiske retning, at indsatsen er koordineret med civile organisationer. Koordination op og ned internt i NATO stabe har form af: planer, direktiver, doktrin, policies og træning. På de lavere taktiske niveauer er det væsentligt, at de gennemførte aktiviteter er i overensstemmelse med den overordnede plan. Dette sikres igennem forbindelsesvirksomhed niveauerne imellem. 3.6. AJP-3.10, chapter 3, Planning. Kapitlet omhandler informations operationers integrering i planlægnigsprocessen (OPP94). INFO OPS er en integreret del af militære aktiviteter på alle niveauer. Derfor er det væsentligt at INFO OPS inddrages i planlægningen fra planlægningens start. Det er afgørende at INFO OPS ikke forsøges integreret efter planernes udarbejdelse. INFO OPS planen skal være i overensstemmelse med commanders intent og plan. Dermed kan INFO 93 AJP 3-10 Allied joint doctrine for information operations side 1-6, pkt 0115 94 AJP-5 kapitel 3 Operational planning process.

37

OPS ikke anskues som en funktionalitet i planlægningen der tilføjes planen, men skal ses som en del af den overordnede tankegang og derfor være retningsgivende for targeting. Alle gennemførte operationer, vil have indflydelse på informations-miljøet i det givne operationsområdet. Derfor er det af afgørende betydning, at operationernes aktiviteter er i overensstemmelse med den overordnede hensigt. Dette må tilsikres igennem retningslinjer fra INFO OPS staben til stabens øvrige elementer (herunder targeting).

3.6.1. Detailed planning95 INFO OPS indgår som beskrevet i pket 1.6. som en integreret del af OPP´ens stage I-V. Trinene er beskrevet i detaljer i doktrinen. I forhold til krav til targeting giver den detaljerede planlægning ikke yderligere konklusioner.

3.6.2. Outputs from informations activity planning96. Planlægningen gennemført i stage I-V ender i udfærdigelsen en samlet INFO OPS plan. Yderligere leverer INFO OPS input til operationsplanen indenfor en række elementer af planen97. INFO OPS planen og INFO OPS matrix98 anvendes som grundlag for underlagte enheders planlægning, INFO OPS staben er ansvarlig for at levere input til følgende områder til operationsplanen:

• Commanders intent. • Information objectives. • Koordination af implementering af INFO OPS i underlagte enheders planer. • Coordination vedrørende efterretninger, targeting og assessments. • Koordination af gennemførelsen af INFO OPs aktiviteter, inklusiv koordination af

indholdet i de funktionelle tillæg til operationsplanen. Desuden leverer INFO OPS staben input til FRAGO´er, target-nomination, analyse af modstanderens informations aktiviteter og diverse briefinger. Samlet giver produkterne rammer og krav til targeting. Især input til target nominering er væsentlige. Disse koordineres i IOCB med henblik på, at information objectives og effekter opnås igennem targeting processen. Koordinationen foregår i en koordinations cyklus, der skal synkroniseres med cyklussen i targeting processen. Konkrete punkter til targeting beskrives i annex O99, men hele den givne hensigt i annex O, vurderes at være rammebeskrivende for targeting processen og skal dermed lægges til grund for udvælgelsen af mål.

3.6.3. AJP-3.10, chapter 4, Competencies and training. Kapitlet beskriver krav til personel i INFO OPS staben, samt gennemførelse af træning og øvelser med formål at opnå de nødvendige kapabiliter. Snitfalder til targeting er beskrevet hvor disse er fundet relevante. Men det vurderes ikke, at kapitlet giver nye konklusioner vedrørende krav til targeting doktrinen. 3.7. Konklusioner af analysen af INFO OPS I det fulde spektrum af konflikt er informationer og informationsoperationer blevet en grundlæggende del af operationsplanlægningen. Informations operationer anvendes til, igennem forskellige typer af aktiviteter, at påvirke aktørers vilje forståelse og kapabiliteter for derved at opnå ændringer i informationsmiljøet, der fører mod de militære objectives og 95 AJP-3-10, chapter 3, section II. 96 AJP-3.10, chapter 3, section III. 97 AJP-3.10, pkt 0311-0316. 98 AJP-3.10 pkt 0311. 99 AJP-3.10 annex 3B, operation plan annex O format.

38

det militære endstate. INFO OPS har klare snitflader til det strategiske niveau og INFO OPS vil i de blødere kampagnetyper være styrende og iværksættende for operationerne. INFO OPSs tilgang til indsættelsesområdet medfører, at alle aktiviteter der gennemføres i området har indflydelse i informationsmiljøet. Aktiviteter der iværksættes i et engagement area, kommunikerer et budskab og giver dermed en påvirkning i informationsmiljøet. Dette stiller store krav til balance i de iværksatte aktiviteter og til koordinationen imellem de forskellige instrumenter, der er til stede i et engagement space. Man kan med andre ord ikke gennemføre angreb eller andre typer operationer uden, at det påvirker informationsmiljøet. Forandring i lokalbefolkningens perception af indsatsen i et område, vil ofte være afgørende for opnåelse af succes i en operation. Derfor kan INFO OPS-processen og tankegangen der ligger til grund for denne, ikke anskues som en funktionalitet der tilføjes operationer efter planlægningens afslutning. INFO OPS skal, grundet alle militære aktiviteters påvirkning af informationsmiljøet ses som en tankegang, der skal lægges til grund for planlægningen af operationer. For targeting doktrinen medfører kapitlets konklusioner, at der stilles krav om:

• Targeting planen skal være i overensstemmelse med hensigten i INFO OPS planen.

• Informationsmiljøet skal analyseres som en del af analysen af indsættelsesområdet og de udvalgte mål skal analyseres i forhold til deres påvirkning af informationsmiljøet.

• Analysen af informationsmiljøet medfører, at analyse af systemer og aktører skal indgå som grundlag i targeting processen.

• Engagementer gennemført som en del af targeting, skal målrettes i forhold til opnåelse af ændringer indenfor målgruppens vilje, opfattelse og kapabiliteter.

• Effekter og uønskede effekter kan være opnået/påført på kort eller langt sigt. Begge har relevans i forhold til opnåelse af militære endstates Derfor skal både planlægning og vurdering af effekter sikre at kortsigtede samt langsigtede effekter er dækket af analysen.

• INFO OPS medfører, at der for de militære er et større antal midler (særligt ikke kinetiske) der kan anvendes i operationerne. Disse skal være indeholdt i targeting processerne.

• Aktiviteter gennemført som en del af targeting, skal analysers for effekter og uønskede effekter betydning på det strategiske niveau.

• Targeting og INFO OPS skal gennemføre løbende koordination og i den sammenhæng skal sammensætningen af JCTB tilsikre, at der i targeting staben er en bred forståelse for informatonsmiljøet og INFO OPS planen.

• Targeting processen skal sikre, at den rette koordination med civile aktører gennemføres.

39

4. Bi-SC pre-doctrinal handbook on Effects Based Approach to Operations. 4.1. Formål. Kapitlet har til formål, at beskrive de krav implementering af EBAO-tankegangen stiller til NATOs targeting-proces. EBAO håndbogen beskriver kun i ringe omfang implikationerne af EBAO på targeting-processen. Derfor må kravene udledes af de implicitte forståelser samt af den overordnede tankegang i håndbogen. Det kan argumenteres, at EBAO-håndbogen efter udarbejdelse af det nyeste udkast af COP-D100 er forældet i forhold til opstilling af krav. To forhold gør sig gældende i forhold til mit valg om at fastholde EBAO-håndbogen som en doktrin der stiller empiriske krav til targeting-processerne. Det ene er, at jeg ved op start på projektet ikke var vidende om COP-Ds eksistens. Det andet (mere afgørende) er, at min vurdering er at EBAO-håndbogen i meget stort omfang har dannet grundlag for udarbejdelsen af COP-D og at en supplerende analyse af COP-D ikke vil bibringe væsentlig i forhold til udfaldet af denne analyse af EBAO.

4.2. EBAO-handbook kapitel 1, NATO context 4.2.1. Formål med EBAO

NATO EBAO

EBAO is the coherent and comprehensive application of the various instruments of the Alliance, combined with the practical cooperation along with involved non-NATO actors, to create effects necessary to achieve planned objectives and ultimately the NATO end state.

MCM-0052-2006 MC Position on an Effects Based Approach to Operations, 06 Jun 06. Figur 4.1 EBAO definition101

EBAO håndbogen beskrives som værende NATOs overførelse af det strategiske niveaus comprehensive approach102 til det operative niveau. Comprehensive approach beskriver anvendelsen af midler indenfor alle søjler af det strategiske niveaus MPEC(I)103 tilgang. Dermed er EBAO medvirkende til at give de militære ledere en mere holistisk tilgang til operationer, hvor det militære instrument ikke længere er det eneste instrument der skaber effekter i operationsområdet. Således beskriver EBAO håndbogen i højere grad en ændring i den bagvedliggende tankegang i militære operationer end en afløsning af nuværende stabsprocedurer104.

100 NATO comprehensive operational planning directive, 25 september 2009. 101 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 1-2. 102 AJP-3.2. Land operations, pkt 0103. “A Comprehensive Approach. Within a complex environment there is a need to proactively coordinate the activities from a wide range of actors. Wherever possible, a comprehensive approach seeks to stimulate a cooperative culture within a collaborative environment, whilst facilitating a shared understanding of the situation. In its simplest form, a comprehensive approach should invigorate existing processes and strengthen relationships at the joint, inter-agency, and multinational levels. A comprehensive approach should also consider actors beyond government, as NGOs, IOs and others all conduct activities that have a bearing on the overall outcome. This is particularly relevant for land forces at all levels where they should expect to operate alongside other non-military actors. 103 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 1-2. 104 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 2.

40

Figur 4.2105. Visualisering kompleksiteten i af opnå comprehensive approach.

4.3. EBAO-handbook, kapitel 2 EBAO principles and concepts Kompleksiteten I gennemførelsen af EBAO, er visualiseret I figur 4.3, Figuren viser snitfladerne imellem det strategiske niveaues forskellige instrumenter og vigtigheden af koordination instrumenterne imellem. Samtidig viser modellen nødvendigheden af at koordinere indsatsen, niveauerne imellem (fra politisk strategisk over operativt til taktisk og subtaktisk). Actions udført på laveste taktisk niveau kan have indflydelse på opnåelse af eller manglende opnåelse af endstate på strategisk niveau (se figur 4.3). For targeting medfører sammenhængene, at udvalgte aktører, systemer, mål og påvirkninger skal være i overensstemmelse med sammenhængene i overliggende niveauers planlægning.

NATO Instruments NON - NATO Instruments

ACTIONS

EFFECTS

OBJECTIVES OBJECTIVES

NATO END - STATE NON - NATO AIMS

ASSUMED INTERNATIONAL AIM

Military Political CivilEconomic

NATO Instruments NON - NATO Instruments

ACTIONS

EFFECTS

NATO OBJECTIVES OBJECTIVES

NATO END - STATE NON - NATO AIMS

ASSUMED INTERNATIONAL AIM

Military Political CivilEconomic

PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

COORDINATION

NATO Instruments NON - NATO Instruments

ACTIONS

EFFECTS

OBJECTIVES OBJECTIVES

NATO END - STATE NON - NATO AIMS

ASSUMED INTERNATIONAL AIM

Military Political CivilEconomic

NATO Instruments NON - NATO Instruments

ACTIONS

EFFECTS

NATO OBJECTIVES OBJECTIVES

NATO END - STATE NON - NATO AIMS

ASSUMED INTERNATIONAL AIMASSUMED INTERNATIONAL AIM

Military Political CivilEconomic

PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

PLANNING

PLANNING

PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

C

T

O

EX

N

E

U

I

C

T

O

EX

N

E

U

I

EX

N

E

U

I

COORDINATION

Figur 4.2 NATOs model af tankegangen bag EBAO.

4.3.1. EBAOs seks principper: EBAO basere sig på seks grundlæggende principper. Disse skal ses som grundlæggende for tankegangen i EBAO. EBAO er udarbejdet til anvendelse på operativt niveau, men principperne kan bringes i anvendelse ned til taktisk niveau106 .

105 AJP-3.4.4, p. 38, fig.3.1. 106 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 2 fodnote 1.

41

Principperne er107:

• EBAO er en filosofi der supplerer andre NATO-principper så som, indirect approach108 og mission command109.

• EBAO fokuserer på endstate og de effekter der skal skabes for at påvirke de

udvalgte aktørers adfærd og kapabiliteter.

• EBAO betragter det relevante engagement space som et system hvor aktører og entiteter interagerer og dermed skaber effekter.

• EBAO foreskriver at systemerne analyseres samtidig med at systemernes

indbyrdes sammenhæng analyseres (system of systems110) for dermed at kunne forstå hvorledes sammenhængene imellem actions og effekter skabes (se figur 4.6).

• EBAO nødvendiggør synkronisering af alliancens instrumenter, såvel som andre

aktørers instrumenter.

• EBAO kræver, at der foregår en kontinuerlig vurdering af de iværksatte aktiviteters effektivitet og at planerne justeres derefter.

Principperne for EBAO, giver rammen for tankegangen bag og for planlægningen af operationer. Dermed bør principperne bag EBAO ligeledes være integreret i tankegangene bag NATO-doktriner og herunder procedurerne for targeting. Det betyder konkret, at tankegangen bag EBAO skal være inkorporeret i targeting doktrinen, som den grundlæggende tankegang. Subsidiært skal effekt-tankegange være integreret i udvælgelsen af mål i targeting-processen. Indættelsesområdet (engagement space) skal anskues fra en systemtilgang, hvilket indebærer, at det er utilstrækkeligt kun at analysere på en konkret aktør. Systemerne som aktørerne indgår i samt systemernes forbindelse til andre systemer skal ligeledes analyseres. Effekter ikke kun kan leveres af det militære instrument i engagement space, derfor skal effekter koordineres med civile instrumenter, således at effekter ikke modvirker opnåelse af den overordnede målsætning eller effekter iværksat af andre aktører.

4.3.2. Effekter og uønskede effekter Med formålet at opnå militære objectives og endstates fokuserer EBAO på skabelsen af effekter der leder imod disse. Effekter bliver dermed afgørende for målopfyldelsen i EBAO. Effekter opnås på det operative niveau igennem udførelse af actions der leder imod disse effekter.

107 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 2-3. 108 AJP—01(C), pkt 0508, “The Manoeuvrist Approach focuses on shattering the adversary’s overall cohesion and will to fight, rather than his materiel. It is an indirect approach, which emphasizes targeting the enemy’s moral component of his fighting power rather than the physical”. 109 AJP-01(C), pkt 0509 Mission command. 110 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 2-3. “Systems Analysis identifies a network of elements, their relations and interactions, evolving in space and time and thus allows a valid contextual assessment of objectives, sequences of effects and chains of actions. The result of Systems Analysis is a comprehensive modelling of the operational environment with its system dynamics. This approach provides an examination of the engagement space as a system of systems divided into PMESII domains. “

42

Effekter kan enten opnås i det fysiske eller i det kognitive domæne. Effekterne inddeles i ønskede effekter og uønskede effekter (se figur 4.6). Ønskede effekter har en positiv indflydelse på opnåelsen af objectives, mens ikke ønskede effekter defineres som effekter, der er afledt af de iværksatte aktiviteter, men som ikke har en positiv indflydelse på opnåelsen objectives. De ikke ønskede effekter skal identificeres med henblik på at undgå eller at minimere effekten af disse. Aktiviteter planlægges med henblik på at påvirke bestemte aktører eller systemer i EBAOs system tankegang111. System tilgangen foreskriver, at analysen af indsættelsesmiljøet ikke længere alene fokuseres imod modstandere. Den holistiske tilgang der gennemsyrer EBAO, foreskriver at alle aktører analyseres. Disse inddeles i systemtilgangen i modstandere, potentielle modstandere, neutrale og allierede. Aktørerne analyseres ud fra en tankegang hvor aktørernes interaktioner, netværk og fælles interesser bliver styrende. Dette gennemføres ud fra et system af systemer inddelt i forskellige domæner der er benævnt PMESII112. I forhold til procedurer i targeting, vil det medføre, at den vurdering der gennemføres på de opnåede resultater skal fokuseres imod de relevante systemer. Effekter er som navnet antyder grundlæggende for tankegangen i EBAO. Dermed vil effekterne blive styrende for hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Af den grund skal tankegangen ligeledes gennemsyre procedurerne i targeting processerne. Effekter opnås i EBAO igennem gennemførelse af aktiviteter (se sammenhæng i figur 4.6).

4.4. EBAO-handbook, kapitel 3, Knowledge development Knowledge defineres i EBAO-forståelsen som “forståelsen af: eksistens, sammensætning, sammenhæng, funktionalitet og mulighed for påvirkning af systemer i engagement space”113. Knowledge opnås igennem tolkning af den opfattede information i forhold til forståelsen af indsættelsesmiljøet. I EBAO sammenhæng defineres knowledge development som ”integrering af isolerede data, til en anvendelig sammenhæng af informationer og sammenhænge”114. Analysen af disse data danner grundlag for planlægning, udførelse og evaluering af operationer ved at tilvejebringe et holistisk billede af engagement space. Dermed opnår den militære chef de bedste muligheder for, at anvende alle rådige midler igennem comprehensive approach.

4.4.1. System analyse I anerkendelsen af kompleksiteten i den holistiske udvikling af knowledge som grundlag for den effektbaserede tilgang til operationer, gennemføres analysen af engagement space igennem en system analyse115 (se figur 4.4). System analysen er en gennemgående proces, der starter forud for beslutningen om at reagere på en krise og som først afsluttes, når NATO ikke længere har interesse i området. Formålet med system analysen er at give en dækkende forståelse af systemernes indbyrdes sammenhæng i engagement space.

111 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 3-1. 112 Systemerne I engagement space inddeles I: politisk, militær, økonomisk, social, infrastruktur og information (PMESII) jf BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 1-2, fodnote 4. 113 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 3-1, pkt. 2. 114 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 3-1, pkt. 1. 115 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 3-1, pkt. 3.

43

Elements

Links

Vulnerabilities

Strengths

Weaknesses

Dependencies

Relationships

Political

Information

Social

EconomicMilitary

Infrastructure

System of Systems

Figur 4.4 System analysens holistiske tilgang116 Figur 4.4 visualiserer kompleksiteten af en system tilgang, hvor de udvalgte aktørers interdependens og sammenhæng, kan forekomme på tværs af systemer og domæner117. System analysen integrerer individuelle analyser af domænerne for at få en fælles forståelse af sammenhængene mellem systemer. Analysen i EBAO inddeler aktører i modstandere, potentielle modstander, neutrale og allierede aktører. Denne inddeling og systemanalysens konklusioner vedrørende de miljøer og systemer aktørerne indgår i er med til at afdække de styrker og svagheder, der senere anvendes i udviklingen af effekter. Inddelingen medfører også, at effekterne med baggrund i analysen ikke søges opnået ved kun at fokusere på modstanderne. For targeting medfører det, at processen skal kunne håndtere påvirkning af venligtsindede eller neutrale aktører. At gennemføre en dybdegående analyse af sammenhængene i PMESII, stiller i sagens natur store krav til uddannelse, og størrelsen af staben der skal gennemføre analysen. PMESII-domænernes natur kræver specialiseret viden om emner, der ikke tidligere har haft militær interesse. Dermed bliver civile eksperter en naturlig del af den militære analyse. Den brede forståelse af engagement space som system analysen skaber, stiller krav om, at samme brede forståelse danner grundlag for arbejdet i targeting processen. Kompleksiteten i systemer og domæner medfører, at påvirkninger udført igennem targeting skal vurderes ud fra en system forståelse. Dermed skal targeting processen indeholde trin der sikrer dette og targeting staben skal indeholde personel (eller reachback kapacitet118), der kan gennemføre nødvendige vurderinger ud fra system-forståelsen. Det er nødvendigt at integrere samme komplekse tilgang til måludpegning, som der ligger til grund for systemanalysen. Det er ikke nok at analysere målet, målets placering og påvirkning i forhold til andre systemer må ligeledes inddrages i analysen.

116 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 3-2, figur 3-1. 117 Engagement space er inddelt I seks domæner jf PMESII. 118 Med reachback kapacitet forstås en mulighed for at kontakte relevante eksperter udenfor egen organization.

44

4.4.1.1. Knowledge management Knowledge managament sikrer, at informationer indsamles, behandles og fordeles/administreres i et tempo der rettidigt giver stabens elementer de nødvendige input rettidigt. Cykler i knowledge development, skal bedst muligt indpasses i targeting processen cykler.

4.5. EBAO-handbook, kapitel 4, Military/non-military harmonization. Som beskrevet betyder system tankegange, der danner grundlag for EBAO, at der vurderes på sammenhænge, der ligger uden for de normale militære områder af analyse. Udgangspunktet i system tilgangen, comprehensive approach og erfaring fra NATOs missioner, medfører at koordination imellem militære og ikke militære aktører er blevet en del af NATOs operationer. Formålet med koordinationen mellem militære og ikke militære aktører er119:

• Mere effektiv planlægning af alliancens operationer. • At skabe mere langsigtede (standardiserede) samarbejdsprocedurer med

samarbejdspartnere. • At skabe bro imellem NATOs CIMIC-politik og NATO hovedkvarterets samarbejde

med ikke NATO aktører. • At skabe klarhed over ansvarsfordelingen, kampagnens niveauer imellem.

Interaktionen imellem aktører i engagement space skabes ved120:

• At skabe bevidsthed om relevante aktørers indsats. • At arbejde for at løse konflikter, igennem deling af information, gennemsigtighed i

indsats og gensidig respekt. • At bringe aktører sammen i samarbejde om løsning af problemstillinger • At skabe sammenhæng imellem aktører igennem fælles planlægning.

Samarbejdet med ikke militære aktører er afgørende for at opnå de strategiske målsætninger (nationale såvel som internationale). Overordnet medfører accepten af ikke-militære aktører i engagement space at effekterne af disse aktørers arbejde i højere grad accepteres af militært personel på alle niveauer. En fuldstændig koordination af effekterne medfører et afledt behov for at inddrage ikke militære i de militære planlægningsprocesser. I forhold til targeting processerne, medfører dette en udfordring i forhold til inddragelse i ellers klassificerede sammenhænge. Men for at sikre, at målbekæmpelse ikke modvirket effekter opnået med civile midler vil inddragelse af civile i muligt omfang være en nødvendighed. Dette gælder både i forhold til planlægning, såvel som i vurderingerne af effekten af målbekæmpelsen.

4.6. EBAO-handbook, kapitel 5, planning Kapitlet beskriver integreringen af EBAO i OPP121 såvel som det strategiske niveaus input til planlægningen. OPP er stadig styrende for planlægningen122 og EBAO-håndbogens input skal derfor ses som nødvendige supplementer til OPP. Processen adskiller sig fra OPP ved at tage udgangspunkt i systemtilgangen, samt ved udpegning af effekter som det styrende for opstilling af courses of action (COA). Samtidig stiller inddragelse af ikke militære midler i opnåelsen af endstate krav om en mere balanceret tilgang til anvendelse af det militære instrument. Det skal i højere grad vurderes hvorvidt de ønskede effekter opnås igennem en kinetisk eller en ikke-kinetisk tilgang til 119 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 4-1, pkt. 3. 120 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 4-2, pkt. 4a.-d. 121 Operational planning process. 122 Indtil COP-D introduceres.

45

operationerne. Ofte vil en kinetisk tilgang til operationer have afledte effekter, der ikke var tiltænkt. Disse skal analyseres i forhold til målopfyldelsen.

4.6.1. Targeting jf EBAO håndbogen. Håndbogen beskriver kun i ringe omfang de direkte implikationer på targeting. Eksplicit beskrives targeting i et enkelt afsnit123. Afsnittet stiller dog konkrete krav til targeting. Det kan udledes at effektbaserede operationer stiller krav om synkronisering indenfor NATO såvel som med ikke NATO partnere. Effekterne opnås igennem iværksatte aktiviteter (kinetiske såvel som ikke kinetiske) mod udvalgte system elementer (targets). Derfor skal udførelsen af disse aktiviteter være integreret i NATOs targeting proces. Udvælgelsen af mål involverer udvælgelse af specifikke effekter for specifikke systemer. Dermed kan mål udvælges eller fravælges. Processen skal tilsikre, at målene ikke ses som selvstændige mål, men som dele af de systemer de indgår i, således at ikke ønskede effekter kan undgås og synergi fra målbekæmpelsen kan udnyttes yderligere. EBAO håndbogen beskriver to hovedprincipper for targeting:

• Targeting skal være fokuseret på at opnå objectives og at tilstræbe at undgå ikke ønskede effekter.

• Fastlæggelse af den mest effektive aktivitet til opnåelse af en ønsket effekt kræver

overvejelse af kinetiske og ikke kinetiske midler, såvel som udnyttelse af synergi med både ikke-NATO og ligeledes ikke-militære aktører.

Disse principper kan overføres direkte som krav til targeting-doktrinen.

4.7. EBAO-handbook, kapitel 6, Execution EBAO-processen124 har under gennemførelsen af operationer til formål at sikre at militære aktiviteter er koordineret med aktiviteter, der er iværksat af ikke-NATO aktører for derved at opnå NATO endstate. Under gennemførelsesfasen gennemføres omfattende og løbende vurderinger af situationen, med henblik på eventuelt at tilpasse de iværksatte aktiviteter. Nøglepunkterne i tilpasningen er:

• kontinuerlig tilpasning igennem MoEs og MoPs (diskuteres videre i pkt 4.8) • Synkronisering af midler i kampagnen. • Effektbaseret targeting.

4.7.1. MoEs og MoPs MoEs og MoPs er værktøjer, der anvendes til at måle på succesopnåelse i forhold til gennemførte aktiviteter i engagement space. MoEs og MoPs udarbejdes forud for gennemførelsen af operationer og giver en entydig vurdering i forhold til commanders intent. Det er afgørende at MoEs og MoPs måler på de rigtige områder for at sikre, at vurderingerne medfører relevante justeringer af planerne. Analyse af MoEs og MoPs indflydelse på targeting gennemføres i pkt 4.8.

4.7.2. Campaign synchronisation JFC gennemfører en joint koordinationsproces, hvor synkronisering af indsatsen gennemføres igennem arbejdet i joint coordination board og de underliggende arbejdsgrupper. Det er afgørende for effektbaseret gennemførelse af militære aktiviteter,

123 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 6-3. 124 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 6-1, pkt 1.

46

at de dekonfliktes og synkroniseres med ikke militære grupper som følge af system analysen af engagement space. I de underliggende arbejdsgrupper, skal der skabes mulighed for at synkronisering og koordination gennemføres. Dette gælder også for JTCB. For targeting medfører koordinationen af aktiviteter med ikke militære aktører at forståelsen af, at effekter ikke kun kan skabes med militære midler, skal være til stede.

4.7.3. Battlerhythm Eksisterende battlerhythms er velegnede til at gennemføre justeringer i forhold til aktiviteter der gennemføres med kort varsel. Derimod giver de eksisterende battlerhythms ikke det bedste grundlag for at gennemføre langsigtede justeringer af kampagner. EBAOs svar er at inddele battlerhythms i to sideløbende cykler, en kortsigtet cyklus der tager sig af operations ordrerne og en langsigtet, der analyserer på justering af kampagnen. Det vurderes at årsagen til denne ændring i forhold til AJP-3(A) er, at den effektbaserede tilgang igennem sin indirekte tilgang ikke umiddelbart opnår de ønskede effekter, en del vil først blive opnået som følge af befolkningens ændrede opfattelse. For targeting medfører den langsigtede tilgang, at planlægningen skal indrettes så der tages højde for de langsigtede effekter. Samtidig skal vurdering af de direkte effekter suppleres af målinger af langsigtede effekter.

4.7.4. Effektbaseret targeting Effektbaseret targeting beskrives som en afgørende faktor i gennemførelsen af militære operationer efter en effektbaseret tilgang. Effektbaseret targeting har på trods af beskrivelsen af væsentligheden, ikke sit eget punkt i EBAO-håndbogens kapitel 6. Hvad effektbaseret targeting indebærer forklares dermed ikke direkte, men udledes som resultat af dette kapitels analyse.

4.7.5. Headquarters structure for EBAO EBAO-håndbogens beskriver, at kompleksitet og behov for koordination kan medføre at justering af stabsstrukturen vil være formålstjenligt. Formålet hermed er at strukturen sørger for at de rigtige specialister er til stede, på tværs af de funktionelle områder. Dermed sikrers, at vurderinger indenfor PMESII og systemtilgang integreres i stabens arbejde. EBAO-håndbogens forslag til inddelingen af staben er direktoratinddelingen125. Direktoratinddelingen sikrer, at relevant ekspertise er til stede indenfor alle celler. I forhold til targeting kan det konkluderes at Joint coordination targeting board skal analyseres i forhold til formål og sammensætning126, formålet med analysen er, at konkludere hvorvidt den nuværende form giver den korrekte bredde i JTCBs arbejde.

4.8. EBAO-handbook, kapitel 7, assessment EBAO kræver kontinuerlige evalueringer ar de iværksatte aktiviteters effektivitet og eventuel tilpasning af planen127. Formålet med evalueringerne128 beskrives som:

“The purpose of assessment is to provide an evaluation of actions and progress toward creating effects, achieving objectives and the NATO end-state”

Formålet med evalueringerne medfører, at der skal gennemføres en række evalueringsforanstaltninger. Disse er i EBAO beskrevet som: udarbejdelse af en

125 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 6-6, pkt 12. 126 Targeting-processen indebærer arbejde med klassificeret materiale der ikke tillader at alle samarbejdspartnere vil kunne indgår i alle processens sammenhænge. 127 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 2-3. 128 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO kapitel 7.

47

evalueringsplan, evalueringscykler på de forskellige kommandoniveauer, evaluering af resultater i de planlæggende og udførende stabe og samarbejde med ikke militære samarbejdspartnere. I EBAO-tilgangen er der indarbejdet to formelle værktøjer til gennemførelse af vurdering af de iværksatte operatonioner :

1. Measures of performance (MoP) – are we doing the things right?, MoPs knytter sig til de iværksatte aktiviteter.

2. Measures of Effectiveness (MoE) – are we doing the right things? MoEs knytter sig til de valgte effekter.

MoEs og MoPs knytter sig til operational design129 som angivet i figuren nedenfor.

NATO END STATE

MilitaryObjective

OperationalObjective

E

A

E

A

STRAT

OP

MoP

MoE

MoE

Assess status of Actions, Effects, and Objective(s)

MoEMoE

MoPAssess status of Actions, Effects, and Objective(s)

(Shortest cycle)

(Medium cycle)

(Long cycle)NATO

END STATE

MilitaryObjective

OperationalObjective

E

A

E

A

Strategic Military Level

Operational / Tactical Level

POL / MIL Level

MoP

MoEAssess status of Actions, Effects, and Objective(s)

MoE

MoP

NAC assess progress toward the attainment of the NATO end-state.

Assess status of Actions, Effects, and Objective(s)

(Shortest cycle)

(Medium cycle)

(Long cycle)NATO

END STATE

MilitaryObjective

OperationalObjective

E

A

E

A

STRAT

OP

MoP

MoE

MoE

Assess status of Actions, Effects, and Objective(s)

MoEMoE

MoPAssess status of Actions, Effects, and Objective(s)

(Shortest cycle)

(Medium cycle)

(Long cycle)NATO

END STATE

MilitaryObjective

OperationalObjective

E

A

E

A

Strategic Military Level

Operational / Tactical Level

POL / MIL Level

MoP

MoEAssess status of Actions, Effects, and Objective(s)

MoE

MoP

NAC assess progress toward the attainment of the NATO end-state.

Assess status of Actions, Effects, and Objective(s)

(Shortest cycle)

(Medium cycle)

(Long cycle)

Figur 4.5 evalueringsforløb i forhold til de operative niveauer. Modellen viser hvorledes MoE er forbundet med effekter, mens MoP er forbundet med aktiviteter. Yderligere viser modellen hvordan evalueringsforløb skal gennemføres på alle niveauer for at sikre, at de rigtige effekter opnås.

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

Tactical Level

POL/MIL Level NATOEnd State

NAC - M Objective

C Objective

EObjective

NAC - PObjective

OBJECTIVE1

EFFECT EFFECT

ACTION

OBJECTIVE2

EFFECT

ACTION ACTION ACTION ACTION

Military Strategic & Operational Level

MOE

MOP

EBA

NAC assessment of progress towardattainment ofNATO end-state

UndesiredEffect

CoordinationInfluenceFlowAssessmentFeedback Cycle

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

TASK

ACTIVITIES

Tactical Level

POL/MIL Level NATOEnd State

NAC - M Objective

C Objective

EObjective

NAC - PObjective

OBJECTIVE1

EFFECT EFFECT

ACTION

OBJECTIVE2

EFFECT

ACTION ACTION ACTION ACTION

Military Strategic & Operational Level

MOE

MOP

EBAMOE

MOP

EBA

NAC assessment of progress towardattainment ofNATO end-state

UndesiredEffect

CoordinationInfluenceFlowAssessmentFeedback Cycle

CoordinationInfluenceFlowAssessmentFeedback Cycle

129 BI-SC pre-doctrinal handbook EBAO side 5-10 “Operational design”.

48

Figur 4.6 Oversigt over sammenhængen imellem niveauerne i EBAOs evalueringsforløb. Modellen viser sammenhængen imellem niveauerne og de respektive aktiviteter der er iværksat på de respektive niveauer. Modellen viser samtidig sammenhængen imellem det taktiske niveaus tasks og activities, det operative niveaus actions, effects og objectives samt hvorledes de militære objectives bidrager til de strategiske objectives i de fire søjler. Modellen viser samtidigt hvorledes aktiviteter som er gennemført på taktisk niveau kan give uønskede effekter, der har indflydelse på militær-strategisk og politisk strategisk niveau130. Uønskede effekter kan eksempelvis opstå igennem bekæmpelse af forkerte mål, eller igennem uønskede effekter af bekæmpelsen (collateral damage). For targeting processen medfører EBAOs assessment system at MoEs og MoPs skal kunne integreres i targeting processen. Iværksatte aktiviteter skal vurderes i forhold til effekten på strategisk niveau, for at udelukke uønskede effekter. I forhold til det strategiske niveau skal effekter vurderes ikke bare til det militære instrument, men også i forhold til de øvrige instrumenter i MPEC(I) tilgangen. Vurdering af effekter skal gennemføres i forhold til de langsigtede effekter såvel som de kortsigtede effekter. 4.9. Konklusioner af analysen af EBAO: EBAO baserer sig på et nyt mindset omkring planlægning af militære operationer. Det nye mindset medfører en mere holistisk tilgang til aktører i indsættelsesområdet, til gennemførelsen af operationer samt til samspillet med civile komponenter. For targeting medfører den nye tankegang, at en ny og mere holistisk tilgang skal indarbejdes i targeting doktrinen. Den nye tankegang indebærer konkret, at følgende krav skal opfyldes af targeting-doktrinen:

• Alle iværksatte aktiviteter skal i lighed med tankegangen i EBAO rette sig imod opnåelse af effekter der leder imod endstate.

• De iværksatte aktiviteter skal planlægges i forhold til højere niveauers endstates og objectives med henblik på at undgå ikke ønskede effekter.

• Effekter skal koordineres med ikke militære aktørers effekter for at opnå synergi imellem de forskellige instrumenter.

• Targeting-processerne skal baseres på system-tankegangen, der ligger til grund for EBAO. Det indebærer at indsættelsesområdets aktører inddeles i modstandere, potentielle modstandere, neutrale og allierede. Samt at aktører analyseres i forhold til deres tilhørsforhold til systemerne i forhold til PMESII.

• Effekter kan skabes med kinetiske såvel som ikke-kinetiske midler. De ikke kinetiske skal kunne håndteres jævnbyrdigt med de kinetiske i targeting-processerne.

• Der skal gennemføres kontinuerlige vurderinger af de opnåede effekter. Disse vurderinger skal baseres på de udpegede MoEs og MoPs.

• Effekter skal under planlægning og efterfølgende vurdering analyseres i forhold til langsigtede og kortsigtede ændringer i engagement space.

• Planlægningsprocesserne skal sikre at ikke ønskede effekter minimeres eller undgås.

130 Et aktuelt eksempel på en sådan aktivitet er det tyske angreb på en forulykket tankvogn i Kunduz 4. September 2009, hvor omkring 90 afghanere blev dræbt. Ud over at have stor indflydelse på befolkningens tillid til ISAF styrkerne, medførte angrebet at den tyske forsvarsminister Franz Josef Jung og flere andre tyske topledere måtte træde tilbage.

49

• Targeting processen skal tilsikre, at påvirkningen af mål er tilstrækkeligt analyseret i forhold til afledte effekter af den valgte påvirkning. Analysen skal ligeledes vurdere effekten af det iværksatte på højere niveauer, samt på langt sigt.

• Sammensætningen af targeting staben (og herunder JCTB) skal analyseres med henblik på at sikre en tilstrækkelig nuanceret vurdering af de gennemførte aktiviteter.

50

5. Opsummering af rammesættende doktriners krav til joint targeting doktrinen 5.1. Formål: Formålet med kapitlet er at opsummere og konkludere hvilke krav de udvalgte doktriner stiller til udformningen af doktrin vedrørende joint targeting (AJP 3-9). Konklusionerne skal danne grundlag for analysen af targeting doktrinen for derved at kunne udlede områder, der ikke lever op til de analyserede doktriners krav. Dermed virker de samlede konklusioner fra AJP-01(C), AJP-3(A), AJP-3.10 og EBAO-håndbogen, som de empiriske krav til targeting-doktrinen. Der er generelt flere sammenfald i konklusioner imellem de tre analyser. Disse enslydende konklusioner samskrives således, at kravene fremstår som en samlet konklusion. Der er i kapitlernes analyse ikke fremkommet konklusioner, der synes i modstrid med hinanden. Såfremt sammenskrivningen medfører et behov for at kommentere hvorledes konklusionen er opstået, indsættes forklaringen som fodnote.

5.2. Struktur For at operationalisere de opstillede krav i forhold til analysen af AJP-3.9. inddeler kapitlet konklusionerne i de tematiske afsnit: overordnet tankegang, operationsmiljøet, effekter, koordination og tidshorisont, der samlet sikrer, at alle konklusioner er dækket struktureret.

5.3. De empiriske krav til AJP-3.9 Joint targeting. 5.3.1. Overordnet tankegang bag targeting. Den nye strategiske baggrund, herunder vigtigheden af informationsmiljøet og behovet for at kunne gennemføre operationer i det fulde spektrum af operationer medfører at der stilles krav til targeting-doktrinen131. Overordnet stiller de analyserede doktriner som følge deraf krav om at den effektbaserede tilgang132 og informations operationer skal være en integreret del af targeting-doktrinen. Informations operationer supplerer den effektbaserede tilgang som operationernes overordnede tilgang. Som følge heraf vil informations operationer ofte være styrende for targeting, hvilket skal afspejles i doktrinen. Implementeringen medfører behovet for en mere holistisk tilgang til operationer. Denne skal indarbejdes i targeting-doktrinens procedurer såvel som i doktrinens retorik. På mange måder betyder implementeringen af en tankegang, at kravene kun vanskelligt kan gøres håndfaste. I forhold til doktrinen vil tankegangen medføre, at analysen skal vurdere på tankegangen i targeting-doktrinen ud fra ordlyden af doktrinens indhold133.

5.3.2. Operationsmiljøet. Doktriner stiller krav til targeting om, at operationsmiljøet anskues i forhold til den komplekse virkelighed som operationerne gennemføres i. Det medfører grundlæggende at EBAOs system tilgang og herunder informationsmiljøet skal gøres til en integreret del af targeting doktrinen. Systemtilgangen medfører, at operationsmiljøets aktører inddeles i modstandere, potentielle modstandere, neutrale og allierede. Alle aktører indgår i systemer, der indbyrdes påvirker hinanden indenfor områderne i PMESII. System tilgangen, anskuelsen af operationsmiljøets aktører samt informationsmiljøets betydning skal integreres i targeting-doktrinen.

5.3.3. Effekter Den effektbaserede tilgang til operationer medfører en ny tilgang til operationsplanlægningen. Tankegangen om aktiviteter, der skaber effekter, som medvirker 131 Kravene kan være nye eller gamle, hvorvidt targeting doktrinen lever op til disse analyseres i opgavens kapitel 6. 132 Kravet om indirekte tilgang til operationerne vurderes at være dækket af tankegangen i EBAO. 133 Analyse af den overordnede tankegangs (EBAO og INFO OPS) gennemføres i kapitel 6.

51

til at opnå objectives skal integreres i targeting doktrinen. Effekterne kan opnås i det fysiske eller det kognitive domæne og gå imod målgruppens vilje, opfattelse eller kapabiliteter. Effekterne opnås igennem påvirkning med kinetiske eller ikke kinetiske midler. Generelt medfører INFO OPS, at der er flere midler til rådighed i operationsmiljøet (særligt ikke-kinetiske). Disse skal være indeholdt i targeting doktrinen. Comprehensive approach medfører at det ikke kun er det militære instrument, der leverer effekter til fordel for opnåelsen af det overordnede endstate. Civile instrumenter og civile organisationer leverer ligeledes effekter, der retter sig imod opnåelse af den politiske målsætning. De militære effekter skal være koordinerede i forhold til de civile, således at uønskede effekter imødegås og alle operationsmiljøets instrumenters effekter skal komplimentere hinanden. Uønskede effekter skal søges undgået eller imødegået, dette skal ligeledes integreres i targetings processer. Samtidig skal begrænsninger pålagt med baggrund i krigens love, mandat og humanitær folkeret være integreret i targetings processer. INFO OPS og EBAO stiller krav om kontinuerlig vurdering af aktiviteternes effekt. Vurderingerne gennemføres igennem anvendelse af MoEs og MoPs, disse redskaber skal være integreret i targeting-doktrinen.

5.3.4. Koordination Kompleksiteten af operationsmiljøet medfører, at der er flere allierede aktører som joint force commander skal tage hensyn til. Indenfor det militære instrument er betydningen af de operationernes niveauopdeling blevet mindre. Det medfører at aktiviteter gennemført på taktisk og operativt niveau skal koordineres mere rigidt i forhold til det militærstrategiske niveau og de politiske målsætninger. Derfor skal targeting doktrinen tage højde for koordination i forhold til strategisk såvel som taktisk niveau. Yderligere er der i det militære instrument behov for horisontal koordination. Imellem targeting og INFO OPS er der overlap imellem opgaver og midler. Targeting-doktrinen skal tage højde for disse overlap og tilsikre, at iværksatte aktiviteter imellem de to funktionaliteter ikke er kontraproduktive. Deltagelsen af ikke militære aktører indenfor det politiske, det økonomiske og det civile instrument, medfører et krav om tæt koordination med disse på alle niveauer. Koordination i forhold til effekter opnået med ikke militære midler, skal koordineres som en del af targeting doktrinen.

5.3.5. Tidshorisont Effekter kan opnås enten i det fysiske eller i det kognitive domæne. I det fysiske domæne opnås effekterne umiddelbart, hvorimod effekter i det kognitive domæne kan tage lang tid at opnå. Samtidig kan de umiddelbare effekter skabt i det fysiske domæne skabe afledte effekter i det kognitive domæne der først materialiseres efter en periode. Targeting doktrinen skal i sin tankegang og processer indeholde både den langsigtede og den kortsigtede horisont. Generelt medfører tidshorisonten og kompleksiteten af engagement space, at procedurer i targeting processen skal være fleksible i forhold til tilpasning af planerne. Den overordnede opsummering af de empiriske krav til targeting-doktrinen videreføres i analysen af targeting-doktrinen (kapitel 6).

52

6. AJP 3-9 allied joint doctrine for joint targeting. 6.1. Formål: Kapitlet har til formål, gennem redegørende analyse at analysere den eksisterende doktrin for joint targetings indhold i forhold til de affilierede doktriners krav. Analysen tager udgangspunkt i de i kapitel 5 opstillede krav for doktrinen vedrørende joint targeting. Dybden af analysen skal søge at afdække hvorvidt tankegangen i de analyserede doktriner er fuldt integreret eller findes udelukkende som hensigtserklæring i doktrinens indledning. Kravene til targeting-doktrinen er opstillet indenfor områderne: den overordnede tankegang bag targeting, indsættelsesområdet, effekter, koordination og tidshorisont. Analysen skal derfor give svar i forhold til disse områder. Analysen struktureres i forhold til AJP-3.9s kapitelinddeling. Strukturen sikrer at doktrinens indhold er fuldt dækket, idet ikke alle kapitler nødvendigvis vil bidrage væsentligt til opgavens konklusion.

6.2. Preface

“It reflects the evolution of joint targeting to incorporate aspects of Information Operations (Info Ops). Thus joint targeting as written in this manual, attempts to connect the use of lethal and non-lethal capabilities to create the desired effects

from a broader spectrum than the traditional lethal methods alone”134 Doktrinens forord beskriver formål, anvendelse og indplacering i NATO doktrin hierarki. Citatet beskriver doktrinen som værende er et udtryk for udviklingen i joint targeting i forhold til en mere helhedsorienteret tilgang til doktriner såvel som til aspekterne af INFO OPS. Aspekterne af EBAO er ikke nævnt som værende implementeret i doktrinen, men beskrivelsen af brugen af kinetiske og ikke kinetiske-midler for at opnå de ønskede effekter, viser at intentionen bag udviklingen har været at bevæge targeting doktrinen i retning af EBAO.

6.3. Fundamentals of targeting 6.3.1. Introduction Indledningen til kapitlet giver på samme vis som doktrinens forord en beskrivelse af anvendelsen af de militære midler i tidens krige. Sikkerhedssituationen stiller krav om evnen til at koordinere anvendelse af militære kinetiske såvel som ikke-kinetiske midler i forhold til den givne trussel og operationens formål. Targeting fokuserer på de konkrete aktiviteter, der skal gennemføres på det operative og de lavere taktiske niveauer, for dermed at opnå de ønskede effekter der underbygger objectives på det operative niveau. Dette kræver jævnfør doktrinen en fleksibel proces der formår at bringe det strategiske niveaus direktiver og autorisationer i overensstemmelse med de aktiviteter, der udføres på de lavere niveauer. Beskrivelsen i kapitlet viser, at kompleksiteten og sammensmeltning af niveauer på tidens kampplads er medtaget som nogen af de væsentligste faktorer i targeting-doktrinen. Balancen mellem kinetiske og ikke-kinetiske midler er ligeledes beskrevet som afgørende for succes, hvilket stemmer overens med konklusionerne som beskrevet i denne opgaves kapitel 5. Hvorvidt resten af doktrinen ligeledes lever op til denne balance analyseres i de efterfølgende afsnit. 134 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting, preface, pkt 0003.

53

6.3.2. Definitioner: Target:

“A target is a selected geographic area, object, capability, person, or organization (including their will, understanding, and behaviour); which can be influenced as part of the military contribution to a political end-state. A target is normally not critical in and of itself but rather its importance is derived from its

potential contribution to achieving the commander’s military objective(s)”135 Definitionen af targets som geografiske område, objekt, kapabilitet, person eller organisation der kan påvirkes, giver ikke begrænsninger i forhold til anvendelse af kinetiske eller ikke kinetiske midler. Definitionen beskriver ligeledes at vilje forståelse og kapabilitet er dækket af begrebet. Effekterne opnås igennem influence (påvirkning) af det ønskede mål. Dette er i god overensstemmelse med EBAO og INFO OPS tankegangen. Targeting skal, jævnfør konklusionerne fra EBAO kunne påvirke modstandere, potentielle modstandere, neutrale og allierede aktører. Joint targeting:

“Joint targeting is the process of determining the effects necessary to achieve the commander’s objectives, identifying the actions necessary to create the desired effects based on means available, selecting and prioritizing targets, and the

synchronization of fires with other military capabilities and then assessing their cumulative effectiveness and taking remedial action if necessary. It is both an

operational level and component level command function”136 Definitionen viser, at sammenhængen imellem actions, effekter og objectives er i overensstemmelse med sammenhængen i EBAO. Definitionen beskriver synkronisering af ”joint fires”137 med andre militære kapabiliteter for derefter at vurdere deres samlede effekter. Her bærer definitionen ikke præg af tilstedeværelsen af ikke kinetiske midler138, samtidig angiver definitionen ikke, at effekter skal vurderes i forhold til effekter leveret af civile samarbejdspartnere.

135 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting pkt 0103 136 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting pkt 0104 137 Ildstøtte jævnfør AJP-3(A) pkt 0129 138 Ud over de ikke kinetiske midler der kan leveres af ildstøttemidler.

54

6.3.3. Target classification:

Figur 6.1 Target classification139.

Targeting doktrinen inddeler overordnet targets i deliberate (forudbestemte) og dynamic (dynamiske). Med en underklassificering jf. figur 6.1 Inddelingen sætter den overordnede ramme for hvorledes targets inddeles i processen. Den overordnede vurdering er, at inddelingen i forudbestemte og dynamiske targets, siger meget lidt om hvordan påvirkningen af måltyperne gennemføres. Det kan argumenteres, at inddelingen skyldes at den tager højde for tidsperspektiverne i den traditionelle kinetiske targeting140. Det kan godt argumenteres, at ikke kinetiske midler kan indeholdes i inddelingen af mål, men inddelingen bærer ikke præg af at targeting har en holistisk tilgang til operationer. Inddelingen vurderes overordnet velegnet til påvirkninger, som er leveret at de traditionelle militære midler. Underinddelingen vurderes tidsmæssigt ikke, at være opbygget til at tage hånd om de ikke-kinetiske midler, hvor påvirkninger kan gennemføres over en længere tidsmæssig periode. Det kan diskuteres hvorvidt en underinddeling af targets i kinetiske og ikke-kinetiske midler ville give den nødvendige fokus på ikke kinetiske midler for derved at opnå en balance i anvendelsen af midler. Det kan i den sammenhæng argumenteres at inddelingen skyldes synkroniseringen med air tasking order141 og dens korte cyklus og at de langsigtede effekter eller vedvarende påvirkning skal fremkomme igennem nominering i target lists. Det er ikke tydeligt hvorvidt klassificeringen af targets indeholder ikke kinetiske midler.

6.3.4. Target lists142 Udviklingen af targets igennem joint targeting cycle sikrer en fleksibel og effektiv udvikling af den endelige joint target list (JTL). JTL udvikles senere i processen til joint prioritized targeting list (JPTL) . Processen indeholder et struktureret antal lister, der sikrer, at de højest prioriterede mål bekæmpes først, for derved bedst muligt at udnytte de rådige midler. No-strike target list tilsikrer, at mål der ikke ønskes bekæmpet ikke inddrages på JTL. Samlet vurderes beskrivelsen af target lists til fulde, at give den ønskede fleksibilitet

139 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting pkt 0106 140 AJP-3.3(A) pkt 414, Tidshorisonterne for targeting lists og air tasking orders (ATO) er 72 timer, med tre overlappende cyklusser, således at der udgives en ny hver 24 time. Problemstillingen blev uddybet af Group Captain Harry Kempsley, FAK, december 2009. 141 AJP-3.3(A) Air operations. 142 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting pkt 0108

55

og den strukturerede tilgang til bekæmpelse af mål der er nødvendig i anvendelsen af kinetiske midler. Target lists analyseres nærmere i denne opgaves punkt 6.6.5.

6.3.5. Purpose of targeting cycle Joint targeting cycle er den cirkulære metodik der sikrer den mest effektive anvendelse af midler til opnåelse af effekter og objectives i indsættelsesområdet. Joint targeting cycle analyseres senere i kapitlet.

6.3.6. Targeting principles Joint targeting har overordnet 9 principper for gennemførelsen af targeting. Joint targetings processer skal være143:

a) Fokuserede. b) Målrettede imod skabelse af effekter. c) Systematiske d) Tværfaglige. e) I rette tid. f) Med korrekt kontrol og koordination. g) Fokuserede imod muligheder og objektivitet i udførelsen. h) Åben og sikker. i) Pålidelig og med et højt svarberedskab.

Principperne vurderes i forhold til de opstillede krav generelt at være dækkende. Men principperne er overordnet beskrevet og siger ikke meget om operationaliseringen. Men de vurderes ikke at være i modstrid med de opstillede krav.

6.3.7. Legal considerations Juridiske bindinger for operationer, stiller naturligt krav til anvendelsen af magt og dermed til targeting. Afsnittet beskriver hvorledes targeting skal overholde internationale konventioner og love. Dermed vurderes targeting doktrinen også med udgangspunkt i de af EBAO og/eller INFO OPS udledte krav at være dækkende.

6.3.8. Collateral damage Anvendelsen af kinetiske midler i operationer, medfører en risiko for skade på ikke ønskede personer (civile eller militære) og civile objekter (herefter benævnt collateral damage). Afsnittet beskriver tiltag, der gennemføres for at undgå collateral damage i det størst mulige omfang. Generelt har collateral damage altid været ønskeligt at undgå. Det kan argumenteres, at i de aktuelle krige har undgåelse af collateral damage fået en ny betydning, idet collateral damage ofte anvendes af modstanderen til at delegitimere tilstædeværelsen af NATO (eller andre) styrker i et operationsområde. I den sammenhæng er collateral damage at betragte som en uønsket effekt, der modvirker opnåelsen af de militære objectives. Doktrinen beskriver ikke collateral damage i rollen som en uønsket effekt, derfor beskrives vurdering af uønskede effekter i forhold til targeting ikke i dette afsnit.

6.3.9. Effects for targeting Afsnittet beskriver EBAO som en filosofi under udvikling, der endnu ikke er integreret i targeting processen. Afsnittets beskrivelse af integrering af targeting i effekttankegangen er godt fanget af nedenstående citat:

143 AJP-3.9 joint targeting, pkt 0111.

56

“Operational art, supported by the targeting process, seeks to analyze and then direct activity to defeat or neutralize an adversary. It integrates recent

developments, for example, Info Ops, with more traditional methods. Understanding the adversary's operational objectives, capabilities, and intentions through analysis enables the use of capabilities to be focused on key components of the adversary’s

systems”144 Citatet giver indtryk af at targeting kun bringes I anvendelse I forhold til de erkendte modstandere. Påvirkning af neutrale, potentielle modstandere eller venligtsindede aktører er ikke nævnt som en opgave for targeting. Disse målgrupper er ikke nævnt i afsnittet, hvilket i stor grad begrænser anvendelsen af targeting som en funktionalitet, der kan understøtte påvirkningen af aktører i engagement space. Dette skønnes at være i modstrid med tankegangen bag EBAO og/eller INFO OPS. Punktet giver ikke svaret på hvorledes targeting anskuer snitfladerne til civile aktører i indsættelsesområdet. Samarbejdet og koordinering af effekter med civile aktører vurderes som en væsentlig del af EBAO og bør derfor også indarbejdes i targeting doktrinen. Det kan argumenteres, at afsnittets beskrivelse af manglende indarbejdning af EBAO ikke er helt i overensstemmelse med virkeligheden, idet targeting doktrinen er tydeligt præget af effekt terminologi, uden at det dog er integreret til fulde.

6.4. Chapter 2, Joint targeting cycle 6.4.1. Joint targeting cycle. The joint targeting cycle (se figur 6.2) består af seks trin, der fokuserer på at give en effektiv procedure der tilsikrer, at targeting muligheder er fokuseret imod opnåelse af de militære objectives, mens uønskede konsekvenser i størst muligt omfang søges undgået. Tidshorisonten for gennemførelse af targeting cyklussen er ikke direkte beskrevet i doktrinen. I forhold til praktisk gennemførelse sker dette oftest i synkronisering med air tasking order145, hvilket medfører en cyklus på 72 timer. Tidsperspektiverne indebærer, at targeting stabens sigte vil være kortsigtet. Set i forhold til EBAO opnåelse af langsigtede effekter giver det et paradoks, der stiller store krav til synkroniseringen.

144 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting, pkt 0119. 145 Jf foredrag ved UK Harry Kempsley xxxxxx

57

Figur 6.2 Joint targeting cycle146

6.4.2. Analyse af de seks faser: (Herefter analyseres indholdet af de seks faser)

6.4.2.1. Phase 1: Analysis of the JFCs objectives, guidance and intent: Direktivgivning og hensigt fra det operative niveaus militære chefer analyseres for at omsætte disse til konkrete aktiviteter der leder imod opnåelse af effekter og militære objectives. Fasen sætter rammerne for hvorledes de militære midler kan bringes i anvendelse i den konkrete operation. I forhold til de opstillede krav om balance i anvendelsen af kinetiske og ikke-kinetiske midler, vurderes en tolkning af denne balance netop at skulle skabes i fasen. Analysen af hvorledes balancen i JFCs tilgang er afgørende for anvendelsen af det militære instrument. Det er i fase 1, at sammenhæng imellem strategisk niveau og operativt niveau skal skabes og videreføres igennem de øvrige faser.

6.4.2.2. Phase 2: target development, validation, nomination and priorisation. Målanalysen indeholder en analyse af modstanderen for at udpege de bedste mål at bekæmpe. Analysen skal ende i en prioriteret liste over mål til bekæmpelse og processen indeholder udvikling, validering, nominering og prioritering af målene. I beskrivelsen af trinene i processen er balancen imellem kinetiske og ikke-kinetisk bekæmpelse ikke nævnt. Det kan argumenteres, at ikke kinetiske midler kan være indeholdt i processens trin. Da analysen baserer sig på modstanderens styrker, svagheder

146 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting, pkt 0201.

58

og centers of gravity (CoG)147 og ikke på en system tilgang til engagement space, er der en risiko for at processen naturligt vil skabe en præference for anvendelse af de kinetiske midler frem for de ikke-kinetiske. Fasen giver ikke mulighed for at opnå effekter imod andet end modstandere. Dermed kan effekter kun opnås imod modstandere og ikke ved hjælp af de øvrige aktører i engagement space. Dette er ikke i tråd med den holistiske tilgang til operationer, som analysen har stillet krav om. I valideringsfasen, tilsikres det, at udpegelsen af mål lever op til operationens hensigt, hvilket burde tilsikre at balancen imellem kinetiske og ikke kinetiske midler opretholdes. I samme fase bør det tilsikres at targeting er i overensstemmelse med INFO OPS planen og at de bekæmpede mål ikke modarbejder de effekter der ønskes opnået i INFO OPS planen. Generelt vurderes der at være stort sammenfald i den udvikling af ønskede effekter der gennemføres i INFO OPS planlægningen og den planlægning der gennemføres i targeting processen. Validering i forhold til civile aktører er ikke nævnt. Nomineringen indstiller de udvalgte targets til godkendelse. Prioriteringen sikrer, at de højest prioriterede mål (i forhold til JFCs objectives og intent) bekæmpes først. Godkendelsen og prioritering skaber den bedste mulighed for at anvende de militære midler bedst, samtidig med at uønskede effekter søges minimeret.

6.4.2.3. Phase 3: Capabilities analysis Kapabilitets analysen analyserer de prioriterede targets og matcher disse med mulige relevante bekæmpelsesmidler. Disse midler kan være kinetiske såvel som ikke-kinetiske.

6.4.2.4. Phase 4: Force planning and assignment. Måltildelingsfasen dedikerer konkrete midler til de prioriterede mål. Fasen vurderes ikke at give anledning til justeringer.

6.4.2.5. Phase 5: Mission planning and force execution. Udførelsesfasen gennemføres af de respektive component commanders, som har de udpegede midler under deres kommando. Fasen inkluderer udpegning af midler til at indsamle data til den efterfølgende vurdering af effektivitet af den gennemførte bekæmpelse.

6.4.2.6. Fase 6 (Vurdering af effekt): Vurdering af effekt har til formål, at give vurderinger af hvorvidt gennemførte engagementer fører imod opnåelse af det militære endstate eller om effekten er udeblevet eller direkte har været modsatvirkende. Doktrinen beskriver hvorledes målinger på taktisk niveau, som oftest retter sig direkte imod våbenvirkning eller kampvirkninger. Disse beskrives som værende vurdering af kinetiske såvel som ikke-kinetiske midler. Disse foregår generelt umiddelbart efter engagementer og giver derfor de kortsigtede effekter. Til opnåelse af vurdering af de langsigtede effekter er measurements of effectiveness (MoEs) beskrevet. MoEs er taget fra EBAO og giver en mulighed for en mere holistisk måling af effekterne.

6.4.3. Samlede observationer i forhold til joint targeting cycle. Joint targeting cycle vurderes samlet at indeholde en fasetildeling der tilsikrer, at mål prioriteres og at bekæmpelsesmidler tildeles i overensstemmelse med den overordnede

147AJP-01(C), lexicon-6 “centre of gravity” Characteristics, capabilities, or localities from which a nation, an alliance, a military force or other grouping derives its freedom of action, physical strength, or will to fight. (AAP-6).

59

plan. Samtidig giver cyklussen kortsigtede vurderinger på effektiviteten af målbekæmpelse. Generelt vurderes beskrivelsen af faserne (og dermed også indholdet) at være designet til anvendelsen af kinetiske midler imod udpegede modstandere. I forhold til krav opstillet af INFO OPS doktrinen, samt af EBAO, er der en risiko for at beskrivelse medfører en snæversynet tilgang til engagement space og aktørerne. Samtidig er der en øget risiko for at beskrivelsen skaber en præference for anvendelse af kinetiske midler. En mulig løsning vil være at håndtering af ikke kinetiske midler samt system tilgangen indskrives eksplicit i faserne. Cyklussen vurderes, at give kortsigtede vurdering på effekterne af de valgt engagementer. Dette er ikke i overensstemmelse med kravene afledt at INFO OPS og EBAO doktrin, der begge stiller krav om vurdering af langsigtede effekter. Ulempen ved dette kan være at engagementer kommer til at fremstå som effektive, på trods af at de på langt sigt modarbejder opnåelsen af de militære objectives. Generelt vurderes at overvejlserne vedrørende opnåelse af effekter, samt overvejelserne vedrørende INFO OPS eksplicit skrives ind i faserne i joint targeting cycle.

6.5. Kapitel 3: Joint targeting considerations at the strategic level. 6.5.1. Military strategic responsibilities Det strategiske niveau leverer den overordnede guidance til JFC vedrørende udvælgelse/fravælgelse af mål på det operative niveau. Vejledningen indeholder mål der er godkendt til bekæmpelse, og giver prioriteter og begrænsninger for udvælgelse af mål. Det militær-strategiske niveau sikrer at direktiver fra det politiske niveau bliver omsat til vejledning til det operative niveau og til joint force commander (JFC) denne vejledning indeholder retningsgivning til JFC vedrørende opgavens løsning og anvendelsen af midler. I forhold til de krav der er opstillet i kapitel 5, vurderes kapitel 3 at beskrive hvorledes guidance og begrænsninger fra det strategiske niveau skaber rammerne for det operative niveau. Godkendelserne af target sets og categorier er det stragiske niveaus sikkerhed for, at targeting er i overenstemmelse med den strategiske hensigt. I den godkendelse ligger en implicit godkendelse i forhold til de civile samarbejdspartnere i operationsområdet. Kapitlet skriver direkte hvordan det sikres, at targeting planen er i overensstemmelse med den overordnede plan, hvordan mål indstilles til bekæmpelse eller at der gives restriktioner på bestemte mål. Samlet vurderes kapitlet i forhold til de i kapitel 5 opstillede krav til targeting doktrinen at give svar på hvorledes sammenhængen til strategisk niveau bliver skabt.

6.6. Kapitel 4: Joint targeting at the operational level Targeting på det operative niveau har til opgave at facilitere den praktiske udførsel af det strategiske niveaus målsætning. Det operative niveau skal dermed omsætte det strategiske niveaus direktiver til militære opgaver og igennem direktivgivning til det taktiske niveau (component commands) sikre, at de militære aktiviteter, der underbygger det militære endstate, gennemføres.

6.6.1. Strategic to operational general. 6.6.1.1. Strategic commanders targeting responsibilities. Afsnittet beskriver det strategiske niveaus ansvar i forhold til det operative niveau. Ansvaret skal ses i forhold til processerne fra strategisk niveau beskrevet i afsnit 6.5.1. De beskrevne opgaver vurderes at være i overensstemmelse med JFCs behov for direktivgivning.

6.6.1.2. JFC targeting responsibilities.

60

JFCs ansvar148 vurderes i sin helhed at være i overensstemmelse med de opstillede krav. Enkelte ansvar/opgaver diskuteres herefter. Overordnet beskriver JFCs ansvar intet om hvorledes opnåelse af effekter og snitflader til INFO OPS skal indarbejdes i planerne. Generelt er punkterne overordnet beskrevet og det kan argumenteres at indenfor rammerne af det beskrevne kan INFO OPS, ikke kinetiske midler og civile aktører håndteres. Men det er ikke beskrevet eksplicit, at JFC skal tilsikre, at disse midler er indarbejdet på en balanceret måde.

6.6.1.3. CCs general targeting responsibilities Indenfor de taktiske kommandoers ansvarsområde, har cheferne ansvar for at nominere mål til targeting. Herunder har de ansvar for at prioritere, opgive ønsket effekt og timing. Cheferne for respektive taktiske kommandoer har, i forhold til targeting-processen et todelt ansvar. Der er ansvar i forhold til JFC og ansvar i forhold til underlagte enheder. Overfor JFC skal taktiske kommandoer udvikle target lists og deltage i koordinations møder (joint coordination board og JTCB). Yderligere skal vurderinger på kamphandlinger videreformidles og midler til iværksatte target lists leveres. Overfor underlagte enheder skal taktiske kommandoer sikre, at de udpegede targets, der skal bekæmpes, er i overensstemmelse med rules of engagement og law of armed conflict. Punkterne giver retningslinier for nominering til og udførelse af targeting, samtidig med at efterfølgende vurderinger er beskrevet. Punkterne forholder sig ikke til indholdet af targeting planerne. Balance i operationerne opnås igennem JFC direktivgivning. Overordnet kan man sige, at retorikken ikke er forsøgt tilpasset en anderledes tilgang end den gamle target-centric tilgang. Snitflader til INFO OPS er ikke beskrevet.

6.6.2. Battlespace framework Afsnittet fokuserer på den geografiske inddeling af battlespace (AOOs) samt midlernes anvendelse og muligheden for at skifte tyngde med disse. Beskrivelsen af bekæmpelse af overflade mål som de mål, der kan nås med midlerne i joint fires giver en noget begrænset opfattelse af indsættelsesmiljøet og de domæner, indsættelsesområdet kan påvirkes i. Afsnittet er skrevet med fokus på anvendelse af kinetiske midler og dermed er langsigtede effekter, påvirkning i det kognitive domæne samt snitflader til INFO OPS ikke beskrevet. Afsnittet er ikke i overenstemmelse med EBAO eller INFO OPS tilgangen.

6.6.3. Targeting and synchronisation during operations Joint coordination board JCB) tilsikrer, at alle taktiske aktiviteter er synkroniseret i indsættelsesområdet. JCB har tillige til opgave at sikre at INFO OPS og targeting er koordinerede. Desuden vil JCB gennemgå target prioritering, restriktioner og tildeling af midler til udførelse. JCB er hierarkisk placeret over IOCB og JTCB.

6.6.4. Joint targeting coordination board (JTCB). JTCB har til opgave at sikre, at target lists udarbejdes i overensstemmelse med JFCs hensigt samt at holde overblik over targeting processen. JTCB er i niveau sidestillet med IOCB. Der er ikke defineret et kommando eller hierakisk forhold de to coordination boards imellem. Analysen har vist, at der er behov for koordination mellem de to boards. Koordination tilsikres igennem deltagelse af targeting repræsentanter i IOCB og INFO OPS repræsentant i JTCB. Disse repræsentanter skal tilsikre, at aktiviteter iværksat i de to boards ikke modarbejder hinanden eller overlapper hinanden uhensigtsmæssigt.

148 AJP-3.9 Allied joint doctrine for joint targeting, pkt 0403.

61

Sammensætningen af JTCB skal tilsikre, at kompleksiteten i operationer er dækket balanceret. Dette tilsikres igennem en bred vifte af eksperter fra de relevante celler. Target support cell udgør kernen af den praktiske forvaltning af targeting processen. Eksemplet i figur 6.3 udgøres target support cell af stabsmedlemmer fra J2 (efterretningscellen). Den eksempelvise sammensætning af JTCB giver muligheden for at inddrage funktionelle eksperter fra stort set alle områder149. INFO OPS repræsentanten tilsikrer, at gennemførte aktiviteter stemmer overens med de ønskede effekter fra INFO OPS staben. Samlet er der tale om en fleksibel organisation, der ved inddragelse af de rigtige eksperter kan give holistiske vurderinger. Samtidig betyder inkluderingen af juridiske og politiske eksperter, at aktiviteter kan vurderes i forhold til juridiske og politiske begrænsninger. Sammensætningen af JTCB giver ikke svar på hvorledes opnåelse af effekter og uønskede effekter integreres i arbejdet.

Figur 6.3 Joint targeting board150.

6.6.5. Target lists and databases. Hierakiet af target lists sikrer at nominering, udvælgelse, begrænsning, spærring og bekæmpelse af mål gennemføres struktureret og effektivt. Komplekset af planer opdateres hver 24 time151. Listerne vurderes med tanke på de kinetiske midlers direkte effekt at være et godt redskab til styring af indsættelsen af joint fires. Det kan argumenteres at strukturen til at koordinere de direkte bekæmpelser er så effektive at stabsmedlemmer får en

149 Civile kan af klassifikationsårsager kun deltage I begrænset omfang. 150 AJP 3-9 allied joint doctrine for joint targeting og AJP 3(A) Joint operations pkt 0430. 151 AJP-3.3 Air Operations, pkt. 0414

62

præference for at vælge de direkte påvirkninger frem for påvirkninger med et længere sigte.

6.6.6. Intelligence support to joint targeting. Afsnittet giver rammerne for efterretningsmæssig støtte til targeting. Afsnittet har samme anskuelse af indsættelsesområdet som targeting cyklussen. Hvorfor pointerne fra analyse af denne ligeledes gør sig gældende for analysen af intelligence support to joint targeting.

6.7. Kapitel 5: Time sensitive targeting Time sensitive target (TSTs) er de mål, der skal bekæmpes umiddelbart, enten fordi de udgør en risiko eller en mulighed, der er så stor, at det nødvendiggør umiddelbar bekæmpelse. TSTs designeres af JFC fordi deres prioritet retfærdiggør, at de udpeges som TSTs. TST gennemføres decentralt, men efter centraliseret planlægning. Ved centraliseret planlægning tilsikres at mål, risiko for collateral damage og risiko for uønskede effekter vurderet fra centralt hold, hvilket medfører, at risikoen for at opnå uønskede effekter formindskes. TSTs bekæmpes som oftest med kinetiske midler og det vil også i ”blødere” kampagneformer være en målbekæmpelsesform der er nødvendig. 6.8. Konklusioner af analysen af targeting doktrinen. Konklusioner fra analysen opsumeres her indenfor de opstillede krav om: overordnet tankegang, indsættelsesområde, effekter, koordination og tidshorisont. Den samlede konklusion og anbefaling opstilles i opgavens kapitel 8.

6.8.1. Overordnet tankegang bag targeting Doktrinens indledning og rammesættende afsnit viser at INFO OPS og anvendelsen af det militære instrument til andet end kinetiske aktiviteter er anerkendt som en problematik, der skal være dækket i targeting-doktrinen. Det er ligeledes beskrevet at disse problematikker er behandlet og at doktrinen dermed til fulde dækker over netop INFO OPS og balancen mellem anvendelse af kinetiske og ikke-kinetiske midler. Konklusionen er dog, at dette ikke er gældende for alle doktrinens afsnit. Der findes mange henvisninger til ikke kinetiske midler, men kun meget få praktiske anvisninger til hvordan sammenhæng til INFO OPS skabes. EBAO er grundet EBAOs udviklings stade ikke integreret fuldt i doktrinen, men der findes mange formuleringer der angiver, at der arbejdes på gradvist at integrere EBAO.

6.8.2. Indsættelsesområdet. Indsættelsesområdet anskues generelt geografisk ud fra en modstander betragtning, hvor mål bekæmpes som overflade mål. Betragtninger vedrørende påvirkninger i det kognitive domæne for at opnå påvirkning af aktørers vilje og opfattelse er ikke beskrevet. Idet EBAO ikke er integreret, er systemtilgangen til engagement space heller ikke integreret. System tilgang anvendes ligeledes i INFO OPS som grundlag for aktiviteterne. Derfor er der en risiko for doktrinært forskelllige opfattelser imellem targeting og INFO OPS.

6.8.3. Effekter. Idet effekttankegangen ikke er integreret, er tankegangen bag skabelsen af effekter der leder imod objectives ikke integreret. Procedurerne i targeting doktrinen vurderes generelt at være effektive i forhold til at opnå direkte effekt med kinetiske (eller ikke kinetiske) midler. Procedurerne beskriver dog ikke, hvorledes tanker bag effekter i det kognitive domæne eller i informations miljøet integreres. Dermed er der en risiko for at procedurer og doktrinens formuleringer i forhold til opnåelse af effekter skaber en præference for anvendelsen af kinetiske midler. Vurderingen er, at manglen af integrering af effekter i

63

targeting doktrinen, gør doktrinen mindre anvendelig i dele af det fulde spektrum af konflikt. Imødegåelse af ikke ønskede effekter, er eksplicit og udførligt beskrevet i forhold til collateral damage. For hvad angår uønskede effekter opnået indirekte igennem de iværksatte aktiviteter, er dette kun implicit beskrevet som opnået igennem godkendelsen af targets på strategisk niveau.

6.8.4. Koordination Procedurerne i den horisontale koordination er velbeskrevet i doktrinen. Strukturer og ansvarsfordeling er relevante beskrevet. Formuleringerne bærer ikke præg af en holistisk tilgang til operation, men strukturerne vurderes fint at kunne understøtte operationer i det fulde spektrum af konflikt. I forhold til INFO OPS er snitfladerne stort set ikke beskrevet. JTCB har deltagelse af en repræsentant fra IOCB, hvilket sikrer nogen koordination. Vurderingen af INFO OPS som styrende for dele af targeting er ikke berørt, samtidig med at overlap imellem de to coordination boards kun beskrives som emner der kan løftes til joint coordination board. Generelt vurderes beskrivelsen ikke at give et tilfredsstillende svar på hvorledes snitflader imellem INFO OPS og targeting koordineres. Civile aktører i operationsområdet er ikke nævnt i targeting doktrinen. I IOCB deltager funktionelle eksperter der har indblik i de civile aktører, men det skønnes uheldigt i forhold til comprehensive approach at civile aktører ikke nævnes i doktrinen.

6.8.5. Tidshorisont. Targeting-doktrinen drøfter ikke tidshorisonter i forhold til opnåelse af effekter. Dette skyldes formentlig udgangspunktet i target-centric tilgang til targeting. Men doktrinen lever ikke op til konklusionerne om, at ændringer i engagement space først opstår efter en ”inkubationsperiode” og at targeting skal tage højde for dette. I forhold til vurderingerne af effekter, beskriver doktrinen kun groft, hvorledes targeting gennemfører de langsigtede vurderinger og disse udføres i form af MoEs. Den kortsigtede våbenvirkning er dækket af de eksisterende strukturer. Det vurderes som nødvendigt, men problematisk at joint targeting cycle´s tidshorisont er 72 timer, mens horisonten i operationer kan være halve og hele år. Dette paradoks er nødvendigt fordi targeting skal være fleksibelt og løbende kunne justeres, derfor er det problematisk, at doktrinen ikke nævner paradokset og eventuelle løsninger på det.

64

7. Konklusion og anbefaling: 7.1. Formål Formålet med kapitlet er, ud fra den komparative analyse der er gennemført at opstille specialets konklusioner og fremkomme med anbefalinger til udvikling af targeting doktrinen.

7.2. Generelt Analysen har konkluderet indenfor fem tematiske områder: overordnet tankegang, operationsmiljøet, effekter, koordination og tidsperspektiv. Konklusionerne i de fem områder dækker samlet de empiriske krav fra de udvalgte NATO-doktriner. Anbefalingerne indenfor de fem områder bygger på grundforudsætningen, at den overordnede anbefaling om, at den effektbaserede tilgang til operationer skal integreres i targeting-doktrinen, følges.

7.2.1. Den overordnede tankegang bag targeting-doktrinen. NATOs doktriner stiller de empiriske krav til targeting doktrinen, at doktrinen skal tilpasses et komplekst operationsmiljø, hvor de holistiske tankegange bag det strategiske niveaus comprehensive approach er gældende. Det medfører overordnet, at targeting på operativt niveau skal tage udgangspunkt i den effektbaserede tilgang og tilgangen i informations operationer. Analysens konklusion er, at tankegangen bag den effektbaserede tilgang ikke er integreret, mens informations operationer på papiret er integreret, men i praksis ikke er det fuldt. Den mangelfulde integration af de empiriske krav har medført at der er en risiko for, at der opstår præference for at vælge de kinetiske midler, frem for de ikke kinetiske i procedurerne. Det anbefales i den sammenhæng, at doktrinen justeres således, at den effektbaserede tilgang til operationer og en klar beskrivelse af implikationerne af informations operationerne integreres fuldt. Yderligere anbefales det, at procedurerne i targeting skal omskrives således, at anvendelse af ikke kinetiske midler tillægges mere tyngde i procedurerne.

7.2.2. Operationsmiljøet. Kompleksiteten af operationsmiljøet medfører krav til targeting-doktrinen om, at operationsmiljøet skal analyseres nuanceret i forhold til aktører og informationsmiljø . Konkret stiller NATO doktrinerne krav om at anskuelsen af operationsmiljøet skal baseres på system-tilgangen (PMESII), der er grundlæggende i den effektbaserede tilgang til operationer. Analysen af targeting-doktrinen har vist, at doktrinen stadig baserer sig på en mindre nuanceret analyse af operationsmiljøet. Betydningen af, at informationsmiljøet ikke er beskrevet i targeting-doktrinen er, at væsentlige pointer ikke inddrages i analysen. Samlet er der en risiko for, at doktrinens fokusering på modstanderen skaber en præference i targeting-staben for at anvende kinetiske midler. Dette kan, i forhold til politiske begrænsninger, være medvirkende til at skabe en ubalance i NATOs operationer. Det anbefales som følge heraf, at den holistiske system tilgang152 fra effektbaseret tilgang til operationer integreres fuldt i targeting-doktrinen.

7.2.3. Effekter. Introduktionen af den effektbaserede tilgang har medført en fornyet tilgang til at opnå militære mål i en operation. Effekterne kan opnås med kinetiske og med ikke-kinetiske

152 Som ligeledes inkluderer informationsmiljøet.

65

midler i det fysiske og i det kognitive domæne. Set i sammenhæng med en mere holistisk anskuelse af operationsmiljøerne, medfører tilgangen at der stilles krav til targeting-doktrinen om at integrere denne tilgang. Analysen af targeting doktrinen har vist, at tilgangen ikke er implementeret, men at mange af begreberne på trods af dette er skrevet ind i doktrinens afsnit. Håndteringen af ikke kinetiske midler er integreret i doktrinen, men en detaljeret analyse af doktrinen viser, at procedurer ikke er justeret således, at kinetiske og ikke kinetiske midler håndteres ligeværdigt. Med hensyn til opnåelsen af effekter i kognitivt såvel som fysisk domæne, beskriver targeting doktrinen intet om betydningen af opnåelse af effekter i det kognitive domæne. I udarbejdelsen af target lists og under møder i joint targeting coordination board, vil betydningen heraf utvivlsomt blive behandlet, men det fremgår ikke eksplicit af doktrinen. Det anbefales at effekterne indarbejdes i doktrinen, samt at procedurer ændres således at kinetiske samt ikke kinetiske midler behandles ligeværdigt. Yderligere skal betydningen for targeting vedrørende opnåelse af effekter i det kognitive domænes skrives eksplicit ind i doktrinen.

7.2.4. Koordination Operationernes Comprehensive approach og naturen af operationsmiljøerne medfører, at mængden af aktører, der skal tages hensyn til i operationsmiljøet er blevet større. Hastigheden, hvormed informationer rejser og påvirker befolkningens opfattelse af alliancens styrker har medført, at den vertikale koordination imellem de militære niveauer er blevet mere kompleks. Iværksættelsen af aktiviteter igennem INFO OPS, eller igennem targeting-processerne giver risiko for, at konkrete aktiviteter duplikeres eller modarbejdes. I forhold til targeting-doktrinen stilles der derfor krav om at koordination med relevante aktører gennemføres såvel vertikalt som horisontalt. Koordinationen imellem de militære niveauer er beskrevet tydeligt og struktureret i targeting doktrinen. Det anbefales, at disse procedurer fastholdes. Analysen af informations operation og targeting, har vist at der er et stort overlap imellem de to funktionaliteters opgaver. Disse koordineres igennem deltagelse af repræsentanter fra funktionaliteterne i de modsatte coordination boards, samt ved fælles deltagelse i det overordnede joint coordination board. Det, at der gennemføres udveksling imellem områderne, sikrer i nogen grad, at der kan opnås synergi. Analysen har dog vist at informations operationer i mange sammenhænge er styrende for processerne i targeting staben, og derfor kan det argumenteres, at adskillelsen af de to områder medfører risiko for forskellighed i tilgang. Opgavens anbefaling skal være, at koordination udbygges, samt at der gennemføres en analyse, der giver svar på fordelene ved en underlæggelse af targeting-staben under INFO OPS-staben. I forhold til de civile instrumenter i operationsmiljøet, giver targeting doktrinen ikke anvisninger til, hvorledes modarbejdning af deres indsats undgås. Implicit ligger en stor del af ansvaret for at undgå modarbejdning i koordinationen med strategisk niveau og igennem deltagelse af funktionelle specialister i joint targeting coordination board. Men behovet for opmærksomhed på dette, er ikke nævnt i doktrinen. Det anbefales derfor, at der integreres trin i procedurerne der giver svar på snitflader til de civile instrumenter, samt at civile inddrages i stabsprocedurerne i størst muligt omfang.

7.2.5. Tidshorisont. Naturen af den effektbaserede tilgang til operationer og informations operationers påvirkning af vilje, opfattelse og kapabilitet, medfører at effekten af iværksatte aktiviteter i mange tilfælde først indtræder efter en inkubationsperiode. Det medfører en tilgang til operationer, der kræver en længere tidshorisont, som skal afspejles i targeting doktrinen på lige fod med de umiddelbare effekter, der opnås af direkte kinetiske angreb. Analysen har vist at doktrinens tidshorisonter, særligt i forbindelse med joint targeting cycle er

66

kortsigtede af natur. Analysen har dog også vist at behovet for fleksibilitet stiller krav om at de kontinuerlige planlægningscykler fastholder en kortfristet fleksibel tilgang. Anbefalingen skal derfor være, at behovet for det langsigtede fokus indarbejdes i doktrinen i sammenhæng med de øvrige justeringer på baggrund af den effektbaserede tilgang til operationer. Samt at den korte cyklus indplacering i en langsigtet tankegang beskrives eksplicit.

67

8. Perspektivering 8.1. Formål Formålet med perspektiveringen er, at perspektivere opgavens anbefalinger vedrørende targeting doktrinen i forhold til General Stanley A. McChrystals indledningsvise vurdering af situationen i Afghanistan.

8.2. Perspektivering i forhold til situationen i Afghanistan i 2009 Ved sin tiltrædelse som øverstkommanderende for ISAF styrkerne i Afghanistan i sommeren 2009, udsendte GN S.A.McChrystal en indledningsvis vurdering af situationen i Afghanistan. Vurderingen var ment som startskuddet til en ny tilgang til operationen i Afghanistan, måske derfor fremhæver vurderingen problemstillingerne ved ISAFs indsats mellem 2001 og 2009. Operationen i Afghanistan har udviklet sig til at være en counter insurgency (COIN) operation, der dermed kun beskriver en gren af de konflikttyper NATO kan deltage i. COIN er ikke desto mindre en del af NATOs nuværende opgaver og dermed hverdagen, samtidig udgør COIN en yderlighed af operationer som stiller store krav til NATOs doktriner. Netop med baggrund i de komplekse krav til doktrinerne, er konklusionerne i McChrystals rapport relevante som perspektivering i forhold til targeting-doktrinen. I McChrystals vurdering af situationen i Afghanistan konkluderer han, at operationer indtil nu har været gennemført på oprørskrigernes præmisser, hvilket har medført at operationen står på en knivsæg mellem succes eller fiasko. Årsagen til, at situationen er som den er, er jævnfør generalen at ISAF ikke har evnet at skabe tillid til koalitionen i den Afghanske befolkning. McChrystals’ løsning er at man redefinerer indsatsen. Man skal ikke længere fokusere på at tage terræn eller at neutralisere oprørsstyrkerne i Afghanistan. Målet med operationerne skal være den Afghanske befolkning. Den redefinerede tilgang betyder en vedholdende indsats for at støtte den lokale befolkning, ikke ved at nedkæmpe oprørerne, men ved at beskytte befolkningen. Denne nye tilgang er det der sikrer, at initiativet kan genvindes og kampens imod taliban vindes.

”we run the risk of strategic defeat by pursuing tactical wins that cuases civilian casualties or unnecessary collateral damage. The insurgents cannot defeat us

militarily, but we can defeat ourselves” (General Stanley A.McChrystal) McChrystal argumenterer at ændringen vil kræve en ændring af koalitionens operative kultur. Vi skal ikke længere distancere os fra befolkningen fysisk og psykisk, vi skal stå sammen med befolkningen. I forhold til generalens påstand er der et militært paradoks i at skulle genvinde initiativet med minimum anvendelse af militær magt. Det ligger ikke i vores operative kultur at skulle genvinde initiativet igennem defensiv beskyttelse af terræn eller igennem skabelse af sikkerhed for børn der går i skole. Personligt er jeg overbevist om at generalen har ret i sin konklusion, men om det kan lade sig gøre at ændre NATOs operative kultur i den retning i løbet af 12 måneder, det vil jeg stille mig usikker overfor. En forudsætning for at kulturen kan ændres, er efter min vurdering, at det doktrinære grundlag er tilstede til at understøtte den nye tilgang. Her er NATO-doktrinerne ikke den bedste mulighed. NATOs doktriner er handicappede af at udviklingen af doktrinerne er langsommelig og at resultaterne er udtryk for kompromisser imellem medlemslandene.

68

Derfor vil nationale doktriner og standardprocedurer oftest være mere opdaterede som grundlag. Det samme gør sig efter min vurdering gældende for targeting-doktrinen. Procedurerne er designet til eksistenskrig hvor de kinetiske midler afgjorde operationerne. Måske skal targeting-doktrinen angribes langt mere progressivt end det kan gøres med de rammesættende NATO-doktriner som empirisk grundlag? En anden mulighed er, at den funktionalitet som targeting udfører, ikke er beregnet til at have den holistiske tilgang. Måske skal targeting begrænses til kun at beskæftige sig med kinetiske midler, for så til gengæld at være direkte underlagt en styringsgruppe for effekter. Måske begår jeg vold imod targeting-funktionaliteten, når jeg i opgaven argumenterer, at targeting skal være holistisk? Endelig kan General Stanley A.McChrystal have ret i sin pointe om, at det er den operative kultur, der er årsagen til vores ”kinetiske” tilgang til operationer. Det kan være, at vores opdragelse har været så fokuseret på at opnå de taktiske sejre, at vi ikke kan løfte os for at kigge på risikoen for strategiske nederlag. Såfremt det er tilfældet skal tilgangen til en balanceret targeting proces måske være en anden end den, jeg foreslår. Måske skal man i sin hypotese antage at procedurerne er velfungerende, men at den operative kultur medfører, at vi har en præference for at vælge de kinetiske midler. Dermed vil analysen skulle beskæftige sig med den kulturelle del af targeting-procedurerne. En sådan analyse vil give en anden vinkel og derved være interessant som komplimentering af min opgaves konklusioner. McChrystal står som chef for ISAF styrken overfor væsentlige udfordringer for at løse opgaven i Afghanistan. Udfordringerne i Afghanistan kommer efter min vurdering til at være definerende for vores operationer mange år frem i tiden og måske er det netop balancen imellem kinetiske og ikke kinetiske midler, der bliver afgørende. En væsentlig del af at løse den udfordring vil være at finde targeting-procedurer, der sikrer effektive og velafbalancerede påvirkninger i operationsmiljøet.

69

Bilag A, Opgavens struktur.

Opgavens struktur

Kapitel 6: Komparativ analyse af eksisterende doktrin for joint targeting (AJP-3.9) i forhold til de empiriske operationaliserede krav opstillet i kapitel 5.

Kapitel 7: Konklusion og anbefaling vedrørende AJP-3.9 allied doctrine for joint targeting.

Kapitel 1 Opgavens emnediskussion og rammer

Kapitel 2: Analyse af AJP-01(C) Joint Doctrine og AJP-3(A) Joint Operations mhp. opstilling af empiriske krav til targeting-doktrinen

Kapitel 4: Analyse af BiSC Pre-doctrinal handbook on effects based approach to operations mhp. opstilling af empiriske krav til targeting doktrinen.

Kapitel 3: Analyse af AJP-3.10 Allied joint doctrine for information operations mhp. opstilling af empiriske krav til targeting-doktrinen

Kapitel 5: Opsummering af konklusioner vedrørende krav til doktrin for targeting. Konklusioner operationaliseres på baggrund af krav opstillet i kapitel 2, 3 og 4.

Kapitel 8: Perspektivering af opgavens konklusion og anbefaling i forhold til General Stanley McChrystals commanders commander ISAFs initial assessment.

70

Bilag B, Bibliografi.

BIBLIOGRAFI 1. GENERELT Kilderne er opdelt i primære og sekundære kilder. Primære kilder har generelt haft væsentlig indflydelse på resultatet og der henvises ofte til dem. Sekundære kilder er anvendt få gange eller til at bekræfte data og/eller afdække afgrænsede områder. 2. PRIMÆRE KILDER AJP-1(C) NATO, allied joint publication-1(C), Aliied Joint Doctrine, Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED, RELEASABLE to EU AJP-3(A) NATO, Allied Joint Publication–3(A), Allied Joint Operations, juli 2007. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. AJP-3.9 NATO, Allied Joint Publication–3.9, Allied Joint doctrine for joint targeting, maj 2008. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. AJP-3.10 NATO, Allied Joint Publication–3.10, Allied joint doctrine for information operations, November 2009. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. EBAO-Handbook NATO, Bi-Strategic Command pre-doctrinal Handbook – Effect Based Approach to Operations, december 2007. Klassifikation: NATO UNCLASSIFIED RELEASABLE to EU/UN/, OSCE/NATO Partner Nations. COMISAFs initial assessment. Headquarters international Security Assistance Force, Kabul, Afghanistan. General Stanley A.McChrystal, 30. August 2009 UNclassified 3. SEKUNDÆRE KILDER AJP-2 NATO, Allied Joint Publication–2, Joint Intelligence, juli 2003, Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. AJP-5 NATO, Allied Joint Publication–5, Operational Planning, ratification draft 2006. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED RELEASABLE TO EU. AAP-6 NATO, Allied Administrative Publication-6 – NATO Glossary of Terms and Definitions, april 2008. Klassifikation: UNCLASSIFIED.

71

AJP-3.2 NATO, Allied Joint Publication-3.2, Land Operations, ratification draft 2006. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED AJP-3.3 NATO, Allied Joint Doctrine for Air and Space Operations, 3rd radification draft, ingen dato. Klassifikation, UNDCLASSIFIED. AJP-3.4.4. NATO, Allied Joint publication, Allied Joint doctrine for Counter Insurgency operations, ratification draft, version 1. Klassifikation: UNCLASSIFIED COP-D NATO, Allied Command Operations, Comprehensive Operations Planning Directive, draft 25 september 2009. Klassifikation, UNCLASSIFIED. ACO directive 80-70 Campaign synchronisation and joint targeting in ACO Allied command operations, 13 october 2005 Klassifikation, NATO restricted. Feltreglement I Hæren, HRN 010-001 Feltreglement 1, januar 2001, med rettelse 8, november 2008. Klassifikation, uden klassifikation. NATOs nye strategiske concept ”Hvad skal Danmark ønske sig?” Kristian Søby Kristensen Dansk Institut for Militære Studier, september 2009. NATO: ’The Alliance’s Strategic Concept’, NATO Online Library (Rom, 8. November 1991), [http://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_23847.htm]. NATO: ’The Alliance’s Strategic Concept’ NATO Online Library (Washington DC, 23-24. april 1999), [http://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_27433.htm]. NATO: ’Comprehensive Political Guidance: Endorsed by NATO Heads of State and Government on 29 November 2006’ NATO Online Library [http://www.nato.int/docu/basictxt/b061129e.htm]. NATO: ’Declaration on Alliance Security’’, NATO Online Library (Strasbourg/Kehl 4. april 2009), [http://www.nato.int/cps/en/natolive/news_52838.htm?mode=pressrelease].

1

72

Counterinsurgency warfare ”theory and practice” David Galula Preager Security International, 2006. REFEREDE FOREDRAGSHOLDERE Group Captain Harry Kempsley Foredrag på FAK december 2009. ”Targeting in contemporery operations”. Briefinger findes på FAK-portalen. MJ Lars Cramer-Larsen, IMO Foredrag om NATO doktrin struktur december 2009. Foredrag findes på FAK-portalen.

3

2