Natur og naturfaglige fænomener – en undersøgende tilgang

En undersøgende tilgang i arbejdet med natur og naturfaglige fænomener i 0. klasse kan bidrage til en naturfaglig kultur i indskolingen.Den undersøgende metodik tager udgangspunkt i elevernes spørgsmål, og kurset vil byde på eksempler på undervisningsforløb inden for matematik og naturfag.

Dagens menu

Oplæg

Åkande-øvelsen

Opsamling: har vi IBSE’t?

Matematik (… så hedder det IBSME)

Gruppearbejde

Fremlæggelse

Spørgsmål/kommentarer/tak for i dag

Naturfaglig kultur(meget kort fortalt….)

Skolen er traditionelt set et humanistisk rum (bøger, samtale, fagrækken, indholdet i fælles projekter, mange (humanistiske) kvinder (?), få fagpersoner med naturfaglige interesser)

Samfundet har brug for mennesker, der tager stilling – til mange naturfaglige dilemmaer. Derfor er naturfagene i folkeskolen alment dannende.

Samfundet har også brug for mennesker, der løser fremtidens teknologiske, miljømæssige osv. udfordringer. Vi uddanner fremtidens arbejdskraft.

Derfor skal skolen også være et naturfagligt rum.

Elevernes spørgsmål

• Identitetsprojektet - motivation

• Autentisk undervisning

• Reflekterende elever, vejledende lærer

• Udgangspunkt for undersøgelser

• Metoder: Mind maps, wonder wall, dialogisk oplæsning, fortælleforklæder…

• Øjenåbnere: Klassikerne (film, bøger, billeder), ting & sager, dagens forundring

Undersøgende metodik

I = inquiry (undersøgelses-)

B = based (baseret)

S = science (naturfags-)

E = education (undervisning)

Undersøgende metodik

I = inquiry (undersøgelses-)

B = based (baseret)

S = science (naturfags-)

M = and math (og matematik-)

E = education (undervisning)

IBSE er en bølge…

pollen-projektet

www.fibonacci-project.dk

http://ntsnet.dk/blog/larsdomino-stergaard/inquirybasedscienceeducation-ibse-i-naturfagsundervisning

IBSE bygger på den naturvidenskabelige arbejdsmetode

• Forundring• Vidensindsamling

• Hypotese

• Undersøgelse / eksperiment

• Konklusion

• Validering / forkastelse af hypotese• Evt. ny hypotese• Deling af viden og resultater

Et eksempel…Forundring: Hvorfor hæver dej?Vidensindsamling: Jeg spørger min mor…Hypotese: Det er gær, der får bollerne til at hæveUndersøgelse / eksperiment: Jeg bager halvdelen af

bollerne uden gærKonklusion: Dem uden gær hæver ikkeValidering af hypotese: Gær får bollerne til at hæve(Evt. ny hypotese: Bagepulver kan også få noget til at

hæve…)Deling af viden og resultater: Hele familien må smage

mine bageeksperimenter Se også metodelab

IBSE staves med syv E’er

• Elicit (vække, lokke frem)

• Engage (gå i gang)

• Explore (udforske)

• Explain (forklare)

• Elaborate (generalisere, gøre sine resultater almene)

• Evaluate (konkludere)

• Extend (forlænge, udvide til elevernes kontext)

Hvad er der nyt ved det?

”Grundidéen i IBSE kan karakteriseres som en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode” (Harlen 2009)

• Udgangspunkt i elevernes forundring

• Elevernes hypotesedannelse styrkes

• Elevernes løsningsforslag afprøves

• Eleverne arbejder selvstændigt og praktisk

Pas på…Hvis én elev har fået idéen, arbejder alle elever ikke

med deres egne hypoteser. Så kunne det lige så godt være lærerens idé…

Viden diffunderer ikke op gennem armene til hjernen. Der skal sprog og begreber til – og læreren er stadig arkitekten bag læringsprocessen!

Lad ikke eleverne prøve at opfinde det indlysende (et termometer er nu engang bedst til at måle temperatur)

Giv tid og plads. Sid på hænderne og ti stille!

Nu IBSEr vi en åkande

1. Klip en åkande ud

2. Fold spidserne ind over midten

3. Læg den i vandbaljen og se, hvad der sker

4. Brug IBSE-metoden til at forklare, hvad I observerer

5. Undervejs kan I notere jeres forundringer, jeres hypoteser, jeres eksperimenter og jeres konklusioner

Fælles mål 2009Børnehaveklassen

•sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier, herunder form, farve, overflade, antal og vægt

Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og tilrettelægges, så børnene får konkrete erfaringer med mange forskellige materialer fra deres nære omverden.

have kendskab til tal og tælleremseropbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antalhave kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomenerarbejde med regnehistorier.

Undervisningen rummer en række aktiviteter, der lærer børnene at knytte matematikkens sproglige begreber sammen med deres egen virkelighed. Gennem spil, lege, undersøgelser og eksperimenter med tal, figurer, former og mønstre og konkrete materialer udvikles børnenes forståelse for matematikkens sprog. Arbejdet baseres på samtale/dialog og leg med konkrete materialer.

STEN

Gruppens navn:

Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål):

Hvad ved vi?(Vidensindsamling)

Hvilken hypotese har I:(hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?)

Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse?(beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….)

Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet?(konklusion)

Mælkepropper

Gruppens navn:

Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål):

Hvad ved vi?(Vidensindsamling):

Hvilken hypotese har I?(hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?):

Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse?(beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….):

Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet?(konklusion):

Gruppens navn:

Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål):

Hvad ved vi?(Vidensindsamling):

Hvilken hypotese har I?(hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?):

Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse?(beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….):

Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet?(konklusion):

Mønstre