natur og overfladevand - naturstyrelsen og overfladevand... · 29.01.2014 palle grevy/nicholas john...

Natur og overfladevand Fagnotat

Køge Nord - Næstved

Godkendt dato Godkendt af

26.02.2014 Mette Daugaard Petersen

Senest revideret dato Senest revideret af

29.01.2014 Palle Grevy/Nicholas John Bell

Natur og overfladevand

Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk

ISBN: 978-87-7126-214-8

Natur og overfladevand

Indhold Side

1 Indledning 5

2 Ikke-teknisk resumé 6

3 Lovgrundlag 8

4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.1.1 Elektrificering 10 4.1.2 Hastighedsopgradering 11 4.2 Metode 11 4.2.1 Eksisterende forhold 11 4.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 14 4.3 Kort og data 15

5 Eksisterende forhold 17 5.1 § 3 beskyttede naturområder 17 5.2 Fredskov 18 5.3 Økologiske spredningskorridorer 20 5.4 Større pattedyr 20 5.5 Fugle 21 5.6 Overfladevand 22 5.6.1 Søer 22 5.6.2 Vandløb 22 5.7 Særligt beskyttede arter 27 5.7.1 Padder 27 5.7.2 Krybdyr 28 5.7.3 Fugle 28 5.7.4 Flagermus 29 5.7.5 Hasselmus 32 5.7.6 Fredede planter 32 5.8 Natura 2000 32 5.8.1 Natura 2000. Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen 33 5.8.2 Natura 2000. Holmegårds Mose og Porsmose 35 5.8.3 Natura 2000. Køge Å 36

6 Konsekvensvurdering for Natura 2000 38 6.1 H194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen 38 6.1.1 Elektrificering 38 6.1.2 Hastighedsopgradering 39 6.2 H131 Køge Å 39 6.2.1 Elektrificering 39 6.2.2 Hastighedsopgradering 39

6.3 F91 Holmegårds Mose og Porsmose 40 6.3.1 Elektrificering 40 6.3.2 Hastighedsopgradering 40

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 41

7.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 41 7.1.1 Elektrificering 41 7.1.2 Hastighedsopgradering 44 7.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 44 7.2.1 Elektrificering 44 7.2.2 Hastighedsopgraderingen 45 7.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 45 7.3.1 Elektrificering 45 7.3.2 Hastighedsopgradering 46

8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger 47

8.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen 47 8.1.1 Elektrificeringen 47 8.1.2 Hastighedsopgradering 52 8.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 5253 8.2.1 Elektrificeringen 5253 8.2.2 Hastighedsopgraderingen 5354 8.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen 5354 8.3.1 Elektrificering 5354 8.3.2 Hastighedsopgradering 54

9 Kumulative effekter 55

10 0-alternativet 56

11 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 57

12 Referencer 58

13 Bilag 61

Natur og overfladevand 5

Indledning

1 Indledning

I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013. Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar 2014. I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i 2021. Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord – Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet . Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. natur og overfladevand når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i 2018. Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter.


Ikke-teknisk resumé

2 Ikke-teknisk resumé

Dette fagnotat beskriver de eksisterende forhold vedrørende natur og overfladevand på banestrækningen mellem Køge Nord og Næstved, og vurderer projektets miljøpåvirkning i forbindelse med en elektrificering af banestrækningen. Herunder vurderes miljøpåvirkningen i forbindelse med en række vejbroer, der enten udskiftes eller nedlægges. Miljøpåvirkningen af en evt. hastighedsopgradering af banestrækningen er ligeledes vurderet. Projektets forventede påvirkninger i anlægs- og driftsfasen gennemgås, og det vurderes i hvilket omfang påvirkningerne kan afhjælpes. Kortlægning af de eksisterende forhold er foretaget indenfor en undersøgelseskorridor på 200 m omkring den eksisterende bane mellem Køge Nord og Næstved. De emner, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende:

§ 3 beskyttet natur Fredskov Økologiske spredningskorridorer Fugle Overfladevand Særligt beskyttede arter Natura 2000 (Internationale naturbeskyttelsesområder)

Der er identificeret en række naturinteresser i undersøgelsesområdet der potentielt kan påvirkes af projektet. Det vigtigste naturområde inden for undersøgelsesområdet er Susåen, der både er et § 3 beskyttet vandløb og et Natura 2000-område. Derudover er der på jernbanestrækningen mellem Køge Nord og Næstved registreret flere dyrearter der er strengt beskyttet af EU (arter opført på bilag IV i habitatdirektivet). De kaldes i daglig tale bilag IV arter. De bilag IV arter, der er fundet, er springfrø, stor vandsalamander, markfirben og syv arter flagermus - herunder bredøret flagermus, der er klassificeret som truet på både den danske og den europæiske rødliste. De øvrige naturinteresser på jernbanestrækningen omfatter blandt andet store fredskovsområder og vandløb. Elektrificeringen Der er ingen målsatte søer beliggende indenfor undersøgelsesområdet eller indenfor det område, som vil blive påvirket af elektrificeringsprojektet, uanset om der vælges grundløsninger eller alternativer for de berørte broer. Ved gennemførelse af elektrificeringen af banen pålægges naboejendomme en eldriftservitut, der gør det muligt for Banedanmark at beskære/rydde trævækst, der kan udgøre en risiko for kørestrømsanlægget. I den


Ikke-teknisk resumé

sammenhæng forventes det, at der fældes fredskovsarealer i en afstand af 10 m fra banen. For at kompensere for dette skal der etableres ny fredskov i størrelsesordenen 200 % af de fredskovsarealer, der fældes. Som led i anlægsarbejdet vil der blive fældet flere træer, der er egnede levesteder for flagermus. Der opsættes flagermuskasser, og gamle træer forsøges bevaret for så vidt muligt at undgå en reduktion af levesteder for flagermus. Der er ingen krydsende målsatte vandløb, som vil blive direkte påvirket anderledes, end de bliver det i dag i forbindelse med vandafledning fra befæstede vejarealer. Der er arbejdspladser, som etableres tæt ved levesteder for bilag IV arter, herunder padder og markfirben. Jordbehandling, kørsel med store maskiner og andre arbejdspladsaktiviteter kan udgøre en risiko for dyr, som bevæger sig mellem forskellige lokaliteter. Disse arbejdspladser afgrænses ved etablering af hegn suppleret med midlertidig paddehegn for at beskytte dyrene såfremt det under detailprojekteringen og i forbindelse med endelig fastlæggelse af arbejdspladser viser sig at være relevant Der er en potentiel påvirkning af Natura 2000 området Susåen, hvor anlægsarbejdet for etablering af køreledningsmaster kan påvirke området negativt gennem spildhændelser eller skader på Susåens brinker. For at afværge en sådan påvirkning stilles der et krav om at vise særlige hensyn. Dette vilkår stilles generelt omkring alle de vandløb, som banen passerer for at beskytte dem mod negative påvirkninger. Ved gennemførelse af alternativerne i Køge Kommune og i Faxe Kommune skal der fældes yderligere arealer med fredskov. Der kompenseres for arealerne på lige fod med anden fredskov, der fældes i projektet. Sammenfattende vurderes det, at projektet kan udføres uden væsentlig påvirkning af natur og overfladevand, såfremt en række beskrevne afværgeforanstaltninger indbygges i projektet. Hastighedsopgraderingen Når togene kører med øget hastighed på banen, vil de kunne udgøre en større risiko for påkørsel af dyr, som kun vanskeligt kan forhindres. Hastighedsopgraderingen vil således for nogle dyrearter kunne betyde en forøget barriereefekt i forbindelse med krydsning af banen. Forudsat at hastighedsopgraderingen gennemføres samtidigt med elektrificeringen, sker der ingen yderligere påvirkninger på natur og overfladevand i driftsfasen end dem, der allerede er beskrevet i forbindelse med elektrificeringen. Sammenfattende vurderes det, at projektet kan udføres uden væsentlig påvirkning af natur og overfladevand, såfremt en række beskrevne afværgeforanstaltninger indbygges i projektet.


Lovgrundlag

3 Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven /1/1/ har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Lovens § 3 indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af særlige naturtyper f.eks. heder, enge, moser, overdrev, udpegede vandløb, søer og vandhuller. I daglig tale kaldes disse områder § 3 områder. Beskyttelsen betyder, at man ikke må ændre et § 3 områdes tilstand.

Naturbeskyttelsesloven indeholder derudover bestemmelser om beskyttelseslinjer omkring særlige landskabelige elementer. Beskyttelseslinjer er etableret omkring skove, søer og særligt udpegede vandløb.

Miljømålsloven /2/2/ fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og repræsenterer implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv /5/5/ i Danmark. Målet med vandrammedirektivet er at sikre, at alle vandområder senest i 2015 har opnået god økologisk tilstand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal forebygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages forbedringer. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Gældende målsætninger for vandområder er fastsat i regionplanen /11/11/, der er gældende lovgivning på nuværende tidspunkt. Inden projektet er gennemført forventes det, at Statens vandplaner godkendes /17/17/, /18/18/ og erstatter regionplanen på dette område.

Vandløbsloven /3/3/ har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Vandløbsloven fastlægger bl.a. krav om udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb.

Skovloven /4/4/ har til formål at bevare og værne landets skove og samtidig forøge skovarealet. Skovloven beskriver fredskovspligtens udstrækning og regulerer anvendelsen af fredskovene. Loven tilstræber, ud fra en helhedsbetragtning, at fremme opbygningen af robuste skove og sikre skovens produktion, at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.

Habitatdirektivet /6/6/ har til formål at bidrage til at sikre den biologiske diversitet i EU ved at bevare sårbare og truede naturtyper, dyr og planter. De to hovedelementer heri er udpegning af særlige bevaringsområder, Natura 2000 områder, og en særlig artsbeskyttelse.

FormStave-

FormStave-

FormStave-

FormStave-

FormStave-

FormStave-


Lovgrundlag

Inden for Natura 2000 områderne skal der opnås og sikres en gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper.

De arter, der er omfattet af den særlige internationale artsbeskyttelse er beskrevet i direktivets bilag IV, og kaldes derfor i daglig tale for bilag IV arter. Alle reglerne i habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem naturbeskyttelsesloven /1/1/ og habitatbekendtgørelsen /8/ samt dertil hørende vejledninger.


Baggrund og metode

4 Baggrund og metode

4.1 Baggrundsinformation om projektet

4.1.1 Elektrificering

I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej

Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej

Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej

Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne:

Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro)

og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres

en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej – øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne:

Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti


Baggrund og metode

Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t.

4.1.2 Hastighedsopgradering

Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget.

4.2 Metode

4.2.1 Eksisterende forhold

De anvendte metoder til gennemførelsen af feltundersøgelser, som danner baggrund for beskrivelsen af de eksisterende forhold, er baseret på af Niras’ afrapportering af natur og feltundersøgelser i 2013 /19/19/. Skov og lysåben natur Lokaliteter med fredskov eller beskyttede naturtyper fremgår af Bilag 1Bilag 1. En lang række udvalgte lokaliteter er besigtiget. Der er foretaget en besigtigelse af arealerne ultimo maj og primo juni 2013 ved brug af feltskemaer for henholdsvis skov og lysåben natur /20/20/, /21/21/, /22/22/, /23/23/ og /24/24/. I feltskemaerne beskrives forekomsten af dominerende plantearter, invasive arter, drift/pleje, hydrologiske forhold, vegetationsstruktur og særligt værdifulde naturtyper. Som supplement til feltundersøgelserne er det undersøgt på Danmarks Miljøportal /25/25/, om der er særlige forhold, der skal tages hensyn til som f.eks. beskyttelseslinjer eller om området er vejledende udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov /25/25/, /26/26/. Der er foretaget en vurdering af de enkelte arealers naturværdi /19/19/. Vurderingen har taget udgangspunkt i Naturstyrelsens vejledninger til naturkvalitetsplanlægning /20/20/ samt vejledning og skemaer til § 3-registrering /23/23/, /22/22/, /24/24/. Disse omfatter bl.a. naturtyperne overdrev, fersk eng, mose og sumpskov og beskriver positive og negative strukturer samt positive og negative arter. Vurderingen læner sig desuden op af kriterierne for gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper /28/28/.

Form

FormArial

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form

Form


Baggrund og metode

Fugle Feltundersøgelserne foregik i forudbestemte undersøgelsesområder, som blev fastlagt ud fra eksisterende lokalitetskendskab og tilgængelig viden, således som den primært fremgår af Dansk Ornitologisk Forenings registreringer i DOFbasen /30/30/. De besøgte lokaliteter består hovedsageligt af enge, skov og små søer. Dyrkede områder har oftest lav værdi i forbindelse med lokalisering af ynglefugle. Indsatsen koncentreredes omkring ynglefugle og områder, hvor projektet med størst sandsynlighed forventes at kunne medføre en påvirkning. Det gælder området ved Gødstrup Enge, fuglebeskyttelsesområde nr. 91 /35/35/ og andre lokaliteter, som er udpeget som vigtige for arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I /7/7/. Lokaliteterne blev besøgt ultimo maj 2013. Enkelte lokaliteter blev besøgt mere end en gang for at undersøge arter, der er aktive på forskellige tidspunkter af døgnet. Besigtigelsestidspunkterne blev valgt i overensstemmelse med tekniske anvisninger til overvågning af ynglefugle /31/31/. Pattedyr Dyreveksler, der krydser banelegemet, blev eftersøgt visuelt. Krydsningspunkter for større dyr blev eftersøgt på især de skovklædte partier af banestrækningen ultimo maj 2013. Undersøgelserne omfattede Nyskoven (Herfølge nord), Sonnerup Byskov, Grevinde Skov, Sofiedal Hestehave, Haslev Orned, Hesede Skov (nær jernbanen) og Gødstrup Enge. Lokaliteterne omfatter de vigtigste skovområder på strækningen, men der registreredes også krydsningspunkter i det åbne land. Skovlokaliteternes placering fremgår af Bilag 1Bilag 1. Krybdyr Undersøgelserne omfattede kun eftersøgning af markfirben. Arten blev eftersøgt ved alle broer og veje, hvor der forventes at skulle foretages ændringer samt langs to strækninger på banen, hvor forholdene vurderedes at være egnede for markfirben. Lokaliteternes placering fremgår af Bilag 3Bilag

3. Besigtigelse er foretaget på to dage i juni og en dag i august 2013 Padder Registreringen af paddearter var koncentreret om habitatdirektivets bilag IV arter: Springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. For en gennemgang af paddernes levevis og adfærd henvises til notatet Natur og feltundersøgelser 2013 /19/19/. Forud for feltarbejdet blev de potentielle lokaliteter for registreringen af padder kortlagt ud fra luftfoto. Der blev undersøgt 113 lokaliteter i alt. Lokaliteternes placering er vist i Bilag 3Bilag 3. Lokaliteterne blev undersøgt i to perioder, henholdsvis forår og sommer 2013. Forårsgennemgangen blev

Form

Form

FormStave-

Form

FormArial

FormArial

Form

FormArial


Baggrund og metode

gennemført i perioden 16.-20. april. Sommergennemgangen af paddelokaliteterne blev gennemført i perioden 15.-20. juli. Springfrø forventedes at være vidt udbredt indenfor undersøgelseskorridoren. Springfrøs udbredelse blev kortlagt gennem en eftersøgning af ægklumper, som af kendere nemt kan adskilles fra andre frøæg. Arten kan også registres som kvækkende dyr om natten i det tidlige forår, eller ved eftersøgning af haletudser om sommeren. Spidssnudet frø. Spidssnudet frø forventedes i modsætning til springfrø ikke at være vidt udbredt omkring jernbanen. Der blev på forhånd udpeget tre lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren, hvor arten kunne tænkes at forekomme: Troelstrup Sø, sø/mose mellem Freerslev Overdrev og Sofiedal Hestehave og Porsmose/Enghave. Spidssnudet frø registreres effektivt ved lytning efter kvækkende hanner om natten eller i dagslys i det tidlige forår. Der vil normalt kunne registreres kvækkende individer til sidst i april. Der blev udført registrering efter kvækkende hanner i de udvalgte vandhuller i de tre udpegede områder. Desuden blev der eftersøgt ægklumper fra spidssnudet frø i vandhuller i undersøgelseskorridoren i april. Stor vandsalamander. Stor vandsalamander forventedes ligesom springfrø at være vidt udbredt i terrænet langs jernbanen. I forbindelse med besigtigelse og undersøgelse (kortlægning af springfrø) af alle vandhuller i april, blev der foretaget en vurdering og udvælgelse af hvilke vandhuller, der skulle undersøges nærmere om sommeren. Stor vandsalamander blev eftersøgt i alle vandhuller, som vurderedes at kunne være potentielle ynglesteder for arten. Flagermus Forud for registreringen af flagermus blev der gennemført en besigtigelse af udvalgte lokaliteter med henblik på vurdering af bevoksningens karakter langs banen og forekomsten af større træer indenfor en zone på 10 m omkring sporene. De undersøgte områder og registreringer af flagermus er vist i Bilag

4Bilag 4. Til selve undersøgelserne er primært anvendt Site Species Richness metoden, der går ud på, at foretage undersøgelserne af de enkelte arter i de områder, hvor de eftersøgte arter med størst sandsynlighed kan findes. Eftersøgningen er foretaget ved at lytte til flagermusenes skrig med ultralydsdetektor kombineret med visuel iagttagelse af dyrene (hvis muligt). Metoden er beskrevet nærmere i Novana-programmets tekniske anvisning til overvågning af flagermus /33/33/. Undersøgelserne blev tilrettelagt, så der i videst muligt omfang kunne opnås information om rasteområder for bestandene, om jagtområder og flyveruter nær banen. Desuden er der foretaget registrering af flagermus på udvalgte lokaliteter langs banen, ved hjælp af automatiske optagebokse (autobokse). Autobokse

FormArial

Form


Baggrund og metode

er anvendelige til punktvis monitering af flagermusaktivitet, da de kan registrere kontinuerligt i lang tid. Ved feltarbejdet blev der udvalgt i alt 24 lokaliteter. Inden for hvert undersøgelsesområde er lokaliteterne prioriteret, så de vigtigste lokaliteter blev dækket mest intensivt under hensyntagen til varierende vejrforhold. Hver undersøgelse varede en hel nat med en pause efter midnat. Start- og sluttidspunktet afveg maksimalt ½ time i forhold til hhv. solnedgang og solopgang. Autobokse blev så vidt muligt startet før solnedgang og standset efter solopgang. For en nærmere beskrivelse af det anvendte udstyr og en mere omfattende gennemgang af formål og begrænsninger ved flagermus registreringerne henvises der til notatet Natur og feltundersøgelser 2013 /19/19/. Vandløb De besigtigede vandløb omfattede de § 3 beskyttede vandløb på strækningen og de vandløb, der er målsat i udkast til de kommende vandplaner /17/17/ og /18/18/, de gældende regionplaner /11/11/ samt Troelstrup Bæk og Bæk i Algestrup. Vandløbenes forløb og lokalisering er vist i Bilag 5Bilag 5. Formålet med feltundersøgelsen var at vurdere vandløbene med fokus på specielt de hydrauliske forhold ved vandløbenes underføring under jernbanen. Herudover blev der foretaget en vurdering af faunapassagemulighederne og de fysiske vandløbsforhold ved brug af et standardiseret indeks, Dansk Fysisk Indeks (DFI) /29/29/. DFI bygger på en vurdering af mange forskellige parametre, som tilsammen beskrives med en score for den fysiske vandløbskvalitet. Indeksscoren kan omregnes til en relativ score mellem 0 og 1, som kan sammenstilles med kvalitetsklasserne høj, god, moderat, ringe og dårlig tilstand, der benyttes i forbindelse med statens vandplaner, jf. EU's vandrammedirektiv /5/5/. For hver lokalitet er vandløbets fysiske tilstand bedømt på en strækning opstrøms og en strækning nedstrøms jernbanen. Strækningerne er opdelt i kategorierne: god-høj, moderat og ringe-dårlig. Vandløbenes biologiske tilstand blev foretaget udfra de faunaindeksbedømmelser der er vist i de kommende vandplaner. De undersøgte vandløb er i detaljer beskrevet i Natur og feltundersøgelser 2013 /19/19/.

4.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Påvirkning af naturforholdene ved etablering af baneprojektet vil blive vurderet på baggrund af 0-alternativet, se kapitel 10 og i relation til de eksisterende naturforhold og opgjort som mulige positive og negative påvirkninger i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Vurderingen af mulige

FormStave-

Form

Form

Form

FormArial

Form

FormStave-

Form


Baggrund og metode

påvirkninger vil blive rettet mod bevaringsværdige og/eller beskyttede naturtyper, beskyttede plante- og dyrearter og målsatte vandløb. For de internationalt beskyttede Natura 2000 områder, som kunne tænkes at blive berørt, vil der blive gennemført egentlige konsekvensanalyser. Med udgangspunkt i de negative påvirkninger og konsekvenser, som baneprojektet vil kunne medføre, vil der blive beskrevet mulige afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger implementeres med det formål, at forhindre eller så vidt muligt begrænse de negative påvirkninger, som anlægsprojektet vil kunne få i henholdsvis anlægsfasen og i driftsfasen. Ved vurderingerne vil der blive taget udgangspunkt i såvel danske og internationale naturbeskyttelsesforpligtigelser, og alle vurderinger vil blive baseret på krav i dansk lovgivning og den praksis, der er gældende for miljøvurdering af større anlægsprojekter. Vurderingerne foretages for henholdsvis elektrificeringenog for hastighedsopgraderingen.

4.3 Kort og data

Som udgangspunkt for udarbejdelsen af det foreliggende fagnotat er der modtaget kort, informationer og data fra flere forskellige kilder. Der er ligeledes foretaget en omfattende søgning efter informationer på internettet. For at kunne identificere de anvendte informationer, er der i Tabel 1Tabel 1 vist en oversigt over oprindelsen og dateringen på de anvendte kort, informationer og data. Tabellen er organiseret i forhold til de fem kortbilag, som er udarbejdet til rapporten: Bilag 1 NaturBilag 1 Natur, Bilag 2 Natura 2000 Bilag 2 Natura 2000 , Bilag 3 Krybdyr og padderBilag 3 Krybdyr og padder, Bilag 4 FlagermusBilag 4 Flagermus og Bilag 5 OverfladevandBilag 5 Overfladevand.

Tabel 1. Kort og data. Oprindelse og datering af information /9/9/, /10/10/ og

/25/25/.

Kortbilag 1 Natur

Geodatastyrelsen, DTK/Kort25, grå udgave. 2013. Fredskov. Download fra kortforsyningen den 30.08.2013 Tema Matr. kort Skovbyggelinjer. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013 § 3 -beskyttede naturområder. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013

§ 3 - beskyttede vandløb. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013.

Kortbilag 2 Natura 2000 Geodatastyrelsen, DTK/Kort25, grå udgave. 2013. EF_HABITAT_OMR. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013

EF_FUGLE_BES_OMR. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013

Form

Form

Form


Baggrund og metode

Kortbilag 3 Krybdyr og Padder

Geodatastyrelsen, DTK/Kort25, grå udgave. 2013. Vandløb. Udkast_til_vandplan2013_MapInfo. Download fra kortforsyningen Data fra AmphiConsult 2013 feltundersøgelser Kortbilag 4 Flagermus

Geodatastyrelsen, DTK/Kort25, grå udgave. 2013. VandløbUdkastst_til_vandplan2013_MapInfo Download fra kortforsyningen Data fra AmphiConsult 2013 feltundersøgelser Kortbilag 5 Overfladevand

Geodatastyrelsen, DTK/Kort25, grå udgave. 2013. Vandløb. Udkast_til_vandplan2013_MapInfo. Download fra kortforsyningen Å beskyttelseslinjer. Download fra Miljøportalen aug/sep 2013


Eksisterende forhold

5 Eksisterende forhold

I afsnittet ”eksisterende forhold” beskrives tilstanden af de naturarealer, og forekomsten af beskyttede arter, der findes tæt på jernbanen. Naturarealerne er delt op i deres relevante kategorier; § 3 beskyttede naturområder, fredskov, overfladevand, økologiske spredningskorridorer og Natura 2000. Beskrivelserne af arter er delt op i pattedyr, fugle, og særligt beskyttede arter herunder padder, krybdyr, flagermus og planter.

5.1 § 3 beskyttede naturområder

De § 3 beskyttede naturområder, der er undersøgt som en del af feltundersøgelserne i 2013 /19/19/, er beskrevet nedenfor. Km 54,70 - § 3 beskyttet overdrev og eng Lokaliteten er omtrent 2,5 ha og beliggende øst for banen. Arealet er hegnet og på besigtigelsestidspunktet og græsset af køer. Der er flere almindeligt forekommende arter på arealet, bl.a. almindelig kongepen, blåmunke, håret høgeurt og markfrytle. Arealet vurderes ikke at udgøre et vigtigt levested for bilag-IV arter. Arealet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og del af Vallø Gods fredningen /27/27/. Km 71,00 - § 3 beskyttet mose, eng og vandhul Lokaliteten er omtrent 11,5 ha stor og består af et vandhul omgivet af eng og mose. Naturområdet ligger i forlængelse af Sofiedal Hestehave på den nordlige side af banen, helt op til baneskråningen. Nærmest banen er området et tilgroet, relativt tørt pilekrat uden særlig naturværdi. Ved en afstand af 10 meter fra baneskråningen ændrer området karakter til en mose med god naturværdi. Ved besigtigelsen blev der registreret forekomst af orkidéen maj-gøgeurt. Derudover var der blandt andet almindelig mjødurt, almindelig snerre, almindelig syre, bidende ranunkel, krybende læbeløs, sværtevæld, eng-nellikerod, kåltidsel og tagrør. Der blev ikke foretaget botaniske registreringer i vandhullet, men bilag-IV arten springfrø er fundet i forbindelse med paddeundersøgelserne. Lokaliteten er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Km 80,85 - § 3 beskyttet eng Engen er omkring 1,8 ha stor og beliggende vest for banen, i forlængelse af Hesede Skov. Engen støder helt op til baneskråningen. Engen er domineret af manna-sødgræs og kærstar. Der er også forekomster af blandt andet kærtidsel, mosebunke, lysesiv, engkabbeleje, toradet star, håret star, trævlekrone, lav ranunkel og eng-rævehale. Engen har en moderat naturværdi og vurderes ikke at udgøre et vigtigt levested for bilag-IV arter. Engen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er registreret som fredskov.

Form

Form



Km 81,50 - § 3 beskyttet mose/vandhul Mosen er omkring 0,8 ha og har et mindre vandhul i midten. Den ligger øst for banen, i forlængelse af Hesede Skov og støder helt op til baneskråningen. Mosen er kraftigt tilgroet og bærer mere præg af blandet løvskov end af lysåben mose. Vandhullet er ligeledes helt tilgroet af pil. I mosen forekommer blandt andet rød-el, tjørn, stor nælde, burresnerre, skvalderkål, almindelig mjødurt, bidende ranunkel og dynd-padderok. Mosen har en ringe naturværdi og vurderes ikke at udgøre et vigtigt levested for bilag-IV arter. Mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er registreret som fredskov. Km 87,55 - § 3 beskyttet eng Engen er omkring 1,4 ha og ligger syd for banen, tilstødende baneskråningen. Engen er meget kulturpræget, tør, næringspåvirket og græsses intensivt. På engen forekommer blandt andet arter som rapgræs, hvid kløver, kvik, almindelig røllike, bidende ranunkel, mælkebøtte og agertidsel. Engen har en ringe naturværdi og vurderes ikke at udgøre et vigtigt levested for bilag-IV arter. Engen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

5.2 Fredskov

Der er registreret mange fredskovsarealer i umiddelbar nærhed af banestrækningen. En oversigt over fredskovsarealerne kan ses i nedenfor og i Bilag 1Bilag 1. Fredskovsarealerne kan deles op i to generelle typer; beplantede bælter- som levende hegn, sneværnsbælter og lignende, og mere typisk skov som dækker større sammenhængende områder. Nogle af fredskovsarealerne er også af Miljøstyrelsen udlagt som potentielle ammoniakfølsomme skovområder /25/25/ og /26/26/.

FormArial

Form

Form



Tabel 2: Oversigt over registreret fredskov langs banestrækningen.

* angiver skovarealer der også er registreret som potentielt ammoniakfølsomme.

Kilometrering Areal (ha) Type Naturværdi (1:Høj – 5:Dårlig)

Km 55,18 0,4 Plantebælte 4: Ringe


Km 55,20 1 Plantebælte 4: Ringe*

Km 55,45 4,5 Plantebælte

Km 55,70 15 Plantebælte 4: Ringe

Km 56,20 6 Plantebælte 3‐4: Moderat‐Ringe

Km 57,40 31 Plantebælte 3: Moderat*



Km 58,45 115 Skov 4: Ringe

Km 62,05 5,5 Plantebælte 4: Ringe*

Km 62,35 2 Plantebælte 4: Ringe*


Km 63,80 19 Skov


Km 65,40 397 Skov

Km 68,35 0,5 Plantebælte 3: Moderat

Km 68,50 0,1 Plantebælte 2: God


Km 70,40 123 Skov

Km 72,05 0,8 Plantebælte 2: God*

Km 72,58 225 Skov


Km 75,82 0,3 Plantebælte 2: God

Km 75,95 4,6 Skov





Km 79,07 5,5 Skov

Km 79,75 729 Skov

Km 81,43 2,2 Skov 4: Ringe




Km 85,20 0,9 Plantebælte 3: Moderat*




5.3 Økologiske spredningskorridorer

Økologiske spredningskorridorer er udpeget i kommuneplanerne for de tre kommuner: Køge, Faxe og Næstved /43/43/, /44/44/ og /45/45/. De økologiske spredningskorridorer passerer banen seks steder og følger i de fleste tilfælde vandløbene, se Bilag 1Bilag 1. Inden for spredningskorridorerne tillades det generelt ikke, at der etableres tekniske anlæg eller andet, der kan forringe dyr og planters muligheder for spredning. De økologiske spredningskorridorer er ikke systematisk gennemgået i feltundersøgelsen, så der foreligger kun sparsomme oplysninger fra nogle enkelte af krydsningerne, se Tabel 3Tabel 3.

5.4 Større pattedyr

I forbindelse med feltundersøgelserne blev der undersøgt otte områder for fugle og større pattedyr. På de syv af lokaliteterne blev der fundet tydelige spor efter rådyr, som for eksempel liggepladser, skrabespor og dyreveksler med klovaftryk. Ved de syv lokaliteter var der veksler, der krydsede banelegemet. Et enkelt sted blev der observeret dådyr. Observationerne er sammenfattet i Tabel 3Tabel 3.

Tabel 3: Observationer af pattedyr. Kolonnen Økologisk spredningskor, angiver, hvor

lokaliteten er sammenfaldende med en økologisk spredningskorridor, der krydser

banen.

Kilometrering Lokalitet Økologisk

spredningskor.

Arter Kommentar

Km 58,45 – km 59,15 Nyskoven Nej Rådyr 1 krydsning

Km 63,80 – km 64,75 Sonnerup

Byskov

Ja Rådyr,

dådyr

Foderplads

Km 65,40 – km 68,00 Grevinde

Skov

Nej Rådyr 6 krydsninger

Km 70,40 – km 72,10 Sofiedal

Hestehave


Km 72,58 – km 73,70 Haslev

Orned

Ja Rådyr 2 krydsninger

Km 79,95 – km 82,00 Hesede

Skov


Km 81,60 – km 83,00 Gødstrup

Enge

Nej Rådyr Mange rådyr

Form

Form



5.5 Fugle

Fuglene er undersøgt på otte lokaliteter langs banestrækningen. Fuglefaunaen på de otte lokaliteter er beskrevet ud fra forekomst af arter som vist i Tabel 4Tabel 4. Selvom det må forventes, at der yngler rovfugle i skovene omkring jernbanen, blev der ikke fundet reder eller observeret rovfugle indenfor undersøgelseskorridoren.

Tabel 4: Observationer af fugle

Lokaliteter Observerede arter

Km 58,45 – km 59,15 Nyskoven

Solsort, gulbug, bogfinke, gråkrage, musvit, gærdesmutte, rødstjert, gransanger, løvsanger

Km 63,80 – km 64,75 Sonnerup Byskov

Sangdrossel, gulspurv, løvsanger, bogfinke, solsort

Km 65,40 – km 68,00 Grevinde Skov

Løvsanger, sangdrossel, gulspurv, gråkrage, bogfinke, sortmejse, rødhals, kernebider, stor flagspætte, blåmejse, musvit, gærdesanger, havesanger, ringdue, solsort, fuglekonge, munk, tornsanger

Km 70,40 – km 72,10 Sofiedal Hestehave

Munk, gransanger, bogfinke, musvåge, gøg, ringdue, musvit, lundsanger, stær, nattergal, gærdesmutte, stor flagspætte, spætmejse

Km 72,58 – km 73,70 Haslev Orned

Gulspurv, ringdue, munk, bogfinke, solsort, løvsanger, musvit, blåmejse, gulbug, tornsanger, gransanger, havesanger, fasan, gråkrage, stor flagspætte, gærdesmutte, sortmejse, stær

Km 79,95 – km 82,00 Hesede Skov

Vibe, bogfinke, ringdue, løvsanger, tornsanger, rødhals, gråkrage, solsort, fasan, halemejse, musvit, sortmejse, gærdesmutte, munk, stor flagspætte, sortspætte, gøg, havesanger, kærsanger, stær, gulbug, nattergal, spætmejse, rødstjert, gransanger, gråand, husskade

Km 81,60 – km 83,00 Gødstrup Enge

Nattergal, kærsanger, grågås, vibe, blishøne, gøg, gråand, havørn, trane, rørdrum, rødrygget tornskade, engsnarre

Km 89,85 Holsted

Knopsvane, blishøne, gærdesanger



5.6 Overfladevand

5.6.1 Søer

Målsætninger I forslag til de kommende vandplaner er de danske søer målsat. Forslagene til Vandplaner var i november 2013 endnu ikke trådt i kraft, men forventes at være vedtaget, når anlægsarbejderne på banen Køge Nord-Næstved igangsættes. Målsatte søer skal opnå mindst god økologisk tilstand, som er fastlagt ud fra EU’s interkalibrering af nordeuropæiske søtyper. Problemstillingen vil ikke blive beskrevet yderligere i dette fagnotat, da der ikke er søer beliggende indenfor påvirkningsområderne fra anlægsaktiviteter på strækningen Køge Nord–Næstved.

5.6.2 Vandløb

Målsætninger Eftersom de foreløbige Vandplaner i november 2013 endnu ikke er trådt i kraft, så er Vandplanernes målsætningskrav for økologisk god tilstand ikke gældende i vandløbene. I stedet skal de miljømål, som er opstillet i Regionplanerne 2005, anvendes som udgangspunkt for vurderinger af påvirkningerne af den eksisterende og fremtidige tilstand i vandløbene, indtil Vandplanernes målsætninger træder i kraft. Typebetegnelserne for målsætningerne for vandløb udtrykkes forskelligt i Regionplanerne og Vandplanerne. De mål som tilnærmelsesvis er sammenlignelige i de to typer af planer vedrører mindstemålene for de opnåelige faunaklasser, som kan beskrives ved hjælp DVFI (Dansk Vandfauna Indeks) /42/42/. Vandløbstyper og målsætninger er sammen med mindstekrav til faunaklasser vist for Regionplanerne i Tabel 5Tabel 5 og Vandplanerne i Tabel 6Tabel 6. Forekomsten af forskellige faunaklasser anvendes ved bedømmelsen af vandløbenes biologiske tilstand. Ved bedømmelsen af den økologiske tilstand i vandløb indgår endvidere faunaklasserne 1, 2 og 3 som svarer til dårlig, ringe og moderat tilstand/potentiale. Der er ingen vandløb i Vandplanerne som er målsat indenfor disse faunaklasser.

Form



Tabel 5: Miljømålsætningerne for vandløb i Regionplanerne

I nogle vandløb anvendes tillige målsætningen B0 i Regionplanerne. Betegnelsen angiver, at vandløbet i perioder tørrer ud, og at en B målsætning ikke kan opretholdes, selvom vandkvaliteten i perioder med vandføring i vandløbet angiver, at en B-målsætning kan opnås.

Tabel 6: Miljømål for økologisk tilstand i vandløb i Vandplanerne

Som det fremgår af miljømålene for normale vandløb i Vandplanerne, skal vandløbene i fremtiden mindst kunne opfylde en målsætning, der svarer til faunaklasse 5. Kun for blødbundsvandløb er miljømålet faunaklasse 4. Målsætningerne for god økologisk tilstand i vandplanerne vil i fremtiden blive suppleret med målsætninger for den kemiske og fysiske tilstand. Kemisk og fysisk tilstand vil blive indekseret med de samme målsætningsbetegnelser som beskrevet for økologisk tilstand. De fysiske indeks er for nogle af vandløbene langs Køge–Næstved banen blevet beregnet/19/19/ og er vist i Tabel 8 Tabel 8. Målsætninger og tilstand Banestrækningen krydser 20 væsentlige vandløb, se Bilag 5Bilag 5. De to af vandløbene er rørlagte på lange strækninger i nogen afstand fra banen, og tre af vandløbene er rørlagte på længere strækninger tæt på banen.

Vandløbenes målsætninger og tilstand er beskrevet i

Målsætning Vandløb Faunaklasse (DVFI)

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5 B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk 5 B2 Laksefiskevand 5 B3 Karpefiskevand 5 (4) C Vandløb, som alene skal aflede vand 4 D Vandløb påvirket af spildevand 4 E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4

Målsætning Vandløb Faunaklasse (DVFI)

Høj tilstand Normal 7 God tilstand Normal 6 God tilstand Normal 5 God tilstand Blødbund 4 Højt potentiale Stærkt modificeret 5 Godt potentiale Stærkt modificeret 4 Godt potentiale Kunstig 4

FormArial

Formmed n

Form



Tabel 7 FormEfter:



Tabel 7 og Tabel 8Tabel 8 med udgangspunkt i de gældende Regionplaner for Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og HUR med tilhørende bilag /11/, /12/, /13/13/, /14/14/, /15/15/ og forslag til vandplaner for Køge Bugt og Smålandsfarvandet med tilhørende GIS kort /16/16/, /17/17/, /18/18/. I de to tabeller anvendes forkortelserne OS og NS for opstrøms og nedstrøms vandløbsstrækninger set i forhold til vandløbets passage af banen.

Form

Formpkt.



Tabel 7 I Tabel 7 er målsætningerne for vandløbene i Regionplanerne og Vandplanerne sammenholdt, og der er foretaget en beskrivelse af, hvorledes de er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven /1/1/. I Tabel 8Tabel 8 er vandløbenes tilstand suppleret med de fysiske indeks og en beskrivelse af mulighederne for dyrs passage af banen ved vandløbenes krydsning med banen. Vandløb 2-40 (unavngivet) i km 81,4, der er et tilløb til Dolberbæk, er bemærkelsesværdigt for vandløb på Sjælland, idet det er karakteriseret ved en god økologisk tilstand med faunaklasse 6 og målsat som næsten upåvirket med høj tilstand og faunaklasse 7. Vandløb 2-40 løber sammen med Dolberbæk sydøst for banen, umiddelbart før en rørlægning, der skal åbnes som en del af vandplanindsatsen. Der er krav om åbning af den rørlagte strækning af Tamosegrøften, der ligger umiddelbart op af banen i km 83,50. Tamosegrøften er det eneste af de vandløb der krydser banen, der har banketter, der tillader passage af landdyr langs vandløbet. Der er generelt gode passageforhold for fisk under banen, se Tabel 8Tabel 8, bortset fra de vandløb, der er påvirket af rørlægninger. Å-beskyttelseslinjer Som vist i Tabel 7Tabel 7 er flere af vandløbene udlagt med beskyttelseslinjer, som betyder, at der skal indhentes tilladelser til anlægsarbejder indenfor beskyttelseslinjerne. Beskyttelseslinjer berøres kun de steder, hvor vandløb passeres i forbindelse med opstilling af køreledningsmaster, se kapitel 7.

FormStave-



Tabel 7: Målsætninger og beskyttelse af vandløb omkring banen /9/, /10/, /11/,

/12/, /13/, /14/, /15/, /16/ og afrapporteringen af Natur og feltundersøgelser /19/19/

samt Danmarks Miljøportal /25/25/.

Vandløbsnavn Km Målsætning Regionplan

2005 (DVFI)

Målsætning Vandplan

20131

§ 3 beskyttet

ved krydsning

Å-beskyttel

ses linje

Ellebæk 52,15 - - Nej Nej Køge Å 54,20 B2 (5) God økologisk

tilstand (5) Ja Ja

Holmebækken ”Herfølge Å”

60,70 B1 (5) God økologisk tilstand (5)

Ja Nej

Tilløb t. Holmebækken (Kvl.151)

61,80 - - Ja Nej

Vedskølle Å 63,00 B1 (5) God økologisk tilstand (5)

Ja Nej

Kanderød Bæk (Bæk i Algestrup)

65,20 - Godt økologisk potentiale

Nej Nej

Stenkilde Bæk 67,97 B1 (5) God økologisk tilstand (5)

Ja Nej

Stenkilde Bæk, øvre løb (Tilløb til Stenkilde Bæk)


Ja Nej

VL 4-17 (Orned Bæk, øst for Sofiedal)

70,90 B0 (4) God økologisk tilstand OS bane, godt økologisk potentiale NS (5)

Nej Nej

Orned Bæk, øst for Haslev


Ja Nej

Troelstrup Bæk 76,35 B0 (4) God økologisk tilstand (5)

Ja Nej

Søbæk/ Møllebæk


Ja Nej

Suså 80,68 B2 (6) God økologisk tilstand (5)

Ja Ja

Vandløb 2-40 81,40 A (6) Høj økologisk tilstand (7) OS, godt økologisk potentiale (-) NS

Ja Nej

Dolberbæk 81,50 C God økologisk tilstand (5)

Nej Nej

Tamosegrøften (Tilløb til Gødstrup-Landbæk)

83,50 B1 God økologisk tilstand (5)

Nej Nej

Tilløb til Jydebæk

84,00 C - Nej Nej

Skidenrende 85,75 B3 Godt økologisk Potentiale

Ja Nej

Jydebæk 86,99 B2 God økologisk tilstand (5)

Ja Nej

Ellebækken 91,60 B1 Godt økologisk potentiale (-)

Nej Nej

1 Forslag til Vandplan 2013 er endnu ikke vedtaget (december 2013)

Form

Form



Tabel 8: Indsatsplaner og passageforhold i vandløb omkring banen i henhold til

Vandplanerne /14/, /15/, /16/ og Afrapporteringen af Natur og feltundersøgelser

/19/19/.

Vandløbsnavn Tilstand DVFI

Vandplan2 2013

Fysisk Indeks (OS)

Fysisk Indeks (NS)

Passageforhold

Ellebæk - - - Ingen Køge Å 4 Ikke

vurderet Ikke vurderet

Passage for fisk.

Holmebækken ”Herfølge Å”

4 Moderat Moderat Passage for fisk.

Tilløb t. Holmebækken (Kvl.151)

- - - -

Vedskølle Å 4 Moderat God-høj Passage for fisk. Kanderød Bæk (Bæk i Algestrup)

Ukendt (4 NS)

Moderat Moderat Ringe passage for fisk. Rørlagt op- og nedstrøms.

Stenkilde Bæk 4 God-høj God-høj Passage for fisk. Stenkilde Bæk, øvre løb (Tilløb til Stenkilde Bæk)


VL 4-17 (Orned Bæk, øst for Sofiedal)

Ukendt (4 OS og NS)

Moderat Ikke vurderet

Passage for fisk.

Orned Bæk, øst for Haslev


Troelstrup Bæk 5 Ikke vurderet

God-høj Ringe passage for fisk pga. lav vandstand. Rørlagt opstrøms.

Søbæk/ Møllebæk

3 Ringe-dårlig

Ringe-dårlig

Passage for fisk.

Suså 5 Moderat Moderat Passage for fisk. Vandløb 2-40 7 OS

ukendt NS God-høj God-høj Passage for fisk.

Dolberbæk Ukendt (4 OS)

Ikke vurderet

Moderat Passage for fisk.

Tamosegrøften (Tilløb til Gødstrup-Landbæk)

Ukendt 5 OS, 4 NS

God-høj Ikke vurderet

Passage for fisk. Tørre banketter til mindre landdyr.

Tilløb til Jydebæk - - - Rørlagt Skidenrende Ukendt

4 OS og NS Moderat Moderat Passage for de fleste

arter af fisk. Jydebæk 4 Moderat Moderat Passage for fisk. Ellebækken Ukendt

4 OS og NS Moderat Moderat Passage for fisk, dog ku

for mindre fisk ved den opstrøms underføring.

2 Forslag til Vandplan 2013 er endnu ikke vedtaget (december 2013)

Form



5.7 Særligt beskyttede arter

Særligt beskyttede arter betegner arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV /6/6/ og plante- og dyrearter fredet efter dansk lovgivning /34/34/.

5.7.1 Padder

Alle danske padder er fredede, men kun nogle af padderne er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der blev registreret seks arter af padder i umiddelbar nærhed af banen. De observerede bilag IV arter var: Springfrø og stor vandsalamander. Spidssnudet frø blev ikke fundet. I Bilag 3Bilag 3 er de registrerede forekomster af bilag IV arter vist på kort. Nedenfor i Tabel 9Tabel 9 er forekomsten af bilag IV padder indenfor undersøgelseskorridoren vist,

Tabel 9: Registrerede forekomster af bilag IV padder indenfor

undersøgelseskorridoren, se også Bilag 3Bilag 3

Kilometrering Bilag IV arter Km 56,20 Springfrø Km 56,70 Stor vandsalamander Km 56,70 Stor vandsalamander, springfrø Km 58,80 Springfrø Km 60,60 Springfrø Km 61,00 Springfrø Km 61,10 Springfrø Km 60,80 Springfrø Km 62,70 Springfrø Km 64,00 Stor vandsalamander, springfrø Km 64,40 Stor vandsalamander, springfrø Km 64,50 Stor vandsalamander, springfrø Km 64,50 Stor vandsalamander, springfrø Km 56,15 Springfrø Km 67,70 Stor vandsalamander, springfrø Km 68,00 Springfrø Km 68,20 Springfrø Km 68,65 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,10 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,50 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,60 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,80 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,95 Stor vandsalamander Km 70,00 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,30 Springfrø Km 69,60 Stor vandsalamander, springfrø Km 69,80 Springfrø Km 69,05 Springfrø Km 70,25 Springfrø Km 70,55 Stor vandsalamander, springfrø Km 70,80 Springfrø Km 70,20 Springfrø Km 71,05 Springfrø Km 71,95 Springfrø Km 72,55 Springfrø Km 73,70 Springfrø Km 76,57 Stor vandsalamander, springfrø

FormStave-

Form

FormArial

FormFed



Kilometrering Bilag IV arter Km 77,98 Springfrø Km 79,18 Stor vandsalamander, springfrø Km 79,18 Stor vandsalamander, springfrø Km 79,40 Stor vandsalamander, springfrø Km 79,60 Springfrø Km 79,78 Stor vandsalamander, springfrø Km 80,30 Springfrø Km 80,35 Stor vandsalamander, springfrø Km 80,45 Springfrø Km 80,75 Springfrø Km 80,80 Springfrø Km 80,80 Springfrø Km 86,60 Springfrø Km 87,90 Springfrø Km 81,35 Springfrø Km 81,78 Springfrø Km 81,80 Springfrø Km 88,17 Springfrø Km 88,50 Springfrø Km 88,55 Springfrø Km 83,97 Springfrø Km 86,80 Stor vandsalamander, springfrø Km 87,30 Stor vandsalamander, springfrø Km 87,60 Stor vandsalamander, springfrø Km 87,78 Stor vandsalamander, springfrø Km 88,50 Stor vandsalamander Km 79,07 Stor vandsalamander, springfrø Km 84,00 Springfrø Km 88,20 Springfrø

5.7.2 Krybdyr

En række lokaliteter er undersøgt for forekomster af markfirben, herunder samtlige lokaliteter omkring de eksisterende broer som skal omlægges. Der er kun fundet markfirben på én lokalitet nær Holme-Olstrup ved Landevejen (km 85,50), se Bilag 3Bilag 3. En række andre undersøgte lokaliteter er vurderet som uegnede for markfirben, blandt andet på grund af tilgroning. Flere steder blev der observeret almindeligt firben.

5.7.3 Fugle

Der er kun fundet beskyttede fuglearter ved to af de otte undersøgte fuglelokaliteter. De fundne arter er beskyttede af bilag I i fuglebeskyttelsesdirektivet og benævnes bilag I-arter, se Tabel 10Tabel 10.

FormArial



Tabel 10: Forekomst af bilag I fuglearter langs banen

Km 79,95 – km 82,00 Hesede Skov

Sortspætte

Km 81,60 – km 83,00 Gødstrup Enge

Havørn, trane, rørdrum, rødrygget tornskade, engsnarre

Observationerne af bilag I-arterne i Gødstrup Enge blev gjort nordvest for Gødstrup Engsø og dermed udenfor undersøgelseskorridoren i en relativ stor afstand fra banestrækningen. Der er dog egnede levesteder for rødrygget tornskade på sydsiden af Engsøen nær banestrækningen, og det er sandsynligt, at den også kan optræde her. Sortspætte er den eneste bilag I art, som er set krydsende jernbanen. Der er et egnet levested for arten tæt på jernbanen, og det er sandsynligt, at den krydser banen jævnligt.

5.7.4 Flagermus

Flagermusene langs strækningen er undersøgt på en række udvalgte lokaliteter, se Bilag 4Bilag 4 og Tabel 11 Tabel 11. I alt er der fundet syv arter i området omkring banen. Seks af disse er almindeligt forekommende arter, mens bredøret flagermus er klassificeret som truet på både den danske /37/37/ og den europæiske rødliste /38/38/. Alle flagermus er beskyttede af habitatdirektivets bilag IV, og det er ikke tilladt at påvirke raste- og yngleområder negativt. De flagermusarter der er fundet langs banen har deres raste og ynglesteder i huse og andre bygninger samt i ældre træer med spættehuller, sprækker og løstsiddende bark.

Tabel 11: Undersøgte lokaliteter og fund af flagermus

Kilometrering Lokalitet Flagermusarter Km 55,30 Krydsning Egøjevej Flagermus (ubestemt.) Km 56,10 – km 56,30

Krydsning Hastrupvej Dværgflagermus Troldflagermus

Km 57,40 Krydsning Vordingborgvej/Gammel Hastrupvej

Flagermus (ubestemt)

Km 58,40 – km 59,50

Herfølge, langs Bjergvej Myotis art (ubestemt) Dværgflagermus Troldflagermus, Sydflagermus, Bredøret flagermus

Km 60,70 Vandløb ved Søhuse Flagermus (ubestemt) Km 61,20 – km 61,80

Ankerstræde/Østerlund Skov Dværgflagermus Troldflagermus Sydflagermus, Bredøret flagermus

Km 62,40 Krydsning Sæddervej Flagermus (ubestemt) Km 63,70 – km 64,70

Sonnerup Byskov Brunflagermus Dværgflagermus

FormArial

Form

Form

FormDansk



Kilometrering Lokalitet Flagermusarter Troldflagermus Sydflagermus

Km 65,50 – km 68,00

Grevindeskov Myotis art (ubestemt) Brunflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Bredøret flagermus (Langøret flagermus)

Km 69,60 – km 69,80

Kværrede Vænge Myotis art (ubestemt) Dværgflagermus Troldflagermus Sydflagermus Bredøret flagermus

Km 69,80 Krydsning Ty Hastrupvej Dværgflagermus Ingen direkte kontakt med banen

Torpeskov Dværgflagermus Troldflagermus Langøret flagermus Bredøret flagermus

Km 72,10 – km 71,60

Sofiedal Hestehave Vandflagermus Myotis art (ubestemt) Brunflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Bredøret flagermus (Langøret flagermus)

Km 72,00 Krydsning Terslev Skolevej Flagermus (ubestemt) Km 72,40 – km 73,60

Haslev Orned Myotis art (ubestemt) Dværgflagermus Bredøret flagermus (Langøret flagermus)

Km 78,40 Krydsning Skuderløsevej i Bråby Stationsby

Ingen aktivitet registreret

Km 80,60 – km 81,20

Hesede Skov Myotis art (ubestemt) . Brunflagermus Dværgflagermus Troldflagermus Sydflagermus Bredøret flagermus (Langøret flagermus)

Ingen direkte kontakt med banen

Gødstrup Brunflagermus Dværgflagermus Sydflagermus

Km 81,50 Krydsning grusvej (Ravnstrupvej)


Km 82,00 Tidl. krydsende, nu nedlagt markvej


Km 83,40 – km 83,80

Ravnstrup Myotis art (ubestemt) Brunflagermus Dværgflagermus Sydflagermus

Km 87,20 Krydsning Stendyssevej øst for Næstved


Km 88,10 – km 88,40

Kalby Ris/Øverup Krog Myotis art (ubestemt) Dværgflagermus Sydflagermus

Km 90,80 Ved banen i østlig udkant af Næstved

Brunflagermus Dværgflagermus Myotis art (ubestemt)



Forekomsten af bredøret flagermus langs banen er bemærkelsesværdig, se Figur 1Figur 1, da arten, ifølge Dansk Pattedyr Atlas /32/32/, kun er kendt fra meget få lokaliteter på Sjælland. Nærmeste kendte lokalitet for arten er forud for denne kortlægning Vallø Slotspark, der ligger ca. 5 km øst for banen /39/39/.

Figur 1: Udbredelse af bredøret flagermus, langs banen /9/9/, /10/10/, /25/25/.

Bredøret flagermus er knyttet til skovrige områder med landskaber, hvori der indgår mange levende hegn, som arten hyppigt bruger som ledelinjer i landskabet. Arten findes i Danmark udelukkende med små bestande på Sydsjælland, Møn, Lolland, Falster og Langeland og nu også spredt på Midt/Østsjælland. Mange af de registrerede flagermus krydser ifølge kortlægningen banen og flere steder fungerer banen også som en vigtig ledelinje for især de mindre arter af flagermus, se Bilag 4Bilag 4.

Form

Form

Form

Form

Form



5.7.5 Hasselmus

Der er i perioden 1980-2000 registreret fund af Hasselmus i Hesede Skov (km 79,95–km 82,00) /32/32/. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA er arten blevet eftersøgt på en enkel lokalitet i Hesede Skov på et tidspunkt i løbet af 2000-2005 uden resultat.

5.7.6 Fredede planter

Der er en række sjældne plantearter, der er fredede i Danmark /34/34/. Der er registreret en forekomst af den fredede maj-gøgeurt i en mose nær banen ved km 71,00.

5.8 Natura 2000

Banestrækningen passerer eller ligger tæt på flere Natura 2000 områder, se Bilag 2Bilag 2 og Figur 2Figur 2. Banestrækningen krydser habitatområde H194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen ved Hesede skov. Derudover passerer den fuglebeskyttelsesområde F91 Holmegårds Mose og Porsmose i en afstand af ca. 100 m, habitatområde H146 Rådmandshave i en afstand af ca. 250 m, habitatområde H131 Køge Å i en afstand af ca. 600 m, habitatområde H130 Ølsemaglestrand og Staunings Ø i en afstand af ca. 900 m, habitatområde H145 Holmegårdsmose i en afstand af ca. 2.200 m og fuglebeskyttelsesområdet F101 Søer ved Bregentved og Gisselfeld i en afstand af ca. 2.800 m.

Form

Form



Figur 2: Natura 2000 områder i nærheden af jernbanen mellem Køge Nord og

Næstved.

På grund af den store afstand til habitatområde H145 Holmegårdsmose og fuglebeskyttelsesområde F101 Søer ved Bregentved og Gisselfeld behandles de to områder ikke yderligere. Habitatområde H146 Rådmandshave vurderes ikke videre i forbindelse med dette projekt. Gennemførelsen af projektet på strækningen nær habitatområdet indebærer kun elektrificering, og habitatområdet vurderes ikke at blive påvirket, da påvirkningerne i så fald skulle ske gennem et 250 m tætbebygget byområde. Det samme gør sig gældende for H130 Ølsemaglestrand og Staunings Ø der er ca. 900m fra projektstrækningen, tværs igennem Køge by.

5.8.1 Natura 2000. Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen

Habitatområde nr. 194 omfatter Susåen over en strækning på omkring 85 km fra lidt vest for Rønnede til midt i Næstved by og dækker et samlet areal på 4.084 ha. På en stor del af strækningen er det kun selve vandløbet, der er



udpeget som Natura 2000-område /35/35/, se Figur 2Figur 2 og Bilag 2Bilag 2. Susåen er Sjællands længste vandløb og åen er meget vandrig. Åen har biologisk og landskabelig værdi og fungerer som økologisk spredningskorridor. Oplandet er præget af både intensivt udnyttede jordbrugsarealer og mere ekstensivt udnyttede arealer, som eksempelvis ferske enge. Susåen gennemstrømmer midtvejs i sit løb Tystrup-Bavelse søerne. Habitatområdets tilstand og status Habitatområdet er udpeget for at beskytte en række dyrearter og naturtyper som angivet i udpegningsgrundlaget, se nedenstående Tabel 12Tabel 12.

Tabel 12: Naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde

H194. * angiver prioriterede naturtyper eller arter /35/35/.

Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. H194 Naturtyper: *Indlandssalteng (1340) Urtebræmme (6430)

Søbred med småurter (3130) *Avneknippemose (7210) Kransnålalge-sø (3140) *Kildevæld (7220) Næringsrig sø (3150) Rigkær (7230) Brunvandet sø (3160) Bøg på mor (9110) Vandløb med vandplanter (3260) Bøg på muld (9130) Å-mudderbanke (3270) Ege-blandskov (9160) Kalkoverdrev *orkidéer (6210) *Skovbevokset tørvemose

(91D0) *Surt overdrev (6230) *Elle- og askeskov (91E0) Tidvis våd eng (6410)

Arter: Sumpvindelsnegl (1016) Pigsmerling (1149) Tykskallet malermusling (1032) Stor vandsalamander

(1166) Bæklampret (1096)

Susåen har en udbredt forekomst af pigsmerling og spredte forekomster af tykskallet malermusling. De udpegede arters udbredelse i Danmark er begrænset. Deres levesteder skal beskyttes. Det samme gælder for de prioriterede naturtyper. Trusler Trusler mod områdets naturværdier /35/35/ er arealreduktion og fragmentering, næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, uhensigtsmæssig drift, hindring af landskabsdynamik og invasive arter. Der er for få vandløbsstrækninger med egnede levesteder/vandkvalitet for tykskallet malermusling og bæklampret. Spredningsmulighederne for pigsmerling er desuden begrænset af fysiske spærringer i vandløbet som f.eks. vandmøller.

Form

Form

Form



De fleste naturtyper på udpegningsgrundlaget modtager allerede mere næringsstof fra atmosfæren, end de forventes at kunne tåle. Udledning af næringsstoffer til vandløbssystemet via grøfter og dræn udgør en trussel for alle vandnaturtyperne samt de terrestriske naturtyper: kildevæld, rigkær, tidvis våd eng, avneknippemose og urtebræmmer. En væsentlig trussel mod tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret er endvidere belastning af vandløbet med organisk stof som følge af spildevandsudledninger. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en akut trussel flere steder. Det gælder især Natura 2000-områdets østlige mosekompleks. Årsagen er dræning og næringstilførsel samt ændret eller ophørt drift af området. En tiltagende tilgroning vil udgøre en trussel for fuglearten engsnarre. Naturtyperne søbred med småurter, å-mudderbanke og tidvis våd eng er afhængige af en naturlig, periodevis vandstandsændring, hvorved vandstandsregulering vil udgøre en trussel. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges for eksempel ved mekanisk bearbejdning af jordbunden. For engsnarre er høslæt på uhensigtsmæssige tidspunkter en trussel, fordi engsnarren har unger på de traditionelle høslæts- og høsttidspunkter. Hårdhændet vedligeholdelse er en trussel mod naturtypen vandløb med vandplanter og arterne pigsmerling og tykskallet malermusling. Hindring af vinteroversvømmelser af enge langs Susåen forringer levesteder og fourageringsmuligheder for engsnarre, mosehornugle og sangsvane. Invasive arter findes flere steder i området. Største problem er kæmpebjørneklo og rød hestehov, som er vidt udbredt langs Susåen. Mink konstateres jævnligt i området og er til skade for de mange ynglende vandfugle /35/35/.

5.8.2 Natura 2000. Holmegårds Mose og Porsmose

Fuglebeskyttelsesområde F91 består af moseområderne Holmegårds Mose, Gammellung, Tuerne og Porsmosen. Der er delvis sammenfald mellem fuglebeskyttelsesområdet og habitatområderne H145 og H194 /35/35/, se Bilag 2Bilag 2 og Figur 2Figur 2. Fuglebeskyttelsesområdets tilstand og status Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte en række fuglearter som fremgår af udpegningsgrundlaget, se nedenstående Tabel 13Tabel 13.

Tabel 13: Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet /35/35/.

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F91 Fugle: Sangsvane (rastende) Mosehornugle (ynglende)

Form

Form

FormArial



Rørhøg (ynglende) Sædgås (ynglende) Engsnarre (ynglende)

I dette fuglebeskyttelsesområde yngler engsnarre, trane, sortspætte og – mere ustadigt – mosehornugle. Sortspætte og trane er ikke med på områdets udpegningsgrundlag. Af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget har engsnarre i de seneste år været inde i en fremgang på nationalt plan. Blandt trækfuglene på udpegningsgrundlaget har (taiga) sædgås i de seneste år haft en tilbagegang på nationalt plan. Trusler For engsnarre er drift i form af høslæt på uhensigtsmæssige tidspunkter en trussel, fordi engsnarren har unger på de traditionelle høslæts- og høsttidspunkter. Hindring af vinteroversvømmelser af enge langs Susåen forringer levesteder og fourageringsforhold for engsnarre, mosehornugle og sangsvane. Der konstateres jævnligt mink i området. Mink er et problem i forhold til jordrugende ynglefugle. Rørhøg og muligvis også mosehornugle er sårbare overfor forstyrrelser på deres ynglepladser /35/35/.

5.8.3 Natura 2000. Køge Å

Natura 2000 området Køge Å strækker sig fra Køge by og vest på til nord for Bjæverskov. Området dækker et areal på næsten 60 ha og udgøres hovedsagelig af Køge Å, men indeholder også en del af de lave enge, der ligger ned til åen /36/36/, se Figur 2Figur 2 og Bilag 2Bilag 2. Køge Å løber gennem et meget varieret landskab - fra intensivt dyrket landbrugsland, over lave fugtige enge og større skove - for til sidst at løbe gennem Køge by inden den munder ud i Køge Bugt. Det sidste stykke af åen, hvor den løber gennem Køge, er ikke en del af habitatområdet. Habitatområdets tilstand og status Området er primært udpeget for at beskytte fisken pigsmerling, vandplanterne i åen, urtevegetationen langs åen samt elle- og askeskove langs vandløbet. Se habitatområdets udpegningsgrundlag i Tabel 14Tabel 14.

Tabel 14: Naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde

H131. * angiver prioriteret naturtype eller art /36/36/.

Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. H131 Naturtyper: Næringsrig sø (3150) Urtebræmme (6430)

Vandløb med vandplanter (3260) *Elle- og askeskov (91E0) Å-mudderbanke (3270)

Form

Form

Form



Arter: Pigsmerling (1149) Pigsmerling er fundet flere steder i Køge Å og vurderes at være forholdsvis talrig. Udbredelsen af vandplanter i åen er ikke kortlagt, men det er sandsynligt, at hele Køge Å kan betegnes som et vandløb med vandplanter. I habitatområdet findes godt 6 km bræmmer langs Køge Å med høj urtevegetation. Trusler Næringsstofbelastning udgør en trussel både for selve Køge Å og for elle- og askeskove langs åen. Vandføringen i Køge Å varierer meget med årstiden og kan i perioder være meget lav. Intensiv skovdrift kan forringe eller ødelægge skovnaturtyperne. Den invasive art, kæmpe-bjørneklo, forekommer mange steder langs Køge Å og tilgrænsende arealer. Kæmpe-bjørneklo er en trussel mod bevarelse af urtebræmmerne /36/36/.

Form


Konsekvensvurdering for Natura 2000

6 Konsekvensvurdering for Natura 2000

De påvirkninger fra projektet, der vil kunne forekomme i anlægsfasen er knyttet til anlæg af arbejdspladser, spildhændelser, jordarbejder, kørsel og lignende på arealer nær Natura 2000-områderne. Der er ikke identificeret negative påvirkninger af Natura 2000-områderne i driftsfasen. En overgang fra dieseldrevne lokomotiver til eldrevne lokomotiver vurderes at have en generel positiv effekt på miljøet nær banen - også i Natura 2000-områderne.

6.1 H194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen


Banestrækningen krydser Susåen i km 80,70. Susåen er udpeget som Natura 2000-område. Natura 2000-området omfatter på banestrækningen kun selve vandløbet. Aktuelle påvirkninger af Susåen vurderes at kunne ske under etableringen af køreledningsmaster eller ved rydning af træer langs banen nær vandløbet. Der vil under arbejdet kunne forekomme spildhændelser af f.eks. olie eller jord til vandløbet. Det nærmeste arbejdsareal er 2.300 m nord for Susåen, og vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-området. Afværgeforanstaltninger Der opstilles krav om, at der ikke må udføres jordarbejder eller opstilles køreledningsmaster inden for 3 m fra selve åløbet. Overholdelse af afstandskravet vil sikre Natura 2000-området mod påvirkningen gennem spildhændelser og udvaskning af jord fra gravearbejdet i forbindelse med opstilling af køreledningsmaster i forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen. Skal der ryddes træopvækst ved vandløbet, skal dette ske manuelt og under hensyntagen til vandløbet og dets brinker. Konsekvenser Der vurderes ikke at være sammenhæng mellem Natura 2000-områdets kendte trusler og de potentielle påvirkninger i forlængelse af projektet. Påvirkningerne er meget lidt sandsynlige og vil blive undgået med god entreprenørpraksis.




For større dyr vil baneanlægget kunne repræsentere en barriere med risiko for påkørsel. På banen Køge Nord - Næstved vil det kun vanskeligt kunne forhindres gennem traditionelle afværgeforanstaltninger med etablering af faunapassager, ledehegn og faunabroer. Banen ligger over lange strækninger i terræn eller på meget lav dæmning, som kan passeres af større dyr uden vanskeligheder, og uden at banen fungerer som en barriere. Der introduceres ikke nye kritiske baneafsnit på baneprojektet, som angiver, at etableringen af afværgeforanstaltninger til sikker passage af banen vil have nogen reducerende effekt på påkørselsrisikoen ved højere hastigheder. En hastighedsopgradering af banen i tilknytning til elektrificeringen, vil ikke ændre på den konsekvensvurdering for natura 2000 området der er udarbejdet for selve elektrificeringsprojektet jf. afsnit 6.1.1.

6.2 H131 Køge Å


Banestrækningen passerer forbi Natura 2000 området, Køge Å i km 54,20. Da anlægsarbejdet kommer til at foregå 600 m. nedstrøms Natura 2000-området vurderes det, at spildhændelser og arbejde på vandløbsnære arealer ikke kan påvirke Natura 2000-området. Den nærmeste arbejdsplads anlægges ca. 1.200 m fra Natura 2000-området i forbindelse med en sporsænkning under broen ved Søndre Viaduktvej. Afværgeforanstaltninger Der foreslås ingen afværgeforanstaltninger pga. arbejdsområdets afstand til og placering nedstrøms Natura 2000 området. Konsekvenser Projektet vurderes ikke at kunne medføre negativ påvirkning på Natura 2000-området.


En hastighedsopgradering af banen i tilknytning til elektrificeringen, vil ikke ændre på den konsekvensvurdering for Natura 2000 området der er udarbejdet for selve elektrificeringen jf. afsnit 6.2.1



6.3 F91 Holmegårds Mose og Porsmose


Banestrækningen passerer tæt forbi fuglebeskyttelsesområdet på strækningen ca. km 82,00 – km 83,00. Påvirkning fra projektet vil kunne ske ved støjpåvirkning i anlægsfasen. Nærmeste arbejdsplads er ved km 83,73 Ravnstrupvej, hvor der skal etableres en ny bro. Denne arbejdsplads er ca. 400 m fra fuglebeskyttelsesområdet, og aktiviteterne kan være støjende i den periode anlægsarbejdet pågår. Afværgeforanstaltninger På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er de to forstyrrelsesfølsomme fugle, rørhøg og mosehornugle /35/35/. De to arter er i feltundersøgelserne ikke fundet i nærheden af banestrækningen. Sammenholdt med, at en eventuel påvirkning fra anlægsarbejdet vil være af mindre omfang og relativt kortvarigt, vurderes der ikke at være nogen væsentlig påvirkning af arter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Der foreslås derfor ingen afværgeforanstaltninger. Konsekvenser Projektet vurderes ikke at have nogen negativ påvirkning på Natura 2000-området.


En hastighedsopgradering af banen i tilknytning til elektrificeringen, vil ikke ændre på den konsekvensvurdering for Natura 2000 området der er udarbejdet for selve elektrificeringsprojektet jf. afsnit 6.3.1.

Form


Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger

7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger

7.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen

Miljøpåvirkningerne gennemgås for elektrificeringsprojektet, herunder alternative løsninger for en række af broerne samt for Hastighedsopgraderingen. Under miljøpåvirkninger i anlægsfasen medtages kun de påvirkninger, som vil forekomme midlertidigt. Der er ingen målsatte søer beliggende indenfor undersøgelseskorridoren eller indenfor de forventede påvirkningsområder i tilknytning til anlægsaktiviteter. Der er ingen vandløb som påvirkes i forbindelse med planlagte bro-/vejomlægninger eller i forbindelse med bane-/sporarbejder. Kun ved opsætning af køreledningsmaster, hvor banen passerer over vandløb, kan der ske mindre påvirkninger, men sandsynligheden, for at det vil ske, er lille. Påvirkninger af overfladevand behandles således kun forbigående i forbindelse med vurderingen af påvirkninger og afværgeforanstaltninger Detaljekort med arbejdsområder, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med elektrificering, er vist i Bilag 6. Detaljekort med arbejdsområder, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med alternativer, er vist i Bilag 7. Detaljekort med arbejdsområder, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med hastighedsopgradering, er vist i Bilag 8.


Miljøpåvirkninger i elektrificeringens anlægsfase vil kunne ske gennem rydning af træer samt ved inddragelse af beskyttede naturarealer og påvirkning af beskyttede plantede og dyrearter. Der er ikke identificeret arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 naturtyper, jf. afsnit 5.1, der påvirkes i forbindelse med elektrificeringen. Ligeledes er der heller ikke identificeret arealer med forekomster af padder, der direkte påvirkes i forbindelse med elektrificeringen.



Fredskov I forbindelse med anlægsarbejdet lægges der midlertidigt beslag på ca. 0,1 ha fredskov til etablering af arbejdspladser, se Tabel 15Tabel 15. Ved arealinddragelsen ryddes eksisterende fredskov, der i nogle tilfælde rummer flagermusegnede træer.

Tabel 15: Oversigt over fredskovsarealer der skal ryddes i forbindelse med

midlertidig ekspropriation af arealer til anlægsarbejder ved broer og veje.

Kilometrering Type Midlertidig ekspropriation (m2)

55,18 Plantebælte 57 55,18 Plantebælte 29 55,20 Plantebælte 110 55,70 Plantebælte 94 56,20 Plantebælte 46 57,40 Plantebælte - 58,35 Plantebælte 138 58,45 Skov 51 62,05 Plantebælte 46 62,35 Plantebælte 44 68,35 Plantebælte 178 68,50 Plantebælte 49 68,55 Plantebælte 143 72,05 Plantebælte 41 75,82 Plantebælte 65

SUM 1.091

Skovbyggelinjer Anlægsarbejderne og de dertil hørende arbejdspladser vil midlertidigt overskride fire eksisterende skovbyggelinjer. Det gælder:

Arbejdsplads ved Sæddervej. Arbejdsplads ved Tollerødvej. Arbejdsplads ved Hastrupvej. Arbejdsplads ved Terslev Skolevej.

Skovbyggelinjer er vist i Bilag 1 NaturBilag 1 Natur Vandløb Hvis der udføres jordarbejder i forbindelse med etablering af køreledningsmaster nær vandløb kan der ske en negativ påvirkning gennem spildhændelser med f.eks. jord eller olie. Hvis der skal ryddes træopvækst nær vandløb med maskinel kan der ske skader på vandløbsbrinken. Habitat for markfirben Ved banens krydsning med Landevejen i Holme Olstrup (km 85,56) skal der foretages en sporsænkning af banen. I den forbindelse etableres en midlertidig arbejdsplads med adgangsvej. Arbejdspladsen anlægges nedenfor en vejskråning, som er levested for markfirben.



Beskyttelse af bilag IV padder Der er arbejdspladser, som etableres tæt på vådområder, hvor der er registreret bilag IV arter. Jordbehandling, kørsel med store maskiner og andre arbejdspladsaktiviteter kan udgøre en risiko for padder, som bevæger sig mellem forskellige lokaliteter. Det gælder

Arbejdsplads ved Terslev Skolevej Arbejdsplads ved Ty Hastrupvej Arbejdsplads ved Ravnstrupvej Arbejdsplads ved Landevejen

Registreringen af beskyttede padder og lokaliseringen af arbejdspladser er vist i Bilag 3 Krybdyr og padderBilag 3 Krybdyr og padder

Alternativer

I forbindelse med udskiftningen af broerne og omlægning af krydsende veje har Banedanmark været i dialog med de berørte kommuner. Man er i den forbindelse blevet enige om at undersøge en række alternative bro-/vejløsninger i Køge og Faxe Kommuner jf. afsnit 4.1. Køge Kommune I Tabel 16Tabel 16 er vist de fredskovarealer der berøres midlertidigt i henholdsvis elektrificeringens bro-/vejløsninger og alternativets bro-/vejløsninger i Køge Kommune.

Tabel 16: Oversigt over midlertidigt berørte fredskovsarealer ved valg af den

alternative bro/vej-løsning i Køge Kommune, sammenlignet med de fredskovsarealer

der berøres midlertidigt ved grundløsningerne.

Bro Midlertidigt nedlagt fredskov

Grundløsning m2

Alternativ m2

Egøjevej km 55,33

176 0

Orkestervej (nordlig og sydlig løsning), km 55,8

0 1995

Hastrupvej, km 56,21

132 287

Sum 308 2282

Den alternative løsning i Køge medfører ændringer i påvirkningerne af fredskov under anlægsfasen, se Tabel 16Tabel 16. Ved gennemførelse af alternativet i Køge skal der eksproprieres yderligere ca. 0,2 ha fredskov midlertidigt, sammenlignet med grundløsningerne.



Faxe Kommune Alternativerne i Faxe kommune medfører kun mindre ændringer i mængden af fredskov, der påvirkes i anlægsfasen, se Tabel 17Tabel 17.

Tabel 17: Oversigt over midlertidigt berørte fredskovsarealer ved valg af alternative

bro/vej-løsninger i Faxe Kommune, sammenholdt med de fredskovsarealer der berøres

ved grundløsningerne.

Midlertidigt nedlagt fredskov

Bro Grundløsning m2

Alternativ m2

Ty-Hastrupvej, km 69,8

0 0

Terslev Skolevej, km 72,04

30 30

Teestrupvej, km 75,85

42 46

Skuderløsevej, km 78,39

0 0

Sum 72 76

Ved gennemførelse af samtlige alternativer i Faxe Kommune skal der midlertidigt eksproprieres samme areal fredskov som for grundløsningerne.


De arealer der berøres midlertidigt i forbindelse med hastighedsopgraderingen ligger inden for de arealer, der inddrages til elektrificeringen. Der forekommer derfor ikke yderligere miljøpåvirkning, end dem der er behandlet i afsnit om elektrificering.

7.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen


Genplantning af fredskov De fredskovsarealer der påvirkes midlertidigt i anlægsfasen ved elektrificering, uanset valg af broløsning, genetableres. Foruden genplantning af træer på de midlertidigt eksproprierede arealer, se Tabel 15Tabel 15, etableres erstatningsskov svarende til 200 % af den midlertidigt nedlagte fredskov. For yderligere information om erstatning af fredskovsarealer henvises til fagnotat om arealbehov og el-driftservitut /40/40/.

Form



Fældning af flagermusegnede træer Fældning af flagermusegnede træer og træer med spættehuller, må kun finde sted i perioden 1. september til 31. oktober, for at undgå drab på flagermus med unger eller flagermus i vinterhi. Skovbyggelinjer Der indhentes midlertidige tilladelser til overskridelse af skovbyggelinjer for:

Arbejdsplads og arealer ved Sæddervej. Arbejdsplads og arealer ved Tollerødvej. Arbejdsplads og arealer Hastrupvej. Arbejdsplads og arealer Terslev Skolevej.

Vandløb Der opstilles krav om, at der ikke må udføres jordarbejder eller opstilles køreledningsmaster inden for 3 m fra vandløb. Overholdelse af afstandskravet vil sikre vandløb mod påvirkning gennem spildhændelser og udvaskning af jord fra gravearbejdet i forbindelse med opstilling af køreledningsmaster. Hvis der skal ryddes træopvækst ved vandløbet, skal dette ske manuelt og under hensyntagen til vandløbet og dets brinker. Habitat for markfirben Arbejdsplads ved Landevejen ved 85,56 km etableres tæt på en vejskråning, som er levested for markfirben. Såfremt det ikke i forbindelse med detailplanlægningen er muligt at finde en anden placering eller at foretage en forlægning af arbejdspladsen i større afstand fra vejskråningen, skal arbejdspladsen afgrænses tydeligt mod vejdæmningen med et midlertidigt paddehegn i hele arbejdspladsens længde. Dertil anbefales det, at opsætte et højere midlertidigt hegn langs paddehegnet, for at markere placeringen af paddehegnet, som kan være nemt at overse fra en entreprenørmaskine.

7.2.2 Hastighedsopgraderingen

Der er ikke behov for andre afværgeforanstaltninger i forbindelse med hastighedsopgraderingen udover dem, der er beskrevet i afsnit om elektrificeringen.

7.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen


Der vurderes ikke at forekomme væsentlige negative konsekvenser for naturforholdene i anlægsfasen i forbindelse med elektrificeringen eller de undersøgte grundløsninger og alternativer, såfremt ovenstående afværgeforanstaltninger etableres.




Gennemføres en hastighedsopgradering samtidigt med elektrificeringen, vil konsekvensvurderingen være som for elektrificeringen.


Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger

8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger

8.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen

Miljøpåvirkningerne gennemgås for henholdsvis Elektrificeringen og Hastighedsopgraderingen. Under miljøpåvirkninger er medtaget de påvirkninger, som vil være permanente. Der er ingen målsatte søer eller vandhuller beliggende indenfor undersøgelseskorridoren eller indenfor de forventede påvirkningsområder i tilknytning til drift af den fremtidige bane og nye veje. Der er ingen vandløb som vil blive påvirket anderledes end i dag. Påvirkninger af overfladevand behandles således kun forbigående. Detaljekort over bro-, bane- og vejarealer, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med grundløsningerne er vist i Bilag 6. Detaljekort over bro-, bane- og vejarealer, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med alternativer er vist i Bilag 7. Detaljekort over bro-, bane og vejarealer, som vil kunne påvirke naturforholdene i forbindelse med hastighedsopgradering er vist i Bilag 8.

8.1.1 Elektrificeringen

Elektrificering af jernbanen vil kunne påvirke miljøet som følge af opstilling af køreledningsmaster, inddragelser af arealer i forbindelse med de nye anlæg (broer og veje). Det kan resultere i rydning af træer samt inddragelse af beskyttede naturarealer og påvirkning af beskyttede plante- og dyrearter. Der er ikke identificeret arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 naturtyper, jf. afsnit 5.1, der påvirkes permanent i forbindelse med elektrificeringen. Ligeledes er der heller ikke identificeret arealer med forekomster af padder, der direkte og permanent påvirkes i forbindelse med elektrificeringen. Fredskov Bro-/vejanlæg, bane og vejskråninger I forbindelse med driftsfasen lægges der permanent beslag på ca. 0,24 ha fredskov til bro- og vejanlæg samt bane- og vejskråninger, se Tabel 18Tabel 18.



Tabel 18: Oversigt over fredskovsarealer der skal ryddes i forbindelse med

ekspropriation af arealer til anlægsarbejder ved broer og veje.

Kilometrering Type Permanent ekspropriation

(m2)

55,18 Plantebælte 47 55,18 Plantebælte 5 55,20 Plantebælte 12 55,70 Plantebælte 183 56,20 Plantebælte 179 57,40 Plantebælte 57 58,35 Plantebælte 300 58,45 Skov 86 62,05 Plantebælte 87 62,35 Plantebælte 136 68,35 Plantebælte 548 68,50 Plantebælte 66 68,55 Plantebælte 393 72,05 Plantebælte 70 75,82 Plantebælte 275

SUM 2.400

El-driftservitutten I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen pålægges naboejendomme til banen en permanent el-driftsservitut. El-driftsservitutten lægger permanente restriktioner på bevoksningen med hensyn til højde og afstand til køreledningsanlægget. I denne forbindelse ryddes der fredskov nær banearealet for at overholde el-driftsservitutten i en afstand af 10 m fra spormidten. For yderligere informationer om el-driftsservitutten henvises til Fagnotat arealbehov og el-driftservitut /40/40/. Der ryddes i alt ca. 5,8 ha fredskov af hensyn til el-driftsservitutten langs hele banestrækningen, se Tabel 19Tabel 19. Det samlede påvirkede fredskovareal som ejes af Banedanmark udgør ca. 2 ha, se fagnotat om arealbehov og el-driftservitut /40/40/.

Form

Form



Tabel 19. Oversigt over fredskovsarealer, der ryddes permanent af hensyn til el-

driftsservitutten.

Kilometrering Type Påvirket areal m2

Kilometrering Type Påvirket areal m2

55,18 Plantebælte 790 70,40 Skov 1846

55,18 Plantebælte 872 72,05 Plantebælte 1907








58,45 Skov 2037 78,57 Plantebælte 1389





63,80 Skov 3982 82,38 Plantebælte 448

65,40 Skov 16.760 82,60 Plantebælte 1197




Sum i alt: 58.082

Skovbyggelinjer Der etableres permanente anlæg, som for eksempel en vejdæmning, der vil overskride fire eksisterende skovbyggelinjer. Det gælder:

Anlægsområde ved Sæddervej. Anlægsområde ved Tollerødvej. Anlægsområde ved Hastrupvej. Anlægsområde ved Terslev Skolevej.

Skovbyggelinjer er vist i Bilag 1 NaturBilag 1 Natur Vandløb Åbeskyttelseslinjer I forbindelse med opsætning af køreledningsmaster vil der permanent ske en overskridelse af to åbeskyttelseslinjer for henholdsvis Køge Å på strækningen km 54,00-54,40 og Susåen på strækningen km 80,40- 80,80. Træer og ledelinjer for flagermus I forbindelse med baneændringer og omlægning af broer og veje vil der som følge af el-driftsservituttens begrænsning på vegetationens udbredelse permanent blive fældet et væsentligt antal træer. Flere steder langs banen er træer, der potentielt kan fungere som raste- og evt. også ynglesteder for



flagermus. Det gælder især ældre træer med sprækker og hulheder, men også mindre træer med spættehuller og træer, der er bevokset med vedbend. Ud fra en gennemgang af banestrækningen på baggrund af videooptagelser vurderes det, at mellem 100-200 træer, som kan tjene som opholdssted for flagermus, skal fældes i forbindelse med elektrificeringen, se Tabel 20Tabel 20.

Tabel 20: Oversigt over områder med træer, der bebos af flagermus, og som

påvirkes permanent.

Km Status Km Status

54,60 Træbevoksning 69,35 Træbevoksning

55,18 Fredskov 70,40 Fredskov





61,50 Træbevoksning 79,95 Fredskov

61,60 Træbevoksning 81,43 Fredskov




65,40 Fredskov 89,22 Træbevoksning

68,50 Fredskov

Mange steder langs banen findes levende hegn, som fungerer som ledelinjer for områdets flagermus. Nedlæggelse af vigtige ledelinjer for flagermus kan forringe flagermusenes levevilkår i området.

Alternativer

I forbindelse med udskiftningen af broerne og omlægning af krydsende veje har Banedanmark været i dialog med de berørte kommuner. Man er i den forbindelse blevet enige om at undersøge en række alternative bro-/vejløsninger i Køge og Faxe Kommuner jf. afsnit 4.1.

I Køge Kommune består alternativet af 4 delelementer, som alle skal gennemføres hvis alternativet vælges. Dvs. Egøjevej stibro hæves (i stedet for at nedlægges), Egøjevej vejbro nedlægges (i stedet for at genopførelse som en kombineret vej-stibro), Orkestervej – underføring af Orkestervej/banen på bro (helt ny lokalitet, som ikke er med i grundløsning), Hastrupvej opføres som stibro (i stedet for genopførelse som vejbro). Der er undersøgt to forløb af Orkestervej øst for banen, henholdsvis Sydlig løsning (løsning 1) og Nordlig løsning (løsning 2).

I Faxe kommune består de alternative bro-/vejløsninger i, at man undlader at genopføre Ty Hastrupvej, og i stedet sideudvider en række af de andre broer,



der i forvejen skal udskiftes i forbindelse med elektrificeringen. Der er undersøgt følgende alternativer til broløsningerne i elektrificeringen. I Tabel 21Tabel 21 er vist de permanente fredskovsarealer, der skal eksproprieres i forbindelse med henholdsvis grundløsninger og alternativer.

Tabel 21: Oversigt over permanent berørte fredskovsarealer ved valg af alternativet

i Køge Kommune sammenholdt med de fredskovsarealer, der berøres permanent ved

grundløsningerne.

Bro Permanent nedlagt fredskov

Grundløsning m2

Alternativ m2

Egøjevej km 55,33

255 497

Orkestervej (sydlig og nordlig løsning), km 55,8

0 1346

Hastrupvej, km 56,21

236 610

Sum 491 2453

Ved gennemførelse af alternativet i Køge skal der eksproprieres yderligere 0,2 ha fredskov permanent sammenlignet med grundløsningerne, uanset hvilken løsning der vælges for Orkestervej.

Alternativerne i Faxe kommune medfører kun mindre ændringer i mængden af fredskov, der påvirkes i driftsfasen ift. grundløsningerne, se Tabel 22Tabel 22.

Tabel 22: Oversigt over permanent berørte fredskovsarealer ved valg af alternativer

i Faxe Kommune, sammenholdt med de fredskovsarealer der berøres ved

grundløsningerne.

Bro Permanent nedlagt fredskov

Grundløsning m2

Alternativ m2

Ty-Hastrupvej, km 69,8

0 0

Terslev Skolevej, km 72,04

70 83

Teestrupvej, km 75,85

275 351

Skuderløsevej, km 78,39

0 0

Sum 345 434

Form




Ændringer på baneanlægget og på driften af banen kan potentielt påvirke dyrs spredningsmuligheder via de økologiske forbindelser. Ændringen af togenes maksimale hastighed til 160 km/t mod de eksisterende 120 km/t, ændrer ikke væsentligt ved banens eksisterende barrierevirkning for krydsende dyr. På to korte strækninger udvides banedæmningen en smule, men den gøres ikke højere. Udvidelsen vurderes ikke at ændre på banens eksisterende barrierevirkning for krydsende dyr. Flagermus Feltundersøgelserne af flagermus /10/10/ i 2013 viste, at selve banetracéet ofte anvendes som flyverute for områdets flagermus. En forøgelse af hastigheden vil forøge risikoen for påkørsel af flagermus, der bevæger sig i banetracéet. Nye franske undersøgelser tyder på at jernbaner igennem skov kan udgøre en væsentlig risiko for lokale flagermusbestande /41/41/. I skovene fungerer banetracéet ofte som en vigtig ledelinje for nogle arter af flagermus og hastighedsforøgelsen vil kunne medføre en forøget risiko for påkørslen af flagermus. Der foreligger ikke undersøgelser, der kan danne basis for en kvantitativ vurdering, men det er sandsynligt at hastighedsopgraderingen vil medføre et øget antal påkørsler af flagermus.

8.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen

Herunder gennemgås afværgeforanstaltninger for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering.

8.2.1 Elektrificeringen

Fredskov For de arealer hvor fredskovspligten ophæves permanent, se Tabel 18Tabel 18, etableres erstatningsskov svarende til 200 % af den permanent nedlagte fredskov. For yderligere information om erstatning af fredskovsarealer henvises til fagnotat om arealbehov og el-driftsservitut /40/40/. Skovbyggelinjer Det indhentes tilladelser til overskridelse af skovbyggelinjer for:

Arbejdsplads og arealer ved Sæddervej. Arbejdsplads og arealer ved Tollerødvej. Arbejdsplads og arealer Hastrupvej. Arbejdspladsog arealer Terslev Skolevej.

Vandløb Å-beskyttelseslinjer Der indhentes tilladelser til overskridelse af de to å-beskyttelseslinjer for henholdsvis Køge Å på strækningen km 54,00-54,40 Susåen på strækningen km 80,40 - 80,80.

Form

Form

FormDansk

Form



Træer og ledelinjer for flagermus Fældning af flagermusegnede træer Fældning af flagermusegnede træer og træer med spættehuller, må kun finde sted i perioden 1. september til 31. oktober, for at undgå drab på flagermus med unger eller flagermus i vinterhi. Bevaring af gamle træer Træer, der fældes langs banen, vil potentielt reducere mængden af velegnede raste og ynglesteder for flagermus. Tabet af disse træer vil på lang sigt bedst blive kompenseret ved at bevare et øget antal gamle træer i skovområderne lidt længere fra banen. Der skal indgås aftale med skovejere om forholdet. Opsætning af flagermuskasser Som en permanent kompensation for tabet af raste- og ynglesteder i træer langs banen, opsættes der flagermuskasser i nærområdet. Genetablering af ledelinjer I områder, hvor der nedlægges levende hegn langs banen, der fungerer som ledeinjer for flagermus skal disse genoprettes i lidt større afstand fra banen. Denne del koordineres med genetablering af sneværnsbeplantning.

8.2.2 Hastighedsopgraderingen

En stigning i antal påkørte flagermus kan kompenseres gennem generelle biotopforbedrende tiltag, der kan øge de lokale flagermusbestande. Eksempler på biotopforbedrende tiltag er udlæg af eksisterende skovarealer til urørt skov og bevaring af værdifulde flagermustræer i skovbryn /46/46/, som i første omgang skal koordineres med etablering af sneværnsbælter og anden vegetation der etableres af landskabelige hensyn. Der er ikke behov for andre afværgeforanstaltninger end dem der er beskrevet i forbindelse med elektrificeringen.

8.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen


I driftsfasen forventes elektrificeringen af banestrækningen Køge Nord – Næstved ikke at medføre væsentlige negative konsekvenser for naturforhold, uanset valg af grundløsninger eller alternativer, såfremt de beskrevne afværgeforanstaltninger etableres.

Form




I forbindelse med en hastighedsopgradering af banestrækningen kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme et øget tab af flagermus i driftsfasen. Der forventes ikke andre væsentlige negative konsekvenser af hastighedsopgraderingen i driftsfasen.


Kumulative effekter

9 Kumulative effekter

I forbindelse med et specifikt anlægsprojekt kan nogle påvirkninger vurderes at være mindre væsentlige, men hvis der foregår lignende påvirkninger på andre nærliggende projekter, kan de måske tilsammen skabe en væsentlig miljøpåvirkning, den såkaldte kumulative effekt. Herudover er der ikke identificeret projekter i nærheden af strækningen mellem Køge Nord og Næstved, der tilsammen med nærværende projekt vil kunne medføre en samlet væsentlig miljøpåvirkning af natur og overfladevand.


0-alternativet

10 0-alternativet

Elektrificeringen 0-alternativet til elektrificeringen beskriver situationen i 2018, hvis elektrificering ikke gennemføres. Da elektrificeringen er besluttet tjener 0-alternativet derfor kun som et sammenligningsgrundlag for elektrificeringen af strækningen. Den kommende station Køge Nord bliver etableret i forbindelse med et andet projekt (Ny bane København – Ringsted) og med nyt spor ved Køge station. Det medfører, at der i dagtimerne 2018 vil køre 4 tog pr. time i hver retning mellem Køge Nord og Køge station og 2 tog pr. time i hver retning mellem Køge og Næstved Station. I aftentimerne vil der kun køre 2 tog pr. time hver vej mellem Køge Nord og Køge station, og 1 tog pr. time hver vej mellem Næstved og Køge station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station vil ikke være elektrificeret. Der vil derfor køres med dieselmateriel på strækningen med samme hastighed som i dag, hvor der kun må køres op til 120 km/t. Hastighedsopgraderingen 0-alternativet til Hastighedsopgraderingen beskriver situationen i 2018, hvis hastighedsopgraderingen ikke gennemføres. 0-alternativet til Hastighedsopgradering er således den elektrificerede strækning med en maksimal hastighed på 120 km/t. I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kortere. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de fælles europæiske specifikationer. Signalsystemet vil være implementeret på strækningen i 2018 og give mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen.


Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

11 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

Der er kendskab til en tidligere registrering af hasselmus i Hesede Skov, som banen passerer igennem. Strækningen som jernbanen passerer igennem kan, vurderet på luftfotos og fotos fra Google Streetview, ikke udelukkes at være hasselmus-egnet habitat. Hasselmusen er ikke målrettet eftersøgt i forbindelse med projektet. Der foreligger ikke brugbare studier, der kan kvantificere omfanget af flagermusenes fødesøgning langs af banetracéet. Det har således heller ikke været muligt at foreslå effektive afværgeforanstaltninger for en øget hastighed af gennemkørende tog, da den reelle effekt af hastighedsforøgelsen på flagermus ikke kendes, og der er i stedet foreslået kompenserende tiltag der skal løfte flagermusbestanden i nærområdet.


Referencer

12 Referencer

/1/ Naturbeskyttelsesloven. LBK nr. 951 af 03/07/2013

/2/ Miljømålsloven. LBK nr. 932 af 24/09/2009

/3/ Vandløbsloven, LBK nr. 927 af 24/09/2009

/4/ Skovloven, LBK nr. 678 af 14/06/2013

/5/ Vandrammedirektivet. Om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, 2000/60/EF af 23. oktober 2000.

/6/ Habitatdirektivet. Om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, 92/43/EØF af 21. maj 1992.

/7/ Fuglebeskyttelsesdirektivet 79/409/EØF. 2. april 1979

/8/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 408 af 01/05/2007

/9/ Geodatastyrelsen. DTK/kort 25

/10/Data og kort fra Niras/Amphiconsult 2013

/11/ Regionplan 2005-2016. Vestsjællands Amt.

/12/ Regionplan 2005-2016. Vestsjællands Amt. Planlægningsdokument 1, Vandløbsplan

/13/ Regionplan 2005-2016. HUR

/14/ Regionplan 2005-2016. Storstrøms Amt

/15/ Regionplan 2005-2016. Storstrøms Amt, bilag 1, Målsatte vandløb i Storstrøms Amt

/16/ GIS-kort til forslag til vandplaner 2013. Citeret 10/10 2013 http://miljoegis.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-uhs,

/17/ Forslag til Vandplan for Hovedopland 2.4 Køge Bugt

/18/ Forslag til Vandplan for Hovedopland 2.5. Smålandsfarvandet

/19/ Natur og feltundersøgelser. Afrapportering. Køge Nord – Næstved. Banedanmark og Niras. 2013

/20/ Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv. Version 1.04, juni 2010.

/21/ Feltskemaer til besigtigelse, juni 2010. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C715470A-4A6C-4E62-91C2-CF53B15EF239/0/TAbesigtigelseafnaturarealer104.doc

/22/ Feltskemaer til besigtigelse af § 3-natur, juni 2010. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/20F8A19C-CE4F-48CF-BE97-8D9B4DCC9A11/0/pgf3Total104_090210.pdf


Referencer

/23/ Vejledningen ”Besigtigelse af § 3-natur - Skov”. Version 1-04, juni 2010.

/24/ Vejledningen ”Besigtigelse af § 3-natur – Strand, hede, overdrev, fersk eng og mose”. Version 1-04, juni 2010. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/19D6872E-81A9-403F-9483-0EE7C9532B50/0/Registreringafnaturdata_lys_104.pdf

/25/ Danmarks Miljøportal. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

/26/ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr. 291 af 06/04/2011.

/27/ Vallø Gods Fredningen. Overfredningsnævnets afgørelse af 14. juli 1981. Reg. Nr.0544.00.

/28/ Søgaard, B. et al. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. 2003. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf

/29/ DCE. Teknisk anvisning til Dansk Fysisk Indeks – DFI. 1. maj 2013. http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fysisk_indeks_09.04.2013.pdf

/30/ Dansk Ornitologisk Forening. DOFbasen. www.dofbasen.dk.

/31/ DCE. Teknisk anvisning til overvågning af ynglefugle. 1. juni 2004. http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_bio/ta/TA-F1.pdf

/32/ Baagøe, H.J. og Jensen, T.S. (red.). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 2007.

/33/ DCE. Teknisk anvisning til overvågning af flagermus Chiroptera sp. TA. Nr. A04. Gyldig fra 09.08.2012.

/34/ Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr. 330 af 19/03/2013.

/35/ Natura 2000-plan 2010-2015. Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Natura 2000-område nr. 163. Habitatområde H145, H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Naturstyrelsen 2011

/36/ Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148. Habitatområde H131. Naturstyrelsen 2011

/37/ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk

/38/ Temple, H.J. and Terry, A. (red.) 2007. The Status and Distribution of European Mammals. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities.

/39/ Natura 2000-plan 2010-2015. Vallø Dyrehave - Natura 2000-område nr. 152, Habitatområde H198. Naturstyrelsen 2011.


Referencer

/40/ Elektrificering Køge Nord – Næstved. Fagnotat arealbehov og el-driftservitut. Banedanmark 2014

/41/ Rico, P., Desbas, J.-B. & Bas, Y. 2013. Modelling bat mortality risk on a railway using acoustic flight path reconstruction. PowerPoint presentation, 16th International Bat Research Conference, Costa Rica, August 2013.

/42/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, 1998.

/43/ Køge Kommuneplan 2009-2021

/44/ Faxe Kommuneplan 2009-2021

/45/ Næstved Kommuneplan 2009-2012

/46/ God praksis for skovarealer med flagermus, Miljøministeriet 2010


Bilag

13 Bilag

Bilag 1 Natur Bilag 2 Natura 2000 Bilag 3 Krybdyr og padder Bilag 4 Flagermus Bilag 5 Overfladevand Bilag 6 Arbejdsområder og naturpåvirkninger ved elektrificering Bilag 7 Arbejdsområder og naturpåvirkninger i alternativer Bilag 8 Arbejdsområder og naturpåvirkninger ved hastighedsopgradering Bilag 9 Natur og bygværker langs banen Bilag findes separat på projektet hjemmeside på www.bane.dk

natur og overfladevand - naturstyrelsen og overfladevand... · 29.01.2014 palle grevy/nicholas john...

Documents